Bagsværd: Ufærdige boliger i Skoleparken

Renovering i Bagsværd: Ufærdige boliger i Skoleparken

Tekst: Thue GrumSchwensen, Thues Skrivestue

■ I en bolig i Skoleparken i Bagsværd bølger loftet op og ned. Boligselskabet har erkendt, at loftet skal skiftes helt ud. Imens kommer lejeren til at flytte.

”Vi har foreslået forskellige former for genhusning, mens det arbejde står på”, fortæller jurist Rune Skovbjerg Krog fra Danske Lejere.

Også i andre boliger er der fejl. Og det er lidt paradoksalt, fordi hele bebyggelsen har været gennem stor renovering, hvor samtlige beboere har været genhuset. De første er vendt hjem. Men altså til lejligheder og boliger, der fremstår ufærdige. Og samtidig generet af, at ombygninger og renoveringer i resten af bebyggelsen fortsætter, hvor håndværkerne ofte går i gang klokken 05 morgen. Med støj og møg til følge. ”Det er en kæmpe renovering. Det eneste af det gamle, der står tilbage, er faktisk kældrene. Byggeriet er også blevet pænt, men desværre virker det flere steder som om, at det er ikke blevet gjort helt færdigt, og at der er sjusket”, siger Rune Skovbjerg Krog.

Det mest grelle eksempel er det bølgende loft, hvor Danske Lejere nu arbejder for, at beboeren kan genhuses, mens loftet skiftes ud.

Flere andre steder er der revner i vægge og hakker i gulv. Boligselskabet har tilbudt en generel kompensation i form af en uges husleje. Men det er hverken beboere eller Danske Lejere tilfredse med.

”Ulemperne er simpelthen for store. Der er rigtig mange ting, der skal udbedres rundt omkring, selv om det ikke er så voldsomt som med loftet, der skal skiftes ud”, siger Rune Skovbjerg Krog fra Danske Lejere.

Desuden er der støjproblemerne, fordi hele bebyggelsen endnu ikke færdig.

”Kommunerne har jo tilsyn med almennyttigt byggeri. Derfor har vi i denne sag også prøvet at råbe politikerne i Gladsaxe Kommune op”, fortæller Rune Skovbjerg Krog.

Dog kun med delvis succes, idet det umiddelbart ikke har ført til ændringer eller forbedringer for beboerne.

”Vi tror dog, det er med til at lægge et vist pres. Derudover er det også med til at gøre politikerne lidt mere bevidste om, at de har tilsynspligt og dermed faktisk også muligheder for indflydelse, hvis de ønsker det”, siger juristen fra Danske Lejere.

s Efter at beboerne vendte hjem efter en meget stor renovering, kunne de konstatere, at store dele af byggeriet reelt var ufærdigt.

Foto: Jesper Clausson

Seneste: Sagen kan ende i retten

■ Sagen om de ufærdige boliger i Skoleparken i Bagsværd kan ende i retten. I hvert fald tyder meget på, at lejerne i bebyggelsen og Danske Lejere sætter en advokat på sagen.

Det oplyser jurist Rune Skovbjerg Krog fra Danske Lejere. Baggrunden er blandt andet, at kommunen har lukket sagen, uden at lejerne er kommet ordentligt til orde. Kun Boligselskabets forklaring er tilsyneladende hørt.

”Vi foretrækker dialog og forhandlinger, men det ser desværre ud til i denne omgang ikke at kunne lade sig gøre”, siger Rune Skovbjerg Krog.

Ved siden af og uden direkte sammemhæng er der også en sag om betaling for a conto vand uden, at der er opsat målere ved hvert lejemål. Flere lejere har rejst den sag. ”Højesteret har tidligere i en anden sag kendt den praksis ulovlig. I øjeblikket venter vi i den konkrete sag fra Skoleparken på en afgørelse”, siger Rune Skovbjerg Krog.

Thue

Quiz om almene boliger

Hvor meget ved du om almene boliger. Vi har lavet en quiz.

Du får en forhåndsoplysning: Når man bor i en almen bolig, kan man bo under 2 forskellige ordninger, der hedder henholdsvis ordning a og ordning b. Ordning A: Lejer har den indvendige vedligeholdelsespligt, som omfatter maling og lakering. Pligten til at istandsætte ved fraflytning overtages gradvist af boligorganisationen hen over lejeperioden. Ordning B: Udlejer har den indvendige vedligeholdelsespligt og lejer betaler til en vedligeholdelseskonto. Og så kaster vi os ud i det: 1. Hvornår har udlejer typisk overtaget den fulde indvendige vedligeholdelsespligt under ordning A: 1 = 8 år X = 8 år og 4 mdr. 2 = 10 4 mdr. 2. Din kæreste og dig har boet sammen i en almen bolig. Nu har din kæreste fortalt, at hun har fundet en anden, og I skal derfor ikke længere bo sammen. Det er din kæreste der står på lejekontrakten, men du ønsker at blive boende. Hvor lang tid skal I have haft fælles husstand før du kan blive i lejemålet? 1 = 1 år X = 3 år 2 = 2 år 3. Hvilke sager kan beboerklagenævnet IKKE behandle? 1 = Erstatning X = Vedligehold 2 = Nabostridigheder 4. Hvis udlejer ikke har skrevet et prisoverslag på synsrapporten ved fraflytning, hvor lang tid har udlejer så til at sende den til lejer? 1 = 7 dage X = 14 dage 2 = 16 dage 5. Du har boet i en almen bolig under ordning B. Hvad kan udlejer forlange af istandsættelse ved fraflytning? 1 = Ingenting ? 1 = Husordensregler X = Om naboerne vil med 2 = Vedligeholdelsesreglementet 7. Hvis du skal genhuses midlertidigt fra din bolig, har du så ret til at blive genhuset i ______? 1 = Samme kommune X = Hele landet 2 = Det bestemmer udlejer 8. Hvor mange lejere bor i almene boliger i Danmark (2021)? 1 = ca. 300.000 X = ca. 500.000 2 = Ca. 1 mio 9. Kommunerne har anvisningsret til så mange % af de almene boliger i kommunen? 1 = 5% X = 25% 2 = 50% 10. På et afdelingsmøde er det blevet besluttet at man ikke må have kæledyr i boligerne mere. Du har allerede en hund. Må du beholde den? 1 = Ja, jeg havde den før så den må jeg beholde. Jeg må bare ikke anskaffe mig et nyt kæledyr X = Nej, alle kæledyr skal fjernes 2 = Jeg skal søge om særlig tilladelse til at beholde min hund 11. Hvem sidder med det endelige juridiske og økonomiske ansvar i en boligforening? 1 = Det gør man selv som lejer X = Det gør afdelingsformanden 2 = Det gør organisationsbestyrelsen 12. Viceværten står og banker på din dør. Han oplyser han skal ind for at lave en mindre opgave der ikke er akut i dit lejemål. Hvor længe inden han skal ind har du ret til at blive varslet? 1 = Han har ret til at komme ind med det samme X = Der skal varsles 6 uger i forvejen 2 = Han skal give besked en uges tid før 13. Hvem bestemmer hvem der må deltage på det årlige afdelingsmøde udover beboerne og dem fra boligorganisationen? 1 = Afdelingsbestyrelsen bestemmer hvem der bliver lukket

X = Betaling for det jeg har ødelagt (misligholdelse) ind til mødet 2 = Maling og gulvbehandling X = Afdelingsmødet stemmer ved mødets start om det 2 = Kommunen har fastsat regler for det

6. Du er glad for at holde fester og inviterer vennerne over hver fredag. Hvad skal du være opmærksom på i den forbindelse? Find svarene på bagsiden af bladet!

Danske Lejere advarer mod udskamning: Almene lejere gjorde en stor indsats under pandemien

Tekst: Thue GrumSchwensen, Thues Skrivestue

■ ”Kommunerne har grund til at være stolte af lejerne i almennyttige byggerier”.

Sådan lyder det fra Danske Lejere. Og det budskab har de slået fast i blandt andet opslag på Facebook og andre steder:

”Til kommunerne – vær stolte af jeres lejere”, har det lydt fra Danske Lejere.

Flere steder i almene boliger har lejerne følt, at de blev udskammet i forbindelse med Covid19-pandemien. Specielt fordi Covid19 ramte hårdt med mange smittede i nogle almennyttige bebyggelser, hvilket nogle steder førte til bebrejdelser og udskamning – også fra politisk side.

SVAREDE IGEN I Ishøj svarede beboerne igen.

De undrede sig over borgmester Ole Bjørstorps negative udtalelser om, at der skulle sættes ind overfor de almene boligselskaber og deres beboere i forbindelse med Covid19.

”Men hvad er det, borgmesteren ønsker. Vi er trådt i karakter og har gjort en stor indsats. Borgmesteren kan ikke være bekendt at komme med den slags udtalelser”, sagde Dorthe Hjort, formand for afdeling 2 i Vildtbanegård – en almen boligafdeling i Ishøj Kommune, til Sjællandske Nyheder (SN).

Afdelingsformændene i Vildtbanegård Maria Ronild, Dorte Hjort, Lonnie Nielsen og Søren Mortensen pointerer overfor avisen:

”Vores beboere har været gode til at spritte gelænder og dørhåndtag af i opgangene, når de har fået viden om, at der for eksempel er en i opgangen, der er smittet. Vi tilbød kommunen, at vi kunne hjælpe med at huse nogle af skoleklasserne i vores selskabslokaler, for at løse problematikken omkring afstand i klasserne. I dette tilfælde blev det ikke nødvendigt. Senere tilbød vi at huse testcenter i vores selskabslokaler, og det blev til to arrangementer i november/ december i henholdsvis Svanereden og Oasen. Dette tilbud har stået åben lige siden, hvilket kommunen har fået besked på flere gange”.

LOKALE VACCINATIONER Også andre steder har beboerne i almene boligafdelinger gjort en stor indsats. For eksempel ved at bakke op bag vaccinationer som i et etagebyggeri med 300 lejere i Skive.

”Under Covid-nedlukningen søgte nogen at udskamme andre for deres ansvar. Det kunne være de skiturister, der boostede epidemien ved start. Det har været de unge og så har nogen kredse været efter de almene lejere. Man glemmer her, at folk bor tæt i mange lejeboligbyggerier og at rigtigt mange af de frontlinjearbejdere, der ikke kunne stå epidemien igennem ved hjemmearbejde, netop er lejere”, siger Jørgen Dyrholm Jensen, driftsleder i Danske Lejere.

Han understreger, der er folk, som man skal række ud for at nå. Både gymnasieelever og almene lejere. Derfor er det godt at komme ud til folk for eksempel med vaccinationstilbud i bebyggelserne.

s Blandt andet i Skive blev der tilbudt vaccinationer ude i det almennyttige byggeri, som illustreret ved dette opslag fra august 2021 i et etagebyggeri med 300 beboere. Privatfoto

Renovering og helhedsplan i Skanderborg: Danske Lejere har sikret os indflydelse

Tekst: Thue GrumSchwensen, Thues Skrivestue

■ Britt Nielsen er glad for, at afdeling 8 Vestervang i Skanderborg Andelsboligforening er med i Danske Lejere.

For det har været en stor hjælp, da der muligvis med støtte fra Landsbyggefonden skulle laves en helhedsplan for renovering af den lidt ældre bebyggelse.

”Danske Lejere har været med til at skubbe på for at sikre, at vi, der bor her, faktisk får medindflydelse”, undersreger Britt Nielsen. Hun er formand for afdelingsbestyrelsen.

LANGT TILBAGE Planerne om en renovering går langt tilbage. I 2016 besluttede beboerne på et afdelingsmøde at gå med i Danske Lejere. ”Det har vi ikke fortrudt. De har også den viden om til tider ret indviklede regler, som vi andre ikke altid har”, slår hun fast.

Også af den grund er det en tradition efterhånden, at en repræsentant for Danske Lejere er dirigent ved afdelingsmøderne.

”Vi føler os trygge ved at have dem i ryggen”, siger Brit Nielsen. Specielt når det handler om at sikre lejerne indflydelse.

TAGES STILLING Danske Lejere har også været med, når der skulle forhandles mellem afdelingsbestyrelse og administration. Særligt i den seneste tid, hvor der skal tages alvorligt stilling til, hvordan afdelingen skal renoveres. Om det skal ske over den løbende vedligeholdelsesplan og optagelse af lån, der hvor de opsparede midler ikke rækker. Eller om det skal være gennem en helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden.

Afdelingsbestyrelsen har lovet beboerne, at de skal stå overfor et oplyst grundlag, når beslutningen tages. I juni 2021 blev der holdt et velbesøgt afdelingsmøde, hvor planer blev fremlagt, uden at der skulle besluttes. Det gav inspiration til at få flere detaljer beskrevet.

s Tilbage i 2016 var Landsbyggefonden på besøg. Landsbyggefondens sekretariatschef Birger R. Kristensen (med briller) deltog. Til venstre Ellen Hansen fra afdelingsbestyrelsen. Privatfoto

MED I PROCESSEN Danske Lejere har været med

Renoveringer og helhedsplaner

■ Almene afdelinger skal som udgangspunkt vedligeholdes ud fra en fastlagt vedligeholdelsesplan, hvor målet er, at planen rækker 30 år ud i fremtiden. Ud fra den skal der over lejen det ind, der over tid er nødvendigt for at dække de arbejder, der er i planen.

Beløbende afsættes i regnskabet som henlæggelser, der løbende kan trækkes fra.

Er der udfordringer, der ikke kan dækkes ind, kan der optages lån. Det sker som udgangspunkt kun, hvis beboerne vedtager det. Bruger man den metode – uden at det er en helhedsplan, så er det ene og alene beboerne selv, der beslutter, hvor høj lejen kan blive.

Helhedsplaner er mere omfattende, og her søges støtte fra Landsbyggefonden. De bestemmer ikke, hvad der præcist skal laves. Men de støtter kun de arbejder, som de finder sikrer et byggeri på lang sigt. Når de er inde over, sammensættes finansieringen fra flere kilder og noget af den reelle betaling forskydes til en fjern fremtid.

Landbyggefonden vurderer, hvad de mener, lejen kan ligge på, når en helhedsplan er gennemført. Og derefter regner de baglæns, når støttemulighederne skal sammensættes. Med det mål, at man rammer den leje, som de har sat som niveauet.

Det er altid lejerne, der har førsteretten til at vurdere forslag til en helhedsplan. Der er et krav om inddragelse. Men siger lejerne nej, så kan slutresultat være at en hovedbestyrelse i samspil med kommunen bestemmer og overruler lejerne.

Det undgår man, ved at holde på, at man har ret til konstruktiv medinddragelse. For det er faktisk meningen.

”En helhedsplan handler om at gøre en afdelingen til et bedre sted at bo. Noget man ikke oplever, hvis man blot tromles oppefra”, siger driftsleder i Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.

s Afdeling 8 Vestervang i Skanderborg Andelsbolig

forening. Privatfoto

i hele processen. Det illustreres af, at vi også var med allerede tilbage den 23. november 2016, hvor landbyggefonden var på besøg.

Britt Nielsen har i dele af perioden været afdelingsformand, men har også holdt en pause fra det arbejde.

”Set i bakspejler er det rigtig godt, Danske Lejere har været med i processen. Det er med til klæde os på, så vi kan komme videre på en måde, hvor beboere og lejere har indflydelse og er med til at bestemme, hvad der skal ske”.

Forslag blev afvist, men det endte godt

Først blev forslaget afvist. Men i anden omgang lykkedes det.

■ Det handlede om mulighed for at fjerne et dørtrin, så kørestolsbrugere, rollatorbrugere og gangbesværede kunne få adgang til deres redskabsskure.

Allerede i august 2020 foreslog en lejer, der er enkeltmedlem af Danske Lejere, det. Men boligorganisationen, Domi i Odder, sendte det ikke ud til beboerne, så det kunne behandles på et afdelingsmøde den 2. september 2020.

Danske Lejere forhandlede om det med boligorganisationen.

Formelt havde lejeren krav på et ekstraordinært afdelingsmøde. På grund af Covid-situationen og forhandlinger om en løsning, som Danske Lejere deltog i, blev man enige om at vente til afdelingsmødet i september 2021. Det fandt sted 1. september. Forud for afdelingsmødet var administrationen i gang med at nedgøre forslaget, og kom men denne helt urealistiske forestilling om udgiftens størrelse, – og ville have det vurderet som et forbedringsarbejde:

”Hvis det er muligt, uden at ustabilisere skuret, kan trinet fjernes og der påfyldes beton i hul samt forlængelse af dørbund. Vi anslår at udgift hertil vil være ca. 40.000 kr. for alle skure, som finansieres over 20 år.

Hvis der stemmes ja, vil det betyde en huslejestigning på kr. 0,14 pr. m2 pr. måned, svarende til 8,40 kr. pr. måned.”, lød det. På afdelingsmødet blev det slået fast, at der ikke var nogen grund til at fjerne trinet andre steder, end der hvor beboere havde behov for det. Derved kunne økonomien også holdes indenfor budgettet, og det blev enstemmigt vedtaget.

s Referatet. Forslaget kom igennem. Privatfoto

Danske Lejere med til konference: En hel dag om lejer-interesser i alment byggeri

Tekst: Thue GrumSchwensen, Thues Skrivestue

■ Danske Lejere deltog aktivt, da Rødovre Boligselskab 11.–13. juni 2021 holdt konference for medlemmer af afdelingsbestyrelser med flere i boligselskabet.

Om lørdagen den 12. juni stod Danske Lejere og Jørgen Dyrholm Jensen, Driftsleder i Danske Lejere, for en hel dag med undervisning. Herunder adskillige dilemmaer og historier fra afdelinger, som deltagerne skulle forholde sig til i grupper.

”Det var meget spændende. Selv om jeg har været med længe, lærte jeg bestemt også noget”, siger Arne Ditlevsen. Han er ikke fra Rødovre, men fra Fyn, hvor han er formand for en afdelingsbestyrelse og sidder i repræsentantskabet for boligselskabet. Desuden er han medlem af bestyrelsen for Danske Lejere og deltog i konferencen som en slags observatør.

”Det var rigtig godt, og jeg er helt sikker på, at både Rødovre Boligselskab og Danske Lejere fik noget ud af det. Øget viden om den almene sektor set fra lejernes vinkel og mulighed for at præsentere også Danske Lejere mere generelt”, siger Arne Ditlevsen og tilføjer, at han selv kunne tage hjem med ny viden lige til at give videre.

”Jeg holder oplæg for boligforeninger her på Fyn om, hvordan man får boligforening og beboerdemokrati til at fungere godt. På konferencen fik jeg ny viden, som jeg direkte kan bruge”, fortæller han.

Ud over det formelle program fik Arne Ditlevsen også meget ud af at snakke med deltagerne fra Rødovre Boligselskab. Både om forskelle og ligheder og om erfaringer fra arbejdet i afdelingsbestyrelser. ”Når og hvis vi hører noget til Danske Lejere, handler det ofte om helt konkrete sager, som Danske Lejere er gået ind i. På konferencen kunne Danske Lejere så præsentere sig mere generelt med viden om og holdninger til den almene sektor. Det kunne vi som organisation godt gøre noget mere”, siger Arne Ditlevsen.

Ifølge ham klædte konferencen ikke bare deltagerne på med viden, men viste også noget om, hvad de beboervalgte afdelingsbestyrelser kan – og hvad de ikke kan.

”Det er vigtigt. Både i det daglige og i mulige konfliktsituationer. Og det blev forklaret ret tydeligt”, siger han.

Det samme med rettigheder for den enkelte i forhold til de kollektive rettigheder, som lejerne har.

”Meget af det kan jeg bruge direkte, og det samme, er jeg sikker på, gælder i det hele taget i afdelingsbestyrelser i den almene sektor. Også derfor var sådan en dag rigtig god”, slår Arne Ditlevsen fast.

Han understreger, det er vigtigt også at lære noget om lovgivning og jura. Det er noget af det, som Danske Lejere ved noget om og er gode til at give videre.

”Hvis du bare kaster dig ud i det, kan du godt føle dig noget alene. Også fordi lovgivningen på nogle punkter er ganske indviklet”, siger han.

s Arne Ditlevsen. Privatfoto

s Trods en alvorlig dagsorden var der også hygge over smurte boller og lagkage, da lejere fra Hedestien i Varde diskuterede tilbygninger en lørdag eftermiddag i august. Privatfoto

Smurte boller, lagkage og tilbygninger

Næsten en million bor i almene boliger

■ Ifølge Statistikbanken under Danmarks Statistik bor rigtig mange danskere i almene boliger. Næsten en million eller mere præcist: 971.808 opgjort i begyndelsen af 2021.

Det er fordelt på flere forskellige typer af boliger. De fleste bor i etageejendomme, men blandt de almene lejeboliger er der også villaer, rækkehuse, kollegieboliger og andet.

Almene boliger er altså meget andet end de få bebyggelser, der ofte omtales i pressen.

■ Danske Lejere kommer ud til almene lejere overalt i landet.

Her var 18 lejere fra Hedestien i Varde samlet en lørdag eftermiddag i august for at høre om beboerdemokrati. Det mest centrale var, at det er et ældre rækkehusbyggeri, hvor lejerne historisk og gennem tiden har lavet en del tilbygninger. Og hvor man ikke i tilstrækkeligt omfang har haft styr på reglerne, når man gav lejerne tilladelser.

En problemstilling, der findes mange steder i landet.

Nu vil boligorganisationen rydde op. Det er netop slet ikke så nemt, idet lejerne enkeltvis jo også har rettigheder.

Lørdagsmødet lå forud for et kommende afdelingsmøde, hvor de skal sikre sig, at de får givet boligorganisationen klare signaler om, at ”oprydning” ikke kan ske ved at krænke den enkelte lejers rettigheder.

Mødet blev holdt på KFUMs soldaterhjem lige overfor den lokale kaserne i byen. Og på traditionel vestjysk maner med smurte teboller, lagkage og også mulighed for en småkage.

Jørgen Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Medarbejdere til kursus om konflikter

Tekst: Signe Lynggaard Souschef, Danske Lejere

■ I juni deltog medarbejdere ved Danske Lejere i et to-dages konflikthåndteringskursus ved Eva Seyffert, Cand. Comm med Psykologi.

Eva har igennem årene arbejdet målrettet med netop konflikthåndtering og er selv ansat hos Boligselskabernes Landsforening. De udlåner hende blandt andet til boligorganisationer, der ønsker at arbejde med samme typer problemstillinger.

Kursusdagene var en stor succes og de værktøjer, som vi fik med derfra, har allerede vist sig at være brugbare i hverdagens arbejdsopgaver til glæde for både medarbejdere og medlemmer.

Som medarbejder ved Danske Lejere skal man være rummelig, imødekommende og kunne håndtere situationer, hvor lejer ofte er i en vanskelig og opslidende konflikt med sin udlejer. Det kræver, at man kan handle i et konfliktfyldt miljø og forstå konfliktens forskellige facetter.

De to kursusdage har givet alle medarbejdere gode og konkrete værktøjer til at kunne forstå og hjælpe vores medlemmer bedst muligt. Det giver os, som organisation, muligheden for at kunne yde en endnu bedre service, men også at kunne finde frem til den helt rigtige handleplan for det enkelte medlem.

Kursusholder Eva Seyffert fortæller, at hun også har haft glæde af mødet med Danske Lejere, hvor hun er blevet klogere på de dilemmaer og problematikker, som vi møder i hverdagen. Hun har stor respekt for Danske Lejeres faglighed og håndtering af medlemmers problemstillinger.

s Souschef Signe Lynggaard, Danske Lejere, beretter fra et kursus om konflikthåndtering for medarbejderne i Danske Lejere.

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Svar på quizzen på side 10

1. X 8 år og 4 mdr. 2. 2 2 år 3. 1 Erstatning 4. X 14 dage 5. X Betaling for det jeg har ødelagt (misligholdelse) 6. 1 Husordensregler 7. 1 Samme kommune 8. 2 Ca. 1 mio 9. X 25% 10. 1 Ja, jeg havde den før, så den må jeg beholde. Jeg må bare ikke anskaffe mig et nyt kæledyr. 11. 2 Det gør organisationsbestyrelsen 12. X Der skal varsles 6 uger i forvejen 13. X Afdelingsmødet stemmer ved mødets start om det

Beboerklagenævn og retssikkerhed

■ Under coronaen udsendte staten bekendtgørelser, med mulighed for undtagelser.

Men der var boligorganisationer, der gik for langt og opfandt deres egne. En var at forbyde fraflytter at deltage i flyttesyn.

Det har kostet dem, der hvor vi har haft sagerne i beboerklagenævnene. Lejerne har kort og godt ikke skullet betale for istandsættelsen.

Der har været flere sådanne sager, bl.a. hos AAB i Aarhus og senest Svendborg Andelsboligforening.