Valget 2026 har efterladt mennesker med handicap med en gordisk knude, hvor vi ikke ved, om vi er købt eller solgt. Handicappolitikken er forsvundet langt ned på dagsorden mellem rød og blå.
Latterliggørelse finansieret af skatteyderpenge af mennesker med handicap på Radio IIII afsporede handicapdebat om BPA-ordning. Debatten fra TV-udsendelse bevidst klippet ind i radioprogram for at gøre grin med spastisk talebesvær. Radiovært beklager, men det er ikke første gang…
Husk generalforsamling den 10. oktober kl. 13.00. Enten som weekendophold eller kom bare og vær med, og gør din stemme gældende. Det bliver et samvær med andre ligestillede i hyggelige omgivelser med tid til samvær og hygge, samtidig får du indflydelse på fremtidens AK.
annoncer
INDHOLD
5 Nyt fra formanden
5 Amputations Nyt på biblioteket
7 Weekenden i Faxe Vandrerhjem
9 Indkaldelse til generalforsamling
11 Nedslag fra nogle af AK’s aktiviteter i foråret
12 København H moderniseres, men for alle os med handicap består udfordringerne fortsat
14 For få stier for kørestolsbrugere
15 Der er ikke meget gips tilbage på skoene hos Bandagist Jan Nielsen A/S
18 Sportsmand helt ind til benet
23 Eneste dansker på sitski udgik efter misset port
23 DHF tilbyder frivillig bisidder ved møde med kommunen
25
Powerchair-fodbold – ny sport for de seje
26 Statspenge finansierer latterliggørelse af dem, der er anderledes
27 Drømmer du om fodboldfællesskab på stadion og ”suset”, når bolden ryger i kassen
29 Gæster og de gode nyheder stod i kø på brugermødet
33 Ny oversigt viser dig vej til nærmeste handicapp-plads
35 Indmeldelsesside
Læserdeadlines for 2026:
Nr. 3: 13. august
Nr. 4: 21. oktober
Udgivet: Juni 2026
Ansvarshavende redaktør
Bladene afsendes fra trykkeri: Nr. 3: 17. september
Nr. 4: 25. november
Henrik Alrøe Sørensen // hhfamalroe@gmail.com
Bladudvalg // Redaktører
Steen Christiansen // steen0199@gmail.com – hvortil artikler og andet kan sendes til
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk
Forsidefoto
Ricki Dalhoff sætter protesen på plads. Følg hele processen inde i bladet på side18. Foto: Steen Christiansen
annoncer
Formanden har ordet:
Fremtidens forhold for mennesker med handicap fastlåst i gordisk knude
Danskerne ville hverken have rød eller blå politik. Det blev klart efter valget, der nu er overstået. Og mens partierne på skift drøner ind og ud ad den anden kongelige undersøgers dør, så aner vi mennesker med handicap slet ikke, om vi er købt eller solgt. Handicappolitik var næsten fraværende (læs artiklen om udskamning af mennesker med handicap i bladet) i valgkampen og i de efterfølgende forhandlinger, som ingen aner, hvor ender. Det kan ende med nyvalg, hvis ingen kan løse den gordiske knude, som vælgerne har bedt partierne løse op.
”Men oven over alting stråler moder sol” (citat: Dirch Passer - Moder Sol fra 1961)
Så lad sommeren solbade os alle. Trods protester og sand i Lineren og rødmen på de blege balder! Vi – Dansk Handicap Forbund – råder over en unik strand med solbadeareal, hvor alle med proteser og ”generthed” kan komme på stranden uden de tobenede strækker hals og glor uhæmmet. Jeg har selv oplevet, hvordan jeg under skiftet fra mit elektriske ben til mit mekaniske ”badeben”, blev begloet, som var jeg faldet ned fra månen. Vi har Stranden i Charlottenlund. Min opfordring til jer alle er: Brug den, det er et flot og unikt sted, hvor vi som protesebrugere kan slappe af og nyde hinandens selskab uden at stresses af måbende blikke. (Læs artiklen om Strandens million-renovering på side 29)
Men der er stadig nok at stresse over i dansk handicap politik. Tanken er god nok, men det er fortsat postnummeret, som afgør, hvordan politikken kommer borgeren til gode i virkeligheden.
DET VIL VI IKKE FINDE OS I!
Jeg er så taknemmelig for at du har taget stilling til at støtte op om Dansk Handicap Forbund, og ikke mindst Amputations Kredsen. TAK ALLE! Det er vigtigt, at vi til stadighed råber op. Der er nemlig ikke ret mange millioner at spare ved at indskrænke vores rettigheder.
Men når det er lagt ud til kommunerne at vurdere hvad bundniveauet for lovens ydelser skal være, SKAL simpelthen laves om. Mit håb er, at der dannes en regering med øje for vilkår for mennesker med handicap, og at det også rækker helt ind i hjertet hos det menige folketingsmedlem.
Vi kan sagtens finde de millioner, der mangler ved at undlade at indføre nogle af de, efter min mening vanvittige foreslåede tiltag, til beskyttelse af vores grundvand. Det er jo helt galimatias, at nogle kan foreslå at, vi nu skal til at betale landbruget for IKKE at forurene, det er jo vanvittigt! Brug dog de penge på handicap kompenserende ydelser som allerede er tildelt os i loven..
Ja, jeg er måske lidt for farvet og politisk nu. Men det bliver jeg ved med at være, også i den næste periode som formand for Amputationskredsen. Kom nu ud af starthullerne, og mød op til vor generalforsamling, og alle vore øvrige arrangementer. Vi knokler i bestyrelsen, for at lave gode og spændende arrangementer.
Vi håber derfor på jeres opbakning og tilmelding, og hvis, der er noget i ønsker, så skriv til bestyrelsen, vi er her for JER. Sammen med et stærkt sekretariat, råber vi op om alle amputeredes rettigheder. Kom og hør om bl.a. dette arbejde til generalforsamlingen, kom til sommermødet på Stranden, og få en lækker frokost med Amputationskredsen som vært. Meld jer til Sejlads hele sommeren. Og hold jer ellers orienteret, om alle vores arrangementer, på vores nye lækre hjemmeside. God sommer til jer alle, og få nu Landbruget gjort Landsdækkende Økologisk, det fortjener vores efterkommere. Alle i Amputationskredsen fortjener en lang og solrig sommer. Tak for ordet. Og endnu engang god sommer
Henrik Alrøe Sørensen
Formand i Amputationskredsen & Bonde af Guds Nåde!!!
Amputations Nyt på biblioteket på hylden for faglige tidsskrifter
Her skal følge en opfordring til alle medlemmer af Amputationskredsen, nemlig at gå hen på det lokale bibliotek og aflevere et eksemplar af bladet. Alle biblioteker har en tidsskriftshylde, og det er her Amputations Nyt hører til blandt alle andre tidsskrifter. På den måde kan du give flere mennesker, der finder vej forbi, chancen for at blive klogere på, hvad der rører sig, blandt mennesker med amputationer.
Læser du bladet digitalt, så er der altid mulighed for at få den trykte udgave sendt med DAO til din adresse.
annoncer
annoncer
annoncer
Nedslag fra nogle af AK’s aktiviteter i foråret
Da foråret og tulipanerne sprang ud på Gavnø Slot
Der var stor tilmelding til turen på Gavnø Slot i maj. De fantastiske blomster scenerier betog alle. Og alle drømte vel om, at de hjemme i egen have kunne få alting til at blomstre og springe ud, som vi så det på slottet. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi havde kaffe og kage og sandwich med. Det må vi gøre om en anden gang. (Foto: Gitte Rasmussen).
Handicaplift for de badeglade indviet
I Holbæk var AK med til indvielsen af en handicaplift, der skal gøre sommeren 2026 meget bedre og vådere for badeglade medlemmer. Det er Lena Nielsen (foto) der holder talen. Hun opfordrer flest muligt til komme i vandet, nu hvor lejligheden byder sig, Det er dog vigtigt, at der er hjælper med, når liften skal svinges ud over vandet. Efter flere års arbejde hen mod målet lykkedes det med hjælp fra en række lokale donorer samt kontante bidrag fra Kalundborg Kommunes landdistriktsudvalg og @Bevica Legater at skabe faciliteter, så mennesker med gangbesvær kan komme til at bade og bruge sauna sommer og vinter. Liften er sat op ved saunabygningen på Havnsø Havn. Brug af liften kræver ikke mange kræfter, men der skal være en hjælper til stede til at betjene den. Ud over muligheden for at komme fra land i vand for gangbesværede etableres der handicapparkering med let adgang til havnens øvrige faciliteter og restauranter. (Foto: privat).
Vigtige
emner drøftet i hyggelig atmosfære
Samarbejde: En inspirerende dag i Frederikssund
Sammen står vi stærkere! Der var både lagt op til seriøs snak og masser af hygge, da DHF Frederikssund-Halsnæs (der også dækker Egedal, Fredensborg og Hillerød) for nylig holdt samarbejdscafé-møde sammen med AK. Formålet med mødet var at dykke ned i, hvordan AK og DHF lokalt kan styrke sit samarbejde fremover. Vi fik snakket på kryds og tværs om alt det, vi gerne vil opnå sammen. Mulighederne er mange, når vi forener vores kræfter på tværs af kommunegrænserne i Nordsjælland. Samtalen summede af gode idéer til, hvordan vi kan skabe endnu bedre vilkår og aktiviteter for vores medlemmer. (Foto: Privat).
København H moderniseres, men for alle os med handicap består udfordringerne fortsat
Hvis du er flittig bruger af Københavns Hovedbanegård (foto af hovedindgang) har du sikkert bemærket, at den lige nu ligner én stor byggeplads. Men bare rolig. Hovedbanegården vil være i drift under hele moderniseringen, og ikke mindst – du kan fortsat købe en kop kaffe, et pølsehorn eller en sandwich fra de åbne butikker, oplyser DSB.
Men ikke desto mindre – midt i visionerne om forbedringer rejser moderniseringen også en række udfordringer – især for mennesker med handicap.
Det er dog vigtigt, hvis du skal med regionalteller S-tog, at du orienterer dig mest muligt og gerne i sidste øjeblik, om ændringer i adgangsforhold, f.eks. om elevatoren virker, og om der er ændrede afgangstider.
Selvom eksisterende elevatorer og braille bevares, er der ikke planlagt nye væsentlige udvidelser, Ledelinjerne flyttes og udbedres. For eksempel etableres der ikke ekstra elevatorer, som kendes fra den nye metro. Erfaringerne her er, at elevatorer kan gå i stykker eller blive udsat for hærværk. Ud mod Reventlowsgade vil der blive taget en større elevator i brug, da trapperne ud mod gaden lukkes. Der satses på et beredskabsteam, der kan rykke ud inden for to timer ved driftsproblemer med elevatorerne.
Under ombygningen bliver situationen dog væsentligt mere kompleks. Flytningen af elevatorer – særligt dem til spor 9-12 – betyder, at personer med nedsat mobilitet ofte må tage omveje via tunnelsystemet. Det kræver skift mellem flere elevatorer og et godt kendskab til Københavns Hovedbanegårds layout. Dette skaber en betydelig udfordring, især for rejsende der ikke er faste brugere af stationen. Hvor mange blot er på gennemrejse, kan navigationen i praksis blive både forvirrende og tidskrævende. Risikoen for at miste sit tog bliver hurtig ”scary”.
da elevatorerne skal flyttes. I stedet henvises passagerer til tunnelsystemet, der løber på tværs af alle perronerne. Elevatoreradgang til perroner begrænset fra januar 2027.
For mennesker med bevægelseshandicap er det særlig vigtigt at være opmærksom på, at elevatoradgang til perronerne, hvor S-togene kører til og fra, vil være begrænset. Der vil ikke være direkte afgang fra selve banegårdshallen fra januar 2027. I stedet anbefales det, at man tager elevatoren til tunnelen mellem perronerne via metroens elevator, eller endnu bedre: At man tager til nabo stationerne Dybbølsbro og Vesterport, hvis man skal med S-toget. For at nå frem skal koordineres mellem flere elevatorer, og det vil kræve en god koordineringsevne, kendskab til Hovedbanegården og dens tunnelsystem, samt at man kommer der forholdsvis tit. De fleste er vel gennemrejsende, som kun lige er på Hovedbanegården for at komme videre.
Manglende helhedsløsninger
Et centralt kritikpunkt er, at der ikke etableres elevatoradgang til alle perroner – f.eks. til Tietgensbroen. Dette begrænser fleksibiliteten for mange rejsende med handicap, som dermed tvinges til at benytte bestemte ruter. Samtidig betyder afhængigheden af enkeltstående elevatorer, at selv mindre driftsforstyrrelser kan betyde, at du ikke når frem til dit tog.
Hvad er DSBs vision og mål?
Moderniseringen har som mål at opdele stationen i en tydelig rejsehal og en butikshal. Det skal skabe bedre overblik og fremhæve den historiske arkitektur. Samtidig forbedres belysning, skiltning og trafikinformation,
Adgangen til S-togene
Adgangen til S-togene er en særlig problematik i opbygningsperioden. I en periode vil der ikke være direkte elevatoradgang fra hovedhallen til S-togsperronerne (spor 9-10),
hvilket forventes at gøre det lettere for alle rejsende at finde vej. Der lægges også vægt på øget tryghed, blandt andet ved at fjerne snævre passager og skabe mere åbne rum. Informationssystemer – både det visuelle og auditive – opgraderes, så det i højere grad kan imødekomme både danske og internationale rejsende. Det er i dag ikke let at forstå annoncering i højtalersystemet. Her er en ret stor udfordring for DSB.
Konklusion
Moderniseringen af Københavns Hovedbanegård er et ambitiøst projekt, der sigter mod at fremtidssikre en af Danmarks vigtigste transportknudepunkter. Men hvis målet er at skabe en station for alle, kræver det derfor et endnu større fokus på universel tilgængelighed.
DSB glæder sig til at byde alle velkommen.
HISTORISKE FAKTA
• Den nuværende Københavns Hovedbanegård blev indviet den 30. november 1911 efter fem års byggeri.
• Over hovedindgangen kan man i murstensbuerne se ansigter af centrale personer bag byggeriet – blandt andet arkitekten Heinrich Wenck, generaldirektør Charles Ambt, jernbaneingeniør C.F.S. Ernst og den tilsynsførende arkitekt Einar Ambt.
• I sidefløjene ved hovedindgangen står ti figurer udført af kunstneren Jens Martin Victor Lund. Figurerne er klædt i egnsdragter fra forskellige dele af Danmark.
• Stationen havde oprindeligt ventesale opdelt efter 1., 2. og 3. klasse samt kiosker til de rejsende. De er dog i årenes løb blevet fjernet for at give plads til andet, der kunne imødekomme tidens behov.
Græsted Veterantræf 2026:
For få stier for kørestolsbrugere
Tekst og foto: Steen Christiansen
Mange tusinde mennesker var mødt frem til Græsted Veterantræf i pinsen 2026. Parkeringspladsen illustrerede, at træffet er et kæmpe tilløbsstykke for alle, der er vilde med lopper, Dødsdromen, karruseller og cirkus. Ved siden af fyldt med veterankøretøjer af alle slags. Det er traktorer, lige fra da ploven gik på pension, motorcykler, militærbiler, knallerter osv.
Midt i det hele Thøger Jakobsen og hans kone Hanne fra Hillerød. Thøger sidder i kørestol efter benamputation, og han er træt af, at det er så svært at komme rundt i det lange græs. Han efterlyser, at der etableres flere gangstier, hvor mennesker i kørestol eller gangbesværede lettere kan komme frem. Thøger har været på træffet i snart 15 år, og han synes, det er lige så stort i denne pinse som tidligere. Hanne har det især svært, når hun skubber Thøger rundt. Og nu var vejret jo helt perfekt med høj varme og sol, så det var fint. Men bedre fremkommelighed for sådan nogen som os skulle arrangørerne tænke lidt over, slutter Thøger Jakobsen. Amputations Nyt har forelagt kritikken for arrangørerne af træffet.
- Græsted Eventplads er jo kommunalt område, og græsset slås jævnligt. Vi sørger desuden for, hele pladsen klippes i ugen op til træffet. Og efter de første par timer er der trådt helt flade stier overalt. Vi sørger for handicap-parkering tæt på indgangen. Thøger har jo været her i mange år, så han kender vilkårene. Så der er desværre ikke så meget mere, vi kan gøre, oplyser formand for bestyrelsen Henrik Ewald.
Biler så langt øjet rækker.
Thøger og Hanne Jacobsen efterlyser bedre fremkommelighed for os i kørestol.
Der er ikke meget gips tilbage på skoene hos Bandagist Jan Nielsen A/S
Hvor bandagister tidligere arbejdede med traditionelle gipsafstøbninger, foregår størstedelen af arbejdet i dag digitalt med scanning, 3D-design og avancerede produktionsmetoder. Udviklingen er kommet gradvist gennem mange år, men i dag er digitalisering og 3D-print en integreret del af virksomhedens daglige arbejde. Det er bandagist Jan Nielsen, der har taget alle de teknologiske og digitale løsninger til sig.
”Jeg har faktisk ikke taget en traditionel gipsafstøbning i omkring syv år,” fortæller bandagist Jan Nielsen. ”Vi oplever ganske enkelt, at pasformen bliver bedre, når vi arbejder digitalt. En gipsafstøbning indeholder mange små unøjagtigheder. Når vi scanner digitalt og arbejder videre direkte i 3D, bliver processen langt mere præcis.”
Bandagist Jan Nielsen overtog virksomheden i 1984. Dengang bestod virksomheden af få medarbejdere og beskedne lokaler. I dag arbejder virksomheden fra flere afdelinger rundt i landet og har gennem mange år investeret målrettet i digital teknologi, 3D-design og moderne produktionsformer.
I virksomhedens tekniske afdeling står printere og digitale arbejdsstationer side om side. Her fremstilles proteser, ortoser og individuelle hjælpemidler ved hjælp af avancerede softwareprogrammer og 3Dprintere. Hele processen er baseret på digitale modeller, hvor hver enkelt løsning tilpasses den enkelte patients anatomi og funktion. Arbejdet begynder altid med en grundig klinisk vurdering. Patientens bevægelsesmønster, muskulatur, balance og be-
lastning analyseres nøje, før der foretages scanning eller digital modellering. Derefter udarbejdes et individuelt design, som testes og justeres løbende gennem afprøvninger, indtil den endelige løsning fremstilles.
”Teknologien gør ikke arbejdet mindre menneskeligt. Tværtimod giver den os bedre muligheder for at forstå patienten og tilpasse løsningen mere præcist. Men det kræver stadig stor faglig erfaring. En scanning er kun så god som den vurdering, der ligger bag,” siger Jan Nielsen.
Ved hjælp af AI og et lille kamera, kunne vi lokalisere små luftblærer i protesens opbygning. Dem kan vi nu helt fjerne, samtidig med, at hele processen med opbygning af protesen bliver filmet og er dokumentation
I hånden et kamera indsat i printeren, der dokumenterer arbejdet, Printerkontrol foregår via computer og skærm.
for, at kvaliteten altid er i orden. 3D print giver større fleksibilitet og præcision ved fremstilling af protese.
Virksomheden arbejder samtidig meget målrettet med kvalitetssikring og dokumentation. Digitale modeller og tilpasninger kan gemmes og analyseres, så løsningerne løbende kan forbedres og reproduceres med høj præcision. Det giver både større sikkerhed og mere ensartet kvalitet i arbejdet.
Et kig i klinikkens nervecenter for printning af proteser viser en vrimmel af digitalt isenkram, printere på række, i øvrigt alle bygget af 3D-print, flere faldskærme og computere, der styrer hver eneste printer. Ingen gips.
Kun lyden af de mange ventilatorer, der er med til at køle hårdt arbejdende maskiner. En printer i fuld sving med at opbygge en protese. Det kan sammenlignes med at sætte en kransekage op til nytårsaften. Cirkel på cirkel lagt oven i hinanden med en tynd plastiktråd. Styret af patientens data indlæst i computerens software og sendt videre til printerpatronen, der bare drejer rundt og rundt. Præcist igen og igen, indtil protesen rejser sig og er færdig, klar til videre forarbejdning og afprøvning hos patienten.
Det er ikke økonomi, der driver Jan Nielsens fascination for brug af 3D-print. Det er jo ikke en printer, du kan købe på tilbud i Elgi-
De største protese- og bandagistfirmaer i Danmark, der specialiserer sig i kropsbårne hjælpemidler (ortopædiske proteser), er domineret af nogle få store aktører med landsdækkende dækning. Her er de mest fremtrædende:
• Sahva A/S, Otto Bock Care: Sahva er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler, herunder ortopædiske proteser, bandager og ortopædisk fodtøj. De har over 150 års erfaring og en stærk landsdækkende tilstedeværelse.
• Bandagist Centret: En anden stor, anerkendt aktør der fokuserer på ortopædiske hjælpemidler og bandagistvirksomhed.
• Protesekompagniet A/S: Specialister der arbejder tæt sammen med ortopædkirurgiske specialer og leverer avancerede proteseløsninger
• Bandagist Jan Nielsen A/S: Arbejder med elektroniske dropfodsskinner, 3D-scanning og 3D-print og har egne teknikere, så hjælpemidlet bliver lavet specifikt til dig.
ganten. Det er en stor fætter, der koster et sted mellem 60 og 80.000 kr. Så i sidste instans opvejer investeringen udgiften til den håndværksmæssige arbejdskraft. Det er vigtigt at understrege, at den håndværksmæssige tilpasning altid er en del af processen. 3D-print er en forbedring i forhold til det traditionelle gipsarbejde. Arbejdet kan udføres mere præcist og hurtigt i 3Dprint. Det håndværksmæssige er noget Jan Nielsen brænder for.
To dage om ugen arbejder Jan Nielsen primært med design, produktudvikling og udvikling af nye behandlingsprincipper. Interessen for innovation og biomekanik har i mange år været en væsentlig del af
Alt er 3D-printet.
virksomhedens udvikling. Nye materialer, digitale workflows og produktløsninger testes og implementeres løbende i det daglige arbejde.
Bandagist Jan Nielsen A/S arbejder blandt andet med den amerikanske HiFi-metode til fremstilling af proteser. HiFi står for ”High Fidelity Interface” og er udviklet med fokus på at skabe tættere kontakt mellem kroppen og protesen. Metoden giver bedre rotationskontrol, øget stabilitet og mere præcis kraftoverførsel mellem bruger og protese. Resultatet er ofte en mere naturlig bevægelse og større tryghed i hverdagen.
Udviklingen inden for moderne proteser går samtidig hurtigt. Materialerne bliver lettere
skaber kontrol af knoglebevægelsen i protesehylsteret.
og stærkere, og nye digitale teknologier gør det muligt at arbejde med stadig højere præcision. Flere løsninger arbejder allerede i dag med sensorer, mikroprocessorer og avancerede styringssystemer, som løbende tilpasser sig brugerens bevægelser.
”Vi bevæger os hele tiden tættere på løsninger, hvor proteser og hjælpemidler bliver mere intelligente og mere individuelle. Men det vigtigste er stadig ikke teknologien alene. Det vigtigste er, om vi hjælper mennesker til en bedre og mere aktiv hverdag,” siger Jan Nielsen. Der er nærmest ikke grænser for, hvad der kan printes.
- Men hvor grænserne er, ved vi ikke. For nylig var jeg i Japan for følge udviklingen
HiFi-design i 3D-print som tillader brugeren volumejustering, frie zoner og lave protesekanter. Hjulene regulerer, hvor stramt hylsteret skal være, så det altid er komfortabelt i løbet af dagen.
Krops- og armproteser (Serviceloven § 112, hjælpemiddelbekendtgørelsen §3)
Hvis du har fået bevilget en kropsprotese som et nødvendigt hjælpemiddel, dækker kommunen udgiften, og du kan vælge leverandør:
• Frit valg: Du kan frit vælge en privat leverandør/bandagist i hele landet.
• Merudgift: Hvis din ønskede protese er dyrere end den billigste, kommunen kan godkende, skal du selv betale differencen.
For yderligere vejledning om dine muligheder og egenbetaling kan du orientere dig på borger.dk.
af robotter, der består af mange dele 3Dprintede elementer. Så i virkeligheden er 3D-print i en fremtidsversion f.eks. at være reservedelslager, når menneskets lemmer af forskellige årsager har brug for at blive skiftet ud, fortæller Jan Nielsen.
Selv om teknologien fylder mere og mere, er den personlige kontakt fortsat en central del af arbejdet hos Bandagist Jan Nielsen A/S. Virksomheden arbejder målrettet med tæt opfølgning og individuel forståelse af patienternes hverdag og behov.
”Vi bruger meget tid på at forstå mennesket bag løsningen. Teknologi må aldrig blive afstand. Tværtimod skal den give os bedre muligheder for at hjælpe det enkelte menneske,” siger Jan Nielsen.
Udviklingen stopper heller ikke her. Interessen for nye produktionsmetoder og biomekaniske løsninger betyder, at virksomheden løbende følger den internationale udvikling tæt. For Jan Nielsen handler innovation ikke om teknologi for teknologiens skyld, men om at skabe bedre løsninger for mennesker, der har brug for hjælp til at komme videre i livet.
Punktspres
Sportsmand helt ind til benet
Tekst og foto: Steen Christiansen
// Jeg har hele mit liv dyrket sport. Jeg har løbet, svømmet, stået på ski, spillet volley – alle sportsgrene, du kan nævne. Det var sikkert det, der førte mig gennem lidelser og smerter, da jeg kom til skade med min fod, der senere måtte amputeres. Jeg lavede Ironman på lige vilkår med ikke amputerede – bare med protese. Mine tider: 10.47 Ironman aug. 2024 1:32:28. Halvmaraton sept. 2025, fortæller Ricki Dalhoff
Det er ordene fra Ricki Dalhoff, uddannet fysioterapeut og tømrer, nu underviser på tømrerskolen Next i Rødovre. Her underviser han unge med ambitioner om at blive tømrer, uagtet at han er amputeret på det ene ben og af den grund har valgt at stoppe i faget som tømrer. Mange af Rickis elever spørger til hans Ironman, og det sætter ham i respekt hos de unge elever.
// Generelt har jeg det godt med at arbejde med hænderne og i et længere arbejdsforløb. Derfor blev tømrerfaget noget, jeg kunne trives med.
Når Ricki er droppet ud af det traditionelle tømrerarbejde, skyldes det, at han ikke kan bøje sit ben maksimalt. Derfor belastes ryggen hver gang – og det er mange i løbet af en dag, han skal bøje sig ned. Det gik tidligt op for Ricki, at han måtte finde et arbejde, hvor han kunne bruge sin tømrerviden i undervisning i stedet for på byggepladsen.
// Det havde min ryg ikke kunne klaret i mange år, var Rickis erkendelse.
Ricki blev skadet, da han i Østrig klatrerede op på en altan for at komme ind på et værelse, han var lukket ude fra. Ingen svarede, da han ringede og råbte. Alle sov. Og i sit ungdommelige vovemod kravlede han op på altanen og faldt ned og beskadigede sin fod. Det var selvforskyldt, sagde forsikringen, og dermed var der ingen erstatning til at forsøde og kompensere tilværelsen fremad i livet.
Efter 5 operationer i Østrig for at redde foden blev han sendt retur til Danmark. I første omgang med udgangspunktet, at foden kunne reddes, men med store udfordringer til følge. Ricki var ikke i stand til at passe sit arbejde, da foden hævede op efter 250 meters løb. Foden ville hæve op livslangt, Ricki ville ikke kunne varetage et fysisk erhverv, og han ville aldrig kunne løbe igen.
Råd til dig der tænker, at Ironmann lige er noget at gå i gang med:
Det kræver selvfølgelig mange timers træning hver uge at gennemføre en Ironman, men som protesebruger har du nogle ekstra udfordringer. Træningen er lidt hårdere med protesen, og der opstår nemt slidsår eller tryksmerter, hvis protesen ikke sidder, som den skal.
RICKI FORTÆLLER:
”Ved svømning var det ikke noget problem, for der havde jeg ingen protese på. Ved løb derimod var det vigtigt, at protesen sad helt perfekt, og efter mange timers træning fandt jeg også ud af, hvor jeg skulle smøre med vaseline for at beskytte huden. Cykling var lidt sværere, da fodens vinkel skulle stilles anderledes for at køre bedst, og sleeven, som holder protesen med vacuum, fyldte for meget i knæhasen, når benet blev bukket, hvilket gav slidsår. Jeg var heller ikke tryg ved at brug kliksko, da jeg var nervøs for ikke at kunne klikke ud, hvis jeg skulle stoppe, specielt ved træning i trafikken. Men jeg fandt løsninger på det hele ved ikke at bruge liner og brugte desuden en kondisko og en lille bøjle på pedalen til at holde foden på plads”.
Ricki viser, hvad det er eleverne skal lave – en tagkonstruktion.
manglende venstre underben. Den efterfølgende genoptræning blev hurtigt overstået, da Ricki fandt, at hans viden som fysioterapeut og hans aktivitetsniveau var større end den, de kunne tilbyde ham.
Ricki har altid været sportsmenneske. Konkurrence på alle niveauer. Og det er også, hvad der har bragt ham frem til et liv med aktivitet trods sine udfordringer.
// Jeg har altid valgt at konkurrere sammen med og mod andre. Jeg har bare meldt mig til konkurrencer, som alle andre, og taget konkurrencen op. Jeg elsker at udfordre mig selv, hvorfor kortere løb som Royal Run, er for kort distance. Jeg løber den distance flere gange om ugen på vej til arbejde.
Ricki er den tredje i Danmark, der har gennemført en Ironman på lige fod med alle andre, og har den klart hurtigste tid. Nu har han planer om at løbe en halv marathon på omkring 90 minutter. Normalt er rekorden for andre uden amputation lige over en time. Men en tid på under 90 minutter er langt bedre, end de fleste uden amputation kan løbe.
Ricki er aktiv på mange parafronter. Han dyrker også kørestolsvolley og er en del af landsholdstruppen. Samtidig er han i gang med siddevolley med henblik på start til stående beachvolley. En del af træningen foregår på vej til arbejdet på cykel eller i løb fra boligen i Nærum.
Når du skal være løber, kræver det en særlig protese, hvilket kan være svært at få bevilget af det offentlige som hjælpemiddel. Men problemet er ikke alene for mig. For mange andre med handicap, der gerne vil dyrke amatørsport med behov for akivitetshjælpemidler, er det svært at trænge igennem til kommunerne med en ansøgning om hjælp til f.eks. kørestol til kørestolsbasket eller en løbeprotese.
Også mennesker med handicap har brug for at dyrke sport, det er sundt og giver samvær med andre mennesker. Det er jo det, alle andre mennesker gør, siger Ricki.
Efter sin skade var det ikke roser, Ricki uddelte til sin kommune. Han oplevede, at alt gik for langsomt, og at han blev begrænset i selv at finde et job, der passede ham i fremtiden. Gjorde han det, fortalte sagsbehandleren, ville Ricki falde ud af systemet, og ikke få hjælp fra kommunen. Ricki fortæller, at han var ved at blive vanvittig ved at lave ingenting som sygemeldt. Det var jo kun benet, der var noget galt med.
Ricki fandt derfor en løsning med sin tidligere arbejdsgiver og blev ansat på et stigende antal arbejdstimer. Hurtigt steg tallet af arbejdstimer. Det var også klart, at Ricki ikke kunne fortsætte arbejdet som tømrer. Dertil var udfordringerne, blandt andet med at bøje sig ned, og rygbelastningerne for store. Til sidste gav kommunen sig, og han fik lov til at søge og fik jobbet som underviser på tømreruddannelsen i Next i Rødovre, som han varetager på fuldtid.
Til trods for at Ricki kun har erfaring med undervisning som trampolin instruktør, og han er konstateret ordblind og ikke har erfaring med at lave tegninger på computer, som eleverne skal i dag, tog Ricki udfordringerne op. Han er rigtig glad for sit job og er meget vellidt blandt elever og kolleger.
Sin undervisningserfaring brugte Ricki på Sahvas sidste løbeskole, hvor han fungerer som instruktør og rollemodel for deltagerne.
// Jeg er og bliver en konkurrence- og sportsfreak. Før min skade samlede jeg nogle venner, hvor vi dystede i en masse sportsgrene, mens vi hyggede os. Jeg samler fortsat vennerne, og vi dyster også som før. Og faktisk vinder jeg ret tit, slutter Ricki.
annoncer
ved et af sine træningsredskaber.
Eneste dansker på sitski udgik efter misset port
Tekst og foto: Steen Christiansen
Danmarks eneste paraatlet Adam Nybo havde sat næsen og skiene op efter en fjortende plads. I en snak med Amputations Nyt før PL udtalte Adam Nybo, at det var farten og suset, der motiverede ham, og bragte ham frem. Men om det var farten, der endte med at slukke drømmen om placering, er uvist. I styrtløbet måtte Adam udgå efter et styrt, ligesom 15 andre deltagere. Adam fik lov til at stille op i storslalom i sitski, og her gik det ikke bedre. Han gennemførte sit første gennemløb og lå som nummer 24. Men i andet gennemløb missede han en port og måtte udgå.
Det var en vanskelig bane for alle. Mange atleter måtte give op og udgå. Sneen drillede med små bunker i den bløde sne. I slalom var det 15 ud af 22 atleter, der ikke gennemførte, altså hele 40 pct.
- Det var lidt voldsomt, vil jeg sige, og man kunne tydeligt se, at måden, banen var sat Paraolympiade
på, ikke var i vores favør. Særligt for dem i sitski og på ét ben Der er bare for mange i mit hoved, der ender med at udgå, fortæller danskeren til Ritzau.
- Jeg er egentlig ellers okay tilfreds med løbet. Så det er selvfølgelig ærgerligt at udgå, fordi det havde været fedt at køre andet gennemløb. Men det er også bare en glæde over at få lov til at køre hernede. Sne har det ikke godt i varme, lyder den helt simple fysiske forklaring. Den begynder at tø og bliver tung, og så er det svært at køre stærkt. Når man så er den næstsidste, der skal afsted, er den tunge sne samlet i dynger, som gør det svært at bevare kontrollen over sitskien, fortæller Adam Nybo til DR Sporten.
I sitskiløb sidder Nybo i et sæde monteret på én ski, adskilt af en fjeder, der fungerer ligesom et knæled. I hænderne holder han to krykkeski, som han bruger til balance og til at indlede svingene.
DHF tilbyder frivillig bisidder ved møde med kommunen
Som medlem af Dansk Handicap Forbund kan du få gratis sparring fra forbundets team af ansatte socialrådgivere om udfordringer relateret til dit bevægelseshandicap. Rådgiverne har selv et handicap. Du har også mulighed for få en frivillig bisidder med til et møde med kommunen.
Inden vores samtale er det vigtigt, at du ved, hvad vi kan tilbyde. Rådgivningen kan:
• yde hjælp til selvhjælp
• hjælpe dig med at skabe overblik
• hjælpe dig med, hvilke oplysninger der er vigtige for dig at få beskrevet
• give dig konkret vejledning i, hvordan du selv håndterer og følger op på din problemstilling
• formidle kontakt til frivillige bisiddere
• prøve at hjælpe dig videre til yderligere medlemsstøtte i DHF’s frivilligfællesskaber.
Rådgivningen kan og må ikke:
• tage ansvaret for din sag
• føre sagen på dine vegne, følge op og være partsrepræsentant
• modtage og gennemgå større mængder skriftligt materiale
• kommunikere med myndighederne på dine vegne
• deltage i myndighedsmøder.
Se mere her: https://www.danskhandicapforbund.dk/socialradgivning-og-bisidderordning
Adam Nybo
annoncer
Powerchair-fodbold – ny sport for de seje
For første gang: Nationalt ligastævne i Powerchair Football i Holbæk. Stævnet fandt sted midt i april.
Til stævnet var Århus Rolling Devils repræsenteret med 2 hold, Ålborg med 3, Holbæk med 1 og BSF fra Ballerup-Skovlunde med 1.
Et helt nyt hold fra Holbæk har på rekordtid spillet sig ind i toppen af dansk kørestolsfodbold. Allerede i sin første sæson har PSH Powerchair Football sikret sig en plads i oprykningsspillet til Liga 1 – og samtidig bliver Holbæk for første gang nogensinde vært for et nationalt ligastævne i sporten.
Holbæk sluttede som nummer to i grundspillet efter 10 kampe og står nu blandt de hold, der kæmper om oprykning til landets
bedste række. De 3 afgørende slutspilsstævner venter nu, og det første af dem afholdes i Holbæk – en milepæl for både klubben og udviklingen af parasport i lokalområdet.
Stævnet falder samtidig i et særligt jubilæumsår for sporten. I 2026 er det 40 år siden, de første initiativer til Powerchair Football blev taget i Danmark – oprindeligt kaldet for kørestolsfodbold – en sport, der siden er vokset til en global disciplin med turneringer verden over. Danmark har gennem årene markeret sig stærkt internationalt med landsholdet, der nyder stor respekt ude i verden.
For arrangørerne handler stævnet i Holbæk ikke kun om point og placeringer, men også om at vise sporten frem for et bredere pub-
Kørestolsfodbold (Powerchair Football) er en sport for mennesker med fysisk handicap. Det spilles som almindelig fodbold dog med den forskel, at der er fire på hvert hold, og kampene varer 15 minutter pr. halvleg, og der spilles med to halvlege. Spillet foregår indendørs på basketball baner.
Kontakt: Træffes bedst tirsdage – hele dagen info@parasportholbaek.dk
Telefon 50 91 10 83
likum. Nysgerrige kan ligeledes komme og prøve de lynhurtige Strike Force el-kørestole, hvis man har et bevægelseshandicap. Der vil være spillere, unge som voksne, som kan fortælle om sporten, og hvorfor de har fundet glæde ved at spille Powerchair Football. Holbæks yngste trup spiller Felix Larsen, 11 år udtaler: ”Jeg blev glad, jeg kunne nærmest ikke komme op af stolen” om første gang, han prøvede Powerchair Football for 1 år siden og fortsætter: ”Det er fedt at score mål og at være en del af holdet” om den bedste oplevelse ved at spille Powerchair Football.”
Statspenge finansierer latterliggørelse af dem, der er anderledes
Rasmus Lund-Sørensen, der er spastiker, er mod sin vilje blevet hovedemne i en shitstorm, hvor radiovært Ditte Ortman er hovedperson. Det meget omtalte radioprogram, ”Det vi taler om” på Radio IIII, hvor hun griner af ham og hans talebesvær, måtte han høre flere gange.
Ditte Ortman i BT 7. april: ”Jeg undskylder, jeg er skamfuld”. Men det er ikke første gang, at Ditte Ortman demonstrerer et dehumaniserende menneskesyn. Se alle de øvrige eksempler i faktaboksen.
Derfor må konklusionen vel være, at det ikke er en enkelt svale. Det er generelt en holdning, som tilsyneladende ligger dybt forankret i Ditte Ortmans sjæl. Og åbenbart også en del af programmets DNA.
Interessant er det, at indslaget med Rasmus Lund-Sørensen ikke var en del af radioprogrammet. Indslaget var klippet og hentet i en tidligere valgudsendelse i TV, hvor Rasmus Lund-Sørensen, blandt andet talte sin sag om BPA-ordningerne. Det må derfor være et bevidst ønske hos Ditte Ortman om at udstille Rasmus Lund-Sørensen, hvorfor skulle hun ellers hente klippet i en anden udsendelse, er det vel nærliggende at spørge?
Men at latterliggøre en person, der legal fører sine synspunkter frem om, at handicapområ-
det generelt er druknet i diskussion om rent drikkevand i valgkampen, er også et angreb på det substantielle, som Rasmus Lund-Sørensen ønsker at gøre opmærksom på.
I december har værterne i samme program en fest med at håne og latterliggøre mennesker med amputationer. Her beklagede Ditte Ortman indslaget, men fjernede ikke indholdet efterfølgende.
Politikens satirespalte ATS havde den 13. april denne kommentar: Ortmans ragekniv: ”Blandt konkurrerende udsagn skal det udsagn, der krænker flest med færrest nuancer, foretrækkes”.
Og derfor kan det vel undre at Radio IIII har modtaget 100 millioner i mediestøtte fra Kulturministeriet. De kunne være brugt væsentlig bedre på handicapområdet.
Men handicapområdet fik dog en del opmærksomhed, da Ditte Ortman efter udsendelsen røg ud i en veritabel shit-storm i de fleste medier. Hendes tidligere chef Mads Brugger tog dog hende i forsvar og fortalte, at Ditte Ortman siger tingene lige ud og siger, hvad andre tænker”. En undersøgelse i efteråret om, at 80 pct af danskerne er usikre i mødet med en person med handicap, skulle retfærdiggøre Ditte Ortmans udsagn om, at hun blot siger det alle tænker. Ja, men det betyder jo ikke, at fordi du
er usikker i mødet, at du nedgør og ydmyger den, du møder, siger Henrik Alrøe, formand for Amputationskredsen til Amputations Nyt.
”Det, der sker, når vi griner ad den måde, et menneske taler på, er, at vi for dert første devaluerer dem som mennesker og for det andet signalerer til alle andre, at hvis man f.eks. har et fysisk og synligt handicap, skal man holde sig ude af den offentlige debat, for ellers kan man forvente at blive hånet. Resultatet er, at mennesker med handicap får begrænset deres ytringsfrihed” Caspar Eric, digter og handicapaktivist i Politiken 11. april. Han fortsætter med en sorgfuld tak til Ditte Okman, fordi hun brugte sin ytringsfrihed til at vise mange af os, at alt det, vi frygter, faktisk sker, når folk hjemme i stuerne er stive eller for tændte mikrofoner i den bedste sendetid.
Rasmus har tænkt sig at kæmpe videre for handicappedes rettigheder, uanset hvilket dehumaniserende menneskesyn han skal kæmpe mod. Selve radioindslaget blev taget af udsendelsen, og ifølge Ditte Ortman skulle det aldrig være sendt.
Øvrige eksempler:
• At grine hånligt af en spastiker i et radioprogram
• At kommenterer an amputeret med grove vittigheder
• At hænge en kioskmedarbejder på Christiansborg ud, som ”medicineret psykisk syg, der hæmningsløst hælder ud af sit triste liv”
• At sammenligne somalieres intelligensniveau med orangutangers
• At lade sit radiopanel gøre sig vittig over diabetespatienter, der har undergået benamputationer.
stadion og ”suset”, når bolden ryger i kassen
Tekst Steen Christiansen
Den danske superliga er nu afgjort. Det blev de ”hviii” fra AGF, der blev danske mestre, sølv og pokalfinalesejr til FC Midtjylland. Begge klubber kan regne med, at pengene fra internationale kampe efterfølgende fosser ind i kassen. Så er der også råd til handicappladser på de nye stadions.
Men udenfor og bag facaderne er der i mange klubber ambitioner om noget større. Nemlig at få deres egne faciliteter, egen træningsbane og internationale kampe. Men alle disse drømme kommer ikke af sig selv. Det kræver nemlig en masse penge og store økonomiske investeringer.
Og det er ikke altid, tilgængeligheden er prioriteret, når der skal planlægges. Denne artikel er derfor en opfordring til, at mennesker med handicap lokalt sikrer opmærksomhed om tilgængelighedsspørgsmål på stadions. Handicapråd skal høres om forhold vedrørende mennesker med handicap. Det er lovpligtigt. Og er du fan, så hold din klubs ledelse i ørerne. De skal ikke glemme, at ikke alle kan kravle op på en tribune.
Og hos flere klubber langt nede i rækkerne har politikere hede drømme om at blive VIP, når den lokale klub tørner ud på eget stadion. Det er f.eks. OB og AGF, som begge har planlagt nye stadions. Det samme gælder FCK, som taler om en renovering af Danmarks nationale stadion. Her er problemet, at Københavns Kommune har ret til et større antal
millioner, hvis Parken skal opdateres. Den tygger investorerne på.
AGF i Århus er langt fremme, mens Odense og OB sætter deres projekt i gang i slutningen af efteråret. Roskilde, Lyngby, Brøndby, Hillerød, Helsingør og Silkeborg har også planer. En del af forklaringen er, at DBU har øget kravene til faciliteterne på stadions. I alle spørgsmål om stadions er specialkonsulent Stig Langvad hos DH tovholder – ikke alene i et nationalt perspektiv, men også i Nordisk.
For mennesker med bevægelseshandicap eller i kørestol er det vigtigt, at disse mennesker indtænkes i projekterne. Det drejer sig også om forhold for familie og venner, der følger med, og som skal have plads sammen med sin nære i kørestol, siger Stig Langvad.
Jo før, jo bedre. Erfaringen er, at hvis entreprenøren og klubberne bagefter finder ud af, at handicapfaciliteter (se nedenfor) har de glemt i jagten på endnu flere entreindtægter, så koster det kassen at rette op på fejlene.
Bygningsreglementet fra 2028 er ikke konkret i forhold til antallet af kørestolspladser, men en tidligere vejledning fra 2015 sagde 1 pct. af det samlede tilskuertal. Kigger man omkring på andre europæiske stadioner, så er det tydeligt, at der er tradition for, at der skal være plads til mennesker i kørestole og gangbesværede. I mange lande syd for os har lemlæstede krigsveteraner sat dagsorden og sikret, at de også er tænkt ind i projekterne.
Det burde danske politikere tænke over og gøre det til en del af veteranpolitikken.
FIFAs regler kræver, at stadioner er fuldt tilgængelige for kørestolsbrugere og sikrer en inkluderende oplevelse for alle tilskuere. Dette omfatter specifikke krav til infrastruktur, siddepladser og servicefaciliteter.
Centrale regler og retningslinjer
• Inklusivt design: Stadioner skal designes ud fra principper om ikke-diskrimination, lighed og funktionalitet for at sikre, at barrierer fjernes.
• Antal kørestolspladser: For FIFA World Cup 2026 er kravet, at mindst 1% af den samlede kapacitet skal være dedikeret til kørestolsbrugere. UEFA anbefaler som minimum 0,5% af hjemmeholdssektorernes kapacitet.
• Placering og udsyn: Kørestolspladser skal være fordelt i forskellige prisklasser og sikre uhindret udsyn over banen, selv når tilskuere foran dem står op.
• Ledsagerbilletter: Kørestolsbrugere tilbydes én gratis ledsagerbillet, så en hjælper kan sidde så tæt på som muligt.
• Tilgængelighed i hele stadion: Kravene dækker hele rejsen fra ankomst til afgang, herunder:
• Parkeringspladser og afsætningspunkter.
• Adgangsveje (internt og eksternt) der er brede nok (min. 100 cm ved indgange) og har tydelig skiltning.
• Tilgængelige toiletter (herunder ”Changing Places”-faciliteter) og servicetællere.
• Prioriteret elevatoradgang.
• Specifikke krav til kørestole: FIFA specificerer også dimensioner for kørestole og mobilitetsscootere, der er tilladt på stadion af sikkerhedsmæssige årsager. Disse må typisk have dimensioner på maksimalt 80 cm i bredden og 130 cm i længden, med en maksimal hastighed på 6 km/t.
For yderligere information kan du læse de officielle FIFA Stadium Guidelines og UEFA’s tilgængelighedsretningslinjer, som er anerkendte referencer på området.
210 millioner er prisen for modernisering af Odense stadion. Foto: Graa arkitekter
annoncer
Gæster og de gode nyheder stod i kø på brugermødet
Tekst og foto: Steen Christiansen
- Og det bliver bare rigtig fedt, sagde landsformand Susanne Olsen til den store samling, omkring 80-90 der var stuvet sammen som sild i en tønde, så de knap kunne løfte armen og spise kage med flødeskum. Hendes øjne strålede om kamp med solen udenfor. Hvilken dag med høj blå himmel, let brise, smult badevand og sommertemperatur at kunne binge denne nyhed bedre videre, var hendes kommentar.
Det ledende triumvirat bestående af landsformanden Susanne Olsen, næstformand Chanette Holst og hovedkasserer Ulla Trøjmer, havde netop afsluttet mødet med arkitekten, der har fået opgaven med den store ombygning af Stranden.
- Til vores glæde har arkitekten bred forståelse for, hvad denne opgave betyder for mennesker med handicap, sagde landsformand Susanne Olsen, da hun åbnede mødet med denne første glædelige nyhed.
Og som om det ikke var nok. Hun havde også en anden i ærmet. Den bliver først sat i værk efter ombygningen. Kystdirektoratet havde godkendt, at badebroen kunne erstattes af en anden, der er opført i 1973.
- Det er endnu for tidligt at fortælle om detaljer, men vi går efter det hele. Bedre omklædning, sauna og jeg skal komme efter dig, sagde Susanne Olsen.
Brugermødet var også en orientering om ændring i den nye sæson, der i år er kortere end normalt. Den store ombygning begynder 1. september og slutter efter planen næste år 1. maj, hvis ellers vind og vejr tillader det. Det er arkitektfirmaet LAARKs tegnestue, der skal få tidsrammen til at gå op.
Bred orientering om stort og småt
Stig Langvad orienterede om stort og småt suppleret af en spørgelysten forsamling, som var flittige til at komme med spørgsmål til oplevelsen på Stranden, når de kom der, sporadisk eller tit.
Han oplyste at de elektriske porte var noget juks. De har aldrig fungeret, og de er ret dyre i drift og anskaffelse. Det er nu besluttet, at de holdes åbne, men at kontrollen med, hvem der bruger stranden, øges. Det har dog vist sig ved tidligere kontroller, at det er begrænset, hvor mange gratister der
fanges ind. Og når det sker, så er de ofte villige til at melde sig ind, er erfaringen oplyst på tidligere brugermøde. Armbånd virker fortsat, men afløses gradvist af koder til alle nye gæster, så de kan bruge toiletter.
- Det er dog ikke muligt helt at forhindre uautoriseret brug af Stranden. Det vil kræve døgnvagt. Men vi appellerer til alle om at være opmærksomme og hjælpe til med at forhindre det, sagde Stig Langvad.
Alle der bader, skal være medlem
Det er okay at besøge Lisbets Cafe og købe en kop kaffe, men det er ikke tilladt for samme person at gå udenfor og iføre sig badetøj og hoppe i vandet. For at bruge strandens område og faciliteter, så er medlemskab af Dansk handicap Forbund og strandkort en betingelse.
Stig Langvad understregede at gæstekort, hvor det tidligere var sådan, at man kunne medbringe familiemedlemmer, nære og mindre nære venner ad libitum på Stranden er slut. Nu er der besluttet et maksimum på fem gæster på gæstekortet og indehaveren
Susanne Olsen og tegnestuen LAARK ved arkitekt Michael Laungaard
Der var rift om kagerne og flødeskum.
annoncer
af kortet skal personligt være til stede samtidigt. Altså ikke noget med at låne kortet ud til naboens søn og hans 10 studiekammerater.
Ny badestol med store hjul
Der er kommet ny badestol med store hjul, som kan forcere sand og alger i baderampen, som aldrig helt har fungeret. Nu håber Stig Langvad, at nogle trods alt kan få glæde af at kaste sig i bølgen siddende i badestolen. Den er låst fast ved pavillonen, og Lisbet har nøglen. Er Lisbet ikke til stede, er der ingen badning. De tre trin på badetrappen ned i vandet har revet sig løs på grund af storm, vind, vejr og især bølger. Den vil snart blive repareret, men det kræver en dykker, og så er det pludseligt ikke så simpelt, sagde lederen af Vinterbadeklubben, Spring og Gys.
For 50 år siden sang Osvald Helmuth om en bonde, som ikke ville sælge sine 20 tønder land til tyskerne, fordi: ”Jeg skal ikke have bare røve på min strand”. Det var endnu et tema, der kom op. Når man sætter sin bare numse på omklædningsbænken i badebroens omklædning, skal der være et stykke stof under. Og i øvrigt skal man være anstændigt påklædt (læs: iført badetøj) ved badning efter kl. 10.00 om formiddagen.
Frivillige hjælpere savnes
En bruger efterlyste de frivillige hjælpere fra de sidste år. Der blev ikke givet andet svar, end at Lisbet og hendes stab var villige til at hjælpe med at bære maden ud til bordet udenfor, men som brugeren sagde, Lisbet skal jo passe sin cafe. En frivillig hjælper gennem mange år udtalte til denne skribent, at de stod klar til at hjælpe, så snart der blev givet grønt lys. Hvad det var, der holdt de frivillige hjælperes indsats tilbage, var hun ikke klar over.
Spontane klapsalver
som ros til havemand
Enkelt person var utilfreds med haven og buskenes højde. Stig Langvad replicerede, at det er besluttet, at der skal være vild natur. Havemand Niels kommer dagligt og holder øje med at den vilde natur ikke tager overhånd. Det udløste klapsalver fra forsamlingen, som en stor ros til Niels for sit store frivillige engagement.
Der må desværre regler til
Stig Langvad afsluttede debatten med at sige, at han i bund og grund er anarkist og ikke er vild med regler. Men han var klar over, at med mere end 1.000 medlemmer er det nødvendigt at få skrevet ting ned, selv om noget er praksis helt tilbage fra Strandens etablering 1953. Så det ville han gå i gang med.
Husk at samle affald op, og placer det korrekt i skraldespanden. Men som Stig Langvad
sagde, vi kørestolsbrugere har for vane at sætte os døråbninger. Det skal vi lade være med, for vi spærrer vejen for andre. Så når vi er sammen mange mennesker, skal vi altid tage hensyn. Og han understreger, at vendepladsen foran bygningen er beregnet til de store handicapbiler, mens skråparkeringspladserne er for mindre biler.
Strandens område er privat ejendom. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan lade bilen registrere hos Dansk Handicap Forbund, hvis de vil undgå at Qpark skriver parkeringsafgifter ud.
Til afslutning takkede Susanne Olsen for den store interesse og var glad for det store fremmøde.
Den nye badestol.
Niels’ smukke roser.
Der var fyldt til bristepunktet.
annoncer
Nyt
Ny oversigt viser dig vej til nærmeste handicap-p-plads
Ideen til et virtuelt kort over landets parkeringspladser for mennesker med handicap opstod, da Per Rasmussen havde brug for en parkeringsplads i en fremmed by, og opdagede, at kun 15 af 98 kommuner havde digitale oplysninger om handicapparkeringspladser.
Sammen med Sandra Santana og Hanne H. Hansen har de nu arbejdet fem måneder på løsningen. Løsningen er et smart kort, der er nemt at bruge. Cirka 8.500 pladser er registreret. Teamet bag kortet søger flere frivillige til at registrere pladser og udvide dækningen til hele landet. Interesserede kan tilmelde sig som frivillige og hjælpe med dataindsamlingen. Kontakt teamet bag på: kontakt@handicapparkering.info.
Sådan henter du kortet. Løsningen er ikke en traditionel app, men et smart internetbaseret kort.
1. Gå ind på adressen: www.handicapparkering.info
2. Du kan med fordel installere kortet som en genvej på din telefon.
3. I menuen nederst til venstre finder du en nem vejledning til, hvordan du bruger kortet.
Bemærk: Kortet viser de pladser, der er tilgængelige for alle med handicapskilt. Pladser, der er reserveret til en specifik bil (med registreringsnummer), er ikke medtaget.
Hjælp med at holde kortet opdateret:
Selvom HP-teamet og frivillige gør en kæmpe indsats, så ændrer virkeligheden sig hurtigt. Kommuner nedlægger pladser, og nye kommer til. Derfor er der brug for din hjælp som bruger. Hvis du opdager en fejl på kortet, eller hvis du holder ved en handicapparkeringsplads, som mangler, så tøv ikke med at give lyd fra dig. Har du rettelser? Send dine observationer til HP-teamet på: kontakt@ handicapparkering.info eller klik på ”råberen’ i nederste højre hjørne, hvor du kan skrive direkte til teamet. Nyt kort over mere end 8.500 handicapparkeringspladser i Danmark. Et hold digitale frivillige i Dansk Handicap Forbund har lanceret et digitalt kort med mere end 8.500 registrerede handicapparkeringspladser i Danmark.
De fleste brugere af handicapparkeringspladser har sikkert godt styr på mulighederne i deres lokalområde. Men man er lidt mere på usikker grund, når man har ærinder i andre byer og egne i landet.
Der arbejdes med at registrere landets pladser for mennesker med handicap ... og blåt parkeringskort. De frivillige foran computeren søger din hjælp. Det er Per Rasmussen, Sandra Santana og Hanne H. Hansen, der i fem måneder har arbejdet med opgaven.
annoncer
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
