Sportsfiskeren nr 1 2012

01 // Februar 2012 // 87. årgang // Pris kr 49,-

Økologiske Ørreder en anderledes FiskesØ lakse- og haVØrredåer sådan gik sæsonen Fluer der kroger Monter en stinger

teMa:

Vand & Fisk FiskePlejen 2012 • Fisketegnet • norske lakseelVe • VandPlanerne • Fluebindernyt 2011 i danMarks sPortsFiskerForbund • Fang torsk Fra kysten • Få Flere gydebanker

+

KystfluefisKeri 2012 produced by

pris

2.999,-

Scierra A.N.T. Fly Rods

Scierra’s nye A.N.T (Advanced Nano Technology) fluestænger er rene kastekanoner udviklet i samarbejde med den New Zealandske stangfabrik CD Composite. Som de eneste i verden fremstiller CD Composite sine klinger med en helicalvævet high modulus carbonforstærkning på indersiden af klingen, hvilket i kombination med den seneste nanoteknologi, giver nogle utrolig lette, hurtige og urstærke stænger. Det er stænger med en fantastisk rygrad, store kraftreserver og en hurtig progressiv aktion, der er perfekt til det danske kystfiskeri.

A.N.T. fåes i længderne: 9’ #5, 9’1 #6, 9’3 #7 og 9’6 #8.

Tactical Kevlar Running Line Scierras Tactical Kevlar Running Lines er en af de største nyheder indenfor skydeliner længe, og de er allerede blevet ekstremt populære. Linernes uelastiske kevlar kerner gør, at de har utroligt lidt hukommelse, og at kontakten til fluen er bedre end nogensinde før. Linerne er forsynet med en ekstrem hårdfør og højtflydende coating samt loops i begge ender, og de er perfekte til kystfiskeren, der går efter lidt ekstra kastelængde.

pris

199,Sensi-Dry Gloves

pris

pris

499,-

299,-

De nye Sensi-Dry handsker er den ultimative handske til fluefiskeren, der ønsker at holde hænderne lune uden at miste følingen med hverken fiskeri eller fluekastet. Åndbare samt 100% vind- og vandtætte.

Scandinavian Saltwater Shooting Head

TX1 Fly Reel TX1 hjulet er Scierra’s stilfulde og innovative bud på et yderst rimeligt maskinskåret aluminiumshøjspole hjul til dansk kystfiskeri. Hjulet er utrolig let, robust og 100% saltvandsbestandigt. TX1 kommer i størrelserne 5/6 og 7/9.

Med en klump og tapering designet til kast i selv de hårdeste vinde, er Scandinavian Saltwater skydehovedet den perfekte løsning til turen på kysten.

Coatingen er specialdesignet til det relativt kølige skandinaviske sal tvand, og kernen er af kevlar materiale, der gør at du har den bedst mulige kontakt til fluen.

pris

1.199,-

SJÆLLAND Sport Dres, København Jagt & Fiskerimagasinet, Kbh Hunters House 7B, Frb.

FYN Go-Fishing, Odense Aktiv Fritid, Køge Lystfiskeren, Holbæk Jagt & Fritidshuset, Slagelse

JYLLAND Seatrout, Herning Grejbiksen, Trige Grejbiksen, Silkeborg

www.scierra.com

Go-Fishing, Haderslev Kolding Jagt & Fiskeri MacNab, Grindsted

MacNab, Vejle MacNab, Esbjerg Effekt Lageret, Horsens

01 // Februar 2012

08

Fiskeplejen er fordelt for 2012, der er flere penge til vandløbsrestaurering.

06

Vandplanerne er kommet, læs, hvad Danmarks Sportsfiskerforbund mener.

14

Sådan får vi flere gydebanker og mediernes interresse.

28

Besøg en bæredygtig ørredsø med økologi og naturoplevelser.

44

Sådan gik sæsonen ved de danske havørredåer.

54

Monter en ekstra krog på dine fluer og fang flere fisk.

I dette nummer af Sportsfiskeren Leder Uambitiøse

vandplaner........ 04

Artikel Vandplanerne…................. 06 Artikel Fiskeplejen Noter

2012............... 08

Værd at vide......................10

Artikel Forbundet

2011................. 12

FAST Månedens

Noter Sportsfiskernyt................. 42 Artikel

Havørredeåer 2011.......... 44

Artikel

Lakseåer 2011..................48 Grej & Gadgets................. 52

Artikel

Flere sten i vandet..............14

Noter

Artikel

Fisketegnet..........................20

Artikel Det

Artikel

Økologisk ørredesø.............22

Noter

Noter

Aktivitetskalender...............25

Det norske laksescenarie, få store men mange mellemlaks.

sidste stik.................. 54

Under overfladen............... 58

Artikel Norske

Forsidefoto: „Fremtiden i fokus“ af Martin Kielland

60

fisk................... 26

Fast Lokalrapporter.................. 32

lakseelve 2011.......60

Leder // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag til torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 09.30-15.30, Fredag 08.30-14.30

Sekretariatet Sekretariatschef Frank Nielsen: fn@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsadministration Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Fiskebiolog og aktivitetskoordinator Klaus Balleby: kb@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Jakob Sørensen: js@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75

Bestyrelsen Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Bestyrelsesmedlemmer: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen H. Poulsen – Århus jhp@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Flemming Pedersen – Sdr. Omme fp@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen Jacobsen – Tårs jwj@sportsfiskerforbundet.dk Øjvind Bejstrup – Hvalsø oeb@sportsfiskerforbundet.dk

Uambitiøse vandplaner Efter to års forsinkelse og med en truende retssag ved EU-domstolen hængende over hovedet fremlagde den nye miljøminister, Ida Auken, i begyndelsen af december langt om længe de endelige vandplaner. Det har vi i Danmarks Sportsfiskerforbund længe set frem til, for der er virkelig et meget stort behov for at komme i gang med de naturog vandmiljøindsatser, der skal sikre en god økologisk tilstand i de danske vandløb, søer og kystområder. Så derfor er det naturligvis i sig selv glædeligt, at planerne nu er vedtaget og fremsendt til godkendelse i EU-kommissionen.

Desværre må vi imidlertid også konstatere, at vandplanerne som forudset er beskæmmende uambitiøse, og at Danmark efterhånden har placeret sig som et af de mest fodslæbende EU-lande med hensyn til gennemførelsen af Vandrammedirektivet. Det er selvfølgelig ikke godt nok kun at reducere kvælstofforbruget med 9000 ton om året, når der er brug for en reduktion på 31.000 ton. Det er heller ikke godt nok, at planerne kun omfatter 5300 km vandløb, når der er 60.000 km vandløb i Danmark og kun godt 12.000 km er i god tilstand.

Men forbundet respekterer, at det på grund af det hidtidige smøleri og lave ambitionsniveau i arbejdet med vandplanerne ikke har været muligt for miljøministeren at nå mere ambitiøse mål i den tid, der er tilbage af planperioden frem mod 2015. Vi har Danmark har pla­ i den forbindelse med tilfredshed noteret, ceret sig som et af de at miljøministeren ikke selv er tilfreds med planerne, og at regeringen lover en plan for mest fodslæbende gennemførelsen af hele EU’s Vandrammedirektiv. Miljøministerens udmelding gør EU-lande os en smule fortrøstningsfulde, og det vil vi selvfølgelig holde ministeren fast på, så der allerede nu bliver sat gang i arbejdet i forhold til den næste planperiode.

”

Forbundet vil i den forbindelse blandt andet insistere på, at fiskefaunaen fremover skal indgå i miljømålene, hvilket er et af de krav i Vandrammedirektivet, som slet ikke er opfyldt med de foreliggende planer. Der er endvidere et meget påtrængende behov for, at der allerede nu afsættes væsentlig flere ressourcer til hele overvågningen af naturog miljøtilstanden i vandløb, søer og kystområder. Denne overvågningsindsats er i de senere år, efter amternes nedlæggelse, blevet kraftigt beskåret med det resultat, at den faglige viden om udviklingen i natur- og miljøtilstanden bliver ringere og ringere.

Nedprioriteringen af overvågningsindsatsen er naturligvis meget hensigtsmæssig, hvis den politiske strategi er, at natur- og vandmiljøindsatsen skal holdes på et så lavt ambitionsniveau som muligt. I så fald er manglende viden og indsigt i naturens og vandmiljøets sande tilstand jo yderst bekvem. Men hvis miljøministeren og den nye regering imidlertid virkelig har et højt ambitionsniveau i forhold til natur- og vandmiljøindsatsen, så vil det være en meget væsentlig forudsætning, at hele overvågningsindsatsen nu får et markant løft.

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer senest den 1. i hver måned und­ tagen januar og august. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy­r ight. Artikler må dog citeres med kildeangi­ velse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Mærk alt materiale tyde­ ligt med navn og adresse inden afsendelse – ellers garante­ res ikke for returnering. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure.

ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt vor medlemsadministrator An­­ne Hol­ bæk på mail: medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Med­lemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund

4 Sportsfiskeren

Redaktion in­k lusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren for 2012 – koster 475,- kr. Der tillægges ekstra porto­omkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere.

Annoncer: Kontakt os på telefon 40 38 94 69 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal be­ stilles senest fem uger før udgivelse.

Tryk: Color Print A/S. Oplag: 28.000.

Chefredaktør (ansvh.)

Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk Redaktør Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

1 // Februar 2012

F

sholm.dk og reloader blot for Den 10 februar lukker kor t ny udgave,

dk - men i en hel at genopstå som korsholm. og et t med features, gode tilbud endnu skarpere, smækfyld kæmpe online sortiment.

Korsholm Fiskeri • Korsholm Jagt • Korsholm Jagtrejser • Korsholm Skydearena www.korsholm.dk • info@korsholm.dk • Jægervej 5 • Skjern • Tlf 96 80 20 20

Februar 2012 // 1

TIS fiskeknive fra For at fejre det har vi lagt GRA tillinger. Så pas lige på til de første 100 onlinebes karpe” en!! Knivene er ”Samurais når du klikker rundt på sid e. og leveres i lædersked - udført i teflonbehandlet stål

Sportsfiskeren

5

Foto: Lars Brinch Thygesen

miljø og politik

Stopklods. Ved Kongeåen ligger Jedsted Mølle som en massiv stopklods kun 6 km fra Vadehavet. Her stopper møllen for opgangen af snæbel og andre vandrefisk på deres vej til flere hundrede kilometer af fine gydeområde. Esbjerg Kommune har intet gjort – udover at forlænge den midlertidige vandindvindingstilladelse til 2014.

Vandplanerne – så er vi i gang De danske vandplaner er nu vedtaget med to års forsinkelse. Danmarks Sportsfiskerforbund glæder sig over, at der omsider sker noget.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Endelig kom de. Vandplanerne. Sjældent har danske sportsfiskere og miljøfolk ventet så længe og med så stor spænding på en miljøpolitisk udmelding, som det har været tilfældet med Vandplanerne, der blev offentliggjort den 22. december 2011.

Vandrammedirektivet, basis for flere fisk

Fisk er afhængig af et godt vandmiljø. Store og stærke bestande kræver rent vand, rigeligt med føde, skjul og gydemuligheder – faktorer der kendetegner et godt vandmiljø.

Et vigtigt EU-direktiv, Vandrammedirektivet, blev vedtaget tilbage i 2000. Det skal sikre, at medlemsstaternes vandmiljø opnår en såkaldt „god tilstand“ inden udgangen af 2015. Bag Vandrammedirektivet ligger den logiske tanke om, at alt vand hænger sammen. Vandmiljøet skal derfor forvaltes med en sammenhængende indsats – det er her, vandplanerne kommer ind i billedet.

Arbejdet med at sikre EU-borgerne gode vandløb, søer, kystvande og rent grundvand startede ved vedtagelsen i 2000.

6 Sportsfiskeren

Medlemslandene har siden været forpligtet til at forbedre vandforekomsterne, hvor det er nødvendigt. Miljømæssige hensyn skal vægtes højere end hensynet til vandføringsevnen, hvorfor mange mener, at det er nødvendigt at revidere vandløbsloven, der netop sidestiller afvanding og miljø.

Den 22. december 2011 offentliggjorde miljøminister Ida Auken så de 23 vandplaner – ét for hver af Danmarks vandløbsoplande. Planerne afvikles i 6-årige planperioder og tre indsatsperioder 2009-2015, 20152021 og 2021-2027.

Lokale sportsfiskere kan hjælpe med at stille deres store lokalkendskab til rådighed for kommunens sagsbehandlere

Vandplanerne afløste ved vedtagelsen Amternes regionplaner. Der er tale om en væsentlig forbedring, da der nu er bindende tidsfrister for målopfyldelse.

Efter vedtagelse og offentliggørelse af statens planer skal Danmarks 98 kommuner udarbejde detaljerede handleplaner. De kommunale myndigheder skal i detaljer redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret i kommunen. Dette skal ske på land og i de tilstødende kystvande.

Kommunerne arbejder lige nu på at afgøre, i hvilken rækkefølge og hvordan målene i vandplanerne sikres i deres kommune.

I vandløb skal spærringer fjernes. I forbindelse med vandløbsrestaurering skal det besluttes, hvor sten og gydegrus skal tilføres. Det skal præciseres, hvor og hvordan

”

Vandplanerne er to år forsinket

Vandrammedirektivet blev en del af dansk lovgivning, da det blev implementeret med vedtagelse af Miljømålsloven i 2003.

I Miljømålsloven er det beskrevet, hvordan staten skal udarbejde vandplaner, og at „god tilstand“ for vandområderne, både gælder en god økologisk og en god vandkemisk tilstand. Der er desuden opstillet tidsfrister, undtagelsesbestemmelser og meget mere.

Sportsfiskere skal arbejde lokalt

1 // Februar 2012

F

miljø og politik

en skånsom vedligeholdelse skal foretages.

Alle tiltag for at opnå en god økologisk tilstand, der gavner fiskebestandene. Til trods for at fisk ikke er med som miljømål i første planperiode.

– Lokale sportsfiskere kan hjælpe med at stille deres store lokalkendskab til rådighed for kommunens sagsbehandlere. Medlemmer af Grønne Råd og andre med interesse for et bedre vandmiljø skal sikre sig indflydelse. De kommunale handleplaner skal behandles politisk i april og sendes i offentlig høring senest den 22. juni 2012. Derfor er det vigtigt, at interesserede er hurtige – for lige nu har kommunernes sagsbehandlere og planlæggere travlt med at udarbejde og færdiggøre handleplanerne, siger Lars Brinch Thygesen, der er miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

gerne på de kommunale handleplaner. Det er nu et af hovedelementerne i Vandplanerne.

– Vi skal arbejde for at sikre ådalenes oprindelige natur og hydrologi, og vi skal arbejde for at reetableret de naturlige forsinkelser af vandets vej fra kilde til hav. Sker dette er vi for alvor på rette vej, siger Lars Brinch Thygesen.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil skrive til EU-Kommisionen og gøre opmærksom på, at forbundet ikke mener, at de danske vandplaner opfylder kravene i EUs Vandrammedirektiv. Forbundet vil desuden

”

Vi håber og tror, at regeringen står fast og foretager en total implementering i næste planperiode

Utilfreds miljøminister

– Der har været skrevet meget om arbejdsprocessen med planerne, og det er uforståeligt, hvordan de kunne blive to år forsinket.

Der er skabt tvivl og protesteret. Hvis planerne skulle forbedres, ville det betyde yderligere forsinkelse og en endnu større risiko for en EU-dom, siger Lars Brinch Thygesen.

Miljøminister Ida Auken traf en beslutning og stod fast, da hun valgte at godkende og sende de amputerede planer til EU. Ministeren kalder vandplanerne for et „morads af ubeslutsomhed,“ men vælger at gennemføre nu, da justeringer kan foretages efterfølgende.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i en skrivelse fra Ida Auken fået forklaret, at Regeringen vil fremlægge en køreplan for fuld implementering af EU’s Vandrammedirektiv på et senere tidspunkt.

– Det ser vi naturligvis frem til, og vi vil holde et vågent øje med, at det sker, siger Lars Brinch Thygesen.

Tidshorisonten er inden starten på næste planperiode i 2015.

meddele Kommissionen, at de finder planerne uambitiøse, og at de er uforstående over, at fisk ikke er med i første planperiode. Ligesom Danmark har forsømt at foretage de nødvendige undersøgelser af de danske fiskebestande.

– Vi håber og tror, at regeringen står fast og foretager en total implementering i næste planperiode. Men indtil det sker, skal vi ar-

Februar 2012 // 1

De vigtigste virkemidler • K rav om yderligere efterafgrøder for at reducere udledningen af kvælstof • Anlægge randzoner og vådområder ved indløb til søerne for at reducere fosfor • Randzoner langs vandløb og søer reducerer også kvælstof • Ændre vedligeholdelse eller restaurere vandløb for at forbedre plante- og dyreliv • K loakere eller forbedre rensning af spildevand og dermed reducere udledning af organisk stof i spildevandet, der er årsag til iltsvind i vandløb • Teknisk ændring af normfastsættelsessystemet (neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsarealer) • Ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder • Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i fastlagte perioder • Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker

Bliv klogere på vandplanerne På www.sportsfiskeren.dk/vandnatur kan du se, hvordan vand- og handleplaner skal forbedre forholdene ved dit fiskevand.

Som en del af vandplanerne foreligger en række kort, hvor det er muligt at få et overblik på vandplan 2010 – 2015: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv2011

Planernes opbygning Hver af de 23 planer består af en plan- og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer.

Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af vandområderne, en afgrænsning samt beskrivelse af påvirkninger og deres aktuelle tilstand. Der er foretaget en vurdering af behov for indsats, for at miljømålene kan opfyldes. På baggrund af et virkemiddelkatalog er et indsatsprogram blevet sammensat. Indsatsen er opdelt i basisforanstaltninger og supplerende foranstaltninger.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan alle planerne læses: www.nst.dk

Glad men kritisk

Men hvad er status egentlig nu? Skal man være vred over forsinkelser og forringelser, eller skal man glæde sig over, at der endelig sker noget i sagen?

– Lad os være kritiske og trække i arbejdstøjet og være glade over, at Danmark nu endelig er i gang. Vi skal hjælpe, hvor vi kan, da vi alle har et fælles ansvar for at forbedre vandmiljøet. Foreningernes lokalkendskab en unikt. Vi har bevist, at praktisk arbejdskraft i forbindelse med restaureringsprojekter beherskes til fuldkommenhed. Lad os gå foran og sikre, at vi får de hårdt tiltrængte forbedringer af vort vandmiljø gennemført, siger Lars Brinch Thygesen.

Myndighederne udviser rettidig omhu, når klimatilpasninger arbejdes ind i løsnin-

bejde med planerne og sikre de bedst mulige forhold i det danske vandmiljø, siger Lars Brinch Thygesen.

Danmark er i gang – på vej mod et bedre vandmiljø med flere fisk. n

Hovedelementerne i vandplanerne • Forbedre kvaliteten i op til 5300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold.

• Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med cirka 9000 ton frem mod 2015. Derudover vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af yderligere 10.000 ton, når Naturog Landbrugskommissionen har afsluttet sit arbejde.

• Ved at reducere udledningen af fosfor med op til 190 ton får flere danske søer bedre vandkvalitet.

• Tilstanden i vandløb og søer skal forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur.

• En indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb.

• Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne.

Sportsfiskeren

7

Foto: Jonas Høholt

miljø og politik

Gydegrus. Flere gydebanker og bedre passageforhold vil give flere fisk i fremtiden. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet hårdt for at få afsat flere penge til vandløbsrestaurering.

Fiskeplejen øger fokus på de vilde fisk Fremtidens fiskepleje har fået tilført ekstra 10 millioner kroner, som de næste to år skal bruges på vandløbsrestaurering i de danske vandløb – til gavn for alle.

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Den nye handlingsplan for Fiskepleje har allerede givet anledning til debat i lystfiskerkredse. Årsagen er, at prisen på Fisketegnet stiger. Fisketegnet og Fritidsfiskertegnet bidrager samlet set med en merindtægt på cirka 10 mio. kr, som skal bruges til at restaurere vandløb. Det beløb summeres op med midler fra Miljøministeriet og EU, således at der i alt kommer 66 mio. kr i spil de næste to år – det vil sige i alt 132 mio. kr. De mange penge skal bruges til at forbedre vandløbene – for eksempel til udlægning af gydegrus og skjulesten og til at skabe passage ved opstemninger. De senere år har EU’s Fiskerifond årligt bidraget med cirka 10 mio. kr til vandløbene, så de 66 mio. kr er en reel opprioritering, der kan mærkes.

heder skulle være investeret i vandløbene som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet. Her er det vigtigt at huske, at fiskebestanden først bliver et kvalitetsparameter fra 2016. De næste tre-fire år skal kommunerne derfor primært fokusere på, at rentvands-insekterne går frem, og det giver som udgangspunkt ikke flere fisk. Med de 132 mio. kr, som skal mål-

”

En investering i bedre vandløb kommer derfor også kystfiskerne og småbådsfiskerne over alt i Danmark til gode

rettes mod fiskene de kommende år, er der derimod en reel mulighed for at foretage et kvantespring.

Kvantespring muligt

Gavner alle

En del af debatten blandt lystfiskere har gået på, at en stor del af både de statslige og EU-midlerne under alle omstændig-

Et kritikpunkt har også været, at vandløbsrestaurering kun vil gavne fiskeriet i de jyske vandløb. Spændende resultater fra

8 Sportsfiskeren

en sydsjællandsk å viser, at smoltpotentialet er kæmpestort her, og der er al mulig grund til at antage, at det også gælder en lang række andre af Sjællands åer og bække. De trænger bare til en kærlig hånd og målrettet fokus fra kommunerne. Her kan kombinationen af de 132 mio. kr, de lokale sportsfiskerforeninger og Havørred Sjælland være med til at gøre en kæmpe forskel, så der for alvor kommer gang i projekterne overalt på Sjælland. I mange af de bedste fynske vandløb er der store problemer med smoltnedvandringen forbi opstemningerne, så her vil den nu tilgængelige finansiering af de rigtige løsninger helt sikkert også kunne løfte fiskeriet i vandløbene og langs kysterne.

Saltvandsfiskeriet forbedres

Desuden viser en netop offentliggjort undersøgelse fra DTU Aqua i Charlottenlund, at 85 % af de havørreder, som fanges af danske lystfiskere, kroges i saltvand. Et andet interessant resultat er, at op mod 40 % af de danske havørreder fanges øst for Storebælt, hvor de naturlige gydemuligheder

1 // Februar 2012

F

miljø og politik

Sådan fordeles pengene Vandløbsrestaurering

2012

Basisdrift og rådgivning

2011

Projekter i saltvand Bestandsophjælpning, ål og helt Bestandsophjælpning, ål og helt + + marine arter Projekter i ferskvand Bestandsophjælpning i ferskvand mio. kr 0

mange steder ikke er specielt gode – bortset fra Bornholm. En investering i bedre vandløb, som giver større, vilde bestande, kommer derfor også kystfiskerne og småbådsfiskerne over alt i Danmark til gode.

Uændret aktivitetsniveau

Når der ses bort fra de 10 mio. kr, som skal bruges på vandløbsrestaurering, er der ikke de store forandringer i det kommende års aktiviteter. På opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund blev der i 2010 afholdt en temadag, der skulle give input til, hvilken retning Fiskeplejen skulle gå i perioden 2011-2013. På baggrund af oplæggene blev der vedtaget en treårig handlingsplan, som stadig er grundlaget. Men hvis ikke prisen på Fisketegnet var blevet hævet, ville det have været nødvendigt at skære i blandt andet fiskeudsætningerne og rådgivningen. Stigningen i prisen sikrer, at det samme høje aktivitetsniveau på alle områder kan fastholdes.

Udsætningerne stadig vigtige

Udsætninger er stadig en stor post på budgettet og vil også være det mange år fremover. Der er i 2012 afsat 9,15 mio. kr til udsætninger af laksefisk, hvoraf ørredudsætningerne koster 6,4 mio. kr. Den største udgift på ørrederne er de cirka 1,4 mio. smolt, som koster 4,9 mio. kr. De bestandsophjælpende udsætninger, som foregår med henholdsvis tre uger gamle ørreder, ½-års og 1-års fisk, koster 1,4 mio. kr.

Behovet for udsætningerne fastlægges ved bestandsanalyser i de forskellige vandløb, så beløbet afhænger af fisketætheden på de undersøgte strækninger. Udsætningen af laks i Gudenåen og de vestjyske vandløb koster 2,62 mio. kr – og det må siges at være billigt set i lyset af, hvad fiskeriet bidrager med økonomisk i lokalområderne.

Foreningsrelevante projekter

I handlingsplanen findes et par elementer, der har stor betydning for foreningernes daglige fiskepleje-arbejde. Det første er

Februar 2012 // 1

2

4

6

8

„grus-puljen“, som foreninger kan søge til fuld finansiering af stenmaterialer og delvis dækning af maskintimer. Den er i løbet af de seneste tre år på Danmarks Sportsfiskerforbunds anbefaling blevet fordoblet, så der nu er ½ mio. kr at gøre godt med.

Forudsætningen for gode projekter og god fiskepleje er viden, og der vil derfor også i 2012 være gratis kurser i både vandløbsrestaurering og elfiskeri.

10

12

14

udøvende sportsfiskere betalte det obligatoriske fisketegn, ville det betyde en ekstra indtægt på cirka 8 mio. kr. For de penge kunne man for eksempel få 40.000 m3 gydegrus, hvilket teoretisk set kunne dække en strækning på 13,2 km. n

Relevant forskning

Den forskning, der udføres i regi af Fiskeplejen, er de senere år blevet meget målrettet mod at skabe større fiskebestande og bedre fiskeri. Der er i 2012 gang i 18 forskellige projekter til en samlet værdi af 10 mio. kr. Som noget nyt – og på Danmarks Sportsfiskerforbunds foranledning – er der flere projekter, som fokuserer på fiskeriet og fiskebestandene i søerne. Hvor tidligere sø-projekter har kigget på rent biologiske emner, er der nu et forskningsprojekt, som opsamler viden fra en lang række andre projekter med henblik på at optimere fiskeriet med stang og snøre i søerne. Sportsfiskerforeninger over hele landet får muligheden for at deltage aktivt i dette projekt, som skal munde ud i en internetbaseret håndbog, der kan komme alle søfiskere til gavn. Der forskes også i fisk som brakvandsaborre og -gedde med henblik på at fremme de sårbare bestande i Sydøstdanmark. De fleste projekter er dog rettet mod laks og ørred. De senere års meget målrettede forskning, har givet et bedre grundlag for rådgivningen, og der er mange eksempler på, at viden, som er opnået via fisketegnsprojekter, har fået store, positive konsekvenser for bestandene og forvaltningen af dem.

Støt fiskeplejen

Til sidst en opfordring til at indløse sit fisketegn. Undersøgelsen fra DTU viste desværre, at op mod 21 % af de udøvende lystfiskere er ude med snøren i naturlige fiskevande uden at have betalt for det. Hvis alle

Øst for Storebælt. Arbejdet med de vilde havørredstammer i de danske vandløb kommer også kyst- og småbådsfiskere øst for Storebælt til gode. Her fanges op mod 40 % af alle danske havørreder, viser ny undersøgelse.

Sportsfiskeren

9

værd at vide

Medlemsrabat på ferie- og sportsfiskerhuse Danmarks Sportsfiskerforbund kan nu i samarbejde med Novasol og dansommer tilbyde 10% rabat på leje af feriehuse og -lejligheder.

Hos NOVASOL kan du vælge mellem 30.000 ferieboliger i hele Europa, og hos dansommer kan du i hele Danmark leje alt fra almindelige kvalitetssommerhuse til luksusferiehuse, tidligere landejendomme, herregårde, aktivitetshuse med masser af underholdning for hele familien eller huse med adgang til gratis badeland.

Helt specielt for sportsfiskere er der lavet en kategori med deciderede sportsfiskerhuse, som altid er beliggende ved godt fiskevand med fryser, renseplads og så er der også nogle steder båd inkluderet i lejeprisen.

Tjek ind hos NOVASOL og dansommer og find din ferie-fiske-bolig allerede nu: NOVASOL: www.novasol.dk/?wt.mc_id=ns_DK_Sportsfiskeren Dansommer: www.dansommer.dk/?wt.mc_id=ds_DK_Sportsfiskeren Rabatten hos dansommer og NOVASOL gælder hele året. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Bemærk venligst, at rabatten kun gælder nye bestillinger, og at der kun fratrækkes rabat på selve lejebeløbet. For at opnå rabatten, skal du oplyse dit medlemsnummer (står bagerst på magasinet Sportsfiskeren). Booker du via Novasol eller dansommers hjemmeside, er det vigtigt, du kontakter den pågældende salgsafdeling næstkommende hverdag inden kl. 11.00, for at opnå din rabat.

Der kan kun opnås rabat, såfremt bestillingen er foretaget direkte hos Novasol eller dansommer. Du er velkommen til at ringe til dansommer på 39 14 33 00 eller NOVASOL på 70 424 424, hvis du skal have hjælp til at finde et feriehus, der opfylder netop dine behov.

Dræbergoplen ikke så drabelig

Foto: Hans Ulrik Riisgård

Meget tyder på, at dræbergoplen ikke kan leve op til sit navn – i det mindste ikke i Østersøen. DTU Aqua har fundet ud af, at ribbegoplen ikke formår at reproducere sig i stor stil i den relativt ferske del af Østersøen, og det er forklaringen på, at den de seneste år ikke er fundet i stort antal i det område. Ribbegoplen har blandt andet fået sit navn, fordi den er kendt for at æde alt i rette størrelse, som den møder på sin vej. Fiskere og biologer frygtede derfor, at den kunne blive en trussel mod Østersøtorskens larver og dermed for torskebestanden. DTU Aqua har fundet ud af, at ribbegoplen faktisk helst undgår torskelarver, og deres konklusion er, at dræbergoplen hverken som rovdyr eller konkurrent er en trussel mod torskebestanden i den centrale Østersø. Ribbegoplen findes i stort tal i de mere salte, danske farvande, men om den her udgør et problem for fiskebestandene, er ikke dokumenteret.

Østersølaksen som sportsfisk Østersølaksens mange unikke laksestammer, der er tilpasset hver sin lakseelv, er truede, siger ICES – det internationale, videnskabelige institut med rådgivende ansvar for udnyttelsen af Nordatlanten og Østersøen. Derfor er Europakommissionen blevet bedt om at komme med et forslag til, hvorledes fiskeriet på østersølaksen kan bedrives biologisk forsvarligt. EU-kommissionens forslag, der tilstræber at reducere anjtallet af fangne laks i Østersøen, er nu fremsat.

Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med både det svenske og finske søsterforbund fremsat forslag om yderligere stramninger. Alt dette er samlet i en indstilling fra EAA – European Angler Alliance – som er den fælleseuropæiske sammenslutning af sportsfiskere.

EAA udtrykker en tilfredshed med forslaget men understreger, at det er vigtigt, at lave et klart skel mellem rekreativt sportsfiskeri med stang og rekreativt fiskeri med andre redskaber. EAA foreslår, at der kun kan fiskes i elvene og tæt ved mundingen. På den måde fiskes der ikke ukontrolleret på blandede laksestammer ude i Østersøen. Og samtidig kan laksefangsterne bedre kontrolleres.

10 Sportsfiskeren

En amerikansk svovlorm har i al ubemærkethed invaderet Danmark og findes nu overalt langs kysterne i de indre danske farvande.

Svovlormen stammer fra den nordamerikanske østkyst, og man formoder, at den er kommet til Europa som blind passager i ballastvandet på et containerskib.

Svovlormen blev observeret ud for Skotlands kyst omkring 1980 og har siden bredt sig til store dele af Nordeuropa. I 1990 blev den observeret for første gang i Danmark, det skete i Ringkøbing Fjord. Siden har den spredt langs den jyske vestkyst, og i 2004 blev den fundet i Odense Fjord.

Danske forskere frygter, at den nye, invasive art kan blive en alvorlig trussel for det danske havmiljø, da ormen fremmer dannelsen af giftgassen svovlbrinte. Foreløbige resultater tyder på, at svovlormens tilstedeværelse – og den øgede produktion af giftgassen svovlbrinte – kan have fortrængt den almindelige frynseorm, som tidligere var meget almindelig. Herudover mistænkes svovlormen, der kan blive op til 20 cm, for at være medskyldig i ålegræsskovenes tilbagetog.

Foto: Erik Kristensen

Foto: Percy Assarsson

Svovlorm fra USA invaderer Danmark

1 // Februar 2012

F

værd at vide

Mindeord for Johannes Skjerbek Den 24. oktober døde tidligere redaktør af Sportsfiskeren, Johannes Skjerbek. Han blev 90 år. Johannes Skjerbek overtog redaktørstolen i marts 1976 og bestred posten indtil 1977. Hans hustru Tove Skjerbek fungerede de første år som redaktionsassistent, hvorefter hun overtog redaktionsjobbet. Det gav Johannes Skjerbek tid til selv at skrive mere. Parret fortsatte på Sportsfiskeren indtil 1984.

Orla Bertram Nielsen fortæller: – Jeg begyndte at skrive til Sportsfiskeren for 35 år siden få måneder efter, at Johannes Skjerbæk var startet som ny redaktør. I de efterfølgende otte år lærte jeg Johannes og fru Tove at kende som et par utraditionelle, kreative og spændende mennesker. Alene det at begge ægtefæller var ivrige lystfiskere med forkærlighed for fluefiskeriet, vakte dengang betydelig opmærksomhed.

Johannes var i tanke og fremtoning stærkt præget af engelske lystfiskertraditioner, og han stod især for det saglige, forbundspolitiske stof i bladet, som dengang var præget af masser af ord og langt færre billeder. Han skrev de fleste ledere, masser af saglige artikler om biologi og miljø, ligesom han var en flittig pennefører for fisketegnet, som dengang var en af Sportsfiskerforbundets mærkesager.

Sønnen Klavs Skjerbek fortæller: – Min far stammede fra Fyn, mens min mor havde sine rødder i Aalborg. Mine forældre kom ind på lystfiskeriet i begyndelsen af 1960´erne, da Tove ønskede sig to fiskestænger og fiskehjul i fødselsdagsgave. Ude på kysten faldt parret i snak med et par eksperter, som morede sig lidt over de to nybegynderes grej, men alligevel fangede Tove dagens eneste havørred. Senere kastede Johannes Skjerbek sig over fluefiskeriet og anskaffede sig en fiskehytte ved Skjern Å. Johannes var passioneret samler og interessen samlede sig om videofilm, fluer og bøger, der alle blev omhyggeligt kategoriseret. Ægteparret Skjerbek flyttede sidst i 1970´erne fra Fruens Bøge på Fyn til Gredstedbro, hvor man fra redaktionen kunne se ned til Kongeåen. Langt op i alderen fortsatte Johannes med at skrive.

I 2002 mistede han sin hustru Tove. Han efterlader sig sin søn og svigerdatter, Klaus og Kirsten Skjerbek samt to børnebørn og to oldebørn. Æret være hans minde

Fagmesse og Landsudstilling i Odense Congress Center

13.-15. april 2012

Har du husket at booke stand på messen?

Vil du møde det seriøse fritidsfolk, så book en stand på Jagt & Outdoor 2012. Messen besøges traditionelt af godt 12.000 gæster og er din direkte og personlige kontakt til kunderne - send en mail til Hans Henrik Jacobsen på hhj@ose.dk (med kode “annonce”) vedr. dine ønsker, og du vil modtage forslag til placering af din stand på Jagt & Outdoor 2012.

Hvid streg: 1 mm Hvid kontur: 3 mm Mørkegrøn: //100-40-100-25 Februar 2012 1

Lysegrøn: 80-0-85-30 Gul: 0-40-100-0

Sportsfiskeren

11

Året der gik 2011 var et travlt år for Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor Vandplanerne og den kommende Dambrugsbekendtgørelse blot var et par af de tunge sager. Herudover var forbundets kurser og Lystfiskeriets Dag atter velbesøgte, ligesom der er flotte resultater på lovgivningsområdet.

S T A R T Øresundsprojektet Danmarks Sportsfiskerforbunds testfiskeri blev efter tre sæsoners seriøs indsats afsluttet i marts 2011 med positivt resultat. Mere end 1000 timers testfiskeri med næsten 1000 torsk på rælingen viste, at det er muligt at fiske mere skånsomt på torskestimerne, der samler sig i flokke op til gydningen. Ved at bruge en enkelt assistkrog i bunden og to gummimak-ophængere er det muligt at kroge 16 % flere fisk i munden og samtidig fejlkroge 30 % færre. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer innovative Øresundsfiskere til fortsat at afprøve nye metoder, så fiskeriet kan blive endnu mere skånsomt.

Lystfiskeriets Dag Søndag den 15. maj afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund Lystfiskeriets Dag, hvor der fordelt over hele landet var 50 arrangementer og et samlet deltagerantal i omegnen af 2000. Mange nye sportsfiskere fik en god introduktion til sportsfiskeriet, og flere foreninger sikrede sig herved nye medlemmer. Lystfiskeriets Dag afholdes igen i 2012 – det bliver søndag den 13. maj.

Chipforsøg Efter et vellykket pilotprojekt med brug af moderne chip-teknologi skrev Danmarks Sportsfiskerforbund den 19. juni – sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening og Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark – til Fødevareministeren. Forbundet opfordrede ministeren til at sikre, at forsøget blev fortsat i en større skala, der skal dokumentere, om chip-mærkningen vil være relevant at indføre ved mærkning af garn og ruser. Ønsket blev imødekommet, idet der i oktober blev bevilget næsten 3 mio. kr til projektet.

Stallingen blev fredet Efter opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund og en række af forbundets medlemsforeninger blev stallingen fredet den 16. maj 2011. Fredningen blev indført for en treårigperiode for at beskytte den hårdt truede laksefisk. Flere foreninger havde tidligere henvendt sig til Danmarks Sportsfiskerforbund, da de var bekymrede for stallingen. Og da man ikke umiddelbart kunne redegøre for stallingens forsvinden blev DTU Aqua bedt om at tage sagen op, hvilket førte til den nuværende fredning.

Danmarks Sportsfiskerbund er en organisation med mange jern i ilden, og et sted hvor tingene fra tid til anden går rigtig stærkt. Derfor kan det være svært at danne sig et ordentligt overblik over, hvad forbundet egentligt foretager sig, og hvor forbundets indsats for alvor bærer frugt. Alt arbejdet kan naturligvis ikke gengives i en artikel, men her præsenteres du i en meget forenklet form for Danmarks Sportsfiskerforbunds vigtigste indsatsområder i det forgangne år.

Kurser Danmarks Sportsfiskerforbund har i løbet af 2011 udbudt 36 kurser med et samlet deltagerantal på 331. Juniorlederkurserne var de største med 103 deltagere. Og evalueringerne herfra viser, at nærmest alle deltagere gerne vil på Juniorlederkursus igen. De øvrige kurser var en blanding af restaureringskurser, elfiskekurser og kurser omhandlende praktisk fiskeri.

Det Store Sportsfiskerseminar Lørdag den 29. oktober åbnede forbundet op for Det Store Sportsfiskerseminar. Det var første gang i forbundets historie, at arrangementet blev afholdt. Med til seminaret var en bred skare af de frivillige aktive i forbundet, der alle bidrog med en stribe gode ideer til, hvordan forbundet kan styrke sig selv og medlemsforeningerne i de kommende år. Seminaret havde knap 100 deltagere.

Miljø & Vandpleje Forbundets miljømagasin, Miljø & Vandpleje, blev udgivet den 7. december og satte fokus på klimaudfordringerne for vandmiljøet. Læs den her: www.sportsfiskeren.dk/pdf/miljoe-vandpleje-36

Skarvforvaltning Efter opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund har Naturstyrelsen valgt at lette ansøgningsproceduren ved regulering af skarv. Tidligere har det været meget omstændigt at anskaffe en reguleringstilladelse, hvorfor forbundet gik ind i sagen. De nye og forenklede regler trådte i kraft den 20. juli.

12 Sportsfiskeren

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren – Danmarks største fiskeblad I 2011 udkom Sportsfiskeren som sædvanligt ti gange, og endnu en gang blev det danske sportsfiskeri beskrevet i bred forstand, ligesom det danske vandmiljø og fiskeripolitiske emner blev belyst sideløbende med forbundets og foreningernes arbejde.

Pressemeddelser I 2011 blev der udsendt 12 større pressemeddelelser til nationale, regionale og lokale medier. Derudover er der ved flere lejligheder arbejdet direkte med enkelte medier. Det har givet forbundet mange spaltemillimeter omtale samt en del minutter på radio og TV. Ultimo 2011 har forbundet igangsat en overordnet monitering af medie­ dækningen.

1 // Februar 2012

F

– i Danmarks Sportsfiskerforbund Havørred Sjælland

Fokus på bierhvervsfiskeriet i sårbare områder

I 2011 bed to kommuner på krogen og gik aktivt ind i arbejdet med at etablere et sjællandsk havørredprojekt. Toppolitikere og embedsmænd fra Odsherred Kommune og Vordingborg Kommune gav på et møde i september hinanden og repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund håndslag på, at de aktivt vil afsøge alle muligheder for at få sat Havørred Sjælland i søen. Positive møder med eksterne bidragsydere tyder på, at det er muligt at få medfinansiering til projektet. Når der er overblik over de eksterne bidrag i første halvdel af 2012, vil kommunerne foretage den endelige beslutning om, hvorvidt projektet skal søsættes.

Danmarks Sportsfiskerforbund og et bredt netværk af sjællandske lystfiskere står klar til at løfte de opgaver, projektet måtte medføre.

Sammen med lokale, fynske sportsfiskere, personerne bag Havørred Fyn og Folketingspolitikeren Jakob Ellemann-Jensen har Danmarks Sportsfiskerforbund rettet fokus på et potentielt stort problem: Det lovlige fiskeri efter havørred i smalle farvande, hvor fiskene trækker mellem gydeområderne i ferskvand og ædepladserne i saltvand. Forbundet har sammen med samarbejdspartnerne vist, at det er uhensigtsmæssigt – både i forhold til det biologiske men i ligeså høj grad det økonomiske potentiale – at enkelte bierhvervsfiskere tolder hårdt på ørredbestanden i fjordene. Det lykkedes, at få fødevareministeren til at fremrykke revisionen af bekendtgørelsen tre år til primo 2012.

Nationalpark Vadehavet

Internt nyhedsbrev

500 gratis fiskesæt

Danmarks Sportsfiskerforbund har i 2011 udsendt 12 interne nyhedsbreve. Nyhedsbrevet er en intern nyhedskanal, der sørger for, at forbundets aktive netværk hele tiden er ajour med, hvad der sker i Danmarks Sportsfiskerforbund. Der laves også en revideret udgave til pressen.

Der blev i løbet af 2011 udleveret knap 500 gratis fiskesæt til nye juniorer i hele landet. De mange fiskesæt blev brugt i forbindelse med foreningernes hvervning af nye medlemmer.

Det er nu mere end et år siden, at Nationalpark Vadehavet blev indviet.

Danmarks Sportsfiskerforbund har en plads i bestyrelsen der blandt andet arbejder med at udarbejde en nationalparkplan. Planen skal være færdig og godkendt senest den 31. december 2012. Læse mere på: http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/Vadehavet

Fiskeriloven Danmarks Sportsfiskerforbund har bidraget til, at der i den kommende fiskerilov gives hjemmel til, at laksekvoterne i de vestjyske vandløb kun kan gives til sammenslutninger. En betingelse for at få del i kvoten er, at man deltager aktivt i at forbedre mulighederne for laksenes overlevelse, eksempelvis i form af vandløbsrestaurering og avls- og udsætningsarbejde. Det sikrer, at det foreningsbaserede arbejde med at redde laksen også giver adgang til fiskeriet.

Mere grus i Gruspuljen Gruspuljen, som i regi af Fiskeplejen, finansierer grus- og stenmaterialer til sportsfiskerforeningernes restaureringsprojekter, er på få år – på Danmarks Sportsfiskerforbunds foranledning – blevet fordoblet. Fra og med 2011 blev det også på forbundets anbefaling muligt at få betalt en del af maskintimerne til stenudlægningen.

Danmarksmesterskaber Fem danske mesterskaber blev afviklet af forbundets sektioner i løbet af 2011. DM i medefiskeri for junior og senior, DM i havfiskeri, DM i surfcasting, DM i fluebinding for junior og senior samt DM i fluekast for senior, junior og kvinder. For første gang blev der i forbindelse med DM i fluekast dystet i tohåndskast. Det gav af gode grunde nye danske rekorder – længste kast var 44,2 m.

Fisketegnet Vandløbsforum Miljøminister Ida Auken besluttede før jul, at der skal nedsættes et vandløbsforum.

Ministeren ønsker et fora, hvor naturværdien i vandløb kan drøftes. „Hvor man kan drøfte, hvor den er, hvor man kan få den, og hvor vandløbene bare skal sørge for at bortlede vandet,“ sagde Ida Auken i forbindelse med offentliggørelsen af ideen. Danmarks Sportsfiskerforbund har naturligvis anmodet om at deltage i arbejdet og få en plads i det nye vandløbsforum.

Dambrug Danmarks Sportsfiskerforbund har været en aktiv medspiller i udvalgsarbejdet omkring den nye Dambrugsbekendtgørelse, som netop er i høring. Udvalget har efterfølgende været med til at udarbejde ny lovgivning indenfor området. Høringssvarene behandles i øjeblikket af Miljøstyrelsen, det forventes, at den nye bekendtgørelse kan træde i kraft i slutningen af februar 2012. Danmarks Sportsfiskerforbund forventer sig meget og har arbejdet hårdt for at sikre, at spærrende opstemninger ved dambrugene forsvinder indenfor en overskuelig fremtid.

Februar 2012 // 1

Danmarks Sportsfiskerforbund har sikret, at udsætningerne og de øvrige aktiviteter i Fiskeplejen fortsætter på samme niveau, mod at prisen på Fisketegnet hæves med 45 kr. Med den nye aftale er der også skabt helt nye muligheder, da Fiskeplejen nu kan lægge 10 mio. kr i en pulje på i alt 66 mio. kr, der skal bruges til at forbedre fiskenes muligheder i vandløbene. De 10 mio. kr skulle findes ved at hæve prisen for Fisketegnet med 15 kr, som ville give en merindtægt på 3 mio kr. De resterende 7 mio. kr skulle findes ved besparelser på blandt andet udsætningerne, men det forhindrede forbundets indgriben.

Læs mere om Fisketegnet på side 20 i dette nummer af Sportsfiskeren.

Arbejdet for vand og fisk fortsættes i 2012

Klager og høringer I løbet af 2011 har Danmarks Sportsfiskerforbund påklaget otte dambrugsafgørelser, tre vandindvindinger fra vandløb, en rørlægning af vandløb og seks fredningssager. Herudover blev det til en række høringssvar til forskellige bekendtgørelser.

Sportsfiskeren

13

Miljø og vandpleje

Flere sten i vandet Hvor det tidligere var økonomien, der bremsede forbedringer i vandløbene, er det nu andre forhold, der begrænser antallet af projekter. Lær af foreningernes erfaringer, og få

Foto: Klaus Balleby

succes med udlægningen af sten og grus.

Udsætningsstop. Når sportsfiskere besøger Vejle Å, fiskes der udelukkende efter vilde havørreder.

Her stoppede man udsætningerne tilbage i 2009.

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Der er sket meget positivt på restaureringsområdet de seneste 10-15 år. For eksempel måtte Danmarks Sportsfiskerforbund selv betale for stenmaterialerne, da kursisterne på et forbundskursus i 1999 skulle udligne tre mindre styrt med gydegrus og skjulesten i et lille vandløb. De 4.000 kr. var givet godt ud, for allerede samme vinter havde havørrederne indtaget gydebankerne, og antallet af yngel steg eksplosivt de efterfølgende år.

Men det var svært at forstå for deltagere og kursusledere, at kommunen ikke kunne finde de få håndører, når de fik muligheden for at få projektet gratis udført. Men sådan lå landet dengang i det forrige årtusinde …

Penge haves

I 2011 bliver der stadig – og med meget gode resultater – restaureret vandløb, men i langt de fleste tilfælde lægger sportsfiskerne kun arbejdskraft til, mens sten og maskintimer er finansieret af enten kommune, Fiskeplejen eller fonde. Hvor finansieringen tidligere kunne være et problem ved den slags projekter, er kroner og ører således ikke længere en begrænsning. I flere tilfælde har sportsfiskere faktisk stået med flere hundredetusinde kroner i hånden og tryglet en kommune

14 Sportsfiskeren

om at få lov til at smide dem i vandløbene – i form af sten – uden at myndighederne har formået at få lavet den nødvendige sagsbehandling. Så spørgsmålet er ikke længere, hvordan pengene skaffes, men ofte hvordan man får kommunerne til at synes, at ideen er så god, at de vælger at prioritere den.

Det umulige gjort muligt

Heldigvis har masser af foreninger over hele landet gjort sig en række gode erfaringer på det område. De har formået at få gennemført projekter, som på forhånd så umulige ud. Stemmeværker er trukket i bund ved gamle møllesøer, vrangvillige lodsejere er blevet omvendt og har efterfølgende lagt jord og vandløb til alt fra genslyngning til udlægning af alle former for sten, og passive kommuner er pludselig blevet imødekommende og interesserede i at genskabe gode miljøforhold i vandløbene. I det følgende kan du læse, hvordan man får skabt de gode resultater i vandløbene. Anbefalingerne er et resultat af mange foreningers og ildsjæles arbejde, som generøst og begejstret har delt ud af deres guldkorn.

Fyn er fin

De steder i landet, hvor der kontinuerligt sker mest på restaureringsfronten med sportsfiskere som drivkraft, er der, hvor fle-

re personer har taget ansvar og involveret sig. Hvis projekter står og falder med en enkelt persons indsats, er der stor risiko for, at aktivitetsniveauet hurtigt falder. Det gælder derfor om at samle en hel flok ildsjæle, som kan yde en indsats relativt få dage om året.

Hvis foreningen er stor nok, er det muligt at samle de 10-15 personer, som er et minimumsantal. Men oftest er klubberne så små, at der højst kan findes 3-4 arbejdsvillige sportsfiskere, og i de tilfælde er et relativt nyt koncept fra Fyn ikke mindre end genialt. De 27 fynske foreninger, som er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, er gået sammen i Vandpleje Fyn, som både organiserer avls- og udsætningsarbejdet samt vandløbsrestaurering. Hvis man har lyst til at yde en indsats på det sidste område, kan man blive en del af „underudvalget“ Grusbanden, der – som navnet antyder – blandt andet arbejder med udlægning af sten og grus. Næsten 80 har meldt sig til det arbejde, der finder sted overalt i de fynske vandløb, og derfor udfører Grusbanden hvert år mange, fine projekter.

Viden er gud

Når man har samlet en gruppe, er det vigtigt, at formålet er fastlagt og accepteret af alle.

Hvis der er uenighed her, vil det blive svært at samles om opgaven – så brug lidt tid på at få formuleret en vision, som der flertal for.

En forudsætning for at kunne gøre det er, at alle har et vist kendskab til vandløb og fiskebiologi. Samtidig bør der være én eller flere, som har så stor erfaring og viden, at vedkommende kan gennemskue og udpege de reelle problemer i vandløbene. Hvis man for eksempel ved, hvor meget afkom et ørredpar kan producere, er det nemt at give et bud på, om der skal satses på gydegrus eller skjulesten i et vandløb. Og når man har lært, hvilken hældning der skal være henover en gydebanke, for at den fungerer, er det let at udpege de områder, hvor der skal satses på gydegrus. Kvaliteten af projekterne stiger proportionalt med den viden, som er i udvalget.

Det kan derfor anbefales, at mindst to fra gruppen deltager i de gratis restaureringskurser, som Danmarks Sportsfiskerforbund udbyder i regi af Fiskeplejen. For at opgradere vidensniveauet hos alle de frivillige kan » 1 // Februar 2012

F

Græsrod og trærod. Næstformand, Lars B. Henriksen, i Vandpleje Fyn viser her, at Grusbanden ikke kun arbejder med grus. Store sten og trærødder bruges til at skabe variation i vandløbene.

Februar 2012 // 1

Sportsfiskeren

15

Miljø og vandpleje større projekt skal udføres, gælder det derfor om at skabe så meget positiv omtale som muligt. Det kan gøres på mange måder, men den bedste er ofte at involvere skolebørn i restaureringsarbejdet. Hvis en lokal skoleklasse møder op og hjælper med at kyle sten i bækken, er der en reel chance for, at hele arsenalet af medier dukker op. Der er nemlig altid gode historier og billeder i børn, og det ved journalisterne.

Våde børn i nyhederne

Stenkast. Vandløbsrestaurering er sjovt for alle, og skolebørn elsker at give en hånd med i arbejdet.

«

man efterfølgende lave et lokalt kursus i foreningens egne klublokaler. Her kan klubberne trække på Danmarks Sportsfiskerforbund, som tilbyder den ydelse gratis.

Samarbejde er nøglen

Det er vigtigt at have et godt samarbejde med myndighederne. En forudsætning for det er viden om biologien samt forståelse for lovgivningen og den politiske proces. Selv om det ikke burde være muligt, er der desværre eksempler på, at dårlig kemi mellem sportsfiskere og kommunale sagsbehandlere har blokeret for gode projekter.

Hvis det dårlige samarbejde skyldes én selv, er det nødvendigt – hvis man ikke formår at rette op på fejlen – at udpege en anden person, der holder kontakten til kommunen. Hvis problemet ligger hos sagsbehandleren, skal man fortsætte, indtil alle de gode argumenter er brugt op. Som allersidste udvej kan man vælge at kontakte andre ansatte eller personer højere oppe i hierarkiet, ligesom man kan tage kontakt til de politisk ansvarlige. Her kan Danmarks Sportsfiskerforbund også være behjælpelig, både via rådgivning fra sekretariatet eller gennem kontakt med den lokale miljøkoordinator. Et godt forhold til lodsejeren i det specifikke projekt eller landbruget generelt kan heller ikke undervurderes. Her er en stærk mave, der kan tåle mindst fem kopper kaffe, en god egenskab at besidde. Husk på, at personlig kontakt altid er bedre end breve, mail og telefonsamtaler.

med projektansøgning indgår i de fiskeplejefinansierede kurser.

Børnearbejde anbefales

Mindst et par gange om året skal der slås på tromme for arbejdet med vandløbene. Både for at skabe velvilje og opmærksomhed blandt politikere, lodsejere, embedsmænd, borgere og sportsfiskere – men også for at vise, at sportsfiskere ikke kun høster. Når et

Et godt eksempel på det er et projekt fra oktober 2011 i Holmehavebækken, hvor Grusbanden havde inviteret elever fra den lokale Verninge Skole til at deltage. De næsten 40 børn, i alderen 11-12 år, skabte en noget atypisk lydkulisse, men da der først skulle smides sten i bækken, tog de fat uden at kny. Flere af dem blev selvfølgelig drivvåde, mens de smilende journalister og fotografer fra både tv og avis nød det og knipsede løs.

Ud over en artikel i den lokale avis, kom der et fire minutters langt indslag i bedste sendetid på TV 2 Fyn ud af det.

Klogt TV

Nyhedsfotografen fra TV2, Sven Storm, der har produceret nyheden, begrunder »

Gør det selv

Hvis man selv kan beskrive projektet – både med hensyn til, hvorfor det skal udføres, hvad der konkret skal ske, samt hvilke og hvor mange materialer der bruges – er der en større chance for, at kommunen tager henvendelsen seriøst og vælger at gå videre.

Danmarks Sportsfiskerforbund har flere eksempler på projektbeskrivelser, der kan bruges som skabelon, ligesom hele processen

16 Sportsfiskeren

Børnestjerner. Hvor der er børn, er der TV! Og derfor er det en rigtig god idé at lave restaureringsprojekter i samarbejde med den lokale skole.

1 // Februar 2012

F

Miljø og vandpleje

Vandløbsrestaureringens ti bud 1. Der skal være mindst to personer i udvalget, der har stor faglig viden om vandløb og fisk. Deltag i de fisketegnsbetalte restaureringskurser, som afholdes af DSF og Ferskvandsfiskeriforeningen.

Spro skriver nu videre på succeshistorien om RedArc!

2. Saml en flok på mindst 10-15 personer, der vil yde en indsats. Tilbyd dem et lynkursus – DSF underviser gratis.

3. Eller lav en overbygning på flere foreningernes udvalg og saml en kæmpeflok, ligesom man har gjort på Fyn med Grusbanden.

4. Fokuser på de største, begrænsende faktorer i vandløbet. Vurder, hvor I kan gøre den største forskel. Lav en samlet oversigt og en plan, hvor I beskriver mulige løsninger.

5. Kontakt lodsejere og myndigheder – få en konstruktiv dialog.

6. Hjælp om muligt kommunen med at lave en skitse over projektet – det fremmer ofte processen.

7. Lav reklame for projektet, inden det udføres. Send pressemeddelelser til aviser, radio og TV. Involver skolebørn i større projekter – det giver adgang til medierne.

8. Lav bestandsanalyser både før og nogle år efter projektet er udført. Det giver sikkerhed for, at projektet lykkedes, og den gode historie skal ud. Et negativt resultat er også lærerigt, for det betyder, at der er andre alvorlige problemer i vandløbet, som skal løses.

9. Vær opmærksom på begrænsende faktorer uden for åen – for eksempel ulovligt garnfiskeri eller fiskeri i flaskehalse.

10. Søg viden og rådgivning hos Danmarks Sportsfiskerforbund og hos DTU Aqua’s fiskeplejekonsulenter og på hjemmesiden: www.fiskepleje.dk Februar 2012 // 1

Her finder du din SPRO GREJBUTIK www.spro.de/forhandler

Sportsfiskeren

17

Miljø og vandpleje sagen er, at udsætningerne ikke har givet de ønskede resultater. Hvis foreningerne i stedet laver en samlet plan for konkrete restaureringsprojekter i åsystemet, kan de få overført pengene fra smoltudsætningerne til restaurering. Det er for eksempel sket i Ribe Å-systemet, og nu følger Sneum Å og Kongeåen efter. Til sidst er det værd at nævne, at Dansk Laksefond og Federation of Flyfishers Denmark også giver tilskud til vandløbsforbedringer.

Husk alt det andet

Det er desværre ikke nok udelukkende at fokusere på problemer i vandløbene, hvis fiskebestandene skal opnå den ønskede fremgang. For eksempel har Vandpleje Fyn og Grusbanden helt konkret måtte forholde sig til garnfiskeri i Odense Fjord, hvor garnfiskere helt lovligt stort set kan spærre for al passage i de snævre og lavvandede områder i fjordens sydlige ende. I den slags sager er samarbejdet mellem foreningerne og Danmarks Sportsfiskerforbund ekstremt vigtigt, idet foreningerne kan bidrage med en masse fakta om både fjorden, fiskebestandene og fiskeriet. Forbundets opgave vil i en sådan sag herefter være – i samarbejde med foreningerne – at lave en strategi, der tager hånd om problemet. Efterfølgende skal foreninger og forbund sammen arbejde for, at strategien fuldføres. Det er lykkedes i en række tilfælde, og det er vigtigt at huske, at udgangspunktet og forudsætningen for succes er et godt forarbejde.

Bedre kystfiskeri. Fem ud af seks havørreder fanges på kysten, så forbedringerne i vandløbene kommer også kystfiskerne til gode.

«

det lange indslag således. – Man bliver normalt dum af TV, men nogle få gange bliver man klog af et indslag. Det bliver man her! Det er en god historie, at børnene i samarbejde med Grusbanden yder en indsats for miljøet. Det er et meningsfyldt projekt, og den slags sælger godt – især når der er børn og dyr med.

Tjek fiskebestanden

Det med dyrene i indslaget er et andet element, der bør være en del af alle projekter. I dette konkrete tilfælde blev der nemlig lavet en bestandsanalyse, mens børn og journalister kiggede på fra bredden. Ud over at give gode billeder er det vigtigt at kunne dokumentere, at projekterne har en positiv effekt på fiskebestandene, så elfiskeri før og efter bør altid indgå. Også her kan Danmarks Sportsfiskerforbund hjælpe, idet vi både har udstyr, som kan lånes, og 20 uddannede elfiskere, som bor spredt ud over hele landet.

Deres ydelse er gratis for foreningerne. En anden og god måde at følge udviklingen på er ved at tælle gydegravninger i systemet.

18 Sportsfiskeren

Det er blandt andet brugt med stor succes på Sjælland.

Money, money, money …

Selv om finansiering af projekterne ikke længere er et stort problem, er det altid godt at vide, hvor man kan finde penge til projekterne. Først og fremmest er der „Gruspuljen“, som er en del af Fiskeplejen. Gruspuljen er forbundets idé, og den blev indført i 2003. Her kan foreningerne søge om fuld finansiering af projekter op til 20.000 kr.

Som noget nyt blev det fra 2011 på Danmarks Sportsfiskerforbunds foranledning muligt at få udbetalt op til 5.000 kr til dækning af maskintimerne. I løbet af de ni år, hvor puljen har eksisteret, har foreningerne udført mere end 225 projekter over hele landet. Ordningen er i øvrigt meget fleksibel, idet det er muligt at få tilsagn om finansiering og udbetaling med kort varsel.

Mere om penge

I en lang række vandløb har foreningerne valgt at ophøre med at udsætte ørreder. År-

Sten gør mest gavn i åen

Hvordan er det så gået med de foreninger, der har satset på vandløbsrestaurering? Både godt og skidt – for forudsætningerne for succes skal være til stede. For at det hele nytter, skal der være fri passage for både nedtrækkende smolt og de kønsmodne opgangsfisk. Vandkvaliteten skal desuden være i orden, gydeområderne fri for sand, opvækstområderne varierede og så skal vedligeholdelsen være så god, at den hverken skaber problemer for fisk eller forringer vandløbets fysiske variation. Slutteligt må der ikke være passageproblemer ude i det marine i form af garnfiskeri, og alle disse forudsætninger er svære at opfylde. Ikke desto mindre er havørredbestanden i Ribe Å – i det mindste inden skarven indfandt sig i vinteren 2009/2010 – den største i mands minde – på trods af at udsætningerne stoppede for snart ti år siden. Det samme kan siges om bestandene i Vejle Å og Kolding Å, hvor der ikke udsættes fisk, og fangsterne alligevel ligger på et meget højt niveau. Tuse Å på Sjælland, hvor bestanden også er historisk stor, viser, at det ikke handler om beliggenhed, men om en målrettet indsats, hvor hver en sten vendes, inden den smides tilbage i vandløbet. Her gør den nemlig mest gavn. n

1 // Februar 2012

F

Tilmeld dig og vind lækre solbriller Danmarks Sportsfiskerforbund har fået nyt medlemssystem. Som medlem af forbundet skal du selv sørge for at opdatere dine kontaktoplysninger – på den måde sikrer du selv, at du modtager Sportsfiskeren og anden post fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Det er også via det nye medlemssystem, at du kan udskrive dit fiskekort til den kommende sæson.

Registrer dig på http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk/ Alle der registrerer sig inden den 1. april deltager i lodtrækningen om et par polaroidbriller fra Wiley X (der trækkes i alt fem vindere).

Modellen hedder Airborne og er monteret med Wiley X´s smarte gasket system.

Værdi 1.349,-

British Columbia – laks, ørreder og stør

Kun for me dle mm er

Tag på dit livs fiskerejse til British Columbia i Canada Vi har i samarbejde med rejsebureauet OurWorld lavet et helt specielt tilbud til alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Nu får du mulighed for at komme til Canada – lystfiskerens drømmeland – med stor rabat. Du flyver fra København til Seattle.

Herfra og til Chiliwack BC er der blot små to timers kørsel.

Resten er op til dig: Du bestemmer selv, hvad og hvor du vil fiske.

16 dage (efterårsferien – 6.-21. okt. 2012) Vi flyver med Icelandair: København-Keflavik-Seattle retur. Ved ankomst udleveres bil ved Hertz.

Pris pr. deltager [v/2 pers.]

7.695,- kr*

* Prisen inkluderer flybillet og billeje i 15 dage, men er eksklusiv arrangementsgebyr på 200,- kr til Danmarks Sportsfiskerforbund, som opkræves ved tilmelding.

Det får du: Fly og bil Icelandair, København-Seattle retur, inklusiv alle skatter og afgifter.

Hertz, bilmodel A inklusiv fri miles, forsikringer og første tankfuld benzin. Ønsker du anden biltype end bilmodel A – eksempelvis 4WD eller autocamper – kan det let arrangeres ved at kontakte Ourworld.

Dette ekstraordinære tilbud er baseret på, at man tilmelder sig parvis, så man deles om bilen.

Februar 2012 // 1

Tilmelding: senest 2. juni 2012, hvis der ikke er udsolgt inden.

Spørgsmål rettes til OurWorld A/S – telefon 9742 5040, e-mail: info@ourworld.dk. Rejsegarantifond-nummer 1747.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding kun kan ske ved at benytte nedenstående kupon.

NB! Alle tilmeldte inviteres til informationsmøde før afrejsen, tid og sted oplyses tættere på afrejsen.

Ja tak, jeg vil gerne benytte mig af medlemstilbuddet og deltage i læserrejsen 6.-21. oktober 2012.

Medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund Ja

Medlemsnr:

Nej, men ønsker medlemsskab.

Telefon:

Navn: Adresse: Postnummer:

By:

Kopier og indsend kuponen til (i fællesskab med din rejsefælles): Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten.

Sportsfiskeren

19

Miljø og politik

Fiskeplejen reddet på stregen Fisketegnet er steget med 45 kroner. Det giver vandløbene i Danmark et fantastisk løft og sikrer, at der ikke skal skæres i udsætningerne.

Af Anna Grethe Jensen

Umiddelbart kan det lyde tosset, at det er en fordel for både fisk og fiskere, at de sidste skal ryste op med flere penge til fisketegnet.

Der er stadig lystfiskere, der mener, at fisketegnsmidlerne bare skal gå til udsætning af fisk – færdig, punktum, slut.

– Men det er da heldigvis de færreste, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter.

– Flere og flere kan heldigvis forstå, at udsætninger er og bliver lappeløsninger. Det eneste, der virkelig er holdbart, er at skabe leve og opvækstmuligheder for fiskene, så de kan reproducere sig selv.

Tomme pengekasser

Der findes også lystfiskere, der mener, at det er urimeligt, at prisen for lystfiskertegnet sættes op, som den bliver en af de nærmeste dage, når finansloven er endeligt vedtaget, og når NaturErhvervstyrelsen får nye girokort ud på posthusene og hjemmesiden opdateret med nye priser.

Prisstigningen er et led i den nye regerings grønne profil, hvor der i alt øremærkes 132 mio. kr. til vandløbsrestaureringer over de næste to år. Det var også ved at være på tide, da NaturErhvervstyrelsens kasse med penge til vandløbsprojekter er ved at være tom og samtidig med, at kommunerne har utrolig svært ved at få økonomien til at hænge sammen – og så står der ikke vandmiljø øverst på den liste, man absolut ikke må skære ned på.

En overrasket minister

– Vi havde længe forsøgt at få fødevareminister Mette Gjerskov i tale, og pludselig lykkedes det at få et møde i stand. Finansloven skulle forhandles på plads, og hun stod og manglede penge til vandløbsrestaureringer. Hendes udspil var, at hun gerne ville hente 10 mio. kr. fra fisketegns-

20 Sportsfiskeren

midlerne og bruge dem til vandløbsrestaureringer, fortæller Verner W. Hansen.

Fødevareministeren havde forventet at møde modstand og kom derfor med et forsigtigt forslag til at sætte lystfiskertegnet op med 15 kr. og fritidsfiskertegnet op med 25 kr. Det var så meningen, at der skulle skæres ned på udsætninger, rådgivning og forskning for at få råd til at bruge flere penge på restaureringer af vandløb.

– Pludselig sad vi en situation, hvor der skulle handles hurtigt. Vi foreslog at sætte lystfiskertegnet op med 45 kr., så vi undgår grimme nedskæringer, forklarer formanden.

Selv om udsætninger er symptombehandling, er der stadig brug for udsætning af fisk i rigtig mange vandløb. Udsætningsplanerne laves for syv år ad gangen, og skulle der pludselig skæres ned, vil det ødelægge en helt masse. Derfor er aftalen, at der ikke røres ved udsætningsplanerne, men til gengæld bliver DTU, der står for fiskeplejen, nødt til at skære ned med 1,5 mio. kr.

– Men fiskeplejen er reddet, udsætningerne kan fortsætte, og oveni det bliver der mulighed for at lave rigtig mange vandløbsprojekter. Fokus vil være på fjernelse af spærringer, og det er rigtig godt, siger fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua.

– Det kommer til at betyde et gevaldigt løft for vandløbene. Vi har så mange eksempler på, hvor meget det betyder, hvis man kan fjerne spærringer, lave gydebanker, genslynge og skabe gode opvækstforhold for fiskene. Ind imellem er det så lidt, der skal til, før vi får den store virkning, og her kan vi nu gå ind og hjælpe kommunerne med at få mest muligt ud af de ekstra penge, tilføjer Jan Nielsen. Øget fokus kan sikre fiskene

Jan Nielsen håber også den ekstra fokus på vandløbene, kan få de øverste myndigheder til at indse, at fiskene skal med i vandplanerne.

– Vandløbsrestaureringer er den eneste vej frem. Danmark er et fantastisk land, og vi kunne få det bedste ørredfiskeri i hele ver-

den, hvis vi skabte optimale forhold for fiskene. Aftalen er et skridt i den rigtige retning, understreger han.

Det bliver i første omgang kommunerne, der skal gennemføre projekterne, der kan sættes i værk for de ekstra penge, men sportsfiskerne skal også regne med at komme i arbejde.

Ofte kommer forslag til vandløbsforbedringer fra lokale sportsfiskerforeninger, der også stiller med frivillig arbejdskraft til en del af det praktiske arbejde.

– Både den manuelle og den pengemæssige hjælpende hånd, håber vi at kunne udnytte. Når vi kommer med penge, så skal vi også have indflydelse, og vi har tænkt os at stille krav om, at få fiskene med i vandplanerne – og i det hele taget få fisk rykket lidt højere op på den politiske dagsorden, pointerer Verner W. Hansen. n

Fakta om lystfiskertegnet I Finansloven for 2012 er der afsat 66 mio. kr. til restaurering af vandløb, og det samme beløb er afsat i 2013.

Der vil være fokus på at få fjernet så mange spærringer som muligt.

Fiskeplejemidlerne – de penge, der kommer ind via lystfiskertegnet – skal bidrage med 10 mio. kr. hvert af årene.

Miljøministeriet bidrager med 23 mio. kr., mens EU ventes at bidrage med 33 mio. kr. via fiskeriudviklingsmidlerne.

I 2011 var der i alt kun 22 mio. kr. til rådighed til forbedringer af vandløb i Danmark.

På årsbasis kommer der ca. 25 mio. kr. ind via lystfiskertegnet, mens fritidsfiskerne bidrager med 9 mio. kr.

Fødevareminister Mette Gjerskov har aftalt med Danmarks Sportsfiskerforbund, at prisen for lystfiskertegnet hæves fra 140 kr. til 185 kr. for et årskort, fra 100 til 130 for et ugekort og fra 35 til 40 kr. for et dagkort.

Fritidsfiskertegnet hæves fra 275 til 300 kr. pr. år.

1 // Februar 2012

F

Miljø og politik

Fritidsfiskerne blev slet ikke spurgt

FISKERISHOP.DK Danmarks bedste priser!

Kinetic Bådsæt

Danmarks Sportsfiskerforbund er ble-

Stang: Kinetic AF Power Cast. Kraftig kastestang. Vælg mellem: 7´(20-80g), 7´(80-160g), 8´(20-80g) og 9´(20-80g) Hjul: Viva Charon CC, 2 kuglelejer, alu hjulhus Str. 2000, 3000 4000 og 5000

vet kritiseret for at have indgået en aftale med fødevareministeren om, at lystfiskertegnet stiger med 24 %, mens fritidsfi-

Før 999,- NU

skertegnet kun stiger med 8 %.

SPAR 400,Af Anna Grethe Jensen

Sportsfiskere fra alle egne af Danmark har undret sig over, hvorfor fritidsfiskertegnet ikke er steget lige så meget som lystfiskertegnet. Men når sandheden skal frem, så går pengene fra prisstigningen på fritidsfiskertegnet udelukkende til vandløbsrestaurering, hvilket fritidsfiskerne ikke tidligere har betalt til.

– Det er i hvert fald ikke vores skyld. For vi er slet ikke blevet spurgt i denne omgang. Faktisk havde vi aftalt et møde i paragraf 7-udvalget om nye takster for lystfisketegn- og fritidsfiskertegn, fortæller formand for Dansk Fritidsfiskerforbund, Bruno Müller.

– Men inden mødet blev holdt, var aftalen om forhøjelserne lavet mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og fødevareministeren, siger Bruno Müller.

Han er dog ikke utilfreds med aftalen, som han mener giver en lille harmonisering.

– Vi synes, det er urimeligt, at der skal betales fritidsfiskertegn fra 12 år, mens lystfiskere kan vente med at betale, til de bliver 18 år. Desuden skal pensionister ikke betale lystfiskertegn, mens der ikke er nogen øvre grænse for fritidsfiskerne, pointerer Bruno Müller.

Han mener dermed, at den enkelte fritidsfisker betaler mere end sportsfiskerne set over tid.

SPAR 500,-

Sammensæt selv dit stangsæt

499,-

Savage Gear MP7 Lækkert spinnehjul med super lineoplæg, 7 kuglelejer, mikro justerbar bremse, high grade grafit hjulhus, ekstraspole i aluminium Str: 1000, 2000 og 3000

Før 699,- NU

299,-

SPAR 500,-

ABU Seven pirkesæt

Kvalitets pirkesæt, der er perfekt til skandinavisk havfiskeri.

Stang: 7´ABU SEVEN pirkestang i 30lb.

Hjul: ABU Ambassadeur SEVEN. Inkl. 4 pirke (100-500g), 4 sildeforfang og 200m 0.35mm (36.5kg) spiderwire

Før 2499,- NU

999,-

Første gang fritidsfiskerne betaler til ferskvand

– Det var fødevareministeren, der kom med forslaget om prisstigning på fritidsfiskertegnet på de 25 kr, og det beløb gik vi slet ikke ind i en diskussion om. Vi nøjedes med at foreslå en prisstigning for lystfiskertegnet – ikke med de 15 kr., som ministeren kom med, men med 45 kr., fortæller formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen.

Fisketegnsmidlerne er delt op i to puljer, hvor ca. 25 mio. kr. kommer fra lystfiskertegnet og ca. 9 mio. kr. fra fritidsfiskertegnet om året. De 25 mio. kr. dækker ferskvandsdelen, mens de 9 mio. kr. går til at forbedre fiskeriet i saltvand.

Med den nye, store pulje til vandløbsrestaureringer, hvori de 10 mio. kr. fra fisketegnsmidlerne kommer til at indgå, kommer fritidsfiskerne for første gang indirekte til at betale for forbedringer i ferskvand.

– Og det er der vel ingen lystfiskere, der kan være utilfredse med, pointerer Verner W. Hansen.

Omvendt synes Bruno Müller, at fritidsfiskerne har fået et fint argument for, at der skal sættes ekstra penge af til den marine del.

Aftalen er, at udsætningsprogrammet skal fortsætte som hidtil – der skæres ikke ned, men der udvides på den anden side heller ikke. n

Februar 2012 // 1

SPAR 1500,-

Geoff Dozer O2 Geoff Anderson Dozer O2.

Virkelig lækker vinterjakke med udtagelig fleece vest.

Mange lækre detaljer.

Str: M-XXL ● 100% vind- og vandtæt ● Åndbar

Før 2499,- NU

999,-

SPAR 300,-

Geoff Feco Fleece Geoff Anderson Feco fleece jakke med polyester foer. God komfort og mobilitet. Mange lækre detaljer.

Str: M-XXL ● 2 frontlommer med lynlås

Før 699,- NU

399,-

RODES FISKERISHOP Torpenvej 4, Humlebæk Tlf.: 49191220

www.fiskerishop.dk

Åbningstider: Mandag - fredag Lørdag

10-18 10-15

Sportsfiskeren

21

Ikke som de andre

fiskes

er

Lidt syd for Herning ligger en fiskesø, der afviger fra alle de andre. Bjerrely Fiskesø er landets eneste Put & Take med økologiske ørreder. I det hele taget er bæredygtighed, natur og miljø i fokus både under og over vandet.

Af Kasper Rasmussen kr@sportsfiskeren.dk

– Jeg var lidt nervøs for, at kunderne ville sige „sådan noget pjat“, men der har ingen klager været, og folk har taget rigtig godt imod initiativet, fortæller Bjarne Vestergaard, om dengang han valgte at gå mod

strømmen og skabe Danmarks første og stadig eneste Put & Take, hvor der udelukkende udsættes økologiske ørreder.

Fra landbrug til vandbrug

Oprindeligt er Bjarne Vestergaard landmand – først konventionel og senere økologisk. Efter at han havde afviklet bedrif-

ten, overtog han i 2005 Bjerrely Fiskesø.

Dengang var det et konventionelt Put & Take, og sådan fortsatte det også de første år, indtil Bjarne Vestergaard i november 2009 var til generalforsamling i Foreningen Danske Ørredsøer. Her fortalte en repræsentant fra Dansk Akvakultur blandt andet om økologisk opdrættede ørreder, hvilket blev startskuddet til landets første Put & Take med økologiske ørreder.

– Da jeg hørte om de økologiske ørreder, så vidste jeg med det samme, at det var det, jeg skulle satse på i min fiskesø, forklarer Bjarne, og fortsætter med et smil på læben.

– Når man først er inde i det der økologi, så er det ikke noget, man kommer ud af igen – det hænger ved.

Siden påsken 2010 er der således kun udsat økologiske fisk i Bjerrely Fiskesø. Fiskene kommer fra Sejbæk Dambrug, som er et af landets fem dambrug, der satser på økologisk opdræt. Økologisk opdrættede fisk skal leve op til strengere krav end fisk, der opdrættes på konventionel vis.

Grønne sammenhænge Økologi. Der udsættes økologiske regnbueørreder flere gange om ugen, og er det muligt at skaffe nogle økologiske bækørreder, så udsættes de også.

22 Sportsfiskeren

Udover at satse på økologiske fisk, har Bjarne Vestergaard valgt, at fiskesøen

1 // Februar 2012

F

Idyl. Når man står og kigger ud over Bjerrely Fiskesø og den omgivende natur, ledes tankerne mere i retning af Sverige end Midtjylland.

skal drives så „grønt“ og bæredygtigt som muligt.

– For mig handler det om dyrevelfærd, økologi og sammenhængen med områdets natur, forklarer han.

En filosofi der blandt andet har resulteret i, at det store såkaldte Muslingehus – et

”

For mig handler det om dyrevelfærd, økologi og sammenhængen med områdets natur

hus der ligger ved søen, og som kan lejes til fest eller firmaarrangementer – er bygget af halm og træ fra skoven og markerne omkring søen. Huset har Bjarne selv bygget i samarbejde med en god ven. Det samme gør sig gældende med et lille opholdshus til besøgende fiskere samt borde, bænke og fiskebroer langs søen.

Derudover satses der også på at formidle og skabe naturoplevelser for gæsterne. Eksempelvis er Bjarne involveret i

Februar 2012 // 1

Skulderklap. Søens eje r, Bjarne Ves ter gaard, med to miljøpriser, som Bjerrely Fiskesø modto han og g i 2011. Til venstr e ses miljøprisen fra Her ning mune og til højre Green Kom Cities Miljøpris.

„Spor i landskabet“ og får besøg af lokalområdets skoler – desuden er der en naturlegeplads til de yngste gæster.

Prisvindende koncept

At Bjarne Vestergaards grønne ambitioner i høj grad er lykkedes fremgår af to miljøpriser, som Bjerrely Fiskesø modtog i 2011. Først blev søen præmieret med Herning Kommunes miljøpris. Baggrunden var Bjarnes entusiasme og engagement i forhold til at tilbyde grønne og bæredygtige oplevelser til kommunens borgere. Som en følge heraf valgte Herning Kommune at indstille Bjerrely Fiskesø til Green Cities Miljøpris. Green Cities er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsig-

tet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund.

Den 28. september bestemte dommerkomitéen således, at årets miljøpris skulle gå til Bjerrely Fiskesø inklusiv en check på 50.000 kr.

– At tænke på økologi i forbindelse med en fiskesø kan være til inspiration for andre, og fiskesøen vil både kunne give naturoplevelser og fremme miljøbevidsthed, udtaler Susanne Herfelt, der er vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening og medlem af dommerkomitéen.

Albuerum til fisk og fiskere

Bjerrely Fiskesø kan – foruden økologien og de bæredygtige initiativer – byde sine gæster på et interessant fiskeri, der på flere måder adskiller sig fra mere traditionelle » Sportsfiskeren

23

Det er der ingen ben i

Kvalitet. Et krav til økologisk opdræt af fisk er blandt andet, at fiskene har god plads. Det betyder, at de under opvæksten bevæger sig mere og er mindre aggressive. I sidste ende medfører det, at fiskene er flotte og fighter forrygende til glæde for søens gæster.

«

fiskesøer. Eksempelvis må der af flere årsager kun fiskes fra cirka halvdelen af søbredden. For det første er denne del af søbredden svært fremkommelig. For det andet giver det en større naturoplevelse samt mere ro, at der ikke står fiskere på modsatte bred. Det har desuden den fordel, at fiskene i søen har et „helle“. Herved har de større chance for at overleve den første tid i søen, og langsomt tillægge sig en mere naturlig adfærd. At dette rent faktisk har en betydning blev blandt andet dokumenteret, da Bjarne Vestergaard så en gæst fange en bækørred tre år efter, at han havde overtaget søen – hvilket også

var tre år efter, at der sidst var sat bækørreder ud.

Fiskenes „fristeder“ betyder også, at fiskene kan være ret svære at overliste. Det er for eksempel ret almindeligt at se ørreder, der roligt svømmer rundt og spiser småting i overfladen, uden at de ænsede gæsternes tilnærmelser i form af fluer, spinnere og andet isenkram.

Foruden et spændende fiskeri byder den skovomkransede og klarvandede fiskesø på flot natur og masser af fred og ro.

24 Sportsfiskeren

Økologiske fisk Danske, økologiske fisk skal leve op til en lang række krav i forhold til konventionelt opdrættede fisk. Kravene omhandler blandt andet det omgivende miljø, fiskenes trivsel og ikke mindst foder- og medicinforbruget.

Fra kul til fisk I midten af det sidste århundrede blev der gravet store mængder brunkul op fra den midt- og vestjyske undergrund. Særligt i et større område syd for Herning blev der gravet intensivt i en lang årrække. Det efterlod et landskab fyldt med små og større huller. Huller der hurtigt blev fyldt med vand. Vandhullerne var dog i langt de fleste tilfælde sure og fyldt med okker, da jorden indeholdt store mængder af pyrit. Enkelte steder var der dog meget sandholdig undergrund, hvilket medførte, at grundvandet piblede frem i så store mængder, at det umuliggjorde pumpe- og gravearbejdet. Det var blandt andet tilfældet med det brunkulsleje, der i dag danner grundlaget for Bjerrely Fiskesø. Den store grundvandstilførsel er også årsagen til det rene og klare vand i søen.

Økologiske fødevarer vinder frem i disse år.

Og da det i sidste ende er fødevarer, man fisker efter i Put & Take søerne, virker det logisk at tilbyde kunderne økologiske ørreder.

Det kan derfor synes lidt sært, at der kun er et eneste Put & Take i Danmark, der satser på økologiske fisk.

Det undrer også Bjarne Vestergaard, der ganske enkelt ikke forstår, at der ikke er nogle af kollegaerne, der har fået samme ide. Især eftersom det ikke kræver noget særligt at lægge om fra konventionelle ørreder til økologiske. Der er dog et par ting, som man skal være klar over. Eksempelvis er det for nuværende ikke muligt at få økologiske regnbueørreder, der er større end fire kilo. Derudover er de økologiske fisk lidt dyrere. På trods af den lidt højere kilopris, har Bjarne Vestergaard ikke valgt at sætte priserne på fiskekortet op. Desuden udlignes denne ekstra udgift af det øgede antal kunder ved søen, som de økologiske fisk har ført med sig. Noget tyder derfor på, at folk er villige til at betale for kvalitet frem for kvantitet – også når det gælder fiskesøer. n

Fakta om søen Adresse: Bjerrevej 55, 7400 Herning Dybde: Op til 8 meter Størrelse: 22.000 m2 Faciliteter: Vareautomat, grillplads, toilet, opholdshus, leje af fiskegrej.

Fisk: 0,3 – 4 kg økologiske regnbueørreder og mindre bækørreder (udsætninger foretages flere gange om ugen) Yderligere info: www.bjerrely.dk

• Mere ekstensiv produktion i forhold til konventionelle opdrætsfisk • Stor fokus på opdrætsfiskens velbefindende og stressniveau • Ingen brug af GMO-modifiserede stoffer i fiskefoderet • Ingen brugen af syntetisk farvestof i produktionen • Minimere brug af medicin og kemikalier i produktionen • Begrænsede påvirkninger på det ydre miljø • Fokus på bæredygtighed og minimering af anvendelsen af ressourcerne i produktionen • Prioritering af grøn energi i produktionen • Sporbarhed fra forbrugeren til producenten

1 // Februar 2012

F

Det sker i 2012 Herunder finder du Danmarks Sportsfiskerforbunds aktivitetskalender for 2012. Listen opdateres løbende året igennem, så følg med på: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender-2012 n Fiskekurser 18. marts

Guidet kysttur, Fyn

n Havfiskerne Kredsmesterskaberne i havfiskeri

15. april

Guidet kysttur, Isefjorden

12. maj

Kreds Jylland og Fyn – Middelfart Havn

15. april

Spinnefiskekursus på Stevns

13. maj

K reds Roskilde, Fredriksborg og København

18. april

Enhånds fluekastekursus, København

20. april

Kystfluekursus, Roskilde Fjord

21. april

– Helsingør Havn 2. juni

Kreds Vestsjælland – Helsingør Havn

Tohånds fluekastekursus, Gudenå

3. juni

Kreds Storstrøm – Korsør Havn

22. april

Guidet kysttur, Sydvestsjælland

11. august

9. maj

Guidet kysttur, Vestsjælland

12. maj

Geddeflue fra flydering, Maribo Søndersø

12. maj

Tohånds fluekastekursus og fiskeskole, Varde Å

DM i havfiskeri – Helsingør Havn

n Surfcasterne 15. april 1. Grand Prix – Sonnerup Strand Nykøbing

13. maj

Laksefluekursus, Skjern Å

15. maj

Tohånds fluekastekursus

17.-20. maj

Hessellundtræf, Karup Å

4.-6. maj

Minitræf for kørestolsbrugere, Simested Å

26. august

2. Grand Prix – Lyngby ved Århus

20. maj 24. juni

Vertical jigging efter sandart, Tuel Sø

21.-28. juli 22.-29. juli

Sjælland

28.-30. sep.

Landskamp mod Tyskland – Give området DM i surfcasting – vest for Storebælt

Laksefluekursus, Gaula – Norge Ungdomslaksetur, Bjerkreimselven – Norge

28. juli - 4. aug. Moderne laksefluekursus, Orkla – Norge 16. august

Guidet fluefisketur, Vejle Å

19. august

Havørredfiskeri i mindre åer, Lilleåen

23. august

Guidet fluefisketur, Gels Å

30. august

Guidet fluefisketur, Vejle Å

n Fluefiskerne 14.-15. april

DM i fluebinding – Odense

20. maj

DM i fluekast – København

n Medefiskerne

7.-9. september Lakseweekend ved Skjern Å

21.-22. april Danish Spring Cup 2012

29. september Med flue i put and take, Harlev

5.-6. maj

6. oktober

Geddefluefiskeri i brakvand, Stege Nor

12.-13. maj

2.-3. juni

2. LU 2012 – Vidåen

15.-20. oktober Juniorlederkursus, Aalestrup

23.-24. juni

EM 2012 Merida

21. oktober

7.-8. juli

Feeder-VM 2012 Belgien

28. oktober

Guidet kysttur, Sydvestsjælland

28.-29. juli

2. Runde af Feeder-LU 2012 – Ollerup Sø

14. oktober

Guidet kysttur, Haderslev Fjord Guidet kysttur, Isefjorden

Kursustilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dk

1. LU 2012 – Gudenåen 1. Runde af Feeder-LU 2012 – Strandsøerne

25.-26. august 3. Runde af Feeder-LU 2012 – Jels 1.-2. september 3. LU 2012 – Lammefjordskanalerne 8.-9. september Junior-DM 2012 – Karlsgårde Sø

n Fiskeplejekurser

15.-16. sep.

15. sep.

VM 2012 Tjekkiet

Danehof Cup for 3 mands hold

27. - 29. april Kursus i vandløbsrestaurering del 1 12. maj

Genopfriskningskursus i elfiskeri

7. - 9. september Kursus i vandløbsrestaurering del 2 27.- 28. oktober Kursus i elfiskeri

Februar 2012 // 1

n Diverse 24.-25. februar Ungdomsseminar i Vejle 17.-18. marts

Kongres i Danmarks Sportsfiskerforbund

13. maj

Lystfiskeriets Dag Sportsfiskeren

25

Månedens Fisk

Torsken Fiskeriet efter kysttorsk er spændende, udfordrende og lige-

til. Fiskeriet er inde i en positiv udvikling, og der er gode chancer for at fange en torsk i store dele af landet.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Tidligere var torsken den mest almindelige fisk langs de danske kyster, men efter en årrække med overfiskeri og et hårdt belastet vandmiljø faldt bestandene drastisk, og de kystnære torsk var i flere år en sjældenhed. Heldigvis har tingene ændret sig, så der i dag atter kan fanges torsk direkte fra kysten. Om end fiskeriet endnu ikke er på højde med tidligere tider, så er det inde i en positiv udvikling.

Altædende og kræsen

Torsken er en rovfisk, men i bund og grund er torsken nærmest altædende. Den foretrækker dog at spise småfisk, snegle, søstjerner, krabber og andre krebsdyr.

Men torsken er bestemt ikke en kostforagter og fanges jævnligt på mærkværdige agn. Det til trods kan torsken fra tid til anden være en rigtig kræsenpind, der ikke hopper på hvad som helst. Eksempelvis kan en bestemt farve kunstagn være alle andre farver overlegne, hvis torsken er i drillehumør. Derfor kan det være en god ide at prøve flere forskellige typer og farver agn, hvis ikke man har held til at overliste den skæggede saltvandsfisk.

Her finder du torsken

Bor du tæt ved kysten, har du gode muligheder for at tage på torskefiskeri. I de fleste havne og på moler og høfder med dybt vand er chancen for at fange torsk nemlig til stede. Herudover finder man også torsken på kystpladser, hvor der enten er dybt vand eller stærk strøm tæt under land.

Torsken kan findes på vanddybder fra 0-600 m, men den holder oftest til tæt ved bunden, hvor den skjuler sig mellem sten og tang. Her opholder den sig, mens det er lyst. Når mørket falder på, kommer torsken ud fra sit skjul i jagten på mad.

Når torsken jager, foregår det primært tæt ved bunden, men den svømmer gerne

26 Sportsfiskeren

op i vandsøjlen for at fange fisk. Særligt i sommerhalvåret kan man sågar opleve torsk, der livligt svømmer rundt lige under vandoverfladen i jagten på føde.

Sådan fanger du en torsk

Man behøver ikke have nogen særlig erfaring for at tage på torskefiskeri. Fiskeriet er ligetil, hvis man starter ud med at fiske med naturlig agn. Et såkaldt bundforfang – et færdiglavet forfang med to kroge og et lod – agnet med orm eller anden naturlig agn skal bare kastes ud, hvorefter det passer sig selv. Selv om et bundforfang fisker fint, når det ligger stille på bunden, så kan man øge fangstchancerne væsentligt ved at trække forfanget et par meter henover bunden med jævne mellemrum.

Farvestrålende eller flydende lokkeperler kan desuden være med til at gøre forfanget endnu mere velfangende.

Har man ikke tålmodighed til at vente, på at fisken finder frem til agnen, så kan man fiske mere opsøgende. Kastefiskeri med kunstagn er nemlig en anden effektiv metode til at overliste torskene. Blink, kystwoblere, jigs eller pirke fiskes alle aktivt. Ligegyldigt hvilken agn man foretrækker, så er det en god ide at fiske varieret og gerne dybt. Når agnen lander på vandoverfladen, skal den have tid til at synke ned gennem vandsøjlen og gerne helt til bunden. Herefter starter man indspinningen, som gerne må krydres med nogle temposkift og afbrydes af nogle korte pauser, hvor agnen kan synke ned mod bunden igen. Desuden er det en god ide, at man affisker så meget vand som muligt, ved at kaste nye steder hen hver gang.

Eftertragtet bytte

Torsken har historisk set altid været eftertragtet på grund af den gode spiseværdi og den lette tilgang. Derfor har torsken også stået højt på erhvervsfiskernes ønskeliste, hvilket har medført et massivt fiskeri. I løbet af 1980érne tog fiskeriet

overhånd, og torskebestandene blev fisket kraftigt ned. Reguleringer i fiskeriet og mindre kvoter har været medvirkende til, at torsken har det bedre i dag. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at man skal forbyde alt trawlfiskeri i de indre danske farvande for at sikre bestandene.

Elsket sportsfisk

Sportsfiskere har ligeledes en lang historie udi i torskefiskeriet. Særligt fiskeriet fra båd i Øresund har i mange år været en sand folkefest i årets kolde måneder.

Men kystfiskeriet har bestemt også haft sin plads i hjertet hos mange sportsfiskere, da fangstmulighederne i mange år var særdeles gode.

Selv om torsken kan veje over 40 kg, så er langt de fleste torsk, man fanger fra kysten, under 3 kg, og en fisk over 5 kg er en rigtig drømmefangst. Danmarksrekorden for torsk er på hele 31 kg og blev fanget i august 1997 på Det Gule Rev.

1 // Februar 2012

F

Foto: Kristian Ørsted Pedersen

Månedens Fisk

Skægfisk. Torsken findes over hele Danmark og kendes let på sin skægtråd og den klare, hvide stribe langs siden.

Grej til torskefiskeri fra kysten

Fakta om torsken

Stang: 8-11 fods spinnestang med kastevægt op til 50 g Hjul: Solidt fastspolehjul med en linekapacitet på min. 130 m 0,30 line Line: Flettet line fra 0.12 – 0.20 eller nylonline fra 0.28 – 0.40

Kunstagn: Blink, kystwoblere, jigs og pirke fra 15-50 g Naturlige agn: Sandorm, regnorm, børsteorm, rejer eller fiskestykker monteret på et bundforfang med lodder fra 20-50 g

Latinsk navn: Gadus morhua Størrelse: Op til 1,5 m og 40 kg, normal størrelse 2-6 kg Udbredelse: Over hele Danmark – primært i saltvand men til tider også i brakvand Kendetegn: Torsken har overbid og kendes let på sin skægtråd, der er placeret yderst på underkæben. Herudover har torsken en aflang krop med to gatfinner og tre rygfinner. Farven varierer i forhold til torskens levested, men er oftest i gule, grønne eller brune nuancer med en hvid stribe og mørke pletter langs siden.

Regler og mindstemål Fredningstid: Ingen Mindstemål: 38 cm – dog kun 35 cm i Nordsøen og 30 cm i Skagerrak/Kattegat

Februar 2012 // 1

Sportsfiskeren

27

Månedens Fisk

Skindstegt torsk med bygotto og vintergrønt Månedens ret i februar byder på en lækker torskeanretning med rosenkål og en cremet bygotto – nem, enkel og velsmagende.

Af Maj Nørbæk Jensen mnj@sportsfiskeren.dk

Torsken er traditionelt set en anerkendt spisefisk, som kan anvendes på et hav af måder.

Månedens opskrift er en moderne præsentation af den gamle klassiker – stegt torsk.

Retten serveres med et tilbehør, der opfylder kravene til en sund, nærende og bæredygtig ret fokuserende på brugen af lokale råvarer.

Perlebyg og rosenkål er begge gamle nordiske råvarer, der er let tilgængelige i de kolde måneder. Bygotto er en fordansket fuldkornsudgave af risotto, og den er rig på sunde kostfibre.

Retten er nem at lave, og selv om man ikke er nogen erfaren kok, kan retten tilberedes på cirka 40 minutter. Det er en god ide at have fiskebouillonen og de øvrige ingredienser klar, når man starter på at lave bygottoen.

Ikke uden r

Et gammelt mundheld siger, at man ikke skal spise torsk i de måneder, hvori der ikke indgår et r i navnet – maj, juni, juli og august. Årsagen er, at torskens kød er løst og knap så lækkert i disse måneder. Resten af året er kødet derimod fast og saftigt.

Skaf den rigtige fisk Når man køber torsk, skal man sikre sig, at torsken er fanget i Barentshavet eller i den østlige del af Østersøen. Alle andre torskebestande er nemlig pressede på grund af overfiskeri.

Hovedret til 4 personer

Det skal du bruge til bygottoen

Sådan laver du bygottoen

6-8 rosenkål 2 grofthakkede løg 25 g smør 200 g perlebyg (ca. 2 ½ dl) 1 dl hvidvin 1 l fiskebouillon Salt 2 spsk cremefraiche, 18 % 50 g revet ost, f.eks. Vesterhavsost Friskkværnet peber 1 spsk æblecidereddike 1-2 Ingrid Marie æbler i tynde både

Rengør og fjern de yderste blade på rosenkålene. Skær herefter stokken af og bræk rosenkålene i blade. Sauter løgene i lidt af smørret, til de er møre og glas­ klare uden at have taget farve. Tilsæt perlebyggen, og sauter igen et par minut­ ter. Skru ned på lavt blus, tilsæt herefter hvidvin og lad retten koge ind ca. 2 min.

Under omrøring tilsættes den kogende fiskebouillon lidt ad gangen, så kornene er dækket hele tiden. Fortsæt med at røre, og tilsæt bouillon i ca. 25 minutter – til perlebyggen er al dente. Smag til med salt undervejs. (Alt imens steges torskefi­ leterne.) Tag herefter bygottoen af varmen, og tilsæt creme fraiche, smør og ost, så bygottoen får en cremet og flydende konsistens. Smag til med salt, peber og cidereddike, og pynt med rosenkålblade og æble.

Det skal du bruge til torsken

Sådan laver du torsken

500-600 g torskefilet med skind Smør Citronskal, fintrevet Salt og friskkværnet peber

Lad smørret blive varmt på en pande. Drys imens torskefileterne med citronskal, salt og peber. Steg fileterne ca. 3 min. på skindsiden, vend fisken og steg den ca.

2 min. på kødsiden.

28 Sportsfiskeren

Serveres med torskefilet på toppen.

1 // Februar 2012

F

Sportsfiskeren

Fotos: Jakob Sørensen

Februar 2012 // 1

29

Havfiskeri //

Ophold og udlejning//

www.elida.fishing.dk

- direkte ned til Karup Å

Dagture på Øresund – hele året Rundt!

Afgang fra Helsingør og Rungsted – hver dag!

‰ I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! ‰ 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! ‰ Ture på det Gule Rev! Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

Pladsbestilling og information:

Elida.Fishing.dk Mobil 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telef. 4557 0724

3740 Svanneke Fax 4576 9995

elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

M/S Øby & M/S Skipper Afgang fra Lautrupskaj i Kalkbrænderihavnen 2100 København Ø Skal din rubrikannoce stå her?

Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag Telefon: 40 38 94 69 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl.

07.00-12.30 og 12.45-18.00

www.sparshipping.dk tlf. 40 30 75 44

HHH Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk

Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads.

Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer.

Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.

Se også www.hessellund-camping.dk

SKJERN Å

Lystfiskerferie

Midtjylland Jeres helt egen fiskesø og tilhørende sommerhus i stort privat naturområde Leje pr. uge 3-4.000 kr. eller weekend 2-3.000 kr.

97164626 • www.fjelster.dk

1 KM PRIVAT FISKEVAND VED SDR. FELDING. HELT NYT SOMMERHUS 50 MTR FRA ÅEN. (4-5 PERS.) LEJES UD PÅ UGE/ ½ UGE BASIS. KONTAKT 21242464

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge.

Telefon 4828 8515.

Hytteudlejning

(Der må også fiskes fra flydering!)

www.solbjerggaard.dk

sportsfiskercaps

Cap 1

Kasketterne fra Danmarks Sportsfiskerforbund er alle fremstillede i slidstærke materialer, så de både kan holde til efterårets lunefulde vejr og flere sæsoners aktiv brug.

Cap 2

Kasketterne kan bestilles via Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. Prisen er 99,- inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 199,- for ikke medlemmer.

Vigtigt: Beløbet bedes indbetalt via PC Bank 7700-0001079078 Når indbetalingen er registreret, sender vi din cap.

Jeg ønsker Medlemsnr.

Cap 1 Cap 2 Cap 3

Navn Adresse

Postnr/by

Sådan gør du Vælg din cap. Kryds af og udfyld kuponen og send den til: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten

Cap 3

Ophold og udlejning//

Tarm Camping

Hyggelig familie camping mellem Skjern Å og Varde Å.

Hytter Tlf. 30 12 66 35 www.tarm-camping.dk

Karup Å Lystfiskercampingplads ved Ka­rup Å, hytter, lejlighed og campingvogne udlejes. Fastliggerpladser samt værelser udlejes for sæsonen.

FISKEKORT til LFSO (alle zoner) TRandum Camping 9754 7328 www.trandum.camping.dk

GREJ og agn//

Sportsfiskernyheder når du har tid

Skjern Å – Vorgod Å Lejligheder + hytter på bondegård og to huse i Borris udlejes. Specialpris søndag til torsdag.

Ring til Inge Andersen på 97 36 65 63.

Fax: 97 36 67 10. Mail: inge@inge-ferie.dk. www.inge-ferie.dk

HIMMERLANDS FISKEPARK

Halkærvej 179 Lundby, 9240 Nibe Tlf. 98 68 62 57 Fax 98 68 62 47 Camping og Hytter Mange store fisk udsættes hver dag fra eget dambrug! Åbent hele døgnet – året rundt! www.himmerlandsfiskepark.dk

Hus till uthyrning utanför ett av våra populäraste fiskeläge-Brantevik, på Svenska syd kusten!

Från 4000 sek/veckan!

För mer info kolla: www.BranteviksHus.se

Laksefiskeri i Gaula Ledige pladser på Bonesgaard i uge 25, 26 og uge 27.

Henvendelse til Johan Kling på telefon 40 42 15 97

udlejning af hytter telefon 97 35 08 61 www. skjernaacamping.dk

Side 630

Laksefiskeri i Alaska • alle oplysninger på www.alaskafiske.com World Wide Sport Fishing Club (+45) 28 10 11 12 • E-mail: info@fiskerejser.net

Odense Å og fjord premiere lørdag den 3. marts 2012.

Præmier

Odense å sammenslutningen præsenterer i samarbejde med:

for

50.000,NYHED!

Denne dag er det første gang tilladt at fiske i alt det vand Odense Å Sammenslutningen administrerer.

PRÆMIER - klik ind på www.odense-aa.dk og læs mere...

Denne er væk (9,3 kg.), men der er flere der ude...

NordJyllANd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Stangpleje kan sikre storfisken

Giv stangen den store tur, og få succes til foråret.

Mange er sikkert ved at gøre sig klar til den kommende sæson med planer og ideer, der skal afprøves. Inden den store fisk skal landes, er det dog værdifuldt at gå udstyret igennem og tjekke tilstanden af sit grej.

Hvis man eksempelvis vil have glæde af sin stang i mange år, er det en god ide at vaske hele stangen, inden en ny sæson starter - helst lige efter sæsonafslutningen.

Er nogle af beviklingerne flossede eller gået op, må de fornyes. Hertil kan bruges en klar bådlak eller en syntallak og bindetråd i samme farve. Dernæst skal løberingene ses

efter. Dette kan gøres ved at trække et stykke nylonstrømpe gennem øjerne, der straks vil afsløre eventuelle skarpe kanter, som ellers vil koste liner og måske i sidste ende den store fisk.

Samlingen på stangen slides ofte med tiden og kan blive løs. Dette kan fikses ved at fortykke den koniske tap med et tyndt lag Araldit, og slibe det til, efter at det har hærdet i 24 timer.

Husk, at der afvikles Danish Open i forbindelse med messen, Outdoor 2012, der foregår i Aalborg Kongres og Kulturcenter i weekenden den 11-12. februar.

Penge til ørredprojekt i Limfjorden Thisted Kommunes arbejdsmarkeds- og kulturudvalg, AKU, vil bevilge 25.000 kr til et ørredprojekt i Limfjorden, der skal trække lystfiskere til regionen. Projektet kaldes ”Havørred Limfjorden” og udspringer af et lignende projekt fra Fyn, der har bidraget med 60.000 ekstra overnatninger på Fyn. AKU-formand, Arnold Larsen, udtaler til nordjyske.dk, at lystfiskeri kan blive en niche for helårsturisme i Nordjylland.

Sø forurenet med mælk fra Arla En lille sø ved Bislev i det nordjyske er gentagne gange blevet forurenet med mælk fra det nærligende Arlamejeri. Bjarne Jakobsen, der bor tæt ved søen, har to gange konstateret mælkehvidt vand og sur lugt fra søen.

Mejeriet er ved selvsyn blevet klar over forureningen og har kontaktet et kloakfirma til at løse problemet.

En af de store, flotte kæmpeørreder fra elektrofiskeriet i Uggerby Å.

Supergodt elfiskegrej sikrede kæmpeørreder i Uggerby Å I starten af november var det igen tid til det årlige elfiskeri i Uggerby Å. På blot en enkelt dag med nye elektroder og nyt hyttefad, døbt ”Faraday buret”, lykkedes det at fange nok havørreder til at sikre de næste ørredgenerationer. Dagens strabadser bød på 83 store Uggerby Å havørreder.

De største havørreder var i underkanten af ti kg, og den gennemsnitlige længde var omkring 75 cm, fortæller formanden Henrik Kassow Andersen. Ud over mange havørreder blev der registreret: bækørreder, regnbueørreder, laks, gedder, skrubber, skaller, grundling, ål og ni helt.

Henrik fortæller også, at sucessen skyldes det nye elfiskegrej, som blev indkøbt pga nye regler.

Fangede kæmpeørred i Liver Å Kort tid før fredningen den 16. november fangede Flemming Sørensen en kæmpe havørred i Liver Å på 8,5 kg fordelt på 88 cm.

Flemming Sørensen var ved Liver Å for at følge op på en fangst af en havørredhun på 70 cm, der blev returneret til vandløbet. Efter blot en times fiskeri lykkedes det at kroge kæmpen, der efter en halv times fight kunne landes.

Juelstrup Sø får mange nye faciliteter.

150.000 kroner til Juelstrup Sø Juelstrup Sø vest for motorvej E45 ved Støvring får en økonomisk håndsrækning i form af 150.000 kr fra forskellige fonde.

Pengene skal bruges til Rebild Kommunes etablering af en naturbase ved Juelstrup Sø med madpakkehus, toilet, opholdsareal ved badepladsen, overnatningsfaciliteter, naturfitness og forskellige vandaktiviteter.

Rebild Kommune og Naturstyrelsen bidrager ligeledes med penge til det samlede budget på 1,3 millioner kroner. Faciliteterne står formentlig færdig i 2012.

Henrik hjemtog en enkelt havørred på 42 cm.

Blankfisk huggede på pink rejeflue I den seneste og kolde tid er der fanget en del blanke havørreder i den inderste del af Mariager Fjord. Flere har fanget fisk på fluer i kradse farver.

Eksempelvis Henrik Palsgaard fra Skørping, der på et par timer overlistede flere blanke havørreder på en pink rejeimitation.

Flemming Sørensen med sin fisk på 8,5 kg.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Brasholt www.brasholt.com

J.C. Fiskegrej www.jcfisk.dk

ALMAs www.almas.dk

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Nænsomt grønlænderfiskeri Det klassiske grønlænderfiskeri har nu været i gang i et par uger ved en håndfuld mindre åer fra Henne Mølleå i syd til Bjørnsholm Å i Nordvesthimmerland.

De sidste to isvintre har der stort set ikke været grønlændere oppe i vandløbene, og trods alle gængse teorier giver milde vintre erfaringsvis det bedste fiskeri.

Grønlænderne er tit vagabonder, der opholder sig i fjorden den ene dag for så at svømme langt op i åen den næste. De tager gerne føde til sig og kan fanges på både kunst- og naturlig agn i mindre udgaver.

VESTJyllANd

De fleste »vinteråer« er så små og lavvandede, at let fluefiskeri med synkeline er en spændende og effektiv metode.

Naturlig agn bør derimod undgås, hvis undermålere dominerer fangsterne, da agnfiskeri giver dybere krogninger.

Skal fisken genudsættes, bør man afkroge fisken i vandet, især hvis det er frostvejr, da frosten kan skade fiskens hornhinder.

Husk desuden også, at en grønlænder på 42 cm meget vel kan måle over 50 cm til sommer - så en enkelt eller to til middagsbordet bør række på denne årstid.

Fangster fra premierefiskeriet i 2009.

Ulovlig laks gav større bøde Det var ulovligt, da Ejgil Kjølbæk fra Ørre i 2010 hjemtog en laks fra Storå, fordi han ikke ønskede at være medlem af Sammenslutningen ved Storå.

Kjølbæk ville ikke acceptere en bøde på 1.000 kr fra Fiskerikontrollen, så han måtte en tur i byretten, hvor bøden dog blev forøget til 2.500 kr. aAf principielle grunde ønsker han heller ikke at betale den nye bøde og vælger i stedet at afsone bøden med en uge i fængsel.

Her stopper legen Før den store Varde Å-retablering for knap to år siden så vi naturfotograf Bo Skelmoses grumme film af springende laks, der forgæves forsøgte at forcere det tidligere stemmeværk ved Sig Dambrug.

Efter retableringen er det nu spærringen ved Ansager Mølle højere op i systemet, der stopper laksene. I juleugen dokumenterede Bo med et nyt filmklip samme sørgelige skue her. Se den smukke men grusomme film på: www.vimeo.com/34249024

Storm blokerede åmunding Decemberstormen skyllede så store mængder sand og grus op i mundingen af Trend Å, at det skabte en regulær dæmning.

Det betød, at vandstanden på den yderste del af åen steg langt over en meter, således at vandet strømmede ind over strandengen og dannede et nyt udløb 2-300 meter opstrøms.

Det tog en større gravemaskine to dage at fjerne det opskyllede materiale og genskabe det oprindelige udløb.

Formand for vandplejeudvalget i Grindsted, Kim Pedersen, med en laks fra Grindsted Å ved Eg.

Positivt og produktivt elektofiskeri i Varde Å-systemet I Vestjylland er vinterens begyndelse lig med det årlige elektrofiskeri efter moder- og faderfisk for at sikre de kommende laks- og havørredgenerationer. I Varde Å-systemet kom både Varde og Grindsted Sportsfiskerforening i stødet, da man her elfiskede efter laks og havørreder.

Laksene kom hurtigt i hus på førstedagen med 50 hunlaks og 47 hanner. Sværere var det med havørrederne, idet der kun blev fanget 43 hunner og syv hanner i løbet af de to dage. I alt blev der optalt over 600 laks, ca 100 ikke-gydemodne havørreder samt 30 snæbler. I Grindsted Å registrede man over 114 stallinger, hvoraf 42 var over 40 cm - altså en klar fremgang.

Stor, større, stør 14 årige Robert Asfeldt fra Herning behøver aldrig mere lyve om størrelsen på sin hidtil bedste fangst. Sammen med sin morfar besøgte han sin onkel Johs i British Columbia, hvor han efter megen dramatik lykkedes med at lande sit livs fisk: En monster-stør på 260 cm og med en anslået vægt på 150 kilo.

Pletskud af årets fiskefotograf, Jonas Høholt.

80 nye gydepladser om tre år

Trend Ås udløb er nu reetableret.

Åmand Peter K. Madsen er kommet med et forslag om at oprette 80 nye gydestryg i Trend Å-systemet. Vandplejeudvalget i Trendforeningen har straks taget Peter på ordet og udarbejdet en plan over tre år, hvor hans visioner skal realiseres.

- Hvis ellers lodsejere og kommunen er med på ideen, fortæller Jonas Høholt.

Efter den intense fight blev fisken genudsat.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

JaFi Viborg www.jafi.dk

PH Grej Viborg www.ph-outdoor.dk

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

øSTJyllANd

Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Nu er det tid til forårsklargøring

Kom irritationerne i forskud med en grejklargøring.

Efter en lang vinterpause åbnes blinkæsken, og man mødes af en rødbrunlig sky af ruststøv. Fluelinen lyder som sandpapir gennem stangøjerne, og nylonlinen knækker ved bindingen af de første knuder. Det er nu, at grejet skal klargøres for at undgå ærgrelser på de første fisketure efter vinterpausen.

Nylonlinen er det mindste problem. Den skal bare skiftes mens den noget dyrere fletlines liv kan forlænges ved at vende den.

Rustne kroge og springringe skal skiftes, og for at man fremover undgår rustbunken, er det en god ide at indrette et rum i blin-

kæsken med rustfrie kroge monteret med springringe, og så skifte krog og springring, hver gang der skiftes blink.

Fluelinerne kræver lidt mere arbejde. Lav en mild opløsning af sæbespåner, og lad linerne ligge i blød en times tid i varmt vand fra vandhanen. Træk derefter linerne gennem et rent viskestykke. Lad linerne tørre, inden de påføres lineconditioner. Her kan med fordel benytte, en flaske auto-vinylplejemiddel. Det er langt billigere end de plejemidler, der kan købes i grejforretningerne. Vinylplejemidlet påføres med en klud, og derefter trækkes linen igen gennem et rent viskestykke.

Havørrederne har gode kår i idyliske Giber Å.

God gydning i Giber Å En lystfisker fra Beder har fulgt gydningen i Giber Å i Marselisborgskovene syd for Århus gennem flere år. Lystfiskeren fortæller, at flere strækninger er totalt gennemrodede efter dette års gydning. På en vandretur på omkring fire kilometer langs Giber Åens bredder optalte han 126 gydebanker.

Så sent som om formiddagen søndag den 8. januar havde han opdaget to nye gydepladser i åen. Selv helt oppe i Beder Bæk i Beder by, har han set gydepladser - så ørrederne er kommet langt op i systemet efter spærringen ved Skovmøllen er fjernet. ligeledes har Kapelbækken også en rigtig god gydning i denne vinter ifølge lystfiskeren fra Beder.

det var et frygteligt syn, der mødte Fiskerikontrollen i Silkeborg langsø i december måned.

Garnfiskeri på Silkeborg Langsø To lokale lystfiskere var en tur på Silkeborg Langsø søndag den 18. december. Pludseligt fik de to lystfiskere et rigtig tungt dobbelthug, da et uafmærket nedgarn pludseligt kom til syne. De skyndte sig at droppe en H-markør og kontaktede derefter lokale fiskeriopsynsmænd, der kom til stedet og fik meldt det ulovlige garn til Fiskerikontrollens døgnvagt. Da fiskerikontrollen kom til stedet fandt de yderligere et garn. Garnene var cirka 80 meter tilsammen og indeholdt flere store gedder og sandarter mellem 50 – 80 cm, enkelte aborrer i kiloklassen og mange store brasen.

- Danmarks Sportsfiskerforbund har stor fokus på redskabsfiskeriet i søerne – både det lovlige og det ulovlige. Forbundets holdning er klar: Fiskeri med garn og ruser i søerne bør udfases i Fiskeriloven, skriver biolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare M. Ebert.

16 liter rogn kom i hus Gummigeden giver en hånd i grusudlægningen.

Gydegrus udlagt i Korup Å I oktober 2010 indsendte Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn (SGO) to forslag om udlægning af gydegrus i Korup Å til kommunen i Syddjurs. Et af forslagene blev godkendt via opbakning fra en lodsejer ved navn Søren Ryge. den 19. november 2011 blev 20 m3 gydegrus og 5 m3 skjulesten udlagt i Korup Å. Arbejdet blev udført af noget familie til Søren, en undervandsjagtklub fra Århus, en nabo med en gummiged, samt medlemmer fra SGO - i alt en broget skare på omkring 20 personer.

Allerede ni dage efter grusudlægningen stod den første 3 kilos havørred på en af de nye grusbanker i Korup Å på djursland.

- Så blev vi endelig færdige med elfiskeriet. Det var en drøj omgang i år, lød det fra formanden for Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, Lars Pedersen. På grund af den megen nedbør, blæst og høje vandstand var de fleste gydefisk vandret op i tilløbene. Men elfiskholdet sikrede sig alligevel de sidste rognkorn, så foreningens kvote på 16 liter blev opfyldt.

Juletræerne i Randers er andet end til pynt.

Juletræer sikrer Randers Fjord I Randers benytter man juletræer som faskiner til sikring af bredderne langs Randers Fjord.

I år har man modtaget over 20.000 stk, der fremover vil sikre de sårbare bredder mod yderligere erosion og give skjulesteder for både fisk og fugle.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Sportshuset HORSENS www.sportshuset.eu

PH Grej Viborg www.ph-outdoor.dk

Grejshoppen Vejle www.fluer.dk

Lokalredaktør lars Østergaard Jensen // tlf. 2311 3253 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Giv en hånd, hvis tiden falder lang Med en omskrivning af en berømt statsmands ord kunne månedens motto være: Spørg ikke, hvad din forening kan gøre for dig, men hvad DU kan gøre for din forening.

Som bekendt er alle syd- og sønderjyske vestvendte åer lukkede for fiskeri et par måneder endnu. Kan man ikke få tiden til at gå før premieren, og trænger man til frisk luft, så kan man prøve at henvende sig til vandplejeafdelingen i sin lokale forening.

Meget ofte har foreningen nemlig brug for en ekstra hånd eller to til udlægning af gydegrus, udsmidning af skjulesten i bækken

eller måske blot til at rydde op ved fiskevandet. Der er kanske behov for lidt håndværkersnilde til en ny overgang over hegn eller til opstilling af skilte.

Langs flere østvendte vandløb som Kolding Å, Aller Å og Hoptrup Å har medlemmer af lokale foreninger kunnet lufte fiskestangen siden midten af januar.

På premieredagen er der gerne mange folk ude, men sjovt nok gøres der sjældent store fangster – måske på grund af den megen virak. Siden bliver der mere stille derude.

Måske venter der nu en flot overspringer i fuld huld?

SydJyllANd

det er allerede nu muligt at fiske i nogle sydjyske åer.

Opgørelse for Sneum og Holsted Å I Sneum/Holsted Å blev der hjemtaget 68 ud af 70 laks med en gennemsnitsvægt på ca.

5,8 kg, og der blev genudsat 139 laks. Største hjembragte laks var 100 cm og 10,5 kg.

Der blev hjemtaget 127 havørreder med en gennemsnitsvægt på ca. 2,85 kg. Derudover blev der genudsat 53 havørreder. Største hjembragte havørred var 90 cm og 10,1 kg.

Sådan gik det i Kongeåen I Kongeåen blev der hjemtaget 27 ud af 30 laks med en gennemsnitsvægt på ca. 4,6 kg.

Herudover blev der genudsat 152 laks. Største hjembragte laks var 97 cm og 8,0 kg.

Der blev hjemtaget 117 havørreder med en gennemsnitsvægt på ca. 2,65 kg. Herudover blev der genudsat 50 havørreder. Største hjembragte havørred var 78 cm og 7,5 kg.

Formanden for Samarbejdsudvalget for Ribe Å, Preben Nielsen, med flot laks. Foto: Erik Tveskov.

Fint resultatet ved elektrofiskeriet i Ribe Å vandsystem Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet elfiskede 2. og 3. december. Fredagens fiskeri foregik ved Ribe By og i Hjortvad Å og gav meget hurtigt det antal laks, der skulle bruges. I alt 40 laks kom med laksetransporten til Danmarks Center for Vildlaks. Om lørdagen blev der fisket nedstrøms Gelsbro Dambrug i kraftig regn og blæst. Heldigvis behøvede man kun at fiske ca 1200 m, før man havde fået de 62 laks, der var brug for. Lige nedstrøms dambruget væltede fiskene simpelthen op af vandet. De største laks var ca. 110 cm. Siden redningsaktionen for den oprindelige Ribe Å laks begyndte i år 2000, har man aldrig set så mange laks i åsystemet.

Snæblen flytter til Esbjerg

Elfiskeri i den smukke dalby Møllebæk.

Fisken, som alle taler om, men som de færreste har set i virkeligheden, kan nu opleves live på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

- Snæblen er en af Europas mest truede fiskearter, men museet har af Naturstyrelsen fået tilladelse og hjælp til at indfange et lille antal fisk, fortæller museumsinspektør og biolog Lasse Fast Jensen i en pressemeddelelse.

Populært elfiskeri i Dalby Møllebæk Omkring 50 interesserede mødte op, da Kolding Kommune inviterede til at overvære elektrofiskeri i Dalby Møllebæk, hvor man for to år siden lavede et flot, nyt omløbsstryg.

Miljøtekniker Sten Frandsen fra Kolding Kommune og Jørn Chemnitz fra Kolding Naturskole fortalte om projektet og om fiskene samt dyrelivet i det smukke vandløb, før Sten Frandsen ”trak i arbejdstøjet” og gik ud i bækken med elektrofiskeudstyret og fangede mange bækørreder, men desværre ingen havørreder.

Jørn Chemnitz fortalte, at projektet med overløbsstryget har været en succes, og at man nu har fire årgange ørreder i bækken. For hver meter står en fisk eller to. Udlægningen af gydegruset blev udført af børn fra flere af kommunens skoler.

Finn Uldahl med den uventede fangst.

Gummi gav gevinst Sønderjysk Sportsfiskerforenings afdeling for voksne medlemmer på den rigtige side af de 60 år lavede i efteråret en fisketur til Årø.

Bestyrelsesmedlemmet, Finn Uldahl, nøjedes med en kort tur til fyrtårnet på Årø. På krogen sad en gulbrun gummibørsteorm, som gav turens største havørred på 65 cm og 3 kg.

TV2 TTV side 630

Din lokale grejbutik

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Pamhule Jagt & Fiskeri www.iversen-import.dk

Besøg snæblen på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

FyN FYN

/ tlf. 2343 2246 / / bsh@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen / // // bsh@sportsfiskeren.dk

Februars Store vinterisinger få fristelser

langelandsk Et udvalg af forskellige junior-fangst Wildeye fra 8.Swim januar.

Shads.

Mange Normaltsteder er februar trækker åretsstore koldeste gydeaborrer måned og fra fiske-fristelserne brakvand op i åerne få. Men i november hele december og deog cember førstemåned. halvdel På af januar dette tidspunkt blev en ekstraoraf året dinært varierermild vandstanden periode. den meget 10. januar på grund var havaf regn, temperaturen snevejr og stadig tøbrud. omkring Dette5besværliggør grader. fiskeriet, Det giver menrigtig, vil man rigtig fange gode en muligheder rigtig tung aborre ved kysten, i åen,både er det inde nui og fjordene de næste og ude par ved måde neder, mere der åbne skal kyster. gøres en Ofte indsats. er det sådan, at fjord-ørrederne Fiskeri med levende er mindre agnend som dem maddiker, på den åbne regnorm, kyst.fjordrejer Til gengæld og er småfisk der tithar flere alle af dage dem. været Fjordene effektive, på Vestfyn, men har det man sydfynske ikke mulighed område for at og skaffe heledisse, den østfynske kan man forsøge perlerække sig med af kystpladser forskellige kunstagn er gode bud. som Særlig blink, spinnere, kysterne

ved Kerteminde har givet fangster denne woblere, vinter, men jigsogså og shads. ved de Blandt langelandske jigs og kyster shads er svingede der i løbet fiskeriet af de sigsidste op sidst 3-4i år december kommetmange produkter det danske marked. efter etnye elendigt 2011.på Ligesom der kommer Et af dem er Wildeye Swim shads fraOdense Storm. gode rapporter fra den ydre del af Fjord.

De småDen vægtbelastede indre del ershads jo lukket i størrelserne for fiskeri 5-8 indtilcm først hari vist marts. sig at være uhyggelig effektive og den samtidig andenutrolig gode underholdende fristelse i februar at fiske er gedderne. med. Prøv dem Mildederfor vintrenæste er lig gang med turen godt gedgår defiskeri. til Køge Å,I St. de Vejle flesteÅsøer eller og Tryggevælde moser er Å. vandu ikke medlem af en fidetEr klarere om vinteren, og forening geddernemed jager skeretrundt. til åen,Mange så husk hvor glade af at dekøbe rigtigdagskort, store gedder det fanges er muligt. i det tidlige Huskforår. ogsåde at fleste overholde på agnfisk even- tuelle døde eller fredninger levende. og mindstemål.

Fiskerikontrollen Godt aborrefiskerifikpåbid Esrum Sø Fiskerikontrollen fik aborrefiskeri før jul bid vedpå Langeland.

Rygter om et godt Esrum SøI alt 10 ulovlige og 23 ruser konfiskefik søndag den garn 6. oktober Per B.blev Larsen fra ret fiskeribetjenteneog i Lindelse Nor. IshøjafSportsfiskerklub Lystfiskerforeningen detpå første besøg Fiskerikontroltil atVed tage Esrum Sø. havde Det skulle han ikke len 10 garn med hjemPå- fordelt på knold, to rækker komme til at fortryde. en udvalgt der med hver fem garn, en fritidsfisker var fuldstændig pakketselv med om småfisk, fandt han maksimalt må benytte tre garn.Med små agnom eftermiddagen aborrerne. et parfisket dagemed senere fisk Og på da to Fiskerikontrollen stænger og en tredje jig vendte samme område var der gefangedetilbage han firetilflotte aborrer på 1360, 1370, vinst igen.

Her gram. fandt betjentene række med 1410 og 1730 Derudover en blev det også fem kasteruser, og kort derfra til endobbelte række mindre eksemplarer, så da endnu efteren række med 18 dobbelte kasteruser. middagen var gået, kunne han se tilbage på ni I samtlige havde piratfiskerne omaborrer på 400tilfælde gram og derover.

Alle de store hyggeligthuggede undladt på at sætte navn og adresse på aborrer små agnfisk. fiskeriredskaberne.

Emil med to ørreder. var skinnende blanke - typiske overspringere. de toHansen havørreder fraflotte det østfynske

To Succes blanke med fraFiskeskolen Østfyn 10 ulovlige garn blev konfiskeret i lindelse Nor.

Mange laks ved Simrishamn Sammen med sin far har John Holst fra Vindeby på Tåsinge været på to meget givtige ture til Simrishamn i det sydlige Sverige. De to har en trollingbåd liggende fast der.

- Det var to tredages ture. Vi var heldige med vejret begge gange og var på havet alle dage.

Der har været et utroligt fiskeri hele efteråret Per. B. Larsen med par virkelig aborre ved Simrishamn, oget der har væretflotte mange store laks i området. På den første tur sidst i september fik vi 13 laks. På den anden tur fik vi 15 Vinderen af John Marinetorvets laks, fortæller Holst.

konkurrence fundet

Det blev Christian på 7 år, som løb af med sejren i Marinetorvets store fiskekonkurrence på Amager i skolernes efterårsferie. Mere end 50 børn havde tilmeldt sig, og i ugens løb blev der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreder, torsk og hornfisk. Alle deltagere fik præmie, men det var Christians flotte regnbueørred på 3,4 kg., som udløste 1. præmien. der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreder, torsk og hornfisk. Alle deltagere fik præmie, men det var Christians flotte regnbueørred på 3,4 kg., som udløste præmien.

John Holst med nogle1.laks fra Simrishamn.

Musholm Lax21. havde før jul udslip af regnbueørreder havbruget ved Vestsjælland.

Netop Søndag den oktober toget11 spændte juniorer og syv fra ledsagende voksne med Fiskeskolen til sådan nogle troede hvor Bjarne det var på derput-and-take fulgte efter ørreder. blinket, da han var taget blev på fisketur til Roskilde Fiskeland, derLarsen skulle satses I løbet af dagen der både sin favoritplads på med Kertemindeegnen.

Men detder varvar detmed slet for ikke. fisket spin, flue og agn. For Emil Hansen, første gang, blev det meget udbytFørste fisk,afder hængende, viste sig at regnbueørreder være en fin, blank havørred på3,5 56 kg cm. terigt.

I løbet fire blev timer fangede han to flotte på henholdsvis og Og 0,8den kg, næste en ditto på 46 cm.

Bjarne Larsen havde også flere fisk på krogen, dog røg Ramsgård af igen. hvilket samtidig betød, at han løb med førstepræmien.

Andenpræmien gik der til Frederik fine fisk på tasken. Det er længe siden, jeg har prøvet det, fortæller begejstret Bjarne for- To to aborrer.

Derudover fangede de ledsagende voksne to ørreder, slutterenAlex Bøgelund ChriLarsen. fra Roskilde og Omegns Fiskeklub (ROLK). stensen

Mølleåen får del i miljømilliard

Første fluefangede havørred Tobiswobler gav to gange gevinst

102 millioner kroner rent miljø for pengene.

Det er hvad syv nordsjællandske kommuner og Mølleå-systemet får ud af regeringens såkaldte »miljømilliard«. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop offentliggjort navnene på en række vand- og naturprojekter, der fremover får en hjælpende hånd. Blandt projekterne er en nytænkende rensning af hele Mølleå-systemet, skriver Frederiksborg Amts Avis. Åsystemet Rudersdal, Furesø, Allerød, Flemming berører har fået 21 torsk i løbet af efteråret.

Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Masser afogtorsk ved Svendborg Kommuner, projektet går i kort form ud på, at vil tilføre åen renset vand tilblev gavn for Forman Flemming Ulmer, Svendborg, 2011 både og florafiskeår i helesiden området. faktiskfauna det bedste 1965.Hele projektet indenved udgangen - Jegskal har være fangetgennemført godt med torsk den blå af 2009.i Svendborg er en nytænkende rensning af hele flydedok havn. Den 8. oktober fanHele skalpåvære gennemført inden udgede projektet jeg en torsk 2,9 kg og det gode fiskeri gangen af efter 2009. fortsatte nytår, med tre pæne torsk med den største på 3,6 kg, fortæller Flemming.

Christian En af Sportsfiskeren Hedegaard fra Langelands Køge Sportsfiskerfordygtige og ening ihærdige fangede juniorer, fredag Morten den 2.Have november fra Sdr. sin Lonførste gelse, fluefangede var onsdag havørred. den 21.Det december varede ipå næsten tur til 10 detminutter sydlangelandske og efterfølgen med skete sin morfar på kysten Preben syd for Have.

Køge, Og det hvorblev en mindeværdigt, overspringer med for både løse skæl Morlod ten sig og friste Preben af en fangede Goldenhavørreder.

Frede. Fighten Mortens vare var på 1,84 kg, og Prebens på hele 2,17 kg.

Sikken en fiskere debutfisk påderes flue - smuk De glade med dublet.og blank!

TV2 TTV side 630 36 Sportsfiskeren

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

1 // Februar 2012

F

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NorDVEStSJÆLLAND

Måske i regnbuens farver Med Musholm Lax’ store udslip af regnbueørreder i en anseelig størrelse i novemberdecember måned, er vandløbene Tude Å og Hallebyåen sandsynligvis inficeret med en masse regnbueørreder, der har søgt op i vandløbene for at æde. De skal blot fanges, og helst så hurtigt som muligt.

En sprælsk kompost-orm fisket på flåd eller en spinner i hidsige farver fisket helt nede ved bunden er blandt de oplagte valg til at lokke regnbueørrederne til hug.

Er der mod al forventning ikke et stort indtræk af regnbueørreder, så er de to vand-

løb også kendt for et ofte forrygende grønlænderfiskeri. Fiskeriet har dog svigtet de seneste år, hvilket med al sandsynlighed skyldes de to seneste hårde vintre. Måske er billedet vendt i år, hvor vejret indtil midt i januar har været præget af forårstemperaturer.

Fiskeriet i de to store vandløb, Tude Å og Hallebyåen åbnede allerede den 16. januar. I Tuse Å begynder fiskeriet den 1. februar, og i Lammefjordskanalerne, hvor fiskeriet efter gedder til tider kan være glimrende, er der åbent for fiskeri hele året.

Regnbueørred overlistet i det tidlige forår.

Klumpfisk over 100 kg Jan Johansen fra Slagelse blev en kende overrasket, da han var af sted med fluestangen lillejuleaften. På Storebæltskysten fandt han en klumpfisk, der var skyllet op på stranden. Det var en kæmpefisk, som blev anslået til at veje over 100 kg. Den 120-130 cm lange fisk var frisk, og selv øjnene var rimeligt intakte. Jan tog billeder af fisken, som han sendte sammen med oplysninger om fundet i øvrigt til DTU Aqua.

Der bliver i øvrigt jævnligt fanget strandede klumpfisk i de danske farvande. For et par år siden strandede en klumpfisk i Isefjorden. Den blev fragtet til Nordsømuseet i Hirtshals, men døde desværre få dage efter.

På storebæltskysten skulle næste generation være sikret.

Det gik strygende Strygningen af fisk til Tude Å og Hallebyåen forløb planmæssigt, da der var indkaldt til ”Store strygedag” den 26. november. Det store antal elfiskede havørreder betød, at der kunne stryges næsten 16 liter rogn. Dette kan sikre samtlige udsætninger, forlyder det fra Halleby Å Sammenslutningen, der har indgået samarbejde med UFV 95, der sørger for udsætningen i Tude Å.

Ligeledes forløb strygningen af moderfisk til Tuse Å helt uden problemer. TØS-folkene havde sat hinanden stævne i begyndelsen af december, og det blev til 6 liter æg og sæd, der blev kørt til Fyns Laksefisk på Elsesminde ved Odense, hvor befrugtningen fandt sted.

Klumpfisken med fluestangen som målestok.

Jyske oddere på Sjælland Den sjællandske odder har ikke givet sig til kende siden 2006, hvor man fandt efterladenskaber i Åmose Å-systemet.

Rygterne har derefter kortvarigt gået på, at der er blevet observeret oddere i Lammefjordskanalerne, men efter dette er der ikke sket noget på odderfronten i årevis.

Det vil Naturstyrelsen ændre på, og den har derfor givet tilladelse til at sætte fem jyske oddere ud ved Åmose-systemet i Vestsjælland til foråret.

Hvis det bliver en succes at sætte de fem oddere ud til foråret, håber man på, der kan sættes flere oddere ud i fremtiden.

- Det er nødvendigt, mener Morten Vissing, der er zoolog på Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg.

Juleglæde i Nyrupbugten

Forening i navneskifte

Valdemar Svensson fangede i december en flot havørred på 4,6 kg og 71,5 cm ved Martinuscentret i Nyrup Bugt.

Den stolte, 14-årige lystfisker fra Odsherred Sportsfiskerforening fortæller, at han fiskede med en Snurrebasse str. 2 gennemløber på 13 gram i sorte og røde farver. Efter nogle små nap huggede den flotte havørred.

Tølløse fiskeklub har fået lavet en ny og flot forside til deres hjemmeside i forbindelse med deres navneskifte. For med indgangen til det nye fiskeår skifter Tølløse Fiskeklub navn og hedder i fremtiden Holbæk og Omegns Lystfiskerforening. Hjemmesidens adresse er uændret www.holbaekfisk.dk.

Dejlig dag i Kalundborg fjord

Valdemar med havørreden fra Nyrupbugten.

Tre mand fra Holbæk og Omegns Lystfiskerforening var en tur i Kalundborg Fjord for at fiske havørreder imellem jul og nytår.

- Vi startede, da det blev lyst, og hurtigt fik vi et par små havørreder på land. Derefter fulgte flere havørreder, med enkelte pæne imellem.

Disse halvmeter-fisk blev dog i vandet, fortæller Morten Jakobsen fra foreningen. I alt havde de tre lystfiskere kontakt med 10-12 fisk.

TV2 TTV side 630 Februar 2012 // 1

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

37

NorDØStSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 2868 7063 // hp@sportsfiskeren.dk

Forbered din tur på internettet

En god fisketur starter ofte på nettet.

De fleste foreninger, forretninger, turbåde og ørredsøer har i dag hjemmesider, og mange af dem rummer informationer, der kan være nyttige, når man skal planlægge sine fisketure. Nogle foreninger holder deres fangstrapporter på lukkede medlemssider, mens andre er helt åbne både med fangstrapporter og nyheder i øvrigt.

Søger man oplysninger om fiskeriet i åer og ved kyst i den sydlige del af regionen, kan man med fordel besøge Køge Sportsfiskerforening på www.ksf-koegesportsfiskerforening.dk. Tilsvarende er der meget at hente

i den nordlige del af regionen hos Nive Ås Lystfiskerforening på www.niveaaslystfiskerforening.dk.

Dyrker man kystfiskeri i Roskilde Fjord og Isefjord, kan man med held besøge Hornsherred Sportsfiskerforening på www.hhsff. dk. Kig især på bloggen.

Havfiskerne finder bedst informationer hos turbådene. Der bliver jævnligt opdateret hos Elida Havfiskeri, som du finder på www. elida.fishing.dk/fangstrapporter og der er også nyt at hente hos fx www.sandmanden. dk og på www.jaws.nu.

Dejlig dag på Esrum Sø Tirsdag den 15. november var Klaus Vestergaard fra Nive Ås Lystfiskerforening sammen med Emil Heiberg taget på Esrum Sø med foreningens båd. Planen var at satse på både gedde og aborre. Det lykkedes efter et par timer, da Emil kunne nette en fin gedde på 7,3 kg, som havde taget Klaus’ agnfisk.

Senere blev der rigget om til aborrefiskeri, og Klaus fandt et favoritspot, hvor loddet viste masser af aborrer. Ved hjælp af et drivanker blev drivhastigheden sat ned, og det hjalp åbenbart, for efter en del tovtrækning kunne Klaus lande en flot aborre på 1825 g fordelt på 49 cm.

En gedde på 8,54 kg var årets største i Gurre Sø. Her ses Rodney Hsu ved en tidligere lejlighed.

Udfordrende vandplanter på Gurre Sø

Klaus’ favoritspot svigtede ikke.

Ingen isfiskeri på Gurre Sø i år De sidste par år er der blevet fisket flittigt fra isen på Gurre Sø ved Helsingør, men Helsingør Sportsfiskerforening skriver i sit klubblad, HAPS, at det nu er slut med denne fornøjelse, og foreningen har allerede nu aflyst to planlagte isfiskekonkurrencer i denne vinter. Årsagen er, at Helsingør Kommune har besluttet, at man ikke længere vil påtage sig ansvaret for at sætte skilte op, når man vurderer, at isen er sikker.

2011 var et lidt sløjt år på Gurre Sø, fortæller formanden for Helsingør Sportsfiskerforening, Hans Henrik Kyhl til Sportsfiskeren.

Efter søen blev biomanipuleret, har vandplanterne bredt sig rigtig meget i sommerhalvåret, og det traditionelle fiskeri med levende agnfisk, har været svært at udføre. Derfor kom der først for alvor gang i fiskeriet sidst på året. Nogle medlemmer er dog begyndt at afprøve metoder som f.eks. fluefiskeri og fiskeri med overfladeagn, der bedre kan forenes med vandplanterne, og i efteråret blev der fanget en del gedder over 5 kg på flue. Årets to største gedder på henholdsvis 8,54 og 7,31 kg blev begge fanget af Christian Nielsen i november og december, mens Henrik André i maj stod for årets største aborre på 1,25 kg.

Fritidsfiskere fangede 70 kg ål

Store ændringer på nordkysten

Selv om ålen er en truet art og i voldsom tilbagegang, har fritidsfiskerne i Hornbæk i Nordsjælland sjældent, om nogensinde, fanget så mange ål som i år, skriver Helsingør Dagblad.

En fritidsfisker og hans makker har således fanget i alt 70 kg ål, siden de startede fiskeriet i september. Ålene er udelukkende til eget forbrug, udtaler fiskerne til avisen.

Vinterens storme har betydet store fysiske ændringer på Sjællands nordkyst.

Ved Liseleje ses det tydeligt, hvordan der er spist af klitterne, der i dag står med næsten lodrette skrænter, og skilte, der tidligere stod oppe i klitten, ligger nu på stranden, efter sandet er forsvundet under dem. Ude i vandet er forholdene også ændret mange steder.

Ny grejforretning i Frederiksværk

Helsingør Kommune vil ikke længere skilte.

Efter nogle år uden indkøbsmuligheder er det nu igen muligt at købe fiskegrej i Frederiksværk, da Tim Sørensen netop har åbnet forretningen ”Krogen” på adressen Torvet 29.

Tim fortæller, at han og hans lystfiskende venner har savnet et sted at handle i lokalområdet, og det behov vil nu blive tilfredsstillet.

Ved Liseleje har havet taget en bid af klitten.

TV2 TTV side 630 38 Sportsfiskeren

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

1 // Februar 2012

F

SYDSJÆLLAND

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk

Hold øje med brakvandsgedderne Sidste år i marts blev der i farvandene omkring Sydsjælland gjort nogle ganske bemærkelsesværdige fangster af brakvandsgedder både i de traditionelt meget ferske nor og inderfjorde, men også i mere åbne farvande som Guldborgsund, Storstrømmen og Grønsund. Fangsterne blev gjort fra båd med store woblere, og i takt med stigende vandtemperaturer også på lavere vand. Den milde vinter i år kan betyde, at havtemperaturen i februar i år svarer til temperaturen i marts sidste år – men fisk med mådehold.

Desværre ser det dog også ud til, at det

omfattende erhvervsfiskeri efter gedderne betyder, at der er blevet færre store fisk.

Man har heldigvis konstateret mange småfisk, hvilket giver håb om en kommende storhedstid. Bestanden, som biologerne antager er voksende, er for øjeblikket slet ikke i nærheden af bestanden i gamle dage, og man ved ikke, hvorfor den ikke har kunnet reetablere sig til samme niveau. Brakvandsgedderne blev dengang dræbt af indtrængende saltvand nordfra efter stormvejr. Der er ingen tvivl om, at vejrliget på denne måde udgør den største trussel mod gedderne.

Sivskov langs kysten af Grønsund.

Drømmefiskeri i vintermørket Forbundsinstruktør Nikolaj Martins forlod sammen med otte andre instruktører den danske vinter og rejste til Baja i Mexico.

Fiskeriet foregik både fra båd og fra land, og turen bød på rent drømmefiskeri. De fangede en del doradoer, skip jack tun, ladyfish, jacks, roosters, scierra makrel, marlin og sailfish fra båd.

Fra land fluefiskede instruktørerne Jacks fra kysten, hvor de holdt fluestangen under armen og lavede speedindtag.

Martin Liisborg med de 2 fisk, som blev beholdt.

Forbundsinstruktør Andreas Rasmussen med en fluefanget Jack.

260 kg sorte julefisk beslaglagt Fødevarestyrelsens Rejsehold dukkede kort før jul op hos en fritidsfisker på Sydsjælland.

De fandt 140 kg røget ål og 120 kg ørred til en samlet værdi af ca. 50.000 kr.

Fiskene var klargjort til salg, og de blev naturligvis beslaglagt på grund af omsætningsforbuddet. Det samme blev to ordrebøger fra 2010 og 2011, der nu også vil blive nøje gransket. Fiskeren kan se frem til et retsligt efterspil.

39 havørreder på fire dage Martin Liisborg fra Nykøbing F. fik besøg af sin fiskekammerat Hans Erik fra Bornholm. Sammen kastede de sig ud i fire dages kystfiskeri på forskellige pladser i regionen.

De fiskede ca. tre timer pr. dag, og der var virkelig fisk i vandet. 39 havørreder blev det til, men de beholdt kun to blankfisk på henholdsvis 2,8 og 2,9 kg – resten blev genudsat. Alle fiskene blev taget på spin.

Gydning blev et tilløbsstykke

Kæmpe ørred gav stor oplevelse

Jimmi Spur fra Natursekretariatet i Vordingborg havde d. 10. december arrangeret en tur til nyrestaurerede Stenby Mølleå på Sydsjælland, hvor deltagerne havde mulighed for at se gydende havørreder. Arrangementet blev et tilløbsstykke, idet ca. 50 personer mødte op.

Deltagerne så de fine, nye vandløbsstræk, masser af gydegruber samt gydende havørreder. Det blev derved på fineste vis tydeliggjort, at det faktisk hjælper at gøre noget!

John Sørensen fra Rødby fik en stor oplevelse, da han i begyndelsen af vinteren fiskede fra kysten på Lolland. En stor havørred huggede Bornholmerpilen, og fisken stak af i et vildt udløb. Efter en lang fight med høje spring blev en letfarvet han, som John målte til 91 cm og skød til at veje otte-ni kg, genudsat. Desværre havde han ikke et kamera med, men oplevelsen er for evigt brændt fast på nethinden.

Ni nye områder bør beskyttes

Hverken fritidsfiskere eller lystfiskere må sælge deres fangster.

De gydende fisk fascinerede tilskuerne.

I december udkom en rapport fra den internationale havmiljøorganisation Oceana med en status på Østersøens miljøtilstand.

Rapporten konkluderer, at mange dyr, planter og fisk er truet på grund af forurening og skadelige fiskemetoder. Det anbefales derfor, at ni nye havområder beskyttes, hvoraf tre ligger i Kattegat. Hvis anbefalingerne følges, vil 13 % af det samlede havmiljø være beskyttet.

TV2 TTV side 630 Februar 2012 // 1

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

39

BorNHoLM

Lokalredaktør Leif Schwencke Nielsen // tlf. 5048 3777 // lsn@sportsfiskeren.dk

Blæst over Bornholm

Regn og blæst har præget denne vinters fiskeri.

Sidste år var vintermånederne fyldt med sne, så det sent glemmes på Bornholm. Flere meter høje snedriver gjorde det i perioder umuligt at komme frem til fiskepladserne, og hvis man endelig kom frem, så var det svært at parkere bilen.

I år har det så været blæst og regn, der har gjort det svært for lystfiskerne, hvilket muligvis har bidraget til det rekordhøje antal fisk oppe i åerne, som i sig selv er glædeligt.

På trods af dette er der på kysten hidtil fanget flere pæne fisk i 3-4 kilos-klassen, mens der sjældent er blevet fanget så mange måls-

og undermålsfisk som i denne vinters måneder. Det har ikke været ualmindeligt at høre om fangster af en håndfuld fisk fra 30 til 40 cm på en enkelt fiskedag. Andre år har det været sværere at opdrive en målsfisk end en to-kilos fisk. Det er fascinerende fra år til år at opleve, hvordan fiskeriet kan variere så utroligt meget.

I den kommende tids fiskeri efter de blanke overspringere, er det vigtigt altid at huske at genudsætte såvel undermålere som nedgængere skånsomt, da de kun tåler en nænsom behandling.

Stædighed belønnet på en kold dag En kold dag var Simon og hans fiskekammerat Kasper Kromand Persson et smut på østkysten, og lige præcist den dag var temperaturen omkring frysepunktet på Bornholm. Regnbygerne var udskiftet med slud og snebyger absolut ikke behageligt fiskevejr.

Men Simon og Kasper fortsatte, og ihærdigheden blev belønnet med tre flotte ørreder.

Alle tre fisk blev fanget med et bombarda-flåd og fluen Honey Shrimp for enden af forfanget.

En af dagens tre ørreder taget på østkysten.

Lille mand – stor gevinst!

Da Bornholms Sportsfiskerforening afholdt julehygge i juniorafdelingen i klubhuset på lystbådehavnen havde juniorleder Stig Peberholm arrangeret en hyggelig aften for børnene med masser af slik og saftevand.

Stig havde desuden fremskaffet sponsorgaver fra øens forretninger til de fremmødte juniorer. Der var sponsoreret gaver som fiskehjul, fiskeknive, sokker og slik i massevis. Hovedpræmien var en spinnestang og et spinnehjul, som gik til foreningens mindste lystfisker Jakob.

Stort tillykke til Jakob, der sammen med sin far i øvrigt fisker ivrigt efter både torsk og ørred.

Jakob med hovedpræmien ved BSF’s julehygge.

Mange sportsfiskere holder et vågent øje med aktiviteterne ved gydevandløbene.

tyvfiskeri i Gyldensåen Endnu engang meldes der i den lokale bornholmske avis om et omfattende tyvfiskeri i de bornholmske opgangsåer. Havørrederne, som netop nu er oppe i åerne for at sikre fremtidens havørredbestand, er i sig selv et dejligt syn, og deres gydeaktiviteter burde komme til gavn og glæde for de lokale lystfiskere samt de tusindvis af lystfiskerturister, der hvert år besøger Bornholm.

Derfor er det utroligt ærgerligt, at der så ofte rapporteres om tyvfiskeri i vandløbene.

Mange sportsfiskere holder heldigvis et vågent øje med disse aktiviteter, og ser man uregelmæssigheder ved de Bornholmske åer bør man ikke tøve med at kontakte evt. Bornholms politi eller Fiskerikontrollen med de relevante oplysninger.

travlhed i Vandpleje Bornholm Vandpleje Bornholm, som blev dannet i starten af dette år, har haft rigeligt at se til.

En af de seks udvalgsmedlemmer, Johnny Mertz, beretter om rigtigt mange henvendelser fra borgere om bl.a. vandløbsspærringer, som kan stamme fra alt lige fra væltede træer, gamle olietønder til almindeligt haveaffald.

Derudover forlyder det, at Vandpleje Bornholm stort set overalt bliver mødt med smil.

Feks. når de møder op hos en lodsejer og orienterer om en spærring i vandløbet.

Mange steder på øen opstår problemerne i øvrigt først, når smolten vil ud igen - og altså ikke når de voksne fisk skal nå gydepladserne.

Når smolten vil ud igen, så er der ofte ikke nok vand i vandløbet til, at de kan komme op over kanten på spærringen og ud til havet.

Leif Schwencke med en af mange kystørreder.

Er vandhunden blevet landkrappe?

Den nye lokalredaktør kan med ro svare nej på ovenstående, men efter 40 års kystfiskeri syntes han, at det også var på tide at give noget tilbage. Dette bliver gjort gennem arbejdet i Vandpleje Bornholm, BSF’s bestyrelse og nu ikke mindst som bornholmsk lokalredaktør.

TV2 TTV side 630 40 Sportsfiskeren

Nyheder når du har tid www.sportsfiskeren.dk

1 // Februar 2012

F

Crisp Action Jerk inkl. Dam Quick AHEAD 200 LH. Med dette sæt er du klar til at tage kampen op med de helt store ferske rovfisk. Før: 3197,-

Nu kun: 999,-

Vælg imellem 300, 400, 500 el. 600g.

En af markedets hurtigste pirke til at nå bunden.

Sættet er bestående af en Kunnan Diamond Boat i 7,6´ 20 el. 30 lb samt et Okuma Pro CLX 302 med lineføre og kraftigt håndtag.

RESTSALG

Kunnan 4-delt havsæt RESTSALG

Vejl: 1598,-

Nu kun: 499,-

Trout Mania fiskesæt - Super til prisen!

Er helt unikke fiskesæt til prisen. De er specielt udviklet til lettere fiskeri såsom put&take-, kyst- eller søfiskeri. StængVæl gm erne er bygget på tynde hurtige kulfiberklinge Oku ma llem hju er og leveres i stofpose. Hjulet er med Safi na P lene: aluspole, titanium spolekant ro 1 8, 2 samt 3 kuglelejer og ét rul5 el.

30 F leleje.

D Væl g 8,2´ mellem stæ el. 1 7-25g. ng s 0´ 7 -28g pin, 9´ erne: 7 . Bo mba -25g. B TILBUD und rda med e Tá 1 sæt:

CHO

KPR

IS!

599,Eller tá 2 sæt for kun 999,-

6 stk:199,-

Fireline Bulk 1800m

Vi har ryddet op og sælger derfor disse til oprydningspris.

God flettet line til såvel fastspole- som multihjul.

Vælg mellem farven Smoke eller Crystal i 0,120,15 - 0,17 el. 0,20 mm..

Vejl: 3199,-

Flexi pirke

Nu: 999,-

6-kantet rørpirk. Vælg mellem 300, 400 el. 500g.

Ass. farver.

TILBUD

Pr. stk: 39,-

10 stk:

199,-

Kinetic flydering

V-formet kvalitets flydering. 2 luftkamre for ekstra sikkerhed.

Kraftigt yderstof.

Vejl. 1549,-

Nu:

599,-

Væ 30- lg m /30 50 lb ellem -50 s. e 7´ lbs l. 8 20-3 ´2 .

0-3 0 / 0

Nu: 1299,-

Fiskeri, fluegrej og jagt H.C Ørsteds Vej 7B, 1879, Frb. C Tlf.: 33 222 333

Hunters House

Fiskeri, hav og mede H.C Ørsteds Vej 52A, 1879, Frb C Tlf.: 35 36 66 66 Husk vi har dag til dag Sportsfiskeren postordre

HuntersHouse.dk

Nu kun 1299,-

Bestående af Greys Excursion havstang i 5 dele, som fylder minimalt. Hjulet er et Abu Amb. 7500 med lineføre. Der medfølger 3 pk. ophængere.

Vejl: 2998,-

Hunters House

www.

Kinetic Goodspeed Vejl. Pris: 2199,-

lev tra eres nsp i ort rør

Tilbehør: Pumpe: 149,Svømmefødder: 299,-

TILBUD

Goodspeed

Wavecruiser X2

RESTSALG

Nu kun 599,-

Februar 2012 // 1

Pr. stk. 59,-

Luksus havsæt TILBUD

Dette er kun et lille udpluk af vores udvalg. Søger du en speciel model så giv os et ring.

Kinetic X2 Vejl. Pris: 1199,-

RESTSALG

Steeldiver pirke - Restsalg

Crisp Action/ Dam Jerkbaitsæt

41

Verdens sejeste Patagonia nye Rio Gallegos waders er nu på det danske marked. Patagonia kalder deres waders i 3-lags H2No Hydrostorm materiale for verdens sejeste åndbare waders, hvor du skulle være så godt som sikret mod punkteringer. Samtidig er der i designet taget hensyn til velvære og funktion med god plads, formsyede knæ, formsyede 3 mm neoprenfødder, formgivet til højre og venstre fod, med lækker merinould som foer.

Med et bæltesystem ved taljen er det nemt at konvertere fra brystwaders til buksewaders. Inde i vadebuksen er en helt vandtæt lomme til kamera og mobiltelefon, og brystlommen foran har vandtæt lynlås, så din fluebox og forfangsmateriale kan opbevares tørt ved dyb vadning.

Der medfølger vadebælte og reparationssæt.

Pris 3.499,Yderligere information: www.patagonia.com

Blyfri lodder og jighoveder Ingen revolution på det danske grejmarked – blot en mangelvare. Som seriøs sø- og jigfisker har det i årevis været svært at skaffe blyfri produkter, men nu er hjælpen på vej. Top Predator har nemlig importeret nogle kvalitetsprodukter fra en amerikask producent. Der er både tale om små lodder til drop-shot fiskeri og klassiske jighoveder. Produkterne findes i størrelser fra 0,6-11 gr.

Pris: Fra 17,Yderligere information: www.shopmichaeljensens.dk

Varm og lækker Otara er navnet på en helt ny jakke fra Geoff Anderson. Jakken er på mange punkter i en klasse for sig og bestemt et produkt for den krævende sportsfisker. Otara er fremstillet i den fineste merinould fra New Zealand og fremstår i et meget roligt design med en behagelig pasform. Jakken er åndbar og fungerer fremragende som et isolerende lag. Ligesom de fleste af Geoff Andersons nye produkter er Otara fremstillet i Europa med hensyntagen til miljø og klima og er således genanvendelig og biologisk nedbrydelig. Findes i grå fra str. XS-XXXL. Pris: 2.200,Yderligere information: www.geoffanderson.com

Sælernes Univers Som sportsfisker er det ikke unormalt, at man også har stor interesse for naturen omkring en. Hører du til en af dem, så er den nye bog „Sælernes Univers“ sikkert noget for dig. Selv om bogen til sidst beskriver verdens 36 sælarter, så er det de to danske arter – den spættede sæl og gråsælen – der er mest fokus på. Bogen er skrevet af Lasse Fast Jensen, der er biolog og museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Bogens billedside er udarbejdet i samarbejde med Casper Tybjerg og er en oplevelse for sig.

Pris: 225,Yderligere information: www.fimus.dk/publikationer

Solidt saltvandshjul

Sælernes Univers

Sælernes Univers

42 Sportsfiskeren

Af Lasse Fast Jensen

Spook hjulet er det nye „Flagskib“ i A. Jensen programmet. Hjulet er forsynet med et nyudviklet bremsesystem, der både tåler saltvand og tropiske hurtigsvømmere. Bremsen er 100 % støv- og vandtæt, og består af teflonskitager dig med ind i sælens forunderlige verden både under og over ver og et specielt fibermateriale, hvilket giver en havets overflade. Sælernes udviklingshistorie beskrives, så det bliver tydeligt hvilke silkeblød bremse, som samtidig kan forlevere fantastiske tilpasninger, sælen har foretaget at kunne tage for sig af havets spisekammer og samtidig trives på land. Anden del af bogenAlle leet stort overskud af bremsekraft. går i dybden med de to sælarter, som lever i de farvande, gråsælen og den spættede sæl. jer er gemt i danske den vantættet konstrukEndelig findes bagerst i bogen en oversigt over samtlige nulevende sæler og deres udbredelse. tion, så de ikke får kontakt med vand. henvender sig til alle, der har et ønske at få en grundig faglig Bremseknappen er omforsænket ned indsigt i sælerne og deres biologi, og de mange smukke illustrationer betyder, at alle vil kunne i hjulkonstruktionen for at undgå, få glæde af bogen. runninglinen kiler sig fast. Hjulet er fremstillet i 6061 kvalitetsaluminium og forsynet med en korrosionsbestandig mat-sort overflade. Fås i klasse 5/6 og 7/8.

Pris: 2600,Yderligere information: www.ajensenflyfishing.com

Sælernes Univers

Sportsfiskernyt

Sælernes Univers Af

Lasse Fast Jensen

1 // Februar 2012

F

Sportsfiskernyt

2012 nyheder fra danske Scierra Det danske fluefiskebrand Scierra har netop udsendt deres 44 sider store 2012 katalog fyldt med masser af lækkert Scierra grej og gear. Så er du på jagt efter veldesignet, godt grej til en rigtig god pris, bør du tjekke de mange stænger, hjul, liner, tasker, solbriller, net, beklædning og waders i det nye katalog. Specielt ser den nye Scierra ANT (Advanced Nano Technology) fluestang lovende ud med sit lette, elegante design, flotte finish, tynde klinge, hurtige aktion, kvalitetshåndtag og -øjer. Scierra ANT-serien er specielt udviklet sammen med det New Zealandske stangfirma CD Ltd. Pris: 2.999,Yderligere information: www.scierra.com

Klar til kysten „Havørred – Fiskestrategi til kysten“ er titlen på en helt ny bog om havørredfiskeri. Bogen er på 190 sider og kommer bredt omkring de centrale emner ud i kystfiskeriet; havørredens biologi, byttedyr, strategi på kysten, fisketeknik, beklædning og meget mere.

Bogen er oprindeligt skrevet på tysk af Michael Zeman, men er nu blevet oversat til dansk. Bogen er rigt illustreret med farvefotos og udgives som hardback.

Pris: 299,Yderligere information: www.2biz.dk

Ny hjemmeside fra Normark Normark Danmark har lanceret en ny og informativ hjemmeside, hvor man kan finde et hav af informationer om grossistens mange produkter. Det er blandt andet muligt at finde vægtangivelser på deres stænger og hjul, brudstyrker på liner og meget mere.

Herudover er der enkelte gode tips i form af knuder og lignende. Du finder blandt andet informationer om Shimano, G. Loomis, Sufix, Vibrax, Rapala, Plano, Geoff Anderson, PowerPro og VMC. Yderligere information: www.normark.dk

Klar i hovedet Clear Cure Goo er et meget spændende produkt til den kreative fluebinder. Der er tale om et epoxy-lignende produkt, der blandt andet anvendes til kroppe og hoveder. Produktet fungerer på den måde, at man påfører det fluen, hvor man ønsker, hvorefter man lynhurtigt hærder limen ved hjælp af en speciel lygte, som medfølger. Tørretiden er alt fra 2-20 sekunder afhængig af limmængden.

Pris: 499,Yderligere information: www.flyco.dk

Februar 2012 // 1

Sportsfiskeren

43

Foto: Jonas Høholt

Strøm i strømvand. Igen i 2011 blev der elektrofisket ved de fleste store havørredåer. Og mange steder fik man indfanget den nødvendige mængde fisk hurtigere end normalt.

Havørredåer 2011 To isvintre i træk og opblomstring af giftige alger, som kvalte havørrederne, var nogle af de udfordringer, der kunne påvirke havørredbestandene og dermed fiskeriet negativt. Hvordan gik det så, og hvorfor trak fiskene først op i august, når regnen væltede ned fra midt i juni?

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

2011 var på mange måder endnu et usædvanligt år, hvis man kigger på klimaet og de konsekvenser, som mængden af nedbør, sol og svingninger i temperaturen medførte for fiskeriet. Selv om denne artikels fokus er fiskeriet i vandløbene, så er det nødvendigt at bringe forholdene ude i det marine på banen, for det er jo her, alle havørreder, som indgår i åfiskeriet, på et eller andet tidspunkt opholder sig. Og de meget specielle forhold i januar – hvor vandtemperaturen var helt i bund, og solskinstimerne toppede – gav anledning til et fænomen,

44 Sportsfiskeren

som betød, at rigtig mange havørredfiskere mistede modet, næsten inden sæsonen overhovedet var gået i gang.

Kvæleralger i rå mængder

Kystfiskerne i farvandet fra Djursland i nord til Storebælt i øst, fik sig en rigtig grim oplevelse, hvis de ellers havde mod på at fiske i vintermånederne. Vandet var nemlig ikke ginklart, som det plejer at være om vinteren, men derimod brunt med en sigtedybde på få cm, hvor det var værst.

De danske farvande er efterhånden vant til lidt af hvert med hensyn til store algekoncentrationer, men denne opblomstring var i særdeleshed problematisk, for det viste sig,

at algen – Pseudochatonella – havde en meget uheldig egenskab. Ved koncentrationer over 0,5-1 million algeceller per liter vand dør ørrederne, fordi algen hæmmer deres iltoptagelse. Ved lavere koncentrationer bliver fiskene passive, mister deres flugtadfærd, stopper med at tage føde til sig og svømmer i overfladen, hvor de snapper efter vejret. Da det stod værst til, blev der i marts i Lillebælt målt 19 millioner celler per liter vand. Det er op imod 40 gange den dødelige dosis. Der blev også fundet mange døde havørreder på kendte kyststrækninger, og en lystfisker fandt sågar en halvdød laks på hele 12,5 kg, som algerne havde gjort kål på. Det gode spørgsmål

1 // Februar 2012

F

var derfor, hvor mange havørreder, der var blevet kvalt, og om det ville påvirke fiskeriet i åerne.

Jyske fisk mod øst

Inden vi kigger på fangsterne er det relevant at bringe lidt havørredbiologi på banen.

Mærkningsforsøg viser nemlig, at de vilde fisk fra mange jyske vandløb trækker syd og øst på i de danske farvande. Fisk fra Karup Å er for eksempel fanget i Køge Bugt, og havørreder fra Gudenåen er fanget i farvandet omkring Bornholm. Da de østlige farvande ikke var ramt af algen, kan man på forhånd med rimelighed antage, at ikke alle havørrederne var gået til. Fangsterne fra tre store, østjyske vandløb viser, at den formodning holder.

Kulde og alger – en skidt cocktail

I Kolding Å og Vejle Å, hvor der i begge vandløb i øvrigt ikke længere udsættes ørreder, var fangsterne i 2011 mindst ligeså gode som i 2010. Det samme kan siges om et andet større vandløb – Kolindsund Kanalerne – hvor antallet af fisk på land også er så stort, at det er muligt at konkludere noget ud fra det. Så selv om der helt sikkert gik en del fisk til i algesuppen, så har algerne sandsynligvis ikke haft den store, negative påvirkning på fangsterne i de større vandløb. Algerne har dog – i kombination med den lave vandtemperatur, som holdt til april – sandsynligvis betydet noget for, hvornår fiskene har valgt at svømme op i vandløbene. For den kolde vinter og de medfølgende lave vandtemperaturer betød – i kombination med algerne – at fiskenes evne til at omsætte føden til tilvækst ikke var til stede, og at fødetilgængeligheden ude i havet var ualmindeligt ringe.

Nedfaldsfisk kan normalt genvinde den tabte huld på 1-2 måneder og så vokse cirka ti cm på 3-4 måneder, før de atter kønsmodner og svømmer op i åerne i løbet af sommeren. Bare ikke i 2011, hvor rigtig mange af disse fisk først trak op i ferskvand sidst på sæsonen, og det betød meget for fangsterne.

sinde. Langt de fleste landsdele fik dobbelt så megen regn som normalt, og antallet af dage med våde græsplæner var ligeså urimeligt, som man husker det – for eksempel havde Næstved 26 dage med nedbør i juli måned. Vandløbene svulmede op, og det ville normalt medføre kæmpeopgang af havørreder. De kom bare ikke. Fiskerne var der, og de var mere end parate – men ørrederne var simpelthen ikke klar. Først i august, der var knapt så våd som juli, kom der gang i opgangen. Sandsynligvis fordi fiskene først på det tidspunkt havde opnået den nødvendige foderstand til, at de kunne danne kønsprodukter.

Katastrofe afblæst

Da skarverne og flere andre fiskeædende fugle invaderede vandløbene i vinteren 2009-2010, frygtede mange, at det ville få store konsekvenser for havørredfiskeriet.

Der er ingen tvivl om, at det i visse vandløb har betydet en nedgang, men ud fra fangsttallene er det ikke muligt at konkludere noget generelt. Skarverne kunne dog godt være

en del af forklaringen i de sydlige Limfjordsvandløb – Jordbro Å, Fiskbæk og Skals Å – hvor tilbagegangen er relativt stor. Manglen på mellemstore fisk er også markant i flere vandløb, og det passer fint med, at antallet af havørreder med 1½ havår er reduceret. Nogen stor katastrofe blev skarvinvasionen trods alt ikke, og selv om vinteren 20102011 også var kold, så var antallet af skarver i vandløbene markant mindre. »

Mere viden om skarven Hvis du vil vide mere om skarven, kan du finde det på en ny hjemmeside. Der er artikler om fuglenes biologi, deres påvirkning på natur og fiskebestande, og hvilke erfaringer de forskellige lande har med at regulere bestandene. Siden er lavet af Generaldirektorat for Miljø, der er et direktorat under EU Kommissionen. Læs mere her: http://ec.europa.eu/environment/nature/ cormorants/home_en.htm

Februar 2012 // 1

Foto: Thomas Weiergang

Forsinket opgang

Det samme skete med de tidligste opgangsfisk – førstegangsgydere og overspringere – som på grund af det kolde havvand, svømmede op 1-2 måneder senere end normalt.

Det samme skete i øvrigt i 2010, hvor vinteren også var lang og kold. I rigtig mange åer kom der derfor først gang i fiskeriet fra august, og herefter udviklede sæsonen sig generelt til at blive mindst lige så god som 2010. Ikke mindst på grund af de store nedbørsmængder, der faldt massivt i hele perioden juni-september. At der virkelig var en forsinket opgang, og at det skyldes dårlig kondition hos fiskene, er ikke så svært at sandsynliggøre. Regnmængderne, der faldt i juli, var nemlig af historiske dimensioner. Den måned var den 7. vådeste nogen-

Storhed ved Storåen. Ved Storåen er havørredfangsterne – modsat landets øvrige lakseåer – steget i 2011. Årsagen er ukendt, men det kan skyldes det store arbejde med vandløbsrestaurering.

Sportsfiskeren

45

ne på lidt længere sigt, idet en større del af vandløbenes gydeområder tages i brug.

Mysteriet i Skjern Å er løst

Havørrederne i Skjern Å er på så lavt et niveau, at det næsten er et mysterium. Det er det imidlertid kun, indtil man hører antallet af landede helt i Ringkøbing Fjord, hvor åen udmunder. Der fanges officielt cirka 100 ton årligt i fjorden med en garntype, der er som skabt til at fange havørreder under den kønsmodne størrelse. Så længe det fiskeri foregår, er det svært at forestille sig en markant fremgang i Skjern Å for havørreden.

Dejligt nok, så er der fremgang i Storåen – primært i form af masser af småfisk – og det lover godt, selv om der ikke umiddelbart er nogen god forklaring på de gode fangster – ud over at de mange restaureringsprojekter begynder at give pote.

Dansk rekord

Foto: Viborg Sportsfiskerforening

Set i lyset af, at havørrederne i mange vandløb stadig er langt fra en optimal bestandsstørrelse, og at fiskeriet her er afhængigt af udsætninger, giver det god mening at genudsætte sin fangst. Det sker også i alle vandløb, men ét af dem har dog en rekord, som med garanti aldrig vil blive slået. Ud af 170 fangede fisk i Tuse Å på Sjælland, blev de 170 genudsat! Fangsten er den 4. største i åens historie, og det sker endda i en periode, hvor isvintre, giftige alger og skarver har været hårde ved bestandene. Det viser, at god forvaltning af fiskeriet kan være med til at gavne bestanden.

Stor og smuk. Per B. Sørensen med havørred på 6,5 kg fra Jordbro Å, hvor der ligesom i flere andre midtjyske åer har været færre men generelt større fisk i 2011.

Snæbel er ørredens ven

I alle Vadehavsvandløbene er havørredfangsterne gået tilbage. Det er let at konkludere, at det også betyder en nedgang i bestanden. Måske lidt for let, for netop i de fleste af disse vandløb – med Kongeåen som en trist

”

Ud af 170 fangede fisk i Tuse Å på Sjælland, blev de 170 genudsat

undtagelse – er der udført en lang række passageprojekter ved de store opstemninger.

Projekterne er en del af snæbelforvaltningsplanen, som har kostet et trecifret millionbeløb, og det nyder alle andre fiskearter også godt af. Den mere tilgængelige adgang til de øvre dele af vandløbene har øjensynligt betydet, at havørrederne er sværere at fange for lystfiskerne, og det kan være en forkla-

46 Sportsfiskeren

ring på de dalende fangster. Men antallet af hjemtagne fisk er under ingen omstændigheder imponerende, vandløbenes størrelse taget i betragtning. Det bør huskes, der ikke fiskes med nedgarn i Vadehavet, hvor de udmunder, og at antallet af skarver er relativt lavt i landsdelen, sammenlignet med resten af landet. Kan det være laksen, der er i færd med at udkonkurrere havørreden?

Pirrende perspektiver

Normalt vil havørredbestanden – imod mange lystfiskeres forventning – ikke gå ned, hvis der kommer mange laks i åen. De gyder jo oftest forskellige steder, og ynglen har delt vandløbet imellem sig – ørrederne ved bredden og laksene midt i åen på lidt dybere vand. Så nedgangen i fiskeriet skyldes med stor sandsynlighed, at havørrederne nu spreder sig mere i systemet, og det bør få positive konsekvenser for bestande-

Foto: Jonas Høholt

«

Små fiskere, stort arbejde. Juniorafdelingen i Trend Å Lystfiskerforening har udført et stort stykke arbejde med at udplante vandranunkel og vandstjerne på sandede områder i Trend Å – en god måde at skabe dynamik i et vandløb.

1 // Februar 2012

F

Foto: Søren Astrup Jørgensen

Gang i gydningen. I de seneste måneder har der været stor aktivitet på gydebankerne. Flere foreninger melder om et rekordstort antal gydegravninger.

Havørredfangster i danske åer

Gør dig klar til 2012

Hvad vil fiskeriet bringe i 2012? Foreningerne forventer ingen tilbagegang, cirka halvdelen regner med status quo, og resten tror på, at det bliver bedre. Vi bakker foreningerne op. Buddet herfra – hvor temperaturen medio januar er otte grader udenfor, og vandet overalt i landet er varmere end fem – er nemlig, at det generelt vil gå fremad. Kystfiskeriet i sensommeren og efteråret har været præget af storfangster. Desværre ikke af storfisk, men af stimer af ørreder mellem 35 og 40 cm. Hvis det milde vejr fortsætter, vil de overleve vinteren, og med den forventede gode tilvækst, vil ørrederne kunne trække op i åerne fra august og være op imod 55-60 cm lange. Samtidig vil de havørreder, som ikke nåede at blive klar til gydningen i 2011 – de såkaldte overspringere – være blevet op imod 30 cm længere, end da de trak ud af vandløbene i foråret 2011 som nedfaldsfisk.

De vil mindst være 75 cm, når de svømmer op i åerne, og flere af dem bør veje op imod 10 kg. Der er derfor al mulig grund til at gøre sig klar, for om mindre end fire måneder går det atter løs! n

Største havørreder i 2011 Fangststed VÆGT CM

Vandløb

Brede Å

Antal Antal Forventning 2010 2011

2012

230

249

Bygholm Å

10

5

Elling Å og Sæby Å

90

Fiskbæk Gudenåen Hover Å

95

200 50 1250 – 20

10

200

150

2400

1800

Kolindsund Kanalerne

850

800

Kolding Å

706

822

Kongeåen

185 167

Jordbro Å Karup Å

Lille og Store Hansted Åer

10

10

Odense Å

–

400

Ribe Å

–

284

Rohden Å

113

59

Rye-og Nørre åen

350

550

Simested Å

150

150

Skals Å

400

250

Skjern Å

352

290 180

Karup Å

10,81

90

Sneum Å

200

Karup Å

10,65

96

Storå

227 598

Sneum Å

10,10

90

Trend Å

Karup Å

9,95

89

Tuse Å

164

170

Karup Å

9,00

89

Varde Å

240

96

Karup Å

9,00

85

Vejle Å

683

745

Karup Å

8,55

90

Vidåen

Karup Å

8,53

91

I alt

Karup Å

8,50

87

Karup Å

8,50

83

Februar 2012 // 1

–

200

75 60 8720 8230

Tabellen omfatter ikke alle danske havørredåer, men kun de åer som Sportsfiskeren har fået tilbagemeldinger fra. Flere af tallene er skøn foretaget af lokalforeningerne.

Sportsfiskeren

47

Nyt vand og nye fiskere. 2011 var første sæson, hvor der skulle fiskes på Varde Ås nye vand. Det blev blandt andet besøgt af mange udenlandske laksefiskere, der har taget Danmark til sig som et nyt og spændende rejsemål.

Danske lakseåer 2011 2011 blev endnu et godt lakseår i Danmark, om end det ikke nåede rekordåret 2010. Fiskeriet var bedst først og sidst på sæsonen, hvorimod sommeren flere steder var meget stille.

Suveræn sæsonstart – nogle steder

Sæsonstarten var god ved flere af åerne, og ved Storåen var de første uger intet

48 Sportsfiskeren

Ved Varde Å var det første sæson, hvor der var fri passage, efter åen fik sit frie løb i efteråret 2010, hvilket var ekstra spændende for mange laksefiskere. For hvor langt ville fiskene nu gå op? Premieredagen gav for så vidt godt med fisk, men herefter blev der noget længere mellem fangsterne. Fiskepresset var aldrig

Totalfangst af laks i danske åer 5000 stk.

4000 stk.

3000 stk.

4156

”

på premieredagen blev der landet laks på 19,5 kg og 123 cm ved åen, hvilket blev sæsonens største

særlig højt øverst i systemet, og derfor forblev det uvist, hvor mange fisk, der var gået op på de øverste stræk, hvor der dog blev landet friske opgangsfisk i sæsonens første uge.

4347

Forventningerne til 2011-sæsonen var store. Måske endda for store? For efter en historisk god laksesæson i 2010 - hvor der blev fanget flere laks end tidligere registreret, og hvor de største laks var over 20 kg – var der meget at leve op til. Sæsonen blev dog aldrig helt så god som 2010, men resultatet er stadig flot og langt bedre, end det var for blot få år siden. Skjern Å og Storåen havde begge en mindre fremgang, hvorimod det gik tilbage for flere andre vandløb – heriblandt Varde Å og Ribe Å. Inden sæsonen startede den 1. april, tyvstartede Gudenåen allerede den 19. marts med en flot forårslaks på 15,9 kg.

mindre end fantastiske. Allerede på premieredagen blev der landet storlaks på 19,5 kg og 123 cm ved åen, hvilket viste sig at blive sæsonens største i hele landet – i hvert fald af de fisk, som blev hjemtaget. Storåen gav ikke alene de største fisk først på sæsonen, det var også den å, der gav de fleste opgængere.

3281

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

2000 stk.

1000 stk.

0 ton

09

10

11

1 // Februar 2012

F

Skjern Å startede langsomt op og kom først for alvor i gang midt i april. Gudenåen var på toppen i perioden omkring overgangen til maj, hvor der dagligt blev landet flotte laks.

Vadehavsåerne gav generelt ikke så meget først på sæsonen, men Sneum Å og Kongeåen gav traditionen tro nogle fine fisk de allerførste dage.

at fiskeriet foregår knap så gnidningsløst som tidligere, da det som ny laksefisker kan være svært at forstå både de skrevne og uskrevne regler. Antallet af uden-

”

Sæsonens bedste dag var den 27. august, hvor der ved Skjern Å blev fanget 30 laks

Flere og flere nedfaldsfisk

For blot få år siden var en nedfaldslaks en sjældenhed, men de seneste sæsoner er de blevet et fast element i sæsonens første uger. Særligt ved Skjern Å blev der landet mange udlegede fisk i de første dage, og på selve premieredagen blev der landet rigtig mange. Varde Å og Storåen gav også en del nedfaldfisk, og generelt blev der landet flere end normalt.

Langt de feste nedfaldsfisk genudsættes hurtigt, men et kig i fangstrapporterne viser, at der også hjemtages en del. Det er værd at huske på, at genudsætning betaler sig, da det har vist sig, at langt flere laks gyder mere end en gang, end man først havde antaget.

landske laksefiskere er også stigende, hvilket er godt for lokalområderne. Til nogles overraskelse så er flertallet af de udenlandske fiskere meget dygtige og vant til at begå sig ved internationale fiskevande med stort fiskepres.

Våd sommer uden fisk

Sommeren var våd, og det betød god vandføring i lakseåerne. Det til trods var juni nærmest fisketom ved de fleste åer – kun Storåen havde stadig et anstændigt fiskeri. Ribe Å gav således kun syv laks i hele juni, og Varde Å var kun lige foran med en samlet fangst på ni laks. Fiskepresset var aftaget henover sommeren, men da der flere steder stadig var laks tilbage på kvoten, kan det synes underligt, at der ikke blev landet flere fisk.

Eminent efterår

I løbet af juli begyndte samtlige åer at vise sig fra deres bedste side. Fiskeriet var præget af hyppige regnskyl med efter- »

Fra nær og fjern

I takt med at fiskeriet over en årrække er blevet bedre, så er det også blevet meget mere populært. Laksefiskere kommer til fra nær og fjern, og i perioder har fiskepresset været stort ved de mest kendte åer. Mange nye laksefiskere er kommet til, hvilket er glædeligt. Men fra tid til anden er det også med til at påvirke fiskerytmen ved det enkelte vandløb. Det betyder,

Største laks i 2011 Hjemtagne

CM KG

Storåen

123 19,5

Storåen

124 19,0

Storåen

125 18,2

Gudenåen

120 18,1

Skjern Å

115

Gudenåen

118 16,5

Storåen

118 16,5

Gudenåen

121 16,0

Skjern Å

115

Storåen

117 15,2

18,0

15,9

Genudsatte

Storåen

130 –

Varde Å

126

–

Skjern Å

120

–

Skjern Å

118

–

Varde Å

118

–

Februar 2012 // 1

Uundgåelige udsætninger. Selv om fiskeriet er blevet meget bedre de seneste år, så er fiskeriet stadig bundet op på udsætninger.

Sportsfiskeren

49

«

følgende vandstigninger, hvilket også kunne måles på fangsterne på de enkelte fiskedage. Nogle dage var ganske enkelt fantastiske, mens andre bare var gode.

I august toppede fiskeriet, men september var også rigtig god. Sæsonens bedste dag var den 27. august, hvor der ved Skjern Å blev fanget 30 laks. Den dag blev der i alle de fire åer landet næsten lige så mange laks, som der gjorde i hele juni måned.

Dermed kan man hurtigt konstatere, at chancen for at kroge en laks er meget svingende afhængig af dagen og årstiden.

Storåen sluttede om muligt bedre end den startede – i hvert fald hvad størrelse angår. På sæsonens sidste fiskedag blev der nemlig landet og genudsat en sand kæmpefisk på hele 130 cm – hvilket er syv cm længere en premieredagens rekordfisk.

Opgængere går ikke bare opad

bidrage til kommende års gydebestand.

Du kan læse mere om undersøgelsen i Sportsfiskeren nr. 3 2012. n

Fremtidens forvaltning I den nærmeste fremtid kommer tre bekendtgørelser i høring. De regulerer laksefiskeriet i alle de vestvendte laksevandløb.

DTU Aqua har udarbejdet fire forslag, som skal gøre det muligt at fiske så skånsomt som muligt og dermed gavne bestandene.

Forslaget vil betyde, at færre af de genudsatte laks dør, og derfor kan kvoterne hæves, samtidig med at antallet af fisk, der overlever til gydning, bliver større. Det forventes, at den nye bekendtgørelse vedtages inden sæsonstart i april.

De lokale sportsfiskeforeninger og sammenslutninger bakker op om forslaget til de nye bekendtgørelser, idet de mener, at det vil give en bedre forvaltning. Danmarks Sportsfiskerforbund støtter op om medlemsforeningernes ønsker.

Læs meget mere om den nye bekendtgørelse i næste nummer af Sportsfiskeren.

Foto: Peter Kirkby

I modsætning til hvad mange laksefiskere har troet i årevis, så vandre laksene ikke kun opad i åen. En netop afsluttet undersøgelse fra Storåen viser, at mange af åens laks er meget mobile. Undersøgelsen bygger på indsamlet data fra 34 radiomærke-

de laks, og havde blandt andet til formål at afkode laksenes vandringsmønstre.

Det viste sig blandt andet, at nogle laks foretog nedstrømsvandringer, for derefter at vandre opstrøms igen til samme område, ligesom andre laks vandrede meget frem og tilbage i systemet. Der blev i løbet af undersøgelsen registreret flere laks, som trak ud i fjorden inden gydningen. Fire forårslaks trak umiddelbart efter radiomærkningen tilbage i fjorden, hvoraf den ene vendte tilbage til åen igen i juni. Den blev estimeret til at have gydt i Vegen Å, hvor den døde efter gydningen.

Udover de meget aktive laks blev der også observeret laks, som opholdt sig det samme sted i åen i en længere periode op til gydningen.

Resultaterne fra undersøgelsen viser desuden en positiv fremgang i bestanden af laks i Storåen, og at lakseopgangen primært fordeler sig på den tredjedel af Storå‐systemet, der ligger nedstrøms Vandkraftsøen i Holstebro. Det viste sig også, at en meget stor andel af laksene overlever gydningen og efterfølgende vandrer i Nissum Fjord. Et resultat der er særdeles betydningsfuldt, da disse laks potentielt kan

Suveræn sæsonstart. Storåen startede med bulder og bravur. Kurt Johannesen landede denne skønhed af en laks på 125 cm og 18,2 kg den 2. april.

50 Sportsfiskeren

1 // Februar 2012

F

Udsalg i Sportshuset Start 26. Februar kl.10.00 Vores hjemmeside www.sportshuset.eu er fyldt med massere af gode tilbud, så besøg den og bliv inspireret

G. Loomis Native Run Foto: Bjerringbro Sportsfiskerforening

1 stk. 9,6 # 7 1 stk. 9,6 # 8 1 stk. 10’ # 7 1 stk. 10’ # 8 Før op til kr. 5.700,-

Nu kr. 3.000,5 stk G. Loomis Stinger 13,6 9/10 Før kr. 7.500,Familiesucces. På Bjerringbro Sportsfiskerforenings vand ved Gudenåen var det familien Svenningsen, der stjal billedet i 2011. Først slog Jens-Otto Svenningensen seniorrekord den 16. april med en laks på 18,11 kg. En uge efter fulgte sønnen, Michael Svenningensen, efter og satte juniorrekord med en laks på 9,83 kg.

Laksefangster i danske åer

Vandløb

Brede Å Bygholm Å Gudenå

Antal Antal 2009 2010

Antal 2011

60

74

31

–

2

0

10

20

10

Kolding

–

7

9

Kolindsund kanalerne

–

10

2

Odense Å

–

–

4

Ribe Å

70 126 176 150

387

276

Rohden Å

–

1

0

Rye-og Nørre åen

–

5

6

Skjern Å

943

1148

1264

Sneum Å

217

269

207

Storå

327 356 459

Tryggevælde Å Varde Å Vejle Å Vidå

?I ?alt ?

–

1

–

664

519

395

–

7

6

40

15

111

3281 4347 4156

Tabellen omfatter alle de danske lakseåer, samt bifangster af laks fra andre vandløb. Forventningen til den kommende sæson er skøn foretaget af lokalforeningerne.

Februar 2012 // 1

Magnum Henbacks Pr. stk. kr. 150,-

Nu 3 stk. kr. 300,-

800 1400 1200

Hover Å

Kongeå

Forventning 2012

Nu kr. 3.500,-

Alle fluebindingskroge Enkelt – dobbelt Esmond Drury

–30%

Alle tilbud gælder 26. - 27. - 28. februar Vi mangler en ny elev til vores spændende afdeling.

Ring for info på tlf. 7562 6177

Godt grej giver gode oplevelser

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens Tlf. 75 62 61 77 horsens@sportshuset.eu www.sportshuset.eu

Sportsfiskeren

51

Grej & Gadgets – FLUEBINDING Hoved: Funky Beads Farver: Sort/rød, grøn/gul, orange, purple og trutti frutti Størrelser: 6, 8 og 10 mm Pris: 35,Forhandler: www.futurefly.dk Krop: Bee Bodies Farver: Sort/gul og sort/orange Størrelser: 4 og 6 mm Pris: 25,Forhandler: www.flyco.dk

Saks Pris: Ca. 100,Forhandler: www.veevus.dk Haletråde: Rizz Fiber Farver: Fl. rød, fl. orange, fl. pink og fl. chartreuse Pris: Ca. 30,Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Hoved: Sculpin Helmet Farver: Brun og oliven Størrelser: 2 forskellige Pris: 49,Forhandler: www.salmonfly.dk

Hoved: Future Fly Ufo Disc Farver: 14 forskellige Størrelse: 6 mm Pris: 30,Forhandler: www.futurefly.dk

Hackle: Grizzly soft hackle Farver: Pris: Forhandler: www.go-fishing.dk Krop: Stretch Glass Farver: Honey, sort, cinnamon, Størrelse: 8 mm Pris: Ca. 25,Forhandler: www.flyco.dk

52 Sportsfiskeren

Rør: Future Fly med glitter Farver: Fl. grøn, fl. rød, blå og klar Tykkelse: 3 mm Pris: 35,Forhandler: www.futurefly.dk

1 // Februar 2012

F

Grej & Gadgets – FLUEBINDING

Krop: Baitfish emulator flash Farver: Sort, pearl, oliven og fl. chartreuse Pris: 50,Forhandler: www.go-fishing.dk

Bagkrop: Easy dubbing Farver: 9 forskellige Pris: Ca. 40,Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Vinge: Rotteskind Farver: Natur, sort, gul, orange, grøn, fiery brown og chartreuse Pris: 249,Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Krog: A. Jensen shrimp/dry/nymph Størrelser: 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 Pris: 30,Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Forkrop: Micro cactus Farver: 13 forskellige Størrelse: 0,8 mm Pris: Ca. 30,Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Rør: Future Fly med glitter Farver: Fl. grøn, fl. rød, blå og klar Tykkelse: 3 mm Pris: 35,Forhandler: www.futurefly.dk Checks: AW bird eyes Farver: 7 forskellige Størrelser: 2 Pris: 35,Forhandler: www.futurefly.dk

Wire: Veevus Farver: 2 Størrelse: S Pris: Ca. 30,Forhandler: www.veevus.dk

Tråd: Veevus 16/0 Farver: 12 forskellige Pris: Ca. 20,Forhandler: www.veevus.dk

Krop: Baitfish emulator flash Farver: Sort, pearl, oliven og fl. chartreuse Pris: 50,Forhandler: www.go-fishing.dk

Februar 2012 // 1

Kropshackle: Swisher's Wiggly Hackle Farver: Oliven, lilla, hvid, sort og brun/oliven Pris: 50,Forhandler: www.go-fishing.dk

Fluebindingsnyheder

Krog: A. Jensen Danish seatrout Størrelser: 2, 4, 6, 8 og 10 Pris: 30,Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Igen i år er der kommet en række nye materialer til fluebinderen. Vi har udvalgt de mest spændende, som her er præsenteret i et fluemønster. Størrelsesforholdet mellem fluerne er reelt, så man får indtryk af fluernes faktiske størrelse. Samtlige fluer er bundet af Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktør og tidligere danmarksmester i fluebinding Jonas Ribergaard Rasmussen.

Sportsfiskeren

53

Makrelguf. Makreller er kendt for at bide bagerst i fluerne, og det er derfor oplagt at gemme en skarp overraskelse i fluens vinge.

Det sidste stik Stingerkrog, trailerkrog eller tandemkrog – kært barn har mange navne. Det er dog langt fra alle fluefiskere, der har fået øjnene op for systemets anvendelses- og krogningsmuligheder.

Følg med her og se, om ikke du skal binde et par af dine yndlingsfluer med en ekstra krog.

Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk

Aaaarh! Krogen fik ikke fat. Jeg kaster igen i håbet om, at gedden endnu en gang vil tage fluen. Jeg øger hastigheden og satser på, at gedden sætter et seriøst angreb ind. Jeg kan se trykbølgen bag fluen, da vanddybden mindskes. Jeg kan se konturen af den store fisk, der kommer ud fra blæretangen og svømmer over sandbunden. I hvert indtag strammer fingrene lidt ekstra om linen i håbet om, at fluen bliver taget i en kraftig vending. Så kommer hugget. Jeg hæver

54 Sportsfiskeren

stangen og mærker modstand. Gennem polaroidbrillerne kan jeg se, at gedden har fat i den yderste ende af fluen. Det forløsende, tunge sug i stangen udebliver, og gedden vender og svømmer stille væk. Stangen hænger slapt i min hånd, og forfanget er langt inde i øjerne. Jeg jamrer over mit tabte bytte – det var en trofæfisk. Havde jeg dog bare udstyret fluen med en stingerkrog, havde den store gedde sandsynligvis været min.

Gammel løsning til nutidens problemer

Man kunne foranlediges til at tro, at den

ekstra krog i enden af fluen er en opfindelse af nyere dato. Det er dog langt fra tilfældet. Allerede i 1940 solgte Hugh Falkus sine Sunk Lure fluer, der havde en ekstra krog i enden af den lange vinge. Det var dog ikke helt det stingerkrogs-koncept, som man kender det i dag, idet den bagerste krog var forsynet med sølvtinsel og dermed var en funktionel og bevist synlig del af fluen.

Det var først i 1962 – efter en frustrerende nat for den gode Hugh Falkus – med 16 kontakter og kun tre havørred på land – at han udtænkte fluen Secret Weapon. En

1 // Februar 2012

F

klassisk vådflue med en lille trekrog i enden. At stillingen den efterfølgende nat blev 11 kontakter og ni landede fisk taler sit tydelige sprog om den lille krogs betydning, når fiskene er i det lunefulde hjørne.

I 1970erne har der på den anden side af Atlanterhavet været en anden udvikling men med samme formål. Specielt fluer til sailfish i varme vande har i en årrække været monteret med stingerkrog eller -kroge. Netop for at kroge havets hurtigløbere bedst muligt i deres benhårde mund eller næb. Samlingen mellem de to kroge bestod i starten af grov, spunden stålwire, men er senere udskiftet med nylon i 1,5-2,0 mm.

De rette materialer

Når man skal vælge materiale til at holde den bagerste krog i sit stingerkrogs-system, er der et par vigtige krav, materialet skal opfylde. Vigtigst er det, at materialet er slidstærkt, specielt hvis der er tale om fisk med skarpe tænder. Materialet skal være så tilpas stift, at stingerkrogen ikke hægter sig op under kastet, samtidig med at det skal være så let, at fluen ikke bliver tung i gumpen og går dårligt i vandet.

Jeg laver altid systemet som en løkke, så

Februar 2012 // 1

jeg kan tage stingerkrogen af såfremt den skulle blive ødelagt, hvilket betyder, at materialet skal være ekstra let og fleksibelt.

Jeg er selv blevet meget glad for titanium wire. Det opfylder de ovenstående krav og kan fås i forskellige tykkelser, der passer til alt fra storgeddefluer til mindre kystfluer. Man skal dog være varsom med ikke at „knække“ wiren, når man laver sin løkke til krogen. Det kan nemlig over tid medføre, at wiren bliver metaltræt og knækker. Alternativt kan man bruge en stiv nylonline (0.30-0.80 mm) eller en flettet dragonline (20-50 lbs).

Tykkelsen skal i alle tilfælde tilpasses afstanden mellem de to kroge samt størrelsen på den stingerkrog, der skal anvendes.

Eksempelvis er det en fordel at bruge et forholdsvis tykt eller stift forfangsmateriale i tilfælde, hvor der er langt mellem krogene.

Ellers vil den efterhængte krog fange linen under kast.

Et afbalanceret krogvalg

For at fluen ikke „vælter“ i vandet på grund af den øgede bagvægt fra stingerkrogssystemet, er det vigtigt, at krogens størrelse er afbalanceret i forhold til selve flu- »

Gammelt men godt. Hugh Falkus er – med sine Sunk Lure og Secret Weapon fluer – ifølge artiklens forfatter den første, der anvendte stinger-princippet i vid udstrækning.

Sportsfiskeren

55

kring krogskaftet fungerer det som låsemekanisme. Alternativt kan man bruge krympeplast og direkte fiksere plasten over wire og krogskaft.

Monter en ekstra krog ved vandet

Man kan jo komme i en situation, hvor man bliver ved med at miste fisk, og derfor ville ønske, at man havde en model af sin flue med stingerkrog. Fortvivl ikke, for der er en alternativ løsning.

Mustad laver en krog (3103DT) som karakteriseres med et stort, fladt øje med stor diameter og langt krogskaft. Ved at trække et stykke silikoneslange eller krympeplast over øjet, kan man montere krogen på den eksisterende flue. Silikoneslangen om øjet forhindrer krogen i at glide rundt i kroggabet og skaber en god, stabil styring af den ekstra krog.

Succes med mange fiskearter

Fangstforøgelser. På dage med klart vand og forsigtige brakvandsgedder er stingerkrogen et „must have“, hvis man vil have fisk i hånden. Vi har øget vores fangster med 50 % på de dage, hvor fiskene kun vil lege lidt med.

Jeg har med succes indarbejdet stingerkrogene i mit fluearsenal til mange forskellige typer af fisk. Der, hvor jeg har haft absolut størst succes, er til geddefiskeriet, hvor dage med tabte fisk, der kun puffer til fluen eller kun napper i fluens bagerste del, er vendt til fast fisk og perfekte krogninger.

Efterårets havørreder har også været mere medgørlige, efter de langvingede rejefluer a la pattegrisen fik en stinger monteret. De tidligere puf er nu faste fisk, og det har været interessant at opleve, hvor mange flere fisk der nu kommer til netkanten – specielt på de svære dage. Hornfisk og makrel har også altid kunne drille, men det er sjældent dem, der griner nu.

Afslutningsvis har jeg fået positive tilbagemeldinger fra et par sandartfluefiskere. Deres fangster er steget markant, og op mod 75 % af deres fisk kroges på stingerkrogen. n

«

en. Krogvalget bør derfor altid være en mindre og lettere krog. Man kan selvfølgelig kompensere med belastning forrest på fluen, men det er jo ikke altid en mulighed. Enkeltkroge bør være med vinklet øje, for at krogen peger rigtigt. Om den skal pege op eller ned i forhold til fluekrogen er en smagssag.

Er man til trekroge har Owner lavet en række meget små og lette trekroge fra str.

16. De er fantastiske til kystfluer og har trods deres meget lille kroggab og wiretykkelse en utrolig krogningsegenskab og styrke. Det kan være svært at få trekrogen til at sidde lige i stingerløkken, men det kan afhjælpes ved at fæstne løkken bag to af de tre kroge. Krogen har dog brug for en sikring eller et styr for ikke at falde af.

Det gøres lettest ved at sætte et lille stykke tyndt rørfluerør på wiren, inden krogen sættes på. Ved at skyde det op om-

56 Sportsfiskeren

Vildsvin. Pattegrisfluen har med sine lange, bløde hacklefibre en dragende effekt men også til tider et krogningsproblem, når fisken er i sit lunefulde humør. Derfor er en model med stingerkrog god at have i æsken på de svære dage.

1 // Februar 2012

F

Fri fra kroppen. Hårde eller meget fyldige fluer, som Cigaren eller som på billedet en Creaser flue, kan med deres store krop til tider give en del fejlhug.

Ved at tilføje en ekstra krog fikseret med silikoneslange, sider der nu en krog, som er uafhængig af kroppen, hvilket øger antallet af krogningerne markant.

Styr din krog. Det er vigtigt, at man styrer den efterhængte trekrog, så den ikke fanger fluelinen i kastet. Dette kan for eksempel gøres med enten krympeplast eller slange fra rørfluerør.

Sikring af wire. Når titaniumwiren sikres på den forreste krog, skal wiren bøjes forsigtigt tilbage, så man undgår deciderede knæk. Når man er igang, kan man med fordel „serieproducere“ en håndfuld krogsystemer, som limes og lægges til side til et senere tidspunkt.

Februar 2012 // 1

Sportsfiskeren

57

UNDER OVERFLADEN

Nemos venner er ved at forsvinde Disneys tegnefilm om Nemo gjorde den lille, stribede klovnefisk kendt og elsket i børneværelser over hele kloden.

Men hverken Nemo eller dens venner på koralrevet har det så godt, som man kunne håbe.

En frisk undersøgelse, der netop er offentliggjort i Conservation Letters, viser, at hver sjette af de arter, der optræder i tegnefilmen, er truet af udryddelse.

I undersøgelsen har man set på 1568 arter, der enten direkte er med i filmen eller er fra samme familie som Nemos venner. Værst ser det ud for havskildpadderne, hvor alle arter er truede, men også ni procent af fiskene risikerer at uddø.

Det ser ud til, at Nemos far havde ret, da han advarede sin søn om, at havet ikke er et sikkert sted for fisk.

Sverige vil stoppe laksebåde

Foto: sportfiskarna.se

De svenske myndigheder vil stoppe det kommercielle laksefiskeri på åbent hav i Østersøen.

I stedet skal fiskeriet lægges om, så det foregår med fælder nær elvene, så det bliver lettere at kontrollere fangsterne. Allerede i år skal 60 procent af kvoten fanges i fælder. Fra 2013 skal alle fisk fanges i fælder.

Antallet af elve med en vild bestand af laks i Sverige er ikke meget over 20, og håbet er, at fælderne, som er en traditionel fangstmetode ved mange af de svenske østersøelve, kan betyde et mere selektivt fiskeri, hvor vildlaksen bedre kan skånes.

Det svenske sportsfiskerforbund støtter omlægningen, og generalsekretær Stefan Nyström mener, at det kan blive afgørende for at redde vildlaksen: – Forslaget er en milepæl, som markerer begyndelsen på en ny tid, hvor hensynet til naturen sættes over marginale erhvervsinteresser, siger han.

Tun på lang svømmetur

Foto: Chris Verbiski

Siden 1974 har lystfiskere fra den amerikanske delstat South Carolina mærket og genudsat langt over 100.000 fisk for at hjælpe forskerne med at få et indblik i fiskenes liv.

Det har givet biologerne uvurderlig viden om fiskenes vandringer og vækst, når de – efter måske lang tid – er blevet fanget igen og mærket indleveret til myndighederne.

Blandt de mærkede arter er et mylder af hajer, over 1500 marlin – og så lige 151 gulfinnede tun, som blev genudsat for aldrig at vise sig igen.

Lige indtil sidste år, da det første mærke fra en gulfinnet tun dukkede op igen – sendt fra Japan.

Oprindeligt var fisken fanget og genudsat i Bahamas i 2001.

Da vejede den knap syv kilo. Da den blev fanget ti år senere, var den vokset til 85 kilo og havde bevæget sig til kysten ud for det vestafrikanske land Mauritanien – 6500 kilometer fra det første fangststed!

Canadisk rigmand køber Loop

58 Sportsfiskeren

Foto: Pew Environment Group

De seneste år har været hårde for svenske Loop, som både har mistet en stor del af sin omsætning og har været tæt på at lukke.

Men nu håber firmaet at have sikret sin fremtid, efter at den canadiske rigmand Chris Verbiski har købt 75 procent af selskabet.

Chris Verbiski – „Årets Minemand“ 1995 i avisen Northern Miner – har skabt sig en formue, efter at han sammen med en kammerat fandt en enorm forekomst af nikkel i det østlige Canada i 1993. I dag investerer han gennem firmaet Coordinates Capital Corporation (CCC), som via et datterselskab har skudt pengene i Loop. CCC ejer blandt meget andet også Atlantic Rivers Outfitting Company, der udbyder jagt og fiskeri i Canada.

Vores beslutning om at investere i Loop var baseret på Loops evne til selv under ugunstige vilkår at være markedsledende, for eksempel ved innovation og udvikling af nye produkter, siger Chris Verbiski i en pressemeddelelse, hvor han også lægger op til, at målet nu er, at Loop skal til at vokse.

Loops direktør, Christer Sjöberg, som var med til at grundlægge firmaet i 1979, fortsætter som direktør.

1 // Februar 2012

F

UNDER OVERFLADEN

Fiskemetode er en del af verdens kulturarv

Foto: Fiona Watson / Survival

Et traditionelt fiskeri hos en indianerstamme i Brasiliens regnskov får nu uvurderlig moralsk støtte fra FN-organisationen UNESCO. Hvert år praktiserer enawene nawe-stammen ritualet yãkwa, som er en rituel udveksling af mad mellem mennesker og ånder. Stammens mænd og drenge bygger dæmninger over floden for at fange fisk, som bliver røget og sendt tilbage til landsbyen. Når indianerne kommer tilbage fra fiskeriet, bliver maden rituelt udvekslet med åndeverdenen.

Ritualet er netop blevet optaget på FN-organisationens liste over verdens kulturarv, som har alvorligt brug for at blive bevaret.

Men fiskeriet er truet af skovhugst og byggeriet af dæmninger ved Juruena-floden, hvor stammen holder til. Det har reduceret bestanden af fisk dramatisk, og de senere år har der været for få fisk til at gennemføre ritualet.

– Hvis fiskene bliver syge og dør, dør enawene nawe med dem, siger en af stammens mænd til gruppen Survival, der kæmper for indfødte gruppers rettigheder.

Lakseopdrætternes penge lugter ikke

Foto: SANA

Skotlands svar på Danmarks Sportsfiskerforbund – SANA (Scottish Anglers National Association) – er kommet i strid modvind i den britiske fiskepresse på grund af et sponsorat.

SANA har valgt at lade dele af sit ungdomsarbejde finansiere af firmaet Scottish Salmon Company, som betaler for et ungdomsholds deltagelse i fisketurneringer. Firmaet har 35 havbrug på Hebriderne og den skotske vestkyst og står for 20 procent af det skotske lakseopdræt.

Den kombination er blevet udlagt som om, at sportsfiskerne blåstempler de lakseopdræt, som også i Skotland er en voldsom belastning af de naturlige bestande af laks og havørred.

SANA’s formand, David Ogg, erkender på organisationens hjemmeside, at sponsoratet ikke ville være det foretrukne i en ideel verden, men afviser også, at det påvirker SANA’s politik over for firmaet.

– Det er utænkeligt, at Scottish Salmon køber indflydelse med dette, skriver han og understreger, at der historisk ikke har været forsøg på at få indflydelse fra nogen sponsorer.

David Ogg vil nu tage sponsoratet op med medlemmerne, og på hjemmesiden lufter han også et ønske om, at alternative sponsorer gerne må henvende sig...

Foto: Gerald Zauner

Genmodificeret foder til norske laks

546 arter af fisk i Europas søer og floder Ørred, stalling, gedde, sandart... Fortsæt selv listen over ferskvandsfisk.

Men hvor langt kan du komme? Næppe i mål – for alene i Europa findes der 546 arter af ferskvandsfisk. 80 procent af arterne er endemiske - det vil sige, at de kun findes i Europa. Det fremgår af den rødliste, EU-kommissionen for nylig har fremlagt.

Tidligere har man anslået antallet af fiskearter i Europa til et langt lavere niveau, men der kommer løbende nye arter til, og – som kommissionen skriver – så begrænses det primært af, hvor mange penge der er til de forskere, som skal bestemme arterne. Ifølge dokumentet er der faktisk 18 nye arter i Europa, som endnu ikke er beskrevet videnskabeligt. Når det sker, stiger antallet af europæiske fiskearter til 564.

EU-kommissionen venter, at antallet af europæiske fiskearter vil stabilisere sig omkring 700-800 arter.

Fisken på billedet er i øvrigt en perleskalle, der kun er beskrevet med sikkerhed fra fem sub-alpine søer. Den er forsvundet fra to af dem, fordi den ikke kan komme op til gydeområderne i tilløbene. Den østrigske sportsfiskerekord for arten er 3,94 kilo.

Februar 2012 // 1

Sur regn var et miljøproblem, som stjal mange overskrifter for år tilbage.

I dag hører man sjældent om det – men i de hårdt plagede områder i det sydlige Norge, kender man alt til forsuringen, for regnen ødelagde skove og lakseelve, så nålene faldt af træerne, og laksen uddøde i nogle elve.

I dag er industriens udslip reduceret, og efter mange års kalkning er PHniveauet i vandløbene blevet bedre, samtidig med at koncentrationen af giftig aluminium er faldet. Det konstaterer Direktoratet for Naturforvaltning i en svært optimistisk pressemeddelelse.

– Laksen strømmer op i flere kalkede vandsystemer. I flere elve meldes der om rekorder, både i fangst og opgang. Bestandene af laks er øget kraftigt i disse vandsystemer i de år, hvor der er blevet kalket. Det står i kontrast til resten af den atlantiske laks' udbredelsesområde, skriver direktoratet. Blandt de elve, hvis opgang får direktoratet til at glædes, er Audna, Lygna og Tovdalselva i Agder og Bjerkreim i Rogaland. Nidelva er en af de elve, hvor forsuring tog livet af laksen. Her var opgangen medio september næsten dobbelt så stor som i 2010.

Direktoratet oplyser, at det planlægger at øge kalkningen i Bjerkreim – hvor mange danskere har fået sig en laks eller to – og konstaterer, at det sandsynligvis vil øge produktionen af laks yderligere.

Sportsfiskeren

59

Det norske lakseår

2011

lyst i syd, sort i nord

Endnu en laksesæson er gået over i historien. Laksesæsonerne er efterhånden lige så mærkelige som de iskolde vintre midt i den globale opvarmning. Ingenting er, som det plejer at være, ingen elv eller laksestamme kan vide sig sikker.

vildlaksen, i den smukke Vester Jakobselv i Finnmark, er stærkt genetisk påvirket af opdrætserhvervet. Den er en af seks elve i Norge, som har fået den dom. På positivsiden kan nævnes, at catch & release eller bæredygtigt fiskeri, vinder mere og mere indpas som forvaltningsform. Her tages der hensyn til bestandsstørrelsen, når man skal vurdere, om laksen må beholdes eller skal genudsættes. I dag foretrækker flere fiskeriforvaltere genudsætning - enten via strenge kvoter eller af frivillighedens vej.

Der findes dog stadig en og anden besserwisser, som bremser udviklingen, men der er fremgang at spore.

Forvaltningen halter

Lille Gaula. På vestlandet ved Sunnfjord ligger den lille, fine elv Gaula, som havde en fremragende sæson i 2011.

60 Sportsfiskeren

Totalfangst af laks i Norge fra Norges 70 største lakseelve gennem de sidste 20 år

0 ton

331,2

356,75

337,3 263,8

272,2

334,2

335,6

398,5 278,4

254,5

261,9

222,6

188,0

100 ton

263,3

200 ton

300,4

300 ton

383,9

400 ton

462,9

437,0

500 ton

286,8

Overfiskeri i Nordnorge har indskrænket fiskeriet der, og nedgangen i det kommercielle fiskeri i syd har givet elvene mulighed for at genvinde lidt af fordums styrke. Der har efter al sandsynlighed været gode opvækstvilkår i Atlanten de seneste år. Klarede smolten blot rejsen til opvækstområderne, har overlevelsesgraden været høj. Bolstad lakseprojektet er et godt bevis på det.

I den forgangne sommer steg flere tusinde mellemlaks i den, historisk set, næsten fisketomme elv. Alt tyder på, at indtrækket af laks mod den norske kyst har været rigtig godt, og den eneste grund, til at fiskeriet i nord har svigtet, er myndighedernes mangel på indgriben overfor fiskerierhvervet. Opdrætserhvervets benhårde anslag mod de vilde laksestammer fortsætter, nu –

flere årtier efter de første opdrætslaks slap ud – undslipper flere laks end nogensinde før. Den massive genetiske forurening er altødelæggende for de vilde laksestammer. I år blev det videnskabeligt bevist, at

383,9

Af Mikael Frödin mf@sportsfiskeren.dk Foto: Mikael Frödin med flere Oversættelse: Morten Valeur

Hvordan var fiskeriet så? Det er jo næsten som om, de sorte „forvaltningsskyer“ dækker for „laksesolen“ hver eneste fiskedag. Fiskeriet var meget bedre end forventet. Fra Trondheim og syd på var der et fantastisk fiskeri, først og fremmest efter mellemlaks. Det er ikke altid, at et godt smålakseår følges af et godt mellemlakseår, men sådan var det i 2011. Det øger forventningerne til et storlakseår i 2012, og jeg tør godt vædde en del på, at vi til sommer kommer til at se godt med laks, som har opholdt sig tre år i havet – særligt i den sydlige del af landet. I mange elve fordoble- »

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

1 // Februar 2012

F

Laksenorge

Fluefangst. Årets største laks fra Gaula vejede 21,1 kg og blev fanget på flue af Arve Nilsen.

Februar 2012 // 1

Sportsfiskeren

61

fisk på den rigtige side af de magiske 20 kg. Fylket lider under de mange store lakseopdræt. Luseproblematikken og mange undslupne laks er et eskalerende problem.

I år kom der desuden videnskabeligt bevis for, at laksestammen i Vester Jakobselv er genetisk forurenet. Endnu en skandale for laksefiskeriet i Finnmark.

Troms

Også fiskeriet i Troms havde et relativt dårligt år. Sæsonen prægedes af tørke og vanskelige forhold, hvilket sikkert har bidraget negativt til årsresultatet. Det er naturligvis de små elve, som rammes hårdest. Fylkets vigtigste lakseelv, Målselv, havde en rimelig sæson, dog med en nedgang i antallet af smålaks. Også mængden af storlaks var dårligere. Selv Reisa havde en dårligere sæson, men også her spiller vanskelige forhold ind. Opgørelsen af laks på leg viste en nedgang på cirka 15 %. I alt blev der talt 1136 laks. Havørredfiskeriet var derimod i top. 1,5 ton havørred blev fanget, med et snit på 1,3 kg.

De største var fine fisk i fem kilos klassen.

Få store. Der var færre storlaks i 2011 end de tidligere år.

«

des fangsterne, men lige så godt som fiskeriet efter mellemlaks var, lige så dårligt var opgangen af smålaks. Laksefiskeri er som balancegang på slap line, og meget tyder på, at glæden i syd bliver kortvarig.

Så længe der er så mange negative parametre, som påvirker det norske laksefiskeri, er det vanskeligt at opnå en stabil udvikling på lang sigt. Inden jeg kaster mig ud i statistikkerne, vil jeg afslutte med samme opfordring som sidste år: Anvend catch & release såvel i lakseelven som ved frysedisken i supermarkedet – boykot den norske opdrætslaks – vis, hvad du står for.

Finnmark

Finnmark er det eneste fylke i Norge, hvor „krokgarn“ fortsat er tilladt. Nu signalerer myndighederne, at man ønsker et øget fælde og garnfiskeri i fylket. Det er en skandale, som givetvis er en af anledningerne til, at nedgangen i laksefiskeriet har været endnu større i Finnmark end i resten af Norge. Selv russerne har fået øjnene op for, at mange af de russiske laks trækker langs de norske kyster og slås ihjel af norske kystfiskere. De russiske protester tiltager i styrke. Nedgangen har været stor i alle elve. Opgangen af smålaks har været dårligere – præcis som i resten af landet.

Fangsten af mellem- og storlaks har også været faldende. Forholdene har været fornuftige og burde have resulteret i flere fisk.

En del af forklaringen skal givetvis findes i „krokgarnenes“ fangster. Glædeligt var det dog, at der blev fanget ganske mange laks over 20 kg. Alta og Lakselv, som begge oplevede en dramatisk nedgang i antal fangede storlaks, gav flere trofæ-

62 Sportsfiskeren

2011 fangstfordeling af laks og havørred i 37 norske lakseelve Nr. Elv

Antal laks Antal laks Antal laks <3 kg 3-7 kg > 7 kg

1. Neiden 1106 2. Tana 5153

Største Antal laks (kg) havørreder

380 134 18

327

2645 1456 27

1054

3. Börselva 446

116 21 16,5

239

4. Lakselva 453

241 275 25

539

5. Stabburselva 332

109 130 17

82

6. Repparfjordelva 1992

492 234 19,4

51

7. Alta 1330

380 752 24,1

3398

8. Målselva 758

539 425 13

3319

9. Laukhelle/Lakseleva 71

7

2

8

10. Beiarn 166

387 137 14,7

11. Namsen 1643

1933 835 20,5

992 882

725

12. Sandöla 43

117 28 14

9

– Björa 33

36 78 18,3

24

13. Årgårdselva

976

14. Verdalselva 12 15. Stjördalselva 314 – Forra 24 16. Stordalselva 264 17. Nordalselva 204

122

1

7

79

98 31 15,2 1195 344 18,3 112 36

41 218

-

158

5 8,5

13

- 6,5

288 19

18. Nidelva 141

640 207 22,6

19. Gaula 453

2697 1459 21,1

20. Orkla 450

1758 994 21,4

4

366 148 15,5

299 607

21. S urna 104

-

6

22. D riva 213

478 192 14,5

23. B ondalselva 134

144

24. E idselva 205

367 85 15,5

238

25. Gloppenelva

79

239 67

103

26. Aaelva

68

111 68 13,2

112

27. Nausta 789

405 28

8

348

28. Gaula i Sunnfjord 186

543 57 13

31

13

9 12

-

29. L aerdalselva

-

-

-

-

-

30. Aurlandselva

-

-

-

-

138

31. E tneelva

-

-

-

32. S uldalslågen 233

-

534 235 21,5

33. F iggjo 959

1112 38 10.6

3 346

34. B jerkreimselva 3091

3694 24 9,6

35. M andalselva 841

1270 48 12,6

56

36. Numedalslågen 725

2204 296

290

37. D rammenselva

1933 784 17

347

14

90

86

1 // Februar 2012

F

Sæsonens højdepunkt var Jens Olav Flekkes utrolige fluelaks på hele 23,1 kg.

Nordland

Nordland er hårdt ramt af „gyroen“ (lakseparasit), Rana er dog på vej tilbage. Både Rana og Saltdalselven havde en fin sæson sammenlignet med 2010. Beiar elven fortsætter derimod den negative trend.

Her indførte man et stop mod opfiskning af hunlaks over 70 cm, alligevel nåede elven ikke op på målet for antallet af laks på leg (kun 78 %). Til den kommende sæson varsles endnu strengere kvoter. Det glædelige i Nordland er, at forvaltningen har forstået, hvor godt og hurtigt et bæredygtigt catch & release fiskeri giver resultat. I Rana blev 78 % af fangsterne genudsat, i Saltdal 53 % og i Beiar elven 18 %. I august gennemførtes den indledende behandling mod gyro i Vefsna-området. Den anden og sidste behandling finder sted i sensommeren 2012. Vefsna, Fusta, Drevja og de andre elve i området bliver ikke genåbnet, før laksebestanden atter er på vej op.

Nord Trøndelag

Nord Trøndelag havde en middelmådig sæson. Det var kun Stjørdalselven som skilte sig ud med en sæson, som var bedre end normalt. Antallet af fangede laks gik ned, men totalvægten op, da der blev fanget flere mellemlaks og storlaks, end man har set i mange år. Samlet set var der også her mangel på smålaks, hvilket især de små elve led under. Fylkets vigtigste elv, Namsen, oplevede nedgang, men havde alligevel en godkendt sæson. Der blev fanget fem laks over 20 kg, hvoraf to var over fantastiske 23 kg. Samtlige storlaks i Namsen blev fanget på orm eller wobler. Havørredfiskeriet i fylket er hårdt ramt af opdrætserhvervet, største havørred i Namsen var dog en fin fisk på hele 5,7 kg. Verdalselven havde en kort sæson på en måned, startende den 20. juni. Der blev fanget en del fine mellemlaks, men mængden af opdrætslaks var stor. Generelt regner man med, at der aldrig tidligere er fanget så mange opdrætslaks, som i denne sæson. »

Tid til vinter sysler & det kolde kystfiskeri Junglecock Substitut – giver fluen det frække look Og nu kan du få dem i hele 3 størrelser: #2 (15 mm) #3 (20 mm) #4 (25 mm). Og i 5 farver: Natur, Blue, Yellow, Fl. Pink & Chartreuse.

Og prisen pr. pose er noget anderledes end at købe en ægte jungle cock nakke og lege med...

Pris pr. pose: kr. 29,95 Tool Stand hold styr på værktøjet og diverse tråde Den roterende værkstøjs holder fra C&F Design, gør det lettere for dig at holde orden.

Pris: kr. 549,-

Pift dine fluer op!

Vandfaste tuscher der giver fluerne et mere naturtro look.

9 farver samlet i 3 tuscher.

Pris: kr. 99,bliv set i mørket...

Selvlysende rørflue rør fra Future Fly Får dine natfluer til at skille sig ud fra mængden på den lækre måde. Hver pose indeholder 5 selvlysende yderrør & 2 inderrør. Fås i 3 farver: Milky, Gul og Grøn.

Pris pr. pose: kr. 29,95

Stocking foot neopren wader Den flexible og holdbare neopren wader som holder dig tør og varm dagen igennem.

Str. M, L, XL & XXL Pris: kr. 1.199,-

coldwater Pant Den lette buks med det varme fleece foer. Perfekt som fritid buks, og som isolerende lag under dine wader.

Str. S, M, L & XL Pris: kr. 749,-

Mange mellemlaks. Mellemlaksen var dominerende i 2011 – så man kan håbe på et godt storlakseår i 2012.

Februar 2012 // 1

J AG T • F I S K E R I • O U T D O O R Fuglsigvej 50 • 9800 Hjørring • Tlf. 96 23 29 00 • info@brasholt.com w w w. b R A S h O lT. cO m

Sportsfiskeren

63

Foto: Jakob Sørensen

Stort problem for de små. Havlusen er ikke noget problem for store, vandrende laks. Men de udvandrende smolt dør i hundredetusindvis på vej til opvækstpladserne i havet.

«

Syd Trøndelag

I Syd Trøndelag, et af landets vigtigste laksedistrikter, var der nedgang i fiskeriet.

Frem for alt var det manglen på smålaks, der gjorde udslaget – særligt i den sidste halvdel af sæsonen. Smålakseelvene, særligt dem på Fosen-halvøen, blev ramt af tørke og lavt vand. De større elve havde bedre forhold. Nide elven gav 170 storlaks, men havde desværre et højt antal opdrætslaks. Forsøgsfiskeri med net på Agdenes viste, at hele 42 % af de laks, som steg mod elvene, var opdrætslaks – en stor øgning. I efteråret undslap yderligere 130.000 opdrætslaks i området – en katastrofe. Gaula havde en ganske stabil sæson, med en start lidt under middel, men anden halvdel af juni og juli fiskede godt. Gaula gav cirka 6000 laks, hvoraf 23 % blev genudsat. Det bæredygtige fiskeri vinder indpas, og takket være det havde Gaula 1500 laks mere på gydepladserne. Der blev taget to laks over 20 kg, og samtlige laks i top 10 var over 18 kg. Orkla havde en lignende sæson, men genudsætningen var ikke lige så høj her, og man besluttede at frede alle hunfisk fra 1. august. Orkla gav fire laks over 15 kg – men ingen over 20 kg i 2011.

Møre og Romsdal

Jo længere syd på i Norge vi kommer, jo større opgang. Møre og Romsdal er et af de fylker i Norge, som er hårdest ramt af opdrætserhvervet. Særligt havørreden har været trængt. I den forgangne sæson blev der fanget en del fine havørreder, og i flere elve var opgangen af mindre havørreder bedre. I Driva meldes der om cirka 600 fangede havørreder og små 800 laks. Laksefiskeriet i fylket var bedst fra midten af juni og hele juli. Juli bød på et fantastisk fiskeri efter mellemlaks, særligt i Surna. Surna gav desuden flere fisk i 15 kilos klassen

64 Sportsfiskeren

samt flere tørfluelaks. Også den lille, fine elv Eira havde en god sæson med en samlet laksefangst på to ton, derudover blev der fanget knapt 600 havørreder. Generelt havde de mindre elve en relativ stabil sæson. Rauma er stadig i sørgelig forfatning, og gyroen har ødelagt fiskeriet fuldstændigt. Lad os håbe, at de smukke pools atter fyldes med fisk i en nær fremtid.

tere. Etne som har været lukket for fiskeri, havde en god opgang. 21.141 laks, 687 havørred, og nogle hundrede opdrætslaks blev talt i efteråret. Desværre var elven ramt af endnu et „udslip“ af opdrætslaks i 10-15 kilos klassen. Man foreslår dog at åbne for fiskeri fra 15. juni til 15. juli. I den lille Os elv blev der taget fint med fisk, særligt mellemlaks. Det drejede sig om både opdrætslaks og vildlaks. I Vosso steg der masser af laks. Vosso projektet, hvor den opdrættede smolt fra genbanken sættes ud udenfor luseproblemerne, har været meget vellykket. Opgangen af mellemlaks var formidabel. Man taler om at åbne for et begrænset fiskeri i 2012. Desværre tales der også om, at hvis der åbnes for sportfiskeri, skal der også åbnes for fiskeri med kilenot i fjorden. Det er så dumt og bagstræberisk, som noget kan være. Mange resurser er investeret i at reintroducere den unikke laksestamme i Vosso, og nu hvor den vilde laks har en chance, skal denne vigtige resurse atter slagtes i fjorden!

Rogaland

En sommer med god vandføring resulterede i et fantastisk år i Rogaland. Sæsonen bød på en del smålaks, men frem for alt gode mængder mellemlaks. I Bjerkreim elven slog man rekord med en totalfangst over 20 ton. I Figgjo blev der taget mange fine fisk, og i den gamle storlakseelv Suldalslågen var opgangen af rigtigt store laks god. »

Sogn og Fjordane

Vestlandet havde et meget fint lakseår.

Glædeligt efter et skuffende 2010. Totalt blev der indrapporteret 7000 stangfangede laks, hvoraf 2000 blev genudsat. Totalfangsten var på cirka 30 ton. Det er glædeligt, at det bæredygtige fiskeri, hvor vi genudsætter en del af fangsten, vinder større indpas. Gevinsten for laksebestanden er åbenbar – flere laks på leg, flere smolt til havs og flere laks retur til elvene, som vi kan fiske på. Året var præget af store mængder mellemlaks, men i flere elve var mængden af storlaks også bedre. Å elven gav således 18 store laks det første døgn.

De fleste af fylkets elve havde en god sæson. Den kommende sæson vil efter alt at dømme byde på en del forandringer. Det er foreslået at åbne Lærdal for havørredfiskeri fra 1. juni til 15. august. I Stryn diskuteres det, om man skal åbne for fiskeriet fra midten af juni. I Jølstra åbnes der efter alt at dømme for fiskeri, med en kvote på 100 laks. „The Queen“, Lærdal, skal gyro behandles endnu engang i 2012. Desværre rapporteres der om store mængder af lus på den udvandrende smolt både i Sognefjorden og i Nordfjorden.

Hordaland

Opdrætserhvervets højborg og dermed også det hårdest ramte område i Norge. Det til trods er der dog en del positivt at rappor-

1 // Februar 2012

F

K

Bliv laksefluefisker på en uge ved Orkla eller Gaula

S U S R U

21. - 28. juli: Gaula på Bones og Bua

28. juli - 4. aug: Orkla på Hoel og Rokkenes

Forbundets laksefluekursus ved Gaula er et af de ældste og mest velrenommerede kurser i Skandinavien og den nærmeste genvej til at lære kunsten at fiske efter laks med fluegrej.

Kurset råder over to kilometer af Gaulas bedste og mest naturskønne fluevand med smukke stryg og fem store fristende og udfordrende pools, som står til rådighed for deltagerne. Der vil være fokus på blandt andet kasteinstruktion, toptrimning af udstyret, affiskningsmetoder, fluetyper og fluevalg samt krogning, udtrætning og landing – gerne i praksis. De bedste år er der fanget over 20 laks i løbet af kursusugen, så der er gode chancer for laks. Der er plads til 10 kursister. Overnatning på folkehuset på Bonesgården.

Instruktører: Orla Bertram-Nielsen og Per Jørgensen. Pris: 7.895 kr. for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund – ekskl. mad og transport.

I fantastiske rammer langs øvre Orkla kan du lære alt om metoderne i moderne laksefluefiskeri og opleve stemningen ved en af Norges bedste lakseelve. På kurset indgår også undervisning i moderne kasteteknik med både enhånds- og tohåndsfluegrej.

Og så vil der selvfølgelig være masser af tid til fiskeri på noget fantastisk kursusvand. Der overnattes i hytter, og der er plads til 11 kursister.

Instruktører: Mads Birkholt og Thomas Kjelgaard. Pris: 5.695 kr. for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund – ekskl. mad og transport.

Foto: Jakob Sørensen

Tilmelding hurtigst muligt til: kb@sportsfiskerforbundet.dk og senest 1. maj.

Læs meget mere om begge kurser på: www.sportsfiskeren.dk/kalender

De sidste 19 års statistik fra over 37 udvalgte norske lakseelve Nr. Elv

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

01. Neidenelv

6,3

7,6

6,9

5,6

6,2

7,1

02. Tana

84

83

58

48

51

57

03. Børselv

1,9

1,2

1,6

1,5

1,3

04. Lakselv

5,8

3,5

4,6

3,2

1,7

05. Stabburselv

2,2

2,7

3,2

2,0

1,1

06. Repparfjordelv

2,6

1,7

6,4

4,2

4,8

07. Alta

(årsfangst af laks i ton)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

7,7

8,8

12,9

8,7

7,2

4,3

4,1

8,5

4.9

7,3

3,8

5,4

2011 4,9

83

120

126

99,5

81,4

47,2

41,3

46,0

44

52,6

27.0

43,5

37,0

2,2

3,1

3,3

3,0

1,8

1,9

2,2

2,8

3,8

2,6

2,6

2,9

2,9

1,4

2,6

2,9

4,7

5,7

3,1

5,0

3,5

5,1

4,4

6,7

6,6

7,3

9,4

4,9

1,4

1,3

1,9

2,0

1,4

1,9

3,0

2,5

4,5

3,4

5,4

3,7

3,7

2,5

4,8

4,0

6,6

6,0

5,0

6,0

3,6

6,5

9,4

6,9

9,6

7,4

10,7

7,4 11,7

22,6

10,6

16,3

12,4

11,2

9,2

8,4

11,8

15,8

18,6

16,2

13,6

20,9

20

19,8

20,1

9,8

20,7

08. Målselv

4,5

3,0

2,4

3,4

3,1

4,8

5,4

13,3

12,8

9,6

10,4

5,5

6,7

6,6

7,2

11,6

9,6

12,7

7,8

09. Laukhelle

1,1

1,1

1,4

1,8

2,1

1,4

1,8

2,0

1,2

0,8

0,6

0,5

1,1

0,7

0,7

1,0

0,3

0,5

1,2

10. Beiaren

-

-

-

0,1

-

0,1

0,1

-

2,0

2,3

2,9

3,4

5,1

3,0

3,2

5,8

5,4

5,2

3,6

11. Namsen

23,1

14,3

20,3

17,3

15,7

16,7

15,6

28,3

28,9

18,9

26,1

17,1

23,1

15,5

13,8

24,9

16,8

21,5

18,7

12. Sandöla

3,3

2,4

2,2

3,1

1,1

3,2

1,7

3,2

2,9

1,0

1,4

2,7

2,2

1,3

1,1

1,5

1,1

1,3

0,8

12. Björa

2,1

1,0

1,4

1,7

1,0

1,4

1,1

2,8

3,2

0,3

1,3

1,1

1,3

1,7

1,0

1,0

1,2

1,5

1,0

13. Årgårdselv

6,4

3,3

7,9

2,3

2,6

3,7

5,0

6,8

5,4

0,6

2,2

2,5

4,3

0,5

0,5

1,2

1,9

3,7

1,7

14

3,7

4,2

3,4

2,6

1,9

4,1

7,1

10,9

4,6

1,5

5,8

4,4

4,3

2,9

1,5

2,2

2,7

1,9

0,8

5,2

6,5

4,6

4,5

1,4

5,0

7,2

13,1

8,5

5,7

9,4

4,7

5,7

5,5

5,3

7,8

7,1

7,8

9,4 0,9

Verdalselv

15. Stjördalselv Forra

0,3

0,5

0,3

0,5

0,1

0,6

0,8

1,8

1,3

0,4

1,0

0,5

0,5

0,5

0,5

0,6

0,5

0,5

16. Stordalselv

–

7,6

5,1

5,4

2,2

3,9

5,5

4,6

8,2

7,9

1,3

8,0

3,0

4,9

2,3

1,3

3,0

1,2

1,8

0,6

17.

1,5

1,4

2,1

0,3

0,3

1,2

1,7

5,0

3,7

0,1

2,1

0,9

1,6

0,6

0,7

1,1

0,7

0,7

0,3

Nordalselv

18. Nidelv

2,1

1,6

1,5

1,7

0,9

4,4

3,7

6,2

9,7

5,0

8,0

3,0

4,0

4,5

2,7

4,3

4,9

4,1

5,3

19. Gaula

14,2

19,0

16,8

13,8

5,7

17,7

16,3

38,3

49,6

31,9

36,1

26,0

31,7

44

25,1

36,3

31,5

39,2

28,4 18,4

20. Orkla

8,9

10,6

10.5

9,2

4,1

7,3

7,7

21,9

23,6

35,8

31,9

17,0

26,0

23,2

17,5

21,2

21,8

30,3

21. Surna

6,0

4,9

7,5

6,4

4,4

3,6

3,2

6,8

5,5

6,6

5,6

3,7

6,4

4,7

3,2

3,6

2,8

7,3

3,4

22. Driva

0,8

4,2

2,1

1,1

1,2

1,2

1,3

2,1

1,3

3,4

2,2

2,5

3,0

3,4

2,0

2,5

3,8

3,3

4,4 1,0

23. Bondalselv

1,1

2,0

2,2

0,4

0,3

0,7

0,7

2,3

3,9

1,2

1,9

2,5

3,2

2,2

1,5

0,5

0,3

0,5

24. Eidselv

1,6

2,2

1,8

1,2

1,2

1,1

0,8

2,2

2,8

1,6

1,6

1,3

2,0

2,8

1,3

1,3

1,4

2,0

2,8

25. Gloppen

0,4

0,7

0,3

0,3

0,4

0,3

0,4

1,0

0,9

1,0

0,7

0,5

0,9

1,2

0,9

1,0

0,8

0,9

1,9

26. Åelven

0,8

1,2

0,8

0,5

0,4

0,4

0,6

1,3

2,0

0,6

0,9

0,6

1,0

1,5

0,9

1,2

0,7

0,8

1,3

27. Nausta

1,9

2,6

2,5

1,4

2,7

2,9

3,7

7,3

5,3

2,9

3,1

2,9

4,7

2,9

1,7

1,3

1,5

2,2

3,6

28. Gaula i Sunnfjord

1,1

2,2

1,6

1,0

1,5

1,6

1,3

2,7

2,6

1,5

2,4

2,0

4,1

3,7

2,3

1,3

0,9

2,2

3,4

29. Lærdalselv

4,4

3,9

4,1

2,5

-

-

-

-

-

-

1,1

2,3

4,1

1,5

1,3

-

-

-

-

30. Aurlandselv

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0,1

-

-

-

-

31. Etneelven

3,2

2,8

2,8

1,8

2,2

3,0

2,2

3,6

2,6

2,3

2,9

1,6

2,6

3,3

3,3

2,9

1,5

-

-

32. Suldalslågen

1,3

1,5

1,7

0,6

1,1

1,6

0,5

2,1

1,0

1,3

2,0

1,0

2,5

4,6

2,8

2,6

1,8

3,2

5,0

33. Figgjo

1,7

5,6

5,0

5,8

5,5

8,2

5,3

10,6

8,2

2,2

8,1

8,1

8,6

4,4

5,6

2,3

3,8

4,4

7,0

34. Bjerkreimselv

4,9

0,8

1,4

2,1

3,7

9,8

8,6

13,8

14,5

11,8

14,0

10,5

13.8

11,9

11,1

13,2

9,3

13,6

20,5

35. Mandalselv

0,6

2,8

0,2

1,2

0,9

2,5

1,7

4,7

10,4

7,7

8,1

6,4

10,9

12,0

6,7

7,8

5,7

5,7

7,3

20,4

20,1

20,2

17,1

11,1

14,4

9,4

14,2

12,7

24,0

19,0

15,3

11,9

9,6

8,7

8,8

8,2

8,2

14,7

7,1

7,4

7,4

8,4

5,6

6,4

5,9

8,6

10,3

10,1

16,5

13,5

9,7

8,0

7,1

9,3

9,0

11,9

17,7

36. Numedalslågen 37. Drammenselv

Februar 2012 // 1

Sportsfiskeren

65

med en god opgang af mellemlaks. Totalt blev der taget syv laks over 10 kg med den største på 16,2 kg.

Telemark, Vestfold og Buskerud

Selv denne del af Sydnorge oplevede en fin laksesæson. Den hårdt udbyggede Skien elv havde et fint fiskeri. Nummedalslågen, som oplevede en sort sæson i 2010, havde en stærk sæson. Fra midten af juli var det næsten rekordagtigt godt. Også her var det mellemlaksene, som bidrog til løjerne og det gode resultat. I Drammenselven var trenden den samme. Her stiger laksen tidligt på sæsonen, og allerede fra start var der tale om store fangster. Det siges, at der aldrig er taget så mange laks nedenfor Hellefors som dette år. Det er glædeligt og et bevis på, at overlevelsesgraden og tilvæksten i havet har været ekseptionel god. Også denne del af Norge var begunstiget af god vandstand.

Oslo, Akershus og Østfold

Storbyområdet har sin egen lille lakseelv, Akerselven. Desværre er den misvedligeholdt, og fiskeriet er gået dramatisk tilbage. Gennem den lille, eksklusive forstad Bærum løber Sandvikselven. Her er situationen en helt anden. Godt arbejde og konsekvente udsætninger har resulteret i en stærk stamme af laks og havørred. Året var fantastisk godt med 150 stangfangede laks. Gode forhold bidrog til det fine fiskeri. I grænselandet mod Sverige finder vi Enningdalselven eller Berbyelven, som den også hedder. Året var godt med fine laksefangster, særligt mellemlaksene var dominerende. Totalt blev året ikke lige så godt som storlakseåret 2010, men jævnt og stabilt fiskeri prægede sæsonen. Også i 2011 blev der fanget flere laks over ti kg. Næste år bliver spændende. Det ser ud som om, vi går endnu et storlakseår i møde. n

Grej og gyro. Lakseparasitten Gyrodactylus salaris er stadig et stort problem i flere elve.

Derfor er det stadig vigtigt, at fiskegrej, waders og beklædning desinficeres, hvis man har fisket i en af de berørte elve.

«

Suldal gav fem laks over 15 kg med den bedste fra Sandfossen på hele 20 kg. Det fremsynede arbejde med at fylde elvenes gydeområder med laks fortsætter. Kvoter og frivillige restriktioner gør, at man tør tro på fremtiden i denne del af landet.

Kystlinjen er desuden af en sådan beskaffenhed, at opdrætserhvervet heldigvis har vanskelige forhold.

Vest Agder

Sydnorge, hvor elvene er blevet redet af kalkning, havde en meget fin laksesæson. Den største af dem alle, Mandals elven, fiskede jævnt hele sæsonen. Mellemlaksene var dominerende. Den fine jævne vandstand, med enkelte mindre sommer flomme, hjalp til at gøre sæsonen i Vest Agder god. Den største laks i Mandals elven vejede 12,6 kg, og er den næststørste siden kalkningen startede. Audna var den elv som blev kalket først. Også her var fiskeriet jævnt og fint med lakseopgang hele sæsonen igennem. Største laks her var på 9,4 kg og blev taget på orm. I Otra har man besluttet sig for at satse på storlaksen, og alle laks over 90 cm skal genudsættes. Otra havde også en fin sæson

66 Sportsfiskeren

Drømmefisk. Stor, blank og luset – en rigtig drømmelaks, og dem kommer der forhåbentlig flere af i 2012.

1 // Februar 2012

F

Rapala Titan. Braid 1500m.

0,13 el. 0,15 Vejl: 2199,- Nu: 499,-

Spiderline Invisibraid 1800 m.

0,12 - 0,14 el. 0,17 mm.

Vejl: 2999,- Nu: 999,-

Matrix Pro 1500m.

Alle str. fra 0,10 til 0,38 mm.

Vejl: 2499,- Nu: 999,-

Læs mere om de enkelte produkter på

www.JoF.dk

Fireline 1800m.

0,12 - 0,15 - 0,17 el. 0,20.

Smoke el. Crystal 1 spole Vejl: 2499,- Nu: 999,3 spoler Vejl: 7497,-Nu: 2599,-

Luksus Abu/Shimano havsæt Sættet består af en Shimano Diaflash 2-delt havstang i 7,6´ 12-20, 20-30 el. 30-50 lbs.

Stangen er monteret med original fuji hjulholder og kraftige løberinge. Hjulet er et Ambassadeur 7500C3. Der medfølger flettet line samt 3 pk. ophængere.

Vejl: 2898,- Nu: 1299,-

Fenwick Ironfeather Fly 2-hånds Måske en af tidens mest populære stangserier. Hurtig og meget stærk kulfiberstang. Leveres i flot stangrør.

12,6´ # 8/9 3-delt Vejl: 2999,- Nu: 1299,Røgovn - Rustfri.

Leveres komplet med 2 brændere og 2 riste.

Vejl: 599,- Nu kun: 299,-

SG Flat Jack 2-pak 18 nye specialmalede farver kun i JF. 2 stk/pk. Nu kun: 110,-

Gulp Alive stor spand Bedste kunstige madding på markedet. Farve: camo.

Vejl: 299,- Nu: 199,-

Se mange flere gode tilbud på Sæt 2 Sæt 1

Komplette waderssæt Sæt 1 Bestående af Dam Steelpower Premium i 4,5 mm. luksus neoprenmateriale. Neoprenforede seler, knæforstærkninger m.m.

Vind og vandtæt samt åndbar Kinetic vadejakke medfølger.

Vejl: 3398,- Nu: 1499,Sæt 2 Samme som ovenstående dog med en Hydroforce neoprenwaders istedet.

Vejl: 2798,Nu: 1199, Februar 2012 // 1

www.JoF.dk

Curado 201 E7 Lavprofil hjul i topklasse.

Venstrehåndsindspin -ning.

Vejl: 2119,- Nu: 999,-

Twinpower GT RB En af Shimanos topmodeller når det gælder hjul med bagbremse. Inkl. ekstra spole.

Vejl: 1349,- Nu: 799,-

Sportsfiskeren

67

Magasinpost sMP id 42174

al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund · Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · tlf. 76 22 70 70 / abonnement@sportsfiskeren.dk

JF_210x240_SF_bagside_Feb_2012:Layout 1 09-01-2012 18:49 Page 1

SNH55G

www.JoF.dk

www.JoF.dk

Tyer sæt Kr. 339,-

Dr. Slick værktøj SNH55G .............119,ST5G ..................129,ST40L ...................89,SAP45TCBL .......199,FB4G ....................59,FH.........................39,-

ST5G

ST4OL Se det store udvalg fra Dr. Slick på vores hjemmeside www.JoF.dk

SAP45TCBL FB4G

FH

Bamboo Tyer sæt Kr. 439,-

NYHED

G. Loomis Eastfork 4-delt 9´ # 5 Vejl: 3500,- Nu: 1999,9´ # 6 Vejl: 3500,- Nu: 1999,9´ # 7 Vejl: 3650,- Nu: 1999,10´ # 6 Vejl: 3650,- Nu: 1999,-

RESTSALG Se mere på vores hjemmeside www.JoF.dk

NYHED

Hardy Ultralite DD - Nyhed!

4000............................1799,5000............................1999,6000............................2199,7000............................2299,8000............................2499,9000............................2699,10000..........................3199,-

GoPro HD2 Kamera Video- og stillbilledekamera der optager i fuld HD kvalitet.

Vandtæt ned til 60 meter.

Utrolig kompakt.

Leveres med mange forskellige monteringsbeslag der dækker de flestes behov.

HD2 Outdoor.........Kr. 2795,-

Nysgerrig!

Læs mere på vores hjemmeside Outdoor sættet

Se masser af tilbehør på vores hjemmeside www.JoF.dk

www.JoF.dk