Skip to main content

DO Posten August 2026

Page 1

DO Posten

Medlemsblad 9. UDGAVE · AUGUST 2026

Årets Halv­dags­ konference Side 16-17

TEMA!

Folkemødet 2026

Hvad er synstræning?

Hvorfor valgte du at videreuddanne dig?

Side 06-07

Side 10-13

Side 24-28


I DO Posten kan du læse om: • Bestyrelse og suppleanter

2

• Formandens Klumme

3

• Ny bestyrelse

4

• Følg med i foreningens arbejde

4

• Vestjysk Bank har fået vokseværk

4

• Vil du lære mere om smertelindrende kost og livsstil i klinisk praksis?

5

• Har du de rigtige informationer på din hjemmeside?

5

• Folkemødet 2026

6

• Nyt fra DSO

8

• Visceral manipulation og effekt på muskuloskeletale smerter

9

• Hvad er synstræning?

10

• Uretmæssigt brug af titlen osteopat

14

• Deltag i PROMs

14

• Ny præsident for Osteopathy Europe

15

• DO med i nyt internationalt forskningsprojekt

15

• Årets Halvdagskonference

16

• Nordic Osteopathic Congress 2026

18

• PhD-studier ved Health Sciences University

19

• En vellykket Fagkongres i Middelfart

20

• Jens Thyrri Møller – Årets Osteopat 2026

22

• Hvad får du ud af dit medlemskab?

23

• Save the date

23

• TEMA: "Hvorfor valgte du at videreuddanne dig?"

24

• NCOR Online Conference 2026

29

• Referencer

30

• Vores faglige og organisatoriske bagland

32

Bestyrelse og suppleanter 2026-2027 Hanna Tómasdóttir Formand for Danske Osteopater Board of Directors of the Osteopathic International Alliance – OIA hanna@danskeosteopater.dk

Camilla Maints Hansen Næstformand og Kommunikationsansvarlig i Danske Osteopater camilla@danskeosteopater.dk

Tina Kolby Bestyrelsesmedlem og Kasserer i Danske Osteopater tina@danskeosteopater.dk

Bo Egeberg Bestyrelsesmedlem i Danske Osteopater bo@danskeosteopater.dk

Lotte Solmann Tønder Bestyrelsesmedlem i Danske Osteopater lotte@danskeosteopater.dk

Redaktion Hanna Tómasdóttir (HT) og Bo Egeberg (BE)

Danske Osteopater er medlem af:

Christian Danø Møller Suppleant i Danske Osteopater christian@danskeosteopater.dk

Jakob Madiba Langkjær Suppleant i Danske Osteopater jakob@danskeosteopater.dk MEMBER

2

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Kære kollega Allerførst håber jeg, at du har haft en dejlig sommerferie – eller måske har du den til gode, og så håber jeg, du vil nyde den i fulde drag. DO Posten bliver udgivet nu for 9. år i træk. Fremadrettet går vi efter to årlige udgivelser – og oveni det vores fællesudgivelse af Nordic Osteopathic Journal i Nordic Osteopathic Allianceregi. Hvis en af jer nu tænker, at I godt kunne tænke jer at være en del af redaktionsteamet, så sig endelig til. Den årlige Fagkongres og General­ forsamling blev for første gang afholdt uden for København, denne gang på Hotel Severin i Middelfart. Temaet var senfølger efter hjernerystelse samt hovedpinesygdomme – hvor vi fik undervisning af nogle af Danmarks allerstærkeste kapaciteter. Vi var ret spændte på at se, hvor mange der ville tage turen til Middelfart, og blev særdeles tilfredse med, at vi var ca. 70 kollegaer, der udover de faglige oplæg havde en god fest fredag aften. En særlig tak skal lyde herfra til Nikolaj Kaufmann, der både havde rollen som konferencier og afholdt et fagligt skarpt oplæg om hjernerystelse, samt vores kollegaer i Dansk Selskab for Osteopati, Lau Saugman Hansen, Rikke May Sejersen og Andreas Sønderriis, for en inspirerende workshop med stærk deltagelse fra vores kollegaer. Alle kandidater på valg til Danske Osteopaters bestyrelse fik genvalg. Således fortsætter bestyrelsen, dog med en nytilkommen suppleant, Jakob Langkjær, som allerede er blevet et velintegreret medlem af bestyrelsen. Jeg glæder mig til at fortsætte vores strategiske arbejde og er både stolt og taknemmelig for tilliden og for at få lov til at fortsætte som jeres formand et par år endnu. Det bliver samtidig min sidste periode som formand for foreningen. Når vi når til 2028, har jeg haft fornøjelsen af at lede

DO Posten · 9. udgave · August 2026

FORMANDENS KLUMME

både professionen og foreningen i Danmark i 15 år – heraf 12 år som formand. Det bliver dog ikke et farvel til foreningen, for jeg vil selvfølgelig fortsat støtte op om foreningens arbejde og strategi som menigt medlem. Over de næste par år gør vi derfor løbende klar til et formandsskifte, og det er mit ønske, at dette foregår officielt til Nordic Osteopathic Congress 2028, som Danske Osteopater bliver værter for i København. Her fejrer vi 10-års jubilæum for autorisation af osteopater i Danmark – noget, som i den grad har været med til at løfte professionen og foreningen. At være formand for Danske Osteopater er ikke blot af navn. Denne rolle inde­ bærer tilgængelighed 24/7 – og det er på alle årets dage. Daglige dialoger med medlemmer, de øvrige bestyrelsesmed­ lem­mer, vores kollegaer i Dansk Selskab for Osteopati, de officielle sundheds­ myndigheder, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundheds­mini­ steriet, repræsentanter for de øvrige sundhedsprofessioner, repræsentanter for forsikringsselskaberne, uddannel­ sesudbyderne, det nordiske samarbejde i Nordic Osteopathic Alliance, det europæi­ske samarbejde i Osteopathy Europe, det globale samarbejde i Osteopathic Inter­national Alliance samt forskere og andre aktører i Danmark, Europa og globalt. Dertil kommer den daglige drift af foreningen med samarbejdet med vores jurist, webadministrator, grafiker med flere, udsendelse af nyhedsbreve, plan­ lægning af diverse online oplæg, work­ shops og kurser – samt redaktion af DO Posten, diverse foldere og informationer samt Nordic Osteopathic Journal. Koordi­ nation af vores Fagkongres, General­ forsamling, Halvdagskonference og Folkemødet er også et ansvar, der hører under formandens funktioner – i et tæt samarbejde med bl.a. Folkemødegruppen og bestyrelsen.

Det er altså mange ”hatte” og funktioner, der hører under formandens virke i Danske Osteopater. Nu har vi i al fald et par år til at forberede et formandsskifte, hvor formandsposten kommer på valg, og jeg er sikker på, at det bliver godt og sundt for foreningen og vil være med til at sikre, at Danske Osteopater fortsat vækster, og at osteopater kommer til at spille en endnu større rolle som vigtige aktører i det danske sundhedsvæsen. Næste års program for Danske Osteo­ paters Fagkongres og Generalforsamling (GF) er ved at tage form. Temaet er kvinde­sundhed. Vi glæder os til at præsentere programmet for jer inden for de næste par måneder. Som de af jer, der deltog i årets GF, nok kan huske, vedtog I, at næste års Fag­ kongres og GF kunne afholdes i efteråret, hvis vi skulle hoste den årlige Osteo­ pathic International Alliance-konference. Det blev desværre ikke vores tur denne gang, da vores kollegaer i den finske organisation havde et større behov for at tiltrække de internationale ”muskler” til Helsinki. Derfor bliver næste års Fagkongres afholdt fredag den 30. april og lørdag den 1. maj – og GF bliver derfor afholdt lørdag den 1. maj kl. 10–12. Lokationen bliver afsløret her i slutningen af august eller starten af september. Med de ord vil jeg takke dig for din støtte og ønske dig og dine kære en fortsat dejlig sommer. Samtidig håber jeg, at du (fortsat) vil deltage aktivt i foreningens virke, og at vi ses til vores Fagkongres og GF i 2027.

Kærlig hilsen Hanna Tómasdóttir Formand for Danske Osteopater

3


Bestyrelsen 2026-2027

Fra venstre til højre: Christian, Bo, Hanna, Tina, Lotte og Camilla. På billede mangler Jakob Langkjær.

Vestjysk Bank har fået vokseværk – og er nu blevet til AL Sydbank

Følg med i foreningens arbejde Du kan downloade vores referater fra intranettet. Her får du et løbende overblik over det aktuelle arbejde og de beslutninger, der tages, både i forhold til den daglige drift, vores strategiske mål samt det internationale arbejde. Via intranettet kan du også downloade referatet fra årets Generalforsamling og de forskellige præsentationer fra Fagkongressen samt forsikrings­ beviser på både dansk og engelsk.

4

Forsikrings­beviserne bliver ofte krævet ved kurser i ind- og udland – og som medlem er du automatisk dækket af vores kollektive erhvervs­ ansvarsforsikring. Danske Osteopater har desuden en medlemsaftale med PFA, der varetager vores medlemmers pensions- og sundhedsforsikringer. De informationer kan du også tilgå via intranettet. /HT

Vestjysk Bank er fusioneret med Arbejdernes Landsbank og Sydbank, og de tre banker er nu samlet under navnet AL Sydbank. Vores gode medlemsaftale fortsætter, og så snart vi har fået nye informationer om vores kontaktpersoner, bliver disse både sendt ud via mail og uploadet til vores intranet. Visionen fra banken er fortsat et stærkt branchekendskab til osteopater, og dette skulle gerne også smitte af på jeres personlige engagement med banken og ikke alene være bundet op på jeres erhvervsmæssige aftaler. /HT

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Vil du lære mere om smertelindrende kost og livsstil i klinisk praksis? Torsdag den 3. september inviterer Danske Osteopater til en hel dags workshop med Umahro Cadogan om antiinflammatorisk og smerte­ lindrende kost og livsstil i klinisk praksis. Vi dykker ned i samspillet mellem kost, næringsstoffer, kropssammen­ sætning, inflammation og smerter – og ser nærmere på, hvordan kosten potentielt kan påvirke kronisk inflam­ ma­tion og smerter i bevægeapparatet.

Umahro kommer bl.a. omkring omega-3-fedtsyrer, protein, D- og C-vitamin, fytokemikalier som curcumin og quercetin samt probiotiske og præbiotiske fødevarer. Vi ser også på mikrobiotaens betydning for immunrespons og inflammation samt næringsstoffer med relevans for sener, brusk, led, ledbånd og knogler. Det bliver en dag med både faglig viden og praktiske hands-on råd og

redskaber, som du kan tage direkte med hjem og bruge i klinikken – og måske også på dig selv. Tid: Torsdag den 3. september kl. 8.30–16.30 Sted: Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 6. sal, 1560 København Pris: 2.290 kr. Tilmelding via Conference Manager: https://www.conferencemanager.dk/ dagsworkshopominflammation

Har du de rigtige informationer på din hjemmeside?

Ris eller Ros?

Idéer til vores arbejde? Skriv til os på: info@danskeosteopater.dk

DO Posten · 9. udgave · August 2026

Du finder vores logo i forskellige udgaver via intranettet på vores hjemmeside. Samtidig er det vigtigt, at du husker at bruge vores medlemstitel M.D.O., der står for Medlem af Danske Osteopater. Og når vi nu er i gang: Hvis du endnu ikke har opdateret informationen om tilskud fra Syge­

forsikringen ”danmark” på din hjemmeside, er satserne nu: Første konsultation: Op til 200 kr., dog maksimalt 30 % af behandlingens pris. Opfølgende konsultationer: Op til 150 kr., dog maksimalt 30 % af behandlingens pris.

/HT

5


Fra Danske Osteopaters debat i PFA’s telt

Folkemødegruppen. Fra venstre til højre: Bo, Anni, Hanna og Eivind

Folkemødet 2026 – Danske Osteopater tog del i samtalen om fremtidens sundhedsvæsen Folkemødet handler om dialog. Om at mødes på tværs af fag, organisationer og politiske skel for sammen at diskutere, hvordan vi skaber et bedre Danmark. Derfor er det også blevet en naturlig arena for Danske Osteopater. I år havde vi igen vores telt på Kæmpestranden, hvor vi over fire dage satte fokus på nogle af de områder, hvor osteopater allerede gør en forskel – og hvor vi mener, at vi kan bidrage endnu mere i fremtidens sundhedsvæsen. Programmet spændte bredt. Vi og vores samarbejdspartnere satte blandt andet fokus på implementeringen af de nationale kliniske retningslinjer for senfølger efter hjernerystelse, migræne og hovedpine, de etiske dilemmaer

6

omkring forsikringssager, forvaltningen af de nye midler til hjernerystelses­ området samt osteopatiens udvikling gennem de seneste 25 år. Fælles for alle debatterne var ønsket om at samle mennesker med forskellige perspektiver. Patientrepræsentanter, neurologer, praktiserende læger, sundhedsøkonomer, forskere, politikere og osteopater delte scenen og bidrog med nuancerede diskussioner om, hvordan vi kan skabe mere sammenhængende patientforløb og et sundhedsvæsen med større fokus på funktion, livskvalitet og tværfagligt samarbejde. En af de store oplevelser var de mange spontane møder uden for debatterne. Teltet blev et naturligt samlingspunkt,

hvor borgere, patienter, sundheds­ professionelle og politikere lagde vejen forbi. Mange kendte allerede til osteopati, mens andre var nysgerrige efter at høre mere om professionen og dens rolle i det danske sundhedsvæsen. Til vores reception, valgte flere unge at lægge vejen forbi, for at høre om uddannelsen og de efterfølgende jobmuligheder. Ingen tvivl om, at osteopatien både er mere kendt og anerkendt end nogensinde tidligere i Danmark. Et særligt besøg gjorde stort indtryk. Sundhedsminister Ida Auken lagde vejen forbi vores telt og fortalte åbent, at hun selv har god erfaring med osteopatisk behandling. Endnu vigtigere opfordrede

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Samtale om hjernerystelse og migræne

Anni og Eivind modtager et TAK for deres store arbejde for DO

Hanna, Bo og Ida Auken

hun Danske Osteopater til at tage kontakt med ministeriet for at drøfte, hvordan professionen kan bidrage konstruktivt til udviklingen af fremtidens sundheds­ væsen.

tværfagligt samarbejde. Samtalen om migræne satte fokus på både køn, ulig­ hed og de mange mennesker, som fortsat lever med en sygdom, der alt for ofte overses eller undervurderes.

Den invitation tager vi naturligvis med os. For Folkemødet handler ikke kun om synlighed – det handler om relationer og om at være til stede, når nye idéer opstår. Når beslutningstagere inviterer os ind i dialogen, følger der også et ansvar med for at byde ind med faglighed, dokumen­ tation og konkrete løsningsforslag.

Samtidig gav markeringen af osteopatiens 25-årige historie i Danmark anledning til både stolthed og refleksion over, hvor langt professionen er kommet – fra de første pionerer til en autoriseret sundhedsprofession med en stadig tydeligere stemme.

Vi oplevede stor interesse for vores arrangementer. Debatterne om hjerne­ rystelse viste tydeligt behovet for bedre implementering af de eksisterende kliniske retningslinjer og et stærkere

DO Posten · 9. udgave · August 2026

Folkemødet bekræftede os i, at osteopater har noget vigtigt at bidrage med. Ikke fordi vi har alle svarene, men fordi vi kan bygge bro mellem fagligheder og være med til at skabe mere sammenhængende løsninger for patienterne.

Det ville ikke have været muligt uden bestyrelsens forarbejde, men også rigtig mange timer fra Eivind Møller og Anni Bach Zangenberg, som lagde et enormt arbejde – både før, under og efter Folkemødet. Eivind og Anni har begge lagt mange timer og år i at fremme faget gennem deres arbejde i bestyrelsen. De blev begge fejret med en særlig tak, og en forsigtig forespørgsel om ikke de kan lokkes med igen til næste år. Vi rejste fra Bornholm med nye kontakter, nye samarbejdsmuligheder og en for­ nem­melse af, at osteopaternes stemme bliver lyttet til i stadig højere grad. Nu er opgaven at omsætte de mange gode samtaler til konkrete handlinger. /BE

7


Vidensformidling fra Dansk Selskab for Osteopati

NYT FRA DSO – faglig udvikling, vidensdeling og dialog Af Lau Saugman Hansen Osteopat M.D.O., Formand for Dansk Selskab for Osteopati (DSO)

I DSO sidder Andreas Sønderriis, Rikke May Sejersen og Lau Saugman Hansen. Vores primære opgaver er videns­for­ midling, faglig udvikling og kvalitets­ sikring til gavn for Danske Osteopater.

Derudover følger vi løbende udviklingen i forskningen, både i et bredere sundheds­ fagligt perspektiv og særligt inden for det muskuloskeletale område, som udgør en central del af osteopatisk praksis.

I praksis arbejder vi blandt andet med at skrive faglige artikler om relevante emner, bidrage til bestyrelsens arbejde – eksempelvis i forbindelse med høringssvar – samt deltage i større internationale forskningsprojekter.

Vi prioriterer løbende at formidle ny viden gennem artikler om emner, som vi vurderer, er relevante for jer som medlemmer. Vi sætter stor pris på den debat og de kommentarer, som artiklerne giver anledning til, da en åben faglig

8

dialog er med til at udvikle både vores profession og den kliniske praksis. Har I forslag til emner, som I mener fortjener opmærksomhed, hører vi meget gerne fra jer. Som medlem er I også velkomne til selv at bidrage med en faglig artikel eller et indlæg. Alle bidrag gennemgår en faglig vurdering i DSO inden offentliggørelse. Vi kan kontaktes på DSO@danskeosteopater.dk.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Visceral manipulation og effekt på muskuloskeletale smerter Af Lau Saugman Hansen Osteopat M.D.O., Formand for DSO

I 2025 blev der publiceret et scoping review om visceral manipulation (VMT) og dets effekt på muskuloskeletale smerter [1]. I abstractets resultatsektion fremgår følgende:

“Nine studies (326 participants, PEDro scores 4–9, mean 6.1) demonstrated that VMT, alone or in combination with conventional physical therapy (e.g., exercises, manual therapy), significantly reduced pain in eight studies, often exceeding the minimal clinically important difference.” Der blev inkluderet ni studier, som alle undersøgte VMT alene eller i kombi­na­ tion med anden behandling sammen­ lignet med kontrol- eller sham-inter­ ventioner. Outcomes omfattede lænde­ ryg-, skulder- og nakkesmerter. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at et scoping review metodologisk ikke er designet til at fastslå behandlingseffekt, men til at kortlægge eksisterende litteratur og identificere videnshuller. Allerede af den grund bør konklusio­ nerne tolkes med forsigtighed. De inkluderede studier har desuden flere væsentlige metodologiske begrænsninger, som yderligere gør det relevant at problematisere forfatternes konklusion:

“VMT is a promising adjunctive therapy for chronic musculoskeletal pain, particularly when combined with

DO Posten · 9. udgave · August 2026

conventional treatments. Clinicians should screen for visceral dysfunction.” Centrale svagheder ved de inkluderede studier 1. Ét af de inkluderede studier (Mughal et al. 2019) kan ikke identificeres via PubMed, Google Scholar eller AIbaserede søgemaskiner, hvilket rejser spørgsmål om sporbarhed og validitet. 2. Forfatterne angiver, at de inkluderer randomiserede kontrollerede studier (RCT’er), men flere af de inkluderede studier er ikke randomiserede [2,3]. 3. Sample sizes er meget små (3–54 del­ tagere), hvilket øger risikoen for til­fæl­ dige fejl (random error). I meget små studier kan få deltagere med stor effekt skævvride resultaterne betyde­ligt, selv hvis den sande effekt er tæt på nul. Derudover reducerer små samples sandsynligheden for baseline-balance mellem grupperne – selv ved randomisering. 4. Flere studier måler kun outcome umiddelbart efter interventionen uden længere opfølgning. Klinisk relevans forudsætter imidlertid vedvarende effekt frem for kortvarige ændringer i smerte. 5. Den gennemsnitlige metodologiske kvalitet (PEDro 6,1) dækker over betydelig variation og inkluderer flere studier med lav kvalitet. Der ses sam­ tidig en tendens til, at studier med højere metodologisk kvalitet rappor­

terer mindre eller ingen effekt på smerte [4,5], om end ét studie af relativt høj kvalitet fandt både statistisk sig­ nifikant og klinisk relevant effekt [6]. 6. Den høje andel af studier med positive fund kan afspejle publikationsbias eller small-study effects snarere end en reel behandlingseffekt. 7. Artiklen påpeger selv lav inter-tester reliabilitet i diagnostik af “visceral dysfunction”: “… reported poor reliability of visceral osteopathy diagnostics (kappa values ranging from 0.11 to 0.55), highlighting the need for improved diagnostic tools.” [1] Den lave reliabilitet rejser tvivl om, hvorvidt den målrettede intervention kan identificeres og anvendes konsistent i klinisk praksis. Samlet set betyder disse begrænsninger, at konklusionerne fra reviewet bør tolkes med betydelig forsigtighed. For osteopater og andre klinikere er det centralt ikke ukritisk at anvende scoping reviews som evidensgrundlag for speci­ fikke interventioner – i dette tilfælde VMT. Hvis forskning skal informere klinisk praksis, kræver det en grundlæggende forståelse af videnskabelig metode, studiedesign og evidenshierarkier.

Referenceliste findes bagest i bladet på side 31

9


Vidensformidling fra Dansk Selskab for Osteopati

Hvad er synstræning – og kan det være relevant i en osteopatisk praksis? V/ Rikke May Sejersen Osteopat M.D.O., Aut. Optometrist, og medlem af DSO’s ledelse

Spørgsmål til dig: Har du oplevet patienter, hvor nakkebehandling “ikke holder”, før du kigger på deres øjenfunktion, eller har du ikke tænkt på denne brik i det store puslespil? Synstræning er målrettede øvelser, der træner øjnenes muskler, samarbejde og koordination for at forbedre synsfunktioner som fokusering, øjenbevægelser og samsyn. (1) Som osteopat kan synstræning være en vigtig integrationsbrik i behandlingen, fordi øjets funktion er tæt koblet til nakkens muskler samt led, vestibulær­ systemet og postural kontrol. (2) (3) Treleaven (4) fremhæver, at synet spiller en kritisk rolle i reguleringen af cervikal og vestibulær funktion. Forstyrrelser i nakkens proprioceptive input kan føre til visuelle symptomer, og integreret træning af øjne–hoved–nakke-systemet anbefales som del af rehabiliteringen ved svimmelhed og nakkesmerter. Pointen er, at synet og nakkens sensorik ikke bør behandles adskilt, men som ét integreret system.

Synet er en dominerende sans for balance, orientering og postural kontrol. Når øjne–hjerne-koordinationen (saccader, pursuits, konvergens, akkom­ mo­dation) ikke fungerer, kan vi til tider se overaktive nakke/skulder-muskulatur, svimmelhed og hovedpine. (5) (6)

Dvs: VOR stabiliserer øjnene, når hovedet bevæges i rummet (registreres af labyrinten). COR stabiliserer øjnene, når hovedet bevæges i forhold til kroppen (registreres af nakken).

Hvorfor kan der opstår muskulær kompensation? (kort anatomisk kæde)? Øjenbevægelser styres af CN III/IV/VI og koordineres via hjernestamme, cere­ bellum, superior colliculus og frontal eye fields (FEF). Når blikket ikke stabiliseres, kan kravet til VOR/COR-reflekser øges. (7) (8) (9)

2) Optokinetisk refleks (OKR) ➞ baseret på visuel bevægelses-input. OKR er en øje-refleks drevet af synsinput, som hjælper med at stabilisere blikket, når hele synsfeltet bevæger sig.

Cervico-ocular reflex (COR) aktiveres mere, når syn/vestibulær input er ustabile. COR drives af nakkens proprioception ➞ nakken “låses” for at holde blikstabilitet. COR er en kompen­ satorisk refleks, hvor nakkeproprio­ ception (særligt fra øvre cervikale led og muskler) påvirker øjenbevægelser. COR arbejder sammen med 2 andre reflekser: 1) Vestibulo-ocular reflex (VOR) ➞ baseret på det vestibulære system VOR er en hurtig refleks, der stabiliserer synet, når hovedet bevæges. Når hovedet drejes til én side, sender det vestibulære system (buegangene i det indre øre) signal til hjernestammen ➞ øjnene bevæges automatisk i modsat retning af hovedbevægelsen. Resultat: Billedet på nethinden holdes stabilt, så man kan se klart under bevægelse (for eksempel at læse skilte mens man går eller løber).

10

Eksempel: Når du sidder i et tog og kigger ud af vinduet, vil øjnene langsomt følge et træ, og derefter hoppe hurtigt tilbage for at fange et nyt punkt ➞ dette kaldes optokinetisk nystagmus. Hos raske voksne er COR normalt svag (fordi VOR og visuel input dominerer) COR bliver mere fremtrædende, når syns- eller vestibulær information er reduceret/ustabil – f.eks ved vestibulær hypofunktion eller ved nakkesmerter. Klinisk: Overaktiv COR kan føre til nakkestivhed og kompensatoriske strategier ➞ ofte omtalt i forbindelse med cervicogen svimmelhed eller PCS (postcommotio syndrom). (10) (11) (12) Dvs. at cervikal proprioception og motorik kan ændres ved syns-/vesti­ bulære problemer og kan fastholde smerte/spænding. Visuelle stimuli kan muligvis påvirke nakkemusklerne direkte (f.eks. splenius og trapezius) ➞ forhøjet tonus ved “urolige øjne”. (13) (14)

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Kort sagt: Når blikket ikke stabiliseres centralt, kan kroppen kompensere via cervikale muskler (eller omvendt?), med mulige bivirkninger som nakke­spænd­ inger, hovedpine eller svimmelhed. Evidensen går i retning af, at syns­træ­ ning kan reducere behovet for disse kompensationer, men der mangler dog stadig studier af høj kvalitet på området for at fastslå om det er “hønen eller ægget der kom først”, og kan man overhovedet nogensinde få dette fuldt ud fastslået? (skrivers egen holdning).

identificere og behandle disse forstyrrelser. (15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22) Mange positive studier findes på området ifh til synstræning og PCS, men de er desværre små, heterogene og bruger forskellige interventionsprotokoller og outcome-mål ➞ derfor lav-moderat evidenssikkerhed trods konsistent positiv retning. Flere store, veldesignede RCT’er (standardiseret protokol) er ønskværdige på dette område. Multidisciplinær / multimodal pleje hvor synstræning indgår virker til at reducere PCS-symptomer og forbedrer funktion sammenlignet med “usual care” (23) Internationale konsensus-udtalelser anbefaler tidlig, symptomstyret aktivering og målrettet rehabilitering (vestibulær, okulomotorisk, cervikal, kognitiv) frem for langvarig total hvile.(24) Vestibulær rehabilitering (inkl. VOR/gaze stability, habituation, balance) har god evidens for at reducere svimmelhed og fremme recovery. Virker bedst som del af et samlet program.(25)

Kan synstræning være relevant ved post-commotio- syndrom (PCS)? Okulomotoriske forstyrrelser efter hjerne­ rystelse kan føre til symptomer som hovedpine, svimmelhed og kognitiv træthed, hvilket kan påvirke daglige aktiviteter og restitution. Inkludering af okulomotoriske vurderingsværktøjer i protokoller for hjernerystelse kan hjælpe med at

DO Posten · 9. udgave · August 2026

En kombination af cervikal behandling og vestibulær/oculomotorisk træning forkorter typisk tiden til “medical clearance” i sport-relaterede concussionstudier. (45) En person-tilpasset/individualiseret multimodal rehabilitering viser løbende gode resultater, hvor synstræning er en del af denne rehabilitering, men virker dog lige pt til ikke at kunne stå alene.(26)

Kan synstræning være relevant ved hovedpine? Hvis hovedpine skyldes (eller delvis skyldes) en nedsat evne til at dreje øjnene indad mod næsen, når man fokuserer på noget tæt på (konvergensinsufficiens) / evnen til, at begge øjne arbejder sammen om at skabe ét samlet, tredimensionelt billede (binokulære problemer), så viser evidensen at målrettet synstræning ofte fører til reduktion i hovedpine/øjenrelaterede symptomer. (27) (28) (29) Hvis hovedpinen er primær (migræne), er der endnu ikke stærk evidens for, at synstræning alene hjælper, men en mere helhedsorienteret behandlingstilgang er at foretrække, så som optiske hjælpe­ midler (prisme, filter) og behandling (ergonomi, medicin, træning og manuel tilgang), hvor synstræning kan være en del af denne tilgang. (30) Er synstræning relevant ved nakkesmerter/spændinger? Studier viser, at oculomotor / eye– cervical træning kan reducere nakkesmerter, øge bevægelighed og forbedre sensorimotorisk kontrol. Desværre er feltet stadig heterogent (forskellige protokoller, kombinerede behandlinger), så resultaterne skal dog tolkes med nogen varsomhed. (31) (32) (33) Hvordan kan man screene synet i klinikken? Som osteopat kan du screene funktionel øjenmotorik hurtigt og billigt. De mest klinisk anvendelige tests er:

11


Vidensformidling fra Dansk Selskab for Osteopati

Near Point of Convergence (NPC) •A natomi/fysiologi: Tester binokulær konvergens, mediale rectus (n. oculomotorius) og hjernestammens vergens-netværk. Et receded NPC indikerer nedsat samsyn/integration. •P raktisk: Patient fokuserer på et punkt (pen) som føres ind mod næsen; noter afstand til dobbeltsyn eller til der observeres at et øje divergerer. Derefter måles, hvor langt væk fra næsen patienten kan genoprette konvergens (recovery). De fleste studier angiver: ≤ 5–6 cm fra næseryggen = normalt. > 6 cm = tegn på konvergensinsufficiens. Nogle pædiatriske studier bruger en lidt strammere cut-off: (34) (35) (36) Saccader (hurtige blikskift) •A natomi/fysiologi: Styres af frontal eye fields (FEF), superior colliculus og cerebellum; symptomer på usikre/ uregelmæssige saccader kan pege på frontale/oculomotoriske kredsløbsforstyrrelser. • Praktisk: Bed patienten skifte blik mellem to targets. Afstand mellem targets: ca. 20–30 cm fra hinanden i vandret plan, placeret ca. 40 cm fra patientens øjne. Ved større afstand (>30 cm) øges risikoen for hovedbevægelse i stedet for ren øjenbevægelse.

Instruktion: "Se hurtigt fra det ene mål til det andet, når jeg siger ‘nu’ — kun med

12

øjnene, ikke med hovedet.” Gentag f.eks. 10-20 gange hver retning (vandret og evt. lodret). Vurder nøjagtighed, hastighed og overshoot. Du observerer altså: 1. L anding accuracy: Rammer øjet målet præcist, eller stopper det for kort (undershoot) eller for langt (overshoot)?

Vestibulo-ocular reflex (VOR) (40) •A natomi/fysiologi: Integrerer inner-ear vestibular input med hjernestamme og øjenmuskler — vigtig for blikstabilitet ved hovedbevægelse. •P raktisk: Patienten fokuserer på et punkt mens man bevæger hovedet, vurderer sløring eller symptom provokation.

2. K orrigerende saccader: Må patienten lave små ekstra øjenryk for at korrigere? (tegn på nedsat præcision)

Test altid i rolige omgivelser og notér både subjektive (svimmelhed, træthed, dobbeltsyn) og objektive fund

3. T iming/hastighed: Er bevægelserne hurtige og synkrone, eller forsinkede/ asynkrone?

Ovenstående tests kan bruges til at finde ud af, om synet er en barriere for optimal funktion

4. S ymptomprovokation: Spørg efter de 10–20 skift, om de oplever svimmelhed, træthed eller sløret syn. (37) (38)

Disse test kan give ens undersøgelse, og dermed behandling, en ekstra dimension – og hjælper dig til at se hele mennesket endnu bedre.

Smooth pursuit (følgetest) •A natomi/fysiologi: kræver parietale/ temporale cortex og cerebellar finjustering; hak eller træthed indikerer central integrationstræthed.

Praktiske tips til screening i din praksis • Kombinér tests — ét positivt fund (fx receded NPC) er sjældent nok til fuld diagnose.

•P raktisk: Før en pen i f.eks et H eller cirkulært mønster og observer øjets evne til at følge uden hikke/rytme. Brug H-mønster som en hurtig sceening: observer gentagne “catch-up saccades”, nedsat glathed, øget trætbarhed eller asymmetri mellem retninger. Dette er klinisk nyttigt og understøttet i bedside-reviews. (16) (39)

• Notér derfor altid subjektive symptomer også (svimmelhed, kvalme, hovedpine, dobbeltsyn). • Mål både objektive fund og symptomprovokation. Hvordan tolkes resultaterne — og hvilke øvelser kan du give patienten med hjem? Når du har testresultaterne, kommer tolkningen og interventionen — altid i kontekst af patientens symptomer og helhedsstatus.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Hvordan tolker du almindelige fund? (kort) •R eceded NPC ➞ mistænk konvergensinsufficiens; ofte ses læsevanskelighed, hovedpine ved nærarbejde og træthed. •U nøjagtige/rykkede saccader ➞ indikerer mulig frontal/oculomotorisk dysfunktion; ofte post-commotio eller central trakt-påvirkning. •P ursuit-hak/udtrætning ➞ nedsat cerebellar/parietal integration eller generel sensorisk-motorisk træthed. (Kilde mangler) •S ymptomprovokation ved VOR-test ➞ indikerer vestibulær/visuel-integration problematik som muligvis kan forklare svimmelhed eller postural ustabilitet. Hjemmeøvelser — hvordan de virker anatomisk & praktisk (enkle programmer) Bemærk: Start konservativt — hvis øvelser fremprovokerer stærk kvalme, dobbeltsyn eller svimmelhed, reducer intensitet 1) Konvergens (Brock string / pencil push-ups: den klassiske protokol) Pencil push-ups: Fokuser på et bogstav eller mærke på en blyant, mens du fører den langsomt ind mod næsen, og bevar ét klart billede så længe som muligt.

Brock string: En snor med perler i forskellige afstande; patienten fokuserer skiftevis på hver perle. •M ål/virkning: Øger binokulær kontrol og styrker vergens-netværk i hjernestammen/cortex.

DO Posten · 9. udgave · August 2026

•T ræn 2 × dagligt à 2–3 minutter pr. session, gradvis bringe fokuspunktet tættere. (41) (42)

Progression: Øg hastighed gradvist. Tilføj vertikale bevægelser. Udfør i stående og senere på ustabilt underlag.(43)

2) Saccade-træning (blikskift) •M ål/virkning: Træner FEF-styring, opmærksomhed og visuo-motorisk præcision.

Hvordan kombineres det med osteopatisk arbejde? Multimodal tilgang: Brug synsscreening som del af din undersøgelse. Hvis posi­tive fund kombinerer da gerne din behand­ling med øvelser for synet også. (44)

•P rogram: 10-15 sek. 2-4 gentagelser, skift raskt mellem to targets i stigende tempo.

Progression: fra store bevægelser ➞ mindre og hurtigere skift. 3) Smooth pursuit (følgetræning) •M ål/virkning: Træner parietal/ cerebellar integration for glidende tracking — hjælper ved visuel trætbarhed. • Program: 10-15 sek., 2-4 gentagelser, langsomme store cirkler med øjnene uden hovedbevægelse. (øjnene kommer i både vertikale og horiensontale bevægelser)

Monitorér fremgang: Gen-mål NPC, saccader og symptomscore efter 2–4 uger for at vurdere effekt i kombi med patientens symptomer. Overvej altid at medinddrage optometrist eller neuro-optiker, hvis øjenfunktionen ser ud til at være en stor del af patientens symptomer.

Referenceliste findes bagest i bladet på side 30

Progression: fra store bevægelser ➞ mindre og hurtigere skift. 4) VOR træning (blikstabilisering) •M ål/virkning: Genoptræner vestibulookulær refleks og blikstabilitet ved hovedbevægelse ➞ central for balance. •P rogram: Sid/stå, fokusér på et punkt 1–2 m væk, bevæg hovedet langsomt side-til-side 30 sek af 3 sæt.

Fokus: bevægelsen skal være hurtig, men kontrolleret; stop ved sløring eller svimmelhed.

Husk at følge DSO på Facebook! DSO poster regelmæssige oplæg i deres lukkede gruppe på Facebook, der kun er for medlemmer af DO. https://www.facebook.com/ groups/125681949160763

13


§

§

§

Uretmæssigt brug af titlen OSTEOPAT

Danske Osteopater får desværre fortsat løbende henvendelser om, at titlen ”osteopat” bliver brugt af ikkeautoriserede osteopater. Selv her otte år efter, at autorisationsordningen for osteopater trådte i kraft. Når vi modtager henvendelser om potentielt misbrug af titlen, bliver informationerne vurderet af vores jurist. Handler det om vores egne medlemmer, der f.eks. afventer autorisation, retter vi altid henvendelse til de pågældende. Det kan blive en ”dyr fornøjelse” at tage titlen i brug for tidligt, da autorisations­ an­søg­ningen kan blive sat på pause, og sagsbehandlingen kan trække ud. Derudover kan det straffes med bøde at

benytte titlen osteopat uden autorisation eller på anden måde give indtryk af at være autoriseret som osteopat. Handler det om ikke-medlemmer af Danske Osteopater, sender vi henvendelsen videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, der er den rette myndighed til at tage sagen videre.

§

SoMe-kanaler i håbet om, at titelmis­ bruget hører op over de næste par år. Del endelig informationerne, så vi når bredt ud til både befolkningen og de kollegaer, der måske ikke helt har forstået, at titlen osteopat er beskyttet og kun må bruges af osteopater, der har modtaget autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. /HT

Vi kommer til at dele information om titelmisbrug regelmæssigt via vores

Deltag i PROMs – lille indsats men stort udbytte for vores profession

Den danske PROMs-dataindsamling er i fuld gang, og vi håber, at endnu flere osteopater vil være med i projektet. Hvorfor er PROMs vigtigt? PROMs (Patient-Reported Outcome Measures) indsamler data direkte fra klienterne om, hvordan de har det før og efter osteopatisk behandling. Det er anonymiserede og værdifulde oplysninger, som kan hjælpe os med at: • Dokumentere effekten af osteopatisk behandling • Skabe større synlighed og troværdighed for professionen

14

•F å indsigt i klienternes årsager til at søge behandling •U nderstøtte faglig udvikling, efteruddannelse og markedsføring •S amle data, der kan anvendes i forskningsmæssig sammenhæng Hvad indebærer det for dig? Du sender et link til klienten inden første konsultation eller spørger vedkommende, om de vil være med, inden første behandling. Klienten udfylder spørgeskemaet elektronisk: • Før eller lige efter første behandling • 1 uge efter • 6 uger efter

Som deltager får du en sammen-­ fattende rapport over dine egne resultater (ved mindst 15 datasæt), som kan bruges aktivt i klinikken, i markedsføring og i dialog med både klienter og samarbejds­partnere. Hvem står bag projektet? PROMs-projektet koordineres af Dr Carol Fawkes fra NCOR i samarbejde med Osteopathy Europe (OE). Vil du være med? Kontakt: anni@danskeosteopater.dk – så hjælper vi dig i gang.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


DO med i nyt internationalt forskningsprojekt Danske Osteopater er en del af et forskningsprojekt i et samarbejde med NOF og HSU I foråret indgik vi i et fælles forsk­ nings­projekt i tæt samarbejde med Norsk Osteopatforbund (NOF), ledet af Dr Oliver Thomson og Dr Jerry Draper-Rodi ved Health Sciences University (HSU) i UK.

Ny præsident for Osteopathy Europe

Projektet er todelt. Den ene del handler om profilering af vores profession i henholdsvis Danmark og Norge. Det er en form for opgradering af den profilering, vi fik udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen for tre år siden. Denne gang bliver arbejdet dog udført af en tredjepart, HSU.

Til Osteopathy Europes (OE) årlige forårskonference i Salzburg fratrådte Hanna Tómasdóttir sin rolle som OE’s præsident. Hanna var præsident for OE i syv år og var en del af organisationen helt fra den spæde begyndelse.

Den anden del handler mere specifikt om osteopatisk praksis – igen både i Danmark og Norge. Vores medlemsorganisationer og vores medlemmers baggrund minder en del om hinanden, og derfor var det oplagt, at begge lande investerede i projektet i fællesskab.

Vores gode kollega og formand for Norsk Osteopatforbund (NOF), Tomas Collin, blev enstemmigt valgt som den næste præsident for OE og skal lede organisationen gennem de næste mange spændende faser.

Det er Andreas Sønderriis fra Dansk Selskab for Osteopati (DSO), der repræsenterer Danske Osteopater i forskningsgruppen, mens både Andreas og Hanna Tómasdóttir (formand) har lagt kræfter i baggrundsarbejdet.

OE blev til, da de to europæiske organisationer, Forum for Osteopathic Regulation in Europe (FORE) og European Federation of Osteopaths (EFO), blev sammenlagt i Athen i marts 2018. Hanna sad desuden i FORE’s bestyrelse fra 2016 til 2018. Tidligere på året underskrev OE en forskningsaftale om klarlægning af osteopathic identity, The UNITE Project

DO Posten · 9. udgave · August 2026

on Osteopathic Identity, med forskere fra bl.a. universiteter i UK og Australien samt det internationale forsknings­ netværk COME Collaboration. The UNITE projektet bliver utrolig spændende at følge og kan få stor betydning for vores forståelse af, hvad der kendetegner osteopatisk praksis på tværs af lande­ grænser. Samtidig kan det bidrage til en større fælles forståelse af professionens identitet og være med til at samle og styrke professionen internationalt. Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt og deler både ny viden undervejs og de endelige resultater med jer, når projektet er afsluttet. /HT

For at projektet får den slagkraft, vi håber på, kræver det en stærk medlemsdeltagelse. Det er derfor op til dig som medlem at støtte op om projektet og svare på begge undersøgelser, så vi får et godt produkt, som vi kan bruge i forskellige sundhedspolitiske sammenhænge. Link til begge undersøgelser bliver sendt på mail til alle medlemmer i efteråret. /HT

15


Årets Halvdagskonference

– faglighed, samarbejde og synlighed i sundhedsvæsenet Danske Osteopater afholder hvert år vores Halvdagskonference, hvor vi inviterer nogle af vores vigtigste samarbejdspartnere, organisationer og aktører fra det danske sundhedsvæsen til en formiddag med faglige oplæg, debat og netværk. Formålet er både at dele ny viden, skabe dialog og styrke samarbejdet på tværs af professioner og organisationer. Samtidig er konferencen en vigtig mulighed for at synliggøre osteopatien og vores faglige kompetencer og positionere professionen som en relevant og vigtig aktør i det danske sundhedsvæsen.

Årets Halvdagskonference blev afholdt på Scandic Spectrum i København med fokus på senfølger efter hjernerystelse og hovedpinesygdomme. Det var en stor fornøjelse endnu en gang at samle en bred gruppe af engagerede fagpersoner, samarbejdspartnere, organisationer og andre aktører fra sundhedsvæsenet. Hana Malá Rytter fra Dansk Center for Hjernerystelse indledte det faglige program med en state of the artopdatering på hjernerystelse og den seneste udvikling på området. Herefter gav Henrik Winther Schytz fra Dansk Hovedpinecenter og Københavns Universitet et fagligt indblik i post­ traumatisk hovedpine med fokus på diagnostik og prognose. Efter pausen satte Nikolaj Kaufmann fokus på den osteopatiske tilgang til hjernerystelse og senfølger, mens Hanna Tómasdóttir præsenterede den aktuelle viden om ikke-farmakologisk behandling

16

af posttraumatisk hovedpine, migræne og spændingshovedpine – og hvordan denne viden kan anvendes i klinisk praksis. Det faglige program blev afsluttet med en paneldebat modereret af Tina Kolby, hvor der også var mulighed for spørgsmål fra salen. Herefter blev dagen rundet af med fælles frokost og networking. Nikolaj Kaufmann og Hanna Tómasdóttir var konferencierer og guidede deltagerne gennem dagens program. Blandt deltagerne var repræsentanter fra en lang række forsikrings- og pensions­ selskaber, patientforeninger, faglige organisationer, hospitaler og privat­ hospitaler, forsknings- og videns­centre, uddannelsesinstitutioner og andre sundhedsprofessioner. Vi havde bl.a. deltagelse fra PFA, Danica, Gjensidige, Tryg, Sygeforsikringen ”danmark”, Dansk Sundhedssikring, Dansk Hovedpine­ center, Dansk Center for Hjernerystelse,

Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Hjernerystelsesforeningen, Hovedpine­ foreningen, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Yngre Læger og Norsk Osteopatforbund – samt mange andre. Netop bredden blandt deltagerne er en vigtig del af Halvdagskonferencen. Den giver os mulighed for ikke alene at fortælle om osteopati, men også at vise, hvad autoriserede osteopater kan bidrage med i praksis, forskning og i et tværfag­ ligt samarbejde. Samtidig får vi mulighed for at lytte til andre aktører i sundheds­ væsenet, udveksle perspektiver og skabe relationer, som kan være med til at styrke professionens fortsatte udvikling og rolle i det danske sundhedsvæsen. Årets konference var særdeles vellykket med høj faglighed, engagerede deltagere og gode diskussioner både under oplæg­ gene, i paneldebatten og over frokosten. /HT

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Fotos: Nicolai Perjesi

DO Posten · 9. udgave · August 2026

17


Nordic Osteopathic Congress 2026 – vi mødes i Göteborg Den 12.–13. september samles osteopater fra Norden og Europa til Nordic Osteopathic Congress (NOC) på Quality Hotel Waterfront i Göteborg. Årets tema er ”Osteopathy in Context: Perspectives, Practice and Collaboration”, og kongressen arrangeres af Nordic Osteopathic Alliance (NOA) med Svenska Osteopatförbundet som årets værtsorganisation.

understøtter. Filip Olow vil sætte fokus på patientcentreret tværprofessionelt samarbejde i det moderne sundhedsvæsen, mens Helena Löwen-Åberg tager tinnitus op fra et multidisciplinært perspektiv. Undervejs bliver der flere paneldebatter med mulighed for faglig dialog mellem oplægsholdere og deltagere.

NOC er vores fælles nordiske fagkongres og et vigtigt samlingspunkt for osteopater på tværs af landegrænser. Her mødes vi om faglig udvikling, forskning og klinisk praksis, samtidig med at kongressen giver mulighed for at skabe nye relationer og styrke det samarbejde, vi gennem Nordic Osteopathic Alliance har opbygget mellem de nordiske osteopatiforeninger.

Kongressen handler dog ikke alene om det faglige, men også om at pleje eksisterende relationer og danne nye på tværs af landegrænser. Lørdag aften samles vi til en fælles 3-retters middag på Sjömagasinet, hvor der bliver god tid til at hygge og lære både gamle og nye kollegaer fra Norden og resten af Europa endnu bedre at kende.

Årets program byder på to dage med nordiske og internationale oplægsholdere, paneldebatter og networking. Vi skal blandt andet høre om smerter fra et systemperspektiv, mens Morten Sager vil sætte fokus på vores valg af viden og evidens inden for manuel medicin og betydningen for klinisk praksis. Karin Jensen, professor i kognitiv neurovidenskab ved Karolinska Institutet, tager os med fra hjerneforskningen bag placeboeffekten til dens betydning i klinisk praksis.

NOC er en vigtig del af vores nordiske samarbejde og giver os mulighed for at blive fagligt udfordret, udveksle erfaringer og diskutere osteopatiens udvikling i en bredere sundhedsfaglig kontekst. Samtidig styrker vi de personlige og professionelle relationer på tværs af Norden, som er en vigtig del af vores fælles arbejde for professionens fortsatte udvikling. Du kan læse mere om kongressen og tilmelde dig via dette link: https://www.nordicosteopathicalliance.org/noc-gothenburgsweden-2026/?et_fb=1&PageSpeed=off

På kongressens anden dag bliver perspektivet endnu bredere. Silvia Triay fra Spanien sætter fokus på osteopatiske tilgange til infertilitet og stiller spørgsmål ved, hvad der er myte, hvad der er plausibelt, og hvad den eksisterende viden faktisk

Vi håber derfor at se rigtig mange danske kollegaer i Göteborg til september – både til et stærkt fagligt program og et par rigtig gode dage sammen med vores nordiske og internationale kollegaer. /HT

18

DO Posten · 9. udgave · August 2026


PhD-studier ved Health Sciences University De første medlemmer af Danske Osteopater starter deres PhD studier til efteråret For at sikre professionens fortsatte udvikling og indflydelse i det danske sundhedsvæsen har vi behov for flere osteopater, der engagerer sig i forskning og bidrager til udviklingen af profession­ ens vidensgrundlag. Det er derfor en stor glæde, at vi kan dele nyheden om, at to af vores medlemmer er blevet tilbudt PhDstudier ved Health Sciences University (HSU) i UK med opstart den 1. oktober i år. Vi ønsker Bo Egeberg, bestyrelsesmed­ lem, og Hanna Tómasdóttir, formand for Danske Osteopater, et stort tillykke med deres PhD-studier og glæder os til at følge deres arbejde og forskning over de kommende år. At osteopater fra Danmark nu går videre til forskeruddannelse er ikke alene en stor milepæl for de enkelte kandidater, men også et vigtigt skridt for professionens videre udvikling. Mere forskning og flere forskningsaktive osteopater kan være med til at styrke vores faglige fundament, skabe ny viden om osteopatisk praksis og understøtte professionens position og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Går du selv med en drøm om en PhD? Så vil der være flere muligheder i fremtiden ved HSU. Besøg HSU's hjemmeside for at læse mere om mulighederne: https://www.hsu.ac.uk/course/researchdegree-phd/ /HT

DO Posten · 9. udgave · August 2026

Bo Egeberg og Hanna Tómasdóttir

19


En vellykket

Fagkongres i Middelfart

Synstræning

For første gang rykkede Danske Osteo­ paters årlige Fagkongres og General­ forsamling i år uden for København, da omkring 70 kollegaer mødtes på Severin i Middelfart til to dage med hjernerystelse og hovedpinesygdomme i fokus. Vi havde glædet os – og var nok også lidt spændte på, hvor mange der ville tage turen til Middelfart. Den bekymring kunne vi hurtigt lægge væk. Opbakningen var stor, og fra første morgen var der en fantastisk inkluderende stemning med faglig nysgerrighed, gode diskussioner og masser af snak på tværs af klinikker, geografi og erfaring.

20

Fredagens faglige program bød på nogle af Danmarks stærkeste kapaciteter inden for hjernerystelse, neurologi og hoved­ pinesygdomme. Hana Malá Rytter, ph.d., åbnede dagen med en state of the art-opdatering på hjernerystelse og den seneste udvikling på området. Herefter gav Henrik Winther Schytz, overlæge, dr.med., ph.d., os et stærkt fagligt indblik i posttraumatisk hovedpine med fokus på diagnostik, patofysiologi og behandlings­strategier. Thomas Folkmann Hansen, ph.d., tog os efterfølgende med ind i den neurologiske

genetik og genetiske sårbarhed med fokus på fælles mekanismer fra migræne til posttraumatisk hovedpine. Senere på dagen præsenterede vores kollega Tina Kolby foreløbige data om medicinoverforbrugshovedpine, inden neurooptometrist Peter Vajhøj rundede det faglige program af med et oplæg om synstræning efter hjernerystelse. Her fik vi et spændende indblik i neuro­ opto­metrisk undersøgelse og rehabi­ litering, synets betydning efter hjerne­ rystelse og ikke mindst, hvornår det kan være relevant at henvise til en neuro­ opto­metrist.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Andreas og Lau fra DSO

Thomas Folkmann Hansen

Hana Malá Rytter

Og så blev det fredag aften – og den del af programmet skal bestemt heller ikke undervurderes. Efter en lang dag med faglig fordybelse stod den på velkomst­ drinks, festmiddag og sociale indslag. Det blev en fantastisk festlig aften, hvor der blev snakket, grinet og hygget maks på tværs af klinikker og kollegiale fælles­ skaber. Netop den inkluderende stemning og lysten til at være sammen med kollegaer fra hele landet var noget af det, der gjorde årets Fagkongres helt særlig. Lørdag formiddag blev årets General­ forsamling afholdt, hvorefter det faglige program fortsatte. Nikolaj Kaufmann gav

DO Posten · 9. udgave · August 2026

os en praktisk tilgang til de diagnostiske kriterier for hjerne­rystelse med både teori og praktisk afprøvning af relevante tests. Kongressen blev afsluttet med en work­ shop ved Dansk Selskab for Osteopati (DSO), hvor Lau Saugman Hansen og Andreas Sønderriis satte fokus på manuel terapi og dens virknings­meka­ nismer i relation til hjernerystelse og lagde op til faglig debat og aktiv deltagelse blandt kollegaerne. En stor tak skal lyde til alle vores oplægs­ holdere for at dele deres viden og erfaring med os – og ikke mindst til alle jer, der deltog, stillede spørgsmål, diskuterede, bidrog til workshops og var

med til at skabe den gode stemning gennem begge dage. Faglig udvikling handler selvfølgelig om ny viden, forskning og kliniske kompetencer. Men en Fagkongres handler også om at mødes som profession, lære hinanden bedre at kende og styrke det kollegiale fællesskab på tværs af klinikker og landsdele. Det synes vi i den grad lykkedes i Middelfart. Tak for en virkelig vellykket Fagkongres 2026 – vi glæder os allerede til næste år! /HT

21


Jens Thyrri Møller – Årets Osteopat 2026 I forbindelse med årets Fagkongres og Generalforsamling introducerede Danske Osteopater for første gang prisen Årets Osteopat – en ny tradition, hvor vi ønsker at anerkende en kollega, der på særlig vis bidrager til udviklingen af osteopatien. Alle medlemmer havde mulighed for at indstille en kollega, som havde ud­ mærket sig gennem faglig kvalitet og engagement, bidrag til professionens udvikling eller gennem inspiration og kollegialt engagement. Det kunne blandt andet være gennem klinisk arbejde,

22

vidensdeling, undervisning, forskning, organisationsarbejde eller ved at være med til at styrke osteopatiens position i sundhedsvæsenet og samfundet. To absolut værdige kandidater blev ind­ stillet til den første pris. Den endelige afgørelse blev truffet efter en model, hvor medlemmernes stemmer vægtede 50%, mens den faglige vurdering fra Dansk Selskab for Osteopati (DSO) vægtede 50%. Årets Osteopat 2026 blev Jens Thyrri Møller, som fik overrakt prisen ved årets Fagkongres. I den faglige vurdering blev

der blandt andet lagt vægt på høj faglig kvalitet, evidensinspireret praksis og kritisk tænkning. Et stort og velfortjent tillykke til Jens med titlen som den allerførste Årets Osteopat. Vi håber, at prisen bliver en stærk tradition i Danske Osteopater og hvert år kan være med til at fremhæve nogle af de kollegaer, der på forskellig vis gør en særlig indsats for vores fag, vores fællesskab og professionens fortsatte udvikling. /HT

DO Posten · 9. udgave · August 2026


2026-2027 Save the dates: •3 . september 2026 Dagsworkshop med Umahro Cadogan i København • 1 2 .– 13. september 2026 Nordic Osteopathic Congres (NOC) i Göteborg • 1 6. – 17. oktober 2026 National Council of Osteopathic Research (NCOR) Online Conference

Hvad får du ud af dit medlemskab af Danske Osteopater? • En kollektiv erhvervsansvarsforsikring hos Topdanmark • Synlighed på vores hjemmeside • Juridisk hjælp til sager der er relateret til din kliniske praksis. Herunder klagesager fra de offentlige sundhedsmyndigheder, Styrelsen for Patientklager og Styrelsen for Patientsikkerhed • En fordelagtig medlemsaftale med AL Sydbank • Mulighed for at tegne en fordelagtig privat pensions- og sundhedsforsikringsaftale med PFA • Medlemsrabat hos bl.a. Den Intelligente Krop og Altermed • Adgang til vores lukkede grupper på Facebook, herunder Dansk Selskab for Osteopati • Adgang til diverse relevante informationer og vejledninger på intranettet, som f.eks., journalføring og GDPR-vejledninger • Årlig Fagkongres til under kostpris • Gratis webinar flere gange om året • Gratis adgang til den årlige Generalforsamling, hvor ordinære medlemmer har stemmeret • 15% rabat på Kvinnehelsekonferansen i Oslo • Regelmæssige nyhedsmails, Formandens Feedback, DO Posten, NOJ, m.m. så du kan følge med i hvad der sker indenfor professionen, i både ind- og udland • Et centrum for kollegialt fællesskab, inspiration og udvikling ... og så er du med til fortsat at promovere vores profession for at sikre vores relevans og tilstedeværelse blandt borgerne, beslut­ nings­tagere og myndighederne.

DO Posten · 9. udgave · August 2026

•2 1. november 2026 Danske Osteopaters Julefrokost i København •3 0. april – 1. maj 2027 Danske Osteopaters Fagkongres • 1 . maj 2027 Danske Osteopaters Generalforsamling

Hold øje! Hold øje med vores begivenheder via vores hjemmeside: www.danskeosteopater.dk under fanen: Nyheder og arrangementer – Aktuelle begivenheder. Vi opdaterer løbende vores forskellige arrangementer.

23


"Hvorfor valgte du at videreuddanne dig?" TEMA! Formålet med de følgende artikler er at inspirere og informere om de forskellige uddannelser, vores kollegaer har taget, og hvad de har bidraget med til deres videre faglige udvikling.

Osteopatien udvikler sig – og det gør osteopaterne også Den osteopatiske profession er præget af nysgerrighed, faglig udvikling og livslang læring. Flere og flere autori­ serede osteopater vælger at bygge videre på deres osteopatiuddannelse gennem videregående uddannelser på master- og ph.d.-niveau. Nogle fordyber sig yderligere indenfor osteopatien, mens andre specialiserer sig inden for beslægtede sundheds­

viden­skabelige områder. Fælles for dem er ønsket om at styrke deres faglighed, udvide deres perspektiver og bidrage til at bygge bro mellem klinisk praksis, forskning og uddannelse. Samtidig giver de nye kompetencer et endnu stærkere grundlag for at levere en evidens­ inspireret, personcentreret og højt kvalificeret behandling.

1. Fortæl kort om dig selv Jeg arbejder i dag som praktiserende osteopat i Elite Fysioterapi og Osteopati, hvor jeg ser klienter og fungerer som faglig tovholder og en af klinikejerne. Derudover er jeg en del af bestyrelsen i Dansk Selskab for Osteopati.

Andreas Sønderriis Osteopat M.D.O.

Efter endt fysioterapiuddannelse blev jeg certificeret idrætsfysioterapeut igennem Dansk Selskab for Sportsfysioterapi. Jeg gennemførte herefter osteopatiuddannelsen igennem IAO. Efterfølgende har jeg gennemført masteruddannelsen i Public Health (MPH) via Københavns Universitet. 2. Hvad motiverede dig til at læse videre? Jeg har altid været vidensbegærlig, så videreuddannelse er en konstant løbende proces for mig. Ifm. min vidensformidlende funktion i Dansk Selskab for Osteopati ønskede jeg at højne mine videnskabsteoretiske kompetencer, hvilket gjorde, at jeg søgte ind og gennemførte MPH-videre­ud­dan­ nelsen. Det, der var udslagsgivende for mit valg af videreuddannelse, var, at jeg

24

I dette tema møder du fire autoriserede osteopater, som har valgt forskellige akademiske veje. Vi har spurgt dem, hvad der motiverede dem til at læse videre, hvad de har taget med sig fra deres uddannelse, og hvordan den nye viden har påvirket deres kliniske praksis og syn på osteopatien. /HT

læste bogen ”Factfulness” af læge og professor Hans Rosling. Bogen er en utrolig inspirerende demonstration af, hvordan videnskabsteori og analytisk tænkning kan benyttes i en folkesund­ hedskontekst. Jeg fik straks tanken: ”Tænk, hvor meget jeg ville kunne bidrage til udviklingen af dansk osteopati, hvis jeg havde sådanne kompetencer”. 3. Hvad har uddannelsen givet dig? Uddannelsen har fokus på at løse folkesundhedsproblematikker igennem brugen af forskellige analytiske modeller og interventionsmetoder. Man bliver med andre ord skrap til at se mekanismerne i en sundhedsfaglig problematik og sætte gang i evidensbaserede interventioner. Det kan dreje sig om eksempelvis samfundsudfordringer såsom unges tobaksforbrug, overdiagnosticering i den kliniske sektor osv. Uddannelsen har gjort det nemmere for mig at se ”de mange lag” i en sundhedsudfordring og se på muligheder og løsningsforslag, som jeg før ikke havde haft kendskab til.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


4. Hvad betyder den for dine klienter? En af de store forandringer, videreuddannelsen har bragt med sig, er min patienttilgang. Jeg benytter i dag som kliniker i høj grad en person­cen­ treret behandlingstilgang, hvor løsningen på min klients problemer ikke automa­tisk er osteopatisk manuel behandling, men kan være en bred vifte af sundheds­faglige tiltag. En intervention kan eks. bestå af tryghedsskabende information, hvor fokus er på at modarbejde ukon­struktive sygdomsnarrativer, men det kan ligeledes være vejledning i kost, aktivitet og smertehåndtering samt manuel terapi, hvis dette er indikeret. Alle disse interventioner var i større eller mindre omfang også en del af min prak­ sis, før jeg blev videreuddannet, men måden, det bliver gjort på, er markant anderledes, da jeg nu har fået konkrete teoretiske værktøjer og analytiske mo­ deller at bygge interventionerne op på. 5. Hvad betyder den for osteopatien? Det er særligt i mit arbejde i Dansk Selskab for Osteopati (DSO), at jeg bruger mine videnskabsteoretiske og analytiske kompetencer fra videreuddannelsen. Det er blevet nemmere for mig at læse, forstå og videreformidle forskningsartikler. Det er også blevet nemmere at sammensætte evidensbaserede anbefalinger ift. speci­ fikke spørgsmål eller problem­stillinger, DSO bliver præsenteret overfor. At tage en MPH giver både analytiske kompetencer, men også et andet sundhedsfagligt sprog, hvilket har gjort det nemmere at arbejde i tværfaglige projekter med bl.a. læger, sygeplejersker og forskere – eks. ved deltagelse i internationale forskningsprojekter. 6. Har uddannelsen ændret din måde at se dig selv som osteopat? Det har afgjort ændret min faglige selv­ opfattelse at videreuddanne mig. Det har særligt påvirket den rolle, jeg sætter mig selv i ifm. en behandlingsproces. Hvor jeg før let kom til at træde ind i en ekspert­ rolle og via min manuelle behandling påtage mig ansvaret for klientens

DO Posten · 9. udgave · August 2026

fremgang, så ser jeg i dag mere mig selv som en form for ”sundheds­konsulent” med manuelle kompetencer. Jeg ”fjerner” ikke længere mine klienters smerte. Jeg forsøger i stedet at kortlægge de faktorer, der skaber problemet, vej­leder klienten i løsninger, og så finder vi sam­men en behandlingsproces, der giver mening for den enkelte. Herved bliver smertens forsvinden et resultat af vores fælles proces og ikke af mine ”magiske hænder”. I bund og grund er osteopatisk manuel behandling ofte kun en lille del af klientens rehabiliteringsproces. Jeg er blevet mere ydmyg over for effekten af manuel behandling, selvom jeg dagligt behandler klienter på briksen og stadig er kæmpe fan af manuel behandling. 7. Hvad har været den største udfordring? Det er ikke nemt at finde tid til videre­ud­ dannelse, når man har en fuld kalender på klinikken og samtidig har hus og familie, der skal tages hensyn til. MPHuddannelsen på KU kan tages på deltid, og jeg var tre år om at færdiggøre den. Det betød i praksis, at jeg arbejdede 3½ dag i klinikken og var 1½-2 dage ugentligt på uddannelsen. Togture, aftenstunder efter putning af små børn og enkelte weekender blev brugt på læsning, opgaveløsning, studiegrupper m.m. Uddannelsen er selvbetalt, så det er en investering i fremtidige jobmuligheder, men på kort sigt afgjort en økonomisk belastning. 8. Vil du anbefale andre osteopater at læse videre? Hvis man har et specifikt ønske eller behov for yderligere viden, så er videreuddannelse helt klart en god idé. Der findes et bredt udvalg af videre­ uddannelser, der kan give én færdig­ heder og kompetencer inden for et væld af forskellige specialer og faglige retninger. For mit vedkommende har MPH-uddannelsen været det helt rigtige valg, da min interesse ligger inden for udviklingen af det osteopatiske fag.

9. Hvad håber du, at din videreuddannelse på sigt kan bidrage med – både for dine klienter og for osteopatien som profession? Jeg er på nuværende tidspunkt allerede med i forskellige sundhedsfaglige projekter og arbejdsgrupper samt dansk tovholder på et internationalt osteopatisk forskningsstudie, hvilket har været præcis det, jeg havde ønsket at opnå. Jeg kunne godt tænke mig at blive ved med at arbejde med fagets udvikling, så kursusafholdelse, foredrag, projekt­del­ tagelse og lignende er blandt de arbejds­ opgaver, jeg håber at kunne fortsætte med. At tage en ph.d. er også en mulighed, men det projekt venter jeg med, indtil der kommer den helt rigtige mulighed. 10. Hvis du skulle give ét råd til en osteopat, der overvejer en master eller ph.d. – hvad ville det være? Vælg en videreuddannelse, der har din interesse, og som har noget akademisk tyngde. Der findes masser af online masters i udlandet, som reelt ikke har nogen værdi, hvis man senere vil bruge det til tværfaglige projektopgaver, i undervisningssammenhæng eller til yderligere videreuddannelse i form af ph.d. m.m. Tre hurtige Den største faglige aha-oplevelse? Faget biostatistik er overkommeligt at gennemføre (hvis man læser helt vildt meget) og virkelig brugbart, når man læser videnskabelige artikler.

Den bedste bog eller artikel, du læste under uddannelsen? Artiklen: ”Careography: Staff experiences of navigating decisions in neonatology in Denmark” af antropolog Laura E. Navne. Klasse-eksempel på kvalitativ forskning i sundhedssektoren. Bog: Factfulness af Hans Rosling. Hvad er dit næste faglige mål? Kortsigtet mål: At arbejde med udvik­­lings­projekter inden for dansk og interna­tio­nal osteopati. Langsigtet mål: Ph.d. og senere undervisning inden for osteopati eller lignende faggruppe.

25


TEMA!

Masteruddannelsen har givet mig et stærkt netværk af osteopater fra hele Europa. Det har givet nye perspektiver på, hvordan osteopatien udvikler sig i forskellige lande, og vist mig, at mange forskelle skyldes historiske, kulturelle og sundhedsfaglige traditioner snarere end, hvad der er rigtigt eller forkert. Den form for international sparring tror jeg bliver vigtig for professionens fremtid.

Jakob Langkjær Osteopat M.D.O.

1. Fortæl kort om dig selv Jeg hedder Jakob Langkjær og arbejder som osteopat. Jeg er medejer af Min Osteopat, hvor jeg arbejder klinisk samt med ledelse og faglig udvikling. Derudover er jeg for nylig blevet valgt som suppleant i Danske Osteopaters bestyrelse. Sidste sommer afsluttede jeg en Master of Health Care in Osteopathy ved Metropolia University of Applied Sciences i Finland. 2. Hvad motiverede dig til at læse videre? Nysgerrighed har altid været min største drivkraft. Jeg ønskede at blive en bedre osteopat og få en dybere forståelse af den viden, der ligger bag vores beslutninger. Ikke fordi forskning skal erstatte den kliniske erfaring, men fordi de to bør understøtte hinanden. Samtidig ville jeg være med til at bygge bro mellem den osteopatiske tradition og den moderne sundhedsvidenskab. 3. Hvad har uddannelsen givet dig? Den største gevinst har været, at jeg er blevet mere tryg ved at være kritisk, også over for mine egne antagelser. Jeg er blevet mere bevidst om, hvornår mine beslutninger bygger på erfaring, og hvornår de understøttes af forskning. Det har gjort mig mere nuanceret i min kliniske ræsonnering.

26

4. Hvad betyder den for dine klienter? Mine klienter møder en behandler, der i endnu højere grad kombinerer den osteopatiske undersøgelse med den bedst tilgængelige viden. Jeg arbejder mere systematisk og samarbejder oftere med andre sundhedsprofessionelle. 5. Hvad betyder den for osteopatien? Jeg tror, at osteopatien står stærkest, når vi udvikler os uden at miste vores identitet. Vi skal kunne forklare vores kliniske ræsonnering, bidrage til forskningen og indgå naturligt i det tværfaglige sundhedsvæsen. 6. Har uddannelsen ændret din måde at se dig selv som osteopat? Jeg ser mig mindre som en behandler, der skal have alle svarene, og mere som en, der skal stille de rigtige spørgsmål. Jeg er blevet mere ydmyg over for kompleksiteten i menneskers helbred, men samtidig mere sikker på osteopatiens styrker.

perspektiver og et stærkere fagligt fundament. 9. Hvad håber du, at din videreuddannelse på sigt kan bidrage med – både for dine klienter og for osteopatien som profession? Jeg håber at styrke koblingen mellem forskning og klinisk praksis gennem mit eget arbejde, undervisning og tværfaglige samarbejder. Samtidig håber jeg, at videreuddannelsen hjælper mig med at bevare nysgerrigheden og den faglige integritet gennem hele mit arbejdsliv. Den giver mig redskaber til løbende at forholde mig kritisk og nuanceret til ny forskning, kurser og nye behandlingsmetoder. 10. Hvis du skulle give ét råd til en osteopat, der overvejer en master eller ph.d. – hvad ville det være? Gør det, fordi du er nysgerrig. Hvis lysten til at lære er drivkraften, bliver uddan­nel­ sen både fagligt og personligt givende. Tre hurtige Den største faglige aha-oplevelse? Da en klient kom tilbage efter en konsultation, hvor jeg bevidst ikke havde haft hænderne på vedkommende, og symptomerne alligevel var blevet bedre. Det mindede mig om, at vores værdi ikke kun ligger i vores hænder, men også i vores evne til at undersøge, vejlede og skabe de rette rammer for patientens egen udvikling.

7. Hvad har været den største udfordring? At kombinere studiet med fuldtids­arbej­ de, ledelse af flere klinikker og familieliv. Det har krævet mange aftener og week­ ender, men det har været investeringen værd.

Den bedste bog eller artikel, du læste under uddannelsen? Det vigtige står ikke altid i bøger! Det mest værdifulde var at opleve de forskel­ lige osteopatiske traditioner rundt om­ kring i Europa.

8. Vil du anbefale andre osteopater at læse videre? Ja, hvis motivationen kommer indefra, ellers kommer man ikke igennem. Man skal have lyst til at udfordre sine egne holdninger og investere i sin faglige udvikling. Til gengæld får man nye

Hvad er dit næste faglige mål? At bidrage til udviklingen af osteopatien gennem forskning og undervisning, men samtidig passe på mig selv, så jeg kan bevare glæden ved faget i mange år frem. Hvis den rette mulighed opstår, kunne et ph.d.-forløb være næste skridt.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Det har ændret markant i, hvor uddybende jeg tager anamnese, og hvordan jeg følger op på patienten. Og så kan jeg bedre vejlede dem ift. de forskellige typer medicinsk behandling og hjælpe dem i dialogen med læge og hovedpineklinikkerne.

Tina Kolby Osteopat M.D.O.

1. Fortæl kort om dig selv Jeg hedder Tina Kolby. Jeg er uddannet osteopat fra ESO (2016-2020). Jeg er stifter og medejer af klinikken Dynamik Osteopati i Silkeborg, hvor jeg ser patienter og er underviser/DPM ved ESO/ BCOM i DK, Island, England og Singapore. 2. Hvad motiverede dig til at læse videre? Jeg valgte at tage en master i hovedpinesygdomme på Københavns Universitet. Jeg oplevede at se flere patienter i min praksis med svære hovedpineproblematikker, der dels følte sig tabt mellem to stole, dels havde svært ved at trænge igennem til egen læge eller til hovedpineklinikkerne. Jeg oplevede, at det, jeg allerede kunne, fik mig et lille stykke vej, men jeg havde brug for mere viden og en bedre forståelse, ikke kun i konteksten af at lære flere teknikker, men at opnå en bedre forståelse af patofysiologi, medicinsk behandling, samarbejds­ partnere og vores rolle som osteopater. 3. Hvad har uddannelsen givet dig? Den største faglige gevinst har været en langt dybere forståelse af patofysiologi, medicinsk behandling og samarbejds­ partnere på hovedpineområdet, og dermed en bredere forståelse af vores rolle som osteopater.

DO Posten · 9. udgave · August 2026

4. Hvad betyder den for dine klienter? For mine patienter betyder det helt konkret, at de, for manges vedkommende, får den rigtige diagnose. Det leder til et bedre behandlingsforløb både farmako­ logisk og non-farmakologisk og dermed en helt ny dimension af holistisk tilgang.

9. Hvad håber du, at din videreuddannelse på sigt kan bidrage med – både for dine klienter og for osteopatien som profession? Jeg håber, at kurserne i D.O.-regi og den hovedpinedagbog, jeg har lavet målrettet børn og unge, kan løfte vidensniveauet blandt osteopater og andre sundhedsprofessioner, der møder børn og voksne med hovedpine i primær praksis. Italesætte osteopaternes rolle i forhold til korrekt diagnosticering og behandling – og dermed styrke osteopatiens plads i det tværfaglige samarbejde om hovedpinepatienter.

5. Hvad betyder den for osteopatien? Jeg håber at kunne bruge min nye uddannelse til at styrke det tværfaglige samarbejde og øge viden om hovedpine­ sygdomme blandt mine kolleger ved at udbyde kurser. Blandt andet håber jeg, at vi allerede i efteråret i D.O.-regi kan udbyde kurser i hovedpine – målrettet de vidensgab, vi identificerede i vores spørgeskemaundersøgelse fra december 2025–januar 2026.

10. Hvis du skulle give ét råd til en osteopat, der overvejer en master eller ph.d. – hvad ville det være? Vær forberedt på at skulle forholde dig til din faglighed, så du kan møde andre fagligheder med et åbent sind.

6. Har uddannelsen ændret din måde at se dig selv som osteopat? Den har tydeliggjort for mig, hvor vigtigt det er at få samlet ny viden om vores fag, vores kundskaber og dermed arbejde mod en mere evidensbaseret praksis, der ikke ekskluderer den manuelle side af osteopati.

Den bedste bog eller artikel, du læste under uddannelsen? Jeg vil hellere fremhæve en underviser: Prof. Henrik Schytz, der virkelig kan nørde ned i forskningen, men samtidig er en af de mest empatiske læger, jeg har mødt.

7. Hvad har været den største udfordring? Det har helt sikkert været både tid og penge. Det er altid en opvejning. Men for mig, har det været gode investeringer i både fremtiden men også min personlige udvikling. Min familie er heldigvis mine største støtter.

Tre hurtige Den største faglige aha-oplevelse? At vores fag står stærkt og står stærkt sammen med andre professioner.

Hvad er dit næste faglige mål? Formentlig: PG-certifikat/diplom­ud­dan­ nelse i undervisning og formidling til efteråret, og på sigt en ph.d., hvor jeg drømmer om at tage den data­ind­sam­ ling, jeg allerede har lavet, ud i Europa for at skabe opmærksomhed omkring vores fag og hvad vi bringer med i forhold til den fremtidige behandling af hoved­ pinesygdomme.

8. Vil du anbefale andre osteopater at læse videre? Altid

27


TEMA! at forudsige og forenkle sanseindtryk for at kunne håndtere dem. Vi ser fx skoven frem for hvert enkelt blad. Ved kroniske smerter kan systemet måske få sværere ved at skelne mellem "bøge-” og “ege­træ­ er­ne" i helt almindelige sanse­indtryk. Målet er at undersøge bio­markører, der kan bruges til at forudsige kliniske outcomes hos patienter, der modtager kiropraktisk eller osteopatisk behandling.

Bo Egeberg Osteopat M.D.O.

1. Fortæl kort om dig selv Jeg driver min egen klinik i Odsherred, hvor jeg behandler alle typer patienter, og samarbejder tæt med en fysioterapeutisk klinik, hvor jeg også ejer fysioterapidelen. Derudover underviser jeg på ESO's sports- og supervisionsmoduler som en del af det internationale undervisnings­ team, og jeg superviserer masteropgaver hos IAO. Min ph.d. – Active Inference Metrics as Predictors of Clinical Out­comes in Patients Receiving Chiropractic or Osteopathic Care – er på Health Sciences Universitys Bournemouth-afdeling. 2. Hvad motiverede dig til at søge ind på en ph.d.? Interessen går helt tilbage til 1996-97, hvor jeg havde Hans Lund som vejleder på fysioterapeut­uddannelsen. Dengang var der ikke økonomi i forskerdrømmen, og som nybagt far valgte jeg klinik og familie i stedet. Nu har jeg endelig tid og overskud til at forfølge målet. Jeg startede processen i efteråret 2025 hos Dave Newell og Solomon Segal og var derfor allerede godt på vej, da muligheden for en ph.d.plads blev annonceret. 3. Hvad håber du at undersøge? Mit forskningsfelt er aktiv inferens og prædiktiv kodning – meget forenklet set teorien om, at hjernen hele tiden forsøger

28

4. Hvad håber du, at forskningen kan komme til at betyde for dine klienter? Hvis vi kan måle nogle af disse processer, kan vi måske på sigt blive bedre til at vurdere, hvilken behandlingsvej der er relevant for den enkelte patient. I bedste fald forestiller jeg mig, at vi i realtid kan analysere, om vores behandling rent faktisk giver et nervesystem med mindre støj og større overskud til at hele kroppen. Drømmen er et klinisk værktøj, der kan hjælpe os med at evaluere behandlingseffekt og gøre vores kliniske beslutninger mere præcise – som et sup­ ple­ment til den kliniske vurdering. 5. Hvad håber du, at dit ph.d.-projekt kan bidrage med til osteopatien? At projektet kan hjælpe os med at under­ søge nogle af vores interventioner, som traditionelt har været vanskelige at måle. Hvis vi får bedre objektive mål for ænd­ ringer i patientens sensoriske bear­bejd­ ning, kan vi begynde at teste vores hypo­ teser mere præcist – også omkring inter­ ventioner, der ikke nødvendigvis kun består af manuel behandling. Det kunne være musik, lys eller VR-stimulering. Forhå­bent­lig vil vi have et værktøj, hvor mange af de metoder, vi i forvejen bruger, kan kvantificeres og kvalificeres, så vi har et stærkere funda­ment for, hvorfor vi behandler på én måde frem for en anden. 6. Hvad glæder du dig mest til? Selve forskningsprocessen. Jeg glæder mig til for alvor at nørde med et enormt spændende område, og til at arbejde sammen med internationale forskere. Jeg glæder mig også til at blive udfordret på mine egne antagelser. For mig er noget af det interessante ved forskning netop risikoen for at opdage, at det, man troede, ikke helt holder.

7. Hvad forventer du bliver den største udfordring? Tid. Jeg skal skære ned på patient­ arbejdet og få forskning, undervisning og klinik til at hænge sammen. Fagligt bliver udfordringen at systematisere komplekse begreber til noget, der kan analyseres, og at lære at håndtere store datamængder fra blandt andet EEG, HRV, puls, respiration og pupillometri. Og så logistikken i at pendle til Bournemouth. 8. Hvilket råd vil du give en osteopat, der overvejer en ph.d.? Baglandet skal være i orden – økono­misk, tidsmæssigt og familiært. Ind­tægten falder, og forskning tager tid. Det kan være værd at kigge interna­tio­nalt og finde dét forskningsmiljø, hvor ens idé og faglige nysgerrighed passer sammen. 9. Når du ser frem mod de kommende år – hvad håber du så, at din forskning kommer til at bidrage med? Om fem år håber jeg, at vi er tættere på et konkret klinisk værktøj til at forstå og måle nogle af de processer, vi i dag har svært ved at kvantificere. Jeg håber at det også bliver relevant for vores søster­ professioner, der arbejder med manuel behandling, rehabilitering og træning. 10. Hvordan håber du, at dit ph.d.projekt kan inspirere den næste generation af osteopater? Først og fremmest, at flere osteopater får lyst til at stille spørgsmål. Vi behøver ikke alle at blive forskere, men hvis osteo­ patien skal udvikle sig som profession, har vi brug for mennesker, der både tør være nysgerrige og kritiske på vores fag. Tre hurtige Hvad glæder du dig mest til ved at starte på ph.d.-uddannelsen? Selve forskningsprocessen.

Hvilken forsker eller forskningsgruppe inspirerer dig mest? Karl Friston, Mick Thacker og Jorge Esteves inspirerer mig fagligt. Hans Lund er fortsat et stort forbillede. Hvor håber du, at du står om fem år? Med et konkret klinisk værktøj, der kan bruges både i osteopatien og i beslægtede professioner.

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Book Your Place

NCOR

Online Conference 2026

V/ Dr Jerry Draper-Rodi, D.Prof (Ost), PG Dip, PG Cert, DO – ­ Head of Research & Knowledge Exchange at the Health Sciences University (HSU) and Director at National Council for Osteopathic Research (NCOR)

NCOR is delighted to be hosting its next online conference across two half-days: Friday 16 October (13:30–17:30 BST) and Saturday 17 October (08:30–12:30 BST). Following the success of our previous online events, the conference remains fully digital, keeping registration affordable while welcoming speakers and delegates from around the world.

DO Posten · 9. udgave · August 2026

This year's programme features keynote presentations from Dr Siobhan Stynes (Keele University), on the current state of knowledge around sciatica – triage, classi­fication, examination and management – and Dr Julie Ellwood (Health Sciences Univer­sity), on tonguetie assess­ment, treatment and referral pathways. Delegates will also enjoy a

curated showcase of current osteopathic research, keeping clinicians up to date with emerging evidence. Students can attend for free, with discounted rates for recent graduates and NCOR-RN members. Tickets and full programme details are available at https://ncor.org.uk/conference2026/

29


Rikke May Sejersens artikel side 10-13:

Referencer: 1) Neural Changes after Vision Therapy in Convergence Insufficiency: A Systematic Review doi.org/10.1155/2024/5586202 2) Visual system disorders and musculoskeletal neck complaints: a systematic review and meta-analysis PMID: 31432534 DOI: 10.1111/nyas.14224 3) The Mediating Role of Vision in the Relationship between Proprioception and Postural Control in Older Adults, as Compared to Teenagers and Younger and Middle-Aged Adults PMID: 35052267 4) The Role of the Cervical Spine in Dizziness PMID: 39146225 5) Eye movements in patients with Whiplash Associated Disorders: a systematic review DOI: 10.1186/s12891-016-1284-4 6) Visual system disorders and musculoskeletal neck complaints: a systematic review and meta-analysis PMID: 31432534 DOI: 10.1111/nyas.14224

11) Cervico-ocular Reflex Is Increased in People With Nonspecific Neck Pain PMID: 26847014 DOI: 10.2522/ptj.20150211

20) Automated Eye Tracking Enables Saccade Performance Evaluation of Patients with Concussion History PMID: 38033013

12) Eye stabilization reflexes in traumatic and non-traumatic chronic neck pain patients PMID: 28324698 DOI: 10.1016/j.msksp.2017.03.004

21) The Efficacy of Vestibular Rehabilitation Therapy for Mild Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and Meta-analysis (2024) PMID: 37335202

13) Eye-head coupling in humans. I. Simultaneous recording of isolated motor units in dorsal neck muscles and horizontal eye movements PMID: 3345816 DOI: 10.1007/BF00247585

22) Exploring Vestibular Ocular Motor Screening in Adults With Persistent Complaints After Mild ' PMID: 35067602

14) Associations Between Visual Accommodation and Cervical Muscle Activity and Symptomatology: A Systematic Review PMCID: PMC12285997 PMID: 40700188 15) Effectiveness of treatment for concussion-related convergence insufficiency:The CONCUSS study protocol for a randomized clinical trial (2024) PMID: 39546477

7) Leigh, R. John; Zee, David S. The Neurology of Eye Movements, 5th ed. Oxford University Press, 2015. ISBN-13: 978-0199969289.

16) A Brief Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) assessment to evaluate concussions: preliminary findings PMID: 25106780

8) Liversedge, S. P., Gilchrist, I. D., & Everling, S. (Eds.). The Oxford Handbook of Eye Movements. Oxford University Press, 2011. ISBN: 978-0199539789

17) Review (2025): Visual Dysfunctions in Mild Traumatic Brain Injury: A Focus on Accommodative System Impairments PMID: 40430172

9) R eview: Gaze stabilisation exercises in vestibular rehabilitation: review of the evidence and recent clinical advances PMID: 31385017 DOI: 10.1007/s00415-019-09459-x

18 OculoMotor & Vestibular Endurance Screening (MoVES) Normative, Repeatability, and Reliability Data PMID: 39061444

10) Randomized Controlled Trial. The influence of cervical movement on eye stabilization reflexes: a randomized trial PMID: 29147731 DOI: 10.1007/s00221-017-5127-9

30

19) Convergence insufficiency in patients with post-concussion syndrome is accompanied by a higher symptom load: a cross-sectional study PMID: 38530005

23) Multidisciplinary care for patients with persistent symptoms following concussion: a systematic review PMID: 37147858) 24) https://bjsm.bmj.com/ content/57/11/695 25) Vestibular Rehabilitation as an Early Intervention in Athletes Who are Post-concussion: A Systematic Review PMCID: PMC10324323 PMID: 37425112 26) Effectiveness of personalized rehabilitation in adults suffering from persistent concussion symptoms as compared to usual care: a randomized control trial protocol PMID: 38987676 27) Scheiman M, Kulp MT, Cotter SA, Lawrenson JG, Wang L, Li T. Interventions for convergence insufficiency: a network metaanalysis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020, Issue 12. Art. No.: CD006768. DOI: 10.1002/14651858.CD006768.pub3. 28) A Systematic Review and Metaanalysis of Convergence Insufficiency Prevalence and Management Options DOI: 10.2174/18743641-v17-202307122023-8

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Lau Saugman Hansens artikel side 9:

29) A Randomized Clinical Trial of Treatments for Convergence Insufficiency in Children, Scheiman M, Mitchell GL, Cotter S, et al. Arch Ophthalmol. 2008;126(10):13361349. PMID: 1885241 30) Review. A Multimodal Conservative Approach to Treating Migraine: A Physical Therapist's Perspective PMID: 37515744 DOI: 10.1007/s11916023-01140-3 31) Meta-Analysis. Sensorimotor tests in patients with neck pain and its associated disorders: a systematic review and meta-analysis PMID: 38834665 PMCID: PMC11150393 DOI: 10.1038/s41598-024-63545-3 32) Randomized Controlled Trial. The efficiency of tactile discrimination training and oculomotor exercises in people with chronic neck pain: a randomized controlled trial PMID: 40420069 PMCID: PMC12107763 DOI: 10.1186/s12891-025-08755-0 33) Effect of oculomotor exercises in patients with non-specific chronic neck pain and associated visual complaints PMCID: PMC10988275 PMID: 38577396 34) Nearpoint of convergence: test procedure, target selection, and normative data PMID: 12637833 DOI: 10.1097/00006324-20030300000011 35) The convergence insufficiency treatment trial: design, methods, and baseline data PMID: 18300086 36) Effectiveness of treatment for concussion-related convergence insufficiency: The CONCUSS study protocol for a randomized clinical trial PMID: 39546477

DO Posten · 9. udgave · August 2026

37) Interaction of the frontal eye field and superior colliculus for saccade generation PMID: 11160514 38) A standardized protocol for quantification of saccadic eye movements: DEMoNS PMID: 30011322 39) A review of pursuit and saccadic eye movements and their utility in stroke DOI: 10.3389/fstro.2023.1247326 40) Knapstad, M.K. et al. (2014). Head–eye movement control tests in patients with chronic neck pain: Interobserver reliability and discriminative validity.BMC Musculoskeletal Disorders, 15, 16. DOI: 10.1186/1471-2474-15-16 41) Scheiman, M., et al. (2005). Randomized clinical trial of treatments for symptomatic convergence insufficiency in children. Archives of Ophthalmology, 123(1), 14–24. 42) Scheiman, M., et al. (2008). Randomized clinical trial of treatments for symptomatic convergence insufficiency in adults. Optometry and Vision Science, 85(7), 583–595. 43) Pérez-Cabezas, V., et al. (2020). “Effectiveness of an Eye–Cervical Reeducation Program in Patients with Chronic Neck Pain.” Journal of Clinical Medicine, 9(5), 1360. 44) Meta-analysis: Efficacy of restitutive interventions for oculomotor deficits in adults with mild traumatic brain injury: a systematic review and metaanalysis PMID38433498 45) RCT-studie: Cervicovestibular rehabilitation in sport-related concussion: a randomised controlled trial PMID: 24855132

Referencer: 1)G oldenberg M, Dahan Cohen R, Kalichman L. Visceral manual therapy as an intervention for musculoskeletal disorders: A scoping review. J Bodyw Mov Ther. 2025 Dec;45:724-731. doi: 10.1016/j.jbmt.2025.10.009. Epub 2025 Oct 8. PMID: 41316643. 2) G hillodia, Aarti and Balaji Karunanithi Gandhi. “Effect of visceral manipulation on pain , mobility and functional disability in subjects with right shoulder Adhesive.” (2020). 3) Yangdol, Sonam and Balaji Karunanithi Gandhi. “Effect of visceral manipulation on forward head posture in subjects with chronic non-specific neck pain – a pilot study.” Revista Pesquisa em Fisioterapia (2021): n. pag. 4) Panagopoulos J, Hancock MJ, Ferreira P, Hush J, Petocz P. Does the addition of visceral manipulation alter outcomes for patients with low back pain? A randomized placebo controlled trial. Eur J Pain. 2015 Aug;19(7):899-907. doi: 10.1002/ejp.614. Epub 2014 Nov 7. PMID: 25378096. 5) V illalta Santos L, Lisboa Córdoba L, Benite Palma Lopes J, Santos Oliveira C, André Collange Grecco L, Bovi Nunes Andrade AC, Pasin Neto H. Active Visceral Manipulation Associated With Conventional Physiotherapy in People With Chronic Low Back Pain and Visceral Dysfunction: A Preliminary, Randomized, Controlled, Double-Blind Clinical Trial. J Chiropr Med. 2019 Jun;18(2):79-89. doi: 10.1016/j. jcm.2018.11.005. Epub 2019 Jun 27. PMID: 31372099; PMCID: PMC6656920. 6) Altınbilek T, Murat S, Yıldırım E, Filiz B, Ünlü S, Terzi R. Evaluation of effectiveness of osteopathic visceral manipulation in patients with chronic mechanical low back pain: A multicenter, single-blind, randomizedcontrolled study. Turk J Phys Med Rehabil. 2023 Oct 12;69(4):500-509. doi: 10.5606/tftrd.2023.12541. PMID: 38766590; PMCID: PMC11099862.

31


Vores faglige og organisatoriske bagland Dansk Selskab for Pædiatrisk Osteopati: Didde Thorsted Anni Bach Zangenberg

Arbejdsgruppen bag samarbejde om etablering af dansk fuldtidsuddannelse: Hanna Tómasdóttir Lotte Tønder Andreas Sønderriis

JURIST: Arbejdsgruppen bag oversættelse af Glossary Projektet: Tina Marvig Bak Kolby Niklas Haapalo Hanna Tómasdóttir

Ulrich Thomsen

PROMs Gruppen: Anni Bach Zangenberg Christina Juna Vedsted Nørrelund

Fagligt Selskab for Osteopati i Kvindesundhed: Sophie Frier Nielsen Christine Wiberg Ewert Zenia A. M. Andersen Christina Vinter Torres Micala Bendix Hanna Tómasdóttir

DANSK SELSKAB FOR OSTEOPATI:

Andreas Sønderriis

Lau Saugman Hansen

Rikke May Sejersen

SoMe Gruppen: Camilla Maints Hansen Christian Danø Møller Bo Egeberg Hanna Tómasdóttir

Medlemmer der repræsenterer professionen

Lisbeth Hove Vestergaard Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

32

Mads Novrup Brønd Ankenævnet for Tilsynsafgørelser Sagkyndig, Styrelsen for Patientklager

Ditte Højvang Damgaard Petersen Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

Peter Villum Færch Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Henriette Barfoed Wiwel Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

DO Posten · 9. udgave · August 2026


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DO Posten August 2026 by danskeosteopater - Issuu