Medlemsnyt Januar 2016
Side 2
BYGGERI-messen er byggebranchens mødested Side 10
Kend din byggevare Side 12
Byg-e opfrisker sit image med ny hjemmeside og logo Side 13
Det kniber med indtjeningen
Medlemsnyt - September 2016
BYGGERI-messen er byggebranchens mødested BYGGERI’16 har været en stor succes, der slår flere rekorder. Det viser tilfredshedsundersøgelser foretaget blandt besøgende, udstillere og medlemmer af Danske Byggecentre i forbindelse med dette års messe i Fredericia. MESSE C i Fredericia var i starten af marts fyldt med mere end 26.000 besøgende håndværkere, arkitekter, ingeniører og andre professionelle i byggebranchen, som lagde et besøg forbi de 300 udstillere på BYGGERI’16. Arrangørerne bag BYGGERI-messen, Brancheforeningen Danske Byggecentre, har efterfølgende gennemført en række tilfredshedsundersøgelser blandt de besøgende, udstillere og medlemmerne af Danske Byggecentre for at skabe sig et indtryk af branchens tilfredshed med messen. Blandt udstillerne viser undersøgelsen, at hele ni ud af ti udstillere (90 pct.) allerede nu har besluttet sig for at deltage på BYGGERI’18. Og ikke mindre end 95 pct. er tilfreds med dette års deltagelse i Fredericia. Rekordhøj tilfredshed blandt besøgende Samme tilfredshed kan spores hos de besøgende fagfolk, hvor ni ud af ti (92 pct.) er tilfreds med udbyttet af deres besøg, og knap fire ud af fem (79 pct.) har allerede nu besluttet sig for at besøge messen igen i 2018. Også blandt Danske Byggecentres medlemmer, er der stor tilfredshed med messen. Således er 87 pct. meget tilfredse/tilfredse med BYGGERI’16 og udbyttet af deres besøg.
2
Den rekordhøje tilfredshed er ifølge Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, et vidnesbyrd om, at byggeriet fortsat kan høste et stort udbytte af det personlige møde blandt branchens parter. Undersøgelsen viser da også, at specielt den personlige dialog med udstillerne vægtes højt af 96 pct. af de besøgende. ”I en tid, hvor alt digitaliseres og foregår online, vil nogen kunne forfalde til at tro, at der ikke længere er behov for en fysisk byggerimesse. Men det har fortsat høj værdi for byggefagfolk at mødes personligt, snakke, netværke og blive klogere sammen. BYGGERI-messen er blevet et vigtigt samlingspunkt for branchens aktører og stedet, hvor der hentes inspiration og deles viden og erfaringer,” siger Palle Thomsen, som fortsætter: ”Vi er allerede nu i gang med at planlægge endnu en succesfuld udgave af BYGGERI-messen fra den 13. til den 16. marts 2018. Tema og program er endnu ikke fastlagt, men vi vil gerne love udstillere og besøgende et lige så højt niveau som i år.”
Medlemsnyt - September 2016
Besøgende
Udstillere
- 92 pct. er tilfredse med BYGGERI’16 og udbyttet af deres besøg
- 95 pct. er tilfredse med deres deltagelse på messen
- 96 pct. af de besøgende vægter den personlige dialog med udstillerne på messen højt og
- 86 pct. er meget tilfredse/tilfredse med udbyttet af deltagelsen
- 79 pct. har allerede nu besluttet at besøge messen i 2018. Kun 4 pct. svarer nej til det spørgsmål.
Danske Byggecentres medlemmer - 87 pct. er meget tilfredse/tilfredse med BYGGERI’16 og udbyttet af deres besøg - 90 pct. er meget tilfredse/tilfredse med markedsføringen af messen - 86 pct. finder, at messen er en meget vigtig/vigtig profilering over for kunder, og - 80 pct. af Danske Byggecentres medlemmer er desuden meget tilfredse/tilfredse med det faglige og informative niveau hos udstillerne
- 89 pct. er meget tilfredse/tilfredse med markedsføringen af messen - 90 pct. er meget tilfredse/tilfredse med de besøgendes seriøsitet og kvalitet - 89 pct., at deltagelsen på messen er en meget vigtig/vigtig markedsføringsmæssig profilering over for kunder - 90 pct. har allerede nu besluttet at deltage på BYGGERI’18.
BYGGERI’18 afholdes 13. til 16. marts 2018 i MESSE C i Fredericia Standsalget startes op ultimo oktober 2016 for BYGGERI’16 udstilleres vedkommende, primo 2017 for nye udstillere.
3
Medlemsnyt - September 2016
Vi arbejder for enklere regler i branchen Danske Byggecentre arbejder for enklere regler i branchen sammen med Virksomhedsforum. Virksomhedsforum for enklere regler blev nedsat i foråret 2012 som et rådgivende organ for regeringens arbejde med erhvervsrettet afbureaukratisering. Det oprindelige mandat løb indtil udgangen af 2015. Regeringen har besluttet at forlænge mandatet til 2019. Hvad er Virksomhedsforum? Virksomhedsforum har til formål at identificere de områder, hvor virksomhederne oplever unødvendig omkostningsbebyrdende regulering og komme med konkrete forslag til forenklinger. Udgangspunktet er, at virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning og ikke på unødvendige administrative forpligtelser. Tilsvarende skal virksomhederne ikke opleve unødig omkostningsbebyrdende regulering. Alle virksomheder har mulighed for at sende forslag til områder, de ønsker forenklet via enklereregler.dk. Virksomhedsforum behandler løbende de indsendte forslag. Regeringens arbejde med forslag fra Virksomhedsforum Virksomhedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger. Virksomhedsforum har til formål at komme med forslag,
4
der reducerer de administrative byrder ved erhvervsreguleringen,
der reducerer omkostningerne ved at skulle efterleve reguleringen, og
der reducerer omkostningerne til at om-
stille og tilpasse virksomheden i forbindelse med regelændringer. Forslag fra Virksomhedsforum er omfattet af et "følg eller forklar"-princip. Regeringen er forpligtet til enten at gennemføre de initiativer, der bliver foreslået, eller at forklare, hvorfor der ikke bliver gennemført forenklinger. Status på initiativerne kan følges på hjemmesiden enklereregler.dk. Regeringen opgør løbende status for indsatsen. Medlemmer af Virksomhedsforum Medlemmerne af Virksomhedsforum kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksomheder, eller er eksperter med viden om forenkling. Erhvervsstyrelsens rolle I samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriets departement fungerer Team Effektiv Regulering (TER) som projektteam for Virksomhedsforum. TER forbereder og følger op på Virksomhedsforums møder samt varetager kommunikation mellem Virksomhedsforum og myndighederne.
Medlemsnyt - September 2016
Danske Byggecentre deltager i arbejdet for enklere regler i branchen Danske Byggecentre har senest indrapporteret:
Arbejdstilsynets forskelligartede håndtering af reglerne for arbejdsmiljø Som vore medlemmer oplever, ikke blot fra region til region, men også fra person til person inden for en region. Dette giver et indtryk af manglende retssikkerhed. Ønsket er derfor, at reglerne tolkes ens overalt i landet og fra gang til gang.
Kommunal håndtering af udbud Den kommunale håndtering af udbud giver problemer rundt om i landet på grund af manglende stringens og regler.
Kontakt os! Vi hører meget gerne fra Danske Byggecentres medlemmer, såfremt de oplever yderligere områder, hvor der er behov for enklere eller mere tidssvarende regler. Kontakt Ingelise Alsø på ia@bdb.dk eller telefon 45 80 78 77.
Bliv BedreBolig-partner Medarbejdere i byggecentre kan uddanne sig til BedreBolig-partnere. Nyt hold starter 1. oktober. Uddannelsen til BedreBolig-partner er udviklet af Danske Byggecentre i samarbejde med Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energistyrelsen. Uddannelsen er gratis og gennemføres som e-learning over en periode på op til to måneder. Med uddannelsen får du:
Øget forståelse for begreber og teknologier, som anvendes ved energirenovering
Ajourført viden om Bygningsreglementets afsnit om energi (BR15)
Kendskab til Videncentret for energibesparelser i bygninger og Energistyrelsens digitale værktøjer
Viden om BoligJob-ordningen og de tilskud energiselskaberne yder til energirenovering
Indgående kendskab til BedreBolig-ordningen og muligheden for at være BedreBolig-partner Når du har gennemført forløbet og bestået den afsluttende test, får du tilsendt et diplom som bevis for, at du har gennemført uddannelsesforløbet. Jeres butik får dermed ret til at kalde sig BedreBolig-partner. Læs mere, find de videoer der bruges i uddannelsen og tilmeld dig her.
5
Medlemsnyt - September 2016
Bæredygtig profil med PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC) har stærke rødder i de danske byggecentre. Mange byggecentre er certificeret og endnu flere vælger at blive PEFCcertificeret. Byggecentrenes styring af sporbarheden er et central element, men der er flere måder at håndtere det på. En PEFC-certificering er mere end et bæredygtigt stykke papir. Det giver både byggecentrene mulighed for at skabe en bæredygtig profil og kunne byde på udbud, hvor der stilles krav til bæredygtigt træ. Den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016, har betydet en betydelig vækst i PEFC-certificeringer – en udvikling PEFC Danmark, håber på fortsætter i det nye år. I dag har byggecentrene masser af PEFC produkter og køber sandsynligvis også PEFC-certificeret træ. For at kunne sælge PEFC-certificeret træ, kræver det dog en PEFC-certificering! PEFC Danmark er non-profit og uafhængig, og står for udvikling og vedligeholdelse af PEFC-systemet. Vælger et byggecenter at blive PEFC-certificeret, er det derfor en uafhængig certificeringsvirksomhed, der står for certificering og den efterfølgende audit, hvor byggecenteret bliver kontrolleret i forhold til overholdelse af krav i PEFC standarden. De bæredygtige galger Med det blotte øje kan kunder ikke se, om træ er PEFC-certificeret. Derfor ligger der en opgave for
6
PEFC Danmark og de danske byggecentre i at informere kunderne og synliggøre det bæredygtige valg. PEFC logoet er et beskyttet varemærke, og vi opfordrer alle PEFC-certificerede byggecentre til at gør brug af PEFC-logoet – det er ganske gratis! Trælastsælgere kan lave det hurtigste mer-salg ved at oplyse kunderne om, at det træ de lige har købt er bæredygtigt – det giver kunderne en god oplevelse med i købet. Synlighed er specielt vigtigt på trælasten, hvor det PEFC-certificerede træ i galger ofte står side om side med andet træ. PEFC standarden, som er de krav PEFC-certificerede byggecentre skal leve op til, tillader to metoder til at håndtere PEFCcertificeret træ.
Hvem er PEFC? PEFC er verdens største organisation for skovcertificering. PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation, hvis arbejde er dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden.
Brancheforeningen Danske Byggecentre er medlem af PEFC Danmark. Formanden for PEFC er Palle Thomsen, adm. direktør for Danske Byggecentre.
Medlemsnyt - September 2016
Der er frit valg mellem de to metoder, som er:
Fysisk adskillelsesmetode
Procentbaseret metode
I de danske byggecentre vil det være oplagt at have specifikke hylder/galger eller anden fysiske adskillelse fra andet træ. Den procentbaserede metode håndteres ved, at fx faktura er styret centralt. Dermed har byggecenteret kontrol over sporbarheden gennem deres faktura. Her er kravet i PEFC -standarden at 70 pct. skal være PEFCcertificeret. De sidste 30 pct. skal risikovurderes. Et byggecenter, der er PEFC-certificeret efter den procentvise metode, skal sikre, at det ikke samlet set sælger mere certificeret materiale, end den
køber. Men der kan flyttes rundt på det certificerede materiale virtuelt. Dvs. der kan leveres 100 pct. certificeret materiale til en butik i kæden, og disse procenter kan spredes ud til andre butikker i kæden – så længe det samlede salg ikke overstiger indkøbet af certificeret træ (skal beregnes ud fra forskellige varegrupper). Skal jeres byggecentre PEFC-certificeres? Find de certificeringsvirksomheder der i Danmark er godkendt til at udstede PEFC certifikater her.
Byg-WebEdi Har du mange leverandører, der stadig ikke kan modtage ordre på EDI system? Med Byg-WebEdi har de ikke længere nogen undskyldning! Byg-WebEdi gør modtagelse af ordrer samt sending af ordrebekræftelser og fakturer over EDI ultra simpelt. Og det bedste er, at det kun kræver en internetforbindelse.
Med Byg-WebEdi kan dine leverandører nemt modtage dine ordrer og sende dig fakturaer via EDI døgnet rundt, året rundt.
7
Medlemsnyt - September 2016
Danske Byggecentre var synlige på årets folkemøde Der er fire dage i juni, hvor Allinge på Bornholm er stedet, hvor hele det politiske Danmark er samlet – det er de fire dage i uge 24, hvor der holdes Folkemøde. Det er på alle måder en stor begivenhed. I år var der mere end 140 politikere, heriblandt 21 borgmestre. Der var næsten 700 journalister til at dække de 2.951 registrerede arrangementer. Langt de fleste blev afviklet i et af de 195 telte, som er stillet op rundt omkring i Allinge eller ved et af de 24 mødesteder. De fire dage havde næsten 100.000 besøgende i alt. Danske Byggecentre holdt et enkelt arrangement selv – en times debat om skattereform med titlen ”Ned med skatten – op med væksten”. Desuden arrangerede vi sammen med Dansk Byggeri en netværksfrokost hvor der var mulighed for at drøfte byggeriets bidrag til at nedbringe Danmarks energiforbrug. Men vi benyttede også lejligheden til at præsentere byggecentrene i Allinges gader. Vi har samlet en lille stribe billeder fra folkemødet:
De fire deltagere i vor debat om skat var: Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Mads Lundby Hansen fra CEPOS, Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Palle Thomsen fra Danske Byggecentre.
Det lokale medlem af Danske Byggecentre var på gaden med en fjernstyret modellastbil, som vakte berettiget opsigt.
8
Medlemsnyt - September 2016
Danske Byggecentre havde købt plads til sin debat hos kommunikationsfirmaet Policy Group, som husede nogle håndfulde arrangementer i sit telt:
Foreningskonsulent Bjarne Bonné i selskab med formanden for danske Byggecentre, Poul Erik Grønfeldt, deler invitationer ud til vores skattedebat på havnen i Allinge.
9
Medlemsnyt - September 2016
Kend din byggevare Trafik- og Byggestyrelsen (TBST) har sendt et spørgeskema rundt på nettet denne sommer. Det har ligget mange steder – også på Danske Byggecentres hjemmeside. Skemaet består af en stribe spørgsmål, som drejer sig om ens viden om CEmærkning af byggevarer. Skemaet er lavet af TBST i samarbejde med en række organisationer i branchen herunder Danske Byggecentre. Meningen med at sende skemaet ud er at blive lidt klogere på, hvordan det ligger med kendskabet til reglerne om CE-mærkning af byggevarer. Der er indtil videre kommet 268 svar. De 40 af dem kommer fra distributører af byggevarer. Det er ikke noget stort statistisk materiale, men de indkomne svar giver alligevel stof til eftertanke. Et af spørgsmålene lyder: ”Hvilke forpligtelser har du i forhold til byggevarer, som skal CE-mærkes?”. Det rigtige svar lyder: ”At udarbejde en ydeevnedeklaration og herefter CE-mærke byggevaren”. 33 distributører af byggevarer har svaret på dette spørgsmål – de 70 pct. af dem har svaret rigtigt og det er jo godt. Det betyder på den anden side, at næsten en ud af tre distributører af byggevarer har svaret forkert. Det er overraskende mange.
10
Et andet spørgsmål lyder: ”Hvad fortæller CEmærket dig?” Her svarer hele 42 pct. af de 66 private boligejere, som har besvaret skemaet, at det er et kvalitetsmærke – hvilket som bekendt er forkert. Det rigtige svar er, at CE-mærket ”fortæller om byggevarens egenskaber”. Blandt de 43 rådgivere, der har svaret, er der kun 47 pct. rigtige svar på dette spørgsmål. Halvdelen af rådgiverne svarer altså forkert – hvilket måske kan tages som udtryk for, at reglerne for CE-mærkning af byggevarer er overordentlig komplicerede at holde rede på. Derfor vil TBST senere på året stå for en oplysningskampagne under titlen ”Kend din byggevare”, som forhåbentlig vil gøre alle klogere på reglerne og deres brug i praksis.
Medlemsnyt - September 2016
Vejledning i CEmærkning og lovpligtige dokumenter Danske Byggecentre er – og har længe været – i gang med en storstilet indsats over for leverandørerne i ByggeBasen for at sikre, at alle lovpligtige dokumenter er at finde der. I den forbindelse har vi i samarbejde med Dansk Standard udarbejdet ”Vejledning for CEmærkning og lovpligtige dokumenter”. Vejledningen redegør for direktiver på byggeområdet, hvilke produkter de omhandler samt hvilke lovpligtige dokumenter, der kræves ved salg af produkterne. Der er i oversigten over direktiverne desuden links til yderligere information om de enkelte lovpligtige dokumenter, skabelon for en ydevenedeklaration og meget mere.
de, hvilke lovpligtige dokumenter de som forhandlere skal kræve at få fra leverandørerne, når de sælger deres varer. Vejledningen er derfor også til fri afbenyttelse i alle medlemsforretninger.
Er du i tvivl om hvilke lovpligtige dokumenter, du skal have fra dine leverandører, kan du finde vejledningen på ByggeBasen. Læs mere her.
Vejledningen er at finde på forsiden af admin.byggebasen.dk, hvor leverandørernes varevedligehold foregår, ligesom der automatisk vil fremkomme advarsler om krav om lovpligtige dokumenter i systemet, når leverandørerne opretter og vedligeholder varer. Vejledningen er ligeledes en vigtig orientering for Danske Byggecentres medlemmer, som jo skal vi-
11
Medlemsnyt - September 2016
Byg-e opfrisker sit image med ny hjemmeside Og logo Byg-e’s nye hjemmeside gør elektronisk samhandel endnu mere overskueligt. Derudover bliver der med den nye hjemmeside også lanceret et nyt logo. Sammen med den nye hjemmeside og det nye logo skaber vi et nyt positivt, tillidsfuldt og professionelt image omkring Byg-e i fremtiden. Ideen med den nye hjemmeside er at gøre den mere levende, indbydende og brugervenlig i forhold til den gamle hjemmeside. Dette gøres ved at samle information under færre faner, samt at gøre det nemmere at finde svar på de spørgsmål man kan sidde med, f.eks. hvordan man tilmelder sig Byg-e’s system. Som kunde skal der ikke bruges tid på at navigere rundt på en uoverskuelig hjemmeside, i stedet kan I bruge jeres tid på det der ska-
ber værdi. Det vi mener, der skaber værdi er hurtigt at finde frem til den løsning, der passer dig bedst.
I logoet er den gamle monotone grå farve skiftet ud med den nye tillidsfulde blå. Det er også den farve der går igen på den nye hjemmeside. Den blå farve blev valgt fordi den symbolisere os bedst med produktivitet, stabilitet, tillid og sikkerhed, hvilket er egenskaber Byg-e gerne vil udstråle overfor deres kunder. Disse ændringer skal være med til at symbolisere Byg-e’s ambitionsniveau i fremtiden, hvor vi målrettet arbejder på at skabe professionelle og tillidsfulde relationer med kunderne. Selvom disse ændringer bliver implementeret ændrer vi ikke på vores meget lave priser, der fortsat bliver holdt på et meget billigt og konkurrencedygtigt niveau.
12
Medlemsnyt - September 2016
Det kniber med indtjeningen Finanskrisen ramte byggecentrene hårdt. Både indtjening og omsætning faldt. Omsætningen er på vej op, men det kniber med indtjeningen. Hvordan går det med omsætning og indtjening i byggecentrene? Det er ikke noget let spørgsmål at svare på, men måske det kan være oplysende at kaste et blik på omsætning og resultat i 6 af branchens toneangivende kæder, som tilsammen udgør en meget stor del af branchen som helhed. Lad os starte med den samlede omsætning i disse seks kæder i fire udvalgte år. Opsvingsåret 2005, finanskriseåret 2008, året før økonomien atter vendte (2012) og sidste år (2015). Baseret på tal fra Dansk Regnskabsanalyse A/S kan vi tegne dette billede—se diagram 1.
Diagram 1
Den voldsomme optur i årene op til finanskrisen blev efterfulgt af en næsten lige så kraftig nedtur, men det er tydeligt, at omsætningen er på vej frem og niveauet nærmer sig det tidligere topniveau. Hvis man er bekymret for risikoen for ny overophedning i byggesektoren kan man måske være en smule nervøs over at vi er så tæt på det tidligere topniveau. Omsætning er godt at have, men hvad med lønsomheden? Her ser det mindre positivt ud. Tal for resultatet efter skat i de samme seks toneangivende kæder i de samme fire år ser således ud—se diagram 2.
Diagram 2
Fortsætter næste side...
13
Medlemsnyt - September 2016
…fortsat fra forrige side
Beskeden indtjeningsgrad Der tegner sig et nedslående billede af en lang nedtur, hvad angår indtjening, siden finanskrisen. Hvis man sætter de to tal i forhold til hinanden ved at beregne resultat før skat i procent af den samlede omsætning får man dette billede—se diagram 3.
Diagram 3
Det med småt Tallene stammer fra to rapporter, som er leveret af Dansk Regnskabsanalyse. Den ene hedder selskabsprofil trælast, byggemarkeder & savværker, august 2016. Den anden hedder selskabsprofiler trælast/byggem./savv./4. kvartal 2009. De sammentællinger der præsenteres i denne artikel er lavet af Danske Byggecentre. De skal tages med et gran salt: Nogle firmaer har forskudt regnskabsår, det er der ikke taget højde for. Nogle tal dækker mere end 12 måneder – de er konverteret til ”12-måneders-tal” forholdsmæssigt, hvilket selvfølgelig indebærer en usikkerhed. Nogle af firmaerne har udviklet sig i perioden 2005-2015, hvilket er en anden kilde til usikkerhed. Samlet set er det dog Danske Byggecentres opfattelse, at tallene tegner et rimelig dækkende billede af branchens økonomiske situation.
Man bemærker sig, at niveauet ikke er højt – den bedste resultatgrad ligger lige over 5 pct., den senest realiserede er nede i lidt over 2 pct. Disse tal gælder de 6 toneangivende kæder som helhed. Ser man på de enkelte kæder er udviklingen temmelig parallel for dem alle seks. Det tegner et billede af en branche, hvor der skal arbejdes hårdt for at skabe indtjening trods fremgang i omsætningen. Konkurrencen var hård før finanskrisen, men er blevet endnu hårdere i de seneste år.
HVEM ER VI Vores medlemmer sælger ikke bare byggematerialer til private, virksomheder og offentlige kunder i hele landet. De er også moderne og effektive centre for viden, logistik og rådgivning. Derfor arbejder vi for at sikre de bedste arbejdsbetingelser for vores medlemmer, så vi som branche konstant kan forbedre os.
14
Medlemsnyt - September 2016
BygShop B2B Webshop Savner I nogen gange mere overblik over, hvad jeres leverandører kan tilbyde jer? Vidste I, at I har mulighed for at bestille fra nogle af jeres leverandører gennem deres webshops? Igennem webshoppen kan I browse jeres leverandørers varer før I køber, og se om leverandørerne lancerer nye produkter. Alt dette blot med et klik med musen - og så er det tilmed gratis! Føler I nogen gange utryghed ved ikke at få en ordrebekræftelse med det samme? Igennem webshoppen bliver der sendt en ordrebekræftelse med det samme efter en sendt ordre, og derudover har I mulighed for at tilføje kommentarer til ordren, og bestemme i detaljer, hvordan I vil have ordren leveret.
BygShop - BygShoppen giver byggecentrene mulighed for en mere brugervenlig bestillingsform - BygShop er integreret med nordens størte varedatabase—ByggeBasen - Mulighed for at se relaterede varer, så du ikke glemmer at bestille noget - Du får altid en ordrebekræftelse - Du er sikker på ordren er modtaget hos leverandøren
Gå ind på byg-e.dk allerede nu og se hvilke webshops der er tilgængelige.
15
Medlemsnyt - September 2016
Invitation til FUTs 65 års jubilæumsfest Det er FUT en kæmpe fornøjelse, at invitere deres medlemmer til årets generalforsamling, som i år bliver holdt hos Icopal i Herlev lørdag den 5. november. At Icopal har tilbudt, at FUT kan afholde deres generalforsamling hos dem, hænger rigtig godt sammen med, at de i starten af året var vært på en af de populære FUT-ture. En tur, som bød på mange spændende oplevelser, hvor deltagerne fik mulighed for at opleve to lande, på bare to dage. Derfor glæder det FUT rigtig meget, at Icopal lægger hus til denne dag. Årets generalforsamling vil i år være ekstra speciel. FUT har mange gode oplevelser, de vil kigge tilbage på sammen med deres medlemmer.
16
Generalforsamlingen vil igen i år være samlingspunktet for alle de fagprøve nominerede samt være dagen, hvor FUT fagprøvepriserne uddeles til de dygtige elever. For andet år i træk vil der både være fagprøvepriser til både trælast- og byggemarkedselever, så seks priser skal igen i år uddeles. FUT er meget stolte af at være med til at uddele denne specielle og meget præstigefyldte pris til de dygtige elever. Derudover vil FUTs bestyrelse bruge dagen på at præsentere et nyt FUT. Et projekt som bestyrelsen de sidste mange måneder har arbejdet på og er meget stolte af at kunne præsentere.
Medlemsnyt - September 2016
Efter generalforsamlingen inviterer FUT alle medlemmer til kæmpe jubilæumsfest. FUT fylder nemlig i år 65 år. Det vil de gerne fejre sammen med alle jer medlemmer på Nationalmuseet i København, hvor de bydes på lækker middag med alt, hvad der hører til. I løbet af aftenen vil der være taler og blive uddelt priser. Underholdningen bliver med en af Danmarks bedste komikere, Nikolaj Stokholm. FUT glæder sig meget til at se alle til generalforsamling og jubilæumsfest. Program: Kl.10.00-10.35 Morgenmad og velkomst Kl.10.35-12.00 Indlæg fra Icopal Kl.12.00-12.30 Generalforsamling Kl.12.30-13.30 Frokost Kl.13.30-14.00 6 elever Kl.14.00-15.00 Foredrag med Thomas Frank, bl.a. tidligere cheftræner i fodboldklubben Brøndby IF Kl.15.00-15.30 6 elever Kl.15.30-16.00 Kaffe Kl.16.00-16.30 Fagprøve priser Kl.16.30-16.45 Plantning af bøgetræet Alle FUT-medlemmer skulle meget gerne med posten have modtaget invitationen til jubilæumsfesten den 5. november på Nationalmuseet. Medlemmer deltager gratis og det er muligt at tilkøbe billet til en ledsager for kr. 399. Tilmelding til fut@fut.dk senest 21. oktober 2016.
17
Danske byggecentre arbejder hver dag på at gøre det nemmere og mere effektivt at bygge og renovere over alt i Danmark.
Brancheforeningen Danske Byggecentre Egebækvej 98 2850 Nærum Telefon: 45 80 78 77 Email: db@bdb.dk www.bdb.dk
Vore medlemmer er med, hvor kontorhuse, boliger og kulturcentre skyder op. Hvor nye byrum og oplevelser opstår. Hvor der energirenoveres og optimeres. De leverer de kvalitetsmaterialer, det værktøj og den rådgivning, der skal til for at bygherrer, ingeniører, håndværkere og arkitekter kan sætte nye projekter i søen og få økonomien til at løbe rundt – både i byggeriet og i Danmark.