Indblik 3 2020

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

03 2 02 0

~ Lystfiskeri med holdning ~

Q&A: MIKKEL FREY DAMGAARD

GUIDE: BÆREDYGTIG LYSTFISKERSTIL

REPORTAGE: HADSTENS JUNIORER

TEMA

De nye lystfiskere Corona-epidemien har medført et helt ekstremt boom i interessen for lystfiskeri.

Sportsfiskeren Indblik zoomer ind på de nye lystfiskere og kommer med bud på, hvordan de lokale sportsfiskerforeninger kan byde dem indenfor.

~ Leder ~

"Vi må som forbund, sammen med de lokale foreninger, nu påtage os det ansvar at byde de mange nye og forhåbningsfulde lystfiskere indenfor" ˜ Hans E. Nielsen, næstformand ˜

PÅ TÆRSKLEN TIL ET LYSTFISKERBOOM Verdens bedste hobby! Det mener vi lystfiskere i hvert fald selv. Og midt i en skelsættende tid, hvor Corona har vendt op og ned på vores hverdag og på vores samfund, er det gået op for endnu flere, hvad lystfiskeri kan. Tallene taler faktisk sit tydelige sprog. I 2019 blev der i marts, april, maj, juni og juli solgt 93.650 statslige, helårlige lystfiskertegn. I samme periode i 2020 er tallet 121.535. Altså en stigning på 23 % på bare ét år.

sidste to år er medlemstallet nemlig gået fra 15.604 til 16.438 medlemmer. En relativ beskeden stigning, men der er ingen tvivl om, at vi nu står med en hel unik mulighed for at bygge videre på de positive takter.

Danmark har simpelthen oplevet et helt ekstremt boom i antallet af nye lystfiskere. Og selvom det er på en alvorlig baggrund, giver den forøgede interesse muligheder, samtidig med at den kræver ansvarlighed.

Vi må som forbund, sammen med de lokale foreninger, nu påtage os det ansvar at byde de mange nye og forhåbningsfulde lystfiskere indenfor og gøre dem afhængige af fiskeriet og mere uafhængige af bekymringer i hverdagen. Det er jo det, lystfiskeri kan, selvom det måske kan lyde lidt selvfedt.

I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi klar over, at det ikke er gjort med et trylleslag. Sammen med vores medlemsforeninger har vi i flere år desværre lidt af medlemstilbagegang, selvom vi alle har arbejdet for det modsatte. Men heldigvis er den udvikling ved at vende. Det var den allerede før, at Corona-nedlukningen satte skub i interessen for blink og bobleflåd. De

52

I den kommende tid ønsker vi derfor at styrke samarbejdet med foreningerne om at gøre lystfiskeri til en attraktiv hobby, hvor netop de lokale foreninger skal spille en central rolle. Vi er glade for, at vi, med støtte fra Regeringen, allerede har kunne præsentere Fiskeekspressen –10 regionale grejtrailere – der giver alle foreninger bedre muligheder for at afholde arrangementer og invitere nybegyndere med på fisketure. Og i begyndelsen af september afholder vi en konference for vores medlemsforeninger, der har til formål at inspirere og give værktøjer til at arbejde mere målrettet med juniorer. Derudover kan vi snart tilbyde en række gratis foredrag, som foreningerne kan booke til klubaftener og lignende, og i 2021 kan vi med det nye Nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i spidsen lancere to kampagner, der skal skabe yderligere interesse for lystfiskeri blandt børn og unge samt kvinder.

Vi står på tærsklen til et lystfiskerboom. Nu vil vi arbejde målrettet for, at de mange nye lystfiskere også står ved åen, søen eller kysten om 5, 10 og 15 år.

INDBLIK

NUMMER 3

~ Tema: De nye lystfiskere ~ Andreas Findling-Rottem Søren Astrup Jørgensen og Christian Flinker

Fiskeri = Frirum Kan det virkelig passe, at nutidens unge, den såkaldte Generation Z, helst vil have næsen begravet i smartphones og digitale fællesskaber? Nej, mener ungdomsforsker Søren Østergaard, der i 25 år har forsket i børn og unges hverdag og trivsel. Ifølge ham kan lystfiskerforeninger netop være det frirum, de unge efterspørger og har behov for.

D

e digitalt indfødte, Generation Z, dem født mellem 1995 og 2010. De er vokset op med smartphones i den ene hånd og tablets i den anden og er blevet bombarderet med informationer i et helt andet omfang end tidligere tiders unge. Ifølge ungdomsforsker Søren Østergaard smitter det af på de unges trivsel og har kun været med til at skabe et endnu større behov for værdifulde fællesskaber og frirum, hvor de unge kan udvikle sig og lære at tackle hverdagen.

– Dagens unge er faktisk allerede med i rigtig mange fællesskaber.

Men til forskel fra tidligere ungdomsgenerationer er der særligt tale om horisontale vennegrupper eller fællesskaber. Det vil sige, at man som ung i dag primært har kontakt med

NUMMER 3

VÆKST I JUNIORER Flere medlemsforeninger i Danmarks Sportsfiskerforbund oplever en vækst i antallet af juniorer. Samlet set er antallet af juniormedlemmer i medlemsforeningerne også steget markant over de seneste to år: Juniormedlemmer, august 2018: 653 Juniormedlemmer, august 2020: 1.030 Lørdag den 5. september 2020 afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund konference om juniorarbejde i foreningerne. Ønsker du eller din forening at få råd og vejledning til arbejdet med juniorer, så kontakt sekretariatet på post@sportsfiskerforbundet.dk eller tlf.: 75 82 06 99.

INDBLIK

andre unge på sin egen alder, særligt gennem digitale fællesskaber, og er knap så meget i kontakt med voksne eller unge, der er lidt ældre end en selv. Og det er faktisk et problem for de unges udvikling og trivsel, siger Søren Østergaard.

– Skulle man før i tiden for eksempel have fat i sin ven eller veninde ringede man på fastnettelefonen og fik fat i en far eller mor, der måske spurgte ind til, hvordan det gik. I dag er man som regel kun i kontakt med andre voksne i skolen, så på den måde er der meget mindre voksenkontakt. Undersøgelser viser, at en tredjedel af de adspurgte unge i Generation Z mangler en sekundær voksenven. Flere og flere drenge og piger har altså ikke nogen voksne uden for familien til at tale med sit liv om. Og børn og unge har altså et behov for kontakt med andre voksne, som de kan spejle sig i og lære af, forklarer han.

53

Giver man de unge ansvar, griber de det som regel. Gå-på-modet hos Generation Z er ifølge Søren Østergaard højt, så længe der er engagerede voksne i nærheden til at skubbe på.

Men hvordan hamler man som lystfiskerforening op med de sociale

– Vores forskning viser, at de unge gerne vil udfordres og helst vil lære

mønstre og mere indgroede, horisontale fællesskaber, som de unge i dag er en del af?

af de bedste. Så der er ingen grund til at gå alt for langsomt frem, det må meget gerne være udfordrende og der skal helst læres nye ting hele tiden.

De unge skal hver gang gerne kunne komme hjem og sige, at de har lært noget nyt: Lært at binde fluer, støbt deres første blink eller har fanget en ny art. På den måde fastholder man netop interessen. Det er derfor også vigtigt at tænke i længere forløb fremfor enkelte begivenheder, for ellers forsvinder interessen hurtigt.

Sjovt og lærerigt Ifølge ungdomseksperten er det i hvert fald en rigtig skidt idé at presse de unge til noget, de umiddelbart ikke virker interesseret i. Man skal i stedet kunne tilbyde nogle aktiviteter, der både virker sjove og lærerige, hvis det skal lykkes at få dem engageret.

– Det, der er vigtigt for unge, er, at helhedsindtrykket af en aktivitet er, at det er sjovt. Og hvad skal sjovt så betyde? Det ved vi heldigvis ret meget om. Først og fremmest skal det være udfordrende og lærerigt. Ikke forstået som, at man skal sættes på "skolebænken" og få kastet en masse viden i hovedet, men derimod at man selv får lov til at prøve kræfter med noget nyt – hands on – og på den måde bliver udfordret og lærer nye ting, siger Søren Østergaard.

– Og her har lystfiskeri jo en kæmpe styrke. Man kan komme ud til vandet, få en stang i hånden og selv prøve sig frem. Men med det sagt, så skal de unge også hjælpes på vej og inspireres undervejs. For skal man fastholde interessen, så er det helt afgørende, at der er dygtige og vidende voksne omkring, der kan og vil formidle deres ekspertise til de unge.

Og ifølge Søren Østergaard skal man ikke være bange for at sætte niveauet for højt.

54

Vær interesseret og involverende Udover at være dygtige og kunne formidle viden om for eksempel

lystfiskeri, så skal de voksne, ifølge Søren Østergaard, også være nysgerrige og vise interesse for de unges liv i øvrigt. Og her har lystfiskeri en stor force sammenlignet med mange andre fritidstilbud.

– På fisketure er der jo god tid til at spørge ind til de unges liv eller selv fortælle om sit eget liv og dermed inspirere de unge udover selve lystfiskeriet. Som sagt mangler hver tredje unge voksenkontakt udover den, der er i familien eller i skolen.

– Når den voksne spørger ind til den unges liv, kan der udvikles en positiv relation, som gør lystfiskeriet til mere end bare en fritidsinteresse.

Det er vigtigt, at det ikke bliver til et forhør, men at man som voksen spørger nysgerrig ind. Desuden er voksne ikke eksperter på ungdomsliv, så de kan man ro i sindet spørge dumt ind til de unges liv, tanker og værdier. Og dermed kan de blive en vigtig relation for de unge, forklarer Søren Østergaard.

– "Hvordan har du det egentlig”?

Det er ikke et spørgsmål mange får udover nede ved skolepsykologen.

Og på fisketuren er der et frirum, hvor der er plads til at tale åbent og mere afslappet om sin hverdag og sine udfordringer.

Et frirum der udvikler de unge Selvom Søren Østergaard ikke har stor tiltro til, at man presser de unge til noget, mener han, at man sagtens kan stille krav og bede om ansvar.

Det kan endda være med til at

Søren Østergaards forskning viser, at unge, der er en del af gode og sunde fællesskaber, klarer sig bedre i skolen og i flere andre sammenhænge.

INDBLIK

NUMMER 3

BLÅ BOG, SØREN ØSTERGAARD Søren Østergaard har siden 1995 primært forsket i børn og unges hverdag og værdier, deres deltagelse i fritids- og foreningsliv, deres voksenrelationer, samt trivsel.

Søren Østergaard er uddannet inden for samfundsvidenskab og teologi og har en ph.d.-grad i teologi fra Københavns Universitet om forandring i spændingsfeltet mellem tradition og kontekst.

Derudover er han daglig leder af Center for Ungdomsstudier, CUR. Udgivelser: Søren Østergaard mener, at lystfiskeri har et særligt stort potentiale, når det kommer til at skabe gode relationer mellem unge og voksne. Her er der nemlig tid til at tale sammen, og give de unge chancen for at vende store og små udfordringer fra hverdagen.

"Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber" (2020) "Gode idrætsmiljøer for piger" (2018)

"”Hvordan har du det egentlig”?

Det er ikke et spørgsmål mange får udover nede ved skolepsykologen" – Søren Østergaard

"Gutter, vi må holde sammen ellers bliver vi nakket - om tweens, trivsel og fællesskaber" (2018) "Unge i en præstationskultur" (2016) "Bliv klogere på de unge – og bliv en endnu bedre træner" (2013) "Børneliv version 2.0 – perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel" (2013)

fastholde interessen og engagere de unger yderligere.

– Det er rigtigt fint at stille nogle klare rammer op for de unge, for eksempel i form af faste fisketurer eller klubaftener, hvor de hele tiden bliver udfordret. Men det er ligeså vigtigt, at man efterånden opfordrer de unge til selv at byde ind med, hvad de kunne tænke sig, eller hvad de vil lære, siger Søren Østergaard.

Ifølge ham er de 16-24-årige den aldersgruppe, hvor der er det største frivillighedspotentiale.

– Det er i denne aldersgruppe, at aller flest svarer ja til, at de gerne vil være med til at lave frivilligt arbejde.

Så det er bare med at læsse nogle opgaver over på de unge, når man fornemmer, at de er klar til det. De skal have ejerskab, men det kræver også, at man inviterer dem ind og skubber dem i retning af at være frivillige. Spørg dem om de vil være med – de kommer ikke selv.

Ved at udfordre de unge, både i forhold til at lære nyt om fiskeri, men også ved at bede dem deltage i foreningens arbejde, ruster man ifølge Søren Østergaard de unge til lignende udfordringer i dagligdagen.

– Man bliver mere modig og nysgerrig ved at være en del af en kultur som f.eks. i en lystfiskerforening. Alt

NUMMER 3

er nyt og dermed kaster man de unge ud i noget, som de har været usikre på. Og undervejs er det tilladt at fejle.

Det er vel det, der hedder en nultur i lystfiskerkredse. Men efterhånden som de lærer at håndtere både opture og nedture, bliver de mere selvsikre. Især når, der er en voksen ved siden af, som hjælper én på vej og imødekommer ens usikkerhed og spørger ind til den. Man lærer at stille spørgsmål, holde mund, at prøve nyt og så videre, siger Søren Østergaard.

– Hele pointen er, at du tager dem ud et sted, de ikke kender – de overlever – og dermed kan de altså også overleve andre steder. Det er en form for kognitiv terapi, hvor man viser, at svære ting faktisk er til at håndtere. Og ting, man ikke har prøvet før, også kan være til at håndtere.

Det kræver både tålmodighed og træning at lykkes som lystfisker, og undervejs er man dømt til at fejle. Men det er blot med til at udvikle de unge.

INDBLIK

55

~ Tema: De nye lystfiskere ~ +

Søren Skarby

Sådan klækker nye lystfiskere

L

Hadsten Lystfiskerforening har fundet opskriften på, hvordan man får flere unge til at fiske. Et par engagerede juniorledere driver det frem.

uften er ladet med forventninger og svirrende insekter rundt om de to borde-

bænkesæt ved Bidstrup Gods.

Det er første junioraften efter sommerferien, og de 12 juniorer og 2 juniorledere fra Hadsten Lystfiskerforening skal på åtur. Der bliver rigget stænger og fortalt fiskehistorier fra sommerferien.

Juniorlederne August Graversen og Lasse Jungersen hjælper med at finde de rigtige agn og binde dem på linerne.

Lasse har gået på Ålestrup Naturefterskoles lystfiskerlinie før sommerferien og er blevet bidt af skumbillefiskeri.

Han trækker sin flueæske op af lommen og deler beredvilligt ud af sine fluer til dem, der har fluestænger med.

– Kast dem op imod strømmen og strip dem hjem for fuld knald. Fiskene hugger så hårdt, at de kroger sig selv, forklarer han.

Drengene omkring ham nikker be-

– Det bliver svært, kommer det stille fra Lasse.

Sivene står højt og vandet lavt, ikke de nemmeste betingelser. Han går med sin gruppe og forklarer, hvor-

kræftende, at de har forstået. For dem er det en helt ny måde at fiske på, og hvis det kan give fisk, skal det prøves.

dan havørreder helst vil gemme sig i skyggen og udpeger de steder under brinker og grøde, hvor der kan stå en fisk. Drengenes skygger bliver kastet ud over åen af aftensolen.

– Vi må hellere give den, der måske står der, lidt ro nu, siger Lasse og leder dem videre nedstrøms.

De fordeler sig langs åen og begynder at fiske.

Svært fiskeri – Vi deler os i to. Hvem vil med mig op til skoven og fiske bækørreder, spørger August.

Der kommer ikke så mange fingre i vejret. Nok fordi alternativet er havørreder nede i Lilleåens dybere høller på engen. Alligevel lykkes det at dele hold­et i to nogenlunde lige store grupper, der går ned over engen. Nede ved Lilleåen bevæger havørredfiskerne sig nedstrøms. De går nogle gange med armene højt hævet for at undgå brændenælderne.

Jens Myllerup med en smuk havørred fra Lilleåen. Å-fiskeriet kan være særdeles udfordrende og der kan være langt mellem fangsterne. Derfor planlægger juniorlederne i Hadsten Lystfiskerforening også turer til andre fiskevande.

56

INDBLIK

Øvelser på græs Faren til en af drengen følger med langs åen.

– Sigurd har holdt en pause, men nu har han øvet sig med fluestangen hjemme i haven og vil i gang igen, siger han.

Det kan ses. På trods af, at han ikke har nået sin fulde højde, og sivene til tider står op om ørene på ham, lykkes det Sigurd at lægge lange og temmeligt præcise kast op ad åen.

Koncentrationen lyser ud af ham, da han elegant og uden de store problemer kaster baglæns og lander fluen lige over en potentiel standplads. Øvelserne på græsplænen har kunnet betale sig.

De erfarne giver plads Midt på engen mellem de to hold står tre ældre mænd og drikker en øl. Den ene af dem har lige haft hug af en hav­ ørred. I enden af forfanget sidder en våd udgave af klassikeren "Uldsok".

– Vi har mødtes her hver torsdag aften i 23 år, siger den ene.

NUMMER 3

NUMMER 3

INDBLIK

57

En lille hidsig bækørred har kastet sig over Josefines orm, men desværre bliver den ikke hængende på krogen.

Der er ikke ærgrelse at spore i øjnene på Josefine. Hun fortsætter bare sit stilfærdige fiskeri. Hendes ihærdighed er ikke til at tage fejl af, og hun har da også lige fortalt August, at hun godt vil på kursus på Fiskeakademiet. Han har svært ved at holde armene nede.

Josefine Sommer er den eneste pige blandt juniorerne i Hadsten Lystfiskerforening, men det gør hende ikke så meget. Hun elsker nemlig både roen ved vandet og de hyggelige klubaftener.

– Nu holder vi lige en pause, til juniorerne er færdige. De skal have lov til at fiske først.

derfor, at vi tager andre steder hen og prøver noget andet, alt fra karper til hornfisk. Det handler i bund og grund

Han bliver nogle gange ringet op af sin svigersøn, når datteren er blevet for stresset, så skal han tage hende med ud at fiske.

– Det er det, fiskeri kan, siger han med et smil.

om tilgængelighed. I stedet for at de skal slås med omgivelserne, skal de mærke fisk. Det er jo det, det hele handler om, siger han og hjælper med at redde en spinner ned fra et træ.

Tal på juniorerne Inde under træerne i skoven bliver der fisket efter bækørreder. Det er et vanskeligt projekt. Lavthængende grene og høje siv gør alt for at få spinnerne til at lande alle andre steder end i vandet. Der bliver viklet en del line ud og stået på tæer for at redde en vildfaren spinner, men der er ingen, der brokker sig. Bøvlet er bare prisen for at have chancen for at fange fisk.

August vandrer frem og tilbage mellem juniorerne og tæller dem ind imellem. Han føler sig helt tydeligt ansvarlig for, at alle har det godt. Så meget, at han endnu ikke selv har kastet ét eneste kast ud over åen. Fiske må han gøre på et andet tidspunkt.

Tilgængelighed betyder alt August er godt klar over, at åfiskeri er noget af det sværeste, man kan byde en junior og oven i købet én, der kun lige er begyndt.

– Lavt vand, høje siv og grene der hænger ud over vandet. For at det ikke skal være løgn, skal de helst kunne ramme en underkop med en spinner på 15 meters afstand. Det kræver, at juniorlederen holder humøret oppe på dem hele tiden. Det er også

58

Vil gerne på kursus Holdets eneste pige, Josefine, fisker med orm, helt klassisk med et rødhvidt flåd og lidt belastning. Hvis man kigger på hendes stang, er det ikke nogen hemmelighed, at indehaveren er en pige. De færreste drenge vil vælge én, der er lyserød. Josefine siger ikke så meget i forhold til drengene, dem er der noget mere lyd i. Hun fisker standpladserne af systematisk ved at lade ormen glide forbi dem igen og igen.

Josefines klassekammerater synes ikke, det er underligt, at hun fisker.

Flere af dem fisker selv og forstår godt hvorfor.

– For det første kommer man ud i naturen, det kan jeg godt lide. Og så er der den der ro ved det, som er blandet med spændingen over, om man fanger noget, forklarer Josefine.

Hun synes, klubaftenerne er hyggelige og kan godt lide fællesskabet på turene men kan også godt lide at fiske alene. Det sidste er mest ved familiens sommerhus efter fladfisk og hornfisk. Josefine har stadig den første havørred til gode, men det tager hun ikke så tungt.

– Der er hug, brøler drengen, der står ved siden af hende.

INDBLIK

Endelig fisk Så sker det, fiskeri handler om. Der tikker en besked ind på Augusts telefon.

En af juniorerne, Hans, der står lige ved siden af, kigger med.

– Typisk min storebror, kommer det tørt konstaterende fra ham.

Beskeden afslører, at Jens har fanget en blank havørred på 47 cm på en Mepps nr. 4 i sølv. Nyheden breder sig langs åens bred som bølgen fra en stor fisk, der flytter sig opstrøms.

Blink­æskerne bliver straks gransket nøje, og der bliver skiftet ud i endegrejet. August smiler bredt. Han ved, at det er den slags brændstof, der holder gang i juniorerne. Og det virker.

Fiskeriet intensiveres, og kort efter kaster en køn lille bækørred sig over en spinner i det lave vand. Efter endt fotografering, får den friheden igen.

JOSEFINE SOMMER, 13 ÅR "Jeg har fisket, siden jeg var 7 år. Det er mest på kysten, men jeg synes, det er hyggeligt at være til klubaften ved åen, fordi man så er sammen med andre. Jeg kan så godt lide roen ved at fiske."

NUMMER 3

"Juniorlederne skal skabe et sammenhold, der får juniorerne til at ville gå nogle ekstra meter, for at komme ud til fiskevandet" – August Graversen Korte ture August har kun været juniorleder i et år, men på den tid har han funderet en del over hvad, der skal til, for at en tur eller klubaften bliver en succes.

– En fisketur starter i bilen, så jeg forklarer vejen meget pædagogisk for forældrene. De skal ikke blive irriterede, det sætter sig i børnene. Ude ved vandet skal det helst være godt vejr og turen, skal være kort og koncentreret. Seks timer er lang tid for en begynder på den alder. De første

ture ud til andre vande for at mede skaller, fiske hornfisk, eller hvad det nu kan være. Det skal ikke være så svært, at de taber modet.

Han prøver aldrig at pace dem frem, men lader dem tage pauser.

Når han kan se, at nogen skal have hjælp til at komme videre, prøver han at anvise en ny plads eller en ny metode.

Og teori?

– Det skal læres i praksis. En lang gang brægen om teori dræber deres

par timer får jeg grillet pølser. Lidt mad driver dem altid lidt længere.

Foreningen har ikke altid "juniorvenligt" fiskevand, ifølge August.

– Åfiskeri er svært, og der er langt mellem fangsterne. Derfor tager vi

lyst fuldstændig.

De kommer igen Da bækørredholdet går tilbage, møder de havørredholdet på vejen.

August fryder sig over timingen

Fuldt fokus i fluekastet. Det lyser med koncentration ud af de unge lystfiskere, når de bevæger sig med fiskestangen langs åen. Mange af juniorerne kan godt lide udfordringerne og er sultne efter at prøve en masse forskelligt fiskeri.

NUMMER 3

INDBLIK

HANS WILLIAM MYLLERUP, 14 ÅR "Det vigtigste ved at være med i en klub er, at man får prøvet det hele. Jeg vil gerne fiske på kysten, fange stør eller det næste vi skal, karper.

Alt fiskeri er sjovt. Åen bor jeg lige ved siden af, ved hvor fiskene står og går nogle gange og fanger signalkrebs med hænderne.

Jeg vil helst være ude så meget som muligt og har ikke en computer. Min interesse for fiskeri har jeg fået givet videre til min ven, der nu selv har købt grej. En af mine pigevenner lykkedes det mig endda at få med ud og hun fangede en fin bækørred. Det er så godt, når man bliver belønnet for sin stædighed med en fisk."

og ligner en hane, der har styr på kyllinger og høns. Juniorerne beundrer hav­ø rreden og får historien om, hvordan den blev fanget.

I bedste lystfiskerstil bliver fangeren ønsket tillykke. Holdet får talt om den næste klubaften, og hvordan den karpetur, flere af dem ser frem til, skal forløbe. Så glider forældrenes biler ind på parkeringspladsen for at hente juniorerne. August og hans makker Lasse står alene tilbage. De er glade for, at der blev fanget fisk, det er dét, det hele handler om.

Lasse sidder på cyklen iført skridtstøvler.

– Jeg skal altså lige nå en halv time nede ved broen. Den ene matematikopgave, jeg mangler, er hurtigt lavet og kan sagtens vente.

Han sætter cyklen i gang for at få afløb for den fiskefeber, der ikke blev behandlet, imens han hjalp juniorerne.

59

~ Tema: De nye lystfiskere ~ +

Peter Lyngby

MIKKEL FREY DAMGAARD:

Solidt kroget Lystfiskeriet bed sig ikke fast i Mikkel Frey Damgaard, mens han var dreng, men nu er lynet slået ned i journalisten, forfatteren og TV-værten, som i dag slet ikke kan undvære at komme ud i naturen med fiskestangen. Her får du svarene på, hvordan det opleves at starte som lystfisker i en voksen alder, og hvorfor det bør være enhver forundt.

H

vornår var du første gang på fisketur, og hvad

var din første fangst?

– Jeg fiskede i Utterslev Mose som dreng, men fangede aldrig noget.

Jeg havde et hug fra en gedde, men blev så forskrækket, da jeg så, hvor stor den var, at jeg blev glad for, at den ikke blev kroget. Den første fangst, jeg kan huske, er en torsk på Grønland, da jeg var 14-15 år.

Hvornår, hvordan og hvorfor er du begyndt på at fiske igen i en voksen alder?

– I efteråret 2019 udgav Kaspar Colling Nielsen en novellesamling, hvor der er en fortælling om en mand, der køber

grej og fisketøj, men aldrig fisker. Alligevel forandrer hans personlighed sig, og bliver alt det, som lægmand forestiller

overnatter jeg på stranden med bål og mad, så jeg kan fiske langt ind i og ud af mørket. Der er så smukt. Men i

sig, en lystfisker er. Tålmodig, tavs, rolig og så videre. Det ender helt galt, og den er virkelig morsom. En sen efterårsaften havde jeg været til et møde på Nordhavnen, og på vejen hjem stoppede jeg foran Jans Lystfiskershop i Nordre Frihavnsgade i København.

Jeg gik ind i butikken og sagde, at jeg godt ville forsøge at fange nogle torsk i havnen. Så solgte den venlige mand mig et begyndersæt, et par blink og nogle forfang. Og så gik det stærkt. Jeg fangede lidt senere min første fisk som voksen på en turbåd, og derfra var der ingen vej tilbage.

København fisker jeg i havnen med nogle gode venner, og så udforsker jeg Amagers kyster og finder små steder langs Strandvejen nord for København.

Hvor og hvor ofte fisker du nu?

– Flere gange om ugen. Helst hver dag. Jeg elsker Møn og Stevns. Ofte

Er dine fisketure med vennerne eller alene?

– Begge dele. Jeg er oftest afsted alene, og jeg tror, det handler om, at jeg også nyder at mærke en side af mig selv, som jeg ikke kendte til. Jeg lærer

Mikkel Frey Damgaard nyder en tidlig morgen på den nordsjællandske kyst.

60

Hvad er indbegrebet af en god fisketur for dig – er det resultatet eller hyggen?

– Naturoplevelsen er altid fantastisk.

Jeg troede, at en lystfisker skulle være meget tålmodig, men jeg har opdaget, at man rammer en tilstand, hvor man bliver ekstremt opmærksom på sine omgivelser. Var der noget, der rørte sig i overfladen? Hvordan er vinden og vandstanden? Lyden af bølger og fugle og så videre. Min venten er derfor nærmere en sitrende tilstand, hvor agnen i vandet er en forlængelse af min egen krop, og på den måde oplever jeg noget, som jeg aldrig har oplevet før.

Det betyder naturligvis noget at fange en fisk. Især i begyndelsen var jeg sårbar. Nulturene tog hårdt på mig, fordi jeg blev i tvivl, om jeg kunne finde ud af det – eller overhovedet lære det.

Det er sidenhen blevet den største gave. At jeg har tilegnet mig noget, som jeg ikke kendte til og kan bruge, når jeg er ude. Selv uden fiskestangen aflæser jeg alt fra hav til vandpytter.

INDBLIK

NUMMER 3

MIKKEL FREY DAMGAARD Er født i 1978, er uddannet journalist og har suppleret med studier i kunsthistorie ved Københavns Universitet. Han har lavet undersøgende journalistik i en årrække, været vært på nyhedsudsendelserne Deadline og DR2 Dagen. Var desuden vært på Danmarks første FiskeBanko i juni måned. Han er forfatter til bogen Sørgekåben om sin fars selvmord.

Bor på Vesterbro i København.

Fik for alvor øjnene op for lystfiskeri i januar 2020 og har været medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund lige siden.

NUMMER 3

INDBLIK

61

"Selv uden fiskestangen, aflæser jeg alt fra hav til vandpytter" simpelthen mig selv at kende. Men når det er sagt, så elsker jeg at dele oplevelserne. Jeg har allerede haft mange af mine venner med, som aldrig har fisket, og jeg elsker at se deres reaktion, når fisken hugger. Først vantro, så glæde, så frygt for at miste fisken og så en overstrømmende lykke, når vi står med fisken. Alle burde opleve det.

Hvad har været din største fiskeoplevelse?

– Der er virkelig mange. Men den første havørred var en enorm oplevelse. Jeg havde brugt over hundrede timers aktivt fiskeri, da det endelig skete. Jeg havde simpelthen svært ved at forstå, at det lykkedes. Det er en vidunderlig og smuk fisk, og den fighter som ingen andre, jeg har prøvet. Jeg var nærmest bedøvet bagefter og først på vejen hjem, fattede jeg, hvad der var sket.

Hjerne og hjerte kom i sync, og jeg brølede JAAAA så højt inde i bilen, at jeg blev forskrækket.

Hvad gør du for at blive en dygtigere lystfisker?

– Det hele. Jeg bruger mange timer på at læse bøger, se film, tale med venner og være aktiv i forskellige fora. Jeg så Fiskeguiden online igen og igen og igen, da jeg begyndte at fiske, og både Danmarks Sportsfiskerforbund og grejbutikkerne har taget imod mig med åbne arme. En ny verden af viden er åbnet for mig. Jeg er dybt taknemmelig.

Litteratur har altid betydet noget særligt for mig, og jeg har fundet nogle helt vidunderlige bøger om fiskeri – og jeg er stadig enormt nysgerrig på at mærke og beskrive, hvad det er, der rent faktisk sker med os derude ved bredderne.

Jeg tror ikke, der findes et endegyldigt svar, og det gør det blot endnu mere tiltrækkende.

Jeg har akkurat taget hul på fluefiskeriet denne sommer, og der er enormt meget at lære. Jeg fangede en hornfisk på et af mine første kast. En fantastisk oplevelse. Jeg oplevede en stor taknemmelighed til fisken, og det var en god fornemmelse at sætte den ud igen.

Hvad er dine tanker om vandmiljø og fiskebestande, og har de ændret sig, efter du er blevet lystfisker?

– Når man er journalist, så vil man jo gerne formidle sine oplevelser, og det man lærer. I den sammenhæng er det et enormt privilegie, at man kan ringe til en mand som Kaare Manniche Ebert hos Danmarks Sportsfiskerforbund og sige: Fortæl mig alt om havørrederne!

Jeg skrev et essay i Weekendavisen om havørred, og det satte gang i en masse ting. Jeg blev inviteret med den Sjællandske Grusbande ud at lægge sten i Elverdamsåen, og et par dage før, var

jeg med bandeleder Rune Hylby ude at elektrofiske. En utrolig oplevelse at have de bittesmå havørreder mellem hænderne og forstå en flig af deres livscyklus. Derfra bliver kærligheden til fiskene endnu større. Naturen er et komplekst og fantastisk system, som vi aldrig kommer til at forstå helt til bunds – det synes jeg, er fantastisk.

Hvilke reaktioner har du fået på din nye hobby?

– Mange har drillet mig med, at jeg er blevet så optaget af lystfiskeriet, men langt de fleste synes samtidigt, at det er enormt inspirerende, og jeg har virkeligt mange venner, som selv er begyndt efterfølgende. Det er vidunderligt.

Dine bedste råd til andre, som er nybegyndere eller har lyst til at prøve lystfiskeri?

– Sørg for at komme ud at fiske med nogle, som kan hjælpe lidt. Jeg havde eksempelvis stor glæde af turbådene i januar og februar. Det er ikke bare lige at fange en fisk, men fra turbåden øger man sine chancer. Men det vigtigste er nok, at man skal gå til det hele med både åbenhed og nysgerrighed. Det er svært at lægge alle sine forestillinger til side og overvinde alle sine tanker om sig selv og forsøge at tage imod alle de indtryk, man får. Det gælder når man skal lære lystfiskeri – og det gælder i mange andre aspekter af livet. Giv dig selv lov til at mærke noget, du ikke forstår – og nyd det!

Hvad er dit forhold til fiskegrej?

– Jeg bruger næsten al min tid og alle mine penge på at fiske. Jeg holder meget af et blink fra Grizzly, der hedder Purple Snow, men i øjeblikket er det fluerne, som fylder det meste. Desuden har jeg købt anpart i en bil, så jeg kan komme afsted på fisketur.

Hvor vigtigt er det for dig at komme ud af at fiske nu, i forhold til da du startede?

– Jeg er blevet fuldkommen besat af det. Coronaen betød, at alle mine opgaver blev aflyst, og så tænkte jeg, at nu ville jeg hellige mig fiskeriet fuldkomment, i stedet for at sidde og se på nyheder og blive sur og bange.

62

Hvad skal man vælge? Mikkels grejæske bugner af nyindkøbte blink.

INDBLIK

NUMMER 3

~ Kort nyt ~

Slip Gudenåen fri Fangstjournalen 2.0 Den ultimative fiskeapp, Fangstjournalen, er netop landet i en ny og bedre version 2.0. Fangstjournalen har en lang række funktioner og værktøjer, der kan være brugbare på din fisketur, og derudover hjælper du med dine indrapporteringer af fisketure og fangster til at generere data, som kan give vigtig viden om vores fiskebestande og bane vejen for en bedre forvaltning. Blandt nyhederne i den nye version af app’en er en bedre brugerflade, nem adgang til en masse viden om fiskearter, fiskeregler, fredningsbælter og et digitalt fangstbarometer, der viser, hvor og hvornår en række fiskearter bliver fanget. Du kan også læse om fiskenes biologi eller gå på opdagelse i masse interessant statistik om alt fra fiskearter til fiskepladser. Hent den i din app store.

Der skal findes en løsning ved Gudenåen nu. Ifølge EU's Vandrammedirektiv skal der skabes kontinuitet i de danske vandløb - og dermed også i Gudenåen - inden udgangen 2027. Et kort omløbsstryg, hvor Gudenåen fortsat vil løbe gennem Tange Sø, er ikke en holdbar løsning og vil være i strid med EU’s naturdirektiver. Danmarks Sportsfiskerforbund deltager henover efteråret i en arbejdsgruppe, nedsat af miljøminister Lea Wermelin, der skal komme med løsningsforslag til flere af de store spærringer i Danmark.

8971 pukkellaks blev der i 2019 fanget i norske elve ved målrettet fiskeri efter den invasive lakseart. Det er 3,5 gange højere end antallet ved den store opgang af pukkellaks i 2017.

Kilde: Det norske institut for naturforskning, NINA.

Havbrugstilsyn samles i Miljøstyrelsen Miljøministeren fremlagde kort før sommerferien en ny handleplan for havbrugsområdet, der skal sikre et mere effektivt miljøtilsyn med Miljøstyrelsen i spidsen. Et digitalt indberetningssystem, nye vejledninger for brug af antibiotika og biocider samt ensrettede krav til indberetning og driftsjournaler er centrale elementer i den nye plan.

Flere af Danmarks Sportsfiskerforbunds konkrete anbefalinger er med i handleplanen, der af næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Hans E. Nielsen, betegnes som en vigtig sejr for havmiljøet.

NUMMER 3

Av! Usædvanligt mange danskere har denne sommer haft et uheldigt møde med havets hugorm, fjæsingen. Det konstaterer både Giftlinjen og Henrik Carl, der er biolog og forsker ved Statens Naturhistoriske Museum. Det står ikke klart, om de mange fjæsingstik skyldes flere badegæster eller flere fjæsinger på strandene. Men måske medfører klimaforandringer og varmere havvand, at vi fremover vil opleve flere fjæsinger ved de danske kyster. Det er desuden muligt, at bestanden af fjæsing vokser i takt med en faldende bestand af torsk, som normalt spiser fjæsing, oplyser Henrik Carl til DR.dk.

INDBLIK

63

~~Xxxxxxx Guide ~~

Kilder til denne guide er blandt andre: M i l j ø s t y re l s e n , M i l j ø - o g Fø d e v a re m i n i s t e r i e t s p l a s t i khandlingsplan, et udpluk af d a n s ke g re j b u t i kke r, F l y F i s h E u ro p e , D a n s k A f f a l d s fo re n i n g , F i s ke p l e j e . d k o g Coop.dk.

9

TIPS TIL EN BÆREDYGTIG LYSTFISKERSTIL Har du nogensinde dårlig samvittighed over at have en hobby, der trækker på naturens ressourcer? Du kan lige så godt acceptere, at du sætter et aftryk gennem dit fiskeri. Men ved at gå dine vaner efter i sømmene kan du fiske mere bæredygtigt i fremtiden.

64

INDBLIK

NUMMER 3

Julie Myhre Nikolaj Korsholm

D

er findes garanteret hundredevis af gode tips til, hvordan du indretter dit lystfiskerliv, så du tager større hensyn til naturen og miljøet. Vi giver dig her vores bud på 9 gode tips, der forhåbentlig kan hjælpe dig til at få en mere bæredygtig lystfiskerstil.

1

Genbrug grejet. Nyt grej er lækkert, men hver gang du køber nyt, bidrager du til belastningen af miljøet. Så kan du leve uden den nyeste teknologi, kan du til gengæld spare penge ved at købe genbrugsgrej. En hurtig vej til et stort udvalg af brugt fiskegrej er for eksempel at tjekke onlineforums for lystfiskere som 123nu.dk eller kigge i de store Facebook-grupper, der formidler køb og salg af brugt grej. Den største af grupperne har mere end 100 daglige opslag om salg af brugt grej. Er du til samleobjekter, kan du melde dig ind i Dansk Grejsamler Klub eller deltage i nogle af de store grejauktioner, som sportsfiskerforeningerne arrangerer. Du kan også donere dit grej til den lokale lystfiskerforenings juniorafdeling.

2

Vælg kvalitetsgrej. Når du alligevel investerer i nyt grej, så gå efter kvalitetsprodukter. En billig stang holder ikke længe, og typisk vil det være umuligt at skaffe reservedele til stangen, når uheldet er ude. Gå i stedet efter de producenter, der tilbyder reservedele til selv ældre stang-modeller. Knækker der et øje på en stang af høj kvalitet, kan det godt betale sig at reparere frem for at købe en ny stang.

3

Tænk over dit linevalg. Fiskeline lavet af fluorocarbon har mange kvaliteter, men hvis du bekymrer dig om bæredygtighed, bør du vælge nylonline i stedet for. Mens nylon har en nedbrydningstid på ca. 30-40 år, hører fluorocarbon til gruppen af flourstoffer, som nedbrydes meget langsomt i naturen og ophobes i levende organismer. Nogle af stofferne er skadelige for mennesker. Der er fundet spor af flourstoffer i meget afsides egne af verden, langt fra de områder, hvor mennesker producerer og anvender flourstoffer – f.eks. i Arktis.

NUMMER 3

HVAD INDEHOLDER DINE WADERS?

4

Forlæng levetiden for waders. Vil du fiske mere bæredygtigt, skal dine waders gerne holde mere end et par år. Desværre er dyre waders ikke en garanti for, at du slipper for at finde lappegrejet frem, men ved at tørre dine waders ordentligt og reparere huller kan du forlænge levetiden med flere år. Fisker du ofte flere dage i træk, giver det god mening at investere i to par waders. Så kan det ene par nå at tørre ordentligt, mens du fisker i det andet par. Dermed forebygger du, at dine waders mugner og til sidst må kasseres af den grund. Det er desuden afgørende for holdbarheden af dine waders, at de sidder godt og hverken er for store eller for små. Alt for tætsiddende waders sprækker nemmere. Alt for løse waders øger gnidningsmodstanden og slider dine waders unødigt. Går dine waders i stykker på en fiskerejse, kan du lave en nødlapning med Tear-Aid-reparationslapper. Husk at lappe mindre huller fra indersiden. Efter rejsen kan du nemt fjerne nødlappen og lave en grundigere lapning.

5

Plej dit fisketøj. Ved at passe godt på dit fisketøj kan du begrænse dit forbrug og samtidig spare penge.

Som hovedregel bør du vaske og imprægnere vandafvisende fisketøj en gang om året, så tøjet genvinder de gode egenskaber.

Vask helst i hånden, og brug et vaskemiddel, der er tilpasset den membran, som tøjet indeholder, for eksempel Goretex. Alternativt kan du bruge almindeligt uldvaskemiddel.

Giv tøjet en imprægnering, mens det stadig er fugtigt, og tør det med en hårtørrer. Imprægnering er ikke miljøets bedste ven, men der udvikles hele tiden grønnere varianter af produktet. Prøv dig frem, og find en imprægnering, der bevarer stoffets vandafvisende egenskaber i lang tid. Undgå imprægnering med flourcarbon (PFC). Find flere tips til pleje og vedligeholdelse af dit fisketøj på norske Tommy Josefsens YouTube-kanal.

Mange foretrækker åndbare waders af for eksempel nylon eller Goretex i de varmeste måneder og neopren- eller PVC-waders på den kolde tid af året. Men vidste du, at både neopren- og PVC-waders indeholder potentielt skadelig kemi?

Kemi i neopren Ved fremstilling af neopren bruger man en række kemikalier, herunder diethyl thiourea, DETU, der i sjældne tilfælde kan give allergi ved kontakt med produktet. Det er dog muligt at fremstille neopren uden DETU. Hormonforstyrrende stoffer i PVC PVC er en form for plastik, som blødgøres ved hjælp af en gruppe kemiske stoffer, der hedder ftalater. Disse stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Ftalaterne kan frigøres ved kontakt med vand eller kontakt med huden.

De kan desuden fordampe til luften.

Skadelige flourostoffer i Goretex Waders med Goretex-membraner kan indeholde skadelige fluorostoffer. Goretex er som regel baseret på fluorstoffet polytetrafluoroethylen (PTFE), som også kendes under navnet Teflon. PTFE i sig selv er stabilt og godt bundet i membranen.

Det betyder, at fluorstoffet PTFE ikke bliver frigivet fra selve membranen.

Men der kan være urenheder af andre fluorstoffer, og fremstillingen af PTFE kan også være med til at forurene miljøet med fluorstoffer.

Kilder: Miljøstyrelsen, COOP og Forbrugerrådet Tænk Kemi

"I en spørgeundersøgelse på Facebook svarer 66%, at de i én eller anden udstrækning køber brugt fiskegrej fiskegrej" INDBLIK

65

~ Xxxxxxx ~

RAM DEN RIGTIGE SKRALDESPAND Brugt fiskeline skal smides ud som almindeligt restaffald.

På genbrugsstationen skal linen afleveres i containeren til rest efter sortering. Fiskeline hører ikke til i containeren til plastikaffald. Linen kan risikere at sætte sig fast i sorteringsanlæggenes bevægelige dele.

Brugt fiskestang uden genbrugspotentiale skal enten afleveres til storskrald eller på genbrugsstationens container til rest efter sortering.

En fiskestang består af så mange forskellige materialer, at den er meget vanskelig at genanvende, men efter forbrænding er det muligt at udtage metaller fra slaggen til genanvendelse.

Kroge og blink skal sorteres som restaffald. Ligesom fiskestangen består de af sammensat materiale.

PVC-waders betragtes som miljøfarligt affald, da PVC frigiver giftige stoffer ved normal afbrænding. Waders af PVC skal afleveres i containeren til blød PVC/deponi på genbrugspladsen.

Neopren-waders, åndbare waders og andet fisketøj skal smides i container til småt brændbart eller til tekstilaffald, hvis din genbrugsstation har sådan en.

Rester af fiskeline ender alt for ofte i naturen, og kan være til fare for dyr og fugle. Desuden er nedbrydelsestiden ofte utrolig lang - så vis god stil, og tag det med hjem.

6

Ryd op efter dig selv og andre. Som lystfisker kan du ikke helgardere dig mod at miste linerester og endegrej i naturen, også selvom du gør dit bedste. Men du kan være med til at holde naturen renere ved at samle affald, når du alligevel færdes i det fri. Gør som tusinder af andre, der samler skrald i linekurven under initiativet #plasticinthebasket. Eller køb en Waste in wa-

fredninger. I Fangstjournalen-app’en finder du desuden en opdateret oversigt over mindstemål og fredningstider for hver fiskeart. På Fiskeristyrelsens hjemmeside kan du desuden finde bag limit regler og downloade en flyer om de generelle regler for lystfiskeri i Danmark.

ders-lomme syet af gamle waders, der kan spændes i bæltet som beholder til det affald, du samler på turen. På en enkelt fisketur kan du nemt fylde en affaldspose, skralde-lomme eller linekurv med dåser, plastikaffald og tabt grej fra andre lystfiskere. Så har du med garanti aldrig nulture mere!

re dig i vandpleje kan du gøre en positiv forskel for både de vilde fiskebestande og resten af den vandnære natur. Tilslut dig vandplejegruppen i din lokale sportsfiskerforening, og deltag i udplantning af vandplanter, udlægning af gydegrus, optælling af gydebanker, udsætning af fisk med mere. På Facebook kan du også blive medlem af regionale vandplejegrupper og grusbander, der ofte har brug for en hjælpende hånd. Du kan også deltage i det årlige kursus i vandløbsrestaurering for frivillige sportsfiskere, som Danmarks Sportsfiskerforbund tilbyder i samarbejde med DTU Aqua. For lystfiskere i alderen 14-20 år findes der Ørredpatruljen, som tilbyder et uddannelsesforløb for unge med interesse for vandpleje.

7

Overhold fiskereglerne. Regler som fredningstider, fredningsbælter og fangstbegrænsninger er lavet for at forebygge overfiskeri og sikre sunde, vilde fiskebestande. Det siger sig selv, at du skal overholde disse regler, men det kan være svært at huske dem og holde styr på de seneste opdateringer. De to mobilapps Fangstjournalen og Havørred.com er praktiske værktøjer, når du skal fiske uden om fredningsbælter. I de to apps kan du altid se de gældende fredningsbælter i forhold til din egen placering på kysten, og du slipper for at nærlæse diverse bekendtgørelser om

Du kan forlænge levetiden på dit fisketøj og fiskeudstyr, hvis du passer godt på det. Brug de ekstra 5 minutter efter fisketuren til for eksempel at skylle og tørre dit udstyr og tøj.

66

INDBLIK

8

Deltag i vandplejen. Ved at engage-

9

Håndter fisken skånsomt. Ved at håndtere dine fangster skånsomt er du med til at passe godt på de vilde fiskebestande, så der også er fisk at fange i fremtiden. Her følger fire grundlæggende anbefalinger: 1. Gør under alle omstændigheder fighten så kort som muligt, så du belaster fisken mindst muligt. Uanset om den skal spises eller genudsættes. 2. Fisk gerne med modhageløse kroge og gerne i små størrelser. 3. Vil du genudsætte fisken, bør du afkroge og håndtere fisken i vandet.

Reducér tiden over vandet til et absolut minimum. På den måde øger du fiskens chance for at overleve efter genudsætningen. 4. Hjemtag kun, hvad du kan spise, så du undgår "fryser-trofæer".

Læs mere om skånsom håndtering af fisk på www.fiskepleje.dk.

NUMMER 3