DANMISSION MAGASIN 1/2022

ISSN: 2245-6953

1/2022

Håbet er ude i verden ”Håbet er ude i verden, forjaget, forslået, fortvivlet, forslidt” lyder det i vores jubilæumssalme, skrevet af Per Krøis Kjærsgaard og forhåbentlig sunget rundt omkring i landet i forbindelse med diverse jubilæumsarrangementer. Og en gang imellem kan det lige for tiden godt føles som om, at håbet er ude. Vi fyldes med krigens rædsler i beretninger fra Ukraine og kan læse den ene rapport efter den anden, der fortæller om, hvor vanskeligt det bliver at undgå store klimamæssige forandringer til skade for millioner af mennesker verden over. I mørke stunder kan det godt føles som om, at jubilæumssalmen rammer alt for præcist – håbet er ude i verden.

Men hov, heldigvis er det jo blot de første par linjer i første strofe, der er citeret. Der er meget mere at synge og sige. For vi kan glæde os over, at der ER håb. For nyligt har vi igen fejret påske og kunne glæde os over, at det var muligt at samles og sammen synge nogle af de mange fantastiske påskesalmer. Vi kan glæde os over, at der med troen på Jesu Kristi opstandelse fra de døde er åbnet et perspektiv for en fremtid med liv og glæde for Gud og mennesker i fællesskab. I en tid, hvor krig og ulykke er rykket så tæt på, som vi for blot få år siden troede umuligt, har vi brug for at høre ordene om håbet, der lever og er, uanset hvor mørke omgivelser det er til stede i. I mere end 200 år har vi i Danmission været med til at dele budskabet om håb i ord og handling. Det er blevet delt på tider og steder, hvor det har været let at tro på, men det har også op igennem historien været delt i situationer, hvor det syntes svært at se lyset i det dybe mørke. Men uanset hvor mørkt mørket er, så har lyset altid formået at lyse det op. Nogle gange blot en lille, svag flamme, andre gange stærkt og kraftigt så alt omkring det forandres, men aldrig helt borte. Der ER håb.

Derfor slutter vores jubilæumssalme heller ikke med, at håbet er forjaget, forslået, fortvivlet og forslidt. Nej den slutter med at fortælle os, at: Håbet er håb om en verden som håbet er værd og er håbet bekendt Chancen er vores, det er den!

Menneskehænder har sendt Ud skal du gå Ud skal du nå Møder er gløder hvor alt bliver til Bare vi vil

Danmission Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Mail: danmission@danmission.dk Følg os på... www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission Instagram: @danmission Twitter: @danmissiondk Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.

Online: danmission.dk/stoet

Danmission Magasin Udgives af Danmission og udkommer 2 gange årligt. Bladet sendes til alle givere og kirker.

Forsidefoto: Women Peace Makers, Cambodja De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen. Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse.

Håbet lever ikke gemt væk, men lever når det spredes. Og det er fortsat vores opgave at dele ud af budskabet om håbet og hvordan håb kan forandre verden. Det sker ikke pr. automatik, men sker, når vi tager fat og tager del i arbejdet – bare vi vil…

På gensyn rundt omkring i landet til Himmelske Dage, jubilæumsfejring i Vor Frue kirke i København og alle de andre jubilæumsarrangementer, der fejres i løbet af året.

Michael Trinskjær (ansv.)

Ane Marie Nielsen (red.)

Ole Krabbe-Poulsen (layout) Tryk: Øko-Tryk ApS

Trykt med vindenergi

Morten Skrubbeltrang, formand for Danmission

2

Unge kvinder får stærkere stemmer Selvtilliden og følelsen af at høre til halter blandt unge kvinder fra minoritetsgrupper i Cambodja. Women Peace Makers (WPM) hjælper pigerne til at tro mere på sig selv, og myndighederne har nu også fået øje på WPMs styrker.

Fortsættes side 4 

3

Kvinderne fortæller om deres oplevelser gennem billeder. Foto: Women Peace Makers

 Fortsat fra side 3 Af Ane Marie Nielsen Tegninger fortæller en del. Resten sætter de unge kvinder for første gang klare ord på. I kunstprojektet Making The Space, som Women Peace Makers (WPM) i Cambodja driver bl.a. med støtte fra Danmission.

”Vi styrker dem i at gå efter deres drømme. En af kvinderne vendte hjem og proklamerede, at hun ville på universitetet. Hendes mor frarådede det, men hun gjorde det alligevel. En anden kvinde oprettede en skole for 30-40 børn, der ellers ikke kom i skole pga. Covid 19,” siger hun.

Projektet er målrettet unge kvinder i alderen 14-19 år fra minoritetsgrupper i Cambodja. De fleste i projektet er af vietnamesisk afstamning, og det er en udfordring at være det i Cambodja, hvor 98 procent af indbyggerne er buddhister og hvor mange har meget lidt forståelse for vietnamesisk kultur, unge og kvinder. Kvinderne er altså minoriteter på hele tre områder, og det giver virkelig udfordringer, fortæller Le Sen, projektleder hos WPM.

Laver effektive analyser Kvindernes oplevelser, frustrationer og problemer med undertrykkelsen blev kortlagt og beskrevet via en analytisk fase kaldet FLD (Facilitated Listening Dialogue). Her forklarede kvinderne om deres situation til nogle unge projektarbejdere, der lyttede til fortællingerne og spurgte ind til kvindernes oplevelser, så det blev helt tydeligt, hvad kvinderne oplevede som udfordrende.

”Kvinderne risikerer at leve i stor fattigdom. De får ingen uddannelse, mange af dem har ingen identitetspapirer og ingen rettigheder, og de bliver gift i en ung alder med en mand, der skal forsørge dem,” siger hun.

Analysemetoden er ny men effektiv i arbejdet med at opklare årsagerne til problemer og frustrationer i forlængelse af nye og gamle konflikter. Og det er ikke bare kvinderne tilknyttet WPM, der får gavn af den. I Cambodja ligger der stadig mange konflikter og traumer lige under overfladen i kølvandet på De Røde Khmerers revolution og rædselsregime i 1970’erne. I arbejdet med at kortlægge dem har Justitsministeriet indgået en samarbejdsaftale med WPM om brug af metoden FLD.

Udtrykker sig i kunst Kvinderne oplever, at det ikke nytter noget at gøre opmærksom på problemerne, heller ikke i deres egne lokalsamfund, for deres mening har alligevel ingen værdi. Men sådan skal det ikke være, mener WPM. Her lærer kvinderne om deres rettigheder og om kønsroller, og det giver dem mere selvtillid og mod til at give udtryk for, hvad de mener, fortæller Le Sen.

Fokus på rettigheder Dette samarbejde med de cambodjanske myndigheder kan også blive til gavn for Danmissions arbejde og anerkendelse i Cambodja, siger Peter Herum, landechef i Cambodja. Men det er først og fremmest WPMs fokus på kønsroller, han fremhæver i samarbejdet med organisationen.

I kunstprojektet kan kvinderne udtrykke deres bekymringer og oplevelser gennem dialog og kunst.

Det er vigtigt at få sat ord på det, der fylder, og det er vigtigt, at de oplever, at deres stemmer bliver hørt. Men aktiviteterne skal også skabe rum for, at kvinderne møder ligesindede, oplever et fællesskab og danner netværk. Så de finder ud af, at der er flere, der har det ligesom dem.

"WPM har en ekspertise i arbejdet med kønsroller, som vi kan dele med vores øvrige samarbejdspartnere i Cambodja. Det er vigtigt, at de hjælper med at holde fokus på bl.a. kvindernes rettigheder,” siger han.

Gør noget nyt

Kunstprojektet Making The Space resulterer i en rapport til myndighederne om de undertrykte kvinders situation. Men samarbejdet mellem Danmission og WPM fortsætter. Der er bl.a. planer om et samarbejde omkring religions- og trosfrihed, som ud over at være højt på dagsordenen i Danmissions arbejde også er en grundlæggende menneskeret.

Kunsten er en tryg udtryksmåde, der giver kvinderne mulighed for at fortælle myndighederne og de ældre i lokalsamfundene, hvordan de oplever at blive undertrykt. Kunstprojektet afsluttes med en udstilling i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, og ud over at give kvinderne mulighed for at blive hørt, er rejsen til hovedstaden tænkt som et bevis på, at man godt kan rejse ud og forlade sit lokalsamfund.

F.eks. for at gå på universitetet.

”Vi er en del af det samme skaberværk, og så er det også på sin plads, at kirken viser det konkret ved, at man samarbejder på tværs af religioner, og at man mødes og opbygger relationer. Kirken er et godt fundament til at samarbejde om de udfordringer, verden og lokalsamfundene står overfor, og som vi som kristne bør føle os kaldet til at hjælpe til med at løse.” 

WPM har nogle få midler til at give nogle af kvinderne et stipendium, så de kan få en uddannelse.

Andre kvinder kommer i skole og får en uddannelse i deres lokalsamfund. Selvom det ikke er nemt, er det stærkere kvinder, der vender tilbage, og de bliver rollemodeller for de andre, fortæller Le Sen.

4

Større ligeværdighed

giver mere mad på bordet Danmission samarbejder med Women Peace Makers i Cambodja for at støtte undertrykte unge kvinder i at få stærkere stemmer. Ligeværdighed mellem kønnene er en menneskeret og mindsker fattigdom.

Af Ane Marie Nielsen ”I Danmission tænker vi menneskers grundlæggende rettigheder sammen med teologien i alle vores programmer. Menneskerettigheder styrker teologiens arbejde. De styrker hinanden. For der er en forståelse mellem næstekærlighedsbuddet og menneskerettighederne. Det handler om menneskers værdighed,” sådan siger Agnete G. Holm om sammenhængen mellem menneskers grundlæggende rettigheder nedfældet af FN og teologien, som begge er hjørnesten hos Danmission.

Agnete Holm er teolog i Danmission og kollega med Mandana Zarrehparvar, der er ansvarlig for Danmissions arbejde med menneskerettigheder. Og selvom de to har forskellige ansvarsområder i organisationen, arbejder de begge ud fra, at mennesker er ligeværdige og skal behandles derefter:

Fortsættes side 6 

5

Fortsat fra side 5 ”Ifølge teologien er mennesket født i Guds billede og alle har brug for og ret til liv, håb og tilgivelse.

Menneskerettighederne tager udgangspunkt i den samme tankegang – at mennesker er lige. Det er juridiske rettigheder. Menneskerettighederne er baseret på værdier, der stammer fra verdensreligionernes menneskesyn,” siger Mandana Zarrehparvar.

uddannelse, politik og magt. Folk, der er fattige og trykkede i deres dagligdag, har ikke ressourcerne til at ændre tingene. Men i de samfund, hvor kvinderne deltager aktivt i demokratiet ved at tjene deres egne penge, er der generelt større velstand. Så hvis du vil bekæmpe fattigdom, er du nødt til at kæmpe for, at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at arbejde med de bagvedliggende problemer.”

Kvinder og mænd er lige

”Vi er nødt til at arbejde med kønsroller generelt.

Mange af de mænd, jeg hører tale om i mit arbejde, er bange for, at de mister magt, hvis de giver plads til kvinderne. Men de skal forstå, at de ikke får mindre magt. De får delt magt. Det er en anden måde at tænke på. For mændene er jo også blevet tildelt nogle roller. Vi er nået langt med kvindernes roller, især i den vestlige verden, men vi mangler endnu at arbejde strukturelt med, hvad mandens rolle er,” uddyber Mandana Zarrehparvar.

Danmission tager udgangspunkt i forskellige menneskerettigheder: tros- og religionsfrihed, forsamlingsfrihed og bæredygtig udvikling for at nævne nogle. Og noget af det, der fylder rigtig meget, er kvinders rettigheder. For når kvinder bliver undertrykt, harmonerer det hverken med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 2 om forskelsbehandling, med FN’s Verdensmål 5 eller med kristendommens kvindesyn, siger Agnete G. Holm.

Partnerne arbejder målrettet

”Fra et teologisk synspunkt er kvinder ligeværdige med mænd, ligesom minoriteter er. Ja, der er bibelcitater f.eks. hos Paulus, der siger, at kvinder skal tie i forsamlinger. Men det er 2000 år siden, Paulus skrev brevene, og man skal her kigge på konteksten og især på, hvad Jesus gjorde. Han havde bl.a. teologiske samtaler med kvinder og da farisæere ville stene en kvinde, der havde været utro, sagde han til dem, at den, der ikke havde syndet, kunne kaste den første sten (Joh, 8). Jesus satte kvinden fri, og det er det, han gør med både kvinder, blinde og religiøse minoriteter osv. Han sætter dem fri til at være de mennesker, de er skabt til at være.”

Arbejdet med at forbedre kvinders rettigheder og muligheder for at tjene penge foregår i tæt samarbejde med Danmissions partnere rundt omkring i verden. Og det er et arbejde, der skaber håb, siger Agnete G. Holm: ”Der er virkelig mange af vores partnere, der arbejder meget seriøst med det her, så vores opgave er at give dem de rigtige redskaber, de kan arbejde videre med.

Tidligere fokuserede nogle af dem meget på antallet af kvinder, der var med i en aktivitet, men ofte endte kvinderne med at sidde nede bagest i lokalet og lytte eller være sekretærer. Vi skal have kvinderne derhen, hvor de sidder med ved bordet, bliver lyttet til og taget seriøst. Her har Danmission virkelig en rolle at spille i samarbejde med vores partnere.”

Mandens rolle er uklar Mandana Zarrehparvar ser Danmissions arbejde med kvinders rettigheder i endnu et perspektiv:

Et af de projekter Danmission tager del i, er ”Making The Space”, som bliver drevet af Women Peace Makers i Cambodja. Projektet handler om at styrke undertrykte unge kvinder, så de bliver set og hørt mere. Det kan du læse mere om i artiklen på side 3. 

”Danmission har historisk set arbejdet meget med at bekæmpe fattigdom ved at mobilisere kirkerne.

De samfund, hvor fattigdommen er størst, er også der, hvor kvinderne har sværest ved at få adgang til

6

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 3.-4. september 2022 på Hotel Nyborg Strand

KOM MED TIL 200-ÅRS JUBILÆUMSFEJRING Den første weekend i september inviterer Danmission til det årlige repræsentantskabsmøde, som i år står i 200-årets tegn. Alle er velkomne til at deltage, og vi håber, at du vil være med!

Mødet indledes lørdag den 3. september kl. 13.00 med gudstjeneste i Odense Domkirke med biskop Tine Lindhardt som prædikant. Efter gudstjenesten følger et festligt program med fejring af Danmissions 200-års jubilæum, oplæg ved internationale gæster og samarbejdspartnere, workshops, sang og musik og meget mere. Søndag formiddag er reserveret til dagsordenspunkterne, hvor der er godkendelse af beretning og årsregnskab, valg til bestyrelsen mv.

Det bliver en weekend med festivitas, samarbejdspartnere fra nær og fjern, god mad og alt det, der gør os til Danmission. Vel mødt!

Forslag til dagsordenen og vedtægtsændringer samt opstilling af bestyrelseskandidater skal være formand Morten Skrubbeltrang i hænde senest den 24. juni 2022. Forslag skal være begrundede og underskrevet af mindst 5 medlemmer af repræsentantskabet. Opstilling af bestyrelseskandidater skal ligeledes være underskrevet af mindst 5 medlemmer af repræsentantskabet.

Kender du årets ildsjæl...?

Flere end 2500 mennesker er frivilligt engagerede i Danmissions arbejde. Enten hver dag eller nogle gange i løbet af året yder de hver især en frivillig indsats for Danmission. De skaber derigennem opmærksomhed omkring Danmissions arbejde ude i verden i alle afkroge af kongeriget.

Enhver frivillig indsats har uvurderlig betydning, og uden de frivilliges indsats ville Danmission ikke have eksisteret i mere end 200 år.

En gang imellem er der frivillige, der yder en ekstra indsats. En indsats, der er særlig og som ikke er almindelig. Det kan være et engagement gennem årtier, udvikling af nye initiativer, en særlig indsats for at få det frivillige engagement til at lykkes endnu bedre eller noget helt fjerde.

Hvert år på repræsentantskabsmødet hylder vi “Årets ildsjæl”. Et menneske, der fortjener anerkendelse for sit frivillige engagement i Danmission. Årets ildsjæl vælges blandt kandidater, der er indstillet til prisen af andre frivillige. Udvælgelsen foretages af et udvalg bestående af repræsentanter fra sekretariatet og Danmissions bestyrelse.

Hvis du kender en frivillig, som du synes fortjener anerkendelsen som “Årets frivillig”, så send din indstilling med din begrundelse for, at vedkommende fortjener prisen som “Årets frivillig” til tbh@danmission.dk inden den 1. august. Husk at skrive dit navn og telefonnummer i indstillingen.

Vi glæder os til at modtage netop din indstilling af din medfrivillige.

7

8

Danmission fejrer i år 200 års jubilæum, men missionen er ikke afsluttet. Der er stadig meget at gøre og lære sammen med resten af verden, mener domprovst i Haderslev Torben Hjul Andersen.

Af Ane Marie Nielsen Missionsselskabernes rolle har ændret sig gennem tiden, men der er stadig brug for Danmission ude i verden, og det er der flere årsager til, mener Torben Hjul Andersen, der er domprovst i Haderslev Domprovsti. Han er medlem af bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp og har tidligere siddet i Det Danske Missionsselskabs landsudvalg og været formand for KFUM & KFUK.

Vi bliver altså fattigere, hvis vi kun samtaler med dem, vi er enige med. Samtale gør livet rigere.

Kirke og klima hænger sammen I mange af de lokalsamfund, som Danmission støtter, er de voldsomt påvirkede af menneskeskabte klimaforandringer. Den viden har Danmission fået gennem samarbejdet med kirkerne, og det er Danmissions forpligtelse som kristen organisation at agere ud fra den. Både ved at uddanne lokalsamfundene i at kæmpe imod forandringerne, men også ved at fortælle os andre om, hvad vores adfærd betyder for klimaet, mener Torben Hjul Andersen.

”Danmission arbejder i samarbejde med andre kirker, og det er virkelig en styrke, for der er vi fælles i tro og håb i kraft af, at vi er kristne. I samarbejdet er vi ligeværdige, for vi har alle brug for at modtage noget, og vi har alle noget at give,” siger Torben Hjul Andersen.

Noget af det, Danmission kan give til de kirker, vi samarbejder med, er uddannelse og viden, mener han.

”Jeg er meget optaget af klimaet. Det er helt absurd, hvor meget forandringerne betyder ude i verden, og hvor lidt det betyder for os herhjemme i Danmark.

Som kirke er vi nødt til at forholde os til det, når en mand f.eks. fortæller os, at hans hus og hele eksistensgrundlag er ved at blive oversvømmet. Det kan vi da ikke lade være med. Kirken skal have fokus på det hele menneske, herunder også hvordan det lever i pagt med naturen. Og det er noget af det, Danmission er god til.”

”I f.eks. Afrika vokser kirkerne vanvittig hurtigt, og her er der et stort behov for at få uddannet evangelister og præster. For hvordan skal en ny kirke håndtere at skifte fra f.eks. at være domineret af forfædrenes ånder til at tro på, at Kristus er den stærkeste magt?

Hvis de ikke er ordentligt uddannede, så kan de falde for hvad som helst, og her har Danmission enormt meget at bidrage med.”

Vi får udsyn

Vi skal udfordre hinanden

I dag bliver meget af Danmissions arbejde gennemført af lokale partnere, og kun ganske få missionærer bliver sendt ud gennem organisationen.

Men ligesom missionærerne i tidligere tider sendte breve hjem, som fortalte om den store verden, kan Danmission i dag være med til at give det enkelte menneske et udsyn.

Danmission støtter uddannelse i teologi og bæredygtighed, menneskerettigheder og meget mere.

En væsentlig del af Danmissions arbejde udspringer af dialog, og både i dialogen og samarbejdet med andre landes kirke, kan de danske kirker og Danmission lære en masse, mener han. ”Andre kirker har liv, der er vanvittig spændende.

De ser på kirkens arbejde anderledes end vi, og de tolker teologien anderledes. På den måde bidrager de med nogle spørgsmål, vi ikke selv tænker på. Det bliver vi udfordrede af, og vi udfordrer dem,” siger domprovsten.

”Det er måske en egoistisk vinkel, men det at møde kirkerne ude i verden gennem Danmissions fortællinger er med til at udvide ens horisont. Vi bliver mindet om, hvor stor forskel der er på samfund. Vi bliver mindet om, at tro og religion betyder meget, og at vi i den kristne kirke overalt i verden er fælles om at tro på Guds magt og styrke.” 

9

Foto: Haderslev Stift/Lene Esthave

Vi er fælles i tro og håb

Ny stikling

i Syrien og Libanon En ny kirkelig organisation har set dagens lys i Syrien og Libanon. For flere fattige har brug for hjælp til det mest basale, og her gør kirkens netværk stor gavn.

Af Malene Fenger-Grøndahl og Ane Marie Nielsen NESSL, Den Evangeliske Synode i Syrien og Libanon, er en presbyteriansk kirke, som blev grundlagt i Mellemøsten af missionærer fra primært USA. Den har 40 menigheder fordelt over Syrien og Libanon, og nu har den også en diakonal afdeling. I forlængelse af krigen i Syrien besluttede NESSL nemlig at oprette en kirkelig organisation, som skulle operere selvstændigt dog tæt knyttet til NESSL. Den nye organisation hedder Compassion Protestant Society (CPS) og har været i gang siden 2019.

Organisationens primære formål er at yde bistand også til folk, der ikke er tilknyttet kirken. Det fortæller Ekkardt Sonntag, der er ansat på Danmissions regionale kontor for Mellemøsten som teologisk rådgiver.

stiftelsen af CPS blev arbejdet gjort mere organiseret, fortæller pastor Joseph Kassab, generalsekretær i NESSL: ”Med etableringen af CPS kunne vi få gavn af det netværk, kirken har, og samtidig undgå at lukke os om os selv. I lande som Libanon og Syrien er der tradition for og tendens til sekterisme, og en almindelig og helt forståelig overlevelsesstrategi er, at man forsøger at beskytte sig selv og sine egne. Men vi ønskede at gå imod den tendens, og det var formålet med at etablere CPS,” siger Joseph Kassab.

CPS har blandt andet stået bag projektet Revalue Syria, der har hjulpet børn og familier med at genfinde troen på og værdien af sameksistens, tolerance og samarbejde – også på tværs af etniske, religiøse og sociale skel – efter krigen i Syrien. Projektet bliver drevet med støtte fra Danmission.

”Kirken ville gerne arbejde mere målrettet og struktureret med at nå ud over sine egne menigheders rammer og skabe positive forandringer i lokalsamfundene. Med CPS ville kirken skabe en organisation, der lever op til de internationale standarder for nødhjælp og udviklingshjælp, og som samtidig er baseret på og afspejler de kristne værdier.” siger Ekkardt Sonntag.

Samarbejdet med Danmission Samarbejdet mellem NESSL og Danmission om Revalue Syria blev indledt på NESSL’s foranledning.

I forlængelse af deres ønske om at lave en diakonal organisation baseret på tro og protestantisk tilgang, havde de brug for samarbejdet med en kristen organisation, som allerede havde succes med udvikling.

Det fortæller pastor Joseph Kassab:

Organiserer hjælpen Danmission har samarbejdet med NESSL i mange år, og derfor var det naturligt, at Ekkardt Sonntag også støttede arbejdet med at etablere CPS. ”Behovet for at skabe den diakonale organisation voksede ud af den syriske krise, som tvang kirken uden for murene for at dække de akutte behov, der opstod i menighederne og i samfundet i det hele taget,” siger Ekkardt Sonntag.

”Der er et hjerte i programmet. Hjertet er kristendommen, og vi ønsker at samarbejde med en protestantisk organisation. For vi har brug for at lære af den protestantiske kirkes tilgang til f.eks. demokrati og den frie tænkning. Ikke bare af hensyn til opbygningen af vores organisation, men hele samfundet i Syrien og Libanon. Så vi er taknemmelige for samarbejdet med Danmission.” 

De lokale menigheder med præster og frivillige i spidsen forsøgte under og efter krigen at dække de mest basale behov blandt de fattigste og med

10

Generalsekretær for NESSL Pastor Joseph Kassab medvirker på Himmelske Dage den 26.-29. maj.

Foto: Sine Fiig

11

Håb skaber liv I Syrien og Libanon er kirken rykket uden for murene for at give nødhjælp til de trængte familier, der ikke længere har råd til at købe varer som mad og medicin. Kirken vil skabe håb.

Af Malene Fenger-Grøndahl og Ane Marie Nielsen Priserne på mad, medicin, brændstof og elektricitet tog på himmelflugt i Libanon, længe før inflationen og krigen i Ukraine begyndte at give danskerne panderynker over priserne i supermarkedet og på tankstationen. I slutningen af 2021 kostede basale fødevarer som ris og mælk mere end ti gange så meget som i 2019, og priserne på medicin som insulin og penicillin blev femdoblet i samme periode.

Prisstigningerne har betydet, at 80 procent af de libanesiske familier og 99 procent af de syriske flygtningefamilier i Libanon er ude af stand til at skaffe nok mad til deres familier.

er årstidsbestemte og kan f.eks. indeholde små mango-, avokado-, mandel, citron- eller pæretræer.

Eller frø til at så f.eks. tomatplanter, agurkeplanter eller peberfrugt.

Hjælper familier til selvforsyning

At hjælpe også med de helt basale fornødenheder til folk i stor fattigdom ligger i naturlig forlængelse af kirkens arbejde, mener pastor Joseph Kassab, generalsekretær i NESSL.

Landbrugskurvene bidrager til, at der rundt omkring på altaner og i gårdhaver pibler små køkkenhaver op, som bidrager med mad til flere familier. Alene i 2021 støttede CPS omkring 2000 familier, og målet er at nå ud til endnu flere.

Vi bringer håb

Den Evangeliske Synode i Syrien og Libanon (NESSL) er derfor begyndt at levere nødhjælp til de udsatte familier. Det gør den gennem organisationen Compassion Protestant Society (CPS), der i 2019 blev oprettet som en selvstændig organisation med rødder i Synoden og med det formål at bidrage til kirkens sociale arbejde. Nødhjælpen består bl.a. af akut udlevering af mad i kirkerne til syriske flygtninge og udlevering af hygiejnesæt, der skal hjælpe med at forhindre smittespredning af Covid 19. Men nødhjælpen dækker også en indsats for at gøre de fattige familier mere selvforsynende. Familierne får flere gange om året udleveret landbrugskurve, der ruster dem til at dyrke deres egne fødevarer. Kurvene

”Som kristne ser vi det som noget, vi bare gør, når vi hjælper folk. Vi oplever det ikke som en forpligtelse, og vi forventer ikke noget til gengæld,” siger han og uddyber: ”Vi gør vores bedste for at bringe håb til folk. Så de kan se en fremtid og finde en mening med livet, selvom det lige nu ser håbløst ud. Gud vil vise sig gennem et velgørende glas vand eller det frodige frugttræ, og det er med til at skabe håb.” 

Fotos: NESSL

12

"Vi har det samme ønske om at nå ud til mennesker," siger Pastor Mimii Brown. Foto: Bo Nygaard Larsen

Vi er søstre og brødre Danmission samarbejder med ELCT i Tanzania om at drive en lutheransk bibelskole. Vi har stillet lederen af skolen, Mimii Brown, tre spørgsmål om kirkens arbejde for at blive lidt klogere på denne af Danmissions partnere.

Af Ane Marie Nielsen Hvorfor skal kristne organisationer egentlig hjælpe mennesker med at løse udfordringer, der ikke handler om tro, men f.eks. om overgreb eller fattigdom. Og hvad kan Danmission bidrage med i Tanzania?

Det har vi spurgt Mimii Brown om. Hun er præst hos ELCT (Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania) og leder af Nyakato Lutheran Bible College. ELCT har været en af Danmissions partnere siden 1948 og udgør dermed en af de længstvarende partnerskaber.

Hvorfor er det din og den kristne kirkes opgave nogle gange at vise folk, hvad der er det rigtige at gøre i stedet for at anerkende og respektere andres overbevisning? ”Som kirke er det vores opgave og forpligtelse at hjælpe andre både åndeligt, fysisk og mentalt. Det er vores opgave at beskytte mennesker og menneskers rettigheder, ikke mindst mennesker, der er marginaliserede.

F.eks. mener mange i Tanzania, at det bringer held og giver magt at eje en knogle fra en albino, og at man derfor gerne må dræbe dem. Det er i dialog og samarbejde med myndighederne, traditionelle læger og andre religiøse ledere, at vi forsøger at uddanne disse folk i, at livet er en menneskeret, og at man ikke må slå ihjel.”

Hvorfor er det kirkens opgave at bekæmpe fattigdom? ”En af menneskets største fjender er fattigdom. Når mennesker ikke får mad, skaber de uroligheder. Når folk er fattige, har de ikke overskud til at opleve Guds storhed og lys. Derfor skal vi hjælpe dem ud af fattigdom. I ELCT gør vi det bl.a. gennem uddannelse.

Vi driver skoler og universiteter og underviser også i dyrkning af jord og fiskeri. Sådan viser vi fattige folk, hvordan de selv kan være med til at skabe et rigere liv.”

Hvorfor skal en udenlandsk organisation som Danmission støtte

13

kirkens arbejde i Tanzania? ”Vi er sammen om at følge Guds mission. Vi har som organisationer meget at give hinanden, og selvom vi er forskellige og hver især har forskellige udfordringer og måder at gøre tingene på, har vi et fælles mål om at nå ud til mennesker. Vi arbejder sammen som søstre og brødre. Der har tidligere været meget snak om kolonisering.

Det er der slet ikke tale om. Vi er sammen om at være én kirke.”  Du kan møde pastor Mimii Brown på Himmelske Dage i Roskilde, der finder sted den 26.-29. maj 2022.

Mangroveskoven lider i Madagaskar Livet og naturen er dybt afhængig af mangroveskoven i det nordlige Madagaskar, men skoven bliver alligevel sablet ned af de lokale. Undervisning og støtte til beplantning skal ændre adfærden.

Af Ane Marie Nielsen

Træner befolkningen

Krabberne og fiskene flygter. Tyfoner og orkaner smadrer det hele, når vindene får vandet til at vælte ind over land. Livsgrundlaget for de lokale fattige fiskere forsvinder. Kun på den korteste bane giver det mening at drive rov på mangroveskoven i den nordlige del af Madagaskar, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er tårnhøj og mangroven kan omdannes til penge på lommen og mad på bordet.

Arbejdsløsheden er anslået ca. 80 procent.

Næsten halvdelen af mangroveskoven omkring Boanamary Kommune i Nord er blevet ryddet i perioden 2004-13, og regeringen i Madagaskar har uddelegeret indsatsen med bevarelse og genopretning af mangroven til NGO’er. Herunder altså Danmissions samarbejdspartner DELC. Indsatsen falder i flere dele. Fiskerne bliver uddannet i at tage vare på mangroveskoven og laver beskyttelsesindsatser, f.eks. bliver de styrket i at samarbejde med myndighederne, om at lave foreninger, som de kan leje fiskerbåde af. Og de bliver uddannet til at opdrætte fisk i moderne damme med havvand, så de kan forbedre deres indkomst.

Rovdriften sker for at producere trækul og kosmetik af mangroven. Og jo mere mangroveskov, der bliver fældet, jo værre bliver udfordringerne. Det er en ond cirkel, der ender med at gøre de fattige fattigere og naturkatastroferne større.

Danmissions landekreds for Madagaskar er derfor gået sammen med DELC (Development and Environmental Law Centre), en lokal miljøorganisation, for at hjælpe lokalbefolkningen med at begrænse skaderne og ændre adfærd, så de sparsomme ressourcer ikke bliver misbrugt.

Også kvinderne og de unge bliver trænet i passe på miljøet. De er f.eks. med til at sætte nye spirer og til at vedligeholde og beskytte mangrove- og andre skovtræer. At de bliver inddraget, er der en rigtig god grund til, fortæller Nik Bredholt.

”Hvis ikke der sker noget, bliver naturen ødelagt.

Livsgrundlaget og livskvaliteten bliver ødelagt for lokalbefolkningen. Når fiskene forsvinder, er der ikke noget at leve af i området, og folk må flytte mod byerne. Derfor er fiskerne nødt til at være mere bevidste om, hvordan økosystemerne fungerer og hvad der skal til for at bevare naturressourcerne,” siger Nik Bredholt. Han er medlem i Landekredsen for Madagaskar og har stået for udarbejdelsen af projektet sammen med Agyedho Bwogo, som tidligere har været udsendt af Danmission til Madagaskar.

”Kvinderne og de unge er mere aktive end fiskerne, så når de også kommer på banen, er muligheden for at komme ud af fattigdommen større. Derfor skal de også have adgang til information, borgerdeltagelse, høringer, undervisning og så videre,” siger han.

Projektet er målrettet 75 husstande, der tilsammen tæller mindst 330 fiskere, kvinder og unge i Mandrosoa, Morahariva og Andrangana. Det dækker ud over beskyttelse af mangroveskoven også bygningen af to brønde, der kan levere rent drikkevand til området. 

14

Danmission begyndte sit partnerskab med Madagaskars Lutherske Kirke i 1978. Madagaskar Landekreds blev oprettet i 2019 som en del af Danmission og har til formål at 0 formidle kontakt og fællesskab med den lutherske kirke i Madagaskar 0 fremme og styrke kendskab til landet 0 indsamle penge til Danmissions arbejde i Madagaskar 0 pleje relationer gennem skriftlige og mundtlige kontakter og besøg 0 gennemføre projekter med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom

Aktuelle projekter: Beskyttelse af Mangroveskov i Mahajanga, Bibelskole i Sambava, Døveskole i Antsiranana og Dialogprojekt i Shalom.

Danmission har fire landekredse tilknyttet. Foruden Madagaskar er der landekredse for Bangladesh, Pakistan og Indien. Landekredsene opererer i tæt samarbejde med Danmission, men har deres egne bestyrelser og medlemmer. De beslutter selv, hvilke projekter de ønsker at støtte og har egne støtteindsamlinger.

Fotos: DELC

15

Foto: Smiley.toerist

Om Danmissions landekreds for Madagaskar

Et lille projekt

med stor betydning Madagaskarkredsen støtter et lillebitte område på den store ø for at være med til at øge levestandarden for den lokale befolkning lige der. Håbet er, at hjælpen til selvhjælp spreder sig som ringe i vandet.

Af Ane Marie Nielsen Mangroveskoven er nøglen til stabile landsbysamfund i det nordlige Madagaskar, hvor Danmissions Madagaskarkreds sammen med en lokal miljøorganisation, DELC, støtter en række familier i at skabe en bæredygtig hverdag. Med en håndsrækning til bl.a. at få den udpinte mangroveskov tilbage i fuldt flor kan familierne nemlig blive i landsbyen og brødføde sig selv i stedet for at flygte til storbyerne for i værste fald at ende som tiggere på gaden.

Agyedho Bwogo fra landekredsen har tidligere været udsendt til Madagaskar for Danmission. Hun har indgående kendskab til området og har derfor et klart indtryk af, hvilken hjælp der skal til for at holde de små samfund kørende. Hun ved, at selvom landekredsens involvering i det lille projekt kan virke som en dråbe i havet, gør det en enorm forskel for de mennesker, der får støtten. ”De lokale fiskere og deres familier oplever, at det nytter at tage ansvar og føle ejerskab. Den nordlige del af Madagaskar er et kæmpestort område, men når familierne hver især passer godt på det lille område, der er deres, så gør det en positiv forskel for deres livsvilkår.

De oplever, at det er deres egne behov, de dækker, når de ændrer adfærd og planter mangrove til gavn for livet i vandet. De oplever, at det er deres egne frugttræer, som de får føde ud af at passe godt på. Og det er en overkommelig opgave f.eks. at passe 3-5 træer, selvom der er mangel på vand,” siger Agyedho Bwogo.

Hjælpen spreder sig ”Jeg tror på, at de mennesker, vi hjælper, får styrke til at hjælpe andre, og sådan spreder hjælpen sig,” siger Agyedho Bwogo. Som kristen ser hun det som sin opgave at yde humanitær bistand til mennesker, der er i nød, og hendes og landekredsens indsats er velkommen i lokalsamfundene i Madagaskar, hvor omtrent halvdelen i projektområdet er muslimer, fortæller hun. ”Den lokale befolkning har stor respekt for vores arbejde, og jeg oplever ikke, at det skaber problemer, at de er muslimer og vi er kristne. Vi ønsker ikke at påtvinge nogen kristendommen, vi er i samarbejdet med DELC for at støtte og træne befolkningen i metoder, der gør dem stærkere i deres eget liv.” 

Fotos: DELC

16

Et fly til små kunder skabt af Anders Aare, der sværger til, at intet går til spilde. Foto: Tom Sand Egeskov

Genbrug får nyt liv Essensen af genbrugstanken er, at intet går til spilde, men hvordan undgår vi at skrotte brugte tekstiler og usælgelige møbler? I Danmission Genbrug vil vi gerne være med til at skabe såkaldt bæredygtig cirkulation.

Mød to ildsjæle der med godt håndværk og en kreativ tilgang forvandler yt til nyt.

Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist Et gammelt sæt sengetøj, en usælgelig reol eller et par hullede cowboybukser. Hver eneste dag støder vi på varer ude i vores butikker, som af den ene eller

Upcycling opstået og flere steder i landet forvandles yt til nyt. Danmission Upcycling er et af de nye initiativer, som skal udvikles i løbet af de kommende år.

Anders Aare fra Danmission Genbrug i Bazar Vest er én af de frivillige genbrugs-entusiaster, der med godt håndværk og et særligt blik for at se muligheder forvandler yt til nyt. Han begyndte stille og roligt at sortere de møbler fra, som kunderne af den ene eller anden grund ikke købte, eller som var så beskadigede, at de ikke kunne repareres.

“Jeg håndplukkede det bedste og opbyggede et lager.

Der var rigtig meget af det, som jeg egentlig blev bedt om at køre på genbrugspladsen, som i stedet blev pillet fra, fordi jeg kunne se muligheder i det”.

Anders Aare fremtryller f.eks legetøj som biler og flyvemaskiner, skoreoler, opbevaringskasser, stumtjenere, bænke og klapborde til havebrug.

Upcycling er i takt med det stigende fokus på genbrug og bæredygtighed blevet mere og mere populært.

Cecilia Lassen forvandler usælgeligt tøj, sengetøj og andet stof til moderigtige designs, der bliver solgt via sociale medier. Foto: Tom Sand Egeskov

Anders Aare drømmer da også om, at hans upcyclede produkter kan blive solgt i andre af Danmissions butikker og via sociale medier.

anden grund ikke kan sælges til vores kunder. Det skærer i vores genbrugs-hjerter, når vi må transportere kundernes donationer til den lokale genbrugsplads, hvor det går op i røg. Derfor er Danmission

Fortsættes side 18 

17

 Hvad er upcycling?

Går ud på at genanvende en ting, der ellers betegnes som affald, ved at forvandle den til noget nyt – eventuelt med en anden funktion, end den oprindeligt var tiltænkt.

 Er du en upcycler?

Tag kontakt til din butiks udviklingskonsulent og find ud af, hvordan du kan blive en del af Danmission Upcycling. Sammen kan vi på magisk vis forvandle yt til nyt!

 Danmisson Upcycling I flere af vores butikker er der frivillige, der giver brugte ting nyt liv. F.eks brugte møbler, der forvandles til skærebrætter, trælegetøj, opbevaringskasser, bænke, borde, stole etc. Frivillige syersker forvandler genbrugsstof til muleposer og andre syr f.eks herreskjorter, sengetøj og duge om til moderigtige designs.

En skjorte og en cowboyjakke er forvandlet til et unikt og personligt design af Cecilia Lassen. Foto: Tom Sand Egeskov.

Sengetøj syet om til moderigtige kjoler.

Foto: Tom Sand Egeskov

I Danmission Genbrug i Svenstrup er endnu en upcyclings-entusiast på spil. Her er det Cecilia Lassen, der forvandler f.eks sengetøj, skjorter og duge til moderigtige designs og giver lamper og småmøbler et helt nyt og unikt udseende. Hun vil gerne være med til at endnu flere får øjnene op for, at man med ganske få midler kan skabe unikke ting til sit hjem eller til sin garderobe. Hun mener, at vi alle har et ansvar for at nedsætte vores forbrug af nyproducerede varer som tøj og møbler og her er genbrug en genial løsning:

Anders Aare i fuld gang med at give kasseret træ nyt liv. Foto: Tom Sand Egeskov

køber ting i genbrug og leger med at forvandle dem og give dem nyt liv, så er det billigt at lege og øve sig,” lyder opfordringen fra Cecilia Lassen.

Hun opfordrer andre butikker til at inspirere kunderne til at eksperimentere med upcycling.

“Alle, der har adgang til en symaskine kan let gå i gang med at lege med at sy. Det gode er nemlig, at man aldrig skal begynde fra bunden af. Man kan sige, at man får mønsteret foræret, når man f.eks lader et design tage afsæt i en cowboyjakke eller en skjorte,” siger hun og fortsætter: “Kunderne her i Svenstrup har været meget nysgerrige og fået inspiration ved at kigge på den udstilling, vi har i butikken med nogle af de upcyclede varer og tøjdesign, som jeg har fremstillet”. 

“Ved at købe brugte ting kan man for få penge og med få midler få meget personlige ting. Fx en kommode der males og tapetseres indvendigt, en lampeskærm der betrækkes med en aflagt dug, eller en billig skjorte og en cowboyjakke, der klippes op og sys sammen til et nyt design. Så længe man

18

Usælgelige borde forvandles til skærebrætter Efter sommerferien kan du købe en ny vare i Danmissions webshop: Danmission Genbræt.

Designer Rasmus Bækkel Fex står bag skærebrættets visuelle udtryk, mens formand for Danmission Genbrug i Tarm, Niels Najbjerg, forvandler brugte egetræsborde til unikke skærebrætter. Elever og lærere fra Bråskovgård Efterskole printer Danmissions logo på skærebrætterne.

“Danmission Genbræt er et forsøg på at engagere frivillige i Danmissions webshop.

Vores webshop har åbent hele året, så det kræver varer. Ideen er at upcycle træaffald til noget, der kan genbruges på en billig måde. Sådan tjener vi sammen penge til Danmissions arbejde og har fokus på at upcycle frem for at smide ud,” siger seniorkonsulent Tom Bangslund Hansen.

Lige nu leverer genbrugsbutikkerne i Horsens, Herning, Bjerringbro og Tarm træ til projektet. Det er Sorteringen i Vejle, der står for at afhente. Hvis der er andre butikker, som Sorteringen alligevel kører til, og som er interesserede i at levere bordplader, så tag endelig fat i Tom Bangslund tlf. 41 999 330.

Tre korte nyheder fra Danmission Genbrug Det går hurtigt ude i Danmission Genbrug! Hvis du gerne vil følge med i, hvad der rør´ sig, så følg Danmission på Facebook og Instagram. Du kan også finde din nærmeste genbrugsbutik og følge den på Facebook og/eller Instagram.

To nye butikker kom flyvende fra start Første uge i april slog Danmission dørene op til to nye butikker: I Husum flyttede butikken 200 meter op ad gaden. På den nye adresse har alle afdelinger fået mere plads, og så er der, som noget nyt, indrettet et hyggeligt boghjørne. Det tidligere lejemål måtte vi flytte fra, da bygningen skulle rives ned. Både kunder og frivillige er glade og tilfredse med den nye lokation i Husum.

Generalsekretær Kristian Sloth klippede snoren til den nye butik i Husum, efter, at han holdt en særlig tale for butikkens dedikerede frivillige, der knoklede for at blive klar til åbningen.

På Midtfyn i Allested-Vejle har vi slået dørene op til en helt ny butik. Her var det en henvendelse fra en lokal gruppe frivillige, der satte etableringen af den nye butik i gang. Også her er vi kommet godt fra start med stor opbakning fra lokalsamfundet og en rigtig fin butik, der oplever købeglade kunder.

Genbrugsbutikkernes sociale medier styrkes    Vores kunder tjekker åbningstider, bliver inspireret og følger med i aktuelle tilbud via sociale medier som Instagram og Facebook. Derfor arbejder vi med at stå stærkt på Facebook og Instagram. Siden 2020 er der rekrutteret unge frivillige til at stå for indhold til især butikkernes Instagram. I skrivende stund er der tilknyttet i alt 22 frivillige såkaldte SoMe-redaktører, der sørger for indhold til i alt 17 af vores butikker - primært i lidt større byer.

19

110 frivillige mødtes til Lederseminar Efter to år med corona, og derfor langt mellem sociale aktiviteter, kunne 110 af Danmissions frivillige butiksledere endelig mødes til lederseminar for Danmission Genbrug.

Butikslederne var samlet på Nyborg Strand i to dage sidst i april, og det var dage, der var spækket med faglige input, sparring og socialt samvær.

På lederseminaret blev årets Danmission Mulepose også kåret. 25 flotte muleposer var med i afstemningen, og Alice fra genbrugsbutikken i Skanderborg løb med æren som den, der havde kreeret vinderenposen.. 

Mød verden – på højskole Danmission og Emmaus Højskole inviterer dig til en inspirerende højskoleuge for voksne. Sammen skal vi møde verden. Gennem personlige fortællinger fra bl.a. Cambodja, hvor Danmission kæmper mod ulovlig skovhugst og for biodiversitet. Og fra Beirut, hvor Line Stange Ramsdal i en årrække har haft sin daglige gang. Du kan ligeledes få et indtryk af Islam gennem foredrag og besøg i en moské.

Velkommen også til en uge fyldt med godt samvær, fællessang, musik, kreative indslag og skønne ture ud i det sjællandske landskab.

Kurset finder sted i Haslev fra den 11.-16. september 22.

Læs mere om tilmelding og priser på danmission.dk eller emmaus.dk

Danmission er med på holdet Fremover spiller Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, med Danmission på brystet og logoet på shortsene, hver gang holdet er i kamp. Danmission har sponsoreret tøjet, og det er der en god grund til, fortæller Kristian Sloth, Generalsekretær i Danmission.

”Vi vil gerne være mere synlige blandt unge, der kan have interesse i vores arbejde. Det gælder f.eks. de teologistuderende og dermed også de studerende, der er tilknyttet Center for Afrikastudier, og som særligt fokuserer på udviklingsarbejde. Med vores navn på spillertrøjerne er vi synlige flere gange,” siger han.

I fodboldklubben er de glade for det nye tøj og den nye sponsor, fortæller formanden Jakob Engelstad. ”Danmission er ikke så synlige på studiet, som de kunne være. Derfor er det helt naturligt, at vi indgår i et samarbejde,” siger han. Han opfordrer kommende modstandere og tilskuere til at lægge mærke til symbolerne på trøjerne, for de giver stof til eftertanke, også når kampen er færdig. Det er Danmissions symboler for Liv, Håb og Tilgivelse.

Kristian Sloth gik selv på med på træningsbanen for at indvie de nye spillerdragter.

20

QUIZ

Test dig selv - hvor godt kender du Danmission 1 I 2021 fyldte Danmission 200 år.

Men hvornår kunne man for første gang blive personligt medlem af det, der dengang var Det Danske Missionsselskab?

2

B 1966

Genbrugsbutikkerne er stoppet med at udlevere plastikposer for at passe godt på miljøet. Men hvordan kan kunderne så få de nye fund med hjem?

C 1997

A I muleposer, som frivillige har syet

A 1921

B I papirposer C Pakket ind i gamle gardiner

3 I Danmissions webshop kan du købe fine håndlavede perler. Men hvilket materiale er de lavet af?

A Knust glas fra eksplosionen i Beirut i 2020

4

B Bæredygtigt ler fra Tanzania

Quizzer er ikke en ny opfindelse i Danmissions magasiner. I Dansk Santalmissions børneblad kunne børnene f.eks. løse små opgaver.

Men hvad hed børnebladet?

C Ædeltræ fra Prey Lang

5

A Korset B Broen

Gaver fra private har altid været helt afgørende for Danmissions arbejde. I en årrække blev giverne nævnt ved navn i Dansk Missions Blad. F.eks. var det i blad nr. 10, 1945, noteret, hvem der havde doneret brugte frimærker. Danmission tager stadig taknemmeligt imod donationer, men tager vi også imod brugte frimærker?

C Vejen

A Nej. Ingen sender længere breve, så det er slut.

B Ja. De sælges videre i genbrugsbutikkerne og frimærker uden påstempling bruges igen. F.eks. ved udsendelse af invitationer til jubilæumsfejringen.

Se rigtige svar nederst på side 24

21

Unge taler med digitale tunger Projektet Digitale Ambassadører er et af Danmissions nye tiltag for at komme i tættere kontakt med flere unge. 10 danske unge har besøgt Cambodja og Zanzibar og gør nu os andre klogere på projekterne via de sociale medier Af Ane Marie Nielsen

Er du på Instragram, har du måske allerede mødt Danmissions Digitale Ambassadører. Det er nemlig her, de 10 unge danskere, der alle er i starten af tyverne, fortæller om deres oplevelser med to projekter, Danmission støtter. Halvdelen af de 10 tog i februar på studierejse til Prey Lang-skoven i Cambodja. Den anden halvdel til Zanzibar. I løbet af rejsen samlede de film, billeder, interviews og indtryk ind til at drive to profiler på det sociale medie frem til sommer.

lande. F.eks. med ulovligt fældet regnskov, der ender som havemøbler i Vesten,” siger hun.

De 10 deltagere i projektet kendte ikke Danmission særlig godt på forhånd, men nu arbejder de som frivillige med både at fortælle om deres oplevelser og med at sætte oplevelserne i perspektiv på instagramprofilerne projectpreylang og girlsjustwannahavedialogue. Ud over kendskabet til Danmission får de i løbet af det halve år, projektet varer, uddannelse i, hvordan de laver de bedste opslag på sociale medier.

Målet med tiltaget er at give flere unge kendskab til Danmissions arbejde ude i verden, og at give dem et større globalt udsyn, der gør dem i stand til at handle anderledes. Det fortæller Lærke Lysemose Christensen, der leder pilotprojektet.

Venter på evaluering Om projektet fortsætter med et nyt hold af Digitale Ambassadører, er der ikke taget stilling til endnu, selvom erfaringerne indtil videre er overvejende positive, fortæller Lærke Lysemose Christensen.

”Vi vil gerne prøve nye veje af for at få flere unge engageret i Danmissions arbejde. Projektet har givet dem mulighed for at opleve noget af det, Danmission er rigtig god til, nemlig at få mennesker med forskellige baggrunde til at mødes i dialog og sameksistens. Samtidig kan de være med til at skabe opmærksomhed omkring nogle af de problematikker f.eks. omkring bæredygtighed, der er i de fattigste

”Vi oplever et stort engagement blandt de nuværende deltagere. De laver flere opslag om ugen og er virkelig dygtige til at formidle deres oplevelser. Samtidig giver vores samarbejdspartnere i Cambodja og Zanzibar udtryk for, at de både var glade for besøget af danskerne og for den opmærksomhed, deres projekter har fået i den forbindelse. Så udbyttet er gensidigt.

Vi oplever dog også, at den digitale formidling ikke er nok. De fysiske møder med fælles oplevelser er langt bedre til at skabe følelsen af fællesskab og handlingsrum.”

 Følg De Digitale Ambassadører på deres profiler på Instagram  @girlsjustwannahavedialogue @Projektpreylang

Beslutningen om projektets videre liv kommer til efteråret. Men inden da kan du møde De Digitale Ambassadører til en snak ansigt til ansigt på årets Folkemøde i Allinge på Bornholm. 

22

Pernille Baade Jensen Udsendt til Prey Lang, Cambodja, som Digital Ambassadør Hvorfor meldte du dig til at blive Digital Ambassadør?

Jeg meldte mig, fordi jeg læste om Danmissions tre temaer, hvor det ene handler om bæredygtig brug af ressourcer. Det taler lige ind i mine Afrikastudier, hvor jeg bl.a. arbejder med bæredygtighed i lande i Afrika og Asien.

Så for mig var det en mulighed for at komme ud og snakke med nogle af de mennesker, der kæmper for bæredygtighed på nogle andre breddegrader end vores egne.

Hvad har du fået ud af det indtil videre?

Det var meget inspirerende at være i Cambodja og møde de mennesker og udfordringer, som vi fortæller om. Jeg tror ikke, vi kunne have udfyldt opgaven på de sociale medier, hvis vi ikke havde været der og oplevet det helt tæt på. Vi var dybt inde i skoven, og det var takket være samarbejdet og de lokale partneres tillid til Danmission, at vi fik så nært et indtryk af samfundet.

Den mulighed får man ikke andre steder.

Hvad tænker du om Danmission, efter at du har lært organisationen bedre at kende?

Jeg kendte kun Danmission fra genbrugsbutikkerne, inden jeg tog afsted. Men det har virkelig været spændende at lære Danmissions historie at kende. Jeg troede mest, det handlede om at udbrede den kristne tro. Men det handler jo om meget mere. Om dialog og fredsskabelse blandt andet. Og altså også om at beskytte naturens ressourcer.

Fortsættes side 24 

23

Johanna Hvas Udsendt til Zanzibar som Digital Ambassadør Hvorfor meldte du dig til at blive Digital Ambassadør?

Jeg så muligheden for at blive Digital Ambassadør på Universitetets facebookside, og det talte lige ind i mine studier og det, jeg interesserer mig for. Det primære for mig er at arbejde med dialog og være med til at skabe større forståelse for forskellighed i forhold til religion og kultur.

Hvad har du fået ud af det indtil videre?

Det har været spændende og lærerigt at arbejde seriøst med journalistikken, men det er mere redskabet for at dele de erfaringer og viden, som ikke blot de unge på Zanzibar men også religiøse ledere, professorer osv. har delt med os omkring deres interreligiøse- og kulturelle arbejde på Zanzibar.

Hvad tænker du om Danmission, efter at du har lært organisationen bedre at kende?

Min mor er præst, og jeg mødte Danmissions Globale Fortællere i konfirmandforberedelsen, så jeg kendte lidt til organisationen på forhånd. Men jeg blev virkelig overrasket over, hvor mange steder i verden Danmission arbejder. Og at det ikke handler om at missionere, men mere om at komme ud og skabe dialog og respekt for forskelligheder. Den ene religion er ikke mere værd end den anden.

QUIZ svar Rigtige svar: 1 C, 2 A, 3 A, 4 B, 5 B

24

1

Håbet er ude i verden

Håbet er ude i verden Danmissions 200-års jubilæum

jubilæumssalme

Tekst og musik: Per Krøis Kjærsgaard, 2021

Tekst og musik: Per Krøis Kjærsgaard, 2021 Let swing



C

C/e

Hå bet er



C/e

skygget af

 

E



u de

/c

ba re vi

C/g

i



ver den

for

men ne skers

fær den.



D



D

liv

F

lev et for

F

slå et, for

Kap løb med

G

Værder det

Dm7

jag et, for



Am7

giv

F

G

E/gis

Am7

Tag el ler

/h

F

for

slidt

/f

G

mør ket er

Dm

G

tvivl et,

D/Þs



D7/Þs

/7

dit.

G

/a

liv et med liv et på

/h

spil

G/d

vil.

rit.

1. Håbet er ude i verden 1. Håbet er ude i verden forjaget, forslået, fortvivlet,forslidt forslidt forjaget, forslået, fortvivlet, skygget af menneskers færden. skygget af menneskers færden.

Kapløb med mørketer erdit. dit.

Kapløb med mørket Ta’giv eller giv Ta’ eller Værd erliv det liv Værd er det levet formed livet med på spil levet for livet livetlivet på spil Bare viBare vil. vi vil.

4. Håbet er ude i verden.

4. Håbet er ude i verden. vi endelig nu endeligved: ved:Kærlighed Kærlighed FordiFordi vi nu er dog største.

Deter erden! den! er dog detdet største.

Det Lang er dén korte besked.

Lang er dén korte besked. substans Vores Vores substans livsresonans. livsresonans.

Toner der rammer og uden men Toner der rammer og uden etet men klingerklinger igen igen

2. Håbet er ude mange 2. Håbet er ude forfor mange håbet alene rungende ord. hvor hvor håbet alene erer rungende ord.

1 Asken af usungne Asken af usungnesange1 sange gøder denden sårede gøder såredejord. jord.

Spirende tro tro Spirende Afgrundens bro bro Afgrundens Bethlehemsstjernen, et lysende Bethlehemsstjernen, et lysendespejl spejl Halvmånens segl.

Halvmånens segl.

5. Håbet er håb omen enverden verden 5. Håbet er håb om håbet værdog oger er håbet håbet bekendt som som håbet er er værd bekendt Chancen er vores, deter erden! den!

Chancen er vores, det Menneskehænderhar harsendt sendt Menneskehænder Ud skal Uddu skalgå du gå Ud skal Uddu skalnå du nå Møder Møder er gløder hvorhvor alt bliver til til er gløder alt bliver Bare viBare vil. vi vil.

3. Håbet er kommet 3. Håbet er kommettiltilverden verden og lagt i den hullede og lagt i den hulledemenneskehånd. menneskehånd.

LivetLivet blevblev livet med livet medsmerten smerten bundet med frihedens bundet med frihedensbånd. bånd.

Kærlighedsord.

Kærlighedsord.

Sagt ved et bord.

Sagt ved et bord.

Sendte et krav gennem tider og land Sendte et krav gennem tider og land Gør hvad du kan.

Gør hvad du kan.

Per Krøis Kjærsgaard 2021

Per Krøis Kjærsgaard 2021 (1 fra Jeppe Aakjærs gravsten) ©www.sangtimen.dk

(1=fra Jeppe Aakjærs gravsten)

25

©www.sangtimen.dk

Det er mere nødvendigt end nogensinde Danmission har inviteret til personligt medlemskab siden 1997 og opfordrer i forbindelse med 200 årsjubilæet stadig til det personlige engagement. Lisbeth Kirk Mikkelsen tog imod tilbuddet helt fra begyndelsen og har været en trofast støtte siden.

Af Ane Marie Nielsen ”Helt fra jeg var barn har det været naturligt for mig, at man skal hjælpe folk, der har mindre end en selv.” Sådan siger Lisbeth Kirk Mikkelsen om årsagen til, at hun har været medlem af Danmission siden 1997, hvor det første gang blev muligt at tegne et personligt medlemskab. Først hos Det Danske Missionsselskab og siden Danmission.

At den hjælpende hånd bliver strakt ud til mennesker i nogle af verdens fattigste lande er næsten også en naturlov for den pensionerede lærer Lisbeth, for udsynet var en del af kulturen og baggrunden i hendes familie. Hendes forældre støttede bl.a.

Sudanmissionen. Og i Jakobskirken i Roskilde, hvor Lisbeth kom som barn, var præsten født i Indien af danske missionærer.

Flov over overflod Som lærer på Midtsjællands Efterskole fortsatte Lisbeths engagement i verdens fattigste lande gennem skolens tætte samarbejde med Danmission om en udvekslingsordning med husholdningskolen Ntoma i Tanzania. Danske elever og lærere besøgte Ntoma og elever og lærere fra Tanzania kom på besøg på Midtsjælland. ”Vi oplevede alle de ligheder, der er mellem mennesker uanset farve, race og tro. Men vi blev også næsten flove over at komme til Tanzania som forkælede danskere, der havde alt. Selvom de tanzaniske piger intet ejede, viste de glæde og begejstring ved arbejdet.

De sang altid, selv i marken klokken seks om morgenen viste de, at bare livet i sig selv er en velsignelse.”

Vigtigt at bidrage Forbindelsen til verden gennem lærerlivet er forbi, men støtten til Danmission er fortsat, for Danmission gør en kæmpe indsats, mener Lisbeth. ”Danmission er et selskab af ildsjæle både i genbrugsbutikkerne og som udsendte i verden. Man er i gode hænder hos Danmission,” siger hun, men minder dog også Danmission om at huske at være lidt udfarende og gøre opmærksom på sig selv. Det er ikke altid nok bare at være rar.

Havde det ikke været for den kristne opvækst, havde Lisbeth måske valgt andre organisationer at støtte, fortæller hun, men hun ville ikke have undladt at give sit bidrag. ”Det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi hjælper,” siger hun. 

26

Foto: Carsten Villadsen

27

Jubilæumsenglen 149 kr.

Køb en jubilæumsengel og støt Danmissions 200 års missionsog hjælpearbejde ude i verden.

Køb her: webshop.danmission.dk