M&V 35 2010

MILJØ- & VANDPLEJE

::

NR. 35

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

SEPTEMBER 2010

FARCEN OM DE DANSKE VANDPLANER Tekst ::

Verner W. Hansen formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

LEDER : Danmarks status som foregangsland på miljø- og naturområder er for længst en saga blot.

Men ikke nok med det, så er Danmarks rolle i forhold til EU's miljøpolitiske visioner i forbindelsen med gennemførelsen af de fælleseuropæiske bestræbelser på at sikre en progressiv forbedring af det europæiske vandmiljø via vandrammedirektivet ved at være direkte pinlig.

Engang var Danmark stolt af at være det land i fællesskabet, der var hurtigst til at gennemføre de direktiver og forordninger, fællesskabet var enige om at efterleve. Men nu har piben så sandelig fået en anden lyd. Det ligger der åbenbart en kynisk politisk kalkule bag, nemlig at regeringen har fået carte blanche af sit støtteparti Dansk folkeparti til at føre den økonomiske politik, mod ar det så er Df, der svinger taktstokken på andre områder.

Konsekvensen heraf er på miljøområdet blevet, ar Danmark nu skal lægge sig i baghjul af de øvrige medlemslande og helst allerbagerst ifølge det EU kritiske Dansk folkeparti. Sammen med det, man kalder Landbrugs-Venstre, og vennerne på Axelborg er den danske indsats i forbindelse med vandrammedirektivet nu ved at gå fra det nølende til det direkte obstruktive. Og der i en sådan grad, at EU kommissionen er ved at få nok.

Kommissionen har taget første skridt til en retssag mod Danmark. Det sker i form af en såkaldt advarsel, som Danmark får to måneder til at svare på. Vandplanerne skulle have været indsendt senest i december 2009, men som bekendt er de endnu ikke engang sendt i offentlig høring. Tidsfristen for vandplanerne har ellers været kendt i årevis. I alt har 12 EU-lande fået en advarsel og blandt dem altså Danmark. Ingen af de lande, vi normalt ynder at sammenligne os med er blandt dem, der har fået advarsler, så - med al respekt i øvrigt for disse lande - er Danmark på miljøområdet nu i samme kategori som de tidligere østbloklande og nogle af landene i Middelhavsområdet.

Og hvad værre er, så er der ikke meget, der tyder på, at Danmark får lukket hullet op til førergruppen af lande, der tager indsatsen for et bedre vandmiljø alvorligt. Miljøministerens oplæg til de foreløbige vandplaner er nemlig nu blevet mødt med voldsom kritik fra Landbrugs-Venstre, Dansk

folkeparti og Axelborgs lobbyister. Venstrefolkene kræver et nyt udkast, som i langt højere grad tilgodeser landbruget, og Dansk folkeparti vil helst have hele planen udskudt til 2027. Farcen omkring de statslige vandplaner synes simpelthen ingen ende at tage.

I løbet af ganske få måneder er kravene til reduktion af landbrugets kvælstofudledning skrumpet ind fra de 30.000 tons kvælstof, der er nødvendige for at opfylde vandrammedirektivets milJømål, til kun 9000 tons kvælstof. Og flere landbrugslempelser er på vej. Reduktionskravene til landbruget anvendelse af grund- og overflade vand skal lempes. Krav om ophør eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse skal lempes. Krav om yderligere rensning af spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land skal udsættes. Det eneste, der stort set er friholdt for reduktioner, er de mange og omfattende økonomiske kompensationsordninger til landbruget, der fulgte i halen på Grøn Vækst forliget. Alt sammen på foranledning af landbrugslobbyen.

For miljøministeren bliver det nu et kapløb med tiden. Vandplanerne er allerede halvandet å r forsinkede , og derfor har Danmark modtaget en advarsel fra EU. Den skal besvares senest 4. oktober. Med de udmeldinger, der nu foreligger fra dem, der reelt sætter dagsordenen i dansk miljøpolitik , kan ministeren næppe skrive andet til EU kommissionen, end at implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark er overgået fra Christiansborg til Axelborg. En sådan udmelding fra en dansk miljøminister vil næppe falde i god jord hos EU kommissionen, så næste kapitel i farcen om de danske vandplaner kan meget vel blive skrevet af EF-domstolen .

LEDER: Farcen om de danske vandplaner

DET FINDER DU I EN VANDPLAN Kort introduktion til opbygningen af en vandplan.

UFULDSTÆNDIGE VANDPLANER Danmark smøler og læner sig kraftigt op af en gigantisk næse fra EU.

NATURPLANER Den fremadrettede køreplan for beskyttelsen af Natura 2000 områder.

GODT NYT FOR VANDMILJØET Tre principielle afgørelser på klagesager får stor betydning for vandmiljøet .

FISKENE OG VANDRAMMEDIREKTIVET Fiskene indgår fra 2015 i vurderingen af vandløb og søer.

TEMA: FISK OG VANDPLANER .•

M &V

3

DET FINDER DU I EN VANDPLAN En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske.

•-

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

•• •• -•

t .)t/JOI

r>q

}i.I' I !f Ll

L [)

li

Der findes

I

alt 23 våndplaner.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige Tekst :: Danmarks vandskel, der hver har fået sin vandplan. Der er i Sportsfiskerforbund alt 23 vandplaner.

Vandplanerne beskriver tilstand , målsætning og indsats for at sikre målsætningen opfyldt for de enkelte vandløb, søer, kystområder og grundvandsforekomster.

Udkast til vandplaner kan findes på By- og

Landskabsstyrelsens hjemmeside sammen med en andre oplysninger i tilknytning til planerne - se www.blst.dk/VANDET/Vandplaner/ Her findes også udkast til naturplanerne med tilhørende materiale - se: www.blst.dk/NATUREN/Natura_2000_planer/ De enkelte vandplanudkast kan findes på http:// vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/696 05391348d8cc9978110/ Når vandplanerne er endeligt vedtaget afløser målsætningerne i vandplanerne de gamle målsætninger i regionplanerne, som amterne lavede. Derudover beskriver vandplanerne også tilstanden i vandområderne og den indsats der skal til for at ændre tilstanden, så må lene kan opfyldes i de tilfælde, hvor der er behov for en indsats.

Udkast til må lsætninger og indsats for at sikre målsætningsopfyldelse i hvert af de 23 hovedvandoplande kan man finde i afsnit 1.3 i de enkelte vandplaner.

På de knap 100 kortbilag til vandplanerne er nærmere beskrevet, hvordan planlægningen tænkes udført i de konkrete vandområder - se : http:// mi ljoegis .mim .d k/cb kort? profi le=m iljoegis_vandrammedirektiv_forslag Her findes kort med tilstand for vandområderne, påvirkninger, miljømål, målopfyldelse, indsatsprogrammer og prioriteringer.

Vandplanerne er endnu ikke vedtaget, men udkast til vandplaner forventes sendt i høring snarest.

Kommunerne har ansvar for at gennemføre indsatsen på vådområder, vandløb, grundvand og spildevand. Det sker både ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser.

Staten har det overvejende ansvar for virkemidler over for landbruget. Det sker ved at gennemføre ny lovgivning om bl.a. efterafgrøder, randzoner og andre dyrkningsregler.

Udkast til vandplanerne var i foråret 2010 i teknisk forhøring hos kommunerne, og de endelige planer forventes i offentlig høring i efteråret 2010.~

i

• 4

&V

TEMA: FISK OG VANDPLANER

TEMA : FISK OG VANDPLANER

••

M&V

5

UFULDSTÆNDIGE VANDPLANER Danmark har nu smølet så længe med vedtagelsen af vandplanerne , at reger ingen læner sig kraftigt op af en gigantisk næse fra EU kommissionen.

Ambi t ionsniveauet i Vandrammedirektivet er høj t , men det kniber med at leve op til niveauet for den danske regering. Foto: Klaus Balleby.

Tekst : e 1s K Thyges~11.

11

1l1økon5ulent i

l);,r•marks Sportsfiokerforbund

6

&

EU kommissionen er ved at være så godt og grundigt træt af Danmarks smølen med at få vedtaget statslige vand- og naturplaner i henhold til EU's vandrammedirektiv og habitatdirektiv, at kommissionen er i gang med at udarbejde en såka ldt åbningsskrivelse til Danmark.

En åbnin gsskrivelse kan være første skridt mod en reel retssag mod Danmark for EF-domstolen for brud på vandrammedirektivet s tid sfrister.

Og kommissionen ser ud til at have fat i den lange ende i denne sag. I skrivende stund er Danmark blandt de fire EU lande, der endnu ikke har fået vedtaget en statslig vandplan, skønt det i direktivet er klart fastlagt, at de statslige vandplaner skal være vedtaget senest med udgangen af 2009!

TEMA : FISK OG VANDPLANER

På nuværende tidspunkt ser den statslige køreplan sådan ud, at fors lag til vandplaner udsendes i offentlig høring i slutningen af 2010. Den offentli ge høring skal i henhold til direktivet vare 6 måneder. Herefter ud arbejdes de endelige vandplaner, og så er vi fremme ved sommeren 2011. Under forudsætning af, at der ikke bliver klaget over de endelige planer ti l miljø- og naturklagenævnet, vi l kommunerne have omkring 1 Vi år til at ud arbejde fors lag til kommuna le handleplaner, 6 måneders offentlig høring af planerne, endelig god kendelse af planerne i miljøcentrene samt gøre dem operationelle, hvilket i henhold til direktivet skal ske senest i 2012, så god økologisk tilstand i 2015 kan opnås!

Denne helt urealistiske tidsplan er formentlig medvirkende årsag til, at de oplæg til statslige vandplaner, som har været i høring hos kommunerne i det tidlige forår, i den grad anvender direktivets undtagelsesbestemmelser, at man med en vis ret kan postulere, at Danmark rent faktisk (og bevidst?) har forsinket processen så meget, at første planperiode frem til 2015 i praksis er sat ud af spillet - i hvert fald for langt det meste af det overfladevand, der er omfattet af direktivet.

For mange undtagelse r Vandrammedirektivet giver muligheder for undtagelser fra de generelle krav til god økologisk tilstand. Direktivet beskriver det i kort form således: • Ved tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store udgifter kan undtagelsesbestemmelserne anvendes, herunder: • Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål • Fastsætte mindre strenge miljømål • Undtagelser/afvigelser skal godkendes af kommissionen og skal begrundes.

Det fremgår af de 23 vandområdeplaner, at direktivets undtagelsesbestemmelser i forhold til tidspunktetformålopfyldelse i 2015 i høj grad bliver udnyttet. Det gælder blandt andet for den nødvendige kvælstofreduktion, som i første omgang frem til 2015 er sat til 19.000 tons, skønt behovet reelt er 30.000 tons for at nå god .økologisk tilstand i kystvande og søer.

For fosforudledningens vedkommende skal den i første planperiode reduceres med 210 tons, skønt den nødvendige reduktion er beregnet til ca. 2000 tons, hvis søer mv. skal opnå god økologisk tilstand i 2015 .

Tilsvarende gør det sig gældende for fjernelse af spærringer i vandløb med små eller større vandkraftanlæg, herunder Tangeværket og værket ved Vandkraftsøen i Holstebro. De udskydes også til anden planperiode, hvor målopfyldelse skal ske senest 2021.

På den måde bliver vandplanernes primære og overordnet set prisværdige målsætning om fjernelse af samtlige spærringer i vandløb noget udvandede.

Også indsatsen mod spildevandsudledninger i det åbne land, fra befæstede arealer og fra utilstrækkelige rensningsanlæg deles op over flere planperioder.

Også på indsatsområderne er der tale om en voldsom underimplementering af direktivets krav.

Således indgår kun ca. 7500 km vandlø b i første planperiode ud af mere end 30.000 km vandløb, som er målsatte og dermed omfattet af direktivets krav.

For søerne vedkommende indgå r alene ca.

Vandplanerne udskyder en passageløsning ved Holstebro Vandkraftsø til anden planperiode, der udløber i 2021.

Foto: Klaus Balleby.

I Danmark er kun cirka 7500 km vandløb - ud af 30.000 km målsatte vandløb - medtaget i Vandrammedirektivets første planperiode.

Foto: Klaus Balleby.

1000 søer ud af de ca. 100.000 søer på over 100 kvadratmeter, som er omfattet af direktivkravene.

Regeringen ønsker således at anvende direktivets undtagelsesbestemmelser i et vist omfang især undtagelsesbestemmelserne for udskydelse af tidsfristerne for målopfyldelse. Imidlertid mangler vandplanerne er klar redegørelse for de begrundelser, der skal anvendes for at kunne udnytte undtagelsesbestemmelserne. I de fleste tilfælde anvendes højst usikre og tynde argumenter som manglende viden og/eller tekniske forhold som begrundelse for udsættelserne.

Den positive side af sagen er, at vandplanerne i det store og hele er renset for forsøg på at udnytte undtagelsesmulighederne i direktivet for så vidt angår mindre strenge miljømål.

TEMA: FISK OG VANDPLANER

M&V

7

Mangler i vandplanerne De foreløbige statslige vandplaner baserer sig på regeringens Grøn Vækst plan mere end på kravene i Vandrammedirektivet, som er stærkt underimplementeret i vandplanerne. Direktivets kvalitetsparametre for opfyldelse af målsætningen om god økologisk kvalitet af overfladevand er kun sporadisk gennemført i vandplanerne.

Grøn Vækst planerne stiller bl.a. følgende mål for vandmiljøets forbedring:

8

M&V

TEMA: FISK OG VANDPLANER

• •

• •

Ny kvælstofreguleringen skal sikre en reduktion på 19.000 tons.

50.000 hektar sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner på 10 meter langs søer og vandløb (lovkrav) med økonomisk kompensation til landbruget.

13.000 hektar yderligere vådområder og oversvømmede ådale.

Landmænd bliver kompenseret løbende og sjældne tilfælde ekspropriation.

• •

190.000 hektar ekstra efterafgrøder.

Skal primært udlægges nær sårbare vandområder.

• Dyrkningsrestiktioner: Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret.

• Udvalgte dele af 7.300 km vandløb vil blive genoprettet eller oprenses mere skånsomt.

• Krav til kommuner: De skal sikre bedre rensning af spildevand i det åbne land .

Grøn Vækst planerne er i bund og grund uegnede som basis for implementeringen af vandrammedirektivets mål om god økologisk kvalitet. Som nævnt tager Grøn Vækst og dermed de statslige vandplaner meget lidt hensyn til de forholdsvis omfattende kvalitetsparametre, der skal anvendes i henhold til direktivet for at opnå god økologisk tilstand.

Kvalitetselementerne for vandløb er i vandrammedirektivet fastsat som følger: • • • • • • • •

Den akvatiske floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Vandstrømmens volumen og dynamik Vandløbets kontinuitet Variation i dybde og bredde Bundforhold (struktur og substrat) Bredzonens struktur Kemiske og fysisk-kemiske elementer

I de danske vandplaner anvendes i første planperiode alene faunaindekset, hvis kvalitetsgrader går fra 7 som det helt af mennesker upåvirkede vandløb til 1 som det helt ødelagte vandløb. Faunaklasse 5 er sat som den klasse, der svarer til vandrammedirektivets gode økologiske tilstand.

Faunaindekset vurderer alene på smådyrsfaunaens tilstand, og som det kan ses oven for, er det langt fra tilstrækkeligt til at opfylde direktivkravet til god tilstand inden 2015.

Men set i relation til direktivkravene "udmærker" de foreløbige statslige vandplaner sig ved et bemærkelsesværdigt lavt ambitionsniveau. Omfanget af mangler og forsømmelser i forhold til direktivet er større end opfyldelsen af direktivkravene . Se boks 1.

Indsatsområde r og virkem id ler De foreløbige vandplaner er bygget op på en måde, der gør dem forholdsvist nemt tilgængelige. De er ensartede opbygget, og man kan få et hurtigt overblik over indsatsområder og virkemidler for hver af de 23 planer ved at fokusere på tabel 1.3.1 "Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger" i hver enkelt vandområdeplan samt efterfølgende i tabel 1. 3 .2 finde en mere detalj eret oversigt over foran-

staltningerne delt op på vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Planernes analyser og redegørelser er klare, ensartede og af forholdsvis god kvalitet. Det har dog efter den tekniske forhøring hos kommunerne vist sig, at en lang række data og forudsætninger i vandplanerne ikke stemmer overens med de data og forudsætninger, der er kendte i kommunerne.

Formentlig bliver disse uoverensstemmelser korrigeret i de endelige vandplaner, der forventes udsendt i 6 måneders offentlig høring i dette efterår.

Tilsvarende er de opremsede virkemidler meningsfulde, omkostningseffektive og formålstjenelige.

Derimod gøres navigationen i de foreløbige vandplaner besværligere af, at indsatserne på de enkelte lokaliteter i det medsendte GIS kortmateriale er beskrevet detaljeret i et kodesprog, som ikke er forklaret og dermed uanvendeligt for de fleste uden kendskab til kodesprogets betydning. Det må forventes, at dette kodesprog er forklaret, når planerne kommer i offentlig høring.

Og hvor er det så, der skal gøres en særlig indsats, og hvilken indsats er der lagt op til for forbedring af vandmiljøet?

• Udbygning og forbedring af kommunale renseanlæg i oplandet • Basisforanstaltninger på renseanlæg: Forbedret rensning ved driftsoptimering og kapacitetsforbedring • Supplerende foranstaltninger på renseanlæg: Hygiejnisering og fjernelse af miljøfremmede stoffer ved UV- og ozonbehandling • Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse • Basisforanstaltninger for spredt bebyggelse: Spildevandsrensning på X antal ejendomme

Pænt ser det ud, men udvaskning af okker udgør fortsat en stor trussel for mange danske vandløb. Foto: Klaus Balleby.

TEMA: FISK OG VANDPLANER : :

M &V

9

• • • •

•

•

•

• •

• • • • • • • • • • •

Forbedrede forhold ved regnbetingede spildevandsudløb Basisforanstaltninger: X antal nye forsinkelsesbassiner Supplerende foranstaltninger: Udvidelse af X antal eksisterende forsinkelsesbassiner Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer - henholdsvis lavbund/ådale og højbund (f.eks. efterafgrøder) Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks vådområder, vedvarende græsningsarealer) Forbedring af vandløbenes fysiske forhold (f.eks udvidede bræmmer til 10 meter langs vandløb og omkring søer, gensnoninger af vandløb, fjernelse af spærringer) Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler (f.eks. vedvarende græsningsarealer, pesticidfri dyrkning ved boringer) Reduktion af påvirkninger fra punktkilder (spildevand og forurenede grunde) Etablering af 8000 ha. nye vådområder Indførelse af et kvælstofkvote-system på oplandsbasis Ingen jordbearbejdning i efteråret Forbud mod pløjning af fodergræsarealer i vis- · se perioder Flere efterafgrøder Ophør eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse Fjernelse ;if spærringer Vandløbsrestaurering/genslyngninger Genåbning af rørlagte vandløb Okkerbekæmpelse i form af vandstandshævning eller okkerrensning Biomanipulation i søer Fosforfældning og iltning i søer Recirkulation i akvakulturanlæg

Behovet for vandløbsrestaurering er stort. Her er det tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen. som har sat sig ind bag rettet ved indvielsen af stort et restaureringsprojekt i Rasted Lillea.

Foto: Klaus Balleby.

10

M & V ::

TEMA : FISK OG VANDPLANER

Vandplanerne er beskæmmende ufuldstændige Samlet set er de foreløbige vandplaner beskæmmende ufuldstændige i forhold til de forventninger, der med rette var stillet til en hurtig og effektiv indsats over for de forhold , der forhindrer overfladevandet i at opnå god tilstand inden 2015.

Det skinner tydeligt igennem, at den (bevidste?) store forsinkelse i arbejdet med vandplanerne i forhold til direktivets tidsforløb samt et ønske om at være så nænsom som mulig over for landbruget, har placeret regeringens ambitionsniveau meget lavt - i hvert fald for så vidt angår målopfyldelsen inden 2015.

Indsatsområder og virkemidler er fornuftige på papiret, men alt for få vandområder bliver inddraget i første planperiode.

4

Det er desværre tydeligt i vandplanerne, at regeringens ambitionsniveau for det danske vandmiljø er meget lavt.

Foto: Kaare Manniche Ebert.

Tidsforsinkelsen fra statens side kan endog komme til at medføre yderligere forringelse af den praktiske implementering i første planperiode i forhold til kommunernes muligheder for at få gennemført fornuftige handleplaner i rette tid til at gøre indsatsen operativ senest i 2012.

På den baggrund kan det være på sin plads afslutningsvist at tydeliggøre de krav, Danmarks Sportsfiskerforbund - med baggrund i Vandrammedirektivet - kan stille til vandplaner og kommunale handleplaner.

1. Håndhævelse af "ikke forringelseskravet" 2. Indgreb over for forureningskilden frem for at bruge naturen som renseanlæg i form af kunstige vådområder/permanent sødannelser 3. 0-udledning af P og N til søer og følsomme fjorde 4. Helhedsorienteret tilgang til vandløbssystemer 5. Fri passage fra kilde til hav 6. Genskabe vandløbenes naturligt mæandrerende forløb 7. Optimal vandkvalitet

8. Sikre at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet 9. Tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser 10. Sikre de naturlige hydromorfologiske forhold 11. Udlægning af varierede bræmmebredder fra 10-150 meter langs vandløbene alt efter sårbarhed i forhold til næringsstofudledning 12. Ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene 13. Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen 14. Kontrol med udledninger fra overfaldsbygværker og befæstede arealer

15. Optimere spildevandsrensning fra spredt bebyggelse.

16. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer 17. Udlægning af gydegrus og sten mv.

18. Genåbning af rørlagte vandløb 19. Ophør eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse - gradvist for de stærkt kanaliserede vandløb 20. Ophør med indvinding af overfladevand ti l markvanding 21. Indgreb over for materialevandring ved inaktivering af dræn og grøfter mv.

22. Reduktion på mindst 60 % af N og 35 % af P udledning til kystområderne ~

Dambrugsud ledninger af mi ljø- og hormonforstyrrende stoffer skal ophøre. Foto: Klaus Balleby.

Sandet skal stoppes ved kilden , inden det ender i vandløbet, som tilfældet er her.

Foto : Kaare Mann iche Ebert.

TEMA : FISK OG VANDPLANER

M&V

11

,.

NATURPLANER for udvalgte dele af den danske natur Naturplanerne er den fremadrettede køreplan for beskyttelsen af de danske Natura 2000 områder, og de har potentialet til at gøre en væsentlig og positiv forskel. Men hvor store forbedringer planerne giver, afhænger af det politiske ambitionsnivea.

Tekst ..

3o H ika 55

IJ O L•i Dar nia fed

12

~

'\!..itu

rgcforP 1 r g

M & V •.

De danske Vandplaner omfatter hele Danmarks land- og vandareal. Det er ikke tilfældet for Naturplanerne, der kun omfatter udpegede områder.

Mere præcist omfatter de kun de områder, der betegnes Natura 2000 områder og som er udpeget i" henhold til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og/eller EU's habiratdirekriv. Se boks 1.

Beskyttelsen og forvaltningen af natura 2000 områderne skal være rettet mod der pågældende områdes spe~ifikke udpegningsgrundlag. For hvert eneste område er således angiver hvilke naturtyper og plante- og dyrearter, som området er udpeger for at tilgodese.

Med andre ord er der faktisk ikke pligt til ar tilgodese arrer og naturtyper, som ikke indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område, selvom der kan være er reelt behov!

TEMA : FISK OG VANDPLANER

.

Skjern Enge på det alleryderste af Skjern Å. En stor del af Skjern Å' s hovedløb er udpeget som Natura 2000 område og er dermed omfattet af naturplanerne. Foto: Jakob Sørensen.

Daglig og fr emadrettet beskyttelse Beskyttelsen af Natura 2000 områderne og deres udpegningsgrundlag bygger på to principper - den daglige beskyttelse mod aktiviteter, som vil kunne være et problem for udpegningsgrundlaget og den fremadrettede i form af naturpleje og naturgenopretning.

Den daglige beskyttelse kunne eksempelvis være omfattende oprensning af et vandløb, hvori der findes laks. Beskyttelsen sker her som udgangspunkt ved at indarbejde konkrete bestemmelser og vilkår i vandløbets regulativ. Andre "daglige aktiviteter" vil oftest kræve en konkret tilladelse og vil derfor skulle undergå en konsekvensvurdering, før

der eventuelt kan gives en tilladelse eller dispensation. Den daglige beskyttelse af områderne er stort set på plads - på papiret. I praksis synes myndighedernes administration af de gældende bestemmelser at variere en del fra kommune til kommune. I de tilfælde, hvor der indgives klage over en tilladelse, og klagenævnet omgør tilladelsen til et afslag, har myndigheden ikke administreret inden for administrationsgrundlaget.

En del af den daglige beskyttelse mod aktiviteter - som kan være et problem for udpegningsgrundlaget - er myndighedernes pligt til at gribe ind overfor igangværende aktiviteter, som viser sig problematiske. Denne pligt gælder kun hvis et :, TEMA: FISK OG VANDPLANER

M&V

13

,.

Hårdhændet vedligeholdelse. Opgravning er med til at holde vandløbene i en ustabil tilstand og giver meget dårlige betingelser for fisk, smådyr og planter. Foto: Kaare Manniche Ebert.

indgreb ikke kan afvente at problemet løses via naturplanen (den fremadrettede beskyttelse, jf. nedenfor). Et eksempel kunne være vedligeholdelse (oprensning) af et vandløb inden for rammerne af det gældepde regulativ. Viser det sig, at denne oprensning har meget væsentlige negative konsekvenser for udpegningsgrundlaget for vandløbet, og at et indgreb ikke kan afvente naturplanen, skal kommunen gribe ind og bringe videre oprensning til ophør.

Den fremadrettede beskyttelse omfatter - som tidligere nævnt - naturpleje og naturgenopretning og køreplanen for den del er kun lige sat i værk i form af udarbejdelsen af de såkaldte naturplaner.

Naturplanerne - en kinesisk æske Den fremadrettede beskyttelse af Natura 2000 områderne skal også rettes mod udpegningsgrundlaget. Naturplanerne er således de planer, der skal laves for Danmarks i alt 252 Natura 2000 områder, for at sikre den nødvendige pleje og eventuelt naturgenopretning, så udpegningsgrundlaget opnår en gunstig bevaringsstatus.

Naturplanerne kan man betragte som en slags "kinesisk æske". En del af planerne udgøres af basis-analyser af områdets tilstand. Den lavede amterne, før de blev nedlagt.

En anden del af en naturplan er et indsatsprogram, som staten skal lave. Se boks 2.

Indsatsprogrammet skal sætte rammerne for de handleplaner, som kommunerne efterfølgende skal lave og udmø nte (dog ikke på det marine område) .

14

ivl &V

TEMA: FISK OG VANDPLANER

De langsigtede mål I statens indsatsprogrammer vil Natura 2000 områdernes bevaringsmålsætninger blive beskrevet.

Det er de langsigtede mål for området. Bevaringsmålsætningerne er dermed den vigtigste del af naturplanerne. Dels fordi at det er her visionerne for området skal beskrives.

Men også fordi at den fremtidige, daglige forvaltning af områderne skal tage specifikt udgangspunkt i områdets konkrete bevaringsmålsætninger.

Sagt på en anden måde: Hvis bevaringsmålsætningen for et Natura 2000 vandløb er, at det skal blive til et !aksevandløb, skal alle fremtidige planer og projekter vurderes i forhold til denne målsætning, før de eventuelt kan tillades!

Det er også i naturplanerne, at der skal foretages en afvejning af eventuelt modstridende interesser - skal man f.eks. tilgodese våde naturtyper på bekostning af tørre naturtyper ved at reetablere en naturlig hydrologi?

BOKS 2

li

NATURPLANER I HØRING

St atens planforslag til de danske natu rplaner har været i teknisk forhøring hos kom munerne . Du kan finde dem p å http :l l

www . b I st. d k l NATURE NI N atu-

r a_ 2 00 O_ p Iane rI Se _ Natura 2 000-p Ian ern el De e n delige naturplaner forventes i of-

fentlig høring i efteråret 2010.

Et kriterium for denne vægtning af æbler og pærer er, hvorvidt arten eller naturtypen er prioriteret eller ej. Prioriterede arter og naturtyper vejer tungere end ikke prioriterede arter og naturtyper.

Blandt fiskene er snæblen prioriteret. Hvor snæbel indgår i udpegningsgrundlaget vil optimering af forholdene for snæblen derfor veje tungere, end hensyn til ikke prioriterede arter og naturtyper.

Men det er ikke altid nødvendigvis så let at vægte arter og naturtyper. Et godt eksempel på vanskelighederne er Saltbæk Vig på Nordvestsjælland. Den kunstige kystlagune er en prioriteret naturtype. Vandkvaliteten er elendig. Skal man fjerne en del af dæmningen, og øge vandudskiftningen - selvom det vil koste sjældne orkideer, der vil bliver oversvømmet med saltvand? I mange tilfælde er svaret ikke ligetil.

Løsningen er et helikopter-perspektiv, som sikrer, at der på nationalt plan ikke sker en forfordeling af visse arter og naturtyper på bekostning af andre.

Indtil nu er forvaltningen af natura 2000 områderne overvejende foregået fra skrivebordet.

Naturplan e r og fisk Naturplanerne skal fra skrivebordet ud i virkeligheden for at gøre en forskel. Det vil ske, når de kommunale handleplaner er på plads om 11h - 2 år og skal føres ud i livet.

I princippet skal det enkelte områdes udpegningsgrundlag bringes til at opnå eller bevare en såkaldt gunstig bevaringsstatus.

Hvilke tiltag, der skal til for at nå dette mål, beror selvsagt på arten og naturtypen. I forhold til fiskefaunaen i Danmark er der tale om 10 salt- og ferskvandsarter, som er stærkt varierende i udbredelse og forekomst. Se boks 3.

Nedenfor er søgt opstillet et idekatalog for nogle af de tiltag, man kan forestille sig kunne være hensigtsmæssige i forhold til fiskefaunaen. Listen er givetvis ikke udtømmende.

Natura 2000 Vandløb • Fjernelse af opstemninger I barrierer • Etablering af passager • Udlægning af gydegrus • Begrænsning af grødeskæring og oprensning (revision af vandløbsregulativer) i Natura 2000 vandløb • Begrænsning af vandindvinding i oplandet (såfremt der er en drænende indvirkning på vandløbet) • Begrænsning af næringsstofudvaskning fra oplandet Natura 2000 Fjorde • Begrænsning af fiskeri med bundskrabende redskaber

Flodlampret

Lampetra fluviatills

Bæklampret

Lampetra planeri

Havlampret

Petromyzon marinus

Stavsild

Alosa fallax

Majsild

Alosa alosa

Laks

Salmo salar (kun i ferskvand)

Snæbel•

Coregonus oxyrhynchus *

Stør

Acipenser sturlo

Hvidfinnet ferskvandsulk

Cottus gobio

• arten er angivet som "prioriteret" i habitatdirektivet og dermed omfattet af en skærpet beskyttelsesforpligtelse

• •

Begrænsning af visse typer garnfiskeri Begrænsning af næringsstofudvaskning fra oplandet

Natura 2000 områder på søterritoriet • Begrænsning af fiskeri med bundskrabende redskaber • Etablering I reetablering af rev Naturplanerne har potentialet til at gøre en væsentlig og positiv forskel. Ikke blot for udpegningsgrundlaget i området, men også for øvrige arter og naturtyper, som vil nyde gavn af tiltagene ovenfor. I hvilket omfang naturplanerne reelt vil gøre en væsentlig forskel, beror på det politiske ambitionsniveau - herunder det økonomiske råderum.

Derfor vil det også være af betydning at bidrage med konstruktive kommentarer til udkastene til statens naturplaner i den igangværende høringsperiode, og den kommende høring af de kommunale Handleplaner. ~ TEMA: FISK OG VANDPLANER

M&V

15

GODT NYT FOR VANDMILJØET Tre principielle afgørelser på klagesager i henholdsvis Miljøklagenævnet og By- og Landskabsstyrelsen sender signal om, at klagesystemet vil tage både Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv alvorligt.

Tekst

Jt

C,

r I JOt ')

16

f' vgE Sd

f< l

c.

J

• 1

t l

I Plcll Kc.

&

To vigtige EU direktiver med beskyttelse og forbedring af naturkvaliteter som hovedformål er i fuld gang med at blive gennemført i Danmark. Habitatd irektivet, der beskytter arter og naturtyper har virket et stykke tid, mens Vandrammedirektivet, der beskytter og forbedrer overfladevandets kvalitet, står lige for døren .

TEMA: FISK OG VANDPLANER

Fortolkningen af direktiverne giver ofte anledning til problemer, og usikkerheden omkring fortolkningerne af bestemmelserne skal ofte afprøves ved en klageinstans , hvis afgørelser bliver retningsgivende for myndighedernes sagsbehandling i tilsvarende sager. I boks 1, 2 og 3 omtales tre afgørelser af principi el og retningsgivende karakter. ""'

#

TEMA: FISK OG VANDPLANER

M&V

17

..

r

18

M&V

TEMA : FISK OG VANDPLANER

l

TEMA : FISK OG VANDPLANER

M&V

19

..

FISKENE OG VAN DRAM M EDI REKTIVET Fra 2015 kommer fiskene til at indgå i vurderingen af miljøtilstanden i vandløb og søer. Artiklen giver et indblik i de mange overvejelser og udfordringer, der ligger bag udviklingen af et fælles europæisk fiskeindeks - et udviklingsarbejde de danske miljømyndigheder bevidst har undladt at deltage i ...

Fiskenes krav bliver også tilgodeset i Vandrammedirektivet. Foto: Bernt Rene Voss Grimm.

Tekst .:

Med vedtagelsen af EU's Vandrammedirektiv 23.

\J1e s J~psen se11orforsker ved ,TU Aqu2. Fra 2006 2009 ansva•l1g fo , U s koord1ner1ng at 'l'e·~ulibrew1gspr cessen af •11etoder 'J' rp E.nwrte· 11f e, 1 af t1sKer1P V inc r, nmedirev

oktober 2000, fik EU landene en miljølov, der omfatter alle vandområder, og som er langt mere ambitiøs end nogen tidligere lovgivning. I sammenligning med Vandrammedirektivets målsætning var de dans ke Vandmiljøplaner blot små forsigtige skridt i den rigtige retning. Vandrammedirektivet slår uden tøven fast, at alle naturlige vandløb, søer og fjorde/kystområder i EU skal leve op til en helt bestemt målsætning. Og hvis de ikke gør det, skal de enkelte lande straks sørge for, at forholdene for-

•vet

20

bedres, så målsætningen kan opfyldes.

Vandrammedirektivet er en meget enkel lovtekst (i sammenligning med andre EU direktiver) og beskriver meget klart, hvad alle med lemslande TEMA: FISK OG VANDPLANER

skal gøre - og hvornår! lalle naturlige vandløb og søer skal de fysisk-kemiske parametre måles, og desuden skal der også måles biologiske kvalitetselementer (BKE) og disse er i vandløb: Makroinvertebrater (insekter og smådyr), planter, fytoplankton og fisk . l søer er det makro-invertebrater, planter, plankton og fisk .

Ideen er helt basalt, at man skal overvåge (a ltså foretage målinger) alle vandløb og søer, og både plante- og dyresamfundet skal i hvert enkelt tilfælde være i overensstemmelse med, hvad man vil forvente at finde i natur, der ikke er grundlæggende ændret af menneskelige aktiviteter. Dette skal i hvert tilfælde - og for hvert kvalitetselement - gøres ved at sammenligne med en såkaldt referencetilstand.

,.

Biologisk kvalitetselement

Egenskaber der skal beskrives ved hjælp af mål/indeks

Makrofyter og kiselalger

Artssammensætning, abundans (fx dækningsgrad , biomasse eller antal)

Makroinvertebrater

Taxonomisk sammensætning, abundans, sensitive og tolerante taxa , diversitet

Fisk

Artssammensætning, abundans, aldersstruktur

Tabel 1 // Oversigt over de tre biologiske kvalitetselementer (BKE) i vandløb.

Fra DMU rapport 499.

Referencetilstanden er den tilstand en given å eller sø vi lle have haft uden menneskelig påvirkning.

Lovmæssigt var landene forpligtet til at være klar med både moniterings- og evalueringsværktøjerne inden december 2006. Dette lykkedes ikke, og derfor blev der givet en ekstra tidsramme på tre år til at få færdiggjort arbejdet med at udvik le evalueringsværktøjer (indeks), så den yderste deadline var december 2009. Ved den dato skulle alle medlemslande have funktionelle indeks for alle relevante biologiske kvalitetselementer for både vandløb og søer.

Juridisk og teoretisk udstikker direktivet a ltså klare retningslinjer for, hvordan det ska l gennemføres, men rent praktisk har det vist sig at være langt mere problematisk og tidskrævende end forventet. Dette skyldes to ting: 1) Naturens mangfoldighed og uforudsigelighed. 2) Manglende politisk (og økonomisk) opbakning.

Efter underskrivelsen af direktivet i 2000 gik politikerne roligt hjem til deres respektive lande og mente, at nu havde man 6 år til at etablere et moniterings- og eva luerings program, så der var tid nok.

Selve moniteringen omfatter blot en udvidet prøvetagning, hvor både planter og dyr indgår, og i Danmark havde amterne allerede et godt program, der ikke var langt fra at opfylde kravene i direktivet.

Uenighed om fiskemonitering Det er vigtigt, at man kan sammenligne imellem landene, så det er nødvendigt at alle moniterer (tager prøver) på samme måde. Det vil sige at indsamling af plankton, planter, insekter eller fisk, ska l foregå på samme (eller sammenlignelig) vis i for eksempel Sverige og Rumænien. Når det gælder insekter i vand løb og plankton i søer er sagen relativt klar, da der her allerede inden 2000 forelå standardiserede "sampling methods". Det viste sig også hu rtigt, at nå r det gælder indsamling af fisk i små og mellemstore vandløb, benyttede de fleste el-fiskeri . Bortset herfra var der ikke spor enighed om, hvordan man kunne/burde foretage sine målinger, og der gjorde det ikke lettere, at en række (mest sydeuropæiske) medlemslande slet ikke havde rra-

dition for at indsamle biologisk materiale fra søer og vandløb og aldrig havde overvåget miljøtilstanden. Der blev derfor ret tidligt iværksat en indsats for at formulere og blive enige om EU-standarder (CEN-standards) for, hvordan man ska l monitere de forskellige elementer i de forskellige vand-typer.

Dette arbejde pågår stadig, og der er nu CEN-standarder for el-fiskeri i vadbare vandløb og for oversigesgarn-fiskeri i søer. Relevant for fiskene er, at der også er en CEN-standard under udarbejdelse for brugen af hydroakkustik (ekkolod) til monitering af fisk i store,· dybe søer. For nogle af elemen terne i fl ere vand-typer, er der stadig ikke udviklet gode moniteringsmetoder.

- ~=it

~~~~-~~ -~~ ..-=- --=-

~~~~ ;,

Allerede i Storm P's tid, var man begyndt at undersøge måder at monitere fiskebestandene på!

Evalueringsværktøjer Der næste skridt er, at de indsamlede data fra moniteringen skal bruges til at evaluere miljøtilstanden i det givne vandløb/sø. Dette skal gøres ved, ar hvert enkelt land udvikler og rester objektive ~ TEMA: FISK OG VANDPLANER

M&V

21

.. "evaluation tools" - altså systemer, der kan veje de observerede/målte værdier mod referencetilstanden. Det gøres i praksis ved, at man finder en eller flere gode indikatorer - såkaldte "metrics - der hver for sig kan sige noget om en eller flere af de påvirkninger, søen eller vandløbet har været udsat for. Disse indikatorer samles til et såkaldt indeks, hvor man kan indtaste sine målte værdier (f.eks. fangster fra elektrofiskeri) og så får en score, der efterfølgende kan oversættes til en økologisk tilstandskategori.

Når hvert land har udviklet og testet alle disse indeks, ska l de sammenlignes og afpasses med tilsvarende indeks fra andre lande, og først når man er sikre på, at de respektive landes indeks ikke rammer helt skævt i forhold til andre - eller at landene bliver enige om at bruge samme indeks - kan et indeks accepteres som officielt og indskrives i EU-lovgivningen.

Det omfattende arbejde med at monitere vådområderne, udvikle, teste og kalibrere en lang række indeks, sku lle oprindeligt have været afsluttet i 2006 og senere i 2009, men status nu (2010 ) er at kun få nationale eller fælles indeks, udover insekter i vandløb, er færdige og accepteret af Kommissionen.

Udviklinge n af et fiskeind e ks I oktober 2006 etablerede EU-kommissionen en arbejdsgruppe, der sku lle hjælpe med at gennemføre udviklingen og interkalibreringen af fiskeindeks i hele EU. I d~nne arbejdsgruppe var der 1-2 repræsentanter fra alle 27 EU-lande, og det var undertegnedes opgave at lede dette arbejde og løbende afrapportere om fremskridtene til Kommissionen.

Målet var, at der ved udgangen af 2009 sku lle være officielle nationale fiskeindeks i alle medlemsstater.

Opstemn1nger har stor betydning for sammen sætningen af fiskearter i et vandløbssystem.

Foto: Kaare Manniche Ebert.

Monitering ved e lf is ke ri For fiskene i vandløb har situ ationen været, at der fra starten har været bred enighed om, at moniteringen skulle foregå ved, at der bliver elektrofisket 50 - 100 m lange strækninger i alle vandløb, der har en størrelse, hvor man kan vade (altså op til ca.

1 m dybde).

I hvert vandløb/system, skal der fiskes adskillige strækninger/stationer - meget som vi kender det fra de danske udsætningsplaner. Fangsterne (alt registreres) fra alle stationerne skal direkte tastes ind i et program, der beregner værdier for alle indikatorerne i det aktuelle indeks og kombinerer disse til en samlet score. Scoren betegner kvaliteten af fiskebestanden på den pågældende station som værende en af fem mulige klassifikationer af den økologiske tilstand (høj, god, moderat, ringe og dårlig). Den samlede score for vandløbets stationer danner til sidst baggrund for klassifikationen af vandløbet i forhold til fiskene . I klassifikationen indgår desuden værdier beregnet på baggrund af de andre BKE, og hvis blot en af disse er under "god", skal der tages skridt til at forbedre vandløbet.

Som nævnt, blev der hurtigt enighed om metoden (elfiskeri) til monitering, men der var mange medlemslande, der aldrig havde brugt elfiskeri , og som ingen viden eller udstyr havde. I enkelte lande var al elfiskeri strengt forbudt, så her måtte man i gang med at ændre loven. I Danmark har vi brugt elbefiskninger af delstrækninger af vandløb som moniteringsmetode i årtier, men i cirka halvdelen af de 27 medlemslande, måtte man altså til at opbygge det krævede moniteringsnerværk helt fra bunden. Status er, at de fleste lande nu har fået udstyr og ekspertise til at foretage elbefiskninger på en standardiseret måde.

Europ e an Fi s h In dex, EF! I vadbare vandløb er elfiskeri langt den bedste og mest benyttede moniteringsmetode. når fiskebestanden skal kortlægges. Foto: Kaare Manniche Ebert .

22

M&V :: T EMA : FISK OG VANDPLAN ER

Næste skridt var så udviklingen af evalueringsværktøj (indeks), der var baseret på en række indikatorer, der hver for sig kunne sige noget om, hvilke påvirkninger en given fiskebestand har væ-

ret udsat for, og som tilsammen skal give et billede af, hvor langt bestanden er fra referencetilstanden.

Når det gælder fisk, er et sådant system udviklet og anvendes i visse områder af USA. Systemet der er baseret på 8-12 simple indikatorer, der tilsammen skulle sige noget om fiskebestandens "naturlighed".

I Europa forsøgte Frankrig også at anvende lignende systemer i 90'erne, men først med et stort EU-forskningsprojekt (FAME) blev der indsamlet standardiserede fiskedata (17.000) fra mange EUlande og oprettet en fælles database. Databasen kunne bruges til at undersøge, om der var nogle fælles karaktertræk ved en fiskebestand, der afspejlede graden af forskellige påvirkninger. Det er for eksempel klart, at hvis der i et lille vandløb med godt fald, ikke er ret mange ilt-krævende arter (som ørred), er det tegn på organisk forurening.

Hvis der i et vandløb ikke findes vandrende arter som ål, havørred eller laks, er det tegn på, at der ikke er fri passage til havet.

På baggrund af den store database og et massivt regnearbejde barslede FAME i 2004 med et skræddersyet indeks kaldet European Fish Index (EFI).

Sideløbende var nogle lande på grund af Vandrammedirektivet selv begyndt arbejdet med at udvikle indeks for fisk.

I efteråret 2006 blev det første EU-møde om sammenligning og interkalibrering af fiske-indeks (vandløb) afviklet med repræsentanter fra 23 lande.

På det tidspunkt havde ingen officielle indeks endnu, men 7-8 lande var godt på vej. De mest aktive lande som Holland, Østrig, Sverige, England og Frankrig havde indsamlet store mængder data (altså elfisket rigtigt meget) og brugte disse til at teste indikatorer og lave indeks. Disse lande havde allerede fra starten indset, at der skulle bruges mange ressourcer til det arbejde, og både penge og eksperter blev tildelt i en grad, der herhjemme virker helt utænkelig.

ge om meget detaljerede krav til udpegningen af referenceområder, så man i hvert fald sikrer, at der hersker ens standard for dette.

2. Dækningsgraden er ringe, idet der kun findes standardiserede fiskeresultater fra mindre (vadbare, < 1 m dybde) vandløb. En arbejdsgruppe under EU har arbejdet med at teste metoder til monitering i store vandløb og især Tyskland og Østrig har været meget aktive med forsøg i Elben og Donau. Resultaterne tyder på, at man godt kan lave gode fiskeindsamlinger ved elfiskeri fra båd.

3. Udsætnrnger og fiskeri. I modsætning til de andre BKE bliver fisk både "sået og høstet" og dette påvirker jo bestandene meget. I de fleste lande bliver der udsat fisk (og fisket) i en meget stor del af vandløbene.

4. Invasive/eksotiske arter. Både i forbindelse med udsætning (lovlige og ulovlige) og ved naturlig spredning, er der i mange vandløb kommet mange fiskearter, der ikke er naturligt hiemme hørende. Dette er især et problem i Sydeuropa, hvor over halvdelen af arterne ofte kan være eksotiske!

Elfiskeri fra båd har i i mange år været benyttet til at indfange moderfisk til avl. Nye resultater tyder på, at det også kan lade sig gøre

Udford ri nger me d EFI I løbet af arbejdet med et fiskeindeks havde mange lande også testet EFI-indeksets anvendelighed på de nationale data, dvs. at man undersøgte hvor præcis EFI kunne klassificere de forskellige vandløb i forhold til eksperters vurdering af samme vandløb. Det viste sig snart, at selvom EFI virkede ret godt i mellemstore centraleuropæiske vandløb, var det meget upræcis til at vurdere tilstanden i sydeuropæiske (Middelhavs) og skandinaviske vandløb. De største problemer i arbejdet med at udvikle gode indeks var generelt: 1. Mangel på egnede referencevandløb inden for

især større vandløb. Næsten alle floder i Europa er kraftigt påvirkede af menneskelig aktivitet, især udretning, kanalisering og opstemning.

Dette problem søges løst ved, at man bliver eni-

at lave gode fiskeindsamlinger fra båd. Foto: Klaus Balleby.

I arbejdsgruppen diskuterede man, hvordan disse problemer kunne overkommes, og hvordan man teknisk set fik lavet indeks, der var sammenlignelige. Generelt var det også svært at finde indikatorer, der viste en fin sammenhæng mellem scoren og påvirkningsgraden. Specielt var der stor fokus på at finde indikatorer, der kunne afspejle graden af fysiske ændringer i vandløb, især opstemninger.

Vi ved, at opstemninger forringer fiskebestandene, men i hvilken retning? Det er klart at fraværet af anadrome og katadrome (hav-vandrende) arter er en oplagt indikator, men for eksempel i Østrig har man ikke haft sådanne arter (bortset fra nogle udryddede stør-arter) og her fandt man kun god sammenhæng mellem graden af opstemninger og total fiskebiomasse. ~ TE MA : FISK OG VANDPL ANER

M&V

23

Frem til 2015 skal de danske vandløb kun bedømmes ud fra smadyrene. Fiskene kommer først med efter 2015. Foto: Jakob Sørensen.

Udsætninger og eksotiske. invasive arter gør det vanskeligt at bruge fiskebestanden til at

Fr avæ ren de da nsk inds ats

vurdere mi ljøtilstanden i vandløb og søer.

Når det gælder fisk, har Danmark været meget lidt aktiv i arbejdet med at udvikle og teste metoder.

Danmark var ikke med i FAME projektet og heller ikke i det senere EF!+ projekt og har derfor ikke haft indflydelse på udviklingen af det Europæiske Fiske Indeks (EFI). Det er overraskende at Danmark, der jo netop har en lang tradition indenfor el-fiskeri og monitering af fiskebestande, ikke har spillet en ledende rolle i processen med at etablere fiskeindeks.

Der har således været flere forsøg på at iværksætte projekter, der skulle udvikle et dansk fiskeindeks, men disse er alle strandet på Miljøministeriets bord. Der har været en politisk beslutning om, at Danmark ikke skal gøre en indsats for at leve op til Vandrammedirektivets krav, når det gælder fisk. Hvor andre lande har brugt millioner af euro på at opbygge monitering og forskning inden for fiskenes rolle i økosystemerne, har vi i Danmark intet iværksat, men derimod sparet en stor del af den vigtige monitering væk.

Det betyder, at Danmark i dag står uden indflydelse på valget af indeks, og vi bliver blot nødt til at anvende et af de allerede etablerede indeks, hvilket bliver meget problematisk. Desuden har Danmark heller ikke her levet op til de klare krav i Direktivet og vil modtage påtaler og senere eventuelt bøder fra EU-kommissionen. ~

Toget kører langsomt Ved slutningen af den såkaldte 2. interkalibrerings-runde (2009) var status, at der var 16 lande, der havde fået udviklet og testet nationale indeks.

Nogle få af disse var så gennemarbejdet, at de var klar til at blive sammenlignet (interkalibreret) og sendt ind til godkendelse. Det vil sige, at status her tre år efter, at alle lande skulle have alt klart, nu er, at der stadig ikke er et eneste godkendt operationelt vurderingsværktøj (indeks) til fisk i vandløb.

Det kan man jo godt kalde en dundrende fiasko, m·en sagen er, at toget nok er forsinket, og at det nok kører langsomt - men det kører!

Mange lande har på grund af Vandrammedirektivet fået et helt andet fokus på vandmiljø, og der er investeret store summer i at etablere moniteringsnerværk, således at myndighederne nu for første gang faktisk kommer rundt og tager prøver af både insekter, planter og fisk. Desuden har den store indsats givet forskerne en langt bedre viden om, hvordan vores akvatiske økosystemer reagerer på forskellige menneskeskabte påvirkninger, og et bedre overblik over den miserable tilstand de fleste europæiske vandløb og søer faktisk er i.

24

M&

TEMA: FISK OG VA NDPLA N ER

REFERENCER /1/ Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb , Faglig rapport fra DMU, nr . 499 2004 .

Annette Baattrup-Peders-

en, Nikolai Friberg, Morten Lauge Pedersen , Jens Skriver, Brian Kronvang, Søren E. Larsen / 2/ Jepsen, N. & Pont, D. (2007) l ntercalibration of fish-based Methods to evaluate River Ecological Quality.

EUR - report

22878 , JRC ,

Eu-

ropean Commision, 191 pp. ISBN 978-92-79 - 06540-8 .

TEMA : FISK OG VANDPLANER

M&V

25

(

MILJØ- & VANDPLEJE

::

NR. 35

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

SEPTEMBER 2010