Tro i Dialog 2022

NR. 3 2022

30 ÅR MED TRO I DIALOG side 12 PODCASTS OM TRO side 14 DIALOG MED KROPPEN side 17

INDHOLD

Foto: Laura Bjørg Serup Petersen

03 LEDER 30 år med levet og skrevet trosdialog 04 DIALOG UNDERVEJS En subjektiv vurdering af 30 års dialogarbejde 07 MIT KALD GUD, ER AT LYSE MED DIN KRAFT At bringe Gud ind i yoga 08 HAR DU TALT OM ABORT MED EN ATEIST I DAG? Behov for dialog i dag Redaktion Margrethe Andreasen Vestergaard Laura Bjørg Serup Petersen Om magasinet Magasinet Tro i Dialog udgives af Tro i Dialog, som indtil august 2019 hed IKON. Tro i Dialog er en arbejdsgren under Danmission, der arbejder med dialog i Danmark.

Tro i Dialog Danmission Strandagervej 24 2900 Hellerup E-mail: troidialog@danmission.dk Tlf.: +45 3962 9911 Hjemmeside: www.danmission.dk/ikon Oplag: 500 Trykkeri: Reklametryk Herning Layout: Byera Design Forsidebillede: Laura Bjørg Serup Petersen

11 AT FORSTÅ OG BLIVE FORSTÅET En fælles horisont 12 30 ÅR MED TRO I DIALOG Jubilæumsfejring og -hilsner 14 PODCASTS OM TRO Anbefalinger af aktuelle podcasts 16 BOGANMELDELSE Yoga som spirituel praksis 17 DIALOG MED KROPPEN Om dialogen med os selv 18 ISLAM I DANMARK I 30 ÅR Tro, kultur og identitet 20 FREDENS HUS I GELLERUP Et kraftcenter for dialog og diapraksis 22 DIALOG OG AKTIONSFORSKNING Dialog som vej til viden 24 DIALOGPILOTERNE Samlet om mangfoldig dialog TRO I DIALOG NR. 03 2022

LEDER Det er med stolthed, vemod og taknemmelighed, at vi skriver lederen til dette magasin, som for nuværende bliver det sidste i rækken.

30 ÅR MED LEVET OG SKREVET TROSDIALOG I december er det 30 år siden Magasinet IKON udkom for første gang. Gennem 30 år har Magasinet IKON/Tro i Dialog sideløbende med IKON/Tro i Dialogs arbejde formidlet viden om religion, livssyn og dialog på teoretisk og praktisk grundlag.

Vi er stolte over at fortsætte kompetente redaktørers og videbegærlige skribenters arbejde gennem tiden. Taknemmelige for, at abonnenter og dedikerede frivillige har gjort det muligt. Vemodige over at være dem, der sætter et punktum i dette magasin, der bliver nr. 104 i alt - og nr. 3 under titlen Tro i Dialog.

Da IKON blev dannet for 30 år siden, var organisationen et nybrud og en niche. Siden da har den interreligiøse dialog bevæget sig fra at være en niche, til at være til stede i et væld af netværker.

Særligt for Tro i Dialog er fokus på den personlige trosdialog, der i høj grad har berettigelse også i dag, hvor religion - og kritik af religion - for mange forbindes med institutionaliserede former og generaliseringer. Hjerteslaget for Tro i Dialog er – dengang som nu – den personlige trosdialog i bevægelsen mellem den indre og ydre dialog under fortegnene: tillid, nysgerrighed, ærlighed og respekt.

I dette magasin har vi samlet en række bidrag, fra mennesker der på forskellig vis har været engageret i Tro i Dialog gennem de seneste 30 år. Bidragene reflekterer på forskellig vis over trosdialogens veje, samt hvordan dialogen har bevæget og bevæger os som mennesker.

HVOR GÅR VI HEN? At være i dialog er at være i bevægelse. Det ligger i dialogens natur, at vi begiver os ud af vores eget og inviterer den anden indenfor hos os selv. I egentlig og overført betydning. Derefter vender vi tilbage til os selv og reflekterer, forandres og heles.

Tro i Dialog kan også i sig selv beskrives som bevægelse. Vi har oplevet materiel hjemløshed og har flyttet kontor, bibliotek og arkiv fra kirkelofter til nye depoter. Vi har fundet os selv under nye organisatoriske former. Alligevel er vi ikke blevet fremmede for vores centrum, som netop består i at være undervejs: Nemlig i vores fælles stræben efter at sætte gang i bevægelser mellem os selv og den anden. Vi glæder os over, at denne bevægelse lever videre i kurser, kirker, samarbejder med trossamfund, rejseaktiviteter og Fredens Hus i Gellerup.

Laura Bjørg Serup Petersen Redaktør og forkvinde, Tro i Dialog

Margrethe Andreasen Vestergaard Redaktør og styregruppemedlem, Tro i Dialog

TRO I DIALOG NR. 03 2022

1992

03

DIALOG UNDERVEJS

Det energetiske menneskesyn og det relationelle menneskesyn må i dialog med hinanden.”

En højst subjektiv og personlig erindring og vurdering af 30 års dialogarbejde i IKON.

Af Ele og Steen Bonde

L

ige siden IKON (nu Tro i Dialog) blev stiftet for over 30 år siden, har spørgsmålet om dialogens eller samtalens væsen beskæftiget os.

IKON har historiske rødder i Dialogcentret, og blev stiftet af 42 fortrinsvis yngre mennesker, der var engageret i religionsdialogen og kristen mission. Stiftelsen fandt sted den 19. september 1992 efter at en tredjedel af Dialogcentrets generalforsamling var udvandret. Det skete bl.a. på grund af uenigheder om selve dialogens form, som den blev praktiseret i Dialogcentret.

Vi tog en arv med fra Dialogcentret, som kan beskrives som ”dialog i konfrontation” og ”religiøst varedeklarationsnævn”. Konfrontationen skete derfor oftest med baggrund

04

i den teoretiske viden skabt gennem studier, iagttagelser og udsagn fra tidligere tilhængere af bevægelsen. Vurderingen af bevægelsernes ”varer”, tog sit udgangspunkt i en kristen og til dels humanistisk antropologi.

Arven blev et udgangspunkt for en fornyet overvejelse over, hvad dialog og mission egentlig er for størrelser. Det blev der arbejdet en del med og udmøntede sig i ”IKONs dialog- og missionssyn”.

Her hed det bl.a., at målet er ikke at bringe Kristus til verden, for der er han allerede, men at tolke kristusnærværet i enhver kultur. Det kan lyde meget teoretisk, men det havde store praktiske og metodiske konsekvenser. Hvad det kom til at betyde, vil vi forsøge at beskrive gennem ordet ”energi”.

De nye religiøse eller spirituelle bevægelser var (og er) i høj grad inspireret af Østens energetiske menneskesyn: Zoneterapi og akupunktur (meredianer, energibaner), meditation (nadier og chakras), åndelige mestre (guruer og boddhisatwaer) og sublimering af åndelig såvel som legemlig energi (yoga, tantra og ayervedisk medicin, chi og tao). I Vesten er der mest fokus på en naturvidenskabelig, evidensbaseret forståelse af mennesket, som ikke levner megen plads til de mere ”luftige” forestillinger fra Østen.

DET ENERGETISKE MENNESKESYN En af IKONs første publikationer handlede om det energetiske menneskesyn, og var en kritisk gennemgang af

TRO I DIALOG NR. 03 2022

”

Målet er ikke at bringe Kristus til verden, for der er han allerede, men at tolke kristusnærværet i enhver kultur.”

de energetiske systemer og behandlingsformer, vi finder i fx zoneterapi og akupunktur.

Den var skrevet i god, gammel dialogcenterstil (IKONs arv), og påpegede, at der ikke er naturvidenskabelig evidens for disse behandlingsformer.

Energier kan i en vestlig forståelse måles og registreres og sættes på formel som fx kalorier eller joule og kilowatt. Den energi, som et stof indeholder, kan konverteres til en anden form for energi. Solenergi kan forvandles til kilowatt og brød til kalorier. Også de religiøse eller spirituelle bevægelser prøvede selv at ”bevise” at de energier, de arbejder med, er reelle beviselige energier, og kom dermed til at spille på den naturvidenskabelige bane. Eksempelvis hævdede Transcen-

TRO I DIALOG NR. 03 2022

dental Meditation (TM), at hvis blot 1% af en befolkning i et bestemt område mediterede på TMs grundlag, ville det ændre energien i et specifikt område for hele befolkningen, så fx kriminaliteten faldt. Den spirituelle energi, som ikke kunne måles direkte, skulle man altså kunne måle på dens virkninger.

DET RELATIONELLE MENNESKESYN Egentlig eksisterer den kristne praksis og tro på lignende præmisser. For det hævdes jo, at bønnen kan ændre noget.

At dåben og nadveren reelt ændrer et menneskes væren i verden, at troen på den treenige Gud er en bevarende kraft, og velsignelsen faktisk bevirker noget. At Gud i Kristus er reelt til stede i nadveren. Vi kalder

dem bare ikke energier, men udtryk for en personlig Guds kærlighed til mennesket og verden i det hele taget. Derved bliver religionsdialogen ført ud over det evidensbaserede og over på et spørgsmål om en personlig Gud eller en upersonlig energi. Heri ligger hele forskellen – måske. For også Det nye Testamente taler om energier. I den danske bibel gengives det med ”kraft” (græsk: energeia og dynamis) og henviser til, når Gud gennem nådegaverne, som forvaltes af de troende, helbreder, forvandler, forandrer og oprejser mennesker. I den kristne teologi er der bare kommet et afgørende element ind i de guddommelige energier, og det er mennesket Jesus Kristus, som derved

05

De håber, at disse energier eller den gud eller det, der er større end dem selv, vil gribe ind i deres sygdom og lidelse.”

Ele Bonde, cand.phil. i musikvidenskab, diakon og terapeut. Steen Bonde, cand.theol., hospitalspræst, tidligere formand og generalsekretær for IKON-Danmark.

opretter en personlig relation mellem Gud og mennesket. Det energetiske menneskesyn er tilsyneladende uden Gud, fordi det er uden Kristus. Men er det så enkelt, eller er det mere et spørgsmål om, at også de energetiske systemer regner med en gud, som dog er ukendt?

DIALOGEN Det energetiske menneskesyn og det relationelle menneskesyn må i dialog med hinanden.

Det oplever vi i vid udstrækning i vores arbejde som henholdsvis hospitalspræst og som diakon og familieterapeut.

Det forekommer os, at den almindelige dansker – måske stik imod alle religionssociologiske undersøgelser – har en udpræget sans for det åndelige, og sproget er ofte energetisk.

På hospitalet møder jeg (Steen) det hele tiden. Patienterne dyrker yoga, mindfulness, meditation og meget andet – og de beder. De tror på engle og åndelige energier, som de ofte ikke har beskæftiget sig så meget med i deres travle hverdag,

06

hvor de materielle goder og almindelige bekymringer ofte kvæler spiritualiteten. Men de håber, at disse energier eller den gud eller det, der er større end dem selv, vil gribe ind i deres sygdom og lidelse. På hospitalet, hvor kritiske sygdomme og tanker om døden og angsten trænger sig på, er de ofte pivåbne for at tale om det, og de fleste vil gerne, at jeg som præst beder en bøn for dem og velsigner dem. Og der sker noget med dem. Kan det tolkes som kristus-nærvær?

I sjælesorgen og terapien møder jeg (Ele) det også, men lige så tit det modsatte. Der er angsten for det fremmede og dunkle, man kan møde i kroppen; behovet for at ignorere det, der foregår i kroppen med henvisning til krisetider; en sky tilgang, som om nogen skal give lov; en rastløshed i forhold til den vedvarende daglige opmærksomhed på energien i kroppen, for det opleves uvant langsomt; en fordømmelse af sig selv for at bruge tid på noget, der går fra andre.

Men når vi inddrager de bibelske fortællinger, forbavser det ikke sjældent, hvor meget den energi, der er i kroppen, fylder i disse fortællinger og hvordan sjælens og kroppens forløsning og livfuldhed hænger uløseligt sammen.

På denne måde oplever vi at leve i det missions- og dialogsyn, som vi formulerede i begyndelsen af IKONs eksistens: At Kristus er der allerede, når vi møder et andet menneske eller gruppe af mennesker.

Og vi tolker og forkynder derfor Kristus, som den egentlige kanal for Guds energier.

Vi tror, at kristne i kirkerne må forholde sig mere åbent og spørgende til mennesker, der taler om og lever med et energetisk menneskesyn. Vi skal ikke være så bange for at tale om Guds kraft i Jesus Kristus – altså Guds energier, som virker på mange måder, uden og med vores medvirken.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

MIT KALD GUD, ER AT LYSE MED DIN KRAFT Kristine Roel, yogainstuktør og fhv. styregruppemedlem i IKON, deler erfaringer med at bringe Gud og det åndelige ind i sine yogatimer som noget, der taler til mange.

Af Kristine Roel Kirk

MØDET MED YOGA Mødet med yoga i en kristen kontekst blev en øjenåbner for mig. Jeg var på yoga-retræte på Smidstrup Strand sammen med deltagere og undervisere fra Brorsons Kirke. Vi var i stilhed, vi mediterede på forskellig vis, var i dialog og dyrkede yoga. Vi sang og vi bad.

I de dage oplevede jeg en åbning i mødet mellem kroppen og sjælen sammen med bøn på en ny måde. Det blev starten på min rejse med yoga alene og også mit arbejde med at undervise i KirkeYoga. Jeg fandt noget her, som jeg gerne ville formidle og give andre mulighed for at opleve. Jeg gik på opdagelse og fandt en yoga-uddannelse med et kristent værdigrundlag. CrossYoga blev min vej ind i den yoga, jeg underviser i i dag.

Ganske enkelt ser og oplever jeg kroppen som sjælens befordringsmiddel. At Gud har skabt os med krop, sind og sjæl og givet os mulighed for at komme til jorden og være en del af et fællesskab.

Mulighed for at elske og leve.

Vores hverdag er ofte hektisk og her kan også herske en konkurrencementalitet. Det er der ikke i yogaen – her er der plads til enhver. Yoga handler om at være med det, der er. Heling og ro. Lavpraktisk er det eksempelvis at være længere i et stræk og detaljeret lægge mærke til, hvordan kroppen har det. Hvor føles strækket godt for min krop?

Og i det stræk være åben for at mærke Guds tilstedeværelse og nærvær. At sige en bøn i strækket, kan gøre det endnu mere intenst.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

FORMIDLINGEN AF KROP I BEVÆGELSE I ET SAMARBEJDE MED GUD Meditationsformen jeg har lært gennem CrossYoga og selv underviser i, handler om at kultivere accept, tillid, venlighed og tålmodighed. En meditation kan skabe en ø af ro, en pause fra stimuli, hjælp til at give slip. En meditation kan også forene mennesket med Gud og Helligånden.

Ganske enkelt ser og oplever jeg kroppen som sjælens befordringsmiddel.”

Mantraer bruger vi også i yogaundervisningen.

Når vi siger et mantra igen og igen, begynder det at leve inden i en og tale til sjælen. Et mantra er få ord koblet på vejrtrækningen. Eksempelvis: ”Han fryder sig over mig” (indånding), ”Han viser mig sin kærlighed (udånding).

Jeg er ikke bange for at bruge Gud i min yoga, og der er i mine sessioner altid bøn, vers eller at tale om at åbne sit hjerte og lade Helligånden strømme igennem os. At vi bringer Gud og det åndelige ind i vores yogatimer skaber en dimension, som taler til mange. Det er primært dem, for hvem den kobling giver mening, der kommer på mine hold.

Sammen skaber vi fred og forbindelse.

07

HAR DU TALT OM ABORT MED EN ATEIST I DAG? Meget dialogarbejde handler om dialog mellem forskellige religiøse grupper, og det er godt. Men måske er det på tide, at vi også arbejder med dialog hen over andre, mere oversete grænser – fx mellem troende og ikke-troende?

Af Malene Fenger-Grøndahl – Journalist og forfatter

D

a jeg var barn og ung, stødte jeg indimellem på klistermærker og plakater med slagordet ’Har du talt med dit barn i dag?’

– vist en kampagne rettet mod forældre i en tid, hvor det blev mere og mere almindeligt, at børn tilbragte en stor del af deres barndom i vuggestuer, børnehaver, skole og SFO. Siden har sloganet været brugt til at opfordre til dialog i mange sammenhænge, og man kan nok godt sige, at meget dialogarbejde gennem de sidste 30 år i Danmark har været ført ud fra devisen ’Har du talt med en muslim / hindu / jøde i dag’? Eller ’i år?’.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

Mange danskere har ikke haft mennesker med en anden religiøs baggrund end folkekirkelig (kultur)kristendom i deres nære omgangskreds, og det har derfor givet god mening – og gør det stadig – at fx en forening som IKON / Tro i Dialog – har skabt rammer for et møde mellem mennesker med forskellig religiøs baggrund. Ikke mindst når man tager i betragtning, at forskellige holdningsundersøgelser gennem tiden har vist, at især mennesker, der ikke har personligt kendskab til fx muslimer, er de mest negative og frygtsomme over for mennesker med anden religiøs baggrund.

Desuden har flere undersøgelser vist, at vi i Danmark bredt set ikke er mere racistiske og xenofobiske end mange andre europæiske befolkninger – men lige præcis andre religiøse baggrunde end vores egen er vi meget skeptiske over for, også mere end i mange andre lande.

Det er nok ikke så underligt, for Danmark er et særtilfælde, både i Europa og på globalt plan, når det kommer til religion. Danmark har dels været præget af en ret høj grad af homogenitet, når det gælder religion – uagtet tidligere tiders ofte meget modsætningsfyldte forhold mellem fx Indre Mission og grundtvigianere – dels er danskerne generelt ikke meget stærkt troende, eller giver i hvert fald ikke udtryk for samme grad af tro på dogmer som mange andre befolkninger og er også mere skeptiske over for religiøs praksis og ydre religiøse tegn end størstedelen af verdens befolkning.

DIALOG MELLEM KRISTNE OG MUSLIMER Især efter terrorangrebet mod New York og Washington

TRO I DIALOG NR. 03 2022

Holdningsundersøgelser gennem tiden har vist, at især mennesker, der ikke har personligt kendskab til fx muslimer, er de mest negative og frygtsomme over for mennesker med anden religiøs baggrund.”

11. september 2001 blev meget af debatten og analysen af storpolitiske og lokale forhold set i lyset af et skarpt skåret modsætningsforhold mellem islam og Vesten og islam og kristendom – og de mange muslimer i Danmark, der først og fremmest (formelt og identitetsmæssigt) er danske, blev derfor efterladt i et vakuum, hvor de af andre blev placeret i gruppen ’islam’ og dermed ’ikke-danske’. Det skabte unødvendig fremmedgørelse og marginalisering, og det er et problem, vi langt fra er færdige med at gøre op med. Derfor er det også godt, at man mange steder fortsat har dialoggrupper med deltagelse af kristne og muslimer, og at man fortsat kan finde kurser og foredrag om islam, så almindelige danskere kan blive klogere på en religion, mange fortsat ikke ved ret meget om.

DIALOGEN MED IKKE-TROENDE Men de steder, hvor dialogen mellem muslimer og kristne er levende og stærk, mener jeg, at det er på tide, at vi bevæger os videre ud i ukendt terræn. At vi tør kigge på, hvem de mest ’fremmede’ for os selv egentlig er. For mange, der deltager i dialogarbejde, er det mest

fremmedartede måske ikke mennesker, der er vokset op med andre religiøse traditioner og et til dels anderledes gudsbillede end deres eget. Måske er det snarere mennesker helt uden religiøs forankring, det er sværest at forstå og tale med? I et samfund, der som det danske er meget stærkt sekulariseret, er det at være praktiserende kristen, muslim, hindu eller jøde, et særsyn. Selv om mange danskere fortsat opfatter folkekirken som en vigtig institution, og mange er søgende og interesseret i spiritualitet, er der også ganske mange, der ikke bekender sig til troen på en personlig Gud, og den gruppe ser ud til at blive større blandt de yngre generationer. Den danske del af en stor europæisk værdiundersøgelse tyder på, at det især er mennesker, som er blevet religiøst opdraget, der senere i livet finder ind i kirken eller i øvrigt bliver religiøst troende.

Man kan derfor forudse, at den stigende religiøsitet, man ellers har set med alderen, nok ikke vil opstå ’af sig selv’ i de næste generationer. Det kan kirker og andre religiøse institutioner overveje, hvad de vil stille op med i forhold til at række ud og være i mission. Og vi andre

09

Sat på spidsen kan man sige, at jeg fx som troende og praktiserende katolik har langt lettere ved at tale med en troende og praktiserende muslim, jøde eller hindu end med en ateist.”

kan overveje, hvad det kræver af os som samfundsborgere at gå i dialog med mennesker ikke blot af anden tro, men uden tro eller med et negativt syn på religion og religiøse traditioner.

Sat på spidsen kan man sige, at jeg fx som troende og praktiserende katolik har langt lettere ved at tale med en troende og praktiserende muslim, jøde eller hindu end med en ateist, der fx synes, at abortdiskussionen alene er et spørgsmål om kvinders rettigheder.

DIAPRAKSIS Hvordan kan vi skabe rammer for dialog mellem nye grupper og over andre grænser end dem, vi hidtil har krydset?

Det er altså et vigtigt spørgsmål for fremtidens dialog. Et tilsvarende vigtigt spørgsmål kunne være, om vi som øvede dialogpartnere skal bevæge os mere fra samtalens til hand-

10

lingens rum? Om vi skal gå fra dialog til diapraksis – et begreb introduceret af dr.theol. og en af stifterne af Islamisk-Kristent Studiecenter (i dag Center for Sameksistens) Lissi Rasmussen – altså om vi skal begynde at gøre ting sammen med mennesker, vi ikke deler tro og livssyn med? Det kunne fx være handling, som har til formål at afhjælpe klimakrisen, tage imod flygtninge i lokalområdet, forebygge børns og unges mistrivsel eller afhjælpe ensomhed.

DEN SMERTEFULDE DIALOG Desuden vil jeg pege på et tredje område, som jeg ser for mig, at dialogerfarne partnere kunne få gavn af: at tale med hinanden om de smertefulde, dilemmafyldte og svære tematikker i ens religion. Jeg oplever selv som katolik, at der er emner og spørgsmål, som er

svære for mig at finde et ståsted i forhold til. Det kan fx handle om kønsidentitet, skilsmisse, abort eller organtransplantation. Jeg kan naturligvis opsøge trosfæller inden for mit eget kirkesamfund og drøfte tingene med dem, men for mig er det ofte forløsende og inspirerende at tale med troende fra andre kirkelige retninger eller andre religiøse traditioner, som på tilsvarende vis er stødt på spørgsmål eller problemstillinger, hvor de er i tvivl eller bliver anfægtet.

Så lad os fortsætte dialogen – både inden for de rammer, der allerede findes, hvor vi i tryghed og tillid kan udbyde dialogen og handle sammen – og ved at bryde rammerne og række ud til dem, vi føler os allermest fremmede over for.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

EN FÆLLES HORISONT:

AT FORSTÅ OG BLIVE FORSTÅET En refleksion over dialog i et multireligiøs samfund - Hvad handler udfordringen egentligt om?

Af Rasmus Bach Ottosen – Styregruppemedlem i Tro i Dialog

I

den multireligiøse verden hvor mange forskellige kulturer og religioner mødes i et fælles samfund, kan dialogen hjælpe os med at reducere fjendebilleder, udvikle venskaber på tværs af tro, etnicitet, køn og kulturel baggrund. Dialogen kan være med til at skabe fælles platforme, hvor samtale helt generelt, kan ombrydes i nye former.

Dialogen skaber muligheder for at se ligheder og forskelle mellem egen og andres trosopfattelse, samt giver os mulighed for at styrke egen trosidentitet og bære vidnesbyrd. Derfor er samtalestedet for dialog ikke oftest det offentlige rum, men i familien, på arbejdspladsen, i nabolaget og fælles-religiøse rum. Dialogen skabes bedst i det fælles rum, hvor tillid til hinanden kan vokse og skabe rum for langsomme ræsonnementer.

I dialogen er vi i en fælles undersøgelse af religiøse og filosofiske grundlag for livstolkninger og fælles udforskning af tro, holdninger og praksis.

Vi erfarer at viden og forståelse kan bidrage til gensidig accept og nedbryde fordomme. Vi skal sætte os selv i spil og gå ind i en samtale med en mulighed for at blive klogere eller at se verden i et nyt perspektiv. Det grundlæggende mål med dialogen, må være at forstå andre mennesker og blive forstået selv. At vi oplever at ’komme på bølgelængde,’ som man ville sige på godt dansk. Hvis vi ikke kommer på bølgelængde og oplever nye perspektiver, er dialogen ligegyldig!

Udfordringen handler måske heller ikke, alene om, at forstå og blive forstået. Udfordringen handler også om at de, som oplever at se verden i et nyt perspektiv i det mellemmenneskelige

TRO I DIALOG NR. 03 2022

inter-religiøse møde også skal dele denne oplevelse med andre. Altså at når vi oplever at forstå og blive forstået af et menneske med en anden tro, at vi så bringer den erfaring i spil i andre sammenhænge. Forståelsen må ende i en fælles horisont for de deltagende, og at denne kan deles med andre.

Den som ikke har nogen horisont, er et menneske som ikke ser langt nok og som derfor overvurderer det nærliggende.”

- Hans-Georg Gadamer

At anvende netop denne metafor i forhold til at tale om dialog er brugbart, fordi en horisont kan være fleksibel og udvide sig i bevægelse med andres. Men vi behøver ikke at stå det samme sted, eller kigge på den fra helt samme vinkel.

Fra hvert vores ståsted må vi kunne tale om det samme. Men dialogen kræver at vi tør sætte det moderne samfund lidt på pause og engagere os i hinanden og i mødet. Derfor må drømmen og målet være en fælles forståelseshorisont! Ikke kun i den inter- religiøse samtale, men også i samfundet omkring os.

L ad os skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port.”

- Erik Lindebjerg

11

ÅR

MED

IKON/Tro i Dialog fylder 30 år. På disse sider bringer vi hilsner fra vigtige partnere i dialogen samt en reportage fra jubilæumsfejringen i september.

Af Nadia Helmy Ahmed – Ungdomsskoleleder

REPORTAGE FRA JUBILÆUMSWEEKEND Og hvilken markering det var, en hel weekend, i nærmest guddommeligt smukt efterårsvejr i naturskønne omgivelser på Silkeborg Højskole. I dialogens tegn, med latter, dybe samtaler og tårer.

Det gennemgående formål for weekenden var, nok ikke overraskende, trosdialog og samvær. Vi udforskede spiritualitet og tro gennem personlige møder og samtaler. Jeg oplevede flere gange, at vi befandt os i et nyt uopdaget felt, hvor ingen af samtalepartnerne havde været før. Et sted, hvor vi kunne være nysgerrige og undrende sammen, og komme til essensen af dialogen, som for mig, er flow af mening.

Lørdag gik turen til Himmelbjerggård uden for Ry. Det var utroligt inspirerende at opleve et hjemsted for et levefællesskab, der er dannet omkring principper om åndelig praksis, socialtog miljømæssigt ansvar og kreativt iværksætteri.

Rammerne var også her sat til, at vi i fællesskab kunne føre samtaler, der fremmede forståelsen mellem hinanden.

Jeg tog hjem helt genopladet og på samme tid helt udmattet - og med en følelse af, at denne jubilæumsmarkering var det perfekte komma for Tro i Dialogs rejse.

12

Deltagerne lytter til planternes melodier under besøget på Himmelbjerggård Foto: Nicolaj Stubbe Hørlyck TRO I DIALOG NR. 03 2022

ra Hilsner f re g partne venner o g Dialo af Tro i Det er med stor glæde, at Areopagos sender en hilsen, for at ønske tillykke med de 30 år! Vi har været glade for godt samarbejde på vigtige områder: faglige samtaler, deltagelse på alternative messer, samarbejde i IKON’s dialogudvalg, ansættelse af generalsekretær for IKON, udgivelser, opsamlinger i kølvandet på Dialogcentrets lukning og ikke mindst fælles udsendelse af volontører.

Vi værdsætter meget samarbejdet og den fælles optagethed af god og dannende dialog.

Hvad er så visionen for de næste 30 år? I Areopagos oplever vi en søgen efter spirituel praksis, der spiller sammen med samfundsrelevant handling og søgen efter social retfærdighed, ikke mindst i forhold til klimaet. Vi vil gerne invitere Tro i Dialog til at være med til at afsøge, hvordan en holistisk spiritualitet kan have aspekter af fælles engagement i mødet med andres tro.

Lars Mollerup-Degn og Kristine Kaaber Pors

I skal vide, at jeres arbejde er værdsat.

Dialogen har aldrig været vigtigere, og vi lever desværre i en tid, hvor dem der tager dialogen, ofte tager den OM andre, i stedet for MED andre.

Vi har brug for at kigge hinanden dybt i øjnene og finde en ny retning. En retning for vores fælles bedste, en retning hvor pluralisme og retfærdighed er højest på dagsordenen og en retning der udfordrer den nuværende verdensorden.

Et af de vigtige værktøjer for at skabe en forandring er dialog, og i Salsabil er vi taknemlige for det samarbejde vi har, hvor vi sammen kan fylde dialog-rummet med forskellige perspektiver, der beriger os og gør os alle klogere.

Robin Nielsen Formand Salsabil

Areopagos

Hjerteligt tillykke med jeres jubilæum og tak for et givende og lærerigt samarbejde. Der er sket meget på 30 år. På Tigerens Rede oplever vi, at dialogen på mange måder flyder nemmere. Vi har Hjerteligt med jeresår jubilæum og tak for gennnem tillykke de sidste femten haft inspirerende et givende og lærerigt samarbejde.

Der sket samarbejder med både buddhistiske og er kristne meget på 30 år.

På Tigerens Rede oplever vi, at dialogpartnere, herunder the Monastic body of dialogen på mange måder flyder nemmere.

Vi har Bhutan og Tro i Dialog. gennnem de sidste femten år haft inspirerende samarbejder med respekt både buddhistiske ogmange kristne Der er i dag mere om, at der er dialogpartnere, herunder the Monastic body veje at gå, og flere er interesserede i, hvordanof Bhutan Tro i Dialog. man påog forskellig vis kan praktisere tro og spiritualitet. Samtidig har det aldrig været vigtigere med Der er ipå dag mere respekt om,nationaliteter, at der er mange dialog tværs - af kulturer, køn og veje at gå, og flere er interesserede i, hvordan religioner. I lyset af de nuværende globale kriser, man forskellig vis kan praktisere tro ogklinge. spirituer derpå brug for samarbejde på den store alitet.

Samtidig har det aldrig været vigtigere med Gennem dialog kan polarisering og uenigheder dialog på tværs af kulturer, nationaliteter, køn og blive til polaritet og gensidig respekt. religioner.

I lyset af de nuværende globale kriser, Vi glæder os til at fortsætte dialogen og samarer der brug for samarbejde på den store klinge. bejdet.

Gennem dialog kan polarisering og uenigheder blive til polaritet og gensidig respekt.

Kærlig hilsen Vi glæder os til at fortsætte dialogen og samarTigerens Rede bejdet.

Tigerens Rede

Tillykke med jubilæet og mange gode ønsker for de næste 30 år.

På møder med Kirkelig Dialogcentre i Norge bliver IKONs Dialogpiloterne ofte nævnt som inspiration for nordmændenes videre arbejde. Samme navn er blevet brugt på deres eget projekt og yderligere udviklet på konceptet. Når både navn og idé bruges i andre lande, ved man, at I har gjort en forskel!

En af de muligheder, som findes på dette felt i 2022, er at gå til kunstnere, som formår at sætte billeder og begreber på religionsmøder, som de ser ud i dag. Vi har i Folkekirke og Religionsmøde netop udgivet samlingen 'Monologer i ruiner,’ hvor tre unge dramatikere har skrevet hver en monolog, om hvordan religionsmøder ser ud i dag, hvor mennesker til stadighed søger ståsteder, mening og trøst i tilværelsen, og hvor mange nok er mindre præget af og bundet til bestemte trossamfunds dogmatik og praksis end tidligere?

Udgivelsen hedder ’Monologer i ruiner’ – idet vi selvfølgelig håber, at efter monologer kommer dialoger, som opbygger. Udgivelsen kan findes på www.religionsmoede.dk.

Ane Kirstine Brandt Folkekirke og Religionsmøde

TRO I DIALOG NR. 03 2022

13

PODCASTS

OM TRO Er du på udkig efter den næste podcast at lytte til? Her følger en række anbefalinger af aktuelle, danske podcasts, der handler om tro og religion.

Af Gustav Eyermann - Præst i Norddjurs Vestre Pastorat, med input fra Laura Bjørg Serup Petersen – Cand.theol

SJÆL - SAMTALER OM SPIRITUALITET MED SOROUSH ZAND

PILGRIM - PÅ REJSE I TROENS UNIVERS

Podcasten henvender sig ifølge Soroush Zand til dem, der ser sig selv som havende en søgende sjæl, og som ikke stiller sig tilfreds med det første og bedste. Til de af os der er nysgerrige på eksistentielle spørgsmål, uden nødvendigvis at have et egentlig ståsted. En mere flydende religiøsitet.

I hvert afsnit møder vi en person, som giver sit bud på, hvad spiritualitet er, og hvilken rolle det kan spille i vores liv.

Denne podcast præsenterer en erfaringsbaseret, ikke-dogmatisk tilgang til det åndelige.

Radiovært Anders Laugesen og journalist Malene Fenger-Grøndahl tager os på en rejse ind i troens univers. Rejsen går til forskellige religiøse miljøer og mennesker med perspektiver på tro, som de to værter møder med et nysgerrigt og åbent sind. I sin skurvogn giver Laugesen ordet til mennesker, der ikke nødvendigvis alle vil betegne sig som troende, men som på forskellig vis er optaget af spirituelle sider af tilværelsen. Med en mikrofon i rygsækken, begiver Marlene Fenger-Grøndahl sig ud i det

14

danske land og besøger mennesker i forskellige religiøse miljøer.

Laugesen har en behagelig stemme, hvilket ikke er uvæsentligt, når man skal lægge øre til timer i hans selskab.

Sammen repræsenterer Laugesen og Fenger-Grøndahl en stor del af nyere journalistik om tro i Danmark.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

DET, MUSLIMER TALER OM

BIBELEN LETH FORTALT

BERØRTH

Podcasten giver et et indblik i det, unge danske muslimer er optaget af. Problemstillinger og udfordringer, de møder som muslimer i Danmark. Hvad optager muslimer i Danmark?

Føler de sig inkluderet? Podcasten er også et forsøg på at give svar på, hvordan muslimer forholder sig til samfundet.

Hvordan lever man som muslim i et land, som er overvejende ikke-muslimsk?

Programmet er lavet af muslimer – til muslimer. Men alle andre kan også have glæde af at lytte til ‘Det muslimer Taler Om’.

Jeg var for nyligt til foredrag med Kristian Leth. Han indledte med nærmest at undskylde titlen på podcasten, som var ham inderligt imod, men som han modstræbende havde accepteret.

Bibelen er verdens bedste bog, synes Kristian Leth.

Mere end noget andet har den formet vores måde at være i verden på. Det er hovedpointen i podcasten. Men den er altså ikke “let fortalt”.

Ifølge Leth forstår ikke os selv eller det samfund vi er opvokset i uden at have en vis fortrolighed med Bibelen. Tag bare missionsbefalingen. Vores iver efter at ændre verden, ud fra vores vestlige værdier, har tråde tilbage til Jesu opfordring til at gå ud i hele verden og gøre mennesker til hans disciple.

Sammen med journalist Lauge Hendriksen undersøger Leth nogle af de historier fra Bibelen, der stadig former os i dag.

Journalist Charlotte Rørth kom på manges læber, da hun i 2015 udgav den omdiskuterede bog “Jeg mødte Jesus”. Bogen omhandler Rørths møde med Jesus, som stod frem for hende i en spansk kirke. Et møde, der for den ikke-troende journalist, satte gang i en jagt på en forklaring af oplevelsen. Med bogen satte Rørth sig ud over den blufærdighed, som det at få en religiøs oplevelse kan medføre.

Bogen blev afsæt for et voksende forfatterskab og en omfattende foredragsvirksomhed.

Nu har Rørt begået podcasten “Berørth”, hvor hun med udgangspunkt i den oplevelse af helt uforvarende at blive berørt af det religiøse, ønsker at blive klogere på spørgsmål om tro. Derfor interviewer hun eksperter om eksistens, tro og religion for at give oplevelsen af at blive berørt af det religiøse et vidensmæssigt grundlag.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

15

BOGANMELDELSE:

YOGA SOM SPIRITUEL PRAKSIS Af Nicolaj Stubbe Hørlyck - Præst i Brorsons Kirke, Nørrebro

D

er praktiseres yoga i mange folkekirker. I nogle kirker har yoga ikke sammenhæng med de religiøse aktiviteter. I andre er yoga en måde at forkynde kristendom i det yoga-miljø, som mange kirkemedlemmer færdes i. Nogle er skeptiske og mener, at yoga som del af en anden religiøs tradition ikke hører til i kirken. At yoga kan lede til tro på reinkarnation eller andet, der er uforeneligt med kristendom.

Svend Triers nyeste bog kan måske nuancere spørgsmålet om, hvorvidt yoga hører til i kirken. Det er tydeligt allerede i indledningen: ”Én sandhed, mange veje”, at hvor nogle i kirken har det svært med yoga, har yoga-traditionen intet problem med kristendom. Det skulle lige være i den dogmatiske form, der nægter, at der findes erfaringer af det guddommelige udenfor kirken.

Yoga er en række teknikker og en dyb visdom, som ikke umiddelbart findes i de formaliserede religioner, men som kan praktiseres uafhængig af tro, ifølge yoga-traditionen.

Trier har øjensynligt selv revideret sit syn på kirken efter at have stiftet bekendtskab med Desmond Tutu og Peter Fischer-Møllers udtalelser om, at Gud ikke kan begrænses til kristendommen. Modigt at dele det, selvom bare i en fodnote. Samme åbenhed overfor det religiøse findes ikke i den kommercielle og konkurrenceorienterede del af yoga-miljøet, som denne bog er et modstykke til.

16

Det er tydeligt i bogen, at yoga er andet end gymnastik, men også mere end fysiske øvelser og stillinger (asanas). Yoga er, ifølge Trier, en indstilling, der griber ind i mange aspekter af livet. Det handler om at skabe en balance eller harmoni for at kunne åbne sig overfor det, der ligger ud over det personlige plan, det store Selv, eller den universelle bevidsthed. Det er vel grundlæggende ikke så uforeneligt med kristendommen?

I bogen er ingen billeder af avancerede yogastillinger. Man bliver i stedet ledt igennem den klassiske yogas grundlæggende veje og principper. Alt sammen i et let sprog, kun med brug af de mest nødvendige fagudtryk på sanskrit, som forklares grundigt. Det gør det muligt at læse bogen uden særlige forudsætninger. Velvalgte citater fra nogle af traditionens største mestre krydrer teksten og giver lyst til at gå på opdagelse i litteraturlistens forslag til videre fordybelse. Trier deler også nogle simple meditationsøvelser og trækker tråde til det nutidige levede liv, hvilket gør bogen nærværende og relevant.

Som modstykke til feel-good yogalitteratur med tvivlsom fundering i traditionen, er Yoga som spirituel praksis en seriøs, velfunderet og lettilgængelig indføring i yoga som holistisk tilgang til menneskets vækst og udvikling, for både nye og garvede yogis.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

Fotograf: Andreas Dahl Trankjær

DIALOG MED KROPPEN Af Shabnam Azizi – Jordemoder

D

er er noget smukt i tro og spiritualitet, når vi forstår livet i forlængelse af døden. Det tænkte jeg over forleden til yoga. Timerne slutter altid i “Savasana” også kaldet “Corpse pose”. Hvordan det at hvile en krop i virkeligheden minder om døden. Hvordan man kan overgive kroppen til stilhed. At forene stilheden med en fortsættelse og ikke en slutning.

At gøre den meningsfuld i den dialog vi skaber omkring livet og det menneske, vi ser os selv som. Vi bevæger kroppen på mange forskellige måder, både til yoga, når vi går, løber, står stille eller går i bøn. At krop og sind sammensmelter, når kroppen taler, og sindet lytter.

I bevægelser der forener dem.

Jeg mærker kroppen. Jeg lytter til den. Vigtigst af alt har jeg lært at forstå den. Det er den vigtigste dialog, jeg har haft med mig selv.

Jeg tror på, at det er vigtigere end nogensinde at øve sig på at vise omsorg for den dialog, vi har med os selv. At vi lytter og mærker kroppen i en travl

TRO I DIALOG NR. 03 2022

hverdag og husker at takke den for at kunne holde os i bevægelse og samtidig være med os, når vi har brug for at stå stille og være i ro. At kroppen er et levende bevis på det liv, som vi lever hver dag i en fysisk form.

At kroppen er en påmindelse om, at livet måles som længden af ens rygsøjle. Jeg tror på, at vi i en verden med kriser kan føle os tunge i sind og tanker, og at dialogen i det sind, vi bærer på,

Vi trækker vejret ca.

20.000 gange pr. dag. Det er 20.000 gange på en dag, hvor livet faktisk fortsætter.” også har brug for at kunne søge trøst og samtidig forblive håbefuld. Det kræver, at vi kender vores sind. At vi bliver bevidste om, at den dialog, vi skaber,

formes af de tanker, vi enten giver slip på eller fastholder.

At tungheden og letheden af den krop, vi bærer på, udgøres af hvilke tanker, vi vælger at give videre til sindet.

Den vigtigste dialog starter lige der, hvor hjertet slår. I det hjerte har livet både sin begyndelse og sin slutning. Livet er hele tiden en øvelse i den dialog, vi skaber i krop og sind.

Den måde vi føler, tænker og mærker på er med til at forme det, som giver mening til det liv, vi hver dag vågner op til og tæller i dage, måneder og år. Men hvor ofte har vi talt livet i vejrtrækninger? Vi trækker vejret ca. 20.000 gange pr. dag. Det er 20.000 gange på en dag, hvor livet faktisk fortsætter. Lige der i vores vejrtrækning tror jeg på, at vi hver dag kan mærke kroppen sige tak. Det kræver hverken et sprog eller et andet menneske men blot os selv og evnen til at lytte. Den smukkeste dialog er lige nu, hvor du trækker vejret. Den dialog har vi med os selv hele livet.

17

ISLAM 30 ÅR I DANMARK

Af Saliha Marie Fetteh – Forfatter og debattør

DE ANDRE I starten af 1970’erne flyttede min familie og jeg til betonbyggeriet Vollsmose i Odense.

En dag da jeg sad på kanten af sandkassen foran blokken kom en pakistansk pige hen og satte sig ved min side. Vi blev gode venner, men da min far opdagede, at jeg havde fået en ”eksotisk” veninde, blev han lidt betænkelig. Han var gammel sømand og havde derfor et, om end begrænset, så dog alligevel noget kendskab til andre kulturer, hvilket han ikke forsømte at gøre mig opmærksom på. Men jeg ignorerede min fars ”gode råd” og tilbragte al min fritid hjemme hos min nye veninde og hendes familie, som var muslimer.

ISLAM LIGHT De fleste muslimer i Danmark havde dengang tyrkisk eller, ligesom min veninde, pakistansk baggrund, og var kommet hertil som gæstearbejdere i 1960erne.

Nogle af dem bad og læste i

18

Koranen, de fleste gjorde ikke, men alle var muslimer og identificerede sig som sådan. Deres forhold til islam var afslappet, religion talte de sjældent om, men de fejrede Eid, spiste ikke svinekød og de gifte kvinder havde enten et tyndt løst slør eller tørklæde på hovedet, som ikke dækkede alt håret og halsen.

Det ændrede sig i 1980’erne, hvor en religiøs opvågning fandt sted i kølvandet på den islamiske revolution i Iran i 1979. Flere prædikanter i indvandrernes gamle hjemlande begyndte nu at distribuere kassettebånd til muslimer i Vesten, hvorpå de bl.a. forkyndte, hvordan muslimske kvinder burde gå klædt. Kvinderne, både de gifte og ugifte, begyndte derfor ikke bare at trække tørklædet tættere sammen om deres hoveder, deres skørter blev også længere end de hidtil havde været.

I 1980’erne modtog Danmark endvidere en stor

gruppe arabiske flygtninge fra henholdsvis Libanon (palæstinensere) og Irak. Mange af dem fik et kulturchok, hvilket bl.a. var årsag til, at de fandt trøst i deres tro, og da kun få af dem, modsat de tidligere gæstearbejdere, kom ud på det danske arbejdsmarked, havde de ikke så meget andet at gå op i.

NYE TIDER Men ikke alle danskere var begejstrede for islam, som sideløbende med flygtningenes ankomst blev et ophedet debat emne.

Fo to: Lau ra B jørg S erup Petersen ab ra nd

e isk tyrk n i d ti Lofte

ei sk o m

Br

Spørgsmål om bederum og madpolitik i institutionerne, tørklæder og udenlandske religiøse forkynderes indrejse og virke i Danmark har sidenhen været omdrejningspunktet. Muslimers holdninger til mandlig omskæring, homoseksualitet, sharia og kvinderettigheder har ligeledes skabt debat såvel i medierne som politisk.

I 1997 kaldte Mogens Glistrup (Fremskridtspartiet) for åben skærm muslimer for verdensforbrydere, der indsmigrede sig indtil de var stærke nok til at kastrere og henrette folk. I 2000 udtalte han endvidere, at muhamedanere burde samles i lejre og sælges til dem, der ville betale mest, hvilket manden blev dømt for. Desværre fulgte andre politikere i hans fodspor og i dag accepteres den politiske til tider racistiske retorik af adskillige danskere, foruden at Rigspolitiet mellem 2017 og 2020 registrerede 194 religiøst motiverede hadforbrydelse, hvor de 87 var mod muslimer.

FREMTIDEN I dag udgør muslimer ca. 4,4 % af den danske befolkning, og især de unge formår

at forene den danske kultur med deres tro. Ikke alle er lige religiøse, men nærmere en slags kulturmuslimer, da religion også er et spørgsmål om kultur og identitet. De tænker og taler dansk, uddanner sig og gifter sig på tværs af etnicitet, og de faster i ramadanen, hvor tarteletter, rugbrød og drømmekage indgår i menuen, der i nogle hjem serveres på det musselmalede stel. Selv en ramadan-pakkekalender har sneget sig ind i den hellige måned, foruden at et juletræ pryder deres stuer i december.

Islam er for dem ikke kun religiøse dogmer, men også etik, moral og hygge, som sagtens kan forenes med fredagsbøn i moskeen. De har andre ambitioner og drømme end generationen før dem, og arbejder som læger, buschauffører osv., mens andre er gået ind i politik eller bestrider poster indenfor erhvervslivet og i foreninger.

De store danske byer er således blevet mangfoldige, hvad angår mad- og tøj kultur, tro og etnicitet, og muslimske købmænd, frisører, restaurantejere er sammen med moskeer og islamiske gravpladser blevet en del af bybilledet. Men desværre findes der også i storbyerne boligområder, hvor beboerne med muslimsk baggrund taler dårligt eller slet ikke dansk, ingen kontakt har med etniske danskere foruden at de kun i begrænset omfang – eller slet ikke – er tilknyttet det danske arbejdsmarked. Uheldigvis er nogle af disse boligområder også præget af kriminalitet og sociale problemer, hvilket ikke skyldes folks religiøse tilhørsforhold, men nærmere firsernes mislykkede integrationspolitik samt den sociale ”bagage” beboerne medbragte, da de i tidernes morgen ankom til Danmark.

19

FREDENS HUS Af Karen Huus – Sognepræst i Gellerup Kirke

JEG VIL BE’ TIL ALLAH OM, AT DU VIL BLIVE MUSLIM Jeg var på SOSU-skolen for at undervise eleverne i åndelig omsorg, og vi havde bl.a. beskæftiget os med, hvordan man har omsorg for et menneskes åndelige behov, når man ikke deler trosretning.

Da jeg var på vej ud ad døren, kom én af de studerende hen til mig og sagde: Jeg vil be til Allah om at du vil blive muslim.

Jeg forestiller mig, at nogle mennesker kunne blive stødt;

men efter at have mødt eleven som en utrolig engageret og reflekteret deltager i undervisningen, blev det for mig oplevelsen af dyb omsorg og respekt. Jeg kunne kun takke for hans omsorg og bede Gud velsigne ham.

Når man står i et klasselokale på SOSU-skolen og taler med ortodokse, katolske, protestantiske kristne, muslimer, buddhister og hinduer, der alle sammen skal tage sig af sårbare mennesker med lige så forskellige livssyn,

så er det indlysende vigtigt og meningsfuldt at beskæftige sig med dialog.

UNDER SAMME TAG I Gellerup har vi gennem mange år samarbejdet på kryds og tværs af tro og livssyn, og oplevet, hvor vigtig gensidig tillid og venskab er, når der er problemer i den lokale verden eller den globale.

Vi har allerede dybe erfaringer med at leve sammen og at tale sammen - også om vores tro.

VISION

FOR FREDENS HUS

1. Fredens Hus er et kraftcenter for dialog og diapraksis mellem mennesker af forskellig tro og livssyn.

Foto: Ida Marie Folmersen

20

TRO I DIALOG NR. 03 2022

Og vi har erfaret, at vi som religiøse institutioner og troende mennesker kan stå med samme udfordringer i livet, og at vores samtaler kan være til stor berigelse og horisontudvidelse.

Ud af de erfaringer opstod visionen om at udvide og kvalificere vores erfaringer og vores fælles aktiviteter. Visionen er at lave et eksperimentarium for, hvordan vi kan leve sammen og tale sammen i mangfoldighed i samfund, nabolag og under samme tag. Andre steder i verden findes centre og mødesteder for dialog, men oftest skabes og drives disse steder af én religiøs aktør. Her er tre initiativtagere: Danmission, Fredens Moské og Gellerup Kirke, der lægger rammerne for de aktiviteter, som mange flere vil kunne bidrage til.

Det betyder, at det at konstruere en forening og et hus i sig selv er en dialogisk øvelse.

På et bestyrelsesmøde blev hovedpunktet en overvejelse over, hvordan vi skaber et hus

med hjemlighed for alle, når dét man forbinder med hjemlighed, er modstridende - Eks. kan Fredens Hus have en café der sælger alkohol? - I nogles øjne en betingelse for hjemlighed og i andres øjne en forhindring for at føle sig hjemme.

2. Vi tror på, at mangfoldighed er en berigelse af og en forudsætning for et sammenhængende og demokratisk samfund, når vi er i samtale og fælles handling.

4. Vi vil deltage i samfundsudviklingen ved at styrke dialog- og diapraksisarbejde blandt professionelle aktører og samfundsinstitutioner.

3. Fredens hus bygger på folkeligt engagement og lokal forankring. Vi ønsker at skabe rammer for dialog og diapraksis i mellemmenneskelige relationer på handlingsniveau.

5. Vi udvikler relevant forskning for at kvalificere fremtidens dialog og diapraksis.

DIALOGDANNELSE Fredens Hus’ lokale aktiviteter er dialogaftner, dialoggrupper, paneldebatter, dialoguddannelsen ’Dialogpiloterne’, besøg i hinandens huse og deltagelse i højtider. Derudover modtager Fredens Hus besøg af skoler, videregående uddannelser og andre grupper, der både besøger moské og kirke og møder muslimske og kristne undervisere.

Fælles for alt hvad Fredens Hus beskæftiger sig med er en optagethed af at danne mennesker til dialog.

Mange i Tro i Dialog har på egen krop og i eget liv oplevet, hvordan erfaringer og refleksioner har givet en særlig tilgang til at møde andre mennesker,

en tilgang, der kan være en stor ressource i både trosliv og arbejdsliv. Inspireret af dette er vi i Fredens Hus både optaget af de helt praktiske og jordnære aktiviteter i lokalområdet, ligesom vi underviser fagprofessionelle (lærere og pædagoger, ansatte der arbejder med pleje og sundhed, sjælesørgere etc.).

Fredens Hus har endnu ikke sit eget hus, men er i samtale med Aarhus Kommune om bygningerne omkring Fredspladsen i Gellerup.

FACEBOO K Fredens hus INSTAGR AM fredensh usgelleru p

Foto: Laura Bjørg Serup Petersen

TRO I DIALOG NR. 03 2022

21

DIALOG OG AKTIONSFORSKNING I aktionsforskningen er dialogen mellem deltagerne af stor betydning. Den kan bidrage med en viden om, hvordan verden også kunne se ud.

Af Lars Buch Viftrup – Præst og ph.d.

H

ar I lagt mærke til, at vi alle lige har brug for at lægge lidt afstand til det med tro og kirke”? Sådan spørger en af de fem deltagere i workshoppen, efter de har været i gang med at undersøge, hvad der er vigtigt ved kirken. De har en oplevelse af, at kirken bidrager med gode ting, men de vil ikke identificere sig med kirken. Og da spørgsmålet stilles, går de igang med at forklare, hvorfor de har det sådan. “Det kan være lidt flovt at tale om”, siger én. “Jeg ved ikke, om jeg kan stå inde for det hele”, siger en anden. “Vi har så meget fokus på viden, at det kan virke svagt bare at tro”, siger en tredje.

ET FORSKNINGSPROJEKT OM KIRKEN OG BYEN I mit ph.d.-projekt undersøger jeg koblingen mellem kirken og byen. Jeg baserer projektet på workshops, hvor jeg sætter deltagerne til at

22

undersøge kirken og byen i dialog med hinanden.

Jeg sætter åbne rammer og lader den dynamik, der opstår i gruppen, afgøre, hvor de kommer hen.

Måske dukker der spørgsmål op, som er motiveret af deltagernes nysgerrighed, frem for min egen?

I første fase åbner jeg feltet op for at komme så meget som muligt rundt om forholdet mellem kirken og byen. Gennem analyser af deltagernes samtaler indsnævrer jeg temaer, som repræsenterer problematikker og muligheder, som går igen i samtalerne, og som deltagerne får mulighed for at uddybe eller korrigere. Én tematik er forholdet til det religiøse, som den indledende dialog mellem repræsentanter for kommune og borgere giver udtryk for, bærer præg af afstandtagen. Dog kombineret med interesse og nysgerrighed over for det, kirken skaber i byen - men som de ikke vil kalde religiøst.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

Vi har så meget fokus på viden, at det kan virke svagt bare at tro.”

Denne indledende viden bliver afgørende i processen fremover, for den åbner for et mellemrum mellem det religiøse og det verdslige, som måske kan vise vej ind til et fælles handlingsrum.

Jeg arbejder nemlig med tre grupper i projektet: Kommunen, borgerne og en gruppe mennesker, der er engageret i kirken. Jeg undersøger, hvad de tre grupper eventuelt kunne skabe sammen i deres fælles rum, nemlig byen. Her giver indikationer af deltagernes forhold til det religiøse nogle begrænsninger og muligheder.

DEN FLYDENDE KATEDRAL I anden fase udvikler deltagerne idéer til, hvad de kan lave sammen i deres fælles by. En af de idéer kalder de “Den flydende katedral”. Her kom nogle andre store tematikker i relationen mellem by og kirke også i spil: særligt mangfoldighed, fællesskab og indflydelse.

“Den flydende katedral” er ét bud på, hvordan kirken kan være med til at løse nogle af byens udfordringer i forhold til at skabe engagement, bygge bro mellem adskilte borgere og dermed styrke fællesskabet i byen. Idéen er, at skabe et sted, som flere kan være med til at forme. “Den flydende katedral” er ikke en fiks og færdig arkitekttegnet bygning, men skabes og omformes konstant af byens borgere.

TRO I DIALOG NR. 03 2022

Troen, som især kommunen og borgerne stod reserverede overfor, skulle bruges som ressource, fordi troen nok er mangfoldig og kilde til konflikt, men også en kilde til engagement og et pejlemærke for, hvad der er vigtigt for borgerne. Hvis vi havde et sted, hvor de mange forskellige former for tro kunne mødes, ville vi få mulighed for at blive bedre til at håndtere mangfoldigheden, som nogle gange truer fællesskabet.

Har I lagt mærke til, at vi alle lige har brug for at lægge lidt afstand til det med tro og kirke?”

DEN VIGTIGE DIALOG Ved at arbejde med aktionsforskning, der handler om at bringe mennesker sammen for i fællesskab at løse problemer, skaber vi ikke blot viden om, hvordan verden ser ud i dag. Vi bringer mennesker sammen for at skabe verden af i morgen.

Men kvaliteten af den viden, der kommer ud af aktionsforskningen, afhænger også af kvaliteten af den dialog, deltagerne har. Det er i kraft af den kreative energi, dialogen skaber, at ny viden opstår.

23

AFSENDER: Tro i Dialog, Danmission. Strandagervej 24, 2900 Hellerup AFSENDER: Tro i Dialog, Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup

SAMLET OM

MANGFOLDIG Design your own dialogue workshop DIALOG Put together a complete program for your dialogue workshop I oktober afholdte Tro i Dialog weekendkurset Dialogpiloterne i Gellerup, som en del af aktiviteternedialoguetoolbox.com i Fredens Hus. 20 deltagere var samlet til en weekend, hvor der var fokus på dialog, tro og mangfoldighed.

Foto: Rebecca Linne

a Jensen

Besøg i vietna mesisk buddhi stisk tempel Quang Houng i Tilst.

Af Rebecca Linnea Jensen – Global fortæller v. Danmission

L

ivlige samtaler fyldt med gensidig ydmyghed, respekt og nysgerrighed fyldte luften og fællesskab og tillid dannede rammen for weekenden. Nogle samtaler foregik på dansk og andre på engelsk, nogle af parterne i deres livs ungdom, andre er i den mere modne alder, og deltagernes religiøse udgangspunkt spændte fra buddhisme og polyteisme til islam og kristendom. Det var altså en mangfoldig gruppe deltagere, men det var netop dialogen på tværs af forskellighederne, der samlede os.

Gennem weekenden blev vi ført gennem en række dialog øvelser, der bl.a. gav mulighed for at være nysgerrig på forskellige religiøse overbevisninger.

I løbet af weekenden var vi på besøg i det vietnamesiske buddhistiske tempel, Quang Houng, i Tilst, hvor en lokal buddhist fortalte om sin tro og trospraksis.

Vi besøgte også Fredens Moske i Gellerup, hvor der både var tid til at høre om muslimers tro og trospraksis, tid til spørgsmål, dialog og til at observere eller deltage i middagsbønnen. Søndag besøgte vi Gellerup Kirke og deltog i gudstjenesten.

Dialogen var med til at skabe et særligt fællesskab på trods af, og måske endda i kraft af vores forskellige ståsteder. Det var en helt speciel oplevelse, at dialogen om tro og religiøsitet blev så naturlig gennem den dybere forståelse af og respekt for hinanden, der blev skabt. Og det bandt os, deltagere, sammen. Ud over forståelsen af det andet menneske, så blev selvindsigt og forståelse af egen religiøse overbevisning vækket.

Alt i alt var det en udbytterig og spændende weekend, og oven i alt dette, så bærer alle os deltagere jo nu den fine titel dialogpilot!