6 minute read

Artikel D et friske pust

Når regnen udebliver, og havørredåen er lav og klar, så er der en anden faktor, du kan sætte din lid til. Følg med her og se hvilken.

Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk

Der er ikke meget, der kan give nyt liv til havørredfiskeriet i åen som en ordentlig regnskylle, der får vandstanden til at svulme op og hidkalder alle gydevandrende kystørreder i umiddelbar nærhed. Omvendt kan få ting dræbe havørredfiskeriet i åerne så meget som stabilt højtryksvejr med sol og varme. Når markjorden slår tørkerevner, og 5-døgnprognosen ikke indeholder så meget som en dråbe vand, kan det være hårdt at være havørredfisker. Fiskeriet bliver ofte svært, specielt hvis du ikke er natfisker, og især hvis din favorit-å ikke er voldsomt stor. Men hold øje med vinden, for den kan nemlig puste nyt liv i din fangstrapport.

Kvindehjælp Det startede med nogle rigtig gode havørredfangster på dage, der normalt er svære. At fange tre, fire eller fem store opgangsørreder på en eftermiddag, der egentlig bare skulle fordrives med lidt hyggefiskeri, er ikke hverdagskost. Specielt ikke, når det er i mindre åer, der lider ekstra meget af mangel på nedbør. Fangsterne blev dengang stemplet som en blanding af held og tilfældigheder, men langsomt begyndte der at danne sig et mønster. Fælles for næsten alle dage, hvor fiskeriet var godt var, at det blæste så meget, at fluefiskeri var umuligt, og det i øvrigt var svært at ramme åen med en spinner.

Det var egentlig min bedre halvdel, der bemærkede det. Når jeg ringede hjem og varslede frisk fisk til aftensmad, havde hun flere gange oplevet, at der var gevinst, når det blæste så meget, at det var svært at høre hinanden ordentligt i telefonen. –Tror du ikke, du skal nøjes med at fiske, når det blæser, udbrød hun. Lidt efterfølgende tankespind fik femøren til at falde. Pludselig gav det hele mening. Vinden var blevet min nye ven i de små og mellemstore åer, jeg ofte besøger.

Nej tak til fred og idyl Forestil dig en roligt strømmende å, hvor hvert et siv, hver en gren, ja selv hvert et græsstrå står stille som en statue, fordi absolut ikke en eneste vind rører på sig. Her vil to forhold arbejde direkte imod fiskerens chancer. Først og fremmest afslører fiskeren nemt sig selv i en baggrund, hvor der overhovedet ingen bevægelse er. Jeg har et utal af gange oplevet en stille morgen at træde forkert på en gren eller et siv, som hænger ud over åen, for sekundet efter at se en trykbølge fra en skræmt havørred forsvinde ned af åen. Desuden har havørrederne nærmest optimale forhold til at kigge vores forræderiske agn efter i sømmene. Når lyset er stærkt og stabilt, overfladen er rolig og vandet klart, er der langt større chancer for, at havørreden lurer bedraget og undlader at reagere.

Vind er det nye vand Anderledes er det, hvis vindene raserer, og bevoksningen svajer taktløst som publikum til en technofest. Det gælder specielt i de »

Vestenvindslaks. Man siger, at vind fra vest er bedst i de vestjyske vandløb. Teorien holdt stik, da denne Storå-laks huggede.

« Det friske pust

mindre og mellemstore vandløb, der ofte er pakket ind i vegetation over lange stræk. Det kan være siv, træer, pil og andre buske. Med andre ord alt der kan svaje. Når vinden blæser heftigt, har fisken ikke nogen stabil baggrund, og lystfiskerens bevægelser vil være langt bedre camoufleret, hvilket er meget vigtigt i de mindre vandløb, fordi du er fysisk meget tættere på fiskene, og fordi de små vandløb sjældent er ret dybe.

Når blæsten rykker i omgivelserne, gør det absolut ikke noget, at åen er lav og klar, og solen skinner. Tværtimod faktisk. De turbulente omgivelser virker mere effektivt på fiskene, når vandet er klart, fordi bevægelserne bliver meget tydeligere. Og solens stråler forstærker blot effekten. Lyset vil brydes af krusninger eller svajende siv og gøre undervandsverdenen til et levende lysspil.

Som vinden blæser Og det kan faktisk ikke blæse for meget. Jeg har haft rigtig fine fangster, hvor en kuling har besværliggjort almindeligt praktisk fiskeri. „Jo mere, jo bedre“ gælder faktisk i forbindelse med vinden. Det er ikke vigtigt, hvad du fisker med, for uroen over og under vand nedsætter kravet til endegrejet. Men det er klart, at fluefiskeren møder udfordringer, hvis åen er lille og vinden er stormende. Derfor er spinnestangen ofte bedst, når vinden er i hæsblæsende humør. Fisk derfor med det du tror mest på, eller det du synes, er sjovest. Jeg vælger ofte efter funktionaliteten til blæsevejrsfiskeriet. Jeg fisker derfor ofte med spinner eller et tyndpladet blink, for begge dele kan nemlig både fiskes opstrøms, nedstrøms og tværstrøms og er dermed meget fleksible.

Også de store Nu er det ikke kun i de mindre vandløb, at vinden kan være en joker. Den kan også sagtens hjælpe i de store åer. Her er det ret almindeligt kendt, at en vind, der kruser overfladen og får den til at ligne et gammeldags vaskebræt, forbedrer chancerne for fangst. Igen bevirker krusningerne, at der ikke er så roligt under overfladen. Krusningerne bryder lyset under overfladen, og får den undersøiske verden til at blive et levende spil af lys. Et forhold der gør det langt sværere for fisken at se fiskeren samtidig med, at den bliver mindre kritisk overfor vores agn. Bedst er det, hvis vind og strøm går imod hinanden, for så dannes der nemmere krusninger

Størst effekt. Vindens positive effekt på fiskeriet er størst i små vandløb, hvor bredvegetationen er tættere på fiskene.

Vind eller vand. Når du næste gang scanner vejrudsigten for gode fiskedage, bør du enten kigge efter nedbør eller et frisk pust fra vinden.

eller småbølger. Vegetationen derimod har ikke meget betydning i de store åer, da de er meget bredere og dybere, og jeg har generelt ikke oplevet blæsevejrsfiskeriet så eksplosivt i de store åer sammenlignet med de små.

Vind fra fjorden Hvis du vil prøve blæsevejrsfiskeriet i de mindre åer, er det egentlig lige meget, hvor vinden kommer fra. Jeg har oplevet fornemt fiskeri ved vind fra alle fire verdenshjørner. Det vigtigste er jo, at der sættes gang i siv og buske. Når det er sagt, så har det alle dage været god latin, at en vestenvind er at foretrække i for eksempel de vestjyske åer. En god vestenhyler presser vand ind i fjordene og sender ofte friske fisk op i åen. Man kan så argumentere for, at det modsatte må være gældende i åer, der munder ud på østkysterne.

Tid til eftertanke Egentlig er det ikke overraskende, at turbulente forhold giver bedre fiskeri. Vi er som havørredfiskere vant til, at vinden er en rigtig vigtig faktor på kysten. Ofte kører vi land og rige rundt og leder efter et sted, hvor vinden kommer helt rigtig – både for fiskene og os selv. Vi leder typisk efter steder med tilpas uro i vandet, det vil sige bølger og en vis klarhed men samtidig et sted, hvor det er muligt at kaste. Det er jo egentlig præcis de samme faktorer, som virker ved åens blæsevejrsfiskeri. n

fluer i højeste kvalitet til de bedste priser!! ” ”   e e D D anis h anish

C C o l o l l e l e ctio ctio n n ” ”

Cigaren

Skumfidusen

kr. 14,00

Honey Shrimp

kr. 15,00

Ormebørsten

kr. 11,50

HN Daddy

kr. 12,50

Cats Whisker

kr. 11,50

Hemligt

kr. 12,50

Poppy Nobbler

kr. 10,50

Montana King

kr.14,00

HN Fritz

kr. 10,00

kr. 11,50

Se det store udvalg af kvalitetsfluer på Se det store udvalg af kvalitetsfluer på www.effektlageret.dk www.effektlageret.dk

Holmboes Alle´14 –8700 Horsens Tlf. 75624988, effekt@effektlageret.dk www.effektlageret.dk

This article is from: