Jernbane Tidende 04-2021

Jernbanens helte Side 19-20

Tanker fra stationsbetjenten Side 20-21

Pensionsguide: Tidlig Pension Side 22-23

JERNBANE TIDENDE

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 4/2021

SIKKERHED Side 4-17

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

4

Voldsom stigning i sporløbere

8

Fælles indsats skal bremse problemet

10

Outsourcing må ikke svække sikkerheden

12

Banedanmark: Der skal være styr på sikkerheden

14

Overkørsler

16

Venstre vil have tempoet op

18

Jernbanens helte

20

Statens mand i orange

22

Pensionsguide

24

Kursus: Pension og hvad så?

30

Pensionistsektionen

Jernbane Tidende 123. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 27. september 2

S. 18

HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

Tanker fra tjenten stationsbe

S. 20 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

LEDER

Dansk Jernbaneforbund står vagt om sikkerheden

D

en fornemmeste opgave for en fagforening er at sikre medlemmernes løn-, pensions- og arbejdsvilkår. Men Dansk Jernbaneforbunds forpligtelser stopper slet ikke der. DJ er også sat i verden for at sikre vores nuværende og fremtidige arbejdspladser. Og endelig står DJ vagt om sikkerheden på banen. Sikkerheden for vores kollegaer og de passagerer, som vi har ansvaret for, er helt afgørende for alle i og omkring Dansk Jernbaneforbund. Sikkerhed er bare en væsentlig del af vores alles DNA.

”

Sikkerheden for vores kollegaer og de passagerer, som vi har ansvaret for, er helt afgørende alle i og omkring Dansk Jernbaneforbund

Derfor er det også helt naturligt, at Jernbane Tidende denne gang sætter fokus på sikkerhed på 3 forskellige områder: Det første nedslag handler om sporløbere – et fænomen, vi desværre kan konstatere, er i stigning. Det er uforståeligt, at mennesker er parat til at gamble med deres eget liv og vores kollegaers psykiske velvære blot for at spare et par minutter. Ikke desto mindre vokser problemet på skinnerne.

Der er to løsninger, som vi skal bringe i spil: For det første skal folk forstå, hvor farligt toget er. Det handler om ”opdragelse”. Derfor spreder vi netop det budskab sammen med Banedanmark og transportministeren. Vi hilser også DSB’s nye ”perron-kampagne” velkommen. For det andet handler det om at indrette banen, så den indbyder mindst muligt til at skyde genvej. Fristelsen skal være så lille som muligt. Det har man f.eks. haft held med på Østerport og vi skal videre den vej.

Næste nedslag handler om outsourcing i Banedanmark. Her kæmper vi med den helt traditionelle fagforeningsforretning: Overenskomster med de private entreprenører. Men vores arbejdet stopper ikke der. Vi har også et særdeles vågent øje med sikkerheden.

Sikkerheden må ikke blive sorteper i outsourcingsøvelsen. Derfor vil vi gøre vores for også at forsvare sikkerheden, når Banedanmark outsourcer.

Endelig har vi kig på de triste ulykker, der har været i jernbaneoverkørsler i denne sommer. Vi har kæmpet med problematiske overkørsler i mange år.

Den gode nyhed er, at der er opnået mange resultater. Men virkeligheden er også, at vi fortsat ikke er i mål. Derfor bliver vi ved med at presse på for forbedringer.

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed. Vi kan ikke sige det nok gange. Sikkerheden skal være omdrejningspunktet for jernbanen. Og sikkerhed vil være et kardinalpunkt for Dansk Jernbaneforbund både nu og i fremtiden. Sikkerhed er en af jernbanens klare forcer. Den må og skal vi aldrig gamble med.

3

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED I - SPORLØBERE

Voldsom stigning i sporløbere Antallet af sporløbere er steget voldsomt det seneste halve år især på S-banen. Der registreres nu næsten dobbelt så mange sporløbere som for få år tilbage.

Ingen ved hvorfor.

Af Simon Bauer

4

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

”

Det er en skræmmende tendens, at lokoførerne oftere oplever, at der er mennesker, der opholder sig ulovligt på sporene. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at folk overholder reglerne og passer på sig selv og hinanden tæt på skinnerne. Et tog kan ikke bare standse, hvis der er folk i sporet, så jeg vil på det kraftigste opfordre til, at alle benytter de særlige gangbroer, tunneller og elevatorer, når de skal krydse jernbanen”.

Ordene er Transportminister Benny Engelbrechts reaktion på udviklingen i antallet af sporløbere, som Banedanmark har kunne registrere i 2. kvartal af 2021.

Siden marts 2021 har Banedanmark kunne registrere en markant stigning i antallet af personer, der ulovligt opholder sig i sporet. Stigningen er især sket på S-banen, hvor der i andet kvartal af 2021 blev der indberettet 162 tilfælde af personer, der opholdt sig ulovligt i sporet. Det er dobbelt så mange, som i noget andet kvartal i mere end 3 år.

Det er lokomotivføreren, der indberetter, når de spotter folk i sporet. Folk, der lige skyder genvej, graffitimalere, folk, der er berusede, folk der har tabt noget i sporet eller folk, der af andre tossede årsager er hoppet ned på skinnerne.

- Det er mildt sagt en meget foruroligende stigning, vi er vidne til. Det kan simpelthen ikke siges nok gange, hvor livsfarligt det er som person at gå ud på sporene. Nutidens tog kommer med fuld fart, og især S-togene støjer så lidt, at de kan være svære at høre, når de kommer kørende,” siger Martin Harrow, der er sikkerhedschef i Banedanmark.

Forbundet er bekymret I forbundet er vi selvsagt også stærkt bekymret over udviklingen. Og budskabet fra Dansk Jernbaneforbund er derfor klart: Hold dig væk fra sporet. Både for din egen og for vores medlemmers skyld. Samtidig er Dansk Jernbaneforbund glad for at, at der sættes fokus på problemet fra både Banedanmarks og ministerens side.

- Vi ved jo alle, at det kan være dybt traumatiserende, når der pludselig står en person i sporet. Det kan give varige psykiske mén og hvert år er der kollegaer, der går hjem med traumer. Kollegaer, som ikke altid kommer ud at køre tog igen. Derfor er det så afgørende, at problemerne tages alvorligt og vi kan kun hilse Banedanmarks og ministerens interesse for problemet velkommen.” siger næstformand for Dansk Jernbaneforbund Preben S. Pedersen.

Hvad gør Banedanmark Sikkerhedschef Martin Harrow påpeger, at Banedanmark ikke kan hegne hele jernbanen ind, men man gør en indsats for at forebygge problemet på de særligt udsatte steder: - Vi har en klar forventning om, at alle, der bruger jernbanen, altid overholder reglerne og passer på sig selv.

Samtidig sørger vi selvfølgelig for at overvåge sporene, og

Det kan DU gøre HUSK at indmelde sporløbere og nærved-påkørsler. Vi ved, at der er et stort mørketal, men vi kan kun for alvor komme problemet til livs, hvis hændelserne bliver meldt ind.

hvis der så er visse steder på banen, hvor vi kan se, at mange ikke overholder reglerne, så forsøger vi at forhindre det ved at opstille hegn eller advarselsskilte,” siger Martin Harrow.

Banedanmark peger på Østerport Station, som et godt eksempel. Banedanmark har valgt at skride til handling, da stationen historisk har været meget udsat for sporløbere.

Derfor har der siden april 2020 været opsat ekstra permanent hegn mellem sporene. Og det virker: Antallet af hændelser på sporet er sidenhen faldet.

FAKTA • • I andet kvartal af 2021 var der 320 indberetninger om ulovlig færdsel i sporet på landsplan. Det er ca. 100 flere end i noget andet kvartal siden slutningen af 2017.

• På S-banen var der 162 indberetninger i andet kvartal af 2021. I første kvartal var der 102 tilfælde.

• De stationer, hvor der er flest tilfælde, og hvor der er sket den største stigning i antallet af tilfælde, gennemgås kvartalsvist af en tværfaglig gruppe i Banedanmark for at se, om der med fordel kan gennemføres tiltag, som kan reducere trafikken over sporet.

5

6

2. k

1. k

4. k

3. k

2. k

1. k

4. k

3. k

2. k

1. k

4. k

3. k

2. k

1. k

2. k

1. k

4. k

3. k

2. k

1. k

4. k

3. k

2. k

1. k

4. k

3. k

2. k

1. k

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

var

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

tal

9

9

0

0

0

0

1

1

201

202

202

202

202

202

202

1

202

9

1

202

201

0

202

9

0

202

201

0

202

8

0

202

201

9

201

8

9

201

201

9

201

8

9

201

201

8

201

8

8

201

201

8

201

201

8

201

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED I - SPORLØBERE

Sporløbere i alt

350

300

250

200

150

100

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

”

Det er en skræmmende tendens, at lokoførerne oftere oplever, at der er mennesker, der opholder sig ulovligt på sporene. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at folk overholder reglerne og passer på sig selv og hinanden tæt på skinnerne. Et tog kan ikke bare standse, hvis der er folk i sporet, så jeg vil på det kraftigste opfordre til, at alle benytter de særlige gangbroer, tunneller og elevatorer, når de skal krydse jernbanen Transportminister, Benny Engelbretch

7

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED I - SPORLØBERE

Fælles indsats skal bremse problemet Dansk Jernbaneforbund og Banedanmark er sammen gået i brechen for at få råbt op om problemerne med sporløbere. Det er der både kommet et par videoer ud af og en del presseomtale.

8

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

S

ammen med Banedanmark har Dansk Jernbaneforbund sat fokus på problemerne med sporløbere igennem de sidste par uger og det har båret frugt: Problemerne har været omtalt i både landsdækkende og lokal presse. Oveni har Banedanmark produceret 2 små film, der skal advare folk mod at krydse sporet, hvor det ikke er tilladt. Det er lokomotivfører og kørelærer Torben Sonne, der optræder i de to film.

Men én ting er forsøg på at ændre folks adfærd gennem kommunikation – noget helt andet er de fysiske ændringer, der kan laves på stationerne for at forebygge problemerne: Hegn mellem sporene, pyramidemåtter mm.

I næste nummer af Jernbane Tidende går vi tættere på, hvad der kan gøres konkret.

9

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED II - BANEDANMARK

Outsourcing må ikke svække sikkerheden Banedanmark er i gang med en større outsourcing-øvelse. Det har stor betydning for kollegaerne i Banedanmark. Men udviklingen i Banedanmark berører stort set hele jernbanen og dermed også langt de fleste medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Jernbane Tidende har sat forbundsformanden stævne til en snak om processen og forbundets rolle.

Af Simon Bauer

H

enrik Horup lægger for med at fastslå, at Dansk Jernbaneforbund hverken er modstander eller tilhænger af outsourcing: - I udgangspunktet har Dansk Jernbaneforbund ikke en skarp holdning til selve spørgsmålet om hvorvidt Banedanmark skal outsource opgaver eller ej. Vi er ikke et politisk parti, der kæmper for den ene eller den anden indretning af samfundet, slår Henrik Horup fast.

Men Dansk Jernbaneforbund forholder sig dog langt fra passivt i spørgsmålet om outsourcing. Faktisk har processen kastet en del opgaver af sig på forbundsniveau: - Vi har nogle klare krav til processen og konsekvenserne af outsourcing: Vi kan og vil ikke acceptere, hvis outsour-

10

cing betyder forringelser af løn- og arbejdsvilkår. Og vi kan og vil ikke acceptere, hvis outsourcing betyder forringelser af sikkerheden, siger Henrik Horup.

- Derfor har vi i de seneste måneder holdt en stribe møder med de entreprenører, der byder ind på opgaverne for at få skrevet overenskomster. Vi er i god proces. Vi har allerede landet flere overenskomster, og er i dialog med de resterende selskaber. Jeg er ret sikker på, at vi nok skal nå i mål med den del. Der kan sikkert godt blive flere tværslag hen ad vejen, men jeg er fortsat optimistisk. Vi får styr på den del, siger forbundsformanden.

Sikkerheden skal forsvares Forbundet nøjes dog ikke med at kigge på overenskomsterne

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

med de enkelte virksomheder. Som altid vægter sikkerhed tungt i forbundets arbejde: - Det andet aspekt i den her proces; det handler om sikkerheden. Her vil vi også være meget årvågne, selvom vi jo ikke spiller den samme direkte rolle som i spørgsmålet om overenskomster. Men vi skal for alt i verden undgå en situation, hvor et firma sparer på sikkerheden for at vinde et udbud.

Sikkerhed skal være en stærkt integreret del af alle udbud.

- Der skal være klare og mærkbare sanktioner, hvis det kan konstateres, at der er blevet set stort på sikkerheden.

Det skal have konsekvenser for det enkelte firma, hvis de gentagende gange lader sikkerheden sejle. Så mener jeg faktisk ikke, at man skal kunne byde på fremtidige opgaver i en rum periode, siger Henrik Horup Kontrollen er afgørende - Det er derfor helt afgørende, at Banedanmark kontrollere sikkerheden i forbindelse med udbuddene. Der skal være en stærk kontrolfunktion, der sikrer, at sikkerheden ikke bliver negligeret eller nedprioriteret.

- Jeg kan heldigvis konstatere, at det er et synspunkt, der bakkes op fra både højre og venstre, når jeg rejser spørgsmålet blandt transportpolitikerne. Der er forskellige holdninger til hvorvidt og hvor meget, der skal i udbud. Men alle er enige om, at sikkerheden og kontrollen skal være helt i top. Også blandt de stærkeste tilhængere af outsourcing er der stor fokus på spørgsmålet. Man ved godt at sikkerhe-

Banedanmark besluttede i 2016 at outsource en række opgaver. Målsætningen er, at 90 % af alt vedligehold skal outsources. Når opgaverne outsources udføres de af en privat entreprenør, men ansvar forbliver Banedanmarks – modsat ved en direkte udlicitering, hvor både opgave og ansvar overgår til en privat virksomhed.

den er alfa og omega, hvis outsourcing skal blive en succes, fortæller Horup - Vi har også rejst spørgsmålet om sikkerhed i forbindelse med outsourcing overfor Transportministeren. Han tager også spørgsmålet meget alvorligt. Endelig er det spørgsmål, som jeg drøfter med både Banedanmarks ledelse og med vores folk i virksomheden. Og vi vil holde et skarpt øje med udvikling både nu og i fremtiden, lover Henrik Horup

11

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED II - BANEDANMARK

Banedanmark: Der skal være styr på sikkerheden Jernbane Tidende har bedt Banedanmark forholde sig til de bekymringer omkring sikkerheden, som Henrik Horup rejser i forbindelse med den nuværende outsourcing af opgaver. Vi har modtaget denne kommentar:

Kommentar fra Banedanmark, direktør for Infrastruktur, Randi Skogstad.

V

i er helt enige med Dansk Jernbaneforbund i, at jernbanesikkerheden ikke må forringes. Der skal altid være styr på sikkerheden − også når vedligeholdelsesopgaverne outsources til eksterne leverandører.

Derfor er det også relevant at stille krav om jernbanesikkerhed i vores kontrakter og udbud. Helt konkret ser vi lige nu på, hvordan vi med vores kontrakter kan sikre, at reglerne for jernbanesikkerhed og arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Det stiller vi naturligvis allerede i dag krav om, men vi har brug for at have flere ”håndtag” som vi kan bruge i det daglige samarbejde med entreprenørerne. Arbejdstilsynet er den primære myndighed på området, men gennem kontrakterne vil vi være med til at sikre, at entreprenørerne har incitament til at medvirke til en stærk sikkerhedskultur.

Det er også grunden til, at vi arbejder på en bodsordning, hvor entreprenører idømmes en bod, hvis de overtræder reglerne og ikke indberetter det. Hvis man ikke indberetter brud på reglerne, så kan vi ikke lave den rigtige opfølgning.

12

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

”

Vi har brug for at have flere ”håndtag”

”

Vi arbejder på en bodsordning.

Vi mener, at den ordning også vil være med til at sikre, at vi fortsat har en kultur, hvor sikkerheden er i højsædet.

Sidste år udarbejdede vi sammen med Dansk Standard og repræsentanter for jernbanebranchen en standard for jernbanesikkerhed, hvor vi stiller krav om at entreprenører, der ønsker at arbejde for Banedanmark, skal dokumentere, at de efterlever reglerne. Det kan de bl.a. gøre ved at lade sig certificere. Det er med til at skabe et langt mere professionelt entreprenørmarked, der tager sikkerhed alvorligt.

Sikkerhed er alfa og omega for Banedanmark. Derfor er jeg glad for, at Jernbaneforbundet også holder et skarpt øje med, at der er styr på sikkerheden, så vi i fællesskab kan arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for medarbejderne og for jernbanesikkerheden.

13

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED III - OVERKØRSLER

Sikkerheden

skal forbedres Sommeren har budt på flere alvorlige ulykker i jernbaneovergange. Ulykkerne, der sætter en tyk streg under behovet for at højne sikkerheden. Selvom der heldigvis er sket meget de sidste 10 år, så er vi stadig ikke i mål. Og det skal vi!

Af Simon Bauer

D

er har hen over sommeren været flere alvorlige ulykker i overkørsler: I juni var overkørslen i Lysbro ved Silkeborg rammen om en tragisk dødsulykke. En unge kvinde kørte direkte ud foran toget i overkørslen, der kun er sikret med lys og klokke.

Også i Tønder og Nakskov har der været to alvorlige ulykker i overkørsler. I Tønder blev en bil påkørt af et Arriva-tog i overkørslen ved Nordre Landevej. Bilen blev på grund af påkørslen slynget over i en ventende bil. Der skete heldigvis ikke alvorlig personskade.

14

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Endelig blev en kvinde alvorligt kvæstet, da hun trådte lige ud foran et af Lollandsbanens tog i overkørslen ved Svingelsvej i Nakskov. Ingen kan være i tvivl om, at overkørslerne er farlige. Men heldigvis er der sket forbedringer i seneste år.

Hvad er der sket på området?

Siden 2009 har Banedanmark nedlagt eller opgraderet omkring 400 usikrede overkørsler. Derfor er der i dag kun 10 usikrede overkørsler tilbage på Banedanmarks net. De 10 usikrede overkørsler venter på enten at blive nedlagt eller blive opgraderet med bomme og advarselsanlæg. Det er planlagt til at ske i forbindelse med signalprogrammets udrulning.

16 overkørsler, der alene var sikret med klokke og lys, er på nuværende tidspunkt blevet sikret med bomme i forbindelse med signalprogrammet. Der er 68 overkørsler tilbage af denne type på Banedanmarks net. De 62 af dem er allerede planlagt til at blive opgraderet i forbindelse med signalprogrammet. Efter sommerens dødsulykker har Banedanmark

besluttet at genoverveje, hvad der skal ske med de sidste 6 overkørsler, der kun er sikret med klokke og lys.

Sidste år gennemførte Rådet for Sikker Trafik en kampagne målrettet trafikanter i overkørsler. Kampagnen kom på opfordring fra Dansk Jernbaneforbund.

Dansk Jernbaneforbund presser stadig på Sommerens ulykker understreger nok engang behovet for større sikkerhed ved overkørslerne. Det har været en prioritet for Dansk Jernbaneforbund igennem mange år.

Derfor fortsætter DJ vores arbejde for at få både nedlagt og opgraderet overkørsler. Samtidig presser vi på for tiltag, der kan højne trafikanternes respekt for toget. Vi har heldigvis en transportminister, der personligt selv går op i spørgsmålet. Derfor er det vores forventning, at vores arbejde også vil bære frugt i de kommende år.

15

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

SIKKERHED III - OVERKØRSLER

Venstre vil have tempoet op Af Simon Bauer

K

ristian Pihl Lorentzen (V) ville ikke direkte love hurtige forbedringer i kølvandet på dødsulykken, men han lover at presse på. Umiddelbart efter ulykken sagde Kristian Pihl Lorentzen til TV2 Midt- og Vestjylland om det nuværende tempo: - Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved, om det går stærkt nok. Og det gør man jo, når der sker sådan en ulykke. (…) Det er i sidste ende et politisk ansvar, hvor hurtigt vi får sådan noget sikret. Der er jo også mange andre steder i trafikken, vi gerne vil sikre hurtigst muligt. Men målet på jernbanen for Venstre er, at vi får alle overkørsler sikret med bomme, lyder det fra ordføreren.

På facebook var Venstres transportpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, dog endnu tættere på at love hurtige forbedringer: ”Vi skal sørge for, at de resterende baneoverkørsler bliver sikret hurtigst muligt med bomanlæg.” lød det i et opslag, hvor han også udtrykte forståelse for Dansk Jernbaneforbunds krav om, at få sikkerheden højere op på dagsordenen.

Fotograf Steen Brogaard

16

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Venstres transportpolitisk ordfører, Kristian Pihl Lorentzen vil gerne have tempoet op på opgraderingen af sikkerheden i overkørslerne.

Indtil videre undersøges sagen.

Jernbane Tidende har derfor været i kontakt med Kristian Pihl Lorentzen, der oplyser, at han har bedt Transportministeriet undersøge hvilke meromkostninger, der vil være ved at opgradere overkørslerne hurtigere end planlagt.

Sammen med Havarikommissionens kommissionens rapport om ulykken vil der dermed være skabt en oplyst grundlag, som politikerne kan handle på. Jernbane Tidende følger sagen.

17

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

NY SERIE: JOB OG FRITID

18

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

HVEM ER VI EGENTLIGT? OS, JERNBANENS HELTE? Det spørgsmål undersøger Jernbane Tidende i denne serie, hvor vi portrætterer en kollega: På jobbet og i fritiden. Hvem er vi, når vi trækker i arbejdstøjet og hvem er vi, når vi har fri?

Denne gang har Jernbane Tidende mødt Jean-Lorentz Lafontaine, der har været togfører i næsten 15 år. Når Jean-Lorentz Lafontaine har smidt uniformen, er det dog bøgerne, der kalder. Vel at mærke hans egne bøger. Jean-Lorentz Lafontaine er nemlig forfatter og har de sidste 5 år skrevet hele 6 bøger: En sang om Afrika (2016) Bogen for småfolk (2017) Vinden hvisker (2018), Fisken, der gerne ville være en fugl (2020),

Karen Blixen - Baronessen og kolonien (2020).

30. september udkommer den seneste fra Jean-Lorentz Lafontaines hånd: Marquitomanen: En lystløgners bekendelser. En biografi om Marquis de Sade. På billedet er den netop den seneste bog, som Jean-Lorentz Lafontaine holder i hånden. Bonus: En del af Jean-Lorentz Lafontaines bøgerne er faktisk illustreret af en anden togfører, nemlig Bjarne Sørensen.

Er du den næste? Skal du eller din kollega være den næste i vores serie? Skriv fluks til Simon Bauer på sb@djf.dk – så rykker vi ud med kameraet!

19

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

Statens mand i orange Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

20

Tanker fra tjenten stationsbe

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Uniformen er et hylster, en rolle at indtage. Uanset hvordan livet ellers arter sig, kan jeg forsøge at være landets bedste stationsbetjent fra klokken 6 til 13:24.

J

eg er stolt af min uniform. Ja, jeg kalder de mørkeblå og orange gevandter for en uniform, selvom den officielle benævnelse i uniformsbestillingen egentlig er arbejdstøj. Jeg går meget op i, at uniformen altid er ren og præsentabel, selvom det undertiden kan være svært. De orange bukser råber nærmest på olie og skidt, og somme opfatter da også rent arbejdstøj som tegn på dovenskab.

Jeg kan godt se, at betegnelsen uniform er mere indlysende for togførernes beklædning. Når de skridter perronen af i deres sorte sko, mørke habitjakker eller nederdele med den lille matchende taske i hånden, udstråler de en tidløs, autoritær elegance. Hvis vi undgår 70’ernes begejstring for det slaskede snit og lortebrun i flere nuancer, kunne nutidens togfører godt tage en tur i Marty McFlys Delorean tilbage i tiden og billettere, uden at datidens rejsende ville bemærke noget underligt. Anderledes ser det ud for mig. Fortidens stationsbetjente gik ikke i orange reflekstøj. Spørgsmålet er nok også, om fremtidens stationsbetjente kommer til at bære orange arbejdstøj – for behovet er ikke så indlysende.

Logikken i signalfarver og reflekser kan være lidt svær at få øje på i dagligdagen, hvor jeg kun bevæger mig rundt på toiletter, i ventesale, gangtunneller og på perroner. Alligevel kan jeg godt lide de skrappe farver. Selvom jeg holder af at yde en god service til kunderne, er jeg fremdeles en arbejdsmand.

Samtidig er jeg til at få øje på, hvilket dog ikke altid er en fordel.

På grund af forskellige misforståelser tog det noget tid, før jeg havde fået hele min uniform, og kasketten var i restordre. Da jeg endelig modtog den på Vejle station, kom den på hovedet med det samme. Jeg tjekkede i spejlet, at DSB-logoet sad helt midtfor og skyggen var helt lige. Man ville jo ikke ligne en fjollerøv.

Jeg gik med rank ryg ud på perronen for at tømme skraldespande. Endelig fuldt uniformeret. Desværre faldt kaskettens jomfrutur sammen med nogle togbusser fra Herning, der var forsinkede, så rigtig mange rejsende ikke nåede

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

deres forbindelse til København og Kastrup. Flere af dem skulle videre med fly. Det var midt i Corona, og alt var booket på de følgende tog østover. Kunderne følte sig dårligt informerede, og de var strandet på min perron. Mit DSB-logo i panden satte min bag i klaskehøjde. Den dag var det alligevel ikke rigtig kasketvejr, men jeg fik da afprøvet konflikthåndtering i praksis. Nu ved jeg næsten også, hvad det vil sige at være perronmanager.

Uniformen er et hylster, jeg forsvinder ind i. De følgende syv timer og 24 minutter - plus rejsetiden frem og tilbage – er jeg stationsbetjent. Jeg repræsenterer noget, der er større end mig selv, og det er en fin følelse. Det er pludselig meget lettere at spørge gamle damer, om de vil have hjælp med kufferten ud af toget, og min dag er reddet, hvis jeg kan give rejsende en hjælp, de ikke havde forventet.

At yde mere end det forventelige er et brændstof, der tilfører hverdagen som stationsbetjent vitalitet.

Livet er alt for kort til stærkt afgrænsede rutiner.

21

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

JERNBANE TIDENDES PENSIONSGUIDE

Tidlig pension Pensionsalderen er stigende: Jo yngre du er, jo højere er din pensionsalder. Nutidens unge skal derfor kigge særdeles langt efter deres pensionsalder. Efterlønnen er oveni reelt under udfasning. Samtidig er der dukket nye ordninger op, der gør det muligt, at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. I vores ny serie - Pensionsguiden – guider vores Socialrådgiver; Lone Kaczmarek, dig igennem de forskellige ordninger.

E

fterlønnen er udhulet og pensionsalderen stiger.

Samtidig er der dukket flere nye ordninger op, der giver mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det kan være lidt svært at få overblik over de forskellige ordninger. Og derfor har Jernbane Tidende sat vores socialrådgiver, Lone Kaczmarek, stævne. I dette og kommende numre af Jernbane Tidende, vil Lone gennemgå de forskellige ordninger, der findes i dag.

Vi starter med ordningen ”tidlig pension”, som også kaldes ”Arne-pension”, fordi bryggeriarbejderen Arne blev brugt i valgkampen som eksempel på én af de personer, der skulle kunne gå tidligere på pension.

Hvad er Tidlig Pension?

- Det er en ordningen for mennesker, der har været længe på arbejdsmarkedet, men ikke er nået deres pensionsalder endnu. Det er altså mennesker, der har arbejdet siden de måske var 16-17 år gamle, fortæller socialrådgiver Lone Kaczmarek.

- Det rigtigt gode ved ordningen er, at det er en rettighed, som alle har. Man skal ikke dokumentere, at man er nedslidt med lægeerklæringer eller igennem arbejdsprøvning osv.

Man skal bare opfylde de helt formelle kriterier, så har man ret til at gå på Tidlig Pension.

Hvad er de formelle kriterier?

- Det er et trappesystem, hvor man skal vide, hvor mange år man har arbejdet, når man er 61 år, og hvad ens pensionsalder er: Hvis man har været 42 år på arbejdsmarkedet, så kan man trække sig tilbage et år før sin pensionsalder, hvis man har arbejdet i 43 år, så kan man trække sig 2 år før og endelig, hvis man har arbejdet 44 år, ja så kan man trække sig 3 år før.

22

Det er dog vigtigt at sige, at det kun gælder for folk født før 1964. Er du født i 1965 eller derefter, så kræver det flere år på arbejdsmarkedet, og det opgøres senere. Det kan man få et overblik over på borger.dk.

Hvor meget kan man få? Og hvordan gør man?

- Ydelsen er ikke guldrandet: Man kan få 13.850 om måneden før skat og så må man arbejde lidt ved siden af - man må tjene op til 24.000 om året. Har man en pensionsformue på mere end 2 millioner, så bliver den modregnet.

- Der er blevet åbnet for ansøgning her pr. 1. august 2021.

Ordningen træder i kraft 1. januar 2022. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er berettiget til Tidlig Pension, så kan jeg klart anbefale, at man går på borger.dk og prøver at ansøge om ret til Tidlig Pension. Man kan simpelthen søge om retten til tidlig pension alene. Så får man en tilkendegivelse på, om man opfylder betingelserne og så kan man altid bagefter beslutte sig for, om man vil udnytte sin rettighed, sige Lone Kaczmarek.

I det hele taget anbefaler Lone meget stærkt, at man besøger borger.dk, hvis man er interesseret i ordningen. Her finder man alle de præcise regler for modregning, opgørelse af arbejdsår mm.

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Folkepensionsalder gældende for personer med følgende fødselsår:

Folkepensionsalder:

Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar til:

1. juli 1954-

66

2020

1. januar 1955-

66,5

2021

1. juli 1955-

67

2022

1. januar 1963-

68

2030

1. januar 1967-

69

2035

1. januar 1971-

70

2040*

1. januar 1975-

71

2045*

1. januar 1979-

72

2050*

1. januar 1983-

72,5

2055*

1. juli 1987-

73

2060*

1. januar 1992-

73,5

2065*

1. juli 1996-

74

2070*

23

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

Ikke kun vores ulykkesforsikring Forbrugerrådet Tænk har endnu en gang kåret TJM Forsikring som “Bedst i test”.

Denne gang for vores husforsikring, da den både har gode og billige dækninger.

Husforsikringen dækker nemlig hele dit hus, hvis der skulle opstå skader.

Derudover kan du også vælge din egen selvrisiko - og altid få 0 kr. i selvrisiko på glas- og sanitetsskader.

Læs mere på tjm-forsikring.dk/husforsikring eller ring til os på 70 33 28 28.

Forsikring 24

Pension nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

– og hvad så?

Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 60 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension.

Emnerne fremlægges i workshop, så du har deltager i de workshops emner, som har interesse for dig.

Kurset afholdes onsdag den 27. oktober 2021 på Zleep Hotel, Carl Gustavsgade 1, Taastrup i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 60 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på kurset.

Du kan også tilmelde dig kurset på hjemmesiden www.djf.dk

Tilmeldingskupon. Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 27. oktober 2021 på Zleep Hotel i Taastrup Medlemsnummer: Fornavn:

Efternavn:

Stilling: Privatadresse: e-mail (vigtig, svar kommer på email.): Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 24. september 2021 Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 30. september 2021.

25

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

t re rå e ft e le e h t a b ra få g o Benyt dit PlusKort,

20 øre/l

PlusFerie. et sommerHos DanCenter kan du leje romantisk en ker hus, uanset om du øns eller et r rtne pa din d weekend me ilien. fam e hel til s rhu me luksussom

10 %

26

PlusBil. til Uanset om bilen trænger noget r elle nye dæk, et olieskift de af et bi for helt tredje, så kør er. ed kst ær ov aut 64 dæk- og

10 %

Særpris

PlusFerie. så book Savner du allerede solen, . Her ser en ferie med Apollo Rej velser ple ieo fer de venter ekstra go n. ilie for hele fam

3-5 %

ngelser for rabataftalern

5%

ker et CBB Mobil er for dig, der øns er, nul Pris å Sm mobilselskab med super et og r de kun de gebyrer, gla netværk.

beti rabataftaler. Læs vilkår og

n eller Spar 20 øre pr. liter benzi d et me r tale diesel, når du be rd.

Ca ll PlusKort She

tilbud, og Benyt alle Synoptiks gode atten Rab ni. ove at få 5 % Pluskort rab nd. sta hus din i alle af kan benyttes

PlusMobil.

trykfejl og ændrede Der tages forbehold for

PlusBrændstof.

PlusBriller.

e på pluskort.dk

k – se mere på pluskort .d

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

15.786.970,84 11.405.344,57

2020 Medlemmer

Erstatningstype

6

Tilkendt tilskadekomstpension

6

Erhvervsevnetab (kapital)

5

Erhvervsevnetab (løbende) Behandlinger

13

Varigt mén

2021 Kapital erstatning

Løb.erstat.

10.483.407,00 71.888,00 79,75 1.493.628,00

Privat forsikring 7

Via advokat

3.751.034,09

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale 1

Forhøjet Folkepensions alder

58.822,00 15.786.970,84

71.888,00

Samlede erstatninger pr. 6. august 2021

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

27

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

I usikre tide r skal vi være mere for hinande n.

Lad os kom me I GANG

SPØRG, HVIS DU ER I TVIVL

I usikre tider leder vi alle efter kvalificerede svar. Svar, der tager udgangspunkt i lige præcis vores økonomi, vores job og vores håb for fremtiden.

Lån & Spar Bank er ejet af dig og din fag­ forening. Derfor har vi med tiden opbygget en særlig viden om dit fagområde og men­ nesker med din uddannelse. Vi har også udviklet fordele, som kommer medlemmer af DJF til gode.

Har du spørgsmål om økonomi, bolig eller pension, giver vi dig svar. Du behøver ikke at være kunde. Det er nok, at du er medlem af DJF. Hvorfor ikke benytte sig af det?

Ring 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book et møde.

28

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Hvornår har man jubilæum?

Flere medlemmer oplever at have jubilæum på arbejdet – men ikke i Dansk Jernbaneforbund. Det har givet anledning til en vis forvirring. Men den er god nok.

Forklaringen følger her.

K

ongressen besluttede i oktober 2020, at forbundet hædrer 25-, 40- og 50-års jubilarer, når de har jubilæum i fagforeningen. Tidligere har Dansk Jernbaneforbund hædret kollegaer, der havde jubilæum på deres arbejdsplads – men nu er det altså jubilæum i fagforeningen, der hædres.

Derfor kan man godt have jubilæum på arbejdspladsen – uden at have jubilæum i Dansk Jernbaneforbund. Måske har man i en periode været medlem af en anden fagforning, måske har man ikke været medlem fra dag 1 på arbejdspladsen. Der kan være mange gode grunde. Hvis du er i tvivl, om du er blevet overset som jubilar, er du altid velkommen til at kontakte forbundet.

Det skyldes den praktiske omstændighed, at vi ikke længere har adgang til virksomhedernes jubilæumsoplysninger. Dels er der i dag mange flere jernbanevirksomheder end tidligere. Så vi har ikke det præcise overblik længere. Dels må virksomhederne rent faktisk ikke udlevere oplysningerne uden samtykke på grund af GDPR-bestemmelserne.

JUBILÆER Oktober 25 ÅRS JUBILÆUM

November 25 JUBILÆUM

Lokomotivfører, Nikolaj Ib Christiansen, DSB S-tog Banehåndværker, Bo Ærenlund Nielsen, Banedanmark, Horsens Lokomotivfører, Lars Thomsen, DSB S-tog Lokomotivinstruktør, Henrik Vincentz Nielsen, DSB S-tog Lokomotivfører, Ulrik Jakobsen, DSB S-tog Lokomotivfører, Ole Boisen Andersen, DSB Esbjerg

Banemontør, Tommy Søvndahl, Banedanmark, Sjælland Banebetjent, Niels Helge Hansen, Frie agenter Lokomotivfører. Erik Johannes Damgaard, DSB S-tog

40 ÅRS JUBILÆUM

Stationsbetjent, Ken Jonny Elverlund, DSB Otto Busses Vej Stationsbetjent, Michael Steensig, DSB Klargøring, København Banemontør, Ejgil Rabjerg Ottesen, Banedanmark Struer Lokomotivfører, Brian Frede Rasmussen, DSB Odense Togfører Kirsten Mary Rasmussen, DSB Fredericia Togfører, Hanne Böckhaus, DSB Nykøbing F Togfører, Christian Schultz DSB Fredericia

40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Ole Herbøl, DB Cargo Ringsted Lokomotivfører (K), Jørgen Varnæs Gregersen, DSB LKI Sjælland Lokomotivinstruktør, Mogens Funch Hansen, DSB LKI Sjælland Togfører Frank Rixen Østerbro, DSB Århus Rangerformand, Benny A. Lagoni, DSB Fyn, Syd-/ Vestjylland Rangermester, Jens Erik Lange, DB Cargo, Fredericia Lokomotivfører, Sten Aksel Rasmussenm DSB Helsingør

29

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

PENSIONISTSEKTIONEN Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ingelise Klavsen Vendersgade 20 C, 1,tv 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 29. september 2021 (Omdeles i uge 42) Vigtige møder i 2021: Seminar for lokalgrupper 13-14. september Konstituerende møde 14-15. september Pensionistkursus Svendborg 25-27. oktober.

Stormøde i Nyborg d. 9. november.

30

Efter corona:

Et helt normalt Sektionsmøde

Efter et år, hvor coronaen spændte ben for de fleste aktiviteter, var det med glæde, at knap 90 medlemmer af Pensionistsektionen kunne mødes til et helt ”normalt” Sektionsmøde i Fredericia.

Tekst og foto: Gunnar Lomborg

D

er var tydelig gensynsglæde over at se gamle venner og kollegaer til frokosten, der bestod af højtbelagt smørrebrød med øl og en lille snaps til, efter et år uden megen kontakt på grund af pandemien.

Formand Ingelise Klavsen aflagde beretning ved Sektionsmødet i Fredericia

Selve Sektionsmødet blev indledt med en sang ”Dagen i dag er din, min ven” som Bodil Christoffersen sang for på. Herefter bød sektionsformand Ingelise Klavsen velkommen.

-Også i år har coronaen voldt os problemer, og vi har igen været nødsaget til at flytte mødet. Sidste år troede vi at epidemien var på retur, men vi blev grundigt skuffede. Det var godt at vi ikke var klar over det, for det var noget af et dyk, men i år må vi tro på at det værste er ovre, da vi er stort set alle vaccineret, eller har fået det tilbudt, sagde Ingelise Klavsen.

Hun nævnte herefter nogle af de emner, som havde været på tapetet i det forgangne år. Blandt andet infrastrukturforliget og ”Arnepensionen”, som hun håbede ville lette hverdagen for nogle af de mest nedslidte.

Herefter bad hun forsamlingen rejse sig og mindes de medlemmer, der var gået bort i årets løb.

Ny bestyrelse holdt Teamsmøder Efter at forsamlingen havde godkendt valget af faglig sekretær Per Helge Nielsen som dirigent, blev dagsorden og forretningsorden godkendt, hvorefter sektionsformanden igen fik ordet til sin beretning.

-Det er nu 10 måneder siden jeg stod her sidst, og hvor vi fik valgt en stort set ny bestyrelse. Det var ikke et sektionsmøde som vi kender dem. Nedlukningerne stillede nogle krav til afstand som gjorde, at den hygge vi forbinder

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Som sædvanligt sluttede Sektionsmødet med at alle sang ”Skuld gammel venskab rejn forgo”.

med sektionsmødet, gik fløjten, men vi var i en situation som gjorde det nødvendigt, at vi holdt mødet og fik valgt en bestyrelse, sagde hun.

Hun fortalte om de besværligheder, pandemien havde betydet – blandt andet at stort set alle aktiviteter var på stand by, og at bestyrelsesmøder havde måttet afholdes via Teams på skærmen. De fysiske møder var også begrænset af, at de normale lokaler i Fredericia ikke kunne benyttes, men var afløst af nogle lånte lokaler i Odense.

Flere møder på programmet - Vi plejer jo at holde et lukket møde i januar, men vi havde udsat det til juni, hvor vi har holdt et møde for Esbjergområdet. Det foregik på Blichers Kro i Tjæreborg, og det må siges at være meget vellykket. Vi havde sendt 110 indbydelser, der var 42 der deltog, og det passer med det antal der plejer at deltage.

- Som noget nyt havde vi inviteret Stig Ulriksen til at komme efter frokost for at holde sit berømte foredrag om Anker Jørgensen. Det må siges at det faldt i god jord, der blev sagt mange rosende ord efter foredraget. Ham har vi også inviteret til at komme til det lukkede møde, vi skal holde i Gulerodshuset i Næstved til september. Her har vi sendt 150 breve ud og håber at der også vil være interesse for at deltage i det Sydsjællandske område, sagde Ingelise Klavsen, som også nævnte det kommende Stormøde i Nyborg til november, hvor der er bestilt musikalsk underholdning.

To pensionistkurser er det lykkedes at afholde – især det første var dog med en del restriktioner omkring lokaler og spisning. Her var der heller ingen udflugt, men i stedet et foredrag.

Frikort og overenskomst - Dette var også året hvor frikortsagen blev afgjort. Den faldt desværre ikke ud til vores fordel, men da den er prøvet ved alle instanser, må vi erkende, at slaget er tabt. Det er ikke bare det, at vi skal købe en billet, hvis vi skal med toget, men det er som om en del af ens identitet er mistet. Det gør altid ondt når ens loyalitet ikke gengældes, sagde Ingelise Klavsen og mindede om at man skulle huske at forny frikortet, og håbe på at de fortsat vil gælde.

Hun gennemgik overenskomsten og dens resultater for pensionisterne, ligesom hun nævnte, at der blev aftalt en seniorbonus for ældre medarbejdere. Hun nævnte også kongressen i DJ – en amputeret kongres stort set uden gæster og kogt ned til en enkelt dag.

Søg tilskud Pensionistsektionen er som bekendt meldt ind i Faglige Seniorer, og Sektionen har fået tilskud til et højttaleranlæg.

Desuden har to lokalgrupper fået tilskud til aktiviteter, og Ingelise Klavsen opfordrede til, at grupperne søgte om tilskud.

Også Plus-kortet nævnte sektionsformanden. Her er det et problem, at det kun kan bruges, hvis man har en smartphone, hvilket ikke alle ældre kan benytte.

Endelig sluttede hun af med at fortælle, at sektionen nu har 3491 medlemmer – et tal der fortsat vil falde, da en stigende pensionsalder og et faldende antal ansatte vil reducere antallet af kommende medlemmer.

31

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

Dejligt at kunne mødes igen Forbundsformand Henrik Horup havde ofret en feriedag for at komme forbi Sektionsmødet i Fredericia.

Tekst: Gunnar Lomborg

H

enrik Horup slog indledningsvis fast, at selv om han faktisk havde ferie, havde han glæder sig til at komme og hilse på de mange gamle kolleger, som sad i salen.

- Det er dejligt, at vi kan mødes igen.

Det er meget fint med Teams og det er nok kommet for at blive, men der er nu mange fordele ved at kunne mødes og se hinanden i øjnene, sagde han.

Og møder har han nok af. Nu er Forbundshuset ved at være fuldt bemandet igen, og efter Kongressen sidste år er der meget arbejde. En del af såvel de valgte som ansatte i DJ nærmer sig pensionsalderen, og derfor er et generationsskifte en nødvendighed. Og det skal helst ske på en måde, så forbundet ikke mister for mange kompetencer.

Yngre kræfter efterlyses - Vi skal have fat i yngre kræfter, som gennem en årrække kan håndtere de mange problemer, vi står overfor. Hvis hele ledelsen skifter på en gang, risikerer man at et stort arbejde går tabt. Det gælder de mange steder, både herhjemme og i udlandet, hvor DJ har sikret sig indflydelse i samarbejde med andre faglige kræfter, og de mange politiske kontakter,

der skal vedligeholdes og plejes, sagde Henrik Horup.

Forbundsformand Henrik Horup kom forbi Sektionsmødet på en feriedag.

Han pegede på at DJ har gode kontakter til de fleste partier, udover Socialdemokratiet også til Enhedslisten, SF og Venstre. Forbundet har nu en tæt dialog med Transportministeriet, hvilket ikke var tilfældet med den forrige regering, og regeringen vil komme med interessante initiativer på jernbaneområdet, mente forbundsformanden.

Ikke tilfreds med overenskomsten - På trods af gode kontakter, lykkedes det ikke at få en overenskomst hjem, som vi kan være helt tilfredse med. Coronaen fik en del af skylden, men vi kunne kun få lønstigninger, som lige akkurat sikrer reallønnen, og vi fik ikke en fritvalgsordning på det statslige område, som man har på det private. Vi sagde nej til overenskomsten, men da de øvrige parter sagde ja, blev den vedtaget, fortalte Henrik Horup, som også sagde at stationspersonalet, som forhandler lokalt, ikke havde meget at forhandle om.

Han fortalte også, at forbundet fortsat arbejder på at få mere gods på skinner – eksempelvis fra Hirtshals, hvor anlæg-

gene er klar til at modtage containere fra Norge. I Banedanmark, som ikke har været ramt så voldsomt at corona-hjemsendelser, vil man outsource stort set al vedligehold, og DJ arbejder derfor på at sikre medlemmerne, når de går over til private virksomheder. På Århus letbane er der problemer med sikkerhed og arbejdsmiljø, og det er vigtigt at få disse ting på plads, især fordi Odense letbane er på vej.

- Jeg kan love at vi fortsat vil arbejde for at sikre pensionisternes vilkår, selv om det er svært. Men jeg og andre i forbundet er jo selv snart pensionister, så vi har gode grunde til at presse på, sluttede forbundsformanden med et smil.

Nyvalgte til bestyrelsen

B

estyrelsen i Pensionistsektionen er stort set uændret, efter at flere nye blev valgt ind sidste år. Blandt dem, der var på valg, blev både næstformand Niels Sørensen, kasserer Lena Ulriksen, Flemming Jaller og Johan Albrechtsen genvalgt. Også revisor Orla Pedersen blev genvalgt, mens bestyrelsessuppleant John Svendsen ikke genopstillede. Her blev Erik Christensen i stedet valg. Revisorsuppleant Søren Peder Sørensen var på valg, men ikke tilstede, og derfor valgtes Bjarne Lassen som revisorsuppleant.

32

Erik Christensen blev valgt som bestyrelsessuppleant

Bjarne Lassen valgtes til revisorsuppleant

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

Anekdoten

De rare togmænd hjalp Viggo Lovdal, som dette blads læsere nok vil huske som skribent i Jernbanetidende, har sendt denne historie fra sine første år i DSB.

”

Hun så lidt forknyt ud, den lille pige på vel omkring seks-syv år, der stod og ventede på tog blandt mange andre på Nyborg station denne varme sommerdag sidst i 1950-erne. På brystet havde hun monteret et papskilt med tekst, som vi jernbanemænd læste: - Mor siger, at de rare togmænd nok skal hjælpe mig og passe på mig.

Det ville vi ”rare” ansatte naturligvis gerne, så vi holdt øje med hende og orienterede togføreren, da toget kørte til perron, om at han skulle have en lille passager med. Han lovede at holde et vågent øje med hende i toget.

Hvorfor en så lille pige var ude at rejse alene, fandt vi aldrig ud af, men hun er jo nok blevet afhentet af voksne, måske allerede i Odense, fortæller Viggo Lovdal.

Her på Pensionistsektionens sider synes vi også, at det er en rigtig sød lille historie, så vi kvitterer med en flaske rødvin for ulejligheden.

Har du også en god anekdote, så tøv ikke med at sende den til redaktør Gunnar Lomborg på: gun@aegir.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 25. – 27. oktober 2021 Fornavn:

Efternavn: CPR nr.: Mail adresse: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer: By: Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej FFremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 27. september 2021 kl. 9.00.

Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.

33

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

Det sker Fredericia

Torsdag den 9. september: Udflugt.

Torsdag den 23.september: Underholdning Torsdag den 7. oktober: Foredrag.

Torsdag den 4.november: Stiftelsesfest.

Der tages forbehold for evt. aflysning på grund af Corona.

Helsingør

Fredag den 10. september: Bingo med kontante præmier. Vi spiller 7 spil hvis vi er over 20 deltagere, 6 spil hvis vi er færre. Bingoplader koster 60,- kr og kaffe m. brød 20,- kr.

Det er tilladt at tage gæster med til vores bingo.

Onsdag den 29. september: Foredrag med Per Faverskov Fredag den 8. oktober: Bingo med kontante præmier. Vi spiller 7 spil hvis vi er over 20 deltagere, 6 spil hvis vi er færre. Bingoplader koster 60,- kr og kaffe m. brød 20,- kr.

Onsdag den 27. oktober: Holder vi foreningens fødselsdag med lagkage.

Fredag den 12. november: Vi holder en hyggedag.

Til alle møder serveres der kaffe m.

Hjemmebag pris kun 20,- kroner.

Der kan også købes øl og vand til rimelige priser.

Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens.

Torsdag den 7. oktober kl. 9.30: Ordinært møde.

Torsdag den 21. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag. Vi mødes i HB`s klubhus til kaffe og bankospil. Anni har lovet at støbe boller til dagen og mon ikke der traditionen tro, dukker en 34

æblekage op.

Indgangsbilletten er en gave til bankospillet.

Med venlig hilsen.

Lena Ulriksen. Tif. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ove Laursen. Tlf. 2013 7107. Mail: ovelaursen@stofanet.dk

Korsør

Torsdag den 9.september: Generalforsamling kl. 14.00 Torsdag den 23.september: Udflugt til Nyvang Torsdag den 7.oktober: Bankospil kl.

14.00 Torsdag den 28.oktober: 40 års jubilæumsfest ”Under Hatten” kl. 17.00 Torsdag den 4. november: Bankospil kl. 14.00

København

Onsdag den 15. september kl. 11.00: Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg. Generalforsamling. Indlæg fra Faglige Seniorer kl. 11:45 til 12:15.

Spisning kl. 12:30, forloren hare med det hele, incl.2 glas vin, kaffe og kage.

Sidste tilmelding 1. september. Pris: Kr. 175,Der gøres opmærksom på, at det på generalforsamlingen, kun er medlemmer af Københavns Afdeling, der har stemmeret, og forslag der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest onsdag den 1. september.

Onsdag den 13. oktober kl. 11.00: Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg. Musikarrangement. Ivan Liljebæk fortæller/spiller musikken fra Radio Mercur.

Vi starter musikken kl. 11:00, spisning kl. 12:00 til 13:00, musik igen 14:00 til ca. 14:45. Menu senere.

Sidste tilmelding 27. september. Pris: Kr. 225.Beløb bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.

Tilmelding til Elinor på telefon 44 94 96 15 eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28

Lolland-Falster

Ingen arrangementer oplyst

Nordvestsjælland

Tirsdag den 12. oktober kl. 12.30: Banko, Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk, 3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og kage, medlemspris kr. 125,-.

Tirsdag den 9. november kl. 12.30: Foredrag: Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk, inkl.

3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og Kage, medlemspris kr.125,-

Nyborg

Tirsdag den 7. september kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Husk tilmelding og betaling, som er bindende til løvfaldsfest.

Tirsdag den 21.september kl. 14.00: Allersidste betaling til løvfaldsfest.

Banko præmier gavekort.

Tirsdag den 5. oktober kl. 12.00: På Bastionen. Løvfaldsfest. 3 stk. smørrebrød. Pris 90,00 kr. Drikkevarer for egen regning. (Efter spisning et lille

nr. 4 | 2021 – Jernbane Tidende

spil banko.) I pausen er der kaffe med tilhørende småkager.

Tirsdag den 19. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Mandag den 1. november kl. 14.00: (Bemærk dagen og datoen). Banko præmier gavekort, samt Ænder + Vin.

Pay 26843696. Tilmelding senest den 11. oktober til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk.

Joan spiller. Se særskilt opslag Mandag den 8. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Ringsted

Næstved

Ingen arrangementer oplyst

Odense

Mandag den 27. september kl. 11.00: Generalforsamling. Foreningen er vært ved 1 øl/vand og 4 stk. smørrebrød. Tilmelding nødvendig. Bindende tilmelding senest d. 13. september 2021 til Torben Konradsen, 20448548, myhring@webspeed.dk.

Mandag den 11. oktober kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,Mandag den 25. oktober kl. 13.00: FÆLLESSPISNING. Gule ærter eller andet inkl.. 2 øl/vand. Pris 150,00, indbetales til 5388 0000604598 Mobil

Mandag den 13. september: Generalforsamling kl 14.

Onsdag den 22. september: Udflugt.

Mandag den 11. oktober kl. 14: Elsebeth Kristiansen fortæller om sit daglige virke som fængselsbetjent i Vridsløselille.

Mandag den 8. november kl. 14: Får vi besøg af Peer Faurskov, som vil holde foredrag og vise billeder fra en rejse til Østen.

Alle møder holdes kl. 14 på Danhostel, Sct Bendtsgade 18, 4100 Ringsted.

Husk tilmelding til Tove senest torsdagen før på mobil 60130649 eller mail tip@postkasse.com

Struer

Mandag den 13. september: Generalforsamling Mandag den 27. september: Pladespil Mandag den 11. oktober: Jubilæumsfest Mandag den 25. oktober: Pladespil Mandag den 8. november: Pladespil

Aalborg

Tirsdag den 7. september kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter.

Generalforsamling. Stedfortræder for den aflyste generalforsamling d.16/03 med samme dagsorden ifølge vedtægterne.

Foreningen er vært ved kaffe og brød.

Tirsdag den 21. september i VKC kl.

13.00: Anna Helene Jensen fortæller om hendes ”pilgrimstur” med barnevogn fra Skagen til Kruså.

Vi har kaffen klar medtag selv brød!

Tirsdag den 19. oktober kl. 13.30: Preben Krogh Larsen fortæller om sit liv i hotel-/mode- og showbizzverdenen.

Vi har kaffen klar medtag selv brød!

Vendsyssel.

Ingen arrangementer oplyst

Stormøde i Nyborg 9. november Så kan vi igen mødes til Stormøde. Denne gang i Nyborg den 9. november. Mødet holdes i Nyborg Idræts- og Fritidscenter, og starter kl. 11.00 med velkomst af lokalformand Karin R Petersen.

Der afgår bus fra Nyborg Station kl.10.30 og 10.45.

Det vil glæde os meget, hvis du kan deltage, du er selvfølgelig velkommen til at tage din ægtefælle/ samlever med.

Hvis du ønsker at deltage så kontakt: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens, telefon 2266 9050 eller mail lenalu53@djtr.dk Såfremt du ikke har frikort, betales togbillet, dette gælder dog ikke ægtefælles.

Tilmeldingen skal være Lena i hænde senest den 01.11.2021.

Med venlig hilsen. Ingelise Klavsen, formand.

DAGENS FORLØB: Kl.11.00. Velkomst ved lokalformanden og kaffe og kage.

Kl.11.20. Indlæg ved formanden for Sektionen.

Kl.11.50. Spørgsmål fra deltagerne.

Kl.12.15. Frokost med 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand og 2 snaps.

Kl.13.00. Underholdning med Peter Westh.

Kl.13.45. Kaffe med lagkage.

Kl.14.15. Underholdning med Peter Westh.

Kl.15.00. Afslutning.

35

Jernbane Tidende – nr. 4 | 2021

Før og Nu Mange reklamer spiller på løftet om, at alting bliver bedre, lykkeligere og smukkere, når man køber nyt. Gælder det mon også en jernbanestation?

Af Jan Forslund

J

eg glemmer aldrig, da nu afdøde jernbaneentusiast og skuespiller Jesper Klein optrådte som ”Før-mand” i en såkaldt ”Før og Nu sketch”. Han var med andre ord grim, uplejet, kluntet, læspende og komplet uduelig. Altså ligeså grim og udslidt som Kastrup Station på billedet fra 1993 med uvirksomt armsignal, et ubrugeligt spor og en komplet død stationsbygning. I Amagerbanens sidste levedygtige år var der kun få godstog tilbage.

Kastrup Station er én af meget få stationer, som i dag findes i to udgaver, side om side.

Nemlig en gammel kolos af en bygning i stilren arkitektur og så en ny spinkel, smart og digital Metro-udgave. I dag fungerer begge stationer til stor tilfredshed og glæde for byens brugerne. I den renoverede gamle station, som er tegnet af DSB´s berømte arkitekt Heinrich Wenck, er der nu indrettet kontorer og et sprogcenter m.m. Og der er naturligvis stadig busholdeplads lige udenfor.

Kastrup nye metrostation af cement, glas og plastik er helt igennem tjekket og på alle måder passagerparat til tåspidserne. Metroen ankommer og afgår med næsten punktligt

nøjagtige intervaller. Midt på dagen med ca. seks minutters mellemrum, og i myldretiderne med en frekvens på tre minutter. Næsten alle funktioner foregår lydløst, bortset fra nogle biblyde ved åbning af perron- og togdøre.

Kastrup er sidste station inden Lufthavnsstationen, så toget er ofte fyldt godt op med kuffertrejsende. Men også med mange turister og skolebørn på udflugt til Danmarks nye Akvarium. For så stiger man naturligvis af på ”Kastrup - den blå planet”, for det hedder stationen i dag. Før og Nu – to stationer som på to planeter …