Jernbane Tidende 03-2020

Østbanen: Kampen for skinner fortsætte Side 8-11

Fuldautomatiske regionaltog på vej i Tyskland Side 14-17

Banedanmark kigger på pyramidemåtter Side 20-23

JERNBANE TIDENDE VIGTIG AFGØRELSE

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 3/2020

JERNBANEOVERENSKOMSTEN SKAL RESPEKTERES

TEMA: På vej mod OK 2020 Side 3-9

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

4 Mød de berørte kollegaer 6 Hvad siger dommen 8 Kampen for skinner fortsætter

11 BRt vs. skinner 12 Kursus: Pension og hvad så?

13 Udbetaling af indefrosne feriepenge

S. 13

14 Fuldautomatiske regionaltog

19 Crewtalk 20 Banedanmark kigger på pyramidemåtter

24 EU’s fjerde jernbanepakke 27 Kongresindkaldelse 29 Arbejdsskadebarometer 30 Pensionistsektionen

Jernbane Tidende 122. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline: 10. august 2020 2

S. 24 Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

S. 19 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

LEDER

EN VIGTIG FAGRETLIG AFGØRELSE

FOR DE BERØRTE, KOLLEGAERNE OG FOR FAGBEVÆGELSEN

D

et var svært at holde armene i ro den 10. juni, da en faglig voldgift afgjorde sagen om løn til nyansatte lokomotivførere. Dommen er heldigvis krystalklar: Vores mange nyansatte kollegaer havde fået alt for lidt i løn siden april 2019.

Man havde fra virksomhedernes side forsøgt at erstatte aftalte produktions- og kvalifikationstillæg med selvopfundne tillæg til nyansatte. På bundlinjen kostede det vores nyansatte kollegaer mange tusinde kroner hver eneste måned. Virksomhederne havde faktisk rådført sig med Dansk Industri. Og Dansk Industris vejledning af virksomhederne, viste sig at have mere karakter af vildledning end af vejledning. I stedet for at holde fast i, at overenskomsten ikke kan gradbøjes, gav Dansk Industri virksomhederne løbepas. Vores reaktion var selvfølgelig at indklage virksomhederne for at betale for lidt i løn. Og voldgiftssagen gav Dansk Jernbaneforbund medhold:

”

Det er en principiel sejr for hele fagbevægelsen, at det med denne kendelse bliver slået fast, at overenskomster er ukrænkelige. Alt andet havde været en sand bombe under hele overenskomstsystemet.

Man kan ikke som arbejdsgiver undlade at betale alle overenskomstens løndele.

Man kan ikke som arbejdsgiver erstatte dele af en overenskomst med tillæg, som man selv har opfundet til lejligheden. Man kan ikke opfinde en ”elevløn”. En overenskomst binder og forpligter alle parter. Og hvis en overenskomst skal ændres, så foregår det ved forhandlingsbordet, når der er dømt overenskomstforhandlinger.

Det er en vigtig sejr for vores kollegaer, der har fået alt for lidt i løn. Det er en vigtig sejr for alle vores kommende kollegaer, der nu vil få den rette hyre fra dag ét. Men det er også en vigtig sejr for alle os andre. Og endelig er det er en vigtig sejr for fagbevægelsen som sådan.

Det ville være katastrofalt, hvis vi ikke kunne regne med de rettigheder, der beskrevet i Jernbaneoverenskomsten. Det ville gøre Jernbaneoverenskomsten mindre værd end det papir den er trykt på. Sådan spiller klaveret selvfølgelig ikke.

Men katastrofen havde ikke stoppet der. Det er en principiel sejr for hele fagbevægelsen, at det med denne kendelse bliver slået fast, at overenskomster er ukrænkelige. Alt andet havde været en sand bombe under hele overenskomstsystemet.

Den bombe fik vi heldigvis grundigt afmonteret.

Derfor var det faktisk svært at holde armene nede, da afgørelsen faldt. Smilene var lidt ekstra brede den dag. Vores medlemmer får, hvad de retmæssig har krav på og vores grundlæggende rettigheder er blevet slået helt fast. Det var faktisk en hel god dag på kontoret; men vigtigst en god dag for vores medlemmer.

3

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Mød to af de berørte

kollegaer Af Simon Bauer

BAGGRUND: Arriva og DSB begyndte i foråret 2019 at betale nyansatte lokomotivførere mindre i løn end beskrevet i overenskomsten. Virksomhederne erstattede simpelthen de centralt forhandlede kvalifikations- og produktionstillæg med selvopfundne tillæg. Dermed blev de nyansattes løn reduceret med mere end 10.000 kr./md i flere tilfælde.

Derfor anlagde Dansk Jernbaneforbund en såkaldt ”voldgiftssag”. Og Dansk Jernbaneforbund fik medhold. Alle lokomotivførere har ret til den løn, der er står i Jernbaneoverenskomsten.

I alt 174 nyansatte kollegaer har fået for lidt i løn. De 174 kollegaer kan nu se frem til at få reguleret deres løn med tilbagevirkende kraft. Reguleringen gælder både kvalifikations- og produktionstillæg, men også afledte tillæg, pensionsbidrag og øvrige tillæg. Reguleringen skal udbetales plus procesrente.

4

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Mariane Bonnie Rasmussen Marianes vej til togets førerrum er en af de helt klassiske: Min plejefar er lokomotivførere ved DSB, fortæller Mariane.

Det har fungeret godt for ham med skriftende arbejdstider og jeg er glad for at have fridagene ind imellem. Mariane søgte ind som lokomotivførere efter et par års arbejde og lidt studier efter en HTX-eksamen. Hun startede 1. april 2019 og var færdig i slutningen af januar 2020. Og hun er rigtig glad for jobbet som lokomotivfører.

Mariane husker godt, at det blev diskuteret, hvad man skulle have i løn som nyansat lokomotivfører: - Vi blev ret forvirret, da vi fik vores kontrakter og vi har selvfølgelig været spændte på, hvordan sagen endte.

Men det endte som bekendt godt og det er folk glade for forsikre Mariane. Både på holdet og kollegaerne - Folk har sagt tillykke, fortæller Mariane Pengene skal dog ikke fyres af på en ny bil eller en jordomrejse. De skal gemmes til udbetalingen på et hus. Mariane flytter nemlig til jul: - Jeg skifter depot fra december. Min kæreste og jeg flytter vestover, hvor vi har en del familie, slutter Mariane i Arrivas perronhytte på Aarhus hovedbanegård.

give børn og unge en god start på livet, fremme cyklisme og nu den kollektive trafik, fortæller han.

Jonas Eggert Vikmann Jakobsen Jonas startede som lokomotivfører, fordi han havde brug for luftforandring efter flere år som skolelærer. - Jeg har undervist i folkeskole, på efterskole og i specialklasser, fortæller Jonas, der også har arbejdet i en cykelforretning: - Cykler og cykling er en stor interesse.

Jonas er glad for skiftet: - Jeg trives i jobbet som lokomotivfører og fortryder ikke, at jeg har kastet mig ud i at prøve noget nyt her i livet. Den røde tråd i Jonas´ arbejdsliv har været, at finde job der også giver mening for ham selv: At

Jonas startede på uddannelse i januar 2019 – og dermed før DSB var overgået til Jernbaneoverenskomsten: - Da jeg og resten af holdet blev ansat, var det på den daværende overenskomst og det var den løn, vi var blevet stillet i udsigt.

En startløn og så nogle trinvise stigninger med forskellige intervaller. Da aftalen med DI var faldet på plads, så det selvfølgelig godt ud, at vi kunne få den fulde løn allerede fra aftalens ikrafttræden 1. april. Dog var jeg noget skeptisk i forhold til, om det også var det, der ville ske. På holdet var vi derfor spændte på at se vores lønseddel for april. Det viste sig, at vores løn var sammensat på en måde, som vi ikke umiddelbart kunne gennemskue. Det var underligt, at ingen i administrationen kunne forklare os, hvor visse beløb på vores lønsedler fra april og frem stammede fra, fortæller Jonas - Da afgørelsen faldt, blev jeg glad for, at vi som arbejdstagere fik medhold. At arbejdsgiver ikke kan “opfinde” en lokomotivførerelevløn, som ingen steder står beskrevet. Når jeg modtager pengene, skal de nok bruges på lidt renovering af hjemmet og måske på udskiftning af nogle af familiens cykler, slutter Jonas.

5

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Hvad siger

dommen?

Jernbane Tidende har sat forbundets jurist, Else Mathisen, stævne for at få styr på de juridiske detaljer i dommen. Her kan du blive lidt klogere på, hvad voldgiftsretten afgjorde.

Af Simon Bauer

M

en lad os starte med at sætte scene: Hvem er det egentligt, der er part i sagen om lønnen til nyansatte lokomotivførere?

- Dansk Jernbaneforbund rejste sagen, fordi vi mente, at DSB og Arriva udbetalte for lav løn til nyansatte lokomotivførere. Så umiddelbart ligner det, at det er ude i de enkelte virksomheder, at overenskomsten er blevet fejlfortolket. Men ret skal dog være ret. Både DSB og Arriva handlede efter rådgivning fra Dansk Industri, der er medunderskriver af overenskomsten. Dansk Industri mente, at overenskomsten skulle forstås således, at arbejdsgiverne kunne indfortolke et elevbegreb og en løn til elever, som arbejdsgiverne kunne fastsætte.

Virksomhederne har søgt rådgivning hos DI og fået grønt lys til at betale nyansatte lokomotivførere mindre i løn end overenskomsten kræver, siger Else Mathisen. På den måde kan det siges, at det formelt hverken er DSB eller Arriva, der har tabt denne sag - men Dansk Industri.

Og hvad siger kendelsen så?

- Opmanden (dommeren i en voldgiftsret red.) slår helt klart fast, at der ikke kan skelnes mellem løn til færdiguddannede lokomotivførere og løn til nyansatte lokomo-

6

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

tivførere. Så på den måde er dommen helt ren: Overenskomstens ordlyd og den måde, som overenskomsten har været praktiseret på, taler for at lokomotivførere under uddannelsen skal have den samme løn som uddannede lokomotivførere. Der kan ikke findes støtte i overenskomsten for den fortolkning, som Dansk Industri anlagde og argumenterede for; nemlig en sondring mellem løn til lokomotivførere under uddannelse og færdiguddannede. Opmanden fremhæver også, at når der en særlig løn til medarbejdere under uddannelse, så er det aftalt mellem overenskomstparterne.

Og hvad bliver så konsekvensen af den kendelse?

- I kraft af at kendelsen er så klar – så bliver konsekvensen også helt utvetydig: Alle de nyansatte kollegaer, der ikke har fået Jernbaneoverenskomstens fulde løn under uddannelse, skal have lønnen efterbetalt plus alle overenskomstens variable tillæg, der er bestemt af grundløn, ferieberettiget løn mv. og plus procesrente. Det er et større regnestykke for hver af de 174 lokomotivførere, det drejer sig om, men vi regner med, at efterbetaling sker indenfor de kommende måneder.

FAKTA

HVOR MEGET DREJER DET SIG OM? En lokomotivfører skal ifølge Jernbaneoverenskomsten pr. 1/3-2019 have 36.029 kr. i månedsløn (+ variable tillæg og fritvalgskonto). Lønnen består af en basisløn på 20.762 kr., et kvalifikationstillæg på 9.100 kr. og et produktionstillæg på 6.197 kr..

De nyansatte lokomotivførere har siden april 2019 alene fået basislønnen på 20.762 + et individuelt tillæg på typisk omkring 5.000 (der er også en kollega, der alene har fået basislønnen).

Samlet set betyder det, at de nyuddannede lokomotivførere skal have mange tusinde kroner efterbetalt. Typisk mere end 10.000 kr./md. for de måneder, hvor de har været under uddannelse. Det bliver til en pæn sum penge.

Men det er altså lønkroner, som alle har været i deres gode ret til, men som kollegaerne uretmæssigt ikke har fået i den periode, hvor de reelt tjente dem.

7

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

ØSTBANEN

KAMPEN FOR SKINNER FORTSÆTTER Region Sjælland har besluttet, at de vil have skinnerne på Østbanen renoveret.

Det er en rigtig god nyhed. Der er kun et problem: Regionen har ikke selv pengene til renoveringen. Derfor er kampen for skinner på Østbanen ikke slut endnu.

Og Bennys BRT-busser spørger stadig i kulissen.

Af Simon Bauer

8

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende Heino Knudsen (S), Formand for Regionsråd Sjælland

D

en længe ventede rapport om såkaldte BRT-busser i Østbanens traché er blevet offentliggjort. En BRT-busløsning vil koste 8-900 millioner + 155 millioner til nyt værksted i Holbæk, altså over 1 mia. gode danske skattekroner. Skinnerenoveringen vil koste omkring det halve: 520 millioner. BRT-løsningen kan tidligst være færdig om 6 år – altså i år 2026. De nye skinner kan stå klar allerede i 2022. Busserne vil både være langsommere end toget og mindre komfortable. Samtidig peger rapporten på en stribe usikkerheder og faldgruber ved etablering af en BRT-løsning. Så al fornuft bør tale for skinner.

Men, der er et men: BRT-rapporten peger på, at selve driften af BRT-busser vil være billigere end toget (dog med en stribe forbehold og usikkerheder) – men man kan godt lave et skrivebordsregnskab, der gør BRT billigere på den meget lange bane.

Rapporten har dog allerede fået et enigt Region Sjælland til at pege på skinner i stedet for BRT-busser og beslutningen

er formelt regionens. Den 24. juni besluttede Regionsrådet formelt at gå videre med næste fase af skinnerenoveringen – projekteringen. Og regionsrådet bevilgede de 30 millioner kroner, som projekteringen koster: - Jeg er utrolig glad for, at et samlet regionsråd har sagt ja til at arbejde videre med en sporrenovering på Østbanen. Samtidig har vi forpligtet os til at kæmpe for at skaffe den nødvendige finansiering fra Christiansborg til at nå i mål med renoveringen til glæde for borgerne, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Problemet er – som Regionsrådsformand Heino Knudsen peger på - finansieringen af selve renoveringen. Region Sjælland har ikke pengene til at renovere banen. Regionen er afhængige af et ekstraordinært tilskud fra staten: - Uanset hvilken løsning, vi havde valgt, havde vi behov for statslig medfinansiering. Det tilskud, vi får, dækker ikke udgifterne.

Vi kan i Region Sjælland ikke finde de penge, uden at vi skal ud i et blodbad på den øvrige kollektive trafik i regionen. Vi ønsker på ingen måde, at det sker, siger Heino Knudsen.

9

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

På Christiansborg er man bare ikke vild med at hjælpe Region Sjælland med nye skinner. Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen er meget begejstret for BRT-busser og transportminister Benny Engelbreth er også fortsat meget glad for BRT-busser. De taler derfor om en ny pulje til BRT-busser. Venstre på Christiansborg har hidtil afvist at støtte nye skinner på Østbanen.

Et klart signal om at man gennem statsstøtte vil “kvæle” jernbanerne. Men er det også Socialdemokraternes politik?

Dansk Jernbaneforbund har det seneste halve år brugt en del kræfter på spørgsmålet. Både udadtil, hvor vi har kørt kampagne under overskriften ”Bevar Østbanen – Bennys busser, nej tak!” – men også på de interne linjer, hvor vi har holdt en række møder med politikere og interessenter på området.

Vi fortsætter kampen. Vi vil i den kommende tid udfordre BRT-begejstringen på Christianborg og vi fortsætter med at gøre vores indflydelse gældende, hvor vi kan. Kampen handler både om lokalsamfundene og borgerne i området. Og den handler selvfølgelig om vores arbejdspladser.

Og kampen fortsætter: Bevar Østbanen, Bennys busser, nej tak!

10

SIDSTE NYT

Kort før Jernbane Tidende gik i trykken, er der godt nyt i sagen om Østbanens fremtid: Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen var på feltbesøg på Østbanen. På facebook erklærende Kristian Pihl Lorentzen sig efterfølgende tilhænger af nye skinner: ”Det står klart, at den undersøgte BRT bus-løsning ikke er velegnet som alternativ (til) togskinner set ud fra et lokalt perspektiv. Til gengæld bør kræfterne samles om at finde finansiering til gennemgribende renovering af de nedslidte spor. Her ligger bolden i første hos Region Sjælland, der har ansvaret for Østbanen, men medvirken fra staten på den store klinge er nødvendig for at indhente det store efterslæb.

Det er noget, som regionen opfordres til snarest at gå i forhandling

med regeringen (finansministeren) om. Det vil jeg bakke op om.

En ting er sikkert. Østbanen er vigtig for Faxe, Køge og Stevs kommuner og sammenhængskraften i denne del af landet.”

Dermed tegner der sig nu et massivt flertal på Christiansborg for en skinneløsning: Kun Liberal Alliance er tilhænger af busser på Østbanen. Nu venter vi alle på regeringen. Én ting er sikkert – finansloven 2021 bliver ekstra spændende i år. Forhandlingerne starter til efteråret.

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

DET SIGER RAPPORTERNE SKINNER VS. BRT

BRT Nye skinner Anlægsinvestering 805-871 mio. kr. 510 mio. kr.

Tidsperspektiv for anlæg

Ca. 6 år fra beslutning

Ca. 2 år fra beslutning

Årligt driftstilskud netto

28 mio. kr.*

56 mio. kr.

Årlige udgifter til lån

40 mio. kr.

23 mio. kr.

Nyt værksted** 155 mio kr. Anlægsarbejdet (tid) 1-2 år. Ca. 12 uger.

Omfattende nedlukning Begrænset nedlukning. af banestrækninger. af banestrækninger

Omfattende indsættelse af Begrænset indsættelse af

togbusser på almindelig vej. togbusser på almindelig vej.

Rejsetid Små 5 minutter længere*** Minimum som køreplan før hastighedsnedsættelser Komfort Vurderes i undersøgelsen at være på højde med baneløsning.

Men det anbefales bl.a. at

fastspænde passagerne under kørsel (!)

Banestandart

Kapacitet BRT-bus indrettes til 60 siddepladser

+ et mindre antal pladser til cykler

og barnevogne samt mindst en kørestolsplads

Et togsæt har ca. 120 siddepladser, et antal ståpladser og plads til cykler, barnevogne og kørestole

Ekspropriationer 17 totalekspropriationer af ejendomme og 460-490 mindre arealerhvervelser

Mindre arealerhvervelser

Samdrift Lille Syd/Østbanen (Roskilde-Køge-Stevns)

Mulig

Ikke mulig

Regulering Færdselsloven Jernbaneloven Usikkerheder Der er en række uafklarede forhold

– blandt andet omkring bundforhold, kloakering mm.

Ingen ukendte faktorer

Kilder: Grøn, regional BRT-løsning på Østbanens tracé, Vejdirektoratet juni 2020, Østbanen – Sporrenovering, Lokaltog juni 2020, Region Sjælland sagsfremstilling juni 2020. * Hertil kommer udgifter til trafikstyring, stationsvedligeholdelse og administration ** Togværksted i Hårlev nedlægges, da Østbanen og Lille Syd ikke bindes sammen. *** Dog er der stor tvivl om BRT-busserne kan køre så gnidningsfrit i myldretidstrafikken i Køge by, som det forudsættes. Yderlig rejsetid kan derfor forventes i myldretiden.

11

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Pension – og hvad så?

Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension.

Emnerne fremlægges i workshop, så du deltager i de workshops, som har interesse for dig.

Kurset afholdes onsdag den 25. november 2020 på Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middelfart i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på kurset.

Du kan også tilmelde dig kurset på hjemmesiden www.djf.dk

Tilmeldingskupon

Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?”

25. november 2020 på Hotel Park i Middelfart Medlemsnummer: Fornavn:

Efternavn:

Stilling: Privatadresse: E-mail (vigtig; du får svar på e-mail.): Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 15. september 2020 Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 30. september 2020.

12

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Udbetaling af indefrosne feriepenge

Feriemilliarder på vej Hvis du har haft arbejde siden 1. september 2019 – så kan du nu se frem til at få udbetalt tre ugers feriepenge, hvis du ønsker det. Det gælder alle lønmodtagere - både OK-ansatte og tjenestemænd. Det er et bredt politisk flertal blevet enige om – pengene håber de, vil sparke gang i økonomien ovenpå Coronakrisen. Pengene bliver senest udbetalt til oktober.

Af Simon Bauer

Hvad er det egentligt for nogle penge?

I forbindelse med den nye ferielov, sparer alle lønmodtagere deres feriepenge op fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Det er en del af overgangen til et helt nyt system for feriepenge. Oprindeligt var planen, at man først skulle have dem udbetalt, når man gik på pension. Nu bliver 3 af dine 5 uger altså udbetalt.

Hvor meget får du?

Feriepengebeløbet afhænger af din løn. Du sparer 12,5 % feriepenge op af al din løn – dog ikke dine pensionsindbetalinger. Så regnestykker ser således ud: Dine 5 ugers indefrossede feriepenge = 12,5 % af din samlede løn i perioden 1/9-19-31/8-20.

Du får så udbetalt 3/5 af det beløb.

Du skal betale skat af beløbet.

Som du kan se, kan man først lave det endelige og præcise regnestykke efter 31. august. Det vil nemlig afhænge af din indtægt henover sommeren. Derudover mangler de endelige regler for udbetaling, beskatning mm at blive vedtaget.

13

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Alstom gør klar til fremtiden

Fuldautomatiske tyske regionaltog – dog med lokomotivfører

”Jeg ville ikke være bange for mit arbejde, nej.

Idéen er ikke udskifte lokomotivføreren med teknologi. Men teknologien kommer til at ændre lokomotivførerens rolle og arbejde.”

Jean-Marc Nizet, vicepræsident Alstom

Af Simon Bauer I Foto: Alstom

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

3

0 kilometer jernbane mellem Braunschweig og Wolfsburg i Tyskland skal lægge skinner til en verdensnyhed: Førerløse regionaltog. Det er dog ikke forventningen, at toget faktisk kommer til at køre helt uden fører. Ambitionen er ”kun” at nå til det såkaldte GoA 3 niveau.

GoA står for Grade-of-Automation - altså graden af automatisering. På niveau 3 kører toget førerløst, men toget kræver fortsat overvågning af en lokomotivfører, der kan gribe ind i nødsituationer og hvis noget blokerer sporet. Kun i forbindelse med rangering vil toget kører på GoA 4, hvor toget kører helt uden lokomotivfører.

Projektet begynder næste år og skal vare 5 år. Fra 2022 er det forventningen, at der vil køre testtog (uden passagerer) på strækningen imellem de øvrige tog.

Jean-Marc Nizet er vicepræsident i den del af Alstoms, der producerer signalsystemer. Jean Marc Nizet er en del af

16

forsøgets øverste ledelse og han stiller beredvilligt op, da Jernbane Tidende beder om et kort interview.

Hvad er egentligt de største udfordringer for førerløse tog?

- I virkeligheden falder udfordringerne i 2 overordnede dele: De tekniske udfordringer og den menneskelige udfordring.

Hvad angår de tekniske udfordringer, så kan man helt overordnet sige, at det mest handler om, at få allerede eksisterende teknologier koblet sammen. De enkelte teknologier eksisterer allerede og er allerede udviklet til f.eks. førerløse biler. Udfordringerne består i at få teknologierne integreret i et togsystem. Det er kompliceret, fortæller Jean-Marc Nizet.

Hvad angår den menneskelige faktor, så er det også stærkt kompliceret. Det handler om, at menneskers mindset skal ændres til at accepterer den førerløse teknologi – stole på den.

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

FORSØGET Hvor: Testen skal foregå på strækningen mellem Braunschweig - Wolfsburg i Tyskland Hvor langt: Strækningen er 30 km lang.

Enkelt- eller dobbeltsporet. Dele af strækningen er enkeltsporet – dele er dobbeltsporet Fart: Den maximale hastighed på strækningen er 160 km/t.

Skal stationerne/sporene beskyttes? Ambitionen er, at toget skal kunne fungere på den eksisterende infrastruktur, men der kan blive behov for mindre justeringer langs banen/på stationerne.

GOA - GRADER AF AUTOMATISERING Grade-of-Automation 2 (GoA2) I et GoA2 system kører tog automatisk fra station til station, men en lokomotivfører er i førerhuset. Lokomotivføreren har ansvaret for ansvar for dørlukning, skal opdage forhindringer i sporet foran toget og håndtere nødsituationer. GoA2-tog kan ikke køre sikkert uden en lokomotivfører om bord.

Grade-of-Automation 3 (GoA3) I et GoA3 system kører tog automatisk fra station til station, men en lokomotivfører er altid i toget med ansvar for håndtering af nødsituationer. I et GoA3-system kan toget ikke køre sikkert uden en lokomotivfører om bord.

Der opstår simpelthen en række udfordringer, når mennesker skal bruge teknologi på en grundlæggende ny måde.

Det er en mindst lige så stor udfordring for projektet, som det er at få toget til at køre.

Grade-of-Automation 4 (GoA4) I dette system er toget i stand til at fungere automatisk på alle tidspunkter, inklusive dørlukning, detektering af forhindringer og nødsituationer. Personale om bord kan være til rådighed til andre formål, f.eks. kundeservice, men er ikke påkrævet for sikker betjening. Som f.eks. Metroen i København.

Hvis du var lokomotivfører – ville du så frygte, at du var uden arbejde om et årti eller to?

- Jeg ville ikke være bange for mit arbejde, nej. Idéen er ikke udskifte lokomotivføreren med teknologi. Men teknologien kommer til at ændre lokomotivførerens rolle og arbejde.

Mange af rutinefunktionerne vil forsvinde. Måske vil vi slet ikke snakke om en ”lokomotiv-fører”, men mere end ”lokomotiv-manager” i fremtiden. Men nej, jeg ville ikke frygte for mit arbejde. Faktisk så mangler der lokomotivførere i Europa. Der er hver dag tog, der ikke kører, fordi der mangler lokomotivførere. Vi mangler folk og det kan faktisk være et problem at få folk i fremtiden. Så vi skal bestemt ikke af med folk. Men teknologien vil betyde, at vi for en anden type job i fremtiden, slutter Jean-Marc Nizet 17

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Forsikring

Er du godt sikret til en aktiv sommer?

Uanset om du klipper hæk eller kører mountainbike, så giver et aktivt liv glæde og energi – det er bare ikke risikofrit.

En god ulykkesforsikring sikrer dig økonomisk hjælp, hvis du kommer til skade. Vores ulykkesforsikring dækker dig døgnet rundt og kan udvides med både tand-, sygdoms- og sundhedsforsikringer. Vælg det, der passer til netop dit aktive liv.

Beregn pris og læs mere på tjm-forsikring.dk/personforsikring-voksen

18

Sammenhold betaler sig

Farli sport er g alt dækket id

#CREWTALK nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Dan Kruetzfeld togfører med snart 10 år i uniformen.

Dan twitter om små finurlige episoder fra sit arbejdsliv. Læs med her eller find Dan på Twitter: @DanKreutzfeldt

Og så var det hertil morgen den sure og vrede passager mente alt information i forhold til corona-virus er propaganda.

Mit bedste svar: Velkommen ombord og god rejse min ven...

På Valby station Lige inden dørene lukker kommer en pige løbende ind i toget med sin hund Jeg: Må jeg se din billet og pladsbillet?

Pige: Værsgo’ Jeg: Og billetten til din hund?

Pige: Jeg har ingen hund.

Hunden gemt under sædet: vov Pige: OK. Jeg løj. Dumme hund!

I Helsingør-toget Jeg: Må jeg se din billet?

Passager: I do not. Å. Speakeling english Jeg: Your ticket sir?

Passager: Å. No. No. Free train in London Jeg: I’m sorry. That’s not true Passagerens mobil ringer... ”Mor… jeg kan ikke snakke lige nu.”

Toget fra Malmö ankommer på København H i spor 26.

Svensk mand: Är det verkligen centralstationen?

Mig: Tjo Svensk mand:

InterCity mod København Mig: Din pladsbillet?

Passager: Det er for dårligt I ikke har vogn 24 med, når I sælger en pladsbillet dertil. Dét kan I ikke være bekendt!

Mig: Jamen, du har bestilt en pladsbillet til toget for en time siden.

Passager: Typisk DSB!

Mest brugte ord på personalestuen: 1. Pladsbillet 2. Seatticket 3. Corona 4. Øl ;-)

19

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

SPORLØBERE

Banedanmark kigger nu på pyramidemåtter I sidste nummer af Jernbane Tidende omtalte vi podcast ”Gå ikke over sporet”, der sætter fokus på problemerne med sporløbere. Podcasten afslørede også, at Banedanmark slet ikke har været interesseret i en ny type løsning – pyramidemåtter – som der ellers har været stor succes med i vores nabolande. Men nu er der godt nyt.

Af Simon Bauer

20

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

”

Gå ikke over sporet” hedder podcasten. Den ligger på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside. Her kan man høre en stærk beretning om problemerne med sporløbere i Danmark – et problem, der desværre er stigende i de her år. Og et problem, som belaster vores psykiske arbejdsmiljø hårdt. Det beskriver podcasten rystende godt gennem interviews og en større spørgeskemaundersøgelse blandt kollegaerne.

Men ”Gå ikke over sporet” peger ikke kun på problemer. Podcasten kigger også på løsninger: Nærmere bestemt såkaldte pyramidemåtte (også kalder no-go måtter). En løsning som flere af vores nabolande har haft rigtigt gode resultater med.

I Danmark er man bare ikke kommet i gang…

Banedanmark har sagt no-go til pyramidemåtter, men så…

I Podcasten kommer det frem, at Banedanmark ikke har ønsket at kigge på pyramidemåtter – på trods af de gode udenlandske erfaringer og på trods af flere henvendelser fra det danske firma, Lesanco, der har leveret de succesfulde løsninger til vores svenske naboer.

Dansk Jernbaneforbund har derfor gjort opmærksom på podcasten og de problemer, der beskrives. Vi har også bedt transportminister, Benny Engelbrecht om en kommentar til Jernbane Tidende. Vi har modtaget følgende skriftlige svar, som kun kan vække glæde: - Danmark har et af Europas sikreste jernbanenetværk, men vi skal hele tiden forsøge at finde små forbedringer.

Senest har vi besluttet at igangsætte en oplysningskampagne omkring sikkerhed i overkørsler. Sikkerhed måles nemlig ikke kun i tilskadekomne, men også i nærvedhændelser, hvor folk krydser sporene til fods uden for de korrekte steder.

Lyt til podcasten ”Gå ikke over sporet - der kommer tog” på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside - Pyramidemåtter lyder som et spændende produkt, fordi det har et element af nudging, og fordi der er tale om genanvendte dæk, men frem for alt fordi det potentielt kan have en positiv effekt på jernbanesikkerheden.

- I Norden har vi en lang tradition for at erfaringsudveksle på tværs af grænserne; både politisk og på teknisk niveau.

Jeg noterer mig, at Banedanmark er i dialog med Trafikverket om de svenske erfaringer med pyramidemåtter, og at Banedanmark af egen drift har igangsat en analyse af potentialet for produktet i Danmark med henblik på at igangsætte et pilotprojekt. Jeg ser frem til at høre analysens resultater, der forventes at foreligge i august dette år, slutter Benny Engelbrecht .

Ja, nogle gange smiler Fortuna bare til én: Samtidig med at Dansk Jernbaneforbund har offentliggjort podcasten og gjort transportministeren opmærksom på problemerne – der beslutter Banedanmark af egen drift at igangsætte en analyse, der skal munde ud i et pilotprojekt. Hvor heldig kan man lige være..? Held eller ej. Det er en klog beslutning, som DJ kun kan bifalde.

På næste side kan du se forskellige svenske pyramidemåtte-installationer og læse mere om de svenske erfaringer.

21

Kalmar Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Pyramidemåtter virker – i Sverige!

I Sverige testede man i 2017 pyramidemåtter på flere lokationer – resultaterne var ganske imponerende. Måtterne reducerede antallet af sporløbere ret betragteligt og dermed også antallet af forsinkelser. De steder hvor forsøgene havde de bedste resultater blev antallet af sporløbere reduceret med det halve.

Trafikverket - Den svenske pendant til Banedanmark - konkluderede efter forsøgene, at måtterne både var en fornuftig investering rent økonomisk, men også gav et mærkbart løft i sikkerheden og lokomotivførernes arbejdsmiljø. Du kan læse mere om de svenske erfaringer på www.trafikverket.se – søg på ”pyramidmattor” 22

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Ramlösa

HVAD ER EN PYRAMIDE-MÅTTE Rosehill Rail producerer bæredygtige adgangshindringsmåtter til jernbaner. De er udformet af pyramider placeret i rækker som en stor æggebakke og fremstilles af granulerede genbrugsdæk, fra bl.a. biler, iblandet en avanceret PU-binder, som så koldpresses sammen.

Adgangshindringsmåtterne er designet til at hindre mennesker og dyr i gå ud på et jernbanespor eller bygninger og installationer i tilknytning til anlægget. De vejer knap 100 kg stykket.

Adgangshindringsmåtterne passer til alle typer skinner og jernbanesveller og monteres udelukkende med håndværktøj. De kan let bearbejdes og tilpasses formålet, og de kan ligeledes let demonteres i forbindelse med vedligeholdelse eller renovering.

Kilde: Lesanco

”

Elvsjö, Stockholm

Utifrån vinster med minskat antal obehöriga i spår kan vi se att värdet av materialet överstiger investeringskostnaden utifrån kapacitetssynpunkt. Materialets trafiksäkerhetseffekt bedöms också vara positiv.

Eftersom materialet minskar antalet obehöriga i spår minskar vi antalet som riskerar att dödas och skadas i järnvägssystemet

Trafikverket, 2017

23

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

STATUS

EU’s fjerde jernbanepakke Den 18. maj holdt togene stille i hele Norge i 2 minutter. De 2 minutters stilstand var en koordineret aktion fra vores venner i deroppe: Norsk Lokomotivmannsforbund. Årsag: Protest mod EU’s fjerde jernbanepakke, der skal ratificeres i Norge. Men hvad er egentlig status herhjemme i Danmark?

Af Simon Bauer

I

Danmark er vi et par år foran vores norske venner. Den danske lovgivning er faktisk allerede vedtaget tilbage i 2019 og dermed er EU’s 4. jernbanepakke ratificeret i Danmark. Dansk Jernbaneforbund var dengang på banen med forbundets holdninger – og de har ikke ændret sig siden. Men først lidt baggrund: Jernbanepakken består grundlæggende af to dele: En teknisk del og en politisk del.

Den tekniske del, skal sikre et ensartet jernbanenet i EU. Det betyder blandt andet at man som togoperatør, kun skal søge tilladelse ét sted, hvis man kører grænseoverskridende trafik. Det handler også om det fælles europæisk signalsystem – ERTMS – og en række andre tekniske harmoniseringer, der gør det muligt at køre over grænserne i EU uden at ramme ind i en mængde tekniske barrierer.

Den politiske del, skal grundlæggende sikre, at al trafik bliver ”markedsudsat” – altså at al trafik skal i udbud – de statslige monopoler skal brydes. Der er dog en række undtagelser, man kan benytte, hvis man ikke ønsker at sætte trafikken i udbud. F.eks. kan man undlade udbud, hvis direkte tildeling af kontrakter giver bedre kvalitet eller at man vurderer, at bedre kan betale sig samfundsøkonomisk at lade være at udlicitere. Der er altså en række muligheder for at man kan undlade at udlicitere, hvis man vil. Det er i

24

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

sidste ende mere en politisk beslutning i det enkelte land end det er dikteret fra EU. Det er vigtigt at huske, når politikerne ”gemmer” sig bag, at det forlanger EU. Der er et vist nationalt spillerum, som man kan udnytte, hvis man vil politisk.

I Norge besluttede de i øvrigt allerede i 2015, at al togtrafik skal udliciteres – altså et år før EU’s 4. jernbanepakke blev vedtaget i EU. Hvad mener DJ? Dansk Jernbaneforbund mener i udgangspunktet at den tekniske del af jernbanepakken er godt for jernbanen: At man kan køre fra København til Milano uden at skulle søge godkendelse af materiel mm i alle de lande, man passerer igennem. At man kan køre på samme signalsystem mm.

Uden et ensartet jernbanenet taber vi hurtigt al godstrafik til lastbilerne. Og hvis toget skal kunne konkurrere med flytrafikken, så skal vi have fælles europæiske standarter. Men det er omvendt klart, at man dermed har overgivet kompetence fra de enkelte lande til det europæiske jernbaneagentur. Den pris må vi betale. Den danske trafikstyrelse har dog fortsat en væsentlig rolle i forhold til det danske net. Det ændrer jernbanepakken ikke på – og det er godt.

Den politiske del af jernbanepakken er Dansk Jernbaneforbunds som sådan hverken tilhænger eller modstander af.

Dansk Jernbaneforbund er hverken for eller imod udlicitering. Vi har ikke en ideologisk holdning til udlicitering. Vi kæmper for gode løn- og arbejdsforhold. Derfor er vi imod social dumping og vi er imod at udlicitering bruges til at forringe løn og arbejdsvilkår. Men vi er ikke imod udlicitering, hvis løn- og arbejdsforhold ikke forringes.

Hvad så med fremtiden – og med Norge?

Der er ingen tvivl om, at EU’s fjerde jernbanepakke kommer til at betyde meget i fremtiden. Men de nationale politikere har stadig meget at skulle have sagt. Dansk Jernbaneforbund er aktive i kampen for en stærk jernbane med ordentlige løn- og arbejdsvilkår - både i Danmark og ude i Europa via vores europæiske samarbejder. Det arbejde fortsætter.

I Norge lykkedes vores venner med deres opråb. Ratifikationen af jernbanepakken er nu skudt til efteråret, så der bliver plads til en ordentlig debat. Men man skal huske, at den norske og danske situation er forskellige. Norge står udenfor EU, mens Danmark er med. Derfor er det svært helt at sammenligne vilkårene. Men vi tør godt love, at det ikke er det sidste du hører til EU’s fjerde jernbanepakke – hverken i Norge eller Danmark.

25

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

t r o K s lu P d e m t a b a r t Få kontan e ferieBook Solskinsøens bedst , der olm rnh Bo m Tea steder med er, hed jlig iele fer re læk bl.a. har og re børnevenlige feriecent hyggelige sommerhuse.

10%

5%

9%

pluskort.dk

n, og Tag en pause fra hverdage phold telo ho et d me v sel forkæl dig op n Våg . udover det sædvanlige de af en på ad til lækker morgenm vn. nha be Kø i ser bedste adres

til en Trænger dine hvidevarer rabat % 5 du får så , ring opgrade smatch*, pri har kt1 Pun rt. sKo Plu d me at på rab % og giver samtidig 20 køb nr. 2.

: punkt1.dk/prismatch

*Læs mere om vilkårene

PlusElektronik. en Trænger elektronikken til rabat % 3 du får så , ring de opgra smatch* pri med PlusKort. Expert har på at rab % 20 og giver samtidig r. ehø tilb let 1 stk. anbefa

det Tag en tur ud i sommerlan lejebil en d me en ed frih og nyd på fra Hertz. Du får 15% rabat e. både biler og varevogn

15%

3% : expert.dk/prismatch

*Læs mere om vilkårene

26

PlusBilleje.

PlusBillån. ån hos Få 2.500 kr. i rabat på dit bill de i kun ig tid sam du Er AL Finans. får , du en Arbejdernes Landsbank egn og Ber kr. samlet rabat på 5.000 k. s.d ansøg på alfinan

2.500 kr.

ler. Læs vilkår og betinge

PlusHotel.

PlusBornholm.

tafta trykfejl og ændrede raba Der tages forbehold for

PlusHvidevarer.

lser for rabataftalerne på

– besøg pluskort .dk

Dansk Jernbaneforbunds 55. ordinære kongres Dansk Jernbaneforbund indkalder igen til vores 55. ordinære kongres 27.-28. oktober 2020.

Kongressen afholdes på Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Dagsorden for kongressen 1. Kongressen åbnes 2. Fastsættelse af kongressen forretningsorden 3. Valg af kongressens tillidsmænd 4. Beretning 5. Årsregnskaber 6. Behandling af forslag til lovændringer 7. Behandling af andre forslag 8. Fastsættelse af lønninger

9. Valg: a. Forbundsformand b. Forbundsnæstformand c. Forbundskasserer d. Revisor og revisorsuppleant 10. Fastsættelse af næste ordinære kongres 11. Afslutning

Tilhørere til kongressen Forbundslovene fastslå, at ethvert medlem har ret til for egen regning at overvære kongressen. Det kræver dog tilmelding senest 4 uger før kongressen afholdelse.

Kongressen starter tirsdag den 27. oktober. Hvis du ønsker at overvære kongressen, skal du senest 4 uger før tilmelde dig som tilhøre på e-mail dj@djf.dk. Skriv: ”Tilmelding kongrestilhører” i emnefeltet.

JUBILÆER 25 ÅRS JUBILÆUM August

Fagspecialist kørestrøm, Michael Hersløv Born, Banedanmark Kørestrømsmontør, Per Henrik Clausen, Banedanmark Kørestrømsmontør, Kim Sejer Nielsen, Banedanmark Togfører, Heidi Jessen DSB Århus 40 ÅRS JUBILÆUM Juli

Lokomotivfører, Henrik Bonnerup-Kjær, DSB Fredericia Lokomotivfører, Flemming Granau, DSB København Lokomotivfører, Karsten Larsen, DSB Nykøbing F

Lokomotivfører, Aage Lund, DSB Nykøbing F Stationsbetjent, Brian Skau, DSB Vedligehold Lokomotivfører, Thomas Jacobsen, DB Cargo S togsrevisor, Bo Jørgensen, DSB S-tog August

Lokomotivfører, Christian Sørensen DSB Tinglev Lokomotivfører Jan Knap DSB Århus Baneformand Jens Christian Pedersen Arriva Team Vest Lokomotivfører, Poul Krogsgaard Jørgensen, DSB Kalundborg Lokomotivfører, Jan Larsen, DSB København Banemontør, Knud L. Larsen, Banedanmark 27

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Lån & S par Ban k kender d i n økonom ib end de edre fleste

PERSONLIGE

LØSNINGER BEGYNDER MED, AT NOGEN LYTTER

Vi er ikke ens, og vi har brug for forskellige løsninger. Derfor skal bankrådgivere lytte, før de kommer med forslag. På den anden side skader det ikke at vide, hvem man taler med.

Lån & Spar Bank er ejet af dig og din fag­ forening. Derfor har vi med tiden opbygget en særlig viden om dit fagområde og mennesker med din uddannelse. Vi har også udviklet fordele, som kommer med­ lemmer af Dansk Jernbaneforbund til gode.

Har du spørgsmål om økonomi, bolig eller pension, giver vi dig svar. Du behøver ikke at være kunde. Det er nok, at du er medlem af Dansk Jernbaneforbund.

Hvorfor ikke benytte sig af det?

Ring 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book et møde.

28

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

16.931.620,82

3.645.821,47

2019 Medlemmer

Erstatningstype

1

Tilkendt tilskadekomstpension

2

Erhvervsevnetab (kapital)

2

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

3

Varigt mén

0

Privat forsikring

3

Via advokat

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

1

Asbest aftale

2020 Kapital erstatning

Løb.erstat.

2.475.679,50 56.628,00 374.729,00 795.412,97

Samlede erstatninger pr. 1. maj 2020

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

3.645.821,47

56.628,00

29

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020 PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Konstitueret formand: Ingelise Klavsen Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 10. august 2020. (Omdeles i uge 36) Vigtige møder Seminar for lokalbestyrelserne i Svendborg d.01-02.09.

Lukket møde i Vestsjælland d. 08.09.

Sektionsmøde Fredericia d. 30. 09.

30

Et vemodigt farvel og tak for alt Da jeg for to år siden den 23. maj stod på talerstolen ved Sektionsmødet i Fredericia og takkede for valget af mig som sektionsformand, sagde jeg: ”Jeg er ikke sikker på at mit helbred tillader mig at blive i pladsen så længe”.

N

u har skæbnen så desværre indhentet mig. Siden efteråret 2019 er det beklageligvis gået mere og mere ned ad bakke med mit helbred. Desværre ved jeg eller lægerne i skrivende stund ikke, hvad det er jeg fejler, men det har efterhånden fuldstændig frataget mig humør, min fysik og energi. Min tanke var egentlig at tage en periode mere, og at sørge for at min efterfølger kunne blive sat ordentlig ind i opgaverne, så vedkommende kunne være klar til at overtage efter Sektionsmødet i 2021, men sådan skulle det ikke blive.

Meget er hændt i løbet af foråret.

Corona hænger som en mørk trussel over hele samfundet. Vores statsminister har ved resolut indgriben sikret at hele samfundet er sat på standby, mens faren kunne drive over uden alt for store omkostninger og tab. Jeg har i ”pausen” benyttet lejligheden til at revurdere min egen situation.

Min konklusion, efter at have gennemtænkt og vurderet både mine tiloversblevne ressourcer og Pensionistsektionens aktuelle behov, blev at

jeg må stoppe nu og overlade styret til næstformanden.

Jeg er ikke i tvivl om at hun vil være i stand til at overtage styret frem til det udsatte Sektionsmøde i september. Jeg er heller ikke i tvivl om at hun vil kunne drive foreningen videre, hvis Sektionsmødet vælger hende som ny formand.

Hun medgives hermed mine varmeste anbefalinger.

Jeg har været meget glad for bekendtskabet med alle de dejlige kolleger, jeg siden 2014 har truffet i sektionen, og ønsker alt det bedste for medlemmerne og foreningen fremover.

Tak for alt og god vind fremover.

Ole Husted Andersen

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Tak for din indsats

J

eg vil gerne takke Ole Husted Andersen for den indsats han har gjort i DJ Pensionistsektionen. Vi vidste, at Oles helbred ikke var det bedste, men havde håbet at han havde haft kræfter til at fortsætte en tid endnu. Sådan skulle det ikke være. Ole fik en svær opgave, da han skulle afløse den karismatiske Poul Erik Christensen, men han lykkedes med det så længe han havde kræfterne. Med håbet om at Oles helbred vil blive bedre, vil jeg ønske ham alt godt, og gøre mit bedste for at køre Sektionen videre i den ånd, den hidtil har eksisteret.

Billede kommer fra Simon

Ingelise Klavsen, konstitueret formand

Nostalgi i luften Der er rigtig meget nostalgi i luften i denne coronatid. Der er nu masser af tid til at gennemgå de mange minder fra tiden i vores afd.

DJ Pensionister Nordvestsjælland.

J

eg har fundet det første bestyrelsesbillede, der er blevet taget da afdelingen blev oprettet. Det synes jeg er et kig værd. De fleste er her jo af naturlige årsager ikke mere, men enkelte kommer stadig med højt humør. Hvorom alting er, kan vi roligt sige at vi i dag kan takke disse ihærdige mennesker for, at der blev lavet denne forening af DJ Pensionister, som vi andre nu kan nyde godt af og forhåbentlig kan nyde godt af i mange år endnu.

Vi er dog heller ikke interesseret i at blive for store, da vi har et meget varmt og dejligt samspil imellem os i klubben.

Alle kender hinanden, og dem der ikke gør, kommer helt sikkert til det.

Alt i alt er DJ Pensionister Nordvestsjælland i stadig fremgang, også selv om Covid 19 har sat foreningen lidt på pause, men vi vender tilbage med fuld speed.

Der, hvor vi afholder vores møder nu, er der kun plads til 40 og da vi i dag er nået op på 32 medlemmer, er der ikke mange pladser tilbage. Så kommer der flere, må vi ud i at lave en venteliste.

Hele Pensionistsektionen ønskes en rigtig god sommer.

Dj Pensionister Nordvestsjælland Formand Anni R. Petersen

DJ Pensionister Nordvestsjælland hang lidt med skuffen for to år siden. Det var meget svært at finde medlemmer, som havde lyst til at være en del af vores forening. Men efter et rigtig godt samarbejde med bl.a. Jernbane Tidende og Gunnar Lomborg, samt indlæg på Facebooksiden ”DSB hygge” - og et par formænd henholdsvis fra Kalundborg og på Privatbanerne - har det givet så megen omtale, at interessen er vendt til fordel for os. Inden længe kan vi faktisk ikke have flere, da lokalerne er for små.

31

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Det sker Fredericia

Torsdag d. 3. september: Der inviteres til hyggeligt samvær i lokalerne ved 3F. Venusvej, kl. 14.00. Der serveres gratis kaffe og lagkage.

Torsdag d. 17. september kl. 13.30: I.P. Schmidt gården. Foredrag ved Per Nielsen, Ringgården Middelfart.

Alkoholisme, hvad er det, og hvordan behandles det.

Torsdag d. 1. oktober kl. 13.30: I.P. Schmidt Gården. Sang og musik ved ”Olsen Trio - om Kim Larsen”.

Helsingør

Fredag d. 14. august: mødes vi efter sommerferien til en hyggedag Onsdag d. 26. august: mødes vi til en eftermiddag hvor vi spiser sammen, tilmelding til dette arrangement senere.

Til alle møder serveres der kaffe m. hjemmebag. Pris kun 20,- kroner.

Der kan også købes øl og vand til rimelige priser.

Ret til ændringer forbeholdes.

32

Horsens.

På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til, samt en lille dram. Og så er der dømt hyggeligt samvær, med gamle kollegaer og nye venner.

Torsdag d. 3. september: Ordinært møde.

Lørdag d. 19. september: Kør selv tur.

Vi kører ud og besøger ”Veteranbanen Bryrup – Vrads” som ligger i et af Danmarks smukkeste områder. Efter en tur til Vrads med veterantoget, har vi fået lov til at besøge klubbens remise og værksteder. Ledsagere er velkomne.

Torsdag d. 1. oktober: Ordinært møde.

Vi får besøg af det lokale politi, som vil fortælle om deres arbejde og komme med gode råd for at undgå tricktyveri.

Ledsagere er velkomne.

Korsør

Torsdag d. 10. september: Spillestedet.

Generalforsamling. Genindkaldelse til generalforsamlingen: Dagsorden i henhold til vedtægter. Vi opfordrer hermed til et godt stort fremmøde.

Foreningen er vært med kaffe og brød samt 2 stk. smørrebrød, der er lotteri i pausen Husk tilmelding seneste den 3. september Torsdag d. 24. september: Udflugt til De Hvide Svaner.

Afgang kl. 9,00 fra Casper Brands Plads med bus til Næstved.

Hjemkomst ca. kl. 16,00. Pris kr.

350,00. Husk tilmelding seneste den 10. september Torsdag d. 8. oktober: Bankospil i Cafeen. Husk tilmelding seneste den 1, oktober

Torsdag d. 22.oktober: Bowling. Mødested Bowlingcenteret i Slagelse, hvor vi bowler fra kl. 15,00-16,00. Efter spillet er der kaffe med brød til. Der uddeles præmie for bedste M/K Pris kr. 100,00. Husk tilmelding seneste den 15. oktober

København

Håber alle vores medlemmer er kommet vel gennem Coronakrisen.

Tirsdag d. 1. september kl. 10.00: Vi starter som normalt efter sommerferien, med kortspil/billard på Ellebjerg Station Efterårets øvrige arrangementer vil komme i næste nummer af Jernbane Tidende.

Lolland-Falster

Søndag d. 23. august: Fugleskydning og måske afholdes en lille hyggedag hos Erling Vi spiller bowling hver onsdag kl. 14 i Marielyst – kan godt bruge et par nye spillere

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Nordvestsjælland

Tirsdag d. 8. september: Lukket møde på Restaurant Vadestedet Holbæk, for medlemmer af Pensionistsektionen med ledsager.

Tirsdag d. 13. oktober kl. 13.00: Egholm gods Trehøjevej 47, 4070 Kirke Hyllinge, pris kr. 100 pr. person.

Vi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer.

Vores møder afholdes i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15 A 4300 Holbæk.Skulle der være ubesvarede spørgsmål, så kontakt formand Anni Ristorp Petersen tlf. 30233853 eller anni.ristorp@kabelmail.dk Forbehold for evt. rettelser

Mandag d. 14. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,Mandag d. 28. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,-

Ringsted

Mandag d. 14. september: Generalforsamling kl. 14 på Danhostel, Sct Bendtsgade 18.

Husk tilmelding senest 10 september.

16 september: Vi har planlagt udflugt med bus. Alle medlemmer får personlig invitation.

Struer

Fredag d. 25. september: Foredrag,

Mandag d. 24. august: Pladespil 14-17 i Aktivitetscentret Mandag d. 7. september: Foredrag om Bangs Have - Lene Hove 14-17 i Aktivitetscentret.

Mandag d. 21. september: Pladespil 14 - 17 i Aktivitetscentret.

Mandag d. 5. oktober: Høstfest - husk tilmelding.

Odense

Aalborg

Næstved

Vi ønsker alle en god sommer og starter vores aktiviteter op igen til september.

Mødeindkaldelse og nærmere information vil blive sendt til vores medlemmer.

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorer lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr.

Ret til ændringer forbeholdes.

Vi håber på en god tilslutning i det andet halvår af 2020.

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00.

Pris Kr. 350.- pr. person, inklusive bus, kaffe med brød og en lille til halsen middag med en øl/vand/vin!

Mere om turen i mail medio juli måned!

Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 3. august, til 40 75 84 76 eller 98 52 38 71 Tirsdag d. 1. september kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Generalforsamling. Stedfortræder for den aflyste generalforsamling d.17/03 med samme dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød.

Tirsdag 15. september kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Kirsten Nielsen fra Brønderslev fortæller om Allerup Banden, som hun er lidt i familie med!

Vi har kaffen klar medtag selv brød!

Vendsyssel.

Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 98 164301.

Tirsdag d. 18. august: Afgang Lindholm station, Nørre-sundby kl. 11,00 og Rømersvej, Aalborg kl.11.15 Vi starter mod Randers. Vi spiser på Auning Kro. Mad og en genstand er bestilt. Derfra til Gl. Estrup Herregårds Museum hvor to guider viser os rundt i hovedbygningen. Vi har kaffe og kage med som indtages i parken. Vi slutter i den grønne stald inden turen går hjemad.

33

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Ordinært Sektionsmøde i

Pensionistsektionen Ordinært Sektionsmøde den 30. september 2020 kl. 12.45. Mødet afholdes i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Der afgår busser fra Fredericia banegård, udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15 Mødets gæst fra Dansk Jernbaneforbund er Jan Bech Danielsen, LPO-repræsentant i hovedbestyrelsen, der under punkt 13 vil give en orientering om arbejdet i DSB og DJ. Forslag der ønskes behandlet, skal være fg. sektionsformand i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen vil være vært ved et let traktement kl. 11.45 og der vil blive serveret kaffe under mødet. Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, anføre det ved tilmeldingen.

Der afgår busser til banegården. Kl. 15.15 hvor der kan opnås Lyn- og Intercitytog forbindelser mod København og øvrige Jylland.

DAGSORDEN:

1.

Mødets åbning

2.

Valg af dirigent.

3.

Godkendelse af dagsorden

4.

Godkendelse af forretningsorden

5.

Bestyrelsens beretning

6.

Regnskab

7.

Indkomne forslag

8.

Valg A. Formand

På bestyrelsens vegne Ingelise Klavsen

B. Næstformand for 1 år C. Kasserer nyvalg for 1 år

TILMELDING

D. Bestyrelsesmedlem Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 30. september 2020 fremsendes pr. mail til: agri1947@djtr.dk

E. Bestyrelsesmedlem Poul-Chr. Svoller-Petersen modtager genvalg

Følgende oplysninger skal skrives i mailen: Navn og adresse, medlemsnummer samt antal der ønsker at deltage.

G. Bestyrelsessuppleant

Dit medlemsnummer finder du på dit medlemskort for 2019 eller bagpå Jernbane Tidende over dit navn, eller på Plus Kort på din IPhone.

Tilmeldingen skal være kassereren i hænde senest den 12. september 2020 NB! Følgende gælder kun for medlemmer, ikke ægtefælle/samlever: Har du ikke frirejse, så kontakt kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@djtr.dk, med oplysninger om navn, medlemsnummer, alder samt hvilken legitimation du vil bruge i toget (kørekort eller pas). Du vil så få tilsendt en print-selv billet.

Her er fristen 12. september 2020 34

F. Bestyrelsessuppleant

H. Revisor Günther K Johansen modtager genvalg I. Revisorsuppleant Erling Jensen 9.

Fastsættelse af honorarer

10.

Bevillinger

11.

Budget 2021

12.

Fastsættelse af næste års mødested

13.

Afslutning

Regnskab og budget blev bragt i Jenrbanetidende nr 2

nr. 3 | 2020 – Jernbane Tidende

Et turbulent forår i DJ Pensionistsektionen Som det fremgår af dagsordenen til sektionsmødet, har det været et turbulent forår i DJ Pensionistsektionen.

F

ormanden Ole Husted Andersen har i flere år været plaget af dårlig ryg, men har den meste tid været i stand til at deltage i arbejdet. I løbet af foråret blev ryggen værre, og der stødte andre ting til, som gjorde at Ole ikke kunne deltage i møderne.

D. 23.03 meddelte kasserer Lone Agri, at hun agtede at forlade sektionsbestyrelsen ved det kommende sektionsmøde, men at hun ville varetage kassererposten indtil mødet.

D. 09.04 meddelte Ole at han ikke kunne klare hvervet mere, men var meget ked af at forlade det i utide. Min kommentar var, at han i dette tilfælde kun skulle tænke på sig selv og sit helbred.

Vi er i bestyrelsen enige om at vi vil gøre alt for at videreføre Sektionen i den ånd, der har eksisteret hidtil.

Vi vil fortsætte med at holde to lukkede møder og et stormøde årligt. Geografisk vil møderne blive holdt som vanligt.

Vi vil også fortsat samarbejde med Forbundet vedrørende pensionistkurserne i Svendborg.

Med håbet om at vi snart igen kan mødes frit, og at denne grimme virus vil forsvinde, ønskes I alle en god sommer.

Konstitueret formand Ingelise Klavsen

35

Jernbane Tidende – nr. 3 | 2020

Kurveskrig Nej – det er ikke titlen på en kriminalroman om dansk jernbanedrift, men derimod beskrivelsen af et helt dagligdags problem. Lokomotivførere ved, hvad det er …

Af Jan Forslund

F

ænomenet findes overalt rundt om i landet. Dér hvor sporet kurver sig ekstra skarpt, og hvor friktionen mellem skinnerne og togets hjul er særlig stor; og derfor giver anledning til støj og høje hvin.

I ekstreme tilfælde kan det være et irritationsmoment for beboere langs jernbanen, og for lokomotivførerne naturligvis. Er støjen særlig problematisk opstilles et kurvesmøringsanlæg, som til en vis grad kan dæmpe den infernalske larm, som har fået den sigende betegnelse kurveskrig.

Kurveskrig kan opstå på næsten enhver krum jernbanestrækning, men er særlig udtalt, når vejret er varmt og tørt. De fleste skarpe kurver findes omkring byer og gods- og havnespor, dér hvor hastigheden også normalt er nedsat. Sjældnere på fri strækning. Men også ved sporskifter kan der forekomme støj. Toghjulenes udformning og togets vægt har betydning for graden og omfanget af kurveskrig, og der findes togtyper, som er særligt følsomme. Det er i hvert fald noget de fleste S-togsrejsende på Vesterport Station kan nikke genkendende til, dengang ME-trukne tog kørte på Kystbanen.

Da måtte man simpelt hen holde hænderne for ørene for at udholde de ekstremt høje hvin. På Lokalbanerne er især Lint-togene et problem, og da Nærumbanen indsatte Regiosprintere, var lokalaviserne spækket med

klager over de højfrekvente lyde. Et nylagt spor kan dog også udløse kurveskrig, indtil en skinneslibning er foretaget.

Smører og vedligeholder Et støjreducerende kurvesmøringsanlæg består af en styringsboks ved siden af sporet og nogle smøringsbokse, som normalt er monteret på indersiden af sporet. Herfra bliver der sprøjtet en smørende væske på oversiden af sporet, når togets hjul passerer stedet, og derved aktiverer boksen. Væsken både smører og bevarer den friktion, som kræves. Men det er sjældent, at al støj forsvinder, snarere at den dæmpes. I de fleste tilfælde så meget, at beboere ikke klager.

At bo tæt på en godsbanegård eller et havnespor kunne før i tiden godt være et anstrengt og irriterende naboforhold. I dag er der langt mere fokus på skinnestøj, og flere steder er der opsat støjværn. Et smøringsmodul koster et par hundrede tusinde kroner, og pengene er givet godt ud, når anlægget ellers fungerer. På Hornbækbanen er der nogle ekstremt skarpe kurver nær havnen i Helsingør (foto), og uden smøringsanlæg gik det ikke. Lokaltog A/S har for en sikkerheds skyld en aftale med beboere, som gør opmærksom på, hvis kurvesmøringsanlægget ikke virker, som det skal.