Branchenyt Januar 2016
Side 2
BYGGERI-messen er byggebranchens mødested Side 6
Byg-e opfrisker sit image med ny hjemmeside og logo Side 10
Kend din byggevare Side 13
Planloven – modernisering uden liberalisering
Branchenyt - September 2016
BYGGERI-messen er byggebranchens mødested BYGGERI’16 har været en stor succes, der slår flere rekorder. Det viser tilfredshedsundersøgelser foretaget blandt besøgende, udstillere og medlemmer af Danske Byggecentre i forbindelse med dette års messe i Fredericia. MESSE C i Fredericia var i starten af marts fyldt med mere end 26.000 besøgende håndværkere, arkitekter, ingeniører og andre professionelle i byggebranchen, som lagde et besøg forbi de 300 udstillere på BYGGERI’16. Arrangørerne bag BYGGERI-messen, Brancheforeningen Danske Byggecentre, har efterfølgende gennemført en række tilfredshedsundersøgelser blandt de besøgende, udstillere og medlemmerne af Danske Byggecentre for at skabe sig et indtryk af branchens tilfredshed med messen. Blandt udstillerne viser undersøgelsen, at hele ni ud af ti udstillere (90 pct.) allerede nu har besluttet sig for at deltage på BYGGERI’18. Og ikke mindre end 95 pct. er tilfreds med dette års deltagelse i Fredericia. Rekordhøj tilfredshed blandt besøgende Samme tilfredshed kan spores hos de besøgende fagfolk, hvor ni ud af ti (92 pct.) er tilfreds med udbyttet af deres besøg, og knap fire ud af fem (79 pct.) har allerede nu besluttet sig for at besøge messen igen i 2018. Også blandt Danske Byggecentres medlemmer, er der stor tilfredshed med messen. Således er 87 pct. meget tilfredse/tilfredse med BYGGERI’16 og udbyttet af deres besøg. 2
Den rekordhøje tilfredshed er ifølge Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, et vidnesbyrd om, at byggeriet fortsat kan høste et stort udbytte af det personlige møde blandt branchens parter. Undersøgelsen viser da også, at specielt den personlige dialog med udstillerne vægtes højt af 96 pct. af de besøgende. ”I en tid, hvor alt digitaliseres og foregår online, vil nogen kunne forfalde til at tro, at der ikke længere er behov for en fysisk byggerimesse. Men det har fortsat høj værdi for byggefagfolk at mødes personligt, snakke, netværke og blive klogere sammen. BYGGERI-messen er blevet et vigtigt samlingspunkt for branchens aktører og stedet, hvor der hentes inspiration og deles viden og erfaringer,” siger Palle Thomsen, som fortsætter: ”Vi er allerede nu i gang med at planlægge endnu en succesfuld udgave af BYGGERI-messen fra den 13. til den 16. marts 2018. Tema og program er endnu ikke fastlagt, men vi vil gerne love udstillere og besøgende et lige så højt niveau som i år.”
Branchenyt - September 2016
Besøgende
Udstillere
- 92 pct. er tilfredse med BYGGERI’16 og udbyttet af deres besøg
- 95 pct. er tilfredse med deres deltagelse på messen
- 96 pct. af de besøgende vægter den personlige dialog med udstillerne på messen højt og
- 86 pct. er meget tilfredse/tilfredse med udbyttet af deltagelsen
- 79 pct. har allerede nu besluttet at besøge messen i 2018. Kun 4 pct. svarer nej til det spørgsmål.
Danske Byggecentres medlemmer - 87 pct. er meget tilfredse/tilfredse med BYGGERI’16 og udbyttet af deres besøg - 90 pct. er meget tilfredse/tilfredse med markedsføringen af messen - 86 pct. finder, at messen er en meget vigtig/vigtig profilering over for kunder, og - 80 pct. af Danske Byggecentres medlemmer er desuden meget tilfredse/tilfredse med det faglige og informative niveau hos udstillerne
- 89 pct. er meget tilfredse/tilfredse med markedsføringen af messen - 90 pct. er meget tilfredse/tilfredse med de besøgendes seriøsitet og kvalitet - 89 pct., at deltagelsen på messen er en meget vigtig/vigtig markedsføringsmæssig profilering over for kunder - 90 pct. har allerede nu besluttet at deltage på BYGGERI’18
BYGGERI’18 afholdes 13. til 16. marts 2018 i MESSE C i Fredericia Standsalget startes op ultimo oktober 2016 for BYGGERI’16 udstilleres vedkommende, primo 2017 for nye udstillere.
3
Branchenyt - September 2016
BNP og BNI – forskellen er vigtig Bruttonationalproduktet - forkortet BNP - er et mål for den samlede værdiskabelse i den danske økonomi. Hvis BNP vokser bliver der flere værdier til rådighed i samfundet. Diagram 1 nedenfor er hentet fra Danmarks Statistik. Den giver et billede af dansk økonomi.
Tilbageslaget skete ovenpå en højkonjunktur, hvor både boligmarkedet og arbejdsmarkedet blev overophedede. Trods fremgang har den danske vækst siden 2009 været beskeden, og seks år efter krisen ligger dansk BNP pr. indbygger fortsat under førkriseniveauet (Diskussionsoplæg, forår 2016, side 8).” Udviklingen i det danske BNP siden finanskrisen fortæller måske ikke hele historien om dansk økonomi. De økonomiske vismænd siger om dette:
Diagram 1
Ifølge Danmarks Statistik skyldes denne vækst især fremgang for industri og byggeri, samt stigninger i såvel eksport og investeringer, som forbrug i husholdningerne, og i det offentlige (Nyt fra Danmarks Statistik 31. maj 2016). Det går fremad – men kun en lille smule. Formandskabet for De Økonomiske Råd (de såkaldte vismænd) siger det på denne måde: ”Danmark blev hårdt ramt af finanskrisen og det medfølgende internationale tilbageslag i 2009.
4
”… det er for unuanceret at vurdere de senere års udvikling i dansk økonomi alene ud fra BNP selvom BNP selvfølgelig er en vigtig størrelse, der med rette indtager en central plads i den offentlige debat… Indbyggernes forbrugsmuligheder og velfærd afhænger imidlertid ikke blot af udviklingen i BNP, men også af en række andre forhold… når der tages højde for nogle af de forhold, der bestemmer den samlede velstandsudvikling, tegner der sig et mindre negativt billede af udviklingen i dansk økonomi. Dette skyldes en relativ gunstig udvikling i det danske bytteforhold og nettoindkomst fra udlandet (Diskussionsoplæg, forår 2016, side 11 og 159).”
Branchenyt - September 2016
Bytteforholdet betyder, i denne sammenhæng, prisforholdet mellem dansk eksport og dansk import udtrykt i procent. Det er et mål for, hvor meget import Danmark kan få for sin eksport. Et forbedret bytteforhold indebærer, at en given eksport kan betale en større import, hvilket giver mulighed for større forbrug og investeringer. Vismændene finder, at ”Danmark har oplevet en tydelig bytteforholdsforbedring” uanset om man ser på udviklingen 2009 - 2014 eller 2000 - 2014 (side 189). Bruttonationalindkomsten (BNI) er BNP plus den løn- og kapitalindkomst, som økonomien modtager netto fra udlandet. Denne indkomst kan bruges til at betale forbrug og investeringer - derfor bør den tages med i betragtning. Især selvfølgelig hvis der er væsentlig forskel på BNP og BNI - hvilket der er i dagens Danmark:
”I perioden 2009-14 var den gennemsnitlige årlige vækst i dansk BNI 0,7 pct.point højere end væksten i BNP. Derved er den danske indkomst vokset væsentligt hurtigere end produktionen. Mervæksten i BNI i forhold til BNP er højere i Danmark end i sammenligningslandene… Væksten i den danske nettoindkomst fra udlandet kan i væsentlig grad henføres til stigende nettorenteindtægter fra den danske nettoudlandsformue. Fra 2009 til 2014 er renteindtægterne vokset fra 1,4 pct. af BNP til 3,8 pct… De stigende renteindtægter skyldes i høj grad, at formuen er øget fra 2,6 pct. af BNP til 45,7 pct. i 2014. Den kraftige forøgelse af formuen afspejler primært de store betalingsbalanceoverskud, som Danmark har haft i årene efter finanskrisen (side 192-93).” Læs mere i Økonomisk Øjebliksbillede som udgives af Danske Byggecentre.
Diagram 2
5
Branchenyt - September 2016
Byg-e opfrisker sit image med ny hjemmeside og logo Byg-e lancerer ny hjemmeside. Byg-e’s nye hjemmeside gør elektronisk samhandel endnu mere overskueligt. Derudover bliver der med den nye hjemmeside også lanceret et nyt logo. Sammen med den nye hjemmeside og det nye logo skaber vi et nyt positivt, tillidsfuldt og professionelt image omkring Byg-e i fremtiden. Ideen med den nye hjemmeside er at gøre den mere livlig, indbydende og brugervenlig i forhold til den gamle hjemmeside. Dette gøres ved at samle information under færre faner, samt at gøre det nemmere at finde svar på de spørgsmål man kan sidde med, f.eks. hvordan man tilmelder sig Byg-e’s system. Som kunde skal der ikke bruges tid på at navigere rundt på en uoverskuelig hjemme-
side, i stedet kan i bruge jeres tid på det der skaber værdi. Det vi mener, der skaber værdi er hurtigt at finde frem til den løsning, der passer dig bedst.
I logoet er den gamle monotone grå farve skiftet ud med den nye tillidsfulde blå. Det er også den farve der går igen på den nye hjemmeside. Den blå farve blev valgt fordi den symbolisere os bedst med produktivitet, stabilitet, tillid og sikkerhed, hvilket er egenskaber Byg-e gerne vil udstråle overfor deres kunder. Disse ændringer skal være med til at symbolisere Byg-e’s ambitionsniveau i fremtiden, hvor vi målrettet arbejder på at skabe professionelle og tillidsfulde relationer med kunderne. Selvom disse ændringer bliver implementeret ændrer vi ikke på vores meget lave priser, der fortsat bliver holdt på et meget billigt og konkurrencedygtigt niveau.
6
Branchenyt - September 2016
BygWebEdi Har du ikke kapacitet til et krævende EDI system, så prøv WebEdi, som gør modtagelse af ordrer samt sending af ordrebekræftelser og fakturer simpelt. Det eneste du skal bruge er en internetforbindelse. Hvis du ikke er på EDI, ved du, at det kan tage forholdsvis lang tid at sende og modtage ordrer pr. telefon, fax, mail osv. Byggecentrene kræver nu, at de skal kunne afgive ordrer via EDI, og ikke mindst skal kunne modtage fakturaer. Med WebEdi får du mulighed for at opfylde kravene fra byggecentrerne. Det eneste du skal bruge er en internetforbindelse.
Dine kunder kan afgive ordrer døgnet rundt, og behøver ikke vente på telefon eller mail. Der er mange ekstra funktioner for at føre statistik over antal modtaget ordrer, sendte ordrebekræftelser og fakturaer. Der er også inkluderet Message Tracking, hvor du kan følge ordren fra start til slut, og følge med i om et EDI-dokument er fejlet. Alt dette til en meget konkurrencedygtig og billig pris på kun kr. 199 om måneden. Byg-e tilbyder derudover gratis support, hvis behovet skulle opstå.
7
Branchenyt - September 2016
PEFC— et internationalt brand Nationalt springbræt De danske byggecentre boomer af PEFCcertificerede produkter. Det offentlige går i front, når det gælder krav til bæredygtigt træ, hvilket betyder øget efterspørgsel efter certificeret træ. I Danmark vælger flere byggecentre at blive PEFCcertificeret, således at kunderne er garanteret træ fra bæredygtige kilder. Den øgede danske efterspørgsel efter PEFC-certificeret træ er sød musik for den danske træindustri, der gennem mange år har bakket op om PEFC. Men også de danske virksomheder der leverer internationalt har behov for en certificering, som rækker ud over de danske grænser – og her er PEFC en international garanti for bæredygtigt træ. Mulighedernes lande... Flere og flere lande tager positivt mod PEFC’scertificeringssystem, og i dag er PEFC til stede i mere end 40 lande, senest er Kina blevet en del af PEFC familien. PEFC’s anerkendelse både
8
internationalt og nationalt, giver de danske leverandører god mulighed for eksport af deres produkter – Og her står PEFC, som et stærkt brand internationalt. Senest har den amerikanske organisation for bæredygtigt byggeri (USGBC), i deres verifikationssystem for bæredygtige byggematerialer - LEED (Leadership in Energy and Environmental Design), anerkendt PEFC, som en garanti for bæredygtigt træ. En nyhed, som er blevet fulgt tæt hos Junckers Industrier, og som vækker glæde: ”Det har givet nogle udfordringer ikke at kunne levere PEFC-certificerede produkter til LEEDprojekter i USA. Med det nye tiltag, vil det være muligt at levere PEFC-certificerede produkter”, siger Michael Pedersen, Purchasing Manager, Junckers Industrier A/S.
Branchenyt - September 2016
mærke. Samme tendens ses rundt om i verden, hvor der stilles stadig større krav til bæredygtighed af træet. ”PEFC er en global non-profit organisation, som har netværk i hele verden. I dag står PEFC som verdens største skovcertificeringssystem. For PEFC-certificerede virksomheder i Danmark er det vigtig med international anerkendelse af PEFCsystemet, og en garanti for, at danske virksomheder kan levere til nogle af verdens største markeder for byggematerialer”, fortæller Morten Thorøe, sekretariatsleder, PEFC Danmark. Andre steder i verden giver en PEFC-certificering også øget sikkerhed for eksport. Englands nej til det åbne europæiske marked, kan få bekymringer frem hos mange leverandører med interesse i det engelske marked. PEFC er på det engelske marked et stærkt brand, som er anerkendt bredt. Det britiske Central Point of Expertise on Timber (CPET), som rådgiver den offentlige sektor og dens leverandører, når det kommer til at overholde regler for bæredygtigt træ, giver PEFC topkarakter. PEFC har fået den høje karakter, fordi systemet opfylder både de lovpligtige og de bæredygtige krav. Ander steder i byggebranchen er der stor anerkendelse af PEFC-certificeret træ, fx UK Contractors Group (UKCG), som repræsenterer mere end 30 af de ledende entreprenører i England. De stiller krav til, at indkøb af alt træ skal være certificeret, og her er PEFC inkluderet som et godkendt mærke.
Oplever I problemer med eksport af jeres PEFCcertificerede produkter, så kontakt PEFC Danmark. Vores netværk er globalt, og vi kender markedet gennem vores samarbejdspartnere. Dermed kan vi sikre, at danske PEFC-produkter står stærkt på det globale marked, og kan sidestilles med andre miljømærker på markedet. Kontakt PEFC Danmark på info@pefc.dk.
Kontakt PEFC Danmark – vi kan hjælpe PEFC er forbrugernes garanti for bæredygtigt træ. Alle de offentlige indkøbspolitikker accepterer PEFC som et bæredygtigt valg! Med den nye Udbudslov fra januar 2016 kan det offentlige stille krav til miljømærker, og her er PEFC et godkendt
9
Branchenyt - September 2016
Kend din byggevare Trafik- og Byggestyrelsen (TBST) har sendt et spørgeskema rundt på nettet denne sommer. Det har ligget mange steder – også på Danske Byggecentres hjemmeside. Skemaet består af en stribe spørgsmål, som drejer sig om ens viden om CEmærkning af byggevarer. Skemaet er lavet af TBST i samarbejde med en række organisationer i branchen herunder Danske Byggecentre. Meningen med at sende skemaet ud er at blive lidt klogere på, hvordan det ligger med kendskabet til reglerne om CE-mærkning af byggevarer. Der er indtil videre kommet 268 svar. De 40 af dem kommer fra distributører af byggevarer. Det er ikke noget stort statistisk materiale, men de indkomne svar giver alligevel stof til eftertanke. Et af spørgsmålene lyder: ”Hvilke forpligtelser har du i forhold til byggevarer, som skal CE-mærkes?”. Det rigtige svar lyder: ”At udarbejde en ydeevnedeklaration og herefter CE-mærke byggevaren”. 33 distributører af byggevarer har svaret på dette spørgsmål – de 70 pct. af dem har svaret rigtigt og det er jo godt. Det betyder på den anden side, at næsten en ud af tre distributører af byggevarer har svaret forkert. Det er overraskende mange.
10
Et andet spørgsmål lyder: ”Hvad fortæller CEmærket dig?” Her svarer hele 42 pct. af de 66 private boligejere, som har besvaret skemaet, at det er et kvalitetsmærke – hvilket som bekendt er forkert. Det rigtige svar er, at CE-mærket ”fortæller om byggevarens egenskaber”. Blandt de 43 rådgivere, der har svaret, er der kun 47 pct. rigtige svar på dette spørgsmål. Halvdelen af rådgiverne svarer altså forkert – hvilket måske kan tages som udtryk for, at reglerne for CE-mærkning af byggevarer er overordentlig komplicerede at holde rede på. Derfor vil TBST senere på året stå for en oplysningskampagne under titlen ”Kend din byggevare”, som forhåbentlig vil gøre alle klogere på reglerne og deres brug i praksis.
Branchenyt - September 2016
Vejledning i CEmærkning og lovpligtige dokumenter Danske Byggecentre er – og har længe været – i gang med en storstilet indsats over for leverandørerne i ByggeBasen for at sikre, at alle lovpligtige dokumenter er at finde der. I den forbindelse har vi i samarbejde med Dansk Standard udarbejdet ”Vejledning for CEmærkning og lovpligtige dokumenter”. Vejledningen redegør for direktiver på byggeområdet, hvilke produkter de omhandler samt hvilke lovpligtige dokumenter, der kræves ved salg af produkterne. Der er i oversigten over direktiverne desuden links til yderligere information om de enkelte lovpligtige dokumenter, skabelon for en ydevenedeklaration og meget mere.
de, hvilke lovpligtige dokumenter de som forhandlere skal kræve at få fra leverandørerne, når de sælger deres varer.
Er du i tvivl, om dine produkter skal have en CE-mærkning eller andre lovpligtige dokumenter, kan du finde vejledningen på ByggeBasen. Læs mere her.
Vejledningen er at finde på forsiden af admin.byggebasen.dk, hvor leverandørernes varevedligehold foregår, ligesom der automatisk vil fremkomme advarsler om krav om lovpligtige dokumenter i systemet, når leverandørerne opretter og vedligeholder varer. Vejledningen er ligeledes en vigtig orientering for Danske Byggecentres medlemmer, som jo skal vi-
11
Branchenyt - September 2016
Danske Byggecentre var synlige på årets folkemøde Der er fire dage i juni, hvor Allinge på Bornholm er stedet, hvor hele det politiske Danmark er samlet – det er de fire dage i uge 24, hvor der holdes Folkemøde. Det er på alle måder en stor begivenhed. I år var der mere end 140 politikere, heriblandt 21 borgmestre. Der var næsten 700 journalister til at dække de 2.951 registrerede arrangementer. Langt de fleste blev afviklet i et af de 195 telte, som er stillet op rundt omkring i Allinge eller ved et af de 24 mødesteder. De fire dage havde næsten 100.000 besøgende i alt. Danske Byggecentre holdt et enkelt arrangement selv – en times debat om skattereform med titlen ”Ned med skatten – op med væksten”. Desuden arrangerede vi sammen med Dansk Byggeri en netværksfrokost, hvor der var mulighed for at drøfte byggeriets bidrag til at nedbringe Danmarks energiforbrug. Men vi benyttede også lejligheden til at præsentere byggecentrene i Allinges gader.
De fire deltagere i vor debat om skat var: Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Mads Lundby Hansen fra CEPOS, Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Palle Thomsen fra Danske Byggecentre.
Det lokale medlem af Danske Byggecentre var på gaden med en fjernstyret modellastbil, som vakte berettiget opsigt.
12
Branchenyt - September 2016
Planloven – modernisering uden liberalisering Danske Byggecentre forstår godt, at en mindretalsregering arbejder med det muliges kunst. Men det er alligevel nedslående at læse den aftale regeringen indgik i juni med to af sine støttepartier og Socialdemokraterne om rammerne for de ændringer af planloven og naturbeskyttelsesloven, som forventes vedtaget senere i år. I regeringsgrundlaget fra sommeren 2015 taler Venstre-regeringen om at ”liberalisere planloven”. I den nye aftale hedder det, at regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er ”enige om at gennemføre en modernisering af planloven”.
niveau. Der er rosende ord fra såvel Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, BL, DI (der dog finder det ærgerligt, at 25 pct.-reglen bevares) som Landbrug & Fødevarer (der dog er kede af at Grønt Danmarkskort bevares). Naturfredningsforeningen jubler over at aftalen ”ligger relativt langt fra de vidtgående lempelser af strandbeskyttelsen og planloven, som Venstre oprindeligt lagde op til”. Som liberal erhvervsmand finder jeg det beklageligt, at regeringen har ladet sig nøje med en så begrænset modernisering.
Desværre er der ikke bare tale om en sproglig forskel: Når man læser aftalen er det tydeligt, at regeringen har givet køb på sine ambitioner om at for alvor at gøre op med de mange begrænsninger, der hviler på kystnærhedszonen. Regeringen har også opgivet at gøre op med den bestemmelse i planloven, som giver kommunerne mulighed for at kræve at op til 25 pct. af et boligbyggeri skal være alment. Den er tværtimod blevet cementeret godt og grundigt, da det understreges at aftalen er et politisk forlig, som kun kan ændres, hvis alle deltagende partier er enige. Et hurtigt kig på kommentarerne til planlovsaftalen demonstrerer aftalens begrænsede ambitions-
Af adm. direktør Palle Thomsen, MBA
13
Branchenyt - September 2016
Invitation til FUTs 65 års jubilæumsfest Det er FUT en kæmpe fornøjelse, at invitere deres medlemmer til årets generalforsamling, som i år bliver holdt hos Icopal i Herlev lørdag den 5. november. At Icopal har tilbudt, at FUT kan afholde deres generalforsamling hos dem, hænger rigtig godt sammen med, at de i starten af året var vært på en af de populære FUT-ture. En tur, som bød på mange spændende oplevelser, hvor deltagerne fik mulighed for at opleve to lande, på bare to dage. Derfor glæder det FUT rigtig meget, at Icopal lægger hus til denne dag. Årets generalforsamling vil i år være ekstra speciel. FUT har mange gode oplevelser, de vil kigge tilbage på sammen med deres medlemmer.
14
Generalforsamlingen vil igen i år være samlingspunktet for alle de fagprøvenominerede samt være dagen, hvor FUT fagprøvepriserne uddeles til de dygtige elever. For andet år i træk vil der både være fagprøvepriser til både trælast- og byggemarkedselever, så seks priser skal igen i år uddeles. FUT er meget stolte af at være med til at uddele denne specielle og meget præstigefyldte pris til de dygtige elever. Derudover vil FUTs bestyrelse bruge dagen på at præsentere et nyt FUT. Et projekt som bestyrelsen de sidste mange måneder har arbejdet på og er meget stolte af at kunne præsentere.
Branchenyt - September 2016
Efter generalforsamlingen inviterer FUT alle medlemmer til kæmpe jubilæumsfest. FUT fylder nemlig i år 65 år. Det vil de gerne fejre sammen med alle medlemmer på Nationalmuseet i København, hvor der bydes på lækker middag med alt, hvad der hører til. I løbet af aftenen vil der være taler og blive uddelt priser. Underholdningen bliver med en af Danmarks bedste komikere, Nikolaj Stokholm. FUT glæder sig meget til at se alle til generalforsamling og jubilæumsfest. Program: Kl.10.00-10.35 Morgenmad og velkomst Kl.10.35-12.00 Indlæg fra Icopal Kl.12.00-12.30 Generalforsamling Kl.12.30-13.30 Frokost Kl.13.30-14.00 6 elever Kl.14.00-15.00 Foredrag med Thomas Frank, bl.a. tidligere cheftræner i fodboldklubben Brøndby IF Kl.15.00-15.30 6 elever Kl.15.30-16.00 Kaffe Kl.16.00-16.30 Fagprøve priser Kl.16.30-16.45 Plantning af bøgetræet Alle FUT-medlemmer skulle meget gerne med posten have modtaget invitationen til jubilæumsfesten den 5. november på Nationalmuseet. Medlemmer deltager gratis og det er muligt at tilkøbe billet til en ledsager for kr. 399. Tilmelding til fut@fut.dk senest 21. oktober 2016.
15
Danske byggecentre arbejder hver dag på at gøre det nemmere og mere effektivt at bygge og renovere over alt i Danmark.
Brancheforeningen Danske Byggecentre Egebækvej 98 2850 Nærum Telefon: 45 80 78 77 Email: db@bdb.dk www.bdb.dk
Vore medlemmer er med, hvor kontorhuse, boliger og kulturcentre skyder op. Hvor nye byrum og oplevelser opstår. Hvor der energirenoveres og optimeres. De leverer de kvalitetsmaterialer, det værktøj og den rådgivning, der skal til for at bygherrer, ingeniører, håndværkere og arkitekter kan sætte nye projekter i søen og få økonomien til at løbe rundt – både i byggeriet og i Danmark.