Jernbane Tidende #1 2019

Togulykken på Storebælt Side 4 – 13

Smugkig i den nye Metro Side 20 – 23

EU’s 4. jernbanepakke Side 16 – 19

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 1/2019

JERNBANE TIDENDE

02. 01. 2019

1

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

5

Togulykken på Storebælt

14

Status DSB konflikten

16

EU’s 4. jernbanepakke

20

Smugkig i den nye metro

24

Socialrådgiveren

24

Arbejdsskadesagsbehandleren

29

Pensionistsektionen

36

At besøge nedlagte stationer

S. 12

S. 14

S. 20 Jernbane Tidende 121. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline: 4. marts 2019 2

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

LEDER

Jernbaneåret 2019 startede på værste vis

2. januar blev Danmark ramt af den største ulykke i over 30 år.

8 mennesker mistede livet. 16 mennesker blev kvæstet. Dertil kommer alle de berørte passagerer, pårørende og kollegaer. Det er i sandhed en tragedie.

T

oget er suverænt den sikreste transportform. Det ændrer ulykken på Storebælt selvfølgelig ikke. Men chokket bliver nok endnu større, fordi det netop er det utænkelige, der skete den 2. januar 2019.

Nu skal vi sikre, at en lignede ulykke aldrig gentager sig. Det skylder vi de mange involverede og det skylder vi alle, der har deres færden på og ved jernbanen.

Når det utænkelig sker – og det sker desværre – så skal tog være bemandet med kollegaer, der ved hvordan, der skal handles. Og som er i stand til at handle.

”

Ulykken er en vigtig påmindelse om, at togdrift skal varetages af professionelle. Uddannelse er ikke for sjov.

Personalet ombord på ulykkestoget handlede. De handlede både tappert og dybt professionelt. De har efterfølgende høstet stor ros.

Den ros er 100 % fortjent. Vi tager hatten af for de involverede kollegaer.

ne, chefer, embedsfolk m.fl. huske i de kommende år. Og Dansk Jernbaneforbund skal nok minde alle om det, hvis det skulle bliver glemt. Vi må aldrig spille hasard med sikkerheden – heller ikke i effektiviseringens hellige navn eller i en hurtig sparerunde.

Også de øvrige involverede kollegaer har gjort os alle ære: Lokomotivføreren på godstoget. Stationsbetjentene der havde klargjort toget. Ikke en finger kan der sættes på deres arbejde.

Nu skal der samles op på de involverede kollegaer og vi skal videre.

Jeg ved, at I står klar til at tage imod de implicerede, når de er klar til igen at gå på arbejde. Det gælder i forbindelse med denne ulykke og det gælder i forbindelse med alle andre ulykker på banen. Sammenholdet er stærkt i blandt os. I medgang og modgang er vi sammen om fremtiden.

Men vi skal også forstå rosen som en generel anerkendelse af jernbanens folk. Enhver tvivl om vores værd blev fejet af banen denne tragiske morgen. Det er en vigtig lære. Den skal transportpolitiker3

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Togulykken på Storebælt Af Gunnar Lomborg

4

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Otte mistede livet og 16 blev kvæstet i den værste togulykke i Danmark i 30 år.

U

lykken skete på lavbroen mellem Fyn og Sprogø. Et IC4 tog med 131 passagerer og tre medarbejdere blev ramt af en trailer fra et modkørende godstog fra DB Cargo.

Ulykken sker kl. ca. 7.35. Lyntoget er på vej mod Københavns Lufthavn. Det blæser meget den dag.

Så meget at højbroen er lukket for trafik. På lavbroen blæser det ifølge Sund og Bælt 20,9 m/s. Det er lige akkurat ikke nok til at udløse restriktioner for kørsel med gods på dette tidspunkt.

Lokomotivføreren i lyntoget mærker vinden. Han sætter farten ned til 100-120 km/t: På lavbroen møder toget et godstog på 550 tons fra DB Cargo.

Toget er læsset med blandt andet lastvognstrailere, der er fyldt med tomme ølkasser.

Lastvognstrailerne står på såkaldte ”lommevogne”. En ”kongetap” holder traileren fast på togvognen.

Systemet er godkendt i hele EU. Godstoget fra Høje Taastrup er også blevet tjekket og godkendt inden afgang.

Lokomotivføreren i IC-toget ser godstoget forude. Han ser nogle gnister tæt ved sporene. Kort efter ser han ”noget stort” hænge ud fra godstoget. Lige efter rammes toget af det, som senere viser sig at være en løsrevet trailer fra godstoget.

Traileren rammer passagertoget i venstre side. Halvdelen af forreste vogn bliver revet op. Den anden vogn rammes også. Også førerhuset rammes. Lokomotivføreren når at dukke sig, og får kun overfladiske skader. Toget standser efter kort tid. Godstoget kører videre.

Lokomotivføreren i godstoget opdager først, at der er noget galt, da han mister kørestrøm.

Efterfølgende undersøgelser viser, at en tom trailer på forreste vogn i godstoget har revet sig løs. Det er enten sket før eller imens de to tog passerer hinanden. Havarikommissionen er stadig i gang med undersøgelserne: Det er derfor ikke klart, om det er en teknisk fejl, vinden, forbikørslen eller en kombination, der er skyld i uheldet.

Trafikstyrelsen har siden ulykken strammet kravene for transport over Storebælt i blæsevejr.

5

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Støttede kollegaen efter ulykken Ole Bang fik som tillidsrepræsentant for lokomotivføreren i IC4-toget på Storebælt hænderne fulde med at støtte sin kollega gennem en lang dag.

Af Gunnar Lomborg Foto: Anthon Unger / Ritzau Scanpix

6

O

le Bang er lokalgruppeformand for lokomotivpersonalet i Fredericia. Onsdag den 2. januar havde han fri. Han lå derfor og sov, da den tragiske togulykke skete kl. ca. 7.30. Men han fik en brat opvågnen, da en kollega ringede med nyheden om, at der var sket en ulykke.

- Lige først vidste jeg ikke, hvor alvorligt det var.

Men det blev jo hurtigt klart, at det ikke så godt ud. Så prøvede jeg at få kontakt med lokomotivføreren. Det lod sig ikke gøre. Det er ikke noget godt tegn, men jeg vidste ikke, hvad det betød. Inde på arbejde aftalte jeg med personalelederen, at han tog ud til opsamlingsstedet ved Nyborg, mens jeg skulle tage ind til politiet i Nyborg, fortæller Ole Bang.

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Han skulle hurtigst muligt finde lokomotivføreren fra ulykkestoget for at kunne støtte og bistå ham.

Det viste sig, at nogle politibetjente havde taget sig af lokomotivføreren og kørt ham til politistationen, hvor Ole Bang mødte ham.

Rystet men fattet - Jeg fik lidt tid alene med ham, og fik blandt andet spurgt, om han havde givet sin samlever besked.

Det havde han ganske kort, så hun var klar over, at han var ok. Efterfølgende ringede gruppelederen til lokomotivførerens samlever og forklarede situationen. Lokomotivføreren var selvfølgelig meget rystet, men alligevel fattet. Han klarede det i det hele taget meget fint, i betragtning af, hvor tæt han havde været på selv at blive slået ihjel, siger Ole Bang.

Som altid efter sådan en hændelse skulle lokomotivføreren afhøres og testes for alkohol og stoffer. Det er ren rutine. Afhøringen foregik i Slagelse af praktiske årsager.

- Vi kørte forbi ulykkestoget på broen, men det tog han meget afklaret. Betjentene var heldigvis supergode og hensynsfulde. Vi fik klaret det hele i Slagelse, inden vi kørte retur til Odense. Her var vi en tur på skadestuen til tjek og så kørte vi hjem. Det var naturligvis uheldigt, at der skulle gå så lang tid, inden han kunne komme hjem.

Netop derfor var det jo godt, at jeg var med hele vejen. Det er nemmere for en kollega at forstå og tale med om, hvad der er sket. Vi ved jo, hvordan det er at køre tog, siger Ole Bang.

Kollegerne er vigtige Den berørte lokomotivfører er relativt ny i faget. Men han optrådte ifølge Ole Bang roligt og afklaret hele vejen igennem. Siden har de to talt sammen flere gange,

og lokomotivføreren har det efter omstændighederne godt.

Ole Bang fremhæver netop kolleger og lokal ledelse som vigtige elementer, når mennesker skal ”samles op” efter sådan en voldsom oplevelse. Der har netværket blandt lokomotivførerne fungeret fremragende.

- Der har også været andre ind over – områdegruppen, DJ, advokat osv. Og det er blevet godt håndteret. Jeg ved ikke, hvordan det gik med de øvrige involverede; togpersonalet og lokomotivføreren på godstoget, men det er da oplagt, at man efterfølgende benytter denne hændelse til at se på, om man kan gøre noget endnu bedre, siger Ole Bang.

Jernbane Tidende har været i kontakt med lokomotivføreren på IC lyntoget. Så tæt på hændelsen er et egentligt interview naturligvis ikke på tale, men til Jernbane Tidende sig lokomativføreren: Oles hjælp og opbakningen på dagen var unik og helt fantastisk. Det var en stor hjælp i situationen, at have sin tillidsmand ved sin side. Jeg vil gerne sende en stor tak til Ole.

For Ole Bang var det en meget usædvanlig dag. Rollen som tillidsrepræsentant handlede ikke om aftaler og forhandlinger, men om den menneskelige støtte – måske er det i virkeligheden tillidsrepræsentantens vigtigste opgave, siger Ole Bang.

7

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Når ulykken rammer Krisepsykologi Når ulykken rammer, tilbyder Dansk Jernbaneforbund krisehjælp via vores forsikringsselskab, TJM Forsikring. Men hvad er krisepsykologi egentlig? Og hvordan virker det?

Af Simon Bauer

K

risepsykologi. Vi kender alle ordet. Vi ved, at der er tale om psykologisk førstehjælp til mennesker, der f.eks. har været vidne til en voldsom ulykke. Da togulykken ramte på Storebælt den 2. januar stod krisepsykologerne da også straks klar. Men hvad gør en krisepsykolog egentlig?

Jernbane Tidende har talt med psykolog, Ida Tetzlaff for at blive lidt klogere på fænomenet. Ida er ansat hos Falck Healthcare og er tilknyttet Tryg Linjen, som TJM Forsikring tilbyder krisehjælp igennem.

Ida Tetzlaff slår indledningsvis fast, at krisehjælp i virkeligheden ikke er så kompliceret: Det handler om at møde mennesker, der hvor de er og så stille sig til rådighed for dem. Og så er det vigtigt at vide, at der ikke er en standardopskrift i den slags situationer: - Mennesker reagerer ofte, når vi oplever noget voldsomt. Det er helt almindeligt. Men mennesker er forskellige. Vi reagerer også meget forskelligt. Der er ikke én almindelig reaktion.

8

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

- Reaktionerne spænder lige fra at gå i chok til at virke helt upåvirket. Og tilstanden kan sagtens svinge: Det ene øjeblik er man voldsomt påvirket - i det næste øjeblik er man ret upåvirket.

Ida understreger, at der altså ikke findes en ”normal” måde at reagere på. Og den umiddelbare reaktion siger faktisk heller ikke noget om, hvordan en ulykke vil påvirke én på sigt: - Man kan ikke på baggrund af den umiddelbare reaktion sige noget om, hvad oplevelsen får af følgevirkninger. En voldsom reaktion betyder ikke nødvendigvis, at man får store problemer efterfølgende.

Omvendt betyder manglende reaktion ikke, at man undgår følgevirkninger.

Også derfor er alle reaktioner lige gode i en krisesituation: - Der er en forventning om, at vi skal reagere. Ofte en forventning om, at vi reagerer med gråd, fortvivlelse, angst, desperation og lignende. Men alle reaktioner er altså lige legale, slår Ida fast.

Hvad har mennesker brug for i situationen?

- Det man har brug for, er det, som jeg kalder for ”praktisk omsorg”. Man har brug for et menneske, der tager sig af én. Giver dig et tæppe, noget at drikke osv.

Man har brug for, at et andet menneske hjælper én igennem oplevelsen: - Pointen er i første omgang at få sat sig ned og få trukket vejret. Og så skal man hjælpe med det helt praktiske: Hvad skal der ske nu. Er de pårørende underrettet. Hvordan kommer man hjem, og hvem står klar derhjemme til at tage sig af dig, siger Ida Tetzlaff og understreger, at det er vigtigt, at man ikke efterlader mennesker alene i situationen. Der skal være nogen, der tager sig af én.

Den fysiske omsorg er også vigtig. Man skal sørge for, at man får noget at drikke og spise. Det tager faktisk hårdt på kroppen at stå igennem en ulykke, og man har helt konkret brug for kulhydrater, siger Ida Tetzlaff Men ofte har folk også brug for at blive betrygget i, at de reagerer normalt i situationen.

- Ofte kommer mennesker selv videre på egen hånd, men nogen gange kan det være nødvendigt at tale det igennem med en professionel efterfølgende: At man sammen får pakket rygsækken lidt op, får set på eller undersøgt indholdet i rygsækken og lagt tingene ned på en ny måde, så man kan have den med uden den skal begrænse dig i dit normale liv, siger Ida Tetzlaff.

Hvordan er man en god kollega, hvis ulykken har ramt?

- Det er vigtigt, at ulykken ikke bliver et tabu.

Omvendt skal den ikke fylde det hele. Man skal også kunne tale om andet og i det hele taget kunne gøre, som man plejer på arbejdspladsen: - Men øjenkontakt er vigtig. Bare at kigge på hinanden – turde holde øjenkontakt og dermed få sagt: ”Jeg ser dig stadigvæk”. Det er vigtigt.

Den gode kollega giver mulighed for at snakke – hvis der er behov for det. Stiller sig til rådighed. Men får også signaleret, at det er OK, hvis man ikke orker at snakke om det.

Og så skal man selvfølgelig tage hensyn, siger Ida Tetzlaff.

Ida understreger, at en voldsom hændelse - f.eks. en stor ulykke – er noget, som de fleste mennesker kommer igennem. Mennesker er stærke. Det er ikke det samme som, at alting bare bliver det samme igen: - Man kommer ud på den anden side. Vi kommer igennem det. Men det er en stor hændelse i ens liv, som man vil have med sig videre. Sådan er livet. Det afgørende er, at oplevelsen ikke hæmmer én i at leve det liv, man gerne vil. Og det lykkes faktisk for de fleste.

Dansk Jernbaneforbund tilbyder krisehjælp via vores forsikringsselskab TJM forsikring, hvis ulykken rammer.

Ida Tetzlaff understreger, at det ikke er en psykologs opgave at få en hændelse til at forsvinde. Mennesker, der har været vidne til en ulykke, har noget med i rygsækken resten af livet. Psykologens opgave er at hjælpe med, at rygsækken ikke tynger én unødigt:

9

Bonus til dig

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

– fordi du er en del af en stærk familie Som kunde i TJM Forsikring er du medlem af TryghedsGruppen. Det betyder, at du får en årlig bonus ud af TryghedsGruppens overskud. Samtidig støtter du TrygFondens arbejde for sikkerhed, sundhed og trivsel for alle danskere – uden at det koster dig ekstra.

TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg, Danmarks største forsikringsselskab, som vi samarbejder med. Samarbejdet betyder, at vi kan udvikle

Se mere på g.dk tjm-forsikrin Eller ring på

70 33 28 28

10

moderne forsikringer og attraktive kundefordele til dig – til konkurrencedygtige priser.

Det er blandt andet derfor, vi har Danmarks mest tilfredse forsikringskunder.

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

VED JERNBANEULYKKE

Det gør forbundet ADVOKAT

POLITISK OPFØLGNING

ARBEJDSSKADEKONSULENT

Efter en personulykke vil der altid være et retsligt efterspil. DJ stiller derfor en advokat til rådighed. Advokaten kan deltage som bisidder ved afhøringer hos politi, Havarikommission o.l. Samtidig kan advokaten komme med gode råd i den efterfølgende proces.

Skulle det ende i en retssag, er det en klar fordel, at det er den samme advokat, der har været med fra start. Advokattilbuddet kan være guld værd og bør aldrig afslås

Vi skal lære af en ulykke. Derfor skal hver en sten altid vendes. Og vi skal gøre alt for at forhindre, at en lignede ulykke opstår. Derfor følger forbundet altid op på ulykker. Vi følger undersøgelserne, stiller spørgsmål, holder myndighederne til ilden og kommer eventuelt med forslag til forbedringer.

Hvis du er involveret i en ulykke, skal du altid melde det som en arbejdsskade– også selvom du ikke umiddelbart føler dig skadet.

Skulle du senere for brug for at søge arbejdsskadeerstatning, er vores arbejdsskadekonsulent parat med hjælp.

KRISEHJÆLP Via TJM Forsikring tilbyder DJ krisehjælp. De fleste arbejdspladser har en lignede ordning. Men du har altså også muligheden via DJ, hvis du foretrækker det.

EN SKULDER Når en ulykke rammer, står en kollega altid klar med støtte. Det kan enten være din tillidsrepræsentant eller en god kollega via kolleganetværket (der findes på de fleste arbejdspladser).

SOCIALRÅDGIVER Det lykkes desværre ikke altid, at få alle tilbage i arbejde. I de tilfælde kan DJ hjælpe med en socialrådgiver. Socialrådgiveren kan hjælpe dig rundt i ”systemet”. Det kan desværre nogle gange være nødvendigt.

VED JERNBANEULYKKE

Det bør du gøre: Ring: 70 20 36 13 Alarmnummeret må kun anvendes i tilfælde af jernbaneulykke. Misbrug kan have konsekvenser.

Forholdsregler ved jernbaneulykke: • Tilkald hjælp via Driftscentral/FC/kontrolrum og opgiv tognr., sted og hvad der er sket • Udtal dig ikke til nogen, før du har haft kontakt med Dansk Jernbaneforbund – heller ikke til politi eller havarikommission • Du har kun pligt til at opgive navn og stilling • Forbundets advokat bliver din bisidder i resten af forløbet

Ha’ altid ”det gule kort” på dig med nummeret til vagttelefonen. Hvis du mangler kortet, kan du bestille et nyt i forbundet.

Husk: Du må ikke varetage sikkerhedsklassificerede funktioner, før du igen er godkendt af Trafikstyrelsen.

11

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Lokomotivfører Johnny Pedersen var for 30 år siden med som passager i toget, der forulykkede ved Sorø. Kollegernes hjælp var uvurderlig, da han skulle videre.

Johnny kom videre efter Sorø Af Gunnar Lomborg Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix

12

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Mandag den 25. april 1988 kører tog IC104 fra Fredericia kl. 5.32. Togsættet er på syv vogne, trukket af et ME1535-lokomotiv. I forreste vogn sidder lokomotivfører Johnny Pedersen som passager. Han er tillidsrepræsentant og på vej til et fagligt møde i LPA (Lokomotivpersonalets afdeling) i København.

K

lokken 8.27, lige vest for Sorø station, hugges bremserne. Toget rammer med alt for stor fart først et og siden endnu et sporskifte. Lokomotivet og en række vogne afspores. Flere vogne vælter om på siden. Vogn 15 slynges op og lander oven på vogn 14. En af de væltede vogne flås op af en stor sten.

Resultatet er kaos, otte dræbte og 72 sårede – heraf 11 alvorligt.

Alle slynges rundt Forreste vogn bliver afsporet, men står fortsat op.

Alle passagerer slynges dog rundt imellem hinanden – heriblandt Johnny Pedersen, som stadig 30 år efter husker alt.

- Jeg får rejst mig og er ikke kommet slemt til skade, så jeg skynder mig ud for at se til lokomotivføreren.

Først da jeg kommer ud, kan jeg se, hvor alvorlig ulykken er. Der er døde og sårede mennesker. Jeg spørger straks, om der er slået alarm, men får ikke et klart svar. Jeg løber hen til stationen for at slå alarm, men det er allerede sket. Efter en tid – der føltes alt for lang – kan jeg høre sirenerne, fortæller Johnny Pedersen, som i dag er pensionist.

Som lokomotivfører følte han et ansvar for at hjælpe - selv om han denne dag er med som passager. Men han var lettet, da det professionelle redningsmandskab nåede frem og tog over. De uskadte passagerer blandt dem Johnny Pedersen - samles på Sorø station, hvor et tog kl. 9.50 kører dem mod København.

Får hjælp af kolleger På Hovedbanegården står DSB-ansatte klar til at hjælpe – blandt andet med at sende passagerer med mindre skader videre til byens skadestuer. Johnny Pedersen får også hjælp, inden han fortsætter ud til møde i LPA.

- Allerede i toget ind mod byen fik jeg det dårligt.

Lige efter ulykken mærkede jeg ikke noget – der var det bare at hjælpe. Men på Hovedbanegården fik jeg ”gummiben” og fik hjælp af nogle stationsbetjente.

Ude i LPA tager næstformanden fat i mig og får mig ind til DSB’s psykolog Dorte Tang, som jeg får en samtale med. Senere følger en kollega med mig i toget mod Fredericia, hvor andre kolleger og ledere tager hånd om mig, beretter Johnny Pedersen.

Han havde det efter eget udsagn ”ret skidt” i perioden efter. Han fik dog hjælp af sin egen læge, der fik ham overbevist om, at han ikke havde nogen grund til skyldfølelse. Og ikke mindst af kollegerne, der bakkede ham op, når han trængte til et skulderklap.

- Kollegerne har betydet alt. Jeg skulle jo ud at køre igen - var endda kørelærer – og det var lidt svært i starten. Da jeg fik det lidt på afstand, fik jeg det bedre, men den dag i dag kan jeg mærke angsten, hvis der kommer en hård opbremsning, fortæller Johnny Pedersen.

Dengang i 1988 var der en anden tilgang til krisehjælp efter en ulykke. Selv om der fandtes hjælp – blandt andet fra DSB’s psykolog-ordning – så havde man ikke som i dag et stort beredskab til rådighed. Men blandt andet ulykken i Sorø har været med til at sikre, at man i dag griber tingene mere effektivt an.

Omtalen påvirker Den store opmærksomhed omkring ulykken påvirkede også Johnny Pedersen. I tiden efter var aviser, TV og radio fyldt med billeder, reportager og artikler fra ulykken, og hver gang blev han berørt. Den dag i dag påvirkes Johnny Pedersen, når der skrives om ulykken i Sorø, og ulykken på Storebælt fik også det hele til at komme tilbage for Johnny.

- Jeg får en klump i halsen, når der sker sådan noget. Jeg tænker på dem, der er ramt – ikke mindst kollegerne i toget. Så selv om jeg selv kom godt videre efter Sorø-ulykken, kan man alligevel sige, at jeg aldrig helt er kommet over det, siger Johnny Pedersen.

13

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Vi er her endnu STATUS PÅ DSB KONFLIKTEN

-og kampen fortsætter!

Af Henrik Horup Foto: SImon Bauer

14

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

J

ulen og nytåret er overstået. Stor ros til alle, der lagde konflikten på hylden og sikrede vores venner – passagererne – en god og sikker rejse julen over.

DSB gjorde alt, hvad de kunne for at fremprovokere en konflikt henover årsskiftet; men I – medlemmerne – valgte klogt at investere yderligere i den folkelige opbakning. I lod jer ikke provokere. Tak for det!

Vi skriver nu 2019. Desværre står det allerede nu klart, at DSB’s krav om forringelser ikke er aftaget. DSB’s ledelse er heller ikke blevet mindre aggressiv.

DSB har stadig en ledelse, der ikke formår at værdsætter medarbejderne. En ledelse, der for enhver pris vil forringe jeres vilkår, vil afskaffe det kollektive aftalesystem, fortsat forsøger at angribe ytringsfriheden og fortsat ønsker en konflikt med Dansk Jernbaneforbund og dermed jer medlemmer.

2019 byder Intet nyt på den front heller.

Forhandlingerne er pt. i gang. Jeg kan ikke skrive om selve drøftelserne; men kan garantere, at der i skrivende stund på ingen måde er udsigt til, at konflikten stopper eller at DSB’s direktion ændrer adfærd. Måske snarere tværtimod.

Men musketér-eden holder: Ordene ”Vi efterlader ingen på perronen” står fortsat ved magt.

Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at støtten og opbakningen fra alle kanter er vital for kampen.

Dansk Jernbaneforbund har følgende afsluttende kommentar: Midt i al den brutale ledelse kan man kun være imponeret over størstedelen af medlemskredsens opbakning, stoltheden i udviser til Jeres fag og Jeres ukuelige kampgejst, som udfordres dagligt. Imponeret over støtten og opbakningen fra størstedelen af fagbevægelsen og befolkningen.

Vi er stadig helt uforstående over den brutale ledelsesstil, der udvises og som langsomt nedbryder DSB som en attraktiv arbejdsplads; men vores værdier, fællesskab, sammenhold og stolthed opgiver vi aldrig.

Vores svar på direktionens fortsatte angreb, er endnu mere fællesskab, endnu mere sammenhold og endnu mere modstand.

Det er vores værn mod overgrebene på Jeres arbejdsforhold, løn osv. Det er vores styrke i kampen for ”Fair forhold.

Vi ses derude, Henrik 15

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Nu kommer EU’s 4. jernbanepakke – og hvad så?

Folketinget har nu gjort deres arbejde. De danske love er på plads: EU’s fjerde jernbanepakke bliver derfor til virkelighed fra juni 2019.

Men hvad vil pakken reelt betyde? Bliver pakken jernbanens undergang? Eller togets redning? Eller måske bare hverken eller?

Vi har spurgt 3 fremtrædende partier i debatten: EU-modstanderne – Enhedslisten De konkurrenceforelskede – Liberal Alliance Og dem, der befinder sig et sted midt imellem – Socialdemokraterne

16

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Stop EU’s privatiseringskorstog Af Nikolaj Villumsen Spidskandidat til EU-parlamentsvalget og MF & Henning Hyllested MF og kandidat til EU-parlamentsvalget

E

U’s 4. jernbanepakke handler grundlæggende om at privatisere togdriften i Europa. Det vil ramme passagererne og medarbejderne. Dette privatiseringskorstog skal stoppes, og der skal investeres i et stærkt fælles togselskab for hele Danmark. År efter år har politikerne på Christiansborg lydigt fulgt EU’s krav om privatisering og udbud. Senest har det ramt Øresundstrafikken og S-togene. Fortsætter denne aktive undergravning af vores fælles togselskab, vil DSB være mere eller mindre afviklet som statsligt togselskab i løbet af de næste 10-15 år. Og det er DSB’s ledelse da også ved at forberede sig på. Se blot på indmeldelsen i DI og overgangen til en ”privat” overenskomst – en såkaldt ”effektivisering” af overenskomsterne.

Virkeligheden er, at EU’s 4. jernbanepakke betyder pres på løn- og arbejdsforhold. Men forringelser kan kun gennemføres, hvis man fratager medarbejderne indflydelsen på f.eks. tilrettelæggelse af arbejdstid og ferier. Og det er dér, DSB står lige nu.

I Enhedslisten bakker vi fuldt op om DSB-medarbejdernes kamp for at bevare de gode løn- og arbejdsforhold, man har fået tilkæmpet sig gennem årene. Det er en kamp mod følgerne af den 4. jernbanepakke.

I Enhedslisten ønsker vi at stoppe EU’s privatiseringsvanvid og i stedet investere i at skabe et stærkt og bæredygtigt statsligt togselskab i Danmark. Det er afgørende for at sikre, at vores lands infrastruktur hænger sammen, og at det er nemt og billigt for borgerne at rejse rundt i Danmark.

Men det er også afgørende for at sikre den nødvendige grønne omstilling i transportsektoren. Togdriften i Danmark skal ikke køres for at skabe størst muligt overskud til udenlandske togselskaber eller deres aktionærer, men til fordel for borgerne og miljøet.

I stedet for EU’s pres for privatiseringer og forringelser af togtrafikken skal nye visioner i spil. Skal togene slå flytrafikken i konkurrencen om transporten gennem Europa, skal der skabes en hurtig, billig og effektiv grænseover-

skridende trafik, så det er let at rejse på kryds og tværs i Europa. Vi skal have nattogene tilbage, så man kan lægge sig til at sove i Danmark og vågne i f.eks. Paris eller München og fortsætte med toget til Middelhavets strande.

Det var her, EU skulle bruge sine kræfter. Enhedslisten foreslår en Europæisk Togfond med hurtige og direkte forbindelser mellem landene og de europæiske storbyer. Det vil Enhedslisten kæmpe for. Får vi plads i EU-parlamentet, vil vi forsætte kampen mod forringelserne af jernbanedriften på europæiske plan – ligesom vi i Folketinget har kæmpet imod forringelserne af DSB. 17

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Hvad betyder pakken for jernbanen i Europa + / Af Mette Boch Spidskandidat til Europaparlamentet for Liberal Alliance

Endeligt har man kravene om, at større dele af jernbanen skal i udbud. I Danmark har vi positive erfaringer med ud bud af togdrift. Det gælder fx på Vestbanen, hvor man har oplevet besparelser og høj brugertilfredshed. Vi er allerede ved at kigge på udbud af S-banen i Danmark. Pakken betyder, at vi også skal kigge på andre strækninger, som ikke er undtaget af de nye regler.

Det skulle alt sammen gerne lede frem til, at det bliver nemmere og billigere at drive jernbane i Europa. Det er meget positivt, at man arbejder for en bedre udnyttelse af jernbanen. Det er der et meget stort potentiale i. Og endeligt vil de her ændringer styrke sikkerheden.

Hvad betyder pakken for medarbejderne?

P

akken skal binde Europas jernbanedrift bedre sammen. Det skal være nærmere, at operere på tværs afgrænser, da man i det nye system alene vil skulle søge sikkerhedslicenser hos EU-agenturet, og ikke hos de nationale myndigheder. Og opererer man nationalt kan man også vælge at indhente tilladelser hos EU, hvis man ønsker det. Samtidigt sikres fælleseuropæiske godkendelser af toge.

Med Interoperabilitetsdirektivet sikres, at standarder i højere harmoniseres, så man lettere kan bruge samme materiel på tværs af grænser. Det skal gerne give bedre muligheder for stordriftsfordele.

18

Der er ingen tvivl om, at omfattende udbud vil kunne betyde store ændringer i hverdagen for medarbejderne. Jeg har den tro, at konkurrence vil kunne lede til rigtig gode forhold for de ansatte. Skal man levere en høj brugertilfredshed, så kræver det dygtige og engagerede medarbejdere. Dem kan man ikke tiltrække, hvis ikke også man sikrer attraktive forhold for medarbejderne.

Hvad er næste skridt, hvis vi skal nå endnu længere mod dine visioner for området?

Der lægges med den 4. jernbanepakke op stil meget store ændringer af jernbanedriften i Europa. Så for mig at se, skal man ikke på europæisk niveau opfinde nye, store initiativer. Det handler om at sikre en god national implementering og at skabe en ro om området. Man kan ikke gennemføre de store forandringer der er lagt op til, hvis man samtidigt skal forholde sig til andre store lovændringer.

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Togdriften skal styrkes i hele EU – på ordentlige vilkår!

Af Jeppe Kofod Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

S

om mange andre danskere tager jeg helst toget, når jeg skal rundt i landet. Vi danskere er godt tilfredse med jernbanedriften her i landet. Men hvad med, når vi rejser ud i Europa?

Så vælger de fleste flyet. Fordi det er nemt, hurtigt og billigt. Det kan man desværre ikke sige om internationale togrejser. En del af årsagen er, at flybranchen har fælles regler, standarder, lovkrav mv. der sikrer, at rejser nemt og fleksibelt kan planlægges på tværs af landegrænser.

Det mangler i togbranchen, og det spænder ben for, at tog bliver det reelle grønne alternativ til fly- og biltransport af både gods og passagerer, som togene jo for pokker skal være. Vi skal kort sagt sørge for at flere vælger toget, også på de lange, internationale stræk.

I EU arbejder vi netop for dét. Med jernbanepakkerne kobles Europa bedre sammen. Det vil selvsagt medføre omvæltninger, herunder også krav om generel konkurrenceudsætning af strækninger.

Jeg er, som udgangspunkt, ikke ret glad for udlicitering. Men jeg anerkender, at der findes gode eksempler. F.eks. Arrivas indtog på de danske jernbanestrækninger. Og så må vi huske på, at Danmark har en lang og god tradition for lokalbaner.

Så der er ingen grund til at male fanden på væggen, med enten kategorisk afvisning af udlicitering på den ene side, og betonkrav om fuldstændig konkurrenceudsættelse af al jernbanedrift på den anden. Danmark er bedst tjent med et fornuftigt miks af operatører, i respekt for de lokale forhold på den enkelte strækning, og med krav om overenskomst. Socialdemokratiet vil aldrig acceptere løntrykkeri og unfair konkurrence.

med regningen for resten. Desværre lægger regeringen op til, at man blindt sælger ud af S-togene. De profitable strækninger må også dække dem, der ikke skæpper i kassen.

Jernbanepakken vil styrke togdriften i hele EU. Men vi skal selvsagt være fornuftige i vores implementering af den. Og her har jeg en klar og tydelig advarsel: Vi må ikke lade de borgerlige blindt sælge ud af Europas jernbaner. Vi må og skal have en grøn, europæisk togdrift. Det betyder fair konkurrence, ens standarder og respekt for overenskomster.

Og vi vil ikke acceptere, at private virksomheder skummer fløden på de togstrækninger, hvor der tjenes mest. Vi skal sikre, at skatteborgerne ikke står tilbage 19

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Smugkig i den nye metro –på tunneltur med sidste nye skrig fra togfabrikken Tekst og foto: Morten Lund Tiirikainen

Om små seks måneder skal den nye Metro Cityring åbne. Den nye metro betyder nemmere transport for tusinder af rejsende hver eneste dag. Cityringen skal ligesom den ”gamle” metro betjenes af førerløse tog. De bliver lige nu testet igen og igen, så alt klapper, når åbningsdagen oprinder. Jernbane Tidende har været på visit og fået en prøvetur.

T

il sommer skal den nye metro-linje, Cityringen, åbne.

Allerede nu er tunnellerne bygget færdig, og indeni er der lagt skinner.

Det betyder, at man kan køre samtlige 15,5 kilometer rundt i Cityringen. Og det er netop, hvad man gør lige nu.

Siden oktober 2018, hvor det første hold metrostewarder blev ansat, har man kørt test af den nye metro på alle tænkelige leder og kanter.

Karin Mørck er blandt de allerførste togstewarder, der har fået arbejde på den nye Cityring. Hun er er tillidsrepræsentant og næstformand i område Metro Service og medlem af Metro Services samarbejdsudvalg, hvor hun repræsenterer medarbejderne på den nye metroring

20

Sammen med hendes arbejdsgiver, Metro Service, har Karin Mørck inviteret Jernbane Tidende til et smugkig på den nye metro.

- De her tog er så meget rarere at arbejde med. De kræver mindre værktøj. Og de er nemmere og mere logiske at betjene, siger Karin Mørck, der før Cityringen har arbejdet på den ”gamle” metro siden 2001.

- Togene på Cityringen er femte generation. De gamle tog er første generation. De her tog er for os som at gå direkte fra en Nokia 3310 til den nyeste smartphone, du kan tænke dig, tilføjer hun.

Metro Service er det selskab, der skal drive og vedligeholde den nye metro der i daglig tale kaldes ”M3 og M4”. Selskabet driver også den ”gamle” metro, som i daglig tale kaldes ”M1 og M2”.

Foruden 70 metrostewarder skal også cirka 90 teknikere og omkring 60 ansatte i kontrolrum og administration sørge for tog til tiden på den nye Cityring. Døgnet rundt, året rundt.

Yderligere 30 metrostewarder bliver ansat, når Nordhavnen og Sydhavnen åbner i 2019 og 2024.

En helt konkret forskel fra de gamle til de nye tog er den mængde værktøj, metrostewarderne skal have med rundt. På M1 og M2 skal personalet havde fem forskellige stykker værktøj med. På de nye tog giver en nøgle adgang til alt.

- Det her er vores universalnøgle. Den gør, at vi skal slæbe meget mindre udstyr med os rundt. Det er bedre for vores arbejdsmiljø, fortæller tillidsrepræsentanten.

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Tillidsrepræsentant Karin Mørck viser den nye metros kontrolpanel til forbundskasserer Kirsten Andersen (mf.) og næstformand Preben S. Pedersen.

Værktøjet bruges til at åbne døre og paneler, hvis teknikken svigter. Et af de paneler, nøglen giver adgang til, er styrepulten længst fremme.

- I visse situationer, skal vi køre togene manuelt. Det gør vi via dette kontrolpanel. Her kan vi se, hvor vi er henne, og hvilken kørselsform vi er i. Panelet giver også fuld kontrol over døre og lys i toget, siger Karin Mørck og tilføjer: - Det er vores ten minutes of fame, når vi får lov at køre manuelt.

Det er ikke tit, det sker, men det er det, vi er uddannet til. Sikkerhed frem for alt.

Toget sætter i bevægelse. Fra Metro Services vedligeholdelsescen-

Der er én universalnøgle til Metroen. Det betyder mindre udstyr at slæbe på og dermed et bedre arbejdsmiljø.

ter, der er nabo til rangerområdet syd for hovedbanegården, ruller toget frem mod nedkørslen. Alt sker automatisk med op til 90 kilometer i timen på visse strækninger.

Lars T. Krag, driftsdirektør i Metro Service er med ombord. Han forklarer, hvordan ny teknologi på Cityringen gør, at der kan køres med flere tog, end på den nuværende metro.

- På M1 og M2 er hver linje delt op i blokke. Der kan køre et tog på hver blok. De nye tog kører på radiosignal mellem togene. Toget ved derfor hele tiden, hvor langt der er til toget foran, fortæller han og tilføjer: - Det gør, at togene kan køre tættere. På den måde vil der rulle et nyt 21

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019 Tillidsrerpæsentant Karin Mørck (tv.) og Kirsten Andersen.

22

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

tog til stationen for hvert 93. sekund mod hvert 104. sekund på M1 og M2.

Det svarer til 38 afgange i timen på Cityringen mod 34 afgange i timen på M1 og M2.

- Men der er naturligvis stadig et bagvedliggende system, som gør, at togene kan køre efter blokke, hvis det bliver nødvendigt, påpeger Lars T. Krag.

Men en ting er teknologi. Dygtigt personale er også afgørende. Driftsdirektøren understreger sin pointe med, at i dag skyldes kun to procent af nedbrud på metroen menneskelige fejl.

Godt to minutter efter toget er kørt fra vedligeholdelsescenteret ruller det ind på Hovedbanegårdens metrostation. Denne station er ligesom de øvrige 17 stationer ved at blive indrettet, imens testtogene ruller forbi igen og igen.

Metro Service driver og vedligeholder metro og letbane Lige nu klargør vi til drift af Cityringen og forlængelser til både Nordhavn og Sydhavn.

Derfor søger vi fortsat stewarder, teknikere og medarbejdere til kundeserviceområdet.

Jobbet indebærer stor fleksibilitet med stort ansvar og gode arbejdsforhold herunder også en god løn.

For at blive steward gennemgår du en 10 ugers uddannelse med løn, hvor du trænes i blandt andet kundeservice, voldsforebyggende retningslinjer og billetservice foruden selvfølgelig jernbanesikkerhed og kørsel med metrotog.

Vi forventer, at du er serviceminded, udstråler autoritet, troværdighed og tillid så du kan møde kunderne på den bedste måde.

Har du lyst til at vide mere om jobmuligheder i Metro Service, læs her: http://www.metroservice.dk/jobmuligheder/ledige-stillinger/

Fra hver eneste station vil man kunne nå til enhver af Cityringens 17 stationer på blot 12 minutter. I myldretiden vil i alt 28 tog køre – 14 i hver retning – på Cityringen. Det er blandt andet scenarier som disse, der skal afprøves igen og igen.

I de sidste tre måneder op til indvielsen skal der således køres med fuldt program, så alt kører på skinner, når de 17 stationer åbner for offentligheden, fortæller driftsdirektøren, inden toget efter et kort stop sætter i gang igen, for om cirka 24 minutter at rulle ind på stationen igen.

Områdegruppe Metro Services formand, Uno Friis Gall (th.) sammen med Kirsten Andersen og Preben S. Pedersen.

23

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

SOCIALRÅDGIVEREN

Har du problemer med at få godkendt din § 56 aftale?

I

nden for den seneste måned er jeg støt på 2 forskellige episoder, hvor arbejdsgiveren ikke stiller sig positiv over, dels en forlængelse af en § 56 aftale og dels er skeptiske over for indgåelse af en ny aftale med en af jeres kollegaer som har en kronisk sygdom. Det kan være en tilfældighed – og sagerne er endnu ikke afsluttet mellem arbejdsgiver og kommune, men jeg undrer mig over – om det er en begyndende tendens. Jeg vil følge nøje med og se om det er en tendens, der er ved at vise sig – og hvis nogen af jer, har været udsat for eller har kendskab til en kollega, der har problemer med sin § 56 aftale, så send mig en mail.

Hvad er en § 56 aftale?

Hvis du lider af en langvarig – eller kronisk sygdom som medfører et sygefravær på mere end 10 dage

pr. år, kan din kommune og din arbejdsgiver indgå en aftale om, at der gives til sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren fra 1. sygedag. Dog kun sygdom der kan henføres til den kroniske – eller langvarige lidelse.

Aftalen er beskrevet i sygedagpengelovens § 56 og er en ordning kommunerne gerne vil tilbyde arbejdsgiveren, for på den måde at minimere udgiften til en syg medarbejder. Ordningen skal gøre det attraktivt for arbejdsgiveren at holde fast i sine medarbejdere længst muligt – også selvom de har en sygdom eller handicap.

Det betyder, at de kan have lidt flere sygedage end andre. Ordningen skal ses som en del af det rummelige arbejdsmarked.

Du kan læse mere om § 56 aftalerne på blandt andet Borger.dk eller sundhed.dk

Ny pensionsaftale til tjenestemænd der har optjent 37 pensionsår og udskyder pensionering.

P

r. 1. januar 2019 er der trådt en ny aftale i kraft for tjenestemænd, der har optjent 37 pensionsår og stadig arbejder som tjenestemænd.

Ordningen beregnes ud fra din pensionsgivende løn på det skalatrin hvoraf din tjenestemandspension bliver beregnet af og består af: • 15 % af den pensionsgivende løn • Optjenes kvartalsvis • Udbetales ved pensionering • Ved død, udbetales til boet Da ordningen er helt ny, har vi endnu ingen erfaringer med vi vil selvfølgelig følge med, via dem af jer, der kommer på ordningen.

Du kan læse mere om aftalen på moderniseringsstyrelsen hjemmeside www.modst.dk

24

Spørg socialrådgiveren Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Telefon: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

15,090,658.17

5.421.889,52 kr.

2017 Medlemmer

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

Erstatningstype

2018 Kapital erstatning

Løb.erstat.

1

Tilkendt tilskadekomstpension

18

Erhvervsevnetab (kapital)

0.00

13

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

20

Varigt mén

0

Privat forsikring

3

Via advokat

944,873.80

4

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

126,659.72

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0

Asbest aftale

12,386,605.73 152,339.00 1,632,518.92 0.00

0.00 0.00 15,090,658.17

152,339.00

Samlede erstatninger pr. 31. december 2018

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider,siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

25

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Spar op, når du bruger dit Dankort Som kunde i TJM Forsikring kan du nu spare op i Tryg Overskud – et fællesskab af butikker, der belønner dig, når du handler hos dem.

Brug dit Dankort i en butik, der er tilmeldt Tryg Overskud, og få automatisk 1-15% af det beløb, du har købt for, ind på din opsparing.

Du kan spare op, når du fx køber dagligvarer, boligudstyr, benzin og oplevelser – og der kommer hele tiden nye butikker og kæder til.

Betal din forsikring med dit overskud, eller støt et godt formål Du kan bruge opsparingen til at betale dine forsikringer hos TJM Forsikring, så din pris bliver lavere.

Eller du kan vælge at støtte et godt formål og dermed skabe tryghed for andre. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dit Dankort – og du kan registrere helt op til 10 Dankort og dermed få gavn af hele husstandens indkøb.

Se mere på

g.dk/ in r ik s r o f jm t d tryg-oversku

26

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

JUBILÆER JANUAR 25 ÅRS JUBILÆUM 3. januar Sikringsmester Uffe Dybbro, Banedanmark Sikring Sjælland 40 ÅRS JUBILÆUM 3. januar Lokomotivfører Verner K. Pedersen, Midtjyske Jernbaner Sportekniker Kim Christian Witzel, Banedanmark, Disponering Sjælland 4. januar Stationsbetjent Torben E. Nielsen DSB Værksted Aarhus 29. januar Stationsbetjent Freddy Bruun Sørensen, Vedligehold A/S Værksted OBV 30. januar Lokomotivfører Claus Hilding Thomsen, DSB Ff, Område Vest, Århus Stationsbetjent Allan Tankred Hansen, DSB Værksted Aarhus

FEBRUAR 25 ÅRS JUBILÆUM 1. februar S togsrevisor Grete Kristensen, DSB Togrevisorer S-banen Stationsbetjent Peter Elias Petersen, DSB Vedligehold Taastrup

15. februar Stationsbetjent Jens Aksel Skjoldemose, DSB Klargøring Kastrup 16. februar Faglig Sekretær Per Helge Christensen, DJ (40 års jubilæum ved DSB)

15. februar Togfører Palle Lynge Christoffersen, DSB Togpersonale Lokomotivinstruktør Anders Jensen DSB Ff, Område Vest, Fredericia

19. februar Togfører Jonna Roulund, DSB Togpersonale, Fredericia

MARTS 25 ÅRS JUBILÆUM 1. Marts Stationsbetjent Jan Bent Andersen, DSB, DB Schenker Terminaler, Fredericia Togfører Thomas Ejlertsen DSB Togpersonale, Nykøbing F Trainmanager Elisabeth Karnal Elm, DSB Togpersonale, København Lokomotivfører Brian Als Henriksen, Lokaltog A/S Togfører Frank Jørgen Hjeresen, DSB Togpersonale Togfører Steen Vange Jensen, DSB Togpersonale København

40 ÅRS JUBILÆUM 1. februar Lokomotivfører Peter Jepsen, DSB Ff, Område Vest, Tinglev Togfører Jan Hvidbjerg Nielsen, DSB Togpersonale, Fredericia 14. februar Rangermester Jørn Nicolaisen DSB Mestre, Danmark

Så er der valg til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Togfører Anne-Dorthe Nielsen, DSB Togpersonale, København Togfører Lars Ørnberg, DSB Togpersonale, København Togfører Malene Schwartz, DSB Togpersonale, København Togfører Lars Skriver Sørensen, DSB Togpersonale, Aalborg 40 ÅRS JUBILÆUM 1. marts Togfører Tom L. Jørgensen, DSB Togpersonale, København Banemontør Jan B. Nielsen, Banedanmark Disponering København Banemester Ole Petersen, Banedanmark Mestergruppen 19. marts Stationsbetjent Niels Aage Rasmussen, DSB Klargøring Kastrup 31. marts Banemester Kim Bo Larsen, Banedanmark Broer (Frederik IX Bro)

valg Repræsentantskab Nordjylland | 2019

Brug din stemme og øg vores indflydelse for bedre og billigere forsikringer. Det er vigtigt. Vi opfordrer dig til at stemme på Peter Madsen.

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg kæmpe for: At sikre gode forsikringer til den rette pris.

At sikre bonusudbetalinger – også i fremtiden.

E n stæ rk Nordjysk ste m me

Nordjyske interesser. Gennem mit arbejde har jeg et vidtforgrenet netværk i HELE Nordjylland. Så jeg vil være let at komme i kontakt med og vil arbejde for at Tryghedsgruppens arbejde bliver synligt i alle dele af regionen.

Sikre at Trygfondens donationer også i fremtiden vil have fokus på de meget borgernære donationer, som giver mening og tryghed for den enkelte borger i hverdagen.

PETER MADSEN

27

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Værsgo. Vi giver tæt på

100 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto • Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

• Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

• Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

• De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

• Der er 0% på resten.

• Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. november 2018.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar

Læs mere på www.lsb.dk/djf

Bare fordi du er medlem af 28

Tæt på 100 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af DJF kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os.

For eksempel 5% i rente på lønkontoen.

Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1960, book på lsb.dk/djf eller skriv til djf@lsb.dk

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende PENSIONISTSEKTIONEN Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@pensionistsektionen.dk Telefon 8694 1002

15.000 kroner til børnehospitalet Tekst og foto: Lone Agri

Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Som repræsentanter for DJ Pensionisternes Sektion var Poul-Christian Svoller-Petersen og Lone Agri på besøg på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, for at aflevere overskuddet fra salget af de sidste 500 bøger ”Flabobben, Gabanøjsen og klokken Ti minutter i to”, af Sara Klærke.

Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Vi blev modtaget foran Tryllebjerget, lavet af kunstneren Jens Galschiøt, af Mette Sorang Kjær, der er velfærdskoordinator. Mette viste os rundt på hospitalet og fortalte os om stedet.

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Tryllebjerget giver gode oplevelser. Tryllebjerget giver fortællinger, musik, teater, trylleri, sæbebobler og meget mere. Tryllebjerget er både en fysisk og en Internet sparebøsse for indsamling af penge til gode oplevelser for alle børn og unge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital behandler alle typer sygdomme hos børn og unge i alderen 0-18 år. Børnehospitalet er indrettet som en samlet enhed i et børne- og familievenligt miljø midt i OUH, hvor man gør en stor indsats for at forberede børnene til de undersøgelser og behandlinger, som de skal igennem. ▸

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 4. marts 2019 Sektionsmødet 2019 Sektionsmøde 2019 afholdes 22. maj i messe C, Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende, senest 28. marts, samt på vores hjemmeside www. djf.dk – klik ind på Pensionistsektionen.

Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være formanden Ole Husted Andersen i hænde senest 30 dage før. Adressen er Ole Husted Andersen, Østervangen 17, Skovby, 8464 Galten eller på e-mail: ole@pensionistsektionen.dk

Vi beklager dybt I forbindelse med udsendelsen af sidste nummer af Jernbane Tidende sket den fejl, der ikke måtte ske: Ole Husteds Andersen hilsen var underskrevet af afdøde fhv. formand Poul Erik Christensen.

Vi beklager dybt.

Poul-Christian Svoller-Petersen fra DJ Pensionisternes sektion overrækker de 15.000 kr. til velfærdskoordinator Mette Sorang Kjær fra H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

29

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

De 15.000 kr. fra Pensionistsektionen bliver brugt på H C And badges, som uddeles til børnene og bruges af personalet.

H C And er et såkaldt edutainment -program (sammensat af education og entertainment - betegnelsen bruges om undervisningsmaterialer, der både underholder og lærer) for børn i 3-7 års alderen, hvor der fortælles om og introduceres til de forskellige undersøgelser, behandlinger og diagnoser i ”børnehøjde”.

Læs mere på www.hcand.dk

Så blev der alligevel jul i Horsens Den 6. december havde DSB Seniorklub i Horsens indbudt medlemmer med ledsager til julefrokost. Planen var at det, vanen tro, skulle finde sted i HB’s klubhus, men få dage inden havde en uforsigtig lastbilchauffør bakket sit køretøj ind i et el-skab ved klubhuset. Huset var derfor i flere dage ubrugeligt, da alle installationerne var ødelagt pga. overspænding.

Bestyrelsen arbejdede hurtigt og fandt et andet lokale hvor festen kunne afholdes. Med den rette ”spænding” og stemning blev den gode julefrokost, samt øl og snaps, indtaget af de omkring 50 deltagere. Bestyrelsen havde sørget for at der blev sunget julesange, fortalt sjove historier og selvfølgelig: spillet lotteri. Det var en dejlig dag sammen med gamle kolleger og gode venner. Tak til bestyrelsen for et knaldgodt arrangement.

Tryllebjerget, lavet af kunstneren Jens Galschiøt, en interaktiv ”sparebøsse”, der giver gode oplevelser til børnene.

De indsamlede penge går til indkøb af H.C.And-badges til børn og personale.

Kasserer Ove Lauersen forestod, iført festlig julesweater, udlodning af gavekurven

30

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner.

Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 11/3 2019, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Tilmelding Kurset starter tirsdag den 02. april 2019 og slutter torsdag den 04. april 2019.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 02. – 04. april 2019 Fornavn: Efternavn: CPR nr.: Mail adresse: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer: By: Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus?

____Ja

____Nej

Skal være forbundet i hænde senest den 21. februar 2019 både med breve og e-mails.

Bemærk at breve kan være 10 dage undervejs for levering med posten.

31

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Det sker Fredericia

Torsdag 7. februar kl. 13:30: Sang og Musik ved Hanne og Jørgen Bank. Mødested: 3F Huset, Venusvej 32, Fredericia Torsdag 21. februar kl. 13:30: Ludomani. Foredrag ved Michael Bay Jørsel.

Helsingør

Onsdag 30. januar kl. 14: Generalforsamling med efterfølgende Gule Ærter og pandekager.

Fredag 8. februar kl. 14: Fastelavnsfest med tøndeslagning og præmier til både kattekonge og kattedronning. Vi ser gerne nogle sjove, festlige udklædninger, som også kan give præmier.

Onsdag 27. februar kl. 14: Spiller vi bingo med de sædvanlige kontante præmier, så man kan købe lige det, man ønsker sig, hvis man altså er så heldig at vinde.

Horsens

Torsdag 7. februar: Ordinært møde.

Torsdag 21. februar: Besøg på Rema 1000 – Reitan`s hovedlager i Horsens. Vi mødes kl.9.45 på adressen Marsalle 32, 8700 Horsens. Ledsagere og venner er velkomne.

Tilmelding nødvendig.

Torsdag 7. marts: Ordinært møde. Kl. 10.00 får vi besøg af Advokat Anne Koch, der vil fortælle om arv og testamente. Tag gerne ledsager med, så I sammen kan få et overblik.

Torsdag 4. april: Ordinær generalforsamling kl. 9.30.

Dagsorden efter vedtægterne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

32

Korsør

Torsdag 7. februar: Bankospil i ”Cafeen”. Husk venligst tilmelding den 24.01.

Torsdag 21. februar: Foredrag og film i ”Cafeen”. Gorm Egeberg og Steen Frost viser film og fortæller om gode gamle dage i Korsør. Lotteri i pausen. Tilmelding den 07.02.

Torsdag 28. februar: Bowling i Slagelse. Udflugt. Mødetid: Bowlingcenteret kl. 14:30. Tilmelding den 21.02.

Pris: kr. 100,- for 1 times spil, skoleje, kaffe og kringle.

Torsdag 7. marts: Fastelavnsfest i ”Spillestedet” med alt hvad der hører fastelavn til. Kaffe og boller. Vi slår katten af tønden. Kattedronning/-konge kåres, musik og sang. Vi slutter med smørrebrød. Tilmelding den 21.02. Lotteri i pausen. Pris 150,-.

Torsdag 21. marts: Generalforsamling i ”Spillestedet”.

Dagsorden ifølge lovene. Der vil på generalforsamlingen blive foreslået nogle ændringsforslag fra bestyrelsen. Det er af stor vigtighed at du møder op og giver din mening til kende. Tilmelding den 07.03. Lotteri i pausen.

Torsdag 4. april: Bankospil i ”Cafeen”. Det sidste bankospil i første halvår 2019. Husk tilmelding den 21.03.

Kontingent kan indbetales på medlemsmøderne til og med den 21. marts, eller i Sydbank på kontonummer: 7045 0001196755

København

Man skal være medlem af Kbh.s afd. for at deltage i arrangementerne. Indmeldelsen kan ske til kassereren Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ishoejby.dk Desuden meldes adresseændringer samme sted.

Mandag 4. marts kl. 11: Generalforsamling. Vi starter kl. 11:00 og med spisning (stegt flæsk) kl. 12:00. Prisen er 150,- kr. for mad og en øl eller vand, kaffe og kage.

Indbetales til konto: 1551 0004189930. Sidste tilmelding er den 25. februar til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

Afholdes i Frb. Hallernes restaurant, Jens Jessens vej 20, 2000 Frb. Der gøres opmærksom på, at det på generalforsamlingen kun er medlemmer af Kbh. afdelingen der har stemmeret. Forslag, der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretæren i hænde senest mandag den 18. februar.

Formand Søren Malling mail: malling@email.dk Sekretær Kirsten Skak Poulsen mail: kirstensp@mail.dk

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Lolland-Falster

Tirsdag 12 februar kl. 14,00: Carsten Olesen fortæller om ”rigets tilstand” Tirsdag 26 februar kl. 14,00: Den årlige generalforsamling Tirsdag 12 marts kl. 14,00: Hans-Peter Tams fortæller om sin ungdom som flygtning og deporteret fra Sønderjylland

Nordvestsjælland

Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vores møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk.

Tirsdag 12. feb. kl. 14.00: Foredrag Mårsø Områdecenter, De Dansk Vestindiske øer. Deltagerbetaling 45,00 kr.

Tirsdag 12. marts kl. 13.00: Mårsø Områdecenter.

Generalforsamling, ingen deltagerbetaling. Starter med Smørrebrød.

Tirsdag 9.april kl. 13.30: Bowling i Holbæk og hygge med kaffe Mårsø Områdecenter. Deltagerbetaling kr.

45,00.

Nyborg

Tirsdag 5.februar kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 19.februar kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 5.marts kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

(Husk tilmelding og betaling til forårsfest) Tirsdag 19.marts kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 2.april kl. 12.00: Forårsfest. Nærmere om sted og pris senere.

Næstved

Fredag 22. februar: Generalforsamling.

Fredag 29. marts: Bankospil.

Til alle vores møder vil der blive sendt yderligere information til medlemmerne.

Odense

Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag 11. februar kl. 13.30: Banko kaffe og lotteri.

Mandag 25. februar kl. 13.30: Foredrag om Dansk Vestindien Ved Torben Rasmussen. Tilmelding til formanden Torben Konradsen 2044 8548 myhring@webspeed.dk Mandag 11. marts kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 25. marts kl. 12.30: Fællesspisning og musik og dans.

Tilmelding til formanden.

Mandag 8. april kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri

Ringsted

Mandag 11 februar kl. 14: møde i Anlægspavillonen.

Vi får besøg af Finn Larsen fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Mandag 11 marts kl. 14: møde i Anlægspavillonen.

Søren Hansen, Ringsted vil fortælle om førstehjælp.

Struer

Mandag 4. februar kl. 13: Generalforsamling Dagsorden iflg. lovene Mandag 18. februar kl. 14: Foredrag Mandag.4. marts kl. 14: Pladespil Mandag 18. marts kl. 14: Underholdning Mandag 1. april kl. 14: Foredrag

Aalborg

Tirsdag 19. februar kl. 13.30: I Vester-kærets Kirkecenter. Klarup Duoen kommer og synger og spiller, og vi skal også synge med!

Tirsdag 19. marts kl. 13.30: I Vester-kærets Kirkecenter. Generalforsamling.

33

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

Tanker ved

årsskiftet

Vi er netop trådt ind i et nyt år - 2019.

Det er derfor tid nu at ønske alle medlemmer af sektionen, samt venner og samarbejdspartnere, et godt og lykkebringende nytår.

Af Ole Husted Andersen, formand for Pensionistsektionen

2

018 var et år som fyldte os med mange både gode og triste minder. Den 6. februar afholdt vi lukket møde i Søften ved Århus. Mødet var velbesøgt, men desværre var servicen ikke helt som forventet. Vi måtte også med beklagelse undvære vores formand, som måtte melde afbud på grund af sit svigtende helbred.

Den 16. – 18. april afholdt vi medlemskursus i Svendborg. Den 1. maj deltog sektionen vanen tro i demonstrationen i Kongens Have, Odense.

Her deltog vores formand Poul Erik Christensen for sidste gang som repræsentant for sektionen. Den 3. maj deltog Poul Erik, i vanlig sprudlende stil, som underviser på kurset ”På vej mod pension” og det var ganske ufatteligt, da vi den 10. maj modtog den triste besked om hans død.

34

Poul Erik blev bisat fra Pårup Kirke den 17. maj.

Den 23. maj afholdt vi det årlige Sektionsmøde i Fredericia. Mødet var naturligvis præget af fraværet og savnet af vores mangeårige formand, men det blev afviklet i god ro og orden. En ny bestyrelse blev, uden problemer, valgt. Deltagertallet var faldet en del i forhold til tidligere år, men det skal nok tilskrives DSB’s urimelige inddragelse af retten til fribefordring til mange pensionister. En skandale uden sidestykke, som vi endnu ikke har set enden på.

Fjorten dage efter Sektionsmødet blev den nye bestyrelse, på et møde i Odense, konstitueret. Den 10. september blev der afholdt et såkaldt lukket møde på Viby Kro. Fremmødet var pænt (64) og da der ikke var ordentlige lydforhold, var det godt nok at der ikke var flere.

Persondatalov giver bøvl Den nye lov om personregistrering har naturligvis givet anledning til en del spekulationer og overvejelser.

Sektionens kasserer har kæmpet med at få de oplysninger om den nye lov, som hun skal bruge. Det er endnu ikke helt i hus, men da hun ikke er typen som giver op på halvvejen, skal hun nok få det på plads.

Det er dog klart at det giver en hel del ekstra arbejde med medlemsregistreringen.

I løbet af efteråret blev bestyrelsen efterhånden rystet så godt sammen, at formanden tillod sig at tage på en længe planlagt ferie på Sicilien og overlade ansvaret til næstformanden. Den 5. november blev der afholdt stormøde i Nyborg med 167 tilmeldte. I formandens fravær fremlagde næstformanden beretningen.

nr. 1 | 2019 – Jernbane Tidende

Da vores faste journalist Uffe Skov havde ønsket at fratræde sin stilling, indtrådte Gunnar Lomborg som ny mand på posten. Indtil videre har samarbejdet med Gunnar fungeret udmærket, og vi satser på en mere fast aftale med ham fra næste Sektionsmøde og fremover. Den 29. januar afholdes der lukket møde i Aalborg, den 1. maj mødes vi igen sammen med de andre faglige organisationer til demonstration i Kongens Have i Odense - mød op og vær med til at vise, at også vi pensionister har en mening om tingene.

Den 22. maj afholdes Sektionsmødet i Fredericia.

Virkelighedsfjern minister Som det fremgår, er arbejdet ved at finde i god gænge igen i sektionen, men ude omkring os er alt desværre rent kaos. Vores nuværende transportminister er virkelighedsfjern ud over alle grænser. Han kaster det ene vilde projekt ud efter det andet, det er efterhånden umuligt at huske

alle de vilde ideer han har sat i søen.

Seneste eksempel er hans tanke om en Kattegatforbindelse uden skinner.

Han gør alle mulige krumspring for at afspore en kombineret bil- og togforbindelse, ganske uden hensyn til miljø og den del af befolkningen, som ikke har mulighed for at lade sig transportere i brændstofslugende små enheder. Ole Birk Olesen har endog ved flere lejligheder påstået at ”han ikke har noget imod tog” – det er løgn!

De aktives kamp er også vores Ministeren er godt hjulpet af DSB, som siden 2012 har ansat først Jesper Lok og siden Flemming Jensen alene med det formål at afvikle DSB. De kampe, vores aktive kolleger har måttet kæmpe og fortsat må kæmpe for egen og DSB’s eksistens, er også vigtige for os pensionister, da det er de aktives løn- og arbejdsforhold, som afgør vores pensions- og

levevilkår. Derfor må vi støtte dem i kampen mod de ovenfra dikterede urimeligheder. Vores fortabelse af retten til frirejser er kun begyndelsen.

Lad os være optimistiske og håbe på, at 2019 vil bringe en ny statsminister(inde) til magten, som kan tænke visionært, og hurtigst muligt får slettet alle de gale ideer vores nuværende transportminister har sat i søen. Lad os også håbe at de gale mænd i Kreml og Det Hvide Hus bliver frataget deres våbenlicens, lad os håbe at Erdogan og Den lille Raketmand bliver kureret for deres storhedsvanvid og sidst men ikke mindst: Lad os håbe på en verden uden sult, nød og undertrykkelse!

Godt Nytår!

Lundum Station - læs bagperronen på næste side

35

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2019

BAGPERROREN

At besøge nedlagte stationer … … er en slags jernbanearkæologi man aldrig bliver træt af, og mange gange følger der en god lang sludder og en kop kaffe med.

Tekst og foto: Jan Forslund

N

år man først er rimelig sikker på, at der eksisterer en nedlagt station i en by, er det ikke svært at finde frem til den. Egentlig handler det kun om at lede efter et vejskilt med påskriften Jernbanegade, Stationsvej e.l., og så finde en bygning med smuk jernbanearkitektur. Bilen eller cyklen kan parkeres, og så gælder det blot om at være åben, høflig og faglig nysgerrig.

Så kan der ligge en guldgrube af jernbaneoplevelser, når døren åbnes. Efter at man pænt har banket på.

At lede efter gamle, nedlagte stationer er en særegen hobby med garanti for oplevelser og historiske vingesus. Og der er rigtig mange stationer at vælge imellem, langt flere end man nok lige går og tror. Især i tresserne og halvfjerdserne blev der desværre nedlagt et meget stort antal jernbanestrækninger, både privatbaner og statsbaner. De fleste stationer blev solgt til privat beboelse eller til kommunal og statslig anvendelse, typisk til bibliotek og posthus. Kun meget få stationer blev nedrevet.

God arkitektur, solide bygninger Det er karakteristisk, at de nye stationsejere har værdsat bygningernes funktion. Derfor møder man gamle stationer med mange bevarede detaljer og løsøre både ude og inde. Det være sig bænke, ventesal, billetskab, lamper, lysarmaturer, perronkant, stationsur, pakhus, stationsskilt m.m. Da jeg besøgte Laurbjerg Station for mange år siden, tabte jeg helt munden ved synet af et originalt og komplet billetskab med tusindvis af billetter fra en svunden tid. For bygning-

36

erne gælder det, at jernbanestationer er arkitekttegnede og opført i gedigne og holdbare materialer. Mange steder foregår den nødvendige modernisering derfor i stor respekt for stationens oprindelige arkitektur. Det kan en lille tur til Bornholm, Langeland, Lolland eller Falster nemt dokumentere; ja faktisk overalt i landet.

Bank pænt på Når man banker på døren uden at kende ejeren, er det altid spændende, hvad der sker. Som regel bliver man rigtig godt modtaget, for hvem vil ikke gerne vise herligheden frem? En snak på en lille halv times tid og måske en rundvisning er normalt, og nogle gange bydes der på en kop kaffe.

Enkelte gange hænder det, at man får et elskværdigt nej. Også hvad angår ønsket om blot at tage et foto. Stationen i Mern fandt jeg først efter mange forgæves forsøg, og da jeg endelig fandt den, hang der store skilte om videoovervågning og adgang forbudt. Den slags skuffelser kommer man også ud for; den private ejendomsret er ukrænkelig.

På den idyllisk beliggende station i Lundum mellem Horsens og Silkeborg (billedet på foregående side) var gæstfriheden stor og fortællingerne om stationen mange; sådan går det oftest. Og så blev skilte, skinnecykel, pakhus og godsvogn inspiceret og beundret på den spontane rundvisning. Det eneste der manglede, og som desværre ikke kunne genskabes, var nogle slidte skinner, en køreplan og et ankommende tog …