JT 03/2015

Jernbane Tidende 04 08 10 19

Nu falder der bøder i Banedanmark Central planlægning skal sikre Produktion Stor interesse for arbejdsmiljøet på banen Tølløsebanen kører videre i 2016

JUNI 2015

Banedanmark har varslet et opgør med sin egen sikkerhedskultur. Det kræver dog at der samarbejdes på tværs, for en kultur starter ikke nedefra.

Historien viser, at det, der virker bedst er synlighed og tryghedsbemanding – og den vil man skære væk i den offentlige transport! Mange af forbundets medlemmer oplever jævnligt, hvorledes respekten har forladt kunden og det påvirker i høj grad arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der skal sikre den trygge og sikre rejse. De tæsk som personalet tager, skåner en anden. Sikkert en passager.

Tør vi undvære frontpersonalet?

God tone og god adfærd i den kollektive transport handler om meget mere end Emma Gad. Det handler om et sæt spilleregler, der skal sikre, at alle får en effektiv og behagelig transportoplevelse fra A til B – uanset om det er i taxa, bus, på skinner eller i fly.

Det handler om at føle sig tryg, at kunne sidde trygt i sin egen lille boble, at kunne føle sig tryg på perroner og ved stoppersteder når mørket falder på, og det handler om, at sidde i tryg forvisning om at man selvfølgelig når rettidigt frem på en rolig måde.

Hverdagens terror

Vi modtager til stadighed flere indberetninger fra medlemmer, der er blevet overfaldet på deres arbejde. Et arbejde der skal beskytte samfundet og medpassagererne. Og overfaldene bliver mere og mere respektløse.

Der er tale om en hverdag, der belønnes med spyt, tæsk, angreb med varm kaffe og psykisk terror. Vi kalder det hverdagens terror – og det skræmmende og beskæmmende er, at vi er ved at vænne os til at det er sådan det er.

Transportministeren udtalte i januar måned, at ”vi må og skal blive bedre til at passe på hinanden i den kollektive trafik”. Transportministeren har i forlængelse af dette nedsat en såkaldt ”ekspertgruppe”, primært sammensat af personer med en baggrund indenfor Trafiksektoren. Denne gruppe skal sætte fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at tage ansvar for hinanden.

Vi undrer os i Dansk Jernbaneforbund over, at hverdagens eksperter – vores medlemmer, der hver dag står ansigt til ansigt med kunderne, ikke er repræsenteret i dette arbejde.

Adfærdsændring påkrævet

En ændring af folks adfærd er særdeles ønskelig. Et af de værktøjer man kan benytte er såkaldt ’Social marketing’.

Det handler om at ændre folks adfærd ved hjælp af konventionelle marketingredskaber.

I den brede offentlighed lægger man mest mærke til det 2 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

i forbindelse med kampagner, der skal sikre at den enkelte bruger lys på cyklen eller sænker farten på vejene. I praksis anvendes det overalt, hvor man ønsker at påvirke folk til at handle på en hensigtsmæssig måde. Der er ikke lavet før/ efter studier af effekten i Danmark, men international dokumentation foreligger og det har en effekt.

Men en ændring af folks adfærd generelt gør det ikke alene. Her er det at opsyns- og kontrolpersonale har en helt uvurderlig rolle. Desværre er det blevet en udbredt politik, at opsyn og kontrol i højere grad bliver skåret væk. Det kan ses i alle offentlige transportmidler.

Personale skaber tryghed

Vi prioriterer med andre ord ikke længere vores egen ambition om, at det skal være trygt og godt at køre i offentlige transportmidler. De politifolk, der efter angrebet på Krudttønden på Østerbro er hentet ind for at stå vagt ved fx hovedbanegården, er der jo ikke for at gribe ind mod terrorister. Det er naturligvis en del af formålet, men de er der først og fremmest for synlighedens skyld! Og det har en dæmpende effekt. Det skaber tryghed.

Historien viser, at det, der virker bedst er synlighed og tryghedsbemanding – og den vil man skære væk i den offentlige transport! Mange af forbundets medlemmer oplever jævnligt, hvorledes respekten har forladt kunden og det påvirker i høj grad arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der skal sikre den trygge og sikre rejse. De tæsk som personalet tager, skåner en anden. Sikkert en passager.

Tør vi overlade trygheden og den gode opførsel og adfærd til passagererne selv? For det er tilsyneladende den vej vores politikere har valgt. Hvem vil tage ansvaret for trygheden i den kollektive transport, når alt tryghedsskabende personale skal fjernes?

Tør vi undvære dem? Tør vi undvære trygheden?

side

4

side

Side 4: Nu falder der bøder i Banedanmark Flere ansatte i Banedanmark har i den seneste tid fået store bøder af arbejdsgiveren for overtrædelser af sikkerhedsreglerne. Det undrer kollegerne, for selv om det er helt efter reglerne at give sanktioner for overtrædelse af eksempelvis hastighedsreglerne, forbikørsel af signaler o. lign., så har det ikke været praktiseret i mange år.

Side 8: Central planlægning skal sikre Produktion Medarbejdere i Banedanmark Produktion oplever at arbejde side om side med eksterne entreprenører. Men det er der gode grunde til, siger Produktions direktør Michael Borre.

Side 10: Stor interesse for arbejdsmiljøet på banen Det kan være, at samarbejdet om et bedre arbejdsmiljø ikke fungerer lige optimalt alle steder, men der er stor interesse for emnet. Mere end 120 deltagere og oplægsholdere deltog ved Dansk Jernbaneforbunds konference ”På sporet gennem samarbejde” i Middelfart den 17 marts.

Side 18: Passagerpulsen – Uafhængig vagthund Danmark har fået en ny markant aktør på området for kollektiv transport: Passagerpulsen. Organisationen hører under Forbrugerrådet Tænk, og skal varetage passagerer-

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 27. juli – 14. september – 9. november – 4. januar (2016)

8

21

nes interesser og samtidig sørge for at trafikselskaber og politikere har aktuel og korrekt viden om passagererne og passagerernes ønsker til den kollektive transport. Passagerpulsen er en uafhængig stemme, der ud over at tale passagernes sag også skal skaffe faktabaseret viden om kollektiv trafik og passagererne.

Side 21: Tilbage i historien med 300 km i timen Costa del Sol har fået sit navn efter den sol, som mange danskere rejser efter når ferien skal holdes. Den spanske solkyst besøges hvert år af tusinder og atter tusinder af regn- og vintertrætte danskere. Men en ferie på den spanske solkyst behøver ikke kun at handle om sol. Mindre end en time derfra i højhastighedstog findes en af Spaniens historiske og kulturelle perler, nemlig Córdoba. Og bliver man ombord på toget, er man i hovedstaden og millionbyen Madrid halvanden time senere.

Desuden: Side 17: Tølløsebanen kører videre i 2016 Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 33: Meddelelser Side 35: Jubilarer

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Flere ansatte i Banedanmark har i den seneste tid fået store bøder af arbejdsgiveren for overtrædelser af sikkerhedsreglerne. Det undrer kollegerne, for selv om det er helt efter reglerne at give sanktioner for overtrædelse af eksempelvis hastighedsreglerne, forbikørsel af signaler o. lign., så har det ikke været praktiseret i mange år.

Dansk Jernbaneforbund støtter arbejdet med at forbedre en dårlig sikkerhedskultur, men forbundet mener ikke at bøder og sanktioner er vejen frem. (Foto: Carsten Jokumsen)

Nu falder der bøder i

Banedanmark Flere ansatte i Banedanmark har i den seneste tid fået store bøder af arbejdsgiveren for overtrædelser af sikkerhedsreglerne.

Af Gunnar Lomborg Fotos: Carsten Jokumsen Det undrer kollegerne, for selv om det er helt efter reglerne at give sanktioner for overtrædelse af eksempelvis hastighedsreglerne, forbikørsel af signaler o. lign., så har det ikke været praktiseret i mange år.

- Det er ikke fordi vi mener, at reglerne skal brydes, men vi undrer os lidt over, at man kan få bøder af sin egen arbejdsgiver. Jeg kunne forstå hvis det var Trafikstyrelsen eller en anden myndighed, der udstede bøder, men at Ba4 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

nedanmark kan udstede bøder på noget, der ligner en halv månedsløn eller mere, får mange kolleger til at undre sig, siger lokalgruppeformand for kørestrøm, Søren Wormsborg fra København.

Han kender dog ikke selv sagerne til bunds, for det er ikke nogen af hans egne medlemmer, der har fået bøderne, som efter sigende omhandler både forbikørsel af signal samt fartovertrædelser.

Spærring kan omgås

Alle arbejdskøretøjer er forsynet med en sikring, der betyder at køretøjet ikke kan køre mere end 70 km/t. Sikringen kan slås fra, da det på visse strækninger er tilladt at køre over 70 km/t. Køretøjerne har desuden en SIFA – en ”dødemandsknap”, som føreren dog også kan udkoble.

Desuden er køretøjerne forsynet med en GPS-anordning

I en mail fra 22. januar 2015 skriver fagansvarlig for sikkerhed i Produktion, Lizette Jensen, til en række ledere i Produktion om håndtering af defekte SIFA (dødmandsanordning) og hastighedsspærrer:

Dødmandsanordning: SR § 78 pkt. 3.3: ”har et køretøj undtagelsesvist ikke virksom dødmandsanordning på grund af fejl ved anlægget eller fordi køretøjet ikke er udstyret med dødmandsanordning, skal der foruden føreren være en anden person i førerrummet”.

Undtagelsesvis betyder, at som udgangspunkt skal dødmandsanordningen virke og det omhandler akut opståede fejl. Rent sikkerhedsmæssigt påvirkes sikkerheden ikke af ”hvor længe”, andet end hvis det bliver rutine, at køre uden dødmandsanordning, da sikkerheden så baseres på to personer og ikke teknik.

Det betyder i praksis, at fejl på dødmandsanordningen skal meldes til værkstedet og der skal indgås en aftale med værkstedet om tidspunkt for reparation.

Hastighedsspærre: SR § 71 pkt. 4.5.3: Strækninger med faste togkontrolanlæg - ”hvis køretøjet ikke har indbygget togkontrolanlæg, skal køretøjet være forsynet med en hastighedsspærre, der sikrer, at køretøjet ikke kan overskride 70 km/T” Reglen siger ikke noget om hvordan der skal forholdes, hvis hastighedsspærren er defekt, da udgangspunktet - set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt – er at hastigheden altid overholdes uanset om der er en virksom hastighedsspærre eller ej.

Det betyder i praksis, at fejl på hastighedsspærre skal meldes til værkstedet og der skal indgås en aftale med værkstedet om tidspunkt for reparation.

I begge ovenstående tilfælde, kan man fortsætte med køretøjet i perioden fra fejlen opstår og indtil reparationen har fundet sted, men kun såfremt ovenstående praksis overholdes.”

Det er ikke fordi vi mener, at reglerne skal brydes, men vi undrer os lidt over, at man kan få bøder af sin egen arbejdsgiver. med en log, som viser hvor køretøjet har været henne og hvor stærkt der er kørt. Hvis en fører eksempelvis kører forbi et signal eller er skyld i en ulykke eller påkørsel eller lign. kan Banedanmark efterfølgende aflæse loggen og se, om der er kørt for stærkt.

- Mig bekendt aflæser man ikke loggen rutinemæssigt, men kun når der har været en hændelse, der gør det relevant. Og selvfølgelig skal vi ikke køre for stærkt. Det er jo at tilsidesætte sikkerhedsreglerne. Men jeg ved at der er strækninger ude i landet, hvor der måske er meget lidt trafik og lange stræk, hvor 70 km/t kan virke langsomt, siger han.

Banedanmark informerer

Omkring København og på Sjælland i det hele taget vil det næppe være relevant at køre hurtigere end tilladt på grund af de korte strækninger og den megen trafik. Og Bane-

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

Kvalitets- og sikkerhedsafdelingen har været rundt i landet og holde oplæg, men vi har ikke fået noget at vide om bøder. danmark har selv i den senere tid gjort en del for at gøre medarbejderne opmærksomme på, at overskridelser af sikkerhedsreglerne kan komme dem selv til skade.

- Kvalitets- og sikkerhedsafdelingen har været rundt i landet og holde oplæg, men vi har ikke fået noget at vide om bøder. Det, der undrer os er, at vi ikke har fået en udmelding om, hvad der kan udløse bøder. Vi får bare at vide at man er i gang med at udarbejde en ny sikkerhedspolitik. Normalt skulle det vel være sådan, at man laver en slags katalog over, hvad der er ”forbudt” og hvilke konsekvenser det kan få. Her kommer det i omvendt rækkefølge, siger Søren Wormsborg.

Eneste information fra ledelsen har været et afsnit i Produktions Nyt fra januar 2015, hvor man understreger at ”der er fuld opbakning til overholdelse af reglerne”, og at ”overtrædelse mod bedre vidende vil kunne få konsekvenser”.

Kan betyde færre indberetninger

At der nu pludseligt slås hårdt ned på overtrædelser af sikkerhedsforskrifterne er for så vidt i medarbejdernes og organisationernes interesse. Sikkerhedsregler er der jo af en god grund. Men bødepolitikken har desværre også en utilsigtet bivirkning. I Banedanmark er der et system, hvor medarbejderne er forpligtet til at indberette ”nærved-hændelser”, det såkaldte Synergisystem. Det sker for at man kan forebygge fremtidige uheld, men med bødetruslen hængende over hovedet vil mange medarbejdere måske være mere påholdende med at indberette hændelser, som kan bringe dem selv eller en kollega i fedtefadet.

- Det er fint at de vil bremse udviklingen af en negativ sikkerhedskultur, men selvfølgelig et problem, hvis det betyder at der ikke bliver indberettet hændelser. Jeg mener at man burde starte med massiv information, inden man begynder at udstikke bøder. Og så skal vi selv være opmærksomme på at overholde alle sikkerhedsprocedurer. Det vil eksempelvis sige, at opstartsproceduren, hvor vi tjekker alle sikkerhedsforanstaltninger inden vi kører ud med et arbejdskøretøj, også skal overholdes, siger Søren Wormsborg.

Overhold alle regler

Det betyder en længere starttid, men så må arbejdet planlægges, så der er tid til at følge alle sikkerhedsregler.

Det duer ikke at nogle medarbejdere føler sig presset til at springe over hvor gærdet er lavest. Og så skal køretøjerne være i orden. Der er ifølge Søren Wormsborg flere eksempler på at der er gået for lang tid, fra en medarbejder har indberettet en fejl på eksempelvis hastighedsspærre på et køretøj, til det er blevet lavet.

6 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

Dansk Jernbaneforbund mener:

Bøder er ikke vejen til bedre sikkerhed Dansk Jernbaneforbund noterer sig, at man i Banedanmark har besluttet at benytte økonomiske sanktioner i form af bøder ved overtrædelser af sikkerhedsbestemmelserne. Det er for så vidt i overensstemmelse med tjenestemandsloven, men forbundet har gjort indsigelse overfor bødestørrelsen i det tilfælde, der vedrører vores medlem. Banedanmark har i en årrække ikke benyttet bøder, men primært irettesættelser og advarsler, og derfor forundrer det, at man nu giver bøder.

Står ikke mål med forseelsen

Dansk Jernbaneforbund mener ikke, at bødestørrelsen på en halv månedsløn står mål med forseelsen, og har derfor gjort indsigelse.

Forbundet er bekendt med, at der er flere lignende sager på vej, og vil nøje følge Banedanmarks nye kurs med det formål at kunne varetage vores medlemmers interesser.

Dansk Jernbaneforbund mener selvsagt, at sikkerhedsregler skal overholdes, men når det er sagt, mener vi også, at Banedanmark fralægger sig ansvaret for sikkerheden ved at føre hele byrden over på medarbejderne. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for sikkerheden, og derfor må vi kræve, at køreplaner mv. opsættes, så medarbejderne har tid til at følge alle sikkerhedsprocedurer, og ikke føler sig pressede til at overskride hastighedsreglerne.

Dansk Jernbaneforbund er enig med Søren Wormsborg, når han beskriver hvordan der kan gå lang tid inden eksempelvis en sikkerhedsspærring repareres, og at medarbejderne derfor kører i et ulovligt køretøj. Her skal der sættes ind hurtigt.

Ødelægger sikkerhedskulturen

Vi mener også, som Søren Wormsborg, at det er et stort problem, hvis medarbejderne bliver tilbageholdende med at melde hændelser og nærved-hændelser ind i synergi-systemet. Det er ødelæggende for sikkerhedskulturen, hvis det sker.

Dansk Jernbaneforbund vil gerne være med til at skabe en fornuftig sikkerhedskultur og en sikkerhedspolitik, der virker i Banedanmark. Banedanmark har henvendt sig til Dansk Jernbaneforbund omkring et samarbejde, men der er siden ikke sket noget i sagen.

Bedre sikkerhed kræver samarbejde

Skal der skabes en god sikkerhedskultur, kræver det at alle parter trækker i samme retning. Hvis ledelsen i Banedanmark vil påtage sig sit ansvar for at rette op på sikkerheden og sikre, at medarbejderne får den fornødne tid og vilkår til at passe deres arbejde sikkert, så skal Dansk Jernbaneforbund og dets medlemmer nok tage sin del af ansvaret.

Store bøder er ikke vejen frem for at skabe en bedre kultur. Det kan kun et godt og tillidsfuldt samarbejde.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 7

Central planlægning skal sikre Produktion Medarbejdere i Banedanmark Produktion oplever at arbejde side om side med eksterne entreprenører. Men det er der gode grunde til, siger Produktions direktør Michael Borre.

Af Gunnar Lomborg, journalist Banedanmark Produktion står for den udførende del af det løbende vedligehold og drift af det danske banelegeme. Til det samlede vedligehold har Banedanmark et budget på 1,3 mia. kr. Men der er mange flere penge i spil, for mens det er Banedanmarks egne folk i Produktion – ca. 600 mand – der står for den daglige drift, så er der flere store programmer i gang på banen, hvor mange fremmede entreprenører er med.

Det gælder således signalprogrammet og udbygningen af banen med elektrificering, som løber i de næste mange år. Derfor vil Banedanmarks egne produktionsfolk i mange tilfælde komme til at arbejde side om side med folk fra NCC, Siemens, Strukton, Aarsleff og mange andre.

Fra lokalt til centralt

Produktion blev i sin tid adskilt fra selve Banedanmark dengang hed det Entreprise – fordi de skulle sælges fra, men siden 2010 har Produktion været en integreret del af Banedanmark og arbejder i dag direkte for Teknisk Drift på baggrund af et priskatalog, der overvejende afregnes til faste priser. Hvor man ”i gamle dage” kunne have et hold medarbejdere, som passede en given banestrækning uden at skulle have faste instrukser, så modtager man i dag opgaverne fra centralt hold, det vil sige fra Teknisk Drift.

- Vi forsøger at udnytte arbejdsstyrken bedst muligt, og derfor sker planlægningen af opgaverne centralt. Der er jo årstidsbestemte opgaver og opgaver, som kræver at vi laver dem i perioder, hvor det generer passagererne mindst muligt, og derfor forsøger vi at planlægge det hele, så der hele tiden er en passende mængde af opgaver til medarbejderne, siger produktionsdirektør Michael Borre.

Det betyder, at medarbejderne ikke af egen drift kan gå ind og rette eks. fejl og mangler ude i sporet. Opgaverne skal indberettes, og bliver så inddraget i planlægningen, så Banedanmark er sikker på, at de får hvad de betaler for.

Og det kan selvfølgelig være frustrerende for især ældre medarbejdere, der har været vant til at løse tingene på egen hånd.

8 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

Mindre ting kan løses straks Der er dog undtagelser, fortæller Michael Borre. Der er afsat et mindre beløb til såkaldte ”kassen-opgaver” – mindre ting som det giver mest mening at medarbejderne løser, når de alligevel er ude i sporet. Det er typisk opgaver til under 5.000 kr. Og i helt grelle tilfælde, hvor der er en sikkerhedsbrist, kan medarbejderne naturligvis gribe ind. Men som hovedregel skal alle opgaver meldes ind, så de kan indgå i planlægningen.

Michael Borre erkender, at det kan virke bureaukratisk og at der ikke længere er så megen selvbestemmelse, men Produktion er i konkurrence med mange private entreprenører, som også har kompetencerne til at løse opgaverne.

Banedanmark skal sikre, at midlerne bruges bedst muligt, hvilket kræver en vis form for styring og planlægning.

Peak times kræver ekstra mandskab

Når opgaverne samler sig i bestemte sæsoner, betyder det også at der kan være ”peak times” hvor mange ting skal laves på én gang. Eksempelvis en række svejseopgaver eller lign. Derfor kan det være nødvendigt at hyre eksterne folk ind for at få opgaverne løst hurtigt, så trafikken ikke generes.

- Derfor kan vore folk komme til at gå sammen med eksterne håndværkere i en periode, selv om det måske ser ud som om vi selv kunne løse opgaverne. Det er en svær planlægning, fordi vi jo skal sørge for at holde vores egne folk beskæftiget også i de perioder, hvor der ikke er så mange opgaver, og vi skal minimere brugen af eksterne, som jo koster penge. Vi har jo ikke et helt hold af afløsere stående og vente på opgaver, understreger Michael Borre.

Penge og opgaver nok

Han mener at der er midler nok til at løse opgaverne, og opgaver nok til at udfylde arbejdsdagene. Og rygterne om at budgetterne skulle være opbrugt for i år, er helt forkerte.

- Vi har ikke en stor pengekasse, men vi kan løse de planlagte opgaver for de budgetter, der er. Vi forsøger at udnytte både mandskab og penge mest effektivt, for det skal vi jo, da vi skal kunne tåle en sammenligning med eksterne entreprenører, som vi prismæssigt skal være konkurrencedygtige med. Derfor hyrer vi også eksterne folk og materiel ind, når det er det mest økonomiske. Bruger jo også eksterne entreprenører til eksempelvis jord- og betonarbejder, siger Michael Borre.

Uddannelse og eksterne jobs

Med de store sæsonudsving kan der opstå perioder, hvor

Michael Borre, produktions­ direktør i Banedanmark.

Opgaverne skal indberettes, og bliver så inddraget i planlægningen, så Banedanmark er sikker på, at de får hvad de betaler for. Og det kan selvfølgelig være frustrerende for især ældre medarbejdere, der har været vant til at løse tingene på egen hånd.

der ikke er helt nok arbejde til Produktions egne folk. Men Produktion forsøger at byde ind på eksterne opgaver i en begrænset mængde og lægger uddannelser i perioder, hvor der er mindre arbejde i sporene. Dermed står de ansatte også bedre rustet til at klare fremtidige opgaver.

- Jeg vil gerne understrege, at vi er blevet bedre til at planlægge, så vi ikke behøver at hyre så mange eksterne ind, men helt kan det ikke undgås. Heldigvis har vi nu tilstrækkeligt med kompetencer til at klare sporskiftefejl mm. så vi i år ikke skulle behøve at tage eksterne ind, men selv kan klare arbejdet internt. Det er vi glade for, for så kan vi holde på de gode folk, fremhæver Michael Borre.

Bedre planlægning af arbejdstiden

Bedre forhold kan holde på folkene

I Dansk Jernbaneforbund er forbundsformand Henrik Horup ikke helt så imponeret af Banedanmarks sans for planlægning. Det kan være, at Banedanmark Produktion er blevet bedre til at planlægge arbejdsopgaverne, men planlægningen af arbejdstiden for medarbejderne halter det med.

- Vores opfattelse er at det kniber med en ordentlig vagtplanlægning. Medarbejderne ved ikke altid hvornår de har fri og hvornår de skal arbejde. Der mangler en langtidsplanlægning, så vores medlemmer kan regne med, hvornår de skal arbejde, siger Henrik Horup.

Han noterer sig, at Produktion vil bruge færre eksternt ansatte i tiden fremover, og det er glædeligt, men om det kan være med til at ”holde på de gode folk” som Michael Borre beskriver, er måske mere tvivlsomt.

- Når vi taler med vores medlemmer i Banedanmark får vi en fornemmelse af en lidt negativ stemning overfor arbejdspladsen, og det er kedeligt. Man må skabe bedre forhold for de ansatte, hvis man vil holde på dem, for der er mange private entreprenører, som godt kan bruge de kompetencer, som medarbejderne har. Vi ser at vagtaftalen forringes, en sikkerhedskultur der går den gale vej og nu vil man så også tage medarbejdernes frikort fra dem. Det er ikke den rigtige måde at holde på de gode folk på, understreger Henrik Horup.

Han rækker gerne hånden frem til Banedanmark, hvis virksomheden vil samarbejde om at skabe bedre vilkår.

Dansk Jernbaneforbund vil gerne samarbejde om uddannelse, om planlægning og om sikkerheden i Bane, men det kræver at Banedanmark tager imod den udstrakte hånd, påpeger forbundsformanden.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 9

Tema Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen

STOR INTERESSE for arbejdsmiljøet på banen Mere end 120 deltog i Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljø-konference i Middelfart.

Det kan være, at samarbejdet om et bedre arbejdsmiljø ikke fungerer lige optimalt alle steder, men at der er stor interesse for et bedre arbejdsmiljø på jernbaneområdet er der ikke tvivl om.

Mere end 120 deltagere og oplægsholdere havde meldt sig til Dansk Jernbaneforbunds konference ”På sporet gennem samarbejde” i Middelfart d. 17 marts.

Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøledere og direktører kunne høre politikere, organi-

sationsfolk samt repræsentanter for virksomhederne fortælle om deres erfaringer med den nye arbejdsmiljølov, som i høj grad lægger op til at samarbejde om et bedre arbejdsmiljø.

- Det er vigtigt for både virksomhederne og samfundet at vi har et ordentligt arbejdsmiljø, så vi undgår ulykker og arbejdsbetingede sygdomme, der koster den enkelte og

Det er vigtigt for både virksomhederne og samfundet at vi har et ordentligt arbejdsmiljø, så vi undgår ulykker og arbejdsbetingede sygdomme, der koster den enkelte og samfundet store summer. Det er i fælles interesse, så hvorfor slås om det?

Beskæftigelsesordfører (S):

Langsigtede mål Den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører Lennart DamsboAndersen gav sit bud på de initiativer, regeringen har taget på arbejdsmiljøområdet. Og den tidligere tømrer understregede, at det især er parternes (LO og DA) egen indsats, der har givet input til de langsigtede 2020-mål, som regeringen har opsat for arbejdsmiljøet.

- Der er afsat 135 mio. kr. til fore10 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

samfundet store summer. Det er i fælles interesse, så hvorfor slås om det? Vi må se i øjnene, at det ikke kun er virksomhedernes ansvar, men også fagforbundene, som må gribe i egen barm og lade arbejdsmiljøet fylde mere i vores dagsorden og ved vores overenskomstforhandlinger og aftaler, sagde forbundsformand Henrik Horup i sin velkomst.

byggelse via overenskomstmidlerne, bla. til forlængelse af forebyggelsespakker og et forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker, og vi satser på at kunne nedbringe antallet af arbejdsulykker med 25 procent og den fysiske og psykiske belastning med hver 20 procent i den periode.

Vi ved godt, at især på det psykiske område går det endnu ikke så godt – der kan vi alle gøre en større indsats,

Næstformand i LO:

Alle skal tage ansvar for arbejdsmiljøet Næstformand i LO, Lizette Riisgaard, startede sit indlæg med at konstatere, at der stadig er plads til forbedringer i arbejdsmiljøet herhjemme. Vi har 40.000 anmeldte arbejdsulykker om året, og 20.000 anmeldte erhvervssygdomme. Hertil kommer de tilfælde, der ikke når så langt som anmeldelse.

- Vi bliver nødt til at indse, at i takt med at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, så kræver det forebyggelse at undgå de mange skader og ulykker. Der er en klar ulighed i arbejdsmiljøet. De lavest lønnede og dårligst uddannede har også det mest nedslidende og farlige arbejde, og dermed er vores grupper i LO hårdest ramt – ikke mindst transportsektoren, understregede Lizette Riisgaard, som gav eksempler på bla. skifteholdsarbejde og natarbejde, som i høj grad er relevant for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Hun kunne også pege på den kendsgerning, at mere end 50 pct. af sygefraværet blandt personer med kort erhvervsfaglig uddannelse skyldes faktorer i arbejdsmiljøet, mens kun 4

understregede Lennart DamsboAndersen.

Flere tilsyn med de slemme Han fremhævede også at der skal være flere tilsyn med de virksomheder, der har de største arbejdsmiljøproblemer, mens de gamle intentioner om at besøge samtlige danske virksomheder i løbet af en kort årrække skal opgives. Mange af disse virksomheder er enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder uden de store arbejdsmiljøproblemer, og derfor skal 80 procent af tilsynsindsatsen nu bruges på de værste virksomheder mod i dag

pct. af sygefraværet blandt akademikere skyldes dårligt arbejdsmiljø.

Er vi mod- eller medspillere

Lizette Riisgaard stillede spørgsmålet: skal vi i forhold til virksomheder være mod- eller medspillere? Før i tiden var det ofte en kamp om ”dem eller os”, men i dag er samarbejde og dialog en nødvendighed, mente hun.

- Vi skal have arbejdsmiljøet med i den daglige planlægning og alle skal tage et ansvar for det. Der skal være en løbende dialog mellem ledere og medarbejdere i AMO og i hverdagen, og vi skal vise interesse for hinandens perspektiver, således at vi alle tager ansvar og deltager konstruktivt i samarbejdet. Derfor er det et problem, når 32 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne oplever at ”samarbejde med ledelsen” er en af de største udfordringer i arbejdet, sagde Lizette Riisgaard.

Hun pegede dog også på de punkter, hvor der i det daglige foregår et godt samarbejde – eksempelvis i Arbejdsmiljørådet og i Branchearbejdsmiljørådene (BAR).

55 procent. Desuden skal bødesatserne for overtrædelser hæves – især for gentagne eller skærpende forhold.

- Arbejdstilsynet skal også blive bedre til at føre tilsyn, der hvor arbejdet faktisk finder sted. Og det er typisk ikke i hovedkontoret, men ude på eksempelvis byggepladser eller ude i produktionen, understregede Lennart Damsbo-Andersen, som ikke mener at man – som i dag – skal ”frede” nystartede virksomheder de første to år.

Lennart Damsbo-Andersen mente at der skulle større fokus på samarbejdet – eksempelvis at arbejdsmiljørepræsentanter får de kurser og de

Gør selv en indsats Hun opfordrede de mange arbejdsmiljørepræsentanter og organisationsfolk i salen – fra begge sider – til selv at gøre en indsats for at få samarbejdet til at fungere ved at være aktive og insistere på at sætte arbejdsmiljøet højt på dagsordenen i organisationer og ude i de enkelte virksomheder.

Under spørgerunden blev det blandt andet berørt, at mange ikke får tilbudt den halvanden dags uddannelse, som AMR har ret til. I den gamle lov var der tale om lovpligtig uddannelse, og flere mente at det var en god ide, som sikrede at alle fik hvad de skulle have af uddannelse.

Men Lizette Riisgaard ville ikke være med til at presse et lovkrav igennem.

- Vi ved at mange ikke får tilbudt de 1½ dags uddannelse, men vi ved også at mange ikke tager den, selv om de får den tilbudt. Jeg tror ikke på at man kan tvinge folk til at gennemføre udannelse, hvis ikke de dybest set selv vil, sagde hun.

frihed til at udføre deres arbejde, som er nødvendig, hvilket ikke sker alle steder i dag.

Søren Max Kristensen fra DSB undrede sig i spørgerunden over, at en socialdemokratisk transportminister kunne indgå en kontrakt med DSB, som kræver at arbejdstider mv. bliver strammet kraftigt op. Det er med til at presse personalet yderligere, og dermed i modstrid med socialdemokraternes erklærede arbejdsmliljømål.

Lennart Damsbo-Andersen ville dog ikke tage ansvaret for transportministerens handlinger, og heller ikke for kontrakten.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 11

Tema Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen

Arbejdsmiljøchef i Dansk Industri:

Fra kampplads til samarbejde

Fra starten blev arbejdsmiljøet et kampområde og ikke et fælles projekt, og der var blodige kampe mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om eksempelvis den skriftlige APV og indførelse af BST’er.

Helt anderledes i dag

Arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen fra Dansk Industri tog os med en tur tilbage i tiden for at se, hvordan partssamarbejdet har udviklet sig siden arbejdsmiljøloven blev vedtaget i 1977. Før den tid hed det ”arbejderbeskyttelsesloven”, men med den nye lov kom arbejdsmiljøet for alvor op på dagsordenen.

Arriva satser hårdt på arbejdsmiljøet I Arriva Danmark A/S, som udover at køre tog i Midtog Vestjylland er landets største busselskab, fylder arbejdsmiljøet meget.

I 2010 ansatte Arriva Dorthe Nedermark til at stå for opbygningen af en ny organisation, der skulle matche den nye arbejdsmiljølov. I 2014 vandt Arriva Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøpris.

Den nye enhed kom til at hedde Corporate Health, Safety and Environment (HSE), og var blandt andet opstået fordi trafikselskaberne, som Arriva kører for, begyndte at stille en række krav og miljø- og arbejdsmiljø12 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

- Senere indså begge parter, at det var bedre at få et samarbejde i gang, og med reformen i 2010 blev samarbejdet faktisk indskrevet i loven. Men virksomhederne er også helt anderledes organiseret i dag end i 1977, og arbejdsmiljøproblemerne har ændret sig fra at være en sag om røg, støj og møg til mere at handle om eksem-

certificering. Omtrent samtidig fik Arriva ny direktion og begyndte arbejdet med et nyt sæt af værdier.

Cheferne tvunget med

- For at få det rigtige fokus på området fra starten, var alle chefer med budgetansvar tvunget med i ordningen. Så var vi sikre på at kunne tage beslutninger. Og så ville vi væk fra minuttyranniet mht. at tildele tid til sikkerhedsopgaver. Nogle AMR har brug for megen tid, andre for mindre tid alt efter hvilket område man har, fortalte Dorthe Nedermark.

Samtidig arbejdede den nye organisation på at få skabt social kapital gennem tillid, samarbejde og retfærdighed. Og tillid kan være svær at bygge op.

- Fra starten var tilliden mellem parterne måske ikke sø høj, men vi oplevede at hvis folk følte sig set, hørt og forstået – og det gælder både medarbejdere og chefer – så kan man opbygge den tillid, der fører til et

pelvis psykisk arbejdsmiljø, fortalte Anders Just Pedersen.

Han mener også at tiden er løbet fra at tvinge AMR til at tage uddannelse.

Selvfølgelig skal de have den fornødne viden, men det skal ske ved at gøre uddannelserne attraktive i stedet for at lovgive om det.

Arbejdsmiljø er en god investering

- I DI mener vi at det er en god investering at forbedre arbejdsmiljøet. Det giver gladere og mere produktive medarbejdere, og sikrer en højere kvalitet. Vi mener ikke at arbejdsmiljøet skal være en konkurrenceparameter, som kan bruges til at presse priserne i eksempelvis et udbud. Vi mener at et godt arbejdsmiljø skal skabes ved at vi alle tager et ansvar for det – både arbejdsgivere og medarbejdere. Og så må vi holde med de, der ikke vil støtte op om det, sagde Anders Just Pedersen.

godt samarbejde. Det gjorde vi blandt andet gennem fællesmøder på Hindsgavl under overskriften ”Open Space”, sagde Dorthe Nedermark.

Mange projekter

Arriva har i årene siden 2010 kørt en række arbejdsmiljø-relaterede projekter. Eksempelvis er der søgt midler fra Forebyggelsesfonden til projektet ”Et godt liv med Arriva”, der er uddannet sundhedsambassadører og sat fokus på emner som søvn og stillesiddende arbejde. En sundhedsbus kørte rundt til alle arbejdspladser og tilbød sundhedstjek og materialer om sundhed, og der er taget initiativer for at bryde kulturgrænserne i områder, hvor busselskabet har mange nationaliteter ansat.

Også kolleganetværket er blevet styrket og opbygget. Lederne er også med i kolleganetværket, for de kan lige så vel have behov for støtte og opbakning, sagde hun.

På billedet er det fra venstre: Birgit Elnef, Metroservice. Uffe Holm, DSB & Jimmy Gørtz, Banedanmark.

Tre chefer:

Vi skal have samarbejdet i gang Tre arbejdsmiljøchefer stillede op i en paneldebat for at fortælle om virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøet.

Metrofolk på Safari Birgit Elnef fra Metro Service fortalte, at virksomheden, som nu har 12 år på bagen, nu har styr på driften og for alvor kan begynde at koncentrere sig om arbejdsmiljøet.

- Blandt andet sørger vi for at vores arbejdsmiljøfolk og arbejdsmiljøgrupper kommer ud på arbejdspladserne og ser, hvordan det foregår ude i marken. Vi kalder det Safari – Safety And Risk – og her er ledelsen med, så de klart kan vide hvor der skal tages fat i problemerne, sagde Birgit Elnef.

Et af de store problemer på Metro er – som i S-tog – vold og trusler mod personalet. Her er der klare retningslinjer for hvordan man skal arbejde med problemet, og en Forebyggelsesgruppe med repræsentanter for stewarder, kontrolrum, ledelse og sikkerhedsafdelinger, skal gennemføre initiativer imod vold og trusler.

- Heldigvis oplever vi at problemet er for nedadgående, selv om vi kører

i nogle af de belastede områder i hovedstadsområdet, sagde Birgit Elnef.

Dieselpartikler er højt prioriteret

Uffe Holm fra DSB understregede, at mange ting fungerer lidt anderledes i en stor virksomhed som DSB med næsten 8000 medarbejdere på mange fagområder. Tilsammen er de udsat for næsten alle de typer risici der findes, og de arbejde ude og inde, i salg eller i toget, på perroner osv.

Uffe Holm gennemgik opbygningen af DSB’s arbejdsmiljøsystem og beskrev ”trivselspaletten” som dækker de ti grupper lige fra den enkelte AMR op igennem systemet til HSU og den øverste ledelse.

- Vi har aktuelt en række udfordringer på arbejdsmiljøområdet, som vi gerne vil samarbejde om at få løst. En af dem er sagen med de ultrafine dieselpartikler, som er meget højt prioriteret. En anden er vold og trusler, som også hos os fylder meget i statistikkerne. Her afdækker vi hvilke midler vi har (voldsforebyggelsespolitikker, kurser i konflikthåndtering osv) og hvilke vi mangler, sagde Uffe Holm.

Han understregede, at samarbejdet kunne være svært, når tiltag fik indflydelse på et område som arbejds-

tidsregler, hvor samarbejdet ikke altid fungerer helt gnidningsløst, og hvor parterne kan komme til at stå ret stejlt overfor hinanden.

Stor bygherre får opmærksomhed

I Banedanmark er der 69 arbejdsmiljøgrupper, men ikke alle fungerer. Til gengæld er der en række ildsjæle, som er meget opmærksomme på arbejdsmiljøet, og som sørger for at få det sat på dagsordenen.

- I takt med alle de store anlægsprojekter er vi blevet en stor bygherre, og det betyder nye udfordringer for os.

Eksempelvis får vi mere opmærksomhed fra Arbejdstilsynet, og vi har fået landsdækkende påbud. Det har betydet at vi har strammet op og indført en ny arbejdsmiljøpolitik som skal løfte arbejdsmiljøet både internt og i forhold til eksterne entreprenører, der arbejder for Banedanmark, fortalte Jimmy Gørtz.

Liges om i DSB er et af de alvorlige arbejdsmiljøproblemer i Banedanmark ultrafine dieselpartikler – både fra Banes egne arbejdskøretøjer og fra de tog, der kører forbi arbejdspladserne på banen – eksempelvis ved tunnelarbejde.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 13

VOX POP Jatinder Pal Singh (Bobby), DSB S-tog.

Lokomotivfører og AMR gennem mere end 3 år.

Brian Marcher, Arriva.

Lokomotivfører og nyvalgt AMR. - Jeg synes at vores samarbejde om arbejdsmiljøet fungerer overraskende godt i Arriva. Jeg har tidligere været sikkerhedsrepræsentant i et andet job, og der var det noget mere besværligt.

Jeg fik en del ud af konferencen. Som nyvalgt var det fint at få snakket med mange andre, måske mere erfarne, AMR, for jeg kan se at det at være AMR er noget mere omfattende end det var tidligere, siger Brian Marcher.

Nogle af indlæggende på konferencen kan han bruge til noget i dagligdagen, mens andre ikke helt levede op til forventningerne.

- Jeg synes at Lizette fra LO var god til at fortælle om deres holdning, og faktisk fik jeg også meget ud af Thomas Myginds peptalk om at have en positiv attitude. Og så synes det var opløftende at høre vores egen arbejdsmiljøchef Dorthe Nedermark, som jeg selv har haft flere møder med.

- Måske skulle der have været mere tid til at stille spørgsmål og få en diskussion i gang især i paneldebatten, siger Brian Marcher.

Selv påpeger han et par af de problemer, han som AMR har opmærksomhed på lige nu.

- Det gælder dels nogle riste, vi skal have op på sporene i Esbjerg sammen med Banedanmark, og så er det det psykiske arbejdsmiljø, hvor påkørsler og tidspres desværre er en del af dagligdagen, siger han.

14 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

- Med hensyn til samarbejde hos os, så findes det da, for vi får faktisk ting igennem, som gør arbejdet bedre. Man kan så altid spørge om det er nok, og om vi har tid nok til det. Men ledelsen er opmærksomme på vores problemer, siger Jatinder Pal Singh.

Han oplevede gode intentioner fra både ledelse og politikere på arbejdsmiljøkonferencen, og håber at de pæne ord også holder, når der skal realiteter bag.

- Jeg synes at vi kan lære noget af Arrivas oplæg om at inddrage medarbejderne mere for at nå målet. Det er vigtigt at frontmedarbejdere som os er med, så vi kan forklare om vores problemer og vise dem frem. Eksempelvis har vi et stort problem med cykler i togene, hvor det tager tid og kan genere de øvrige passagerer. Det er svært at gøre noget ved, når vi samtidig bliver målt på vores rettidighed. Vi står i en situation, hvor vi dels skal yde en god service, dels komme rettidigt frem, og det holder ikke altid, siger Jatinder.

Maiken Tomlinson, lokomotivfører ved DSB, Kalundborg.

Nyvalgt formand for LPO Kalundborg.

Ann-Mette Juul Jensen, DSB. Lokomotivfører, København siden 2006.

AMR valgt for anden periode.

- Indbyrdes mellem kollegerne har vi et fint samarbejde, og det har indflydelse på vores arbejdsmiljø. Vi støtter hinanden og bakker op, eksempelvis når nogle er pressede, har været udsat for påkørsler eller andet. Mht. ledelsen kan det virke, som om vi er i to forskellige verdener. Der er det vigtigt, at vi lærer at forstå hinandens virkelighed, siger Ann-Mette.

Hun syntes at Thomas Myginds indlæg på arbejdsmiljøkonferencen var nyttigt, fordi det tog fat om de typer, der primært brokker sig og er negative. Men man skal huske, at også ”brokkehovederne” har noget på hjerte, siger Ann-Mette.

- Jeg synes at vi kan lære af Arrivas erfaringer med at opbygge tillid. At begge parter føler sig set, hørt og forstået. Det skal vi kunne formidle til hinanden og tale respektfuldt til hinanden – så kan vi forhåbentlig få et bedre samarbejde, siger hun.

Hun nævner selv en række områder, som hun og kollegerne har problemer med i dagligdagen. Det er sager om vold og trusler, fald- og snubleskader, sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv og det konstante pres, der ligger på medarbejderne for at overholde rettidigheden. Desuden problemer med vedligeholdelse af førerrum og førerrumsstole samt de enorme mængder af informationer, lokomotivførere skal forholde sig til i dagligdagen.

- Og så mangler vi den menneskelige dimension. Vi kommunikerer digitalt og pr. telefon, men sjældent ansigt til ansigt. Det er trods alt lettere at samarbejde med en person, man ser i øjnene, siger Ann-Mette.

- Vi vil gerne yde den bedste service – det vil sige at afgå og komme frem til tiden. Men det er ikke altid, at materielle kan leve op til det. Eksempelvis kan vi ikke altid køre med fuld hastighed, fordi tog eller skinner forhindrer det. Så rasler personale og passagerer rundt i toget med fare for skader. Her kunne vi godt bruge lidt forståelse fra ledelsen, siger Ann- Mette Juul Jensen, som undrer sig over at en socialdemokratisk politiker – som oven i købet er håndværker – ikke kan se sammenhængen mellem sikkerhed og tidspres.

Hun håber at der også på Christiansborg vil komme en større forståelse for de problemer, som hun og hendes kolleger står med i dagligdagen.

På Maikens arbejdsplads er der omkring 65 kolleger (stationsbetjente, togførere og lokomotivførere), og alle kender derfor hinanden. Måske derfor er der et relativt godt samarbejde om arbejdsmiljøforholdene.

- Vi har et rimeligt godt samarbejde med vores leder, og vi har heldigvis en dygtig AMR – en stationsbetjent som er AMR også for lokomotivførerne. Det fungerer rigtigt godt. Vi har selvfølgelig nogle udfordringer i dagligdagen – lige nu gælder det folkene i reserven, der lider lidt under at vi i et stykke tid ikke har haft en fast tjenestefordeler.

Både Maiken og arbejdsmiljørepræsentanten sidder med ved SU-møderne, hvor arbejdsmiljøet er fast punkt på dagsordenen På konferencen var det ikke mindst indlægget af Thomas Mygind, som Maiken fik noget med hjem fra. Det at have en positiv tilgang til problemerne gør mange ting lettere i dagligdagen. Hun mener også at det var positivt at høre fra LO, at man skal tænke arbejdsmiljøet ind i tillidsrepræsentantens virke.

- Det er vigtigt at arbejde godt sammen, og jeg mener at tingene hænger sammen. Arbejdsmiljørepræsentanterne har tidligere været lidt længere ”nede i hierarkiet” men sådan er det ikke i dag, siger Maiken Tomlinson.

Ud over problemerne med tjenestefordelingen oplever folkene i Kalundborg arbejdsmiljøproblemer med temperatur-reguleringen i førerrummet i IC4 – ikke et nyt problem. Og så oplever Maiken, at arbejdsglæden ikke er helt som da hun startede i 2006.

- Gnisten mangler lidt, og det er belastende at vi hele tiden bliver målt på alting. Vi har allerede oplevet at en kollega sagde fra og søgte væk, og det er synd, for de fleste af os kan grundlæggende godt lide vores job, siger Maiken Tomlinson.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 15

Annonce:

Det tekniske hjørne:

Nye Kompressorer på IC2 hos Regionstog Tekst og fotos: Granzow A/S Nogle gange kan tekniske løsninger forbedre ikke bare performance men også serviceniveauet – til glæde for passagerer og medarbejdere. Det oplevede Regionstog A/S, da det i 2011 blev besluttet at udskifte luftkompressorerne på IC2 flåden. Årsagen til beslutningen om at udskifte togets luftkompressorer var store vedligeholdelsesomkostninger på såvel stempelkompressorerne, som de tilhørende tørretårne.

Med udskiftningen har man fået længere serviceintervaller grundet nyudvikling på området, men også kortere tid på fx bestilling af reservedele. Alt i alt giver det flere timer i drift til glæde for brugerne og virksomheden.

I startfasen af projektet var der lidt tvivl om, hvor på toget det var mest hensigtsmæssigt, at placere kompressorerne. Da det så yderligere blev besluttet, at finde en løsning på de problemer, der har været på togenes klimasystemer siden montagen af disse, var det en oplagt løsning, at flytte luftkompressorerne til klimamodulet og ændre opbygningen af klimasystemet. Det oprindelige klimamodul indeholdt en hydraulikdreven kølekompressor, en kondensatorenhed og en fordamper.

Eksisterende komponenter for klimasystemet blev alle demonteret fra modulet således, at der kun var rammen tilbage. Modulet blev så genopbygget med en kardan trukket

kølekompressor midt i modulet. Et nyt kondensatormodul blev monteret på taget og fordamperne blev flyttet til luftbehandlingsanlæggene. Det nye klimasystem er dimensioneret i samarbejde med Christonik.

Ved at flytte kondensatorenheden og fordamperen ud af modulet blev der så plads til de 2 luftkompressorer med tilhørende tørresystemer.

Den nye kompressortype er en hydraulikdreven rotationskompressor Hydrovane 530 l/m ved ca. 1400 rpm. leveret af Granzow. De gamle tørretårne er udskiftet med membrantørresystemer ligeledes af fabrikatet Hydrovane.

Membrantørresystemet består af en membrantørrer og 3 stk. filtre med magnetventiler for afluftning af filtrene.

Afluftningen foregår via en elektronisk intervalstyring.

På vedligeholdssiden kan for membrantørresystemet nævnes: • Selve membranenheden skiftes efter ca. 5 års drift • Filter 1: Vand cyklon. Skiftes ikke, men aftørres for evt. olierester for hver 4000 driftstimer • Filter 2: 0,1 micron filter. Skiftes efter 4.000 driftstimer • Filter 3: 0,01 micron filter. Skiftes efter 4.000 driftstimer For kompressorens vedkommende gælder det, at den ud over almindelig kontrol af oliestand, skal have skiftet olie efter 4.000 driftstimer eller 1 år og skal renoveres efter ca.

30.000 timer i drift.

Tølløsebanen

kører videre i 2016 Politisk undren over, at der ikke sættes gang i en påtrængende sporrenovering mellem Ruds Vedby og Høng.

Et stort flertal af partierne i Region Sjællands regionsråd har besluttet at frede Tølløsebanen og tre lukningstruede busruter. I alle tilfælde indtil videre. Det fremgår af budgetaftalen i regionen, og det betyder, at alle nuværende busser og lokaltog også kører i 2016.

Men længere garanti kan der ikke gives, og derfor må medarbejderne fortsat leve med et meget dårligt psykisk arbejdsmiljø, fordi fremtiden fortsat er lige så usikker, som den har været de seneste år.

- Når nu regionsrådspolitikerne ikke vil tage en beslutning, så kommer Rene Refsgaard, Område­ vi desværre tættere og gruppeformand Regionstog. tættere på at en del af Tølløsebanen bliver lukket af sikkerhedsmæssige årsager, siger områdegruppeformand for lokomotivførerne ved Regionstog, René Refsgaard. Som han ser det, har Folketinget brug for at vide, at Region Sjælland gerne vil fortsætte med at køre tog på Tølløsebanen på længere sigt.

Pengene er der jo

- Det kunne man jo vise ved at sætte gang i den spormodernisering til 50 mio. kr., som er nødvendig mellem Ruds Vedby og Høng. De 10 mio. kr. er allerede er brugt til undersøgelser og udbudsrunde, og de vil være spildt, hvis man lukker Tølløsebanen. De tilbageværende 40 mio.kr. skal Regionstog selv finansiere, og den finansiering er på plads.

Når det arbejde er slut, så er hele Tølløsebanen opgraderet, og der kan køres 120 km/t på hele strækningen, hvilket så igen vil give en langt mere solid køreplan. Jeg forstår ikke, hvorfor regionen ikke bare sætter sporrenoveringen i gang.

Den har intet med Region Sjællands økonomi at gøre, og regionen skal ikke finde nye besparelser for at give grønt lys, siger René Refsgaard.

Politisk sabotage

Hans udtalelser bakkes op af formanden for Folketingets Trafikudvalg, Rasmus Horn Langhoff (S): - Jeg synes bare man skal komme i gang med den spor-

renovering. Pengene ligger der jo. Der ligger jo så også et politisk signal fra regionsrådet i, at man ikke vil gå i gang med det. Der er et element af politisk sabotage, som i sidste ende rammer pendlerne.

Det er således lykkedes regionens ledelse at skabe et billede af, at den bane bare skal lukkes før eller siden. Og så kan man lige så godt få det overstået med det samme.

Så er der ingen grund til at renovere de skinner, der skal renoveres, siger Rasmus Horn Langhoff, som dog stadig er optimist med hensyn til banens overlevelse.

I stedet for at spare på busser og tog i 2016 vil regionen spare andre steder i budgettet. Partiernes fredning af busruterne og Rasmus Horn Langhoff, Tølløse-banen betyder, at Socialdemokraterne. der skal findes op imod 18 mio. kr. andre steder i regionens budget. Som reglerne er i dag, kan de kun tages fra den kasse, der hører ind under regional udvikling. Partierne har dog aftalt, at man indtil videre ikke går i gang med en planlagt opgradering af skinnerne mellem Høng og Ruds Vedby, med den begrundelse, at der er for stor usikkerhed om de fremtidige statstilskud til den kollektive trafik.

(Foto: Steen Brogaard).

Af Gorm Grove

Opbakning til fusion

På mødet i Regionsrådet var der stor opbakning til Trafikselskabet Movias ønske om en fusion mellem de to togoperatører, som Movia står i spidsen for på Sjælland - nemlig Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. Hvorvidt og eventuelt hvordan Tølløsebanen, som har været et varmt politisk emne den seneste tid, påvirkes, vides endnu ikke. Processen er nu sat i gang, og som udgangspunkt er det meldt ud, at lokal forankring fortsat skal være hjørnestenen i den lokale togdrift på Sjælland og Lolland-Falster, hvor de berørte selskaber opererer.

Jeg forstår ikke, hvorfor regionen ikke bare sætter sporrenoveringen i gang. Den har intet med Region Sjællands økonomi at gøre, og regionen skal ikke finde nye besparelser for at give grønt lys, siger René Refsgaard.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 17

Passagerpulsen – Uafhængig vagthund Af Carsten Jokumsen & Passagerpulsen Danmark har fået en ny markant aktør på området for kollektiv transport: Passagerpulsen. Organisationen hører under Forbrugerrådet Tænk skal varetage passagerernes interesser og samtidig sørge for at trafikselskaber og politikere har aktuel og korrekt viden om passagererne og passagerernes ønsker til den kollektive transport.

Ideen til Passagerpulsen er opstået som en reaktion på, at alt for mange danskere har haft frustrerende oplevelser i den kollektive transport, uden at deres interesser er blevet varetaget.

Det vil Passagerpulsen gøre op med.

Nu får brugerne af den kollektive transport en hjælpende hånd.

Det vigtigste at holde fast i er at Passagerpulsen er en uafhængig stemme, der ud over at tale passagernes sag også skal skaffe faktabaseret viden om kollektiv trafik og passagererne.

I modsætning til visse politisk forankrede tiltag, har Passagerpulsen et oprigtigt ønske om at inddrage alle

Henrik Horup på talerstolen til Passagerpulsens åbningskonference (Foto: Michael Hansen, IMAGITA Kommunikation)

18 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

facetter af den kollektive transport, og dette inkluderer også de ansatte og deres organisationer. Derfor var Henrik Horup inviteret til at holde et debatoplæg på Passagerpulsens åbningskonference mandag den 4. maj.

Ligesom Jernbane Tidende har haft mulighed for at tale med Mette Boye, afdelingschef for Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk & kommunikationsmedarbejder Charlotte Balle, om organisationens, dens rolle og de fremtidige muligheder.

På sigt er det meningen at Passagerpulsen skal stå for passagertilfredshedsmålinger hos samtlige trafikselskaber. Trafikselskaberne afholder selv udgiften til disse passagertilfredshedsmålinger, der offentliggøres og kvalitetssikres af den uafhængige Passagerpulsen. Resultatet er et sammenligneligt datagrundlag mellem de enkelte selskaber på den samlede rejse.

Transportministeriet har finansieret Forbrugerrådet Tænks forprojekt om Passagerpulsen. Og i foråret 2014 blev der således afsat 30 millioner kroner indtil 2018 til Passagerpulsen.

En sådan samlet stemme for brugerne af den kollektive trafik, er Danmark faktisk et af de sidste lande i Europa til at indføre – men bedre sent end aldrig.

Transportminister Magnus Heunicke har sagt følgende om Passagerpulsen: ”Nu opruster vi pendlernes stemme i den kollektive trafik. Busser, tog og metro er jo til for passagererne, og deres rejse foregår altså fra dør til dør uanset, hvilket selskab eller operatør man benytter. Hidtil har det udeluk-

kende været op til de enkelte selskaber at stå for, om der skulle være dialog med de rejsende med skiftende resultater, men nu får vi en fælles, uafhængig stemme, der taler passagerernes sag.

Det fortjener alle de danskere, der bruger den kollektive trafik, og derfor er der tale om et skridt fremad for den kollektive trafik, som jeg gerne vil rose trafikselskaberne for at bakke konstruktivt op om.”

Afdelingschef Mette Boye kunne fortælle, at Passagerpulsen bl.a. har den engelske organisation ’Passenger Focus’ som forbillede. De udgiver også passagertilfredshedsrapporter et par gange om året. Det er også Passagerpulsens mål: ”Vi planlægger at udgive to rapporter om året. En hvert halve år, der fortæller, om tilfredsheden er gået op eller ned på de og de parametre. Fordelen er at resultaterne kan samelignes selskaberne imellem. Vi kan sige noget om den samlede rejse, og det er en uafhængig instans der har lavet undersøgelsen.

Ud over de to årlige kundetilfredshedsmålinger, så arbejder Passagerpulsen også på at få etableret et online panel med 10.000 deltagere, hvor man kan tage pulsen på mere aktuelle begivenheder fx under særlige forhold ved sporarbejder el. lign. – altså til akutte undersøgelser. Og Mette Boye fortsætter: ”Så har vi et korps af frivillige. Pt. har vi ca. 170, vores mål er 200, som er mere dedikerede passagerer, som kan hjælpe os med at skaffe dokumentation fra de strækninger de færdes på til dagligt. Fx tage et billede af skiltningen, der fortæller, hvordan du kommer fra bussen til toget eller om

der er ryddet sne. Alt sådan noget.”

Sidst men ikke mindst organiserer Passagerpulsen et interessentforum, hvor interesseorganisationer, der arbejder med transport på en eller anden måde – alle lige fra handicaporganisationer til Cyklistforbundet deltager sammen med pendlerorganisationerne. Det er planen at samle disse organisationer nogle gange om året for at få deres input.

Charlotte balle supplerer: ”De informationer vi samler bliver jo ikke grebet ud af luften. Der er tale om grundige fakta baserede undersøgelser på validt grundlag. Det er virkelig noget virksomhederne, men så sandelig også politikerne og beslutningstagerne kan bruge.”

Alle de her ting er ikke faldet endeligt på plads endnu, men rekrutteringen til de forskellige grupper er gået i gang.

Forbundsformand Henrik Horup siger følgende om passagerpulsen: ”Dansk Jernbaneforbund har ikke selv nogen aktie i Passagerpulsens arbejde, og det er heller ikke nødven-

digvis et arbejde, der altid vil følge de ideer og holdninger vi som organisation måtte have. Når der alligevel er grund til at glædes over initiativet, så skyldes det, at der hidtil har manglet en uafhængig ikke-politisk instans på området. Sådan at forstå, at vi faktisk tror på, at passagerpulsen vil arbejde for at bedre den kollektive transport til glæde for brugeren ud fra et perspektiv, der tager hensyn til alle aspekter af rejsen.

Vi har tidligere set, hvordan tiltag har været besluttet under hensyn til enten økonomi eller ideologi, uden tanke for hverken passagerer eller medarbejdere. Det er der aldrig kommet gode resultater ud af. Ved at sørge for at se på den kollektive transport fra passagerernes synsvinkel er jeg overbevist om, at vi også vil se, hvilken værdi de ansatte tilfører til den samlede oplevelse af ’rejsen’ – og på den måde gøre virksomhederne bevidste om at de ansatte ikke er en udgift der skal minimeres, men et aktiv, der skal bringes i spil – hver dag året rundt.

Mette Boye, afdelingschef for Passager­ pulsen hos Forbrugerrådet Tænk (Foto: Passagerpulsen)

Faktaboks Passagerpulsens undersøgelser: Den viden, som Passagerpulsen indsamler, deles med passagerer, trafikselskaber og politiske beslutningstagere for at gøre den kollektive transport bedre.

Kalender for offentliggørelse af undersøgelser December 2014 Holdningsundersøgelse: Danskernes holdning til kollektiv transport 2014.

Februar 2015 Sammenlignende undersøgelse af brugertilfredsheden med rejsekortet 2012-14.

Maj 2015 Kundeservice i kollektiv transport: Hvad betyder mest for passagerernes oplevelse af god kundeservice?

Mystery shopping: kundeservice i 14 trafikselskaber.

Maj 2015 Undersøgelse af passagerernes oplevelse af sporspærringer i påsken.

Hvad gør dig glad som passager? (i samarbejde med Fynbus).

Juni 2015 Priser på kollektiv trafik i europæiske storbyer.

Oktober 2015 Hvad har indflydelse på passagerernes tilfredshed og utilfredshed med kollektiv transport.

December 2015 Holdningsundersøgelse: Danskernes holdning til kollektiv transport 2015 Maj 2016 National Passagertilfredshedsundersøgelse. Den sammenhængende transport fra A til B.

Ad hoc Akut undersøgelser om passagerernes oplevelser ved større nedbrud i den kollektive transport.

Læs mere: http://passagerpulsen.taenk.dk/blivklogere/kalender-passagerpulsenundersoeger Alle der er fyldt 15 år kan deltage i Passagerpulsens undersøgelser enten on line i passagerpanelet eller som agent. Læs mere her: http:// passagerpulsen.taenk.dk/vaer-med

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 19

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Få mere ud af dine penge Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine penge?

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig.

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Ring:

Ring til os på 3378 1960

Tilbage i historien med 300 km i timen En ny dag gryer i Sydspanien. Ude mod øst stiger ”blodappelsinen” op af Middelhavet. Endnu en dag med strålende sol. På kysten, der har fået sit navn efter den, og som besøges hvert år af tusinder og atter tusinder af regn- og vintertrætte danskere.

Tekst og fotos: Jens Ulrich Pedersen Næppe er kufferten pakket ud, før turen for de fleste går til den nærmeste strand eller pool. Ingen tid at spilde. Solen skal nydes, mens man har den.

Det kan alle, der kender den danske vinter forstå.

Men en ferie på den spanske solkyst behøver ikke kun at handle om sol. Mindre end en time derfra i højhastighedstog findes en af Spaniens historiske og kulturelle perler, nemlig Córdoba. Og bliver man ombord på toget, er man i hovedstaden og millionbyen Madrid halvanden time senere.

Fakta om Córdoba: Provinshovedstad med 330.000 indbyggere.

Fra 711 og flere århundreder frem hovedbyen for skiftende arabiske kalifater.

1236 generobret af den kristne konge Ferdinand III. Hele den historiske bydel er på Unescos verdenskulturarvliste.

Moskéen – opført og udbygget frem til det 10. århundrede – er den største moske (24.000 kvm) i den vestlige verden.

1526 og frem: Moskéen ombygges og omdøbes til katolsk katedral. Det betyder, at muslimer i dag ikke har lov til at bede i moske-katedralen.

Også Córdobas blomsterhaver er med på Unescos liste.

Undgå at besøge byen i juli og august, når temperaturen kan komme op på 45 grader.

Unescos kulturarv

54 minutter er toget om at køre de godt 150 km. fra Málaga til Córdoba, hvis toget ikke stopper ved stationer undervejs.

Og på to en halv time kan man være i Madrid, som ligger lidt over 450 km. væk. Det betyder, at man har muligheden for at tage en dag fri for solen og køre ind i landet og opleve kultur og historie.

Córdoba var hovedbyen for det muslimske domæne i Andalusien, der varede næsten otte århundreder fra år 711 til 1492, og byen er som et levende museum fra en svunden tid. Især den smukke moské-katedral, der blev optaget på Unescos verdenskulturarvliste i 1984.

Oliven og korkege

Det er en rejse tilbage i historien med et topmoderne højhastighedstog. På strækninger når farten op på 300 km i timen, og landskaber af oliven- og korkegetræer glider forbi vinduerne som en film i fastmotion. Fortsætter man mod Madrid, skifter landskabet til flade marker med korn og vindruer for at ende oppe på den kastilianske højslette og den spanske hovedstad, der ligger 650 meter over havet.

Det trykker for ørerne, når toget suser gennem tunneller uden at sænke farten. Spanien er et bjergland, og det har været nødvendigt at bore over 700 tunneller for at bygge

Moskéen i Cordoba, opført og udbygget frem til det 10. århundrede. Det er den største moske (24.000 kvm) i den vestlige verden. Hele Cordobas historiske bydel er på Unescos verdenskulturarvliste.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 21

højhastighedsnettet, heraf én af Europas længste togtunneller på 28 km. under bjergkæden Guadarrama, som højhastighetstoget fra Madrid til Valladolid passerer igennem.

Plads til benene

For danskere med lange ben, ligesom denne artikels forfatter, er højhastighedstogets sæder et ekstra plus. Bløde og behagelige og med 20 cm plads i overskud til ryggen af sædet foran. Ethvert lavprisflyselskab ville kunne klemme to sæder ind på den plads, et sæde i det spanske højhastighedstog optager. Og det gælder både for turist- og førsteklasses sæder.

99 % punktlighed

Et Renfe tog på den kastilianske højslette.

En ferie på den spanske solkyst behøver ikke kun at handle om sol. Mindre end en time derfra i højhastighedstog findes en af Spaniens historiske og kulturelle perler, nemlig Córdoba.

Og bliver man ombord på toget, er man i hovedstaden og millionbyen Madrid halvanden time senere.

Punktligheden er et andet plus. 99 procent af alle højhastighedstog er ankommet til tiden, siden den spanske togoperatør Renfe indførte sin punktlighedsgaranti i 1994. Den betyder, at man får billettens pris refunderet på strækningen Málaga-Madrid, hvis toget ankommer til endestationen med mere end fem minutters forsinkelse. Mellem Madrid og Barcelona er togrejsen gratis ved mere end 15 minutters forsinkelse.

Europas længste net

Det spanske højhastighedsnet når vidt omkring. Faktisk er det med sine omkring 2.700 km Europas længste og verdens næstlængste efter Kina. Og det såkaldte AVE-tog får flere og flere kunder. I 2013 besluttede regeringen at sænke billetprisen med 25 procent, og det øgede hurtigt passagertallet med en tilsvarende procentsats. I 2014 brugte næsten 20 millioner rejsende AVE-toget, og Susana Krhin fra Marbella var én af dem. ”Jeg tager til Madrid og retur hver uge, og for mig er

Fakta om togulykken ved Santiago de Compostela:

Den 24. juli 2013 kørte et såkaldt Alvia-tog af sporet med næsten 200 km/t tæt ved Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien.

79 mennesker omkom og dusinvis af passagerer fik kvæstelser af forskellig art. Dermed blev Santiago-ulykken én af spansk toghistories værste katastrofer.

Ulykken skete i Galicien i det nordvestlige hjørne, i den modsatte ende af Andalusien hvor den historiske by Córdoba ligger, og mere end 500 km. nordvest for hovedstaden Madrid.

Retssagen, som skal placere ansvaret for ulykken, pågår stadig.

Men det står mere og mere klart, at 22 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

lokomotivføreren, der havde over 20 års erfaring, sandsynligvis blev distraheret af et mobiltelefonopkald, og at han derfor glemte at bremse togets hastighed ned til de påbudte 90 km/t.

På strækningen, hvor ulykken skete, skal der i 2018 køre højhastighedstog. Alvia-toget har en topfart på 225 km/t men anses ikke for et egentligt højhastighedstog.

Under retssagen er Adif (det spanske jernbaneinfrastrukturselskab) blevet kritiseret for at have undladt at installere sikkerhedssystemet ERTMS-2 på de sidste fem kilometer ind til stationen i Santiago de Compostela.

Adif har forsvaret sig med, at omkost-

ningerne til ERTMS-2 er meget høje, og at toget under alle omstændigheder skal køre med lav fart de sidste kilometer ind til stationen. Havde der været ERTMS-2 på stedet, var farten automatisk sænket, og toget ville have taget kurven med max. 90 km/t, og dermed ville afsporingen og ulykken givetvis ikke være sket.

Adif har efterfølgende installeret ERTMS-2 på den manglende del af strækningen, ligesom Renfe har skærpet sikkerhedskravene for lokomotivførerne, der fremover ikke længere må besvare mobiltelefonopkald på visse dele af ruten, blandt andet under indkørsel til stationer.

Fakta om Madrid: Spaniens hovedstad med 3,5 millioner indbyggere.

Europas højest beliggende hovedstad (650 meter over havet), bortset fra Andorra La Vella Kong Felipe II gjorde Madrid til hovedstad i 1561.

Kendt for sine kunstmuseer, Prado, Reina Sofia og ThyssenBornemisza.

Centrum for højhastighedsnettet med to hovedbanegårde, Atocha og Chamartin.

Ned til frysepunktet om vinteren og op til 40 grader om sommeren.

Ankomsthallen på ’Estación de Atocha’, Madrids største bane­ gård, hvor en del højhastighedstog har endestation.

toget det bedste transportmiddel. Her kan jeg arbejde med min laptop, tale i telefon, eller bare slappe af med en film, og så behøver jeg først møde op 15 minutter før afgang.

Det er hurtigere og mere bekvemt end flyet,” konkluderer hun.

Det samme mener et flertal af passagererne mellem Málaga og Madrid. Inden AVE-toget nåede til Málaga i 2007, havde flyet 72 % af de rejsende mellem de to byer, mens kun 28 % brugte det konventionelle tog. I 2013 var rollerne byttet om, viser tal fra Renfe. AVE-toget havde en markedsandel på 84,5 %, mens kun 15,5 % rejste med fly.

Højhastighedsperronerne på ’Estación de Atocha’.

Fakta om højhastighed i Spanien:

Det første højhastighedstog AVE (Alta Velocidad Española) blev sat i gang på ruten Madrid-Sevilla i 1992.

Siden da er AVE-nettet vokset til at omfatte 2.700 km. dobbeltspor, og Spanien er nu Europas største højhastighedsland.

I løbet af 2015 ventes nettet udvidet med yderligere knap 1.000 km. dobbeltspor.

I 2008 blev ruten Madrid-Barcelona taget i brug, og i 2010 Madrid-Valencia. I 2013 nåede toget til grænsen til Frankrig, og herfra videre til Paris, (dog kører toget langsommere på nogle strækninger i Frankrig).

Toget kan køre 350 km. i timen, men det holder normalt en topfart på 300 km. i timen, fordi energiforbruget øges kraftigt, hvis farten overstiger denne grænse.

Der er indtil nu investeret omkring 45 mia. euro (knap 340 mia. DKR) i højhastighedsnettet. Heraf har EUfonde finansieret cirka 40%. Den økonomiske krise har dog gjort, at udbygningen af nettet går langsommere end oprindelig planlagt.

En billet Málaga-Córdoba kan købes for cirka 29 euro (omkring 235 kroner). Til Madrid koster billetten cirka det dobbelte. Men der er mange

former for rabatter, specielt ved køb på internettet (www.renfe.es).

Spanien er begyndt at eksportere sin knowhow på området, blandt andet er et konsortium af spanske selskaber i færd med at anlægge en højhastighedsrute i Saudi Arabien, en ordre til omkring 50 mia. DKR.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 23

@ veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

Nyt fra socialrådgiveren:

God vejledning til sygemeldte Af Arabella Neuhaus Dansk Jernbaneforbund er gået med i et samarbejde om hjemmesiden www.sygeguide.dk, der giver god og let forståelig rådgivning for sygemeldte medlemmer. Der er lagt link til den på vores hjemmesider, både under Arbejdsmiljø og under Socialrådgiver.

Som sygemeldt er du selvfølgelig altid meget velkommen til at ringe til forbundets socialrådgiver. Hjemmesiden kan ikke rådgive dig i din særlige situation, gå med dig til møder eller gennemgå dine sagsakter. Det kan socialrådgiveren.

Gensidig forsørgelsespligt ved kontanthjælp - en moderne molbo-historie

Frem og tilbage siges at være lige langt, men måske ikke altid lige sjovt.

Det kan man da sige, når det drejer sig om Folketingets svinkeærinder, hvad angår gensidig forsørgelsespligt for samlevende i forbindelse med kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Man har altid haft gensidig for24 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

sørgelsespligt, hvis man er gift. Med virkning fra 1.januar 2014, blev det indført, at det samme gjaldt, hvis man er samlevende. I december samme år, vedtog Folketinget så atter at ophæve denne lov med virkning fra 1. januar 2016. Ved en fejl i lovteksten kom Folketinget til at vedtage, at dette gjaldt fra 1. januar 2015. Da man opdagede fejlen, lavede man fluks en ny lov, så reglen blev genindført fra 1. feb. 2015.

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til.

Konklusionen er, at der ikke har været gensidig forsørgelsespligt for samlevende i januar 2015, men det er der så igen fra februar 2015 og frem til 1. januar 2016.

Fleksjob og Pensionskasse

Hvis du bliver godkendt til fleksjob kan det være en god idé at kontakte din pensionskasse, altså der, hvor din arbejdsgiverbetalte pension indbetales. I nogle pensionskasser, fx Pension Danmark, er det muligt at fortsætte sin indbetaling, hvis man stadig er aktiv. Hvis man er blevet passivt medlem, altså ikke længere indbetaler

på ordningen, kan den genetableres under særlige vilkår.

Kontakt Pensionskassen ved ændringer

I det hele taget vil jeg anbefale, at man altid kontakter sin pensionskasse, når der sker større ændringer i ens liv/ arbejdsliv, som fx længerevarende sygdom, opsigelse, at man går på pension mm. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Støtte til sygdomsramte, der er i arbejde.

Jeg har fået tilsendt noget materiale fra ”Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere”, hvor man kan søge hjælp til rekreationsophold i forbindelse med længerevarende sygdom. Opholdet skal være anbefalet af en læge, være i forbindelse med en sygdomsperiode og man skal kunne genoptage arbejdet bagefter, enten helt eller delvist.

Læs mere på www.sygdomsramteborgere.dk eller Facebook/sygdomsramteborgere

§§ Afvisning af arbejdsskadesag

grundet manglende strakssymptomer

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

5.261.856,99 kr.

4.634.385,83 kr.

Forbundet har desværre endnu engang måttet konstatere, at et medlem efter en arbejdsulykke ikke har rettet henvendelse til læge eller skadestue, men tænkt – det går nok over.

2015

2014

Af Mikael Kristensen, Arbejdsskadesagsbehandler

Da ryggen ikke blev bedre af Panodil og varme omslag og det ikke hjalp bare at bide tænderne sammen henvendte skadelidte sig til egen læge.

På det tidspunkt var der gået ca. 6 måneder. Hos lægen fortalte skadelidte endelig om skaden og dens fortrædeligheder.

Ankestyrelsen har netop afvist sagen med den begrundelse, at der ikke var dokumenterbare strakssymptomer fordi henvendelsen til lægen først kom efter ca. 6 måneder.

I sidste ende betyder det, at skadelidte går glip af muligheden for at få eventuel erstatning på baggrund af arbejdsulykken, også selv om selve ulykken var anmeldt af arbejdsgiver helt efter forskrifterne.

Derfor understreger vi vigtigheden af at man ALTID søger læge eller skadestue efter en arbejdsulykke.

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 11. maj 2015 Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

2

Erhvervsevnetab (kapital)

1

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

12

Varigt mén

0

Privat forsikring

4

Via advokat

2

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

1

Anden erstatning/ godtgørelse

2

Asbest aftale

24

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00 936.157,00 2.426,00 0,00 1.083.897,00 0,00 2.561.112,34 33.710,65 156.000,00 490.980,00 5.261.856,99

2.426,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 25

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: 13. juli 2015.

VIGTIGE DATOER • Stort medlemsmøde i Odense 27. oktober 2015, Mødet annonceres i blad nr. 4 samt på hjemmesiden.

• Sektionen fejrer sin 100 års dag 29. marts 2017 i Fredericia.

Mere om annoncering senere.

26 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

Pensionistsektionens formand, Poul Erik Christensen.

(Foto: Carsten Jokumsen)

Spidsen:

En besynderlig overenskomst Den meget roste overenskomst, der er indgået her i 2015, holder efter min opfattelse ikke vand. Forhandlerne hævder godt nok, at overenskomsten sikrer reallønnen, det vil sige vores købekraft. Det kommer næppe til at ske, og vi er som pensionister afhængig af de generelle lønstigninger.

Af sektionsformand Poul Erik Christensen Overenskomsten sikrer altså ikke reallønnen (læs købekraften) de første 2 år, hvor der kun er stigninger på 0,27 og 0,80 procent.

Og måske heller ikke i det tredje år, 2017. Den 1. april får vi 1,00+0,70 procent og 1. december får vi 1,50 procent.

Det skulle give i alt 4.5 procent.

Det er først, når vi kommer frem til den 1. december 2017 og når en stigning på i alt 4.5 procent, at vi måske kommer til at se lys for enden af tunnelen.

4,50 procent over de 3 år overenskomsten løber er acceptabelt, men efter min mening skulle fordelingen have været en anden. For eksempel 1,50 procent om året, det havde sikret købekraften i de kommende 3 år.

Jeg er også spændt på at se, hvilken virkning det har på overenskomstforhandlingerne i 2018, at de sidste og største stigninger i perioden 2015 -2017 først kommer til udbetaling tæt på overenskomstudløb få måneder før der skal forhandles ny overenskomst.

Jeg frygter en negativ konsekvens for forhandlingerne i 2018.

Den nye overenskomst indeholder også en ændring i reguleringsordningen: En ændring der for mig er fuldstændig uforståelig. Ved negativ regulering reguleres der fremover med 100 procent, mens der ved positiv regulering fremover reguleres med 80 procent. Altså, skal du have, er det kun 80 procent, men skal du give, koster det 100 procent.

Jeg stiller derfor spørgsmål ved, om vi stadig skal være en del af reguleringsordningen? Eller om der skal findes en anden måde at regulere vores pensioner på? Jeg mener det sidste.

Der er nu 3 år til at finde en anden løsning.

Lad mig slutte med at konstatere at, overenskomsten 2015 - 2018 er vedtaget. Det har jeg stor forståelse for, da den giver en del gode ting til de aktive, men samtidig konstaterer jeg, at det er en meget ringe overenskomst for os pensionister.

Jeg tror ikke på, at der er nogen, der har haft os i tankerne.

Overenskomst:

Hvad sker der? ”Når jeg har været ude til medlemsmøder, generalforsamlinger med mere har flere deltagere spurgt mig om, hvad der foregår?

Når vi indsender forslag til en overenskomst og den er vedtaget, kan vi ikke kende den ud fra det, vi har indsendt.”

Af Uffe Skov Pedersen Jernbane Tidende har bedt Sektionsformand Poul Erik Christensen fortælle om proceduren i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og om, hvordan sektionen bedst opnår indflydelse.

En langstrakt sag

”Det er, som det vil fremgå, en langstrakt sag.

Jeg vil også komme ind på det, der blev opnået eller ikke opnået ved forskellige overenskomster samt udtrykke min forståelse og tilfredshed eller utilfredshed med de opnåede resultater.

Processen starter cirka halvandet år før en ny overenskomst træder i kraft.

Først indhentes der krav. I vores tilfælde fra lokalforeningerne og, de indkomne forslag drøftes i sektionsbestyrelsen.

De krav, som bestyrelsen bliver enige om, videresendes til Forbundet.

I Forbundet drøftes kravene først i et forhandlingsudvalg, senere i hovedbestyrelsen, der udtager de krav, der skal videresendes til Offentlig Ansattes Organisation, (OAO). I OAO sker der en udvælgelse af de krav, der skal videresendes til centralorganisationernes fælles udvalg, (CFU). Der udtager de krav, der skal forhandles med finansministeren.

Udvekslingen af krav mellem CFU og finansministeren sker typisk i december måned og der laves en køreplan for forhandlingerne.”

Enighed

”Når der er opnået enighed, skal den nye overenskomst til afstemning. Skæringsdatoen for fornyelse af overenskomster, har i de fleste tilfælde været 1. april.

Som I kan se er der en del instanser, hvor de forskellige krav skal igennem nåleøjet og videre til næste instans. Der prioriteres forskelligt, og det er måske derfor, at det ikke lige var dit forslag, der blev prioriteret højst.

Vi har som pensionistsektion ikke specielle krav om mere ferie, barselsorlov med mere, men holder os til kravene om mest muligt til generelle lønstigninger, del i puljemidler og forhøjelse af ægtefællepensionen. Resultaterne af overens-

komsterne har aldrig stillet alle tilfreds. Det er ikke muligt, man kan ikke være venner med alle, men i de fleste tilfælde har vi måtte konstatere, at det var det bedst opnåelige også set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt.”

Reguleringsordningen

”Vort samfund kom ind i en i krise 2007-2008 og har stort set været der siden. Dette har, som det vil fremgå, også smittet af på de overenskomster, der er indgået i 2011 og 2013. Dette har vi accepteret og forsvaret, hvilket jeg vil uddybe: I overenskomstperioden 2011-2013 har vi som pensionister fået en stigning på 1,44 procent. Årsagen til, at vi ikke har fået mere, er, at lønnen på det statslige område er steget mere end på det private område.

Det får vi ikke del i, men vi er en del af reguleringsordningen, der giver os mere eller mindre i forhold til lønningerne på det statslige eller det private område. At lønningerne på det statslige område steg mere end de private lønninger, kostede os i 2011 1,48 procent og i 2012 0,36 procent.

I perioden 2013-2015 har vi fået 0.41 procent: Årsagen er den samme som i perioden 2011-2013. Det vil sige, at vi i de to perioder har fået 1,85 procent mere i pension.

Prisstigninger har i samme periode 2011-2014 været på 6,6 procent. Altså har vi i de to perioder haft en nedgang i købekraften på 4,75 procent. Dette har vi i både skrift og tale accepteret ud fra et samfundsmæssigt synspunkt.”

Vendepunktet udeblev

”Vi havde derfor set frem til at overenskomsten 2015-2018, der skulle være vendepunktet, krisen i samfundet var på retur. Vi havde betalt ved de foregående overenskomster, nu skulle vi have lidt tilbage, men ak skuffelsen var stor, da resultatet forelå.

4,5 procent i udbytte over tre år er rimeligt, men ved nærlæsningen af fordelingen faldt det fra hinanden.

Sikrer en stigning på 0,27 procent din købekraft i 2015?

Her behøver man ikke at være økonomisk professor for at svare nej. Prisstigninger i 2015 har allerede rundet 0,8 procent. Stigningen i 2016 bliver på 0,80 procent. Sikrer det dig din købekraft? Jeg tror det ikke! Prisstigningerne vil være højere end 0,8 procent.

Så vi skal frem til foråret 2017, før det ligner lidt. Den 1. april skulle vi få 1,0 procent og 0,70 i reguleringsordningen, og den 1. december skal vi så have 1.5 procent.

Her er så det store spørgsmål om reguleringsordningen giver os noget. Eller stiger statens lønninger igen mere end de privates: Således at vi igen bliver sorteper?

Vi må vente og se til den tid.”

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

Jernbanebroen

der ikke ville dø I 85 år lå den smukke bro nedgravet i en dæmning over Gudenåen og var helt intakt ved udgravningen.

Af Sara Klærke Fotos: Tony Bygballe, Horsens Kommune En dæmning over Gudenåen i Gammelstrup ved Vestbirk, Horsens Kommune, har i 85 år gemt på en kulturhistorisk, bevaringsværdig jernbanebro fra 1899. Den har været et vigtigt element i Bryrupbanen, 1899-1968, privatbanen, der blev kaldt Danmarks smukkeste jernbane, fordi en tur med den bød på enestående naturoplevelser.

I 1929 blev det besluttet, at den smalsporede bane skulle ombygges til normalspor-

vidde (1435 mm), og så opstod der et problem, for det var broen ikke bred nok til, og det krævede mange overvejelser om, hvad man så skulle gøre med den kun 30-årige bro.

Den nåede at blive dødsdømt tre gange, indtil det endelig blev besluttet at bygge en dæmning over den og begrave broen rub og stub deri, ikke mindst af økonomiske grunde, for det ville blive meget bekosteligt at hugge den op og transportere delene til deponi.

Da Jakob faldt i grøften

Der er skrevet bøger om den bane og dens senere forlængelse til Silkeborg, men det er jo en anden historie, der også rummer beskrivelser af besvær og hændelser omkring det ambitiøse arbejde med broen over Gudenåen. Eksempelvis måtte leverandøren af skruer og bolte i Belgien stå for skud, da man var utilfreds med varernes facon, og sikke en korrespondance det medførte i tidens postgang uden computere!

Under banens bygning havde man allerede to damplokomotiver i gang, kaldet Jakob og Franskmanden, og de hjalp blandt andet ved flytning af enorme mængder jord. Men det var jo vanskeligt, når der ikke var skinner alle vegne.

Så engang, man skulle bruge Jakob i nærheden af brobygningen, blev lokomotivet læsset på en blokvogn, forspændt ti heste. Det kunne de små biveje ikke klare. Vognen begyndte at synke ned i vejen, og Jakob endte i grøften til stort besvær ved genrejsningen. Resten af turen foregik fra Brædstrup på skinner, hertil havde man fået bakset Jakob.

Turen videre klaredes sine steder ved, at man lagde to skinnelængder ad gangen foran lokomotivet på steder, hvor skinner ellers manglede.

Den store overraskelse

efter de sive jorddæmning at grave i den mas ntlig over­ de or Da man begyndte fik man sig en n, oe br af r ste re ge formodede sørgeli varet! r fuldstændig velbe va n oe Br e. raskels 28 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

Da banen blev nedlagt, blev der af Horsens Kommune oprettet en natursti for vandrere og cyklister, hvor der før havde været skinner. I projektet indgik også efterhånden et ønske om at genskabe og restaurere den begravede stålbro og samtidig forbedre gennemstrømningen og vandløbsbunden i Gudenåen under broen med gydepladser for fisk, og bedre forholdene for andet dyreliv, da gennemstrømningen var dårlig i dæmningstiden. Ønsket blev delt af Horsens Kommune, Naturområdet, og Naturstyrelsen i Miljøministeriet, sidstnævnte ejer broen.

Da man begyndte at grave i den massive jorddæmning efter de formodede sørgelige rester af broen, der lå begravet i sand og jord i 85 år, fik man sig en ordentlig overraskelse. Broen var fuldstændig velbevaret! En gåde for alle.

Den Genfundne bro var allerede et tilløbsstykke under udgravnin­ gen. Man regner med at mere end 20.000 nåede at besøge broen – vel at mærke inden udg ravning og restaurering var afsluttet.

net med godt vejr i løbet

var velsig Udgravningen af broen sommeren 2014.

af

Hele broen var i forbløffende god stand, dog var der ganske få skader i vinkler og kringelkroge og lidt på den ydre side, forårsaget af et gammelt lyslederkabel. Kostbare granitblokke på betonfundamentet var også intakt. Der er 40.000 kg stål i broen, kun 200 kg måtte udskiftes. Der blev brugt 30 tons træ, og mere end 1000 l maling til at shine broen op.

Ved udgravningerne blev der blotlagt nogle sprængningsbrønde, der skulle ødelægge bro og jernbane i krigstid.

Dem blev der heldigvis aldrig brug for.

Afrensningen af broen før maling voldte noget besvær, men blev klaret med grej med ekstremt højt tryk på 3000 bar, betjent af personale i ”rumdragter”, hvorfor man også var nødt til at dække broen til af hensyn til de blyholdige rester fra afslibningen.

Løbende blev små og store problemer løst, efterhånden som de opstod.

”Den genfundne bro”

I foråret 2014 begyndte restaureringen af den 50 meter lange og 15 meter høje gitterstålbro, med en bæreevne på 15 tons, der var som taget ud af en gammel westernfilm.

Vejret begunstigede arbejdet over sommeren. Naturstyrelsen og Miljøministeriet, var meget glad for det unikke projekt og kaldte spøgefuldt broen for Golden Gate i miniformat.

Tilløbsstykke

Stykke for stykke dukkede broen op af sin grav. Projektledere var Tony Bygballe og Simon Marsbøll, Horsens Kommune, der hurtigt kunne se, at det her ville blive et tilløbsstykke af rang, og der måtte etableres parkeringsplads med borde og bænke og udkigspunkt for de mange interesserede, der kom forbi. Og det gik over al forventning, over 20.000 dukkede efterhånden op, og der blev etableret guidede ture fra Horsens, 10 km derfra.

En dag var arbejdet færdigt, og der blev udsendt invitation til officiel indvielse den 13. december 2014. Samtidig var der udskrevet en konkurrence om et navn til broen. Det var noget, der interesserede folk, nogle kom langvejs fra i kortegekørsel det sidste stykke vej. Løst anslået kom der 400-600, og der blev holdt mange taler.

Borgmester Peter Sørensen havde bortvejret sin tvivl i starten om projektet, men var nu overbevist om, at broen, åen og den omliggende natur vil være en attraktion af de helt store og tilmed være på forkant med klimaforandringer.

Og han mente, at jernbaneentusiaster fra hele landet ville være interesserede.

Over 200 havde indsendt navneforslag, og Den genfundne bro blev valgt, fordi det i fremtiden kunne skabe fortælling om broens historie som svar på spørgsmål.

I forlængelse af naturstien kan man nu både cykle og spadsere over broen – og ørreden springer lystigt under broen i gydetiden.

Projektet har kostet 6,4 millioner og er støttet af Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og EU. Kilder: Vigand Rasmussen: Danmarks smukkeste Jernbane, Horsens Kommune: Arbejdsbeskrivelse, Østbirk Avis, Horsens Folkeblad, Naturstyrelsen/Miljøministeriet

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 29

PENSIONISTSEKTIONEN

D 31.

13, post- og bagagevogn HBJ nr. 2, personvogn B us) vet fra arkiv Mogens Du Foto ca. år 1902. (Gengi Den genfundne Bro med original foto i forgrunde n.

(Foto Uffe Skov Pedersen)

Den Genfundne Bro er et tilløbsstykke Lokale beboere fortæller, at broen er blevet et tilløbsstykke. Mange gående, løbere og cyklister passerer dagligt broen.

Fotokonkurrence

Af Uffe Skov Pedersen Da jeg fotograferede broen en onsdag formiddag besøgte også mange bilister stedet: Den Genfundne Bro. Der er anlagt en parkeringsplads kun 300 meter fra broen. Det er nemmest at finde stedet med GPS. Parkeringspladsen ligger på Vestbirkvej 2 pr. Brædstrup.

Foto: Peter Mazanti Albertsen

Af Uffe Skov Pedersen Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 2 blev Bent Hansen Schmidt, Gørding. Det rigtige svar var Ryaa Station, som fik en forholdsvis kort levetid som forgreningsstation for de to privatbaner FFJ og HLA mod henholdsvis Fjerritslev og Løkken. Ryaa Station blev først oprettet i 1913 da HLA banen blev anlagt.

Det er nok overdrevent at kalde Ryaa trinbræt for en ”station”, men en forgrening var nu rigtignok - i hvert fald indtil 1963 da HLA blev nedlagt. I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Udover billetter - dog kun til privatbanerne - har der dog kunnet ekspederes banepakker, men andre forsendelser, herunder vognlæs måtte henvises til nabostationerne.

Også det nye konkurrencebillede er hentet nord for Limfjor­ 30 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

den, og så kan det tilføjes, at fotografen er født på denne station.

Har du et bud på stationens navn skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 25. juli. Der trækkes lod blandt de korrekte besvarelser om to flasker rødvin af god kvalitet.

Læs om Sektionsmødet Onsdag 20. maj var datoen for årets sektionsmøde, der som sædvanlig blev afviklet i Messe C i Fredericia. Desværre for langt efter deadline på dette nummer. Du kan læse om mødet i blad nr. 4, der udkommer senest 22. august, men artiklen findes allerede på vores hjemmeside, hvis du ikke kan vente så længe.

Har arbejdet ved jernbanen gjort dig syg?

På arbejdsmiljøområdet er fokus hos Dansk Jernbaneforbund og DSB i øjeblikket rettet mod den skadelige påvirkning fra togenes udstødning.

Af Ole Husted Andersen Ny forskning har dokumenteret at især de såkaldte ultrafine partikler kan have fatale helbredsmæssige konsekvenser for personalet. Der arbejdes derfor på højtryk for at minimere risikoen for de ansatte.

Men hvad med de medarbejdere som har forladt arbejdsmarkedet (pensionisterne)? Denne gruppe får ikke nogen umiddelbar gavn af at arbejdsmiljøet bliver sundere.

Gennem et helt arbejdsliv har de været udsat for betydelig større koncentrationer af de farlige udstødningspartikler end de nuværende ansatte nogensinde vil risikere.

Ingen har noget overblik over hvor mange tidligere jernbaneansatte der i deres pensionisttilværelse må døje med luftvejslidelser, åndedrætsbesvær, astma, kræftlidelser, lunge- og hjertesygdomme med mere.

Det meste af DSB’s (og privatbanernes) gamle forurenende materiel er for længst udrangeret og derfor fokuseres der i hovedsagen kun på idriftværende ME-lokomotiver og MR-togsæt.

På den baggrund må det være relevant at stille sig selv spørgsmålet om de medarbejdere i DSB og andre jern­ banevirksomheder, som allerede har forladt arbejdsmarkedet, er blevet fuldstændig glemt i denne sammenhæng?

De har gennem et langt arbejdsliv været betydeligt mere udsat for skadelige partikler i indåndingsluften, end hvad man udsættes for i dag og i fremtiden.

Vi vil i Jernbane Tidende nummer 4 bringe en artikel som omhandler dette meget alvorlige emne. Jernbane Tidende udkommer senest lørdag 22. august.

En stor del ansatte ved jernbanen har gennem et langt liv været udsat for ultrafine partikler fra både gammelt og nyere materiel. Her et MR-togsæt og et damplokomotiv.

’Det sker’ kan findes på næste side >>> JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 31

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker

Helsingør

Lolland-Falster

Til og med 31. juli: Sommerferie.

Søndag 23. august kl. 9.30: Marrebæk, Fugleskydning! Tilmelding til Axel.

Tirsdag 8. september: Møde opstart, eventuelt med film.

Tirsdag 22. september: Heldags bustur til Egeskov museum. Nærmere herom i vort blad.

Horsens Har du adgang til Internet,

kan du på vores hjemmeside

(www.djf.dk) se, om din lokal­

forening har flere arrangementer

klar, end der er plads til her i bladet.

Hjemmesiden bliver løbende

opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Lørdag 27. juni. kl. 6.00: Starten på en 7 dages sommertur til Tyskland: Bindende tilmelding var senest 15. februar.

Tirsdag 1. september kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg. Der vil blive vist billeder fra vores sommertur til Mosel/ Luxemburg. Hvortil der vil blive serveret kaffe/te med brød. Derefter vil vi holde stiftelsesfest. Hvor der vil blive serveret: flæskesteg hvortil foreningen vil give 1 øl, eller 1 glas vin. Pris medlemmer 150 kr. Gæster 175 kr. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Der er bindende tilmelding og betaling 11. august til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail.: kassereren@jernbanepensionisterne-esbjerg.dk Tirsdag 6. oktober kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg: Generalforsamling.

Dagsorden: Valg af dirigent, 1) Formands beretning, 2) Kasserer fremlægger revideret regnskab, 3) Fastlæggelse af kontingent for det kommende år, 4) Valg af bestyrelse: a) Erik Kvorning, b) Bestyrelsessuppleant, Susanne Thiim, 5) Valg af Revisorer: a) Ernst Pedersen, b) Erik Skøtt, c) Revisorsuppleant, Bruno Sørensen, 6) Indkomne forslag, 7) Eventuelt.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil foreningen være vært til: Æggekage + 1 øl/vand & 1 snaps. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Sidste tilmelding tirsdag den 22. september til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg. Tlf 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail.: kassereren@jernbanepensionisterneesbjerg.dk 32 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

Torsdag 4. juni: Ordinært møde.

Mandag 15. juni: Endagsudflugt til Samsø. Rundtur på hele øen. Afbrudt af en dejlig middag på Flinchs Hotel. Pris inkl. tur, færge, middag 525,00 kr. Mere udførligt program følger.

Juli: Sommerferie.

Tirsdag 11. august: 3 dages busrejse til Mariager Fjord / Lille Vildmose. Pris: 1.850,- inklusive halvpension og udflugter mm. En ferierejse tilrettelagt af Frørup Rejser med mange fantastiske oplevelser i et roligt tempo, med to overnatninger på det populære Hotel Comwell Sport i Rebild Bakker. Nærmere om tilmelding, betaling og udførligt program følger. Venner (ikke medlemmer) er velkomne med på rejsen.

Torsdag 3. september: Ordinært møde.

Torsdag 1. oktober: Ordinært møde.

Torsdag 22. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag i klubhuset. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

København

Torsdag 10. september kl. 9.00: Der afgår bus fra Valby station. Turen går til Stevnsfortet. Hele turen er lagt i hænderne på Valby Busser, så det bliver en overraskelse, hvad der sker. Turen koster 300 kr. pr deltager inklusive bus og mad.

Ved tilmelding bliver der tilsendt et girokort, som skal betales senest 8 dage efter.

Tilmelding til Ellinor telefon: 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: alfbrokholt@mail.dk eller telefon 33 21 40 32. Sidste frist for tilmelding er den 12. august.

Til oktober arrangerer vi en tur til Naverhulen i Helsingør og til november bliver der et besøg på Nationalmuseet.

Datoer og priser kommer i næste nummer af bladet.

De medlemmer, der på grund af fejlen hos Nets, har betalt for meget i kontingent, kan sende en e-mail til Paul Lehmbeck: paull@webspeed.dk med oplysning om hvilken bankkonto pengene skal overføres til. Er det ikke muligt at sende e-mail kan der ringes til Paul Lehmbeck på telefon: 44 84 29 12 eller 61 60 84 29.

Kortspil og Billard holder sommerferie fra 5. maj. Vi mødes igen 1. september.

God sommer til alle.

Nordvestsjælland

Bemærk: Ændret mødested til Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk.

Tirsdag 9. juni: Sommerudflugt til Reersø. Pitstop ved Fårehusene, 2 km før Reersø, kl. 12.30. Kl. 13.00 frokost på Reersø Kro og derefter kaffe.

Nyborg

Tirsdag 9. juni kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort og vin.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Vi holder sommerferie og er klar til en ny sæson til september. Nærmere herom vil blive tilsendt vores medlemmer.

Ringsted

Vi holder sommerferie juni og juli.

Torsdag 13. august: Udflugt med bus.

Alle medlemmer får personlig invitation.

Aalborg

Tirsdag 18. august: Afgang Lindholm station, Nørresundby kl. 8.15 og Rømers­ vej, Aalborg kl. 8.30: Vi starter via Nibe, Gundersted til Aars, hvor vi drikker formiddagskaffe. Længere mod vest finder vi et godt spisested. Hjemad går turen via Ranum, Rønbjerg mod Løgstør. Herfra mod Sebbersund og Aalborg. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris Kr. 275.- pr. person, inklusiv bus, kaffe med brød og en lille til halsen, middag/frokost med en øl/vand, kaffe/øl/vand på vej hjem.

Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 3. august, til 40 75 84 76 eller 98 52 38 71 Tirsdag 15. september: Bjarne Laustsen fortæller lidt om sig selv og sit arbejde som politiker. Mere i blad nr. 4.

Aarhus

Sommerferie til onsdag 12. august.

VI HAR GJORT DET NEMT AT TEGNE EN FLEKSIBEL OG BILLIG MC-FORSIKRING

N DU KA NE TEG OGSÅ MC TRYG P! L VEJHJÆ

Du vælger selv, om selvrisiko ved tyveriskade skal være den samme som på din kaskoforsikring. Du kan også købe en Førerulykkesforsikring til MC. Så får du mulighed for udbetaling af strakshjælp, hvis du er uheldig at brække fx en arm eller et ben i en MC-ulykke. Strakshjælp udbetales, selvom hele skaden ikke er endeligt færdigbehandlet.

Læs mere om forsikringen på tjm-forsikring.dk/mc eller kontakt din forsikringstillidsmand. Du kan også ringe og høre mere på 7033 2828.

2015

tegner begivenhedsrigt i Min A-kasse Året i år karakteriserer sig ved fart over feltet og nye udfordringer i Min A-kasse – på den gode og spændende måde. Vi er blevet et ordentligt nyk større, har fået nye arbejdsopgaver med reformen og så er vi nomineret til en pris.

Af: Maria Hamilton, Min A-kasse

Fusion med Business Danmarks a-kasse Den første januar 2015 fusionerede Min A-kasse med Business Danmarks A-kasse. Det betyder, at vi er vokset fra 45.000 til 73.000 medlemmer og fra 65 til 100 medarbejdere. Fusionen var fra begge parter et ønske om at styrke to forholdsvis små a-kasser og høste fordelene af samarbejdet om bl.a. de voksende IT-omkostninger. På den måde kan vi bibeholde vores vigtigste fokus, nemlig høj service og lavt kontingent til medlemmerne.

Reformen

Den første juli i år udrulles beskæftigelsesreformen for alvor. Intentionen med den er bl.a., at der skal mere fokus på den enkelte ledige i det første halve år.

Et samarbejde mellem jobcentre og a-kasser skal sikre en mere intens og målrettet indsats, der skal hjælpe den enkelte ledige godt videre mod sit næste job.

Med reformen får a-kasserne også tildelt en ny rolle. Det er vi i Min A-kasse rigtig glade for. Vi får nemlig lov til at fungere som den lediges ’ambassadør’ ved visse af møderne i jobcentrene. Der bliver altså skruet op for vores vejlederrolle, ikke for vores kontrolfunktion, og det sætter vi stor pris på.

Min a-kasse tilbyder at tage med til den femte eller sjette samtale, den ledige har i jobcentret. Det er vigtigt for os at sætte streg under ’tilbyder’, for det er bestemt ikke noget, vi skal, hvis den ledige ikke har

34 • JERNBANE TIDENDE • JUNI 2015

behov for det. Men vi vil meget gerne med som vejledere og bakke op om vores medlemmer.

Vi ser meget frem til de nye udfordringer og er i fuld gang med uddannelse af vores vejledere.

’Tvillingeeksperimentet’ nomineret til kreativ pris I Min A-kasse arbejder vi hele tiden for at sætte spot på den måde, der bliver talt om og til ledige i debatten. Et 2015-tiltag i den retning er det såkaldte ’tvillingeeksperiment,’ en kort film, der undersøger, hvad mistillid gør ved mennesker. Et sæt enæggede tvillinger tog en intelligenstest inden eksperimentet, og her var resultaterne tæt på ens. I selve eksperimentet bliver den ene tvilling mødt med varme og tillid, mens den anden bliver mødt med kølighed og mistillid. De udfylder en ny intelligenstest, og nu er der 16 pct. forskel i resultatet. Det er let at gætte, at det var den tvilling, der blev mødt med tillid, der klarede sig markant bedre end sin bror.

Filmen blev lanceret med mærkatet #TrustWorks på Projekt Respekts facebook-side, hvor du også kan se eller gense den. ’Tvillingekesperimentet’ er blevet set over 300.000 gange og delt over 5.000 gange siden januar, og vi er meget glade for, at vores budskab bliver spredt så vidt.

Vi er også meget stolte af den sidste nye udvikling i filmens historie. Den blev nemlig nomineret til en Golden Circle Award, den største pris for kreativ kommunikation, der bliver uddelt i Danmark.

JUBILARER

MEDDELELSER

Jubilarer 50 år 15. august 2015 Togfører Jørn Lassen, DSB Fredericia 40 år 1. august 2015 Banemester Preben Madsbjerg, Banedanmark 7. august 2015 Stationsbetjent Jimmy Mørk, DSB Vedligehold Belvedere 26. august 2015 Rangermester Tom Eggert Petersen, DSB 13. september 2015

6. juli 2015 Lokomotivfører Jørgen Haagen Rasmussen, DB Schenker 31. juli 2015 S-togsrevisor Sten Flemming Larsen, DSB København S-banen 1. august 2015 Lokomotivfører Frank Vedsted, DSB Fredericia Lokomotivfører Jens B. Overgaard, DSB København Lokomotivfører (K) Thomas Torgius Jensen, DSB København Lokomotivfører Finn Rasmussen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Flemming Kaiser, DSB København Lokomotivfører Tom Dahl Brohus, DSB København S-banen

Depotmester Johnny Bo Rasmussen, DSB Vedligehold 25 år 1. juli 2015 Lokomotivfører Michael Uldall, DB Schenker Lokomotivfører (K) Frank Jensen, DSB Århus Lokomotivfører Per Handberg, DSB Fredericia

Lokomotivfører Adolf Jimmy Linde Olsen, DSB København S-banen

Lokomotivfører Michael Krog Bonnesen, DSB København S-banen

Togfører Pia Annalise Skov, DSB Fredericia 14. august 2015 Togfører Anni Annette Johansen, DSB Fredericia 17. september 2015 Lokomotivfører Lars Nielsen, DSB Århus 30. september 2015 Lokomotivfører Annette Skriver Bjerre, DSB Struer

Frit ord:

Hej Dansk Jernbaneforbund Som nu pensioneret togfører er jeg stadig interesseret i, hvad der sker på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor opfordre Dansk Jernbaneforbund til aktivt at støtte de fagforeninger, som kæmper mod fx Ryanairs udnyttelse af arbejdskraften. Dansk Jernbaneforbund og de øvrige europæiske fagforeninger, der organiserer jernbanepersonale, bør være sig bevidst, at det der i dag sker for flypersonalet, vil ske for jernbanepersonalet i takt med tiltagende liberalisering/privatisering af den europæiske jernbanesektor, hvis ikke man tager relevante skridt i tide.

Vi skal ikke have fx underbetalte rumænske eller polske freelance-lokomotivførere på danske skinner, mens lkf’erne i DJ-regi går arbejdsløse.

MVH TGF Emeritus C-J G Hansen

Tak for dit indspark i debatten Du har fuldstændig ret i at vi ikke skal have underbetalt arbejdskraft i Danmark – det gælder uanset hvilket erhverv vi taler om. Som fagforening arbejder vi netop for at sikre, at alle kan leve af den løn de tjener, og sådan skal det blive ved med at være. Hvis vi ikke konstant er på vagt eroderes vores rettigheder lige så stille.

Derfor besluttede hovedbestyrelsen på seneste møde at støtte oplysningsaktiviteter iværksat af organisationen ’Luftens Helte’ i deres arbejde for ordnede arbejdsforhold inden for lufttrafikken.

Hvor vi ellers kan yde en indsats gør vi det – inden for de rammer vi har som faglig organisation.

Faglige hilsener Henrik Horup, forbundsformand

JUNI 2015 • JERNBANE TIDENDE • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN

Engang græd vi berettiget over de mange jernbaner, der blev nedlagt i tresserne og halvfjerdserne.

Nu lever vi med kendsgerningen.

Med eller uden lappegrejer...

Tekst og foto af Jan Forslund

Engang græd vi berettiget over de mange jernbaner, der blev nedlagt i tresserne og halvfjerdserne. Nu lever vi med kendsgerningen. Mange strækninger er omdannet til cykelvenlige og naturskønne stier. Og på enkelte jernbanestrækninger ligger skinnerne der såmænd endnu, og færdsel med skinnecykler er mulig. Her kan man trampe i pedalerne på de lidt tilgroede og mere eller mindre rustrøde spor. Det er en uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne, og på en skinnecykel er der rigelig plads til at medbringe en velpakket madkurv, lidt skiftetøj og en paraply, når vejret ikke arter sig. I 2015 kan denne særegne transportform opleves fire steder i Danmark, med udgangspunkt i Nr. Nebel, Allingåbro, Aabenraa og Tommerup.

Sæsonen for skinnecykling begynder allerede i april, og på de fleste baner kan der køres helt frem til skolernes efterårsferie i oktober. Prisen for at leje en skinnecykel er yderst fornuftig, og så får man oven i købet motion med i købet samt den særlige atmosfære, der findes langs en nedlagt jernbane. En dagspris ligger omkring 200-250 kr. Men mindre kan jo gøre det. Fire til seks timer på skinner koster omkring 150 kr. Med til billedet hører, at ”entreen” går til et godt formål, da foreningerne omkring banerne bruger pengene til vedligeholdelse af materiel og spor.

Danmarks længste strækning med skinnecykling finder man på den nedlagte jernbane mellem Tommerup og Assens. Her har pedalerne frit spil på en 30 km lang idyllisk strækning. Årligt har man her ca. 2.400 udlejninger af de 35 cykler med et samlet tidsforbrug på næsten 12.000 timer.

Man kan ”stige på toget” i enten Tommerup, Glamsbjerg eller Assens. På billedet er familien Jørgensen undervejs med køletaske og børnebørn. En skinnecykel er nem at betjene, men der skal naturligvis trampes lidt til. Men på en jernbane undgår man som bekendt de værste bakker.

Mødet med modkørende trafik ordnes med samarbejde, da en skinnecykel med lethed kan bæres af to personer. Alle fjernstyringscentraler er uden for rækkevidde …

Med lappegrejer

I dag findes der derudover godt 400 km nedlagte jernbanestrækninger, som er omdannet til rekreative gå- og cykelstier, men uden spor. Her får man den samme landskabelige oplevelse ud over den naturlige sved. Og undervejs passerer man gamle stationsbygninger og andre vidnesbyrd om en forgangen jernbane - et signal, et gammelt led, perronkanter, ledvogterhuse, m.m.

I 2011 blev den godt 50 km lange jernbanestrækning mellem Slagelse og Næstved indviet som Danmarks nyeste af slagsen, nemlig naturstien ”Fodsporet”. Fra Dalmose, midt på strækningen, kan man tage en afstikker til naturskønne Skælskør. Tag cyklerne med i toget, og stig af i enten Slagelse eller Næstved. Er der østenvind den dag, cykelturen begynder, så stig af i Næstved. Hvem elsker ikke lidt medvind …

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Sommer og cykel. Genoplev jernbanestrækninger, som de var engang. På cykel eller skinnecykel. Med god planlægning får du medvind…