JT 01/2017

Jernbane Tidende nr1 2017

Nyansatte togførere kan nu fungere som serviceguider i perioden frem til uddannelsens start.

// 04 Hvem skal gøre rent i toget under kørslen? // 06 Ny liberal transportminister // 08 DSB Vedligehold - Ny overenskomst // 14 Fri bane for markedskræfterne (næsten) //

LEDER:

Ud med konsulenterne, ind med passagererne Hen over årsskiftet har debatten om sikkerheden i DSBs IC3 materiel bølget frem og tilbage. Baggrunden er den stærkt forsinkede rapport fra Havarikommissionen omkring Vejleulykken, som fandt sted for mere end 3 år siden.

Det ironiske er, at DSB Vedligeholds processer er baseret på dyrt købte anbefalinger fra konsulenter, når DSB efterfølgende er nødt til at bruger store summer på at betale andre konsulenter for at påpege, at noget er galt.

02 Jernbane Tidende 1/2017

Den involverede lokomotivfører har formelt set ikke har været frikendt for ansvar før nu.

Derfor og har vi ved flere lejligheder rykket for at få speedet den meget langstrakte proces op. Af samme årsag er sagen heller ikke slut for Dansk Jernbaneforbund, da vi agter at følge op på det kritisable sagsforløb, der har været en urimelig stor belastning for det pågældende medlem.

Sikkerheden er blevet en økonomisk og politisk kampplads, og frontkæmperne er den moderne verden ypperste lejesoldater - konsulenterne.

Ingeniøren har for nyligt fået aktindsigt i en rapport, der konkluderer, at den utilstrækkelige vedligeholdelse af DSBs materiel skyldes mangelfuld ledelse. Så er ansvaret i det mindste placeret. Det ironiske er, at DSB Vedligeholds processer er baseret på dyrt købte anbefalinger fra konsulenter, når DSB efterfølgende er nødt til at bruger store summer på at betale andre konsulenter for at påpege, at noget er galt. Penge kunne i sagens natur have været anvendt væsentligt bedre.

Det er et stort problem, når den ene virksomhed efter den anden lader sig trække rundt i manegen af en gruppe konsulenter, der alle hævder at have fundet de vises sten. De eneste der får noget ud af den øvelse er konsulenterne selv.

Vi foreslår, at de mange udgifter til konsulenter i stedet bruges på at få styr på kerneproduktet: En pålidelig, sikker og komfortabel rejseoplevelse. Vi vil gerne samarbejde om problemstillingerne, og stiller gerne vores mangeårige erfaring til rådighed. Ikke kun til DSB men til hele branchen.

Hverdag vs. omstilling DSB er ikke den eneste virksomhed, der er udfordret af omstillinger og en omskiftelig hverdag. Det første der ryger, er desværre den ordentlige, daglige kommunikation og samarbejdet med medarbejderne. Den slags kræver tid og kræfter.

De udfordringer ser vi også andre steder - hos Lokaltog fx. Her er der en virksomhed, der for snart lang tid siden blev skabt som en fusion mellem Regionaltog og Lokalbanen.

To mindre lokalbaneselskaber, der nu står for den samlede lokalbanedrift på Sjælland og Lolland-Falster.

Det skortede ikke på lovprisninger og løfter fra ledelsens side, da sammenlægningen var en realitet, men hverdagen indfandt sig lidt for hurtigt, og den egentlige følelse af enhed er udeblevet, ligesom hverken organisationen eller kommunikationen ser ud til at være på plads. Det vil vi opfordre virksomheden til at tager fat om. Her er en gylden mulighed for at vise, at de mindre selskaber har bedre styr på virksomhederne end mastodonten DSB. Lokaltog skulle jo nødig falde i samme grøft blot fordi virksomheden er blevet en betydeligt større enhed.

Jernbane Tidende nr6 2016

04

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Tryk: Rosendahls

BemÊ rk: 2 ug aver af l o g o !!

(Papir) Skal hel st ISSN t i l0902-9710 beskÊ rin g hvi s d et ejISSN er2245-8166 mul i(Online) gt Artikler mv. udtrykker ikkege nødvenkan d et ned erest e bru s

digvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 6. marts 8. maj 24. juli 18. september

08 ’Nye’ personalekategorier Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale med DSB om, at nyansatte togførere, som senere skal starte på deres uddannelse, kan fungere som serviceguider i perioden frem til uddannelsens start. Side 4 Ny liberal transportminister vil have mere konkurrence Banerne består, men transportministre kommer og går. Det er en kendsgerning, her hvor Danmark har fået sin transportminister nr. 10 siden 2005. Side 6 DSB Vedligehold - Ny overenskomst Sidst i november var forbundsledelsen samt forbundets jurist til stede på medlemsmøder i hhv Århus og København. Formålet var en mundtlig orientering og snak om overgangen til ny overenskomst for ansatte i DSB Vedligehold A/S. Side 8 Fri bane for markedskræfterne (næsten) Siden Europakommissionen i januar 2013 første gang fremlagde 4. jernbanepakke er fremtiden for de nationale europæiske jernbaner blevet

14

diskuteret – både i de nationale regeringer og på transeuropæisk plan. Nu er 4. jernbanepakke vedtaget i en modificeret form efter flere års forhandlinger. Side 14 Månedsudbetaling i a-kassen kan give usikkerhed I Min A-kasse er sagsbehandlerne klar til at hjælpe ledige i forbindelse med Dagpengereformen 2017. Min A-kasse forventer, at dagpengereformen først for alvor vil få betydning for de ledige medlemmer den 1. juli. Der går a-kasserne over til månedsudbetaling, og det er en helt ny måde at gøre tingene på Side 20 Desuden: Side 12: Pensionsforhold ved overdragelse Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 34: Jubilarer Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale med DSB om, at nyansatte togførere, som senere skal starte på deres uddannelse, kan fungere som serviceguider i perioden frem til uddannelsens start. Serviceguiderne skal opholde sig på perroner, forhal og busholdepladser, hvor de skal vejlede kunderne til og fra tog, give trafikinformation og om nødvendigt bistå med ID-kontrol på steder, hvor det er påkrævet.

03 Jernbane Tidende 1/2017

Hvem skal gøre rent i toget under kørslen?

Mange passagerer har bemærket, at tog på strækninger i især Nord- og Sønderjylland er lidt mere ”nussede”

Af Gunnar Lomborg

På de nu enmandsbetjente strækninger i Jylland vil DSB gerne have personale til at gøre togene rene under kørslen som supplement til den mere grundige rengøring ved endestationerne.

Ofte er der kun en kort vendetid ved endestationerne, og det levner ikke megen tid til rengøring. Og på rejsen efterlades diverse skrald, gratisaviser mv. ofte i toget, hvor der nu ikke er personale til at tage det værste.

- Man ser det først nu, hvor man har skåret togpersonalet væk. Tidligere har togpersonalet, sideløbende med billette-

Dansk Jernbaneforbund ønsker naturligvis ikke, at DSB først afskaffer togpersonalet for derefter at ansætte private rengøringsselskaber til at rydde op. ring, typisk ryddet op i toget undervejs, men i dag er der ingen til at gøre det. Derfor har DSB længe gerne villet have folk fra rengøringsfirmaer som ISS til at gøre rent undervejs, siger forbundshovedkasserer Kristen Andersen fra Dansk Jernbaneforbund.

Først fyre – så hyre billigt Dansk Jernbaneforbund ønsker naturligvis ikke, at DSB først afskaffer togpersonalet for derefter at ansætte private rengøringsselskaber til at rydde op.

Det må være en opgave for DSB’s eget personale – eksempelvis stationsbetjente eller togførere.

- I vores overenskomst med DSB står det klart, at rengøring er en opgave for stationsbetjente, så vi vil ikke være med til

04 Jernbane Tidende 1/2017

end godt er. at DSB hyrer fremmede firmaer ind. Det har vi haft et langt forhandlingsforløb om med DSB, og det er ikke slut endnu. Vi har foreslået at togpersonalet kunne udføre denne undervejsrengøring i kombination med den løbende billetkontrol, men det kan DSB tilsyneladende ikke overskue at planlægge, siger Kirsten Andersen.

Kæmper for stationsbetjente DSB har fremlagt beregninger, der viser at det vil blive væsentligt billigere at benytte ISS, som allerede udfører arbejdet på visse strækninger. Men Dansk Jernbaneforbund vil fortsat kæmpe for at det bliver stationsbetjente, der står for arbejdet.

- Vi har haft et langt forløb med forhandlinger, men DSB har ikke vist megen vilje til at bøje sig for vores krav. Dog har vi fået en aftale om, at de overtallige togførere i Nordjylland skal stå forrest i køen til stillinger som stationsbetjente på de strækninger. Det drejer sig nok om 1020 stillinger, siger Kirsten Andersen, som håber at forbundet på sigt når til enighed med DSB om besættelse af stillinger til undervejsrengøring i togene.

Serviceguider bliver togførere Et andet forløb, hvor ISS også spiller en rolle, er besættelse af midlertidige stillinger som serviceguider omkring sporarbejder på Sjælland. DSB skal bruge guider til passagerinformation, trafikinformation mv. i en periode, mens de store sporarbejder står på. Her vil der være mange ændringer i driften, som kræver en særlig service overfor passagererne.

Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale med DSB om, at nyansatte togførere, som senere skal starte på deres uddannelse, kan fungere som serviceguider i perioden frem til uddannelsens start.

Guiderne aflønnes derfor som nyansatte togførere, dog uden tillæg, og de er omfat-

tet af de sædvanlige aftaler om prøvetid og anciennitet.

Skal bistå kunderne Serviceguiderne uddannes ved sidemandsoplæring og oplæres i sikkerhed, Foto: Linda Kastrup / Scanpix

ligesom de får udstyr og uniform som andet togpersonale.

Serviceguiderne skal opholde sig på perroner, forhal og busholdepladser, hvor de skal vejlede kunderne til og fra tog, give trafikinformation og om nødvendigt bistå med ID-kontrol på steder, hvor det er påkrævet.

- Øvelsen med at fungere som serviceguide indtil starten på togføreruddannelsen prøvede vi af sidste år med succes, og derfor er vi glade for at denne ordning

kan fortsætte, så vi sikrer at langt de fleste serviceguider bliver togførere med tiden.

Vi har dog accepteret, at op til 25 stillinger kan besættes af en privat aktør, hvilket i praksis vil sige ISS. Det skyldes at der i

en periode skal bruges så mange serviceguider, at det ikke giver mening at tilbyde dem plads som togfører efterfølgende, siger Kirsten Andersen.

Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale med DSB om, at nyansatte togførere, som senere skal starte på deres uddannelse, kan fungere som serviceguider i perioden frem til uddannelsens start.

05 Jernbane Tidende 1/2017

Af: Gunnar Lomborg Foto: Steen Brogaard

Ny liberal transportminister vil have mere konkurrence Banerne består, men transportministre kommer og går. Det er en kendsgerning, her hvor Danmark har fået sin transportminister nr. 10 siden 2005.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance fik Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, da den smalle Venstre-regering blev udvidet med Liberal Alliance og de Konservative i slutningen af november 2016. Det er første gang, det nye parti sikrer sig ministerposter, og derfor også første gang, en politiker fra Liberal Alliance besætter Transportministerposten.

Og Ole Birk Olesen er i sandhed en ægte liberal, som i sin ungdom var aktivt medlem af Venstre og medlem af Venstres Ungdoms landsledelse. Han ragede imidlertid uklar med partiet under Anders Fogh Rasmussen, som han beskyldte for at være på en ”socialdemokratisk midterkurs”.

I 2011 blev han valgt som folketingsmedlem for Liberal Alliance, og har altså nu nået sin karrieres foreløbige højdepunkt med posten som Transportminister.

Ole Birk Olesen er en kontroversiel person, som har deltaget i adskillige verbale slagsmål i medierne. Han har haft sin egen netavis, 180Grader.dk, og har skrevet bogen ”Taberfabrikken”, som er en kritik af velfærdsstaten med de mange mennesker på overførselsindkomst.

Han er uddannet journalist Fra Danmarks Journalisthøjskole, og har været ansat på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende.

06 Jernbane Tidende 1/2017

Ole Birk Olesen er i sandhed en ægte liberal, som i sin ungdom var aktivt medlem af Venstre og medlem af Venstres Ungdoms landsledelse.

Brugte toget til hverdag Vi har spurgt den nye minister om hans forhold til de danske jernbaner, operatørernes problemer og deres service. Og Ole Birk Olesen, som bor i Vanløse, er slet ikke ukendt med at tage toget.

Hvad er dit eget forhold til jernbanen? Tager du jævnligt toget?

- Indtil jeg i november blev minister, brugte jeg til hverdag S-tog og Metro, når jeg skulle fra mit hjem til Christiansborg. Når man som jeg bor i hovedstaden, er toget en helt indlysende god løsning, fordi man undgår trafikpropper og slipper for at skulle finde og betale for parkering. Nu er det selvfølgelig ministerbilen, der har taget over, men når jeg ikke længere er minister, sidder jeg i toget igen, fortæller ministeren.

Det er togoperatørernes og sikkerhedsmyndighedens ansvar, at enmandsbetjening foregår under forhold, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.

Nødvendigt at effektivisere Hvad er efter din mening de største problemer, banerne kæmper med lige nu?

- Det er klart, at DSBs aktuelle udfordringer med at levere den punktlighed, som man har lovet i henhold aftalen med staten er et problem, da det går ud over de kunder, der benytter jernbanen.

Udfordringerne vedrørende punktligheden har mange årsager, blandt andet aldrende materiel. Jeg er dog sikker på, at alle medarbejdere inden for jernbaneområdet hver dag arbejder hårdt på at vende udviklingen.

En anden udfordring er, at togtrafikken er for dyr at producere sammenlignet med andre transportformer. Selv når man regner de negative virkninger i form af trængsel, forurening og trafikulykker med, er biltrafikken væsentligt billigere for samfundet end jernbanetrafikken. Hvis jernbanen på længere sigt skal have en betydning i den danske persontransport er det nødvendigt at effektivisere. Det vil være mit fokus for jernbanens udvikling på det længere sigt, siger Ole Birk Olesen.

Hvad vil du gøre ved disse problemer?

- På kort sigt er det vigtigt, at DSB når op på det aftalte niveau for punktlighed, således at kunderne kan regne med at få, hvad de er blevet lovet. På længere sigt vil jeg arbejde for udbud og markedsorientering af togdriften.

Mere konkurrence Hvordan ser du gerne at jernbanesektoren udvikler sig skal vi have mere konkurrence og udbud af strækninger?

- Ja, det skal vi. Det er regeringens ambition, at den danske jernbanetrafik i højere grad indrettes efter kundernes behov. Målet er en markedsorienteret og effektiv jernbane med rimelige priser og med tog, der kører til tiden i hele landet, understreger ministeren.

Hvordan vil du sikre at vi ikke risikerer ”underbud” med forringet service i en udbudssituation?

- Det skal først og fremmest ske ved, at udbud af jernbanetrafikken forberedes ordentligt. Det er også derfor, der udarbejdes en samlet plan for udbud af togtrafikken i Danmark, hvor der tages

Hvis jernbanen på længere sigt skal have en betydning i den danske persontransport er det nødvendigt at effektivisere.

Det vil være mit fokus for jernbanens udvikling på det længere sigt. stilling til hele jernbanesektorens fremtid. Jeg er sikker på, at en gennemtænkt konkurrenceudsættelse rummer muligheden for at forbedre tilfredsheden med jernbanetrafikken til gavn for kunderne. Det har vi set i Midt- og Vestjylland, siger han.

Hvordan kan vi sikre sammenhæng i togdriften, hvis driften konkurrenceudsættes. Altså således at trafikselskaberne samarbejder om at skabe sammenhængende forbindelser?

- Det er igen et spørgsmål om at forberede sig ordentligt og have en samlet plan for organiseringen af jernbanesektoren. Det vigtige er, at vi får flyttet fokus over på kundernes behov med udgangspunkt i den faktiske efterspørgsel efter transport.

Vil ikke blande sig i enmandsbetjening Mange finder det utrygt med enmandsbetjente tog altså uden andet togpersonale end lokomotivføreren hvad er din holdning til det?

- Enmandsbetjening benyttes mange steder både i Danmark og i resten af Europa. Vi har haft enmandsbetjening på S-banen i årevis. Det er togoperatørernes og sikkerhedsmyndighedens ansvar, at enmandsbetjening foregår under forhold, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Det er i alle tilfælde ikke noget jeg kan blande mig i, eftersom sikkerhedsmyndigheden i henhold til jernbaneloven ikke er underlagt instrukser fra ministeren. På længere sigt må vi forvente, at togdrift bliver fuldautomatisk, sådan som vi kender det fra Metroen. Det vil være helt nødvendigt, hvis jernbanen skal være konkurrencedygtig i en transportverden med selvkørende biler og busser, slutter Ole Birk Olesen.

07 Jernbane Tidende 1/2017

DSB Vedligehold - Ny overenskomst Sidst i november var forbundsledelsen samt forbundets jurist til stede på medlemsmøder i hhv Århus og København. Formålet var en mundtlig orientering og snak om overgangen til ny overenskomst for ansatte/ udlånte tjenestemænd i DSB Vedligehold A/S. Her forsøger vi at give et overblik over det nye overenskomstgrundlag.

Tekst & fotos: Carsten Jokumsen

08 Jernbane Tidende 1/2017

De mange medlemmer, der mødte op til de i alt fire medlemsmøder vidner om stor interesse og måske også stor usikkerhed i forhold til en fremtid på industriens overenskomst. Alle disse usikkerheder og mange konkrete emner blev berørt under de ofte lange medlemsmøder.

Tilpasningsaftalen Det konkrete omdrejningspunkt var tilpasningsaftalen. Her understregede forbundets jurist Else Mathisen gang på gang, at der hele tiden var blevet arbejdet ud fra det overordnede arbejdsretlige grundlag, at overenskomstgrundlaget ikke måtte

En tilpasningsforhandling er ikke et forhandlingsforum, hvor man kan få mere end man kommer med. Den overenskomstværdi man kommer med, er også den overenskomstværdi man rejser sig fra forhandlingsbordet med.

forrykkes i sin helhed. Det skulle være e såkaldt ’balanceret aftale’.

Forhandlingsparterne var Dansk Industri (DI) og CO-industri (COi) med Dansk Jernbaneforbund og Stationspersonalets Områdegruppe på sidelinjen.

Lodderne i vægtskålen blev så at sige flyttet rundt, og skulle ende med et regnskab i balance.

En tilpasningsforhandling er ikke et forhandlingsforum, hvor man kan få mere end man kommer med. Den overenskomstværdi man kommer med, er også den overenskomstværdi man rejser sig fra forhandlingsbordet med – blot kan overenskomsten være sammensat på en anden måde. De overenskomster, der har været med i tilpasningsforhandlingerne, er virksomhedsoverenskomsten og organisationsaftalen, men lokalaftaler med enkelte justeringer videreføres.

om værdien af alle krav – egne såvel som modpartens. Krav der var enighed om, og som samtidig kunne skabe en balance, indgik umiddelbart i tilpasningsaftalen.

Hvor der var krav, som den krævende part, ikke ville ”betale” for, blev de gældende vilkår fastholdt. Fx ville DI/DSB ikke købe sig ud af den betalte frokostpause, ligesom forbundet ikke ønskede at købe sig ind i de højere satser for særlige ydelser i Industriens Overenskomst, da en fastholdelse af pensionsprocenten blev prioriteret højere.

Lodderne i vægtskålen blev så at sige flyttet rundt, og skulle ende med et regnskab i balance.

Den nye overenskomst træder i kraft 1. april 2017. Fra den dato gælder overenskomsten indgået mellem DI og COi med de tilpasninger, der indgår i tilpasningsaftalen.

Overenskomsten og tilpasningsaftalen gælder for overenskomstansatte, der er ansat før 1. april 2017, og gælder også for tjenestemænd for så vidt angår arbejdstidsregler.

For overenskomstansatte, der ansættes efter 1. april 2017 udestår forhandling af vilkår.

Processen Kravene fra begge sider af bordet blev værdisat, således at begge parter var enige

Prioriteringer og OK fornyelse Følgende emner var blandt de højest

prioriterede på forbundets og områdegruppens liste over vilkår, der ønskedes videreført: • Bevarelse af pensionsordning og pen­ sionssats (15 %) • Videreførelse af funktionsbeskrivelser • Bevarelse af 26 weekendfriheder lørdag og søndag • Bevarelse af 11 timers hviletid mellem to tjenester (må kun nedsættes til 8 timer ved overarbejde og frivilligt bytte) • Fastholdelse af aftalte lønstigninger i 2017 Prioriteringen om at fastholde de aftalte lønstigninger på statens område for 2017 blev ikke mulig, da det under forhandlingerne blev vurderet, at det var vigtigere at sikre den arbejdsgiverbetalte pension. Stigninger på løndele vil i stedet ske gennem overenskomstfornyelsen i 2017 på det private arbejdsmarked, hvor stigningerne pr. 1. april 2017 vil følge de resultater der opnås på Industriens Overenskomst, dog således at den første lokale lønforhandling sker pr. 1. marts 2018 Tjenestemænd vil fortsat følge statens aftaler, herunder lønstigninger dog vil CO-industris overenskomstresultat gælde for så vidt angår arbejdstidsregler. For denne gruppe finder næst OK fornyelse sted pr. 1. april 2018.

09 Jernbane Tidende 1/2017

Konkret indhold i tilpasningsaftalen I det følgende listes en række konkrete eksempler på indholdet i tilpasningsaftalen.

Der er ikke tale om en komplet gennemgang af indholdet, så hvis du har et konkret spørgsmål vedr. en problemstilling, der ikke berøres, så tag fat i din tillidsmand eller kontakt forbundet.

Ansættelsesform

Feriedage og fridage

Overenskomstansatte er ansat på funktionærlignende vilkår med månedsløn, opsigelsesbestemmelser og løn under ferie - helt som i dag. Som noget nyt gælder 120 dages reglen ved sygdom (opsigelse med 1 måned ved 120 sygedage inden for 12 måneder). Prøvetiden er fortsat 9 måneder. De første 6 måneder med et opsigelsesvarsel på 14 dage, de resterende 3 måneder med et opsigelsesvarsel på 1 måned.

Efterindtægt på 1, 2, 3 måneders løn ved henholdsvis 1, 2, 3 års ansættelse. Følger funktionærlovens bestemmelser. 12 måneders efterindtægt ved dødsfald som følge af tilskadekomst i tjenesten bortfalder.

Alle overenskomstansatte får nyt ansættelsesbrev inden 1. marts 2017 som følge af tilpasningsaftalen og ansættelse på ny overenskomst.

Tjenestemænd vil ikke opleve ændringer i ansættelsesformen. De er fortsat ansat i DSB og udlånt til DSB Vedligehold A/S. Alle vil modtage skriftlig meddelelse om ændringer

Overenskomstansatte vil have 25 feriedage om året jf. ferieloven samt 5 feriefridage inden for et ferieår. Der gives et ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn.

Lovbestemte helligdage opretholdes, ligesom nye fridage vil være 1. maj, Grundlovsdag og 24. december.

Som en overgangsordning skal feriefridage optjent til ferieåret 2016/2017 afholdes inden 1. maj 2017. Hvis de ikke er afholdt bortfalder resterende feriefridage. Feriefridage optjent i januar-april 2017 bortfalder, hvorefter der i ferieåret 2017/2018 gives 5 feriefridage, der afvikles i timer.

Tjenestemænd følger fortsat statens ferieaftale for ferie, feriefridage og ferietillæg. Dvs.: 25 feriedage, 5 feriefridage samt et ferietillæg på 1,5 %.

Både overenskomstansatte og tjenestemænd får 3 nye arbejdsgiverbetalte fridage, som vil være 1. maj, Grundlovsdag og 24. december.

Pension

Løn Overenskomstansatte fortsætter med samme lønsystem som i dag. Dvs. Ny Løn aftale samt aftale om produktionstillæg, resultatløn, rangergodtgørelse og andre lokalaftaler om løn. Reguleringsordningen bortfalder, og aftalte lønreguleringer i 2017 bortfalder som nævnt, hvilket betyder at lønnen fra 2017 følger CO-industris overenskomstresultat, dog således at første lokale lønforhandling sker 1. marts 2018.

Tjenestemænd fortsætter ligeledes med samme lønsystem som i dag. Dvs. Ny Løn aftale samt lokalaftale om produktionstillæg, resultatløn, rangergodtgørelse og andre lokalaftaler om løn. Dog reduceres produktionstillæg med 2 x 300 kr. pr. måned hhv. pr. 1. april 2017 samt 1. december 2017 (dette for at skabe balance ved bl.a. yderligere tre årlige fridage samt nedsat ugentlig arbejdstid). Følger fortsat statens aftaler om lønstigninger og reguleringsordning, og bevarer aftalte lønstigninger i 2017 pr. 1. april og pr. 1. december 2017.

10 Jernbane Tidende 1/2017

Overenskomstansatte får 14 % fuld arbejdsgiverbetalt (mod 15 % i dag). De 14 % gælder også ansatte med minipension (mod 11,19 % i dag) idet minipension bortfalder. Pensionen på 6 % af produktionstillægget bortfalder mens Sampension bibeholdes som pensionsselskab.

For tjenestemænd er der ingen ændringer. Dvs. tjenestemandspension, samt tillægspension på 18 % og pension på 6 % af produktionstillægget.

Arbejdstidsregler Arbejdstidsreglerne i Industriens Overenskomst kommer til at gælde for både overenskomstansatte og tjenestemænd, men med bevarelse af nogle få af de gældende arbejdstidsregler.

Gældende arbejdstidsregler, der videreføres: Pauser under 1/2 time medregnes i arbejdstiden, men den ansatte skal stå til rådighed for ledelsen og må ikke forlade arbejdspladsen – dvs. bevarelse af den betalte frokostpause.

Nedsættelse af hviletiden fra 11 til 8 timer kan kun ske ved frivillig bytning og overarbejde.

Højst 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Det tilstræbes at give 26 weekendfri pr. år, hvor weekend er lørdag og søndag. (Det er ikke DSBs hensigt at ændre væsentligt på tildeling af weekendfriheder. DSB vil fortsat planlægge efter at tildele 26 weekendfriheder).

Betaling for overarbejde: Afspadsering med et tillæg på 50 % eller timeløn med et tillæg på 50 %.

Arbejdstidsregler fra Industriens Overenskomst: Arbejdsdøgnet regnes fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag eller fra kl. 06:00 til kl. 06:00 med mindre andet aftales. Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage kan ingen arbejdsdag være under 6 timer.

Ved forskudt arbejdstid oppebæres et nattillæg i perioden fra kl. 18:00 til kl. 06:00 svarende til statens satser (ikke pensionsgivende). Der oppebæres et weekendtillæg fra lørdag kl. 14:00 til søndagsdøgnets afslutning, samt på søgnehelligdage (1. maj, Grundlovsdag og 24. december) svarende til statens satser (ikke pensionsgivende). Det er intentionen, at de lokale parter gennem forhandling, evt ved lønforhandlinger, overgår til satserne i Industriens Overenskomst, som er højere.

Ved skifteholdsarbejde er den ugentlige arbejdstid for 1. skift 37 timer pr. uge og for 2. og 3. skift er den 34 timer pr. uge. 2. skift vil opleve en gennemsnitlig uge på 35,5 time pr. uge og 3. skift vil opleve en gennemsnitlig uge på 35 timer pr. uge.

Der er mulighed for at aftale skifteholdsplaner med overarbejde på indtil 3 timer pr. uge til opsparing og senere afspadsering, men kun hvis, der kan opnås lokal enighed herom. Udbetaling kræver også lokal enighed. Den enkelte medarbejder anses som skifteholdsarbejder, hvis man indgår i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Følgende mødetider gælder for skiftehold: 1. skift kl. 06-14, 2. skift kl. 14-22 og 3. skift kl. 22-06.

Ved afbrydelse og omlægning af skifteholdsarbejde tilrettelagt over en turnus periode og ved overflytning til andet hold, skal der varsles med mindst 5 x 24 timer. Der kræves ikke varsel ved akutte hændelser. Her menes hændelser, som ikke er normalt forekommende, og som ikke kan forudses med 5x24 timer, fx akut opstået sygdom, udeblivelse uden aftale, havari på tekniske installationer, som har afgørende indflydelse på produktionen. Hvis varsel ikke overholdes, honoreres overskydende tid med overarbejdstillæg og ikke skifteholdstillæg.

Barsel og adoption For overenskomstansatte vil der gælde de samme regler som i dag, dog bortfalder omsorgsdage.

Tjenestemænd følger fortsat statens cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage, der er derfor ingen ændringer.

Fritvalgskonto Der indføres en fritvalgskonto for overenskomstansatte, hvor 2 % af den ferieberettigede løn kan bruges til både pensionsindbetaling eller lønudbetaling i forbindelse med fritid Det forventes, at der indgås en lokalaftale, der fastsætter enkle regler for brug af fritvalgskontoen bl.a. faste udbetalingsterminer, valg af brug af kontoen videreføres til andet indmeldes osv.

Børns sygdom Overenskomstansatte kan få fri ved barnets 1. og 2. sygedag som i dag. Dette gælder børn under 18 år. Ved hospitalsindlæggelse kan overenskomstansatte få fri i indtil 5 dage inden for en 12 måneders periode.

Dette gælder børn under 14 år.

Tjenestemænd følger fortsat statens regler, som svarer til reglerne for overenskomstansatte.

Arbejdstilrettelæggelse Rammer for arbejdstilrettelæggelse fremgår også af den nye overenskomst. Den siger, at der bør tilstræbes en så ligelig og jævn fordeling af arbejdstiden på de enkelte vagttyper, fridage og sammenhængende friperioder som muligt. Der skal desuden på bedst mulig måde gives skiftholdsarbejdere weekendfrihed, og skifteholdsarbejde søges tilrettelagt meget varieret, idet man med behørig hensyntagen til virksomhedens driftstid og medarbejdernes ønsker benytter vagter med forskellige længder, overlapning, slip mellem vagterne osv. Arbejdstidens placering aftales lokalt

11 Jernbane Tidende 1/2017

Pensionsordningen ved privatisering og virksomhedsoverdragelse Dansk Jernbaneforbund oplever i stigende grad, at de offentlige arbejdspladser er under pres. Både på vores eget område og på områder dækket af de andre forbund i LO familien. Det har alle været klar over i efterhånden lang tid.

Tekst og foto: Carsten Jokumsen

Privatisering – pensionsmæssige konsekvenser En overgang fra offentlig til privat ansættelse afstedkommer altid både radikale

12 Jernbane Tidende 1/2017

ændringer og stor utryghed, ligesom en privatisering af offentlige opgaver kan være en længere proces. Ændringer kan også gælde pensionsfor-

hold mv. De flestes umiddelbare reaktion er, at de gerne vil blive i det nuværende pensionsselskab, fordi det er temmelig ukendt farvand at forholde sig til at komme

ikke blive forringet til overflytning til andet pensionsselskab.

Hvor går det galt?

Erfaringen som forbundet har gjort er, at betydningen af og reaktionerne på ændringer i pensionsordningerne ofte undervurderes, hvilket afstedkommer, at spilleregler for håndteringen af pensionsforholdene afklares for sent og for upræcist.

Det handler derfor om at komme tidligt i gang med at vurdere den nye og den gamle pensionsordning og få identificeret de områder, hvor der er nogle markante ændringer, som det er værd drøfte ved et skifte af pensionsselskab.

Det skal her siges, at man ikke har en ret til at blive i sit pensionsselskab og beholde alt fra det gamle selskab – det vil bero på en aftale med den nye arbejdsgiver og dennes pensionsselskab.

Det er vigtigt at understrege, at en ny ordning ikke nødvendigvis behøver at være ringere end den man kommer fra.

Pension er en svær størrelse at kommunikere om. Det er noget af det Dansk Jernbaneforbund hele tiden arbejder på at blive bedre til.

Hvad kan overenskomstparterne gøre?

over i et nyt pensionsselskab. Man kender sit gamle selskab, men kender ikke det nye.

En flytning af pensionsbidrag opleves indgribende af pensionskunderne. Især fordi det blot er endnu en forandring ovenpå de alle de andre forandringer, og det samlede indtryk er derfor ofte mere negativt end det måske behøver at være.

Sårbare medlemsgrupper Under privatiseringer, udbudsrunder og

overflytninger er det ofte medlemmer i fleksjob, resurseforløb m.v. der kommer i klemme omkring pensionsordningerne.

Disse medlemsgrupper kan have fulde dækningsrettigheder i det nuværende selskab, der ikke kan videreføres i nyt selskab.

Opgaven ved overflytning til andet pensionselskab, at sikre så godt som overhovedet muligt, at medlemmernes pensionsordninger og de eksisterende dækninger

Det skal være lige så naturligt for overenskomstparterne at tænke i pension, som det er tænke på løn og arbejdstidsregler ved virksomhedsoverdragelser. Dansk Jernbaneforbund gør sit til, at fokus også kommer på pensionsforhold ved at pege på problemstillingen overfor den modtagende arbejdsgiver tidligt i forløbet. Målet er at sikre en fælles forståelse af værdien af en sikker processtyring. Vi vil især påpege værdien af pensionsordningens betydning for medarbejderne, og farerne ved at undervurdere den.

Problemfeltet skal placeres højt på dagsordenen.

13 Jernbane Tidende 1/2017

4. jernbanepakke

Fri bane for markedskrĂŚfterne (nĂŚsten)

14 Jernbane Tidende 1/2017

Siden Europakommissionen i januar 2013 første gang fremlagde 4. jernbanepakke er fremtiden for de nationale europæiske jernbaner blevet diskuteret – både i de nationale regeringer og på transeuropæisk plan. Nu er 4. jernbanepakke vedtaget i en modificeret form efter flere års forhandlinger. Men hvad er det så lige, man er blevet enige om?

Tekst og fotos: Carsten Jokumsen

Først og fremmest har Europakommissionen haft et ønske om at skabe nogle rammer, der kan gøre det muligt at konkurrenceudsætte al national passagertransport på skinner samt at udbyde alle opgaver, der falder ind under de nationale public-service aftaler i forbindelse med jernbanetransport.

Den 4. jernbanepakke består af to dele – en del der beskæftiger sig med tekniske spørgsmål samt en del, der beskæftiger sig med markedet.

Den tekniske del Den tekniske del af 4. jernbanepakke består af to forslag, som sigter mod at højne hhv. interoperabilitet og sikkerhed på tværs af nationale grænser, samt et forslag om at udvide beføjelserne for Det Europæisk Jernbaneagentur (ERA).

Med vedtagelsen vil ERA i fremtiden blive den fællesmyndighed for udstedelse af sikkerhedscertifikater og litra godkendelser gældende for hele Europa. Vores hjemlige Trafikstyrelse, vil således være

Den tekniske del af 4. jernbanepakke består af to forslag, som sigter mod at højne hhv. interoperabilitet og sikkerhed på tværs af nationale grænser. underlagt beslutninger fra Europæisk plan.

ERA vil ligeledes være Europæisk tilsynsmyndighed for det arbejde, der foregår i de nationale trafikstyrelser samt føre tilsyn med implementeringen af 4. jernbanepakke i de enkelte medlemslande.

Hele målet med disse lov-elementer er at spare tid og omkostninger for operatører, der søger sikkerhedscertificering.

I stedet for at skulle søge om et certifikat i hvert eneste EU land, hvor de ønsker at drive forretning, skal de kun søge om ét fælleseuropæisk sikkerhedscertifikat. Li-

4. jernbanepakke gav anledning til lange drøftelser i Europaparlamentet.

15 Jernbane Tidende 1/2017

David-Maria Sassoli, europaparlamentsmedlem fra Italien (tv) og Wim Van De Camp, europaparlamentsmedlem fra Holland debatterer 4. jernanepakke.

Markedsdelen af 4. jernbanepakke består af tre tiltag.

Dels et direktiv om regeringsførelse og markedsåbning på jernbaneområdet, en regulering af tildelingen af offentlige servicekontrakter samt en annullering af en forordning om normalisering af jernbanevirksomheders regnskaber. geså med litra godkendelser. Her er målet også, at tog fabrikanter kun skal søge om godkendelse af materiellet ét sted, og når det er godkendt, er godkendelsen gældende i hele Europa. Hvis en operatør eller en fabrikant kun ønsker at drive forretning i ét EU land kan man vælge at nøjes med at fremsende sin ansøge til trafikstyrelsen i det pågældende land.

En aftale om den tekniske del af 4. jernbanepakke blev indgået mellem Europaparlamentet og Ministerrådet i juni 2015, godkendt af Komiteen for Transport og Turisme i marts 2016 og endeligt vedtaget på et såkaldt plenarmøde i parlamentet i april 2016. implementering skal ske indenfor tre år, med mulighed for udsættelse i et år, hvis dette kan retfærdiggøres over for Kommissionen og ERA. Så langt så godt. De tekniske dele af 4. jernbanepakke har ikke givet anledning til lige så store politiske slagsmål, som de markedsrettede tiltag – måske med undtagelse af den markante udvidelse af ERA, som fremadrettet vil blive et magtfuldt organ på jernbaneomådet.

16 Jernbane Tidende 1/2017

Journalister fra europæiske transport­ medier blev i december orienteret om de tekniske og praktiske betydninger af 4. jernbanepakke. Herunder også Jern­ bane Tidende, der var inviteret af den danske delegation i EU.

Markedstiltag Markedsdelen af 4. jernbanepakke består, som den tekniske del, af tre tiltag. Dels et direktiv om regeringsførelse og markedsåbning på jernbaneområdet, en regulering i forhold til, hvordan de enkelte medlemslande må tildele offentlige servicekontrakter samt en annullering af en tidligere forordning, der krævede en generel normalisering af jernbanevirksomheders regnskaber.

Det vil med markedstiltage kort sagt blive nemmere at drive jernbanevirksomhede overalt i Europa samtidig med at de redskaber de enkelte medlemslande har for at regulere de offentlige servicekontrakter mindskes betydeligt.

Disse elementer viste sig at være mere

kontroversielle end embedsmændene nok i udgangspunktet havde regnet med.

Først i efteråret 2015 blev der fremlagt et kompromisforslag efter forhandlinger mellem både Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet. En foreløbig enighed blev opnået 19. april 2016, og kompromisforslaget blev endeligt vedtaget den 17. oktober 2016.

Kompromisforslaget adresserer en række områder, som flere medlemslande ikke mente, var håndteret korrekt i det oprindelige forslag. Fx har man via forslaget forsøgt at sikre, at de enkelte landes infrastrukturforvaltere skal være uafhængige af operatørerne i de enkelte lande, og at der sigtes mod en øget økonomisk gennemsigtighed, således at

skjult statsstøtte i videst muligt omfang ikke kan finde sted.

Det har også været en ambition for europaparlamentarikerne at sikre, at nye operatørselskaber har lige mulighed for at få tildelt kanaler på skinnenettet og at infrastrukturen benyttes bedre og mere optimalt.

Sidst men ikke mindst har politikerne skullet finde enighed om rammerne for at åbne det uropæiske jernbanemarked op fra 2020, således at der derefter vil være fri konkurrence. Dog har man valgt en løsning, hvor det stadig er muligt at tildele offentlige servicekontrakter til operatørselskaber uden at skulle udbyde driften, der vil i de tilfælde blot være krav om, at kontrakterne og dermed operatørerne

skal leve op til nogle fastsatte kvalitetsmål.

Ambitionen fra EU’s side er helt klart, at udbud og fri konkurrence skal være normen. Især efter 2023, hvor 4. jernbanepakke skal være implementeret i de enkelte EU lande.

Hvad betyder det for danske jernbaneansatte?

Til at begynde med sikkert ikke det helt store. Danmark har allerede for mange år siden skilt infrastruktur og persontransport i to separate statsvirksomheder. Ligeledes har Danmark også for snart en del år siden åbnet jernbanemarkedet for andre operatører. Ganske vist ikke i fuldt omfang, og med blandet succes.

En ting er sikkert. Med de nye regler

omkring økonomisk gennemskuelighed og den generelle opstramning omkring mulighederne for indirekte statsstøtte, så skal DSB helt grundlæggende oppe sig, hvis de fremadrettet skal byde på strækninger, der sendes i udbud.

Slutteligt vil 4. jernbanepakkes implikationer på det overordnede administrative område bevirke, at den danske opdeling i en infrastrukturadministrator, en passageroperatør og en tilsynsmyndighed, der tager sig af alt andet, komme under pres. Især fordi trafikstyrelsen i den nye konstruktion (i hvert fald på papiret) vil få en væsentlig svækket rolle, set i det store billede. De endelige implikationer ligger imidlertid nogle år ude i fremtiden, og den er som bekendt svær at spå om.

17 Jernbane Tidende 1/2017

DET NOSTALGISKE HJØRNE

tog…

Der kommer ikke tog...

Nu kan vandreturen over den gamle ”Langåbro” nydes.

Tekst og fotos: Viggo Lovdal.

Jernbanebroerne over Remstrup Å i Silkeborg passer fint ind i det naturskønne område. Den ene bro fungerer stadigvæk som jernbanebro, idet togene på strækningen Skanderborg - Herning kører her. Strækningen Silkeborg- Langå er for længst nedlagt. Det er broen, togene kørte på, ikke, den fungerer nu som gangbro for de mange, der gerne vil vandre i det skovrige område.

(Alle fotos taget juli 2009)

De to broer over Remstrup Å i Silkeborg.

Forrest ses gangbroen, og bagved skimtes den bro, hvorpå togene på strækningen Skanderborg-Herning endnu kører på.

Jernbaneskinnerne er her ikke mere, men nu en fin belægning på det gamle tracé. En flot indledning til en vandretur i det midtjyske.

Modelbane i tyve år Tekst og fotos: Viggo Lovdal.

Hadsten kunne i 2016 fejre et jernhanejubilæum. Ikke den jyske længdebane, som Hadsten mellem Aarhus og Randers har været en del af siden 1862, men Model-

jernbane Europa, der for tyve år siden så dagens lys.

Anlægget blev indviet 8. august 1996, og blev af skeptikere spået en kort levetid.

Nu har anlægget holdt i tyve år, og har i årenes løb været i stadig udvikling.

Torsten Olesen, som Jernbane Tidende interviewede, da Modelbane Europa havde 10 års jubilæum i 2006, har været med i alle tyve år, og har været formand siden 2000.

I dag er der 60 frivillige tilknyttet modelbanen. Flere har foruden Torsten Olesen været med fra begyndelsen. Over 100 tog er i drift på anlægget, der er et af de største i Europa.

(Alle fotos er fra Jernbane Tidendes besøg i Hadsten juli 2006)

Banebørsternes arbejde var et slid.

Her ses Gudrun Steen-Andersens skulptur af to banebørster støbt i bronze i Italien.

I baggrunden ses Hadsten Station og Modelbane Europas lokaler.

18 Jernbane Tidende 1/2017

Hovedsignalerne, der i sin tid dækkede Lerbjerg Station, er anbragt i modelbanens cafeteria.

Der var også grund til at flage i 2016, for Hadstens modelbane er i fortsat fremgang.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr.

Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1960

Online: Gå ind på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Månedsudbetaling i a-kassen kan give usikkerhed fra juli

I Min A-kasse er sagsbehandlerne klar til at hjælpe ledige i forbindelse med Dagpengereformen 2017, og hvad den kommer til at betyde for den enkelte.

Af Gorm Grove Illustration: Kresten Ivar

Johnny Overby, leder af Min A-kasses juridiske afdeling.

20 Jernbane Tidende 1/2017

Min A-kasse forventer, at dagpengereformen først for alvor vil få betydning for de ledige medlemmer den 1. juli. Der går a-kasserne over til månedsudbetaling, og det er en helt ny måde at gøre tingene på, som kan skabe nogen usikkerhed om udbetalingens nøjagtige størrelse.

- Lige nu er det sådan, at du sender kortet med timeopgørelserne ind næstsidste søndag i måneden, og så ved du præcis, hvor mange timer du har arbejdet. Nu skal du til at sende kortet ind en uge inden den 1., og så skal du for den sidste uge gætte, hvor mange timer, du vil komme til at arbejde. Vi skal så kontrollere, om du har skrevet det rigtige antal timer, så du kan beholde pengene eller ej, forklarer Johnny Overby, der er leder af Min A-kasses juridiske afdeling.

Tidligere har man også kunnet vente med at sende kortet ind i op til tre måneder. Det kan man heller ikke mere. Nu er

det kun en måned og ti dage, og hvis man ikke får sendt kortet ind inden, fortaber man chancen for at få penge. Der er nogle helt praktiske ting, der gør det anderledes.

Man skal virkelig være klar over, at der skal være styr på det.

Vil kunne mærkes - Det er noget af det, de ledige vil kunne mærke. Vi trækker stadig det fra, som de får udbetalt fra en eventuel arbejdsgiver.

Dagpengene kommer på den måde til at minde mere om den normale månedsløn.

Er man fuldt ledig, er der intet problem i det, for så får man det samme hver måned, og det kan være en fordel. Men har du deltidsarbejde, hvad vi altid opfordrer vores medlemmer til at tage, så kan det godt blive lidt bøvlet. Så skal man virkelig tænke sig om, siger Johnny Overby.

Både han og pressechef Rasmus Felt, Min A-kasse, opfordrer på det kraftigste medlemmerne til at kontakte Min A-kasse

for at få hjælp, hvis de er i tvivl om det mindste. Enten pr. telefon, mail eller ved personligt fremmøde. I princippet kan man komme ind fra gaden – og en medarbejder vil være klar til en snak. Men mailer man eller telefonerer og lægger en besked, vil der være svar på spørgsmålene inden for 24 timer.

Hellere en gang for meget - Som udgangspunkt er det bedst, at have en konkret situation at tale om. Så kan vi fortælle præcis, hvad det kommer til at betyde. Hvis du bliver sur på chefen og vil sige op, er det bedst at ringe til os, inden

du sætter din underskrift på et stykke papir. Kontakt os hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger Johnny Overby.

- Heldigvis kan man konstatere, at ledigheden i Dansk Jernbaneforbund er ret lav.

Jeg tror det maksimalt er 500 medlemmer, der har været ledige inden for de seneste 17 år. Men det er rart at have a-kassen som tryghed. Nogle gange kan jernbanebranchen godt være en ustabil branche med alt det, der sker i disse år. Heldigvis er DJFmedlemmerne ikke dem, der bliver ramt hårdest af ændringerne i dagpengereformen, siger lederen af juridisk afdeling.

På Min A-kasses hjemmeside kan du finde masser af gode råd. Følger man de otte vigtigste, kan det ikke gå helt galt.

Er man fuldt ledig, er der intet problem i det, for så får man det samme hver måned, og det kan være en fordel.

Men har du deltidsarbejde, hvad vi altid opfordrer vores medlemmer til at tage, så kan det godt blive lidt bøvlet.

Det kan ikke gå helt galt, hvis du: • Søger flere jobs hver uge og skriver dem ind i joblog.

• Overholder ”Min Plan”.

• Kommer til alle møder.

• Klikker på knappen på jobnet.dk senest hver 7. dag.

• Overholder aftaler med jobcenter, a-kasse og evt. anden aktør.

• Tjekker indbakken på selvbetjeningen dagligt.

• Sender materiale til tiden.

• Oplyser om arbejde, indtægter, ferie, sygdom mv. og kontakter os, hvis din situation ændrer sig

21 Jernbane Tidende 1/2017

Ni kilometer dagpengebureaukrati blev rullet ud Rasmus Felt, pressechef Min A-kasse.

Min A-kasse har anskueliggjort, hvor omfattende dagpengebureaukratiet er. Omkring 30.000 sider love og paragraffer til kontrol af de ledige.

Af Gorm Grove Illustration: Kresten Ivar Som den formentlig eneste a-kasse herhjemme arbejder Min A-kasse løbende aktivt på at påvirke lovgivningen for at forenkle dagpengereglerne og give dagpengereformen et mere menneskeligt ansigt. Pressechef Rasmus Felt kalder selv Min A-kasse for aktivistisk – og ikke uden grund. Det var således Min A-kasse, som i begyndelsen af januar havde trykt hele dagpengebureaukratiet på 29.231 sider med regler på en ni kilometer lang og 400 kilo tung, overdimensioneret toiletrulle. Efterfølgende blev toiletrullen som symbol på omfanget af dagpengebureaukratiet rullet ud hele vejen fra hovedkontoret på Ramsingsvej i Valby og til Christiansborg i indre by.

Formålet med denne happening var at anskueliggøre dagpengebureaukratiet for politikerne og for befolkningen. Min A-kasse oplever nemlig, at de knap 30.000 sider hovedsagelig består af kontrol-regler udelukkende til gavn for et voksende bureaukrati.

Ikke desto mindre viser Min A-kasses opgørelse, at hver gang, der bliver slettet tre sider i reglerne, kommer der seks nye sider til. Og det er seks nye sider hver eneste dag året rundt.

- Der er virkelig meget kontrol af de ledige. Der er mange ting, de skal ind og gøre på nettet. De skal fx klikke sig ledige hver 7. dag i Jobcenteret, og de skal tage cv-kurser, og kurser, hvor der bliver brugt

22 Jernbane Tidende 1/2017

timer på at fortælle om alle de regler, der skal overholdes. Det kunne være spændende at prøve at fjerne kontrolreglerne og sige, at vi tror på, at langt størstedelen af danskerne ikke er ude på at snyde systemet, men gerne vil have et arbejde hurtigt.

Vi kan jo se, at langt de fleste inden for tre måneder får et arbejde. Derfor går vores projekt ud på at prøve at få fjernet mange af kontrolreglerne, så ledige kan få hjælp til at komme i job frem for at få hjælp til at forstå reglerne, siger Rasmus Felt.

Overflødig kontrol At meget af kontrollen er overflødig fremgår af de intensiverede rådighedstilsyn, hvor der helt frem til 2009 konsekvent var tilsyn – eller kontrol – af stort set alle a-kassens sager. Var der så nogen, der snød og fik uberettiget udbetaling af dagpenge?

Stort set ikke. Fejlprocenten viste sig at være så lille, at kontrollen blev afskaffet. Nu indfører man kontrollen igen, ved at ledige skal give alle mulige oplysninger på Jobnet.

- Samfundet bruger virkelig mange penge på at skrive regler og kontrollere. Tænk, hvis de penge kom ud at arbejde. Så fik vi måske mulighed for, at de ansatte i a-kassen kunne bruge deres tid og kræfter på at give kompetenceløft i stedet for at holde CV-møder og fortæller om regler. Det er vores vision. Men dagpengereformen er jo ikke ligefrem et tegn på, at det går den vej, siger Rasmus Felt.

Begynder at lytte Han har imidlertid også bemærket, at flere og flere politikere er begyndt at lytte, når det går op for dem, hvor omfattende bureaukratiet er.

- Jeg har talt med politikere på Christiansborg, som har svært ved at forstå, hvor omfattende bureaukratiet er. Reaktionen har hos stort set alle partier været, at det burde der gøres noget ved.

Men når man så bliver stillet over for et embedsapparat, som er vant til at køre disse ting, og som har skrevet alle reg-

lerne, bliver man mødt med holdningen om, at det ikke kan lade sig gøre at lave noget om. Det er noget af det, vi prøver at gøre op med. Lige nu har vi kontakt til forskellige politiske partier og prøver at få dem til at kigge på, om man kan ændre lidt i kontrolinstanserne. Vi forsøger at påvirke beslutningstagerne til at fjerne mange af de regler og kontrolforanstaltninger, der er, siger Rasmus Felt.

Han fortæller, at efterhånden mange regeringer i finanslove og politiske aftaler har givet udtryk for, at der skal gøres noget ved dagpengebureaukratiet. Ikke desto mindre viser Min A-kasses opgørelse,

Formålet med denne happening var at anskueliggøre dagpengebureaukratiet for politikerne og for befolkningen. at hver gang, der bliver slettet tre sider i reglerne, kommer der seks nye sider til.

Og det er seks nye sider hver eneste dag året rundt.

Mangler ro på området - Så vi kan lige nå at sætte os ind i reglerne inden de ændres. Statsminister Lars Løkke Rasmussen lovede ellers, at der med 2017-reformen ville blive ro på området.

Men allerede i hans 2025-plan vil han ændre reglerne igen. Så det med at politikerne vil skabe ro er noget, vi mangler at se, siger han.

Johnny Overby, der er leder af Min A-kasses juridiske afdeling, fortæller, at sagsbehandlerne godt kan finde rundt i den dagpengereform, som for udenforstående kan virke som et labyrintisk monster.

- De fleste medlemmer passer ind i kasserne. Så det kan sagsbehandlerne godt finde rundt i. Men kommer vi lidt ud over det almindelige, kan det for nogle medlemmer godt være svært at forstå sammenhængene. Og det kan være vanskeligt for os at skulle forklare, at det ikke er noget, vi har bestemt, men at det bare er sådan. Det er ikke særlig sjovt at skulle formidle det, siger Johnny Overby.

Rasmus Felt synes, at politikerne burde have mere respekt for og tillid til de ledige.

Min A-Kasse har tidligere lavet Projekt Tillid og Projekt Respekt, og det hele hænger godt sammen, fordi bureaukratiet kun kan stoppes ad den vej.

At meget af kontrollen er overflødig fremgår af de intensiverede rådighedstilsyn, hvor der helt frem til 2009 konsekvent var tilsyn – eller kontrol – af stort set alle a-kassens sager. Var der så nogen, der snød og fik uberettiget udbetaling af dagpenge? Stort set ikke. dem gennem kompetenceløft. Så vil de hurtigere komme i arbejde, end hvis man render og kontrollerer dem og fortæller dem, at vi tror de snyder. Det er jo det, systemet fortæller dem, når man render og kontrollerer dem i begge ender, siger Rasmus Felt.

Eksperiment ønskes Imens går Rasmus Felt og håber, at gimmicken med toiletrullen vil blive set af mange.

- Det er så vanvittigt og er ikke set før.

Men det ligger i forlængelse af, hvad vi tidligere har lavet.

Det kunne være sjovt, hvis dette her pludselig går hen og bliver rigtig politik.

Og at vi ikke opfattes som nogen, der bare står og råber op på sidelinjen. Vi har 3000 ledige medlemmer. Og 3000 ud af hele Danmarks befolkning ville ikke være så mange i et eksperiment, der kunne vise os, om det faktisk er rigtigt, når vi påstår, at hvis man viser ledige tillid og opkvalificerer

De 29.231 sider med regler trykt på en ni kilometer lang og 400 kilo tung, overdimensioneret toiletrulle bliver rullet ud hele vejen fra Valby til Christiansborg. (Foto: Mark Knudsen, monsun.dk)

FAKTA Dagpengelovgivningen i tørre tal Antal sider: 29.231 sider.

Indhold: Al den lovgivning som a-kasserne skal forholde sig til. Det gælder således cirkulærer, skrivelser, vejledninger og love. Indholdet er leveret af Schultz, for at sikre en uvildig opgørelse.

Opgørelse foretaget pr.: Ultimo august 2016.

Meter: På den lange led er der 8.775 meter - eller 8.78 km.

Kvadratmeter: 1.823,14 m2 Vægt: 146 kg.

Antal nye sider siden 2011 (Inkl. erstattet lovgivning – samlet belastning): Pr. dag: 6,23 sider Pr. hverdag: 8,7 sider Om ugen: 43,74 sider Pr. måned: 189,54 sider Pr. år: 2.274,48 sider Dagpengebureaukratiets vækst siden 2011 (Ekskl. de sider som erstattes): Pr. dag: 2,7 sider

Pr. hverdag: 3,75 sider Om ugen: 18,86 sider Pr. måned: 81,7 sider Pr. år: 979,9 sider Dagpengerullen: 400 kg tung (der er printet i dobbelt bredde, fordi rulleprinteren ikke kunne andet) 1,6 m høj Ca. 9 kilometer lang Kilde: Min A-kasse

23 Jernbane Tidende 1/2017

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Vi vandt, nye dagpengeregler og hvad med Facebook?

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 24 Jernbane Tidende 1/2017

Vi vandt – Svagelighedspension skal ikke modregnes

Eller rettere sagt, ankestyrelsen gav FOA medhold da de klagede over at svagelighedspension pludselig skulle modregnes i efterløn og dagpenge. I slutningen af november modtog FOA nemlig ankestyrelsen afgørelse, som lyder ” Der skal ikke ske fradrag af den løbende udbetaling af tjenestemandspension” Det er en god nyhed og den rigtige afgørelse. Jeg formoder, at de af jer, hvor der er sket en modregning, og kun jer, er blevet kontaktet af Min A-kasse, så jeres dagpenge eller efterløn kan blive tilbagereguleret. Hvis ikke det er sket, så vil jeg anbefale, at I selv ringer til Min A-kasse på tlf. 70 12 37 82 – og får en snak med dem.

Nye dagpenge regler

Starten på det nye år, er også starten på et nyt dagpengesystem. Det er ikke altid helt enkelt at gennemskue sine rettigheder og pligter, men Min A-kasse vil hjælpe dig igennem lovjunglen, hvis du bliver arbejdsløs og er berettiget til dagpenge eller hvis du skal på efterløn. Du kan læse mere om de nye regler i det forrige nummer af Jernbane Tidende samt i dette nummer på

side 20-23 eller på Min A-kasses hjemmeside.

Hvad sker der med din Facebook profil, når du er død?

Jeg taler flere gange om ugen med medlemmer eller pårørende, som har alvorlig sygdom tæt inde på livet. Fælles er, at jeg bliver spurgt, om der er noget særligt de skal være opmærksomme på, når der er dødsfald i familien. Ofte handler vores samtaler om pensioner, om Vejlekassen hvad sker automatisk, og hvad skal man selv gøre. Men jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt på, hvad der sker med vores fingeraftryk i den virtuelle verden som for eksempel vores Facebook profil.

Kender I det, at der kommer en besked på Facebook, når en af vennerne har fødselsdag? Det er jo rart, for det hjælper os lige til at huske, at sende en hilsen og sige tillykke. Men engang imellem får jeg det underligt, når denne besked kommer og den person det handler om er død – og måske endda har været død i mange år.

Derfor syntes jeg det var interessant læsning, da jeg i det seneste nummer af bladet Faglige Seniorer læser en artikel med overskriften ”Hvem arver din Facebook – profil” og tænkte, ja hvad sker der egentlig med alle de opslag og billeder

§ som ligger på min profil når jeg er død.

Journalist Lise Thomsen skriver om, hvad du eller dine efterladte kan gøre – og rent faktisk har Facebook, også forholdt sig til problemstillingen.

Du kan gøre følgende

Du kan enten selv på forhånd kontakte Facebook og fortælle dem, hvad der skal ske med din konto, når du er død – eller dine efterladte kan kontakte Facebook og fortælle at du er død og at de ønsker at • din konto kan slettes permanent • din konto kan blive omdannet til et Mindesmærke

Du kan også sikre dine efterladte adgang til din Facebook profil ved at gå ind i indstillinger og herefter klikke på sikkerhed, hvor du finder et emne der heder eftermælekontakt. Her kan du skrive navnet på den person, som du ønsker, skal administrere din Facebook side, når du ikke længere selv er her – og vedkommende kan så beslutte hvad der skal ske.

Du kan læse mere om eftermælekontakt på Facebooks hjælpesider, hvor du også kan finde andre nyttige tips til at sikre din profil. Find hjælpesidrne her: http://bit.ly/2jEaJOG

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 10.014.852,00 kr.

9.807.188,00 kr.

2015

2016

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned.

I 2016 er der totalt set opnået arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 9.807.188,- Desuden er der opnået løbende ydelser for 69.687,- pr. måned: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

16

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 7.546.213,00 69.687,00

Behandlinger 15

Varigt mén

1.220.266,00

1

Privat forsikring

128.628,45

4

Via advokat

603.481,20

5

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

216.618,44

1

Anden erstatning/godtgørelse

1

Asbest aftale

16.246,00 75.735,00 9.807.188,09

69.687,00

Samlede erstatninger pr. 31. december 2016

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

25 Jernbane Tidende 1/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 27. februar 2017.

VIGTIGE DATOER • Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Invitation og tilmelding findes på side 28-29 i dette blad samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen • Onsdag 17. maj 2017: Sektionsmøde i Messe C, Fredericia.

Indkaldelse samt tilmeldingsblanket i blad nr. 2/2017 samt på vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen

26 Jernbane Tidende 1/2017

Af sektionsformand Poul Erik Christensen

Spidsen Årsskiftet 2016/17 Vi er nu startet på vores jubilæumsår.

100 år er lang tid, og forventningerne til året er store.

Nogle ting er allerede sket. Vores jubilæumsskrift udkom i december måned sammen med Jernbane Tidende nummer 6/2016.

Selve jubilæumsdagen var den 14. januar 2017. Bestyrelsen markerede dagen med et besøg i DSB Mindelunden i Fredericia. Der blev lagt en blomsterhilsen ved de godt 800 jernbanefolk, som er omkommet i tjenesten fra år 1900 og til i dag. Ligeledes blev der lagt blomster ved muren der markerer de 23 jernbanefolk, der mistede livet i kampen med den tyske besættelsesmagt.

Den næste markering bliver jubilæumsfesten, der løber af stablen den 29. marts 2017 i Messe C, Fredericia.

Det er en dag, vi ser frem til. Rammerne har vi lagt, indholdet er på plads, og det sidste er transporten. Til og fra de forskellige stationer i Jylland klares med de ordinære tog.

Transporten fra Sjælland, Lolland – Falster og Fyn? Ja, her regnede vi med, at vores gamle arbejdsplads kunne hjælpe. Vi sendte gennem Dansk Jernbaneforbund en ansøgning om et særtog, som vi havde for 5 år siden. Dette kunne ikke lade sig gøre. Vi lavede planerne om, så det kunne klares med to ekstra sæt bagpå et lyntog og to ekstra sæt bagpå et IC tog. Dette kunne heller ikke lade sig gøre. Vi blev sågar af DSB opfordret til at finde en anden transportform end tog.

Jeg må konstatere, at virksomheden DSB tilsyneladende ikke er interesseret i at tjene penge.

Vi har nu fundet en anden transportform. Det er vel ikke overraskende, at det blev busser? Vi kontaktede et stort busselskab på Sjælland. Afgangsstederne og afgangstiderne er på plads. Det fremgår på side 30 i dette blad og på vores hjemmeside. Det vil også fremgå i det brev I får sammen med adgangskort, bordkort med mere.

Vi lader os nu ikke slå ud af lidt modgang, det gør som bekendt en stærk. Så mød op den 29. marts 2017 og lad os få en god markering af vores 100 års jubilæum.

Tilbageblik på 2016 Hvis vi skulle blive slået ud af lidt modgang, så havde året 2016 været brugbart.

Det var det sidste år med personalebilletter. Det var for øvrigt den første sag, den daværende bestyrelse rejste for 100 år siden. Så nu ved vi, hvor vi skal begynde.

I foråret startede sagen om inddragelse af frikortet for visse pensionistgrupper. Det var de tidligere ansatte ved Banestyrelsen/ Banedanmark og Scandlines, og det ramte virkeligt hårdt.

Det viste sig hurtigt, at DSB havde grebet alt for langt og vilkårligt ned i posen. Der var nogle af dem, der havde fået opsagt deres frikort, som aldrig havde været ansat i en af de to nævnte virksomheder. Vi kunne ikke få listerne over hvem, der var sendt opsigelser ud til. Det gav en masse arbejde med at få de pågældende til at indsende deres forskellige papirer, hvis de da havde dem endnu. Nogle var afskediget for over 25 år siden.

Det gav en masse arbejde for sektionen og vores jurist i forbundet. Det var helt klart min fornemmelse, at DSB ikke havde

styr på, hvorfra og hvornår de forskellige var afskediget – altså ét stort roderi.

Disse uberettigede opsigelser er stort set bragt i orden. Dog kun for dem, der har henvendt sig direkte til DSB eller til forbundet.

For resten af de pensionister, der har fået opsagt deres frikort, vil der på et tidspunkt komme en retssag. Stævningen er foretaget.

Når man som flere i bestyrelsen, har været med i organisationsarbejde i mange år, undrer det os meget, at det kan komme så vidt. At man ikke mere taler sammen eller finder en forhandlingsløsning, men nu taler man sammen igennem retssager.

Er det virkelig vejen frem? Året 2016 var også året, hvor vi fortsatte rækken af ”lukkede” medlemsmøder. Vi var i Horsens og København og begge

Kransenedlæggelse ved Mindelunden

steder med stor tilslutning. Det er efter vores mening, en god måde at møde medlemmerne på.

Stormødet med fri tilmelding blev i år holdt i Korsør. Der var godt 200 tilmeldte, og vi syntes, det var en succes. Vi fortsætter denne linje også i 2017.

Lad mig slutte med at ønske alle et godt år 2017. Jeg håber, at vi ses den 29. marts i Fredericia.

Sektionsformand Poul Erik Christensen og bestyrelsen markerede sektionens 100 års dag med en kort højtidelig ved DSB Mindelund i Fredericia.

Tekst og fotos: Uffe Skov Pedersen

Kransenedlæggelse ved mindesmærket for danske statsbanemænd, der mistede livet i kampen mod den tyske besættelsesmagt 1940 - 1945.

På grund af pladsmangel udgår fotokonkurrencen denne gang.

27 Jernbane Tidende 1/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

I 2012, hvor vi fejrede sektionens 95-års jubilæum var stemningen høj. Mon ikke den bliver det igen i 2017?

Der skal mange busser til at befordre over 1000 festdeltagere.

Tilmelding til 100 års festen Onsdag 29. marts fejrer DJ Pensionistsektion sin 100 års fødselsdag. Sektionen blev stiftet 14. januar 1917.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion med ægtefælle/samlever kan melde sig til festen. Pris pr. deltager er 150 kr. Betalingen inkluderer: • Bustransport fra og til Fredericia Banegård • Tre retters menu, vin og kaffe • Et glas vin eller en øl eller en vand efter spisningen • Musik ved Klaus & Servants • Underholdning ved Birthe Kjær med kor og orkester • Sandwich, vand og et stykke frugt til hjemtransporten

Sted og tid Festen afholdes i Messe C i Fredericia. Alle skal være klar til at gå til bords kl. 11.40. Festen starter præcis kl. 12.00, hvor dørene lukkes.

Transport Hvis du/I ikke har fribefordring betaler Sektionen togbilletten i Jylland (samt Middelfart) fra din nærmeste togstation til Fredericia.

Vælger du at benytte toget til festen, vil der være gratis bustransport til Messe C fra indgang vest, den nye indgang i Fredericia. Medlemmer fra lokalforeningen i Fredericia står klar til at hjælpe og vejlede. Bustransporten starter kl. 10.45 og tilpasses de tog, der ankommer til Fredericia omkring kl. 11.00.

Mere om festen Du kan finde flere detaljer om festen i blad nr. 5 2016 eller på vores hjemmeside www.djf.dk - Pensionistsektionen

Tilmelding Tilmeldingskupon findes på den modsatte side. Bemærk at tilmeldingen skal være Lone Agri i hænde senest 15. februar 2017.

Alle vil få tilsendt brev med adgangsbillet, hvoraf det vil fremgå, ved hvilket bord du/I skal sidde. Og til dem der har bestilt togbillet, vil de også være med i brevet.

Brevet skal du/I have modtaget senest lørdag den 18. marts 2017.

Klaus & Servants står også for underholdningen til 100-års festen.

28 Jernbane Tidende 1/2017

Udfyld en linje for hver person der ikke har frirejse og ønsker en returbillet. Ved Dankort eller VISA kort, skal de sidste fire tal i kortnummeret oplyses. Benyttes kørekort eller pas skal kun dette oplyses med et X i kolonnen.

HUSK at medbringe den oplyste Print Selv legitimation på togrejsen.

Betaling på 150 kr. pr. person skal ske til Arbejdernes Landsbank, Reg. nr. 5388 kontonr. 0000408802. Husk at skrive navn, adresse og medlemsnummer på indbetalingen.

Tilmeldingen, der er bindende, skal være Lone Agri i hænde senest 15. februar 2017. Brug gerne og helst e-mail: agri1947@gmail.com

Vigtige oplysninger: Kontakt Lone Agri, hvis du har specielle ønsker til maden (Vegetar / Diabetiker / Glutenfri), hvis du er kørestolsbruger og stolen skal fjernes fra din plads.

Pr. post er adressen: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV (beregn 10 dage til forsendelsen).

Telefon: 22 41 89 67 (husk der er ikke døgnbetjening).

Tilmelder du mere end to personer, så husk medlemsnummer og navn på de andre (max 2 pr. medlemsnr).

Bemærk at tilmeldingen først er gyldig, når betalingen er registret hos Lone Agri.

Der er plads til 16 personer ved hvert bord. Ønsker du/I at sidde sammen med en bestemt forening eller personer, så skriv det under ønsker.

TILMELDINGSKUPON Skriv venligst tydeligt med BLOKBOGSTAVER (afskrift kan benyttes) * Navn: * Adresse: * Postnr.:

*By:

*Medlemsnummer:

*Antal deltagere:

*Telefonnr.:

e-mail:

Ønsker at sidde sammen med:

Rubrikker med * skal udfyldes NB! Transportform fra Sjælland, Lolland-Falster og Fyn er nu afklaret. Det bliver med bus. Se nærmere på følgende side (s. 30).

Bestilling af togbillet, kun for deltagere fra Jylland (Print Selv-billet).

Pladsbillet skal I selv bestille

Afrejsestation

Alm. billet

65 billet

Navn

Pas

Kørekort

Dankort/VISA

Udfyld en linje for hver person der ikke har frirejse og ønsker en returbillet. Ved Dankort eller VISA kort, skal de sidste fire tal i kortnummeret oplyses. Benyttes kørekort eller pas skal kun dette oplyses med et X i kolonnen. HUSK at medbringe den oplyste Print Selv legitimation på togrejsen.

29 Jernbane Tidende 1/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

Bus i stedet for tog fra Sjælland/Fyn Transport fra Sjælland, Lolland Faster og Fyn i forbindelse med jubilæumsarrangementet den 29. marts 2017 kommer til at ske med bus.

Som det er de fleste bekendt har DSB ikke ønsket at køre os, men har direkte opfordret til at vi søgte andre transportformer, det har vi gjort, og det er vel ingen overraskelse at det blive med busser, det er Egons busrejser fra Slagelse der står for arrangementet, og de ville gerne køre for os, TAK for det!

Det vil blive direkte busser, med undtagelse af den, der starter i Sorø, den vil også tage dem fra Slagelse med.

Afgangssteder og afgangstider er som følger: Helsingør, Sundkroen, afgang kl. 08.15 København, DGI Byen, Tietgensgade 65, afgang kl. 08.45 Høje Tåstrup Station, afgang kl. 09.00 Roskilde Station, Ny Østergade, afgang kl. 09.00 Ringsted Station, afgang kl. 09.15 Sorø Station, afgang kl. 09.15 Slagelse Station, afgang kl. 09.40 Korsør, Casper Brandts Plads, afgang kl. 09.45

Næstved Banegård, afgang kl.09.15 Nykøbing Falster, Turistholdepladsen ”Cementen” kl. 08.15 (på hjørnet af Engboulevarden og Nørre Boulevard ved Nykøbing F hallen) evt. forbindelse fra Rødby Nyborg, Vejerboden ved havnen, afgang kl. 10.00 Odense, Turistholdepladsen foran jernbanemuseet, afgang kl. 10.15 Der er afgang fra Messe C kl. 19.00-19.15 Togbilletter refunderes ikke.

Tog tider fra jyske stationer til Fredericia Ankomst fra vest: Esbjerg med flere.

Regionaltog ankommer i minuttal 42 Ankomst fra syd: Sønderborg med flere IC ankommer i minuttal 08 Ankomst fra nordvest: Struer - Holstebro - Herning Regionaltog i minuttal 12. Bemærk at afgangen med skift har forbindelse fra Thisted

Afgangsoplysninger

Her kan du se, hvilke tog du kan benytte fra jyske stationer. Der vil være gratis bustransport til Messe C fra indgang Vest, den nye indgang i Fredericia. Medlemmerne fra lokalforeningen i Fredericia står klar til at hjælpe og vejlede. Bustransporten starter kl. 10.45 og tilpasses de tog, der ankommer til Fredericia omkring kl. 11.00

Ankomstoplysninger Ankomst fra nord: Aalborg/Aarhus med flere IC, minuttal 43 Lyn, minuttal 17. Bemærk: forbindelse fra Frederikshavn

30 Jernbane Tidende 1/2017

Busserne kører fra Messe C således, at følgende afgange kan opnås fra Fredericia banegård Afgang til Nord: Aalborg/Aarhus med mere IC: 19.14 Lyn: 19.44 fortsætter til Frederikshavn Afgang mod syd: Sønderborg med flere IC, 19.49 Mod vest: Esbjerg med flere Regionaltog: 19.14 Mod nordvest: Herning - Holstebro - Struer med flere Lyn, 18.47 fortsætter til Thisted IC, 19.47

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 21. februar kl. 14.30: Banko!

Kirkegade 54, Esbjerg. Vi spiller om gode sager. Pris for 3 stk. plader 60,- kr. Efterfølgende plader 10,- kr. Der spilles 3 omgange. Derefter serveres der kaffe/te og brød. Hvorefter der spilles 3 omgang igen.

Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding 7. februar til: Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06. E-mail: jonnakn@live.dk.

Tirsdag 14. marts kl. 7.00: Tur til Schloss Glücksburg. Vi mødes på Museumspladsen. På turen serveres kaffe/te og rundstykker med en lille dram og sandwich.

Aftensmad spiser vi på Des Nordens nord for Flensborg med mulighed for indkøb i forretningen i kælderen. Pris for medlemmer 500,- kr. Gæster 550,- kr. Minimum 30 tilmeldte kræves for at turen kan gennemføres. Sidste bindende tilmelding og betaling 21. februar: Til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06. E-mail: jonnakn@live.dk.

Tirsdag 25. april kl. 7.00: Tur til Odense.

Vi mødes på Museumspladsen. I Odense vil vi opleve Jernbanemuseet og H. C. Andersens hus. Turen gennemføres ved minimum 30 personer. Der serveres kaffe/ te og rundstykker samt en lille dram og sandwich. På hjemturen besøger vi Hotel Frederik VI Hotel der ligger lidt uden for Odense til en gang mad. Pris for medlemmer 550,- kr. Gæster 600,- kr. Sidste bindende tilmelding og betaling 4. april Til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg

Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06. E-mail: jonnakn@live.dk.

Fredericia Torsdag 23. februar kl. 13.30: Musik og sang med Willy Josefsen ved klaveret.

Torsdag 9. marts kl. 13.00: Ordinær generalforsamling. Der serveres gule ærter eller klar suppe, dertil en øl/vand og en snaps efterfulgt af kaffe med småkager. Pris: 150,- kr. Bindende tilmelding til spisning senest 2. marts til Bodil eller Gurli kl. 14.30.

Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Torsdag 23. marts kl. 13.30: Foredrag ved Lis Ingemann: Luksusvagabond gennem Jylland. Som 50-årig drog hun for første gang ud på landevejene med en gammel barnevogn og levede som vagabond – omend i en luksus udgave uden at tigge om mad eller husly.

Torsdag 6. april kl. 13.30: Vi mødes til Banko.

Helsingør Fredag 10. februar kl. 14.00: Bingo med sædvanlige præmier i form af gavechecks fra COOP. Onsdag 22. februar kl. 14.00: Festlig fastelavnsfest med tøndeslagning og kåring af kattedronning og kattekonge. Der serveres fastelavnsboller og selvfølgelig er der gode ting i tønden. Det er det, vi har på programmet nu. Efter generalforsamlingen skal vi have et bestyrelsesmøde, hvor resten af året bliver sat på kalenderen.

Horsens På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til samt en lille dram. Og så er der dømt hyggeligt samvær, med gamle kollegaer og nye venner.

Torsdag 2. februar: Ordinært møde.

Lokalhistoriker, forfatter og foredragsholder, Jørn Damgaard Andreasen fra Østerlund fortæller historier og anekdoter fra sin tid i Østbirk – Egebjerg – Horsens området, inklusive noget om privatbanerne på Horsens egnen – specielt om Horsens-Bryrup-Silkeborg og om den såkaldte ”Genfundne Bro” mellem Vestbirk og Gammelstrup. Jørn har en ”fortid” som lærer ved Egebjergskolen og har siden 2010 skrevet og fået udgivet bøger. Blandt

andet ”Banemandens Testamente” og ”Klokke­klart”. Jørns foredrag er typisk præget af det fornøjelige, muntre og finurlige, så mød trygt op med en forventning om seriøst indhold og god underholdning! Der vil være mulighed for køb af bøger til absolut tilbudspris. Ledsagere er velkomne.

Torsdag 2. marts: Ordinært møde.

Onsdag 29. marts: Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion fejrer 100 års jubilæum i Fredericia. Se invitation andet steds i Jernbane Tidende.

Torsdag 6. april kl. 9.30: Ordinær generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag 4. Maj: Ordinært møde.

Korsør Torsdag 2. februar: Banko med de kendte gevinster. Husk Tilmelding.

Torsdag 9. februar: Fastelavnsfest. Start med fastelavnsboller. Vi slår ”katten af tønden”. Afstemning af bedst udklædte m/k.

Servering af 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris 100,- kr. Tilmelding 2. februar.

Onsdag 22. februar: Bowling i Slagelse.

Afgang fra Casper Brandts Plads kl. 13.45 eller med privat bil, hvor vi aftaler transport for deltagere, der ikke har egen bil. Seneste mødetid i Bowling centret er kl. 14.30. Bowling kl. 15.00. Fem baner er reserveret. Efter bowling eftermiddagskaffe med hjemmebagt kringle. Pris 199,- kr.

Tilmelding 9. februar.

Torsdag 16. marts: Generalforsamling.

Mød stærkt op og gør din indflydelse gældende. Foreningen giver kaffe og brød.

Tilmelding 2. marts.

Onsdag 29. marts: DJ Pensionistsektions 100 års jubilæumsfest i Fredericia. Tilmelding senest 15. februar. Pris 150 kr. Læs Jernbane tidende nr. 6/2016 og mere i denne udgave af bladet. Her står alle informationer i forbindelse med festen. Husk at du skal være medlem af Pensionistsektionen, og at dette ikke gælder ægtefælle eller samlever.

Bemærk at der er direkte buskørsel fra Slagelse til Fredericia og retur. Busafgang fra Slagelse St. kl. 8.40. Bemærk også at vi fra Korsør lokalforening ikke vil foretage en kollektiv tilmelding, men at du i stedet skal følge anvisningerne i blad nr. 6/2016 eller dette blad.

31 Jernbane Tidende 1/2017

PENSIONISTSEKTIONEN

»

Torsdag 6. april: Banko. Det sidste banko i denne halvsæson samt afslutning på samme.

København Onsdag 15. februar kl. 13.00: FB Hallens restaurant. Der serveres dagens ret med en øl/vand. Kl. 13.00 holder Ivan et musikalsk foredrag om Otto Brandenburg, der slutter kl. 15.00. I pausen får vi kaffe med kage. Pris pr. deltager: 200, - kr.

Sidste frist for tilmelding er 6. februar til Ellinor på tlf. 44 94 96 15.

Mandag 6. marts kl. 11.00: Generalforsamling i Frederiksberg Hallens restaurant.

Alle medlemmer er velkomne. Vi byder på forloren skildpadde en øl/vand, det koster 150,- kr. pr. deltager, hvis du/I ønsker at spise med. Vi slutter af med kaffe og kage.

Sidste frist for tilmelding er 1. marts til Ellinor på tlf. 44 94 96 15. PS. Husk der er to timers parkering ved FB - Hallen. Husk også Sektionens 100 års dag 29. marts i Fredericia.

Tilmelding i blad nr. 6/2016 eller dette blad.

Mårsø Områdecenter. Generalforsamling og gætteleg.

Tirsdag 11. april Bowling kl. 13.4515.00: Bowling i Holbæk. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter. For dem der ikke vil bowle, er der hygge i Områdecentret.

Nyborg Tirsdag 7. februar kl. 14.00: Banko!

Præmier gavekort.

Tirsdag 21.februar kl. 14.00: Banko!

Præmier gavekort.

Tirsdag 7. marts kl. 14.00: Banko!

Præmier gavekort.

Tirsdag 21. marts k1.13.00: Ud at spise. Sted oplyses senere.

Tirsdag 4. april kl. 14.00: Banko!

Præmier gavekort.

Tirsdag 18. april kl. 14.00: Banko!

Præmier gavekort.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

110 kr. Tilmelding senest 17. marts.

Onsdag den 29. marts: DJ Pensionisternes sektion afholder 100 års jubilæumsfest i Messe C, Fredericia for medlemmer med ægtefælle/samlever. Tilmelding og betaling senest 15. februar til Lone.

Mandag 10. april kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 24. april kl. 14.00: Ordet er frit – Vælg et stykke musik og syng med.

Foreningen er vært ved kaffe og kage.

Tilmelding nødvendig.

Ret til ændringer forbeholdes - se evt. på hjemmesiden.

Ringsted Mandag 13. februar kl. 14.00: Anlægspavillonen. Lis Frederiksen fortæller om Poul Reichardt.

Mandag 3. marts kl. 14.00: Anlægspavillonen. Bendt Hansen fra Dalby fortæller om ” mor Inger”, som viede sit liv til de hjemløse.

Lolland-Falster

Næstved

Struer

Tirsdag 31. januar kl. 14.00: Årets første banko!

Tirsdag 14. februar kl. 14.00: Møde hvor forbundssekretær Carsten M. Olesen, fortæller om ”Rigets tilstand” og hvad ellers sker i forbundet.

Tirsdag 21. februar: Generalforsamling – nærmere i det udsendte program.

Tirsdag 14. marts: Udflugt til Nordisk Film i Valby. Deltagerantal maks. 30.

Afgang Nykøbing-Falster kl. 7.59. Tilmelding på liste eller til Max A. senest 4 marts.

Onsdag 29. marts: Foreningens 100 års fest i Fredericia. Afgang Nykøbing kl. 8.15.

Samlet tilmelding til Axel senest 1. februar.

Se i øvrigt blad nr. 6/2016 eller dette blad.

Fredag 24. februar: Generalforsamling.

Til alle vores arrangementer vil der blive sendt indbydelse til vores medlemmer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Arrangementerne foregår i Aktivitetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården.

Mandag 6. februar kl. 14.00-17.00: Generalforsamling. Spisning kl. 13.00: Gule Ærter.

Mandag 20. februar kl. 14.00-17.00: Foredrag.

Mandag 6 marts kl. 14.00-17.00: Pladespil.

Mandag 20. mats kl. 14.00-17.00: Foredrag. Frode Peitersen om Struer Kommune.

Mandag 3. april kl. 14.00-17.00: Foredrag. Johan Johansen, Hjerm. Emne: Sydslesvig.

Nordvestsjælland Vi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Nye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80 / 30 51 47 50.

Der tages forbehold for mindre justeringer.

Tirsdag 14. februar kl. 14.00-17.00: Mårsø Områdecenter. Underholdning.

Tirsdag 14. marts kl. 14.00-17.00:

32 Jernbane Tidende 1/2017

Odense Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag 23. januar 2017 kl. 11.00: Generalforsamling, bemærk tidspunktet.

Foreningen er vært ved 3 stk. smørrebrød samt 2 øl eller vand. Tilmelding derfor nødvendigt. Pris 80 kr. Bindende tilmelding senest 12. januar 2017 til Lone 2241 8967 agri1947@gmail.com Mandag 13. februar kl. 14.00: Foredrag v/Poul Weber. Tilmelding senest 6. februar. Fri entre for medlemmer. Gæstebetaling 50 kr. Kaffe med brød i pausen.

Mandag 27. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 13. marts kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 27. marts kl. 13.00: Påskefrokost der består af en platte og 2 øl/vand.

Herefter sang og dans til Joans musik. Pris

Aalborg Tirsdag 21. februar kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Vi får besøg af Lise-Lotte Lottenburg, der synger og spiller sammen med os. Hun har været på besøg hos os før med stor tilfredshed så glæd jer.

Vi har kaffen klar. Husk brød.

Tirsdag 21. marts kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød.

Næste møde er ændret til tirsdag 25. april grundet påsken.

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner.

Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 25. marts 2017, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Kurset starter mandag den 24. april 2017 og slutter onsdag den 26. april 2017

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 24.–26. april 2017 Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer:

By:

Telefon:

E-mail:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

 Nej

Fremsendes til forbundet senest den 17. februar 2017.

33 Jernbane Tidende 1/2017

Jubilarer 40 år 1. april 2017 Produktionsenhedsleder Mogens Mika, Banedanmark Sikringsmekaniker Per Arved Kristiansen, Banedanmark Lokomotivfører Kim Ivan Kyhn, DSB Odense 25 år

Meddelelser Elektropersonalet Banedanmark Medlemsmøder 2017 I og med vi har mistet vores fribefordring til DSB, bliver medlemsmøder 2017 lagt ud lokalt. Vi afholder medlemsmøder lokalt sammen med gruppemøder på følgende datoer.

1. marts 2017 Kørestrømsmontør Lars Hjort Hansen, Banedanmark Kørestrømsmester Pia Aagaard, Banedanmark Togfører Lone Buch Larsson, DSB Fredericia

10. februar 2017: Ingerslevgade 123, 1705 København V, kl. 14.24 Tilmelding til Claus Blåberg 27527291 eller Søren Wormsborg 26182318 senest den 8/2 2017 22. februar 2017: Godsbanevej 3, 7400 Herning, kl. 12.00 Tilmelding til Henning Rasmussen 20194841 senest 20/2 2017

2. marts 2017 Banemontør Carsten Popenda, Banedanmark 11. marts 2017 Togfører Helle Bangert, DSB Esbjerg 1. april 2017 Sikringsmontør Michael Sørensen, Banedanmark Sikringsmontør Jesper Bøgelund Pedersen, Banedanmark Lokomotivfører Jan Ømand, DB Cargo Fredericia

23. februar 2017: Indre Ringvej 35, 7000 Fredericia, kl. 15.00 Tilmelding Jan Bøgely 26114405 senest 21/2 2017 24. februar 2017: Jernbanevej 1, 4100 Ringsted, kl. 14.24 Tilmelding til Søren Bo Kruse 26887214 senest 22/2 2017 28. februar 2017: Hjulmagervej 50, 9000 Aalborg, kl. 12.00 Tilmelding til Tonny Strandbæk 21716919 senest 26/2 2017 Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark vil være vært ved et lettere traktement.

Pensionister er velkomne.

Kørestrømsmontør Ivan John Kramsfeldt, Banedanmark

Med venlig hilsen Bjarne Pedersen, områdegruppeformand

Kørestrømsmontør Robert Dahl, Banedanmark Kørestrømsmontør Johannes C. Pedersen, Banedanmark Kørestrømsmester Brian D. Schrøder, Banedanmark Lokomotivfører Lars Faaborg, Arriva Tog Århus Kørestrømsmontør Søren Møllvang Larsen, Banedanmark Sikringsmontør Henning Rasmussen, Banedanmark Lokomotivfører Jesper Friis Sørensen, DSB Århus 15. april 2017 Lokomotivinstruktør Poul Holm Christensen, DSB Lki gruppen

34 Jernbane Tidende 1/2017

TPO DSB Aalborg Afholder lokalgruppemøde tirsdag den 14. februar 2017 kl. 13:30 i mødelokalet på Aalborg Station.

Dagsorden udsendes jf. vedtægterne.

Medlemmer der har forladt depotet i 2016 samt pensionister er velkomne til at deltage i den efterfølgende spisning kl. 18:30.

Tilmelding til Mette Andersen Tlf. 24686963 Vel mødt Bestyrelsen

Nyt om frikort-sagen:

Første sag om fribefordring berammet

Ny adresse?

Nyt telefonnummer?

Sagen om fribefordring for ansatte i Banedanmark er nu berammet til hovedforhandling den 30. og 31. oktober 2017 i Østre Landsret.

Du skal selv informere os om ændringer. Det sker ikke automatisk.

Du kan opdatere oplysningerne på www.djf.dk eller sende en mail til dj@djf.dk

Sagen vedr. fribefordring for pensionister er endnu ikke berammet.

Straffen for vold og chikane mod offentligt ansatte skærpes Folketinget har vedtaget en ny lov, der skærper straffen for vold og chikane mod offentligt ansatte og deres familie.

Loven vil således også omfatte Kort før jul vedtog folketinget en ny lov, der skærper straffen for de mennesker, der fremover udøver vold og trusler mod ansatte i det offentlige, hvis det begås i deres fritid. Ligeledes skærpes straffen også for kriminalitet, som udøves mod offentligt ansattes familiemedlemmer.

Skal du pensioneres?

Det får vi ikke automatisk besked om. Hvis du selv siger til, så har vi et godt tilbud til dig fra Pensionistsektionen. Send en mail til dj@djf.dk eller ring til os på tlf. 36 13 25 00.

GRATIS FOR MEDLEMMER og ægtefælle/samlever

Under 18 år:

Målet med lovforslaget er, ifølge Justitsministeriet, at skabe øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste. Med den nye lov bliver det således strafbart efter straffeloven at chikanere personer i offentligt tjeneste. Det kunne fx være når navngivne personers adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger offentliggøres på en hjemmeside. Her bliver strafferammen to år.

GRATIS

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtaler bl.a. i en pressemeddelelse: - Vi skal ikke acceptere, at politibetjente, sosu-assistenter og andre af vores offentlige ansatte bliver udsat for vold og chikane, blot fordi de udfører deres arbejde.

RØMERSGADE 22 KBH K ALLE DAGE 10 - 16 ONSDAG 10 - 19

35 Jernbane Tidende 1/2017

BAG

Endnu bag hegnet

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ PERRONEN

De nye tog er femte generation af de efterhånden mange importerede metrotog.

Cityringens 39 tog holdes adskilt fra de 34 ældre metrotog, og har eget kontrolog vedligeholdelsescenter ved Otto Busses Vej.

Om godt to år kan vi som passager i Cityringen drøne rundt i Københavns undergrund med 90 km i timen.

Der vil indtræffe lidt af en trafikal revolution, når Cityringen i København indvies om få år, antagelig juli 2019. Fra da af vil syv ud af otte borgere i hovedstaden og langt de fleste pendlere til og fra byen have højst 600 meter i gåafstand til enten S-tog eller Metro. Trafikanalytikere forventer, at den kollektive trafik i langt højere grad end i dag vil flytte trafik fra vej til bane. Og endnu bedre bliver det, når NordhavnsMetroen kobles på i slutningen af 2019 og SydhavnsMetroen i 2023.

Cityringen forbinder 17 nybyggede stationer, alle underjordiske. Strækningen er godt 15 km lang, eller rettere sagt ”rund”. Med en gennemsnitsfart på 40 km/t inklusive stop vil det tage ca.

24 minutter at køre rundt om København City.

Hastigheden lyder måske ikke af så meget, men det er alligevel tre gange hurtigere end en bybus opnår i dag med lidt held. Mellem stationerne er der drøn på, for den nye metro vil få en tophastighed på 90 km/t mod de 80 km/t i den gamle metro. Og misser man et tog i myldretiden, er der kun 80 sekunder til det næste.

Ansaldo Breda i Italien skal levere 39 nye metrotog til Cityringen og de to sidebaner. Selv om de nye tog i det ydre ligner de gamle, er der i konstruktion, design og inventar væsentlige

forskelle og forbedringer. Cityringens metrotog til 314 passagerer får et mere robust inventar og markant bedre plads til stående. En metrorejse varer i gennemsnit nemlig kun fem minutter, og det klarer de fleste københavnere stående.

De nye tog er femte generation af de efterhånden mange importerede metrotog. Cityringens 39 tog holdes adskilt fra de 34 ældre metrotog, og har eget kontrol- og vedligeholdelsescenter ved Otto Busses Vej, hvor billedet ”bag hegnet” er taget.

En væsentlig udvidelse Den nye Cityring dækker et betydeligt større geografisk område end den første Metrolinje, som blev indviet i oktober 2002. Delstrækningen til Lufthavnen i Kastrup blev dog først indviet i 2007. Den gamle Metro er i alt 21 km lang, og har 22 stationer.

Cityringen krydser den gamle metro ved Kongens Nytorv og Frederiksberg. Derudover bliver der overgangsmulighed til S-tog på hele fire stationer, nemlig Nørrebro, Østerport, Nordhavn og på Hovedbanegården, hvor der tillige bliver omstigningsmulighed til regional- og fjerntog. Ja, man kan blive helt rundtosset af de mange muligheder Cityringen bidrager med til det kollektive trafiksystem. Der er virkelig noget at glæde sig til.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tekst og fotos af Jan Forslund