M&V 11 1990

Miljø- & Vandpleje Nr. 11, november 1990 Danmarks Fiskeri- og Havundersøgeisers statusrapport om fiskepleje pr. 1/10-1990.

Statusopgørelse over fersk - og saltvandsudsætninger af laksefisk og diverse marine fiskearter.

Side 2 Ørreders gyde-aktivitet, succes eller fiasko.

Rapport fra et naturplejeprojekt i Randers.

Side 4 Fiskepleje og sø udsætninger 1988-1990.

Udviklingen i søudsætninger fra starten af de egentlige organiserede udsætninger i 1988.

Side 6 Biornanipulation - en sø restaureringer .

løfterig

metode

til

Tilstanden i Væng sø er blevet bedre efter ' opfiskning af uønskede fisk.

Side 8 Fra rør til klukkende ørred bæk.

Historien om den lille rørlagte Tjærbybæk ved Randers Fjord og konsekvenserne af dens vej fra rørlægning til fritlægning.

Side 9 Videnskabsbutikken vedKøbenhavns Universitet.

Landsudvalget har indsendt 4 projektforslag til studerende ved det naturfaglige fakultet.

Side 11 Åbner rørlagt strækning af Torsdals bæk.

Flere opvækstområder for Simested. åens havørreder, hvis dette projekt gennemføres.

Side 12

Gudenåen, efterår 1990. Foto: Jørgen L. Møller

»Milj ø- & Vandplej e« er igen på gaden

"Miljø- & Vandpleje" har fået nyt udseende.

Dette sker som direkte følge af Sekretariatets nye computerudstyr og ønsket om at kunne udsende mere end 2 numre om året. Det har desværre også betydet at kvaliteten af billedmaterialet er faldet, idet bladet bliver fotokopieret og ikke trykt som tidligere. Men det betyder også at der ved redigeringen og produktionen af bladet er større fleksibilitet, således at eventuelle ændringer meget nemmere kan foretages.

Nr 11. i rækken af "Miljø- & Vandpleje" udkommer i et oplag på 1000 stk, men da hele bladet produceres på Sekretariatet er det intet problem at lave flere hvis efterspørgeisen er tilstede.

Artiklerne i dette nummer er skrevet af flere forskellige personer og hvis der fremover findes nogle i læserskaren som har artikler eller lignende som kan bruges i bladet skal det blot sendes til Sekretariatet i Vejle. Det skal dog understreges, at der er ikke mulighed for at honorere artikler, som eventuelt vil blive bragt i bladet.

Hvad angår indholdet af "Miljø- & Vandpleje" , vil redaktionen lade det være op til de enkelte skribenter, men forhåbentligt vil der være nok materiale til at lave forskellige temanumre.

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelsers statusrapport om fiskepleje 1990 pr. 1/10-1990 Tekst: Niels Erik Espersen

Landsudvalget har fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser i Silkeborg modtaget status for fiskepleje pr. 1110-90.

I det følgende vil status for fiskepleje for hver enkelt fiskeart blive gennemgået. Først med status fra DF&H og derefter eventuelle uddybninger og kommentarer fra Landsudvalget.

DF&H opgør udsætninger af laksefisk pr. 1/1090 således:

Yngel Ih-års l-års Munding Kyst "store"

Damørred 772.653 4.000 253.030 227.270 146.754 68.850

Vildørred 736.200 5.800 161.530 215.136 38.750 Ørreder fra Vestre Landkanal, Randers. Foto: Bent Knudsen, Naturplejen, Randers Kommune

2

DF&H bemærker følgende:

status rapporten pr.

1/7 -90

Mundings-, og kystudsætninger vil væsentligst komme fiskeriet i saltvand tilgode.

Udsætningerne af yngel og l-års fisk vil gavne både fersk- og saltvand (når fiskene når en størrelse på mellem 15-20 cm, vil ca. 50% vandre til saltvand), hvorimod "store" ørreder vil være udsætning i åer og søer af mere eller mindre fangbare fisk. Det er også en positiv udvikling, at en stigende del af de udsatte fisk er afkom efter vildfisk. Henned sikres en genetisk arvemasse blandt vildfiskene.

Landsudvalget mener også, at det er en positiv udvikling at en stigende del af de udsatte fisk er afkom af vildfisk. Landsudvalget har den klare opfattelse at målsætningen må være at alle udsatte fisk skal være afkom fra vild fisk.

DF&H oplyser også at mærker fra gen fangne ørreder fra mærkningsforsøgene (start i 1987) fortsat indkommer. En statusrapport vil blive udarbejdet i 1990/91.

Med hensyn til mærkningsforsøg af ørreder som går til havs er LU af den mening at disse mærkningsforsøg skal standses. Grunden til dette er først og fremmest at DF&H får alt for få tilbagemeldinger.

Endvidere er ørredens vandring via tidligere årtiers mærkningsforsøg rimelig godt belyst. I denne forbindelse er det glædeligt, at DF&H vil offentliggøre resultaterne fra de mange mærkningsforsøg i en statusrapport, som vil foreligge 1991.

Udsætning af laks: Damlaks Yngel 11.800 Ih-års 3.000 l-års

Vildlaks 9.000 138.051

Ud over disse udsætninger blev der i foråret også udsat 56.430 stk. 1- og 2-års laks i M6rrurnsån og 7.450 l-års laks i Han6bugten.

LU syntes, det er grotesk, at nogle af de største danske lakseudsætninger sker i Sverige. Det er Lu' s opfattelse, at der burde anvendes flere midler dels til udsætning af laks i danske vandløb og dels forskes mere i danske laks.

Udsætningerne af de manne fisk er fordelt således: Rødspætter 89.000 stk. flyttet: 70.000 til Limfjorden og 19.000 til Langeland.

Der er udsat 6.084 pighvarrer i Limfjorden (4.000 indkøbt i Norge, 2.084 produceret af DF&H) og 800 østersøpighvarre ved Langeland (indkøbt i Tyskland).

LU ser med glæde på, at der nu påbegyndes udsætninger af egentlige marine fiskearter. Imidlertid undrer det LU, at der ikke samtidig bliver nedlagt et fiskeforbud i de områder, hvor disse udsætninger finder sted. F. eks. er pighvarrerne store nok til straks at kunne fanges i garn - ruser m.m. Derfor mener LU, at disse udsætningsområder bør friholdes for garnfiskeri i min. 3-6 måneder, således udsætnings fiskene får en chance for at sprede sig.

LU har noteret sig, at der er blevet frigivet ca.

590.000 kroner til et produktionsanlæg ved Struer fra fiskeJicensmidlerne. Dette anlæg skulle producere flere slags marine fiskearter. Tilsyneladende er projektet ikke gået helt efter planen, da det først forventes at fungere i 1991. Med baggrund i dette projekt, hvor et produktions-anlæg har fået økonomisk støtte fra fiskeplemidlerne, skal LU opfordre foreninger m. m. som påtænker at etablere opdrætsanlæg for udsætningsfisk eller har etableret sådanne anlæg, at søge økonomiske midler til dette.

3

Ørreders gyde-aktivitet, succes eller fiasko.

Rapport fra et naturplejeprojekt i Randers.

Tekst: Jørgen L. Møller Rapport-tekst: Bent Knudsen, Naturplejen, Randers kommune

Borup Møllebæk, oktober 1989. Skånsomt vedligeholdt.

Foto: Bent Knudsen

Naturplejeprojektet i Randers kommune har siden 1984 beskæftiget ca. 90 unge mennesker i jobtilbud.

Projektet har siden starten vedligholdt 40 km kommunale vandløb, plantet 3000 træer, frilagt to tidligere rørlagte vandløb, restaureret 40 vandhuller og har endelig lavet en rapport om ørreders gydeaktivitet i Randers kommune.

Denne rapport: Gyde-aktivitet, succeslfiasko hos ørred i 11 vandløb ved Randers, tager udgangspunkt i en undersøgelse forskellige vandløb i kommunen (tabel l).

For hver af vandløbene er det bl.a. følgende spørgsmål søgt besvaret:

4

-

Gyder ørreden overhovedet i vandløbet?

Hvor i hele vandløbets længde gyder ørreden?

Gydesucces ?

Forløber æg- og yngeludviklingen så tilfredsstillende, at en ny årgang af ørredyngel er sikret i vandløbet ?

- H vis ikke - hvad har dræbt ørredæg m. v. ?

- Hvilke foranstaltninger kan foreslåes iværksat for at sikre eller øge chancen for en naturlig yngel produktion ?

- Kan gydesucces f.eks. sikres i et "nyt" natur genoprettet, tidligere rørlagt vandløb?

- 3 vandløb var der gydesucces (Bunkedalsbæk - Borup Møllebæk - Tjærbybæk) Med andre ord - der fandtes kun en selvreproducerende ørred bestand i 3 ud af 7 vandløb med gydeaktivitet.

2 ud af disse 3 er klassificeret som privat vedligeholdt.

Tabel 1. Undersøgte vandløb kommune

Randers

Efterfølgende har "Miljø- & Vandpleje" valgt at bringe rapportens konklusioner i fuld længde.

Denne undersøgelse omfatter en kortlægning af ørredens gydeaktivitet samt gydesucces i 11 vandløb i perioden 1986-1989.

For det enkelte vandløb er formålet med undersøgelsen diskuteret og søgt besvaret.

Sammenfattes resultaterne for registreringen af gydeaktiviteten, viser undersøgelsen, at der er - etableret gydebanker i 8 vandløb i perioden 198689, - etableret gydebanker i 7 vandløb i gydesæsonen 1988/89 på gydeegnet bund i hele vandløbenes længde eller dele deraf.

Materialevandring/forurening, uegnede strømforhold/vandføring samt mangel på gydeegnet vandløbsbund er nøgleord i forklaringerne på disse mislykkede gydeaktiviteter og mangel på samme.

En kombination af materialevandring og forurening må anses for baggrund for gyde fiasko på vise vandløbsstrækninger i 2 af vandløbene (Rismølle-bæk, Alling å).

Effekten af materialevandringen kan forklare gyde-fiasko i 4 vandløb (Rismøllebæk, Haslund bæk, Alling å, Brusgård Møllebæk).

Den skadelige effekt af materialevandringen fremmes ved ustabil vandføring og manglende fysisk variation i vandløbene.

Såfremt vandløbets brinker og banketter er skadede, fremmes en yderligere tilførsel af sediment, hvorved materialevandringen kan vokse og udgøre en yderligere trussel (Rismøllebæk, Haslund bæk, Alling å, Brusgård Møllebæk).

Såfremt en yngel produktion og dermed en selvreproducerende ørredbestand skal kunne etableres, viser undersøgelsen, at effekterne af materialevandring må elimineres.

Vedgydeegnet bund forstår ørreder åbenbart: - grus beliggende på uforurenede og forurenede lokaliteter - grus med vekslende indslag af finkornet materiale samt - grus i tyndt lag på lerbund.

Sammenfattes resultaterne for de 11 vandløb for gydesæsonen 1988/89, ses, at i - 4 vandløb var der gyde fiasko (Rismøllebæk - Alling å - Brusgård Møllebæk Haslund bæk) 4 vandløb var der ingen spor efter gydeaktivitet (Vestre landkanal - Dueholm bæk - Carlsberg grøft - N. Kirkedalsbæk)

"

0rredyngel, årgang 1989. Fra Borup Møllebæk Foto: Bent Knudsen.

»»» 5

gydebanker kan således elimineres, såfremt der i vandløbene er: - Kunstige sandfang, som tømmes jævntligt (Tjærbybæk) Sandfang i form af ekstisterende damme (Tjærbybæk, Bunkedalsbæk) - En bestand af egentlige vandplanter, hvori skånsom grødeskæring kan skabe "alternative" sandfang og aflejringsmuligheder for sediment Borup Møllebæk) Anbefalinger.

N år vandløbslovens og de regulativmæssige bestemmelser omkring banketbredder er overholdt, evt. suppleret med de såkaldte "bræmmer", kan følgende anbefales iværksat: En forsøgsvis indplantning af vandplanter som f.eks. vandstjerne og vandranukel kan forventes at øge mulighederne for et tilfredsstillende gyderesultat (eks. Brusgård Møllebæk).

- Såfremt forureningen mindskes, og vandføringerne udjævnes tidsmæssigt ved ændring af f.eks. rensningsanlæggenes funktion, kan ovennævnte indplantning ligeledes foretages (eks. Rismøllebæk, Alling å).

a

N år sådanne initiativer er tilvejebragt, bør de eksisterende tynde gydegruslag suppleres med yderligere udlægning af "gydegrusblandinger" (eks.

Alling å).

Fiskeplej e i søer 1988-90 Tekst: Jørgen L. Møller I 1988 besluttede ferskvandsfiskerilaboratoriet Silkeborg, at der skulle gøres mere ved fiskepleje i søer. Siden er der blevet ansat en biolog til at varetage dette område. Økonomisk er der allerede fra 1987 ydet bevillinger til fiskepleje i Danmark, således blev der i 1987/88 anvendt ca. 10 millo kroner. I 1987 blev pengene hovedsagligt brugt til udsætning af ørreder og ål, både i saltvand og ferskvand.

I 1988 kom så det omtalte ønske om at udvide søplejen og sprede aktiviteterne til flere fiskearter.

Dette medførte tilskud til udsætning af bl.a. sandart, ørred, ål og helt i flere forskellige søer (kort l a.)

6

b.

Kort l. a. Søer med statsfinianceret udsætninger 1988, b. 1990

,

Der er siden 1988 blevet igangsat flere forsøgsaktiviteter. I 1989 startede en undersøgelse omkring biomanipulation, hvor totalundersøgelser af 3 søer blev gennemført. Disse undersøgelser består af vandkemiske-, plankton- og fiskeundersøgelser, med det formål at undersøge effekterne af udsætninger af helt, gedder og sandart.

Der er også påbegyndt undersøgelser af trawls effekt på bund og bunddyr, samt redskabseffektivitet ved opfiskning af uønskede fisk i forbindelse med biomanipulation.

Biomanipulation er et vigtigt redskab i forsøgene på at gøre de danske søers tilstand bedre. Mange søer er belastet med næringsstoffer fra landbrug og byspildevand. Denne belastning fremmer væksten af alger i søen, og kan resulterer i at søen bliver grøn .

Sammensætningen af fiskearter i søer har indflydelse på hvordan algeopblomstringen udvikles.

Dyreplankton lever af alger og er således begrænsende på algernes antal. Hvis mængden af dyreplankton reduceres p.g.a. stort antal skaller, brasen og unge aborre, vil algemængden stige.

Hvis dette sker bliver sigtbarheden i søen lille og rovfisk som gedder, ørreder og store aborrer har dårlige vilkår, således at mængden af skaller og brasen stiger yderligere. Dette ligner "skruen uden ende", og det er da også nødvendigt at bryde den ved at opfiske de uønskede fisk og/eller udsætte flere rovfisk, samtidig med at tilledningen af kvælstof og fosfor begrænses. Ved at ændre forholdet mellem fisk der lever af dyreplankton og rovfisk er det muligt at gøre søens tilstand bedre.

1989

1988 Ål Sandart Gedde Ørred Regnbue Aborre Helt

140.478 5.490 14.640 3.660 4.880 12.234 135.000'

l alt

316.382 723 .645

1990

624.952 484.200 62.200 26.273 37.820' 38.000 75.700 9 .990 21.610 10.000

677 .600

Tabel l. Statens bidrag efter krone til krone princippet. * = udsætninger hvor hele udsætnigen er betalt af fiskeplejemidler. Tallene for 1990 er tilsagn om tilskud.

I 1990 sker der en omfordeling af midlerne, således at der ydes mindre tilskud til udsætning af ål, medens ørreder (-7- regnbueørred) og sandart prioriteres højere. Tilsvarende er foregår der også fi skepleje i flere søer sammenlignet med 1988 (fig . l b.)

Der er opstillet en række krav for at fiskepleje i søer kan ske med økonomisk støtte fra "krone til krone" puljen: l.

2.

3.

4.

5.

Søen skal være over 10 hektar Accept fra amtskommunen Økonomisk forsvarlig Miljømæssigt korrekt Ikke •put and take"

En opgørelse fra Ferskvandsfiskerilaboratoriet viser hvorledes udviklingen i søernes fiskepleje siden 1988 har været (Tabel l).

l J Tange sø.

Foto: Jørgen L. Møller

7

Biomanipulation - en løfterig metode til sørestaureringer Tekst: Jens K. Thygesen Væng sø i Brædstrup Kommune i Vejle amt er ved at blive en ren sø med spændende fiskebestand.

Det skyldes, at Vejle amt i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg og områdets lystfiskere har foretaget en systematisk opfiskning af skidtfisk i årene 1986, 87 og 88. laIt er der i denne periode opfisket ca. 4,5 tons fisk, specielt skaller og brasen. l en rapport om projektet i Væng sø skriver amtets biologer, at denne form for bio manipulation nu har medført, at Væng sø er blevet en meget renere sø på forholdsvis kort tid. Det ses bl.a. af, at gennemsigtigheden i søen - et mål for mængden af alger - nu er steget fra 1,05 m i 1987 til 1,68 m i 1989.

Permanent bedring Den positive udvikling i søens tilstand efter restaureringsindgrebet er nu nået så langt, at den må siges at være permanent. Søen vil ikke vende tilbage til dens tidligere tilstand. Der er derfor ikke planlagt yderligere opfiskning af skidtfisk i Væng sø, siger Henrik Damsgaard Mikkelsen, fra amtets afdeling for teknik og miljø. l en kort og populær version går princippet, som er anvendt i Væng sø ud på at øge bestanden af dafnier ved at fjerne de skidtfisk, der spiser mange dafnier. Dafnierne spiser algerne, og det betyder klarere og renere vand. Med andre ord er indgrebet i Væng sø et forsøg på at genoprette den naturlige proces i søens fauna. Men en forudsætning for, at metoden virker, er, at tilførslen af næringssalte er bragt ned på et meget lavt niveau.

Opfiskningen af de 4,5 tons skidtfisk anslår amtet til at svare til ca. 50 % af den samlede fiskebestand i søen. Effekten af dette voldsonm1e indgreb har altså også vist sig at være meget stor. Antallet af dyreplankton er steget markant, og antallet af planteplankton faldet. Desuden er fosforniveauet reduceret til 0,087 mg . P pr. I, hvilket er ca. det halve af niveauet ved projektets start i 1986.

Udplantning Opfiskningen af skidtfisk er nu ophørt, men amtet har dermed ikke afsluttet sit arbejde i Væng sø. Der vil fortsat blive holdt øje med udviklingen i fiskebestanden og de kemiske og biologiske forhold i søen.

Desuden vil der blive foretaget udplantninger af undervandsplanter på forskellige bundtyper langs søens kystlinie.

Projektet i Væng sø er blevet fulgt med stor interesse andre steder i landet, hvor lignende forsøg enten allerede er igang (Frederiksborg Slotsø bl.a.) eller skal igang (Sorøsøerne bl.a.).

HÆ MM ER STØRRE VAN DPL ANT ER

Væn g sø Denne nedbringelse af næringsstof-tilførslen i Væng sø skete allerede i 1981, hvor spildevandstilførslen til søen blev helt afskåret.

Dette forhold alene gavnede dog ikke søen, idet de foregående års tilførsler havde ophobet sediment, som afgav næringssalte i form af primært fosfor. Derfor satte amtet opfiskningen af skidtfisk iværk for at fremme den naturlige restaureringsproces i søen.

I 1986 viste en undersøgelse, at Væng sø med sine 15,3 ha. indeholdt ca. 1/2 mio. fisk.

Sammensætningen af fiskebestanden var typisk for en næringsrig sø. 80% af bestanden var skaller, herefter fulgte aborrer og brasen med henholdsvis 14 % og 6 %. Bestanden af de 3 arter var domineret af unge fisk.

8

Tegningen illustrerer hvordan der er sammenhæng mellem frigørelsen næringssalte, algevækst og sammensætning af fiskearter.

Fra rør til klukkende ørredbæk Tekst: Bent Knudsen og Henrik Leth

1,

.A

Tjærbybæk, efter fritlægningen, januar 1987.

Foto: Bent Knudsen

Landbrugets ændrede driftsformer har medført, at der i Danmark findes mange tusinde kilometer rørlagte vandløb.

Ofte er det vandløb med en lille vandføring, men med en stor økologisk betydning, der gennem tiden er blevet rørlagt.

Såfremt vandkvaliteten i et rørlagt vandløb er tilfredsstillende, kan det med enkle midler samt god vilje lade sig gøre at fritlægge vandløbet og opnå et godt resultat.

Et sådant eksempel er fritlægningen af Tjærbybæk ved Randers Fjord. Udsatte bækørreder har siden 1986 med succes gydet her.

Sidegevinsten er "våde enge" med kvælstoffjerneIse, okkerbekæmpelse og en rig flora.

500 meter langt F ør fritlægningen løb bækken i en rørledning l, l meter under overfladen. På siden af den 500 meter lange rørledning var der tilkoblet hoveddræn, hvis forgreninger gennemvævede dalbund og sider.

Vandprøver udtaget i ~m1ebrønde viste en tilfredsstillende vandkvalitet.

I enkelte af samlebrøndene sås dog en okkeraflejring, en trussel der måttet ages højde for, hvilket der blev gjort ved at ødelægge det dybtliggende drænsystem.

Herved kunne der genskabes en høj grundvandstand og en nedsat bevægelse af jern i bæklejets omgivelser, dvs. "våde enge".

I maj 1986 gravedes det fremtidige bækleje i dalbunden, 50 cm. bredt og 20-30 cm. under niveau. For at sno bæklejet så naturligt som muligt, valgtes "indtryk" fra 2 naturligt slyngede bække. Derpå blokeredes drænsystemet 15 steder og hovedrøret ved 4 samlebrønde. Vandet fyldte snart det nye bækleje og strømmede rask ned mod en genetableret mølledam - for første gang i 25 år.

0rredvand Forbavsende hurtigt indfandt sumpplanterne sig med smalbladet Mærke, tykbladet Ærenpris og Manna Sødgræs som pionerer. Indplantede Vandranukel trivedes ligeledes.

Allerede i august 1986 var den nyetablerede bæk og brinker tilgroet og rimeligt stabile. Et mindre antal kampesten indlejredes i brinker, og på bæklejets lerholdige bund udlagdes sten af håndstørrelse. Hensigten var hurtigt at mindske sliddet på brinker og bund og dermed sandvandringen i bækken. I oktober 1986 udlagdes gydegrus på lokaliteter med strygkarakter. Gydegruset nedgravedes i 25 cm. tykke lag.

Det lavere dyreliv domineredes nu af ferskvands tanglopper og larver afkvægmyg, lidt slørvinger og døgnfluer.

»»>

9

Men da adgangen for ørred fra Randers Fjord er effektivt spærret længere nedstrøms, indkøbtes i efteråret 1986 45 stk. bækørred moderfisk, som alle blev udsat i bæk og mølledam.

Gydesucces Allerede i begyndelsen af december 1986 gravede fiskene de første huller og gydebanker i bækken.

Ved udløbet af denne første gydesæson blev der registreret iaH 13 sikre ørredgydninger.

Men et er gydeaktivitet, noget andet er, om det resulterer i en god bestand af naturligt produceret yngel i bækken. Men gydesucces blev det.

Nyklækket yngel er konstateret efter hver gydesæson. Ved hjælp af elbefiskning er bestanden af 1/2 års fisk i perioden beregnet til 275-388 stk. for hver 100 kvadratmeter af Tjærbybæk, hvilket svarer til 7-10 gange normen for en efterårsbestand.

I 1987 opkøbtes en fabriksgrund nedstrøms mølledammen, og naturplejen kunne nu gå igang med at fritlægge den øvrige rørlægning og bl.a. bygge en fisketrappe med stryg.

Flere gydebække Gennem naturgenopretningen af mølledammen, Tjærbybæk og bygningen af en fisketrappe er der skabt et levested for en bækørredstamme. Ørrederne gyder med succes, er selvproducerende og sender hvert år et overskud af smolt til Randers Fjord.

N år den sidste del af rørlægningen er fjernet, vil havørrederne igen kunne vende tilbage fra fjorden.

Tjærbybæk er bare et vandløb fritlagt med succes.

Men da der herhjemme stadig findes tusinder af kilometer rørlagte vandløb, er der stadig nok at tage fat på.

Men efter et lille århundrede med rørlægninger og andre ødelæggelser, ser det nu ud til, at bøtten er ved at vende.

Flere og flere amter og kommuner arbejder seriøst med lignende naturgenopretnings-projekter.

Højst sandsynligt er der også tæt ved din bopæl et eller flere rørlagte vandløb. Er der ikke nogen planer om fritlægning og genopretning, kan man gennem den lokale sportsfis~erforening, en lokalafdeling under Danmarks Naturfredningsforening eller måske sammen med nogle fiskekammerater rette henvendelse og stille forslag til myndighederne for at sætte yderligere skub i den gode udvikling.

10

Miljøbeskyttelsesloven (generelt), samt lov om miljø og genteknologi.

29 .03.89 Lov nr. 192 om ændring af forskellige lovbestemmelser, som følge af nedlæggelse af Hovedstadsrådet.

Miljøbeskyttelsesloven (særligt om beskyttelse af overfladevand). .

26.10.89 Bekendtgørelse nr. 736 om anvendelse af slam, spildevand og kompost m. v. til jordbrugsformål.

Miljøbeskyttelsesloven (luftforurening).

05.04.89 Lov nr. 215 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofox ider fra kraftværker.

Miljøbeskyttelsesloven (kemiske stoffer og produkter).

15.08.89 Bekendtgørelse nr. 566 af lov om kemiske stoffer og produkter.

15.12.89 Bekendtgørelse nr. 805 aflisten over farlige stoffer.

Miljøbeskyttelsesloven (miljøstøtteordninger).

20.04.90 Bekendtgørelse nr. 282 om ændringer i ministeriernes forretningsområde (støtte til mindre landbrug).

Saltvandsfiskeriloven.

27.06.89 Bekendtgørelse nr. 484 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

Opmærksomheden henledes på mindre ændringer i: Lovbekendtgørelse nr.

68 af lov om miljøbeskyttelse (side 1-2 & 15-18).

Bekendtgørelse nr. 224 om ferskvandsdambrug.

Videnskabsbutikken ved Københavns Universitet Tekst: Jørgen L. Møller Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har en såkaldt "Videnskabsbutik" .

Fra dette sted indsamles projektforslag fra kredse udenfor universitet, f.eks. miljøbevægeiser, beboerforeninger og offentlige styrelser. Disse projekter indgår i butikkens "tilbuds-katalog", hvorfra de studerende på Fakultetet kan vælge.

Landsudvalget har udarbejdet 4 projekter, som alle er blevet optaget i Videnskabsbutikkens efterårskatalog.

1. Vandløbsrestaurering.

Det foreslåes undersøgt, hvorledes et bundmateriale svarende til gydegrus påvirker vandløbet med hensyn til, iltforhold, selvrensningsevne og faunaen (artsrigdom og antal), dog ikke fisk.

De anbefalinger, der foreligger i forbindelse med reetablering af vandløb, medtager udlægning af gydegrus på egnede steder, d.v.s. etablering af gydebanker .

Denne undersøgelse tager sigte på at kortlægge betydningen af en reetablering, af hele vandløbsbunden, med et groft materiale som f.eks. gydegrus.

2. Udsætningsplaner i store vandløb Der er igennem tiderne udarbejdet mange udmærkede udsætningsplaner for udsætning af havørred- og laksesmolt i vore vandløbssystemer. Kendetegnet for disse planer er, at de er baseret på elektrobefiskning af små vandløb. I de små vandløb anvendes der rimelige rutiner til udarbejdelse af nævnte udsætningsplaner. Imidlertid består et vandløbssystem ikke udelukkende af små vandløb, men også af store vandløb.

Imidlertid er udsætningerne af laksefisk i store vandløb kun baseret dels på skøn i de nuværende udsætningsplaner og dels på foreningens økonomiske formåen til udsætning af store udsætningsfisk.

Da udsætning af laksefisk i store vandløb udgør langt den største del af det samlede udsætningsbeløb, er det nødvendigt at udvikle metoder til udarbejdelse af udsætningsplaner for de store vandløb, hvori der ikke kan anvendes elektrobefiskning som grundlag for udsætningsplaner.

..

lokalitet.

De nuværende erfaringer viser, at fiskene bliver i flok de første 4-6 uger, hvorved store mængder straks fanges i bl.a. bundgarn.

Det er ligeledes vores erfaring at alt for mange fisk ikke når lovens mindstemål (400 mm). Årsagen hertil, udover et voldsomt fiskeri på udsætningsstedet, er ikke pt. fuldt belyst.

For at få optimalt udbytte af udsætningerne, til gavn for det rekreative fiskeri og erhvervsfiskerne, foreslåes undersøgt, hvorledes man kan forbedre sin udsætningsstrategi ved saltvandsudsætninger.

Man kunne derfor ønske at få belyst nedenstående forhold: l. Fiskens alder eller livstadie ved udsætning med forventet optimalt udbytte.

2. Det bedste tidspunkt (årstid) for udsætning.

3. Kan der eventuelt, som kendt fra strømvand, udarbejdes egentlige udsætningsplaner. a) Heri kunne fremgå vanddybdens betydning for udsætningsfisken. b) Saltindhold og temperatur på udsætningstidspunktet. c) Spredningsfrekvens ved udsætninger af fisk (antal/areal).

4. Værdi af hel- eller delvis fredning af udsætningsområdet .

4. Prægning af ørred- og laksesmolt Alt afhængigt af hvornår udarbejdelsen af udsætningsplanerne har fundet sted, tilrådes det at udsætte enten l. års eller 2 . års ørred- eller laksesmolt i april/juni måned.

En ting som ikke er dokumenteret er hvornår i laksefiskens livscyklus prægningen til vandløbet finder sted, således den er istand til at finde tilbage til vandløbet som voksen.

Bliver laksefiskene præget af vandløbet, når æggene bliver befrugtet?

- Bliver de præget af vandløbet som Ih års fisk eller som l. års fisk?

- Eller noget helt tredie?

- Betydningen af opdræt i recirkulerede opdrætsanlæg, hvor fisken ikke kommer i kontakt med udsætningsvandløbets vand før den egentlige udsætning.

3. Forbedring af saltvandsudsætninger Igennem årene er hav- og bækørreder blevet udsat som 2. års fisk og udsætningerne har fundet sted på et transportmæssigt bekvemt sted. Dette vil sige tæt ved en havn, på dæmminger og ved broer.

Resultatet er store mængder fisk på en lille 11

o

Abner rørlagt strækning af Torsdals bæk Tekst: Orla Bertram-Nielsen

Et gammelt "vandløb" er blevet stablet.

Foto: Bent Knudsen I forhold til sin størrelse har Simested å i Himmerland meget få tilløb. Den får hovedparten af sit vand fra væld og holder derfor en relativ konstant temperatur. Et af tilløbene er Torsdals bæk, der udspringer ved Gynderup og løber mod sydvest gennme Nørager til åen øst for Simested by ved Abildvad.

Bækken "udspringer" hvor 3 rør munder ud og den er mere eller mindre reguleret og "hårdt vedligholdt" på hele den 8 km lange strækning med flere fiskespærringer undervejs. Der er tilmed et dambrug ved åen, men alligevel har Torsdals bæk et betydeligt gyde- og opvækstpotentiale, som dog langtfra er udnyttet hidtil.

Det agter Nordjyllands amtskommune nu at råde bod på. I løbet af 1991 skal samtlige spærringer gøres passable, så Simested åens havørreder kan gå op til Grynderup.

12

De fleste spærringer er mindre styrt, som skal fjernes eller flades ud. Men bækken er desuden rørlagt på en knap 400 m. lang strækning og rørledningen er forbundet med dræn.

Derfor har amtet valgt at grave en ny snoet bæk med varieret bredde i dalens ene side. Der skal anlægges adskillige gydepladser med småstyrt for at dæmpe et relativt stort fald på strækningen, som også får spredt beplantning og tilmed bliver længere end den oprindelige bæk.

Der har været besigtigelser med lodsejer, samt repræsentanter fra amt, kommune og Danmarks Sportsfiskerforbund. Projektet er budgetteret til 220.000 kr. og en betydelig del af pengene ventes bevilget af EF i anledning af det Europæiske Miljøår.