M&V 7 1988

-- ..- ... ......

------ . . .....

---i i

-

. -_.. ....... . . ...... .

- ..

-

-

,..,.

~

-

•

I"

•

.....

i

..

...

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie

N r. 7/Februar 1988

MILJØLOVGIVNINGEN I 1987 Folketingets initiativer på miljøområdet i 1987 - og ikke mindst vedtagelsen af VANDMILJØHANDLINGSPLANEN betyder et vigtigt brud med den hidtidige miljøpolitik.

Det er slut med de høje skorstenes- og lange rør 's taktik. Det er slut med at fortynde sig ud af problemerne!

Miljøloven har fået en ny formålsparagraf - det er slut med at undskylde forureningen med økonomiske hensyn!

I det følgende gives en kortfattet gennemgang af de vigtigste ændringer i miljølovgivningen, og en oversigt over love, bekendtgørelser, cirkulærer m.m. udsendt i 1987.

Redskaberne er stort set i orden. Nu skal myndighederne holdes fast på den rigtige administration af lovene. En vedholdende indsats fra Danmarks Sportsfiskerforbund er fortsat nødvendig!

MILJØLOVEN: Miljøet går forud Den l.januar 1987 trådte en ændret miljølov i kraft. * Hovedsigtet med lovændringen er at effektivisere og intensivere miljøtilsynet.

Formålsparagraffen er ændret. Tidligere skulle der ske en afvejning af den forurenene virksomheds samfundsmæssige nytte i forhold til omkostningerne ved miljøbeskyttende foranstaltninger. I loven, som den gælder idag, står der alene, at der skal lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed når man skal bedømme foranstaltninger til imødegåelse af forurening.

Miljøgodkendelser er nu tidsbegrænsede.

Tidligere var en virksomhed »fredet«, når den havde opnået en godkendelse efter miljølovens kapitel 5. - Hvis der ikke skete ændringer i produktionen på virksomheden, havde myndighederne ikke nogen mulighed for at ændre godkendelsens vilkår. Nu er godkendelserne tidsbegrænsede for en 8 år's periode. Efter de 8 år skal godkendelserne nyvurderes, og myndighederne kan gribe ind, hvis miljøet ændres uforudset eller, hvis der kommet nye oplysninger om de udledte stoffers skadelighed. Der er åbnet mulighed for at skærpe vilkårene, når bedre rensemetoder er udviklet, og når mindre forurenende produktionsmetoder er blevet tilgængelige - vilkårene kan ajourføres når produktionsmetoderne er blevet utidssvarende.

Listen over særligt forurenende virksomheder er blevet revideret og findes i bilaget til den ny bekendtgørelse, *) der også fastsætter kompedancefordelingen mellem kommuner, amtskommuner og miljøstyrelsen med hensy n til godkendelse og tilsyn med særligt forurenende virksomheder.

Afgørelser skal begrundes.

Lovens kapitel IO er ændret - myndighederne har fremover pligt til at begrunde deres afgørelser med de hovedsynspunkter , der er lagt til grund for afgørelsen. - På den ene side recipientens tålsomhed overfor forurening - på den anden side forureningens art og omfang. Interesseredes mulighed for at orientere sig om - og tage stilling til konkrete sager lettes.

Klagebestem melserne.

Danmarks Sportsfisker forbund har uændret efter lovens §74 stk.3 klageadgang i sager, der drejer sig om vandforurening. Som noget nyt har Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening fået ankeret i spørgsmål om havforurening .

• LOV -, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING • 08.03.85

Bek. nr. 85 af LOV OM MIUØBESKYlTELSE som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986.

• 10.05.85

Cirk. nr. 35 om HÅNDHÆVELSE AF MIUØBESKYTTELSES LOVEN.

• 02.12.86

Cirk. om ÆNDRING AF MIUØBESKYTTELSESLOVEN.

• 21.11.86

Bek. nr. 783 om GODKENDELSE AF SÆRLIGT FORURENENDE VIRKSOMHEDER M.V.

Vandmiljøhandlingsplanen er uden sammenligning den mest vidtrækkende beslutning, som folketinget har truffet på miljøområdet i 1987! *) Industrien, kommunerne og landbruget skal tilsammen reducere udledningen af kvælstof- og fosfornæringssalte med henholdsvis 50070 og 80070.

Planen bliver nu fulgt op af en række bekendtgørelser, cirkulærer m.m.

Industrien

Markplaner

En række virksomheder har selvstændig udledning af spildevand. Omfatter en virksomheds udledning mere end 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor omfattes den af vandmiljøplanen, og skal inden 1993 indføre bedst tilgængelig rensningsteknologi for at nedbringe udledningen. Bekendtgørelsen herom følges op med en støtteordning. *)

Landmanden skal hvert år lave markplaner omfattende afgrødevalg og gødningsforbrug med henblik på en effektivisering af gødningsanvendelsen og med henblik på en udvidelse af de arealer, der er bevoksede i efterårsmånederne. I 1988 skal 45070 af arealet være grønt og efter 1990 skal alle bedrifter over 10 ha holde 65070 af markene grønne. *)

Kommunernes rensningsanlæg

Statens Plantetilsyn under landbrugsministeriet skal føre tilsyn med planerne, der har til formål at nedbringe udvaskningen af kvælstof fra markerne. *)

Vandmiljøplanen fastsætter, at eksisterende renseanlæg på mere end 15.000 p.e. (personækvivalenter) og nye anlæg over 5.000 p.e. skal rense for kvælstof. De må højst udlede 8 mg N/liter spildevand.

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING

Tilsvarende gælder for fosfor. Eksisterende og nye anlæg over 5.000 p.e. skal rense for fosfor og må højest udlede 1,5 mg P/liter.

'10.06.87

Lov om ændring af lov om miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m. v.

(VANDMIUØHANDLlNGSPLANEN)

Udgifterne til spildevandsrensning skal betales direkte af borgerne og de virksomheder, der er tilsluttet anlæggene. *)

'Bek. om BEGRÆNSNING AF UDLEDNING AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL VANDLØB, SØER OG HAVET MED SPILDEVAND FRA INDUSTRIELLE VIRKSOMHEDER m.V.

Landbruget

'Udkast til lovforslag om STØTTE TIL INVE-

Langt den største del af den samlede kvælstofbelastning af vandmiljøet kommer fra landbruget, mens kun en mindre del af fosforbelastningen kommer herfra i form af ulovlige udledninger af ajle, ensilagesafter, gylle m.m., som skulle være stoppet pr. l. maj 1987.*)

STERINGER I FORBINDELSE MED RENSNING AF SPILDEVAND FRA INDUSTRI· VIRKSOMHEDER OG DAMBRUG. 'Forslag til lov om BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG.

Husdyrgødning

* 14.10.87

Der er lavet regler for hvornår, hvordan og hvarrneget gylle og anden husdyrgødning, der må bringes ud på markerne. - Svarende hertil er der stillet krav om, at landbrug med mere end 30 dyreenheder skal kunne opbevare gødningen i mindst 9 måneder.

Bek. nr. 668 om HUSDYRGØDNING OG EN· SILAGE m.V.

'20.08.87

Bek. nr. 563 af lov om STørrE TIL MIUØFORBEDRENDE INVESTERINGER I MIN· DRE LANDBRUG m.v.

'09.10.87

Gylletanke skal overdækkes, hvis der ikke dannes et naturligt flydelag, som kan forhindre ammoniakfordampning. *)

Bek. nr. 655 om SÆDSKIFTE- OG GØDNINGSPLANER SAMT GRØNNE MARKER I JORDBRUGET. 'Bek. om TILSYN MED SÆDSKIFTE- OG

Berørte landbrug kan opnå statsstøtte på mellem 30070 og 37,5070 af de nødvendige investeringer. *)

GØDNINGSPLANER SAMT GRØNNE MARKER.

2

Marginaljorder og Miljøinteresser Regeringen fremlagde i marts 1987 en samlet strategi på marginaljordsområdet. Strategien er hovedsagelig baseret på en række projektundersøgelser om marginaljorde og miljøinteresser, som Miljøministeriet har gennemført i 1986.

Udgangspunktet er en antagelse om, at en større del af landbrugsjorden i de kommende år vil udgå af traditionel landbrugsproduktion. En stor del af marginaljordene er vigtige miljø- og naturrnæssige interesseområder. Jordene har stor betydning bl.a. for beskyttelsen af grundvandet, landskabet og det vilde plante- og dyreliv. Hertil kommer områdernes værdi for friluftsliv og rekreation. Den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealerne har afgørende indflydelse på disse forhold.

Nedenfor bringes en oversigt over de rapporter, der har særlig relevans for sportsfiskere:

SAMLERAPPORT: Nr. V

Ådale og ferske enge.

TEKNIKERRAPPORT: Nr.18:

Geologiske og kulturbetingede samt ejendomsstrukturelle forhold i udvalgte ådale.

Fysiske og biologiske vandløbskvaliteter i vandløbsoplande med forskellig arealudnyttelse og naturgivne forhold.

Grundvandskemi i udvalgte engareal er grundvandskemi og -strømning i og ved engareal er ved Rabis Bæks øvre løb, Karup Hedeslette.

Nr.21 :

Afstrømningsforhold og afvandingstilstand ved

Nr.22:

ændret arealudnyttelse.

Afvandings indflydelse på vandføringen i nogle

Nr.23:

danske åer.

Landbrugsrnæssig udnyttelse af vandløbsnære arealer: Afgrøder og sædskifter - forudsætninger og konsekvenser.

Nr.24:

Næringsstofkredsløb, plantesamfund, fauna og plejebehov på vandløbsnære arealer med forskellig

Nr.25 :

udnyttelse og naturgivne forhold.

Havmølle Å-systemet. Fisk og fiskeri nu og i

Nr.26:

fremtiden.

Projekt Holme Å - et frilufts- og marginaljordsprojekt.

Nr.27:

Økonomiske forhold ved forskellige anvendelser af vandløbsnære arealer.

Nr.28:

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved ændret arealudnyttelse i et udvalgt vandløb -

Nr.29:

Surbækl Arnå.

Jordbrugernes forventninger til den fremtidige ud-

Nr.34:

nyttelse af vandløbs nære arealer.

En foreløbig kortlægning af tørlagte søer og fjorde i Danmark.

Rapporterne er udgivet af Miljøministeriet og kan købes hos boghandlere, eller Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K, Tlf. Ol 92 92 28.

3

Miljøstraffesager Nye regler for udmåling af bøder!

Ved den miljølovsrevision, der som nævnt trådte i kraft den l. januar 1987, er der sket en opstramning af reglerne om strafudmåling - der skal ved udmåling af bødens størrelse tages hensyn til den besparelse eller gevinst, man har opnået ved lovovertrædelsen.

Det kan stadig betale sig at forurene!

Som det tydeligt fremgår af nedenstående artikkel fra Politiken den 24 . januar 1988, kan det fortsat betale sig at se stort på miljøreglerne - bødernes størrelse set i forhold til risikoen for opdagelse virker ikke afskrækkende!

Griseri betaler

·1

•

SIg

1. Fotoaktieselskabet, retten i Århus februar 1987: Et firma havde udledt spildevand med et for højt sølvindhold i kloakken, og besparelsen herved var 310.000 kr. Firmaet fik en bøde på i alt 350.000 kr.

2. Forsinket aflevering til Kommunekemi, retten i Nykøbing Mors marts 1987: Virksomheden havde ulovligt udskudt aflevering af remanens til Kommunekemi og dermed opnået en rentebespareise på 74.700 kr. Dette beløb blev konfiskeret og virksomheden blev idømt en bøde på 10.000 kr.

Jamen, er det ikke herligt.

Hvis en virksomhed overtræder miljølovgivningen, kan den idømmes konfiskation af fortjenesten og en bøde på 10-15 procent af fortjenesten. (Om der i praksis overhovedet bliver tale om en bøde er nok tvivlsomt, for virksomhederne har nok en vis mulighed for at influere på opgørelsen af fortjenesten). Hvad tror De, at der ville ske med smugleriet, hvis bøden var på besparelsen på 60 kr. plus 10-15 procent, altså knap 70 kr. i alt? De fleste ville jo nok ræsonnere, at sandsynligheden for ikke at blive opdaget var så tilpas stor, at det var værd at tage chancen. Der ville være en forventet gevinst ved smugleri.

OG DETTE er efter min opfattelse stadig hovedproblemet ved den nuværende retspraksis: Det kan betale sig at omgå miljølovgivningen, så længe bøden er mindre end fortjenesten ved OID-

Bøderne stadig alt for små Af Chr. HjorthAndersen Lektor, dr.polit.

LAD OS antage, at en flaske whisky koster 100 kr., og at den kan købes i udlandet for 40 kr. Hvad tror De, der ville ske, hvis toldvæsenet var så venlig at opkræve en bøde på f.eks. 30 kr. af dem, der blev snuppet i lufthavnen?

Både min kone og en professor i økonomi har samstemmende svaret, at så ville smugleriet nok stige ganske drastisk. Men toldvæsenet er heller ikke så venlige, men opkræver ud over tolden en bøde på to gange toldens beløb, så flasken kommer til at koste flere hundrede kroner. Men i tilsvarende sager er miljø myndighederne/domstolene faktisk så venlige, at det ligefrem kan betale sig at forurene.

Det har da også givet an.ledning til en hel del debat, at bøden oprindelig var på 30 kr. Ved en lovrevision i 1986 blev der derfor indført følgende straffebestemmelse (Miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 5): 'Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved en over1:rædelse af denne lov eller ~e i medfør af loven udfær:digede bestemmelser, skal ~er ved udmAling af bøde,

herunder tillægs bøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået . eller tilsigtet fordel, jfr. stk. 2, nr. 2'.

I forlængelse heraf udtalte Folketingets miljø- og planlægnings udvalg følgende: 'Det bemærkes, at bestemmelsen ikke tilsigter at begrænse muligheden for ved siden af udbyttekonfiskation at udmåle bøder under hensyn til opnået eller tilsigtet vinding'. Og videre 'Udvalget lægger afgørende vægt på, at det ikke må kunne betale sig at overtræde miljølovgivningen. Udvalget har derfor drøftet meget indgående, på hvilken måde man klarest kan tilkendegive over for politi, anklagemyndighed og domstole, at opnået eller tilsigtet fortjeneste ved sådanne overtrædelser skal inddrages'.

FOLKETINGETS intention er med andre ord ganske klar - men den er bare ikke blevet fulgt op i praksis, og det kan man overbevise sig selvom ved at læse den nyudkomne 'Orientering nr.

7 1987 fra Miljøstyrelsen: Miljøstraffesager II', som giver oplysninger om retsudviklingen efter skærpelsen i 1986. Man er nok nået et stykke ad vejen, men efter min opfattelse ikke nær langt nok. Et par konkrete retsafgørelser kan nok bedst belyse problemet:

4

gåelsen gange med sandsynligheden for opdagelse. Og sandsynligheden for at und- . gå at blive opdaget eller i hvert fald domfældt for en miljøovertrædelse er jo langtfra nul. Der er jo masser af virksomheder eller landbrug, der kan foretage · ulovlige (mindre) udledninger, udskyde påbudte foranstaltninger osv. uden at blive opdaget. Og derfor vil de naturligvis blive ved med at gøre det, fordi de kan ræsonnere som så: Vi bliver sandsynligvis ikke opdaget, og hvis vi bliver det, skal vi jo stort set bare betale, hvad det alligevel ville koste os.

Sådanne overvejelser er jo ikke nye. PA et vist tidspunkt var sandsynligheden for at blive opdaget uden billet i S-toget kombineret med bøden af en sådan stør- . re Ise, at det direkte kunne betale sig systematisk at køre uden billet og betale den sjældne bøde. Men det har HT sat en stopper for ved at forøge kontrollen og ved at opkræve en bøde, der er ca.

30 gange så stor som den sparede billet.

Så længe ikke alle overtrædelser bliver opdaget, så skal bøden for miljøovertrædelser være langt højere end det nuværende, f.eks. to gange fortjenesten ved overtrædelsen. Det er muligt, at sådanne synspunkter har svært ved at vinde gehør ved domstolene, men så må Folketinget tage sagen op igen og præcisere bødens størrelse, så den bliver egentlig præventiv, for det er den ikke nu.

Ferskvandsfiskeri for 1 milliard Den afledte værdi afferskvandsfiskeriet - altså den værdi fiskefangsten har, udover kødværdien, i form af effekten på beskæftigelsen i forarbejdningsindustri, grejforhandling, turisme m. m. - er det meget svært at gøre op. ren kødværdi, og et skøn over den afledte værdi.

l det appendix A, vi nedenfor har sakset fra teknikerrapport nr. 25, er der, - dels en opgørelse over de fangstmængder, der er muligt at opnå, hvis vandløbskvaliteten bringes i orden alle steder og alle muligheder udnyttes fuldt ud, - dels en opgørelse over værdien af fangsten i

Perspektivet er: - næsten 5.000 ton fisk pr. år - næsten 200 millioner kroner i kødværdi - næsten 1 milliard kr. i afledt værdi

Appendix A Efter indstilling fra styringsgruppen skal her gives et skøn over, hvad den fiskemæssige værdi af hele landets ferskvandsareal vil være, hvis det udnyttes optimalt, d. v .S., at man opgiver dræning og gødskning af marginaljord, etablerer bufferzoner langs vandløbene, laver vandløbsvedligeholdelse optimalt for fiskene, fjerner spærringer, foretager den nødvendige bestandspleje og styrer udnyttelsen af fiskebestandene både hvad angår erhvervsfiskeriet og sportsfiskeriet.

Tabel l

Samlet optimal fiskeproduktion i vandløb og søer.

Produktion i tons

Vandløb

Søer

lait

295,0 295,0 786,7 737,5 100,0 80,0 173,6 217,0 173,6 118,0

434,0 434,0 786,7 737,5 100,0 80,0 173,6 217,0 173,6 868,0

729,0 729,0

986,0

2.232,2

2.480,2

4.712,4

Blanke ål Gule ål Havørred Bækørred Søørred HeltGedde Sandart Aborre Andre arter lait

Afledt værdi af ferskvandsfiskeri.

En fisks værdi kan være mange ting, men uden videre kan det fastslås, at der altid findes en kødværdi, som enten kan udtrykkes ved fiskens pris for fangeren eller for forbrugeren. Men herudover har en fisk også en såkaldt afledt værdi. For eksempel taler man om, at for erhvervsfiskeriet gælder der, at for hver fisker er der ansat \O personer i land, som viderebehandler fangsten. Den afledte værdi er da værdien af de \O personers arbejde .

I udlandet har man søgt at beregne, hvad den afledte værdi er for fisk fanget af sportsfiskere, målt som en den omsætning der er ved sportsfiskeriet, f.eks. leje af fiskevand, hotelovernatninger, indkøb af fiskegrej, transport etc .

• Der skelnes ikke mellem helt fanget i sø eller brakvand .

Tabel 2 Art

Blanke ål Gule ål Laks Havørred Bækørred Søørred HeltGedde Sandart Aborre Andre arter Krebs lait

I en artikel fra 1984, i det norske tidsskrift» Villmarksliv« giv~r

Den potentielle værdi af fiskeriet i de ferske vande.

Kr./kg. Vandløb Søer værdi i 1000 kr.

50 50 50 50 50 50 25 15 25 \O \O 100

lait

I 1980 omsatte 51.000 sportsfiskere i New Foundland, New Brunswick og Nova Scotia for 32,3 millo $ for at fange 55.000 laks, d .v.s. 595 $ pr. laks . Man regnede med, at disse sports-

fiskere fangede ca. 12% af laksene, resten blev fanget af erhvervsfiskere . Det blev også vist, at værdien af sportsfiskerfanget laks var 21 x kødværdien.

14.750 14.750 \0.000 39.335 36.875 5.000 2.000 2.604 5.425 1.736 98 \0.000

21.700 21.700 \0.000 39.335 36.875 5.000 2.000 2.604 5.425 1.736 868

36.450 36.450

115 .808

61.033

186.841

Erhvervsfiskeri O) Ferskvandsfiskeristatistikken ') \0.555 Fiskeristatistik for fjorde og kystnære vande ')

Vidar Skiri følgende oplysninger:

I en undersøgelse ved den finske side af Tanaelven fandt man, at sportsfiskerne omsatte for 6,5 x kødværdien af den laks de fangede. Man fandt også, at ud af det samlede antal turister i området var 76f1!0 udelukkende kommet for at sports fiske, og at de 7.000 turister lagde Il mil!. finske mark.

I Skotland anslår man, at de besøgende sportsfiskere, som kun udgør 2f1!o af det totale antal turister, omsætter for ca. 1,5 milliarder kr. hvert år, dette udgør ca . 200,70 af den samlede turistomsætning. I Skotland regner man med, at alle sportsfiskere (både turister og lokale) fanger ca. 150,70 af laksen , men medens sportsfiskerne giver ca. 30.000 afledte arbejdspladser , giver erhvervsfiskeriet, som tager 85% af laksen, kun 1.200 arbejdspladser.

966

117.895

O) Fangststatistikken for de ferske vande, fjorde og kystnære

vande omfatter hovedsagelig erhvervsmæssige fangster.

Kilopriserne er de samme som ovenfor. ') Beregnet på grundlag af statistikken for 1980. ') Beregnet på grundlag af den officielle statistik fra 1977.

5

Der foreligger desværre ingen tilsvarende undersøgelser fra Danmark, men for eksempel kan det anføres, at man i Silkeborg regner med ca. \0.000 udenlandske turister hvert år, som udelukkende kommer for det fremragende medefiskeri i Gudenåen . Hvis man ansætter en faktor 5 for Danmark, får man, at den afledte værdi af den fangst, som er angivet i tabel 2, andrager ca. I milliard kr.

Vandløbene er ikke blevet renere de sidste 15 år I miljøstyrelsens NPO-redegørelse fra 1984 blev det konkluderet at forureningstilstanden i vandløbene generelt var forbedret. Der er som bekendt investeret adskillige milliarder i kommunernes spildevandsrensning, og en forbedret vandkvalitet er naturligvis at forvente.

I årsskriftet fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium i Silkeborg har vi fundet nedenstående diagram over udviklingen i forureningstilstanden i vandløbene gennem 70'erne og 80'erne.

Figuren er baseret på en statistisk bearbejdning af tilsynsdata fra amtskommunerne .

I perioden frem til 1980-81, som er NPO-redegørelsens tidsperspektiv , ses der ganske rigtigt en forbedring af vandløbenes tilstand - men i de seneste år er udviklingen tilsyneladende gået den anden vej og vandløbenes tilstand er nu som i begyndelsen af 70'erne. Selvom for- . skelle i nedbør med mere spiller ind, er den generelle tendens dog klar - der er god grund til at holde øje med udviklingen i vore vandløb.

Forureningsbedømmelse ud fra smådyrs-faunaen

%

100 90

Det første tegn på forurening er ofte en stor forekomst af vandbænkebideren.

80 70 60 50

1J

FORURENINGSGRAD

l1 30 1 40

20 10

~

De enkelte arter af smådyr stiller forskellige krav til iltindholdet i vandet, ligesom de i forskellig grad er tolerente overfor; aflejring af slam, overvoksning af overflader med svampe og bakterier og andre forhold som skyldes forurening med organisk stof. Ved at undersøge et vandløbs smådyrs-fauna kan man få et glimrende billede af forureningstilstanden.

~~ III

j

O 1970

IV III-IV

c-;e

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

II-III II I-II , I

AR

Den årlige fordeling i % mellem forureningsgraderne l-lV.

praktisk taget u forurenet.

I I

I »Landbrugsministeriets vejledning om fremgangsmåden ved bedømmelse af recipienters forureningsgrad, 1970«, står der: Forureningsgrad IV

ret svagt forurenet.

I I I = ret stærkt forurenet.

I V = overordentlig stærkt forurenet.

Foruden afmange mikroskopiske, eencellede dyr, består faunaen af nogle få flercellede dyreformer, der kan ses med det blotte øje, og som kan inddeles i 2 grupper. a) Forureningsindikatorerne optræder kun vedforureningsgrad rv. Blandtforureningsindikatorerne skal nævnes: Rottehalelarven Eristalis og sommerfuglemyggelarven Psychoda, men også glansmyggelarven Ptychoptera, der ligner rottehalelarven noget, hører til denne gruppe. b) Forureningsdominanterne kan optræde i store individantal ved forureningsgraderne IV og III, og udgør som regel en betydelig del af den direkte iagttageligefauna. De to mest karakteristiske forureningsdominanter er begge røde. Kolonier af børsteormen Tubijex kan danne store røde pletter (som forsvinder, når der slampes i bredden) på vandløbsbunden.

Forureningsbedømmelse Ud fra de smådyr, der findes i vandløbet, kan man vurdere vandløbets renhed eller forureningstilstand. Rentvandsdyrene viser forureningsgrader på I eller II. Her er rent og iltrigt. Ørreder og ferskvandstanglopper kan trives, og det er ikke sundhedsfarligt at færdes der.

Bliver vandet forurenet, forsvinder rentvandsdyrene, men andre kommer til. Det er dyr der kan klare de dårlige iltforhold, og de kan endog komme i store mængder.

Her kan de leve i fred for ørrederne, der slet ikke kan klare sig i det forurenede vand. Er der mange røde myggelarver, bedømmes fcirureningsgraden ofte til III. Er der mange tynde børsteorm, Tubifex, bedømmes vandløbets forureningsgrad til IV. Disse orm kan sidde i tætte samlinger i mudderet. Bagenderne stikker op af små mudderrør. Når de forstyrres, trækker de sig alle på en gang ned i mudderet. I det stærkt forurenede vand er der som regel også lammehaler, især i vintertiden. Det er vældige samlinger af lange uldne duske. Når de dingler i strømmen, kan de minde om det, som har givet dem navn . Her kan også »rottehalen« leve. Den henter ilt fra luften gennem en »snorkel«.

Forureningsgrad III Her mangler de nævnte forureningsindikatorer, men faunaen domineres stadig af forureningsdominanterne. Hertil kan komme ret få andre dyreformer, der kan tåle de nu svagt forbedrede kår (og som også vil kunne findes ved forureningsgrad Il). Som eks. herpå skal nævnes vandbænkebideren Asellus, hundeiglen Harpobdella og bønnemuslingen Sphaerium.

Forureningsgrad II Denne er præget af et stort antal plante- og dyreformer. Forureningsdominanterne er praktisk talt borte. Udprægede rent-vandsdyr må dog søges i forureningsgrad l.

Forureningsgrad I

Det må føjes til, at der også i det rene vand kan findes enkelte eksemplarer af de dyr, der er i det forurenede vand.

Men de findes slet ikke i de store mængder.

er præget af optimale i1t-, temperatur- og bundforhold for en række udprægede rent-vandsdyr, som visse vårfluelarver, slørvingenymfer m. v.

6

Hold øjemed tilstanden i vandløbene og søerne Vore søer har det skidt og vandløbene er ikke blevet renere de sidste 15 år.

Dystre konklussioner som kan læses ud af rapporter fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium i Silkeborg.

Der er god grund til at holde øje med udviklingen.

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium mangler tal, der belyser udviklingen og hører gerne fra folk, der ligger inde med tidsserier af målinger. Telefonnummeret er 06 81 0722.

I det følgende bringes: - dels nogle af Ferskvandslaboratoriets resultater.

- dels anvisninger på undersøgelser, man selv kan foretage .

Vore søer har det skidt Fra rapporten» Vore søer har det skidt«, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, december 1987 - er følgende sakset:

30

D

M ålsætnin g

~

Aktuel tilstand

25 20

Fosfor er som regel det nærfingsstof, som er hovedansvarlig for eutrofieringen, men i de rene og forholdsvis uberørte søer, og i søer med stor næringsstoftilledning er det gennem sæsonen skiftevis fosfor og kvælstof, som er bestemmende for algeudviklingen. Hovedparten af den fosformængde, der ledes til de ferske vande kommer fra kommunernes spildevandsanlæg og fra landbruget, men lokalt kan bidraget fra dambrug være dominerende. Størstedelen af kvælstofbelastningen skyldes udvaskning fra de dyrkede marker.

15 10

0 - O.5m

0.5 - tOm

1.0 - 15m

1.5 - 2.0m

2 .0 - 3 .0m

">

3m

SIG TD YBDE ( 1/5 - 1/ 101

Figur 2: Sammenligning mellem de aktuelt målte sommersigtdybder og de i recipientkvalitetsplanerne fastsatte minimumskrav ti! sommersigtdybden. Sammenligningen bygger på ial/ 95 søer fra Nordjyllands- , Aarh(1s- , Vejle- og Storstrøms am/o Det ses af figuren. al i en s/ar del af søerne er sigtdybden lavere end den er målsat ifølge recipientkvalile/splanerne.

Når algemængden i søerne forøges, bliver vandet mere uklart. Ændringer i vandets gennemsigtighed giver derfor normalt et godt billede af udviklingen i eutrofieringen. Vandets gennemsigtighed måles med en hvid skive, som sænkes lodret ned i vandet til den dybde, hvor den ikke kan ses mere. Denne dybde kaldes sigtdybden.

Hvor meget skal næringsstoftilledningen nedbringes, for at der opnås en forbedring i søernes tilstand?

Vi har beregnet, at fosfortilledningen gennemsnitlig skal halveres, for at de søer, der er medtaget i figur 2, bringes i overensstemmelse med amternes kravværdier til sommersigtdybden.

Hvis søernes tilstand skal forbedres yderligere, således at de opfylder basismålsætningen, d.v .s . at de »kun i ringe grad er påvirket af menneskelig aktivitet«, er det nødvendigt at begrænse fosfortilledningen endnu mere.

På figur l ses, at sigtdybden i sommerperioderne fra 1975 til 1985 var meget lille i de fleste danske søer. l hele 59070 af søerne var sigtdybden mindre end l meter, medens kun 7070 af søerne havde en sigtdybde, som var større end 3 meter. Sigtdybder mellem l og 3 meter fandtes i de resterende 34070 af søerne.

En lille sigtdybde er ensbetydende med et ensformigt dyre- og planteliv, hvor der kun er få arter, men til gengæld mange individer af hver art. Der kan bl.a. udvikles vandblomst af blågrønalger, der danner et maling-agtigt lag på vandovertladen.

Søernes tilstand vil også kunne bedres ved en nedbringelse..af kvælstoftilledningen, idet planteplanktonets vækst i nogle søer er begrænset af kvælstof tilførslen - medens mange søer har fosforbegrænsning på nogle årstider og kvælstofbegrænsning på andre tidspunkter. Ofte bør såvel fosfor- som kvælstoftilledningen derfor nedbringes for at opnå en fuldstændig og vedvarende forbedring af miljøkvaliteten i danske søer.

241 SØER 60 50

Den store næringsstoftilledning, der i dag foregår til hovedparten af vore søer, bevirker at der ophobes næringsstoffer i søbunden . Det gælder især for fosfor. Når næringsstoftilledningen mindskes vil stofferne frigi ves fra søbunden og dermed øges næringsstofindholdet i sø vandet. På den måde skylles de ophobede stoffer ud af søen gennem afløbet. Den tid det tager før påvirkningen fra tidligere tiders næringsstof tilførsel er ophørt, vil bl.a . afhænge af, hvor hurtigt vandet i søen udskiftes, hvor stor næringsstofmængde , der er ophobet i søbunden og af størrelsen af den fremtidige næ ringsstoftilledning.

5

~ 40 ...J

"" >- 30

z

""

20 10

0.5

1.0

1.5

2.0 2.5 3.0 3.5 4.0 4.5 5.0 5.5 SIGTDYBDE (1/5 - l/lO 1975 -1985 I

6.0

6.5

7.0

(ml

Figur I: Fordelingen af den gennemsnitlige sommersigtdybde i de danske søer. Sommerperiodens sigtdybde er et mål for vandets klarhed og anvendes ofte til at beskrive eutrofieringsniveauet i en sø. Med stigende tilførsel af næringsstof stiger vandets indhold af mikroskopiske alger og samtidig aftager vandets klarhed - sigtdybden bliver mindre. De fleste danske søer har naturlige sigtdybder som er større end 2 meter.

l søer med store mængder af ophobet næringsstof i søbunden kan der gå lang tid (l0- 30 år) før der opnås en forbedring i søens tilstand ved en nedsat næringsstoftilledning. l nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bortgrave den øverste del af søbunden for at fjerne de ophobede næringsstoffer, eller foretage andre indgreb for at begrænse frigivelsen af især fosfor fra søbunden . Sådanne indgreb bevirker ikke alene en forbedring i den enkelte sø's tilstand, men mindsker samtidig udskylningen af næringsstoffer fra søen. Derved undgår man en efterfølgende belastning af nedstrømsbeliggende søer og kystområder.

I amtskommunernes recipientkvalitetsplaner er der fastlagt en målsætning for tilstanden i søerne. For en stor del af søerne er samtidig angivet et minimumskrav til den gennemsnitlige sommersigtdybde. Det ses af figur 2, at disse krav i dag langtfra er opfyldt. De fleste af søerne har i dag en mindre sigtdybde i sommerperioden end den, som amtskommunerne har sat som minimumskrav .

7

Hvordan vil udviklingen blive fremover?

Som konsekvens af »Vandmiljøhandlingsplanen« skal udledningen af næringsstoffer fra landbruget reduceres. Der er tillige fastsat maksimale værdier for indholdet af næringss toffer i spildevandet fra rensningsa nlæggen e. Gennemførelsen af denne plan vil for nogle søer betyde en væsentlig nedsættelse af næringsstoftilledningen. Men i mange tilfæld e er dct dog ikke tilst rækkeligt til at bringe sø ernes til stand i overenss temmel se med de amtskommunale recipientk va litetsplaner.

Derfor er det vigtigt at pointere, at recipientkvalitctsplancrne er gældende så fremt de er mere vidtgående end kravene i » Vandmiljøhandlings planen«. Men selv ved opfyldelse af kra ve ne i di sse planer vil tilstanden i mange danske søe r fo rtsat være dårlig, ganske enkelt fordi kravene til næringssa lt fjernel se ikke er til s trækkeli ge. Ved rev ision af rec ipientkvalit ets planern e e r det derfor vigtigt , at der foretage s en fo rn yet vurderin g af behovet for næ rin gssa lt fjernel se i oplandet t il søerne.

•

• 07 .07.87

Cirk. om UDARBEJDELSE AF KOMMUNALE BEREDSKABSPLANER TIL STRANDSANERING m.v.

• 18.08.87

Bek. nr. 590 om OPLYSNING OM VASKEOG RENGØRINGSMIDLER.

• 26 .08.87

Bek. nr. 574 af lov om KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER.

• 18.09.87

Bek. nr. 601 af li sten over FARLIGE STOF· FER.

• 14.10.87

Bek . nr. 662 om KLASSIfiCERING, EMBALLERING, MÆRKNING, SALG OG OPBEVARING AF fARLIGE KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER.

Fiskeriministeriet: *16.10.87

Bek. nr. 665 om FREDNING OG MINDSTEMÅL FOR HELT I FERSK VAND SAMT I RANDERS FJORD m.v.

§

§

*13.11.87

Bek. nr. 736 om FREDNING AF LAKSEFISKEN SNÆBEL.

§

Love

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSEN 1987 Nr. I:

Oversigt over godk end te bekæ mpelsesmid ler.

Badevand og strandkvalitet.

Miljøstraffesager l.

Cirkulærer

Nr. 2: Nr. 3: Nr. 4:

Bekendtgørelser

Nr. 5:

Miljøgodkendelser og forsøgsa nl æg.

Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelser .

Nr. 6: Nr: 7:

Genanvendelseså ret s årsberetning 1986.

Miljøstraffesager Il.

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING Miljøministeriet: • 12.03.87

Bek. nr. 119 om GRÆNSEVÆRDI fOR LUfTENS INDHOLD AF NITROGENDlOXID.

• 01.04 .87

Bek. nr. 166 om KLASSIFIKATION OG KATEGORISERING SAMT UDTØMNING AF FLYDENDE STOFFER, DER TI~ANSPORTE­

• 01.04. 87

Nr. I:

Strandrensnin g l.

REDEGØRELSE FRA MILJØSTYRELSEN 1987 Nr. 5:

Kviksølvredegørelse.

MILJØPROJEKT - MILJØSTYRELSEN

RES I BULK.

Nr.83 :

Bek. nr. 167 om MODTAGERORDNINGER I DANSKE HAVNE FOR RESTER OG BLAN-

Forurening fra gamle affaldsdepoter uden kemikali eaffald.

Nr.84:

Alternativ lossepladsteknologi - en liu erat urgennern gang.

Nr.85: Nr.86: Nr.87: Nr.88:

Tilførsel af næringss toffer til vandløb .

Nr.89:

Vandresso urcern e og klimasvin gninger.

DINGER AF SKADELIGE FLYDENDE STOF· FER, DER TRANSPORTERES I BULK. • 11.06.87

VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN 1987

Cirk. om OPTAGNING AF AFSKÅRET GRØDE I FORBINDELSE MED VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE.

Genanvendelse a f tekstilaffald .

Substitution af PVC- plast med andre plastmaterialer.

Emballage til mælk og juice.

»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Worsåesgade 1, 7100 Vejle Tlf. 05 82 06 99 Redaktion:

Jens Hadrup, Miljøafdelingen Landsudvalget f. Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen

Tryk og sats: Dalum Offset, 09127712

»Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet.

DSF - februar 1988