Skip to main content

Jernbane Tidende 01-2026

Page 1


JERNBANE TIDENDE

IVU RAMMER BORGEN

Side 3-9

IVU rammer borger

IVU samråd

Arbejdsskade: Fællesskabet bar

Overvågning i overkørsler

OK26

Tanker fra Stationsbetjenten

Mød en tillidsvalgt

Lønsikring

Faglige sager

Arbejdsskade - barometer

Jubilæer

Jernbane Tidende

128. årgang

Udgives af Dansk Jernbaneforbund

Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen

E-mail: dj@djf.dk

Redaktion og ekspedition: Simon Bauer

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

Design: Jarl Axel Studio

Tryk: PE Offset

ISSN 0902-9710 (Papir)

ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 7. april 2026

Vores forsikringsselskab fylder 90

Den 10. februar 1936 grundlagde fremsynede jernbanefolk ”Forsikringsagenturforeningen for Tjenestemænd ved Statsbanerne” – det, vi i dag kender som ”Interesseforeningen”, der ejer vores forsikringsselskab, TJM Forsikring. Formålet dengang – og i dag – er helt klart: At sikre medlemmerne gode og billige forsikringer.

I 1936 tilbød forsikringsagenturet medlemmer af jernbaneorganisationerne brand-, tyveri-, ansvars- og grundejerforsikringer. Siden er paletten af forsikringer blevet udvidet markant.

Forsikringstillidsmænd har siden starten været en vigtig del af organisationen. I begyndelsen var det medlemmer af jernbaneorganisationerne, der i deres

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16

2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

E-mail: dj@djf.dk

Hjemmeside: www.djf.dk

Forbundsformand

Preben S. Pedersen

Forbundsnæstformand

Mikkel Channo Jessen

Forbundshovedkasserer:

Kirsten Andersen

Faglige sekretærer:

Carsten M. Olesen

Frank Johansson

Thomas Bryan-Lund

fritid fungerede som frivillige forsikringsrådgivere og kontaktpersoner for kolleger i deres faglige organisationer.

Forsikringstillidsmændene er fortsat rygraden i kontakten mellem medlemmer og TJM Forsikring.

Den 10. februar 2026 fylder TJM forsikring 90 år. Jubilæet markeres på forskellig vis – du kan læse mere på www.tjm-forsikring.dk/ På www. tjm-forsikring.dk/djf kan du få et godt tilbud på forsikring, hvis du skulle være blandt de enkelte medlemmer, der ikke er kunde i TJM Forsikring. Og husk – en forsikring i TJM giver samtidig mulighed for at bruge vores feriehuse i DJ Ferie, som er købt for overskuddet fra TJM igennem tiderne.

Faglig konsulent:

Ebbe L. L. Drögemüller

Socialrådgiver:

Gitte Stigsnæs

Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15

DJ Ferie

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 10

Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: Jarl Axel Studio

LEDER

IVU: Når teknologien kører mennesket over

Digitaliseringen rummer et stort potentiale. Brugt rigtigt kan den skabe overblik, stabilitet og bedre beslutninger. En bedre togdrift – et bedre arbejdsliv. Brugt forkert kan de gøre det stik modsatte. IVU er desværre blevet et meget tydeligt eksempel på netop det sidste.

IVU er ikke udviklet som et ondt system. Men det er et system, hvor maskinens logik/effektiviseringer i for høj grad har fået lov til at stå forrest – og hvor medarbejdere er kommet i anden række. Det er lige her, problemet opstår.

Når et planlægningssystem betyder, at arbejdsdagen er fuld af konstant stress og forstyrrelse. Når et planlægningssystem betyder, at ens arbejds- og privatliv bliver uforudsigeligt. Så slider det. Ikke kun på planlægningen, men

på mennesker. På arbejdsmiljøet. På balancen mellem arbejde og privatliv. Og i sidste ende på driften.

Teknologi må aldrig blive et mål i sig selv. Den skal være et redskab. Et redskab, der understøtter den virkelighed, mennesker arbejder i – ikke tvinger mennesker til at tilpasse sig systemmæssige begrænsninger. Når vi overlader mere til maskiner og algoritmer, bliver det kun vigtigere, at menneskelig erfaring, behov, faglighed og sund fornuft fortsat har førsteprioritet.

Derfor er vores budskab klart: IVU skal fungere på en måde, som vores kollegaer kan være i. Det kræver muligvis store justeringer. Det kræver mod og beslutningskraft at erkende, at systemet ikke virker efter hensigten. Og det kræver handling – hurtig handling.

Dansk Jernbaneforbund vil gerne kvittere for, at der for nuværende er dialog, og at problemerne bliver taget mere alvorligt. Men dialog skal følges op af brugbare løsninger. Vores medlemmer kan og skal ikke leve i et midlertidigt eksperiment i månedsvis. Usikkerhed og konstant forandring er ikke et vilkår, man bare kan vænne sig til.

I områdegrupperne arbejdes der hårdt for at bidrage konstruktivt. Viden stilles til rådighed, der peges på konkrete problemer og foreslås løsninger, der

tager udgangspunkt i virkelighedenog i mennesket. Der arbejdes loyalt og ud fra et fælles ønske om at få driften til at fungere bedst muligt. Det er lige sådan det skal være. DSB ønskede ikke at lytte til vores dygtige fagfolk med mange års produktionserfaring før systemet blev sat i gang. Det var en kæmpe fejl. Nu er det tid til at gøre den fejltagelse god igen.

Nu er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger i fællesskab, der skaber ro, forudsigelighed og tryghed. Ikke nødvendigvis perfekte løsninger – men menneskelige løsninger.

Teknologi skal hjælpe mennesker og teknologi skal tilpasses mennesket. Ikke omvendt.

Preben S. Pedersen Forbundsformand

IVU RAMMER BORGEN

Flemming Jensen: Havde vi vidst det, vi ved nu, havde vi ikke gjort det

Indførelsen af DSB’s nye planlægningssystem IVU har siden slutningen af november 2025 haft vidtrækkende konsekvenser for både medarbejdere og togdrift. Medarbejdere har oplevet markant øget arbejdspres, uoverskuelige vagtplaner og gentagne brud på arbejdstidsaftaler og overenskomst. Driften har været præget af uro, ændringer tæt på afviklingen og manglende stabilitet.

Utilfredsheden og bekymringen blandt medarbejderne har været så omfattende, at spørgsmålet om IVU og systemets konsekvenser nåede helt ind på Christiansborg. Den 27. januar 2026 satte Folketingets Transportudvalg IVU på dagsordenen i et længere forløb, der i praksis udviklede sig til en tretrinsraket:

Først modtog udvalget en deputation fra Dansk Jernbaneforbund: Områdegruppeformændene fra TPO og LPO, samt en menig medarbejder, der fortalte om konsekvenserne for arbejdsmiljøet og driften . Dernæst fulgte en teknisk gennemgang ved DSB’s administrerende direktør Flemming Jensen. Og endelig blev dagen afsluttet med et samråd med transportministeren om IVU og de problemer, systemet har medført.

På de følgende sider kan du læse Dansk Jernbaneforbunds beretning fra den tekniske gennemgang med DSB – og en reportage fra samrådet med transportministeren.

Deputationen fra Dansk Jernbaneforbund foregik desværre bag lukkede døre, men mange af jer kender desværre alt for godt konsekvenserne af IVU på egen krop og dermed budskaberne til Transportudvalget.

DSB’s administrerende direktør erkender overfor Folketingets Transportudvalg, at det nye planlægningssystem IVU har skabt langt større problemer for medarbejdere og drift end forventet. På en teknisk gennemgang i udvalg redegjorde Flemming Jensen for baggrunden for systemet, de konkrete fejl, den betydelige stressbelastning af medarbejderne –og for hvorfor DSB med dagens viden næppe ville have sat systemet i drift på samme tidspunkt.

Af Simon Bauer

Havde vi haft den viden, vi har i dag, så havde vi nok ikke gjort det, men sådan er det jo nemt at blive bagklog. Sådan lød Flemming Jensens afsluttende og opsigtsvækkende indrømmelse, da DSB’s administrerende direktør deltog i Transportudvalgets tekniske gennemgang af arbejdsmiljøforhold og stabil togdrift. Omdrejningspunktet for gennemgangen var det nye planlægningssystem IVU, som siden idriftsættelsen i slut oktober har skabt betydelige problemer for både medarbejdere, planlægning og drift.

Indrømmelsen faldt efter en lang redegørelse for de udfordringer, DSB har oplevet, og efter en række kritiske spørgsmål fra udvalgets medlemmer om arbejdsmiljø, stress, overenskomstbrud og medarbejdernes belastning. Ifølge Flemming Jensen var IVU ikke et system, DSB indførte af lyst, men af nødvendighed:

Jernbanen er i disse år præget af omfattende sporarbejder, elektrificering, nye signaler og udskiftning af materiel.

Samtidig arbejdede DSB med en lang række gamle planlægningsværktøjer.

- Vi havde et sammensurium af gamle planlægningsværktøjer – noget egenudviklet, noget købt af små leverandører – med stor sårbarhed i forhold til, at der var nogle enkelte mennesker, der forstod det og kunne arbejde med det, forklarede Flemming Jensen.

IVU blev valgt som et integreret standardsystem, der skulle erstatte op mod 25 forskellige delsystemer og samtidig leve op til nutidens krav om IT-sikkerhed og beskyttelse mod cyberangreb.

- Der er ikke en løsning, der hedder at gå tilbage til det gamle. Det er forældede systemer, og i en tid med IT-sikkerhed og cybercrime er vi nødt til at have moderne systemer, sagde direktøren.

IVU skal sætte medarbejdernes ønsker i centrum

Et centralt mål med indførslen af IVU var også at forbedre medarbejdernes muligheder for indflydelse på arbejdstiden.

- Intentionen med systemet er, at man i større udstrækning kan lægge sine egne ønsker ind, og systemet så kan fordele de ønsker, man måtte have, i større udstrækning end det gamle system, sagde Flemming Jensen.

Det er nok ikke for meget at fastslå, at den målsætning ikke er indfriet endnu.

Mange flere udfordringer end forventet

Systemet blev først sat i drift i S-togstrafikken i 2024, hvor erfaringerne samlet set var acceptable ifølge Flemming Jensen. Overgangen til fjern- og regionaltrafikken viste sig imidlertid at være markant mere kompleks.

- Idriftsættelsen har skabt langt flere udfordringer, end det vi havde turde håbe på, erkendte Flemming Jensen.

Ifølge direktøren blev kompleksiteten i dansk togdrift undervurderet. Det førte til forsinkelser i planlægningen, som

DSB’s administrerende direktør Flemming Jensen under den tekniske gennemgang i Folketingets Transportudvalg, hvor han erkendte, at IVU-systemet har skabt alvorlige problemer for medarbejdere, planlægning og arbejdsmiljø. Foto fra Folketingets hjemmeside: TV fra Folketinget.

fik konsekvenser hele vejen ud i den daglige drift.

- Når vi er bagud med materialeplanlægningen, bliver det senere, at vi kan sætte personale på. Og så ender der flere opgaver, der ikke er løst, i driftscentrene på dagen, forklarede han.

Systemet har desuden vist sig at kunne foreslå opgaver, der ikke fysisk kan lade sig gøre:

- Systemet kan pludselig lave nogle opgaveændringer på dagen, der simpelt hen ikke kan lade sig gøre. Nu skal du stå på toget i Ringsted om fem minutter, og man står på Østerport Station, sagde Flemming Jensen.

I nogle tilfælde har systemet endda ændret planer bagud i tid.

- Den kan finde på at ændre noget bagudrettet, og det er jo selvfølgelig helt uacceptabelt, for man kan jo ikke ændre fortiden, understregede han.

IVU skaber stress

Et af de mest alvorlige forhold, Flemming Jensen pegede på, var den stress, systemet skaber for medarbejderne.

- Systemet har helt klart stresset vores medarbejdere. Det stresser vores

FAKTA

▸ IVU er et integreret planlægningssystem til togdrift, materiel og personale, leveret af den tyske virksomhed IVU Traffic Technologies.

▸ Systemet blev indført for at erstatte en lang række gamle planlægningssystemer.

▸ IVU blev sat i drift i S-togstrafikken i 2024 og i fjern- og regionaltrafikken i oktober 2025.

▸ I praksis har systemet medført forsinkelser i planlægningen, mange ændringer tæt på drift, uoverskuelige vagtplaner, stressende notifikationer og brud på arbejdstidsaftaler.

▸ DSB erkender i dag, at systemet har skabt langt flere problemer end forventet, og at man næppe ville have sat det i drift på samme tidspunkt med den viden, man har nu.

ledere, og stressede ledere stresser folk i vores driftscentre, sagde han direkte.

En væsentlig årsag er de mange notifikationer, som systemet sender ud, også ved ændringer der reelt ikke har betydning for den enkelte medarbejder.

- Medarbejderne oplever, at de får rigtig, rigtig mange notifikationer om ændringer i deres vagtplan, som i virkeligheden kan være fuldstændig irrelevante for dem, forklarede Flemming Jensen.

- Det kan for eksempel være ændringer i tognumre eller materiel, som ikke påvirker møde- eller sluttid, men som alligevel udløser beskeder.

- Det påvirker dem, og det synes jeg er super, super ærgerligt, fordi de vil så gerne levere deres arbejde, sagde direktøren.

IVU bryder arbejdstidsregler og overenskomst

Flemming Jensen erkendte samtidig, at systemet i praksis har bidraget til brud på lokalaftaler og overenskomster,

samtidigt med at systemet udnytter arbejdstidsreglerne til det yderste.

- Det er ikke den måde, vi har villet planlægge arbejdet på med lange arbejdsdage og korte overgange. Det skal vi have ændret på, sagde Flemming Jensen.

Flere medlemmer af Transportudvalget udtrykte bekymring for medarbejdernes arbejdsmiljø og stillede spørgsmål om stress, mistrivsel, inddragelse af tillidsrepræsentanter og erfaringer fra Sverige.

Flemming Jensen afviste, at IVU udgør en sikkerhedsrisiko, men anerkendte den alvorlige belastning.

- Jeg ser ikke, at det her giver sikkerhedsmæssige problemer, men det er klart, at medarbejdere, der er stressede og føler sig pressede, er noget, vi tager meget alvorligt, sagde han.

Ingen vej tilbage

Flemming Jensen var samtidig meget tydelig om, at DSB ikke ser en vej tilbage.

- Der er ikke en løsning, der hedder at trække stikket og gå tilbage. Nu er systemet i gang, og nu må vi arbejde sammen for at få det til at fungere bedre for vores medarbejdere, lød meldingen.

DSB har nu sat ekstra ressourcer ind, både internt og sammen med leverandøren IVU. Der er etableret hotline, driftsportal, øget ledelsestilstedeværelse og tættere dialog med de faglige organisationer.

- Vi skal nok komme et bedre sted hen. Vi er bagud i vores planlægningsproces, og vi er nødt til at få styr på det, sagde Flemming Jensen.

Men erkendelsen står tilbage: IVU blev sat i drift uden den viden, DSB i dag har – og det har haft en høj pris for medarbejderne.

Du kan se den tekniske gennemgang overfor Folketingets Transportudvalg med Transportministeren og DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen på Folketingets hjemmeside

Foto fra Folketingets hjemmeside: TV fra Folketinget.

Dansk Jernbaneforbunds deputation: Peter Kanstrup, Formand LPO DSB (TV.) og Maria Vegeberg Laursen, Formand TPO DSB (TH.).

Derudover deltog en kollega fra KH, der personligt var hårdt ramt af IVU's ageren.

Manglende kundepunktlighed

4. kvartal 2024 & 2025

DSB's ansvar

IVU på S-tog

DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, henviser gerne til ”de gode erfaringer” med IVU på S-tog. Historien om IVU på S-tog er dog ikke helt så rosenrød, som man kunne få indtryk af.

S-tog er sluppet for de store problemer med materiel¬løb m.m. Den overordnede planlægning hænger i udgangspunktet sammen. S-tog har heller ikke oplevet brud på overenskomster og arbejdstidsaftaler i samme omfang som DSB Fjern og Regional.

Men her stopper de gode historier fra S-tog desværre også. S-tog har nemlig flere af de samme udfordringer, som Regional og Fjern slås med – f.eks:

Oktober November December

IVU skaber stress: IVU sender et stort antal notifikationer – ofte om ubetydelige ændringer – og det kan være umuligt at overskue, hvilke konkrete ændringer der er tale om.

IVU genererer dårlige overgange: Systemet planlægger uden blik for mennesket, og IVU genererer mange vagter med meget korte overgange.

IVU ødelægger work-life-balance: Det måske mest grundlæggende problem ved IVU er den manglende forudsigelighed. Medarbejdernes ønsker opfyldes markant mindre i planlægningen efter indførelsen af IVU, hvilket gør det vanskeligt at få livet uden for arbejdspladsen til at hænge sammen. Mange oplever det som uholdbart i længden.

IVU RAMMER BORGEN

Massiv kritik af IVU-systemet ved samråd i Transportudvalget

Arbejdsmiljø, overenskomstbrud og risiko for ustabil togdrift fyldte, da transportminister Thomas Danielsen (V) onsdag den 27. januar var i åbent samråd i Folketingets Transportudvalg om IVU. Samrådet var indkaldt af Enhedslisten.

Enhedslisten: Alvorlig situation for medarbejderne

Transportordfører Leila Stockmarr (EL) lagde i sin indledning ikke skjul på alvoren. Hun læste højt af henvendelser fra DSB-ansatte, der beskrev stress, sygemeldinger og kolleger, der bryder sammen på arbejdet.

– Vi taler ikke kun om togdrift i dag. Vi taler også om menneskelig værdighed, sagde Leila Stockmarr.

Hun pegede på, at der ifølge Dansk Jernbaneforbund aktuelt er omkring 1.000 brud på overenskomsten, og at medarbejdere oplever manglende mulighed for at planlægge deres arbejdsliv.

Samtidig henviste hun til, at kundepunktligheden i november – kort efter IVU’s ibrugtagning – faldt til 63 procent, hvilket er markant under mindstekravet på 75 procent.

Ministeren: Problemerne tages alvorligt

Transportminister Thomas Danielsen (V) understregede i sin besvarelse, at problemerne bliver taget alvorligt – både af DSB og af ham som ansvarlig minister.

– Der er ingen, der indfører et system med ond vilje. Det her er et system, som bruges af mange hundrede operatører, men der er åbenlyst udfordringer, som vi ikke er i mål med at løse endnu, sagde Thomas Danielsen.

Ministerens udgangspunkt var dog klart: DSB er en selv-

stændig offentlig virksomhed, og han vil ikke gå ind og detailstyre forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Spørgsmål om sikkerhed og overenskomster

Arbejdsmarkedsordfører Victoria Velasquez (EL) spurgte direkte, om IVU-systemet reelt kan overholde danske overenskomster – og hvilke beføjelser ministeren vil bruge, hvis arbejdsmiljøet fortsat forværres.

– Medarbejderne betaler med deres helbred for et system, der ikke virker. Det er ikke acceptabelt, og det vil også ramme driften og passagererne, sagde Victoria Velasquez.

Leila Stockmarr fulgte op og spurgte, om ministeren kan afvise, at de aktuelle problemer også kan føre til sikkerhedsmæssige risici, når medarbejdere oplever usikkerhed ved at sende tog af sted.

Ministerens svar var tydeligt:

– Systemet er ikke lavet for at ændre indgåede aftaler ad bagdøren. Det skal kunne overholde danske overenskomster, sagde Thomas Danielsen.

Samtidig gentog han, at konkrete overenskomstbrud skal håndteres mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.

Socialdemokratiet: Behov for løbende opfølgning

Transportordfører Thomas Jensen (S) pegede på behovet for tæt politisk opfølgning fremover, og understregede at

Samrådet var indkaldt af Enhedslisten Transportordfører Leila Stockmarr (TV.) og Arbejdsmarkedsordfører Victoria Velasquez (TH.) Fotos fra Folketingets hjemmeside: TV fra Folketinget.

overholdelse af aftaler og overenskomst lå ham meget på sinde som socialdemokrat.

– Vi skal have systemet til at fungere. Derfor kunne det være fornuftigt, at forligskredsen løbende får status på både fremdrift og arbejdsmiljø, sagde Thomas Jensen.

Han understregede, at det er i alles interesse – både medarbejdernes, passagerernes og DSB’s – at problemerne bliver fulgt tæt.

Kritik fra oppositionen

Transportordfører Kenneth Fredslund fra Danmarks Demokraterne kritiserede argumentet om, at IVU anvendes mange andre steder.

– Det er ingen garanti for, at det virker her. Min erfaring er, at jo mere man lytter til dem på gulvet, jo bedre resultater får man, sagde Kenneth Fredslund.

Hvad sker der nu?

Samrådet førte ikke til konkrete politiske indgreb her og nu, men flere opfølgende tiltag blev aftalt. Transportministeren har lovet at oversende redegørelser fra DSB til Transportudvalget og at sætte sagen på dagsordenen i forligskredsen.

Der var bred opbakning til, at udvalget fremover løbende orienteres om både driftsudvikling og arbejdsmiljø. Dialogen mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund fortsætter, mens Folketinget følger sagen tæt – ikke mindst med fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og stabil togdrift.

AFTALER OG OPFØLGNING EFTER SAMRÅDET

• Transportministeren oversender modtagne redegørelser fra DSB til Transportudvalget

• Sagen sættes på dagsordenen i forligskredsen

• Forligskredsen orienteres løbende om IVU, arbejdsmiljø og drift

• Ministeren er åben for møder med Dansk Jernbaneforbund og medarbejderrepræsentanter

• Dialogen mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund skal fortsætte

Du kan se samrådet med Transportministeren på Folketingets hjemmeside

JØRN HELLBRECHT SKJØTT ER KOMMET VIDERE

EFTER EN ALVORLIG ARBEJDSULYKKE

Fællesskabet bar, da ulykken ramte

En spejlglat perron ændrede på sekunder Jørn Hellbrecht Skjøtts liv. En alvorlig arbejdsskade satte punktum for mere end 30 år på jernbanen – og sendte ham ind i et langt og krævende forløb. Her blev støtten fra Dansk Jernbaneforbund og arbejdsskadesagsbehandler Mikael afgørende, da Jørn stod over for systemet

Jørn Hellbrecht Skjøtt havde aldrig forestillet sig et arbejdsliv på jernbanen. Men et tilfældigt møde i slutningen af 1980’erne ændrede alt. I dag ser han tilbage på mere end 30 år som lokomotivfører – og på et langt og krævende arbejdsskadeforløb, hvor Dansk Jernbaneforbund blev afgørende, da han selv stod uden kræfter.

Et arbejdsliv, der fandt sin retning

Jørns vej ind i jernbanen var ikke planlagt. Han var uddannet klejnsmed og havde sejlet som helt ung, men da han fulgte med en bekendt, der var lokomotivfører, ud at køre, faldt brikkerne på plads. “Det er det her, jeg skal være,” tænkte han.

I 1991 begyndte han hos DSB efter optagelsesprøve og blev tilknyttet Aarhus-depotet. De følgende årtier arbejdede han primært hos DSB, men det blev også til en periode med gods som udlånt Tjenestemand hos Railion. Arbejdslivet beskriver Jørn som meningsfuldt og præget af stor arbejdsglæde. “Jeg kunne ikke forestille mig andet,” siger han.

En vinteraften ændrede alt

Den 28. december 2021 steg Jørn ud på perronen i Hobro for at justere en løs viskerarm på toget. Det var støvregn, frost og spejlglat. I det øjeblik hans fod ramte perronen, gled han på ren is.

Faldet var voldsomt. Resultatet blev mere end 30 brud i underbenet, tre operationer og et langt genoptræningsforløb.

Jørn kan i dag ikke længere fremføre tog og lever med varige mén, smerter og nedsat gangfunktion. “Jeg ville langt hellere have haft mit ben tilbage end de erstatninger,” siger han.

Ulykken bliver kun endnu mere bitter af det faktum, at Jørn på turen fra Aarhus til Aalborg havde gjort opmærksom på, at perronen var spejlglat, da flere passager gled på perronen. Og for at føje endnu mere spot til skade, så mødte Jørn mandskabet, der var sendt ud for at vinterbekæmpe perronen, da han blev kørt fra ulykkesstedet på båre.

Magtesløshed over for systemet

Sideløbende med de fysiske skader begyndte et andet forløb: mødet med arbejdsskadesystemet. Lange spørgeskemaer, gentagne spørgsmål og måneder uden svar. Jørn oplevede flere gange en følelse af magtesløshed.

“Man får indtryk af, at systemet håber, man giver op,” fortæller han. Usikkerheden voksede: Var svarene gode nok? Havde man overset noget? Kunne det få konsekvenser?

En fast hånd i ryggen

Det var her, Dansk Jernbaneforbund – og arbejdsskadesagsbehandler Mikael – blev helt afgørende.

Fra starten tog Mikael ansvar for sagen. Han gennemgik breve, forklarede processerne og hjalp med at besvare spørgsmålene korrekt. Mange af skemaerne udfyldte de sammen over telefonen. “Hvis ikke Mikael havde været der,

Efter mere end 30 år som lokomotivfører kan Jørn Hellbrecht Skjøtt ikke længere fremføre tog. I dag ser han tilbage på et langt arbejdsskadeforløb, hvor hjælpen fra Dansk Jernbaneforbund blev afgørende, da systemet trak det hele i langdrag

så havde jeg givet op,” siger Jørn. “Jeg havde lavet fejl. Det er jeg sikker på.”

Mindst lige så vigtigt var den menneskelige støtte. Når nye breve landede, og pulsen steg, kunne Jørn altid ringe. “Han var god til at få pulsen ned igen. Han sagde: ‘Det her er helt normalt. De spørger – vi svarer.’ Det betød alt.”

Jørns kone, Jane, oplevede samme tryghed. “Man kan ikke selv stå over for det system. Det er simpelthen umuligt. Det gav ro at vide, at der var én, der havde overblikket.”

En afslutning – og en lettelse

Da sagen krævede juridisk bistand, sørgede Dansk Jernbaneforbund for, at en advokat blev koblet på. Det viste sig afgørende. Efter næsten fem år faldt den endelige afgørelse. Jørns arbejdsskade blev anerkendt, og der blev udbetalt en samlet erstatning, der kunne mærkes på bankbogen.

“Det var en lettelse,” siger Jane. “Der røg en sten af skuldrene.”

I dag har Jørn fået tilkendt seniorpension og tilskadekomstpension. Hverdagen er anderledes end før, men hænger sammen. Og vigtigst: Han stod ikke alene, da det gjaldt.

Når fællesskabet viser sin værdi

Historien om Jørn Hellbrecht Skjøtt er ikke kun fortællingen om en alvorlig arbejdsskade. Det er også fortællingen om, hvad fagligt fællesskab betyder i praksis. Når ulykken rammer, og man føler sig lille over for systemet, er det afgørende at have nogen i ryggen.

For Jørn og Jane blev Dansk Jernbaneforbund – og støtten fra Mikael – det sikkerhedsnet, der bar dem hele vejen igennem.

Overvågning i overkørsler: Næste skridt er tæt på

Arbejdet for kameraovervågning i jernbaneoverkørsler bevæger sig nu fra analyser til handling. Meget tyder på, at der snart sker noget konkret – uden at nogen endnu sætter dato på. Dansk Jernbaneforbund følger processen tæt og forventer, at foråret bringer synlige fremskridt.

Arbejdet for at få kameraovervågning i danske jernbaneoverkørsler har i de seneste måneder bevæget sig fra politiske tilkendegivelser og analyser til noget langt mere håndgribeligt. Selvom intet endnu er meldt officielt ud, er der klare tegn på, at de første konkrete skridt nu er meget tæt på.

Dansk Jernbaneforbund følger processen tæt og oplever, at dialogen med både myndigheder og Banedanmark har ændret karakter. Hvor spørgsmålet tidligere handlede om hvorvidt overvågning kunne lade sig gøre, handler det i dag i

højere grad om hvornår og hvordan.

– Det er ikke længere en løs idé på et stykke papir. Der bliver arbejdet seriøst med det her, og det kan man mærke, siger forbundsformand Preben S. Pedersen.

Fra ord til forventning

I de to seneste numre af Jernbane Tidende har Dansk Jernbaneforbund beskrevet baggrunden for ønsket om kameraovervågning i jernbaneoverkørsler: gentagne nærved-hændelser, bevidste regelbrud og de alvorlige konsekvenser, det kan få – ikke mindst for lokomotivførerne.

Siden da er processen rykket et skridt videre. Banedanmark har arbejdet med mulighederne, og der har været dialog om både teknik, jura og praktisk gennemførelse. Det betyder, at forventningerne nu er mere konkrete, selvom ingen endnu kan sætte en endelig dato på.

– Når vi når foråret, og når næste nummer af Jernbane Tidende ligger på bordene, så vil jeg blive overrasket, hvis der ikke er sket noget, siger Preben S. Pedersen.

– Intet er naturligvis 100 procent sikkert i den her verden, men vi er meget tæt på noget, der ligner et løfte.

Respekt for processen

Dansk Jernbaneforbund har hele vejen igennem lagt vægt på, at processen skal foregå ordentligt – og i respekt for de aktører, der har ansvaret for infrastrukturen.

Derfor er det heller ikke forbundet, der kommer til at melde konkret ud om, hvor og hvornår de første kameraer bliver sat op.

– Det her er Banedanmarks projekt. Det er deres overvågning, og det er helt naturligt, at det også er dem, der fortæller, når der er noget at fortælle, siger Preben S. Pedersen.

– Vores rolle har været – og er – at presse på, levere viden fra hverdagen og sikre, at medarbejdernes sikkerhed bliver taget alvorligt.

Et vigtigt signal til trafikanterne

Selvom overvågning i sig selv ikke fjerner risikoen i jernbaneoverkørsler, ser forbundet det som et stærkt og nødvendigt signal.

Erfaringer fra udlandet viser, at kameraer har en klar præventiv effekt. Når trafikanter ved, at regelbrud får konsekvenser, ændrer adfærden sig.

– Det handler ikke om at fange flest muligt. Det handler om, at færre tager chancen, siger Preben S. Pedersen.

– Hvis kameraer kan få bare nogle af dem til at stoppe op og tænke sig om én gang ekstra, så har vi allerede reddet liv.

Arbejdet fortsætter

Dansk Jernbaneforbund vil fortsat følge udviklingen tæt og holde fokus på de overkørsler, hvor risikoen er størst. Samtidig opfordrer forbundet igen lokomotivførere til at indmelde alle nærved-hændelser.

– Hver eneste indberetning er med til at skubbe processen i den rigtige retning, siger Preben S. Pedersen.

– Det her er et langt sejt træk, men for første gang i mange år føles det, som om vi er meget tæt på, at noget konkret bliver til virkelighed.

Overvågning løser ikke alle problemer

Kameraovervågning i jernbaneoverkørsler er et vigtigt skridt mod bedre sikkerhed – men det er ikke en fuld løsning i sig selv. Det understreger en alvorlig hændelse tidligere på året på Nørre Nebel-banen.

Her sad en sættevogn i januar fast i sneen midt i en jernbaneoverkørsel. Lastvognschaufføren tilkaldte hjælp for at få køretøjet trukket fri, men kontaktede ikke alarmcentralen via 112. Det betød, at togdriften fortsatte som normalt, uden at nogen var klar over den farlige situation i overkørslen.

Heldigvis var lokomotivføreren opmærksom. Takket være godt udsyn og en højlys dag opdagede han sættevognen i tide og nåede at bringe toget til standsning samt sikre, at al øvrig trafik blev stoppet.

- Hvis det havde været om natten, så havde vi ikke haft en chance for at se noget før. Heldigvis ser lokomotivføreren lastbilen og bremser. Lastbilen kunne ikke flytte sig fra stedet, fordi det var glat, og var ved at blive trukket væk af en gummiged, fortæller områdegruppeformand for LPO GoCollective, Jakob Bro til TV Syd.

Hændelsen viser tydeligt, at selv med overvågning vil der fortsat kunne opstå situationer, hvor menneskelige fejl, manglende viden eller misforståelser bringer sikkerheden i fare.

– Kameraer kan ikke stå alene. De kan ikke forhindre alle hændelser og kameraer må ikke blive den nemme løsning på alt. Sikkerhed på jernbanen kræver flere værktøjer – og dem arbejder vi videre med, siger Preben S. Pedersen.

Svære forhandlinger – og et forløb, der fortsætter lokalt

Denne artikel skrives, mens overenskomstforhandlingerne om OK26 stadig er i gang på centralt niveau. Når du læser den, vil de overordnede forhandlinger formentlig være afsluttet. Men for mange kollegaer ved jernbanen er arbejdet langt fra færdigt. For nu begynder de lokale OK-forhandlinger først for alvor nu.

OK26 tegner til at blive blandt de mest komplekse overenskomstfornyelser i nyere tid. Flere beskriver forløbet som usædvanligt vanskeligt. Flere grundlæggende elementer i det offentlige overenskomstsystem er på spil samtidig, og der skal findes løsninger, som både sikrer reallønsfremgang og sammenhæng i den danske model.

I Dansk Jernbaneforbund følger vi forhandlingerne tæt. Konkret handler OK26 om tre forskellige grupper af kollegaer – hver med deres egne forhandlingsspor, som først for alvor tager form, når den centrale ramme er kendt.

DJs OK26

For det første er der DSB-ansatte, som ikke er omfattet af Jernbaneoverenskomsten. Det vil sige i praksis sige tjenestemændene. Hvis der i OK26 afsættes organisationsmidler, skal Dansk Jernbaneforbund og DSB efterfølgende forhandle, hvordan midlerne konkret skal fordeles.

For det andet er der kollegaerne i Banedanmark. Alle ansatte her er omfattet af den statslige overenskomst. Eventuelle organisationsmidler skal derefter udmøntes gennem lokale forhandlinger mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Her kan du følge med

Dansk Jernbaneforbund har traditionen tro, oprettet en slrlig temaside på vores hjemmeside, hvor du kan følge med i nyhederne om OK26, finde relevante dokumenter mm.

www.djf.dk/ok26

Endelig er der kollegaerne ved lokalbanerne: Lokaltog, Midtjyske Jernbaner og Nordjyske Jernbaner. De er omfattet af en overenskomst mellem Dansk Jernbaneforbund og Kommunernes Landsforening (KL). Denne overenskomst skal fornyes, når den overordnede økonomiske ramme fra OK26 er faldet på plads.

Samtidig foregår de centrale forhandlinger denne gang i et politisk og økonomisk landskab, hvor især spørgsmålet om et særligt lønløft til soldater fylder meget. Det giver anledning til betænkelighed hos forbundsformand Preben S. Pedersen.

– Vi har fuld forståelse for, at soldaterne står i en særlig situation, og ingen skal være i tvivl om, at de fortjener ordentlige vilkår. Men vi må passe på, at vi ikke ender i en situation, hvor enkelte grupper igen bliver favoriseret. Sidste gang var det blandt andet sundhedsområdet, der fik en særpulje. Men den danske model skal have lov at fungere uden politisk indblanding, siger han.

Trods de mange udfordringer er forventningen i Dansk Jernbaneforbund fortsat, at OK26 vil føre til et godt resultat. – Træerne vokser ikke ind i himlen. Vi får ikke alt på én gang. Men jeg forventer, at vi når i mål med et resultat, som giver konkrete forbedringer for kollegaerne og tager skridt i den rigtige retning. Det er netop sådan, vores fornuftige arbejdsforhold er bygget op – skridt for skridt, siger Preben S. Pedersen.

Når den centrale aftale er på plads, fortsætter arbejdet lokalt. Og her vil Dansk Jernbaneforbund – Områdegrupperne og forbundet – som altid gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre de bedst mulige resultater for kollegaerne.

Tanker fra stationsbetjenten

Et ufrivilligt ophold i hverdagen og rutinerne kan være meget sundt. Det kan give et nyt perspektiv og en ny start.

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas la Cour og Simon Bauer

Hvordan ville du have det med at være væk fra dit arbejde i tre måneder? Ville gensynet med hverdagens kedsommelige rutiner få dig til at flygte hurtigere end en hest kan rende?

Mens disse linjer skrives, er jeg tilbage på fuld tid i min stilling som stationsbetjent på Vejle station. Som de trofaste læsere vil vide, har jeg været sygemeldt siden september sidste år.

Det har været meget sundt at være ude af min jobfunktion i et kvart års tid. Jeg er til min overraskelse ikke uundværlig, for Vejle station ligger der trods alt stadigvæk, og den er ikke druknet i skrald og skidt, mens jeg var væk.

Det kan være både opløftende og nedtrykkende at være tilbage i den velkendte rolle som stationsbetjent.

Nedtrykkende, når der er så meget rutine i arbejdet, at kedsomheden indtræder. Rutiner er gode, fordi de som oftest er skabt af nødvendigheder: Arbejdet skal udføres i den rækkefølge, der giver mest mening. Der er en række opgaver, som bare skal udføres hver dag. Alle årets godt 200 arbejdsdage.

Opløftende, når rutinerne brydes af det uforudsete. Togaflysninger, der fylder min forhal med rådvilde rejsende. En flok plebejere, som har svinet min forhal til aftenen forinden.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

En fuldesyg, der har fyldt håndvasken med bræk. Den slags ting, der på overfladen kan synes uvelkomment, efterlader fornemmelsen af, at jeg er vigtig, og min funktion er væsentlig. At det virkelig gør en forskel, at jeg er her.

Flere kunder sender mig et “godmorgen” og et smil. Efter tre måneders fravær er jeg en slags institution her. Der er flere, som hilser, end før min sygdom. Måske har de studset over, hvor jeg pludselig blev af? Når man ser det samme hver eneste morgen, opdager man først bestanddelene, når noget mangler.

Eller måske kigger jeg mere op. Måske har mit sygdomsforløb ranket min ryg. Jeg indtager rummet i højere grad end hidtil. Jeg er blevet lidt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Det er i hvert fald godt at være tilbage. Jeg kommer ikke til at rende af pladsen, selvom tanken da strejfede mig efter de fem første, lidt for ens arbejdsdage.

Min nye tillægsrolle som arbejdsmiljørepræsentant giver også et afbræk i hverdagens rutiner. Der er temmelig meget at sætte sig ind i. En del systemer og hensigtserklæringer, der lugter lidt af kejserens klæder, hvis der ikke fyldes reel handling i hele tiden. Det bliver min opgave. Ledelsen vil gerne, at medarbejderne i højere grad trækker arbejdsmiljøet i den rigtige retning. At arbejdsmiljøet er noget, vi taler om i hverdagen. Det vil jeg gøre mit til.

Heidi Hamberg kæmper for ro, stabilitet og ordentlige vilkår i Næstved Mød en

Vejen til jernbanen var ikke oplagt for Heidi Hamberg. Hun beskriver sig selv som en ”rigtig bil-pige” med fart i blodet og mange år i rallysporten bag sig. Alligevel er hun i dag lokomotivfører i DSB og bestyrelsesmedlem i LPO Næstved – og dybt involveret i arbejdet med de konsekvenser, IVU har haft for hverdagen i driften.

Heidi er uddannet elektriker og arbejdede i mange år i grossistbranchen. I 2019 ændrede hendes arbejdsliv sig markant, da hun efter en fejloperation blev langtidssygemeldt og senere opsagt. Hun begyndte at se sig om efter et nyt job – og faldt over stillingen som lokomotivfører.

– Offentlig transport var egentlig ikke lige mig. Jeg er bil-menneske og har altid haft fart i blodet,” siger hun.

Sammen med sin daværende mand kørte hun rally på højt niveau i mange år. Heidi var co-driver, og motorsporten fyldte så meget, at parret bevidst fravalgte familieliv.

– Det var ræs, rejser og konkurrencer. Det var det, vi ville.

Verdens bedste job

Trods de oprindelige forbehold blev jobbet i DSB et fuldtræf. Heidi startede som lokomotivfører 1. maj 2019 efter at være blevet optaget på holdet blandt flere hundrede ansøgere.

– Jeg har aldrig fortrudt det. Det er verdens bedste job, og jeg skulle egentlig have gjort det noget før.

Hun begyndte i København, men skiftede senere til depotet i Næstved, blandt andet af hensyn til transporttid og privatliv. Skiftet blev samtidig starten på et større fagligt engagement.

– Jeg fik lyst til at give en hånd med. Hvis man har overskuddet og kan bidrage, synes jeg faktisk, man bør gøre det.

Ind i det faglige arbejde

Heidi blev valgt ind i bestyrelsen i LPO Næstved. Arbejdet har især taget fart siden indførelsen af IVU den 27. oktober.

– Det eksploderede. I dag har vi minimum mellem to og ti brud om dagen – og vi er et lille depot med omkring 55–60 lokomotivførere.”

Bruddene handler blandt andet om ændrede mødetider, pauser der flyttes, og overenskomstmæssige udfordringer, som skaber utryghed og stress.

– Jeg oplever kolleger, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det slider – både fagligt og menneskeligt.”

Heidi opfordrer kollegerne til at begrænse belastningen.

– Print arbejdssedlen, læg telefonen i lommen, og lad systemet ringe, hvis der sker ændringer. Ellers sidder folk konstant og bliver stressede.”

Et arbejdsliv med balance

Når arbejdsdagen er slut, finder Heidi ro i hundeverdenen. Hun opdrætter F1 Labrador Retriever, træner dem og bruger dem til jagt og opsamlinger på godser og går rigtig meget på markprøver i sæsonen.

– Hundene fylder meget, og de giver mig balance. De skiftende arbejdstider gør det muligt at træne og være aktiv

om dagen.

Privat bor hun sammen med Allan, som også er lokomotivfører. Det giver gensidig forståelse – men ikke nødvendigvis en nem hverdag.

– Nogle gange siger vi bare: Vi ses om fire dage.

Blikket rettet frem

I den kommende tid skal Heidi på de første grundkurser i tillidsrepræsentantuddannelsen. Ambitionen er klar.

– Jeg håber på sigt at måske blive formand. Men først og fremmest vil jeg være med til at skabe ro og stabilitet.

Hendes mærkesager er færre brud, bedre vilkår for reserven og respekt for anciennitet.

– Vi skal have arbejdsforhold, som mennesker kan holde til. Det skylder vi hinanden.

Heidi Hamberg er lokomotivfører i DSB og næstformand i LPO Næstved. Siden indførelsen af IVU har hun arbejdet intensivt med brudsagerne i depotet.

Derfor vælger flere lønsikring

få tryghed fra første dag, du er ledig

Usikkerhed på arbejdsmarkedet kan ramme alle –også i brancher med stærke overenskomster og høj organisering. Min A-kasse tilbyder derfor en fleksibel lønsikring til en virkelig attraktiv pris, som flere og flere medlemmer vælger at tegne.

Med en lønsikring kan du få et supplement til dagpengene, og med Min A-kasses lønsikring kan du få dækket op til 90 procent af din tidligere løn, hvis du bliver ledig.

Ifølge teamleder i medlemsservice i Min A-kasse, Gitte Sonne, handler det for mange om, at det giver ro i maven at vide, at de har økonomisk tryghed, hvis deres job forsvinder.

“Lønsikring handler ikke om luksus, men om tryghed –uanset hvor du er i dit liv. Den giver mulighed for, at du kan fokusere på at finde det rigtige næste job – uden at bekymre dig om økonomien,” forklarer Gitte Sonne.

Tilpas lønsikringen til dit liv Min A-kasses lønsikring er bygget op, så du som medlem kan tilpasse den til dit liv. Du kan f.eks. selv vælge, hvor stor en udbetaling du ønsker, og hvor længe den skal løbe. Det gør ordningen relevant for både yngre medlemmer og dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

“Vores lønsikring er fleksibel, fordi vi ved, at vores medlemmer har forskellige behov – både i forhold til økonomi, alder og familiesituation. Man skal kunne tilpasse sin lønsikring, så den passer til ens eget liv,” siger hun.

Kan tegnes helt frem til 61 år – dækker til pension

En af fordelene ved Min A-kasses lønsikring er, at den kan tegnes helt frem, til du fylder 61 år – og at du er dækket helt frem til folkepensionsalderen. Det er der ikke mange andre, lønsikringer der tilbyder, og det gør, at ordningen også er relevant for medlemmer sidst i arbejdslivet, hvor risikoen for længere ledighed kan opleves som mere utryg.

“Mange bliver overraskede over, hvor sent i arbejdslivet man faktisk kan tegne vores lønsikring og at den dækker helt frem til din folkepensionsalder. Vi mener, at tryghed ikke kun er for de unge – den er mindst lige så vigtig, når man er i den sidste del af sit arbejdsliv,” siger Gitte Sonne.

Uden selvrisiko – udbetaling fra første ledige dag

En anden central fordel ved Min A-kasses lønsikring er, at du kan få udbetalinger allerede 9 måneder efter, du har tegnet forsikringen, og så kan du tegne den uden selvrisiko. Det betyder, at du kan få udbetaling fra første dag, du er ledig –uden at skulle vente i uger eller måneder.

“For mange er det afgørende, at der ikke er en lang ventetid. Når indkomsten pludselig falder, betyder det meget, at hjælpen kommer med det samme,” understreger Gitte Sonne og fastslår:

“Vores mål er at give medlemmerne reel økonomisk handlefrihed. Lønsikringen er et værktøj til netop det.”

MIN A-KASSES LØNSIKRING

Fleksibel ordning

Tilpas lønsikringen til din løn, din livssituation og dine behov.

• Du kan få dækket op til 90 % af din tidligere løn i op til 12 måneder.

• Kan tegnes uden selvrisiko – du får udbetaling med det samme, hvis du bliver ledig.

Dækker langt ind i arbejdslivet

• o Du kan tegne den helt frem til du fylder 61 år og den dækker frem til folkepensionsalderen.

Attraktiv pris

• Vi tilbyder dig en lønsikring til en virkelig konkurrencedygtig pris.

HVAD FÅR JEG – OG HVAD KOSTER DET?

Pris og udbetaling afhænger af, hvilken løn du har, og hvordan du skræddersyr din lønsikring. Herunder er to eksempler med udgangspunkt i, at du tjener hhv. 35.000 kr. og 45.000 kr. før skat om måneden.

Hvad kan jeg få?

Løn på 35.000

Med en lønsikring kan du få 28.041 kr. før skat, hvis du en dag bliver ledig.

Maksimal dagpengesats (22.041 kr.) + lønsikring (6.000 kr.) = 28.041 kr. om måneden før skat.

Løn på 45.000

Med en lønsikring kan du få 37.041 kr. før skat, hvis du en dag bliver ledig.

Maksimal dagpengesats (22.041 kr.) + lønsikring (15.000 kr.) = 37.041 kr. om måneden før skat

Pris

Du kan skræddersy din lønsikring, så den passer til dig, og dine valg påvirker prisen:

Tryghed til lav pris

• 30 dages selvrisiko

• Udbetaling i op til 6 måneder

• Pris ved løn på 35.000: 157 kr. pr. måned før skat (ca.118 kr. efter skattefradrag)

• Pris ved løn på 45.000: 377 kr. pr. måned før skat (ca. 283 kr. efter skattefradrag)

Maksimal tryghed

• 0 dages selvrisiko (dækning fra første ledige dag)

• Udbetaling i op til 12 måneder

• Pris: 225 kr. pr. måned før skat (ca. 169 kr. efter skattefradrag)

• Pris: 541 kr. pr. måned før skat (ca. 407 kr. efter skattefradrag)

Et særligt lån – for en særlig gruppe

Attraktivt

4 % p.a.

Som ansat i DSB, Banedanmark eller en af jernbanens nært beslægtede virksomheder tilhører du en udvalgt skare, der har mulighed for at låne op til 100.000 kr. hos Låneforeningen af 1883.

Som ansat i DSB, Banedanmark eller en af jernbanens nært beslægtede virksomheder tilhører du en udvalgt skare, der har mulighed for at låne op til 100.000 kr. hos Låneforeningen af 1883.

Som ansat i DSB, Banedanmark eller en af jernbanens nært beslægtede virksomheder tilhører du en udvalgt skare, der har mulighed for at låne op til 100.000 kr. hos Låneforeningen af 1883.

Vores udlånsrente er blandt markedets laveste sammenlignet med andre forbrugslån – pt. 4 % i årlig rente – uden gebyrer og stiftelsesomkostninger.

Du betaler kun renten, og afdragene trækkes automatisk fra din løn.

Du betaler kun renten, og afdragene trækkes automatisk fra din løn.

Et gennemskueligt, troværdigt og historisk stærkt tilbud til alle, der holder vores jernbane kørende.

Du betaler kun renten, og afdragene trækkes automatisk fra din løn.

Et gennemskueligt, troværdigt og historisk stærkt tilbud til alle, der holder vores jernbane kørende.

Et gennemskueligt, troværdigt og historisk stærkt tilbud til alle, der holder vores jernbane kørende.

Vores udlånsrente er blandt markedets

Vores udlånsrente er blandt markedets laveste sammenlignet med andre forbrugslån – pt. 4 % i årlig rente – uden gebyrer og stiftelsesomkostninger.

laveste sammenlignet med andre forbrugslån – pt. 4 % i årlig rente – uden gebyrer og stiftelsesomkostninger.

Læs mere om lånebetingelserne – og ansøg direkte på 1883.dk

KORT NYT: FAGLIGE SAGER

Nyt fra de faglige sekretærer og juristen

NÅR ARBEJDSMILJØET LARMER

Det kan være meget belastende, når arbejdsmiljøet larmer – især hvis man ikke føler sig set, hørt eller taget alvorligt af sin leder. Heldigvis findes der de fleste steder faste systemer og rammer, som skal bruges, når man som medarbejder oplever problemer i hverdagen.

Det er vigtigt, at både tillidsrepræsentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) kender disse systemer og føler sig trygge ved at bruge dem. På den måde kan kritik blive rejst på en ordentlig og konstruktiv måde, og arbejdsgiveren får mulighed for at forholde sig til den og handle på den.

Det er formelt ledelsens ansvar at sikre et godt og chikanefrit arbejdsmiljø. Men i praksis lykkes det kun, når der er et tæt samarbejde mellem medarbejdere, TR, AMR og ledelse.

I en konkret sag havde en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant derfor aftalt et møde med forbundets jurist for at få sparring. Selvom arbejdsmiljøsager ofte er komplekse, førte mødet til gode og brugbare drøftelser.

Sammen står vi stærkere – og det er altid en fornøjelse at sparre med engagerede og dygtige lokale repræsentanter.

GRUNDKURSER FOR NYE TILLIDSVALGTE

I Dansk Jernbaneforbund er vi heldige. Det er fortsat attraktivt at være tillidsrepræsentant, og derfor er det sjældent et problem at finde nye, når andre træder tilbage.

At være tillidsvalgt er et betroet hverv, der byder på både læring, ansvar og mange oplevelser. Samtidig er det en rolle, der kan fylde – både i arbejdstiden og udenfor. Tillidsvalgte er forbundets ansigt ude på arbejdspladserne, og som medlem skal man kunne mærke, at der bliver kæmpet for gode arbejdsvilkår og et stærkt fællesskab.

Det er lokalt, de bedste løsninger og aftaler skabes.

Vi sætter stor pris på, at medlemmer påtager sig de mange opgaver, som følger med rollen. Derfor er det også vigtigt for os, at nye tillidsvalgte får en solid og grundig introduktion.

Uddannelsen handler både om jura, samarbejde, regler og gode råd – og om, hvordan man håndterer konflikter, som er en naturlig del af arbejdslivet.

Derfor glæder vi os meget til at byde et nyt hold tillidsvalgte velkommen til to ugers grundkursus i marts og april. På kurset møder deltagerne både forbundsledelsen, faglige sekretærer, juristen og andre medarbejdere fra forbundet.

Forhåbentlig vil I som medlemmer opleve, at I har kompetente og engagerede tillidsvalgte, som altid er til at gå til.

Vi er Danmarks eneste fagforeningsejede forsikringsselskab

Vi har nogle af Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

Vores kunder bliver i gennemsnit hos os i 33 år

ARBEJDSSKADE ERSTATNINGS BAROMETER

Hurtig kontakt gør hele forskellen

Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.

2025 2024

Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.

Tilkendt tilskadekomstpension 17 Erhvervsevnetab (kapital)

12 Erhvervsevnetab (løbende) 83.973,00 1 Behandlinger 3.297,98 25 Varigt mén 2.211.092,18

Privat forsikring 10 Via Advokat Bjørst

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

4 Via Advokat Elmer 3.604.029,00

Asbest aftale

Forhøjet Folkepensions alder 27.139.389,75 83.973,00

Samlede erstatninger pr. 31. december 2025

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.

på 3613 2514

Værsgo! Vi giver over

160 mio. kr.

tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar

Lån & Spar er ejet af over 50 fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Den høje rente betyder, at vi i år betaler over 160 mio. kr. tilbage til vores MedlemsKunder.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af Dansk Jernbaneforbund – bliv MedlemsKunde i dag.

Ring 3378 1960 eller læs mere på lsb.dk/djf

JUBILÆER I DANSK JERNBANEFORBUND

Marts

25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Togfører, Anette Strande Hansen, DSB København H

40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Stationsbetjent, Rene Møller Christiansen, DSB Helgoland

Togfører, Kim Bruhn Jensen, DSB København H

Lokomotivfører, Bent Erik Hansen, DSB Kalundborg

Stationsbetjent, Carsten D. Hougesen, Udlånt tjenestemand

April

25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Togfører, Lars Erik Steffensen, DSB Fredericia

Togfører, Irena Melin, DSB Aarhus

Perronmanager, Lars Christiansen, DSB Nykøbing F

Togfører, Rikke Anette Visperas, DSB København H

Togfører, Susanne Friis Dragkilde, DSB Aarhus

Togfører, Rene Saaby Johannsen, DSB Fredericia

Togfører, Henrik Steen Lund, DSB København H

40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Togfører, Michael Søndergård Rasmussen, DSB Aarhus

Stationsbetjent, Johnny Jensen, DSB Klargøring KH S-togsrevisor, Birthe H. Sørensen Tagegaaard, DSB S-tog

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at vores kollega Jan Andersen pludselig er gået bort.

Jan har i mange år været tillidsrepræsentant for kollegaerne hos DB Cargo i Fredericia og næstformand for områdegruppen SPO DB Cargo. Han var en engageret og ansvarsbevidst tillidsmand, som altid tog sit hverv alvorligt

og satte kollegaernes vilkår højt. Jan blev respekteret for sin faglighed, sin ordentlighed og sin evne til at skabe tillid omkring sig.

Samtidig var Jan en vellidt kollega og kammerat. Mange vil savne Jan og hans måde at være på.

Vores tanker går til Jans familie og øvrige efterladte.

Æret være Jan Andersens minde.

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk

Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:

Ingelise Klavsen

Nørrebrogade 109, 4.3

7000 Fredericia

Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk

Kasserer: Lena Ulriksen

Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens

Tlf: 2266 90 50

Mail: lenalu53@djtr.dk

Journalist:

Gunnar Lomborg

Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til:

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 7. april 2026 (Omdeles i uge 18)

Godt nytår til alle

Julefrokoster, Julegavebytning m.m. Og så starter året for DJ- pensionistsektionen med at sende nye skemaer ud om, hvordan man søger tilskud til arrangementer i lokalgrupperne.

Generalforsamling i lokalgrupperne er også forestående, så mon ikke vedtægterne kunne tænkes at trænge til et tjek, så man er på det rene med, hvad der ”står”.

I lovudvalget har vi gennemgået alle lokalgruppers (11 stk.) vedtægter, og tilskrevet hvad vi mener man bør rette. Dette er kun gjort som et forsøg på at hjælpe.

Og til sidst en lille bøn: hvis der kommer rettelser, så send venligst et eksemplar til: p-cp@djtr.dk

På lovudvalgets vegne Poul-Christian Svoller-Petersen

Julefrokost med mange anekdoter

Lokalgruppe Nordvestsjælland mødtes 9. december 2025 til en dejlig juleafslutning i Tuse Forsamlingshus. På bordene var alt som hører til en klassisk dansk julefrokost – til og med mandlen i risalamanden. Humøret var højt, og ikke kun pga. de gratis små skarpe, da selskabet generelt er meget mådeholdende.

Historierne fra vores aktive arbejdsliv fløj over bordene og et par sange blev det også til. Senere fik vi kaffe med hjemmebagte småkager og spillede amerikansk lotteri med mange fine præmier, hvor et par af de deltagende blev begavet ud over al rimelighed. Vores januarmøde med musik og sang måtte vi desværre aflyse, fortæller Ketty Worm-Laursen fra Nordvestsjælland.

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 28. februar 2026, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.

starter mandag den 20. april og slutter onsdag den 22. april 2026

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Tilmeldingskupon til

Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.:

Mail adresse:

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16 2500 Valby

Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside senest søndag den 24. februar 2026 kl. 24.00 på www.djf.dk

Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 20. – 22 . april 2026

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej

Telefon:

Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 24. februar 2026 kl. 24.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.

Kurset

Lukket møde med spisning og Spies

Den 20 januar holdt pensionistsektionen lukket møde I Rødekro.

Medlemmer fra området var inviteret pr. mail, enkelte pr. brev. Der mødte 37 medlemmer op og gensynsglæden var stor. Johnny Pedersen bød velkommen, og efter en sang fortalte formand Ingelise Klavsen lidt om hendes arbejde i pensionistsektionen, og hvad der skete på kongressen, og i det hele taget i forbundet.

Efter en masse snak og kaffe, blev der serveret smørrebrød, øl og snaps, så alle kunne styrke sig inden næste programpunkt.

Nu var det nemlig tid til Stig Ulrichsens foredrag om Simon Spies, og det var ikke kedeligt. En pause med kaffe og lagkage gjorde os klar til 2. afdeling af foredraget.

Der var to af deltagerne, der havde mødt Simon Spies, og de fortalte sjove oplevelser, de havde haft.

Der blev sat gang i tankerne om at oprette en lokalgruppe i området - vi håber I arbejder videre med det. Sektionsbestyrelsen hjælper gerne, hvis I har brug for det.

Ordinært Sektionsmøde i Pensionistsektionen

Ordinært Sektionsmøde den 20. maj 2026 kl. 12.45. Mødet afholdes i MødeCenter Odense Buchwaldsgade 48, Odense. Der afgår busser fra Dannebrogsgade Odense mellem kl. 10.45 og 11.15

Sektionen vil være vært ved et let traktement kl. 11.45 og der vil blive serveret kaffe under mødet. Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, anføre det ved tilmeldingen.

Der afgår busser til banegården. Kl. 15.15 hvor der kan opnås Lyn- og Intercitytog forbindelser mod Sjælland og Jylland.

Din partner er velkommen til at deltage uden stemmeret.

På bestyrelsens vegne

Ingelise Klavsen

TILMELDING

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 20. Maj 2026 fremsendes pr. mail til: lenalu53@djtr.dk

Følgende oplysninger skal skrives i mailen: Navn og adresse, medlemsnummer samt antal der ønsker at deltage.

Dit medlemsnummer finder du på dit medlemskort for 2019 eller bagpå Jernbane Tidende over dit navn, eller på Plus Kort på din IPhone.

Tilmeldingen skal være kassereren i hænde senest den 06.maj 2026

NB!

Følgende gælder kun for medlemmer, IKKE ægtefælle/ samlever: Har du ikke frirejse, så kontakt Lena Ulriksen på e-mail: lenalu53@djtr.dk med oplysninger om navn, medlemsnummer, alder samt hvilken legitimation du vil bruge i toget (kørekort eller pas). Du vil så få tilsendt en print selv billet. Her er fristen 06. maj 2026

DAGSORDEN:

1.Mødets åbning

2. Godkendelse af dagsorden

3. Godkendelse af forretningsorden

4. Valg af dirigent

5. Bestyrelsens beretning

6. Regnskab

7. Indkomne forslag

8. Valg

A. Formand. Ingelise Klavsen (modtager genvalg))

B. Bestyrelsesmedlem. Johnny Petersen (modtager genvalg)

C. Bestyrelsesmedlem Ole Bjerg (modtager genvalg)

D. Bestyrelsessuppleant Carsten T Knudsen (modtager genvalg)

E. Revisor

F. Revisorsuppleant

9. Fastsættelse af honorarer

10. Bevillinger

11. Budget 2027

12. Fastsættelse af næste års mødested

13. Afslutning

Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 20.april 2026

Det sker

Fredericia

Alle arr. på 3F Venusvej 32

Torsdag den 19. februar kl. 13.30: Foredrag. Bedemand Lene Mønsted kommer og fortæller om bedemandens arbejde. Kaffe og brød 30 kr.

Torsdag den 5. marts kl. 13.00: Spisning. Generalforsamling. Før generalforsamlingen serveres buffet, samt 1 øl og 1 snaps. Under generalforsamlingen serveres kaffe og småkager.

Tilmelding ved betaling kr. 200,- indbetales senest 23/2 på

Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759

Torsdag den 19. marts kl. 13.30: Hygge. Kaffe og brød 30 kr.

Torsdag den 16. april kl. 13.00 – 16.30: Sæsonafslutning. 3 stk. smørrebrød med øl og snaps, vand og vin. Derefter kaffe med småkager.

Tilmelding ved betaling kr. 150,- indbetales senest 6/4 på

Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759

Horsens

Torsdag den 5. marts kl. 9.30: Ordinært møde. Og så kommer Kurt forbi. Oplev et spændende og levende foredrag “Om krøllede typer, originaler og fantaster” med Kurt Leth

Torsdag den 9. april kl. 9.30: Ordinær generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag den 7. maj: Ordinært møde. Orkidé Knud kommer på besøg.

Torsdag den 21. maj: Bustur til Samsø. 8.30 starter vi fra HB`s klubhus i Vestergade og kører fælles kørsel til Hou. På Samsø venter Jens med bussen. Han kører os rundt på øen og til Ballen, hvor vi får serveret en 2-retters middag. Pris 300 kr. Ledsagere og gæster er velkomne.

Fungerende formand: Bent Thagaard. Bankagervej 200

8700 Horsens. Tlf: 25122888 Mail: b.thagaard@stofanet.dk

Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@ stofanet.dk

Korsør

Vi har fået en ny bank, som fremtidige betalinger skal ske til. Vores nye bank er, Lån og spar Bank, og kontonummeret er Reg. Nr. 0400 - 4033160807. Tilmelding til kassereren på tlf. 58 37 26 55/22 25 02 35.

Torsdag den 26. februar kl. 14:00: Musikalsk underholdning med Martin Knudsen med musik fra de øverste hylder. Tid og sted: klokken 14.oo på Korsør Kulturhus, Skolegade 1. Pris: kr. 100,- inkl. kaffe/the og kage. Tilmelding: senest 12.frebruar

Torsdag den 12. marts kl. 14:00: Korsør Kulturhus, Skolegade 1. Bankospil kl. 14:00 – 17:00. Tilmelding: senest 12.2. Torsdag den 26. marts kl. 14:00: Korsør Kulturhus. GENERALFORSAMLING. Dagsorden iflg. vedtægterne. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved 2 stykker smørrebrød & 1 ostemad pr. person. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding: senest 19. marts.

Torsdag den 9. april kl. 17:00 – 23:00: Jubilæumsfest 45 år. Festen holdes på ”Under Hatten” Jens Baggesensgade 20, Korsør. Der serveres en 3-retters festmenu med drikkevarer. Pris kr. 300,- Tilmelding senest 26. marts.

Torsdag den 23. april kl. 14:00 – 17:00: Bankospil. Tilmelding: senest 16. april.

København

Mandag den 9. marts: Generalforsamling. Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frb. Generalforsamlingen starter kl. 11:00, og vi spiser ca. kl. 12:30. Prisen er 175,- kr. for mad og 2 øl, vin eller vand, samt kaffe og kage. Sidste frist for tilmelding er mandag den 23. februar. Der gøres opmærksom på, at det på generalforsamlingen kun er medlemmer af Kbh. afdelingen, der har stemmeret. Man kan deltage i generalforsamling uden spisning, da er der fri adgang. Forslag, der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest mandag den 23. februar.

Mandag den 20. april: Besøg på Arbejdermuseet, Rømersgade 22. Vi mødes foran museet kl. 11:00. Efter besøget, spiser vi på DalleValle, Axeltorv. Pris 225,- kr. Sidste frist for tilmelding 6. april.

Formand Søren Malling: malling@djtr. dk eller telefon 61606122

Tilmelding: Birgit Aanæs, jernbanepensionisterne@gmail.com tel. 27342328

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000 610291

Nordvestsjælland

Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned.

Tirsdag den 10. marts: Generalforsamling. Mårsø Område Center. Vi mødes til frokost 12.30. Derefter den årlige generalforsamling hvor foreningen er vært for frokost m.m. Dagsorden udsendes inden mødet.

Tirsdag den 14. april: Mårsø Område Center. Vi mødes til frokost 12.30. Derefter kursus i brandbekæmpelse (inklusive gratis røgalarm).

Pris 150 kr.

Nyborg

Tirsdag den 17. februar kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 3. marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 17. marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Tilmelding til forårsfest, egenbetaling kr. 100,00.

Tirsdag den 31. marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Sidste chance for tilmelding til forårsfest.

Tirsdag den 14. april kl. 12.30. Forårsfest på Bastionen. Der bliver serveret to halve stykker smørrebrød, derefter kaffe og et lille spil banko. Pris pr. medlem kr. 100,00. (Klubben er vært ved en fadøl, et glas vin eller en sodavand og Amerikansk lotteri).

Tirsdag den 28. april kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 12. maj kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Tilmelding til sæsonafslutning.

Næstved

Fredag den 27. februar 2026 kl. 13.00: Generalforsamling og hygge

Fredag den 27. marts kl. 13.00: Bankospil med fine præmier.

Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:

Formand Lena Antoft - nae.pens@ gmail.com eller telefon 42391609 Der vil forud for disse møder blive sendt information til hvert enkelt medlem på mail.

Odense

Mandag den 23. februar kl. 13.30: Foredrag. Specielt opslag udsendes til medlemmerne

Mandag den 9. marts kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri

Mandag den 23. marts kl. 13.00: Fællesspisning – Specielt opslag udsendes til medlemmerne

Ringsted

Mandag den 9. marts kl. 14.00: Torben Hestbæk foredrag om ”Tiden som kaptajn på Mærsks skibe”.

Mandag den 13. april kl. 14.00: Generalforsamling (foreningens fremtid)

Mandag den 11. maj kl. 14.00: Jan Tvernø. Foredrag om ”Pingviner og Pionerer i iskolde Antarktis”.

Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk. Er der nogle D- medlemmer, der bor i området, og kunne tænke dig at være med, så kontakt formand Flemming Aloph-Jensen på mail djaloph@djtr.dk

Struer

Mandag den 23. februar kl. 13.00: Generalforsamling. Dagsorden iflg. Lovene. Tilmelding senest fredag den 13. februar.

Mandag den 9. marts kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 23. marts kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 20. april kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 4. maj kl. 13.00: Forårsfest. Nærmere herom senere.

Tilmelding senest fredag den 24. maj. Mandag den 18. maj kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe og socialt samvær.

Ret til ændringer forbeholdes. Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Aalborg

Tirsdag den 17. februar. Kl. 13.30: i Trekanten, Lokale 3, Aalborg Øst Bankospil med gevinster til rækken og pladen fuld. Igen i år vil der være forskellige gevinster med slik ved rækken fuld, samt vin (til børn dog lidt større poser slik) ved pladen fuld. Børn skal ikke betale den første plade, mens vi voksne skal betale 25 kr. for 2 plader, øvrige plader til 5 kr. pr. stk.

Vi har brød og kaffe klar!

Tirsdag den 17. marts kl. 13.30: Trekanten, Lokale 3, Aalborg Øst. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vi har brød og kaffe klar.

Tirsdag den 21. april kl. 13.30: Trekanten Lokale 3, Aalborg Øst. Regionsmedlem Torben Ringe Christensen fortæller om de mange ting der kommer undervejs når man sidder i det politiske udvalg der behandler sagerne ved byggeriet af Nordjyllands nye regions hospital.

Vi har kaffe og brød klar!

Husk betaling ved tilmelding via Mobilepay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bankkontonummer til overførsel af beløbet HUSK NAVN i besked til modtager!

Pensionistsektionen

Vigtige møder:

Sektionsmøde Odense 20. maj 2026

Lukket møde Fredericia 23 september.

Pensionistkursus 5-7 oktober

Stormøde Korsør 3.11.2026

Book din ferie nu, og få meget mere for pengene med Plus Kort.

PlusSommerhus.

PlusFerie.

Skal du nyde ferien i udlandet? Så book en rejse med Apollo Rejser. Her venter ekstra gode ferieoplevelser for hele familien.

3-5 %

Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.

6-10 %

PlusFeriebolig.

Book den næste ferie hos Landfolk. De har over 5.000 håndplukkede unikke feriehuse i høj kvalitet med naturskøn beliggenhed.

8 %

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

Medlemskort

Klip ud og fold

Medlemskort

Medlemskort

Dansk Jernbaneforbunds medlemskort er det digitale PlusKort. PlusKort er et medlemskort, et rabatkort og en app med faglige informationer.

Enkelte efterspørger dog et fysisk kort, der kan dokumentere, at man er medlem af DJ. Hvis man f.eks. skal til et møde eller lignede.

Hvis man finder saksen frem, kan du klippe dig dit eget ”medlemskort” her. Det er dog fortsat ”Pluskortet”, der er det officielle medlemskort.

OBS: Dette kort kan IKKE bruges som PlusKort til at opnå rabatter mm.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du får fingrene i dit PlusKort, skal du besøge www. pluskort.dk. På pluskort.dk/download-app kan du hente app’en til din telefon. Hvis det driller, skal du kontakte PlusKort.

Du kan også hente det her:

Da posten kom med toget

Vi skal ikke mange år tilbage, før brev- og pakkepost blev transporteret med jernbane - lokalt, regionalt og i fjerntrafikken. Posttogene havde et særligt liv med både post- og togpersonale.

Lige fra jernbanens barndom var postbesørgelse og togtransport to sider af samme sag, nemlig –ud over passagerer – at transportere varer, gods, kommunikation og post hurtigt fra sted til sted. Jernbanen var fra sin begyndelse de hestetrukne postdiligencer langt overlegne i kapacitet og hastighed, især på lange afstande.

I mere end 100 år var jernbanen førende, hvad angik transport af breve, pakker og stykgods i Danmark, og i en lang årrække også vognladningstransport, takket være anlagte sidespor til hensætning af godsvogne på langt de fleste jernbanestationer. Særlige posttog blev efterhånden en almindelig måde at transportere post over længere afstande. Posttogene kunne være meget lange, og de afgik sent på dagen eller tidligt om morgenen fra store omladningscentre i København, Aalborg, Fredericia, Aarhus, Esbjerg og Ringsted. En del af vognene var såkaldte postbureauvogne, hvor postarbejdere sorterede posten under selve kørslen, så man på udvalgte stationer kunne udlevere færdigtsorterede sække med breve og transportvogne med pakker til den enkelte by. Billedet viser en sådan udveksling i Hobro i 1991.

Postbureauvognene blev udfaset ved Storebæltsforbindelsens åbning i 1997, da de blev afløst af godsvogne uden

personale. Disse sidste posttog ophørte i 2001, hvorefter så godt som al post i Danmark er blevet transporteret på lastbiler. Tilsvarende gik det på landets mange lokalbaner, dem der tidligere hed privatbaner. Post og banepakker var en vigtig del af privatbanernes virkefelt, herunder også tømning af postkasser på mange jernbanestationer. Privatbanernes personale tømte endnu postkasser i 1990´erne, flere år efter at denne opgave var forsvundet hos DSB.

Pakker med Intercitytoget

Den sidste krampetrækning, da toget endnu havde en vis rolle i brev- og pakkeformidlingen, var da visse Intercitytog tilbød at transportere

banepakkeforsendelser, hvor kunderne kunne aflevere og sende en pakke fra en station til en anden. Ordningen indebar, at afsender og modtager selv afleverede og hentede pakken på stationen, mens betalingen skete med godsmærker købt hos DSB. Denne form for eksprespost blev hurtigt meget populær, men ofte blev Intercitytoget derved lettere forsinket, og det kunne DSB ikke i længden leve med, og den sidste banepakke med Intercitytog blev sendt i 2004. I vore nabolande spiller jernbanen en fortsat stor rolle som postformidler, men her er afstandene også betydeligt længere. Samtidig er såvel Sverige, Norge som Tyskland ikke helt så langt fremme i digital kommunikation som Danmark.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Jernbane Tidende 01-2026 by Dansk Jernbaneforbund - Issuu