Jernbane Tidende 03-2026

JERNBANE TIDENDE

OVERARBEJDE MANGLENDE MANDSKAB

MANGLENDE MANDSKAB

OVERARBEJDE PRESSET VENDETID FORSINKELSER SYGEFRAVÆR OPSIGELSER MANGLENDE KØRELÆRERE

OVERGANGE KORTE

Gribskov ulykken

Vi havde længe fygtet, at noget alvorligt kunne ske

Undersøgelsearbejdsvilkår

Laura er Lollandsbanens første kvindelig lokomotivfører

Kropskamera

Dan Kirchhoff: En tillidsmand takker af

Bind Danmark sammen

Tanker fra Stationsbetjenten

Ny transportminister

Kort nyt: Faglige sager

Arbejdsskade

Jernbane Tidende

128. årgang

Udgives af Dansk Jernbaneforbund

Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen

E-mail: dj@djf.dk

Redaktion og ekspedition: Simon Bauer

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

Design: Jarl Axel Studio

Tryk: PE Offset

ISSN 0902-9710 (Papir)

ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 10. august 2026

Aarhus Letbane hjemtages

Driften af Aarhus Letbane bliver fra den 20. december 2026 hjemtaget fra Keolis til det offentligt ejede driftsselskab Aarhus Letbane. Formålet er blandt andet at gøre den daglige drift "mindre kompleks og skabe et mere entydigt ansvar”.

Hjemtagelsen betyder, at medarbejderne skal virksomhedsoverdrages fra Keolis til Aarhus Letbane.

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16

2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

E-mail: dj@djf.dk

Hjemmeside: www.djf.dk

Forbundsformand

Preben S. Pedersen

Forbundsnæstformand

Mikkel Channo Jessen

Forbundshovedkasserer:

Kirsten Andersen

Faglige sekretærer:

Carsten M. Olesen

Frank Johansson

Thomas Bryan-Lund

For Dansk Jernbaneforbund betyder den nye organisering samtidig, at der skal etableres en selvstændig områdegruppe for medlemmerne ved Aarhus Letbane. Forbundet og de lokale tillidsfolk følger processen tæt og er i dialog med Aarhus Letbane for at sikre medlemmernes rettigheder, vilkår og tryghed under overgangen.

Jernbane Tidende følger op.

Faglig konsulent:

Ebbe L. L. Drögemüller

Socialrådgiver:

Gitte Stigsnæs

Arbejdsskader: Jacob Gjedde

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15

DJ Ferie

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 10

Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: Jarl Axel Studio

LEDER

Sikkerheden kommer altid først

Ulykken på Gribskovbanen den 23. april har sat dybe spor. Ikke kun på grund af selve sammenstødet, men også fordi den rejser alvorlige spørgsmål om de forhold, som medarbejderne arbejdede under. Havarikommissionen skal nu afdække, hvorfor fejlene kunne ske. Men én ting bør allerede stå klart: En jernbane kan ikke drives sikkert, hvis hverdagen er præget af konstant pres og stress.

Pres og stress er gift for en fornuftig sikkerhedskultur.

Sikkerheden på jernbanen bygger på regler, signaler, procedurer og tekniske systemer. Men sikkerhed bygger først og fremmest på mennesker. Mennesker, der hver eneste dag skal træffe de rigtige beslutninger, bevare overblikket og reagere korrekt - også når driften bliver forstyrret, og noget ikke går efter planen.

Det kræver ordentlige arbejdsforhold. Det kræver tid, ro, tilstrækkelig bemanding. Det kræver en organisation, der fungerer.

Når en virksomhed gennem længere tid er præget af personalemangel, overarbejde, stramme arbejdsplaner, pressede pauser og medarbejdere,

der bliver ringet op på deres fridage, er der ikke længere alene tale om et arbejdsmiljøproblem. Det er også tale om problemer, der kan udvikle sig til et sikkerhedsproblem.

Det er en jernbaneledelses første og vigtigste opgave at stå på mål for sikkerheden for både personale og passagerer. Den forpligtelse kommer før alt andet. Før ønsker om højere rettidighed. Før nye køreplaner. Før politiske ambitioner og driftsudvidelser.

En driftsudvidelse skal være forberedt, bemandet og sikkerhedsmæssigt forsvarlig, inden den sættes i gang. Ellers bliver det medarbejderne på gulvet, der skal få ledelsens regnestykke til at gå op. Det er dem, der må tage ekstra vagter, leve med utilstrækkelige vendetider og flytte rundt på deres fridage. Det er dem, der skal løbe hurtigere, når organisationen mangler hænder. Og det er dem, der betaler prisen, når presset bliver en permanent tilstand.

Det er ikke rimeligt. Og på en jernbane er det heller ikke forsvarligt.

Andet sted i bladet kan du læse vores fælles oplæg med HK Stat Hovedstaden om lokalbanernes fremtid og potentiale. Her foreslår vi netop, at skinnerne skal bruges mere på lokalbanerne. Men

det siger sig selv, at det skal ske under ordnede vilkår. Øget drift kræver flere hænder. Og man starter med at sikre sig, at organisationen kan bære, før man kaster sig over nye opgaver.

Vi ønsker stærke lokalbaner med flere afgange og et bedre tilbud til passagererne. Men udvikling må aldrig ske på bekostning af medarbejdernes arbejdsmiljø eller passagerernes sikkerhed.

Efter ulykken er driften i Nordsjælland blevet reduceret, og der er blevet taget fat på nogle af problemerne. Det er nødvendigt. Men det afgørende bliver, om der også bliver gjort op med den kultur og de beslutninger, der har gjort et konstant pres til en del af hverdagen. Sikkerhed er ikke noget, man kan prioritere, når der er tid og råd. Det er selve forudsætningen for at drive jernbane.

Sikkerheden kommer altid først.

Preben S. Pedersen Forbundsformand

ULYKKEN

I april skete det, der ikke må ske

Torsdag den 23. april 2026 vil stå som en sort dag i lokalbanernes historie. To tog kolliderede på Gribskovbanen. Ti personer blev alvorligt kvæstet –herunder vores to kolleger, der fremførte de to tog. Yderligere 12 passagerer kom lettere til skade. Begge tog led stor materiel skade.

HAVARIKOMMSSIONEN

I skrivende stund er begge lokomotivførere fortsat sygemeldte, men har det efter omstændighederne fornuftigt. Alle priser sig lykkelige for, at ulykken ikke krævede dødsofre. På de kommende sider kan du blive klogere på selve ulykken og de omstændigheder, der kan have forårsaget den.

Læs også lederen side 3

Hændelsesforløbet kort fortalt

De to tog skulle efter køreplanen have passeret hinanden på Slotspavillonen Station. Det ene tog var imidlertid næsten seks minutter forsinket. Derfor blev planen ændret, så toget fra Hillerød skulle standse på Slotspavillonen og vente på det modkørende tog.

Toget fra Hillerød fik grønt signal til at køre ind på stationen, men tilladelsen gjaldt kun frem til et bestemt stoppunkt i spor 1. Toget standsede ikke her. Det fortsatte gennem stationen med omkring 73 km/t, passerede et signal, der viste stop, og kørte videre ud på den enkeltsporede strækning mod Kagerup.

Da toget passerede stoppunktet, blev der udløst en alarm i driftscentralen. Stationsbestyreren opdagede, at begge tog nu var på vej mod hinanden på samme spor.

Stationsbestyreren forsøgte at kontakte toget fra Hillerød, men kunne ikke finde det på radiosystemet. Lokomotivføreren havde inden afgangen tilmeldt radioen med et forkert tognummer. I stedet fik stationsbestyreren kontakt til det modkørende tog og gav besked om at standse hurtigst muligt.

Lokomotivføreren i det modkørende tog bremsede straks så kraftigt som muligt og forlod førerrummet. Føreren af toget fra Hillerød forlod også førerrummet, da det modkørende tog kom til syne.

Radiosystemet havde en nødopkaldsfunktion, som kunne have sendt en samtidig advarsel til alle tog på strækningen. Den funktion blev ikke anvendt.

Togene kolliderede klokken 06.27. Havarikommissionen vurderer foreløbigt, at det ene tog kørte omkring 75 km/t og det andet omkring 60 km/t ved sammenstødet. Otte passagerer og de to lokomotivførere blev alvorligt kvæstet, mens 12 passagerer kom lettere til skade.

Hvad skal Havarikommissionen nu undersøge? Havarikommissionen har foreløbig kortlagt, hvad der skete, men har endnu ikke afsluttet undersøgelsen af hvorfor det skete.

Det videre arbejde skal især undersøge de menneskelige og organisatoriske forhold, der kan have haft betydning for ulykken. Det kan blandt andet handle om arbejdsprocedurer, kommunikation, uddannelse, sikkerhedsledelse, bemanding og de forhold, som det involverede personale arbejdede under.

På baggrund af resultaterne vil Havarikommissionen løbende vurdere, om der er behov for yderligere tekniske eller andre undersøgelser. Formålet er ikke at placere skyld, men at finde årsager og læringspunkter, som kan forbedre sikkerheden og forebygge lignende ulykker.

Du kan læse Havarikommissionens rapport her

DANSK JERNBANEFORBUND

Kommentar

Dansk Jernbaneforbunds kommentar til Havarikommssionens foreløbige resultater af undersøgelse af ulykken på strækningen mellem Slotspavillonen og Kagerup den 23. april 2026

Havarikommissionens foreløbige konklusioner dokumenterer en kæde af fejl i forbindelse med ulykken på strækningen mellem Slotspavillonen og Kagerup den 23. april 2026. Vi ved dermed, at der blev begået fejl den morgen, hvor ulykken skete – både i toget og i Driftscentralen. Men vi mangler fortsat svar på, hvorfor fejlene opstod.

Havarikommissionen arbejder nu videre med at afdække de menneskelige og

organisatoriske forhold omkring ulykken. Undersøgelsen skal gøre os klogere på, hvordan fejlene kunne ske.

Vi ved, at Lokaltog A/S har været i en situation, hvor ledelsen har valgt at udvide driften, uden at organisationen har været tilstrækkeligt rustet til det. Der har ganske enkelt manglet lokomotivførere til at dække køreplanen. Det har lagt et betydeligt pres på hele organisationen - ikke mindst på de medarbejdere, som direkte har skullet

kompensere for den utilstrækkelige bemanding.

Dansk Jernbaneforbund afventer derfor Havarikommissionens endelige konklusioner, herunder undersøgelsen af de organisatoriske rammer, som ulykken fandt sted under. Det vil være helt forkert at placere det endelige ansvar, før alle undersøgelserne er afsluttet, og alle relevante forhold er grundigt belyst.

Tillidsrepræsentanten:

Vi havde længe frygtet, at noget alvorligt kunne ske

Da ulykken ramte Lokaltog i april 2026, kom den som et chok. Men blandt kollegerne var der også en bitter fornemmelse af, at man var havnet lige præcis dér, hvor alle længe havde frygtet, at det bar hen. Man havde advaret om mangel på personale, et voksende arbejdspres og en organisation, der var kommet ind i en ond spiral. Man oplevede bare ikke, at der blev lyttet.

Jernbane Tidende møder Martin Clante i Høje Taastrup på vej til et møde i Lokaltogs hovedkvarter. Egentlig har han fri, men rollen som tillidsrepræsentant giver sjældent mulighed for den luksus.

Martin Clante er formand for lokomotivførerne i Lokalgruppe Hillerød og næstformand i LPO Lokaltog A/S. Han beskriver en virksomhed, hvor problemerne siden 2024 har forstærket hinanden.

Manglen på lokomotivførere har givet mere overarbejde og gjort det sværere at få fri. Presset har ført til sygemeldinger og opsigelser, som igen har gjort personalemanglen større. Oveni er kommet flere driftsudvidelser, hvor rekrutteringen af nye lokomotivførere ikke har kunne følge med.

Virksomheden har forsøgt at få enderne til at mødes ved at stramme arbejdsplanerne. Vendetider er blevet forkortet, køreplanerne mere pressede, alt imens forsinkelser har presset pauserne. Dermed er belastningen på de tilbageværende medarbejdere kun blevet større.

Endelig er erfarne lokomotivførere blevet taget ud af driften for at blive uddannet som kørelærere. Derefter har de skullet uddanne de nye lokomotivførere, som virksomheden har haft hårdt brug for.

Da ulykken skete, var reaktionen blandt mange kolleger derfor klar: - Det var det, vi havde frygtet. Ikke fordi nogen kunne forudsige den konkrete ulykke, men fordi organisationen gennem lang tid havde været presset ud over det forsvarlige, siger Martin Clante.

Advarsler fra 2024

Historien begynder i efteråret 2024. Her bliver præsenteret nye planer om driftsudvidelser. Lokaltog skal blandt andet køre længere om aftenen, øge frekvensen i weekenderne og senere indføre natkørsel.

På et møde i oktober 2024 gennemgår tillidsrepræsentanterne planerne med den daværende trafikchef. Beregningerne viser, at der allerede mangler lokomotivførere.

- Vi kunne se, at vi manglede syv lokomotivførere ved indgangen til 2025. Når den første udvidelse blev sat i gang i juni, ville vi mangle mindst 13.

Tillidsrepræsentanterne spørger, hvordan den ekstra drift skal gennemføres? - Svaret var i praksis, at det nok skulle løse sig. Men man kan ikke sælge varer, man ikke har på hylderne, slår Martin Clante fast.

I januar 2025 sender Martin Clante og formanden for LPO Lokaltog, Steen Michelsen et seks sider langt brev til ledelsen. Her beskriver de problemerne og advarer mod følgerne af driftsudvidelsen.

– Vi råbte op. Vi forklarede, hvad der var på vej. Der blev lyttet, men de grundlæggende problemer blev bare ikke løst.

Presset tager til

I sommeren 2025 bliver første del af den udvidede drift sat i værk. Lokomotivførerne har allerede på det tidspunkt en stor pukkel af overarbejde. Det bliver sværere at få fri, og medarbejderne bliver ringet op og bedt om at arbejde på deres fridage. Samtidig bliver arbejdsplanerne strammet for at få driften til at hænge sammen med for få lokomotivførere. Vendetiderne bliver kortere, og køreplanerne levner mindre plads til forsinkelser. Når togene bliver forsinkede, lægger det pres på pauserne.

- Når man kun har fri hver anden weekend, er det svært at få et familieliv og et socialt liv til at hænge sammen. Hvis man samtidig skal bytte rundt på sine få fridage, bliver presset endnu større, siger Martin Clante.

Forsøget på at kompensere for personalemanglen bliver dermed selv en del af problemet. De strammere planer slider på medarbejderne og bidrager ifølge Martin til flere sygemeldinger og endnu mere stress.

– Kørelærerne kom under et enormt pres. Flere erfarne kørelærere valgte at stoppe, og uddannelsen af de nye blev mere spredt og mindre roligt tilrettelagt. I december 2025 sender en stor gruppe lokomotivførere et bekymringsbrev til Lokaltogs bestyrelse. Alligevel bliver driften udvidet igen ved årsskiftet.

– Fra begyndelsen af 2026 blev situationen meget alvorlig. Der var ikke det nødvendige antal lokomotivførere til den drift, man havde besluttet at gennemføre, fortæller Martin Clante.

Arbejdsmiljø og sikkerhed hænger sammen

Martin understreger, at han ikke kan fastslå årsagen til ulykken i april. Det er Havarikommissionens opgave. Men han mener, at drift, arbejdsmiljø og sikkerhed hænger tæt sammen. Ifølge Martin påvirker et langvarigt pres medarbejdernes overskud og koncentration: – Derfor havde vi længe frygtet, at noget alvorligt kunne ske.

Efter ulykken bliver driften reduceret, og der bliver taget fat på konkrete problemer. Det skaber en vis ro, men Martin mener fortsat, at der mangler en samlet plan.

En ny begyndelse

Han peger på, at Lokaltog i en periode bør vende tilbage til driftsniveauet fra før udvidelsen i juni 2025.

– Vi har brug for realistiske køreplaner, ordentlige ture og gode forhold for kørelærerne.

Kollegerne ønsker ikke konflikt. De ønsker en virksomhed, der fungerer, og hvor de kan passe deres arbejde under gode og sikre forhold. Derfor knytter han en vis portion forhåbninger til Lokaltogs kommende direktør: – En ny direktør får en stor opgave. Men en ny direktør kan også betyde en ny begyndelse.

Håbet er, at ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter sammen kan standse den onde spiral og lægge en realistisk plan for Lokaltogs fremtid: – Vi ønsker at samarbejde med virksomheden. Vi har brug for ro, tillid og et fælles overblik. Kan vi skabe det, tror jeg også på, at vi kan finde en vej videre.

Efter ulykken på Gribskovbanen besluttede Dansk Jernbaneforbund at undersøge arbejdsvilkårene for vores kolleger

blandt lokomotivførerne.

Her kan du se resultaterne fra de tre depoter, der betjener Gribskovbanen: Hillerød, Hundested og Grønnehave.

TALLENE ER RENSET FOR ELEVBESVARELSER. I ALT INDGÅR 70 LOKOMOTIVFØRERE I DENNE DEL AF UNDERSØGELSEN.

Har du under K26 haft mere overarbejde end tidligere?  Ja

” Det er svært at få fri blot enkelte dage til at puste ud

Nej

Ved ikke

Er du blevet opfordret til at arbejde på dage, hvor du havde fri eller ferie under K26?

Ja - flere gange

Ja - en enkelt gang

Nej

Ved ikke / Husker ikke

Har du under K26 følte dig presset til at påtage dig overarbejde, som du reelt ikke ønskede?

Ja - Det er sket mange gange (+5 gange)

Ja - det er sket flere gange (3-5 gange)

Ja - det er sket en enkelt gang eller to (1-2 gange)

Nej - jeg har ikke følt mig presset til at tage overarbejde

Ved ikke / Husker ikke

EOplever du at den øgede produktion under K26 har haft negative konsekvenser for sikkerheden?

Ja - sikkerheden er blevet svækket under K26 ift tidligere

Nej - sikkerheden er den samme under K26 som tidligere

Nej - sikkerheden er blevet bedre under K26 end tidligere

Ved ikke

Har du under K26 oplevet ikke at kunne få fri til særlige mærkedage i familien eller lignede?

Ja - det er sket flere gange

Ja - det er sket en enkelt gang

Nej

Ved ikke / Husker ikke

” Flere gange har jeg på sidste tænkt at hvis der skete en hændelse nu ville jeg være for træt til at reagere optimalt

”Efter indførelsen af nattevagter har jeg set mig nødsaget til at melde mig syg, da jeg ikke kunne få fri eller bytte med en kollega.

Har du under K26 oplevet at vendetiderne var utilstrækkelige?

Ja - det oplever jeg på de fleste vagter

Ja - det oplever jeg cirka på hver anden vagt

Ja - det oplever jeg cirka på hver tredje vagt

Ja - det oplever jeg engang imellem

Ja - det hænder, men det er sjældent

Nej - det oplever jeg aldrig

Ved ikke / Huske ikke

”Radioen virker ikke.

Hvis der sker en ulykke i Gribskov er det ikke mobildækning.

Har du under K26 følt dig direkte eller indirekte presset til at køre med materiel, som du ikke fandt 100% sikkerhedsmæssigt forsvarligt?

Ja - Indirekte

Ja - direkte

Ja - både direkte og indirekte

Nej

Ved ikke / Husker ikke

Har du under K26 oplevet ikke at kunne holde dine pauser helt eller delvist

Det oplever jeg på de fleste vagter

Det oplever jeg på cirka hver anden vagt

Det oplever jeg cirka på hver tredje vagt

Det oplever jeg flere gange om måneden

Det oplever hver cirka én gang om måneden

Det sker - men der går mere end en måned imellem

Det sker stort set aldrig

Ved ikke / Husker ikke

Oplever du, at K26 har haft negativ betydning for dit arbejdsliv?

Ja - jeg har fået mindre arbejdsglæde

Ja - arbejdspresset er gået ud over min familie / min fritid

Ja - jeg har følt mit stresset under K26

Ja - jeg har fået svært ved at sove under K26

Ja - jeg har måtte sygemelde mig pga pres / stress under K26

Nej

”Førerrumsdøre er svære at åbne/ lukke ” Det har været så svært at nå at gå på toilettet.

Laura troede, det kun var drenge, der kunne køre tog

Fra værkstedet ved Nakskov Station til førerrummet på Lollandsbanen: Laura Sandau drømte som barn om store maskiner, men troede ikke, at piger kunne køre tog. I dag er hun Lollandsbanens første kvindelige lokomotivfører – og hun er allerede begyndt at drømme om de næste skridt.

Da Laura Sandau var barn, gik hun i skole lige ved siden af Nakskov Station. Når skoledagen var slut, gik turen ofte ikke hjem, men over på lokalbanens værksted ved depotet i Nakskov.

Her arbejdede hendes far i næsten 18 år som mekaniker. Han skruede på tog, og for Laura var værkstedet et sted fyldt med liv, maskiner og noget, der trak i hende. Hun elskede at være der: - Jeg syntes, det var sejt at kunne køre tog, fortæller hun.

Men dengang tænkte hun ikke, at det kunne blive hendes vej. - Jeg tænkte, at det var kun drengene, der kunne køre tog.

I stedet drømte hun om at blive landmand og køre traktor. For maskinerne trak stadig. Hun kunne godt lide det praktiske, det mekaniske og det store materiel. Senere blev det til andre veje: HTX, kontoruddannelse, lederuddannelser, job i detailhandel, chefstillinger, heste, biler og selvstændigt arbejde som hestemassør.

Men togene slap hende aldrig helt. Det var en barnedrøm, der fortsat levede. Og den 1. marts 2025 begyndte hun på lokomotivføreruddannelsen. I dag kører Laura Sandau på Lollandsbanen. Hun er den første kvindelige lokomotivfører på banen.

Det betyder noget for hende. - Jeg synes, det er en stolthed. Jeg synes, det er sejt, og jeg synes, det er dejligt, at der kom en kvinde herned. For hvorfor skulle kvinder ikke kunne køre tog?

Det spørgsmål stiller Laura uden tøven. Ikke som en stor politisk tale, men som noget helt naturligt. Selvfølgelig kan kvinder køre tog. Selvfølgelig skal der også være kvinder på Lollandsbanen.

På hendes eget hold var der syv kvinder blandt 20 elever. Det gjorde indtryk. Men på Lollandsbanen er hun indtil videre den eneste kvindelige lokomotivfører.

Hun oplever ikke, at det gør hverdagen sværere: - Jeg har verdens bedste kollegaer. Vi har et virkelig godt sammenhold hernede, og også selvom jeg er den eneste kvinde, er der ikke nogen forskel. Hun griner og siger, at der måske er kommet lidt mere spræl på stuen. Lidt mere liv. Men grundlæggende føler hun sig som en del af fællesskabet.

Laura lægger ikke skjul på, at hun trives i et mandefag. Hun beskriver sig selv som lidt af en drengepige. Hun elsker tog, heste, biler, amerikanerbiler, knallerter og at skrue på ting.

Hun ved også, at man skal kunne holde til omgangstonen:Det er jo værkstedshumor, vi har. Man skal kunne tåle lidt. Ikke fordi vi er grove ved hinanden, overhovedet ikke. Men det er drengehumor.

Det betyder ikke, at hun ikke gerne vil have flere kvinder ind. Tværtimod. Hun kunne godt tænke sig flere kvindelige kollegaer - også på værkstedet. Men for hende handler det ikke om at lave kulturen helt om. Det handler om, at flere skal kunne se sig selv i faget.

For Laura selv var uddannelsen hårdere, end hun havde troet: - Min far sagde: Du kommer ikke sovende til det, min pige. Hun havde selv tænkt, at det nok handlede om røde og grønne signaler. Rød betyder stop, grøn betyder kør. Så svært kunne det vel ikke være.

Det blev hun klogere på: - Jeg plejer at sige, at alle kan køre et tog, men alle kan ikke reglerne.

På ti måneder skulle hun lære et stort stof. Regler, sikkerhed, kørsel, systemer og ansvar. Det var presset, men hun

kom igennem. Faktisk blev hun den første på holdet, der blev færdiguddannet.

Da hun stod med certifikatet i hånden, var hun stolt. Siden har hun kørt. Og hun er ikke i tvivl om, at hun er landet rigtigt: - Det er det bedste arbejde. Jeg kunne ikke tænke mig at lave noget andet. Jeg har aldrig en dag, hvor jeg tænker: Ej, det gider jeg bare ikke.

Hun kan lide kollegaerne, passagererne og hverdagen på banen. Hun går op i god service og i, at de rejsende føler sig trygge. Og hun er begyndt at blive genkendt. På stationerne, i butikker og endda til lokale arrangementer uden uniform: - Det er meget hyggeligt. Jeg smiler og siger hej.

Når Laura ser frem, er det stadig med Lollandsbanen som omdrejningspunkt. Hun regner med at køre tog i mange år endnu. Men hun har også en drøm. Hun vil gerne være kørelærer, når hun har fået de nødvendige år som selvstændig lokomotivfører: - Jeg kan godt lide at lære fra mig, siger hun.

Og måske stopper det ikke der. Måske kan hun også blive teamleder en dag. Først blev hun den første kvindelige lokomotivfører på Lollandsbanen. Nu drømmer hun om at blive den første kvindelige kørelærer. Måske også den første kvindelige teamleder.

Det ville, som Laura selv siger, være blæret.

ARBEJDSMILJØ

Kropskamera forebygger ikke vold og trusler

Et nyt dansk forskningsprojekt finder ingen dokumenteret effekt af kropskameraer mod vold, trusler og chikane i den kollektive trafik. Kameraerne kan stadig have værdi. Men arbejdsgivere kan ikke bruge forskningen som argument for, at kameraet i sig selv beskytter medarbejderne.

Kan et lille kamera på uniformen forebygge vold og trusler mod billetkontrollører i den kollektive trafik? Det er spørgsmålet bag et forskningsprojekt ledet af Camilla Bank Friis fra Aalborg Universitet.

Da projektet begyndte, var forventningen, at kropskameraer sandsynligvis ville have en forebyggende effekt. Flere trafikselskaber havde gode erfaringer, og mange medarbejdere oplevede, at kameraerne gjorde en forskel. Tanken virker også logisk: Hvis en passager ved, at en konflikt kan blive filmet, vil vedkommende måske tænke sig om en ekstra gang.

Men forskningsprojektet finder ikke belæg for, at kameraerne mindsker risikoen for aggression, vold, trusler eller chikane. Forskerne finder heller ikke belæg for, at medarbejderne generelt føler sig mere trygge med kameraet.

– Hovedkonklusionen er, at kameraet ikke gør en forskel. Hverken i forhold til hvad man bliver udsat for, eller hvor tryg man føler sig, siger Camilla Bank Friis, postdoc og ph.d. ved Institut for Politik på Aalborg Universitet.

Samme medarbejder med og uden kamera

Projektet er gennemført som et såkaldt ”randomiseret kontrolleret studie”. Det

er et felteksperiment, hvor forskerne ikke blot har spurgt medarbejderne, hvad de synes om kameraerne. De har undersøgt, om kameraerne faktisk ændrer risikoen i løbet af arbejdsdagen.

Deltagerne havde meldt sig frivilligt. Fire timer før en vagt fik de en sms om, hvorvidt de skulle bære kamera eller ej. De samme medarbejdere havde derfor både vagter med kamera og vagter uden.

– Så alle der har været med, har både haft dage med kamera og dage uden kamera på, forklarer Camilla Bank Friis.

Dermed fungerer medarbejderne i praksis som deres egen kontrolgruppe. Efter hver vagt svarede de på spørgsmål om forskellige former for aggression – fra at blive råbt ad eller mødt nedladende til trusler, spyt og vold.

Forskerne målte også medarbejdernes oplevede tryghed. De blev blandt andet spurgt, om de havde følt sig utrygge, undgået passagerer eller været bange i løbet af vagten.

– Der er en væsentlig forskel på, hvor sikker du objektivt set er, og hvor tryg du faktisk føler dig, siger Camilla Bank Friis.

Ingen målbar effekt

I alt deltog 55 medarbejdere, og forskerne målte på mere end 2.000 vagter

over flere måneder. Spørgsmålet var, om en hel arbejdsdag blev anderledes, når medarbejderen bar kamera. Og svaret er nej!

Forskerne fandt ingen forskelle mellem mænd og kvinder, mellem medarbejdere med forskellig etnisk baggrund, mellem tidspunkter på dagen eller mellem de trafikselskaber, der deltog.

Nogle medarbejdere bar et tydeligt skilt, som viste passagererne, at de kunne blive filmet. Det gav heller ingen målbar effekt.

– Selv når vi kiggede på forskellige faktorer, som man kunne forestille sig kunne have indflydelse, så ændrede disse ikke på den manglende effekt af kameraet, fastslår Camilla Bank Friis.

Hun understreger, at kameraet godt kan virke i enkelte situationer. I nogle

konflikter kan det måske dæmpe situationen. I andre kan det virke modsat. Men set på tværs af mange vagter så er der ingen effekt at bære kameraet på uniformen.

– Jeg vil slet ikke underkende, at der er nogle, der oplever, at det gør en forskel for dem. Men når man ser på tværs af rigtig mange dage, hvor man tager kameraet på eller ikke har det på, så har det ikke gjort nogen forskel, siger hun.

Ikke dokumenteret beskyttelse

Resultatet har betydning for arbejdsmiljødebatten. Hvis en arbejdsgiver indfører kropskameraer, kan argumentet ikke være, at kameraerne mindsker risikoen for vold og trusler.

Camilla Bank Friis siger ikke, at trafikselskaberne skal droppe kameraerne. Men der skal være klarhed om, hvorfor kameraerne implementeres af virksomhederne.

– Det lægger op til en diskussion om, på hvilken baggrund man implementerer kropskameraer. Hvad er argumentet og formålet? For vi har et rimeligt klart bevis for, at det i hvert fald ikke gør en forskel for, om du bliver udsat for noget eller ej, siger hun.

Kropskameraer kan derfor ikke erstatte andre indsatser. Forskning viser, at vellykket forebyggelse af vold kræver blandt andet ledelsesmæssigt fokus, uddannelse, konflikthåndtering, god organisering og løbende arbejdsmiljøarbejde.

– Hvis man vil gøre noget ved et problem, kræver det indsatser på flere niveauer og kontinuerligt, siger Camilla.

Kameraet kan stadig have værdi Kameraerne kan dog stadig have andre funktioner. Optagelser kan dokumentere en hændelse og få betydning for politiets arbejde eller en efterfølgende sag. Kameraet kan også sende et signal om, at virksomheden tager medarbejdernes sikkerhed alvorligt.

– Der er en signalværdi i det. Man siger: Vi har nogle medarbejdere her,

som bliver udsat for verbal og fysisk aggression. Og det vil vi ikke ha’ siger Camilla Bank Friis.

Optagelser kan desuden bruges til læring og give indblik i, hvad der trapper konflikter op eller ned. Men kameraet er også overvågning. Derfor kræver brugen klare regler for, hvem der må se optagelserne, hvornår de må bruges, og hvordan medarbejderne beskyttes mod misbrug.

Den manglende dokumenterede effekt af kameraerne giver anledning til en dialog på arbejdspladserne, om hvordan og hvis kameraerne skal bruges. For nogle medarbejdere oplever, at kameraet skaber tryghed eller giver mulighed for dokumentation, og andre oplever det som unødvendigt eller som overvågning.

Kameraet kan være et redskab, men det er ikke en løsning i sig selv. Og et kropskamera kan aldrig erstatte det brede arbejdsmiljøarbejde.

OBS: Selve undersøgelsens resultater er endnu ikke ”fagfællebedømt”. Ifølge Camilla Bank Friis ændrer det ikke ved hovedkonklusionen, men det er vigtigt at nævne. Undersøgelsens studieprotokol og design er fagfællebedømt og kan læses her:

DET VISER STUDIET

Hvad blev undersøgt?

Om det at bære kropskamera på uniformen forebygger aggression, vold, trusler og chikane mod billetkontrollører i den kollektive trafik.

Hvem stod bag?

Forskningsprojektet ledes af Camilla Bank Friis, postdoc og ph.d. ved Institut for Politik på Aalborg Universitet.

Hvordan blev det undersøgt?

Deltagerne fik før vagten besked om, hvorvidt de skulle bære kamera eller ej. De samme medarbejdere havde derfor både vagter med og uden kamera.

Hvad blev målt?

Forskerne målte både konkrete oplevelser med passager og medarbejdernes egen oplevelse af tryghed i løbet af vagten.

Hvad var resultatet?

Studiet fandt ingen målbar effekt af kropskameraer på vold, trusler, chikane, aggression eller på oplevet tryghed.

Betyder det, at kameraer er uden værdi?

Nej. Kameraer kan blandt andet have værdi som dokumentation, som signal om sikkerhed og som redskab til læring og uddannelse.

DJ: Kropskameraer skal være frivillige

Ny forskning viser, at kropskameraer ikke i sig selv mindsker risikoen for vold og trusler mod ansatte i den kollektive trafik. Det bør få jernbanevirksomhederne til at tænke sig om, mener Dansk Jernbaneforbunds Næstformand Mikkel Channo Jessen, der også er formand for Hovedbestyrelsens arbejdsmiljøudvalg (HAMU).

Jernbanevirksomhederne skal tage den nye viden om kropskameraer alvorligt. Sådan lyder meldingen fra Dansk Jernbaneforbunds næstformand, Mikkel Channo Jessen, der har ansvar for forbundets arbejdsmiljøindsats.

Et nyt dansk forskningsprojekt har undersøgt, om kropskameraer virker forebyggende mod vold, trusler, chikane og aggression mod billetkontrollører i den kollektive trafik. Resultatet er klart: Forskerne finder ikke belæg for, at kropskameraer i sig selv mindsker risikoen for vold og trusler. De finder heller ikke belæg for, at medarbejderne generelt føler sig mere trygge, når de bærer kamera.

Det betyder ikke, at kropskameraer er uden værdi. Men det betyder, at kameraerne ikke kan sælges som en enkel løsning på et alvorligt arbejdsmiljøproblem.

- Vi forventer, at jernbanevirksomhederne tager den her viden ind og bruger den fremadrettet. Når forskningen ikke kan dokumentere en generel forebyggende effekt, kan man heller ikke sige til medarbejderne, at de skal bære kamera for at beskytte sig mod vold og trusler, siger Mikkel Channo Jessen.

Ikke et quick fix

Dansk Jernbaneforbund er ikke imod kropskameraer. Forbundet ser kameraerne som et redskab, der kan være nyttigt i konkrete situationer: Kropskamera kan dokumentere en hændelse. Det kan have betydning, hvis en sag skal anmeldes til politiet. Det kan også give nogle medarbejdere en større følelse af tryghed.

Men kameraet må aldrig stå alene: - Kropskameraer kan have værdi. Men de kan aldrig erstatte det lange, seje træk

med at forebygge vold og trusler. Det handler stadig om bemanding, konflikthåndtering, ledelse, uddannelse, støtte efter hændelser og en kultur, hvor vores kollegaer ikke står alene, siger Mikkel Channo Jessen.

Frivillighed bør være udgangspunktet

For Dansk Jernbaneforbund peger forskningsresultaterne i én tydelig retning: Brugen af kropskameraer bør være frivillig. Hvis kameraet ikke kan dokumenteres som en generel beskyttelse, bør medarbejderen heller ikke pålægges at bruge det af hensyn til sin egen sikkerhed.

- Den logiske konsekvens er frivillighed. De medarbejdere, der oplever kameraet som en støtte, skal have mulighed for at bruge det. Men det skal ikke presses ned over hovedet på nogen, siger Mikkel Channo Jessen. Han peger på, at medarbejdere kan opleve kropskameraer meget forskelligt. For nogle kan kameraet give ro. For andre kan det føles som overvågning. Og netop derfor er det afgørende, at virksomhederne har klare regler for brugen udarbejdet i samarbejde med de lokale tillidsrepræsentanter.

- Vi skal tage alvorligt, at kropskameraer både kan opleves som en hjælp og som kontrol. Derfor skal medarbejderne beskyttes ordentligt, siger han.

Kameraet må ikke bruges mod medarbejderen

Dansk Jernbaneforbund har udarbejdet en vejledning til personalepolitik om brug af kropsbårne kameraer. Hovedpointen er, at kameraet skal beskytte medarbejderen. Det må ikke blive et kontrolredskab mod medarbejderen.

- Grænsen skal være knivskarp. Kameraet skal være et redskab til at beskytte medarbejderen. Ikke et redskab til at holde øje med medarbejderen, slår Mikkel Channo Jessen fast.

Forbundet anbefaler også, at kameraet kun aktiveres i konkrete situationer – som i dag. Det kan være, når der er behov for dokumentation, eller når det vurderes, at kameraet kan være med til at dæmpe en konflikt.

Samtidig skal kollegaerne uddannes i at bruge kameraet fornuftigt. – Et kamera må aldrig blive en magtdemonstration. Hvis kameraet bruges forkert, kan det optrappe en konflikt. Derfor kræver det klar instruktion og ordentlig oplæring, siger han.

Tillidsrepræsentanten skal med

Et centralt punkt i Dansk Jernbaneforbunds vejledning handler om adgang til optagelser.

Forbundet anbefaler, at ledelsen ikke alene kan tilgå optagelser. Der bør være en såkaldt four-eyes-kontrol, hvor adgang skal godkendes af både ledelsen og en autoriseret uafhængig person. Samtidig skal den lokale tillidsrepræsentant være til stede, når optagelser gennemgås.

Det gælder både, hvis medarbejderen selv ønsker en hændelse gennemgået, og hvis en passager har klaget over en alvorlig hændelse: – En leder skal ikke bare kunne sætte sig ned og se, hvad en medarbejder lavede på en vagt. Hvis optagelser skal gennemgås, skal det ske ordentligt, kontrolleret og med tillidsrepræsentanten til stede, siger Mikkel Channo Jessen.

DANSK JERNBANEFORBUNDS POLITIK OM KROPSKAMERAER

Frivillighed

Brug af kropskameraer bør være frivillig. Ny forskning giver ikke belæg for, at kameraet generelt beskytter mod vold og trusler.

Ikke et quick fix

Kameraer må aldrig erstatte det løbende arbejdsmiljøarbejde med forebyggelse, bemanding, konflikthåndtering, uddannelse og opfølgning.

Ingen generel overvågning

Kameraet må ikke bruges til generel kontrol eller overvågning af medarbejdere.

Optagelser skal beskyttes

Optagelser må kun bruges til dokumentation af konkrete hændelser. De må ikke bruges til performanceovervågning, til føre disciplinærsager eller til deling på sociale medier eller interne som eksterne platforme.

Four-eyes-kontrol

Ledelsen bør ikke alene kunne tilgå optagelser. Adgang skal godkendes af ledelsen og en autoriseret person.

TR skal være til stede

Den lokale tillidsrepræsentant skal være til stede, når optagelser gennemgås.

Klar oplæring

Medarbejderne skal kende formål, regler og rettigheder, før kameraerne tages i brug.

Du finder hele DJs ”Vejledning til personalepolitik vedr. brug af kropsbårne kamera” på vores hjemmeside.

En tillidsmand takker af

Efter 43 år i DSB har Dan Kirchhoff sagt farvel til posten som områdegruppeformand for Stationspersonalets Områdegruppe (SPO). Bag sig har han et langt arbejdsliv på flere værksteder, i klargøringen og som tillidsmand for sine kollegaer. Med sig tager han minderne om stærke fællesskaber, store forandringer og faglige sejre, der har gjort en reel forskel.

Da Dan Kirchhoff begyndte i DSB i 1983, var det ikke resultatet af en nøje planlagt karriere. Han var 22 år, og ønskede egentligt at blive bygningsarbejder hvilket var svært først i 80’erne, grundet dårlig samfundsøkonomisk og stor ungdomsarbejdsløshed. Derfor startede han som langtidsledig efter sin værnepligt.

– Arbejdsformidlingen ringede og spurgte, om jeg kunne møde mandag morgen. Så gjorde jeg det, fortæller han.

Det første arbejde var i vognbelysningen. Her kontrollerede Dan batterier, skiftede lysstofrør og tog sig af det elektriske udstyr i togene. Senere blev afdelingen lagt sammen med vognopsynet, og Dan fortsatte på værkstederne i først KH og siden på Helgoland.

I 1990’erne kom han til IC3-togene, som dengang stadig var spritnye. Han arbejdede blandt andet med rangering og fulgte siden arbejdet til Kastrup.

– Jeg har været glad for at være i DSB, slår Dan fast.

Fra lille gruppe til områdegruppeformand

Det faglige arbejde begyndte allerede på Helgoland, hvor Dan blev valgt i en mindre gruppe af værkstedsmedarbejdere. Senere blev han næstformand og formand for lokalgruppen i Kastrup.

I 2008 blev han næstformand i områdegruppen, og i 2019 overtog han formandsposten. Den beholdt han frem til 1. april i pr, hvor Dan valgte at gå på pension.

Dermed har det faglige arbejde fyldt en stor del af Dans arbejdsliv. Især rollen som bindeled mellem medlemmerne, virksomheden og forbundet har været vigtig.

– Som tillidsmand er ens netværk meget vigtigt. Man skal vide, hvem man skal ringe til, når der opstår et problem, siger han. Derfor har det også betydet meget for Dan at sikre en rolig overgang til de nye kræfter i områdegruppen. – Jørgen (Kenneth Rasmussen red.) og Jesper (Rasmussen red.) er blevet mere og mere involveret. De har haft tid til at forberede sig, og jeg synes, de er godt i gang.

Sejre, der gør en forskel

Når Dan ser tilbage, fremhæver han især Ny Løn og overgangen til Industriens Overenskomst som vigtige milepæle. Ny Løn gav markante lønstigninger og nye tillæg. Senere er det lykkedes det at forkorte anciennitetsforløbet fra 15 år til tre år. – Det er en forskel, at man nu når slutlønnen efter tre år, siger Dan.

Overgangen til Industriens Overenskomst blev en anden stor forandring. Her skulle langt mere forhandles lokalt, og

både DSB og de faglige repræsentanter skulle vænne sig til de nye rammer. – På en minimallønsoverenskomst skal man forhandle sig til resten. Det synes jeg, at begge parter skulle vænne sig til, men vi er efterhånden blevet bedre til det.

Tro på fremtiden

Dan forlader en arbejdsplads, der har ændret sig meget. Tempoet er højere, og der er mindre tid til det sociale fællesskab, han kendte fra sine første år. Alligevel ser han lyst på fremtiden for SPO: - Der bliver igen ansat medarbejdere, både i klargøringen og i stationsservice. Jeg er ret overbevist om, at der er en god fremtid for områdegruppen.

Nu venter der mere tid til fodboldklubben BS 72, hvor Dan har været med siden barndommen. Her sidder han i bestyrelsen og hjælper blandt andet med at passe klubhuset.

Efter 43 år i DSB er det faglige ansvar givet videre. Men troen på fællesskabet og på de kolleger, der fortsætter arbejdet, er intakt.

Dan begyndte i BS 72 i 1973 som lilleput. Siden har BS 72 været omdrejningspunktet for meget af Dans fritid. Her ses han med gutterne til stævne i Borken.

Efter Dan Kirchhoff er Jørgen Kenneth Rasmussen blevet valgt som ny områdegruppeformand for SPO DSB. Ham kan du møde i næste nummer af Jernbane Tidende.

Lokale jernbaner skal binde Danmark bedre sammen

Lokalbanerne er mere end tog på små strækninger. De er adgang til job, uddannelse og liv uden for de største byer. Derfor vil HK Stat Hovedstaden og Dansk Jernbaneforbund styrke de lokale jernbaner – ikke svække dem. Sammen har vi udgivet et fælles oplæg om lokalbanernes fremtid.

Danmark udvikler sig i disse år i to hastigheder. I og omkring de store byer vokser arbejdspladserne, uddannelserne og mulighederne. Men i store dele af landet ser billedet anderledes ud. Her bliver der længere til job, længere til uddannelse og sværere at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er udgangspunktet for det politiske oplæg ”Bind Danmark sammen – styrk de lokale jernbaner”, som Dansk Jernbaneforbund præsenterede her i juni sammen med HK Stat Hovedstaden.

Budskabet er klart: Hvis vi vil have et Danmark i balance, skal vi ikke afvikle de lokale og regionale baner. Vi skal udvikle dem. For Dansk Jernbaneforbunds forbundsformand, Preben S. Pedersen, er sagen helt grundlæggende: – Lokalbanerne handler ikke kun om tog. De handler om mennesker. Om at kunne komme på arbejde. Om at kunne tage en uddannelse. Om at kunne blive boende i det område, man hører til, siger han.

Oplægget peger på, at de lokale jernbaner spiller en vigtig rolle i sammenhængskraften i Danmark. De forbinder mindre byer med større byer. De skaber adgang til arbejdsmarkedet. Og de er med til at sikre, at udviklingen ikke kun samler sig omkring de største byer.

Men mange steder er lokalbanerne pressede. Der er for få afgange. For mange togskift. For dårlig sammenhæng med resten af den kollektive trafik. Og for lidt politisk opmærksomhed.

I oplægget foreslår vi blandt andet, at alle lokalbaner i myldretiden bør have direkte tog til den nærmeste større by. Det skal gøre det lettere og mere attraktivt at bruge toget i hverdagen.

For et togskifte er ikke bare et lille irritationsmoment. Det kan være det, der får folk til at vælge toget fra. – Vi ved godt, hvad der får mennesker til at vælge den

kollektive trafik. Den skal være enkel. Den skal være til at stole på. Og den skal passe til det liv, folk faktisk lever. Hvis man skal stå og vente på en perron for at skifte tog, så mister vi mange passagerer, siger Preben S. Pedersen.

Et andet centralt forslag er bedre drift og højere frekvens. Flere afgange gør lokalbanerne mere brugbare. Ikke kun for pendlere, men også for unge, ældre og familier uden bil.

Oplægget peger samtidig på, at investeringer i lokalbanerne er investeringer i hele Danmark. Når forbindelserne bliver bedre, bliver det lettere at rekruttere arbejdskraft uden for de store byer. Det bliver lettere at tage en uddannelse. Og det bliver lettere for virksomheder at placere sig i områder, hvor der ellers kan være langt til de store trafikknudepunkter. – Det her er arbejdsmarkedspolitik. Det er uddannelsespolitik. Det er klimapolitik. Og det er landdistriktspolitik på samme tid. Derfor skal lokalbanerne også behandles som meget mere end en lokal sag, siger Preben S. Pedersen.

Han advarer mod at se lokalbaner som små isolerede driftsenheder, der kun skal vurderes på passagertal her og nu.

– Hvis man kun ser på et regneark, risikerer man at overse hele værdien. En lokalbane kan være forskellen på, om et område hænger sammen eller langsomt bliver hægtet af. Det skal politikerne forstå, siger han.

Oplægget efterlyser en mere samlet plan for de lokale jernbaner. En plan, hvor staten, regionerne og kommunerne tager ansvar sammen. For Forbundsformanden er det også et spørgsmål om politisk vilje.

– Vi har talt meget om grøn omstilling. Vi har talt meget om Danmark i balance. Men så skal ordene også følges af handling. Lokalbanerne er et oplagt sted at begynde, siger han.

Han mener, at debatten alt for ofte kommer til at handle om nedlæggelser, besparelser og regnestykker på den korte

På årets Folkemøde arrangerede HK Stat Hovedstaden og Dansk Jernbaneforbund debat om netop Lokalbanernes fremtid og potentiale. På billedet er det forbundsformand Preben S. Pedersen, der byder velkommen. Panelet bestod af (fra venstre): Simon Bauer, ordstyrer, Martha Vrist, direktør Midtjyske Jernbaner, Hakon Iversen, branchedirektør i DI, Thomas Adelsskov (S) Region Østdanmark, Trine Bramsen (S), tidligere transportminister og Michael Nedersøe (DF), transportordfører.

bane. I stedet bør den handle om, hvilket Danmark vi gerne vil have.

– Spørgsmålet er enkelt: Vil vi have et Danmark, hvor man kan leve, arbejde og uddanne sig i hele landet? Hvis svaret er ja, så skal vi styrke de lokale jernbaner. Ikke svække dem, siger Preben S. Pedersen.

Med oplægget ønsker HK Stat Hovedstaden og Dansk Jernbaneforbund at løfte debatten om lokalbanerne op på et nationalt niveau.

For lokalbanernes fremtid handler ikke kun om de små lokalsamfund langs skinnerne. Den handler om udviklingen i hele Danmark.

– Lokalbanerne binder Danmark sammen. Det har de gjort i generationer. Nu er opgaven at sikre, at de også gør det i fremtiden, siger Preben S. Pedersen.

FORSLAG TIL STÆRKERE LOKALBANER

Direkte tog i myldretiden

Lokalbanerne skal have direkte forbindelser til den nærmeste større by. Færre togskift kan gøre det lettere og mere attraktivt at pendle.

Flere nattog i weekenden

Nattog skal indføres på flere lokalbaner. Det giver især unge en tryggere vej hjem og kan mindske både spirituskørsel og behovet for forældrekørsel.

Mere ansvar til lokalbanerne

De lokale jernbaneselskaber skal have mulighed for at drive flere strækninger. De har vist, at de kan skabe fleksibel og effektiv togdrift.

Udvikling frem for nedlæggelse

Lokalbanernes værdi skal måles bredere end blot udgiften pr. passager. De skaber adgang til arbejde og uddannelse og understøtter bosætning, erhvervsliv og udvikling i hele landet.

Du kan læse hele oplægget ” Bind Danmark sammen – styrk de lokale jernbaner” her:

Tanker fra stationsbetjenten

Den brændende stationsbetjent

“De eneste mennesker for mig er de gale, dem der er vanvittige efter at leve, vanvittige efter at tale, vanvittige efter at blive frelst, begærlige efter alt på samme tid, dem der aldrig gaber eller siger en almindelig ting, men brænder, brænder, brænder som fantastiske gule romerlys, der eksploderer som edderkopper hen over stjernerne.”

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas la Cour og Simon Bauer

Min datter på 15 er begyndt at læse Jack Kerouacs “Vejene”. Den sætter ild i hende, nøjagtig som den bog har sat ild i millioner af andre unge, siden den udkom i 1957.

Lige nu drømmer hun om at rejse i godsvogne, tomle tværs over USA, skrive drømme og sange i slidte notesbøger på forladte busstationer og tjene til dagens måltid ved hjælp af den medbragte guitar på ryggen. Brænde, brænde, brænde som et gult romerlys. For livet skal leves. Fuldt ud. Længden af livet er mindre vigtigt – det er intensiteten, der betyder noget. “Jeg er ikke bange for at dø - men for at leve for lidt”, som Peter Sommer synger.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

I den tilgang til livet passer mit arbejde som stationsbetjent dårligt ind. Jeg overlever jo bare. Jeg lever ikke, mener hun i sin nyfundne filosofi. Klokken er 22, og hun ved godt, at jeg gerne vil i seng, da jeg jo skal op klokken 4:45. Der er også en dag i morgen. Så hun er ekstra diskussionslysten, når nu hendes borgerdyr af en far hele tiden skal planlægge i stedet for bare at tage livet, som det kommer. Brænde, brænde, brænde. Omvendt ved jeg, at det bliver en træls dag, hvis jeg ikke får seks til syv timers søvn. Jeg kan bedst lide at brænde om morgenen, så jeg kan smile til solen og verden.

Jeg forsvarer mig med, at kunstnere som Jack Kerouac er fantastiske og inspirerende at læse, men det kompromisløse kunstnerliv også rummer en fare for, at hovedet begraves dybt i egen røv. Jeg kan lide at skrive, men hvis jeg havde være en kunstner som Jack Kerouac, havde jeg formentlig forladt hende og hendes søskende og bosat mig i et tagkammer i Amsterdam eller New York. Jeg havde banket løs i min skrivemaskine, men det var jo langt fra sikkert, at jeg havde skabt noget, andre gad at læse eller udgive. Så kunne jeg blive båret ud, når mit lig begyndte at genere de andre i opgangen. Ensom og misforstået.

Når jeg tager på arbejde på Vejle station, lever jeg skam fuldt ud. Dels tjener jeg jo en løn, der sikrer mig selv og mine børn tag over hovedet og mad på bordet, og dels mærker jeg, at jeg gør en positiv forskel. Jeg hilser på flaskesamlerne og gamlingen, der altid skal have en øl klokken seks om morgenen. Egentlig må han ikke drikke her, men han er rar og rolig,

så jeg vender det blinde øje til. I lighed med de to flaskesamlere og gamlingen er jeg blevet en institution på Vejle station. Jeg har min plads. Lige her. Lige nu.

Hvis vi alle sprang ud som kunstnertyper, ville samfundet skvatte sammen. Fordi der stadig skal gøres rent på stationerne, der skal stadig køres tog, togene skal serviceres, og der skal stadig produceres på fabrikkerne.

Min datters drømme vil jeg ikke forklejne eller latterliggøre. Hvis man ikke drømmer, når man er ung, bliver det et fattigt liv. Hun skal bare opdage, at en stationsbetjent, trods sit kedelige ydre og hang til at se dyner klokken 22, sagtens kan brænde, brænde, brænde som et fantastisk gult romerlys.

Et særligt lån – for en særlig gruppe

Attraktivt

Som ansat i DSB, Banedanmark eller en af jernbanens nært beslægtede virksomheder tilhører du en udvalgt skare, der har mulighed for at låne op til 100.000 kr. hos Låneforeningen af 1883.

Som ansat i DSB, Banedanmark eller en af jernbanens nært beslægtede virksomheder tilhører du en udvalgt skare, der har mulighed for at låne op til 100.000 kr. hos Låneforeningen af 1883.

Som ansat i DSB, Banedanmark eller en af jernbanens nært beslægtede virksomheder tilhører du en udvalgt skare, der har mulighed for at låne op til 100.000 kr. hos Låneforeningen af 1883.

Du betaler kun renten, og afdragene trækkes automatisk fra din løn.

Du betaler kun renten, og afdragene trækkes automatisk fra din løn.

Du betaler kun renten, og afdragene trækkes automatisk fra din løn.

Et gennemskueligt, troværdigt og historisk stærkt tilbud til alle, der holder vores jernbane kørende.

Et gennemskueligt, troværdigt og historisk stærkt tilbud til alle, der holder vores jernbane kørende.

Et gennemskueligt, troværdigt og historisk stærkt tilbud til alle, der holder vores jernbane kørende.

Vores udlånsrente er blandt markedets

Vores udlånsrente er blandt markedets laveste sammenlignet med andre forbrugslån – pt. 4 % i årlig rente – uden gebyrer og stiftelsesomkostninger.

laveste sammenlignet med andre forbrugslån – pt. 4 % i årlig rente – uden gebyrer og stiftelsesomkostninger.

Vores udlånsrente er blandt markedets laveste sammenlignet med andre forbrugslån – pt. 4 % i årlig rente – uden gebyrer og stiftelsesomkostninger.

Læs mere om lånebetingelserne – og ansøg direkte på 1883.dk

Læs mere om lånebetingelserne – og ansøg direkte på 1883.dk

mere om lånebetingelserne

Ny transportminister med store opgaver foran sig

Danmark har fået ny by-, land- og transportminister. Dansk Jernbaneforbund ønsker Signe Munk tillykke med posten – og ser frem til et godt og tæt samarbejde.

Den 3. juni overtog Signe Munk ansvaret for den kollektive transport og dermed også for en jernbane, der har brug for både politisk opmærksomhed og langsigtede løsninger.

Den nye minister kommer med solid politisk erfaring. Hun har siddet i Folketinget for SF siden 2019 og har blandt andet været politisk ordfører, klimaordfører samt energi- og forsyningsordfører. Tidligere har hun været medlem af Viborg Byråd og næstformand for SF.

Signe Munk er uddannet sygeplejerske. Hun bor med sin mand og deres to børn på Fur i Limfjorden. Herfra

Revision af infrastrukturplanen - Silkeborgbanen

kender hun også en hverdag, hvor god kollektiv transport ikke blot er praktisk, men afgørende for at kunne komme på arbejde, tage en uddannelse og få hverdagen til at hænge sammen.

Der venter den nye minister mange store opgaver. I Dansk Jernbaneforbund står vi klar til at bidrage. Vores medlemmer kender jernbanen fra hverdagen og ved både, hvad der virker, og hvor problemerne står i kø.

Vi ser derfor frem til en åben og tæt dialog med den nye minister.

Tillykke med posten, Signe Munk – og velkommen til.

Regeringen har bebudet at Infra- strukturplan 2035 skal ”revideres” – flere projekter slås med galopperende priser. Der er ingen tvivl om, at Signe Munk vil slås for banen til Silkeborg, der er en SF mærkesag. Vil hun lykkedes med at redde den?

De mange projekter

Selvom ministeren er ny, er problemerne de samme gode gamle travere: Et signalprogram og en elektrificering, der driller, materiel der er forsinket og en generel stigende utålmodighed med jernbanen. Formår Signe at puste nyt liv i jernbanen? Lokalbanerne

Hvad skal der ske med lokalbanerne? Er man parat til at investere i skinner og nyt materiel? Eller vil man fortsat opleve lokalbaner, der må kæmpe hårdt for bare at få drift og infrastruktur til at hænge sammen? Og hvem skal egentligt have ansvaret for lokalbanerne fremover? De nye sundhedsregioner? Staten? Eller?

Gratis kollektiv transport

Regeringen har lovet gratis kollektiv transport til alle unge under 22. Og billigere kollektiv transport til alle andre. Det bliver Signe Munk, der skal føre den beslutning ud i virkeligheden og der skal nok gemme sig et par djævle i detaljerne.

Drømme og visioner

Et er alle hverdagens problemer, men hvad med SFs mange drømme og visioner for den kollektive transport? En SFer i transportministeriet bør betyde mere og bedre kollektiv transport og mere gods på skinnerne. Vil Signe Munk kunne levere på SFs mange løfter og visioner?

Få rabat på dine sommeroplevelser med PlusKort

KORT NYT: FAGLIGE SAGER

Nyt fra de faglige sekretærer og juristen

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT FIK TO MÅNEDERS

EKSTRA LØN

En arbejdsmiljørepræsentant blev opsagt på grund af sygdom. Medlemmet fik det opsigelsesvarsel, der stod i overenskomsten. Overenskomsten gav ikke direkte arbejdsmiljørepræsentanter et længere varsel, sådan som den gør for tillidsrepræsentanter.

Arbejdsmiljøloven siger dog, at en arbejdsmiljørepræsentant skal være beskyttet på samme måde som en tillidsrepræsentant. Derfor gjorde forbundet indsigelse mod opsigelsesvarslet.

Efter flere drøftelser lykkedes det at sikre medlemmet to måneders ekstra løn.

Det er vigtigt for os, at de medlemmer, der tager et tillidshverv på sig, får den bedst mulige beskyttelse. De gør en stor indsats for deres kolleger og arbejdsplads. I denne sag betød beskyttelsen helt konkret to ekstra månedslønninger til medlemmet.

DET VIGTIGE LØNTRIN FOR EN TJENESTEMAND

Et medlem var oprindeligt ansat som tjenestemand. Gennem årene var han flere gange blevet overdraget til en ny virksomhed og udlånt til andre arbejdspladser. Det havde ikke givet problemer.

Men da medlemmet begyndte at overveje at gå på pension, opdagede han noget alvorligt. For mere end ni år siden havde arbejdsgiveren flyttet ham ned på et lavere løntrin. Forskellen var blevet dækket med et tillæg, så hans samlede løn var den samme. Derfor havde han ikke lagt mærke til ændringen.

Men for en tjenestemand har løntrinnet stor betydning for pensionen. Det lavere trin ville derfor have betydet en markant lavere pension – ikke bare her og nu, men resten af livet.

Den lokale tillidsrepræsentant bad forbundet om hjælp. Sammen med vores faglige sekretær, jurist og den lokale tillidsrepræsentant blev sagen grundigt undersøgt

Efter en længere gennemgang og en god og konstruktiv forhandling med arbejdsgiveren blev medlemmet flyttet tilbage på det rigtige løntrin. På den måde blev han sikret den højere tjenestemandspension resten af livet.

STATUS PÅ EFTERBETALING FOR MERARBEJDE

Som vi tidligere har orienteret om, skal deltidsansattes mer-arbejde betales på samme måde som fuldtidsansattes overarbejde. Arbejdsgiverne er derfor i gang med at ændre deres løn- og registreringssystemer, så de følger de nye regler.

Men der skal også ryddes op i tidligere sager. Krav på efterbetaling op til fem år tilbage skal findes og dokumenteres. Det er en stor opgave, som vi løser i tæt samarbejde med de lokale tillidsrepræsentanter.

Mange medlemmer har allerede svaret på de henvendelser, vi har sendt ud gennem Medlemsinfo og tillidsrepræsentanterne. Nu skal hvert enkelt svar gennemgås grundigt, så vi kan vurdere de konkrete krav.

Alle berørte medlemmer vil selvfølgelig få besked, så snart der er nyt i deres sag.

NYE TILLIDSREPRÆSENTANTER PÅ GRUNDKURSUS

I april var et hold nyvalgte tillidsrepræsentanter på grundkursus. Det var en stor fornøjelse at møde dem og mærke deres engagement i den opgave, de har sagt ja til.

Tillidsrepræsentanterne er helt afgørende for, at vi kan lykkes som faglig organisation. I forbundet sætter vi stor pris på det arbejde, de hver dag udfører for medlemmerne. Tillidsrepræsentanten er rygraden i den faglige organisation

En vigtig del af arbejdet er at være bisidder for medlemmer, der pludselig får brug for hjælp og støtte. Derfor var der sat en hel dag af til undervisning i bisidderrollen.

Forbundets jurist gav tillidsrepræsentanterne en række konkrete redskaber, som de kan bruge, når de skal hjælpe et medlem gennem en vanskelig sag. Det blev en både lærerig og inspirerende dag. Nu skal den nye viden ud og bruges i praksis.

Hos os får du din egen lokale forsikringstillidsmand

Vi gør det enkelt og har fokus på dine behov

Vi sikrer, at dine forsikringer

passer til dig – hele livet

Få et uforpligtende tilbud på tjm-forsikring.dk

ARBEJDSSKADE ERSTATNINGS BAROMETER

27.139.389,75

Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.

Tilkendt tilskadekomstpension

12 Erhvervsevnetab (kapital)

9 Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

12 Varigt mén

Privat forsikring

Via Advokat Bjørst

1 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

Via Advokat Elmer

1 Asbest aftale

Forhøjet Folkepensions alder

Samlede erstatninger pr. 8. juni 2026

13.782.471,74

OBS: Principiel dom om erhvervsevnetabn

Der er for nylig afsagt en dom i Højesteret, som medierne har skrevet en del om: Sagen handler om hvornår skadelidtes lønnedgang efter en arbejdsskade er så stor, at det kan medføre en ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Har du fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne med den begrundelse, at din lønnedgang var mindre end 15%, bør du henvende dig til forbundet, så vi sammen kan se på sagen.

183.393,00

1.560.462,00

69.030,00

198.630,00

15.610.593,74

183.393,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Der er altid hjælp at hente hos vores arbejdsskadesagsbehandler

Jacob Gjedde på 3613 2514

Medlemsfordele, du kan mærke i hverdagen

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund får du mere for pengene i Lån & Spar. Dansk Jernbaneforbund er nemlig medejer af Lån & Spar, og det giver dig særlige fordele, du ikke finder andre steder.

Du får:

• 5 % i rente på din lønkonto*

• Gratis kort og konti

• En personlig rådgiver, der kender dine vilkår og dit fag

• En fagforeningsejet bank, der arbejder for dig og for fællesskabet

Få mere ud af dit medlemskab af Dansk Jernbaneforbund

– Ring 3378 1960 eller læs mere på lsb.dk/djf

Vilkår

Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

JUBILÆER I DANSK JERNBANEFORBUND

Juli

25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Lokomotivfører, Johnny Nielsen, DSB Næstved

Lokomotivfører, Brian Anders Nielsen, Lokaltog A/S Nakskov

August

25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Lokomotivfører, Benny Jensen, Nordjyske Jernbaner

Lokomotivfører, Benny Rasmussen, Nordjyske Jernbaner

40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Stationsbetjent, Anne Marie Lyngsø Mortensen, DSB Klargøring

Stationsbetjent, Per Ole Kern Hansen, DSB Stationsservice

Togfører, Bo Kaas Willestofte, DSB Fredericia

Lokomotivfører og faglig sekretær, Carsten M. Olesen, DSB (orlov) / Forbundshuset

Stationsbetjent, John Kaiser Rasmussen, Knorr Bremse Aarhus

Lokomotivfører, Jan Søndergård, DSB Fredericia

Sang, vabler

og frihed på

landevejen

Et herligt arkivfoto er dukket op i arbejdet med Arbejdermuseets udstilling Alting begynder med en sang Billedet er fra 1911 og viser journalisten og politikeren A.C. Meyer sammen med ”De vandrende sangere” på Bornholm.

Det er medlemmer af DSB’s sangkor Heimdal, der har byttet vandrestøvlerne ud med sangerkasket og adamskostume og som er sprunget i vandet. En velfortjent pause fra de lange dagsetaper, der kunne være på omkring 20 kilometer.

Sommervandringerne var noget af en bedrift i en tid, hvor arbejderne endnu ikke havde ret til ferie. Ferieloven kom først i 1938. Koret drog derfor afsted med sangen som rejsevaluta: Undervejs sang medlemmerne sig til kost og logi.

Vandringerne gav både ømme fødder og mange vabler. Men de skabte også et stærkt kammeratskab og en sjælden følelse af frihed på landevejen, fortæller Arbejdermuseet. Billedet kan opleves i udstillingen Alting begynder med en sang.

HUSK, at du som medlem af Dansk Jernbaneforbund har gratis entre til Arbejdermuseet for dig selv med ledsager. Børn under 18 år har også gratis adgang

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk

Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:

Ingelise Klavsen

Nørrebrogade 109, 4.3

7000 Fredericia

Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk

Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens

Tlf: 2266 90 50

Mail: lenalu53@djtr.dk

Journalist:

Gunnar Lomborg

Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til:

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 10. august 2026 (Omdeles i uge 37)

Sektionsmøde uden sværdslag

Knap 70 medlemmer af Pensionistsektionen havde taget turen til Odense til det årlige Sektionsmøde, og de kunne konstatere, at der ikke skete de store ændringer. Bestyrelsen blev genvalgt uden modkandidater, regnskabet så fint ud, og der var ikke indkommet nogle forslag, der skulle debatteres.

Tekst Gunnar Lomborg

Fotos: Gunnar Lomborg og Else Svoller-Petersen

Formand Ingelise Klavsen indledte sin velkomst med at konstatere, at der endnu ikke var kommet en regering, og at Folketingets sammensætning ikke var særligt repræsentativt for seniorerne.

- Vi oplever et folketing der ikke kan enes om at danne en regering, og som består af rigtig mange unge mennesker, som lige meget hvor dygtige og veluddannede de er, mangler erfaring. Jeg kan frygte at det vil betyde at seniorerne vil blive glemt, for hvem repræsenterer os?

- Derfor er det for os vigtigt at vi fastholder et stærkt fokus på: Tryghed i pensionsvilkår, et solidt sundhedsvæsen, og et samfund, hvor ældre fortsat har en stemme og en rolle, sagde Ingelise Klavsen.

Pensionisterne halter efter Efter formalia som valg af dirigent, godkendelse af forretningsorden osv., kunne Ingelise Klavsen går videre til bestyrelsens beretning om den forgangne periode. Her begyndte hun med økonomien for pensionisterne.

- Der er netop afsluttet overenskomstforhandlinger hvor stigningerne er: 1 april 2026 1,73 %, reguleringen medførte at stigningen kun blev 1,28 %. Pr. 1.august er stigningen 0,65 %, ingen regulering, 1.april 2027: 1,83 %,

dertil kommer regulering. 1.april 2028: 2,59%, samt regulering. Vi ønsker også en bedre regulering. Hvorfor reguleres vi kun med 80%, når vi skal reguleres op, men med 100%, når vi har fået for meget? spurgte hun.

På det kulturelle område nævnte formanden de to lukkede møder i hhv. Ringsted og Rødekro.

Fin søgning til kurserne

Hun kom også ind på de populære pensionistkurser, som afholdes to gange årligt af Forbundet.

- Der har været god søgning på kurserne, omkring 100 ansøgere til de 48 pladser. Ved kurset i oktober var der ca. 15 deltagere der havde været med før. På kurset her i april var 44 med for første gang, sagde formanden. Stormødet i Korsør er også et tilløbsstykke. Her var 350 medlemmer mødt frem for at hygge og snakke samt høre Fede Finn & Funny Boyz. Den succes bliver gentaget den 3. november, hvor det bliver Den Røde Tråd, der underholder med sange af Shu Bi Dua og Kim Larsen.

Lokalforeninger har det svært - Desværre er der også i år blevet nedlagt en lokalforening. Efter flere år med problemer måtte Odense give op, der kunne ikke skaffes medlemmer til en bestyrelse. Vi har de senere år givet et tilskud til arrangementer i lokalforeningernes arrangementer. Dette beløb har bestyrelsen hævet til 150 kr. pr. deltager, højst 7500 årligt, sagde Ingelise Klavsen.

Hun nævnte også det gode samarbejde med Forbundet, hvor man har to årlige

møder. Her forhandler Pensionistsektionen blandt andet om at få udvidet perioden, hvor pensionister kan leje sommerhuse. Det skal besluttes i Interesseforeningen.

Samarbejdet med Faglige Seniorer er godt, og der er en række punkter på programmet for de næste fire år; blandt andet:

• Et stærkere seniorarbejdsmarked.

• Bedre overgang mellem arbejde og pension.

• Et stærkt og balanceret pensionssystem nu og i fremtiden.

• Fremtidens ældrepleje og omsorg.

Et år med mange udfordringer

Mikkel Channo Jessen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, var glad for at have muligheden for at repræsentere forbundet til Pensionistsektionens sektionsmøde.

Han fortalte om sin rolle i forbundet og i hovedbestyrelsens arbejdsmiljøudvalg, hvor der er mange vigtige sager. Blandt andet har man arbejdet med at udstyre togpersonale med kropskameraer, der skal hjælpe med at opklare voldssager, men de har en tvetydig effekt, fordi der har været sager, hvor det har været brugt mod personalet selv.

Der har været flere alvorlige ulykker med personskader og dødsfald –senest på Gribskovbanen, hvor to tog stødte sammen og flere kom til skade, blandt andet en lokomotivfører. Her er det et presset arbejdsmiljø og manglende sikkerhedssystemer, der er i kikkerten, men man afventer stadig Havarikommissionens rapport, der kan være længe undervejs.

- Vi har haft dialogmøder med lokomotivførerne på Lokaltog, og de gør opmærksom på, at der er optjent 80.000 timers afspadsering svarende til 40 årsværk, så det siger sig selv, at

der er et problem, der kan være afgørende for sikkerheden, når man ikke har ATC eller andre avancerede sikkerhedssystemer, sagde Mikkel Channo Jessen.

DJ støtter tilskadekommen lokomotivfører

Han nævnte også den alvorlige hændelse, hvor et tog kørte ind i en gyllevogn ved en overkørsel i Tinglev, og en kvindelig passager blev dræbt, mens flere – deriblandt lokomotivføreren –kom alvorligt til skade.

- Her er vi gået ind og støttet lokomotivføreren for at sikre, at han får den rigtige hjælp og erstatning, for han kommer nok aldrig ud og køre igen, desværre, sagde Mikkel Channo Jessen.

Han kom også ind på det omdiskuterede planlægningssystem IVU, som har betyder masser af brud på aftalerne og mindsket rettidighed, ligesom flere ansatte har søgt ud af DSB på grund af planlægningskaosset.

Mikkel Channo Jessen fortalte lidt om overenskomsterne og om et reguleringssystem, der skal sikre at tjenestemænd ikke sakker agterud i forhold til det private arbejdsmarked, og endelig kom han ind på feriehusene, som også pensionister kan søge, og hvor der nu er en ny ferielejlighed i Marbella, som også kan søges af alle medlemmer.

Det sker

Fredericia

Alle arr. på 3F Venusvej 32

Torsdag den 3, september kl. 8.30. Mødes ved banegården. Udflugt. Jonna og Tommy har tilrettelagt en tur i det Sønderjyske. Tilmelding ved betaling kr.350,- indbetales senest 24 /8 på Mobilepay 61 28 79 61 eller på konto 0400-40335774149

Torsdag den 17. september kl. 13.30: 3F Venusvej 32. Foredrag. Jane Findal og Lars Lindskov vil fortælle om forholdet mellem politikere og presse.

Kaffe og brød, 30 kr.

Torsdag den 1. oktober kl. 13.30: 3F

Venusvej 32. Musik. Vi synger sammen med Joan. Kaffe og brød 30 kr.

Torsdag den 29. oktober kl. 13.30: 3F

Venusvej 32. Foredrag. Projektmedarbejder ved Fredericia Kommune fortæller om arbejdet i de udsatte områder. Kaffe og brød 30 kr.

Horsens

Tirsdag den 4. august: Måske ferietur. Torsdag den 3. september kl. 9.30: Ordinært møde.

Torsdag den 1. oktober kl. 9.30: Ordinært møde.

Torsdag den 15. oktober kl. 13.00: Eftermiddagshygge med kaffe, hjemmebag og bankospil. 1 gave pr person er adgangsbillet.

Fungerende formand: Bent Thagaard. Bankagervej 200 8700 Horsens. Tlf: 25122888 Mail: b.thagaard@stofanet.dk

Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@ stofanet.dk

Korsør

Torsdag den 10. september kl. 14.00: Bankospil. På kulturhuset, Skolegade 1 Korsør. Husk tilmelding til bestyrelsen senest 3 september.

Vi har fået en ny bank, som fremtidige betalinger skal ske til. Vores nye bank er Lån og spar Bank, og kontonummeret er reg. nr. 0400 - 4033160807. Tilmelding til kassereren på tlf. 58 37 26 55/22 25 02 35.

København

Mandag den 17. august: Tur med guided rundvisning på Assistens Kirkegård, med efterfølgende spisning på Vivaldi ved Nørreport. Vi mødes ved indgangen Kapelvej 2 kl. 10:30. Sidste tilmelding mandag den 3. august. Pris 250,- kr Mandag den 7. september: Biocafe, vi ser en god film, og spiser en god frokost. Vi mødes på Ellebjerg kl. 11:00. Sidste tilmelding 31. august. Pris 175,- kr.

Formand Søren Malling: malling@djtr. dk eller telefon 61606122

Tilmelding: Birgit Aanæs, jernbanepensionisterne@gmail.com tlf. 27342328

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000 610291

Nordvestsjælland

Sommerferie til 8. september. Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned

Nyborg

Tirsdag den 18. august kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 1. september kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling 100 kr. som er bindende til løvfaldsfest.

Tirsdag den 15. september kl. 14.00:

Banko. Præmier gavekort. Evt. foredrag om svindel fra kl. 14.00 til 15.00. Herefter kaffe og banko (Sidste frist for tilmelding og betaling til løvfaldsfest.)

Tirsdag den 29. september kl. 12.30: På Bastionen. Løvfaldsfest. 2 stk. smørrebrød. Pris 100,00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin, eller en sodavand. (Efter spisning et lille spil banko samt amerikansk lotteri) I pausen er der kaffe med kage.

Tirsdag den 13. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 27. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort, samt ænder + vin.

Næstved

Fredag den 25. september kl. 13.00: Foredrag med fængselsbetjent Elsebeth Kristensen.

Fredag den 30. oktober kl. 13.00: Bankospil med fine præmier

Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:

Formand Lena Antoft - nae.pens@gmail. com eller telefon 42391609

Ringsted

Onsdag den 26. august kl. 09.00: Ved Anlægspavillonen. Sommerudflugt, der i år går til Hundested Sandskulptur festival. Husk tilmelding inden 12 august.

Mandag den 14. september kl. 14.00: Søren Hansen, foredrag om ”Brandmand i Ringsted”.

Mandag den 12. oktober kl. 14.00: Kaj Verner Hansen, foredrag om Bayeuxtapetet.

Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk.

Struer

Mandag den 24. august kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 7. september kl. 14.00: Vi besøger Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum, Godthåbsvej 10, Struer. Pris for medlemmer 30 kr. gæster 50 kr.

Mandag den 21. september kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 5. oktober kl. 13.00: Klubben har 45-års jubilæum. Det vil vi fejre med lidt god mad. Nærmere oplysninger senere.

Tilmelding senest fredag den 25.9.2026.

Mandag den 19. oktober kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri Kaffe og socialt samvær

Ret til ændringer forbeholdes. Arrangementerne foregår i lokale 1, i

Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført.

Aalborg

Tirsdag den 18. august kl. ca. 10.00: Med ankomst Testrup Kirke, Aalestrup kl. 11.00. Sommertur. Gerda fortæller lidt om kirken samt nogle af hendes oplevelser I kirken. Tilmelding til Jonna på 26 23 58 28 senest mandag den 3. august og betaling via mobilepay til samme nummer. Prisen er fastsat til 200 kr. pr. deltager alt inkl.

Tirsdag den 15. september kl. 13.30: I Trekanten lokale 3

Foredrag af Mogens Gregersen: ”Vendelboer – der er folk Iblandt”! Vi har kaffe og kage klar! Deltagerbetaling 75 kr.

Pensionistsektionen

Vigtige møder:

Lukket møde Fredericia 23. september.

Pensionistkursus 5-7 oktober

Stormøde Korsør 3. november

Sektionsmøde Odense 12. maj 2027

Dejlig skovtur på Sydsjælland

Onsdag den 6. maj 2026 var DSB Næstved pensionisterne på skovtur - ud i det blå.

Turen var arrangeret af Turli busselskab og vi kørte ad små veje i det idylliske Sydsjælland.

På turen gjorde vi holdt ved Sorø golfklub, hvor vi fik en fin frokostanretning.

Herefter gik turen videre mod Haslev,

hvor vi kom forbi det smukke Bregentved Slot. Videre mod Faxe Kalkbrud, hvor vi fik eftermiddagskaffe og lagkage.

Fra platformen var der en smuk udsigt over Faxe kalkbrud med de flotte søer.

Turen sluttede ved udgangspunktet - ved Næstved Firma Sports lokaler - hvor vi var tilbage kl. 17.00 efter en dejlig skovtur.

Sæsonafslutning med Vinterkrig

12. maj holdt lokalgruppen Nordvestsjælland sæsonafslutning med en dejlig frokostbuffet på Hotel Højby Sø, fortæller Ketty Worm-Laursen.

- Samtidig sagde vi med blomster og gave tak for vel udført gerning til det afgående bestyrelses- og kassererpar, Johnny og Gurli Kofod som har lagt et stort arbejde i foreningen gennem mange år. Ligeledes var det tid til at takke Åse for mange lækre kager til vores sammenkomster, vi håber hun fortsætter med de kulinariske tilskud.

Efter frokosten overraskede bestyrelsen selskabet med foredrag af jernbane-entusiasten, Ole Plum, som fortalte om “Vinterkrigen 78/79.” En vinter mange husker for store snemængder. Der var filmfremvisning af

snerydningen på Høng- Tølløsebanen og Ole fortalte levende om det møjsommelige arbejde med at holde sporet fri, krydret med små anekdoter om de involverede. Kan virkelig anbefales.

Vi ønsker god sommer og ses igen d. 8. september.

Fint program på Pensionistkurset

Fra den 20. til den 22. april var Hotel

Svendborg igen rammen om et spændende program for Dj-seniorer.

48 glade kursister mødte forventningsfulde op, og håbede på at få nogle spændende og hyggelige dage i selskab med tidligere kollegaer.

Ingelise bød velkommen, og efter frokost gennemgik socialrådgiver Gitte Stigsnæs generelle vilkår for pensionister. Efterfølgende benyttede flere af deltagerne muligheden for at få vendt lige deres spørgsmål med Gitte

Traditionen tro var der første aften gule ærter på menuen, knap halvdelen af deltagerne takkede nej og fik derfor en alternativ menu.

Efter morgensangen orienterede Ingelise om bestyrelsens arbejde og kommende tiltag. Tidligere folketingsmedlem Carsten Hansen fortalte levende om sit liv som folketingsmedlem og hans holdning til samfundet, og sluttede af med at synge en gammel russisk folkesang: Bjørnen vågner:

Vejret var super, da bussen rullede ud på den traditionelle tur i det sydfynske landskab. Som sædvanligt var det guiden, der bestemte hvor turen skulle gå til, og det blev så Langeland, nærmere betegnet Bagenkop havn. Her blev den medbragte kaffe og kage nydt, der var også tid til en øl eller vand i det gode vejr.

Kanalrundfart uden sejlads

Mandag den 11. juni havde lokalafdelingen København arrangeret en havnerundfart i Københavns havn, med efterfølgende spisning på Rio Bravo, fortæller Ole Bjerg.

- Vi mødtes i Nyhavn om formiddagen, hvor det hurtigt viste sig at der var lige så meget vand ovenfor båden, som under den. Vi valgte derfor at aflyse sejlturen og gik direkte til Rio Bravo for at se, om vi kunne starte frokosten tidligere end bestilt.

Det var ikke noget problem, så vi fik nogle hyggelige timer, i starten med kolde og våde, men glade kollegaer.

Efter at alle havde fået varmen og blevet tørre, blev der serveret enten stegt flæsk eller Rio Bravo gryde ad libitum,

og snakken gik som sædvanligt med højt humør. Vi ser frem til at gennemføre turen til næste år.

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 7. august 2026, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.

starter mandag den 5. oktober og slutter onsdag den 7. oktober 2026

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Tilmeldingskupon til

Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.:

Mail adresse:

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16 2500 Valby

Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside senest søndag den 2. august 2026 kl. 24.00 på www.djf.dk

Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 5. til 7. oktober 2026

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej

Telefon:

Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 2 august 2026 kl. 24.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.

Kurset

Skinnecyklen

I dag er skinnecykling en slags forlystelse, som turister med ønsket om fysisk udfoldelse og landskabelig nydelse er tiltrukket af. Men engang var skinnecyklen en vigtig del af jernbanens sikkerhed.

Af Jan Forslund

Skinnecyklen var det sikre transportmiddel, når stationens banemester eller hans underordnede skulle inspicere infrastrukturen i jernbanestationens nærhed. Det kunne for eksempel være, efter en storm med megen nedbør, at kontrollere strækningen for nedfaldne grene og væltede træer eller vandskader på spor og dæmninger. En almindelig opgave kunne var også at vedligeholde trådtrækket ud til sporskifter og armsignaler, der godt kunne stå halvanden kilometer ude på linjen. Andre opgaver var at rense de nærmeste overkørsler for skidt og snavs i sporet, og cyklen kunne også bruges som transportmiddel til en fjernt beliggende kommandopost eller signalhytte. Langt de fleste typer skinnecykler var beregnet til én person, men der fandtes også større cykler. Nogle var forsynet med et lille lad til en svelleskovl og diverse værktøj.

Det krævede god fysik at køre en skinnecykel. Hårdt var det også, når man skulle hjemad, for så skulle cyklen løftes og vendes inden tilbagekørsel. Blev man længe ude på strækningen, måtte cyklen løftes helt af sporet, når tog skulle passere. I dag kan man kun se de originale skinnecykler på museer og veteranbaner.

Der kan blandt andet cykles på en del af den gamle Amagerbane, på Aabenraabanen, på strækningen mellem Nr. Nebel og Nymindegab, på Djursland med udgangspunkt i for eksempel Allingåbro (billedet), i Vestjylland på en del af Skjern –Videbæk-banen, på Assensbanen mellem Tommerup og Glamsbjerg og endelig på Gedserbanen. Ofte betales turen til overkommelige priser i en nærliggende butik eller kiosk. Alle baner med skinnecykling har hjemmesider med information

Skinnecykling er blevet populært Det er blevet en populær ferieaktivitet at skinnecykle. Ikke blot får man rørt sig, men man får også fornøjelsen af at opleve nedlagte jernbanestrækninger, ofte i idyl og stilhed. Kun ved overkørsler og jernbanestationer møder man måske mylder eller støj. De fleste skin-

necykler har plads til to voksne og to børn samt bagage, skiftetøj og mad og drikke. Og møder man en modkørende skinnecykel, er det en god anledning til lidt hyggelig skinnesnak, når man sammen skal løfte én af cyklerne for at organisere en "krydsning".