JT 01/2015

Jernbane Tidende 04 ”Fagforeningernes grundlag ødelægges målrettet” 08 Den tyske forbindelse 10 Fyret lige før jubilæet 16 Fortæl os om din arbejdsulykke

Tølløsebanens fremtid er endnu ikke afklaret.

Det påvirker i høj grad de ansatte ved banen, der må leve med usikkerheden hver dag

JANUAR 2015

Et godt samarbejde på alle niveauer mellem arbejdsgiver og arbejdstager vil være til gavn for et godt og sundt arbejdsmiljø. Derfor arbejder Dansk Jernbaneforbund for at samarbejde om arbejdsmiljøet tænkes ind i alle situationer på arbejdspladsen - lige fra store overenskomster til lokale aftaler om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljø på sporet – gennem samarbejde I mange år var arbejdsmiljøarbejdet et spørgsmål om arbejdsgivernes og arbejdstagernes tolkning af lovgivningen.

Begge parter havde en lovfæstet ret til at deltage i dette arbejde fastsat gennem arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads.

Da arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde og rammerne for dette således var lovbestemt, var der ikke andet tilbage end at følge loven og ad den vej sikre at virksomhedens arbejdsmiljø levede op til lovens krav.

Det giver sig selv, at dette arbejde ikke fungerede optimalt i alle virksomheder. Ændringerne i arbejdsmiljøloven fra 2010 blev af nogle set som en mulighed for at slanke arbejdsmiljøorganisationen, da der ikke længere blev lovgivet i detaljer om fx arbejdsmiljøarbejdets organisering. Der blev fra lovgivernes side lagt op til at lade arbejdsmiljøet styre af et godt samarbejde på den enkelte arbejdsplads.

Det har stillet nye krav til både arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

Forbundsindsatsen styrkes

På seneste kongres i 2012 blev det vedtaget at arbejdsmiljø skulle være et indsatsområde for Dansk Jernbaneforbund i denne kongresperiode. Det er blandt andet sket ved at omorganisere arbejdsmiljøindsatsen internt i forbundet gennem et nyt samlende arbejdsmiljøudvalg kaldet HAMU (Hovedbestyrelsens Arbejdsmiljø Udvalg) med forankring af ansvaret for arbejdet i Hovedbestyrelsen.

2 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

På kongressen defineredes også 7 indsatsområder, som Dansk Jernbaneforbund skal have skærpet fokus på. Samarbejde er ét af dem.

Et godt samarbejde på alle niveauer mellem arbejdsgiver og arbejdstager vil være til gavn for et godt og sundt arbejdsmiljø. Derfor arbejder Dansk Jernbaneforbund for at samarbejde om arbejdsmiljøet tænkes ind i alle situationer på arbejdspladsen - lige fra store overenskomster til lokale aftaler om arbejdets udførelse.

Vi har i Dansk Jernbaneforbund udtrykt overfor alle de virksomheder vi samarbejder med, at vi vil foretrække samarbejde om arbejdsmiljøet frem for kamp. Dette vil vi forsøge at understrege med en Arbejdsmiljøkonference om netop samarbejde, hvor Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra Dansk Jernbaneforbund sammen med arbejdsmiljøledere fra jernbanevirksomhederne kan mødes og sammen blive klogere på emnet.

Konferencens udbytte vil blive formidlet i et senere nummer af Jernbane Tidende, og det er vores håb at konferencen vil styrke samarbejdet og dermed arbejdsmiljøet for alle forbundets medlemmer.

Vi sætter arbejdsmiljøet på sporet – gennem samarbejde.

side

4

side

Side 4: ”Fagforeningernes grundlag ødelægges målrettet” Tonen var direkte ond, da den tyske lokomotivfører-fagforening GDL i efteråret gennemførte den længste strejke i de tyske jernbaners historie. Jernbane Tidende har været en tur i Berlin og mødt en lokomotivfører, der ikke er i tvivl: trods trusler om politiske indgreb mod strejkeretten er lokomotivførerne gået styrket ud af et konfliktfuldt 2014.

Side 8: Den tyske forbindelse: Om Dansk Jernbane­ forbund, GDL og tyske fagforeninger Dansk Jernbaneforbund har de senere år samarbejdet med GDL om den grænseoverskridende del af togtrafikken i Sønderjylland. Derfor har Jernbane Tidende stillet forbundsformand Henrik Horup en række spørgsmål om forbundets forhold til GDL og oplevelsen af samarbejdet.

Side 10: Fyret lige før jubilæet Tonni var indtil sommeren 2014 tjenestemand med job som geograf i spor i Banedanmark. Han mener selv at han i sine 39 år har passet sit arbejde i Banedanmark til punkt og prikke. Alligevel blev mandag den 30. juni Tonni Frederiksens sidste arbejdsdag. Han blev fyret få måneder før sit 40 års jubilæum i Banedanmark.

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 2. marts – 11. maj – 27. juli – 14. september

10

12

Side 12: Trusler om bane-lukning kastede skygger over julen Mens en reel trussel om lukning af Tølløsebanen hænger over hovedet på banen og dens ansatte, ruller Flexliner- og Lint-togsættene ufortrødent af sted og passer køreplanen.

De godt 25 lokomotivførere, togrevisorer og banearbejdere, som er tilknyttet Tølløsebanen, har fejret jul og nytår i skyggen af lukningstruslen, som primært skyldes en forventet omfordeling af statstilskuddet til landets lokalbaner.

Side 16-17: Fortæl Dansk Jernbaneforbund om din arbejdsulykke Har du været udsat for en ulykke i forbindelse med dit job?

Er ulykken anmeldt som en arbejdsulykke? Har du orienteret Dansk Jernbaneforbund om anmeldelsen? Se plakaten der skal minde dig om en lille detalje, der kan have stor betydning.

Desuden: Side 20: Medvind – trods Allan og Bodil Side 22: De sociale sider Side 24: Pensionistsektionen Side 30: Pensionistkursus Side 31: Jubilarer og meddelelser

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Tølløse bane har haft et uroligt år. Ved udgangen af 2014 er banens fremtid stadig usikker. Det har lagt et stort pres på de ansatte ved banen, som igennem lang tid har måttet leve med usikkerheden. Rene Refsgaard, der repræsenterer all 4 danske lokalbaner i forbundets hovedbestyrelse finder situationen helt urimelig, og håber at politikerne vil besinde sig mens tid er. René Refsgaard hører til på Odsherredsbanen, men kører som afløser på Tølløsebanen et par gange om måneden, og han mærker tydeligt den frustration og usikkerhed, der hersker blandt personalet. Læs mere på side 12-15.

Fagforeningsmanden Roland Parnitzke kæmper for bedre forhold for de tyske lokomotivførere. Efter et ”ekstremt hårdt efterår” venter der måske nye arbejdskampe forude.

”

Fagforeningernes grundlag ødelægges målrettet

”

Tonen var direkte ond, da den tyske lokomotivfører-fagforening GDL i efteråret gennemførte den længste strejke i de tyske jernbaners historie. Jernbane Tidende har været en tur i Berlin og mødt en lokomotivfører, der ikke er i tvivl: trods trusler om politiske indgreb mod strejkeretten er lokomotivførerne gået styrket ud af et konfliktfuldt 2014.

Tekst: Mathias Irminger Sonne, journalist, Tyskland Fotos: Christian T. Jørgensen / EUPBerlin Det blev et omtumlet efterår på de tyske skinner og perroner - både for Deutsche Bahn og deres mere end fem millioner daglige passagerer, men i særdeleshed også for de tyske lokomotivførere. Efter en håndfuld kortere strejker hen over september og oktober kulminerede konflikten mellem lokomotivførerne og Deutsche Bahn foreløbigt i november med en 4 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

storstrejke. Med knap tre døgns arbejdsnedlæggelse blev det den længste i de tyske jernbaners historie. Og kun en feberredning af et kompromis kort før jul kunne afværge en endnu mere omfattende strejke her i januar.

Bitter strid

”Det har været en ekstrem belastning,” fortæller den 51-årige Roland Parnitzke, aktiv lokomotivfører og næstformand i berlinerkredsen af lokomotivførernes fagforening GDL (Gewerkschaft Deutscher Lokomotivführer). Selvom blikket er roligt,

kan man mærke, at der banker et passioneret fagforeningshjerte bag uniformen. ”Mange kolleger har været hundebange for at gøre noget forkert, og så skal vi som fagforening ikke bare organisere og formidle, men også holde kollegerne oven vande,” siger Parnitzke, der har deltaget i tidligere strejker - den seneste var tilbage i 2010. ”For første gang oplevede vi at have stort set alle medier imod os fra starten. Det var en bitter erfaring, og jeg er i dag stadig af den opfattelse, at

Efter en håndfuld kortere strejker hen over september og oktober kulminerede konflikten mellem lokomotivførerne og Deutsche Bahn foreløbigt i november med en storstrejke. Med knap tre døgns arbejds­ nedlæggelse blev det den længste i de tyske jernbaners historie.

Og kun en feberredning af et kompromis kort før jul kunne afværge en endnu mere omfattende strejke her i januar.

mediernes holdning ikke blev delt af den brede tyske befolkning.”

Fagforening mod fagforening

Det spektakulære ved ”der große Bahnstreik” var ikke bare ikke bare dens omfang. I centrum stod derimod en ekstremt ophedet mediedækning og konfliktens principielle karakter.

Oprindeligt blev konflikten udløst af, at lokomotivfører-fagforeningen GDL krævede fem procent højere løn, overtidsbegrænsning og en to timer kortere arbejdsuge - disse krav skal ses i lyset af, at de tyske lokomotivførere sidder på et bjerg af overtimer og i snit har en løn på under 20.000 kroner om måneden før skat.

En kompliceret men meget vigtig detalje i dette spil er, at GDL samtidig krævede at forhandle for det øvrige togpersonale, som er en lille gruppe i GDL, og som ellers overvejende er organiseret i den langt større fagforening EVG (Eisenbahn- und Verkehrsgewerkschaft). Fra Deutsche Bahns side ønskede man derimod ikke at forhandle forskellige tariffer for samme erhvervsgrupper, blot fordi

På strejkeplakaten har den socialdemokratiske tyske arbejdsminister Andrea Nahles fået en lang næse, fordi hun ifølge lokofører-fagforeningen GDL er i færd med at udhule strejkeretten.

de er organiseret i konkurrerende fagforeninger. Forhandlingerne kørte dermed af sporet, før de overhovedet kom i gang.

Hellig krig

En nøglefigur i dette spil er GDL-lederen Claus Weselsky. I de tyske medier blev Weselsky i månedsvis fremstillet som en uforsonlig og magtsyg person, og fra EVG’s side lød kritikken, at det for Weselsky slet ikke handlede om bedre arbejdsforhold, men om at ændre magtforholdene imellem fagforeningerne. Selv Weselskys forgænger,

den tidligere GDL-chef Manfred Schell, har offentligt udtalt, at Weselsky har ”udråbt en hellig krig kun med det formål at styrke sit eget ego”.

Således er de gensidige bebrejdelser fløjet gennem luften - ofte via de tyske medier, hvor krigeriske ordbilleder som gidseltagning, skyttegravskrig og frontalangreb har præget dagsordenen. For Weselsky personligt blev konsekvensen bl.a. en meget ubehagelig medie-klapjagt så langt ind hans privatsfære, at han måtte bede om politibeskyttelse af sin familie.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

”Strejke mod arbejdshetz redder arbejdspladser” står der på én af plakaterne i baggrunden. De tyske lokomotivførere har en for ringe løn og alt for mange overarbejdstimer, mener fagforeningen GDL.

Ude af proportion?

I kampens hede blev mange millioner Deutsche Bahn-passagerer selvsagt ramt af strejkerne, og det tyske industri- og handelskammer vurderede omkostningerne til ca. 3,5 mia. kroner alene for den tyske industri. Deutsche Bahn kaldte strejkerne for ”chikane” og ”helt ude af proportion”, og både den konservative trafikminister Alexander Dobrindt og den socialdemokratiske arbejdsminister Andrea Nahles kom med skarp kritik af GDL. I de tyske medier var den grundlæggende holdning, at det ikke kan passe, at så små og privilegerede grupper som lokomotivførere og pilo-

ter kan lamme hele samfundet. Båret af mediestemningen og de politiske vinde slæbte Deutsche Bahn endda GDL i retten, men i to instanser fik lokomotivførerne arbejdsrettens ord på, at strejkerne var ”forholdsmæssige” i forhold til målet med arbejdskampen.

Ifølge fagforeningsmanden Roland Parnitzke vendte stemningen hermed i offentligheden. ”Det er ikke ligefrem rart at blive hevet i retten af sin arbejdsgiver.

Men pludselig hed det i aviserne, at vi som en vigtig del af samfundet må gå forrest og ikke bare lade vores rettigheder træde under fode,” siger han

Oprindeligt blev konflikten udløst af, at lokomotivførerfagforeningen GDL krævede fem procent højere løn, overtidsbegrænsning og en to timer kortere arbejdsuge – disse krav skal ses i lyset af, at de tyske lokomotivførere sidder på et bjerg af overtimer og i snit har en løn på under 20.000 kroner om måneden før skat.

6 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

og slår ud med armen mod en række bannere og skilte, der stadig står klar i GDL’s lokaler til en evt. ny konflikt.

Strejkeretten udhules

Alligevel arbejder den tyske forbundsregering videre på den såkaldte ”lov om tarif-enhed”. Målet med loven er at sikre, at der ikke opstår konkurrerende forhandlinger blandt enkelte erhvervsgrupper. Ellers skal den stærkes ret gælde: fagforeningen med flest medlemmer får groft sagt forhandlingsretten - men uden strejkeret i den periode, hvor forhandlingsretten fastlægges.

Dermed ville de små fagforeninger bag fx lokomotivførere og piloter ikke bare miste den vigtige ”tarifautonomi”, dvs. retten til direkte at forhandle arbejdsforhold med arbejdsgiveren.

De ville samtidig miste deres vigtigste pressionsmiddel: strejkeretten. ”Sådan en lov vil målrettet ødelægge fagforeningernes grundlag,” siger Parnitzke.

Fakta Blandt de ca. 25.000 loko­ motivførere i Tyskland, er ca.

80 % organiseret i ”Gewerkschaft Deutscher Lokomotivführer” (GDL). I alt har GDL ca.

34.000 medlemmer. Kilde: GDL Det konkurrerende Eisenbahn- und Verkehrsgewerkschaft (EVG) opstod ved en fusion mellem Verkehrsgewerk­ schaft GDBA og Transnet i 2010.

Ved udgangen af 2013 havde EVG ca. 209.000 medlemmer med nedadgående tendens.

Kilde: DGB Startlønnen for en nyuddannet lokomotivfører ligger på ca.

16.000 kroner før skat, mens der på højeste løntrin vanker op til ca. 23.000 kroner. Hertil kommer mulighed for en række tillæg i forbindelse med fx nattevagter - i alt indenfor en ramme af ca. 4.000 kroner. Kilde: GDL

”Hvis man som lokomotivfører ikke skal have strejkeret, så skulle man have beholdt Deutsche Bahn på offentlige hænder og opretholdt tjenestemandsystemet.”

Herinde i sagens kerne giver de tyske medier efterhånden GDL ret.

Både fordi lovforslaget om tarifenhed formentlig er i strid med den tyske grundlov, der sikrer alle arbejdstageres ret til at organisere sig, hvor de vil. Men også fordi store koncerner som fx Deutsche Bahn med ”loven om tarifenhed” vil kunne tilpasse deres strukturer sådan, at de små og ubekvemme fagforeninger altid vil komme i mindretal og dermed let kan køres ud på et sidespor.

Foreløbig sejr

Mod Roland Parnitzkes forventning lykkedes det i december at afværge den næste store strejke allerede i januar 2015. I et kompromis med Deutsche Bahn fik GDL gennemført, at lokomotivførerne får skruet deres

Båret af mediestemningen og de politiske vinde slæbte Deutsche Bahn endda GDL i retten, men i to instanser fik lokomotivførerne arbejdsrettens ord på, at strejkerne var ”forholdsmæssige” i forhold til målet med arbejdskampen.

arbejdsuge en time ned på 38 timer, mens de får en bagud betalt lønforhøjelse på ca. 2,5 % for perioden julidecember 2014.

Situationen er dog langt fra stabil.

To nye forhandlingsrunder i slutningen af januar vil vise, om konflikten kan afblæses. ”Forhandlingsresultatet lyder måske ikke af meget, men der er i mine øjne tale om en klar, foreløbig sejr for GDL,” mener Roland Parnitzke. ”Desværre har sagen ikke mere interesse for medierne, der kun jagter skandaler. Det er en skam, for forhandlingerne i januar bliver afgørende for vores fremtid. Her er jeg desværre ikke så optimistisk. Men jeg håber, at vores bitre kamp har fået en forbilledlig funktion for det tyske samfund.

At man ikke bare skal lægge sig ned og logre med halen og finde sig i alting.

Når man udfører et ordentligt job, må man også tage sig ordentligt betalt for det.”

Herinde i sagens kerne giver de tyske medier efterhånden GDL ret.

Både fordi lovforslaget om tarifenhed formentlig er i strid med den tyske grundlov, der sikrer alle arbejdstageres ret til at organisere sig, hvor de vil. Men også fordi store koncerner som fx Deutsche Bahn med ”loven om tarifenhed” vil kunne tilpasse deres strukturer sådan, at de små og ubekvemme fagforeninger altid vil komme i mindretal og dermed let kan køres ud på et sidespor.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 7

Foto: Deutsche Bahn AG / Bartlomiej Banaszak

DEN TYSKE FORBINDELSE – Om Dansk Jernbaneforbund, GDL og tyske fagforeninger Af Carsten Jokumsen Den tyske lokomotivførerkonflikt, der lidt før jul sidste år var ved at bringe tyskland i knæ satte fokus på både arbejdsforhold ved den tysk jernbane, samt an dybt splittet fagbevægelse, hvor lokomotivfører området simpelthen er delt i to.

Udfordringen med GDL er, at de tilhører den hovedorganisation, der heder ALE (Autonome Lokführer-Gewer-

GDL er et gammelt fagforbund, der faktisk kan spore sin historie tilbage til 1867, hvor VDL (Verein Deutscher Lokomotivführer) blev grundlagt. Foreningen skiftede siden navn til GDL, og kan bryste sig af at være den første frie og uafhængige fagforening, der etablerede sig i det der dengang hed Østtyskland, hvor fagforeningen startede op i 1989. Der er altså tale om en organisation med snart 150 år på bagen.

I tyskland havde man tidligere en fagforening, der hed Transnet, som nu en del af EVG, og EVG er medlm af ETF. Da ALE i 1989 kom på banen, som et fælles Europæisk alternativ til Transnet og ETF, begyndte de tyske lokomotivførere i højere og højere grad at melde sig ud af Transnet og ind i GDL. Udviklingen blev naturligvis hjulpet på vej af den nyligt startede operation i Østtyskland, hvor en fri og uafhængig fagforening blev set som en manifestation af de nye frihedsgrader, hvorfor organisationen i de første år voksede eksplosivt.

GDL organiserer i dag ca 25.000 lokomotivførere i Tyskland, herunder størstedelen af alle lokomotivførere i Nordtyskland, hvor også det tidligere Østtyskland medregnes.

Da GDLs medlemsandel begyndte at vokse, krævede de naturligvis at få retten til at indgå overenskomst. DB åbnede op for den mulighed, da netop alle lokomotivførere i den

GDL er et gammelt fagforbund, der faktisk kan spore sin historie tilbage til 1867, hvor VDL (Verein Deutscher Lokomotivführer) blev grundlagt. Foreningen skiftede siden navn til GDL, og kan bryste sig af at være den første frie og uafhængige fagforening, der etablerede sig i det der dengang hed Østtyskland, hvor fagforeningen startede op i 1989. kschaften Europas), mens vi i Dansk Jernbaneforbund er tilknyttet ETF (Europæisk Transportarbejder Forbund).

GDL er ikke en gul fagforening, som nogle medier fejlagtigt har kunnet berette om, men GDL er bare ikke den eneste fagforening i Tyskland, der organiserer lokomotivførere.

Det gør EVG nemlig også.

8 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

nordlige del af landet var medlem af GDL, og det derfor gav mening at have en overenskomst med alle disse lokomotivførere.

Forbundsformanden om GDL

Dansk Jernbaneforbund har de senere år samarbejdet med GDL om den grænseoverskridende del af togtrafikken i Sønderjylland. Derfor er det nærliggende at spørge forbundsformand Henrik Horup om netop forbundets forhold til GDL og oplevelsen af samarbejdet.

Hvordan skal man se Dansk Jernbaneforbunds forhold til GDL? Og hvordan har forbundet oplevet samarbejdet med GDL? - De grænsestridigheder, der tidligere har været omkring kørslen over den dansk-tyske grænse i forbindelse med DB Schenkers Trafik til og fra Danmark, løste vi sammen med GDL. Der var ikke nogen problemer forbundet med de forhandlinger. GDL var ikke uforsonlige, som nogle Tyske medier har beskrevet dem. Faktisk har vi et glimrende forhold til GDL, og der har ikke siden været problemer med overholdelsen af grænseaftalen mellem GDL og Dansk Jernbaneforbund.

- Dansk Jernbaneforbund støtter op om GDL af den simple grund, at GDL er det eneste fagforbund i Tyskland, der organiserer de lokomotivførere, der kører grænseoverskridende kørsel. Der er ikke andre i Nordtyskland, så hvis vi vil have kørslen på tværs af grænsen til at fungere under ordnede forhold, så er det GDL vi skal tale med.

- Så er Dansk Jernbaneforbund medlem af ETF og i ETF regi bakker vi op om EVGs øvrige aktiviteter. Faktisk har Dansk Jernbaneforbund forespurgt hos ETF og ALE, om der er mulighed for dobbeltmedlemskab af både ETF og ALE. Dette er der endnu ikke kommet et entydigt svar på.

GDLs formand Claus Weselsky (Foto: GDL)

”Fordi, der to gange er afsagt en dom, der siger, at GDL er i deres gode ret til at strejke, så fik de til sidst også befolkningen med sig. Det syntes jeg var glædeligt at opleve, for sagens kerne er netop, at lokomotivfører strejken i Tyskland har handlet om at forbedre nogle vilkår for en hel faggruppe, hvis arbejdsforhold ganske enkelt ikke er gode nok.”

Henrik Horup

Hvordan har du oplevet den tyske lokomotivfører strejke, set fra sidelinjen?

- Generelt om strejken er det jo fint beskrevet i artiklen. Men fordi, der to gange er afsagt en dom, der siger, at GDL er i deres gode ret til at strejke, så fik de til sidst også befolkningen med sig. Det syntes jeg var glædeligt at opleve, for sagens kerne er netop, at lokomotivfører strejken i Tyskland har handlet om at forbedre nogle vilkår for en hel faggruppe, hvis arbejdsforhold ganske enkelt ikke er gode nok.

- Omkring den interne konflikt i den tyske fagbevægelse, hvor dele af transportsektoren ikke anerkender GDL, så er det som udenforstående naturligvis svært at sige noget entydigt om, men jeg kan konstatere, at GDL kæmper en brav kamp for at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte ved jernbanen, og de arbejder også på at komme til at kæmpe forandre faggrupper end blot lokomotivførerne. Den kamp har givet forbedringer for de ansatte, og det er vel fagforeningers primære opgave?

Hvad vil fremtiden bringe for samarbejdet mellem Dansk Jernbaneforbund og GDL? - Dansk Jernbaneforbund har sammen med Norsk Lokomotivmannsforbund aktivt forsøgt at argumentere for, at det kunne være formålstjenligt for hele jernbanetrafikken i Europa, hvis ALE blev medlem af ETF eller der på anden vis blev samarbejdet mellem de to organisationer. Både vi og nordmændene er naturligvis ikke særligt store i den sammenhæng, men det er min opfattelse at der bliver lyttet til os. Hvor det eventuelt ender er dog for tidligt at spå om endnu.

- Og så kommer GDLs formand Claus Weselsky faktisk til Danmark i februar måned, med henblik på at drøfte mulighederne for et endnu tættere samarbejde. Det kommer vi allerede til at sige noget mere om i næste nummer af Jernbane Tidende…

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 9

Fyret lige før jubilæet Mandag den 30. juni blev Tonni Frederiksens sidste arbejdsdag. Han blev fyret få måneder før sit 40 års jubilæum i Banedanmark.

Tekst: Gunnar Lomborg Fotos: Heidi Lundsgaard Tonni var indtil 30. juni 2014 tjenestemand med job som geograf i spor i Banedanmark. Det vil sige, at han havde driftsansvaret for bestemte strækninger, som skulle ses efter for fejl osv. sammen med tre kolleger og en teamleder var han stationeret i Fredericia, og han mener selv at han i sine 39 år har passet sit arbejde i Banedanmark til punkt og prikke. Men en dag i september 2013 bliver han kaldt ind til møde med sin teamleder og sektionschef i Fredericia.

- Jeg tænker bare at det er et almindeligt møde, hvor vi skal planlægge arbejdsopgaver eller lignende, men uden varsel får jeg besked om, at de straks fratager mig driftsansvaret og dermed mit hidtidige arbejde. Argumentet er at jeg ikke kan overskue de sikkerhedsmæssige aspekter af arbejdet, efter at de har fundet en fejl ved en overkørsel, hvor målevognen har kørt, men den eksakte fejl kunne jeg ikke være ansvarlig for, da det var sket i en periode hvor jeg havde været sygemeldt, fortæller Tonni Frederiksen.

Stilling besat af udefrakommende

Hans ledere tilbyder at han kan blive fagtilsyn på nybyggerier. Hans opfattelse er at hans stilling skal Tonni var indtil 30. juni 2014 tjenestemand i Banedanmark. Han mener selv at han i sine 39 år har passet sit arbejde i Banedanmark til punkt og prikke. Alligevel blev han afskediget kun et år før sit 40 års jubilæum.

10 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

Dansk Jernbaneforbund har forsøgt at få en saglig begrundelse, men har kun fået den liste med begrundelser, som Tonni fik ved et møde med virksomheden. Forbundet har skrevet en indsigelse til Banedanmark, og der var en partshøring, hvor Tonni gennem forbundet kunne fremlægge sine synspunkter. Men det har ikke rokket ved afgørelsen.

nedlægges, hvilket bestyrkes af at hans arbejde bliver fordelt på hans tre kolleger. Det undrer ham, da der er rigeligt med arbejde til fire mand, og det viser sig da også siden, at hans stilling bliver besat igen – af en udefrakommende kandidat.

- Sagt ligeud siger de, at jeg er uegnet til mit arbejde, og det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har arbejdet med det her i næsten 40 år, og så sent som ved den seneste MUS-samtale fik jeg at vide, at samarbejdet gik godt, siger Tonni, som i december 2013 bliver kaldt over til et møde i København.

Han har igen fået opfattelsen af, at det er et almindeligt møde, men kort inden mødet bliver han orienteret om, at det er en tjenstlig samtale, han er indkaldt til. Derfor vælger han at have en faglig sekretær fra Dansk Jernbaneforbund med som bisidder. Lige fra start tager samtalen en ubehagelig drejning.

gennem forbundet kan fremlægge sine synspunkter i et brev, men det rokker ikke ved afgørelsen.

- Dansk Jernbaneforbund har bakket mig op gennem hele sagen. Det er stadig ikke gået op for mig hvad det handler om. Måske ville de bare af med mig. Jeg har altid været den, der sagde tingene ligeud, og det er min teamleder måske blevet træt af, men derfra og til at fyre mig med begrundelsen ”uegnet til arbejdet” der er da et godt stykke. Jeg ville godt kunne acceptere at de vil af med mig, men ikke på den måde, siger Tonni, som

- Ham sendte jeg så en mail, og han mente at jeg bare kunne komme ind og sige farvel den 30. juni. Ikke noget med at bestille et lokale eller indkalde til en lille afskedsreception. Det er en rystende dårlig behandling, synes jeg, så nu blev det bare til at jeg tog ind og hilste på kollegerne og gav en basse til morgenkaffen. Så var det farvel efter næsten 40 år, siger Tonni.

Forbundet ser på sagen

Som 61-årig kan Tonni nu vælge, om han vil stille sig i kø på Jobcentret eller gå på efterløn tidligere end

”Sagt ligeud siger de, at jeg er uegnet til mit arbejde, og det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har arbejdet med det her i næsten 40 år, og så sent som ved den seneste MUS-samtale fik jeg at vide, at sam­arbejdet gik godt.”

Tynd liste med begrundelser

- Det første de siger, er at de har indstillet mig til afskedigelse, og de kommer med en liste med begrundelser for at jeg skulle være uegnet til arbejdet – en liste, som dels virker lidt tynd, dels usand på mange punkter efter min opfattelse. Men der er ikke noget at diskutere. Nu er tilbuddet om et job som tilsyn faldet væk, og jeg indstilles til fyring, fortæller Tonni.

Dansk Jernbaneforbund forsøger at få en saglig begrundelse, men får kun den liste med begrundelser, som Tonni fik ved mødet. Han skriver selv sine forklaringer på ledernes begrundelser, og Dansk Jernbaneforbund skriver en indsigelse til Banedanmark.

Der bliver en partshøring, hvor Tonni

også peger på, at netop med begrundelsen ”uegnet til arbejdet” slipper Banedanmark for at betale de tre års rådighedsløn, som han ville have krav på hvis han var afskediget på grund af, at hans stilling var blevet nedlagt.

Intet jubilæum til Tonni

Med fyringen går Tonni glip af sit 40 års jubilæum og en afskedsreception.

Det får være, men Tonni er mest ked af, at han ikke får en formel afsked med sine kolleger. Efter en mailkorrespondance med adm. Dir. i Banedanmark Jesper Hansen har Tonni fået besked på, at han selv må arrangere sit farvel til kollegerne med sin sektionschef.

beregnet. Og det bliver nok efterlønnen, der vinder lodtrækningen. Havde han beholdt jobbet, ville han nok have arbejdet et par år mere, og dermed fået dels den høje efterløn, dels den fulde pension, hvor han nu mangler et års tjeneste i at have fuld pension.

I Dansk Jernbaneforbund har jurist Else Mathiesen set på Tonnis sag, og forbundet har gjort indsigelse overfor ministeriet – dog uden held. Indsigelsen blev afvist, og forbundet skal nu have en drøftelse med forbundets advokat om, hvilke muligheder der eventuelt er for at gå videre med sagen.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 11

René Refsgaard: Mange af de små samfund langs Tølløsebanen vil uddø, hvis den bliver lukket.

Trusler om bane-lukning kastede skygger over julen På mange fronter kæmpes der nu for Tølløsebanens overlevelse. Analyse over økonomien i de private lokalbaner er forsinket.

Af Gorm Grove Fotos: Ole Johnny Sørensen Mens en reel trussel om lukning af Tølløsebanen hænger over hovedet på banen og dens ansatte, ruller Flexliner- og Lint-togsættene ufortrødent af sted og passer køreplanen.

De godt 25 lokomotivførere, togrevisorer og banearbejdere, som er tilknyttet Tølløsebanen, har fejret jul og nytår i skyggen af lukningstruslen, som primært skyldes en forventet omfordeling af statstilskuddet til landets lokalbaner. Hvis tilskuddet omfordeles vil det betyde, at Region Sjælland vil stå med et minus på op mod 20 mio. kr. på togdriften. − Det er bestemt meget ubehageligt at have en lukningstrussel hængende over hovedet i så lang tid. De ansatte her er bestemt ikke glade for situationen, og det er der ikke 12 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

noget at sige til. Politikerne kan ikke blive enige om, hvor pengene skal komme fra, fortæller lokomotivfører René Refsgaard, der er områdegruppeformand for lokomotivførerne ved Regionstog.

Det var forventet, at Økonomi- og Indenrigsministeriet inden udgangen af 2014 skulle komme med en analyse over økonomien i de private lokalbaner. Afdelingschef Niels Jørgen Mau fra ministeriet oplyser imidlertid til Jernbane Tidende, at analysen ikke er klar endnu. Efter hvad Jernbane Tidende erfarer skyldes forsinkelsen ikke mindst, at sagen er meget vanskelig for transportminister Magnus Heunicke (S).

Har intet hørt

Hans partifælle, Peter Madsen, der er næstformand i Region Sjællands Udvalg for trafik, klima og ressourcer, har været i kontakt med Magnus Heunicke, som har erkendt, at det ikke er nogen nem sag at tackle. − Vi har mod forventning intet hørt fra det ministerielle udvalg. Men vi forventer, at vi kan tage den afgørende drøftelse om Tølløsebanens fremtid i marts i regionens trafikudvalg. Herefter skal sagen behandles i regionsrådet, og det er

Det var forventet, at Økonomiog Indenrigsministeriet inden udgangen af 2014 skulle komme med en analyse over økonomien i de private lokalbaner. Afdelingschef Niels Jørgen Mau fra ministeriet oplyser imidlertid til Jernbane Tidende, at analysen ikke er klar endnu. Efter hvad Jernbane Tidende erfarer skyldes forsinkelsen ikke mindst, at sagen er meget vanskelig for transportminister Magnus Heunicke (S).

Flexliner togsættene klar til afgang fra Tølløse Station.

på forhånd helt umuligt at sige, hvad der så sker. Vi har så megen privat jernbane hos os, at vi står til at miste op mod 20 mio. kr. i tilskud til togdriften, mens de andre regioner, som ikke har så megen privatbane synes, at en omfordeling af tilskuddet vil være godt, fordi de vil få flere penge, siger Peter Madsen, som på forhånd ikke har de store forventninger til, at det ministerielle udvalg vil komme regionen til undsætning.

Men indtil videre er der endnu ikke besluttet noget endegyldigt, og derfor bliver banens 12 stationer på den 51 km lange strækning stadig betjent af tog. Her på en regnfuld og mørk decemberdag fortæller René Refsgaard i toget fra Tølløse på vej mod Slagelse om, hvordan han og kollegerne i de seneste fire-fem år har oplevet en markant fremgang i antallet af passagerer. − Vi har haft en del sporarbejde, og banen er det meste

af strækningen blevet opgraderet fra 75 km/t til 120 km/t.

Det har givet en del gener for passagererne, og formentlig derfor har tallet en overgang været faldende, men siden da har vi haft en markant fremgang hvert år.

Efter at vi har fået tillempet halvtimesdrift i myldretiden, har vi haft en fremgang på 20 pct. Det var helt klart et behov, der her blev opfyldt. Desuden har vi om søndagen nu timedrift i eftermiddagstimerne, og det har givet en fremgang på søndage på 25 pct. Tidligere kørte vi med to-timers drift. Det viser, at hvis man vil banen, kommer passagererne også. Det er samme mønster, vi kan se på Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel, siger René Refsgaard.

Stop parallel-kørsel

Han har det ikke godt med at opleve, hvordan nogle busruter kører parallel-kørsel med banestrækningen. Det sker

Fakta Tølløsebanen er lukningstruet, fordi statstilskuddet til lokalbanerne fra 2016 skal fordeles på en ny måde.

De fem regioner får fem lige store dele, selvom Region Sjælland har 40 procent af lokalbanerne.

Derfor vil der opstå et hul i regionens transportbudget på 15-20 millioner kroner om året.

I øjeblikket venter politikerne på en analyse fra Økonomiog Indenrigsministeriet.

Politikere fra hele det politiske spektrum, bl.a. formand for Folketingets transportudvalg, Rasmus Horn Langhoff (S), argumenterer for banens overlevelse.

Banen er den bane i regionen med det laveste passagerantal, 415.761 i 2013.

Det afspejler sig i et driftstilskud på 81 kr. pr. rejsende.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 13

Der er brugt mange penge på renovering af en del af stationerne på Tølløsebanen, som i dag fremstår som helt moderne.

Der er sat godt 50 mio. kr. af til sporrenoveringen Ruds Vedby-Høng, som efterhånden er påtrængende nødvendig. Men Region Sjælland vil ikke sætte arbejdet i gang, før banens fremtid kendes. på dele af strækningen og betyder selvfølgelig, at nogle passagerer kan komme af og på offentlige transportmidler tæt på deres bopæl. − Som togmand synes jeg imidlertid, at busserne skal køre til stationerne og føde togene – altså køre ud i landet og hente og aflevere passagerer til banen. Både busser og Regionstog ejes af Movia, og det er lidt uheldigt, at vi i princippet ligger og konkurrerer med os selv. Helt grundlæggende synes jeg, at busserne skal køre til stationerne og ikke langs med strækningen. Der er slet ingen tvivl om, at det ville give et løft til banen. − Eksempelvis var der for år tilbage ikke nogen buskørsel på grund af strejke. Det gav en markant stigning i antallet af togpassagerer, og det viser helt tydeligt, at det er et sted, man kunne sætte ind. Helt generelt burde man satse på banen og også opgradere skinnestrækningen mellem Ruds Vedby og Høng. Det ville give en mere solid køreplan, fordi hastigheden på den syv-otte km. lange strækning kunne sættes op fra 75 km/t til 120 km/t. Der er absolut muligheder, og igen vil jeg nævne det fine eksempel med Vestbanen, som blev reddet på målstregen, siger René Refsgaard.

Der er sat godt 50 mio. kr. af til sporrenoveringen Ruds Vedby-Høng, som efterhånden er påtrængende nødvendig.

Men Region Sjælland vil ikke sætte arbejdet i gang, før banens fremtid kendes.

Arbejdsmiljøet

Spørgsmålet er, hvordan lukningstruslen har påvirket arbejdsmiljøet på Tølløsebanen. − Der er ingen tvivl om, at alene det faktum, at folkene føler sig pressede af usikkerheden er gået ud over arbejdsmiljøet, selvom man ikke direkte vil kunne måle det. Jeg 14 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

hører jævnligt fra kollegerne, som gerne vil vide, om jeg har hørt noget, og hvad der sker.

Ingen ved heller, om de har andre muligheder for arbejde andre steder i Regionstog. Der er selvsagt ikke arbejdspladser til alle, hvis banen lukkes, og hvordan det hele skal strikkes sammen i værst tænkelige tilfælde, ved jeg ikke.

Det er et scenarie, jeg håber vi ikke kommer i nærheden af, siger René Refsgaard.

Borgerne kæmper

Borgerne i byerne langs Tølløsebanen frygter det værste.

Det vil nemlig være en katastrofe for de små bysamfund langs banen, hvis den lukker og erstattes af busdrift, som ifølge Movia selv ikke er i stand til at erstatte togbanen.

Mange pendler hver dag med toget til job i Københavnsområdet, eller til skoler langs banen, heriblandt mange børn og unge. I mange områder er busdriften ringe, og nogle steder ikke eksisterende. Samtidig betyder en lukning af Tølløsebanen tab af arbejdspladser; lokomotivførere, togrevisorer samt vedligeholdelsespersonel.

Også et bredt spektrum af politikere, ikke mindst fra kommunerne, er kommet med spontane udmeldinger, der udtrykker bestyrtelse. Senest har Det Konservative Folkeparti argumenteret for Tølløsebanens overlevelse. Dermed følger de Dansk Folkeparti, flere socialdemokrater, venstrefolk og de lokalt valgte folketingsmedlemmer Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V). Lukningstruslen har også udløst en støttegruppe, Bevar Tølløsebanen, som har passeret 3.000 medlemmer. − Det er dejligt at mærke, at befolkningen og de rejsende bakker op omkring banen. Facebook-gruppen har været meget aktiv med at samle underskrifter ind, demonstrere

Efter at vi har fået tillempet halvtimesdrift i myldretiden, har vi haft en fremgang på 20 pct. Det var helt klart et behov, der her blev opfyldt. Desuden har vi om søndagen nu timedrift i eftermiddagstimerne, og det har givet en fremgang på søndage på 25 pct. Tidligere kørte vi med to-timers drift.

Det viser, at hvis man vil banen, kommer passagererne også.

Mange af sporovergangene på Tølløsebanen er blevet opgraderet

og uddele løbesedler. Den gør et stort arbejde for at bevare banen, fortæller René Refsgaard.

Samfund vil uddø

Han er lige som mange andre overbevist om, at mange af de små samfund langs banen vil uddø, hvis den forsvinder.

Det oplevede man, da Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i 1971. Mange landsbyer døde hurtigt helt ud. Også på Tølløsebanen har nogle af de små stationsbyer ikke dagligvarebutikker. Det betyder, at beboerne tager toget til nærmeste stationsby for at købe dagligvarer.

René Refsgaard hører til på Odsherredsbanen, men kører som afløser på Tølløsebanen et par gange om måneden.

De to baner ligger så tæt på hinanden, at de kan udveksle personale. På Regionstogs to andre baner, Østbanen og Lollandsbanen er der ikke udveksling på samme måde, fordi afstandene mellem banerne er for store.

Odsherredsbanen og Tølløsebanen kører med det samme materiel, og der er værksted i Holbæk. − Hvis banen lukkes bliver det meget besværligt for beboerne, og der er ingen tvivl om, at de små samfund vil dø, siger René Refsgaard.

Samtidig undrer han sig, fordi der er blevet investeret en

del i banen hen ad vejen. Stationer er blevet moderniseret og opgraderingen til 120 km/t har været en bekostelig affære med nedlægning af sporovergange, opgradering af andre og flytning af signaler.

Vælger man at lukke banen, er pengene bare spildt, siger René Refsgaard.

Også et bredt spektrum af politikere, ikke mindst fra kommunerne, er kommet med spontane udmeldinger, der udtrykker bestyrtelse. Senest har Det Konservative Folkeparti argumenteret for Tølløsebanens overlevelse. Dermed følger de Dansk Folkeparti, flere social­ demokrater, venstrefolk og de lokalt valgte folketingsmedlemmer Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V).

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 15

Har du vĂŚret udsat for en ulykke i forbindelse med dit job?

Er ulykken anmeldt som en arbejdsulykke?

Har du orienteret Dansk Jernbaneforbund om anmeldelsen?

Hvis ikke, er du måske gået glip af vigtig hjælp eller mulighed for erstatning.

Hvis du er ude for en arbejdsulykke er det vigtigt at den anmeldes korrekt, og at Dansk Jernbaneforbund orienteres om anmeldelsen.

Kun på den måde kan vi sikre, at du får al den hjælp du har krav på. Indsend kopi af anmeldelsen til: askade@djf.dk Husk: Du er selv ansvarlig for at orientere Dansk Jernbaneforbund.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960 eller book møde på: lsb.dk/djf

Arbejdersangbogen skal være en brugsbog og ikke en museumsgenstand og derfor er det dejligt at få nogle nye sange med i bogen, så også unge fortsat kan have glæde af den.

NYE TONER

i Arbejdersangbogen Arbejdersangbogen har gennemgået en foryngelseskur, hvor nyere kunstnere nu også bidrager med numre og hvor en del nordiske sange til gengæld er skiftet ud.

– Arbejdersangbogen skal være en brugsbog og ikke en museumsgenstand og derfor er det dejligt at få nogle nye sange med i bogen, så også

unge fortsat kan have glæde af den, siger LO-sekretær Ejner K. Holst, der samtidig er medlem af AOF’s bestyrelse. AOF står for Arbejdersangbogen, der i alt indeholder 180 sange.

45 sange, der ikke var med i forrige udgave, er med i den nye, mens 36 sange er skiftet ud. Af de nyere sange står bl.a. Nanna, Michael Falch og popgruppen Shubidua for et eller flere numre, mens en stor del af de udskiftede sange er af især svensk eller norsk oprindelse.

Arbejdersangbogen udkom første gang i 1926 og handler både om kampen mod uretfærdighed og un-

dertrykkelse og om glæden ved at stå sammen og at arbejde sammen. Redaktionen har lagt vægt på, at sangene skal være velegnede som fællessange og samtidig bidrage til at udbrede arbejderbevægelsens syn på det enkelte menneske og fællesskabet.

Arbejdersangbogen blev sidst reviderer i 1999, så det er ikke en begivenhed, der finder sted særlig ofte. Den er med over 1,2 mill. Solgte eksemplarer en af de mest udbredte sangbøger i Danmark kun overgået af Højskolesangbogen. Den nye arbejdersangbog kan bestilles gennem boghandleren.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 19

Dansk Jernbaneforbund formand, Henrik Horup, blev valgt til ny formand for Interesseforeningen, og er dermed også ny formand for Tjenestemændenes Forsikring.

Medvind

– trods Allan og Bodil Det har været et par gode år for Tjenestemændenes Forsikring, som fortsat står stærkt på markedet med gode tilbud til medlemmerne – og som på en række områder kan bryste sig af at være Danmark bedste forsikringsselskab. På trods af især vejrmæssige udfordringer – stormene Allan og Bodil samt det ene skybrud efter det andet – er Tjenestemændenes Forsikring kommet ud af de seneste to år med et positivt resultat og en markant fremgang i såvel antallet af kunder som antallet af tegnede forsikringer.

Af Ole Pedersen Kort før generalforsamlingen den 24. november 2014 rundede Tjenestemændenes Forsikring 88.000 kunder.

Alle medlemmer af én af de faglige organisationer, der samarbejder med selskabet – eller børn af medlemmer, som også har mulighed for at tegne deres forsikringer hos Tjenestemændenes.

Tjenestemændenes Forsikring satser fortsat på at være konkurrencedygtige – og der er stadig et uopdyrket marked på ca. 50 % af medlemmerne i organisationerne, som ikke har tegnet forsikring hos Tjenestemændenes Forsikring.

Men samtidig er det også vigtigt at fokusere både på pris og på kvalitet.

Som afgående formand Ulrik Salmonsen formulerede det i sin beretning:

”Pris er ét – og kvalitet noget andet.

Mange forsikringstagere ser slet ikke på dækningsgraden og glemmer fuldstændigt, at der er en selvrisiko.

De kigger udelukkende på prisen – og for de, som vælger prisen frem for kvaliteten, kan det i sidste ende blive et dyrt bekendtskab. Først den dag, skaden er sket, finder de fleste ud af, at pris og kvalitet hænger nøje sammen.”

Fra talerstolen blev det konstateret, at Tjenestemændenes Forsikring på stort set alle områder er Danmarks bedste forsikringsselskab.

Vi blæser ikke omkuld

Tjenestemændenes Forsikrings direktør Marie-Louise Rahbek, som overtog jobbet den 1. januar 2014, lagde i sin beretning også vægt på, at hun ser det som sin store opgave at bevare fø-

Henrik Horup udtalte efter generalforsamlingen, at han glæder sig til at tage fat på arbejdet med at sikre fortsat vækst og udvikling af Tjenestemændenes Forsikring, og han påpegede, at uden en dedikeret medarbejderskare og nogle engagerede forsikringstillidsmænd, så ville man ikke have set de vækstrater, som foreningen har oplevet. Det skal fortsætte, og det vil kræve fortsat fokus på både pris og kvalitet.

20 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

rertrøjen i forhold til konkurrenterne – men samtidig også at bevare alt det unikke, der er hos Tjenestemændenes Forsikring. Det handler bl.a. om at fastholde den høje kvalitet, service og høje kundetilfredshed. ”At skabe – og være selskabet – hvor kunderne får mest værdi for præmierne”, sagde Marie-Louise Rahbek, som dog samtidig understregede, at konkurrencen kan være skarp. Nogle forsikringsselskaber lokker med billige tilbud – for så at sætte prisen op, når kunderne har skiftet. ”Vores kunder skal have tillid til, at de ved, vi ikke bare sætter prisen op og ned”, understregede direktøren – og tilføjede, at det også handler om at være nære og menneskelige i kontakten til kunderne. ”Vi er der når det stormer – og vi blæser ikke bare omkuld, når vi har Tryg i ryggen”, understregede hun med adresse til forsikringsselskabet Tryg, som i samarbejde med For-

sikringsagenturforeningen står bag Tjenestemændenes Forsikring.

Medlemmernes forening

Generalforsamlingen var den sidste med Ulrik Salmonsen som formand, da han ikke var genopstillet til posten.

Som ny formand valgte generalforsamlingen Henrik Horup, som er formand for Dansk Jernbaneforbund.

Henrik Horup udtalte efter generalforsamlingen, at han glæder sig til at tage fat på arbejdet med at sikre fortsat vækst og udvikling af Tjenestemændenes Forsikring, og han påpegede, at uden en dedikeret medarbejderskare og nogle engagerede forsikringstillidsmænd, så ville man ikke have set de vækstrater, som foreningen har oplevet. Det skal fortsætte, og det vil kræve fortsat fokus på både pris og kvalitet.

Generalforsamlingen var også et farvel til foreningens gamle navn. En tiltrængt justering af vedtægterne

betød nemlig også, at ”Forsikringsagenturforeningen” blev erstattet af ”Interesseforeningen”. Et nyt navn, der bl.a. også skal være med til at understrege, at det er de medlemmer, der har forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, som ejer Interesseforeningen – ikke de faglige organisationer, som medlemmerne er tilknyttet.

Et ejerskab, der også kommer til udtryk i, at det er medlemmer med forsikringer i Tjenestemændenes Forsikring, der har retten til at benytte de ferieboliger, som Interesseforeningen har investeret afkastet fra Tjenestemændenes Forsikring i til brug for medlemmerne. Endnu et argument for medlemmerne til at tegne deres forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring – ud over det, at de lokale forsikringstillidsmænd er leveringsdygtige i et forsikringstilbud, hvor pris, kvalitet og kundetilfredshed hænger rigtig fint sammen.

HVILKEN FORDEL

VIL DU HELST HAVE HOS DIT FORSIKRINGSSELSKAB?

0K SELVR R. I ISIKO

På fle : re a forsik f vores ringe r

G ID TRYjælp hvits

h e – f å i d e nt i t g t din misbru r e bliv

TRYG VE JHJÆL P

er inklu siv i Bilforsik ringen

en Din eg le a k lo ringsforsik and m t illids

Tjenestemændenes Forsikring er et lukket selskab, der tilbyder fordelagtige forsikringer til medlemmer af 52 faglige organisationer. Besøg tjm-forsikring.dk og se, om du er medlem af en af dem! Scan koden og få et godt tilbud - eller ring 7033 2828 Sammenhold betaler sig

tjm-forsikring.dk JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 21

@ veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

Nye regler for sygedagpenge (igen igen) Af Arabella Neuhaus Den sidste del af sygedagpengereformen bliver indført fra 1.1.2015.

Det drejer sig om en ny visitationsmodel. Når man er på sygedagpenge – eller arbejdsgiveren modtager refusion i forbindelse med sygdom – bliver man visiteret til en af 3 kategorier. Der fortsætter med at være 3 kategorier, men da man vil lægge mere vægt på en indsats overfor de personer, der reelt har brug for hjælp i forhold til at blive afklaret omkring fortsat arbejde eller andre foranstaltninger, har man lavet kategorierne og opfølgningsreglerne om.

Med opfølgningsregler menes hvor ofte der skal tages kontakt med den sygemeldte borger og hvad man skal tage stilling til ved samtalerne.

De 3 kategorier vil komme til at se ud som følger: Kat. 1: En klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inde for 2 måneder fra første fraværsdag.

22 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

Opfølgningen her vil være minimal.

Stadig samtale med arbejdsgiver senest 4. uge efter sygemelding. Jobcentret bestemmer selv hvor ofte borgeren skal kontaktes.

Kat. 2: Den sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb.

Her skal der være en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på at vende tilbage hurtigst muligt, enten hel- eller deltids med langsom stigning til fuld tid.

Opfølgningen skal ske hver 4. uge, som udgangspunkt ved personligt fremmøde.

Kat. 3: Der er ikke en forventet dato for, hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt. Samtidig er der tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen, og / eller den sygemeldte har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Her lægges vægten på en tværfaglig og

helhedsorienteret indsats med opfølgning hver 4. uge, som udgangspunkt med personligt fremmøde. Sagen skal forelægges det tværfaglige rehabiliteringsteam senest 4 uger efter visiteringen til kat.3., hvilket i praksis vil sige senest 12 uger efter første sygedag.

Hvad vil det komme til at betyde for den enkelte sygemeldte? De nye regler betyder i forvejen, at man efter 22 uger bliver flyttet fra sygedagpenge (17.522 kr. mdl.) til ressourceforløbsydelse (10.689 mdl. eller 14.203 hvis man er forsørger.)

Med de nye regler kan man risikere at komme på ressourceforløbsydelse endnu før, hvis man på rehabiliteringsmødet bliver sat i et ressourceforløb.

Under alle omstændigheder betyder det, at refusionen til arbejdsgiver vil falde og det er i den forbindelse svært at spå om, hvilke konsekvenser det vil få for den enkelte.

§§ Mobning

Oplever du mobning på din arbejdsplads? Føler du dig utilpas uden rigtigt at vide hvorfor? Det kan være på grund af mobning. Der findes en forening der hedder Landsforeningen Voksenmobning. Nej Tak! – se evt. www.voksenmobningnejtak.dk.

Du har mulighed for at ringe til foreningens hotline og få gode råd og finde ud af, om du er udsat for mobning.

Det er også muligt for arbejdspladser ganske gratis at få en foredragsholder ud fra foreningen, hvis man synes man har brug for at vide noget om mobning eller har erkendt, at det er et problem, arbejdspladsen er nødt til at arbejde med.

Stress­ klinikker i København På initiativ af Sundheds- og omsorgsforvaltningen i København, er der i 2015 afsat 6 millioner kr. til oprettelse af stressklinikker for kommunens borgere.

Dette sker i erkendelse af, at stress er blevet en folkesygdom, og er et udtryk for at man vil opprioritere også at arbejde med psykisk sygdom.

Man vil kunne komme på stressklinik, hvis man lider af stress eller føler sig stresset, depressiv eller lider af angst - også i forbindelse med en fysisk sygdom.

Man skal visiteres til ordningen via egen læge. Klinikkerne er endnu ikke åbnet, men skulle blive det i løbet af 2015.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

4.634.385,83 kr.

10.848.283,00 kr.

2014

2013

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2013 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.848.283,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 83.742,- pr. måned.

I 2014 er der totalt set opnået arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden er der opnået løbende ydelser for 40.586,pr. måned: Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

4

Erhvervsevnetab (kapital)

5

Erhvervsevnetab (løbende)

3

Behandlinger

16

Varigt mén

1

Privat forsikring

109.700,70

6

Via advokat

230.166,61

4

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

1

Anden erstatning/ godtgørelse

42

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

2.046.588,00 40.586,00 7.800,02 1.170.914,00

88.216,50 981.000,00 4.634.385,83

40.586,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 23

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 23. februar 2015.

VIGTIGE DATOER • Sektionsmøde onsdag den 20. maj 2015 i Fredericia.

Mødet annonceres i blad nr. 2 og på hjemmesiden www.djf.dk – pensionistsektionen.

24 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

Spidsen:

Årsskiftet 2014-2015 Det er i skrivende stund 30. december, så det er lige før årsskiftet. Lad mig starte med at ønske medlemmer og samarbejdspartnere et godt og lykkeligt 2015 og tak for mange gode stunder i 2014.

Af sektionsformand Poul Erik Christensen 2014 har for bestyrelsen været et turbulent år, hvor der især er to store ting, vi har beskæftiget os med.

De to ting er personalebilletter og overenskomster. For overenskomsternes vedkommende har det været både den ”gamle” som løber frem til 31. marts 2015 og den nye, der skal træde i kraft per 1. april 2015.

Lad mig starte med personalebilletterne. I midten af 2013 blev det af DSBs ledelse besluttet, at personalebilletterne skulle udfases. Den første del af udfasningen skete i 2014, hvor antallet blev reduceret til det halve.

Udfasningen forsætter i 2015 og 2016, og per 31. januar 2017 er det slut med personalebilletter.

Der skal ikke herske tvivl om, at bestyrelsen beklager det meget, men vi må desværre acceptere den administrative beslutning.

Hvorfor gik det så sådan? Der var nogle, som syntes det var uretfærdigt, at vi havde dette personalegode. Men misundelsens brød skal også spises.

Jeg håber ikke, det smagte godt.

Det næste er overenskomsterne.

Jeg starter med den, der udløber 31. marts 2015. Den lovede os stigninger på 0,82 % og 0,80 %. Det meste af stigningen er spist op af større løn-

ninger på statens område end på det private område.

Alt i alt har vi fået 0,41 %. Dette skyldes reguleringsordningen, men jeg konstaterer, at vi ikke får del i de større lønstigninger på statens område. Der har i perioden været prisstigninger på ca. 2 procent. Altså har vi mistet købekraft. Det samme skete også før 2013.

Det må nu være tiden, at der ses på måden tjenestemændenes pension reguleres på.

Vi står overfor, at der skal indgås en ny overenskomst per 1.april 2015.

Vores krav er mest muligt i generelle stigninger og del i puljemidlerne. Med hensyn til de generelle stigninger hjælper det ikke os, at der bliver givet en procentsats til stigninger, hvis de så er spist op af stigninger på statens lønninger. Det er det, der blandt andet skete i den nuværende overenskomst.

Der må findes andre løsninger.

Jeg er ikke den største optimist med hensyn til vores resultat, men vi får se.

På andre områder syntes vi, at det har været et godt år. Et velbesøgt sektionsmøde, to velbesøgte og veltilrettelagte medlemsmøder i Esbjerg og Holbæk, så tak for det.

Lad mig slutte med et håb om et godt og konstruktivt 2015, hvor vi sammen vil finde løsninger på de ting, der måtte opstå.

Husk Sektionsmødet Sektionsmødet 2015 afholdes onsdag 20. maj i Messecenter C i Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende senest 31. marts samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på Pensionistsektionen.

Forslag der ønskes behandlet skal være formanden hænde senest 30 dage før mødet.

Formand Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV, telefon 20 95 36 37 eller mail dj.pens@talnet.dk

Fotokonkurrence Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 6 blev Niels Henrik Lund, Thisted, der som mange andre gættede rigtigt med Aabenraa station.

Denne gang bliver vi i Jylland. Også denne station er for længst lukket. Mere hjælp gives ikke. Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller e-mail uffesp@bbsyd.dk senest mandag 23. februar 2015. Blandt de rigtige besvarelser trækkes lod om to flasker god rødvin.

Portoforbrug Brevforsendelse med Post Danmark er i forrygende tilbagegang. Næsten al forsendelse sker i dag som mail. Ingen ved, hvornår Post Danmark lukker.

Derfor gælder det måske om at få brugt al overskydende porto inden det er for sent…

Sådan tænkte i hvert fald sektionsformand Poul Erik Christensen, da han modtog dette brev fra et af sektionens medlemmer.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 25

PENSIONISTSEKTIONEN

Medlemsmødet blev et socialt samlingspunkt Antallet af spørgsmål i Holbæk lå langt over gennemsnittet for medlemsmøderne Af Uffe Skov Pedersen 156 deltagere med tilknytning til DJ Pensionistsektion valgte at bruge en halv dag på sektionens medlemsmøde i Holbæk, og for en stor del af deltagerne startede mødet allerede i dobbeltdækkertoget til Kalundborg. Snakken fyldte lynhurtigt kupeerne og dermed var der allerede taget hul på et af dagens to hovedemner: Det sociale samvær og faglighed.

De mødedeltagere, der sad i kupeen tættest på lokomotivet, kunne ikke undgå at bemærke stanken af røggasser fra lokomotivet. Sundt kan det næppe være.

Ved ankomst til Holbæk station fortsatte transporten til mødestedet i busser. Hvor den livlige snak også fortsatte: Per G. Hansen, Horsens fortalte til Jernbane Tidende, at han så vidt det er muligt deltager i alle arrangementer i sektionen. Han deltog også i medlemsmødet i Esbjerg 23. september. Det er især det sociale samvær, han vægter højt.

I mødesalen fortsatte det muntre gensyn ind over kaffebordene, og enkelte følte det måske ubelejligt og uvelkomment, da Holbæks lokalformand Leif Finne Ipsen bød velkommen og senere overlod ordet til sektionsformand Poul Erik Christensen.

Poul Erik indledte med at konstatere, at han er den bedste formand, sektionen har haft i 12 år – måske, tilføjede han med et smil: Jeg har jo også været den eneste, sektionsformand, sektionen har haft i sine 12 år. Tidligere var det en landsforening…

gode og har af de ansatte i DSB været betragtet som et velerhvervet og umisteligt gode.

Sådan er det ikke længere.

Dette konstaterede Poul Erik Christensen bramfrit i sit indlæg om ”Rigets tilstand”.

- Vores og de aktives ret til frikort og personalebilletter har været oppe at vende i medierne mange gange uden at det har haft konsekvenser. Men det fik svære konsekvenser i midten af 2013, hvor især BT i flere artikler beskrev, hvor mange penge de enkelte ansatte/pensionister sparede/ tjente om året ved hjælp af frikortet. Det var uhyrlige beløb, som dog også krævede at den ansatte/pensionisten rejste i tog døgnet rundt.

I sin første reaktion på artiklerne ville DSB i et hug fjerne både frikort og personalebilletter, men efter et massivt pres fra de faglige organisationer reducerede DSB indgrebet. De nuværende pensionister og ansatte beholder frikortet. Det personale, der ansættes i dag mister frikortet, når de går på pension. Derimod udfases personalebilletterne straks. Den 31. januar 2017er det slut.

Andre emner

I årtier har frikort og personalebilletter været et nagelfast

Overenskomsten blev berørt. Den nuværende udløber 31. marts 2015. Den nye starter 1. april 2015. Kravene til den nye overenskomst er mest muligt i generelle stigninger og del i puljemidlerne. Det er dog med beherskede forventninger, sektionsformanden ser frem til resultatet af de nuværende overenskomstforhandlinger. Det har vist sig, at sektionens medlemmer har tabt købekraft i seneste overenskomstperioder.

Poul Erik Christensen rundede også de kommende letbaner I Danmark, hvor Dansk Jernbaneforbund har arbejdet hårdt for at indgå i overenskomsten med Dansk Industri på letbanefører området.

Salen fyldes med 156 mødedeltagere!

Det gode humør fra toget fortsatte ved bordene

Frikort og personalebilletter

26 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR JANUAR2015 2015

Et naturligt valg

Endelig blev direktørskiftet i DSB blandt mange andre emner også nævnt.

Spørgsmål

Efter formandens indlæg og frokost var der tid til spørgsmål. Og antallet af spørgsmål var usædvanligt højt. Emnerne var mangfoldige, men et skilte sig ud. Nemlig rengøringen i de sommerhuse der annonceres til leje af DJ Ferie. Lejerne af sommerhusene skal selv klare rengøringen efter opholdet.

Enkelte af dagens spørgere havde dog oplevet, at sommerhuset var blevet forladt møgbeskidt, og at man selv måtte bruge timer på at rengøre sommerhuset, før det kunne tages i brug.

Poul Erik Christensen svarede at proceduren i disse tilfælde er, at den nye lejer kontakter DJ Ferie og beskriver situationen, men han medgav også, at det ikke altid er en optimal løsning.

En spørger foreslog obligatorisk rengøring, der skal betalejes af lejeren via lejemålet.

(DJ Ferie har på redaktionens opfordring bekræftet, at mangelfuld rengøring altid skal meddeles feriehusadministrationen hurtigst muligt, således at situationen kan løses. Fast slutrengøring vil være for dyrt at indføre, men fra ferieåret 2015-2016 vil det være muligt at tilkøbe slutrengøring for de fleste huse, hvis man ikke ønsker at foretage rengøringen selv – Red.) Andre spørgsmål omhandlede eksempelvis pensionistkurser i Svendborg, Vejlekassen, medlemskortet og forsikringer: Alka er i nogle tilfælde blevet billigere end Tryg.

Poul Erik Christensen svarede til det sidste spørgsmål, at den nye formand for Tjenestemændenes Forsikring, Dansk Jernbanebunds formand Henrik Horup, har stort fokus på netop dette emne.

Medlemsmødet i Holbæk var et naturligt valg for Bent Frederiksen, 87 år og fra Brøndby.

- Jeg deltager altid i medlemsmøderne, hvis de er inden for en god geografisk afstand. Det er nødvendigt, hvis du vil holde dig orienteret. Jeg har også været med en tur til Oslo.

Dagens snak med Bent Frederiksen tog dog hurtigt en drejning. Bent Frederiksen skrev den første bog om øge- og kaldenavne, Osten, Admiralen og Pastoren, forløberen og inspirationen til Sara Klærkes bog Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to.

- Hvordan har det været at følge Saras arbejde med den nye bog?

- Det har været spændende, og jeg er meget tilfreds med at se Saras bog, og

Bent Frederiksen fik stor hjælp af De ringer, vi spiller... det glæder mig, at Sara har kunnet bruge navne og historier fra min bog.

Bent Frederiksen fortæller, at hans egen bog blev kendt via Jørn Hjortings program De ringer, vi spiller.

- Jeg ringede til programmet og fik lejlighed til at fortælle om min bog. Redaktionen fik mit telefonnummer. Få minutter senere ringede mange interesserede lyttere til mig.

Aktiv mødedeltager

Per G. Hansen noterede flittigt under mødet.

Deltager i (næsten) alt En fast deltager til stort set alle sektionens arrangementer er Per G. Hansen, Horsens, tidligere lokalformand for Horsens lokalforening.

- Jeg holder meget af at møde nye mennesker og gense gamle kolleger og venner og få en lille passiar.

Han roste sektionsformand Poul Erik Christensen.

- Vi bliver godt orienteret. Han fremlægger tingene på en let forståelig måde.

Og netop dagens emne om frikortet havde Pers opmærksomhed.

- Jeg var selv tæt på ikke at være berettiget til frikortet. Og for mig er frikortet helt afgørende for, at jeg kan følge med og deltage i flest mulig arrangementer.

- Jeg har i dag mødt en fra min egen gruppe, fortæller en tilfreds pensioneret trafikekspedient Finn Nykjær, Stenløse, der var tilknyttet Frederikssundbanen i 30 år heraf de 28 på Ølstykke station. Og i perioden 1967 – 70 afløste han på 56 forskellige stationer.

- Medlemsmøderne og andre arrangementer er for mig en kærkommen lejlighed til at møde gamle kolleger og blive orienteret om eksempelvis Tryg Forsikring. Jeg vidste heller ikke, at vores gamle begravelseskasse, Vejlekassen, trapper ned, fortæller Finne Nykjær, der altid har været meget aktiv.

I dag er han medlem af Frederikssund tværfaglige efterlønsklub, han er turleder ved Ældresagen og går i det daglige mange lange ture.

Godt møde i Esbjerg

Tirsdag 23. september 2014 afholdt sektionen et medlemsmøde i Esbjerg.

Formanden for lokalforeningen i Esbjerg, Erik Kvorning, fortæller om 115 deltagere og et godt og levende møde, hvor fokus var rettet mod frikort og personalebilletterne og beherskede forventninger til 2015 i forbindelse med de i gang værende overenskomstforhandlinger.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 27

PENSIONISTSEKTIONEN

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 17. februar kl. 14:00: Kirkegade 51, Esbjerg. Banko, gode præmier. Pris tre plader 60 kr., efterfølgende plader 10 kr. Servering af kaffe/te og kage. Pris medlemmer 40 kr., gæster 50 kr. Tilmelding tirsdag 27. januar, Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, Tlf. 40 36 79 05/ 40 36 79 06, e-mail.: kassereren@ jernbanepensionisterne-esbjerg.dk Tirsdag 10. marts kl. 9:45: Vi mødes foran det nybyggede Søfarts & Fiskerimuseet og får en guidet rundvisning inklusive sælfodring. Derefter frokost, hvor foreningen giver 1 øl/vand til.

Derefter er drikkevarer for egen regning. Pris: Medlemmer 220 kr., gæster 250 kr. Bindende tilmelding mandag 16. februar til Hans Jørgen Nielsen. Se ovenfor.

Tirsdag 24. marts: Vi mødes på banegården, hvor vi tager Arriva toget kl.

14.56 mod Varde, Nr. Nebel, til Boulevarden St. Her får vi en spadseretur på 650 m hjem til John til grill. Warwig fortæller om øl med smagsprøver.

Pris: Medlemmer 165 kr., gæster 175 kr. Dertil kommer en billet til Arriva for dem, som ikke har frirejse på ca.

40 kr. hver vej. Bindende tilmelding til Hans Jørgen Nielsen. Se ovenfor.

Tirsdag 14. april kl. 16:30-18:30: Besøg hos SE og en guidet tur i deres nye domicil. Efter rundvisningen slutter vi i kantinen, hvor SE vil være vært for lidt spiseligt og en vand. Der vil være busforbindelse fra banegården med linje 13 kl. 15:50 til Landemær28 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

ket med ankomst Kl. 16:17. Der er desværre ingen busforbindelse tilbage efter rundvisningen. Af hensyn til tilbagemelding til SE er der bindende tilmelding tirsdag 17. marts til Hans Jørgen Nielsen. Se ovenfor.

Fredericia

Torsdag 5. februar kl. 13:30: Kom og hør visioner for Fredericia ved borgmester Jacob Bjerregård, Fredericia.

Torsdag 19. februar kl. 13:30: Herlige anekdoter og spændende billeder fra 10 års lægegerning i Grønland, ved Karin Ladefoged, Djursland.

Torsdag 5. marts kl. 13:00: Ordinær generalforsamling. Der serveres gule ærter eller klar suppe, dertil en øl/vand og en snaps, derefter kaffe med småkage. Pris: 100 kr. Bindende tilmelding til spisning senest 26. februar til Bodil eller Gurli. Kl. 14:30 Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet.

Torsdag 19. marts kl. 13:30: Banko!

Torsdag 16. april kl. 13:30: Oplev spillemandsgruppen Syvspring.

Helsingør

Fredag 13. februar: Fastelavnsfest m/tøndeslagning og boller til kaffen.

Onsdag 25. februar: Bingo!

Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens

Torsdag 5. februar: Ordinært møde.

Torsdag 5. marts: Ordinært møde.

Torsdag 9. april: Generalforsamling kl. 9:30. Dagsorden efter vedtægterne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Korsør

Torsdag 5. februar: Banko som altid har en høj tilmelding. Vi håber det samme denne gang, vel mødt. Husk tilmelding.

Torsdag 19. februar: Fastelavnsfest.

Vi starter med fastelavnsboller og der kåres en prins eller prinsesse. Vi slår katten af tønden og kårer en kattekonge eller -dronning. Afstemning om bedst udklædte. Vi slutter af med 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen Pris: Kr. 100. Tilmelding 5. februar.

Onsdag 25. februar: Bowling i Slagelse. Seks baner er reserveret.

Efter spillet serveres eftermiddagskaffe og hjemmebagt kringle. Præmie til bedste M/ K. Afgang fra Caspar Brandts plads med Bus 201 kl. 13:45 eller transport i egen bil. Pris: 80 kr.

Tilmelding 19. februar.

Torsdag 5. marts: Bankospil. Gode præmier og socialt samvær. Husk tilmelding.

Torsdag 12. marts: Generalforsamling. Kom og giv din mening til kende.

Foreningen giver som sædvanlig kaffe og brød. Pris: 0 kr. Husk tilmelding 5 marts. Mødet er en uge tidligere end sidste år grundet indtrufne omstændigheder ved lokalereserveringen.

Søndag 22. marts: Udflugt til ”De hvide svaner” ved Karrebæksminde.

Busafgang fra Caspar Brandts Plads kl.

11 med Engelunds busser. Udflugten arrangeres på opfordring fra medlemmerne. Der serveres en søndagsbuffet med 20 -30 lækre retter. Vi skal være mindst 25 deltagere for at turen kan gennemføres med tilskud af foreningen. Pris: 200 kr. for buskørsel og mad. Drikkevarer for egen regning.

Tilmelding: Torsdag 12. marts.

Torsdag 9. april: Foredrag ved Kurt Rehder om pigerne på Sprogø og kvindehjemmet med de mange kvindeskæbner. Foredraget er også et led i planen om en eventuel udflugt til Sprogø. Øen har ofte spillet en rolle i Danmarkshistorien. Lotteri i pausen.

Pris: 20 kr. Tilmelding 2. marts.

København

Torsdag 5. februar kl. 12:00: Vi mødes på restaurant Rio Bravo, Vester

Voldgade 86. Her får vi dagens ret inklusive en øl/vand. Når vi har spist stegt flæsk, går vi til Glyptoteket. Her kan vi gå rundt til de lukker kl. 17.

Pris: 200 kr. pr deltager. Bus 1A har stoppested lige udenfor Glyptoteket, og der er cirka 15-20 min. gang fra Københavns Hovedbanegård. Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15 senest 2. februar.

Fredag 6. marts kl. 11:00: Generalforsamling i Frederiksberg Hallens Restaurant, Jens Jessens Vej 20. Vi byder på Skipperlabskovs inklusive l øl/vand/vin. Pris 100 kr. hvis I ønsker at spise med. Foreningen giver kaffe og kage. Tilmelding til Ellinor på tlf.

44 94 96 15, senest 2. marts.

Onsdag 15. april: Sejltur HelsingørHelsingborg. Vi mødes på Helsingør station kl. 11:15. Aurora sejler kl.

11:43. Om bord på færgen serveres buffet inklusive 1 øl/vand/snaps, kaffe og kage. Vi betaler mens vi sejler til Helsingborg. Buffeten åbner ved afsejling fra Helsingborg. Vi har 3 timer til spisning. Pris 175 kr. pr. deltager.

Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15 senest 10. april.

Lolland-Falster

Tirsdag 17. februar. kl. 14:00: Generalforsamling, se nærmere i det tilsendte blad.

Tirsdag 10. marts kl. 08:41: Udflugt til DR - byen med spisning max. 25 deltagere. Tilmelding Max And. Tirsdag 31. marts kl. 14:00: Møde med film fra Skt. Petersborg.

Tirsdag 21. april kl. 14:00: Bankospil.

Nordvestsjælland

Tirsdag 10. februar kl. 14:00-17:00: Mårsø Områdecenter. Foredrag, evt. anden aktivitet.

Tirsdag 10. marts kl. 13:00: Mårsø Områdecenter. En let anretning, evt. smørrebrød. Kl. 14:00-17:00 generalforsamling og minibanko.

Tirsdag 14. april kl. 13:45-15:00: Bowling i Holbæk. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter.

Nyborg

Tirsdag 3. februar kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 17. februar kl. 14:00: Banko! Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 3. marts kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 17. marts kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin. Husk tilmelding til forårsfesten.

Tirsdag 31. marts kl. 13:00: Forårsfest. Der startes med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl og derefter et lille banko med fine gevinster: Chokolade, rødvin og snaps. Efter spillet er der kaffe. Pris for kaffe og smørrebrød inklusive 1 øl eller vand: 80 kr.

Tirsdag 14. april kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Næstved

Fredag 30. januar: Bankospil.

Fredag 27. februar: Generalforsamling.

Nærmere om disse arrangementer vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense

Mandag 9. februar kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 23, februar kl. 14:00: Odense kommune fortæller om Odense Letbane. Vi skal høre om dens linjeføring, indflydelsen på det gamle Odense, fremtiden etc. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 9. marts kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag 23. marts kl. 13:00: Fællesspisning/påskefrokost. Reserver dagen.

Mandag 13. april kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Ringsted Mandag 9. februar: Møde i Anlægspavillonen kl. 14. Vi får besøg af forhenværende borgmester Niels Ulrich Hermansen, som fortæller om sit pensionistliv.

Struer

Mandag 2. februar: Generalforsamling.

Mandag 16. februar: Foredrag.

Mandag 2. marts: Pladespil.

Mandag 16. marts: Underholdning.

Mandag 30. marts: Foredrag.

Mandag d. 13. april: Pladespil.

Sønderjylland

Tirsdag 3.marts kl. 11:00: Generalforsamling på biblioteket. Dagsorden ifølge lovene. Der serveres 3 snitter.

Tilmelding senest 20. februar til Poul Frederiksen: tlf. 74 67 89 76.

Aalborg

Tirsdag 17. februar kl. 13:30: Vesterkærets Kirkecenter. Vi får besøg af to fra Visens Venner, som vil underholde med musik og sang. Vi får også selv lov at bruge stemmerne.

Husk brød.

Tirsdag 17. marts kl. 13:30: Vesterkærets Kirkecenter. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Foreningen er vært ved kaffe og brød.

Næste møde 21. april.

Aarhus

Vi holder til på Folkestedet, Carl Bloks gade, Aarhus.

Onsdag 28. januar: Banko!

Onsdag 11. februar: Fastelavnsfest.

Onsdag 25. februar: Banko!

Onsdag 11. marts: Generalforsamling.

Onsdag 25. marts: Banko!

Onsdag 8. april: Forårsfest.

Onsdag 22. april: Bank!

Derefter sommerferie til onsdag 12. august.

JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 29

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage.

Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 1. marts 2015, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Kurset starter mandag den 13. april 2015 og slutter onsdag den 15. april 2015.

Sidste frist for tilmelding: 6. februar 2015.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbillet til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 13.–15. april 2015 Fornavn: Efternavn: CPR nr.:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse:

Postnummer: By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

 Nej

Fremsendes til forbundet senest den 6. februar 2015 (OBS, kort frist!).

30 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2015

Telefon:

FRIT ORD

JUBILARER

MEDDELELSER

Sexy tavlemøder Særligt ’sexy’ bliver vores tavlemøder nok aldrig. At blive vurderet efter effektivitet, kvalitet og fejltagelser (RDS’ere) kan næppe ophidse nogen. Det psykiske arbejdsmiljø, der er helt afgørende for vores trivsel, forbliver derimod nærmest uberørt.

For snart tre år siden fik Arbejdsmiljø-gruppen hos Klargøringen i S-tog lavet en plakat, som hænger – læst eller ulæst – på alle depoter. Plakaten hedder: Til et bedre Psykisk arbejdsmiljø.

Her står: ”Sammen er vi stærke. Men aldrig stærkere end det svageste led.”

Og ’vi’ er: Ledelse, køremænd og rengøring. Plakaten hører til det vigtigste og bedste Arbejdsmiljø-gruppen har

Jubilarer 40 år 18. marts 2015 Lokomotivfører Erling Peder Bojsen Møller, DSB København 1. april 2015 Baneformand Jens Villadsen, Arriva Tog / Vestbanen Rangerformand Carsten Petersen, DSB Vedligehold København 15. april 2015 Lokomotivfører Kjeld S. Carlsen, Lokalbanen Hundested 25 år 21. marts 2015 Togfører Susanne Solbjerg Thuesen, DSB Fredericia 1. april 2015 Lokomotivfører (Ks) Johnny Herman Larsen, DSB København S-banen Lokomotivinstruktør Flemming Larsen Post, DSB København S-banen Lokomotivfører (Ks) Henrik Valdemar Brøgger, DSB København S-banen Lokomotivfører Jimmy Bender Rasmussen, DSB København S-banen Lokomotivfører Jeanne Degn Jensen, DSB Aalborg

Meddelelser Elektropersonalets Områdegruppe Banedanmark afholder Medlemsmøde 2015, lørdag den 28. februar 2015 kl.12:30 præcis.

Medlemsmødet afholdes på Hotel Plaza Østre stationsvej 24, Odense, med følgende dagsorden: 1. Medlemsmødet åbnes.

2. Valg af dirigent og sekretær.

3. Orientering ved områdegruppeformanden.

4. Information om DJ ved repræsentant fra forbundet.

5. Afslutning.

Områdegruppen vil inden medlemsmødet være vært ved et måltid varmt mad.

lavet i de mere end seks år, jeg har været her. Men desværre er der intet – nåh, nej – slet intet sket efter plakaten kom op at hænge, til trods for at vi (ledelse, køremænd og rengøring) véd, at forbedringer kræver handling.

Handlingen: På hvert eneste tavlemøde bliver vi – ledelse, køremænd og rengøring – vurderet til grønt eller rødt.

Plakaten har ni KERNEOPGAVER om det psykiske arbejdsmiljø. De ni ord kan jeg ikke huske. Foreslår derfor kun tre, nemlig: ROS, åben dialog og samarbejde.

Hvem handler? Arbejdsmiljø-gruppen gennemfører dette forslag, så det psykiske arbejdsmiljø bliver en helt naturlig del af vores hverdag til gavn for os alle – ledelse, køremænd og rengøring.

Indrømmet; der skal mere til at gøre tavlemøder sexy, men mindre kan vel også være en forbedring.

Venlig hilsen, Henk Hansen

Lokomotivfører Claus Jørgensen, DSB København Lokomotivfører (K) Kjeld Sigfred Sørensen, DSB Århus Lokomotivfører Henrik Noe Sulkjær, DSB Struer Lokomotivfører Per Erland Nielsen, DSB København S-banen Lokomotivfører Niels Damgård Jensen, DSB København Lokomotivfører Claus J. Kaffka, DSB Tinglev Lokomotivfører Martin Poul Metzsch, DSB København S-banen Lokomotivfører (Ks) Torben Jensen, DSB København S-banen Lokomotivfører Steen Nygaard Hansen, DSB Odense Lokomotivfører (K) Ebbe L. L. Drögemüller, DSB København Lokomotivfører John Fahnøe Clement, DSB Aalborg Lokomotivfører Erling Møller Jepsen, DSB Esbjerg Lokomotivfører Carsten Larsen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører (K) Lars Vilstrup Olsen, DSB København 13. april 2015 Lokomotivfører Edith Balle, DSB Struer 14. april 2015 Stationsbetjent Brian Starup Egekjær, DSB København 16. april 2015 Lokomotivfører John Rene Wagner, DSB København S-banen Lokomotivfører Allan Johansen, DSB København Lokomotivfører Henrik Harder, DSB København S-banen Lokomotivfører Steen Kaare Kristiansen, DSB København Lokomotivfører (Ks) Søren Skaarup, DB Schenker Høje Tåstrup

Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

Tilmeldingslister indsendes at gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest torsdag den 19. februar 2015.

Pensionister er velkomne. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Søren Bo Kruse tlf. 26 88 72 14. p.g.v. Bjarne Pedersen, Områdegruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe Toginstruktører Afholder lokalgruppemøde tirsdag den 17. februar 2015 kl.

09:30 på Hotel Plaza i Odense.

Dagsorden i henhold til vedtægter Med venlig hilsen, Peter Dittmer Hvilsom JANUAR 2015 • JERNBANE TIDENDE • 31

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

PÅ

BAGPERRONEN

Togfører eller snarere lokomotivfører, er to titler, som selv garvede journalister ofte sammenblander til stor undren for professionelle jernbanefolk. Her ved man godt, at lokomotivføreren - i forkvaklet slang lokoføreren - betjener førerrummet og maskineriet, mens tog­ føreren har ansvaret for tog og passagerer.

Titler i trafikken ...

Det er ikke alle, der har styr på titlerne, når der køres tog. Kan man fx være kusk på en IC3? Måske, med lidt god vilje...

Tekst og foto: Jan Forslund

Det er ikke ualmindeligt at møde en dreng, som udtrykker sin begejstring om togdrift med ordene:

”Når jeg bliver stor vil jeg være togchauffør”. Nuvel. Chauffør betyder ifølge ordbog over det danske sprog ”fører af et motoriseret automobil”. Men drengen mener jo nok, at han vil være togfører eller

snarere lokomotivfører, to titler, som selv garvede journalister ofte sammenblander til stor undren for professionelle jernbanefolk. Her ved man godt, at lokomotivføreren - i forkvaklet slang lokoføreren - betjener førerrummet og maskineriet, mens togføreren har ansvaret for tog og passagerer. Titlen

togkonduktør høres stadig af ældre mennesker, mens DSBFirst´s trainmanagere vel allerede er glemt.

Metro Stewards og Togrevisorer har opgaver beslægtet med en togførers.

Inden motoriseringen blev transport over landjorden fremført af heste. Hestekræfterne blev regu-

leret af en kusk, fx en ølkusk eller mælkekusk, og der var specialiserede kuske til at fremføre post og

gods med diligencerne i et landsdækkende transportsystem. I dag ville det jo lyde helt forkert at være kusk på en IC3. Men (!) ordet kusk er i familie med det engelske coach, og en coach er i dag en slags

betalt rådgiver, der kan hjælpe personer gennem vanskelige forhold i arbejds- og privatlivet, herunder trafikale. Så man kan vel egentlig godt tale om, at togpersonalet rent faktisk coacher passagererne.

En inkarneret og erfaren lokomotivfører kan godt svinge lidt med titlerne og begreberne. Jeg kendte

engang en lokomotivfører på Lille Nord, som hårdnakket og konsekvent kaldte sig motorfører, et ord som vel også kan bruges af en bilist, eller for den sags skyld af føreren af en sporvogn. Men en sådan

havde titel af vognstyrer eller vognfører. I den forbindelse bliver det interessant at se, hvordan man vil titulere førere af de kommende letbaner. Måske railsteward, letbanefører eller elektrofører. Sidst-

nævnte titel var et udtryk man brugte om togbetjente, der i 70´erne tog mod tilbuddet om at lade sig omskole til S-baneførere. Derimod ville en lokomotivfører nok betakke sig ved at blive kaldt trucker,

selv om det i sin betydning - en langturschauffør - har visse paralleller til jobbet som lokomotivfører hos Railion og andre godsoperatører.

Når vi flyver eller sejler er det meget nemmere. Eller er det? I luftfartøjer arbejder piloter, kaptajner

og stewardesser. Kaptajner har man også i skibstrafikken, og her opererer man også med titler som

styrmand og lods. En lods er betegnelsen for en skibsfører med særligt kendskab til området. Pudsigt

nok er netop den stillingsbetegnelse vandret ind i jernbanens verden. Her skal en stedkendt lokomotivfører nemlig med som lods i førerrummet, såfremt lokomotivføreren ikke kender den strækning, toget skal køre på.

Og sådan sluttes ringen i denne lille coaching i titler i trafikken.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Vognstyrer, letbanefører, trucker og lods