Årsmøde 2026
Faglighed, dannelse og fællesskab
Program
Onsdag d. 6. maj 2026
13.00 – 13.15 Fællessang og velkommen til årsmøde 2026
Årsmøde 2026 begynder med en officiel velkomst fra forpersonen for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og bestyrelseslederen for Danske Erhvervskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.
13.15 – 13.50 Hvad er faglig stolthed – og hvorfor er den afgørende for vores samfund?
Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal, giver perspektiver på faglig stolthed som mere end kunnen og dygtighed. Som noget, der forbinder fag, identitet og fællesskab, og som rækker langt ud over den enkelte arbejdsopgave.
Faglærte unge er rygraden i vores samfund. Det er dem, der omsætter viden til handling, når vi skal løse klimaudfordringer, sikre vores infrastruktur, styrke forsvar og beredskab og få hverdagen til at fungere i praksis.
Talken giver perspektiver på faglig stolthed, dens samfundsbetydning og på, hvordan vi gør unge til aktive borgere – demokratisk oplyste og samfundsbevidste – så de kan se deres arbejde som en del af noget større. Ikke kun som arbejdskraft, men som mennesker med en tydelig berettigelse og et ansvar i et fælles samfund.
13.50 – 14.00 Pause
14.00 – 14.45 Et nyt dannelsesbegreb – nye veje i gymnasial undervisning
Introduktionen og udviklingen af epx har givet ny energi i både politiske og faglige drøftelser af, hvad dannelse er og bør være i fremtidens ungdomsuddannelser.
Med begreber som færdigheder, gørelyst og handlekraft er der vokset en anerkendelse af, at almen dannelse er andet og mere end det, den klassiske skolastiske tradition alene kan rumme.
Dannelse er ikke kun viden, men også kunnen. Ikke kun analyse, men også udførelse. Ikke kun proces, men også produkt. Teori og praksis hænger sammen, og skal tænkes sammen.
Frem mod 2030 venter et stort arbejde med at omsætte dette bredere dannelsesbegreb til konkrete fag, undervisningsformer og læringsmiljøer på epx. Det rejser et afgørende spørgsmål om: Hvordan taler vi meningsfuldt om, hvad og hvordan elever på epx skal lære, når dannelse forstås bredere end før?
Professor i almendidatik og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforsk ning, Syddansk Universitet, Ane Qvortrup kommer med sit bud på, hvordan vi kan arbejde videre med nye måder at betragte og vurdere epx-elevers læring på – en ny taksonomi – samt hvordan vi kan indgå i dialog om forudsætningerne for, at en ny taksonomi kan lykkes.
Taksonomi er en forudsætning for at kunne tale om læring. På den måde er oplægget et afsæt for videre dialoger på årsmødet om, hvilke værdier, egenskaber og færdigheder,
sektoren kan og vil anerkende som vigtige i fremtidens gymnasieuddannelse – og måske endnu bredere.
14.45 – 15.05 Elevernes drømme om uddannelsessystemet i 2030
Hvordan ser fremtidens uddannelseslandskab ud set med elevernes øjne?
Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) giver deres bud på elevernes drømme, forventninger og visioner for uddannelseslandskabet i 2030, når den nye epx-uddannelse forandrer rammerne for alle ungdomsuddannelser.
Fortællingerne suppleres af korte videoindslag, hvor flere elevstemmer bidrager med perspektiver på, hvad der skal til for at skabe attraktive, tidssvarende og meningsfulde ungdomsuddannelser.
15.05 – 15.30 Pause og fordeling til workshops
15.30 – 17.30 Workshops
Fremtidens gymnasium – visioner, dilemmaer og realiteter
Salon 26+27
Hvordan ser de treårige gymnasiale uddannelser ud, hvis vi tør tænke frit – og hvad skal der til for faktisk at gøre visionerne mulige?
I denne workshop inviterer vi til en ambitiøs og involverende samtale om gymnasiets fremtid. Der tages afsæt i konkrete visioner for, hvordan fremtidens treårige gymnasiale uddannelser skal se ud. Først fremlægges det fælles udspil til fremtidens gymnasium, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Gymnasier har udarbejdet. Herefter er det Anne Marie Kanstrup, prorektor for uddannelse på Aalborg Universitet, der på vegne af de danske universiteter fortæller om deres ønske for gymnasierne. Hun efterfølges af Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, og endelig vil elever fra både hhx, htx og stx fortælle om deres visioner for fremtidens gymnasium.
Dernæst skifter vi perspektiv. Med afsæt i oplæggene inviteres deltagerne til at identificere og formulere centrale dilemmaer og udfordringer i realiseringen af visionerne. Disse bringes i spil i en fælles drøftelse med oplægsholderne, hvor forskellige perspektiver på gymnasiets udvikling mødes.
Afslutningsvis vil to forsknings- og analysetunge stemmer lave et reality-tjek af visionerne. Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, og Ane Qvortrup, professor i almendidaktik og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet, giver deres vurdering af, hvilke politiske, strukturelle og pædagogiske forudsætninger, der skal være til stede, hvis visionerne skal kunne realiseres – og hvor der kan være reelle begrænsninger.
Bestyrelsen fra 2030 og frem – er vi klar?
Salon 28+29
Regeringens uddannelsesreform, epx, udsigten til et nyt institutionslandskab og en fælles institutionslov peger mod væsentlige ændringer i skolernes bestyrelsesarbejde fra 2030 og frem. Bestyrelsens sammensætning, opgaver og ansvar forventes at forandre sig – men hvordan, og hvad betyder det for bestyrelsesarbejdet i praksis?
DEG’s Årsmøde / 3
På denne workshop sætter vi fokus på bestyrelsesrollen i det kommende uddannelseslandskab. Med afsæt i den aktuelle politiske situation og de perspektiver, den åbner for, drøfter vi, hvilke opgaver, kompetencer og samarbejdsformer fremtidens bestyrelser forventes at skulle varetage. Herunder også, om udviklingen kalder på en ny professionel offentlig institutionsgovernance, når institutionstyper med forskellig historik, kultur og reguleringslogik samles i én ny statslig selvejende institution. Spørgsmålet er også, om forudsætningerne for bestyrelsens rolle, legitimitetsgrundlag og relation til staten ændrer sig så markant, at der reelt opstår en ny institutionel konstruktion – og ikke blot en fusion.
Workshoppen indledes med et oplæg om bestyrelsernes rolle og relation til skolernes ledelse. Herefter følger to korte oplæg, som hver danner afsæt for deltagerdrøftelserne, om bestyrelsens fremtidige opgaver og kompetencer, samt en afsluttende fælles drøftelse af perspektiverne i en mulig ny fælles institutionsgovernance.
Oplægsholdere er seniorrådgiver og governanceekspert Jørgen Ulrik Jensen samt foredragsholder og bestyrelsesformand Lars Goldschmidt.
Sæt ledelsesmæssigt fokus på fremtidens voksenpædagogiske miljøer Salon 22+23
Fra 2030 skal almene voksenuddannelser som udgangspunkt forankres på erhvervsskoler med AMU-udbud. Det åbner nye potentialer for stærkere faglige miljøer, mere fleksible læringsforløb og en tættere kobling mellem almene og erhvervsrettede voksenuddannelser.
Men potentialet indfries ikke af sig selv. Det forudsætter tydelige ledelsesmæssige prioriteringer samt organisatoriske greb, der kan skabe bæredygtige voksenpædagogiske læringsmiljøer målrettet voksne deltagere – med plads til fleksibilitet, differentiering og samspil med skolernes øvrige uddannelser.
Denne workshop sætter fokus på, hvad der konkret skal til for at udvikle og forankre stærke voksenpædagogiske miljøer på erhvervsskolerne.
Konsulent ved Nordisk Netværk for Livslang Læring Maria Marquard indleder workshoppen med viden om ledelsens rolle og opgave i kulturmødet mellem de almene og erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud. Efterfølgende vil workshoppen byde på oplæg fra UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, der danner afsæt for en dialog og erfaringsudveksling om ledelsesmæssige valg og overvejelser i implementering og opbygning af bæredygtige voksenpædagogiske miljøer, der bliver afgørende for udbud, kvalitet og sammenhæng i voksenuddannelserne frem mod 2030.
Epx skal være erhvervsrettet – men hvordan?
Sal H+I
Workshoppen skal give inspiration til, hvordan erhvervsretning af epx kan, skal og bør komme til udtryk, så det skaber mening og motivation hos dem, det hele handler om –eleverne. For eleverne er det helheden og den erhvervsrettede identitet i epx, der får betydning. Derfor lægger workshoppen fra land med spørgsmålet: hvordan bliver hverdagen på epx erhvervsrettet?
Workshoppen indledes med tre korte inspirationsoplæg, der hver især zoomer ind på tre elementer med betydning for hverdagen på en ungdomsuddannelse, og hvor der er potentialer for at erhvervsrette epx:
• Eva Lykkegaard, lektor på Syddansk Universitet fortæller om potentialerne ved at arbejde med faglig trivsel med afsæt i resultaterne fra TrivselsLup – et stort nationalt projekt på tværs af ungdomsuddannelser.
• Nadia Wigh Tvermoes, senior manager hos Epinion, repræsenterer unges egne perspektiver på attraktive ungemiljøer, når hun fortæller om bl.a. undersøgelsen Attraktive ungemiljøer på ungdomsuddannelserne – De unges perspektiv, gennemført på vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i 2025.
• Michael Thomas Jacobsen, uddannelses- og udviklingschef på Tradium, giver workshopdeltagerne et indblik i et aktuelt projekt med fokus på dannelse og professionsog praksisrettet læring.
Herefter er det op til deltagerne selv at vælge, om de vil zoome ind på trivsel, ungemiljøer eller professions- og praksisrettet læring. Faciliteret af de tre oplægsholdere skal deltagerne i grupper drøfte, erfaringsudveksle og idégenerere inden for det valgte tema og med et gennemgående blik for elevernes perspektiver og væren i hverdagen.
Workshoppen modereres og motiveres af Dan Zielke, der er direktør på EUC Syd.
Et stærkt skole- og virksomhedssamarbejde Sal D+E
Et stærkt samarbejde mellem skole og virksomhed er en del af erhvervsskolernes kerne-DNA. Samarbejdet skal løbende styrkes og vedligeholdes – ikke mindst fordi eleverne tilbringer størstedelen af deres uddannelse i oplæringsvirksomheden.
Workshoppen indledes med et oplæg om erhvervsskolernes udvidede ansvar for samarbejdet med virksomhederne om elevernes uddannelsesforløb, faglige udvikling, trivsel og særlige behov i lyset af eud-aftalen.
Herefter følger en talk om behov, benspænd og potentialer i samarbejdet mellem skoler og virksomheder. I panelet deltager Emil Daugaard, chefkonsulent i Dansk Industri, Burkhard Winski, HR Country Director Denmark i Danfoss, en repræsentant fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Helle Marie Stoltenborg, seniorkonsulent i tænketanken DEA.
Afslutningsvis drøfter deltagerne i grupper, hvordan skolerne i praksis kan styrke samarbejdet med virksomhederne om elevernes uddannelsesforløb – herunder faglig udvikling, trivsel og SPS. Maria Nørby, direktør Roskilde Teknisk skole, er moderator og skal lede os gennem workshoppen.
Det nye uddannelses- og institutionslandskab – national, regional og lokal proces Sal J
Fra februar 2026 til medio 2028 vil processen omkring omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet pågå. Processen, som forankres og koordineres regionalt, bygger på et omfattende talmateriale fra Børne- og Undervisningsministeriet til brug for vurdering af, hvordan der sikres bæredygtige institutioner i fremtiden. Processen forudsætter lokale samarbejder såvel som fusioner og udspaltninger.
Denne workshop vil via oplæg fra centrale parter gøre status på processen og lægge op til udveksling af lokale erfaringer hermed. Dertil kan komme oplæg om værktøjer og datagrundlag til brug i processen samt forhold vedrørende realkreditlån, virksomhedsoverdragelser samt håndtering af udstyr i forbindelse med fusioner og
DEG’s Årsmøde / 5
udspaltninger (fissioner).
På grund af valgudskrivelse er processen sat på hold. Oplægsholdere og indhold bliver tilrettet efter den aktuelle situation.
Workshoppen er dialogbaseret med høj deltagerinvolvering og henvender sig til bestyrelsesmedlemmer og direktører samt økonomichefer.
Styrk den demokratiske dannelse
Salon 25
I denne workshop sætter DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd fokus på demokratisk dannelse og selvtillid blandt unge på erhvervsskolerne.
Vi indleder med et oplæg om DUFs demokratianalyse med særligt fokus på unges demokratiske selvtillid og deltagelse, hvor vi medbringer dugfriske tal fra den kommende demokratianalyse. Herefter præsenteres DUFs initiativer, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve øvelser fra Demokratiets Dag.
Afslutningsvis vil Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) bidrage til workshoppen med viden og perspektiver på elevrådsarbejde.
Workshoppen veksler mellem oplæg, øvelser og aktiv refleksion og giver deltagerne både ny viden og redskaber til arbejdet med demokratisk dannelse.
17.30 – 17.45 Pause
17.45 – 18.30 Frivilligt netværksarrangement
Resturanten Kom til netværksarrangement med projekt GEJST, der til dagligt er forankret hos Hotel- og Restaurantskolen. Oplev nogle af skolens værksteder med fokus på bl.a. chokolade, upcycling og sensorik, udfordre smagssanserne, og få indblik i den håndværkspædagogik, som Hotel- og Restaurantskolen arbejder på at integrere i under visningen. Undervejs er der god tid til at udveksle erfaringer og møde andre skoler og samarbejdspartnere.
Om projekt GEJST
Projektet er et samarbejde mellem Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som følges af forskningsprojektet PRAXIS, ledet af professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet. Formålet er at gentænke undervisningen og skabe nye rum for faglig fordybelse og inspiration – både for elever, skoler og branche.
Det gør projektet ved at udvikle gastronomiske værksteder, værtskabsfag og en håndværkspædagogik målrettet Hotel- og Restaurantskolens fag og elevgrupper. Samtidig rummer GEJST sociale og faglige aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange samt et grønt udviklingslaboratorium, hvor elever bidrager til fremtidens gastronomi. Erfaringerne fra projektet peger også ind i udviklingen af epx.
GEJST har været i gang i to år og viser allerede stærke resultater: stor elevbegejstring og øget afklaring om uddannelsesvalg. Projektet er nu forlænget til 2030 med en samlet fondsfinansiering på over 60 millioner kroner og medfinansiering fra Hotel- og Restaurantskolen på næsten 20 millioner kroner.
Ved spørgsmål og eventuelt samarbejde kontakt udviklings- & projektchef Johan K. Dal på mail jda@hrs.dk eller mobil 24962216.
DEG’s Årsmøde / 6
18.30 – 19.00 Pause
19.00 – 19.30 Uddeling af Erhvervsuddannelsesprisen 2026
Sal ABC
Erhvervsuddannelsesprisen har til formål at anerkende og belønne enkeltpersoner eller organisationer, der har gjort en betydelig indsats for at fremme de erhvervsrettede og erhvervsgymnasiale uddannelsers virke og udvikling. Priskomitéen løfter inden middagen sløret for, hvem der modtager Erhvervsuddannelsesprisen i 2026.
19.30 Middag og underholdning
Program
Torsdag d. 7. maj 2026
08.45 – 09.15 Når demokrati bliver noget, man gør — ikke kun noget, man lærer
Vi lever i en tid, hvor verdenen kræver handling, men hvor mange unge samtidig tvivler på, om deres stemme og indsats gør en forskel. Netop derfor er udviklingen af demokratisk handlekraft blevet en af uddannelsessystemets vigtigste opgaver.
Demokratisk handlekraft handler om mere end viden om samfundet. Det er troen på, at man kan påvirke verden, viljen til at tage ansvar og erfaringen med faktisk at bidrage til fællesskabet. Den opstår, når unge ikke kun lærer om demokrati, men deltager i det og oplever, at deres handlinger har betydning. Demokratisk handlekraft udvikles gennem deltagelse i virkelige fællesskaber. Unge udvikler ikke handlekraft alene ved at lære om demokrati, men ved at opleve, at deres indsats har betydning for andre. Derfor må uddannelse i højere grad forbinde klasseværelset med civilsamfund, lokalsamfund og arbejdsmarked.
Andendagen indledes med en fællessang. Derefter vil der være en samtale med Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening, Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen, og Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, om demokratisk handlekraft.
09.15 – 10.15 Hvorfor er demokratisk handlekraft under pres?
Præmissen for samtalen på scenen er, at svaret på dette spørgsmål ser forskelligt ud fra forskellige perspektiver. Lene Tanggaard, professor på Aalborg Universitet med fokus på skole, uddannelse og erhvervsuddannelser, giver sit bud på, hvordan unges oplevelser med lærings- og undervisningskulturer har betydning for deres lyst til og mod på demokratisk engagement. Jonas Lieberkind, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og forsker i unge, demokrati og medborgerskab, bidrager med et samfunds- og udviklingsperspektiv på unges demokratiske selvtillid som forudsætning for handling.
Lene Tanggaard og Jonas Lieberkind vil herefter gå i dialog om såvel udfordringer som fremtidens potentialer for en demokratisk stærk og handlekraftig ungdom. Samtalen vil også handle om, hvilken rolle uddannelse og uddannelsesinstitutioner spiller, og hvordan ungdomsuddannelser kan skabe rammer for, at unge ikke blot lærer om demokrati, men får konkrete erfaringer med at skabe og deltage i demokratiet.
10.15 – 10.30 Pause
10.30 – 11.30 Hvem har ansvaret for at udvikle demokratisk handlekraft?
Hvis demokratisk handlekraft er afgørende for et levende demokrati, rejser det et centralt spørgsmål: Hvem har ansvaret for at udvikle den?
Skal erfaringen med at handle i fællesskab først og fremmest skabes i uddannelsessystemet, hvor unge tilbringer en stor del af deres hverdag? Eller opstår den i civilsamfundets fællesskaber, i foreninger og lokale initiativer – eller måske i mødet med arbejdsmarkedet og ansvar i arbejdslivet?
I denne samtale sætter vi fokus på, hvor demokratisk handlekraft udvikles, og hvad der sker med et samfund, hvis deltagelsen bliver ujævnt fordelt. Kan et demokrati bestå, hvis unge ikke har erfaring med at handle sammen? Hvad mister samfundet, hvis det primært er de ressourcestærke unge, der deltager i fællesskaber og demokratiske processer? Og hvad skal der til, for at alle unge – uanset baggrund – oplever at høre til og have en rolle i demokratiet?
På scenen mødes Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Anneline Larsen, forperson for Dansk Ungdoms Fællesråd, Rasmus Kemp, formand for Metal Ungdom og talsperson for Lærlingeoprøret, og tiltrædende bestyrelsesleder for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne til en samtale om ansvar, muligheder og rammer for at styrke demokratisk deltagelse. Samtalen vil også rejse spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør have en mere samlet strategi for demokratisk robusthed i en tid med stigende global usikkerhed og pres på fællesskaberne.
11.30 – 11.45 Pause
11.45 – 12.25 Afslutning ved Stefan Hermann
Stefan Hermann, administrerende direktør i LIFE Fonden, tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole og medlem af ekspertgruppen for indhold på epx, runder årsmødet af.
12.25 – 12.35 Fællessang og tak for i år
12.35 To-go frokost (valgt ved tilmelding)
DEG’s Årsmøde / 9
