M&V 10 1989

l

•

J

••

--

i

-.

il --

____

__ ••

•

- - - - ....

. . ...

..

~

..

~

r~'

----....-.

- ---- . . . . . . .

----- •I I" • ...

•

''-

-

la.

_

..

••••••

-

~

-

.. ...

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie Nr. 10 december 1989

Fremtiden for dansk fiskepleje ')

Ønsker, kvalitetskrav, muligheder Overordnet politik Overordnet er der fire hovedområder, hvor udsætninger kommer på tale: 1. Ophjælpning af bestande, der for nuværende ikke kan klare sig.

2. Etablering af fiskebestande, der ikke tidligere har været på stedet.

3. Biomanipulation, det vil sige ændringer i størrelsen af bestande med henblik på opnåelse af en bedre sigtedybde.

4. Udsætninger i den hensigt at etablere et put-and-take fiskeri.

Ad l: Ved ophjælpning af bestande menes udsætninger af fiskearter, der har været til stede eller er reducerede i antal som følge af sygdom, ændring af vandkvaliteten eller fysiske ændringer af biotopen.

En væsentlig forudsætning for disse udsætninger er, at biotopen har mulighed for, med tiden, at få en selvreproducerende bestand. Ved vurdering af, hvilke arter, der har været til stede tidligere, bør dette vurderes i forhold til de sidste 100 år. Dette tidskriterie skal vurderes i forhold til, at kulturlandskabets miljøbetingelser har været rimeligt kendte i denne periode.

Ad 2: Etablering af bestande, der ikke tidligere har være til stede. Hvis etableringen af nye bestande kan ske uden skade for de nuværende arter, kan det være en mulighed. Der må dog foreligge et kvalificeret materiale, der begrunder, at ikke biotopen/økosystemet ændres i uacceptabel retning.

Det må også erkendes, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke kan vurdere en sådan sag udelukkende udfra fiskeriinteresser, men blandt andet ud fra, at alle ændringer i et eksisterende økosystem i den sidste ende vil påvirke fiskebestanden.

En forudsætning for udsætning af nye fiskearter må være, at de har mulighed for at blive selvproducerende.

Ad 3: Biomanipulation; ændring af sigtedybden ved fremme af zooplanktonproduktionen. Dette kan ske ved en hård befiskning af skidtfisk alene eller i kombination med støtteudsætning af rovfisk. Ved udsæting af rovfisk, der i forvejen findes i systemet, vil der nok ske nogle øjeblikkelige forskydninger mellem arterne, men på lidt længere sigt vil der indfinde sig en ligevægt.

Ved udsætning af rovfisk, der ikke er naturligt forekommende, vil det være rimeligt, at punkt 2betingelserne opfyldes.

Ad 4:Put-and-take fiskeri. Etableringen af vande, med en udsat fiskebestand uden reporduktionsmuligheder, med den hensigt alene at fremme fiskeriet, kan rumme en række fordele.

Denne form for fiskepleje må dog anses for at være en ren forretning, som - hvis den udøves i områder af kun ringe naturværdi - kan accepteres. Danmarks Sportsfiskerforbund kan ikke acceptere, at offentlige midler, beregnet til fiskepleje, anvendes til dette formål.

Denne form for fiskeri kan blive aktuel i forbindelse med en øget fisketurisme, med henblik på at aflaste naturområderne. Det vil dog stadig være at betragte som en forretning i henseende til udsætningsmidler fra det offentlige.

Praktiske forslag Det ser nu ud til, at der i dag og i fremtiden, såvel fra privat som fra offentlig side, vil komme penge på bordet til fiskeudsætninger, forskning m.m. Det kan på dette tidspunkt anslås, at niveauet vil ligge omkring 16-20 millioner kroner om året.

Dette betyder, at Fiskeriministeriet samt alle organisationerne bør/skal til at arbejde betydeligt mere langsigtet.

I dag er det ikke muligt at købe de fisk, som blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker at udsætte. Endvidere må vi konstatere, at kvaliteten af mange af de tidligere udsatte fisk er langt under den standard, som forbundet kunne ønske.

Opgaven fremover er derfor en væsentlig kvalitetsforbedring af udsætningsfiskene, samt at skabe mulighed for produktionssteder for de ønskede fisk, således at vore medlemmer har mulighed for at købe disse fisk eller selv producere dem.

De vigtigste udsætningsfisk er i dag: 1. Ål 2. Havørred 3. Laks 4. Stalling 5. Gedder 6. Sandart Mindre aktuelle er i dag marine fisk såsom rødspætter, pighvar, torsk m. fl., fordi produktionsteknologien endnu ikke er udviklet.

I det følgende gennemgås derfor kun 6 udsætningsarter:

nok kvalitetsæg eller yngel til udsætning i disse vandløb.

Dette betyder, at laksebestanden i Danmark ikke får det løft, som laksen har krav på.

Endvidere har det vist sig, ved hjælp af en genundersøgelse af de eksisterende laksestammer, at der allerede er indavlsproblemer.

Vore krav må derfor være: 1. At der fremskaffes tilstrækkelig med kvalitetsæg, således at foreningernes ønsker om lakseyngel/laksesmolt kan opfyldes.

Oparbejdelse af en moder fiskebestand.

2. At der indføres lakseæg fra udlandet til afhjælpning af indavls problemet, og som passer til danske forhold.

3. At der skabes mulighed for indkøb af sættefisk af laks hos en eller flere producenter. Det vil sige, at prisen for lakseyngel skal sættes væsentligt op.

4. Hvor der ønskes laks udsat eller hvor der er naturligt forekommende laksebestande, indarbejdes dette i udsætningsplanerne.

5. At der tilføres de nødvendige penge tillakseudsætninger.

Ål Baggrund: I de sidste par år har D.F. & H . påbegyndt forskning og udsætning af ål i de danske farvande. Ålene er stort set indkøbt i udlandet og opfodret og sat i karantæne hos eksisterende åledambrugere. Dette har bevirket, at kvaliteten af de udsatte ål, har været for ringe, da alt tyder på, at det har været frasorterede ål, D.F. & H. har fået leveret. Det vil sige, at de mest hurtigtvoksende ål er sorteret fra.

Kravene til fremtidige udsætningsfisk må derfor være: 1. Sætteål/glasål skal udsættes usorteret.

2. Ålene skal være godkendt af veterinærdirektoratet.

Det vil sige, at de skal være parasitfrie og raske.

3. Glasål/sætteål indkøbes kun hos producenter, der ikke leverer ål til åledambrug, det vil sige kun leverer ål til den danske natur. Det skal derfor gives en autorisation for de producenter, som ønsker at producere udsætningsål.

4. Det må ikke flyttes ål/glasål, fanget i et vandsystem over til et andet vandsystem af hensyn til parasitudbredelse og sygdomsspredning.

Stalling

Havørred - bækørred

Baggrund: I de senere år er ønsket om udsætning af stalling i vore vandkøb/søer blevet større. Enkelte foreninger har forsøgt udklækning af stallingyngel. Dette er også lykkedes, men de store mængder er det ikke lykkedes at producere, da det har vist sig, at der ikke har kunnet skaffes tilstrækkelig med moderfisk.

Derfor må vort ønske være: 1. At der findes en eller flere producenter, som kan oparbejde en moderfiskebestand, klække og levere de ønskede mængder yngel. Det må være muligt at finde behovet for yngel/år, samtidig med at det må være muligt at aftale en rimelig produktionspris.

Baggrund: Det er Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at det nu kan dokumenteres, at der er forskel på de 2 fiskearter. Dette betyder: At der er indkøbt tonsvis af bækørreder fra dambrugene, som så er udsat som havørredyngel eller direkte udsat på kysten. Det har betydet, at D.F. & og H. har accepteret, at vi nu er i fuld gang med en genetisk forurening af vore naturlige havørredbestande.

Derfor må vore krav her være: 1. Erkendelse af, at der er forskel på de 2 fiskearter. Det vil sige, at fremtidige udsætningsplaner bliver betegnet med enten havørreder eller bækørreder, og. ikke blot »ørreder«.

2. At der skabes muligheder for indkøb af specielt gode stammer af bækørreder til opfyldelse af de udsætningsplaner/udsætningssteder, som ønsker bækørreder.

3. At der skabes muligheder for indkøb/egenproduktion af de naturlige forekommende havørredstammer i de forskellige vandsystemer. Her forestiller vi os, at der etableres en producent i hvert større vandsystem, som så leverer og producerer de ønskede mængder af »naturhavørreder<<. For eksempel l eller 2 producenter på Fyn, som så leverer alle fisk udsat på Fyn. Herved skabes der også rige muligheder for avl med henblik på en forbedring af udsætningsfiskenes kvalitet. Det vil sige, at stykprisen for vilde fisk skal op.

4. Danmarks Sportsfiskerforbund kan ikke acceptere fortsat ørkesløs udhældning af degenerede dambrugsbækørreder som havørredyngel.

Gedder og sandart Baggrund: Ønsket om udsætning af gedder og sandart har været stigende i de senere år. Især i de sjællandske søer og brakvandsområdet ved Bøgestrømmen har behovet været stort. Desværre har der ikke kunnet leveres de ønskede mængder. Endvidere er der det problem med gedder og måske også med sandart, at der på et bestemt tidspunkt opstår kanibalisme hos fiskene. Det er derfor meget vigtigt, at fiskene kan udsættes før dette problem opstår. Det kræver en omhyggelig planlægning, hvis disse fisk skal udsættes.

Vore ønsker må derfor være: At der findes flere producenter placeret over hele Danmark, som har adgang til moderfisk og som kan producere de ønskede mængder udsætningsfisk.

Laks

Krebs - marine fiskearter

Baggrund: Laksebestanden er næsten uddød i Danmark. Dog er der mange foreninger, som gør et stort arbejde for at styrke og forbedre de tiloversblevne laksebestande for eksempel i Skjern å, Storåen, Varde å m.m.

På grund af dette er laksesammenslutning genoplivet.

Imidlertid er problemet dette, at der ikke kan fremskaffes

Danmarks Sportsfiskerforbund går ind for en øget forskning med henblik på at skaffe udsætningsmateriale/metoder til det marine område.

Generelt kan det siges, at kvaliteten og dermed stykprisen for leverede udsætningsfisk bør betydeligt højere op.

Ordsproget, som siger: »Man får, hvad man betaler for« , gælder også her.

2

Spærringer i vandløb/ Fiskenes frie gang På vor kongres blev der fra vore gæster udtalt megen ros og anerkendelse for det arbejde Forbundet stod for og var involveret i.

En repræsentant fra Skov- og NaturstyreIsen løftede dog, afslutningsvis, en pegefinger overfor den interesse og iver, vi lagde for dagen, når talen var om nedlæggelse af spærringer i vandløb. Specielt mente han, at Fyns Amtskommune gik for voldsomt frem.

Baggrunden for kritikken var, at mange spærringer repræsenterede både bygnings-, landbrugs- og naturrnæssige klenodier.

Disse forhold er vi naturligvis ikke blinde overfor, men samtidig må vi fastholde, at det er vor grundholdning, at der er fri passage for fiskenes vandringer.

Der kan i vandløb findes mange spærringer: Opstemninger, styrt, broer og overkørsler, hvor vandløbet er rørlagt. Selvet ubetydeligt styrt kan være en hindring for en fisks passage mod strømmen, og derfor ser vi med tilfredshed, at vandløbsmyndigheden har ret til at forlange, at spærringen fjernes eller ændres, hvis de er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten. Ser vi på det arbejde, som Fyns Amtskommune har udført på nævnte områder, er der ikke til dato ændret en tøddel på noget bevaringsværdigt bygningsværk eller forringet nogen naturfaciliteter.

Det er rigtigt, at Fyns Amtskommune har forstærket indsatsen overfor det problem, den hindrer faunaens frie vandring, men dette er sket efter moden overvejelse og planlægning.

Ud fra synspunktet om at forbedre vandløbskvaliteten har man kontaktet sportsfiskerne ang. udsætningspositioner og lokale erfaringer om antal af spærringer og lignende problemer.

Resultatet blev for Fyns Amtskommunes vandløb: Ca. 55 spærringer med faldhøjde større end 1,50 m, ca. 35 spærringer med faldhøjde mellem 1,50-0,50 m og ca. 100 spærringer med faldhøjde mindre end 0,50 m.

Tager man udgangspunkt i amtets målsætning for vandløbene, er det bekræftet, at fysiske forhold i vandløbene i form af spærringer, er til hinder for, at målsætningen kan opfyldes.

En simpel undersøgelse af ålebestanden henholdsvis opog nedstrøms 14 opstemninger og reguleringsstryg viser, at der generelt sker et markant fald i tætheden af ålebestanden opstrøms disse. Kul). i 3 ud af 14 tilfælde synes ålebe-

standen at være uforandret opstrøms en opstemning eller et stryg.

Det markante fald i ålebestanden opstrøms en spærring kan hyppigst tilskrives uhensigtsmæssigt placerede, dårligt vedligeholdte/fungerende eller manglende ålepas.

Set med sportsfiskerøjne er det de samme problemer, der rammer havørred og bækørred på deres vej til gydepladserne.

Hvad gør man så i Fyns Amtskommune? Man har, på baggrund af en samlet vurdering af alle de nævnte spærringer, lavet en prioriteringsliste over rækkefølgen af deres nedlæggelse/fisketrappeopsætning. Ved faldhøjden over 1,50 m opsættes fisketrappen. Disse kan være modstrømstrappen eller kammertrappen. De sidste er udført i natursten, hvor landskabelige og bygningsmæssige forhold kræver dette.

Spærringerne fra 1,50 til 0,50 fjernes. Istedet ombygges faldet et stenstryg. Vandløbets bund sikres og kampesten udlægges, så man i princippet etablerer en grov form for en kammertrappe.

De små »trin« op til 0,50 m, hvilket er langt de fleste, bliver fjernet totalt. Her bliver åbunden reguleret over en strækning på 50 til 100m, og der udlægges håndsten. Ligeledes placeres store sten med passende mellemrun, hvilket giver vandløbet en kraftig turbulens og jævne slyngninger.

Et specielt problem er set ved disse små fald. Her hører nemlig de såkaldte engvandingsanlæg til. Det er betonkonstruktioner, i hvilke der kunne monteres skot, hvorved en overrisling af engene var mulig.

Da man ikke i dag bruger den form for vanding, er bygningsværket således overflødigt, men forskellige mennesker har ment, at de repæsenterede en epoke i dansk landbrug og således var bevaringsværdige.

Ved forhandling og kompromis er man så enedes om, at bundpladen i et sådant bygningsværk er blevet fjernet og betonsiderne er blevet sikret mod erosion af vandet. Resultat: Spærring fjernet - kulturmindet bevaret!

En opgørelse fra primo 1988 viser, at man i Fyns Amtskommune har nået følgende etableringer: 2 stk. kammertrapper 9 stk. modstrømstrapper 18 stryg og nedlagt 17 små spærringer samt tilbagelagt 1,6 km reguleret vandløb til gammelt åleje.

Ovenstående viser, at det kan lade sig gøre, også uden at komme i konflikt med frednings-, natur- og landbrugsinteresser. Så sportsfiskerne på Fyn glæder sig til 1992, for da regner man med, at spærringerne i de fynske amtsvandløb er en saga blot.

D

Engvandingsanlæg, bundplade fjernet og erstattet med sten.

Engvandingsanlæg fjernet og stryg etableret.

3

»Norskekatastrofen«

læg. Endvidere har forbundet påpeget, at opdræt kun bør ske med »regnbueørred«, idet disse ikke i nævneværdig grad er i stand til at reproducere sig selv i danske vandløb.

Der er derfor ikke nogen fare for gen forurening af de danske laksefiskebestande, når regnbueørreder undslipper fra dans!ce havbrug, hvilket jo sker med jævne mellemrum.

Men det andet hovedproblem er nu, at undslupne laks fra de norske havbrug har været smittet af bakteriesygdommen Furunklose (Aeromonas salmonicida). Det har medført, at de mange furunkulosesmittede opdrætslaks også har spredt sygdommen til ganske mange elve. Sygdommen Furunklose er også diagnosticeret i danske havbrug. Selvom der kun produceres regnbueørred i danske havbrug, vil en sådan furunklosesmittet regnbueørred være kontaktsmittebærer overfor den vilde laksefiskebestand både på søterritoriet og i danske vandløb, idet det vides, at undslupne regnbueørreder i stort tal søger op i de ferske strømme.

Ikke mindst på baggrund af de nye norske oplysninger, der for alvor cementerer begrebet »Norskekatastrofen«, må det alvorligt henstilles til de ansvarlige ministerier, at opdræt af marine laksefisk til konsum i fremtiden udelukkende kommer til at foregå i land baserede anlæg.

Derved opnås, at sygdomsbefængte fisk ikke undslipper, og at medicineringen af fiskebestandene kan foregå på langt mere betryggende og kontrolleret måde end hidtil kendt.

Danmarks Sportsfiskerforbund rettede den 5. december 1989 henvendelse til Miljøministeriet og Fiskeriministeriet med det formål at formå de to ministerier til seriøst at tage stilling til de store risici, der notorisk er forbundet med opretholdelsen af marint opdræt i netbure af konsumfisk i de danske farvande under de eksisterende interimistiske forhold.

På baggrund af de erfaringer, der er indhøstet i det øvrige Norden, og især i Norge, hvor de afledte konsekvenser af havbrugsdrift nu - også internationalt - betegnes som »Norskekatastrofen«, taler al sund fornuft for, at opdræt af konsumfisk skal foregå i land baserede anlæg.

De mere generelle forureningsmæssige gener ved marint opdræt af fisk har forbundet gentagne gange ført dokumentation for i de mange forudgående forhandlinger omkring Bekendtgørelsen om fiskeopdræt i saltvandsdambrug og havbrug. Derudover dokumenterer forbundet 2 forhold, som fastslår de store risici, som havbrugsdriften indebærer for den vilde laksefiskebestand.

Det første forhold drejer sig om undvegne havbrugslaks, som i et meget stort antal trækker op i de norske elve, og dermed deltager i forplantningen på lige fod med de til det enkelte vandløb hørende urgamle naturlige bestande.

Fremtrædende norske, svenske og finske forskere nærer alvorlig frygt for, om vildlaksen med sine naturlige instinkter kan overleve. Forbundet har gentagne gange udtalt, at opdræt af laksefisk til konsum skal foregå i landbaserede an-

Børge Christensen

Dyrlæge Korsholm fra Veterinærdirektoratet er blevet citeret: A t det er veldokumenteret, at vildfisk kan gå op og smitte dambrugsfisk i Danmark.

Dette var nyt for Landsudvalget, at vildfisk i Danmark var årsagen til spredning af virus i danske vandløbssystemer. Ved vildfisk skal forstås; de naturligt forekommende fiskearter i de danske vandløbssystemer såsom laks, havørred, bækørred, helt, stalling m.m.

Dyrlæge Korsholm blev derfor kontaktet og blev bedt om at fremsende dokumentation for nævnte smittekilde.

Det viste sig så, at Veterinærdirektoratet mente at de såkaldte »Vildfisk« var undslupne regnbueørreder fra dambrug. Mange af disse regnbueørreder var bærere af virus, hvilket var veldokumenteret. Det værste var dog, at en stor del af disse regnbueørreder ville svømme op i de øverste vandløbssystemer for at gyde deres æg. Ved denne gydning er det ifølge veterinærerne påvist, at via regnbueørredernes kønsprodukter, sker en spredning af virus, som så drifter ned af vandløbssystemet til skade for dambrugene m.m. Dette var begrundelse for at lukke fisketrapperne. Derved ville vandløbets oprindelige beboere blive afskåret fra deres gydepladser.

Heldigvis var myndighederne imod lukning af fisketrapperne.

Vi kan således fastslå, at det endnu ikke er konstateret i Danmark, at det er vildfisk som er smittebærere, men at det altid stammer fra fisk som er blevet holdt i tætte kulturer.

Landsudvalget frygter at virusproblemet fremover bliver endnu større. Vi mener at ethvert udslip af regnbueørreder skal betragtes som en forurening, og at forureningen

Fisketrapper må ikke lukkes Bekæmpelsen af virus i dambrug bliver endnu vanskeligere fremover, idet Fiskerikontrollen ikke længere giver mulighed for at lukke fisketrapper ved virusudbrud .

Senest har Fiskeriministeriet behandlet en henvendelse fra dambruger/oreningen, men med negativt resultat.

- Da fisketrappers åbningstid normalt er fastsat direkte i en kendelse fra landvæsensretten, vil det ikke være muligt uden en ny kendelse at få lov til at lukke fisketrappen på grund af virusudbrud, skriver Fiskeriministeriet.

Veterinærdirektoratet frygter virusproblemet fremover bliver endnu større.

- Det er veldokumenteret, at vildfisk kan gå op og smitte dambrug. Derfor vil vi meget gerne have lov til at lukke fisketrapper i en kortere periode, siger dyrlæge Korsholm, Veterinærdirektoratet.

r

Ovennævnte er sakset fra »Ferskvandsfiskeribladet« november 1989.

Det viser i al sin tydelighed hvad Dambrugere og Veterinærer vil bruge af midler for at undgå at smitte regnbuebestanden i dambrugene.

4

l !

skal behandles på sædvanlig måde, d.v.s. bøder og opfiskning af disse regnbueørreder.

Samtidig må Landsudvalget forlange, at såfremt der opstår virus eller lign . i dambrugsfisk skal fiskene destrueres. Det må ikke fortsætte som i dag, hvor syge damørreder får lov til at gå i dambrugene indtil de kan sælges .

gydepladser, der er tilbage i de danske vandløb, for heri at lægge deres æg. Derved vil bækørred-, havørred- og lakseæg blive gravet op og gå til grunde.

Allerede nu har vi mødt problemet, da der i de sidste par år, ved elektrofiskeri i bl.a. Storåen, er bygyndt at blive fanget gydemodne regnbueørreder fra 2-5 kg.

Flotte fisk! - men jeg tror de vil gøre større skade end vi kan forestille os .

Derfor mener Landsudvalget; at samtlige netbure i havet, fjorde eller lignende steder i danske farvande, skal nedlægges eller føres på land.

Derved undgår vi de store udslip af regnbueørreder. Forurening og sygdomme kan derved begrænses og bekæmpes bedst muligt.

Udslip fra Havdambrug Et stort problem er også, de store udslip af regnbuer som sker fra havbrug. Der tabes årligt mellem 50 og 200 tons regnbueørreder i størrelsen fra 1-5 kg.

Der er mange lystfiskere som får glæde ved at fange disse fisk. Desværre har det vist sig at effekten af disse regnbueørreder kan blive særdeles alvorlig for havørreder, bækørreder og laksebestanden i Danmark. Disse fisk vil nemlig når de bliver gydemodne, søge op i vandløbene. Her vil de i januar-februar måned opsøge de få

Niels Erik Espersen

Der var engang en lille klukkende bæk

l I

Til bækkens mange kvaliteter hørte en selvproducerende laksefiskebestand. Vandløbet var derfor højt målsat i amtets recipientkvalitetsplan. For at kunne opfylde denne målsætning påbød kommunen, med hjemmel i Vandløbsloven, at 2 ulovlige - 20 år gamle - opstemninger i det højt prioriterede vandløb skulle fjernes. De 2 søer, der var opstået på grund af de ulovlige opstemninger, var i mellemtiden blevet omfattet af Naturfredningslovens § 43. Der måtte derfor ikke foretages ændringer uden fredningsmyndighedens (amtets) tilladelse. Amtet besluttede at give sin tilladelse til at søerne blev fjernet, hvorefter ejeren af opstemningsanlægget ankede sagen til Miljøstyrelsen. Da afgørelser efter vandløbsloven først kan træffes efter at der er sket endelig afgørelse efter Naturfredningsloven, kunne Miljøstyrelsen ikke behandle klagen, før Skov- og Naturstyreisen havde truffet afgørelse efter § 43 i Naturfredningsloven.

I januar omgjorde Skov- og Naturstyrelsen amtskommunens tilladelse, men oplyste dog samtidig, at der ville være grundlag for at genoptage sagen, såfremt vandløbet ved en restaurering kunne bringes til at opfylde den fastlagte målsætning som gyde- og opvækstvand.

Landvæsensnævnet afsagde i konsekvens heraf sin kendelse, hvori det fastslås, at fiskepassage ikke kan sikres når opstemningen skal bevares. Nævnet påbød en kompensationsudsætning nedenfor søen.

Skov- og NaturstyreIsens afgørelse fjernede på denne måde muligheden for, at der nogen sinde kunne gennemføres en restaurering af vandløbet efter Naturfredningslovens § 43, og medførte endvidere: at de ulovlige opstemninger og søer indirekte bliver lovliggjort af landvæsensretten efter lov om ferskvandsfiskeri. at miljøstyrelsen ved sin afgørelse af ankesagen efter vandløbsloven lovliggør opstemninger. at Amtsrådet i konsekvens af dette tvinges til at nedklassificere vandløbet i recipientkvalitetsplanen.

Disse forhold var selvfølgelig helt uacceptable for Danmarks Sportsfiskerforbund, idet konsekvensen kan blive, at det kommunale system begynder at legalisere ulovligt etablerede anlæg. Ingen bryder sig jo om at blive underkendt af en central styrelse i afgørende forhold.

På den baggrund gik forbundet særdeles aktivt ind i sagen, for på alle fronter og med alle midler at påvirke beslutningstagerne i denne meget principielle sag.

Efterfølgende tog sagen da også den meget glædelige vending, at Skov- og Naturstyreisen besluttede at tage sagen op til genvurdering.

Resultatet af denne fornyede behandling forelå i november 1989 og var en total ændring af Skov- og NaturstyreIsens første - ellers inappelable - afgørelse. Styrelsen meddelte nu i medfør af Naturfredningslovens § 43 tilladelse til fjernelse af den ulovlige opstemning og dermed af de uhjemlede andedamme.

Meget hurtigt efter forelå også Miljøstyrelsens afgørelse efter Vandløbsloven. Afgørelsen var en stadfæstelse af kommunens påbud om fjernelse af de ulovlige opstemninger og retablering af det oprindelige vandløb.

Og med dette usædvanlige hændelsesforløb kan man nu glæde sig til, at der igen engang vil løbe en lille klukkende bæk på dette pragtfulde sted.

O 5

---

/"

/'

.

N -mulighed for at få indflydelse på 'vort miljø hænger i en tynd tråd!

Enkelt og effektivt I efteråret 1988 udsendte miljøministeriets embedsmænd et debatoplæg med titlen »Enkelt og effektivt«.

De danske miljøorganisationer - herunder Danmarks Sportsfiskerforbunds - kommentar hertil vil være kendt af forbundets medlemmer, og iøvrigt af alle med interesse for miljøet.

Formuleringerne i mediernes overskrifter: Bombet tilbage til sognekongernes tid.

En for tidlig julespøg.

Helt i strid med dansk tankegang. referer alle til Danmarks Sportsfiskerforbunds udtalelser.

Den 9. juni 1989 afsendte stort set alle danske miljøorganisationer en samlet henvendelse til miljøministeren. Konklusionen af denne brede folkelige henvendelse var, at »miljøministerens udspil vil være til skade for Danmarks natur og miljø.« Ingen kunne således være i tvivl om den danske befolknings indstilling til dette debatoplæg.

På trods heraf udsendte miljøministeriet den 14. juli 19894 lovforslag til afløsning af alle nugældende love på miljøområdet.

En artikel i septembernummeret af SPORTSFISKEREN 1989 blev som særtryk tilstillet alle involverede beslutningstagere. I artiklen betegnes lovforslagene således: Et attentat på retssikkerheden i dansk miljølov- . givning.

Forbundet udtrykker dog som afslutning et begrundet håb om, at hele dette lovudspil er en prøveballon og henstiller samtidig indtrængende til miljøministeren ikke at gå over i historien som den minister, der gik imod det folkelige engagement i miljøsagen.

Den 4. september 1989 meddelte forbundet miljøministeriet, at man ikke så sig i stand til at kommentere et så omfattende materiale indenfor den givne tidsfrist (inden 15. september 1989). Derudover bemærkede forbundet, at der til behandling af de nye lovforslag burde nedsættes brede udvalg som det før har været sædvane ved miljøministeriets lovgivning.

Såfremt dette ikke kunne imødekommes, forslog forbundet, at miljøministeren udarbejdede en tværgående redegørelse over forslagenes fremtidige indflydelse på opretholdelsen af natur- og miljøbeskyttelsen og sikring af retssikkerheden i Danmark.

Den 31. oktober 1989 fremsendte forbundet sine generelle kommentarer vedrørende lovudkastene til miljøministeriet. Forbundet konkluderer heri, at den eksisterende lovgivning - bortset fra håndhævelsen - stort set fungerer tilfredsstillende. Forbundet ser derfor ikke noget behov for en lovrevision, som i realiteten blandt andet afskaffer »Verdens bedste miljølov« med dens nuværende folkelige medleven.

Derudover påpeges det, at den usikkerhed, der er skabt med fremkomsten af »Enkelt og effektivt« og lovforslagene, allerede har betydet, at blandt andet udarbejdelsen af miljørelaterede regulativer efter den nye Vandløbslov, stort set er sat i stå landet over.

Der er både før og efter høringsfristens udløb kommet mange - og højst forskellige - meldinger fra miljøministeriet. Meldinger, som ikke er i harmoni med udspillet i lovforslagene. Senest har det i dagspressen forlydt, at miljøministeren betegner lovforslagene som »ren provokation«!

Skønt forbundet allerede på et tidligt tidspunkt havde betegnet lovforslagene som en mulig prøveballon, er det vanskeligt at forstå - og acceptere - den dybere mening med en sådan provokation. Det virker for eksempel urimeligt at beslaglægge ministeriets og styrelsens embedsmænd til udarbejdelse af et så omfattende lovudkast, blot for provokationens skyld. For ikke at tale om de mange erhvervs- og miljøorganisationer, der som hørings parter har måttet sætte sig ind i dette særdeles omfattende materiale.

Hele situationen virker grotesk og er i skrivende stund totalt uigennemskuelig. Selv mit mest kvalificerede gæt på lovudkastenes videre skæbne vil være et skud i tågen.

Børge Christensen

6

Et påbud kan ikke tilsidesættes med et nyt vandlø bsregulativ

Den daværende Fredningsstyrelse (nu Skov- og Naturstyreisen) underkendte imidlertid i 1983 amtsrådets lovliggørelse og påbød fysisk retablering.

Ved regulativets fremkomst indbragte Danmarks Sportsfiskerforbund sagen for Miljøstyrelsen med spørgsmålet om, hvorvidt en endelig afgørelse om fysisk retablering af et vandløb kan sættes ud af kraft med vedtagelsen af et nyt vandløbsregulativ.

Den 13. november 1989 svarer Miljøstyrelsen således: » ... hverken et retableringsforbud meddelt i medfør af naturfredningsloven, eller et tilsvarende påbud meddelt i medfør af vandløbsloven kan ophæves eller erstattes af et nyt vandløbsregulativ og bestemmelserne heri.« Miljøstyrelsen påbyder samtidig kommunen snarest at bringe det ulovlige forhold til ophør ved at retablere til den tidligere tilstand, og derefter bringe det nye regulativ i overensstemmelse hermed.

O

En jydsk kommune foretog i 1981 en ulovlig regulering af en bæk, hvorved den eneste tilbageværende slynge på bækkens nederste del blev snøret af. Reguleringen blev foretaget uden amtskommunens tilladelse og uden forudgående behandling efter vandløbslovens bestemmelser. Hverken bredejere eller interesseorganisationer blev underrettet om reguleringen, og havde således ingen muligheder for at gøre indsigelser.

Amtskommunen lovliggjorde i 1983 den ulovligt foretagne udretning, og henviste efterfølgende til, at kommunen i 1988 ville vedtage et nyt vandløbsregulativ, hvis udformning skulle sikre, at der også uden den afsnørede del af vandløbet ville være mulighed for ørredgydning i vandl~bet.

Landsudvalgets beretning til kongressen 1989

Fælles for vore møder har været, at de har været talrigt besøgt og interessen har været stor, ligesom der har hersket en meget fin tone og god stemning. Der blev ved flere lejligheder udtrykt stor tilfredshed med DSF's miljøarbejde.

Møder med DF&H I perioden har LU og forbundsbestyrelsen haft nogle fællesmøder med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.

Ved disse møder er der uformelt diskuteret fælles problemer vedr. fis keplej e og miljø. Desværre må vi konstatere, at »gassen« er gået lidt af ballonen, men det er LU's opfattelse, at disse møder bør genoptages snarest.

Da alle givetvis ikke er blevet orienteret om materialet til Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres den 4. og 5. november 1989, skal vi her i uddrag gengive de væsentlige afsnit: Den forløbne kongresperiode er den første hele periode Landsudvalget for miljø- og vandpleje har virket, siden den nye strukturs § 14 trådte i kraft.

Medlemmer aflandsudvalget er : Mogens Nielsen, Niels Erik Espersen og Kurt Haurbæk. I det efterfølgende skal vi i grove træk redegøre for det virke LU har haft og de erfaringer, vi har indvundet.

Amtskredsenes arbejde Det er ikke den store kontakt vi har til amtskredsvandplejeudvalgene og deres arbejde. Vi kan dog se af notater og årsberetninger, at der udføres et godt og solidt arbejde i de fleste amtskredse.

Særlig skal nævnes 2-3 amtskredse, der hvert år udgiver en beretning af anselig størrelse om alle deres sagsakter og tiltag for et bedre vandmiljø. Virkelig interessant læsning.

Møder Vi har tilstræbt afholdt 1-2 møder årligt med kredsvandplejeudvalgene. Møderne har været opdelt i en foredragsafdeling, og en »Hvad rører der sig i amtskredsene« afdeling.

I foredragsafdelingen har vi haft indlæg af blandt andre: Fiskeriinspektør E. Skelmose: Lovgivning og kontrol.

B<:!nt Lauge Madsen: Naturovervågning.

Christoffersen, Hedeselskabet: Hedeselskabets nye ansigt.

Arne Nielsen, Havforureningslaboratoriet (fhv.): Et meget kontroversielt foredrag om vore havområders nuværende tilstand og vore politikeres »seriøse« behandling afproblemerne.

Miljøafdelingen ved Jens Hadrup, har arrangeret besøg på Limfjordscentret, Frøjk Fiskepark og Produktionshøjskolen i Skærbæk. Emnerne har været fiskeopdræt og udsætninger.

Sidstnævnte har specielt været for folk, som arbejdede med eller havde planer om at starte fiskeopdræt. I perioden er »Laksesammenslutningen« etableret. Det er et samarbejde mellem interesserede parter ved de store vestjyske åer ogDF&H.

Orientering Siden oktober 1987 har miljøafdelingen udsendt en oversigt over den væsentligste sagsbehandling på miljøfronten.

Det er LU's opfattelse, at disse oversigter giver alle en bred orientering om den store mængde sager, der hvert år passerer miljøafdelingen i Vejle.

Miljø- og Vandpleje Pjecen har været udsendt med variable intervaller. Vi har fået gode tilbagemeldinger på det udsendte materiale og var med Jens Hadrups arbejde kommet ind i en virkelig god rytme. Efter Jens Hadrups fratræden må vi erkende, at vi igen er, hvor vi begyndte, nemlig hvor udvalget selv skal finde og producere stof. Det giver desværre problemer (tidsmæssige), men vi skal finde en løsning, da vi finder, at »Miljø- og Vandpleje« er for god en sag til, at den skal tabes på gulvet.

En mulig løsning kan være, når kongressen vedtager medlemsbladet, at der i dette blad kan være et par sider 7

med »Miljø- og Vandpleje«, som derigennem vil komme ud til al/e medlemmer af DSE

Miljøpolitik Spørgsmål om marginaljord, Storebæltsforbindelse, lovforslag, fiskehejre og turbiner m.m. behandles af miljøafdelingen med en orientering til LU og forbunds bestyrelse.

De overordnede beslutninger fastlægges selvfølgelig af forbundsbestyrelsen efter en fælles drøftelse med miljøkonsulent og LU. Vi kan konstatere, at alene i denne kongresperiode er sagernes vigtighed gået fra jævne miljøsager til meget vigtige spørgsmål om bl.a. lovgivning. Her er det, at forbundspolitikken kommer ind og dermed forbundsstyreise og forbundsråd. Hos LU hersker der ingen tvivl om beslutningsprocessen.

Afslutning Det er LU's opfattelse, at amtskredsenes vandplejeudvalg nu har fundet deres arbejdsrytme. De har levet sig ind i arbejdsproceduren og har et godt og troværdigt forhold til de lokale myndigheder.

Selvfølgelig kan der være problemer bl.a. i form af mandskabsmangel, men det er jo en af de ting, vi må lære at leve med, når det drejer sig om fritidsarbejde.

Det er dog vores overbevisning, at den fornødne hjælp og orientering fra sekretariatet altid er 100 070 i orden. / Vi vil derfor som afslutning udtrykke vor store anerkendelse af det arbejde, der udføres af vore medarbejdere på sekretariatet i Vejle. Uden denne funktion var det ganske enkelt ikke muligt at varetage vore interesser på vandplejeog miljøfronten.

Landsudvalget

WV-, CIRKULÆRE- OG BEKENDTGØRELSESHENVISNING Miljøbeskyttelsesloven (generelt) samt lov om miljø og genteknologi:

* 14.11.88 * 24.01.89 * 23.02.89

Vej!. nr. 138 om HUSDYRGØDNING OG ENSILAGE.

Miljøbeskyttelsesloven (indvinding af råstoffer):

* 08.06.88

Bek. nr. 298 om INDVINDING AF SØMATERIALER I SAMSØ BÆLT, SEJRØ BUGT, STOREBÆLT, LANGELANDS BÆLT OG SMÅLANDSFARVANDET TIL STOREBÆLTSFORBINDELSEN.

• 30.01.89

Lovbek. nr. 108 om RÅSTOFFER.

Bek. nr. 68 om LOV OM MILJØBESKYTTELSE. Bek. nr. 118 om BORTSKAFFELSE AF AFFALD.

Miljøbeskyttelsesloven (særligt om beskyttelse af overfladevand):

* 09.03.89

Bek. nr. 143 om GRÆNSEVÆRDIER FOR UDLEDNING AF VISSE FARLIGE STOFFER TIL VANDLØB, SØER OG HAVET (LISTE l-STOFFER).

* 05.04.89

Bek. nr. 224 om FERSKVANDSFORURENING.

Miljøbeskyttelsesloven (kemiske stoffer og produkter):

* 05.04.89

Bek. nr. 223 om INDHOLD AF CADMIUM I FOSFORHOLDIG GØDNING.

Miljøbeskyttelsesloven (fredning):

* 07.11.88

Bek. nr. 713 om HENLÆGGELSE AF VISSE BEFØJELSER OG OPGAVER TIL SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG JORDBRUGSDIREKTORATET.

* 24.05.89

Lov nr. 339 om NATURFORVALTNING.

»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver:

Danmarks Sportsfiskerforbund Worsåesgade l, 7100 Vejle Tlf. 75 82 06 99 Redaktion: Landsudvalget f . Vandpleje og Miljø: Kurt Haurbæk, Mogens Nielsen, Niels Erik Espersen Tryk og sats: Dalum Offset, 66 12 77 12 »Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet.

DSF - december 1989