Skip to main content

Branchenyt juni 2018

Page 1

Branchenyt Januar 2016 Side 4

BYGGERI’18 kiggede ind i fremtiden

Side 2

Danske Byggecentre på Folkemødet Side 8

den europæiske tømmerforordning Juni 2018


Branchenyt - Juni 2018

Mød Danske Byggecentre på Folkemødet 2018

Ligesom de foregående tre år vil Danske Byggecentre være at finde på dette års Folkemøde på Bornholm. Danske Byggecentre har været fast inventar på Folkemødet siden 2015, hvor vi første gang deltog og Folkemødet 2018 vil ikke være nogen undtagelse. Folkemødet er et unikt sted at netværke, fordi det samler både erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere til fire dage med faglige debatter og samvær under mere uformelle rammer end normalt. Danske Byggecentre vil under Folkemødet aktivt deltage i relevante debatter for derigennem at skabe synlighed omkring vores synspunkter, vores arbejde generelt og udbrede vores mærkesager. Vi vil samtidig have fokus på at styrke relationen til vores samarbejdspartnere og skabe nye relationer. Arrangør af branchefrokost Danske Byggecentre er sammen med Dansk Byggeri igen i år medarrangør af en branchefrokost, som samler branchens parter til en drøftelse af, hvordan der kan komme mere efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri. Der skal med arrangementet sættes fokus på:  Hvordan kommer der mere gang i efterspørgs-

len?

2

 Hvilke barrierer blokerer for mere efterspørg-

sel?  Hvordan får vi både store bygherrer og hr. og

fru Danmark med på vognen? Nicolai Pilehave, finansdirektør, PKA A/S og Thomas Raunsbæk, adm. direktør, Scandi Byg a/s lægger op til debat med to korte oplæg. Efter de to oplæg er der lagt op til fri debat mellem deltagerne om, hvordan vi kommer fra niche til mainstream med bæredygtigt byggeri. Hos Danske Byggecentre ser vi derfor frem til Folkemødet 2018, og vi håber at se mange kendte ansigter på Bornholm.


Branchenyt - Juni 2018

Ingen statsfinansiering til Videncenter for Håndtering og Genbrug af Byggeaffald Der har været skuffelse i byggeriet efter den nye Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen meldte ud, at der ikke vil blive afsat flere penge til Videncenter for Håndtering og Genbrug af Byggeaffald (VHGB). Miljø- og Fødevareministeriet har bidraget med en opstartsstøtte på i alt to millioner kroner i 2016 og 2017 ud fra en forventning om, at VHGB kunne blive selvfinansierende eller finde anden finansiering efter opstartsperioden. Udover ministeriet har den resterende finansiering af VHGB i opstartsperioden kommet fra Realdania, Grundejernes Investeringsfond (GI) samt et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Golder Associates A/S og KommunikationsKompagniet A/S samt underleverandørerne SBI, Bech-Bruun og Lauritzen Advising, som er ansvarlig for opbygning og drift af VHGB.

Skuffelse i Byggeriet Der har hele tiden været tale om en opstartshjælp fra statens side til VHGB, så det kommer næppe som en overraskelse, at kassen nu bliver smækket i. Fra Byggeriets side havde man dog håbet på, at staten fortsat ville hjælpe med finansieringen, da VHGB bidrager med viden og information omkring udviklingen af cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller, som regeringen selv har en strategi for at udvikle. Hos Danske Byggecentre er vi også kede af, at statsstøtten til VHGB ser ud til at forsvinde. Byggeriet står for 1/3 af alt produceret affald i Danmark, og Videncentret er en utrolig vigtig allieret til byggeriet, for at vi sammen kan nedbringe affaldsproduktionen. Vi håber derfor, at de vil være i stand til at finde den nødvendige finansiering andetsteds.

3


Branchenyt - Juni 2018

BYGGERI’18 kiggede ind i fremtiden Byggeopsvinget i hele Norden blev afspejlet på fire travle messedage på BYGGERI’18 fra den 13. – 16. marts. Udstillerne kunne præsentere rekordmange nye bæredygtige produkter og fremhævede især messens evne til at tiltrække de rigtige besøgende, mens de besøgende lagde vægt på at få skabt sig et stærkt netværk og tilegne sig nyttig viden om fremtidens produkter. Fra tirsdag den 13. marts og fire messedage frem valfartede over 26.318 professionelle fagfolk fra hele byggebranchen til Skandinaviens vigtigste byggefagmesse, BYGGERI’18, i MESSE C, Fredericia. I år havde messen mere end 300 producenter og leverandører som udstillere. Stor begejstring blandt udstillere og besøgende Blandt de mange udstillere kunne der under messen spores stor tilfredshed med messens evne til at tiltrække de rigtige besøgende. ”BYGGERI-messen er branchens samlingspunkt, og vi har altid været med. Her kommer vi som en dansk producent i direkte dialog med de helt rigtige professionelle fagfolk som håndværkere, forhandlere og projekterende. I år lancerede vi flere produkter og løsninger på selve messen og har

4

fået god respons fra de mange besøgende, der lagde vejen forbi vores arbejdende messestand. Så vi kommer igen i 2020,” siger Anders Bertelsen Toft, direktør hos byggematerialeproducenten Alfix. Også hos de mange messebesøgende var der rosende ord til BYGGERI’18 og udstillerne. Blandt andet fra Lennart Sørensen fra Svendborg, som arbejder i et byggecenter. ”Messen har både givet mig og vores mange kunder en masse inspiration, viden og et godt netværk. Man bliver klædt fagligt godt på og får udvidet sin horisont i forhold til nye produkter og løsninger, som vi kan tage med hjem og bruge i vores daglige arbejde. Så messen er en rigtig positiv oplevelse,” siger Lennart Sørensen. Danske Byggecentre har bedt IFO-Instituttet for Opinionsanalyse om at gennemføre en række tilfredshedsundersøgelser blandt de besøgende, udstillere og medlemmerne af Danske Byggecentre for at skabe sig et indtryk af branchens tilfredshed med messen. Resultaterne af disse er på vej og vil blive tilsendt medlemmer og udstillere, så snart de er klar.


Branchenyt - Juni 2018

Skæve vinkler på BYGGERI’18 På messen i år var der lagt op til lidt ”mandehørm”. Noget som også har givet god omtale i medierne. Således bød DR værterne Hjalte & Tjelle op til 5kamp om formiddagen på åbningsdagen. De satte tider for konkurrencer på 5 stande, som de besøgende kunne forsøge at slå i løbet af messen. 5kampen var startet op på de sociale medier med #5-kampenbyggeri18, hvor der var søsat en konkurrence om, hvem der kunne holde en boremaskine i strakt arm i længst tid. Bedste tid: 2 min. 54 sek. ”Rigtige mænd” kom også på BYGGERI’18. På standen i hovedindgangen var der masser af konkurrencer, og man kunne også hilse på et par af de Rigtige Mænd fra TV og få en snak om, hvordan det går med æg til morgenmad, to liter vand om dagen og træning med gutterne. Byggeriets Klimapriser – innovation og nytænkende teknologier Byggeriets Klimapriser havde stor opmærksomhed op til BYGGERI’18, og der blev bragt omtaler i massivt omfang landet over i dagblade og regionsaviser samt i online medier og fagblade.

BYGGERI’18 oplevede i år et boom i mængden af innovation og nytænkende teknologier, der søgte om nominering til de tre klimapriser. Aldrig har der været så mange idéer og løsninger inden for grønne og bæredygtige byggevarer, klimaløsninger og miljøstrategier – og nu også inden for arbejdsmiljø. Det fik Nomineringskomitéen bag Byggeriets Klimapriser til at indstifte en ny pris på BYGGERI’18 - Byggeriets Miljøpris – Særpris. Særprisen gives til en virksomhed, som gennem innovativ produktudvikling både har øget virksomhedens konkurrenceevne og bidraget til et dokumenteret bedre arbejdsmiljø på byggepladsen. Særprisen skal sætte fokus på, at der kan hentes mange penge i byggebranchen ved at satse på innovation, der både skaber effektive løsninger og et godt fysisk arbejdsmiljø for medarbejdere. Med særprisen ønsker Danske Byggecentre og Nomineringskomitéen at skabe en debat om fysisk arbejdsmiljø og fremme udviklingen af løsninger, der både kan skabe et bedre og et mere sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen.

Fortsættes på næste side...

5


Branchenyt - Juni 2018

... fortsat fra forrige side De glade vindere, der modtog Byggeriets Klimapriser på åbningsdagen, var:

BYGGERIETS KLIMAPRIS Kronospan ApS Prisen gik til Kronospan ApS for deres Novopan Klimagulv, der er en ny 25 mm sporet undergulvsplade med fræsede spor til 20 mm varmeslanger til vandbaseret gulvvarme. Novopan Klimagulv er det eneste undergulv til gulvvarme i Skandinavien, der har opnået Svanemærket primært pga., at de anvendte råvarer er CO2-neutrale og virksomhedens vægt på cirkulær økonomi i produktionen. Mindst 70 % af råvarerne til pladeproduktionen er genanvendt træaffald. De resterende 30 % af råvarerne er bæredygtigt FSC- og PEFC-certificeret træ fra danske skove.

6

BYGGERIETS ENERGIPRIS WOOD STEP A/S Prisen gik til WOOD STEP A/S for deres trappeløsninger POLAR-STEP og POLAR TOPKARM, som reducerer problemer med kuldebroer og træk. Topisoleret loftstrappe med 87 mm front samt toplem i tagrummet også med 87 mm front, hvilket har sikret en testet u-værdi på kun 0,37. Konstruktionen imødekommer de øgede tæthedskrav i BR2020. 100 % PEFC-certificeret.


Branchenyt - Juni 2018

BYGGERIETS MILJØPRIS Komproment Prisen gik til Komproment for at have iværksat en miljøstrategi. De har udviklet facadeprodukter med udgangspunkt i adskillelse og genanvendelse, og de arbejder med dokumenteret bæredygtighed via Cradle to Cradle-certificeringer. Forudsætninger for CtC-certificering er, at produkterne er udviklet til adskillelse, samt at der ikke indgår skadelige stoffer i produkterne. Fem produkter er certificeret på sølv-niveau. Med facaderne leveres en ”sort boks” med materialeoplysninger, således at materialerne kan genanvendes på den rigtige måde og indgå i det cirkulære byggeri.

BYGGERIETS MILJØPRIS - SÆRPRIS H+H Danmark A/S Prisen gik til H+H Danmark for deres H+H ERGO montagelift. H+H ERGO vandt i 2017 Patent Nords innovationspris for ”på innovativ vis at kombinere øget konkurrenceevne med forbedret arbejdsmiljø” og for liftens betydning for arbejdsmiljøet. H+H tænker sikkerhed og arbejdsmiljø helt ud i sidste led af værdikæden. Der er udtaget tre patenter på H+H ERGO. Det seneste er et krydslasersystem, som skal lette arbejdet med montagen yderligere, og som blev præsenteret på BYGGERI’18.

BYGGERI’18 blev fire travle messedage for de 310 udstillende leverandører. I alt 26.318 fagfolk besøgte messen, fordelt således: Tirsdag

4.108

Onsdag

6.920

Torsdag

7.371

Fredag

7.919

Se videoer fra de travle messedage på messens hjemmeside.

På gensyn på BYGGERI’20 Branchens egen messe!

7


Branchenyt - Juni 2018

Større og større fokus på den europæiske tømmerforordning Den europæiske tømmerforordning, også kaldet EUTR, har til formål at bekæmpe ulovlig tømmerhugst og modvirke handel med ulovligt fældet træ. Både importeret træ samt træ fældet indenfor EU’s grænser. Det er vigtigt at bekæmpe handel fra ulovlig tømmerhugst, fordi det flere steder i verden bidrager til ikke bæredygtig drift med skovrydning og skovødelæggelse til følge. Heraf er der store afledte skadevirkninger såsom unfair konkurrence på træmarkedet, øget CO2-udslip og global opvarmning, øget korruption og offentlige kasser, der mister hugstafgifter og skatter. Forpligtigelser for markedets aktører EUTR indeholder tre primære forpligtelser, der afhænger af, hvor man befinder sig i trækæden fra skoven til forbruger. EUTR skelner mellem en virksomhed, som bringer træet i omsætning i EU for første gang, og forhandlere som udelukkende handler med træ, som allerede er bragt i omsætning. For virksomheder, der bringer træet i omsætning i EU for første gang, er der forbud mod at omsætte ulovligt fældet træ. Lovteksten i EU’s tømmerlov definerer lovligt træ, som træ fældet i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning. Derudover skal virksomheder, der for første gang bringer træprodukter i omsætning på EU-markedet, udvise ”due diligence” – fornøden omhu. Due diligence skal sikre, at virksomheden har adgang til helt specifik information om træprodukterne herunder hugstland, træart, mængde eller vægt, oplysninger om hvem varerne er købt

8

af samt information, der viser, at lovgivningen i hugstlandet er efterlevet. For forhandlere er der krav om sporbarhed af de træprodukter der sælges. Det er værd at bemærke, at EUTR omfatter alle træprodukter, og produkter der indeholder træ. Man er altså også omfattet af EUTR, hvis man f.eks. afsætter møbler lavet helt eller delvist af træ. Eutr.dk Miljøstyrelsen har sammen med en række erhvervsorganisationer, bl.a. Danske Byggecentre, oprettet hjemmesiden www.eutr.dk, hvor det er muligt at læse dybdegående omkring reglerne i EU’s tømmerforordning. Vores klare opfordring er, at man tager et kig på hjemmesiden, hvor det også er muligt at undersøge, hvilket ansvar ens virksomhed har i forhold til EUTR, og hvilke overvågningsorganer der er anerkendt til at hjælpe én med at oprette en due diligence.


Branchenyt - Juni 2018

Miljøstyrelsen fører tilsyn I Danmark er det Miljøstyrelsen, der er kompetent myndighed i henhold til EUTR. Styrelsen fører tilsyn med virksomheder, forhandlere og overvågningsorganer på det danske marked. Tilsynene skal sikre, at EUTR-omfattede virksomheder overholder gældende regler. Tilsyn omfatter dokumentkontrol og tilsynsbesøg ude hos virksomhederne, og de gennemføres som risikobaseret tilsyn, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med SKAT identificerer indsatsområder f.eks. baseret på træart, hugstland eller produktgruppe.

fattet af EUTR, har gjort opmærksom på reglerne, og at de planlægger deres næste tilsynsrække.

Næste tilsyn i støbeskeen Miljøstyrelsen har i løbet af foråret ført en informationskampagne, hvor de med brevudsendelser til virksomheder, der har importeret trævarer om-

3. Man skal kunne dokumentere, at risikoen er ubetydelig for at der evt. importeres og/ eller sælges ulovligt fældet træ til/i EU.

Reglerne kort 1. Der må ikke importeres træ eller træprodukter, der stammer fra ulovligt fældet træ. 2. Man skal have en due diligence ordning til at minimere risikoen for import af ulovligt fældet træ. Denne ordning skal løbende holdes ved lige.

9


Branchenyt - Juni 2018

Vellykket GDV markedskontrol Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemførte i efteråret 2017 en proaktiv markedskontrol af byggevarer i kontakt med drikkevand, hvor de bl.a. var på besøg hos medlemmer af Danske Byggecentre. VA godkendelserne udløb Den 1. juli 2017 udløb de tidligere VAgodkendelser som dokumentation for byggevarernes sundhedsmæssige egenskaber. På den baggrund gennemførte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen GDV markedskontrollen i efteråret 2017. Markedskontrollen skulle give en indikation af hvor mange af de kontrollerede produkter, der tidligere har haft en sundhedsmæssig VA-godkendelse, der siden godkendelsernes udløb har fået erstattet disse med de nu lovpligtige GDV-godkendelser eller tilsvarende godkendelser fra Tyskland, Sverige eller Nederlandene. I forbindelse med kontrollen blev ByggeBasen udvidet til at kunne indeholde de lovpligtige dokumentationer, så leverandørerne af byggevarer i kontakt med drikkevand havde mulighed for at lægge den nødvendige dokumentation i ByggeBasen, så Danske Byggecentres medlemsforretningerne hurtigt kunne tilgå det, såfremt styrelsen kom på besøg i deres butik. Kontrolbesøgene I forbindelse med kontrollen udførte styrelsen i alt 20 kontrolbesøg. Otte af disse besøg var fysiske kontrolbesøg ude i butikkerne rettet mod virksomheder, hvor både forbrugere og virksomheder møder byggevarer i kontakt med drikkevand, altså både distributører og grossister. Foruden de fysiske besøg lavede styrelsen også 12 kontroller rettet mod virksomheder, som markedsfører og sælger produkter på internettet igennem webshops. 10

De udvalgte produkter i de fysiske kontroller har været tilfældigt udvalgt på stedet, mens produkterne ved kontrollen af virksomheder, der markedsfører og sælger på internettet, blev udvalgt på baggrund af at de tidligere har haft VAgodkendelser. For at få et sammenligneligt resultat blev der hovedsageligt udvalgt armaturer i kontrollen. Produkterne var i forskellige prisklasser. Den gennemførte kontrolindsats viste, at størstedelen af de udvalgte virksomheder havde orden i forholdene og kunne fremvise gyldig dokumentation for de sundhedsmæssige egenskaber for byggevarer i kontakt med drikkevand. Ved de fysiske kontroller fremgik det, at virksomhederne har et overordnet kendskab til, at der er krav om godkendelse eller certifikat som betingelse for, at man lovligt kan sælge og markedsføre byggevarer i kontakt med drikkevand i Danmark, hvilket kun er positivt. Ved webkontrollerne var det mere vanskeligt at fastslå virksomhedernes nærmere kendskab til reglerne, da der ikke var den samme direkte kontakt mellem virksomheden og styrelsen. Resultatet af de otte fysiske kontrolbesøg var, at en virksomhed ikke havde gyldig dokumentation og stoppede markedsføring og salg af byggevaren. I de resterende syv blev der fremvist eller fremsendt gyldig dokumentation. Resultatet af de 12 kontroller, rettet mod virksomheder der markedsfører og sælger produkter på internettet, var at en virksomhed ikke havde gyldig dokumentation og dermed stoppede markedsføring og salg af byggevaren. Derudover er der i tre sager givet påbud om at bringe forholdene i orden.


Branchenyt - Juni 2018

Så er EU’s Persondataforordning trådt i kraft Nu er der ingen vej tilbage mere, EU’s persondataforordningen, også kaldet GDPR, er nu trådt i kraft, og de danske virksomheder skal nu efterleve reglerne i forordningen, hvis ikke de vil risikere store bøder. Den nye forordning har med rette givet anledning til panderynker hos mange virksomheder, da der nu kan være store konsekvenser ved at have persondata liggende på gamle kunder. Som hovedregel skal man som virksomhed altid have et formål med at indsamle personoplysninger på sine kunder, og så må man senere ikke benytte disse persondata til andet end hvad ens formål i første omgang var. Man må altså ikke begynde at sende nyhedsbreve til en e-mail adresse, man har indsamlet i forbindelse med, at man f.eks. har sendt en kvittering for køb, hvis man ikke i første omgang tilkendegav, at man ville benytte kundens e-mail adresse til nyhedsbreve, og kunden accepterede dette. Dette har man i øvrigt aldrig måtte, nu kan konsekvensen bare blive meget dyrere. Enhver behandling af oplysninger om en identificeret person eller en person, der direkte eller indirekte er identificerbar, er omfattet af den nye forordning. Det gælder også oplysninger om egne medarbejdere. Det er altså både almindelige persondata, som navn og adresse, samt personfølsomme personoplysninger, som seksuel- og politisk overbevisning, der er omfattet af den nye forordning. Forordningen dækker privatpersoner, men den træder også i kraft ved ens egne medarbejdere.

Danske Byggecentre hjalp medlemsforretningerne med at blive klar Danske Byggecentre har arbejdet for at medlemsvirksomhederne, på en nem og overskuelig måde, har haft mulighed for at sætte sig ind i reglerne i EU’s Persondataforordning. Vi har bl.a. i samarbejde med BDO afholdt et informationsmøde for medlemmerne, med et pænt fremmøde, hvor en fagmand fortalte om reglerne i forordningen. Derudover har vi skrevet flere artikler i vores nyhedsbreve og tidligere Branchenyt udgivelser.

Persondataforordningen giver den registrerede en række rettigheder:  Man har indsigtsret. Det betyder, at en re-

gistreret har ret til at vide om en vilkårlig virksomhed behandler persondata om vedkommende.  Man har ret til at vide, hvad formålet med

behandlingen er.  Er der tale om almindelige eller følsomme

data?  Hvilke kilder er persondataene indsamlet

fra, og hvor længe vil persondataene blive opbevaret?  Man har ret til at blive slettet, hvis dette

ønskes.  Man har ret til dataportabilitet, hvilket vil

sige, at den registrerede har ret til, at få flyttet alle data til en anden virksomhed.

11


Branchenyt - Juni 2018

SVHC partnerskabet satte fokus på skadelig kemi De danske byggecentre kom i pressens søgelys i januar 2017, efter at Forbrugerrådet Tænk Kemi i en undersøgelse konstaterede, at de ikke altid overholdte deres informationspligt i henhold til EU’s kemikalieregulering omkring særligt problematiske stoffer. Så blev arbejdshandskerne taget på, og nu er der udviklet en vejledning og webværktøj, som kan hjælpe alle brancher med at overholde deres informationspligt. Det blev klart, at der var brug for et generelt kompetenceløft i branchen, efter at Forbrugerrådet Tænk Kemi viste, at det ikke var alle medarbejdere, der var klar over reglerne i EU’s kemikalieregulering. Derfor indgik Brancheforeningen Danske Byggecentre et partnerskab med Dansk Erhverv, Dansk Industri og Miljøstyrelsen med det formål at udbrede kendskabet hos byggecentrene og blandt deres leverandører til pligten om at videregive information om særligt problematiske stoffer i artikler i henhold til REACH artikel 33. I løbet af 2017 arbejdede Danske Byggecentre aktivt sammen med partnerskabet på at udvikle brugbare værktøjer, der skulle gøre det nemmere at overholde REACH artikel 33. Det var vigtigt for partnerskabet, at værktøjerne både kunne bruges af byggecentrene, og at de med fordel kunne videreføres til andre brancher, som står med de samme udfordringer som byggecentrene. Medlemmer af Danske Byggecentre har spillet en uvurderlig rolle i tilblivelsen af disse værktøjer. Deres gode input, krav og ønsker samt deres konstruktive feedback har givet partnerskabet utrolig gode arbejdsvilkår til at udvikle de bedst mulige værktøjer.

12

Reglerne gav udfordringer Ifølge REACH artikel 33 i EU’s kemikalieregulering skal virksomheder være i stand til at informere deres kunder, hvis en vare indeholder mere end 0,1 vægtprocent af et kemisk stof fra den såkaldte kandidatliste. Kandidatlisten er en liste over kemiske stoffer, som er særligt problematiske for menneskers sundhed eller miljøet. Informationspligten gælder både for varer, der er produceret i EU, og for varer, der er importeret fra et land uden for EU. Det er værd at bemærke, at kandidatlistestofferne stadig er lovlige i mange varer, men det er stoffer, der er i myndighedernes søgelys. For mange virksomheder gav reglerne en række udfordringer. Det var svært at gennemskue, hvilke varer reglerne galt for, hvordan man indsamlede oplysninger fra sine leverandører, og ikke mindst hvordan man kontrollerede oplysningerne. Vejledning og webværktøj skal skabe klarhed Partnerskabet har udgivet en vejledning, der giver et overblik over reglerne og gode råd til, hvordan man som forhandler kan finde ud af, om ens varer indeholder kandidatlistestoffer. Derudover er der udviklet en hjemmeside, der giver eksempler på kandidatlistestoffer i artikler og adgang til databaser med eksempler på kandidatlistestoffer i udvalgte materialer. Hos Danske Byggecentre håber vi, at vejledningen og webværktøjet er blevet taget godt imod af hele branchen, så der nu er bedre forudsætninger for at overholde gældende regler.


Branchenyt - Juni 2018

13


Branchenyt - Juni 2018

Derfor skal du bruge Byg-e? Vi har gennem tiden oparbejdet ekspertise indenfor EDI i branchen. Vi løser alle support problemer. Vi har en meget høj oppetid samtidig med, at sikkerheden er i top og alt dette gør vi til yderst konkurrencedygtige priser. Vores store fokus på kerneområder i branchen gør, at vi er stærke i netop byggebranchen. Byg-e er en seriøs og professionel organisation. Vi har en oppetid på 99,9 % og oplever ikke nedbrud. Vores respons på support er hurtig og effektiv. F.eks. svarer vi på henvendelser indenfor samme dag. Vi får altid løst problemerne og har endnu ikke måttet give op. Er du som leverandør medlem af ByggeBasen får du gratis EDI hos Byg-e uanset trafikmængde. Byg-e er meget konkurrencedygtig både på kvalitet, support og pris. Se blot her:  God service. Vi hjælper med onboardingen gen-

nem hele processen, indtil der kan sendes EDI filer gennem systemet.  Support er inkluderet. Vi finder og retter fejl

proaktivt og informerer dig efterfølgende.  Ingen årsabonnementer.  Ingen trafikafgifter (også ved afsendelse).  Ingen omkostninger ved valg af protokoller

(FTP, SFTP m.v.).

14

Byg-e fungerer som udbyder af elektroniske samhandelsløsninger til byggevarebranchen og er i dag ejet af Brancheforeningen Danske Byggecentre. Byg-e har til formål at gøre elektronisk samhandel nemt og overskueligt for branchens parter, hvad enten det er leverandører eller byggecentre. Vi er altså ikke kun drevet af profit, men er til for at servicere branchen. Derfor forsøger vi at holde vores priser på et fair niveau, og vi bryster os af at have de laveste priser på markedet. Tilmeld jer på: www.byg-e.dk/leverandørtilmelding.aspx, og I vil blive kontaktet. For yderligere information se mere på byg-e.dk. I er også velkommen til at kontakte Tommy H. Rømer på tor@byg-e.dk, hvis I har spørgsmål.


Branchenyt - Juni 2018

ByggeBasen udvides med miljøcertificeringer Der opføres flere og flere bæredygtige byggerier, og bæredygtige byggerier skal i Danmark dokumenteres primært i henhold til certificeringsordningen DGNB. Denne ordning kræver dokumentation for en lang række forhold, herunder tekniske og miljømæssige forhold. Flere og flere af Danske Byggecentres medlemsforretninger stilles allerede over for krav fra større kunder om yderligere dokumentation end den p.t. lovpligtige - herunder certificeringer og dokumentation af bæredygtighed - når de bestiller varer i vore forretninger. Denne dokumentation er meget tidskrævende at finde frem. Danske Byggecentres medlemsforretninger har derfor behov for, at ovennævnte dokumentation er tilgængelig for dem i deres daglige arbejde, ligesom det er vigtigt, at dokumentationen let kan videreformidles til relevante samarbejdspartnere. Og hvad er vel mere naturligt end at lægge denne dokumentation i ByggeBasen, der som Danmarks største produktdatabase har mere end 650.000 varer i basen, og i forvejen er omdrejningspunkt for salget i vore medlemsforretninger.

herrerne via et selvstændigt site, der henter informationen fra ByggeBasen — en service over for dem og en markant profilering af leverandørerne i Bygge-Basen og deres produkter. Dokumentation bliver et salgsparameter Der er ingen tvivl om, at det i nær fremtid bliver et salgsparameter at have certificeringer på samtlige, relevante produkter. Flere og flere udførende tænker bæredygtigt og både bygherrer og større entreprenører er godt i gang med at stille krav om bæredygtig dokumentation til deres leverandører. Det er derfor en god idé at gå i gang med at få certificeringerne på plads. Det kan dreje sig om EPD–Miljøvaredeklaration, LCA (livscyklus analyse), certificeret træ: PEFC – FSC, svanemærke/ Ecolabel, indeklimamærkning og energimærkning, ligesom også dokumentation om bortskaffelse/ genanvendelse er del af bæredygtighedsprincippet.

Dokumentation i ByggeBasen Der etableres således en separat ”dokumentations -fane” i ByggeBasen, hvor vore medlemmer skal kunne finde al dokumentation om byggeriet, herunder den lovpligtige dokumentation samt certificeringer og anden dokumentation om bæredygtighed. Øvrige katalogdata fastholdes under fanen ”katalogdata”. Dokumentationen vil ligeledes blive stillet til rådighed for de projekterende, udførende og byg-

Fortsættes på næste side...

15


Branchenyt - Juni 2018

... fortsat fra forrige side Admin.byggebasen ByggeBasen er p.t. i gang med at etablere en certificerings-fane i admin.byggebasen, hvor ovennævnte dokumenter samt lovpligtige dokumenter, såsom CE-mærkning, sikkerhedsdatablade (herunder REACH) samt montagevejledninger, skal lægges ind, så de som alle andre oplysninger i ByggeBasen kan søges frem af vore medlemsforretninger samme sted og på samme måde for alle relevante produkters vedkommende.

Hjælp at hente Den nye admin.byggebasen forventes klar i september i år. Den vil indeholde skabeloner til brug for leverandørerne ved udfærdigelsen af de forskellige certificeringer, ligesom der vil blive udarbejdet informationsmateriale. De leverandører, der allerede har certificeringerne klar, kan i september blot indlægge dem i admin.byggebasen, hvorefter de vil være tilgængelige i ByggeBasen for vore medlemsforretninger.

Kursus i ByggeBasen for leverandører ByggeBasen afholder løbende kurser, hvor du blandt andet kan lære, hvordan du:     

Opretter og vedligeholder varer med grunddata, priser, logistik- og katalogdata samt certificeringer Hvad dine kunder, byggecentrene, bruger dine vareoplysninger til Admin.byggebasen.dk og den nye dokumentationsfane Versionering af lovpligtige dokumenter og certificeringer Og meget mere…

Kursusplan efterår 2018 6. 3. 7.

September Oktober November

11. September 9. Oktober 15. November

Læs mere her.

16

2018 2018 2018

Taastrup Teknologisk Institut - Taastrup Gregersensvej 1 (indgang 8) 2630 Taastrup

2018 2018 2018

Aarhus Teknologisk Institut - Aarhus Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C


Branchenyt - Juni 2018

EDI Validator Som noget nyt og unikt har Byg-e udviklet en EDI validator.

 Validering af GLN nummer

Som modtager af EDI ordrer oplever man tit forskellige ærgerlige og tidskrævende fejl i ordrerne. Fejlene kan være tidskrævende at rette og ændre. Men det værste er, når man slet ikke opdager, at der er fejl i ordrerne. Det kan i tilfælde betyde forsinkelser i leverancerne, og dermed står kunden uden de forventede varer.

 Validering af salgsenheder

Byg-e’s Validator Validatoren er en løsning til at validere ordrer afsendt af forhandlerne til leverandørerne. Validatoren sikrer, at indholdet i ordren er korrekt. Hvad tjekker validatoren så for? Vi vil løbende udvikle og forbedre validatoren, så den kan fange så mange fejl så muligt. På nuværende tidspunkt validerer den følgende:

 Validering af ordrelinjer

Validatoren bruger ByggeBasen til at kvalitetssikre ordrerne. I ByggeBasen har du som leverandør oplyst, hvilke enheder du ønsker at modtage ordrerne i. Derfor har vi mulighed for at tjekke, om enhederne i afgivne ordrer matcher det, som du ønsker. Yderligere kigger validatoren på vareteksten og DB-nummeret og kontrollerer, om det er korrekt i forhold til det, du har oplyst i ByggeBasen. Når validatoren finder en fejl, får du, som leverandør, oplyst fejlen på mail med ordren vedhæftet. Du har så adgang til en portal, hvor du kan se ordren og fejlhistorikken.

17


Branchenyt - Juni 2018

Plant et træ til fremtiden Af PEFC Danmark Med 26.000 besøgende blev Skandinaviens vigtigste fagmesse, BYGGERI’18 en succes, og PEFC Danmark fik en masse ud af at være med.

Vi fik fortalt om PEFC og vores mål om ”en verden, hvor mennesker forvalter skovene bæredygtigt”, og så blev vi opdateret på den nyeste viden og udvikling i hele byggebranchen. Yderligere blev PEFC sat i fokus ved årets Klimapriser, herunder Byggeriets Energipris, der gik til den PEFC-certificerede virksomhed WOOD STEP for deres innovative og bæredygtige loftstrappeløsning, kaldet Polar Step og Polar Topkarm. For at sætte fokus på verdens skove og at de skal drives bæredygtigt, indgik PEFC Danmark et samarbejde med Bygma, hvor alle Bygmas medarbejdere kunne besøge PEFC-standen for at plante et træ til fremtidens byggeri.

18

De træer medarbejderne donerede, fordoblede Bygma yderligere. Takket være Bygma og deres medarbejdere og sammen med de besøgende på messen, blev der doneret over 300 træer, som i maj måned blev plantet i en PEFC-certificeret skov tæt ved Ry. Vi glæder os til at følge skoven tæt og se den udvikle sig. PEFC Gruppecertificering Danske Byggecentre har medlemmer, der tænker bæredygtigt, og CO2-lageret boomer i de danske byggecentre! De er leveringsdygtige af bæredygtigt træ til branchen - ikke bare fordi mange af underleverandørerne er PEFC-certificerede i dag, men også fordi de fleste byggecentre har taget et aktivt valg om at blive PEFC-certificeret.


Branchenyt - Juni 2018

Derudover er det med glæde, at de første XL-BYG butikker i Danmark også er blevet PEFCcertificerede under en gruppeordning hos Estrup Nature. En gruppeordning er et tilbud til virksomheder – uanset branche – om at gå sammen med det formål at blive PEFC-certificeret. Det er ofte en omkostningseffektiv måde for mindre virksomheder, at kunne dokumentere bæredygtighed.

chen. Det samme glæder for mindre virksomheder – bæredygtighed er for alle, og det er glædeligt, at Danske Byggecentre nu har det første medlem i en gruppeordning, som er åben for hele branchen”, fortæller Morten Thorøe, Sekretariatsleder PEFC Danmark. Kontakt PEFC Danmark for flere oplysninger om gruppecertificering her.

”PEFC har rødderne i familieskovbruget og er med til at sikre, at mindre skovbrug kan være leveringsdygtige af netop bæredygtigt træ til bran-

PEFC og De 17 verdensmål Hos PEFC vil vi gerne være med til at sikre en bæredygtig fremtid og har derfor en mission om at være medvirkende til, at De 17 verdensmål, der handler om at løse klodens største problemer, kan indfries inden år 2030. Faktisk hjælper PEFC til at forbedre alle 17 verdensmål, men især målet ”Livet på land” refererer direkte til vores arbejde med at fremme bæredygtigt skovbrug. Her kan du læse mere om PEFC og De 17 verdensmål.

19


Branchenyt - Juni 2018

FUT - trælastbranchens naturlige mødested Af FUT (Bo Louring) Med dette slogan vandt jeg seks flasker rødvin i FUT´s slogankonkurrence i 2003. Det er 15 år siden, og ordlyden er stadig aktuel og helt moderne. Vi er branchens naturlige mødested for unge og ældre branchefolk. Vi skeler ikke til, om du er udlært eller i lære, din politiske eller religiøse overbevisning, om du er leverandør eller tømmerhandler, din titel eller om du er gået på efterløn eller pension. Alle fra branchen er velkomne. Vi er foreningen, hvor vi mødes på tværs af titler, alder og region. Jeg kan berette om mange venskaber, der er knyttet i forbindelse med de forskellige arrangementer gennem tiderne. De mange ture, som vi i FUT arrangerer, har budt på utallige fantastiske oplevelser. Her er man ofte sammen i en større gruppe på 20-30 personer, og man er sammen næsten i døgndrift i flere dage. Og ja, så opstår venskaber og forbindelser på tværs af køn, alder osv. På adskillige ture i både ind- og udland er der opnået livslange venskaber, som ofte har resulteret i tætte private relationer og venskaber, der kan bruges i det daglige og faglige arbejde.

20

Min egen bedste og tætteste forbindelse var med skønne Finn Christensen fra Baagø og Riber. Finn og jeg var syv dage i Ghana og syv dage i Elfenbenskysten, hvor vi delte værelse i samtlige 14 dage. Finn var også en gammel Århus-dreng, så vi fandt naturligvis hurtigt sammen. Vi var som et ægtepar, da vi kom hjem, og vores venskab varede lige til Finns alt for tidlige død. Efter Afrikaturen - når jeg besøgte Baagø og Riber i Svendborg som sælger — ja, så var Finn og jeg på sporet med det samme. Handlerne gik nemmere og nemmere, og snakken gik lystigt. Dette venskab er et godt eksempel på, hvor meget relationer og kontakter betyder i dagligdagen; især i et køber- og sælgerforhold. Mange inden for branchen er med venskaber, kontakter og relationer kommet i betragtning til nye jobs, "fordi man var kendt" af mange inden for foreningen. Jeg ved, at flere tømmerhandlere holder øje med potentielle jobemner i foreningen. Jeg har i flere tilfælde formidlet kontakt mellem to parter, og hvor vedkommende efterfølgende har fået jobbet. FUT har været et godt netværk for rigtig mange medlemmer gennem årene.


Branchenyt - Juni 2018

I vores digitale fortravlede hverdag, hvor vi er online næsten 24/7, er det befriende at komme ud og møde ægte lyslevende mennesker af kød og blod og ikke bare fyre en "like" af. Tendensen i vores samfund og dagligdag er, at vi har meget travlt med at "like", opdatere vores profil, tjekke ind på facebook, lægge billeder op, sende mails og SMS'er, og alt skal gå så hurtigt, og mange telefonsamtaler droppes - send en mail er svaret ofte... Jeg tror, det er vigtigt, at vi kommer væk fra pc'erne og mødes ansigt til ansigt i et eller andet forum. I den virtuelle verden kan man mødes elektronisk. Det er sikkert en god løsning for mange, men den virkelige, spændende og levende verden overgår den virtuelle verden bestemt ikke.

I vores forening, som i øvrigt er utrolig billig at være medlem af (ca. 1 kr. om dagen) arrangerer vi den årlige generalforsamling hos et firma med relation til FUT, netværksmøder i Jylland og på Sjælland, ture til ind- og udland, virksomhedsbesøg, elevture og kurser. Med disse ord håber jeg, at vi ser dig som vores næste medlem i FUT. Hvis du allerede er medlem, håber jeg, at du tager en ven i hånden eller kontakter en god bekendt og inviterer ham eller hende ind i FUT. På den måde vokser FUT, du gør en god gerning og ham eller hende, du melder ind, kommer i FUT - branchens naturlige mødested.

21


Danske byggecentre arbejder hver dag på at gøre det nemmere og mere effektivt at bygge og renovere over alt i Danmark.

Brancheforeningen Danske Byggecentre Egebækvej 98 2850 Nærum Telefon: 45 80 78 77 Email: db@bdb.dk www.bdb.dk

Vore medlemmer er med, hvor kontorhuse, boliger og kulturcentre skyder op. Hvor nye byrum og oplevelser opstår. Hvor der energirenoveres og -optimeres. De leverer de kvalitetsmaterialer, det værktøj og den rådgivning, der skal til for at bygherrer, ingeniører, håndværkere og arkitekter kan sætte nye projekter i søen og få økonomien til at løbe rundt – både i byggeriet og i Danmark.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Branchenyt juni 2018 by Danske Byggecentre - Issuu