Issuu

Program

FELIX MENDELSSOHN-BARTHOLDY (1809-1847)

Hebriderne, op. 26

W. A. MOZART (1756-1791)

Klaverkoncert nr. 24 i c-mol, KV 491

I. Allegro | II. Larghetto | III. Allegretto Med kadencer af Markus Schirmer pause

PĒTERIS VASKS (*1946)

Viatore

NIELS W. GADE (1817-1890)

Symfoni nr. 4 i B-dur, op. 20

I. Andantino – Allegro vivace e grazioso

II. Andante con moto

III. Scherzo. Allegro, ma non troppo e tranquillamente

IV. Finale. Allegro molto vivace

Solist: Markus Schirmer, klaver

Dirigent: Marie Jacquot

Danmarks Underholdningsorkester

I pausen vil forskere fra Det Kongelige Bibliotek fremvise en værdifuld udstilling af originale Gade-materialer i en montre lige uden for koncertsalen.

Kære publikum

”At rejse er at leve”, mente H. C. Andersen. Han var ofte på farten og hentede inspiration overalt i verden. Det samme har altid gjort sig gældende for kunstnere og andre kreative sjæle i alle genrer –også tonekunsten. Dagens program kredser om dette tema.

Vi har brug for at løfte blikket. Vi har brug for at sætte vores egne, nationale erfaringer i frugtbar relation til vores omverden. Vi har brug for det friske pust af ideer og tanker udefra, hvis vi ikke skal gro fast i indspist provinsialisme. Vi har brug for den løbende dialog. Det har altid været en selvfølgelig præmis for kunstnerisk skaben. Og derfor har særligt kunstnere til alle tider været et omrejsende folkefærd.

Vi lever i en periode, hvor nationalismen vinder frem overalt i verden, og hvor der er en voksende tendens til, at samfund og stater lukker sig om sig selv. ”America first” eller ”Danmark for danskerne”… Men hvis ikke Thorvaldsen havde taget lange ophold i Rom, var dansk billedkunst ikke blevet det, den er. Og hvis ikke Gade havde taget turen ned til Mendelssohns Leipzig, ville dansk musikliv være fattigere. Guldalderens kunstnere var mennesker med et betydeligt udsyn og en åben nysgerrighed over for ’det fremmede’. Det er godt at huske på – og vigtigt at tage ved lære af! Vores nationale kultur bliver ikke svækket, men tværtimod styrket i mødet med de andre.

Velkommen til en eftermiddag, hvor vi hylder REJSEN. Vi har inviteret fotografen Henrik Saxgren til at illustrere temaet med nogle af sine smukke billeder fra rejser rundt i verden.

John Frandsen | Direktør, Danmarks Underholdningsorkester

Programnoter

HEBRIDERNE

Øen Staffa. 10 km vest for Isle of Mull i øgruppen Hebriderne ud for Skotlands vestkyst. Navnet er oldnordisk – oprindeligt Stafi-oy - efter ‘stafr’ betydende stav. Det giver mening så snart man ser øen og især den berømte Fingal’s Cave, med de lodrette basaltsøjler og det gæliske navn ‘An Uamh Bhin’ (‘Den melodiske grotte’). Det var på en rejse til Skotland i 1829, at Mendelssohn fik inspirationen til sin ouverture, som også blev udgivet under titlen Fingals-Höhle. Ouverturen/hulen åbner sig i nøjagtigt det tempo, den dynamik og instrumentation som Mendelssohn skitserede i et brev til sin søster dagen inden turen til Staffa. Musikken må være faldet Mendelssohn ind i Oban, mens han skuede ud mod Hebriderne – men må også have passet på det han oplevede på Staffa. Hovedtemaet fremmaner konstant rullende bølgegang mod klipperne. Signalerne i messing, der kastes ind over orkestret omtrent fire minutter inde, virker næsten som en imaginær test af grotterummets majestætiske akustik. Kong Fingal var den legendariske barde Ossians far og Fingal’s Cave angiveligt begges tilholdssted. Niels W. Gade vandt berømmelse med netop sin

Ossian-ouverture og blev formentlig delvist inspireret til den af Hebriderne, der da også var det allerførste værk Gade dirigerede i Musikforeningen i 1850. Øen Staffa således også en vigtig søjle i dansk musikhistorie.

KLAVERKONCERT NR. 24

Mozart gik ikke i skole. Han rejste og Europa var hans skole. Som 11-årig havde han allerede sat 4 sprog i musik. Denne klaverkoncert skrev Mozart som 30-årig i 1786, i midten af de ti musikalsk gyldne år han nåede at få i Wien. De store Europa-

Joseph Mallord William Turner, Staffa, Fingal's Cave malet i 1832, tre år efter Mendelssohns besøg.

rejser havde han nu oplevet, bortset fra kortere ture til Prag, Berlin og Frankfurt, der endnu ventede ham. Nu gjaldt det om at forsørge familien og gøre Wien til hjemmebane. Her var der et væld af musikere at arbejde med og denne klaverkoncert er da også den der er skrevet for størst besætning. Samtidigt er det den der starter mest tøvende – i et mystisk halvastmatisk piano. Senere folder klangfarverne sig ud, ikke mindst i andensatsens blæsersekvenser og sidstesatsens variationer. Her vendes, vrides og drejes det enkle tema med kæmpe åndsnærvær. Mozarts håndskrevne partitur er usædvanligt rodet, med mange udviskninger og overstregninger. Forskningen har to forklaringer: Stor travlhed op mod deadline, eller kaotisk mentalt helbred, der svævede mellem depression og hypomani. Den resulterende følelsesfuldhed tiltalte bl.a. publikum i Leipzig i 1830’erne, hvor Mendelssohn opførte koncerten flere gange.

VIATORE

Lettiske Pēteris Vasks - der netop er fyldt 80 - skrev i 1977 en kvintet for messingblæsere, der på engelsk hedder ’Music for Fleeting Birds’. Den handler om den dybe drift mod frihed og om trangen til at rejse frit - som fuglene. Bag jerntæppet var det ikke en mulighed for Vasks, der som præstesøn var mistænkeliggjort på forhånd som mulig statsfjende. ’Viatore’ fra 2001 kan høres >

som udtryk for den indre rejse der altid er mulig. To temaer skiftes og vokser sammen op til midten af stykket. Det ene (hurtigere) tema er den rejsendes, det andet evighedens. Fra klimaks forsvinder musikken igen gradvist hvor den kom fra - mod stjernerne.

SYMFONI NR. 4

Niels W. Gade nåede i 1847 med sin 3. symfoni toppen af sine ’ossianiske’ tendenser. Til og med denne, havde hans symfonier for det kontinentale publikum lydt anderledes og forfriskende ’nordisk’. Hvad end der nu lå i forestillingen om et højt, episk og arkaisk ’Norden’, der altså snildt kunne rumme både den gæliske Ossian og Paa Sjølunds fagre Sletter. Københavneren Gades musik blev tidstypisk omtalt som et ’koldt styrtbad i Nordens isbjerge’, men i den 4. symfoni - fra 1849-50 - gjaldt det en helt anden tone for den stadig bare 33-årige Gade. Musikforskeren Siegfried Oechsle ser den som et værk der politisk bevidst skifter spor fra et stort nordisk til et mere praktisk nationalt projekt, i skyggen af Treårskrigen. Skrevet i København klinger den nu mere af Europa end af Norden og måske dermed mere brugbart og tidssvarende i en tid hvor ’ulyksalig uro i verden’ (Gades formulering) besværliggjorde rejser og gjorde fremtiden usikker. På partitursiderne af dette ’mest elskelige stykke musik’, som symfonien fik ros for at være i tysk presse, rejste Gades navn vidt og bredt. I 2. halvdel af det 19. årh. er dette hit af en symfoni den mest spillede symfoni i Tyskland af nogen dalevende komponist overhovedet! Uropførelsen fandt sted få hundrede meter herfra, i Hofteatret d. 16. november 1850, 2 uger efter Gades debut med Hebriderne i spidsen for Musikforeningen.

Rejseskitser...

Gades skrev flittigt breve hjem til sine forældre da han 26 år gammel i 1843 rejste ud i Europa på dannelsesrejse.

2 1 .9- 1 843 – BERLIN

Igaar Kl. 11 arriverede jeg hertil paa Jernbanen. Jeg var endeel træt efter at have kjørt 9 Timer med Diligence over Stok og Steen og strax derpaa fare nogle Timer med Dampvognen; for resten er dette ganske morsomt. Jeg staaer op Kl. 7½ spiller en Timestid Violin gaaer ud i Byen og spiser til Middag; naar der gives noget i Theatret jeg gider seet gaaer jeg derhen, hvorpaa jeg gaar hjem ryger en Cigar trækker Dynen over Ørene Godnat!

1 0.3- 1 844 – WIEN

Det er rigtignok en lystig Bye, en Tummel og Commers paa Gader og Torve, alle Caffehuse seer man fulde af Folk – jeg finder mig allerede godt her. Dog paa Fredag maa jeg afsted – der hjælper ingen kjære Mo’er, kjære Moder.

9.4- 1 844 – ROM

Jeg aander

28.6-1844 – NAPOLI

Igaar var jeg paa Vesuv. Vi gik derop om Eftermiddagen og ventede et Par Timer til Solen gik ned for at see Bjerget ved Maaneskin. Da det blev mørkt saae man først ret hvor han spruttede ligesom Raketter i Luften med mægtige Knald og Røgskyer ganske ildrøde.

3 1 .7- 1 844 – DÜSSELDORF

Den 28 juli kom jeg med Dampvognen til Strasborg saae den gamle Domkirke, steg op paa dens Tag, gik paa Theatret for at høre en fransk Opera som var særdeles slet. Düsseldorf – her sidder jeg nu (kl. 10 aften) og tænker tilbage paa alle de Nydelser, jeg i dette sidste Aar har havt. At reise! I kan tro, det er en stor Lykke.

Italiensk Luft, har over mig Oranger, Pinier, Cypresser – træder på antike Søiler – helligt Støv – catolsk Røgelse – Fortid og Nutid.

”Gade morede sig ofte med at tegne folk bag på deres visitkort. Her sangpædagogen G. C. Bohlmann og pensionatværtinden Mrs. Simon fra Dresden.

Vi betalte 9 Reichstaler for at komme til Sachsen, så måtte vi skifte til slæde på grund af den dybe sne, vi hundefrøs og slæden væltede. Dresden er en køn by, men der er ikke megen kunst at skrive om. Folk lovede en masse uden at gøre noget, man sulter meget her, så vi blev ikke inviteret til spisning, for de har ikke nok mad. Musikken er meget ringe. Kroerne er elendige, vi må for det meste sove på halm."

JOHANNES HUMMEL, 1 788

Johannes Hummels søn J. N. Hummel var elev af Mozart. Her var de begge på koncertrejse. Beskrivelsen giver et godt billede af, at en turné i 1700-tallet kunne være godt strabadserende.

Mozart var på rejse i 10 år af sit korte liv. I årene 1763-66 tilbagelagde han denne rute, på koncertrejse med sine forældre og sin søster. Han fejrede 8 års-fødselsdag i Paris, 9-års i London og blev 10 i Haag.

7. 1 829, ISLE OF MULL

For at du kan forstå hvor særligt Hebriderne har påvirket mig, så sender jeg dig det følgende, som kom til mig dér. - Mendelssohn

13.4-1789,DRESDEN

Endnu en tegning af

Gade: Figurer der vandrer på en melodi.

Kæreste lille kone, om jeg dog blot fik et brev fra dig! Hvis jeg fortæller dig alt, hvad jeg gør med dit portræt, vil du grine! For eksempel tager jeg det ud af etuiet og siger: ”Grüss Gott, Stanzerl! Din lille labre laban; lille knalle-balle! Søde, lille fru Spidstud!” …

Og så: God nat, lille skat, ta’ et knus, lille mus – ja, nu har jeg skrevet en række dumheder, i hvert fald i verdens øjne, men for os to, der elsker hinanden så inderligt, er det ikke spor dumt. - Mozart

Om billederne

Billederne som HENRIK SAXGREN har udvalgt til denne koncert, er taget over de sidste 10 år på rejser til Island, Grønland og den jyske vestkyst. Forfatteren Peter Høeg har kaldt dem ”meditative landskabsbilleder”. Han skriver videre, at ”man kan gå ind i et billede, blive dér og på et eller andet tidspunkt træde tilbage. Det er hvad vi normalt gør når vi fordyber os i et kunstværk. Men der er også en anden mulighed: Man kan gå ind i et billede og derefter fortsætte gennem fladen og ud på den anden side.”

Denne oplevelse af at rejse er formentlig tæt på det Vasks havde i tankerne med ’Viatore’, der ifølge komponisten ”fortæller historien om en rejsende, der ankommer til denne verden, vokser op i den, udvikler sig, forelsker sig, fylder sig selv op og til sidst tager herfra. Rejsen oplyses af det uendelige og stjerneklare univers. Denne komposition er i én sats, men består af to lydbilleder. Vandrerens tema gennemgår vækst og udvikling. Evighedens tema forbliver derimod uforandret og spilles pianissimo.”

At rejse er at leve – at leve er at rejse.

FOTOGRAF

HENRIK SAXGREN er uddannet reklamefotograf i 1974, men skiftede hurtigt til dokumentarfotografiet. Henrik Saxgren har arbejdet over det meste af verdenofte i forbindelse med folkelige oprør og i krigslignende tilstande - bl.a. i Haiti, Palæstina, Nicaragua. De sidste år har han haft fokus på naturen, hvor bogen og udstillingen ULTIMA THULE regnes for et hovedværk. Han har udstillet på bl.a. ARoS Kunstmuseum, HEART, Glyptoteket, Randers Kunstmuseum og Det Nationale Fotomuseum. Saxgren har modtaget en lang række priser, bl.a. Døssing Prisen 1982, Martin Andersen Nexø-prisen i 2006, Dansk Fotografis Hæderspris i 2017, Deutscher Fotobuchpreis 2018 og Blixenprisen i 2022.

DIRIGENT

MARIE JACQUOT er født 1990 i Paris og ville meget hellere spille tennis end klaver. Siden begyndte hun at studere basun og til sidst direktion i Wien og Weimar. Marie Jacquot er nu chefdirigent på Det Kgl. Teater og har dirigeret mange af Europas bedste orkestre og i flere af de mest berømte operahuse. Siden 23/24-sæsonen har hun været 1. gæstedirigent for Wiener Symphoniker og fra 2026 er hun chefdirigent for WDR Symfoniorkestret. For nyligt debuterede hun med BBC Symphony Orchestra ved BBC Proms og debuterer ligeledes på Covent Garden, med Filarmonia della Scala og Tonhalle Zürich.

MARKUS SCHIRMER modtager, uanset hvor han turnerer, publikums anerkendelse for sit karismatiske musikalske talent og sin evne til at fortælle levende historier ved instrumentet.

En af hans anmeldelser opsummerer det ganske præcist: "A pied piper on the piano... music that comes from the heart, the brain and the fingertips." Han har indtaget de fleste fremtrædende koncertsale og festivaler med storm: Wiener Musikverein, Suntory Hall i Tokyo, Wigmore Hall, Gewandhaus i Leipzig, Berlinerfilharmonien og mange flere. Her har han arbejdet med bl.a. Wienerfilharmonikerne, Royal Philharmonic Orchestra London, Tokyo Symphony og Chamber Orchestra of Europe under en lang række stjernedirigenter.

RIE KOCH - særligt lyttere af DRP2 vil kende hendes stemme fra de klassiske weekendmorgener, fra programmet Vingesus, hvor hun graver ned i historiske lag af musikken, eller fra de kendte Torsdagskoncerter, hvor hun er en fast del af værtsteamet. Parallelt med sit arbejde for DR, har Rie Koch haft et professionelt sangervirke, og gennem programmer, artikler, foredrag og koncerter i både ind- og udland har hun haft rejsen og de rejsende kunstnere som en særlig interesse og tema. Det være sig historiens grænsekrydsende komponister, kulturudveksling og Europas musikalske kraftcentre, og i sit journalistiske virke på TV og radio har hun fulgt de musikere, der i dag dyrker kunst og musik på tværs af landegrænser.

Danmarks

Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som landets eneste musikerejede orkester siden 2015. Rødderne strækker sig dog 87 år tilbage til grundlæggelsen som Radiounderholdningsorkester i 1939.

Orkestret har opnået bred international anerkendelse gennem samarbejdet med chefdirigent Adam Fischer og har samtidig bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil.

Danmarks Underholdningsorkester binder Danmark sammen med store musikalske oplevelser, insisterer på musikkens sociale relevans og er dybt engageret i talentudvikling, formidling og udvikling af nye koncertformater. Vi prioriterer formidling til børn og unge højt og har samarbejder med flere kommuner over hele landet for at sikre, at musikken når ud til alle generationer.

Se mere på underholdningsorkester.dk

Bliv medlem af Venneforeningen

Med et medlemskab af Danmarks Underholdningsorkesters

Venneforening får du mulighed for at komme helt tæt på orkestret, modtage spændende tilbud og blive inviteret til særarrangementer.

DU FÅR

▶ Rabat på udvalgte koncerter

▶ Bøger og cd’er til venneforeningspriser

▶ Koncertrejser sammen med orkestret

▶ Eksklusive koncertintroduktioner

▶ Åbne prøver

▶ Særlige venneforeningsarrangementer

BLIV MEDLEM af Danmarks

Underholdningsorkesters Venneforening

Du kan læse mere om Venneforeningen og melde dig ind: underholdningsorkester.dk/venneforening

DE REJSENDE | 10.05-2026 | Den Sorte Diamant, Dronningesalen

Toke Bjørneboe Produktionsledere Amalie Kjældgaard, Ditte Højgaard Andersen & Trine Mulbjerg Bendtsen Producent/programnoter Daniel Tølbøll Mortensen | Direktør John Frandsen

Koncerten og Danmarks Underholdningsorkester er støttet af:

Tre inspirerende dage i selskab med Danmarks

Underholdningsorkester,