Skip to main content

Dødens Toner 2023

Page 1

DØDENS TONER A L L E H E L G E N S KO N C E R T 2 9. O K TO B E R 2 0 2 3 D R KO N C E R T H U S E T


Koncertprogram

J O HAN N S E BA STIAN BACH (1685-1750) Air af Orkestersuite nr. 3 i D-dur H E N RY PU RCE LL (1659-1695) When I am laid in Earth (Didos klagesang) fra operaen Dido og Æneas Pause WO LFGANG AMAD EUS M OZ ART (1756-1791) Requiem i d-mol KV 626 I. Introitus II. Kyrie III. Sequenz Dies irae Tuba mirum Rex tremendae Recordare Confutatis Lacrimosa IV. Offertorium Domine Jesu Christe Hostias V. Sanctus VI. Benedictus VII. Agnus Dei VIII. Communio. Lux aeterna


Kunsten tilbyder den korteste vej til aftabuisering af døden.

Intet emne vækker stærkere følelser i os end døden – uanset om det er vores egen eller andres. Men et flertal af danskere mener, at vi taler for lidt om døden, og det bør vi tage alvorligt. Tænk, hvis døden ikke var omgærdet af så meget tavshed. Tænk, hvis der var en genvej til at aftabuisere døden. Til at gøre den mere tilgængelig. Det er der faktisk; nemlig kunsten. Musik og litteratur behandler ofte temaer om livets skrøbelighed og dødens uundgåelighed. I dag skal vi både høre Mozarts mesterlige Requiem og moderne litteratur af forfatter Maren Uthaug, som i sin roman En lykkelig slutning tegner et til tider både grotesk og morbidt billede af død og sanselighed. Udvalgte afsnit fra denne bog vil stå i kontrast til musikken, og det er mit håb, at oplevelsen i Koncertsalen i eftermiddag kan bruges som afsæt til at tale mere om døden. Lad os i aften give plads til sorgen, længslen, næstekærligheden – og til livet.

Andreas Vetö Direktør, Danmarks Underholdningsorkester


Introduktion

PU RCE LL: WH EN I AM L AI D I N E ARTH (Didos klagesang) Denne ekspressive arie er et af de helt store højdepunkter i Purcells opera Dido og Æneas. Operaen bygger på den romerske legende om den trojanske kriger Æneas, hvis skib forliser ved Karthago. Han reddes i land og forelsker sig i landets dronning, Dido, men pligten tvinger ham til at fortsætte sin rejse til Italien. Dido føler sig forrådt. Ensom og forladt beslutter hun at tage sit liv, men inden hun stikker kniven i sit hjerte og kaster sig på det brændende bål, synger hun denne gribende klagesang for sin tjenestepige Belinda. En inderlig bøn om ikke at blive glemt. Arien udfolder sig over en kromatisk faldende baslinie, der repeteres i form af en passacaglia. Den kromatiske figur hører til blandt baroktidens faste musikalske formler som et udtryk for sorg og klage. Den kaldes undertiden ligefrem lamento-bas.

En inderlig bøn om ikke at blive glemt. T E K S T: J O H N F R A N D S E N


BACH : AI R ( FR A SU ITE I D - DU R) Bach var i sin egen tid først og fremmest kendt som en fremragende kirkemusiker, og en meget stor del af hans produktion knytter sig hertil: kantater, messer, orgelværker og passioner. Bach var også i en periode leder af Leipzigs verdslige musikforening, Collegium Musicum, som spillede i byens populære kaffehus. Hertil skrev han verdslig musik, bl.a. en række orkestersuiter. Det er samlinger af dansesatser i tidens stil (bourré, menuet, allemande, gigue etc.) – undertiden afbrudt af sangbare satser med betegnelsen “air”, en instrumental arie.

Et ømt kærtegn til den, der er ramt af sorg eller savn. Orkestersuiten i D-dur med den berømte Air blev uropført af Collegium Musicum i 1731. Air er en smuk, ornamenteret melodi, der udfolder sig over en fast gående bas. Satsen er blevet et af alle tiders største hits og spilles ofte som et selvstændigt programindslag, løsrevet fra den samlede suite. Melodiens blide og legende skønhed i kombination med baslinjens konstante puls danner et udtryk, der opleves som mildt og trøstende. Et ømt kærtegn til den, der er ramt af sorg eller savn. M OZ ART: REQU I EM Få værker i musikhistorien er omgærdet med flere myter end Mozarts sidste store værk, hans Requiem. Den syge komponist modtog i sit dødsår en anonym bestilling på en dødsmesse, og


ifølge Mozarts enke Constanze blev det i komponistens feberfantasi til en bestilling til markering af hans egen død. Han arbejdede med rasende energi på værket, men nåede ikke at fuldføre det inden sin død 5. december 1791. Hans elev Franz Süssmayr blev overtalt af Constanze til at færdiggøre værket, så det kunne afleveres til tiden til værkbestilleren – og så hun selv kunne modtage honoraret. Værket var bestilt af den rige grev Walsegg, der hvert år markerede sin kones dødsdag med et nyt Requiem under sit eget navn. Mozart udvælger en række tekstled af den klassiske romersk-katolske dødsmesse. Centralt i den står den lange middelalderlige sekvens Dies irae, der på højdramatisk vis udmaler alle de rædsler, der venter dén, der ikke finder vej til paradiset. Forud for den kommer en introitus, som er en from bøn om evig frelse for den afdøde; efterfulgt af den klassiske messetekst Kyrie eleison, Christe eleison (Herre, forbarm dig). I Mozarts Requiem afsluttes Dies irae-sekvensen med den smukke Lacrymosa, og én af værkets mange myter siger, at denne sats’ første otte takter var det allersidste, Mozart nåede at komponere. I de efterfølgende satser Offertorium, Sanctus og Benedictus er der dog stadig tydelige træk af Mozart. I det afsluttende Agnus Dei vælger Süssmayr at genbruge Mozarts musik fra åbningsdelens Kyrie, nu med en anden underlagt tekst. Det er ikke fastslået med sikkerhed, hvor meget af musikken Mozart selv nåede at komponere. Flere komponister og musikforskere har gjort forsøg på at rekonstruere værket, men den mest benyttede version er dog stadig Süssmayrs. De mange myter om værkets tilblivelseshistorie blev i høj grad næret af Constanze; herunder også den hårdnakkede fortælling om rivaliseringen med den jævnaldrende komponist Salieri, som dannede grundlag for Peter Schaffers teaterstykke Amadeus og Milon Formans film over samme drama.


N O R D E U R O PÆ I S K T U R N É 2 0 2 4

& DA N M A R KS U N D E R H O L D N I N G S O R K E ST E R

M E WO RC H E ST R A .C O M

Oplev den danske barytonstjerne BO BOJE SKOVHUS i symfonisk orkestrering af

Schuberts

Winterreise S Ø N DAG 11 . F E B R U A R 2 0 2 4 K L . 16 KO N S E R VATO R I E T S KO N C E R T S A L , F R E D E R I K S B E R G


Døden Toner Allehelgenskoncert

J OACH I M G USTAFSSO N DI RIG ENT Joachim Gustafsson er bredt anerkendt som en af de mest alsidige skandinaviske dirigenter i sin generation. I 1988 blev han tildelt førstepræmien i AICE-konkurrencen Jugend und Musik i Wien. Gustafsson samarbejder med orkestre over hele verden. I 2021 blev han udnævnt til chefdirigent for Bogotá Filharmonikerne, som han jævnligt har gæstedirigeret siden 2012. Han er desuden kunstnerisk leder og chefdirigent for Borås Symfoniorkester i Sverige. Gustafsson har førsteopført mere end 200 værker både som violinist og dirigent. Blandt de bemærkelsesværdige førsteopførelser kan nævnes Niels Martinsens 'Snehvides spejl' og Thomas Agerfeldt Olesens 'The Picture of Dorian Gray', som blev udgivet på en kritikerrost dvd af Dacapo Records i 2014. Opera er en anden af Gustafssons ekspertiser. Fra 1994 til 2004 var han koncertmester ved Göteborgoperaen, og han debuterede som dirigent ved Kungliga Operan i Stockholm i 2004, hvor han dirigerede Verdis 'Otello'. Som mentor er Gustafsson involveret i DIRIGENT-projektet, der sigter mod at give dirigenter mulighed for at styrke deres færdigheder. Desuden har han været gæsteprofessor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.


MARE N UTHAU G FO RFAT TER Maren Uthaug er forfatter og tegner. Siden 2012 har hun været aktuel med flere bøger, der på forskellig vis tager fat i livets fortællinger. Hun beskriver det skæve og upolerede i livet med en humor, der er både rå og sarkastisk. Uthaug er ikke bange for at få læseren til at sidde på kanten af stolen og udfordre verdensopfattelsen, hvilket især kommer til udtryk i hendes nyeste bog "11%" fra 2022. Denne udgivelse modtog De Gyldne Laurbær i 2022. Hendes forfatterskab er både underholdende, alvorligt og udfordrende, og hun lykkes med det, fordi hun har håndværket i orden.

K ATI N K A VI N D E LEV SO PR AN Katinka Vindelev er aktiv i både klassiske og elektroniske musikmiljøer, hvor hun arbejder med lydkunst, performance og som sopran. Vindelev er modtager af prisen Léonie Sonnings Talentpris 2021 og flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Sopranen er desuden medstifter og medlem af klangkollektivet We Like We. Vindelev er klassisk sanger og komponistuddannet ved Bodil Øland og Henriette Bonde-Hansen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, samt Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og Odense.


SO PH I E HA AG E N M EZZOSO PR AN Sophie Haagen er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet. Hun modtog Léonie Sonnings Talentpris i 2021 og vandt i 2019 førstepladsen til Copenhagen Lied Duo Competition med pianist Elias Holm. Haagen er en alsidig sanger, der også gerne vil bane vejen for ny musik med sin stemme. Dette gjorde hun blandt andet, da hun debuterede i den bærende rolle, Ursula, i Intet. Mezzosopranen har allerede markeret sig på begge sider af Atlanten, hvilket skyldes hendes særlige klang og stemmes fleksibilitet. Hun er desuden modtager af legatet The International Association of Richard Wagner Societies Bayreuth, 2023, og fik en talentpris ved Årets Reumert 2023.

PET TE R M O E N TEN O R Norske Petter Moen har siden sin debut i Sverige sunget med flere af de store symfoniorkestre i Europa. Anmeldere pointerer ofte, at Moens stemme har glitrende nuancer og strålende toptoner. Moen er uddannet i Oslo og ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Susanna Eken. Tenoren er etableret koncertsanger og har for nylig sunget rollen The Visitor i Philip Glass’ kammeropera In The Penal Colony, rollen Tanzmeister i Ariadne auf Naxos i Stockholm, samt sunget tenorpartiet i Bachs Weinachtoratorium med Copenhagen Phil.


H E N N I NG VO N SCH U LMAN BA S Henning von Schulman er freelance bassolist. Han var medlem af solistensemblet på Operaen i København fra 2013 til 2017, hvor han blandt andet sang titelrollen i Figaros Bryllup af Mozart, Banco i Verdis Macbeth og Sarastro i Mozarts Tryllefløjten. Han er desuden en efterspurgt solist indenfor lied-repertoiret. Med sin runde karakteristiske bas og medrivende udtryk har han vundet priser ved internationale konkurrencer som Wilhelm Stenhammar International Music Competition i 2014 og International Otto Edelmann Singing Competition i 2013, og han blev ligeledes tildelt Birgit Nilsson-stipendiet i 2016.

H ERN I N G KI RKE S D RE N G E KOR Herning Kirkes Drengekor har eksisteret siden 1949. Udover fokus på korsangernes udvikling har koret et ønske om at forny de kirkelige musiktraditioner, og koret begyndte derfor i 00’erne at skabe ny musik til højtiderne. Koret har optrådt over det meste af verden - og giver omkring 35 koncerter hvert år.


Bliv medlem af Venneforeningen

Med et medlemskab af Danmarks Underholdningsorkesters Venneforening får du mulighed for at komme helt tæt på orkestret, modtage spændende tilbud og blive inviteret til særarrangementer. Du kan læse mere om Venneforeningen og melde dig ind på underholdningsorkester.dk/venneforening

Bliv m e U n d e dl e m a f D rhold anma n Venn efore ingsorkes rks ters ning

Søndag d. 29. oktober 2023 kl. 16 DR Koncerthuset Varighed ca. 75 minutter

Forfatter Maren Uthaug

Danmarks Underholdningsorkester

Iscenesættelse Johanne Holten

Direktør: Andreas Vetö

Lysdesign: Martin Holst

Dirigent Joachim Gustafsson

Producent: Adam Simonsen

Solister Katinka Fogh Vindelev (Sopran) Sophie Haagen (Alt) Petter Moen (Tenor) Henning Von Schulmann (Bas)

Produktionsleder: Gitte Lorentsen

Herning Kirkes Drengekor Korsyngemester: Yngve Lyngsø

Tak til ByensBedemand.dk Koncerten er støttet af:


Danmarks Underholdningsorkester

Vidste du, at Danmarks Underholdningsorkester er ejet af musikerne? Vi præsenterer musikalske oplevelser i hele landet - på tværs af både genrer og generationer. Vi udvikler konstant nye musikalske koncepter med interessante samarbejdspartnere, og vi vil rykke grænserne for, hvad et symfonisk orkester kan!

FOTO: TOKE BJØRNEBOE

Mød musikerne og læs mere om vores kommende koncerter på underholdningsorkester.dk


Store musikalske oplevelser, vi er fælles om

17. NOV

KONCERT I BRØNDBY

Klassisk musik for alle til vintermørket

26. NOV

FISCHER: BARTÓK & MOZART

Adam Fischer har længe drømt om at præsentere et af bartóks hovedværker .her i Danmark. Nu sker det endelig! 30. NOV 17. DEC

JULESHOWET MED BURHAN G

15. - 17. DEC

JULEKONCERTER MED SANKT ANNÆ PIGEKOR

Traditionen tro bringer vi julestemningen rundt i hele landet.

Hellighåndskirken

2024 byder blandt andet på … Salzburg Festival, Straussgalla, MEW samt Haydn Festival, og der kommer hele tiden nyt.

NYHEDSBREV Til dig, som ønsker at blive opdateret om vores kommende koncerter, komme tættere på orkestret og modtage særlige tilbud.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Dødens Toner 2023 by Danmarks Underholdningsorkester - Issuu