På Tværs af forskellighed

På tværs af forskellighed

Undervisningsvejledning

Indholdsfortegnelse På tværs af forskellighed......................................................................................................................................................................4 Formålet med initiativet..................................................................................................................................................................4 Guide til materialet..............................................................................................................................................................................4 Hvis du vil arbejde videre med materialet og temaet.................................................................................................4 Formålet og grundtankerne bag initiativet.............................................................................................................................5 Grundtankerne.......................................................................................................................................................................................5 Initiativet i samtiden.....................................................................................................................................................................5 Hvem står bag initiativet...........................................................................................................................................................6 På tværs af forskellighed og folkeskolens faglige fælles mål.....................................................................................7 Folkeskolens faglige fælles mål..................................................................................................................................................7 På tværs af forskellighed i teknologiforståelse...............................................................................................................7 I teknologiforståelse som selvstændigt fag.................................................................................................................7 I teknologiforståelse som integrationsfag i andre af folkeskolens eksisterende fag.......................7 På tværs af forskellighed i kristendomsundervisning...............................................................................................8 På tværs af forskellighed i samfundsfag.............................................................................................................................8 På tværs af forskellighed i danskundervisningen.........................................................................................................9 På tværs af forskellighed i Medier (Valgfag).....................................................................................................................9 Undervisningsforløbet og din forberedelse...........................................................................................................................10 Guide til print.......................................................................................................................................................................................... 11 PowerPoint-præsentationer til undervisning.................................................................................................................. 11 Lærerens egne refleksioner og overvejelser..................................................................................................................... 11 Underviser vs. Facilitator........................................................................................................................................................... 11 Dobbeltlektion 1........................................................................................................................................................................................ 13 Overordnet plan og tidsplan....................................................................................................................................................... 13 Generelle opmærksomhedspunkter ved lokalet......................................................................................................... 13 Samlet materialeliste for dobbeltlektionen...................................................................................................................... 13 Samlet oversigt over print............................................................................................................................................................ 13 Liste over grupper af elever, som skal forberedes på forhånd............................................................................ 13 Yderligere forberedelse.................................................................................................................................................................. 13 Lærerens egne refleksioner og overvejelser.................................................................................................................... 15 1.0 Introduktion.......................................................................................................................................................................................... 15 1.1 Samtaleregler........................................................................................................................................................................................ 16 1.2 Øvelse om fordomme....................................................................................................................................................................18 1.3 Minioplæg om fordomme..........................................................................................................................................................20 1.4 Overgang............................................................................................................................................................................................... 22 1.5 YouTube-øvelse.................................................................................................................................................................................. 22 1.6 Oplæg om, hvilken rolle sociale medier og søgemaskiner spiller i forhold til at fremme fordomme og bestemte verdensbilleder..................24 1.7 Slutrefleksion....................................................................................................................................................................................... 25 Dobbeltlektion 2...................................................................................................................................................................................... 26 Overordnet plan og tidsplan...................................................................................................................................................... 27 Generelle opmærksomhedspunkter ved lokalet........................................................................................................ 27 Samlet materialeliste for dobbeltlektionen..................................................................................................................... 27 Samlet oversigt over print........................................................................................................................................................... 27 Liste over grupper af elever, som skal forberedes på forhånd........................................................................... 27 Yderligere forberedelse....................................................................................................................................................................2 Lærerens egne refleksioner og overvejelser...................................................................................................................28 2.0 Introduktion........................................................................................................................................................................................28 2.1 Fakta-holdning-fordom............................................................................................................................................................... 29 2.2 Refleksionsøvelse............................................................................................................................................................................30

2

2.3 Mapping-øvelse................................................................................................................................................................................. 31 2.4 Refleksionsøvelse............................................................................................................................................................................ 32 2.5 Oplæg: Hvad er dialog?.............................................................................................................................................................. 33 2.6 Spørgsmål og svar.......................................................................................................................................................................... 36 2.7 Dialogøvelse: Dialogiske spørgsmål og dialogiske svar........................................................................................ 37 2.8 Slutrefleksion..................................................................................................................................................................................... 39 Dobbeltlektion 3..................................................................................................................................................................................... 40 Overordnet plan og tidsplan.......................................................................................................................................................41 Generelle opmærksomhedspunkter ved lokalet.........................................................................................................41 Samlet materialeliste for dobbeltlektionen......................................................................................................................41 Liste over grupper af elever, som skal forberedes på forhånd............................................................................41 Yderligere forberedelse..................................................................................................................................................................41 Lærerens egne refleksioner og overvejelser....................................................................................................................41 3.0 Introduktion........................................................................................................................................................................................42 3.1 Refleksionsøvelse 1..........................................................................................................................................................................43 3.2 Præst og imam på tværs af forskellighed..................................................................................................................... 44 3.3 Refleksionsøvelse 2........................................................................................................................................................................45 3.4 Nysgerrighed på forskellighed..............................................................................................................................................46 3.5 Nysgerrighedsspil...........................................................................................................................................................................47 3.6 Tjek-ud og afrunding....................................................................................................................................................................49 Videre arbejde med emnet.............................................................................................................................................................. 52 I undervisningen:............................................................................................................................................................................... 52 På skolen:................................................................................................................................................................................................ 52 Hvem står bag initiativet.................................................................................................................................................................... 53 Referencer.................................................................................................................................................................................................... 53

3

På tværs af forskellighed Du sidder nu med undervisningsmaterialet På tværs af forskellighed i hænderne. Vi håber, at du finder både støtte til at gennemføre den konkrete undervisning og inspiration til tilrettelæggelse af dialogstyret undervisning i fremtiden.

Formålet med initiativet

På materialets forreste sider kan du læse om formålet med På tværs af forskellighed, som er en minipilot. Du kan også læse om grundtankerne bag initiativet.

Du kan dernæst læse, hvordan initiativet kan spille sammen med folkeskolens faglige mål for forskellige fag.

Guide til materialet

I selve undervisningsmaterialet finder du først en oversigt over dette specielle undervisningsforløb, som er delt op i tre dobbeltlektioner (ca. 90 minutter).

Hver af de tre dobbeltlektioner består af flere forskellige undervisningselementer. Du finder i materialet en mere detaljeret oversigt over de respektive dobbeltlektioner efterfulgt af en detaljeret beskrivelse af alle undervisningselementerne.

Hvis du vil arbejde videre med materialet og temaet

Til sidst i materialet finder du en oversigt med idéer til, hvordan du i den øvrige undervisning eller på skolen kan arbejde videre med temaet.

4

Formålet og grundtankerne bag initiativet I det følgende afsnit kan du læse grundtankerne bag På tværs af forskellighed.

Grundtankerne

Med På tværs af forskellighed ønsker vi at styrke elevernes modstandskraft over for negativ online påvirkning. Vi ønsker at øge børns og unges evne til at navigere i og være rummelige over for forskellighed både online og offline. Vi ønsker med initiativet at skabe samtaler om, hvad der sker med menneskers forståelse for andre mennesker, af religion, kultur og forskellighed, når sociale medier spiller en stadig større rolle for mange unge, og hvor flere og flere unge får deres nyheder gennem sociale medier.

Vi sætter særligt fokus på religiøse forskelle, da tro og religion for mange mennesker er en vigtig del af deres identitet og selvforståelse. Vi tror på, at samtaler om religiøse forskelle kan åbne elevernes nysgerrighed over for hinanden samt skabe refleksion over, hvad religion betyder eller ikke betyder for dem selv og deres klassekammerater.

På kort sigt har initiativet til formål at styrke unges modstandskraft over for intolerance og fordomme online og offline ved at kombinere indhold fra fagene teknologiforståelse, kristendom og samfundsfag. Vi ønsker dermed at styrke de unges rummelighed over for forskellighed.

På længere sigt ønsker vi at forebygge tiltrækningen mod ekstremistiske miljøer. Vi tror på, at netop samtalen og dialogen om forskellighed kan afmontere forskellighedens radikaliseringspotentiale. Vi tror på, at en øget rummelighed over for forskellighed samt stærke fællesskaber med tryghed, gensidig respekt og sammenhold giver ekstremismen dårlige levevilkår. Vi ser folkeskolen som et ideelt sted til at opbygge og understøtte disse stærke fællesskaber.

Initiativet i samtiden

På tværs af forskellighed er aktuelt i en tid, hvor flere og flere unge bruger mange timer dagligt foran en skærm. Det er særligt forbruget af videomedier som fx YouTube, som stiger.

Undervisningen skal skabe refleksion og viden om, hvordan og i hvilken grad medier i al almindelighed spiller en rolle i forhold til generaliseringer og fordomsfastholdelse; dette aktualiseres ikke mindst af de sociale mediers dominans over både vores tid og nyhedstilgang.

Samtidig oplever vi i Danmark en stigende polarisering. Det er vores klare oplevelse, at unges kulturelle sensitivitet, gensidige respekt og fordomsfrihed er under pres ikke kun fra en offensiv mediedækning og religionsshaming, men også fra ufiltreret indhold på sociale medier, hvor blandt andet algoritmer kan fremme bestemte verdenssyn, men hvor også bestemte grupper af mennesker er interesserede i at skubbe til unges holdninger for at fremme et bestemt verdenssyn.

Oplevelsen af fx marginalisering, negative forventninger fra samfundet, social udsathed, racisme, stigmatisering på grund af alder, køn, hudfarve eller religion samt manglende anerkendelse fra omgivelserne kan i nogle tilfælde være første skridt mod en tiltrækning mod ekstremistiske miljøer.

5

Dernæst peger den nyeste forskning på, at de sociale medier er velegnede til at sprede ekstreme budskaber samt skabe grundlag for rekruttering til ekstreme grupper. I lyset af dette aktualiseres initiativets søgen efter at styrke de unges modstandskraft over for negativ online påvirkning yderligere. Det er dog væsentligt at pointere, at sociale medier yderst sjældent er den primære årsag til radikalisering. Sociale medier kan dog ses som en forstærkende faktor1.

Hvem står bag initiativet

På tværs af forskellighed er et initiativ, som er et samarbejde mellem Danmission og Gellerup Kirke.

Vi har startet initiativet, fordi vi har oplevet en lokal efterspørgsel fra skolerne om hjælp til at tale om religiøs identitet og religiøse forskelle i folkeskolen. Derudover oplever vi, som nævnt ovenfor, at der er et stigende behov for at styrke de unges modstandskraft over for negativ online påvirkning i form af fx ekstreme grupperinger, som benytter sig af internettets forskellige platforme til rekruttering og til at sprede deres budskaber.

Vi har startet initiativet sammen, fordi vi er interesserede i samtaler, uanset hvor de foregår. Vores fælles tilgang til initiativet er samtalen/dialogen mellem mennesker som værktøj til at skabe ændringer af vores forståelse og møde med verden og hinanden – både online og offline.

1

Medierådet for Børn og Unge m.fl. (2018).

6

På tværs af forskellighed og folkeskolens faglige fælles mål Fordomme og gruppefjendtlighed er en udfordring for folkeskolen på flere niveauer: fra krænkende ord og handlinger i klasselokalet til en trussel mod folkeskolens formål om at forberede eleverne til deltagelse i morgendagens samfund.

Folkeskolens faglige fælles mål

Undervisningsmaterialet kan indgå som en del af undervisningen på mange forskellige niveauer: i forskellige fag, i tværfaglige samarbejder eller i emneuger. I det følgende afsnit beskrives det, hvordan På tværs af forskellighed dækker dele af de fælles mål for en række af folkeskolens fag.

På tværs af forskellighed i teknologiforståelse

Teknologiforståelse er et nyt fag i folkeskolen. Faget aktualiserer formålet med På tværs af forskellighed, da faget tydeliggør, at der er behov for at uddanne børn og unge i, hvordan vi lever og omgås medier og hvad de gør ved mennesker og vores verdensbilleder.

Det er endnu ikke afgjort, hvordan faget konkret skal udmøntes – som selvstændigt fag eller som en integreret del af et eller flere eksisterende fag – men i det følgende kan du læse, hvordan undervisningsmaterialet kan tænkes ind i forskellige konstellationer.

I teknologiforståelse som selvstændigt fag

På tværs af forskellighed bidrager til fagets formål, da: ~ Eleverne opnår faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund, hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandring.

På tværs af forskellighed bidrager til følgende af fagets kompetencemål: ~ Digital myndiggørelse (udskolingen): Undervisningen bidrager til, at eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer, der vedrører digitale artefakters betydning for individ, fællesskab og samfund.

I teknologiforståelse som integrationsfag i andre af folkeskolens eksisterende fag

I danskfaget På tværs af forskellighed bidrager til følgende af fagets kompetenceområder: ~ Kommunikation: o Kompetencemål: Digital myndiggørelse:  6. klasse: Initiativet bidrager til, at eleven kan identificere og analysere sammenhænge mellem digitale artefakters formål, intentionaliteter og anvendelsesmuligheder i konkrete situationer.  9. klasse: Initiativet bidrager til, at eleven kan reflektere kritisk over digitale artefakters betydning for individ og samfund.

7

I samfundsfag Der tilføjes et kompetenceområde til fagets allerede eksisterende kompetenceområder: ~ Digitale artefakter og teknologier i samfundet: Initiativet bidrager til, at eleven kan tage stilling til og handle i forhold til digitale artefakters og teknologiers betydning for samfundets udvikling.

Desuden indeholder samfundsfag allerede kompetenceområdet Politik, hvor Politik og medier er et af de eksisterende færdigheds- og vidensmål.

Teknologiforståelse er i øjeblikket et nyt fag i folkeskolen. Derfor viser vi også i det nedenstående, hvordan På tværs af forskellighed kan integreres i folkeskolens fag uden tilføjelsen af teknologiforståelse som kompetencemål:

På tværs af forskellighed i kristendomsundervisning

På tværs af forskellighed bidrager til fagets formål, da: ~ Eleverne lærer at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelser hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. ~ De får viden om kristendom, andre religioner og andre livsopfattelser. ~ Eleverne kan bruge faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

På tværs af forskellighed bidrager til følgende af fagets kompetenceområder- og mål: ~ Livsfilosofi og etik:  Initiativet bidrager til elevernes refleksion over den religiøse dimensions betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. ~ Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser:  Initiativet bidrager til en refleksion over hovedtanker og problemstillinger i kristendommen, andre religioner samt forståelse for nutidige fremtrædelsesformer.

På tværs af forskellighed i samfundsfag

På tværs af forskellighed bidrager til fagets formål, da: ~ Eleverne får kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund ~ Eleverne opnår forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne opnår forståelse af, hvordan mennesker påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de kan forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

På tværs af forskellighed bidrager til følgende af fagets kompetenceområder- og mål: ~ Politik: o Medier og politik:  Initiativet bidrager til, at eleverne får viden om anvendelse af medier: hvordan de selv kan bruge medier til politisk deltagelse, og hvordan aktører bruger medier til at påvirke politiske beslutninger. ~ Sociale og kulturelle forhold: o Kultur:  Initiativet bidrager til en diskussion om kulturs betydning for individer og grupper. ~ Samfundsfaglig metode: o Informationssøgning

8



Initiativet bidrager til elevernes læring i kritisk at kunne finde relevante kilder online.

På tværs af forskellighed i danskundervisningen

På tværs af forskellighed bidrager til følgende af fagets kompetenceområder- og mål: ~ Kommunikation: o IT og kommunikation:  Initiativet fremmer elevernes evne til at diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet.  Initiativet fremmer elevernes evne til at diskutere kommunikationsteknologiers betydning for eget liv og fællesskab.

På tværs af forskellighed i Medier (Valgfag)

På tværs af forskellighed bidrager til fagets formål, da: ~ Eleverne opnår forståelse af tidssvarende mediers betydning i et kulturelt perspektiv med henblik på at styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen.

På tværs af forskellighed bidrager til følgende af fagets kompetenceområder- og mål: ~ Medieanalyse: o Mediekultur:  Initiativet bidrager til elevernes evne til at vurdere betydningen af medier i sociale og kulturelle sammenhænge.

Vi er meget interesserede i at høre, hvordan du tænker, man kan integrere På tværs af forskellighed i andre fag og valgfag, end dem vi har nævnt her!

9

Undervisningsforløbet og din forberedelse Her ser du en oversigt over de fem dobbeltlektioner, som undervisningen består af. Under oversigten finder du en beskrivelse af, hvad formålet med de enkelte dobbeltlektioner er, og hvordan de hænger sammen i et samlet forløb.

Dobbeltlektion 1

Tema

Dobbeltlektion 2

Fordomme og sociale medier Sociale medier og dialog

Dobbeltlektion 3

Religion

I første dobbeltlektion er formålet at introducere forskellighed som et vilkår i livet, men også italesætte, hvornår forskellighed kan blive problematisk. Derfor vil vi tale om, hvad fordomme er, hvorfor vi har fordomme, og hvad fordomsfastholdelse gør ved mennesker. Formålet er at tydeliggøre over for eleverne, at det er naturligt at have fordomme, og at der kan være udfordringer forbundet med forskellighed, men at vi er nødt til at forholde os til vores fordomme for at kunne undgå, at de går ud over andre mennesker.

I anden del af dobbeltlektionen tager vi fat på de sociale medier og søgemaskines rolle i at fremme fordomme og bestemte verdenssyn.

I anden dobbeltlektion fokuserer vi fortsat på, hvordan sociale medier og søgemaskiners algoritmer kan være med til at fremme fordomme og bestemte verdenssyn.

Dernæst tager vi fat på, hvordan positiv dialog kan bruges som redskab til at skabe plads til forskellighed.

Samlet skal lektionen bidrage til elevernes kritiske stillingtagen til det indhold, som de møder online, samt give dem forståelse for, hvad dialogiske spørgsmål og svar gør ved vores måde at tale med hinanden på.

I tredje dobbeltlektion får vi besøg af en præst og en imam, som vil tale om religiøs forskellighed. Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvordan religiøs forskellighed og forskellighed i det hele taget kan gøre vores verden større. Eleverne skal gennem et nysgerrighedsspil trænes i at være nysgerrige på hinanden.

Slutteligt vil eleverne blive bedt om at reflektere over den samlede læring fra forløbet.

På de kommende sider følger tre kapitler – ét for hver dobbeltlektion. Hvert kapitel består af to dele: ~ En oversigt over dobbeltlektion ~ Beskrivelser af hver enkelt undervisningsdel.

Sammen med oversigten over dobbeltlektionen vil du kunne se følgende oplysninger: ~ Overordnet tidsplan for dobbeltlektionen ~ Generelle opmærksomhedspunkter i forhold til lokalet ~ Samlet materialeliste

10

~ ~ ~ ~

Samlet oversigt over print Liste over, hvilke grupper, der skal forberedes på forhånd Yderligere forberedelse Lærerens egne refleksioner og overvejelser

Sammen med hver af beskrivelserne vil du kunne se følgende oplysninger: ~ Formålet ~ Beskrivelse af lokalet ~ Materialer ~ Print ~ Grupper ~ Lærerens egen forberedelse og overvejelser ~ Hvordan øvelsen gennemføres ~ Detaljeret tidsplan

Guide til print

Du finder alt materialet til print på den udleverede USB-nøgle. Hver dobbeltlektion har sin egen mappe. Hver mappe indeholder alt materiale til print til dobbeltlektionen samt en samlet printoversigt, som du også finder her i materialet under den detaljerede oversigt for hver dobbeltlektion.

PowerPoint-præsentationer til undervisning

Alle PowerPoint-præsentationer kan findes på USB-nøglen under mappen for hver dobbeltlektion. Det vil fremgå af materialet, hvornår du skal bruge PowerPoint-præsentationerne.

Lærerens egne refleksioner og overvejelser

På tværs af forskellighed er som sagt et materiale, som sætter fordomme, sociale medier, religion og dialog på spil. Vi foreslår derfor, at du som lærer gør dig en række overvejelser forud for hele forløbet om, hvordan du vil agere og interagere i forløbet.

Der vil derudover til hver enkelt dobbeltlektion også være beskrevet refleksion, som det vil være fordelagtigt for dig at tænke over i forhold til hver enkelt dobbeltlektion og for hver enkelt øvelse.

Herunder følger refleksionen, som vi vil håbe, at du vil gøre dig forud for hele forløbet: ~ Vil du selv fortælle, hvad du tror på/om du tror på noget? ~ Hvor meget vil du fortælle om dine egne fordomme? ~ Hvordan vil du balancere mellem at være underviser og facilitator (se beskrivelse nedenfor)?

Underviser vs. Facilitator

Ofte har læreren rollen som underviser – altså den, der skal lede eleverne frem til et bestemt mål eller resultat. Her indtager læreren rollen som ekspert og den, som sidder med de korrekte svar. Klassen vil forvente, at læreren som ekspert vil redde dem og vise dem den rette vej, hvis det er svært.

11

Hvis læreren derimod har rollen som facilitator, er det eleverne med deres svar, der definerer målet og resultatet – læreren kan blot lægge processen og være ”fødselshjælper”. Klassen vil forvente, at læreren hjælper dem til at tænke nye tanker, får dem til at undre sig og engagere sig og til at se nye perspektiver. Eleverne vil her forvente at blive lyttet til og anerkendt for det, de hver især kan bidrage med. Det kræver altså noget andet at være facilitator end at være underviser, og det er også et andet resultat, man får som fagperson.

Her er en række ting, du skal være opmærksom på i rollen som facilitator: ~ Bevar nysgerrigheden og vær bevidst om en neutral position. ~ Mød eleven, hvor han/hun er. ~ Der findes mange virkeligheder – lyt til de andres. ~ Beslut, hvornår du er eksperten, og hvornår du faciliterer; balance mellem en vidende og en ikke-vidende position. ~ Træd i karakter – giv næring til din personlige integritet – arbejd med din selvindsigt og dine konstruktive vaner. ~ Vær tydelig og præcis i dine instruktioner, præsentationer og forventninger til eleverne. ~ Vær gennemsigtig (transparent). Fortæl eleverne, hvad du gør. Ingen skjulte dagsordener. ~ Vis, at du selv tør fejle. ~ Lav en drejebog, der dog kan ændres undervejs. Den kan indeholde tidsplan, indhold, afklaring af behov, definering af problem, ønsket udbytte, ressourcer, forventninger og rolle- og ansvarsfordeling. ~ Gør dig umage for at forstå følelser og intentioner bag elevens adfærd og udsagn. ~ Vær positiv og kik fremad. ~ Stil åbne og kraftfulde spørgsmål – og vent altid på svaret. ~ Vær forberedt på håndtering af modstand og konflikt og vær klar til at støtte de elever, der kan blive særligt usikre eller udfordret i åbne processer. ~ Afslut dagen i ro og mag – anerkend eleverne. ~ Vær ærlig, når der er noget, du ikke ved. ~ Giv udtryk for dine følelser a la Det berører mig, når du siger … 2

2

Krull&Co (2020).

12

Dobbeltlektion 1 Overordnet plan og tidsplan Program

Tid

1.0 Præsentation af forløbets program

5 min.

Formål: Formålet er at introducere eleverne til undervisningsforløbets program.

1.1 Samtaleregler

22 min.

Formål: Øvelsens formål er at etablere et regelsæt for klassen om, hvad der skal til for, at vi skaber et godt rum for at tale sammen?

Kort beskrivelse: Eleverne skal stille sig ved den seddel på gulvet, som repræsenterer den regel, som de synes er vigtigst for at skabe et godt rum for samtale.

1.2 Øvelse om fordomme:

24 min.

Formål: Øvelsen skal aktivere elevernes forforståelse om fordomme, hvilke fordomme der knytter sig til forskellige grupper, samt skabe refleksioner over, hvad fordommene gør ved mennesker.

Kort beskrivelse: Eleverne skal i grupper komme på så mange fordomme, som de kan, om bestemte grupper. Efter øvelsen reflekterer eleverne over en række spørgsmål.

1.3 Minioplæg om fordomme

5 min.

Formål: Formålet med oplægget er at give eleverne indblik i, hvorfor mennesker har fordomme, og hvornår de bliver problematiske.

Kort beskrivelse: Du holder et kort oplæg om, hvorfor mennesker har fordomme: hvordan det er en naturlig del af vores kategoriseringssystem. Oplægget tydeliggør dog også, at fordomme kan blive problematiske, når de fastlåses og ikke ændres i mødet med mennesker.

Der findes i materialet en fagtekst til inspiration.

1.4 Overgang:

3 min.

Formål: Formålet med overgangen er at binde de to dele af dobbeltlektionen sammen og skabe en forståelse hos eleverne for, at sociale medier og søgemaskiner har betydning for vores forståelse af verden, samt at de kan være med til at fremme fordomme og bestemte verdenssyn.

1.5 YouTube-øvelse

8 min.

Formål: Formålet med øvelsen er at vise eleverne et eksempel på algoritmisk filtrering.

Kort beskrivelse: Alle eleverne går på YouTube og ser den samme film. De tager et screenshot af, hvilke videoer YouTube foreslår som Top5 over klip, de skal se.

13

1.6 Oplæg

15 min.

Formål: Give eleverne en dybere forståelse af, hvordan sociale medier og søgemaskiner præsenterer indhold for brugeren, og hvilken betydning det har for vores forståelse af verden.

Kort beskrivelse: Oplægget vil først introducere eleverne til begrebet algoritmer, og hvilken påvirkning det kan have på det indhold, som vi bliver præsenteret for online. Dernæst vil oplægget præsentere eleverne for idéen om digitale ekkokamres indvirkning på det samme. Slutteligt vil eleverne blive præsenteret for de potentielle problematikker ved at få nyheder online og dermed risikoen for blandt andet junkmedier og fake news.

Oplægget holdes af projektlederen.

1.7 Slutrefleksion

5 min.

Formål: Formålet med slutrefleksionen er at samle op på læringen fra dobbeltlektionen.

Generelle opmærksomhedspunkter ved lokalet

~ Der skal både være plads til at arbejde på gulvet med meget plads samt i små grupper. Overvej, hvilke lokaler du vil bruge. Kan alle øvelser laves i klasselokalet?

Samlet materialeliste for dobbeltlektionen ~ ~ ~ ~ ~ ~

Elefantsnot eller malertape til ophængning.

Stopur (mulighed for at tage tid) Post-it notes.

Kuglepenne.

Navneskilte til alle, som kan sidde på elevernes tøj (fx malertape og sort tusch).

PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 1.

Samlet oversigt over print

~ 1.1.1 Samtaleregler o Der skal printes ét eksemplar af spilleregels-sættet. o Én regel pr. ark. ~ 1.2.1 Fordomssedlerne o Et eksemplar af fordomssedlerne. o Gerne printet i A3.

Liste over grupper af elever, som skal forberedes på forhånd ~ 1.2 Øvelse om fordomme o Tremandsgrupper.

Yderligere forberedelse

~ For det første skal du overveje, hvordan du vil introducere de forskellige øvelser og binde dem sammen. Der kan hentes inspiration i teksterne i øvelserne. ~ Du skal forberede et minioplæg om fordomme (1.3) og eventuelt med PowerPoint-præsentation til. Der er gjort plads i PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 1 til, at du kan sætte din præsentation ind her.

14

Lærerens egne refleksioner og overvejelser

Forud for denne dobbeltlektion er der nogle ting, som det er en god idé at overveje.

I forbindelse med øvelse 1.1. er der et par konkrete overvejelser, som du skal gøre dig: Hvordan vil du få eleverne til at reflektere over de forskellige samtaleregler uden at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert? Du kan også overveje, i hvor høj grad du vil være ambassadør for synspunkter, som ikke er repræsenteret af eleverne.

Til øvelse 1.5 kan du overveje, om du vil vise eleverne den Top5, som YouTube præsenterer dig for, når du ser den samme video, som de skal se. Hvis du vil, kan du se videoen, tage et screenshot og sætte billedet ind i PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 1.

1.0 Introduktion Formål med introduktion:

Formålet er at introducere eleverne til undervisningens program. Vi vil gerne tydeliggøre, hvordan dobbeltlektionerne hænger sammen, og hvad slutproduktet er.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde ned; enten på stole eller på gulvet.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 1 med oversigt over undervisningen for hele forløbet.

Beskrivelse af introduktion:

Eleverne skal præsenteres for forløbets overordnede program og formål.

Forslag til introduktion: Velkommen til På tværs af forskellighed. Initiativet har fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at tale sammen på tværs af forskelligheder og dermed få en øget forståelse for hinanden og den verden, som vi lever i. Det bliver en anderledes form for undervisning, hvor I ikke skal sidde ret meget stille og lytte, men derimod lave forskellige øvelser, spille spil og tale en masse sammen, men nok på en lidt anden måde, end I er vant til.

I den første dobbeltlektion skal vi arbejde med forskellighed og med de situationer, hvor forskellighed kan blive en udfordring: nemlig når det bliver til fordomme. Derudover skal vi tale om, hvordan sociale medier og søgemaskiner kan være med til at fremme fordomme.

I anden dobbeltlektion fortsætter vi med at tale om sociale mediers rolle i fordomsfastholdelse, hvor vi skal fokusere på, hvordan vi kan være kritiske over for det indhold, vi møder på

15

nettet. Dernæst skal vi tale om, hvordan man kan bruge positiv dialog til at møde hinanden og hinandens forskelligheder på en god måde.

I tredje og sidste dobbeltlektion skal vi tale om, hvordan vi kan håndtere forskelle som fx religiøse forskelle, så de kan blive en styrke for os og vores fællesskab.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 3 minutter.

1.1 Samtaleregler Formål med øvelsen:

Formålet med øvelsen er at skabe et fundament for en god samtale med og mellem eleverne.

Samtalereglerne kan gennem hele undervisningsforløbet bruges som en hjælp til dig og de øvrige undervisere til at fastholde en god og respektfuld dialog samt et godt rum at være i.

Samtalereglerne er desuden en indledning til den dialogiske metode, som undervisningen bygger på.

Lokale

~ Alle borde og stole er rykket ud til siden. Der skal være plads til, at alle eleverne kan bevæge sig rundt på gulvet. Alternativt kan øvelsen laves i gymnastiksal eller andet stort lokale med god plads.

Materialer:

~ Elefantsnot eller malertape til ophængning.

Print:

~ Samtaleregler. o Der skal printes ét eksemplar af samtaleregels-sættet. o Én regel pr. ark.

16

Beskrivelse af øvelsen:

1. Introduktion og fordeling af sedler: (læreren): Der findes mange forskellige måder at tale sammen på. Det har I sikkert oplevet. Vi har oplevelser med gode samtaler og med dårlige samtaler. Det, vi skal finde ud af nu, det er, hvilke ting der skal gælde for, at vi skaber de gode samtaler. De ting, som vi synes er de vigtigste regler for at have gode samtaler, kommer til at udgøre samtaleregler for vores klasse og for undervisningsforløbet.

Om lidt lægger jeg nogle sedler på gulvet med en række regler. Når alle reglerne er lagt på gulvet, får I lidt tid til at vælge, og så skal I stille jer ved den regel, som I synes er den vigtigste for at have en god samtale.

Du fordeler nu sedlerne på gulvet i et roligt tempo. Hver gang du lægger en seddel på gulvet, læser du den højt. Du sikrer dig, at eleverne har forstået sedlen (bed evt. en elev om at forklare den). ~ Understreg allerede her, at alle sedlerne er gyldige standpunkter.

2. Summetid: Eleverne får 2 minutter til at tænke over de forskellige regler. De må gerne gå rundt mellem sedlerne, men de må ikke tale sammen, og de må ikke stille sig ved en seddel endnu. Når de to minutter er gået, beder du eleverne om at stille sig ved den seddel, som de synes rummer den vigtigste regel for at skabe et godt rum for samtale.

3. Refleksion over valg: Du spørger eleverne om, hvorfor de har stillet sig ved den seddel, som de har. Eleverne markerer og får lov til at uddybe. o Anerkend, at alle sedlerne er gyldige standpunkter. o Bed eleverne tænke over, hvilke styrker og svagheder der er ved de forskellige regler ift. at skabe en god samtale. o Du kan selv være ambassadør for regler, som der ikke står nogen ved. o Hvis du fornemmer, at eleverne har nogle regler, som ikke er repræsenteret på gulvet, så giv dem mulighed for at skrive dem ned. Du kan også lægge op til, at det er okay, hvis eleverne vil reformulere nogle af reglerne.

4. Efter refleksionen sættes de valgte regler op i klassen. (Du skriver dem ind i dokumentet ”Klassens samtaleregler” og printer dem evt. til dobbeltlektion 2 til ophæng i klassen). Understreg ved ophængning, at reglerne ikke er en prioriteret rækkefølge, at reglerne er lige gyldige uafhængigt af, hvor mange i klassen som stemte på reglen, og at alle regler gælder for alle i klassen.

Refleksion:

~ Hvorfor er det vigtigt, at alle reglerne er lige gyldige og gælder for alle?

17

Tidsoverblik Indhold

Tid

Introduktion og fordeling af sedler

5 minutter

Summetid

2 minutter

Refleksion over valg

10 minutter

Ophængning af regelsæt

2 minutter

Afsluttende refleksion

2 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 21 minutter. Øvelsen er frit gengivet efter øvelse 1:2 Regelsæt fra Dialoghåndbogen3

1.2 Øvelse om fordomme Formål med øvelsen:

Formålet med øvelsen er at aktivere elevernes forforståelse om, hvilke fordomme og stereotyper eleverne kender til. Derudover ønsker vi at starte en refleksion hos dem om, hvornår fordommene bliver problematiske, og hvad fordomme gør ved mennesker.

Lokale:

~ Eleverne skal kunne sidde sammen i tremandsgrupper, og de skal have mulighed for at skrive på post-it notes. ~ Fordomssedlerne skal hænge rundt i klassen, så alle elever kan se dem, og med minimum 1 meter imellem.

Materialer: ~ ~ ~ ~ ~

3

Elefantsnot eller malertape til ophæng.

Post-it notes Kuglepenne Stopur PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 1 med refleksionsspørgsmål

Helde (2012).

18

Print:

~ 1.4.1 Fordomssedlerne, gerne printet i A3

Grupper:

~ 3-mandsgrupperne skal laves på forhånd.

Beskrivelse af øvelsen:

Du læser hver af fordomssedlerne op. De får halvandet minut til hver fordomsseddel. Eleverne skriver i tremandsgrupper alle de fordomme ned, som de kan komme på til hver seddel.

Hver fordom skriver de på en post-it (én fordom pr. post-it). Inden du læser den næste seddel op, bunker eleverne deres post-it notes.

Du skal understrege, at det gælder om at skrive alle de fordomme ned, som de kan komme på.

Det kan være noget, de har hørt andre sige, eller noget de har hørt i medierne. Formålet er som sagt at komme til at tale om de fordomme, som findes. Det er derfor ikke eleverne, som er direkte ansvarlige for holdningerne! De skal dog fortsat opfordres til at skrive i et ordentligt sprog.

Når I har været igennem alle fordomssedlerne, hænger eleverne deres fordomspost-it notes op på de respektive fordomssedler.

Fordomssafari: Giv eleverne et par minutter til at gå rundt og kigge på fordommene.

Refleksion: Refleksionen udføres skiftevis som summen i grupperne og opsamling på klassen. ~ Hvilke grupper var det lettest og sværest at komme på fordomme om? Og hvorfor? ~ Er der grupper, som primært har gode fordomme/positive træk tilknyttet? ~ Er der nogle af fordommene, som I synes er værre end andre? ~ Hvad tror I, at fordomsfastholdelse gør ved mennesker? ~ Hvordan synes I, at det var at skrive alle de her ting ned? Var det let/svært? Var det rart/ubehageligt? ~ Hvad berørte jer i denne øvelse?

Tidsoverblik Indhold

Tid

Lærerens kommentarer

Introduktion til øvelsen

2 minutter

Brainstorm på fordomme

7,5 minut (1,5 minut*5 sedler)

Fordomssafari

3 minutter

Refleksion

10 minutter

I alt ca. 24 minutter.

19

1.3 Minioplæg om fordomme Formål med oplægget:

Formålet er at tydeliggøre over for eleverne, at det er naturligt at have fordomme, men også understrege, hvornår det bliver problematisk.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde, så de kan se dig og en evt. PowerPoint-præsentation.

Lærerens egen forberedelse:

~ Forbered oplægget med udgangspunkt i fagteksten. ~ Forbered evt. PowerPoint-præsentation til oplægget, hvis du ønsker at bruge det. Der er plads i PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 1 til, at du kan sætte den ind her.

Materialer:

~ Evt. PowerPoint-præsentation.

Oplæg: Fagtekst som inspiration Fagtekst om fordomme: Det er faktisk helt naturligt at have fordomme. Det har vi, fordi vi som mennesker kategoriserer verden for at forstå den: vi laver generaliseringer og putter ting i kasser og grupper. Det gør vi for at kunne leve i verden. Det vil kræve alt for meget af os, hvis vi skal bruge en masse kræfter på at finde ud af, hvad en kat er, hver eneste gang vi ser en kat. Derfor kigger vi på ligheden mellem alle katte og putter dem i kategorien kat.

Derfor kan det være godt, at vi har en forforståelse, når vi møder andre mennesker. Vi laver også generaliseringer om mennesker for at kunne forstå verden. Sådanne generaliseringer kunne være: ”Alle i Sverige elsker IKEA” eller ”Alle, der går til fodboldkampe, er voldelige”.

Problemet med generaliseringer opstår, hvis vi ikke ændrer vores opfattelse, når vi møder mennesker, som modbeviser vores opfattelser. For hvis vi ikke ændrer opfattelse, så risikerer vi at tilskrive nogle mennesker egenskaber, holdninger og adfærd, som de ikke har. Det er for eksempel problematisk for vores forståelse af svenskere, hvis vi stædigt holder fast i, at de alle elsker IKEA, selvom vi møder en eller flere svenskere, som ikke gør. Så risikerer vi at putte mennesker i en kasse, som de ikke selv identificerer sig med. Det er heller ikke alle fodboldfans, som er voldelige, eller som selv synes, at de tilhører gruppen af hooligans.

Når vi laver generaliseringer, så skaber vi også grupper eller fællesskaber. Vi laver fællesskaber, som vi selv synes, at vi hører til. Dem kalder vi for vi-fællesskaber. De andre fællesskaber bliver ”de andre”. Eksempler på vi-fællesskaber kan være ”vores klasse”, vores fodboldklub”, ”vores land”.

Vi-fællesskaber er lavet på baggrund af en generalisering om, at alle dem i fællesskabet hører til den samme gruppe, som deler noget fælles. Man fokuserer på bestemte ligheder og ser

20

bort fra forskellene. I en klasse er der fx forskel på, hvad man går op i, hvor man bor osv., men en lighed fælles for alle er, at man går i den samme klasse. ”De andre” bliver så dem, som adskiller sig fra fællesskabet på de ligheder, som man synes er vigtige. Det kan godt være, at de går op i det samme, bor i den samme by som nogle fra klassen, men de er alligevel ”de andre”, fordi de ikke går i samme klasse. Når det handler om skoleklasser er vi-grupper ikke så problematiske, fordi man sagtens kan have et fællesskab i en klasse, uden at det gør andre klasser dårlige.

Problemet med vi-grupper er, at det kan føre til andetgørelse eller othering. Othering bygger på en eller flere forskelle mellem ”vi-gruppen” og ”de andre”. Problemet bliver altså, når forskellen giver vi-gruppen en følelse af identitet, som bygger på, at vi ikke er som de andre!

Det er problematisk, fordi vi-gruppens identitet nu bygger på forskellen til ”de andre”. Og det er ikke engang sikkert, at forskellen faktisk findes. Grupper kan sagtens blive dannet på baggrund af fordomme. En sådan fordom kunne fx igen være: Alle dem, der går til fodboldkampe, er voldelige. Dermed får man også sagt, at den gruppe, som man selv tilhører, ikke er voldelige. Othering er altså en proces, hvor det med ord og handlinger bliver tydeliggjort, at ”de andre” ikke er en del af ”os”. Fordomme kan på den måde være med til, at mennesker føler sig uden for fællesskabet.

Fordomme og othering kan i værste fald føre til, at vi synes, at det er okay at behandle ”de andre” anderledes og måske endda dårligt.

Opsamling: Vi møder hele tiden verden med generaliseringer. Det er helt naturligt og det behøver ikke være problematisk, så længe vi ved, at det er generaliseringer. Hvis vi er bevidste om det og er parate til at bruge ny viden til at lave om på generaliseringerne og fællesskaberne, så er fordomme noget, som vi har kontrol over og kan lave om på.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Oplæg

5 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.

21

1.4 Overgang Formål med refleksionen:

Formålet med overgangen er at binde de to dele af dobbeltlektionen sammen og skabe en forståelse hos eleverne for, at sociale medier og søgemaskiner har betydning for vores forståelse af verden, samt at de kan være med til at fremme fordomme og bestemte verdenssyn.

Lokale:

~ Eleverne sidder som de vil gøre i undervisning.

Beskrivelse af overgangen:

Nu har vi talt om, hvorfor vi har fordomme, og hvorfor det kan være problematisk. I det efterfølgende skal vi tale om, hvordan sociale medier og søgemaskiner som fx Google kan være med til at skabe og sprede fordomme og bestemte syn på verden.

Tidsoverblik Indhold

Tid

Overgang

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 3 minutter.

1.5 YouTube-øvelse Formål med øvelsen:

Formålet med øvelsen er at give eleverne en oplevelse af algoritmisk filtrering. Oplevelsen skal danne baggrund for det efterfølgende oplæg og refleksion.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer.

22

Materialer:

~ Alle eleverne skal bruge deres egen mobiltelefon, computer eller iPad og gerne høretelefoner. ~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2 med guide til videoen + evt. din egen Top5 + refleksionsspørgsmål.

Lærerens egen refleksion og forberedelse:

~ Hvis du vil vise eleverne, hvad din Top5 er, kan du sætte billedet ind i PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 2.

Beskrivelse af øvelsen:

Du beder alle eleverne gå ind på YouTube og se en bestemt video. Guide findes på PowerPoint-præsentation. Inden eleverne ser videoen: Bed eleverne se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=XAkbRhz5uwk Eleverne skal tage et screenshot af de 5 videoer, som YouTube foreslår dem som de næste, som de skal se.

Du følger op med at bede nogle elever om at præsentere, hvilke typer videoer YouTube mente, at de skulle se. Du kan her evt. vise din egen Top5, hvis du har lyst.

Opsamling:

~ Var der nogen, som blev præsenteret for præcis det samme? ~ Hvordan passer videoerne på jeres Top5 på jeres generelle brug af YouTube? ~ Var der nogle af forslagene, som overraskede jer?

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til øvelsen

1 minut

Se film

2 minutter

Præsentation af top5 og opsamling

4 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 8 minutter.

23

1.6 Oplæg om, hvilken rolle sociale medier og søgemaskiner spiller i forhold til at fremme fordomme og bestemte verdensbilleder Formål med oplægget:

Formålet med oplægget er at introducere eleverne til nogle af de bagvedliggende teknologier og logikker ved sociale medier og søgemaskiner, som kan være med til at fremme bestemte verdensbilleder og fremme fordomme. Oplægget skal danne grundlag for en kritisk refleksion hos eleverne om, hvilket indhold, de bliver præsenteret for på nettet, og hvorfor.

Oplægget holdes af projektlederen for På tværs af forskellighed.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde i et lokale, så de alle kan se oplægsholder og PowerPoint-præsentationen.

Materialer:

~ Adgang til projektor ~ Evt. mikrofon v. stort lokale med mange elever.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Oplæg

15 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 15 minutter.

24

1.7 Slutrefleksion Formål med slutrefleksion:

Formålet med slutrefleksionen er at samle elevernes tanker om undervisningen indtil videre.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde i et lokale, så de alle kan se oplægsholder og PowerPoint-præsentationen.

Materiale:

~ Adgang til projektor

Beskrivelse af refleksionen:

Eleverne skal i små grupper summe over spørgsmålene: ~ Hvad overraskede dig mest ved oplægget? ~ Hvad vil du tænke over, når du går hjem i dag?

Du samler kort op på klassen

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Slutrefleksion

2 minutter

Opsamling på klassen

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.

25

Dobbeltlektion 2 Overordnet plan og tidsplan Program

Tid

2.0 Introduktion

5 min.

Formål: Introduktionen fungerer både som opsamling på den foregående dobbeltlektion og præsentation af denne dobbeltlektions program. Samtidig binder introduktionen dobbeltlektionerne sammen, så eleverne får forståelse for sammenhængen i undervisningen.

Kort beskrivelse: • •

Hvad lærte vi i forrige dobbeltlektion?

Hvad skal vi tale om i denne dobbeltlektion?

2.1 Fakta, holdning, fordom

20 min.

Formål: Formålet med øvelsen er at starte elevernes kritiske refleksion over det indhold, som de møder på nettet.

Kort beskrivelse: Eleverne skal med øvelsen lære at kende forskel på, hvordan faktuelle, holdningsbaserede og fordomsfulde udsagn adskiller sig fra hinanden, og hvor der kan være kontekstuelle gråzoner.

2.2. Refleksionsøvelse

5 min.

Formål: Formålet med øvelsen er at starte elevernes refleksion om, hvorfor der opstår en hård tone på internettet, og hvad det betyder for debatten online.

Kort beskrivelse: Korte refleksionsrunder i små grupper.

2.3. Mapping-øvelse

15 min.

Formål: Formålet med øvelsen er at starte en kritisk refleksion hos eleverne over deres brug af sociale medier og søgemaskiner. De skal kunne opsummere, hvilke opmærksomhedspunkter der er ved brugen af sociale medier og søgemaskiner.

Kort beskrivelse: Eleverne skal brainstorme på de ting, som man skal være kritisk opmærksomme på, når man bruger sociale medier og søgemaskiner.

Derefter laver eleverne en mapping på gulvet.

Til sidst laver de en samlet Top5 for klassen over de væsentligste opmærksomhedspunkter ved brug af sociale medier og søgemaskiner.

2.4 Refleksionsøvelse

4 min.

Formål: Formålet er at starte en refleksion hos eleverne om, at de har handlemuligheder og potentiale til at gøre noget ved tonen i debatten og til at være med til at fremme en mere rummelig tilgang til mennesker.

2.5 Oplæg: Hvad er dialog?

11 min.

Formål: Formålet med oplægget er at give eleverne indblik i, hvad den store forskel på dialog og debat er, og hvorfor dialog dermed kan gøre en forskel i forhold til at håndtere forskellighed.

Kort beskrivelse: Du holder et kort oplæg om forskellen på dialog og debat med udgangspunkt i tekst om dialog og debat.

26

2.6 Spørgsmål og svar

10 min.

Formål: Formålet med øvelsen er, at eleverne skal prøve kræfter med, hvordan man formulerer dialogiske spørgsmål og svar, som de kan stille hinanden.

Kort beskrivelse: Eleverne skal sammen to og to formulere dialogiske spørgsmål, som de gerne vil stille hinanden. Derefter skal de øve sig i at formulere dialogiske svar til de spørgsmål, som de har formuleret.

2.7 Dialogøvelse: Dialogiske spørgsmål og dialogiske svar

15 min.

Formål: Formålet med øvelsen er, at eleverne skal øve sig i at stille dialogiske spørgsmål til hinanden. Samtidig skal de øve sig i at komme med dialogiske svar.

Kort beskrivelse: De skal gennem øvelsen øve sig i at stille dialogiske spørgsmål og komme med dialogiske svar. Lytteren skal lytte efter, hvad det gør ved samtalen.

2.8 Slutrefleksion

5 min.

Formål: Formålet med slutrefleksionen er at få eleverne til at reflektere over den læring, som de har haft i dobbeltlektionen. De skal reflektere over, hvordan dialog kan bruges i deres hverdag til at håndtere forskellighed og fordomme.

Generelle opmærksomhedspunkter ved lokalet

~ Der skal både være mulighed for at lave øvelser ved bordene, hvor eleverne normalt sidder, i mindre grupper (ca. 3 og 3) samt plads til at lave mapping-øvelsen på gulvet.

Overvej, om øvelsen kan være i klasselokalet, eller om I skal være et andet sted.

Samlet materialeliste for dobbeltlektionen ~ ~ ~ ~ ~ ~

Adgang til projektor.

Kuglepenne.

Post-it notes.

Mulighed for at skrive på tavle Navneskilte til alle, som kan sidde på elevernes tøj (fx malertape og sort tusch).

PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2.

Samlet oversigt over print ~ 2.1.1 Fakta-holdning-fordom o Én til hver i klasen. ~ 2.7.1 Rolleliste til dialogøvelsen o Et eksemplar til hver elev.

Liste over grupper af elever, som skal forberedes på forhånd ~ 2.3 Mapping-øvelse o Eleverne inddeles i tremandsgrupper. ~ 2.7 Dialogøvelse: Dialogiske spørgsmål og dialogiske svar o Tremandsgrupper laves på forhånd. Gerne nogle andre end 2.3..

Yderligere forberedelse

~ Hvordan vil du samle op på dobbeltlektion 1: Er der noget, som er særligt vigtigt at samle op på? Dernæst skal du overveje, hvordan du vil introducere dobbeltlektion 2 og binde den op på dobbeltlektion 1. Du kan hente inspiration i teksten under 2.0 introduktion.

27

~ Hvordan vil du introducere dobbeltlektionens forskellige øvelser og binde dem sammen? Du kan hente inspiration i teksterne i øvelserne. ~ Du skal selv udfylde en udgave af fakta-holdning-fordom, så du har gennemgået nogle af de samme refleksioner som eleverne.

Lærerens egne refleksioner og overvejelser

Din rolle som facilitator bliver ekstra vigtig i dag. Du skal overveje, hvad forskellen mellem facilitatorrollen og lærer/underviserrollen er, og hvordan du vil bruge din facilitatorrolle i dag. Du kan se de overordnede overvejelser til det under ”Undervisningsforløbet og din forberedelse”.

2.0 Introduktion Formål med introduktion:

Formålet med introduktionen er at binde indholdet i dobbeltlektionerne sammen, så eleverne får forståelse for sammenhængen i undervisningen.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer i klassen.

Information til introduktionen:

Du laver en kort opsamling med eleverne om, hvad de lærte i den forrige dobbeltlektionenEleverne markerer, og du skriver stikord på tavlen.

Du introducerer programmet: Forslag til introduktion: Vi talte en masse om fordomme i sidste dobbeltlektion, og hvad fordomme gør ved os som mennesker. Derudover tog vi hul på, hvordan sociale medier og søgemaskiner kan være med til at skabe og sprede fordomme. Det fortsætter vi med i denne lektion. Vi skal tale om, hvordan vi kan lære at være kritiske over for det, som vi møder online. Dernæst skal vi træne os i positiv dialog, som kan være et rigtig godt redskab til at møde mennesker, som er forskellige fra os selv.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Kort opsamling på den tidligere dobbeltlektion

3 minutter

Lærerens kommentarer

28

Introduktion af programmet for denne dobbeltlektion.

2 minutter

I alt ca. 5 minutter.

2.1 Fakta-holdning-fordom Formålet med øvelsen:

Formålet med øvelsen er at træne eleverne i at kende forskel på fakta, holdninger og fordomme. Øvelsen skal starte en refleksion om, hvad der kendetegner de forskellige udtryk, og hvilke forskelle og ligheder der er mellem dem. Vi ønsker også, at eleverne skal reflektere over, hvordan de selv udtrykker sig, og hvordan de responderer på forskellige typer udsagn.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde, som de plejer i klassen. Der skal dog være mulighed for, at de forholdsvis nemt kan komme til at tale med sidemanden om øvelsen, når den individuelle del er færdig.

Materialer:

~ Kuglepenne.

Print:

o

Opgaveark i print til alle elever.

Lærerens egen refleksion og forberedelse:

~ Du skal selv udfylde en udgave af fakta-holdning-fordom, så du har gennemgået nogle af de samme refleksioner som eleverne.

Beskrivelse af øvelsen:

Du skriver de tre begreber på tavlen: Fakta, holdning og fordom. Bed eleverne komme med bud på, hvad man skal holde øje med for at kende de tre typer udsagn fra hinanden. Du skriver stikord ud for hvert begreb.

Derefter får alle elever et opgaveark: 1. Først udfylder de selv skemaet og afkrydser, hvilken type udsagn der er tale om. Du kan fornemme, om de har brug for al tiden, eller om du kan sætte næste del af øvelsen i gang tidligere.

2. Derefter sætter eleverne sig sammen med sidemanden to og to og sammenligner

29

svar og taler om, hvorfor de har kategoriseret udsagnene, som de har. Målet er ikke, at de skal blive enige.

Du samler op på alle udsagnene på klassen med udgangspunkt i de stikord, som klassen har talt om samt de samtaler, som eleverne har haft.

Refleksionsspørgsmål:

~ Hvor svært var det at skille begreberne ad? ~ Hvad fik øvelsen jer til at tænke over?

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til øvelsen og begrebsafklaring

4 minutter

Eleverne udfylder skemaet

5 minutter

Lærerens kommentarer

Eleverne gennemgår skemaet 5 minutter 2 og 2 Opsamling og refleksion

6 minutter

I alt ca. 20 minutter. Øvelsen er en versionering af en øvelse hentet fra dembra.no.

2.2 Refleksionsøvelse Formål med refleksionsøvelsen:

Formålet med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over, hvorfor tonen på nettet hurtigt bliver hård, og hvilken betydning det har for at fordomme opstår og spredes.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer til undervisning.

30

Materialer:

~ PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 2 med refleksionsspørgsmål.

Beskrivelse af refleksionen:

Eleverne skal reflektere over spørgsmålene. Du stiller spørgsmålet, giver eleverne tid til at reflektere i små grupper, og samler op på klassen. ~ Debatkulturen online kritiseres tit for at være hård. Hvorfor tror I, at vi hurtigt taler hårdt online? ~ 50 % af danskerne svarer, at de faktisk ikke har lyst til at deltage i debatten online på grund af den hårde tone? Hvorfor er det et problem?

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til refleksionsøvelsen

1 minutter

Refleksion over spørgsmålene

2 minutter

Opsamling

2 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.

2.3 Mapping-øvelse Formålet med øvelsen:

Formålet med øvelsen er at skabe bevidsthed om og refleksion over internettets udfordringer. Øvelsen skal således udgøre fundamentet for kritisk stillingtagen til det indhold, som eleverne møder på internettet og på de sociale medier.

Lokale:

~ Der skal i lokalet både være mulighed for, at eleverne kan arbejde i små grupper samt det store mapping-arbejde på gulvet. Man kan evt. lave hele øvelsen i et større lokale eller gå ud på gangen eller et fællesrum under selve sorteringen.

31

Materialer:

~ Post-it notes. ~ Kuglepenne.

Beskrivelse af øvelsen:

Del 1: Eleverne sættes sammen i grupper af 2-3. De skal derefter lave en brainstorm på, hvilke ting man skal være opmærksom på, når man bruger internettet. De skriver hvert opmærksomhedspunkt på hver sin post-it.

Del 2: Alle eleverne lægger deres kort på gulvet i klassen. Alle hjælper derefter hinanden med at sortere opmærksomhedspunkterne i små bunker, så de passer sammen.

Del 3: Eleverne skal nu sammen udvælge de 5 vigtigste opmærksomhedspunkter i forhold til kritisk brug af internettet. Du noterer de fem vigtigste opmærksomhedspunkter og printer dem til ophæng i klassen. ~ Hvis du synes, at det er nødvendigt, kan du evt. dele klassen op i to under både del 2 og 3. På den måde får de færre udsagn at forholde sig til, og klassen får to top5!

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til øvelsen

2 minutter

Del 1: Brainstorm

3 minutter

Del 2: Mapping

5 minutter

Del 3: Top5

5 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 15 minutter.

2.4 Refleksionsøvelse Formålet med refleksionen:

Formålet med øvelsen er at starte en refleksion hos eleverne om, at de har handlemuligheder og potentiale til at gøre noget ved tonen i debatten og til at være med til at fremme en mere rummelig tilgang til mennesker.

32

Lokale:

~ Eleverne skal kunne sidde sammen i små grupper, hvor de kan tale sammen.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2 med refleksionsspørgsmål.

Beskrivelse af refleksionen:

Eleverne sidder i de samme grupper som til mapping-øvelsen. Du stiller spørgsmålet, giver eleverne et par minutter til at summe og samler derefter op på klassen. ~ Hvordan kan vi fremme en god debatkultur både online og offline?

Derefter forklares det, at vi nu skal øve os i at bruge positiv dialog som værktøj, og at du nu vil introducere forskellen på dialog og debat.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Refleksion

2 minutter

Opsamling

4 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 6 minutter.

2.5 Oplæg: Hvad er dialog?

Formål med oplægget:

Formålet med oplægget er, at eleverne skal lære dialogens kendetegn at kende: Hvordan adskiller dialog sig fra debat. Eleverne skal introduceres til, at det påvirker vores spørgsmål og svar, hvis vi tager udgangspunkt i dialogen, og derfor påvirker det i sidste ende også vores muligheder for at håndtere fordomme og forskelligheder.

Lokale:

~ Eleverne sidder som de plejer i klassen.

Materialer:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2.

33

Beskrivelse af oplægget:

Tekst til oplæg: Jeg vil starte med at fortælle jer om, hvad der kendetegner dialog, og hvordan det adskiller sig fra debat. Dialog er blevet et ret moderne og brugt ord, som ofte bare bruges som et andet ord for at tale sammen. Vi skal dog prøve at fylde noget mere indhold i ordet dialog, så vi forstår det som en helt bestemt måde at tale med hinanden på.

For at finde ud af, hvad dialog er, vil vi starte med at kigge på, hvad dialog IKKE er.

Dialog er ikke debat. Hvad kendetegner en debat (lad evt. eleverne byde ind her)?

Debat er kendetegnet ved modsætninger: To eller flere sider modsætter sig hinanden og forsøger at bevise, at de har ret og den anden tager fejl. Hvor kender vi det fra (lad evt. eleverne byde ind her)? Det kender vi fx fra, når politikere diskuterer med hinanden før et valg: De vil gerne overbevise vælgerne om, at de har den rette politik for Danmark, mens de andre partier tager fejl. I en debat leder man altså efter den anden parts fejl og svagheder.

Dialog er her noget helt andet. Her er det to eller flere sider af en sag, som arbejder SAMMEN om at finde en fælles forståelse eller løsning. I en dialog leder man ikke efter, hvor den anden tager fejl, men derimod efter at se og forstå styrkerne i den andens holdninger og synspunkter.

Debatter er også kendetegnet ved det, som vi kan kalde en lukket indstilling: Vi har bestemt os for, at vi har ret. Derfor går vi fra en debat med den samme holdning, som vi kom med. I dialog er vi nødt til at have en mere åben tilgang til, at vi kan tage fejl. Vi skal være villige til at forsøge at forstå, hvad den anden faktisk fortæller, og endda villige til at blive påvirket og forandret af det, som den anden siger.

Hvis vi skal opsummere, er det, som adskiller debat og dialog altså: Debat handler om at vinde, at forsvare sin egen position og holdning som den rigtige, og dermed samtidig konkludere at andre positioner og holdninger er forkerte. I dialog handler det ikke om at vinde, men om at finde en fælles forståelse. Det betyder også, at der ikke er nogen, som har hele sandheden eller svaret, men at alle har små dele af den, som man kan stykke sammen til en brugbar løsning på et eventuelt problem.

Lad os tage et eksempel for at vise, hvad forskellen på debat og dialog er. Hvis vi har et spørgsmål i klassen om, hvad programmet for en klassetur skal være, så kan vi løse det på to måder: gennem debat eller dialog. Hvis vi gør det via debat, handler det om at få ret og dermed overbevise flest mulige om, at det er ens eget forslag, som er den bedste tur. Det er en enten-eller-situation. Hvis vi gør det gennem dialog, kan man ved at lytte til hinanden måske finde ud af at kombinere nogle elementer og dermed skabe en bedre løsning for klassen, som var bedre end de oprindelige løsningsmuligheder.

Det svære spørgsmål er så: Hvordan gør man? For hvad skal man faktisk gøre for at være i dialog frem for debat: Lad os først hurtigt kigge på, hvad der kendetegner os, når vi debatterer.

Når vi debatterer, vil vi forsøge at overvinde et argument med et andet: Der er kun plads til et rigtigt svar. Vi lytter for at kunne komme med et comeback på det, vi hører, og dermed lytter vi efter svagheder i det andet argument.

34

Når vi debatterer, udtaler vi os også om vores egne formodninger om andres oplevelser og motiver, og når vi stiller spørgsmål, gør vi det for at kontrollere samtalen eller for at ”forvirre” vores modpart, så vi kan vise, at de tager fejl, og vi vinder. Derudover kendetegnes debat også oftest ved, at vi ikke tillægger følelser nogen værdi, og det ses ikke som et ordentligt argument.

Når vi skal være i dialog, er vi nødt til at lægge alt det ovenstående på hylden. Når vi lytter til andre, er det ikke for at give et modsvar, men for virkelig at ville forstå, hvad de fortæller os, og hvordan de ser på sagen. I en dialog vil vi også gerne forstå alle de ting, som ligger til grund for det, de mener. Dialog kan ses som isbjerge: Over vandet har vi toppene af isbjergene, som er vores synlige holdninger og adfærd. Men under vandoverfladen ligger alle de ting, som ikke umiddelbart kommer til syne: værdier, behov, interesser, erfaringer osv. Det er dem, som vi med dialogen skal prøve at spore os ind på, fordi de er med til at give os en dybere forståelse for det andet menneske.

Når vi er i dialog, udtaler vi os kun om vores egne oplevelser og syn på tingene: Vi kan ikke udtale os om andres synspunkter – hverken dem, som vi er forskellige fra eller på vegne af en hel gruppe, som vi synes, at vi selv tilhører.

Når vi stiller spørgsmål til andre i dialogen, så gør vi det for at opnå en større forståelse og ikke for at presse dem til at se, at de tager fejl. Og når vi lytter og stiller spørgsmål for at forstå, så skal vi også gøre det med så megen åbenhed, at vi er villige til at ændre vores syn på, hvad det andet mennesker tænker, tror eller mener. Vi skal derfor respektere andres oplevelser og følelser som sande for dem og dermed som legitime standpunkter. Og vi skal som tidligere nævnt være villige til at ændre, hvad vi selv mener og tror.

Refleksion: idéer til refleksionsspørgsmål (find gerne selv på andre): ~ Hvor tænker I, at det kan være en god idé at bruge dialog i stedet for debat? ~ Hvornår tænker I, at det er svært at være i dialog?

Opsamling på refleksion I den næste øvelse skal vi øve os i at kende forskel på henholdsvis debat- og dialogspørgsmål.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Fortæl

5 minutter

Lærerens kommentarer

Refleksion hos eleverne, inklu- 4 minutter sive kommentarer og spørgsmål Fortæl og opsamling

2 minutter

I alt ca. 11 minutter.

35

2.6 Spørgsmål og svar Formål med øvelsen:

Formålet med øvelsen er, at eleverne skal prøve kræfter med, hvordan man formulerer dialogiske spørgsmål og svar, som de kan stille hinanden.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde sådan, at de kan arbejde sammen to og to.

Materialer:

~ Post-it notes. ~ Kuglepenne.

Beskrivelse af øvelsen:

Du skriver ”dialogiske spørgsmål” og ”debatspørgsmål” på tavlen. Eleverne reflekterer over, hvad der kendetegner de to forskellige måder at stille spørgsmål på. ~ Du kan bede dem se sig selv som henholdsvis journalist/politimand (debatspørgsmål) og opdagelsesrejsende (dialogspørgsmål), hvis det kan hjælpe dem til at se, hvilken tilgang spørgsmålene skal have til verden.

Herefter skal eleverne selv formulere dialogiske spørgsmål og dialogiske svar.

Start med at introducere gode sætningsstartere til henholdsvis dialogspørgsmål- og svar. ~ Du kan hjælpe eleverne lidt i gang ved at give dem sætningsstartere til dialogspørgsmål som: o Fortæl mere om …, hvad betyder det for dig …?, hvordan er det for dig? o Brug gerne ”hvad, hvornår, hvordan osv.” til at starte dialogspørgsmål. o Undgå ”hvorfor” spørgsmål, idet de har tendens til at være analytiske. o Undgå ja/nej spørgsmål, idet det kan være svært at få en samtale i gang. o Det handler om at gå væk fra en kritisk ”find fejl” holdning i sine spørgsmål. De spørgsmål kan meget vel blive opfattet som et angreb – og svaret vil naturligvis blive et forsvar. ~ Dialogsvar: For mig er det…, det har betydning for mig, at …

Eleverne skal formulere 2 spørgsmål, som er dialogiske. De skal ligeledes formulere nogle dialogiske svar på spørgsmålene. Temaet på spørgsmålene skal være fordomme og/eller religion, og det skal være spørgsmål, som de har lyst til at stille deres klassekammerater.

De noterer spørgsmål og svar på samme post-it note. ~ Du kan overveje, om du vil styre øvelsestiden lidt og sørge for, at de får skiftet, så du er sikker på, at de både får lavet dialogiske spørgsmål og dialogiske svar.

Saml op på et par eksempler fra klassen og tal med eleverne om deres spørgsmål og svar.

Hvis der er spørgsmål og svar, som ikke er dialogiske, så hjælp hinanden med at gøre dem til dialogiske spørgsmål og svar.

36

~ Du skal i denne proces passe på med, at elevernes spørgsmål ikke gøres forkerte. Du skal i stedet hjælpe dem med, at spørgsmålene bliver endnu mere åbne, bruge en lidt anden formulering osv.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til øvelsen

2 minutter

Eleverne formulerer spørgsmål og svar sammen med en sidemakker

7 minutter

Opsamling på klassen

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 11 minutter.

2.7 Dialogøvelse: Dialogiske spørgsmål og dialogiske svar Formål med øvelsen:

Formålet med øvelsen er, at eleverne skal øve sig i at stille dialogiske spørgsmål til hinanden.

Samtidig skal de øve sig i at komme med dialogiske svar.

Lokale:

~ Eleverne skal kunne sidde sammen tre og tre.

Print:

~ 2.7.1: Rolleliste til dialogøvelsen o Et eksemplar til hver person.

Grupper:

~ Du inddeler på forhånd grupperne (3-og-3) og på tværs af køn og relationer. Giv eleverne i hver gruppe numre fra 1-3. o Første runde: 1 = fortæller, 2 = interviewer, 3 = lytter o Anden runde: 2 = fortæller, 3 = interviewer, 1 = lytter o Tredje runde: 3 = fortæller, 1 = interviewer, 2 = lytter

37

Beskrivelse af øvelsen:

Hver elev skal have mulighed for at være fortæller, interviewer og lytter. I grupperne skiftes de til at have de forskellige roller. De bruger som udgangspunkt de spørgsmål, som de formulerede i forrige øvelse, men de kan også formulere nye spørgsmål ud fra, hvem de sidder sammen med.

Intervieweren stiller dialogiske spørgsmål, fortælleren svarer med dialogiske svar, og lytteren lytter og reflekterer over, hvad det gør ved samtalen.

Eksempler på spørgsmål til at komme i gang kunne være: ~ Hvad er du meget nysgerrig omkring? ~ Er der noget, du er mere nysgerrig omkring nu end for en uge siden? ~ Hvilke fordomme har du tænkt over, at du godt kunne tænke dig skulle fylde mindre i dig, i din familie, i din klasse?

Du samler derefter op på klassen, hvor eleverne skal reflektere over: ~ Hvad gav det jeres samtale at stille dialogiske spørgsmål og svare med dialogiske svar?

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion

2 minutter

Runde 1

3 minutter

Runde 2

3 minutter

Runde 3

3 minutter

Refleksion

2 minutter

Opsamling

2 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 15 minutter.

38

2.8 Slutrefleksion Formålet med refleksionen:

Formålet med slutrefleksionen er at få eleverne til at reflektere over den læring, som de har haft i dobbeltlektionen. De skal reflektere over, hvordan dialog kan bruges i deres hverdag til at håndtere forskellighed og fordomme.

Lokale:

~ Eleverne summer sammen 2 og 2.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2 med slutrefleksionsspørgsmål.

Beskrivelse af refleksionen:

Du fortæller, at I skal afrunde dobbeltlektionen.

Refleksionsspørgsmål: ~ Hvordan kan du bruge dialog til at håndtere forskellighed og fordomme i din hverdag?

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Refleksion

2 minutter

Opsamling

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.

39

Dobbeltlektion 3: Religion Overordnet plan og tidsplan Program

Tid

Introduktion

5 min.

Formål: Introduktionen fungerer både som opsamling på den foregående dobbeltlektion og præsentation af denne dobbeltlektions program. Samtidig binder introduktionen dobbeltlektionerne sammen, så eleverne får forståelse for sammenhængen i undervisningen.

Kort beskrivelse: • •

Hvad lærte vi i forrige dobbeltlektion?

Hvad skal vi tale om i denne dobbeltlektion?

3.1 Refleksionsøvelse 1

5 min.

Formål: Formålet med refleksionsøvelsen er, at eleverne skal reflektere over, hvad de tænker, når der kommer to religiøse aktører sammen ind i deres klasse.

Kort beskrivelse: Refleksionen laves som en kort summen i grupper og en efterfølgende opsamling.

3.2 Præst og imam på tværs af forskellighed

15 min.

Formål: Formål med oplægget er at tydeliggøre over for eleverne, hvorfor det er vigtigt at tale om religiøse forskelle.

Kort beskrivelse: Præsten og imamen illustrerer gennem deres fortælling og oplevelser, hvorfor det er vigtigt at tale om religiøs forskellighed, og hvordan det kan gøre vores verden større. Der er indlagt refleksionsspørgsmål til eleverne.

3.3 Refleksionsøvelse 2

6 min.

Formål: Formålet med refleksionsøvelsen er at få eleverne til at reflektere over, hvilke samtaleregler, som er særligt vigtige, når man taler om tro, religion og religiøse forskelle.

Kort beskrivelse: Eleverne får mulighed for at summe over det i grupperne, hvorefter der samles op på klassen. Præsten og imamen får også tid til at fortælle, hvilke regler de synes er særligt vigtige.

3.4 Nysgerrighed på forskellighed

15 min.

Formål: Formålet med oplægget er at vise, hvordan man kan være nysgerrige på hinanden og på hinandens tro og religion.

Kort beskrivelse: Præst og imam viser, hvordan man kan være nysgerrig på hinandens religion og på hinanden.

De stiller hinanden spørgsmål.

De fortæller, hvad der smukt i den andens religion.

Der er ligeledes mulighed for, at eleverne kan stille spørgsmål

40

3.5 Nysgerrighedsspil

40 min.

Formål: Formålet med nysgerrighedsspillet er, at eleverne får en oplevelse af at være nysgerrige på hinanden.

Kort beskrivelse: Eleverne spiller nysgerrighedsspillet, som er et samtalespil i mindre grupper på ca. 5 elever 3.6 Tjek ud og afrunding

12 min.

Formål: Formålet med tjek-ud og afrunding er, at eleverne en sidste gang skal reflektere over, hvad de tager med hjem fra undervisningsforløbet.

Kort beskrivelse: Eleverne står i en stor cirkel, hvor de på skift fortæller, hvad de tager med hjem fra undervisningsforløbet.

Generelle opmærksomhedspunkter ved lokalet

~ Eleverne skal kunne sidde i grupper af cirka 5 elever og spille spillet.

Samlet materialeliste for dobbeltlektionen

~ Et nysgerrighedsspil pr. femmandsgruppe. ~ Navneskilte til alle, som kan sidde på elevernes tøj (fx malertape og sort tusch). ~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 3.

Liste over grupper af elever, som skal forberedes på forhånd ~ 3.5. Nysgerrighedsspil

o Eleverne inddeles i femmandsgrupper. Gerne godt blandede på tværs af køn og relationer.

Yderligere forberedelse

~ Hvordan vil du samle op på dobbeltlektion 2: Hvilke pointer fra dobbeltlektion 2 er særligt vigtige at få samlet op på, og hvordan vil du gøre det? Dernæst skal du overveje, hvordan du vil introducere dobbeltlektion 3 og binde den op på de foregående lektioner. Du kan hente inspiration i teksten under 3.0 introduktion. ~ Sørg for at have overblik over, hvilke punkter du skal introducere.

Lærerens egne refleksioner og overvejelser

Forud for dobbeltlektion 3 kan det være en god idé at overveje, hvad din rolle skal være, da meget af dobbeltlektionen er styret af præsten og imamen. Hvordan vil du forholde dig i klasselokalet?

Du har blandt andet ansvaret for, at der er ro i klassen. Du skal derfor overveje, hvordan du vil balancere denne rolle med, at det er præsten og imamen, som står for det meste indhold.

41

3.0 Introduktion Formålet med introduktion:

Formålet med introduktionen er at samle op på den foregående dobbeltlektion samt at præsentere denne dobbeltlektions indhold. Introduktionen til dobbeltlektion 3 er desuden ekstra vigtig, da den aktualiserer, hvorfor det er relevant at tale om religion, når vi gerne vil skabe rammer for at være sammen på tværs af forskellighed.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer i klassen.

Information til introduktionen:

Du laver en kort opsamling med eleverne om, hvad de lærte i den forrige dobbeltlektion. Eleverne markerer, og du skriver stikord på tavlen. Du introducerer programmet: I denne dobbeltlektion har vi fået besøg af Niels og Khaled, som er henholdsvis præst og imam i Gellerup. De er kommet på besøg, fordi vi skal tale om religionsmøder. Og I tænker måske, hvordan hænger det sammen med alt det, som vi har lært de foregående dobbeltlektioner, men der er især to gode grunde til, at vi har besøg af dem: Det er vigtigt at tale om religion, når vi taler om forskellighed og fordomme. Religion er et af de emner, som hurtigt kan sætte en masse skel op mellem os. Derfor skal vi tale om, hvordan religiøse og ikke-religiøse kan være sammen på tværs af forskelligheder, og hvordan forskellighed kan vendes til en styrke. Her kan vi også bruge nogle af de redskaber fra positiv dialog, som vi talte om og øvede os på sidst.

Det er altså både vigtigt for religiøse og ikke-religiøse at forholde sig til religion for at forstå den verden, som vi lever i og for at forstå andre menneskers handlinger, holdninger, traditioner og kultur. Vi har som sagt besøg af Niels og Khaled, som om lidt får ordet og vil præsentere sig selv. Det vil de gøre i den første del af lektionen, hvor de også vil fortælle om deres syn på, hvordan man kan tale om religiøse forskelle. I den anden del skal vi spille et nysgerrighedsspil, som vi introducerer, når vi kommer dertil.

Du står også for næste refleksionsøvelse (3.1).

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Kort opsamling på den tidligere dobbeltlektion

2 minutter

Introduktion af programmet for denne dobbeltlektion.

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.

42

3.1 Refleksionsøvelse 1 Formål med øvelsen:

Formålet med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over følgende spørgsmål: ~ Hvilke tanker sætter det i gang hos jer, at der kommer to repræsentanter for to forskellige religioner?

Gennem refleksionen bliver eleverne konfronteret med deres egne forestillinger og forståelser af religion og religiøs forskellighed. Gennem netop disse forståelser får vi som undervisere en mulighed for at tale ind i elevernes forforståelse og udgangspunkt.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer i klassen.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 3 med refleksionsspørgsmål.

Beskrivelse af øvelsen:

Du spørger ud i klassen, hvilke tanker det sætter i gang, at der er kommet to repræsentanter for to forskellige religioner på besøg i klassen.

Eleverne får mulighed for at summe ved bordene i klassen. Derefter samles der op på klassen.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Spørgsmål og summetid

2 minutter

Opsamling

3 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.

43

3.2 Præst og imam på tværs af forskellighed Formål med oplægget:

Formålet med oplægget er at præsentere eleverne for præsten og imamens tanker om: ~ Hvorfor det er vigtigt at tale om religiøs forskellighed? ~ Hvordan gør det vores verden større?

Lokale:

~ Eleverne, sidder som de plejer i klassen.

Materiale:

~ Adgang til projektor.

Beskrivelse af oplægget:

Præsten og imamen præsenterer sig selv. De fortæller om deres oplevelser med, hvorfor det er vigtigt at tale om religiøse forskelle, og hvorfor det gør verden større.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Præsentation af præst og imam

2 minutter

Evt. refleksionsspørgsmål

3 minutter

Præst og imam fortæller om, hvorfor det er vigtigt at tale om religiøs forskellighed

5 minutter

Refleksionsspørgsmål

3 minutter

Afrunding

2 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 15 minutter.

44

3.3 Refleksionsøvelse 2 Formål med refleksionsøvelsen:

Formålet med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over, om der er samtaleregler, som de blev præsenteret for i dobbeltlektion 1, som er særligt vigtige, når man skal tale om religiøs forskellighed.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer i klassen.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 3 med refleksionsspørgsmål.

Beskrivelse af refleksionsøvelsen:

Eleverne får spørgsmålet: Er der nogle af samtalereglerne fra dobbeltlektion 1, som er særligt vigtige, når man skal tale om religiøs forskellighed? ~ Du kan her vælge at henvise til det regelsæt, som hænger i klassen eller lave en oversigt over alle de regler, som var mulige at vælge i dobbeltlektion 1.

Eleverne summer ved bordene.

Du laver opsamling på klassen.

Præsten og imamen får mulighed for at fortælle om en samtaleregel hver, som de synes er ekstra vigtig, når man skal tale med hinanden om religiøs forskellighed.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til refleksionsøvelsen

1 minut

Summetid

1 minutter

Opsamling

3 minutter

Præst og imam præsenterer

1 minut

Lærerens kommentarer

I alt ca. 6 minutter.

45

3.4 Nysgerrighed på forskellighed Formål med oplægget:

Formålet med oplægget er at vise, hvordan man kan være nysgerrige på hinanden og hinandens religioner. Oplægget skal udgøre eksempel og vække elevernes nysgerrighed forud for nysgerrighedsspillet.

Lokale:

~ Eleverne sidder, som de plejer i klassen.

Materiale:

~ Adgang til projektor.

Beskrivelse af oplægget:

IP-panelet introducerer, at de nu vil vise, hvordan man kan være nysgerrige på hinanden og på hinandens religion.

Eleverne har mulighed for at være nysgerrige på præst/imam.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til oplægget

1 minut

Oplæg v. præst og imam

8 minutter

Eleverne kan stille spørgsmål

6 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 15 minutter.

46

3.5 Nysgerrighedsspil Formål med spillet:

Formålet med spillet er at give eleverne en oplevelse af, hvordan det er at være nysgerrige på hinanden. Når vi er nysgerrige, giver vi os selv muligheden for at blive klogere på vores ligheder og forskelligheder og på hinanden som mennesker.

Materiale:

~ Et spil til hver gruppe i klassen. Et spil består af: o En terning med farver på siden. o Et timeglas. o Kort i fem forskellige kategorier. o Et sæt spilleregler.

Beskrivelse af spillet:

Eleverne spiller spillet i femmandsgrupper. Der er 5 kortbunker og en terning med farvede sider. Hver kortbunke har en farve.

Spiller 1 slår med terningen og tager øverste kort fra den bunke, som svarer til farven på terningen. Slår spilleren farven hvid med terningen, vælger spilleren selv kategori.

Kategorierne er: ~ Livssyn ~ Digitalt liv ~ Dig og mig ~ Traditioner og værdier ~ Joker Spiller 1 vælger, hvilken af de andre spillere, som han/hun gerne vil stille spørgsmålet til.

Der kan nu ske flere ting: Hvis der er et timeglas på kortet, sættes timeglasset og fortælleren har halvandet minut til at besvare spørgsmålet. De andre må ikke sige noget i den tid.

Hvis der er et gruppetegn på kortet: Når eleven, som har fået stillet spørgsmålet, har svaret på spørgsmålet, kan hele gruppen tale om spørgsmålet.

Alle spillere sidder med tre kort på hånden: ?-kortet: det vil jeg gerne vide mere om-kortet. Det giver muligheden for at stille fortælleren et uddybende spørgsmål. Bruges kun ved timeglas-kort.

Taleboble-kortet: det får mig til at tænke på-kortet. Det giver muligheden for at supplere fortællerens svar med sin egen refleksion, en oplevelse eller lignende. Bruges kun ved timeglas-kort.

47

IP-kortet: det vil jeg gerne høre præstens eller imamens tanker om-kortet. Det giver mulighed for at få præsten eller imamen over til gruppen og stille spørgsmålet på kortet eller et spørgsmål, som er opstået ud af refleksioner i gruppen.

Timeglaskortene lægges tilbage i bunden af bunken, når de er besvaret. Gruppekortene lægges i en bunke for sig.

Jokerkortene Jokerkategorien er en særlig kategori med en masse forskellige typer af spørgsmål og handlinger.

Gruppetegn: Gruppen skal tale om det, som står på kortet.

Handlingstegn: Den spiller, som har slået joker, skal selv udføre den handling, som står på kortet.

Præst eller imam-tegn: Gruppen skal bruge enten præsten eller imamen til at besvare kortet, når de har talt om indholdet.

Grupper:

~ Femmandsgrupper så vidt muligt.

Praktiske overvejelser:

Der kan opstå ”kø” ved præsten og imamen. Der er derfor følgende muligheder. ~ Præsten og imamen kan have et timeout-kort, som de kan smide, og dermed pause spillene rundt omkring. Så kan de samle op i plenum på de spørgsmål, som der eventuelt måtte være. Der er dog risiko for at afbryde eleverne midt i en god snak, eller at eleverne aldrig kommer tilbage til spillet. ~ Der kan laves en liste, hvor grupperne kan skrive sig på og markere, hvem de gerne vil booke. Så kan præsten og imamen følge listen rundt. Eleverne noterer sig, hvilket spørgsmål de vil stille, lægger kortet væk og fortsætter spillet.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til spil

5 minutter

Spil

35 minutter

Lærerens kommentarer

I alt ca. 40 minutter.

48

3.6 Tjek-ud og afrunding Formål med slutrefleksion:

Formålet med øvelsen er at afrunde forløbet for både undervisere og elever. Alle får mulighed for at kigge hinanden i øjnene og fortælle, hvad de tager med hjem.

Lokale:

~ Der skal være så god plads, at alle eleverne kan stå i en cirkel og der er mulighed for at træde et skridt ud.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 3.

Beskrivelse af øvelsen:

Alle eleverne står i en rundkreds. De skal tjekke ud ved at svare på spørgsmålene: ~ Hvad tager jeg med mig fra På tværs af forskellighed? ~ Hvad har overrasket mig mest?

Giv dem gerne 1 minut til at tænke over, hvad de vil tjekke ud med, inden I går i gang med øvelsen: ~ Du kan pointere, at det er okay at sige noget, som allerede er blevet sagt. ~ Du kan også pointere, at det er okay at melde pas på et af spørgsmålene, hvis man ikke lige ved, hvad man skal sige.

De skal tjekke ud ved at bruge sætningsstarterne: ~ Det, som jeg tager med mig fra På tværs af forskellighed, er …. ~ Det, som har overrasket mig mest, er …

Når eleverne har svaret på spørgsmålene ovenfor, siger de: Jeg tjekker ud! og tager et skridt ud af cirklen.

Du starter med at tjekke ud og giver dermed eleverne et eksempel. Eleverne tjekker derefter ud én efter én, som de står.

Tidsoverblik: Indhold

Tid

Introduktion til øvelsen

2 minut

Tjek ud

10 minutter

Lærerens kommentarer

49

Tak for nu v. projektleder

3 minut

I alt ca. 15 minutter. Øvelsen er frit gengivet efter en variation af øvelse 1:1 Check-in fra Dialoghåndbogen4.

4

Helde (2012).

50

51

Videre arbejde med emnet Du har nu haft dine elever igennem På tværs af forskellighed. Vi håber, at du er blevet inspireret til at arbejde videre med, hvordan vi giver eleverne redskaber til at håndtere forskellighed og være nysgerrige på hinanden. Vi håber også, at du som underviser har fundet nye redskaber til at håndtere og tale om forskellighed.

I det følgende har vi samlet en række idéer til, hvordan du kan arbejde videre med emnet.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har andre idéer, ligesom vi gerne vil se det materiale, som I og jeres elever får skabt med udgangspunkt i det eksisterende undervisningsmateriale.

I undervisningen:

~ Skrive læserbreve til en avis med udgangspunkt i På tværs af forskellighed og det, som eleverne gerne vil fortælle videre til andre. ~ Producere reklame- eller kampagnefilm med udgangspunkt i indholdet fra På tværs af forskellighed. ~ Gøre temaet i På tværs af forskellighed til fokusområde i fx danskundervisning. I kan læse artikler, se musikvideoer, dokumentarer med mere, som lægger sig op ad materialet. Vi hjælper gerne med at finde lignende materiale. ~ Eleverne kan forberede undervisning med udgangspunkt i På tværs af forskellighed og undervise en eller flere af de yngre klasser.

På skolen:

~ Trænger skolen til et generelt regelsæt for samtale, skal alle klasserne på skolen lære om det, som jeres klasse har lært eller noget helt tredje? Den læring, som eleverne har haft gennem På tværs af forskellighed kan måske omsættes til et forslag i elevrådet. ~ Invitere til en bredere fernisering af plakat-væggen, hvor eleverne kan fortælle de andre elever om de ting, som de synes er det vigtigste at fortælle videre fra På tværs af forskellighed. ~ Tage initiativ til at markere plads til forskellighed ved at plante træer for forskellighed fx på International Holocaust Remembrance Day d. 27. januar, som også er Danmarks officielle mindedag for holocaust og andre folkedrab, hvor mennesker er blevet forfulgt og dræbt på grund af forskellighed.

52

Hvem står bag initiativet På tværs af forskellighed er et initiativ, som er blevet til i samarbejde mellem Danmission og Gellerup Kirke.

Danmission er en selvstændig, trosbaseret NGO med tætte bånd til folkekirken. Danmission arbejder med fredsskabelse, inter-religiøs dialog, civilsamfundsopbygning og kirkeudvikling i 12 lande på tværs af Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.

Gellerup Kirke ligger i Gellerupparken i Aarhus Vest og indgår i aktivt samspil med beboere, civilsamfund og de offentlige aktører i lokalområdet. Dialog og samarbejde med moskéer og etniske foreninger har i stigende grad defineret kirkens arbejde. Kirken har et stærkt netværk i disse miljøer og er anerkendt og værdsat for sine dialogkompetencer og spiller ofte en rolle som brobygger mellem mennesker, institutioner og kulturer.

Initiativet er støttet med midler fra Trygfonden.

Referencer

~ Dembra.no: Demokratisk beredskap mot rasisme og antisemittisme. https://dembra. no/da/blog/opplegg/fordommer-fiendtlighet-og-hat/ ~ Helde, M. L. (2012). Dialoghåndbogen. Udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd. ~ Krull&Co (2020). Læreren som facilitator – nye muligheder og perspektiver. https://perkrull.dk/laereren-som-facilitator/ ~ Medierådet for Børn og Unge, Nationalt Centre for Forebyggelse af Ekstremisme & PET (2018). Baggrundspapir for Nettets vildveje – om løgn, manipulation og propaganda. https://www.medieraadet.dk/files/docs/2019-04/Baggrundspapir_Nettets_vildveje_2019_LINKUPDATE.pdf

På tværs af forskellighed

53

På tværs af forskellighed

54