M&V 19 1998

Miljø-ogvanclpleje Orientering fra Landsudvalget for Milio- og Vandpleie Nr. 19. JUNI 1998

0_

( ~A'~~j

Fiskepleje i Danmark Af Hans-Ma'rtin Olsen, Landsudvalget for Miljøog Vand pleje

- før, nu og i fremtiden Mange foreninger og sammenslutninger har gennem årene gennemført et kæmpe stykke arbejde med at ophjælpe og reintrQducere fiskebestande, specieit i vore vandløb. Det er vigtigt at slå fast, at uden dette store stykke arbejde ville der i dag næppe være ørred bestande i ret mange danske vandløb.

I Viborg blev der i november 1997 afholdt en konference om det rekreative fiskeri og herunder fiskeplejen.1 forlængelse af konferencen har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udarbejdet en handlingsplan for det rekreative fiskeri. I denne står: "Alle er enige om, at et af de fomemste mål. med fiskepleje populært udtrykt er, at den skal overflødiggøre sig selv".

Dette mål er et helt centralt element i fiskeplejen, som der ikke ofte nok kan gøres opmærksom på.

De første udsætninger Allerede omkring 1865 blev der første gang udsat ørreder i

danske vandløb. Disse første udsætninger blev dog foretaget fuldstændig tilfældigt og uden hensyntagen til ørredens krav til vandløbene. Det er derfor mere end tvivlsomt, at der har været nogen positiv effekt af de udsætninger.

Et vendepunkt i udsætningsmæssig sammenhæng blev nået i årene 1933-35, hvor C. V. Otterstrøm begyndte at udarbejde planer for udsætningen i de enkelte vandløb. Disse første udsætningsplaner byggedes på, at ørreden stiller krav til vandløbene.

Ligeledes blev der tildels taget højde for ørredens territoriale adfærd, idet der blev lagt vægt på 'at ørredeme ved udsætningen skulle spredes mest mulig.t for at udnytte produktionsmulighedeme i vandløbet optimalt.

Resultatet af disse mere målrettede udsætninger var en fremgang for ørredbestanden, for eksempel i Gudenåens vandsystem. Imidlertid omhandlede

disse første udsætningsplaner kun ørredyngel, så det var kun en begrænset del af vandløbene, der fik gavn af dem.

Introduktion af elektrofiskeri Med introduktionen af elektrofiskeri i 1948 skete den næste store udvikling.

Elektrofiskeriet gjorde det muligt ret. præcist at anslå fiskebestandens størrelse i vandføbene, og det gav mulighed for bedre at vurdere, hvor mange fisk der kunne sættes ud på en given lokalitet, i modsætning til tidligere.

I årene herefter blev de modeme udsætningsplaner, sbm vi kender dem i dag udviklet: de omhandlede ikke længere kun ørredyngel, men ørreder i alle livsstadier (Vz-års, 1-års, 2-års, større ørreder og smolt).

Finansiering af udsætninger Udsætningeme var i disse første år i vidt omfang finansieret af sportsfiskere, så det var nærmest

en revolution, da Folketinget i 1987 afsatte 10 mill. kr. til fiskeplejen. Det medførte blandt andet, at der i 1989 endelig var udarbejdet udsætningsplaner for alle danske vandløb, og ikke blot for de vandløb, som sportsfiskeme interesserede sig for.

Med indførslen af en fritidsfiskerlicens i 1990 og fisketegnet i 1992 har man nået det punkt, hvor ørredudsætninger i henhold til udsætningsplaneme betales af alle sports- og fritidsfiskere, og ikke blot af de organiserede. Den betydelige indtægt, som friti9sfiskerlicensen og fisketegnet giver, har også betydet at alle udsætningsplaner i dag i store træk opfyldes fuldt ud.

Forskning omkring udsætninger I herihold til Lov 'o m Fisketegn, skal en del af fiskepleje-midleme anvendes til forskning. Denne forskning har blandt meget andet resulteret i en øget viden om smoltnedtræk gennem vandløb og søer, og den genetiske ~

Tema: Fiskepleie •I Danmark Nyt fra Landsudvalget for Miljø- og vandpleje Læs de seneste nyheder og informationer fra Landsudvalget.

side 2 og 14

Optimalt opdræt

Vigtigheden af miljøarbejdet

Finn Sivebæk fra DanVi skal ikke kun sætte marks Fiskeriundersøfisk ud, men også forgelser i Silkeborg præbedre de fysiske forhold senterer pjecen "Geneti- i vandløbene, skriver ske og økologiske anbe- Michael K. Bay, Ph. D. stud. ved Roskilde Unifalinger for fiskeudsætninger i Danmark. versitets Center side 6-7 side 3-4

Udsætning af store ørreder

Dødelighed for udsætnings-smolt

Stig Pedersen og Peter Geertz-Hansen fra DFU præsenterer spændende resultater fra en ny undersøgelse om udsætning af "store" ørreder.

Dambrugsmolt avlet på vildfisk har langt større overlevelse en smolt fra dambrugsørreder, viser undersøgelse fra Jens Albert Hansen, fiskeribiolog. side 12-14

side 8-11

MILJØ 1 VAND

....

forskning har resulteret i, at der i dag er' udarbejdet et sæt . anbefalinger for udsætning af fisk i Danmark.

Det er vigtigt, at vi som sportsfiskere udnytter den viden, der bliver opnået gennem forskningen, og at vi sørger for at støtte den videre forskning omkring optimering af udsætninger. Kun derved kan vi optimere vores udsætninger, og undgå at bruge penge på virkningsløse udsætninger. Og når forbedret vandløbskvalitet fører til, at reviderede udsætningsplaner foreskriver udsætning af færre fisk, skal vi da glæde os over, at vandløbene bliver stadigt bedre.

For et væld af undersøgelser har vist, at ,naturlige" ørreder klarer sig langt bedre i vandløb end

udsatte, og også bedre end udsatte ørreder, der er afkom af vildfisk. Derfor kan man forvente, at produktionen i vandløbet vil stige, selvom man udsætter færre ørreder. Og som nævnt i indledningen, det fornemste mål med vores udsætninger er, at de skal overflødiggøre sig selv.

Fiskeplejen i fremtiden Vi må forvente, at vandløbskvaliteten fortsat vil blive bedre, og at stadig flere spærringer gøres passable. Det vil føre til en større selvreproduktion af ørreder mange steder, og nogle steder vil det betyde, at fremtidige udsætninger bliver overflødige.

Alt i alt må vi forvente, at der skal sættes færre fisk ud. Det

betyder, at en stadig mindre andel af fisketegnsmidlerne skal anvendes til udsætninger, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund allerede nu bør begynde at overveje, hvordan midlerne fremover skal anvendes. Og her er det Landsudvalget for Miljø og Vandpleje's klare overbevisning, at vi skal undgå, at man i § 12audvalget begynder at bevilge penge til grundforskning, der skal betales af hele samfundet, og if<ke finansieres via brugerbetaling.

Omvendt er det Landsudvalgets vurdering, at hvis ikke fisketegnsmidlerne anvendes fuldt ud fremover, vil man fra politisk hold begynde at overveje, om man fortsat skal have et fisketegn i Danmark.

D

Litteratur Berg, S. & Hansen, M. M., 1998.

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark.

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Larsen, K., 1969. De moderne ørred-udsætningsplaner og deres baggrund. I: Bertelsen, E. & Hansen, P. M., 1969.

Fiskeriundersøgelser i 1968 ved Danmark, Færøerne og Grønland. Andr. Fr. Høst & Søn.

København.

Rasmussen G., 1997. Indlæg præsenteret ved konferecen om det rekreative fiskeri i Viborg, n9vember 1997.

Ny faglig 'redaktør af Miljø og Vandpleje Gennem de seneste år har redaktørposten for Miljø og Vandpleje gået på skift mellelTl medlemmeme af Landsudvalget for Miljø og Vandpleje. Det har betydet, at bladet er udkommet uregelmæssigt. For at komme dette til livs vedtog udvalget på sit sidste møde at udpege HansMartin Olsen fra Landsudvalget som fast faglig redaktør, mens det stadig vil være redaktøren af

Sportsfiskeren, Ole Wisler, der stårfor opsætning og layout af bladet.

Fast 4 gange om året Umiddelbart vil ændringen betyde, at Miljø og Vandpleje fremover udkommerfast 4 gange årligt. Det vil være 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december.

Derudover er det håbet, at Miljø og Vandpleje fremover kan tage

Kommende numre af Miljø og Vandpleje Landsudvalget besluttede på sit sidste møde de overordnede temaer for de to sidste numre af Miljø og Vandpleje i 1998.

Katastrofen i fjordene 1. september er det planen, at der skal udkomme et nummer med fjorde som overordnet t€ma. I forlængelse af katastrofen i Mariager Fjord har Landsudvalget fundet det naturligt at få beskrevet noget af den forskning og overvågning, der foregår. omkring vore fjorde, for at give læserne af Miljø og Vandpleje bedre indblik i disse problemstillinger.

Dambrugene sviner 1. december skal der udkomme MILJØ 2 VAND

et nummer, der især omhandler dambrug. Det er velkendt for de fleste, at dambrugsdriften påvirker vore vandløb betydeligt, og dette nummer skal forsøge at belyse disse forskellige påvirkninger for læserne af Miljø og Vandpleje.

Nye skribenter I den forbindelse vil vi gerne efterlyse skribenter til disse to numre.

Sidder du inde med en faglig viden om fjorde eller dambrug, og har du lyst til at dele din viden med en større kreds af fagligt interesserede læsere, hører vi gerne fra dig. Kontakt da venligst sekretariatet i Vejle på tlf. 7582 06 99.

aktuelle emner op i videre omfang, end det hidtil harværet tilfældet. Der vil være et fast over- . ordnettema for hvert nummer, men andre artiklervil dog også kunne finde plads i bladet.

Den ny redaktør Hans-Martin Olsen er biolog fra Århus Universitet med speciale i vandløbsbiologi. Han er ansat ved Århus Amt, hvor han især

beskæftiger sig med tilsyn med vandløb og sagsbehandling efter Naturbeskyttelseslovens §3, ligeledes omkring vandløb. For dette blads læsere vil han måske være kendt for sine artikler i Sportsfiskeren om de fysiske forhold i vandløb, og for sit arbejde i Landsudvalget for Miljø og Vandpleje.

Begynderkurser i Miljø og Vandpleje I.lighed med sidste år vil Landsudvalget afholde kurser i Miljø og Vandpleje. Der vil blive afholdt to identiske kurser, et for Sjælland!

Fyn og et for Jylland. Kurserne retter sig mod begyndere indenfor VPU-arbejdet og handler om vandløb. I løbet af de to dage kurset varer vil en lang række emner relateret til VPU-arbejdet blive berørt: ti' Lovgivning omkring vandløb ti' Ørredens biologi ti' Status for de danske vandløb ti' Udsætningsplaner ti' Vandløbs- og tilsynsmyndighe der ti' Nyere forskning omkring vandløbsfisk ti' Vandplejearbejdet i Danmarks Sportsfiskerforbund

Kurserne vil blive afholdt som internatkurser, og begge kurser vil starte fredag kl. 18.00 og slutte lørdag kl. 17.00. Undervisningen vil blive forestået af Danmarks Sportsfiskerforbunds naturvejleder Kaare M. Ebert og medlem af Landsudvalget for Miljø og Vandpleje, biolog HansMartin Olsen.

Sæt X i kalenderen Kurset i Jylland vil blive afholdt d.

25.-26. september, mens kurset for Sjælland og Fyn bliver afholdt d. 9.-10. oktober, så sæt allerede nu X i kalenderen. Nærmere information vil blive sendt til de enkelte foreninger, så henvend dig til din foreningsformand, hvis du er interesseret i at deltage.

Optimalt opdræt af udsætningsfisk Af Finn Sive bæk Fiskeplejekonsulent, Danmarks FiskeriUndersøgelser - DFU I forbindelse med udsætning af ørreder i danske vandløb er mange sportsfiskerforeninger engageret i arbejdet med indfangning af moderfisk, strygning, pasning af æg og yngel samt den efterfølgende udsætning. Da mange mennesker udfører et stort stykke arbejde for at genskabe ørredbestande i vore vandløb er det vigtigt, at man får et tilsvarende udbytte af anstrengelserne. Indenfor bestandsophjælpning er der som følge af biologiske undersøgelser sat fo}kus på nye indsatsområder, som bidrager til en optimal fiskepleje.

Baggrund for udsætning af ørreder Tidligere tiders hårdhændede vedligeholdelse og regulering af vore vand løb har medført at mange af ørredens levesteder er fjernet. For at en bestand kan overleve er det nødvendigt at ørredens krav til det fysiske og biologiske miljø er opfyldt i alle livsstadier lige fra æg til den gydemodne fisk. Kendskab til ørredens kraver derfor grundlæggende når man ved vandløbsrestaurering og udsætning af fisk vil skabe grundlaget for, at der kan blive etableret naturlige ørredbestande.

Sideløbende med forbedringer af miljøforholdene i vore vandløb udsætter man fisk for at genetablere bestande, som enten er udryddet eller reduceret under vandløbets bærekapaciteU den forbindelse udsætter man årligt over 1,5 millioner ørreder i danske vandløb. Formålet med udsætningerne er foruden genetablering af bestande også at forøge bestandsstørrelserne med henblik på at opnå et forbedret rekreativt og/eller erhvervsmæssigt fiskeri. Det er naturligvis vigtigt, at udsætninger foregår på et biologisk forsvarligt grundlag og ikke har negative konsekvenser for vilde artsfæller og det omgivende miljø (Hansen 1996).

Optimal fiskepleje Fra 1930'erne og til i dag har man løbende forbedret princippeme

Den nye folder med titlen "Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark" er et godt værktøj til de folk, som beskæftiger sig med opdræt og udsætning af fisk i vore vandløb og søer. Ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, T/t.' 89 21 31 00 kan man gratis rekvirere folderen.

for ørredudsætning, i særdeleshed ved udarbejdelse af udsætningsplaner (Hansen 1996).

Da udsætningerne ofte skal danne grundlag for nye bestande eller supplere eksisterende, er det af stor betydning, at de udsatte fisk har en god kvalitet, herunder at de er udstyret med et arvemateriale, der gør dem egnet til at leve i naturen. Derfor må det antages at være mindre hensigtsmæssigt at genetablere selvreproducerende bestande ved at udsætte dambrugsfisk, som gennem generationer har gennemgået udvælgelse for egenskaber, som er gavnlige under dambrugsforhold, men kan være uhensigtsmæssige i naturen (Hansen 1996). Forskerne har desuden vist, at den måde man avler på fiskene, kan være afgørende for, om de udsatte fisk kan overleve i

naturen. På baggrund af oven- . nævnte er det yderst vigtigt, at foreningerne lærer, hvordan arbejdet med vildfisk optimeres.

Anbefalinger for opdræt at udsætningsfisk I de vandløb hvor udsætningerne er baseret på afkom fra vildfisk er det vigtigt, at man sikrer en bevarelse af den naturlige bestands genetiske sammensætning.

Succesen af udsætningerne kan være afhængig af den fremgangsmåde, der er blevet anvendt, da moderfiskene blev strøget. På baggrund af den nyeste viden omkring genetik er' der udarbejdet nogle grundlæggende anbefalingerfor opdræt af udsætningsfisk. Anbefalingerne er beskrevet i en netop udgivet folder med titlen ,Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark".

Folderen kan betragtes som et ,værktøj" til de !olk, som beskæf./ tiger sig med opdræt og udsætning af fisk i vore vandløb og søer. Ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Tlf: 89-213100 kan man gratis rekvirere folderen.

Folderen indeholder mange praktiske anbefalinger; her skal blot nævnes nogle få. Det er selvfølgelig vigtigt at undgå indavl og tab af genetisk variation på udsætningsfiskene. I praksis undgår man dette ved at anvende et tilstrækkeligt stort antal moderfisk. Ved produktion af udsætningsmateriale skal der således hvert år anvendes mindst 25 hanner og 25 hunner som moderfisk og meget gerne flere (Berg & Hansen 1998). Endvidere er der anvisninger for, hvordan man undgår indavl, såfremt det ikke er muligt at skaffe et lige antal af hvert køn.

I vandløb, hvor der foregår en naturlig reproduktion og bestanden samtidig opretholdes via udsætninger, er det meget vigtigt, at udsætningsfiskene e~ af god kvalitet. En overordnet strategi i forbindelse med opdræt af udsætningsfisk er, at man ikke udvælger moderfisk med bestemte egenskaber som for eksempel god vækst eller fisk med mange prikker, da denne form for avl vil medføre tab i genetisk variation.

0rredbestande med stor genetisk variation vil have større chance for at overleve, da der altid vil være individer i bestanden som har et arvemateriale der gør dem i stand til at tilpasse sig ændringer i miljøet såsom nye sygdomme og forandringer i deres miljø.

O

Litteratur Berg, S. & M.M. Hansen 1998.

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark. DFU, Afdeling for Ferskvandsfiskeri.

ISBN: 87-88047-48-2.8

s.

Hansen, M.M. 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU, Afdeling for Ferskvandsfiskeri.

ISBN: 87-88047-D8-3. 59 s.

MILJØ 3 VAND

Kursus i optimalt opdræt Med baggrund i den nyeste viden som blandt andet er fremskaffet af forskere ved Danmarks Fiskeriundersøgelser, kan fiskeplejekorisulent Finn Sivebæk fra DFU og naturvejleder i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare M. Ebert tilbyde et kursus i optimalt opdræt af udsætningsfisk.

Hensigten med kurset er at informere udsætningsforeningeme og opdrætterne om, hvorledes de kan medvirke til at afkom fra vildfisk får en bedre kvalitet.

Andre emner som vil blive gennemgået er blandt andet hvorledes man ved optimal udsætning kan sikre en betydelig større overlevelse på de udsatte fisk. Kurset vil især fokusere på følgende emner: Optimal opfiskning af moderfisk samt korrekt anvendelse af opdrætsmaterialet.

Hvorfor er det vigtigt at sikre fiskene en stor genetisk variation.

Større overlevelse i klækkeriet.

Succesfuld udsætning af fisk.

Kurset er åbent for alle udsætningsforeninger i Danmark. Ku rset tager udgangspu n kt i hvordan man praktisk lorestår opd rætsarbejdet for at opnå den bedst mulige kvalitet på udsætningsmaterialet.

Kurset vil blive afholdt i oktober og november måned 1998, altså inden starten på dette års opfiskning af moderfisk. Der er indtil videre planlagt kurser i Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland.

Vigtigheden af miljøarhejdet .

.

for lokale udsætningsforeninger Af Michael K. Bay, cand.techn.soc.

anvender muligheden for at være et sagligt og slagkraftigt modspill medspil i udformningen af henholdsvis recipientkvalitetsplaner og vandløbsregulativer. I figur 1 er det altså recIpientkvalitetsplaner og vandløbsregulativer som lokalforeningerne. bør rette opmærksomheden mod. I det følgende gives eksempler på hvordan dette kan gribes an.

I denne artikel vil vigtigheden af

miljøarbejdet for lokalforeninger blive taget op. Det store arbejde, der gøres i mange lokalforeninger, har ikke haft særlig stor effekt på udviklingen af ørred- og laksebestande. Enaf årsagerne er efter min opfattelse, at mange foreninger forsømmer miljøarbejdet i bestræbelserne på at reetablere naturligt reproducerende ørred- og lakse bestande.

Det er naturligvis lidt skarpt at sætte det sådan op, men jeg mener, at når opfattelsen og forståelsen af miljøarbejdet i mange lokalforeninger blot består i udsætning af fisk, er der ingen sammenhæng mellem målsætninger og realiteter. Det er af. grundlæggende vigtighed ved opbygning affiskebestande, at de fysiske forudsætninger i vandløbene ertil stede. Derfor bør en stor del af miljøarbejdet være rettet mod forbedring af vandmiljøet før udsætningsplaner kan realisere målsætninger om naturlige fiskebestande. En problemstilling, der er sat i relief med den nyligt udkomne Vadehavsundersøgelse.

Konfrontation og samarbejde med myndigheder Det er derfor meget vigtigt, at lokalforeningerne tager deres rolle alvorligt. De har muligheden for at blive en afgørende part i planlægning, udformning og udførelse af miljøarbejdet i tilknytning til det hjemmehørende vandløb. Det er amter eller kommuner, der har den formelle overvågnings- og tilsynspligt. Det bør dog ikke afholde foreninger med målsætninger om etablering af ørred-/laksebestande fra også at tage et ansvar for tilsyn og overvågning. Gennem konfrontation og samarbejde med myndigheder, bør lokalforeningerne søge, at forbedre vandmiljøet. Her under også bidrage med konkrete projektforslag til forbedring af vandløbene.

I det følgende præsenteres en række eksempler på, hvordan

I

Regionplan RcdpientkvalltttJ... pin

Miljøarbejdet i foreningerne skal ikke blot bestå i udsætning af fisk.

Skal der være en sammenhæng mellem målsætninger og realiteter må de fysiske tilstande i vandløbene optimeres.

man i miljøarbejdet kan være på forkant, og hvor mal'l bør orientere ~ig om mulige konflikters opståen og konsekvenserforvandmiljøet. Om at konfrontere myndighederne med krav til vandmiljøet og i samarbejde at finde løsninger.

I artiklen tages der udgangspunkt i de erfaringer, Tuse Å's Ørredsammenslutning har draget gennem sit virke i 15 år. Tus'i;) Å'S Ørredsammenslutning, i daglig tale kaldet TØS, er en sammenslutning på ca. 300 medlemmer, der betaler kontingent for en fiskeret i sammenslutningens vand, Tuse Å. TØS' aktiviteter bliver født og styret af en arbejdsgruppe på 7-8 personer.

Udoverelektrofiskeri efter lokale moderfisk og heraf følgende ørredopdræt og udsætning (kapacitet: 100.000 stk. yngel, 20.(')00 stk. V2 års og 6.000 ·stk. 1 års til smoltudsætning), laver TØSfolkene et omfattende miljøarbejde.

Forvaltning af vandløb I tilknytning til amternes regionplanlægning skal der i recipientkvalitetsplaner laves en kortlægning og fastsættelse af målsætninger for vandløb med retningsgivende krav til vandkvalitet og dermed spildevandspåvirkning, vandføring, fysiske forhold , m.v.

Udpegningen af målsatte vandløb skal ske i henhold til lov om planlægning IV Disse udpegede vandløb er omfattet af natur-

beskyttelseslovens § 3, hvilket betyder at der ikke må ske ændringer i vandløbets tilstand, som følge af menneskelig aktivitet/2j. Kravene i recipientkvaliltetsplanerne til vandkvalitet m.m., anvendes af amterne til at kontrollere, om målsætningerne er opfyldt. Kontrollen vil typisk være rettet mod planlægning og regulering af offentlig og privat virksomhed i vandløbets opland.

Direkte under eller i forlængelse af recipientkvalitetsplanerne bliver der lavet vandløbsregulativer for både kommune-og amtsvandløb.

I henhold til vandløbslovens § 12 udfærdiges regulativer for offentlige vandløb, som foruden en tydelig beskrivelse af vandløbet og.oplysninger om målsætninger (i henhold til recipientkvalitetsplanen), skal indet:lolde bestemmelser qm 13j: 1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

2) vandløbets vedligeholdelse.

3) ændringer i retten til sejlads.

4) restaureringsforanstalthinger og 5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb.

Hvor bør der sættes ind Populært sagt er et vandløbsreguiativ en aftale indgået mellem lodsejere, interesseorganisationer (dvs. lokale udsætningsforeninger), og vandløbsmyndigheden. Det er derfor vigtigt, at lokalforeningerne

krav til:

vandlcvalitet fysiskudformn ,

vandføring

Vandløbslov

-

Vandlobsregulativ

skikkelse/vandføring vedligehnldelse sejlads restaurermg 2 meter bræmmer

Figur 1. Indenfor regionplanens rammer fastsættes målsætninger og dermed krav til vandløbene i amtet. Krav der skal efterleves i planlægningen og i forvaltnin. gen af vandløbene, indenfor rammerne af vandløbsloven (og naturbeskyttelsesloven).

Recipientkvalitetsplaner I recipientkvalitetsplanen fastsættes målsætninger for vandløbene. Der skelnes mellem skærpet, basis, og lempet målsætning. De mest interessante vandløb for sportsfiskere er vandløb med skærpet og basisrnålsætning. Når der er tale om vandløb med sportsfiskerinteresser, er der oftest tale om vandløb med basisrnålsætning.

Basisrnålsætningerne er opdelt i fire fiskevandsmålsætninger bestemt af vandløbets størrelse, fysiske form, fald, bundforhold og sommervandføring. Basismålsætningerne er klassificeret som: Bo: vandløb med alsidigt dyre- og planteliv, dog uden fisk grundet ringe eller ingen sommervandføring, B,: gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, B2 : laksefiskvand, B3 : karpefiskvand.

For lokalforeningerne er det afgørende at være opmærksom på, hvilke målsætninger, der er fastsat på det hjemmehørende vandløb. Der er med målsætningerne for vandløb knyttet krav til, hvor omfattende vedligeholdelsen må være af hensyn til

MILJØ 5 VAND

Billedet øverst til venstre viser el B, målsat vandløb der er opgravet.

Her er regulativets retningslinier og målsætning er groft overskredet.

Billedet til højre er modsætningen. Her er foretaget en miljøvenlig vedligeholdelse. Der er håndskåret grøde i en smal s!rømrende, som sikre en bæredygtig minimumsvandføring i sommermånederne.

vandmiljøet Målsætningeme har altså betydning for vandløbsregulativets retningslinier for vedligeholdelse. Med henvisning til et vandløbs høje målsætning kan foreninger i sin yderste konsekvens, indklage kommune el ler amt til Miljø- . styrelsen (indsendes til Miljøstyrelsen via amtet), hvis vedligeholdelsen har været foretaget alt for voldsomt Der er tilfælde, hvor amtet foreslår målsætning på et utilstrækkeligt grundlag. Det er ikke ualmindeligt, at målsætningen B, fastslås ved at se på hældningskoefficienter, da B, målsatte vandløb skal have hurtigt strømmende vand, lav vanddybde og bund med småsten og grus. Med kendskab til vandløbets fysiske udformning og erfaringer med,hvor gyde- og opvækstområderne er i vandløbet, har TØS erfaret, at ørreder ikke altid er enige i de kriterier for den fysiske udformning af et B,vandløb! Der er vandløbsstrækninger, hvor ørreder gyder og opvokse r, som ikke lever op til disse fysiske krav, men hvor målsætninger bør være høje, som følge af ørredernes valg af gyde- . og opvækstområder. Derfor bør lokalforeninger i sådan en situation søge at få en målsætning af vandløbsstrækningen, der svarer til de aktuelle forhold. Det er naturligvis her en forudsætning, at foreningerne har undersøgt hvor fiskene gyder /4j.

MILJØ 6 VAND

Vandløbsregulativer Et meget vigtigt redskab, lokalforeningerne har til at holde amt eller kommune i ørerne, er vandløbsregulativerne. Vandløbsregulativer bliver som nævnt udarbejdet for både amtsvandløb og kommunevandløb af hhv. amt og kommune. Heri står, hvordan vedligeholdelsen af vandløbene skal udføres, maskinelt eller med håndkraft Der står opgjort, hvilke dimensioner vand løbet skal have, samt hvordan måling og tilsyn af kravene til vandløbets vandføring skal foretages. Det lyder alt sammen meget kedeligt, men kan være yderst anvendeligt i hænderne på miljøfolk!

At være på forkant med myndighedens forarbejde til vandløbsvedligeholdelse i vandløb kan til tider vise sig helt afgørende for udfaldet Et grotesk eksempel herpå oplevede TØS i oktober 1997. Holbæk Kommune havde modtaget klager fra lodsejere om, at vandet stod for højt som følge af sandaflejringer i vandløbet Kommunen ansatte Hedeselskabet til at lave opmålinger. Hedeselskabets undersøgelser viste, at stort set hele kommunevandløbet (ca. 10 km) skulle opgraves for sandaflejringer! TØS gik i gang med at gå Hedeselskabets resultater .igennem, og fandt deres arbejde fuld af fejlberegninger og byggende på urigtigt grundlag.

Kommunen fandt sig nødsaget til selv at inspicere forholdene og

konkluderede, at der burde stilles krav oril opgravning af samlet ca.

SOO meter!!

Havde TØS ikke været opmærksom, kunne udfaldet være blevet en opgravet å. En opgravning der ville have sat åen tilbage til at være en grøft, i stedet for at være en å med gode gyde- og opvækstvilkår for ørreder. Grotesk var det at opleve, at Hedeselskabet og deres eksperter i opmåliriger opfattede gydegruber i vandløbet som sandaflejringer! Så er det på sin plads at have foreningsfolk, der ved hvad der er hvad og kan råbe vagt i gevær.

Vandløbsregulativer skal ikke alene anvendes til at holde . myndighederne fast på, hvad der kan gøres ved vandløbet Vandløbsregulativernes ordlyd kan omformuleres. Myndighederne kan lave tillæg til regulativet, der i forbindelse med .forbedring af de fysiske forhold i vandløbet, kan omhandle ændrede forhold ved vandløbets vedligeholdelse, skikkelses m.v. I reglen vil der være tale om modifikationer af regulativet, eksempelvis ved vedligeholdelsespraksis, som der indgås aftaler om parter imellem. Lokalforeningerne bør derfor væbne sig til tænderne og gå ind i en konfrontation om mulighederne for miljøforbedringer.

Vedligeholdelse I mindre vandløb kan der ved en ændret vandløbsvedligeholdelse ske markante fysiske ændringer af vandløbet Derfor kan det have stor betydning, om grødeskæringen sker ved håndkraft eller med maskine, og dernæst hvordan den udføres.

På dette område skete der i sidste halvdel af 19S0'erne en radikal ændring i vedligeholdelsespraksis i Tuse Å, foranlediget af TØS' lidt utraditionelle fremgangsmåde. TØS havde gennem et par år gjort amtet opmærksom p&, at der med en maskinel grødeskæring ikke kan laves en tilfredsstillende miljøvenlig vedligeholdelse.

Den maskinelle opgravning gjorde vandløbets profil monoton, uden hø Iler og sten eller plads til trævegetation på bredden.

Endvidere kunne der konstateres

døde fisk efter opgravningen.

Amtet affejede TØS' argumenter med, at det ikke var muligt at foretage vedligeholdelsen ved håndkraft I forbindelse med amtets g rødeskæri ng i efteråret, arrangerede TØS et møde ved åen med sagsbehandlere, lederen af vandløbsafdelingen og den politiske udvalgsformand fra amtet Vi var så heldige, at der kunne fremvises et stykke af åen, hvor amtet havde brugt maskinen. Man kunne også se et stykke, hvor der ikke var skåret grøde. Endelig havde TØS været ude med le for, at håndskære en 100 meter lang strækning. Vi kunne her vise de tilstedeværende embedsmænd og politiker, at det kari lade sig gøre. En elektrobefiskning kunne ved samme lejlighed vise, at strækningen, skåret med håndkraft, holdt en del flere ørred end det stykke, dervarskåret med maskine .

Denne lille happening resulterede i, at der på stedet blev besluttet, at der for fremtiden skulle skæres grøde med håndkraft Derfor blev vandløbsregulativet revideret, og der blev indføjet, at grødeskæringen skal foregå på miljøvenlig vis.

Ved miljøvenlig grødeskæring af vandløbets vegetation i smalle sinuskurver, kan især mindre vandløb udvikle sig til meget varierende, med høller, strømpartier, udhængende vegetation, m.v. (se artikler i Sportsfiskeren nr. 10, 11 og 1~ '97 om "Betydningen af de fysiske forhold i vandløb" af Hans-Martin Olsen).

At få myndighederne til at foretage en miljøvenlig vedligeholdelse med håndkraft, kan betyde en markant forbedring for ikke bare ørred- og/eller laksebestand, men også for invertebratfaunaen. I den centrale del af Tuse Å, er artsantallet af invertebrater øget fra 12-14 arter inden miljøvenlig vedligeholdelse, til 25-30 arter et par år efter indførelse af mere miljøvenlig vedligeholdelse. Dette er jo nok så vigtigt, da smådyrene indikerer en forbedret vandkvalitet, samt naturligvis et forbedret fødegrundlag for de stationære bækørreder og de overvintrende havørreder.

For 8-9 år siden måtte TØS-folkene vise myndighederne at en manuel skæring af grøde kunne lade sig gøre. i dag er det almindelig praksis i mindre vandløb.

2 meter bræmmer· I vandløb med opland præget af intensivt jordbrugsdrift og sandede jorder, er der ofte problemer med sandaflejringer. I sådanne områder er det vigtigt, at der kan etablere sig en stabil vegetation på vandløbets bredder og i selve vandløbet.

I Vandløbslovens § 69 står, at der på dyrkede arealer skal være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme langs naturlige vandløb.

Det er i lokalforeningemes interesse, at 2 meter-zonens friholdelse for pløjning og dyrkning håndhæves, da lodsejere ikke er sene til at brokke sig over sandaflejringer i åen og derfor kræver opgravninger! Derfor bør lokalforeningeme kræve, at myndighedeme tager affærer overfor lodsejere, der pløjer fortæt på vandløbet.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Skov- og Naturstyreisen anbefaler, at der ved overtrædelse af 2 meterczonen, første gang gives en skriftlig påtale. Ved anden overtrædelse skal der ske en politianmeldelse, typisk med efterfølgende bødeforelæg. Denne praksis er almindelig i mange amter og kommuner /5/.

Vandsyn og vandsynsmænd Det ideelle forum for lokalforeningeme til at fremkomme med krav om håndhævelse af 2 meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene, eller sætte fokus på nødvendigheden af mere miljøvenlig vedligeholdelse m.v., er ved de årlige vandsyn.

Vandsyn afholdes af vandløbsmyndigheden i både amt og kommune, hvor den overståede vedligeholdelse synes og vurderes. Lokalforeningeme bør deltage ved det årlige vandsyn. .Formelt skal der vælges en repræsentant fra landbruget (som altid er repræsenteret), og - hvis der ytres interesse for det - en repræsentant fra lokale miljøforeninger. Disse vandsynsmænd kan diskutere, hvordan vedligeholdelsen er foretaget eller burde være foretaget. Ved vandsyn kan grundlaget for den forestående revision af vandløbsregulativer debatteres og en forståelse parterne imellem kan etableres.

I TØS har erfaringen været, at samarbejde undervandsyn ved amtsvandløbet gennem næsten 10 år, giver muligheder for forbedringer af vandløbsmiljøet med landbrugets accept. Ved en dialog mellem alle parter, dvs. myndighed, lodsejere og lokalforeninger, undgår man mange misforståelser, som kan

lægge hindringer i vejen for realisering af eventuelle forbedringer af vandmiljøet. Lokalforeningens vandsynsmand bliver en naturlig kontaktperson til amt eller kommune, og som sådan bør han udnytte sin position til at kontakte myndigheden, når det mindste problem eller misforståelse opstår.

Grundvandsindvinding Det er også påkrævet at være på mærkeme, hvis vandløbet ligger i et område med grundvandsindvinding. Her skal fokus rettes mod amtemes regionplanlægning, hvor områderforvandindvinding udpeges. Foreningeme bør naturligvis være opmærksomme, hvis vandindvinding kommer på tale i vand løbets opland. En grundvandssænkning i vandløbets opland kan nemlig betyde, at små vandløb i varme somre kan tørre ud, og at fiskebestanden går til.

Kommunale rensningsanlæg De fleste rensningsanlæg giver i dag ikke de store problemerfor vandmiljøet. Et problem kan dog være, at der i tilknytning til små rensningsanlæg ikke er forsinkelsesbassiner, der hindrer store pulse af regnvand gennem rensningsanlægget. Herved skylles u renset spildevand igennem anlægget og ud i vandløbet. Lokalforeninger bør da søge at påvirke kommunen til at lave forsinkelsesbassiner.

Private anlæg Det kan være vanskeligt som miljøvogter at være på forkant, når det drejer sig om privat virksomhed, her indbefattet landbruget.

Det der typisk kan ske er, at overfladevand fra befæstede arealer, dvs. fra landejendomme, tan kstationer, lossepladser, depotpladser og industrier, løber · via drænrørtil vandløbet.

Desværre er det svært at opdage udledninger af skadelige stoffer fødiskene ligger med bugen i vejret. Når det sker, er det med at være hurtig. Synderen kan kun sagsøges, hvis udledningen kan spores tilbage til kilden. Det er altså med i en fart at få myndighedeme (amtet) til at rykke ud. Det vil under alle omstændigheder være en god ide at gå til pressen med forureningen og få offentlighedens bevågenhed. Hvis det viser sig, at myndigheden ikke kan spore udledningen tilbage til kilden, er der gode chancer for, at synderen - af frygt for dårlig presseomtale - frivilligt vil udbetale

Udsætning af ørred- eller lakseyngel har ingen perspektiver, hvis ikke de fysiske forhold i vandløbet kan sikre opretholdelse af en bestand og på længere sigt med muligheden for en naturlig reproduktion.

en kompensation.

Silmme bevågenhed bør rettes mod potentielle gyllepåvirkninger fra landejendomme, og i Jylland er der naturligvis en hel del dambrug, der skal holdes øje med.

Dambrug

.

Dambrugene er en af de meget få virksomheder, der stadig har en direkte negativ påvirkning på vandmiljøet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på mulige problemer. Skulle enlokalforening have mistanke om, at der skulle være forhold ved dambrugets produktion, som kunne mistænkes at være i modstrid med lovgivningen, bør foreningen henvende sig til myndighederne. Lokalforeningen kan endvidere henvende sig på amtet og bede om at få aktindsigt i driftjoumalen for det aktuelle dambrug. I øvrigt skal alle dambrug inden udgangen af 1998 indsende ansøgning om at blive miljøgodkendt. En godkendelse, der vil stille skærpede krav til dambrugenes udledninger af næringsstoffer og organisk stof, foderanvendelse, m.v. /6/.

Opsøgende miljøarbejde Der er, som man her kan se, en lang række områder, der kan have indflydelse på vandmiljøet og dermed lokalforeningemes arbejde. Det tager naturligvis lang tid at opbygge et netværk af kontakter hos myndighedeme, som vil lette det opsøgende arbejde. Det er bare om, at komme i gang.

Som lokalforening kan man ikke forlade sig på amtemes eller kommunemes tilsyn og overvåg-

ning af vandmiljøet. Amterne og kommunerne som vandløbsmyndighed kan af gode grunde ikke opdage alle problemer, når de opstår. Der er nogen, der skal gøre vandløbsmyndigheden opmærksom på problemerne.

Desuden er det jo heller ikke altid, at vandløbsmyndighederne er på forkant med mulighederne for miljøforbedringer i vores vandløb. Derfor er foreningernes rolle meget vigtig. De skal gå foran, opsøge konflikter og forudse mulige konsekvenser for vandmiljøet, ved givne tiltag fra amt, kommune eller private virksomheder. Der er meget vigtigt for realisering af udsætningsplanerne for de respektive vandløb, at der fra sportsfiskernes side tages fat 'på at bedre de fysiske forhold i vandløbene. Kun derved kan ørred- og laksebestande opbygges.

D

Referencer /1/ Lov nr. 388 af 6. juni, '91 om. planlægning. Miljøministeriet '91. /2/ Lov om naturbeskyttelse.

Lov nr. 9 af 3. januar '92. /3/ Lov om vandløb.

Lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj '92. /4/ Bay, Michael K., "Estimering af havørredopgang ved gydebanketælling". Sportsfiskeren nr. 1-2, februar '96. /5/ Igangværende forskningsprojekt "Reguleringens gennemslag i landskabet" af undertegnede v/ inst. f. Miljø, Roskilde Universitets Center /6/ "Perspektiver for akvakultur i Danmark". Danmarks FiskeriUndersøgelser '97 MILJØ 7 VAND

Udsætning af store ørreder i vandløb o

o

resultater fra undersøgelser i Trend A og Liver A Af Stig Pedersen og Peter Geertz-Hansen, Danmarks FiskeriUndersøgelser I Fiskeplejens regi er der hidtil brugt i størrelsesordenen 2.5 millo kr. om året på udsætning af de såkaldte store bækørreder. Det er ørreder der er større end 1 års fisk normalt er, men som dog ikke er fangstklare - fiskene er altså ikke over mindstemålet.

Før 1995 fandtes der ingen danske undersøgelser over på hvilket tidspunkt og i hvilken størrelse det er bedst at sætte disse fisk ud. Udsætningeme af disse fisk gøres oftest i juni måned, men mange steder sættes der fisk ud senere på sommeren eller endog om efteråret.

Det er hidtil anbefalet at sætte disse fisk ud i juni måned. De vigtigste argumenter herfor er, at udsætningen da .f inder sted efter ørredens smoltudvandringsperiode men samtidig såtid ligt at fiskene på den anden side har så lang en vækstperiode som det er muligt inden vinteren.

Betydelig dødelighed Med det formål at finde frem til den mest hensigtsmæssige udsætningsmetode for fisk blev der i 1995 og 96 gennemført en undersøgelse i Trend A i Himmerland. Undersøgelsen er fortsat i 1997 - 98 i Hover A i Vestjylland og Liver A i Nordjyl-

ud . Det viste sig imidlertid relativt hurtigt, at der i alle tilfælde var tale om betydelige dødeligheder.

Derfor har undersøgelsens sidste del i højere grad ha.rværet koncentreret om at eftervise hvor godt de udsatte fisk overlever.

Denne artikel vil overvejende fokusere på overlevelsen hos de udsatte fisk.

Undersøgelsen er i alle tre vandløb foretaget i et nært og godt samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger, uden hvis hjælp det ikke havde været muligt at gennemføre denne undersøgelse i dette omfang.

Udsætninger I Trend A blev der i 1995 udsat fisk indenfor strækningen fra broen v~d Trendåvej og vejbroen i Trend. Den samlede udsætningsstrækning udgjorde ca. 6600 m og 39650 m 2 • 11996

MILJØ 8 VAND

cm. Udsætningen foregik sammen med ca. 1600 ørreder der ikke var mærket. Fiskene blev sat ud med en fast tæthed over strækningen fra sammenløbet mellem Liver og Rakkeby A og til cykel broen vest for Hjørring.

Den samlede strækning er ca.

13.9 km lang med et areal på ca.

70500 m 2 . Den samlede udsætningstæthed for mærkede og ikke mærkede ørred var ca.

7.9 ørred pr 100 m 2 .

Befiskninger I Trend A blev hele udsætningsstrækningen gennemfisket ved elektrofiskeri fra båd. På den opstrøms beliggende strækning indtil TrendA Dambrug blev der foretaget befiskning af et antal stationer, som kontrol for opstrøms vandring af de udsatte fisk. Udsætningsstrækningen er kontrol befisket i alt 8 gange før

Dato

Kode

Antal

Længde (S.E.)

Mærke metode

Oprindelse

09.06.95

95-1

720

17,5 (0,03)

Panjet

Trend Å Dambr.

95-2

750

24,7 (0,06)

95-C-I

1000

17,5 (0,03)

95-C-2

i 000

24,7 (0,06)

95-3

746

18,1 (0,16)

95-4

744

27,5 (0,34)

95-5

750

21,2 (0,19)

95-6

750

23,5 (0,28)

96-1

500

18,5 (0,05)

96-2

499

23,9 (0,05)

96-C-I

490

18,5 (0,05)

96-C-2

499

23,9 (0,05)

96-3

500

21, 1 (0,17)

96-4

500

26,6 (0,19)

96-5

500

22,2 (0,23)

96-6

500

25,1 (0,10)

16.08.95

25.10.95

09.06.96

land.

I denne artikel præsenteres resultateme fra Trend A og de foreløbige resultater fra Liver A. .

I skrivende stund er de sidste resultater fra Hover A endnu ikke indsamlet, hvorfor denne del af undersøgelsen ikke behandles.

Målet med undersøgelsen var oprindelig at undersøge i hvilken størrelse og på hvilket tidspunkt det var bedst at sætte disse fisk

blev udsætningeme reduceret til strækningen fra Trendåvej til Trend A Lystfiskerforenings hytte, i alt ca. 4000 m vandløbslængde og 21450 m 2 • Der er udsat i alt 10448 ørreder i 16 grupper. Der er således udsat. ørreder i juni, juli/august og oktober måneder i begge årene. I tabel 1 findes en oversigt over de udsatte fisk.

De udsatte fisk var enten mærket med en tatoveret farveplet (panjet) eller med de såkaldte Carli n mærker (individuelt nummererede plastikmærker monteret ved fiskens rygfinne).

Udsætningstætheden varierede mellem 3.76 og 8.75 ørred pr 100 m2 • I Liver A blev der kun udsat fisk en gang, nemlig den 11 juni 1997, hvor der blev udsat i alt 4012 mærkede ørred med en gennemsnitlig størrelse på 21.3

30.07.96

02.10.96

Tabel 1. Udsætningsdata for fisk udsat i Trend Å i '95 og '96

Carlin

Panjet

j Egebæk Dambr.

Carlin

Panjet

~

Befiskningsdato Udsætoings dato

Gruppe

Udsat antal

9 Jun 1995

95-1

720

9 Jun 1995

95-2

750

30 Maj 95

8&9Aug95

10&1I0kt95

18 & 19 Mar 96

207 (72, 634)

82 (73, 91)

2.3 (2.0, 2.9)

246 (35, 363)

23 (19, 28) Il (9.0, 14.8)

9 Jun 1995

95-C-1

1000

25 (11,147)

9 Jun 1995

95-C-2

998

92 (35, 363)

16Aug 1995

95-3

746

167 (155,179) 182 (171,192)

Il & 18 Jun 96 '

6 Aug 96

22 Okt %

13 Maj 97

1.2(1.1 , 1.3)

2.1 (2.0,2.2)

23 (19, 28)

16Aug 1995

95-4

744

25 Okt 1995

95-5

750

1.2(1,1 ,6)

25 Okt 1995

95-6

750

1.2(1,1,6)

6Jun 1996

96-1

490

309 (308, 310)

37 (34, 40)

14 (13.16)

6Jun 1996

%-2

499

264 (262, 266)

25 (23, 27)

35 (33, 38)

6Jun 1996

96,(;-1

490

224 (223, (225)

3.6 (3. 4.4)

1.2 (1_ 1.6)

6 Jun 1996

96,(;-2

499

206 (205, 207)

Il (9, 12)

4.7 (4, 5.6)

3UJull996

96-3

500

212 (206, 218)

101 (97, 105)

30 Jul 1996

96-4

500

281 (274,288)

124 (119, 128)

I Okt 1997

96-5

500

374 (366, 382)

1.2 (1.1 , 1.3)

IOktl997

96-6

500

289 (282, 296)

1.2 (1.1,1.3)

2.4 (2.3, 2.5)

Tabel 2. Oversigt over udsætninger og beregnet antal fisk på udsætningsstrækningen. I parantes er anført 95% Conf. Interval for beregnet antal fisk. Grupperne xx-C-x er mærket med Car/in mærker, alle øvrige er mærket ved tatovering (panjet). eller efter udsætning af fisk, og de opstrøms beliggende stationer i alt 4 gange.

I Liver Å er der foretaget befiskning af i alt 10 stationer (50200 m) indenfor udsætningsstrækningen den 2. august 1997.

Udvandring fra udsætningsom-

rådet er kontrolleret ved befiskning af 6 opstrøms beliggende stationer og af 1-3 nedstrøms beliggende stationer.

Der er foretaget i alt tre befiskninger: den 1-2 august 1997, den 24-25 oktober 1997 og den 1-2 maj 1998.

Periode

Resultater fra Trend Å Antallet af overlevende, udsatte ørreder indenfor udsætningsstrækningen på de enkelte befiskningsdage fremgår af tabel 2, mens den specifikke daglige dødelighed (den rate hvormed fiskene dør) hos de udsalte

Gruppe 95-1

Til

Fra

95-2

95-C-1

95-C-2

0.02080

0.01858

0.06164

0.03980

Okt~5

0.01474

0.02598

0.01223

0.02200

IO 1 \I akt 95

18/19 Mar 96

0.02222

18/ 19 Mar 96

11/18 Jun 96

0.00138

16Aug 95

101 II Okt95

25 akt 95

18/19 Mar 96

18/ 19 Mar 96

11 /18 Jun 96

819 Aug 95

9Jun 1995

101 II

8/9Aug95

grupper af ørreder er vist i tabellerne Resultateme er for et par af udsætningeme illustreret i figureme l og 2 (se næste side) Det fremgår tydeligt at der i alle tilfælde sker.en meget kraftig og hurtig reduktion i antallet af ørreder.

3 og 4 .

95-3

95-4

0.02720

0.02565

95-5

95-6

0.04459

0.04459 0.00158

Tabel 3. Specifikke daglige dødeligheder hos fisk udsat i Trend Å 1995.

Grupperne med xx-C-x er mærket med Carlin mærker, alle øvrige er mærket ved tatovering

I

Periode .

Gruppe

Fra

Til

96-1

96-2

96-C-1

96-C-2

6 Jun 96

11118 Jun 96

0_05768

0.05768

0.09803

0.11072

\I 1 18Jun 96

6 Aug96

0.04017

0_04457

0.07814

0.05584

6 Aug 96

22 akt 96

0.01242

O

0.01436

0.01063

22 Okt 96

13 Maj 97

Q.01211

-

-

-

30 Jul 96

96-3

96-4

6 Aug 96

0.12247

0.08238

6 Aug 96

220kt96

0.00962

0.01067

220kt96

\3 Maj 97

0.01840

-

1 t1Kt~&

.

220kt96

96-5

96-6

nC1kt~&

0.01381

0.02604

\3 Maj 97

0.02826

0.02699

Tabel 4. Specifikke daglige dødeligheder hos fisk udsat i Trend Å 1996.

Grupperne med xx-C-x er mærket med Carlin mærker. alle øvrige er mærket ved tatovering.

MILJØ 9 VAND

--------------- - - - --------------------

800 700 600 500 400 300 200 100

Trend Å, udsætning i juni 1995 Antal overlevende

O

Jun-9S

Aug-9S

Oct-9S

Mar-96

Jun-96

- -- - - -- -- --- - - --- - - - - - - - Figur 1. Udviklingen i antal overlevende mærkede fisk indenfor udsætningsstrækningen i Trend 9. juni '95. 95% Confidensinterval/er angivet.

....

Dødeligheden er størst i den første periode efter udsætningen, hvilket især ertydeligt når tallene for 1996 betragtes, idet der her er foretaget befiskning af udsætningsstrækningen 1-2 uger efter udsætningen.

Dødeligheden er imidlertid også stor senere efter udsætning.

Efter den første vinter findes der kun enkelte ørreder tilbage uanset hvornår fiskene er sat ud.

Resultaterne fra befiskningerne . udenfor udsætningsområdet viste at meget få fisk vandrede ud fra udsætningsområdet, og resultaterne er ikke regnet med i de opgjorte dødeligheder.

Resultater fra Liver Å Antallet af overlevende udsatte ørreder både indenfor og udenfor udsætningsområdet, samt de observerede specifikke daglige dødeligheder er vist i tabel 5 og illustreret i figur3.

-' Overlevelsen i dette vandløb var

Dato Udsat / beregnet antal fisk

betydelig bedre end i Trend Å, men dog ikke bedre end, at -d er efter knap 11 måneder kun var knap 12% (5,18.6%) overievende tilbage af de oprindeligt udsatte 4012 mærkede fisk.

Betragtes denne udsætning rent økonom'isk, kan følgende regnskab stilles op: Der blev ved befi"kningen den 1-2 maj ikke fundet nogen fisk der endnu havde nået mindstemålet. Der er endnu ikke foretaget beregninger over de udsatte fisks vækst, men regnes der med at de udsatte bæk" ørreder gennemsnitlig vokser ca.

1 cm i måneden vil det i hvert fald vare yderligere ca. 2 måneder før de udsatte ørreder gennemsnitligt er over mindstemålet.

Dervil (med den obser-verede dødelighed) på det tidspunkt være ca. 11.3 % overlevende eller' 453 fisk.

Hvis det antages at de udsatte ørreder gennemsnitligt har kostet

A efter udsætning

4 kr_ pr stk. i indkøb (hvortil kommer eventuelle udgifter til transport) kostede de 4012 fisk ca. 16000 kr. De 453 overlevende fisk, det er beregnet der vil nå mindstemålet, vil da have kostet ca. 36 kr. stykket.

Årsager til høj c;Iødelighed Arsageme til de høje dødeligheder er i nogen grad kendt, idet efterfølgende undersøgelser i Trend Å har påvist at en stor del af dødeligheden her var forårsaget af prædation fra pattedyr (odder eller mink).

Igangværende undersøgelser skal forsøge at påvise om udsatte fisk har en adfærd der gør dem mere udsatte overfor prædation og / eller om deres forhøjede dødelighed skyldes at de vælger mindre hensigtsmæssige standpladser.

Af relevans ville det også være at foretage sammenligning

af 720 mærkede ørreder den

mellem fisk af dambrugsafstamning og fisk der er afkom af åens vildfisk (såkaldte egen avl). .Generelt er dødeligheden af de udsatte "store" fisk altså meget stor. Det er baggrunden for at DFU for 1998 har anbefalet at udsætningeme blev reduceret med 1/3. Spørgsmålet er imidlertid om dødeligheden i denne udsætningsgruppe ikke er så stor og udbyttet tilsvarende lille, at udsætningerne bør stoppes som fiskeplejeaktivitet.

Udsætning af fangstklare fisk Det bedste fiskerimæssige udbytte af "store" fisk, vil formentlig være ved udsætning i forsommeren af fisk over målet, i vande med et stort fiskeri tryk.

Om en sådan aktivitet så er i overensstemmelse med foreningernes udsætningspolitik og naturopfattelse er så en helt anden sag.

D

11 jun 97

1-2 aug 97

24 -25 okt 97

1- 2 maj 98

4012

2676 (1788,3564)

1481 (1159, 1804).

475 (203,746)

Overlevelse i %

66.7

Specifik daglig dødsrate

0.007788

55.3

32.1

0.007052

0.005291

Tabel 5. Antal udsatte og beregnet antal overlevende fisk i Liver A 1997 - 98, samt overlevelser (i procent) og specifikke dagliglige dødeligheder.

Tal i parentes angiver minimums- og maksimumsestimaterne på 95% sikkerheds niveau).

MILJØ 10 VAND

600 Trend

500

A, udsætning 30 juli 1996 Antal overlevende

\ 400 I

I

!

300 200 100

o

-

Jul-96

Aug-96

-----1--- - - - - -

----- --1

Oct-9~~~ ...~.~~~~

Figur 2. _Udviklingen i antal overlevende mærkede fisk indenfor udsætningsstrækningen i Trend Å efter udsætning af 500 mærkede ørreder den 3D. juli '96_ 95% Confidensinterva/ler angivet.

---------------------- --

4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 -1000 500 O

11. juni 1997 Antal overlevende

Juni - 97

Aug. - 197

Okt. - 197

Maj - 198

- - - - - - -------Figur 3. Udviklingen i antal overlevende mærkede fisk i Liver Å efter udsætning af 4012 mærkede ørreder den 11_ juni '91. 95% Confidensinterva/ler angivet.

MILJØ 11 VAND

Dødelighed for udsætnings-slllolt Af Jens Albert Hansen, cand. scient., fiskeribiolog.

Der udsættes ca. 1 1/2 million ørredsmolt årligt i Dan mark, hvilket svarer til en investering på ca. kr. 4 millioner. Der anvendes hovedsageligt 2 forskellige typer af dambrugsørred til udsætningerne. Den ene type er dambrugsørreder, der er holdt i flere generationer i danibruget.

Den anden type er afkom af vilde ørreder, der fanges i vandløbene under deres gydeopgang. Ved førstnævnte type kan man frygte, at ørrederne under domesticeri ngsprocessen har mistet de egenskaber, der gør dem i stand til at klare sig i naturen. Spørgsmålet er derfor, om der er forskel på, hvordan de 2 typer klarer sig i naturen. Er der forskel på deres overlevelse, og hvilken klarer sig i så fald bedst?

Spørgsmålet er interessant, idet detfortrinsvis er domesticeret ørred, der bliver brugt til udsætninger i Danmark.

Undersøgelsen viste, at dambrugssmolt, der er afkom af vilde moderfisk, har en signifikant bedre overlevelse end dambrugssmolt, hvis ophav er domesticerede ørreder,Ligeledes blev der fundet indikationer på, at naturlige smolt har en markant bedre overlevelse end udsætningssmolt.

Denne artikel er udfærdiget på baggrund af en kandidatafhandling /1/ udført af undertegnede ved Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (FFI) i Silkeborg. Undersøgelsen blev finansieret af fisketegnsmidlerne.

Artikle~s meninger er undertegnedes og DFU kan ikke tages til indtægt for disse.

Det skal understreges , at denne artikel kun beskæftiger sig med overlevelsen af smolt i ferskvand (se boksen: "Hvad er smolt"), og dermed ' ikke med hverken yngel, 1/2- og l-års ørred, der udsættes med øje for opvækst i va ndløbene eller overlevelsen af smolt i saltvand.

Undersøgelsens. resultat giver således værdifulde oplysninger om, hvilken type af dambrugsørred der bør anvendes i udsætningsarbejdet, og at vi kan få et større smoltudbytte ved at bedre gyde-, vandrings-oog opvækstmulighederne for laksefiskene.

Baggrunden I Danmark udsættes der dambrugssmolt som følge af den forringelse i ørred- og lakseproduktionen, som årtiers forarmning af laksefiskenes biotoper har medført.

Udsætningerne har til formål at kompensere for nedgangen i den naturlige produktion af smolt.

Det oprindelige årlige smoltudbytte fra det samlede vandløbssystem i Danmark før reguleringerne af vandløbene blev påbegyndt, er beregnet til ca.

2.640.000 smolt, og for indevæ-

Hvad er smelt Ørreder gyder i vandløbene, og den klækkede yngel lever og fouragerer ligeledes i vandløbene. Nogle ørreder forbliver hele deres liv i vandløbet og benævnes derfor bækørreder. Andre ørreder smoltificerer i en alder af 1-3 år, hvorefter de om foråret vandrer med vandløbsstrømmen ud i havet, hvor de forsætter deres opvækst som havørreder.

Smoltificeringsprocessen er en kompliceret proces, hvor fisken ændrer både udseende, adfærd og fysiologi /6/. Fisken bliver blank, udvikler evne til at kunne leve i saltvand samtidig med at dens svømmeevne nedsættes, hvilket får den til at optage en nedstrømssvømmende adfærd. Smoltstadiet varer kun i en forholdsvis kort periode, og hvis ikke smolten når ud i havet inden for denne periode, vil den afsmoltificere og optage sin levevis i ferskvand igen.

MILJØ 12 VAND

rende er det årlige smoltudbytte estimeret til ca. 363.000 /2/.

Disse smolt - der både består af naturlige smolt samt udsatte ørreder, der først smoltificerer efter udsætning og dermed kan betragtes som vilde - udgør således nu kun ca. 14% af den oprindelige naturlige smoltproduktion i vandløbene.

Derfor følges der hvert år op med smoltudsætninger i april/maj, hvor smoltnedvandringen normalt forekommer. Antallet af årlige udsætninger af smolt er på ca. 1 1/2 million. Dette eret anseeligt antal, som finansieres af fisketegnsmidlerne med ca. 4 millioner kroner.

Der anvendes hovedsageligt 2 forskellige typer af dambrugsørred til udsætningerne. Den ene type er dambrugsørreder, der er holdt i flere generationer i dambruget, og den anden type er afkom af vilde ørreder, der fanges i vandløbene under deres gydeopgang (se boksen: "Der er forskel på udsætningsørreder"). Ørrederne vokser op i dambrugene og har derfor ingen erfaring med hverken rovdyr eller hensigtsmæssig adfærd i naturen.

Det, derfortrinsvis adskiller de 2 typer af dambrugsørreder, er således deres nedarvede egenskaber. Det er derfor interessant at klarlægge, om der er forskel i overlevelsen mellem de 2 typer, idet det ved akvarieforsøg tidligere er vist, at den nedarvede adfærd har betydning for ørredernes respons ved mødet med en rovfisk/3/.

Man kan derfor formode, at

afkommet af de vilde moderfisk har den bedste overlevelse ved udsætning, idet det er muligt, at domesticeringsprocessen forringer nogle af de domesticerede ørreders egenskaber til at klare sig i naturen.

Spørgsmålet har også en økonomisk betydning, idet det fortrinsvis er domesticeret ørred, der bliver brugt til udsætninger.

Således bestod kun mellem 12 og 37% af de årlige udsætninger , af ørred i Danmark i perioden 1987-1995 af opdrættet ørred fra vilde moderfisk. Ved at øge udsætningsandelen af den dambrugstype, der har den bedste overlevelse, kan man formentlig Øge udbyttet af de anvendte fisketegnsmidler.

Et andet interessant spørgsmål er, hvordan kvaliteten af de udsatte smolt er i forhold til de naturlige smolt. En del tidligere undersøgelser bl.a. af Berg & Jørgensen /4/ har vist, at yngel af domesticerede ørreder har en meget lavere overlevelse i vandløbene end yngel af vilde ørreder. Er dette så også tilfældet for de nedvandrende smolt?

Forsøget Forsøget fandt sted i den øvre del af Gudenåen, nærmere • bestemt i området mellem Åstedbro og Vestbirksøerne. De udsatte dambrugssmolt blev fordelt på en 6,8 km lang strækning i Gudenåen mellem Åsted bro og Brestenbro: Srnoltene blev spredt i vandløbet, for at give fiskene optimale standpladsmuligheder samt for at efterligne en naturlig spredning af fiskene. I alt blev der udsat 3015 vilde darnbrugssrnolt og 4195 domesticerede srnolt. Ved Vestbirk Vandkraftanlæg var der i en fiskepassage indrettet en fælde, der fangede samtlige nedvandrende srnolt fra hele vandløbssystemet opstrøms Vestbirksøerne. Førde udsatte srnolt blev fanget i fælden, skulle de fra nederste udsætningssted (Brestenbro) vandre i alt 7,8 km.

Heraf var 4,1 km gennem vandløb

og 3,7 km var gennem Vestbirksøeme.

Der blev anvendt domesticerede smolt fra Hårkær Dambrug i Ribe Amt og vilde dambrugssmolt fra Skibelund Dambrug. Ørredeme i Hårkær Dambrug har været holdt i mange generationer, og det er derfor sandsynligt, at der er sket en domesticering af fiskene.

Skibelund Dambrug ligger ved Bjerringbro og forsøger hvert år at opfiske nye vilde havørreder, der dermed danner grundlag for hvert års ørredproduktion.

Vilde dambrugssmolt har den bedste overlevelse Smoltene bliver ædt af mange forskellige rovfisk og fugle på deres vandring mod havet. Flere undersøgelser har vist, at dødeligheden for smolt er langt større ved passage af søer end gennem vandløb. Dette skyldes først og fremmest, at smoltene mister orienteringen i søerne og således i længere tid udsættes for søernes langt større mængde af rovdyr. Denne undersøgelse viste også tydeligt, hvor stor en del af smoltene, der bliver ædt på deres vandring gennem vandløb og søer.

Som det ses af tabel 1 overlevede kun 7% (279 stk.) af de domesticerede smolt og 10% (278 stk.) af de vilde dambrugssmolt på den korte strækning gennem vandløbet og søerne. Statistiske tests viste, at der var en signifikant forskel på overlevelsen mellem de 2 dambrugstyper. De vilde dambrugssmolt havde således en markenat bedre overlevelse end de domesticeredesmolt.

En af årsagerne til den bedre overlevelse for de vilde dambrugssmolt i forhold til de domesticerede smolt kan findes i det faktum, at førstnævnte har en hurtigere nedvandring. Fra udsætningstidspunktet og til de blev fanget i fælden , havde de vilde dambrugssmolt en gennemsnitlig vandringshastighed på 0,80 kmjdøgn, hvilket var signifikant hurtigere endde domesticerede smolt, der kun havde en gennemsnitlig vandringshastighed på 0,53 kmjdøgn. En hurtig nedvandring giver smoltene en mindre risiko for at blive set og fanget af rovdyr.

Der er forskel på udsætnings-ørreder Ørreder, der udsættes i den danske natur, er opdrættet i dambrug. Man kan skelne mellem disse dambrugsørreder i forhold til deres ophav (forældre).

Domesticerede dambrugsørreder er ørreder, der nedstammer fra flere generationer af dambrugsfisk, og hvor selektionen for overlevelse i naturen ikke har haft indflydelse på udvælgelsen af forældrefiskene.

En anden type dambrugsørreder er fra den produktion som sportsfiskerne laver; nemlig en avl, der er baseret på vilde fisk. Dambrugsørrederne er således afkom af vilde ørreder, der er indfanget under deres gydeopvandring i vandløbene.

For begge dambrugstyper gælder, at de ingen indlært erfaring har med prædatorer eller med hensigtsmæssig adfærd i naturen .

I artiklens tekst vil afkommet af domesticerede dambrugsørreder blive benævnt domesticerede smolt, opdrættet afkom af vilde moderfisk benævnes vilde dambrugssmolt, og de naturlige smolt, der lever i vandløbet, benævnes naturlig smolt.

Undersøgelsen gav dog alligevel indikationer på, at de naturlige smolt har en langt bedre overlevelse end de opdrættede smolt. Udfra en estimering af det naturlige smoltudbytte i vandløbssystemet opstrøms Vestbirksøerne, blev det nemlig anslået, at de naturlige smolt havde en signifikant højere overlevelse end de opdrættede smolt. Overlevelsen blev estimerettiI13,4% (tabel

1).

Den højere dødelighed for dambrugssmoltene i forhold til de naturlige smolt er dog formentlig ikke konstant.. En anden del af undersøgelsen viste nemlig, at de vilde dambrugssmolt, der overlevede den første del af nedvandringen gennem vandløbet og søeme, havde samme dødelighed som naturlige smolt, når de vandrede gennem endnu en sø på deres videre færd mod havet. Dette betyder med andre ord, at selvom de vilde dambrugssmolt har en højere dødelighed end de

naturlige smolt i den første del af nedvandringen, så vil de overlevende smolt formentlig klare sig lige så godt som de naturlige smolt ved en længere nedvandring gennem et vandløbssystem. Dette kan enten skyldes, at smoltene har fået erfaring af de første møder med rovdyr, eller også at disse smolt simpelthen havde overlevet, fordi de havde bedre anlæg for at undgå rovdyr end de andre vilde dambrugssmolt. For de opdrættede smolt ser det altså ud til, at når først "fårene er blevet skilt fra bukkene", så er overlevelsen af de resterende smolt på et niveau, der svarer til overlevelsen hos de naturlige smolt.

Man skal i øvrigt ikke regne med, at samtlige smolt, der udsættes i vandløbene, vandrer mod havet. Et andet resultat af undersøgelsen viste nemlig, at 5,5-7% af de udsatte smolt afsmoltificerer på udsætningsstedeme i vandløbet og bliver stationære ørreder. De vil så

enten blive til smolt igen de følgende forår eller forblive i vandløbet som bækørreder.

Der blev endvidere fundet en tendens til, at jo !)lindre udsætningssmoltene er, desto dårligere er deres overlevelse.

Dette skyldes formentlig, at fiskene har mindre styrke til en hurtig flugt og at også mindre rovdyr kan prædere på dem, så det samlede prædationstryk stiger. Dette forhold giver i øvrigt en yderligere bestyrl<:else af, at de vilde dambrugssmolt har en bedre overlevelse end de domesticerede smolt. De 2 dambrugstyper var nemlig ikke var lige store, da de blev udsat.

De domesticerede sr:nolt havde en gennemsnitslængde på 17,3 cm, hvorimod de vilde dambrugssmolt kun havde en gennemsnitslængde på 12,5 cm.

Man kan derfor gisne om, at hvis de 2 dambrugstyper havde haft en mere ens gennemsnitsstørrelse, så havde de vilde dambrugssmolt måske udvist en endnu bedre overlevelse ved undersøgelsen.

Undersøgelsen viste også, at dambrugssmoltene ikke havde mistet deres evne til at vandre på det rigtige tidspunkt sammenlignet med de naturlige smolt. Der blev nemlig ikke fundet nogen forskel på de 3 smolttypers nedvandringsmønstre, og man kan derfor gå ud fra, at hverken opdrætningen eller domesticeringsprocessen fjemer smoltenes evne til at påbegynde nedvandringen på det naturlige tidspunkt.

Konklusioner Undersøgelsen viste, at man højst sandsynligt kan opnå en større andel af overlevende dambrugssmolt, hvis man i højere grad udsætter smolt, der oprinder fra opfiskede vilde moderfisk.

Dette viser betydningen af foreningemes avlsarbejde og de mange ulønnede timer, der ligger

Antal udsatte Antal smolt fanget ved ørredsmolt Vestbirk Vandkraftanlæ~

~

Overlevelse i %

Vilde dambrugssmolt

3015

278

9,9

Domesticerede smolt

4195

279

7,0

-

604

13,4

Andre resultater Det var ikke muligt hverken at skaffe naturlige smolt til undersøgelsen eller direkte at tælle . antallet af naturlige smolt fra hele vandløbssystemet, inden de påbegyndte deres vandring.

. Naturlig ørredsmolt

Tabel 1. Overlevelse af nedvandrende ørredsmolt. Overlevelse i % er komgeret for udsatte smolt, der er forblevet i vandløbet. Estimatet p/J nedvandrende naturlig ørredsmolt er opgjort af FFI til 4492 stk. / 2/

MILJØ 13 VAND

.... til grund for dette. Udover en større smoltoverlevelse sikrer man formentlig også en større og sundere genetisk variation i ørredpopulationeme. Ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser er det også vigtigt, at man efterstræber at benytte vilde moderfisk fra samme vandløbssystem og helst fra samme lokale stamme /5/. Det skyldes, at fiskene kan have udviklet lokale tilpasninger til det enkelte vandløb, og at det er vigtigt at bevare disse egenskaber både for den genetiske variation i bestanden, men også for at bevare særlige egenskaber, der sikrer fiskene en bedre overlevelse i dette område.

Undersøgelsen viste også, at selvom der udsættes smolt i et forsøg på at kompensere for

nedgangen i den naturlige smoltproduktion, så er antallet af smolt, der når ud til havet, formentlig betydeligt mindre, end hvis alle smoltene havde været naturlige smolt. Deraf følger, at det bedste, mest effektive og mest fornuftige vi kan gøre for at optimere smoltproduktionen, er at sikre fri passage for vandløbsfaunaen og at restaurere vore vandløb, hvor det et praktisk muligt. Det vil give de vildtlevende. laksefisk mulighed for at øge deres bestande, og på denne måde vil naturen selv sørge for en optimal produktion, uden at vi behøver at hjælpe med udsætninger.

O

Litteratur /1 / Hansen, J. A., 1997 Aspekter af smoltudtræk og sammenligning af dødelighed er for vild- og dambrugssmolt af ørred (Salmo trutta) og laks (salmo salar) i Gudenåen 1996.

Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Aarhus Universitet. / 2/ Rasmussen, G., 1994. Hvad bliver der af smoltene. Årsberetning. Institut for .Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje. / 3/ Dellefors, C. & Johnsson, J. 1., 1995. Foraging under risk of predation in wild and hatcheryreared juvenile sea trout (Saima trutta L.). Nordic' J. Freshw. Res. 70; 31 -37.

/ 4/ Berg, S. & Jørgensen, J., '91.

Stocking experiments with 0+ and 1+ traut parr, salmo trutta L., of wild and hatchery origin: 1.

Poststocking mortality and smolt yield. J. Fish. Biol. 39; 151-169. /5/ Hansen, M. M., 1996.

Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU-rapport nr. 28-96. / 6/ McCormick, S. D. & Saunders, R. L., 1987 Preparatory physiological adaptions for marine life af salmonids: Osmoregulation, grawth and metabolism.

American Fish. Soc. Symp. 1, 211229. In Dadswell et al. 1987: Com mon strategies of anadromous and catadromous fishes. Bethesda, Maryland.

Samarbejdsaftale med Danmarks Miljøundersøgelser Landsudvalget for Miljø og Vandpleje havde ved mødet med Kredsvandplejen i januar Nikolai Friberg fra Danmarks Miljøundersøgelser til at komme og fortælle om den forskning, DMU laver omkring vandløb. Det blev på mødet slået fast, at der ved

DM,U foregår megen forskning, ' som er interessant for folk med interesse for miljø og vandpleje.

Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor rettet henvendelse til ' DMU og udtrykt ønske om, at vi fremover gerne vil modtage en kopi af rapporter, der er interes-

sante for os, for at kunne viderebringe aktuelle forskningsresultater til vore medlemmer.

DMU har i deres svar udtrykt tilfredshed med vores interesse, og de har meddelt, at de gerne skriver populærfaglige artikler om den aktuelle forskning til

Sportsfiskeren og til Miljø og Vandpleje.

Vi har allerede flere gange nydt ' godt af artiklerfra DMU i dette blad, og vi håber, at vi også fremover får artikler fra DMU af samme høje standard som hidtil.

Revision af det nationale o • overvagnlngsprogram for vandløb Det nationale overvågningsprogram, der bruges til at beskrive udviklingen i tilstanden i de danske vandløb, er netop nu under revision. Der er udpeget en række lokaliteter over hele landet, hvor der bl. a. skal foretages intensive biologiske undersøgelser hvert år i årene

MILJØ 14 VAND

1998-2003. Af særlig interesse for lystfiskere kan det nævnes, at en del af de intensive biologiske undersøgelser fremover vil være årlige undersøgelser af fiskebestanden på de udpegede lokaliteter. Fiskeundersøgelserne vil give mulighed for bl. a. at beskrive variationen i fiske-

bestanden fra år til år. Endvidere bliver der lavet fysiske opmålinger på hver lokalitet, så det vil også være muligt at beskrive sammenhænge mellem fiskebestanden og de fysiske forhold.

Landsudvalget for Miljø og Vandpleje håber, at det reviderede overvågningsprogram vil

medvirke til at give en bedre forståelse for betydningen af de fysiske forhold for fiskebestanden. Endvidere håber vi, at undersøgelserne kan medvirke til at kaste lys over, hvilke faktorer, der især har betydning for variationer i fiskebestandens størrelse fra år til år.

Aiour mecllovgivningen Miljøbeskyttelsesloven Generelt 09.12.1991 :

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06.1992:

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08.02.1994:

Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994:

Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

05.09.1995:

Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand. .

06.09.1995:

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvali'leten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Havmiljø 21.06.1992:

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde.

06.04.1994 :

Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

30.06.1993:

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

27.04.1994:

Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

28.05.96:

25.05.1994:

Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

27.06.1994:

Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys- . ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form .

27.06.1994:

Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30 .06.1 994:

Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30 .09.1994: 30.09.1994:

17.10.1994:

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Lov nr. 227 om fisketegn.

22.12.1992:

Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Vejl. om behandling af påbudssager efter oliEitank bekendtgørelsen .

14.05.1 992:

Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1 993:

Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.07.1994:

Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01.12.1994:

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

19.01.1998:

Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994:

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04.06.1986:

Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

22.12.1993:

Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre 25.04.1994:

Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10 .1 995 :

Bekendtgørelse nr. 900 om .ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96:

Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

(Ny lov, der bl.a. omfatter omsætningsforbud , er vedtaget og ventes at træde i ~øbet af 1998) 06.11.1992:

Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand .

19.01.1994:

Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om . mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08.12,1995:

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

16.01.1996:

Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

08.06.96:

Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03.07.96:

Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

Vandløbslov

17.10.1995:

02.02.96:

Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

1992:

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

Fiskeri love

11.05.1995:

19.05.1992:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06.1994:

08.04.1 992:

Bek. nr. 261 om brugerbetaling for gOdkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven .

13.12.1995:

27.04.1994:

Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

18.04.1995:

14.11.1995:

Miljøstøtte

Lov nr. 404 om vandløb.

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992:

Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

03.07.96:

16.01.1992:

Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiskeregler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

30.09.97:

15.12.1992:

Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

06.06.94:

28.02.1995:

Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98):

13.01.98:

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet ilsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjprd og Tuse Å

30.06.1996:

Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996: .

Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

MILJØ 15 VAND

Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Intemet. Deter velkendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der erogså mange informationer at finde om miljø og fiskeri politik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende.aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgangtillntemettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes intemet-adresser på en række relevante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetitvækkertil at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider; så man kan nemt få mangetimertil at gå bag skærmen.

Internetadresse:

Institution:

http://www.mem.dk http://www.fvm.dk http://www.mstex03.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.eea.eu.int ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk. http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk ingen hjemmeside http://www.sja.dk http://wwvy.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk

Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen .

Det Europæiske Miljøagentur Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

Mil;ø-og vandple;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund,Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktør: Hans Martin Olsen Tryk: Nordvestgrafik

Layout og Co-redigering: Ole Wisler ISSN: 1397-5951

Mi';ø- og vandp'e;e kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MILJØ 16 VAND