Jernbane Tidende #5 2018

2 ugaver af logo!!

Skal helst til beskÊ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

5/2018

JERNBANE TIDENDE

DSB i DI – hvad nu? s. 3, 4, 5, 7.

Fortidens tog: Odin s. 14

Fremtidens tog? Brint s. 18

I sidste øjeblik: Esther Myltings historie s. 20

Otto Busses Bydel s. 34

Skal helst til beskÊ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

Jernbane Tidende 120. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 5. november Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01

Indhold 4

DSB i DI – hvad nu?

7

DSB i DI – hvad siger dommen?

8

Ny kampagne: Du er velkommen

8

Vindere af TUR’s uddannelsespris 2018

10

tudietur med Signalkommissionen: S Uddannelse i ERTMS i Spanien

13

Mød tillidsrepræsentanten: Jesper Krogh Jensen

14

F ortidens tog: Danmarks første damptog ”Odin” vakt til live

17

Jørgen Lindevall – manden bag Odin

18

F remtidens tog? Det første brinttog kører nu i Tyskland

20

et var i sidste øjeblik Esther Mylting fandt D sin støtte hos DJF

25

edlemsmøde hos Nordjyske Jernbaner: M OK18 og fremtiden

26

De sociale sider

28

Pensionistsektionen

34

På bagperroren: Otto Busses bydel

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

02 Jernbane Tidende 5/2018

5/2018

JERNBANE TIDENDE

LEDER:

Vi har fået svar – og demonstreret sammenhold.

Det er ikke længere nogen nyhed. Arbejdsretten har talt i spørgsmålet om DSB’s indmeldelse i DI: Det ligger indenfor lovens rammer at udtræde af det statslige aftalegrundlag. Man kan administrativt flytte overenskomstansatte i en selvstændig offentlig virksomhed over på en privat overenskomst. Så langt, så godt.

Som forhandler er det alfa og omega at have sit bagland i ryggen.

Og som forhandlingspart er man langt stærkere, når der ikke hersker tvivl om mandatet. Derfor vil jeg også gerne sende en stor tak til hver og én, der har været med til at markere vores sammenhold i år.

Det være sig til demonstrationer, på facebook, til møder, i avisen eller hvor man nu har haft muligheden.

I giver os alle den styrke, som vi skal bruge for at forhandle ordentlige vilkår på plads i de kommende måneder.

Hele retssagen skyldes reelt alene et spørgsmål fra vores side: Kan man godt blot flytte statslige overenskomstansatte i et SOV over på en privat overenskomst uden at ændre virksomhedsstruktur eller ændre DSB-loven? Da DSB tilbage ved årsskiftet meldte sig ind i DI og opsagde det statslige aftalegrundlag, så spurgte vi derfor: Kan I dokumentere lovligheden af det skridt? Hvordan er det egentligt juridisk muligt? Det spørgsmål har vi nu endelig fået svar på. Ikke det svar, som vi havde håbet på, men dog et svar. På side 7 kan du blive lidt klogere på de juridiske forklaringer.

Har retssag, demonstrationer osv. så været forgæves? På ingen måde.

For det første har vores retssag fastslået, hvor grænsen går mellem, hvad Folketinget bestemmer, og hvad ministeren kan bestemme i den her slags sager. Og derfor ved man nu i Folketinget, hvor præcis man skal være i lov og lovbemærkninger, hvis man vil forhindre noget lignede i fremtiden. Statslige ansatte i selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er) kan administrativt trylles om til privatansatte - med mindre man fra Folketingets side tydeligt skriver det modsatte i det enkelte SOV's lovgrundlag.

For det andet – og det er det vigtige for os – så har hele processen sendt et stærk og entydigt signal til DSB’s ledelse: Vi står sammen og vi kæmper skulder ved skulder. Det signal er guld værd i de kommende måneders forhandlinger. Der kan ikke være et gran af tvivl hos ledelsen om, at medarbejderne i DSB står sammen.

DSB’s ledelse har reelt forsøgt at tale uenigheder op imellem os og ledelsen har ikke været bleg for, at love ét udadtil, for så at præsentere os for noget helt andet bag de lukkede døre. Men det lykkedes dem altså ikke: Jernbanefolket står altså sammen - på tværs af faggrupper og arbejdssteder.

Som forhandler er det alfa og omega at have sit bagland i ryggen. Og som forhandlingspart er man langt stærkere, når der ikke hersker tvivl om mandatet. Derfor vil jeg også gerne sende en stor tak til hver og én, der har været med til at markere vores sammenhold i år.

Det være sig til demonstrationer, på facebook, til møder, i avisen eller hvor man nu har haft muligheden.

I giver os alle den styrke, som vi skal bruge for at forhandle ordentlige vilkår på plads i de kommende måneder. Jeres sammenhold er vores styrke. Vi vinder kun fremtiden sammen – hvad enten den er på Jernbaneoverenskomsten eller i det statslige aftalesystem.

03 Jernbane Tidende 5/2018

TIDSLINJE

December 2017 DSB melder sig i DI og opsiger overenskomst og tilhørende lokalaftaler.

Januar 2018 Dansk Jernbaneforbund beder formelt om en redegørelse for lovligheden.

Februar 2018 Dansk Arbejdsgiverforening anlægger på vegne af DI og DSB sag mod Dansk Jernbaneforbund.

Februar 2018 LO anlægger på vegne af OAO sag an mod finansministeret.

De to sager sambehandles.

April 2018 Overgangen til Jernbaneoverenskomsten udskydes.

September 2018 Arbejdsretten kender DI/DSB’s opsigelse af overenskomstsgrundlaget lovlig.

November 2018 Deadline for ny arbejdstidsaftale – opnås ingen aftale overgår DSB til Jernbaneoverenskomsten – dog forsætter nuværende lønvilkår og arbejdstids­ aftaler frem til 3. februar.

August 2018 Arbejdsretten behandler sagen om DSB’s opsigelse af den statslige overenskomst.

Oktober 2018 CO Industri forhandler med DI om, hvor stationspersonalet skal placeres rent overenskomstmæssigt.

Februar 2019 Deadline for øvrige lokalaftaler.

Februar 2019 DSB overgår endeligt til Jernbaneoverenskomsten og eventuelle lokalaftaler den 3. februar 2019.

04 Jernbane Tidende 5/2018

DSB i DI

– hvad nu?

Tekst: Simon Bauer Foto: Jarl Christian Alex Hansen

Arbejdsretten har nu skabt afklaring i forhold til de overordnede juridiske spilleregler i slaget om DSB’s overgang til den private overenskomst. Vi ved altså hvilken bane, vi spiller på. Det betyder, at selve kampen nu er fløjtet i gang: Derfor er der startet egentlige forhandlinger mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB. Alle hidtidige lokalaftaler mm. er bortfaldet som konsekvens af DBS’s opsigelse af det nuværende aftalegrundlag. Derfor er det i alles interesse, at der kommer et nyt aftalegrundlag på plads.

Hvad sker der så nu?

Dansk Jernbaneforbund og DSB har aftalt, at vi i første omgang koncentrere os om en ny arbejdstidsaftale. Der er nedsat arbejdsgrupper for områdegrupperne TPO (togpersonalet), LPO DSB (lokomotivførerne regional og fjern) og LPO S-tog (lokomotivførerne S-tog). Forhandlinger varer frem til udgangen af oktober måned.

Imens gælder det nuværende overenskomstgrundlag inklusiv lønog lokalaftaler m.v. Ambitionen er, at det lykkes at finde hinanden i en ny arbejdstidsaftale, der kan erstatte de nuværende lokalaftaler mm. om arbejdstid.

Hvis det lykkes at blive enige om en ny arbejdstidsaftale, så fortsætter det nuværende overenskomstgrundlag inklusiv løn- og lokalaftaler frem til 3. februar 2019. I perioden frem til 3. februar 2019 skal det så forhandles om alle de øvrige lokalaftaler.

DSB SOV overgår endeligt til Jernbaneoverenskomsten den 3. februar 2019.

Hvis det ikke lykkes at blive enige om nye arbejdstidsaftaler,

Billede fra demonstrationen foran arbejdsretten i august - se mange flere billeder på Dansk Jernbaneforbunds facebookside

»

NORDISK OPBAKNING så overgår DSB til Jernbaneoverenskomsten allerede den 1. november. Dog ikke hvad angår lønforhold. Her er det aftalt, at de nuværende vilkår vil gælde frem til den endelige overgang til Jernbaneoverenskomsten den 3. februar 2019. Imens er det planen, at vi fortsætter forhandlingerne om alle øvrige forhold.

Hvad med stationspersonalet?

Stationspersonalets forhandlinger (SPO) kører i et lidt andet spor.

Dansk Jernbaneforbund drøfter i skrivende stund om stationspersonalet i DSB SOV skal være omfattet af Jernbaneoverenskomsten eller Industriens Overenskomst. Stationspersonalet i DSB Vedligehold A/S er omfattet af Industriens Overenskomst.

Forhandlingerne føres af CO Industri, men i et samarbejde med Dansk Jernbaneforbund. CO-industri er centralorganisation på industriens område på arbejdstagerside. Forhandlingerne var ikke afsluttede, da Jernbane Tidende gik i trykken. Der er aftalt forhandlinger i oktober og november.

I september var de nordiske lokomotivførere samlet i Helsinki. Situationen i Danmark tog den meste af tiden på mødet og man enedes om følgende korte erklæring: ”I øjeblikket hviler alles øjne på situationen i Danmark. Togdrift bliver i disse år mere og mere globaliseret. Derfor har vi alle en stor interesse i udfaldet i Danmark. Oveni har lokomotivførere i de nordiske lande stærke traditioner for solidaritet og samarbejde. Og ingen skal være i tvivl: Lokomotivførerne i hele Norden står sammen.”

Det er altså med vores nordiske kollegaers varme støtte og opbakning vores forhandlere i de kommende måneder lægger arm med DSB. Tak for støtte!

05 Jernbane Tidende 5/2018

på din

lønkonto

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig

Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af DJF – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber.

5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a.

5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med DJF siden 2002. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde

Lyninterview

DSB i DI – hvad siger dommen?

Jernbane Tidende har sat Dansk Jernbaneforbunds jurist, Else Mathiesen, stævne for at blive lidt klogere på arbejdsrettens afgørelse: FAKTA Tekst: Simon Bauer Foto: Adobe Stock Hvad drejede sagen sig egentlig om – helt kort?

Det ene helt centrale spørgsmål var om DSB, som statsligt selskab, gennem dets indmeldelse i Dansk Industri kunne udtræde af det statslige overenskomst- og aftalesystem. Er det lovligt i henhold til DSB-loven?

Det andet centrale spørgsmål var om DSB kunne komme ud af hovedaftalen og overenskomsterne: Hindrede hovedaftalen DSB i at træde ud af det statslige overenskomstsystem og dernæst: Skulle der en såkaldt frigørelseskonflikt til for komme ud af de hidtidige overenskomster?

Hvorfor kan man ikke bare læse det i loven og hovedaftale/overenskomsten – hvad man må og hvad man ikke må?

Det er ikke altid, at fremgår så tydeligt af love og aftaletekster, at det ”bare kan læses”. Indimellem må der fortolkes - og det var det, der skulle i vores sag. Det stod ikke tydeligt i DSB-loven, at DSB SOV ikke nødvendigvis behøvede at være omfattet af det statelige aftale- og overenskomstsystem. Det mente vi i hvert fald ikke og en nærmere dokumentation for det modsatte synspunkt kunne vi ikke få.

For hovedaftalen/overenskomsten kan der siges det samme: Her kan man heller ikke umiddelbart læse om DSB kan komme ud af hovedaftalen og ud af hele overenskomstgrundlaget uden frigørelseskonflikt.

Drøftelserne med Dansk Industri og DSB førte i hvert fald ikke til enighed og derfor endte sagerne i Arbejdsretten.

Der var anlagt to sager.

Den ene Dansk Arbejdsgiverforeningen mod Dansk Jernbaneforbund.

Den anden OAO mod Finansministeriet.

Sagerne griber ind i hinanden og blev også forhandlet samlet i Arbejdsretten.

I denne artikel har ikke sondret mellem den ene eller anden sag, men taget hovedlinjerne ud i begge sager.

Hvad har dommerne lagt vægt på i fortolk­ ningen af DSB Loven?

Det fremgår af dommen, at DSB-loven ikke tager stilling til, om DSB skal indgå aftaler inden for eller uden for det statslige aftalesystem, og at DSB’s status som SOV ikke er afgørende for, om DSB kan udtræde af det statslige system.

I fortolkningen af DSB-loven har Arbejdsretten lagt vægt på, at det fremgår af DSB-loven, at DSB skal drives på et forretningsmæssigt grundlag og indgå i konkurrence på markedet på linje med andre aktører. Det fremhæves, at DSB drives på et forretningsmæssigt grundlag under ledelse af en bestyrelse, at DSB er omfattet af skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber, at DSB er ikke omfattet statens selvforsikringsordning, at DSB’s årsregnskab skal revideres af en valgt statsautoriseret revisor og af rigsrevisor.

Det fører frem til, at Arbejdsretten finder, at der ikke er grundlag for at indlægge en

begrænsning i DSB-loven, så DSB ikke vil kunne overgå fra det statslige til det private aftaleområde.

Hvad har dommerne så lagt vægt på i spørgsmålet om udtrædelsen af hoved­ aftalen og overenskomsterne?

Hvad angår hovedaftalen siger Arbejdsretten, at hovedaftalen ikke kan forstås på den måde, at der er et forbud mod, at DSB kan træde ud af det statslige overenskomstsystem, idet hovedaftalen forudsætter, at en kollektiv aftale kan opsiges uden at der indgås en ny aftale.

Om spørgsmålet om DSB SOV’s indmeldelse i DI fører til at DSB er blevet frigjort fra det hidtidige overenskomstgrundlag ved opsigelsen af overenskomstgrundlaget eller om der skal en frigørelseskonflikt til, siger Arbejdsretten, at der ikke skal frigørelseskonflikt til, fordi DI-overenskomsterne, herunder Jernbaneoverenskomsten må anses for nye aftaler med samme dækningsområde og indgået mellem samme parter som de hidtidige overenskomster.

Er sagen så afsluttet nu?

Ja, det er den. Arbejdsrettens dom kan ikke ankes.

07 Jernbane Tidende 5/2018

Ny kampagne:

”Du er velkommen” » ”Du er velkommen”?

Hvorfor?

Hvornår?

Dansk Jernbaneforbund er en af de drivende kræfter bag efterårets European Transport Federations (ETF) kampagne: ”You’re welcome” – på dansk: ”Du er velkommen!”.

Kampagnen sætter fokus på togførernes positive betydning for både sikkerheden og servicen ombord på toget. Kampagnen sætter også fokus på det helt nødvendige samarbejder, der foregår mellem lokomotiv- og togfører. Kampagnen insisterer på, at vi skal sætter sikkerhed og service over kortsigtede besparelser.

Kampagnen startede den 4. oktober med fælles europæisk kampagnedag. I Danmark blev dagen markeret på de sociale medier. I Danmark vil kampagne fortsætter på de sociale medier og formålet er at få danskernes øjne op for vores fornemmeste opgave: Sikkerhed, tryghed og service ombord på toget.

Vindere af TUR’s uddannelsespris 2018 Jørn Jessen og Jan T. Andersen, DB Cargo Tekst og foto: Simon Bauer Transporterhvervenes Uddannelser (TUR) uddeler hvert år et hæderslegat til ”en person, organisation eller institution, der har ydet en særlig indsats for udviklingen af de faglige uddannelser med særlig vægt

08 Jernbane Tidende 5/2018

på uddannelse af personer og grupper, der normalt er kortuddannede, og som ikke har særlige traditioner for kompetenceudvikling via uddannelse.”

Til årets pris har Dansk Jernbaneforbund indstillet områdegruppeformand for DB Cargo, Jørn Jessen og Production manager Jan T. Andersen, også DB Cargo.

Jørn og Jan indstilles for: ”Deres utrættelige arbejde, (der har) været den store drivkraft bag, at få EUD uddannelsen som togklargører vækket til live efter en årrække, hvor uddannelsen ikke blev brugt (…)

Sammen har de fået DB Cargo til at indse, at den bedste måde for virksomheden til at skaffe og fastholde kvalificeret arbejdskraft er gennem en erhvervsuddannelse. (…)

De er et godt eksempel på, hvordan ting kan udvikles, når a- og b- side arbejder tæt sammen om et fælles mål.”

Og på trods af andre stærke indstillinger løb Jørn og Jan med årets pris. - Prisen bliver givet som en hyldest til Jørn Jessen og Jan T. Andersen for deres ekstraordinære indsats, som har været medvirkende til, at uddannelsen er blevet moderniseret, og at der i dag uddannes og ansættes faglærte togklargørere inden for godstog, lyder det blandt andet i TUR’s begrundelse for at give prisen.

Og man må virkelig tage hatten af for arbejdet. Efter succesen hos DB Cargo er også DSB begyndt at udbyde Klargøringslærlingepladser igen. Herfra skal lyde et stort og meget velfortjent tillykke!

Annonce

Studietur med Signalkommissionen

Uddannelse i ERTMS i Spanien Tekst: Simon Bauer Foto: Signalkommissionen.

Dansk Jernbaneforbund havde i september inviteret Signalkommissionen på studietur til Spanien. Formålet med studieturen var, at opleve ERTMS i virkeligheden og – ikke mindst – den uddannelse, som det statslige jernbaneselskab Renfe, tilbyder deres lokomotivførere.

Studieturen faldt derfor i to dele: Dels et besøg på Renfes jernbaneskole i Madrid – dels et førstehåndsindtryk af Spaniens højhastighedsbane. Vi starter på Jernbaneskolen, hvor Thies Møller fra Signalkommissionen beretter: - Efter endt rundvisning, blev døren til Jernbaneskolens skattekammer åbnet: Simulator rummet. 2 identiske rum med hver 3 fuldskala førerrum gemt inde bag en glasvæg, så den enkelte elev fik fornemmelse af at sidde i et førerrum. Selv stolen var identisk med førerrumsstolen i deres tog. Midt i rummet sad instruktøren med hans simulator, hvor han kunne styre de 3 elevers simulatorkørsler. Alt kunne laves; tåge, sne, regn, blæst, glatte skinner, ulykker osv. Holdningen var: Det man kan komme udfor i virkeligheden, skal man også kunne testes for.

Selve simulatorundervisningen var der udbredt tilfredshed med hos Signalkommissionens medlemmer. Som Jan Clausen fortæller: - Det var meget realistisk at sidde i simulatoren. Jeg startede med at stå ved siden af en kollega, der kørte, og da han på et tidspunkt skulle gennem nogle sporskifter, så begyndte jeg ”at fjedre i knæene”, så virkeligt føltes det. Så er det ellers muligt at lave alle mulige scenarier: Simulatoren er udstyret med GSMR radio, dødmand, mm., og det er muligt at skifte kørekontroller alt efter hvilken

10 Jernbane Tidende 5/2018

togtype man skal køre i. Instruktøren kan så sidde og lave diverse udfordringer samt kalde på radioen. Så super godt, i stedet for at skulle sidde og køre det hele på en computerskærm.

Alle er dog enige om, at simulatorkørsel aldrig vil kunne stå alene. Som Ebbe L. L. Drögenmüller fra Signalkommissionen udtrykker det: - Det vil helt klart være et stort løft til uddannelserne ikke som erstatning - men som et brugbart og anvendeligt tilskud.

F.eks. kan mange af de driftsøvelser, som i dag kun kan øves med forstyrrelser af rettidigheden til følge, jo fint lægges i en simulator.

Her kunne man jo uden forstyrrelser af den daglige drift øve alt det, som man ønsker. I dag giver det jo f.eks. forsinkelser at øve venstresporskørsel, dette kan fint foregå i en simulator, selvfølgelig forudsat simulatorkørslen er identisk med virkeligheden.

Med 300 km/t mod Zaragoza – og retur Turens andet omdrejningspunkt var en førstehåndsoplevelse af selve højhastighedsbanen i Spanien. Oprindeligt var der ikke lagt op til at en førerrumstilladelse kunne opnås, men det lykkes til alles udelte begejstring. Theis Møller beretter malerisk: - Efter afgang glider vi lige så stille afsted på ganske almindelig signalgivning, hvilket de første par kilometer ud af stationen er på.

Ganske lydløst og som vi kender det her hjemmefra, sker skiftet til level 1 i DMI´et og toget er nu fuldt ERTMS overvåget. Hastigheden stiger ganske hurtigt mod de 150-200-250 og til sidst 300 Km/t. Man mærker nu et tog, som er i total balance, og som ligger fuldstændig roligt i sporet. Trods kurver og bakker kan man intet mærke. En sand fornøjelse. På selve strækningen møder vi ETCS stopmærkerne, som vi også kender her hjemmefra, dog i en noget anden udformning, og knap så iøjnefaldende. Ligeledes er her

Signalkommisionens medlemmer Poul Henrik Jensen, Nordjyske jernbaner Jan Clausen, lokaltog A/S Hans Morten B. Andersen, DSB Helsingør Ebbe L. Drögemüller, DSB København Thorkil Sode, DSB S-tog Theis D. Møller, DSB Aalborg Kaj B. Christensen, Arriva tog Ole Bang, DSB Fredericia (Afbud pga sygdom)

stadigvæk fysiske signaler i marken, som dog ikke skal respekteres, når man er fuldt overvåget i ERTMS, men som instruktøren fortalte: - Vi vil jo gerne stadigvæk kunne kører tog, hvis nu systemet bryder ned. Tankevækkende. Vi skifter i førerrummet og nye folk kommer til. Jeg sætter mig ned på min plads i toget, og nyder en fuldstændig glidende kørsel uden nogen form for urolig gang i sporet. Absolut en oplevelse i verdensklasse.

Ingen i Signalkommissionen tror dog for alvor på, at højhastighedstog i denne kaliber bliver virkelighed i Danmark i mange år fremad. Som Hans-Morten Andersen siger det: - Jeg er også kommet til den konklusion, at vi nok aldrig får sådan en højha-

stighedsbane i Danmark. Vi har udfordringer nok med den bane, vi har. Og med den vilje som politikkerne har med den danske jernbane, så sker det aldrig. Men det var en stor oplevelse at prøve at køre på en bane, hvor det hele bare virker med 300 km/t. Det viser også bare, at hvis man vil jernbanen det bedste, så kan det godt lade sig gøre.

Selvom Signalkommissionen altså ikke tror på højhastighedstog i Danmark, så skal du ikke helt snydes for oplevelsen. På Dansk Jernbaneforbunds facebook-side finder du en video, hvor du kan opleve turen med det spanske højhastighedstog + flere billeder fra Signalkommissionens studietur.

11 Jernbane Tidende 5/2018

Vi er fælles om trygheden TJM Forsikring bygger på et fællesskab mellem faglige organisationer, som vil tilbyde medlemmer og deres voksne børn gode forsikringer.

Det er medlemskabet af din faglige organisation, der åbner døren til TJM Forsikring. Vi skal ikke erobre nye markeder og kan derfor koncentrere kræfterne om at give dig den bedste rådgivning, service og skadebehandling. Din kontakt er din lokale forsikringstillidsmand, som selv er medlem af en af

Se mere på g.dk tjm-forsikrin Eller ring på

70 33 28 28

vores faglige organisationer og derfor har en særlig forståelse for din situation og dine behov.

Det er en model, der virker. Måske er det derfor, vi har Danmarks mest tilfredse forsikringskunder.

Mød tillidsrepræsentanten:

Sætter trivsel i centrum Af Gorm Grove Foto: Simon Bauer Stationsbetjent Jesper Krogh Jensen er ansat i DSB med tjenestested i Odense. Han har i fire år været tillidsrepræsentant for 21 kolleger og er netop blevet genvalgt.

Han blev på det nærmeste kastet ud i jobbet som tillidsrepræsentant, fordi han og kollegerne gerne ville have ændret på nogle ting. Kan man ikke holde sin mund, og vil man gerne have lavet noget om, så er man nødt til selv at handle, hvis andre ikke gør det. Når man på den måde bliver fagligt aktiv og råber højest, kan resultatet blive, at man bliver valgt til tillidsrepræsentant.

Sådan gik det for Jesper Krogh Jensen, og det er han egentlig svært godt tilfreds med. Han føler, at han har fået en ny og dybere indsigt i virksomheden og i det faglige system. Det er en stor hjælp i arbejdet, at man finder ud af, hvordan det fungerer, og hvordan tingene hænger sammen.

Det vigtigste for Jesper Krogh Jensen er, at hans kolleger har det godt og trives, og at løn og arbejdsforhold er i orden, så hverdagen kan forløbe gnidningsfrit. Lige nu fylder DSB’s beslutning om indmeldelse i Dansk Industri meget. Jesper Krogh Jensen forudser, at der vil blive en masse bøvl, bl.a. fordi der formentlig bliver to overenskomster, der skal holdes øje med, og han kan slet ikke se fornuften i, at DSB skal over i Dansk Industri.

Indmeldelsen fylder også en del blandt kollegerne, men han gør sit bedste for at få tingene til at glide.

Jesper Krogh Jensen har tjenestested i Odense, men han dækker bl. a. Fyn, Fredericia, Kolding, Esbjerg og Padborg.

Når han ikke er tillidsrepræsentant, er han med egne ord en stille og rolig ung mand i sin bedste alder, og som bliver 50 år til sommer. Han har tidligere gået på jagt, men det bliver ikke til så meget mere.

Han går meget op i at passe sine weekendbørn. Dem skal der være tid til, når han har dem på besøg.

13 Jernbane Tidende 5/2018

FORTIDENS TOG

Damptogspremiere:

Danmarks første lokomotiv ”Odin” vakt til live

Tekst og foto: Simon Bauer Lad os begynde med begyndelsen. Vi skruer tiden 171 år tilbage: 26. juni 1847 indvier Kong Christian den 8. den første jernbane i kongeriget Danmark – København-Roskilde. Både budget og tidsplan er overskredet betragteligt. Banen er heller ikke blevet til uden voldsomme protester

14 Jernbane Tidende 5/2018

fra lokale lodsejere, der er blevet eksproprierede i fremskridtets hellige navn (alt sammen virker underligt bekendt her 171 år efter).

Men tilbage i 1847 ruller toget endeligt af sted fra Danmarks hovedstad. Selve symbolet på den moderne tid er nu på skinner. Trækkraften er lokomotivet Odin.

Et engelsk produceret lokomotiv, der redu-

cerer rejsetiden fra København til Roskilde fra ca. 2 1/2 time med hestevogn – til nu svimlende 53 minutter. Oveni er trækkraften blevet gevaldigt forøget. Danmark er for alvor på vej ind i industriens tidsalder.

Lokomotivet Odin Det spritnye lokomotiv Odin er faktisk slet ikke nyeste teknologi i 1847 – der er allere-

Her kan du opleve Odin Odin er bygget af Danmarks Jernbanemuseum i Odense og vil frem til årsskiftet indgå i udstillingen ”Nye tider!”, der handler om jernbanens første år i Danmark; hvordan jernbanen blev modtaget og brugt de første år. ”ODIN vil stå som en naturlig og central genstand i udstillingen.” oplyser Dansk Jernbanemuseum.

Hvornår kan jeg køre med Odin?

Jørgen Lindevall er pt. den eneste, som har tilladelse til at køre Odin. I den kommende tid skal flere oplæres, uddannes og godkendes til at køre med Odin på museets egen strækning. Det er planen, at museet i 2019 kan tilbyde kørsler med Odin på udvalgte dage. Kørslerne vil blive annonceret Dansk Jernbanemuseums hjemmesiden (www.jernbanemuseet.dk) og på museets Facebookside.

og en række frivillige har siden 2005 ofret uhyggeligt mange timer på at skabe en tro kopi af Danmarks første lokomotiv. Det er Danmarks Jernbanemuseum i Odense, der står bag projektet. Det er også her, at du kan opleve Odin i levende live. På næste side kan du møde Jørgen Lindevall og høre historien om ham og Odin.

PS. Hvad med Altona-Kiel?

de udviklet nyere typer lokomotiver, men Danmarks første jernbane betjenes altså har et stykke ”gennemprøvet teknologi”: Odin og 5 lignede lokomotiver – ingen IC4 skandale her. Odin og hans lokomotivfætre får lov til at betjene jernbanen i små 30 år.

Men i 1876 er det slut og togene hugges op. Tabt er Danmarks første lokomotiver til stor ærgrelse for fremtidens tog entusia-

ster. End ikke en tegning af lokomotivet eksisterer.

Odin vakt til live Men nu er der godt nyt til alle os, der elsker tog! Efter 14 års intenst arbejde er det nemlig lykkedes at bygge en fuld køredygtig 1:1 kopi af Odin. Manden i spidsen for projektet hedder Jørgen Lindevall. Han

Men hov, hvad med Altona-Kiel-banen. Åbnede den ikke før København-Roskilde.

Og er den ikke i virkeligheden Danmarks første jernbane? Svaret er jo! Jernbanen, der lød det smukke navn, ”Kong Christian den Ottendes Østersø Jernbane” var allerede åbnet i september 1844. Men denne del af riget blev som bekendt tabt 20 år senere i det bitre 1864-nederlag. Derfor kan strækningen København-Roskilde - med en hvis ret - regnes som Danmarks første.

Se mange flere billeder fra damptogspremieren på Dansk Jernbaneforbunds facebookside.

15 Jernbane Tidende 5/2018

»

STYRK DAGPENGENE Tryghed er et godt job, når du har det.

Tryghed er dagpenge, når du mister dit gode job.

Dagpengene mister værdi år for år.

Derfor foreslår LO, at dagpengene skal følge udviklingen i lønnen. Så dagpengene bliver ved med at have samme værdi fremover.

Læs hele vores forslag på LO.dk/tryghed

FORTIDENS TOG

Jørgen Lindevall

Manden bag Odin Tekst og foto: Simon Bauer Jørgen Lindevall har inviteret mig til Jernbanemuseets værksted i den gamle remise i Roskilde. Det er i disse haller, at damplokomotivet Odin er genrejst. Den ældste del af remisen er fra år 1900. I remisens storhedstid gik her 120 mand. I dag består mandskabet af Jørgen Lindevall og hans hold af frivillige – et par håndfulde i alt.

Her dufter af olie, metal, brændt kul - og ikke mindst - nostalgi.

14 år har folkene på remisen brugt på at bygge kopien af Danmarks første damptog. I juni forlod den Roskilde remise og tog turen til Jernbanemuseet i Odense.

– Det er altid lidt vemodigt, når et lokomotiv forlader remisen, medgiver Jørgen Lindevall, da jeg spørger ham, hvordan det er, at skulle undvære Odin på remisen.

Fra Falster til Projekt Odin Jørgen Lindevall er oprindeligt fra Falster.

Han er uddannet maskinarbejder fra Bruun og Søn i Nykøbing Falster. Efter værnepligt som våbenmekanikker endte han hos Superfoss Hydraulik i Næstved. Siden 1980 har Jørgen Lindevall skruet på veterantog.

Først ved Museumsbanen Maribo-Bandholm, sidenhen ved Vestsjællands Veterantog i Høng og fra 1986 på Remissen

i Roskilde. 1986 er også året, hvor Jørgen Lindevall selv begyndte som lokomotivfører ved S-banen. – Op at kører S-tog om morgenen og så herned om eftermiddagen, som Jørgen Lindevall fortæller. Efter S-banen kørte Jørgen i nogle år i Næstved.

Og så fra 2001 blev han udlånt 100 % til Dansk Jernbanemuseum. Her har han slået sine folder siden som værkstedsansvarlig.

Vidste du godt, at Odin-projektet ventede, da du startede i 2001? - Faktisk ikke.

De spurgte til ansættelsessamtalen om jeg troede, at jeg kunne bygge et lokomotiv helt fra bunden. Og jeg sagde ”ja”, uden at tænker mere over det, betror Jørgen Lindevall.

Der gik dog ikke mere end nogle år før, at projektet om Odins genkomst blev præsenteret for Jørgen. I 2004 gik turen til Manchester, hvor Jørgen mødte de to englændere Michael R. Bailey og John P. Glithero. De to ”jernbanearkæologer” havde på baggrund af 8 andre kendte lokomotiver fra datiden, lavet en mængde rå-skitser til, hvordan Odin skulle bygges.

Herfra var det så bare at gå i gang …

Ingen tegninger Selv lokomotivet Odin blev ophugget i 1876. Oveni eksisterer der ingen reelle tegninger af Odin – kun enkelte fotos.

Fabrikken, Sharp Brothers and Company i Manchester, hvor Odin oprindeligt blev bygget, er brændt for mange år siden.

Det eneste dokument der er overlevet fra dengang, er selve ordrebogen, som en medarbejder havde stjålet med sig, da han skiftede til en konkurrent. I ordrebogen kan man læse hvilke materialer, Odin er bestilt med; blandt andet fyrretræsbeklædning den absolut billigste træsort af de mulige …

Hver en stump i lokomotivet Odin er derfor tegnet fra grunden af – tusindvis af tegninger er det blevet til. Jørgen Lindevall var til en start ikke helt fortrolig med selve tegneprogrammet, men ved et rent tilfælde rendte han på Jens Bonde, der er en ørn til teknisk tegning og som insisterende på at få lov til at bidrage til projektet.

Søndag efter søndag har Jørgen og Jens tilbragt foran PCen i privaten hos Jørgen i Næstved. Resultatet rullede officielt ud på skinnerne den 15. september i år.

Hvad så nu?

Da jeg spørger Jørgen, hvad der nu skal ske på Remisen i Roskilde, falder svaret prompte: - Der skal ryddes op! Men der venter også andre projekter ud over vedligehold af det nuværende materiel. Et Litra PR lokomotiv ligger adskilt i Remisen. Det skal samles som museumsgenstand.

Men herefter er det måske helt slut med tog på Remisen i Roskilde. Dansk Jernbanemuseum planlægger nemlig et samlet moderne værksted ved Marslev Station på Fyn. Værkstedet skal afløse de nuværende værksteder i Danmark. Dermed kan Danmarks første lokomotiv – Odin - blive det sidste funktionsdygtige lokomotiv, som forlader Roskilde Remise. Men der er vist også nogen, der engang har hævdet, at de første skulle blive de sidste …

17 Jernbane Tidende 5/2018

FREMTIDENS TOG?

Det første brinttog kører nu i Tyskland - er brint fremtiden på banen ude og herhjemme?

Tekst: Simon Bauer Foto: Alstrom / SB Det blev lanceret som en verdensnyhed, da Alstom sendte deres første brinttog - Coradia iLint - ud på sin jomfrurejse søndag den 16. september i år. Foreløbig er der nu indsat 2 iLint tog på strækningen mellem Bremerhaven og Buxtehude (Der ligger mellem Hamborg og Bremen). Senere følger yderligere 14 iLint tog til denne og andre strækninger i Niedersachen, oplyser Alstom i en pressemeddelelse.

Selve togtypen er langt fra ukendt i Danmark. Toget er nemlig identisk med Alstoms Coradia Lint41. En togtype der findes små 100 af i Danmark og som både Lokaltog, Nordjyske Jernbaner og Arriva benytter i dag. Den eneste forskel er altså selve drivlinjen, hvor dieselmotorerne er skiftet ud med brændselsceller, der kan omdanne brint til energi og uskadelig vanddamp. Spørgsmålet er om brinttog er fremtiden og om vi også skal forvente brinttog herhjemme?

Er brint fremtiden?

Jernbane Tidende har sat Tejs Laustsen Jensen stævne for at få indsigt i den fagre nye brintverden. Tejs Laustsen Jensen er direktør i Brintbranchen – brancheforening for brintindustrien i Danmark, og den danske brint-boss er ikke i tvivl om, at netop brint er fremtiden: - Brinttog er helt sikkert en del af fremtidens jernbaner. Brinttog er et oplagt valg, hvis man ønsker en CO2 neutral løsning på de dele af banen, hvor elektrificering ikke

18 Jernbane Tidende 5/2018

ligger lige for. Brinttog er både en billigere løsning, og en langt mindre indgribende løsning end elektrificering.

Interessen har da også været overvældende for Alstoms nye brinttog – blandt andet i Storbritannien, hvor Alstrom faktisk nu åbner produktion og hvor man har mange sidebaner, der ikke er elektrifice-

Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen. rede, beretter den danske brintbranchedirektør.

Lausten Jensen er ikke i tvivl om, at brint også kunne være fremtiden herhjemme: - Men det bestemmer vi faktisk selv.

Det har et kæmpe potentiale på en række strækninger – lokalt og regionalt. Men det kræver de rigtige politiske beslutninger.

Kan man ikke forestille sig tog på batterier, ville kunne det samme som brinttog?

Tog kræver enormt meget energi og batterier er tunge. Selve opladningen

kræver også stor power og dermed nogle ret specielle ladestationer. Der findes i dag ikke rene batteritog, der kan operere en strækning i den skala, som vi ser brinttogene nu løfter i Tyskland.

Kan Danmark noget her?

- I Danmark bygger vi jo ikke tog – ikke længere. Men vi kan noget særligt på både brinttankanlæg og brintproduktion. Derfor vil der også være dansk teknologi i fremtidens brinttog-løsninger rundt omkring i

verden. Vi har f.eks. en af verdens førende producenter af tankanlæg i Herning - NEL Hydrogen.

Anerkendelsen af de danske brintmeritter illustreres ifølge Tejs Laustsen Jensen ganske godt af, at Hyundai har opkaldte deres nye brintbil ”Nexo” efter Nexø på Bornholm. – I udlandet er Danmark anerkendt som en frontrunner på brintområdet – måske faktisk i højere grad end vi er anerkendt herhjemme.

- Vi har derfor nogle rigtig gode forud-

sætninger for både at udvikle en renere transport og et nyt dansk industrieventyr.

Vi har meget vindmøllestrøm, der netop kan oplagres som brint, når strømmen ikke bliver brugt. På den måde får vi både større værdi ud af vores vindmølleinvesteringer og vi kan satse på en gruende dansk industri. Og det er klart, at et hjemmemarked – f.eks. i form af brinttog på strækninger i Danmark – vil være et rigtigt godt rygstød for branchen, afslutter repræsentanten for den danske brintbranche forhåbningsfuldt.

19 Jernbane Tidende 5/2018

Det var i sidste øjeblik Esther Mylting fandt sin støtte hos DJF I en frodig have, der er så smuk og fredfyldt, at man ikke har lyst til at forlade den - står Esther Mylting (61) med et smil og beundre den. At være i haven giver hende ro, og det har hun brug for, fordi hun har haft nogle turbulente år, efter hun i august 2015 blev sygemeldt fra sit job som togfører hos DSB. Tekst: Winnie Holst-Sørensen Foto: Jarl Christian Axel Hansen Esther Mylting har været sygemeldt i 3 år, og først nu kan hun begynde at fokusere på at genopbygge sit liv, fordi det endelig er lykkes at få bevilliget en førtidspension. Men vejen har været uendelig lang, og kampen har været hård.

En tidlig morgen i slutningen af august i 2015, iført sin arbejdsuniform, tager Esther toget fra Korsør mod Københavns Hoved-

20 Jernbane Tidende 5/2018

banegård for at møde på arbejde. I toget slår hun sig ned med to andre kollegaer, der også skal på arbejde. Snakken går lystigt, men da toget kører under Tietgensbroen ved Hovedbanegården, hører de pludselig nogle mærkelige lyde, og et bump. Toget er kørt ind i et arbejdskøretøj, og selvom Esther og kollegaerne ikke er i tjeneste, træder de hurtigt til for at tilse passagerne og arbejdsfæller.

Heldigvis, er der ingen tilskadekomne. Hvorefter Esther begiver sig videre på arbejde. Hun har som togfører ofte været udsat for nogle slemme episoder med både fysiske og verbale overfald eller

Tidligere Togfører: Esther Mylting Født: 1956 Ansat hos DSB Den 1. februar 1986 Hun var stationsbetjent 1 år på Københavns Hovedbanegård, inden hun blev togfører.

personpåkørsler, hvor hun relativt hurtigt har genoptaget sine pligter. Derfor fortsætter hun vanligt på arbejde, efter morgens ulykke. Men alt er alligevel ikke som det plejer at være, fordi hun stadig er meget påvirket af episoden.

I løbet af hendes vagt, taler hun med en personaleleder, der beslutter sig for at sende hende hjem. Esther tager hjem i den tro, at hun bare skal tale ulykken igennem med sin mand, og have en god nats søvn, hvilket plejer at hjælpe, når hun har været udsat for en hændelse.

Sammenbrud på Østerport St. Dagen efter står Esther ud af sengen, og begiver sig på arbejde med den tanke, at det nok skal gå, selvom hun føler sig underlig til mode. Hun tager igen turen fra Korsør, og denne gang til Østerport Station, hvor hun skal hente et togsæt. Hun siger godmorgen til sin kollega, der godt kan mærke, at der er noget galt.

Min kollega synes jeg var mærkelig, fordi som hun sagde, at jeg ikke gav det knus som jeg plejede at give, siger Esther.

Pludselig bryder Esther sammen, og kollegaen får hentet hjælp.

Hvorefter hun bliver sendt hjem og henvist til en psykolog med det samme.

I den efterfølgende periode er Esther sygemeldt i knap 6 måneder, hvor hun i forløbet bliver tilknyttet en mentor, der i samarbejde med DSB, forsøger at hjælpe hende i arbejde igen.

Hun arbejder nogle timer om ugen som infomedarbejder på Hovedbanegården, men det går ikke godt, fordi hun siden ulykken har opbygget en angst for at gå ned på perronen. Februar 2016 får Esther mavesår på grund af stress, og bliver langtidssygmeldt.

Kontakt til Dansk Jernbane Forbund I maj 2016 er Esthers mulighed for at modtage sygedagpenge tæt på ophør. DSB har varslet at de bliver nødt til at stoppe samarbej-

21 Jernbane Tidende 5/2018

»

»

det, hvis hun ikke raskmelder sig igen. Men på det tidspunkt er Esther så syg, at hun ikke er i stand til at forholde sig til indholdet i brevet fra DSB. Esther er langt fra klar til at komme i arbejde, og hun har det så dårligt, at alle brevene og møderne med kommunen bliver ligegyldige. Hun kan ikke overskue mere.

Hun bliver opfordret af sin tillidsmand til at kontakte sin fagforening, og sammen møder de personligt op hos Dansk Jernbaneforbund, hvor hun bliver sat i kontakt med socialrådgiver Lone Kaczmarek og arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen.

En lang sej proces Arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen går straks i gang med at hente akter fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), for at se om Esthers sag med togulykken ved Tietgensbroen august 2015, kan blive anerkendt som en arbejdsskade. Processen er lang, og den 9. oktober 2017 får de et afslag.

Min sag blev afvist fordi det skete 3 minutter før, jeg skulle møde på arbejde, og så var jeg ikke i tjeneste, tilføjer Esther.

Efter afslaget fra AES, er der blevet rejst en erstatningssag mod Banedanmark. En sag, der endnu ikke er afgjort.

Socialrådgiver Lone Kaczmarek, der under hele processen har

Vi går sammen med dig hele vejen Socialrådgiver Lone Kaczmarek (DJF) blev den tidligere togfører Esther Myltings støtte under hele forløbet, da hun på grund af sygdom, rakte hånden ud efter hjælp en dag i maj 2017.

Af Winnie Holst-Sørensen Når du som medlem henvender dig til DJF om en sag, sam­ arbejder forbundet på tværs af alle afdelingerne, så du kan få den hjælp, du har brug for. Uanset, hvem du henvender dig til i forbundet, bliver du hjulpet videre med det samme.

Det var tilfældet for Esther Mylting, der valgte at møde personligt op.

Esther kom herud sammen med sin tillidsrepræsentant, og var meget ulykkelig. Hun havde fået breve fra kommunen og DSB. Hun følte, at hun skulle møde på arbejde, samtidig med hun ikke kunne overskue det, fordi hun var rigtig dårlig. Så vi satte os ned og prøvede at få styr på, hvilke ting der var på spil i Esthers sag, og hvad der skulle ske i hendes tilfælde. Simpelthen at få et overblik, fortæller socialrådgiver Lone Kaczmarek.

Der i forbindelse med Esthers henvendelse, tager fat i arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen, som øjeblikkeligt går

22 Jernbane Tidende 5/2018

i gang med at følge op på sagen, for at se om der kan rejses en sag om arbejdsskadeerstatning. En langvarig proces, der kommer til at køre sideløbende med socialrådgivningen.

Socialrådgiver Lone Kaczmarek fortsætter: Det vigtigste på det tidspunkt var at fortælle Esther, at hun ikke selv behøvede at have overblikket. Det kunne jeg godt hjælpe hende med. Jeg kunne jo ikke ændre på lovgivningen, men jeg kunne gå vejen sammen med hende, forklare hende hvad der sker, og hjælpe hende på det rigtige tidspunkt med kommunen.

Netop Kommunen blev en af de største udfordringer i Esthers sag, fordi de ville have hende ud af systemet hurtigst muligt.

Det er lovgivningens intentioner, at sygdomsramte og ledige borgere hurtigt skal tilbage i arbejde, så de kan blive selvforsørgende. Kommunens interesse var derfor, at få Esther væk fra sygedagpengene og ud på arbejdsmarkedet igen. Men så længe hun var sygemeldt, og der var rejst en sag om en arbejdsskade-

et tæt samarbejde med arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen, bliver Esthers klippe den efterfølgende tid. Hun læser alle brevene igennem, som Esther modtager fra kommunen, og deltager aktivt i alle møderne.

Set i bakspejlet, ville Esther have ønsket at hun havde bedt om hjælp før. I starten troede hun, at hun kunne klare det hele selv, fordi hun altid har været en stærk kvinde med styr på tingene.

I dag mener hun, at hun skulle have taget fat i DJF allerede ved den første sygemelding i august 2015, fordi så havde der været nogen, der kunne vise hende vejen.

Så snart Lone kom ind over, blev der ro på. Og når jeg skulle op på kommunen, var jeg ikke nervøs, fordi jeg viste at Lone stod der og hjalp mig, alt det hun kunne. Det gav en vis form for tryghed, fordi hun viste, hvad det drejede sig om, og nok skulle forklare tingene bagefter, hvis jeg ikke kunne forstå det, afslutter Esther.

Esther har netop fået bevilliget førtidspension, men hun er stadig mærket af de ting hun har været udsat for gennem de seneste 3 år. Hun har brug for ro til at finde sig selv på ny, og den dejlige have er en god begyndelse.

Vigtig information om arbejdsskader

erstatning, så var kommunen forpligtet til at forlænge udbetalingen af sygedagpenge.

Når man som borger er på sygedagpenge, er det ligeledes kommunens opgave at afklare og forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I Esthers tilfælde, blev hun bevilliget en mentor og et praktikforløb på en planteskole, som et forsøg på at genopbygge hendes arbejdsevne.

Esther havde det svært ind imellem, men vi aftalte at det var vigtigt, at hun passede sin praktik. Om hun så skulle ”kravle” derned, så var det nødvendigt, at hun gennemførte sin arbejdsprøvning, fortæller socialrådgiver Lone Kaczmarek.

Efter et forløb med jobpraktik, beslutter kommunen til sidst, at Esther Mylting skal have bevilliget førtidspension.

Det er sindssygt svært at få en førtidspension i dag.

Og det var det også for Esther, og det har været en lang og sej proces med hendes kommune, afslutter socialrådgiver Lone Kaczmarek.

• Husk, at anmelde din arbejdsskade med det samme.

• Det gælder også, selvom du er i tvivl om, hvorvidt det er en arbejdsulykke eller ej.

• DJF kan hjælpe dig med at vurdere din sag, og registrere episoden.

• Det, som du betragter som en lille episode, kan sagtes blive et stort problem i det lange løb. Mange små hændelser kan betyde, at skaden først kommer senere.

Alle henvendelser til DJF er relevante.

Husk, at anmelde skaden til din arbejdsgiver med det samme.

• Maskineriet glider ikke af sig selv, når skaden er sket.

Kontakt DJF allerede på din første sygedag.

• Det er vigtigt, at du anmelder såvel små, som store arbejdsulykker af både psykiske og fysiske karakter, togpåkørsler, nærved ulykker og andre ting som du kan blive udsat for i dit arbejdsliv.

Når forbundet skal undersøge om din sag kan blive god­ kendt som en arbejdsskade, er det en langvarig proces.

Jo, mere forbundet ved på forhånd i din sag, jo hurtigere kan vi komme i gang med at hjælpe dig.

Kontakt arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen hos DJF tlf. 36 13 25 00

23 Jernbane Tidende 5/2018

Vold og trusler

SKAL ANMELDES INDEN 72 TIMER Vi oplever desværre til tider, at medlemmer ikke får anmeldt en voldssag til politiet inden for de 72 timer, der er fastsat i voldsofferloven.

Det betyder, at den ramte mister retten til godtgørelse for svie og smerte, samt erstatning for tab arbejdsfortjeneste og differencekrav fra nævnet for voldsofre.

Det handler ikke om småpenge I en tidligere sag havde et medlem heldigvis fået anmeldt sagen til politiet inden for 72 timer. Det betød, at medlemmet fik mere end 1.000.000,00 kr. skattefrit ud over erstatningen som skadelidte fik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for varigt mén og tab af erhvervsevne.

DERFOR KAN DET IKKE SIGES OFTE NOK: VOLD OG TRUSLER SKAL ANMELDES INDEN FOR 72 TIMER TIL POLITIET.

1.000.000,00 kr. kan ikke gøre medlemmet rask.

Men 1.000.000 kroner giver trods alt en mere tryg tilværelse, når man står med knust arbejdsliv.

Kommende medlemsmøder:

Nordjyske Jernbaner

Medlemsmøde: OK18 og fremtiden Af Simon Bauer I juni 2018 stemte lokalbanerne nej til OK18. Resultatet lå i lige linje med hovedbestyrelsens anbefaling til kollegaerne. Det var ikke lykkedes under overenskomstforhandlingerne at få hul på diskussionerne om arbejdstidsregler – særligt pausebestemmelserne var et problem – og derfor anbefalede hovedbestyrelsen kollegaerne på lokalbanerne at stemme nej.

Nej’et kom tydeligt i hus og det udløste en højspændt uge med natlige forhandlinger og hele den danske verdenspresse på

23. oktober Midtjyske Jernbaner A/S i Lemvig 28. november – Lokaltog A/S i Hillerød 6. december – Lokaltog A/S i Ringsted (ikke Roskilde som tidligere annonceret)

sidelinjen. Resultatet kom hjem: Det lykkedes at indgå en aftale om nye arbejdstidsregler. Aftalen blev stemt hjem med hovedbestyrelsens anbefaling og stor bravur.

Da støvet havde lagt sig, besluttet forbundsledelsen, at der skulle afholdes en række medlemsmøder i kølvandet på hele forløbet. Dels vil man gerne have dialogen om de nye regler – har de faktisk været en forbedring i hverdagen? Og dels vil man gerne rundt og sige tak: Den opbakning som kollegaerne gav med stemmeblyant - over to runder - er guld værd i forhandlingerne.

Første møde – Nordjylland Første møde er nu afholdt i Nordjylland. Små 30 kollegaer var mødt frem og det blev en aften med livlig diskussion. Der blev sagt tak, der blev givet foreløbige tilbagemeldinger og så tog mødet også lige et par runder over temaet: anciennitet og turvalg.

Det er en diskussion, der altid kan få folk op af stolene og Nordjylland svigtede heller ikke her.

Resten af året afholdes der medlemsmøder ved de andre lokalbaner.

Hvem glemmer juni 2018? 342 kollegaer ved lokalbanen løb med alt OK18 opmærksomheden i en uge, mens solen skinnede og temperaturen ramte de 30 grader.

25 Jernbane Tidende 5/2018

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Jeg kan jo heller ikke køre tog …

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 26 Jernbane Tidende 5/2018

… Men så kan jeg jo noget andet!

Vi er alle sammen fagpersoner på hvert vores område – og der er ingen, der har forventninger om, at vi pludselig kan eller skal overtage hinandens arbejdsområder.

De fleste af os tænker med rette, at vi sagtens selv klare det meste - og det kan vi helt sikkert også! Men i nogle situationer skal man ikke holde sig tilbage for at trække på fagkundskab – ellers kan det gå grueligt galt, som I også kan læse i Esthers historie (side 20-23). Heldigvis lykkedes det for Esther, at få samlet trådene og få overblikket tilbage. Sammen fik vi efter mange sværdslag landet Esthers sag på en fornuftig måde.

Som Esther så fint fortæller, tror hun i starten, at hun har styr på både arbejdsskade, kontakten til kommunen – eller måske mere præcist, hun tror, at de forskellige papirer automatisk bliver sendt de rigtige steder hen. Det er der mange, der tror, men desværre er det ikke sådan – og selvom man er syg og har det svært, er det stadigvæk den enkeltes eget ansvar at tjekke op på tingene.

Og det er her, I skal huske at arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen og jeg gerne vil hjælpe jer så godt som det overhoved er os muligt. Og I har faktisk allerede betalt for vores service via jeres kontingent.

Mit samarbejde med jer medlemmer er meget forskelligt og der findes ikke en rigtig eller en forkert måde. Nogle gange sker vejledningen via mail eller telefon,

nogen gange ved en personlig samtale og andre gange ved at jeg deltager i møder sammen med jer på arbejdspladsen eller på Jobcenteret. Vi aftaler fra sag til sag hvilken vejledning og støtte, der giver mening og nogen gange aftaler vi, at jeg er med adhoc, når der skal ske ændringer i sagsforløbet i kommunen.

Både Mikael og jeg, vil hellere have, at I ringer én gang for meget end én gang for lidt, for det giver os den bedste mulighed for, at give jer den rette vejledning.

Som du også kan læse i interviewet med Esther, sluttede hendes kontakt med kommunen med at de tilkendte hende en førtidspension. Det var det rigtige for Esther i den situation, hun er i. Men oftest ender kontakten med kommunen med andre løsninger.

Førtidspension er ikke nødvendigvis målet.

Når du som borger kommer i kontakt med Jobcenteret kan der nemt være forskellige forventninger til, hvad der skal komme ud af mødet. Jobcenteret opgave er, at hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet og udvikle din arbejdsevne, så du igen kan tage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked og bliver selvforsørgende. Mange forbinder dog kontakten med Jobcenteret med sygdom og afsked fra arbejdet - og mange er slet ikke der i deres proces, at de kan se sig selv på en ny arbejdsplads og i en ny arbejdsfunktion.

Disse modsatrettede forventninger, kan godt give en lidt skæv dialog – og mange

§ føler sig misforstået og talt ned til. ”Tror de ikke på, at jeg er syg”, er der flere der spørger mig om? ”Kan det virkelig være rigtigt, at selvom min læge har sygemeldt mig, vil jobcenteret sende mig i et jobafprøvningsforløb og - jeg er stadigvæk ansat og nu vil de have min ud i en arbejdspraktik. Kan det være rigtigt?” Der er mange spørgsmål og mange muligheder for misforståelser.

De kan selvfølgelig ikke sætte dig til hvad som helst og der selvfølgelig skal der tages hensyn til din sygdom og dine skånebehov, men som du kan læse i Esthers historie, vil der på et eller andet tidspunkt starte et jobafklaringsforløb.

Tidshorisonten og processen vil varierer for den enkelte, men på et tidspunkt vil der blive truffet en beslutning om den fremtidige forsørgelse. At det tager tid er ikke nødvendigt skidt, for det er min erfaring, at det også giver jer mulighed for at vende jer til, at jeres arbejdsliv har taget en ny drejning og at I opdager, at I har faglige og personlige ressourcer til at varetage arbejdsopgaver, I måske aldrig tidligere har tænkt på. For nogen ender processen med, at I igen kan varetage et fuldtidsarbejde og bliver selvforsørgede, for andre kan resultatet blive et flexjob og for få ender det med en førtidspension.

Vejen kan være lang, det kan være op ad bakke og der kan være sving, hvor man ikke aner, hvad der venter rundt om hjørnet, men vi går vejen sammen, hvis du ønsker det.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 5.421.889,52 kr.

12.586.063,83

2017

2018

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2017 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 5.421.889,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 84.136,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbane­forbund i perioden 1. januar til 13. september 2018: Medlemmer

Erstatningstype

Kapitalerstatning

1

Tilkendt tilskadekomstpension

16

Erhvervsevnetab (kapital)

13

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

15

Varigt mén

0

Privat forsikring

2

Via advokat

835.139,46

4

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

126.659,72

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0

Asbest aftale

Løbende erstatning

0,00 10.701.123,73 146.600,00 923.140,92 0,00

0,00 0,00 12.586.063,83

146.600,00

Samlede erstatninger pr. 13. september 2018.

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

27 Jernbane Tidende 5/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@pensionistsektionen.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 4046 7528 Uffesp@bbsyd.dk

Medlemsmødet i Viby

Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 29. oktober 2018

VIGTIGE MØDER: • Stormøde i Nyborg Idræts & Fritidscenter den 5. november 2018 • Sektionsmøde 2019 den 22. maj 2019 afholdes i Messe C, Fredericia

28 Jernbane Tidende 5/2018

Af Ingelise Klavsen DJ Pensionisternes Sektion har mandag 10. september afholdt et lukket medlemsmøde på Viby Kro, der ligger lige overfor Viby station – i gå afstand. Mødet var for medlemmerne af sektionen i det geografiske område Ringsted og dækker blandt andet Borup – Glumsø – Sorø – Fuglebjerg – Bjæverskov – Hårlev – Herfølge og Haslev.

60 medlemmer takkede ja til tilbuddet og fyldte hurtigt og småsnakkende lokalet med de veldækkede borde og fik hilst på de gode gamle kolleger. Som altid til et medlemsmøde steg snakken til et fornøjeligt niveau.

Formanden for Ringsted lokalforening, Tove Pedersen, bød velkommen og præsenterede sig selv og Ringsted lokalforening. Præsentationen blev efterfulgt

af sangen ”Den signede dag vi med fryd ser” og derefter blev der serveret kaffe og wienerbrød.

Herefter fik sektionsformand Ole Husted Andersen ordet for at fortælle om det, der sker i DJ og DSB. Især generelt om den aktuelle situation med frikortordningen og de nu overståede overenskomstforhandlinger. Der faldt også et par knubbede kommentarer til transportminister Ole Birk Olesen for dennes forkærlighed for asfaltløsninger.

Efter frokost var der spørgsmål til bestyrelsen, hvor det mest drejede sig om DSB’s indmeldelse i DI og om Frikortsagen. Inden farvelkaffen indtog den lokale kasserer Ralph Mølders talerstolen og opfordrede de deltagere, der ikke var medlem af Ringsted lokalforening, til at melde sig ind, og opfordring blev fulgt af én.

Så var der tid til kaffe og lagkage og mødet sluttede med den gammelkendte ”Skuldgammel venskab rejn forgo” Endelig blev der sagt farvel og tak for en god dag!

 TILMELDING til medlemsmødet i Nyborg 5. november 2018 (Afskrift må benyttes)

Navn:

Kom til STORMØDE i Nyborg DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Nyborg tirsdag 5. november 2018 fra kl. 11.00 til 15.30.

Mødet afholdes i Nyborg Idræts & Fritidscenter, Storebæltsvej 13, 5800 Nyborg.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkomne til at deltage.

På mødet orienteres om "Rigets tilstand". Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med sang, kaffe og lagkage.

Der vil være bustransport fra og til Nyborg station.

Ankomst Nyborg med IC 10.19 og 10.49 fra Sjælland.

Fra Jylland med IC 10.37 Afgang Nybog med IC 15.50 og 16.20 mod Jylland og mod Sjælland med IC 16.08.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til kasserer Lone Agri se tilmeldingskupon nedenfor.

Adresse:

Antal personer:

Medlemsnummer: (fremgår af medlemskortet) Ønsker bustransport fra Nyborg station og retur (sæt kryds) JA  NEJ  Det er vigtigt, at du tilkendegiver om du/I ønsker bustrans­ port, også hvis du sender pr. mail.

Tilmelding skal være Lone Agri i hænde senest den 25. oktober 2018: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. E-mail: agri1947@gmail.com NB! Følgende gælder kun for medlemmer ikke ægtefælle/samlever.

Har du ikke frirejse, så kontakt, kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@gmail.com eller telefon 2241 8967, og her er fristen 20. oktober 2018.

Nyt fra Bestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen Sektionsbestyrelsen holdt 29. august bestyrelsesmøde i Fredericia som et af de første efter Sektionsmødet 23. maj, og med en nyformand, Ole Husted Andersen, og ny næstformand, Ingelise Klavsen, blev der drøftet fremtid. I hvilken retning skal vi gå?

Efter en ivrig drøftelse besluttede bestyrelsen sig for tre små udvalg: Formand Ole Husted Andersen og næstformand Ingelise Klavsen, udarbej-

der en plan med forslag til den politik, bestyrelsen skal prioritere og have fokus på fremover.

Bestyrelsesmedlemmerne Johan Albrechtsen og Poul-Christian Svoller-Petersen skal udarbejde en plan for, hvordan sektionens medlemmer bedst bliver hørt.

Formand Ole Husted Andersen ønsker, at medlemmerne bliver hørt: De gode ideer kan også komme fra medlemmerne i sektionen.

En tredje gruppe blev Formand Ole Husted Andersen og journalist Uffe Skov

Pedersen, der skal se på både pensionistsiderne i bladet samt vores hjemmeside med en målsætning om at forbedre produktet.

Økonomi og medlemsantal Kassereren Lone Agri fremlagde et fint revideret regnskab med balance på 1.729.743,63 kr.

Sektionen har 3791 medlemmer heraf er de 3553 tjenestemænd. Dette medlemstal er og vil være støt faldende de kommende år. I en sådan situation kan det altid være godt, at have noget på kistebunden.

29 Jernbane Tidende 5/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Formand

med udfordringer Sektionens nye formand ser både tilbage og frem Af Uffe Skov Pedersen Efter kun 13 dage som konstitueret formand blev næstformand Ole Husted Andersen (68 år) den 23. maj 2018 valgt til formand for DJ pensionistsektion. Han efterfulgte Poul Erik Christensen, der sad i formandsstolen i 15 år, Poul Erik Christensen afløste Anders Rasmussen, der havde formandsposten i knap 10 år.

Helt så mange år forventer Ole Husted Andersen nu ikke at sidde i formandsstolen.

- Alene min alder er en hurdle og fakta er også, at min konstitution ikke er helt så god som tidligere. Jeg vil som en af mine vigtigste opgaver se mig om efter en egnet afløser, så jeg med sindsro kan trække mig tilbage inden for en overskuelig årrække.

Dette konstaterede den nye formand få dage efter valget til formandsposten 23. maj i Fredericia. Forløbet op til valget betegnede han som på det nærmeste som tumultarisk.

- Når man siger ja til posten som næstformand, ved man i princippet godt, hvad det kan indebære, men jeg havde ikke forventet, at det skulle komme så hurtigt.

Selvom jeg i min tjans som næstformand kunne følge formandsarbejdet tæt, og selvom Poul Erik delte ud af sine erfaringer, var meget alligevel ukendt land for mig da det pludselig blev alvor.

Det var Poul Erik Christensen, der ringede til Ole Husted Andersen for få år siden og spurgte om han kunne være interesseret i en post som suppleant i bestyrelsen?

Det var bestemt ikke en tilfældig opringning, hvilket vil fremgå af det følgende.

30 Jernbane Tidende 5/2018

Livslanginteresse for fagligt arbejde Jernbane Tidendes udsendte besøgte sektionens nye formand en dejlig septemberdag først på måneden i Skovby ved Galten tæt på Skanderborg. Det fremgik hurtigt tydeligt af samtalen, at Ole Husted Andersen har haft en næsten livslang interesse for fagforeningsarbejde samt politik, men det blev også pointeret at fagforeningen altid har været overordnet i forhold til det politiske engagement.

Allerede i en alder af 17 år fængede interessen for det fagpolitiske, og som det ofte gør, bundede det i en følelse af social indignation.

- Jeg arbejdede på Kirks Telefonfabrikker i Horsens, hvor jeg medvirkede til at starte en lærlingeklub. Vi fik eksempelvis ikke det samme som øvrige ansatte ved akkordarbejde og det skabte stor uro.

Fabrikken var ledet af en gammeldags indstillet ledelse, der ikke syntes, at vi lærlinge skulle afregnes i lighed med de andre. Jeg meldte mig på det tidspunkt også ind i SF. Kort efter blev SF splittet op og så blev jeg pludselig - da jeg var medlem af ungdomsorganisationen - medlem VS i et par år. Jeg sprang imidlertid fra kort tid efter, da det parti blev en smule for akademisk og højpandet. Efter mange år udenfor partierne meldte jeg mig i begyndelsen af 90’erne ind i den lokale SF- partiforening her i Galten, men sprang fra igen, da Villy Søvndal steg ned fra hængekøjen og kravlede op i sengen til Helle Thorning.

- Politik har stadig min store interesse, og jeg følger naturligvis med stor interesse med i det politiske liv. Jeg kan stadig blive indigneret over det, der sker eller ikke sker. Jeg mener, at det bedste for Danmark er, at det næste Folketingsvalg resulterer i, at landet får en socialdemokratisk regering ledet af en fornuftig kvinde med mandsmod og ben i næsen.

Det faglige spor I 1975 skulle der ske noget helt nyt: Ole Husted Andersen søgte ind som lokomotivassistent PP i København (S-banen) og dermed var et livslangt bånd til jernbanen skabt. Og som så mange andre jernbane-

mænd arbejdede Ole Husted Andersen på forskellige depoter. Her fortælles dog kun i hovedtræk om det faglige forløb.

• I 1978 blev han i Nyborg valgt ind som suppleant i den lokale afdeling af Dansk Lokomotivmands Forening.

• Den 1. januar 1982 fik han en stilling i Århus og den 19. januar blev han valgt ind i bestyrelsen der.

• På kongressen i april 1982 blev han valgt ind hovedbestyrelsen i Dansk Lokomotivmands Forening. På den samme kongres blev den senere formand for DJ Ulrik Salmonsen også valgt.

• 1. januar 1986 fusionerede Dansk lokomotivmands Forening med DJ., med Ulrik Salmonsen som afdelingsformand og Ole Husted Andersen som næstformand.

• I 1995 blev han af ledende underviser i DJ Poul Erik Christensen (Senere formand for DJ Pensionistsektion)opfordret til at blive underviser i DJ. Baggrunden for Poul Erik Christensen opfordring var, at han havde kendt Ole Husted Andersen som tillidsmand og underviser gennem flere år. Ole Husted Andersen var underviser i DJ frem til 1999.

• i 1998 blev Ole Husted Andersen, sideløbende med sit arbejde som lokomotivfører i Århus, arbejdsskadessagsbehandler i Lokomotiv Personalets Afdeling (LPA), et hverv han var meget glad for.

Her havde han mange gode samtaler med kolleger over hele landet og fra alle personalekategorier, noget han har savnet meget siden han blev pensioneret i 2014.

Skribent Parallelt med det faglige organisationsarbejde, jobbet som arbejdesskadesagsbehandler og underviser har Ole Husted Andersen skrevet mange artikler til eksempelvis Jernbane Tidende, Det Blå Blad og Dansk Lokomotivtidende, som han var redaktør for fra 1986 til 2000.

- Jeg har altid skrevet meget og det skrevne ord har altid interesseret mig. Jeg kan blive irriteret og have svært ved ikke at korrigere mine omgivelser, når de ikke

bruger sproget korrekt. Og det kan nogle gange være ilde set!

Fremtiden På spørgsmålet om, hvordan fremtiden tegner sig for DJ Pensionistsektion, kommer svaret lidt tøvende: - Jeg kan ikke forudse alt, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad medlemmerne har af forventninger til deres forening.

Kende deres ønsker for fremtiden. Hvad forventer de af bestyrelsen?

- På det seneste bestyrelsesmøde drøftede vi netop dette emne, og vi nedsatte et lille hurtigt arbejdende udvalg, der skal komme med oplæg senere på året. Målet er at få flere input fra medlemmerne - hvad kan bestyrelsen gøre bedre?

- Vi må også erkende, at når DSB i disse tider arbejder hårdt på at minimere antallet af ansatte, vil det uundgåeligt få en afsmittende virkning på sektionens medlemstal. Medlemstallet vil derfor, så langt jeg kan se frem, være konstant faldende.

Vi kan konkludere, at vi er på samme kurs som Titanic, og at sammenligne DSB’s og Banedanmarks personalepolitik med et par store kolde isbjerge som hele tiden kommer i vejen for fremdriften, er vel ingen dårlig sammenligning?

- Det er en situation, vi ikke kan arbejde os ud af ved at hverve nye medlemmer.

Hvor skal de komme fra?

- På et tidspunkt må vi drage en konsekvens, eventuelt ved at søge samarbejde med andre faglige Pensionistorganisationer, slutter Ole Husted Andersen, der har en bøn til medlemmerne om at være behjælpelig med at finde nye veje?

31 Jernbane Tidende 5/2018

Foto: Kent Vestesen

PENSIONISTSEKTIONEN

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 4 blev Olav Skov, Fredericia. Som mange andre kunne han se, at konkurrencebilledet var af Ringkøbing station.

Det nye konkurrencebillede er denne gang +mere tekst.. Har du et bud på svaret, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800, senest 29. oktober. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarelsen om to flasker god rødvin.

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia Torsdag 1. november kl. 13.00: Da tog og færge kom til Fredericia. Foredrag ved Vigand Rasmussen, Vejle.

Torsdag 15.november kl. 13.00: Stiftelsesfest 39 år. Der serveres en to-retters menu og derefter kaffe med småkager.

Hver deltager medbringer en gave til pakkespil, til en værdi af ca. 30 kr. Bindende tilmelding senest 8.november til Bodil eller Gurli. Pris pr. person 150 kr.

Torsdag 29. november kl. 13.30: Det store julebanko!

Torsdag 13. december kl. 13.00: Julefrokost i Seniorhuset IP Schmidts store lokale ved cafeteriet. Køkkenet vil lave en god julefrokost inkl. 1øl/vand + 1 snaps.

Bindende tilmelding senest 6. december til Bodil eller Gurli. Pris pr. person 200,- kr.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Helsingør Fredag 12. oktober kl. 14.00 kommer ”Jarlen” - den lokale harmonikavirtuos og

32 Jernbane Tidende 5/2018

sanger - og underholder med et repertoire, som vi alle kan synge med på. Det bliver garanteret en forrygende festlig eftermiddag. Bliver du tør i halsen af alt det syngeri, er der hjælp at hente i baren.

Kaffe med hjemmebag vil ikke mangle.

OBS: Tilmelding og betaling til næste særlige arrangement.

Fredag 26. oktober kl. 13.00 gentager vi sidste års succes: Fødselsdagsmiddag.

Pris kun 100,- kr. pr. deltager.

Onsdag 31. oktober kl. 14.00 bliver vi som børn igen og fejrer klubbens fødselsdag med kaffe og indtil flere lagkager, fremstillet af frivillige medlemmer med talent for det der med lagkager.

Fredag 9. november kl. 14.00: Foredrag om Indianerne v/René Nielsen, som er en underholdende foredragsholder.

Gratis adgang for medlemmer. Kaffe med brød som vi plejer.

Onsdag 28. november kl. 14.00: Julebingo med gløgg og æbleskiver. Mød talstærkt op. Husk tilmelding og betaling til julefrokosten.

Fredag 14. december kl. 13.00: Julefrokost. Bestyrelsen har igen i år accepteret at være leverandører til det store kolde bord med lune retter til fryd for alles ganer. Pris: 175.- kr. pr deltager for frokost inklusive 1 snaps og 1 øl/vand. Tilmelding senest 28. november.

Onsdag 26. december 2. juledag: Intet møde.

Horsens På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til, samt en lille dram.

Torsdag 18. oktober: Hyggeeftermiddag

i klubhuset kl. 14.00. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag 1. november: Ordinært møde.

Tirsdag 20. november: Besøg på Møgelkær Fængselsmuseum og kirke. Som opfølgning på sidste års vellykkede besøg, skal vi denne gang se museet og kirken.

Vi mødes kl. 14.30 på parkeringspladsen foran fængselet. Ledsager / venner er velkomne.

Torsdag 6. december: Julefrokost i HB’s klubhus kl. 12.00. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Ledsagere er velkomne.

Korsør Onsdag 24. oktober: Udflugt. Bowling i Slagelse. Efter spillet eftermiddagskaffe med hjemmebagt kringle. Præmier til bedste m/k. Afgang fra Caspar Brandts Plads kl. 13.45 eller kørsel i egnen bil. Mødetid i Bowlingcentret kl. 14.30. Tilmelding 4. oktober. Pris 100 kr.

Torsdag 1. november. Kulturcafeen: Banko! Vi håber på mange deltagere. Husk tilmelding.

Torsdag 15. november: Musikalsk foredrag. Vi tager julens sange på forskud!

Og fortæller lidt om de enkelte sange. En informativ og hyggelig eftermiddag venter.

Lotteri i pausen. Pris 50 kr. Tilmelding 1. november.

Torsdag 6. december, Kulturcafeen: Julebankospil. Husk tilmelding!

Torsdag 13. december. Spillestedet: Juleafslutning med all inklusive – som de tidligere år: Lotteri i pausen. Pris 250 kr.

Tilmelding 6. december.

København Man skal være medlem af Københavns afdeling for at deltage i arrangementerne.

Man kan melde sig ind hos kassereren Birgit Aanæs birgit.aanaes@ishoejby. dk, husk at melde adresseændring til kassereren.

Torsdag 1. november: Musikalsk­ underholdning med Ivan, der spiller og fortæller om John Mogensen. Vi starter kl. 12 med spisning, fra kl. 13 til kl. 15 spiller Ivan Liljebæk. Pris 200,- kr. som helst skal indbetales på konto 1551 0004189930. Sidste tilmelding er 25. oktober til Ellinor på 44 94 96 15 Mandag 3. december: Julebanko. Vi starter kl. 11.00. Ca. kl. 12.00 spiser vi flæskesteg og ris a la mande. Bagefter forsætter vi bankospillet. Pris kr. 200,- kr. som helst skalindbetales på konto 1551 0004189930. Sidste tilmelding er 26. november til Ellinor på tlf.4494 96 15.

tagerbetaling kr. 30 + 50 kr. for dem, der ønsker at smage øllet.

Tirsdag 11.december 2018 kl.13.00: Julefrokost Mårsø Områdecenter, information om deltager betaling m.m. kommer senere.

Nyborg NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Tirsdag 16. oktober kl. 12.00: Løvfaldsfest. Pris og sted senere.

Tirsdag 30. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 13.november kl. 14.00: Banko præmier gavekort, samt Ænder+ vin. (Husk tilmelding og betaling, som er bindende til julefrokost) Tirsdag 27. november kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 11.december kl. 12.00: Julefrokost afholdes på Roeds, pris oplyses senere.

Lolland-Falster Tirsdag 9. oktober kl. 14,00: Foredrag.

Jens Skipper fortæller om Siriuspatruljen.

Tirsdag 23. oktober kl. 14,00: Foredrag ved anlægschef Klaus Jørgensen, Banedanmark om de kommende byggerier på Falster. De lokale folk fra Bane- og sikringstjenesten samt kommandopost er inviteret.

Tirsdag 6. november: Tur med Gedserfærgen kl. 11,00. Mødetid Gedser er kl.10.45.

Tirsdag 27. november kl. 14.00: Bankospil om kødpakker

Nordvestsjælland Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15 A 4300 Holbæk.

Vi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. For yderligere information kontakt: formand Anni Ristorp Petersen tlf. 30 23 38 53.

Tirsdag d. 9.oktober kl. 14.00: Foredrag Mårsø Områdecenter. Togtur Høng – til Beijing 1. del.

Deltagerbetaling 45 kr.

Tirsdag 13.november kl. 14.00: Ølsmagning Mårsø Områdecenter. Del-

Næstved Mandag 8. oktober kl. 14.00 i Anlægspavillonen. Besøg af Finn Larsen Sporvejsmuseet.

Mandag 12. november kl. 14.00: Anlægspavillonen. Jens Thøsing Andersen: Fortælle om Dirch Passer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Odense Hermed 2. halvårsprogram for 2018.

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokaleforening. Vi holder til i Faglige Seniorer lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr. Ret til ændringer forbeholdes.

Tilmeldinger til Lone 22 41 89 67 agri1947@gmail.com konto 5388 0000 604 598 Mandag 8.oktober kl.13.30: Foredrag med Torben Rasmussen, der viser billeder og fortæller om Dubrovnik. Foreningen er vært ved kaffe/the og kage. Tilmelding senest 24. september til Lone.

Mandag 22. oktober kl. 13.00: Fællesspisning med gule ærter eller paprikaschnitzel samt islagkage leveret af Møllekroen. Der vil være mulighed for en

svingom til Joans musik. Pris 150 kr. Bindende tilmelding senest 8. oktober til Lone.

Mandag 12. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 26. november kl. 13.30: Julebanko, kaffe og lotteri med sidegevinster til højre i de gennemgående spil.

Mandag 10. december kl. 13.00: Vi runder året af med dejlig medbragt julefrokost og synger julen ind, og får en svingom til Joans musik. Tilmelding til Lone senest 26.november.

Ringsted Mandag 8. oktober kl. 14.00: Anlægspavillonen. Besøg af Finn Larsen Sporvejsmuseet.

Mandag 12. november kl. 14.00: Anlægspavillonen. Jens Thøsing Andersen fortæller om Dirch Passer.

Struer Mandag 8. oktober: Høstfest.

Mandag 22. oktober: Pladespil.

Mandag 5. november: Foredrag.

Mandag 19. november: Gløgg og Æbleskiver.

Mandag 3. december: Juleafslutning.

Aalborg Tirsdag16.oktober kl. 13,30: Sygehusog hjælpepræst Ruth Østergaard Poulsen fortæller om hendes liv og gerning. Som altid er der kaffe på kanden. Medbring selv brød.

Tirsdag 20. november kl. 13.30 i Vesterkærets Kirkecenter.

Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 30.- kr.

2 spilleplader gratis – ekstra plader 10,- kr. pr. stk., 2 stk.15,- kr. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld, samt gevinster til Amerikansk lotteri. Gratis kaffe.

Medbring selv brød.

Tirsdag 4. december kl.12.30. Jule­ frokost i Papegøjehaven.

Nordjysk julebuffet og inkl. 1 øl eller vand samt 2 snapse. Ris à la mande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager. Pris pr. person 250,kr. Tilmelding senest 25. november til 98 52 38 71 eller 24 97 19 50.

33 Jernbane Tidende 5/2018

BAG

PÅ PERRONEN

Jubilarer 40 år 1. december Lokomotivfører Finn Frandsen, DSB område Vest, Aarhus

Ved indgangen til Centralværkstedet fornemmer man stadig, at der er liv og aktivitet, her ved lokomotivværkstedet, hvor blandt andet ME-lokomotiverne vedligeholdes.

Banemontør Allan Ørnskov Rasmussen, Banedanmark, Roskilde Banemontør Leif V. Schultz, Banedanmark, Sjælland 9. december Banehåndværker Bjarne H. Hedengran, Banedanmark, Sjælland/København 16. december Lokomotivfører Carsten Lundgren Nielsen, DSB tog 25 år 20. december Stationsbetjent Steen O. Jensen, DSB Vedligehold, København 24. december Stationsbetjent Thomas Ronald Nielsen, DSB Værksted, Aarhus

DSB’s 111 år gamle Centralværksted i København er under fortsat afvikling. DSB og Københavns Kommune lægger nu op til at sætte turbo på udviklingen.

Tag med på tur ud til én af Københavns gemte oaser.

Otto Busses Bydel Tekst og foto: Jan Forslund

NB - På pension?

Skriv eller ring til forbundet, når du går på pension.

Vi får ikke besked fra andre end dig.

Mange københavnere kender ikke denne perle. Grænsende op til Ring 2 mod syd og Øresundsbanen, Ringstedbanen og S-banen mod nord, og kun en lille kilometer vest for Københavns Hovedbanegård.

Her møder man områdets nye markante vartegn, Banedanmarks smukke runde Trafiktårn Øst, hvorfra landets trafik på bane og vej styres og kontrolleres, sammen med tvillingetårnet i Fredericia.

Skiltet ”Otto Busses Vej” viser vej. Men man er ikke i tvivl. Bag hegnet står der altid ME-lokomotiver med en god gammeldags drejeskive i forgrunden. Egentlig er det bedst at gå eller cykle på den gaffelformede Otto Busses Vej, for der er hastighedsbegrænsning på kun 15 km/t. Det med hastigheden giver nu sig selv, for der er så meget at kigge på, at man ofte må stoppe op, betragte og beundre. For en bilist ender vejen blindt, men for gående og cyklister er der en lang tunnel for enden af

vejen til det mere pulserende Vesterbro og den helt nye Carlsberg bydel. Otto Busse var direktør for DSB’s maskinafdeling fra 1904 og på et tidspunkt en del af generaldirektoratet.

Mange bevaringsværdige bygninger Centralværkstedet blev taget i brug i 19071909, dengang DSB var en højtagtet etat, og hvor selvfølelse, kvalitet og gedigen dansk byggestil slog igennem i arkitekturen; også helt ned til de små værksteder, vagthuse og tjenesteboliger.

Området er stort, nok 15-20 fodboldbaner. Til området hører også nogle rester af Københavns Godsbanegård, samt et rangerområde nær Åmarken Station. I

halvfemserne lå her også DSB’s store containerterminal, dengang man endnu troede på skinnebåren gods til hovedstaden. Nu er dette område overtaget af Metroselskabet til sporterræn for Cityringens mange nyindkøbte metrotog og det store værksteds- og kontrolcenter.

Hvad er der tilbage Der var orden i sagerne, og maskinerne var smurt til perfektion, da jeg engang i firserne besøgte bygningen for ”blanketter og trykkeri”, som er én af de talrige bygninger i det store værkstedskompleks.

Her blev alle DSBs mange blanketter og de såkaldte edmonsonske billetter trykt og oplagret. Bygningen findes stadig, og det gør næsten alle de øvrige bygninger

med specialfunktioner også. Det gælder malerværksted, jernmagasin, vagthuse, magasiner, tørrelader hvor man tørrede træ til bygning af personvogne, trægård, hjulgård, administration, lokomotivværksted, kraftstation, grovsmedie, vognreparationsværksted, skydebro m.m.

DSB Museumstog og Danmarks Jernbanemuseum havde i en lang årrække til huse omkring malerværkstedet, men nu er dette område forladt, ligesom flere andre arealer og bygninger i det store kompleks.

Der er dog stadig liv og aktivitet på Centralværkstedet, koncentreret om to bygninger. I den såkaldte Lyntogsløftehal, med den hvælvede tagkonstruktion, repareres og vedligeholdes DSB’s dobbeltdækkervogne, og på det store lokomotiv-

»

BAG

PÅ PERRONEN

»

værksted vedligeholdes DSB’s og andre togoperatørers lokomotiver. Det er her DSB’s ME-lokomotiver vedligeholdes.

Dertil kommer en række mindre funktioner på kontorer og værksteder. Disse tilbageværende aktiviteter synger altså nu på sidste vers.

Den Gule By Inde på området finder man en af Centralværkstedets skjulte juveler, Den Gule By, som er en idyllisk samling af 33 gamle huse, hvor en del af DSB’s ansatte fra værkstederne har boet gennem tiden og hvor nogle stadig bor. Tjenesteboligerne blev opført i 1909, og var dengang beregnet til DSB’s personale i den såkaldte hjælpetjeneste der er i mange år lå i nær tilknytning til Hovedbanegården.

Bygningerne i Den Gule By har som de fleste andre bygninger på Centralværkstedet status som bevaringsværdige. Byen er for nylig afhændet af DSB til et privat boligselskab.

Byen skal ikke forveksles med Det Gule Palæ, godsbanegårdens kommandopost, der kun lå et stenkast væk. Det Gule Palæ blev sidste år flyttet til Gedser Remise som en art Denkmal efter Olsen Banden.

Visionen om en ny bydel Københavns Kommune, med overborgmester Frank Jensen i spidsen, har længe

36 Jernbane Tidende 5/2018

set et stort potentiale og mange muligheder for en ny byudvikling på Centralværkstedets grund med dens placering midt i København. Planen er at udbygge området til en ny levende bydel i jernbanens ånd, således at de eksisterende bygninger på Centralværkstedet i videst muligt omfang bevares. Mange af bygningerne kan fx indrettes til iværksættervirksomheder og værksteder, men også til eksperimenterende boligformer for især unge og ældre.

Der vil dog også være plads til at bygge nyt eller midlertidigt nyt, samtidig med at grønne rekreative arealer nytænkes og bevares. Bydelen kunne godt gå hen og blive en lille oase i centrum af København.

Centralværkstedet forlades gradvist, nyt værksted i Næstved For at det hele skal lykkes, skal staten og DSB også spille med. Derfor er transportog boligminister Ole Birk Olesen også inddraget. DSB har endnu i en del år brug for at kunne anvende nogle værksteder og funktioner, ikke mindst til vedligeholdelse af diesellokomotiverne, indtil nykøbte el-lokomotiver kan overtage kørslen.

DSB meddelte i august på sigt at fraflytte Centralværkstedet og samtidig opføre et nyt vogn- og lokomotivværksted i Næstved. Dette kan stå klar omkring 2025. DSB er også indstillet på, at det gamle DSB-om-

Der er nye og gamle. Små og store.

Alle bygninger på Centralværkstedet har haft og har en særlig funktion. I forgrunden DSB's gamle vingehjul fra værkstedets indvielse. råde over tid skal udvikles og gøres klar til andre formål, og at man vil tage aktivt del i et samarbejde med Københavns Kommune og andre grundejere i området. DSB forventer, ligesom kommunen, at en ny bydel fortsat vil bære præg af jernbanens over hundrede år lange tilstedeværelse.

En ny bydel Allerede i 2019 vil det være muligt for Kommunen at fremlægge en kommuneplan for området, såfremt Overborgmester Frank Jensen kan finde opbakning til projektet.

Det er en omfattende vision, som indtil videre har arbejdstitlen Lille Vesterbro.

Planen er, som den nu er skitseret, at det om nogle år kan resultere i ca. 3.000 nye boliger og omkring 250.000 kvadratmeter til kreative erhverv samt grønne rekreative arealer. Og vel at mærke, uden at bygge højt. ”Otte Busses Bydel” er grundlagt og skabt af og omkring jernbanen. Mon ikke et enkelt hjulsæt, lokomotiv, tørrelade eller vingehjulet fra 1907 får lov at blive stående.