Lystfiskeri – meget mere end at fange fisk!

LYSTFISKERI

– MEGET MERE END AT FANGE FISK!

Kolofon Tekst Per Holt, naturvejleder og forstkandidat.

Korrektur Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fotos Christian Lang Jensen, Søren Vendelbo, Max Steinar. Danmarks Jægerforbund.

Danmarks Sportsfiskerforbund, Søren Astrup Jørgensen, Kaare Manniche Ebert, Lasse Elmgren, Line Hemmingsen, Per Holt, Andreas Findling-Rottem, Shutterstock, iStock, Google Maps.

Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Skråfoto, januar 2022.

Illustrationer Kirsten Hjørne, Bjarne Golles, Gustav Brix Torø, Niels Vestergaard & Danmarks Jægerforbund.

Grafik og layout Danmarks Jægerforbund.

Udgivelse Udgivet i 2022 af Bliv NaturligVis. Inspirationshæftet er udgivet med støtte fra Nordea-fonden.

Bliv NaturligVis formidler jagt og lystfiskeri til børn og unge. Bliv NaturligVis er et formidlingsprojekt, der udføres i samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund med støtte fra Nordea-fonden.

2

Kære læser Fiskeri har gennem tiden haft stor betydning for mange mennesker rundt om i verden. Det gælder også i Danmark. Her har fiskeriet på forskellig vis og i flere omgange spillet en central og afgørende rolle i vores fælles historie.

Oldtidens placering af bopladser tæt ved kyster, søer eller vandløb har ikke været tilfældig. Fund af fiskeredskaber fra bopladserne vidner om, at fisk har været et vigtigt og eftertragtet bytte. Meget tyder på, at fangst af fisk har udgjort forskellen mellem liv og død for menneskene i oldtidens Danmark.

Senere historiske kilder beretter også om fisk, men nu som en værdifuld og eftertragtet handelsvare. Især sild kunne bogstaveligt sælges i tøndevis til folk i andre lande. Handlen med fisk skabte grundlag for stor økonomisk rigdom hos den danske konge, men også hos udenlandske købmænd.

Gennem tiden har fiskeriet ændret karakter flere gange. Metoder og redskaber har udviklet sig i takt hermed. Helt op i vore dage er fisk forblevet en vigtig ernærings- og indtægtskilde.

Der findes dog mennesker, som hverken fisker af nød eller for penge og vindings skyld, men af ren og skær lyst og interesse – nemlig lystfiskere.

Hæftet du står med, giver dig og dine elever mulighed for at få et lille indblik i lystfiskeriets fascinerende og forunderlige verden. Det rummer grundlæggende viden der, sammen med forslag til aktiviteter, gør det let at komme i gang med selve fiskeriet.

Hæftet er tænkt som inspiration til videre fordybelse, men pas på!

Inden I ser jer om, er I måske blevet lige så bidt og fanget af lystfiskeriet, som de fisk I drømmer om at fange.

God læselyst - knæk og bræk!

Bliv NaturligVis

3

indhold

Lystfiskeri – meget mere end at fange fisk ��������������������������������������������������������������� 6 Hvordan kommer jeg bedst i gang? ������������������������������������������������������������������������������������ 7 Medefiskeri – et godt sted at starte ���������������������������������������������������������������������������������� 9 Naturlige agn der ligner, lugter og smager ����������������������������������������������������������������������� 10 Grej til medefiskeri ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 11 Spinnefiskeri – vel nok den mest alsidige og udbredte metode ����������� 13 Kunstige agn med liv i ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 14 Grej til spinnefiskeri ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 17 Fluefiskeri – fjerlette agn og svævende liner ���������������������������������������������������������� 21 Kan en flue være andet end en flue? ������������������������������������������������������������������������������������� 22 Grej til fluefiskeri ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ 23 Fisk – vekselvarme hvirveldyr tilpasset et liv i vand ���������������������������������������� 27 Fiskens ydre ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 28 Fiskens indre ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 30 Fiskens adfærd og behov ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 33 Temperatur, ilt og føde ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 33 Skjul og standpladser ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 34 Forskellige typer fiskevand �������������������������������������������������������������������������������������������������������� 37 Vandhuller ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 38 Vandløb ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 42 Kyster og havne �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 46 Håndtering af fisken – hug, fight og landing ����������������������������������������������������������� 55 Grej til håndtering af fisken ������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 59 Fisk for enhver smag �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 61 Pas på fiskene og deres levesteder ������������������������������������������������������������������������������������� 63 Hvor og hvornår må jeg fiske? �������������������������������������������������������������������������������������������������� 66 Aktiviteter til lystfiskerhæftet ����������������������������������������������������������������������������������������������� 69 Appendix – knuder til lystfiskeri ��������������������������������������������������������������������������������������� 122

4

Aktiviteter Til hvert kapitel følger en række aktiviteter.

Aktiviteterne er samlet bagerst i hæftet.

Medefiskeri (s. 71) Lav en polestang Lav et sæt holdere til din polestang Kasteøvelser med polestang – tør træning Tips og tricks til medefiskeri med polestang

Fisk for enhver smag (s. 109) Rensning og filetering af fisk

Kasteøvelser med spinnestang og fastpolehjul – tør træning

Opskrifter (s. 113) Helstegt fisk på pind Fiskepakke over gløder Plankefisk Varmrøget ørredfilet i lukket grill Varmrøget fisk i røgeovn Smørstegte skrubbefileter med hjemmelavet grov remoulade

Tips og tricks til spinnefiskeri med fastpolehjul

Pas på fiskene og deres levesteder (s. 121) Lær mere om fiskeplejen i nærheden af dig

Spinnefiskeri (s. 79) Lav blink, pirke og fladfiskeskeer af brugte skeer, gafler og knive

Fluefiskeri (s. 87) Bind dine egen fluer Kasteøvelser med fluestang – tør træning Tips og tricks til fluefiskeri Bombarda og flue – ”genvej” til fluefiskeri Fisk – vekselvarme hvirveldyr tilpasset et liv i vand (s. 97) Undersøgelse og dissektion af fisk Undersøg tilpasninger hos forskellige fisk

Knuder til lystfiskeri (s. 122) Spoleknude Halv blodknude Dobbelt blodknude Uni-knude Dobbelt-uniknude Rapalaknude Kirurgknude Perfection loop

Forskellige typer fiskevand (s. 99) Vandhuller Forsøg med springlag – varmt og koldt vand Forsøg med alger og næringsstoffer Undersøg vandhullet for smådyr og planter Vandløb Undersøg strømmen i et vandløb Undersøg vandløbet for smådyr og planter Kyster og havne Gå på ”nettet” og find de gode fiskepladser på kysten Undersøg kysten for smådyr, planter og tang

5

Lystfiskeri

– meget mere end at fange fisk For oldtidsmenneskene var det altafgørende, ja faktisk livsnødvendigt, at være dygtige til at fange fisk. For dem handlede det, i al sin rå enkelhed, om at få stillet sulten – om at overleve.

Lystfiskere vil også gerne fange fisk, men er ikke på samme måde drevet af sult og nødvendighed. Selvom glæden ved at fange en fisk og bringe den med hjem til gryderne kan være stor, så er det altså ikke et spørgsmål om liv eller død. Derfor handler vore dages lystfiskeri også om meget andet og mere end at skaffe føde.

Det er forventningens glæde, når du gør dit grej klar. Det er alle de oplevelser og indtryk naturen beriger dig med, mens du opholder dig ved fiskevandet. Det er adrenalin-suset, når fisken hugger og sætter dit dagdrømmeri på pause. Det er spændingen, når stang og line bøjes til bristepunktet under fighten med fisken. Det er med andre ord en helhed, der rummer meget andet og mere end selve det at fange fisk. Lystfiskeri bør kort sagt opleves.

Hvordan

kommer jeg bedst i gang?

Lystfiskere gør sig ofte store overvejelser og tanker omkring deres fiskeri. Det gælder både før, under og efter fiskeriet. Nogle kan næsten gøre det til en videnskab at fange fisk. Her er det dog værd at huske på, at fisk nok er fascinerende, men ikke synderligt intelligente væsner. De er nemlig mest af alt styret af deres instinkter.

Med tanke på den mystik og det hemmelighedskræmmeri, der kan omgærde lystfiskeriet, er der altså ingen grund til at gøre tingene unødigt komplicerede. Med det sagt, så er der rent faktisk viden, der vil øge dine chancer for at få fisk på krogen.

I hæftet her kan du finde tips og tricks til hvordan, hvor og hvornår, du kan fange fiskene. Fanger du en fisk, er der også opskrifter og ideer til, hvordan du kan tilberede den. Du kan også læse om fiskenes adfærd og forskellige behov, og om hvordan du kan være med til at værne om fiskene og deres levesteder.

8

Medefiskeri

– et godt sted at starte Medefiskeri er på mange måder et rigtig godt sted at starte som lystfisker. I sin mest simple form kræver det ikke andet end noget fiskeline, der fastgøres til enden af en lang pind. I den anden ende af linen fastgøres en krog. Over den sættes en lille korkprop fast, der kan flyde på vandet. Mellem prop og krog fastgøres små lodder. De holder med deres vægt krogen nede og sørger for, at proppen kun lige akkurat flyder på vandet. Ved at ændre på afstanden mellem prop og krog, ændres fiskedybden. På den måde kan du fiske i nøjagtig den dybde, du ønsker, og få krogen til at ”svæve” lige foran næsen på fiskene.

Medefiskeri er både spændende og sjovt. Samtidig er det også den mest hyggelige og afslappede form for lystfiskeri, du kan forestille dig. Når først krogen er i vandet, kan du i ro og mag nyde naturen omkring dig. Du skal blot huske at holde et vågent øje med flådet, som proppen også kaldes.

Før eller siden vil fiskene nemlig finde krogen med lokkemad. Flådet vil begynde at danse på vandoverfladen, ja måske bliver det endda trukket helt ned under vandet. Så er der bid!

medefiskeri

9

Naturlige agn der ligner, lugter og smager På krogen kan der sættes mange forskellige former for agn eller madding, det vil sige lokkemad. Afhængig af krogens størrelse og form kan alt lige fra brød og dej, til levende regnorme og maddiker, ja selv små og store fisk bruges som agn. Stort set alt, der kan sættes på krogen kan bruges.

Ved at bruge forskellige typer agn kan du fange mange forskellige arter af fisk. Både fredfisk, der for det meste æder smådyr og plantedele, men også rovfisk, der æder andre fisk. Der findes vel næppe en fisk, der ikke kan fanges ved medefiskeri, når blot agnen er den rigtige – det vil sige ligner, lugter og smager, som det fiskene æder normalt.

Vil du fiske efter fredfisk, som skaller og karusser, så kan det være en god ide at sætte en maddike eller regnorm på en lille enkeltkrog. Går du i stedet efter at fange rovfisk, som en stor glubsk gedde, er det bedre at sætte en lille agnfisk på en stor trekrog. Sådan en lækkerbisken kan gedden nemlig sjældent modstå.

10 medefiskeri

Grej til medefiskeri Til de helt store fisk, som karper og gedder, rækker en pind og noget fiskeline ikke. Her må der noget tungere grej til. Jo større og stærkere fisk medefiskeren vil fange, des stærkere stænger, hjul, line og kroge skal der til.

Grejet skal både kunne kaste med de store tunge agn, men også kunne klare at hive en stor fisk i land uden at gå itu.

Som begynder kan du imidlertid fint klare dig med en lang pind, nogle få meter fiskeline, små flåd, lodder og kroge. Intet fiskehjul. Det kaldes en polestang. Med den kan du let fange fiskearter som skalle og aborre, og sågar suder, brasen og karper, når blot de ikke er for store.

Fiskeri med polestang er meget let at gå til. Det kræver ikke så meget af

hverken dig eller dit grej. Faktisk kan du selv lave din egen polestang af et langt bambusrør eller en hasselgren.

Rent kasteteknisk, skal du blot lære at svinge krog og flåd forsigtigt ud over vandet samtidig med, at du sænker din stang. Så er du allerede klar til at tage på fisketur.

Hvis du hellere vil købe en polestang, er en teleskopisk stang på 4-6 meter god at begynde med. Den er lettere og har også den fordel, at stangens dele kan skydes ind i hinanden, så den fylder mindre under turen til fiskevandet. I spidsen af stangen skal der ofte limes en lille topconnector fast, gerne med stærk lim. En topconnector er en lille fiks anordning, der gør det nemt og hurtigt at fastgøre linen til stangens top.

Tilhørende aktiviteter, tips og tricks • Lav en polestang (s. 71) • Lav holdere til din polestang (s. 74) • Kasteøvelser med polestang – ”tør-træning” (s. 75) • Tips og tricks til medefiskeri med polestang (s. 76)

medefiskeri

11

12

Spinnefiskeri

– vel nok den mest alsidige og udbredte metode Spinnefiskeri er måske den mest alsidige og udbredte fiskemetode overhovedet. Den kræver lidt mere af både dig og dit grej end medefiskeri med polestang. Derfor er du nødt til at anskaffe dig en rigtig spinnestang og et spinnehjul. Du må også bruge lidt tid på at øve dig i at bruge grejet til at kaste de flotte kunstagn med.

Metoden har fået navn efter, at linen og dermed agnen hele tiden spinnes ind. Det vil sige, at du efter, at agnen er kastet ud, straks trækker den ind igen. Agnen, der oftest er kunstig, har ingen smag eller duft, der kan tiltrække og lokke fiskene som ved medefiskeri. Derfor tilføres agnen i stedet bevægelse og liv ved at spinne den ind på forskellige måder. På den måde lokkes fiskene til at tro, at det er et levende bytte, som de kan æde.

spinnefiskeri

13

Kunstige agn med liv i Hvad der skal bindes for enden af linen for at narre fiskene, er ikke altid lige let at finde ud af. Der findes nemlig mindst lige så mange forskellige typer kunstagn, som der findes måder at spinnefiske på. Navnene på de forskellige typer kunstagn kan virke lidt fremmede og kunstige, men faktisk er de meget udtryksfulde. De fortæller nemlig lidt om, hvordan kunstagnene hver især bevæger sig gennem vandet.

Blink er flade, buede kunstagn.

De er som regel lavet af metal og kan være malet i forskellige mønstre. De er ofte blanke, så lyset spejles og reflekteres i dem. Når de spinnes ind flakser og svinger de rundt, mens de blinker som små fisk i vandet.

Spinnere har et løst blad af metal, der kan rotere rundt om spinnerens midterste centrale del, kroppen.

Bladet og kroppen kan være udformet og malet på mange forskellige måder.

Selvom spinnere bevæger sig meget lige og temmelig forudsigeligt gennem vandet, tiltrækker de alligevel fisk.

Bladets hurtigt snurrende bevægelse udsender nemlig vibrationer og lysglimt i vandet.

Det kan fiskene have endog meget svært ved at modstå, også selvom spinneren ikke rigtig ligner noget bestemt byttedyr.

Wobbler er små livagtige modeller af byttefisk. De er ofte lavet af træ eller plastik, som er malet. De findes i alt fra dæmpede naturtro mønstre til hidsige varianter i skrigende

14 spinnefiskeri

farver. Forrest er de udstyret med en lille skråt stillet plade, kaldet skeen. Skeen får dem til dykke ned i vandet, men giver dem også deres karakteristiske zig-zag bevægelse. Jo mere skeen peger fremad, og jo længere den er, desto mere presses wobleren ned i vandet. Omvendt vil wobleren gå tættere ved overfladen, jo mere skeen peger nedad, og jo kortere den er. På engelsk betyder ordet ”wobble” at vrikke, og det er netop det, wobblere gør – de vrikker sig livagtigt og levende gennem vandet.

Jerkbaits er en slags wobblere uden ske. De bevæger sig i nærmest uforudsigelige ryk gennem vandet, når der ”jerkes”. At jerke betyder, at der vrikkes og vippes med stangspidsen under indspinning.

Jigs er vægtbelastede kunstagn i blød gummi, der forsøger at efterligne forskellige byttedyr. De kan derfor have mange forskellige former, farver og mønstre. Fælles for dem er, at de ofte har lange bløde haler, der gør dem ekstra levende i vandet. Når der vippes og nøkkes med stangspidsen, mens der spinnes ind, hopper og danser ”gummidyrene” på bunden. Lidt ligesom i de gamle folkedanse, kaldet ”jigs”, der også byder på masser af livlige hop og spring.

spinnefiskeri

15

Der findes kort sagt et utal af forskellige kunstagn, også flere end dem, der lige er nævnt. For det meste er det let at skelne de forskellige typer agn fra hinanden. Andre gange kan det være lidt sværere, især fordi nogle kunstagn kan være blandinger af de forskellige typer. Fælles for dem alle er dog, at de hver især prøver at efterligne nogle af de byttedyr, som fiskene normalt æder.

Hver type kunstagn har sin helt særlige måde at bevæge sig gennem vandet på – sin egen gang. Indimellem kan det være nødvendigt at tilføre lidt ekstra liv til den almindelige gang. Det kan du gøre ved at variere den hastighed, du spinner ind med. Du kan også forsøge at lave korte spinstop, altså stoppe med at spinne ind et øjeblik, inden du igen spinner ind. Små nyk med stangspidsen under indspinningen er en anden måde at bryde kunstagnens ”rytme” på. Nogle gange skal der bare lidt ekstra fiduser til for at pirre en fisk til at hugge tænderne i din agn. Så brug din fantasi og prøv dig frem med forskellige måder at spinne agnen ind på.

16 spinnefiskeri

Grej til spinnefiskeri Stænger til spinnefiskeri findes i et væld af udgaver. De inddeles efter kastevægt, aktion, længde, hjulholder og andre ting. Det kan måske lyde lidt forvirrende, men gør det lidt lettere at finde en stang, der passer til en bestemt type spinnefiskeri.

Som begynder har du brug for en ”almindelig” spinnestang til fastspolehjul.

Den skal være robust, let og ikke for lang. En stang i kulfiber på 7-9 fod (1 fod svarer til 30 cm) med en opgivet kastevægt på omkring 7-30 gram vil være et godt valg. Den er let at håndtere og vil især kaste godt med kunstagn på omkring 15-20 gram.

Nederst på stangen sidder et håndgreb. Det er ofte delt i en kort del, som sidder øverst og en længere del, som er placeret nederst. Mellem grebene sidder en hjulholder. Her spændes hjulets T-formede fod fast.

spinnefiskeri

17

Der findes to typer hjul som bruges til spinnefiskeri. Fastspolehjul og multiplikatorhjul, også kaldet multihjul.

På multihjulet sidder linen på en roterende spole. Når håndtaget drejes roterer spolen den ene vej og spinner langsomt linen ind. Under kast roterer spolen meget hurtigt den anden vej. Nogle gange desværre med så høj fart, at linen ikke kan nå at forlade spolen. Det kaldes overløb og ender ofte med, at linen kludres sammen på hjulet i en stor ”fuglerede”. Multihjulet kan med andre ord være svært at styre, især for begyndere. Til gengæld er det meget robust og stærkt. Derfor bruges det også ofte til de tungere former for spinnefiskeri.

Som begynder er et fastspolehjul klart at foretrække. Det er enkelt og let at bruge, og risikoen for ”fuglereder” er meget mindre end ved multihjulet.

18 spinnefiskeri

Spolen med linen sidder nemlig fast. Når hjulets håndtag drejes, føres linen i stedet omkring spolen af en bøjle, der roterer omkring den.

Før et kast vippes linen op på det yderste led af pegefingeren på den hånd, der holder omkring hjulfoden.

Så vippes bøjlen væk fra spolen med den anden hånd. Under kastet vil linen løbe frit fra spolen, i det øjeblik du slipper den med fingeren.

I et godt kast vil linen suse gennem den række af små ringe, der sidder fordelt op langs hele stangen. De kaldes stangøjer. Under kastet sørger de for, at linen glider ubesværet langs med stangen og ud gennem det øverste øje, topøjet.

Tilhørende aktiviteter, tips og tricks • Lav blink, pirke og fladfiske-skeer af brugte skeer, gafler og knive (s. 81) • Kasteøvelser med spinnestang og fastspolehjul – ”tør-træning” (s. 82) • Tips og tricks til spinnefiskeri med fastspolehjul (s. 84)

En af de helt klare fordele ved spinnegrejet er, at du kan kaste langt med det. Med lidt tid og tålmodighed får du hurtigt føling med, hvornår linen skal slippes i kastet. Herefter går der ikke lang tid, før du kan kaste både langt og præcist. Nu kan du effektivt afsøge vandet for fisk.

Du behøver nemlig ikke, som medefiskeren, at vente på at fiskene finder din agn. Tværtimod kan du bevæge dig rundt og aktivt opsøge fiskene der, hvor de er.

spinnefiskeri

19

20

Fluefiskeri

– fjerlette agn og svævende liner Fluefiskeri adskiller sig på mange måder fra andre fiskemetoder. Det skyldes de næsten vægtløse kunstagn, som kaldes fluer. De er så lette, at de umuligt kan kastes som almindelige kunstagn. Det er som at prøve at kaste med en fjer, fremfor en sten. Løsningen er at bruge en tung line, der kan trække fluen efter sig, når den svæver gennem luften.

At holde fluelinen under kontrol, mens den svæver gennem luften, kan virke krævende i starten, men det kan læres af alle. Det tager måske lidt tid, men det bør ikke afholde nogen fra at kaste sig ud i at prøve kræfter med fluefiskeriet. Det er metoden ganske simpelt alt for spændende til.

fluefiskeri

21

Kan en flue være andet end en flue?

Fluer er en fantastisk kunstagn. Oprindeligt blev de skabt til fluefiskeri i engelske vandløb. Her skulle de efterligne de vandløbs-insekter, som ørrederne åd.

I dag fluefiskes der over hele verden og i alle typer af fiskevand. Fluerne efterligner derfor ikke længere kun vandløbsinsekter, men også andre typer af byttedyr som småfisk, krebsdyr, blæksprutter og padder.

Nogle fluer forsøger faktisk ikke engang at efterligne byttedyr længere, men er rene fantasidyr, og de fanger såmænd også fisk.

Fluer kan fås i mange afskygninger og mønstre. De bindes sammen af naturlige såvel som kunstige materialer. Fjer, pels, garn og forskellige typer tråd er blot nogle af de materialer, der bruges. De kan sagtens købes færdige, men det er langt sjovere at binde sine egne fluer.

For mange fluefiskere bliver fluebinding en nødvendig, men også hyggelig del af forberedelserne til den næste fisketur. Som begynder kan du sagtens starte med at binde fluer ud af fri fantasi. Vil du binde lidt mere vellignende efterligninger, må du lære lidt om de enkelte byttedyr. Hvordan ser de ud? Hvordan færdes og bevæger de sig i vandet?

Din viden om byttedyrene vil ikke alene gøre dig til en bedre fluebinder, men også give dig en fordel i dit fiskeri.

22 fluefiskeri

Grej til fluefiskeri En fluestang ligner en spinnestang, hvor hjulholder og greb er placeret omvendt. Det ser måske helt forkert ud, men giver faktisk rigtig god mening. For når hjulet sidder nederst, virker det som kontravægt. Når du holder om grebet med den ene hånd, giver det stangen en god balance. Så bliver du ikke så let træt i armen af de mange kastebevægelser.

Inderst på hjulet sider baglinen, som er forbundet til selve fluelinen. Under selve fiskeriet trækkes en del af den tykke og tunge flueline af hjulet. Den løse line holdes i den hånd, der ikke

har fat om stangens greb. Hjulets eneste og vigtigste opgave under kast og fiskeri er altså at fungere som kontravægt.

I fluelinens yderste ende bindes et forfang fast. Forfanget er et kort stykke fiskeline, der er jævnt tilspidset. Den tykke ende forbindes til den tykke flueline. På den måde kan fluelinens bevægelse og energi lettest føres over i forfanget. I forfangets tynde spids bindes fluen fast.

Nøgleordet under fluefiskeri er balance. Det gælder også for grejet.

Derfor skal stang, line, hjul, forfang og flue passe sammen. Jo bedre de enkelte dele er tilpasset i forhold til hinanden, des bedre fungerer de som helhed.

At sammensætte det helt rigtige grej, kan hurtigt udvikle sig til en hel videnskab mellem fluefiskere, men det behøver det ikke at være.

Det eneste du skal vide som begynder er, at fluestænger og flueliner inddeles i vægtklasser. Vægtklasserne er samlet i et særligt system, som kaldes AFTM-systemet. Her passer stænger og liner inden for de enkelte klasser sammen. Det er egentlig ikke meget anderledes end ved spinnefiskeri. Her skal kunstagnens vægt jo også ligge inden for den angivne kastevægt på stangen.

fluefiskeri

23

Som begynder vil en fluestang på 9 fod (en fod svarer til 30 cm) i en AFTM-klasse 5-6 være et godt valg. Den kan bruges i mange situationer og er ikke for tung at kaste med. Hertil skal du have en flydende klumpline, også kaldet en WF-line i en AFTM-klasse 6 og så et forfang på omkring 9 fod. Hvorfor ikke en line i klasse 5? Det er et rigtig godt spørgsmål. Vælger du at bruge en line i klasse 5, skal det være en flydende DT-line, som er en forkortelse for en dobbelt-taperet line. Forvirret?

Fluefiskeri kan i starten synes overvældende og uoverskueligt med alle de systemer, tal og forkortelser. Derfor er det ofte en god ide at købe et færdigtsamlet sæt fluegrej. Her passer stang, line og hjul sammen. Så behøver du ikke at bekymre dig om det. Når du har grejet på plads, kan du koncentrere dig om det vigtigste nemlig at øve de forskellige fluekast. Alt det spændende og lidt tekniske omkring grejet kan du lære hen ad vejen.

Fluekastet kræver noget øvelse, men er egentlig ikke så svært. Det består i al sin enkelthed af et bagkast, der følges op af et fremkast. I bagkastet skal du svinge linen op i luften bag dig. Når linen svæver vandret og helt udstrakt bag dig, startes fremkastet. Nu flyver linen i en bue frem og ud over vandet, hvor den får lov at falde ned. Linen kan nu trækkes hjem i små nyk, som giver fluen liv og bevægelse.

24 fluefiskeri

Næste kast startes med 3-4 blindkast. Her holdes linen i luften i både bag- og fremkast. Ved hvert kast slippes et par meter line gennem fingrene, indtil linen igen har fået en passende længde og dermed tyngde. Linens vægt vil nu bøje og spænde stangen kraftigt i bagkastet. Energien i den spændte stang bruges til at skyde den sidste løse line af sted i det endelige fremkast. Er der balance mellem bevægelse og kraft i kastet, vil line og forfang strække sig pænt ud over vandet.

Kastelængden under praktisk fiskeri er som regel ikke stor, især ikke for en begynder, men du vil hurtigt lære at lægge fornuftige kast ud. Små korte og præcise kast, hvor line og forfang strækker sig og præsenterer fluen pænt.

Det sidste grej, du får brug for, er et par solbriller og en hat med en bred skygge. Begge dele er nødvendigt og nyttigt sikkerhedsudstyr. Et pludseligt vindstød kan nemlig hurtigt fange linen, og en vildfaren fluekrog kan nemt gøre skade på et øje.

lettere se de fisk, der svømmer lige foran næsen på dig. En del af det skærende sollys, der reflekteres i vandets overflade, blokeres nemlig af polariserede solbriller. Du kan altså se gennem det glitrende vandspejl.

Forestil dig nu at kaste til en stor fisk du allerede har set. Sekunderne fra, at fluen er serveret, til du finder ud af, om fisken er nysgerrig og sulten nok til at hugge, kan blive lange. Det er med andre ord noget af det mest spændende og nervepirrende, du kan opleve som lystfisker.

Tilhørende aktiviteter, tips og tricks • Bind dine egne fluer (s. 88) • Kasteøvelser med fluestang ”tør-træning” (s. 90) • Tips og tricks til fluefiskeri ( s. 93) • Bombarda og flue ”genvej” til fluefiskeri (s. 95)

Når du nu som fluefisker skal bære hat og briller, er det jo heldigt, at begge dele faktisk giver dig en fordel i dit fiskeri. Med en skyggende hat og et par polariserede solbriller kan du nemlig

fluefiskeri

25

26

Fisk

– vekselvarme hvirveldyr tilpasset et liv i vand Fisk er på mange måder nogle både fascinerende og særprægede væsner.

De kan se meget forskellige ud, men er alle tilpasset et liv i vand. Derfor har de også en række ligheder og fællestræk.

Et af de vigtigste fællestræk er, at de er vekselvarme. Fisk bruger derfor ikke masser af energi på at opretholde en stabil kropstemperatur, der er langt højere end deres omgivelser. Det gør kun fugle og pattedyr, som vi derfor kalder ensvarme. Fisk lader tværtimod deres kropstemperatur veksle og følge det omgivende vands temperatur. Falder temperaturen i vandet omkring fisken, falder dens kropstemperatur også. Omvendt stiger kropstemperaturen, når temperaturen i vandet stiger.

Fisk er også hvirveldyr, altså dyr med en rygrad ligesom for eksempel mennesker. Det er dog ikke kun rygraden, som fisk, mennesker og andre hvirveldyr har til fælles. I deres indre rummer fiskene nemlig også en række organer, som du måske allerede kender fra dig selv.

Fisk

27

Fiskens ydre

Sidelinjen

Gællelåg

Brystfinne

Fisk er ofte aflange og strømlinede. Hovedet glider jævnt over i kroppen.

Kun gællelågenes åbning afslører, hvor hovedet ender og kroppen begynder.

Kroppen er hos de fleste fisk dækket af både skæl og et tyndt lag slim.

Begge dele virker som en slags beskyttende rustning og er med til at ”stive” fisken af, så den kan svømme hurtigt. Enkelte fisk som for eksempel ålen har dog ingen skæl og er derfor en ussel svømmer, men god til at sno sig.

På kroppen sidder også en række finner. Dem bruger fisken, når den svømmer. De har navn efter, hvor på kroppen de sidder. Ryg-, bryst-, bug-, gat- og halefinne.

Foran gatfinnen sidder gattet. Her kommer både afføring, urin og kønsceller ud.

På hovedet træder de store øjne ofte tydeligt frem. Inde i hvert øje sidder en næsten kuglerund linse. Den er med til at give fisken et meget stort synsfelt.

28 fisk

Rygfinne Halefinne Fedtfinne

Bugfinne

Gatfinne

Længere fremme sidder to par næsebor. Et par på hver side af hovedet.

Fisken får hele tiden vand ind i ad de forreste næsebor og ud af de bagerste.

På den måde strømmer der hele tiden vand hen over de lugteorganer, der ligger i bunden mellem de to åbninger.

Forrest sidder fiskens mund, som også kaldes kæften. Hos rovfisk er mund og tunge ofte dækket med små eller store tænder, mens de hos fredfisk ofte er helt glatte og uden tænder. Hos de fleste fisk sidder smagsløgene forskellige steder i munden, men hos enkelte fisk sidder de også uden for munden. Det gælder for eksempel hos torsk og karper, der også kan smage med deres skægtråde.

Sidelinjen ses ofte som en streg, der strækker sig fra haleroden og helt op på hovedet. Det er et af fiskens vigtigste organer. Den består af nogle bittesmå huller. Hullerne er indgange til et system af kanaler, som findes inde i fisken. Gennem hullerne kan fisken mærke bevægelser og trykbølger i vandet omkring sig.

Fisk

29

Fiskens indre Gæller

Hjerte

Nyrer

Lever

Galde

Bagerst i fisken, lige over gattet, ligger to poser med kønsceller. Hos hunfisk er poserne fulde af æg, som i daglig tale kaldes rogn. Hos hanfisk er poserne fulde af sædceller, som lidt misvisende kaldes mælk.

Fra gattet bugter tarmen sig gennem fiskens indre hele vejen frem til mave og svælg. Midt på tarmen sidder et lille mørkerødt organ. Det er milten.

Under maven, helt fremme i fiskens bughule, ligger den store lever. På den sidder en lille pose med en gulgrøn væske. Det er galdeblæren. Den må du passe på ikke at stikke hul på, når du renser fisk. Galdevæsken har nemlig en meget bitter og grim smag, der hurtigt kan sive ind i kødet.

Hjertet ligger helt for sig selv fremme i brysthulen, der er adskilt fra bughulen af en tynd skillevæg. Øverst i fisken lige under ryghvirvlen ligger noget mørkerødt, nærmest brunligt væv. Det er fiskens nyrer.

Med nyrerne hører lighederne med mange andre hvirveldyr op. Nyrerne er nemlig dækket af en lang, sej og ofte let skinnende pose. Det er svømme-

30 fisk

Svømmeblære Kønsorganer

Mavesæk Gat blæren. Den kan både fyldes med og tømmes for luft. På den måde kan fisken altid balancere sin opdrift. Lidt ligesom en ubåd.

Svømmer fisken mod dybere vand, stiger trykket omkring den. Luften i svømmeblæren vil presses sammen af det øgede tryk. Fisken kommer derfor til at fylde mindre i vandet, så den taber opdrift. For ikke at synke til bunds ”puster” fisken sin svømmeblære lidt op. Så fylder den igen lidt mere i vandet og vil opnå en passende opdrift.

Omvendt, når fisken stiger mod overfladen, så falder trykket omkring fisken.

Luften i svømmeblæren vil udvide sig ved det faldende tryk. Fisken vil derfor fylde mere i vandet, så den får større opdrift. For ikke at blive tvunget op mod overfladen som en ballon, må fisken tømme noget af luften fra svømmeblæren.

Svømmeblæren er en klar tilpasning til livet i vand, men det er faktisk langt fra alle fisk, der har en svømmeblære. Faktisk er fraværet af en svømmeblære et kendetegn for hele gruppen af bruskfisk, som består af alle hajer og rokker.

Også flere arter af benfisk mangler svømmeblæren. Bundlevende fisk har for eksempel ikke rigtig brug for opdrift. For selv om de ofte jager i de frie

Fisk

31

vandmasser, ligger de stadig meget af tiden på lur helt nede på bunden.

Derfor mangler de ofte svømmeblæren.

Hurtige og stærke svømmere som makrel, tun og sværdfisk har heller ingen svømmeblære. Det er fordi, de ofte flytter sig hurtigt mellem forskellige dybder. Især når de jager, kan de søge meget hurtigt mod overfladen. Derfor ville det være livsfarligt for dem, hvis de havde en svømmeblære.

Den ultimative tilpasning til livet i vand er gællerne. De tillader så at sige fiskene at trække vejret under vand. Bag hvert gællelåg sidder fire gællebuer. Hver gællebue består fortil af nogle gællegitterstave og bagtil af nogle meget fine og tynde gælleblade.

Hos fisk, der æder mikroskopiske smådyr, er gitterstavene ofte meget små og fine. De fungerer som en tæt si, der kan filtrere smådyrene fra det vand, som strømmer gennem gællerne. Hos rovfisk er gitterstavene grovere eller sågar blevet omdannet til små knuder.

Gællebladene er helt røde af det blod, der uafbrudt løber igennem dem. Når fisken ”ånder,” presses frisk vand hen over alle de tynde gælleblade. Vandet strømmer i den modsatte retning af blodet i gællebladene. Det kaldes modstrømsprincippet. På den måde kan fisken udveksle mest muligt ilt og kuldioxid mellem vandet og blodet.

32 fisk

Fiskens adfærd og behov Som lystfisker kan du have stor nytte og gavn af at vide, hvordan fisk opfører sig og hvorfor. Det kan nemlig gøre det lettere for dig at vide, hvor og hvornår du kan fange dem.

Som hos andre levende væsener er fiskenes adfærd styret af deres behov, men hvad er det for behov de har, og hvad betyder de for adfærden?

Temperatur, ilt og føde Fisk er vekselvarme dyr. De påvirkes derfor af det omgivende vand, og især temperaturen, der påvirker stofskiftet, samt vandets indhold af ilt har stor betydning for deres adfærd og ”humør”.

Stofskiftet fortæller noget om, hvor meget føde fisken har brug for og hvor meget ilt, den skal bruge for at fordøje og udnytte føden. Gennem stofskiftet omdannes noget af føden til energi i fiskens krop. Energien bruger fisken til at bevæge sig og leve. Den overskydende del af føden bruges som byggesten, når fisken vokser.

Fisk trives bestemt ikke lige godt ved alle temperaturer. Faktisk har alle arter af fisk et bestemt temperatur-område, hvor de trives bedst. Det er fordi, deres stofskifte fungerer allerbedst her.

Ved en passende vandtemperatur vil fisken altså stortrives. Den vil ikke alene have energi nok til at leve, men også overskud til at vokse. Derfor bliver den hurtigt stor og stærk, så den har lettere ved at klare sig i kampen om at overleve.

I for koldt vand får fisken for lavt stofskifte. Den æder kun lidt og ånder kun svagt, fordi den kun har behov for meget lidt føde og ilt. Den vil virke temmelig sløv og vokser kun langsomt eller måske slet ikke.

Er vandet for varmt, bliver fiskens stofskifte for højt. Derfor har den egentlig brug for masser af ilt og rigtig meget at æde. Den har bare ikke energi og kræfter nok til at jage. For selv i hvile har den brug for rigtig meget ilt.

Fisken er hele tiden ”forpustet”. Åndedrættet er hurtigt, og hjertet pumper heftigt. Det hele bliver ikke bedre af, at det varme vand indeholder mindre

Fisk

33

ilt. Fisken vil derfor virke træt og udmattet, også selv om den faktisk brænder rigtig meget energi af i sin krop.

Det er værd at vide, hvordan fiskens trang til at æde er størst, når temperaturen og dermed stofskiftet er passende. Fisken kan sagtens tåle at opholde sig i vand, der er varmere eller koldere, men det går hurtigt ud over lysten til at æde. Derfor bliver din chance for at møde en sulten fisk mindre, hvis vandets temperatur ikke behager fisken.

Fisk vil altså helst opholde sig i vand med en passende temperatur, men det er ikke altid kun her, at de kan findes. De kan nemlig sagtens finde på at strejfe rundt i områder med koldere eller varmere vand. Især områder med mange byttedyr, kan trække fiskene til, men kun i kort tid ad gangen.

Skjul og standpladser Det er de færreste fisk, der svømmer rundt i de frie og åbne vandmasser hele tiden. De, der gør, er ofte stimefisk, der prøver at skjule sig imellem hinanden. De fleste fisk har nemlig af forskellige grunde behov for at skjule

34 fisk

sig. Det kan være for at søge beskyttelse mod fjender, for at ligge på lur efter bytte eller simpelthen bare for at hvile sig og samle kræfter.

Uanset grunden kan mange fisk godt lide at gemme sig. Måske er det også fiskenes behov for at færdes usete og skjulte, der gør, at de ofte er aktive i skumringen og dæmringen, altså ved solnedgang og -opgang. I skumringen færdes både byttedyr og jagende fisk mere frit i ly af mørket. Det samme gælder i dæmringen, inden hele fiskepladsen oplyses af den tidlige morgensol. Chancerne for fangst og eventyrlige naturoplevelser, er ofte gode omkring solopgang og –nedgang. Timen omkring solnedgang kaldes af lystfiskere for ”den gyldne time”, fordi chancerne for hug ofte er størst netop her.

Det er ikke alle gemmesteder, der er lige gode. De bedste steder kaldes for standpladser. En standplads er så eftertragtet, at det ofte er en af de største og stærkeste fisk, der står her. Den vil nemlig have pladsen for sig selv og jager de andre fisk væk. Den beskytter altså standpladsen som et slags territorium. Netop derfor kan en stor fisk ind i mellem tirres og ophidses til at hugge på din agn, også selvom den er stopmæt.

Hvis en standplads pludselig bliver ledig, går der ikke lang tid, før en anden fisk indtager pladsen. Ofte er det igen en stor fisk. Derfor kan det være godt at vide lidt om, hvor de gode standpladser er. Alle de andre steder, der også tiltrækker fisk i de forskellige fiskevande, er det naturligvis også værd at kende til.

Tilhørende aktiviteter • Undersøgelse og dissektion af fisk (s. 97)

Fisk

35

Forskellige typer

fiskevand

Inden du tager på fisketur, kan det være rart at vide lidt om de forskellige typer af fiskevand. Især viden om, hvor fiskene kan findes, er nyttig. Så kan du nemlig målrette dit fiskeri omkring de steder, der med størst sandsynlighed rummer fisk.

Fiskene vil gerne opholde sig, hvor de har lettest ved at få dækket deres behov. Det kan de ofte bedst, hvor naturen byder på lidt blandede forhold.

Her er der nemlig mange muligheder for at få dækket de forskellige behov, som f.eks. at søge skjul eller finde føde. Det er tit områder, hvor fiskevandet ligner et kludetæppe. Her brydes områder med åbent vand og ren bund af vandplanter, tang, sten, grene, trærødder og meget andet.

fiskevand

37

Vandhuller Et vandhul kan være mange ting. Fra store søer og mosehuller, over gamle dybe mergel- og grusgrave, til små gadekær og branddamme. Det er indlysende, at der må være forskelle mellem så mange vidt forskellige typer af vandhuller. Nogle er store og andre små, nogle lavvandede og andre dybe, nogle næringsrige og andre næringsfattige. At dykke ned i alle forskellene og den betydning de har for fiskeriet, er både spændende og meget omfattende. Her må du derfor nøjes med et par tips og tommelfingerregler til, hvor du oftest kan finde fiskene.

I vandhuller siges vandet at være stillestående, men det er ikke det samme, som at vandet ikke er i bevægelse, for det er det. Vind og vejr presser og skubber nemlig det meste af året vandmasserne og alt det, de indeholder, rundt.

Planteplankton er mikroskopiske planter, der som regel ikke kan svømme eller bevæge sig. Alligevel er de i stand til altid at holde sig tæt på overfladen, hvor der er rigeligt med sollys.

Her vokser og trives de nemlig bedst.

Dyreplankton er mikroskopiske dyr.

De kan svømme en lille bitte smule og følger derfor ikke kun vandets bevægelser. De har nemlig også deres egen rytme i løbet af døgnet.

I dagtimerne søger de nedad i vandet, for at skjule sig for de småfisk, insekter og krebsdyr, der gerne vil æde dem. Om natten stiger de, i ly af mørket, op mod overfladen for at æde og ”græsse” planteplankton.

Den natlige vandring af dyreplankton trækker ofte både små og store fisk med sig, især i de store og dybe vandhuller.

I vandet svæver der masser af bittesmå planter og dyr rundt. De kaldes for plante- og dyreplankton.

Selvom dyreplankton faktisk bevæger sig op og ned i vandet, følger alt plankton for det meste vandets bevæ-

Planteplankton er mikroskopiske planter.

Dyreplankton kan svømme og følger derfor ikke kun vandets bevægelser.

38 fiskevand

gelser. Det samme gør en del insekter og andre smådyr. En lang række fredfisk og en yngel af rovfisk lever af alle de små organismer og skabninger, der flyttes rundt med vandet. Derfor følger de også ofte vandets bevægelser. Det samme gælder de større rovfisk, der i deres søgen efter bytte, følger i kølvandet på alle småfiskene. Presser vinden overfladevand og fødeemner sammen, er det altså ofte her, fiskene skal findes.

Indimellem sørger et ordentligt blæsevejr for at ruske op i vandmasserne, så de blandes og røres godt sammen. Det gælder i hvert fald det meste af året, men i den stille sensommer kan der dannes springlag i de dybere vandhuller. Springlaget opstår, fordi overfladevandet varmes op af sommerens glødende sol.

Når det sker, bliver overfladevandet lettere, end det køligere og tungere bundvand. Vandmasserne deles på den måde op i to lag, der ikke rigtigt vil blandes sammen. Imellem det tunge bundvand og det lette overfla-

devand opstår springlaget i omkring 10 meters dybde.

Mens overfladevandet hurtigt bliver for varmt for fiskene, og bundvandet for iltfattigt, vil vandet i springlaget stadig være både køligt og iltrigt. I dybe vandhuller skal fiskene derfor ofte findes i springlaget i løbet af sommeren.

I løbet af efteråret køles overfladevandet ned igen. Når det igen bliver lige så koldt og tungt, som det underliggende bundvand, blandes vandmasserne igen med efterårets blæst og storm. Så kan fiskene igen færdes frit i alle dybder.

I vandhuller bevæger fiskene sig temmelig meget rundt. De har sjældent standpladser, men mange fisk ynder at opholde sig i nærheden af eller mellem vandplanter. Her er både skjul og store mængder af føde.

Fredfiskene kan finde dyreplankton, snegle, insekter og små krebsdyr,

fiskevand

39

mens rovfiskene kan overliste og fange småfisk. Det er derfor altid en god ide at afsøge fiskevandet grundigt, hvor der er planter. Det gælder både de synlige planter, der vokser helt ud af vandet eller blot afsløres ved deres flydende blade i overfladen, og især også de mere skjulte undervandsplanter.

Nogle vandhuller kan være meget uklare og grumsede især om sommeren. Det skyldes, at planteplankton lever af sollys og de næringsstoffer, der findes i vandet. Jo mere lys og jo flere næringsstoffer, desto flere alger kan der leve i vandet. Er vandhullet blevet forurenet med alt for store mængder af næringsstoffer, giver de med sommerens solskin ophav til en enorm opvækst af planteplankton. Fænomenet kaldes algeopblomstring og har store konsekvenser for livet i vandhullet.

40 fiskevand

De store mængder planteplankton skygger for solen. Dens livgivende stråler kan ikke trænge ned gennem det grumsede vand og nå bunden.

De vigtige bundplanter hernede får derfor ingen lys og dør. Uden bundplanterne er der ingen steder, hvor snegle, insekter og krebsdyr kan skjule sig og leve. Derfor forsvinder de også. Nu er der hverken skjul eller føde til de større fredfisk. Kun de mindste fredfisk klarer sig ved at æde løs af dyreplankton. Det betyder desværre, at der bliver endnu mindre dyreplankton til at holde de store mængder planteplankton nede.

De fleste rovfisk, bortset fra sandarten, har det som regel heller ikke godt i det uklare og grumsede vand.

De jager nemlig fortrinsvis ved hjælp af synet. Derfor har de meget sværere ved at se og fange deres byttefisk.

I vandhuller, der er forurenede med næringsstoffer, finder du derfor som regel kun få rovfisk og større fredfisk. Til gengæld kan der være masser af mindre fredfisk.

Selvom der i reglen sjældent findes standpladser i vandhuller, er der alligevel et par undtagelser. Indløb og udløb til vandhuller kan nemlig virke som standpladser. Især indløbene kan tiltrække fisk. Her løber ikke alene iltrigt vand ind, men med strømmen følger også løsrevne fødeemner. Fiskene kan derfor stå i læ for strømmen bag sten eller rødder, og vente på, at maden bliver

serveret lige for snuden af dem. På den måde minder et indløb meget om de faste standpladser, der findes i vandløbene.

Tilhørende aktiviteter • F orsøg med springlag – varmt og koldt vand (s. 99) • F orsøg med alger og næringsstoffer (s. 100) • Undersøg vandhullet for smådyr og planter (s. 101)

fiskevand

41

Vandløb Et vandløb snor og slynger sig mange kilometer gennem landskabet. På sin lange vej mod havet ændrer det udseende og karakter. Det er det strømmende vand, der kendetegner og former det naturlige vandløb.

Ved sit udspring er det ofte en lille lavvandet og klukkende bæk. Den falder stejlt gennem landskabet, så strømmen er stærk. Det hurtigt strømmende vand skyller nogle steder mudder og sand væk og det efterlader kun sten og grus på bunden. På den måde dannes de strækninger af vandløbet, der kaldes for stryg.

På strygenes sten og grus vokser en lang række bitte små og forunderlige skabninger. De kaldes alle sammen for mikroorganismer. Når det kolde klare vand risler hen over et stryg, iltes vandet, samtidig med at mikroorganismerne renser det. Sten og grus byder også på masser af skjulesteder for insekter, krebsdyr og småfisk.

Som bækken snor sig nedad gennem landskabet, vil den løbe sammen med andre bække. Efterhånden som flere bække mødes, vil der til sidst dannes en å. Åen vil vokse sig større og dybere på sin vej ud mod havet. Den fører derfor mere og mere vand med sig. Til gengæld vil strømhastigheden blive mindre, fordi landskabet omkring åen bliver mere fladt.

Modsat vandhullerne findes der i vandløbene mange standpladser. De er ofte et resultat af vandløbets naturlige måde at slynge sig gennem landskabet på.

42 fiskevand

De fleste standpladserne er ikke svære at finde. Som fiskevand er vandløbet derfor lettere at gennemskue og ”læse” end vandhullet eller kysten.

Når vandløbet snor sig, vil strømmen på ydersiden af et sving være kraftig.

Her graver vandet både ind i bredden og ned i bunden. Bredden vil derfor blive til en stejl og måske let udhulet brink, mens der i bunden vil dannes et stort hul. Hullet kaldes af lystfiskere for et høl. Især store fisk ynder at stå i den hvirvel, der slår tilbage fra brinken og ind i høllet. Her dannes nemlig et dybt og strømstille bagvand, hvor fisken kan hvile sig uden at blive forstyrret.

Mellem to sving kan der opstå et lavvandet stryg. Strømmen henover det er kraftig. Af og til mister insekter og krebsdyr grebet på de glatte sten eller en lille fisk rives med af strømmen. Nedenfor stryget står der derfor ofte en sulten fisk klar.

Strømmen i vandløbet er ikke kun en udfordring for smådyrene. Også fiskene må kæmpe med den evige strøm af vand. Derfor er alle steder, der byder på læ for strømmen ofte standpladser. Bag store sten, bropiller, klynger af vandplanter, trærødder og andre forhindringer står der ofte fisk i læ af strømmen.

Et naturligt vandløb vil altid bugte sig gennem landskabet. De mange sving, stryg, sten, planter og andre forhindringer holder vandet tilbage. Strømmen af

fiskevand

43

vand løber altså ikke lige stærkt alle steder. Derfor tager det lang tid for vandet at tilbagelægge de mange kilometer fra udspringet til udløbet. Når det regner meget i efteråret, kan vandet derfor nå at hobe sig op i åen, inden det når ud i havet. Så opstår der naturlige oversvømmelser af de områder omkring vandløbet, som kaldes enge.

Engene byder på en smuk og rig natur med helt særlige planter og dyr, netop fordi de bliver oversvømmet jævnligt. Desværre er det ikke altid, at vi mennesker bryder os lige meget om oversvømmelser. Især ikke hvis engen er blevet omdannet til en mark med afgrøder. Så gælder det tværtimod om at undgå, at marken bliver oversvømmet. Derfor er mange vandløb gennem historien blevet rettet ud til lange, lige kanaler, der hurtigst muligt kan lede vandet væk og ud mod havet.

Ved udretning og kanalisering fjernes det naturlige vildnis af sving, stryg, sten, planter og andre forhindringer. Naturens ”rod” og ”uorden” må vige for menneskets trang til orden og systemer. Der bliver derfor plads til langt mindre liv i vandløbet, og den naturlige balance og selvrensende effekt ødelægges også. Det kan især ses på sammensætningen af smådyr i vandløbet, men også på fiskene. Mange af fiskene er nemlig afhængige af lavvandede stryg med grus og sten, hvor de voksne fisk kan gyde, og naturlige bredder med lavt vand og beskyttende vegetation, hvor yngel og småfisk kan skjule sig. Du vil derfor finde langt færre fisk i en dyb udgravet og ensartet kanal end i et naturligt slynget og varieret vandløb.

Vårflue nymfe I

44 fiskevand

Døgnflue nymfe Ferskvandstangloppe II

Vandbænkebider

Tilhørende aktiviteter • Undersøg strømmen i et vandløb (s. 102) • Undersøg vandløbet for smådyr og planter (s. 103)

Smådyrene i vandløbet er næsten et helt kapitel for sig. De er i sig selv spændende, hver og en, men som helhed er de om muligt endnu mere interessante. Mængden og sammensætningen af smådyr kan nemlig fortælle os meget om vandløbets tilstand. Er det rent og i naturlig balance, eller er det måske påvirket af forurening eller indgreb, der skaber ubalance? Det kan smådyrene fortælle dig. At undersøge smådyrene er en spændende, sjov og lærerig måde at blive klogere på, hvordan vandløbet har det.

Her ses de karakteristiske vandløbsinsekter for de fire forureningsgrader.

Vandløbsinsekterne kaldes indikatorarter, fordi de kan give et billede af vandløbets tilstand.

Rent vands indikatorer fx: Vårflue nymfe Døgnflue nymfe Ferskvandstangloppe

Dansemyggelarve III

Forurenet vands indikatorer fx: Slamorm Rottehale Dansemyg larve

Rød slamorm

Rottehale IIII

fiskevand

45

Kyster og havne Som fiskevand kan kysten umiddelbart virke som en blanding af et vandhul og et vandløb. Nogle steder står vandet næsten stille og minder om en stor sø.

Andre steder minder det mere om en stor å eller flod med en kraftig og rivende strøm. I virkeligheden er kysten hverken det ene eller det andet og heller ikke en blanding. Den er nemlig meget mere end det, og den rummer nogle helt særlige miljøer og meget anderledes fiskepladser.

Kysten påvirkes på en helt anden og mere direkte måde af naturens kræfter end de to andre typer fiskevand. Den er mere udsat for vind og vejr, og modelleres ustandseligt af bølger, tidevandsbevægelser og havstrømme.

Kysten er derfor ikke alene et stort, men ind i mellem også meget omskifteligt og uforudsigeligt fiskevand. Som lystfisker kan det let virke uoverskueligt at finde fiskene, men de er her.

Selvom havet kan virke nærmest uendeligt, og fiskene kan svømme, hvorhen de vil, søger de netop ofte mod kysten. På det lave vand kan sollyset nå helt ned til bunden. Her giver de livgivende stråler ophav til et væld af både tang, planter, dyr og andre organismer. Sammen med forskelle i bundforhold og dybde betyder det, at fiskene på nogle strækninger af kysten kan få dækket deres behov inden for meget kort afstand. Det er ofte her de bedste fiskepladser findes. På grund af kystens omskiftelige natur er det imidlertid ikke blot vigtigt at vide hvor, men også hvornår de enkelte fiskepladser tiltrækker fisk.

Kystlinjen kan groft inddeles i åbne og ubeskyttede strækninger og mere eller mindre lukkede og beskyttede strækninger.

På den åbne kyst slår bølgerne i en næsten ubrydelig rytme ind mod land. De graver i bunden og flytter ustandseligt rundt på store mængder materiale, især sand. Der, hvor sandet fjernes, opstår langstrakte fordybninger, der følger kystlinjen.

46 fiskevand

Mellem fordybningerne aflejres sandet som høje aflange sandbanker. Fordybningerne kaldes af lystfiskere forbadekar - sandbankerne for revler. De har lagt navn til den af bølgerne dannede kysttype, nemlig revlekysten.

Jo større og kraftigere bølgerne er, desto større revler og badekar vil der dannes. Især de to inderste og dybeste badekar er interessante for fiskene og dermed for dig som lystfisker. Når sandet skylles væk, blotlægges der nemlig ofte sten i forskellige størrelser. På den måde dannes der små stenrev i bunden af badekarret. Her kan tang fæstne sig og vokse.

Mellem sten og tang opstår der et sandt mylder af liv. Her lever alt fra små fisk og krebsdyr til forskellige snegle og orme.

Fiskene er ganske trygge ved at jage i de dybe og tæt bevoksede badekar.

Her kan de færdes skjult og har samtidig let ved finde byttedyr på de små stenrev. Især i forårsmånederne kan det betale sig at opsøge revlekysternes badekar. På vindstille dage varmes det lidt lukkede og stillestående vand hurtigt op af forårssolen. Med varmen vækkes byttedyrene til live, og det lokker de sultne fisk til.

Fiskenes vej til og fra samt mellem badekarrene, går sjældent over de lyse og lavvandede revler. Her er risikoen for at blive set for stor, især i dagti-

fiskevand

47

merne. De bruger i stedet oftere de naturlige gennembrud, der opstår i revlerne. Her strømmer vandet fra bølgerne tilbage i havet. De dybe revlegennembrud afslører ofte sig selv ved en rolig vandoverflade uden brusende og skummende bølgetoppe. Bølgerne løftes og brydes ikke, som de gør det over de høje revler. Trafikken i gennembruddene, men også strømmen, der kan føre uforsigtige byttedyr med sig, gør, at de ofte rummer fisk.

Beskyttede kyststrækninger, hvor vandmasser skærer sig ind i landet, kaldes for fjorde, vige, bugter, nor og strandsøer. Det er kiler eller lommer af vand, der helt eller delvist er afskærmet fra den åbne kyst af det omgivende landskab. Bunden er derfor ikke i samme grad påvirket og formet af bølgernes kræfter som på den åbne kyst. Derfor er den som regel flad, og vandet bliver kun langsomt dybere udefter.

I de ydre dele, som ligger tættest mod den åbne kyst, vil bunden ofte være sandet og fast. Det giver grobund for ålegræs, som er en blomsterplante.

Den kan vokse i store flader og bælter, så langt ud som lyset kan nå ned gennem vandet. På det helt lave vand findes ofte bælter af tang, der hæfter på blotlagte sten tæt på strandkanten.

I de inderste dele, længst væk fra den åbne kyst, er bunden ofte mere bar, blød og mudret. Det skyldes de vandløb, der munder ud her. I det øjeblik et vandløb

48 fiskevand

åbner sig op og møder havet, aftager strømmen. Alt det jord- og mudder, som vandløbet har revet løs på sin vej, falder derfor til bunds i nærheden af udmundingen. Udledningen af ferskvand betyder også, at det salte havvand fortyndes. Det bliver mere brakt, altså mindre saltholdigt.

De beskyttede områder af kysten vækkes hurtigt til live i løbet af det tidlige forår. Solen får hurtigt varmet det lave vand op. Varmen og lyset forvandler især ålegræsbælterne til righoldige spisekamre. Her bugner af småfisk, krebsdyr, snegle og orme.

Særligt fjorde, vige og bugter kan derfor give et fantastisk fiskeri i forårsmånederne. I løbet af sommeren vil stigende temperaturer, opblomstring af alger og lokalt iltsvind dog få fiskene til at trække ud på dybere

vand eller søge længere ud mod den åbne kyst. Det bør du derfor også gøre som lystfisker.

Strækninger på kysten, hvor landmasser rager ud i vandet, kaldes ofte odder, næs, tanger, hager, pynter eller hoveder. De er ofte omgivet af dybder, hvorfra bundvand presses op over den høje udragende del af landskabet. Det strømmende vand fjerner mudder og sand fra bunden, så der

fiskevand

49

opstår stenrev. På revet vokser tang og ofte også muslinger, der nyder godt af den ilt- og næringsrige strøm af bundvand. Det samme gør mange af revets andre små skabninger, der ynder at gemme sig mellem sten, muslinger og tang. I læ af strømmen kan der opstå et roligt bagvand, som samler stimer af byttedyr. Det virker ofte som en magnet på fiskene.

Sund, stræder, bælter, tidevands- og sejlrender byder også på dybde, strømmende vand og hurtig adgang til områder med føde. De sultne fisk færdes ofte på kanterne af strømrenderne, mellem det dybe og det lave vand.

Her vokser nemlig ofte ålegræs og tang, der byder på masser af byttedyr.

Klinter, skrænter og klipper over vandet fortsætter ofte deres stejle

50 fiskevand

forløb under overfladen, nogle gange afbrudt af et smalt stykke strand.

Vandet bliver derfor hurtigt dybt, så her svømmer fiskene gerne tæt på land i deres søgen efter føde.

Havne, moler og høfder er menneskeskabte strukturer, men de rummer nogle af de samme gode egenskaber som de naturlige klippekyster og stenrev. Her er med andre ord dybt vand med masser af skjul og byttedyr.

Som du sikkert allerede har regnet ud, er de bedste fiskepladser på kysten ofte steder med dybt vand tæt ind under land. Her kan fiskene søge skjul og hvile i det dybe vand, der også har en mere stabil temperatur.

Når sulten melder sig, kan de lynhurtigt trække ind over de frodige ”jagtmarker” på det lavere vand for

at æde. Med fyldte maver kan de så igen trække sig tilbage til dybet for at fordøje føden.

Nu ved du lidt om, hvor du kan finde fiskene, men det er lige så vigtigt at vide, hvornår du kan finde dem.

Kysterne er som nævnt mere udsatte for naturens kræfter end vandløb og vandhuller. Det er derfor på mange måder et mere omskifteligt og lunefuldt fiskevand. Der findes mange teorier om, hvordan de forskellige kræfter påvirker fiskeriet, men ingen af dem er helt ”vandtætte”. Lokale forskelle har nemlig stor betydning for, hvordan kræfterne virker på en bestemt kyststrækning. Du kan med andre ord læse dig til meget, men intet kan erstatte dine egne oplevelser og de erfaringer, de kaster af sig.

Så brug tid på at lære dit fiskevand at

kende under forskellige forhold. Med det sagt, så får du her et par grove retningslinjer, som måske kan hjælpe dig med at finde hugvillige fisk fra starten.

Tidevandet skyldes, at især månen, men også solen, trækker vandmasserne på jorden til sig. Det skyldes et fysisk fænomen kaldet tyngdekraft.

Samtidig slynges en del af vandmasserne om på den side af jorden, der vender væk fra månen. Det sker, fordi jorden og månen drejer rundt om hinanden. Kraften, der slynger vandet væk, kaldes i fysikkens sprog for centrifugalkraft. På den måde dannes to kæmpe ”klumper” af vand på hver sin side af jorden. De kaldes for højvander. I området mellem de to højvander dannes et lavvande med mindre vand.

fiskevand

51

Når jorden i løbet af ét døgn drejer én gang rundt om sin egen akse, flyttes landmasserne ind i hvert af de to højvander, men også lavvandet. På kysten opleves det ved, at vandet skiftevis stiger og falder. Det sker helt periodisk med 6 timer og 12,5 minutters mellemrum. Når vandet står højest, kaldes det højvande eller flod. Når det er lavest, kaldes det lavvande eller ebbe.

De nøjagtige tidspunkter for høj- og lavvande kan du finde i tidevandstabeller på internettet. Fiskeriet er ofte bedst i tiden omkring højvande. Her kan fiskene nemlig komme helt tæt på kysten. Samtidig skifter strømmen retning. Det tvinger mange byttedyr til at flytte rundt for at finde nye steder med strømlæ. Her har fiskene en chance for et let måltid, og det ved de.

På sin vej fra Nordsøen ind i de indre danske farvande skal tidevandsbølgen kæmpe sig gennem sund, bælter og andre forhindringer. Derfor bremses og svækkes den. Forskellen mellem højvande og lavvande er derfor størst ved de åbne vestjyske kyster og mindst i de inderste dele af Østersøen. Tidevandets betydning for fiskeriet er derfor nærmest ubetydelig i de inderste dele af de danske farvande. Her har vinden langt større betydning.

Vindens styrke og retning kan have stor betydning for fiskeriet. Ved længere tids kraftig blæst kan vandmasserne ligefrem presses ind mod kysten. Det får vandspejlet til at ligge skråt, så vandet stuves op mod den forblæste kyst.

52 fiskevand

Fænomenet kaldes vindstuvning. På kyster med pålandsvind vil vandstanden stige, mens kyster med fralandsvind vil få lavere vandstand.

Stormfloder på vestkysten er faktisk massive vindstuvninger, der falder sammen med tidspunktet for et højvande. Der er store kræfter på spil ved kysterne ind i mellem.

Samtidig hvirvler de op i bunden, så vandet bliver lidt mere grumset.

Fiskene har derfor sværere ved at skelne mellem din agn og den ægte vare. Det lidt uklare og urolige vand levner ikke fiskene meget tid til at reagere, før chancen for et hurtigt måltid er væk. Derfor er de ofte lettere at lokke til biddet, når vandet er bare lille smule oprørt af bølger.

Både høj og lav vandstand kan gavne fiskeriet. Ved høj vandstand er fiskene ofte mindre sky, fordi de har mere vand under finnerne. Ved lav vandstand har du måske lettere ved at nå ud til et rev, et ålegræsbælte eller en strømrende, hvor der ofte står fisk.

Med vinden kommer også bølger.

Bølgerne river ofte smådyr med sig, så de er et let bytte for fiskene.

I Danmark vil vind fra vest ofte skubbe temperaturen i både luft og vand i en retning, der gavner fiskeriet. Det vil sige lidt køligere om sommeren og lidt varmere i vinteren. Det skyldes den stabile havstrøm i Atlanterhavet, der kaldes Golfstrømmen.

Så når vinden drejer om i en mere vestlig retning, er det ofte ensbetydende med lidt bedre fiskevejr.

Tilhørende aktiviteter • Gå på ”nettet” og find de gode fiskepladser på kysten (s. 105) • Undersøg kysten for smådyr, planter og tang (S. 106)

fiskevand

53

54

Håndtering af fisken – hug, fight og landing

Når du mærker en fisk bide på krogen eller hugge, som det hedder i lystfiskersprog, er det nødvendigt at give et modhug eller tilslag, som det også kaldes. Ved tilslaget løftes stangen hurtigt, så linen strammes op og stangen bøjes. Tilslaget sikrer, at fisken kroges ordentlig, så den ikke så let kan spytte krogen ud igen. Fra nu af skal du hele tiden kunne mærke fiskens vægt og bevægelser gennem den spændte stang.

Så snart fisken har rusket og hevet i linen et par gange, er det en god ide at slække lidt på hjulets bremse. Hvis fisken tager et udløb nu, altså prøver at flygte, vil den blot trække line af hjulet. Er bremsen for stram, risikerer du let at miste fisken eller ødelægge dit grej. Krogens bøjning kan let blive rettet ud, hvis presset på fisken er for stort. Linen, ja sågar stangen, kan også knække, hvis en stor fisk pludselig lægger alle sine kræfter i et udløb.

Fisker du med polestang, er der selvsagt ingen hjælp at hente i hjul og bremse.

Her må du varsomt, men også bestemt, bruge den lange bøjelige stang til at dæmpe og afbøde fiskens bevægelser. Polefiskeri er enkelt, men ikke altid let.

Især ikke når der pludselig sidder en hidsig og stærk fisk for enden af linen.

håndtering af fisken

55

Fisken skal nu udtrættes eller fightes, som det også kaldes. Under fighten må du forsøge at styre både fisken og dine nerver. Du må bruge stangen til at dirigere fisken væk fra store sten, planter, tangbuske og andet. Her kan den nemlig finde på at sætte sig fast. Sker det, er den næsten umulig at få fri igen, og fisken er så godt som mistet.

Under fighten må du hele tiden sørge for at holde linen stram, så du kan mærke alle fiskens bevægelser gennem den spændte stang. Du må hele tiden lægge et jævnt pres på fisken. Ikke så hårdt, at linen knækker eller krogen rettes ud, men omvendt heller ikke så let, at linen slækkes, og du mister kontakten til fisken.

Fisken vil under fighten forsøge at gøre sig fri af krogen. Den kan finde på at ruske og rulle rundt i vandet, tage lange udløb eller sågar springe op af vandet. Hold linen stram og hovedet koldt. På et tidspunkt vil fisken blive så træt, at du kan forsøge at lande den, det vil sige få den på land.

Allerede under fighten bør du overveje, om det er en fisk, der skal med hjem eller have sin frihed igen. Skal fisken med hjem til gryderne, betyder det ikke så meget, hvordan du fighter og

56 håndtering af fisken

lander fisken. Den skal jo aflives straks efter landingen alligevel.

Skal fisken derimod genudsættes, bør du skåne den mest muligt. Det betyder, at fighten bør være så kort som muligt, men omvendt også så lang som nødvendigt. Fisken må altså ikke være så udmattet, at den næsten er livløs, men heller ikke så frisk, at den stadig spræller vildt. I så fald er den svær at håndtere, og du risikerer at gribe for hårdt fat om den. Begge dele skader fisken og forringer dens muligheder for at overleve.

Landingen foregår ofte bedst og lettest ved at føre fisken ind i et stort fangstnet. Inden landingen kan det være en god ide at slække yderligere på bremsen. Ofte vil fisken

forsøge sig med et sidste desperat udløb, netop som den når ind over nettets kant. Chancen for, at flugten lykkedes, er stor på så kort line, hvis bremsen er for stram.

Der findes mange andre måder at lande fisk på. Hvor det er muligt, kan de trækkes på land, det kaldes at kane fisken ind. Håndlandinger, hvor fisken gribes i gællelåg, om nakken eller halen, er også muligt med lidt øvelse. Kæbetænger eller store gafkroge kan også bruges som redskaber under landingen.

Metoderne er dog langt mere hårdhændede end netning og efterlader meget nemt fiskene med skader.

Skader på gæller, indre organer eller skæl- og slimlag giver fiskene en markant ringere chance for at

overleve. Derfor duer metoderne heller ikke til landing af fisk, der skal genudsættes.

Skal fisken genudsættes, er det allerbedste faktisk at lade fisken ligge omvendt i vandoverfladen.

Så bliver fisken ofte mere rolig, og krogen kan forsigtigt løsnes.

Herefter holder du fisken på ret køl igen, indtil den selv beslutter sig for at svømme sin vej. Er fisken meget udmattet, kan du give den kunstig åndedræt. Tag let fat i den forreste del af underkæben, så fiskens mund åbnes. I stillestående vand føres fisken rundt i vandet i store otte-taller. I strømmende vand kan fisken blot holdes med hovedet op mod strømmen. På den måde løber frisk, iltrigt vand gennem munden

håndtering af fisken

57

og over gællerne. Når fisken igen er blevet frisk, og selv pumper vand over gællerne, holdes den på ret køl, indtil den svømmer sin vej.

Er det nødvendigt at løfte fisken fri af vandet, skal det ske i et net. Netposen skal være knudefri og gerne lavet af gummi, så fiskens skæl- og slimlag skånes mest muligt. Af samme grund skal fisken lægges på et vådt klæde eller plasticstykke. Fisken må aldrig lægges direkte på jord, sand, sten, græs eller andet, der kan skade dens skæl- og slimlag. Sørg også for at gøre dine hænder våde, inden du rører ved fisken. Når krogen er løsnet, løftes fisken nænsomt, med et par hænder under bugen, og sænkes ned i vandet igen.

58 håndtering af fisken

Skal fisken spises, må den aflives straks efter fangsten. Det sker lettest og mest effektivt ved at slå fisken hårdt oven på hovedet lige bag øjnene. Et par hårde slag med en tung kort kølle, så er fisken død.

Af og til kan finner og gællelåg sitre lidt bagefter, men det er kun nerver, for fisken er allerede død.

Grej til håndtering af fisken For at kunne lande dine fisk sikkert, har du brug for et fangstnet med en stor, dyb netpose uden knuder. Fisker du fra en høj brink eller andre steder, hvor der er langt ned til vandet, er et net med teleskopisk skaft en god ide. Det kan med et snuptag gøres længere, så du lettere kan nå fisken.

Skal fisken på land, inden den skal genudsættes, er du nødt til at have en landingsmåtte eller plasticsæk, som du kan lægge den forsigtigt på.

Når du skal tage krogen ud af fiskens mund, er en pean det helt rigtige værktøj. Peanen er en tang med smalle kæber, der kan låses fast om krogens skaft. Med den kan du meget nem-

mere få fat på krogen, uden at fisken eller du selv kommer til skade.

Fisker du efter gedder eller andre rovfisk med mange og sylespidse tænder, vil du også hurtigt skønne på en gabåbner.

Hvis fisken ikke skal genudsættes, er det rart at have en lille priest, totenschläger eller anden kølle klar til at aflive fisken med.

Pean

Totenschläger

håndtering af fisken

59

60

Fisk

for enhver smag Frisk fanget fisk er en udsøgt og delikat råvare. Kødet er ikke alene lækkert og smagfuldt, men også virkelig sundt. Især det høje indhold af omega-3 fedtsyrer og indholdet af selen, jod og D-vitamin er godt for dig og dit helbred. Derfor bør du spise fisk som hovedmåltid mindst to gange om ugen og flere gange som pålæg.

Når fisk omtales som mad, inddeles de ofte i fede og magre fisk. Fede fisk er arter som laks, ørred, makrel, sild og tun. De magre fisk er arter som torsk, sej, skrubbe og rødspætte. Du ved sikkert allerede, at det er bedst at spise varieret. Det gælder også for fisk. Spis mange forskellige slags fisk og gerne flest af de fede. De indeholder nemlig flest af de gode omega-3 fedtsyrer.

Fiskekød er oftest hvidligt, men kan variere fra lyserødt hos laksefiskene, til dybrøde farver hos arter af makrel og tun. Kødet er fast, men aldrig sejt.

Det kan let rives itu. Derfor skal fisken altid behandles nænsomt. Lige fra den aflives ved fiskevandet, til den skal serveres og nydes som et lækkert måltid.

Tilberedningen af fisken starter allerede ude ved fiskevandet. Fisk er vekselvarme dyr, der foretrækker at leve ved temmelig lave temperaturer.

Derfor fordærves kødet hurtigt ved højere temperaturer. Dårlig smag, lugt og udseende kan hurtigt gøre kødet både uappetitligt og uspiseligt. Sørg derfor altid for at holde fisken så køligt som muligt efter fangsten, og rens den, så snart du har mulighed for det. Så holder du fisken frisk.

fisk for enhver smag

61

Din friskfangede fisk kan blive til et måltid på mange forskellige måder Fisk kan spises rå som sushi, sashimi eller tatar. Spises fisken rå, skal den altid fryses ned forinden, så de parasitter, der kan sidde i kødet, dræbes.

Fisken kan også steges, koges eller dampes på forskellige måder. Her er det også vigtigt, at fisken tilberedes ordentlig. Varmen dræber nemlig også parasitter og bakterier, som ellers kan gøre dig syg.

Endelig kan fisk tilberedes, så den kan lagres og opbevares længe. En del af de tilberedningsmetoder, vi bruger i dag, er faktisk gammeldags konserveringsmetoder, der skulle gøre de letfordærvelige fisk langtidsholdbare.

Rygning, gravning, saltning, tørring og marinering er altså ældgamle konserveringsmetoder.

Med alle de forskellige arter af spisefisk, der findes, og de utallige måder som de kan tilberedes på, findes der fisk for enhver smag.

Så velbekomme!

Tilhørende aktiviteter • Rensning og filetering af fisk (s. 109) • Opskrifter (s. 113)

62 fisk for enhver smag

Pas på fiskene

og deres levesteder Bestanden af fisk er ikke alle steder, hvad den har været. Mange steder er fiskene trængte, og bestanden ligger langt under det naturlige. Oftest er det menneskeskabte ændringer af fiskenes levesteder, der presser dem.

Forurening, overfiskeri eller direkte ødelæggelse af fiskenes levesteder er menneskeskabte problemer. Derfor har vi også en forpligtigelse til at rette op på de skader og ulykker, som vi gennem tiden har forvoldt. For fiskenes og naturens skyld, men mest af alt for vores egen skyld. Det er jo os, der har brug for naturen, og ikke den som har brug for os!

Forbedring af levesteder er den allervigtigste del af arbejdet med at genskabe og sikre sunde bestande af fisk. At især gyde- og opvækstforhold har afgørende betydning er næsten indlysende.

De voksne fisk må have mulighed for at gyde, det vil sige lægge æg og formere sig. Når æggene klækkes, må de små yngelfisk også have mulighed for at vokse sig store, og helst så store, at de også en dag kan nå at blive gydemodne. Så kan bestanden nemlig opretholde sig selv. På den måde hænger udvikling og forbedring af gyde- og opvækstforhold tæt sammen.

pas på fiskene

63

De kan dårligt skilles ad. Jo bedre gyde- og opvækstforhold desto flere fisk – meget kort fortalt.

Selvom der allerede gøres et stort arbejde med at forbedre leveforholdene, er der desværre stadig mange steder, hvor fiskebestanden ikke kan opretholde sig selv. Derfor kan det stadig være nødvendigt at sætte opdrættede fisk ud nogle steder. Det sker i håbet om, at bestanden kan hjælpes til at overleve, indtil en løsning med forbedring af leveforholdene gør udsætninger overflødige.

Uanset om der udsættes fisk, eller om bestanden kan klare sig selv, må vi alle være med til at passe på og værne om fiskene. Som lystfisker skal du derfor altid være opmærksom på og respektere de regler og love, som er med til at sikre et bæredygtigt fiskeri. Mindstemål, kvoter, fredningstider og –bælter er med til at sikre, at der altid er voksne fisk til at videreføre bestanden. Så du også kan fange fisk i morgen.

Ikke kun skrevne, men også uskrevne regler bør følges. Tag derfor aldrig flere fisk med hjem, end du har brug for og kan spise. I nogle fiskevande bør du overveje helt at undlade at tage fisk med hjem. Det kan være fordi, der kun er en meget lille bestand af fisk eller et stort fiskepres, altså hvor der kommer mange lystfiskere.

Udvis altid mådehold og hav respekt for naturen og dens goder. Hellere genudsætte en fisk for meget, end at tømme et helt fiskevand for fisk af bare grådighed. Den stolte lystfisker siger, at han har ”taget” en fisk. Den taknemmelige lystfisker forstår, at han har ”fået” en fisk. Den, og hele oplevelsen med at fange fisken, er en gave fra naturen. Husk det og glæd dig over dine fangster – store som små.

Når du som lystfisker køber fisketegn, er du med til at støtte den indsats, der gøres for at forbedre forholdene i de forskellige fiskevande. En del lystfiskere vælger endda at gå et skridt videre. De deltager nemlig frivilligt i selve arbejdet. De hjælper med at lægge sten og gydegrus ud, lave undersøgelser og optællinger af fisk, sætte fisk ud og meget mere. De gør en forskel, og det kan du også gøre.

Du kan sammen med dine klassekammerater og din lærer kontakte biologer, miljømedarbejdere eller naturvejledere i kommunen. Måske har de et projekt,

64 pas på fiskene

som I kan få lov til at deltage i. Det er både spændende, sjovt og lærerigt.

Du kan også melde dig ind i din lokale lyst- og sportsfiskerforening. Her kan du møde nye kammerater, som du kan dele din interesse med. Sammen kan I deltage i fiskeplejen og mange andre spændende aktiviteter.

Når vi forbedrer levestederne for fiskene, gavner det ikke kun dem, men også alt andet liv i fiskevandet. Fiskene ligger nemlig øverst i fødekæden. Når de har det godt, er det kun fordi, at alle de andre levende væsner også har det godt og trives. For det er jo netop dem, som fiskene i sidste ende lever af.

På samme måde er det ikke kun lystfiskerne, der har gavn af gode fiskevande. Det har hele samfundet. Et fiskevand med en sund bestand af fisk fortæller os, at miljøet og naturen har det godt, men det tiltrækker også turister fra nær og fjern. Det gavner os alle, fordi turisterne ofte bruger mange penge under deres besøg i Danmark. Gode fiskevande er altså en gevinst for hele samfundet.

Tilhørende aktiviteter Derfor må vi alle hjælpe til med at værne om dem. Samtidig må vi også forsøge at gøre forholdene bedre i de • Tag aktivt del i fiskeplejen fiskevande, som stadig trænger til og lær noget nyt (s. 121) en kærlig hånd.

pas på fiskene

65

Hvor og hvornår må jeg fiske?

Inden du begiver dig på fisketur, er du nødt til at sikre dig, at du gerne må fiske, der hvor du har tænkt dig det.

I Danmark skal du som hovedregel have et gyldigt statsligt fisketegn med dig under lystfiskeri, hvis du er mellem 18 og 65 år. Der er dog enkelte undtagelser fra reglen. For eksempel behøver du ikke at have et statsligt fisketegn, hvis du fisker i ”put and take”-søer.

Er du under 18 år, behøver du ikke at købe det statslige lystfiskertegn. Det samme gælder for voksne, som ikke selv fisker, men blot er med for at passe på og hjælpe børn ved fiskevandet. Det betyder altså, at det er helt gratis for dig at fiske de steder, hvor fiskeriet er frit, så længe du blot er under 18 år.

I mange ferske vandløb og vandhuller, der er ejet af det offentlige, det vil sige kommuner eller staten, er der ofte frit fiskeri. Du kan finde oplysninger om, hvor fiskeriet er frit på hjemmesiden www.udinaturen.dk eller hos de enkelte kommuner.

På hele kysten er der med få undtagelser også frit fiskeri. Du må altså fiske fra næsten alle kyster. Det kræver blot, at du kan komme ned til kysten ad veje, stier eller andre passager, der er offentlige. Når du fisker, skal du blot være opmærksom på at holde mindst 50 meters afstand til bygninger, der er til beboelse. Her må du nemlig hverken fiske eller gøre ophold, men kun gå forbi.

På steder, hvor der er udlagt fuglereservater eller anden beskyttelse af naturen, kan der også være begrænsninger i færdslen. Det vil ofte fremgå af skilte, hvornår du må færdes her.

66 hvor og hvornår

I havne kan fiskeri af forskellige grunde være forbudt i nogle områder. Områderne vil ofte være afmærket ved skiltning, men er du i tvivl, så tal med den ansvarlige havnemester. Han/hun ved besked om, hvor du må fiske på havnen.

Fisker du på kysten, skal du også være opmærksom på, at der er fredningsbælter de steder, hvor vores vandløb munder ud i havet. Fredningsbælterne skal beskytte vandrefisk som laks og havørreder, der især i efterårsmånederne ofte samler sig i det brakke vand omkring udmundingerne, før de bevæger sig videre op i vandløbene for at gyde. Et fredningsbælte strækker sig normalt 500 meter fra vandløbets udmunding i alle retninger, og danner derved en halvcirkel ud i havet. Du skal altså holde mindst 500 meters afstand til begge sider af udløbet, når du fisker på kysten. Du kan finde mere information om fredningsbælter og –tider på internettet. Her kan du også finde kort og beskrivelser af fredningsbælter i hele landet.

Ejes et vandløb eller vandhul af en privat lodsejer, er fiskeriet ikke frit.

Her må du træffe en aftale om at få lov til at fiske. Det samme gælder, hvis retten til at fiske er lejet ud til en lyst- og sportsfiskerforening. Her må du enten købe et særligt fisketegn eller blive medlem af foreningen for at få lov til at fiske, hvor de har lejet retten til at fiske.

Uanset hvor og hvornår du fisker så husk altid at • Rette dig efter skrevne, såvel som uskrevne regler.

• Tage hensyn til naturen omkring dig. Plante- og dyrelivet er en del af oplevelsen og skulle nødigt lide overlast på grund af dig.

• Rydde op efter dig. Efterlad aldrig skrald, fiskeline eller andet i naturen.

Tag det med hjem og smid det i skraldespanden.

Links til mere viden www.sportsfiskeren.dk www.fiskepleje.dk www.fiskeristyrelsen.dk www.udinaturen.dk

hvor og hvornår

67

Aktiviteter

i relation til lystfiskeri

70

Medefiskeri Lav en polestang Når du skal lave din egen polestang, er det vigtigt, at du overvejer, hvor lang den skal være. Med en lang stang kan du måske lettere nå ud, hvor fiskene står, men den er også tungere og sværere at håndtere end en kortere stang.

Materialer • Hasselgren eller anden lang lige pind på 2-4 meter • Et stykke fiskeline i en længde svarende til stangens med en diameter på omkring 0,20 mm • Korkpropper • Ventilgummi • Blomsterpinde eller grillspid af træ med en længde på omkring 25 cm • Små enkeltkroge i størrelse 12-16 • Splithagl som vægtbelastning (husk, brug aldrig splithagl eller anden vægtbelastning, der indeholder bly. Bly er en miljøgift og er skadeligt for både dig og naturen) • Kontaktlim Værktøj Stor grensaks, almindelig saks, hobbykniv, elektrisk boremaskine, 2,5-3 mm træbor, groft sandpapir (korn 80) og måske lidt finere sandpapir (korn 120-180).

Sådan laves polestangen 1. Med grensaksen klippes en gren af i en passende længde. Den tynde ende må ikke blive for spinkel og tynd, så den skal helst være mindst lige så tyk som en lillefinger.

2. Et par centimeter fra den tynde ende af grenen skæres forsigtigt en lille rille hele vejen rundt med kniven. Skær kun et par millimeter ned i grenen.

3. Klip en passende længde fiskeline af og bind den ene ende fast omkring rillen. Brug gerne en spoleknude og husk at fugte linen inden knuden strammes helt til.

aktiviteter

medefiskeri

71

Sådan laves flåddet 1. Bor et hul på langs midt gennem korkproppen ved at føre boret en enkelt gang gennem proppen, så hullet ikke bores for meget ud.

2. Stik blomsterpinden gennem hullet, så spidsen af blomsterpinden kun lige akkurat stikker frem. Hvis det er lidt svært at presse pinden gennem hullet, har du gjort det hele rigtigt. Pinden skal nemlig gerne sidde stramt og næsten urokkeligt fast.

3. Proppen skal nu skæres groft til i begge ender, så den får form som en dråbe. Hold godt fast om pind og korkprop og skær den ”frie” ende til først. Korken kan være skrøbelig, så det er bedst og lettest kun at fjerne små flige ad gangen. Tag derefter proppen af og sæt den omvendt fast på blomsterpinden, så du kan snitte den anden ende til.

4. Puds forsigtigt korken med groft sandpapir, til du er tilfreds med formen. Hvis du har lyst, kan du pudse både kork og pind efter med finere sandpapir.

5. Tag korken af pinden. Fyld lidt lim i hullet og sæt blomsterpinden fast igen, så den rager omkring 3 cm ud i den nederste ende.

Fjern overskydende lim.

6. Klip to små stykker ventilgummi på 5 mm længde. Sæt et stykke ned over hver ende af blomsterpinden og rul dem begge helt ned mod korken.

72 medefiskeri

aktiviteter

Har du tid og lyst kan du dyppe de yderste 2-3 cm af spidsen af dit nye flåd i en farve, der gør det lettere at se flåddet på vandet. Gul og orange skiller sig ofte ud fra omgivelserne og ses derfor ofte tydeligt på vandet. Du kan også give hele flåddet en gang skibslak, så holder det lidt længere.

Tip: Med lidt fingersnilde og hjælp fra en kammerat kan du bruge boremaskinen til at pudse korken. Sæt den ene ende af pinden fast i boremaskinen, mens den anden ende holdes løst fast i et bræt med et lille hul.

Mens boremaskinen kører på laveste hastighed, holdes sandpapiret forsigtigt ind mod korken, som så slibes i en passende form.

Sådan rigges stangen til 1. Sæt først flåddet på linen ved at føre linen gennem de to stykker ventilgummi. Du kan enten tage ventilstykkerne af og føre linen igennem dem, inden du igen sætter dem på pinden eller eventuelt bruge en synål til at føre linen gennem dem. Under fiskeriet kan flåddet nemt flyttes op og ned på linen, så du kan fiske i den dybde, du ønsker.

2. Bind en krog fast i enden af linen. Brug gerne en halv blod-/clinchknude.

3. Klem et splithagl ad gangen fast på linen, indtil flåddet er balanceret, så kun spidsen rager op over vandoverfladen. Det nederste splithagl skal sidde omkring 15 cm over krogen. Pas på ikke at klemme haglene alt for hårdt fast, især hvis du bruger en tang. Klemmer du for hårdt, tager linen skade, og så knækker den nemt, når du får fisk på krogen.

Tip: For at holde styr på krog og line, når du ikke fisker, kan du vikle en elastik rundt om den nederste del af stangen. Placer elastikken så linen bliver strakt langs med stangen, når krogen hægtes fast i den.

aktiviteter

medefiskeri

73

Lav et sæt holdere til din polestang Det kan godt blive lidt tungt at stå med en polestang i hænderne hele tiden, især hvis den er meget lang. Derfor kan det være en god ide at bruge et sæt holdere til at sætte stangen fast i. Så undgår du at blive træt i armene og kan lettere nyde tiden ved fiskevandet.

Materialer To fingertykke grene på omkring 50 cm længde med sidegrene Værktøj Snittekniv og en stor grensaks Sådan laves den forreste holder 1. Klip både hoved-grenen og de to sidegrene af, så de får en længde på 5-7 cm. Klip, skær og snit forsigtigt det sidste af hovedgrenen væk, så de to sidegrene danner et V. 2. Klip den anden ende af grenen over, så den får en længde på omkring 50 cm.

3. Brug snittekniven til at spidse den lange ende af grenen lidt, så den er nemmere at stikke ned i jorden.

Sådan laves den bagerste holder 1. Klip grenen over lige under sidegrenene.

Sidegrenene skal altså pege opad og væk fra grensaksen, der hvor du klipper.

2. Afkort nu det øverste stykke af grenen til omkring 50 cm.

3. Klip sidegrene af så de får en længde på 5-7 cm.

4. Brug snittekniven til at spidse den lange ende af grenen lidt, så den er nemmere at stikke ned i jorden.

74 medefiskeri

aktiviteter

Sådan bruges holderne Holderne stikkes i jorden med en afstand fra hinanden på omkring en meter. Når du har svunget flåd og krog ud i vandet, kan du lægge stangen ovenpå V’et i den forreste holder. Derefter vippes den nederste del af stangen ind under krogen på den bagerste holder. Nu sidder stangen godt fast i holderne, men kan stadig løftes fri med et snuptag, når der er bid.

Kasteøvelser med polestang – ”tør-træning” At fiske med polestang kræver ikke ret meget. Alligevel kan det være en god ide, at du øver dig lidt på kaste-svinget, så du let og ubesværet kan håndtere stang og line, når du først står ved fiskevandet. Du kan bruge en lille græsplæne eller et andet åbent område, når du skal øve dig.

Kastesving med polestang Når du ”kaster”, bruges polestangen i virkeligheden til at svinge loddet ud over vandet som et lille pendul.

Det kan gøres forsigtigt og meget præcist med lidt øvelse.

Linen vil nu svinge under stangen, forbi og om bag dig. Så snart linen hæng-er strakt nedad og bagud under stangspidsen føres stangen frem til klokken 11 igen. Bevægelsen skal stadig være rolig og fejende, men samtidig med lidt mere kraft end svinget bagud. Lige før linen passerer under stangspidsen, løftes spidsen ganske kort, hvorefter den i en flydende bevægelse sænkes til klokken 9. Times det lille løft rigtigt, får linen lidt ekstra fart på og kan så svinges længere frem.

Udgangsposition: Hold stangen let skrå ud fra kroppen ved klokken 11, hvis du forstiller dig, at dine arme er viserne på et ur med linen hængende roligt ned fra stangspidsen.

Kastesvinget: Før i en rolig fejende bevægelse stangen skråt tilbage fra klokken 11 til omkring klokken 13.

aktiviteter

medefiskeri

75

Du kan træne dit sving ved at placere små spande, dåser eller lignende som mål på jorden foran dig. Tegn en streg eller læg en pind på jorden og sæt målene i forskellige afstande herfra. Bind et lille lod fast i enden af fiskelinen. Stil dig nu bag ved pinden/stregen og forsøg at ”dumpe” loddet ned i de forskellige spande og dåser.

Hvis I er flere, kan I finde på små konkurrencer. Sæt for eksempel pointtal på målene, så de mål der står længst ude, giver flest point. Hvem kan nu få flest point på fem kast? Eller hvem kan ramme én gang ned i hvert mål på kortest tid?

Tips og tricks til medefiskeri med polestang Medefiskeri kan udøves på mange forskellige måder, men med en polestang i hånden er det mest oplagt at fiske med flåd. Her kan agnen nemlig serveres for fiskene i alle dybder på nær helt oppe i vandoverfladen. Som begynder er det også en klar fordel for dig, at du tydeligt kan se, når fiskene hugger. Flåddet giver dig klar besked om, hvad der sker under overfladen. Du er med andre ord ikke overladt til at skulle mærke eller fornemme, når fiskene bider.

Til fiskeri i stillestående vand rigges grej og stang til som beskrevet under aktiviteten ”Lav en polestang”. Under selve fiskeriet er det en fordel at trække linen mellem flåd og stangspids ned under vandoverfladen. Ligger linen på overfladen vil vinden trække i den, og det følsomt afbalancerede flåd vil trækkes ned i tide og utide. Efter et kast sænkes stangspidsen derfor ned i vandet og med et let træk presses linen ned under overfladen.

Ved fiskeri i stillestående vand behøver du ikke at flytte dig, når først du har fundet fiskene. Her er det blot at kaste agnen i vandet og så ellers væbne sig med tålmodighed.

Skal der fiskes i strømmende vand kan det være en fordel at montere det hjemmelavede flåd omvendt – altså med ”kroppen” øverst. Det kan også være en god ide at belaste linen med færre splithagl, så den øverste del af flåddets krop stikker op over vandoverfladen. På den måde øges opdriften, så flåddet ikke så let suges ned af strømhvirvler. Det omvendte flåd gør det også lettere at holde linen ude af vandet. Ved fiskeri i strømmende vand vil løs line mellem flåd og stangspids nemlig blive trukket med af strømmen. Trækket i linen vil

76 medefiskeri

aktiviteter

omgående få flådet til at dykke ned under vandet. Modsat tilfældet i stillestående vand, holdes linen altså fri af vandet, når der fiskes i strømmende vand.

I strømvand føres flåddet nedad med strømmen. Det betyder, at du er nødt til at bevæge dig nedstrøms langs med bredden for at følge flåddet hen over fiskepladsen. Så snart flåddet har passeret fiskepladsen, er du nødt til at løfte agnen ud af vandet og bevæge dig tilbage. Når du igen står opstrøms for fiskepladsen, kan du sænke agnen og lade strømmen føre den og flåddet hen over fiskepladsen en gang til.

Til medefiskeri kan du bruge alle former for naturlig agn. Hvis du har mod på at bruge levende agn, kan det være en god ide at bruge små kompost- eller regnorme. Det er en god og alsidig agn, der kan bruges i både ferskvand og saltvand, og som kan fange såvel fredfisk som rovfisk. Ormene er nemme at grave op fra en kompost eller fugtig jord med en spade eller greb. Til at opbevare ormene kan du fylde et gammel marmelade- eller syltetøjsglas med lidt jord eller kaffegrums.

Husk at banke godt med huller i låget med et søm, så ormene kan få luft.

Hvis ikke du har lyst til at fiske med levende agn, så er melklister, franskbrød eller majs gode agn. Melklister kan du nemt lave selv ved at blande en smule mel og vand sammen til en fast dej. Du kan endda eksperimentere med at tilføre smag og farve til dit melklister. Prøv for eksempel at putte vaniljesukker, en smule banan eller fish-sauce i dit melklister og giv det et farve-pift med et par dråber frugtfarve.

Når du sætter din agn på krogen, skal du sørge for at spidsen af krogen er fri. Hvis agnen dækker krogspidsen, er det nemlig svært at sætte krogen fast i fiskens mund, når du giver tilslag. Fisken bliver altså ikke kroget, men får blot hevet agnen ud af munden i tilslaget.

Hvis du ser fisk svømme rundt i overfladen, kan du prøve den mede-teknik, der kaldes dapping. Dapping går i al sin enkelhed ud på at dumpe en flydende agn, for eksempel et stykke franskbrød, ned på overfladen lige foran næsen på fiskene. Det skal gøres forsigtigt, så fiskene ikke skræmmes væk og kan være et utroligt spændende fiskeri. Dapping kræver intet andet end en krog med en smule flydende agn for enden af linen. Der skal altså hverken monteres flåd eller splithagl, så det kan ikke blive mere enkelt.

aktiviteter

medefiskeri

77

78

Spinnefiskeri Lav blink, pirke og fladfiske-skeer af brugte skeer, gafler og knive At lave sit eget grej er i sig selv både sjovt og spændende. Glæden ved at fange en fisk bliver ofte heller ikke mindre, når det sker på hjemmelavet grej. En nem måde at prøve kræfter med at lave hjemmelavet grej er ved at forvandle gamle knive, gafler og skeer til blink, kastepirke og fladfiskeskeer. Up-cycling når det er bedst!

Materialer Gamle knive, gafler, skeer og teskeer, springringe, svirvler, trekroge eller enkeltkroge.

Værktøj Skruestik, nedstryger (metalsav), metalfil, elektrisk boremaskine, skarpt metalbor på 2 mm i god kvalitet (bestik er ofte lavet af rustfrit stål, der er meget hårdt!), fint smergellærred eller sandpapir (korn 120-180), springringstang.

Sådan laves et blink Til at lave blink bruges både brede og smalle greb fra gafler, skeer og teskeer. Inden du går i gang, er det værd at vide, at brede blink med en stor bæreflade ofte yder meget modstand i vandet såvel som i luften. De kan derfor fiskes langsomt og er svære at kaste langt med. Smalle blink med en lille bæreflade yder mindre modstand. De skal derfor ofte fiskes hurtigere og kan til gengæld kastes længere.

1. S av den nederste del af grebet på en gaffel, ske eller teske over med en nedstryger.

2. F il det oversavede område af grebet pænt og rundt.

3. B or et 2 mm hul i begge ender af grebet.

Hullerne bores omkring 1-1,5 mm fra kanten i begge ender.

aktiviteter

spinnefiskeri

79

4. Slib med smergellærred eller sandpapir alle skarpe kanter og grater væk.

5. Monter en springring i den ene ende og en springring med en krog i den anden ende. Du bestemmer selv hvilken ende, der skal være ”hoved” og hvilken, der skal være ”hale”.

Når blinket er færdigt, er det en god ide at prøvefiske det. Prøv at fiske det omvendt, det vil sige med krogen monteret i den anden ende. Måske synes du det fisker bedre sådan? Eller eksperimenter med at bøje blinket lidt eller give det lidt svaj, det vil sige S-form.

Blinket kan sagtens bruges, som det er, men har du lyst, kan du pynte det lidt. Du kan male det eller lime refleksfolie og øjne på. Du kan også ridse eller banke mønstre i blinket. Husk blot at tage springringe og krog af, inden du slipper fantasien løs.

Sådan laves en kastepirk En kastepirk er et tungt og kompakt blink. Det er mindre livligt i vandet end almindelige blink og falder hurtigere gennem vandet ned mod bunden.

Til gengæld kan det kaste virkeligt langt. Pirkens egenskaber bruges for eksempel under fiskeri efter stimer af sild og makrel. Ved at montere et sildeeller makrelforfang over pirken, kan det lette forfang kastes langt ud i vandet. Når pirken rammer vandet, vil den hurtigt trække forfanget med ned. Ved at trække pirken op og ned gennem vandet, kan forskellige dybder afsøges hurtigt og effektivt for fisk.

1. Sav grebet af en kniv med en nedstryger.

2. Fil det oversavede område af grebet rundt og pænt. Fil om nødvendigt det yderste af begge ender ned i 2-3 mm tykkelse, så springringene senere kan nå rundt.

80 spinnefiskeri

aktiviteter

3. B or et 2 mm hul i begge ender af grebet. Hullerne bores 1-1,5 mm fra kanten i begge ender.

4. S lib med smergellærred eller sandpapir alle skarpe kanter og grater væk.

5. M onter en springring i den tynde ende og en springring med en krog i den tykke ende. Det er bedst hvis pirken er tungest i ”halen”.

Pirken kan sagtens bruges, som den er, men har du lyst, kan du pynte den lidt.

Du kan male den eller lime refleksfolie og øjne på. Du kan også ridse eller banke mønstre i pirken. Husk blot at tage springringe og krog af inden du slipper fantasien løs.

Sådan laves en fladfiske-ske En fladfiske-ske kaldes også en but-løffel. Den bruges, som navnet antyder, til at fange fladfisk med og fungerer lidt som en mellemting mellem et blink og en kastepirk. Fladfiske-skeen skal altså helst være lidt tung, samtidig med at den har en stor bæreflade. Brug derfor kraftige skeer til at lave fladfiske-skeer. Skeernes form skaber en masse turbulens, når de trækkes hen over bunden. Det hvirvler en masse sand og mudder op, som tiltrækker de nysgerrige fladfisk.

1. S av grebet på skeen over, så det får omtrent samme længde som skeens ”hoved”.

2. F il det oversavede område af grebet rundt og pænt.

3. B or et 2 mm hul i enden af grebet og i spidsen af skeens ”hoved”. Hullerne bores 1-1,5 mm fra kanten i begge ender.

4. S lib med smergellærred eller sandpapir alle skarpe kanter og grater væk.

5. Monter en springring i begge huller.

aktiviteter

medefiskeri

81

Fladfiske-skeen fiskes som en del af et rig, hvor der ikke monteres krog i selve fladfiske-skeen. På den måde kan fladfiske-skeen glide hen over bunden uden at hægte sig fast i noget, mens selve krogene svæver omkring den. Skeen kan bruges som den er, men du kan også male den eller lime refleksfolie på den, så den bliver endnu mere synlig i vandet.

Kasteøvelser med spinnestang og fastspolehjul – ”tør-træning” Inden du begiver dig ud i at fiske med spinnestang og fastspolehjul, er det en god ide at lære og øve din grundlæggende kasteteknik på en stor åben græsplæne, fodboldbane eller lignende. På den måde slipper du for ærgrelser ved fiskevandet i form af fejlkast og mistet endegrej, som du måske har brugt enten penge eller dyrebar tid på.

Skån også dit fine endegrej under dine øvelser på det tørre, her er jo ingen fisk at fange alligevel. Brug i stedet for et simpelt lod, en møtrik eller noget andet med en vægt på omkring 15 gram som kastevægt.

Overhåndskast med spinnestang Lad lange- og ringefinger på din kastearm glide ned på hver side af hjulfoden og grib godt fat omkring hjulholderen. Træk en smule line af hjulet, så der er omkring 50 cm line mellem topøje og kastevægt.

Udgangsposition: Hold stangen ved klokken 9 med kastevægten hængende roligt nedad. Tag med yderste led af pegefingeren fat om linen og hold fingeren let bøjet. Slå hjulets bøjle fra, så linen kun hviler på din fingerspids.

Bagsving og fremkast: Sving stangen roligt og kontrolleret bagover fra klokken 9 til klokken 3, hvis du forestiller dig at dine arme er viserne på et ur. Sving straks fremefter igen, men nu i en kraftfuld bevægelse, der spænder stangen. Stop bevægelsen omkring klokken 10 og slip i samme øjeblik linen ved at strække din pegefinger. Kastevægten vil nu blive slynget fremefter i den retning, stangen peger.

82 medefiskeri

aktiviteter

Start med små korte kast for at få en fornemmelse for, hvornår linen skal slippes i fremkastet. Efterhånden som du får styr på timingen i kastet, kan du prøve at kaste længere ved at lægge flere kræfter i, så stangen virkelig spændes op.

Er I flere, kan I prøve at udfordre hinanden i nogle af nedenstående aktiviteter og få lidt sjov og spænding ud af jeres ”træning”. Husk at passe på hinanden, når I kaster – ingen må stå i kasteretningen eller være i risiko for at blive ramt af et kast!

Præcisionskast Læg hulahopringe, tøndebånd eller cirkler af reb ud i forskellige afstande fra en fast kasteposition. Hvem er bedst til at ramme indenfor ringene?

Længdekast Kast så langt I kan fra en fast kasteposition. Hvem kan kaste længst?

Kaste-golf Her kan I kombinere jeres evne til at kaste både lange og præcise kast.

Udtænk og lav forskellige baner og prøv at gennemføre dem med færrest muligt antal kast. Brug hulahopringe eller tøndebånd som ”huller”. Træer, bakker eller andre forhindringer kan bruges til at gøre banen sværere at gennemføre. Husk at passe på hinanden, når I kaster og bevæger jer rundt på banen.

aktiviteter

medefiskeri

83

Tips og tricks til spinnefiskeri med fastspolehjul Spinnefiskeri er præget af en overvældende mængde af forskellige agn, der kan fiskes på et utal af måder.

Derfor er det vigtigt at kunne vælge den helt rigtige kunstagn og fiske den på den helt rigtige måde. Du skal med andre ord lære at bruge de forskellige kunstagns særpræg til din fordel under fiskeriet.

Blink og spinnere synker temmelig hurtigt gennem vandet, fordi de er lavet af metal. De skal derfor ofte fiskes i et ret højt tempo for at holde sig svævende i vandet. Medmindre du fisker med meget lette blink og spinnere i meget stærk strøm, vil de, så snart du stopper med at spinne ind, dumpe ned mod bunden. Det kan give nogle trælse bundhug under mange forhold, men også være en fordel under andre.

I stillestående vand med stor dybde kan du ved at indlægge jævnlige spinstop fiske blink og spinnere i præcis den dybde, du ønsker. På den måde kan du fiske hele vandsøjlen igennem og finde ud af, hvor fiskene står. Når du har kastet ud, lægges et spinstop ind for hver 4-6 omgang, du drejer på hjulet. Først med meget korte spinstop. Herefter med spinstop hvor du hver gang tæller 1001, 1002, 1003, før du igen spinner ind. For hvert kast tæller du lidt længere mellem dine spinstop, så kunstagnen får tid til at

84 medefiskeri

synke længere ned og fiske på dybere vand. Når du ved indspinning mærker bundhug, har du fisket hele vandsøjlen igennem og ved omtrent, hvor dybt vandet er. Nu kan du afsøge nyt fiskevand ved at gentage dine tællinger, på nær den sidste, hvor blink eller spinner gik mod bunden. Får du pludselig hug ved en bestemt tælling, så er det måske i den dybde, fiskene opholder sig, og her du skal fortsætte dit fiskeri.

Fiskeri med blink og spinner i strømmende vand kan foregå både nedstrøms og opstrøms. Som begynder er det dog klart lettest at holde sig til at kaste nedstrøms, altså med strømmen. Det betyder nemlig, at du kommer til at spinne agnen ind mod strømmen. Det gør det lettere at holde blink eller spinner i den ønskede dybde og samtidig få den til at gå rigtigt i vandet. Alt afhængig af vægt kan de synkende kunstagn gøre det muligt at fiske såvel højt som dybt. Lette blink og spinnere vil gå højt i vandet, mens

aktiviteter

tungere modeller vil trodse selv stærk strøm og gå i dybden.

Er fiskene sløve, fordi vandet måske er meget koldt eller varmt, kan det være en god ide at ty til agn, der kan fiskes langsomt og forførende uden at sætte sig fast i bundgrøde eller tang hele tiden. Her kan en flydende wobler være et godt valg. Den kan fiskes utroligt langsomt uden risiko for bundhug. Ved spin-stop vil den sågar stige langsomt op mod overfladen, fremfor at falde mod bunden som et blink eller en spinner.

I strømmende vand kan en flydende wobler gøre det muligt at fiske helt ind under brinker eller udhængende grene. Det er pladser, der ofte holder fisk, men som kan være svære at affiske med andre kunstagn. Her kastes wobleren blot ud, hvorefter der gives line, så den flyder med strømmen.

Når strømmen har båret wobleren ned på standpladsen, slås hjulets bøjle til og linen strammes op. Nu vil modstanden fra strømmen fluks presse wobleren ned i dybet. Du behøver altså ikke engang at spinne ind, men kan lade wobleren hænge over standpladsen, så længe du vil. Måske er du heldig, at en stor ørred til sidst mister besindelsen og klapper kæberne sammen om ”drillepinden”.

Går fiskene helt nede ved bunden, vil jigs ofte være en fortrinlig kunst-

aktiviteter

agn. En jig fisket umiddelbart hen over bunden eller i små hop på selve bunden er svær at modstå for de fleste rovfisk. Jiggens styrke ligger i, at den kan fiskes meget levende helt nede ved og på bunden, uden at have de andre kunstagns tilbøjelighed til at sætte sig uhjælpeligt fast.

Færdes fiskene omvendt nær overfladen, eller fisker du på lavt vand, kan en lille jerkbait være det rigtige valg. Den vil nemlig hverken synke eller stige, men svæve nærmest vægtløs i vandet nær overfladen eller sågar på overfladen. Kombineret med dine ”jerks” og vip med stangspidsen får det den til at ligne en svækket og forsvarsløs fisk – et let offer for en sulten rovfisk.

Næsten uanset hvilken kunstagn du vælger at bruge, er det en god ide at montere en lille snap-lås med svirvel for enden af linen. Snap-låsen gør det let at skifte mellem forskellige agn, mens svirvlen forhindrer din line i at kinke, altså sno sig. Mange kunstagn har, mere eller mindre bevist og tilsigtet, en tendens til at rotere om sig selv. Derfor vil linen også blive snoet. Det giver med tiden linen en ustyrlig og kedelig tilbøjelighed til at filtre sig ind i sig selv. Ved at bruge en svirvel med et lille roterende leje undgår du let, at din line bliver snoet.

medefiskeri

85

86

Fluefiskeri Bind dine egne fluer Ud over selve materialerne, kræver fluebinding normalt et fluestik, en trådholder og en række andre værktøjer. Fluestikket og de forskellige værktøjer gør arbejdet med at binde fluerne lettere og mere praktisk. Det kan være både rart og nødvendigt, når der skal bindes kunstfærdige laksefluer med et utal af forskellige materialer. Fluer behøver imidlertid ikke at være hverken kunstfærdige eller svære at binde for at kunne fange fisk. Faktisk er de mest simple fluer ofte de mest velfangende. Derfor behøver du heller ikke som det første at spæne ud og anskaffe dig et fluestik og en masse værktøj.

Har du lyst til og mod på at prøve at binde fluer, kan du i starten bruge en skruestik og et par ispinde til at fastholde krogen, mens du binder løs.

Bindetråden kan du såmænd blot holde og styre med tommel- og pegefinger. Med lidt øvelse får du hurtigt lært at binde enkle fluer, der kun består af få – ja, måske endda kun et enkelt materiale.

Materialer Kroge i passende størrelser (afhængig af fisk og byttedyr), sy-/bindetråd i polyester eller nylon, hurtigtørrende lak eller sekundlim, pels fra pattedyr med uld og dækhår (for eksempel hare, kanin, ræv, egern, grævling), fjer fra fugle (for eksempel hønse- og andefugle), amagergarn eller andre spændende binde-materialer.

aktiviteter

FLUEfiskeri

87

Værktøj Skruestik, ispinde, tape og stor stoppenål.

Sådan bindes en flue 1. Tape de to ispinde tæt sammen på midten.

Placer krogens bøjning mellem ispindenes spidser. Sæt ispinde og krog fast i en skruestik, så krogens skaft holdes vandret. Ispindene beskytter krogen mod at blive beskadiget, når du spænder den fast i skruestikken, men spænd alligevel ikke krogen hårdere fast end højst nødvendigt.

2. K lip omkring 50 cm tråd af spolen. Bind tråden fast på krogen. Start et lille stykke fra krogøjet og tørn tråden et par gange rundt og op mod øjet. Tørn herefter tilbage ned mod krogbøjningen, så tråden låses fast. Tørn tråden helt ned af skaftet til krogbøjningen.

Lås tråden ved at binde et halv-stik. Dyp til sidst spidsen af stoppenålen i lak eller lim og placer en dråbe, hvor halv-stikket er slået.

3. Skal fluen have en hale, bindes den ind nu.

Du kan bruge et lille bundt fjerstråler, dækhår eller en stump garn som hale. Hold med tommel- og pegefinger materialet til halen fast ovenpå krogskaftet. Læg først to løse tørn omkring det og stram så tråden op, mens materialet holdes på plads. Læg et par ekstra tørn og lås tråden med et halvstik og placer en dråbe lak eller lim. Klip overskydende materiale væk.

4. Fluens krop kan bindes på forskellige måder.

Du kan bruge garn, tråd eller andre materialer, som kan tørnes omkring krogskaftet, eller du kan bruge dubbing. Dubbing er små totter af hår eller uld, som kan nulres fast omkring bindetråden. Herefter tørnes den dubbede binde-

88 fluefiskeri

aktiviteter

tråd fremefter, så den lodne dubbing fæstnes til krogskaftet og dækker det.

5. Bruger du garn eller tråd bindes den først ind ved halen med nogle stramme tørn.

Bindetråden tørnes så frem og låses med et halv-stik og lak eller lim omkring et par millimeter fra krogøjet. Nu tørnes garn eller tråd omhyggeligt fremefter, så det dækker krogskaftet helt op til bindetråden. Her låses garn eller tråd fast med nogle tørn bindetråd og et halvstik. Påfør en dråbe lak eller lim og klip overskydende garn eller tråd væk.

6. Nu bindes et lille bundt fjerstråler eller små dækhår ind på undersiden af krogen. Det kaldes et falsk hackle og skal ligne små ben. Placer bundtet med fjerstråler eller dækhår under krogen og læg to løse tørn omkring. Stram op mens du holder materialet fast og læg nogle ekstra tørn. Lås med et halvstik og påfør lak eller lim. Klip overskydende materiale væk.

7. Har du lyst til at binde en vinge på fluen, kan du bruge et bundt dækhår til at lave en hårvinge. Klip et bundt dækhår af og fjern underulden, der sidder nederst på hårene. Saml dækhårene i et lille tæt bundt. Bind det ind på samme måde som det falske hackle, men blot på oversiden af krogskaftet. Hårvingen må gerne være en lille smule længere end fluens krop.

8. Fluens hoved formes med flere tørn bindetråd og afsluttes med tre halvstik og et par dråber lak eller lim. Klip til sidst overskydende bindetråd væk og fluen er færdig.

aktiviteter

fluefiskeri

89

Kasteøvelser med fluestang – ”tør-træning” At lære at kaste med flue vil i begyndelsen kræve din fulde opmærksomhed og koncentration. Du skal derfor regne med at bruge nogle timer på at træne dit kast på en stor åben græsplæne, fodboldbane eller lignende, inden du er klar til at tage på fisketur. Det kræver altså lidt tid og tålmodighed, men til gengæld er det en fantastisk fornemmelse, når først du behersker teknikken, og dine kast lykkes. Når linen svæver elegant og kontrolleret i luften over dig for til sidst at lande florlet og udstrakt foran dig, vil du fyldes med en sælsom fornemmelse af glæde og tilfredsstillelse.

Fluekastet handler dels om timing, dels om balance mellem kraft og bevægelser. Dine bevægelser må hverken være for små eller for store og heller ikke for kraftløse eller kraftfulde. Samtidig må timingen mellem bevægelserne være præcis, ja nærmest perfekt, hvis kastet skal lykkes.

Nu sidder du måske og tænker, at et veludført fluekast må være enormt svært og kræve stor tankevirksomhed, men det er bestemt ikke tilfældet.

Det kræver sikkert mere tankevirksomhed at holde balancen på en cykel.

Derfor er det heller ikke sværere at kaste med flue end at cykle. Ligesom det at cykle i høj grad er en ”naturlig” kropslig handling, er fluekastet det også.

Begge dele vil dog føles svære for begynderen og kræver derfor fuld opmærksomhed i starten, men når først alle bevægelser er arbejdet ind i kroppen gennem træning, så kører det bare. Du kan altså hverken regne eller læse dig til at blive god til at cykle eller kaste med flue. Du må i stedet finde den rette timing og balance ved at træne og prøve dig frem, så kast dig blot ud i det.

Frem for at knytte en fin bundet flue for enden af forfanget, når du tørtræner, bør du binde en lille stump piberenser eller et stykke kraftig uldtråd på i stedet. Så skåner du ikke alene dine fluer mod unødig overlast på det tørre, men også dig selv og andre for at blive fanget af en vildfaren krog.

Overhåndskast med fluestang Læg stangen på græsset og træk så meget line af hjulet, at der ligger omkring 10 meter line strakt ud foran topøjet. Lås linen ved at føre den mellem pege- og langefinger, så den klemmes fast, når du holder om stangens greb.

Udgangsposition: Hold stangen ved klokken 9 med linen strakt pænt fremefter.

90 fluefiskeri

aktiviteter

Bagkastet: Træk i en jævn bevægelse stangen op til klokken 11, så linen nærmest stangspidsen løftes af græsset. Bevægelsen fortsættes uden afbrydelse, så trækket i linen holdes, men accelereres kraftigt fra klokken 11.

Klokken 13 stoppes stangens bevægelse meget brat. STOP! Nu vil hele linen løfte sig og svæve i en fin bue op over stangspidsen for til sidst at strække sig bagud i luften.

Fremkastet: Når linen lige akkurat har strakt sig helt ud i bagkastet, startes fremkastet. Stangen føres nu, igen i en accelererende bevægelse, fra klokken 13 tilbage til klokken 11. Her stoppes bevægelsen brat. STOP! Linen vil nu bevæge sig frem over stangspidsen i en bue og folde sig ud foran dig. Når linen har strakt sig fremefter, sænkes stangen til klokken 9.

Blindkast Når du så småt har fået styr på dit overhåndskast, kan du begynde at øve dig i at lave blindkast. I blindkast holdes linen i luften i både bag- og fremkast. Lad linen flyve frem og tilbage gennem luften et par gange, inden du lader den falde ned i et fremkast. Husk at give linen tid og lov til at strække sig helt ud i hvert eneste bag- og fremkast, også når du laver blindkast.

Du kan bruge blindkast, hvis du skal kaste i en anden retning, men du kan kun ændre linens retning en lille smule for hvert blindkast. Hvis du forestiller dig, at du står og kaster inde i midten af en stor urskive, kan du med hvert blindkast flytte linen en time i den ene eller den anden retning.

aktiviteter

fluefiskeri

91

Skyde line Når du har fuldstændig styr på dit overhåndskast og dine blindkast, kan du prøve at skyde et par meter line ekstra i fremkastet. Gør klar til et overhåndskast, men træk et par meter flueline mere af hjulet og lad den falde ned på græsset foran dig. Frem for at låse linen med pegefingeren på din kastearm, holdes linen fast i modsatte hånd. I det øjeblik fremkastet er fuldført og fluelinen suser fremad, slippes grebet om linen. Den løse line vil nu blive trukket med ud af den flyvende del af linen, inden linen endeligt strækker sig ud.

Kastet bliver altså lidt længere, fordi du skyder noget ekstra line af sted.

Prøv også at trække så meget af fluelinen ind, at der kun er få meter line uden for topøjet. Lad igen den løse line ligge i græsset foran dig og hold fast i linen med din frie hånd. Udfør nu nogle blindkast, hvor du slipper en lille smule line ud i hvert fremkast, indtil du har omkring 10 meter line ude. Skyd herefter den sidste løse line af sted i det sidste fremkast. Har du mod på det, kan du også prøve at skyde en smule line i bagkastene under dine blindkast.

Dobbelttrækket – til de ekstra lange kast Dobbelttrækket bruges til at spænde stangen yderligere, når der er brug for ekstra lange kast. Som navnet antyder, er der tale om to træk i linen med den frie hånd. Et i bagkastet og et i fremkastet. I bagkastet trækkes linen

92 fluefiskeri

aktiviteter

nedad, mens stangen spændes mellem klokken 11 og 13. Trækket skal være accelererende, så det modsvarer stangens accelererende bevægelse. Klokken 13 føres hånden op til stanggrebet og mødes med den anden hånd. I fremkastet trækkes linen igen nedad i en accelererende bevægelse, mens stangen accelereres fra klokken 13 til 11. I slutningen af fremkastet slippes linen, så den skydes ud.

Det kræver tid, tålmodighed og flid at blive en dygtig fluefisker og -kaster.

Bliver du bidt af det, kan du finde masser af videoklip på internettet, der kan hjælpe dig lidt videre. Du kan også tage et kursus hos erfarne fluefiskere. Næsten uanset, hvor dygtig du bliver, vil det altid være muligt at blive endnu bedre – og netop det er en charme ved fluefiskeriet.

Tips og tricks til fluefiskeri Fluefiskeriet er kendetegnet ved de lette kunstagn, fluerne, der kan fiskes meget levende og naturtro. De har tilmed den fordel, at de kan serveres let og elegant for fiskene uden et skræmmende plask i nedslaget på vandet.

Og hvem har brug for tunge langtrækkende ballistiske missiler i form af blink og andre spinne-agn, når der kan fiskes efter sky fisk på nært hold med nænsomt præsenterede fluer.

aktiviteter

fluefiskeri

93

Fluefiskeriet blev oprindeligt udviklet og skabt til fiskeri i strømmende vand.

Derfor overrasker det dig næppe, at fluefiskeriet fungerer mægtigt netop her. Du kan fiske både opstrøms og nedstrøms.

Som begynder er det en god ide at holde sig til nedstrømsfiskeri med vådflue, altså en flue der fiskes under overfladen. Når du kaster nedstrøms, vil strømmen hjælpe dig med at strække linen helt ud. Strøm og turbulens vil også give fluen liv og bevægelse under fiskeriet. Kast på tværs eller skråt mod modsatte bred og lad strømmen fange linen, så fluen svinges tværs over vandløbet til egen bred. Lad fluen hænge et øjeblik ved egen bred, inden du tager et skridt og et nyt kast nedstrøms.

I brede vandløb kan det være en god ide at ”mende” linen, det vil sige svinge den lidt op mod strømmen. Straks linen er landet på vandet, vippes stangspidsen mod modsatte bred og lidt løs line smides i en bue op mod strømmen. På den måde tages linen ikke så hurtigt af strømmen, og fluen hænger lidt længere ved modsatte bred, før den svinger tilbage mod egen bred.

Har du lyst til og mod på at prøve kræfter med tørfluefiskeri, hvor fluen fiskes på overfladen, fungerer det lettest som opstrømsfiskeri. Kast linen opstrøms og lad fluen drive med strømmen nedefter. Når fluen er drevet

94 fluefiskeri

aktiviteter

forbi dig, tages et skridt opstrøms og et nyt kast lægges ud.

I stillestående vand skal al bevægelse og liv i fluen skabes ved at tage linen ind. Det kan du gøre i alt fra små nyk til lange seje træk. Generelt bør du tage små fluer langsomt ind i små nyk og større fluer ind i længere træk.

Ved fiskeri i sidevind på kastearmssiden er der ofte stor risiko for at blive ramt af både line og flue. Især på kysten kan vinden drille. Derfor kan du med fordel vende ryggen mod vandet, hver gang du skal kaste og derved gøre bagkastet til dit fremkast. Det ser måske lidt fjollet ud, men du kan fortsætte dit fiskeri og slipper for, at vinden hele tiden presser linen ind over dig.

Bombarda og flue – ”genvej” til fluefiskeri Der findes mange forskellige måder at dyrke lystfiskeri på. Som i hæftet her skelnes der ofte mellem medefiskeri, spinnefiskeri og fluefiskeri, men i virkeligheden er metoderne ikke altid så opdelte og lette at skille ad. Det er fiskeri med bombarda og flue et godt eksempel på.

Bombardaen er et tungt flåd, der bruges som kastevægt. Med den kan en ellers for let agn kastes langt ud over vandet og derpå spinnes ind igen. Med en flue for enden af linen er metoden med lidt god vilje altså en kombination af mede-, spinne- og fluefiskeri på en’ gang. Uanset hvad er fiskeri med bombarda et pragtfuld ”gadekryds” af en fiskemetode. Det er ofte en yderst effektiv metode, der også gør det muligt at skyde genvej til fluefiskeriet. Så hvis du er nybegynder og ikke helt har styr på fluekastet endnu, kan du med bombardaen ”tyvstarte” lidt på fluefiskeriet. For den mere erfarne fluefisker kan bombardaen være løsningen på dage, hvor vind og vejr eller andre forhold gør det umuligt at nå fiskene med fluestang og –line. Det tunge flåd skærer sig nemlig let gennem selv strid modvind og kan bringe fluen ud til fiskene næsten uanset hvad.

aktiviteter

fluefiskeri

95

Sådan rigges bombardaen til Bombardaer fås i forskellige vægte og størrelser samt vægtfylder og dermed synkehastigheder, så agnen kan præsenteres i den rigtige dybde.

En flydende eller intermediate/neutral bombarda med en vægt på omkring 20 gram vil være et fornuftigt valg under de fleste forhold.

1. Før hovedlinen gennem det lille rør i bombardaen, så kasteklumpen sidder nederst.

2. Sæt en gummiperle på hovedlinen og bind en snaplås med svirvel i enden af hovedlinen. Brug gerne en uni-knude. Gummiperlen beskytter knuden mod slid og belastning fra bombardaen under kast.

3. Klip et stykke line af nylon eller chlorfluorcarbon på knap samme længde som din fiskestang. Bind en fast løkke i den ene ende af linestykket.

Brug gerne en såkaldt perfection loop til at lave løkken. Linestykket skal du bruge som forfang.

4. Sæt løkken fast i snaplåsen og bind en flue i den anden ende af forfanget. Brug gerne en blod-/clinchknude eller en rapala-knude til at fastgøre fluen til forfanget.

96 fluefiskeri

aktiviteter

Fisk

– vekselvarme hvirveldyr tilpasset et liv i vand Undersøgelse og dissektion af fisk Materialer En rundfisk, eksempelvis regnbueørred, torsk eller skaller.

Værktøj En skarp saks eller kniv, gamle aviser som fisken kan lægges på, mens du undersøger og dissekerer den.

Sådan undersøges og dissekeres en fisk Læs de to afsnit om ”Fiskens ydre” og ”Fiskens indre” (s. 28-31) før du går i gang med at undersøge og dissekere fisken. Brug illustrationerne af fiskens ydre og indre i afsnittene, mens du arbejder.

Start med at undersøge fiskens ydre. Find de forskellige finner og andre kropsdele på fisken. Mærk det glatte slimlag og prøv også at skrabe et par skæl løs med en saks eller kniv.

Når du skal undersøge fiskens indre, kan du følge trinene her 1. Skær eller klip forsigtigt fisken op på bugsiden. Start fra gattet

aktiviteter

og skær op mod hovedet helt frem til hvor gællelågene samles.

2. Fjern fiskens ene flanke ved at skære eller klippe fra gattet op mod sidelinjen. Fortsæt snittet langs sidelinjen helt frem til hovedet. Klip flanken helt af og læg den væk. Nu er fiskens indre organer blottet og kan undersøges.

3. Skær eller klip det ene gællelåg af. Nu er fiskens gæller blottet og kan undersøges.

4. Prøv at skære maven op og undersøg, hvad fisken har ædt.

Er fisken vild, kan du måske være heldig at finde rester af de smådyr som den har ædt. Er det en fisk, der er opdrættet i et dambrug, kan du helt sikkert finde rester af foderpiller i mavesækken.

5. Prøv også at skære øjet ud, så du forsigtigt kan pille den kuglerunde linse ud.

Rens linsen for ”snask” og prøv at se gennem linsen.

Hvordan ser verden ud nu?

Fisk

97

98

Forskellige typer

fiskevand

Vandhuller Forsøg med springlag – varmt og koldt vand Før du går i gang, kan du læse om dannelsen af springlag i afsnittet ”Vandhuller”.(s. 38) Materialer Rød og blå frugtfarve, iskoldt vand og varmt vand, kraftigt papir/karton.

Udstyr To cylinderglas/to store sylteglas med kraftige kanter.

Sådan udføres forsøget 1. Kom iskoldt vand i det ene glas.

Varmt vand i det andet glas.

2. Farv det iskolde vand blåt og det varme vand rødt med nogle dråber frugtfarve. Rør rundt i glassene for at blande farven godt og fyld så begge glas helt til randen.

3. Læg et stykke kraftigt papir over glasset med varmt vand.

Papiret skal slutte helt tæt omkring kanten på glasset.

4. Hold en hånd over papiret, mens du vender glasset med varmt vand om.

5. Skub forsigtigt åbningen af glasset med varmt vand, ind over åbningen på glasset med iskoldt vand.

Kanterne skal være præcist oven på hinanden.

6. T ræk papiret ud i en hurtigt, men kontrolleret bevægelse, så de to glas står ovenpå hinanden. Hvad sker der med de to vandmasser? Prøv nu forsigtig at vende de to glas om, mens de stadig holdes mod hinanden.

Hvad sker der med de to vandmasser nu?

aktiviteter

fiskevand

99

Forsøg med alger og næringsstoffer Inden du går i gang med forsøget, kan du læse om planteplankton, næringsstoffer og algeopblomstring i afsnittet om ”Vandhuller” (s.38).

Materialer Vand, blomster- eller plænegødning, vand fra et vandhul eller -løb.

Udstyr Fem cylinderglas eller sylteglas med låg i samme størrelse, sprittusch.

Sådan udføres forsøget 1. Fyld bunden af hvert glas med en smule søvand – en deciliter er meget passende. Sørg for at der hældes omtrent lige meget søvand i hvert af glassene.

2. Fyld nu alle glassene op med rent postevand, så overfladen står et par centimeter fra kanten.

3. Et af glassene skal nu bruges som kontrol.

Skriv ”kontrol” eller ”0” på glasset med en sprittusch.

De resterende glas tilsættes forskellige mængder næringsstof i form af ren flydende blomstergødning eller plænegødning opløst i lidt vand.

Start med nogle få dråber gødning i det første glas. Øg derefter gradvist mængden i de næste glas og slut af med en god teskefuld i det sidste glas.

Brug sprittusch til at markere glassene fra 1 til 4 (1 = mindst næringsstof og 4 = mest næringsstof).

4. Placer glassene i en solbeskinnet vindueskarm og kig til dem hver dag. Læg mærke til hvordan planteplankton vokser og trives i de forskellige glas.

Er der forskel i mængden af planteplankton?

Hvorfor?

100 fiskevand

aktiviteter

Undersøg vandhullet for smådyr og planter Tag en tur til et vandhul og undersøg hvilke planter og smådyr, der lever side om side med fiskene her. Udover fisk gemmer vandhuller ofte på en masse spændende dyr og planter. Så prøv at udforske livet i vandhullet nærmere og bliv lidt klogere på fiskenes verden.

Udstyr Net til at fange smådyr med, små bakker, baljer eller akvarier til at putte dyrene i, forstørrelsesglas, lup og kuvette, håndbøger og opslagsværker til bestemmelse af smådyr og planter ved vandhullet.

Sådan undersøges vandhullet for smådyr og planter 1. Når du kommer ned til vandhullet, fylder du allerførst bakker, baljer og akvarier, som du har med, med rent vand fra vandhullet. Prøv at se godt efter i vandet – har du fanget nogle bittesmå dyr allerede nu? Sørg hele tiden for, at vandet i beholderne er rent og klart. Hvis du kommer skidt og mudder ned i beholderne, kan du jo ikke længere se alle de spændende dyr, du fanger! Du må dog gerne lægge lidt vandplanter ned i vandet, som dyrene kan skjule sig i, men læg endelig ikke for meget i, for så får du igen svært ved at finde dyrene.

2. Nu er du klar til at finde planter og fange smådyr. Mange af dyrene er virkelig ret små, sarte og skrøbelige. De tager nemt skade, når de håndteres. Derfor er det bedst at bruge fangst-redskaber med bløde, men kraftige netposer, fremfor hårde ketchere eller sigter. De bløde net gør det lettere at håndtere og flytte de enkelte smådyr nænsomt over i beholderne, uden at de tager skade. Det er næsten umuligt ikke at klemme eller knuse smådyrene, hvis de skal tages op af en hård ketcher eller sigte. Når du skal fange smådyr, skal du tænke på, at de lever forskellige steder i vandhullet. Prøv derfor at føre nettet gennem vandplanter, langs bredden, hen over bunden, i overfladen og andre steder, så du får undersøgt hele vandhullet. Hvor mon du fanger flest smådyr?

aktiviteter

fiskevand

101

3. Efterhånden som du fanger smådyr og finder planter, kan du undersøge dem nærmere. Brug gerne lupglas eller kuvette til dyrene. Så er det langt lettere at se alle deres kendetegn. Brug så de medbragte håndbøger og opslagsværker til at finde ud af, hvad det er for smådyr og planter, du har fanget og fundet.

4. Inden du forlader vandhullet igen, skal du huske at rydde godt op efter dig og sætte alle dyr og planter tilbage i vandhullet, hvor de kom fra.

Der har de det nemlig bedst!

Vandløb

Undersøg strømmen i et vandløb Tag en tur ud til et vandløb og undersøg strømmen med sødmælk. Det er sjovest og mest spændende at undersøge et naturligt slynget vandløb, hvor vandet ikke er mere end knædybt.

Materialer Sødmælk, store plasticsprøjter.

Sådan undersøges strømmen i vandløbet 1. Fyld nogle sprøjter med sødmælk.

2. Bevæg jer forsigtigt ud i vandløbet.

3. Hold sprøjterne nede i vandet med spidsen nedstrøms, altså i strømretningen. Tøm sprøjterne, så mælken laver et langt hvidt spor. Sporet afslører, hvordan strømmen i vandløbet opfører sig. Prøv at sprøjte mælk ud forskellige steder, for eksempel i overfladen, ved bunden eller midt i

102 fiskevand

aktiviteter

strømmen, foran en stor sten eller en grødebanke, i ydersiden eller indersiden af et sving, opstrøms for et stryg med videre. Hvor løber strømmen hurtigt eller langsomt og hvorfor? Hvor opstår der turbulens eller bagvand og hvorfor? Hvor tror du, fiskene helst vil opholde og gemme sig og hvorfor?

Undersøg vandløbet for smådyr og planter Tag en tur til et vandløb og undersøg hvilke planter og smådyr, der lever side om side med fiskene her. Udover fisk gemmer vandløb ofte på en masse spændende dyr og planter. Så prøv at udforske livet i vandløbet nærmere og bliv lidt klogere på fiskenes verden.

Udstyr Net til at fange smådyr med, små bakker, baljer eller akvarier til at putte dyrene i, forstørrelsesglas, lup og kuvette, håndbøger og opslagsværker til bestemmelse af smådyr og planter ved vandløbet.

Sådan undersøges vandløbet for smådyr og planter 1. Når du kommer ned til vandløbet ,fylder du allerførst bakker, baljer og akvarier, som du har med, med rent vand fra vandløbet.

Prøv at se godt efter i vandet – har du fanget nogle bittesmå dyr allerede nu?

Sørg hele tiden for at vandet i beholderne er rent og klart. Hvis du kommer skidt og mudder ned i beholderne, kan du jo ikke længere se alle de spændende dyr, du fanger! Du må dog gerne lægge lidt vandplanter ned i vandet, som dyrene kan skjule sig i, men læg endelig ikke for meget i, for så får du igen svært ved at finde dyrene.

2. Nu er du klar til at finde planter og fange smådyr. Mange af dyrene er virkelig ret små, sarte og skrøbelige. De tager nemt skade, når de håndteres.

Bruger du en hård sigte til at fange dyrene med, er det bedst at skylle sand, mudder og urenheder væk, ved forsigtigt at føre sigten frem og tilbage i vandoverfladen nogle gange, men pas på at du ikke også skyller dyrene med ud. Når sigten er ”ren”, kan du vende den om og banke dyrene ned i en bakke med vand, helt uden at have rørt dem.

aktiviteter

fiskevand

103

Bruger du bløde net, kan du i stedet vende vrangen på netposen ud. Så kan du med en finger forsigtigt ”vippe” de enkelte smådyr ned i bakken med vand, uden at få for meget ”snask” med. Uanset hvilke fangstredskaber du bruger, er det vigtigt at få smådyrene ned i bakken uden at få for meget ”snask” med, for så får du svært ved at se dyrene for bare skidt. Når du skal fange smådyr, skal du tænke på at de lever forskellige steder i vandløbet. Prøv derfor at føre nettet gennem vandplanter, langs bredden, hen over bunden, i overfladen og andre steder, så du får undersøgt hele vandløbet. Hvor mon du fanger flest smådyr?

3. Efterhånden som du fanger smådyr og finder planter, kan du undersøge dem nærmere. Brug gerne lupglas eller kuvette til dyrene. Så er det langt lettere at se alle deres kendetegn. Brug så de medbragte håndbøger og opslagsværker til at finde ud af hvad det er for smådyr og planter, du har fanget og fundet.

4. Inden du forlader vandløbet igen, skal du huske at rydde godt op efter dig og sætte alle dyr og planter tilbage i vandløbet, hvor de kom fra. Der har de det nemlig bedst!

Tip: Dyrene i vandløbet er nogle ”sladrehanke”, de fortæller nemlig noget om, hvor sundt og rent vandløbet er. Finder du mange slørvinge-nymfer, døgnflue-nymfer, vårflue-larver og ferskvandstanglopper er vandet meget rent. Finder du mange røde dansemygge-larver, vandbænkebidere, røde børsteorme eller endnu værre rottehaler er vandet stærkt forurenet.

At bruge dyrene i vandløbet til at afsløre vandløbets miljøtilstand kaldes fauna-indeksering.

104 fiskevand

aktiviteter

Kyster og havne Gå på ”nettet” og find de gode fiskepladser på kysten Havet er stort og de danske kyster strækker sig langt, så der er mange steder fiskene kan ”gemme” sig. Derfor er det vigtigt, at du som kystfisker kan finde de bedste fiskepladser – dem der holder fisk, i stedet for at spilde din tid på pladser, der er tomme for fisk. For at øge dine chancer for at fange fisk, kan du øve dig i at finde gode fiskepladser på korttjenester på internettet. Inden du går i gang med at kigge på kort og luftfotos, kan det være en god ide at læse afsnittet om ”Kyster og havne” igen.

Sådan bruger du nettet til at finde gode fiskepladser 1. Gå på nettet og find en korttjeneste, f.eks.

Google Maps, Krak eller lignende.

2. Skift fra Kort-visning til visning af luftfoto, satellit eller hybrid. Når du skifter, ser du ikke længere et kedeligt tegnet kort, men kysten som den virkelig er.

Du kan se badekar, tangbælter, rev med mere, altså alle de ting, der er interessante for dig som kystfisker.

3. Afsøg kortet for spændende kyststræk ved at scrolle rundt på kortet og zoome ind og ud.

Prøv at finde nogle af de forskellige kysttyper, du har læst om i afsnittet om ”Kyster og havne”.

4. Når du mener, du har fundet nogle spændende fiskepladser, kan du prøve at overveje under hvilke forhold og betingelser de vil fiske bedst. Hvad betyder årstiden, tidevandet, vind-, vejr- og strømforhold?

Tip: Prøv også at besøge hjemmesiden www.fcoo.dk.

Her kan du finde sejladsudsigten. Med den kan du lave korte prognoser, altså forudsigelser, om vind, strøm og andre forhold på din fiskeplads. Er det nu, du skal ud at fiske eller er det bedre at vente til en anden gang?

aktiviteter

fiskevand

105

Undersøg kysten for smådyr, planter og tang Tag en tur til kysten og undersøg den for planter, tang og smådyr. Udover fisk gemmer kysten ofte på en masse spændende dyr, tang og planter. Så prøv at udforske livet på kysten nærmere og bliv lidt klogere på fiskenes verden.

Udstyr Net og rejehove til at fange smådyr med, små bakker, baljer eller akvarier til at putte dyrene i, forstørrelsesglas, lup og kuvette, håndbøger og opslagsværker til bestemmelse af smådyr, tang og planter ved kysten.

Sådan undersøges kysten for smådyr, tang og planter 1. N år du kommer ned til kysten fylder du allerførst bakker, baljer og akvarier, som du har med, med rent vand fra havet. Prøv at se godt efter i vandet – har du fanget nogle bittesmå dyr allerede nu? Sørg hele tiden for at vandet i beholderne er rent og klart. Hvis du kommer skidt og mudder ned i beholderne, kan du jo ikke længere se alle de spændende dyr, du fanger! Du må dog gerne lægge lidt tang og vandplanter ned i vandet, som dyrene kan skjule sig i, men læg endelig ikke for meget i, for så får du igen svært ved at finde dyrene.

106 fiskevand

aktiviteter

2. N u er du klar til at finde tang, planter og fange smådyr. Mange af dyrene er virkelig ret små, sarte og skrøbelige. De tager nemt skade, når de håndteres. Bruger du en hård sigte til at fange dyrene med, er det bedst at skylle sand, mudder og urenheder væk, ved forsigtigt at føre sigten frem og tilbage i vandoverfladen nogle gange, men pas på at du ikke også skyller dyrene med ud. Når sigten er ”ren”, kan du vende den om og banke dyrene ned i en bakke med vand, helt uden at have rørt dem. Bruger du bløde net, kan du i stedet vende vrangen på netposen ud. Så kan du med en finger forsigtigt vippe de enkelte smådyr ned i bakken med vand, uden at få for meget ”snask” med.

Uanset hvilke fangstredskaber du bruger, er det vigtigt at få smådyrene ned i bakken uden at få for meget ”snask” med, for så får du svært ved at se dyrene for bare skidt. Når du skal fange smådyr, skal du tænke på at de lever forskellige steder på kysten. Prøv derfor at føre nettet gennem tang og vandplanter, langs bredden, hen over bunden, i overfladen og andre steder, så du får undersøgt hele kysten. Hvor mon du fanger flest smådyr?

3. Efterhånden som du fanger smådyr og finder tang og planter, kan du undersøge dem nærmere. Brug gerne lupglas eller kuvette til dyrene. Så er det langt lettere at se alle deres kendetegn. Brug så de medbragte håndbøger og opslagsværker til at finde ud af hvad det er for smådyr, tang og planter, du har fanget og fundet.

4. Inden du forlader kysten igen, skal du huske at rydde godt op efter dig og sætte alle dyr, tang og planter tilbage i havet, hvor de kom fra.

Der har de det nemlig bedst!

aktiviteter

fiskevand

107

108

Fisk for enhver smag Rensning og filetering af fisk Fisk er ikke bare fisk. Som du sikkert allerede ved er der stor forskel på fisk, det glæder også når de skal renses og måske fileteres før tilberedningen.

Her får du en kort vejledning i hvordan du lettest renser og fileterer henholdsvis rundfisk og fladfisk.

Redskaber Køkkenkniv, filetkniv, skærebræt, hviskestykke, lille spidstang.

Rensning af rundfisk 1. Læg fisken på et skærebræt med bugsiden mod dig.

Stik spidsen af kniven ind i gattet og før kniven forsigtigt helt op mod hovedet. Undgå at stikke hul på indvoldene ved at føre kniven for dybt ind i fisken.

2. Træk forsigtig indvoldene ud af fisken. Vær opmærksom på at galdeblæren ikke brister undervejs.

3. Træk spidsen af kniven ned langs nyrene på undersiden af fiskens rygrad.

4. Brug tommelfingeren eller en ske til at fjerne nyrene.

5. Rens og skyl nu fisken for blod, hinder og rester af nyrene.

6. Nu er fisken rengjort og klar til tilberedning.

aktiviteter

fisk for enhver smag

109

Filetering af rundfisk 1. Læg den rensede fisk på et skærebræt med rygsiden mod dig.

2. Brug filetkniven til at skære et lodret snit ned gennem fiskens krop lige bag gællelågene. Skær kun halvt gennem fisken, det vil sige indtil kniven rammer rygraden.

3. Drej kniven og før den i en glidende eller vuggende bevægelse langs rygraden helt ned mod halen. Skær så tæt på benet som muligt. Så er den ene filet skåret fri.

4. Læg fileten med skindsiden nedad, så du kan skære den ren for sideben. Før kniven på undersiden af sidebenene. Fjern benene ved at føre kniven fra midten af fileten ned mod bugstykket. Skær også finner og andre uønskede ben væk.

5. Har fisken nerveben kan de mærkes i den tykkeste del af fileten, hvor rygraden sad. De kan trækkes ud enkeltvis med en tang eller skæres ud i et samlet stykke, men du kan også vente med at fjerne dem til fisken er tilberedt.

6. Skær kanterne af fileten ren og fjern samtidig det nederste bugkød, hvis fisken er meget fed.

7. Så er den ene filet klar til videre tilberedning, og du kan gentage kunststykket med den anden halvdel af fisken.

110

fisk for enhver smag

aktiviteter

Rensning af fladfisk 1. Læg fisken på et skærebræt med bugsiden mod dig. Bugsiden er den side, hvor gællelågene samles nederst på fisken.

2. Skær nu fra rygsiden, den uden gællelåg, helt ned til rygraden, hvor gællelågene sider på hver deres side af fiskene. Skær ikke gennem rygraden.

3. Pres fiskens krop ned mod skærebrættet med den ene hånd, mens du river og vrider hovedet af med den anden hånd. Indvoldene vil blive trukket ud af fisken sammen med hovedet. Skyl fisken indvendigt for blod og hinder.

4. Fisken er egentlig klar til videre tilberedning nu. Normalt vil man dog flå skindet af den mørke overside, hvis fisken skal tilberedes hel.

aktiviteter

fisk for enhver smag

111

Filetering af fladfisk 1. Læg den rensede fisk med den mørke overside opad på et skærebræt.

2. Stik spidsen af filetkniven ind langs rygraden, så tæt på oversiden af sidebenene som muligt. Træk i en glidende eller vuggende bevægelse kniven tæt langs sidebenene ud mod sidefinnerne. Læg et tilsvarende snit til den anden side. Nu sidder fileten kun fast i nervebenene langs rygraden.

3. Træk forsigtigt fileten fri af nervebenene. Træk fra den tykke ende af fileten. Skær eventuelt nervebenene lidt mere fri inden du trækker, så fileten ikke rives i to dele.

4. Vil du have det mørke skind af fileten, lægger du den med skindsiden nedad på skærebrættet. Hold så godt fast i halen, mens du lader kniven glide fra halen op langs med skindet, indtil det er skåret helt frit.

5. Den ene filet er nu klar til videre tilberedning og du kan gentage kunststykket med den anden halvdel af fisken. Når du fileterer den hvide underside, bør du dog overveje at lade skindet sidde på fileten. Det giver nemlig fisken lidt mere smag.

Tip: Du kan også gå på internettet og finde billeder og videoer af hvordan forskellige fisk lettest renses, flås og fileteres. Find den måde, der passer dig bedst.

112

fisk for enhver smag

aktiviteter

Opskrifter Helstegt fisk på pind Tilbered en lækker smagsprøve af fisk på lavpraktisk vis! Fisk på pind er enkelt, nemt og smagfuldt.

Du skal bruge Et godt glødebål En hel fisk, f.eks. ørred eller anden fisk med fast kød Frisk pind, der er så lang, at den kan sættes i jorden eller på anden måde nå ind over bålet Snittekniv Sådan gør du 1. Tænd bålet – I skal bruge gode gløder, der kan afgive strålevarme.

2. Spids enden på pinden.

3. Rens fisken for indvolde, hvis ikke den allerede er renset.

4. Stik pinden ind i fisken, og sæt fisken godt fast.

5. Fastgør pinden i jorden eller på anden vis, så den når ind over gløderne.

6. Fisken steges i cirka 10-20 minutter afhængig af størrelse og varmeafgivelse fra gløderne.

7. Fisken er færdig, når kødet er lyst og let falder fra hinanden, når man trykker på det.

aktiviteter

opskrifter

113

Plankefisk Planket fisk er en nem måde at tilberede et måltid i det fri uden at skulle bruge tungt kogegrej. Alt du skal bruge er et bål, en ren planke/flækket stykke træ (løvtræ) og nogle trænagler/søm.

Du kan f.eks. planke laks, fladfisk eller makrel – i denne opskrift anvender vi laks.

Du skal bruge En lakseside med skind, uden ben Salt Smør

Evt. krydderurter eller krydderier fx ramsløg, forårsløg eller lignende.

En planke (løvtræ) To trænagler eller søm

Sådan gør du 1. Tænd et bål.

2. Find en god planke – læg den evt. i blød i vand før brug så du undgå, at træet brænder.

3. Lav to huller i planken til trænaglerne eller sømmene.

4. Krydr fisken med salt og evt. krydderurter eller krydderier.

Lad fisken hvile lidt.

5. Fastgør fisken på planken med trænagler/søm – skindsiden skal vende ind mod planken.

6. Placer planken med fisken ved siden af bålet, sådan at fisken tilberedes af strålevarmen fra bålet. Ryk planken længere væk fra bålet ved for kraftig varme.

7. Smelt smør og dryp jævnligt laksesiden med smørret – det giver en ekstra lækker overflade.

8. Laksesiden er færdigstegt, når den har gyldne og sprøde kanter og en saftig kerne. Det tager cirka 20 minutter at plankestege en lakseside, afhængig af varme og størrelse på fisken.

Server f.eks. laksesiden med krydret friskost og grønt salat, eller som fyld i grønne madpandekager eller sandwichboller.

114 opskrifter

aktiviteter

Fiskepakke over gløder Tilbered en lækker smagsprøve på dampet fisk tilberedt over bål.

Du kan anvende hele fisk, hele sider af fisk eller filet/stykker.

Du skal bruge Et godt glødebål Hele fisk, fiskeside eller fiskefilet af f.eks. ørred, laks, torsk eller fladfisk Urter f.eks. løgkarse, ramsløg, skovsyre eller urter fra køkkenhaven Skræppeblade, hvidkålsblade eller stanniol Kødsnor Evt. våde aviser Sådan gør du 1. Tænd et godt bål – du skal bruge godt med gløder.

2. Hvis I bruger en hel fisk, skal du rense fisken for indvolde.

3. Læg fisken på et godt lag skræppe- eller hvidkålsblade (eller stanniol) og læg krydderurter ind i fisken.

4. Lav en fiskepakke og snør den sammen med kødsnor.

5. Læg fiskepakken på en glohed bålpande. Har du ikke en bålpande, kan fiskepakken, omviklet med et tykt lag våde aviser, lægges direkte ind i gløderne. Husk at holde aviserne fugtige undervejs.

6. En filet skal, alt efter størrelse, have ca. 15 minutter. Vend fiskepakken halvvejs. En hel fisk skal, alt efter størrelse, have ca. 30 minutter. Vend fiskepakken efter ca. 15 min.

7. Fisken er færdig, når kødet er hvidt/lyst og falder fra hinanden, når man trykker på det.

aktiviteter

opskrifter

115

Varmrøget ørredfilet i lukket grill Tilbered en superlækker varmrøget ørredfilet i lukket grill.

Du skal bruge En side fersk ørred eller laks. Salt og evt. andre krydderier efter din smag, eller smør fileten med krydret friskost Foliebakke Røgtræ flis – gerne æble eller hickory Grill med låg, grillbriketter, optænding, tændstikker og grillstarter Sådan gør du 1. Fyld grillstarteren 2/3 med grillbriketter.

2. Tænd grillstarteren.

3. Læg to håndfulde røgtræ i en skål med vand.

4. Dup fisken tør og placer den i en foliebakke.

5. Når kullene er askegrå i overfalden, er de klar. Kullene hældes ud i grillens ene side, sådan at 1/3 af grillen er fyldt med kul.

6. Hæld vandet fra røgtræet og lade det dryppe af.

7. Placer foliebakken med fisken i den side af grillen hvor der ikke er kul.

8. Inden du lægger låg på grillen, smider du røgtræet på kullene, så det begynder at ryge.

9. Lad fisken røge i ca. 15-20 minutter, afhængig af størrelse. Fisken er færdig når den føles fast uden at være hård. Så snart der begynder at komme små hvide klatter ud af fisken, er den helt klar.

Fisken kan f.eks. serveres i en sandwich lavet af godt brød, salat og hjemmerørt dressing, eller som hapser på ristet rugbrød med hjemmelavet dip.

116 opskrifter

aktiviteter

Varmrøget fisk i røgeovn Røgning af fisk er smagfuldt, nemt og tager ikke lang tid. Røgning kræver blot en lille røgeovn, lidt røgsmuld og sprit, og så er du klar!

Røgetiden i ovnen afhænger af fisken størrelse og tykkelse. De fleste fisk vil være klar efter 10-25 minutter. Fisken er færdig, når du let kan trække rygfinnen ud af kødet, og når kødet let falder fra hinanden.

Du skal bruge Filet eller hel fisk - f.eks. rensede hele sild eller aborre, ørred-, makrel eller torskefilet.

Røgeovn – f.eks. en ”Kasper røghat”.

Røgsmuld.

Husholdningssprit.

Tændstikker.

Sådan gør du 1. Rens fisken for indvolde, hvis I bruger en hel fisk.

2. I kan f.eks. krydre fisk/filet med salt, peber, hvidløg eller lignende.

3. Læg filet eller fisk på røgovnens rist.

4. Fordel 2-4 mm røgsmuld i bunden af røgovnen og fyld brænderne op med husholdningssprit.

5. Sæt risten med filet/fisk ned i røgovnen og tænd brænderne.

6. Læg låget på røgovnen. Sørg for, at der kan komme røg ud af det lille udluftningshul. Er røgovnen tæt, kan fisken blive sur i smagen.

7. Røgetiden afhænger af fiskens størrelse. Det vil oftest tage 10-25 minutter at røge en fisk eller filet.

aktiviteter

opskrifter

117

Smørstegte skrubbefileter med hjemmelavet grov remoulade Tilbered en rigtig skøn sommerret med friske, smørstegte skubbefileter og lækker hjemmelavet remoulade, serveret med friskbagt rugbrød – MUMS! Du skal bruge Til smørstegt skrubbe: Skrubbefilet Groft havsalt Smør Hvedemel Æg Rasp

Til grov remoulade 3 dl Mayonnaise 2 Gulerødder 4 tsk. Kapers 2 Skalotteløg 2 spsk. Cornichoner eller syltede agurker 1 tsk. Grov sennep 2 tsk. Karry 3 spsk. Gurkemeje Salt og peber Andet Rugbrød – gerne hjemmebagt Citron Evt. smør

118 opskrifter

aktiviteter

Sådan gør du Grov remoulade 1. Start med at lave remouladen.

2. Skær guleroden i små stykker og overhæld med kogende vand – lad trække i 5 min.

3. Skræl løget og skræl det i grove stykker.

4. Kom løg, gulerod og cornichoner/syltede agurker i en mini hakker og hak fint – der skal dog stadig være struktur.

5. Bland de hakkede grøntsager sammen med de øvrige ingredienser.

6. Sæt på køl i 15-30 minutter.

Smørstegt skrubbe 1. Tjek skrubbefileterne for ben.

2. Kom salt på begge sider af skrubbefileterne. og lade dem trække i 10 min.

3. Skyl salten af fileterne under koldt vand.

4. Dup fileterne tørre.

5. Fordel æg, mel og rasp i hver sin dybe tallerken.

6. Smelt rigeligt med smør på panden.

7. Vend hver filet i først mel, så æg og til sidst rasp. og læg derefter over på panden.

8. Gentag med alle fileter.

Hver filet steges et par minutter på hver side.

Server skrubbefileterne med hjemmelavet grov remoulade, godt rugbrød og en skive citron.

aktiviteter

opskrifter

119

120

Pas på fiskene

og deres levesteder Lær mere om fiskeplejen i nærheden af dig Rundt omkring i landet arbejdes der bestandigt med at passe på og forbedre vandmiljøet. Lokale myndigheder og frivillige arbejder ofte sammen om projekter i fiskeplejen. Du/I kan lære meget mere ved at tale med en af de lokale biologer, miljømedarbejdere, naturvejledere eller de frivillige ildsjæle i din lokale sports- eller lystfiskerforening, som ofte deltager i projekterne.

De gør på hver deres måde en indsats og har måske et spændende projekt, som de gerne vil fortælle om. Måske er I endda heldige at kunne få lov til at deltage i et igangværende projekt og dermed tage aktivt del i fiskeplejen.

aktiviteter

pas på fiskene

121

”Appendix” – knuder til lystfiskeri Spoleakseknuden

Linen føres rundt om spoleakselen, og herefter rundt om sig selv.

Princippet er nu, at man knytter en blink-knude omkring linen. Hvis man benytter fletline, vikles den om linen 5-6 gange, med nylonline er tre gange nok.

Blink-knuden strammes til omkring linen. Man har nu dannet en glidende løkke, som kan trækkes til omkring akselen.

Linen viklen omkring sig selv 4-5 gange. Tynde liner 5 gange, tykkere liner 4 gange. Linen føres tilbage igennem begge løkker, ved øjet.

Knuden fugtes i munden, træk den til med et jævnt træk. Viklingerne må ikke ligger over hinanden.

Linen vikles 4-5 gange rundt om hovedlinen, gennem løkken.

Knuden strammes. Man ser at den glider omkring hovedlinen. Knuden trækkes ned til øjet og strammes til.

På samme måde vikles den anden part omkring linen. Det er vigtigt at de to lineender stikker igennem i midten fra hver sin side.

Knuden fugtes og strammes langsomt op ved at trække i begge lineender. Til sidst strammes knuden hårdt og lineenderne klippes ganske tæt ved knuden

Blinkknuden

Linen føres to gange gennem øjet.

Uniknuden

Linen føres gennem øjet, lægges parallelt med hovedlinen. Herefter dannes en stor løkke.

Blodknuden

Den ene linepart vikles 3-6 gange rundt om den anden part.

Tre viklinge til liner over 0,40 mm, 4-6 viklinger til tyndere liner.

Perfection loop

Man danner to løkker ved at vikle linen omkring sig selv to gange.

122 appendix – knuder

Lineenden lægges ind imellem de to løkker.

Den øverste løkke trækkes ned igennem den nederste løkke.

Det er en stærk knude som ikke fylder meget.

aktiviteter

Bliv NaturligVis Spændende og lærerig naturformidling om natur, jagt og fiskeri til børn og unge Gratis naturformidling Bliv NaturligVis har et landsdækkende netværk af jægere og lystfiskere, der frivilligt formidler natur, jagt og fiskeri til børn og unge i skole, daginstitution og fritidstilbud.

Som skole, daginstitution eller fritidstilbud (f.eks. spejdergruppe) kan du gratis booke en Bliv NaturligVis-formidler til et formidlingsarrangement. Du finder din nærmeste Bliv NaturligVis-formidler på blivnaturligvis.dk.

INSPIRATIONSHÆFTE NATUR, JAGT & FISKERI FOR DAGTILBUD

w

Undervisningsmaterialer om natur, jagt og fiskeri På blivnaturligvis.dk finder du alle vores spændende og lærerige undervisningsmaterialer målrettet skole og dagtilbud. Alle materialer kan gratis rekvireres, downloades eller benyttes online.

Med Bliv NaturligVis kan du blive klogere på • Jagt og vildt i jægerstenalderen (hæfte) • Vild Mad i skolen (hæfte) • De fire danske hjortevildtarter (hæfte) • Lystfiskeri – meget mere end at fange fisk (hæfte) • Ertebølleklanerne (digitalt klasserumsspil) • Den digitale ørredpatrulje (Minecraft spil) • Den digitale natur- og vildtpleje (Minecraft spil) Følg Bliv NaturligVis på

DE 4 DANSKE HJORTEVILDTARTER Biologi, natur, mad og jagt Undervisningsmateriale til folkeskolen

JAGT & VILDT I JÆGERSTENALDEREN Historie, mad og natur Undervisningsmateriale til folkeskolen

DJ-Stenalder4,0_2k.indd 1

19-09-2016 13:38:28

VILD MAD I SKOLEN Jagten på de gode råvarer

SKOLEN I VIRKELIGHEDEN

Klik ind på BlivNaturligvis.dk – her kan du bl.a. booke en gratis naturformidler og finde spændende undervisnings- og inspirationsmaterialer målrettet skole, daginstitution og fritidstilbud.

124