M&V 39 2014

SØER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

M IL J Ø - & VAN DPLE J E

::

NR. 39

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

MARTS 2014

MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE I SØER Tekst : :

Det er en fornøjelse at kunne præsentere denne nye

til, at søen kun i meget begrænset omfang må være

Kaare Manniche

udgave af Miljø-og Vandpleje.

påvirket negativt af menneskelige aktiviteter. Proces-

Ebert og Daniel

sen omkring implementeringen af EU’s Vandrammedi-

Lindvig, Danmarks

Vi sætter denne gang fokus på fiskebestandene og

rektiv i de statslige vandplaner har indtil videre været

Sportsfiskerforbund.

miljøtilstanden i de danske søer. Årsagen er, at søer,

en lang, drøj og møjsommelig omgang. Men den kom-

store som små, er vigtige naturområder og rekrea-

mende generation af vandplanerne lover godt. Blandt

tive åndehuller i landskabet. I Danmark har vi cirka

andet på grund af den omtalte inddragelse af nye kva-

120.000 søer, der er større end 100 m2. Gennem ti-

litetselementer, der betyder, at der vil blive arbejdet

derne har de været udsat for en hård belastning af for

mere målrettet i forsøget på at genskabe gode miljø-

store mængder næringsstoffer, hvilket har bevirket,

forhold i søerne – og alle andre vandområder, der er

at mange af de sårbare økosystemer er kollapset.

omfattet af Vandrammedirektivet.

Søerne er nemlig meget følsomme over for vores på-

Den indledende artikel "Fisk som indikator for vand-

virkning. De fysiske og kemiske miljøforhold bestem-

kvaliteten" handler netop om Vandrammedirektivet

mer i udtalt grad søernes biologiske kvalitet. Forure-

og inddragelsen af fisk som måleparameter. Artiklen

ningen af søerne har øget væksten af planteplankton.

giver et kvalificeret bud på, hvorledes et standardi-

Algerne gør vandet uklart, og vegetationen på søens

seret fiskeindeks til søerne kan komme til at se ud.

bund indskrænkes eller forsvinder helt. Dermed for-

Der gives et spændende indblik i tankerne bag indek-

svinder føde og skjulesteder for smådyr og fisk. Sø-

set samt en beskrivelse af metoderne, som gør det

ens naturlige balance skubbes over i en dårlig cyklus,

muligt at vurdere søernes økologiske tilstand ud fra

som fastlåser den i en dårlig miljøtilstand med uklart

fiskebestanden.

vand og lav biologisk mangfoldighed.

Mange af de danske søer har dog brug for hjælp for at Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for sunde,

atter at kunne rumme sunde og solide fiskebestande.

selvreproducerende fiskebestande i et rent vandmiljø

DTU Aqua præsenterer i deres artikel om den Fiske-

og i en mangfoldig natur. Det er derfor glædeligt, at

tegnsfinansierede ”Søhåndbog”, hvordan alle med

udviklingen i de danske søer støt og roligt er ved at

interesse i søernes fiskebestande og økologi, ved

vende.

hjælp af handlingsorienterede løsninger, kan få iværksat eller selv gå i lag med sørestaurering.

De positive vinde, der blæser, er dog ikke kommet af sig selv. Danmarks Sportsfiskerforbund kæmpede

Fiskene har ikke alene stor værdi for naturen, men

eksempelvis i mange år for at få fiskene med som

også for samfundet. Gordon Henriksen beskriver i

kvalitetselement i vandplanerne, og nu kommer de

sin artikel, hvorledes lystfiskerne selv kan gå forrest

så med – både i vandløb og søer. Og det er ekstremt

for at sikre store og sunde fiskebestande i søerne til

vigtigt, for sammensætningen af fiskebestandene i

glæde for lystfiskere og samfund.

søerne er mindst lige så sigende for miljøtilstanden som søens sigtdybde, der indtil videre har været an-

Ikke alle fisk er dog lige velkomne ude i naturen, som

vendt som målestok for miljøtilstanden.

man kan læse om i de sidste to artikler. De giver et vigtigt indblik i konsekvenser for søernes økologi, når

Et andet vigtigt fokusområde for forbundet er forvalt-

der pludselig dukker fiskearter op, som ikke hører na-

ningen af fiskeriet i søerne. Et stort set ikke-reguleret

turligt hjemme i Danmark. Søren Berg giver i sin ar-

garnfiskeri, som i dag er muligt takket være en ikke-

tikel nogle bud på, hvad der skal til for at reducere

opdateret lovgivning, kan nemlig både ødelægge mu-

risikoen for, at de nye arter for alvor vil kunne ska-

ligheden for at genskabe rene søer og helt eliminere

be problemer i søerne i de kommende år. Danmarks

det store økonomiske potentiale, som lystfiskeriet i

Sportsfiskerforbund anser denne udfordring for eks-

søerne besidder.

trem vigtig og vil derfor fremover rette øget fokus mod de invasive arter.

Vandrammedirektivets overordnede mål med søerne er, at de skal være i god økologisk tilstand. Det svarer

02 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

God læselyst!

02

LEDER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE I SØER F ISK SOM INDIK ATOR FOR VANDK VALITE TEN

04

Fiskeindekset er ikke alene ny t og spændende, men også et vigtigt redskab i en mere helhedsorienteret miljøvurdering, som g ør det muligt også at vurdere søernes tilstand ud fra søernes fisketæthed og -sammensætning.

DTU AQUA VISER VE JEN TIL BEDRE F ISKERI I SØERNE

10

DTU Aqua præsenterer i deres ar tikel, hvorledes alle med interesse i søer nes økologi, ved hjælp af handlingsorienterede løsninger, kan få iværksat eller selv gå i lag med sørest au rering.

SØF ISKERIE T HAR STOR VÆRDI

16 24 32

Fiskene i søerne har en stor værdi – Gordon Henriksen beskriver her, hvorledes lystfiskerne selv kan gå forrest for at sikre store og sunde fiskebestande i søerne til glæde for lystfiskere og samfund.

F REMMEDE F ISK I DANSKE SØER Ikke alle fisk er lige velkomne ude i naturen. En stigningen af ar ter, som ikke naturlig t hører til i Danmark, kan have alvorlige konsek venser for søernes økologi.

BÅNDGRUNDLING – EN UBUDEN GÆST KIGGER FORBI Hvorledes forholder myndighederne sig, når der dukker nye ar ter op i kommunale vande. Bånd grundlingen fik stor mediebevågenhed, da den dukkede op i regnvandsbassiner i Århus.

LYSTFISKERI I SØERNE ER EN VIGTIG RESSOURCE, SOM DYRKES AF MANGE. VAND RAMMEDIRETIVET VARSLER FORDBEDRINGER – ISÆR NÅR FISKENE FRA 2016 BLIVER MÅLEPARAMETER – MEN DER ER LANG VEJ IGEN, FØR HOVEDPARRTEN AF SØERNE FÅR GOD ØKOLOGISK TILSTAND.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

03

FISK SOM INDIKATOR FOR VANDKVALITETEN Tekst : : Torben L. Lauridsen og Rikke Bjerring,

Indtil nu har myndighederne især anvendt sigtedybden – det vil sige vandets klarhed – som et udtryk for, om miljøtilstanden i en sø er god. Fremover skal fiskebestan-

Institut for Bio -

dene sammen med alger, vandplanter og bunddyr også indgå som et kvalitetspara-

science, Aarhus Uni-

meter. I denne artikel gives et kvalificeret bud på, hvordan god økologisk tilstand kan

versitet, Silkeborg.

bestemmes ud fra sammensætningen af søens fiskebestand.

Vi er i Danmark forplig tiget til at sør ge for, at vi får god miljøk valitet i vores søer. F iskesammensætningen i søer ne er et godt udtr y k for, hvor god en balance og der med hvor god en miljøk valitet én sø er i.

4 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Den helt afgørende menneskelige påvirkning af søers vandkvalitet og miljøkvalitet er næringsstoftilførslen. Der er tidligere gennemført analyser, som viser, hvordan biologien reagerer på en næringsstoftilførsel i danske søer /1/. Blandt andet er det tydeligt, at algeopblomstring øges med næringstilførsel, mens undervandsplanterne reduceres. Der er også vist ændringer i fisketæthed.

Således øges tætheden ved øget næringstilførsel, men samtidig sker der også ændringer i fiskesammensætningen til fordel for flere karpefisk som skalle og brasen /1/.

Vandrammedirektivet I forbindelse med implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv i Danmark, skal miljøkvaliteten i danske søer vurderes på baggrund af alger, vandplanter, bunddyr og fisk. Målet er, at kvaliteten i søerne skal være ”God” målt på en

de mest almindelige søtyper i Danmark er den lavvandede og den dybe, kalkrige ferskvandssø 5-delt skala fra ”Ringe” til ”Høj”, hvor ”God” er næstbedste kvalitet. Denne artikel beskriver et forslag til fiskeindeks, det vil sige et forslag til, hvordan resultaterne fra standard-fiskeundersøgelser kan anvendes til at beskrive miljøkvaliteten i vores søer. Man har i årevis ofte bestemt vandkvalitet på sigtdybden, som er et mål for vandets gennemsigtighed, eller ved at måle næringsstofkoncentrationen. Det er derfor nærliggende at spørge, hvorfor man ikke bare kan fortsætte med det?

Svaret skal findes i, at en god sigtdybde eller et lavt fosforniveau, ikke nødvendigvis behøver betyde en god balance i fiskebestanden eller et alsidigt plantesamfund. En god balance samt ”rigtig” sammensætning af organismegrupper er nødvendigt for at opnå god miljøkvalitet, jævnfør Vandrammedirektivet.

F iskeun d er sø gels er n e, so m lig ger t il g r un d for f iskein d eks et, er b as er et p å s t anar dis er et f isker i m e d lan ge gællen et. H er m e d op nåes et m ål for f isket æt h e d, ar t s s am m ensæt nin g o g s t ør r els er i sø er n e.

Forskellige søtyper

Søtype

Antal søer

I EU-sammenhæng opdeles søer i forskellige typer, afhængig af dybde- og kemiske forhold (tabel 1). Af tabel 1 fremgår det tydeligt, at de mest almindelige søtyper i Danmark er den lavvandede og den dybe, kalkrige ferskvandssø. Da det kræver et vist antal søer for at kunne gennemføre analyser til udvikling af et indeks, er der på nuværende tidspunkt kun lavet forslag til fiskeindeks for disse to søtyper. Det vil senere blive

Fersk, lavvandet, kalkrig

116

Fersk, dyb, kalkrig

45

Fersk, lavvandet, kalkfattig

13

Fersk, dyb, kalkfattig

2

Brak, lavvandet, kalkrig

23

Tabel 1. Fordeling af de undersøg te søer på sø t yp er.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

5

undersøgt, om indekset kan anvendes på andre søtyper.

Fra en biologisk synsvinkel er klorofyl vigtig, da den ikke kun er afhængig af næringsindholdet, men også den øvrige biologi i søen Fangstmetode Fiskeundersøgelserne, som ligger til grund for indekset, er fangster, foretaget i 1,5m høje og 30 m lange gællenet, bestående af 12 forskellige maskestørrelser fra 5 mm til 55 mm. Garnene bliver

sat i søerne på en standardiseret måde, som er afhængig af søstørrelse og dybdeforhold. I de helt lavvandede søer (dybde under 4,5 m) står garnene på bunden. I de dybere søer placeres garnene henholdsvis på bunden som flydende garn i overfladen og som ”svævende” garn i vandsøjlen.

Herved kommer fangsterne til at repræsentere hele vandvolumen i søerne. Fangsten i garnene giver et godt, standardiseret billede af fisketæthed, artssammensætning og størrelser.

Fosfor og klorofyl Flere faktorer kan have indflydelse på fisketæthed og -sammensætning. Nogle af de bedst forklarende er fosforkoncentration og klorofylkoncentration (mål for algetæthed). Fra en biologisk synsvinkel er klorofyl vigtig, da den ikke kun er afhængig af næringsindholdet, men også den øvrige biologi i søen. Klorofyl giver derfor et helhedsindtryk af systemet og dermed et bedre billede

400

Total antal fisk pr. garn

350 300 250 200 150 100 50 0

<25

25-­‐50

>50-­‐100

>100-­‐200

>=200

>56-­‐90

>=90

Total fosfor (ug pr. liter)

400

Total antal fisk pr. garn

350 300 250 200 150 100 50 0

<11

11-­‐23

>23-­‐56 Klorofyl (ug pr. liter)

F igur 1. Ant al f isk ( Tot al ant al) pr. gar n i for hold til indhold af tot al fosforkoncentr ation (ø verst) og klorof yl (nederst). F irkant = medianværdier (50 % af obser vationer ne lig ger under denne værdi), lodret te linjer =st andardaf vigelse. F igurer ne er baseret på de 116 lav vandede søer op delt i gr upp er af hængig af fosfor- og klorof ylkoncentr ation (se box 1) /2/.

6 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Den procentmæssige andel af rov f isk i væg t for hver t gar n giver et udtr y k, for hvilken miljø til st and en given sø falder ind under.

100

Rovfisk >10 cm (%)

80 60 40 20 0

<25

25-­‐50

50-­‐100

100-­‐200

>=200

>56-­‐90

>=90

Total fosfor (ug pr. liter) 100

Rovfisk > 10 cm (%)

80 60 40 20 0

<11

11-­‐23

>23-­‐56 Klorofyl (ug pr. liter)

F igur 2. Rov f iskevæg t i % af tot al f iskevæg t pr. gar n i for hold til indhold af tot al fosforkoncen tr ation (ø verst) og klorof yl (nederst). F irkant = medianværdier (50 % af obser vationer ne lig ger under denne værdi), lodret te linjer =st andardaf vigelse. F igurer ne er baseret på de 116 lav van dede søer op delt i gr upp er af hængig af fosfor- og klorof ylkoncentr ation (se box 1).

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

7

12 10 8 6

Ind.vid. Biomasse, g

4

Skalle-­‐Brasen, %

2

Rovfisk, %

T HE ORM JR Å ED L SØ E SØ BY SØ

, M TA BYN ID NG TJ S YL Ø LO LAN GE V D NT NS OF SØ T TR ÅS TE YG TR SØ KR GE UP US LEV SØ GR Å N Æ MØ OR RU L P LES LA Ø ST NG UB S BE ØR Ø VA RG NS LL ÅR Ø EN D S S LU BÆ Ø ND K S FJ Ø OR ST D EV NI EN EJ NG SØ LE D HO MA AM LM DE S SU E SØ Ø BA LDR , SJ GS UP .

VÆ SØ R HY D S LK Ø LA E S NG Ø Å S B KL RA Ø EJ S TR SØ LY UP NG SØ BY ØS KA SØ TR R S UP TU L S -­‐G Ø UN SN BBE DS ES SØ E Ø VE M RE S ST AG Ø ER LE B S H O Ø SØ R OS RG O GÅ S TR SØ RD EN UP SØ GÅ SØ , S RD JÆ SØ LL AN D

0

Total antal pr. garn

F igur 3. Result ater af det foreslåede f iskeindeks anvendt på et uaf hængig t dat asæt (dat a fr a søer ne er ikke inklude ret i dat asæt tet anvendt i ud viklingen af indekset). Y- aksen viser tot alscoren (0 -12, se ev t. box 2). En tot al score på 8 eller derover indikerer ”God” eller ”Høj” k valitet. Far ver ne indikerer point- bidr ag fr a den enkelte indikator.

af en søs tilstand end næringsstof alene. Målt som fosfor og som klorofyl er grænsen mellem ”God” og ”Moderat” kvalitet her sat til hhv. 50 µg totalfosfor pr. liter og 23 µg klorofyl pr. liter.

garn (se box 1), dvs. 29 % og derover viser ”God” kvalitet. For at opnå ”Høj” kvalitet skal rovfiskene udgøre mere end 58 % af den samlede fiskevægt pr. garn (se box 2).

Indikator 1, antal fisk.

Indikator 3 og 4, skalle-brasen andel og individvægt

Den første af fire foreslåede miljøindikatorer for danske søer er det gennemsnitlige antal fisk, fanget pr. garn. Fiskedata fra de mange søer viser en klar sammenhæng mellem antal fisk og total fosfor koncentration samt klorofylniveau (figur 1). På baggrund af antal fisk pr. garn er grænsen mellem ”God” og ”Moderat” kvalitet sat til 66 fisk pr. garn (se box 1). Af figur 1 kan man også se at næringsrige søer sagtens kan have fisketætheder helt oppe på 300 fisk pr. garn.

Indikator 2, den procentmæssige andel (vægtbaseret) af rovfisk større end 10 cm.

Med rovfisk forstås aborre, gedde og sandart. Resultaterne fra de mange søer viser, at når næringstilførslen øges, reduceres rovfiskenes procent-andel

Forvaltningen og plejen skal tilsammen resultere i ”God” miljøkvalitet i søerne (figur 2). Ved at anvende rovfisk over 10 cm fås en bedre sammenhæng med næringsstofberigelsen end ved også at inkludere de små rovfisk. Årsagen kan være, at f.eks. stor år-til-år variation i ynglesucces kan forstyrre signalet i forhold til søens aktuelle miljøtilstand. På baggrund af den procentmæssige andel af rovfisk (vægt) pr. garn er grænsen mellem ”God” og ”Moderat” kvalitet sat til 29 % rovfisk pr.

8 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Udover de to førnævnte indikatorer foreslår vi også at anvende andelen af skalle og brasen (i vægt) af den totale fiskevægt pr. garn, samt den gennemsnitlige individvægt, det vil sige den totale fiskevægt pr. garn pr. total antal fisk pr. garn. Jo mindre procentandel skalle og brasen udgør af fiskenes samlede vægt og jo større individvægt, jo bedre kvalitet i søen.

Samlet vurdering af miljøkvalitet baseret på fiskeindikatorer På baggrund af disse fire indikatorer beregnes en samlet økologisk kvalitets værdi (se box 2), således at en samlet score på 8 eller mere er ”God” eller ”Høj” kvalitet. Maksimalscoren er 12 point. Betragtes figur 1 og 2, er det tydeligt, at der er stor variation (illustreret ved en stor standardafvigelse) på resultaterne inden for et bestemt fosfor- eller klorofyl interval. Det betyder også, at det er med en vis usikkerhed, kvaliteten i den enkelte sø bestemmes.

Viser alle fire indeks imidlertid ”God” kvalitet, er det dog overvejende sandsynligt, at det er sandt.

Få arter i indekset Som det fremgår, er indekset baseret på relativt få arter (tre rovfiskearter og to fredfiskearter). Arterne, som er valgt, er de hyppigst forekommende arter i danske søer. F.eks. forekommer aborre i 90 % af alle de undersøgte søer, mens skalle forekommer i 87 % af de undersøgte søer. I andre nordeuropæiske lande indgår også artsantal eller flere specifikke arter i indeksberegningerne. Dette er fravalgt i Danmark, da vi har inkluderet mange små søer i undersøgelsespro-

grammet. Det betyder, at andre faktorer som f.eks. manglende levesteder i søen eller manglende forbindelse til andre søer eller vandløb ofte er mere begrænsende for arternes tilstedeværelse end søens kvalitet.

elementer (vandplanter, alger og bunddyr), skal danne grundlag for plejen og forvaltningen af oplandet til søen og søen selv. Forvaltningen og plejen skal tilsammen resultere i ”God” miljøkvalitet i søerne.

Egen vurdering Kan jeg som lystfisker vurdere en søs fisketæthed og dermed miljømæssige kvalitet ud fra fiskebestanden? Selvom man mener at have et godt billede af, om en sø har høj eller lav fisketæthed, kan man ikke vurdere, om kvaliteten skal vægtes til ”God” eller ”Ringe”, da fangst med stang kan give meget fejlagtige billeder af tætheden. Derimod kan fangst med stang give et rimeligt billede af, hvorvidt rovfiskene udgør en høj procentdel af fiskene i en sø. F.eks. er det kendt, at nogle søer indeholder mange store aborrer. Sådanne søer vil ofte være i en forholdsvis god balance og økologisk tilstand.

Forslaget er foreløbig testet på et mindre antal uafhængige, danske søer (figur 3). Indekset skal også ses i forhold til de øvrige biologiske indeks: alger, undervandsplanter og bunddyr, som alle reelt skal vise ”God” kvalitet for at en søs miljøkvalitet samlet kan vurderes som værende ”God”.

A borren forekommer i 9 0 % af de undersøg te søer og er der for en af

Forvaltning i opland og sø I sidste ende er det målet, at fiskeindekset, sammen med resultaterne fra de tre andre kvalitets-

BOX 1 Beregninger ne af grænseværdier ne er ba seret på gennemsnitsværdier af medianer for indikatoren i relation til hhv. Tot alfos for- og klorof yl koncentr ation. F.eks. er grænseværdien mellem ”Høj” og ”God” k valitet i lav vandede søer beregnet som gennemsnitsværdien mellem medianværdien for den laveste fosfor gr upp e (0 -25 µ g tot alfosfor pr. liter) og medianværdien for den laveste klorof ylgr upp e (0 -11 µg klorof yl pr. liter), hvilket giver 52 hvis vi t aler om tot al ant al f isk pr. gar n (se box 2). Tilsvarende er grænseværdien mellem ”G od” og ”Moder at” k valitet i lav vandede søer beregnet som gennemsnitsværdien mellem medianværdien for den næstlave ste fosfor gr upp e (>25 - 50 µg tot alfosfor pr. liter) og median - værdien for den næstlaveste klorof ylgr upp e (>11-23 µ g klorof yl pr. liter) hvilket giver 66 f isk, hvis vi t aler om tot al ant al f isk pr. gar n (se box 2).

F osfor gr upp er ne er gr upp eret som følger: 0 -25 µg pr. liter, >25 - 50; >50 -10 0; >10 0 20 0; >20 0 µg tot alfosfor pr. liter, og klo rof yl er gr upp eret som 0 -11 µg pr. liter, >11-23, >23 - 56, >56 - 9 0, >9 0 µg klorof yl pr. liter.

de få ar ter, der indgår i f iskeindekset.

BOX 2 F orslag til scoringssystem og indeks for f isk baseret på fore komst af tot al f isketæthed og f iskesammensætning i lav van dede (maks. d y bde under 4,5 m) søer. Tot alscoren beregnes ved at summere scoren for de enkelte indikatorer. Tot alsco ren kan ef ter følgende omsæt tes til en ø kologisk k valitets klasse, hvor: ”Høj” = 12-11, ”G od” = 10 - 8, ”Moder at” = 7- 6, ”Ringe” = 5 - 4 og ”Dårlig” = 3 - 0.

L AV VANDEDE SØER

3 p oints 2 p oints 1 p oint

N PUE, ant al <52 <66 <15 8 %rov f isk >5 8 >29 >25 % skalle - br asen <35 <6 4 <6 8 Individbiom. >79 >52 >30 Tot al score

REFERENCER /1/ Sønder gaard, M., Jepp esen, E., Jensen, J.P., A msinck, S.L ., Johansson, L .S., Bjer ring, R. & Br adshaw, R. 20 04.

Danske søer og Vandr ammedirek tivet. Vand & Jord 1: 3 4 - 37 /2/ Sønder gaard, M., L auridsen, T.L ., K ristensen, E., Baattr up - Pedersen, A ., Wiber g - L arsen, P., Bjer ring, R., Friber g, N. 2013. Biologiske indikatorer til v urdering af ø kologisk k valitet i danske søer og vandlø b. A ar hus Universitet, 78 s. _ Videnskabelig r app or t fr a D CE- Nationalt Center for Miljø og Ener gi nr. 59.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

9

DTU AQUA VISER VEJEN

TIL BEDRE FISKERI I SØERNE Tekst : : Christian Skov, Lene Jacobsen, Søren Berg, Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua Silkeborg.

Fiskepleje.dk g ør viden om fiskeri og fiskepleje i søer let tilgængelig for alle. I denne artikel præsenteres Søhåndbogen, som er et handlingsorienteret værktøj til alle, der er interesseret i at lave fiskepleje i de danske søer.

Søhåndbogen leverer handlingsorienterede løsninger til, hvorledes vi laver fiskepleje i søerne. Foto: Nicolai Ulrik Hansen

10 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Lystfiskerforeninger, kommuner og andre, som gerne vil have flere store gedder eller måske mange aborrer i en sø, har fået et nyt digitalt redskab til at forbedre fiskebestandene og dermed fiskeriet. I 2013 publicerede DTU Aqua et nyt afsnit på den populære web-side fiskepleje.dk med speciel fokus på biologi, fiskeri og forvaltning af fiskebestandene i danske søer. Søhåndbogen (figur 1) er handlingsorienteret og giver mange svar på de konkrete spørgsmål, som lystfiskere og kommuner ofte stiller biologerne ved DTU Aqua.

I det følgende vil vi skridt for skridt give en introduktion til Søhåndbogens indhold med et håb om, at det kan inspirere lystfiskere, miljømedarbejdere og andre naturinteresserede til at gå på opdagelse på de flere hundrede virtuelle sider, Søhåndbogen indeholder.

Fiskepleje i søer kræver viden Der er forskellige muligheder for at pleje svage fiskebestande i søer. Inden, man beslutter sig for, hvor, hvornår og hvordan man skal iværksætte fiskepleje i søer, er viden om søens fiskebestand nødvendig. Herunder viden om, hvilke fiskearter der lever i søen, og ikke mindst deres udvikling i antal

Inden, man beslutter sig for, hvor, hvornår og hvordan man skal iværksætte fiskepleje i søer, er viden om søens fiskebestand nødvendig

F igur 1. Sådan ser det ud, når man via f iskepleje.dk klikker sig ind på ”Søer”. Søhåndbogen best år af seks undersider, som kor t bliver introduceret i denne ar tikel. Hver underside indeholder masser af viden om f iskeri og f iskepleje i de danske søer. Viden som vi håber, lyst f iskere, studerende, of fentlige miljømedar bejdere samt andre naturinteresserede kan få glæde af.

og størrelse i løbet af tiden. Søer, hvor denne viden er tilgængelig, er dog meget få, for det er ikke ret mange af de danske søer, hvor der jævnligt bliver foretaget standardiserede fiskeundersøgelser.

Udgangspunktet i rigtig mange søer er derfor, at der kun findes meget lidt eller slet ingen viden om fiskebestanden og søernes miljøtilstand.

DTU Aqua lægger nu op til, at lystfiskerne selv bidrager til at forøge den tilgængelige viden om søernes fiskebestande og miljøtilstand. Det kan ske via standardiserede fangstjournaler, som lystfiskerne udfylder efter hver fisketur eller via målinger af vandets klarhed, den såkaldte sigtdybde.

Fangstjournaler giver mere viden Fangstjournaler, udfyldt af lystfiskere efter hver fisketur, kan over en årrække give nyttig viden om fiskebestandenes ve og vel, f.eks. om antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med,

F igur 2. Undersiden ”Om f iskepleje i søer” beskriver de tre mulig heder, der f indes for at lave f iskepleje i søer, samt hvordan man måler sig tdy bden. Det er også her, man kan læse mere om fangstjour naler og tilmelde sig som vandmiljøagent.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

11

derfor en meget vigtig rubrik at udfylde, også selv om det har været en nul-tur uden fangst.

Det er ligeledes vigtigt at kende noget til den enkelte lystfiskers erfaring med lystfiskeri, som for eksempel hvor mange timer vedkommende årligt er ude med fiskestangen. Erfarne lystfiskere fanger normalt mere pr. time end uerfarne lystfiskere. Der er fokus på disse og flere andre metode-udfordringer under udviklingen af fangstjournalen, som forventes at blive lanceret i løbet af 2014/2015.

Lysfiskere kan gøre en forskel

F igur 3. Undersiden "Pleje af f iskear ter" giver viden om f iskepleje muligheder ne for de forskellige ar ter i søer ne. Fokus er st adig på ”de tre muligheder”, beskrevet tidligere i teksten, her regulering af aborref iskeri.

om ydre påvirkninger som for eksempel skarvprædation, mistanke om ulovligt fiskeri eller forurening påvirker bestanden.

DTU Aqua lægger i Søhåndbogen op til, at flest mulige begynder at udfylde fangstjournaler. Som en følge heraf er DTU Aqua i øjeblikket i gang med at udvikle en elektronisk fangstjournal, som skal gøre det nemt for lystfiskere at registrere deres fangster og fiskeindsats i søer, vandløb og hav. Det kan øge vores viden om fiskebestandene i de danske fiskevande, inklusiv de danske søer, betragteligt.

Standardiserede fangstjournaler har, som alle andre metoder til at opgøre fiskebestande, visse begrænsninger. Det er for eksempel vigtigt at kende varigheden af hver fisketur for at kunne sammenligne fangsterne på kryds og tværs. Man kan forvente, at en sø, hvor der i gennemsnit bruges ti timer på at fange en gedde, har en lavere tæthed end en sø, hvor der fanges en gedde for hver to timer, der fiskes. Kombinationen af antal fisk fanget og timer, der blev brugt, giver således mulighed for at sammenligne fangster over tid i en sø eller mellem forskellige søer. Mere viden om størrelsen på de fisk, der fanges, kan også fortælle noget om, hvordan bestanden trives. Falder antallet af en bestemt størrelse fisk, kan det skyldes, at der bliver fisket for intensivt, og man kan herefter overveje at regulere fiskeriet. I fangstjournalen er fisketurens varighed

12 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

En anden måde, hvorpå lystfiskere eller andre interesserede kan bidrage med viden om fiskevandet og dermed forbedre grundlaget for forvaltningen af fiskeriet, er ved at tilmelde sig som såkaldt ”vandmiljøagent”.

Kendskab til søens vandmiljø, så som vandets klarhed, kan fortælle en masse om søens fiskebestand. Miljøtilstanden spiller nemlig en stor rolle for, hvilke fisk der kan trives i en sø. Har man planer om at lave fiskepleje i en konkret sø, er det derfor helt afgørende at have viden om søens vandmiljø.

Sigtdybden – det vil sige, hvor klart vandet er – giver viden om søens miljøtilstand. DTU Aqua opfordrer derfor lystfiskere og andre miljøinteresserede til at blive vandmiljøagenter. Som vandmiljøagent skal man måle sigtdybden i sin lokale sø et antal gange om året.

Man kan tilmelde sig vandmiljøagent-ordningen via Søhåndbogen (se figur 2). Når man har tilmeldt sig, vil DTU Aqua levere udstyr til og grundig vejledning i, hvordan sigtdybden måles.

Tre muligheder for fiskepleje Når viden om fiskebestandene er indsamlet, og der er konstateret et behov for fiskepleje, er der overordnet set tre måder, man kan forbedre fiskebestanden og dermed fiskeriet i en sø på (figur 2): 1. Forbedre levestederne for fiskene, for eksempel øge mængden af skjul eller udbredelsen af gydeområder.

2. Regulere fiskeriet på en måde, der sikrer, at flere fisk overlever. Dette kan ske gennem reguleringer, som foreninger og lodsejere i fællesskab indfører på søen. Det kan være større mindstemål, udvidet fredningstid eller såkaldte fangstvinduer, hvor man beskytter de største fisk gennem genudsætning.

3. I visse tilfælde udsætte fisk for derved at give bestandene en form for kunstigt åndedræt.

Udsætning vil som regel være den sidste af de tre muligheder, man forsøger. Der sættes efterhånden sjældent fisk ud i danske søer, bl.a. fordi udsætning på et sted, hvor levevilkårene er dårlige for fisk, ikke vil give det ønskede resultat.

På undersiden ”Om fiskepleje i søer” kan man læse meget mere om disse muligheder, herunder få en generel beskrivelse af de muligheder, der findes for frivillige fiskerireguleringer samt for forbedringer af søfiskenes levesteder. Her gives også en meget grundig gennemgang af reglerne og lovgrundlaget for for eksempel fiskeriregulering og udsætninger.

Har man herefter brug for viden om fiskeplejen for en helt bestemt art, kan man klikke på ”Pleje af fiskearter”.

Pleje af søens fiskear ter Forskellige fiskearter har forskellige krav til levesteder, herunder gydeområder og skjul. Samtidig er forskellige fiskearter mere eller mindre sårbare over for højt fisketryk fra lystfiskere. Undersiden ”Pleje af fiskearter” (figur 3) beskriver for nogle af de mest populære søfisk, hvilke muligheder der findes for fiskepleje for netop den art.

Foreløbig findes der beskrivelser for aborre, brasen, flodkrebs, gedde, sandart, skalle, suder og ål. Listen vil blive udbygget i de kommende år.

For søørred, som gyder i vandløb, kan man finde mange forslag til pleje af bestandene andre steder på fiskepleje.dk, f.eks. vedrørende vandløbsrestaurering.

DTU Aqua er i øjeblikket i gang med at udvikle en elektronisk fangstjournal, som skal gøre det nemt for lystfiskere at registrere deres fangster og fiskeindsats i søer Som det vil fremgå, når man besøger siden om pleje af søens fiskearter, er der ikke lige meget viden om de forskellige arter. Det afspejler, at der især er forsket omkring de mest populære arter, og at man derfor for eksempel kan finde masser af information om gedder og aborrer. Der er generelt lidt mindre viden om, hvordan man laver fiskepleje for arter som skalle og brasen, som alt andet lige er mindre populære blandt søernes lystfiskere.

Fiskeri ef ter ar ter En underside går i detaljer omkring fiskeriet for forskellige arter. Her kan man for hver art læse, om arten er beskyttet af fredningstid og mindstemål, eller om den må fiskes året rundt.

Man kan også få en introduktion til de fiskemetoder og agn, der oftest bliver anvendt for de

F igur 4. De er hver vsmæssige fangster af aborre i Danmark i hen holdsvis salt- og fersk vand (søer), som bl.a. kan ses i søhåndbo gen. Det beskrives kor t, om der er særlige for hold at beret te om, f.eks. i det te tilfælde at hovedpar ten af de aborrer, der bliver fan get i fersk vand i de senere år, er fanget i Arresø (i 2013 knap 99 %). Talmaterialet bag st atistikken st ammer fr a NaturEr hver vst y rel sens of f icielle landingsst atistik.

enkelte arter. F.eks. bliver nogle arter bedst fanget fra båd, mens andre også bliver fanget fra land.

Endelig kan man for hver art se en statistik for, hvor stor mængde fisk, der årlige landes erhvervsmæssigt i Danmark (figur 4).

Fiskenes trivsel afhænger af vandmiljøet Forskellige fiskearter har forskellige krav til levesteder. Hvilke fiskearter, der klarer sig godt, afhænger derfor af søens vandmiljø, dvs. vandets klarhed (sigtdybden), udbredelsen og sammensætningen af vandplanter, næringsstoffer i vandet og også af faktorer som søens dybde, størrelse og vandstand, samt om søen har forbindelse til vandløb. Udsving i for eksempel vandtemperatur og iltindhold påvirker også fiskene forskelligt.

En fjerde underside hedder derfor "Vandmiljø i søer" (figur 5) og beskriver, hvordan søens miljøtilstand påvirker søens fiskearter forskelligt. Her kan man læse, at uklart vand og mangel på bundplanter gør, at nogle fiskearter ikke trives, mens andre klarer sig rigtig godt. I uklare søer er der f.eks. mange små fisk, især skaller og brasener, mens der næsten ingen store aborrer findes. I søer med klart vand er der samlet set færre fisk, men de er til gengæld større, og en større andel tilhører gruppen af rovfisk.

Fiskene påvirker også vandmiljøet. De mange fredfisk i den uklare sø, for eksempel skaller og brasener, æder søens dyreplankton. Derfor er der ikke nok dyreplankton til at æde de mange planktonalger, som gror i en sø med mange næringsstoffer. Planktonalger er fritsvømmende, mikroskopiske små planter, og det er især de man-

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

13

ge planktonalger, som gør vandet uklart. Dette og meget mere kan man udforske på undersiden ”Vandmiljø i søer”.

Sørestaurering og lystfiskeri "Vandmiljø i søer" – undersiden indeholder også en beskrivelse af, hvordan man gennem sørestaurering kan ændre søens miljøtilstand og dermed også søens fiskebestand.

Samtidig er forskellige fiskearter mere eller mindre sårbare over for højt fisketryk fra lystfiskere Ofte vil en sørestaurering være en gevinst for såvel søens miljøtilstand, som for de fleste af søens lystfiskere. Mange lystfiskere vil nemlig gerne fange store fisk, og de klarvandede søer indeholder næsten altid flere større fisk end uklare søer. Det gælder for eksempel for aborre, brasen, suder og skalle og formodentlig også gedde. Gedden er dog lidt en outsider, da man sagtens kan finde store og mange eksemplarer i uklare søer. Men de allerstørste gedder fanges ofte i de relativt klarvandede søer.

En undtagelse kan være medekonkurrencer, hvor det gælder om at fange så mange kilo fisk som muligt. Eftersom der er størst mængde eller biomasse af fisk i uklare, næringsrige søer, vil denne type fiskeri ofte have de bedste betingelser i relativt uklare søer.

Det er dog ikke altid en god ide at lave sørestaurering, for eksempel hvis mængden af næring, der løber til søen og som i første omgang gjorde søen uklar, ikke er afskåret eller markant nedbragt. I de tilfælde vil det ofte det være spild af tid og penge at forsøge en restaurering. Søhåndbogen giver eksempler på, hvornår det er, og hvornår det ikke er en god ide at lave sørestaurering.

Der vil formodentlig blive udført mange sørestaureringer i de kommende år, så der er brug for fokus på emnet. EU har via vandrammedirektivet sat tidsfrister for, hvornår søerne skal være i god økologisk tilstand, og for at opfylde EU’s krav kan sørestaurering være den eneste mulighed for de grønne og uklare søer, som er meget hyppige i den danske natur.

På undersiden "Vandmiljø i søer" kan man læse om de forskellige metoder, der bliver taget i brug, når sørestaurering bliver udført i praksis. Det gøres samtidig klart for læseren, at det sjældent vil være muligt for privatpersoner selv at udføre sørestaurering, idet det kræver ret omfattende tiltag og viden. Derfor er det normalt miljømyndighederne, der står for det, men som lystfisker eller miljøinteresseret har man altid mulighed for at gå i dialog med sin kommune omkring mulighederne for sørestaurering.

DTU Aqua håber, at den viden, som lystfiskerne kommer til at tilvejebringe gennem fangstjournaler og målinger af sigtdybde, på længere sigt kan vise sig at være et vigtigt aktiv, når beslutningerne om sørestaureringer skal træffes.

Alt om fiskenes biologi

F igur 5. På undersiden "Vandmiljø i søer" kan man læse, hvordan søens miljø påvirker f iskene, og samtidig hvordan f iskene påvirker søen. Man kan også f inde masser af viden om sørest aurering, hvordan det foregår, og hvor når det er en god ide.

14 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Man kan finde de fleste danske ferskvandsfisk i vores søer. Her findes omkring 40 fiskearter, hvoraf 11 er meget almindelige og lever i op til 80-90 % af alle større søer. De fleste arter findes naturligt i den danske natur, mens nogle er bragt til Danmark fra andre dele af verden (læs mere om dette i artiklen fremmede fisk i danske søer på side 24 i dette nummer).

En særlig underside hedder derfor "fiskebiologi".

Her kan man læse detaljeret om biologien hos nogle af de arter, der lever i vores søer. De er udvalgt, fordi de dels hører til blandt de mest almindelige arter, dels er genstand for fiskeri.

Man kan læse om arternes levesteder, udbredelse, alder og vækst, formering, føde og adfærd, samt om hvad arten betyder for det omgivende miljø.

Afsnittene er markant udbyggede i forhold til dem, der tidligere har været på fiskepleje.dk. I de kommende år vil vi løbende udbygge undersiden "fiskebiologi" med endnu flere arter.

Danmarkskort af viden For at gøre den forskning og de undersøgelser, der danner basis for vores viden, direkte tilgængelig rummer søhåndbogen også en underside med en prototype på en såkaldt "Vidensbank". Her vil DTU Aqua løbende samle, hvad der findes af både ældre og nye fiskeundersøgelser samt miljørapporter for søer, der er blevet lavet af myndigheder og institutioner rundt om i landet.

Foreløbig er cirka 450 rapporter gjort tilgængelige via et klikbart Danmarkskort, hvor man kan finde viden om et specifikt område, man er interesseret i. Er man for eksempel interesseret i fiskepleje i en bestemt sø, er det godt at starte med at undersøge, hvor meget viden der allerede findes om søen.

Det gælder også, hvis man er nysgerrig omkring vandmiljøet eller fiskebestanden i en sø eller måske interesseret i fiskeriets historie.

Vi er overbeviste om, at vidensbanken, som kan sammenlignes med et bibliotek, bliver til stor fremtidig nytte for alle, private som offentlige, der arbejder med eller på anden måde er interesseret i fiskeri og miljø i danske søer.

DTU Aqua har netop fået bevilliget midler fra 15. Juni Fonden til at udvikle Vidensbanken yderligere, bl.a. med mange flere rapporter

Et værktøj for alle DTU Aquas forskere og fiskeplejekonsulenter er dagligt i kontakt med lystfiskerforeninger, lodsejere og kommuner fra alle dele af landet, som ønsker viden og rådgivning om fiskepleje, miljøforhold og mulige tiltag for at forbedre fiskeriet i vandløb og søer. Svaret på mange af spørgsmålene vedrørende

uklart vand og mangel på bundplanter gør, at nogle fiskearter ikke trives, mens andre klarer sig rigtig godt søerne er nu samlet og gjort let tilgængelige i digital form via Søhåndbogen (figur 6).

Siderne i Søhåndbogen er desuden opbygget sådan, at jo dybere, man klikker sig ned i de enkelte emner, jo flere detaljer bliver præsenteret. Målet er bl.a. at give de lokale lystfiskerforeninger den viden, der er nødvendig, når de vil tage initiativer til

F igur 6. På de f leste sider i Søhåndbogen kan man f inde svaret på en række of te stillede spør gsmål. Her er det på undersiden "F iskeri ef ter ar ter".

at skabe et godt fiskeri. Det kan for eksempel være gennem styring af den måde, der bliver fisket på eller via anvisninger til, hvordan man kan forbedre vandkvaliteten. Men det kan også være ved at give lystfiskerne mere viden, så de kan gå i dialog med myndighederne og via dette samarbejde få skabt et bedre miljø i søerne.

Selv om siden er målrettet landets lystfiskere, så kan alle, der interesserer sig for fiskeri, fiskepleje og vandmiljø i de danske søer, finde nyttig viden. Det kan være skole- og gymnasieelever samt deres lærere, studerende på flere niveauer såvel som miljøarbejdere hos kommuner, statslige institutioner og lignende.

Forskerne fra DTU Aqua har selv leveret mange af de forskningsresultater, som danner grundlag for informationerne på sitet. Men forfatterne har også i stor udstrækning brugt materiale fra de nu nedlagte amters mange undersøgelser i søerne og anvendt resultater fra andre forskningsinstitutioner i ind- og udland, herunder bl.a. DMU (nu DCE ved Århus Universitet).

"Søhåndbogen" er finansieret af fisketegnsmidlerne på initiativ af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hovedforfatterne er: Christian Skov, Lene Jacobsen, Søren Berg, Jan Nielsen og Finn Sivebæk, alle fra DTU Aqua. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med ny viden. Ønsker du at få meddelelse om ny viden om fiskebestandene i søer så tilmeld dig nyhedsbrevet her: www.fiskepleje.dk/Nyheder

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

15

SØFISKERIET HAR STOR VÆRDI Tekst : : Gordon P. Henriksen, Projektleder Fishing Zealand.

Den socioøkonomiske værdi af lystfiskeri får større og større opmærksomhed i samfundet, men her er fokus oftest på ørred og laks. Men søfiskeri har faktisk også en relativ stor værdi for det danske samfund og bør også prioriteres højt. Fishing Zealand og frivillige lystfiskere er klar til at g øre deres for at sikre bæredygtigt lystfiskeri på store, sunde fiskebestande i fremtiden. Men det kræver endnu mere, før søerne kan leve op til deres fulde potentiale.

Lyst f iskeri i søer ne har en stor værdi for det danske samfund.

16 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

G edder er guld værd. Beregninger indikerer, at gedder fanget under lyst f iskeri har en værdi på cirka 1.20 0 kr. pr. k g. gedde. En f isk som denne bidr ager der for med f lere tusinde kroner til det danske samfund.

I projektopstarten gik Fishing Zealand under navnet Havørred Sjælland. Til dels inspireret af succesen Havørred Fyn var ambitionerne at opnå lignende resultater med en lignende organisation på Sjælland. Men under den opbyggende fase blev det klart, at projektet ikke kun skulle handle om havørred og kystfiskeri. Andre fiskearter og andre fiskeformer, heriblandt søfiskeri, var også vigtige, og projektet skulle derfor kunne rumme det hele.

Og navnet blev ændret til Fishing Zealand. Man har ikke skruet ned for ambitionerne i forhold til kystfiskeri og vandløbspleje, når det gælder havørred, men har tilføjet adskillige andre områder, herunder søfiskeri.

Søfiskeriet bør prioriteres Søfiskeri udgør en væsentlig del af fiskeriet i Danmark. Gedde-, aborre- og sandartfiskeri på landsplan udgør 8 % af det samlede fiskeri. Søfiskeri efter medefisk udgør 3 %, og hvis man tæller Put & Take-fiskeri med, kan man lægge yderligere 14 % til dette. Altså nøjagtig en fjerdedel af fiskeriet på landsplan. /1/ Selvom havørred og laks får meget fokus, når vi taler lystfiskeri i Danmark, og med god grund, er der også mange lystfiskere, der er meget passionerede omkring rovfisk i ferskvand. Lystfiskere har længe kunnet konstatere, hvordan mange bestan-

de lider under garnfiskeri og for højt fisketryk, og hvordan forurening og andre miljøproblemer giver fiskene i søerne vanskelige levevilkår. Heldigvis er der dog også positive historier om søer, hvor bestandene er i fremgang – oftest i forbindelse med vande, hvor garnfiskeri er blevet udfaset.

Når det kommer til søfiskeri, er vores bestande på flere måder mere skrøbelige end bestandene i det marine område. Derfor har Fishing Zealand nedtonet søfiskeriet, når det kommer til markedsføringen af Sjælland som turistdestination i udlandet, da vandene ikke på nuværende tidspunkt vil kunne bære store masser af lystfiskende turister.

Søfiskeri udgør en væsentlig del af fiskeriet i Danmark Her fokuseres der i stedet på andre fiskeformer, som bedre kan bære stort fiskepres. F.eks. er et af Fishing Zealands nye tiltag en stor Makrel Festival i Sjællands Odde, der skal holdes i august 2014.

Når det så er sagt, er der alligevel enkelte steder, hvor bæredygtig lystfisketurisme i søer godt kan give mening. Men det afgørende er, at det sker på bæredygtig vis, og det er her, problemerne ligger

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

17

F iskeri for alle. Vi har plig t til at sør ge for, at de bløde værdier i for m af gode naturoplevelser for bør n og unge også eksisterer i fremtiden.

i dag. Hvis søerne er hårdt pressede af erhvervsfiskere og lystfiskere, der tager for mange fisk med hjem, og måske endda også har problemer i form af forurening eller andre miljøproblemer, ja så er det ikke nemt at få gode, store bestande, hvor der kan dyrkes bæredygtigt lystfiskeri.

Værdien i søfiskeriet Det er efterhånden slået fast, hvor stor en værdi lystfiskeri har for det danske samfund, og disse budskaber kommer heldigvis også ud i medierne, dog typisk er det igen laks og ørred, der fokuseres på. Det er glædeligt, når TV2 Østjylland rapporterer, at hver laks i Gudenåen er 6400,- kr. værd for lokalsamfundet /2/, eller når P4 kan fortælle, at en stangfanget havørred har en værdi af 3000,- kr. /3/ Undersøgelser fra Havørred Fyn viser ligefrem, at havørreden har en socioøkonomisk kilopris på over 2500,- kr. /4/ For laksefiskene er der flere grundige undersøgelser, der beviser deres store bidrag til samfundsøkonomien, men desværre fandtes der ikke mange undersøgelser, der understøtter eller beskriver værdien for arter i søerne. Jeg har derfor selv taget initiativ til at få udviklet et estimat på kiloprisen på gedde set fra en socioøkonomisk vinkel, først publiceret på bloggen www.megalops.dk d. 12. maj, 2013 /5/ og senere på www.fishingzealand.dk d. 12. august, 2013 /6/.

18 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Christian Skov, seniorforsker hos DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, har brugt tilgængeligt data til at lave en beregning for at nå frem til et brugbart estimat på en kilopris på geddernes værdi for det danske samfund. Christian Skov og hans kollega Anders Koed nåede frem til en værdi på 1.208kr. pr. kg for gedden. Det er rapporten fra Ministeriet for Fødevarer /1/, hvis tal danner basis for denne beregning, og den fulde beregning kan ses på www.megalops.dk eller www.fishingzealand.dk.

Bevidstheden om den høje værdi af lystfiskeriet for samfundet er ekstrem vigtig, da penge er et argument, alle kan forstå Tallet skal ikke ses som en præcis vurdering, men det høje tal viser tydeligt, at gedderne er en værdifuld art for samfundet og dermed en fisk, der også er værd at passe på og prioritere, både for os lystfiskere og for samfundet generelt. Der er ikke foretaget lignende beregninger for andre ferskvandsarter, men det er sandsynligt, at de også har høje socioøkonomiske værdier.

Bevidstheden om den høje værdi af lystfiskeriet for samfundet er ekstremt vigtig, da penge er et argument, alle kan forstå. Denne bevidsthed danner grundlag for, at politikere, myndigheder og lokalt erhvervsliv bliver motiverede for at værne om vores vande og prioritere fiskeriet endnu højere, end de gør i dag. En gedde i vandet til glæde for lystfiskere og turister er meget mere værd end en, der bliver fanget i garn og solgt til relativt få kroner.

Derudover er der de mere bløde værdier, der ligger i søfiskeriet i Danmark. Mange børn begynder deres fiskeri med f.eks. at fiske efter skaller, og medefiskeri i søerne har også været meget populært blandt unge. Denne værdi er dog meget svær at kvantificere, men den bør ikke undervurderes.

Fokus på værdien i medierne For at samfundet, heriblandt politikere, kommuner og andre myndigheder, indser værdien af lystfiskeriet i søerne, kan det være en fordel at sprede budskabet om denne socioøkonomiske værdi via medierne. Beregninger og ”kiloprisen” på de 1208 kroner er således blevet udbredt via Fishing Zealands arbejde i flere landsdækkende medier. Dette gælder radioprogrammet ”Smutvejen” på P4 og tvprogrammerne ”Fangstgaranti” og ”Nak & Æd” /7/. Med en artikel i Børsen med titlen ”Genudsatte gedder er guld værd” /8/ kom den økonomiske diskussion af værdien af fiskeri efter gedder i landets største finansavis og dermed et sted, hvor værdier, tal og økonomi diskuteres og ikke mindst læses af mange og indflydelsesrige personer. Disse tiltag kan forhåbentlig bane vej til at danne en bevidsthed om og dermed også regulative ændringer, som konkret kan forbedre mulighederne for bestandene. Men lystfiskerne har ikke lyst til at vente på den lange, seje bureaukratiske proces og tager allerede nu sagen i egen hånd.

Lystfiskere læg ger bånd på sig selv Selv om vi lystfiskere er ”brugere” af naturen, anser vi i høj grad også os selv som ”beskyttere” af den, forklarer formanden i Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner Hansen, i et interview i Natur og Miljø /9/. Da Danmarks Sportsfiskerforbunds forløber, Dansk Sportsfiskerforening, blev etableret i 1926, havde de mottoet: ”Værn vore vande”, længe før miljøbevidsthed og mere moderne udtryk såsom bæredygtigt lystfiskeri dykkede op. Lystfiskernes holdning dukkede op ved deres store frivillige natur- og miljøindsats, men også ved de krav, vi stiller til os selv. F.eks. er der i rigtig mange foreninger indført strengere krav til mindstemål og fredningstider, end dem fiskerilovgivningen stiller. Mange lystfiskere sætter også en del af deres fisk ud igen, så der er nok til fremtidige bestande.

For at få et endnu bedre f iskeri i vores søer er det alt af g ørende, at der sker på et bæredyg tig t gr undlag. F ishing Zeeland ar bejder der for med simple anbefalinger i for hold for valtning af f iskeriet for netop at sikre, at der er f isk nok til alle – samt at søer nes økosy stemer og miljøet ikke lider last.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

19

Især inden for fiskeri efter rovfisk i ferskvand er ”Catch and Release” og bæredygtigt lystfiskeri i stor fremgang. Mange konkurrencer i ferskvand er gået over til ”No kill”, hvor fotodokumentation er nok til at sikre en præmie for en stor fisk. Og selvom vi lystfiskere går forrest og tager ansvar for vores egne handlinger, så er der mange, der ønsker kraftigere restriktioner – også på os selv. Mange lystfiskere ønsker øget kontrol og skrappere regler og restriktioner for hjemtagning af fisk. Dette er en helt unik situation. Man er ikke vant til at befolkningsgrupper ønsker stærkere begrænsninger af deres egne aktiviteter ved lov og restriktioner. F.eks. hører du næppe mange rygere, der ønsker skrappere regler, mountainbike-cyklister som vil have færre skove de må cykle i osv.

Men mange lystfiskere mener, at vi bør tage meget færre fisk hjem fra søerne. Ikke at der er noget galt i at tage nogle fisk med hjem til gryderne,

men at det skal foregå på en forsvarlig og bæredygtig måde, hvor man ikke bare kan tage kølebokse med fisk hjem, når man lige rammer en god dag.

Flere lystfiskere kommer måske fra andre kulturer og har ikke nødvendigvis disse holdninger med sig hjemmefra, og derfor kan det være nødvendigt med mere oplysning og kraftigere restriktioner.

I USA og Canada er der strenge krav om fredningstider, antal fisk, der må hjemtages, og såvel mindste- samt maksimalmål. Over there har de indset den samfundsmæssige værdi af bæredygtigt fiskeri, og det bør vi i højere grad også tage hensyn til i Danmark. ”Baglimits” er et begreb, der dækker, hvor mange fisk der må hjemtages per dag af en fisker. Herhjemme kunne man f.eks. ved lov indføre, at man max måtte hjemtage 2 gedder og 2 sandarter og 10 aborrer per dag. På Tuel Sø er der bl.a. observeret fiskere med kølebokse fulde af sandart, og dette kan en lille sø ikke bære i længden. Og det er

I USA har man fået øjene op for, at der er mange p enge i lyst f isker fangede f isk. Der for er mange ar ter i de amerikanske søer, som man kun må fange på st ang. Er hver vsf isker nes gar n er simplethen for dy re og ødelæg gende for økosystemer ne.

20 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

A borrer såvel som gedder og sandar t er blandt de ar ter som F ishing Zealand ger ne vil indføre bæredyg tige fangstbe grænsninger på i samar bejde med de sjællandske foreninger. På denne måde kan f iskeriet dy rkes mere bæredyg tig t – samtidig med der st adig kan hjemt ages f isk til gr yder ne.

heller ikke det, der bør være formålet med en fisketur på søen.

Lige så bør man også kigge på maksimalmål eller vinduesmål for fisk. Mindstemål kan sikre, at den enkelte fisk når at vokse sig stor nok til at kunne videreføre arten, men er også indirekte med til at øge fokus på de store individer. De store individer er ikke blot de sjoveste at fange. De producerer generelt langt flere og større æg end mindre af samme art. Ynglen, der klækker fra store æg, har også langt bedre overlevelseschancer end de, der kommer fra mindre æg /10/. Derudover er flere arter også flere­ gangsgydere, hvis de får mulighed for det. Det er også sandsynligt, at de største individer har gode gener, som har sikret det enkelte individ et lang overlevelse og dermed gener, vi gerne ser går videre i fremtidige bestande. Derfor ville det være en stor fordel at indføre maksimalmål.

Enkelte foreninger har efter diskussioner på bestyrelsesmøder indført maksimalmål og/eller baglimits på rovfisk i deres søer. Fishing Zealand arbejder på at fremme denne proces og på at gøre det lettere for alle. I samarbejde med biologer, Danmarks Sportsfiskerforbund og flere foreninger på Sjælland, heriblandt Lystfiskeriforeningen, Fiskeringen, Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg og Høng Sportsfiskerforening, er

Fishing Zealand ved at udarbejde et regelsæt, som alle foreninger på Sjælland kan indføre på deres vande. Dette regelsæt vil både indeholde baglimits og vinduesmål for gedde, aborre og sandart og forventes klar i løbet af foråret, med en udførlig beskrivelse af, hvorfor netop dette anbefales. Fishing Zealand vil bl.a. uddele gratis målebånd med reglerne skrevet på, som frit kan benyttes af alle foreninger på Sjælland.

I USA og Canada er denne slags regler indført på stort set alle de mest populære arter, og ikke nok med det, de bliver også håndhævet ved hjælp af kontrol og bøder, noget der i den grad mangler i Danmark. F.eks. er jeg selv kun blevet tjekket en gang ud af mange hundrede fisketure i Danmark.

Erhvervsfiskeri på søerne skal begrænses I USA skelnes der også mellem værdien af en fisk, fanget på stang eller i net. Arter som smallmouth og largemouth bass i ferskvand og redfish, snook og striped bass i saltvand har Gamefish status, hvilket betyder, at de kun må fanges på fiskestang, og aldrig i net eller af erhvervsfiskere. Dette er bestemt noget, som bør overvejes i Danmark på flere arter, og i ferske vande er det særligt oplagt. Danmarks Sportsfiskeforbund er inde på det spor med et forslag til forbud mod brug af garn og ruser i

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

21

Gordon P. Henriksen udnytter ofte sin optræden i medierne til en form for lystfiskerlobbyisme, der bl.a. skal skabe forståelse i samfundet for de store værdier lystfiskeri bidrager med til samfundet. Her deltager han f.eks. i DR2 programmet Nak & Æd, hvor der blev tid til en længere snak om Catch & Release, Bæredygtigt Lystfiskeri og den socioøkonomiske kilopris for gedder.

ferskvand og dermed et stop for omsætning af søernes rovfisk. Når fiskene med al tydelighed har så høj en socioøkonomisk værdi, og bestandene i søer er så skrøbelige, så bør man undersøge om Gamefish status, kunne være den rigtige løsning i Danmark.

Et glimrende eksempel herhjemme er, at lystfiskere på Tissø kan fortælle om meget direkte sammenhænge mellem manglen på erhvervsfiskeri og succes med lystfiskeriet. Et forbud mod trawlfiskeri og stop af erhvervsfiskeri efter et dødsfald hos søens eneste erhvervsfisker har resulteret i en meget stor vækst af rovfiskebestandene, og søen har siden leveret utrolige fangster af gedder i den helt store kaliber. Denne sø kan fremhæves som tydeligt eksempel på den negative effekt af bare en enkelt erhvervsfisker med en begrænset indtægt – og hvor godt fiskeriet kan blive, når det stopper /11/.

Fremtiden for søerne i Danmark Så hvordan ser fremtiden ud for de danske søer?

Lys, hvis du spørger mig. Hvis fiskeriet med garn i søerne begrænses eller stoppes helt, hvis vi passer på miljøet og lystfiskeriet foregår på en bæredygtig måde uden overdreven hjemtagning af fisk, ja så er der et kæmpe potentiale i søfiskeriet i Danmark – både når det gælder socioøkonomiske værdier for samfundet, bl.a. i form af turisme – men ikke mindst for en masse gode oplevelser derude for borgerne.

Men det kræver en stor indsats fra alle, før vi når dertil. Fishing Zealand kæmper for det og tror på, at det vil lykkes.

22 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

GORDON P. HENRIKSEN Gordon P. Henriksen er projek tleder og kommunikationsansvarlig for F ishing Zea land. Han er bosat i Lejre og dyrker et meget alsidig t fiskeri på hele Sjælland.

Gordon sidder i best yrelsen i Roskilde og Omegns Lyst fiskerklub og arbejder som selvstændig med formidling af lyst f iskeri og bæredyg tig lyst f isketurisme. Han med virker i flere t v - programmer, bl.a. på DR2 og National Geographic Channel, skriver og fotograferer for adskillige danske og udenlandske medier og blog ger også på sin side w w w.megalops.dk. Gordon har fokus på at udbrede fiskeglæde, moti vere nye lyst fiskere samt på at skabe opmærksomhed på de mange værdier, lyst fiskeri bidrager med til samfundet.

F oto: M or ten Jensen

FAKTABEGREBER MINDSTEMÅL: Fisk under denne længde må ikke hjemtages. I dette tilfælde fastsat ud fra forsigtighedsprincippet, nemlig at alle gedder, sandarter og aborrer, som minimum har gydt én gang. Helst flere gange, da gydningen kan mislykkes. Sikrer desuden, at fiskene har en større chance for at opnå deres maksimale vækstrate. De statslige mindstemål er fastsat efter, at fiskene i de fleste vande i teorien har haft en mulighed for at gyde mindst én gang, men ved hurtigtvoksende bestande, vil fiskene kunne nå over mindstemålet før de er kønsmodne. Derved risikerer de at blive opfisket inden de har nået at reproducere sig.

MAKSIMALSTØRRELSE: Fisk over denne længde må ikke hjemtages. Dette sikrer en vigtig andel af såkaldte mega spawners, der muligvis bidrager med gode gener, flere æg under gydningen samt i nogle tilfælde større æg og bedre timing for gydningen, der alt sammen i sidste ende medfører en højere klækningsrate og overlevelse af ynglen.

Det sikrer desuden de helt store trofæfisk, der gør fiskeriet ekstra attraktivt for de fleste lystfiskere.

Trofæfiskene er desuden gode til at promovere fiskevande samt de foreninger der har fiskeretten.

Alt sammen noget der desuden kan være med til at øge omsætning og tilflytning i lokalmiljøet.

VINDUESMÅL, HJEMTAGNINGSVINDUE OG FANGSTVINDUE: Et fastsat længdeinterval hvori man kun må hjemtage fisk, ofte begyndende ved mindstemålet for den pågældende art op til maksimalstørrelsen. Altså en kombination af mindstemål og maksimalstørrelse.

BAG LIMIT: Det maksimale antal fisk der må hjemtages pr. person pr. dag. Mindstemål, maksimalstørrelse og vinduesmål har erfaringsmæssigt væsentlig mindre effekt, hvis de ikke bruges i kombination med en hjemtagningsbegrænsning (bag limit). Er med til at forhindre, at bestanden ved et pludseligt stort fisketryk ikke kollapser ”over night”. Sikrer, at man bedre kan beregne, hvor meget der maksimalt bliver hjemtaget. Mindsker risikoen for hjemtagning til andet end eget forbrug.

FISHING ZEALAND Fishing Zealand er en kompleks organisation, der består af flere kommuner, adskillige turistråd, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale virksomheder, foreninger og en masse frivillige lystfiskere. Bæredygtigt Lystfiskeri er nøgleordet, og det handler først og fremmest om at forbedre naturen, vandmiljø og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne. Men det handler også om at udvikle sportsfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv og om at generere lokale indtægter i forbindelse med lystfisketurisme.

Fishing Zealand samarbejder med turistrådene og erhvervsrådene i de forskellige kommuner for at skabe flere besøgende lystfiskere og derved øget indtægt i regionerne – men fokus er altid på, at det foregår på en bæredygtig måde. Benyttelse af naturen går hånd i hånd med beskyttelse af naturen. se mere på www.fishingzealand.dk

REFERENCER /1/ Rønnest, A. K. et. al. 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lystfiskeri i Danmark– Hvem? Hvor meget? Hvordan? /2/ www.tv2oj.dk/artikel/159915:Favrskov--Lakseventyr-giver-millioner /3/ P4 – lydklippet findes ikke længere online. /4/ Lerkenfeld, M. et. al. 2013. Sølv er guld værd i de fynske vandløb, miljø- & vandpleje nr. 37, januar 2013 /5/ www.megalops.dk/kiloprisen-pa-gedde-er-over-1-200/ /6/ www.fishingzealand.dk/gedde/kiloprisen-pa-gedde-er-over-1-200/ /7/ www.dr.dk/tv/se/nak-aed/nak-aed-en-gedde-5-10/ /8/ Gullev, B. F. 2013. Genudsatte gedder er guld værd, Børsen d. 25 okt. /9/ Henriksen, G. P. 2013. Lystfiskerne er et gode for den danske natur, Natur og Miljø #2, 2013 /10/ Birkeland C. & Dayton P.K.,2005. The importance in fishery management of leaving the big ones. TRENDS in Ecology & Evolution 20, 356–358. /11/ Henriksen, G. P. 2013. Tissø: Storgedderne rige, Fisk & Fri 2013

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

23

FREMMEDE FISK

I DANSKE SØER Tekst : : Søren Berg, seniorforsker, DTU Aqua Silkeborg.

Igennem de seneste 450 år har vi oplevet en tydelig stigning i antallet af fiskearter, man kan træffe i vores søer og vandløb. Stigningen skyldes, at der dukker arter op, som ikke naturligt hører til i Danmark. Denne artikel beskriver, hvordan og hvorfor fisk fra fremmede lande ender herhjemme. Dernæst gives en mere detaljeret beskrivelse af udviklingen og de tendenser, der fremhersker inden for emnet. Endelig gives der er bud på fremtidige forhold, hvis der ikke gribes ind sammen med et forslag til, hvilke tiltag der skal til for at vende udviklingen.

Græskarp ens oprindelige udbredelsesomr åde er de st ørre f lodsystemer i Sibirien og K ina. Her fr a er den blevet spredt til f lere hundrede lande blandet andet i for bindelse med grødebekæmp else. Foto: Mor ten Svarer

24 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

K arp en er sandsy nligvis den første, fremmede fersk vandsar t, som er blevet impor teret til Danmark. Det skete om kring år 1550, og for målet var at op dræt te karp er til konsum.

Antallet af fisk man kan finde fritlevende i søer og vandløb herhjemme er steget med cirka 50 % i løbet af de seneste 450 år. Det er sket på trods af, at vi i samme periode har set nogle få naturligt hjemmehørende arter forsvinde. Den udvikling er der helt entydigt én bestemt årsag til: Mennesket.

Dels har vi stor appetit på helt bevidst at flytte levende fisk rundt i verden. Men vi flytter også mange andre ting, og somme tider kommer der blinde passagerer med i de transporter.

Fisk adskiller sig på det punkt ikke væsentligt fra andre grupper af dyr eller planter. Helt generelt oplever man, at et stadigt stigende antal fremmede arter dukker op i den danske natur. Men årsagerne til, at de fremmede arter af ferskvandsfisk havner i naturen, er vidt forskellige. Det er ligeledes meget forskelligt, om de fremmede arter påvirker deres nye omgivelser mærkbart eller ikke.

Hvordan spreder fisk sig På verdensplan er mængden af mennskeskabte flytninger af fisk enormt. Antallet af historier om, hvordan disse flytninger har haft uventede konsekvenser, er næsten lige så store. Desværre er effekterne i ganske mange tilfælde negative. I mindre skala er forholdene i Danmark de samme. Men hvorfor sker alle disse flytninger?

Frisk fisk når du har lyst!

Fisk har meget langt tilbage haft stor betydning som næringskilde for os mennesker. Fisk må,

sammen med muslinger og lignende, betragtes som en væsentlig årsag til, at forhistoriske bopladser i Danmark meget ofte blev anlagt ved vandet, enten ved kysten eller ved en større sø eller å. Så var spisekammeret lige udenfor døren.

Men mange fiskearter foretager årstidsbestemte vandringe, og en boplads har derfor kunnet opleve, at fangstmulighederne i nærheden kunne svinge med årstiden. Hvordan kunne man så have frisk fisk "på lager" når muligheden for fangst var dårlig? En oplagt mulighed var at fange dem og opbevare dem levende i en dam, ved siden af huset eller landsbyen. Et sted hvor de let kunne hentes, når der var behov for dem på middagsbordet.

Det er sikkert også hændt, at fiskene i sådan en dam pludselig har vist sig at blive til flere. De formerede sig, og der kunne høstes igen og igen fra dammen. Dermed var begrebet aquakultur eller dambrugsdrift opstået. Det har formentlig også hurtigt vist sig, at nogle fiskearter bedre end andre egnede sig til livet i en mindre dam.

Når mennesker, der kendte til den form for dambrug, rejste et nyt sted hen for at slå sig ned, havde de naturligvis lyst til at tage den rigtige fiskeart med sig for at have den i et nyt dambrug.

Mennesker kan også have haft inspirationen til dambrugsdrift med hjem fra lange rejser – og hertil måske også den rigtige fiskeart.

I denne historie ligger kimen til mange af de flytninger af fisk, som kan tilskrives mennesker.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

25

å. Egentlige tropefisk vil naturligvis ikke overleve ret længe i en dansk sø, men af og til klarer akvariefisk sig rigtig godt i de nye omgivelser og danner store, livskraftige bestande, der spreder sig yderligere.

Hovsa!

Foruden de ovennævnte helt bevidste udsætninger, er der en type flytninger og udsætninger, som kan betegnes som regulære uheld. Et klassisk eksempel er, når et antal fisk af en bestemt art flyttes og sættes ud et nyt sted. Skjult mellem disse fisk flytter og udsætter man uforvarende eksemplarer af en anden art. Der er også eksempler på, at fisk er blevet flyttet langt omkring i verden i fragtskibes ballastvand. Eksempelvis blev den sortmundende kutling sandsynligvis flyttet fra sit oprindelige udbredelsesområde (Sortehavet) til både Nordeuropa og USA på dén måde. Fisk bliver somme tider også flyttet overraskende langt omkring, for at blive brugt som agn ved fiskeri. Har man ved dagens slutning stadig levende agnfisk til overs, bliver de måske hældt ud i den sø, man har fisket i. Ikke overraskende er de utilsigtede smuttere som oftest dårligt dokumenterede.

Billede 2: Sølvkar usse eller guldf isk var den første pr ydf isk, der blev br ag t til Danmark. Når guldf isk undslipp er til naturen og parrer

Fisk som redskab

sig tilfældig t, t aber de i lø bet af få gener ationer de g yldne far ver

Endelig er der udsætning af fisk med det formål at regulere miljøtilstanden i en sø eller å i en ønsket retning. Et kendt eksempel er udsætning af græs­ karper til bekæmpelse af undervandsplanter.

og ligner heref ter vores hjemlige kar usse meget.

Et af de tidligste eksempler er karpen, som allerede i romerriget blev holdt i dambrug i Europa.

Den ”værdiløse” sø uden fisk En anden årsag til at flytte fisk, også med udspring i menneskets behov for føde, har været, når vi stødte på søer, der af geologiske/geografiske årsager ikke indeholdt fisk, eller kun var befolket med arter uden fiskerimæssig værdi. En sådan sø var jo med datidens øjne værdiløs. Et tidligt eksempel på den type flytninger findes i Norge. Her er der fundet en runesten fra 1100-tallet, som bar indskriften: ”ailifr alkr bar fiska i raupo sio”, eller oversat: ”Eilif Elg bar fisk til Rausø”. Det har helt tydeligt været en stor dåd, Eilif her lavede, når den ligefrem var værd at ”skrive hjem om”.

Fisk til pynt Den tredje grund til, at vi mennesker flytter rundt på fisk, kan betegnes som ornamental. Vores brug af fisk som levende billeder i havedamme og akvarier er kendt langt tilbage og er i dag mere udbredt end nogensinde før. Arterne hentes fra alle verdenshjørner, og udvælges især på grund af udseende. Desværre sker det også ofte, at vi bliver trætte af at passe dem.

For mange mennesker kræver det i dén situation mere end stor overvindelse blot at slå dem ihjel. I stedet sætter de meget tit fiskene ud i den nærmeste sø eller

26 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Nationale fly tninger af fisk Når man ser på det naturlige udbredelsesområde for de hjemmehørende ferskvandsfisk i Danmark, bemærker man straks, at der både findes arter, der er udbredt i hele landet (f.eks. skalle eller abor-

omkring hver tredje fiskeart, man kan træffe, er en fremmed art re) og arter, der kun findes i en bestemt landsdel (f.eks. stalling i Vestjylland eller pigsmerling, der har en sydøstlig udbredelse (Fyn, Sjælland, Lolland og Als). De forskelle i udbredelse skyldes dels, at der efter sidste istid har været forskellige indvandringsveje til Danmark og dels, at ikke alle arter har samme evne til at vandre eller sprede sig. De forskellige hjemmehørende fiskearters udbredelse er på den måde med til at understrege de forskellige landsdeles geologiske historie og bidrager til deres biologiske særpræg.

De fremmede ar ter af ferskvandsfisk I alt lever der i dag 38 arter af ferskvandsfisk i Danmark, som kan betragtes som naturligt hjem-

Dansk artsnavn

Latinsk artsnavn

Oprindelse

Første fund

Formering obs. i DK

Formål

Karpe

Cyprinus carpio

Asien/Donau

Ca. 1550

Ca. 1550

Opdræt

Sølvkarusse

Carassius auratus

Asien

1737

Ca. 1737

Prydfisk (guldfisk)

Regnbueørred

Oncorhynchus mykiss

Nordamerika

1894

1981-82

Opdræt

Kildeørred

Salvelinus fontinalis

Nordamerika

1894

Ca.1910

Opdræt

Stormundet ørredaborre

Micropterus salmoides

Nordamerika

1901

1902**

Udsætning / prydfisk

Fjeldørred

Salvelinus alpinus

Arktis og subarktis

1910

Ingen formering

Opdræt

Dværgmalle

Ameirus nebulosus

Nordamerika

Ca. 1940

2002

Prydfisk

Græskarpe

Ctenopharyngodon idella

Asien

1968

Ingen formering

Plantebekæmpelse/ prydfisk

Malle

Siluris glanis

Mellem+Østeuropa/ Sydsverige

1970’erne

2007

Prydfisk/udsætning (ulovlig)

Sølvkarpe

Hypophthalmichthys molitrix

Asien

Ca. 1980

Ingen formering

Bekæmpelse af planktonalger/prydfisk

Lille Hundefisk

Umbra pygmae

Nordamerika

1980’erne

1980’erne

Prydfisk/måske agnfisk

Bitterling

Rhodeus amarus

Central- og Østeuropa

1995

1995

Prydfisk

Diamantstør

Acipenser gueldenstaedtii

Kaspiske Hav/Sortehavet

1995*

Ingen formering

Prydfisk/udsætning i Put & Take

Båndgrundling

Pseudorasbora parva

Asien

2001

2001

Prydfisk

Sterlet

Acipenser ruthenus

Kaspiske Hav/Sortehavet samt dele af Sibirien

2005*

Ingen formering

Prydfisk

Solaborre

Lepomis gibbosus

Nordamerika

2005

2006

Prydfisk/bekæmpelse af karpelus

Sibirsk stør

Acipenser baerii

Nordøstlige Sibirien

2006*

Ingen formering

Prydfisk/udsætning i Put & Take

Pukkellaks

Oncorhynchus gorbuscha

Nordlige Stillehav

2007*

Ingen formering

Spredning via havet

Sortmundet kutling

Neogobius melanostomus

Kaspiske Hav/Sortehavet

2008 (Ved Bornholm)

2009 Talrig marint, sjælden i ferskvand.

Indslæbt til Østersøen (polsk farvand). Spredt via havet til Danmark.

Stjernestør

Acipenser stellatus

Kaspiske Hav/Sortehavet

2010*

Ingen formering

Prydfisk

Beluga stør

Huso huso

Kaspiske Hav/Sortehavet

2011* (2007 hav)

Ingen formering

Udsætning i Put &Take

Tabel 1. Liste over fremmede f iskear ter, der er fundet i vore søer og vandlø b, inddelt ef ter årst al for første udsætning (hvor det kendes) eller første fund. Udar bejdet på gr undlag af dat a fr a projek tet Atlas over danske fersk vandsf isk. * Kun fund af få eksemplarer. ** Ar ter, der er udsat og har for meret sig, men som at ter forsvundet.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

27

Tidspunkt for for første observation af /gydning i naturen Tidspunkt første udsætning fund i naturen

Antal arter Antal nye arter

6 4 2 0

1500

1550

1600

1650

1700

1750

1800

1850

1900

1950

2000

År

F igur 1. viser ud viklingen i ant al nye ar ter af fersk vandsf isk, der er fundet i den danske natur i p erioden 150 0 – 2013.

F iguren er inddelt i 10 års p erioder.

mehørende. Hertil kommer mindst 21 såkaldt indslæbte eller fremmede arter, således at man altså i alt kan træffe tæt ved 60 fiskearter i vore ferske vande. Med andre ord er omkring hver tredje fiskeart, man kan træffe, en fremmed art, hvilket må siges at være en betydelig andel. Antallet af fremmede fiskearter stiger også hele tiden.

Det er således kun tre år siden,at art nummer 21 første gang blev fundet i ferskvand herhjemme efter sin rejse gennem Europa (Tabel 1).

Disse 21 arter af ferskvandsfisk er kommet hertil på forskellig måde og af forskellige årsager.

Samlet repræsenterer de faktisk alle de årsager til flytning af fisk, som er beskrevet ovenfor (Tabel 1).

Udvikling 1550 -2013 Ser man på hvornår de forskellige fremmede arter er kommet til Danmark, er der et tydeligt mønster. Fra en meget langsom start efter at den første art, karpen, blev bragt til Danmark omkring 1550, er hastigheden, hvormed nye arter dukker op, øget betydeligt. Næste art, sølvkarussen eller guldfisken, blev første gang importeret til Danmark næsten 200 år senere i 1737. Herefter skal vi 150 år frem til slutningen af 1800-tallet, hvor to arter, regnbueørred og kildeørred ankommer.

Men siden år 1900 og især efter 2. verdenskrig, er det gået stadigt hurtigere. Fra 1960 til 2000 blev vores ferske vande beriget med seks nye arter, og

Billede 3: Den br une d vær gmalle st ammer fr a Nordamerika. Den br uges især som havedamsf isk og blev i 1930’er ne for første gang fundet i en dansk sø. Den kan for mere sig her hjemme, men forekommer for tsat meget sjældent.

28 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Tidspunkt for første observation af gydning i naturen

Antal arter

6 4 2 0

1500

1550

1600

1650

1700

1750

1800

1850

1900

1950

2000

År

F igur 2. viser ud viklingen i ant al nye ar ter af fersk vandsf isk, der har for meret sig med succes i den danske natur i p erioden 150 0 – 2013. F iguren er inddelt i 10 års p erioder.

siden år 2000 har ikke mindre end otte nye arter indfundet sig (figur 1).

Som nævnt ovenfor er det ikke alle de nye arter, som også kan formere sig i vores natur. Det kunne eksempelvis karpen og sølvkarussen godt. Den sidste endda med så stor succes, at den i dag vurderes til at være den fremmede art, som har den største udbredelse. Af de i alt 21 nye arter, er der observeret formering med succes hos 12. Og man ser den samme stigende tendens i tid for disse arter. De første seks arter, der kan formere sig med succes, ankom mellem 1750 og 1990, de næste seks arter er ankommet fra 1990 og 20 år frem (Figur 2).

Prydfisk vinder frem En anden tydelig tendens gennem årene er, at årsagen til at disse arter af fisk importeres til landet har ændret sig. I mange år var den absolut vigtigste årsag til at hente fremmede fisk til Danmark, at de skulle anvendes som mad, enten i egentlige dambrug eller via udsætning og efterfølgende fiskeri i naturen. Vi skal helt frem til omkring 1950, før der for alvor dukker fisk, importeret som prydfisk, op i vore søer (Tabel 1). Guldfisken er en tidlig undtagelse hertil. Den tendens er i de senere år forstærket markant, så der i dag er en klar overvægt af prydfisk blandt de nye arter, der ankommer til landet. Således er otte af de seneste 11 ankomne arter prydfisk. De tre øvrige er pukkellaks og sortmundet kutling, der begge er indvandret til Danmark via havet fra andre lande, samt belugastør, der findes udsat i nogle put-and-take søer herhjemme.

Der er mange gode forklaringer på den udvikling, vi gennem de seneste 30-40 år har været vidne til. Stigende samhandel generelt og de stadigt bedre muligheder for transport af levende fisk er vigtige faktorer. Herudover er den høje velstand i vores samfund og den deraf følgende store interesse for og tilgængelighed af (dvs. mange steder,

hvor fiskene kan købes) de fremmede arter, også af afgørende betydning.

Men helt grundlæggende er det vores egen adfærd, der er den egentlige årsag. Udviklingen fortsætter nemlig, på trods af, at det i næsten 25 år har været forbudt at udsætte disse fisk i vores natur.

De fremmede ar ters betydning Kan vi slippe af med de fremmede arter igen?

Både ja og nej. Med hensyn til de arter, der ikke kan formere sig herhjemme, er det nemt. Vi skal bare holde op med at udsætte dem, så vil de med tiden forsvinde igen. Det kan dog også være en udfordring. Et eksempel på det er græskarpen, som på trods af, at den ikke kan formere sig herhjemme, i dag er vidt udbredt i hele landet, og vi ved med sikkerhed, at der bag hver eneste forekomst står en person, som aktivt har udsat fiskene. Det virker derfor som om, det mere er reglen end undtagelsen, at folk udsætter deres græskarper, måske fordi de er blevet for store til havedammen.

Ser vi på de arter, der kan formere sig med succes, er det en helt anden historie. Der er verden over gjort ganske mange forsøg på,at udrydde

Således er otte af de seneste 11 ankomne arter prydfisk fremmede arter igen, fordi de forvolder skade. Den lære, man kan drage heraf, er at det er endog meget vanskeligt. De få succesfulde tilfælde, der findes, involverer alle, at der er taget rigtig skrappe midler i brug, f.eks. giftstoffet rotenon. Den form for bekæmpelse har jo alvorlige konsekvenser for alle fisk – også de naturligt hjemmehørende – og er derfor ikke noget let skridt at tage. Det leder til den konklusion, at når en art først er ankommet og er

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

29

begyndt at formere sig med succes, må man i de fleste tilfælde lære at leve med den.

Dér, hvor vi for alvor kan sætte ind og gøre en forskel, er altså ved at standse den nuværende udvikling, hvilket vil sige sætte en effektiv stopper for nye introduktioner. Det gælder både for nye arter udefra, men i høj grad også flytning af de arter, vi allerede kender til nye lokaliteter internt i landet.

Hvor stort et problem er de fremmede arter?

Når man skal vurdere det spørgsmål, er det helt naturligt igen at se på, om de fremmede arter kan reproducere sig eller ej. Kan de ikke det, vil en eventuel. negativ effekt normalt også være forbigående.

Det kan være alvorligt nok med f.eks. græskarper, der æder alle planterne i en sø, men på længere sigt vil det normalt være muligt at genskabe de oprindelige forhold, bare udsætningerne ophører.

For de arter, som kan reproducere sig, forholder det sig sådan, at man i de fleste tilfælde står med et mere permanent problem. Men, hvor stort det problem vil blive, er ikke givet på forhånd. Der er flere mulige scenarier. Den fremmede art kan: 1. F orblive en sjældenhed uden væsentlig betydning.

2. Blive almindelig, men fortsat uden tydeligt at påvirke sine omgivelser.

3. Blive talrig og påvirke den naturlige balance i en given sø markant.

Det er naturligvis den 3. kategori, der særligt vækker bekymring. Dog skal man være klar over, at nogle fremmede arter kan ”ligge i dvale” som sjældne i mange (f.eks. 20-30) år, før de pludselig ”vågner op” og bliver meget talrige. Det kan f.eks.

skyldes, at de har brug for nogle generationer til at gennemgå en tilpasning til de nye omgivelser.

En anden risiko i vore dage er, at klimaet her og nu måske er lige koldt nok til, at en fremmed art klarer sig rigtig godt. Mange ting peger som bekendt på, at vores klima vil ændre sig inden for få år, hvilket altså kan vise sig at få konsekvenser fra en lidt uventet kant.

Den viden, vi har om de fremmede arter, er desværre mangelfuld Den viden, vi har om de fremmede arter, er desværre mangelfuld. Det er derfor forbundet med stor usikkerhed at afgøre, hvor nogle af arterne befinder sig på skalaen fra 1 til 3. Men for én af arterne, som vi endda kun har kendt i seks år, peger meget på en klar og tydelig kategori 3.

Den sor tmundede kutling – en virkelig invasiv ar t Den sortmundede kutling blev første gang observeret i Danmark i 2008. Det var i havet ud for Bornholm. Siden har den bredt sig meget voldsomt, og det blev i 2012 af studerende fra Københavns Universitet estimeret, at bestanden i Guldborgsund er på cirka 200 tons samt, at den er den absolut mest almindelige fisk på lavt vand. Den har således med stor sandsynlighed allerede ændret fiskesamfundet på lavt vand markant, og det er i dag meget vanskeligt at spå om, hvor den udvikling ender.

Den sortmundede kutling kan leve i både brakvand og ferskvand. Den er allerede er fundet i åer med udløb i de havområder, hvor kutlingerne lever i dag. Vi ved også, at den klarer sig fint i De Store Søer i USA. Man kan derfor ikke afvise, at den med tiden også vil invadere danske søer.

Lovgivning, der ikke virker

Bit terlingen er fr a Centr al - og Østeuropa. Det er en pr ydf isk, som første gang blev fundet i naturen i 1995.

30 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Udsætning af fremmede fisk er reguleret af ikke mindre end to love. Naturbeskyttelseslovens § 31 siger helt bredt, at der er forbudt at udsætte fremmede dyr og planter i den danske natur uden særlig tilladelse. Specifikt for fisk er det ifølge fiskerilovens § 63 kun tilladt at udsætte fisk (både de fremmede og de naturligt hjemmehørende) i Danmark, hvis man har fået tilladelse til det.

Når udviklingen med flere og flere nye arter fortsætter, er det helt åbenlyst, fordi mange borgere i Danmark ikke retter sig efter de to love. Om de gør det helt bevidst eller af uvidenhed er svært at afgøre. Men uanset hvorfor taler udviklingen for, at der skal andet og mere til end blot nye regler for at ændre på folks adfærd.

Hvad skal de til for at stoppe udviklingen?

Der er ganske givet behov for at sætte ind på flere fronter.

For det første er der nogle uhensigtsmæssigheder i de to aktuelle lovparagraffer. I begge tilfælde er det den faktiske handling – det vil sige at udsætte fisk – der er forbudt og kan straffes med bøde. Som reglerne er i dag, er det derimod ikke strafbart at opfordre til den ulovlige udsætning; f.eks. gennem en annonce i et dagblad eller i Den Blå Avis. Dét forhold bør der helt klart rettes op på.

Samtidig bør det også overvejes, om bødestraf er nok. Måske er det mere effektivt, hvis en lovbryder også kan dømmes til at rydde op efter sig.

Noget, der kan blive særdeles dyrt.

Dernæst er der helt åbenlyst behov for at ændre befolkningens holdning til det at udsætte fisk på eget initiativ og uden myndighedernes indblanding. Det sker sikkert bedst i samarbejde med forhandlerne af fiskene, som typisk er akvariehandlere, havecentre og forhandlere af udstyr til havedamme. En mulighed er, at man i samarbejde med forhandlerne opretter en retur-ordning, så folk, der ikke mere ønsker at passe fiskene, men på den anden side heller ikke kan nænne at slå dem ihjel, faktisk har et sted at aflevere dem igen. Det vil være en god løsning, som ikke involverer udsætning i naturen.

Et andet punkt, hvor der vil være behov for information, er de steder i landet, hvor der i dag er bestande af fremmede arter. Her bør det sikres, at befolkningen lokalt ved, hvad de har med at gøre, så det undgås, at der sker spredning til nye lokaliteter i nærheden.

Endelig vil det være et godt initiativ at fjerne de arter, som udgør den mest alvorlige trussel mod vores natur, fra handlen.

Udviklingen i de kommende år – er der nye ar ter på vej?

Hvis man for alvor har ‘ja-hatten" på kan man måske spore en begyndende positiv udvikling. Siden år 2010 er der kun dukket to nye arter op, og begge er arter, der ikke kan formere sig i Danmark. Dog er det naturligvis meget tidligt at konkludere noget om, hvordan resten af årtiet vil forløbe efter kun tre år. Men muligheden for, at de arter, der er mest udbredt i handlen, nu også er fundet i naturen, foreligger. Det vil dog stadig være meget relevant at forhindre, at disse arter bliver mere udbredt, end det er tilfældet i dag.

Afsluttende bemærkning Som det fremgår af denne artikel, er vi langt hen ad vejen selv herre over, hvordan udviklingen skal være i fremtiden. Erfaringen siger også, at det sjældent går, som vi forventer, når nye arter introduce-

Lille Hundef isk blev første gang fundet i Danmark i 1980’er ne. Arten st ammer oprindelig t fr a Nordamerika og er enten endt i den danske, vilde natur fordi den har været br ug t i havedamme som pr ydf isk eller ev t. af lyst f iskere som agnf isk.

res. Derfor bør vi alle tænke os godt om, før vi flytter rundt på fisk, uanset hvorfor vi gør det, uanset om vi skal flytte disse nye arter over landegrænser eller blot fra en sø til den næste. Man kan meget let ende med at gøre langt mere skade end gavn, og det er næppe udsætterens intention.

Danmark har i de senere år ikke taget væsentlige initiativer på området. I 2008 vedtog den daværende regering en handlingsplan for invasive arter, som skulle evalueres løbende, første gang i efteråret 2009. Det er endnu ikke sket.

Men måske er hjælp på vej udefra. EU-kommissionen fremsatte i september 2013 forslag til et nyt regelsæt, som skal regulere hele området med fremmede og invasive arter, herunder naturligvis ferskvandfisk. Det forventes dog først endeligt vedtaget i 2016.

FAKTABOKS Hjemmehørende eller naturlig t forekommende fersk vands f isk er de ar ter, der ad naturlig vej og helt uden menneskets hjælp er nået frem til og lever i vore søer og åer.

Fremmede / ar tsfremmede eller indslæbte fersk vandsf isk er de ar ter, som med menneskets hjælp er dukket op et sted de ikke kunne nå frem til ved egen hjælp. D e kan enten være f ly t tet og udsat med overlæg eller ved et uheld.

Invasive fersk vandsf isk, er de ar ter fr a gr upp en af fremmede ar ter, som er i st and til, at påvirke deres omgivelser bet yde lig t. Påvirkningen kan skal på f lere måder. D e kan være fø dekonkur renter til eller direk te æde naturlig t forekommende ar ter af fersk vandsf isk eller andre d y r. Men påvirkningen kan også være ret tet mod andre dele af ø kosystemet, f.eks. at de æder småd y r, planter eller lignende, som nor malt ikke bliver æd t af f isk.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

31

BÅNDGRUNDLING

– EN UBUDEN GÆST KIGGER FORBI Tekst : : Bjarke Dehli, biolog, Aarhus Kommune.

Fundet af båndgrundling i et vandløbssystem i Aarhus bekræfter en kedelig tendens, hvor fremmede arter i stadig større omfang introduceres til de naturlige økosystemer.

I denne artikel kan du blive klogere på den forholdsvis ukendte fisk og læse mere om det seneste fund.

Voksne individer, hvor det mørke bånd svag t kan anes på den lyse bag gr und. På hanner ne ses legevor ter. Foto: Hen rik Carl, F iskeatlas.dk

32 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

Elf iske - undersøgelser viste hur tig t, at båndgr undling var særdeles t alrige i de store regnvandsbassiner.

Medarbejdere ved Fiskeatlas-projektet kunne i sommeren 2013 sætte endnu et kryds på kortet med registreringer af den lille fisk båndgrundling. Artens første registrering skete helt tilbage i 2002 i Klokkerholm Møllesø, og den er siden blevet fundet i både Ryå- og Elling Å-systemet, alle i Nordjylland. De nye fund blev gjort i en række større regnvandsbassiner i Aarhus og med baggrund heri, foretog Aarhus Kommune en række elfiskeundersøgelser.

Resultatet af undersøgelserne dokumenterede, at bestandene var særdeles veletablerede

Udseende og biologi Båndgrundlingen (Pseudorasbora parva) har fået sit navn efter det karakteristiske mørke bånd på en sølvskinnende baggrund. Munden er opadvendt og arten lever primært af smådyr som dyreplankton, snegle og andre bunddyr. Båndgrundlingen bliver højst 12 cm lang, så den er til at overse, hvis man ikke lige ved, hvad man

Det er ikke blot tankeløst at udsætte fremmede fisk i naturen, det er faktisk også ulovligt i de store regnvandsbassiner, og at de bestod af op til fire årgange. Det blev desuden bekræftet, at båndgrundlingen herfra havde spredt sig til et mindre vandløb med udløb i Aarhus Å på strækningen mellem de to store søer Brabrand Sø og Årslev Engsø. Undersøgelsen kunne ikke dokumentere, hvorvidt båndgrundlingen havde spredt sig til søerne, men fundet af båndgrundling kort opstrøms udløbet i Aarhus Å gav vished om, at den havde haft muligheden.

Et st ørre individ har renset en sten på bunden og for varerer den nu mod andre båndgr undlinger. Foto: Henrik Carl, F iskeatlas.dk

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

33

Der er god grund til at undersøge konsekvenserne af, at have båndgrundlingen i den danske natur. Artens reproduktionsstrategi gør at den er ekstrem hurtig til at etablere sig. På billedet ses flere årgange

skal kigge efter. Allerede som et-årig er fisken kønsmoden, og den kan yngle adskillige gange på en sæson, hvilket gør den i stand til hurtigt at kolonisere en uudnyttet niche i et økosystem.

Specielt i forstyrrede økosystemer eller i nyetablerede vandhuller kan denne strategi føre til en konkurrencemæssig fordel i forhold til naturligt forekommende fisk.

der var derfor stor presseomtale af den uskyldigt udseende fisk, som straks fik prædikatet dræberfisk I yngleperioden er det hannen, som renser gydestedet, og efter gydning klæber æggene til planter eller bunden. Hannen vil så blive og vogte over æggene, indtil de er klækket og selv større fisk jages væk, hvis de kommer for tæt på /1/.

Som navnet antyder, er den i familie med vores hjemmehørende grundling (Gobio gobio), men med hensyn til udseendet er der ingen forvekslingsmuligheder med denne.

Konsekvenser for danske ar ter Båndgrundlingens konsekvenser for danske arter har endnu ikke været undersøgt, og af samme

34 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

grund betegnes den ikke som værende invasiv.

Frygten er dog, at arten med sin reproduktionsstrategi og adfærd kan blive så talrig og dominerende, at det får negative konsekvenser for de oprindeligt hjemmehørende arter i vores ferske vande. En hyppig problematik, når det kommer til introduktion af fremmede arter, er, at de kan være bærere af sygdomme og parasitter, som kan true den oprindelige fiskefauna. De foreløbige erfaringer fra de danske fund tyder på, at båndgrundlingen har det bedst i søer/vandhuller samt i de stillestående dele af vandløbene.

De fleste danske vandløb med ørredbestande har et pænt fald, hvor båndgrundlingen næppe trives, og frygten for en direkte påvirkning af ørredbestandene må foreløbigt antages som værende meget lille. Derimod kan vandløbene bruges som spredningskorridorer mellem – for båndgrundlingerne – mere optimale opvækstområder. Det vil dog kræve videnskabelige undersøgelser at blive klogere på, om vi skal frygte arten, eller om den blot er endnu et element i rækken af ikke-hjemmehørende arter i den danske natur.

Hvordan havner den i naturen?

Oprindeligt stammer båndgrundlingen fra Asien, og den er sandsynligvis bragt til Europa via import af karper til brug i akvakulturen. Siden er den blevet spredt til det meste af Europa og i lande som Belgien, Polen og England opfattes den som invasiv med deraf følgende indsatsprogrammer til eliminering af kendte bestande. Et stigende problem er, at

arten kan købes i for eksempel havecentre, hvorfra den hurtigt spredes til de danske havedamme.

Her passer den måske ikke ind sammen med de øvrige fisk og i en form for misforstået godhed hælder ejeren den så ud i det nærmeste vandhul uden at tænke nærmere over konsekvenserne heraf. Det er ikke blot tankeløst at udsætte fremmede fisk i naturen, det er faktisk også ulovligt. Jævnfør naturbeskyttelseslovens § 31 er det ikke tilladt at udsætte dyr, som ikke er naturligt vildtlevende i Danmark, medmindre man har miljøministerens tilladelse. Har en ny art først etableret sig i et større økosystem, kan det være tæt på umuligt at slippe af med den igen.

At problemet med flytning af fisk er udtalt blev bekræftet ved undersøgelsen i Aarhus, hvor der i et af regnvandsbassinerne desuden blev registreret skælkarpe, spejlkarpe, græskarpe, guldrimte og koikarpe. Eneste hjemmehørende art, der blev registreret i det pågældende regnvandsbassin, var karusse.

Større fokus på de fremmede arter Fundet af båndgrundling i Aarhus Kommune blev gjort midt i en ”agurketid”, og der var derfor stor presseomtale af den uskyldigt udseende fisk, som straks fik prædikatet dræberfisk. Med solid mediebevågenhed følger offentlighedens forventninger til snarlig handling, men når røgen har lagt sig, viser det sig ofte, at der ikke er noget ”quick fix” til at fjerne problemet.

I stedet bør man fokusere på at løse problemet ved kilden, nemlig de ulovlige udsætninger af fremmede arter i den danske natur. Her ligger der uden tvivl en stor og vigtig opgave, hvor både stat og kommune via formidling kan gøre borgerne opmærksomme på, at lemfældig omgang med fremmede arter kan få store konsekvenser for den natur, der bruges millioner af kroner på at genoprette, forbedre og bevare.

Hvad nu?

I Aarhus har man besluttet sig for at følge udviklingen i de kommende år og forhåbentlig blive klogere på, om arten kan etablere sig med succes, eller om den taber pusten igen. Med tanke på, at arten allerede har spredt sig til vandløbssystemet, vil en effektiv bekæmpelse af båndgrundlingen være noget nær en umulig opgave. I Aarhus Å og i de to søer er der naturlige fiskebestande, hvorfor man kan håbe, at konkurrence om føden med fredfiskene og prædation fra rovfiskene vil minimere skaden ved en spredning hertil. Et generelt mønster, når det kommer til spredningen af invasive og fremmede arter, er da også, at disse har sværest ved at etablere sig i sunde økosystemer i balance. Arbejdet med genoprettelse og styrkelse af de naturlige økosyste-

Med skarpe formulingerne i medierne følger forventningerne om et hurtigt "quick-fix" og hurtig handling fra myndighederne.

mer vil derfor kunne medvirke til en reduktion i de fremmede arters negative påvirkninger af vores naturlige dyre- og plantesamfund.

I Klokkerholm Møllesø har man fulgt udviklingen siden det første fund tilbage i 2002, men til trods for flere undersøgelser har man ikke registreret forekomster af båndgrundling siden 2004. Årsagen til artens pludselige forsvinden har været lidt af et mysterium, men det giver et forsigtigt håb om, at man også i Aarhus, igen en dag kan blive fri for den ubudne gæst.

LÆS MERE OM ARTEN Atlas over danske fersk vandsf isk. S t atens Natur historiske Museum. w w w.nobanis.or g /f iles/f ac tsheets/Pseudor asbor a _ par va.p df

REFERENCER /1/ Møller, P.R. 2012. Båndgr undling. I: Carl, H & Møller, P.R. Atlas over danske ferk vandsf isk. S t atens Natur histori ske Museum.

SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V

35

MILJØ- & VANDPLEJE M&V :: Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk en til to gange årligt.

Redaktører: Daniel Lindvig dl@spor tsfisker forbundet.dk Kaare Manniche Eber t kme@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout: Søren Astrup Jørgensen saj@spor tsfisker forbundet.dk Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 5 – Vingsted – 7182 Bredsten Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk Forsidefoto: Jakob Sørensen

36 M&V : : SØER: MIL JØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

MIL J Ø - & VAN DPLE J E

::

NR. 39

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

MARTS 2014