JERNBANE TIDENDE
Overvågning i overkørsler
Kamera har allerede
ændret noget
Overfald
Havarikommissionen
Ny arbejdsskade sagsbehandler
Mød en tillidsvalgt
20 Tanker fra Stationsbetjenten
OK26
Kort Nyt: Faglige Sager
Arbejdsskade - barometer
Jubilæer Pensionistsektionen
Jernbane Tidende
128. årgang
Udgives af Dansk Jernbaneforbund
Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen
E-mail: dj@djf.dk
Redaktion og ekspedition: Simon Bauer
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
Design: Jarl Axel Studio
Tryk: PE Offset
ISSN 0902-9710 (Papir)
ISSN 2245-8166 (Online)
Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.
Næste deadline 8. juni 2026
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
E-mail: dj@djf.dk
Hjemmeside: www.djf.dk
Forbundsformand
Preben S. Pedersen
Forbundsnæstformand
Mikkel Channo Jessen
Forbundshovedkasserer:
Kirsten Andersen
Faglige sekretærer:
Carsten M. Olesen
Frank Johansson
Thomas Bryan-Lund
Faglig konsulent:
Ebbe L. L. Drögemüller
Socialrådgiver:
Gitte Stigsnæs
Arbejdsskader: Jacob Gjedde
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
DJ Ferie
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 10
Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forside: Jarl Axel Studio
OK26 Den danske model leverer – igen
Iskrivende stund er OK26 sendt til afstemning blandt medlemmerne. Når du læser dette, er resultatet formentligt gjort op. Det er et vigtigt øjeblik. For det er her, det afgøres, om det, der er forhandlet på plads, også har opbakning ude blandt kollegaerne.
OK26 er et klassisk OK resultat: Vi har ikke lavet revolutioner. Til gengæld har vi fået et resultat, der stille og roligt flytter noget i den rigtige retning. En fornuftig reallønsfremgang. Der er taget skridt for familielivet. Og der er åbnet nye muligheder for fleksibilitet i hverdagen.
Det er ikke tilfældigt. Det er resultatet af en unik model, hvor parterne sætter sig sammen, lytter, presser på og finder løsninger, som begge parter kan leve med. Det kræver tid. Det kræver tålmodighed. Og det kræver, at alle tager ansvar – også når det er svært. Til gengæld skaber den noget, der holder. Når man ser tilbage, er det netop sådan, udviklingen af det danske
arbejdsmarked er sket. Ikke i spring, ikke gennem hurtige indgreb, men gennem vedvarende arbejde. Det er måske mindre spektakulært – men det er til gengæld solidt.
Den nye fritvalgsordning er et godt eksempel. Den er skabt med midler fra tidligere års resultater + lidt ekstra oveni hatten. Men nu er den også indført på det statslige og kommunale, og vi kan langsomt men sikkert udbygge den i de kommende overenskomster.
Sådan bygger vi. Sten for sten. Overenskomst for overenskomst.
Det har vi gjort før. Med arbejdsmarkedspensionerne. Med den sjette ferieuge. Med fritvalgsordningen på det private område. Det, der starter som et lille skridt, kan over tid udvikle sig til noget, der for alvor flytter balancen i arbejdslivet.
Det er præcis den styrke, der ligger i vores model. Derfor er det også værd at værne om den.
For i den offentlige debat kan man godt få indtryk af, at tålmodigheden er blevet mindre. At løsninger helst skal være hurtige og synlige. Og at der fra politisk side er en stigende lyst til at gå ind på områder, som traditionelt har været løst af arbejdsmarkedets parter.
Det er en udvikling, vi skal tage alvorligt. For styrken i vores model ligger netop i, at ansvaret er placeret dér, hvor det hører hjemme. Hos dem, der kender
arbejdspladserne. Hos dem, der skal få hverdagen til at fungere.
Når politikere begynder at trække mere af det ansvar ind på Christiansborg, risikerer vi at svække det, der i årtier har skabt stabile og holdbare løsninger. Så bliver udviklingen dikteret af meningsmålinger og hvad der er de populære politiske markeringer her og nu.
Den danske model virker ikke, fordi den er hurtig. Den virker, fordi den er grundig. Den virker, fordi arbejdsmarkeds parter skal kunne se sig selv i resultaterne. Og den virker, fordi den bygger på tillid.
OK26 er et konkret eksempel på, hvad samarbejdet kan, når det får lov at arbejde. Et resultat, der ikke er perfekt – men som bringer os et skridt videre. Det er ikke en selvfølge. Det er noget, vi skal værne om. For det er i virkeligheden sådan, vi har bygget verdens måske bedste arbejdsmarked. Ikke med store spring og revolutioner. Men ved at tage det først skridt og så det næste og det næste. Sammen.
Preben S. Pedersen Forbundsformand
SIKKERHED
Kameraer i overkørsler er nu i drift
Af Simon Bauer
overkørsler
Kameraerne er nu i drift på Sønderborgbanen, og dermed er arbejdet for mere sikkerhed i overkørslerne rykket fra krav til konkret handling. Dansk Jernbaneforbund har presset på gennem længere tid, og nu skal erfaringerne bruges til at vurdere, hvordan løsningen kan styrke sikkerheden andre steder i landet. Overvågning løser ikke alt, men den kan blive et vigtigt redskab mod farlige regelbrud.
Nu er kameraerne oppe – og de er taget i brug. Midt i april er den midlertidige overvågning i udvalgte jernbaneoverkørsler på Sønderborgbanen gået fra opsætning til aktiv drift. Det markerer et konkret skifte: fra snak til konkret handling ude i sporene.
Dermed er et krav, som Dansk Jernbaneforbund gennem længere tid har presset på for, blevet til virkelighed. Forbundet har gentagne gange peget på de mange farlige situationer i overkørslerne og behovet for et redskab, der kan få trafikanter til at tænke sig om en ekstra gang.
– Det her er ikke kommet af sig selv. Vi har haft en klar idé om, hvordan man kunne styrke sikkerheden, og vi har arbejdet målrettet for at få den ført ud i livet. Nu står kameraerne der, siger forbundsformand Preben S. Pedersen.
Overvågningen er etableret som et forsøg, og erfaringerne fra Sønderborgbanen skal nu danne grundlag for det videre arbejde. Ambitionen er, at løsningen kan udbredes til andre dele af landet, hvor kollegaer fortsat oplever regelbrud og farlige situationer – både i overkørsler med bomme og i de mange uden.
Erfaringer fra udlandet peger på, at kameraer har en præventiv effekt. Når konsekvenserne er tydelige, ændrer adfærden sig. Men hverken forbundet eller myndighederne ser overvågning som en mirakelløsning.
– Kameraer kan ikke stå alene. De fjerner ikke alle farlige situationer, og de erstatter ikke sund fornuft. Men de er et vigtigt redskab, og de kan være med til at forebygge ulykker, siger Preben S. Pedersen.
Med kameraerne i drift begynder næste fase: at samle erfaringer, dokumentere effekten og bruge den viden til at løfte sikkerheden i hele landet.
For der er stadig overkørsler, hvor reglerne ikke bliver overholdt – og hvor konsekvenserne kan være fatale.
SIKKERHED
Overvågning har allerede ændret noget i Tinglev
På depotet i Tinglev er der ingen, der tror, at kameraer alene løser problemerne i jernbaneoverkørslerne. Men der er heller ingen tvivl om, at noget har flyttet sig.
Af Simon Bauer
Midt i april er overvågningen på Sønderborgbanens overkørsler uden bomme taget i brug. Samtidig er hastigheden sat ned. For lokomotivfører Frede Holm Dahl er det ikke småting. Han har kørt på strækningen siden 1994 og har set det samme mønster igen og igen: trafikanter, der tager chancen.
– Problemet med overkørsler og trafikanter, som ikke respekterer dem, det har været der i alle 30 år, siger han. Frede har ikke selv været involveret i en alvorlig ulykke. Men
han har haft masser af oplevelser, der sætter sig i kroppen. Og netop derfor hæftede han sig ved en episode for få dage siden.
Han kom kørende med en elev, da en bil nærmede sig en af de overvågede overkørsler. Før i tiden ville mange bare være fortsat. Denne gang bremsede bilen hårdt op. – Det så grangiveligt ud til, at det var på grund af kameraet. Det var vi faktisk ret enige om, siger Frede.
Det er kun én episode. Ingen påstår, at det i sig selv er bevis nok. Men for folk, der har levet med problemet i årtier, er det et vigtigt tegn. – Jeg tror, det har en effekt nu, siger Frede.
Han peger også på, at skiltningen i sig selv kan være en del af forklaringen. Kameraerne er varslet tydeligt, og det kan være nok til at få en bilist til at løfte foden.
På Sønderborgbanen er baggrunden alvorlig. I 2025 blev en kollega fra depotet voldsomt kvæstet i en ulykke i en overkørsel. Den hændelse sidder stadig dybt i kollegerne. – Den har jo påvirket alle. Faktisk hele landet, og specielt sådan et lille sted som hernede. Vi kender hinanden, ja næsten bedre end vores familie, siger Frede.
Kollegaen har siden været forbi depotet. Det var vigtigt for mange bare at se ham igen. Men Frede lægger ikke skjul på, at der stadig er lang vej. – Han var her et par timer, siger han, og fortæller at kræfterne ikke var til mere.
Det er netop den slags erfaringer, der gør, at de nye tiltag bliver taget alvorligt. Ikke fordi nogen tror, at kameraer fjerner risikoen. Men fordi ethvert skridt, der kan få flere til at standse op, betyder noget. Forandringen består ikke kun af overvågning. Hastigheden er også sat ned ved overkørsler uden bomme. Det giver lokomotivførerne mere reaktionstid og mindsker kraften, hvis noget alligevel går galt.
– Det gør jo, at kører vi ind i noget, så rammer det ikke helt så hårdt, siger Frede. Men han er også helt klar på, at det vigtigste stadig mangler. – Det vigtigste er at få dem sikret med bomme. Det er nummer ét, siger han.
Kameraer og lavere hastighed er derfor ikke målet. De er et midlertidigt værn, mens man venter på de mere varige løsninger. Frede ville personligt hellere have set overkørslerne lukket midlertidigt, indtil de kunne sikres bedre. Så langt er man ikke gået. Til gengæld er der nu sket noget konkret, og det betyder noget i en hverdag, hvor mange længe har haft følelsen af at råbe op uden rigtigt at blive hørt.
Det er også derfor, der på depotet er en tydelig taknemmelighed over, at Dansk Jernbaneforbund blev ved med at presse på. Frede siger det ikke som en stor politisk tale. Mere som en nøgtern konstatering af, at indsatsen har båret noget
med sig. Forbundet har holdt fast i sagen, og nu står kameraerne der.
Samtidig er håbet, at erfaringerne fra Sønderborgbanen ikke bliver på Sønderborgbanen. Strækningen fungerer i praksis som et pilotprojekt. Hvis overvågningen kan dokumenteres at have en effekt her, bør den viden bruges andre steder i landet, hvor lokomotivførere også oplever farlige situationer i overkørsler – både med og uden bomme.
Frede mener selv, at sanktionerne også betyder noget. Hvis det ikke har mærkbare konsekvenser at bryde reglerne, er det ikke sikkert, at alle tager det alvorligt. Kameraer virker bedst, hvis folk ved, at optagelserne faktisk bliver brugt. Men allerede nu er hans vurdering, at noget er i gang. Ikke en mirakelløsning. Ikke et endeligt svar. Men et skridt i den rigtige retning. – Nu er der da trods alt sket noget, siger han.
Og i Tinglev er det ikke nogen lille ting.
OVERFALD
Tvivlen må aldrig få det sidste ord
Af Simon Bauer
Der dufter af hjemmelavet pålæg i det lille hyggelige køkken i Bramming. På forhånd har Ronni Plindstrup forhørt sig grundt om, hvilke stykker smørrebrød jeg foretrækker – og sågar om det skal være smør eller fedt på brødet. Det er den slags detaljer, der kendetegner ham. Omsorg. Grundighed. Og glæden ved at gøre sig umage for andre.
Den samme ro tager han med på arbejde som kundeservicemedarbejder hos GoCollective. Men en eftermiddag i oktober sidste år blev den ro sat på en hård prøve.
En situation der eskalerer
Toget var netop kørt fra Esbjerg mod Varde. Ronni gik gennem toget for at kontrollere billetter. En mand sad og sov hen over bordet.
“Jeg prøver at vække ham,” fortæller Ronni. Det er en del af rutinen. En rolig henvendelse. Et let tryk på armen. Men denne gang udvikler situationen sig. Manden vågner, rejser sig og virker først rolig. Kort efter begynder han at tage fat i Ronnis arm. Først let. Så hårdere.
“Til sidst gør det ondt,” siger Ronni.
Han forsøger at trække sig væk, men står tæt ved en trappe og har svært ved at komme fri. Der bliver slået ud efter ham, og der opstår tumult i toget. Til sidst lykkes det ham at komme væk og få tilkaldt politiet. Manden bliver anholdt på næste station.
En tvivl opstår
Efter episoden møder Ronni en reaktion, der sætter sig. En betjent vurderer på stedet, at der næppe kan komme en sag ud af hændelsen. Det får ham til at tænke.
“Man går og tænker: Har jeg overreageret? Kunne jeg have gjort noget anderledes?”
Men Ronni vælger at holde fast. Han insisterer på at anmelde episoden. Det bliver afgørende.
Senere bliver der rejst tiltale, og i marts falder dommen ved Retten i Esbjerg: 40 dages fængsel, udvisning og en erstatning til Ronni.
Bekræftelsen i retten
Selv om Ronni stod fast, fyldte tvivlen i tiden efter. Kunne han have håndteret situationen anderledes?
Den tanke er ikke usædvanlig, når man arbejder tæt på mennesker og er vant til at nedtrappe konflikter. Derfor betyder det også noget, da et vidne i retten beskriver hans adfærd som rolig og korrekt. “Det gør en forskel,” siger Ronni.
For ham bliver det en vigtig bekræftelse på, at han handlede rigtigt i en presset situation.
Opbakning hele vejen
Noget af det, der står stærkest tilbage, er opbakningen bagefter. Allerede samme aften bliver han ringet op flere gange. Fra kolleger, ledelse og arbejdsmiljørepræsentant.
“Der blev taget hånd om det,” fortæller han. Den opbakning gør en forskel. “Man slapper mere af, når man ved, at der er nogen bag en.”
Han bliver også opfordret til at tale med en psykolog. Det er ikke noget, han selv havde tænkt som nødvendigt. Men det viser sig at være givet godt ud.
“Det var ikke spildt tid,” siger han.
”
Selvom mange arbejder alene i toget, er man ikke alene, når noget går galt.
Samtidig bliver forbundet koblet på. Her får han kontakt til en advokat, som hjælper med at forberede sagen og svarer på spørgsmål op til retssagen.
Et klart budskab
På bagkant af forløbet står én erfaring tydeligt for Ronni: Man skal selv tage initiativ.
Han forklarer, at det er vigtigt at få anmeldt episoder – også hvis man møder tvivl i første omgang. Det er ikke op til den enkelte betjent at afgøre, om en sag skal anmeldes.
Samtidig peger han på det praktiske: Få det registreret som arbejdsskade. Brug kolleganetværket. Og tag kontakt til forbundet.
For selvom mange arbejder alene i toget, er man ikke alene, når noget går galt.
Tilbage på arbejde
Ronni er sygemeldt i to dage efter episoden. Derefter vender han tilbage til arbejdet. “Det er vigtigt at holde sig i gang,”
siger han. Han tager det roligt i starten og giver sig selv tid til at finde tilbage i rytmen.
I dag fylder oplevelsen ikke meget i hverdagen. “Jeg tænker ikke så meget over det længere.”
En ny runde venter
Ved bordet i Bramming er smørrebrødet serveret. Roastbeef med bløde løg og spejlæg – en kombination, der måske lyder utraditionel, men som fungerer overraskende godt. I køleskabet venter et stykke steg pyntet med grønt og surt, anrettet med samme omhu, som Ronni lægger i sit arbejde.
Midt i frokosten ringer han til retten for at få svar på det, han allerede har en fornemmelse af. Dommeren bekræfter det: Sagen er anket. “Det havde jeg regnet med,” siger han roligt. Så der venter endnu en tur i retten. Vi spiser videre. Samtalen glider tilbage til mad, råvarer og gode kombinationer. Men historien hænger i rummet.
For Ronni står én ting klart efter forløbet: Man skal ikke lade tvivlen få det sidste ord. Man skal selv tage skridtet – og stå fast.
HAVARIKOMMISSIONEN
Når ulykker undersøges – for at forhindre den næste
Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbanen – ikke for at placere skyld, men for at gøre arbejdet sikrere for alle. Jernbane Tidende har været inviteret forbi Havarikommissionens ydmyge kontorer i udkanten af Ringsted til en snak med Klaus Seneca Jensen, enhedsleder for Jernbaneenheden, om Havarikommissionen og dens arbejde.
Af Simon Bauer
Når der sker en alvorlig ulykke eller hændelse på jernbanen, kan Havarikommissionen blive involveret. For mange kan det vække usikkerhed: Hvad bliver jeg spurgt om? Kan det få konsekvenser for mig? Og hvad bruges mine oplysninger egentlig til?
Ifølge Klaus Seneca Jensen, enhedsleder for Jernbaneenheden i Havarikommissionen, er der dog ingen grund til bekymring. “Vi er ikke sat i verden for at finde syndebukke. Vores opgave er at forbedre sikkerheden – ikke at placere skyld,”. Det budskab understreger Klaus igennem hele vores gode lange snak.
Ét klart formål: bedre sikkerhed Havarikommissionen er en uafhængig myndighed, der undersøger ulykker og alvorlige hændelser inden for jernbane og civil luftfart. Formålet er altid det samme: at finde ud af, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan det kunne ske – så lignende hændelser kan undgås i fremtiden.
Undersøgelserne retter sig ikke mod enkeltpersoner. I stedet ser kommissionen på systemer, arbejdsgange, ud-
dannelse, organisering og de rammer, arbejdet udføres inden for.
“Når noget går galt, skyldes det sjældent én persons handling. Ofte er der flere forhold, som tilsammen fører til en ulykke,” forklarer Klaus Seneca Jensen.
Fra indberetning til undersøgelse Hvert år modtager Havarikommissionen omkring 150 indberetninger om ulykker og hændelser på jernbanen. Det er dog kun en mindre del af dem, der fører til egentlige undersøgelser.
Nogle sager skal undersøges – for eksempel hvis der er sket dødsfald eller meget alvorlige skader. I andre tilfælde vælger kommissionen selv at gå videre med en sag, hvis hændelsen under lidt andre omstændigheder kunne have udviklet sig alvorligt. Det gælder især de såkaldte nærvedhændelser.
Nærvedhændelser er vigtige Mange oplever situationer, hvor “det næsten gik galt”. Det kan være i forbindelse med arbejde i sporet, overkørsler, signaler eller materiel.
“En enkelt indberetning fører måske ikke til en undersøgelse. Men når vi ser
flere hændelser af samme type, så kan det pege på et sikkerhedsproblem,” siger Klaus Seneca Jensen. Netop derfor er det så vigtigt at indberette –også selv om der ikke skete en ulykke. Og selv den enkelte indberetning ikke medfører en større undersøgelse, så kan flere indberetninger om samme problem på sigt udløse en undersøgelse eller data kan indgå i en anden undersøgelse.
Når medarbejdere bliver interviewet Hvis der er sket en ulykke, og Havarikommissionen kontakter en medarbejder, så foregår det helst som et interview – ikke en afhøring. Samtalen tager udgangspunkt i medarbejderens
egne oplevelser og spørgsmålene kunne f.eks. være: Hvad så du? Hvad gjorde du? Hvad fungerede – og hvad gjorde ikke?
“Vi lægger stor vægt på tryghed og fortrolighed. Det, medarbejdere fortæller os, bruges kun til sikkerhedsundersøgelsen,” understreger Klaus Seneca Jensen. Samtidig gør Havarikommissionen meget ud af, at enkeltpersoner ikke kan genkendes i rapporterne.
Oplysningerne må ikke videregives til nogen; hverken jernbanevirksomheder eller politiet, der i nogle tilfælde også laver en undersøgelse. Formålet med Havarikommissionens undersøgelsen er ikke at vurdere om den enkelte person har gjort noget forkert.
Alligevel anbefaler Dansk Jernbaneforbund altid, at man har en bisidder med. Derfor: Hvis du har været involveret i en ulykke, hvor Havarikommissionen ønsker at interview dig, bør du altid kontakte din tillidsrepræsentant.
Samarbejde giver resultater Undersøgelserne munder ofte ud i sikkerhedsanbefalinger til jernbanevirksomheder, myndigheder eller internationale aktører. Kommissionen peger på mulige forbedringer, men det er ikke kommissionen selv, der beslutter løsningerne.
Nogle forbedringer kan gennemføres hurtigt, mens andre tager længere tid og kræver ændringer på europæisk niveau. “Sikkerhedsarbejde er et langt sejt træk. Men vi ser igen og igen, at indberetninger og undersøgelser fører til reelle forbedringer,” siger Klaus Seneca Jensen.
En fælles indsats for sikkerheden
Budskabet til jernbanens medarbejdere er klart: Din viden kan gøre en forskel –både når uheldet er sket, og før det sker.
“Hvis man er i tvivl om, hvorvidt noget er relevant, vil vi hellere høre om det én gang for meget end én gang for lidt,” afslutter Klaus Seneca Jensen.
rykker hurtigt ud ved alvorlige hændelser. Undersøgelserne handler om sikkerhed – ikke om at placere
Hvad er Havarikommissionen?
En uafhængig myndighed, der undersøger ulykker og alvorlige hændelser på jernbanen for at forbedre sikkerheden.
Hvad undersøger de?
Ulykker, hændelser og nærvedhændelser på jernbanen, metro og letbane.
Placerer de skyld?
Nej. De placerer ikke ansvar og udtaler sig ikke om disciplinære eller strafferetlige forhold.
Hvis du bliver kontaktet:
• Samtalen er fortrolig
• Oplysninger bruges kun til sikkerhedsarbejde
• Du bør have bisidder med
– kontakt altid din tillidsrepræsentant. I mange tilfælde stiller forbundet en advokat til rådighed
• Du får mulighed for at læse det, der skrives om dit bidrag
Hvorfor er indberetninger vigtige?
Fordi gentagne hændelser kan afsløre sikkerhedsproblemer, før der sker en alvorlig ulykke.
På www.havarikommissionen.dk/ jernbane kan du læse mere om Havarikommissionen arbejde og undersøgelsesresultater.
HAVARIKOMMISSIONEN – DET SKAL DU VIDE
Havarikommissionen
skyld.
NY ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLER
Fra pitbull til ny vagthund
Efter 34 år med arbejdsskader i Dansk Jernbaneforbund giver Mikael Kristensen stafetten videre til Jacob Gjedde. Den ene kommer fra sporene, den anden fra juraen.
Fælles for dem er deres vilje til at tage kampen op for de kollegaer, der er kommet til skade på arbejdet.
Imere end tre årtier har Mikael Kristensen været manden, medlemmer kunne læne sig op ad, når en arbejdsskade vendte op og ned på livet. Nu overlader han opgaven til Jacob Gjedde, der kommer med mange års erfaring på området. Jernbane Tidende har sat de to i stævne. Mødet mellem de to tegner et billede af et arbejde, der handler om jura og paragraffer – men endnu mere om mennesker, kriser og kampen for retfærdighed.
Sporerne blev lagt for Mikael på Hovedbanen
Mikael Kristensens vej ind i jernbanen var langt fra nøje planlagt. Han var færdig med EFG i 1979 og havde egentlig forestillet sig et arbejdsliv som automekaniker. Men ungdomsarbejdsløsheden var høj, og lærepladserne hang ikke ligefrem på træerne.
“Jeg så en annonce om, at DSB søgte stationsbetjente, og jeg vidste ikke, hvad det var. Men jeg tænkte: okay, så søger jeg ind til DSB,” fortæller han.
Ved optagelsen blev han spurgt, om han ville rangere eller arbejde på pakhuset. Det vidste han ikke. Heller ikke om han helst ville til Hovedbanegården eller Godsbanegården. Men manden, der havde ham til samtale, mente, at Mikael
“lignede en rangermand” og anbefalede Hovedbanegården. Da Mikael troppede op på Hovedbanen vidste det sig, at manden han havde mødt til samtalen, var hans nye tjenestefordeler. Mikael var blev håndplukket
Det blev begyndelsen på et langt arbejdsliv ved jernbanen. Mikael faldt hurtigt til, blev glad for arbejdet og senere rangerformand. Samtidig engagerede han sig i det faglige arbejde og blev valgt ind i gruppebestyrelsen. Han var også arbejdsmiljørepræsentant, og her begyndte hans blik for arbejdsskader.
“Vi mangler en pitbull”
I 1991 kom det afgørende prik på skulderen. En tillidsmand sagde til ham, at han havde et nyt job: Han skulle lave arbejdsskader for forbundet. Mikael husker stadig begrundelsen: “Vi mangler en pitbull, og det mener jeg skal være dig.’”
Først blev det en dag om ugen på kontoret. Så to dage. Så tre. Og i 2001 blev det til fuld tid, da de daværende afdelinger blev samlet i Dansk Jernbaneforbund.
Siden har Mikael været et kendt navn for mange medlemmer, som har haft brug for hjælp efter en ulykke eller en voldsom hændelse på jobbet. Og netop
det at bide sig fast i en sag har været en stor del af hans styrke.
Det viste sig allerede i en af de første sager, han var involveret i. En kollega sad og spiste i personalestuen, da en anden kom ind med en stor dunk 80 procent eddikesyre for at afkalke kaffemaskinen. Syren skvulpede over, og kollegaen fik den på skulderen og blev sygemeldt.
Mikael rejste sag mod arbejdsgiveren, fordi arbejdet ikke var organiseret forsvarligt. “Min chef sagde: ‘Det kommer du aldrig igennem med det der.’ Men det gjorde jeg.”
De små sejre betyder mest
Når Mikael ser tilbage på sine mange år med arbejdsskadesager, er det ikke de største erstatninger, der fylder mest. Det er de sager, hvor han ved, at hans indsats gjorde forskellen: “Det har aldrig været de store beløb. Det har været de sager, hvor jeg simpelthen vidste, at der gjorde jeg en betydelig forskel. Den havde man ikke klaret selv.”
For ham har arbejdet aldrig kun handlet om tal og jura. Det har handlet om mennesker. Om medlemmer, der pludselig står i en livskrise. Og ofte også om deres familier: “Nogle bliver simpelthen så syge, så det nærmest er partneren, man snakker mest med,” siger han.
Når en arbejdsskade rammer, rammer den sjældent kun den ene. Den kan sætte spor i hele familien. Derfor har arbejdet også krævet mere end kendskab til reglerne. Det har krævet tålmodighed, empati og evnen til at holde fast, når sagen blev tung eller trak ud.
Tusindvis af medlemmer – og millioner til erstatning
Gennem årene har Mikael hjulpet et meget stort antal medlemmer. Ser man på erstatningerne, har han fra 2002 til og med 2025 været med til at hente over 363 millioner kroner hjem. Hvis man korrigerer for inflation, nærmer vi os den halve milliard.
Men for Mikael er beløbet ikke det vigtigste mål: “Jeg har simpelthen bare nydt, at jeg kunne gøre en forskel for mange mennesker,” siger han. “De der små sejre, der kommer ind imellem, når man kan se, at her har jeg virkelig gjort en forskel, det har været fantastisk.”
Han peger også på noget, som måske ikke altid ses udefra: At en vigtig del af arbejdet er at finde de sager, hvor der kan være mere at hente, end medlemmet selv eller systemet lige ser ved første øjekast. “En stor del af mit arbejde er jo at finde de sager, hvor der ud over det, at man er kommet til skade efter arbejdsskadesikringsloven, rent faktisk også er noget efter erstatningsansvarsloven.”
Det kan for eksempel være, hvis arbejdsgiveren ikke har levet op til sit ansvar. Hvis der ikke er saltet ordentligt ved glat føre. Hvis en arbejdsopgave ikke er tilrettelagt forsvarligt. Eller hvis der er andre forhold, som gør, at medlemmet har krav på mere, end det første papir viser.
Når sagerne følger med hjem
At sidde med arbejdsskader er et arbejde med stor betydning. Men det er også et arbejde med stor tyngde. Det er netop en del af forklaringen på, at Mikael nu har valgt at stoppe.
“Grunden til at jeg stopper nu, det er simpelthen fordi, jeg synes, at sagerne fylder for meget i mit hoved. Jeg kan ikke længere bare slippe dem herinde på kontoret.”
Han fortæller, at sagerne i stigende grad fulgte med ham hjem. At han kunne vågne om natten og tænke: Fik jeg det hele med? Har jeg husket alt? “Der er altså forskel på, om man får en erstatning eller om man ikke får erstatning.”
Det ansvar vejer tungt, når man ved, at ens arbejde kan få stor betydning for et andet menneskes liv. Derfor er det også en opgave, der kræver både faglig styrke og menneskeligt overskud.
En ny mand med samme drivkraft Fra april er det Jacob Gjedde, der overtager opgaven. Han kommer ikke fra jernbanen, men han kommer med mange års erfaring fra arbejdsskadeområdet. Han er jurist og har blandt andet arbejdet i Arbejdsskadestyrelsen og i Danmarks Lærerforening, hvor han i 21 år beskæftigede sig med arbejdsskader.
Hans vej ind i faget begyndte, da han sad i Københavns Kommune og blev involveret i en personskadesag. Den vakte hans interesse, og siden har han ikke sluppet området.
“Det sjove ved jobbet er at tænke selv,” siger han. Han lægger heller ikke skjul på, at det er diskussionen og kampen, der tiltaler ham. “Vi lever af at diskutere med andre – og vi lever af at være grådige på medlemmernes vegne.”
Det sidste er sagt med et glimt i øjet, men meningen er alvorlig nok. For medlemmer, der er blevet ramt af en arbejdsskade, har ofte hverken overskud eller kræfter til selv at kæmpe alle kampene. “Jeg plejer at sige til dem: Prøv at hør, det er mit job at være grådig på dine vegne.”
At gøre en forskel i en krise
For Jacob er det centrale i arbejdet, at man kan hjælpe mennesker på et tidspunkt, hvor deres liv er slået i stykker: “Jo altså, i går var jeg rask og rørig og gik på arbejde med et smil på læben, og i dag sidder jeg hjemme i køkkenet og græder og kan ingenting.”
I den situation er penge ikke hele svaret. Men de kan give luft og ro i en meget svær tid. “Det jeg laver, er at forsøge at sørge for, at de i hvert fald kan betale deres husleje.”
Han understreger, at en erstatning ikke gør nogen raske igen. Men den kan være forskellen på, om man får mulighed for at komme videre, eller om problemerne vokser sig endnu større.
Rystet over medlemmernes virkelighed
Efter sine første dage som føl hos Mikael er Jacob ikke i tvivl om, at han har sagt ja til et vigtigt arbejde. Men han er også blevet rystet: “Jeg er blevet lidt rystet over, hvad vores medlemmer bliver udsat for. Det er virkelig barske sager.”
Han kendte godt arbejdsskader fra skoleområdet, hvor mange sager handler om vold og psykiske belastninger. Men i jernbanen har han mødt nogle andre og ofte meget voldsomme hændelser.
Særligt den fysiske vold mod togførere og andre ansatte har gjort indtryk: “Man kan jo ikke undgå at få ondt af dem,” siger han. “Det er jo trist, at folk skal udsættes for den slags. Det er forkert.”
Samtidig peger han på, at netop de alvorlige hændelser ofte efterlader tydelige spor i dokumentationen: skadestuerapporter, politirapporter og vidner. Det gør nogle sager lettere at bevise, men ikke lettere at være vidne til som menneske.
En vigtig arv at føre videre Når man lytter til Mikael og Jacob, er det tydeligt, at de kommer fra forskellige steder, men ser meget ens på opgaven.
Begge taler om arbejdsskadesarbejdet som noget, der kræver faglighed, stædighed og blik for mennesket bag sagen. Begge fremhæver de sager, hvor man får vendt et afslag, finder noget overset eller hjælper et medlem med at få det, man ellers havde opgivet.
Det er måske også den bedste måde at beskrive overdragelsen på. Mikael giver ikke bare pladsen ved skrivebordet videre. Han giver en særlig måde at gå til arbejdet på videre: En vilje til at grave dybt, holde fast og tage kampen, når et medlem ikke selv kan.
Pitbullen giver stafetten videre. Men medlemmerne kan være trygge ved, at der stadig sidder en i huset, som er klar til at gå ind i kampen for dem. Én som bider sig fast og først giver slip, når der ikke er mere at hente. Præcis som Mikael har gjort det i næsten 35 år for kollegaerne.
500.000.000,00
Siden 2002 har Mikael behandlet mere end 1.500 arbejdsskadesager. Det har foreløbig ført til erstatninger på over 365 millioner kroner.
Beløbet dækker dog kun de opgjorte udbetalinger på afgørelsestidspunktet. Der er ikke taget højde for inflation, og i sager med løbende ydelser er kun værdien af den første måneds udbetaling medregnet. Derfor er det et forsigtigt skøn, at Mikaels indsats i 2026-kroner har sikret erstatninger for omkring en halv milliard kroner.
Ro, ansvar og udsigt til vand Mødentillid s v a gl t
Jens Villesen er nyvalgt områdegruppeformand for Områdegruppe Banedanmark. Til daglig arbejder han alene på Oddesundbroen, hvor stilhed, ansvar og store beslutninger går hånd i hånd.
Af Simon Bauer
Der er langt fra larmende værkstedshaller til stilheden i brotårnet på Oddesundbroen. Men for Jens Villesen har skiftet været det helt rigtige.
I dag er han brovagt på Oddesundbroen og nyvalgt områdegruppeformand for Områdegruppe Banedanmark. Det er to roller, der passer overraskende godt sammen. For i brotårnet har han fundet både ro, frihed og tid til at tænke. Og i det faglige arbejde har han fundet et sted, hvor han kan gøre en forskel for sine kolleger.
Når Jens møder på arbejde, er det ikke til et kontorlandskab eller en travl maskinhal. Han møder ind til 12 timers vagter på en bro med udsigt til vand, himmel og skiftende lys over fjorden. Her holder han øje med trafikken, betjener bomme og klapbro, hjælper brede transporter over broen og reagerer, når der sker noget uventet.
Og selv om jobbet kan lyde stille, er det langt fra uden ansvar.
Hvis der kommer en ambulance med udrykning, skal trafikken standses hurtigt. Hvis en bred transport skal over, lukker Jens den ene vejbane, så køretøjet kan få plads. Hvis et skib skal igennem, åbner han broen. Og hvis der sker et uheld, er det ham, der sætter en hel kæde i gang med politi, beredskab og trafikmeldinger.
"98 procent af tiden er det stille og roligt," fortæller han. "Men så kommer der de perioder, hvor der er rigtig travlt, og hvor man skal have styr på det hele."
Det særlige ved arbejdet er netop spændet mellem ro og ansvar. Der kan være lange perioder med stilhed, hvor Jens er alene med sine tanker. Men der kan også opstå situationer, hvor alt skal gå stærkt, og hvor det kræver overblik og ro at træffe de rigtige beslutninger.
Den ro har Jens ikke fået foræret. Han kom til broen i marts 2022 efter 27 år som maskinarbejder på en fabrik i Struer. Han startede som helt ung og havde næsten hele sit arbejdsliv samme sted. Men til sidst var det tid til noget nyt.
Han var, som han selv siger, brændt fast.
På fabrikken var bemandingen over årene blevet skåret ned, og arbejdsglæden var ikke den samme længere. Derfor søgte han væk. Det lykkedes ham at få jobbet på Oddesundbroen, som der ellers er rift om. Og selv om han i begyndelsen troede, det måske bare skulle være et stop på vejen, fandt han hurtigt ud af, at han var landet et godt sted. "Jeg ville ikke bytte det i dag," siger han.
Det forstår man godt, når han fortæller om friheden i jobbet. Brovagterne har i gennemsnit omkring 12 vagter om måneden, og Jens sætter stor pris på den rytme, det giver i hverdagen. Men det er ikke kun friheden, der holder ham fast. Det er også udsigten, stilheden og oplevelsen af at være sin egen herre.
"Solopgang og solnedgang. Det bliver man ikke træt af," siger han.
Netop den blanding af ro og selvstændighed kræver en særlig type menneske. Jens siger selv, at man skal kunne lide sit eget selskab. Ellers bliver 12 timer alene lange. Man skal kunne finde en indre ro og trives i stilheden.
Det er måske også derfor, Jens har fundet sig så godt til rette. For selv om han beskriver sig selv som et socialt menneske, har han også blik for, at arbejdet giver plads til fordybelse. Og den plads bruger han ikke kun på arbejdet i tårnet. Han bruger den også på det faglige arbejde.
Kort tid efter at han begyndte som brovagt, blev han tillidsrepræsentant. Der var brug for en, og Jens meldte sig. Det lå ikke fjernt for ham. Han havde også været tillidsvalgt i sit tidligere job, så lysten til at tage ansvar for fællesskabet havde han med sig.
Siden er engagementet vokset. Først som tillidsrepræsentant, så som næstformand og nu som områdegruppeformand for Områdegruppe Banedanmark.
For Jens handler det faglige arbejde om at være med, hvor tingene bliver besluttet, og om at kæmpe for ordentlige forhold. Han lægger ikke skjul på, at det offentlige system
er anderledes end den private verden, han kommer fra. Ting tager længere tid, og processerne er tungere. Men han har tålmodigheden til det.
Måske hænger det sammen med arbejdet på broen. Når man har lært at bevare roen alene i et brotårn og handle sikkert, når noget pludselig opstår, så får man også et godt udgangspunkt for at være tillidsvalgt.
Hos Jens skinner det tydeligt igennem, at arbejdsliv ikke kun handler om løn og vagter. Det handler også om mening. Om at have et arbejde, man trives i. Og om at bruge sin erfaring til noget, der rækker ud over en selv.
På Oddesundbroen passer Jens ikke bare trafik, bomme og klap. Han passer også på noget andet: roen, overblikket og troen på, at det nytter at engagere sig.
Det er ikke det mest almindelige arbejdsliv. Men for Jens Villesen er det blevet det helt rigtige.
Tanker
Efter tunge tider er der (omsider) lys forude
Forår! Vinterens efterladenskaber spules af trapper og fejes af perrondæk.
Håbet er lysegrønt som de første skud på træer og buske. Efter vinterens perfekte storm venter smult vande.
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent
Foto: Thomas la Cour og Simon Bauer
Næst efter kønsdriften er jernbanedriften den af de menneskelige drifter, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse”, er politikeren og provokatøren Jakob Kristian Lauridsen (også kendt som Je Kaa) citeret for at sige fra Folketingets talerstol i 1888.
Citatet er knap 140 år senere stadig aktuelt. Vinteren 2025-2026 var ikke just jernbanedriftens “finest hour”. Jeg ved ikke, hvordan rettidigheden var på de små privatbaner, men det krævede lidt ekstra at ranke ryggen, når jeg bar min DSB-uniform.
Aflysninger og forsinkelser på stribe gjorde det til en prøvelse at stole på toget som transportmiddel. Naturligvis kunne jeg som så ofte før anføre, at sporarbejder og problemer med det nye signalsystem ikke sorterede under DSB’s ansvarsområde. Men det virkede mere og mere ligegyldigt at trække den undskyldning ud af ærmet. Jeg oplevede selv at sidde i et tog efter fyraften og få beskeden over højtaleren, at toget ikke måtte køre, og at ingen vidste, hvornår det eventuelt lod sig gøre. Jeg prøvede
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB
også at få halvanden time til at gå i et IC3 mellem Vejle og Horsens. En tur, der normalt tager 15 minutter. Det nye signalsystem gjorde knuder.
Jo, en del af problemerne kunne stadig undskyldes med omfattende jernbanearbejder. Men så var der jo også lige DSB,
der valgte at implementere planlægningsværktøjet IVU midt i det, der endte med at blive en perfekt storm.
Nu lader det til, at blæsten er løjet af. Måske er det forårssolen. Måske er det bare min indre optimisme. Jeg tror, at det værste omsider er ovre. Jeg kan se, hvordan togene kører ind på Vejle station som perler på en snor. De ankommer langt tættere end før, takket være det nye signalsystem. Jeg ser langt færre aflysninger, og det lader til, at ledelsen ihærdigt arbejder på at få løst problemerne med IVU. Det sidste skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg håber meget, at mine gode kolleger i togene får et bedre arbejdsmiljø i nær fremtid.
Nu er der omsider kommet så meget varme i luften, at jeg kan spule trapper og tunnel fri for vinterens snavs. Det kan næsten føles som en symbolsk handling at rense ud, efter kundernes mistro og utilfredshed i måneder har hængt i luften som en fjært af de slemme.
Nu dufter det snart rent alle steder, og det tilsmudsede glas i venterummene på perronerne er snart vasket ned. Det bliver som at pudse brillerne, når du ellers var begyndt at tro, at dit syn var blevet dårligere.
Inden jeg ser mig om, kører de første el-tog til perron. Der er virkelig noget at se frem til, når dieselosen og tomgangsstøjen bliver noget fra en fjern fortid. Det bliver næppe denne sommer, men vi er trods alt tættere på end nogensinde før.
Så med fare for at blive opfattet som dybt naiv eller uforbederlig optimist, vover jeg det ene øje: Det lysner!
OK26: Nu er det medlemmernes tur
Overenskomstforhandlingerne i 2026 er afsluttet. I skrivende stund er resultaterne sendt til afstemning – og det er nu medlemmerne, der afgør, om aftalerne bliver en realitet.
Når dette blad lander hos dig, vil afstemningerne være afsluttet. Resultaterne forventes offentliggjort i starten af maj.
Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse har efter en samlet vurdering enstemmigt anbefalet et ja til alle tre aftaler.
Aftalerne dækker perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029 og rummer både brede forbedringer for alle og mere målrettede ændringer for de enkelte grupper. Du får overblikket her:
DET FÆLLES BILLEDE
Ser man på tværs af områderne, tegner der sig et klart billede: lønnen stiger, rettighederne udvides, og der indføres nye muligheder i arbejdslivet.
Blandt de centrale elementer er:
• Lønstigninger på omkring 8,7–8,8 % over tre år
• Reguleringsordningen fortsætter og følger udviklingen på det private arbejdsmarked
• Ret til barns 3. sygedag
• Bedre barselsvilkår med mere fleksibilitet og flere rettigheder
• En ny fritvalgsordning fra 2028, hvor man selv kan vælge mellem løn, pension og frihed (se særskilt artikel om denne)
KOLLEGAERNE VED LOKALBANERNE
For kollegaerne ved lokalbanerne er der både generelle forbedringer og en pulje til lokale prioriteringer:
• En samlet økonomisk ramme på 8,8 % plus forventet reststigning
• 2 % organisationsmidler til forbedringer i 2027
• Forhøjelse af grundlønnen med fuldt gennemslag
• Stigninger i tillæg og arbejdstidsbetalinger
Samtidig følger forbedringerne på barsel og barns sygdom samme retning som på de øvrige områder.
TJENESTEMANDSANSATTE KOLLEGAER I DSB
For de tjenestemandsansatte kollegaer i DSB – og altså ikke overenskomstansatte – indeholder aftalen blandt andet:
• Forhøjelse af produktionstillægget for kørende personale
• En markant forbedring af pensionsprocenten på tillægget
• Lønforbedringer via kvalifikationstrin for udvalgte tjenestemænd
• Et nyt månedligt tillæg til stationsbetjente
Det er justeringer, der retter sig direkte mod konkrete funktioner og opgaver i hverdagen.
KOLLEGAERNE VED BANEDANMARK
Hos kollegaerne ved Banedanmark er der både generelle lønstigninger og konkrete forbedringer i hverdagen:
• Særlige midler udmøntes lokalt i 2027
• Døgnarbejdere får et nyt pensionsgivende funktionstillæg
• Brovagter løftes til en højere løngruppe og får nyt pensionsgivende kvalifikationstillæg
• Samlet set er der lagt vægt på at sikre en reel fremgang i løn og vilkår gennem hele perioden.
Ok26 kort fortalt
• Resultater forventes i starten af maj
• Hovedbestyrelsen anbefaler ja til alle tre aftaler
• Lønstigninger på ca. 8,7–8,8 % over 3 år
• Bedre rettigheder ved barns sygdom og barsel
• Ny fritvalgsordning fra 2028
Ny fritvalgsordning
Mere frihed – men også flere valg
En af de største nyskabelser i OK26 – og en af de ting, medlemmerne i skrivende stund tager stilling til – er den nye fritvalgsordning.
Ordningen træder i kraft 1. januar 2028 og giver en ny form for fleksibilitet i arbejdslivet: Du får i højere grad mulighed for selv at bestemme, hvad en del af din løn skal bruges til.
EN KONTO MED FLERE MULIGHEDER
Fritvalgsordningen samler flere elementer i én konto – en fritvalgs lønkonto.
Her samles blandt andet:
• Værdien af de særlige feriedage
• Særlig feriegodtgørelse
• Seniorbonus
Der er både tale om eksisterende midler og nye penge fra overenskomsten.
HVAD
BETYDER DET FOR DIG?
Kernen i ordningen er valgfrihed. Du kan:
• Få pengene udbetalt som løn
• Få dem indbetalt på pension
• Spare dem op og bruge dem, når du holder fri
Valget træffes én gang om året og gælder for det følgende kalenderår.
MERE FRIHED I HVERDAGEN
Ordningen giver også nye muligheder for frihed:
• 1 fritvalgsdag om året fra 41 til 61 år (hvis du er ansat ved lokalbanerne får du allerede fritvalgsdagen fra starten af dit arbejdsliv, hvis du ikke får omsorgsdage).
• Op til 4 seniordage fra det år, man fylder 62
• Særlige feriedage bevares – men håndteres på en ny måde
• Fridagene holdes med løntræk, som man kan dække via sin fritvalgskonto.
NOGET MAN SKAL TAGE STILLING TIL
Med fleksibiliteten følger også et ansvar:
• Man skal selv vælge, hvordan pengene bruges
• Hvis man ikke vælger, bliver de udbetalt som løn
• Udbetaling fra kontoen sker i forbindelse med fridage
• Eventuelle rester udbetales ved årets slutning
Ny Fritvalgsordning
• En del af OK26, som i skrivende stund er til afstemning
• Gælder fra 1. januar 2028
• Valg mellem løn, pension eller frihed
• 1 fritvalgsdag (41–61 år)
• Op til 4 seniordage (62+)
• Særlige feriedage bevares i ny form
• Kræver aktivt valg hvert år
Rabatter og fordele lige i lommen med PlusKort!
PlusMode.
Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det oveni udsalg og kampagner på tøj, sko og andet fra flere tusinde brands.
10 %
PlusHave.
Glæd dig til sjove forlystelser, tusindvis af farverige blomster, lækre madoplevelser og skab uforglemmelige minder for hele familien.
Særpris
PlusMobil.
CBB Mobil er kendte for deres små priser og store fordele, og du kan vælge mellem flere abonnementer til ekstra små priser.
Særpris
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud.
KORT NYT: FAGLIGE SAGER
Nyt fra de faglige sekretærer og juristen
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER HAR SAMME BESKYTTELSE SOM TILLIDSREPRÆSENTANTER
En kollega, der også var valgt som arbejdsmiljørepræsentant, blev opsagt af saglige årsager. Forbundet havde ikke grundlag for at anfægte selve opsigelsen. Arbejdsgiver anvendte dog kun det almindelige opsigelsesvarsel uden at tage højde for hvervet.
Selvom en overenskomst ikke nødvendigvis giver arbejdsmiljørepræsentanter særlige rettigheder, er de ikke uden beskyttelse. Efter arbejdsmiljøloven har en arbejdsmiljørepræsentant samme opsigelsesbeskyttelse som en tillidsrepræsentant. Det indebærer, at en opsigelse skal være begrundet i tvingende årsager, at den faglige organisation har krav på forhandling, og at der gælder et forlænget opsigelsesvarsel.
Det var ikke sket i denne sag. Forbundet rejste derfor sagen i Dansk Industri. Resultatet blev, at kollegaen fik udbetalt godtgørelse svarende til en ekstra måneds løn med pension, fritvalg og ferietillæg.
NYE REGLER FOR DELTIDSANSATTE
Efter en faglig voldgiftskendelse fra januar har arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne aftalt at ændre reglerne for merarbejde for deltidsansatte.
Fremover vil deltidsansatte under visse betingelser blive honoreret på samme måde som fuldtidsansatte, når de arbejder ud over deres aftalte tid. Ændringerne bliver indarbejdet i overenskomsterne, men det kan tage tid at gennemføre.
Der er fortsat uafklarede spørgsmål om efterbetaling, herunder om forældelse. Parterne har aftalt at finde en fælles løsning hurtigst muligt.
Der er ikke behov for at gøre noget nu. Når der er nyt, vil forbundet orientere, og kolleger, der allerede har henvendt sig, vil blive kontaktet.
TJENESTEMÆND
Tjenestemænd er både beskyttet og forpligtet af tjenestemandsloven. De kan ikke bortvises, men kan i særlige tilfælde opsiges med ”forkortet varsel”.
I en konkret sag modtog en tjenestemandsansat kollega en dom, der gav arbejdsgiver ret til opsigelse med forkortet varsel. Arbejdsgiver tolkede det som en opsigelse uden varsel, hvilket forbundet rejste indsigelse imod.
Sagen endte med, at kollegaen fik forlænget sit varsel og dermed løn i en længere periode.
Sagen viser, at reglerne kan være komplekse, men også at rettighederne kan fastholdes, når de bliver prøvet.
Bilforsikring
Få din bil godt forsikret
billigste priser
– uanset om du kører på el eller benzin
til markedets
TJM Forsikrings bil- og elbilforsikring er – endnu en gang – kåret som Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.
Vi dækker, uanset om du ejer eller leaser, og om du kører i en el-/hybridbil eller en benzin-/dieselbil.
Beregn din pris, og se, om du også kan spare penge.
Elbilforsikring
ARBEJDSSKADE ERSTATNINGS BAROMETER
Hurtig kontakt gør hele forskellen
Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Jacob.
7,253,303.00
Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Jacob hurtigt.
Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.
Tilkendt tilskadekomstpension
5 Erhvervsevnetab (kapital)
6 Erhvervsevnetab (løbende)
Behandlinger
Privat forsikring Via Advokat Bjørst
1 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste
4 Via Advokat Elmer Asbest aftale
Forhøjet Folkepensions alder
Samlede erstatninger pr. 31. marts 2026
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Der er altid hjælp at hente hos vores arbejdsskadesagsbehandler Jacob Gjedde på 3613 2514
Får du 5% i rente på din lønkonto?
En lønkonto er ikke bare en lønkonto. Heldigvis for dig er Dansk Jernbaneforbund medejer af Lån & Spar. Derfor får du en lønkonto udover det sædvanlige og særlige fordele, du ikke finder andre steder:
• Danmarks højeste rente på lønkontoen
• Gratis kort og konti
• Personlig rådgiver, der kender dine vilkår
• Fagforeningsejet bank, der arbejder for fællesskabet
Få mere ud af dit medlemskab af Dansk Jernbaneforbund
– Ring 3378 1960 eller læs mere på lsb.dk/djf
Vilkår
Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025.
Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.
JUBILÆER I DANSK JERNBANEFORBUND
Maj
25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Togfører, Charlotte Vængebo-Sørensen, DSB Fredericia
Lokomotivfører, Kim Christiansen, DB Cargo Nyborg
Togfører, Gitte Hugger Pedersen, DSB Kalundborg
Togfører, Michael Peter Nielsen, DSB København H
Togfører, Charlotte Flak Johansen, DSB Fredericia Togfører, Tove Frandsen Thorsen, DSB København H
Lokomotivfører, Finn Rydkjær, DSB København
Lokomotivfører, Michael Olsen, DSB København
Lokomotivfører, Jesper Bregnild, DSB S-tog
Lokomotivfører, Jari Thomas Hvidtfeldt, LKI gruppen
Togfører, Lone Mejsner Jensen, DSB Kalundborg
40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Lokomotivfører, Jesper Kjærulff, DSB København
Lokomotivfører, Jes Herman Ottosen, DSB Nakskov
Skibsassistent, Kurt Brinch Nielsen, Scandlines Esbjerg-Fanø Togfører, Henriette Thorkildsen, DSB Kalundborg
Produktionsgruppeleder, Jørn Jessen, DB Cargo Høje Tåstrup
Lokomotivfører, Niels Haunstrup Christensen, GoCollective Herning
Lokomotivfører, Tommy V. Olsen, DSB S-tog
Juni
25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Lokomotivfører, Jimmi Them Nielsen, DSB København Lokomotivfører, Jens Børge Brodersen, DSB Hundested
40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Lokomotivfører, Gert Helding Suckow, ”Frie Agent” Stationsbetjent, Claus Henrik Hansen, Scandlines Gedser-Rostock
Arbejdersangbogen fylder 100 år
Arbejdersangbogen har 100-års jubilæum. Siden den første udgave udkom i 1926, har sangene samlet kolleger og givet stemme til håb, kamp og fællesskab i arbejderbevægelsen.
Sangen har altid været tæt på arbejdslivet. Allerede i 1870’erne sang arbejdere til møder, på fabrikker og i hjemmet – også når myndighederne forsøgte at begrænse deres organisering. Sangen blev et fælles sprog og en måde at stå sammen på.
I 1920’erne samlede Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) sangene i én fælles bog. Siden er Arbejdersangbogen udkommet i flere udgaver og har fulgt tiden med nye sange og nye stemmer.
Jubilæet markeres med udstillingen Alting begynder med en sang på Arbejdermuseet, som åbner 5. juni. Her kan man opleve, hvordan sangen har været en drivkraft i arbejderbevægelsen – og hvorfor fællessang stadig samler mennesker i dag.
Fællessang på Arbejdermuseet
Foto: Søren Hytting
Arbejdersangbogen
• Første udgave udkom i 1926
• Udgives af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF)
• 14. udgave udkommer i oktober 2026
• Jubilæet markeres med udstillingen Alting begynder med en sang på Arbejdermuseet
• Alting begynder med en sang åbner den 5. juni.
PENSIONISTSEKTIONEN
Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk
Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder
Formand:
Ingelise Klavsen
Nørrebrogade 109, 4.3
7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk
Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.
8700 Horsens
Tlf: 2266 90 50
Mail: lenalu53@djtr.dk
Journalist:
Gunnar Lomborg
Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk
Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til:
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00
Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.
Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.
Deadline for næste nummer: 8. juni 2026 (Omdeles i uge 28)
En stærk faglig og social organisation
Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion fylder snart 110 år (i 2027), og er stadig en stærk faglig og social organisation.
Tekst Gunnar Lomborg
DJ Pensionistsektionen holder sit årlige Sektionsmøde den 20. maj i Odense. Sektionsmødet er foreningens højeste myndighed, og svarer til en generalforsamling. Her kan alle medlemmer møde op og være med i debatten om, hvad Sektionen skal beskæftige sig med fremover, og få indflydelse på, hvem der skal sidde i Sektionsbestyrelsen.
Jernbane Tidende har taget en snak med Sektionsformand Ingelise Klavsen, som fortæller om arbejdet og hvor hun ser Sektionen bevæge sig hen i fremtiden.
- DJ Pensionistsektionen har ikke altid set ud som i dag, hvor den dækker alle pensionerede medlemmer i Dansk Jernbaneforbund. Før var Forbundet jo delt i flere afdelinger, hvor f. eks lokomotivførerne havde deres eget forbund, men i dag er vi heldigvis allesammen i samme forbund og det er en stor styrke, siger Ingelise Klavsen, som genopstiller som formand til Sektionsmødet.
Største sektion i Dansk Jernbaneforbund
Pensionistsektionen har omkring 3000 medlemmer, og er dermed den største sektion i Dansk Jernbaneforbund. I dag er der medlemmer både fra DSB og Banedanmark, men også fra andre jernbaneselskaber som GoCollective, lokalbanerne osv. Og her samles både lokomotivførere, togførere, togstewarder og stewardesser, banefolk og Metro-ansatte.
Ingelise Klavsen, formand for Pensionistsektionen.
Som medlem af Pensionistsektionen bevarer man tilknytningen til sit Forbund, og modtager fagbladet, har adgang til hjælp fra forbundets socialrådgiver, kan leje feriehuse (hvis man er forsikret i TJM Forsikring) og meget andet.
Tidligere var stort set alle ansatte ved DSB (og Banedanmark) tjenestemænd, men i dag er tjenestemændene ved at blive ”udfaset” til fordel for overenskomstansatte, som også er organiseret i Dansk Jernbaneforbund.
Mange nye støtter op
- Vi ser heldigvis at rigtigt mange ”nye” pensionister støtter op, og det kan vi blandt andet takke Anette Cieslar i forbundet for, da hun gør et
Der er altid spændende udflugter på de populære pensionistkurser, der holdes to gange om året.
stort arbejde for at få medlemmerne til at blive, når de går på pension. Som pensionister er kontingentet meget beskedent, og Forbundet giver tilskud til mange af vores aktiviteter, fortæller Ingelise Klavsen.
Det ændrer dog ikke ved at medlemstallet er faldende, for der er ikke så mange ansatte ved banerne som i gamle dage. Det smitter selvfølgelig også af på Pensionistsektionen, som dog er stolte af at have lige så mange medlemmer som Postpensionisterne, der jo har oplevet en lignende privatisering af deres arbejdsplads.
Økonomi og socialt fællesskab
Pensionistsektionen har flere formål. Den skal varetage medlemmernes økonomiske interesser som en fagforening, men har også et socialt formål, som handler om at lave arrangementer, hvor gamle kollegaer kan mødes, og hvor der er både underholdning og faglige input.
Sektionen er med til at sikre, at pensionisterne får samme stigning procentvis som de aktive medlemmer – dog ikke medregnet lokallønnen. Et emne som Ingelise Klavsen gerne ser, at der bliver kigget på, for pensionisterne får efterhånden et efterslæb.
- Vi har heldigvis et godt samarbejde med Forbundet, og der bliver lyttet til os på de halvårlige dialogmøder. Vi er også med til forbundets kongres, og vi arbejder naturligvis hele tiden på et endnu tættere samarbejde, siger Ingelise.
Men Sektionen har som sagt også sociale formål. Det sker på landsplan ved Sektionsmødet, det årlige Stormøde og de såkaldte ”lukkede” møder, hvor medlemmer i en landsdel inviteres til møde. Og det sker i Lokalgrupperne, som der findes 10 af rundt om i landet.
Kurser er et tilløbsstykke
Og så står Pensionistsektionen sammen med Forbundet for to årlige pensionistkurser, som er meget eftertragtede. Det er Forbundet, der betaler for kurserne, så de kan holdes gratis for medlemmerne.
- Sidst havde vi 120 ansøgere til 48 pladser, og heraf var langt de fleste medlemmer, der ikke havde deltaget før. Så kurserne er en stor succes. Vores Stormøder er også velbesøgte med omkring 350 medlemmer, der får underholdning med kunstnere som Tørfisk, Kandis-Johnny, Peder Westh og Kim & Hallo, og også de er gratis for medlemmer med ægtefæller. Vi betaler også togbilletter for de medlemmer, som ikke har frikort, og det er faktisk ved at være en stor post på budgettet, siger formanden.
Svært at skaffe aktive
Lokalgrupperne har forskellige typer af arrangementer, lige fra bankospil til udflugter og foredrag. Men desværre er flere lokalgrupper blevet nedlagt i de seneste år, da det ikke har været muligt at skaffe aktive til bestyrelse og arrangementer.
- Senest har vi set at Odense har måttet lukke Lokalgruppen, fordi der ikke var folk til at drive den videre. Også Helsingør er lukket. Og det er jo trist, når en stor by som Odense ikke har en lokalgruppe. Til gengæld har vi oplevet interesse for at oprette en ny gruppe i Sønderjylland, og det vil vi meget gerne støtte op om fra Sektionens side. Vi må nok konstatere, at det ikke er nok med et bingoarrangement og kaffebord – der skal flere og mere spændende aktiviteter til som foredrag, udflugter, biografture eller andet, siger Ingelise Klavsen.
Brug Faglige Seniorer
Pensionistsektionen er medlem af Faglige Seniorer, som er en fælles interesseforening for fagforeningers pensionister, og som kæmper politisk for pensionisters vilkår. Den holder også arrangementer rundt om i landet, som medlemmer af DJ Pensionistsektionen frit kan deltage i, og det vil formanden gerne opfordre til, hvis ikke man har en lokalforening lige om hjørnet.
Der kommer gang i dansegulvet til det årlige Stormøde i Korsør, som 350 medlemmer deltager i.
Det sker
Fredericia
Alle arr. på 3F Venusvej 32
Torsdag den 3, september kl. 8.30. Mødes ved banegården.Udflugt.
Jonna og Tommy har tilrettelagt en tur i det Sønderjyske. Tilmelding ved betaling kr.350,- indbetales senest 24 /8 på Mobilepay 61 28 79 61 eller på konto 0400-40335774149
Torsdag den 17. september kl. 13.30: 3F
Venusvej 32. Foredrag. Jane Findal og Lars Lindskov vil fortælle om forholdet mellem politikere og presse.
Kaffe og brød, 30 kr.
Torsdag den 1. oktober kl. 13.30: 3F
Venusvej 32. Musik. Vi synger sammen med Joan. Kaffe og brød 30 kr.
Torsdag den 29. oktober kl. 13.30: 3F
Venusvej 32. Foredrag. Projektmedarbejder ved Fredericia Kommune fortæller om arbejdet i de udsatte områder.
Kaffe og brød 30 kr.
Horsens.
Torsdag den 7. maj: Ordinært møde.
Orkidé Knud kommer på besøg. Han vil først fortælle alt om orkideer, og der vil være mulighed for at købe en med hjem.
Derefter vil han fortælle nogle sjove og spændende historier fra sine rejser til Sydamerika.
Torsdag den 21. maj: Bustur til Samsø. 8.30 starter vi fra HB`s klubhus i Vestergade og kører fælles kørsel til Hou.
Færgen sejler kl. 9.30, og vi har rundstykker med. Kaffen kan købes eller medbringes. På Samsø venter Jens med bussen. Han kører os rundt på øen og til Ballen, hvor vi får serveret en 2-retters middag. Drikkevarer for egen regning. Pris 300 kr. Ledsagere og gæster er velkomne.
Torsdag den 4. juni kl. 9.30: Ordinært møde.
Onsdag den 17. juni kl. 18.00: Vi gentager de sidste års store succes, nemlig fællesspisning i klubhuset. Det bliver en 3-retters menu med efterfølgende kaffe og småkager. Husk selv at medbringe drikkevarer og det gode humør. Hverken menu eller pris ved vi endnu, men mon ikke det bliver ca. 200 kr. pr person. For dem som har lyst, og hvis vejret tillader det, mødes vi ved Palsgård Slotspark kl. 16. Her har vi mulighed for at gå en tur i den flotte park og samle appetit, inden vi kører tilbage til klubhuset. Palsgaard Slotspark er en oase af kunst og natur. Her kan du beundre skulpturer af kendte danske kunstnere, bl.a. Bjørn Nørgaard, Erik A. Frandsen og Hanne Varming. Parken er også hjemsted for et væld af smukke og sjældne planter fra hele verden. Tirsdag den 4. august: Måske ferietur, hvis vi kan få et godt tilbud. der er til at betale.
Torsdag den 3. september kl. 9.30: Ordinært møde.
Fungerende formand: Bent Thagaard. Bankagervej 200 8700 Horsens. Tlf: 25122888 Mail: b.thagaard@stofanet.dk
Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@ stofanet.dk
Korsør
Efterårsprogram er på vej. Vi har fået en ny bank, som fremtidige betalinger skal ske til. Vores nye bank er, Lån og spar Bank, og kontonummeret er Reg. Nr. 0400 - 4033160807.
Tilmelding til kassereren på tlf. 58 37 26 55/22 25 02 35.
'
København
Mandag den 11. maj. Kanalrundfart fra Nyhavn, med afgang kl. 11:00. Mødes ved Netto Bådene i Nyhavn kl. 10:30. Efter turen spisning, formentlig på Rio Bravo, hvor vi spadserer til. Pris 275,- kr. Sidste tilmelding den 1. maj. Mandag den 15. juni. Bakketur, med frokost på Bondestuen, hvor vi kl. 12:00 får den store frokostbuffet. Mødes på Klampenborg Station kl. 11:00, og spadserer til Bakken. Pris 300.- kr. Sidste tilmelding den 1. juni.
Tilmelding:
Birgit Aanæs, jernbanepensionisterne@gmail.com telefon 27342328
Søren Malling, malling@djtr.dk telefon 61606122
Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.
Nordvestsjælland
Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned.
Tirsdag den 12. maj: Afholdes forårsfesten på Hotel Højby Sø med overraskelse. Pris og mødetid oplyses senere. Vi holder sommerferie til september.
Nyborg
Tirsdag den 12. maj kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Tilmelding til sæsonafslutning.
Tirsdag den 26. maj kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Sidste frist for tilmelding til sæsonafslutning.
Tirsdag den 9. juni kl. 12.00: Afslutning. Cafe Nurs. Havnegade 2 A, 5800 Nyborg. Egenbetaling 125 kr. Tilmelding sker senere
Næstved
Onsdag den 6. maj: Skovtur. Ud i det blå med bus (nærmere følger)
Herefter holder vi sommerferie indtil 25. september 2026
Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:
Formand Lena Antoft - nae.pens@ gmail.com eller telefon 42391609 Der vil forud for disse møder blive sendt information til hvert enkelt medlem på mail.
Ringsted
Mandag den 11. maj kl. 14.00: Jan Tvernø. Foredrag om ”Pingviner og Pionerer i iskolde Antarktis”.
Onsdag den 26. august: Skovtur
Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk.
Er der nogle D- medlemmer, der bor i området, og kunne tænke dig at være med, så kontakt formand Flemming Aloph-Jensen på mail djaloph@djtr.dk
Struer
Mandag den 4. maj kl. 13.00: Forårsfest. Nærmere herom senere. Tilmelding senest fredag den 24. maj. Mandag den 18. maj kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Ret til ændringer forbeholdes. Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Aalborg
Vi ønsker alle et godt nytår og starter igen:
Tirsdag den 19. maj kl. 10.00 – 14.00: Vi starter med kaffe i Aalborg Vandværks Museum på Gugvej. Her vil vi blive guidet ind i vandværkets historie. Efter rundvisning kører vi til Aalborgtårnet. Deltagerpris 125 kr. og tilmelding til Jonna senest 5. maj på 26 23 58 28
Også til Mobilepay.
Næste møde bliver Sommerturen tirsdag den 18. august til Aalestrup området.
Husk betaling ved tilmelding via Mobilepay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bankkontonummer til overførsel af beløbet HUSK NAVN i besked til modtager!
Pensionistsektionen
Vigtige møder:
Sektionsmøde Odense 20. maj 2026
Lukket møde Fredericia 23 september.
Pensionistkursus 5-7 oktober
Stormøde Korsør 3.11.2026
Kurt kom forbi Horsens
Så kom den længe ventede dag, hvor
Kurt (aka Kaffe med Kurt) kom forbi hos os i Horsens Lokalafdeling
Iden anledning var der hyret ekstra køkkenpersonale ind. De første startede med at brygge den livgivende væske ved 4-tiden, den skulle være klar til alle mand kl. 9.30.
Kurt kom præcis kl. 9 for at stille det store lydanlæg op, og vi havde lånt en 250 ampere generator, så alle kunne høre.
Der var virkeligt kræset for medlemmerne. Ost, hamburgerryg og rullepølse var der til de friskbagte rundstykker og så naturligvis dampende varm kaffe.
Så gik Kurt i gang med et utal af sjove og spændende historier fra hans lange karriere. Blandt andet et af de første interviews i Barcelona med selveste Muhammad Ali. Også Ole Olsen, Bamse, Lis Sørensen, dagplejemoderen der købte sin egen malkeko under mælkestrejken, Familien der fik firlinger og mange andre historier fik vi.
Så var der en lille pause, hvor der var mere kaffe og hjemmebagte småkager.
Anden halvleg fortsatte i samme spor, og ved 12-tiden sagde Kurt tak for kaffe og for god ro og orden, og gjorde klar til at tage hjem.
Vi sagde også tak og kvitterede med et stort bifald, for det havde været en spændende formiddag med mange gode historier.
Køkkenpersonalet fik hurtigt klaret opvasken, og alle var glade for endnu en fantastisk dag i seniorklubbens tegn.
Lokalgruppe Korsør fejrer 45-års jubilæum
Torsdag den 9. april 2026 afholdt lokalgruppe Korsør deres 45-års jubilæum på selve stiftelsesdagen.
Der var inviteret til en hyggelig fest med god mad, musik og dans.
Medlemmerne ankom i strålende solskin til et smukt pyntet festlokale i Under Hatten, og alle var feststemte.
Efter en dejlig velkomstdrink bød formanden Gert Schjønning velkommen, og efterfølgende blev der serveret en 3-retter menu, bestående af Carpaccio, kalvefilet med grønt samt smørstegte kartofler med timian - og til sidst tiramisu. Til maden blev der serveret vine afstemt efter retterne (Ad libitum).
På trods af et lille strømudfald i køkkenet, lykkedes det kokken og det søde serveringspersonale at levere en god og velsmagende menu.
Sektionsformanden Ingelise Klavsen ønskede lokalgruppen tillykke med jubilæet og roste deres arbejde for at holde lokalafdelingen kørende. Det er svært andre steder i landet at finde folk, der vil påtage sig arbejde i lokalforeningerne. Bestyrelsen vil derfor, til næste år, lave et seminar om både fastholdelse og rekruttering af besty-
relsesmedlemmer, så lokalgrupperne kan videreføres. Der vil blive inviteret to fra hver gruppe.
Under hele arrangementet sørgede Allan Lund for den musikalske underholdning, og der blev også sunget en lovprisning af livet i Korsør (Omdelt sang)
Efter middagen var der kaffe og dans, dog ikke til den lyse morgen, idet festen sluttede kl. 23.00. Tak for en dejlig jubilæumsfest.
Generalforsamling med debat og nyvalg
DJ Pensionisterne Nordvestsjælland afholdt den 10. marts 2026 den årlige generalforsamling.
Efter frokosten - med dejlig mørbradgryde - gik mødet i gang med fyldte maver. Der opstod livlig debat om vedtægtsændringer og vores kompetente dirigent formåede at konkludere, så et forslag kunne vedtages, fortæller Ketty Worm-Laursen fra Lokalgruppen.
Der var nyvalg på kassererposten til Hans Jørgen Worm-Laursen, og valg af nyt bestyrelsesmedlem: Mette Fuglø. - Vores dygtige hidtidige kassererpar, Gurli og Johnny Kofod, har valgt at nyde tilværelsen uden bestyrelsesarbejde. Stor tak og mange klapsalver til dem begge for det store arbejde. Under mødet var der kaffe og Åses skønne kage m/ smørcreme. Og der var en livlig snak som sædvanlig og mange røverhistorier, beretter Ketty Worm-Laursen.
Havnebaner
Engang havde næsten alle stationsbyer nær havet også en havnebane til transport af fisk, korn, kul og koks og andet vigtigt gods. På nogle havnebaner var der også persontrafik til en færgeoverfart. I dag er der er ikke mange tilbage
Af Jan Forslund
Havnebanerne var engang ganske almindelige i bybilledet. Når man for eksempel besøgte byer som Thisted, Køge, Næstved, Odense, Randers, Hobro, Ringkøbing, Ærøskøbing, Skagen, Kalundborg, Gilleleje, Nakskov, Sakskøbing, Middelfart, København, Svendborg eller Skive, kunne man være ganske sikker på, at der fra jernbanestationen også var en baneforbindelse ned til selve havneområdet i byen. Havnebanen gjorde det muligt at omlade gods mellem tog og skib, og da havnebanerne naturligt nok var forbundet med det øvrige jernbanenet, var de et vigtigt bindeled til skibstrafikken, som i dag mest er i form af containertransport.
Langt de fleste havnebaner var beregnet til godstrafik, men før i tiden var der også persontrafik til de mange færgeoverfarter, som Danmark engang var forsynet med. Den sidste færgeoverfart med overførsel af jernbanevogne var mellem Rødby og Puttgarden. Den lukkede som sådan den 14. december 2019. Man skal heller ikke være særlig gammel for at kunne huske Storebæltsoverfarten, godsoverfarten DanLink over Øresund samt sejladsen med gods- og personvogne mellem Helsingør og Helsingborg, lige som der har været havnestationer med persontrafik i Hirtshals, Frederikshavn,
Aarhus, Esbjerg, Kragenæs og Københavns Frihavn. .
Havnebaner i dag
Havnebanernes omfang varierede lige fra nogle få spor til et stort spornet, som man for eksempel kunne se det i Københavns Sydhavn indtil for blot et par årtier siden. Godstrafikken og sporterrænet på Frihavnen ved Østerport var også omfattende, men godstrafikken hér lukkede som den sidste i København omkring 2005. På Holbæk Havn, hvorfra billedet fra 1989 stammer, var der også mange havnespor, og også her blev der på de fleste hverdage rangeret og udvekslet godsvogne. I
dag er der i stedet bygget eksklusive lejligheder på arealet. Samme skæbne er overgået mange andre havnebaner.
Tilbage i dag er der aktive havnebaner i Aarhus (g), Aalborg (g+v), Esbjerg (g), Hundested (p), Bandholm (v), Vejle (g), Fredericia (g) og Kolding (g). Der arbejdes på at gøre Hirtshals Havnebane aktiv igen i samarbejde med færgeoverfarten til Norge, mens havnebanen i Thyborøn er mulig at renovere.
Forkortelser: g = gods, v = veterantog og p = persontransport til færgehavn.