Avisen Natur & Miljø nr. 4, november 2014

WWW.DN.DK DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

#4 NOVEMBER 2014

MERE MOR-TID KAN STOPPE MRSA Hvis pattegrisene fik længere tid hos soen, ville forbruget af antibiotika og vækstfremmerne kobber og zink falde til en brøkdel. Dermed kan mere mor-tid i sig selv vende udviklingen af multiresistente bakterier i industriel svineproduktion. Og samtidig stoppe tungmetalforurening af de danske marker.

Af Johanne Gabel

Freelancejournalist

BYT DIG TIL FÆLLESKAB Byttemarkeder og dele-ordninger boomer s. 6

D

et handler om diarré. Fravænningsdiarré. Smågrisemavers svar på fravænning i en alder af bare fire uger. Det er nemlig længe før, grisenes tarmflora er klar til slippe somælken og gå over til fast føde.

Naturen har indstillet ma-

verne til at klare sig selv efter cirka 12 uger. Men i industriel svineproduktion vænnes pattegrisene fra soen så hurtigt, som loven tilllader det. Det sker, for at soen kan nå at levere et nyt kuld med den rivende hast, som er nødvendig for at holde svineproducentens økonomi flydende.

– Hvis pattegrisene fik flere uger til at die og modnes, ville forbruget af antibiotika, kobber

og zink falde drastisk, siger Thyge Nygaard, landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Hos økologiske svineproducenter fravænnes pattegrisene først efter mindst syv uger. Og her får fravænningsgrisene på landsplan kun en tyvendedel af, hvad fravænningsgrise hos industrielle svineproducenter får.

Læs mere

s. 4

Vi har en plan!

Den længe ventede plan for Danmarks natur lover godt s. 3

Økokommunen er blevet voksen I Lejre Kommune har borgerne grebet økologien s. 9

Tag med ud i vinteren DN byder på naturoplevelser landet over s. 13

Han holder øje...

Med de kemikalier, vi ikke kan se s. 12

02 Resultater

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Direktørens kommentar

EFTERLYSNING MRSA og den danske svineproduktion er kommet på dagsordenen – omsider. Den multiresistente svinebakterie MRSA, som godt tre ud af fire danske slagtesvin er ramt af, er nemlig ikke bare en sygdom, men et symptom på en syg produktion, som vi er nødt til at gøre noget ved.

Vi har brug for en ansvarlig, langsigtet plan for en bæredygtig svineproduktion, der kan løse problemerne i den nuværende: Risiko for menneskers sundhed, manglende dyrevelfærd, belastning af natur og miljø, intensiv foderproduktion i Danmark og i Sydamerika – og ikke mindst en vaklende økonomi, der i sidste ende truer os alle.

Af Susanne Herfelt

Direktør for Miljø og Klima, DN

Foreløbig har vi hørt, at hygiejne er godt mod MRSA. Vi har også hørt, at Danish Crown vil lave forsøg med fire gårde på Bornholm uden antibiotika. Men det er alt sammen symptombehandling. Hvorfor tager svineproducenternes organisation ikke ansvar for en egentlig grøn omstilling og giver de landmænd, der vil og kan, hjælp til en gennemtænkt omstilling?

POLITISK

Naturen har fået en plan “Regeringens Naturplan Danmark ser ud til at ramme plet med målsætninger om mere plads og bedre sammenhæng i naturen,” Michael Leth Jess, direktør i DN

FÅ NYHEDER OM NATUR OG MILJØ

DN.DK/NYHEDSBREV

Penge til natur i u-lande DN var med til FN’s biodiversitetstopmøde i Sydkorea, hvor der var enighed om at hæve støtten til beskyttelse og bevaring af natur i u-lande. Det er et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020, som verdens lande har forpligtet sig til.

Sprøjtegift i grundvandet er noget lort!

27.000 danskere har sammen med DN afleveret et krav til regeringen om bedre beskyttelse af vores drikkevand. til at værne om. Det er jeg utrolig glad for, for giftfrit drikkevand er en meget høj prioritet for mig, sagde miljøministeren, da hun modtog de mange underskrifter.

Samtidig lovede hun at se på, om den nuværende beskyttelse kan forbedres.

– I dag beskyttes drikkevandsboringer med en zone på 25 meter rundt om boringen. Men mange steder er det langt fra nok til at beskytte grundvandet mod gift, forklarer miljøpolitisk medarbejder i DN Bente Villumsen.

– Vi er glade for, at miljøministeren tager underskrifterne seriøst – og fra DN’s side vil vi selvfølgelig holde ministeren op på sit løfte.

Af Kim Roelsgaard Nielsen

Journalist i Danmarks Naturfredningsforening

Sprøjtegift i grundvandet er noget lort! Det var mottoet, da Danmarks Naturfredningsforeninig (DN) tidligere i år søsatte sin kampagne for bedre beskyttelse af vores drikkevand.

27.000 danskere skrev under på et krav til regeringen om at udvide forbuddet mod sprøjtegift nær drikkevandsboringer.

Underskrifterne er afleveret til miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

– Alle jeres underskrifter viser, at det rene vand er noget, danskerne sætter pris på og vil være med

DN LIGE NU

180.000 danskere tog med ud i naturen , da DN i september inviterede til Naturens Dag. Lotte Kyndi-Wiuff fra Århus skød årets vinderfoto af nysgerrige Vera og regnormen.

Se mere: naturensdag.dk

På skattejagt i naturen Medlemmer over hele landet har i efteråret grebet deres mobiltelefon og registreret de dyr og planter, de møder i naturen. Registreringerne skal hjælpe med at vende tilbagegangen i biodiversiteten.

Vil du være med? Start her: biodiversitet.nu

SAGEN KORT DN-hjælp mindsker ROCKWOOLs kvælstofudledning 2011

ROCKWOOL planlægger at udvide en dansk fabrik med 30 % og vil godkendes til at medforbrænde affald, der delvist skal erstatte koks.

2011

DN stiller i høringsfasen kritiske spørgsmål til ovnene med fokus på udledning af tungmetaller. Det viser sig, at der også er behov for at kigge på belastningen med kvælstof til områderne omkring.

2012/ 2013

ROCKWOOL undersøger muligheder for at ændre på doseringen af bindemidlet, så kvælstofmængden kan mindskes.

2013

ROCKWOOL ændrer doseringen af bindemidlet, så udledningerne af kvælstof reduceres, selvom fabrikken udvider.

Naturplan 03

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Stationer på vejen mod

Way out west Jylland rundt Det grønne Y Det blå bånd Sjælland rundt Kattegat Express

Naturplan Danmark

 Skagens Gren

Way out west Jylland rundt Det grønne Y Det blå bånd Sjælland rundt Kattegat Express

Hulsig Hede 

Der er stort set intet nyt i planen i forhold til, hvad vi anbefalede i Naturen i 2001 Danmark

Råbjerg Mile  Rubjerg Knude  Stenrevet 

 Læsø

Vejlerne 

 Boblerevet

Hanstholm reservatet   Lille Vildmose  Rebild  Rold skov  Lerkenfeld Å  Hald Sø

 Anholt

– Et politisk betændt område er

Det konstaterede Wil-Det største det luftbårne kvælstof. hjelmudvalget i 2001.

 Kullen

 Stenholt Skov

Bryrup  Tinnet   Vejle Å  Æbelø  Skamlingsbanken  Lillebælt  Helnæs  Fynske alper  Tøndermarsken

mangler plads og sammenhæng.

 Bjergene  Nekselø

En naturplan holder Hjælp os med der at sætte perlerne på snor!

At indsatsen for naturen range-

 Suserup  Dobbeltkysten  Knudshoved Odde  Smålandsfarvandet

Naturplan Danmark kan bane vejen til en ny infrastruktur for naturen – med bedre sammenhæng.

Illustration DN

VI HAR EN PLAN! Den store og længe ventede Naturplan Danmark er nu en realitet. Og der er gode takter i planen, mener både DN og tidligere industriminister Nils Wilhjelm.

Af Jon Detlefsen

Freelancejournalist

M

iljøminister Kirsten Brosbøl (S) har søsat den store Naturplan Danmark, som hun betegner som sin svendeprøve, og som ifølge hende er “en strategi for at få mere og bedre natur med større biologisk mangfoldighed.”

At Danmarks natur i den grad trænger til en redningsindsats, blev slået fast tidligere på året, da DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet – gjorde status. 90 procent af den natur, som Danmark har et særligt ansvar for at passe på er i moderat eller stærk ugunstig tilstand. Og 39 procent af de arter, Danmark har ansvar for at beskytte over for EU, er i ugunstig tilstand.

Regeringen har nu lanceret en redningsplan for naturen. Og i DN er man indtil videre godt tilfredse: – Det ser ud til at være en samlet, tidsfastsat og vidensbaseret plan med naturen i centrum, siger Michael Leth Jess, der er direktør for Natur og Plan i DN. Han uddyber: – Planen rammer plet i forhold til

målsætningerne om mere plads til og bedre sammenhæng i naturen og med en styrket indsats for vilde dyr og planter. Desuden lægger den op til bedre muligheder for naturoplevelser og friluftsliv.

Alt i alt ligner det et oplæg til en sammenhængende forvaltning af vores natur, som vi har manglet i flere år, siger han.

Plads til forbedring Dog er der områder, der bør kvalificeres, mener Michael Leth Jess.

Blandt andet mangler han svar på, hvordan jordejere motiveres til at beskytte arter og natur, hvilket er et vigtigt led i de internationale biodiversitetsmål.

– Hvis en skovejer finder sjældne arter i sin skov og derfor må indstille eller begrænse sit skovbrug – og dermed sin indtægtskilde – hvordan motiveres han så til at indberette fundet?

Det skal være naturligt og rentabelt at beskytte og udvikle natur.

Man har fundet guld, når man finder sjældne arter på sin ejendom, siger Michael Leth Jess. Han nævner et tiltag mere, som DN savner: – Vi havde gerne set et naturråd, der kunne overvåge fremdriften i

nuværende problem for vores natur.

Den borgerlige regering var tøvenHvert år bliver naturen de, og også nuværende har bemere og den mere oprøringsangst over for og landbruget. splittet af veje, byer tekniske anlæg.

Det uhyggelige ved kvælstoffet er, at det ændrer jordens PH-værdi I til mere end for 100mange år har ugunst truede planDanmarks Naturfredtearter, hvilket har stor negativ ningsforening for- Det forindflydelse pågjort insekterne. arbejdet gennem fredholder sig ikke tilafi Naturplan ning ogman beskyttelse Danmark, siger han. landets naturperler.

planen, opstille delmål og løbende spidse målsætningerne til, så de er konkrete helt ned på kommunalt niveau. Det er et system, der kendes fra flere andre lande.

Grund til optimisme – trods alt Tankerne bag Naturplan Danmark er langt fra nye. I 1999 rettede OECD hård kritik af Danmarks naturindsats, og daværende miljøminister Svend Auken søsatte Danmarkshistoriens hidtil største opgørelse over naturens tilstand: Wilhjelmudvalgets rapport, En rig natur i et rigt samfund.

Tidligere industriminister Nils Wilhjelm, der dengang stod i spidsen, roser regeringen for endelig at tage initiativ til en ny Naturplan med en lang række vigtige indsatser. Men træerne vokser ikke ind i himlen: – Der er stort set intet nyt i planen i forhold til det, vi anbefalede i 2001. I 13 år er intet sket, og i dag har naturen det kun endnu ringere.

Grundlaget for planen er sørgeligt, og desuden har planen en alvorlig mangel på politisk og økonomisk prioritering, og midlerne er utilstrækkelige, siger Nils Wilhjelm og peger på en afgørende mangel:

rer højt hos regeringen fremgik

www.dn.dk af statsminister Helle ThorningSchmidts åbningstale i Folketinget i oktober, hvor hun sensationelt satte naturen højt på dagsordenen.

Og Michael Leth Jess spår da også, at Naturplan Danmark – trods mangler – får positiv betydning for naturen. Især hvis den holder ved et eventuelt regeringsskifte: – Begge sider af folketingssalen har en Naturplan Danmark på deres politiske program. Begrebet blev livligt brugt af Venstre, da de sad på miljøministerposten, Konservative skriver ‘det er ærkekonservativt at skabe en samlet naturplan for Danmark’, og både SF og Socialdemokraterne har det som et led i deres miljøpolitik, siger han.

Han fremhæver dog, at planens succes i høj grad hviler på kommunerne: – Det er kommunerne, der skal oversætte regeringens visioner til et grønt naturnetværk i kommuneplanerne, siger han og slutter: – DN vil selvfølgelig gøre sit til at hjælpe det – og planens øvrige indsatser – i gang. Det kræver arbejde at gøre planen virkelig for naturen.

LÆS MERE I MAGASINET N AT U R O G M I L J Ø S I D E 1 0

DN ARBEJDER FOR At skabe mere plads til naturen At skabe sammenhængende naturområder At forbedre tilstanden i naturen, så tabet af arter stopper – og økosystemerne også på sigt kan levere tjenester

Læs mere dn.dk/naturplanen

04 Svin

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

fortsat fra forsiden

MERE MOR-TID KAN STOPPE MRSA Forskellen består, selvom det i år 2000 blev forbudt at give forebyggende antibiotika til smågrise. I dag gives antibiotika først som behandling, når diarréen har vist sig, men forbruget er stadig massivt.

Det samme gælder brugen af vækstfremmere i form af tungmetallerne kobber og zink, der erstatter antibiotika som forebyggende behandling. Kobber og zink har nemlig samme effekt. Det slår bakterier ihjel og forebygger fravænningsdiarré.

– Vi har erstattet antibiotika med kobber og zink for at undgå resistente bakterier: Men metallerne giver samme selektionspres som antibiotika. De resistente bakterier overlever og opformerer sig. Samtidig giver kobber og zink en kraftig jordforurening, når grisenes gylle spredes på markerne, siger Thyge Nygaard.

Ifølge seniorforsker John Jensen, Aarhus Universitet, og dyrlæge Asbjørn Brandt, Lægemiddelstyrelsen, bliver der årligt spredt cirka 600 tons kobber ud på jorden sammen med gyllen fra smågrise.

Til sammenligning får de danske marker kun tilført cirka 15 tons kobber med spildevandsslam. I modsætning til svinegylle er der nemlig grænseværdier for kobberindholdet i slam til landbrugsjord.

Samtidig har en undersøgelse fra Københavns Universitet vist, at der opstår antibiotikaresistente bakterier i jord, hvor der er spredt kobberholdig gylle fra svin. En sammenhæng, der også er anerkendt hos Fødevarestyrelsen.

Når grisene er 12-13 uger gamle, er maverne så udviklede, at de ikke har brug for kobber og zink, og pencilinforbruget nedsættes også.

Foto Jon Detlefsen

Systemet er sygt – ikke grisene – MRSA er indikator for en industriel svineproduktion, som ikke er holdbar. Det vil uvægerligt medføre resistente bakterier, så længe produktionen foregår i strid med grisens biologiske bagage og kræver en masse hjælpestoffer for at være konkurrencedygtig, siger Thyge Nygaard og fortsætter: – Hvis vi valgte at fravænne pattegrisene ved 12 uger, ville det løse en stor del af problemet.

MRSA og andre skadelige resistente bakterier ville forsvinde af sig selv, fordi de bliver udkonkurreret af sunde bakterier. Samtidig ville forureningen af markerne med tungmetaller blive nedsat markant.

Simpel løsning Cand.med.vet., Jan Ladewig er Ph.d. og professor emeritus ved Københavns Universitet. Han siger tilsvarende:

*Antibiotika i dansk svineproduktion 2013 Selvom det ikke længere er tilladt at give forebyggende antibiotika, fik fravænningsgrise hos konventionelle svineproducenter stadig tyve gange så meget antibiotika som økologiske fravænningsgrise, der først tages fra soen, når de er mindst syv uger.

10 9 8 7

Doser pr. 100 dyr pr. dag Økologisk Konventionel

6 5 4 3 2 1 0 En fire uger gammel gris har brug for sin mor.

Foto Jon Detlefsen

Søer og pattegrise

Fravænningsgrise (ca. 4 uger til 30 kg)

Slagtesvin (vægt > 30 kg.)

*Kilde: Fødevareministeriet (2014)

05

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Hvis jeg var gris...

Godt tre ud af fire danske slagtesvin er ramt af den multiresistente bakterie MRSA CC398, der kan smitte mennesker Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind – og spredes i staldenes støv Forkert og ukritisk brug af antibiotika samt kobber og zink i foderet er hovedårsager til MRSA hos svin MRSA blev konstateret i Danmark for første gang i 2003 I 2014 er der til dato registreret 900 nye tilfælde af svine-MRSAsmittede danskere

Læs mere dn.dk/MRSA

Grise-flow Udover at nedsætte medicinforbruget vil de 13 ugers afvænning betyde, at grisene kan tilbringe

SENES

T

S

Kort om MRSA

I det høje græs mellem de lave poppeltræer løber lyserøde smågrise omkring. Selvom deres ben er korte, er der fart på. Det er en våd oktoberdag i Vestjylland, og jorden er knoldet og blød.

– Hvis jeg skulle genfødes som gris, er jeg ikke i tvivl om, hvor det skulle være, siger Bertel Hestbjerg, der plantede de første poppeltræer for fem år siden for at give grisene læ og skygge. Snart bliver jorden også sået til med rodfrugter, som grisene kan fornøje sig med at grave op.

Men det er blot en bid af landmandens visioner. En ny besætning på 350 søer skal have lov at beholde deres nyfødte smågrise hos sig i 13 uger mod de syv uger, der er normen for økologiske slagtesvin i dag. Bertel Hestbjerg har allerede lavet de indledende forsøg hen over sommeren og med stor succes.

– Når grisene er 13 uger gamle, er de klar til at klare sig uden deres mor. Maverne er så udviklede, at de ikke har brug for kobber og zink, og penicillinforbruget nedsættes også markant, siger han.

E

N

TID

Af Sanne Lembrecht Buggeskov

Journalist i Danmarks Naturfredningsforening

FAKTA

over halvdelen af deres liv i det fri. peltræer, men jeg vil gerne øge deSædvanligvis afvænnes økologires livskvalitet endnu mere ved at ske grise efter syv uger, hvorefter etablere skov og plante rodfrugter. de kommer på stald i 14 uger op Grisen er oprindeligt et skovdyr, til slagtning, og derfor er de kun forklarer Bertel Hestbjerg. udendørs en tredjedel af livet. Økologisk balance – Udfordringen Med skov og rodmed den senere frugter får de afvænning bliøkologiske svin FOKUS PÅ ver at opreten ekstra god holde f lowet historie med MRSA FÅET DIG i produktiosig, men proTIL AT FRAVÆLGE nen. Hvis jeg duktionen er AT SPISE SVINEKØD? skal afsætte ikke kun et lige så maneventyr. ge grise, som Økologien ved syv ugers kræver mere afvænning, skal plads til både soen gøres dræggrise og fodertig, allerede mens dy rk n i n g, og hun har diende fordi der ikke smågrise. Hvis bruges genfremikke den udforstillede aminosydring løses, kan rer, vokser griseNej, for jeg Nej, men jeg den høje fravænne langsommere spiser ikke spiser kun økoningsalder ikke og spiser mere. En svinekød svinekød 10% 15% hænge sammen økokonventionel so kan nomisk, siger Bertel desuden få 35 smågrise Hestbjerg. om året, mens den økologiDe nye besætninger af grise ske kun får i omegnen af 20, fordi vokser op på arealer, hvor op mod dieperioden er længere. halvdelen består af skov med for– Det er op mod tre gange så skellige frugt- og nøddetræer. dyrt at købe økologisk svinekød Søer, der endnu ikke har født, og i butikkerne, og i en smagsblindderfor går på et andet areal, skal test ved jeg ærligt talt ikke, om det forkæles med en jord sået til med økologiske kød smager bedre. Måjordskokker, kartofler og roer. ske smager det bedre, hvis forbru– I dag har grisene primært gerne får billeder inde i hovedet af, græsareal foruden et bælte af pophvordan grisen har haft det, foreslår Bertel Hestbjerg.

Salgsorganisationen Friland efterspørger lige nu mere økologisk svinekød, men at opdrætte flere svin er ikke det primære mål for Hestbjerg Økologi.

– Det handler først og fremmest om en produktion i balance, hvor grisene har det godt, og hvor jeg kan kombinere praktisk landbrug med virksomhedsledelse. Det er mikset, der gør mit job interessant.

D

Med over 5000 svin er Bertel Hestbjerg Danmarks største økologiske svineproducent. Fra sit hjem på gården Hestbjerg Økologi i Holstebro udvikler han hele tiden produktionen og den gode historie bag.

E

I DN mener vi ikke, at svineproduktionen skal lukkes, men at den skal ændres

Bertel Hestbjergs grise får lov at blive hos deres mor, til de er 14 uger, selv om det giver udfordringer i produktionen.

Foto Jon Detlefsen

*H AR

– Det ville være bedre, hvis pattegrisene gik længere tid hos soen og overgangen til fast føde dermed blev mere gradvis. Jo større grisene er ved fravænning, jo mere robuste er de.

Men en hver forlængelse af diegivningsperioden giver mindre indtægt til landmanden, siger han.

– Løsningen er simpel, men den tager livet af den industrielle svineproduktion af i dag, konstaterer også Thyge Nygaard.

På spørgsmålet om danske svineproducenter kan fravænne pattegrise ved otte til 12 uger, svarer Hans Aarestrup, direktør i Danske Svineproducenter, da også, at staldenes stier ikke er store nok til formålet, og at det vil give store problemer for økonomien.

– Det vil betyde, at vi skal skrotte vores nuværende staldanlæg, og produktiviteten ville falde med mindst 20 procent som følge af færre kuld pr. år.

Thyge Nygaards svar lyder: – I DN mener vi ikke, at svineproduktionen skal lukkes, men at vi skal ændre produktionssystemet, så vi producerer færre svin og afsætter bedre og sundere produkter.

JA NEJ 23% 52%

Når grisene er 13 uger gamle, er de klar til at klare sig uden deres mor

* Undersøgelse blandt DN’s medlemmer, oktober 2014. 800 medlemmer har svaret.

06 Forbrug

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Illustration Llustra

VI DELER OG BYTTER OS IND I FÆLLESSKABER Det er blevet en trend at bytte sig til en ny frakke, tilbyde et lift i privatbilen eller gå sammen om at reparere cyklerne frem for at smide ud.

De nye forbrugstrends er opstået, fordi vi søger fællesskab.

Af Sanne Lembrecht Buggeskov

Journalist i Danmarks Naturfredningsforening

I

2011 oprettede danskerne godt syv millioner annoncer på brugte varer på Den Blå Avis. I 2013 var tallet steget til 10,3 millioner, mens antallet af annoncer i indeværende år forventes at nå 15 millioner. Det er mere end en fordobling på bare tre år.

Vi køber og sælger mere og mere brugt. Og midt i genbrugs-

ræset er der opstået nye og mere radikale fænomener inden for privatforbrug. Vi deler i højere grad både biler og boliger og bytter os til tøj og møbler på byttemarkeder. Trenden er godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling, der gør det både hurtigt og bekvemt at organisere byttehandlerne via Facebook og apps på mobiltelefonen.

– At bytte og dele forbrugsgoder kan ses som en reaktion på den forbrugsfest, vi havde fra omkring år 2000 til 2010. Men det

er samtidig en overfladisk afspejling af et dybereliggende niveau, hvor vi anerkender, at nok har penge værdi og betydning, men substansen, blandt andet i form af fællesskabet, er vigtigere og større end penge, siger filosof og fremtidsforsker Lene Andersen.

En overfladisk trend Ifølge Lene Andersen er trends per definition overfladiske, fordi de kun manifesterer sig i kortere perioder af fem til ti års varighed. De er reaktioner på tidligere trends, men har samtidig rod i dybereliggende værdier i samfundet.

– Efter finanskrisen befinder vi os i en periode, hvor fællesskab er trådt ind som en central del af

vores værdigrundlag. Derfor opstår byttemarkeder og delebiler ikke kun, fordi vi står og mangler et stykke tøj eller en bil her og nu, men fordi det korresponderer med vores værdier, siger hun.

Livsstilsekspert Henrik Byager ser også en klar sammenhæng mellem bytte- og deletrends og vores søgen efter at indgå i et fællesskab. Men de sociale forbrugstrends påvirkes også af et fokus på mådehold, der ligger i tiden.

– I dag reflekterer vi meget over, hvad vi vil med vores liv og vores penge, og derfor bryder vi os ikke om at overforbruge og smide ud. Tidligere var der ikke status i at købe brugt eller køre i en lille bil, men i dag er der kva-

07

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

også et element af branding af vores egen person, når vi tager del i de nye forbrugstrends, og det er ofte ressourcestærke mennesker, der engagerer sig.

– Det handler om at komme i kontakt med bestemte varer og oplevelser og samtidig sende et signal til omverdenen om, at du indgår i en social acceptabel økonomi.

Det er en god historie at dele med vennerne på Facebook, at din nye bluse er fra et byttemarked, fordi det er ansvarligt og trendy, siger Henrik Byager.

Miljø politisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Christian Poll er enig i, at alle mennesker oplever glæde ved at indgå i fællesskaber og udrette noget sammen. Ifølge ham har det bindende element i fællesskaberne stor betydning for, at vi er motiverede for at møde op til reparationsworkshop eller gå ind i en delebilsordning.

– Trods forskellige udgangspunkter, træder vi ind i forbrugsfællesskaber, fordi vi er med til at udrette noget og skabe mening.

Delebiler er et godt eksempel, der sparer miljøet for produktionen af biler, men som samtidig giver os glæde, fordi vi samarbejder med andre og får noget til at fungere, siger han.

At gøre det nemmere at genanvende – ved at stille større krav til produkters levetid og muligheder for at reparere dem.

At skabe et marked for højere grad af leasing og leje af produkter frem for ejerskab. Det tilskynder virksomhederne til at reparere og genanvende og skåner dermed miljøet.

Find et byttemarked nær dig

Det, du ikke kan bruge, giver du væk. Det, du skal bruge, tager du med hjem. På byttemarked kan du lade pengepungen blive hjemme og glemme alt om at forhandle med sælger. danskere for mange ting liggende, som de aldrig bruger, fortæller Journalist i Danmarks Naturfredningsforening Lama Juma, der er en af koordinatorerne af byttemarkeder i Danmark.

Det er sidste søndag i september, I 2012 oprettede hun fora for bytog på Østerbro i København mødes temarkeder på Facebook og bloggen børnefamilier og venindepar i alle Byttemarked. Året efter modtog aldre til byttemarked, der huses projektet støtte fra Miljøstyrelsens bag den kulturelle forening BolsjePulje for Grønne Ildsjæle, og anfabrikkens graffitibemalede mure. tallet af byttemarkeder på årsbasis Blå IKEA-poser er sprængfyldte og steg fra 16 til 100 på bare et år. bæres under armen med de knækByttemarkedet adskiller sig fra kede stropper dinglende ned langs loppemarkedet især i kraft af frasiderne. Mængder af tøj, sko og været af penge. boligartikler finder vej til – Når folk ikke har byttemarked. penge med, holder I indgangen vede op med at gå jer en kvinde på skattejagt efde medbragte SIDSTE ter et godt tilsager på en bud. De tænker badevægt, og ÅR BYTTET DIG i stedet over, så går turen TIL TING om de kan ellers rundt i ELLER TJENESTER? bruge varen Bolsjefabrikeller ej, og på kens lokaler, den måde blihvor tingene ver sko, bøger placeres efter og legetøj bedømt kategori. Bø på brugsværdi og ger og dvd-film ikke salgsværdi, i en reol, bælter forklarer Lama og tørklæder på Juma. bordet nede bagPå Ø sterbros ved og sko og byttemarked cirstøvler ved spejlulerer mennesker lene henne langs VED IKKE rundt om de propvæggen. fyldte borde. Nogle Alt kan byttes og gange bliver et par bukkomme med nogle anser taget med fra et bord for dre hjem. senere at dukke op igen på et an– Byttemarkedet er blevet et podet. Måske passede de ikke i størpulært koncept, fordi der er et berelsen – eller der var ved nærmehov for at komme hinanden ved på re eftertanke fyldt op på hylderne nye måder, og så har langt de fleste derhjemme.

– Der er nogle få, der ikke rigtig overvejer, hvad de kan bruge, og så kommer de til at hamstre. De vender ofte tilbage igen og fortæller, at de har tænkt over deres adfærd og er blevet mere refleksive omkring, hvad der sker med dem, når alt er gratis, fortæller Lama Juma.

Hun tilføjer, at de fleste oplever en lige så stor tilfredsstillelse ved at give ting bort som ved at modtage.

– Ved juletid var der en familie, der kom med to bøger og fik varmt vintertøj med hjem til børnene i bytte. De blev meget rørt.

Af Sanne Lembrecht Buggeskov

w w w.facebook .com/

by ttemarked

Mildere forbrug i sigte

Livsstilsekspert

Fortæl en god historie

“I dag er der kvalitet forbundet med at genbruge, og der følger ofte en god historie med. Det er altså ikke kun mere bæredygtigt, men mere interessant og sjovt at fortælle om.”

LAMA JUMA Koordinator af byttemarkeder i Danmark

Få nyt uden at betale

“Der er ingen krav, forventninger eller forhandlinger, og derfor slapper vi mere af i hinandens selskab.”

LENE ANDERSEN Filosof og fremtidsforsker

Gør noget sammen med andre

“På et dybere plan bytter og genbruger vi, fordi vi gerne vil skabe noget sammen.

Vi har indset, at vi ikke kan flytte noget, hvis vi tvivler på hinanden.“

DET

HENRIK BYAGER

U

INDEN F

R

gode grunde til en bæredygtig livsstil

O

Tilbage står spørgsmålet om, hvad de miljøvenlige og sociale forbrugstrends egentlig har af potentialer for at vokse sig større og blive mere faste og varige. Ifølge fremtidsforsker Lene Andersen afhænger deres succes på sigt af vælgernes opbakning.

– Trends er populære så længe, de har nyhedens interesse og kan påvirke de hurtige beslutninger, vi træffer om forbrugsgoder som tøj og bøger. Men i længden skal der rigtig mange byttehandler til, før konceptet udfordrer skattesystemet og skaber en ny dagsorden i politik, siger Lene Andersen.

Hvis bytte- og deletrends skal tage skridtet fra at være trends for nogle til at blive en dagsorden for mange, kræver det ifølge forskeren en form for i nstitutiona l iseri ng a f dem.

Og nogle steder sker det allerede.

Byttemarkeder afholdes på offentlige biblioteker, miljøforeninger er aktive medspillere i reparationsnetværk og delebiler og -boliger har vokset sig konkurrencestærke som egentlige virksomheder.

– Bytte- og deletrends kan få stor betydning for, hvordan vi i fremtiden forholder os til vores privatforbrug, også selvom de ikke overlever alle sammen. En eventuel tilbagevenden til forbrugerismen bliver mildere, fordi der er skabt en underliggende strøm i form af nogle stærkere fællesskaber, end dem vi havde før og under finanskrisen. Teknologierne står jo også stadig til rådighed, når modedillen klinger af, siger Lene Andersen.

Fælles om genbrug

D

Forbrug med signalværdi Ifølge livsstilsek spe rten er der

DN ARBEJDER FOR

*HAR

litet i netop de ting, fordi de signalerer bevidsthed og omtanke, siger Henrik Byager.

JA NEJ 27% 66% 7%

Ved juletid kom en familie med to bøger og fik varmt vintertøj med hjem i bytte. De blev meget rørte

* Undersøgelse blandt DN’s medlemmer, oktober 2014. 800 medlemmer har svaret.

08 Kyster

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Costa del Sol-tilstande på Skagens Gren eller andre danske kyster er næppe nogens ønske. Derfor skal vi værne om vores kystbeskyttelse, mener DN.

TURISTERNE EFTERSPØRGER IKKE HOTELLER Politikerne ønsker mulighed for at bygge blandt andet hoteller langs de danske kyster. Men den er hverken befolkningen eller turisterne med på. Ligesom DN ønsker de den vilde og frie kystnatur bevaret.

Af Jon Detlefsen

Freelancejournalist

M

ed en kyststrækning på mere end 7300 kilometer har Danmark mere kyst end de fleste. Kysterne og de kystnære strækninger er noget af det vildeste og mest uspolerede natur, vi har.

Men kysterne er under pres.

På det seneste fra flere af landets borgmestre, der ønsker et opgør med den såkaldte planlov, der beskytter kyster og kystnatur ved at forpligte kommunerne til at overholde specifikke krav til byggeri.

De mener, at loven hindrer kommunernes udvikling, viser en rundspørge foretaget af Kommunernes Landsforening. Et nyt lovforslag kommer borgmestrene i møde. Det åbner for, at der ti steder i landet kan bygges helt ud til

vandet for at fremme særligt international kystturisme i Danmark I Skagen drømmer lokale erhvervs- og turistinteresser om at opføre et luksuriøst badehotel i det fredede område på Skagens Gren. Og Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) afviser ikke planerne: – Flere interessenter har gennem længere tid arbejdet med en potentialeplan for Skagen som international kystferieby. At genopføre Grenen Badehotel er en del af det arbejde, og nu skal planen til debat, siger Birgit S. Hansen.

Den omvendte verden En Gallupundersøgelse, foretaget af DN for nylig, viste, at den danske befolkning langt fra er enig i, at der skal bygges ved kysterne.

89 procent af danskerne er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt for Danmark at beskytte de ubebyggede kyster og den

KYSTBESKYTTELSE Standbeskyttelseslinjen Linjen strækker sig fra strandbredden og ca. 300 m ind i landet og sikrer, at der ikke uden dispensation kan bygges eller på anden måde ændres på områderne.

Kystnærhedszone Kysterne beskyttes også af en tre km bred kystnærhedszone. Zonen er ikke en forbudszone, men en planlægningszone, hvor kommunerne skal tage særlige hensyn til natur og landskab, når de planlægger byggeri.

Planloven Kystnærhedszonen hører under planloven. Planloven sikrer, at planlægning i Danmark forener de samfundsmæssige interesser, når der bygges – herunder tages hensyn til natur og miljø.

fri kystnatur. Også Nina Larsen Saarnak, der er leder for Lokale Sager i DN, afviser tanken om et hotel inden for fredningen på Skagens Gren: – Heldigvis ser det ikke ud til, at lovforslaget åbner for, at der kan bygges i vores fredede områder.

Og det er heller ikke det, turisterne efterspørger.

En undersøgelse fra Videncenter for Kystturisme viser, at det, turisterne efterlyser, er bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.Og så savner de flere offentlige toiletter og et bedre bymiljø i kystbyerne, som de mener er kedelige og nedslidte.

– Hvorfor ikke se på løsninger for det, frem for at slække på beskyttelsen af vores natur og kyster?, spørger Nina Larsen Saarnak og fortsætter: – Det er den omvendte verden at bebygge de kyster, som turisterne kommer for at nyde.

Borgmester Birgit S. Hansen er enig i, at man ikke bare kan bygge et hotel i et fredet, kystnært område. Det kræver en del arbejde: – Der skal være folkelig opbakning og investorer. Tilladelser skal søges. Og statslige styrelser skal ind over. Og der skal gives dispensation fra kystnærhedsbestemmelserne.

Lempelser i planloven Siden 1977 har det været forbudt at opføre nye sommerhuse i de kystnære områder. Men i 2005 gav VK-regeringen tilladelse til at opføre 8000 nye sommerhuse.

Og gennem de seneste 10-15 år er planlovens landzonebestemmelser flere gange blevet lempet for at give bedre mulighed for at etablere og udvide erhverv og bygge boliger uden for byerne.

Og nu har miljøministeren samt V, K og DF vedtaget en plan om at styrke dansk kyst- og naturturisme. Med en forsøgsordning ti steder i landet vil man lave nyt og spektakulært byggeri for at lokke flere internationale turister til.

– Kystkommunerne skal tænke stort, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) som led i kampagnen.

Og Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S), bifalder: – Det er visionært at se på ti projekter. Vores dejlige kyster tiltrækker turister, og nye tiltag vil medvirke til, at forlænge sæsonen. Men vi skal ikke i jagten på ussel mammon gå på kompromis med hensigten i planloven, herunder at beskytte kystnære områder mod tilplastring af byggerier.

Vores allesammens kyster I Danmark er offentlighedens frie adgang til kysterne sikret i naturbeskyttelsesloven. Og loven har indtil videre forhindret byggeri af hoteller langs strandene, som man for eksempel ser det i Sydspanien.

– Heldigvis er det stadig utopi for de fleste at forestille sig vestkysten som en dansk udgave af Costa del Sol. Men med fortsatte lempelser af planloven nærmer vi os med små, nærmest umærkelige skridt. Og når først forvandlingen er sket, er det unikke gået tabt, og vildskaben tæmmet, slutter Nina Larsen Saarnak fra DN.

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Økologi 09 SÅ LANGT ER LEJRE Offentlig bespisning I 2011 var 17 % af bespisningen i de offentlige køkkener økologisk. I dag er tallet 60 % Landbrug 11 % af landbruget i kommunen drives økologisk. Tallet er stigende og er procentvis den højeste i andel i regionen Private haver Der er over 200 medlemmer af Havenetværket ‘Mere liv i haven’ og 30 økologiske havearrangementer om året Privatforbrug Borgerne køber 20 % flere økologiske varer i COOP’s supermarkeder i Lejre Kommune sammenlignet med 2011

11 procent af landbruget i Lejre drives i dag økologisk – og tallet er stigende.

Foto Lejre Kommune

ØKO-KOMMUNEN ER BLEVET VOKSEN Tina Unger, er ved at være voksent.

– Projektet befinder sig ikke længere på et forsøgsstadie, og derfor er det heller ikke et spørgsmål, om det brister eller bærer. Det bærer, slår Tina Unger fast.

hver eneste dag, som hun sælger i stalddøren sammen med økologiske grøntsager.

– Med kommunens indsats er borgernes interesse vækket. Der har altid været dialog i Lejre, både mellem landmændene og med borgerne, men den er blevet stærkere, siger landmanden.

11 procent af landbruget i Lejre drives i dag økologisk. Det er procentvis den største andel i Region Sjælland. Og antallet af økologiske landmænd er stigende.

Borgerlyst og bondegård

Sammen om økologien

I Lejre har flere borgere valgt at tage økologien til sig. En af dem er medlem af DN, Trine Krebs, der flyttede til Lejre fra København, netop som kommunen begyndte at spore sig ind på økologiens vej.

– I København følte jeg mig mere som et nummer i rækken end som borger. Lejre er mindre, og det har været nemt at finde frem til mennesker, der ligesom jeg selv gerne vil gøre noget for lokalsamfundet, siger hun.

I dag arrangerer Trine Krebs blandt andet havekurser om giftfrie haver via Havenetværket ‘Mere liv i haven’, der tæller over 200 Lejre-borgere.

Et andet DN-medlem, Kirsten Sivertsen, er økologisk landmand på Stensbølgård i Lejre. I år satsede hun og udvidede produktionen med 225 høns.

– Efter et møde med kommunen fik vi lavet et mobilt hønsehus på hjul. Spændt for en traktor kan vi flytte det til arealer med frisk græs. Det er bedre livskvalitet for hønsene og giver flotte, gule æggeblommer, siger Kirsten Sivertsen, der samler cirka 200 æg

Målet med projekt Lejre har været at undersøge, hvor økologisk man gøre en kommune, hvis man sætter ind på alle niveauer.

En evaluering, som DN netop har lavet, viser blandt andet, at borgerne i Lejre i dag køber 20 procent flere økologiske varer i COOP’s supermarkeder end ved projektets start i 2011, og alle skoler i kommunen har fået økologi på skoleskemaet.

– Vi har i kommunen været meget opmærksomme på ikke at fare frem og diktere noget. Vi har som facilitator skabt en fælles økologisk dagsorden, som rigtig mange har ladet sig inspirere af, men serveretten har ligget hos

For tre år siden foreslog Danmarks Naturfredningsforening (DN) at gøre Lejre til en økologisk kommune. I dag har Lejres landbrug, kirke, virksomheder og borgere ikke blot skabt vejen til en økologisk kommune, men også et stærkere fællesskab.

Af Sanne Lembrecht Buggeskov

Journalist i Danmarks Naturfredningsforening

K

an økologi udvikle et samfund? Kigger vi mod Lejre, så er svaret ja. I 2010 satte DN sammen med Økologisk Landsforening gang i visionerne om en økologisk kommune, og i april 2011 vedtog en enig kommunalbestyrelse i Lejre at begynde arbejdet hen mod en mere økologisk hverdag.

I år trækker DN sig, som planlagt, ud af projektet, der ifølge programleder for Erhverv, Klima og Bæredygtighed i Lejre Kommune

D N I N VO LV E R E R S I G DN har taget initiativ til Projekt Lejre Den Økologiske Kommune DN’s engagement har givet viden om, hvordan økologi kan integreres i kommunerne DN opfordrer kommuner til at lægge om til økologi for at sikre borgernes drikkevand og skåne naturen

Skoler Alle skoler har fået skolehaver. Fem ud af otte skoler fik i 2014 Det Grønne Flag, hvilket betyder, at de har integreret økologi i undervisningen

Læs mere dn.dk/projektlejre

borgerne og erhvervslivet. Det har skabt handlemod og engagement, siger Tina Unger.

Kommunen selv har siden projektets start i 2011 mere end tredoblet andelen af økologiske fødevarer, der indkøbes og serveres i kommunens egne institutioner.

Indstillet til miljø-pris Hos DN er man stolte over det vellykkede forsøg i Lejre, hvor foreningen blandt andet har igangsat undervisning i skolerne og arrangeret kurser for landmænd om økologisk produktion.

– Projektet har vist, at satser man på en kommunes særlige styrker, kan man komme langt med få midler på kort tid, fortæller landbrugspolitisk seniorrådgiver i DN, Rikke Lundsgaard.

– Lejre er en traditionel landbo kommune med et stort aktivt landbrug, og borgerne er interesserede i miljø og økologi. Og så sidder Lejre på en stor del af drikkevandet til hovedstadsområdet.

Det gør det relevant at kigge på de økologiske muligheder for at beskytte drikkevandet, siger Rikke Lundsgaard.

Lejre – Den Økologiske Kommune var indstillet til Nordisk Råds Miljøpris.

TRINE KREBS

KIRSTEN SIVERTSEN

Initiativtager til havekurser i Lejre

Økologisk landmand i Lejre

“I København følte jeg mig mere som et nummer i rækken end som borger. I Lejre er det nemt at finde nogle, der som jeg vil gøre noget for lokalsamfundet.”

“Der har altid været dialog i Lejre, både mellem landmændene og med borgerne, men den er blevet stærkere.”

10 Fredninger

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Fredningen af Anholts vestkyst giver mulighed for at pleje den unikke natur. Og en ny sti giver offentligheden bedre adgang til området.

Foto Christina Steenbeck

NÅR NATURPERLER FREDES Smuk udsigt, skønt landskab, kulturhistorisk værdi eller adgang til naturen. Der er varierede årsager, når DN benytter sin ret til at foreslå fredning af Danmarks landskabs- og naturperler.

Det viser et udpluk af de fredninger, foreningen har vundet i år.

UNIK

NATU R OG LA ND SK AB Af Niels Øst Skov og Birgitte Ingrisch

Danmarks Naturfredningsforening

DN FREDER Sådan freder DN DN er den eneste private forening, der har ret til at rejse fredningsforslag.

1. DN sender alene, eller i fællesskab med en kommune eller Miljøministeriet, et fredningsforslag til fredningsnævnet 2. Fredningsnævnet holder et offentligt møde, hvor forslaget præsenteres, og området besigtiges efterfølgende 3. Når fredningsnævnet har indsamlet oplysninger, afgør nævnet, om området skal fredes. Afgørelsen viser de fredningsbestemmelser, der skal gælde, og lodsejerens erstatning

4. Natur- og Miljøklagenævnet behandler evt. klager over afgørelsen i fredningsnævnet.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig

Harlev Naturområde En vandretur gennem det bakkede landskab syd for Aarhus byder på udsigter over Tåstrup Sø, møde med oldtidshøje og spor efter fortidens opdyrkning – de såkaldte højryggede agre i skovene. Gletsjere har efterladt masser af vandreblokke

Fre det jul i 2014

– store sten, som isen bragte med sig, og som udgør konkrete og synlige spor efter den sidste istid. Fredningen sikrer bedre mulighed for at opleve området. Og for den heldige kan det ske til lyden af nattergal.

11

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Anholts vestkyst Anholt er kendt for sin fantastiske ørken, der er unik for Danmark.

Den strækker sig østpå langt ud i Kattegat. Langt det meste af Anholt var allerede beskyttet af ældre fredninger, men de var ikke tilstrækkelige. Derfor rejste DN en fredningssag for Anholts vestkyst. Fredningen betyder, at naturen nu kan plejes, og at nye stier giver adgang til området. Og så sikrer fredningen, at de få ledige områder på Anholt ikke kan bebygges.

DN FREDER Flere danske landskabs- og naturperler venter lige nu på afgørelse Bjergene ved Stensballe i Horsens – et stærkt kuperet og smukt landskab lige ud til Horsens fjord Landskabet omkring Gl. Lejre – Danmarks riges vugge, hvor vikingeslægten Skjoldungerne holdt til for over 1000 år siden Søheden Skov i Brønderslev med stor rekreativ værdi

TRUET

Møllebakken på Ærø, som giver mulighed for kig til den intakte middelalderbykerne

NATU R OG AD GA NG

Fredet september 20 14

Følg med på dn.dk/fredninger

UNIKT LAN

Fredet septe DSKAB mber 2014

WWW.DN.DK

Få nyheder om din lokale natur og ture i naturen nær dig

dn.dk/lokalenyhedsbreve

Fladstensdalen De sidste store gletsjere formede i den seneste istid det karakteristiske tunneldalslandskab i Aabenraa. Nord for byen ligger Fladstensdalen, som er områdets eneste stort set ubebyggede tunneldal – med dramatiske skrænter,

dybe slugter, gamle skove og en rislende bæk, der snor sig gennem dalen. Beliggenheden i kanten af byen øger områdets rekreative værdi, men skaber også et pres.

Fredningen beskytter derfor imod byudvikling.

Vintereventyr på SKOVSGAARD GODS KOM TIL KUNST-JULEMARKED

KULTURARV

Søndag den 20. december kl. 12-17.

Mød langelandske kunstnere og besøg Skovsgaard MadMarked, der måske har lige netop den julegave, du mangler at købe.

Fredet juni 2014

BESØG SKOVSGAARD MADMARKED Åbent hele vinteren Køb lækre, lokale råvarer.

Nyd dit måltid i vores smukke café eller køb de smagfulde take-away retter med hjem.

Læs mere på facebook/ skovsgaard.madmarked

Wedellsborg Banker Wedellsborg Banker på Fyn byder på Danmarks største sammenhængende område med højryggede agre. Det skovbevoksede landskab har formået at bevare de mange spor efter vores forfædre og har et fintmasket net af stier. Det giver

stor rekreativ værdi og mulighed for at komme tæt på både natur og fortidsminder. Fredningen betyder, at der hverken kan graves råstoffer i jorden eller bygges nyt – og at vi om 500 år stadig kan støde på spor efter fortidens landbrug.

Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 6-12, Sydlangeland www.dn.dk/skovsgaard

Skovsgaard_okt2014.indd 1

www.danmarksnaturfond.dk

28/10/14 09.53

12 Ture

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

TAG PÅ TUR REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND www.dn.dk/albertslund Julefugletur i Vestskoven. Fredag den 26. december kl. 10-12.30. Mødested: Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1. Den traditionelle julefugletur oven på julens strabadser.

Oplev Vestskovens natur omkring Herstedshøje på en fredelig juledag. Vi går 4-6 km.

Afslutningstidspunktet er omtrentligt. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 31 70 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com.

AMAGER www.dn.dk/amager Årsmøde. Tirsdag den 25. november kl. 19.3021. Mødested: Kedelhuset bag Eiedergården, Kirkevej 2. Årsmødet afholdes med dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Bent Larsen, lone.bent@larsen.mail.dk.

BORNHOLM www.dn.dk/bornholm Årsmøde. Torsdag den 20. november kl. 19.3022. Mødested: Hotel Fredensborg. Info: Jørgen Butzbach, joergenbutzbach@gmail.com.

BRØNDBY www.dn.dk/broendby Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12.

Mødested: Brøndbyvester Kirke.

Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 6251 24/11: Brøndbyskoven, Engtoftegård 1/12: Herstedhøje, Naturskolen 8/12: Juleafslutning, Strandens forsamlingshus 5/1: Oxbjerget, Oxbjergvej 19/1: Hvidovre Havn 26/1: Utterslev mose, Åkandevej 2/2: Hareskoven, Skovlyst 9/2: Brøndby Strand, Strandporten 16/2: Hersted Høje, Naturskolen 23/2: Valbyparken, Parkstien 2/3: Damhusengen, Rødovre Gård FREDENSBORG www.dn.dk/fredensborg Årsmøde. Torsdag den 27. november kl. 19.3022. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne år og lægger op til diskussion. På årsmødet vælges der samtidig medlemmer til bestyrelsen. Det er også muligt at melde sig som ressourceperson til specielle opgaver.

Info: Odd Bakkengen, odderland@gmail.com. Ørnetur til Sverige. Søndag den 22. februar fra kl 7.30-15.30. Mødested: Fredensborg St. kl.

7.30, Kokkedal St. vest 7.50, Sjælør St. kl. 8.30.

Igen i år inviterer vi på ørnetur til Skåne. Som de foregående år besøger vi Börringe-sjön, Fyledalen og andre gode fuglelokaliteter i det smukke område nord for Ystad. Foruden havørnen, kongeørnen og den røde glente håber vi at komme til at se en række andre rovfugle som musvåge og blå kærhøg. Husk kikkert, madpakke, varmt tøj. Tilmelding til fredensborg@dn.dk senest den 15. februar 2015.

Pris: 310 kr., børn 190 kr.

FURESØ www.dn.dk/furesoe Kyndelmissetur ved Naturskolen. Søndag den 1. februar kl. 11-13.30. Mødested: Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103A, Værløse.

Evt. parkering ved Furesø Marina. Vi laver forskellige aktiviteter afhængigt af vejret: bål, snobrød og popcorn, en gåtur i skoven og vi ser efter vinterfugle på Furesøen. Indendørs viser vi billeder af naturen i Furesø og har quiz, hvor man kan lære at kende træer og buske i vintertilstand. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, furesoe@dn.dk.

GRIBSKOV www.dn.dk/gribskov Bævertur. Tirsdag den 10. februar kl. 10-12.

Mødested: P-pladsen ved Tibirke Kirke, Tibirke Kirkevej 12. Gåturen går ad Oldtidsvejen ned i Holløse Bredning, hvor vi ser på bæverens spisepladser og bæverbo i åbrinken. Vandtæt fodtøj. Husk kaffe/madpakke, som nydes i det fri. Info: Søren Bendix Christensen, tlf. 48 71 11 41/40 60 80 91, glarmester.ude@hotmail.com.

HALSNÆS www.dn.dk/halsnaes 1. søndag i advent: Gåtur i Auderød skov.

Søndag den 30. november kl. 10.55. Mødested:

P-pladsen ved Auderød skov Nordhusvej. Vi går en tur i skoven og samler grønt og andre materialer til adventskrans og juledekorationer. Der vil på turen blive fortalt om skoven netop nu. Info: O.A.K. Nielsen, tlf. 40 43 42 15, oak@privat.dk.

RØDOVRE www.dn.dk/roedovre Juledekorations- og hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag den 25. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, ”Loen”, Kirkesvinget 1.

Vi laver vores egne juledekorationer med bl.a.

Grethe Pedersen fra “Elsebeths Blomster” i Rødovre Centrum som instruktør. Grethe og hendes dygtige hjælpere viser, hvordan man laver smukke og personlige dekorationer f.eks. med dekorationsmateriale, som man frit kan samle i naturen. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Nytårsmarch i Vestskoven. Torsdag den 1. januar kl. 14-16. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2, Albertslund. En frisk tur på 5–6 km. Få frisk luft og motion på en gåtur på ca. 1 time. Tag familie, venner og bekendte med. Alle får diplom. Medbring kaffe og brød til en hyggestund efter turen. Der er et hyggeligt bankospil med fine præmier. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Informationsaften: turen til Sydengland i maj.

Mandag den 5. januar kl. 19-20.30. Mødested: Rødovregaard, ”Loen”, Kirkesvinget 1. Hør og se billeder om den fantastiske 8-dages tur med bus til smukke Sydengland den 9-16. maj.

Vi bor i Brighton, hvorfra vi besøger slagmarkerne fra 1066 ved Hastings, og sejler til Isle of Wright. Få et detaljeret dag-til-dag program.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk.

Besøg info-centeret for den nye Ringstedbane.

Tirsdag den 10. februar kl. 14-16. Mødested: Banedanmarks info-center, Ringager 4 B, 3. sal, Brøndby. Den nye jernbane skærer igennem både Bakkeskoven i Brøndby og Vestvolden på Avedøresletten. Kom og hør hvordan Banedanmark sikrer, at naturen og dyrelivet bevares og påvirkes mindst muligt af jernbanen.

Hør om flagermushoteller og se de arkæologiske fund, der er g jort, hvor jernbanen kommer. Tilmelding: senest d. 23/1 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Fastelavn i Dragør med tøndeslagning til hest.

Søndag den 15. februar kl. 15-17. Mødested: Dragør gamle bydel, Engvej i Dragør vest.

Fastelavns søndag kan du i Dragør på Amager opleve de festklædte ryttere slå katten af tønden. Hvis du vil følge rytterne rundt i Dragør gamle by på deres “punchrute” fra udskænkningssted til udskænkningssted med musikledsagelse, bør du komme ca. kl. 15.

Selve tøndeslagningen starter ca. kl. 16. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail. dk.

Besøg GEUS kernelager i Rødovre. Mandag den 16. februar kl. 14-16. Mødested: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Valhøj Allé 180. GEUS i Rødovre har 70.000 kasser med boreprøver fra Danmarks og Grønlands undergrund og polarudstyr til geologiske ekskursioner til Grønland. Besøg dette unikke sted og få en oplevelse udover det sædvanlige. Pris: 50 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 25/1 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

REGION SJÆLLAND KALUNDBORG www.dn.dk/kalundborg Årsmøde. Lørdag den 29. november kl. 13.3016. Mødested: annonceres senere. Har vi rent grundvand nok i fremtiden? Foredrag ved Bente Villumsen, civilingeniør med speciale i grundvand, og debat om det rene, friske drikkevand, som vi får ud af vandhanen direkte fra undergrunden. Forurening siver dog ned og truer vores drikkevand, så har vi vand nok fremover? Info: Susanne Ladefoged, Kalundborg@dn.dk.

LEJRE www.dn.dk/lejre Bognæs nytårsdag. Torsdag den 1. januar kl.

13-16. Mødested: Ved indgangen til Bognæs halvøen, Bognæs. Vi vedligeholder traditionen med en travetur på Bognæs på årets første dag. Vi nyder det flotte landskab, og turleder Bent Bardtrum fortæller om de ting, vi ser undervejs. Vi får naturligvis sidste nyt om havørnene derude og håber, at vi også ser dem. Info: Margrethe Gade, DN-lejre@dn.dk.

ODSHERRED www.dn.dk/odsherred Frisk fortælletur. Søndag den 18. januar kl. 1315. Mødested: annonceres senere. Få startet året godt op med en frisk gåtur i skoven. Vi inviterer på en guidet fortælletur i Grevingeskoven. Vi vil se og høre om Hamlets grav og områdets rolle i 2. verdenskrig. Turen er egnet for de fleste, og vil være på ca. 6 km rundt i skoven. Info: Svend-Aage Petersen, tlf. 21 33 70 50, sabi.petersen14@gmail.com.

Café aften: Global Geopark. Tirsdag den 24. februar kl. 19-21. Mødested: Annonceres senere. Geopark Odsherred er nu optaget i Global Geopark Netværk. Hvad er nu det?

Hvad betyder det? Hvilke muligheder er der for naturen og os? Info: Stine Salling Olsen, tlf.

51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

SOLRØD www.dn.dk/solroed Naturen hjælper dig med julehyggen. Søndag den 23. november kl. 16.25-18.25. Mødested: Karlstrup Nyskov. På en tur i skoven skal vi finde materiale til julepynten, som vi laver med kyndig hjælp. Info: Jens Garde, tlf. 30 42 30 20, ibs.solrod@gmail.com.

VORDINGBORG www.dn.dk/vordingborg Mon der er ørreder i Fladbækken? Søndag den 7. december kl. 10-13. Mødested: ved Hulemosesøen, langs Nyråd Hovedgade.

Parkering ved Kulsbjerg Skole, Bakkebøllevej 6. Vi går en tur op langs Fladbækken, som er en del af en grøn korridor i landskabet. Er de første store ørreder på vej op for at gyde?

Info: Kim Keldborg, kims@outlook.dk.

Hvor er dyrene om vinteren? Søndag den 1. februar kl. 10-14. Mødested: H.O.B. huset, Vindebækvej 48, Hårbølle, Møn. Hvor er dyrene om vinteren? Hvordan overlever de, og hvad spiser de? Læs mere på hjemmesiden. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk.

REGION NORDJYLLAND HJØRRING www.dn.dk/hjoerring Årsmøde med diasforedrag. Torsdag den 27. november kl. 19-21.30. Mødested: Koncertsalen, Skolegade 4. Anders Østerby rejste Nordsøen rundt i 30 dage i sommeren 2014 for at opleve Nordsøens natur og kultur. Vi hører om kystsamfund og natur, hvor befolkningerne har måttet vænne sig til nye levevilkår og klimaændringer. Info: Jørgen Jørgensen, hjoerring@dn.dk.

REGION MIDTJYLLAND HEDENSTED www.dn.dk/hedensted Vi samler julematerialer i skoven. Lørdag den 29. november kl. 13-15. Mødested: Grund skov, P-plads ved Den røde Lade, Grund Skovvej 15. Vi går en tur i skoven og samler ting, som kan bruges til at pynte til julen med. Naturvejlederen vil guide os gennem skoven, og vi vil høre historier fra lokalområdet. Husk grensaks og kurv. Info: Naturvejleder Jan Tidemand, hedensted@dn.dk.

Midvintertur i skoven. Søndag den 25. januar kl. 13-15. Mødested: Sebberup skov, P-plads over for Genbrugsstationen, Remmerslundvej 35. Vi går en tur igennem ny skov – plantet i løbet af 1990’erne. Et meget stort naturprojekt i et ellers skovfattigt område. Hvad kan man opleve i en ny skov? Info: Naturvejleder Jan Tidemand, hedensted@dn.dk.

Danmarks forhistoriske pattedyr. Mandag den 2. marts kl. 19-21. Mødested: University College Lillebælt, Vestre Engvej 51C, 1. sal, lokale 1.218. Den danske forsker Kim AarisSørensen vil fortælle os om de fantastiske, store pattedyr, der har levet her igennem årtusinders forløb. Klimaændringer og istider vil også blive berørt. www.nhf-vejle.dk.

Info: Naturvejleder Jan Tidemand, Formand@ nhf-vejle.dk.

LEMVIG www.dn.dk/lemvig Fødevarer fra Nissum Bredning. Tirsdag den 25. november kl. 19-22.30. Mødested: Lemvig Gymnasium. Debatmøde om udnyttelsen af Nissum Bredning til fiskeri af forskellig art.

Emner er muslingeskrab eller linemuslinger, østersopdræt, fiskeri efter hummer og fisk, tangproduktion. Info: Jens Johan Brogaard, tlf. 97 82 04 89, jens.johan.brogaard@lemvig-gym.dk.

NORDDJURS www.dn.dk/norddjurs Årsmøde. Mandag den 24. november kl. 19-21.

Mødested: Kulturhuset Pavillonen Kærvej 11.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Se mere på hjemmesiden. Info: Lars Sloth, tlf. 30 22 44 98, aoglsloth@gmail.com.

RANDERS www.dn.dk/randers Biodiversitet i byen og årsmøde. Lørdag den 22. november kl. 13-16. Mødested: Randers Naturskole, Gudenåvej 20. Når vi taler om biodiversitet, tænker vi ofte på naturområderne og det åbne landbrugsland. Men byerne har også en vigtig rolle, vi må værne om. Projektleder Ann Berith Frostholm indleder med et oplæg om byerne og biodiversiteten. Herefter kaffe/te og årsmøde. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, christian@halgreen.dk.

RINGKØBING-SKJERN www.dn.dk/ringkoebing-skjern Årsmøde. Onsdag den 26. november kl. 19-21.

Mødested: Bundbæk Mølle, Bundbækvej 25.

Tilmelding: senest d. 20/11 til Kristian A. Pedersen, tlf. 97 37 13 13/29 72 07 48, kap.pedersen@ gmail.com.

SKANDERBORG www.dn.dk/skanderborg Kyndelmissetur. Lørdag den 31. januar kl.

13-15.30. Mødested: Lyngbakkerne, Gl. Rye, P-plads på Emborgvej, 185 m SØ for Gl. Rye byskilt. Lyngbakkerne ved Gl. Rye former landskabet nede fra Gudenåterrassen (40-50 m over havoverfladen) op til bakketoppene og fladen NØ for byen (90-100 m over havorverfladen). På turen kigger vi på udsigten, dyrespor og planterne i vinterdvale. Kan vi finde de allerførste forårstegn? Deltag uanset vejret, og tag børnene med! Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com.

SKIVE-SALLING www.dn.dk/skive-salling Årsmøde. Onsdag den 26. november kl. 1921.30. Mødested: Det Røde Klubhus, Engvej 10. Oplæg og diskussion annonceres senere. Årsmøde dagsorden ifølge vedtægter. Tilmelding: senest d. 24/11 til Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk. ÅRHUS www.dn.dk/aarhus Jul i væksthusene. Søndag den 7. december kl.

17-18.45. Mødested: Væksthusene i Århus, Peter Holms vej. Vi går en tur i væksthusene med særlig fokus på “julens planter”. Vi slutter af med et glas gløgg (25 kr. som betales på stedet).

Max 20 deltagere. Tilmelding: senest d. 1/12 til Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg. dk.

Ekskursion til Forstbotanisk Have. Søndag den 11. januar kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved østindgangen til Forstbotanisk Have, Skovriddervej 20. Forstbotanisk Have rummer en blanding af de almindelige danske træer og nogle for os eksotiske. For de almindelige arter ser vi på kendetegn i vintertilstand, men taler også om deres historie i Danmark. Af de eksotiske har mange i tidligere perioder vokset i Danmark. Professor Bent Vad Odgaard viser rundt. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

REGION SYDDANMARK NORDFYN www.dn.dk/nordfyn Vinterfugle på Nordfyn. Søndag den 1. februar kl.

9-13. Mødested: Torvet i Bogense. En tur til nogle af Nordfyns fuglelokaliteter, bl.a. den naturgenoprettede Gyldensteens Strand. Info: Ole Runge og Kurt Holm, tlf. 64 81 18 04/65 96 48 11.

ODENSE www.dn.dk/odense Frikvarter fra juleræset: naturpleje og gløgg.

Søndag den 7. december kl. 13-16. Mødested: overdrev ved Stenløseskoven/Præstens Eng. Gå ned ad stien ved Skovbakkevænget 3 i Skt. Klemens, og drej til venstre ned ad bakken. Vi fortsætter traditionen. Der bliver fældet træer og slæbt væk, vi får gløgg (med og uden promiller) og æbleskiver i tusmørket. Ren råhygge og motion, godt mod julestress og til gavn for det fine overdrev. Tilmelding: senest d. 4/12 til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk.

TØNDER www.dn.dk/toender Gåsegodnat i Tønder. Søndag den 21. december kl. 15.15-16.30. Mødested: Bachmanns Vandmølle. Vi har et af Danmarks største naturdramaer lige uden for døren. Kom med ud og oplev det fantastiske skue, når tusindvis af gæs og svaner ankommer til deres overnatningspladser ved de nye snæbelsøer. Info: Naturvejleder Hans Tonnesen, hanstonnesen@yahoo.com.

VEJEN www.dn.dk/vejen Børnejulestue. Søndag den 23. november kl.

14-16. Mødested: Binderi Hytten, Øster Aastrupvej 12. Julestue for børn (fra 8 år) og ældre hos blomsterbinder Inger Margrethe. Tilmelding: senest d. 21/11 til Inger Margrethe Knudsen, tlf. 75 19 83 76.

Frivillig 13

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

TID TIL NATUREN

EN STEN I SKOEN PÅ KEMIKALIEINDUSTRIEN Han holder øje med alt det, vi ikke kan se. De usynlige kemikalier i vores tøj, mad, vand og luft. Han er en sten i skoen på kemikalieindustrien, og sammen med DN arbejder han for åbenhed om de stoffer, der skader naturens funktioner.

Har du...

FEM MINUTTER Like DN på Facebook og del dine holdninger

FINN BRO-RASMUSSEN ALDER:86 ÅR BY: HOLTE Pensioneret professor i miljøkemi ved DTU. Han har haft en række rådgivningsposter – bl.a. for EU-kommissionen. I DN har han bl.a. været formand for Energifagligt Udvalg, medlem af Miljøfagligt Udvalg og Repræsentantskabet.

EN TIME Efterspørg økologi der, hvor du køber ind, på dit arbejde eller i dine børns institution TRE TIMER DN inviterer på ture i naturen vinteren igennem – find en tur nær dig dn.dk/ture MERE TID Bliv aktiv i din lokale afdeling og sæt dit præg på din lokale natur dn.dk/afdelinger

Find mere inspiration: dn.dk/blivfrivillig

DN FAKTA

DN HAR 125.000 MEDLEMMER OG ER

DANMARKS STØRSTE

GRØNNE

Finn Bro-Rasmussen arbejder for, at kemikalieindustrien forpligtes til at redegøre for de stoffer, de sender ud – og hvordan de virker.

Foto Ari Mikael Zelenko

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Freelancejournalist

F

inn Bro-Rasmussen er Danmarks første professor i miljøkemi. Som ung begyndte han på studiet som kemiingeniør. Det var dengang, hvor man jublede i kor over alle de nye kemikalier, der var opstået i kølvandet på krigen, og som skulle gøre alting meget lettere.

Som kemiker i Sundhedsstyrelsen begyndte han at undersøge, om der fandtes spor efter disse nye kemikalier i vores mad.

– Efterhånden fandt man ud af, at de her kemiske stoffer, som var så smarte og for eksempel kunne slå fluer ihjel, dem kunne man også finde i vores smør og som drys på vores salater. Pludselig opdagede man, at der var fugle, der ikke kunne udklække deres æg på grund af påvirkning af kemikalier, som man brugte i papirindustrien.

Man kunne gå ud i naturen og finde de kemikalier, som vi bare troede sad i vores plastikvarer, fortæller han.

ORGANISATION Finn Bro-Rasmussens interesse i miljø- og klimasagen fik en kickstart, da han som nyuddannet blev ansat på en kemikaliefabrik. Her så han, hvordan fabrikkens kemiske affald blev ledt direkte ud i naturen. Den ansættelse varede kun i tre måneder.

– Jeg løb skrigende væk. Det var noget svineri, der foregik der, siger han.

I 1987 engagerede Finn BroRasmussen sig i DN som en af drivkræfterne bag Energiudvalget, der banede vejen for DN’s klimapolitik.

Siden har han været aktiv både i klima- og miljømæssige spørgsmål, været medlem af Repræsentantskabet og bistået sekretariatet med rådgivning i kemispørgsmål.

Og senest har han været med i kampen mod at hente skifergas op fra den danske undergrund. Økologi – en mærkesag Finn Bro-Rasmussen kalder sig selv for ’en helt almindelige bruger af naturen’. Han bor i det naturskønne Holte og nyder de grønne omgivelser. Og det forarger ham, når samfundet misbruger sin tekniske viden og uberettiget gør ska-

de på naturens funktioner.

– Nogle af kemikalierne kan vi ikke undvære. Men det er jo blevet et forretningsobjekt. Og kemiindustrien er blevet en magtfaktor i samfundet, som er utrolig svær at styre.

Se for eksempel landbrugets store og ensidige forbrug af gødning.

Her går anvendelsen af kemikalier langt ud over, hvad der er nødvendigt og berettiget, siger Finn Bro-Rasmussen. Han betegner økologi som en af sine mærkesager.

Hvordan er du aktiv?

Redegør for stofferne Men Finn Bro-Rasmussen arbejder hovedsageligt for, at den verdensomspændende kemiske industri skal forpligte sig til at redegøre for, hvad det er for nogle stoffer, de sender ud, hvordan de virker, og hvordan de påvirker mennesker og natur.

– Vores viden er stadig mangelfuld. Og mange vil gerne argumentere for, at vi stadig har plads til masser af kemiske stoffer. Der er lang vej igen. Så jeg er glad for, at det er en problemstilling, DN inddrager, selvom det jo ikke er foreningens centrale virkefelt, siger han.

NAVN: MARIE INGER DAM ALDER: 27 ÅR BY: BIRKERØD MEDLEM SIDEN: 2012 Jeg har været med til at planlægge arrangementer i Studenter-afdelingen i Aalborg, blandt andet om sommerfugle, spiselige planter og grundvand. Nu er jeg aktiv i DN Furesø med naturpleje, bl.a. bekæmpelse af invasive arter.

14 Dine fordele

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Varme vinterstøvler til hele familien Spar op til

KR. 100,-

The North Face Herrestøvle

Medl. rabat

Medlemspris

SPAR OP TIL KR.

KR. 539,-

160,-

Ikke medlemspris kr. 599,-

Priser fra

KR. 445,-

Teva Damestøvle Medlemspris

KR. 809,-

ØKOLOGISK PAKKEKALENDER TIL BØRN, MÆND OG KVINDER Glæd dine kære med økologiske lækkerier hver dag op til jul, men slip for besværet med de mange småpakker. Den findes til mænd, kvinder og børn og i forskellige prisklasser. Benyt koden DN Fordel på www.puregreenshop.dk og få din medlemsrabat på 10 %

Ikke medlemspris kr. 899,-

Kamik børnestøvle

Medlemspris

KR. 1439,Ikke medlemspris kr. 1599,-

Benyt koden dnm02cgt på www.friluftsland.dk og få din medlemsrabat på 10 %.

SPAR OP I MERKUR ANDELSKASSE OG STØT SAMTIDIG NATUREN Opret en Naturfredningskonto hos Merkur Andelskasse og støt samtidig Danmarks Naturfredningsforening. Merkur yder nemlig hvert år et bidrag til DN på mellem 0,75– 1,00% af det det samlede indestående på alle Naturfredningskonti.

FORDELE

Medl. rabat

SPAR KR. 100,-

Medl. rabat

SPAR KR. 539,-

Find dine grønne medlemsrabatter på

www.dn.dk/fordel

Grøn fordels pris

KR. 899,-

OPLAD DIN SMARTPHONE OG DINE BATTERIER NÅR SOM HELST OG HVOR SOM HELST

Bæredygtige superhelte Smart økologisk børnetøj i flotte og holdbare farver fra Fred’s World by Green Cotton er uden skadelig kemi, tungmetaller, fitlater og fluor – Du får høj kvalitet for pengene. Benyt koden DN 2014 på http:// shop.bygreencotton.dk og få din medlemsrabat på 40 %.

Bærbar solcelleoplader til smartphone, iPad, GPS og genopladelige batterier.

Løb aldrig tør for strøm, når du er ude i naturen. Lille, let og kompakt og kan anvendes overalt.

Nomad 7: Medlemspris: kr. 899.

Ikke medlemspris: kr. 999,-.

Se de mange andre muligheder hos GoalZero.

Benyt koden GRØNFORDEL på www. goal-zero.dk og få din medlemsrabat på 10 %.

GØR SOM MANGE ANDRE AF DN’S MEDLEMMER ALLEREDE HAR GJORT – FÅ EN GRATIS HJEMMESIDE (VÆRDI KR. 539,-) Lav en hjemmeside om dine kæledyr, din forening, din have, hobby, eller hvad du måtte ønske. Det er blevet så enkelt, at ALLE nu kan lave en hjemmeside, der ud over at se flot ud på din PC, også er 100 % optimeret til visning på mobiltelefoner eller tablets. Læs mere og start din hjemmeside op på www.dn.dk/gratishjemmeside.

Medl. rabat

SPAR 40 %

ELCYKEL MED WATT I PEDALERNE

Medl. rabat

SPAR OP TIL

70 %

SPAR KR. 688,-

Foxi - Elegant designet City Bike.

Medlemspris: kr. 7.912.

Ikke medlemspris: kr. 8.600 kr.

Bestil din elcykel på www.velcykel.dk og benyt koden NaturRabat og få din medlemsrabat på 8 %.

500 SPÆNDENDE KULTUROPLEVELSER Mere end 500 spændende tilbud med store medlemsrabatter inden for teater, musik, sport, attraktioner, film, mad og livsstil. Der kommer hele tiden nye tilbud, så følg med på www.fordel.dn.dk

DAN MAR KS NATU R FR E DN I NGSFOR E N I NG · MASN E DØGADE 20 · 2100 KØB E N HAVN Ø · TLF. 39 17 40 14

15

AVISEN NATUR & MILJØ #4 NOVEMBER 2014

Gode julegaveidéer med medlemsrabat i DN Butikken HUSK AT OVERSKUDDET FRA SALGET GÅR DIREKTE TIL NATUREN.

Naturkalenderen 2015 SPAR KR. 50,Den danske naturs genkomst

Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser.

39,5 x 50 cm.

Naturkalender til Europa

Medl. pris kr. 139,Ikke medl. pris kr. 175,Varenr. 4000

Naturkalenderen til øvrige udland

Medl. pris kr. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062

Medl. pris kr. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063

Medl. pris kr. 299,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4049

Postkort 12 stk. dobbelte kort med kuverter.

Steiner Safari 8x22 Medl. pris kr. 899,Ikke medl. pris kr. 999,Varenr. 3915

SPAR ,KR. 250

Medl. pris kr. 89,Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4025

Se flere modeller på hjemmesiden

BUTIK

Bestil i Danmarks Naturfredningsbutik på SPAR ,KR. 100

www.dn.dk/butik

Focus Action 10x42

Samkøb af kalender og postkort

Medl. pris kr. 499,Ikke medl. pris kr. 749,Varenr. 3598

Medl. pris kr. 219,Ikke medl. pris kr. 295, Varenr. 3061

Nyheder fra The North Face

SPAR KR. 70,-

SPAR KR. 70,-

Etip handske

Tenth Peak Beanie

Powerstretch handsker

Salty Dog Beanie

Medl. pris kr. 529,Ikke medl. pris kr. 599,Varenr. 4041

Medl. pris kr. 169,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4040

Medl. pris kr. 279,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4044

Medl. pris kr. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4042

Fjällräven

SPAR ,KR. 400

SPAR ,KR. 540

SPAR ,KR. 130

M - McMurdo Parka

Kurovo Down Jacket

TNF Nivis Fleece

Medl. pris kr. 2.799,Ikke medl pris kr. 3.199,Varenr. 4043

Medl. pris kr. 2.259,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4047

Medl. pris kr. 519,Ikke medl. pris kr. 649,Varenr. 4045

Filttæpper

SPAR ,KR. 270

Se flere modeller på hjemmesiden

SPAR KR. 60,-

Övik Lite Jacket

Kånken 16 L

Medl. pris kr. 2.429,Ikke medl. pris kr. 2.699,Varenr. 4038

Medl. pris kr. 539,- Ikke medl. pris kr. 599,Blå: Varenr. 4034 / Sort: Varenr. 4016 Gul: Varenr. 4034 / Putty: Varenr. 4036

SPAR KR. 96,-

Medl. pris kr. 799,Ikke medl. pris kr. 895,Varenr. 4058

Nordic Heater

Canvas Belt

Frost Hat

Keb Fleece Neck Gaiter

Medl. pris kr. 404,Ikke medl. pris kr. 449,Varenr. 4031

Medl. pris kr. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4009 – Sort Varenr. 4010 – Fog

Medl. pris kr. 359,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4032

Medl. pris kr. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4039

Filtfutter Medl. pris kr. 299,Ikke medl. pris kr. 349,-

Varenr. 4057

Varenr. 4056

Varenr. 4052

AVISEN NATUR & MILJØ #4

NOVEMBER 2014

Det er ikke grisen, men produktionen der er syg

email: anm@dn.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Vibeke Lyngse email: vl@dn.dk

REDAKTØR: Eva Frydensberg Holm email: eho@dn.dk

TURREDAKTØR: Sofie Richter Bruhns email: ture@dn.dk Deadline for ture i Avisen Natur og Miljø, marts 2015: 15. januar 2015

Følg vores kamp for en produktion, der giver mere plads til grisene – og naturen.

DN.DK/MRSA

341905

DESIGN: Morten Gorm www.mortengorm.dk

TRYK: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: 45 g UPM Ecoprime

UDGIVER: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 3917 4000, email: dn@dn.dk

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013.

Avisen Natur og Miljø udkommer fire gange om året.

D I N

M

WWW.DN.DK

#4 NOVEMBER 2014

MERE MOR-TID KAN STOPPE MRSA

E D L

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

LÆ

S

G M R AT PE ED IS M R LE T ED SP MM URE L EK E I E M TIV RS NA S E H T T IL R P OL UR B Å D E U D D NIN N

EM N’ G Hvis pattegriS E A R R sene fik længere BE S J A DE tid hos soen, ville V IS forbruget af antibiotika og vækstfremmerne kobber og zink falde til en brøkdel. Dermed kan mere mor-tid i sig selv vende udviklingen af multiresistente bakterier