Jakob Olling har researchet Sorøulykken i 5 år –men ulykken har i virkeligheden altid været med ham

Vi mødes på Sorø Station. Forfatteren bag ”Sorø Katastrofen”, Jakob Olling, og Jernbane Tidendes udsendte. Jakob har foreslået, at vi starter med at gå en tur i skoven. Helt tæt på ulykkesstedet. Det er den smukkeste sommerdag og skovens harmoni står i skærende kontrast til den forfærdelige hændelse, der udspillede sig her den fatale forårsmorgen i april 1988.

Af Simon Bauer

Efter at have beset ulykkesstedet, finder vi læ for den bagende sol i Sorø Stations hyggelige café over en danskvand. Det er de samme lokaler som lagde gulv til behandling af sårede på ulykkesdagen. Og det var også her flere af datidens DSB-kollegaer fra hele Sjælland spontant mødte ind på deres fridag for at hjælpe. ”Korpsånd”, som Jakob Olling betegner det med respekt i stemmen.

Hvor stammer interessen fra?

Jeg lægger for med at spørge til, hvornår Jakob egentligt begyndte at interessere sig for Sorøulykken:

- Jeg kan huske to nyhedsudsendelser fra jeg var barn: Sorøulykken er den ene. Den anden er Challengerulykken (1986 red.). Vi havde kun en kanal, og som barn sad jeg altid og ventede på, at der kom ungdoms tv kl. 16.00. Og det kom der så ikke den dag. Der kom den her forfærdelige ulykke. Jeg har været 9 år dengang.

- Da jeg blev teenager, har jeg kørt meget tog og tit siddet og tænkt, nå, det er så hér det skete. Siddet og kigget på lysningen i skoven, når jeg kørte forbi. Ulykken er noget, jeg har haft med mig, fordi jeg havde set de nyheder som barn og var blevet så påvirket af det. Det er jo ikke noget fjernsyn, man skal se som barn.

- Senere blev jeg ansat i Hjemmeværnet. Jeg var del af deres kommunikationsafdeling i Hjemmeværnskommandoen, da vi indførte det nye Tetra-radiosystem. Og der refere- rede vi hele tiden til ”erfaringerne fra Sorøulykken”. I 2018 skal Jakob Ollings nuværende arbejdsplads, TV2 Øst, producere en større produktion i forbindelse med 30 års dagen for ulykken. Og det bliver Jakob, der får opgaven. Og i den forbindelse går det op for ham, at der faktisk aldrig er skrevet noget særligt om ulykke - og at hans egen viden var begrænset:

- Der må være nogle kilder, jeg kan finde, så vi kan få lavet det her, tænkte jeg. Men der var ingen ting. Bare tre sider i en bog om danske katastrofer, Og så var der selvfølgelig nogle aviser, der havde skrevet om det. Men det var det.

Mange henvendelser – og mistanken om et justitsmord

Det ender med, at Jakob producerer en webdokumentar om Sorøulykken. Den kaster et hav af henvendelser af sig. Interesse er meget stor. Mange folk har små rettelser til alverdens detaljer, men der kommer også en henvendelse fra en kilde i politiet, der for alvor tænder Jakobs nysgerrighed:

- Så var der en kilde i politiet. Han syntes, jeg skulle blive ved med at kigge på det her. Han mente at huske, det var et rent justitsmord imod lokomotivføreren. Og det var min indgang til det her.

- Men jeg fandt hurtigt ud af, at min vinkel omkring et justitsmord ikke holdt. Lokomotivføreren er ikke blevet dømt for de ting, som man i offentligheden tror, han er dømt for. Han blev ikke dømt for mere, end hvad han selv erkendte. Og jeg tror faktisk, at han var den, der dømte sig selv hårdest.

- Lokomotivføreren blev dømt med ”mindst mulig skyld”. Han blev ikke fradømt retten til at køre tog eller fyret af DSB for den sags skyld. Men alligevel har der så været en opfattelse i offentligheden af, at han stod med det fulde ansvar for det, der skete.

Historien om den fuldt skyldige lokomotivfører er altså en myte og Sorøulykken er omgærdet af myter:

- Der er jo simpelthen så meget af Sorøulykken, der er bundet op på, hvad folk husker. Og meget af det er myter. Spredt af aviser dengang og andre myter er senere kommet til.

Myten om den skyldige lokomotivfører slår Jakobs bog effektivt ned. En anden myte, der ikke overlever bogen, er historien om at lokomotivføreren var alkoholpåvirket. I sit arbejde med bogen, har Jakob blandt andet kunne fortælle skuespilleren Bodil Jørgensen, at lokomotivføreren ikke var alkoholpåvirket. Bodil Jørgensen har tidligere selv genfortalt alkoholmyten, hvilket hun i dag begræder:

- Hun sagde, at hun var utrolig ked af det. Og hvis jeg kom i kontakt med lokomotivføreren, så skulle jeg sige undskyld fra hende, fortæller Jakob Olling.

Er der mere på vej?

Jakob Olling ved ikke, om han er færdig med Sorøulykken. Men han synes, at der stadig er vigtige ting at fortælle fra ulykken. Mest af alt ønsker Jakob sig kontakt til lokomotivføreren:

- Hans historier fortjener at komme frem. Han fortjener det, og det gør alle vi andre også, siger Jakob, der omvendt udmærket forstår, at lokomotivføreren ikke har lyst til at stå frem. Og Jakob understreger flere gange i løbet af interviewet, at han har haft flere kvaler i forhold til at skrive om en så voldsom ulykke som denne, der har haft så stor indflydelse på så mange mennesker liv:

- Men jeg vil virkelig gerne tale med ham. Og så vil jeg i virkeligheden også gerne sige undskyld til ham for at blande mig i hans liv. Men jeg syntes, at det var nødvendigt at fortælle historien. Erfaringerne fra noget så alvorligt må aldrig blive glemt, siger han.

Sorø Katastrofen af Jakob Olling er udkommet på Kriminalforlaget.

BOGANMELDELSE: SORØKATASTROFEN AF JAKOB OLLING

UDGIVET PÅ

KRIMINALFORLAGET 2023