1 minute read

Så er der pensionistkursus igen!

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Advertisement

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 9. september 2023, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.

Tilmelding

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Kurset starter mandag den 9. oktober og slutter onsdag den 11. oktober 2023.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside senest søndag den 27. august 2023 kl. 24.00 på www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 9. oktober – 11. oktober 2023.

Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.:

Mail adresse:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej

Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 27. august 2023 kl. 24.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.