M&V 5 1986

-

-

-- -- - .... - .......... . . ...-...... . .. .

-_ .......

----_ .. ... ... . -.- .. -.. -

.- _. ..- --_ -- -- .

_ ------

---~.------~

-..--.

__

•••

Orienteri

.,.

~

~

., .

~

~~

.--.,

.

--,~_

..

.....

...

~

~

_

-..

... ______

for

-

~

L-A..~

IVIIIIIJI-

~

& Vandpleie

Nr. 5/86

Regulativer for offentlige vandløb Landsudvalget for vandpleje og miljø har fra flere sider modtaget opfordring til at bringe en nærmere redegørelse vedr. udarbejdelse af regulativer, for vore vandløb, som angivet i den nye vandløbslov.

I denne udgave af »Miljø - og vandpleje«, har vi derfor samlet artik ler, lovstof samt en ha ndlingsplan fra en amtskommune som er igang med arbejdet. Vi håber at denne orientering vil være jer til hj æ lp i det store arbejde, som skal laves lokalt, da det er jer der besidder lokalkendskabet til egne vande.

Som udgangspunkt skal det anbefales, at man er i besiddelse af:

* Lov nr. 302 af 9.juni 1982 - Lov om vandløb. * Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15.jebruar 1985 - Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativerfor offentlige vandløb.

Ovennævnte er en del af et samlet værk fra miljøstyrelsen, som er benævnt:

* Lovinformation nr.

I - 1985 - Vandløbsloven.

Prisen er kr. 25,00.

Det skal samtidig oplyses, at ovennæv nte materiale er tilgået samtlige amtskreds-vandplejeudvalg.

Regulativer for offentlige vandløb Alle offentlige vandløb skal have et regulativ, der bl.a . skal indeholde bestemmelser om: • skikkelse eller vandføringsevne • vedligeholdelse • restaurering • hegn og kreaturvanding

Vi vil i det efterfølgende forsøge at kommentere de enkelte §'er i loven og dens bekendtgørelser. Som udgangspunkt vil vi se på loven §'er der omhandler regulativer:

Vandløbsloven § I. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse afforanstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Lovens § l, formålet , er fakti sk uændret i forhold til den gamle lovgivning.

Stk. 2 er meget mere interessant. Her er præciseret, at fysiske indgreb i vandløbet skal ske under hensyntagen til miljøet, hvilket har til hensigt at beskytte fisk, smådyr og bredvegetation.

DSF har sin store andel i at stk. 2 kom med i lov komplekset.

Offentlige vandløb

§ 12. For offentlige vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om: l) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

2) vandløbets vedligeholdelse, jfr. kap. 7.

3) ændringer i retten til sejlads. jfr. § 4, stk. 3 .

De to første punkter har hidtil tjent til at sikre, at vandet kan afledes effektivt.' Ofte er det sket på miljøforholdenes bekostning. Den vedligeholdelse der foretages, kan ødelægge dyrs og planters levesteder .

4) restaureringsforanstaltninger. jfr. kap. 8,

Regulativernes bestemmelser om vandløbets vedligeho ldelse, skal nu tilpasses målsætningerne for vandløbet (recipientkvalitetsplal1erne), så de planlagte miljøforhold sikres! - er der f.eks. planlagt , at der i vandløbet skal kunne trives en ørredbestand, kan det betyde at den hidtidige vedligeholdelse må ændres, i en mere miljøvenlig retning .

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.

Vi kan derfor konkludere, at de nye regulativer er retsgrundlaget for administrationen af de offentlige vandløb.

Her skal lige bemærkes, at vandløbsmyndighederne kan fastsætte bestemmelser for private vandløbs vedligeholdelse og udseende.

og 5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jfr. § 69.

I lovens § 12 er fastsat, som minimum, de punkter som et regulativ skal indeholde.

Ligeledes fastsættes, at det er vandløbsmyndigheden (amt-kommune), som skal lade regulativerne udføre.

I stk. 2 angives, at miljøministeren kan fastsætte regler om andre forhold .

Disse kan komme til udtryk via cirkulærer eller bekendtgørelser, og det er bl.a. bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, det efterfølgende hovedafsnit omhandler.

Regulativer for offentlige vandløb

§ 13. Regulativer ligger til gennemsyn hos vandløbsmyn-

§ 9. Vandløbsmyndigheden udarbejder iforbindelse med forslag til regulativer, )fr. lovens § 12, en redegørelse for

digheden og kan købes samme sted.

Intet er hemmeligt! - alle kan ved selvsyn studere, eller erhverve, et eksemplar af regulativet for et vandløb, f.eks. hvor foreningen har fiskeinteresser.

grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget, jfr. lovens § l. Denne redegørelse optages som bilag til regulativet.

Private vandløb

§ 9 angiver de pligter, som vandløbsmyndigheden har fået pålagt.

§ 15. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser

om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

Selvom der ikke i bekendtgørelsen er nævnt noget om fisk, så bestemmer cirkulæret om vandløbsloven, at såfremt der forefindes en godkendt udsætningsplan for vandløbet, så skal denne indgå på lige vilkår, som alle andre redegørelser vedr. vandløbet.

De små vandløb, gydepladser og yngelpossitioner, er ikke tabt.

I loven er der mulighed for også at få disse beskyttet.

Det er her på sin plads at repetere lovens § l stk. 2 - det er afsnittet om hensyntagen til de miljømæssige krav.

§ 84. Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af"

l) den afgørelsen er rettet til.

§ 10. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kap. 5, samt visse større sager efter kap. 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelser.

Stk. 3. Hovedstadsrådet og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan påklage hovedstadsrå. dets afgørelser.

vandløbet og oplysning om målsætning for vandløbet.

Regulativet skal yderligere indeholde oplysninger om de ved og i vandløbet beliggende anlæg og være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om: I) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande.

2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, og om bortskaffelse af fyld og grøde, samt om sikring af drænudløb.

3) ændring i retten til sejlads, jfr. lovens § 4.

4) beliggenhed, udstrækning m. v. af anlæg m . v., der er etableret i forbindelse med restaureringer, jfr. lovens kapitel 8.

5) friholdelse af arealer langs vandløb, jfr. lovens § 69.

6) drift af stemmeværker, jfr. lovens § 27, stk. 4.

7) hegn og kreaturvanding, jfr. lovens § 29.

8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, jfr. lovens § 34.

9) udløb for dræn- og spildevandsledninger. la) broer, bolværker og lignende.

11) opstemningsanlæg herunder flademål m. v..

12) tilrettelægning af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet, samt om samarbejdet med andre myndigheder.

13) revision af regulativet.

Som afslutning på vandløbsloven, er det værd at lægge mærke til § 84. .

-:~

I denne er fastsat, at DSF kan påklage sager efter enkelte kapitler i loven.

Her er det vigtigt at fremføre sin anke indenfor den fastsatte tidsfrist, samt at klagerens påstand/indvending er objektiv og veldokumenteret.

En evt klage bør ske via kredsvandplejeudvalget, eller i det mindste, med kopi til dette.

Gennem ovennævnte fremgangsmåde sikre vi, at vor interne kommunikation er i orden. Dette indebærer at organisationen kan besvare evt. spørgsmål fra overordnede myndigheder.

§ 10 i bekendtgørelsen beskriver de ting, som et regulativ

Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb:

skal indeholde.

Som nævnt under vandløbslovens § 12, er det ministeren der via bekendtgørelser kan fastsætte regler om, hvad et regulativ skal indeholde.

Som nævnt i vandløbslovens § 12, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.

Bemærk iøvrigt, at de 5 nævnte pkt. i vandløbsloven her er øget til 13 pkt..

Med hensyn til rækkefølgen, er den ikke et udtryk for vigtigheden.

Som eksempel på dette, vil vi se på Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, som i betydelig større grad redegør for begrebet - regulativ.

Når man ser alle disse punkter, kan man godt forstå, at det er et stort arbejde at få gennemgået et vandløb og få alle ting registreret. Derfor er det af stor vigtighed, at vi

Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb: 2

Enkelte amtskredse har allerede set de første regulativer efter den nye vandløbslov. Vi har også konstateret, at der har været enkelte tiltag til at køre efter rene landbrugsinteresser, men det er jo så vores opgave, at bortluge de værste af disse ting .

sportsfiskere får vore synspunkter og iagttagelser med.

Vi kender, eller burde ihvertfald kende, de vandsystemer, som vi har i kreds- og klubregie.

§ ll. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til regula-

tiv for vandløb, der berører flere vandløbsmyndigheders område, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m. v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet.

Stk. 2. Uenighed mellem vandløbsmyndighederne afgøres af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Bestemmelserne i §§ 11,12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i og tillæg til vedtagne regulativer.

Ved eventuelle senere ændringer eller tillæg lil godkendte regulativer, skal der anvendes samme procedure, som ved oprettelsen af et ny regulativ.

Dette vil sige, at vi på den måde ikke ri sikerer pludselig at stå med en evt. tilføjelse, uden a t vi har ha ft mulighed for at deltage i udfo rmningen af denne.

l denne § er der taget højde for, at en vandløbsmyndighed ikke kan nedprioritere den strækning, der løber gennem dens område.

§ 15. Vandløbsmyndighedens afgørelser om klassifikati-

on af vandløb og om vedtagelse af regulativer kan påklages til miljøstyrelsen efter bestemmelserne i lovens § 16.

Vandløbsregulativet skal ses som en helhed for hele va ndløbssys temet.

Skulle en vandløbsmyndighed få gennemført et regulativ, som indeholder ting, so m ikke er i overensstemmelse med vo res opfattelse af begrebet » miljømæssige krav til vandløbskvaliteten «, så er der en mulighed for at påklage den lokale m yndigheds afgørelse til miljøstyrel se n .

§ 12. Forslag til regulativ fremlægges for offentligheden

til gennemsyn i mindst 8 uger. Tid og sted for fremlæggelsen meddeles i stedlige blade. Det meddeles samtidig, at eventuelle indsigelser og ændringsforslag m. v. kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden 8 ugers fristen.

Stk. 2. Med samme indsigelsesfrist sendes forslaget samtidig til berørte myndigheder m. v., samt til de klageberettigede organisationer, jfr. lovens § 84, stk. 2.

§ 17. Denne bekendtgørelse træder i kraft den I . marts

1985.

Stk. 2. Alle reg ulativer skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse senest I. januar 1993.

Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan afholde offentligt møde om forslaget.

§ 17 er tidsrammen for udarbejdelsen af regulativer. Som det kan ses, er slutdatoen J. januar 1993.

§ 13. Efterfremlæggelsesperiodens udløb vedtager vandløbsmyndigheden regulativet under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden offentliggør, i stedlige blade, meddelelse om regulativets vedtagelse. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages og fristen herfor. Regulativet sendes samtidig til berørte myndigheder, jfr. § 12, stk. 2, samt til miljøstyrelsen.

Dette vil for mange ligge langt ude i fremtiden, men vi skal huske på, at vi har mange tusinde kilometer vandløb og alle skal gennemgås meter for meter , foruden at der skal udarbejdes skriftligt materiale. Det vil blive et stort arbejde, men helt sikkert til gavn for vore vandløb. •

§ 12 og § 13 omfatter proceduren ved regulativets udarbejdelse, freml æggelse og indsigelser.

Det er her vi skal være meget opmærksomme!

Er der etableret et samarbejde mellem vandløbsmyndigheden og de lokale sportsfiskere, så er problemet løst. Er man derimod tvungen til at observere en meddelelse i de lokale aviser, så er der en stor risiko for, at vi ikke bliver opmærksomme på, at der er noget på trapperne.

Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til at holde sig a' jour med dette arbejde, som er af stor betydning for vore vandløb og dermed for vore foreninger.

Såfremt man ikke er med i regulativarbejdet, og derigennem får lejlighed til at udveksle synspunkter med vandløbsmyndigheden, så skal l ikke afholde jer fra at gøre skriftlig indsigelse, vedr. ting der evt. er glemt i regulativforslaget.

Vi må huske på, at vore foreninger har et fortrinligt kendskab til vandløbene og til de ting, som skal forefindes og registreres i et regulativ.

3

Og hvad betyder så alt dette .......... ??????

Det kan være vanskeligt at skrive / omskrive lovstof, til det vi almindelige mennesker kalder »forståligt dansk«.

Embedsmændene i miljøstyrelsen har forudset dette, og har udsendt et cirkulærer, som beskriver de enkelte lovafsnit, og hvad der er vigtigst - disses intentioner.

Vi bringer her cirkulærets afsnit om »Regulativer«.

7.2. Regulativernes indhold I bekendtgørelsens § lOer det fastsat, hvilke forhold regulativerne skal indeholde bestemmelser om.

Regulativerne skal efter bestemmelserne være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed. For at sikre en hensigtsmæssig identifikation af vandløbet anbefales det, at kortbilaget forsynes med UTM-koordinatnet.

Lovens § 12 om indholdet af regulativer er i bekendtgørelsen bl.a. udvidet med en adgang for vandløbsmyndighederne til at bestemme placeringen af udløbet for dræn- og spi/devands/edninger svarende til den hidtidige retstilstand.

Det er ikke hermed tanken, at vandløbsmyndighederne skal fastsætte så detaljerede bestemmelser om placeringen af dræn- og spildevandsledninger, at det forudsætter et anmeldelsessystem for almindelige drænudløb. Men vandløbsmyndigheden kan eksempelvis i medfør af bestemmelsen friholde visse vandløbsstrækninger for disse udløb, hvis det er påkrævet af hensyn til vedligeholdelsen. Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om, hvor tæt dræn- og spildevandsledninger må placeres på den regulativmæssige fastsatte bundkote, så det sikres, at man ikke ved placeringen af udløb, tvinger vandløbsmyndigheden til indgreb i vandløbene, som har karakter af regulering. Sådanne bestemmelser skal respekteres i forbindelse med eventuel udnyttelse af dræningsretten efter lovens § 3, jfr. ovenfor under pkt. 5.1.

Vandløbsmyndighederne har ansvaret for vedligeholde/sen af de offentlige vandløb. I regulativerne fastlægges vandløbsmyndighedernes forpligtelse detaljeret for det enkelte vandløb.

Efter lovens § 27, stk. I skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.

Det følger heraf, at vandløbsmyndighederne som led i vedligeholdelsen er forpligtet til at sikre den fastlagte skikkelse eller vandføringsevne, men ikke er berettiget til at forbedre den, idet et sådant indgreb er en regulering, der kun kan gennemføres, såfremt de særlige regler herom følges, jfr. bekendtgørelse n r. 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v. Er vandløbet endvidere registreret som »§ 43-vandløb« i medfør af naturfredningsloven, forudsætter sådanne ind-

7. Regulativer for offentlige vandløb Regulativerne er retsgrundlaget for administrationen af de offentlige vandløb.

Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse og dets skikkelse eller vandføringsevne, jfr. lovens §§ 36 og 15. De nærmere regler om regulativudarbejdelsen og om regulativernes indhold er fastsat i bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.

7. J. Grundlaget for regulativerne . Vandløbsmyndigheden udarbejder i forbindelse med forslag til regulativer en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget, jfr. bekendtgørelsens § 9. Redegørelsen optages som bilag til regulativet.

Redegørelsen skal omfatte en oversigt over de planer, der har betydning for vandløbets administration, herunder recipientkvalitetsplaner, vandindvindingsplaner, fredningsplaner og landbrugsplaner samt oplysning om, hvorvidt vandløbet er registreret efter § 43 i naturfredningsloven.

Vandløbslovens administration har betydning for afvandingsmulighederne. I praksis er det i særlig grad jordbrugsarealerne i afstrømningsområdet, der berøres.

Redegørelsen bør derfor også omfatte oplysninger om afvandingsforholdene i afstrømningsområdet, i den udstækning de berøres af regulativændringer.

Finder vandløbsmyndighederne, at der er behov for at redegøre for afvandingsforholdene, kan landbrugsministeriet, arealdatakontoret, yde bistand hermed.

I det omfang vandløbsmyndigheden er bekendt med, at der af fiskeriministeren i medfør af ferskvandsfiskeriloven er udarbejdet eHer godkendt plan for udsætning af fisk m.m. i vandløbet, bør redegørelsen også omfatte oplysninger herom.

4

greb endvidere en behandling af sagen i medfør af denne bestemmelse.

Det skal fremhæves, at regulativernes bestemmelser om vedligeholdelsen noje skal følges af vandløbsmyndighederne, således at enhver ændring af vedligeholdelsens tilrettelæggelse ikke kan gennemføres. før bestemmelserne herom i regulativerne er ændrede.

Det bemærkes, at særbidrag til vandløbsvedligeholdelsen, der er pålagt bredejere eller andre, skal fremgå af regulativet. Placeringen af evL grødeoptagningspladser kan endvidere angives i regulativets kortbilag.

I regulativet skal der endvidere fa stsættes bestemmelser om vandløbsmyndighedernes tilrettelæggelse af ti/synet.

Vandløbsmyndighedernes konkrete beslutninger om anvendelsen af det enkelte vandløb skal fremg å af regulativet, således at den enkelte bruger af vandløbet ved gennemsyn af regulativet kan se, hvilke begrænsninger der er for anvendel sen af det enkelte vandløb. Herudover kan den enkelte vandløbsbruger ved gennem syn af bilaget til regulativet orientere sig om bestemmelser, der er knyttet til vandløbet i medfør af anden lovglvnmg.

Vandløbets fysiske tilstand og dets vedligeholdelse skal fremover fastlægges i regulativet på baggrund af den målsætning for det pågældende vandløb, som fremgår af planlægningen, herunder især recipientkvalitetsplanlægningen. Ved fa stlæggelsen af vandløbets fysiske tilstand bør der tages udgangs punkt i vandløbets faktiske ti/stand. Samtidig må det sikres. at de bestående afvandingsmæssige interesser fort sat tilgodeses.

Efter den tidligere lov skulle afledningen a f vand alene sikres ved fastsættelse af en geometrisk skikkelse for vandløbet, dvs. faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Hermed tages imidlertid ikke hensyn til de miljømæssige krav, der stilles i vandløb, som har en høj miljømæssig målsætning i recipientkvalitetsplanen . Målsætningen for disse vandløb forudsætter en varierende vandløbsform med hensyn til bredde, dybde og skråningsanlæg. Med loven er der derfor åbnet mulighed for , at afledningen af vand i sådanne vandløb kan sikres gennem faste krav til vandføringsevnen som et alternativ til en fastsat skikkelse.

Ved et vandløbs vandføringsevne forstås. at det skal kunne a flede en given vandføring (regulativ-vandføringen), uden at vandstanden er højere end et fastsat niveau (regulativ-vandstanden), der fastsættes under hen-

syntagen til de tilgrænsende arealer. Regulativ -vandføringen kan fastsættes som en procentdel af vandløbets maksimumvandføring (dvs. den største vandføring over en længere periode, helst ikke mindre end 20-25 år). Der kan f.eks. vælges en regulativ-vandføring på 90 pet. af maksimumvandføringen, hvilket vil indebære, at det statistisk set kan forventes, at en større vandføring (end regulativ-vandføringen) vil forekomme hvert IO. år.

I forbindelse med vandløbsloven har miljøstyrelsen udsendt et nyt slandardregulaliv. Det anbefales, at vandløbsmyndigheden følger standardregulativet ved udarbejdelse af regulativer, eller bruger det som en checkliste for at sikre, at alle forhold, som regulativet skal indeholde bestemmelser om, kommer med i det nye regulativ.

7.3. Regulativernes tilvejebringelse Forslag til regulativ skal fremlægges til gennemsyn for offentligheden i mindst 8 uger. Forslaget skal samtidig sendes til udtalelse hos berørte myndigheder, jfr. § 12, stk.

2 i bekendtgørelsen.

Med berørte myndigheder sigtes primært til amtskommunen. Indenfor hovedstadsområdet skal hovedstadsrådet som recipientansvarlig myndighed høres. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til pkt. 4.3.1. i miljøministeriets cirkulære nr. 222 af l. december 1978 om naturfredningslovens § 43 (om vådområder). Der sikres herved overensstemmelse mellem regulativ og planlægning. Tvivlspørgsmål kan søges løst i miljøstyrelsen.

Forslag til regulativer for amtsvandløb bør sendes til berørte kommuner. Berører vandløbet flere kommuner eller amtskommuner forudsættes det, at disse inddrages i regulativarbejdet på et tidligt tidspunkt. Det må bl.a. sikres, at regulativet ikke indeholder bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse og -kvalitet, som hindrer opfyldelsen af målsatte anvendelser andre steder i vandløbet. Forslag til regulativer bør ligeledes sendes til høring i fiskeriministeriet. Miljøstyrelsens ferskvandlaboratorium er indstillet på at give råd og vejledning. Om udtalelser fra landbrugsministeriet henvises til pkt. 7.1.

Klageberettigede organisationer underrettes samtidig om, at der er udarbejdet forslag til regulativ samt oplyses om indsigelsesfristen. Det bør overvejes, om det i det enkelte tilfælde vil være rimeligt ligeledes at underrette de lokale landboorganisationer, Friluftsrådet og Dansk Dambrugerforening.

5

Vedtagelse af regulativer skal offentliggøres samtidig med, at der oplyses hvor og inden for hvilken frist, afgørelsen kan påklages. Det bør overvejes, om det i det enkelte tilfælde vil være rimeligt at orientere de berørte lodsejere direkte om vedtagne regulativer. Vandløbsmyndighedens vedtagelse af regulativer kan påklages efter bestemmelserne i lovens kapitel 16.

Som efter den hidtidige lov har vandløbsmyndighederne mulighed for i samarbejde at udarbejde fællesregulativer for vandløbssystemer. Uoverensstemmelser mellem vandløbsmyndigheder.ne i denne forbindelse indbringes for miljøstyrelsen, jfr. lovens § 7, stk. 6.

Nye regulativer skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i førnævnte bekendtgørelse nr. 49 af IS. februar 1985 og udformes efter bestemmelserne i loven. De gældende regulativer bevarer deres gyldighed indtil, der vedtages nye regulativer, jfr. lovens § 88.

DEN NYE VANDLØBSLOV Handlingsprogram

Januar 1985

~

FYNS AMTSKOMMUNE For va ltnin gen for Teknik og Miljø

Amternes arbejde ...

7.4. Revision af regulativer

Hvordan udfører de enkelte amter det pålagte regulativ-arbejde? - Det kan vi selvfølgelig ikke svare på - men med tilladelse/ra Fyns Amtskommune, bringer vi her deres »Handlingsprogram«.

Vi håber det kan være til nytte og inspiration i jeres videre arbejde.

. Det anbefales, at vandløbsmyndigheden starter reVISIOnen af gældende regulativer ved de vandløb, som er højest prioriteret i følge recipientkvalitetsplanlægningen, og at man tager de regulativer først, hvor der er størst uoverensstemmelse mellem målsætningen og det gældende regulativ.

Man anbefaler, at tidsfølgen for revisionen af regulativer afstemmes mellem kommuner og amtskommuner inden for samme afstrømningsområde. l. januar 1993 er fastsat som den frist, inden for hvilken alle regulativer skal være revideret, jfr. bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, § 17, stk. 2.

Regulativerne skal indeholde revisionsbestemmelser, jfr. § IO i bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. e

KOMMUf'!EFORt :,r [tj(, E fJ

I

FYNS AMT:

OR I ENTER I NGSI'ODE O'~ REALI SER I ~GEN AF DEN NYE VAND L~eSLOV TORSDAG DEN

31.

I="ORSLAG TIL

HAf~DL[f\!GSPPO(jRAM

JANU. R

V/FORVALf"IIIG~C~EF

C.E.

1985

pA I ~TEL "y BORG STRAND.

VESTED. Fv,·s AMTSKOMMUNE.

I 'DLlGGfTS HOVEDPUNKTER ........ , ..... ... .. ... .

I "DLEDN I NC, S"'APBEJDE N~DVEND I GT DEGULATIVER I HENHOLD TIL DEN NYE VANDL~8SLOV PILO TPROJ EKTER VAND L~BET S SKIKKELSE OG/EL LER VANDFØRINGSEVNE

VANDLrPETS VEDLIGeHOLDELSE VANDLØBSRE Sf AUPE;; IllG RESSOURCER TIL GeNNE;1F0RELSE AF DE" NYE VANDL~BSLOV PANDL I "GSPROGRM' .

I NDLE DN I r/C. AFLED~ IN G AF VAND

DEN GAMLE VA NDL~BSLOV HAVDE TIL FORMA L ALENE AT SIKPE. AT VANDLØBE"E KUNlIE BENYTTES T I L AFLeDN I NG AF VAND. r . ILJØMÆSSIGE KRAV nE~ NyE VANDLØBSLO'/ FASTHOL DER DETTE FORMAL. MEI' DEN SKAL END-

VIDE RE S IKRE.

~T

AFLEDNINGeN AF VAND SK ER UNDEP HENSYNTAGEN T IL

MI LJeMÆSSIGE KRAV TIL VANDLr~SKVA LlTETEN. VANDLØPSKVALlTETEN E~ FASTLAGT UD FRA MILJØLOVENS BESTEMMELSER OM RECIPIENTKVALITETSPLANLfGN I NG. HEF ER VANDl.~BSLOVEN A' J0UQF"RT UNDER HH'Syr" AGEII T I L MI LJPL0VE N. DEP Ea HER VED S ~GT SIKR ET. AT DEP I KKE LÆ~GERE

KAN OPS T~ KONFLIKTE~ ~ELL E~ FORAN STALTrl!rGER. DER UDFnRE ~ HENHOLJ TI~ ~~ !0 LOVE,

Sporl5jiskerne har hilst den nye z:al1dløbslov vdkommen med glæde.

6

NYE REGULATIVER

LANDBRUGSMINISTER I ET. AREALDATAKONTORET.

FOR AT FA GENNEMF~RT I

LOVEN FASTLAGT.

INT ENT IONERNE

AT DER

I

1993

INDEN

TOFET OM JORDBRUGETS AFVANDINGSBEHOV

SKAL UDARBEJDES NYE REGUlA-

SAMLET FOR AFSTRIlMNIUGSOMRADERNE.

T IVER FOR DE OFFENTLI GE VAND LPB.

YDER BISTAND VED UD-

REDEG~RELSERNE. QpL YSN I NGERNE FRA AREALDA TAKON-

ARH JDEeSEN AF

DEN NYE VANDL0BSLOV ER DET

INDHU!TES HEN SIG TSMÆSSIGT

DET VIL EFTER VOR OPFATTE L SE

SIGE VANDcraSSYSEM FOR VANDLØBSSYSTEM .

VED HJÆLP AF REGULAT IVERNE FASTLtGGES EN RÆKKE BESTEI'MELSER AF

.... ,.

STØRSTE VIGTIGHED FOR VANDLPBETS EVNE T IL AFLEDNING AF VAND Dr. FOR DE MllJPMÆSSIGE FORHCLD rET ER

I

VANDLPBET.

IKKE MULIGT AT GENNEMFeRE

FORAN

INTENTIONERNE

I

ER ANF!RT EN RÆKKE GODE GRUNDE TIL , AT UDARBEJDELSEN AF

REGULATIVER

I DEN NYE VAND-

lPB SLOV OM HENSYNTAGEN Til DE MILJØMÆSSIGE FORHOLD

VANDlØBET

UGEN UDARBEJDELSE AF NYE PEGULAT IVER.

~'YT AD~ IN I STRA TIVT

NØDVENDIGT ...... . . " .. '

SAMARBEJDE ,'

SYSTEM

HENHOLD TIL DEN NYE VANDL~BSLOV BPR

I

T[LSTRÆBES AT GA lANGT VIDERE END FASTLAGT

I

LOVE".

~UN HER V ED UDEN AT DE

ENKELTE VANDLPBSMYNDIGHEDER SAGER .

OPGAVER.

VIDT

rVRIGE ENKEL7SAGER.

OMFANG UGT OVER

TIL

KOMrlUNER OG ArH SKOMMUNER.

~KO"OMISKE

I

6ESTA

SAGER VEDRPRENDE

KOMMUNEVANDLnB OG PPIVATE VANDLoS.

NER •

',

INDLEDNING SVIS AT TAGE HOJDE f0R,AT DE

JE T UDMUNDER

I

KLA~SIFICERES

E~KELTE

I

LOVEN FASTLAGTE HØRINGSPROCEDURER

-

DET VIL

SPORTSF I SKERE OG NATURFREON I NGSFOREr ' I Nr.EN -

I

sI

SIGE LANDBRUGS ORGANISATIO I NDDRAGES

I

pA ET TIDLIGERE rIDS-

LOVGIVNINGEN.

NEMLIG

I

VÆR'S TEDS-

FASEN.

FORSKELLIGT.

SO" DR[VATf 'ANDloB.

DET ER FYNS AMTSKOMMUNES OPFATTELSE.

FORTSfTT[R

ET

ItlDTiL

AT DET VED ETABLE R ING AF

SAMARBEJDE OMKRING UDAREEJDELSE AF REGU LATIVERNE

MELLEM KOM"UrlER OG AMTSKCI111UNE. MEN OGS Å MED

HAVET.

KAN UN DG Å S AT D[~LOeEN PAP TE RNE

TIONERNE

VMIDLrB~M'IN[' [G~Ei)EI'J F() R PR ! 'J AIE v sl.r·'DLrs CG !( OMMIU'EVANO Lre FP KOMMUNALBESTYRELSEN.

BLIVER DE

PUNKT. END DER ER LA GT OP Til

~TRÆK­

FOR ENDELIG AT OluE SOM AMT$VANDL0B.

KOMMur-IE\/Ar~DL(-'B

INDEN REG UlAT I VERNE UDARBEJDES.

ARBEJDET MED UDARBEJDELSEN AF REGULATIVERNE

RELATION Til EN SI11DI G ADMIrJISTRAT I ON AF 'If. NDloPSLOVEN EO DET

"INGER AF ET VANDLPBSSYSTEM OFTE

KCOADINERET MED

AT DER TILSTRÆBES DEN FORNPDNE ENIG-

INTERESSEORGANISATIONERNE

[T VANDLPBSSYSTEM STARTER OFTE

EN LANG RÆKKE ENKEL T-

FYNS AMTSKOMMUNE FINDER DET ENDVIDERE HENSIGTSMÆSSIGT AT OG

AD~ I NI S TRATIVE GRÆNSER .. . .... . . ... . . .IKKE , . . .... , . . , .... . . ...... . vr~TIGT

••

[ ER

AF MERE FORMEL KARAKTER.

: AMAR B'OJDE 'rrDVEND I G T VANCleB KENDER ,

KVÆLES

SA FREMT DER ER FÆLLES FODSLAG MELLEM KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE pA DETTE OMRADE.

aE STYRELSEN

SKAL

TILSTRÆKKELIGT OMFANG

DELSEN AF YA/JUi.ØBSREGU~AT iVERNE

SAGER Dr' BLANDT ANDET ERS TATNINGER OG BIDRAG SF0RDE-

~IH S R/DENE BE"ANDLER SAGER VEDR0RENDE "MTSVANDlPB OG KO"MUNAL-

SOM

IK'E

HED MEllEM KOMMur'ER 0" AMTSKOMMUNE OM PRÆM i SSEPNE FOR UDARBEJ -

L!NGER.

I

DE~

;AM ARBEJDET BØR

TEWI~'E SAGER ER OVERFPRT Til KOMMUNER nG AMTSKDrlMUNER FK" LAND V(SEN SPEiT ER'IE. LANDVÆSENSRETTERNE BEHAND LER FOPT SA T DE

DE

NÆRT

KAN OPNÅS EIl HEr4SIr,Tsr'ÆSSIG GENNEMF~RELSE AF LOVH'.

DE

TIDLIGERE VAR pALAGT LANDVlSEN SR ETTEPNE f R NU

I

~AMARBEJDET BØR

MED DEN NYE VANDL~BSLOV ER DET ADM I NISTRATIVE SYSTEI1 ÆNDRET. DER

SKE

SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE .

AT FCREGA

VANDlPBSMYlmlGHEDEN FOR AMTSVAlIDLØB ER

[

ET KAOS AF

IKKE ALENE

I NTERES SEORG AN [SA-

IMELLEM Vil

KOMME TI L

INDSIGEL SER OG KLAGER.

AMTS~ADET • AMTSRÅDET PECIP[ENTANSVAPl[G MYNDIGHED .'

••

,

!

•

••.••••••••••

RELATIOf; TIL

'

,.0

_".,

0'0

••

'

••

RECIP1HHAN';\'ARL!G "W~! D luHEr:.

Fvw:

AMTSRÅD HAR

I

I

SI\MARBEJDE

JØM Æ 3S;G~

';IGT KPAV TIL VANQL~?SKV~L!TETEN FREMG~R AF DISSE PLANER. [NDARBEJDET

I DE[·I AF AMT3R~DET

SKE

DET Vil S IG E [KKE .\LE NE DET PÅcÆLDEt'DE VArI DLOB. ~.EN OGsA AllE

FOR BLANDT ANDET AT NERNE UDARBEJDE DE ER

DET

I

S I KRE OVERENSSTEI1MELSE MELLEM DE AF

A, D[ SSE

SKAL

~.~ ~ :~~~~~~~! ~:~~~?\:~~~ I DE T!LFJ:LDE, HVOR

VANDLPBETS ABNE FOPlei.

~INGSlCVE"S §

03.

FOR AT

HOLD Ti; _ NATUR;::REDr~JI'\ GS L OVEN ,

TILLADELSE

I

«GT.

HEN-

I

GRL'"WLAlj 4.F

~

43

K0MMER

VOfU;SH0J ~

S~AL

ET FnRHr.LDSV~S

KCNGSp.rJ A ER

SÅLEDES "AL SAT SOM

GYDE- OG OPS.(KSTOMRADE FOR LAKSEFISK.

SAMT pA Et! LÆNGERE

FIRMAET HAR

RINGE A ER

E~

NATURVI-

ET KRAFTIGT REGULERET VAND-

RINGE

Å ER MALSAT SOM FISKEVAND FYNS AMTSKOMMUNE HAR SOM PILOTPROJEKT AT

IKKE NOGEN

TIDLIGERE

ERFARINGER MED UDARPEJDELSE AF

REGUlAT I VER OG V I L DERFOR G IVET SE pA OPGAVEN MED HELT FR I SKE eJNE.

~.KE

STOKKEBÆKKEN ER ET FORHOLDSVI S UREGI'LERET VANDLPB . DER

REC[P I ENTKVAlITETSPLANLÆGNINGEN ER

I<LA GEP .

ANF~RT.

EP

QECIPIENTKVALITETSPLANLÆG~:NGE~

STOKKEBÆ<KEN ER MÅLSAT SOM GYDE- OG EN~1 1/ 1DE R E

rET nANSKE

UDARBEJDE FORSLAG TIL REGULATIV FOR AMT SV ANDUlBET ~TOKKEB ÆK KEN.

SÅl€DES

T I L AT

k[ NGE •.

ENDV I DERE ANMODET F [ RMAET RIDCONSULT OM.

~Y~OIGHED OG VANOLOBSMYNO I CHED ~nR AMTS-

I flDS IGELSER flG

VAr~C'L~B5LC::E'~ [!:

VIL

AT REGULATIV FORSLAG Et 'E

I

PRIORITERET MEGET HØJT. OPVÆKS TOMRAD E FOR lAKSE-

FI SK SAMT pA EN STRÆKNING FORE SLAET HhsAT SOM REFERENCEOMRADE

SENDE3 TIL INTE?ESSEORGANISAT10NEPNE TIL GEN~EMSYN. DET LANDBRUG~ORGANiSAT:ONEQ. SPORTSFjo::.K ERNE OG NATURFRED-

FOR NATURVIDENSKABELIGE STUDIER.

~IGE

FREDNINGSFORENI~eEN. DIALOGEN MED

AMTSKOMMUNEN HABER VED GENNEMFePELSE AF

DER VIL VÆRE EN .BENBAR RISIKO FOR AT

INTER ESSEORGANISAT IONE RNE OGSÅ Vil KOMME

FOREGA pA GRUNDLAG AF

I NOS IGELSER OG

VÆRDIFULDE ERFARINGER.

TIL AT

UD OVER

RI NGE

sA V I DT ANGAR DEN MERE TEKN I SKE DEL AF UDARBEJDELSEN AF

DET ER HENSIGTSMÆSSIGT MED EN ENSARTET LIN I E I

HERVED

VANDløeETS

1

SIKRES ET OPTI-

STALTNIN GER

I

U9A~eEJDELSE

AF

DER BeR QVERvEJES

I

RE~VLATlvER.

Sk!KKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE

DE NI'!v'RENDE REGUlAT!VER ER VANDLVBENES EVNE T[L AT AFLEDE

VAND G IVET VED KRAV T [L VANDLPBETS SK I KKELSE.

MALT UDBYTTE AF DE ALLEREDE GENNEMF~RTE OG PLANLAGTE FORAN-

L\~BSST"Si<NItIG

RELATION Til BADE AFVANDING OG MllJ~BESKYTTElSE.

~?~~~~~~~:? ~~~~~~! ~~~~~~o~ I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE

~E[,

REGULATIVERNE

~ET VIL ENDV[DERE VÆRE HENSIGTSMÆS-

ENKELTE VANDL~BSSYSTEMER.

IVÆRKSÆTTELSEN AF PILOTPR~JEKTEqNE FOR Y.ON"SHPJ OG

FOP.BINDE~SE

SIGT MED EN VIS SAMTIDIGHED FOR GENNEMFØRELSEN AF REGULATIVER INDEN FOR DE

DET VIDERE ARBEJDE

AER SAMT S rOK KES,"KEN HAR FYNS AMTSKOMMur'E FORETAGET

EN RÆKKE ANDAE OVERVEJELSER OM F OR HOL D.

REGULATIVER HAR FYNS AMTSKOMMUNE GJORT FØLGENDE OVERVEJELSER:

FOR HELE VANDLØBSSYSTEMER.

FILO TPROJEKTERNE AT FA

SOM KAN BENYTTES!

OMKR[NG REGU LATIVERr: E.

KLAGER.

~~~~~?~!~!~ . ! . ~~ . ~Y~.~~~~L~:!~~~ FOR

I

lØB 'lED EN MODERAT MÅLSÆTNING.

<::'1 ;: DET cprRC,C")f"'Å L. Of1 DE T EP. HENC; IGT SMfS-

AT D l ALOG D: f'1ELLEt1 I',OM/"IUNE 0G Af" T C;KOHMU~'E

I

DER

DENSKABELIGE STUDIER.

A-r UC;' FrRST SKER H~RING AF FYr's AMTSKOMMUNE SOM Rf CI -

PIEMTMYtIDJGHED.

KUNNE REALISERES.

STRÆKN[NG FORESLÅET MÅLSAT SOM REFERENCEOMRÅDE FOR

PRAKSIS VIL VISE, HV0R OFTE Ny E

VANDlPEE"E EFTER AT SELVE PEGUlATI'IET ER UDARBEJDET.

ph

VANDL~B.

po [DR I Hf<ET MEGET HØJ T.

EFTER NATURFREDI

OG

f i l LYST- OG OM MULIGT ERHVERVSF[SKERI. : TILL~

P~R

I GANG HAR FYNS AMTSKOMMUNE ANMODET n,ET DANSKE

EI=T[? OE~ T!DLl tj!:;'PE \'ANCL0RSLOV,

MELSER.

MAN KAN hEP

AT DER

HEDESE~S~AB HAR S!f''r ER FAP.I~; (; ,'~E[; UDARBEJD ELSE /lF PEGI:LAflv'ER

<:',I(AL r:.ODKErJDES EFTER NATUPFREDNINIlSUWENS BESTEM -

REr.ULATI'/EP:

KOMME

LA T IVER FOR AHTSVANDlrPE~E ~CNGSHrJ •

I RE C [PIErHKVr.ciTETSPLANH'.

QEGULATI'J EP. FORUDSÆTTEP lNDRINGER KRfVE~

INGEN TVIVL OM.

~EDESELS'.B O~. SOM p[lOrPROJE.~ AT UDARBEJDE F 0RSL A G TIL REGU-

SENDES TIL AMTS,OMMUNEN

A~TSKOM.U.EN ER GODKENDENDE MYNDIGHED

ER DERFOR

FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE ~YE REGU-

SAFREMT DEN NYE LOVS FORM.l SKAL

~REGULERE!

'I Y~

I

IKKE TAGET VED UDARBEJDELSEN AF DE NUG'LDER

KOMMU -

TIL GE NNEM SYN. AMTS KCHf",U f: Er'-' KAN I DENNE FA~E FREMKaM~'E f'.1.ED ltJDSIGELSER OG I:NDPII,[·SF OR'lAr, 110T IVERET

UN DER HENSYNTAG!:N TIL DE MIL-

PI LOfPROJEKTER

REGULAT[VER OG PEC [PIENfKVAL!TET5FLANERNE

eOVEN FASTSAT.

NYTÆNK"ING

LATIVER.

IVANDLeBETS OFLAHDSOMRÅDE.

Li['FOR: ~'ES

TIL V A~DLPBSKVALITETEN.

DENDE ~EGULATIVER.

REC I P I E':TKVAL I TE TSPLANERNE O".F ATTER HELE vANDLrBSSYSTEMERNE.

SPER OG MOSER BELIGGENDE

~PA~

SADANNE H'ONSYN BLEV

80).

GODKE~DTE OG AF ." [LJPMIN[STEREN GODKENDTE REGIONPLAN (RP

SIDETlllPB.

DE1\! ,~y::: LOV S FOR MA LS:; ~ P.ASRAF ER SOM T IOLlGERE N,(VNT ANFC'RL

AT REGt.:'_: i I VEP.N :: SKAL

MED KOMI'UNER"E UDARBEJDET REC [PIENTK VA L I TETSPLMJEP . MILJ0M/S-

REC I P I ENTKVOLl TETSPlAN EPNE ER

I HEtJHOLD TIL DEN Ny E VANDL0BSLOV

REGULATiVER

"

ADl1ltn STRIiTI ON fI,r:: MILJØLovFN ER AMTSRÅDENE

SKRAN!NGSANL'G. FORI11 GHED. Er.sARfEDE

AF REGULATIVEP SKAL UDARBEJDES

FOR HVER VAND-

EK DE;;; r,FLYSNINGEK OM FORlPP.. BliND. BREDDE OG

<MIME

GENNEMGAE~DE TRÆK I DISSE BESKPIVEeSER ER EHSSREDDE f'G DYBDE OVER LANGE

BRE9DER.

STRÆKr; I ~'GER.

PÆNE

DET FORETRUKNE VANDLneSTVÆRSN I T HAR VÆRET

TRAPE:F~RME T. DET EO lE T • T PESKR IVE. DER ER MArJGE ANDRE VANb-

EN PEDEGØRELSE FOR JORDBRUGETS AFVAr:D I NGSBEHOV .

l ~B s rROF I lEq. DER LEDER VANDET LIGE sA GODT.

7

fl/.R MA"

I DE NyE

qE~ULATIVER SrAL TAGE ~ENSYN TIL ~ILJAFORHOLDErE Eo DET VIGTIGT OGS'\ AT T(;'KE p4 '1ANCLr.BSPR'1FILET. DER ~AR I'KE SOM HOVEDREGEL VÆRE RETTE LI~IER. DER MÅ V'RE UNDERSK}RNE PRINKER OG FORSKELLIGE DYBDER. SÅ DE GODE LEVESTEDER FOR ØRREDER BEVARES.

?~~~ ~~~~~T~! ~~~~:~~! 9~~9 ~ET E;; VIGTIGT. AT ALLE INTERESSER EDE PARTER P~ FORHÅND ENES OM. HVOR OFTE DER STATI"I ,K SET MA FOREKOMME REGNHÆNDELSER. DER I KKE SKAL KUNNE AFLEDES VIA VAtIDLPBENE. ('GsA HER MÅ DER FOR"'ENTlIG SKELNES ME~LEM SOMMER- OG VINTERS ITUATI0NEN. I VINTERSITUATIONEN VIL DET OFTE VÆRE ANDRE FORHOLD. DER GIVER ANLEDNING TIL STORE VANDMÆNGDER I VANDLPEENE END DEN DIREKTE NEDB0RSHÆNDEL SE . P.ER TÆNKE S pA DE STOR E AFSTRØMNINGER I FORBI NDELSE MED T06RUD .

~~~9~~~ !~9~~~~~~ DET ER OPLAGT. AT DET NyE VANDFPRINGSEVHEBEGREB MÅ BLIVE ET VIGTIGT ELEMENT I DE NYE REGULATIVER. VED ET VANDL~BS VANDF0RINGSEVNE FORSTÅS I DENNE FORBI~DELSE. AT VANDL~BET SKAL KU~NE AFLEDE EN GiVEN VANDFØRING (REGULATIVVANDFØRINGEN). UDEN AT VANDSTANDEN I VANDLØBET PLIVER HPJERE END ET VIST NIVEAU (REGULATIVVANDSTANDEN).

~!~~~~~~~~9~.~:9~~~~!~ I DE GAMLE REGULATIVER PLEV SAMMENH~NGEN MELLEM VANDSTANDEN OG VA NDFØRINGEN I NÆ STEN ALLE TILFlLDE FASTLAGT UNDER ANTAGELSE AF. AT VANDLPBENE HAVDE TRAPEZFORMEDE TVÆR Stil TSPROF ILER. DETTE VAR DEN FOR DEN TID ENESTE PRAKTISK GENNEMFØRLIGE PEREGNING SMETOD E. UHELDIGVIS HAR DENNE BEREGNINGSPRAKS:S SOM NÆV~T nGS~ MEDFeRT. AT VANDL~BENE RENT FYSISK BLEV TRAPEZFORMEDE. VED UDA~gEJDFLSEN AF DE NYE REGULAT IVER B0R DE NYE~TE HYCRAU-

VARIATION OVER ~RET ., ................ .

DER ER STOR FORSKEL pI VAND FPR INGEN I ET VANDLl'B OVER ARET. VANDFØRINGEN I VANQLl'SENE ER NORMALT STOR I VINTER- OG FORÅRSMÅNEDERNE OG LILLE I SOMMER- OG EFTER~RSM~NEDERNE. SELV EN LAV VANDF~RING KAN I SOMMERTIDE~ GIVE HPJ VANDSTAND. DET KAN SKE. HVOR GRPDEVÆKSTEN BLIVER Si TÆT. AT VANDSTPPMMEN SREMSES MED OPSTUVNING TIL FPLGE. VANDSTANDEN KAli UNDERTIDEN NÅ SÅ STOR HØJDE. AT AFDR'NINGEN AF MARKERNE REDUCERES VÆSENTLIGT TIL SKADE FOR DE OML IGGENDE MARKER.

L!S~E :;C::·.~!;E~. HEPIJNDEr. ~DE-."1f)DELLEf\,

VARIATION FRA AR TIL AR VANDFØRlhGEN KAN LIGELEDES VARIERE STÆRKT FRA ÅR TIL AR. NEDBØREN pA FYN ER I GE~NEMSNIT CA. 60r MM. ~INDST RE~ISTR ESET NEDSØR I PEolODEN FRA 1917 TI L 1982 ER 410 MM. MALT I 1976.

STØRST RE~ISTREREDE ~EDBØR I SAMME PERIODE BLEV MALT TIL 812 MM I

OVERV~ ....;~3. '!'_('IR J U.luS!:JERt:NS [,[i-iC'J FOR AFVAND I NG BESTAR. ER BEHOVET E~5EMPELV I S ALENE EN GOD DRÆN I NGST I LSTAND EFTERÅRET. HVOR DE STORE MASKINER K"RER pA MARKERNE? fINSKER LODSEJEREN RESTEN AF ÅRET EN DRÆNINGSTILSTAND. DER SIKRER EN BEDRE VÆKST FOR AFGRØDERNE? AMTSKOMMUNEN SER OFTE PROJEKTER. HVOR DE SAMME MARKER BADE DRÆNES OG VANDES. DET BØJ? I-:OJE

1981.

PÅ FIG. 2 ER VIST. HVORLEDES TO ÅRLIGE GR~DESKÆRINGER pAVIRKER VANDSTANDEN I ET VANDL~8. EKSEMPLET STAMMER FRA fJDENSE A VED KRATHOLM (1979) HVOR DER I HENHOLD TIL NUGÆLDENDE REGULATIV SKAL UDFØRES TO ÅRLIGE GP"DESKÆR INGER . DET FREMG~R Af FIGUREN. AT GRØDESKÆRINGEN I JULI IKKE HAR HAFT DEN STORE EFFEKT OG VEL I OG FOR SIG ER OVERFLØDIG. SÆRLIGT HVI S DEN UDFØRES PÅ ET TIDSPUNKT. HVOR LODSEJEREN HAR INTERESSE I EN HØJ VANDSTAND AF HENSYN TIL AFGRØDERNES VÆKST.

~RAVKURVER

PÅ FIG. l ER VIST ET EKSEMPEL pA. HVORLEDES S~DANNE KPAVKURVER FOR VANDF0RINGSEVNEN KAN AFBILDES. VANDL"'BSVEDLlGEHOLDELSEN MA UDFØRES SALEDES. AT VANDL~BETS VANDF0RINGSEVNE I RELATION TIL VANDSTANDEN BEFINDER SIG INDEN FOP DET SKRAVEREDE FELT. OVERSKRIDES SOMMERKRAVKURVEN. HAR VEDLIGEHOLDELSEN. SOM OFTEST GRØDESKÆRINGEN. IKKE VÆRET TILSTRÆKKELIG. [INDERSKRIDES VINTERKRAVKURVEN. HAR VEDLIGEHOLDELSEN. SOM OFTETS OPRENSNINGEN. VÆRET FOR VOLDSOM.

GRØDESKÆRINGEN I SEPTEMBER HAR HAFT GOD EFFEKT OG SÆNKET VANDSTANDEN I DE OMLIGGENDE DRÆN. DET HAR VÆRET MULIGT AT F~RDES pA MARKEPNE MED TUNGE LANDBRUGSMASKlf~ER. EN ?RAKTISK ANGREBSVINKEL PÅ FASTSÆTTEL SE AF REGULATIVVANDSTd'lDEN ER. AT DE ENKELTE LODSEJERE SELV MEDV IRKER VED FASTSÆTTELSEN. MAN KAN F.EKS. TÆNKE SIG. AT LODSEJEREN GENNEM EN ÅRRÆKKE CBSERVERER VANDSTANDEN I VANDLØBET. DERVED KAN HAN GIVE ET BUD PÅ DE VANDSTM'DE. DER pA GIVNE T IDSPUNKTER AF ÅRET ER ØNSKVÆRD IGE FOR HAM.

NAR VANDFØR INGEN OG VANDSTANQEN ER LAV. ER DER I KKE NOGEN GRUilD TIL AT IVÆRKSÆTTE VEDLIGEHOLDELSE.

i

f Atf~·[;;!JE!...SE.

?~~9~. ~ \?~. ~~~~~!? ~ i:l~

FOR AT KUNNE ADMINIS7RERE VANDFPRINGSEVN EEEGREBET BPR DER ~OR BESTEMTE KR ITI SKE LOKALIT ET ER NED GENNEM VANDLØBET SPGES UCARBEJ~ET TABELLER ELLER KURVER. DER FASTS,TTER. HVOR STOR VANDFØRINGEN SKAL VIRE FOR ET BE STEM T VANDSFEJL;PIVEAU. "ER SKAL U0AR PEJDES TABELLE R ELLER KURVER FOR VINTERHALVARET DG FOR SOMMEOHALV'\RET.

VAN!)STAND

T,\GES

DE~ ~: ~~! F<EG:-.lES i:A OE FAKT I :JKc FIj DEKGW"ENDE PROF I L;:? . VA~!OU"­ BENE KAN ANALY SER':, OG DE SVAGE PUNKTER MED HENS'" T IL VANDFØRINGS EVNE KAN UDPEGES. DE MODERNE HYDRAULISKE REDSKAS':R KAN MED STØRST F0~CEl ~ .. ~ ~ ~~: VE2 ~ ; Z ~~ ~ VANCLPB .

FYNS AMT>KO';MUNE FINDER. AT DI SS E FORHOLD BrR OVERVEJES N0JE AF ALLE FARTER FORINDEN ARBEJDET MED REGULATIVERNE INTENSIVERES.

KOTE

IVÆQlo(~­

FOR Q - ICXX) li!'>

NORMALT

VANO'::>TAND ; KOTE

CN

5OMME.RKRAvIo(URVE

'-.

60

20

;

L:~ JI..'NI

OCE.N~E.

A.

VED

KQAT~OLM

AUG

~c;o 79

?T?~~.~~9~~~:~ NAR VANDSTANDEN BLIVER FOR H~J. DET VIL SIGE HPJERE E~D REGULATIVVANDSTANDFN.I V.RKSÆTTES VEDLlGEHOLDEL,E SOM REGEL.

~~~~~~~§!~-~~~~!~~~Q~~~~~~

REGULATIVVANDFØRINGEN P0R OG KAN IKKE FASTSÆTTES SALEDES. AT VANDFPRINGEN KAN AFLEDES VED ALLE NEDB~RSHÆNDELSER. DER VIL ALTID VÆRE NEDEØRSHÆNDELSER AF EN SÅDAN ST~RRELSE. AT VANDLØBENE IKKE VIL VÆRE I STAIW TIL AT AFLEDE VAt'DMÆNr,;)ER~E. TIL

EN UDSTRAKT BENYTTEL SE AF VANDFØRI NGSEVNEBEGREBET VED UDARBEJDELSEN AF DE NYE REGULATIVER VIL AUTOMATISK MEDFPRE EN MERE MILJØVENLIG VEDLIGEHOLDELSE. DER UDF~RE S VEDLIGEHOLDELSE EFTER BEHOV UDLØST AF BESTEMMELSER FA STSAT I REGULA TIVERNE. VEDLIGEHOLDELSEN UDFrRES IKKE SOM NU AUTOMATISK TO GANGE ARLIGT UANSET BEHOV.

DR I ENTERI NG KAN ANFØRES, AT t .U": I f';!)EL I C, PRAKS! S FOR KLOAKD I:-IEN-

SIONERING I DANMARK ER. AT KLOAKERNE DI~E~SIONEqES FOR REGNSKYL MED EN GENTAGELSfSPERIODE pA l ELLER 2 AR AFHÆNGIG AF. OM DET ER SEPARAT- ELLER FÆLLES SYSTEM. DENNE DIMENSIONERINGSPRAKSIS MECFPRER, I HVEor F.ALD TEORETISK. AT KLOAKSYSTEMERNE OVERBELA STES HVERT ELLER HVERT ANDET AR MED HERAF FØLGENDE UHELDIGE KONSEKVENSER.

SANDOPGRAVN I NG

I VANDLØB. DER HAR EN HØJ MÅLSÆTNING. BØR EKSEMoELVIS GÆLDE: VEDLIGEHOLDELSEN B~R VÆRE SKÅNSOM OG NØJE OVERVEJET. NAR DER SKAL RENSES OP. BØR DETTE KUN OMFATTE SAND OG MUDDER. GRU S-

8

BANKER OG STEN BPR NORMALT BLIVE UNDGA .

I

VANDLØBET.

TIDSRAMMEN F0R GENNEMFØRELSE AF DE NYE VANDL~BSREGULAT IVER

DET PEDSTE ER AT

AT SAND OG MUDDER TILFØRES VANDL0BENE. FYNS AMTSKOMMUNE

HAR VED GODKENDELSE AF DE VILKAR OM ETABLERING AF BYOMRADER.

KOMMUNALE

SP ILDEVANDSPLANER FASTSAT

SANDFANG VED ALLE REGNVANDSUDL0B FRA

LÆNGERE SIGT ER DET ABSOLUT

LOVEN FASTLAGT T!L

JANUAR

1993.

IKKE UTÆNKELiGT AT VEDLIGEHOLDELEND DET NUVÆREN-

DE.

V I L BETYDE EN REDUKT ION AF DE UDLEDTE M,I'NGDER AF SAND FRA REGNI

I

PA

SEN KAN FOREGÅ UNDEP ET MINDRE RESSOURCEFORBRUG

REALI SER I NGEN AF DE KOMMUNALE SP ILDEVANDSPLANER

VANDSUDL~B

1.

ER

~rGLEOPDENE F0R ARBE

BYERNE.

,r·os

GENNEMFPRELSE ER EFTER AMTSKOMMUNENS

OPFATTELSE SAMAR BEJDE DG "(lÆNKNING. GRØDE SLAG N I NG DER BØR UDF~RES M I LJØVENLI G GR~DESLAGN I NG.

JEG ViL GODT SLUTTE MED ET BUD PÅ

GRf'I)ESKÆR I NGEN R~R

NORt'ALT

IKKE VÆRE 'OTAL.

DET ER N"DVENOIGT AT BEVARE EN uCL AF

GRRDEN.

FORDI MANGE FISK OG SMADYR ER AFHÆNGI G AF DE LEVESTE-

DER OG SKJUL SOM DIREKTE ELLER

INDIREKTE ER

DELSE AF DE NYE VANDLPBSREGULAT IVER.

KNYTTET T I L GRØDEN .

VEDLIGEHOLDELSE BLANDT ANDET VED EN FORPGET OPLÆRING/EFTERUD-

VER OG

1)

EN DEL TILFÆLDE VIL ET VANDLØBS NUVÆRENDE FYSISKE TILSTAND SOM VANDLØ BET HAR

I

HOLD TIL RECIPIENTKVALITETSPLANEN.

I

2

VE" LAVES NYE VANDL~BSREGULATIVER.

I

HVILKEN RÆKKEREGULATIVERNE

Lf'BSSYSTEM.

MULIGHEDER.

2)

INITIATIV TIL E~

QER TAGES

INDLEDENDE DpnFTELSE AF

PRÆ-

MISSERNE FOR UDAREEJDFLSE AF REGULATIVER FOR DE ENKELTE DET NYE REGULATIV FASTLÆGGES

VANDLPBS SYS TEMEP..

SÅLEDES. AT DEN sA AT S I GE HJÆLPER NATUREN PÅ VEJ MED RESTAU-

GENNEMF~RELSEN AF SÅ OANI'E RESTAURERINGSPROJEKTER MA

31

4)

KAN GENNEMFØRES ET EGENTLIGT RESTAURERIIIGSPROJEKT MED DE I

DEN NYE VANDLØBSLOV. BRINKER.

RES FISKESKJUL VED HJÆLP AF PLANKER

DER

ELLER LIGNENDE.

VANDLP8SRESTAURERING.

5)

ETABLERES

DR~FTELSERNE

I

INDDRAGES

AF UDFORMNINGEN

I VÆRKSTEDET.

HVOR MAN S~GER AT FPLGE DE VFD DRØFTELSERNE FAST-

VANDLØBS MYNDIGHEDER OG

INTERESSEORGANISATIONERNE M~DES

TIL DRØFTELSE AF DE UDARBEJDEDE REGULATIVFORSLAG.

6)

ET P I LOTPROJEKT OMKR I NG

MAN P~REGNER HERVED AT

FPRSTE OMGANG

LAGTE OVERO RDNEDE PRÆM ISSER.

ETABLE-

STRØMKONCENTRATIONER OG ETABLERES GYDEBANKER • hNS AMTSKOMMUNE PÅREGNER AT GEN;'EMF0RE

I

DET VIL SIGE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE.

DE ENKELTE VANDLPBSMYNDIGHEDER LAVER FORSLAG TIL REGULATIVER.

KAN

PLACERES STEN.

-

NIR VANOL"BSMYNDIGHEDERNE HAR FÆLLES FODSLAG.

AF REGULATIVERNE

........... .... .....

RESTAURER I liG SPROJE KT

ER FASTLAGT

OR~FTELSoRNE DELTAGER

INTERESS EORGAN ISATIONERNE

EFTER HVORDAN DEN"NATURLlGE" RESTAURER ING SKR IDER FRE'1.

KUNSTIGE OVERHÆNGENDE

I

VANDLrES"Y" D I GHEJER~'E

MEDFØRE. AT REGULATIVERNE REVIDERES MED PASSENDE MELLEMRUM.ALT

ETABLERES

DER UDARBEJDES EN SAMLET PRIORITERING AF

UDARBEJDES MEST HENSIGTSMÆSSIGT VANDLØBSSYSTEM FOR VAND-

DISSE TILFÆLDE MÅ RESTAU-

~FR SER ~YNS AMT<KOMf"UNE

VANDLØUSVEOLIGEHOLDELSEN KAN!

ELEMENTER. DER

KLAGER.

FØLGE.

HEN-

VED NATURENS HJnp

DER

AT REGULA -

ET VIRVAR AF UKOORDINEREDE REGULATI-

HANDL I NGSPROGRAM

VÆRE UFORENELIG MED DEN I1ÅLSnNING.

RERING.

I

I MARKEN U DF~RE R ARBEJDET.

DER

VANDL0BSRE ST AURER I NG

RERING OVERVEJES.

HERVED UDNYTTES RESSOUR-

CERNE MEST HENSIGTS~ÆSSIGT OG DERVED snOFS U~DGAET TIVUDARBEJDELSEN ENDER

I

SIKRE ET HENSIGTSMÆSSIGT

SAMARBEJDE OG EN SMIDIG GH'NEMFØRELSE AF ARBEJDET MED UDARBEJ-

FYNS AMTSKOMMUNE pAREGNER AT KUNNE GENNEMFØRE EN ,1ILJ PVENLlG

DANNELSE AF DE FOLK.

ET HANDLINGSPROGRAM. DER EF-

TER AMTSKOMMUNENS OPFA1TELSE SPGER AT

GODKENDELSESPROCEDUREN

I

HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN

IVÆRK-

SÆTTES OG REGULATIVERNE GODKENDES.

l'IDH0STE VÆRDI-

FULDE ERFARINGER TIL BRUG VED DET VIDERE ARBEJDE MED UDARBEJ-

7)

DELSEN AF DE NYE REGULATIVER.

AFTALTE F{LLES OVERVIGNINGSFORANSTALTNINGER MELLEM VANDLØBSMYNDIGHEDER OG EVENTUELLE

INTERESSEORGANISATIONER

IVÆRKSÆTTES. HERMED Eq FREMLAGT ET FORSLAG TIL HANDLINGSPROGRAM TELSE.

RES:;OURCER TIL GENNEMF0RELSE AF DEN NYE '/ANDL~BSLOV

OG

HANDLlNGSPROGRAMME7 BYGGER pi

BESKRiVER.

MED DEN ~YE LOV ER DER LAGT OP TIL Of1FATTEN~E NYTÆNKI'ING 01'1-

KOORDINE,ET

~RI"G UDARBEJDELSEN AF NYE VANDLPBSqEGULAT IVER. rET FORHOLD.

LATIVER.

AT C~I

I

TIVE~.

VISER.

:"'r]VE~

ER FASTSAT,

AT DEP

SKAL U!);..RSEJ9ES 1''fE q~JULA­

AT DE~ FRA LOVGIVE RS I DE

KENDT. AT GOD SPILDEVANDSRENSNING GE'1 KAN OPFYLDES.

I

TYDE LI G E SUMMER.

DER

FRA BYERI'E OG ELLE~ MINDRE

~'AN HAR ER-

HIDUSTRIER pA FORGÆVES.

SiN VIS KAN VÆRE

HVIS DER

IKKE

I

AT FORSLAGET TIL HANDLINGSPROGRAM

! GeD JCf<:C t-:CS KOI'1,'1UNERN E.

PRIORITE R:I'G AC T I VERNE

E~R

I

PV1S DET ::R TILFÆLDET, VIL TIL

HVILKEN RIKKEFØlGE UDARBEJDELSEN AF RFGULA-

§fE .

DET VI L "'ER V.(RE

II'VES7ERET ."ERE

\'E~ROPErI OE

TI,-VEJcBRlfi-

A~

SAGER

VANDLrSSPE(ULAT!VER KrRER UDEN nM

rlA~ t:"IC:::1Et\.PjGEN Et~ U[)AR8EJDET,

TiL 'ENSEAtILÆC,

OG AFSKÆRENDE LEDNINGER. OG FRF:<OVE R p!REGIIEs !;EC

I1ENSI GTS:-' .($SIGT, AT KUN HELT AKUTTE

~DARPEJSELSE

PR [OR I T~~ i tjG O·:.

DER MULJGGrR OPFYLDELSEN AF -ALS'TNI'GE •. . ' R.

NYE VANDL0SSREGU-

S P I LD EVAND

VANDLDHI·E

hN Ee. DER SÅLEDES BRUGT CA. '/.tMI LLIAR2

HENSIGTS~ÆSSIG

hl'IS AnOKoM"UNE HURTIGT KUNNE FREMKO""E MED ET FORSLAG

IKKE ER NOK TIL AT MALSÆTNlfl-

I NVE S TERE T I R ENS" II'G AF

GES DE FVSISKE FORHOLD.

PA

VIL FA L.:::

DEN FORBIlIDELSE SKAL DET N{'1N'S • •\T DE BoER

KAN FORETAGES EN

TILVEJEBRI"GELSE AF

DET ER FYNS AMTSKOMMUNES HÅB,

ER FORUDSA, NoTINK.ING

OMKRING BEGREBERNE AFLEDIIING AF vANn OG ~ILJeKRW.

HVORDAN DER

!NDSATS FOR

TIL DRØF-

SAMARBEJDE DC. NYTfNKNING

5 i..!~ 1~ · :::

I':VES;ERET

~ C H''' I J''lE~

€L~EO

!'. .H!

OP! E .~OEL1G IJRrFTES MED

ALTERNATIVT ME9 YCf"l ·~·lJt~EFOqENltIGEN.

•

YDERUGERE FLERE HUNDREDE ~ I LL ,C'IIER 'R.

I

DE T FOREGÅENDE

ER PRÆSENTERE T NOGLE AF DE NYE

TANK ER,

Fyns Amtskommune Procedure for udarbejdelse af regulativ i henhold til den nye vandløbslov

SOM

FY~;s AI1TSKOMMUNE FOR PJEBLI KKET OVERVEJER.

IlSF

UDARBEJDELSE AF REGULATIVER DET FREMGAR,

A f GENNEMFHRtLS EN AF

VE EETYDELIGE RESSOURCER.

DEN NYE VANOLrBSLOv VIL

I

KRÆ-

IlN i.andbrugsof)!.

DET VIL V,RE RESSOURCEKRÆvENDE AT

UDARBEJDE NYE REGULATIVER FOR ALLE OFFENTLIGE VAND L rB.

DET VIL

Fremsendelse til:

Offentlig fremlæggelse ( 8 uger)

KRÆVE ØGET OVERVAGNING. HVIS DE NYE REGULATIVER UDARBEJDES EF-

~: ~~~~a~~~~S~:;r~Si;k~~1:rb~~d

TER VANDFPR J NG SEVIIEBEGREBE T •

I)anmark,

~~M! ~! ~:~~: !?~'. ~~ .~~9~~:- !~~~

,~alurfr('dninl!sr(ln.'­

nin~

DET VIL KRÆVE. AT DER UDF0RES FLERE VANDFPRINGSMALINGER OG VANDSPEJLSREGISTRERINGER END FOR 0JEBLIKKET.

EvI. offentligt møde

DER BHR ETABLE-

RE S NET AF AUTOMATI SK REGISTRERENDE NEDBØRSMÅLERE, DER AUTOMATISK KAN PLACERE NEDB0RSHINDELSER

I EN STPRRE

STATIST I SK SAMMEII -

Økonomiske tvister

HÆNG OG SÅ VIDERE. DER MA F0RVENTES Al

SKULLE BEVILLIGES FOR0GEDE RESSOURCER

LPSNINGEN AF DE"'E OPGAVE DELSEN f,F

l;':"

'~':T. · 7:'IC":,

RES:AUREPltIGERI

I

r· ·- !

I

SiN HE L "ED.

TIL

IVEJ

DFT VIL SIGE UDARBEJ-

Regulativforslaget vedtages

[ E~ f..RRÆKKE.

FYNS AMTSi<.O:·!"'lI.!~E HA; P;d:~G'(~II)T ,ARBE .J[j ET "'ED DE f\!,fVrHE PILOTPRO JEKiER. AR8EJ~ET HEl) RE';;ULAT1\'ERNE Vil BLIVE Ui.1F0Rl r:!II\ :'IU AF OG FREMOVER.

AMTsrCMMUNEN HA2ER AT

KUNNE AFSLUTTE ARBEJDET

Behandling af

LVK

FREMTIC·IG VEDLIGEHOLDELSE OG

:.~;r!D:;TE

JR

Vedtagelsen offentliggøres ( Klagefrist 4 uger)

IN -

DEN FOR DEN FAS7SATT E TIDSRAMME CG GERNE FØR .

9

Præcision er vejen til bedre vandløb De nye vandløbsregulativer skal udformes langt mere detaljeret end tidligere.

Fra Distriktschef Erik Kristoffersen, Hedeselskabet, har vi fået tilladelse lil at gengive hans artikel i Hedeselskabets blad» Vækst« 2/85.

Erik Kristoffersen er kendt bl.a. fra hans indlæg på kredsvandplejemødet i Vejle i 1984.

Af distriktschef Erik Kristoffersen, Hedeselskabet

Det er en velkendt sag, at der findes overordentlig mange regulativer, der er så gamle, at de er meget lidt beskrivende for de vandløb, som de gælder for. Det skal derfor hilses med tilfredshed, at der nu skal laves helt nye regulativer, ligesom det ud fra lovens intentioner må formodes, at der med passende mellemrum skal foretages en revision af fremtidige regulativer.

Med gen-nemførelse af den nye vandløbslov skal der i henhold til lovens § 12 for hvert ofTentligt vandlø b udarbejdes et nyt regulativ, og af de til loven hørende cirkulærer og bekendtgørelser fremgår det, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om: l. Vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne 2. Vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, og om bortskafTeise af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb.

3. Ændring i retten til sejlads, jfr. lovens §4.

4. Beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg, der er etableret i forbindelse med restaureringer, jf. lovens kapitel 8.

5. Beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. lovens §69.

6. Drift af stemmeværker, jf. lovens §27, stk. 4.

7. Bestemmelser om hegn og kreaturvanding, jf. lovens §29 .

8. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, jf. lovens § 34.

9. Udløb for dræn- og spildevandsledninger.

IO . Broer og bolværker og lignende .

11.Opstemningsanlæg, herunder 00demål m.v.

12. Tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om bredejernes og andre interesseredes medvirken ved tilsynet, samt om samarbejdet med andre myndigheder.

13. Om revision af regulativet.

Af foranstående bestemmelser vil en del være velkendte, men der er en del nye forhold, som nu også skal tages i betragtning.

at en sådan beskrivelse i løbet affa år kan afvige meget fra de faktiske forhold.

Detaljeret beskrivelse Vi ved nu, at de biologiske forhold af.hænger meget af vandløbets fysiske form, og vi ved, at vi ved en utilsigtet vedligeholdelsesmåde kan ødelægge disse forhold.

Ved udarbejdelsen af fremtidige regulativer må man derfor beskrive vand løbenes dimensioner inden for langt mindre intervaller end tidligere, ligesom der nu også må lægges vægt på at beskrive andre forhold, end vi tidligere har kendt.

Dette gælder bl.a. bevarelse af træer og buske, eventuelle store sten, som bør bevares i vandløbet, overhængende brinker, hø Iler og sving samt andet, som er af værdi for vandløbets biologiske forhold.

Der skal væ re udarbejdel nye vandløbsregu· laliver"jor alle offelllltge vandløb inden ud· gangen af /992.

Som et helt nyt begreb er der indført en bestemmelse om, at et regulativs grundlag også kan baseres på vandløbets vandføringsevne. Af andre bestemmelser bør nævnes: Fortegnelse over anlæg, der er etable ret i forbindelse med restaureringer, beslutning om friholdelse af arealer og bestemmelser om beplantning og bevare lse af skyggegivende vegetation m.v.

Men hvorfor er det så væsentligt, at der fokuseres så meget på udarbejdelse af nye regulativer?

Når der som tidligere nævnt kan være stor forskel mellem regulativets bestem· melser og vandløbets faktiske skikkelse, skyldes det ikke alene et spørgsmål om regulativets alder, men i lige så høj grad den måde, hvorpå regulativerne tidligere er blevet udarbejdet.

Det er ikke ualmindeligt, at et vandløbs skikkelse tidligere er blevet beskrevet med en ensartet dimension over Oere ki· lometer. Når man betænker, at de narurgivne forhold og menneskelig aktivitet i form af vedligeholdelse i meget høj grad påvirker vandløbene, er det en selvfølge,

10

Den måde, vandløbene hidtil har væ re t vedligeholdt på, har ofte været til ubodelig skade for vandløbene, både hvad angår de biologiske og fysiske forhold.

Gennem den nyeste forskning på området er det fastslået , at en hyppig og skån· som vedligeholdelse giver optimale biologiske forhold i et vandløb, ligesom det i mange tilfælde også giver de bedste afvandingsmæssige forhold for landbruget, betragtet på årsbasis. En nøje vurderet og præciseret vedligeholdelse vil derfor væ re til stor gavn for vandløbet samtidig med, at alle interesser i og ved vore vandløb stort set vil kunne tilgodeses.

I forbindelse med fastlæggelsen af regulativerne skal vandløbsmyndigheden udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget.

Redegørelsen skal udarbejdes med skyldig hensyn til vandløbslovens formålsparagraf og skal optages som bilag til regulativet.

Skikkelse eller vandføringsevne Ud fra vandløbets recipientmæssige værdi, dets afvandingsmæssige betydning, beliggenhed og fysiske forhold, altså vand løbskvaliteten, må der træfTes afgørelse om, på hvilket grundlag vandløbet skal karakteriseres.

Vælger man at basere regulat ivet på vandløbets sk ikkelse, er der gru nd til -som tidli gere nævnt - at understr ege, at bes krivel se af vandløbets dimen sione r skal ske lan gt mere nuanceret og detalJeret, end vi tidligere har kendt.

Når det er så væsentligt, skyldes det ønske t om at bibeholde en god van dløh skvalitet og at fa til ve jebragt en vedligeholdelse , som fremhæver og ikke går imod de naturg ivne forhold_ Det skaber også bedre mulighed for at fremelske gode biologiske forhold, og samtidig for, at vi på naturens betingelser kan fastholde og udn yne de afva ndingsmæss ige muli g heder, so m er af afgørende betydnin g for landbrugserhvervet.

Vælger man at base re regulativet på vandløbets vandføringsevne, er det naturligvis fortsat vandløbets skikkelse, som danner baggrund herfor. Vandføringsev nen er jo vandløbets evne til at transportere vand, og den afhænger af vandløbets form og dimensioner samt af vandløbets længdefald. Da det på åbne vandløbsstrækninger er næsten ubegrænset, hvad der ville kunne transporteres, hvis vandet fik lov at stige ubegrænset - med oversvømmelse til følge -

så ska l va ndførings ev ne forstås som evnen til at transport ere en vis mængde vand ved en given højde af vandspejlet.

To ni veauer er af sæ rli g interesse i forbindelse med vandføringsevnen, og det er dels oversvømmel sesgrænsen, og dels det væsentligt lavere niveau vandspejlet skal ned i for at give frit afløb for dybtligge nde drænledninger. for at kunne fastsæn e regulati vbes tem melser må man i almindelighed foretage en række målinger af vandføringen og va ndstanden (vandspejlskoten) med særli g vægt på, at både store og sm å vandføringer forekommer i målin ge rne. Der bør foretages målinger både om vinteren og om sommeren, da vandføringsevnen normalt er betydeligt mindre om sommeren, når der er grøde i vandløbet. Det vil derfor ofte blive nødvendigt at formulere forskellige krav til vandføringsevnen for vinteren og for sommeren .

De krav, der stilles til vandføringsevnen om sommeren, er således et udtryk for, hvornår og hvor ofte grødeskæring skal foretages , medens vintervandføringskravet er bestemmende for, hvornår der skal foretages fysiske indgreb i vandløbet for

at opretholde de for vandføringsevnen tilgrund ligge nde dimension er.

D er er nok grund til her at understrege, at kontrollen med bes temmelse rnes overholdel se og grødeskæringens tilrettelæggelse er helt forskellig i forhold til , hvad vi tidligere har kendt.

Vandløbenes vedligeholdelse Af re gu lativet skal det frem gå, hvordan vandløbet skal vedligeholdes, herunder som noget meget væse ntli gt, hvorledes vedligeholdelsesarbejderne skal udføre s.

Vedligeholdelsesmetoden har overord entlig stor betydnin g, både for de biologiske og fysiske forhold, altså for vandløbs kvalit eten og for de afvandin gs mæ ssige forhold . Det er derfor af sto r vigtighed , at denne tilrettelægges eft e r de enkelte vandløbs fysisk e form. Ige n er der her g rund til at understre ge, at vi skal arbe jde med og på naturens betingelser og ikke imod dem. Derfor bør det ikke være et særsyn, at man i et vandløbssystem kan anvende flere og forskelli ge vedligehold elses metoder.

-

Andre bestemmelser Regulativet skal også indeholde bestemmmeiser om retten til se jlads. En bestemmelse som for visse va ndløb kan være af stor betydning og derfor nøje bør vurderes. Forbud eller tid sbeg rænsende se jladsrenigheder skal fremgå af re g ul ativet.

E\·ent uelle restaureringsfor anst altnin ge r skal li ge ledes fremgå af re gu lat ive t, dv s. sådanne foranstaltningers beliggenhed og udstrækning m.v. Af andre nye ting, som ska l være indeholdt i regu lati\·e t, bør nævnes : friholdelse af arealer, be varing af beplantning og skyggegivende vcgetatio n , registrerin g af dr æn- og s pildevandsledninger, tilr ett elæ gge lse afvandløbsmy ndighedens tilsyn , herunder om lodsejeres og andr e interesseredes m ed virken ved tilsynet sa mt revi sio n afregulati vct.

Af forannævnte skal jeg især påpege muligheden for at bevare bepl antning og skyggeg ivende vegetation og underst re-

11

ge, at det også med denne bestemmelse slås fast, at vi i højere grad end tidligere skal forsøge at arbejde på naturens betingelser og udnytte de muligheder, der ligger heri.

Som noget meget spændende er der også på tilsynsområdet lagt op til en radikal ændring af, hvad vi hidtil har kendt, idet der med den nye bestemmelse er lagt op til, at lodsejere og andre interesserede får mulighed for at deltage i tilsynet.

Det vil være forståeligt, om offentlige myndigheder finder denne bestemmelse vanskelig at administrere. Man må derfor håbe at lodsejere og andre interes serede vil for stå , at vandløbsvedligeholdelsen skal vurderes ud fra vand løbets samlede målsætning. I modsat fa ld vi l et tilsyn nemt kunne udvikle sig til et verbalt slagsmål mellem enkeltstående interesser, som det vil væ re vanskeligt for en offentlig myndi ghed at mægle imellem .

Dette understreger, at et regulativ må udarbejdes så præcist, at det er dækkende for netop det vandløb, som det omhandler, og at det er så detaljeret og beskrivende, at tvivlsspørgsmål undgås.

Administration Administrationen af vandløbene og repåhviler gulativernes bestemmelser vandløbsmyndigheden. Det vil for private- og kommunevandløbenes vedkommende sige kommunerne og for amtsvandløbene amtskommunen.

I henhold til lovens § 12 udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ for alle offentlige va ndløb. Dette arbejde skal i henhold til bekendtgørelse af 7. september 1983 være tilendebragt inden år 1993. Denne tilsyneladende lange frist kunne måske forlede een og anden til at tro, at der er god tid. Men tag ikke fejl. Det er forbundet med et stort fys isk arbejde at opmåle, nivellere og profilere alle' offentlige va ndløb, og dermed også forbund et med store omkostnin ge r at gennemføre denne proces.

Man bør derfor snarest påbegynde en planlægn ing, som dels indeholder en udvælgelse og e n rækkefølge for de vandløb, for hvilke man først ønske r udarbejdet et nyt regulativ, og dels indeholder en vurdering af, på hvilket grundlag regulativet skal udarbe jdes. Alt så om det skal base res på vandløbets skikkelse eller vandføringsevnen. Endelig bør planen også inde holde en vurdering af det tidsmæssige forbrug og ct budg et for planens gennemførelse.

Vandløb og nærdemokrati Som tidligere nævnt er der i dag ofte store afvigelser mellem regulativerne og vandløbenes faktiske tilstand. Derfor må det også hil ses med stor tilfredshed, at regulativerne fremover skal revideres med passende mellemrum, så der til stadi g-

hed er så stor overensstemmelse mellem regulativerne og vandløbenes fysiske tilstand som muligt. Men også for at skabe mulighed for at korrigere bestemmelserne om vedligeholdelse m.v., så både de fysiske og administrative bestemmelser hele tiden er i pagt med de ændringer, som naturen og vort samfund til stadighed gennemlever.

Det væsentligste i forbind else med gennemførelsen af den nye vandløbsreform er dog nok, at der reelt skabes et nærdemokrati mellem alle brugerne af vore va ndløb og de offentlige myndi gheder.

Det betyder, at de, der virkelig kender vandløbenes skikkelse og form samt de rekreative og afvandingsmæssige krav og behov, det enkelte vandløb skal betjene, også er dem, der i fællesskab formuler er denne målsætning.

I modsat fald må vi gøre os klart , at alle uoverensstemmelser vil blive afgjort af andre instanser. Instanser, hvis personale er eksperter i lovgivning og administration, men langt fra arnestedet og de faktiske forhold.

•

Såfremt vi skal opnå den optimale udnyttelse af de naturgivne forhold, og såfremt vi skal sikre en god vandløbskvalitet og veltilrettelagt og vi rkelig planlagt vandløbsvedligeholddse , som både sikrer god vandløbskvalitet og samtidig gode og stabile afvandingsmuligheder, må man meget opfordre til et bredt og effektivt samarbejde mellem vandløbsmyndighederne .

Det skulle gerne resultere i, at vi nu som noget naturligt får udarbejdet regulativer for samlede vandsystemer. Og ikke som tidligere, usammenhængende regulativer for enkelte va ndløbsstrækninger.

D er Ikal opsælles hegn langs v andløbene, Iå krealllrern e ikke (ræder brinkene ned.

»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver_o

Danmarks Sportsjiskerjorbund Worsåesgade I, 7100 Vejle Tlf. 05 82 06 99

Landsudvalget jor Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen Jørgen Overgård Tryk og sats: Dalum Offset

Redaktion:

»Mi ljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sek retariatet.

DSF - november 1986