0226_HandicapNYT_web

Handicap NYT

Hofteatret fra 1767

- det muliges kunst

» Moldovere kæmper for rettigheder

» Juraen er ikke svar på alt

Din Hjælperordning

Vores værdier betyder noget

Vi administrerer hjælperordninger – men vi gør meget mere end det. DHO har en stærk tradition for at værne om retssikkerheden for både borgere og hjælpere.

Vi accepterer ikke kreativ sagsbehandling. Derfor kæmper vi side om side med borgerne for at minimere negative konsekvenser af sådanne forløb. Ofte lykkes det os at sætte en stopper for det kommunale svigt, der er ved at udfolde sig.

Som en lille virksomhed lægger vi stor vægt på vores værdier.

Vi sætter en ære i at støtte borgerne og sikre, at den hjælp, de modtager, skaber reel trivsel i deres hverdag

Søger du en troværdig samarbejdspartner?

Kontakt DHO på tlf. 25 76 83 84 eller email dho@dho.dk

Sammen finder vi en god løsning.

Indhold

”I en så gammel fredet bygning er det – det muliges kunst, og jeg synes virkelig, at der er blevet tænkt på meget.”

Susanne Olsen, side 37

En ny undersøgelse peger på, hvordan relationer og fællesskaber i civilsamfundet kan være vejen ud af ensomhed. Foto: GUA Studio.

5 Leder

6 Dialog på international højskole

To frivillige fra Dansk Handicap Forbunds globale samarbejde har besøgt Den Internationale Højskole i Helsingør.

7 Kampen for tilgængelighed i Moldova

Mennesker med handicap i Moldova finder inspiration til tilgængelighed i Danmark.

11 Formandskabets klumme

12 Fællesskab bryder ensomhed Når livet ændrer sig, kan fællesskabet gøre forskellen.

14 Kronik

Mere jura er ikke nok til at styrke retssikkerheden.

16 Kroppedal Museum

Tip til tilgængelig familieudflugt på Københavns Vestegn.

19 Bedre adgang til vandet

20 Renoverings- og moderniseringsprojekt på Stranden i Charlottenlund

21 Lige adgang til sundhed gælder stadig ikke alle

Størstedelen af sundhedsklinikkerne i Danmark er fortsat ikke tilgængelige for personer med handicap.

23 Læserbrev

BPA - en socialpolitisk juvel.

24 Tilgængelighed på Københavns Hovedbanegård

Tilgængelighed er i fokus under renoveringen af Københavns Hovedbanegård.

27 Bogomtale

Alt er muligt – erindringer fra psykiatrien og vejen ud.

28 Bogomtale

Erindringer med opråb om ægte diversitet.

29 Bogomtale

Når det at skrive bliver en passion.

31 Amputationskredsen inviterer til sommersejlads

Har du mod på at prøve kræfter med sejlads i en lystbåd?

Bjørn Nørgaards imponerende gobeliner er en del af oplevelsen, når man besøger Christiansborg slot. Foto: Bente Rødsgaard.

32 På visit i magtens store rum

Handicap NYT har været på Christiansborg Slots bonede gulve.

37 Hofteatret i København er nyrenoveret

Handicap NYT har været på reportagetur til Hofteatret, som har været under renovering i fem år.

42 Kronik

Universelt design ind i kommunale politikker.

44 Vælg den rette smartphone

53 Det sker

60 Boganmeldelse

Erindringer med et særligt blik for helheden og detaljen.

Forside: Direktør Peter Christensen Teilmann (tv) viser Susanne Olsen rundt på Hofteatret. Foto: Jeppe S. Kerckhoffs.

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Er der en ’voksen’ til stede?

Mens foråret og sommeren bringer glæde og forventninger om noget nyt, der blomstrer op, så står et stigende antal mennesker med handicap i den bekymrende situation, at man oplever et markant retstab. Man oplever, at vejledningsforpligtelsen ikke løftes, at man ikke mødes i forståelsen af de individuelle behov, man har som menneske.

Vi kan konstatere, at der på flere centrale områder ses et markant fald i den bevilgede hjælp. Mange dømmes ude af kompensationsydelsen, antallet af bevillinger af bilstøtte falder markant, og antallet af BPA-ordninger (borgerstyret personlig assistance) falder på samme måde voldsomt fra år til år. Det er vel og mærke et tab af hjælp, som i mange tilfælde ikke stoppes af ankesystemet, som fokuserer på det rent juridiske, men ikke tager hensyn til, om borgeren materielt får afhjulpet sine behov. Når det sker, så er juraen med til at cementere et praksisskred, som stille og roligt nedbarberer det fundament af kompensation, som vores medlemmer er afhængige af, hvis hverdagen skal hænge sammen. Det resulterer i tab af livskvalitet, og det generer en regning til samfundet, fordi man ikke får tænkt forebyggende og forstår borgeren i det lange perspektiv.

Et grundlæggende problem er, at man ikke får indhentet de relevante oplysninger. Det er veldokumenteret, men som du i dette nummer kan læse i kronikken fra ’Magtudredningen 2.0’, så ses det ikke, at juraen i sig selv kan løse problemet, da mange sager, efter hjemvisningsforløb, alligevel ender med at give kommunerne ret. Samme problemstilling har vi fra Dansk

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3, st.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 claus@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION: Susanne Olsen (ansvh. redaktør), Claus Jensen, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe S. Kerckhoffs, Majbritt Bøge R. Larsen, Chanette Holst.

LAYOUT OG TRYK: FL Reklame

Handicap Forbunds side hen imod Folkemødet 2026 været med til at belyse i forbindelse med, at Danske Advokater og Kammeradvokaten har sat fokus på, om retssystemet reelt er i stand til at imødekomme borgernes behov på dette område.

Derfor er det afgørende, at vi får nogle ’voksne’ til stede, som kan starte en seriøs samtale om, hvordan vi i stedet får sikret, at der træffes korrekte afgørelser i første instans – altså hos kommunen. Oplysninger i sagen er afgørende, men hvis oplysningerne, efter en hjemvisning, alene indhentes for at tilfredsstille de juridiske rammer hos Ankestyrelsen, mens man glemmer borgerens materielle behov og det fremadrettede perspektiv, så står man med en giftig cocktail, som blåstempler et fortsat ræs mod bunden, hvor ligestillings- og kompensationsprincippet tilsidesættes med den ene hånd, mens man med den anden hånd konstaterer, at alt, rent juridisk, er i orden.

Vi mener, at den nye regering står med en bunden opgave i forhold til at få sikret reel hjælp til borgerne. Vi har brug for at måle på effekt på nogle helt andre parametre, end vi gør i dag. Altså hvilken effekt har hjælpen for borgeren, hvordan kan vi bruge et stærkt oplysningsgrundlag til at tænke forebyggende og sikre, at borgeren kan fungere og bidrage til samfundet på forskellige niveauer? Og hvordan kan dette opfanges i en trimning af klagesystemet, så man får borgernes perspektiv sat i centrum? Det er et centralt ben i det politiske projekt, vi hos Dansk Handicap Forbund arbejder intenst videre med.

Jeg ønsker alle en god sommer.

Susanne Olsen, landsformand

ANNONCER: FL Reklame

Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081 101. årgang

Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

DE NÆSTE NUMRE

23. september 2026

Deadline: 24. august 2026

23. november 2026

Deadline: 22. oktober 2026

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

SUSANNE OLSEN

Dialog på international højskole

To frivillige fra Dansk Handicap Forbunds globale samarbejde har besøgt

Den Internationale Højskole i Helsingør for at skabe dialog med 100 højskoleelever om at nedbryde fordomme i forhold til mennesker med handicap

En del af Den Internationale Højskole i Helsingør ligger i en bygning fra 1860. Her er det umuligt at være elev, hvis man har et bevægelseshandicap og ikke kan gå på trapper. Heldigvis er der elevator til aulaen, hvor de to frivillige fra Dansk Handicap Forbund (DHF), Ulla Trøjmer og Vibeke Baden Laursen, skal møde eleverne. Den Internationale Højskole startede som et fredsprojekt efter 1. verdenskrig for at forskellige kulturer kunne møde hinanden. Denne fredag i april fylder 100 elever fra så forskellige lande, som Sydkorea, Island, USA, Cameroun og Uganda, de skrånende stolerækker. Da Ulla og Vibeke er vel placeret i hullet mellem et trommesæt og et klaver, kan arrangementet begynde.

Fordi jeg er menneske

De fremmødte elever skal se kortfilmen ”Fordi jeg er menneske” efterfulgt af dialog om fordomme og handicap. I filmen, der er produceret af DHF og Amfora film, møder man mennesker med handicap i Bolivia og Danmark, som fortæller om de fordomme, de oplever i deres dagligdag. Levevilkårene i de to lande er forskellige. Alligevel er der meget til fælles, i den måde mennesker med handicap bliver mødt.

Frivillige holder foredrag

Ulla og Vibeke er begge med i DHFs Udvalg for Globalt Samarbejde. Ulla er også medvirkende i den danske del af filmen ”Fordi jeg er menneske”. Det er ikke første gang, de frivillige holder

oplæg: ”Vi tager ud og fortæller om det arbejde, vi laver i de forskellige lande. Både i lokalafdelinger i DHF, på biblioteker og i kulturhuse - eller som her på højskoler,” fortæller Ulla. ”Vi vil gerne fortælle om, at vi samarbejder med mennesker i andre lande, for at de også kan tale deres egen sag. I hele verden er det vigtigt med fællesskaber, som kan give folk oplevelsen af styrke og egen værdi.”

Fordomme mange steder

Efter filmen er der spørgsmål og kommentarer fra salen. En elev kan genkende fordommene fra Uganda, en anden fra Island, hvor udfordringer med døvetolkning skaber fordomme på grund af manglende kommunikation. En ung mand mener ikke, at de har så mange fordomme i USA, da der er en lov om tilgængelighed. ”Men der kan jo alligevel være fordomme,” svarer Ulla. ”For at lovgivningen kan virke, er der også brug for, at folk har ret til hjælpemidler, så de rent faktisk kan komme ud og være en del af det omgivende samfund.”

Nothing about us without us

I filmen fortæller Ulla om en episode, hvor en ekspedient i en lingeriforretning taler til hendes mandlige hjælper i stedet for til hende. Eleverne er nysgerrige på, om Ulla og Vibeke ofte oplever, at der bliver talt til andre i stedet for dem, og hvad man kan gøre ved det. Et

Efter fremvisning af film og den fælles debat var der stor interesse for at tale med Vibeke og Ulla om fordomme.

gennemgående spørgsmål er, hvad Ulla og Vibeke synes, man kan gøre for at komme ud over fordommene: ”Jeg sagde, at det er vigtigt, at vi er synlige, og at der er en dialog,” siger Ulla, ”man må gerne spørge og tale med os.” Hun fortsætter: ”Der var stor lydhørhed, da vi fortalte om, at vores udgangspunkt altid er ’Nothing about us, without us.’

En kvinde fra Sydkorea med erfaring fra en organisation, der arbejder for mennesker med handicaps vilkår, var fx. meget interesseret i vores arbejde for, at mennesker med handicap selv organiserer sig. Fordomme er en problematik, som vi rigtig gerne vil have andre til at tænke over,” slutter Ulla. ”Så det var positivt at opleve, hvor interesserede eleverne var, og jeg er sikker på, at de har taget nogle nye tanker med sig derfra.”

Hvis du har lyst til at få et foredrag ud i din lokalafdeling, eller hvis du gerne vil være frivillig i Globalt Samarbejde, så send en mail til global@danskhandicapforbund.dk

Kampen for tilgængelighed i Moldova

Mennesker med handicap i Moldova finder inspiration til tilgængelighed i Danmark og ønsker at samarbejde med vores handicaporganisationer

Første gang jeg møder Vasile Savca er i København i sommeren 2025. Han er i en stor forundring og begejstring over tilgængeligheden som person i kørestol. Han lægger mærke til alle små detaljer og spørger ind til ting, han ikke helt forstår. Han siger igen og igen, hvor fantastisk tilgængeligt det er. Det må han være med til at indføre i Moldova.

Vi prøver forsigtigt at fortælle ham, at alt jo ikke er tilgængeligt, og at det også i Danmark er en stadig kamp at få forbedret tilgængeligheden. Det preller helt af på ham. For Vasile, der

viteret af Danske Handicaporganisationer. Delegationen består af repræsentanter fra samarbejdspartnere i Ukraine og Moldova. Vasile er repræsentant for organisationen af personer med fysisk handicap i Moldova – SDM, der er Dansk Handicap Forbunds partner i Moldova.

Arbejder med tilgængelighed i sin hjemby Causeni

Anden gang, jeg møder Vasile, er en iskold januardag i den sydlige del af Moldova i den mindre by Causeni, der kun ligger 20 km. fra grænsen til Ukraine. På trods af kulden har Vasile en lang

Du kan se filmen ”Fordi jeg er menneske” her: https://vimeo.com/showcase/ 11112648

Ramper er et særsyn i Moldova. Det har Vasile sat sig for at ændre.

gennemtrumfet forbedringer af tilgængeligheden. Det er bl.a. på rådhuset, hvor der er en lang og måske lidt stejl rampe, der i isvinteren er spejlglat. Det forhindrer dog på ingen måde Vasile i at forcere rampen. Det er tydeligt, at han har prøvet det før. På rådhuset modtages vi af viceborgmesteren, som lovpriser Vasiles anstrengelser for at gøre byen mere tilgængelig, og stoltheden stråler ud af Vasiles øjne.

Efter besøget på rådhuset går turen til kulturhuset, hvor Vasile har organiseret en gruppe af personer med handicap, der træner et par gange om ugen. Kulturhuset er også et af de steder, der er blevet mere tilgængeligt med Vasiles indsats.

Kæmpebehov

Der er et stort behov for at forbedre tilgængeligheden i Moldova, især udenfor hovedstaden Chisinau. Der er trapper til de fleste butikker, restauranter og offentlige kontorer, og de få ramper, der er, er ofte meget stejle. Vasile er dog lidt af en enmandshær i Causeni, men håbet er, at et kommende projekt, støttet af Dansk Handicap Forbund, kan være med til at opbygge egentlige lokalafdelinger med udgangspunkt i ildsjæle som Vasile. Det er også meningen at uddanne medlemmer af SDM som tilgængelighedsrådgivere, med inspiration fra Dansk Handicap Forbund, og her er Vasile selvklart en oplagt kandidat.

Moldova er et lille land, lidt større end Jylland, som ligger klemt inde mellem Rumænien og Ukraine. Befolkningen er på godt 2 mio. indbyggere, og de fleste taler rumænsk, selvom der er rus siske, ukrainske og et kristent tyrkisk mindretal. Landet er, næst efter Ukraine, det fattigste land i Europa og meget afhængig af deres landbrugsproduktion. Moldova er et liberalt demokrati, der arbejder hårdt på at blive medlem af EU.

HENRY LIND | GLOBALT

Formandskabets klumme

Det har været et afsindigt travlt første halvår for os i formandskabet. Der er mange ting, der skal på plads i denne periode – både i form af årsregnskaber og sikring af den fortsatte drift.

Det første halvår er også den periode, hvor generalforsamlinger afholdes over hele landet. Her ser, hører og læser vi om det store lokale arbejde, som gør en afgørende forskel for medlemmerne. Her ydes en uvurderlig indsats i forhold til det lokalpolitiske niveau, men også i forhold til at påvirke de mange aktører, som har betydning for, om vores medlemmer er inkluderet i samfundet og kan fungere på lige fod med alle andre.

Vi og regionsrepræsentanterne synes, at det er vigtigt at komme ud til så mange generalforsamlinger som muligt. Vi i formandskabet kan ikke nå alle, men vi prioriterer og gør alt, hvad vi kan, for at komme så bredt ud som muligt. Det gør vi af flere årsager. For det første får vi et stærkt indblik i, hvor me-

get der løftes af vores lokalafdelinger over hele landet, og vi er altid imponerede over, hvor meget man lykkes med derude. At man får samlet medlemmerne, at man får sikret, at der er rammer for stærk gensidig medlemsstøtte, og at man bringer vores vigtige viden om det levede liv med handicap ud til alle de relevante lokale aktører. Vi får altid ny inspiration og viden fra det lokale arbejde, som vi tager med ind i det landsdækkende arbejde.

Dansk Handicap Forbund er et fællesskab for mennesker med handicap, og netop denne fællesskabsfølelse står helt centralt for os efter besøgene rundt omkring i landet. I, der arbejder lokalt, løfter en gigantisk opgave, som vi er imponerede over, og som giver os værdifuld læring om, hvordan vi skal arbejde som forbund. En stor tak til jer for indsatsen.

Vi ønsker alle jer medlemmer, samarbejdspartnere og venner af forbundet en rigtig dejlig sommer.

Ulla Trøjmer, Susanne Olsen og Chanette Holst har haft et travlt halvår.

Fællesskab bryder ensomhed

Når livet ændrer sig, kan fællesskabet gøre forskellen. En ny undersøgelse peger på, hvordan relationer og fællesskaber i civilsamfundet kan være vejen ud af ensomhed

Social eksklusion er ikke en fast tilstand. Den kan vokse, men den kan også mindskes. Det er et af de vigtigste budskaber fra Fællesskabsmålingen 2025 gennemført af VIVE –Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – for Mary Fonden. For mange mennesker bevæger livet sig nemlig frem og tilbage mellem perioder med nærvær og fællesskab, og perioder med ensomhed og isolation. Dette kan også være tilfældet for medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

Når livet ændrer sig

Undersøgelsen viser, at fysiske helbredsproblemer ofte påvirker langt mere end kroppen. Overskuddet til sociale aktiviteter bliver mindre, og netværket kan langsomt skrumpe.

For nogle begynder det med små valg. Man springer en aktivitet over eller takker nej lidt oftere.

Særligt efter sygdom, en ulykke eller overgange i livet kan livet slå knuder. Det kan betyde farvel til aktiviteter, relationer og roller, som har været en naturlig del af hverdagen. Og pludselig er man ikke længere en del af det, man før tog for givet.

Men fællesskabsmålingen peger på noget vigtigt: Udviklingen kan vendes.

Fællesskaber, der tager udgangspunkt i livet, som det er

Det er her fællesskaberne i Dansk Handicap Forbund gør en forskel.

I lokalafdelinger over hele landet og i specialkredsene mødes medlemmer til alt fra sociale til faglige arrangementer, og der er altid plads til erfaringsudveks-

ling. Her er der plads til både det sociale og det nære, og til at møde andre, der forstår de udfordringer, man lever med.

For nogle bliver et frivilligt engagement i forbundet en ny vej ind i fælles-

skabet. At bidrage selv kan både give mening, ansvar og nye relationer.

Fælles for det hele er, at fællesskaberne tager udgangspunkt i det liv, man har.

Et sted at høre til Undersøgelsen viser, at deltagelse i civilsamfundets fællesskaber kan være afgørende for at bryde ensomheden. Det handler ikke kun om aktiviteter, men også om relationer.

At have nogen at følges med. Nogen, der spørger efter dig, hvis du ikke dukker op. Nogen du kan spejle dig i. For mange bliver et lokalt arrangement eller et netværk i forbundet det første skridt tilbage til et socialt liv.

Små skridt skaber store forandringer

Vejen ud af eksklusion er sjældent et stort spring. Ofte starter det i det små. En kop kaffe i lokalafdelingen, et arrangement i en specialkreds eller en samtale med et andet medlem.

Undersøgelsen peger på, at netop

sådanne vendepunkter kan få stor betydning. Når man igen oplever at høre til, kan det skabe ny energi og mod på mere.

Velfærdssystemet kan ikke stå alene

Mange har brug for støtte fra velfærdssystemet, og når det fungerer, kan det gøre en afgørende forskel. Men undersøgelsen viser også, at ikke alle oplever at blive mødt med forståelse. Her bliver fællesskaberne i civilsamfundet noget andet og mere.

I Dansk Handicap Forbund er der ikke fokus på diagnoser, sager eller systemer, men på mennesker. Der er fokus på livet med et handicap.

Fællesskab er en vej videre

Sociale relationer er afgørende for triv-

sel og livskvalitet. Når de mangler, kan det føre til ensomhed og en oplevelse af at stå udenfor. Derfor er fællesskaber ikke en luksus, de er en vej videre i livet.

Undersøgelsen bekræfter det, mange allerede ved, nemlig at når mennesker får mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, kan det ændre deres liv.

Du kan læse hele fællesskabsmålingen her: https://www.maryfonden.dk/ wp-content/uploads/2025/12/ Faellesskabsmaalingen-2025%E2%80%93-Veje-ind-og-ud-afsocial-eksklusion_rapport-PDF.pdf

Mere jura er ikke nok til at styrke retssikkerheden

Når mennesker med handicap eller deres pårørende møder kommunen, handler det ofte om helt grundlæggende spørgsmål: Kan hverdagen hænge sammen? Kan barnet komme i skole? Kan man blive boende i sit hjem? Kan man få den støtte, der gør et selvstændigt liv muligt? På det specialiserede socialområde træffes afgørelser, der har stor betydning for borgernes liv. Samtidig er det også et område præget af utilfredshed, klager og høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen. Det skaber et billede af et system, der ikke fungerer. Men spørgsmålet er, hvad problemet egentlig består i – og hvad løsningen er.

Mange sager ender med samme resultat

Vores forskning peger på et komplekst billede. I vores nye bog Skøn, magt og retssikkerhed, udgivet i regi af Magtudredningen 2.0, viser vi, at afgørelser på handicapområdet i høj grad bygger på socialfaglige skøn. Lovgivningen er bevidst formuleret med åbne begreber som “betydelig”, “nødvendig” og “indgribende”, fordi reglerne skal kunne rumme meget forskellige menneskers situationer. Det betyder også, at sagsbehandlerne ikke bare kan slå op i en tabel og finde det rigtige svar. De skal indhente oplysninger fra borgere, pårørende, læger, skoler og andre fagpersoner og derefter foretage en samlet vurdering. Det er vanskeligt arbejde, og det tager tid.

Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, handler det ofte ikke om, at kommunen nødvendigvis har truffet en materielt forkert afgørelse. Typisk handler det om, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst eller dokumenteret. Opfattelsen

Nanna Mik-Meyer

Anne Mette Møller

hos de sagsbehandlere, vi har interviewet, er, at mange sager ender med samme resultat efter genbehandling. Det ændrer ikke ved, at situationen er alvorlig for de borgere, der venter. Ventetiden i kommunerne er ofte lang, og i Ankestyrelsen var ventetiden i 2025 i gennemsnit 35 uger. Det kan være dybt belastende for familier, der i forvejen lever under stort pres. Netop derfor er det vigtigt at forstå, hvilke vilkår sagsbehandlingen foregår under.

Ankestyrelsen kontrollerer primært de processuelle krav til sagsbehandlingen

Kommunerne arbejder under stramme budgetter og stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Samtidig siger lovgivningen direkte, at afgørelser skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Økonomien sætter en ramme for, hvilke løsninger der fremstår realistiske og mulige. Flere af de sagsbehandlere og jurister, vi

interviewede, beskrev et område, hvor socialfaglighed, jura og økonomi hele tiden skal balanceres mod hinanden. Det specialiserede socialområde er også præget af høj personaleudskiftning, stort arbejdspres og stadig mere omfattende dokumentationskrav. Sagsbehandlerne bruger store mængder tid på at dokumentere, indhente oplysninger og sikre, at alle processuelle krav er opfyldt. Det sker blandt andet, fordi Ankestyrelsens kontrol primært retter sig mod, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, korrekt dokumenteret og juridisk begrundet. Det er selvfølgelig vigtigt. Men jo mere fokus der kommer på juridisk kontrol og dokumentation, desto mindre tid bliver der til den del af det socialfaglige arbejde, der handler om relationen til borgeren. Flere af de sagsbehandlere, vi interviewede, beskrev et system, hvor kvalitet i stigende grad bliver målt på dokumentation frem for, hvorvidt borgeren oplever sig hjulpet.

Mere juridisk kontrol løser ikke nødvendigvis problemerne

I debatten bliver løsningen ofte formuleret som “mere jura”. For eksempel bliver der jævnligt foreslået en egentlig forvaltningsdomstol efter svensk forbillede. Men vores analyser peger på, at mere juridisk kontrol ikke nødvendigvis løser de problemer, som mennesker med handicap oplever i praksis. Tværtimod kan det risikere at forstærke udviklingen mod endnu længere sagsforløb, endnu mere dokumentation og endnu mindre tid til borgerkontakt.

Hvis man vil styrke retssikkerheden på handicapområdet, kræver det derfor også fokus på de strukturelle vilkår omkring sagsbehandlingen. Det handler om tid, faglighed, stabilitet og mulighed for reelt at inddrage borgerne. Og det handler om at anerkende, at retssikkerhed ikke kun bliver til gennem regler og kontrol, men også i mødet mellem mennesker.

Diabetes-armbånd skaber tryghed

Tusindvis af danskere samles om sommeren til festivaler og koncerter, og for mennesker med diabetes kan lavt blodsukker være livsfarligt. Diabetesforeningen deler derfor igen i år sine lyseblå diabetes-armbånd ud i samarbejde med Alm. Brand. I år fås armbåndene på over 40 festivaler og events, bl.a. hos samaritterne og i førstehjælpstelte. Det tydelige budskab på armbåndet fortæller præcis, hvad man skal gøre: ”JEG HAR DIABETES. Virker jeg konfus? Måske har jeg lavt blodsukker. Giv mig noget med sukker og RING 112. TAK”.

Et lavt blodsukker kan være livsfarligt for mennesker med diabetes, der tager insulin, og symptomerne kan let forveksles med beruselse. Personer med lavt blodsukker kan virke forvirrede, konfuse, blege eller påvirkede og kan have brug for hurtig hjælp.

Ifølge Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, kan det være forskellen på liv eller død, at omgivelserne opdager diabetes og ved, hvordan de skal hjælpe ved lavt blodsukker.

Armbåndet kan hentes gratis på de samarbejdende festivaler eller købes i Diabetesforeningens netbutik.

Kilde: Pressemeddelelse fra Diabetesforeningen

Tip til tilgængelig familieudflugt på Københavns Vestegn

ITaastrup nær København ligger Kroppedal Museum for enden af en allé med store kastanjetræer. Museet, der ligger omgivet af have og en naturforhindringsbane, har nu med støtte fra Nordea-fonden gjort museet og især de tilhørende udendørs arealer mere tilgængelig under sloganet ”Vestskoven for alle”.

Museet har en formidlingshave med højbede i flere højder og en kørestolsvenlig belægning, der giver mulighed

for at formidle natur og kulturhistorie samtidig med, at planter, der normalt gror i skovbunden, kommer i spil. Også lægeurter og andre kulturplanter bliver på den måde synlige og tilgængelige for alle besøgende. Haven bliver derfor ikke kun en naturoplevelse, men også en formidling af floraens kulturhistorie.

Formidling gennem leg

Der er også en naturforhindringsbane, som især er en magnet for

besøgende børn, der kan klatre, gå på line, gemme sig – ja, bare lege – og Kroppedal Museum vil netop formidle natur- og kulturhistorie igennem leg og læring. Nok kan en kørestolsbruger ikke klatre eller gå på line, men banen er indrettet sådan, at man kan komme tæt på sine legende børn, og de øvrige aktiviteter er tilstræbt at være fuldt tilgængelige.

Direktør for Kroppedal Museum, Mads Thernøe, fortæller om ambitionerne:

”Vi ønsker, at museumshaven skal være et tilbud for alle. Der har imidlertid været en gruppe, der åbenlyst ikke har brugt haven meget. Det er borgere med funktionsnedsættelse. Museets aktiviteter i skoven, risikoen for at køre fast på en mudret græsplæne med en kørestol, samt adgangsforholdene til haven via grusstier med løst perlegrus, har afholdt gæster med fysiske handicap fra at tage del i aktiviteterne. Det vil vi rette op på med tilgængelighedsprojektet.”

Stisystemet i museumshaven er blevet væsentligt forbedret for kørestolsbrugere. Her vises Helga Mark (th) fra Dansk Handicap Forbund rundt af Julie Kellberg Ring fra Kroppedal Museum.

Kroppedal Museum har samarbejdet med Videnscenter om Handicap og Danske Handicaporganisationer om projektet, ligesom Dansk Handicap Forbunds Helga Mark fra Byggeog Trafikpolitisk Udvalg har deltaget.

OM KROPPEDAL MUSEUM

Kroppedal Museum er et kulturhistorisk museum med ansvar for at formidle historien i Albertslund og Høje-Taastrup kommuner. Museet har desuden det nationale ansvar for den danske astronomihistorie. Der arbejdes med alt fra stenalderbopladser til rumstationer. Kroppedal Museum ligger i Vestskoven og er et godt udgangspunkt for en skovtur og en kulturoplevelse for hele familien. Midt i Store Vejle Ådal ligger verdens største rekonstruerede vikingebro, og naturforhindringsbanen i museumshaven er på hele 140 meter.

Besøg Kroppedal Museum her: https://kroppedal.dk/

Læs om God Adgangs anmeldelse af tilgængeligheden her: https://godadgang.dk/faktaark/kroppedal-museum-18197

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder udarbejdelse af neuropsykologiske vurderinger til unge og voksne med cerebral parese. Vurderingen kortlægger mentale styrker og udfordringer for at kunne anvise relevante anbefalinger, som kan være støttende ind i hverdagen og job/uddannelse.

Udredningsforløbet varetages af en neuropsykolog og koster 15.000 kr. inklusiv en skriftlig rapport.

Vejlefjord Rehabilitering · 7682 3333 · visitationen@vejlefjord.dk · www.vejlefjord.dk

"Vi spørg, hvem du er? og ikke, hvad du er"

Bedre adgang til vandet

På Dansk Handicap Forbunds private badestrand ved Charlottenlund er der nu kommet en ny strandkørestol, som skal gøre det lettere for mennesker med bevægelseshandicap at komme i vandet. Kørestolen er finansieret gennem en donation fra Tømmerhandler Johannes Fogs Fond og bør vække stor glæde blandt forbundets medlemmer.

Den har større og bredere hjul end mange andre modeller, og derfor kan den lettere bevæge sig hen over sandet. Samtidig har den en konstruktion, der gør, at den kan flyde. Det betyder, at brugerne lettere kan komme længere ud i vandet og få en mere naturlig badeoplevelse. Kørestolen er desuden lettere at håndtere for hjælpere.

Dansk Handicap Forbund mener, at det er alt for sjældent, at danske strande

tilbyder denne type løsninger. Med landets lange kystlinje er potentialet ellers stort. Som supplement peger forbundet på muligheden for at anskaffe og anvende en rullemåtte, der kan skabe en fast passage over sandet og nemt tilpasses de skiftende forhold. Den vil kunne bruges rigtig mange steder.

Den nye strandkørestol er derfor en klar forbedring, når man som kørestolsbruger vil bade i havet.

Renoverings- og moderniseringsprojekt på Stranden i Charlottenlund

DHF Stranden er i den lykkelige situation, at forbundet har fået en generøs bevilling af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til renovering og opgradering af vores klubhus.

Vi takker inderligt for denne bevilling, som gør det muligt, at vi får et nutidigt og skønt samlingssted.

Landsformand Susanne Olsen med arkitekt Michael Laungaard.

Vi har nu valgt arkitekten til projektet, som er Michael Laungaard fra tegnestuen LAARK.

Arbejdet med renoveringen vil blive igangsat 1. september 2026 og være afsluttet 1. april 2027.

Formandskabet i Dansk Handicap Forbund

Lige adgang til sundhed gælder stadig ikke alle

Størstedelen af sundhedsklinikkerne i Danmark er fortsat ikke tilgængelige for personer med handicap. Den seneste registrering afslørede, at over halvdelen af landets sundhedsklinikker ikke har handicaptilgængelige adgangs-, toilet- og indretningsmæssige forhold.

Mange slags problemer

Mange klinikker mangler fortsat et nødvendigt undersøgelses- og behandlingsrum, hvor kørestolsbrugere kan forflyttes fra kørestol til briks ved hjælp af loftlift. Trin og trapper, smalle døre, for små uduelige løfteplatforme med manglende løftekapacitet udelukker rigtig mange mennesker med handicap fra ligeværdig adgang, undersøgelser og behandling hos praktiserende læger, speciallæger, hudlæger, fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger, tandplejere, m.fl.

Dansk Handicap Forbund får i stigende grad henvendelser fra personer med et fysisk handicap, herunder kørestolseller rollatorbrugere, som opfordrer os til at skærpe indsatsen for, at klinikker efterlever retten til lige muligheder, hvor kvalitet i planlægning og udførelse af tilgængelighed er afgørende for lige muligheder i forhold til forebyggelse,

sundhed og livskvalitet og for at kunne leve som andre.

Benyt ”brugerbegrebet”

Tilgængelighed og universelt design har flere dimensioner, herunder tilgængelighed til information og kommunikation, samt den vigtige fysiske tilgængelighed til alle former for bygninger, boliger, klinikker, udearealer som fortove, gader, veje, stier, parkering, transport, mv. Dermed et krav om tænkning i helheder, funktionalitet og ikke i enkeltløsninger. Derfor har bygningsreglementet B18 også indført et ”brugerbegreb” og et ”funktionskrav”, som skal sikre, at alle brugere, herunder personer med handicap, skal kunne ”komme ind i og bruge bygningens funktioner” på ”lige fod” med alle andre.

Kravet til tilgængelighed til sundhedsklinikker skal derfor via Folketinget styres centralt, så det tydeligt og effektivt indgår i den regionale og kommunale planlægning og udformning af sundhedsklinikkers bygge– og anlægsprojekter i forbindelse med nybyggeri, ombygninger og anvendelsesændringer. Men også fra klinik til klinik, når det handler om tilladelser, samt at klinikker ved flytning skal opfylde det aktuelle bygningsreglements krav til tilgængelighed.

Der er brug for handling

I årtier har vi i Dansk Handicap Forbund via Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg forsøgt at få lydhørhed for problemerne med eksklusion og forskelsbehandling alene på grund af manglende tilgængelighed til og i klinikker, og vi bliver mødt af noget, der ligner velvilje, men må betegnes som ligegyldighed, da det i årtier ikke har ført til de krav til handling, vi så hårdt har brug for.

Dansk Handicap Forbund giver ikke op, men arbejder videre med at få forståelse for tilgængelige klinikker.

Geelsgårdskolen

SPECIALSKOLEN INDEFRA

Ny podcastserie med Caspar Eric og Jacob Nossell på Geelsgårdskolen

Har du brug for en bil?

Så kig forbi i vores forretninger.

Vi har altid 300 biler på lager.

Lyt med: Få et sjældent indblik i hverdagen for elever og medarbejdere på en højt specialiseret skole. Vi taler bl.a. om læring, livskompetencer, ligeværd og livsglæde

Du finder ‘Specialskolen Indefra’ på Spotify, Apple Podcast, Podimo m.fl.

BPA - en socialpolitisk juvel

Jeg var i 20’erne, da jeg fik tilkendt

BPA-ordningen (borgerstyret personlig assistance), som den kaldes i dag. Bevillingen blev givet på grund af mit omfattende fysiske handicap. Jeg er født uden arme. I dag, knap 50 år senere, er BPA blevet en integreret del af mit liv – noget, jeg hverken ønsker eller kan undvære.

Fra begyndelsen skulle jeg selv træde i karakter og ansætte mine hjælpere inden for rammerne af den bevilling, jeg havde fået. Udgangspunktet var mine fysiske behov, men også de ønsker og opgaver, der knyttede sig til uddannelse, arbejde (godt 40 år som klinisk psykolog) og mit liv i øvrigt. Der findes ingen standardløsninger i BPA. Fleksibilitet og oplevelsen af frihed er helt centrale elementer.

For mig betyder det meget selv at ansætte mine handicaphjælpere. Jeg vurderer kemien mellem os og den enkelte ansøgers kompetencer. Når jeg selv vælger, bliver resultatet som regel det bedst mulige match. Der er tale om et nært forhold mellem hjælper og bruger, hvor personlige – og til tider blufærdige – grænser berøres. Her er værdighed afgørende, og den går begge veje. Med tiden opstår der tryghed og tillid, og der er plads til at tale om både det, der fungerer godt, og det, der fungerer mindre godt. For mit vedkommende fylder de positive og venskabelige relationer klart mest.

Jeg har ofte ansat hjælpere fra andre lande og har på den måde kunnet vedligeholde og udvikle mine fremmedsprog. Hermed har nogle af dem, som ikke boede her i forvejen, fået lov til at opholde sig i Danmark.

Relationen mellem hjælper og den person med fysisk handicap, der mod-

tager hjælpen, er altid gensidig. Det handler både om at modtage og at give. Som arbejdsgiver er jeg bevidst om det ansvar og den magt, der følger med, og jeg bestræber mig på at forvalte den på en ordentlig og respektfuld måde.

BPA skaber mulighed for et aktivt liv

Med BPA handler jeg i højere grad i overensstemmelse med mine ønsker, følelser og det, jeg har lyst til. Ordningen giver mig flere muligheder og mod til at tage initiativ og ansvar. Jeg har altid været glad for at rejse, og BPA har givet mig reelle muligheder for at gøre det. Jeg har vandret i Himalayabjergene, sejlet på Amazonfloden, opholdt mig i Italien i flere perioder, badet i varme kilder i

Island, bare for at nævne noget, som BPA har givet mig mulighed for.

BPA har skabt en bredere og mere fleksibel ramme om mit liv. Jeg har fået flere relationer og indgår i større fællesskaber, fordi jeg har mulighed for at engagere mig mere socialt. Det er et aktivt liv præget af frihed.

På flere af mine rejser til udlandet har jeg fortalt om BPA-ordningen. Hver gang er jeg blevet mødt med respekt og ros for den danske model og den støtte, som ydes til mennesker med omfattende fysisk handicap.

Derfor vil jeg gerne sige tak for denne socialpolitiske juvel. Samtidig vil jeg opfordre politikerne til at værne om ordningen.

Tilgængelighed i fokus under renoveringen af Københavns Hovedbanegård

Danmarks største banegård gennemgår en omfattende renovering, der i byggefasen kan være en udfordring for tilgængeligheden

En stor modernisering af Københavns Hovedbanegård er påbegyndt her i foråret og skal efter planen være færdig i år 2028. Ambitionerne er, at banegårdshallen skal være mere åben, lys og imødekommende, mens trafikinformation og skiltning forbedres for at gøre det lettere for de mere end 100.000 daglige passagerer at finde rundt. Et særligt fokus i projektet er tilgængeligheden for alle rejsende, også dem med særlige behov.

Men inden moderniseringen er gennemført, så vil banegården være en byggeplads, hvor det ikke kan undgås, at tilgængeligheden visse steder vil være udfordret. Det er et fokusområde, og DSB, der er bygherre, har derfor inviteret repræsentanter fra handicaporganisationerne til at rådgive om, hvordan man bedst muligt sikrer tilgængeligheden under byggeprocessen.

Helga Mark fra Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap

Forbund har deltaget i dette arbejde, og Mette Vinther, programleder for København H i DSB, fortæller om samarbejdet med handicaporganisationerne:

”Det har været vigtigt for os, og helt naturligt, at inddrage handicaporganisationerne i planlægningen af processen, så tilgængeligheden bliver så optimal som muligt under de svære vilkår, som en så omfattende renovering byder på. Det er en dialog, som er rigtig frugtbar og gavnlig. For vi er alle interesserede i, at også mennesker med særlige behov trygt skal kunne bruge hovedbanegården.”

Adgangsforhold under byggeperioden

Antallet af handicapparkeringspladser bliver ikke reduceret, men flyttes til flextrafikpladserne. Til gengæld reduceres pladserne til 15 minutters parkering væsentligt. Det er godt at være forberedt på, hvis man skal hente eller bringe en ven til banegården og ikke har et handicapparkeringsskilt.

Fase to af renoveringen starter i januar 2027. Der skal man være opmærksom på, at elevatoradgang til perronerne, hvor S-togene kører til og fra, vil være begrænset. Der vil ikke være direkte afgang fra selve banegårdshallen fra januar 2027. I stedet

anbefales det, at man tager elevatoren til tunnelen mellem perronerne via metroens elevator, eller endnu bedre: At man tager til nabostationerne Dybbølsbro og Vesterport, hvis man skal med S-toget. Her er der helt nyrenoverede elevatorer. Det anbefales, at man kommer i rigtig god tid før sin rejse, da der kan være rift om de tilbageværende elevatorer på hovedbanegården.

Ledelinjerne i hallen er omlagt, men forbedret og opdateret, lover DSB.

DSB er forberedt på at hjælpe Når moderniseringen er gennemført, så vil banegården fremstå langt mere tilgængelig end den er i dag, lover DSB.

Ambitionen med renoveringen af Københavns Hovedbanegård er at skabe et mere åbent rum, hvor hallens smukke arkitektur kommer bedre til sin ret, ligesom det skal være nemmere at orientere sig.

Det er ambitionen at skabe en åben, lysere og mere imødekommende hovedbanegård med respekt for den oprindelige arkitektur, hvor det skal være let at finde rundt, også som rejsende med et handicap. DSBs salgs- og informationscenter vil få en mere central og synlig placering, så de rejsende får en lettere adgang til hjælp og køb af billetter.

Men inden alt er godt, så er DSB bevidste om, at det kræver en indsats under renoveringen at sikre rejsende med særlige behov en tryg rejse.

”Vi vil øge den synlige tilstedeværelse af servicemedarbejdere på banegården, så man som rejsende nemt kan få hjælp og rådgivning, hvis man har brug for det,” fortæller Mette Vinter.

På trods af alle de tiltag, der tages for at sikre en så smidig adgang til banegården som muligt, så anbefales det rejsende, at man kommer i god tid til sin rejse.

Læs mere om moderniseringen af Københavns Hovedbanegård her: https://www.dsb.dk/om-dsb/ baredygtighed/virksomheden/ modernisering-af-kbh-h/

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør!

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

Besøg os og mærk fællesskabet

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale.

Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk

Unikt engangsunderlagen Fås

Tape funktion holder underlaget på plads

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

”Fantastisk efterskole!

Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Alt er muligt – erindringer fra psykiatrien og vejen ud

Mathias Hjort Jensen på 46 år har haft en opvækst med kærlige forældre, men også en opvækst præget af en mobning, som ikke blev taget alvorligt af de voksne omkring ham, bl.a. på de Rudolf Steiner-skoler i Hjørring og Aalborg han mildest talt ikke har meget tilovers for. Senere i livet blev Mathias psykiatrisk patient med en skizofreni-diagnose og udviklede samtidig et alkoholmisbrug. Men han nægtede at lade sig klientgøre eller se sig selv om som offer, så Mathias startede både op på en videregående uddannelse og blev politisk aktiv. Han opstillede bl.a. til kommunalvalg og regionsrådsvalg i 2021.

Mens han i 30erne stadig var i psykiatrisk behandling, begyndte han at skrive. Det var ambitionen at skrive romaner. Langt senere fandt han vej til et skrivefællesskab og venskaber, der

har hjulpet ham ud af såvel den psykiatriske behandling som misbruget af alkohol. Resultatet af det er bl.a. hans bog ”Alt er muligt”. Det er en fortælling om en barsk opvækst med en stærk kritik af den psykiatriske behandling i Danmark, men det er også en fortælling om at komme ud på den anden side af psykiatri og alkohol. Mathias skriver for også at give andre håb. For som Mathias siger:

“Jeg mener, at vi mennesker har større potentiale og muligheder, end mange er klar over.”

I juni er Mathias aktuel med essaysamlingen ”Livet skal IKKE være en sygdom”. Hvis du vil høre mere om Mathias’ bøger, så kan han kontaktes på mathiashjortjensen@icloud.com. Han tager også ud og holder foredrag.

Idrætsfællesskaber for børn og unge med handicap vinder stor pris

Rising Stars er årets modtager af Danmarks største handicappris, Helene Elsass Prisen. Rising Stars er et initiativ startet for otte år siden af elitebordtennisspillerne Peter Rosenmeier og Christoffer Pedersen. Sammen har de skabt et tilbud, der kombinerer målrettet træning med deltagelse i lokale idrætsforeninger. I dag er omkring 150 børn og unge med

fysisk handicap en del af projektet, som tilbyder bordtennis, svømning og skydning flere steder i landet.

Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner blev overrakt ved en ceremoni i Elsass Fonden. Prisen er den største på handicapområdet og uddeles af CP Danmark og Elsass Fonden. cj

Erindringer med opråb

om ægte diversitet

Hafaz Shah har skrevet bogen ”Et liv på 4 hjul”, der ikke bare er erindringer, men også en kritik af det han kalder et arbejdsmarked præget af social washing og skjulte barrierer.

Hafaz er født i 1970ernes Danmark af pakistanske immigranter. Han er født med cerepral parese og er kørestolsbruger. Han er målrettet gået efter høje uddannelser – fra datamatiker til HD på Copenhagen Business School.

Bogen fortæller om en opvækst i en kærlig og hårdtarbejdende familie, men hvor forældrene som førstegenerationsindvandrere havde svært ved at forstå lovgivningen på handicapområdet. Som ung mand erfarede han, at det er vigtigt at kende sine rettigheder som menneske med et handicap. Man skal sætte sig ind lovgivningen og være god til at argumentere. ”Det handler ikke om at råbe højt, men om at søge dialog,” som han skriver i bogen.

Mere snak end handling, når det handler om inklusion

Et vigtigt element i bogen er en opsang til de danske virksomheder, som Hafaz Shah beskylder for social washing. Der tales meget om diversitet som en styrke, men når der gøres en indsats for inklusion, så er den sjældent rettet mod personer med handicap eller minoritetsbaggrund, mener han.

Som Hafaz siger i pressemeddelelsen i forbindelse med bogen: ”Når jeg har skrevet min bog, er det blandt andet en protest. Jeg er træt af at skulle forklare og gentage igen og igen, at der skal ske noget, hvis vi vil leve op til den selvforståelse, vi har af, at vi er så dygtige til inklusion.”

”Et hjul på 4 hjul” er udkommet på Forlaget Indblik – besøg forlaget her: https://egolibris.com/forlagetindblik/

Givskud Zoo øger tilgængeligheden

med et handicaptoilet med lift

ivskud Zoo, lidt nord for Vejle, er en af Danmarks største dyreparker, hvor man kan bruge en stor del af dagen på at opleve dyrene i åbne anlæg, hvor de færdes frit. Man kan køre i sin egen bil gennem tre områder, og man kan gå rundt og se dyrene tæt på.

Tilgængeligheden har fået endnu et løft i Givskud Zoo, så flere kan få glæde af faciliteterne. I alle områder er der handi-

captoiletter, og nu er der også etableret et ekstra stort toilet (Changing Places), som har en mobil lift til hjælp ved overførsel fra kørestol. Det store toilet er aflåst, og gæster, der har behov for dette toilet, kan få en kode af receptionen ved ankomsten. cj

Kilde: www.godadgang.dk

“

Egentlig var ”Den rullende detektiv” ikke tænkt som starten på en serie, men

Jacob fortæller, at han fik så mange opfordringer til at fortsætte, at der er en ny på vej om detektiven med et handicap.

At skrive bliver en passion

Jacob Buurgaard Pedersen på 47 år er fra Nordsjælland, født med cerebral parese og har ikke et mundtligt sprog. Han har skulle lære at skrive meget tidligt for at kunne kommunikere med dem, der ikke kender ham rigtig godt. Så han har haft øje for det skrevne sprog helt fra barndommen. At skrive får ham til at slappe af, måske som når andre strikker eller laver andet håndarbejde.

Som teenager begyndte han at skrive korte historier, og med årene blev de mere nuancerede. Han skrev debatindlæg til en lokalavis og arbejdede samtidig videre med det, som senere blev til hans første bog: ”Rytmer uden takt – en spastikers livsmelodi,”

udgivet i 2014. I bogen fortæller Jacob om sin barndom og de psykiske nedture som teenager, da han opdagede, hvor meget han skiller sig ud fra mængden. Men siden har Jacob skiftet spor fra det selvbiografiske til krimigenren.

Jacob er begejstret for Jussi Adler Olsens forfatterskab, og det inspirerede ham til krimien ”Den rullende detektiv”, hvor hovedpersonen er kørestolsbruger med cerebral parese.

”Den historie var ikke skrevet før”, fortæller Jacob, ”det skulle der laves om på. Min teori er, at der ikke er nogen, som tør. Jeg tror desværre, at handicapområdet er så følsomt, at man ikke tør skrive om det. Jeg ved godt, at Jussi Adlers hovedperson, Carl Mørk, har en

ven med handicap, men hvad nu hvis en med min type af handicap opklarede mordgåden og fandt synderen?”

Egentlig var ”Den rullende detektiv” ikke tænkt som starten på en serie, men Jacob fortæller, at han fik så mange opfordringer til at fortsætte, at der er en ny på vej om detektiven med et handicap.

Jacob samarbejder med Skriveforlaget, og han kan kun anbefale, at man kaster sig ud i det at skrive – det er bare at gå i gang ved tastaturet, og så er det altid godt med en god redaktør.

Hvis man er interesseret i Jacobs bøger, kan han kontaktes på koglejacob1@gmail.com.

Handicapvenlig opbygning - MAN TGE

Børne-/ungehjem og støtteophold for børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne, herunder børn og unge med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser.

Ole Rømers Allé, Skovby, 8464 Galten - Tlf. 87948350 https://skovbo-doegn-og-aflastningstilbud.dk/

Amputationskredsen inviterer til sommersejlads

Har du mod på at prøve kræfter med sejlads i en lystbåd? Så har du chancen nu. Amputationskredsen inviterer alle medlemmer af Dansk Handicap Forbund til at snuse lidt havluft ind og mærke bølgerne vugge under dig.

Hver lørdag kl. 12-16 i juni, juli og august i Egå Havn nær Aarhus kan du under kyndig vejledning komme med ud på havet.

Tilmelding foregår på ak@danskhandicapforbund.dk.

Vil du vide mere om tilbuddet kan du skrive til Amputationskredsens formand Henrik Alrøe Sørensen på hhfamalroe@gmail.com eller ringe på 50 57 78 92.

Steen på 84 år er dobbelt benamputeret, men det er ingen hindring for en tur ud på havet.

Danseforestilling med et kor af ikke-normative kroppe

Dansehallerne, national scene og center for samtidsdans og koreografi, der ligger i Carlsberg Byen, præsenterer fra den 9. til den 19. september festivalen OPENINGS, som er en del af yes - dance biennale 2026en ny, storstilet dansefestival i København, der løber af stablen d. 26. august til den 28. september.

En af kunstnerne på programmet er Chiara Bersani, en anerkendt koreograf og kropsaktivist, der står bag forestillingen ”Michel - the animals I am”.

Chiara Bersani, der selv har osteogenesis imperfecta, sætter med forestillingen fokus på performere med handicap og kroppe, som adskiller sig fra dem, publikum normalt møder på

de store dansescener. I forestillingen åbner hun for et kor af ikke-normative kroppe.

OPENINGS fejrer danseglæden og arbejder for at gøre dans tilgængelig for flere - med plads til et bredt spektrum af dansende kroppe: ældre kroppe,

mindre kroppe og kroppe med forskellige former og farver.

Chiara Bersanis forestilling kan opleves fra den 9. til den 12. september. cj

Læs mere på www.dansehallerne.dk

CHIARA BERSANI

På visit i magtens store rum

Handicap NYT har taget landsformand Susanne Olsen med på reportagetur til

De Kongelige Repræsentationslokaler i centrum af København

Christiansborg Slot er en stor bygning på Slotsholmen i centrum af København, som rummer Folketinget og er et stort bygningskompleks. Det er det tredje Christiansborg Slot, da det første brændte i 1794, hvor kun De Kongelige Stalde slap uskadte. Det nye stod færdigt i 1828, men brændte i 1884, hvor kun Slotskirken stod tilbage. Det nye stod klart i 1928, og her fik kongefamilien nogle repræsentationslokaler. Visse møbler, malerier og genstande overlevede branden og blev genbrugt på det nuværende slot. Der har ligget borge og slotte på denne grund siden 1100-tallet og dybt under Christiansborg er der ruiner fra de tidligere slotte. Det meste af Christiansborg råder Folketinget over.

De Kongelige Repræsentationslokaler kender mange fra TV, da det er her, kongefamilien holder nytårskur, aftenselskaber og gallatafler. Når de ikke bruges til repræsentative formål, er de tilgængelige for offentligheden. En af de store attraktioner er Riddersalen, hvor der er en række gobeliner tegnet af kunstneren Bjørn Nørgaard og vævet i Frankrig som en gave til dronning Margrethe fra det danske erhvervsliv i anledning af hendes 50-års fødselsdag, men de var først færdige 10 år efter.

Lidt bøvlet adgang for kørestolsbrugere Kørestolsbrugere kan også komme ind og nyde både stemningen i salene og beskue gobelinerne, men det er en lille

smule besværligt og ikke synderligt godt formidlet, hvis man dukker op spontant.

Selve indgangen foregår via en lang trappe og for enden af den, er der billetsalg og museumsbutik. En plakat for neden af trappen oplyser intet om adgang for kørestolsbrugere, så hvis en kørestolsbruger ikke har været inde på museets hjemmeside, så ser det umiddelbart håbløst ud, da der ikke altid er personale ved adgangstrappen.

Handicap NYT og landsformanden mødes ved trappen, og formidlingsvært Jonatan Løve Nielsen tager imod os og fører os hen til en elevator i Prins Jørgens Gård, som fører os op til lokalerne. Vi kommer ind til Alexandersalen, hvor vi vælger at starte turen. På

Bjørn Nørgaards imponerende gobeliner er en del af oplevelsen, når man besøger Christiansborg slot.

grund af trin er det ikke muligt at køre fra denne etage til hverken billetsalg eller butik.

Han viser os et handicaptoilet, som Susanne Olsen vurderer vil kunne benyttes af de fleste, dog kan håndvasken ikke nås fra toilettet.

Alexandersalen har fået sit navn efter en stor frise af Thorvaldsens, herefter føres vi til H.M Kongens Håndbibliotek, hvor den øverste svalegang kun kan nås med en lille elevator reserveret til kongehuset.

Susanne Olsen er imponeret over de store sale. ” Det er store rum, og der er tilgængeligt overalt, og som kørende er jeg ikke bange for at støde ind i andre mennesker eller møbler, det er en meget rar fornemmelse,” siger hun. Vi besøger Taffelsalen og Jonatan Løve Nielsen fortæller, at den sjældent bruges. Dog blev den brugt til møder i coronatiden, så deltagerne kunne sidde i behørig afstand. Ved store begivenheder bruges salen, som et anretter-

“

Det er store rum, og der er tilgængeligt overalt, og som kørende er jeg ikke bange for at støde ind i andre mennesker eller møbler, det er en meget rar fornemmelse.

Susanne Olsen

køkken, da rummet ikke ligger langt fra den store riddersal. En sjov detalje ved bordet i det store rum er, at noget af bordet er genbrug, fx en tværliste under bordet stammer fra et gelænder, der blev reddet fra det brændte slot. Det næste, vi ser, er Den Grønne Sal, som er kendetegnet ved grønne møbler, tapet og malerier, der skildrer naturen.

Riddersalen med gobeliner

af Bjørn Nørgaard

Og så kommer vi til den berømte riddersal med gobelinerne, som viser mere end tusinde års danmarkshistorie. Ifølge Jonatan Løve Nielsen tager det et år for en væver at væve en kvadratmeter. Så gobelinerne blev først ophængt i 2000 og dermed færdige til dronningens 60-års fødselsdag. Han viser os en lille sjov detalje tæt ved gobelinen, der forestiller dronning Margrethe og prins Henrik. Her er en væg med håndmalet marmorering, og her kan

man, hvis man ser rigtig godt efter, se dronning Margrethes profil og hendes monogram. Gobelinerne er svære at løsrive sig fra, de er uhyre detaljerede og viser både Danmarkshistorien, men også den europæiske historie, da Danmark er en del af Europa, og reformationen, verdenskrige, opfindelser, musik, politiske strømninger osv., der naturligvis også påvirker os herhjemme.

De andre sale

Der er 17 rum, og vi ser dem alle, og overalt er der god plads. I enkelte af dem hænger der lamper fra den tidligere guvernørbolig på de vestindiske øer, som vi solgte i 1917. Vi ser også tronsalen, hvor kongefamilien står på række og hilser på deres gæster inden nytårskuren, og som kong Frederik et par dage tidligere havde brugt til at modtage nye ambassadører i Danmark. Overalt i rummene er de fine detaljer og

De kongelige repræsentationslokaler består af 17 fornemme rum. Nu kan også kørestolsbrugere færdes på de bonede gulve.

Susanne Olsen betragter det vævede billede af en ung kronprins Frederik og prins Joachim.

malerier, kunst og møbler. Vi passerer også den balkon, som kong Frederik stod på, da han blev udråbt til konge sidste år, og i enkelte af salene er der videoer om tronskiftet, men også fra nytårskure.

Vi siger farvel til Jonatan, og han oplyser, at der er flere museer på Christiansborg, som er tilgængelige for kørestolsbrugere, det er fx muligt at se det meste af ruinerne, Det Kgl. Festkøkken og De Kongelige Stalde, og det er muligt at købe en kombineret billet til samtlige steder. Vi tager tilbage og ser gobelinerne igen for at studere flere detaljer. Der er 17 af dem, og seks af dem er mellemstykker.

Velegnet til en udflugt

Vi beder en vagt i salen om at følge os til elevatoren og vel ude på gaden igen, konkluderer Susanne Olsen, at det har været en stor oplevelse. ”Jeg vil foreslå min lokalafdeling, at vi tager på tur dertil og får en guidet rundvisning. Her er ingen café, men så finder vi et sted i nærheden, fx i et stormagasin eller på Det Kongelige Bibliotek, som har tilgængelige spisesteder,” funderer hun. Dog er hun usikker på, om elevatoren er bred nok til elscooterne. (Ifølge Godadgang.dk er elevatorens åbning 90 cm, bredden 110 cm og dybden 140 cm, og den kan kun benyttes ved hjælp af personale, som kører med).

Informationerne bliver opdateret

Handicap NYT har efter reportagen kontaktet Den Kongelige Samling, som driver Christiansborg Slot og talt med kommunikationschef Nanna Ebert om de manglende informationer ved indgangen for kørestolsbrugere og den mangelfulde beskrivelse af elevatoren på museets hjemmeside.

Hun er glad for vores spørgsmål og taknemmelig for vores kritik og oplyser, at på grund af vores iagttagelser kommer der snarest forbedrede informationer om adgangen på hjemmesiden samt på plakaten ved indgangen. ”Med hensyn til billetter, så kan de købes online inden et besøg, og så er der rabat på 10 %, og man kan benytte ledsagekort. Hvis man kommer spontant og alene, så kan der købes billetter ved alle de andre besøgssteder på slottet, fx ruinerne. I højsæsonen er der også personale ved indgangen i porten, som viser besøgende til rette, men lige nu går vi i gang med at ændre informationer-

ne blandt andet med et telefonnummer, så ingen behøver at gå forgæves.”

Nanna Ebert har efterfølgende kontaktet Handicap NYT og fortæller, at de nu har ændret og rettet informationen, så det skulle stå mere klart.

I Slettestrand kan du holde din ferie i smukke naturrige rammer lige ved Vesterhavet!

Handicapvenlige ferieboliger | Restaurant med hjemmelavet mad Varmtvandsbassinet og træningsrum med fuld tilgængelighed

Handicapvenlig sti i Svinkløv plantage Tilgængelig strandsti helt ned til Vesterhavet

Feriecenter Slettestrand A/S | slettestrand.dk | mail@slettestrand.dk | +45 9821 7044

I de fornemme lokaler er det nemt at føle sig lidt lille.

Han Herreders Efterskole

Aggersundvej 237, Skerping 9690 Fjerritslev

Att.: Svend Åge

giver mulighed for at ændre

As Seen Below

Korrektur til annonce på Biblioteksposen

Dette er korrektur til annoncen på Biblioteksposen

Vær ekstra opmærksom på eventuelle fejl i telefonnumre, adresser, QR-koder etc. Du bedes hurtigst muligt besvare korrekturen på E-mail, - godkendt eller med rettelser.

Korrekturen skal være os ihænde senest d. 29.11.19.

Med venlig hilsen Ove Finding

Dome, a Skyspace by James Turrell

Hofteatret i København er nyrenoveret

Handicap NYT har været på reportagetur til Hofteatret, som har været under renovering i fem år

Hofteatret og Teatermuseet har været lukket i fem år og er nu blevet tilgængeligt for kørestolsbrugere og meget nænsomt restaureret. I marts 2026 blev dørene slået op til den nye udgave af Teatermuseet i Hofteatret. Handicap NYT har besøgt stedet sammen med landsformand Susanne Olsen.

Utilgængeligt sted er blevet tilgængeligt Hofteatret er fra 1767. I de mere end 250 år gamle og fredede interiører ligger Teatermuseet, som flyttede ind i 1922, altså for mere end 100 år siden. Teatermuseet i Hofteatret var indtil marts 2026 fuldstændigt utilgængeligt for kørestolsbrugere,

da adgang skete via trapper i en halvmørk opgang. Dengang kunne besøgende opleve et traditionelt teatermuseum med portrætter og buster af skuespillere, balletdansere og andre tilknyttet Det Kongelige Teater, læse plancher samt opleve et noget nedslidt Hofteater.

Sådan er det ikke længere. Her er lyst ved indgangen, men Susanne Olsen synes, at der mangler skiltning. Bag glasdøre i gadeplan ses tydeligt en medarbejder i en skranke og en lille butik, men døren er hermetisk låst. Næste dør er en dobbeltdør, som kun står halvt åbent. Susanne Olsens hjælper åbner den helt, så hun kan køre ind, men den adgang undrer lidt.

Vel inde bliver vi taget imod af direktør Peter Christensen

Hvis vægge kunne tale, så ville de kunne fortælle mange gode historier fra de sidste mere end 250 år.

PÅ MUSEETS HJEMMESIDE

På museets hjemmeside er både læsestof og diverse videoer, som man kan se hjemmefra.

Video - Film | HOFTEATRET

Podcast Det Digitale besøgsrum | HOFTEATRET

Bag scenen | HOFTEATRET

På lydsporet af Hofteatret | HOFTEATRET

Pensionister har gratis adgang om tirsdagen, de andre dage skal der betales entre.

Teilmann, og han er heller ikke helt tilfreds med indgangen. ”Vi vil gerne skilte fornuftigt og er i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om en løsning,” oplyser han. Han har været med i hele ombygningsprojektet og er overvejende begejstret for resultatet, og han er lydhør overfor vores og andre besøgendes forslag til ændringer.

Stor og diskret ombygning

Vi sætter os og drikker kaffe i en lille bitte café. Peter Christensen Teilmann fortæller, at for at få lavet en liftelevator, en moderne trappe samt en ny adgang fra gadeplan, fik Hofteatret og museet lov til at inddrage en smule af såvel Folketinget som af De Kongelige Stalde. Samt tilladelse til at nedlægge en skjult trappe, som Frederik den 7. og grevinde Danner benyttede for at ankomme diskret.

Hofteatret befinder sig på Christiansborgs Ridebane og blev bygget af Christian den 7. i 1767. Før det blev hofteater, var her et våbenkammer med rustninger. På det tidspunkt opførte mange kongehuse hofteatre, og nu fik Danmark også et. Det blev brugt til både teater og maskerader. I 1842 ombyggede Christian den 8. teateret, og det er den udgave, der findes i dag.

Lift til salen

Vi tager med liften op, den er ”camoufleret som en elevator” og kører i en skakt. Brugeren skal holde knappen inde hele tiden under hele kørslen. Vel oppe og ude af liften, siger Susanne Olsen: ”Det er en af de bedre lifte, men tilkaldeknappen er placeret uhensigtsmæssigt, når jeg trykker på den, så går døren hurtigt op og smækker lige ind i kørestolen, her bør man finde en anden løsning.” Peter Christensen Teilmann noterer problemet. Lige ved elevatoren er der et æstetisk flot handicaptoilet, og mange vil kunne bruge det, vurderer Susanne Olsen, men vasken kan ikke nås fra toilettet. Her er også garderobebokse.

Peter Teilmann Christensen peger ud på en udendørs balkon, som nok har den flotteste udsigt i København og åbnes i godt vejr til kaffedrikning. Desværre er der høje trin derud og ikke plads til en rampe.

I foyerområdet er der en model af hele teateret, hvor man kan se, at gulvet oprindeligt kunne sænkes, så det kan blive et dansegulv til datidens elites populære maskerader. På væggene er der de oprindelige garderobeknager, hvor der også er plads til at hænge hatte.

Stedet er stadig et kombineret museum og et teater, men det er arkitekturen, der er i højsædet.

Her er ingen larm fra videoskærme, og der er 17 montrer med effekter. Gæster kan gå frit rundt med en audioguide eller sin egen mobiltelefon og scanne QR-koder, som der kan lyttes til i høretelefoner i form af forskellige små historier indtalt af skuespillere. Ifølge direktøren er det et bevidst valg fra museets side, at der skal være både formidling og ro, også fordi fredningen sætter mange begrænsninger i forhold til at hænge noget op på vægge. Om de mange historier i hovedtelefoner er en god formidlingsform eller ej er en smagssag.

Alu-stel, m/U Kipled, Alu/Carbon hjul

Alu-stel, m/U Kipled, Alu/Carbon hjul

Super let og stærk Frame Runner

Alu-stel, m/U Kipled, Alu/Carbon hjul

Alu-stel, m/U Kipled, Alu/Carbon hjul

Super let og stærk Frame Runner.

Til en tur i parken og alle sportsniveauer !

Super let og stærk Frame Runner

Superlet og stærk Frame Runner.

Til en tur i parken og alle sportsniveauer !

Til en tur i parken og alle sportsniveauer !

Til en tur i parken og alle sportsniveauer!

Kom, kik og prøv BYCH´ SPEED RUNNER m.fl.:

Kom, kik og prøv BYCH´ SPEED RUNNER m.fl.:

Kom, kik og prøv BYCH´ SPEED RUNNER m.fl.:

Joint Run 15/5, Kerteminde

Joint Run 15/5, Kerteminde

Joint Run 15/5, Kerteminde

Prøv en Specialcykel 13-14/6, Israels Plads, Cph

Frame R unning Camp & Cup 5-11/7

Klovneløb august, Børnespecialisterne, Bellinge mail@by- conniehansen.com / 2943 3767 / 2248 2245 Kbh.

Prøv en Specialcykel 13-14/6, Israels Plads, Cph

Prøv en Specialcykel 13-14/6, Israels Plads, Cph

Bagsværd Atletik Stadion

Frame R unning Camp & Cup 5-11/7

Frame R unning Camp & Cup 5-11/7

Bagsværd Atletik Stadion

Bagsværd Atletik Stadion

Klovneløb august, Børnespecialisterne, Bellinge mail@by- conniehansen.com / 2943 3767 / 2248 2245

Klovneløb august, Børnespecialisterne, Bellinge mail@by- conniehansen.com / 2943 3767 / 2248 2245

Fredningen af teatret sætter begrænsninger for, hvad der kan hænge på væggene, men noget er der med små tekster og QR-koder, så man kan få udfoldet historien.

En arkitektonisk perle

Besøgende kan gå op på scenen, ind i loger osv. Men med hensyn til museumsdelen, kommer kørestolsbrugere til kort, da det er begrænset, hvad de kan høre og se, de kan kun være på gulvplan i salen og i foyeren, og størsteparten af montrerne og QR-koderne er ovenpå.

For at komme ind i salen er der en stejl rampestigning fra foyerområdet. Susanne Olsen benytter elektrisk kørestol og har ingen vanskeligheder med at komme ind og ud af salen. I salen kan en kørestolsbruger sidde i sidegangen med lidt begrænset udsyn på grund af søjler, men da alle bænke er løst inventar, og der ikke er nummererede pladser, foreslår Susanne Olsen, at der fjernes en bænk i højre side lige efter en bred midtergang. ”Her vil man kunne sidde op til tre kørestolsbrugere, tror jeg,” og direktøren tager atter noter.

I et rum med blandt andet det kongelige toilet er der et trin ned, som der på grund af fredningen ikke kan gøres noget ved, hvor Susanne Olsen foreslog en mobil rampe.

Susanne Olsen er meget begejstret. ”Det er helt fantastisk at sidde her i et så gammelt teaterrum og nyde stemningen,” siger hun. Rummet er lettere dunkelt og med røde plyssæder, og historiens vingesus mærkes i den lille sal, hvor der kan være 180 personer til siddende arrangementer.

Teaterhistorie

Selve stedet rummer meget teaterhistorie. Det var her, at H C. Andersen som ung modtog balletundervisning, og at Struensee blev anholdt. Og at en teaterdirektør ved navn Hans Wilhelm Lange i 1855-1856 lejede sig ind for at spille teater sammen

med nogle udbrydere fra Det Kgl. Teater, som ønskede at spille et anderledes repertoire. Det blev en kæmpe succes, så året efter kunne han åbne Folketeatret i Nørregade.

Efter renoveringen vil der også med jævne mellemrum opføres teater, men det er grupper udefra, der lejer sig ind, fx en lille teaterfestival, men i de seneste årtier har her også været modeshow, tv-udsendelser, koncerter, private selskaber med mere, og det er meningen, at det skal forsætte.

Det muliges kunst

Efter at have nydt det, der kan opleves fra en kørestol, konkluderer Susanne Olsen, at det har været en god oplevelse. ”I en så gammel fredet bygning er det – det muliges kunst, og jeg synes virkelig, at der er blevet tænkt på meget. Det er fantastisk, at så meget har kunne lade sig gøre med både en lift, en ny trappe med et gelænder i hver side og et handicaptoilet. Men det ville være godt, hvis de informationer andre kan få på de øvrige etager også bliver tilgængelige for kørestolsbrugere. Men her er fantastisk at være, og jeg kunne godt finde på at se en forestilling her for at opleve salen i praksis,” slutter Susanne Olsen. Peter Christensen Teilmann lover at se på, hvad der er teknisk muligt med QR-koder.

Vi siger farvel til direktøren og bliver lukket ud af dobbeltdøren.

Dagen efter vender Peter Christensen Teilmann tilbage og oplyser i en mail, at det ikke er teknisk muligt at høre det, der er på 1. sal, andre steder end der, men at museet vil gå i tænkeboks for at finde en alternativ løsning, da man i høj grad ønsker at være for alle. Han vil også bringe forbedringsideerne videre.

Universelt design ind i kommunale politikker

Universelt design er med i den nye nationale arkitekturpolitik. Sidse Grangaard opfordrer til at udnytte dette momentum til at bane vejen for et universelt designet samfund

Nogle gange tænker jeg, at det går langsomt med at få skabt fysiske rammer, som er inkluderende og sundhedsfremmende, og hvor alle mennesker kan deltage ligeværdigt. Bygningsreglementet sikrer kun et minimumsniveau, og bygherrerne sigter sjældent højere, selvom der er mange brugerbehov, bygningsreglementet slet ikke favner.

Men når jeg kigger 15 år tilbage til det tidspunkt, hvor jeg selv for alvor blev involveret i forskning i universelt design og tilgængelighed, er der alligevel sket meget. Vi er et helt andet sted i dag. Universelt design er ikke længere et begreb, der udelukkende bor i FN´s Handicapkonvention fra 2006, som Danmark ratificerede i 2009. Med tiden har flere og flere i handicapbevægelsen taget begrebet til sig, og universelt design bliver oftere og oftere bragt i spil, fordi der er i samfundet helt generelt, er kommet en større opmærksomhed på social bæredygtighed, diversitet, ligestilling og inklusion.

Senest i den nye nationale arkitekturpolitik i det første af otte dogmer:

”#1 PRIORITER OMHU OG SKØNHED Vi skal prioritere håndværket, det universelle design og skabe en kvalitet, som er holdbar, brugbar og dermed skøn”

Arkitektforeningen bakker op Nu følger Arkitektforeningen op med en større indsats for at få landets kommuner til at indtænke universelt design i de kommunale arkitekturpolitikker på lige fod med øvrige fokusområder, som fx natur og kulturmiljø. I 2018 omhandlede 10 ud af de 34 arkitekturpolitikker tilgængelighed. Der er siden kommet flere kommunale arkitekturpolitikker til, og nu italesætter næsten halvdelen (19 ud 40) arkitekturens mission i forhold til at rumme og inkludere menneskelig mangfoldighed i en eller anden grad. Det er positivt, men kun to kommuner, Kolding og Aarhus, anvender begrebet universelt design. Og mere end halvdelen har end ikke en arkitekturpolitik.

Universelt design i alle politikker

Der er forskel på at nævne universelt design, fordi det ser pænt ud, og så faktisk sætte en ambitiøs barre for, hvordan kommunerne på alle niveauer vil arbejde med universelt design. Det gælder også de kommunale handicappolitikker.

Universelt design kan fremstå abstrakt og utopisk, fordi begrebet handler om alle mennesker uanset alder, køn, evner, etnicitet etc. Det kan være årsagen til, at kun fem ud af 86

handicappolitikker anvender begrebet, mens de resterende 76 opererer med tilgængelighed, som jo er et velkendt begreb. Men engang var det også et nyt begreb, men som i det byggefaglige miljø er endt med at blive synonymt med bygningsreglementets målkrav. Sådan må det ikke gå med

universelt design. Begrebet er og kan netop så meget mere, fordi det er et tankesæt.

I tråd med den guide, som DH-Vestegnen og God Adgang udgav sidste år, opfordrer jeg derfor til at prioritere universelt design i de forskellige kommunale politikker. Jo flere steder

universelt design er med, desto tættere er vi et universelt designet samfund. En prioritering handler også om at udfolde begrebet, så det ikke blot ender med at fremstå som en tilføjelse uden indhold. Her er det vigtigt at få brugerperspektivet frem. For uden en forståelse for alle brugere, er vi lige vidt.

Sidse Grangaard er arkitekt maa, ph.d., seniorforsker og forskningsgruppeleder, Forskningsgruppen

Universelt Design, BUILD, Aalborg Universitet. Hun sidder i Det Centrale Handicapråd og er redaktør af Rumsans, et website, som fremmer social bæredygtighed ved at tilbyde viden om og inspiration til universelt design i det byggede miljø.

Det Centrale Handicapråds spørgeskemaundersøgelse fra 2025 peger desuden på en voksende interesse for at prioritere universelt design i de lokale handicapråd. Så udnyt det momentum, vi ser nu.

Vælg den rette smartphone

Tænk på dine behov og udfordringer, når du skal købe en ny telefon, da modellerne kan noget forskelligt

MMobiltelefonen er blevet en naturlig del af hverdagen.

For de fleste handler valget om præferencer. Skal det være en iPhone eller Android, er kamera eller lagerplads det vigtige? Men for mange mennesker med bevægelseshandicap er valget noget helt andet – og langt vigtigere. Her handler det ikke kun om smag, men om funktion. Den rigtige telefon kan være forskellen på afhængighed og selvstændighed. Forestil dig en helt almindelig situation. Du vil sende en sms til din datter, at du kommer senere hjem. For de fleste tager det få sekunder. Men hvis du har nedsat funktion i hænderne, rystelser

eller svært ved at tale, kan den samme besked være en udfordring. Kan du ramme de små bogstaver? Kan du holde telefonen stabilt? Eller skal du finde en helt anden måde at skrive beskeden på?

Det er netop i de situationer, at valget af smartphone bliver afgørende. Før man overhovedet begynder at kigge på modeller og mærker, er det vigtigt at stille sig selv et grundlæggende spørgsmål: Hvad er det for en udfordring, telefonen skal hjælpe mig med?

Er det finmotorik, kræfter, tale eller noget helt fjerde? Svaret er individuelt og bør være udgangspunktet.

Teknologien kan have begrænsninger

For personer med meget begrænset eller ingen bevægelse, som ved ALS eller høj rygmarvsskade, er fysisk betjening ofte ikke en mulighed. Her kan telefonen i stedet styres med øjne og stemme. Man kan kigge på det, man vil vælge, og bruge stemmen til at aktivere det. En sms kan for eksempel skrives ved at sige: “Køber du ind til frikadeller i aften?”, hvorefter telefonen omdanner talen til tekst. Det giver mulighed for at kommunikere uden hjælp.

Teknologien har dog sine begrænsninger. De mest avancerede stemmekommandoer fungerer ofte bedst på

engelsk, mens dansk fungerer rigtig godt til tale-til-tekst. Derfor oplever mange en hverdag, hvor de styrer telefonen på engelsk, men skriver på dansk. Det kræver lidt tilvænning, men bliver hurtigt en del af hverdagen, hvis man kan engelsk på det niveau, der kræves, hvilket ikke alle kan.

Samtidig kan det være afgørende, hvordan telefonen spiller sammen med forskellige hjælpemidler.

For andre er udfordringen rystelser. Her kan selv simple opgaver som at åbne en app eller tage et opkald være svære. Hvis telefonen reagerer for hurtigt eller upræcist, opstår der let fejl. Mange smartphones kan heldigvis indstilles, så de bliver mindre følsomme og kræver mere bevidste tryk. Det kan gøre det langt lettere at skrive beskeder og navigere uden frustration.

Ved muskelsvaghed handler det i højere grad om energi. Gentagne bevægelser kan være udmattende, og derfor bliver det vigtigt at minimere belastningen. Her kan stemmestyring være en stor hjælp. I stedet for at skrive med fingrene kan man diktere sine beskeder. Det sparer kræfter, og gør det muligt at bruge telefonen længere ad gangen.

Søg rådgivning, når du skal vælge telefon

Bare ét tryk i MitID-appen

Det er også vigtigt at huske, at man ikke behøver træffe valget alene. Kommunens hjælpemiddelafdeling kan ofte hjælpe med vurdering og bevilling, og ergoterapeuter kan bidrage med afprøvning og tilpasning. Mange steder kan man teste forskellige løsninger, før man beslutter sig. Det er en stor fordel, for det er først i praksis – når man fx skal skrive en sms eller tage et opkald – at man mærker, hvad der fungerer. De fleste kommuner har et godt samarbejde med det det nærmeste kommunikationscenter, som bør have særlige kompetencer til at hjælpe med digitale udfordringer.

Der findes ikke én telefon, der er den bedste for alle. Men der findes en telefon, der er den bedste for dig. Når valget tager udgangspunkt i dine behov og din hverdag, kan mobilen blive et vigtigt redskab til et mere selvstændigt liv.

Samtidig må man være realistisk. Der findes endnu ingen løsning, der fungerer perfekt for alle typer af bevægelseshandicap. Man når måske ikke 100 procent i mål – men med det rigtige valg kan man komme langt tættere på en hverdag, der fungerer.

Og det er faktisk noget, som jeg ved noget om, fordi det er overvejelser, som jeg selv har været igennem som følge af min høje rygmarvsskade.

Der er mange med nedsat funktion i arme og hænder, der har haft problemer med at swipe på deres mobiltelefon.

Den manglende mulighed har principielt set været en betydelig barriere i deres ønske om og forsøg på at være selvstændige i forhold til at kunne betjene det offentliges hjemmesider.

Nu er der lys forude. Den glidende bevægelse bliver nu muligt at erstatte med en trykknap, der kan bruges til at godkende i MitID.

Hvis du oplever, at det kan være svært at holde swipet, når du skal bruge MitID appen, kan det være en fordel at skifte til at bruge knappen i stedet.

Når du skal godkende med knap i MitID appen, skal du holde knappen ”Godkend” nede i et sekund.

Telefonen/tabletten vibrerer kort, når du holder knappen nede, og knappen bliver gradvist farvet for at vise, hvor lang tid du skal holde den nede.

Du kan skifte til at godkende med knap i menuen i MitID appen under App indstillinger --> Swipe eller knap.

Ved Claus Jensen

Bellyfood vinder iværksætterprisen Handiprenør 2026

Vinderen af Nordeas iværksætterkonkurrence Handiprenør 2026 blev kåret her i juni. Vinder blev Bellyfood, der laver økologisk sondemad af råvarer, som ligner den mad, resten af familien spiser. Målet med deres produkt er

Skal ældreplejen virkelig lyde som en krimi?

Med udgangspunkt i det retoriske spørgsmål har Ældre Sagen udgivet krimien ”Efterladt”. Det er nu ikke fordi, Ældre Sagen vil underholde med fiktiv gysen, men det er en måde at gøre opmærksom på et stigende problem med omsorgssvigt i ældreplejen. I år 2025 fik Ældre Sagen således 288 henvendelser om omsorgssvigt.

Vidnesbyrd om alvorlige omsorgssvigt fortalt til Ældre Sagens rådgivning danner grundlag for en 140 siders krimi, der netop er udgivet. Bogen indeholder 13 korte krimifortællinger, der er baseret på virkelige vidnesbyrd fra mennesker, der har oplevet omsorgssvigt. Navne, steder og handling er dramaturgisk bearbejdet og opdigtet,

men omsorgssvigtene i alle historier er baseret på ægte vidnesbyrd.

Ældre Sagen har naturligvis ikke ambitioner om litteraturpriser, den er en del af en kampagne, der skal være med til at råbe politikerne op. Ældre Sagen vil have, at politikerne indfører en omsorgsgaranti.

“Vores mål er, at den slags historier kun skal findes i bøger i fremtiden. Lige nu er de en del af virkeligheden. Det er uacceptabelt” siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, i en pressemeddelelse.

Læs mere her, hvor kampagnebogen også kan læses og høres: www.aeldresagen.dk/efterladt

Hård rock og tilgængelighed

Også i år afholdes non-profit festivalen Rock & Rul i Aarhus, hvor der er særlig fokus på at forene mennesker med varierende funktionalitet på tværs af køn, alder og samfundslag.

Idéen til Rock & Rul opstod i 2023 hos Sebastian Berke, der er en ung mand med cerebral parese, der sammen med en ven på vej hjem fra Roskilde Festival fik den idé at skabe en festival, hvor der ikke gås på kompromis med tilgængeligheden. Udover god musik af den hårdere slags, så er der fokus på underlag, hvor kørestole kan komme frem, toiletter med lift, pauseområder, og en festivalproduktion, der i det hele taget tilgodeser personer, som falder udenfor normen, skriver Rock & Rul i deres pressemeddelelse. Festivalen foregår over to dage den 14. til 15. august. Læs mere på www.rockogrul.dk.

FREDERIKKE MY THOMSEN

Kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen:

Danskerne er positive

– men varsomme

Danskerne er positive over for at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen. Ifølge en undersøgelse, foretaget af IDA, fagforening for ingeniører og it-professionelle, ser seks ud af 10 danskere kunstig intelligens (AI) som en mulighed for at styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet og plejen. AI kan analysere store mængder data, identificere sygdomsmønstre hos den enkelte patient og støtte læger og sygeplejersker i dagligdagen.

Samtidig er der dog bekymringer om datasikkerhed og risikoen for fejldiagnoser. På trods af det er opbakningen markant. 38% mener, at det bør være en rettighed at få sine sundhedsdata analyseret med AI.

Befolkningsundersøgelsen viser også, at AI ses som en ekstra sikkerhed og som en hjælp til forebyggelse og tidlig diagnosticering. 57% ser AI som en ekstra sikkerhed i den faglige vurdering, og 58% tror, at AI kan øge sandsynligheden for at forebygge forværring og opdage sygdomme tidligt.

Analysen bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen på 2.000 personer mellem 18-80 år.

Kilde: Pressemeddelelse fra fagforeningen IDA.

Danskerne lever længere, men færre har

sunde leveår

Danskerne bliver ældre, men de gode leveår bliver færre, og social ulighed i sundhed er markant. Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser, at den mentale trivsel er under pres, og andelen der spiser usundt stiger, ligesom andelen med langvarig sygdom vokser. Hver tredje dansker har en høj stressscore, og særligt unge kvinder mærker en dårligere mental trivsel. Samtidig er kostvanerne udfordrende, og næsten hver femte dansker har svær overvægt.

Vi lever længere, men med mindre restlevetid med gode leveår. Middellevetiden stiger, men andelen af borgere med langvarig sygdom eller helbredsproblemer er også vokset til 38,3%. Social ulighed slår tydeligt igennem. Personer med kortere uddannelse har oftere dårligt helbred og flere risikofaktorer.

Der er dog lyspunkter. Andelen af daglige rygere er halveret siden 2010 og ligger nu på 11 %. Dog ved man fra andre studier, at faldet i rygning ledsages af en stigning i brugen af røgfri nikotinprodukter. Andelen der drikker mere end 10 genstande om ugen er faldet til 14,4%, og her er faldet særlig markant blandt de helt unge og de midaldrende.

Mange borgere ønsker, ifølge undersøgelsen, at ændre deres sundhedsadfærd, og der peges på, at forebyggelse er nøgleordet. Resultatet viser et behov for brede, strukturelle indsatser, samtidig med at mange ønsker hjælp til at ændre sundhedsadfærd.

Kilde: Pressemeddelelse fra SDU om Den Nationale Sundhedsprofil 2025

Specialklasser overrasker i nationalt skolemadsforsøg

Den nationale forsøgsordning for skolemad viser overraskende gevinster, særligt i specialklasserne på Parkvejens Skole i Odder. Før opstart var der stor bekymring for, hvordan elever med diagnoser ville reagere på den nye frokostordning, men erfaringerne taler imod.

Eleverne i specialklasserne har taget

imod de fælles måltider langt bedre end forventet, og pædagogisk leder Rikke Søgaard fremhæver, at det nærmest er dem, der klapper allermest. Derudover har selve spisesituationen været bemærkelsesværdig. Eleverne sidder sammen, snakker om maden og oplever et nyt fællesskab.

Børnene trives i trygge rammer.

Børnediætist Karina Arleth understreger vigtigheden af forudsigelige forhold omkring måltidet. Uden pres og uden krav om at spise hver del af måltidet tør mange børn mere og føler sig som en del af fællesskabet.

Kilde: Pressemeddelelse fra Fru Hansens Kælder

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab - bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske arbejde.

Et års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

Brug hjemmesiden - www.danskhandicapforbund.dk

>> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her finder du en indmeldingsblanket, som du udfylder og sender elektronisk.

Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

Hvis du hellere vil tale med os, så sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar:

Navn I Adresse I Fødselsdato Kommune I Telefon I E-mail

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Støt os – gør en forskel!

Når du støtter Dansk Handicap Forbunds arbejde, er du med til at gøre en forskel. Vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder – ved blandt andet at støtte og rådgive vores medlemmer, påvirke politisk og gennem sociale aktiviteter.

Du kan give en gave på tre forskellige måder:

1. Månedligt, årligt eller engangsbeløb via hjemmesiden www.danskhandicapforbund.dk –Tryk på STØT OS

2. Engangsbeløb via bankoverførsel til vores gavekonto: Reg.nr: 5292 - Konto nr: 0000457117

3. Engangsbeløb via MobilePay. I appen skriver du 97848 som modtager.

Alle gaver – op til 20.000 kr. årligt – er fradragsberettigede. Husk at oplyse dit CPR-nummer ved indbetalingen, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT.

Har vi din e-mail?

Kære medlem af Dansk Handicap Forbund

Det er en fordel for os – men ikke mindst for dig – at vi har din e-mail registreret i medlemssystemet. På den måde er det lettere for din lokalafdeling og specialkreds at komme i kontakt med dig og fortælle om, hvad der er af arrangementer. På samme måde sender vi også nyheder og invitationer til onlinemøder ud fra hovedforbundet.

Hvis du ønsker at registrere dig med din e-mailadresse i medlemssystemet, så kan du skrive til dhf@danskhandicapforbund.dk. Det samme må du meget gerne gøre, hvis du skifter e-mailadresse.

Med venlig hilsen

Sekretariatet

Dansk Handicap Forbund

Se eller gense onlinearrangementer på hjemmesiden

På vores hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk kan man se eller gense flere af vores onlinemøder, kurser og arrangementer. Nogle af dem er tilgængelige for alle, andre er eksklusivt for medlemmer og er beskyttet af en kode.

I år 2025 afholdt vi 19 onlinearrangementer med over 500 deltagere. Heraf mange arrangementer om digitale værktøjer og løsninger. Find dem ved søge på DHF Online på hjemmesiden.

Har man ikke koden til de optagelser, der kun er for medlemmer, så skriv til Claus Jensen på: claus@danskhandicapforbund.dk.

Ønsker du at tilgodese

Dansk Handicap Forbund

Har du et ønske om at testamentere helt eller delvist til Dansk Handicap Forbund, har vi en fast aftale med vores advokat (H) Peter Giersing, således at oprettelsen af et testamente bliver gratis for dig.

Vestfyns Ferieklub

Der synes lang tid til – men pludselig er det jul, så allerede nu får du tilbuddet om en juletur til Tyskland.

Turen foregår fra den 27. november til den 1. december, hvor vi rejser til Lüneburger Heide, det største sammenhængende hedelandskab i Mellemeuropa, lige syd for Hamburg.

Vi skal bo på Gästehaus Bad Bevensen, der er et rigtig hyggeligt handicapvenligt hotel.

Pris: kr. 6.700,00 pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse: kr. 500,00.

Ring gerne for nærmere oplysninger til: Lene Hansen tlf. 24 66 56 88.

Brochuren for turen vil blive lagt på hjemmesiden www.handicapgrupperejser.dk inden så længe.

Vestfyns Ferieklub er en selvstændig forening, som er tilknyttet Dansk Handicap Forbund

Husk at Dansk Handicap Forbund er §8A godkendt, hvilket betyder vi ikke betaler arveafgift, og det testamenterede beløb vil derfor gå ubeskåret til Dansk Handicap Forbund og være med til at sikre et liv med lige muligheder.

Kontakt gerne Peter med spørgsmål, det er ganske gratis.

Advokat (H) Peter Giersing

Tlf. 40 73 42 81

E-mail: pg@advokatkontoret.dk

Adresse: Bredgade 45C, stuen 1260 København K

Bustur til Storm P-museet

Søndag den 20. september 2026

Vi kører fra Stevnshøj kl. 9.30 og fra Hotherhaven ca. kl. 9.45. Vi forventer at være hjemme i Hotherhaven kl. 16.30 og på Stevnshøj kl. 17.00.

Robert Storm Petersen er bl.a. kendt for sine mange elskelige figurer og satiriske tegninger, hvor han oftest spidder det bedre borgerskab.

Vi kender også begrebet en Storm P-maskine. En anordning, der skulle løse et simpelt problem, men endte med at blive et meget omstændigt og besværligt apparat. Men hvem var mennesket bag? Det skal vi blive klogere på, når vi besøger Storm P-museet søndag den 20. september

Efter besøget på Storm P-museet spiser vi hakkebøf med bløde løg, kartofler, skysovs og surt i ”De små haver” længere henne af Pile Allé på Frederiksberg.

Pris 300 kr. gerne som bankoverførsel ved tilmelding på konto i Nordea, reg. nr. 2360 Konto nr. 6050026661

Tilmelding senest den 10. september til:

Jan Jespersen på tlf. 60 88 79 13 eller e-mail: 13jespersen@gmail.com

Karen Hansen på tlf. 51 52 53 26 eller e-mail: blomsten77@gmail.com

Vanførefonden uddeler priser

IKom til grill-dag i fælleshuset på

Stevnshøj

Søndag den 9. august tænder vi op i grillen til en hyggelig sommerdag i godt selskab.

Der serveres revelsben og pølser med dertil hørende salater, brød og dyppelse. Vi mødes kl. 12.30 på Bjælkerupvej 32F, i Store Heddinge. Vi siger farvel og går hjem kl. 16.00.

Pris: 200 kr. pr. person, gerne som bankoverførsel ved tilmelding på konto i Nordea 2360 – 6050026661

Tilmelding senest den 1. august til: Jan Jespersen på tlf. 60 88 79 13 mail: 13jespersen@gmail.com

Karen Hansen på tlf. 51 52 53 26 mail: blomsten77@gmail.com

forbindelse med Vanførefondens årsmøde den 26. maj var der vanen tro også prisuddeling. Formanden Pia Gjellerup uddelte forskerprisen, som i år gik til professor, overlæge dr. med. John Vissing fra Rigshospitalet for hans forskning i neuromuskulære sygdomme, der har det klare mål at forbedre livet for mennesker med muskelsvind og andre alvorlige nerve- og muskelsygdomme. Anders J. Andersen (billedet) modtog fondens opmuntringspris for hans enestående og livslange indsats for mennesker med handicap. Anders har nyligt udgivet sine erindringer, som også kan læses som et stykke danmarkshistorie om efterkrigstidens udvikling af velfærdsstaten. Læs en anmeldelse af bogen ”Hvert sekund tæller” på side 56.

DHF Odsherred inviterer

Naturen og handicap

Tirsdag, d. 29. september 2026 kl. 15.30 – 19 Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby

NATUREN ER VIGTIG FOR ALLE

Få viden og inspiration til det lokale handicappolitiske arbejde for menneskeskabte naturanlæg for alle, herunder naturelskere med handicap.

PROGRAM

15.30 Velkomst & kaffe og æblekage

15.30 ”Universelt design med fokus på det praktiske aspekt” v./ Søren Ginnerup, tilgængelighedskonsulent

16.30 Pause

16.45 ”Naturanlæg for alle” v./ Ulla Kramer, Universelt design og tilgængelighed

17.45 Pause

18.00 Smørrebrød og én øl eller sodavand. Drikkevarer udover for egen regning

19.00 Slut

Deltagelse i temamødet er gratis, og for deltagere fra handicaporganisationerne i Region Sjælland ydes der tilskud til kørsel efter Statens lave takst.

Alle interesserede er velkomne

Indbudte er medlemmer og tillidsfolk i handicaporganisationer, handicapråd samt lokalpolitikere, ansatte og naturfolk på området i Region Sjælland.

Tilmelding senest d. 8. september 2026 til:

Lena: lena.nielsen@ofori.dk - tlf.: 59 65 95 86 eller

Susy: susysiv@mail.dk - tlf.: 28 70 99 03.

Sensommerens aktiviteter i DHF

Slagelse-Ringsted-Sorø

I juli holder mange af os sommerferie, så der er arrangementer og andre aktiviteter på pause. I nedenstående kan du se nogle af de aktiviteter for medlemmer af lokalafdelingen, der er planlagt i sensommeren.

Sommerfest – vi spiser og synger sammen – mandag den 3. august 2026

Vi starter kl. 18.00 med mad, musik og fællessang. Musikken står pianisten Nicolai Bang for under mottoet ‘Glade Toner’.

Det foregår i Kongehavecentret, Svendsgade 102 i Slagelse.

Pris 250 kr. - Tilmelding og betaling senest 29. juni 2026

Udflugt til Oplevelsescenter Nyvang

– Lørdag den 15. august 2026

Vi skal til asfaltbal, så frem med dansesko og kjoler, eller bare nyd en dejlig dag med mange oplevelser. Læs om Nyvang her: www.oplevelsescenternyvang.dk.

Der kan købes mad og kaffe i Madam Blå.

Bussen kører fra Skælskør kl. 10.30 og derefter fra Korsør og Slagelse. Vi kører hjem kl. 17.00.

Pris 225 kr. for indgang, og den kan bruges hele 2026.

Tilmelding og betaling senest 1. august 2026

Tilmelding til arrangementerne foretages ved at skrive til kasserer Brita Carstensen på rubinen@outlook.dk eller tlf. 22 29 56 73. Betaling på mobile pay: 50 82 00

Om Dansk Handicap Forbunds rådgivning

og frivillige bisiddere

Som medlem af Dansk Handicap Forbund kan du få gratis sparring fra forbundets team af ansatte socialrådgivere om udfordringer relateret til dit bevægelseshandicap.

Rådgiverne har selv en funktionsnedsættelse og arbejder på nedsat tid. Du har også mulighed for at få en frivillig bisidder med til et møde med kommunen.

Inden vores samtale er det vigtigt, at du ved, hvad vi kan tilbyde – og ikke tilbyder.

Rådgivningen kan:

◆ Yde hjælp til selvhjælp

◆ Hjælpe dig med at skabe overblik

◆ Hjælpe dig med, hvilke oplysninger der er vigtige for dig at få beskrevet

◆ Give dig konkret vejledning i, hvordan du selv håndterer og følger op på din problemstilling

◆ Formidle kontakt til frivillige bisiddere

◆ Prøve at hjælpe dig videre til yderligere medlemsstøtte i DHF’s frivilligfællesskaber

Rådgivningen kan og må ikke:

◆ Tage ansvaret for din sag

◆ Føre sagen på dine vegne, følge op og være partsrepræsentant.

◆ Modtage og gennemgå større mængder skriftligt materiale

◆ Kommunikere med myndighederne på dine vegne

◆ Deltage i myndighedsmøder

Få støtte til mødet med kommunen

– om forbundets bisidderordning

◆ Bisidderen støtter dig ved dit møde med kommunen og tilbyder dig en samtale både før og efter mødet.

◆ Vi ved af erfaring, at det kan være svært at have overblik over det hele, når man er personligt involveret i sin sag. Derfor kan du få en bisidder med til møder med kommunen.

◆ Vores bisidderordning består af frivillige personer, som har gennemgået et bisidderkursus og efterfølgende er vurderet egnet til opgaven. Alle vores bisiddere har indgående kendskab til bevægelseshandicap.

◆ Bisidderen er ikke en ekspert, som fører sagen for dig, og må ikke modtage personlige sagsakter eller yde skriftlighed, men er derimod et ekstra sæt øjne og ører og en personlig støtte, som kan hjælpe med at huske, skabe struktur og bidrage til et godt møde.

◆ Alle vores bisiddere har tavshedspligt og arbejder i overensstemmelse med forbundets etiske værdigrundlag.

Har du brug for hjælp fra vores rådgivningsteam eller en frivillig bisidder, skal du kontakte hovedkontoret.

Det kan du enten via telefon på +45 39 29 35 55 eller via ‘Min Side’ på www.danskhandicapforbund.dk

Erindring med direkte adgang til tastaturet

Vi er på Møn en usædvanlig varm sommerdag i 1969. Anders’ mor sidder bag rattet i traktoren på vej til bækken efter vand til dyrene. Familiens to yngste børn, Anders på syv og Elisabeth på ni, sidder som så ofte før øverst på vandtønden på en vogn spændt efter traktoren. Men lige den dag falder de af vognen i et sving. I løbet af få sekunder skifter Anders’ liv kurs. Han får en rygmarvsskade (paraplegi) og må omkring bl.a. Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og siden Geelsgaard Kostskole med alt, hvad det indebærer af hård fysisk træning og store følelsesmæssige afsavn, inden han som tolvårig igen vender hjem - i kørestol

Ensomhedens smerte

”Hvert sekund tæller” er skrevet af Anders J. Andersen med et særligt blik for både helheden og detaljen:

”Mange glemte oplevelser dukkede op i mine fingre, som beredvilligt og uden kontrol bare hamrede løs på tastaturet.”

Anders skriver med humor, men netop af den slags, der gør, at smerten er til at udholde. Den smerte, der følger af barnets oplevelse af ensomhed og overgreb:

”For at blive normal skulle jeg lære at gå igen,” fortæller Anders, men: ”Jeg kan undre mig over, at ingen opdagede, hvor ensom jeg var. Det var en total ensomhed i en hospitalsverden, som var fyldt med mennesker. At føle sig så ensom i så mennesketæt en verden, er en fysisk smerte,” skriver Anders, der derudover også oplevede direkte overgreb, fx ifm. brug af æter-maske til bedøvelse under operation:

”Der var en hæslig lugt i masken. Men

ikke nok med det. Jeg kunne ikke trække vejret. Jeg prøvede at vride mig løs. Kæmpede med hoved og hænder, råbte og græd. […] Med en overvældende styrke holdt de mine arme, hænder og hoved fast samtidig med, at de holdt masken tæt til mit ansigt og truende sagde, ’Du skal altså ligge stille’.”

Nye tider

Det er morens utallige postkort, der skaber livlinen til det liv på landet, som Anders er tryg ved. Og det er farbror Johannes, der forærer Anders et armbåndsur og sætter ventetiden i system: ”Det var meget flot, med selvlysende visere og tal. Så kunne jeg kigge på det under dynen. Jeg kunne ikke klokken, men farbror Johannes lærte mig, at jeg skulle holde øje med den lille viser. […] Fra da af blev tiden som en usyn-

lig magt pludselig mast ned over mig. […] Ingen vidste, at der ville gå fem år, inden jeg kom hjem igen.”

Efter godt et år kommer Anders på Geelsgaard Kostskole i Virum. Her kalder man afdelingerne for ”hjem”: ”Jeg boede på Hjem 10. Der var gulvtæpper, udsmykning på væggene, ingen larm, næsten almindelige møbler, mange farver og endda puddelhunden Buster. […] Jeg kunne ringe hjem, når jeg ville,” men:

”Alt kørte efter en klokkestreng, alt var skemalagt med faste tidspunkter for at stå op, spise, træne, bade, pudse sko, passe sengetider. Det var stressende, fordi tiderne skulle

overholdes. Uret var kontrol. Uret gav også sikkerhed. Var man inden for urets marginaler, var man tryg. Jeg passede klokken. Nu holdt jeg også øje med den mere nøjeregnende store viser. […] Måske stammer mit behov for kontrol fra dengang. Jeg har i hvert fald svært ved at slippe kontrollen. Og uret. Det giver mig stadig tryghed. Mine nærmeste kender min hang til at være som et lille tandhjul i det store velsmurte tidskontrolsystem,” fortæller Anders.

Jeg genkender som blot seks år ældre og handicappet det meste. Jeg husker ensomheden og overgrebene på Ortopædisk Hospital. Og mens jeg

læser ”Hvert sekund tæller,” genoplever jeg masken og lugten af æter.

Jeg husker som Anders Geelsgaard Kostskole, kontrasten mellem en autoritær opdragelse på skolens hjem udøvet af ældre kvinder og laissez-faire-tilgangen på skolens fritidshjem udøvet af unge, langhårede mandlige pædagoger. Jeg husker drøftelserne omkring det dengang helt nye begreb ”integration” og min tid på den lokale folkeskole.

Velfærdsstaten

Anders ser, trods ar på sjælen, tilbage på sin tid på offentlige institutioner med taknemlighed:

”Jeg er i dag taknemmelig for, at det

danske samfund valgte at hjælpe mig […]. Det gennemførte og bekostede via den universelle skattefinansierede velfærdsstat genoptræning, hjælpemidler, boligændring, støtte til handicapbil og min uddannelse.”

Han er bevidst om, at systemet ikke tog hånd om hans mentale helbred. Men selvom det dengang skabte store psykiske udfordringer for mange børn med handicap, er det Anders’ synspunkt, at ”velfærdsstaten dengang skal vurderes på datidens vilkår” og ikke på ”nutidens præmisser.”

Anders havde dog kunnet ønske sig, at der havde været et mere differentieret syn på kroppe med handicap:

”Gangtræning nyttede ikke, men det unormale - ikke at kunne gå – dét kunne man lære at leve med og […] løsningen lå i kørestolen.”

”Hvert sekund tæller” er ikke blot en fortælling om Anders’ barndomserindringer, men et stykke danmarkshistorie om forskel på land og by, om udviklingen i synet på børn og om efterkrigstidens konsolidering af velfærdsstaten med Socialdemokratiet som hovedarkitekt.

Anders J. Andersen, f. 1962, uddannet jurist og bl.a. handicaprådgiver for Folketingets Ombudsmand og tidligere formand for Paraplegikerkredsen (nu RYK) under Dansk Handicap Forbund. I dag kommunalbestyrelsesmedlem (S) i Vordingborg Kommune.

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

Forskning og viden

Kurser og aktiviteter

Legatstøtte

Følg os

www.elsassfonden.dk

Få superkræf ter med E-Move

hjælpemotor integreret i drivhjul

“Før sad jeg i elkørestol . Nu kan jeg komme nemt omkring indenfor og op ad bakker udenfor i min manuelle kørestol”

Ingrid Schou Breum, tetraplegiker

Få superkræfter på dage, hvor egne kræfter ikke slår til

Skru ned for styrken på dage, hvor du selv er godt kørende Gyrofunktion sikrer, at kørestolen kører ligeud selv i skrånende terræn

Fås også som E-Drive, der styres med joystick

www.koerestolseksperten.dk

8980 3398 * admin@koerestolseksperten.dk

Farvervej 12, 8800 Viborg

Lunikvej 44A, 2670 Greve

Sammen skaber vi meningsfulde hverdage og nye muligheder.