Skrivelser

designmanual

skrivelser - i samarbejde med

Danmissions Repræsentantskabsmøde 2013

Program Lørdag 31. august 1 2 .30 Gudstjeneste i Vindinge kirke - Biskop Peter Skov-Jakobsen prædiker 1 5.00 Velkomst Præsentation af gæster og medarbejdere 1 5.30 Dagsorden Valg af dirigenter Valg af stemmetællere Valg af medlemmer og suppleant til bestyrelsen Kandidaterne præsenterer sig selv på 2 minutter Aflæggelse og drøftelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år Godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år Præsentation af IKON Drøftelse og godkendelse af vedtægtsændringer Indkomne forslag 1 8.30 Middag 20.00 Danmission - Den Fantastiske Historie!

En aften med gospel og glæde, historier fra ude og hjemme samt kåring af årets ildsjæl 2 1 . 1 5 Afslutning 2 1 .30 Cafémiljø for alle

Søndag 1. september 8. 4 5 Morgenandagt v. biskop Humphrey Peters fra Pakistan 9. 1 5 Godkendelse af det reviderede Årsregnskab 2012 Drøftelse og godkendelse af Særlig Handlingsplan 2014 Drøftelse og godkendelse af Budget 2014 Valg af statsautoriseret revisor 1 0.30 Kaffepause 1 1 .00 Drøftelse af forslag til formulering af missionssyn i grupper 1 2 .30 Frokost 1 3. 4 5 Drøftelse af missionssyn in plenum Eventuelt 1 5.00 Tak for mødet 1 5. 1 5 Afslutning 1 5.30 Kaffe

R1/2013

Repræsentantskabsmøde 2013 Velkommen til repræsentantskabsmøde.

Mødet indledes med festgudstjeneste i Vindinge Kirke lørdag 31. august 2013 kl. 12.30.

Selve repræsentantskabsmødet begynder kl. 15.00 på Hotel Nyborg Strand og slutter søndag 1. september kl. 15.45.

Dagsorden Valg af dirigenter

Valg af stemmetællere

Valg af medlemmer og suppleant til bestyrelsen

R 2/20 1 3

Aflæggelse, drøftelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år (Årsberetning 2012 inklusiv formandens mundtlige beretning)

R3/20 1 3

5.

Drøftelse og godkendelse af vedtægtsændringer, herunder IKON’s sammenlægning med Danmission

R 4/20 1 3

6.

Indkomne forslag

7.

Godkendelse af det reviderede Årsregnskab 2012

R5/20 1 3

8.

Drøftelse og godkendelse af Særlig Handlingsplan 2014

R6/20 1 3

9.

Drøftelse og godkendelse af Budget 2014

R 7 /20 1 3

1.

2.

3.

4.

1 0.

Valg af statsautoriseret revisor

1 1.

Drøftelse af forslag til formulering af missionssyn i grupper og i plenum

1 2.

Eventuelt

Med venlig hilsen

Mogens Kjær Generalsekretær

R8/20 1 3

R2/2013

Præsentation af kandidater til bestyrelsesvalg 2013 4 kandidater er opstillet til bestyrelsesvalget i Danmission.

Der er 3 ledige pladser i bestyrelsen.

Anne Hviid Jensen Opstillet af repræsentanter fra Viborg stift Jens Langgaard Pedersen, Ole Nørgaard, Poul Fjordvald, Poul Sloth Petersen, Villy Sørensen

Christian Holm Opstillet af repræsentanter fra Helsingør stift Aase Munck Mollerup, Birthe Frimodt-Møller, Erich Zinkernagel Petersen, Erik Aaen, Mette Madsen, Solveig Ferm Petersen

Jørgen Thorø Lauridsen Opstillet af Viborg stiftsbestyrelse Ester Esbensen, Hanne Kudeha Simonsen, Helge Langborg Hansen, Lone Ahlers, Kirsten Gjelstrup, Sune Hjertmann Frederiksen

Opstillet af repræsentanter fra Ribe stiftsbestyrelse Gerda Gadegaard Melchiorsen, Henning Hvergel, Karen Elkjær Kallestrup, Lone Astrup Hansen

Lone Primdahl Dolmer Opstillet af repræsentanter fra Viborg stift.

Inge Marie Andersen, Jan Carstens, Kaj Vestergaard

Opstillet af repræsentanter fra Aalborg stift Anders Andersen, Anne Grethe Frøslev, Elly Kronborg, Hanne Kirstine Holm, Ida Rønne Nordentoft, Johannes Kühle, Knud Erik W. Hansen, Louise Krøyer

4

Anne Hviid Jensen Alder: 64 år Uddannelse: Cand.mag. i kristendomskundskab og nederlandsk. Taget eksamener i kinesisk sprog i Hong Kong, Singapore og Copenhagen Business School Foråret 2013: Fulgte jeg Åben Universitet, Det Teologiske Fakultet, København: ”Missionærer som Kulturformidlere”.

Beskæftigelse: Efterlønner og evighedsstudent Bopæl: Jegindø, Thyholm

CV Gift med pastor Hans Vestergaard Jensen 1985-1998: Medfølgende sømandspræstekone Hong Kong

Godt kendskab til kinesisk religion, kultur og sprog samt til kirke og kristendom i kinesisk sammenhæng. Indsigt i økumenisk arbejde og mission.

2002-2010: Sømandskirken Singapore

Singapore oplevede jeg som et velfungerende multireligiøst samfund.

2005: Forfatter til bogen ”I Lys og Skygge. Dansk Mission i Kina”, Danmissions serie ”Mission på Vej”.

Fortrolig med livet som udsendt medarbejder for en kirkelig organisation.

Bestyrelsesmål Som bestyrelsesmedlem er jeg del af et fællesskab, som arbejder sammen om at realisere Danmissions visioner og mål. Det er et godt team med mange kompetencer, som gør hvervet som medlem til en fornøjelse. Det er altid en glæde at komme i huset og møde de engagerede og dygtige medarbejdere.

Dialogarbejdet for fred i kriseramte områder sætter jeg højt.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Danmissions missionssyn og bifalder den udformning, hvori det nu er forelagt repræsentantskabet.

Hjemme i Viborg Stift følger jeg med interesse genbrugsarbejdet, deltager i møder på stiftsplan og drager ud, når jeg bliver indbudt som taler ved forskellige arrangementer i Danmissions regi.

5

Christian Holm Alder: 31 år Uddannelse: Kandidat i Statskundskab (Cand. Scient.

Pol.) fra Københavns universitet.

Beskæftigelse: Fuldmægtig i Udenrigsministeriet Bopæl: Nørrebro, København

CV Jeg er født i Japan af missionærforældre (DMS), og er yngst ud af fem. Jeg er gift med Nina, der arbejder i Dansk Ungdoms Fællesråd. Som fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Europæisk Naboskab, koordinerer jeg dansk politik og administrerer udviklingsprojekter i forhold til Armenien og Hviderusland.

Jeg har fulgt Danmissions arbejde i mange år og har igennem min opvækst stiftet bekendtskab med missionsarbejde, kirkeliv og religiøs forskellighed.

Jeg har i 23 år deltaget på Danmissions sommerlejr ”Blåvandgård”, først som deltager og senere

som leder og lejrchef. Jeg flyttede fra Jylland til København for at læse, og fik job i Danmission som studentermedhjælper. Jeg var meget glad for i tre år at være en del af organisationen, herunder samarbejdet med netværkskonsulenterne om at udbrede kendskabet til Danmission. Jeg har ved selvsyn oplevet det arbejde Danmission er engageret i ude. Dels gennem flere rejser til Sydindien, hvor jeg oplevede projekter indenfor fattigdomsbekæmpelse og dialog, dels gennem min deltagelse i Danmissions dialogarbejde i Libanon.

Bestyrelsesmål Danmissions arbejde er vedkommende og meningsfyldt. Det skal danskerne have at vide - og vore partnere have gavn af. Jeg vil derfor som medlem af bestyrelsen arbejde for Danmissions virke. Det gælder nationalt, hvor det enorme arbejde i baglandet

skal anerkendes og drages til god nytte, så vel som internationalt hvor Danmissions projekter, i overensstemmelse med organisationens formål, skal følges til dørs.

6

Jørgen Thorø Lauridsen Alder: 36 år Uddannelse: Soc.D (Den Sociale Diplomuddannelse) og lærer Beskæftigelse: Socialpsykiatrisk medarbejder v. Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bopæl: Skjern

CV Jeg er opvokset i Skjern i Vestjylland. Efter HF eksamen i 1996 tog jeg til Israel som ½ års-volontør på et rehabiliteringshospital i Jerusalem for programmet ”Meet the people” gennem Israelsmissionen. I 1997 blev jeg gift med Mette Kirk Lauridsen. I 1998 flyttede vi til Silkeborg, hvor jeg påbegyndte lærerstudiet, og var i årene frem aktiv i Israelsmissionens Unge, KFUM & K, og bl.a. leder i børneklubben MOK. I 2002 fik jeg min lærereksamen og blev ansat på Hestlund Efterskole, som er tilknyttet IM og KFUM & K. I oktober 2004 blev Mette og jeg udsendt fra

Silkeborg Kirke – af Danmission, som missionærer til Tanzania, hvor vi begge arbejdede som ledere af Karagwe Stifts Diakoniafdeling fra 2004-2008.

Jeg har siden 2008 arbejdet som medarbejder ved Socialpsykiatrisk Center i Ringkøbing-Skjern Kommune, og er i dag uddannet Soc.D. med speciale i sindslidelser og misbrug. I min fritid er jeg teenklubleder ved vores lokale missionshus i Dejbjerg og er aktiv i vores folkekirke. Har siden 2008 siddet i Ribe Stiftsbestyrelse under Danmission. Har sammen med Mette tre dejlige børn: Caroline 11 år, Frederik 9 år og Laura 7 år.

Bestyrelsesmål Jeg er optaget af, hvad vi gennem Danmissions arbejde kan gøre for de svagest stillede mennesker i vore samfund. Jeg tror på, at vi som missionsselskab fortsat skal være der for de mennesker, som af den ene eller anden grund ikke magter livet på egen hånd. Jeg vil arbejde for, at Danmission fortsat må være kirke sammen med vores samarbejdspartnere – at vi må være et missionsselskab, der deler kristen

tro og liv med hinanden. Jeg vil gerne være med til at styrke og udvikle vores programmer Kirke & Dialog og Fattigdomsbekæmpelse med et særligt fokus på de svagest stillede samt et ligeværdigt forhold til vore samarbejdspartnere. Gennem mit arbejde i Karagwe Stift erfarede jeg at økonomisk udvikling kan være godt nok, men at det at dele liv og kristen tro gør os endnu rigere.

7

Lone Primdahl Dolmer Alder: 49 år Uddannelse: Læreruddannelse og Diplom i Ledelse Beskæftigelse: Forstander på Farsø Efterskole Bopæl: Farsø

CV 1998 - :

Forstander på Farsø Efterskole, hvor vi har et godt samarbejde med Danmission omkring vores 10. klasses rejse til Tanzania.

1993-1998:

Lærer på Lynghøj Efterskole

1991-1992:

Lærer på Farsø Højskole

1984-1985:

Elev på Haslev Udvidede Højskoles Kirke- og U-landslinje

Frivilligt kirkeligt arbejde 2000-2012: Leder hos KFUM-spejderne i Strandby 2004-2008:

Næstformand i Menighedsrådet i Strandby

1990-1991:

Volontør i Tanzania for DMS

1986-1987:

Børne-og ungdomssekretær i DMS

1993-1998:

Leder i FDF i Støvring

1985-1986:

Giv et år-medarbejder i DMS

1988-1992:

Medlem af DMS-hovedbestyrelse.

Bestyrelsesmål Jeg håber min interesse og erfaring med det kirkelige børn-og ungdomsarbejde og med efterskoleverden kan bruges i bestyrelsesarbejdet. Jeg tror, det er vigtigt for Danmission at styrke kontakten til de unge igennem rejser, volontørophold og formidling. Dernæst ser jeg en opgave i at fasthold de unge i et fællesskab omkring mission, så også de føler, at de har en opgave og et ansvar for kirken og verden omkring dem.

Jeg håber også min erfaring med ledelse kan være til gavn. Bestyrelsen har et stort ansvar overfor alle medarbejdere - både ansatte og frivillige, uanset hvor i verden, de arbejder. Det ansvar vil jeg gerne påtage mig i et godt og konstruktivt samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, så gode arbejdsforhold, arbejdsglæde og engagement bevares og styrkes.

8

R4/2013

Til repræsentantskabet

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER, HERUNDER FORSLAG OM AT IKON SAMMENLÆGGES MED DANMISSION Bestyrelsen indstiller til repræsentantskabet at IKON og Danmission sammenlægges under navnet Danmission.

Der henvises til bilaget (side 15) for yderligere information om IKON. Sammenlægningen sker ved at repræsentantskabet vedtager ændringer i Vedtægter og Bestemmelser for Danmission og ved at IKON efterfølgende vedtager, at Danmissions vedtægter er IKON’s. Derved undgås det at IKON skal nedlægge sig selv som organisation, idet IKON videreføres som en del af Danmission. På juridisk råd sker det med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år, hvor vi i praksis også begyndte det tætte samarbejde.

Når Danmissions repræsentantskab skal behandle revisionen af vedtægter vil det samtidig blive vedtaget, at hvis IKON ikke vedtager Danmissions vedtægter som sine på det efterfølgende møde, så bortfalder bestemmelserne i Danmissions vedtægter vedrørende IKON. IKON er en økumenisk organisation så der åbnes for at IKON-medlemmer, der ikke er medlemmer af folkekirken, kan vælges til repræsentantskabet. Som godkendt arbejdsgren i Danmission, med et af bestyrelsen godkendt kommissorium, kan IKON som andre aktiviteter og arbejdsgrene vælge ét medlem af repræsentantskabet. Andre ikonere har mulighed for at blive valgt ind gennem stifterne, genbrug eller ungdom, der alle har repræsentation.

Flere repræsentanter til genbrug Den anden større årsag til forslaget om at ændre vedtægter er det fremførte ønske fra genbrugsarbejdet i Danmission om en stærkere repræsentation i repræsentantskabet, hvilket også ønskes som led i bestræbelsen på at bringe genbrugsnetværket tættere på det øvrige netværk i Danmission. Repræsentanter for genbrug har ønsket at genbrug får 15 mandater mere end nu, ved at medlemmerne af genbrugsrådene automatisk også er valgt som repræsentanter. Genbrug vælger derudover 40 medlemmer af repræsentantskabet som nu.

Bestyrelsen har tiltrådt ønsket og det er indarbejdet i denne revision af vedtægterne.

Samtidig vil vi gerne bruge lejligheden til at justere og rette forskelligt.

Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag Paragrafnumrene henviser til de nye numre i højre spalte (side 3-13).

Præamblen bortfalder på sagførerens råd, indholdet står nu som § 1.3 § 1.3. Vi kalder Danmission en missionsorganisation og ikke et missionsselskab. Det rettes. Og så tilføjes IKON. § 2.2 Det er diskutabelt om Danmission er en del af folkekirken. Vi er det ikke strukturelt. Vi er i hvert fald en selvstændig folkekirkelig organisation så det skriver vi. Der er heller ikke noget der hedder Den danske Folkekirke som navn. § 2.3 Præcisering og ajourføring af hvem det er vi samarbejder med.

9

§ 3.2 Det der står i den eksisterende paragraf er ikke korrekt, idet medlemmerne også vælger repræsentanter gennem genbrug, ungdom og aktiviteter. § 4.2 Antallet af medlemmer af repræsentantskabet er forhøjet med 15. § 4.3 Medlemmer af IKON er tilføjet. § 4.5 Der har været uklarhed om man kan repræsentere flere aktiviteter i Danmission og have flere stemmer.

Det foreslår vi at man gør klart, at man ikke kan. § 4.12 Vi har ingen officiel referent. Det er dirigent(erne) der underskriver referatet. § 5.4 Der åbnes ikke for at der i bestyrelsen kan sidde nogen der ikke er medlem af folkekirken. § 5.18 Sproglig forbedring § 6.2 Sproglig modernisering. § 9.1 Der åbnes for at vi kan sammenlægges med organisationer og ikke alene missionsorganisationer. § 10.2 Ændres i forhold til krav i bekendtgørelsen om godkendelse af Danmission efter ligningsloven §8A så Danmission kan modtage fradragsberettigede gaver. Juridisk skal paragraffen lyde således, ellers kan bidragyderne ikke trække bidraget fra i skat.

Bestemmelser § 1.3 Den nuværende bestemmelse er ikke korrekt formuleret. Ændret til en klar formulering samtidig med at genbrugsrepræsentanternes antal øges ved at medlemmerne af genbrugsrådene også er repræsentanter. § 2.4 Præcisering af valg til stiftsbestyrelserne i Danmark. Medlemmerne af IKON er tilføjet som valgbare til stiftsbestyrelsen. § 3.3 Færøerne er ikke længere et stift i folkekirken. Ny bestemmelse om større genbrugsrepræsentation.

Afstemningen Det foreslås at afstemningen falder i disse dele: 1. Først stemmes der om repræsentantskabet kan godkende at IKON sammenlægges med Danmission ved at godkende de foreslåede ændringer af vedtægterne § 1.3, 4.3, og i bestemmelserne om § 2.4. Det godkendes samtidig, at hvis IKON ikke vedtager Danmissions vedtægter som IKON’s vedtægter, bortfalder bestemmelserne i Danmissions vedtægter og bestemmelser vedrørende IKON. 2. Dernæst stemmes der om genbrug skal have øget repræsentationen med 15 medlemmer. Det drejer sig i vedtægterne om § 4.2, og i bestemmelserne om § 1.3 og 3.3.

3. Til sidst stemmes der om repræsentantskabet kan godkende ændringerne af vedtægter § 1.3, 2.2, 2.3, 3.2, 4.5, 4.12, 5.3, 5.4, 5.18, 6,2, 9,1, og 10.2, og i bestemmelser § 3.3.

På bestyrelsens vegne Mogens Kjær

10

Vedtægter Hvis der ikke er bemærket noget i rubrikken til højre er teksten uændret. Ændringer er anført med fed type.

Nuværende

Nyt forslag

Præambel Danmission er et missionsselskab, der er etableret den 1. januar 2000 ved en sammenlægning af Det Danske Missionsselskab (DMS) og Dansk Santalmission – Folkekirkelig Mission i Asien.

Danmission viderefører det arbejde, som blev påbegyndt af Det Danske Missionsselskab den 17. juni 1821 og af Dansk Santalmission den 26. september 1867.

Udelades ved at flyttes til 1.3

§ 1. Navn

§ 1. Navn, hjemsted og baggrund

1.1. Foreningens navn er Danmission.

1.1. Foreningens navn er Danmission.

§ 2. Hjemsted

1.2. Organisationens hjemsted er den kommune, hvori hovedkontoret er beliggende.

2.1. Organisationens hjemsted er den kommune, hvori hovedkontoret er beliggende.

1.3. Danmission er en missionsorganisation etableret 1. januar 2000 ved en sammenslutning af Det Danske Missionsselskab (DMS - stiftet den 17. juni 1821) og Dansk Santalmission – Folkekirkelig Mission i Asien (stiftet den 26. september 1867) og en sammenslutning med virkning fra den 1. januar 2013 med IKON (stiftet den 19. september 1992).

§ 3. Formål og grundlag

§ 2. Formål og grundlag

3.1. Danmissions formål er at deltage i den sendelse med forkyndelse og tjeneste for alle jordens folk, som Jesus Kristus kalder sin kirke til.

3.2. Organisationen er en del af Den danske Folkekirke og arbejder på grundlag af folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse.

2.2 Danmission er en selvstændig folkekirkelig organisation og arbejder på grundlag af folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse.

3.3. Organisationen samarbejder med andre kristne kirker og organisationer for at tjene sit formål.

2.3 Danmission arbejder i partnerskab med kirker og organisationer for at tjene sit formål.

11

§ 4. Opbygning

§ 3. Opbygning

4.1. Medlemmer er de personer, som gennem et engagement i kredse, menigheder og grupper arbejder for organisationens formål eller som individuelt indmelder sig i organisationen.

4.2. Medlemmerne vælger ved årsmøder i stifterne medlemmerne til repræsentantskabet.

3.2 Medlemmerne af Danmission vælger medlemmerne af repræsentantskabet efter Bestemmelser for Danmission § 3.

§ 5. Repræsentantskabet

§ 4. Repræsentantskabet

5.1. Repræsentantskabet er organisationens øverste myndighed.

5.2. Repræsentantskabet består af mindst 222 og højst 242 medlemmer, der vælges efter nærmere regler fastsat i Bestemmelser for Danmission.

4.2 Repræsentantskabet består af mindst 237 og højst 257 medlemmer, der vælges efter nærmere regler fastsat i Bestemmelser for Danmission.

5.3. Valgbare til repræsentantskabet er medlemmer af folkekirken i Danmark, Færøerne og Grønland og af menigheder under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), som er personlige medlemmer af Danmission, og som ikke er lønnede medarbejdere i organisationen, dog med undtagelse af korttidsansatte ungdomsmedarbejdere som bl.a. volontører og globale fortællere.

4.3 Valgbare til repræsentantskabet er medlemmer af: • folkekirken i Danmark, Færøerne og Grønland • menigheder under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) • IKON. Repræsentanterne skal være personlige medlemmer af Danmission, og må ikke være lønnede medarbejdere i organisationen, dog med undtagelse af korttidsansatte ungdomsmedarbejdere som bl.a. volontører og globale fortællere.

5.4. Bestyrelsen deltager i repræsentantskabsmødet med taleret.

5.5. Deltagelse i repræsentantskabets arbejde kræver personligt fremmøde. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

4.5. Deltagelse i repræsentantskabets arbejde kræver personligt fremmøde. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hver repræsentant har én stemme.

5.6. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes 1 gang årligt inden udgangen af september måned.

5.7. Repræsentantskabsmødet indkaldes af bestyrelsen med mindst 15 ugers varsel.

12

5.8. Dagsordenen for repræsentantskabsmødet udsendes til repræsentantskabets medlemmer senest 8 uger før mødedatoen. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 10 uger før repræsentantskabsmødet.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være underskrevet af mindst 5 repræsentantskabsmedlemmer.

5.9. Repræsentantskabets dagsorden indeholder: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab 4. Indkomne forslag 5. Godkendelse af handlingsplan og budget for kommende år 6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 7. Valg af statsautoriseret revisor 8. Eventuelt 5.10. Repræsentantskabets afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed med mindre andet er bestemt i vedtægterne.

Ved stemmelighed betragtes forslaget som bortfaldet.

Såfremt bare et medlem af repræsentantskabet eller af bestyrelsen ønsker det, skal afstemningen foretages skriftligt.

5.11. Vedtagelse af resolutioner kan ske med ¾ af de afgivne stemmer. Forslag til resolutioner kan fremsættes på ethvert tidspunkt af repræsentantskabsmødet.

5.12. Der udarbejdes et referat af repræsentantskabets beslutninger med debattens hovedpunkter.

Referatet underskrives af dirigent og referent.

4.12. Der udarbejdes et referat af repræsentantskabets beslutninger med debattens hovedpunkter.

Referatet underskrives af dirigenten.

5.13. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes efter beslutning af bestyrelsen eller når mindst 45 repræsentanter fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af forslag til behandling.

Mødet indkaldes herefter inden 4 uger med mindst 4 ugers varsel.

5.14. Dagsordenen for et ekstraordinært repræsentantskabsmøde bekendtgøres senest 2 uger før mødets afholdelse. Ekstraordinære repræsentantskabsmøder følger i øvrigt reglerne for afholdelse af ordinære repræsentantskabsmøder, dog undtaget kravet til dagsordenens indhold.

13

§ 6. Bestyrelsen

§ 5. Bestyrelsen

6.1. Bestyrelsen leder organisationens virksomhed.

6.2. Bestyrelsen består af 12 medlemmer. 9 personer vælges af repræsentantskabet.

3 personer vælges af bestyrelsen. Gennem dette valg skal der sikres bestyrelsen den nødvendige ekspertise og alsidig kirkelig repræsentation.

6.3. Organisationens lønnede medarbejdere i Danmark vælger to personer, der normalt deltager i bestyrelsesmøderne. Valg og opstillingsregler for medarbejderrepræsentanter fastlægges af bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter har ikke stemmeret. De lønnede medarbejdere i udlandet repræsenteres af missionærer på hjemmeophold, som normalt deltager i bestyrelsesmøderne som medarbejderrepræsentanter.

5.3. Organisationens lønnede medarbejdere i Danmark vælger to personer, der deltager i bestyrelsesmøderne. Valg og opstillingsregler for medarbejderrepræsentanter fastlægges af bestyrelsen.

Medarbejderrepræsentanter har ikke stemmeret. De lønnede medarbejdere i udlandet repræsenteres af missionærer på hjemmeophold, som deltager i bestyrelsesmøderne som medarbejderrepræsentanter.

6.4. Valgbare til bestyrelsen er medlemmer af folkekirken i Danmark, Færøerne og Grønland og af menigheder under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), som er personlige medlemmer af Danmission, og som ikke er lønnede medarbejdere i organisationen.

5.4 Valgbare til bestyrelsen er medlemmer af folkekirken i Danmark, Færøerne og Grønland og af menigheder under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK).

Medlemmerne af bestyrelsen skal være personlige medlemmer af Danmission og må ikke være lønnede medarbejdere i organisationen.

6.5. Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være formanden i hænde senest 10 uger før mødet og være underskrevet af mindst 5 repræsentantskabsmedlemmer eller være opstillet af bestyrelsen.

6.6. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er 3 år. Genvalg kan finde sted indtil 3 gange.

6.7. Valget mellem opstillede kandidater til bestyrelsen foregår skriftligt og under et. På stemmesedlen skal hver enkelt stemmeberettiget anføre lige så mange kandidatnavne, som skal vælges.

De kandidater, der herved opnår flest stemmer, er valgt til bestyrelsens ledige pladser.

De, der ikke opnår valg, er suppleanter i den rækkefølge, deres stemmetal afgør.

6.8. Valgperioden begynder efter afslutningen af et repræsentantskabsmøde.

14

6.9. På det første møde efter repræsentantskabsmødet konstitueres bestyrelsen med formand og næstformand.

Valg af formand og næstformand sker ved skriftlig afstemning. Bestyrelsens anciennitetsmæssigt ældste medlem leder valghandlingen.

6.10. Hvis et repræsentantsskabsvalgt medlem af bestyrelsen udtræder af bestyrelsen, indtræder den ved sidste repræsentantskabsmøde først valgte suppleant i resten af valgperioden.

6.11. Hvis et repræsentantskabsvalgt medlem af bestyrelsen udtræder af bestyrelsen uden for tur, og der ikke er flere suppleanter, foretages indsupplering på det førstkommende repræsentantskabsmøde.

Valgperiodernes længde afgøres da af stemmetallenes størrelse således, at den der får flest stemmer sidder i den længste periode.

6.12. Hvis et repræsentantskabsvalgt medlem af bestyrelsen er forhindret i at deltage mere end sammenhængende 6 måneder, indkaldes suppleant i fraværsperioden.

6.13. Hvis et bestyrelsesvalgt medlem udtræder af bestyrelsen, vælger bestyrelsen et nyt medlem for resten af den pågældendes periode.

6.14. Et tidsrum på mindre end 2 år som indtrådt suppleant i bestyrelsen medregnes ikke ved beregning af genvalgsperioder.

6.15. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

6.16. Bestyrelsen ansætter en generalsekretær til at varetage den daglige ledelse af Danmission.

Generalsekretærens ansættelsesvilkår fastsættes af bestyrelsen.

6.17. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg og fastlægger de nærmere regler for dets virksomhed og beføjelser. Bestyrelsen nedsætter andre udvalg efter behov.

6.18. Generalsekretæren deltager normalt i bestyrelsens og forretningsudvalgets møder, og da uden stemmeret.

5.18. Generalsekretæren deltager i bestyrelsens og forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

6.19. Bestyrelsen og forretningsudvalget kan holde møder uden ansatte medarbejdere.

15

§ 7. Tegning

§ 6. Tegning

7.1. Danmission tegnes af formand eller næstformand i forening med generalsekretæren.

7.2. Bestyrelsen kan meddele prokura.

6.2. Bestyrelsen kan meddele fuldmagt.

§ 8. Regnskab og revision

§ 7. Regnskab og revision

8.1. Organisationens regnskabsår følger kalenderåret. Årsregnskabet underskrives af generalsekretæren og bestyrelsen.

8.2. Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, som vælges af repræsentantskabet for 1 år ad gangen.

§ 9. Vedtægtsændringer

§ 8. Vedtægtsændringer

9.1. Ændring af vedtægter kan ske på et ordinært repræsentantskabsmøde, når mindst halvdelen af medlemmerne af repræsentantskabet er til stede og 2/3 af de afgivne stemmer vedtager ændringen.

§ 10. Sammenlægning

§ 9. Sammenlægning

10.1. Organisationen kan sammenlægges med et eller flere andre missionsselskaber ved vedtagelse af et af bestyrelsen udarbejdet forslag til sammenlægning på et repræsentantskabsmøde, når mindst halvdelen af medlemmerne af repræsentantskabet er til stede, og 2/3 af de afgivne stemmer vedtager ændringen.

9.1. Organisationen kan sammenlægges med en eller flere andre organisationer ved vedtagelse af et af bestyrelsen udarbejdet forslag til sammenlægning på et repræsentantskabsmøde, når mindst halvdelen af med-lemmerne af repræsentantskabet er til stede, og 2/3 af de afgivne stemmer vedtager ændringen.

§ 11. Opløsning

§ 10. Opløsning

11.1. Opløsningen af organisationen kan ske efter at forslag herom er vedtaget på et ordinært repræsentantskabsmøde med ¾ af de afgivne stemmer. Vedtagelsen skal efterfølgende bekræftes på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde med 2/3 af de afgivne stemmer.

Dette ekstraordinære repræsentantskabsmøde afholdes mindst 2 og højest 6 måneder efter det ordinære.

11.2. Såfremt organisationen opløses overføres resterende aktiver til et formålsbeslægtet arbejde efter repræsentantskabets beslutning.

10.2. Såfremt organisationen opløses, overføres resterende aktiver, efter repræsentantskabets beslutning, til en anden forening eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i EU/EØS-Land, som udfører et beslægtet arbejde, og som har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

16

bestemmelser Hvis der ikke er bemærket noget i rubrikken til højre er teksten uændret. Ændringer er anført med fed type.

Nuværende

Nyt forslag

§ 1. Organisation 1.1. Organisationen hviler på folkelige fællesskabers og enkeltpersoners indsats som angivet i vedtægternes § 4.

1.2. Individuelle medlemmer og medlemmer af missionskredse, cafékredse, børne- og ungdomsgrupper, lejrledelser, genbrugsbutikker, menigheder, skoler, personlige bidragydere og andre er organiseret stiftsvis.

1.3. Genbrugsarbejdet samles i egen struktur ud fra årlige genbrugsbutiksmøder i tre områder: Nord- og Midtjylland, Fyn og Sydjylland og Øst for Storebælt.

Disse møder vælger et genbrugsråd for hvert område og vælger 40 medlemmer af repræsentantskabet, der fordeles efter nærmere regler fastsat i Bestemmelser for Danmission.

1.3. Genbrugsarbejdet samles i egen struktur i tre områder: Nord- og Midtjylland, Fyn og Sydjylland og Øst for Storebælt. Disse områder vælger hver et genbrugsråd og vælger 40 medlemmer af repræsentantskabet, der fordeles efter nærmere regler fastsat i §3 i Bestemmelser for Danmission.

Medlemmerne af genbrugsrådene er tillige medlemmer af repræsentantskabet.

1.4. Ungdomsarbejdet organiseres ud fra et eller flere ungdomsudvalg. På et årligt fællesmøde vælges 10 medlemmer af repræsentantskabet.

1.5. Landekredse og arbejdsgrene, der opfylder de fastlagte kriterier i Bestemmelser for Danmission og har et kommissorium der er godkendt af bestyrelsen, vælger hver et medlem af repræsentantskabet.

1.6. Stiftsaktiviteterne ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, der vælges på stiftets årsmøde.

1.7. Stemmeret på stiftets årsmøde har alle medlemmer af Danmission i stiftet ved at have tegnet personligt medlemskab eller have erhvervet medlemskab gennem deltagelse i en kreds, menighed eller arbejdsgruppe der støtter organisationen, eller ved at have bidraget økonomisk til Danmissions arbejde.

17

1.8. Stiftets årsmødedagsorden indeholder følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning for årets arbejde i stiftsbestyrelsen til godkendelse 4. Orientering om arbejdet i stiftet til drøftelse 5. Drøftelse af det kommende års arbejde 6. Aflæggelse af årsregnskab til godkendelse 7. Valg af medlemmer og suppleanter til stiftsbestyrelsen 8. Valg af repræsentanter og suppleanter til Danmissions repræsentantskab 9. Valg af revisor 10. Eventuelt

1.9. Den bestående kreds-, kredsforbunds- og distriktsstruktur tilknyttes stiftsbestyrelsen i respekt for lokale ønsker og traditioner. Disse strukturer er selvorganiserende. Danmissions bestyrelse bemyndiges til at regulere de lokale arbejdsstrukturer, der overlapper stiftsgrænserne, og afgøre hvordan stemmeretten på stiftsårsmøderne fordeles.

§ 2. Stiftsbestyrelse 2.1. Stiftsbestyrelsen har som hovedopgave at give inspiration til og tage nye initiativer til at styrke Danmissions arbejde i stiftet.

Stiftsbestyrelsen arrangerer stiftsårsmødet, formøde til repræsentantskabsmødet og finder sammen med medlemmerne i stiftet kandidater til repræsentantskabet.

Stiftsbestyrelsen kan indgå i samarbejde med andre folkekirkelige udvalg i stiftet.

2.2. Stiftsbestyrelsen indkalder til stiftsårsmøde, der afholdes inden udgangen af april måned.

18

2.3. Stiftsbestyrelsen består af 6 medlemmer, som tillige er medlemmer af repræsentantskabet, jfr. § 3.1. De, der ikke opnår valg, er suppleanter til stiftsbestyrelsen og repræsentantskabet i den rækkefølge, deres stemmetal afgør. Stiftsbestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer.

2.4. Der afholdes valg til stiftsbestyrelsen hvert år.

To medlemmer afgår hvert år efter tur. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er 3 år. Genvalg kan finde sted op til 3 gange.

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer af folkekirken i Danmark, Færøerne og Grønland og af menigheder under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), som er personlige medlemmer af Danmission, og som ikke er lønnede medarbejdere i organisationen.

2.4. Der afholdes valg til stiftsbestyrelsen hvert år.

To medlemmer afgår hvert år efter tur. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er 3 år. Genvalg kan finde sted op til 3 gange.

Valgbare til stiftsbestyrelsen er medlemmer af: • folkekirken i Danmark, Færøerne og Grønland • menigheder under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) • IKON. Stiftsbestyrelsesmedlemmerne skal være personlige medlemmer af Danmission og må ikke være lønnede medarbejdere i organisationen.

2.5. Stiftsbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

2.6. Stiftsbestyrelsen afholder mindst 2 møder årligt.

§ 3. Valg af repræsentanter til Danmissions repræsentantskab 3.1. De 6 valgte medlemmer af stiftsbestyrelsen er medlemmer af repræsentantskabet, jfr. § 2.3.

Derudover har stiftet to faste pladser og får desuden gennem en fordelingsnøgle tildelt et antal pladser i repræsentantskabet. Dette tal revideres hvert tredje år, jfr. § 3.3.

Hvert år holdes der valg til repræsentantskabet hvor 1/3 af medlemmerne afgår efter tur.

De, der ikke opnår valg, er suppleanter i den rækkefølge, deres stemmetal afgør.

3.2. Valgperioden er 3 år.

19

3.3. Tildelingen af repræsentanter opgøres således:

3.3

Fast stiftsrepræsentation 8 pladser.

Færøerne stift 2 pladser.

Folkekirken i Færøerne 2 pladser.

Øvrige antal pladser (90) tildeles på baggrund af stiftets aktivitetsniveau som udregnes af administrationen på basis af antallet af personlige medlemmer og indsamlingsbeløbet i stiftet.

Udregningen reguleres hvert tredje år.

Genbrugsarbejdet har 40 pladser. Fordelingen af mandaterne reguleres hvert tredje år af administrationen efter områdernes indtægter.

Genbrugsarbejdet har 55 pladser. De 15 valgte medlemmer af genbrugsrådene er som sådan også valgt til Danmissions repræsentantskab. På årsmøderne i genbrugsrådene vælges dertil 40 repræsentanter.

Fordelingen af mandaterne reguleres hvert tredje år af administrationen efter genbrugsområdernes indtægter.

Ungdomsarbejdet har 10 pladser.

Desuden bemyndiges bestyrelsen til at besætte maximalt 20 pladser til landekredse og større arbejdsgrene, som opfylder disse kriterier:

Landekredse skal bestå af mindst 30 medlemmer som følger arbejdet i et land Danmission aktuelt arbejder i.

Landekredse skal være landsdækkende.

Arbejdsgrene skal være landsdækkende eller have landsdækkende betydning.

Arbejdsgrene skal have en omsætning eller repræsentere en arbejdsværdi på mindst 100.000 kr. årligt.

Landekredse og arbejdsgrene skal have et af bestyrelsen godkendt kommissorium og kan hver sende én repræsentant.

20

3.4. Bestyrelsen kan indbyde særligt sagkyndige til deltagelse i repræsentantskabsmødet med taleret.

§ 4. Ændring af bestemmelser 4.1. Bestemmelserne kan ændres på et ordinært repræsentantskabsmøde, når mindst halvdelen af de afgivne stemmer er for ændringen, og der mindst har været halvdelen af repræsentantskabet til stede.

Vedtægter og bestemmelser er: – Godkendt på de ekstraordinære repræsentantskabsmøder i Dansk Santalmission og Det Danske Missionsselskab den 12. november 1999.

– Revideret på Danmissions repræsentantskabsmøde den 7.-8. september 2000.

– Revideret på Danmissions repræsentantskabsmøde den 8.-9. september 2001.

– Revideret på Danmissions repræsentantskabsmøde 4.-5. september 2004.

– Rettet juli 2005 – Revideret på Danmissions repræsentantskabsmøde 2.-3. september 2006 - Revideret på Danmissions repræsentantskabsmøde 1.-2. september 2007

21

22

R4/2013

Bilag til forslag om vedtægtsændringer Danmissions bestyrelse anbefaler, at IKON sammenlægges med Danmission, så vi fremover udgør én samlet organisation ved navn Danmission, hvor IKON er en særlig aktivitet.

På repræsentantskabsmødet vil IKON’s formand, Louise Buch Viftrup, informere om IKON og arbejdet.

I de følgende er der information om IKON. Se endvidere IKON’s hjemmeside www.ikon-danmark.dk

Præsentation af IKON IKON er en kirkelige forening, der arbejder nysgerrigt, kritisk og engageret med religionsdialog. Vi mødes med buddhister, muslimer, teosoffer og mange andre. Gennem møderne udforsker vi hinandens tro og skaber fællesskaber med mennesker, vi normalt ikke ville møde. Vi opbygger respektfulde relationer, hvor der er plads til åbenhed og modspil. Gennem dialogen ønsker vi at være et kristent vidnesbyrd.

Vi arbejder med dialog både i Danmark og udlandet. I Danmark udgiver vi et Magasin IKON 4 gange årligt, holder dialogaftner, arrangerer kurser der hedder Dialogpiloterne og underviser i dialog. I udlandet sender vi unge til Østen gennem volontørprojektet Dialogekspeditionen og arrangerer studieture til bl.a. Indien og Mellemøsten.

Missions- og dialogsyn vedtaget på IKONs årsmøde 2005 1. Indledning Den nye religiøsitet har siden slutningen af 1970’erne været en udfordring til kirkerne, og i årenes løb er denne udfordring ikke blevet mindre, men har forandret sig og omfatter i dag både new age-inspireret religiøsitet og klassiske religioner.

1.1 Forskellige faser Da de nye religiøse bevægelser og senere new age-bevægelsen for alvor vandt indpas i det danske samfund, var den første udfordring at finde ud af, hvad det nye i det hele taget drejede sig om. Det næste skridt var apologetisk, dvs. at der måtte findes et svar (forsvar) i den kristne tro i forhold til den nye religiøsitet. Derefter opstod behovet for at finde noget i den kristne tradition, som de religiøst søgende mennesker kunne forholde sig positivt til. Således er den religiøse dialog også en kritisk og konstruktiv dialog med kristendommens egne traditioner med det mål at finde religiøse former, som appellerer til søgende mennesker.

1.2 Nye perspektiver I løbet af de senere år er udviklingen gået ind i en ny fase, som kræver nye overvejelser om kirkernes religiøse rolle i samfundet og en anderledes attitude i forhold til mennesker, som er berørt af anden religiøsitet. Det nye består i, at folkereligiøsiteten er blevet præget af anden religiøsitet på en sådan måde, at flertallet af den danske befolkning er mere eller mindre inspireret af den. Dermed er den anden religiøsitet blevet en del af kirkernes hverdag og ikke blot noget uden for kirkerne. Hvordan skal kirkerne indrette sig med hensyn til forkyndelse, diakonalt arbejde, sjælesorg og religiøs praksis for at tilgodese de religiøst søgende uden at forlade det bibelske grundlag?

23

1.3 I IKON arbejder vi med disse spørgsmål på fem områder: 1. Vi er i dialog med mennesker i religiøse miljøer.

2. Vi søger til stadighed større viden om og indsigt i religiøse bevægelser og strømninger, så vi hele tiden er på højde med udviklingen på området og kan give reel information til mennesker, som har brug for det.

3. Vi arbejder til stadighed med at forholde os til religiøse bevægelser og strømninger i forhold til vort kristne udgangspunkt.

4. Vi arbejder med at udtrykke den kristne tro i et sprog og en form, som kan fortolke evangeliet for mennesker, der er inspireret af anden religiøsitet. Dette vil sige, at fordybelsen i kristen spiritualitet og tilbud om sjælesorg er en del af dialogen med anderledes troende.

IKON ser det som sin særlige opgave at vidne om Jesus Kristus i andre religiøse miljøer og kulturer. IKON er en økumenisk forening og ønsker at være et kristent fællesskab, hvor der er plads til mennesker fra såvel kristne konfessioner som mennesker med andre religiøse overbevisninger. Samtidigt ønsker IKON at danne dialogfællesskaber med mennesker af anden religiøs overbevisning.

5. Vi forsøger at gøre de kristne fællesskaber og kirker mere åbne overfor religiøst søgende mennesker.

2. Dialog – mission I IKON arbejder vi med mission og dialog som to sider af samme sag.

2.1 Mission – en definition At være kirke er at være i mission. Det er kirkens kaldelse og eksistensberettigelse. Mission betyder at være sendt ud i en opgave, nemlig som den man er at vidne om Jesus Kristus. Vi tror, at Gud er til stede hos alle mennesker i alle kulturer, fordi Gud er i den verden, Gud selv har skabt. Mission er derfor ikke at bringe Gud til verden, for der er Gud allerede, men at vidne om Guds frelse i Jesus Kristus i den kontekst, man befinder sig i – og at tyde Guds aktuelle nærvær.

2.2 Dialog – en definition IKON henter sin begrundelse i Bibelen og i menneskers erfaringsverden. De bibelske beretninger er vidnesbyrdet om Guds handlen og menneskers svar. Ligesom Guds forhold til mennesker er dialogisk, således er menneskers forhold til hinanden også dialogisk. Religiøs dialog er at dele religiøse forestillinger, erfaringer og praksis med hinanden.

Dialogen kan antage mange former som f.eks. meditation, arbejdsfællesskab og samtale. Dialogen kan føre til inspiration, fornyelse, omvendelse, konfrontation, selvransagelse og meget andet.

2.3 Mission og dialog IKON ser mission og dialog som to sider af samme sag: Når vi vidner om evangeliet, vil vi gøre det i dialog. Vort kristne grundlag er en integreret del af vort liv og vor personlighed og må derfor betegnes som det udgangspunkt, vi har i samtalen. I dialog såvel som i mission gælder det, at vi er forpligtede på at vise den barmhjertighed, som Gud har vist os i Jesus Kristus.

3. Den religiøse dialogs etik Vi vil ikke binde vore medarbejdere til at være i dialog på en bestemt måde, men der er nogle grundlæggende normer for, hvordan man opfører sig, når man er i dialog med andre mennesker.

3.1 Bliv enige om dialogens præmisser Det er vigtigt at afklare, på hvilke præmisser en dialog foregår, fordi vi ønsker at arbejde i fuld åbenhed i samtalen med et medmenneske.

3.2 Vis respekt for den anden Som udgangspunkt må vi kunne respektere alle mennesker. Respekt betyder at se den anden som en unik person. Vi kan ikke gå ud fra, at vore samtalepartnere er i fuld overensstemmelse med deres religiøse bagland. I dialogen søger vi efter den anden persons tro og ikke kun efter denne eller hin religions opfattelser og synspunkter.

24

3.3 Vis respekt for det, som er helligt for den anden Der er noget, der helligt for den anden, og som vi må vise respekt, hvad enten det drejer sig om trosudsagn, ritualer, religiøse symboler eller lignende.

3.4 Se dit eget standpunkt som et udgangspunkt Den religiøse dialog er en proces, der kan bidrage til, at begge parter lærer deres trosgrundlag bedre at kende og reviderer sit syn på sig selv og den anden.

3.5 Prøv at se tingene fra den andens standpunkt Det er ikke muligt helt og holdent at sætte sig i en andens sted, men vi må forsøge. Det drejer sig ikke om identifikation, men om forståelse og indlevelse.

3.6 Vær åben og ærlig Vi erkender, at der også i vores tradition er betænkelige aspekter og kritisable forhold. Vi behøver ikke at forsvare kirken, men vi ønsker at stå ved vores tro og vor tvivl.

3.7 Vær kritisk og konstruktiv Respekt for den anden kan indebære kritiske spørgsmål. Disse bør være konstruktive med fornemmelse for den andens grænser.

3.8 Kræv det samme af den anden som af dig selv I dialogens rum er det vigtigt at vide, hvilke krav vi har til os selv og den anden. For at skabe gensidig dialog må vi være hinandens med- og modspillere.

3.9 Frem tilliden Kvaliteten af den religiøse dialog afhænger af den grad af tillid, man opnår. I samtalen fremmes tilliden ved at lade processen tage den tid, den kræver, og at reflektere over både ens egne og den andens holdninger.

4. Den religiøse dialogs grundlag Vi vil ikke forpligte vore medarbejdere på en bestemt teologisk retning, men alligevel sætte nogle rammer, som medarbejderne kan bevæge sig inden for.

4.1 Der er grænser Uanset hvilke religiøse forestillinger, man bekender sig til, er der nogle punkter, der karakteriserer denne religion. Hvis man fjerner eller ændrer disse punkter, er det blevet en anden. For den kristne tros vedkommende er følgende uopgiveligt: Troen på den treenige Gud, som den formuleres i den apostolske, den nikænokonstantinopolitanske og den athanasianske trosbekendelse. De oldkirkelige trosbekendelser nyder almen anerkendelse blandt kirkerne, og sammen med Bibelen er de grundlaget for det at være kirke. IKON eksisterer på et sådant tværkirkeligt grundlag.

4.2 Sandhed og livsgrundlag Vi tror, at Gud elsker alle mennesker og derfor ønsker at bringe frelse og fred til alle. I Gud, vor Fader, lever, bevæges og er vi, og Gud kan i sin suverænitet møde mennesker, som Gud vil. Det er Jesus Kristus, som selv er sandheden, der genføder til evigt liv, og Helligånden åbner vore øjne for Guds virkelighed og knytter bånd mellem mennesker.

4.3 Mange måder at møde en anden tro på Tro og religion er et dynamisk felt med mange glidende overgange. Ethvert forsøg på at klassificere tro er derfor en forenkling og tillempelse, som er nødvendig, men den må foretages med største ydmyghed og forsigtighed.

4.4 Virkelighedsforståelse Når man forstår virkeligheden gennem Kristus, afsløres der hele tiden nye sider af livet, således at livet i Kristus altid har karakter af at være på vej.

25

4.5 At beskytte livet Menneskers handlinger hænger sammen med deres virkelighedsforståelse. Inden for alle religioner begrundes handlinger ud fra en overordnet forståelse af livets mål og mening. Et af målene med dialogen er at fremme de handlinger, der fremmer og beskytter livet, og at afdække og bekæmpe de handlinger, der ødelægger livet. Et andet mål med dialogen er at befordre den fredelige sameksistens mennesker og religioner imellem.

4.6 Dialog og mission mellem kritik og åbenhed Dialogen rummer både kritik og åbenhed. Begge dele kan have sin berettigelse afhængigt af, hvem man taler med. Der er dog grænser for henholdsvis kritik og åbenhed. Åbenheden må ikke være relativisme og ligegyldighed. Relativisme og ligegyldighed udelukker mission – når alt er lige gyldigt, mister mission sin betydning.

Kritikken må ikke være så destruktiv, at den andens religion/tro bliver reduceret til noget dæmonisk. I så fald bliver dialogen umulig, fordi man ikke ser den anden som et medmenneske men som en repræsentant for en dæmonisk åndelighed.

Der er forskel på hvor godt den, vi er i dialog, med kender sin egen tro. Formen og indholdet af dialogen bestemmes bl.a. af, om vi er i dialog med ideologer, lærere eller brugere inden for de nye religiøse miljøer, om det f.eks. er en officiel repræsentant for en anden tro eller om det drejer sig om et religiøst uafklaret menneske. I det sidste tilfælde er der glidende overgange mellem dialog, åndelig vejledning og sjælesorg.

26

R6/2013

Særlig Handlingsplan 2014 Til repræsentantskabet

Denne oversigt indeholder et forslag til de væsentligste udviklinger i arbejdet i 2014.

Generalsekretariatet

Kirke og Dialog- programmet

På disse områder vil arbejdet især udvikle sig: I Danmark sætter vi kræfterne ind på at folkekirken og Danmission kommer i tættere kontakt. Det andet større arbejdsområde er at få organiseret gode arbejdsgange omkring den mere decentraliserede organisation med regionsledere i Mellemøsten, Afrika og Sydøstasien og få effektiviseret organisationens arbejde.

Det bliver muligt hurtigere at fremme nye initiativer. Der bidrages til at styrke teologisk undervisning. IKON’s arbejde og frivillige skal integreres i Danmissions arbejde. Dialogarbejdet i Tanzania styrkes og så skal det afklares, hvor hovedvægten af arbejdet i Tanzania skal lægges.

Handlepunkter:

5. Tre budgetpuljer

1. Folkekirken og Danmission Vil bruge flere kræfter på at knytte folkekirken og Danmission tættere sammen for at styrke det danske netværk. Det sker i samarbejde med kommunikationsafdelingen.

2. Regionslederne Den nye struktur med regionsledere i Mellemøsten, Afrika og Sydøstasien er i funktion. Der skal arbejdes med at få samspillet mellem dem og administrationen i Hellerup til at fungere optimalt.

3. Missionssyn Ud fra repræsentantskabets drøftelse arbejdes der videre med at formulere Danmissions missionssyn til behandling og godkendelse på repræsentantskabsmødet i 2014.

4. Region Afrika Som led i Danmissions internationalisering, hvor der arbejdes med en regionsstruktur, vil der blive udarbejdet en regionsstrategi for Tanzania og Madagaskar, der bl.a. skal omhandle de områder, hvor det er relevant at arbejde for udveksling og synergieffekter mellem Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania og Den Madagassisk Lutherske Kirke.

Handlepunkter: Der oprettes tre budgetpuljer under overskrifterne Dialog, Kirke og Kapacitetsudvikling (videreuddannelse). Formålet er, at Danmission kan gøre en større indsats for at fremme nye initiativer i dialog og kristent vidnesbyrd, samt forsætte med at støtte kirkepartnere i at udvikle deres kapacitet til at være kirke lokalt og regionalt.

6. Nye undervisningsmetoder i teologisk undervisning Danmission arbejder med at tilbyde træning i nyere læringsmetoder til teologiske seminarier og universiteter, dvs. metoder som bevæger sig videre end tavleundervisning. Det arbejdes der bl.a. med i Indien hvor pædagogisk læring er et samarbejdsprojekt mellem mange partnere, koordineret af den teologiske paraplyorganisation, Serampore Senate, og i det projekt er Danmission også med.

7. Bedre adgang til teologisk litteratur Det er et generelt problem for mange teologiske institutioner, at de ikke har nyere relevant litteratur. Sammen med partnere i det østlige Afrika og relaterede organisationer i Europa arbejder Danmission med at udnytte internettets muligheder for at få adgang til teologisk litteratur, der ligger tilgængelig på internettet.

27

8. IKON Samarbejdet skal finde sin form. IKON’s ekspertise, når det drejer sig om dialog med andre religioner og religiøse strømninger,integreres i Danmissions arbejde.

9. Udvikling af dialogarbejdet i Tanzania Danmission støtter udviklingen af dialogcentret på Zanzibar så det bliver en del af Tumaini- universitet og kan tilbyde en diplomuddannelse i kristne-muslimske relationer. Der arbejdes videre med et Østafrikansk initiativ for at forebygge spændinger mellem kristne og muslimer.

10. Udvikling af dialogarbejdet gennem Procmura (The Program on ChristianMuslim Relations in Africa) Danmission arbejder sammen med Procmura om at udvikle unge kristne ledere til at være aktive i kristen-muslimske relationer, både med henblik på at give kirkerne opbakning i et tydeligt og respektfuldt kristent vidnesbyrd, og med henblik på at styrke mulighederne for konstruktivt samarbejde mellem kristne og muslimer i Afrika.

11. Øget indsats for det kirkeopbyggende arbejde i Tanzania Der bliver øget fokus på arbejde med kvinder, ungdom og indsamling i Kyerwa provsti i Karagwe stift.

12. Beslutning om hvor vi skal arbejde i Tanzania Der foretages en undersøgelse af behov og arbejdsmuligheder i East of Lake Victoria Diocese og der tages beslutning om, hvordan arbejdet i Tanzania skal prioriteres.

13. Bangladesh Mulighederne for nye initiativer til menighedsudvikling og konflikthåndtering i Bangladesh Lutherske Kirke (BLC) undersøges i tæt samarbejde med Bangladesh Landekredsen. En ny regionsleder skal afklare forholdene omkring BLC-trust-fonden og ejendomsrettigheder.

14. Madagaskar I 2013 sendes to nye udsendinge til Madagaskar, og efter sprogstudier begynder de at arbejde, den ene som Danmissions repræsentant.

Danmission arbejder på en ny aftale med det teologiske fakultet i Madagaskar, SALT, hvor den gamle aftale løber fra 2012-14.

Arbejdet med at skabe gode relationer mellem unge kristne og unge muslimer opprioriteres.

15. Pakistan Danmissions partner, Pakistans Kirke (Church of Pakistan) går ind i tættere samarbejde med den tværreligiøse organisation, Faith Friends, støttet af Danmission.

Fattigdomsprogrammet Det forventes at Danmission indgår to store aftaler med udenrigsministeriet om rammeaftale og med Det Arabiske Initiativ, og dem skal vi kunne udnytte og håndtere. De får konsekvenser for arbejdet i Mellemøsten og Asien.

Handlepunkter: 16. Rammeaftalen med Danida 2014 bliver det første år med den forventede rammebevilling fra Danida, og Danmission skal udvikle redskaber til at styre rammen efter hensigten. Den store fleksibilitet som rammebevillingen giver skal udnyttes.

17. Det Arabiske Initiativ De muligheder som Danmissions rolle som forventet partner for Det Arabiske Initiativ (DAI) skal udvikles og muligheder undersøges for en puljeordning til støtte af dialog i Mellemøsten, der inddrager religiøse aspekter og partnere.

Med en større bevilling der modtages fra Det Arabiske Initiativ skal muligheder for arbejdets videreudvikling undersøges.

18. Mellemøsten I 2014 vil Danmission arbejde systematisk med dialog som redskab til konflikthåndtering. Der vil blive udarbejdet konkrete værktøjer om dialog, der kan bruges specifikt i en mellemøstkontekst, og som kan deles med partnere i Danmark og globalt.

19. Egypten Den politiske og sociale udvikling i Egypten er stadig særdeles uforudsigelig og vil kræve ekstra opmærksomhed og fleksibilitet for at Danmissions støtte forbliver relevant.

20.Syrien Det forventes at der bliver yderligere behov for nødhjælp pga. borgerkrigen. Finder konflikten en afslutning, vil der være stort behov for genopbygning og udvikling, som Danmission vil søge at deltage i.

21. Irak Danmission vil i 2014 søge at foretage en rejse til det nordlige Irak med henblik på at undersøge

28

muligheder og behov for samarbejde med partnere. Hvis dialogarbejdet skal styrkes i Mellemøsten, skal det være til et land der har et kristent mindretal af en vis størrelse.

22. Indien ALC og Danmission arbejder på en aftale om hvordan det fremtidige samarbejde om udviklingsarbejdet skal forløbe, og hvad det betyder at samarbejdet i et lidt længere perspektiv alene bæres af Danmissions indsamlede midler og ikke Danida-midler.

23. Cambodja Arbejdet med folkelige bevægelser skal udbygges, og den interreligiøse dialog for fredelig sameksistens skal konsolideres. En ny regionsleder for det Sydlige Asien skal indkøres med udgangspunkt i Cambodja.

24. Myanmar Fellow- projektet med Shalom om landsbyudvikling, hvor unge sendes ud i landsbyerne for at bistå med udvikling, skal udvikles således at landsbyer i Kayin State inddrages.

25. FDF og Danmission Der arbejdes på et fælles missionsprojekt i Myanmar med start i 2014.

Kommunikationsafdelingen Der vil være særlig fokus på hvervning af nye støtter samt en styrkelse af det danske netværk ved at bringe folkekirken og Danmission tættere på hinanden. I den forbindelse udvikles der nye fundraising-koncepter, flere besøgsrejser og spændende foredrag.

Handlepunkter: 26. Danmission og folkekirken Der arbejdes fortsat på at nå de ambitiøse mål for et tættere og bredere samarbejde mellem Danmission og folkekirken. Dette skal ske via de enkelte sogne og et struktureret arbejde sat i gang i alle 10 stifter.

27. Studie- og besøgsrejser Der er mange der gerne vil ud at rejse med Danmission for at se det arbejde vi deltager i, også som inspiration ind i folkekirkens liv. Der arrangeres flere rejser og gives tilbud til pastorater der gerne vil have en venskabsmenighed. Vi arbejder på at få flere genbesøg.

28. Danmissions fortællere Vi fortæller historier og holder foredrag under betegnelsen Storytelling. Dette for at gøre alle bekendt med Danmission, give dem lyst til at være med og som en naturlig fortsættelse støtte vores arbejde. Fra 2014 bliver det nemt at bestille foredrag om vores arbejde direkte fra hjemmesiden.

29. Danmissions Unge Ungdomsarbejdet er nu organiseret i både København og Aarhus. Der hverves frivillige og unge til arbejdet gennem forskelligt oplysningsarbejde, aktiviteter og rejser.

30. Fremtidsbørn – hvervning Vi har fokus på hvervning. Vi ønsker at blive flere i Danmission. Det vil vi blandt andet gøre ved at fokusere på at hverve folk, der ønsker at støtte børneprojekter og Danmission Fremtidsbørn.

31. Arv og testamente Nye initiativer igangsættes i 2014 for at gøre opmærksom på muligheden for at tegne testamente til fordel for Danmission.

32. Designmanualen Designmanualen implementeres i alle dele af Danmission. Skiltning og brochurer skiftes løbende ud med det nye design, for at øge genkendeligheden og for at skabe en stærk profil.

33. Pressedækning Danmissions pressedækning er steget markant de seneste år. Denne tendens ønsker vi at fortsætte ved målrettet at bearbejde pressen og bruge vores kontakter, så Danmission bliver mere kendt i mediebilledet og hos den enkelte dansker.

Administrationsafdelingen Danmissions administrative procedurer og arbejdsgange skal yderligere beskrives og effektiviseres, hvor det er muligt. Desuden vil der være øget fokus på kapacitetsopbygning og monitorering af partnerne. Dette vil bl.a. ske gennem partnerbesøg af Danmission-ansatte og konsulenter.

Genbrugsarbejdet vil få særlig opmærksomhed efter at butiksfællesskabet med Samvirkende Menighedsplejer er ophørt.

Handlepunkter: 34. Partnerbesøg Danmission-ansatte og konsulenter besøger partnerne for at styrke deres kapacitet på det administrative område.

29

35. Genbrugsarbejdets nye form Genbrugsarbejdet skal organiseres anderledes efter at der ikke længere er butikssamarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. De mange frivillige i Danmissions genbrugsbutikker skal søges knyttet tættere til Danmissions arbejde.

36. Genbrugsarbejdet – nye butikker I genbrug er der en målsætning om at åbne seks nye butikker om året, foruden at flytte eksisterende butikker hvor det er ønskeligt og nødvendigt.

37. Genbrugsarbejdets synlighed Fremadrettet vil Danmission i højere grad blive synliggjort gennem Danmissions genbrugsarbejde vha. skiltning og informationsmateriale, jfr. designmanualen. Ligeledes skal genbrugsarbejdet være mere synligt i Danmission, bl.a. på Danmissions hjemmeside.

På bestyrelsens vegne Mogens Kjær

30

R7/2013

budget 2014

Hovedoversigt indtægter (kr. 1000)

2012 regnskab

2013 budget

2013 rebudget

2014 budget

Personlige gaver

7.278

8.500

8.500

7.700

Kollektive gaver

3.571

3.950

3.950

3.850

Arveindtægter

5.712

2.800

2.800

3.300

Offentlige tilskud

1.891

1.700

1.700

1.700

Momsrefusion

1.082

1.000

1.000

900

950

1.100

1.100

1.100

21.799

22.875

22.875

23.000

1.047

1.200

1.200

1.000

276

280

Støtteorganisationer Genbrug Salg IKON, ny fra 2013 Særindsamlinger

286 1.214

1.000

1.200

2.000

44.830

44.125

44.601

44.830

Midler fra Danida/UM

11.208

11.800

17.400

19.300

Danidamidler via DMR-U

11.150

Indtægter uden for budget, i alt

22.358

11.800

17.400

19.300

Indtægter i alt

67.188

55.925

62.001

64.130

Adm. andel fra Danida/UM-projekter

I alt, subtotal Indtægter uden for ordinært budget:

31

Hovedoversigt udgifter (kr. 1000)

2012 regnskab

2013 budget

2013 rebudget

2014 budget

Kirke og dialog

9.083

10.155

9.765

10.218

Religionsmødet i DK

1.935

1.777

2.453

2.782

Fattigdomsbekæmpelse, egne midler

10.653

8.265

8.785

8.650

Fattigdomsbekæmpelse, Danida/UM

19.768

11.800

17.400

19.300

6.932

7.067

6.867

6.810

717

1.180

930

980

Generalsekretariat

1.620

1.765

1.765

1.725

Genbrug og salg

6.323

6.775

6.775

7.065

Fællesomk., renter og administration

5.385

5.771

5.771

5.445

Ejendommens drift

1.915

770

890

555

64.331

55.325

61.401

63.530

Kommunikation Ungdomsarbejde

Udgifter i alt

Årets resultat (kr. 1000)

2012 regnskab

2013 budget

2013 rebudget

2014 budget

Indtægter i alt

67.188

55.925

62.001

64.130

Udgifter i alt

64.331

55.325

61.401

63.530

2.857

600

600

600

Årets resultat

32

R8/2013

Til repræsentantskabet

Danmissions missionssyn

Når missionssynet i Danmission skal beskrives på ny, er der ikke tale om et helt nyt syn på mission, men at det syn, Danmission har haft og stadig har, formuleres ind i vore dages virkelighed, fordi mission er dynamisk og foranderlig. Missionsdokumentet "På Vej Sammen" fra 2003 er stadig det grundlæggende dokument. Danmissions historie går tilbage til 1821, hvor formålet med arbejdet dels var at forkynde det kristne evangelium for alle og dels at bringe den vestlige civilisation til mennesker der, set fra Danmark, var uvidende og lidende. Missionen drejede sig fra begyndelsen om at bringe den kristne tro til andre og give bedre levevilkår for verdens mennesker. Arbejdet har altid drejet sig om både krop og sjæl. Forståelsen af vores opgave, og hvordan vi løser den i en foranderlig verden, har medført at vi gennem årene har formuleret os forskelligt og også har lagt vægten forskelligt i arbejdet. I de senere år har vi således lagt større vægt på at forstå mission som dialog fordi vi og verden har brug for det. Med dialog mener vi at vort arbejde udføres i en fælles samtale med andre. Denne samtale kaster nyt lys ind over vort liv og vores tro, og af denne fælles samtale udspringer hvad vi gør sammen, og det vi gør sammen skaber igen samtalen om, hvorfor vi gør det. Det er en fælles opdagelsesrejse. Desuden lægger vi større vægt på at forstå vores opgave i Helligåndens lys. Helligånden er den måde Gud er nærværende i verden på. Det er også Guds ånd der var drivkraften i Jesu liv, og vi ønsker at den samme ånd skal være drivkraften i Danmissions arbejde.

Vi har altså som udgangspunkt at Gud er treenig.

Endelig medfører ønsket om at virke tættere sammen med folkekirkens menigheder ændringer i vort syn på arbejdet.

Bag dette udkast ligger repræsentantskabets drøftelse og gruppearbejde fra sidste år og en workshop med danske og udenlandske teologer med forstand på mission. Udenlandsk inspiration har vi fundet hos den tidligere ærkebiskop i den anglikanske kirke, Rowan Williams, der om mission har sagt at det er vores opgave som kirke at være nysgerrige og på udkig efter at se, hvor Guds Ånd er aktiv i verden og sætter sig sine spor, og da at arbejde med på Guds fornyende aktivitet. Følger vi dette, får det som konsekvens at vi vil arbejde der hvor Gud allerede er virksom og udretter noget.

Endvidere har det dokument om mission, der er udformet i Kirkernes Verdensråd og hedder Together Towards Life (sammen for livet), været en stor inspiration.

På basis af repræsentantskabets drøftelse vil bestyrelsen udarbejde et forslag til beskrivelse af Danmissions missionssyn med formulering af vision, mission og værdier til behandling og vedtagelse på repræsentantskabsmødet i 2014.

Når repræsentanterne skal drøfte missionssyn på det kommende møde, opfordrer vi til at drøftelsen især kommer til at dreje sig om de sidste par sider, som er et resumé og en opregning af de konsekvenser det vil få for arbejdet, hvis vi formulerer Danmissions missionssyn som i denne skrivelse.

33

Vi lægger for med udsagn fra de 24 referater fra gruppearbejdet om Danmissions syn på mission på repræsentantskabsmødet 2012

Missionsbefalingen bør ligge til grund for missionssynet.

At vidne om Jesus som verdens frelser.

Jesus er vejen, sandheden og livet.

Det er ikke mennesket som skal omvende, men Gud.

Alle mennesker har lige værdi for Gud.

Man kan ikke føre dialog med en skjult dagorden.

Dialog og mission hører sammen.

Mission er dialogisk, bekendende, inkluderende, forkyndende og diakonisk.

Kan ordet/vidnesbyrdet erstattes af dialog? Når dialog-en er i højsædet, forsvinder evangeliet så?

Vi vil skabe fred og kærlighed i verden.

Ord og handling bør følges ad, og der er mange veje, der fører til Gud.

Dialogen er en farbar vej – også som fornyelse til os selv.

Dialog anvendes i gensidig respekt for at fremme en fredelig sameksistens.

Verdens fattigdom og bevarelsen af kloden er et fælles problem og ansvar.

34

Vi har noget at komme med vi har meget at tage imod.

Mennesker nås i dag ved, at vi er åbne og autentiske i vores liv og tro – mennesker nås ikke ved at møde særlige autoriteter og opleve magtudøvelse.

Det drejer sig derfor om respekt, ligeværdighed, åbenhed og dialog.

Trangen til forandring kan blive for stor, ”for sygelig”. Derfor har vi også brug for at kunne stå ved vore traditioner.

Vi har noget at komme med vi har meget at tage imod.

Vi skal være i mission gennem missionærer, da det skaber relation både ude og hjemme og skaber fornyelse i vores egen kirke.

Vi skal holde fast i det som er særegent for Danmission: at vi skal være med til at vidne om Guds kærlighed til alle mennesker. Det gør vi ved at medvirke til at der bliver fortalt om Gud, som vi kender ham i Jesus Kristus og ved at vi er med til at bekæmpe fattigdom, som er så livsødelæggende for mennesker at leve under!

Mission skal konstant være i bevægelse så vi hele tiden er forandringsparate.

35

Udkast til nyformulering af Danmissions missionssyn:

Det er vores opgave at lede efter hvor Guds Ånd er aktiv i verden og sætter sig sine spor, og da at arbejde med på Guds fornyende aktivitet.

"Vi har kun én Gud, vores far i himlen.

Fra ham kommer alting, og vi lever for ham.

Og vi har kun én herre, Jesus Kristus.

Han har skabt alt – også os."

(1. Korinterbrev 8,6 efter Den Nye Aftale)

"For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed."

(2. Brev til Timoteus 1,7)

36

Den treenige Gud

Gud er magten bag alt hvad der er til. Det er i Gud vi lever, trækker vejret og er til.

Den verden Gud skaber er overdådig, pragtfuld og mangfoldig. Vi fyldes af forundring. Samtidig bor det onde i verden og i os.

Gud er kærlighed og lys og viste sig i mennesket Jesus for at give os liv, frihed og bringe forsoning.

Guds Ånd er tilværelses livskraft, vort livs og verdens fornyer.

Som udgangspunkt finder vi grundlaget for synet på mission i den kristne tro på at Gud er én og treenig.

Gud er magten bag alt hvad der er til. Det er i ham vi lever, ånder og er til (Ap.G. 17,28).

Skabelsen er fortid og nutid. Verden bliver stadig til, den er slet ikke færdig, alt er under forandring.

Hvad der er til og bliver til er fantastisk, smukt, gribende, grimt og forfærdeligt, det er i udvikling, både til det bedre og til det værre. Hvad der skabes af Gud oplever vi som mangfoldigt, varieret, rigt, det udfolder sig så vi gribes af den dybeste forundring og glæde. Der er en overflod, storslåethed og rigelighed, så det ikke er til at rumme. Samtidig er der i Guds skabelse noget der er gået galt. Det grusomme og onde har også taget bolig i verden.

Gud viste sig i Jesus Kristus for i ham at vise det sande, skønne, gode, bekæmpe ondskaben og forso-

ne mennesker med Gud og med hinanden. Hvor han færdedes og virkede, blev de syge raske, de fangne befriede, de mægtige talt imod, alle hørte sandheden om Gud og kunne finde retning og mening med livet. Han sagde: "Jeg er kommet, for at give liv og rigeligt af alt" (Johannes 10,10). Jesus Kristus er livet, han gav ved verdens skabelse liv og lys til verden.

Gennem sit jordiske liv gav han mennesker nyt liv og håb og han giver evigt liv Guds Ånd er tilværelses livskraft. Verden ånder i Gud, den lever og forandres af Guds Ånd. Oplevelsen af frihed, sandhed og retfærdighed er en oplevelse af Ånden. Hvor Jesus Kristus er herre, synger Ånden i mennesker og fornyer deres liv. De bærer Åndens frugter, kærlighed, glæde og fred (Galaterbrevet 5,22). De bærer samtidig ondskabens frugter for det onde bor fortsat i os.

Guds mission

Gud er til stede og aktiv i hele verden for at befri fra de livsødelæggende kræfter og forny alt. Det er Guds mission.

Vores håb er at når tiden er inde, da skal alt i himmel og på jord til sidst sammenfattes i Kristus.

Gud bruger kirken og alle mennesker i sin mission for at befri og forny alt.

Vi deltager i Guds mission som kristne ved at følge Jesus Kristus og ved at Jesu Ånd lever i os med det formål at arbejde for at verden skal være som Gud er: Fri, retfærdig, sand, kærlig og fuld af liv.

37

Gud er ved sin Ånd ikke alene aktiv i kirken men i hele verden, blandt alle mennesker, i alle kulturer, i alt det skabte. Overalt ser vi Guds spor hvor livet udfolder sig frodigt med skønhed, glæde, fred, kærlighed og retfærdighed. Det er vores opgave som kirke at være nysgerrige og på udkig efter at se hvor Guds Ånd er aktiv i verden og sætter sig sine spor, og da at arbejde med på Guds befriende og fornyende aktivitet, der ikke alene er rettet mod mennesket, men mod verden i sin helhed.

Gud bruger kirken i sin mission i verden. Det er ikke kirken der har en mission, men Guds mission har kirken. Kirken er et af Guds redskaber til at forandre og forny verden. Den proklamerer Guds kærlige nærvær i verden og arbejder for at alle skal have liv og have nok. Gud bruger i sin mission i verden også andre. Alle mennesker, der uanset religion og kultur, arbejder for skønheden, kærligheden og friheden, deltager i Guds livgivende mission i verden.

I Guds mission sendes Sønnen, Jesus Kristus, til den verden Gud skaber og også er i. Jesus sendes lige

så lidt som os til et gudløst sted, men til en verden der lever i Gud. Jesu sendelse til verden er evangeliet, det, der er godt nyt for alle mennesker, er hans komme til verden, til os, det er hans liv, død og opstandelse.

Det er det der skal fortælles og fortolkes i Guds mission. Jesu mission finder sted i Åndens kraft. Mission bliver kun mission ved at ske i Åndens kraft.

Vi deltager i Guds mission som kristne ved at følge Jesus Kristus og ved at Jesu Ånd fortsat bevæger os.

Det medfører at arbejdet udføres med lidenskab og følelser. Vi elsker og viser omsorg så godt vi kan. Vi har en hjerte-sag. Vi er dybt engagerede og bliver vrede når vi møder undertrykkelse og uretfærdighed og ønsker at kæmpe sammen med dem, der undertrykkes, for deres sag. Det er også for vor egen skyld at vi er i mission, fordi vi har brug for at være hvor Gud er og for at være engagerede i det, Gud kalder os og andre mennesker til at forandre så vi kan få åbnet nye perspektiver for vores liv og vores tro. For verden skal være som Gud er: Fri, retfærdig, sand, kærlig og fuld af liv.

Mangfoldighed

Danmission er en rummelig og mangfoldig bevægelse hvor der er plads til alle til at være med i bevægelsen i Guds mission og til at arbejde for vores fælles opgave med at bringe befrielse, liv og forsoning til verden.

Da verden er varieret og mangfoldig og Gud er virksom på mange måder, er Danmissions syn og arbejde også mangfoldigt og inklusivt. Vi ser ikke os selv som et meningsfællesskab men som et arbejdsfællesskab. I Danmission mener alle ikke det samme, men vi er samlet om en fælles opgave og alle der vil være med til at arbejde med på den fælles opgave

er velkomne i Danmission. Det er et fællesskab der er i dialog med hinanden. Vi er fælles om at være sammen på vejen. De første kristne kaldte deres tro vejen. Kristendommen er en bevægelse, hvor vi bevæger og bevæges. I Det Nye Testamente beskrives kirken ikke som en institution, men er altid mennesker der samles og handler sammen.

38

Kirken og partnerne

I Danmission ser vi os selv som en dansk, folkelig bevægelse, der med kristendommen som kilde til vores liv og virke indgår i en international bevægelse, der arbejder for missionens sag og hvor vi inspirerer hinanden. Sammen ønsker vi at arbejde med i Guds Ånds livgivende og fornyende aktivitet i verden.

De mennesker, der bekender Jesus Kristus som herre, udgør kirken der er et interkulturelt, verdensomspændende fællesskab, hvor troen lever af at blive delt med andre.

Danmission ønsker gennem sin virksomhed at styrke kirkens liv og vidnesbyrd i Danmark og i de lande hvor vi arbejder. Vi ser os selv som en bevægelse der arbejder i partnerskab med kirkesamfund og kirkelige fællesskaber i Danmark, og i udlandet med en lang række kirker, kristne organisationer, samt tværkulturelle og tværreligiøse organisationer med kristen tilstedeværelse, dvs. at organisationen har kristne medarbejdere sammen med medarbejdere af anden tro. Vi er globale fordi vi lever i en global tid og arbejder globalt sammen med vore partnere i Danmark og udlandet. I dette samvirke med vore partnere arbejder vi sammen med kristne, mennesker af anden tro, sekulære organisationer og regeringsembedsmænd. Vi forstår os selv som en folkebevægelse med Kristus som vores kilde, en folkebevægelse der arbejder sammen med andre for at skabe en bedre verden.

I Danmark er det vort mål at invitere endnu flere mennesker til at være med i bevægelsen. Vi inviterer især medlemmer i folkekirken i det håb at de vil arbejde for sagen både i den danske virkelighed og den internationale. Et engagement i Danmission vil uvægerligt også være med til at styrke det lokale, folkekirkelige arbejde. Danmission er desuden åben over for at arbejde sammen med andre kirkelige fællesskaber end folkekirken.

Missionen er ikke længere en aktivitet hvor det er os i nord og vest der fører an og gør noget for andre.

I vor tid sker mission fra alle steder til alle steder.

Mission i vor tid er både sendende og modtagende.

Vi oplever det som en særlig udfordring at være

modtagende. Mission er samliv med vore partnere og venner i kirkerne i syd. Vi lever sammen og arbejder sammen for missionens sag. Mission er interaktion mellem mennesker, hvor vi inspirerer andre og de inspirerer os.

Rollefordelingen har ændret sig. Kirkerne i syd klarer i dag langt det meste af arbejdet selv. De er selvstændige, i vid udstrækning selvunderholdende og de er selvudbredende. Det er lokale medarbejdere der bringer evangeliet videre. Missionsorganisationernes rolle har ændret sig så de i langt højere grad nu retter indsatsen mod at gøre kirkerne dygtigere til arbejdet gennem videreuddannelse (kapacitetsopbygning) og mod at påtage sig opgaver, hvor der tages helt nye initiativer som dialogarbejde og beskyttelse af naturresurser.

Når Danmission sammen med sine partnere skal identificere hvad det er, vi skal arbejde sammen om, ledes vi af et overordnet styrende princip, der er formuleret af Rowan Williams, tidligere overhoved for Den Anglikanske Kirke, der har udtrykt at det er vores opgave som kirke at være nysgerrige og på udkig efter at se, hvor Guds Ånd er aktiv i verden og sætter sig sine spor, og da at arbejde med på Guds fornyende aktivitet, der ikke alene er rettet mod mennesket, men mod verden i sin helhed. Gør vi det kommer arbejdet til at ligge som en del af Guds mission i verden. Hvor kan vi så vide fra hvor det er, at Helligånden er aktiv? Det kan vi fordi vi kan genkende det. Vi slår følge med dem der har en evangelisk grundtone i deres arbejde. Der skal være samklang i samarbejdet. Vi leder efter partnere vi har værdifællesskab med. I samarbejdet kan vi af partnere også få åbnet øjnene så vi sammen føres til fællesskab og arbejde, vi slet ikke havde kunnet forestille os på forhånd

39

Livsbekræftende og livsødelæggende religion

Religiøs tro og praksis er en af de stærkeste faktorer i verden til at give mennesker indhold og retning i livet.

Religiøs tro kan være positiv og fremme liv, forsoning, retfærdighed, fred og kærlighed.

Religiøs tro kan også være negativ når den fører til undertrykkelse og ødelægger livet for mennesker.

I Danmissions arbejde er målet at religion og religiøse traditioner skal fremme det sande liv vi ser i Jesus Kristus.

Mange opfatter religion negativt og synes det ville være bedst, hvis religion forsvandt. Så ville vi slippe for mange konflikter og problemer fordi religiøse mennesker ikke kan enes, og fordi der er sket meget ulykkeligt og grusomt i religionernes navn. I Danmark vil vi være enige om at religion ikke skal fylde det hele. Vi går ind for et sekulært samfund når det drejer sig om, hvordan samfundet skal styres. Det skal ikke styres efter love skrevet i en guddommelig bog, det skal styres demokratisk, af os selv, efter hvad der giver god mening, tager hensyn til andre og er fornuftigt. I den forstand er vi sekulariserede fordi vi ønsker at leve i en stat, der ikke regeres med hvad nogle vil opfatte som guddommelig myndighed. Men ellers er danskerne ikke sekulariserede i særlig grad. Langt de fleste danskere har en form for tro. Bevæger vi os uden for den vestlige verden er der slet ingen tvivl om at folk er stærkt religiøse. Det er de i Mellemøsten, i Afrika og i Asien. Der er intet der tyder på at religion vil forsvinde. Religion spiller en meget stor rolle i menneskers individuelle liv og i samfundets liv. Religionen er med til at forme livet, den giver indhold til den enkeltes liv og til den måde man lever sammen med andre på. Religion er en samfundsbevarende kraft, og den kan give et samfund sammenhængskraft.

Religion kan være en positiv faktor og en livsnødvendighed. Troen, bønnerne og ritualerne giver tryghed og retning i livet. Religionen giver positiv moralsk vejledning så mennesker kan leve godt med hinanden. Religiøse ledere lyttes der derfor til. Det er derfor meget nødvendigt at arbejde med religion og religiøse ledere hvis civilsamfund skal udvikles og konflikter løses. Dette er også grunden til at Dan-

mission i stigende grad har kunnet få statsmidler til sit arbejde. Mange steder er det kirker og andre religiøse samfund og organisationer der er den stærkeste, måske eneste aktive del af civilsamfundet, og de er derfor slet ikke til at komme uden om når det drejer sig om fredsskabelse og udvikling. Religiøse ledere er autoriteter, som der lyttes til.

Religion har ofte en livsbekræftende indflydelse på menneskers liv og kan bidrage til at skabe fred og udvikling. Religiøs tro og praksis kan dog også udvirke det stik modsatte. Der er religiøs tro der ikke fremmer livet, men ødelægger det og fører mennesker ind i et forkvaklet gudsforhold. Religioner kan tolkes både voldeligt og fredeligt, som det bl.a. har været tilfældet med kristendommen og islam.

Alt hvad mennesker har med at gøre kan degenerere. Der er misbrug af religion. Religiøse poster og magtbaser har alle dage været tiltrækkende for folk der vil have magt, og der er udført megen ondskab i religionens navn. Religion der misbruges til ondskab og undertrykkelse, forkvakler og hæmmer god livsudfoldelse tager vi afstand fra. Ekstremistiske holdninger, hvad enten de findes inden for kristendom, islam, hinduisme eller buddhisme, tager vi afstand fra. Der er desværre også skadelig kristendom hvor kristne dæmoniserer andre og skaber fjendebilleder og fjendskaber, der er en trussel mod familie- og samfundsliv. Derfor er der også brug for en intrareligiøs dialog. Vi skal ikke bare føre en dialog med mennesker af anden eller ingen tro, men også med andre kristne, så kristne grupper ikke føre hadefuld tale og dæmoniserer ikke-kristne. For vi bærer alle Guds billede. Livshæmmende religion søger vi at erstatte med livsbekræftende religion, for religion forsvinder ikke.

40

De nåede og de unåede

Danmission vil i samarbejde med andre i Danmark og i udlandet arbejde for at evangeliet kan kaste lys over alle menneskers liv, fordi vi tror at Jesus Kristus er vort livs befrier, og at det var i ham Gud viste sig.

Millioner lever med en kristen tro selv om de forbliver i en ikke-kristen religions klædedragt. Kristendommen finder mangfoldige udtryk.

Vi kan ikke pege på nogen anden frelsesvej end Jesus Kristus, samtidig kan vi ikke sætte grænser for Guds frelsende magt.

I mission er der blevet talt meget om de nåede og de unåede ud fra en opdeling af lande og religioner efter om evangeliet om Kristus har nået dem eller ikke. Der er mange der er blevet nået med evangeliet, mange andre har stadig ikke hørt det på en måde så de kunne forstå det og tage imod det. Nogle missionsorganisationer har decideret valgt at bruge deres kræfter på at nå unåede folkeslag, folk hvor der er meget lidt kirke og kristendom. I Danmission vil vi, hvor vi arbejder sammen med andre, både i Danmark og i udlandet, arbejde for at alle nås med evangelium til krop og sjæl. Jesus Kristus er vort livs befrier og vi vil arbejde for at alle mennesker får mulighed for at evangeliet kan kaste nyt lys over deres liv.

Kunne man f.eks. sige at muslimerne er nået?

Muslimer tror på én Gud, som jøder også gør det.

Jødedom, kristendom og islam forholder sig alle til Gud, vi kan sige at de er forskellige tolkninger af den samme Gud. Og vi vil tilføje at vi er blevet overbevist om at vores tolkning ligger nærmere sandheden pga.

Guds åbenbaring i Jesus Kristus. Da biskop Mano Rumalshah fra Pakistan blev spurgt hvorfor han ikke bare konverterede til islam, når det nu er så vanskeligt og lidelsesfuldt at være kristen i Pakistan, svarede

han: „Fordi Jesus Kristus giver mig et andet forhold til Gud end Muhammad gør“. For så vidt er alle mennesker nået af Gud fordi Gud er virksom i deres liv, på den anden side er de ikke nåede med mindre de har hørt om Guds åbenbaring i Jesus Kristus.

Er vores mål med arbejdet da konversion, at mennesker forlader den tro de er opvokset i og bliver optaget i kirken? Eller er det muligt at kende Gud, som Kristus har åbenbaret ham, og stadig blive i sin kultur og religiøse klædedragt? Det er der millioner der faktisk gør, når de lever som mere eller mindre skjulte kristne. De har en kristen tro, men lever videre udadtil som muslimer eller hinduer. Nogle gør det fordi andet er for farligt, andre fordi de ikke føler sig tiltrukket af de eksisterende kirker. At leve som mere eller mindre skjult kristen kan være en stor udfordring med mindre man kan gøre det sammen med andre.

Når det drejer sig om spørgsmålet om nåede og unåede, frelste og fortabte tilslutter vi os det, kristne fra hele verden på Kirkernes Verdensråds missionskonference i San Antonio i 1989 i enighed udtalte, „Vi kan ikke pege på nogen anden frelsesvej end Jesus Kristus, samtidig kan vi ikke sætte grænser for Guds frelsende magt.“

41

Dialog – den nødvendige samtale

Formålet med den nødvendige samtale, dialogen, er at forandre. Gennem dialogen forandres vi selv og den vi taler med forandres. Dialogen lykkes kun hvis man er åben og tydelig. Åbne er vi fordi også vi er på vej og aldrig bliver færdige med at forstå og tro. Tydelige er vi for vi vidner om vor egen tro og dens betydning for vores liv, og fordi dialog også handler om uenighed.

Danmission opererer med to grundformer for dialog, trosdialog og fredsdialog. I trosdialogen beriger og udfordrer vi hinanden trosmæssigt, fredsdialogen sigter mod skabelse af et fredeligt, retfærdigt samfund hvor alle trives.

Dialog er kommet til at spille en langt mere fremtrædende rolle i Danmissions arbejde de senere år. Der skal derfor gøres noget nærmere rede for hvad vi mener med dialog. Dialog betyder samtale.

Overordnet og helt grundlæggende vil vi i mission gerne tale sammen med andre, for vi ved ikke det hele selv, det er ved at tale sammen vi lærer hinanden at kende, bliver klogere på os selv og hinanden, på vores liv og vores tro, finder ind i et samarbejde og løser konflikter. Dialog er ikke bare at snakke sammen, det er en samtale der sigter mod at skabe forandring. Vi og andre forandres når vi mødes som mennesker og taler sammen, det er ikke alene som mennesker dialogen kan forandre os, den kan også resultere i politisk forandring. I dialogen skal man både være åben og tydelig.

Grundlæggende går vi ind i to former for samtale. Den ene kalder vi trosdialog, der finder sted når mennesker kan tale med hinanden om hvad de tror. Den anden er den fredsskabende dialog, kaldet fredsdialog. De to grundformer for dialog er nært forbundne og kan i praksis være svære at skille ad.

Først trosdialogen. Den treenige Gud er virksom overalt i universet. Vi tror også at Gud er virksom i de andre religioner, som vi forstår som menneskers forsøg på at finde Gud. Vi tror de ved noget sandt om Gud, også at det er muligt at de ved noget sandt om Gud, som vi endnu ikke har opdaget. Derfor er vi nysgerrige og er ivrige efter at møde mennesker og tale med mennesker der tror noget andet, end vi gør som kristne. Vi er på vandring sammen med andre mennesker for at søge større indsigt i Gud, som Gud har vist sig i verden i Jesus Kristus. Den kan vi også få ved at tale sammen med andre kristne. Vi er også ivrige efter at møde mennesker, der hævder at de ingen tro har, for at høre mere om deres livssyn. I dialogen ses den anden ikke som et objekt men som

en partner, en hjælper. Vi er åbne over for hvad der kan komme til os, vi er sandhedssøgere på åndelig opdagelsesrejse for Gud kan vi ikke rumme, ej heller forstå. „Gud er altid større“, sagde Efraim Syreren i 300-tallet. Vi kan kun undre os over at den uendelige Gud i sin grænseløse kærlighed er kommet os så nær.

Trosdialogen er vigtig, dels fordi vi ikke selv er færdige med at forstå evangeliet og dels fordi vi kun tager imod evangeliet ved selv at formulere det. Ellers bliver det aldrig vores, men noget vi har overtaget eller lært udenad. Ved at dele evangeliet om Jesus Kristus vil vi bestandig se nye sider af det. Vi forstår først kristendommen når vi deler den med andre, jfr. Matthæusevangeliet 18,20. I samtalen med andre kan vi være med til at åbne vinduet og få dem og samtidig os selv til at se mere og se mere klart.

Som det siges i Afrika kom missionærerne og gjorde os bevidste om den Kristus, der allerede var der.

I dialogen ser vi virkeligheden og troen i et andet lys, hvilket er med til at udfolde, ændre, justere og berige vores egen kristne tro. Religiøse mennesker, der taler om tro med hinanden, vil både opleve berigelse og opleve at de rodfæstes i deres egen tro. Dialogen kan også medføre trosskifte ved at man bedre kan se sig selv som tilhørende en anden religiøs tradition. Trosdialogens sigte er ikke synkretisme, altså at vi gerne gennem den vil nå frem til en blandingsreligion vi kan være enige om. Der er afgørende forskel på kristendom, islam, hinduisme, buddhisme og anden tro. Forskellene skal ikke udviskes, men gerne trækkes op i dialogen. Vi er ikke ens og bliver ikke ens. Dialog sigter mod at leve med og forstå forskelligheder, ikke i at udglatte dem.

Vi kan kun føre dialog med den tro vi har. Derfor kommunikerer dialog også uenighed. Der er altid forskellighed, spænding og udfordring på spil fordi den anden, er den anden.

42

Når vi går ind i trosdialogen, hvordan kan vi så vide hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Hvis ikke alt er lige godt og rigtigt, hvordan kan vi så finde sandheden? Det kan vi kun som en påstand ud fra en overbevisning. Vi tror som kristne at det billede, vi får af Gud gennem Jesu ord og gerninger, er sandt. Hvis vi møder noget der modsiger at Gud er kærlighed og ikke virker for en fredelig og retfærdig verden, hvor alle mennesker skal kunne leve et godt liv, ja, så må vi sige, at det tror vi ikke er sandt.

At man er i dialog, når man taler sammen med andre mennesker, er normalt en selvfølge hvis man ellers lytter til andre også og ikke bare taler selv.

Men også når det drejer sig om forkyndelse i form af enetale, som når præsten prædiker i kirken, skal der være dialog. Forkynderen er nødt til at være i dialog med tiden og tilhørernes livssituation. Det er som da Jesus talte med den kana’anæiske mor (Matthæusevangeliet 15,21-28). Både han og hun kom til at se tingene i et nyt lys og ændrede forståelse.

Forkyndelsen skal være kontekstuel. Også i forkyndelsen inddrager prædikanten sine tilhørere og får dem til at tænke over deres tro og liv. Forkyndelsen skal trække tilhøreren ind i en dialog med sig selv, hvorefter tilhøreren måske får kastet nyt lys ind over sit liv og sin tro. Og så må det, vi hører, nå os som Guds ord, som Martin Luther sagde: ’Gud må sige det i hjertet på dig, at det er Guds ord. Det kan et menneske ikke gøre.’

Den anden form for dialog, fredsdialogen, er også en dialog der har med tro at gøre. Men hvor trosdialogen handler om mange forskellige elementer af tro så fokuserer fredsdialogen på ét element, nemlig troen på fred. Fred defineres ofte som fraværet af

krig, men i Danmission bygger vi vores forståelse af fred på det bibelske ord shalom fra Det Gamle Testamente, og det har en meget dybere betydning.

Shalom betyder at mennesker lever i fred med sig selv, med hinanden, med Gud og alt det skabte. Det er den tilstand af godhed, retfærdighed og wellbeing/trivsel vi sammen med resten af det skabte længes efter. Krig er et meget synligt tegn på ufred, men i fredsdialogen arbejder vi også på at ændre den mindre synlige vold som kan opleves i de negative holdninger, mennesker eller grupper har mod hinanden, eller som præger et helt samfund igennem undertrykkende strukturer.

Nogle gange er religion en direkte årsag til vold – både synlig og usynlig vold. Men i andre tilfælde, og det udgør de fleste, er religion ikke en direkte årsag til vold, men bliver en vigtig faktor i en konflikt fordi religion så nemt politiseres. I begge tilfælde søger fredsdialogen at fremhæve og udbrede kendskabet til de fredelige fortolkninger af de pågældende religioner.

Fredsdialogen går således også i dialog med mere ekstremistiske fortolkninger og forsøger at styrke moderate kræfters indflydelse og deres evne til at transformere konflikter, inden de udvikler sig voldeligt.

Vi siger at fred og udvikling er tvillinger. Fred er en forudsætning for udvikling – årtiers bidrag til udvikling kan sættes over styr i løbet af få måneder, hvis en konflikt får lov til at udvikle sig til regulær krig. På samme måde er udvikling, skabelsen af flere og bedre livsmuligheder, med til at skabe fred og stabilitet. Når vi i Danmission arbejder med fredsdialog handler det derfor både om at krige og anden fysisk vold ophører, og samtaler og samarbejde med religiøse ledere, institutioner og personer om at fremme shalom, som vi forstår som et godt, retfærdigt samfund, hvor alle trives.

43

Dialog – den nødvendige samtale

Vi vil tale de fattiges sag og arbejde sammen med dem for at livet kan udfolde sig i sin rigdom.

Pengebegærets ødelæggende kræfter er sluppet ukontrolleret løs og ødelægger menneskers liv og den natur vi afhænger af. I Guds mission vil vi arbejde for Guds verden som en grøn verden, at naturresurser bevares så mennesker kan leve.

I Det Gamle Testamente og i Jesu handlinger og ord er der en speciel optagethed af de fattiges situation, en protest mod at de marginaliserede behandles uretfærdigt, undertrykkes og udbyttes. Vi er kaldet til at være på de fattiges side. I kristen tradition kaldes arbejdet med at hjælpe nødlidende og forbedre deres vilkår i livet for diakoni. Diakoni er at være til stede, at se situationen og se hvad der er brug for, og da at handle sammen med andre for Gud elsker de fattige og udstødte. Diakoni kan handle om at de mere resursestærke hjælper andre, der trænger til hjælp, men drejer det sig om udviklingsarbejde er der ikke tale om at vi gør noget for andre i den forstand, at det er os der gør arbejdet for dem eller bare giver dem hvad de har brug for. Varige forandringer finder kun sted hvis de mennesker, det drejer sig om, forandres og selv skaber forandringen.

Derfor er udviklingsarbejde også dialogisk. Der er altid medinddragelse og stadig dialog om hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Det er deres projekt.

Vi lever i en verden der i vid udstrækning er under Mammons herredømme. Pengedæmonen besætter menneskers hjerter. Mammons imperium vil føre os alle i fordærv. Den skaber uretfærdighed og undertrykkende samfundsstrukturer. Mammons ødelæggende kræfter er sluppet ukontrolleret løs, så vi nedbryder og ødelægger den verden vi er en del af. Denne optagethed af penge og pengenes magt bortleder interessen for samfundets virkelige udfordringer. Det er ikke penge livet drejer sig om. Det drejer kristendommen sig heller ikke om. Mammons herredømme er anderledes end Guds herredømme.

Grådighed og pengegriskhed fører til udnyttelse af mennesker og ødelæggelse af naturen.

I kristendommen har vi fra begyndelsen vidnet mod imperier, det gør vi også nu. Vi baserer os på en

kristen befrielsesteologi for kristendommens budskab er et frihedsbudskab. Vi skal drømme kristne drømme om verdens udvikling og kirken skal oplade sin profetiske røst. Det skal den også over for den nedslidning og ødelæggelse der finder sted af jordens resurser. Beskyttes naturresurser, beskyttes mennesker og deres levemuligheder. Gud er livets Gud og Guds frelse er ikke rettet mod menneskenes sjæle alene, men mod hele den skabte verden. Guds verden er en grøn verden.

Danmission udfører sit arbejde med diakoni dels med egne indsamlede midler og dels med midler fra Udenrigsministeriet, hvor vi har søgt midler i to afdelinger, dels Danida, hvor vi har søgt om en rammebevilling, og dels Det Arabiske Initiativ, hvor vi også har søgt en bevilling.

Udenrigsministeriet (Danida) lancerede i 2012 en ny politik for dansk udviklingsarbejde ’Retten til et Bedre Liv.’ Her understreges det rettighedsbaserede.

Alle mennesker har ret til at få mulighed for at leve et bedre liv. Det er en ret Danmission også arbejder for i sit arbejde. Vores vision om et bedre liv er dog større, den drejer sig ikke alene om de materielle levevilkår og om at få opfyldt de basale livsbehov, men også om at mennesker har et spirituelt behov, der skal opfyldes, en længsel efter Gud. Vi er kaldet til at livet skal blive bedre i sin helhed. Vi arbejder med holistisk mission i Danmark, Mellemøsten, Afrika og Asien.

Hvor Danmission arbejder sammen med andre mennesker for at forbedre livsvilkårene eller skabe fred sker det altid i respekt og frihed. Evangeliet kan ikke trives i tvang. Om mennesker ønsker at vide mere om kristendommen, når de er med i et udviklingsprojekt eller dialogprojekt, er helt deres egen frivillige beslutning og der bruges aldrig midler fra staten til mundtlig forkyndelse af kristendommen.

44

Resumé

Gud er magten bag alt hvad der er til. Det er i Gud vi lever, trækker vejret og er til. Guds Ånd er tilværelses livskraft og vort livs fornyer.

Den verden Gud skaber er overdådig, pragtfuld og mangfoldig. Vi fyldes af forundring. Samtidig bor det onde i verden og i os. Der er naturkatastrofer, ulykker, sygdom og død. Pengebegærets ødelæggende kræfter er sluppet ukontrolleret løs og ødelægger menneskers liv og den natur vi afhænger af.

Gud er kærlighed og lys og viste sig i mennesket Jesus for at give os liv og bringe forsoning. Vi tror at Jesus Kristus er vort livs befrier og at det er i ham Gud viser sig. Vi kan ikke pege på nogen anden frelsesvej end Jesus Kristus, samtidig med at det ikke er op til os at sætte grænser for Guds frelsende magt.

Gud er til stede og aktiv i hele verden for at befri og forny alt. Det er Guds mission. Alt i himmel og på jord skal, når tiden er inde, til sidst sammenfattes i Kristus.

Gud bruger alverdens kirker og mennesker i sin mission for at befri og forny alt.

I Danmission ser vi os selv som en dansk, rummelig, mangfoldig, folkelig bevægelse hvor der er plads til alle, der vil arbejde for vores fælles opgave. Vi indgår i en international bevægelse hvor vi inspirerer hinanden. Sammen ønsker vi at arbejde med i Guds Ånds livgivende og fornyende aktivitet i verden. Det gør vi således:  Vi deltager i Guds mission som kristne ved at lade os inspirere af Jesus Kristus og ved at Jesu Ånd lever i os med det formål at arbejde for at verden skal genspejle Guds væsen: Være fri, retfærdig, sand, kærlig og fuld af liv.  Helligånden fornyer livet på tværs af kulturer. Mission er at være opmærksom på Helligåndens aktivitet i verden og deltage hvor vi kan.  Vi arbejder for at Guds verden er en grøn verden, at naturresurser bevares så mennesker kan leve.  Vi taler de fattiges sag og sætte dem i stand til at tale deres egen sag og arbejder sammen med dem for et værdigt liv.  Vi arbejder holistisk og i frihed. Vi tror mennesker har både kropslige og spirituelle behov. Vi er drevet af evangeliet og deler dette med andre. De kan frit vælge hvad de vil tage imod, vi respekterer andres valg og er imod at påtvinge nogen noget.  Vi satset på den nødvendige samtale, dialogen, som er at forandre. Vi forandres selv og den vi taler med forandres. Dialogen lykkes kun hvis man er åben og tydelig. Åbne er vi fordi også vi er på vej og aldrig bliver færdige med at forstå og tro. Tydelige er vi når vi vidner om vor egen tro og dens betydning for vores liv, og fordi dialog også handler om uenighed. I trosdialogen beriger og udfordrer vi hinanden trosmæssigt, fredsdialogen sigter mod skabelse af et fredeligt, retfærdigt og lykkeligt samfund.  Vi arbejder for at fremelske livsfremmende elementer i religion. Religiøs tro og praksis er en af de stærkeste faktorer i verden til at give mennesker indhold og retning i livet. Religiøs tro kan være positiv og føre til liv og kærlighed. Religiøs tro kan også være negativ når den fører til undertrykkelse og ødelægger livet for mennesker. I Danmissions arbejde er målet at religion og religiøse ledere skal fremme det sande liv vi så i Jesus Kristus.

45

Konsekvenser Missionssynet, der er skitseret i det foregående, er ikke et helt nyt syn, men det syn på mission, der har båret arbejdet i mange år, er forsøgt formuleret på en mere aktuel måde. Fordi vi grundlæggende ikke ændrer syn, får det begrænsede konsekvenser for Danmissions arbejde at følge formuleringerne.

På disse områder især sker der dog en videreudvikling.  Mission er befrielse. Guds verden og mennesker trues af nedbrydende, undertrykkende og grådige magter. Vi tror at Jesus Kristus er den sande vej til livet. Vort mål er at mennesker skal være som Gud er: Frie, retfærdige, sande, kærlige og fulde af liv i en grøn verden, hvorfor vi arbejder med fortalervirksomhed, jordrettigheder og bevarelse af naturresurser.  Mission er Helligåndens aktivitet. Det er vores opgave at lede efter hvor Guds Ånd er aktiv i verden og sætter sig sine spor, og da at arbejde med på Guds fornyende aktivitet. Det vil få betydning for hvem

vi samarbejder med og hvad vi samarbejder om og åbne for partnerskaber med muslimske og tværreligiøse organisationer.  Mission er dialog. Det er vigtigt er at få tænkt mission og dialog sammen. Dialog vil i endnu højere grad komme til at gennemsyre hele arbejdet. Dialog er blevet fuldt integreret i Danmissions to programmer, Kirke & Dialog og Fattigdomsbekæmpelse.

Dialog kan ikke længere udsondres som et særligt arbejdsområde, men tænkes ind i alt hvad vi gør.  Mission er bevægelse. Vi ser os som en dansk bevægelse der især knytter til ved folkekirken og er med til at styrke folkekirkens arbejde, en bevægelse der er international fordi vi indgår i et livs- og arbejdsfælleskab med mennesker i andre lande. Vi inspirerer hinanden, lærer af hinanden, beriger hinanden på vores fælles vandring gennem livet.

På udvalgets vegne Mogens Kjær

46