Jernbane Tidende #2 2018

Jernbane Tidende nr2 2018

OK18 skaber sammenhold på tværs af brancher.

// 04 Storkonflikt lurer om hjørnet // 08 Når lynet slår ned // 12 Urealiseret fusion ved Lokaltog // 14 Fremtidens mobilitet

LEDER:

En løsning for alle Moderniseringsstyrelsen har iværksat deres skarpt orkestrerede plan for et overenskomstforløb, der skal sætte alle offentligt ansatte på plads. Innovationsministeren sætter den demokratiske proces og den danske model ud af spil, når hun tilsyneladende ikke har været interesseret i en forhandlingsløsning; men antageligt satser på et lovindgreb.

Den vigtige kamp om offentligt ansattes ret til fair og reelle forhandlinger handler om netop det. Fair og reelle forhandlinger. Men det er et alvorligt problem for den danske model, når regeringen sigter efter et lovindgreb.

Derfor vedbliver det at være inspirerende, hvorledes alle de offentligt ansatte står sammen i denne konflikt. Sammenholdet er netop vores styrke. Unge lærere og garvede banearbejdere står side om side i kravet om en løsning for alle. Det er netop det, der er kernen.

Sammen om fremtiden

Den vigtige kamp om offentligt ansattes ret til fair og reelle forhandlinger handler om netop det. Fair og reelle forhandlinger. Men det er et alvorligt problem for den danske model, når regeringen sigter efter et lovindgreb.

02 Jernbane Tidende 2/2018

Et overenskomstforlig skal sikre forholdene på det offentlige arbejdsmarked de næste år.

Der kunne sikkert sagtens indgås forlig på nogle områder, men vi kan ikke stiltiende gøre vores krav gældende, når lærerne fx nægtes muligheden for en arbejdstidsaftale. Hvis fællesskabet lader sådanne ting stå ved magt, så undergraver vi det fundament vi selv står på. Hvilke rettigheder vil næste gang blive frataget os og reguleret med en lov?

Derfor er den fælles kamp vigtig. Derfor kan vi ikke blot hytte vores eget skind. Vi står sammen og trykker hver især der, hvor ministeren kan mærke det. Om ikke andet, så for at vise, at vi står sammen.

Nogle af forbundets medlemmer berøres direkte af konflikten enten ved strejke eller lockout, mens andre - fx tjenestemænd - må nøjes med at støtte og give opbakning til kollegaer.

Del de offentlige ansattes budskaber på de sociale medier. Fortæl venner og bekendte, hvorfor kampen er vigtig, og vis omverdenen, hvilken værdi I hver dag tilfører samfundet.

I kæmper alle sammen for en løsning for alle. Vi er sammen om fremtiden.

Jernbane Tidende nr2 2018

04

Jernbane Tidende 120. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: BemÊ rk: Søndermarksvej 16, 2500 Valby 2 ug aver af l o13g25 o 00, !!Fax: 3613 25 01 Tlf.: 36 Skal hel st Layout: t i l Rosendahls beskÊa/s rin g hvi s d et ejTryk: erRosendahls mul i a/s gt

08

kan d et ned erest e bru ge s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 7. maj • 23. juli • 17. september 5. november

12 Storkonflikt lurer om hjørnet En storkonflikt af historiske dimensioner nærmer sig med hastige skridt. Jernbane Tidende giver dig et overblik over status og hvilke fakta vi pt. kender, hvis konflikten bliver en realitet.

Side 4 Når lynet slår ned En november-lørdag i 2016 ændrede togfører Hanne Pedersens liv sig fuldstændigt fra det ene minut til det andet. En blodprop i rygsøjlen sendte Hanne i kørestol, og det liv hun lever i dag er meget anderledes end for to år siden.

Side 8 Urealiseret fusion ved Lokaltog Den 1. juli 2015 fusionerede Lokalbanen og Regionstog. Planerne var fine og armbevægelserne store. Men her, tre år efter, mangler der stadig en del, før fusionen er på plads.

Side 12 Fremtidens mobilitet Med overskriften ”Mobilitet for fremtiden” har en gruppe trafikforskere og transportspecialister

udarbejdet en rapport om fremtidens transport og mobilitet. De vigtigste konklusioner blev præsenteret for transportpolitikere og presse på en konference medio marts.

Side 14 Civilret og Arbejdsret Dansk Jernbaneforbund er en del af Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane (BLJ). Mange af de sager, som forbundet fører sker i regi af BLJ, og både civil- og arbejdsretssystemet kommer i anvendelse. Men hvad er egentlig forskellen? Og hvornår er det det ene eller det andet system, der anvende?

Side 19 Desuden: Side 18: Mød en tillidsvalgt Side 20: Omkring Faxe Jernbane 1864–1982 Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 33: Jubilarer Side 34: Frit ord Side 36: Det nostalgiske hjørne

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Om forsiden: En storkonflikt truer i horisonten ved redaktionens afslutning. Konflikten har vist, at de offentlige organisationer står sammen i kampen for at skabe lydhørhed og forståelse for tingenes rette sammenhæng.

Lærer Christine Elisabeth Jørgensen og Banearbejder Jørn Linus Frederiksen bliver begge berørt af konflikten, men synes stadig det er en vigtig kamp at tage. Her ses de under optagelsen til et kampagnebillede, der vil kunne ses på de sociale medier. Dansk Jern­ baneforbund takker Danmarks Lærerforening for muligheden. (Foto: Carsten Jokumsen)

03 Jernbane Tidende 2/2018

Timeglasset løber ud:

Storkonflikt lurer om hjørnet

Baggrunden:

Hvorfor er det kommet så vidt?

Der er ikke én enkelt årsag til at vi nu står overfor en historisk storkonflikt. Der er tale om mange forskellige årsager, der har medvirket til at forstærke den frustration, der nu gør, at de offentlige ansatte i Danmark har sat foden ned, og sagt: Nok er nok!

Naturligvis skal staten udvise mådehold i omgangen med skatteborgernes penge, men omvendt, er det heller ikke velfærdssamfundets kernetropper, der skal finansiere fremtidens offentlige sektor – det er en fælles opgave for hele Danmark.

Derfor har det virket som en rød klud i ansigtet på rigtig mange, at Innovationsminister Sophie Løhde gang på gang fremstiller de offentlige ansatte som grådige og utaknemmelige. Især fordi enhver af de 800.000 danskere hun konstant fornærmer, ved selvsyn kan se, at lønsedlen ikke har flyttet sig ret meget de seneste mange år. Kort sagt: De offentlige ansatte er brikker i et politisk spil, der mere handler om spin end anstændighed.

04 Jernbane Tidende 2/2018

Tekst: Carsten Jokumsen En storkonflikt af historiske dimensioner nærmer sig med hastige skridt. Modsat flere gange tidligere er Dansk Jernbaneforbunds medlemmer denne gang en integreret del af det fællesskab, der er opstået blandt de offentlige ansatte. På denne og de næste sider prøver vi at give et overblik over baggrunden for konflikten, de største stridspunkter og de praktiske forhold man som medlem skal være opmærksom på.

Faktachek #1:

Den økonomiske ramme Der er sagt og skrevet meget om de procenter, der er blevet krævet. Arbejdstagerne har krævet 8,2 % som økonomisk ramme for forliget, mens arbejdsgiverne kun vil gå med til 6,7 % - der er kun marginale forskelle mellem stat, regioner og kommuner.

De omkring 1,5 % der skiller parterne handler ikke om beløbet i sig selv, men om retten til at definere sandheden. Kort sagt, hvem har ret. Sophie Løhde og de offentlige chefforhandlere har ret når de siger, at de private arbejdstagere sidste år fik omkring 6,9 % ved overenskomstforhandlingerne. De offentlige ansattes chefforhandlere har også ret, når de siger, at den forventede udvikling skønnes at være på mere end de krævede 8,2 % over de næste tre år. Det er i parentes bemærket en regnemetode man har anvendt ved alle tidligere OK forhandlinger.

Fakta er, at Sophie Løhde er gået ind til forhandlingerne på ændrede forudsætninger, og nægter at anerkende, at det spiller ind på hvordan tallene fremstår.

Faktachek #2:

Kampen om frokostpausen Et af de store stridsspørgsmål er den betalte frokostpause. Forholdene for de offentlige ansatte er meget forskellige på det område.

Dog er der mange offentlige ansatte, der står til rådighed i deres frokostpause, og dermed reelt er på arbejde.

For de offentligt ansatte handler det om tryghed om deres vilkår og tillid til deres arbejdsgiver. Vil arbejdsgiver ændre på aftalte vilkår, skal det ske ved forhandlingsbordet. Sophie Løhde kan give sine ansatte tryghed ved at genbekræfte den betalte spisepause i aftaleteksten. Hvis arbejdsgiver virkelig mener, at de da ikke kan finde på at fjerne den betalte spisepause, hvad er så problemet med at lade rettigheden rodfæste i overenskomsten?

Fakta er, at det ikke vil koste en krone.

Status:

Hvor står konflikten pt?

Strejke De faglige organisationer udsendte den 2. marts 2018 konfliktvarsel. Det blev besluttet, at udtage netop så mange medlemmer til strejke, at der kan etableres en effektiv konflikt.

På det statslige område har Dansk Jernbaneforbund udtaget udvalgte medlemsgrupper i Banedanmark til konflikt, og på det kommunale område har Dansk Jernbaneforbund udtaget lokomotivførere i Lokaltog A/S og Nordjyske Jernbaner A/S til konflikt.

Strejken vil tidligst træde i kraft den 4. april 2018 ved døgnets begyndelse, men forligskvinden kan vælge at udsætte starten på konflikten, hvis der er sandsynlighed for at et forlig kan indgås.

Lockout Arbejdsgiverne har varslet lockout for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. Lockouten vil tidligst træde i kraft den 10. april 2018 ved døgnets begyndelse. På det statslige område er der varslet lockout overfor alle overenskomstansatte medlemmer i Banedanmark med undtagelse af fire navngivne medlemmer, og på det kommunale område er der varslet lockout overfor alle overenskomstansatte togrevisorer ved Lokaltog A/S og Nordjyske Jernbaner A/S.

05 Jernbane Tidende 2/2018

Praktiske forhold:

Forbundet har brug for oplysninger fra dig I forhold til at kunne udsende korrekt information og for at kunne udbetale konfliktstøtte, er der nogle oplysninger, som forbundet skal bede alle berørte medlemmer om at oplyse.

Vi har brug for følgende oplysninger: • Navn og stillingsbetegnelse • Kontonummer • Email adresse Oplysningerne bedes sendt pr. mail til: konflikt@djf.dk Fremsend oplysningerne så hurtigt som muligt!

For medlemmer udtaget til strejke pr. 4. april Det drejer sig om følgende områder: Lokomotivførere ansat på overenskomst ved Nordjyske Jernbaner A/S Lokomotivførere ansat på overenskomst ved Lokaltog A/S Sikringsteknikere ved Banedanmark, stationeret i: • Teknik, Sikring, Sikring Hovedstaden & S-banen

06 Jernbane Tidende 2/2018

• Teknik, Sikring, Sikring Sjælland, Roskilde • Teknik, Sikring, Sikring Jylland & Fyn Ultralydsmålere ved Banedanmark, stationeret i: • Landsdækkende kampagner & Materiel, Måleydelser Lokomotivfører (A) med lodsarbejde ved Banedanmark, stationeret i: • Landsdækkende Spor & Materiel, Måleydelser Sporteknikere med svejsning som speciale (svejsere) ved Banedanmark, stationeret i: • Spor Øst • Spor Vest For medlemmer ramt af lockout pr. 10. april Det drejer sig om følgende områder: Overenskomstansatte i Banedanmark, der ikke er udtaget til strejke (se ovenfor) undtagen 4 navngivne medlemmer ved Trafikstyring Nordjylland Togrevisorer ansat på overenskomst ved Nordjyske Jernbaner A/S Togrevisorer ansat på overenskomst ved Lokaltog A/S

Økonomi under konflikten:

Hvis ferien rammes af konflikt:

Konfliktstøtte

TJM Forsikring

Der udbetales konfliktstøtte til alle medlemmer udtaget til strejke og der udbetales ligeledes støte til alle medlemmer ramt af lockout. Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse har fastsat følgende støttetakster: • Strejkestøtte: 1500,- kr. pr. arbejdsdag • Lockoutstøtte: 1500,- kr. pr. arbejdsdag

Bestyrelsen i TJM Forsikring har besluttet, at man helt ekstraordinært udvider afbestillingsdækningen for rejser, som er købt før den 1. marts 2018.

Rejseforsikringen dækker normalt ikke i forbindelse med strejke og lockout. Men TJM Forsikring tror på sammenhold, og vil gerne støtte de faglige organisationer i denne sag.

Man skal først kontakte TJM Forsikring, hvis lockouten eller strejken bliver en realitet.

Betingelserne for dækning er: At rejseforsikring med afbestillingsdækning var i kraft senest den 1. marts 2018 At afbestillingsdækning var i kraft ved bestilling af rejsen At rejse var planlagt og betalt senest den 1. marts 2018

Låneforeningerne Både Tjenestemændenes Låneforening og Låneforeningen 1883 har vedtaget at afvikling af lån kan udskydes under konflikten. Der vil også være mulighed for at optage ’konfliktlån’ skulle behovet opstå. Vilkår mv. fremgår af låneforeningernes respektive hjemmesider. Se mere her: www.tjlaan.dk og www.1883.dk

07 Jernbane Tidende 2/2018

NÅR LYNET SLÅR NED Af Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Fra svalegangen udenfor lejligheden i Holbæk kan Hanne Pedersen høre toget køre forbi ganske tæt ved. Og fra vinduerne i lejligheden på 2. sal har hun en pragtfuld

En november-lørdag i 2016 ændrede togfører Hanne Pedersens liv sig fuldstændigt fra det ene minut til det andet. Væk var det liv hun kendte, forude ventede en ny og fremmed dagligdag.

udsigt over Holbæk Fjord og havnen. Det er hun glad for. Men der er en hage ved det: lejligheden er en handicapvenlig bolig, for 53-årige Hanne er lam i underkroppen og må bevæge sig rundt i kørestol.

Selv om hun er blevet dygtig til det, har hun stadig svært ved at forstå, at hun

kan stå i den situation, og hun vil gerne fortælle andre, at man skal sætte pris på sit liv og sin førlighed, for det kan ændre sig på et splitsekund.

Et super job Inden vi hører, hvad der egentlig skete, skal vi lidt tilbage i tiden. Hanne er egentlig uddannet blomsterdekoratør og et meget kreativt menneske. Men til sidst blev presset ved at stå i butik i et større supermarked lidt for meget, og da DSB søgte stewardesser søgte hun ind.

- Vi blev lovet at vi senere skulle uddannes til togførere. Jeg blev hurtigt glad for jobbet – både med salgsvognen og senere som togfører – for det er dejligt at have

Man skal sætte pris på sit liv og sin førlighed, for det kan ændre sig på et split­ sekund. med mennesker at gøre og kunne hjælpe dem. Vi havde et kanongodt sammenhold og dagene var forskellige, så arbejdet var lige mig, fortæller Hanne, som var togfører i mere end ni år.

I november 2016 var hun et par dage på studietur til Berlin med 28 kolleger. De så på tog, hyggede sig og fik en fadøl på de hyggelige cafeer og værtshuse. Hjemme igen havde hun lige en fridag fredag, inden hun skulle arbejde igen lørdag. Fridagen tilbragte Hanne – som boede alene og hvis to børn var flyttet hjemmefra – hos en

I dag bor Hanne Pedersen i en handicapvenlig bolig tæt på Holbæk centrum

08 Jernbane Tidende 2/2018

god veninde. Hun overnattede hos veninden, men da hun vågnede om morgenen var der noget galt, fortæller Hanne.

Kollapsede på vej til hospitalet - Jeg havde det dårligt, og følte det som om der løb koldt vand ned af halsen på mig. Senere fik jeg hjertebanken, og min veninde fik mig overbevist om, at jeg hellere måtte sygemelde mig. Da jeg fik det værre, ringede vi til vagtlægen, som fik os til at tage på sygehuset, som heldigvis var lige i nærheden. På vej derhen kollapsede mit ben, og vi måtte have en ambulance til at hente mig, siger Hanne, som herefter ikke husker mere, indtil hun ligger på hospitalet.

Her fortalte en alvorlig læge hende, at hendes halspulsåre var sprunget og at hun skulle overføres til Rigshospitalet med politieskorte, hvor hun skulle gennemgå en større hjerteoperation. Det udsivende blod havde desuden skabt en eller flere blodpropper i rygmarven, og det var meget alvorligt.

- Jeg husker at jeg tænkte, at jeg jo ikke kunne dø nu. Jeg tænkte på mine børn og ikke mindst mine to børnebørn, som skulle have deres mormor, og jeg skulle se vokse op. Men jeg døde jo ikke. Til gengæld lå jeg længe indlagt på Riget, hvor det viste

Hanne måtte erkende, at hendes liv ændrede sig på et splitsekund, da blodpropper lammede hende i underkroppen.

sig at blodpropperne havde lammet min underkrop, fortæller Hanne.

Svært at erkende I starten kunne lægerne ikke sige, om hun ville få sin førlighed igen. Det kan ske, at de centrale nervebaner finder andre veje og kan genetablere forbindelsen – det kan man først sige efter en tre måneders tid.

- Derfor nægtede jeg at erkende, at jeg ikke ville kunne gå, før de tre måneder var gået. Jeg håbende jo hele tiden, at jeg kunne træne mig op, eller der ville ske noget, så jeg kunne komme op igen. Samtidig Hanne Pedersen klarer sig fint i sin nye lejlighed, men savner kollegerne og fællesskabet i DSB

09 Jernbane Tidende 2/2018

Jeg håbende jo hele tiden, at jeg kunne træne mig op, eller der ville ske noget, så jeg kunne komme op igen.

jeg med min leder om at komme tilbage i flexjob, men det er ikke så ligetil, siger Hanne Pedersen.

Efter opholdet på Hornbæk, hvor hun blandt andet lærte at håndtere sin kørestol, komme op og i seng, og alle de gøremål, som hun nu skulle lære på en ny måde, kom Hanne hjem. Men hun kunne ikke bo i sin dejlige lejlighed, og måtte flytte til en mindre, handicapvenlig bolig centralt i Holbæk i sommeren 2017, hvor hun nu får daglige besøg af plejere og hjemmehjælp.

Savner fællesskabet

På et højskoleophold med rygmarvsforeningen, hvor også det ældste barnebarn på 8 år deltog, fik Hanne oplevet at sejle helt alene i en specialbygget jolle. (Privatfoto)

kværnede tankerne rundt om børnene og børnebørnene, hvad med min lejlighed, arbejdet osv. Det var ét stort kaos, siger Hanne.

Hanne kom til Rigshospitalets klinik for rygmarvsskader i Hornbæk til genoptræning. Her fik hun foruden træning i at bruge kørestol, også kontakt med en psykolog, som kendte til de problematikker, der følger med rygmarvslidelser og lammelser. Psykologen kunne hjælpe Hanne med at bearbejde de mange tanker om hendes skæbne og fremtid, og hvordan hun skulle håndtere sit liv fremover.

Hanne havde et stædigt håb om, at hun ville komme op at gå igen, men måtte også

10 Jernbane Tidende 2/2018

lære at erkende, at det godt kunne være, at det ikke gik sådan.

Håbede at komme tilbage til DSB Alt imens Hanne gennemgik alt dette, var hun stadig ansat i DSB. Helt frem til udgangen af 2017 var hun på lønningslisten i håb om, at hun kunne vende tilbage til et job i DSB, for hun savner sine gode kolleger meget.

- Mine kolleger har hele tiden været der for mig og bakket op. Vi har stadig et godt sammenhold, og nogle af dem er mine gode venner, men jeg må indse, at jeg ikke kommer tilbage. På et tidspunkt talte

Langsomt begyndte hun at få styr på sin nye tilværelse, men det har været svært at erkende, at hun ikke er en del af fællesskabet med kollegerne mere. Svært var det også at skulle fortælle børnebørnene, at deres mormor nu ikke kunne gøre de samme ting med dem som tidligere.

- Til gengæld tog jeg mit ældste barnebarn på otte år med på højskole med rygmarvsforeningen. Her kunne hun se, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan – her var mere end 100 mennesker i kørestol. Her fik jeg også den store oplevelse at sejle helt alene i en specialbygget jolle – en oplevelse som satte sig dybt, og som betyder, at jeg har besluttet at dyrke sejladsen i fremtiden, siger Hanne.

Har fået stor støtte af Dansk Jernbaneforbund Hun er i dag på sygedagpenge, indtil der findes en varig løsning. Hun håber selv, at hun på sigt kan få et fleksjob et antal timer om ugen, og i hele processen, hvor hun skal forholde sig til kommune og Jobcenter, har Dansk jernbaneforbund været en stor støtte.

- Socialrådgiver Lone Kackzmarek har været en stor hjælp omkring alle de problemer, der er i sådan en situation. Der gælder min fyring, møder med kommunen osv. Lone kom op til mig allerede da jeg var på Hornbæk, og det er en stor støtte, at man har en fagperson, der er 100 procent på din side og kender regler og muligheder, siger Hanne, som håber at hun engang kan passe et deltidsjob, så hun ikke er afhængig af en pension.

Håber at komme i job Hun mener selv, at hendes handicap ikke betyder at hun skal være låst fast, men at hun godt kan have et job, hvor hun i et antal timer kan udføre et arbejde. Gerne noget med mennesker og serviceorienteret arbejde.

- Nogen har foreslået, at jeg kunne blive coach for andre i samme situation. Der må jo være brug for mig. Jeg er kun 53 år, og

Mine kolleger har hele tiden været der for mig og bakket op. Vi har stadig et godt sammenhold, og nogle af dem er mine gode venner, men jeg må indse, at jeg ikke kommer tilbage.

Med lidt tricks kan Hanne selv komme fra sengen til kørestolen. Hun har stadig et håb om at få bedre førlighed engang i fremtiden.

Fra sin 2. sal kan Hanne se ud på havnen.

Hun skal have fundet en sejlklub, hvor hun kan sejle som hun prøvede på højskolen med rygmarvsforeningen.

er helt den samme oppe i hovedet, selv om jeg ikke kan bruge mine ben. Jeg følger meget med i eksempelvis den nyeste forskning på rygmarvsområdet, og håber da stadig at videnskaben kan hjælpe mig i fremtiden.

Der findes jo muligheder for eksempelvis at få opereret en ”pacemaker” ind i rygmarven, som måske kan genskabe kontakten til nerverne i underkroppen. Så håber opgivet jeg aldrig, understreger Hanne.

11 Jernbane Tidende 2/2018

Foto: Anders Tvevad / Ritzau Scanpix

FUSIONEN I LOKALTOG er stadig ikke realiseret

Den 1. juli 2015 fusionerede de to togselskaber Lokalbanen A/S og Regionstog A/S til det nuværende Lokaltog A/S. Men der mangler stadig en del, før fusionen er helt på plads.

Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Carsten Jokumsen Selv om det snart er tre år siden, fusionen blev en realitet, er der stadig knaster, der skal høvles af før man for alvor kan tale om ét nyt selskab. De to baneselskaber havde ret forskellige arbejdsgange, og Regionstog var i forvejen fusioneret af flere lokale baner. De lokale aftaler for personalet på hhv. Regionstog og Lokalbanen skulle som følge af fusionen opsiges, og der skulle forhandles nye, fælles aftaler på plads for alle personalegrupper i den nye organisation. Men det er ikke sket endnu her

12 Jernbane Tidende 2/2018

små tre år efter fusionen, fortæller flere tillidsfolk.

René Refsgaard er områdegruppeformand for lokomotivpersonalet. Han var ansat i det tidligere Regionstog, og ifølge ham er det mest i det gamle Regionstog, der er sket ændringer siden fusionen.

- Det er stadig meget opdelt, og på den nordlige del er der ikke sket de store ændringer. Det hænger nok sammen med, at ledelsen stort set er fra det tidligere Lokalbanen. Vi har oplevet at vores uniformsudvalg er blevet væsentligt mindre og dyrere, og vi oplever også at vi har mere papir i dagligdagen, hvor vi

ellers var langt fremme elektronisk, siger René Refsgaard.

Manglende ledelsesopfølgning I den daglige drift er der ikke nogen ændringer, men områdegruppeformanden peger på, at informationsniveauet er blevet ringere. Tidligere fik man jævnligt nyheder og information på Intranettet, men i dag kommer der et nyhedsbrev med større mellemrum.

Lokalaftalerne blev alle opsagt i efteråret 2016, og siden har der været forhandlet om nye lokalaftaler.

- Vi havde egentlig aftalt månedlige

FAKTA

Fakta om Lokaltog A/S Lokaltog A/S har i alt ca. 450 ansatte som arbejder på banerne Østbanen, Odsherredsbanen, Lollandsbanen, Tølløsebanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Lille Nord og Nærumbanen.

Selskabet råder over 58 togsæt, som betjener 117 standsningssteder. Årligt befordres 10,4 mio. passagerer. Selskabet vedligeholder 438 km spor med tilhørende sikringsanlæg på de ni baner. Den årlige produktion udgør ca. 7,8 mio. togkilometer.

Kurt Milde Andersen, områdegruppeformand for togpersonalet

René Refsgaard, områdegruppeformand for lokomotivpersonalet møder, men vi har ikke kunnet blive enige, og vi har kun været indkaldt til 3 møder det sidste år. Så aftalerne er ikke på plads endnu, og vi kører efter de gamle aftaler på hhv. Regionstog og Lokalbanen. Det er jo ikke holdbart i længden, når vi skal være ét selskab, siger René Refsgaard.

Ligesom flere af sine kolleger peger han også på at geografien besværliggør kontakten mellem medlemmerne. Der er tillidsrepræsentanter på stort set samtlige baner, og tillidsfolkene mødes til områdegruppemøderne, men medlemmerne mødes ikke i det daglige, da banerne ligger adskilt. Også det er en udfordring, som man bør finde en løsning på, mener René Refsgaard.

Lidt mere stift Områdegruppeformand Kurt Milde Andersen fra togpersonalet i Lokaltog kommer også fra det tidligere Regionstog. Han mærker i dagligdagen ingen ændringer i driften efter fusionen, men flere af Regionstogs tidligere aftaler som eksempelvis senioraftale er ændret.

- Vi synes at det hele er blevet lidt mere stift efter sammenlægningen, og geografien er også en udfordring, nu hvor selskabet dækker hele Sjælland og Lolland-Falster. En af de gode ting er, at man har fortsat ordningen med teamledere, så vi har ledere tæt på i det daglige

arbejde. Der er dog stadig forskel på de fusionerede baner. Vi ”bekriger” måske lidt hinanden, for vi synes jo alle, at vi gjorde tingene på den bedste måde, siger Kurt Milde Andersen.

Inddrag personalet mere Han mener det kunne være en fordel at inddrage personalet mere i beslutningerne, så de ikke føler sig tilsidesat. Personalet på Regionstog har følt sig lidt som en familie, og den følelse mener han nu er forsvundet.

- Når det er sagt, så må jeg sige at det er lykkedes at få områdegrupperne op at stå, selv om der stadig er forskelle på Nord og Syd. Det er svært at koordinere det faglige arbejde på så mange og så spredte baner. Bare at holde møder og generalforsamlinger er en udfordring, for hvor skal det holdes, så både folk fra Hundested og Nakskov møder frem? Det er jo vigtigt at vi fremtræder som én enhed, understreger Kurt Milde Andersen

Ledelsens ansvar at få aftaler på plads Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup er skuffet over, at der endnu ikke er kommet skred i forhandlingerne om lokalaftaler i Lokaltog A/S. Han har selv siden fusionen holdt møder med direktør Rösli Gisselmann og med områdegrup-

peformændene for tog- og lokomotivpersonalet, men aftalen var at lokalaftalerne skulle forhandles på plads lokalt.

- Det er dybt overraskende, at der endnu ikke er indgået nogen lokalaftaler, så længe efter at de er opsagt. Der var aftalt en proces, hvor aftalerne skulle, forhandles hos Lokaltog, men det er altså ikke lykkedes endnu. Det er klart, at det er ledelsens ansvar at få indkaldt til møder og få skabt et resultat, og jeg synes at det ville klæde ledelsen at få styr på processen og få de aftaler på plads, så medarbejderne ved de to fusionerede baner kan føle, at de er i samme selskab, siger Henrik Horup, som håber at der snart kommer skred i processen – ikke mindst for alle medarbejdernes skyld.

BEMÆRK Trods gentagne henvendelser over en længere periode har det ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør Røsli Gisselmann.

Artiklen viser ellers tydeligt, at det, der i ledelsessprog hedder ’change management’ ikke rigtigt har fungeret for ledelsen i Lokaltog A/S, for man har tilsyneladende undladt at håndtere forandringerne.

Derfor har det også været både overraskende og bekymrende at møde medlemmer fra virksomheden, der meget kontant har meldt ud, at de ikke tør udtale sig til Jernbane Tidende af frygt for repressalier fra ledelsen. Man skulle ellers tro, at en ledelse, der kan efterlade de ansatte med en sådan frygt burde være i stand til at bruge den evne mere konstruktivt til fx at sikre en fornuftig fusionsproces for alle.

Vi håber på i et senere nummer at kunne få en kommentar fra den administrerende direktør, for der er ganske enkelt noget der ikke hænger sammen.

Redaktør, Carsten Jokumsen

13 Jernbane Tidende 2/2018

Fremtidens

MOBILITET Med overskriften ”Mobilitet for fremtiden” fremlagde en gruppe trafikforskere og transportspecialister en rapport om fremtidens transport og mobilitet.

Af Gunnar Lomborg Fotos: Arthur J. Cammelbeeck Ekspertgruppen havde ikke fået til opgave at pege på specifikke trafikale løsninger, men mere skabe et overblik over de teknologiske tendenser, der vil præge vores transport og trafik i de kommende årtier. Gruppen har benyttet statistikkerne til at fremskrive befolkningstilvæksten og flytningen fra land til by – og dermed koncentrationen om de store byer, deres opland og de deraf følgende trængselsproblemer.

Blandt deltagerne ved fremlæggelsen i det store auditorium i Tivoli Congress Center var foruden Transportminister Ole Birk Olesen, som bestilte rapporten

14 Jernbane Tidende 2/2018

i juni 2017, også seks transportordførere fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Selvkørende enheder En af de centrale tendenser, som får stor betydning, er automatiseringen af personog til en vis grad godstransporten. Altså flere og flere selvkørende enheder som selvstyrende eller førerløse biler, førerløse taxakoncepter, selvkørende busser og lastvogne.

Også førerløs skinnebåren transport er allerede en realitet med Metroen i København, ligesom Transportminister Ole Birk Olesen og regeringen i efteråret præsenterede en plan om førerløse

S-tog i fremtiden. Imidlertid vil det ifølge ekspertgruppen i første omgang være de selvkørende eller førerløse biler, som kommer til at præge trafikken.

- General Motors forventer, at man allerede i 2019 vil se førerløse taxaer i visse amerikanske byer, og vi har også allerede set forsøg med førerløse busser.

Stockholm bliver nok de første i Norden, men de kommer også i Danmark, formentlig længe før vi ser de første førerløse privatbiler på vejene. Det skyldes at der er et økonomisk incitament i at kunne tilbyde passagertransport, hvor man kan spare chaufførlønnen og dermed få en lavere omkostning, sagde formanden for ekspertgruppen, transportforsker Niels Buus Kristensen fra Københavns Universitet.

Panelet bestod af (fra højre mod venstre): Henning Hyllested (EL), Rasmus Prehn (S), Kristian Pihl Lorentzen (V) (bag Rasmus), Villum Christensen (LA), Kim Christiansen (DF) og bagerst Rasmus Jarlov (K).

Vil revolutionere transporten Vi skal en del år frem før teknologien til helt førerløse biler bliver for alle.

Formentlig vil de komme i steps, hvor man har teknologi der kan assistere ved kørslen og tillader føreren at lave noget andet, selv om føreren stadig skal kunne gribe ind. Som al banebrydende teknologi vil det i starten være dyrt, og derfor tilhøre luksussegmentet, inden teknologien bredes ud til alle. Når engang de helt førerløse biler bliver alle mands eje, vil de imidlertid revolutionere transportmønstret.

Først vil vi nok se selvkørende lastbiler og taxakoncepter- hvor der er penge at hente ved at spare chaufføren - og i første omgang især på motorvejene på de lange stræk, da det vil være her infrastrukturen bedst understøtter teknologien. For førerløse bussers vedkommende vil man måske se koncepter, hvor busserne kører i faste baner, hvilket vil gøre det nemmere at tilpasse infrastrukturen.

Og teknologien kommer altså ikke nødvendigvis så hurtigt, som vi ofte tror. Se blot på, hvor lang tid det tager at opsætte et nyt signalsystem på skinnerne. Og nogle gange overhales teknologien inden om.

Eksempelvis fremhævede en af forskerne, at elektrificeringen af jernbanen risikerer at bliver overhalet af batteriteknologi, hvor

visse baner vil kunne køre på batterier, som oplades ved stationer og om natten, og ledninger langs banen derfor bliver overflødige.

Stadig værre trængsel Men tro ikke at de førerløse biler, delebiler og andre nyskabelser løser problemerne med trængsel på vejene – tværtimod, advarede forskerne. Der vil komme flere biler på vejene i de næste mange år, og den tid, vi må tilbringe i kø omkring især de fire største byer, vil stige med op til 150 procent.

- Trafikken vil sande endnu mere til, selvom teknologien vil giver mulighed for at udnytte pladsen på vejene bedre. Og med yderligere trængsel vil vi se at den kollektive trafik som tog vil have en styrke både omkring de fire største byer og mellem de store byer. Altså S-tog og Metro mv. i byerne og hurtige fjerntog mellem byerne, sagde trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU.

Lokaltogs rolle bliver mindre Ude i landet, derimod, vil togets rolle blive mindre. Hvis førerløse biler og taxakoncepter betyder, at alle – også dem uden kørekort – let kan komme omkring, vil der ikke være et stort behov for traditionel offentlig transport. Sønnike kan så at sige

selv tage bilen til fodbold uden at mor behøver køre ham.

Også koncepter som delebiler og samkørsel vil tage kunder fra den kollektive trafik, men for at disse koncepter skal blive rigtig effektive, kræves der en ”kritisk masse” af kunder og biler for at sikre, at der er transport når man har brug for at komme et sted hen – og ikke mindst når man skal tilbage.

Her vil koncepter som Mobility-as-a-Service (MaaS) måske blive en løsning. Det er et slags abonnement på tværs af alle trafikformer som delebiler, samkørsel, førerløse taxaer og kollektiv transport, hvor især beboere i de store byer kan skippe deres egen bil og benytte den eller de transportformer, som den pågældende dag er relevante for dem.

Flere vil pendle med toget Søren Riis er dr. Phil og forsker ved bla.

RUC. Han er også stifter af GoMore, hvor private kan organisere samkørsel. Han peger på at en lille stigning i pendlertrafikken fra ”ringbyerne” omkring de store byer vil give en betydeligt øget trængsel.

- Den kollektive trafik har i dag 34 procent af trafikken fra ringbyerne, og de førerløse biler kan øge dette ved at flere fra oplandet kan komme ind til centrale ”kiss-and-ride” pladser ved stationerne

15 Jernbane Tidende 2/2018

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) nedsatte i 2017 en ekspertgruppe, der skulle se på fremtidens mobilitet. Nærlæser man rapporten, sår den faktisk tvivl om ministerens tidsplan for førerløse S-tog.

forvejen er på plads. (Nogle af de mange udfordringer med førerløs drift på S-banen blev behandlet i seneste nummer af Jernbane Tidende – Red.)

Førerløse fjerntog er langt væk

og pendle videre med toget. Det vil være attraktivt, når de ikke skal tænke på P-plads ved stationen, idet bilen jo selv kører tilbage eller hen for at hente andre pendlere. Men der er vi et godt stykke ude i fremtiden, siger Søren Riis.

Som udgangspunkt mener forskerne, at jernbanen er lettere at automatisere end biltrafikken, fordi transporten foregår i eget tracé og på spor. Der er også central overvågning og en professionel organisation.

Banen står stærkt omkring byerne

Førerløst S-tog – på langt sigt

I et særligt kapitel i rapporten har ekspertgruppen set på fremtidens togdrift. I dag udgør jernbanens del af persontransporten kun ca. 10 procent af vejtransportens, men langt størstedelen af denne jernbanetransport vedrører de store byer – især til og fra Storkøbenhavn. Desuden vil togtransport med høj hastighed mellem de fire største byer fortsat være attraktiv, da man kommer fra centrum til centrum uden at skulle igennem trængslen ind mod bykernerne.

Rapporten om Mobilitet for fremtiden kan findes her: http://bit.ly/2FE12zf

16 Jernbane Tidende 2/2018

De hidtidige erfaringer med førerløs drift viser, at man kan opnå større punktlighed, færre aflysninger og højere frekvens. Disse erfaringer kan overføres til S-tog, hvor det allerede er besluttet, at førerløs drift skal indføres på langt sigt når det nye signalsystem er implementeret. Det kræver nyt materiel, men der findes allerede standardløsninger på dette område.

Imidlertid vurderer eksperterne også, at der vil være ”en ikke ubetydelig risiko samlet set forbundet med opgradering af et eksisterende S-togsystem til automatiseret drift – ikke mindst i lyset af de aktuelle problemer med implementering af signalprogrammet”.

En forøgelse af frekvensen vil kunne transportere et stort antal mennesker og derved aflaste vejnettet uden at optage yderligere plads, da skinner og stationer i

En automatisering af fjern- og regionaltog burde også være mulig, fastslår eksperterne. De peger på at det nye signalsystem i forvejen øger pålidelighed og kapacitet, men der er også et ”meget tungt godkendelsessystem med omfattende sikkerhedsdokumentation” som er en barriere. Eksperterne mener således, at automatisering er langt lettere i lukkede systemer som en Metro eller S-tog, end på baner, hvor der også kan være krydsende trafik.

Til slut i den omfattende præsentation af rapporten fik transportordførerne kort mulighed for at spørge nærmere ind til de enkelte dele af rapporten. Her fastslog Enhedslistens Henning Hyllested for eksempel, at efter hans opfattelse tilhørte fremtiden ikke de førerløse biler, hvis de blot ville øge trængslen. Det var da netop et argument for – i hvert fald i byerne – at få flere over i den kollektive trafik.

Løs dagens togproblemer først Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti var enig med Henning Hyllested i, at man ikke løser fremtidens trafikproblemer med at fylde gaderne med biler, uanset hvor selvkørende de er, men han fremhævede, at for banens vedkommende var det svært at se på fremtidens udfordringer, når der allerede i dag var store udfordringer bare at få dem til at køre til tiden. Måske skulle man løse dette først, mente han.

Den konservative Rasmus Jarlov ville gerne vide, om ekspertgruppen havde taget droner til persontransport med i betragtning af fremtidens transportbillede, men her måtte forskerne melde pas. Det lå så langt ude i fremtiden, at de ikke havde det med i deres beregninger.

Mød tillidsrepræsentanten:

Lasse Bjerre, Lokomotivfører, Hectorrail Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Claus Lavendt Lasse Bjerre har arbejdet sammenlagt godt 12 år på jernbanen.

Først hos Arriva, siden MEV og Midtjyske Jernbane og nu hos Hectorrail, hvor han de seneste fire år har været tillidsrepræsentant for lokomotivførerne.

Lasse har været talsmand for lærlinge da han selv stod i lære som klejnsmed, og i militæret endte han også på denne post. Så tillidsrepræsentant gerningen ligger ikke fjernt fra tidligere erfaringer. Han kan godt lide at tale med folk og mener, at der skal være en rimelighed for alle i jobbet. Man skal give lidt og tage lidt, og det princip bruger han også som tillidsvalgt.

Hectorrail er et internationalt firma med base i Sverige, og Lasse

Bjerre og hans kolleger kører i både Sverige, Danmark og Tyskland. Blandt hans vigtigste opgaver er derfor også aftaler mellem landene om kørsel og sikring af lønvilkårene på et marked, hvor Danmark er en lille part.

Som nogle af sine vigtigste resultater fremhæver han selv et bedre kørselsmønster, som kan få familieliv og arbejdsliv til at spille sammen. Med lange, grænseoverskridende kørsler kan det ikke undgås, at lokomotivførerne må overnatte i eksempelvis Sverige, men man må forsøge at få det til at klappe, så folk har sammenhængende fridage.

Når Lasse Bjerre selv har sammenhængende fridage, arbejder han på sit fritidslandbrug, hvor han holder køer og heste, og med hænderne skruet rigtigt på er Lasse altid i gang med renovering af huse og bygninger på ejendommen derhjemme.

17 Jernbane Tidende 2/2018

Vigtige forskelle:

Civilret og Arbejdsret

Dansk Jernbaneforbund er en del af Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane (BLJ).

Mange af de sager, som forbundet fører sker i regi af BLJ, og både civil- og arbejdsrets­systemet kommer i anvendelse. Men hvad er egentlig forskellen? Og hvornår er det det ene eller det andet system, der anvende?

Civilret

Jan Gloggengieser Gam er advokat og ansat i BLJ, og han har hjulpet med at gøre forklaringen så enkel som muligt, for det er nemlig ikke et spørgsmål om, hvornår man vælger det ene frem for det andet. Det valg er allerede truffet.

Hvis man fx har en lov om forskelsbehandling, der bygger på et EU direktiv, der er blevet indført i Danmark via dansk lov, så kan arbejdsretten ikke tage stilling til en eventuel sag vedr. den lov. Et sådan spørgsmålet skal forfølges ved de almindelige domstole, for det handler om overtrædelse af en lov – ikke en overtrædelse af en overenskomst.

Derfor skal sådan en sag forfølges ved de almindelige domstole, for i det civilretslige system påtaler og forfølger man krav, som hviler på lovovertrædelser.

Et andet eksempel er tjenestemænd.

Deres pligter og rettigheder er reguleret af Tjenestemandsloven. Det er ikke en overenskomst, det er ikke en kollektiv aftale. Det er en lov, og brud på love skal behandles af de almindelige domstole.

Arbejdsret

Forskelle og ligheder

Helt firkantet kan man sige, at det arbejdsretlige system vedrører den kollektive arbejdsret. Når vi taler om kollektiv arbejdsret, så handler det om overenskom-

Det er nærliggende at spørge, hvorfor man har to retssystemer, for hvad er egentlig forskellen?

Her er Jan Gloggengieser Gam hurtig til

Tekst og foto: Carsten Jokumsen

18 Jernbane Tidende 2/2018

ster og andre aftaler indgået på kollektivt niveau, hvor en stor gruppe af lønmodtagere overfor en eller flere arbejdsgivere er blevet enige om en overenskomst.

Vilkårene i den overenskomst skal overholdes. Bliver de ikke det, kan sagen forfølges i det kollektive system. Her opereres med faglig voldgift eller en behandling i Arbejdsretten. Forud for det går nogle møder – mæglingsmøder og fællesmøder, og det allerførste skridt er naturligvis lokale forhandlinger.

Når det gælder kollektive aftaler har arbejdsretten kompetencen. Det er vedtaget ved lov, og det betyder også, at de andre domstole ikke har nogen kompetence på det område arbejdsretten behandler. Til gengæld er det også det eneste arbejdsretten behandler.

at advare om ikke at sammenligne æbler og bananer. For der er tale om to forskellige systemer, som behandler forskellige sager. Det er ikke rimeligt at sammenligne en tjenestemandssag ved de almindelige domstole med en sag om brud på en overenskomst ved arbejdsretten.

Den ene type sager behøver ikke at være mere komplicerede end den anden type. Det kommer fuldstændig an på den konkrete sag. Den oprindelige tanke med systemerne var, at det arbejdsretlige system skulle fungere hurtigere, så man hurtigere kunne få afgjort, om der var sket et brud på overenskomsten eller ej.

Selvfølgelig med henblik på at få afklaret sagen, således at arbejdspladsens drift kunne fortsætte uden pauser i produktionen.

Anderledes langtrukkent forholder det sig i det civile retssystem. Fra en sag indgives til byretten, og til man kan forvente en afgørelse, vil der typisk gå minimum et år. Hvis sagen ankes til landsretten. Så kan man i hvert fald lægge et år mere til, før der er fundet en endelig afgørelse.

Lige så snart man har en sag, der skal køre ved de almindelige domstole, så kan det sagtens tage to år. Men der findes masser af eksempler på sager, der har taget over tre år med ankeinstans osv.

I arbejdsretten findes der er kun én instans, og alle afgørelser er endelige uden ankemulighed.

Jan Gloggengieser Gam, Advokat i BLJ.

Præcedens Afgørelser i begge retssystemer kan danne præcedens for fremtidige sager af samme tilsnit.

Præcedens betyder, at en afgørelse i én sag har afsmittende virkning på fremtidige sager. Det sker, fordi en domstol vil tage hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lade disse spille ind i afgørelsen af sagen. Hvis en sag danner præcedens, vil den således påvirke den fremtidige retstilstand.

Forskellen mellem det civile og det

arbejdsretlige system er, at arbejdsretten behandler overenskomster, som i sagens natur er forskellige. Bare fordi man er nået til ét resultat på ét overenskomstområde, er det ikke sikkert, at det kan overføres 1:1 til et andet overenskomstområde.

I det civilretlige system bruger man det samme lovgrundlag. Et godt eksempel kunne være en sag om saglighedsbegrebet i Funktionærlovens bestemmelser om opsigelse. Afgørelser har naturligvis større

fremtidig indflydelse – dvs. præcedens, i sager, der handler om overtrædelser af nøjagtigt det samme lovgrundlag, da der juridisk set er tale om nøjagtig den samme forseelse, det er blot det faktuelle forløb, der er forskelligt.

Arbejdsrettens afgørelser danner derfor ikke i helt samme omfang præcedens, fordi det i høj grad handler om konkrete sager afgjort på baggrund af konkrete overenskomster.

19 Jernbane Tidende 2/2018

Bogens forside

Anmeldelse:

OMKRING Faxe Jernbane 1864 – 1982 Forlaget Skinne Bøger har netop udgivet værket OMKRING Faxe Jernbane 1864 – 1982. Af forfatterne Nils Bloch og Niels Peder Pedersen.

i tip- og stenvogne at transportere kalken op fra kalkbruddet. Der var omkring 1880 ansat 3-400 mand i kalkbruddet og omkring 100 mand i stenværkerne i Faxe Ladeplads. Der var tale om hårdt fysisk arbejde som krævede sine ofre. De fleste blev nedslidte, nogle blev invalideret og nogle mistede livet. Det var tungt og slidsomt arbejde.

Tekst: Ole Husted Andersen Man har i flere hundrede år brudt kalk ved Faxe. I begyndelsen fragtede man kalken med skib og hestevogn, hvilket var en både besværlig og dyr transportform.

I 1866 indsatte man et damplokomotiv til

Bjælkerup Jernstøberi og Maskinfabrik Omkring 1845 gik en lille husmandssøn rundt på Bjælkerup Mark ved Køge og snittede i træ. Det viste sig hurtigt at knægten var både fingersnild og kløgtig.

Som 7-årig fik Niels, som drengen hed, fat i et ske-jern og så gik han i gang med at snitte træskeer som han solgte på marked i Køge. Derved skaffede han sig midler til yderligere anskaffelse af forskellige værktøjer. Ud fra dette udsprang der sig et sandt lille industrieventyr, for med tiden blev knægten udlært som hjulmager og etablerede efterfølgende Bjælkerup Jernstøberi og Maskinfabrik som blev storleverandør til det senere Faxe Jernbane.

Store mænd Store mænd har igennem tiderne tænkt tanker, har investeret store summer i brydningen af kalk i det østsjællandske og flere af dem profiteret derefter. Her skal blot nævnes: Justitsråd (og initiativtager til og direktør for Faxe Jernbane) Christian Frederik Garde, Gehejmekonferensråd (og industrifyrste) Carl Frederik Tietgen, Direktør (Faxe Kalk) Otto Mortensen og nyligt afdøde direktør ved Østbanen Poul Erik Rich. Sidstnævnte kæmpede en hård og indædt kamp for at bevare kalktransporterne – desværre forgæves.

Han citeres i bogen: ”Det bedste syn for hvilken som helst Østbanedirektør var et fuldtlastet kalktog (gerne med forspand), der gungrede gennem Hårlev Station og forsvandt i kurven mod Køge i en let brise af kalkstøv. Ingen anden privatbane end

FJ nr. IV i bruddet. (Foto: Niels Munch Christensen, 27/9-1961)

20 Jernbane Tidende 2/2018

Hverdagsscene fra Faxe Kalkbrud.

Manuel sporsætning efter afsporing.

(Foto: Palle Klitgaard)

Om forfatterne:

Nils Bloch Er opvokset på Hedehuskanten og har derfor lige fra barneårene følt sig tiltrukket af de små smalsporede industribaner (Hedehus Teglværkets bane). Bor i dag i Viby ved Århus og underviser nye medborgere i det svære danske sprog. Han er forfatter til flere jernbanebøger samt en bog om ”Postautomobilet gennem 100 år”. Som en gammel gnaven lokomotivfører udtrykte det: ”Nils er jernbaneentusiast pr. definition, men han respekterer os proffer!”

Højere anerkendelse opnås vel næppe…

Niels Peder Pedersen Østbanen, var så begunstiget i sit opland at have en stor producent af gods til bulktransport som Faxe Kalk”. Et stille suk fra en mand, som givetvis havde ret, men ikke blev forstået af de som sad på magten!

De kampe der blev kæmpet bag facaden i og ved virksomheden Faxe Kalk, ville have været et glimrende oplæg til en TV-serie af Lise Nørgaard, hvis ikke lige hun var dukket op i Roskilde og i stedet valgte at skrive Matador. Men nærværende bog er et glimrende oplæg – hvis nogen skulle have fået lyst til at kaste sig ud i forfatteriet.

Billedmateriale Bogen er gennemillustreret med utrolig flot og instruktivt billedmateriale, heraf en stor del i farver. Her er der tydeligvis ikke gået på kompromis med hverken kvalitet eller sammenhæng med teksten. Et enkelt foto skal fremhæves her, det findes på side 28 i bogen og benævnes: Stenbryderen spadserer i sporet i en af kulerne. Det er et rent kunstværk, som oser af stemning og uden ord tydeligt fortæller historien om det umenneskeligt hårde arbejde i kalkgruberne.

Forfatterne Forfatterne Nils Bloch og Niels Peder Pedersen skal roses for det flotte arbejde de har præsteret. Der er tale om ikke mindre end en komplet bog om Faxe Jernbane og dens betydning for lokalområdet. Uden i øvrigt at have noget særligt kendskab til

FJ nr. IV, nu 100 år. (Fotograf ubekendt)

stoffet, kan jeg med sindsro sige at bogen har givet mig en indføring i et stykke interessant dansk mine- og industrihistorie, som jeg, med skam at melde, slet ikke kendte noget til på forhånd. Begge forfattere fortjener ros for deres bogværk, som er stærkt anbefalelsesværdigt hvad end man interesserer sig for jernbane, industrihistorie, smalsporsbaner, lokalhistorie, grus- og kalkminer eller damplokomotiver.

Som sagt er bogen rigt illustreret med både fotos, kort og tegninger, men et enkelt lille dryp malurt i bægeret må være formatet. Det er muligt at A4-tværformatet er særlig egnet til denne type ”faglitteratur”, men udstyret med stift bind og 244 sider er bogen absolut ikke egnet til sengelæsning, hertil er den alt for tung og uhåndterlig. Men sæt dig ved et bord af passende højde, på en dertil indrettet stol, placer bogen foran dig – og du slipper den ikke igen før du er nået til sidste side.

Forfatterne ønskes hermed tillykke med en yderst vellykket bog. God fornøjelse med læsningen!

Stammer fra det øst/midtsjællandske. Har betjent damplokomotiver fra den dag han ikke længere var afhængig af modermælken. Der findes nok ikke de skinner i Danmark hvor Niels Peder ikke har kørt (helst med damp selvfølgelig) og det damplokomotiv han ikke har betjent. Niels Peder har haft fast plads på fodpladen siden den dag han som fjortenårig var en uge i erhvervspraktik hos Faxe Kalk. I dag er Niels Peder på nedtrapning - han er blevet pensioneret fra banen. Dampen suser dog stadig i hans blod og han svinger gerne en tur fra hjemmet i Vinderup til Frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor han sætter tryk på kedlen og suser af sted på selvsamme maskine (FJ nr. IV), som han kørte med da han var i erhvervspraktik for over 50 år siden!

Forlaget Skin ne Bøger, 244 sider, A 4 tværforma t, indbundet, 3 19 fotos, heraf de 60 i farve, 49 tegninger og kort.

Pris: 350,- k r. i boghandle n.

Ved større sa mlede køb – kontakt fo rlaget for rab at – skinneboege r@gmail.com

21 Jernbane Tidende 2/2018

Forsikringstillidsmændene fra Dansk Jernbaneforbund er klar til at rådgive kunderne og hjælpe dem til den bedste forsikringsløsning. Øverst fra venstre: Jens Hvid Kongaa (Midtjylland), Erik O. Larsen (Kbh.), Frank Milton Andersen (Vestsjælland), Henning Lind (Fyn), Dennis Hertz (Midtsjælland), Klaus Jensen (Kbh.), Boy Handberg Hovedskov (Vestjylland), Kim Sloth Thomsen (Vestjylland). Nederst fra venstre: Per Thygesen (Nordjylland), Leif Eliassen (Vestsjælland), Henrik Sand (Nordjylland), Michael Rasmussen (Sønderjylland) og Henrik Mathiasen (Nordjylland).

Forsikringstillidsmanden gør det nemt for kunderne

Tekst og foto: TJM Forsikring

Tjenestemændenes Forsikring, der nu har skiftet navn til TJM Forsikring, har siden starten i 1936 haft et unikt salgskorps af fritidssælgere fra fagforbundene. På grund af tilknytning til fagbevægelsen opstod betegnelsen forsikringstillidsmand – og tillid er netop, hvad det handler om.

Personlig service værdsættes af kunderne TJM Forsikring har gennem længere tid ligget i top i forsikringsbranchen målt på kundernes tilfredshed. Det skyldes flere ting - hurtig og effektiv skadebehandling, konkurrencedygtige priser og gode fordele, fx mulighed for en årlig bonus. Men det er ikke mindst forsikringstillidsmændenes personlige service, der er årsag til, at kunderne er rigtig godt tilfredse. Tendensen i forsikringsbranchen går i disse år mod, at kunderne skal betjene sig selv online og selv søge information. Den mulighed har man også i TJM Forsikring, men mange foretrækker stadig at tale med et andet menneske, når det handler om forsikring.

Det kan man i TJM Forsikring – der har man altid sin lokale forsikringstillidsmand.

Forsikringstillidsmanden er også kollega Forsikringstillidsmændene er, via deres hovederhverv, organiseret i et af de

22 Jernbane Tidende 2/2018

fagforbund, som TJM Forsikring samarbejder med, fx Dansk Jernbaneforbund.

Fritidsjobbet som forsikringstillidsmand har de valgt af interesse, og fordi de kan stå inde for det. Som kunde betyder det, at forsikringstillidsmanden ofte er en kollega, der kender ens situation og nemt kan sætte sig ind i ens behov. Alle har selv har været kunder i TJM Forsikring, inden de blev forsikringstillidsmænd. På den måde kender de også butikken fra den anden side af disken. Forsikringstillidsmændene får en grundig uddannelse på hovedkontoret i Valby, inden de selv får kundeansvar, og takket være løbende efteruddannelse, er de altid godt orienteret om de nyeste tiltag.

Tilgængelighed og tillid i fokus TJM Forsikring har 78 forsikringstillidsmænd fordelt over hele landet. Så der er altid en i nærheden – uanset hvor man bor. Som kunde får man sin egen lokale forsikringstillidsmand, der opretter ens

forsikringer, og som man altid kan spørge til råds. ”Vores opgave er at gøre det nemt for kunderne”, fortæller forsikringstillidsmand Dennis Hertz. ”Vi rådgiver troværdigt og sørger for, at kunderne har netop de dækninger, der passer til deres liv her og nu. Dækningsbehovene ændrer sig livet igennem, og vi ved, hvad man skal være opmærksom på, når man flytter hjemmefra, køber bolig, får børn osv.” I dag foregår meget af kontakten over telefon og e-mail, men forsikringstillidsmanden kan også komme hjem til kunderne eller møde dem på arbejdspladsen - sådan som det passer kunden bedst. For mange er arbejdet med forsikring blevet en livsstil. Flere har fejret 25 års jubilæum i fritidsjobbet, og med kunderelationer, der strækker sig over mange år, opstår der et tillidsforhold, som er helt specielt. For det er ikke kun forsikringstillidsmændene, der bliver længe i TJM Forsikring – det gør kunderne også.

Forsikring

Ring 70 33 28 28 og hør mere om vores forsikringer

Tjenestemændenes Forsikring hedder nu TJM Forsikring Tiden er løbet fra vores gamle navn. I dag skal du ikke være tjenestemand for at blive kunde hos os, men blot medlem af en faglig organisation, vi samarbejder med, eller voksent barn af et medlem, som er kunde hos os.

Vi er stolte af vores rødder i fagbevægelsen og vil gerne beholde et bånd til vores historie.

Derfor hedder vi nu TJM Forsikring.

Sammenhold betaler sig

Men dine forsikringer, priser og fordele ændrer vi ikke ved. Vi er stadig selskabet med: Attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser Solide rødder i de faglige organisationer Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

En tur med lyntoget

– og en snak om arbejdsskader Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 24 Jernbane Tidende 2/2018

Forleden dag tog jeg toget til Århus til et møde med nogle af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Jeg har en pladsbillet til en vinduesplads – og da pladsen ved siden af er tom, har jeg, som så mange andre passagerer, smidt min taske og mit overtøj på det tomme sæde. På et tidspunkt kommer togføreren forbi. Hun spørger om hun skal lægge min taske op på bagagehylden – og jeg siger, tak – med det behøver hun ikke og at jeg nok skal fjerne mine ting, hvis der kommer passagerer der vil sidde ned.

Togføreren giver nu ikke bare op.

Hun fortæller mig, at det er overhovedet ikke handler om siddepladser men om at forebygge tyveri. Når du sidder og læser, sove eller ser ud af vinduet er du ikke altid opmærksom på hvad der sker – og det går lynhurtigt – og væk er din pung telefon eller hele din taske. Togføreren har oplevet det alt for gange og set passagernes fortvivlelse og hun har derfor besluttet, at hun vil gøre hvad hun kan, for at minimere disse tyverier. Jeg siger tak – får lagt mine ting op på bagagehylden og togføreren går videre.

Et par minutter senere kommer hun tilbage og sætter sig på det ledige sæde – og jeg skal her indskyde, at jeg ikke tror, at hun ved hvem jeg er og hvor jeg kommer fra. Vi sludrer lidt og jeg siger endnu engang tak for hendes opmærksomhed – og spørger om folk ikke bliver glade for den-

ne ekstra service? Togføreren fortæller, at de fleste passagerer bliver glade når hun gør dem opmærksom på hvor nemt det er for en tasketyv at stjæle fra dem. Men hun fortæller også, at hun desværre også møder den modsatte reaktion. Hun har været ude for at blive råbt af, blive skubbet til og kaldt de værste skældsord, fordi hun ville hjælpe og fordi nogen passager ikke mener, at det er noget hun skal blande sig i.

Jeg fortæller, at jeg er socialrådgiver i Dansk Jernbaneforbund og spørger om hun får anmeldt disse episoder som arbejdsskader – og nej, det gør hun ikke.

Som hun siger, jeg ved det godt, men i en travl hverdag får jeg ikke altid lige gjort det jeg burde gøre.

Hvorfor er det så vigtigt at en ulykke eller et overgreb bliver anmeldt og hvordan ved du, at din anmeldelse er registreret rigtigt?

De store skader tror og håber jeg, at de fleste får anmeldt. Men, Mikael Kristensen som er forbundets arbejdsskadesagsbehandler og jeg ser alt for ofte at de mindre hændelser og skader ikke bliver anmeldt – eller ikke bliver korrekt anmeldt. Det betyder, at nogen af de mange mindre hændelser som nogle af jer er ude for, ikke registreres og ikke kan vedlægges en eventuel arbejdsskadesag.

Det er vigtigt at få anmeldt alle skader og hændelser, fordi nogle gange viser skaden sig først senere – og vi kan her tale

§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

mange år senere – og fordi, det nogen gange er summen af de mange små hændelser der gør, at man måske en dag ikke længere kan passe sit arbejde.

5.421.889,52 kr.

2.439.685,00 kr.

Du skal gøre følgende for at anmelde en hændelse: • Anmeld episoden til din leder • Få en kopi af den anmeldelse som din leder skriver, så du kan se at episoden er rigtigt beskrevet og det er den rigtige dato Din leder skal herefter sende anmeldelsen til virksomhedens forsikringsselskab og først når du modtager et brev fra forsikringsselskabet, er din sag anmeldt.

For ansatte hos Banedanmark – skal I have modtaget et brev fra Banedanmark om, at arbejdsskadesagen er anmeldt – det skal I, fordi Banedanmark er sit eget forsikringsselskab.

Og hvad så?

Når sagen er korrekt anmeldt, har Mikael Kristensen mulighed for at hjælpe jer videre i forhold til, hvad der skal ske. Det er ikke alle anmeldelser, der udløser erstatninger, og det er ikke alle anmeldelser som bliver betragtet som en arbejdsskade, men det kan være at de mange hændelser på sigt, gør at bæger flyder over, og at de samlet set kan få betydning for din sag.

Hjælp dig selv – og hjælp din kollega.

Hjælp hinanden med at tage det alvorligt når I er udsat for arbejdsbetingede hændelser og at det skal anmeldes – og husk hinanden på, at I skal have en kopi af anmeldelsen fra jeres leder og et brev fra forsikringsselskabet om, sagen er anmeldt.

Gem eventuelle politirapporter, skadestuerapporter med mere, da det altid kan bruges som dokumentation i sagen.

2017

2018

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2017 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 5.421.889,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 84.136,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbane­forbund i perioden 1. januar til 8. februar 2018: Medlemmer

Erstatningstype

Kapitalerstatning

1

Tilkendt tilskadekomstpension

5

Erhvervsevnetab (kapital)

5

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

0

Varigt mén

0,00

0

Privat forsikring

0,00

1

Via advokat

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0,00

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0,00

0

Asbest aftale

Løbende erstatning

0,00 1.607.046,00 74.640,00

832.639,46

0,00 2.439.685,46

74.640,00

Samlede erstatninger pr. 8. februar 2018

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

25 Jernbane Tidende 2/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Tirsdag den 1. maj 2018.

Afslappet stemning til bestyrelsesmøde.

NYT fra bestyrelsen Husk at melde flytning! Vi skal igen gøre opmærksom på, at medlemmerne af DJ Pensionistsektionen skal huske at melde flytning til forbundet, da dette ikke sker automatisk.

Medlemstal pr. 23. januar: Vi er nu 3.863 medlemmer i DJ Pensionistsektionen.

Jubilæumsregnskabet for 2017 er færdigt og viser et underskud på lidt under en millionen kr. Sektionen har gennem de sidste fem år sparet 675.000 kr. op til festen.

Fribefordring: Banedanmark vandt sagen om fribefordring. Men fribefordringssagen er anket af Dansk Jernbaneforbund. Både sagskomplekset om tjenestemænd såvel som overenskomstansatte i Banedanmark er anket.

Forbundet konkluderer: DSBs direktion har bevidst fravalgt samarbejdet. Og DSB fortsætter deres utroværdige fremfærd.

Tjenestemændenes Forsikring får nyt navn: Som led i rejsen med at gøre det enklere for kunderne skifter Tjenestemændenes Forsikring navn til TJM Forsikring.

Opsigelse af frikort VIGTIGE MØDER: • Onsdag 23. maj: • Sektionsmøde 2018 afholdes i Messe C, Fredericia. Mødet annonceres i denne udgave af bladet (side 28-29) samt på vores hjemmeside www.djf. dk/pensionistsektionen

26 Jernbane Tidende 2/2018

Er du pensionist og har fået opsagt dit frikort? Så send en e-mail eller ring til pensionistsektionernes formand, Poul Erik Christensens, med følgende oplysninger: Medlemsnummer, navn, tidligere stilling, adresse samt telefonnummer.

Oplysningerne skal bruges i forbindelse med den kommende retssag for pensionister 28.-30. maj 2018. Det har ikke været muligt at få en liste fra DSB over de pensionister, der ikke har fået frikortet. Oplysningerne skal sendes via mail til: djf. pens@gmail.com - eller pr. telefon: 20 95 36 37

Sektionsnæstformand Ole Husted Andersen fik hjælp med teknikken.

Pensioneret rutebilchauffør Henning Rasmussen har været pensionist i 22 år og deltog for første gang i et medlemsmøde. Han var tilfreds med at have fået en bred orientering og talt med gamle kollegaer.

De trofaste medlemmer Svend Aage Severinsen fra Silkeborg og Viggo Lovdal fra Galten ankommer.

Som altid sluttes der af med fællessang. Yderst til venstre ses Gerda Justesen, tidligere kasserer i lokalforeningen i Aarhus.

Lukket medlemsmøde i Aarhus Trods sygdom leverede sektionsformand Poul Erik Christensen en skarp kommentar på det lukkede medlemsmøde i Søften Idrætscenter. Det skete gennem sektionsnæstformanden.

Pensioneret togfører Viggo Pedersen var meget glad for at mødet var lokalt!

Selv om han havde læst om de fleste af emnerne i forvejen, var han glad for at deltage og møde gamle kollegaer.

Tekst: Ingelise Klavsen Fotos: Lone Agri Aktivitetsformand Bodil Christoffersen bød velkommen til de 101 medlemmer fra DJ Pensionistsektion, der kom til det lukkede møde i Søften Idrætscenter, Aarhus.

Og hun sluttede velkomsten med en sang om det gode humør.

Efter kaffe og kringle blev ordet givet til sektionsnæstformand Ole Husted Andersen. Han afløste sektionsformand Poul Erik Christensen, der var sygemeldt.

Ole læste en skarp beretning om rigets tilstand skrevet af Poul Erik. Selv om Poul Erik er syg, kan han godt spidse pennen og give en god og rammende beskrivelse af Danmarks og DSBs tilstand.

Beretningen indeholdt nyt om DSBs indmeldelse i DI og fribefordringssagen.

Efter en god frokost var der spørgetid, hvor vi kom vidt omkring. Der blev spurgt om fornyelse af togkort, medlemsmøder, forsikringsspørgsmål samt søgning af feriehuse. Det blev nævnt, at nogle af deltagerne havde problemer med at søge husene på e-mail. De blev opfordret til at ringe til forbundet, der så ville hjælpe.

Mødet sluttede med kaffe og lagkage, hvorefter vi som vanlig sang `Skuld gammel venskab rejn forgå`. Ole opfordrede deltagerne til at deltage i sektionsmødet i Fredericia 23. maj i år. Endelig blev der sendt en hilsen til Poul Erik, og inden mødet sluttede, takkede Ole for god ro og orden og ønskede alle en god tur hjem.

På mødet blev der solgt eksemplarer af bogen om øgenavne skrevet af Sara Klærke.

27 Jernbane Tidende 2/2018

Det lette traktement kræver tilmelding.

Se nederst hvordan.

Afstemning er en del af et demokrati. Mød op til Sektionsmødet og bliv en del af processen.

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Ordinært sektionsmøde afholdes onsdag den 23. maj 2018 kl. 12.45. Mødet afholdes i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Der afgår busser fra Fredericia Banegård, udgang vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15.

Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Mødets åbning Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Regnskab Indkomne forslag Valg: a. Formand, Poul Erik Christensen, (modtager genvalg)

NB! Følgende gælder kun for medlemmer, ikke ægtefælle/samlever.

Har du ikke frirejse, så kontakt kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@ gmail.com. Her er fristen senest 1. maj 2018.

28 Jernbane Tidende 2/2018

b. Bestyrelsesmedlem, Bodil Christoffersen, (modtager genvalg) c. Bestyrelsesmedlem, Poul-Christian Svoller-Petersen, (modtager genvalg) d. Bestyrelsesmedlem, nyvalg for 1 år, afgående Alf Brokholt e. Bestyrelsessuppleant, Lis Østergaard, (modtager ikke genvalg) f. Revisor, Günther Johansen, (modtager genvalg) g. Revisorsuppleant, Erling Jensen, (modtager genvalg) 9. Fastsættelse af honorarer 10. Bevillinger 11. Budget 2019 12. Fastsættelse af næste års mødested 13. Afslutning Mødets gæst fra forbundet er forbundsformand Henrik Horup, der under punkt 13 vil give en orientering om rigets tilstand.

Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen er vært ved et mindre traktement kl. 11.45. Der serveres kaffe under mødet.

Af hensyn til traktementet, skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, benytte tilmeldingskuponen.

Der afgår busser til banegården kl.

15.30 hvor der kan opnås Lyn- og Intercity forbindelser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegne Poul Erik Christensen

Husk at medbringe dit medlemskort til sektionsmødet i Fredericia.

TILMELDING Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 23. maj 2018. fremsendes pr. mail til: agri1947@gmail.com Følgende oplysninger skrives i mailen: Navn og adresse, antal der deltager samt medlemsnr., som du finder på medlemskortet eller bag på Jernbane Tidende, over dit navn.

Tilmeldingen skal være kassereren i hænde senest den 10. maj 2018.

29 Jernbane Tidende 2/2018

-

Bogen

Diverse

-

Bogen Diverse

1

Diverse

BALANCE

1.362.100,67

95,50

798.926,40

Obligationer

Kontant

522.225,97 Resultat

40.852,80 Kapitalkonto

Checkkonto

Højrentekonto*

PASSIVER:

AKTIVER:

Overskud/Underskud

Resultat 80

80

630

20

Gaver

Udgifter i alt

38

Tilskud

-

76

Administration

Jubilæum 2017

81

Øvrige møder + best. + seminar -

255

Medlems- og pensionistkursus

Bogen

110

Sektionsmøde

1.362.100,67

-508.061,31

1.870.161,98

-508.061,31

-508.061,31

1.625.643,51

2.632,20

19.600,00

42.400,00

1.131.906,54

362,00

98.866,32

68.527,40

99.174,45

115.217,60

46.957,00

Overskud/Underskud

14

155

155

878

2

Resultat

3

Diverse

17 783

27

Gaver

47

-

-

114

164

261

128

50

938

-

-

-

2

-

936

2018 Budget

Udgifter i alt

43

Tilskud

-

119

Administration

-

181

Øvrige møder

Jubilæum 2017

313

Medlemsmøde og pens. kursus

Bogen

144

48

Sektionsmødet

Blad

49

Blad

892

3

Renter obligationer

Indtægter i alt

1

Renter bankkonti

888

2019 Forslag

Jubilæum 2017

Udgifter

1.117.582,20

-

8.575,00

508,64

2.118,56

158.200,00

UDGIFTER:

710

-

Obligationer

Indtægter i alt

2

Jubilæum 2017

Renter m.m.

948.180,00

Kontingent

708

Kontingenter

2017 Indtægter

Budget i hele tusind

DJ Pensionistsektionen, budgetforslag for 2019

INDTÆGTER:

DJ Pensionistsektionen, resultat 2017

-508.061,31

-508.061,31

1.625.643,51

2.632,20

19.600,00

42.400,00

1.131.906,54

362,00

98.866,32

68.527,40

99.174,45

115.217,60

46.957,00

1.117.582,20

0,00

8.575,00

508,64

2.118,56

158.200,00

948.180,00

2017 Regnskab

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker

Torsdag 5. april kl.13.30: Banko!

Fredag 11. maj kl. 14.00: Foredrag af politiker i Helsingør kommune Jan Ryberg om hans projekter. Det bliver interessant at høre om disse projekter direkte fra initiativtageren. Drikkelse, kaffe og brød som sædvanlig.

Onsdag 30. maj kl. 14.00: Bingo.

Fredag 1. juni kl. 8.00: Vi skal på Skovtur til Møn og begynder med morgenkaffe med brød og noget i de små glas hjemme i ”huset” i Svingelport. Kl. 9.00 starter bussen, som kører os til Møn, hvor vi skal besøge Thorsvang Samler-museum. Der skal vi også spise en dejlig frokost. Vi forventer at være tilbage kl. 17.00. Der vil være indlagt nogle ”pit-stop” undervejs. Tilmeldingsliste hos Per Boegh.

Helsingør

Horsens

Fredag 13. april kl. 14.00: Vi skal synge med ”Jarlen” (Jarl Eriksen underholder med sin harmonika og vi synger med). Det bliver med garanti en festlig eftermiddag. Som sædvanlig kan man købe diverse drikkevarer til rimelige priser. Kaffe med kage mangler heller ikke.

Onsdag 25. april kl. 14.00: Hyggedag med diverse spil som bordcurling og billard.

På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til, samt en lille dram. Og så er der dømt hyggeligt samvær, med gamle kollegaer og nye venner.

Torsdag 5. april: Generalforsamling kl. 9.30. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag 3. maj: Ordinært møde.

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia

1. maj arrangement

Onsdag 23. maj: Sektionsmøde i DJ Pensionistsektion. Nærmere i Jernbane Tidende.

Torsdag 31. maj: Bustur til Mandø. Vi mødes ved HBs klubhus kl. 8.30. Herefter kører vi i bus mod Mandø, hvor vi skifter til Mandøbussen, som kører os igennem Danmarks største nationalpark over til øen, hvor vi bliver budt på flæskesteg og citronfromage. Herefter får vi en rundvisning med lokal guide. Vi forventer at være i Horsens igen ca. kl.17.00. Ledsager / venner er velkomne. Pris pr. deltager 299,00 kr.

Korsør Alle møder afholdes i Spillestedet - Klublokalet Skolegade 1 fra kl. 14.00 – 17.00.

Fredag 5. april: Banko, der også markerer, at første halvdel af sæsonen er slut.

Efterårssæsonen starter 6. september med banko!

København København har fået ny formand, da Alf Brokholt har trukket sig på grund af sygdom. Ny formand er Søren Malling, Toftemosevej 29, 2650 Hvidovre, Tlf. 61 60 61 62, malling@email.dk Adresse ændringer til kassereren.

i Kongens Have, Odense

Igen i år vil Pensionistsektionen fejre 1. maj i Odense. Det foregår i Kongens Have (overfor den gamle banegård).

Vi er der sammen med LPO Odense afdelingen.

Kom og lad os fejre dagen, med hyggelig snak med kommende pensionister og ”gamle” kollegaer. Vi har i år fælles telt med borde og bænke, og vil sørge for lidt at spise og drikke.

På gensyn

30 Jernbane Tidende 2/2018

Lolland-Falster Tirsdag 10. april: Besøg på fælleskøkkenet i Sakskøbing kl. 13.15. Pris 50 kr. Samkørsel.

Tirsdag 24. april: Bankospil i lokalerne Ved Kohaven kl. 14.00.

Tirsdag 1. maj: Besøg på det sorte museum i Gedser samt det gule palæ i Remisen. Samkørsel. Mødetid er endnu ikke fastlagt

Nordvestsjælland Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Morsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. For at vores møder i forbindelse med udflugter skal være fuldtallige, er man velkommen til at tage ven/familie med, dog kun ved forudgående forespørgsel til vores formand Johnny Kofoed på tlf. 22 16 50 38.

Tirsdag 10. april: Bowlinghallen i Holbæk kl. 13.30, hvor vi efterfølgende har baner fra kl. 14.00. De, der ikke deltager i bowling, kan køre til Morsø Områdecenter, hvor vi er nogle, der sidder klar med lidt godt til ganen.

Tirsdag 9. maj: Eventuelt svæveflyvningsbanen (venter svar fra Flemming).

Nyborg Tirsdag 3. april kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 17.april kl. 12.00: Forårsfest på restaurant Roed. Der startes med 3 halve stykker smørebrød. Derefter et lille banko med fine gevinster. Chokolade, rødvin og snaps. Efter spillet er der kaffe med småkager. Pris pr. medlem 120 kr. Drikkevarer for egen regning.

Tirsdag 1. maj kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 15. maj: Udflugt sammen med Odense til Mønsted kalkminer. Program og priser senere. Ikke-medlemmer betaler for egen regning. Klubben giver ikke tilskud.

Næstved Onsdag 16. maj: Så er det tid for vores årlige udflugt.

Derefter holder vi sommerferie, og starter igen op til september. Til arrangementer vil der blive sendt nærmere information til vores medlemmer.

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Odense Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Betalinger og tilmeldinger til Lone: Konto 5388 0000 604 598 og e-mail: agri1947@ gmail.com Vi mødes 2. og 4. mandag i måneden (Nye tider) i Senior Huset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Program for 2018 ser foreløbigt således ud: Mandag 9. april. kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 23. april kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Tirsdag 15. maj: Denne dag arrangeres i samarbejde med Nyborg en udflugt til Mønsted kalkgruber. Nærmere herom vil blive sendt til medlemmerne snarest.

Ringsted Mandag 9. april kl. 14.00: Anlægspavillonen Generalforsamling. Foreningen giver kaffe og brød.

Mandag 14. maj kl. 14.00: Anlægspavillonen. Musik: Sonja og Elva spiller og synger for os.

Struer Mandag 9. april: Foredrag.

Mandag 23. april: Pladespil 14.00-17.00!

Mandag 7. maj: Forårsfest med spisning 13.00-17.00.

Aalborg Tirsdag 17. april kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Vi fylder bilerne op og tager færgen til Egholm. Her kører vi lidt rundt til nogle af øens gode steder. Efter kl. 15.00 drikker vi kaffe med lagkage på Kronborg.

Vi er tilbage ca. kl. 17.00. Pris pr deltager 75,- kr. Tilmelding senest 4. april til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76 Tirsdag 15. maj kl.13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Tidligere kommunaldirektør i Aalborg, Jens Christian Munk fortæller om sit liv fra slagtersøn i Thy til direktør i Aalborg. Benny har kagemand med og vi har kaffen klar.

Næste møde bliver sommerturen tirsdag 21. august til Hanherred.

Foto: Uffe Skov Pedersen

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Konkurrencevinderen er denne gang Karsten Nielsen, Esbjerg, der var én blandt mange læsere, som gættede på Tølløse station: ”Efter endt DSB skole i København 1972 blev jeg stationeret i Kalundborg og boede dengang i Albertslund, så jeg har passeret stationen mange gange.

Og hold da op, hvor er rejselivet blevet nemmere siden da. Når jeg skulle på arbejde, var det med S-tog ind til København H først, så ekspres- il- eller persontog mod Kalundborg.

Ca. en time efter jeg var gået hjemmefra, passerede jeg så min bopæl, nu i modsat retning.

Samme situation bare omvendt, når jeg skulle hjem. Jeg kunne også vælge at tage S-tog, en station i modsat retning til Tåstrup, derfra med rutebil til Roskilde. Det tog næsten ligeså lang tid og så skulle jeg betale for rutebilen. Høje Taastrup Station var kun fremtidsmusik; men hvor kunne jeg godt have brugt den dengang.

I øvrigt, så blev Tølløse ofte af de lokale, og personale på strækningen, omtalt som Toulouse. Det lød ligesom lidt mere internationalt. Så jeg gætter på den: I have nothing to loose.”

Ny konkurrence Dette blads udgave af fotokonkurrencen er såmænd ikke en gang et foto af en station, men et holdested et sted i Jylland tæt på en gammel købmandsgård, der i dag kun ”lever” af turister.

Har du et bud på svaret, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. maj. Blandt de rigtige besvarelser trækkes lod om to flasker god rødvin.

31 Jernbane Tidende 2/2018

på din

lønkonto

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig

Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af DJF – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber.

5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a.

5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med DJF siden 2002. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde

Jubilarer 40 år

30. juli 2018

17. maj 2018

Stationsbetjent Gert Schjønning, DSB Vedligehold Kastrup

Lokomotivfører (K) Henrik Ejlersen, DSB Fredericia 18. maj 2018 Lokomotivfører Jes Jørn Jensen, DSB Aalborg 29. maj 2018 Stationsbetjent Jens Rasmussen, DSB Vedligehold Fredericia

18. juni 2018

Banemontør Preben Jessen, Privatansat

Lokomotivinstruktør Jan Eskildsen, DSB Lki gruppen

21. august 2018

12. juli 2018

Banemontør Jens Jakobsen, Banedanmark

Stationsbetjent Kjeld Hansen, DSB Vedligehold Taastrup

25 år 1. maj 2018

Lokomotivfører (K) John Armstrong, DSB Århus

Lokomotivfører Ingolf Madsen, DSB Odense

Banemester John Liliegren Hansen, Banedanmark

Banehåndværker Jimmy Jørgensen, Banedanmark

Lokomotivfører Frits Erling Steinkraus Jørgensen, DB Cargo Høje Tåstrup

24. maj 2018

Stationsbetjent Claus Jensen, DSB Vedligehold Aarhus

Banehåndværker Niels Peter Thorngaard, Banedanmark

10. august 2018

1. juni 2018

25. juni 2018

Banehåndværker Karsten Schouborg Sørensen, Banedanmark

Lokomotivfører Børge Skott, Gråsten afgik ved døden

Stationsbetjent Tommy Jørgensen, DSB Vedligehold Taastrup

den 3. februar 2018.

1. juni 2018

14. juli 2018

Banehåndværker Thomas Rene Rasmussen, Banedanmark

Lokomotivfører Bertil Nilsson, DSB København

Banehåndværker Jacob Gaarn Svendsen, Banedanmark

Æret være hans minde.

Svenske erfaringer:

Pyramidemåtter redder liv Den svenske Transportstyrelse har i løbet af det seneste år testet nogle pyramideformede gummimåtter, med det formål at se, om disse måtter kunne forhindre uautoriseret færdsel på sporene. Testen har været en stor en succes og har vist, at metoden reducerer antallet af uautoriserede personer i sporene med 38 procent.

Pyramidemåtterne er blevet testet følFAKTA

Tekst: Carsten Jokumsen

gende steder: Hudiksvall, Gävle, Helsingborg, Sävenäs, Älvsjö og Kalmar.

Potentialet er stort. Transportstyrelsen i Sverige har regnet på effekten, og er kommet frem til at pyramidemåtterne ud over at redde liv og højne arbejdsmiljøet for lokomotivførerne også er rentable, idet de som en afledt effekt også reducerer antallet af forsinkelsesminutter.

Sverige oplevede i 2016 hele 2.400 forsinkelsestimer grundet uautoriseret færdsel i sporene, og pyramidemåtterne er en omkostningseffektiv måde at sænke dette tal på. Læs evt. mere om det system svenskerne har testet på: www.lesanco.dk eller www.rosehillrail.com Pyramidemåtter testet ved Kalmar

(Foto: Transportstyrelsen)

Fakta om pyramidemåtter • 15-20 centimeter høje (afhængigt af producent) • Lavet af genbrugte bildæk • Anslået levetid: 25 år • Vægt 74-90 kg pr. panel (afhængigt af producent) • Længde 0,9 eller 1,3 meter pr. panel (afhængigt af producent)

33 Jernbane Tidende 2/2018

Frit ord

Læserbrev

Ulykken i Sorø Det var lidt af en overraskelse, at den store ulykke i Sorø, som fandt sted for knapt 30 år siden, har nogen interesse i dag. Der har været nogle ulykker i den mellemliggende tid. Jeg troede at det var ”glemt”, men omvendt, der var jo også personale nede i toget og de havde også skader og traumer, men dem hørte man ikke noget til i retssagen. Toget var IC 104 den 25. april 1988 og det havde kørt på venstre spor fra Slagelse til Sorø og afsporede i Sorø.

Jeg var hovedvidne på bremser og bremseafstand og det var også det det handlede om. Er sagen slut, kan den kun diskuteres med nogen af de tillidsmænd, der var på det tidspunkt, og ikke med andre. Jeg har kun gemt sagen af akademisk interesse. Læs: Det kan være godt, at kunne Sorø - sagen og andre på rygraden, når der sker en ny ulykke, og det gør der bestemt, også i fremtiden!

Lige før julen 2017, har en lokomotivfører fra Aarhus henvendt sig til mig, fordi jeg var hovedvidne i Sorø-sagen.

Togføreren i IC 104 den morgen i ’88, har nogle alvorlige psykiske problemer og kan ikke arbejde længere. Lokomotivføreren fra Aarhus kender den pågældende togfører og fortalte at togføreren og hans kone har henvendt sig både til DSB og til fagforeningen, men de sagde begge at det er for lang tid siden, det skete, og man har hverken ture, billeder eller andet, som kan have nogen interesse. Togføreren i IC 104, har en privat sag og den skal ikke uddybes nærmere.

I stedet for en sag, hvor nogle ”bremsemænd” har en gammel sag som de begynder at diskutere, er det nu blevet til en sag, hvor Dansk Jernbaneforbund eller DSB skulle have spillet en førende rolle, og pludselig er det blevet en pensionist i den anden ende af landet, der skal tage sig af sagen, med nogle togfører-ture han ikke kender. Hvor er fagforeningens og banens interesser henne? Og hvor er akterne henne?

34 Jernbane Tidende 2/2018

Er akterne blevet kasseret, er de blevet gemt og glemt i nogle kasser eller er der nogle der har taget dem med hjem, fordi der ikke er andre der ville ”savne” dem?

Fejl kan vi alle sammen lave, når der går år og dag. Det er bare at rette dem igen. Men det er kriminelt for arbejdsgiverne eller arbejdstagerne, hvis en eller anden kan ”se” hvor alle akterne er, men ikke gider og rejse sig og se om der er noget man kan gøre for ham eller hende, selvom han eller hun har været ”langt væk” fra jernbanen mange år.

Det er ”kun” lokomotivføreren, som har alles interesse i de pågældende sager. Han/hun har ansvaret for, at der ikke blev bremset i tide osv. Det er i hvert fald, noget, der står på anklageskriftet og det er fint nok. Man skal blot ”rage kartoflerne ud af ilden” og sige sandheden (det tager nogenlunde et halvt års arbejde i forvejen, at sige det!). Men lokomotivføreren tager hele billedet fra togpersonalet, fra stationspersonale, hjælpevognpersonalet og fra alle passagerne. Passagerne venter i lang tid, før der kommer hjælp, bare for at nævne nogle.

Togpersonalet, stationspersonalet, hjælpevognpersonalet og alle passagerne bliver fuldstændigt glemt. Hvor er deres sager henne, hvis der er en sag på dem? Hvad er der blevet af dem i mellemtiden, og ligger de godt nok i arkivet?

Det alt alt for tidligt at man skal melde arbejdsskade inden for tre eller fem år efter der er sket en ulykke. Der er personer som kan gå i årevis på arbejde, og så sker der noget, som får til at tænke på ulykken, hvad man kunne have gjort og som bagefter ikke kan få den til at forsvinde igen. Man kan bare ikke finde dem.Se på militærfolkene, som også havde en ordning, hvor man skulle melde sig, inden for et kort stykke tid, når de har været udenlands.

DSB, privatbanerne, Banedanmark, politiet, byretterne og arbejdstilsynet har alle ”sagerne” og kan tage dem ud af i ar-

kiverne, når som helst. Både små hændelser og store ulykker.

Det er fra Hansted-Ulykken i 1876, mellem Horsens og Tvingstrup, og ind til nu. Arbejdsgiverne har den fordel, at man kan se, hvad der gik galt, hvorfor det gik glat og hvem man kan give skylden, hvis det er belejligt, og hvem man ikke kan, mens

arbejdstagerne kun vanskeligt kan stille noget op, med mindre de har nogle tillidsmænd, der har lyst og pligt til at sætte sig ind i alle ulykkerne og hvor og hvornår de fandt sted.

Jens Lindhard Akademiingeniør og pensioneret lokomotivfører

Svar: Jens, tak for dit indlæg. På stående fod, skal jeg ikke kunne sige, hvordan den nyeste henvendelse til forbundet i den givne sag er blevet præsenteret, men der er forskel på, hvilke informationer forbundet gemmer i mange år, og hvilke forbundet rydder op i efter en årrække. Alle sager bliver som minimum gemt 5 år. Alle faglige sager på personniveau gemmes til vedkommende er gået på pension, og alle arbejdsskadesager på personniveau gemmes indtil vedkommende er fyldt 70 år eller er afgået ved døden.

Ovenstående skal dog tages med forbehold. Dansk Jernbaneforbund er en konstruktion af nyere dato - enhedsforbundet blev dannet i 2001. Før den tid skete meget af sagsbehandlingen decentralt og arkiverne var ligeledes opbevaret flere forskellige steder.

Selv om det i en perfekt verden ikke ville ske, så er virkeligheden desværre den, at vi med rolig hånd kan genfinde langt de fleste arkivalier efter dannelsen af enhedsforbundet, mens hukommelsen – hvad angår arkivet og dermed årene før 2001 – desværre er mere usikker.

Du antyder i dit brev, at det dermed er for dårligt, hvis ikke

alt kan genfindes – selv efter 30 år, men sådan er det desværre ikke. Vi har i arkivet noget generel information om jernbaneulykker, således også Sorø ulykken, men ikke på personniveau.

PTSD er en lidelse, der godt kan opstå med forsinkelse.

Det har fx Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også anerkendt, og den praksis smitter naturligvis af på sagsbehandlingen generelt. Dog er det sådan, at en ulykke for 30 år siden og en lidelse i dag ikke bare sådan lige kan kobles sammen, hvis der ikke har været en dokumenteret historie i den mellemliggende periode. Er der ikke det, er der ikke en sag.

Det siger vi ikke for at afvise vedkommende, men fordi det desværre er sådan arbejdsskadesystemet fungerer. Jeg vil opfordre vedkommende til at rette henvendelse til arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen, hvis det da ikke allerede er sket. Mikael kan med sikkerhed se, hvad vi har i arkivet, der er tilknyttet vedkommendes personnummer, og hvad der dermed kan lade sig gøre i den konkrete sag.

Mvh Henrik Horup, Forbundsformand

35 Jernbane Tidende 2/2018

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

DET NOSTALGISKE HJØRNE

Storebæltsbroen

- 20 år med fast forbindelse Tekst og fotos: Viggo Lovdal.

I år er det 20 år siden motorvejen over Storebælt blev taget i brug. Den 14. juni 1998 skete det, og dermed var den kombinerede bro- og tunnelforbindelse en realitet.

Jernbanetrafikken blev prioriteret før vejtrafikken. Næsten tre år før broforbindelsen med motortrafik blev indviet, blev jernbanetunnellen taget i brug, nemlig den 11. september 1995. Et projekt med en totallængde på 6.790 meter og en højde på 254 meter var fuldført.

En togstamme, klar til turen over Storebælt.

Nyborgs nye banegård, anlagt på det gamle rangerterræn, Svanedammen.

Færgen er snart i havn.

Her kommer snart tog.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Højbroen under opførelse, set fra Fyns-siden.