Sportsfiskeren nr 3 2011

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost ID 42174

03 // APRIL 2011 // 86. ÅRGANG // PRIS KR 49,-

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund · Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · tlf. 76 22 70 70 / abonnement@sportsfiskeren.dk

SPORTSFISKEREN 03

R. L. Winston BIIIX

R. L. Winston GVX

Let, Elegant og ikke mindst kraftfuld ved hjælp af Boron III teknologi. Det fås ganske enkelt ikke bedre!

Fås fra 8´ #4 til 9´ #10

Ved at undlade den dyre Boron teknologi er det lykkedes at lave en ”ren” kulfiberstang af højeste kvalitet til en meget lav pris.

Fås fra 8´ #4 til 9´ #8

Priser fra 5099,-

Pris 3199,-

Made in USA

Made in USA

R. L. Winston VSL

VSL står for “Very Smoth & Light” Stangen til alle der ønsker stænger af høj kvalitet til lave priser.

Fås fra 8´ #4 til 9´ #8 Pris 2099,-

DET GRØNNE VALG DIT SPORTSFISKERKRYDS FLYDERING PÅ KYSTEN DE FEDESTE PLADSER FORÅRETS FLADFISK HVOR OG HVORDAN

Hatch Reels

APRIL 2011

Her er hjulet der kan klare det hele.

Hjulene er fræset i 6061-T6 aluminium og overfladen har fået en Type II anodisering for maximal beskyttelse mod bla. saltvand. Hjulfod og ramme er fræset ud i ét stykke for at give ekstra styrke.

Bremsen er et kapitel for sig. Med en flerlags konstruktion i rustfrit stål og Rulon er du sikret en blød og jævn bremse med minimal opstarts enerti, selv under høj belastning og det hele er selvfølgelig forseglet og vedligeholdesfrit.

Fås i følgende størrelser og farver: 3Plus, 5Plus, 7Plus og 9Plus. Clear/ Black, Clear/Red, Clear/Blue og Clear/Green

PREMIERE:

HER STÅR LAKSEN NØRRE VOLDGADE 8-10 - 1358 KØBENHAVN K TLF: +45 33 33 77 77 - WWW.JoF.DK

SKARVER TRUER STALLINGEN s VESTSVENSKE KYSTPLADSER s GIFTIG ALGE DRÆBER FISKENE PORTRÆT AF EN TROLLINGFISKER s SØNDERJYSK TOPPLADS s TÆTTERE PÅ LØSNING VED TANGE

+

l e k a r i m s Et forår Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk

Endelig, endelig, endelig er første april her. Det er en vidunderlig følelse at kigge ud over ådalen efter så lang tid. Dernede flyder åen. Stor og mægtig, brunlig og mystisk. Nede i det grumsede forårsvand findes et svømmende mirakel – den danske laks.

Den fik en hånd af idealistiske og hårdt kæmpende mennesker, som ikke ville acceptere, at denne konge blandt fisk blot skulle være et minde.

Vejret er måske solrigt, måske er der drivende skyer måske regn.

Det er foranderligt. Men drømmen den er konstant. Drømmen om en laks – en stor laks. Tænk at det kan lade sig gøre i lille Danmark. Hvor er vi heldige, at vi kan tillade os at drømme om den slags.

s længaf en hel vinter en gt ru f er n Flue d betyder erske vand. Hva d og sel efter åens f are den bliver vå B n? me or f og farven ks snupper den. tænk nu, hvis en la

Forestil dig at strække målebåndet s af april. De å langt i sta t er ingen s rten p øg til det. Mås - nogen komm ke dig. er helt sikk ert

t ind triske stød hel ek el er iv g et sølv i åvand limt af magisk g e st ør f et D i hjernen.

Når solens første stråler blander sig i laks eskæl, kan en aprilmorgen ikke blive meget smukkere.

03 // APRIL 2011

42

De danske kyster er ideelle til fiskeri fra flydering.

Vi giver dig et bud på landets allerfedeste flyderingspladser.

10

Skarvernes appetit for fisk skal undersøges nærmere.

26

Her står laksen, og sådan fanger du den.

18

Hvilke partier tilgodeser vandmiljøet og fiskene ved valget i 2011?

68

Masser af gode råd til forårsfiskeri efter fladfisk.

72

Oplev en af Sønderjyllands mest kendte kystpladser.

I DETTE NUMMER AF SPORTSFISKEREN Forår for småbådsfiskeren .40

ARTIKEL

Et forårsmirakel ............... 02

ARTIKEL

LEDER

Gudenåkomitéen .............. 06

ARTIKEL

Fem fede flyderingspladser . 42

ARTIKEL

Forår for Gudenåen .......... 08

FAST

Lokalrapporter.................50

ARTIKEL

Skarv bekymrer fiskerne ... 10

FAST

Bøger og DVD’er ..............60

NOTER

Værd at vide .................... 12

NOTER

Sportsfiskernyt ................ 64

ARTIKEL

Giftig alge dræber fiskene . 16

ARTIKEL

Forårsfladfisk .................. 68

ARTIKEL

Det grønne valg ............... 18

ARTIKEL

Halk ............................... 72

ARTIKEL

Laksepladser .................... 26

NOTER

Under overfladen ............. 76

ARTIKEL

Bornholms trollingmaster.. 36

FAST

Sveriges vestkyst ............ 78

Forsidefoto: „Et gyldent håndtryk“ af Jakob Sørensen

78

Den svenske vestkyst byder på godt med plads og mange fisk.

Sportsfiskeren præsenterer dig for en lang række spændende pladser.

LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 Telefax 75 82 02 09 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag til torsdag, klokken 08.30-15.30 Fredag klokken 08.30-14.30 Sekretariatschef Frank Nielsen: fn@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsadministration Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Fiskebiolog og aktivitetskoordinator Klaus Balleby: kb@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Kasper Rasmussen: kr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Kommunikationsmedarbejder Jesper B. Svennum: jbs@sportsfiskerforbundet.dk Annoncekonsulent Anni Thorslund: annonce@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 78

Bestyrelsen Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Bestyrelsesmedlemmer: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen H. Poulsen – Århus jhp@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Flemming Pedersen – Sdr. Omme fp@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen Jacobsen – Tårs jj@sportsfiskerforbundet.dk Øjvind Bejstrup – Hvalsø oeb@sportsfiskerforbundet.dk

Godt gået af Gudenåkomitéen Gudenåkomitéen har til formål at rådgive alle kommuner i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord om natur- og miljøbeskyttelse samt rekreativ anvendelse af Gudenåen.

Komitéen har i sit forslag til høringssvar til de statslige vandplaner blandt andet anbefalet følgende: – At der træffes afgørelse i spørgsmålet om faunapassagen ved Tange Sø snarest muligt, så de fremtidige forhold er klarlagt, når den nuværende koncession for Gudenåcentralen udløber i 2014.

– At Tange Sø skal bevares i en form, der sikrer de rekreative interesser for flest mulige af borgerne omkring søen herunder specielt borgerne i Ans og Tange by.

– At mest mulig af Gudenåens nuværende vandføring kan afleveres til et bredt omløb uden om Tange Sø, således at der både sikres den bedst mulige vandkvalitet i Tange Sø samt fri passage for alle fiskearter og de bedst mulige gyde-, opvækst- og overleDerfor fortjener velsesforhold for laksefisk. Målet herved er at få en så stor selvreproducerende laksefiGudenåkomitéen og skebestand i Gudenåen som muligt.

”

kommunerne omkring

Skiftende miljøministre har igennem årene Gudenåen stor ros og forhalet en naturmæssig bæredygtig løsning på totalspærringen i Gudenåen ved gang på anerkendelse gang at forlænge Tangeværkets koncession.

Men fri passage ved Tangeværket er en nødvendig forudsætning for, at Gudenåen kan leve op til målsætningen om god økologisk tilstand i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv. Ikke desto mindre har også den nuværende miljøminister i de stærkt forsinkede vandplaner lagt op til, at den nødvendige naturgenopretning af Danmarks længste vandløb, der er selve livsnerven i et naturområde på størrelse med Fyn, endnu engang skal sparkes til hjørnespark.

Derfor fortjener Gudenåkomitéen og kommunerne omkring Gudenåen stor ros og anerkendelse for deres initiativ, der jo i modsætning til de statslige vandplaner er helt i overensstemmelse med forlængelsesloven vedrørende Gudenåcentralens koncession, der udløber i 2014. I forbindelse med vedtagelsen af forlængelsesloven for Tangeværket i 2007 er det således forudsat, at der i 2011 i sammenhæng med vandplanerne skal ske en afklaring med hensyn til løsning af passageproblemerne ved Tangeværket.

Set ud fra et rent naturmæssigt synspunkt er det klart, at en tømning af Tange Sø og genetablering af Gudenåens oprindelige løb ville være den optimale løsning. Men vi har i Danmarks Sportsfiskerforbund forståelse for, at der lokalt er et politisk ønske om at bevare Tange Sø. Ud fra den forudsætning er et langt omløbsstryg med hele Gudenåens vandføring uden om Tange Sø den næstbedste løsning, der trods alt vil sikre den frie passage for vandrefiskene i langt størstedelen af Gudenåsystemet. Det eneste problem bliver passagen til Tange Å, men det kan der måske findes andre løsninger på.

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer den 1. i hver måned und tagen januar og august. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy right. Artikler må dog citeres med kildeangivelse.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Mærk alt materiale tydeligt med navn og adresse inden afsendelse – ellers garanteres ikke for returnering. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure.

ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt vor medlemsadministrator An ne Hol bæk på telefon 76 22 70 70. Med lemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund in klusiv abonnement på maga-

6

Sportsfiskeren

Redaktion sinet Sportsfiskeren for 2011 – koster 475,- kr. Der tillægges ekstra porto omkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere.

Annoncer: Kontakt vor annoncekonsulent Anni Thorslund på telefon 76 22 70 78 eller på mobil 40 38 94 69. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse.

Tryk: Color Print A/S. Oplag: 29.000.

Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Chefredaktør (ansvh.)

Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk Redaktør Kasper Rasmussen kr@sportsfiskeren.dk Kommunikationsmedarbejder Jesper B. Svennum jbs@sportsfiskeren.dk Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

03 // April 2011

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

7

MILJØ OG FISKEPLEJE

FORÅR FOR GUDENÅEN VED TANGE SØ Med Gudenåkomitéens seneste udspil er man kommet et lille skridt nærmere en løsning af

Foto: Ole Wisler

problemet ved Tangeværket.

Stopklods. Hvis Gudenåkomitéens forslag bliver en realitet, vil Tangeværket ikke længere udgøre en spærring for Gudenåens fisk.

Af Kasper Rasmussen kr@sportsfiskeren.dk

Gudenåkomitéen har netop offentliggjort deres udspil i forhold til problematikken med Tangeværket og Gudenåen. Komitéen anbefaler en løsning, hvor Gudenåens ledes uden om Tange Sø, som herved bevares. Udspillet er et vigtigt skridt i retning af en længe ventet løsning ved Tangeværket.

Laksen forsvandt

Tilbage i 1921 blev Tangeværket indviet, og hermed startede udnyttelsen af Gudenåens vand til el-produktion. At Tangeværket havde negative konsekvenser for Gudenåen og dens fauna blev klart kort efter værkets indvielse. Havørredbestanden blev i løbet af ganske få år halveret, og allerede syv år senere – i 1929 – uddøde Gudenåens unikke laksestamme. Forarmelsen af Gudenåen stoppede dog ikke af den grund. I 1938 valgte man at uddybe åen

8

Sportsfiskeren

flere kilometer nedstrøms værket, for på den måde at øge faldhøjden og dermed elproduktionen.

Resultatet blev, at Gudenåens forløb ændrede sig fra en klukkende å til en sø, samtidig med at man skabte passageproblemer for dyrelivet og desuden ødelagde gydemulighederne for laks og havørred.

Langvarigt tovtrækkeri

I takt med at udløbet for Tangeværkets driftstilladelse nærmede sig, begyndte debatten om værket og søens fremtid for alvor i 1990’erne. Allerede i 1993 anbefalede Danmarks Sportsfiskerforbund et langt omløbsstryg forbi Tange Sø.

Da Gudenå-centralens koncession udløb i 2001, blev konsekvensen blot en forlængelse på to år. Samtidig blev en arbejdsgruppe nedsat af Miljøministeriet og Fødevareministeriet, og i 2002 kunne man præsentere en rapport – »Gudenåens passage ved Tangeværket« – udarbejdet af COWI med en grundig analyse af ni for-

skellige løsningsmodeller. Arbejdsgruppen anbefalede en løsning, hvor man fører Gudenåen uden om Tange Sø ved at grave et syv kilometer langt nyt åløb, samtidig med at vandspejlet opstrøms Ans sænkes.

Anbefalingerne blev dog i første omgang ignoreret, og i stedet blev værkets koncession endnu engang forlænget – denne gang med fem år yderligere.

I april 2007 offentliggjorde Danmarks Naturfredningsforening (DN) en supplerende rapport – »Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket« – udarbejdet af COWI. Rapporten supplerer løsningsmodellerne i rapporten fra 2002 med en løsningsmodel, hvor Tange Sø afvandes, og Gudenåens oprindelige løb genetableres. Rapporten indeholder endvidere en yderligere model med et langt omløbsstryg udenom Tange Sø fra Tangeværket til Ansdæmningen kombineret med genetablering af den oprindelige Gudenå fra Ansdæmningen til Kongensbro.

03 // April 2011

MILJØ OG FISKEPLEJE

Derudover indeholder DN-rapporten en vurdering af de forskellige løsningsmodeller i forhold til kravene i EU’s Vandrammedirektiv og EU’s Habitatsdirektiv.

Rapportens konklusion er, at modellen med tømning af Tange Sø og genetablering af Gudenåens oprindelige løb er den eneste løsning, der lever op til kravene i Vandrammedirektivet.

Udsættelse på udsættelse

På trods af at alle forhold omkring en løsning således er særdeles velbelyst, besluttede et flertal i folketinget i 2007 endnu engang at forlænge Gudenåcentralens koncession – denne gang med 6 år til 2014. Som begrundelse blev der nu henvist til, at beslutningen om en løsningmodel skulle afvente udarbejdelsen af vandplanerne.

Det indgår således som en forudsætning i den seneste forlængelseslov, at der efter tre år – dvs. i 2011 – skal tages stilling til en løsningsmodel med henblik på, at en løsning kan være gennemført i 2015.

Nu har miljøministeren så i strid med denne forudsætning i forslaget til vandplanerne lagt op til, at en afklaring af passageforholdene ved Tangeværket endnu en-

SageXi3_210x148mm.indd 1

April 2011 // 03

gang skal udskydes til næste vandplanperiode fra 2015 til 2021.

Gudenåkomitéens udspil

Seneste kapitel i problematikken med Tangeværket er, at Gudenåkomitéen netop har offentliggjort et udkast til et høringssvar til statens Vand- og Naturplaner.

I udkastet anbefaler komitéen blandt andet, at mest muligt af Gudenåens nuværende vandføring afleveres til et bredt omløb uden om Tange Sø, og at der herved skabes fri passage for alle fiskearter og de bedst mulige gyde-, opvækst- og overlevelsesforhold for laksefisk. Samtidig anbefales det, at Tange Sø bibeholdes, og at man sikrer den bedst mulige vandkvalitet i søen, og derved sikrer de rekreative interesser omkring søen. Komitéens udspil ligger således godt i tråd med arbejdsgruppens anbefalinger tilbage fra 2002.

– Det er meget, meget positivt, at Gudenåkomitéen og kommunerne omkring Gudenåen nu kommer med et så markant indspark til vandplanerne om, at passageforholdene ved Tangeværket skal løses med et langt omløbsstryg udenom Tange sø. Det er et initiativ, der jo – i modsætning til de statslige forslag til vandpla ner

– er helt i overensstemmelse med forlængelsesloven vedrørende Gudenåcentralens koncession, der udløber i 2014. Miljøministeren har desværre igen og igen med de stærkt forsinkede vandplaner forsøgt at sparke den nødvendige naturgenopretning af Danmarks længste vandløb til hjør nespark. Men nu vil også Gudenåkommunerne altså fastholde ministeren på forudsætningerne i forlængelsesloven.

Det er rig tig godt gået, siger Verner W Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Byrådene bestemmer

Det er komitéens forhåbning, at der snarrest muligt træffes afgørelse i spørgsmålet om faunapassagen, således at de fremtidige forhold er klarlagte, når koncessionen for Gudenåcentralen udløber i 2014.

Gudenåkomiteens syv medlemskommuner (Favrskov, Randers, Viborg, Silkeborg, Horsens, Skanderborg og Hedensted) skal nu behandle sagerne ude i Byrådene sidst i marts. Hvis forslaget vedtages uændret af byrådene, vil opfordringen derefter blive sendt i den nuværende form til staten, der skal træffe den endelige afgørelse i forbindelse med vedtagelse af vandplanerne. Q

14.03.2011 17:04:25 Uhr

Sportsfiskeren

9

MILJØ OG FISKEPLEJE

SKARV BEKYMRER SPORTSFISKERNE Stallingen er næsten udryddet i flere danske åer, og andre fiskearter er også hårdt pressede. Skarverne bærer en stor del af skylden, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. Nu

Foto: Allan Gudio

skal skarvernes ædetogter undersøges nærmere.

Appetit på fisk. At skarv kan tage selv ret store fisk eksemplificeres ved denne vintersultne fugl, der muligvis har overvurderet egne evner.

Af Niels Jepsen, DTU Aqua og Kasper Rasmussen kr@sportsfiskeren.dk

Midt i 1980’erne begyndte antallet af ynglende skarv i Danmark for alvor at stige.

Dette blev startskuddet til en fortsat meget aktuel konflikt om skarvbestande kontra fiskeriinteresser. I første omgang var det bundgarns- og fritidsfiskerne, der mærkede skarvernes appetit på fisk. Eksempelvis søgte skarverne føde direkte i garnene.

Derudover oplevede man en betydelig nedgang i åle- og skrubbefangsterne samt i rekrutteringen af fisk til de kystnære områder, hvilket mange fiskere tilskrev den voksende skarvbestand.

Det er dog ikke kun garnfiskerne, der har oplevet skarvernes effekt på fiskebestandene.

Lystfiskerne har igennem det seneste årti ligeledes fået øjnene op for skarvernes påvirkning af fisk og fiskevande.

10

Sportsfiskeren

Skarvbestanden i Danmark

I 2010 blev der registreret 65 skarvkolonier i Danmark, hvilket er ny rekord. Hermed er ynglebestanden mere spredt end nogensinde før. Den kolde vinter i 2009/2010 var dog langt fra optimal for skarverne, og antallet af ynglende fugle faldt således med cirka 15 % i forhold til året før. Kulde og is helt hen til først på foråret i store dele af skarvernes overvintringsområde har medført en øget dødelighed, og at mange fugle er i for ringe kondition til at yngle. Det medfører, at ynglesæsonen springes over.

På baggrund af det øgede antal kolonier og de seneste års – for skarven – ugunstige vintre, er det forventeligt, at bestanden atter vil vokse, så snart vi igen får mildere vintre.

Forvaltningsplan for skarv

I 2009 offentliggjorde Naturstyrelsen en revideret udgave af forvaltningsplanen for

skarv fra 2002. Efter indstilling fra Danmarks Sportsfiskerforbund i udvalgsarbejdet i den nationale Skarvforvaltningsgruppe, blev det blandt andet muligt at søge om tilladelse til beskydning af skarv ved lokaliteter, hvor de kan gøre betydelig skade. Eksempelvis kan man få tilladelse til at nedlægge skarv ved dambrug og Put & Take-søer. Med afsæt i Danmarks Sportsfiskerforbunds udvalgsarbejde samt DTU Aquas omfattende undersøgelser af skarvprædationen på ørred- og laksesmolt, er det nu ligeledes muligt for foreninger, lodsejere m.fl. at søge om tilladelse til at nedlægge skarv i forbindelse med smoltudtrækket, samt som led i bortskræmning af skarv fra vigtige områder for fisk.

Der er givet syv tilladelser til regulering af skarv ved vandløb i 2010, og der er allerede indløbet en del ansøgninger i 2011.

Det er Naturstyrelsen, der er ansvarlige for forvaltningsplanen, og som giver tilla-

03 // April 2011

MILJØ OG FISKEPLEJE

Stallingerne forsvinder

Stort set overalt i Danmark er stallingbestandene gået kraftigt tilbage. For at få et overblik over problemets omfang inviterede DTU Aqua i februar repræsentanter fra foreninger, der har fiskevand med stallinger. Mødedeltagerne kunne samstemmigt berette om et kollaps i stallingfangsterne mellem 2009 og 2010.

Resultaterne fra de seneste to års elbefiskninger viser det samme billede af sunde bestande, der pludselig forsvinder. I de fleste af vandløbene er også andre fiskearter som knude og strømskalle næsten forsvundet efter vinteren 09/10. Der er desuden fra alle vandløb observationer af skarv – både store flokke og enkelte fugle – der fiskede i vandløbene i de to sidste vintre. De fleste steder er der tegn på, at også ørredbestanden er gået tilbage, men slet ikke i samme omfang som stallingen.

DTU-Aqua vil på baggrund af informationerne fra mødet iværksætte en fokuseret overvågning af nogle udvalgte vandløbsstrækninger, og derved håber man, at kunne komme tættere på en forklaring på stallingens problemer. Foreløbigt virker det mest sandsynligt, at den pludselige nedgang i stallingbestandene skyldes skarvprædation, forårsaget af kolde vintre. Dermed kan man forvente, at hvis der kommer milde vintre, og/eller skarven bliver holdt væk fra vandløbene, vil bestanden af stalling ret hurtigt kunne genetablere sig. Det vil også blive aktuelt at gennemføre en totalfredning af stallingen, indtil bestandene forhåbentlig kommer sig.

Du kan læse mere om stallingens tilbagegang på www.fiskepleje.dk.

Behov for mere viden

Hvis skarverne fremover i stigende grad søger føde i vandløb, kan der forventes et øget antal problemer med en stor dødelighed for vandløbsfiskene og derved mangel på fiskemuligheder for lystfiskerne. Undersøgelser i Sydtyskland, Tjekkiet, Schweiz og Østrig har allerede for ti år siden vist, at skarverne var medvirkende årsag til en stor nedgang i stallingbestanden, og her har man nogle steder med succes indført regelmæssige bortskræmnings-kampagner, hvor skarverne holdes borte fra vandløbene.

Det er meget vigtigt, at man holder tungen lige i munden og ikke begynder at

April 2011 // 03

give skarven skyld for alle problemer, men på den anden side er det også naivt at blive ved at tro, at de mange skarver ikke påvirker fiskebestandene.

Der er behov for at få suppleret den nuværende viden omkring skarvernes effekt på fiskebestandene. Således er DTU Aqua i gang med flere projekter omhandlende skarvprædation. For eksempel har man i flere år fulgt udviklingen i søørredbestanden ved Hald Sø i takt med en øget prædation fra skarv og fiskehejre. Meget tyder på, at den tydelige nedgang i antallet af sø-ørreder skyldes skarvernes fremmarch. Derfor arbejder DTU Aqua nu videre på at dokumentere effekten af skarv prædationen ved Hald Sø.

Foreninger og fiskevand

Danmarks Sportsfiskerforbund ser med bekymring på skarvernes øgede prædation i vandløbene.

– Vi har set eksempler på, at sportsfiskernes fangst af stallinger er blevet reduceret med mere end 90 % i løbet af få år. En sådan nedgang kan hverken fiskebestanden eller foreningerne overleve, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Han anfører, at foreningerne som udgangspunkt har arbejdet seriøst med vandpleje og fredning af stallingerne, men at det slet ikke er nok, når store flokke af skarver gennem vinteren opsøger vandløbene i deres jagt på føde.

– Udlægning af gydegrus, fjernelse af spærringer og miljøvenlig vedligeholdelse giver normalt bonus lige med det samme i form af flere fisk. Men den positive effekt er fuldstændigt udeblevet de senere år, hvor stallingbestandene i stort set alle vandløb er kollapset, udtaler Kaare Manniche Ebert.

Den seneste forvaltningsplan for skarver i Danmark gør det i endnu højere grad muligt at reducere skarverne i de områder, hvor det påfører fisk og fiskeriet store ulemper. Danmarks Sportsfiskerforbund vil selvfølgelig også fremover arbejde seriøst med at sikre fiskebestandene, men det er vigtigt, at beslutningerne tages på baggrund af konkret viden. Forbundet bakker derfor op om de nye undersøgelser og initiativer i regi af Fiskeplejen, som skal dokumentere skarvernes mulige negative påvirkning på de sårbare bestande af vildfisk.

Q

Placeringen af skarvkolonier i 2010

Kilde: Thomas Bregnballe, DMU

delse til regulering af skarverne. Du kan læse meget mere om forvaltningsplanen på: www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/ Aarstal/2010/Skarvforvaltningsplan.

Naturstyrelsen er desuden behjælpelig med råd og vejledning i forhold til regulering af skarv.

Sportsfiskeren

11

VÆRD AT VIDE

En af kæmperne i dansk lystfiskeri − Julius Wedege − fyldte 90 år den 25. marts. Som ung politielev blev han arresteret af Gestapo i september 1944, og resten af krigen sad han i tysk koncentrationslejr og oplevede ufattelige rædsler, som kastede lange skygger over hans tilværelse.

Lystfiskeri er som bekendt balsam for sjælen, og efter krigen blev fiskeriet hans foretrukne fritidsinteresse på både det praktiske og det organisatoriske plan.

Midt i 1950’erne var han således med til at starte Danmarks Sportsfiskerforbunds berømte juniorlederkurser. Fra 1960 og en halv snes år frem, var han en fremsynet leder af det unikke kursus, og det er især hans fortjeneste, at kurset stadig er en vaskeægte evergreen, hvis værdi for Danmarks Sportsfiskerforbund næppe kan overvurderes. Han har da også modtaget forbundets højeste udmærkelse, Guldnålen, for sin store indsats.

Har man sagt Julius, må man også sige Ellinor. Gennem alle årene har hun været hans faste holdepunkt – og hans bedste fiskekammerat. Hun var „pigefisker“ et halvt århundrede før begrebet blev opfundet og en evig inspirator og støtte for gemalen. Trods alderen er begge still going strong!

Gennem mange år har han også været en flittig skribent i tidens lystfiskermagasiner og medforfatter til flere håndbøger om lystfiskeri. Fra den lille klassiker „Jeg er lystfisker“ til nutidens noget større og mere farvestrålende værker som "Gyldendals Lystfiskerhåndbog", der stadig er helt opdateret. Først i 1960’erne havde han en meget produktiv periode, hvor han udgav fire bind i den populære "Sådan-serie" fra Chr. Erichsens forlag. I dag er de karakteristiske, uindbundne eksemplarer af „Sådan fisker man med flue“, „Sådan fisker man med vådflue“, "Sådan fanger man havørred fra stranden" og „Sådan fanger man aborrer“ rene samlerobjekter.

Danmarks Sportsfiskerforbund retter en stor og helhjertet tak samt en masse lykønskninger til pioneren og forbundsvennen, Julius Wedege.

Foto: Thomas Damm Als, DTU Aqua

Foto: Ole Nielsen

En levende legende fylder 90

Ål foretrækker bunkebryllup Når de europæiske ål har svømmet mange tusinde kilometer fra de europæiske kyster til Sargassohavet, deltager alle ål fra nord til syd i ét stort bunkebryllup.

Dette afslører omfattende genetiske analyser foretaget af DTU Aqua. Resultaterne slår hermed fast at alle europæiske ål tilhører den samme bestand. Det er højest usædvanligt, at individer af samme art, der lever så langt fra hinanden, ikke er genetisk forskellige eller tilpasset de lokale miljøforhold. Eksempelvis kan man ved laks og havørred registrere genetiske forskelle på bestande i vandløb, der kun ligger få kilometer fra hinanden.

Indvandringen af glasål er i dag kun to procent af, hvad den var i 1980, og den nye viden kan blive en vigtig brik i forvaltningen af den stærkt truede ål. Resultaterne af DTU Aquas undersøgelser understreger vigtigheden af, at man samarbejder på tværs af landegrænserne, hvis man skal redde ålen fra udryddelse.

Foto: Kaare M. Ebert

Havørred Fyn har vist, at det kan lade sig gøre at investere i vandløbene og få investeringen tifold igen. Så hvorfor ikke gentage succesen andre steder i landet? Sammen med de to ildsjæle Carsten Rømming og Aage Grynderup har Danmarks Sportsfiskerforbund på fire møder prøvet at sælge ideen til kommuner og sportsfiskere omkring Limfjorden, og tilbagemeldingerne har været positive. Næste skridt bliver at udforme en projektbeskrivelse, hvorefter kommunerne forhåbentlig „bider på” og etablerer et fiskeeldorado i Limfjorden.

12

Sportsfiskeren

Foto: Kasper Rasmussen

Havørred Limfjorden

Ny kampagne skal redde liv Ny undersøgelse viser, at hele 39 % af 338 adspurgte fritidssejlere ikke bruger redningsvest. Dette tal er alt for højt, og derfor vil Beredskabsforbundet i samarbejde med TrygFonden i april og maj kører en kampagne under sloganet: Husk vesten! Målet med kampagnen er at få fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvesten. − Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, Ifølge statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs. Langt de fleste af disse bar ikke redningsvest.

03 // April 2011

PRINT SELV DIT

MEDLEMSKORT FOR 2011 Danmarks Sportsfiskerforbund udsteder medlemskort til alle medlemmer af forbundet og medlemsforeningerne. Og fra i år vil du selv kunne udskrive dit medlemskort via hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk Er du medlem af flere foreninger, vil der komme et medlemskort for hver forening ud på den side, som du printer. Er det helt umuligt for dig selv at printe, kan du sende os en e-mail til medlem@sportsfiskerforbundet.dk, så printer vi et til dig.

Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kopi af PBS/NETS-betaling med på fisketuren.

Fiskby Sportsf.for.

Medlemsnr. : 54321 Frederik Fisk Født: 18/08/1963 Gyldig til: 01/03/2012 NB! Enkelte foreninger sender egne medlemskort ud. Sørg for, at du har det korrekte medlemskort med til fiskevandet.

Print selv dit medlemskort via www.sportsfiskeren.dk

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

13

VÆRD AT VIDE

Livet i fjordene forsvinder

Foto: Kasper Rasmussen

Flere danske eksperter tager nu bladet fra munden, og advarer i en stor artikel i Politiken samstemmigt om, at de danske fjorde er ved at kvæles i næringsstoffer. De mener, at regeringens udsættelse af miljøkravene til landbruget kan blive dødsstødet til fisk og andre højere livsformer i fjordene. Danmarks Miljøundersøgelser har beregnet, at næringsstofbelastningen af fjordene skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015. Regeringens øjeblikkelige mål er en reduktion på 9.000 ton kvælstof og på længere sigt yderligere 10.000 ton inden 2027. − Meget tyder på, at man har gjort ubodelig skade på visse arter og økosystemer, og når regeringen så vil udsætte kravene til nedbringelse af forureningen, nærmer vi os et tidspunkt, hvor det bliver illusorisk at tale om en tilbagevenden til en god økologisk tilstand, vurderer Kaj Sand Jensen, professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Ser man blot få årtier tilbage, var de danske fjorde udstrakte undervandsenge med ålegræs og en rig og varieret fauna. En tilstand der desværre ligger langt fra de nuværende forhold. − I dag er fjordene biologisk set nogle ørkener, hvor fiskebestandene næsten er forsvundet, og hvor bunden er så mudret, at hverken planter eller muslinger kan få fat – og hvor det i øvrigt er ret klamt at bade. Med en udsættelse vil mange af os ikke opleve en bedring i vores levetid, siger Mogens Flindt, lektor og koordinator fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Siden midten af 1980’erne er landbrugets udledning af kvælstof og fosfor næsten halveret, men fjordenes tilstand er stort set ikke forbedret, viser en række rapporter. Eksempelvis udledes der i Horsens Fjorde kun en femtedel så meget fosfor som for 25 år siden, uden at dette har resulteret i noget nævneværdig forbedring af miljøtilstanden.

Forventningerne om et varmere klima, er desværre med til at gøre problemerne i fjordene endnu mere kritiske, fordi alger og iltsvind breder sig hurtigere i varmere vand. − Vi skal skynde os, inden effekterne af klimaændringerne for alvor slår igennem. Når de gør det, får vi måske aldrig et skifte i fjordenes økologiske tilstand, og fjordene låses fast i deres nuværende forarmede forfatning, siger Stiig Markager professor ved Afdeling for Marin Økologi ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Dræbergopler er ikke så drabelige

Foto: Lars Brinch Thygesen

Da dræbegoplen, eller Mnemiopsis leidyi som den egentlig hedder, i 80’erne spredte sig fra USA til Sortehavet, var den medvirkende årsag til, at fiskene forsvandt, og at fiskerne blev arbejdsløse. Derfor vakte det stor bekymring, da goplen for nogle år siden pludselig dukkede op i Østersøen. Bekymringerne gik blandt andet på goplens appetit for fiskeæg i kombination med det faktum, at goplerne blev registreret på præcis samme steder, som torskene gyder.

På den baggrund har DTU Aqua undersøgt, hvordan goplerne reagerer på torskeæg. Det viser sig heldigvis, at goplerne ikke er særligt begejstrede for at æde torskeæg. − Selv efter at være blevet sultet i 24 timer, så viste goplerne ingen fangstreaktion, selvom de var omgivet af torskeægene. Æggene udløser ganske enkelt ikke goplernes fangstrefleks, hvor de lukker kroppen om byttet, fortæller Cornelia Jaspers, ph.d. studerende ved DTU Aqua. Hun vil dog ikke på den baggrund fuldstændigt udelukke at dræbergoplerne kan være et problem for torskene. − Selvom den ikke spiser torskens yngel direkte, så kan den stadig være en indirekte trussel, fordi den kan være en konkurrent om den samme mad. Dræbergoplen kan yngle, når den er to uger gammel, den er hermafrodit og kan producere 12.000 æg i døgnet, så en gople kan blive til rigtig mange sultne gopler på utrolig kort tid, siger Cornelia Jaspers.

Nationalpark Vadehavet

Foto: Erik Selander, DTU Aqua

Miljøminister Karen Ellemann har netop udpeget bestyrelsesmedlemmerne for Nationalpark Vadehavet, som blev indviet den 16. oktober sidste år. Udpegningen er sket efter indstilling fra myndigheder og organisationer. Bestyrelsesformand blev Bent Poulsen, landmand og forhenværende borgmester.

Danmarks Sportsfiskerforbund er repræsenteret i bestyrelsen ved Lars Brinch Thygesen, Miljøkonsulent.

Bestyrelsens første store opgave bliver at udarbejde en plan for nationalparkens fremtidige udvikling.

14

Sportsfiskeren

03 // April 2011

Den ultimative fluestang til det blæsende Danske kystfiskeri!

Sameo Ventus AFTM #7

PRINT SELV DIT MEDLEMSKORT FOR 2011 Danmarks Sportsfiskerforbund udsteder medlemskort til alle medlemmer af forbundet og medlemsforeningerne. Og fra i år vil du selv kunne udskrive dit medlemskort via hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk Dit medlemskort kan printes fra mandag den 21. februar. Dog vil nogle medlemmer først kunne printe efter den 1. marts, da foreningerne denne dato senest skal have ind- og afmeldt medlemmer til forbundet.

Vær derfor opmærksom på, at du først kan printe dit kort, når Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget de endelige medlemslister fra din forening.

Er du medlem af flere foreninger, vil der komme et medlemskort for hver forening ud på den side, som du printer. Er det helt umuligt for dig selv at printe, kan du sende os en e-mail efter den 1. marts til medlem@sportsfiskerforbundet.dk, så printer vi et til dig.

Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kopi af PBS/NETS-betaling med på fisketuren.

NB! Enkelte foreninger sender egne medlemskort ud.

Sørg for, at du har det korrekte medlemskort med til fiskevandet.

Sameo`s absolut hurtigste Ordet Ventus er det latinske ord for vinden og Medlemskor Fold her tet til Danm arks Spor ts mange go fis fluestang. En 9 fod 4-delt Spine ke rfo Gunnar Rask Nielsen har netop udviklet stangen rbund giver de medlem adgang til stilbud. Ko de rt et skal fo rt et er pers revises mod Direction fluestang,Kobygget onligt, og m med hård vind i tankerne. Ventus er en fluestang forlangende å ikke over . drages til an dre. med titan-eloxeret og med mulighed for høj linehastighed og smalle saltvandsbestandig lock-down hjulholder og linebuer, når du har brug for det! forstærkede feruler. Håndtag af Portugisisk Pris: 3499.AAA-kork og titan-eloxerede stangøjer.

Medle incl.

AFTM #7 flueline, grafitoline, msSameo nr. : 5Viper 4321 i kulfiber med bæresystem i cordura.

Alt i alt detaljer i absolut topklasse!

Fredstofpose erik F og stangrør

Fiskby Sp o

Skyttevej 4 ˚ Vingsted 7182 ˚ Bredsten ww w.spor tsfiske rforbu ˚ Telefon 75 82 06 ndet. dk po 99 st @s por tsf ˚ isker forbu ndet .dk

Pris: 1899 ,-

r tsf.for.

isk Født: 18/0 8/19 63 Gyldig til: 01/03/201 2

Velkommen til Horsens 8 - 9 - 10 April

Print selv dit medlemskort via www.sportsfiskeren.dk

Å b en t h u s h o s Ef fe kt lage ret i Hors e ns · S e og p r ø v h ele S a m eo s s o r t ime nt ! ·Gårdsalg med rabatter på op ti l 7 5 % ! ·Gratis forfriskninger, øl, vand og røde pølser!

Sameo Pandion XII, Storspole hjul i meget høj kvalitet.

CNC drejet i 6061-T6 aluminium, og rustfrie dele som er testet mod korrosion mindst 96 timer i saltvandståge.

Både kuglelejesystemet og bremsesystemet er naturligvis April 2011 // 03 helt saltvandsbestandige! Det prefekte hjul til Ventus!

Herudover vil der være en række aktiviteter rettet mod alle fiske og jagtinteresserede!

Holmboes Alle´14 - 8700 Horsens Tlf. 75624988, effekt@effektlageret.dk Sportsfiskeren 15 www.effektlageret.dk

MILJØ OG FISKEPLEJE

GIFTIG ALGE DRÆBER FISKENE Brunt og grumset vand har været det syn, der mødte kystfiskerne i de forgangne måneder. Det

Kilde: Data Envisat. Grafik og © 2011 DMI.

brune vand skyldes algen Chattonella, der dræber fiskene og efterlader kysterne fisketomme.

Algeinvasion. Kortet viser algekoncentrationen midt i marts. De mørkerøde nuancer angiver de højeste algekoncentrationer.

Af Danmarks Sportsfiskerforbund redaktion@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund har i februar og marts været i kontakt med mange kystfiskere, der samstemmigt har fortalt, at fangsterne af havørred har været noget nær historisk dårlige. Der har været algebrunt vand overalt langs de østjyske og fynske kyster. Derfor slog Danmarks Sportsfiskerforbund først i marts alarm for at gøre opmærksom på det alvorlige problem.

Alarmerende høje koncentrationer

Årsagen til problemerne skal findes i en usædvanlig stor opblomstring af den giftige planktonalge Chattonella, der ved høje koncentrationer kan slå fisk ihjel. Danmarks Sportsfiskerforbund har på den baggrund talt med Per Andersen, der er rådgivende biolog hos Orbicon. Han er Dan marks førende ekspert på området, og er netop i gang med at undersøge algen for akvakulturen.

– Vi har aldrig set Chattonella i så massive koncentrationer, som det er tilfældet i år. Det er skræk keligt for sportsfiskeriet, havmiljøet og de sårbare fiskebestande. Faktisk er jeg alvorligt bekymret for, at havbrugene ikke kan udsætte ørreder i deres bure, da de dør ved disse algekon-

16

Sportsfiskeren

centrationer, siger Per Andersen, der i øvrigt mener, at algeopblomstringen skal ses i sammenhæng med belast ningen af kvælstof og fosfor.

Fiskene kvæles

Undersøgelser har vist, at koncentrationer over 0,5 millioner Chattonella-alger (celler) per liter vand dræber havbrugsfisk. Algen menes at hæmme fiskenes iltoptagelse.

Når de udsættes for kritiske koncentrationer af Chattonella bliver de passive, mister deres flugtadfærd, stopper med at tage føde til sig, svømmer i overfladen og snapper efter vejret og dør i sidste ende.

De højeste koncentrationer af Chattonella på kysterne blev i marts målt til 19 millioner celler per liter vand – altså cirka 40 gange over den dødelige værdi. Det har helt sikkert dræbt masser af havørreder og deres byttefisk. I marts skyllede således både døde havørreder og torsk i land på de sønderjyske kyster, og kystfiskerne observerede også underligt passive havørreder helt inde på lavt vand. Det lykkedes tilmed en lokal lystfisker at fange en 12,5-kilos laks i et fangstnet (læs mere på side 53).

De fisk, som har opdaget faren i tide, har sikkert søgt væk fra de værst ramte områder og ud på dybere vand – udenfor kystfiskernes rækkevidde

Ukendte konsekvenser

Chattonella dukkede op for første gang i danske farvande i 1998 på den jyske vestkyst, hvor den slog mange hornfisk ihjel. Det samme år var algen ligeledes skyld i mange tons døde fisk i norske havbrug. Siden er Chattonella blomstret op i det tidlige forår næsten hvert eneste år, men koncentrationerne og udbredelsen af opblomstringen i foråret 2011 har været usædvanligt store.

– Chatonella stortrives ved helt lave vandtemperaturer og kan derfor drage nytte af de rigelige mængder udvaskede næringssalte, som findes kystnært tidligt på sæsonen, og som endnu ikke er opbrugt af andre alger. Det medfører, at Chattonella kan gøre vandet så uklart, at den skygger for de nye skud af ålegræs og tang og kan derfor være med til at ændre plantesamfundenes sammensætning på både kort og længere sigt. Hvad det i givet fald får af negative konsekvenser for dyre- og plantelivet i de indre danske farvande, er umuligt at sige.

Men det hjælper næppe det i forvejen meget sårbare havmiljø, siger biolog Kaare M. Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund. Q Observerer du døde fisk på kysten, bedes du tage et billede og sende det til os.

Inkludér observationssted og tidspunkt: redaktion@sportsfiskeren.dk

03 // April 2011

+'0 /%- %,0+, -33 10,1, 3(IIJIKJHK8JAI/JFDJKG;KJFK3G:GBJ JGHK >>D'KCEB)IK+ + K>4KIECK966KB@ JC@K9 6KB@KJCK >>D'K+ 5 KEK>4KIECK9&6 B@KJC@K2&6KB@KAIGFBKEK:GCB;HE ?GAIJ:(BIK>BKJIK G=K 7E ?K269 CG:4H>;ECK=7CIE),7CKIECK:JFAIHJ< )/FDAEFDA4EFFEFB@K JHK=JD; CBJH DJA7DJFK926K=@K DHJFGCEFJK;CJIIJI CEFJ@K#J,C@K* 5 0< )1301&(3#$22*.

+'0 /%- %,0+, -33# JDKDJIIJKA(IK8CE:JHKD7KB>DI ? HJFDJ K@K3(IIJIK8JAI/HKG;KJFK$! %JH?8GEIAIGFBKK 34J EGCK DEIE>F K+ 9&6KBKJC@K+0+ K966KB@KAG=IKJIK3)E< =GF>K GHDE;;K*69K=7CIE),7CK=JD :JFAIHJ)/FDAEFDA4EFFEFB@K JHK=JD< ; CBJHK926K=@K DHJFGCEFJK;CJIIJIKCEFJ@ #J,C1 2"5 0< )1301&(3##22*. / / +3 +/'3-/,0+' HG?IEA?JKIGA?JHKEK?HG;IEBK?:GCEIJI@ J:JHJAKEF?C@K8>?AJ0KA?7CDJHHJ= >BK8(HJ)/FDIGB@ G@K GFBK$GB #J,C1 +550< )1(3$22*.

8@K2<8> KA'A@ #J,C1K&550< )1(3 22*. @K"<8> KA'A@ #J,C1K+550< )1(3$22*.

/ 3 /-3 / 3I>HKH7==JCEBK:GFDI(I IGA?JK7D:E?CJIKIECK8/D< ;EA?JHJFK=JDK87FD@KKK GFKH7==JK"KKK AI?@K CGF>K* *6 3JKGCCJK;GH:JHK 4/K%>!@D?

&-% '% JDKEFD8'BBJI :(BI@K >IJH8GHKE )/FDIGB@K ! H1*550< )1(3 $2*.

+!! 1& 3 +'0 /%-, FKG;KDJK8JDAIK;GFBJFDJK,JH?8GEIAK4/ =GH?JDJIK>BK7DJFKI:E:CKDJFKFJ==JAIJ GIK;EA?J@K IH>CEBKC>??JFDJK>BK:7BBJFDJ BGFBKEK:GFDJI@K GFBIA>=KA'F?JFDJ@K 26K = 96&B@K GFBJK;GH:JHK<K3JK%>!@D? H@K3I?@K#J,C1 9550<K )1("3$3,-0301&3 22*.33323,-0301&3 22*.

April 2011 // 03

/ /!/3 !% &3 / G4GCG AK87DK4/KJFK,JH?8GEI< >8CJHKIECKBJDDJ;EA?JHEJI@ 374JHKJ;;J?IE:K>BKCJI?GAIJFDJ@ GFBJK;GH:JHK<K3JK%>!@D? 92K = &6B@ / 3$3,-03 '301&3 22*.3

1,-+'3 +'0 GF=GH?AK8JDAIJK4HEAJHK>BK7D< :GCB@K 'JK;GH:JHK<K G:JHJK4HEAJH $7AIJHK%JH?K 1 9650< )1(3 2*. $7AIJHK%JH?1 9250< )1(322*. $EBK$GFDEI1 9*50< )1(# 2*.

) + 3G:GBJK JGHKFJIKDJH ?GFK;>CDJAKAG==JF

AJK8ECCJDJ K;>HKFJ=< =JHJKIHGFA4>HI@K 37:JH(FIKIECKBJDDJ< >BK8/D;EA?JHJF@K2KAIH@

Sportsfiskeren

17

GRØNT VALG 2011

Dit Sportsfisker

Foto: Kasper Rasmussen

Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler

18

alle sportsfiskere at sætte et kryds til fordel for vandmiljøet og fiskene ved det kommende valg.

Sportsfiskeren

03 // April 2011

Af Ole Wisler og Jesper B. Svennum ow@sportsfiskeren.dk jbs@sportsfiskeren.dk

Vi nærmer os et folketingsvalg, og selv om valget endnu ikke er udskrevet, så er valgkampen allerede i gang.

Mere end 600.000 danskere er hvert år ude med fiskestangen, og sportsfiskeriet skaber med en totalomsætning på næsten 3 mia kroner tusindvis af arbejdspladser. Derfor mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at det er på sin plads at få sat et godt vandmiljø og fiskene på den politiske dagsorden op til valget i 2011.

Bedre vand og flere fisk

En styrket indsats for forbedring af vandmiljøet og fiskebestandene vil skabe nye arbejdspladser og dermed nye indtægter til den danske statskasse. Det viser den store under-

søgelse af det danske sportsfiskeri, som Fødevareministeriet fremlagde i foråret 2009.

De danske sportsfiskere får i tilgift et bedre fiskeri. − Hvis vi forbedrer vores vandmiljø og får bedre fiskebestande, kommer der også flere penge i den slunkne danske statskasse. I dag er sportsfiskeriet omkring 3 mia værd årligt, men med et bedre vandmiljø og flere fisk er der et meget stort potentiale for, at det danske sportsfiskeri kan skabe langt større omsætning og dermed flere nye arbejdspladser.

Samtidig vil vi få en rigere og mere mangfoldig natur til glæde for alle. Men det kræver en stærk politisk vilje til at gennemføre de nødvendige natur- og miljøindsatser, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Stærkt vælgersegment

Flere hundredetusinde sportsfiskere udgør

en ganske stor vælgerskare i forhold til at kunne påvirke Christiansborgs politikere til at sikre et bedre vandmiljø med bedre fiskebestande. − Sammen står landets mange sportsfiskere som et stærkt vælgersegment, der ikke kan siddes overhørig af folketingets partier og den kommende regering, siger Verner W. Hansen og fortsætter, − Hvor krydset skal sættes har Danmarks Sportsfiskerforbund ikke nogen holdning til. Det er naturligvis helt op til den enkelte sportsfisker. Men forbundet vil gerne bidrage til, at de danske sportsfiskere får et godt grundlag for at vurdere de politiske partiers politik i forhold til vandmiljø og fisk.

Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund samlet en række spørgsmål til de politiske partier, så du som sportsfisker kan se, hvad de forskellige partier faktisk vil gøre for vandmiljøet og fiskene.

Syv spørgsmål til partierne i folketinget I det følgende kan du se de spørgsmål, vi har stillet til de politiske partier. Og på de følgende sider kan du læse miljøordførernes svar fra de respektive partier.

?

Vil dit parti arbejde for, at vi anvender en større del af landbrugets støttekroner – skatteydernes kroner – til at genskabe sammenhængende, naturlige ådale?

1. Rent vand

5. Styr på gyllen

Et godt vandmiljø er beviseligt en forudsætning for et godt sportsfiskeri. For at opnå dette skal forureningen med kvælstof til danske åer, søer, fjorde og hav – ifølge Danmarks Miljøundersøgelser – reduceres med cirka 30.000 tons. Det er også sportsfiskerforbundets holdning.

Mange millioner liter gylle strømmer hvert år ud i danske åer og bække, og slår for millioner af kroner fisk og insekter ihjel. Derudover bidrager de store mængder gylle til årlige, massive iltsvind, hvor store områder i danske fjorde og have beviseligt lægges øde for fisk og bunddyr. Danmarks Sportsfiskeforbund har foreslået obligatorisk sikring af gylletanke med volde samt at store industrisvinefarme placeres i lukkede, kontrollerede anlæg i industriområder.

?

Hvor stor en kvælstof-reduktion vil dit parti arbejde for? Hvad skal vi nå inden 2015?

2. Frie åer

Spærringer ved vandkraftværker, dambrug og vandmøller er beviseligt de helt store forhindringer for selvreproducerende bestande af vandrefisk. Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler, at alle vandløb slippes fri, så der er passage hele vejen fra kilde til hav.

?

I hvor stort omfang vil dit parti arbejde for, at der fjernes opstemninger og genskabes oprindelige vandløb, der løber frit fra kilde til hav? Og inden for hvilken tidshorisont?

3. Ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund har dokumenteret, at piratfiskeri med garn udgør et stort og stigende problem for det rekreative sportsfiskeri. Sportsfiskerforbundet mener, at kun øget kontrol særligt i fjorde og kystnært hav – samt hårdere sanktioner kan løse problemet.

?

Vil dit parti gøre en større indsats end den nuværende for at stoppe det ulovlige garnfiskeri? Hvilke redskaber vil dit parti anvende?

4. Mere naturgenopretning

Danmarks Miljøundersøgelser har dokumenteret, at naturgenopretning i ådalene forbedrer vandmiljøet og skaber en mangfoldig natur. Naturligt slyngede vandløb er herudover med til at dæmme op for oversvømmelser i fremtiden. Drænede enge, udrettede og opgravede vandløb løser ikke problemet.

April 2011 // 03

?

Hvad vil dit parti gøre for at komme gylleforureningen til livs?

Hvornår skal dette i givet fald være på plads?

6. Marine naturparker

Danmarks Sportsfiskerforbund er grundlæggende imod al fiskeri med trawl og bundskrabende redskaber i de indre danske farvande, da de færreste havområder tåler denne form for fiskeri. Sportsfiskerne ønsker som et minimum flere marine naturparker, hvor der ikke må fiskes med trawl eller andre bundskrabende redskaber.

?

Hvad er dit partis holdning til anvendelsen af trawl og bundskrabende redskaber i de indre danske farvande? Hvilke mål har dit parti i forhold til dette fiskeri?

7. Ren Akvakultur

Danmarks Sportsfiskerforbund er ikke modstander af akvakultur generelt. Der er dog store problemer med havbrug og dambrug, der forurener med næringsstoffer, antibiotika og andre medicinrester til det omkringliggende miljø. Endvidere bruges vilde fiskestammer i foderet, så der går op mod 3 kg vilde fisk til at producere 1 kg opdrættet ørred eller laks. Det er ikke et bæredygtigt regnskab.

?

Hvilke visioner har dit parti for, at akvakulturen ikke forurener den omkringliggende natur? Har dit parti visioner om, at foder til opdræt ikke fremover vil belaste vilde fiskestammer og ødelægge vigtige fødekæder i havene?

Sportsfiskeren

19

så må vi se, hvor langt økonomien rækker herefter.

3. Ulovlige garn

!

Dansk Folkeparti Jørn Dohrman

Ulovligt fiskeri skal bringes til ophør.

Der går i dag alt for lang tid med at rykke ud, så det tit er for sent. Problemet er, at Fiskerikontrollen ikke selv har sagt til os, at de mangler resurser. Men der bør klart bruges flere midler til hyppigere og mere målrettet kontrol. Og vi siger ja tak til hårdere sanktioner til piratfiskere.

4. Mere naturgenopretning

1. Rent vand

!

Før 2015 er det ikke realistisk at reducere mere end 9.000 tons. Men på sigt skal vi reducere meget mere, måske er 30.000 tons slet ikke nok. Reduktionerne skal blandt andet ske gennem målrettede kvælstofkvoter, men vi skal også satse på lokale minirensningsanlæg, eksempelvis små opsamlingssøer mellem dyrkede marker og en å.

!

Vi mener, det er en statslig opgave at arbejde for naturen. Landbrugsstøtten er bestemt af EU, og her har vi ikke så meget at sige. Når vi skal i gang med større naturprojekter, bør vi se samlet på statens puljer, så vi i en periode bruger færre penge til natur i nogle områder for at løse en stor opgave et andet sted.

!

Alle vandløb skal føres tilbage i naturlige forløb så hurtigt som muligt, og vi kunne passende starte ved Tangeværket. Først og fremmest skal regeringens planlagte mål på 7.300 kilometer å naturgenoprettes, og

6. Marine naturparker

!

Vi mener, at bundtrawl og bundskrab skal udfases i danske farvande inden for de næste fem år. Fiskeriet er unaturligt og ødelægger mere, end godt er. Er det realistisk – ja, dels skal vi alligevel have marine nationalparker. Dels drejer det sig ikke om ret mange både, som skal have ophugningsstøtte.

7. Ren akvakultur

!

!

Jeg synes sagtens, man kan gå skridtet videre end de anbefalinger, som Akvakulturudvalget kom med sidste år. Dambrug må ikke på nogen måde belaste naturen, og bør derfor være fuldt recirkulerede. Der bør forskes mere i blandt andet bæredygtigt foder, og dambrugeren skal være parat til at acceptere at gå lidt ned i ydeevne i bæredygtighedens tjeneste.

stoppe med at skære grøde. Det vil skabe mange unødvendige og dyre oversvømmelser.

udover har vi bestemt, at 50 % af gyllen om fem år skal gennem biogasanlæg, hvilket reducerer problemet væsentligt.

3. Ulovlige garn

6. Marine naturparker

5. Styr på gyllen

2. Frie åer

det god mening at flytte svinefarme til industriområder, men indtil vi får bugt med lugtgenerne, skal svinebrugene ligge intelligent dvs. tæt på biogasanlæg, og hvor de generer færrest mulige.

Gylletanke skal godkendes oftere end i dag, og de skal monteres med gyllealarm.

Vi ønsker også volde omkring gylletanke tæt ved åer, men det er ikke altid muligt. Her skal der til gengæld graves et hul, så gyllen ikke kan løbe i åen. På sigt giver

!

Venstre Eyvind Vesselbo

Jeg synes ikke, man kan gøre så meget andet end at forbyde det ulovlige fiskeri.

Vi vil i hvert fald ikke arbejde for, at Fiskerikontrollen skal tilføres flere resurser, da vi skal bruge penge så mange andre steder.

Vi ser gerne øget tilsyn med piratfiskeriet, men det må bare ikke koste mere.

1. Rent vand

4. Mere naturgenopretning

!

Vi har allerede regler for bundtrawl og bundskrab, der siger, at fiskeriet ikke må skade vegetation og bunddyr. Men jeg har ikke nogen bestemt holdning til, om fiskeriet skal begrænses endnu mere. Jeg ved simpelthen ikke nok om det på nuværende tidspunkt.

7. Ren akvakultur

Da landbruget kom i krise, måtte vi barbere de 19.000 tons reduktion ned til 9.000 tons før 2015. Så må vi se, hvor meget vi skal reducere yderligere frem til 2027. Der er fire udvalg i gang med at regne på det. Og det kan blive alt fra 5.000 til 13.000 tons.

!

!

2. Frie åer

5. Styr på gyllen

!

Jeg mener ikke, vi skal bruge en masse penge på at lave vandløb om igen – for eksempel vil vi ikke gå ind og foreslå Tangeværket fjernet. Jeg er egentlig også imod planerne om at naturgenoprette 7.300 km vandløb, da man i så fald vil

20

Sportsfiskeren

Vi bruger allerede en stor del af landbrugsstøtten til naturen. Over de næste fem år bliver der afsat 13,5 mia alene til naturgenopretning. Jeg har ikke belæg for at sige, om der er behov for flere penge på området, men det er jo altid nemt for en opposition at kræve flere penge afsat.

!

!

En masse dambrug har allerede gjort en kæmpeindsats, og det er godt, at dambrugene fremover skal måle deres udledning direkte, så der kommer styr på eventuel forurening. Men eftersom dambrug allerede nu belaster naturen med minimale mængder kvælstof, mener jeg, at de bør have lov til at få større kvælstof-udledningskvoter. Det belaster naturen minimalt, men giver dambrugerne større produktions-kapacitet.

Vi kan aldrig komme gylleproblemet helt til livs. Men for nylig er en bekendtgørelse trådt i kraft, der blandt andet siger, at der skal etableres gyllebarrierer, hvis en gylletank ligger mindre end 100 meter fra en å, og hvor jorden skråner ned mod åen. Der-

03 // April 2011

nødvendigt med en prioritering, da vandløbsgenopretninger kan være meget generende for landbrug og andre.

3. Ulovlige garn

!

De Konservative Tage Legaard 1. Rent vand

!

Det Konservative Folkeparti vil reducere kvælsofbelastningen så meget som muligt. Lige nu er der stemning for en reduktion på 9000 tons inden 2015, men jeg ser gerne, at man hurtigst muligt går i gang med at komme videre, og jeg tror, der er mange muligheder, som endnu ikke er undersøgt til bunds.

!

2. Frie åer

I forbindelse med naturgenopretningsplanerne vil det være en god ide at føre så mange vandløb tilbage til deres oprindelige forløb, som muligt – og man bør snarest gå i gang. Jeg mener, det vil være

Ulovligt garnfiskeri skal stoppes. Der skal være en mere målrettet indsats.

Garn skal konfiskeres. Den seneste tid har vist, at bødestørrelsen er OK, så det gælder bare om at sætte gang i mere kontrol.

!

I forbindelse med finansloven for 2011 fik jeg sat et arbejde i gang med „Naturpleje som driftsgren“. Dette arbejde skulle gerne munde ud i, at landmændene får EU-midler til at pleje natur – til gavn for ådalene. Den kommende landbrugsreform vil nok munde ud i, at der netop bliver flere EU midler til den slags projekter.

5. Styr på gyllen

!

I forbindelse med vedtagelse af L 12 (forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse, red.) er der vedtaget meget restriktive regler om barrierer for gyllebeholdere nær udsatte områder. Endvidere er der krav om gyllealarmer. Loven træder i kraft den 15. marts.

Hvad angår dyrehold er der fastsat skærpede krav til emissionen fra disse i den samme lov.

3. Ulovlige garn

!

Vi vil sætte ind med mere og målrettet kontrol, og i større omfang konfiskering af ulovlige garn. Ikke udført af de enkelte fiskere men af Fiskerikontrollen.

!

Vandplanerne er to år forsinket, så det er urealistisk at bede landbruget om at reducere mere end 19.000 tons før 2015.

Men det er helt ude i skoven at regeringen stiller sig tilfreds med 19.000 tons i 2027. Efter 2015 vil vi stramme kravene ved at indføre kvælstofkvoter for hver bedrift. Kvoterne skal ikke kunne omsættes, men skal måske kunne handles internt i et vandopland.

2. Frie åer

!

Vi siger, at 20.000 kilometer åer skal være ført tilbage til naturlig tilstand i 2020. Vi vil ikke garantere fri passage i

April 2011 // 03

Vi er meget optaget af bæredygtig fiskeri, så der skal forskes endnu mere i at gøre fiskeriet så skånsomt som muligt. Allerede nu er en ny, skånsom muslingeskraber på vej, men generelt gælder det dog om at fremme skånsomme dyrkningsmetoder af skaldyr. En god dialog mellem fiskere og forskere vil kunne løse mange problemer, og der er stadig mange arbejdspladser at kæmpe for i skaldyrindustrien.

7. Ren akvakultur

!

Akvakulturer er en god kilde til at skaffe fisk på tallerkenen og kan være med til at mindske trykket på havenes fiskebestande. Men produktionen af fisk skal foregå bæredygtigt. Allerede nu er der handlingsplaner i gang, som skeler til, hvor meget kulturerne forurener. Men vi mangler planer og regler for, hvad der bliver puttet ind som foder. Her vil det være helt på sin plads at bruge foder, som ikke belaster de naturlige fiskebestande.

6. Marine naturparker

!

Vi vil oprette marine nationalparker, der tager udgangspunkt i de nuværende natura 2000 områder – bare meget større.

Der skal tages hensyn til både benyttere og beskyttere, så vi vil ikke sige, at de marine nationalparker skal være helt fri for skadelige fiskeredskaber. Fiskeriet skal dog reguleres nøje, og det skal være klart, i hvilke områder, dette fiskeri må foregå.

7. Ren akvakultur

4. Mere naturgenopretning

1.Rent vand

!

4. Mere naturgenopretning

alle vandløb, men vi vil fjerne spærringerne i prioriteret rækkefølge og altså ikke bare fjerne de billigste først. Her lytter vi meget gerne til, hvilke spærringer, der er de vigtigste at få fjernet.

Socialdemokraterne Mette Gjerskov

6. Marine naturparker

!

Ja. Sidste år sendte regeringen 80 mio ud af 117 mio kroner tilbage, som EU gav os til at udvikle landdistrikterne. Vi vil først og fremmest bruge disse midler fuldt ud til gavn for naturen, og så vil vi benytte muligheden for at anvende ti procent af hektarstøtten til landdistriktsstøtte. Det vil give os langt mere natur for pengene end i dag.

!

Vi anerkender, at der er sket store forbedringer i de danske dambrug, og ser muligheder for at have bæredygtig akvakultur også i fremtiden. Imidlertid kræver det, at der sker en større sikring mod faunaforurening, næringsstofudledning og medicinspild til vandmiljøet.

5. Styr på gyllen

!

Vi vil for det første sikre, at gylletanke igen skal igennem en miljøgodkendelse, og ikke som regeringen netop har vedtaget alene være omfattet af en anmeldeordning.

Sportsfiskeren

21

kes med klimatilpasningsindsatsen og koordineres med blandt andet udtag af lavbundsjorde, naturlige ådale og Natura 2000 områder. Der vil dog stadig være steder , hvor det i stedet handler om at etablere stryg og andre typer passage.

3. Ulovlige garn

SF Steen Gade 1. Rent vand

!

Vi vil – nu hvor tallet er nævnt – reducere kvælstofudledningen med 19.000 tons før 2015 – hvis det kan nås. Men det er en skør debat om tal. Oprindelig mente selv regeringen, at de 19.000 tons kun udgjorde to tredjedele af det endelige reduktionsmål for 2027.

Sagen er, at EU-kommissionen næppe vil godkende de nuværende tal. Slet ikke efter, at reduktionen nu er skåret ned til 9.000 tons før 2015.

2. Frie åer

!

SF vil have frit løb i de vandløb, der er prioriteret under arbejdet med Vandrammedirektivet. Det skal i planperiode to samtæn-

!

Mere kontrol og hårdere sanktioner er jo standardsvaret, og de kan benyttes, men jeg tror også, at vi med fordel kan benytte kampagner og kontant oplysning knyttet til de konkrete lokaliteter – samt nye og effektive kontrolmetoder.

4. Mere naturgenopretning

!

Ja SF har foreslået, at Danmark på linie med flere andre EU-lande udnytter muligheden i EU for at tage en større del af landbrugsstøtten hjem til miljøformål. Her er ådale et af de vigtige områder. Det betyder faktisk, at op mod 700 mio. kr. årligt kan bruges på disse formål, og dermed vil Danmarks naturpolitik få et mægtigt løft.

Vi mener – tiden taget i betragtning – at man skal reducere kvælstofudledningen med mindst 19.000 tons før 2015. I planperiode to og tre skal udledningen reduceres med det, der er nødvendigt. Vi skal have det undersøgt nøjere, men det er i hvert fald mere end de 19.000 tons, den nuværende regering foreslår.

Vi mener, at alle spærringer skal fjernes fra danske vandløb, medmindre der er meget gode grunde til ikke at gøre det. Vi vil ikke sætte et konkret tal på, hvor mange kilometer åer, der skal føres tilbage til naturlig tilstand. Det vigtigste lige nu er at

22

Sportsfiskeren

SF har i over tyve år ønsket at udfase anvendelsen af bundtrawl og muslingeskrab i alle de indre danske farvande. Fiskeriet skal i stedet ske på bæredygtig, lokalforankret vis. Og muslingeavlen skal fremover ske på line.

7. Ren akvakultur

!

Etablering af akvakulturanlæg skal altid ses ud fra en samlet belastning af området fra alle kilder, og som jo overalt skal blive stadig mindre. Muslingeopdræt på line er en akvakultur, som vi gerne vil opprioritere.

På samme vis kunne man forestille sig, at fiskeopdræt i højere grad blev baseret på „vegetariske fisk“, hvis foder ikke er baseret på vildfisk fra havet.

SF har modsat sig at gå over til en anmeldeordning ved etablering af gyllebeholdere. Vi vil fastholde en godkendelse. Desuden

få det princip slået fast, at alle åer som afsæt SKAL flyde frit. Vi bakker op om det udspil fra rød blok, der hedder 20.000 kilometer frie vandløb inden år 2020.

disk forpligtelse til ikke at forurene. Det er absurd, at der i dag ikke gælder de samme regler for landbrug som for industri, blandt andet princippet om, at forureneren betaler.

3. Ulovlige garn

6. Marine naturparker

Der er klart brug for mere effektiv kontrol af piratfiskeri, så det er pinedød nødvendigt at afsætte flere resurser til at bekæmpe de ulovlige redskaber. Nogle af resurserne hertil frigives sandsynligvis i takt med, at der udvikles metoder til større selvkontrol blandt erhvervsfiskerne.

4. Mere naturgenopretning

!

Ja, det vil vi, og nogle af pengene skal bruges på at frikøbe landmænd til at give afkald på de marginale jorder i ådalene, så vi fremover får naturlige, udyrkede og usprøjtede ådale overalt, hvor det er relevant. Vi vil ikke plante energipil i ådalene, for det har intet med natur at gøre, det er en afgrøde, der skal høstes.

2. Frie åer

!

!

!

1. Rent vand

!

6. Marine naturparker

5. Styr på gyllen

!

Enhedslisten Per Clausen

presser vi på for at få etableret advarselssystemer og særlige beskyttelsesvolde.

!

Vi vil afskaffe enhver anvendelse af bundtrawl og bundskrab i de indre farvande, da der er klar dokumentation for, at det er skadeligt. Vi vil have indført præcist og lokalt fiskeri med skånsomme redskaber. Først skal der indføres en ordentlig miljøcertificering af fisk, så forbrugerne kan være med til at stille krav om bæredygtigt fiskeri. Siden skal trawlejerne købes ud af deres overbelånte både.

7. Ren akvakultur

!

Vi er betænkelige ved industriel produktion af opdrætsfisk, da det forudsætter meget skrappe miljøkrav. Sådanne miljøkrav skal blandt andet garantere, at produktionen ikke påvirker lokalområdet eller miljøet, og at foder baseret på vildfisk ikke belaster bestandene i havet.

5. Styr på gyllen

!

Vi mener principielt, at landbrugets svineproduktion skal omlægges, så de følger retningslinierne for økologisk produktion. Det vil afhjælpe gylleproblemet.

Allerførst skal vi pålægge erhvervet en juri-

03 // April 2011

W W W . N ORM A RK .DK

Når størrelsen er vigtig Store fisk kræver nogen gange store agn – og store agn kræver god plads.

Derfor har Rapalas populære Sling Bag fået en storebror.

Kr. . . . . . . . . . . . .

SLING BAG Fordelene ved en Sling Bag er til at få øje på. Drejer du tasken frem, har du overblik og let adgang til masser af grej. Drejer du den til side, har du bevægelsesfrihed. Du får det bedste af to verdener – men det er ikke noget nyt.

449,-

Det nye er, at du nu kan få en King Size Sling Bag, der blandt andet har 2 stk.

3700 grejæsker ombord.

Det gør den velegnet til dig, der vil have et udvalg af store jerkbaits, swimbaits, woblere og andet grej med på tur.

Du får: • 2 store rum med dobbelt lynlåse • Plads til 2 stk. 3700 grejbokse, som er inkluderet • Lynlås lommer på siden • Vandtæthed på 600D • Størrelse: 42 x 28 x 11 cm

LIMITED EDITION SERIEN RUMMER OGSÅ: LITE TACKLE BAG KR. 299,-

HIP PACK KR. 249,-

SLING BAG KR. 299,-

TACTICAL BAG KR. 299,DUFFEL BAG KR. 199,-

CHAIR PACK KR. 699,-

Tlf. 8711 4180 anviser nærmeste forhandler.

April 2011 // 03

ROLLER DUFFEL KR. 399,-

3 IN 1 COMBO BAG KR. 449,-

TACKLE BAG KR. 499,-

MAGNUM TACKLE BAG KR. 599,-

Sportsfiskeren

23

6. Marine naturparker

3. Ulovlige garn

!

Ja, vi vil sætte flere resurser af til en mere aktiv, rekreativ fiskekontrol. Vi hælder også til, at der indføres hårdere sanktioner i form af større bøder for piratfiskeri. En del af resurserne skal skaffes ved en omfordeling af resurserne mellem det rekreative fiskeri og erhvervsfiskeriet.

Radikale Venstre Johs Poulsen 1. Rent vand

!

Vi vil i Radikale Venstre arbejde for en samlet reduktion på 30.000 tons kvælstof, som er Danmarks Miljøundersøgelsers minimums-anbefaling. Før 2015 vil vi arbejde for at nå i hvert fald 19.000 tons. Og ja, det er realistisk på trods af, at tiden er skredet.

2. Frie åer

!

Vi går ind for så vidt muligt at fjerne kunstige spærringer eller lave fuldt funktionsdygtige omløb – det vil sige sikre naturlig træk. Det skal ske inden for en tidshorisont på cirka 20 år.

4. Mere naturgenopretning

!

Ja, i allerhøjeste grad. Alle vandmiljøplaner har været totale fiaskoer. Noget af det eneste, der har virket er oversvømmede enge, så én af de allerbedste måde at bruge penge i natur og miljøpolitikken er at genskabe naturen i ådalene.

5. Styr på gyllen

!

!

Nej, vi vil ikke iværksætte øget kontrol på området.

4. Mere naturgenopretning

!

1. Rent vand

!

Vi går ind for en reduktion på 10.000 tons inden 2015.

2. Frie åer

!

Det vil vi gerne arbejde for i løbet af næste planperiode.

Jeg har været fortaler for mindst én og gerne flere marine nationalparker, der friholdes for al fiskeri. Herudover skal en række områder friholdes for brutale fiskeredskaber som bundtrawl og bundskrab. Vi mener sagtens, vi kan opretholde et dansk konsumfiskeri, der tager hensyn til den naturen og ideen om bæredygtighed.

7. Ren akvakultur

!

Akvakultur skal fremtidigt ske bæredygtigt i forhold til natur og miljø. Dambrugene skal altså i langt højere grad baseres på de nyeste metoder med lukkede kredsløb når det gælder ferskvand. Og ja, der bør iværksættes en effektiv indsats på foder-området, så foder til fiskeopdræt ikke belaster vilde bestande.

Vi har under flere ministre presset på for en mere sikker håndtering og en bedre opbevaring af gyllen. Det er faktisk en ret lavthængende frugt at plukke, fordi det er en relativt beskeden indsats, der skal til at sikre os imod gyllekatastroferne. Det kræver nærmest blot, at den politiske vilje er til stede.

3. Ulovlige garn

Liberal Alliance Villum Christensen

!

7. Ren akvakultur

!

Vi har ingen eksplicitte holdninger til spørgsmålet, men jeg forventer rettidig omhu i forbindelse med miljøgodkendelser og kontrol.

Vi mener, at landmændene skal kompenseres, så der sikres sammenhængende ådale, og at der skal arbejdes med fleksible randzoner, som tager hensyn til de lokale forhold.

5. Styr på gyllen

!

Det er et stort problem, og det er naturligt, at landbrugstilsyn eksplicit kommer til at omfatte gylletanke. Vi mener dog ikke, at svinefarmene kan „sendes“ til industriområder.

6. Marine naturparker

!

Det har vi ingen holdning til.

Kristendemokraterne Det var desværre ikke muligt at få en udtalelse fra Kristendemokraterne inden bladets deadline.

24

Sportsfiskeren

03 // April 2011

Venus rod April 2011 // 03

| THE LOVE MACHINE. Sportsfiskeren

25

Laksep ladse r Det første skridt i jagten på forårslaksen er at finde ud af, hvor den står. Derfor præsenterer Sportsfiskeren dig her for ti klassiske laksepladser og gode råd til, hvordan de skal affiskes.

Illustrationer: Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk Tekst: Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Forårsfiskeri efter laks kan ofte sammenlignes med at lede efter nålen i den berømte høstak. Der er langt mellem fiskene i åen, og man kan med lethed bruge meget tid på fisketomme strækninger. Man kan natur-

26

Sportsfiskeren

ligvis ikke sige noget definitivt om, hvor laksene står, men der er dog nogle typer af pladser, der er mere interessante end andre.

Med den viden in mente skal du altså ikke læse artiklen som en facitliste udi forårsfiskeriet, men i stedet bruge den som inspiration til at fiske selektivt på udvalgte pladser eller som en god rettesnor, hvis du skal prøve kræfter med laksefiskeriet for første gang.

På nogle af standpladserne er der indtegnet mere end én fisk. Det betyder ikke, at der

står to fisk på pladserne, men er blot et udtryk for, at laksen her kan stå flere forskellige steder.

Ved hver standplads ses også to fiskere – en gul spinnefisker og en blå fluefisker. De er placeret der, hvor det typisk er mest hensigtsmæssigt at placere sig i forhold til standpladsen. Retfærdigvis skal det dog siges, at det generelt er en fordel at holde en større afstand til pladserne, end det der kan vises på tegningerne. »

03 // April 2011

Fluefisker

Spinnefisker

Pü de følgende sider er spinnefiskeren illustreret med en gul kasket og fluefiskeren med en blü.

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

27

Alknuder Alknuder er koncentrationer af hårdt sediment ved bunden. På dybt vand er det svært at se alknuderne, da de her kun viser små hvirvler på overfladen. Vær derfor opmærksom på uregelmæssigheder i strømmen. Alknuder er gode standpladser, fordi de bryder strømmens forløb.

Indsnævringer Alle steder hvor åen bliver smallere er potentielle standpladser. Laksen står ofte på kanten af den hårdeste strøm, hvor åen er smallest og dybest. Det er forandringen i åens bredde, der bryder strømmens forløb og derved skaber en standplads.

28

Sportsfiskeren

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Fisk dybt, da mange fisk står i strømlæ foran alknuden. Står fiskene bag alknuden, er den svær at fiske til. Kast derfor opstrøms eller bevæg dig nedstrøms straks efter kastet, så fluelinen får tid til at synke.

Kast opstrøms med god afstand ned til alknuden. Lad spinneren synke, og start først indspinningen, når spinneren er helt nede ved bunden. Sørg for at affiske begge sider af alknuden.

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Da laksen ofte står midt i vandsøjlen på denne standplads, kan den affiskes efter behag. Sørg for at fluen får et godt drev fra bred til bred, hvor åen er smallest.

Kast opstrøms forbi det smalle punkt.

Fisk agnen langs strømkanten på hver side af hovedstrømmen. Husk også at affiske bagvandet, hvor åen bredder sig ud.

03 // April 2011

Tilløb Både store og helt små tilløb er gode standpladser. Det er dog meget svært at sige præcist, hvor fiskene stiller sig. Lige i sammenløbet af de to strømme og på strømkanten nedstrøms tilløbet er normalt de sikreste pladser.

Fluefiskeren

Sørg for at fluen holder en god og jævn fart ind til egen bred, om nødvendigt tages fluelinen ind i raske tag. Fisk fluen helt ind til brinken, da laksen kan stå meget tæt ved land.

Spinnefiskeren

Kast opstrøms nogle meter forbi tilløbet.

Lad det første kast fiske så tæt på egen bred som muligt, tag herefter et kast, der kører en meter fra land. Slut med et kast, det affisker strømrenden mod midten af

S-sving

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Her kan fiskene stå mange forskellige steder. Men udgangen af svingene, hvor strømmen er kraftig tæt ved brinken, er ofte laksens foretrukne. På høj vandstand står laksen typisk ved indgangen til svingene på det rolige og lave vand, der grænser op til hovedstrømmen.

Det gælder om hurtigt at få fluen ned og strakt forfanget, da laksen kan stå tæt ved modsatte bred. Vær opmærksom på, at fluen fisker meget hurtigt, da linen let fanges i hovedstrømmen. Fisker fluen for hurtigt, kan man mende opstrøms en gang eller to.

Start ved det nederste sving. Gå nedstrøms svinget, og kast op i det rolige vand øverst i svinget. Før agnen ind i strømmen og langs strømkanten, indtil agnen er inde ved egen bred. Gå herefter op på den anden side af svinget og gentag proceduren i næste sving.

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

29

Lavt parti midt i åen

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Her vil laksen stå ved den brink, hvor hovedstrømmen løber – og ofte hvor strømmen er smallest. Denne type standplads er meget udbredt, men kan være svær at få øje på, hvis dybdeforskellen er lille. Hold øje med strømmens hastighed og fisk, hvor den er højest.

Kast 45 grader nedstrøm, og fisk fluen i jævn fart ind til egen kant. Pas på, at linen ikke fanges af den kraftige strøm ved egen bred, så linen fisker ind over standpladsen før fluen. Når strømmen er kraftig, skal fluen som udgangspunkt altid være nedstrøms fluelinen.

Kast opstrøms, hvor åen er bred. Før agnen langs strømkanten til det rolige vand midt i åen. Herefter affiskes strømkanten ved egen bred.

Opstemninger

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Koncentrer fiskeriet foran opstemningen.

Gå herefter nedstrøms og fisk det nederste af strømrenden ved modsatte bred og bagvandet, hvis det er muligt.

Kast nogle få grader opstrøms, lad agnen synke et øjeblik, og spin herefter så langsomt ind, at spinnerbladet kun lige roterer.

Start med at fiske strømrenden og bagvandet, og slut af med nogle få kast foran opstemningen.

Gamle opstemninger, broer eller rester fra broer skaber altid turbulens og spændende pladser. Koncentrer fiskeriet om den brink, hvorved strømmen er kraftigst. Laksen stiller sig både i bagvandet og i strømlæ foran opstemningen.

30

Sportsfiskeren

03 // April 2011

Laksetid...

Vision XLA Hard

Hjulet der kører år efter år, både til laksen og kysten

Priser fra kr. 2.100,Vision GT Vision Brazil Sweatshirt

Kr. 399,-

Grøn

Super flot hjul med en bremse i særklasse.

Farve: sort

Vision Camo Sweatshirt Sort/Camo

Priser fra kr. 1.495,-

Kr. 699,-

Vision Cult

Tohåndsstang med en fremragende action. Arbejder dybt i klingen og udtrætter selv den største fisk på bedste vis.

Cult 13,2 # 8 29-34 gram

Kr. 2.895,-

Vision Chill Coolmax

Undertrøje med optimal svedtransport og fedt logo.

Hvid - olive - sort Str. M-XXL kr. 379,-

Vision Ace T-Shirt

Smart T-Shirt med cool Spey logo Sort Str.S - XXL Kr. 219,-

Vision Aqua Day Pack

Cult 13,8 # 9 31-37 gram

Kr. 4.295,-

Vision mini bra Mini Chest Pack med plads til det nødvendige.

Burnt Orange

Vandtæt rygsæk med massere af detaljer og lommer.

Burnt Orange.

Vision Extreme Zip

Kr. 295,-

Kr. 895,-

Vision Mycket bra

Top vader fra Vision med fast støvle.

Kombi sål, filt og vibram, perfekt til åen.

Kr. 3.685,-

Chest Pack med taske for og bag.

Plads til alt på heldagsturen.

Kr. 495,-

Vision Love Handles

Vision Mako Vadestøvle

Bæltetaske med plads til det hele.

Kr 445,-

Vibram bund med studs

Kr. 1.395,Godt grej giver gode oplevelser

April 2011 // 03

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens Tlf. 75 62 61 77 · horsens@sportshuset.eu · www.sportshuset.eu

Sportsfiskeren

31

Sving I almindelige sving er der to oplagte steder, laksen kan stå. Ved indgangen af svinget ved egen bred står laksen i særlig grad, når vandstanden er høj. I udgangen af svinget ved modsatte bred kan laksen stå på alle tidspunkter.

Fluefiskeren

Sørg for, at fluen rammer strømkanten ved egen bred før fluelinen.

Fisk fluen helt ind til egen bred, da laksen kan finde på at stå meget langt inde – særligt ved høj vandstand.

Spinnefiskeren

Kast opstrøms i det rolige vand, og før agnen så tæt på modsatte kant som muligt. Kast i samme retning, og før denne gang agnen langs den indvendige kant af hovedstrømmen.

Udposning/pool Laksen kan stå i hele poolen, men det er mest almindeligt, at den står forrest i poolen i det rolige vand på kanten til strømmen. Åen behøver ikke blive ret meget bredere, førend der dannes et roligt parti. Kik efter store, blanke områder på vandoverfladen.

32

Sportsfiskeren

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Fisk fluen, så den holder en jævn og god fart i hele drevet. Når du når ned til poolens rolige vand, skal der sættes fart på fluen ved at trække i linen eller ved at mende kraftigt nedstrøms.

Stå bagerst i poolen og kast langt opstrøms. Lad agnen følge hovedstrømmen ned mod poolen. Herefter affiskes poolen på tværs med start nederst i poolen.

03 // April 2011

Kan vi synke dybere?

Nogle mener sikkert allerede, at vi hos Korsholm har nået bunden T Men vi kan komme endnu længere ned, med et af Danmarks bredeste udvalg af synkeliner, specielt udvalgt til de danske åer.

Priser og nærmere WWW.K info: ORSHOLM .DK/FISK ERI

LAKSEN I KORT SNOR Alle laksefiskere i det vestjyske ved, at synkeline fiskeri er langt mest effektivt med en kort line, som passer til størrelsen på vandløbet.

Længde: 7,4-9,8 m med loops Lineklasse: #7/8 - #8/9 - #9/10 Densiteter: S1/S2 – S3/S4 – S5/S6

GUIDELINE READY TO GO SHORT CUT Længde: 10,6 – 11 m med loops Linekalsse: #8/9 - #9/10 - #10/11 Densiteter: S4/S5 – S5/S6 – S6/S7

’ SCIENTIFIC 6’ SALMON/STEELHEAD Fantastiske korte forfang til synkeline fiskeri efter laks og havørred, der med den stejle tapering vender selv store forårsfluer uden problemer.

Fra 12-22 lb.

HOV… HVAD ER NU DET? Kom ind i løbet af sæsonen og se det nyeste skud på stammen fra svenske Danielsson.

Vi har set det nye XLW, og der er ikke andet at sige end… ’fy for en skefuld’

’PIMP YOUR FLYLINE’ Hvis du er lidt fiks på fingrene og har lyst til at sætte dit personlige særpræg på dine liner, skulle du måske kigge lidt på T-linerne fra Scientific.

Utaperet synkeline med nylonkerne, der sælges i metermål.

T-14: 3 gr. pr. meter T-18: 4 gr. pr. meter

LAKSEKONTINGENT – HUSK K DET NU! Skal du fiske i Skjern Å 2011, skal alle lystfiskere over 17 år indløse et laksekontingent. Kortet kan købes i butikken eller på www.korsholm.dk Nærmere information kan findes på: http://skjernaasam.dk

&

ej til roge på v k e u fl r ø r hageløse en 2011 Nye mod sæson

Tryk på Strandbygaard.dk

ZPEY FUSION COMPACT

Jægervej 5 » Skjern » tlf. 9680 2020 » fiskeri@ korsholm.dk » Shop online på korsholm.dk » April 2011 // 03

Sportsfiskeren

33

Strømkile

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

En plads der er let at fiske for fluefiskeren. Vær dog opmærksom på, at fluen ikke må komme til at hænge i hovedstrømmen. Træk derfor fluelinen langsomt ind, så fluen fortsætter ud af den kraftige strøm i høj fart.

Kast langt opstrøms mod modsatte bred.

Lad agnen synke lidt, og før den gennem hovedstrømmen ind til egen bred.

Strømrende

Fluefiskeren

Spinnefiskeren

Strømrender med lave, grødefyldte partier er gode pladser, der er svære at fiske.

Det lave område presser strømmen over til modsatte bred, hvor strømrenden bliver meget smal. Herudover er overgangen til det lavere vand meget markant, da sandet lægger sig her, når grøden er fremme.

Sørg for at kaste godt nedstrøms og kom helt over til modsatte bred. Da laksen står ved overgangen til det lave vand, og strømmen på det lave vand ved egen bred er meget hurtig, er det svært at få fluen præsenteret for laksen.

Der kan med fordel mendes opstrøms et par gange, lige inden fluen passerer standpladsen.

Kast opstrøms ovenfor den kraftige strøm.

Før agnen i lav fart langs indersiden af hovedstrømmen. Kast derefter 45 grader nedstrøm og helt over til modsatte bred.

Lad agnen synke, og spin langsomt ind, indtil agnen vender i hovedstrømmen.

Midt i åen dannes ofte tydelige strømkiler. De er typisk lettest at se, når grøden står højt, men selv når der ikke er grøde i åen, holder pladsen fisk. Kilerne dannes, når det sander til i grøderankerne på hver side af kilen, og med tiden bliver kilen mere markant og dybere.

34

Sportsfiskeren

03 // April 2011

Nail Savage Gear Nails er mikro-­agn, som udover at egne sig fortrinligt til bombardafiskeri på kysten, også gør sig fortrinligt i åen. De har en fantastisk levende og lokkende gang, som kan få selv de mest modvillige opgangsfisk til at miste besindelsen.

Fry Intet slår en perfekt afbalanceret balsatræsvobler, og de nye Fry voblere fra Savage Gear er med deres fantastiske finish og sitrende gang blandt de allerbedste på markedet. De fås i 3,5 og 4,5 centimeters modeller, i seks forskellige farver, og de finder hurtigt ned i den perfekte affiskningsdybde til åens store blankfisk.

Caviar Spinner Få agn fanger flere fisk i åen end en spinner, og Savage Gear’s Caviar spinner er blandt de allermest effektive. Caviar spinneren har med sin offset tungsten-­ krop -­ som for øvrigt modvirker linetwists -­ den nødvendige tyngde til at nå den helt rigtige fiskedybde. Den roterer som en drøm, og så fås den i otte specialde-­ signede farver, som alle har vist sig uhyggeligt effektive til dansk åfiskeri. Den perfekte agn til store blanke laks og havørred.

(Se de nye fluoroscerende farver på www.savage-­gear.com)

Rotex Spinner Rotex spinneren er med dens øjeblikkelige rotation perfekt til fiskeri klods op af åbrinker, langs sivbræmmer og rankegrøde. Den fås i fem forskellige størrelser og farver, som egner sig specielt godt til både større og mindre danske vandløb. En spinner som især er giftig til åens store havørreder.

April 2011 // 03

Find os på Facebook: www.facebook.com/savagegear

www.savage-gear.com

Sportsfiskeren

35

TLF: 46 19 19 13

BORNHOLMS EGEN

TROLLINGMASTER Anders Schou Jensen har 30 års erfaring med bornholmske fedtfinner. Først gjaldt det kystens havørreder, men da han fangede den første store trollinglaks, var han helt solgt.

Af Henning Pedersen hp@sportsfiskeren.dk

Der er kun småbølger, da vi sejler ud fra havnen i Arnager. Efter en halv time for fuld skrue ligger vi på den udvalgte plads ti sømil syd for Bornholm. Det er årets første trollingtur efter en lang og stædig vinter. Vinden er tilpas svag til at sejle rundt langt ude på Østersøen i en lille båd. Vi får sat de otte stænger i takt med, at de første fangstmeldinger lyder over radioen.

Mens vi sejler, deler Anders ud af sine erfaringer fra mere end 30 års havørredog laksefiskeri på klippeøen. Det er ikke småting Anders har oplevet gennem årene, og mine forventningerne til dagens fiskeri stiger yderligere. Det bliver dog en rolig start, og bortset fra et par mindre torsk, sker der ikke noget de første fire timer. Som lyn fra en klar forårshimmel kommer det forløsende hug. Minutter se-

nere løftes en stålblank bornholmerlaks på 10 kg ind i Anders’ trimmede trollingbåd.

Geddefangst gjorde udslaget

Anders begyndte at fiske, da en onkel tog ham med ud med bambusstangen til en karussedam ved Åkirkeby. Da var han 10 år.

– Et par år efter fiskede jeg i Vallensgårdsmosen, og den første gedde, jeg fangede, vejede 5 kg. Så var jeg tabt, fortæller Anders.

Det fortsatte med cykelture meget tidligt om morgenen til molen i Arnager, hvor man i starten af 70’erne kunne fange fine torsk på 1-2 kg.

I teenageårene var der andre ting, der var mere interessante, men den første kystørred kom dog på land, da han som 18-årig fiskede i Salne-bugten ved Gudhjem. En fin ørred på et par kilo blev taget på bobleflåd og flue.

Ultralet start på kysten

Efter endt el-installatøruddannelse i København vendte han tilbage til Bornholm i 1980.

Han blev medlem af Bornholms Sportsfiskerforening og gik så for alvor i gang med kystfiskeriet efter havørred.

I de år var trenden at fiske ultralet med små blink på 4-7 gr, men det gik efterhånden op for Anders, at det var for spinkelt til de bornholmske vildørreder. Han mistede for mange fisk og gik op i blink- og krogstørrelse.

Samtidig begyndte han at fiske med multihjul, og har gjort det lige siden. Ikke mindst efter at svenske Ulf Tingsted besøgte øen og viste, hvordan man kunne tune hjulene, så de kastede længere, og man undgik overløb.

Formand og dommer

Anders er en mand, man kan have tillid til, så han blev hurtigt inddraget i foreningsarbejdet på øen, og i begyndelsen af 90’erne blev han formand for Bornholms Sportsfiskerforening og senere for Danmarks Sportsfiskerforbunds region Bornholm. I dag er han formand for Bornholms Trollingklub, der samler omkring 100 trollinginteresserede bornholmere.

Når den årlige trollingkonkurrence „Trollingmaster Bornholm“ løber af stablen, er Anders ikke med som deltager, for han er nemlig dommer. Med en førstepræmie på 50.000 kr. er der i høj grad brug for kompetente folk til at kontrollere både fisk og udstyr, så det er den rette, der vinder.

– Jeg ville da gerne deltage, men det er også fint nok at være dommer, og man møder en masse spændende fiskere fra mange lande, siger Anders og fortsætter: – Det er ikke mindst sjovt, når konkurrencen får et overraskende udfald, som sidste år hvor en nybegynder vandt med en laks på 17,1 kg fanget på en geddewobler fisket helt oppe i overfladen.

Trolling-pionerer

Bestillingsvare. Da Sportsfiskeren besøgte Anders Schou Jensen leverede han varen i form af denne flotte bornholmerlaks på 10 kg.

36

Sportsfiskeren

Sammen med Poul Stadler tog Anders del i den allerførste udvikling af det bornholmske trollingfiskeri i midten af 90’erne. Poul havde købt et par småbåde til udlejning, og dem brugte de til de første forsøg. Erhvervsfiskerne anbefalede dem at prøve syd for » 03 // April 2011

Trolling-pioner. Anders Schou Jensen var med til at udvikle det bornholmske trollingfiskeri.

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

37

« Bornholms egen trollingmaster øen, men de fangede kun torsk og havørred, og det var først da de i stedet tog ud fra Melsted på nordkysten, at der kom hul på bylden. På den første tur til Melsted fangede de hver en laks på 11 kg på en Hingsten wobler, der blev fisket med downrigger nede på 120 fod.

De havde derefter nogle gode år med Melsted som udgangspunkt, og Anders’ personlige rekordlaks på 16 kg stammer fra de år.

Fisker mest alene

I dag fisker Anders næsten altid alene. Fiskeriet er igen flyttet til farvandet syd for Bornholm, som ligger lige udenfor hjemmebasen i Arnager.

– De rigtig store laks fanges mest på deres trækruter i området mellem Davidsbanke og Bornholm, fortæller Anders og fortsætter: – Jeg fisker mest på „Bakkerne“, som er en af fiskenes spisepladser, hvor de jager brisling og sild. Her er det almindeligt, at man finder dem i flok, og derfor er det ikke ualmindeligt, at flere hugger på én gang.

Syvdobbelt hug

På en tur, hvor der var havblik, havde Anders set springende laks og sejlede hen til dem med seks stænger ude efter båden. Da han ramte flokken, kom der hug på fem af stængerne, og der blev travlhed i båden.

Men det var alligevel ikke noget at regne i forhold til en tur midt i april 2010, hvor syv ud af otte stænger bukkede sammen på én gang, og selv om Anders var alene, lykkedes det med god hjælp fra autopiloten at få alle laks i båden. Stedet var en plads 12-

Syvdobbelt hug. Anders fik sved på panden, da syv laks huggede på én gang.

13 sømil syd for Arnager, og igen var der havblik. På denne tur var det også synet af springende laks, der ledte ham hen til flokken.

– Jeg satte hastigheden ned og tog én stang ad gangen og havde held med at holde linerne ude af hinanden. De var heldigvis alle godt krogede, og der var ikke tale om voldsomt store fisk, for ellers var det nok ikke gået godt, understreger Anders.

Efter en times hårdt arbejde var der syv fisk i båden i tilgift til den, der var fanget i forvejen. Fryseren derhjemme var tom, så de kom med hjem, men ellers understreger Anders, at han sætter mange fisk ud igen.

Når det sker, afkroger han altid fiskene nede i vandet. Det samme gør han på kysten.

Så må han ganske vist se bort fra, at få dokumenteret sin fangst gennem et foto, men det behov er også for længst dækket.

Ujævnt fordelt

Fangsterne på trollingturene kan være meget ujævnt fordelt, og ture med dobbelthug veksler med nulture. Generelt skal der sejles en del timer pr. laks.

– Engang havde jeg 10 nulture i træk, men det var også i en periode, hvor jeg forsøgte at finde nogle nye pladser, siger Anders og fortæller en lille historie, der understreger, hvor ujævnt det kan være fordelt: – Jeg fiskede sammen med Poul Stadler, og vi fangede en flot laks på 12,5 kg plus et par mindre, som vi tog med hjem. Derefter fangede vi yderligere 10 laks i samme størrelse, som vi alle genudsatte, men det pudsige var, at en anden båd sejlede bag os, og den fangede ingenting hele den dag.

God tone med erhvervsfiskerne

Bakke-laks. Anders finder de fleste laks på „Bakkerne“ en halv times sejlads syd for Arnager.

38

Sportsfiskeren

Tidligere blev der drevet et omfattende erhvervsfiskeri efter laksene i Østersøen, og en stor båd kunne på en enkelt dag lande omkring 2000 laks. Anders anslår, at det er mere end den samlede bornholmske trollingflåde fanger på et helt år, så trollingfiskeriet truer hverken bestanden eller fiskerierhvervet, og efter Anders’ mening er der plads til mindst tre gange så mange trollingbåde som i dag.

Der er en god tone mellem erhvervsfiskere og trollingfiskere, og der kommunikeres flittigt over radioen, når man mødes på havet. Kommunikationen med turismeerhvervet er også blevet bedre, for man kan godt se perspektiverne i en udvikling af trollingturismen. Færgetrafikken har været flaskehalsen, men man er efterhånden begyndt at indrette sig efter trollingfiskernes behov.

03 // April 2011

Tre gode råd

Når Anders bliver bedt om at give tre gode råd til trollingfiskeren, der besøger Bornholm, nævner han: 1. Følg med på lokale bornholmske hjemmesider, så man kender de aktuelle fangster og ved, hvor laksen er. Det gælder især først på sæsonen. Fra marts er fiskene mere jævnt fordelt. Følg især med hos Bornholms Trollingklub: www.bornholmstrollingklub.dk 2. Agnene skal gå rigtigt ved den valgte hastighed. Tjek agnens gang ved siden af båden. Hold en jævn hastighed under fiskeriet på 1,8-2 knob.

3. Grejet skal være i orden, for der er ikke plads til fejl, når man fisker efter så store laks. Krogene skal være skarpe. Der skal bindes nye knuder hver gang. Hjul og stænger skal være i orden og spille godt sammen. Og så gælder der i øvrigt om at have masser af tålmodighed og tro på det, selv om der er nul- Q ture ind i mellem.

» Både, gear og grej Den første båd Anders havde, var en åben Cresent 465 med en 25 HK motor. Den var god til sommerbrug, men efterhånden fik han brug for en båd, der kunne bruges hele året, og nu er det en Drago Sunday Fishing 545, der ligger i havnen. Det er en kabinebåd, som er udstyret med en 60 HK Yamaha motor, og den har allerede været på vandet 700 timer i løbet af de første 2½ år.

For Anders er det et must, at båden er udstyret med autopilot, ekkolod, GPS og sikkerhedsudstyr, der inkluderer en VHF-radio.

Ud over sikkerhed giver radioen mulighed for at sludre med de andre trollingbåde over kanal 72.

Båden er udstyret med elektriske downriggere, og det er en god ting, når man er alene i båden og ofte fisker på dybt vand. Desuden er det af sikkerhedsgrunde godt, at båden har et højt fribord.

Til trolingfiskeriet bruger Anders Daiwa SG47 hjul og stængerne er overvejende Ron Thomson inliner-stænger.

SIMPLY THE BEST

» Tre favoritagn til trolling

April 2011 // 03

www.spro.de

www.gudman.de

1. Ismo Quack i versionen med farverne sort/blå/lilla/blank. Et traditionelt svensk trollingblink, som Anders fisker højt i vandet.

2. Jack Rapid (Den stive) i 12 gr i hvid/gul fisket efter en dodger eller en flasher.

3. Brisling i brislingeklemme. Fiskes dybt i vandet ved langsom fart. Suveræn agn, når vandet er rigtig koldt. Man kan være heldig at få brisling på Neksø Havn, og ellers kan man købe dem frosne hos SportDres på Bornholm.

Sportsfiskeren

39

SPORTSFISKERNYT

FORÅR FOR SMÅBÅDSFISKEREN På forårets store Boat Show blev de store nyheder til bådfolket præsenteret. Sportsfiskeren besøgte show’et, og vi fandt nyhederne til dig, der elsker at fiske fra båd.

Sportsfiskerens hemmelige våben Med den nye Quicksilver Air Deck Fishing kan du pakke din fiskebåd i bagagerummet på din miljøvenlige minibil. Tag en lille motor med, og du kan komme på fiskeeventyr alle steder.

Quicksilver Fishing 340 passer fint til to fiskere. Den vejer ikke mere end 48 kg, og du kan selv bære den ud og ind i bilen. Der er to årer med, den er monteret med stangholder og bløde, skumforede tofter.

Quicksilver Fishing 340 kan monteres med helt op til 15 HK på hækken, og så er du hurtigt ude på de hotte, hemmelige pladser. Leveres med bæretaske, pumpe og reparationssæt.

Pris: 11.990,Yderligere info på www.ketner-outdoor.dk

Ulv i retroklæder Yamahas nye F4, F5 og F6 HK er stærke, meget pålidelige 4-taks motorer, der passer til søen, fjorden eller den store å.

Debåden kommer nu holdt i retrolook med hvid top, og så er de at bliver medpåYamahas nye olielås, der sikrer mod spild lige præcist dit hotspot meget hvilken side motoren ligger på. på trods af vind og strøm. er kunen 17rukg, så den kan snildt løftes ind og Du kanVægten også lægge ud af bilen i de to solide bærehåndtag.

Yamahas F4, F5 og F6 HK motorer er støjsvage omend kraftige og på hele 130 kubik. Den er lakeret med 5-lag med antikorrosion.

Priser fra 8.200,Yderligere info på www.yamahamotor.dk

40

Sportsfiskeren

Cruisefiskeri på autopilot Nu skal du blot koncentrere dig om at fiske, så sørger Ipilot for, at båden bliver holdt præcist på dit hotspot – på trods af vind og strøm. Du kan også lægge en rute ind på autopiloten, og så vil I-Pilot sørge for, at du fisker optimalt hen langs skrænten, over knolden eller revet.

Den nye I-pilot fås nu indbygget i Minn Kota Riptide (saltvandsbestandig) og Minn Kota Powerdrive V2. Begge kan frontmonteres, og det vil gøre dit bådfiskeri meget komfortabelt og effektivt. Du får også en remote-control med til din I-pilot, så du kan styre din motor lige meget hvorfra i båden, du vil fiske. Motorerne er næsten lydløse, de har grødefri propel, batterimåler og trinløs hastighed.

Minn Kota Powerdrive V2 55 lb med I-pilot koster 9.999,Minn Kota Riptide 55 lb, med I-pilot koster 13.499,Yderligere info på www.normark.dk (Minn Kota)

03 // April 2011

SPORTSFISKERNYT

Din og min fiskemaskin’ Nu er den her: Den skræddersyede fiskemaskine. Fiskebåden alle har ventet på.

De robuste, svenske Linder alubåde har allerede en stor tilhængerskare blandt danske sportsfiskere, og nu er der basis for udvidelse. Med den nye 445 Catch kommer Linder med en fiskebåd, der kan bruges til næsten alt.

Båden er designet med god ”work-around” plads. Fiskeplatformen forrest i båden bliver der kamp om mellem fiskevennerne. Her kan der monteres en lækker drejestol, så du mageligt kan fiske og fighte dagen lang.

Små detajler som indbygget krogholdere til jig, woblere og blink samt fast alu-indgraveret målebånd topper indtrykket af den fuldendte fiskebåd. Alukvaliteten er den, der bruges til fly. Kvaliteten er helt igennem i top – og det er prisen også: 69.990,- Fås med motorpakker fra 20-30 HK. Forberedt for frontmontering af elmotor. Længde: 451 cm x bredde: 175 cm Yderligere info på www.ketner-outdoor.dk

Skarp fiskefinder

Trollingfiskerens trofaste Cannon er danske trollingfiskeres foretrukne downrigger gennem de sidste 25 år. Og den nye Digi-Troll 5 TS fortsætter de gode, trofaste takter. Nu er der kommet en helt nyt baggrundsbelyst LCD display på downriggeren, og menusystemet er forbedret med en helt ny software. Du skifter let mellem fod eller meter, autostop ved vandoverfladen, ny og bedre soft start og stop. Kan tilkoples transducer og automatisk fiske i en fast højde over bunden hele tiden.

Cannon Digi-Troll 5 TS er den hurtigste downrigger på markedet, den er saltvandsbestandig, leveres med krog til lod, dobbelt stangholder, 2 lineudløsere samt 122 meter rustfri kabel.

Cannon Digi-Troll 5 TS koster 10.499,Yderligere info på www.normark.dk (Cannon)

Her får du ekkoloddet med markedets skarpeste 5” skærm. Det nye GARMIN echo 550C har en skærm på 640 x 480 pixels fordelt på kun 5” skærm. GARMINs HD-ID teknik har en meget høj sendeeffekt, der sikrer utrolige detajler i fiskeekkoet og gengivelse af bundens strukturer. Garmin Smooth Scaling gør det af med hoppende billeder, når dybden ændrer sig.

Loddet har en god spredning på 120 grader, så du også kan se et godt stykke udenfor båden. Ekkoet kører både Single og Dual Beam: Single Beam sørger for den bedste og mest præcis dækning lige under båden. Dual Beam søger et større område, og kan spotte fisk i bevægelse. Leveres med drejeligt og vippebart snap-beslag.

Pris: 3.998,Yderligere info på www.garmin.dk

Cruisefiskeri på autopilot Hummingbird har opgraderet hele deres GPS X98 SI Combo-serie med ultra skarpe skærme med High Definition. Nu kan du se alt, hvad der foregår under båden og over bunden i skarpe, kontrastfulde farver.

Loddet har indbygget GPS, så du kan dele skærmen og styre mod dine hotspots samtidig med, at du ser bundens konturer helt skarpt. Du kan sågar vælge at se fisk, bund og strukturer fra siden med Hummingsbirds Side Imaging, der scanner i et område helt op til 180 grader.

Hummingbird 798, 898, 998 eller 1198 SI Combo fås fra 10.998,Yderligere info på www.normark.dk (Hummingbird)

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

41

5

fede flyderingspladser

42

Sportsfiskeren

De danske kyster er et slaraffenland for flyderingsfiskere.

Selvom der er mange spĂŚndende pladser, er der dog enkelte pladser som skiller sig ud. Her prĂŚsenterer vi dig for fem af de allerfedeste pladser.

03 // April 2011

Af Morten Valeur mv@sportsfiskeren.dk

Flyderingen er et fantastisk fiskefartøj – manøvredygtig, nem at have med sig i bilen og let at bære rundt på. Men den største fordel af dem alle er måske, at man kan nyde landskabet, som sagte glider forbi. Alle kystpladser har sine øjenåbnere. Et udgået træ, en skarvkoloni eller et smukt placeret hus.

Der er dog steder i Danmark, som skiller sig ud. De landskaber, der har det lille ekstra, som giver den uforglemmelige naturoplevelse. Det er måske ikke altid de allerbedste fiskepladser, men hvad gør det, når øjet og sindet efter en lang fiskedag er mæt af smukke indtryk. At vælge fem pladser ud blandt tusindvis af smukke steder, er i sagens natur ikke helt retfærdigt og i hvert fald ikke objektivt, men skønhed er som bekendt afhængig, af øjet der ser.

Skattejagt. De fedeste flyderingspladser kan ikke findes på et kort, de åbenbarer sig først, når man ligger på vandet.

Nordbornholm

Klippeformationer, kæmpesten på størrelse med autocampere og dybt vand under flyderingen. Nordbornholm er noget helt specielt men også ugæstfri til tider, når vinden står på fra vest – men det er netop en del af charmen. For en gæstende fisker er Nordbornholm ikke let tilgængelig første gang. Der er helt en-

kelt alt for mange gode pladser at vælge imellem. På en normal kyststrækning kan en erfaren kystfisker hurtigt udpege firefem sikre hotspots, men sådan er det ikke på Bornholm. Her er der kilometervis af lækre pladser at vælge imellem. Her er flyderingen til hjælp. For det første er det lettere at affiske længere strækninger i

flyderingen, frem for at skulle vade på de – til tider – forræderisk glatte sten. For det andet kan man få et godt indblik i bundforholdene og på den måde kigge mulige standpladser ud.

Efterår, vinter og forår er de bedste årstider til havørreden, og chancen for en rigtig stor fisk er altid til stede. Om »

Fiskeføde. Fiskeimitationer er et oplagt valg til Bornholms store blankfisk.

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

43

Hvid og lokkende. Stevns er med sine fantastiske klinter landets måske allersmukkeste flyderingsplads.

« Fem fede flyderingspladser

Stevns

sommeren er det derimod næsten umuligt at opdrive en fedtfinnefisk. Derimod vrimler det med torsk, så hvorfor ikke tilbringe en lun sommernat i flyderingen med kaffe og madpakke i jagten på forslugne sommertorsk.

Hvide kalkklinter troner sig op, mens mursejlere og digesvaler dykker om kap i jagten på insekter og andet spiseligt. Vandet er krystalklart, når vinden ellers arter sig, og selv på fem meter vand kan man se små kutlinger vimse rundt på den hvide kalkbund. Nærheden til det dybe vand i sundet og de rige-

lige mængder af føde, gør Stevns til en giftig kystplads. Hvert år fanges der mange havørreder over de magiske fem kilo. Spinnefiskerne står for de fleste og største fangster, og mange fisk bliver taget langt ude. Kun sjældent får en vadende fluefisker, en af de helt store fisk. Med flyderingen er det en helt anden sag, her kan fluefiskeren ligge sig 100 – 150 meter fra land og fiske effektivt langs kysten. En synkende line er en fordel – synke 2 eller 3 er ideelt. Et oplagt valg er store streamers eller rejeimitationer. Stevns er en populær fiskeplads, og det er derfor vigtigt, at vi flyderingsfiskere altid tager hensyn til vadende fiskere. Træk væk fra de pladser hvor mange vadende fiskere er samlet.

Stevns er ikke kun havørreder. Bruger man lidt tid på at kigge ud over vandet med et par polaroid briller for øjnene, vil man ofte kunne opdage stimer af fisk. Det er rimter, som trækker rundt og de er langt fra umulige at overliste på en lille tangloppe eller fiskeimitation – en kærkommen afveksling til havørredfiskeriet.

Stevns er en helårsplads, men er mest produktiv forår, sommer og efterår.

Torø på Fyn

Kærkommen variation. Rimten er en hyppig gæst ved Stevns. Ikke altid lige let at overliste, men når det endelig lykkes, er det en fin fiskeoplevelse.

44

Sportsfiskeren

På Vestfyn lige syd for Assens ligger en lille ø – Torø. Det er en fiskeplads, som har det hele. Lavvandede områder, strømrender, stenrev, dybt vand tæt på land og sidst, men ikke mindst, så ligger Torø tæt på Lillebælt – trækrute for mange store havørreder. Jeg kender ikke andre plad-

03 // April 2011

ser i Danmark, hvor så mange biotoper er samlet på så lille et område.

Fra parkeringspladsen ved Torø huse er der kun få meter ned til vandet. Nordsiden af Torø er mest spændende. Her ligger lavvandede områder, som hurtigt varmes op i det tidlige forår. Periodevist kan der være rigtig mange havørreder samlet på et lille areal, og fiskeriet er let. Følger man kysten langs øens nordside – ud mod Lillebælt varierer dybden enormt. Det ene øjeblik er der mere end tre meter dybt blot nogle få meter fra land, 50 meter senere strækker en lang sandtunge sig ud fra kysten, hvor vandet strømmer hen over. Alle kanter er potentielle standpladser for havørreden. Bunden er varieret – ålegræs, tangplanter og områder med muslinger glider forbi under svømmefødderne på én.

Torø er bedst forår, sommer og efterår, med den absolut bedste periode er i foråret og den første halvdel af sommeren.

Haderslev Fjord

Haderslev Fjord er en fjord med stort F. Smal og intim. På mange pladser føles det

mere som om man fisker i en meget aflang sø end på kysten. Fjorden er ikke nemt tilgængelig. De få veje, som fører ned til fjorden, er ofte private. Det betyder, at vadende fiskere kun har få pladser til rådighed, med mindre man er glad for at gå langt.

Mange steder er der desuden dybt vand tæt ved land eller blød bund, hvilket giver begrænsede muligheder især for fluefiskeren. Med flyderingen er alt dette løst.

Er udgangspunktet en plads på nordsiden, er det hurtigt at krydse fjorden og fiske en plads på sydsiden og omvendt. Med andre ord kan man opleve næsten jomfrueligt fiskeri på steder, hvor kun meget få fiskere kommer. Nogle af de mest spændende pladser er, hvor fjorden omkranses af tagrør. Tagrørene er ideelle tilholdssteder for byttedyr som rejer, hundestejler og kutlinger. Placér flyderingen en god kastelængde fra sivkanten og læg kastene helt ind imellem tagrørene. Bliv ikke overrasket, hvis hugget falder efter nogle få indtag.

Foråret er selvfølgelig en højtid i fjorden, men efteråret er noget helt specielt.

En skov klædt i gule og røde farver, »

fluer i højeste kvalitet til de bedste priser!!

” Th e D a n i s h C o l l e c t i o n” Pattegrisen

Kobberbassen

kr. 15,00 Polar Magnus

kr. 14,00 Honey Shrimp

kr. 15,00 Sparky

kr. 12,50 Hemligt

kr. 13,00 Den store reje

kr. 12,50

+LQGVKROPÁ XHQ

kr. 10,50 Juletræet GTI

kr. 11,00 Hugormen

kr. 15,00

kr. 12,50

Se det store udvalg af kvalitetsfluer på

www.effektlageret.dk

Variationernes ø. Torø belønner sine gæster med vidt forskellige kystforhold.

April 2011 // 03

Holmboes Alle´14 – 8700 Horsens Tlf. 75624988, effekt@effektlageret.dk www.effektlageret.dk

Sportsfiskeren

45

Rør ved rørene. I Haderslev Fjord oplever man ofte, at fluen skal helt ind i tagrørene. Det er her havørreden jager.

« Fem fede flyderingspladser krystalklart vand og letfarvede smældfede havørreder er svært at hamle op med.

Haderslev Fjord har mange fredningsbælter, både vinterfredninger og helårsfredninger. Er du ny ved fjorden er det derfor en god idé at sætte sig ind i alle fred-

ningszoner. Det gør du nemmest på fiskeridirektoratets hjemmeside: www.fd.fvm.dk.

Her kan du finde al den information, du har brug for.

Sangstrup på Djursland

Djursland har altid stået mit hjerte nær.

Det var her, jeg sled mine første waders op.

Makrel-guf. De stærke fightere er talrige ved Sangstrup, og de er et kærkomment supplement til havørredfiskeriet. Prøv en rejeflue, den er ofte produktiv.

46

Sportsfiskeren

Ufatteligt mange ture blev det til, med rigtig mange „nuller“ som resultat. Men kærligheden – til den smukke natur og de fine fiskepladser – svigtede aldrig, og med tiden blev nulturene færre. Sangstrup er ikke kun en havørredplads. Afhængig af årstid er der chance for torsk, sej, hornfisk og ikke mindst makrel.

Makrellen kommer i slutningen af juni og skal søges over relativt dybt vand. Erfaringsmæssigt er der flest makrel på vanddybder på mere end fire til fem meter. Her ses de jage plankton i overfladen og med lidt flid kan de overlistes på en lille fiskeimitation eller en rejeflue. Bundforholdene er klassiske for yderkysten – sten, sand og blæretang. Strømmen kan til tider være kraftig, og forsigtighed tilrådes – hav et lille anker med i flyderingen. Fisk altid flere sammen og tag ingen chancer.

Sangstrup fisker bedst forår, sommer og efterår. Min absolutte favoritperiode er maj til august. At ligge og plaske rundt i flyderingen i lunt sommervand i en let fralandsvind, som bringer duften af tørt græs med inde fra land, er en lise for sjælen.

Mens det er lyst jager makrel og hornfisk, men så snart mørket falder på indfinder havørreden sig. Først kan de høres langt ude, men snart er de tættere på land, og chancen for en stor havørred er til stede.

Er man flittig, er der gode muligheder hele natten igennem, og ikke mindst morgengryet er produktivt.

Q

03 // April 2011

G

UI

DES

Guidede kystture I de kommende måneder kan Danmarks Sportsfiskerforbund tilbyde dig følgende aktiviteter omhandlende kyst- og fluefiskeri: 9. april: Guidet kysttur – Sydsjælland/Møn 14. april: Guidet kystfluetur – Roskilde Fjord 30. april: Guidet kysttur – Vestsjælland Tilmelding på tlf. 7622 7072 eller kb@sportsfiskeren.dk Yderligere information: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender-2011

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

47

HAVFISKERI //

OPHOLD OG UDLEJNING//

WWW.ELIDA.FISHING.DK

- direkte ned til Karup Å Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads.

Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer.

Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.

DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG! I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat!

Ture på det Gule Rev!

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Bølshavnvej 5 3740 Svanneke elida@fishing.dk

Mobil 2032 0724 Telef.

4557 0724 Fax 4576 9995 www.elida.fishing.dk

M/S Øby & M/S Skipper AFGANG FRA LAUTRUPSKAJ I KALKBRÆNDERIHAVNEN Skal din rubrikannoce stå her?

Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag

Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl.

07.00-12.30 og 12.45-18.00

WWW.SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44

Telefon 40 38 94 69 eller mail annonce@sportsfiskeren.dk

A n ge l c e n t r u m L a n ge l a n d Vi arrangerer kutterture hele året fra Spodsbjerg Havn på Langeland (fladfisk- og torsketure).

Tlf: 62 50 14 13 ! www.angelcentrum.dk

Havfiskeri i Langelandsbæltet

I B I B å d u d l e j ni n g

13 forskellige bådtyper – priser fra kr. 440,00 pr. dag for 3 personer.

Kræver ingen førerbevis. ! Faste havnepladser i Spodsbjerg Havn på Langeland.

Tlf: 62 20 71 20 www.lejenbaad.dk

OPHOLD OG UDLEJNING//

((( Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk

Se også www.hessellund-camping.dk

MED WWSFC TIL

Lystfiskerferie

Midtjylland Jeres helt egen fiskesø og tilhørende sommerhus i stort privat naturområde Leje pr. uge 3-4.000 kr. eller weekend 2-3.000 kr.

97164626 Ǯ www.fjelster.dk

ALASKA i 2011 Fra kun DKK 14.990,12 dg 16 dg 22 dg samme pris Hvert hold 5 til 8 deltagere + turleder.

Fang MANGE laks, vi har 30 års erfaring INKL.: fly til Alaska t/r., overnatning ved ankomst til Anchorage, udflyvning med vandflyver t/r., overnatning i telte ved floden i Alaskas vildmark. Se vor 2011 prisliste på www.alaskafiske.com eller ring (+45) 28 10 11 12 alle ugens dage.

HIMMERLANDS FISKEPARK

YWcf_d]fbWZi {z { | wx { ~ { ¤ JEKC { { D ^ { D zw}P IKFBC w D iw } w| ¢ { i { P X C Å }{ B b ¢ { | { }{ w| GOHLB l } z w £{ { f<jC È{ D

iZhD \[bZ_d] YWcf_d] e] ^ojj[Xo

Halkærvej 179 Lundby, 9240 Nibe Tlf. 98 68 62 57 Fax 98 68 62 47 Camping og Hytter Mange store fisk udsættes hver dag fra eget dambrug! Åbent hele døgnet – året rundt!www.himmerlandsfiskepark.dk

Skjern Å – Vorgod Å Lejligheder + hytter på bondegård og to huse i Borris udlejes. Specialpris søndag til torsdag.

iÈ z{ }wz{ M § MHNF iz D \{ z } j{ {| OM GO NG NO

Ring til Inge Andersen på 97 36 65 63.

Fax: 97 36 67 10. Mail: inge@inge-­ferie.dk. www.inge-­ferie.dk

SKJERN Å Flot laksevand ved Skarrild, 1,7 km langt ønskes udlejet på langtidsbasis.

Lille fiskehytte under restaurering medfølger.

Kontakt for yderligere info: tlf. 9719 6767.

UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www. skjernaacamping.dk

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge.

Telefon 4828 8515.

    .

HYTTEUDLEJNING

(Der må også fiskes fra flydering!)

www.solbjerggaard.dk

Gudenåen

20 m2 bjælkehytte – 100 m fra Gudenåen. 300 meters fiskeret. Se www.smingehytten.dk Telefon: 86 87 73 84. Mail: olesen@adr.dk

Skjulosen med tømmerhus og aner fra 1700-tallet, 50 meter fra elven, like oppstrøms for Singsås.

Se www. rackelhanen.se/skjulosen Kontakt Kenneth Bostrom +46 42 14 77 47 eller Anders Engström +46 42 23 70 28.

www.fliegenbindewerkstatt-nordlicht.de

OPHOLD OG UDLEJNING//

Aalestrup Naturefterskoles Fiskelinie

Tarm Camping Hyggelig familie camping mellem Skjern Å og Varde Å.

Hytter Tlf. 30 12 66 35 www.tarm-camping.dk

Få venner for livet, fantastiske fiskeoplevelser og undervisning af landets bedste instruktører!

www.naturefterskolen.dk 7dg\Zg\VYZ )& .+'% 6VaZhigje Ia[# .- +) '* '* Privat guidede ture til noget anderledes men stærkt vanedannende ...

KARUP Å Lystfiskercampingplads ved Karup Å, hytter, lejlighed og campingvogne udlejes. Fastliggerpladser samt værelser udlejes for sæsonen.

LAKSEFISKERI i Gaula Ledige pladser på Bonesgaard i uge 25, 26 og uge 27.

Henvendelse til Johan Kling på telefon 40 42 15 97

BORNHOLM Dejlig lejlighed udlejes på idyllisk gård. Se mere på www.ferieboligbornholm.dk

FISKEKORT til LFSO (alle zoner) TRANDUM CAMPING 9754 7328 www.trandum.camping.dk

Välkomna till sköna Öland!

Kom och dröm er bort vid havet och solnedgången!

Med vänliga hälsningar från Hälludden på norra Öland!

Konferens · Stugby Vandrarhem · Kursgård 0708 55 06 23 / 0485 241 34 www.halludden.se www.halludden.nu

GREJ OG AGN//

HORNFISK – på den gode måde

Fang hornfisk uden brug af krog.

Hornfisken fanges på tynde silkesnore, som sætter sig fast i fiskens tænder.

Meget få fisk undslipper, og du undgår fejlkrogninger.

Nu i 7 farver.

Kom og se et kæmpe udvalg af både i Lunderskov eller på

www.boges.dk Man - Fre 9.00–17.00 Lørdag 10.00–14.00 Søndag lukket 1. Søndag i måneden 12.00–16.00

Nærmeste forhandler og info: www. silkekrogen.dk · Tlf. 23 81 63 26

F I S K & FA N G s to r e m æ r ke r t i l s m å p e n g e

MÅNEDENS TILBUD

Sportsfiskernyheder når du har tid

SPAR MOMSEN

20% Rabat på alle varer i dagene 4-10. April

NY BOG Pris: 299,- (eller 249,- for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund) Bogen kan k øbes igennem Danmarks Sportsfiskeforbund

www.fiskogfang.dk

Beløbet + 50,- til fragt overføres til konto: 7700 1079078 Ved indbetaling bedes du angive navn og adresse.

Side 630

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Ulovlige garn skal meldes

Hvert år fanges rigtigt mange fisk i ulovlige garn.

I april og maj sættes mange ulovlige garn i fjordene, enten fordi garnfiskeren ikke kender reglerne, eller fordi man bevidst fisker ulovligt.

Langs kysten er det hele året forbudt at fiske med nedgarn inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien. Garn skal være markeret med bøjer og flag samt navn og fiskerinummer. Ellers er garnet ikke lovligt. Reglerne om garnfiskeri kan læses på www.fd.fvm.dk.

Husk at indrapportere ulovlige garn til hjemmesiden www.anmeldelse.fd.dk eller www.ulovlige.net. Din rapport med destination og eventuelt foto bruger fiskekontrollen til at under-

søge det omtalte forhold. Det er altid en god ide at skrive nummerplade eller navn på båden, der foretager ulovligheder, så den rigtige person bliver pågrebet.

Det tager ca. to minutter at udfylde en rapport. En god måde at dokumentere det ulovlige garn eller forhold er at tage et billede med position (x, y koordinat) eller tage et punkt med en bil-GPS. Det gør det meget nemmere for Fiskerikontrollen at finde garn, der ikke er markeret.

Fiskekontrollen kan fanges døgnet rundt på telefonnummer: 72 18 56 09 eller kontaktes på e-mail: sar@fd.dk.

Husk at sætte de svage fisk ud Havørrederne er sultne på denne årstid, og ofte sluger de agnen, og en krogløsertang er et must for sikre havørredens overlevelse. Hvis man kan se, at det er en nedfaldsfisk, man har fået på krogen, skal man fighte den hurtigt og undgå at tage den på land.

Det prøvede denne lokalredaktør for nylig under en tur til Binderup Å. I et super hug i et sving krogede jeg en blank havørredhun på 70 cm med næsten ingen skrammer efter gydningen. Den huggede kun få hundrede meter fra udløbet og blev skånsomt sat tilbage i det letfarvede vand.

Hvis man er i tvivl, om det er en nedfaldsfisk eller opgangsfisk, så kig efter kendetegn som slidte finner og undervægt. Det er ofte større fisk over 50 cm som er nedgængere.

Muslinger lever af næringsstoffer og kan hjælpe med til at forbedre vandmiljøet i danske fjorde.

Muslinger skal redde Limfjorden Inden længe ved biologer, om muslinger kan »æde« nok kvælstof til at forbedre miljøtilstanden i de indre farvande. Det vil en test af såkaldte miljømuslinger i Limfjorden ved Skive vise. Muslingerne lever af næringsstoffer, der allerede er kommet ud i miljøet og er derfor kun symptombehandling.

Langt bedre ville det være at fjernet kvælstoffet ved kilden ved at etablere vådområder eller efterafgrøder. Et muslingeanlæg til 1,3 millioner kroner kan gennemsnitligt producere 1.000 tons muslinger, hvilket svarer til, at muslingerne kan fjerne 10 tons kvælstof fra vandet.

De dage er desværre ikke forbi, hvor spildevand ledes ud i vandløb til skade for fiskebestandene.

Forurening ødelægger vandløb Jens Oluf Nielsen opdagede for nylig ved et tilfælde en spildevandsforurening i tilløbet Skibsted Å, som leder vandet videre til en af de bedste nordjyske havørredåer - Lindenborg Å.

Jens kontaktede straks beredskabscentret på 112, der hurtigt fik stoppet ulykken. Lystfiskersammenslutning ved Lindenborg Å frygter nu, at to års fiskeyngel er gået tabt.

Spildevandet kommer fra en pumpeledning mellem Terndrup og Aalborg, og det vides ikke hvor længe spildevandet er strømmet til Skibsted Å.

Rebild Kommunes miljøafdeling har undersøgt skaderne efter forureningen af Skibsted Å.

Foreløbig har insektlivet overlevet og senere på året vil en bestandsanalyse vise, om ørrederne har taget skade.

10.000 til Fiske- og Jagtmesse Rigtig mange mennesker deltog i årets Outdoor Fiske- og Jagtmesse i Aalborg. En af de konkurrencer, som fik stor opmærksomhed, var Danish Open Flytying.

Deltagerne dystede i tre kategorier, og i modsætning til andre lignende fluebindingskonkurrencer kunne man frit binde sine egne, fortrukne mønstre, hvilket lokkede mange forbi scenen med de dygtige fluebindere.

Gylleforurening forhindret 1. marts gik det næsten galt ved Uggerby Å i Nordjylland, da en frosset ventil medførte, at 30.000 liter gylle løb ud af landmand Ole Andersens gylletank på Hirtshalsvej. Landmanden gjorde det rigtige, idet han hurtigt ringede 112 og alarmerede beredskabscenter Hjørring, der kunne rykke ud og pumpe gyllen op, inden det nåede Uggerby Å. Der er sket flere gylleforureninger i marts bl.a. i Sindal og Bindslev.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

BRASHOLT www.brasholt.dk

J.C. FISKEGREJ www.jcfisk.dk

ALMAS www.almas.dk

VESTJYLLAND

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Laksetid igen Vinteren har igen været lang og hård med »låg« på de vestjyske fjorde i månedsvis, så ved Skjern Å og Storå ligner forholdene sidste års.

Derfor kan vi forvente en premiere med mange nedgængere og få opgængere i de to vandløb og en »forsinkelses-effekt« på to-tre uger i forhold til mere normale vintre.

Det er dog rent gætteværk, da to sæsoner i praksis aldrig er ens, men hvis trækruterne i fjordene kan holdes fri for ulovlige garn, går vi forhåbentlig endnu en løfterig sæson i møde ved begge de skønne vandløb. Ved Varde Å bliver sæsonen med garanti anderledes: »Prop-

pen« ved Karlsgårde, som tidligere dæmpede laksenes vandretrang, er væk, og det bliver spændende at følge, hvad de nye, frie forhold vil betyde for fiskeriet.

Måske fanges der laks på Mølby-Eg stykket og Grindsteds vand allerede fra starten - og der er udsigt til en hel del pionerfiskeri og overraskende fangster de kommende måneder.

Husk, at du kun må hjemtage én laks fra hvert vandløb, så længe kvoterne rækker. Så nyd dit fiskeri optimalt og fang din laks som en gentleman! »Proppen« i Varde Å er væk, og det lover godt.

Glad for den kommende løsning for Tange Sø Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening har i mange år haft glæde af fiskeretten på Tange Sø og sympatiserer derfor med de nye forslag om et langt omløbsstryg, der samtidig sikrer, at søen bevares. »I foreningens optik er der forståelse for både Gudenåcentralens ønsker om elproduktion og for samfundets krav om naturgenopretning. Og dera for er det lange omløbsstryg parallelt med søen en god løsning for foreningen«, udtaler formand Steffen Toft Jensen.

Omløbet vil sikre fiskenes frie bevægelighed, og samtidig vil de aktuelle problemer med oversvømmelser ved Kongensbro forsvinde.

April er desuden storlaksemåned i Gudenå.

Laksefiskeriet er stadig så sårbart, at det er vigtigt, at du følger de regler, der gælder for åen.

Husk reglerne for laksefiskeri i Skjern Å

Jørgen Bohnensach blev kåret til Årets Vardenser for at gøre åen og byen kendt i mange lande.

Varde-formand hyldet I mere end 20 år har Varde Sportsfiskerforening været ledet af en række dygtige og visionære formænd, som har begunstiget medlemmerne og ikke mindst deres fiskevand.

De sidste otte år har Jørgen Bohnensach således løftet arven efter Jan Porsgaard, hvis store indsats stadig værdsættes af de ældre medlemmer.

På Varde Sportsfiskerforenings generalforsamling for nylig var det Jørgens tur til at blive hyldet, idet den lokale avis havde kåret ham som »Årets Vardenser« 2010, fordi han har gjort åen og fiskeriet kendt langt ud over landets grænser.

Tjek regler for fiskeriet og nyt fiskevand på www.varde-sportsfisker.dk.

Ud over statens fisketegn for alle mellem 18-65 år) og gyldigt fiskekort til den ønskede strækning, skal du fra i år også købe et særligt »laksekontingent« til Skjern Å. Endvidere må der kun anvendes kroge uden eller med nedklemte modhager. Der må kun være én krog pr. agn og maks tre krogspidser på linen. Ligesom sidste år er der to størrelsesbestemte kvoter á 175 laks til rådighed for lystfiskerne, dels under og dels over 75 cm. Husk reglen om, at der kun må fiskes med orm eller såkaldt »anden agn«, indtil den første laks er landet - derefter kun kunstagn uden duftstoffer. Skjern Å Sammenslutningen strammer samtidig op på kontrollen og skærper sanktionerne, som det fremgår af www.skjernaasam.dk.

Frost og gylle Det er forbudt at udkøre gylle på frosne marker, som skråner ned mod vandløb og søer. Og der er ingen undskyldning, da der er tale om aktiv forurening, der havner i fjorde og indre farvande, hvor iltsvind og bundvendinger forekommer hvert eneste år. Det er kommunernes ansvar at vende denne udvikling, og et stort flertal af befolkningen forventer, at en løsning får højeste prioritet.

April byder på to populære vestjyske konkurrencer.

Husk Ørreddage og Sildefestival Struer Kystfiskerforening inviterer alle til Limfjordens Ørreddage den 23-24. april. Se: www. skf1990.dk. Husk også Sildefestivalen i Hvide Sande den 29. april - 1. maj. Det er en hyggelig og populær fiskekonkurrence, der i år byder på tre del-konkurrencer for voksne, en børne-konkurrence for de 4-10 årige samt en nyhed i år i form af en juniorkonkurrence for de 11-16-årige.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

JAFI VIBORG www.jafi.dk

PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

ØSTJYLLAND

Lokalredaktør Laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Tag benene på nakken

Hvorfor klumpe sig sammen ved de »kendte« steder.

Hvert år i april lyder der højlydte klager om overfyldte kystpladser i det østjyske. Men når man tænker på, at området fra Mariager Fjord, rundt om Djursland og Mols og Helgenæs og ned til Vejle Fjord tæller nogle af landets mest kendte pladser, og at der findes en stor befolkningstæthed af kystfiskere i det østjyske, ja så begynder man at forstå, hvorfor der er trængsel på mange »hotspots«.

Derfor er denne måneds gode råd at tage benene på nakken og søge lidt væk fra parkeringspladserne og skulder-ved-skulder-fiskeriet på de mest populære pladser og tage sig en

længere tur langs kysterne til mindre kendte pladser.

Prøv strækningen fra landsbyen Studstrup og op mod Vosnæs eller fra Slettehage på vestsiden ind mod Kongsgårde. Her er der fine skrænter med god bund på lange stræk.

Længst inde i Begtrup Vig er der også gode pladser, hvor der sjældent eller aldrig kommer lystfiskere.

At der venter en lang gåtur fra Tved Kirke langs kanten ud mod det sydlige næs ved Knebel Vig gør, at man har denne strækning i relativ fred. Så tag bare benene på nakken og find nye pladser.

Pier 2 spærres på Århus Havn Efter en særdeles dårlig fiskesæson på Århus Havn mødes lystfiskerne af flere dårlige nyheder.

Den populære fiskeplads Pier 2 tæt på byens hjerte er afspærret for lystfiskerne i mindst to år frem.

Som noget overraskende nyt er det ikke selve Århus Havnevæsen, der laver begrænsningerne.

I stedet er det de kæmpestore byggeprojekter, der skal udgøre de nye »Bynære Havnearealer«, der hindrer adgangen til den ellers så populære fiskeplads.

Nye gydebanker i Mattrup Å.

På en bidende frostkold februarmorgen udlagde 15 medlemmer fra fire foreninger under Tørring - Mossø Sammenslutningen 80 kubikmeter gydegrus og 4 kubikmeter store marksten i Mattrup Å. I stedet for at bruge penge på at udsætte ørredyngel i Gudenåen opstrøms Mossø, blev foreningerne enige om i stedet at skabe bedre gydeforhold for fiskene. »Det kan sgu da ikke passe, at der ikke er fisk her« sagde Thomas Larsen - og så huggede gedden.

Stor fluegedde til Thomas 12. marts tog Thomas Larsen og Emil Olesen til Gudenåen ved Bjerringbro for at se, om de store gedder var til stede. På et tidspunkt nåede de til en perfekt geddeplads i et dybt sving, hvor et lille træ gjorde, at der ikke var strøm. Efter tre kast udbrød Thomas: »Det kan sgu da ikke passe, at der ikke er fisk her«. Sekundet efter fik han hug. Under fighten anslog de gedden til at veje omkring 8 kilo; men da fisken blev landet og lagt i noget grøde, viste det sig, at den målte den 112 centimeter og vejede 11,4 kilo

Drivis kunne ikke stoppe fiskerne Jan Drejer med dagens flotteste fra Gudenåen.

Flot premierefisk i Langå »Endelig!«, sukkede bestyrelsesmedlem Morten Andersen fra Langå Sportsfiskerforening, da kalenderen omsider viste den 1. marts og dermed premierefiskeri i Langå Sportsfiskerforenings fiskevand ved Gudenåen.

Jan Drejer fangede dagens flotteste fisk. En fin grønlænder på 50 cm, og selve dagen bød ifølge Morten Andersen på fint vejr for årstiden med omkring to plusgrader og stort set ingen vind.

Ud over Jan Drejers fisk stod fangsterne ikke helt mål med det fine vejr. Der blev taget en del nedfaldsfisk og enkelte grønlændere. Den største »falder« var en laks på ca. 90 cm. fanget af Jonas Vammen. Så alt i alt en premiere på det jævne, konkluderer Morten Andersen.

Efter et par dages sol forsøgte Brian, Claus & Haldor sig med sæsonens første tur på Århus bugten mandag den 7. marts. Isen var endnu ikke væk, og på vej ud af havnen lød der høje »dunk« , når klumper af drivis ramte kølen.

Rent fiskemæssigt floppede flere ellers sikre pladser. Først da mørket faldt på, skete der noget, og inden for en halv time lå der tre pæne torsk i baljen - den største på 2,4 kg og 64 cm.

Restaurering trods krise

De tre torsk huggede først, da mørket faldt på.

Selv om Silkeborg Kommune skal spare massivt, er der blevet plads til vandløbsrestaureringer.

Salten Å har fået fjernet den sidste spærring, og øverst i hovedløbet er der ved en mindre opstemmet sø anlagt et omløbsstryg med hele vandføringen.

Omløbsstryget er en del af et samlet projekt for hele Salten Å systemet, hvor der er fjernet spærringer, åbnet rørlagte strækninger og udlagt sten og gydegrus.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

JAFI VIBORG www.jafi.dk

PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk

GREJSHOPPEN VEJLE www.fluer.dk

Lokalredaktør Lars Østergaard Jensen // tlf. 7456 1153 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn Lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Laksen narrer aldrig april Laksen narrer aldrig april, siger et gammelt ordsprog. Det bliver spændende at se, om det også kommer til at passe i år. I hvert fald er det sikkert, at der bliver masser af optimistiske lystfiskere langs de mest kendte og populære strækninger og vandløb.

Man kan tage masseopbudet som en oplevelse eller vælge at vente tre-fire dage, indtil der igen falder fred og ro over ådalen. Eller måske søge længere op i vandsystemet. Selv om der måske er længere mellem opgangsfiskene heroppe, er man i hvert fald færre om at friste dem. Endelig er vi jo nogle stykker, som

fravælger lakseræset den første tid, og som i stedet med stor fornøjelse og barnlig glæde nøjes med at friste små vævre bækørreder på let grej.

De rødplettede charmetrolde er nogle steder i forbavsende vigør. Prøv med små, enkle og belastede nymfer i klart vand – eller med klassiske vådfluer eller streamere, hvis vandet er farvet.

Spinnefiskeren vil ofte få betydeligt flere hug og bækørreder på land ved opstrøms kast med små spinnere, der skal have lov til at skrabe bunden helt nede i de vårdybe høller eller snurre omkring i hjørnerne under skrænterne.

SYDJYLLAND

Efter premieredagene falder der mere ro på lakseåerne.

Gylle dræber Sode og Sillerup bæk Først blev adskillige fisk i Møllebækken, der løber ud i Bankel ved Halk, dræbt af årets første sønderjyske gylleforurening. Det skete, da et pumperør stoppede til. I marts blev også et af Sønderjyllands fineste gydevandløb, Sillerup Bæk, ramt af en massiv gylleforurening. Trods et stort arbejde for at begrænse skaden, døde mange store og små ørreder ved gylleudslippet.

Både bækørreden og stallingen bliver nu totalfredet i Sydvestjysk Sportsfiskerforenings vande.

Forening freder bækørred og stalling i tre år Sydvestjysk Sportsfiskerforening i Esbjerg har på deres generalforsamling netop vedtaget at frede bækørred og stalling på foreningens strækninger af Sneum Å, Holsted Å samt Kongeåen i en periode på tre år fra 2011.

Så vidt vides er Sydvestjydsk Sportsfiskforening den eneste i regionen, der har indført fredning på både bækørred og stalling i deres vande. Begge fisk har været i kraftig tilbagegang ikke blot i Kongeåen, Sneum og Holsted Å, men også i andre jyske åer og vandløb.

Aabenraa Sportsfiskerforening vil afholde hundrede aktiviteter i år

Monsterfisk gik i fangstnettet Den første weekend i marts afholdt Alsiske Kystfiskere forårskonkurrence med omkring 150 deltagere, som i løbet af tre dage blot fangede to ørreder på 49 cm og 47 cm i det ikke mere end én grad varme vand.

Men et par fiskere, der reparerede en bådebro, fangede om søndagen med et gammelt fangstnet en stor laks på 102 cm og 12,5 kilo, der svømmede sløvt omkring på lavt vand. Selv om kæmpen ikke kunne tælle med i konkurrencen, vakte den stor opsigt ved indvejningen.

Bestyrelsen i Aabenraa Sportsfiskerforening har søsat en femårsplan, der skal sikre kvaliteten i foreningens arbejde, skaffe flere medlemmer samt sikre, at der afholdes flere aktiviteter. Faktisk stræber man efter allerede i år nå op på 100.

Derudover er Aabenraa Lokal TV ved at producere en række udsendelser om foreningen.

Vandet i Lillebælt var i februar og marts både grumset og mørkt, men en flok lystfiskere fik valuta for pengene, da de var med MS Mik Pedersen fra Aabenraa Havn. I løbet af dagen fangede gæsterne hele 65 torsk fra 1,5 og op til tre kilo.

Storfisk fra Kolding Sidst i februar reddede den erfarne fluefisker, Finn Andersen fra Kolding sig en fin blank overspringer på 6 kilo og 77 centimeter. Fisken huggede ved Rebæk på, hvad Finn beskriver som »en rejeimitation a lá en slidt pattegris«.

Kystlaks på antik blink

Foreningen afholder bl.a. marathon i fluebinding.

Masser af torsk ved Aabenraa

Efter en lang gåtur gennem skoven ved Halk fangede Flemming Holm i marts en laks på 75 cm. på et antikt blink.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

PG FISHING SØNDERBORG www.pgfishing.dk

PAMHULE JAGT & FISKERI www.iversen-import.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Fugle, fisk og små øer

Yderst ude ligger revet - Svelmø Trille.

Der er jo det dejligste havørred-fiskeri på mange af de små øer omkring Fyn. Men også vigtige fuglebestande. En del steder er der deciderede reservater i yngletiden, og de skal selvfølgelig respekteres.

Andre steder er der også ynglende fugle, uden at de ligefrem er beskyttet af reservater.

Et eksempel: Mellem Faaborg og Svendborg ligger Store Svelmø. Den kan nås til fods fra Fyn - efter en tur gennem lavt vand og via Lille Svelmø.

Fyns Amt etablerede i sin tid et såkaldt »henstillingsområde« på Svelmø - man henstil-

lede altså til, at folk ikke færdedes der i fuglenes yngletid. Men det var altså kun en henstilling, og i øvrigt er amtet væk. Derfor er der ikke noget galt i at ta’ en tur til den lille ø. Hvis man ellers genbærder sig ordentligt.

På øen ruger mange fugle, og der er flere terne- og mågekolonier. Fuglene kan både ses og høres, så det er nemt at gå udenom, og kun en torsk slår sig vel ned midt i en fuglekoloni ?

Det gode ved Svelmø er, udover den afsindigt flotte natur, at der både er beskyttede bugter og et af Fyns fineste rev - en trille som den slags hedder i det sydfynske.

Bøde på 30.000 for gylleforurening Den sydfynske landmand Tony Strandholdt er af Retten i Svendborg blevet idømt en bøde på 30.000 kroner for sidste år at have forurenet Stokkebækken med gylle. Gylleudslippet skete i april og tog livet af alle ørreder og alt andet liv på en lang strækning af bækken, der ellers var en af Fyns reneste og mest ørredrige. Sagen slutter formentlig ikke her. Svendborg Kommune ønsker omkring 50.000 kroner i erstatning for arbejdet. Og Svendborg Sportsfiskerforening forlanger 70.000 kroner for tabte fiskemuligheder.

Vinder af Premierefiskeriet i Odense Å blev Jan Kruse Hansen med denne havøred på 81 cm og 5,35 kg.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen kårede årets flotteste fisk - den næststørste.

De fem største var alle over to kg Den flotteste fisk til Premierefiskeriet i Odense Å blev udpeget af sportsfisker og tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen, som også overrakte præmien, Årets vindere blev: 1. Havørred på 81 cm og 5,350 kg - fanget af Jan Kruse Hansen, Odense SV. 2. Havørred på 69 cm og 4,150 kg (Flotteste fisk) - fanget af Ib Gregersen, Odense SV. 3. Havørred på 65 cm og 3,400 kg (1. Fisk på land) - fanget af Jens Severin Andreasen, Årup.

4. Havørred på 62 cm og 2,400 kg - fanget af Jack Schultz, Odense C. 5. Havørred på 60 cm og 2,200 kg - fanget af Søren Sørensen, Odense NV.

Odense Å-premiere blev på det jævne Premierefiskeriet i Odense Å & Inderfjord lørdag den 5. marts blev af den mere almindelige slags.

Der blev kun fanget omkring 25 havørreder i alt. Så fiskeriet var på det jævne, trods det bedste vejr nogensinde til en premiere. Eller måske netop derfor.

Vinder af premiere-konkurrencen blev Jan Kruse Hansen, Odense SV , der fangede en havørred på 81 cm og 5,35 kg. Generelt var de største havørreder pænt store. De fleste var dog nedfaldsfisk i acceptabel kondition.

Ingen havørreder på Langeland?

Havørred Fyn og fisketegnsmidlerne betaler gildet.

450.000 smolt udsættes på Fyn

De otte præmie-vindere ved premiere-fiskeriet.

54

De fynske havørred-bestande får i dette forår den årlige vitamin-indsprøjtning. I fynske, langelandske og ærøske åer udsættes i alt godt 450.000 smolt. Den største portion kommer ud i Odense Å-systemet - med 44.000 i åen og 7.000 i tilløbet Lindved Å. Desuden ryger 20.000 ud i nærliggende Stavids Å. Resten fordeles rundt i det fynske.

Liv på havørred-sitet I mange år har der været næsten stilstand på Havørred Fyns hjemmeside www.seatrout.dk, men nu er den både kommet i nye klæ’r og med nyt indhold. Det nye er blandt andet, at Havørred Fyns to faste guider skriver om oplevelser og fangster, og at biologer fra Fjord & Bælt i Kerteminde løbende bidrager til siden.

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

Sportsfiskeren

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

MICHAELS JAGT & FISKERI www.michaelsjagt.dk

De langelandske fiskepladser er slet ikke omtalt i årets katalog fra Havørred Fyn. Den slags omtale skal der betales for i kataloget, og det ville hverken de langelandske firmaer indenfor lystfiskerturismen eller den lokale turist- og erhvervsforening. I en pressemeddelse forklares beslutningen med, at 85-90 procent af fisketurismen på Langeland er baseret på andre arter end havørred - såsom torsk og alskens fladfisk.

03 // April 2011

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

Hot- eller notspot i april Havørredfiskeriet på kysten er præcis så uforudsigeligt som vejret i april. Solstrejf og sludbyger er symptomatisk for de vilkår, havørredfiskerne må indordne sig under i denne polariserede måned. Nogle dage er fiskeriet i top. Nogle dage er fiskeriet det modsatte. Lunefuldt, og helt uimodståeligt.

Et af »problemerne« er, at mange hotspots er notspots i april. Og her er mange havørredfiskere alt for trofaste over for de velkendte pladser. Er der ikke nogen »hjemme«, skal du ikke bruge ret lang tid på disse pladser, men derimod prøve andre. Pludselig finder du fi-

skene. Havørrederne er sultne efter vinterens strabadser, og når først fiskene er fundet, kan der gøres meget store fangster på kort tid.

Specielt i år, hvor is-vinteren har holdt temperaturen nede på et minimum, eksploderer biologien på det lave vand. Myriader af liv giver havørreden optimale betingelser for at æde sig store og stridbare på kort tid. Det skal udnyttes.

I begyndelsen af april vil der stadig være børsteorme, senere skal rejerne formere sig, alt imens de små kutlinger myldrer rundt mellem stenene. Fluefiskeriet er derfor særlig lukrativt med tynde liner i det krystalklare vand.

NORDVESTSJÆLLAND

Velkendte pladser kan både være hotte og »notte«.

Stor gydeaktivitet i Svinninge Å Allerede for et par år siden var der opmærksomhed på, at der kunne være en vis gydeaktivitet i Svinninge Å. Det store antal smolt, der hvert år sættes ud i Lammefjordskanalerne, burde give en vis havørredopgang. Lokalredaktøren kiggede derfor forbi åen sidste år og fandt enkelte gydegravninger på en kort strækning.

I år blev hele Svinninge Å gennemgået for at få et endegyldigt svar på, om der egentlig foregår gydning af betydning.

Og, hold fast, der var ikke færre end 188 gydegravninger i Svinninge Å. De lå som perler på en snor på en 2,5 km lang strækning af åen, hvor vandet risler henover grusbunden. Det samlede gydesubstrat blev vurderet til at dække 1.220 kvadratmeter.

Størstedelen af gydestrækningen er vedligeholdelsesfri. Netop derfor var det positivt at støde på en naturvenlig lodsejer, der fortalte, at kun to gange siden 1960 havde der været oversvømmelser på markerne.

Garnet har sikkert ligget og gemt sig i længere tid under sneen. Nu skal åen overvåges nøjere.

Ørred-garn i Tuse Å Et medlem af Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) fandt midt i marts et ørredgarn, som lå ved bredden af Tuse Å neden for parkeringspladsen ved Åkalvebroen. Fiskerikontrollen blev involveret, men de bad TØS-folkene om at indlevere garnet som hittegods til politiet i Holbæk.

I TØS er man naturligvis chokerede over fundet af garnet, og man vil nu intensivere overvågningen af åen, så ulovligt fiskeri ikke finder sted. Det er altoverskyggende ødelæggende for ørredbestanden, hvis der fiskes med nedgarn i åen. Det vil kunne ødelægge mange års arbejde.

Populære kanalkort stiger i pris

Svinninge å byder på hele 188 gydegravninger.

Sandet skal fanges i Bjerge Å I Bjerge Å på Vestsjælland er der en meget stor sandtransport, primært fra gamle dræn. Sandet bundfældes i vandløbet, lægger sig i ørredernes gydegravninger og kvæler æggene.

Det har nu fået Slagelse Kommune til at projektere to sandfang i vandløbet. Sandfangene ligger i forlængelse af to meget store dræn, der trækker store mængder sand ud i åen.

På den måde håber Slagelse Kommune at få bugt med sandtransporten, der hæmmer ørredernes gydemuligheder.

Lammefjordskanalerne er stadig et stort aktiv for Odsherreds Sportsfiskerforening, der har fiskeretten til de 40 km lange kanaler.

Ikke blot fisker medlemmerne flittigt efter gedder og karper. Også salget af dagkort er stigende.

Sidste år blev der solgt 489 dagkort til kanalerne mod 455 dagkort året før. Prisen på dagkort stiger i år til 50 kr. og ugekort stiger til 150 kr.

Præmier mangler der ikke til konkurrencen !

Hornfisk i Høng

Stadig flere køber fiskekort til kanalerne.

8. maj afholder Høng Sportsfiskerforening sin årlige hornfiskekonkurrence med et væld af præmier. Der er indvejning i foreningens klubhus (bag rådhuset) på hovedgaden 37b i Høng. Indvejningen foregår mellem 14.30 og 15.00. Der er præmier til de 15 største hornfisk, foruden præmier på billetten ved lodtrækning og en særskilt juniorrække. Desuden er der et gavekort på 500 kr. for den mest bemærkelsesværdige »bifangst«.

TV2 TTV side 630 April 2011 // 03

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

55

NORDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 2868 7063 // hp@sportsfiskeren.dk

Find flokken i fjorden

Lad dig ikke snyde af en kedelig og mudret bund.

Garnfiskerne ved, hvor der er mange rejer, så hold øje med de rejeruser, der bliver sat på det lave vand netop i april. Hold også øje med mågerne, der hurtigt opdager en lokal børsteormssværmning. Ørrederne i fjordene trækker tit rundt i flokke, og rammer man flokken, kan en tilsyneladende død kyststrækning pludselig skifte karakter.

Man kan selvfølge stille sig på en udvalgt plads og vente på, at flokken kommer forbi, men det er langt mere givende at være opsøgende i sit fiskeri. Fisk bevægeligt, så du dækker en længere strækning og skift plads, hvis der ikke sker noget.

Oven på en lang og kold vinter, hvor isen i lange perioder har lukket for havørredfiskeriet i fjordene, er alle muligheder nu åbne i april. Vandet er stadig forholdsvis koldt, og det vil nok være en god ide at søge fiskene nogle af de steder, hvor man normalt ville prøve i marts.

Når vandet bliver varmet op inde på den lave, mudrede bund, kommer der gang i nogle af havørredens vigtigste fødeemner, nemlig børsteorm og rejer.

Lad dig ikke snyde af den kedelige bund.

Mange andre pladser ser langt mere spændende ud, men ikke set med havørredøjne.

Stortorsk på Skjold og ny personlig rekord Kjeld Morsø fra Rødovre fik udlignet sin personlige rekord, da han fangede en torsk på 17,5 kg ombord på Skjold fredag den 18. februar.

Vejret var fint på Øresund den dag, men der var en kraftig understrøm, så det var svært at holde pirkene ved bunden.

Derfor blev der først ikke fanget mange torsk, og når det endelig lykkedes, var det fisk under de magiske 10 kg.

Men over middag skete der noget. Kjeld fik et hug, som han først troede var bundhug, men skipper sagde, det var fisk, og sejlede stille og roligt for at udligne strømmen, og efter et kvarter fik Kjeld den store torsk op.

Skipper Dyt og Ruben Rasmussen (th) holder den store laks. Foto: Jens Peter Jeppesen.

Pensionist fangede storlaks på Øresund Da turbåden Havstrygeren fra Helsingør var på tur på Øresund mandag den 7. marts, var dagens første fisk på dæk ikke en af de sædvanlige torsk eller sild, men derimod en flot laks på 15,6 kg og 115 cm. Skipper Dyt var sejlet til farvandet mellem Hornbæk og Ålsgårde for at fiske torsk med et hold pensionister fra Helsingør, heriblandt Ruben Rasmussen på 78 år, der fangede laksen på sildeforfang og en hjemmelavet pirk på 100 g. En skælprøve er nu sendt til Øresundsakvariet for at få fastslået med sikkerhed, om det er en laks eller en havørred.

Peter Kirkby var på pletten, da isen forsvandt.

Peter var på pletten Det gælder om at være klar, når isen slipper sit tag i fjordene. Det var Peter Kirkby, da isen forsvandt midlertidigt i begyndelsen af februar.

Han var på det rette sted på rette tidspunkt, da ørrederne gik helt amok, og i løbet af en hektisk dags fiskeri fangede han 20 havørreder. De største var flotte overspringere på 1,5 – 2 kilo og over halvdelen af fiskene holdt mindstemålet. Der blev dog kun hjemtaget to fisk.

Dagens to bedste agn var Magic Minnow, Goby på 14 g i den nye farve »Pattegrisen« samt en lille transparent, brun Mini Goby på 8,3 g.

Forpagter påbudt at genskabe å

Gang i Simons Put and take

I januar foretog en jordforpagter en ulovlig opgravning på et 60 meter stykke af Nive Å. Ved opgravningen var der fjernet materiale fra bunden og brinkerne samt fjernet store sten, der var udlagt som strømkoncentratorer. Forpagteren havde tidligere fået tilladelse til at forlænge et dræn, men ifølge Fredensborg Kommune ikke til at regulere selve åen. Kommunen har nu påbudt manden før den 15. august at sikre åbrinken med sten og risfaskiner, tilså den med enggræs. samt udlægge gydegrus og store sten som strømkoncentratorer. Foto: John Stæhr

Efter en pause på fem år kommer der nu igen liv i ørredsøen ved Gundsø i Nordsjælland. Simon Agerholm har nemlig overtaget søen, og op til premieren den 26. marts havde han travlt med at gøre søen klar - og udsætte 2.700 kg fisk.

Læs mere på www.simonsputandtake.dk.

Frederiksværk Konkurrencen 1. maj afholder Ølsted & Frederiksværk Sportsfiskerforening sin årlige kystkonkurrence. Der må fiskes fra kl. 05.00 til 12.00 på strækningen fra Kronborg over Hundested til Sølager, samt i hele Roskilde Fjord. Indvejning finder sted ved foreningens klubhus ved Ladegårdssøen, Auderødvej i Frederiksværk. Deltagerkort sælges fra bl.a. Ballerups Fiskemagasin, Jan & Bo i Hillerød, Skibby Jagt og Fiskeri, Sportigan i Hundested, Tackleshop i Farum, Gun and Country Shop i Helsinge.

TV2 TTV side 630 56

Sportsfiskeren

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

03 // April 2011

SYDSJÆLLAND

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk

Tag cyklen med på fisketuren Mange af kysterne på Sydsjælland og øerne er på smukkeste vis flankeret af skove helt ned til strandbredden. Disse skove er flere steder ganske store efter danske forhold, og det kan være nødvendigt at forcere flere kilometer skov for at nå frem til visse af kystpladserne.

I mange af skovene er bilkørsel forbudt, men alligevel sker det specielt om foråret ofte, at nogle fiskere helt bevidst blæser på dette forbud og ad små skovveje kører bilen helt ud til strandkanten og parkerer dér, hvor der skal fiskes. Dette skaber et problem for ejerne eller bestyrerne af de enkelte skove, idet mange af

skovens indtægter kommer fra udleje af jagt.

Prisen for denne jagt er selvfølgelig langt højere for skovområder, der ikke udsættes for forstyrrende biltrafik.

Derfor udløser det en masse frustrationer og vrede over for fiskere generelt, når biler belæsset med fiskegrej kommer kørende ind i de bilfrie zoner.

Selvfølgelig bliver fiskeriet mindre mobilt, hvis man skal gå 3-4 km for at komme ud til kysten, men problemet løses let ved at medbringe en cykel. Lad cykelturen blive en del af fisketuren, og nyd stilheden og synet af de mange dyr og fugle i skoven som optakt til fiskeriet.

Respektér de bilfrie zoner i skovene og brug cykel.

Sportsfiskerne får staten til at gå ind i sag om frilægninger I sidste nummer af Sportsfiskeren blev det her på siden omtalt, at overraskende få vandløb på Lolland og Falster skal frilægges de næste år. På den baggrund er Naturstyrelsen efterfølgende blevet bedt om at gå ind og kigge på sagsbehandlingen foretaget af Miljøcentret i Nykøbing F. Miljøcentret begrunder deres beslutning med, at vandløbene på øerne er meget små og med meget ringe fald. Naturstyrelsens undersøgelse skal belyse, om der for Lolland og Falster er anvendt andre kriterier end i resten af Danmark.

Hvis det er tilfældet, kan det blive nødvendigt at justere på den planlagte indsats.

Den hårde vinter betød, at isen næsten ikke ville slippe sit tag. Først en uge ind i marts brød isen.

Største isudbredelse i Østersøen siden 1987 Vinterens isudbredelse i Østersøen blev den største siden den hårde isvinter i 1987. Over 250.000 km2 blev isdækket, hvilket er 17.000 km2 mere end i isvinteren 1996. Isudbredelsen kulminerede d.

26. februar. Det betød bl.a., at turbådene måtte fortsætte deres langvarige fangenskab i havnene.

Godt en uge inde i marts lykkedes det dog endelig for M/S Hanne at gennemføre den første torsketur på Langelandsbæltet, og der blev fisket mellem isflagerne. Resultatet var absolut på det jævne, idet der kun blev fanget få og mindre torsk. Denne tur blev siden blevet fulgt op af andre, hvor fiskene heller ikke rigtigt gik til biddet.

Vandet kogte i Sakskøbing Havn

En af de 46 arter fanget i Præstø Fjord – en ulk.

Foto: Marcus Krag.

46 kendte fiskearter i Præstø Fjord I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord i samarbejde med medarbejdere tilknyttet Atlasundersøgelsen.

Lines undersøgelse afslørede 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter i fjorden nu er oppe på 46.

Noget overraskende blev der kun fanget en enkelt havørred ud af de i alt 3.255 fangede fisk, og undersøgelsen viste også, at den sortmundede kutling endnu ikke har etableret sig i fjorden.

Nick Pedersen fra Sakskøbing bor lige ved havnen, og da isen brød op i begyndelsen af marts, var han på pletten med sin fiskestang samme eftermiddag. Vandet kogte af havørreder, og han fangede 29 havørreder på knap 2 timer. Det var alt fra store nedgængere op til 70 cm og ned til små blanke grønlændere omkring målet. Han genudsatte stort set alle fisk, men beholdt et par flotte ørreder, hvoraf den største var 3,6 kg.

Fire slags ørreder på én tur Fire ørredarter fordelt på fire fisk fanget på én fisketur er ikke hverdagskost selv i de mange put & take søer. Ikke desto mindre skete det for Morten Kuzek fra Maribo, da han i vinter ikke kunne styre sin fiskefeber og tog på isfiskeri i den lokale put & take sø. Første fisk var en guldørred på 1 kg, så fulgte en sølvørred på 1,7 kg, dernæst en regnbueørred lige under 1 kg, og endelig sluttede Morten af med en flot rødding på 1,3 kg.

En fisker fik hele 29 havørreder på to timer.

TV2 TTV side 630 April 2011 // 03

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

57

BORNHOLM

Lokalredaktør John Haagen Rasmussen // tlf. 5695 8317 // jhr@sportsfiskeren.dk

Trollingfiskeri i april måned

Der er lagt op til store fangster ved årets Trolling Master.

Trollingfiskeriet har i denne sæson været præget af den kolde vinter. Store dele af den Botniske bugt har været under is, og det kolde vand har sendt laksene ned omkring Bornholm. Det har trollingfiskerne nydt godt af, når vinden ellers har tilladt bådfolket at komme på havet.

En af de mere spektakulære fangster stod Skipper Flemming Snovmann for, da han fik et ti-dobbelt hug og sammen med de to gaster landede alle ti fisk, 9 laks og en torsk. Ifølge formand for Bornholms Trollingklub Anders Schou Jensen går laksene i år meget højt i vandet, og der er landet usædvanligt mange laks fra

de øvre vandlag, det vil sige fra 70 fods dybde og op. Det betyder, at fighten ofte bliver mere spektakulær med luftture og udløb i overfladen.

Selv om vandet er koldt i skrivende stund, kan det hurtigt ændres med lange, solrige dage og lune vinde. Uanset vandtemperaturen er det en god ide at bruge blink der går optimalt ved ca. 1,5 knob. Blink som Ismoquark har den rette flagrende bevægelse ved de lave hastigheder. Så med mange laks omkring øen og det traditionelle indtog af store laks i foråret er der lagt op til en spændende konkurrence, når Trolling Master 2011 løber af stablen fra den 27. til den 30. april.

Havørreden fredes i Smaragdsøen En bekendtgørelse om fredningsbælter omkring Bornholm skal revideres, og i sit høringssvar skriver Danmarks Sportsfiskerforbund bl.a., at udkastet er dækkende for de biologiske forhold på øen, og at det bør vedtages - dog med én enkelt tilføjelse. Der bør indføres en generel fredning af ørreder i Smaragdsøen fra 16. september til 28.(29.) februar.

Begrundelse: De farvede havørreder er fredede i havet omkring Bornholm fra 16. september – 28.(29.) februar. Der er ligeledes i samme tidsrum en generel fredning af ørreden i de bornholmske vandløb. Fredningen gælder dog – ifølge de lokale – ikke i Smaragdsøen, som gennemløbes af Baggeå 75 meter fra åens udløb i havet.

Kristoffer Nielsen med sin fisk på 5,6 kg. Som det anes på brystfinnen, er fisken relateret til opdræt.

Koldt stål Kristoffer Nielsen har boet på Bornholm i et års tid, og lige så længe har han selvfølgeligt jagtet det kystnære sølvtøj. Mandag d. 7. marts var der udbetaling af opsparet kapital, da han fiskede i et af de små »hemmelige« huller, han havde fået fremvist dagen før. Efter få kast var der noget der pillede ved fluen, og i tredje kast var der fast fisk. Efter en lang omgang tovtrækning på kort line kunne Kristoffer lande en smuk fisk på 76 cm og 5.6 kg. Fisken havde hugget bare ti meter fra land på et Juletræ med en lilla zonkerstrip bundet på en kortskaftet krog str. 6. Vandet, der lå under 1 grad, var måske skyld i, at den flotte, men kolde, stålblanke overspringer opførte sig som en træt nedgænger

Jan Kaptain med smuk, 2,9 kg’s blankfisk.

Morgenfrisk blankfisk Jan Kaptain var sammen med syv kammerater fra Fluefiskerne Bornholm på klubtur til Levka d. 13. marts. Vejromslaget havde endelig ramt Bornholm med otte plusgrader, milde vinde fra sydøst og en vandtemperatur på to grader.

Turen var ikke mange kast gammel, før Jan fangede en flot vild havørred på 64 cm og 2,9 kg.

Fisken huggede på en rejeflue i lys oliven, helt ude i kastet, og den havde maven fuld af rejer og småfisk.

Norsk fluefisker fik PR på Bornholm

Ørreddagen 2011

I februar havde jeg glæden af at vise to norske fluefiskere, Tollef og Jan-Christian, rundt på Bornholms kyster. Valget faldt på Klympen, der har dybt vand tæt på land. Først kom en nedgænger på land. Få kast senere nappede det igen, og efter et fluestop og en hurtig indtagning faldt hugget. Efter en nervøs fight på kort line fik Tollef en flot overspringer på 2,25 kg på land. Ny PR.

Bornholms Sportsfiskerforenings traditionsrige kystkonkurrence, Ørreddagen, løber af stablen hvert år på Langfredag. I år falder påsken meget sent, og det betyder, at Langfredag falder den 22. april. Deltagelse koster 100 kr. og kort kan bl.a. købes hos de bornholmske grejforretninger.

Landbrug på skræmmekampagne Den 6. april stopper høringsrunden om Vandplanerne. På Bornholm er der 25 udpegede vandløb, til bl.a. frilægning, og det har fået Bornholms Landbrugs formand, Henry Jespersen på banen, Han mener, det er tåbeligt og urimeligt, at der er trukket lyserøde streger for at markere vandløb der løber gennem Lufthavnens parkeringsplads og maskinlænger på landet. Vandplanerne vil blot ødelægge de dejligt firkantede marker og gøre dem sværere at dyrke, mener han.

TV2 TTV side 630 58

Sportsfiskeren

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

03 // April 2011

* $ &;3! &)# !$5!

A<=/C* @<7>C0CB??BAC1C;B?@C(BA2=@:>8C C 9*9 3< 2C*. * C160C 9C >2?9C1#65C *;AB>:?<>BC4?B@@B@C?<>B9

=3 # &=# $ -&=

7<=;89

?8C5B??B5& '!1.0 C8A9C.C'!06.11C8A9C.C'!01.$1C8A9C.CC'!$D 0 .1 C8A9C.C'! DC11. #C8A9C.C'!'DC0 .$ C8A9C

2 # #& 104

?8C5B??B5& A =@:?C6)0"559CB?9C%572BCCCC 6)01C559 # 6 %

%%%

. & #/. & # !& $!5 # %3-BA >C,:-=@:>8C<C=@ A2C23?4<+BAC7/+ 8><>89C 7>@BAB@ 5B;C2A:4@<8@C, >;@:8C;BAC;B?B=C<C,(3?,7?;BA9C 7AB;B ? +BA<>8B9C ?8C5B??B5C !C$6CB?9C#6C?+=9C?B-9C<C=@74/7=B9 B(?9C/A<=C7/C@<?&C0 '').CCCCCCCC

# & &! %%

:" &

&$! & %% &&& & &$! & %% %% % @@B@CBAC+B=@ B>;BC:4CB>CCCC <# ",#& $5!

7<=;89 3>>:>C <:57>;C 7:@C<C") C!C 16CB?9C$6C?+C=:5@CB@C 235:C A7CCCC $61C5B;C?<>B4 ABC78C2A:4@<8@C , >;@:89C

2 !& &

# & % &&

%

! "4&+ 004

:" &

# & %1

3>>:>C$.;B?@C=/<>>B =@:>8C<C"!C#.168)C !C".1#8 B?9C'!C06. 689C=:5@CB@ %,:2B=/B:ABC : ,0C C< =@A9C16CB?9C$69

:" &$ #$5!

6)0$CB?9C 6)0#C55 # 6 %%%

" & %%

>2?9C1 066C59C*+3C?<>B B-BAB=C<C4?7@C 7A;3A:A A

:" &

2 !& &

%%

$# #/= 4 &$ #$5!

7<=;89

-:?<@B@=C=/<>>B= @C+B=@ B>;BC:4CB>C :=B?.

8A7-BC=/<>>B=@:>8C<CB>@B>C !C .1 8CB??BAC'!C'.

1#89C1.;B?@9C B=3;B>CB@C%,<5:>7C%B<;7 4:=@=/7?B,(3?C5B;C+:8+AB5=BC<C-:?84A<C=@ AAB?=B9

: #! 3&' - #

7<=;89

7<=;89

< 4&(" 3 &2< %>B22B;AB-=,(3?C4A: =2BC * 9C*>BA2.

B>;@C47AC=<>C,7?;. +:A,B;C-BA;B>C7-BA9 B-9C5B;CB2=@A:=/7?B9 ?8C5B??B5C=@A9CC 0666)C1666)C$666 B?9C 6669 # 6 1%%

# 6 %%

:" &

%%

7<=;89

%%

# 35/B& % %- 55B4 ;;BA& %%

" !# $& "$# <=2BA<)C4?3B8AB(C78C(:8@ 9 C A=@B;=C B(C" )C 0 "')C A+9C ?49&

& &

" !# $& "$# <=2BA<)C,:-C78C5B;B 9 C A=@B;=C B(C#1*)C 0 "')C A+C ?49&

& & &

%%

" !# $ "$#

:"

7<=;89

:" &

.47A5B@C4? ;BA<>8C47AC+B;ABC4AB5;A<4@C78C>B5.

5BABC=@ A<>89C%3/BAC2-:?<@B@C@<?C/A<=B>9 1C=@7ABC=<;B?755BAC5B;C/?:;=C@<?C:?@C;B@C> ;.

-B>;<8BC8AB(9C B=@ AC:4C1C?34@2:5ABC= ?B;B= 5:>C:?@<;C,:AC7/;A<4@C=B?-75C3,B?;B@CBAC3;BC78 ;B>CB>BC/3>2@BAB9C A:4@<8@C ;BA=@749 # %

April 2011 // 03

%%

# 6 %

"$ & & & &! & & $! # Sportsfiskeren

59

BØGER OG DVD'ER FOR SPORTSFISKERE

Surfcasting for alle Ved alle former for fiskeri, er det vigtigt med et godt kendskab til de arter, som man kan fange. Dette gælder således også ved surfcasting. På den baggrund synes kapitlet om fiskearterne meget kort – dette gælder særligt det afsnit, der omhandler saltvandsarterne.

Sproget er letlæst og flyder godt, og der er ingen nævneværdige fejl. Overordnet er det en anbefalelsesværdig bog til alle, der er i gang – eller drømmer om at komme i gang – med at surfcaste. Informationsniveauet er nemlig så stort, at de fleste vil kunne finde inspiration i bogen i lang tid fremover.

Læst af Kasper Rasmussen

Så kom den første danske bog om surfcasting. Nogle tænker sikkert; endelig, mens andre slet ikke bemærker det. Surfcasting er nemlig aldrig rigtig slået igennem i Danmarks til trods for, at vi har utallige og gode muligheder for at dyrke det. Den nye bog hedder Surfcasting og er skrevet af Bue Poulsen, der både er i toppen af landets bedste kastere og fiskere indenfor den specielle disciplin.

Kort sagt dækker bogen nærmest alt om surfcasting fra grej, agn, fisketeknik og kasteteknik, til hvilke fisk man kan fange, og hvor man fanger dem. Emnerne gennemgås på en meget pædagogisk og lærerig måde, så selv den helt uerfarne kan få meget glæde af bogen.

Bogen er rigt illustreret med både illustrationer og fotos, der fint forklarer det tek-

niske ved grejet og tacklerne. Og uden dem var det ofte umuligt at forestille sig, hvordan tacklerne skal bindes. Afsnittet med tackler er desuden suppleret med nogle korte, brugervenlige sådan-gør-du-tekster, der løfter brugbarheden gevaldigt. Layoutet er indbydende og delikat bogen igennem, og man får lyst til at bladre videre til næste side. Det er i det hele taget en dejlig bog at have i hænderne.

Da surfcasting for mange er en ukendt fiskegenre, er der mange nye fagudtryk i bogen. De fleste forklares på fornem vis, når de præsenteres første gang. Men når man er kommet til side 36 og har glemt, hvad en Breakaway Proper Pulley er, så kunne det være rart med en forklaringsliste over alle de nye begreber, så man hurtigt kan komme videre.

Plano Model 7271 - praktisk og robust racksystem fra Plano

Titel: Surfcasting Forfatter: Bue Poulsen ISBN: 978-87-7090-486-5 86 sider i A4 bredformat Udgiver: TURBINE forlaget og Danmarks Sportsfiskerforbund Pris: 299,- (eller 249,- for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund)

Med 5 grejbokse ombord samt et stort rum til liner og masser af tilbehør. Desuden med 3 stk. flytbare racks til spinnerbaits. Elegant løsning til bred- og bådfiskeren. \ \ \ \

Plano Drawer System Indeholder 3 stk. 3650 og 2 stk. 3449 grejæsker 3 stk. flytbare spinner racks Størrelse: 45 x 25 x 28 cm Vejl. udsalgspris kr.

799,-

Normark tlf. 8711 4180 anviser nærmeste forhandler

60

Sportsfiskeren

03 // April 2011

( ' ' '

har tildelt GrejOnline e-mÌrket, da netbutikken lever op til büde gÌldende lov samt e-handelsfondens sÌrlige krav om korrekt og etisk adfÌrd pü nettet, der sikrer dig en tryg købsoplevelse:

g l a v d u e t s r ø t s s k r Danma ps til fast lav pris

af M e p IUD

)$67 /$9 35,6

KĂ&#x2020;MPE udvalg af andre spinnere

Bretton

SE DE NYE MEPPS SORTIMENTER - OG MANGE ANDRE SPINNERENYHEDER FRA BL.A. SAVAGE GEAR

Kunde i debat pĂĽ fisketips.dk:

â&#x20AC;?UBETINGET den bedste danske internet butik jeg har handlet med. Altid god service og rimelige priser.â&#x20AC;?

April 2011 // 03

www.

.dk Sportsfiskeren

61

SØNDAG DEN 15. MAJ

TAG MED UD AT FISKE – find et arrangement i nærheden af dig

Se mere på

www.lystfiskerietsdag.dk

Kastekursus med enhĂĽnds fluestang i Viborg 7. maj: Kastekursus for nybegyndere, hvor du lĂŚrer de basale ting omkring kast med enhĂĽnds fluestang. Kurset begynder med en kort teoretisk gennemgang af fluekastets opbygning, og hvordan man sammensĂŚtter sit grej pĂĽ den mest optimale mĂĽde for at opnĂĽ et godt fluekast.

Herefter gür vi udendørs, hvor den praktiske undervisning starter.

Karpefiskekursus i Pedersborg Sø 14-15. maj: Begynderkursus om karpefiskeri ved Pedersborg sø i Sorø. Der startes med teoriundervisning i Sorø Lystfiskerforenings lokaler ved Sorø sø.

Her gennemgĂĽr vi blandt andet forskellige rigs, agn, foder samt valg af fiskeplads.

Vi tager bagefter til Pedersborg sø, hvor der skal fiskesfra lørdag til søndag. Kurset er for alle. Der gives individuel undervisning under den praktiske del af kurset.

Havfiskekursus fra Thyborøn 21. august: Vil du optimere dit havfiskeri, sü tag med pü dette dagskursus i havfiskeri pü Vesterhavet. Kurset foregür med skibet M/S Bodil med den erfarne og dygtige skipper Per Jensen, som sejler fra Thyborøn havn. I løbet af turens 12 timer vil du fü mulighed for büde at pirke- og kastefiske, medefiskeri pü bunden efter større fisk, og efter alt efter forholdene vil vi prøve vragfiskeri og fiskeri efter fladfisk eller makrel. Du vil med andre ord blive sat ind i teknikkerne og grejet bag de mest anvendte metoder, krydret med biologisk viden om fiskearterne og forholdene ombord pü skibet med betydning for fiskeriet. Mülgruppe: Kurset er primÌrt for begyndende eller let øvede havfiskere, som ønsker mere viden og praktisk indsigt i grej og teknik til havfiskeri.

Tilmelding pĂĽ tlf. 7622 7072 eller kb@sportsfiskeren.dk Yderligere information: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender-2011

LBO WJ JLLF HBSBOUFSF dig, men det er helt TJLLFSU BU EV WJM GĂ&#x152; NFSF TUZS QĂ&#x152; EJU øVFLBTU

Tirsdag den 19. april & tirsdag den 10. maj fra kl. 18,30 har du muligheden for (3"5*4 at modtage undervisning i fluekast. Det kan foregĂĽ med enhĂĽnds eller tohĂĽnds, alt efter hvad du har brug for. Yderligere info pĂĽ www.brasholt.com.

HvornĂĽr fisker du mest koncentreret â&#x20AC;&#x201C; nĂĽr du er vĂĽd, kold og fryser? Eller nĂĽr du er tør, varm og veltilpas?

1BUBHPOJB 445 WBEFKBLLF Ny udgave af en af de største klassikere inden for ündbare vadejakker.

Holder vandet ude og giver dig optimal bevĂŚgelsesfrihed.

Pris: kr. 3.699,-

1BUBHPOJB #VMLMFZ 3JWFS Fleece buks i virkelig varm udgave. Perfekt til dig som ogsĂĽ bruger dine ĂĽndbare waders i de kolde mĂĽneder.

Pris: kr. 749,-

Xi3

Er du fjord fisker uden at have prøvet kulfiber raket nummer 1?

Medefiskerne 7-8. maj: Landsholdsudtagelsen, 1. runde â&#x20AC;&#x201C; GudenĂĽen 15. maj: Super Cup for 3-mandshold, GudenĂĽen LĂŚs mere pĂĽ medesiden.dk

Surfcasterne 17. april: 1. Grand Prix â&#x20AC;&#x201C; et sted pĂĽ SjĂŚlland â&#x20AC;&#x201C; Kontaktperson: Arne Jørgensen, tlf. 29 45 96 12 eller arne.jorgensen@stofanet.dk

â&#x20AC;&#x201C; er det en fejl du kan rette op pĂĽ nu! Kom forbi butikken og prøv fjordstangen, der har sĂĽ meget power at du ikke tror det er en # 5 stang...

Xi3 8'9" #5 t QSJT kr. 5.395,+ "( 5 t ' * 4 , & 3 * t 0 6 5 % 0 0 3 Fu g l s i g ve j 5 0 t 9 8 0 0 H j ø r r in g Tlf. 96 23 29 00 t info@brasholt.com 8 8 8 # 3 " 4 ) 0 -5 $0 .

SPORTSFISKERNYT

COMMUNITY

Eksperternes næstbedste pladser

MEIN 2.BESTER ANGELPLATZ

TE

AN DER DÄNISCHEN OSTSEEKÜS

Wir

as sind d

Buch!

MEERFORELLENANGELN

50 danske og tyske lystfiskere har engageret sig i et fælles bogprojekt til fordel for miljøet. I bogserien „Mein 2.Bester Angelplatz“ (min næstbedste fiskeplads, red) bliver lystfiskerne selv til forfattere, når de beretter om deres personlige fiskeoplevelser.

Den første bog i serien hedder „Mein 2.Bester Angelplatz an der dänischen Ostseeküste“, og har fokus på fiskepladser langs den danske Østersøkyst. Konceptet er, at hver af de 50 forfattere har en dobbeltside til at præsentere deres næstbedste plads på østkysten. Forfatterne har haft meget frie hænder, og det er der kommet en anderledes og meget varieret bog ud af, der er fyldt med spændende oplevelser.

Ved hvert solgt eksemplar af bogen går 2 € til et miljøprojekt, som de 50 forfattere i fællesskab har valgt. I dette tilfælde er valget faldet på „Havørred Fyn“-projektet.

Bogen, som desværre kun fås på tysk, er på 116 sider og kan købes i udvalgte lystfiskerforretninger i Danmark eller direkte hos forlaget: www.der-angelfuehrer.de Pris: 16,95 € eller 149 Dkk.

n für Ein Buchprojekt von 50 Autore ltengagement mehr Lesefreude, Umwe und Community.

Alsidig flueline fra Loop Evotec 100 WF er Loops bud på fluelinen, der kan klarer alt. Overhånd eller underhånd. Langt eller kort. Linen formår det hele. Linen er udstyret med en 10,4 meters klump efterfulgt af en 2 meter bagtapering. Runninglinen er 0,29 mm, og linens samlede længde er 29 m. Linen er udstyret med en flettet kerne af dacron.

Evotec 100 fås i en flydende udgave (WF 3-8), som er grøn med hvid spids. Desuden fås linen med intermediate spids (WF 5-8) i farven grøn/mørk oliven.

Pris: 496,- (flydende) og 579,- (flydende/intermediate) Yderligere information: www.looptackle.se

Fisk i nakken Amerikanske Flying Fisherman har netop lanceret 16 nye straps til at holde styr på fiskebrillerne. De kommer med en lang række fiskemotiver, således at du nu kan få en strap med netop din yndlingsfisk. Dette uanset om du er til søens sandarter, åens laks eller noget helt tredje.

Straps’ene er lavet af neopren, der sikrer et godt greb i dine fiskebriller.

Pris: 39,Yderligere information: www.flyingfisherman.com og www.jagtogfiskerimagasinet.dk

Softbait-yngel Langt de fleste softbaits på markedet produceres i størrelser fra 5 cm og op til sande gummimonstre. Spro har med deres nye serier „Trout“ og „Troutmaster“ valgt at gå i den helt anden grøft. I disse serier findes kun softbaits i yngelstørrelser fra 50 mm og helt ned til 18 mm. I serierne findes mange af de gængse former såsom shads og grubs – i et hav af forskellige farver.

Minisoftbaits’ene er udviklet med primær fokus på ørredfiskeri og vil utvivlsomt være effektive i Put & Take-søerne. Fx i kombination med et bombardaflåd. De egner sig dog også rigtig godt til dropshot-fiskeri, og vil helt sikkert kunne lokke mange aborre til hug.

Yderligere information: www.spro.de

Letkastende vadejakke Scierra har i udviklingen af deres nye vadejakke – Speedcast – haft fokus på at give fiskeren maksimal bevægelsesfrihed og komfort under afviklingen af fluekastet. Selvom man primært har koncentreret sig om fluefiskerens bevægelser, vil spinnefiskere utvivlsomt også kunne drage fordel af jakkens design.

Jakken er desuden ultra let, slidstærk og udstyret med en lang række lommer og features, der nøje er tilpasset fiskerens behov. I den forbindelse bør den indbyggede kameralomme fremhæves. Den ene af jakkens store frontlommer er ganske enkelt udstyret med et 100 % vandtæt etui, der kan huse et kompaktkamera eller mobiltelefonen.

Så nu er det slut med druknet elektronik, når uheldet er ude.

Pris: 1799,Yderligere information: www.svendsen-sport.com

64

Sportsfiskeren

03 // April 2011

HUSK VESTEN – det gjorde morfar ikke…

Red morfar og vind en redningsvest. Spil på www.beredskab.dk

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

65

Fiskeoutlet 2011 Vi starter braget af en udsalgsfest fredag d. 8. april kl. 9.30-17.30 og lørdag fra 9.00-15.00 1000M2 KĂ&#x2020;MPE OUTLET SALG

med alt i fiskegrej

Fiskeoutletâ&#x20AC;&#x2122;en fortsĂŚtter hele uge 15

minimum 50%rabat R.T. Steel Diver pirk 200-600 g Frit valg i alle farver Før 59,95,-

Ron Thompson Flexide spinnestĂŚnger Flere lĂŚngder og kastevĂŚgte.

Før 899,95,Frit valg

pĂĽ alle produkter.

Nu kun

10,-

Mepps & Vibrax spinnere

399,- 150,-

Frit valg 10 stk. for

Ass. farver og vĂŚgte â&#x20AC;&#x201C; over 5000 blink at vĂŚlge imellem â&#x20AC;&#x201C; Frit valg 10 stk.

Alle Rapala woblere til absolut nettopris. VÌlg imellem Original, Jointed, Countdown m.fl. og i alle de populÌre farver og størrelser.

100,-

100,-

Loop Multi WF 2 hündsliner Før 750,Nu kun

299,-

Scierra polyforfang Frit valg af densiteter Før 99,95 Nu

Laksefluer, Kyst, P&T, Vüd- & Tørfluer

100,-

Loop Opti Custom Skydehoveder 1+2hünd Før op til 860,Frit valg 2 stk.

KUN

349,-

Powerbait

Ass. Büde med og uden glitter samt Gulp trout Før op til 69,95 pr. stk.

Nu frit valg 6 stk. for DK´s billigste!

100,-

ALT karpeudstyr

med undtagelse af liner

75% rabat

Scierra MWF skydehoveder

Før 499,-

Frit valg

Fenwick Latitude fluehjul Fra klasse 3-4 til 10-11 Før op til 4000,Frit valg

200,- 999,Mitchell fiskesĂŚt

39,-

Ass. fiskesĂŚt i god kvalitet, alt fra helt lette sĂŚt til Fra kun kraftige kystsĂŚt.

Rio VersiTip to

Fluer:

Frit valg 10 stk. for

Hansen blink

Frit valg 2 stk. kun

Alt fiskeudstyr til flue- spinne- havog karpefiskeren

Ass. Fiske DVDĂŠr

BĂĽde enhĂĽnds og tohĂĽnds linesĂŚt.

Før op til 1399,95 Nu fra kun

499,-

Før op til 270,(Minimum 30 titler) Frit valg

Lundborgvej 2A Viborg www k

100,-

99,-

Hotte nyheder i 2011 Vi vil gerne give alle kunder, som besøger os denne weekend, muligheden for at deltage i en lodtrÌkning om flere flotte prÌmier.

Vinderne fĂĽr besked direkte pĂĽ mail.

Det eneste krav fra vores side er tilmelding til vores gratis kundeklub, hvilket kan gøres pü dagen.

PrĂŚmier til en samlet vĂŚrdi af 5000 kr.

Abu Garcia Revo Neos Fastspolehjul i verdensklasse, kom og prøv det!

Banebrydende NanoShieldTM teknologi sikrer at opbygningen er 300% stĂŚrkere end konventionelle fastspolehjul.

Endvidere er vĂŚgten halveret.

Hardy Angel 2 tohündsstÌnger Vi har købt de mest efterspurgte størrelser af disse stÌnger for at vise de ultimative 2 hündsstÌnger 2011. StÌngerne er en sand fryd for øjet og har et kÌmpe kastepotentiale! Angel 2 har füet et Facelift og blevet opgraderet til om muligt en endnu bedre serie.

Priser fra

10.500,-

Loop Xact WF line Super allround line, perfekt til nybegynderen. KlumplĂŚngde 8,5 meter

Kun

349,-

Kun

2999,-

Loop Evotec 85 Ny fantastisk afløser til Opti Stream, Evotec 85 har samme gode egenskaber dog med den fordel at kunne prÌstere endnu lÌngere kast pga. deres nye bagtapering.

KlumplĂŚngde 8,5 meter Kun for denne fantom line!

499,-

Loop Waimea vadestøvle Endelig en vadestøvle fra Loop med gummisül og medfølgende spikes.

Super slidstĂŚrke og med god pasform.

Str. 41-47

Kun

999,-

Loop Incite fluesĂŚt

Loop er verdenskendt for deres begyndersĂŚt, og nu er de aktuelle med endnu et suverĂŚnt sĂŚt, hvor der er fokus pĂĽ kvalitet og funktionalitet til de helt rigtige priser.

For kun

1699,-

er du klar til mange ĂĽrs fluefikseri uden at skulle skifte grejet ud.

Føres i 9 fod lineklasse 5-6, 6-7 & 7-8.

KĂ&#x2DC;TILBUD ¡ KĂ&#x2DC;TILBUD ¡ KĂ&#x2DC;TILBUD ¡ KĂ&#x2DC;TILBUD ¡ KĂ&#x2DC;TILBUD ¡ KĂ&#x2DC;TILBUD 2 x WFT 68 North Comfort Butt 8â&#x20AC;&#x2122; 20lbs Før 1999,95 Pr. stk.

1 x Hardy Uniqua 9â&#x20AC;&#x2122; # 6 4 sec.

2 x Loop Multi 9/12 Fluehjul

Før 2999,-

Før 1600,Pr. stk.

Pr. stk.

500,-

2 x Scierra Komplet SH sĂŚt #9-10

400,-

300,-

Før 1999,95 Pr. stk.

400,-

3 x SavageGear Bulk fletline 2000 m Før 2600,Pr. stk.

300,Max. 1 køtilbud pr. kunde

Columbia kollektionsprøver

Konsulent fra Normark kommer med beklĂŚdning fra Geoff Anderson og Rapala til vanvittige priser

Spar 50 %

pĂĽ al beklĂŚdningen.

Der er noget for enhver smag, bĂĽde herre og dame modeller.

Der tages forbehold for udsolgte varer og trykfejl

Spar mindst Lundborgvej 2A Viborg www k

50%

Forårsfladfisk

I takt med at det kystnære vand varmes op, begynder fladfiskene for alvor at røre på sig.

For sportsfiskerne giver dette gode muligheder for en flad fangst. Her kan du blive lidt klogere på de almindeligste flade arter og få tips til, hvordan du optimerer dit fiskeri.

Af Kristian Ørsted Petersen koep@sportsfiskeren.dk Illustrationer: Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk

April er begyndelsen på en lang fiskesæson efter fladfisk. Fiskene kan være lidt slanke netop nu, hvorfor de tidligste forårsfisk ikke er de bedst egnede til konsum. De får dog hurtigt sul på kroppen, og så er det svært at finde en bedre spisefisk.

Søtunge – kystens fineste spise

Søtunger søger ind mod kysten for at gyde om foråret, og det er på dette tidspunkt, at den kan fanges af sportsfiskerne. De bedste måneder er april, maj og juni. Den findes langs det meste af Jyllands vestkyst, men er også almindelig langs den nordlige

del af Jyllands østkyst. På Fyn og Sjælland støder man især på den ved nordkysterne.

Søtunger er en af de fisk, der opnår den højeste kilopris, og den regnes for den fineste delikatesse. Kødet er fint, næsten kridhvidt og meget velsmagende. Modsat de andre fladfisk har søtunger små øjne, og den ser ikke specielt godt. Til gengæld er den udstyret med en række små fimrehår på undersiden, som den føler sig frem med. Den jager som regel om natten, og ligger ofte helt nedgravet om dagen. Den har en relativ lille mund, og spiser hovedsageligt orme og små krebsdyr. Og det er en god ledetråd, når der skal vælges fiskestrategi.

Brug et flapper-rig, der er et forfang bygget efter helikopterprincippet med løsthængende og små kroge agnet med børsteorm, sandorm eller friske muslin-

ger. Fisk om natten, og benyt gerne feeder fyldt med de brugte orme eller en frisk mos af muslinger. Søtunger kommer meget tæt på stranden, så man behøver ikke kaste langt.

En søtunge på et kilo er en storfisk.

Rødspætte – plettet og populær

Her i foråret søger rødspætten mod lavere og varmere vand og kommer således indenfor kastehold. Rødspætten er sulten ovenpå gydningen, der som regel er overstået nu. Sæsonen strækker sig fra april og ind i det sene efterår, hvor rødspætten igen søger mod dybere og til den tid varmere vand.

Den findes langs hele Jyllands vestkyst og særligt den nordligere del af Jyllands østkyst. På Fyn og Sjælland findes den hovedsageligt på de nordvendte kyster, men også i bælterne og Øresund, hvor vandet stadig er rimeligt salt.

Rødspættens øjne sidder på meget bevægelige søjler og giver fisken et godt udsyn over bunden, hvor den næsten altid opholder sig. Den jager i dagslys, hvor den kan se, og det er også her den fanges. Sandorm og børsteorm er særligt gode agn. Men også frisk blåmusling gør det godt. I ganen sidder benknuder, med hvilke rødspætten kan knuse små muslinger og snegle.

Rødspætten kan bedst lide lidt dybere vand, derfor skal man enten kaste relativt langt eller fiske fra moler og høfder.

Et effektivt forfang er et langkastende forfang som distancerigget, hvor krogene holdes fast under kastet. Brug gerne både flydeperler og andet „lokkende“ materiale over krogene.

Den danske rekord for rødspætte ligger lige under fire kg. Fra kysten må fisk på omkring et kg dog regnes som en god fangst. Kødet smager pragtfuldt, og mange synes godt om den lidt finere kødstruktur, som adskiller rødspætten fra skrubben.

Ising – aktiv og altædende

Kostkendskab. Et indgående kendskab til fladfiskenes fødepræferencer er en nødvendighed, hvis der skal fisk på land.

68

Sportsfiskeren

Isingen går til biddet i de lyse timer og allerede fra midten af marts – på trods af at fødegrundlaget fortsat er sparsomt. Ofte skal de findes på lidt dybere vand sammenlig- » 03 // April 2011

GrovĂŚder. Skrubben er grĂĽdig, og ofte vil man opleve, at krog og agn er helt ude af syne.

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

69

bunden, og det er en spændende og effektiv metode med let grej.

En skrubbe over kiloet er en fin fisk fra kysten.

Hvarrer – stormundede rovfisk

Fladfiskenes konge. Pighvarren er den største af fladfiskene og en glubsk rovfisk med hang til tobis.

« Forårsfladfisk net med de andre fladfisk. Senere på året og efter gydningen kan de findes sammenblandet med andre fladfisk på lavere vand.

Den kan fanges på åbne kyster, hvor vandet er relativt salt. Isingen er altædende, og det er formentlig en af årsagerne til, at den klarer sig forholdsvis godt. Den har egentlige rækker af små, skarpe tænder, og den lille mund til trods, kaster den sig gerne over agn på størrelse med den selv. I modsætning til andre fladfisk graver isingen sig ikke ned i bunden. Den er en god svømmer, og den søger sin føde med stor iver. Den jager gerne mindre fisk i de frie vandmasser.

Ising kan fanges med de fleste agn, men større strimler af fede fisk såsom frisk makrel eller sild er yderst effektive. Skal agnen kastes langt, bør den bindes fast med baitelastik. Man fanger naturligvis også isinger med sandorm eller børsteorm. Et effektivt forfang til ising er et wishbone-rig, hvor den ene krog er agnet med fisk og den anden med orm. Ofte vil isingen nemmere blive lokket til af fiskeagn, men har den valget, tager den gerne ormen først.

Ising over et halvt kilo regnes for en god fisk.

værdsat en spisefisk som for eksempel rødspætten – men kødets smag fejler dog intet.

Skrubben er meget glad for ormeagn, men muslinger er også populær. Når strandkrabben om foråret skifter skal for første gang, kommer den ligeledes højt op blandt skrubbens foretrukne fødeemner.

Skrubben er en grådig fisk og relativ nem at fange på de fleste former for forfang.

Den kommer tættere på land end mange af de andre fladfisk. Prøv derfor at fiske med et vægt-balanceret flåd og sildestrimler. Flådet får agnen til at danse henover

Kongen og dronningen inden for fladfisk – pighvarre og slethvarre. De er begge sande mestre i kamuflage og falder fuldstændig i med bunden. Kun øjnene − og engang imellem et stort, bevægende gællelåg – afslører dem. De har en stor mund, og når de åbner den for at sluge et bytte, suger de så meget vand med ind, at byttedyret aldrig opdager, hvad der sker, før det er for sent. Det går stærkt!

Om foråret trækker de ind på lavere vand for at nyde godt af varmen der. Erhvervsfiskerne beskriver det som solbadning. De kan godt lide grov, løs bund, hvor de graver sig lidt ned. Det er i øvrigt samme bund som tobiser foretrækker, og det er ikke tilfældigt, da tobiser udgør en meget stor del af føden.

Hvarrene findes spredt i det meste af Danmark. Slethvarren er lidt mere glad for saltvand, og ses mere sjældent i det sydlige Danmark Begge fisk har store øjne, og det er netop med synet, at hvarrerne jager. Som ved de fleste andre typer øjne, er de særlig følsomme overfor bevægelse, og det er nøgleordet, når du skal fange hvarrer. Agnen skal bevæges. Den bedste agn er lange strimler af sild, hornfisk eller makrel – eller hele tobiser.

Forfanget up-and-over er glimrende til det aktive fiskeri. Det kaster langt og giver en fremragende agnpræsentation. Erstat gerne

Skrubbe – allestedsnærværende

Skrubben søger som de øvrige fladfisk mod det varmere vand i lavvandsområder, hvor fødegrundlaget blomstrer op, når lysintensiteten bliver større først på året.

Modsat andre fladfisk kan skrubben godt lide brakvand, ja under tiden endda ferskvand. Det er derfor den mest almindelige fladfisk i fjorde og indre farvande. Strenge vintre kan udslette store bestande af skrubben i særligt brakvand, og man ser derfor først skrubben ud på sommeren. Skrubben er grovere i kødet og derfor ikke lige så

70

Sportsfiskeren

Yderlig krogning. Ved passivt fiskeri kan man med fordel anvende cirkelkroge og derved mindske risikoen for dybe krogninger.

03 // April 2011

Up-and-over-rig

Whishbone-rig Stor swivel

Stor swivel

Veals steel bait clip Perle

Kobber stop

loddet med en blank pirk uden kroge og bind strimlerne fast med baitelastic, så de ikke slås af i kastet. Når forfanget har nået bunden, trækkes det hjem med cirka en meter ad gangen efterfulgt af en lille pause, hvor man føler efter, om der sker noget i den anden ende. Når fisken hugger, er du ikke i tvivl – den tager ved. Du kan fiske dem fra slutningen af april og indtil november fra kysten.

Hvarrer på omkring halvandet kilo og op regnes for meget fine spisefisk.

De bedste forfang bygger man selv

Lille swivel Kobber stop

Crane swivel

Forfanget er et meget vigtigt element under fiskeri efter fladfisk. For det første skal det præsentere agnen bedst muligt.

Derudover er det essentielt, at det ikke filtrer ved kast og landing. Slutteligt skal forfanget være robust og kunne tåle kast efter kast. Vil man være helt sikker på, at ens forfang indfrier ovenstående krav, så er der ingen vej udenom at binde dem selv. I denne artikel præsenteres nogle rig-forslag ganske kort. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte rigs inklusiv ingredienser og bindevejledninger findes her: www.surfcastingklub.dk/display.asp?id=408 Q

Power gum Flydeperle

Perle

Power gum Sequins

Krog

Krog

Impact shield

Impact shield Easy link

Easy link

Flapper-rig

Distance-rig

Stor swivel

Stor swivel

Kobber stop Kobber stop Perle

Perle

Lille swivel

Lille swivel

» Kend din fladfisk Power gum Sequins

Power gum Sequins

Krog

Krog

Cascade swivel

Impact shield

Easy link

April 2011 // 03

Easy link

Det er altid rart at vide, hvad det er, man har fanget. Kan du huske nedenstående tommelfingerregler, kan du artsbestemme med lukkede øjne.

Tungen er cirka tre gange så lang, som den er bred. Den er meget glat, når fingeren føres fra hoved mod hale, og meget ru når fingeren føres fra hale mod hoved.

Pighvarre og slethvarre er næsten lige så brede, som de er lange. Pighvarren har tydelige benknuder ned ad hele kroppen. Slethvarren mangler disse benknuder.

Skrubben føles glat, når fingeren føres fra hoved mod hale, men ru når fingeren føres fra hale mod hoved.

Rødspætte føles glat uanset om du fører en finger fra hoved mod hale eller fra hale mod hoved.

Ising har en sidelinie, der slår en tydelig bue lige efter fiskens hoved og rundt om brystfinnen.

Sportsfiskeren

71

HALK

Djursland har Jernhatten, på øen i midten har man Fyns Hoved, og

på Sjælland er man stolte over Møns Klint. Sønderjyderne har Halk Hoved, der måske ikke får så mange klokker til at ringe hos landets øvrige kystfiskere – men tag ikke fejl!

Alsidighed. Kysterne ved Halk byder på stor variation både under og over vandet. Blomsterne i forgrunden er den sjældne opret kobjælde.

Af Lars Østergaard Jensen loej@sportsfiskeren.dk

Sønderjyske kystfiskere får altid julelys i øjnene, når talen falder på Halk. Det er en af landsdelens markante fiskepladser, hvor de første kystpionere allerede under 2. Verdenskrig fangede havørreder og flotte kysttorsk med datidens primitive fiskegrej. Fiskepladsen lagde endda senere navn til et af Danmarks største fiskegrejsfabrikater.

72

Sportsfiskeren

Stabil topplads

Har du aldrig hørt om Halk, så skyldes det primært, at de lokale helst går stille med dørene, for gennem årene er der taget mange og også store blankfisk derude. De åbne kyster rundt omkring Halk Halvø er måske ikke kendte for massefangster som dem, der jævnligt rapporteres om inde fra Haderslev Fjord eller Genner Bugt. Til gengæld fisker Halk Hoved mere stabilt næsten hele sæsonen igennem. Selv i meget koldt og bistert vintervejr overlistes store overspringere, li-

gesom man kan have fornuftigt fiskeri i den varme årstid, når fiskene om natten trækker ind for at mæske sig i strandzonens kutlinger og rejer.

Halk dækker i lokal tale over en mere end ti kilometer lang kyststrækning, der frister med flotte og afvekslende naturoplevelser. Sportsfiskeren præsenterer dig for en hurtig og koncentreret gennemgang af fiskepladserne med udgangspunkt i de få p-pladser, der står til lystfiskerens rådighed. » 03 // April 2011

Bolet Skov

Halk

Hejsager Strand

Campingpladsen

Skydebanen

P-pladsen ved Bolet Skov Fra Haderslev køres østpå mod havnebyen Årøsund, men allerede i Starup drejes til højre mod landsbyen Halk. Herfra fortsættes mod øst, indtil man drejer ind ad den private Bukholmvej. Vejen kan være meget mudret efter regn- eller snevejr, og så er det bedre at stille bilen og gå den lille kilometer ned gennem skoven. Normalt kan man parkere omkring 300 m før stranden ved den sidste lille skov, men pladsen er trang, og der skal tages hensyn til lodsejerens landbrugsmaskiner og adgang til sine marker.

Vel arriveret nede på stranden bør man først prøve det lille, men meget populære stenrev, der rager ud fra det lille næs for enden af skovvejen.

Siden kan man affiske den omkring 750 m lange bugt mod venstre op til, hvor skrænten slutter ved strandengen foran Bankel Sø. Her findes en lille pynt med fin stenbund og gode betingelser for fluefiskeren. Længere nordpå bliver bunden sandet, og her kommer et helårligt fredningsbælte ved udløbet fra Bankel Sø.

Vær ikke overrasket, hvis der pludselig hænger en havørn oppe i luften, for Bankel Sø har i snart mange år været hjemsted for ynglende ørne – der har decimeret antallet af skarv.

Tilbage ved udgangspunktet for enden af vejen ned gennem Bolet Skov kan man også fiske mod højre – dvs. ud mod selve Halk Hoved. Umiddelbart syner bugten ikke af noget særligt, og mange springer stykket over. Dette er dog synd, da kysten ofte holder fine fisk, der er i al ubemærkethed svømmer omkring inde på ganske lavt vand i jagten på rejer og fiskeyngel.

Selve Halk Hoved er et klassisk sønderjysk havørredrevir med mange sten både oppe på stranden og ude i vandet – hvilket kan besværliggøre vadefiskeri. Selv ved hård østlig pålandsvind er vandet forholdsvis klart, og da kan man regne med store fisk. Mig bekendt vejer den største ørred fra pladsen syv kilo. Pladsen fisker fint hele sæsonen igennem. Strækningen er knap én kilometer lang.

P-pladsen ved Campingpladsen Man kan også vælge at stille bilen ved Halk Campingplads, hvor der altid er plads. Herfra er der cirka tyve minutters rask gåtur til venstre op mod Halk Hoved, men der er chance for fisk hele vejen.

Fra Campingpladsen kan man også gå til højre og affiske stranden langs

April 2011 // 03

skrænten hen til Brunbjerg og den militære skydebane. Bunden består her af en blanding af sand og et stenrev, der strækker sig langs kysten.

Vandet kan være grumset ved hård pålandsvind, men strækningen byder på fine forhold for både spinne- og fluefiskeren.

P-pladsen ved Skydebanen Før man når frem til campingpladsen, kan man i stedet dreje til højre ned ad en lille grusvej mod skydebanen, hvor der parkeres ved indkørslen. Her skal man holde øje med, om den orange kugle er hejst over skydebanen. Er kuglen oppe, er området afspærret.

Fra indgangen til skydebanen er der omkring en halv kilometers gang ud til kysten, hvorfra der en fin udsigt. Hvor skrænten slutter, kan man enten fiske til venstre tilbage mod campingpladsen eller affiske strækningen til højre ud langs den flade strandeng med klitterne, der skiller Lillebælt fra den private brakvandssø, kaldet Noret. Hele vejen langs stranden strækker sig et fint stenrev, hvor man overalt kan støde på ørreder inde på lavt vand.

Man kan eventuelt vælge at fortsætte hele den lange vej ud til mundingen af Noret ved Hejsager Bugt. Der er intet fredningsbælte ud for udløbet, men til gengæld er der fiskeriforbud inde i selve kanalen. Fra udløbet og et par hundrede meter til venstre langs den flade sandstrand er overraskende nok meget dybt vand blot en kastelængde ude.

Her kunne man før i tiden fange mange og store kysttorsk op til 5-7 kilo. Dem er der desværre nu langt imellem, men alligevel bør man ved hvert femte kast prøve at lade blinket synke helt til bunds –måske venter der her en overraskelse i form af en tykvommet torsk.

P-pladsen ved Hejsager Strand Alternativt kan man parkere i Hejsager for enden af strandvejen ved pølse- og grillhuset, hvorfra der er en cirka 20 minutter lang spadseretur til venstre op til udløbet af Noret. På vejen ud langs Hejsager Bugten bør man affiske strækningen. Her fanges jævnligt ørreder på trods af de tilsyneladende kedelige bundforhold.

Sportsfiskeren

73

Kvalitetsprodukt. Halk stængerne var både smukke og af højeste kvalitet. På fotos ses både et par glasfiberstænger og en ældre kyststang af splitcane.

« Halk Halks skaber

Ældre sportsfiskere husker det danske grejfirma Halk i Randers, der producerede fine fiskestænger og endegrej helt op til 1982.

Firmaets grundlægger Hans Carstens stammede fra Haderslev, hvor han under 2.

Verdenskrig arbejdede som filmoperatør i Kino Palæet. I sin fritid fiskede han blandt andet ude på kysten ved Halk. Snart begyndte han at lave blink og spinnere til eget forbrug hjemme ved køkkenbordet. Hurtigt blev produktionen dog mere udviklet, da fiskevenner og sportsmagasiner begyndte at aftage hans fine blink, kystpirke og spinnere. Under krigen leverede Hans Carstens til lystfiskere og grossister i hele Jylland, hvorefter firmaet Pedersen Bach i Aalborg tilbød ham job i virksomheden. I 1954 flytter Carstens med familien til Aalborg, hvor han i fem år arbejder med udvikling og produktion af blink, spinnere og stænger.

I 1958 grundlægger Hans Carstens eget firma i Randers „HALK PIRKE OG BLINK“, der med tiden voksede til at blive et af de største danske produktionsvirksomheder inden for fiskegrej, som først drejede nøglen om i 1982.

74

Sportsfiskeren

Guldalderen i dansk grejproduktion

Produktionen var særdeles omfattende, og i de bedste år fremstillede Halk omkring 10.000 fiskestænger og 750.000 blink, pirke og spinnere, der solgtes så langt borte som New Zealand, Aden, Irak og Nicaragua. Men hjemmemarkedet, Skandinavien og Europa var dog de største aftagere.

Halk fremstillede først flue- og spinnestænger af splitcane, hvoraf der er registreret en serie på ni modeller. Senere omstillede man produktionen til stænger af glasfiber i en serie på 17 modeller, der både omfattede flue-, spinne- og havstænger. Produktionen af endegrej omfattede omkring 50 forskellige modeller i endnu flere størrelser og vægte.

Q

Populær pirk. Den klassiske danske kystpirk, Halk Export, der har mange havørreder og torsk på samvittigheden.

03 // April 2011

Kom til åbent hus!

Kom ind i butikken eller besøg vores net-shop på www.effektlageret.dk

Med kæmpe gårdsalg d. 8. - 9. - 10. april Vi inviterer til en spændende weekend med masser af aktiviteter, spændende varer og gode tilbud.

Vi er vært ved en forfriskning og en rød pølse.

BEGRÆNSET ANTAL - FØRST TIL MØLLE!

RAPALA TAILDANCER

Fluestænger bl.a. fra Scierra, Greys og Ron Thompson Spar op til 70%

Køb 300 meter hyperstrong line 0,33 for 399,- og vælg en gratis pirkestang, bl.a.

Abu, Ron T, Berkley mv.

Spinnehjul og stænger fra bla. Abu, Ron T, Okuma, Shimano, Berkley mv.

Spar op til 60%

Kastebane med mulighed for at afprøve de nye stænger fra Scierra, Sameo og R.T mv.

(‘’Laksen værste mareridt’’) Begrænset antal PRIS

119,.

Sæt pris NU KUN

599,.

NY LINE PÅ HJULET?

Vi spoler den nye revolutionerende Sufix 832 med Gore fibre på for kun kr. 1,- pr. meter Eller Sufix Performance Fuse for kun 0,75 pr. meter.

SUFIX 832

Pr. m. kun

R.T. FLUESÆT

SUFIX PERFORMANCE FUSE

1,-

Pr. m. kun

+ GRATIS KASKET

0,75

bestående af Travelforce 4-delt stang i rør 9 fod KL 6/7, Okuma Airframe fluehjul, Scierra Avalance flueline WF-7-F og Scierra bagline.

ris Samlet p

Køb surfix line og deltag i konkurrencen om et stella FE til en værdi af 4.999,SCIERRA CC4 STRØMPEVADERS

399,.

SIKRING

VSFOR BILLIG LI PRIS

Køb Scierra CC4 waders og få Scierra Riptide vadestøvle for

1,-

NU KUN

499,.

SELVOPPUSTELIG REDNINGSVEST

END NE WEEK KUN DEN PRIS

RON THOMPSON FISKESÆT TIL BØRNENE SOMMERHUSET, P&T ’’READY TO GO’’

2 stk. Evo Consept stænger 7-8-9 fod incl. stangpose.

2 stk. Okuma Electron hjul incl. line og hjultaske. 2 stk blink

NU KUN

599,.

SPAR 1.399,-

399,.

PRIS

1.999,.

RAPALA MOUNTUAK NEOPREN WADERS MED PROFILSÅL. 2011 MODEL.

D

EEKEN DENNE W PRIS

199,.

Begrænset antal

SCIERRA MWF V2 KOMPLET LINE KIT KL. 7 ELER 8

Kittet indehoder: 1 x flydende line, 1 x intermediate line, 1 x running line og 3 x poly leaders og en wallet.

Vejl. Pris 1.899,-

EEKEND

HED 2011 NY

NE W KUN DEN PRIS

1.299,.

FRIT VALG

999,.

OKUMA TRITAN SPINNEHJUL

SCIERRA CC3 WAIST WADERS

Vejl. pris 1.899,-

Vejl. pris 499,-

Incl. et par Scierra Riptide vadestøvler med spikes

3 STK.

SAVAGEAR MP-PREDATOR

10´40-100 g trigger stang. Den perfekte stang til multiplikatorfiskeriet efter de stor rovfisk.

Vejl. pris pr. stk. 1.299,Nu pr. stk 499,-

1.199,.

SPAR 2.698,-

JAGT • FISKERI • FRITID

Shimano Forcemaster sæt

incl. Sufix ”Performance Fuse” superline.

EFFEKT LAGERET

Holmboes Allé 14 - Box 60 · DK 8700 Horsens - Tlf.: 75 62 49 88 - Fax: 75 62 19 20 - effekt@effektlageret.dk - www.effektlageret.dk

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

75

UNDER OVERFLADEN

Cirkelkroge redder havskildpadder

Foto: Mila Zinkova

Hvert år omkommer tusindvis af havskildpadder, fordi de bliver fanget på langliner. Skildpadderne smides ud efter fangsten, og mange af de overlevende dør af indre blødninger, efter at krogen er hevet ud eller klippet af.

Men det kan undgås, fortæller Verdensnaturfonden WWF. Ved at skifte til cirkelkroge kan bifangsten af havskildpadder ifølge Verdensnaturfonden reduceres med op mod 80 %. Og i 2004 viste en undersøgelse i Sydamerika, at bifangsten af skildpadder faldt med 90 %, når man gik over til cirkelkroge på langlinerne.

Alligevel er der stadig mange steder, hvor man bruger traditionelle kroge, fortæller Christoph Mathiesen fra Verdensnaturfonden til Ritzaus Bureau. Verdensnaturfonden vil nu prøve at presse regeringer og lokale grupper til at sikre, at fiskerne bliver bedre til at bruge cirkelkroge.

Havet omkring Italien bugner ikke med fisk som i gamle dage. Og sammen med krav fra EU får det nu myndighederne til at skrive landets lystfiskere i mandtal for at få overblik over, hvor intensivt fiskeriet i saltvand er.

Det er gratis at fiske i saltvand i Italien, men for at leve op til lovens krav skal alle hobbyfiskere – uanset om de brugete stang eller garn – i år have et registreringsbevis. Det bliver gratis, men til gengæld er der bebudet store bøder, hvis man ikke har papirerne i orden.

Det er på nuværende tidspunkt lidt uklart, hvordan turister skal forholde sig til de nye regler, men hvis ferien går sydpå til sommer, er det nok klogt at forhøre sig hos lokale grejbutikker, inden man begynder at fiske.

Natural History Museum

Lystfiskere skal skrives i mandtal

Fluebinder ribbede museum for fjer

Foto: Manfred Morgner

En ung amerikansk fluebinder blev lidt for ivrig, da han opdagede samlingerne af sjældne fugle – og dermed fjer – på det engelske Natural History Museum.

Amerikaneren, som boede i London for at studere, bildte personalet på museet ind, at han var professionel fotograf og fik på den måde adgang til at tage en mængde fotos, som han brugte til at lokalisere de ønskede fugleskind og til at planlægge, hvordan han kunne stjæle dem ved et natligt indbrud.

Da han slog til, slap han afsted med 299 uhyre sjældne skind fra eksotiske fugle.

Flere af skindene stammer fra 1800-tallet og er fra fuglearter, der er meget tæt på udryddelse i dag.

Den talentfulde fluebinder, der har vundet fine medaljer for sine kreationer (dog ikke med de stjålne fjer) har tilstået tyveriet over for politiet og venter nu på sin dom.

Hans forsvarer har ved de foreløbige retsmøder sagt, at fjertyven var besat af fluebinding og drømte om at skrive en bog om fluebinding.

Ifølge britiske medier er de fleste af de stjålne fjer fundet igen.

Ørreder kan også være generte

76

Sportsfiskeren

Foto: Eric Engbretson/U.S. Fish and Wildlife Service

Selv en ørred kan være genert, skriver det svenske nyhedsbureau TT. Konklusionen må stå for journalistens regning, men den bagved liggende forskning er seriøs nok: Ved universitetet i Göteborg har forskeren Bart Adriaenssens skrevet en afhandling om individuelle forskelle på dyr af samme art – og til formålet har han brugt gode svenske ørreder.

– Vi fangede ørrederne og tog dem med til laboratoriet for at studere dem, fortæller han til TT. Hans forskning viste, at der var meget stor forskel på, hvordan hver enkelt fisk reagerede, når den blev præsenteret for noget nyt. Nogle af ørrederne begyndte at undersøge de nye ting i akvariet efter få sekunder, mens andre – det må så være TT’s „generte“ fisk – frygtsomt stillede sig over i det fjerneste hjørne.

Forskeren brugte både opdrættede og vilde ørreder og slap de sidste løs efter endt mission i akvariet. Han konkluderer i øvrigt, at der ikke synes at være nogen entydig forskel på, om de generte eller de fremadbrusende ørreder klarer sig bedst i naturen – hvilket måske viser, at begge strategier kan have sine fordele.

03 // April 2011

UNDER OVERFLADEN

FN advarer om global forurening

Foto: commons.wikimedia.org

En tabt vandflaske her. En skvæt gødning der. Det syner ikke som et stort problem, men når næsten syv milliarder mennesker forurener, løber det op.

Og netop de massive udslip af gødning og milliarder af plasticstumper i havet får nu De Forenede Nationer til at advare om, at vi er godt i gang med at ødelægge verdenshavene. Det sker i den årbog, som FN’s miljøprogram UNEP har offentliggjort ved miljøtopmødet i Nairobi.

UNEP skønner, at der hvert år slipper 22 millioner ton fosfor ud i havet - blandt andet fra megabyerne i den tredje verden, hvor op mod 70 % af spildevandet ikke bliver renset. Også landbruget, der har seksdoblet det globale forbrug af gødning fra 1950 til 2000, bliver nævnt som en stor forurener.

Samtidig lufter UNEP en stigende bekymring over plasticaffald, som bliver slået i små partikler i havet og derefter kan optages i fødekæden, hvor deres indhold af PCB og DDT bl.a. kan give reproduktive skader.

Forbruget af plastic er for tiden på 100 kilo per person i Vesteuropa og Nordamerika og ventes at stige til 140 kilo allerede i 2015. UNEP anbefaler på den baggrund en større grad af genbrug.

Indianere kræver formue af olieselskab Sidste sommer besluttede regeringen i Ecuador at forbyde boringer efter olie i en række følsomme områder i Yasuni-nationalparken (billedet) – og det var nok en god idé, hvis man skal se på landets erfaringer med olie. For den slags sviner – og det i en grad, så en gruppe indianere og landmænd netop har vundet en stor sag mod Chevron, der skal betale 47 milliarder kroner, fordi selskabet har forurenet store dele af landets Amazonas-region.

– Vores familier er døde, og vores floder er forurenede, siger secoya-indianeren Justino Piaguaje, der er en af de 47 sagsøgere, til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge indianerne – og altså domstolen – er problemet en fejlagtig borepraksis, der har forurenet vandet og jorden i et område på 2.700 kvadratkilometer.

Ecuardors præsident, Rafael Correa, kalder afgørelsen den vigtigste dom i landets historie – alligevel er sagsøgerne ikke tilfredse. De kræver nu 150 milliarder kroner fra Chevron og truer med at gå efter selskabets aktiver i udlandet.

Foto: Creative Commons

Forbud mod udsmid af fisk

Salte fisk er en formue værd Skønheden på billedet stammer fra Florida og er en af de store attraktioner i den sydlige del af den amerikanske delstat.

Hvert forår og sommer opholder store tarpon sig langs kysterne af Florida, hvor lystfiskerne strømmer til for at se, om de – som kvinden på billedet – kan få held til at lande en af kæmperne.

Det fiskeri er mange penge værd for de lokale – alene i Charlotte Harbour-området bidrager det med knap 600 millioner årligt og giver beskæftigelse til over 1.000 mennesker, viser en ny undersøgelse af fiskeriet.

Resultatet glæder direktøren for interesseorganisationen Bonefish & Tarpon Trust, der støtter forskning i de to populære fiskearter.

– Tallene viser, at det giver mening af støtte forskningen i tarpon og bonefish, siger Aaron Adams fra organisationen.

Forvaltningen af fisk har traditionelt været fokuseret på erhvervsfiskernes arter. Men det bliver mere og mere tydeligt, at sportsfisk er mindst lige så værdifulde som konsumfisk, siger han.

For at få overblik over, hvor stort fiskeriet i saltvand i USA egentlig er, vil NOAA – National Oceanic and Atmospheric Administration – i år gennemføre en national undersøgelse af fiskeriet i de 23 kyststater, hvor man skønner, at der er 15 millioner lystfiskere, som fisker i saltvand.

April 2011 // 03

Tusindvis af tons nyfanget fisk bliver hvert år smidt døde tilbage i havet, fordi de ikke har den rette størrelse eller er den rette art. Fra dansk side har det været en mærkesag at stoppe dette spild. Noget kunne tyde på, at det danske pres er ved at bære frugt. I hvert tilfælde vil EU-kommissionens forslag til den kommende fiskerireform sandsynligvis indeholde et forbud imod udsmid af fisk. − I Nordsøen viser tal, at op mod 50 % af torskene bliver smidt døde ud i havet. Udsmid er til skade for både fiskebestanden, forbrugerne og fiskerne, og jeg er meget tilfreds med, at Kommissionen ser ud til at slå ind på den danske vej i arbejdet med reformen, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Kommissionen lægger op til, at man frem for de nuværende landingskvoter i stedet skifter til fangstkvoter. Det betyder at fiskerne fremover skal lande, det de fanger og afskrive det på kvoterne. Fangstkvoterne og forbuddet mod udsmid forventes gennemført gradvist.

Sportsfiskeren

77

Den 1. april skydes det vestsvenske kystfiskeri for alvor i gang.

Sportsfiskeren giver dig nogle gode staldtips til selve fiskeriet samt en gennemgang af en lang række spændende pladser på strækningen fra Malmö til Svinesund.

Forårsføde. Når forårssolen får varmet vandet lidt op, er en fiskeimitation ofte den rette medicin.

Af Morten Valeur mv@sportsfiskeren.dk

Lysekil, den 1. april. Solen skinner fra en blå himmel, alligevel bider vinden i kinderne – typisk aprilvejr. En lang vinter og dermed en lang fredning er endelig slut. 1. april er premieredag og i høj grad en festdag på den svenske vestkyst. Forventningerne er som altid store, og mange tanker er gået forud. Folk sidder i solen, griller en „korv“, og snakken går lystigt. De første havørreder er fanget, de er ikke så store og måske heller ikke i den allerbedste foderstand, men hvad gør det, når en lang vin-

terfredning endelig er forbi, og endnu en sæson står for døren.

Nytænkning

Den svenske sydkyst har i mange år været et populært mål for mange danske kystfiskere. Pladsen kan derfor ind imellem blive trang på de mest populære lokaliteter. For en lille gruppe fiskere – med hang til lidt større afstand mellem stangtoppene – har det betydet, at de har fået øjnene op for den svenske vestkyst. En kyst der er overset af de fleste danske lystfiskere, og som tilmed ligger i bekvem afstand fra både Sjælland og Jylland.

Vestkysten har i mange år haft det ry, at fangsterne ikke rigtigt kan leve op til sydkystens, men restriktive fredninger har betydet, at fiskeriet gradvist har forbedret sig, og at fiskenes gennemsnitsstørrelse er øget. Samtidigt er flere små åer og bække blevet mere produktive, takket være lokale foreningers ideelle arbejde.

Råån som munder ud i den sydlige del af Helsingborg er trods sin ringe størrelse et rigtigt mønstereksempel på, hvad et målrettet arbejde kan betyde. Åen har en årlig opgang på mere end 5.000 havørreder, og er dermed en vigtig bidragsyder til det fine fiskeri på den sydlige del af vestkysten.

Vinter – december, januar og februar

Premiere. Den 1. april er en længe ventet festdag for alle kystfiskere.

80

Sportsfiskeren

Fra norskegrænsen ned til Kullen er det ikke muligt at fiske i vinterperioden på grund af fredningen. Fra Kullen og sydpå er der premiere den 1. januar, og dermed mulighed for vinterfiskeri.

Der er to strategier at følge i vinterkulden. Er vinden i øst, så fisk pladser med fralandsvind og med dybt vand tæt på land. Fralandsvinden presser det koldere overfladevand ud og det lidt lunere bundvand ind. På dage hvor solen får lidt magt, kan en lavvandet vig være et givtigt alternativ.

For spinnefiskeren er bombarda-flåd og flue det mest effektive, når havørreden er på tanglus- og tangloppediæt – hvilket de jo ofte er om vinteren. Fisk fluen højt morgen og aften og dybere om dagen. Er

03 // April 2011

14. Grebbestad

» Fredning Fra Svinesund i nord til Kullen i syd er der lukket for alt fiskeri efter havørred i perioden 1. oktober til og med 31. marts – både med stang og garn. Fra Kullen og syd på strækker fredningen sig fra 1. oktober til og med 31. december. Mindstemålet for havørred er 50 centimeter – noget vi i øvrigt også burde indføre i Danmark, men det er en helt anden historie.

vandet koldt kan der med fordel fiskes meget langsomt, hvor fluen nærmest glider igennem vandet. Huggene kan være meget forsigtige og teknikken er derfor bedst, når der ikke er for store bølger. Fiskeri med små blink og hyppige spinstop kan også være givende.

For fluefiskeren er nøgleordene at fiske dybt og langsomt, når det gælder vinterfiskeri. Fisk enten med vægtbelastede fluer eller med lettere fluer for enden af et synkende forfang. Lad fluen synke til bunden og fisk fluen ind langsomt, gerne med indtagningsstop, hvor fluen får lov til at synke til bunden igen. Udover diskrete fluer kan man med fordel variere med mere hidsigt farvede mønstre.

premieredagen. Vandet varmes langsomt op på grund af de store dybder. Afhængig af hvordan foråret udvikler sig, flytter fiskene sig fra de lavvandede vige ud mod de mere åbne kyster.

Fra Malmö til Göteborg er det bare at kaste sig ud i det. Forholdene minder en del om de danske kyster, og de samme regler er derfor gældende.

Uanset om man er til spin eller flue, så er foråret en herlig tid, da havørreden langt fra er kræsen. Faktisk æder den som oftest, hvad der måtte komme forbi, og langt de fleste agn vil derfor kunne give fisk på tasken. Det er dog værd at fremhæve børsteormene som sværmer i det tidligere forår, og som man med fordel kan efterligne. Spinnefiskerne kan enten anvende en Berkley Gulp version eller den ægte vare – gerne fisket på et bombarda-flåd.

For fluefiskeren er det også oplagt, at have nogle børsteormeimitationer i boksen til det tidligere forår. Senere på sæsonen kan man med fordel skifte til fiskeeller rejeimitationer. Ligesom langs de danske kyster, er der dog dage hvor imitationerne kommer fuldstændig til kort overfor en farverig og hurtigt fisket flue, der på ingen måde ligner et fødeemne.

13. Lysekil

13. Stenungsund 13. Klädesholmen 12. Marstrand 11. Hisingen

Göteborg

10. Varberg

9. Busör

Halmstad 8. Kattvik 7. Torekov 7. Hallands Väderö 6. Vejbystrand 4. Kullen 6. Magnarp 5. Norra Häljaröd 3. Helsingborg

Sommer – juni, juli og august Forår – marts, april og maj

Fra Svinesund til Kullen er der stadig fredet frem til den 1. april. I april er det fra Göteborg og nord på en god idé at vælge lavvandede vige, som hurtigt varmes op.

Det er ikke usædvanligt at vandtemperaturen ligger på blot nogle få plusgrader på

Natfiskeri og tidligt morgenfiskeri er om sommeren det mest effektive fisketidspunkt langs hele vestkysten. Vælg som udgangspunkt strømrige pladser – du finder dem nemt ved at kigge på kortene.

En lille − men ikke uvæsentlig − detalje er, at der i Göteborg-området og nord »

Favoritpladserne Her får du forfatterens egne favoritpladser på den svenske vestkyst. Kig på kortet og du vil opdage, at den ene fine kystplads afløser den anden. Det vil være for omfattende at nævne alle pladser, men her følger en kort gennemgang af nogle af de mere interessante.

1. Lommabugten er en fin plads i det tidlige forår. Har badestrandskarakter, men undervurdér den ikke.

2. Vikhög og Barsebäck området er utroligt spændende, ikke på grund af kernekraftværket, men fordi der ofte bliver taget store havørreder. I Barsebäck bys sydlige udkant strækker der sig nogle enorme rev langt ud i vandet.

3. Området nord for Helsingborg. Kilometer efter kilometer med kyst, som emmer af havørreder. Stenrev, tangskove, pynter og stenede områder taler sit tydelige sprog. Her er vand nok til utallige ture.

4. Den nordlige side af Kullen er spændende, med masser af klipper, sten og blæ-

April 2011 // 03

5.

6.

7.

8.

9.

10.

retang. Dybt tæt på land.

Norra Häljaröd syd for Ängelholm er en del af en stor og relativt lavvandet vig – Skälderviken, som i det tidlige forår holder mange fine fisk.

Magnarp og Vejbystrand nord for Ängelholm har en række fine stenrev, som er interessante. Området kan dog i perioder være plaget af mange garn.

Torekov og området nord for byen er meget varieret med mange og lange rev, som strækker sig mange hundrede meter ud i vandet. Barsk plads som er påvirkelig af både strøm og vind. Smuk udsigt til Hallands Väderö.

Kattvik og strækningen vest på til Hovs Haller er en seværdighed i sig selv og kan periodevis holde rigtig mange fisk.

Dybt vand tæt på land.

Busör, som er beliggende sydvest for Lunden, er et giftigt område. Åben kyst med et langt rev og sten.

Varberg til Göteborg er en meget lang og enormt varieret strækning. Store og

2. Barsebäck 2. Vikhög 1. Lommabugten

Malmö

11.

12.

13.

14.

små vige afløses af pynter og skær. En del veje er private, hvilket vanskeliggør tilgængeligheden.

Hisingen vest for Göteborg. Bynært fiskeri i smuk skærgård. Mange private veje i området, så vær forberedt på at gå et stykke til vandet.

Marstrand – skærgårdsøer i lange baner. Produktivt fiskeri i senforåret og sommeren.

Stenungsund – Klädesholmen – Lysekil. Et varieret område med inderfjorde, strømsatte sund og yderkyst. Fisker godt hele sæsonen igennem.

Grebbestad – Lindön. Relativt let tilgængeligt og produktiv fiskeplads. Der kan til tider være mange fiskere her – særligt nordmænd.

Selvom mange af kystfiskeriets grundregler, som vi kender her fra Danmark, også gælder på den svenske vestkyst, er der alligevel forskelle. Primært fordi der på mange pladser er meget dybere vand tæt på land.

Sportsfiskeren

81

Fluefiskerne kan med fordel fokusere på rejer, som vestkysten vrimler med i sommermånederne. Af samme grund er det havørredens absolut foretrukne kost. Fisk en mørk reje højt i vandet, eventuelt monteret med en lille propel eller disk foran for at tiltrække havørredens opmærksomhed. Et andet godt tip er: Vær stille! Netop i de små timer med det lave lys fouragerer ørrederne på helt lavt vand, hvor de jager rejer i tangbuskene.

Efterår – september

Halvsvensk vestjyde. Stefan, født i Vestjylland, men nu bosiddende i Helsingborg. En rigtig mink på den svenske vestkyst med utallige fine fisk på samvittigheden.

« Sveriges Vestkyst på sværmer en cirka fem til syv centimeter lang, næsten orangefarvet børsteorm.

Den forekommer periodevist i så store mængder, at havørreden bliver næsten selektiv kun på den. Hvor udbredt den er længere mod syd er uvist, men sørg for at have et par gode imitationer i boksen.

Spinnefiskerne kan om sommeren med fordel forsøge sig med såkaldt „speedspin“ − en lidt anderledes metode som egentlig er udviklet til efterårets træge fisk, men som også er effektiv til sommernattens havør-

82

Sportsfiskeren

reder. Speedspin er en teknik, som har vist sig meget effektiv på vestkysten. Metoden går i al sin enkelhed ud på at fiske enten en wobler eller et blink med høj hastighed lige under overfladen. Lag agnen bryde overfladen med jævne mellemrum.

Det gøres ved at hæve stangen og føre den bagud, når agnen bryder overfladen, sænkes stangtoppen tilbage til udgangspositionen, og agnen falder tilbage i vandet – lidt i stil med et spinstop – det er oftest i dette øjeblik, at hugget falder. Prøv med sorte blink eller woblere når det er allermørkest.

Som vestkystfisker er efteråret kort. Kun i september måned må man fiske, derefter er der lukket frem til foråret. Lidt afhængig af hvordan efteråret skrider frem, kan det stadig være de strømsatte steder, der er mest interessante. Hvis kulden kommer tidligt spreder det fiskeriet ud, og de fleste pladser fisker godt. Efterårsfiskeriet på vestkysten kan være besværligt, men det opvejes af de smukke omgivelser, som er klædt i efterårsskrud.

Rejerne er fortsat talrige langt hen i efteråret, og er derfor et vigtigt byttedyr på kysten. Spinnefiskeren kan med fordel bruge små blink, hvilket altid er effektivt, når man fisker i rejestimer. Fisk blinket aktivt med sætvise bevægelser kombineret med momentvise spinstop. Fiskeri med flåd og levende rejer er en anden giftig strategi.

Rejen kroges ved haleviften på en lille karpekrog. Brug fluorocarbon til denne form for fiskeri, og anvend et lille, men let synligt penneflåd med en passende kastevægt.

Ligesom de hjemlige fisk kan de svenske ørreder også være drilske i efteråret.

Vær forberedt på mange frustrerende øjeblikke, hvor havørreden måske nok hugger, men er vanskelig at kroge. Det man skal huske på er, at havørreden ikke for alvor er sulten, og at reproduktionslysten har fået overtaget. Dette i kombination med en overflod af mad, gør det vanskeligt. Små fluer der fiskes varieret har den største virkning. Imitationer af mysis, tanglopper, små rejer og lignende kan være den rette medicin. Prøv også at variere fiskedybden.

En sinktip line, som får flue til at gå dybt, kan være en værdifuld del af udrustningen.

Svigter alt andet kan en tørflue nogle gange redde dagen.

Q

» Links Der er ikke meget information at hente på nettet om fiskeri på vestkysten. Selv blandt svenske fiskere har vestkysten ikke den store bevågenhed. Henrik Larsson, som er baseret i Göteborg, har dog en fin side, som jeg kan anbefale: www.goteborgfishing.com, prøv menupunktet DIY Planner, her finder du links til mange nyttige sider når du skal planlægge din tur.

03 // April 2011

? 1 < 0 ; = . 1 @ < 0 - : - ¼ ; 6 7< 0 1 6 / A7 = + ) 6 ¼ < + )<+ 0

8 : Â&#x2013; > ; = . 1 @ 8 - : . 7 : 5 ) 6 + - . = ; - 7 / .h + 0 ) 6 + - 6 . 7 : , - 6 ; <7 : - / - > 1 6 ; < 3QO QVL \QT LQV OZMRPIVLTMZ WO Ns UQV UM\MZ ;]NQ` 8MZNWZUIVKM .][M [XWTM\ LQZMS\M Xs LQ\ NQ[SM PR]T \QT MV ZQO\QO OWL XZQ[ ;s MZ L] NWZsZ[STIZ \QT MV Va [Â¥[WV UML ^MZLMV[ UM[\ PIZLKWZM NQ[SM TQVM -V TQVM LMZ MZ [s ^MTN]VOMZMVLM I\ LMV MZ MV [\WZ OM^QV[\ Q [QO [MT^

5MV LM OTILM T¦RMZ [\WXXMZ QSSM LMZ ,] NsZ WO[s ]LTM ^MZM\ MV S]XWV XZ UM\MZ L] NsZ Xs[XWTM\ ;^IZMZ L] ZQO\QO\ LMT \IOMZ L] Q SWVS]ZZMV KMV WU I\ ^QVLM M\

,-< -: -6 :-6 ?16 ?16 ;1<=)<176

.21.855

;<)6,):, -44-: ,-6 0-4< 6A- 5-<-:-,

*MOOM MZ MV PMT\ Va OMVMZI\QWV IN ^IZUMN][QWVMZMLM NTM\TQVMZ ,MV VaM 5M\MZML MZ MV NMUNIZ^M\ TQVM P^WZ NIZ^MV [SQN\MZ NWZ P^MZ NWL[ T¥VOLM U ,M\ JM\aLMZ I\ L] PIZ UMOM\ TM\ ^ML I\ ^]ZLMZM P^WZ UMOM\ TQVM L] PIZ ]LM · P^QTSM\ MZ MV [\WZ NWZLMT MS[MUXMT^Q[ ]VLMZ \ZWTTQVO XQZSMNQ[SMZQ WO ^MZ\QKIT RQOOQVO

.Â¥TTM[ NMI\]ZM[" Â&#x152; ,aVMMUI NQJZM Â&#x152; 6Â¥[\MV QVOMV MTI[\QKQ\M\ Â&#x152; :]VL XZWNQT WO PsZL W^MZNTILM Â&#x152; -S[\ZMU JZ]L WO SV]LM[\aZSM Â&#x152; =\ZWTQO \Â¥\ ^Â¥^VQVO XZ \WUUM Â&#x152; ;\IVLIZL Ns[ Q \QT UU WO 5M\MZML Q WO UU Â&#x152; ;\IVLIZL Q NIZ^MV ;UWSM WO 5M\MZML Q 5]T\QKWTWZ

(1&(

HWHU PLQ P HW SnVSROHW NHKMXO ¿V LW G 'X KDU QX In Sn H DQFH )XV

6X¿[ 3HUIRUP RGW UXVWHW WLO ¿VNHWXUHQ J HG UP KH U RJ H nO QGH VS¡UJVP Sn QHGHQVWnH W H RP Q FH 6YDU ULJWLJW U L NRQNXUUHQ LO RJ GX GHOWDJH ¿VNHKMXO W OD )( HO 6W R DQ 6KLP

I NU HQ YÂ UGL D

6S¡UJVPnO 1(XVH -$ HUIRUPDQFH )

(U 6X¿[ 3 GOHW" DQ YDUPHEHK

U SU WRPPH

JH YÂ YQLQJH

DQ XVH"

+YRU P ) FH DQ P RU UI 3H KDU 6X¿[ 1(RUOG¶V 0RVW -$ ORJDQ ³7KH : ¶ V ¿[ 6X

(U

´" QH )LVKLQJ /L Q +DUGFRUH GOHU LQGHQ GH WLO GLQ IRUKDQ H EHVNHG Q QH SR NX U NW YH 8GI\OG RJ DÃ&#x20AC;H LQGHUHQ InU KHUHIWHU GLUH 9

PDM 7HOHIRQ

1DYQ $GUHVVH %\

3RVWQU

V Sn EDJVLGHQ

UQDYQ VWHPSOH

UKDQGOH .h ;874-< ;=.1@ 8h ,1< .1;3-02=4 )R

1 .Â&#x2013;4/-6,- *=<133-:" " 2IO\ .Q[SMZQUIOI[QVM\ 3¦JMVPI^V 3 " ;XWZ\[KMV\ZM\ .Q[SM TIVL :¦LW^ZM " 0^QLW^ZM ;XWZ\ 0^QLW^ZM " 2IV *WÂ&#x2019;[ 4a[\NQ[SMZ[PWX 0QTTMZ¦L " 2IV *WÂ&#x2019;[ 4a[\NQ[SMZ[PWX :W[SQTLM " 4a[\NQ[SMZPR¦ZVM\ :W[ SQTLM " 7]\LWWZKMV\ZM\ )[VÂ¥[ ! " )S\Q^ .ZQ\QL 3¦OM " 2IV *WÂ&#x2019;[ 4a[\NQ[SMZ[PWX 7LMV[M " 5QKPIMT[ 2IO\ .Q[SMZQ ;^MVLJWZO " 3WTLQVO 2IO\ .Q[SMZQ 3WTLQVO ;\WZKMV\MZ " ;\MMVÂ&#x2019;[ 2IO\ .Q[SMZQ 3WTLQVO " 8 / .Q[PQVO ;¦VLMZJWZO " :QJM 2IO\ .Q[SMZQ :QJM ! ! " 3WZ[PWTU ;SRMZV ! " .T]MZ LS < 0 - ?7 : 4 , ¼ ; >MRTM " -NNMS\ 4IOMZM\ 0WZ[MV[ ! " 8 0 /ZMR >QJWZO 5 7 ;< 0):,+7: ! " 4a[\NQ[S LS :IVLMZ[ ;> ! " 2+ .Q[SMOZMR .ZQ\QL ;Â¥Ja ! .

1 ;016/ 416- ! ! " 3ZIOP[ .Q[SMIZ\QSTMZ .RMZZQ\[TM^ !

April 2011 // 03

Sportsfiskeren

83

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost ID 42174

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund · Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · tlf. 76 22 70 70 / abonnement@sportsfiskeren.dk

R. L. Winston BIIIX

Let, Elegant og ikke mindst kraftfuld ved hjælp af Boron III teknologi. Det fås ganske enkelt ikke bedre!

Fås fra 8´ #4 til 9´ #10

R. L. Winston GVX

Ved at undlade den dyre Boron teknologi er det lykkedes at lave en ”ren” kulfiberstang af højeste kvalitet til en meget lav pris.

Fås fra 8´ #4 til 9´ #8

Priser fra 5099,-

Pris 3199,-

Made in USA

Made in USA

R. L. Winston VSL

VSL står for “Very Smoth & Light” Stangen til alle der ønsker stænger af høj kvalitet til lave priser.

Fås fra 8´ #4 til 9´ #8 Pris 2099,-

Hatch Reels

Her er hjulet der kan klare det hele.

Hjulene er fræset i 6061-T6 aluminium og overfladen har fået en Type II anodisering for maximal beskyttelse mod bla. saltvand. Hjulfod og ramme er fræset ud i ét stykke for at give ekstra styrke.

Bremsen er et kapitel for sig. Med en flerlags konstruktion i rustfrit stål og Rulon er du sikret en blød og jævn bremse med minimal opstarts enerti, selv under høj belastning og det hele er selvfølgelig forseglet og vedligeholdesfrit.

Fås i følgende størrelser og farver: 3Plus, 5Plus, 7Plus og 9Plus. Clear/ Black, Clear/Red, Clear/Blue og Clear/Green

NØRRE VOLDGADE 8-10 - 1358 KØBENHAVN K TLF: +45 33 33 77 77 - WWW.JoF.DK