
11 minute read
Artikel D anmarks vildeste medefi
Favoritfisk. Peter Juul Hansen elsker at fiske efter karper – om det er ved klassisk mede- eller specimenfiskeri er underordnet.
Danmarks vildeste mede- og specimenfisker
Med et utal af sejre i danske såvel som nordiske mesterskaber og flere danske rekorder er Peter Juul Hansen uden tvivl en af Danmarks dygtigste mede- og specimenfiskere. Sportsfiskeren har mødt ham og bringer her nogle af hans hemmeligheder.
Tekst: Martin Ulrich Christensen Foto: Peter Juul Hansen og Martin Ulrich Christensen
Med omkring 100 fisketure om året lever Peter Juul Hansen drømmen ud. Samtidigt har han formået at kombinere de mange fisketure med et fuldtidsarbejde som projektleder og som far i en familie med to børn på henholdsvis 8 og 12 år.
For at kunne forstå, hvordan det overhovedet er kommet så vidt, bliver vi nødt til at skrue tiden tilbage til dengang, hvor det hele startede. Det var ifølge Peter for 44 år siden, hvor han i en alder af bare fire år fangede sin første aborre sammen med sin morfar i Odense Å. Det var for Peter et magisk øjeblik. Interessen var vakt, og i de efterfølgende år fulgte således en del fisketure i selskab med morfaren. Dog var det først i en alder af 11 år, at det store gennembrud indtraf.
Medefiskeriet tager form Peter husker det tydeligt. I en alder af 11 år havde han det meste af sommeren været fuldstændig hysterisk, fordi han ikke måtte tage alene til åen. Så det var først, da hans mor og far endelig overgav sig, at hans interesse for fiskeri fik lov til at folde sig fuldt ud.
Ligesom så mange andre og jævnaldrende kammerater i lokalområdet udviklede fisketurene sig hurtigt til også at omfatte lokale søer og moser, hvor alt, hvad der kunne fanges, stod for skud. Ofte foregik fiskeriet med spinnestænger, men i takt med at egentligt medegrej blev tilgængeligt udviklede fiskeriet sig mere og mere i retning mod klassisk medefiskeri med pole-, match-, bundmede- og take-a-partstænger.
Konkurrencemeder versus hyggemeder I en alder af blot 12 år deltog Peter i sin første medekonkurrence, som foregik i Langesø på Fyn. Det var ved de fynske mesterskaber, hvor det gjaldt om at fange flest skaller på tre timers fiskeri. Peter har ikke glemt, hvordan det gik, idet han vandt konkurrencen med 125 skaller fanget på melklister med opblødte boller som forfoder.
Det blev startskuddet på en gloværdig karriere indenfor medekonkurrencer, der frem til i dag har resulteret i rigtig mange sejre ved danske og nordiske meskerskaber samt en individuel fjerdeplads ved verdensmesterkskaberne for klubhold i England tilbage i 1989. Konkurrencemedefiskeriet er dog ikke det, der fylder mest i Peters medefiskeri, idet de fleste medeture bliver brugt på kortere hyggeture af to til tre timers varighed. Det er ifølge Peter en af årsagerne til, at han i løbet af et år kan nå 100 fisketure. Samtidigt er det også nogle af de ture, han værdsætter mest, da han her for en kort stund kan koble af fra hverdagens stress og jag og samtidigt koncentrere sig om sin store passion.
Specimenfiskeriet tager fart I kølvandet på medefiskeriet og medekonkurrencerne begyndte Peter også at interes

Mallefiskeri. Grov malle i 60-kilos klassen fra floden Ebro i Spanien, som Peter har besøgt flere gange.

sere sig for at fange større fisk. Han havde med andre ord fået øjnene op for det, som vi i dag kender som specimenfiskeri.
Peters specimenfiskeri centrede sig fra starten om de samme arter, som han fangede ved klassisk medefiskeri, hvilket gav ham et godt udgangspunkt. Gennembruddet indenfor dette fiskeri kom for alvor med boilien, der for alvor gjorde det muligt at sortere mellem fiskene, så det kun var muligt for de store at hugge. I mange år var det ifølge Peter det, som han og næsten alle andre specimenfiskere brugte, men det ændrede sig stille og roligt, da partikler og kunstige agn kom på markedet. Hermed ikke sagt, at han ikke bruger boilies i dag, men de andre typer af agn har bare gjort det muligt at veksle mellem forskellige agn, så der kan fiskes med agn, der passer bedst til de enkelte vandes beskaffenhed og sammensætning af fisk.
For Peter rummer specimenfiskeri nogle af de samme elementer som medefiskeri, men modsat medefiskeri er det gennem specimenfiskeri muligt at komme endnu tæt»
Forårsspejler. Det sene forår eller tidlige efterår er uden tvivl nogle af de bedste tidspunkter at fange karper på.

tere på naturen og slappe af, da der er længere mellem fangsterne – som til gengæld ofte er markant større. Forventningens glæde i den forbindelse er også noget af det, han værdsætter, idet tilfredsstillelsen er enorm, når det lykkedes at fange den store fisk, der målrettet er fisket efter. Hansens hemmeligheder Ifølge Peter er der mange årsager til hans succes indenfor både mede- og specimenfiskeri. Som noget af det første nævner han fangstrapporter, hvilket han har ført siden 1976. Godt nok har de ikke været ført ned til mindste detalje, men ved at have fokus på fangster, agn, fiskeplads samt vind- og vejrforhold har han gjort sig bevidst om sit eget fiskeri – og ikke mindst tilegnet sig unik viden om de enkelte vandes beskaffenhed og sammensætning af fisk.
En anden og vigtig årsag til hans succes skal findes indenfor hans netværk. Allerede i drengeårene foregik fiskeriet med ligesindede kammerater, og som medstifter af Bellinge Medeklub tilbage i 1984 blev netværket udvidet yderligere. Mange af kammeraterne fra dengang er der stadig, selv om nye naturligvis er kommet til. Dog hersker der ingen tvivl om, at Peters mede- og specimenfiskeri er blevet stimuleret og udfordret gennem disse kammerater, hvor der ifølge Peter altid har været stor vilje til at hjælpe og dele viden mellem hinanden.
Af andre årsager nævner Peter forberedelse, det taktiske aspekt og lyst til at opsøge og afprøve nye metoder. I de kolde vintermåneder bruger han således rigtig meget tid på at forberede sig ved at skifte liner på hjul, binde tackler og forfang, indhente ny viden om metoder og meget mere. Det er ifølge Peter vigtigt, så månederne med mere fiskevenligt vejr kan bruges på det, som det hele i virkeligheden handler om – nemlig at komme ud at fiske.
Det taktiske aspekt, som siger noget om, hvordan fiskeriet skal gribes an i forhold til vandets beskaffenhed og sammensætning af fisk, har stor betydning. Her kan viden om vandet gennem kammerater og fangstrapporter fra tidligere ture især bruges. Det gælder både indenfor hygge- og konkurrencemede, men også indenfor specimenfiskeri. Nye metoder kommer der hele tiden. Især på internettet bliver nye metoder jævnligt beskrevet og diskuteret i diverse fora. Noget som er utrolig spændende, og som Peter følger med i, så han hele tiden er på kant med udviklingen og kan optimere sit fiskeri.
Revolutionerende metoder Indenfor medefiskeriet er Peter især imponeret over udviklingen indenfor bundmedefiskeri, hvor det nu er blevet muligt at fiske med feeder op til 100 m fra land. Det skyl
des ikke mindst udviklingen indenfor de»
Skaller ad libitum. Gennem medefiskeri er det muligt at fange rigtig mange fisk. For eksempel som her, hvor Peter på fire timer har fanget 1351 rudskaller med en 3 m polestang.


1. Lav fangstrapporter. Før fangstrapporter om fangster, agn, fiskepladser, vind- og vejrforhold 2. Hold det simpelt. Undgå at medbringe og pakke for meget grej ud. Lav enkle tackler og brug dem, når de viser sig at fungere 3. Fisk i pålandsvind. Det vil sige, at det altid er en god idé at placere sig, så vinden blæser i retning af den plads, hvor der fiskes 4. Tag ud i opadgående vejr. Det vil sige, når vejret ændrer sig og udvikler sig mod det bedre er det en god idé at tage af sted. Undgå heldagsregn 5. Lav præcisionsfodring. Alfa og omega indenfor specimenfiskeri. Særligt metodefeeder har gjort, at det nu nemt kan gøres af alle uanset erfaring
Hvad er det for en fisk? Ferien bruger Peter sammen med familien – og her står den selvfølgelig også på fiskeri.
ciderede feederstænger, der kombineret med fletliner gør det muligt at komme ud på helt utrolige afstande og ikke mindst præcisionsfiske indenfor et relativt lille og koncentreret område.
Samtidigt ser han også bundmedefiskeri som et underholdende og simpelt fiskeri, hvor alle med forholdsvis enkle midler kan være med og udvikle sig hurtigt. Indenfor specimenfiskeriet er det især fiskeri med metodefeeder, der har revolutioneret hans fiskeri. Tidligere fiskede han enten med boltog helikopterrigs, men i dag foregår næsten 100 % af hans specimenfiskeri med metodefeeder. Peter har ligesom mange andre specimenfiskere arbejdet med utrolig mange og forskellige tackler, men er nået frem til, at det oftest er det mest simple, der fungerer bedst. Det er metodefeederen især et bevis på, idet det med dette tackle er muligt at præcisionsfodre på lang afstand og kroge store og sky fisk effektivt. Fortiden og fremtiden Med 44 år på bagen som mede- og specimenfisker har Peter prøvet lidt af hvert, og da han bliver bedt om at pege på det, som har haft størst betydning for ham falder svaret både indenfor mede- og specimenfiskeri. I forbindelse med medefiskeri fremhæver han naturligvis de mange sejre ved danske og nordiske mesterskaber samt den individuelle fjerdeplads ved verdensmesterskaberne for klubhold, men også de mange hyggeture, hvor små og løbende justeringer i fiskeriet har fået det hele til at gå op i en højere enhed.
For specimenfiskeriets vedkommende er det især fangsterne af store brasen, sudere og rimter, men også turene til Frankrig og Spanien efter karper, stør og maller, der fylder i hans bevidsthed.
Med hensyn til fremtidens udfordringer og mål har meget ikke ændret sig. Ifølge Peter vil han stadig satse på mede- og specimenfiskeri, men også prøve at indfri andre af hans drømme indenfor lystfiskeri. I nær fremtid håber han således på at kunne komme til Spanien og fange maller igen, ligesom han længe har puslet med en drøm om at komme på en længere tur Peters top 5 til medefiskeri
1. Forberedelse. I vinterhalvåret er det en god investering af ordne grej og tackler, så det er klart, når der skal fiskes. Det muliggør korte ture, når tiden og vejret er til det 2. Hold det simpelt. Undgå at medbringe og pakke for meget grej ud 3. Præsentation af agn. Tænk over præsentation af agnen i forhold til, hvad der skal fanges - om der skal fiskes oppe i vandet, lige over bunden eller på bunden med lidt slæb 4. Sortér i fiskene. Vær opsøgende i sit fiskeri og skift mellem forskellige agn 5. Skift, kombinér og variér agn ofte. Det er af forskellige årsager en fordel. Dels kan det være med til at lokke fiskene til at hugge igen, hvis fiskeriet er gået i stå, og dels kan det være med til lokke nye fisk til hug. Derudover kan det som allerede nævnt være med til at sortere i fiskene, så større fisk fanges
til vildmarken i Alaska og fange laks. n

Lokumsbræt. Med en brasen på 8,2 kg satte Peter i 2007 ny dansk rekord. En rekord som i øvrigt stadig står.
Shimano Stradic Spin Shimano lancerernu endelig en Stradicstang igen.Stangen erspecieltudviklettil fiskeri i skandinavien. En let, tynd stærkog hurtig stang. Flotdesigneti hvide farver med korkhåndtag. FujiAlconite rustfrie løberinge. Skal ses/prøves. 2-deltog leveres i flotpose. Vælg mellem 9´1” (273 cm) 7-28 g. el. 9´10” (295 cm) 8-32 g. Vejl: 1899,- Fritvalg: Shimano Stradic FD 999,- Detvelkendte S med høj udveks Dobbelthåndtag trad ling , Ae ichjul på 6,0:1 ro Wrap krydsoplæg, ex. spole, skråtstilletspolekant. Silkeblød gang med en jævn www.JoF.dk bremse. Væ 1000, 2500, Før: 2599,- lg me 3000 llem el. 4 s 0 tr. 00. Nu fritvalg: 1599,-

Nyhed 2013
Magasinpost SMp ID 42174
Bemærk! UKmodel


HardyCascapedia MkII Klassikerfra engelske Hardy med S håndtag. 5/6/7 UK ....4299,- Nu: 2499,- 8/9 UK........4499,- Nu: 2599,- 8/9..............3399,- Nu:1999,- 10/11 UK....4999,- Nu:2899,- 10/11 ..........3799,- Nu: 2199,- Begrænsetantal
FenwickIronfeatherQuadrant Tidens mestpopulære stangserie. Opbyggeti en eksklusivkulfiber, hvilketresultere i en slank, letog langtkastende stang. Monteret med Si.C. løberinge, kvalitetskorkog Fuji hjulholder. Stangen er4-deltog leveres i flot cordurarørforoptimal beskyttelse. Vælg mellem spin 8´ 2-12g, 8´ 4-22g, 9´ 6-24g, 10´ 8-32g, 10´ 12-48g. 11´ 16-54g. el. multi 10´ 8-32g, 11´ 16-54g. Vejl op til 2799,-
T r a n s p o r t l æ n g d e 6 0 - 8 3 c m . Fritvalg: 1299,-
Shimano Nasci F Silkeblød gang med en frontmonteretjævn og stærkbremse. Mange finessersåsom: SR-3D rotor, Aero Wrap, aluspole. Udveksling 5,0:1. Vælg mellem str. 1000, 2500 el. 4000. Før: 1499,-
Nu fritvalg: 999,-

Husk Vi sender postordre fra dag til dag
Danmarks Sportsfiskerforbund l henvendelse: a Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten abonnement@sportsfiskeren.dk · tlf. 76 22 70 70