Jernbane Tidende 02-2020

Østbanen: Skal der busser på banen?

Side 10-13

Coronahilsen fra Transportministeren Side 18-19

Nærvedpåkørsler: Undersøgelse blandt kollegaerne bliver til podcast Side 22-25

JERNBANE TIDENDE

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 2/2020

FO

G A L RS

DJ A FR

A: TEM 20 0 OK 2 6-11 e Sid

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

4 OK 2020 5 Jernbaneoverenskomsten 6 Letbaneoverenskomsten 7 Industriens overenskomst 8 Horup: Vi er blevet kørt over

10 Østbanen: Skal der busser på banen

14 Togklargører: Det første

S. 10

kuld

#

16 Pluskort

NY SERIE:

18 Corona-hilsen fra

Transportministeren

21 Crewtalk 22 Nærvedpåkørsler 29 Velkommen til Metro 30 Pensionistsektionen

S. 18 Jernbane Tidende 122. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline: 25. maj 2020 2

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

Crewtalk

S. 23

Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

LEDER

I er også Corona-helte! ”

I nøden skal man kende sine venner” lyder et gammel ordsprog. Corona-krisen har igen gjort ordene helt relevante. For det er, når krisen kradser, at sandhederne rigtigt kommer på bordet. Kriser får gerne det bedste – og det værste – frem.

Der er heldigvis meget at være stolt af. Vi har som samfund formået at stå sammen igennem krisen. Alle har givet deres bidrag til, at vi sammen kommer igennem krisen – høj som lav.

Sundhedspersonalet hyldes særligt. Og det er helt med rette. Der ydes en jætteindsats af alle velfærdsheltene i de hvide træsko. Jeg tager hatten af for læger, portører, sundhedsassistenter, sygeplejersker m.fl.

”

Vores samfund har nogle helt uvurderlige guldklumper, som vi skal passe bedre på i fremtiden. Det handler blandt andet om vores fælles infrastruktur. Det handler om vores jernbane.

Men min taknemlighed stopper langtfra der. Mange har ydet en ekstraordinær indsats for at holde samfundet i gang under krisen: Og det gælder ikke mindst alle jer. I har nemlig igen bevist, at man kan regne med jernbanens folk. Togene har selvfølgelig rullet - også selvom der er Corona. I er mødt ind og I har taget jeres tørn. Jernbanedriften er blevet opretholdt. Den er en central del af vores moderne samfund. Så I stiller selvfølgelig, når der bliver kaldt!

Det har været stærkt at opleve. Men det bør også give anledning til eftertanke: Corona-krisen viser for mig, at vi har brug for stærke samfundsinstitutioner – vi har ganske enkelt brug for et stærkt velfærdssamfund. Vi har brug for, at samfundets nøglefunktioner er i topform.

Vores samfund har nogle helt uvurderlige guldklumper, som vi skal passe bedre på i fremtiden. Det handler blandt andet om vores fælles infrastruktur. Det handler om vores jernbane. Her skal der ikke skaltes og valtes på skrømt. Kortsigtede besparelser kan vise sig uhyre dyre, den dag vi for alvor har behovet for en velfungerende kollektiv trafik.

Det er jer medarbejdere, der har holdt banen i gang. Og det har i gjort på trods af, at jernbanen ikke altid mødes med den største omsorg fra politisk hold i disse år. Og det har i gjort på trods af, at arbejdsgiverne ikke altid møder Jer med den respekt, I fortjener. Men jernbanen er en helt uundværlig del af i vores fælles samfund. Den lektie skal vi huske hinanden på, når Corona-krisen er overstået. Og den lektie skal vi tage langt mere alvorlig fremover.

3

ok 2020

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

HER ER DIN NYE OVERENSKOMST

6

00.000 ansatte på private overenskomster har talt: Der er stemt JA til OK20-resultatet. Dermed er de nye overenskomster vedtaget. Resultatet bliver nu til virkelighed.

Der er dog ikke lige stor begejstring overalt. Flere områder har stemt NEJ til resultatet. Også Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. NEJet er endda massivt – 95 % - men det rykker ikke på resultatet.

Sammenkædningsreglen betyder, at det ikke er nok: Der skal være et samlet flertal for nej, hvis resultatet skal forkastes. Og det er der som bekendt ikke.

Skyldes det Corona-krisen, blændende gode aftaler eller noget helt tredje? Tja, det skal give anledning til en god diskussion eller to. Men det vil forblive teori og vil ikke gøre en nogen forskel.

På de kommende sider kan du læse, hvad de nye overenskomster indeholder. Du finder også en kras kommentar fra Henrik Horup, der føler, at vi er blevet kørt over.

4

SÅDAN ER DER STEMT DJF: Jernbaneoverenskomsten JA 5 % / NEJ 95 % (Stemmeprocent: 66 %) Letbaneoverenskomsten JA 5 % / NEJ 95 % (Stemmeprocent. 89 %) Industriens overenskomst(DJ) JA 5 % / Nej 95 % (Stemmeprocent 46%) Samlet resultat (samtlige stemmeberettigede i alle forbund) JA 80 % / NEJ 20 % (Stemmeprocent 58 %)

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

HER EN KORT OVERSIGT OVER ELEMENTERNE I DEN NYE OVERENSKOMST JERNBANEOVERENSKOMSTEN Grundlønnen stiger med 9,55 kr. pr. time i hele perioden.

Hver år stiger basislønnen • Pr. 1. marts 2020: 3,20 kr. pr. time • Pr. 1. marts 2021: 3,20 kr. pr. time • Pr. 1. marts 2022: 3,15 kr. pr. time Det giver en lønstigning på 515 kr. (2020), 515 kr. (2021) og 505 kr (2022) om måneden. Altså en samlet stigning på 1535 kr./md. Også weekendtillæg (lørdage og søn- og helligdage), stiger, da tillæggene beregnes på baggrund af grundlønnen. Stigning i basisløn betyder også, at pensionsbidrag, overarbejdsbetaling og løn under sygdom stiger.

Betalingen for forskudt tid (nattillæg), der i dag er 29,86 kr. pr. time, forhøjes til • 30,34 kr. pr. time 1. marts 2020 • 30,83 kr. pr. time 1. marts 2021 • 31,32 kr. pr. time 1. marts 2022 Betalingen for manglende varsel af forskudt tid, der i dag er 37,32. kr., forhøjes er til

ok 2020 Børns sygdom og lægebesøg Hvis dit barn er syg, har du ret til løn på barnets første sygedag. Nu får du ret til yderligere én fridag. Denne fridag holdes uden løn, men du kan få udbetalt din tabte løn fra Fritvalgskonto. På samme måde, hvis dit barn skal til lægen: Du kan holde fri uden løn, men få dækket løntabet fra Fritvalgskontoen.

Forældreorlov Betalt forældreorlov forhøjes fra 13 til 16 uger. Forhøjelsen på 3 uger er øremærket til den anden forælder.

Arbejdsmiljørepræsentanter Som noget nyt kommer arbejdsmiljørepræsentanter ind i overenskomsten. Forslaget indeholder forhold om arbejdsmiljørepræsentanters adgang til IT-faciliteter og deltagelse i arbejdsmiljøkurser.

• 37,92 kr. 1. marts 2020 • 38,53 kr. 1. marts 2021 • 39,15 kr. 1. marts 2022 Fritvalgskonto Fritvalgskontoen, der i dag på 2 % af den ferieberettigede løn, stiger med 3 % i overenskomstperioden. 1 % hvert år, så den i 2020 er 3 % (pr. 1/3), 2021 4 % (pr. 1/3) og 5 % i 2022 (pr. 1/3)

5

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

LETBANEOVERENKOMSTEN Basislønnen stiger med 9,55 kr. pr. time i overenskomstperioden. De årlige stigninger udgør: • Pr. 1. marts 2020 stiger basislønnen med kr. 3,20 pr. time • Pr. 1. marts 2021 stiger basislønnen med kr. 3,20 pr. time • Pr. 1. marts 2022 stiger basislønnen med kr. 3,15 pr. time Det giver en lønstigning på 515 kr. (2020), 515 kr. (2021) og 505 kr (2022) om måneden. Altså en samlet stigning på 1535 kr./md.

Betalingen for UA-tid, der i dag er 14,66 kr. pr. time, forhøjes til • 14,92 kr. pr. time 1. marts 2020 • 15,18 kr. pr. time 1. marts 2021 • 15,44 kr. pr. time 1. marts 2022 Betalingen for overarbejde for de første 23 timer for månedslønnede, der i dag er 70,44 kr. pr. time, forhøjes til • 71,57 kr. pr. time 1. marts 2020 • 72,71 kr. pr. time 1. marts 2021 • 73,88 kr. pr. time 1. marts 2022 Betalingen for overarbejde ud over 23 timer, der i dag er 140,88 kr. pr. time, forhøjes til • 143,13 kr. pr. time 1. marts 2020 • 145,42 kr. pr. time 1. marts 2021 • 147,75 kr. pr. time 1. marts 2022 Betalingen for forskudt tid (nattillæg), der i dag er 29,86 kr. pr. time, forhøjes til • 30,34 kr. pr. time 1. marts 2020 • 30,82 kr. pr. time 1. marts 2021 • 31,32 kr. pr. time 1. marts 2022 Betalingen for manglende varsel af forskudt tid, der i dag er 37,32. kr., forhøjes til • 37,92 kr. 1. marts 2020 • 38,52 kr. 1. marts 2021 • 39,14 kr. 1. marts 2022 Betalingen for arbejde på lørdage, søn- og helligdage, der i dag er 32,51 kr. pr. time, forhøjes til • 33,03 kr. pr. time 1. marts 2020 • 33,56 kr. pr. time 1. marts 2021 • 34,10 kr. pr. time 1. marts 2022

6

ok 2020 Betalingen for arbejde på helligdage i henhold til helligdagsloven, der i dag er 54,18 kr. pr. time, forhøjes til • 55,05 kr. pr. time 1. marts 2020 • 55,93 kr. pr. time 1. marts 2021 • 56,82 kr. pr. time 1. marts 2022 Betalingen for delte vagter, der i dag er 119,20 kr. pr. arbejdsdag, forhøjes til • 121,11 kr. pr. arbejdsdag 1. marts 2020 • 123,04 kr. pr. arbejdsdag 1. marts 2021 • 125,01 kr. pr. arbejdsdag 1. marts 2022 Fritvalgskonto Fritvalgskontoen, der i dag på 2 % af den ferieberettigede løn, stiger med 3 % i overenskomstperioden. . 1 % hvert år, så den i 2020 er 3 % (pr. 1/3), 2021 4 % (pr. 1/3) og 5 % i 2022 (pr. 1/3) Børns sygdom og lægebesøg Hvis dit barn er syg, har du ret til løn på barnets første sygedag. Nu får du ret til yderligere én fridag. Denne fridag holdes uden løn, men du kan få udbetalt din tabte løn fra Fritvalgskonto. På samme måde, hvis dit barn skal til lægen: Du kan holde fri uden løn, men få dækket løntabet fra Fritvalgskontoen.

Forældreorlov Betalt forældreorlov forhøjes fra 13 til 16 uger. Forhøjelsen på 3 uger er øremærket til den anden forælder.

Løn og opsigelse under sygdom Perioden med løn under sygdom forlænges pr. 1. marts 2020 med 2 uger (er i dag 56 dage).

I perioden med løn under sygdom kan man ikke opsiges, hvis man har 3 års anciennitet og har ret til løn under sygdom.

(Gælder kun, hvis medarbejderen er uden skyld i opsigelsen.)

Arbejdsmiljørepræsentanter Som noget nyt kommer arbejdsmiljørepræsentanter ind i overenskomsten. Forslaget indeholder forhold om arbejdsmiljørepræsentanters adgang til IT-faciliteter og deltagelse i arbejdsmiljøkurser.

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

INDUSTRIENS OVERENSKOMST Løn Mindstelønnen stiger, men får kun betydning for de medlemmer, der er ansat på mindstetimelønnen.

Mindstetimelønnen er således: 122,15 kr. pr, time pr. 1. marts 2020 124,65 kr. pr, time pr. 1. marts 2021 127,15 kr. pr, time pr. 1. marts 2022 Stigningen udgør således 2,50 kr. pr. time hvert overenskomstår.

På Industriens Overenskomst skal resultatet følges op med lokale lønforhandlinger. Lønstigninger for medlemmer, der har en løn, der er højere end mindstelønnen, vil derfor blive afgjort af den lønforhandlinger. Resultatet kendes først senere Forskudttidstillæg og weekend- og helligdagstillæg Forskudttidstillæg og weekend- og helligdagstillæg stiger med 1,6 % hvert overenskomstår.

I din tilpasningsaftale er det aftalt, at der fortsættes med statens satser for nattillæg og weekendtillæg. Der er indgået lokalaftaler herom.

Stigningerne på 1,6 % skal derfor sættes i forhold til satserne, der fremgår af lokalaftalerne.

Overarbejde Stigninger i overarbejdssatser vil ikke få betydning for dig, idet det i din tilpasningsaftale, er det aftalt, at overarbejde honoreres efter statens regler, dvs. overarbejdsbetalingen fortsat er et tillæg på 50 % af timelønnen.

Fritvalgskonto Fritvalgskontoen forhøjes sammenlagt med 3 % i overenskomstperioden, så den i overenskomstperioden når op på i alt 7 %. Stigningerne i overenskomstperioden er således: 1 % pr. 1. marts 2020, 1 % pr. 1. marts 2021 og 1 % pr. 1. marts 2022

ok 2020

Forældreorlov Betalt forældreorlov forhøjes fra 13 til 16 uger. Forhøjelsen på 3 uger er øremærket til den anden forælder.

Men dette får ikke betydning for dig, idet det i din tilpasningsaftale er aftalt, at statens regler videreføres. Heri er lønnet forældreorlov i alt 19 uger (6 uger til mor, 7 uger til den anden forælder og 6 uger til deling (eller til den ene forælder)).

Pension Ansatte, der arbejder efter, at de har nået folkepensionsalderen kan vælge mellem at fortsætte pensionsopsparing eller få pensionsbidraget udbetalt.

Andre forhold • Sikring af hidtidig praksis for tillidsrepræsentanters adgang til indsamling, opbevaring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser.

• Ret til uddannelse i forbindelse med afsked.

• Optrapningsordning for fritvalgslønkontoen for nyindmeldte virksomheder.

• Overgangsordninger i forbindelse overgang til ny ferielov for feriefridage og børneomsorgsdage.

• Udskydelse af hviletid ved rådighedstjeneste forudsat, at der kan indgås lokalaftale herom.

• Afholdelse af ferie i timer forudsat, at der kan indgås lokalaftale herom.

• Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i arbejdsmiljøkurser og adgang til IT-faciliteter.

Børns sygdom og lægebesøg Hvis dit barn er syg, har du ret til løn på barnets første sygedag. Nu får du ret til yderligere én fridag. Denne fridag holdes uden løn, men du kan få udbetalt din tabte løn fra Fritvalgskonto. På samme måde, hvis dit barn skal til lægen: Du kan holde fri uden løn, men få dækket løntabet fra Fritvalgskontoen.

7

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Horup har ordet

ok 2020

Vi er blevet kørt over OK20 vil gå over i historien som et mærkværdigt overenskomstforløb. Det skyldes selvfølgelig Corona-krisen. Men tager vi jernbanebrillerne på, så handler mærkværdighederne ikke kun om en kinesisk virus. Også forløbet omkring fornyelse af Jernbane- og letbaneoverenskomsterne (”vores” overenskomster) har været højst mærkværdigt.

F

orhandlingerne om nye overenskomster følger et nøje planlagt spor: Industriens lægger for – sådan har det været traditionelt og det skyldes, at industrioverenskomsten blandt andet dækker mange af vores eksporterhverv. Resultatet af industriforliget skal optimalt sikre en fair del af kagen til alle – men ikke ødelægge vores konkurrenceevne på de internationale markeder. Og derfor lægger industrien for. Resultatet fra industriforliget lægger rammen for resten. Groft sagt betyder det, at industriforliget bestemmer hvor mange kroner/øre, der er at forhandle om. Hvis industrien hiver x hjem – så har resten af overenskomsterne også x at fordele på deres områder.

Efter industriforliget følger resten af overenskomsterne.

Her er det transportforliget, der er det første på det såkaldte normallønsområde. Når transportforliget er på plads, så kan f.eks. vores forhandlinger begynde. Igen lægger transportforliget rammen for resten af overenskomsterne.

Samme skitse har været brugt i årevis. Fred være med det.

Men i år knækkede filmen. Vores forhandlinger begyndte 8

nemlig ikke, da transportforliget var forhandlet færdigt.

Vores forhandlinger sluttede med transportforligget.

Viljen til forhandling var fra arbejdsgiver-side nemlig 100% opbrugt, da det blev vores tur. Der lå et transportforlig og arbejdsgiverne var kun klar til at kopiere det – ord for ord.

De dele der ikke gav mening på vores område – de røg ud til højre. Der var ingen vilje til at kigge på krav og forslag til andre forbedringer. Hverken da vi mødtes til almindelige forhandlinger – ej heller da vi mødtes med forligsmanden.

Intet kunne forhandles – som i absolut intet!

Det hedder jo overenskomstforhandlinger – ikke overenskomstdiktat. Men reelt mistede vi fuldstændig muligheden for at forhandle vores egne overenskomster i år.

Dansk Industri udviste en helt uhørt arrogance ved slet ikke at ville forhandle vores krav og ønsker. Vi bad ikke om mere end andre, DI krævede, at vi skulle betale med fleksibilitet, hvis de skulle forhandle. Da vi ville forbedre overenskomsten, bad vi om at DI fremlagde deres krav om fleksibilitet.

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Men her blev vi så også afvist. Man ønskede nemlig slet ikke mere fleksibilitet, man havde ikke behovet, hvilket Dansk Jernbaneforbund således har taget til efterretning. 3 år uden at drøfte fleksibilitet lever vi da med. Men at afvise alt er - som skrevet - arrogant. Vi skyder jo ikke bare fra hoften, når vi lægger forslag frem. Det er ikke løse strøtanker, vi lige ryster ud af ærmet. Det er krav og ønsker, som vi fremlægger på vegne af medlemmerne.

Vi har været igennem en længere proces, der har involveret mange: F.eks. når vi peger på en regulering af produktionstillægget og når vi stiller krav om at togpersonalet fortsat skal være en del af Loss of License.. Når vi ønsker pauseregler præciseret eller bestemmelserne om individuelle kvalifikationstillæg ændret. Så bringer vi ønsker til bordet, som ligger vores medlemmer stærkt på sinde. Krav og ønsker, der fylder meget for mange i hverdagen. Hvorfor vil man som arbejdsgiver end ikke diskutere løsninger på de problemer?

Helt tosset bliver det på Letbaneområdet, hvor vi endda har haft klokkeklare aftaler om at forhandle f.eks. pauseregler og forberedelsestid til OK20. Når vi har rejst spørgsmålet i perioden op til OK20, har svaret været: Det tager vi jo til OK20. Når vi så når til målstregen, så er det pludselig ikke det rette tidspunkt(!)

Forløbet har været en helt surrealistisk oplevelse. Og selvom overenskomsterne nu er stemt i hus, så stopper vi ikke her.

I den kommende tid vil jeg og hovedbestyrelsen sammen drøfte, hvordan vi får sikret et anderledes forløb næste gang.

Vi skal have kontrollen over vores overenskomst tilbage. Vi skal have retten til realitetsforhandlinger på vores områder.

Vi skal sikre, at vores medlemmers ønsker og krav, også bliver en del af overenskomstforhandlingerne. Det er i virkeligheden ikke for meget at forlange. Og forlange det – det gør vi!

9

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Østbanen

Skal der busser på banen? Østbanens slidte skinner er igen blevet et varmt politiske emne. Transportministeriet og Region Sjælland har sat en undersøgelse af mulige BRT-busser på strækningen i gang - i stedet for tog. Og transportministeren vil ikke helt afvise busløsninger på andre lokaltogsstrækninger. Men giver det overhovedet mening?

D

et er ikke rigtigt nogen nyhed: Østbanens skinner er slidte. Man har forsømt at vedligeholde dem. Det ved læsere af Jernbane Tidende, politikere og lokalbefolkningen. De moderne Linttog man købte for 10 år siden er for tunge til banen (de har for højt et akseltryk). Man har derfor begrænset togenes vægt ved at indsætte store passager-barrierer i togene (se f.eks. Jernbane Tidende 06-2019).

Banen slides dog stadig mere end den vedligeholdes. Og derfor har man siden december sat farten ned og begrænset antallet af afgange. Men det er slet ikke nok med nedsat fart og færre tog. Man vil ikke kunne køre tog på banen om få år, hvis ikke skinnerne bliver skiftet. Noget skal gøres. Og det skal helst være nu.

Flere politikere havde peget på forhandlingerne om en samlet plan for infrastrukturen – her skulle findes en løsning.

Men forhandlingerne er udskudt og hvad gør man så?

Busser i stedet for tog?

Transportministeriet har fået en idé: Hvorfor ikke hive skinnerne op, asfaltere tracéet, bygge stationerne om, ændre alle overkørsler og sætte store busser ind på strækningerne.

En såkaldt BRT-bus model.

Ministeriet lover samme komfort og samme transporttider som før fartnedsættelsen. Oveni skal busserne køre billigere og grønnere end toget. Transportministeriet drømmer endda om helt førerløse busser, der kan betjene lokalområdet

10

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

10 UDFORDRINGER MED BRT-BUSSER PÅ ØSTBANEN Man skal ikke tænke længe før spørgsmålene om busser på Østbanen begynder at presse sig på. Her 10 udfordringer, som bør kunne få Transportministeriet på bedre tanker: Ombygning af perroner Der er 18 stationer/trinbræt på Østbanen i dag. De skal alle igennem en omfattende ombygning, før de kan sikre niveaufri adgang til en BRT-bus.

Tracé – bredde Østbanens tracé er ikke bredt nok til busser.

Derfor skal der eksproprieres hele vejen langs den 50 km lange bane. Broer skal også ombygges osv.

Sikringsanlæg Der er tale om en helt ny type busanlæg, som vil kræve et helt nyt sikringsanlæg. Et anlæg der først skal udvikles, testes, godkendes osv.

Overkørsler Det nye anlæg vil også kræve en helt ny type overkørselssikring. Igen et anlæg, der først skal udvikles, testes, godkendes osv.

bedre end i dag. Og transportministeriet vil ikke afvise, at BRT-busser kan være fremtiden på andre togsstrækninger.

Nu er der afsat 3 millioner kroner til en undersøgelse af en BRT-busser på Østbanen. Halvdelen betaler ministeriet. Den anden halvdel betales af Region Sjælland. Ved siden af har Region Sjælland sat gang i en undersøgelse af renovering af de nuværende skinner.

Vi fortjener bedre Dansk Jernbaneforbund er stærkt kritiske overfor forslaget om BRT-busser. Der findes intet sted i verden BRT-busser, der kan konkurrere med et tog som Østbanens. Derfor betyder BRT-busser enten en klar forringelse. Eller også skal vi opfinde noget helt nyt fra bunden: En helt ny type busser, som ikke før er set andre steder i verden.

Dansk Jernbaneforbund vil meget gerne advare mod den type skrivebordsprojekter: Erfaringerne fra tidligere skræmmer – økonomien løber meget nemt løbsk, mens projekterne hurtigt blive forsinket i flere år. Passagerne fortjener ganske enkelt bedre. Danmark fortjener bedre. Særligt når nu løsningen ligger lige for: Glem busserne. Lad os få renoveret skinnerne. Lad os satse på den løsning, vi ved virker. I de kommende måneder skal iværksættes en stribe anlægsprojekter i kølvandet på corona-krisen. Nye skinner på Østbanen virker som den helt logiske investering.

Vendepladser Der skal indrettes vendepladser ved endestationerne og knudepunktet Hårlev st.

Køge Station Ved Køge station deler Østbanen baneterræn med toget fra Næstved. Her skal jernbane og busbane skilles fra hinanden. Det kræver plads og markante ombygninger i centrum af Køge.

Godstransport Der har tidligere været godstransport på Østbanen. Regeringen vil gerne styrke den skinnebårne godstransport. BRT-busser trækker i den stik modsatte retning.

Anlægsperioden Skinnerne kan renoveres grad- og trinvist. En ny BRT-busbane vil betyde, at der i en længere periode slet ikke vil være trafikbetjening på banen. Det vil få mange pendlere til at vælge bil til – pendlere som bliver svære at få tilbage til det kollektive.

Ny løsning for Lille Syd Køge-Roskilde.

Lokaltog har overtaget strækningen Køge-Roskilde. Idéen var, at toget fra Østbanen skulle føres hele vejen igennem til Roskilde via Køge. Der skal laves helt nye planer for strækningen, hvis toget erstattes af busser.

Busserne findes ikke De busser man vil indsætte på strækningen, de findes slet findes: Intet sted i verden er der BRT-busser med samme gennemsnitsfart som toget og samme komfort. Faktisk er der intet i dag, der bare kommer lidt tæt på. Så oveni selve bus-tracéets mange udfordringer, skal der altså opfindes en helt ny type BRT-bus.

11

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Østbanen

Afstemning blandt transportordførerne

12

1.

2.

Vi er umiddelbart positive overfor en BRT-løsning, men afventer undersøgelsen

Vi er hverken umiddelbart positive eller skeptiske overfor en BRT-løsning– vi afventer undersøgelsen

Liberal Alliance

Venstre

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Brigitte Jerkel, Konservative

- Det er helt absurd at gå i gang med at undersøge en BRT-løsning, når det på forhånd forventes at blive dyrere end renovering af skinnerne. Samtidig peger alt på, at en BRT-løsning vil give en langsommere og markant mindre komfortabel trafikbetjening. Brug dog energien og ressourcerne på skinnerenoveringen i stedet for.

Andreas Steenberg, Radikale Venstre

Det radikale venstre kan slet ikke forestille sig en BRT-løsning: - Men vi lytter altid, så hvis man lokalt - hvilket er usandsynligt - ligefrem beder om det, så er vi til at tale med, siger den radikale transportordfører til Jernbane Tidende.

Henning Hyllested, Enhedslisten

BRT-busser er og bliver busser. De kan ikke måle sig med jernbanen, når det drejer sig om lidt længere rejser, komfort og hurtighed.BRT-busser hører hjemme i byerne – som en mellemting mellem en almindelig bybus og en letbane. Østbanen er i dag en god og hurtig løsning for de, der ikke har adgang til bil, og et godt transportmiddel for pendlere, der tager toppe af trængslen på vejene fra Stevns til Køge/ København om morgenen og eftermiddagen.

Hans Christian Skibbye, Dansk Folkeparti

Vi er umiddelbart skeptiske overfor en BRT-løsning, men afventer undersøgelsen. Vi vurderer, at det mere vil give mening på kortere strækninger end Østbanen, men som sagt giver det god mening at få de konkrete forslag belyst teknisk og økonomisk, siger Dansk Folkepartis transportordfører til Jernbane Tidende

Anne Valentina Berthelsen, SF

- Vi ved, at skinner får lokalsamfund til at blomstre og, at de er vitale for de lokale pendlere, bosætningen og erhvervslivet i området, imens en bus vil være en forringelse af transportmulighederne lokalt. Det vil gøre livet i Faxe-Stevns området sværere, og det er stik imod, hvad vi ønsker for landdistrikterne(…) Det er altså ganske enkelt hul i hovedet at forsøge at lave det eksperiment, som transportministeren har lagt op til, og det bliver ikke med støtte fra os.

Kristian Pihl Lorentzen, Venstre

Venstre er umiddelbart hverken positive eller negative, men afventer undersøgelsens resultater: - De trafikale, tekniske og økonomiske forhold, skal afdækkes får vi beslutter os, siger Kristian Pihl Lorentzen til Jernbane Tidende.

3.

4.

5.

Vi er umiddelbart skeptiske overfor en BRT-løsning, men afventer undersøgelsen

Vi kan slet ikke forestille os, at erstatte toget på Østbanen med BRT-busser

Har ikke svaret på Jernbane Tidendes henvendelse

Dansk Folkeparti

Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og de Konservative

Socialdemokratiet, Nye Borgerlige, Alternativet 13

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Togklargører

Det første kuld Af Simon Bauer

F

redag den 31. januar var der dækket op til fest hos DSB Vedligehold A/S i Kastrup. 10 nyuddannede togklargørere får overrakt deres svendebreve.

Familie og venner er mødt op. Stemning er god. Dagen er da også historisk - ikke kun for de 10 nye svende - men for hele togbranchen. De 10 nye svende er nemlig de første i Danmark, der har svendebrev som togklargørere med specialet persontog. En ny erhvervsuddannelse (EUD) er født.

- Idéen om en erhvervsuddannelse for togklargørere er ikke helt ny, fortæller Klaus Bank Larsen, der er konsulent for EUC Lillebælt og underviser på den nye EUD-uddannelse. - Der har længe været et ønske fra flere sider om en erhvervsuddannelse. Man vil gerne tiltrække unge og sikre en fødekæde.

Klaus Bank Larsen har stået fader til uddannelsen sammen med Jørn Nicolaisen, der er Trafikinspektør hos DSB Vedligehold A/S. De to har sammen udviklet uddannelses indhold og fået den tidligere interne uddannelse sat på ”EUD formel”.

- Vi er starter helt fra nul, siger Klaus Bank Larsen. - Alt har skullet beskrives og defineres helt fra bunden: Uddannelsesmål, fraværsregler, refusioner, svendeprøvens indhold – alt. Og uden Jørns indsats – på f.eks. svendeprøven – så var det ikke blevet den succes, som det er.

Klaus Bak Larsen lægger i det hele taget ikke skjul på, at DSB har spillet en meget positiv rolle i udviklingen af uddannelsen. Klaus har oplevet et engagement fra virksomheden, som har været ret enestående. - Ros til DSB for at satse på det her.

Der har været afsat ressource og udpeget mentorer. Det er en anden måde, at lave uddannelse på end at oplære en mand fra gaden. Men DSB har villet det, siger Klaus Bank Larsen - Der har været masser af hjerte bag det fra virksomhedens side.

Jørn og Klaus har også stået for rekrutteringen til det første hold sammen. Dels gennem traditionelle stillingsopslag, men også gennem skolebesøg, hvor de sammen har forsøgt at tiltrække elever fra transportgrunduddannelsen til hovedforløbet som togklargører.

Det endelige hold endte med en god blanding af unge med en grunduddannelse og folk med en bredere erhvervserfaring, der kan gøre det ud for grunduddannelsen.

Hold 2 er allerede godt i gang med deres uddannelse og 1. februar 2021 starter Et kig3. ind i mørket i kontrolcentret hvorfra driften overvåges. hold

FAKTA OM UDDANNELSEN Togklargøringsuddannelsen med speciale persontog giver en grundlæggende viden om kontrol af teknik, service og sikkerhed i persontog.

Man undervises i grundlæggende togklargøring, infrastruktur, færden i spor, internationale forhold og branchekendskab. Men man skal også have fag som fremmedsprog, samfundsfag og sundhed.

I praktiktiden bliver man oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen.

Praktikken foregår på en arbejdsplads.

Man afslutter togklargøringsuddannelsen med en svendeprøve.

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Her er de så – Danmarks første togklargøringssvende: Peter, Oliver, Patrick, Jimmie, Jan, Dennis, Christian, Nicklas, Salah og Sonam.

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

PlusMedlem. , kan du se frem d un rb o ef an b rn Je k ns Som medlem af Da batter – helt gratis. ra te an nt ko g o e el rd fo til endnu flere m ind i PlusKort app’en, so e g g lo u d n ka ed ån m Fra april ay eller i App Store.

Pl le g o o G å p e nt he n du ka il, har du altid dit b o m in d å p n ’e p ap rt Med PlusKo Jernbaneforbund lige k ns Da til rt o sk m le ed m PlusKort/ ataftaler nær dig b ra le al er ov t ke lik b er ved hånden, ov og meget mere.

Læs mere på pluskort .d

16

k

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

PlusKort

Dit nye digitale

medlemskort Så er det ganske vist. Dit medlemskort til Dansk Jernbaneforbund er nu blevet digitalt – og samtidig giver dig adgang til fordelsprogrammet PlusKort.

D

er er masser af fordele til dig: Rabat i mere end 1.300 fysiske butikker og 100 webshops og invitationer til specielle oplevelser til nedsat pris.

Samtidig har du altid dit medlemskort ved hånden og via appen har du også adgang til seneste nyt fra Dansk Jernbaneforbund.

Sådan gør du Hent app’en med det samme: Appen kan hentes, der hvor du henter dine apps normalt. Søg på ”PlusKort” og den kommer frem. Ikonet er en sort firkant, hvor der med hvidt står ”Plus.”

Alternativt kan du sende en sms med teksten KORT til 1999, så får man et link i en sms.

På hjemmesiden pluskort.dk er samlet de mest almindelige spørgsmål om kortet og appen.

Hvis der er noget, der driller, kan du finde de fleste svar her. Alternativt kan du ringe til PlusKort på 70 10 20 60.

Når du har downloaded app’en, skal du logge ind med dit NEM-ID. Du kan læse meget mere i den vedlagte brochure og det vedlagte brev.

Vi håber, at du bliver glad for dit nye digitale medlemskort.

17

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

CORONA HILSEN

Kære medarbejdere ved jernbanen i Danmark 18

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Foto: Nicolaj Perjesi

Corona-krisen har ramt Danmark, og det kræver meget af os alle. Midt i krisen er det dog en stor glæde at opleve, at så mange er parat til at yde en helt ekstraordinær indsats: Det gælder blandt andet i vores sundhedssektor, i vores fødevareforsyning og det gælder så bestemt i hele vores transportsektor.

Jernbanen er en helt central del af Danmarks kritiske infrastruktur. I har holdt jernbanen kørende og dermed sikret en helt afgørende del af landets kriseberedskab. Og helt modsat hvad vi normalt tænker i den kollektive trafik, har vi sammen skulle glæde os, når der var få passagerer med toget.

Det er i krisetider, at vi som samfund for alvor viser vores værd. I kan være stolte af jeres indsats og bidrag. Det vil jeg gerne sige jer tak for alle sammen.

Benny Engelbrecht Transportminister

19

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

#CREWTALK Dan Kruetzfeld togfører med snart 10 år i uniformen. Dan twitter om små finurlige episoder fra sit arbejdsliv. Læs med her eller find Dan på Twitter: @DanKreutzfeldt

1. Tweet Kl. 04:40 i Kastrup..

3. Tweet

Passager: Kører toget her til Netflix?

Mig: Nej, det er der vist ingen tog som kører derhen..

Passager: Jeg mener, stationen som minder om Netflix, men hedder noget andet, men er ikke Netflix.

Mig: Næstved?

Passager: Ja!

Passager: Mobilen er død og jeg har den forkerte ledning Mig: Du kan låne min Passager: Min adapter er defekt Mig: Du kan låne min Passager: Jeg tror jeres stikkontakt er defekt Mig: Du kan låne min powerbank Passager: Okay. Okay. Jeg har ingen billet for helvede!

2. Tweet På Fredericia Banegård...

4. Tweet

Passager: Kører dette tog til Vejle?

Mig: Ja, hele toget!

Passager: Hvad skal jeg så gøre nu?

Mig: Gå ind i toget, som kører dig videre til Vejle :-)

20

Ved perronen på Nørreport.

Jysk mand: Hvilken vej skal jeg gå for at komme til København?

Mig: Du er allerede i København.

Udgangen er den vej.

Jysk mand: Skal du være næsvis togmand! Aldrig har jeg set mage.

Jysk kone: Typisk DSB aldrig at vise vej til KBH!

5. Tweet Hørt ombord på InterCity-toget til Kastrup.

Passager: ”Typisk DSB at de nu strejker i sikkerhedskontrollen i lufthavnen!”

Togfører: (mig) 6. Tweet Togfører: Må jeg se jeres billet? Ægtepar: Her. Toget kører direkte til Aalborg. Dejligt.

Togfører: Nej, Vi er på vej til Helsingør!

Mand: Men det her er vogn 11, som vores reservation.

Togfører: Ja, vogn 11 til Helsingør.

Ved I hvor det ligger?

Mand: I Sverige!

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Dansk Jernbaneforbunds 55. ordinære kongres Dansk Jernbaneforbund minder igen om vores 55. ordinære kongres 27.-28. oktober 2020.

(Kongressen blev bekendtgjort i forrige nummer).

Kongressen afholdes på Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Dagsorden for kongressen 1. Kongressen åbnes 2. Fastsættelse af kongressen forretningsorden 3. Valg af kongressens tillidsmænd 4. Beretning 5. Årsregnskaber 6. Behandling af forslag til lovændringer 7. Behandling af andre forslag 8. Fastsættelse af lønninger 9. Valg: a. Forbundsformand b. Forbundsnæstformand c. Forbundskasserer d. Revisor og revisorsuppleant 10. Fastsættelse af næste ordinære kongres 11. Afslutning Tilhørere til kongressen Forbundslovene fastslå, at ethvert medlem har ret til for egen regning at overvære kongressen. Det kræver dog tilmelding senest 4 uger før kongressen afholdelse.

Kongressen starter tirsdag den 27. oktober. Hvis du ønsker at overvære kongressen, skal du senest 4 uger før tilmelde dig som tilhøre på e-mail dj@djf.dk. Skriv: ”Tilmelding kongrestilhører” i emnefeltet.

21

Nærvedpåkørsler Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Ny undersøgelse blandt kollegaerne bliver til podcast.

Antallet af nærvedpåkørsler er desværre stigende i Danmark. Det viser tal fra Trafikstyrelsen. Men hvordan rammer nærvedpåkørslerne kollegaerne. Og bliver der gjort nok for at forhindre dem? Det besluttede journaliststuderende William Sonne Kaalø sig for at undersøge. Resultatet blev til hans bachelorprojekt på Syddansk Universitet og en spændende podcast, som du kan høre på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside.

Af Simon Bauer

W

illiam Sonne Kaalø har med hjælp fra Dansk Jernbaneforbund gennemført en tankevækkende undersøgelse blandt 315 lokomotivførere fra alle egne af Danmark. Resultaterne kan du se her – og det er rystende læsning: 93% af lokomotivførerne har været involveret i én eller flere nærvedpåkørsler. Og mere end 6 ud af 10 har haft negative psykiske følger af nærvedhændelserne.

Undersøgelsen rejser spørgsmålet: Gør vi nok? Og her kommer William Sonne Kaaløs ind i billedet. William Sonne Kaalø har undersøgt sikring af sporene med såkaldte pyramide-måtter. Pyramide-måtter har man haft stor glæde af i udlandet – blandt andet i Sverige.

22

Du kan høre hele podcasten på vores hjemmeside og vi vil i det kommende nummer af Jernbane Tidende forfølge podcastens pointer nærmere.

Lyt til podcasten ”Gå ikke over sporet - der kommer tog” på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Har du været involveret i en- eller flere nærvedpåkørsler?

Ja

Nej 93%

7%

Hvor mange nærvedpåkørsler har du været involveret i?

1 7%

2-5 44%

6-10 25%

11-20

+20

9%

9%

Jeg har ikke været involveret i en nærvedpåkørsel

7%

Har du oplevet at få en psykisk reaktion efter en nærvedpåkørsel?

Ja 62%

Nej 38%

Har du registreret- og indberettet alle de nærvedpåkørsler du har været involveret i?

Ja 49%

Nej 51%

Undersøgelsen er foretaget blandt 315 lokomotivførere i februar-marts 2020. I undersøgelsen deltager lokomotivførere fra alle jernbaneoperatører i Danmark.

23

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

- Vrede over at folk er så skødesløs og sætter deres egen liv i fare og det påvirker så mange andre.

- Jeg ville være alene. Jeg skubbede venner og familie væk.

- Hele kroppen rystede, der gik måneder før ”synet” forsvandt, når jeg passerede stedet.

- Afmagt - efterfølgende havde jeg humørsvingninger, søvnproblemer, koncentrationsproblemer og hukommelsen blev dårlig. Det blev dog bedre efter et stykke tid.

- Det var børn, så da jeg kom hjem og så mine egne – der var det for meget.

- Søvnløshed, tab af virkelighedsfølelse, følte mig magtesløs. Følte mig i et vakuum af følelser.

Lokomotivførere sætter ord på Her et lille uddrag af undersøgelsens mange reaktioner fra kollegaerne. Ordene taler for sig selv. Og de sætter en tyk streg under, at der bør sættes ind overfor problemerne: 24

- Man får en metalsmag i munden, man spænder op i musklerne og er på vagt i en periode,

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

- Søvnproblemer, hjertebanken og vågne op badet i sved midt om natten.

- Tunnelsyn, svedetur, forstærkning af farver og kulde.

- Jeg rystede på hænderne - nok på grund af adrenalinen. Men også vrede over at ”tumperne” færdes i eller tæt ved sporet, hvor de slet ikke hører hjemme.

- Jeg kunne se hans ansigt lige inden jeg faldt i søvn og igen lige inden jeg vågnede.

Det stod på i en måneds tid.

- Jeg har stadig billederne på nethinden.

- Jeg følte ikke ret meget på dagen.

Men da jeg kom hjem på depot og skrev rapport - så var der ingen, der kunne læse min håndskrift. Efterfølgerne tog det mig et par måneder, før jeg kunne køre med fuld hastighed rundt i det sving.

- Jeg blev 5 år ælder på 2 sekunder.

- Blev meget vred og sur på vedkommende, men kunne ikke nå at reagere, da vedkommende var væk, Løbet... Så vreden hobede sig op... Men godt at have gode kollegaer.

- Hjertebanken, tanker der flyver, vrede.

Det skete på Hellerup, og reaktion var først at få toget til Hovedbanen.

Men så ramte det: Hvad der kunne være sket. Når jeg talte om det, så kom tårerne frem.

25

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

16.931.620,82

2.543.722,83

2019 Medlemmer

Erstatningstype

1

Tilkendt tilskadekomstpension

2

Erhvervsevnetab (kapital)

2

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

3

Varigt mén

0

Privat forsikring

3

Via advokat

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

1

Asbest aftale

2020 Kapital erstatning

Løb.erstat.

1.783.606,50 31.709,00 243.638,00 516.478,33

Samlede erstatninger pr. 5. marts 2020

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

2.543.722,83

26

31.709,00

Forsikring

Kan du spare penge på din forsikring?

Er du endnu ikke kunde i TJM Forsikring?

Upload din forsikring, så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud. Det er nemt!

Årlig bonus fra TryghedsGruppen

Læs mere på tjm-forsikring.dk/fagforbund.

Sammenhold betaler sig

27

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

NYHED:

GRØN BIL

GRØN FINANSIERING Ring 3378 1960 – eller se mere på lsb.dk/groen-bil

Skift til en klimavenlig bil – spar på lånet Rtil EmNedTleEmm0e,r9af5D%JF

Låneeksempel. 400.000 kr. til køb af Plug-in hybrid/elbil Grønt billån med medlemsfordele · 4.026 kr./md. før skat Løbetid 96 mdr./udbetaling 40.000 kr. (10%) Bilens pris 400.000 kr. Lånebeløb 360.000 kr.

Rente 0,95% pa. (var.) Debitorrente 0,95% pa. (var.)

Samlede låneomkostninger · 372.000 kr. ÅOP: 1,79% Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling · 386.451 kr.

Læs mere på: lsb.dk/groen-bil Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved 28 oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber.

De fleste af os vil gerne være med til at løse klimakrisen. Som forbruger kan du vælge en bil, der reducerer CO2-udslippet. Derfor gør vi det mere attraktivt at låne til en Plug-in hybrid/elbil. Vælg et grønt billån, der er markant billigere end et traditionelt billån.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DJF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du billigere finansiering, bedre vilkår og en ejerkreds, der forlanger, at vi er med til at tage ansvar for klimaet.

Giver det mening? Ring 3378 1960 og fortæl, hvad du har brug for.

PS. Du kan selvfølgelig stadig få billån på fornuftige betingelser til traditionel brændstofdrevet bil.

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

JUBILÆER 25 ÅRS JUBILÆUM 1. maj

40 ÅRS JUBILÆUM 1. maj

Lokomotivinstruktør, Peter Hjeresen, DSB Fredericia, Lokomotivfører, Ib Michael Holm, DSB Tinglev Lokomotivfører, Thyge Jørgensen, DSB Esbjerg Lokomotivfører, Hans Christian Christensen, Arriva Lokomotivfører, Pia Lock, DB Cargo Lokomotivfører, Brian Nielsen, DSB Odense Lokomotivfører, Bjarke Schmidt Paulsen, DSB Esbjerg Lokomotivfører, Henrik Schmidt, DSB Esbjerg Lokomotivfører, Bent Stensgaard, Arriva

Værkstedsmester, Knud Andreasen, ContecRail Lokomotivfører, Claus Boye Frederiksen, DSB S-tog Lokomotivfører, Carsten Friis Larsen, DSB S-tog Lokomotivføre, Henrik Christian Pedersen, DSB Helsingør Banemester, Carl D.Petersen, Banedanmark Stationsbetjent, Kim Lehmann Stenderup, DSB Salg Lokomotivfører, Robert Stoltenberg, DSB Struer 5. maj

Stationsbetjent, Uffe Borg Sørensen, DSB Aarhus 15. maj

Lokomotivfører, Stefan Schmidt Hansen, Lokaltog A/S Hillerød

25. maj

25. maj

30. maj

Togfører, Lisbeth Roland Sørensen, DSB Århus

Stationsbetjent, Per Niels Jacobsen, DSB Aarhus

30. maj

1. juni

Lokomotivfører, Martin Andreasen Bjørk, DSB S-tog

Lokomotivfører, Michael Bech, DSB Fredericia Lokomotivfører, Henry Lorenzen, DSB Fredericia Banehåndværker, Allan Ekkelund Nielsen

1. juni

Banemontør, Flemming Jensen, Banedanmark

Togrevisor, Ilse Gajhede, Lokaltog A/S, Holbæk 3. juni 15. juni

S togsrevisor, Vibeke Holmberg, DSB S-tog Lokomotivfører, Ditte Høilund, DSB S-tog

Stationsbetjent, Palle Jensen, DSB Klargøring, Taastrup Banemester, Arne Tonny Lundqvist, Banedanmark 14. juni

16. juni

Lokomotivfører, René Unger, DSB Århus

Lokomotivfører, Trine Løngreen Hertzberg, DSB København 20. juni 17. juni

Lokomotivfører, Hans Ladegaard Morrison, DSB København

Lokomotivfører, Kim Føgh Lorenzen, DSB Aalborg

Velkommen til Områdegruppe Metro i Hovedbestyrelsen

S

å lykkedes det! Områdegruppe Metro er nu i hovedbestyrelsen. Områdegruppen har igennem længere tid ligget lige omkring de 105 medlemmer, som det kræver at få sæde i Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse. Nu er den god nok: Metro er i hovedbestyrelsen.

Vi ønsker velkommen!

29

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020 PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@djtr.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 25. maj 2020. (Omdeles i uge 25) Vigtige møder Sektionsmøde 13. maj er AFLYST. Der indkaldes til sektionsmøde senere på året.

30

Derfor ser bladet sådan ud Corona sætter sit præg på Pensionistsektionens sider i Jernbane Tidende. Mange arrangementer er aflyst her i foråret, hvor vi i skrivende stund ikke ved, hvor længe Danmark er lukket ned.

Den traditionsrige 1. maj i Kongens have i Odense er i år aflyst. Og Sektionsmødet, der skulle afholdes d. 13. maj, er flyttet til efteråret.

Pensionistsektionen beklager situationen, og opfordrer dig til at holde dig opdateret på hjemmesiden www.djf.dk under Pensionistsektionen, hvor vi løbende vil opdatere arrangementer og eventuelle aflysninger.

Godt forår trods alt til jer alle rundt om i landet.

Hilsen Pensionistsektionen.

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Godt møde i Rødekro Den 28. januar 2020 havde sektionsbestyrelsen indbudt til medlemsmøde (lukket møde) for medlemmer i Sønderjylland. Mødet blev afholdt på Rødekro Kro. Det var dejligt at se at 36 medlemmer deltog i mødet, sektionsbestyrelsen deltog med seks medlemmer. Bodil Christoffersen, formand for aktivitetsudvalget, bød velkommen til de fremmødte, og udtrykte glæde over at så mange ønskede at deltage.

Efter formiddagskaffe med dejlig kringle fik formanden for Pensionistsektionen, Ole Husted Andersen, ordet.

Han kom ind på følgende emner: Vi overvejer et andet indhold på møderne. F.eks. kan der lægges et foredrag ind, så møderne kan få mere indhold.

Dansk Jernbane Forbund har taget et nyt EDB-system i brug, som skal være mere sikkert at bruge.

Frikort sagen: Dansk Jernbane Forbund har besluttet at anke afgørelsen til Højesteret. Når der er nyt i sagen, vil det fremgå af hjemmesiden.

Formanden oplyste desuden, at det er meget vigtigt at de som har frikort, får ansøgt i tide. Hvis man ikke gør det, mister man sit frikort, og der er ikke mulighed for at få det tilbage. Da de fleste frikort udløber i 2023, vil der på hjemmesiden og i Jernbane Tidende komme en opfordring til at få søgt.

Seminar i Svendborg: Sidste efterår afholdt sektionen et seminar for alle lokalbestyrelser for at skabe mere interesse for det lokale arbejde.

Der lægges store kræfter i det lokalt, og sektionsbestyrelsen arbejder videre på aftalerne fra seminaret. Poul-Christian står for kontakten til lokalforeningerne.

Pension: Vores pension er blevet udhulet de sidste år, og formanden udtrykke et klart ønske og krav om, at vi pensionister ved de kommende overenskomstforhandlinger får vores del af ”kagen”.

Næstformand Ingelise Klavsen gav også en orientering om deltagelse i Faglige Seniorer kongres, og opfordrede til at der blev dannet en lokalforening for Sønderjylland.

Efter formandens og næstformandens indlæg var der tid til frokost, hvor der blev serveret lækkert smørrebrød med diverse drikkevarer.

Debat om lokalforeninger Efter frokosten var der debat, hvor følgende blev rejst: Kaj Henning var med til at starte Lokalforening Sønderjylland med Poul Frederiksen som formand - en god forening med godt sammenhold. Desværre sluttede foreningen med 20-års jubilæum, Kaj Henning mente, at det ville blive svært at starte en lokalforening.

Formanden omtalte det nye medlemskort, og gjorde opmærksom på at sektionen ikke har været orienteret om det nye medlemskort. Der var også fejlorientering i Jernbane Tidende, og formanden opfordrede til at man gemte medlemskortet for 2019. Han håbede samtidig på en løsning, som også omfatter dem som ikke har en mobiltelefon, der kan benyttes til dette.

Til dette var der flere indlæg fra medlemmer af sektionsbestyrelsen: Sektionsbestyrelsen mente, at man ikke skal give op. Man skal samle fire medlemmer for at danne en bestyrelse, og man vælger selv hvor mange aktiviteter lokalforeningen vil afholde.

Faglige Seniorer: Sektionen overvejer en indmeldelse i Faglige seniorer. Vi mener, de har en del muligheder som vi kan have glæde af.

Der er dog en del praktiske ting som skal på plads, inden vi kan melde os ind. Ingelise Klavsen har deltaget i Faglige Seniorers kongres den 22-23 oktober 2019.

Sektionen vil gerne være behjælpelig med at starte en lokalforening op, og der vil være et tilskud på 3000. kroner årligt, når man har dannet en forening og fået godkendt vedtægterne af sektionsbestyrelsen.

Sektionen vil gerne takke Jer medlemmer for at ville deltage i dette møde, og vi glæder os til at se Jer til kommende møder.

Vi har ikke fået svar på vores spørgsmål til Forbundet vedrørende vores kompetence; altså hvor meget vi selv kan aftale vedrørende indmeldelse osv. Dette er ikke tilfredsstillende.

31

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Det sker Mange arrangementer aflyses i denne tid, så hold dig gerne opdateret om din lokalafdelings arrangementer på hjemmesiden www.djf.dk/pensionistsektionen Fredericia

Lokalforeningen i Fredericia aflyser alle arrangementer i foråret, og håber på at vi er klar igen d. 3. september, hvor vi starter sæsonen med en udflugt. Nærmere følger.

Helsingør

Onsdag d. 29. april: Bingo med kontante præmier. Bingoplader koster 60,- kr. og kaffe m. brød 20,- kr.

Det er tilladt at tage gæster med til vores bingo.

Onsdag d. 27. maj: Skovtur. I år tager vi med bus til ZOO i København. Vi mødes i klubben kl. 8.00, hvor vi drikker morgenkaffe og spiser en snegl. Herefter kører vi fra klubhuset kl. 9.00. I ZOO skal vi spise frokost på restaurant Folk.

Vi bliver hentet kl. 16.00 ved ZOO og kører så tilbage til Helsingør Prisen for dette arrangement er kun kr.

275,- inkl. Entre til ZOO og frokost.

Tilmelding til turen er bindende.

Arrangementet er kun for medlemmer.

Fredag d. 12. juni: holder vi igen Bingo, hvorefter vi går på sommerferie.

32

Horsens.

Lolland-Falster

Korsør

Hold dig orienteret på hjemmesiden www.djf.dk under Pensionistsektionen/Det sker lokalt

Alle arrangementer er aflyst indtil september

Arrangementer er aflyst indtil videre.

Hold dig eventuelt opdateret på hjemmesiden

København

Alle arrangementer er aflyst indtil videre Som noget nyt kan også medlemmer fra andre afdelinger deltage i København Afdelingens arrangementer, ring blot med navn og telefonnummer til Birgit eller Ellinor.

Der gøres opmærksom på, at i disse Corona tider kan der måske forekomme aflysning af et arrangement, grundet lukning af et besøgssted/og eller en restaurant.

Lokalafdelingen aflyser alle arrangementer indtil videre på grund af corona-situationen.

Nordvestsjælland

Tirsdag d. 12. maj kl. 13.00: Egholm Museum Trehøjevej 47, 4070 Kr. Hyllinge, der undersøges om vi evt. kan tage en madpakke med inden foredraget, kaffe og medbragt kage under foredraget, medlemspris kr. 100,00. Dette arrangement flyttes til oktober.

Yderligere information, kan indhentes hos Formand Anni Ristorp Petersen Tlf. 30233853 eller på mail: anni.ristorp@ kabelmail.dk

Nyborg

Tirsdag d. 28. april kl. 14.00: Banko.

Præmier gavekort.

Tirsdag d. 12. maj kl. 14.00: Banko.

Præmier gavekort.

Tirsdag d. 26. maj kl. 14.00: Besøg af en forsikringsagent fra Tryg Tjenestemændene. Han vil oplyse om de mulige forsikringer der findes til pensionister nu om dage.

Tirsdag d. 9. juni kl. 14.00: Banko.

Præmier gavekort.

Tirsdag d. 23. juni kl. 14.00: Banko.

Præmier gavekort.

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

Næstved

Onsdag d. 27. maj: tager vi på udflugt.

Vi starter vores aktiviteter op igen til september.

Mødeindkaldelse og nærmere information vil blive sendt til vores medlemmer.

Odense

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorer lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr. Ret til ændringer forbeholdes.

Mandag d. 27. april kl. 13.30: Fællesspisning.

Mandag d. 11. maj kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,Tirsdag d. 26. maj kl. 8.00: Sommerudflugt. Vil vi igen forsøge at arrangere en udflugt.

Sted offentliggøres senere. Tilmelding nødvendigt – se specielt opslag Sommerferie til mandag d. 14. september, hvor vi starter med banko, kaffe og lotteri.

Ringsted

Mandag d. 11. maj kl. 14: Hanne Jørgensen vil fortælle om Team Rynkeby.

Struer

Mandag d. 20. april: Pladespil og amerikansk lotteri. Fra 14-17 Skolegade 5 Mandag d. 4. maj: Forårsfest i Struer bowlingcenter fra 13-17. Pris: ikke fastlagt. HUSK TILMELDING Tirsdag d. 12. maj: Udflugt med Venø rejser. UD I DET BLÅ. Tilmelding direkte til Venø Rejser på tlf. 97868100.

Afgang Tegltorvet kl. 13.10

Aalborg

Tirsdag d. 19. maj kl. 13.00: Vi mødes ved ”Fjordparkens” P-plads lige før Egholm færgens P-plads. Der er mulighed for brug af rollator.

Vi skal guides rundt i Fjordparken ca. 1 time, derefter guides rundt i Fjordbyen også ca. 1 time. Vi afslutter med kaffe og krans i ”Kulturcentret”.

Prisen er 50 kr. pr. deltager.

Tilmelding med navn(e) senest søndag 10.maj til: 4075 84 76. eller 98 52 38 71 Næste møde bliver Sommerturen tirsdag d. 18. august til Gl. Estrup.

Vendsyssel.

Fredag d. 1. maj kl. 10.00: Hygger vi os med kaffebord i Dronningensgade 12B (værelse 2) i Hjørring.

Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 98 164301.

33

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Nordvestsjælland fik rørt stemmebåndene Så var vi samlet i musikkens tegn. Den Glade Musiker fra Slagelse fik sat vores stemmebånd på arbejde. Det var en rigtig dejlig eftermiddag, og vores smagsløg blev da også tilfredsstillet, med smørrebrød først og så en stor fastelavnsbolle til kaffen.

Det ordinære sektionsmøde i Pensionistsektionen den. 13. maj 2020 er aflyst. Sektionsmødet vil blive forsøgt afholdt i sidste halvdel af september.

Der vil blive indkaldt her i bladet samt på hjemmesiden. Vi bringer dog allerede nu regnskab og budget til brug for Sektionsmødet.

34

0 0

Bogen

Diverse

BALANCE

Obligationer

Kasse

Højrentekonto

2.059.109,89

786.990,50

317,50

1.240.369,42 Obl +/-

Resultat

Kapitalkonto 1/1 19

Checkkonto

31.432,47

PASSIVER

AKTIVER

14

RESULTAT

3

Diverse 878

27

Gaver

Udgifter i alt

43

119

Administration

Tilskud

181

Øvrige møder+best+seminar

0

313

Medlemsmøde og pens.kurs

Bogen

144

48

Budget i tusind

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

892

3

Obligations renter

Indtægter i alt

1

888

Kontingenter

Renter m m

Budget i tusind

INDTÆGTER:

Resultatopgørelse 01. 01. - 31. 12. 2019

2.059.109,89

6.064,75

255.720,89

1.797.324,25

255.720,89

644.379,73

254,25

31.505,06

42.350,00

139,99

101.611,82

171.183,05

149.577,46

100.695,60

47.062,50

2019

900.100,62

0,00

670,00

11.416,00

734,62

887.280,00

2019

2020 - Budget 840 1 841

816 1 10 827

Renter bankkonti Renter obligationer

237 179 83 43 15 2 758

247 199 85 43 21 1 799

Medlemsmøde og pens. kursus Øvrige møder Administration Bogen Tilskud Gaver Diverse

Resultat overskud/underskud

Udgifter i alt

+83

142

155

Sektionsmødet

+28

57

Blad

48

UDGIFTER

Indtægter i alt

Bogen

Kontingent

INDTÆGTER

2021 - Forslag

Budgetforslag for 2021

nr. 2 | 2020 – Jernbane Tidende

35

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2020

Datidens graffiti I den mere harmløse ende af hærværk og overmaling af tog og stationer er vel disse blyantsskrablerier fra en nedlagt station på Fyn? …

Af Jan Forslund

M

an bliver så godt som altid modtaget med åbne arme og gæstfrihed, når man som nysgerrig jernbanemand besøger gamle nedlagte stationer. Her findes ofte en guldgrube af opdagelser og oplevelser, når man med et undskyld forstyrrelsen har banket på hoveddøren. Øksendrup Station på Fyn var ingen undtagelse.

Svendborg-Nyborg Banen (SNB) blev indviet i 1897 og nedlagt i 1964. Banen var oprindelig en privatbane, som DSB siden overtog. Langt de fleste stationer eksisterer i dag, men kun to af dem har bevaret det smukke gule murstensudtryk, som statsbanernes berømte arkitekt Heinrich Wenck bestemte sig for. Og heri ligger kimen til, at besøget blev langt mere spændende end på de øvrige af banens stationer.

Efter at have fået tilladelse til at gennemfotografere den smukke stationsbygning endte besøget i det udendørs venterum, loggia eller pergola om man vil. Et lille hint fra det unge værtspar fik mine øjne til at falde på det gule murstensværk. Se nu bare! Hver en sten bar en indskrift og et budskab. Hver en sten havde en ridset eller blyantsskreven be-

sked. Enkelte var svære at tyde, men langt de fleste læselige.

Nogle af stenene var endda dateret for omkring 100 år siden, andre tæt på banens lukning. En historisk jernbanefortælling blev her blotlagt for mine øjne, som var det en åben bog. Her stod når toget var forsinket, eller udeblev; om overfyldte tog, og om togføreren nu var vrissen eller i godt lune. Dertil ros til stationsforstanderen for varme i ventesalen og flotte blomsterkummer. At murstenene også indeholdt meddelelser og lyriske vers af mere lokal karakter, øksendrupperne imellem, lod sig ikke skjule.

Blyant og kuglepen Det kan undre, at en blyantsinskription kan holde så mange år. Ejeren af stationen mente, at det skyldes bly’et i blyanten. Det har dog nok også hjulpet, at murstenene til dels har været beskyttet for regn og rusk på grund af overdækningen.

Enkelte budskaber var som sagt ridset ind i murstenene, sandsynligvis med en kuglepen. Kuglepennen blev først folkeligt eje først i tresserne. Så i Øksendrup har de rejsende ikke kun anvendt den klassiske blyant som udtryksmiddel, men også nyeste informationsteknologi …