M&V 28 2003

Miljø-

~

vandpleje .

tema:

Vandrammedirektivet ~ ~iC"'''''~~''~~'' \ ':" J •

o

Danmarks Sportsfiskerforbund • 2003

LEDER

28

vandpleje Landsudvalger for Miljø- & Vandpleje • 2003 Forsidefoto: Kaare M. Ebert, Jens Møller Andersen.

HÅB FOR VANDMILJØET 3

Vandrammedirektivet kan blive redningen for d e forarmede danske vandløb, søer og kystnære områder - vel at m æ rke hv is der . er mod til at føre det ud i sin fulde konsekvens.

EU VANDRAMMEDIREKTIVET 4

Projektchef ved Danmarks Miljøundersøgelser, Jens Møller Andersen, fortæller om EU Vandrammedirektivets implementering i Danmark og hvilken betydning det kan få for dansk natur.

VANDOMRÅDEDISTRIKTER 8

Miljøstyrelsen nedsatte i 2000 et udvalg , der skulle rådgive omkring den organisatoriske struktur samt den geografiske opdeling af vandområdedistrikter i henhold til Vandrammedirektivet. Læs her om udvalgets konklusioner, der kan få stor indflydelse på borgernes indflydelse på d e n fremtidige forvaltning af blandt andet vandløb og søer.

INVASIVE ARTER 12

27 nye arter har gennem de senere år etableret sig i danske søer og vandløb.

Nogle gør umiddelbart ingen skade, men andre - de såkaldte invasive arter - udkonkurrerer de oprindelige dyr og planter.

Et skælsættende direktiv Set med Danmarks Sportsfiskerforbunds øjne kan Vandrammedirektivet blive redningen for de forarmede danske vandløb, søer og kystnære ' områder, hvis der er mod til at føre det ud i livet i dets fulde konsekvens.

70% af søerne lever ikke op til de nuværende målsætninger og vore vandløb producerer i dag kun 7% af det antal ørredfisk vandløbene producerede for 100 år siden - alt sammen på grund af den mishandling, de har været udsat for gennem ganske mange år. .

Derforvil forbundets indsatsområder i forhold til Vandrammedirektivets implementering koncentrere sig om at sikre en fornuftig opbygning af vandområdedistrikterne, herunder en åben og gennemskuelig sagsbehandling med høj grad af brugerindflydelse sikre, at alle miljøfremmede og miljøskadelige stoffer medtages i de kriterier, der skal lægges til grund for det nye klassificeringssystem, og at grænseværdierne er realistiske i forhold til vådområdernes tålegrænser sikre, at vådområder klassificeres realistisk i forhold til deres aktuelle tilstand og ikke kunstigt opklassificeres af politiske/økonomiske årsager. sikre, at alle relevante vådområder i regionplanerne målsættes "god økologisk tilstand" medvirke til at sikre, at indsatsplanerne for forbed ring af vådområdernes kvalitet i henhold til direktivkravene følges op med konkret handling arbejde for at administrationen af Vandrammedirektivet tager udgangspunkt i et helhedssyn på vandløbssystemer og vådom råder således, at både vandkvalitet og biodiversitet indgår sætte større fokus på mynd ighederne forvaltning af grundvands ressourcer og udnyttelse af overfladevand til andre formål end naturformål.

Hvis Vandrammedirektivets ambitiøse mål skal nås, skal der hos myndigheder/politiker sl uges store kameler. Er der mod til at tage de nødvendige konsekvenser af EU kravene til målsætningsopfyldelse med hensyn til udledninger fra ferskvandsdambrug havbrugene i kystnære områder opstemninger ved vandkraftværker opstemninger ved dambrug landbrugets kvælstof/fosfor udledninger og voldsomme forbrug af grundvand til markvandinger - indvinding af overfladevand - udledninger af urenset spildevand fra rensningsanlæggenes nød overløb for blot at nævne eksempler på den omfattende menneskelige aktivitet, der påvirker vore vådområder negativt.

Der bliver sandt for dyden nok at tage fat på de kommende år.

Landsudvalget for Miljø- & vandpleje

/"

1[;:

i ~ } "

.

o

Landsudvalget Verner W. Hansen Oktober vænget 21 6000 Kolding

Michael Deacon Frihedsvej 1 6630 Rødding

Miljø- og vandpleje

Redaktør

Miljømagasin til foreninger i Danmarks Sportsfiskerforbund samt miljøinstitutioner i hele Danmark.

Hans Martin Olsen

Udgiver Mogens Nielsen Rosenhaven 213 2980 Kokkedal Thomas Sørensen Nygårdsterrasserne 245 D 3520 Farum

2

Torben Kaas Birkehaven 408 2980 Kokkedal Hans-Martin Olsen Langelandsgade 5 8700 Horsens

Layout og redigering Klaus Balleby

Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1 7100 Vejle - telefon 75 82 06 99.

Miljø- og vandpleje kan i begrænset omfang rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund .

OleWisler

Tryk

Oplag

Produktion

Scanprint, Svanemærke-godkendt Papir: Cyclus Offset 1.500 eksemplarer

ISSN 1397-5951

Af Jens K. Thygesen Da nmarks Sportsfiske rforbund

HÅB FOR VANDMILJØET

U

middelbart efter Danmarks indtræden i EF vedtog de europæiske fællesskaber det første fælles regelsæt for vandkvalitet for overfladevand. I daglig tale blev direktivet benævnt Fiskevandsdirektivet eller Ferskvandsdirektivet.

Direktivet opsatte en række fælles regler for vandkvalitet, som "gør det egnet til, at fisk kan leve deri" - som det næsten ordret er formuleret i direktivet.

Nu har vi så fået Vandrammedirektivet til afløsning for et Fiskevandsdirektiv, som egentlig aldrig er blevet fuldt implementeret i hvert fald ikke i Danmark og formentlig heller ikke i ret mange af EU's andre medlemslande. Og fiskevandsdirektivets bestemmerser er rent faktisk fortsat gældende for medlemslandene, indtil landene har fået de nye direktivbestemmelser gennemført i national lovgivning.

God økologisk tilstand Vandrammedirektivet bygger som nævnt videre på fiskevandsdirektivet , men supplerer dette med inddragelse af grundvand, overgangsvande og kystnære marine områder ud til 1 sømil fra kysten. Endvidere stilles der krav om et helhedssyn i vurderingen af vandkvalitet, så hele vandløbssystemer fra kilde t il hav inddrages i en samlet vurdering - også vandløbssystemer, der er grænseoverskridende. Og endelig er der krav om, at alle de af direktivet omfattede vande inden 2015 har nået en kvalitet, der i direktivet betegnes som "god økologisk tilstand' og som defineres som en af mennesker meget lidt påvirket tilstand.

Med andre ord skal alle de forhold, menneskelig aktivitet påvirker vandkvaliteten på i negativ retning, begrænses mest muligt. Der er altså tale om et krav om, at både de påvirkninger, der har indflydelse på vandkvaliteten (udledning af miljøfremmede stoffer, eks. kvælstof, fosfor, medicinrester, kemikalier mv.) og de påvirkninger, der har indflydelse på vandløbskvaliteten (spærringer, udretninger, manglende gydegrus, utilstrækkelige passageforhold for fisk og smådyrsfauna, vandindvindinger og lignende forhold , der forringer den vandkvalitet, som kendeteg-

ner et af menneskelig aktivitet næsten uberørt vandområdes naturlige flora og fauna) skal minimeres.

EU's hammer Hvis ikke det sker, så falder EU's hammer!

For Vandrammedirektivet slår faktisk fast, at hvis ikke medlemsstaterne gør.deres yderste for at nå målet om "god økologisk tilstand' inden for den fastsatte tidsramme, så kan EU kommissionen slæbe de formastelige for EF domstolen.

Forskellene mellem de kvalitetsmålsætninger, der gælder i dag, og de, der skal gælde i forhold til Vandrammedirektivet kan således opsummeres i følgende: Vandrammedirektivet stiller krav og tidshorisont om kontinuerlig og prog ressiv indsats for at nå "god økologisk tilstand' og kan pålægge sanktioner, hvis det ikke sker.

I henhold til Vandrammedirektivet kan der ikke ske nedklassificering til lavere målsætning Vandrammedirektivets kvalitetsmålsætninger omfatter ikke kun faunaklassificering (saprobie), men inddrager også fysiske, kemiske og andre forhold, der påvirkervandområdet negativt.

Vandrammedirektivet stiller krav om kvalitetsmålsætning omfattende hele vandløbssystemer fra kilde til hav Vandrammed irektivet stiller krav om offentligt tilgængelige indsatsplaner, der tydeligt indikerer, hvordan myndighederne vil nå målsætningen om "god økologisk tilstand'.

Vandrammedirektivet stiller krav om anderledes forvaltningsstrukturer.

Det interessante spørgsmål bliver så; hvordan myndighederne vil håndtere kategoriseringen af vandornråderne i forhold til direktivets besternmelser.

Kan der være begrundet frygt for, at myndighederne vælger at være beskedne i kvalitetskravene for at opnå høj kategori for så mange vådområder som muligt, så

investeringerne i forbedret miljø kan holdes på et lavere niveau?

Indtil videre må svaret på dette spørgsmål, afvente først det politiske arbejde med at ændre den nationale lovgivning, så den passer til bestemmelserne i direktivet.

Dernæst fæl lesskabets udmeldinger om de forhold, der skal være på plads, for at et vådområde reelt kan klassificeres som værende i "god økologisk tilstand' .

Undtagelser For selvom det understreges i direktivet, at principperne om progressivt arbejde med forbedring af vandm iljøet ikke kan fraviges, så er der alligevel elastik og smuthuller.

Eksempelvis er det anført, at principperne kan fraviges, hvis progressionen ikke kan foregå, hvis andre væsentlige samfundsinteressertilsidesættes!

Hvordan får organisationerne indflydelse på, hvordan "væsentlige samfundsinteresser" defineres?

Det er også anført, at principperne kan fraviges i særlige tilfælde, hvor den menneskelige aktivitet anses for at være umulig at reparere på.

Hvordan får organisationerne indflydelse på, hvor langt elastikken kan strækkes i den slags vurderinger?

Og hvordan får organisationerne indflydelse på de overordnede vandområdeplaner, de obligatoriske indsatsprogrammer, som følger derefter, og de supplerende foranstaltninger, der skal iværksættes, hvis indsatsprogrammerne ikke ertilstrækkelige?

Sportsfiskernes indsats Set med Danmarks Sportsfiskerforbunds øjne kan Vandrammedirektivet blive redningen for de forarmede danske vandløb, søer og kystnære områder, hvis der er mod til at føre det ud i livet i dets fulde konsekvens . 70 % af søerne lever ikke engang op ti l de nuværende målsætninger, og vore vandløb producerer i dag kun 7 % af det antal ørreder vandløbene producerede for 100 år siden alt sammen på grund af den mishandling, vandløbene har været udsat for gennem ganske mange år.

D

3

Af Projektchef Jens Møller Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser

Den 23. oktober 2000 vedtog EU Vandrammedirektivet. Direktivet har til formål at udstikke rammerne for, hvad der skal gøres for at beskytte grundvand, søer, vandløb og kystvande. Direktivet giver en oplagt mulighed for at få mere miljø for pengene. Forudsætningen er dog, at beslutningstagerne får en øget viden om vandmiljøet, samt at lovgivningen baseres på et bredt grundlag, der både omfatter miljømæssige og socioøkonomiske vurderinger.

EU.VANDRAMMEDIREKTIVET kommer til Danmark

E

U. vedtog den 23. oktober 2000 Vandrammedirektivet (Direktiv 2000/ 60/EC), som er en "ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger".

Formålet er at give rammer for beskyttelsen af grundvand og overfladevand (vandløb, søer og kystvande ) for dermed at forebygge forringelser og at opnå forbedringer i miljøtilstanden.

Direktivet opstiller ikke konkrete miljøkrav, men giver rammer og principperfor, hvorledes sammenlignelige vandmiljømål skal opfyldes i medlemslandene.

4

Vandrammedirektivets miljømål De generelle mål i Vandrammedirektivet er, at tilstanden i vandområderne ikke må forringes, og at medlemsstaterne via indsatsplaner mindsker de betydende påvirkningsfaktorer, så at en "god tilstand" opnås i vandområderne. Tilstanden betegnes som god, når de biologiske kvalitetselementer kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type vandområde under uberørte forhold (referencetilstand).

Der er dog mulighed for at fastsætte mere lempelige miljømål, hvis det vil blive uforholds-

mæssigt dyrt at opnå en god kvalitet.

Der er også mulighed forat udpege vandområder som "stærkt modificerede vandområder" eller "kunstige vandområder" (f.eks. kanaler, vandkraftsøer og kunstigt udgravede reservoirer). Her accepteres en fysiske påvirkning af vandområdet, men krav vedrørende forurenende tilførsler og påvirkning herfra er i princippet de samme som for de naturlige vandområder.

Indsats mod forurening I følge Vandrammedirektivet skal medlemssta-

terne gennemføre den nødvendige reduktion af forureningskilder og andre påvirkningsfaktorer senest i 2012.

Stofudledningen af spildevand baseres på den bedst tilgængelige teknologi.

Udledningen fra jordbrug skal begrænses ved brug af den bedste miljøpraksis, hvor det er relevant.

Hvis denne generelle indsats ikke ertilstrækkelig til at opfylde miljøkvalitetskravene for et vandområde, skal der fastsættes strengere krav til udledninger i oplandet.

Forureningsbekæmpelsen kan dels være en generel, landsdækkende regulering af miljøpåvirkninger, og dels en målrettet regional eller lokal indsats til beskyttelse af et konkret vandområde gennemført i overensstemmelse med de indsatsplaner, som

Vandområdedistrikterne skal udarbejde senest i 2009.

Direktivet ser ud til at blive et godt grundlag for en hensigtsmæssig beskyttelse af vandområder og grundvand. Jeg synes, at der særlig er grund til at fremhæve 3 punkter, som delvist er nyskabelser for Danmark:

1. Miljøvurderingerog planlægning skal ske afstrømningsområdevis: Vandområdeplaner Landet deles op i vandområdedistrikter, der følger vandafstrømningsoplande.

Vandområdedistriktsmyndigheden forventes knyttet til de nuværende amter. For hvert distrikt skal der senest i 2004 laves en såkaldt karakterisering af vandområderne bestående af analyser og vurderinger af mængder og kvaliteter af grundvands. forekomster og kvaliteter af vandområder,

vurderinger af de menneskelige aktiviteters indvirken på miljøet og økonomiske analyser af vandanvendelsen.

Herefter skal derfor hvert vandområdedistrikt laves vandområdeplaner med en integreret indsatsplan mod forurening af overfladevand og grundvand.

Vandområdeplanerne skal være vedtaget og offentliggjort inden udgangen af 2009 , og de skal revideres hvert 6. år.

Disse planer skal indeholde specificerede redegørelser for miljølilstand, målsætningerfortilstanden i de enkelte vandområder og grundvandsmagasiner, samt de foranstaltninger, som er nødvendige, og som er truffet for at opfylde målsætningerne. Den nødvendige indsats til opfyldelse af målene skal være gjort senest i 2012.

5

grundvand stilles krav til mængde og kemiske kvalitet, samt at påvirkninger ikke må forhindre målopfyldelse i andre vandområder, Vandrammedirektivet konkretiserer ikke, hvor stor afvigelse fra referencetilstanden, der kan accepteres, når kvaliteten stadig skal kaldes god, Der arbejdes fortiden både i EU og nationalt på at lave retningslinier herfor, Det vil være afgørende for den fremtidige planlægning og indsats at ramme en miljømæssig fornuftig og samtidig realistisk fastsættelse af krav til god kvalitet.

Sat på spidsen skal man undgå to grøfter:

Der er brug for konkrete prioriteringer mellem hensyn til dyrkningsinteresser og til naturen i ådal og i vandløb,

2, Der er fastsat en logisk referenceramme for miljøkvalitet Der har i Danmar.k været diskussion om, hvilken miljøtilstand vi skal stile efter, Blandt mulighedeme har været nævnt tilstanden på guldaldermalemes tid i 1800-tallet, tilstanden omkring 1900 før WCer holdt deres indtog eller tilstanden omkring 1950, da vore åbne kystvande endnu ikke var synderligt forurenede, Her skærer Vandrammedirektivet igennem med den eneste logiske løsning: "Referencetilstanden er den miljøkvalitet, der ville have være i dag, hvis der ikke havde været nogen menneskeskabt påvirkning", I praksis vil det ofte være vanskeligt at fastsætte, hvorledes denne tilstand vil være, men sigtelinien er klar, At referencetilstanden er den upåvirkede tilstand, er dog ikke ensbetydende med, at det er målsætningen at nå denne tilstand for en stor del af vandområderne, 3, Alle forureningspåvirkninger skal medtages i planlægningen Den hidtidige, konkrete vand kval itetsplanlægning i Danmark er sket i amternes regionplanlægning, Den nødvendige , regulering af påvirkningsfaktorer (forureningskilder) for vandområder har i disse planer næsten begrænset sig til krav til spildevandsudledninger og delvist de fysiske påvirkninger. Grundvandsbeskyttelse har dog i de seneste år kunnet ske gennem indsatsplaner, der omfatter alle væsentlig trusler mod grundvandet.

Også her skærer Vandrammedirektivet igennem og forudsætter, at "a/le typer af påvirkningsfaktorer (både forurenende udledninger og fysiske påvirkninger) skal medtages i indsatsplaneme",

Konkretisering af miljømålet: god kvalitet Det generelle mål for alt grundvand og overfladevand er, at det skal have en "god kvalitet", Vandrammedirektivets beskrivelser er, at de biologiske forhold kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type vandområde under uberørte forhold, For

6

For lempelige krav Den ene grøft er, at krav til god kvalitet bliver så lempelige, at der faktisk accepteres en ret stærk forurening, Det kan f,eks, ske ved, at man i søer og fjorde accepterer, at algemængden i vandet må være flere gange større end den ville være i referencetilstanden, For stramme krav Den anden grøft er, at krav til god kvalitet bliver så stramme, at de kun kan opfyldes ved uacceptable samfundsmæssige indgreb, f,eks, reduktion af befolkningsmængde eller ophør af dyrkning i store områder, For at undgå at falde i en af disse to grøfter skal der, i hvert fald på et vist niveau, foretages beregninger/overslag over både de miljømæssige konsekvenser og de socioøkonomiske konsekvenser af alternative konkrete krav til "god kvalitet", Danmarks Miljøundersøgelser har lavet beregninger af en rnulig fremtidig vandkvalitet i Randers Fjord, Beregningerne demonstrerer, at det her vil være særdeles vanskeligt at opnå en vandkvalitet, som med rimelighed kan kaldes god, uden at der gennemføres så stramme restriktioner overfor dyrkning af jorden, overfor de fysiske påvirkninger af fjorden og overfor spildevandsudledninger i fjordens opland, at det formentlig vil være samfundsmæssigt uacceptabelt.

Konkretisering af krav til miljøkvalitet - EQR Direktivets meget generelt formulerede krav til den økologiske kvalitet i vandornråderne (se faktaboksen nederst) kan ikke umiddel-

bart bruges af Vandområdedistrikterne til at opstille konkrete målsætninger eller indsatsplaner, De konkrete krav til miljøtilstanden opstilles bl.a, ved hjælp ad en såkaldte Ecological Ouality Ratio (EOR), som er forholdet mellem en værdiangivelse for den aktuelle økologiske kvalitet i vandområdet og den værdi, som kvaliteten ville have i referencetilstand, EOR vil dermed antage værdier mellem O og 1 (O for det totalt ødelagte vandområde og 1 for et upåvirket vandområde), Der arbejdes både i EU og i medlemslandene på at fastsætte, hvorledes disse kvalitetsratioer beregnes ud fra konkrete moniteringsresultater fra vandområderne, samt på at fastsætte hvilke EOR værdier, der skal danne grænser rnellem høj og god kvalitet og mellem god og moderat kvalitet.

Arbejdsgrupper under EU Kommissionen udarbejder udkast hertil i løbet af 2002,

Gennemskueligt system - for myndigheder og for borgere Fastsættelsen af krav gennem EOR værdier til de økologiske forhold i vandområderne kan synes kompliceret og kan givetvis gøres komplicEiret. Hertil kornmer, at det er nødvendigt at kende sammenhængene mellem påvirkningsfaktorer og miljøeffekt i vandområdet for at kunne træffe beslutning om miljøindsats for at opfylde målsætningen" Vi må håbe, at systemet for beslutning om og konkretisering af rnålsætninger og indsats bliver gennemskuelige ikke blot for Vandområdedistrikterne, men også for borgerne i området.

"Forsimplede eksempler" på en sådan gennell')skuelighed kan være, at det af de opstillede EOR mål og indsatsplanerfrerngår, at Målsætningen for en sø eller fjord (rnål: god økologisk tilstand), der eutrofieres som følge af fosfortilførsel fra spildevand og dyrkning af jorden er, at algemængden højst må være f.eks, 50 % højere end i referencetilstanden, Vandområdedistriktet harvurderet, at der er proportionalitet mellem tilførsel af plantetilgængeligt fosfor og algemængden, Heraf følger, at denne fosfortilførsel skal mindskes til højst 150 % af tilførslen i referencetilstanden ,

~----------------------------- FAKTA Vandrammedirektivets beskrivelser af kvalitetskrav ved målsætning om "høj", "god" eller "moderat tilstand",

Høj tilstand: De biologiske og de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælderfor den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring,

God tilstand: De biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold,

Moderat tilstand: De biologiske kvalitetselementer for overfladevandet viser rnindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end underforhold med god tilstand, Ud over disse tre kvalitetsklasser anvendes også klasserne "ringe tilstand" og "dårlig tilstand", Disse kvalitetsklasser er dog ikke beskrevet på tilsvarende vis,

En vandløbsstrækning (mål: god økologisk kvalitet) er vurderet til at skulle skulle have faunaklasse 6 i referencetilstand. Målsætningen medfører, at faunaklassen skal være mindst 5.

Vandområdedistriktet foretager nærmere vurderinger af mulighedeme for målopfyldelse ved reduktion af spi ldevandsudledninger ogjeller ved at skabe bedre fysiske forhold i vandløbet og beskriver den besluttede indsats i indsatsplanen forvandområdedistriktet, f.eks. at reducere eller undlade vandløbsvedligeholdelse.

Måling af miljøkvaliteten vandom råderne Om den målsatte kvali tet (EOR) for et vandområde er opfyldt skal afklares gennem moniteringsprog ram mer med hovedvægt på de økologiske kvalitetsparametre. Disse moniteringsprogrammer skal være iværksat ved udgangen af 2006. Det nuværende (NOVA) er under revision og vil fra 2004 blive erstattet af det såkaldte NOVANA program (nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur). Heri vil en del afVandrammedirektivetets moniteringsforpligtigelser blive indehold!. De øvrige moniteringsforpligtelser, som er mere relaterede til de enkelte foruren ingskilder, besluttes og gennemføres af Vandområded istriktemejamterne.

Det er endnu ikke afklaret, hvor meget algemængden må være øget i fo rhold til den uforu renede tilstand i danske søer og kystvande med en målsætning om god tilstand.

danske landbrugsarealer, men især i opl ande til søer og fjorde med væse ntlig vandtilførsel fra landbrugsområder.

Behov for øget viden Viden skal der ti l, både for at fastsætte de konkrete økologiske kval itetskriterier for et vandområde og for at forudsige, hvilke ændringer, der vi l rnedføre målopfyldelse. For at kunne planlægge indsats, som vil føre til den nødvendige forbedring i de danske vandområder, er der især 3 områder, hvor vores viden i dag er utilstrækkelig: Vandløbsfysiske forhold: Hvilke ændringer i vand løbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaureringer vil være nødvendige i forskellige typer af vandløb, for at en god ti lstand kan opnås?

Diffust fosforbidrag : Hvordan kvantificeres bedst fosforbidrag fra dyrkede arealer, og hvilke målrettede foranstaltn inger kan iværksættes for at mindske fosfo rudvaskningen?

Transport og omsætning i vandområderne: Betydningen af transport af forurenende stoffer rned vand fra det ene område ti l det andet og betydningen af omsætningen af stoffer i vandom råde!.

Gør Vandrammedi rektivet nogen forskel Det er min forventning, at Vandrammedirektivet især vil føre til en større miljøbeskyttelsesindsats på to områder: Indsats for at forbedre de vandløbsfysiske forhold, sarntidig med at naturindholdet i de danske ådale øges, fordi dyrkning af en dellavbunds arealer opgives.

Indsats for at mindske fosforbidraget fra dyrkede arealer, dels generelt i de

Myndighedskompetancer Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor præcist EU retn ingslinier for økologisk kvalitet formuleres for de forskellige målsætningsklasser (høj, god og moderat).

Det vil være vanskeligt på EU-plan at lave meget konkrete krav, der skal gælde for alle typer af vandområder. Jeg tror derfor, at EU vil udmelde rammer for kvalitetskrav, og at det herefter bliver op til myndighederne i de enkelte medlemslande at beslutte præcise krav for det enkelte vandområde.

I Danmark vil det formentlig være hensigtsmæssigt, om de nationale miljømyndigheder (Miljøministeriet) udmelder rammer eller mindstekrav for de økologiske kvaliteter i de enkelte vandområdetyper, og at Vandområdedistrikterne herefter fastsætter de præcise og operationelle krav til den økologiske ti lstand inden for de nationalt udstukne ram mer.

Hvis der i stedet laves nationalt bindende kvalitetskrav for hver enkelt type af vandområder, vi l det være nødvendigt at operere med et uoverskueligt stort antal typer, hvis der skal være samme krav til alle vandområder inden for en bestemt type, og hvis kravene skal være nogenlunde præcise og realistiske.

Mere miljø for pengene med Vandrammedirektivet Der er mulighed for at opnå større miljøeffekt af indsats end hidtil, ford i indsatsen i høj grad kan målrettes efter, hvad der er nødvendigt for det enkelte vandområde, Det vil f.eks. sige, at ikke blot krav til spildevandsrensning, men også foranstaltninger til at undgåj mindske udvaskning af næringssalte fra dyrkede arealer eller restriktioner på vandløbs-

ved ligeholdelse kan reguleres efter vandområdets sårbarhed overfor den konkrete påvirkn ing og efter, hvor højt naturbeskytteisen af det enkelte vandområde prioriteres.

Dette vi l stille nye krav til både lovgivning og planlægning, og både lovgivere og planlæggere har brug for et beslutningsgrundlag, der omfatter både miljømæssige og socioøkonomiske konsekvensvurderinger af alternativer. Med disse redskabertil rådighed vil Vandrammedirektivet både kunne give os det rniljø, vi vil have, og rnest rni ljø for pengene.

Forbehold Synspunkter i artiklen og tolkninger af Vandrammedirektivet er forfatterens egne og ikke nødvendigvis sammenfaldende med Miljøministeriets.

D

FAKTA Nogle vigtige tidsfrister i irnplementeringen af Vandrarnmedirektivet 2003 Vandrarnrnedirektivet indarbejdet i dansk lov og Vandornrådedistrikter udpeget

2004 Vandområdedistnkter udarbejder rapport over distrikternes vandmiljøforhold 2006 Vandrammedirektivets rnoniteringsprogrammer iværksættes 2009 Vandområded istrikter vedtager rnålsætninger og indsatsplaner 2012 Indsatsprogrammer skal være operationelle

7

VANDOMRÅDEDISTRIKTER

i Danmark

Vandrammedirektivet kræver, at hele vandløbsoplande fremover fo rvaltes af en og samme myndighed i modsætning til i dag, hvor et enkelt vand løb kan risikere at høre under flere amter og mange kommuner. Miljøstyrelsen nedsatte i 2000 et udvalg, der skulle rådgive omkring den organisatoriske struktur samt den geografiske opdeling af vandområdedistrikter. læs her om udvalgets konklusioner, der kan få stor indflydelse på borgernes indflydelse på den fremtidige forvaltning af blandt andet vandløb og søer.

Af Mogens Ni~lsen Landsudvalget for Miljø- &Vandpleje

M

iljø- og Energiministeren bad i december.2000 Miljøstyrelsen om . at nedsætte et udvalg til drøftelse af den fremtidige opdeling af Danmark i vandområdedistrikter i henhold ti l Vandrammedirektivets bestemmelser og ti l drøftelse af den fremtidige forvaltningsstruktur i forbindelse hermed.

Udvalget fik ifølge sit kommissorium til opgave at udarbejde modeller for geografisk afgrænsning af vandområdedistrikter og til organisatorisk struktur for disse, herunder fordeling af ansvar og kompetencer mellem myndigheder. Modelleme sku lle være i overensstemmelse med Vandrammedirektivets artikel 3.

På basis af udvalgets arbejde skal ministeriet tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige reguleringsinstrumenter og virkemidlertil sikring af et ensartet administrationsgrund lag for de ansvarlige myndigheder senest den 22. december 2003.

Denne artikel omfatter konklusioner fra udvalgets arbejde, som det er rapporteret i udvalgets afsluttende rapport "Redegørelse forvandområdedistrikter i Danmark".

Vandrammedirektivets overordnede krav til geografisk opdeling Vandrammedirektivets artikel 3 fastlægger, at de centrale geografiske enheder i vandforvaltningsmæssigt sammenhæng skal være såkaldte vandområdedistrikter. Et vandområdedistrikt defineres i Vandrammed irektivet som:

" Etland- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og ky stvand " .

8

Et vandløbsopland er defineret i direktivet som:

"Landområder, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i en enkelt flodmunding eller i et enkelt delta ".

Direktivet fast'lægger ingen nedre eller øvre græ nserfor størrelsen af vandområded istrikter, om end det forhold at et vand løbsopland ikke kan deles mellem flere vandområdedistrikter, i praksis begrænser størrelsen.

Foreslåede geografiske modeller i udvalgsarbejdet Udvalget har inden for de rammer, som er g ivet i direktivets bestemmelser, drøftet flere modellertil geografisk opdeling af Danmark i vandområdedistrikter. Der har været to indgangsvinklertil opdelingen.

Den ene in dgangsvinkel har været at vandområdedistrikteme skal være få, store og give den bedste tilpasning til større kystvande og grundvandsområder. Der har i udvalget været beskrevet en opdeling i 5, 6 el ler 7 vandområdedistrikter med udgangspunkt heri (figur

1).

Den anden indgangsvinkel for udvalgets drøftelser har været at afgrænse vandområdedistrikteme på en måde, så grænserne for distrikteme i videst mUlig omfang falder sammen med de nuværende amtsgrænser, idet der i forb indelse med den geografiske opdeling er lagt vægt på i videst muligt omfang at bevare og videreudbygge den nuværende administrative opbygning og kompetencefordeling i amtskommuner og kommuner.

Denne model giver i alt 14 vandområdedistrikter, idet Københavns og Frederiksberg

Kommuner indgår i et vandområdedistrikt sammen med Københavns Amt (figur 2).

Vandløbsoplande, der går på tværs af grænsen mellem to amtskommuner, indgår som andre vandløbsoplande fu ldt ud i kun et vandområdedistrikt, der dermed tilsvarende vi l stræk-ke sig på tværs af amtsgrænsen.

Udvalget har også drøftet en variant af denne model, hvor der opereres med et vandområdedistrikt, der dækker hele hovedstadsområdet, dvs. Københavns Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, også her med de nødvendige tilpasninger i forhold til grænserne for vand løbsoplandene.

Denne variant giver 12 vandom rådedistrikter.

Få eller mange vandområdedistrikter Udvalget har vurderet, at der isoleret set i forhold til større grundvandsmagasiner og naturligt sammenhørende kystvande kan være miljøfaglige fordele knyttet t il en struktur baseret på få, store vandområdedistri1<ter. Ved store vandområdedistrikter kan større grundvandsmagasiner og naturligt sammenhørende kystvande forvaltes inden for et vandområdedistrikt, hvorved der ikke bliver det samme behov for at koordinere på tværs af vandområdedistrikterne.

En model, baseret på store vandområdedistrikter større end de nuværende administrative grænser, kræver imi dlertid, fo r at koordinere all e de implicerede mynd igheders interesser, formelt eller reelt indførelse af et nyt planlæggende myndighedsniveau i dansk miljøregulering ved siden af stat, amtskommuner og kommuner.

Udvalget finder, at oprettelsen af et yderligere myndighedsniveau ikke er nødvendigt

1 .J

Figur 1. Hvis vandområdedistrikteme i Danmark skal være få, store og give den bedste tilpasning til større kystvande og grundvandsområder foreslår det nedsatte udvalg en opdeling i 5,6 eller 7 vandområdedistrikter - her illustreret ved "6-modellen". På figuren er amtsgrænser og kystlinie angivet med en fed streg, vandområdedistrikter med "farvede" felter. Den stiplede linie angiver basislinien plus en sømil.

og på mange måder ikke er hensigtsmæssigt. Udvalget lægger for det første vægt på den øgede forvaltningsmæssige kompleksitet, der vil følge af et yderligere myndighedsniveau. For det andet lægger udvalget vægt på, at overflytning af opgaver fra direkte valgte politiske organer til indirekte valgte politiske organer alt andet lige indebærer en større afstand mellem befolkningen og de ansvarlige beslutningstagere.

Udvalget finder, at de nye opgaver, der følger af direktivet, ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, myndighederne allerede varetager i dag. De ændringer heraf, der følger af direktivet, nødvendiggør ikke en grundlæggende ny myndighedsstruktur i dansk vandforvaltning. De nye opgaver kan og bør integreres i og baseres på den nuværende kompetencestruktur. Der skal foretages væsentlige ændringer i indsatsen for at leve op til Vandrammedirektivets miljøkrav. Dette aktualiserer behovet for samspil mellem de planlæggende myndigheder og de udførende og/eller finansierende myndigheder.

Da kommunerne i relativt stort omfang vil være udførende og/eller finansierende myndighed i dele af indsatsprogramrneme, særligt vedrørende spildevandsregulering og vandforsyning , erdet udvalgets vurdering, at en tæt involvering af både amtskommuner og kommuner i planlægningsprocessen vil skabe det bedst mulige grundlag for en praktisk gennemførelse af den indsats, der er nødvendig for at frembringe forbedringer i . vandmiljøet.

Den anbefalede geografiske opdeling Udvalget anbefaler, at der som udgangspunkt oprettes et vandområdedistrikt for hvert amt, og at grænseme for vandområdedistriktet kommer til at ligge så tæt på de nuværende amtsgrænser som muligt, for i videst muligt omfang at bevare og videreudbygge den nuværende administrative opbygning og kornpetencefordeling i amtskommuner og kommuner (figur 2). I forlængelse heraf anbefaler udvalget dog, at der for hovedstadsområdet oprettes et særskilt hovedstadsdistrikt, hvor Københavns Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår i et samlet vandområdedistrikt. Et sådant hovedstadsdistrikt vil kunne tage hensyn til de særlige forhold omkring grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser i hovedstadsområdet, hvor der i forvejen er et koordineret plansamarbejde mellem de berørte parter.

HUR skal under alle omstændigheder indarbejde recipientkvalitets- og vandindvindingsplanlægningen i regionplanerne.

Den anbefalede geografiske opdeling giver i alt 12 vandområdedistrikter i Danmark.

i J

Den anbefalede administration inden for vandområdedistrikterne Figur 2. Skal vandområdedistrikterne i Danmark i videst mulig omfang falde sammen med de nuværende amtsgrænser foreslår udvalget en opdeling i enten 12 (den anbefalede) eller 14 vandområdedistrikter - her illusteret ved "14-modellen". På figuren er amtsgrænser og kystlinie angivet med en fed streg, vandområdedistrikter med "farvede" felter. Den stiplede linie angiver basislinien plus en sømil.

Udvalget anbefaler, at den amtskommune, der har det største areal i vandområdedistriktet eller de største interesser i eventuelle amtsgrænseoverskridende vandløbsoplande, udpeges som ansvarlig myndighed med koordinerende ansvar i forhold til øvrige ansvarlige myndigheder indenfor vandom-

9

Det er nødvendigt, at vandområdedistrikter, der har fælles grundvand og kystvande, samarbejder med henblik på et homogentgrundlag for miljøbeskyttelsen.

rådedistriktet. HUR udpeges som koordineringsorgan for hovedstadsdistriktet.

Ved at udpege HUR som koordineringsorgan for et samlet vandområdedistrikt for hovedstadsområdet vil alle amtskommuner i hovedstadsområdet sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner komme til at indgå i et ligeværdigt samarbejde i distriktet med en administrativ konstruktion, der i dag varetager regionplanlægningen for vandforvaltningen, og som allerede er accepteret af alle parter.

Den koordinerende amtskommune tillægges kompetence til at koordinere opgavevaretagelsen for alle vandområdedistriktets vandløbsoplande, også selvom disse ligger inden for andre amtskommuners grænser. Den koordinerende amtskommune skal således i dialog med de øvrige relevante myndigheder udarbejde forslag til løsning af opgaveme inden for vandområdedistriktet.

Den koordinerende amtskommune tillægges således i.kke kompetence til at træffe beslutninger på vegne af de øvrige ansvarlige myndigheder i distriktet. Forslagene skal accepteres af alle amtskommuner i vandområdedistriktet for at kunne træde i kraft. Hvis der ikke kan opnås enighed, må uenigheden indbringes for Miljøministeren.

Det har været udvalgets udgangspunkt, at de nuværende kompetencestrukturer i videst mulig omfang skal fastholdes, men at det for det tilfælde, hvor vandområdedistriktmyndigheden får videre beføjelser end amtskommuneme har i den nuværende regulering, skal sikres, at kommunernes interesser beskyttes.

10

Med indsatsprogrammeme tilføjes formelt en operationalisering af planinstrurnenterne, sorn ikke findes i forbindelse med regionplanlægningen i dag. Med baggrund i udvalgets ønske om at beskytte kommunernes interesserfinder udvalget det hensigtsmæssigt, at kommunerne får mulighed fortidlig inddragelse i udarbejdelsen af vandområdeplaner og i form af ankemuligheder.

Inddragelse af myndigheder og interessenter Udvalget vurderer, at det er nødvendigt med en tæt inddragelse af alle interessenter dvs. myndigheder og organisationer i den fremtidige vandområdeplanlægning.

Vandrammedirektivet tilskynder medlemsstateme til en aktiv inddragelse af interessenterne i gennemførelsen af direktivet og navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Der skal i forbindelse hermed sendes tidsplaner og arbejdsprogrammerfor udarbejdelse af planeme til høring, offentliggøres en foreløbig oversigt over vandforvaltningsmæssige problemstillinger samt sendes udkast til planerne til høring.

Medlemsstaterne skal således senest 3 år før hver planperiode offentliggøre et program for udarbejdelsen af planerne og skal herunder beskrive høringsprocessen. Udkast til planen skal offentliggøres mindst 1 år inden planperioden og offentligheden skal have mulighed for inden for 6 måneder at fremsætte bemærkninger.

I udvalgsarbejdet har det været drøftet, at sikre denne inddragelse af interessenter, ved at den koordinerende myndighed forpligtiges

til at oprette et eller flere dialogfora inden for vandområdedistriktet med deltagelse af berørte kommuner, amtskomrnuner, øvrige berørte interessenter og interesseorganisationer med interesser i konkrete oplande inden for det pågældende distrikt.

De statslige repræsentanter i udvalget (flertallet) vurderer irnidlertid, at den nødvendige dialog med myndigheder og interessenter kan og bør ske uden oprettelse af nye fora, der vil kunne forøge den offentlige administration, jf. også det nye regeringsgrundlag.

Mere om inddragelse af organ isationer De beslutninger, som de koordinerende myndighedertræffer, kan få stor betydning for vandrniljøet og har derfor naturligt også stor interesse for andre interessenter og interesseorganisationer inden for vandforvaltningen.

Det vurderes, at Vandrammedirektivets vidtgående høringsbestemmelser generelt vil kunne tilfredsstille behovet for høring og inddragelse af interesseorganisationerne i forbindelse med udarbejdelse af indsatsprogrammer og vandområdeplaner.

Udvalget anbefaler, at det i den videre implementeringsproces sikres, at NGO'er og interesseorganisationerne inddrages så hurtigt som muligt i processen, når derforeligger et plan ud kast, og at myndighederne, i det omfang det er muligt, inddrager organisationerne i udviklingen og gennemførelsen af planerne. Udvalget vurderer således, at der i lovgivningen i overensstemmelse med direktivets krav herom bør fastsættes krav til ind-

dragelse af organisationer mv. i en tidlig og tæt løbende dialog med de ansvarlige myndigheder om både miljømål, problemkatalog over de væsentligste vandforvaltningsmæssige problemstillinger, vandområdeplaner samt indsatsprogrammer.

Den koordinerende amtskommune bør, som ovenfor nævnt, sammen med distriktets øvrige amtskommuner være ansvarlige for fastlæggelse af miljømål m.v. og bør ud over at inddrage kommuneme også søge at inddrage de øvrige interessenter så tidligt som muligt. Dette kan ske i forbindelse med regionplanprocesssen eller en tilsvarende proces.

Udvalget finder endvidere, at det bør sikres, at de høringssvar, som NGO'eme udformer i forbindelse med skriftlige høringsfaser, medsendes ved en amtskommunes eller en kommunes eventuelle klage over et konkret indsatsprogram således, at NGO'ernes bemærkninger indgår i sagsbehandlingen hos klagemyndigheden.

Adgang til klage/anke over indsatsprogrammerne Selvom både berørte amtskommuner og kommuner i forbindelse med en lovfastsat høring vil få indflydelse på udarbejdelsen af

indsatsprogrammer, vil der kunne opstå situationer, hvor den koordinerende amtskommune i forbindelse med den endelige afvejning af det samlede program for hele vandområdedistriktet træffer beslutninger, der kan synes uacceptable for de berørte interessenter. Da uenigheder kan være svære at afklare og løse i selve vandområdedistriktet, anbefaler udvalget derfor, at dertil brug for afgørelse af uenighed i sådanne tilfælde bør gives berørte amtskommuner og kommuner en mulighed for at klage over det endelige indsatsprogram til Miljøministeren.

Det bemærkes, at udvalget ikke i udvalgsarbejdet har taget stilling til ankemulighederne i forbindelse med den konkrete gennemførelse af plangrundlaget i forhold til virksomheder, landbrug m.v. Fastlæggelse af ankemuligheder i forbindelse med den konkrete udmøntning af indsatsprogrammer mv. vil ske i forbindelse med den øvrige implementeringsproces.

Samarbejde mellem vandom rådedistrikter

For at sikre, at der etableres en sammenhængende forvaltning i forhold til miljøfaglige sammenhænge, bør der udvikles og opstilles en række faglige værktøjer, der fremover anvendes koordineret i de enkelte vandområdedistrikter. Endvidere skal det sikres, at der sker en sammenhængende forvaltning også i forhold til de miljøfaglige sammenhænge, der går på tværs af vandområdedistrikternes grænser, således at direktivets holistiske tankegang i videst mulige omfang gennemføres i vandforvaltningen, og således at også den miljøfaglige sammenhæng for større grundvandsmagasiner og naturligt sammenhængende overfladevand, delt på flere vandområdedistrikter, tilgodeses.

Vandområdedistrikternes opgaver og tidsfrister Vandrammedirektivet stillertidsmæssige krav til, hvornår de ansvarlige myndigheder skal udarbejde planer og programmer, samt til hvornår interessenter skal inddrages. I nedenstående tabel angives en tidslinie for fristerne i Vandrammedirektivet.

D

Det er nødvendigt, at vandområdedistrikter, der har fælles grundvand og kystvande, samarbejder med henblik på et homogent grund_O lag for miljøbeskyttelsen.

Aktivitet 1. Analyse af vandområdedistrikternes karakteristika

Seneste tidspunkt 4

22. december 2004

4

22. december 2004

4 4

22. december 2004

6

22. december 2006

2. Vurdering af menneskelige aktiviteters Indflydelse på overfladevandets og grundvandets tilstand 3. Økonomisk analyse af vandanvendelsen 4. Oversigt over beskyttede områder

22. december 2004

5. Trend reversal, grundvand 6. Overvågningsprogrammer for overfladevand, grundvand og beskyttede områder gøres operationelle

01 januar 2007 7. Offentliggørelse af tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af vandområdeplan

6

22. december 2006

7

22. december 2007

8. Offentliggørelse af foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige problemstillinger, der vedrører vandløbsoplandet 9. Offentlig høring over udkast til vandområdeplaner med Indsatsprogrammer

8

22. december 2008

10.lndsatsprogrammer udarbejdet

9

22. december 2009

11. Offentliggørelse af vandområdeplaner

9

22. december 2009

12

22. december 2012

12. Reguleringer af udledninger til vandområderne under anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde 13. Indsatsprogrammer operationelle

12

22. december 2012

14. Statusrapport om gennemførelse af Indsatsprogram

12

22. december 2012

15. Miljømål for overfladevand og grundvand opfyldt

15

22.december201S

16. MIlJømål for beskyttede områder opfyldt

15

22. december 2015

17. Publicering af 2. generation af vandområdeplaner

15

22. december 2015

27

22. december 2027

18. Ultimativ frist for opfyldelse af mIljømål efter 2 gange 6 års fristforlængelse

. Tidsfrister for vandområdedistrikternes ansvarlige myndigheders.aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af Vandrammedirektivet. For aktiviteter, der skal gentages periodisk, er kun den første frist angivet.

11

Af Inger Weidema Naturrådet

27 nye arter har gennem de senere år etableret sig i danske søer og vandløb. Nogle gør umiddelbart ikke skad.e, mens andre de såkaldte invasive arter - er en stor trussel mod de oprindelige dyr og planter.

Den danske bestand af flodkrebs trues i dag af en introduceret svampesygdom - krebsepest.

INVASIVE ARTER - en trussel mod fiskeriet og naturen 'i søer og vandløb ntroducerede arter er arter, der ikke naturligt hører hjemme i det område, de introduceres til. Et meget ken<;Jt eksempel er regnbueørred (Oncorrhynchus mykiss), som oprindeligt stammer fra Nordamerika.

Regnbueørred klarer sig ikke særlig godt uden for dambrug og etablerer ikke, eller kun meget sjældent, gydende bestande i dansk natur. De vildtlevende bestande af regnbueørred klarer sig tilsyneladende kun, hvis de løbende suppleres med undslupne fisk fra dambrug. Regnbueørreden ser ikke ud til at ændre den eksisterende natur væsentligt, og sandsynligheden taler for, at hvis udslip fra dambrug ophører, så vil regnbueørreden forsvinde igen. Sådan er det med mange introducerede arter.

Men der er nogle af de nye arter, der yngler, spreder sig og udkonkurrerer de oprindelige arter. De ødelægger de eksisterende økosystemer. Sådanne arter kaldes invasive.

Nogle invasive arter kan også skade fiskeriet.

I Danmark har holdningen til invasive arter mest været, at det var et ubetydeligt problem, som man ikke behøvede at bekymre sig synderligt om. Vores ret kolde klima har beskyttet os mod de mere varmekrævenoe nye arter, men i virkeligheden harvi måske hidtil bare været relativt heldige. Men nu vurderes det, at introduktion af nye invasive arter sammen med forurening og næringsstofbelastning er en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i vores søer og vandløb / V Flere og flere arter introduceres som følge af stigningen i den globale handel og transport. Og nogle af de arter vi har haft i en

I

12

årrække begynder pludseligt at vise tænder og brede sig på bekostning af den oprindelige fauna og flora.

Hvordan kommer de nye arter til Danmark Omkring halvdelen af de nye arter kommer ud i vores ferske vande ved bevidst udsætning (figur 1). Der er også nogle af arterne, som vi ikke ved noget om (i .

Danmark 11 %), mens resten groft sagt er utilsigtede introduktioner / 2/. Utilsigtede introduktioner skyldes skibsfart, akvakultur og akvariehold.

Ukendt 11%

Ballast

Akvarieudslip 11% Utilsigtede introduktioner, bl.a. fra akvakuijuranlæg 15%

Figur 1. Introduktionsveje for arter introducerede til de ferske vande i Danmark. Data fra Annex B i /2/.

Udsætning - fiskepleje eller mulig trussel I Danmark har man i mange hundrede år benyttet sig af udsætning af nye arter. Sandart (Stizostedion lucioperca), der i dag af mange

lystfiskere betragtes som en værdifuld dansk art, forekom ikke oprindeligt i Danmark. Arten blev indført i slutningen af 1800-tallet som ny sportsfisk og som en rovfisk, der kunne rydde op i fredfiskebestanden ..Flere undersøgelser har dog vist, at sandarten ikke bare spiser fredfisk men også ørredsmalt, og derved truer den en oprindelig art. (referencer i /3/ og / 4/ ). Antallet af sandart, der udsættes med støtte af fiskeplejemidlerne er for nedadgående. Og på længere sigt bør udsætning af arter som sandart helt ophøre.

I anden halvdel af 1900 tallet begyndte en praksis med at udsætte græskarper ( Ctenopharyngodon idellus), sølvkarper (Hypopthalmichthys 7r1olitrix) og kai-karper (Cyprius carpio), som er en variant af den almindelige karpe. Disse udsætningerforetages af enkeltpersoner eller grundejerforeninger for at karperne skal spise vandplanterne fra små næringsrige søer og skabe swimmingpool-blåt vand og et spektakulært fiskeliv. Resultatet er dog som regel et ganske andet. Vandplanteme forsvinder, og i stedet skabes et vandhul med mudret og uklart vand. På den måde har man mange steder dels ødelagt en varieret flora af vand planter og dels fjernet livsgrundlaget for de fugle og padder, der er afhængige af planterne. ~dsæt­ ning af græskarper mv. er forbudt, undtagel') i små enkeltmandsejede søer uden til- og fraløb, hvor der kræves en §3 tilladelse fra amtet.

Det er ikke kun fisk, der er blevet udsat. I 1970'erne blev sumpkrebsen, også kaldet den smalkloede krebs '(Astacus leptodacty-

Art Ørred

Gruppe

Antal

4.169.700

Laks

270.800

Helt

600.000

PJ

Svampe

Antal

Gedde

4.283.300 726.500

Planter

5

Flodkrebs

Invertebrater

6

Sandart

400

Fisk

15

Pighvar

10.000

Total

Z7

Skrubbe

10.200

Tabel 1: Introducerede organismegrupper i Danmark.

lus), udsat flere steder på Sjælland, På dette tidspunkt blev sumpkrebsen, som er fra Tyr. kiet, solgt levende hos fiskehand leren. Selvom fremmede arter ikke må sættes ud i naturen, må levende krebs godt importeres til konsum , og det har altså fristet nogle menneskertil at forsøge med egen krebseavl. Dette "hul" i naturbeskyttelsesloven har haft voldsomme følger for den hjemmehørende bestand afflodkrebs. Flodkrebsen (Astacus astacus) er i forvejen truet på grund af sygdomme og tab af levesteder, og nu fortrænges den så yderligere, fordi sumpkrebsen er mere aggressiv og territoriehævdende og i stand til at jage flodkrebsene ud af deres skjulesteder. Sumpkrebsene har bidraget til, at flod krebsen nu er en rødlistet art, der er i fare for helt at forsvinde.

I nyere tid er man begyndt at foretage klækning og udsætning af hjemmehørende arter for at kompensere for manglende naturlig gydning . Dette sker isærfor ørred (Saima trutta) og laks (Saima salar). Udsætninger kan også foregå med det bevidste formål at forbedre det akvatiske økosystem. I stærkt næringsstofbelastede søer kan man iagttage en ond cirkel , hvor fredfisk opæder alle zooplankton , hvorefter der bliver en overproduktion af alger - søen bliver uklar, Man kan i nogle til fælde bryde den onde c irkel ved at fjerne fredfiskene. Det kan enten ske ved at opfiske dem, eller ved at udsætte rovfisk, f,eks. gedde (Esox lucius).

Det er store summer, der anvendes ti l udsætninger. Fiskeplejemidlerne er på omkring 30 mio, kr, hvoraf ca. halvdelen anvendes til udsætn inger. Hertil kommer, hvad andre offentlige myndigheder, privatpersoner og foreninger anvender /6/. Det er store mængder tisk der årligt udsættes. I 2000 blev udsat aver 10 mio. fisk alene for fiskeplejemidlerne (se tabel 2).

Udsætningerne er i disse år inde i en meget positiv udvikling, idet der i stigende grad tages højde for de populationsgenetiske aspekter ved selve opformeringen / 4/. Udsætningen af dambrugsfisk bør ophøre snarest muligt; således at der kun udsættes afkom af lokale moderfisk i vandområder med oprindelige bestande - genetisk "forurening" skal undgås / 7/.1 vand løb, hvor de lokale bestande er helt forsvundet, må æg og sæd hentes fra nærmeste bestand for at sikre en genetisk sammensætning, der er så tæt på den oprindelige som muligt. På langt sigt bør udsæt-

7 .800

Tabel 2. Danske udsætninger i 2000.

ningerne udfases, og der bør i stedet satses på vandkvalitetsforbedringer, genopretningen af vand løbene og fiskepleje gennem regu lering af fiskeri tr ykket.

Levende agnfisk bruges i nogle tilfælde ved lystfiskeri. Når agnfisken hopper af krogen, eller når resten af fiskene hældes i søen eller vandløbet efter endt fiskeri , introduceres måske en ny art til naturen. I Danmark har vi fået introduceret lille hundefisk (Umbra pygmae) på denne måde. Men også en art som regnløjen (Leucaspius delineatus), der er hjemmehørende i visse dele af Danmark, kan som agnfisk blive spredttil søer, hvor den ellers ikke har forekommet (se også Sportsfiskeren nr. 9, 2002, side 46). Udsætning af fisk må som udgangspunkt kun foregå efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Men om "udsætn ing" af agnfisk også er omfattet af denne bestemmelse er uklart, og under alle omstændigheder lader det sig nok bedst undgå ved at informere lystfiskerne frem for at udstede et forbud.

Akvakultur som utilsigtet introduktionsvej Dambrugsdrift blev sat i system allerede i middelalderen, hvor bl.a. karper (Cyprinus carpio) og sølvkaruds ( Carassius aura tus) blev opdrættet til de troende under fasten. Næste store rykind i dambrugene var de nordamerikanske laksefisk. Arter som regnbueørred, ki ldeørred (Salvelinus fontinalis) og

cutthroatørred (Oncorrhynchus clackl) blev introduceret til dambrug i den sidste halvdel af 1800 tallet /3/. Af d isse tre arter er det især regnbueørred, som er blevet en kæmpesucces i dambrugene, og derfor er det også denne art, som oftest findes som desertør i vandløb i dag. Det er sjældent, der etableres ynglende bestande af deintroducerede ørredarter(Søren Berg pers. medd.).

Men undslupne fisk kan i visse tilfælde konkurrere med de oprindelige ørreder om føden og på den måde udgøre et problem .

Akvaku ltur har også medført andre problemer, f.eks. introduktion af diverse fiskesygdomme. Ålens svømmeblæreorm (Anguil/icala crassus) er et andet karakteristisk eksempel på en sådan utilsigtet introduktion. Svømmeblæreormen lever naturligt på japanske ål (Anguilla japonica), som tilsyneladende er resistente overfor parasitten. Svømmeblæreormen blev introduceret til Vesteuropa omkring 1980 via svømmeblæreme på sendinger af levende ål fra Taiwan. Disse ål var beregnet ti l konsum, men nogen kom ud i naturli ge vandløb og/ ell er dambrug alligevel. Allerede i 1988 var parasitten nået til Danmark/8/. Nu har den spredt sig over det meste af landet og truer den europæiske ål (Anguilla anguilla), som tåler infektion af ormen meget dårligere end de japanske ål. Undersøgelser af angrebne ål antyder, at ålenes konditions forringes, så de ikke længere vil kunne klare rejsen ti l gydepladseme i Sargassohavet. Antallet af

~--------------------------__-

FAKTA

Definitioner benyttet i artiklen :

Introducerede arter - Nye a rte r, der er kommet hertil ved menneskets hjælp, kaldes også ikke-hjemmehørende arter. Introducerede arter kan enten være indført bevidst eller være indslæbt.

Invasive arter - Introducerede arter, der forme rer sig kraftigt, spreder sig og påvirker naturlige økosystemer afgørende. Det er ikke muligt på forhå nd at skelne skarpt mellem invasive og ikke invasive arter. En art kan opføre sig stilfærd igt i lang tid og derefter brede sig invasivt i løbet af en kortere årrække. .

Hjemmehørende arter - Begrebet hjemmehørende e r ikke knyttet ti l nationale grænser, men m å anskues biologisk udfra populationsgenetiske og biogeografiske betragtninger og omfatter a rter som af egen kraft er kommet til vores del af ve rden.

Udsætning - Begrebet udsætning b ruges bredt om den bevidste introduktion af ikkehjemmehørende a rter samt ophjælpning af hjemmehørende arter og omflytninger (translokationer).

13

FAKTA Introducerede arter kan forri nge den biologiske mangfoldighedved: at optræde som nye led , f. eks. rovdyr eller bytte i de lokale fødekæder (sandart). at konkurrere med andre organismer om samme plads i fødekæden (vandpest) .. at overføre sygdom til lokale a rte r (krebsepest). a! være mellemvært for parasitter eller smittebære r (signalkrebs, japanske ål) .

Svømmeblæreormen blev introduceret til Vesteuropa omkring 1980 via levende ål fra Taiwan. Nu truer ormen den europæiske ål, som er meget sårbar overfor infektioner af ormen.

glasål langs vores kyster er gået meget tilbage.i nyere tid, hvilket understøtter denne hypotese /3/. Parasitten har været katastrofal for ålefiskeriet, som for tiden holdes oppe med massive udsætninger (se tabel 2), og i vid udstrækning erved at blive erstattet af opdræt.

Det er ikke kun på fiskesiden , at skadelige sygdomme slæbes ind sammen med introducerede arter. Krebsepest (Aphanomyses astacf) blev introduceret samtidig med, at den amerikanske signalkrebs (Pasifastacus /eniucu/us) blev introduceret. Signalkrebsen var simpelthen resistent bærer af sygdommen. Krebsepesten, som" er en svampesygdom, er formentlig den primære årsag ti l nedgangen i antallet af europæiske flodkrebs. På trods af en storstilet forskningsindsats, især i Sverige, er det endnu ikke lykkes at finde en måde at stoppe sygdommen på / 2/. Flodkrebsen er et trist eksempel på at såvel tilsigtede som utilsigtede introduktioner kan have fatale konsekvenser for både rekreativt fiskeri, erhverv og de natu rlige økosystemer.

Livet i en ballasttank' Skibsfarten er ansvarli g for en meget stor andel af introduktioner af nye arter. Arterne kommer til landet både vedhæftet skibskrogene og som blinde passagerer i ballastvandet. Ballastvand er nødvendigt for skibenes stabilitet og dermed skibssikkerheden. Så når Æt skib har losset sin last, fyldes ballasttankene med vand, som atter pumpes ud, når skibet i næste havn atter laster nye varer.

Desværre er vandet fyldt med allehånde organisrner, alt fra fisk til små planktoniske organismer. Der er primærttale om marine arter, men en del af arterne trives i brak og fers~vand. Det mest berygtede eksempel er nok introduktionen af den europæiske vandremusling (Dreissena po/ymorpha) til de store søer i Nordamerika, hvor arten har kostet det amerikanske samfund ornkring 5 mia $. Herhjemrne har vi bl.a. fået uld hånds-

14

at krydse sig med særligt tilpassede lokale stammer af samme art (laks).

krabben (Eriacheir sinensis) med ballastvand.

Uld håndskrabben yngler i havet, og det er dens planktoniske larver, der transporteres i skibenes ballasttanke. Uldhåndskrabberne kan være til stor gene for garnfiskere, idet de spiser af fiskene, og også kan ødelægge garnene med deres skarpe klosakse samt underminere dæmninger med de gange, de skjuler sig i. I Tyskland har man set store masseforekomster, f.eks. i 1997 i Elben ved Hamborg. I Danmark kendes arten især fra området omkring Højer sluse, m'en enkelteksemplarer er fundet overalt i landet /3/.

Vandplanter - en potentiel katastrofe fo r naturen Akvariets og havedammens prydplanter kan også være en tikkende bombe under livet i søer og vand l"'b. I dag er den introducerede art vandpest (E/adea canadensis) den mest almindelige vandplante i Danmark. Planten stammer fra Nordamerika og er til stor skade i vores natur, fordi den vokser hurtigt og udkonkurrerer de naturligt forekommende vandplanter. Desuden kan den skabe iltsvind og dermed fiskedød. I England og Sydeuropa har man tilsvarende problemer med andemadsbregnerne (Azalla spp.).

Andemadsbregnerne lever i symbiose med en blågrøn alge, som tilfører planterne kvælstof. Dette medfører, at planterne vokser så voldsomt, at fuglene ofte kan spadsere på det grønne tæppe, der dannes i vandoverfladen.

Andemadsbregnerne findes også af og ti l i Danmark, men opfattes endnu ikke som et problem, da det indtil videre ser det ud til at vores ko lde vintre slår dem ihjel /9/. Det er meget vigtigt at vandplanter - eller bare dele heraf - ikke spredes,og det kan alle der færdes i og ved vandløb og søer bidrage til.

Fiskegrej og både bør undersøges, og planter eller plantedele fjernes (se faktaboks). Ligeledes bør det betragtes som en selvfølge at akvarie- og havedamsplanter ikke smides ud i søer og vand løb, når de kasseres.

Økosystemerne påvirkes altid Introducerede arter vil altid have en ell er anden effekt på økosystemer, spørgsmålet er bare, hvor meget og hvornår (se faktaboks). Effekterne spænder fra det minimale til det katastrofale. I værste fald kan det medføre uddøen af lokale arter eller genetiske ændringer. Men selv hvis vi tror, vi kan overskue konsekvenser af at udsætte en ny fiskeart i et område kan en ny balance i økosystemet bevirke, at invertebrater og planter skades på langt sigt. Groft sagt kan man sige, at der ikke findes en artsintroduktion, der er "gratis".

Endelig er det væsentligt i denne sammenhæng, at erindre at dambrugsfisk i en Put and Take sø kan væ re fin t nok for nogle, mens andre derimod synes, at de naturlige fiskebestande i det lokale vand løb er langt mere attraktive. En ny rovfisk, som sandart, kan være et spændende og tilfredsstillende bytte for nogle, mens andre beklager dens effekter på byttedyrene.

Fremtidsperspektiver Bekæmpelse af uønskede arter er nærmest umulig. Mange arter formerer sig, spredes og vandrer rundt i og mellem vandløbssystemerne - de er kor t sagSvanskelige at holde styr på. På mange måder er det lettere med et udslip af gift eller olie, fordi det dog kan begrænses, og der bliver ikke mere af det hen ad vejen. Derfor er det så utroligt vigtigt at tænke i forebyggelse - det gælder om at undgå at introducere arter, der kan give skader. Det er desværre uhyre svært at forudsige, hvilke arter der kan blive invasive.

Den bedste ide om potentielle skadevoldere fås fakt isk ved at se på resten af verden. De arter, som er skadelige i andre lande, specielt i vores nabolande, vil med meget stor sandsynlighed også kunne skade vores økosystemer.

Et problem i vores bestræbelser på at forebygge skadelige, invasive arter er, at vi mang-

Danmarks mest almindelige vandplante er vandpest.

Planten er introduceret og til stor skade i vores natur, fordi den vokser hurtigt og udkonkurrerer de naturligt forekommende vandplanter.

ler viden. Der er behov for specifikke undersøgelser af såvel individuelle arter som hele økosystemer. Uden dybt kendskab til de eksisterende systemer er det oV61rordentligt svært at spå om fremtid ige effekter af helt nye arter. Der er desuden behov for undersøgelser om, hvordan vi kan begrænse mængden af utilsigtede introdu ktioner via ballastvand, akvakultur, fiskeri mm. Der er også behov for en revision af regler og lovgivning.

Men mest af alt, er der brug for, at vi får diskuteret delte emne - at vi bliver mere bevidste om de mulige introduktionsmåder og skadevirkninger af invasive arter.

I de store søer i USA/Canada er fiskeriet meget alvorligt truet af invasive europæiske

arter som havlampret (Petromyzon marinus), "round goby" (Neogobius melanostomus) og hork (Gymnocephalus cemuus). Vi er i Danmark i den heldige position at vi indtil nu har undgået de store katastrofer, men det betyder ikke at vi kan læne os tilbage og slappe af, men derimod at vi nu har en unik chance for at forbygge, mens tid er.

D

/1/ Naturrådet 2001. Invasive arter og GMO'ernye trusler mod naturen. Naturrådet 2001.

Rapporten kan købes i Miliøbutikken eller downloades fra www.naturraadet.dk.

/2/ Sandlund, OT & Bongård, T. 2000. The freshwater environment. I: Weidema, I.R. (ed.)

Introduced species in the Nordie countries.

Nordisk Ministerråd, København, Danmark, pp.

87-122 plus annex B.

/3/ Jensen, F. 2001. Introduktion af artertil de ferske vande. I: Invasive arter og GMO'er - nye trusler mod naturen. Naturrådet 2001. Rapporten kan købes i Miljøbutikken.eller downloades fra www.naturraadet.dk.

FAKTA Hvad du i praksis kan gøre for at begrænse problemet med invasive arter i ferskvand: Lær de skadelige invasive arter at kende: Vandpest, signal krebs, vandremusling, uldhåndkrabbe etc. og undgå at sprede dem.

Snak med andre om problemerne med invasive arter, evt. ved møder i fiskeriforeninger og andre lokale interessegrupper.

Undgå helst at bruge levende agnfisk. Hæld aldrig overskydende agnfisk ud i vandet. Beholderen tømmes ud på land, langt fra vandet - der kan være smitsomme fiskesygdomme og potentielle invasive arter i beholderen.

Rens båd, trailer og alt fiskegrej grundigt, inden du forlader et fiskevand : Fjern alle planter og plantedele fra båd, motor og trailer. Dyr, som f.eks. muslinger, fjernes også. Hvis rensningen foregår derhjemme bør planter og dyr bortskaffes i dagrenovationen (hvor de bliver brændt) i stedet for at hældes i afløbet.

Usynlige, levende organismer kan gemme sig i alt dit fiskegrej, incl. waders, så det skal skylles og gennemtørres, inden det bruges et nyt sted .

Støt op om eksisterende regulering: Respekter de veterinære grænser og myndighedernes krav f.eks . til udsætnings materiale.

Sæt aldrig fisk eller andre organismer ud i naturen uden tilladelse - det er ulovligt og muligvis skadeligt, også for fiskeriet fremover. Det gælder for både planter og dyr.

Hvis du finder noget nyt og mistænkeligt, det være sig dyr eller planter, så kontakt amtet. Prøv ikke på egen hånd en bekæmpelse, men spørg myndighederne.

/4/ Hansen, M.M. 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

/5/ Skov-og Naturstyreisen, Miljø-og Energiministeriet 1997 Vejledning om regler for udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande.

/6/ Geertz-Hansen, P. Status for Fiskeplejen pr.

1/3-2001. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2001.

/7/ Hansen, M.M. & Nielsen, E.E. 2000.

Populationsgenetik i fiskeplejen : Erfaringer fra Karup Å. Fisk og Hav 51 . 64-71.

/8/ Køie, M. 1991. Swimbladcjer nematodes (Anguillicola spp.) and gill monogeans (Pseudodactylogyrusspp.) parasitic on the European eel (Anguilla anguilla). J. Conc. Int. Explor. Mer., 47: 391-398.

/9/ Rune, F. & Jørgensen, H1997 Andemadsbregne (Azolla Lamarck) - botanik, udbredelse og anvendelse. Urt 21, 59-65.

15

ORIENTERING Vandløbsfiskenes verden Denne bog af Jan Nielsen er allerede en klassiker blandt miljøinteresserede lystfiskere.

I et letforståeligt sprog og med talrige fotos giver bogen en fomem gennemgang af fiskenes krav t il van9 løbet, hvilke problemer der findes, og hvordan vi kan være med til at løse dem.

Bogen bruges som lærebog til Danmarks Sportsfiskerforbunds vandmiljøkurser.

Paperback, 202 sider med fotos og illustrationer.

Format 16,5 x 23,5 cm.

Førpris: 269. Tilbudspris til medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund 99,- kroner inklusiv forsendelse. Bogen kan købes gennem Danmarks Sportsfiskerforbund .

Laksefiskeb'o ka Om .sammenhenger mellom beskatning, fiske og verdiskaping ved elvefiske etter laks, sjøaure og sjørøye.

Flemming Sørensen har læst bogen og giver følgende anmeldelse.

Med deltagelse fra flere af Norges forskningsmiljøer er der i perioden 1997 - 2000 gennemført et tværfag ligt projekt om sportsfiskeri efter laks, havørred og havgående rødding (sjørøye) i syv norske elve. Forskerne har undersøgt betydningen af forskellige typer sportsfiskeri på bestandene (fangsttryk), samt undersøgt holdningerne blandt sportsfiskere og elvejere til forskel lige former for restriktioner i fiskeriet. Derudover er den økonomiske betydning af fiskeriet på lokalsamfundene forsøgt beskrevet.

Bogen stiller og besvarer en række spørgsmål. På hvilke redskaber fanges de største laks? Hvor stor andel fanger sportsfiskerne af en lakseopgang ?

Hvor mange penge bruger en laksefisker pr. dag?

Bogen fokuserer især på forvaltningen af laks, men har også enkelte afsnit om forvaltningen af havørred og "sjørøye". Bogen er højaktuel i Norge da netop den lokale bestandsforvaltning har fået større og større betydning, efterhånden som laksebestandene er blevet små og hårdt presset fra mange sider. At bogen også kan være aktuel læst med danske øjne skyldes, at nordmændene har en del praktiske erfaringer med bestandsforvaltning med sigte på en biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskeresurserne. De forsøger bl.a. at sætte tal på bestandene gennem tællinger af fiskeopgangen, tæll inger af gydegravninger og fangstregistreringer i elvene. Der arbejdes også på udvikling af kvotestyret sportsfiskeri i elve med truede bestande. Laksefiskaboka er spændene læsning for dem, som årligt fiskH i de norske elve og for foreninger el ler myndigheder, som forvalter danske laksefiskebestande.

Bogen er på små 100 sider og koster 200 Nkr. ekskl. forsendelse. Den er udgivet af Norsk Institut for naturforskning NINA/N IKU. En kort omtale samt bestillingsskema finder du på NINA/NIKU ' s hjemmeside http://www.nina.noj.

KURSER I LANDSUDVALGET FOR MILJØ- OG VANDPLEJE 2003 26. - 28. september: Landsdækkende vandl øbsrestaureringskursus