Danmission Frivillig Magasin

frivillig magasin Nr. 2/jan 2020

vores kl de har akut brug for genbrug

det tilbyder vi dig, der er frivillig

merete og hunden har fĂĽet en plads i genbrugsbutikken

1

Velkommen i Danmission Genbrug Velkommen i Danmission Genbrug – jeg er glad for, at du har valgt at blive en del af fællesskabet i lige netop Danmissions genbrugsbutikker. Vi har nu drevet velgørende genbrugsbutikker i hele Danmark i mere end 40 år, og det kan vi kun, fordi vi har dedikerede og engagerede frivillige.

I brænder for fællesskabet i jeres butikker og for at yde en indsats for dem, der trænger.

Som frivillige udgør I både butikkernes hjerte og velsmurte maskinrum: I sørger for, at prisog miljøbevidste kunder får gode oplevelser, når de handler hos jer - både hvad angår kundepleje og præsentation af varer.

I magasinet her kan du møde nogle af dine kollegaer i Danmission Genbrug – og måske blive inspireret af deres tilgang til det at være frivillig i lige netop Danmission. Du kan også blive klogere på, hvad Danmission egentlig er for en organisation, og hvordan den indsats, du yder som frivillig, gør en forskel ude i verden.

Rigtig god fornøjelse!

Strandagervej 24, 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911. Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk

Følg:

Kærlig hilsen fra Jannie Zillig, leder af Danmission Genbrug

www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission

Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.

Udgives af Danmission. Forsidefoto: Kirstine Thye Skovhøj. Bitten og Anna-Maria mødte hinanden i 1999, da Danmission Genbrug Egå slog dørene op. Siden har de været veninder. Michael Trinskjær (ansv.), Kirstine Thye Skovhøj (redaktør), Britta Bak Dinitzen (layout). Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelser.

2

8-10

4-5

Indhold 4-5

8-10 12 14-17

20-21

28-29 32-33

EN HISTORISK BYGNING Et smukt gammelt palæ - og et væld af lokale Danmissionambassader. Danmissions hovedkontor i Hellerup stod færdigbygget i 1908. Det var præster, menigheder og en grev Moltke med hjerte for mission, der rejste pengene.

12

i butikken er jeg glad Fra ung i Syrien til frivillig i Danmission Genbrug GENVEJ For 63-årige Dalal Abdulla fra Syrien er en praktikperiode i genbrugsbutikken blevet genvej til dansk sprog og kultur.

ALZHEIMERS SYGDOM Merete Lind fik Alzheimers sygdom, da hun blot var 51 år. Hun kalder sit frivillige arbejde i Danmission Genbrug i Espergærde “en gave”, der har været med til at gøre sorgen over et tabt arbejdsliv mindre.

14-17 28-29

GENBRUGSSTEMNING “Vi er rigtig stolte, når vi går hjem efter en dag med et godt salg.

Men vi er allermest stolte af stemningen i vores genbrugsbutik,“ siger Judith Berdin fra Danmission Genbrug i Skanderborg.

REGNSKOV Vores klode har akut brug for genbrug. Med genbrug genanvender vi frem for at smide ud.

32-33

ERFARING I knap 200 år har Danmission hjulpet verdens fattigste. Bliv klogere på, hvordan det hele begyndte.

3

Et smukt gammelt palæ - og et væld af lokale Danmission-ambassader Danmissions hovedkontor er placeret i det såkaldte ambassade-kvarter i Hellerup, hvor vores naboer er alverdens ambassader. Og måske er der sket en vis afsmitning fra vores naboer. I hvert fald ynder vi, der har vores daglige gang på kontoret i Hellerup - både vores generalsekretær, de frivillige og medarbejderne - at sige, at Danmissions mange genbrugsbutikker er vores lokale ambassader, der hver og én på sin måde repræsenterer Danmission.

Butikkernes vinduer og liv er på fineste vis vigtige og uundværlige ambassader for Danmissions virke. I, der er frivillige i Danmission Genbrug, udgør en vigtig del af Danmissions lokale netværk og er med til at sætte fokus på behovet for Danmissions arbejde.

Sådan ser Danmissions hovedkontor ud i dag.

Genbrugsbutikken på Amagerbrogade grundlagt ca. 1982.

Det var præster, menigheder og en grev Moltke med hjerte for mission, der rejste pengene til byggeriet. Det var vigtigt, at der var plads og overnatningsmuligheder til de missionærer, der i perioder opholdt sig i Danmark, og plads til at drive en missionsskole, der uddannede missionærerne.

I dag har Danmission hovedkontor i et fint kvarter, men til en utrolig billig husleje.

Hovedbygningen bruges primært til kontor, mens de to tilhørende bygninger udlejes til beboelse og en lille del bruges til gæsteværelser for udsendte, der er hjemme på besøg.

I 1977 blev den første genbrugsbutik etableret i Frederikshavn af ihærdige frivillige og diakon og senere konsulent Iver Brogaard, der mente, at genbrug var værd at satse på. Det fik de helt ret i. Siden er der kommet butikker til over hele landet. Nogle i samarbejde med andre organisationer, men i dag er størstedelen udelukkende Danmissions.

Genbrugsbutik i Herning åbnet 1983.

Konsulent Iver Brogaard og Mette Nielsen, bestyrelsesmedlem i Herning Kredsforbund

Åbning af genbrugsbutik i Roskilde 1993.

Det var i 1908, vi fik hovedsæde i Hellerup. På den tid var grunden blandt de billigste i hovedstadsområdet – dengang ikke særligt centralt, men dog med jernbaneforbindelse.

Det tilbyder vi dig, der er frivillig: Som frivillig i Danmission kan du benytte dig af nogle af de kurser og uddannelsestilbud, vi hvert år tilbyder vores frivillige.

Vi tilbyder aktiviteter som:

Vi tilbyder fx disse kurser:

y y y y y

y y y y y

Lederseminarer Netværksseminarer Stiftsårsmøder Foredrag om Danmissions arbejde Studierejser

Facebook for genbrugsbutikker Glas og klargøring af varer Dekoration Lys og indretning Vurdering af varer

Sådan ser vi på frivillighed I Danmission har frivillige indflydelse og er en central del af Danmissions identitet og liv. Vi har en lang tradition for at involvere og uddanne frivillige og danne fællesskaber. Alle der vil være en del af Danmission og arbejde for formålet, er velkomne til at byde ind med, hvad de kan. Vi tror på, at der findes en plads til alle i fællesskabet, og at man som frivillig i Danmission kan beskæftige sig med lige det, man brænder for.

6

Vi yder en ekstra indsats for hinanden 80-årige Bitten Østergaard og 77-årige Anna-Maria Espersen mødte hinanden til et intromøde, da Danmission Genbrug Egå stod for at skulle åbnes for tyve år siden. Siden har de været veninder.

Hvordan er I kommet med?

Anna-Marie: Jeg tror, at vi begge havde set i lokalavisen, at der blev annonceret efter frivillige til at være med til at starte en helt ny genbrugsbutik. Jeg var på det tidspunkt på nedsat tid pga. en dårlig skulder, så jeg ville have noget socialt og meningsfyldt at tage mig til ved siden af. Jeg tog til intromødet og kom til at sidde ved siden af Bitten. Der var bare kemi mellem os med det samme.

Bitten: Ja, det var der. Vi besluttede hurtigt, at vi gerne ville være frivillige, hvis vi kom på det samme vagthold, og det har vi været siden. Anna-Marie er én af vores daglige ledere, der tager sig af mange forskellige opgaver, og jeg sorterer og prissætter.

Anna-Marie: Det er dejligt, at vores venskab rækker udover butikken. Vi tager på ture sammen, har gået i slankeklub sammen og passer i det hele taget rigtig godt på hinanden.

Hvad er det særlige ved sammenholdet i jeres butik?

Anna-Marie: Her i butikken yder vi en ekstra indsats for hinanden, og vi har sociale arrangementer, som julefrokost og sommerudflugt, der styrker fællesskabet.

Bitten: Jeg må sige, at jeg er meget stolt af at være med. Gennem årene har vi sendt rigtig mange penge af sted til Danmissions arbejde.

Jeg tror også, at vores butik og fællesskabet fungerer så godt, fordi vi har en dygtig ledelse.

7

I butikken er jeg glad Ali Alhosnie flygtede med sin familie fra Syrien som 17-årig. I dag bruger han sin fritid som frivillig i Danmissions genbrugsbutik i Næstved.

Af Frederikke Engberg Larsen, journalist I 2011 bor 17-årige Ali Alhosnie i et smørhul på den mellemste etage. I stuen bor hans farmor og farfar. På anden sal bor hans tante og kusiner. Og lige derimellem bor Ali, hans tre søskende og mor. Lejligheden ligger i Homs i Syrien. Han smiler, da han fortæller om bofællesskabet, som mange danskere nok ville betakke sig for med tanken om hele “den pukkelryggede” i en radius af 25 meter de fleste af døgnets timer. For andre, ikke mindst for Ali, ville det være en drøm at have sine nærmeste i samme opgang igen. Sådan bliver det aldrig igen. Den drøm blev knust under den syriske borgerkrigs rædsler.

Ali, hans søstre og mor flygtede til Libanon, da krigen i Syrien brød ud. I Libanon gik Ali i sin storesøsters fodspor og begyndte at arbejde frivilligt. Da familien senere nåede til Danmark, følte Ali sig med god grund ensom og isoleret. Så dukkede tanken op om igen at bruge tiden på et frivilligjob, hvor han kan møde danskere og bruge det danske sprog, som han så inderligt ønsker skal blive bedre og meget bevidst øver sig på – selv om det ikke er de store sproglige barrierer, han og jeg støder ind i.

8

VARM VELKOMST Ali ledte med lys og lygte efter et sted at være frivillig. Han søgte på nettet og bladrede igennem den lokale ugeavis. En dag, da han var ude at gå, faldt han over skiltet: Vi søger frivillige – kig ind. Han søgte information om organisationen på nettet og blev glad, da han så, at Danmission både hjælper i Mellemøsten, Afrika, Asien og Danmark. Og den modtagelse, han fik i butikken, var lige det, han havde brug for: „Jeg gik ned og talte med én i butikken, som bare var så sød, og de sagde, at jeg var meget velkommen. Det var utrolig dejligt.“ Ali fortæller med stor sikkerhed, at han startede 18. oktober 2018: „Jeg kan bare huske vigtige datoer i mit liv.“ Ali arbejder en, to eller tre gange om ugen – afhængigt af, hvor meget der er brug for. Og hvis der er travlt, kan de andre frivillige bare ringe, så kommer han. Han bruger det meste af sin tid i møbelafdelingen. Her henter, bringer og ordner han møbler, og sammen med de andre frivillige er selv den mest komplicerede IKEA-brugsanvisning ingen sag mere.

Foto: Frederikke Engberg Larsen

Unge Ali Alhosnie, som er flygtning fra Syrien, har fundet sin plads blandt de andre frivillige i Danmission Genbrug i Næstved.

Aldersforskellen på ham og de andre frivillige skænker Ali ikke mange tanker: „Jeg tænker aldrig over, at de andre er ældre end mig, aldrig!“ ET BRÆNDENDE ØNSKE OM AT HJÆLPE ANDRE Siden Ali kom til Danmark, har han færdiggjort 9. og 10. klasse, taget kørekort og nu går han på HF. Ali vil helst være i gang hele tiden, og han har også planer om, hvad der skal ske, efter han har taget HF. Han vil være sygeplejerske! Ali pointerer igen, at han har fået hjælp af det danske samfund, og derfor virker hans begrundelse for uddannelsesvalg også helt naturlig: „Jeg vil bare gerne arbejde et sted, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker.“ Ali fortæller, at han har stiftet bekendtskab med mange danskere, men at det kan være svært at finde venner i et nyt land. Der er

nemlig stor forskel på blot at kende en masse mennesker og faktisk at være venner med dem. „Venner skal være mere end bare venlige over for hinanden. De skal være ærlige, være lyttende, og så skal man have respekt for hinanden,“ siger Ali og forklarer helt nøgternt og faktisk beundringsværdigt, at det ikke er, fordi Danmark er et sværere land at få venner i end andre lande. Det er ligesom bare ikke sket endnu, og når han føler sig ensom, så tænker han på, når han skal hen i butikken og være sammen med de andre frivillige.

Ali er sikker på, at det er det rigtige for ham at arbejde frivilligt – også selv om det ikke er mange andre unge, han møder i butikken: „Jeg er interesseret i at være frivillig. Jeg brænder virkelig for det, og jeg ved, at hvis vi spoler tiden fem år frem, og jeg har fået et job, så er jeg stadig frivillig ved siden af.“

fortsættes næste side...

9

Foto: Frederikke Engberg Larsen

... fortsat fra side 9

Ali og en kollega i fuld sving.

Selv om Ali Alhosnie ikke længere bor i Homs, og han på den mest meningsløse og uretfærdige vis har mistet sit hjem og sine nærmeste venner, så går livet i Danmark videre. Langsomt, men stræbsomt skaber han relationer, sproget bliver mere flydende – og måske en dag vil minderne om hjemmet, som nu synes ganske slørede, for

... fortsat fra side 9

10

en tid få lov at ligge uberørte hen for senere at genopstå som tydeligere glimt fra et liv, der nu udspiller sig i et nyt land og til dels i Danmission Genbrug i Næstved, der sikkert og vist er blevet en engageret frivillig rigere.

Sådan arbejder Danmission

ude i verden

Vidste du, at hver gang du har solgt for kr. 41 i din genbrugsbutik, så er det nok til, at et barn kan få skoleudstyr til et helt års skolegang i Tanzania? Som frivillig er du med til at forandre fattige og udsattes liv. Det er nemlig bl.a med overskuddet fra Danmission Genbrug, at vi kan yde hjælp ude i verden.

I et tæt samarbejde med lokale partnere, vores udsendte og ansatte på kontoret i Danmark arbejder vi i 12 forskellige lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Vi arbejder overordnet med kirkeudvikling, fattigdomsbekæmpelse og dialog.

Danmission hjælper: z

Børn, kvinder og familier - de får et værdigt liv og uddannelse

z

Kirker – de får støtte til at uddanne præster, evangelister og søndagsskolelærere og støtte til at tilbyde aktiviteter og hjælp i deres lokale sogne

z

Religiøse grupper – de får støtte til at løse konflikter, lave lokalt fredsarbejde og uddanne religiøse ledere i dialog

z

Miljøet - det bliver beskyttet mod fx ulovlig skovhugst og forkerte dyrkningsmetoder

11

butikken er en genvej til det danske sprog For 63-årige Dalal Abdulla fra Syrien er Danmission Genbrug på Øster Farimagsgade i København blevet indgangen til dansk sprog og kultur.

Syriske Dalal Abdulla er havnet i Danmark, nærmere betegnet i en 1-værelses lejlighed i Charlottenlund. På flugt fra et sønderbombet Damaskus. Men det er ikke så let at falde i snak med sine nye naboer.

63-årige Dalal Abdullah har været i Danmark i tre år. På grund af sin alder er hun ikke blevet sendt ud på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt, at hun finder en anden måde at få lært dansk sprog og kultur. Og det hjælper en praktikperiode i Danmission Genbrug på Øster Farimagsgade i København hende med.

“Jeg har været her en måned. Jeg taler mere og mere dansk. Jeg hører også kunderne og kollegerne tale dansk,” siger Dalal Abdulla.

Hendes sprog er tøvende, men hun tør, og hun hænger i, indtil hun er i mål med sit budskab.

“Jeg arbejdede 23 år i Landbrugsministeriet i Damaskus. Min mand døde af en hjertesygdom for 14 år siden, så jeg har i mange år været vant til at klare mig selv.

Hver tirsdag hjælper hun til i genbrugsbutikken. Målet er, at hun skal fra sorteringsrummet og ud i selve butikken for at stå bag disken og ekspedere kunder. Det fortæller Ingerlise Hansen, der er frivillig i genbrugsbutikken og ansvarlig for praktikperioden.

“Det er Gladsaxe Kommune, der har kontaktet os, for de har et projekt, hvor de hjælper indvandrerkvinder ud i det danske samfund.

Vi har selvfølgelig sagt ja. Det giver rigtig god mening, at vores lille genbrugsbutik er med til at formidle kultur og sprog. Dalal er en 12

„De andre er meget søde til at sige til mig, at jeg skal tage den lidt med ro. Jeg har problemer med mine håndled og knæ, så jeg skal huske at sidde ned indimellem,“ fortæller 63-årige syriske Dalal Abdulla, der er i praktik i en af Danmissions genbrugsbutikker.

ressourcestærk og arbejdsom kvinde. Vi er meget glade for, at du er her,” siger Ingerlise Hansen og lægger armen kærligt om Dalal.

Faktisk går det så godt, at Dalal Abdulla har besluttet at fortsætte som frivillig i butikken, når praktikperioden er ovre.

“Jeg vil gerne lære mere dansk, så jeg kan hjælpe andre kvinder som mig med at lære det danske sprog,” siger hun og fortæller, at hun snart har en eksamen på den sprogskole, hun er tilknyttet.

Muslim i en kristen genbrugsbutik Dalal Abdulla er muslim, det viser hendes påklædning tydeligt. Da hun bliver spurgt, hvordan det er at være muslim i en genbrugsbutik, der er en del af en kristen missionsorganisation, slår hun uforstående ud med armene.

“Religion er ikke et problem for mig. Ja, jeg er muslim, men jeg har ingen problemer med at være i praktik her,” siger Dalal Abdulla og flytter en gul plasticpose, der er blevet indleveret med tøj. Nu er det hendes opgave at sortere og vurdere, hvilket tøj der skal prissættes og ud i butikken.

“Det føles godt, at jeg også er med til at hjælpe andre ved at være her i butikken - om det så er i Syrien eller Tanzania. Jeg kan lide alt ved at være her.”

JEG UDLEVER MIN GAMLE DRØM Anna-Maria Brandt, 74 år, frivillig i Danmission Genbrug i Helsingør Hvad får du ud af at være frivillig? „Jeg har altid drømt om at blive indretningsarkitekt, men det blev jeg aldrig. Jeg har arbejdet som administrativ leder det meste af mit liv, men i en alder af 74 år får jeg endelig udlevet min drøm. Tænk sig, jeg nåede det! Og jeg er vild med det. Jeg elsker den her forretning og vores sammenhold, og så tjener vi penge til et godt formål.“ Hvad giver det dig helt konkret? „Det har givet mig en ny interesse, for jeg har skullet sætte mig ind i, hvad forskellige ting er værd. Det har også gjort, at jeg ikke så tit flytter om derhjemme mere, for nu får jeg stillet min lyst her.“ Hvordan tror du, vi kan blive flere frivillige? „Jeg tror, den bedste måde er at spørge dem, der kommer i butikken. Jeg får en god snak med de fleste kunder, og så kan man godt spørge, om de ikke kunne tænke sig at prøve at være frivillig.“

Det er fedt at være frivillig i en genbrugsbutik” Signe Holm, 22 år, studerer til datamatiker.

Frivillig i Danmission Genbrug Thriges Plads Odense.

Hvorfor er du frivillig?

"I min hverdag sidder jeg meget foran computeren, så at være frivillig giver motion og en pause fra skærmen. Jeg er så heldig, at jeg kan leve af min SU, fordi jeg stadig bor hjemme, så jeg behøver ikke have et fritidsjob, hvor jeg tjener penge. Jeg er ikke så meget for at have kundekontakt, så det passer mig rigtig fint, at jeg kan gå og sætte varer på plads og lave lidt opslag på butikkens Facebookside".

Hvordan er det at arbejde sammen med frivillige, der meget ældre end dig?

“Jeg er på alder med mange af de andre frivilliges børnebørn, men det gør mig absolut ikke noget. De samtaler, vi har, opstår ofte med afsæt i det konkrete, vi er ved at lave. Det kan være, at vi er ved at sætte gamle kaffestel ind i butikken, og så får jeg en historie om, hvordan lige det kaffestel var moderne, da de var unge.

På den måde får jeg mange gode historier, og det er altid sjovt og interessant. Det er fedt at være frivillig i en genbrugsbutik”.

13

Merete Linds liv tog en uventet drejning, da hun i en ung alder fik konstateret Alzheimer. Hun kalder sit frivillige arbejde i Danmission Genbrug "en gave", der har været med til at gøre sorgen over et tabt arbejdsliv mindre.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Hun troede. det var stress, da hun begyndte at glemme ting. Måske havde hun for meget om ørene, og måske var jobbet som sygeplejerske og underviser hos Falck for krævende. Jobbet blev skiftet ud, men symptomerne tog til.

Merete Lind havde hele tiden fornemmelsen af, at det hun var i gang med, var det forkerte. „De havde scannet min hjerne. Og nu var jeg taget ind på Rigshospitalet igen for at få svar. Jeg var 51 år, og det viste sig, at jeg havde fået Alzheimer. Min første tanke var: Hvad skal der blive af mig?“ Merete Linds hænder arbejder flittigt og systematisk. En trøje foldes ud, inspiceres og foldes igen. Fra gulvet lyder en let snorken.

Det er hunden Elisabeth, der tager sig en lur, mens dens ejermand sorterer tøj i Danmission Genbrug i Espergærde i Nordsjælland.

Hvordan hun er endt her, vender vi tilbage til.

Farvel til mand og hus For i tiden efter at Merete Lind havde fået den barske diagnose, befandt hun sig i en tilstand af chok. Hun skulle bearbejde og forstå, at hendes liv var ændret for altid. Hjemmet i Espergærde, som hun delte med sin mand og deres to døtre, skulle også pakkes ned. „Da jeg fik beskeden, om at jeg havde Alzheimer. vidste jeg, at det var enden på vores ægteskab. Min mand har aldrig været god til at håndtere sygdom. Huset skulle sælges, og jeg skulle finde en lejlighed til mig selv og vores

yngste datter. Samtidig skulle jeg have styr på en masse praktisk, jeg skulle søge førtidspension og alt muligt andet,“ fortæller hun.

I en ganske ung alder havde Merete Lind altså fået Alzheimer, som ellers hovedsageligt rammer ældre. Det er den hyppigste demenssygdom. Den nedbryder hjernen og viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver for eksempel sværere at huske navne - selv på personer, man kender godt. Og helt dagligdags ting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen kan give problemer.

I en tåget tilstand fik Merete Lind pakket det gamle liv sammen og rykkede ind i en lille fremlejet lejlighed sammen med datteren. I samme periode mærkede hun for første gang, hvilke konsekvenser sygdommen havde for hendes liv. „Jeg var helt nede og skrabe bunden i månederne efter, at jeg havde fået diagnosen. Jeg var i sorg over, at mit liv var ændret, og at mit ægteskab samtidig var forbi. Jeg skulle søge om penge fra forsikringen, og jeg ville gøre det selv, men desværre gik det galt.

Alt gik bare i sort. Jeg fik udfyldt papirerne forkert og gik glip af cirka 60.000 kroner i forsikringssum. Det er grunden til, at jeg ikke længere betaler mine regninger selv, eller vil have noget som helst at gøre med penge her i butikken. Jeg er bange for, at det går galt.“ fortsættes side 16...

14

Det var Merete Linds datter, der en dag kom hjem med hunden Elisabeth, der en blanding mellem en Boxer og en Engelsk Bulldog. En uventet gave der har skabt hverdagsglæde i hendes nye liv med Alzheimer.

Foto: Sille Arendt

„Jeg holder meget af mit arbejde her i butikken. Det er rart, at jeg kan gøre noget, selvom mit liv har ændret sig“, siger 53-årige Merete Lind, der fik konstateret Alzheimer som 51-årig.

15

... fortsat fra side 14

Nu er det en veninde eller hendes ældste datter, der hjælper Merete Lind med at holde styr på økonomien og få betalt regninger til tiden.

Grebet af venner og familie Stemmen bliver grødet, og tårer pibler frem, da Merete Lind fortæller, hvordan hendes venner og familie er rykket helt tæt sammen om hende efter, at hun er blevet syg. For den tidligere sygeplejerske, der altid er rykket ud, når andre havde brug for hjælp, er nu blevet hende, der modtager støtte og opbakning. „Jeg er altid mødt op, når mine venner og familie har haft brug for det. Jeg ved, at jeg har givet mit. Nu er det mig, der skal tage imod, og det er så rørende, hvordan min omgangskreds her i Espergærde og min familie bakker mig op og hjælper.“ Det er ikke mere end halvanden måned siden, at Merete Lind og hendes yngste datter, Mille på 14 år, rykkede ind i en ny lejlighed.

Efter at have boet til fremleje to forskellige steder er de nu flyttet ind i en lejlighed, hvor de kan blive. Det er gruppen af venner, der har samlet ind til lejligheden og købt den. „Jeg har slet ikke ord for, hvad det betyder for mig, at vi nu har et sted, der er vores. Og når jeg så ikke kan bo i lejligheden mere, så har mine venner en lejlighed, de kan gøre med, hvad de vil.“ Hun ved, at sygdommen vil udvikle sig, og at hun i fremtiden vil få brug for mere hjælp. „Jeg må erkende, at det er en fremadskridende sygdom, og derfor har jeg valgt nogle helt klare leveregler, der gør min dagligdag lettere. Jeg taler højt om min sygdom, jeg betaler ikke regninger selv, og jeg har en kalender på mit køleskab, som hele tiden er opdateret med, hvad jeg skal.“

Redningshund Merete Lind har det godt med at komme i genbrugsbutikken i Espergærde to dage om ugen, Kollegaerne i genbrugsbutikken er markant ældre end hende. Hun er den unge og fysisk stærke, der træder til, når der skal slæbes og bæres. Og hun er som regel at finde i kælderen, hvor hun sorterer tøj.

16

Det var gennem datterens venindes bedstemor, at hun blev opfordret til at blive frivillig. Men der gik noget tid, inden hun tog mod til sig. „En dag gik jeg ned i butikken og spurgte, om de kunne bruge mig. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at sidde derhjemme alene mere, alle mine venner var jo på arbejde. Her fik jeg lov til at yde noget igen. Og det var virkelig rart at have nogen at snakke med,“ siger Merete Lind med lettelse i stemmen, som om hun genoplever den dag, hvor hun satte fødderne i butikken som frivillig for første gang.

Så lægger ansigtet sig i bedrøvede folder, og hun tager et lille mentalt tilløb, inden hun fortsætter: „Det var en stor sorg for mig at miste mit arbejdsliv. Det er mit held, at jeg er kommet her. At jeg samtidig kan bidrage med noget og rent faktisk også er med til at gøre en forskel for andre, når jeg står her i kælderen og sorterer tøj og snakker med de andre frivillige, det er en gave. Og meget vigtigt for mig.“ Der lyder et lille grynt fra hunden Elisabeth, der stadig sover trygt på tæppet bag ved sin ejermand, som om den også lige vil tilkendegive sin tilfredshed med, at den to gange om ugen får lov at tage sig en lang lur på gulvet i genbrugsbutikken. „Det var min ældste datter, der fandt på, at jeg skulle have en hund. Jeg er vokset op med hund og har altid gerne villet have hund, men det har ikke været muligt. Det var det nu, mente min datter. Og en dag kom hun hjem med Elisabeth til mig. Det er en stor glæde at have hende, gå ture sammen og bare have hende hos mig.“ Merete Lind har også fundet ud af, at Elisabeth er en god "samtale-starter", når de bevæger sig rundt i byen eller er på deres daglige ture i skoven. „En dag vil det nok ske, at jeg ikke kan huske, hvem jeg er, eller hvor jeg er, når jeg er ude at gå. Derfor griber jeg altid de muligheder, der er, for at falde i snak med andre, når vi er ude. Jeg tænker, at jo flere, der kender mig og Elisabeth, jo flere vil kunne hjælpe mig den dag, jeg står og ikke kan finde hjem.“

Åbenheden gør det lettere

Merete Lind svarer beredvilligt på de spørgsmål, hun bliver stillet. Enkelte gange taber hun tråden og glemmer, hvad det er, hun er blevet spurgt om. Så flakker blikket lidt, og hun væver lidt, inden hun siger: „Det glider væk fra mig.

Nu glemte jeg, hvad du spurgte om.“ Nogle gange står hun nede i Netto, og så kan hun ikke huske, hvad hun skal. Hun kan heller ikke huske, at hun rent faktisk har en indkøbsliste i lommen. Andre dage bliver hendes datter irriteret over, at hun har glemt at støvsuge Elisabeths hundehår op fra gulvet i lejligheden. De fleste dage bliver Merete Lind bekymret for, at hun lægger for meget ansvar over på sine døtre. Eller at de påtager sig et for stort ansvar. Den ældste datter, Frederikke, er 22 år og bor og studerer i København, men kommer ofte til Espergærde og ser til sin mor. „Min ældste datter synes for eksempel, at

det er hende, der skal sørge for, at der er mad i køleskabet. Jeg siger til hende, at hun må huske at holde fri. Min største frygt er, at jeg kræver for meget af mine døtre, men samtidig så er det et faktum, at min fremtid kun vil blive ringere og ringere.“ Stemmen er igen blevet grødet, og øjnene bliver våde. Hun tager en dyb indånding og fortsætter med et stålfast blik: „Jeg tror, at det har gjort mit liv lettere, at jeg har besluttet at være åben omkring min sygdom. Jeg tror også, at det har gjort det lettere for min familie og venner. Jeg vil ikke være den, det er synd for. Det værste folk kan sige er, at det er synd for mig. Et godt netværk, mit arbejde her i butikken, en god ny base og nogle dejlige og handlekraftige døtre, det er det, der skal til for, at jeg kan få mit nye liv til at fungere.“

Foto: Sille Arendt

”Det var en stor sorg for mig at miste mit arbejdsliv, da jeg fik Alzheimers sygdom. Det er mit held, at jeg er kommet her i genbrugsbutikken. Det er meget vigtigt for mig at have nogen at snakke med, og at jeg er med til at gøre en forskel for andre, når jeg står her i kælderen og sorterer tøj,” siger Merete Lind (th).

17

som frivillig hjæ Danmark z

Religionsdialog mellem forskellige religiøse grupper.

Mellemøsten z

Krigens ofre får varmt tøj, mad, omsorg og uddannelse.

z

Fattige og udsatte børn og kvinder, som får bedre levevilkår og hjælp til at håndtere lokale konflikter.

z

Religiøse ledere, skolelærere, kirkeledere og unge bliver uddannet i religionsdialog, så religiøse grupper kan leve fredeligt side om side.

Afrika z

Udsatte kristne og muslimske kvinder får en syuddannelse og hjælp til at starte deres egne virksomhed.

z

Fattige børn får mad, tøj, medicin og skolegang.

z

Forfulgte albinobørn kommer i sikkerhed og får hjælp til en bedre fremtid.

z

Udstødte og døve børn får et sted at bo, omsorg og skolegang.

18

lper du: Asien z

Truet regnskov, der er altafgørende for de lokale og for klimaet.

z

Flygtninge får tag over hovedet, mad og sikkerhed.

z

Præster og religiøse ledere bliver uddannet i religionsdialog, så de kan mægle i konfliktramte lokalsamfund.

19

Vi er allermesT stolte af

stemningen

I Skanderborg er knap 30 frivillige engageret i en kæmpe genbrugsbutik, der sælger alt fra møbler over isenkram til bøger, legetøj, tøj og elektronik. De frivillige er stolte af det store salg, men allermest glade for den gode stemning blandt de frivillige.

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist

„Mange af kunderne kommer hver uge. De ved, at der er nye varer i butikken hver tirsdag, så der altid er noget spændende at kigge på.

Men de kommer lige så meget for at snakke og mærke stemningen i butikken. Og det er også stemningen, der kan lokke flere frivillige til det er jeg sikker på.“ 66-årige Lena Sørensen slår ud med armene for at tydeliggøre sin pointe: Det er de frivillige - som der denne mandag er 10 af i Danmissions genbrugsbutik i Dagmar Centret i Skanderborg - der er den helt store gevinst ved butikken. Ikke blot fordi det er dem, der henter, sorterer, vasker, stryger, prismærker og stiller de mange varer op i den over 500 kvadratmeter store butik i to etager. Det er også dem, der skaber den særlige stemning, som får kunderne til at komme igen i butikken, som åbnede i april 2016.

Kaffe på kanden Lena Sørensen har været frivillig i butikken helt fra begyndelsen, da Danmission annoncerede efter folk, som ville være med til at bygge en ny genbrugsbutik op fra grunden i de store lokaler, hvor der tidligere lå et supermarked.

Og hun hænger ved endnu – både som ét af fire medlemmer i ledelsesudvalget og som butikspasser. Hendes jævnaldrende veninde Judith Berdin, som har været med næsten lige så længe, nikker bekræftende. „Selvfølgelig er der kunder, som kommer her, fordi vi har gode ting til ret lave priser.

Men rigtig mange kommer også for at få en 20

snak. Vi har f.eks. stillet et bord og nogle stole frem ovre i bogafdelingen, hvor man kan sidde og få sig en kop kaffe, og rigtig mange kunder sætter pris på, at vi tager os tid til at tale med dem. Vi sidder ikke bare ude bagved og drikker kaffe med os selv,“ siger hun.

Denne mandag formiddag er de frivillige samlet for at sortere og prismærke nye varer, som dels er afleveret direkte til butikken, dels er hentet på Danmission Genbrugs store lager i Vejle. Nogle er i gang med at vaske glas, tallerkener og andet køkkengrej, andre sorterer og prismærker julepynt, og ovenpå dekorerer en af mændene et vindue med en juleudstilling. Lena Sørensen går op for at hjælpe ham med at skabe julestemning ved at stille nisser i massevis op på tre borde i den forreste del af butikken. Det kaldes øen og bruges til skiftende udstillinger med forskellige temaer, der er bestemt for et år ad gangen og skifter hver 14. dag. „Alting er meget struktureret og velorganiseret her, så man ved, hvad der forventes af én, og samtidig er strukturen flad, så alle har stor indflydelse. Det betyder rigtig meget,“ siger Judith Berdin.

Det vi kan hver især Et par andre frivillige nikker, og en af dem supplerer: „Jeg er kun med her, fordi jeg kan få lov at deltage uden at skulle binde mig til faste vagter, og nogle af de andre er med, fordi de godt kan lide at have faste vagter i butikken.

Der er plads til mange måder at være frivillig på.“

Ole Nielsen, som er bestyrelsesformand og manden bag mange af de meget strukturerede tiltag i butiksdriften, fortæller: „Vi gør meget for at påskønne de frivillige for det, de hver især kommer med og kan bidrage med. Hvis der kommer én, som gerne vil have vagter om torsdagen, tager vi imod det med glæde, selv om vi måske mest mangler vagter om lørdagen. Vi skal holde fast i, at folk er her frivilligt og skal have tak for det, de kan hver især. Og heldigvis er vi gode til at bakke hinanden op, så vi har endnu ikke måttet lukke butikken af mangel på frivillige.“ Han viser rundt i butikken, som er organiseret med afdelinger for dame- og herretøj, børnetøj, legetøj og bøger ovenpå og møbler, elektronik og køkkengrej nedenunder.

Da han låser hovedindgangen op for at vise omgivelserne frem og udpege naboerne – en dyrehandel, en pizza- og shawarmabod, en vandpibecafe og en herrefrisør – kommer en far og hans teenagedatter ivrigt hen mod døren. „Vi har desværre ikke åbent i dag. Men I er velkomne i morgen eftermiddag,“ siger Ole Nielsen med et venligt smil og peger på skiltet med åbningstider, der kundgør, at butikken har åbent tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fra kl.

13-17 og lørdag fra 10-13. „Vi kunne sagtens have åbent om formiddagen også. Men så skal vi være flere frivillige,“ siger han.

De 28 frivillige, som for øjeblikket er aktive, lægger et stort arbejde i butikken. Mange kommer flere dage om ugen, og nogle bruger op til 15-20 timer ugentligt på at passe butik, gøre varer klar og holde møder for at planlægge og forberede nye tiltag. „Vi er jo en ret ny butik, hvor vi stadig rokerer om for at finde den bedste måde at gøre tingene på. Det er noget af det, som gør det sjovt. Får man en idé, kan den som regel blive til virkelighed. Hvis vi kan blive enige,“ siger Lena Sørensen med et grin, og Eigil Landbo, der bl.a. afprøver og reparerer lamper og elektronik, griner tilbage. „Ja, jeg har jo argumenteret for, at vi skal flytte alle juletingene ned i kælderen i år, så vi kan lokke kunderne herned.“ Det er de så ikke helt enige om, men har fundet en løsning: De beholder mange af juletingene i kælderen, men ikke dem alle sammen. „Jeg tror, at vi kan gøre alt muligt forskelligt for at lokke kunderne hertil og for at få flere frivillige. Men det bedste lokkemiddel er stemningen mellem os frivillige. Den smitter af på kunderne. Og bliver vi ved at have det lige så godt med hinanden , vil nogle helt sikkert tænke ’det der vil jeg gerne være en del af’,“ siger Lena Sørensen.

Judith Berdin nikker. „Ja, vi er rigtig stolte, når vi går hjem efter en dag med godt salg.

Men vi er allermest stolte af stemningen.“ 21

det bliver i familien Ægteparret Feldtsing bruger 98 % af deres tid som frivillige i Danmission Genbrug i Svenstrup.

Sammen med butikkens dedikerede frivillige nyder de at være en del af en moderne og innovativ genbrugsbutik.

Mød parret Inge Marie Feldtsing og Johnny Kim Feldtsing fra Svenstrup. De har som pensionister ladet arbejdslivet fortsætte for fuld skrue.

De tilbringer næsten alle deres vågne timer i Danmission Genbrug i Svenstrup.

Men som de siger: ”Hvis vi ikke kunne lide det, så lod vi være, og så er det jo en fordel, at vi begge to er glade for det”.

Hvad giver det jer at være frivillige sammen?

“Vi har for mange år siden været selvstændige sammen, hvor vi havde et rengøringsfirma. Det er ikke unaturligt for os at arbejde sammen. Vi har det faktisk rigtig godt med det!”, fortæller Johnny.

Inge supplerer: “Det er jo ikke, fordi vi har de samme opgaver. Der kan gå flere timer mellem, vi ser hinanden på en dag, selv om vi arbejder det samme sted.

Har I særlige regler for, om I må tale om genbrug derhjemme?

“Det kan vi da nok ikke lade være med”, siger Inge grinende og fortsætter: “Nogle gange skal vi slå nogle varer op på nettet, som vi ikke har tid til i butikken.”

Johnny supplerer: “Ja, og jeg sidder og reparerer ure derhjemme, så det har vi ingen regler for. Det er en stor del af vores liv, så selvfølgelig taler vi om det”.

Hvor meget fylder frivillighed i jeres ægteskab?

Inge tager ordet: “Det fylder 98%, så er der 2 procent til børnene”, siger hun grinende. Og så er det børn, som faktisk også kommer og hjælper i butikken ved lejlighed.

Min indsats går til et godt formål Nina Madsen, 70 år, frivillig i Danmission Genbrug i Roskilde er syg af kræft. Alligevel vil hun for alt i verden ikke undvære fællesskabet i genbrugsbutikken.

22

Hvorfor er du frivillig? ”Jeg så en annonce i avisen, om at der skulle åbne en ny genbrugsbutik. Det ville jeg gerne være med til, så jeg har været med helt fra starten. Jeg kan godt lide at have noget at rive i. Min indsats går til et godt formål, det er en god sag, og jeg holder af genbrug”.

Hvad får du ud af at være frivillig? ”Den status, man har i forbindelse med sit arbejde, forsvinder, når man går på pension.

Jeg har betydning her – også selvom jeg er gået på pension.

Det betyder meget for mig at være en del af et kollegialt fællesskab.

Her er frihed og fleksibilitet Linda Nielsen, 58 år, frivillig i Danmission Genbrug i Vejle.

Hvorfor er du frivillig? ”Jeg startede her i praktik som en del af et kommunalt ressourceforløb for snart tre år siden. Jeg havde været sygemeldt et par år efter, at jeg var blevet overfaldet, mens jeg var på job som social-og sundhedshjælper.

Overfaldet gjorde, at jeg udviklede angst, depression og posttraumatisk stress. Det var svært for mig at være her i begyndelsen, men det gik langsomt fremad. Jeg startede med at stå her og sortere tøj, og jeg har ikke kunnet slippe det. Så efter at min praktikperiode sluttede, så besluttede jeg mig at blive her i butikken som frivillig et par gange om ugen”.

Hvad får du ud af at være frivillig? ”Her er frihed og fleksibilitet. Jeg kan tage en pause lige, når jeg vil. Det er tit, jeg

lige har brug for at gå ud og få lidt luft, og det kan jeg bare gøre her uden, at der er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det. Det kan man ikke på en almindelig arbejdsplads.

Hvad er det særlige ved fællesskabet i jeres butik? ”Folk brænder for at være her. Der er sådan en ro over det her sted. Her er ingen fordomme, men plads til forskelligheder.

Her er plads til én som mig, vi har også en frivillig, der er transkønnet, og vi har nogle, der afsoner med fodlænke, og som kommer her og hjælper til som en del af deres dom. Her deler vi både vores livshistorier og snakker om, hvad der sker ude i samfundet. Vi lærer hinanden godt at kende, mens vi står her og sorterer tøj”.

Vi taler sammen og bekymrer os for hinanden. Jeg er syg af kræft, heldigvis bor jeg tæt på, så jeg kommer altid, så snart jeg kan slæbe mig afsted efter en behandling. Det er en del af mig at være her, så det bliver jeg ved med, så længe jeg overhovedet kan”.

Hvad er det særlige ved fællesskabet i jeres butik?

“Vi taler meget sammen, når vi er her. Det er et dejligt fællesskab, hvor man også har lyst til at invitere nye med, jeg har fx taget en veninde med, der også er blevet frivillig”.

23

Fællesspisning styrker sammenholdet Tekst og foto: Malene Fenger-Grøndahl

Grillkylling, mangosalat, forårssange og nissebanko. Det er en bredt sammensat menu, der møder deltagerne en forårstirsdag, da Skæring Kirke og Danmission Genbrug i Egå for sjette gang indbyder til "Skæring spiser sammen" Målet er at styrke det lokale sammenhold, bekæmpe ensomhed og inspirere flere til at blive frivillige hos Danmission. „Menuen i dag burde have stået på and, flæskesteg og risalamande, for som I ved, varer julen lige til påske. Og nu skal vi så have en omgang nissebanko. I skal starte med at skrive ni tilfældige tal mellem 1 og 50 på jeres bankoseddel. Så læser jeg en nissehistorie med en masse tal op, og I krydser af, hver gang et af jeres tal bliver nævnt.“ Ivan Mogensen, formand for Danmission Genbrug i Egå nord for Aarhus, står midt i menighedssalen i Skæring Kirke og instruerer de cirka 55 fremmødte denne aften i arrangementets muntre og lidt skæve indslag: julebanko dagen før fastetiden i kirkeåret begynder. „Man kan altid hente hjælp ved naboen, hvis man har svært ved at følge med. Ideen med "Skæring spiser sammen" er jo, at vi lærer hinanden at kende og også kan hjælpe hinanden,“ forklarer Ivan Mogensen, inden han går i gang med at læse nissehistorien op.

Hvert forår og hvert efterår Deltagerne ved "Skæring spiser sammen" tager godt imod juleaktiviteten, selv om de fleste nok snarere er i forårs- end julehumør, hvilket også afspejler sig i de sange, der bliver 24

sunget fra højskolesangbogen, bl.a. Kaj Munks klassiker, "Den blå anemone", som sognepræst Karen Togsverd Hansen har præsenteret lidt tidligere. „11 af nissebørnene var nogle værre drillenisser…“ læser Ivan Mogensen, og der bliver krydset ivrigt af ved bordene. Et par afsnit senere er der banko første gang, og så begynder det at gå stærkt. Stort set hver gang Ivan Mogensen nævner et tal, ryger et par hænder i vejret, og der råbes „banko“ rundt omkring ved de otte borde, der er pyntet med stearinlys, blomster og servietter.

Hovedretten, som en håndfuld frivillige fra Danmission har stået for, er spist, og der er ryddet tallerkener med rester af grillkylling, ovnbagte rodfrugter, tomatsauce og mangosalat væk. „Vi har et virkelig godt samarbejde med kirken og har fundet en rigtig god form på det, så opgaven ikke bliver uoverskuelig,“ forklarer en af de frivillige, som har været med, siden det første arrangement løb af stablen i efteråret 2016. Det skete som et led i den landsdækkende event "Danmark spiser sammen", som Folkebevægelsen mod Ensomhed

God mad og underholdning er en vigtig del af samværet, når Danmission Genbrug og den lokale kirke inviterer til “Skæring spiser sammen”.

stod bag. Nogle frivillige fra Danmission Genbrug foreslog Skæring Kirke at lave et fælles arrangement, og det var kirkens daværende præst, Mogens Granlie, helt med på. Arrangementet blev en succes, både for kirken, som oplevede, at der kom folk til arrangementet, som de normalt ikke så, og for Danmission, som fik lejlighed til at fortælle om sit arbejde for en bredere kreds af mennesker. Derfor er "Skæring spiser sammen" blevet en tilbagevendende begivenhed hvert forår og efterår. “ „Vi har været med et par gange før, og det er rigtig hyggeligt at møde nogle af dem, man kender lidt, og nogle, man måske slet ikke kender. Så går snakken om vind og vejr, og hvad der sker her i området og ude i den store verden,“ siger Lisbeth Munch, der er kommet sammen med sin genbo, Hanne Jensen.

For et halvt års tid siden blev Hanne Jensen frivillig i Danmissions genbrugsbutik i Egå: „Jeg var blevet spurgt om det mange gange, og da jeg så brækkede et håndled og måtte opgive at spille badminton, havde jeg tid til at prøve noget nyt. Jeg har aldrig stået i butik før, men det er sjovt, og jeg lærer mange mennesker at kende.“ Og Lisbeth Munch supplerer: „Jeg har hørt meget om Danmission gennem Hanne, og jeg synes, at sådan en aften her er en fin ide, fordi det giver os mulighed for at lære hinanden at kende i lokalområdet og blive mindet om, hvor fantastisk meget Danmission betyder, både lokalt og ude i verden.“ fortsættes næste side...25

... fortsat fra side 25

50 kroner for to retter „Konceptet for aftenen er enkelt,“ fortæller Ivan Mogensen. „Folk tilmelder sig på forhånd, og på dagen betaler de 50 kroner for hovedret og dessert. Vi er 4-5 frivillige, ikke flere - for mange kokke fordærver som bekendt maden – som har planlagt menuen og mødes om eftermiddagen og laver mad. Kirken står for borddækning og oprydning. Vi sørger også for noget underholdning. Vi har f.eks. fortalt om Danmissions arbejde og lavet quiz.

Denne gang får vi besøg af et af kirkens kor, og så laver vi nissebanko, hvor præmierne er gavekort til vores genbrugsbutik – med en flyer hæftet på, der opfordrer til at blive frivillig. Nu om stunder er det jo kun banderne Hells Angels og LTF, der får folk til at melde sig af sig selv; vi andre skal kæmpe lidt mere for det,“ siger han med et skævt smil.

Og selv om de hidtidige "Skæring spiser sammen" ikke har kastet nye frivillige af sig, tror han på, at det nok skal lykkes.

Desuden har han med glæde noteret sig, at en del gæster fra middagene er blevet kunder i butikken.

Gratis motion og godt selskab „Tusind tak for deltagelse i vores nissebanko,“ siger han lidt senere, da alle 20 gavekort er uddelt, og den hjemmelavede æblekage, som en af kirkens frivillige har lavet, er ved at blive delt rundt. „Vi håber, at vi kan give jer inspiration til at blive aktive i Danmission. Vi kan love jer, at I får gode kolleger og gratis motion. Nogle af jer betaler jo for at gå til fitness, har jeg hørt. Men hos os kan I komme til at løfte på en masse ting,

26

Ivan Mogensen fra Danmission Genbrug i Egå og de andre frivillige kræser for gæsterne, når “Skæring spiser sammen”.

sortere bøger og tøj og meget andet. Og vi kan garantere, at I får det sjovt, får god energi og møder spændende mennesker,“ siger han og slutter: „Og hvis I har haft en god aften, må I gerne sprede rygtet om vores arrangementer til venner og bekendte, og I kan også tænke over, om I kender nogle, der er ensomme og kunne have glæde af at komme med næste gang.“ "Skæring spiser sammen" er et godt eksempel på det vigtige samarbejde mellem Danmission og landets kirker. Måske har din genbrugsbutik eller dit sogn lyst til et lignende samarbejde?

Vil du vide mere, så kan du kontakte netværkskonsulent Lærke Lysemose Christensen på 30 200 280 eller llc@danmission.dk

Se her, hvilket stift, din butik hører til: KØBENHAVN: • • • • • •

Amagerbrogade, København S. Husum Torv Kongelundsvej, Amager Rosengården, København Øster Farimagsgade, København Aakirkeby

HELSINGØR: • • • • • • • •

Rødovre Taastrup Hedehusene Måløv Lyngby Helsingør Espergærde Værløse

• • • •

Osted Køge Havdrup Næstved

LOLLAND-FALSTER: • •

Nykøbing F. Nysted

FYN: • • • •

• • • •

Thriges Plads, Odense Vindegade, Odense Alverden, Odense Hårslev & Danmission Lysstøberi Middelfart Faaborg Svendborg Ringe

ROSKILDE:

HADERSLEV:

• • • •

• • •

Greve Roskilde Ringsted Viby Sj.

Haderslev Vojens Vejle

AARHUS: • • • • • • • • • • • •

Bazar Vest, Aarhus Brabrand, Aarhus Jægergårdsgade, Aarhus Egå Rønde Silkeborg Skanderborg Horsens Ulstrup Fårvang Randers Gjerlev

VIBORG: • • • • • • • •

Herning Karup Banetoften, Holstebro Struervej, Holstebro Struer Lemvig Thyholm Skive

• • • • • •

Gl. Skivevej, Viborg Koldingvej, Viborg Bjerringbro Aars Hvalpsund Løgstør

AALBORG: • • • • • • • • • •

Vorupør Vilsund Aalborg Svenstrup Hjallerup Dronninglund Dybvad Nørresundby Frederikshavn Hjørring

RIBE: • • •

Kvaglund, Esbjerg Tarm Ringkøbing

Få demokratisk indflydelse: Danmission er en demokratisk organisation, hvor du kan få indflydelse i både det lokale genbrugsarbejde og på det nationale plan. Du kan engagere dig i det demokratiske arbejde og deltage i de Danmissionmøder, der bliver afholdt rundt om i landets 10 stifter.

Brug jeres lokale netværkskonsulent Brug for inspiration til arbejdet i stiftsbestyrelsen eller fx foredrag og aktiviteter om Danmission i jeres butik? Kontakt jeres lokale netværkskonsulent: • Amalie S. Ehmsen, 41 999 315 eller ase@danmission.dk. Ribe, Helsingør og København.

• Tom B. Hansen, 41 999 330 eller tbh@danmission.dk. Haderslev, Viborg, Fyen, Lolland-Falster og Roskilde.

• Lærke Lysemose Christensen, 30 200 280 eller llc@danmission.dk. Aalborg og Aarhus.

27

vores klode har akut brug for genbrug Som frivillig i Danmission Genbrug er du med til at gøre en vigtig forskel for vores fælles klode, som forandrer sig drastisk i disse år.

Vi oplever, at flere og flere af vores kunder er drevet af, at de vil passe godt på både vores fælles klode og deres egen pengepung, når de vælger at handle genbrug og donere deres brugte ting, tøj og møbler til genbrug.

Med genbrug genanvender vi fremfor at smide ud og undgår dermed at skabe endnu mere affald.

Med genbrug er vi med til at reducere produktionen af nyt, som er en stor miljøbelastning, hvad enten det er ting, elektronik, møbler eller tøj.

28

28

Vi er et af de lande i verden, der har det højeste materielle forbrug per indbygger. Det er hårdt for vores klima, når der produceres og transporteres nye varer, det udleder nemlig drivhusgasser, der får temperaturen på kloden til at stige. Når klodens temperatur stiger, så betyder det, at de steder, som allerede er pressede med manglende vand, bliver endnu mere pressede, og de steder, der har rigeligt vand, får endnu mere. Tørke og oversvømmelser besværliggør fødevareproduktion. Det betyder, at de, der bliver ramt af klimaforandringerne helt basalt, bliver ramt på deres eksistensgrundlag og har svært ved at blive, hvor de er. Det sender millioner af mennesker på flugt og skaber hungersnød og fattigdom.

ingen regnskov uden genbrug I Prey Lang skoven i Cambodia, der er den sidste store regnskov i Sydøstasien og truet af illegal skovhugst, er det lokale skovaktivister, der sammen med Danmission sørger for at beskytte den vigtige skov.

Foto: Tove Lind Iversen

Skoven er på størrelse med Sjælland og huser mindst 20 truede plantearter, 27 truede dyrearter og er den direkte levevej for op mod 500.000 mennesker.

Skoven er altafgørende for både mennesker, dyr og klima. Med midlerne fra bla.

Danmission Genbrug støtter Danmission det vigtige arbejde.

“Vi har brug for skoven, så vi bliver nødt til at være modige og passe på den”, siger Mot, der er én af de unge cambodjanere, som kæmper mod ulovlig skovhugst i Prey Lang skoven.

29

29

Sådan er Danmission Den øverste myndighed i Danmission er repræsentantskabet, som består af 240 medlemmer. Repræsentantskabet udgøres af medlemmer af Danmission.

Danmission er organiseret efter Folkekirkens 10 stifter. Hvert stift har en stiftsbestyrelse.

Ved stiftets årsmøde vælges medlemmer til stiftsbestyrelsen og Danmissions repræsentantskab.

Bestyrelsen er øverste ledende organ og ansætter organisationens generalsekretær, der står for den daglige ledelse.

Bestyrelsen godkender årets aktiviteter og budget og har en tæt dialog med ledelsen.

Ledelsen er ansvarlig for gruppen af medarbejdere i både Danmark og udlandet.

Danmission har 60 ansatte - størstedelen arbejder på Danmissions hovedkontor i Hellerup, mens andre er udstationeret i Asien, Afrika og Mellemøsten.

Det er repræsentantskabet, der vælger 9 af de 12 medlemmer i Danmissions bestyrelse. De sidste 3 medlemmer vælges af bestyrelsen selv.

Sådan er Danmission FINANSIERET: Danmissions arbejde drives hovedsageligt for private indsamlede midler og overskud fra Danmissions genbrugsbutikker, men arbejdet støttes også af den danske stat via Udenrigsministeriet og EU. Danmissions indtægter kommer fra:

30

z

Støtte fra udenrigsministeriet

z

Personlige og kollektive donationer

z

Doneret arv

z

Offentlige tilskud og støtte fra organisationer

z

Danmissions genbrugsbutikker

organiseret: reprĂŚsentantskabet

bestyrelsen

Generalsekretariatet

ressourcer & kapacit

kommunikation & egagement

Programmer

Ă˜konomi, HR, innovation, service og IT.

Kommunikation/ engagement, indsamling, medier/presse og frivillighed.

Kirkeudvikling, fattigdomsbekĂŚmpelse og dialog i tĂŚt samarbejde med de udsendte.

31

200 års erfaring

med at hjælpe verdens fattige Det var en sjællandsk præst, Bone Falch Rønne, der i 1821 grundlagde Det Danske Missionsselskab, som i år 2000 blev til Danmission sammen med Dansk Santalmission, grundlagt i 1867. Den idérige præst var en sand pionér, der havde stort udsyn mod verden. Han ville dele det kristne budskab med mennesker uden for Danmarks grænser og hjælpe dem med at komme til tro. Selskabets første missionsmark blev Grønland. I 1828 lykkedes det Rønne at sende de første missionærer af sted til gerning på Guldkysten.

I årene der fulgte, blev der oprettet missionsarbejde i lande som Indien, Kina, Bangladesh, Syrien, Yemen, Pakistan og Tanzania. Det var missionærernes rolle at sprede det kristne budskab og etablere kirker i fremmede dele af verden.

Når missionærer kom ud, kunne de se, at lokalbefolkningen havde behov for, at der blev oprettet skoler, klinikker og hospitaler. Missionærernes rolle udviklede sig gennem årerne, flere danske missionsselskaber kom til og helt op til nyere tid drev de det, som vi i dag kender som udviklingshjælp.

Helt op til 1980'erne foregik arbejdet i nogle af verdens fattigste lande primært gennem udsendte missionærer. I dag er antallet af udsendte medarbejdere mindre, og det skyldes, at det er muligt at få dygtige og kvalificerede lokale medarbejdere i de lande i Asien, Afrika og Mellemøsten, hvor Danmission yder en indsats.

KINA: Missionær Karen Gormsen rejste i 1906 til Kina, hvor hun kom til at stå i spidsen for et børnehjem.

Tegning af Bone Falch Rønne, der grundlagde Det Danske Missionsselskab i 1821.

32

GRØNLAND: Da missionsarbejdet i Grønland begyndte, blev der uddelt bibler og børnebibler samt uddannet kateketer. Østgrønland 1908.

MADAGASKAR: Missionær og sygeplejerske Marianne Malling sørger for medicin til de lokale i Madagasker, 1998.

TANZANIA: I dag har vi danske udsendte, der er bosat i Tanzania, Cambodja og Mellemøsten.

Her Kirsten og Peter Buch, der bor og arbejder i Tanzania.

33

tak for at du giver en hånd Der er rift om jer, der har valgt at blive frivillige.

Og det er ikke fordi vi danskere ikke gider give en hånd, samlet set er 39 % af alle danskere mellem 16 og 94 år frivillige – vi lægger tilsammen næsten en million timer om dagen i ulønnet arbejdskraft! Udfordringen er, at stadig flere rækker ud efter de frivillige hænder - nu også offentlige institutioner.

Tak for, at du har valgt at give en hånd i lige netop Danmission Genbrug – over 3000 bruger tid og kræfter på Danmissions sag. Vi vil så gerne være endnu flere i fællesskabet, så tag din ven, kusine eller nabo med i Danmission Genbrug. I kan hygge jer sammen, få noget at rive i og gøre gavn for andre.

Hvorfor er man frivillig? z Sagen – vi hjælper andre og gør en forskel z Sjovt – det er hyggeligt og interessant z Sammen – vi gør det sammen i fællesskab

Hvem er frivillig?

34

z

39 % af alle danskere mellem 16 og 94 år er frivillige

z

I gennemsnit bruger vi 15 timer om måneden på frivilligt arbejde

z

I folkekirken og de folkekirkelige organisationer som Danmission er der omkring 100.000 frivillige.

15.000 af dem er frivillige i genbrugsbutikkerne – heraf knap 2500 i Danmission Genbrug

Følg med i Danmissions arbejde Vi lever i en digital tid, og derfor er det også muligt at følge med i Danmissions arbejde flere forskellige steder: Kære frivillige

y

Hver måned udsendes der til genbrugsbutikkens e-mail et nyhedsbrev med nyt fra genbrug. Bed din butiksleder om at printe det ud, så du kan læse med

i Danmission Genbrug

Først og fremmest tak for et veloverstået lederseminar, tak for Jeres deltagelse og store engagement. Det var en fornøjelse at være sammen med jer, og vi glæder os allerede til næste år. Foråret er nu så småt på vej med ny travlhed, og der holdes årsmøder i alle butikkerne. Rigtig god fornøjelse med det.

Lederseminar i Nyborg

Lederseminar i Nyborg

37 ud af vores 79 butikker var med på lederseminaret i Nyborg. Næste år vil vi gerne op på et endnu højere antal, og vi håber, at endnu flere af Jer har lyst til og mulighed for at deltage.

I Svenstrup og Randers har de med stor succes afholdt vurderingsaftener med besøg af de to populære skattejægere, Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen, der er kendt fra TV-programmet ”Skattejægerne” på DR. Begge arrangementer var en kæmpesucces. I Randers, der er en forholdsvis ny butik, mødte mange op for at få vurderet deres fund. I Svenstrup var der både pølsevogn og fællessang og et stort salg i butikken på aftenen. Sådanne arrangementer giver god profilering og er med til at trække nye kunder til.

Tillykke til jer, der allerede har eller kan fejre fødselsdag i marts: Hårslev 6 år, Vejle 7 år, Rønde 8 år og Braband Hovedgade 27 år.

Vurderingsaften i Vurderingsaften i Randers Randers

Genåbning Kongelundsvej

Overskudstøj

41

1. Sig tak til jeres kunder: Benyt jeres årsmøde som en aktuel anledning til at udsende en tak til jeres lokalmiljø ved at indsende et debatindlæg til jeres lokalavis. Her kan I takke for opbakningen til butikken - både kunder der køber og afleverer. Det er god og gratis omtale. Vil I have hjælp til at forfatte en sådan tak, så kontakt journalist Kirstine på ksk@danmission.dk eller 41 999 329

KØB Roll up NY .indd 1

24-04-2018 09:27:57

2. Put en kundefolder i posen: Den nye folder målrettet kunder må endelig puttes med i posen, når kunderne handler. Det er ikke nødvendigt, at I spørger kunderne om lov, da vil de fleste takke nej. Men kommer den i sammen med varerne, så er der gode chancer for, at kunder skimmer den, når de kommer hjem. Dermed får kunderne potentielt et større kendskab til, hvad pengene går til og potentielt større kendskab til genbrugsbutikkernes vigtige indsats.

3. Hold gang i jeres Facebook-side: Lav mindst 1-2 Facebook-opslag om ugen, det vil styrke jeres rækkevidde og dermed omtale og profilering.

Flere end 60 butikker har nu en side. Mangler I hjælp, så kontakt journalist Kirstine på ksk@danmission.dk eller 41 999 329 eller bliv medlem af Facebook-gruppen Tips til butikkerne, klik her.

God arbejdslyst til jer alle!

Flere butikker oplever at blive kontaktet af telefonsælgere fra forskellige typer af firmaer, det kan være markedsføringsfirmaer, forsyningsvirksomheder etc. Hvis I oplever det, så afvis eller henvis til jeres udviklingskonsulent.

Det sker i genbrug:

i danmission genbrug

Tre tips til at få endnu flere kunder i butikken:

Vurderingsaften i Svenstrup

Tillykke til jer, der fejrer fødselsdag i april: Ringe 22 år, Skanderborg 3 år, Hjallerup 29 år og Hjørring 17 år.

Nyt om Tøjeksporten: Vi har nu fået en aftale med Røde kors, der fremover kommer til at stå for afhentning og salg af overskudstøj på Sjælland. Den eneste forskel butikkerne vil mærke er, at det kan være andre tidspunkter tøjet bliver afhentet. De tilbagemeldinger, vi indtil videre har fået fra jer, tyder på, at ordningen tegner lovende. Fra at være en underskudsforretning, så er ordningen nu omkostnings-neutral.

køb din skoletaske

Vi starter stille og roligt op 1. april, men I kan allerede nu finde materialerne frem fra sidste år og begynde at stille op.

Allerede nu er over 50 butikker med, og I kan stadig nå det. Send en mail til Christina Kofoed på ckn@danmission.dk

En tur rundt i Genbrug:

Se glimt fra dagene i Nyborg og genopfrisk alt det, vi oplevede sammen, klik her.

Kampagne 41: Nu nærmer det sig, at vi igen skal sætte Kampagne 41 i gang.

Tak til alle jer som har givet jeres mening tilkende, så vi nu kan gøre kampagnen endnu mere skarp. For nogle butikker har det været nemt at samle skoletasker og skolematerialer ind. Bliv endelig ved med det. Og for andre har det ikke været så nemt. I vil snart modtage en nyhedsmail, der beskriver, hvordan vi kommer i gang med kampagnen igen, og hvordan vi får den til at fungere mest gnidningsfrit i butikkerne.

Glimt fra stiftsårsmødet den 9. marts

Kærlig hilsen fra Jannie Zillig, leder af Danmission Genbrug

I marts og april afholder Danmissions stiftsbestyrelser Stiftsårsmøder. Stiftsårsmøderne kan kaldes Danmissions ”lokale generalforsamling” i hvert stift, og alle kan deltage. Det er vigtigt at møde op og gøre sin indflydelse gældende særligt efter, at genbrug og netværk er blevet sammenlagt. Læs meget mere om hvad, der foregår på Stiftsårsmøderne, hvor og hvornår, de afholdes – klik her.

y

I Facebook-gruppen “Danmission Genbrug – Tips til butikkerne”, der er for frivillige i genbrug, er der hjælp til vurdering af varer, indhold til butikkens Facebook-side og meget mere. Du skal anmode om at blive medlem

y

På Danmissions Facebookside kan du få glimt fra arbejdet ude, men også indblik i, hvad der rører sig i Danmission Genbrug, aktuelle arrangementer og meget andet

y

På det sociale medie Instagram kan du følge med i Danmissions arbejde - både ude og hjemme

y

Flere af vores udsendte skriver personlige blogs, dem kan du følge på www.blog.danmission.dk

y

På www.genbrug.danmission.dk kan du læse aktuelle nyheder fra hverdagen i genbrug, finde baggrundsinformation og kontaktoplysninger

y

På www.danmission.dk kan du tilmelde dig Danmissions digitale nyhedsbrev

Anna-Marie Lauenstein, udsendt til Tanzania.

19 35

godt for miljøet godt for dine medmennesker godt for dig

36