Natur & Miljø, nr. 4, 15. november 2021

DRØMMEN OM EN GRØNNERE BY …

Forestil dig en by, der giver mere plads til en rig og levende natur … Vi har brug for natur mellem beton og asfalt. For sundheden, klimaet og biodiversiteten.

FJÄLLRÄVEN DUN

Varm og bæredygtig Dun af højeste kvalitet, 100 % sporbar og etisk produceret. Letvægts og pakbar.

Kunsten at holde sig varm Fjällrävens Expedition-kollektion Det var på en ekstrem kold nat i starten af 70’erne, på den

golde Abisko-højslette i det nordlige Sverige, hvor Åke Nordin, grundlægger af Fjällräven, besluttede, at han aldrig mere ville fryse. Det resulterede i, at han udviklede en af de varmeste jakker, der nogensinde er blevet produceret - Expedition Down Jacket.

Expedition-kollektionen er en serie af funktionelle vinterjakker, som er efterkommere af den legendariske jakke fra 1974. Og vi forbliver tro mod de originale designprincipper, vi benytter genanvendt nylon og sporbar dun.

Og vi har det samme klare mål - at holde dig varm på alle dine vintereventyr. Vi ses derude.

www.fjallraven.dk

CHR IS TO FFER M A ROT T

NATURENS STEMME

LEDER

DET NYTTER MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING KAMPEN FOR NATUREN KRÆVER TÅLMODIGHED og vedholden-

Nu, endelig, efter mange års ørkenvandring, begynder forandringerne at ske. Jeg er så taknemmelig for de kæmpestore indsatser, vi ser over hele landet fra grønne ildsjæle.

hed. Det ved vi om nogen her i Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi har kæmpet for naturen i mere end 100 år. I disse år er naturen, miljøet og klimaet blevet en topprioritet hos danskerne og dermed også noget, der optager vores politikere i hele landet. Nu, endelig, efter mange års ørkenvandring, begynder forandringerne at ske.

Jeg er så taknemmelig for de kæmpestore indsatser, vi ser over hele landet fra grønne ildsjæle. Der er f.eks. Anne Marie Steffensen i Aalborg, der gennem mere end 30 år har kæmpet for at få vild natur i Østerådalen. Da hun startede indsatsen i 1988, mødte hun ikke meget opbakning. I dag myldrer området med eksempelvis nattergal, kærsanger og vilde planter, og den sidste del af en å er nu under genopretning. Du kan læse mere om den flotte og vedholdende indsats her i bladet.

Naturen, hvor vi bor, er ekstremt vigtig. Vigtig for vores velbefindende, men også for biodiversiteten her i Danmark.

Naturen i agerlandet er naturligvis afgørende for de arter, der har hjemme her. Derfor kan vi være mere end tilfredse med, at der nu politisk er truffet beslutning om, at 100.000 hektar landbrugsjorder skal overgå til naturen. Det er et klart aftryk fra Danmarks Naturfredningsforening, og det viser, at det nytter at kæmpe. Tak for det!

Kommunerne er helt centrale i at få Danmark i mål, når NATUR & MILJØ

det gælder klima, natur og miljø. Derfor handler det nu om at få de nye kommunalbestyrelser klædt på til opgaven. Min forventning er, at vi vil se en række grønne fremskridt den kommende tid, men intet kommer af intet. Det er vores opgave at presse på, angive løsninger, tage snakkene med vores naboer og de lokale politikere om, hvordan vi når målene i klimaloven, målet om at stoppe tabet af biodiversitet der, hvor vi bor, og hvordan vi sikrer vores miljø, vores rene drikkevand og livet i åen og i fjorden. Det er tålmodighed og vedholdenhed, der har bragt os tættere på målene. Nu skal vi holde fast, for vi kan se, at det nytter.

3

04 : 2021

INDHOLD

INDHOLD

08

03 - LEDER Kampen for naturen nytter!

06 - NY T OG NOTER Nyheder om natur, miljø og klima.

20 - DEN GODE NATURHISTORIE I Vestjylland har bæveren gnavet naturen tilbage.

33 - SLIP HAVEN FRI Guide: Hjælp havens dyr gennem vinteren. Tag ud og hæng op.

36 - INTERVIE W

“En vinter har man med sig langt ind i sommeren”. Liv Ea, forfatter til ny digtsamling.

42 - KONFLIK TART

Hvad gør man, når husmårens kløer pludselig kratter på loftet?

46 - VANDRING

På vandring med børn i De Fynske Alper.

TEMA Bynaturen er under pres. Men ildsjæle kæmper og har skabt bylandbrug i København og vild natur i Aalborg.

51 - KRYDS & T VÆRS Løs ordgåden og vind.

52 - BÅLMAD

Lav julens æbleskiver over bål.

26 30

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

NATURSKOLEN Kan du kende forskel på Danmarks mest almindelige rovfugle?

54 - BØGER

Find inspiration i nye, spændende bøger.

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

56 - NY T FR A DN

Aktuelle historier fra din forening.

MENNESKER OG NATUR En kærlighedserklæring i naturen. Stadig flere danskere vælger naturen som ramme om vielsen.

NATUR & MILJØ

59 - TURE

Kom ud i naturen med din lokalforening.

61 - DN BUTIK

Udnyt din medlemsrabat, og støt DN.

4

04 : 2021

KOLOFON

2 PAR

KOLOFON

NU

549,-

Drømmen om Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør en grønnere by …

RedAktiOne

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

KÆRE LÆSER, FIK DU SAT DIT KRYDS VED KOMMUNALVALGET? I skrivende stund er valget netop skudt i gang, og det tegner til at blive historisk grønt. Den grønne dagsorden vejer tungt hos mange vælgere, og naturen, hvor vi Cathrine Park bor, er vigtig. Både for vores sundhed, for biodiversiteten og for klimacp@allercp.dk et. 80 pct. af os bor i byer, og her oplever mange, at naturen er under konstant pres. Når byen skal udvikles og udvides, er der kamp om kvadratmeterne, og ofte taber naturen. Det kan du læse om i temaet. For vi Marcuslund Karina drømmer om grønnere byer, hvor naturen får plads. Nok ikke så vildt som km@allercp.dk på forsiden af magasinet, hvor vi i et drømmesyn har iklædt Københavns ikoniske Hovedbanegård træer, blomster og vandløb. Men uden drømme, ingen fremskridt ... Der er heldigvis mange gode ambitioner rundtom i Martensen Cecilie landet, og vi håber, at de nye kommunalbestyrelser vil drømme medcm@allercp.dk og fortsætte kampen for naturen – også i byerne.

Vi skriver november, og den mørke tid er over os. Vi trækker indendørs, rykker tættere sammen og tænder lys. Her i bladet kan du møde 22-årige Tina Holdgård Hanse Liv Ea. Hun har klippet og klistret i Natur & Miljø og skabt en smuk digttha@allercp.dk samling, der kredser om årstidernes skiften: “En vinter har man med sig langt ind i sommeren,” skriver hun. Og selvom det er koldt og mørkt, så er der stadig en masse at opleve i naturen. Som altid er der inspiration at Christina Heick hente i turkalenderen bagerst i bladet – og måske æbleskiverne i år skal cg@allercp.dk bages over bål? Rigtig god fornøjelse – og tak for i år.

Redaktør

Art director Stylist

CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM

Overordnet Projektl

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Centerprojektlede forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 309.000 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar.

FORSIDE Territorium Indberetningsfrist 15. jan.

UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun.

Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr.

Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3-udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul.

KONTO AL 5301 + 0000277235 Nr. 4 udkommer 15. nov.

MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt.

DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

5

04 : 2021

tryk

S

REDAKTØR Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 121.764 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

T

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse afTryksag Apropos som kilde sa måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER LANDBRUGSAFTALE

Et vigtigt skridt i den rigtige retning Regeringen har med et bredt flertal indgået en klimaaftale for landbruget, der skal nedbringe landbrugets CO2-udledning med 55-65 pct. i 2030.

Det svarer til en reduktion på 6-8 mio. tons/år.

UDTAGNING AF LAVBUNDSJORDER er et afgørende virkemiddel i den nye aftale, der rummer en ambition om at udtage 100.000 hektar klimaskadelige lavbundsjorder, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) har arbejdet for. Maria Reumert Gjerding, præsident i DN, glæder sig over, at aftalen har hævet ambitionerne markant på bindende

klimamål og udtagning af lavbundsjorder.

“Det er glædeligt, at der nu endelig er kommet en aftale, som sætter rammerne for den grønne omstilling af landbruget, og som sætter nogle forholdsvis ambitiøse mål. Det vil gavne klima, miljø og natur,” siger Maria Reumert Gjerding.

Hun fremhæver samtidig, at der også bliver lagt op til en væsentlig forøgelse af det økologiske areal samt mere skovrejsning. Men der er stadig plads til forbedringer. Blandt andet mener DN, at for mange CO2-reduktioner ligger for langt ude i fremtiden, og kvælstofindsatsen burde være mere håndfast.

NYT SHELTER MED KIG TIL STJERNERNE

DANMARK SAVNER VILD OG STRENGT BESKYTTET NATUR En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har skabt Dansk NaturIndikator (DNI), der kortlægger den danske naturs tilstand. Forskerne fortæller, at vi ingen steder i Danmark er i nærheden af at have beskyttet effektivt mod alle de vigtigste trusler. Desuden er hovedparten af den danske natur uden naturlig græsningsfunktion, og mange af de naturplejede arealer er overgræssede i sommermånederne. Find kortet på: www.bios.au.dk/dni

Nu kan du sove i læ for dug og regn – og samtidig få et helt unikt kig til stjernehimlen. Ved Danmarks største observatorium, Observatoriet i Brorfelde, er der opført fire sheltere alle med vindue i taget. Der er plads til mellem seks og otte personer i hvert shelter, så hele familien kan nyde en nat i det fri. Observatoriet ligger i De Sjællandske Alper med udsigt over Lammefjorden. Både bygninger, landskab og mørket er i dag fredet, hvilket betyder, at udsigten til stjernehimlen bliver ved med at være helt uforstyrret.

Book en unik nat på www.observatoriet.dk NATUR & MILJØ

6

04 : 2021

NYT OG NOTER

REKORDMEGET AFFALD I 2020 11 pct. Så meget mere affald end året før afleverede danskerne på genbrugsstationer i 2020. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Affaldsforening. Mange danskere brugte den ekstra tid i hjemmet under coronakrisen på at rydde op og smide ud, hvilket førte til den rekordstore mængde af affald.

GIV TIL ANDRE. Rundtom i hele

landet kan du finde såkaldte non-profit Repair-caféer. Her tilbyder frivillige at reparere dine ting, der er gået i stykker.

Caféerne har været lukket under corona, men de er nu åbne igen. Du kan finde din åbne lo-

TEMA OM BYNATUR: SÅDAN KAN DU STYRKE BYNATUREN

2 Har du altan, have eller baggård, kan du dedikere et hjørne til vilde danske blomster. Ryd muldjorden væk og se, hvad der dukker op – eller bland med grus og så vilde blomsterfrø.

versitet undersøgte i 2017 det elektronikaffald, der blev smidt ud på fynske genbrugsstationer. De så, at 22 pct. af de mindre elektroniske husholdningsapparater sagtens kunne bruges – endda helt uden reparation.

Mens en anden del af produkterne kunne bruges efter en mindre reparation.

3 Del dine tanker: Fortæl om bynatur og om at give plads til naturen i din beboerforening eller kajakklub, og inspirér din vennekreds. Kan I gøre en forskel ved at give naturen plads?

4 Bland dig som borger.

Vores byer er i hurtig udvikling, og du kan gøre en stor forskel ved at holde dig orienteret om byggeplaner og lignende i dit kvarter og give bynaturen en stemme, når der er borgerhøringer, debat i lokalaviserne og lignende.

DEN GODE NYHED FÅ DINE TING REPARERET — ELLER

DE R Å D

kale Repair-café på www.repaircafedanmark.dk.

I fremtiden skal der på alle kommunale genbrugspladser være et område, hvor man kan aflevere genstande, der stadig fungerer. Så i stedet for at smide ud kan du glæde andre med det, som du ikke længere kan bruge.

NATUR & MILJØ

7

5 Foreslå din kommune at plante flere træer og buske eller lade en del af parker og vejkanter gro til med vilde blomster.

Læs temaet om bynatur på de næste sider.

04 : 2021

KILDE Nina Tofte Hansen, cand.scient. og forfatter

En dansker genererer i gennemsnit omkring 844 kilo husholdningsaffald om året. Fra byggeri, industri og detailhandel kommer der 2,2 tons affald pr. dansker. Tilsammen placerer det Danmark i den absolutte top i EU i forhold til affald pr. person.

Forskere fra Syddansk Uni-

5

1 Bor du højt oppe, kan du sætte en fuglekasse op, f.eks. en mursejlerkasse ved din vindueskarm eller altan eller måske en kasse til flagermus? Stil også gerne vand til dyrene i en gryde eller balje.

DEN DÅRLIGE NYHED BRUGBARE PRODUKTER SMIDES UD.

GO

TEMA OM BYNATUR Bynatur er en fælles betegnelse for alle levende væsner og vækster i byen. Den findes overalt: havne, søer, parker, kirkegårde, baggårde, tage, facader og i vores by- og gaderum.

Naturen i byen er vigtig både for vores mentale sundhed, biodiversiteten og klimaet.

TEMA BYNATUR

E VA FRY D ENS B ERG H O LM TER R ITO R I U M

“VI SK AL SK ABE BYER, DER GIVER MERE PLADS TIL NATUREN, END DE TAGER” Naturen i byen er under konstant pres. Stadig flere mennesker ønsker at bo i byen, og naturen betaler prisen i jagten på ledige kvadratmeter. På trods af grønne ambitioner halter Danmark efter på en række områder. Vi skal blive bedre til at tænke naturen ind i byggeriet – og til at forstå den værdi, som bynatur giver os.

D

et er over ti år siden, at man tog de første spadestik til en ny bydel på Aarhus Havn. I dag står de spændende arkitektoniske bygninger tæt og skaber plads til op imod 12.000 beboere. Til gengæld må man kigge langt efter den grønne natur, der blot har fået omkring fem pct. af arealet. Eksemplet er ikke enestående. Det sker ofte, at naturen må betale prisen i kampen om kvadratmeterne. Ifølge World Economic Forum bor over halvdelen af verdens befolkning i byerne, der dækker bare tre pct. af jordens overflade, og antallet af byboere forventes at stige i de kommende år. Vi bygger tættere og tættere, og pladsen til naturen i byerne bliver tilsvarende mindre.

Og selvom de fleste storbyer i dag har bæredygtighedsstrategier og politikker, der skal sikre gadetræer og grønne områder tæt på borgerne, så er naturen under pres som aldrig før.

Det fortæller Susanne Grunkin, der er landskabsarkitekt i Arkitema og medlem af styregruppen for Green Cities, en EU-kampagne, der arbejder

for grønnere byer i 13 europæiske lande. Hun fortæller, at bebyggelsesprocenten, der angiver, hvor stor en andel af en grund man må bygge på, er ekstremt høj i en by som København. I de nye byområder er den helt oppe på 180 pct., fordi vi bygger i højden.

“Derudover skal der til et nyt boligområde også være plads til veje, parkering, fortove og cykelstier. Det siger sig selv, at det ikke levner meget plads til det grønne,” siger Susanne Grunkin og uddyber: “En tæt by kan godt være bæredygtig, fordi vi måler på faktorer som antallet af boliger og god infrastruktur. Men udfordringen ved fortættede byer er, at vi ikke kan holde ud at være i dem. Der er ikke plads til udelivet, det rekreative og muligheden for at opleve natur i byen. Samtidig ser vi skader efter oversvømmelser, fordi regnvand ikke kan sive naturligt ned. Vi har simpelthen en natur i byerne, der generelt er presset.”

Men er naturen i byen overhovedet vigtig? Ja, lyder det klare svar fra en række eksperter. Bynaturen spiller en afgørende rolle for menneskers sundhed, for biodiversiteten og for klimaet.

NATUR & MILJØ

9

04 : 2021

NATUR MOD PSYKISKE LIDELSER. Siden industrialiseringen har sundhed været den røde tråd i argumentationen for natur i byen, og for et par år siden vakte en gruppe forskere fra Aarhus Universitet international opmærksomhed, da de dokumenterede, at børn, der vokser op tæt på naturen, har en lavere risiko for at udvikle psykiske sygdomme som skizofreni, depression og stress senere i livet.

Forskerne havde kigget på en million danskeres bolig- og sygdomshistorier og sammenholdt det med satellitbilleder, hvor man kunne se, hvor meget natur der fandtes, hvor de var vokset op.

Særligt hvis børnene voksede op med natur inden for en radius af 200 meter, kunne man se en effekt, men natur i helt op til en kilometers radius så ud til at gøre en forskel. Det fortæller biolog og adjunkt Kristine Engemann, der har været med til at lave undersøgelsen.

“Psykologisk kan det forklares med, at byen er et stressende miljø at bo i. Der er mange input og konstante forstyrrelser, som hjernen skal bearbejde. Når vi hører fuglene synge eller

TEMA BYNATUR

I en baggård på Vesterbro har naturen fået lov til at vokse vildt.

Det er vigtigt også at tænke baggårde, altaner og facader med, når vi skal have mere natur ind i byerne, mener eksperter.

bladene rasle i vinden, så fanger det vores opmærksomhed på en afslappende måde. Naturen hjælper med at lade vores mentale ressourcer op,” forklarer hun.

Undersøgelsen viste også, at vand nær barndomshjemmet har samme effekt, og fra andre studier ved man, at biodiversitet også påvirker den mentale sundhed.

“Jo bedre kvalitet naturen har, jo bedre har vi det. Det er der masser af studier, der viser. En kortklippet græsplæne bidrager ikke til velbefindende i samme grad som vild og varieret natur, hvor man kan blive væk og se forskellige planter og træer,” siger Kristine Engemann.

Det er cand.scient. og forfatter, Nina Tofte Hansen enig i. Hun er ved at lægge sidste hånd på en bog om bynatur og peger på, at natur i byen kan træne vores evne til sameksistens.

“I Danmark bor 80 pct. af os i byer,

Når en by rejser sig op fra landskabet, tilfører den området en stor mængde kvadratmeter – både lodrette og vandrette. Hvis vi formår at gøre byens mure, tage og hulrum til levesteder for planter, kan vi skabe en by, som rent faktisk giver mere plads til naturen, end den tager.

NINA TOFTE HANSEN CAND.SCIENT. OG FORFATTER

NATUR & MILJØ

10

04 : 2021

og mange af os har ikke en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Men når vi inviterer naturen ind i byen, får vi et forhold til den, som minder os om det ansvar, vi har for at passe på de andre arter,” siger hun og uddyber: “Vi bor tæt i byen, og derfor lever vi tæt med de andre arter, der også lever her. Der er svaler under gesimsen og jordbier i murværket. Der er måske en ræv, der går på opdagelse i skraldespanden, eller et træ, der skygger for solen i baggården. De små daglige dilemmaer og ahaoplevelser, og muligheden for at vise vores børn en sommerfugl eller et pindsvin, hjælper os med at skabe forbindelse til naturen,” forklarer hun.

MERE RÅ NATUR OG DØD I BYERNE. Selv-

om Nina Tofte Hansen fremhæver, at natur i byen ikke i sig selv kan vende arternes tilbagegang, så mener hun, at vi skal passe på med at undervur-

TEMA BYNATUR

Børn, der vokser op tæt på naturen – også i byerne – har mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser senere i livet. Det viser en dansk undersøgelse.

DET MENER DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kommunerne skal vedtage stærke kommunale natur- og træpolitikker med konkrete mål, handling og finansiering.

Planloven bør ændres, så der bedre kan lægges planer for natur i byerne i kommune- og lokalplaner.

Kommunerne skal bevare eksisterende natur og træer – og planlægge grønne områder i nye bydele.

Vi har brug for et opgør med kortslåede græsplæner og vejkanter. I stedet skal der gives plads til de vilde planter, træer, insekter og fugle.

Kommuner bør have planer med krav om maks. 300 meter til et grønt område og 500 meter til et større naturområde på mindst 5.000 kvadratmeter.

Afsæt ressourcer til grønne partnerskaber og borgerinddragelse, der kan skabe mere og bedre natur på byens arealer.

dere bynaturens betydning for biodiversiteten.

“Mange af os har stadig en forestilling om, at natur kun er noget, der findes på landet; at naturen i byen er en slags andenrangs natur. Men i dag er der primært marker i det åbne land, og mange af vores skove bruges til tømmerproduktion. Så jeg vil vove den påstand, at tager man fem kvadratmeter jord fra bynaturen og fem kvadratmeter landbrugsjord, så er der mest biodiversitet i byen. Der er selvfølgelig en udfordring i forhold til byens støj, lys og andre forstyrrelser, som gør det umuligt for nogle arter at blive byboere, men rigtig mange arter kan sagtens leve i byen, og derfor skal vi prioritere bynaturen.”

At naturen i byen kan gøre meget for den ‛almindelige biodiversitet’, mener også Henrik Vejre, der er professor i landskabsforvaltning på Københavns Universitet.

“Udfordringen er at gribe hver eneste kvadratmeter: parker, vejrabatter og baggårde. At gøre dem vildere, mere selvregulerende og plante hjemmehørende arter. At løse biodiversitetskrisen er en kæmpe udfordring, men jeg mener, at biodiversitet i byen er en lavthængende frugt,” siger Henrik Vejre.

Han opfordrer til at kigge mod Tyskland. For mens vi i Danmark stadig har en tendens til at dressere naturen i byen, er mange tyske byer mere vilde i deres udtryk, og man er bedre til at give naturen plads i planlægningen.

“Biodiversitet belaster ikke nødvendigvis kommunernes budgetter.

Det koster ikke noget at lade tingene gro og lade det døde ligge. Vi skal have mere rå natur og vand i byen. Og så skal vi lære, at natur også er død og ødelæggelse, og nogle gange stinker den og er farlig. Også i byen,” siger

NATUR & MILJØ

11

04 : 2021

Henrik Vejre.

Han peger på, at klare politiske mål kan skubbe til det grønne i byerne – hvis de vel at mærke er målbare. F.eks. har man i Frederiksberg Kommune besluttet, at der skal være udsigt til mindst et træ fra alle boliger. Og kigger vi ud over de danske grænser, fremhæver Henrik Vejre London, hvor man blandt andet i Queen Elizabeth Olympic Park – en kæmpestor park midt i London – stiller specifikke krav til biodiversiteten.

BYNATUR

MOD

KLIMAFORANDRINGER.

Verden over har klimaforandringerne allerede ramt byerne hårdt med temperaturstigninger og regnmængder, som kloakkerne har svært ved at håndtere. Også her kan naturen hjælpe. Træer og grønt på vores arealer, tage og facader kan suge regnvand, binde CO2 og nedkøle ophedede byer.

Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads

TEMA BYNATUR

KILDE Naturhistorisk Museum

BYNATURENS 5 PRINCIPPER

I byen gælder de samme regler for udbredelse af dyr og planter som ude i den ‛vilde’ natur. De fem hovedregler er:

1

2

Variation – jo mere varieret området er, jo bedre.

Mad og vand – arterne skal have noget at leve af.

på Østerbro i København er et eksempel på et ‛klimatilpasset byrum’, hvor man bruger naturen som løsning på klimaproblemerne. I alt har man plantet mere end 500 træer, 7.000 buske og over 6.000 kvadratmeter bunddække af forskellige arter. De nye grønne arealer kan nu suge 30 pct. af regnvandet.

Men selvom mange danske kommuner på papiret har ambitioner om træer og grønne overflader, der kan møde klimaudfordringerne, så hører Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads til sjældenhederne, fortæller Susanne Grunkin.

“Når vi, der bygger byrum og gårdmiljøer, skal løse udfordringen i de tætte byer, er der et hav af funktioner, vi skal forholde os til: ankomstforhold, parkering, renovation og brandkrav blandt andet. Først når de funktioner er opfyldt, kan vi tænke på det grønne. For mens der er normer for, hvor mange parkeringspladser der skal være, er der ikke i samme omfang krav om det grønne. Naturen står svagt i den danske lovgivning om byudvikling og byplanlægning, og derfor kommer den til sidst,” siger hun og uddyber: “Vi medregner ikke den merværdi, naturen kan bidrage med. I Sverige f.eks. arbejder man mere med øko-systemtjenester. Her regner man ind, hvilken merværdi det giver, at træerne suger regnvand og skaber et sundere bymiljø, der kan gøre andre udgifter mindre.”

3

4

5

Plads – jo større, jo bedre.

Men lidt har også ret.

Giv tid – det tager tid for den vilde natur at finde vej og indvandre til området.

Giv slip – naturen kan godt selv.

Sverige er også bedre til at kompensere for de skader, som den eksisterende natur får, når byen skal udvikles. Et eksempel er den svenske

by Bjärred, hvor sammenbindingen af to byområder griber ind i eksisterende naturområder. Allerede i konkurrenceprogrammet skrev man kompensationen ind. Også Singapore er forbilledlig, når det handler om grønne løsninger. Når man bygger i den lille østat, skal man kompensere med det dobbelte antal kvadratmeter natur. Det gør man ved f.eks. at lave grønne tage, grønne facader eller haver på toppen af bygningerne.

BEREGN BYNATURENS VÆRDI. Simon Foght-Nielsen er urban landskabsingeniør i Rambøll. Tilbage i 2018 regnede han på, hvor meget natur der var i den tidligere nævnte nye bydel i Aarhus Havn. Da tallet endte på fem pct. – de grønne tage regnet med – satte han sig for at regne ud, hvad bynaturen kan bidrage med.

Konkret regnede han på, hvad bynaturen i Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads har tilført af merværdi ud fra et klima-, biodiversitets- og økonomisk perspektiv. Og der var store gevinster på alle parametre.

Blandt andet er værdien på ejendommene steget med en halv milliard udelukkende tilskrevet den nye natur.

De nye træer og buske forventes årligt at optage fire tons CO2, hvilket er en femdobling i forhold til tidligere. Og de mange forskellige træer og buske

NATUR & MILJØ

12

04 : 2021

forventes at øge biodiversiteten betydeligt.

“Tænk, hvis man skalerede det op med 500 lignende projekter. Ud over at det potentielt ville øge ejendomsværdierne med op til flere hundrede milliarder kroner, ville vi få solide byer, der kan håndtere klimaforandringerne. Vi ville få sundere byer og øge den biologiske mangfoldighed,” siger Simon Foght-Nielsen.

Han mener, vi er nødt til at udfordre den måde, vi lige nu tænker, når byerne planlægges, hvor vores fokus primært er på de målbare økonomiske rammer: “Det er alt for kortsigtet set i forhold til nogle af de udfordringer, vi står over for.”

Nina Tofte Hansen har ikke regnet i kroner og øre, men hun har en drøm om, at vi i fremtiden kan hæve den grønne barre.

“Når en by rejser sig op fra det flade, danske landskab, tilfører den området en stor mængde kvadratmeter – både lodrette og vandrette. Hvis vi formår at gøre byens mure, tage og hulrum til levesteder for planter, kan vi skabe en by, som rent faktisk giver mere plads til naturen, end den tager.”

Tilbage på havnen i Aarhus diskuteres der p.t., hvad der skal ske på Pier 3, hvor Molslinjen engang lagde til.

Rekreative områder er vigtige, lyder det fra dem, der krydser fingre for, at naturen vinder kampen om de sidste kvadratmeter på havnen.

TEMA BYNATUR

CH A R LOT TE TA A R NH ØJ DA HL S TRØ M TER R ITO R I U M

BYENS ‘GRØNNE LUNGER’ ER FREDET Fredninger er et vigtigt redskab, når de grønne åndehuller i byen skal sikres. I dag er stort set alle parker i København fredet, og det betyder, at kommunen ikke bare kan inddrage de grønne områder, når de skal finde plads til nybyggerier, supercykelstier eller parkeringsanlæg.

‘GRØNNE LUNGER’. Sådan kaldte man

ASSISTENS KIRKEGÅRD STOD FOR SKUD. Det

byens parker, da København i sidste halvdel af 1800-tallet for alvor fik vokseværk. Også befolkningstilvæksten var stor. Man boede tæt med ringe sanitære forhold og uden luft og lys. Kolerasmitten bredte sig, og man besluttede derfor at lade byen vokse ud over sine volde til nye kvarterer på Vesterbro og Nørrebro. På de tidligere volde blev der etableret parker, så byens borgere kunne trække frisk luft. I dag er alle disse parker fredet, så københavnernes grønne pletter ikke forsvinder. Det fortæller Birgitte Bang Ingrisch, der er fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

“Fredning af parker er helt afgørende, ellers vil der hurtigt kunne ske et skred, hvor små bidder forsvinder lidt efter lidt. Kommunen ejer nemlig parkerne, det er derfor både lettere og billigere at udnytte parkerne, når der skal bygges nyt, frem for at købe en gammel nedslidt erhvervsgrund,” forklarer Birgitte Bang Ingrisch.

gjaldt blandt andet Assistens Kirkegård på Nørrebro, som er Københavns vel nok mest kendte kirkegård. Her ligger verdenskendte personligheder som H.C. Andersen og Niels Bohr begravet, og området er et yndet udflugtsmål for tusindvis af københavnere og turister.

Modsat parker kan kirkegårde normalt ikke fredes, da de er beskyttet af kirkegårdslovgivningen. Men for små ti år siden stod det klart, at noget af kirkegården skulle bruges til metrostation, og en stor del af kirkegården skulle ikke længere være kirkegård, men forvaltes af Københavns Kommune. Det fik Danmarks Naturfredningsforening til at forsøge at få hele Assistens Kirkegård fredet. Alternativet kunne nemlig være, at kommunen ville bruge kirkegården til en række byfunktioner som regnvandsanlæg, legepladser, fodboldbaner og lignende.

“Der var kæmpestor lokal opbakning – men vi tabte faktisk sagen i første omgang,” siger Birgitte Bang Ingrisch

NATUR & MILJØ

13

04 : 2021

og fortsætter: “Vi ankede dog straks til klagenævnet, som enstemmigt gav os medhold i, at Assistens Kirkegård rummer enestående kulturhistorie, vigtig botanik og samtidig er rigtig mange københavneres daglige grønne åndehul. Fredningen betyder, at kirkegården bevares med det udtryk, den har i dag, og ikke må inddrages til byudviklingsprojekter.”

Sagen er langtfra enestående. Rundtom i landet er kommunerne pressede, når de skal finde plads til nye anlæg og byggerier. Og jævnligt er det parkerne, der må levere plads til byfunktioner, som lige så godt kunne ligge andre steder. Men har man først taget en bid af parken, så er den taget for altid. Og i de tætte bykerner kommer der ikke flere parker end dem, der allerede er: “Derfor er det vigtigt at stå vagt om og frede den natur, der allerede findes i byerne, så de ikke langsomt gror til i asfalt og beton,” understreger Birgitte Bang Ingrisch.

HER HAR NATUREN I BYEN VUNDET DRØMMEN OM VILD NATUR I AALBORG BLEV TIL ØSTERÅDALEN Orkideer og vilde planter midt i byen. Det var drømmen, da Anne Marie Steffensen sammen med sin mand og deres fælles ven Hans Heidemann Lassen for over 30 år siden henvendte sig til Aalborg Kommune for at høre, hvad der skulle ske med det gamle råstofområde omkring Østerå.

“Jeg så for mig, at vi kunne skabe et rekreativt område midt i byen. Ikke en park, men vild natur med orkideer og vilde planter. Det var dengang, man talte en del om, hvad man

skulle stille op med de jorder, der var taget ud af drift. Jeg tror, det var det, der fik mig på sporet,” siger Anne Marie Steffensen.

borgmesteren med på gåture langs den dengang udrettede å, og hun fik hjælp fra landskabsarkitekt Bent Nielsen til at visualisere idéen om et spændende naturområde tæt på byens centrum. Og langsomt voksede opbakningen hos lokalpolitikerne, og i 1988 gik kommunen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i gang med at genoprette området.

I første omgang var der dog ikke megen opbakning til idéen. Man ville hellere bruge penge længere ude, hvor vandløbene var mere frie. Selv Danmarks Naturfredningsforening, som Anne Marie Steffensen var medlem af, var skeptisk i starten. Men Anne Marie Steffensen var vedholdende. Hun inviterede NATUR & MILJØ

I dag er Østerådalen et attraktivt naturområde med lavvandede søer, våde enge og

14

04 : 2021

et væld af fugle. Blandt andet kan man høre nattergal og kærsanger synge i ådalen om foråret. Og det er et populært område at gå og cykle i. I 1998 blev Østerådalen fredet.

Og nu, mere end 30 år efter at Anne Marie Steffensen henvendte sig til kommunen, er man ved at genoprette det sidste stykke af åen.

“Det gik jo godt, og alle endte med at være stolte og glade, men det var ikke sådan, det startede,” siger Anne Marie Steffensen.

FOTO Nina Tofte Hansen

TEMA BYNATUR

TEMA BYNATUR

SKT. KJELDS PLADS – EN GRØN KLIMAOASE I KØBENHAVN Et fyrtårn for fremtidens klimatilpassede byrum. Sådan beskrives Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads, der er Danmarks første klimatilpassede byrum, som blev indviet i 2019. Visionen er at give naturen lov til at brede sig i samspil med trafik og rekreative arealer.

Over 9.000 kvadratmeter asfalt er blevet erstattet af en grøn oase med over 600 træer og over 7.000 buske i forskellige størrelser og sorter. Den grønne oase skal – ud over at bringe varieret natur ind i byen – fungere som skybrudssikring ved at opsuge 30 pct. af regnvandet der, hvor det lander. Ved skybrud ledes det overskydende vand via skybrudsveje og rør til havnen.

Urban landskabsingeniør i Rambøll, Simon Foght-Nielsen, har regnet på, hvad bynaturen i Bryggervangen og på Skt. Kjelds Plads har tilført af merværdi ud fra et klima-, biodiversitets- og økonomisk perspektiv. Blandt andet er værdien på ejendommene steget med en halv milliard udelukkende tilskrevet den nye natur. De nye træer og buske forventes årligt at optage fire tons CO 2 , hvilket er en femdobling, og de forventes at øge biodiversiteten betydeligt.

“Det er et godt eksempel på, hvor meget værdi bynatur kan tilføre. Det glemmer vi ofte, fordi det er sværere at måle end f.eks. værdien af ejendomme og parkeringspladser,” siger Simon Foght-Nielsen.

I STOCKHOLMS NYE BYDEL GØR NATUREN ARBEJDET På en industrigrund, bare ti minutter uden for Stockholms centrum, finder man et af Europas største byudviklingsprojekter. Den nye bydel Norra Djurgårdsstaden skal rumme ikke færre end 12.000 boliger og 35.000 arbejdspladser, når den står helt færdig i 2030.

FOTO Jansin & Hammarling

Men det er ikke bare antallet af boliger og arbejdspladser, der er højt, det er de grønne ambitioner også. Styringsredskabet Green Area Factor sikrer de grønne værdier, og projektets succes måles blandt andet på kvadratmeter friareal pr. lejlighed, regnvandshåndtering, biologisk mangfoldighed og sociale værdier.

Naturen spiller derfor en aktiv rolle i den nye bydel. Den skal opfylde flere funktioner: skabe NATUR & MILJØ

15

04 : 2021

synergieffekter og levere økosystemtjenester. Eksempelvis skal brede, grønne rabatter med træer både opsamle regnvand, skabe herlighedsværdi og håndtere varmeeffekten.

Stormvand ses som en ressource og ledes til regnbede, fugtige stier, damme og træer i gademiljøet. Og områdets grønne parker skal – ud over at være rekreative områder – fungere som spredningsveje for forskellige insekter og dyr og dermed styrke biodiversiteten.

Hver lejlighed har en lille have på 22 kvadratmeter, og de grønne arealer – parker, grønne tage og grønt i baggårde – spreder sig i alt over mere end 130.000 kvadratmeter.

TEMA BYNATUR

BYLANDBRUG MIDT I BETONJUNGLEN På Refshaleøen i København er et nyt bylandbrug skudt op i år. Blandt de historiske industrihaller dyrker Øens Have og frivillige københavnere grøntsager, fællesskab og forholdet til naturen.

Det civile engagement er drivkraften bag nye grønne initiativer landet over, fortæller forsker.

B

ier kredser om de vilde blomster. Hønsene støvbader, og frivillige har travlt med at binde buketter og luge ukrudt i de mange grøntsagsog blomsterbede. Midt mellem gamle lagerhaller på Refshaleøen i København er Øens Have – Nordens største bylandbrug – ved at gro frem. Bag initiativet står blandt andet Livia Urban Swart Haaland, der for syv år siden også var med til at starte ØsterGros tagfarm, en byhave på taget af en bygning i København.

“Vores vision er at skabe involverende bynatur. Vi vil gerne give byboerne jordforbindelse og skabe grønne åndehuller med plads til naturen og alt det liv, der ikke kan leve, hvor der kun er asfalt,” siger Livia Urban Swart Haaland.

På et tag på Østerbro ligger den økologiske taghave ØsterGro, der gik forud for Øens Have.

ILDSJÆLE SKABER GRØNT FÆLLESSKAB.

NY BOG DYRK DINE EGNE FØDEVARER I BYEN Mads Boserup Lauritsen står bag firmaet TagTomat. I 2016 udgav han bogen “TagTomat. Vejen til grønne fællesskaber i byen”.

Han står nu bag endnu en bog om bæredygtige fødevaresystemer- og fællesskaber. Bogen har inspirerende fortællinger om iværksættere og grønne fællesskaber samt guider til, hvad du selv kan gøre.

Køb bogen “Grow like tomorrow. Vejen til fremtidens bæredygtige fødevaresystemer” i medlemsbutikken.

NATUR & MILJØ

16

04 : 2021

På en rejse til New York for ni år siden besøgte Livia en tagfarm, og det tændte idéen om et lignende sted i København. Sammen med to andre gik Livia i gang med at undersøge muligheder og stødte i den forbindelse på en arkitekt, som var del af det nye klimakvarter på Østerbro. Der var endnu ikke tænkt grønne tage ind i planen, så Livias idé skabte begejstring. Kommunen og Fonden for Økologisk Landbrug gav tilskud, og så kunne drømmen realiseres – i første omgang på Østerbro: “Sammen med alle de lokale, der ville være med, knoklede vi på og fik skabt Danmarks første tagfarm – ØsterGro – på 600 kvadratmeter med grøntsager, bier og høns,” forklarer Livia Urban Swart Haaland og uddyber: “Vi kan ikke være selvforsynende i

TEMA BYNATUR

CH A R LOT TE TA A R NH ØJ DA HL S TRØ M TER R ITO R I U M

Frivillige hjælper med at dyrke grøntsager, blomster og bær på Øens Have på Refshaleøen.

Det er skønt at se de mange grønne initiativer, der er i gang i København ...

Men jeg synes også, at vi kan lære noget af andre byer som Paris, hvor der er gamle træer på hver gade, og hvor naturen får lov til at vokse vildt.

DAVID CARMONA FRIVILLIG I ØENS HAVE OG ØSTERGRO

byen med bylandbrug, men vi ønsker at skabe en forbindelse til naturen – også i byen. Det har vi gjort på ØsterGro i syv år og nu også i Øens Have.

Her har vi meget mere plads og kan dermed også dyrke endnu flere planter, der ikke skal fungere som føde for mennesker, men kan tiltrække fugle og insekter.”

33-årige David Carmona er uddannet arkitekt og kom til Danmark fra Frankrig for syv år siden. I dag er han en fast del af den frivillige stab, der hjælper med at dyrke grøntsager i Øens Have og på ØsterGro. Han er vokset op i en lille by i Sydfrankrig, og selvom han elsker at bo i København, så savner han også naturen.

“Bare fordi vi bor i storbyen, må vi ikke miste forbindelsen til naturen. At komme i Øens Have er derfor megavigtigt for mig. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan inNATUR & MILJØ

17

04 : 2021

tegrere naturen i byen,” siger han og fortsætter: “Det er skønt at se de mange grønne initiativer, der er i gang i København.

Og den bynatur, der findes i f.eks. Botanisk Have eller havnen, der er så ren, at man kan bade i den, er også fantastisk. Men jeg synes samtidig, at vi kan lære noget af andre byer som Paris, hvor der er gamle træer på hver gade, og hvor naturen får lov til at vokse vildt. Men vi er på rette vej!”

CIVILT ENGAGEMENT ER DRIVKRAFTEN. De

sidste 10-15 år er borgerdrevne initiativer som bylandbrug, fødevarefællesskaber og byhaver spiret frem i landets større byer. Anders Blok, der er klimasociolog og forsker på Københavns Universitet, har sammen med Friluftsrådet lavet en undersøgelse, der har lokaliseret næsten 250 fællesskaber. Han peger på, at blandt andet

Vores vision er at skabe involverende bynatur. Vi vil give byboerne jordforbindelse og skabe grønne åndehuller.

LIVIA URBAN SWART HAALAND INITIATIVTAGER TIL ØSTERGRO OG ØENS HAVE

dagsordner som klima og biodiversitet i byen har været med til at skubbe til de urbane fællesskaber.

“En stigende del af byens beboere er bekymrede. Ved at engagere sig i et fødevarefællesskab eller en byhave i lokalområdet kan bekymringen omsættes til handling, de kan tage deres børn med og få jord under neglene,” fortæller Anders Blok.

Men mens interessen for byfællesskaberne er blevet større og større blandt borgerne, er det omvendte sket hos kommunerne.

“Der var en overgang, for syv-otte år siden, hvor de civile initiativer fik stor opmærksomhed fra kommunerne. Men jo mere kommunerne løber efter de store dagsordner, jo mindre har de øje for de små civile initiativer.

Man ser ikke, at det lokale fødevarefællesskab kan skubbe særlig meget i forhold til de store planer om at mindske kommunens CO2-aftryk eller højne biodiversiteten.”

Han peger på, at en af de største udfordringer for byhaver, bylandbrug og andre fællesskaber er, at aktiviteterne foregår under midlertidige vilkår med en kontrakt på tre-fire år. Øens Have har en lejekontrakt på syv år. Så skal kommunen i gang med at bygge boliger på øen, hvorefter det er usikkert, hvad der sker med landbruget. Livia Urban Swart Haaland håber dog, at haven får lov at blive og allerhelst på

David Carmona kom til Danmark fra Frankrig for syv år siden. I dag er han frivillig både i Øens Have og på ØsterGro. Her finder han den tilknytning til naturen, som han har savnet. den grund, hvor de er nu, da det er en af de få grunde på Refshaleøen, der ikke er forurenet.

“Midlertidige aftaler kan være fint nok, hvis man skal lave parkour eller have en kaffevogn stående, men det er ikke fint nok, hvis man arbejder for at bevare de grønne arealer,” siger Anders Blok. Han mener, at det er en fejl, for uden borgerne kommer man ikke i mål med de store dagsordner.

Tilbage på Refshaleøen fortæller Livia, hvordan det grønne fællesskab

forbinder byboerne med naturen: “Det er sindssygt vigtigt for vores mentale sundhed og for vores måde at opfatte verden på. Vi får øjnene op for alt det liv, der findes omkring os, hvis vi giver det plads. Jeg er meget optaget af, hvordan vi skaber natur i de rum, der findes mellem husene. Jeg synes, det er smukt, når vi kan give noget tilbage til naturen på en gammel industrigrund eller på toppen af en bygning,” slutter Livia Urban Swart Haaland.

MÆLKEBEVÆGELSEN ER NAVNET PÅ ET HELT NYT PROGRAM FOR BÆREDYGTIG MÆLKEPRODUKTION, SOM BYGGER OVEN PÅ ØKOLOGIEN MED HIDTIL USETE KRAV TIL LANDMÆNDENE OM FOKUS PÅ KLIMA, DYREVELFÆRD OG BIODIVERSITET. Det langsigtede og klare mål med Mælkebevægelsen er at skabe en dynamisk bevægelse imellem landmand, forbruger og mejeri, så man ved køb af Mælkebevægelsens produkter direkte støtter de landmænd, og det fællesskab, der arbejder for at yde den ekstraordinære indsats for at løse de klimaproblematikker, som er i dansk landbrug i dag, på allerhøjeste klinge.

MEJERI MED REN MÆLK I KARTONEN

Men som Mejerichefen hos Naturmælk siger: ”En bevægelse er aldrig stærkere end de kræfter, der bliver lagt i den, og her har vi altså brug for at trække læsset i samlet flok; landmænd, mejerier, og forbrugere. Hvis vi skal lykkes med den her omstilling, som er vores generations vigtigste opgave, er vi nødt til at aktivere hele værdikæden fra jord til bord og stå sammen om at turde tage de næste skridt”.

Efter at forbrugerne i efteråret stiftede bekendtskab med det første produkt i Mælkebevægelsens serie, nemlig minimælken, lanceres nu næste produkt, Mælkebevægelsens Acidophilus Tykmælk.

Igen er det et produkt lavet på mælk fra bare 2 landmænd, der repræsenterer Mælkebevægelsen, men hvis mælk forarbejdes uden homogenisering, høj pasteurisering og syrnet med LA-5®, en acidophilus lactobacillus- og med en fedt procent på ca.3,5% og protein på 4,5% bliver resultatet til en virkelig, blød og velsmagende A-tykmælk.

Produktet findes hos landets grossister, der leverer til alle foodservice kunderne, men den private forbruger bliver heller ikke snydt, de kan få produktet hos nemlig.com og i Bilka & Føtex.

Mælkebevægelsen klar med Acidophilus tykmælk Et nyt tiltag, som længe havde været undervejs, ser nu dagens lys. Hvad gemmer der sig så bag Mælkebevægelsen; hvem er med og hvad vil man overhovedet med dette initiativ?

Mælkebevægelsen er for alle de landmænd, der vil gå skridtet videre, som 24/7 fokuserer på klima, dyrevelfærd og biodiversitet. For at sikre, det virkelig sker skal den økologiske landmand helt fundamentalt kunne opfylde 10 krav; de skal aktivt handle ud fra en klimahandlingsplan, de skal opfylde Fødevarestyrelsens maksimale 3 hjerter, være godkendte af Dyrenes Beskyttelse, kun bruge grøn strøm i deres produktion, udføre aktiviteter der øger og tilgodeser biodiversiteten, og så skal de løbende deltage i staldskoler og udviklingsgrupper- og være ambassadør for Mælkebevægelsen.

DYREVELFÆRD BIODIVERSITET KLIMA LÆS MERE PÅ NATURMÆLK.DK

Indtil videre er det meget få landmænd, der kan skrive under på de opfylder alle nævnte krav, men enkelte kan- og de står så til at få en direkte belønning for deres indsats.

NATUR & MILJØ

19

04 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

DEN AKTIVE BÆVER GNAVER VÆRDIFULD NATUR TILBAGE Bid for bid spiser den sig igennem pil og birk, bygger dæmninger og genskaber søer og vandløb. Den flittige gnaver var egentlig uddød i Danmark, men for 20 år siden blev bæveren sat ud i Klosterheden i Vestjylland og kan nu bryste sig af at spille en vigtig rolle i et af Danmarks mest spektakulære naturgenopretningsprojekter.

D

en krydrede duft af porse fylder næseborene. De mange porsebuske vokser tæt langs kanten af den store, nye sø, og her får de lov at stå i fred – for bæveren kan ikke lide dem.

Før var her bare en slugt; en fordybning i landskabet bevokset med pil, birk og porse. Men nu svømmer fiskene i vandet, og det er, som om der netop i dag flyver usædvanligt mange guldsmede hen over vandoverfladen.

Efter en lille gåtur ser vi årsagen til, at her nu er en sø og ikke bare en slugt: En stor dæmning stemmer vandet op. Det er et solidt og mange meter langt bygningsværk. Der er meget vand i søen, det overskydende risler ud over dæmningen og danner et stort vådområde nedenfor. Her står benbræk i fuldt flor, hvide totter af kæruld, og et kæmpe, rødt tæppe af soldug dækker jorden.

“Se lige her!” siger Thomas Borup Svendsen, skovrider og seniorkonsulent ved Naturstyrelsen, og peger på en tydelig sti i landskabet. Sammen med biolog ved Naturstyrelsen Henning Aaser viser han rundt i Klosterheden i Vestjylland. Stien, som Tho-

mas Borup Svendsen har udpeget, går fra søen og op i skoven. Vi følger den langt op og kommer til en lysning mellem de mange nåletræer, der står helt urørt. Herinde har bæveren fundet noget, den kan lide: egetræer. Kun overgnavede stubbe står tilbage. Henning Aaser finder et stykke nydeligt tilskåret træ. Det er omkring 40 centimeter langt og 10 centimeter bredt.

“Den størrelse laver bæveren, for så kan den bære det med forpoterne,” viser han.

I det hele taget er det ikke svært at se, at bæveren holder til i området: Væltede træer, afgnavede stubbe, store bunker af kviste, stier og slæbespor præger landskabet – og så naturligvis den store sø.

VAND OG LYS I DE GAMLE SLUGTER. Thomas Borup Svendsen var med fra starten, da man for 20 år siden satte 18 bævere ud i Klosterheden i Vestjylland. Han fortæller, at målet var at få genskabt noget af den natur, som igennem flere hundrede år er forsvundet: skovsumpe, småsøer, det døde ved i skovene og lysningerne i tætte krat.

“Bæveren er en økologisk nøgleart. Den skaber nogle naturtyper, som er meget

NATUR & MILJØ

20

04 : 2021

Træer spidset som en blyant er et tydeligt tegn på, at bæveren har været på spil.

Bæveren bidrager med dødt ved, der kan blive levested for både svampe og insekter ...

K A MILL A H US TED B ENDT S EN MIK K EL J E ZEQU EL

DEN GODE NATURHISTORIE

gavnlige for biodiversiteten. Håbet var, at bæveren ville brede sig og skabe den slags natur flere steder.”

Og det er lykkedes særdeles godt. De oprindelig 18 bævere er i dag blevet til godt 200, og bæveren breder sig ganske langsomt og findes nu i hele Storå-systemet, Varde Å og Omme Å. Den er set ved Viborg og toppen af Skjern Å, og bæverfamilier bor nu permanent i Thy og Himmerland.

Aarhus Universitet har overvåget de direkte effekter af bæverens tilstedeværelse, men påvirkningen i naturen er tydelig for alle. Klosterheden blev grundlagt som produktionsplantage i 1800-tallet, og det karakteristiske ved området er de mange smeltevandsslugter, hvoraf mange har ligget tørre og overgroede hen. Bæveren har nu sat sit præg på alle slugtområderne. Den har fældet vegetationen og lavet søer og synliggjort vandløb.

“Vi har fået meget mere vand i landskabet.

Selv der, hvor vi ikke vidste, at der var vand, har bæveren fået det frem. Den har lavet mange flere lysåbne områder og gjort landskabet og naturen mere varieret,” fortæller biolog Henning Aaser.

Bæveren fælder træer, og bygger dæmninger.

I Vestjylland har bæveren skabt lysåbne områder og gjort landskabet mere varieret.

DER ER LIV I DE DØDE. Vi står ved et væltet bø-

Bæveren er en økologisk nøgleart.

Den skaber nogle naturtyper, som er meget gavnlige for biodiversiteten.

THOMA S BORUP S VENDSEN SENIORKONSULENT, NATURSTYRELSEN

NATUR & MILJØ

21

getræ. Det har ligget der nogle år, og Thomas Borup Svendsen går hen for at studere det nærmere. Han har en stor passion for svampe og finder straks både håret læderporesvamp, tøndersvamp og to-tre andre arter.

“Noget af det vigtige, som bæveren bidrager med, er dødt ved. Og dødt ved er ikke bare dødt ved. Der er stor forskel på, om det er stående, liggende, gammelt, nyt, om det er i sol eller skygge, over eller under vand. Forskellige svampe og insekter kræver forskellige forhold, og bæveren er leveringsdygtig på alle parametre. Der dannes helt nye biotoper her. Alene de mange forskellige lag i bæverens dæmning indeholder hver deres liv. Man kan sige, at der er liv i de døde,” siger skovrideren.

04 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

EUROPAS STØRSTE GNAVER STØRRELSE: Bæveren er Europas største gnaver. Den kan blive mellem 95 og 135 centimeter i kropslængde og vejer mellem 15 og 35 kilo.

FØDE: Bæveren er vegetar. Den spiser skud, knopper og blade af løvtræer og vandplanter. Om vinteren spiser den bark, favorittræerne er bævreasp, birk og pil.

LEVESTEDER: På land er bæveren noget klodset, den bevæger sig bedst i vand. Den bygger gerne dæmninger, der opstemmer vandet i små vandløb, så der dannes en sø. Bæverens bo har altid åbningen under vandet. Den kan også grave kanaler op til de træer, den fælder enten for at spise dem eller bruge dem til byggemateriale i bo eller dæmning.

FORMERING: En han- og hunbæver danner par for livet. De får mellem to og seks unger omkring maj og juni. Ungerne bliver i boet op til to år og hjælper med at passe næste års kuld.

SÆRLIGE EGENSKABER: Bæveren markerer sit territorium med bævergejl – et duftstof, der kommer fra to kirtler under halen. Bævergejl var sin vægt værd i guld i middelalderen og har været brugt til medicin, som elskovsmiddel og som desinficerende middel.

STATUS: I Europa har bæveren været tæt på at uddø, den er blandt andet blevet jaget på grund af sin formidable pels.

Bæveren er fredet i Danmark.

NATUR & MILJØ

22

04 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

NATUR & MILJØ

23

04 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

linje og fortsætter: “De er begyndt at fælde træer og lave dæmninger, og man begynder så småt at møde bævere også uden for Arresø-området. Mit håb er, at de breder sig til Gribskov, så vi kan få vand i nogle af de gamle udtørrede moser og flere lysåbne arealer.

Og så kan flere få fornøjelse af bæveren, jo mere udbredt den bliver. Det er virkelig et fornøjeligt, nuttet dyr med nogle særlige sociale relationer. De er sjove at iagttage, og det kan være med til at få flere folk ud i naturen.”

Naturstyrelsen Nordsjælland har allerede oprettet to pladser, hvor man kan være heldig at spotte bæveren, og de er godt besøgt. I alt er der nu omkring 50 bævere på Sjælland.

BÆVER I DANMARK I 1999 blev der sat 18 bævere ud i Klosterheden i Vestjylland, i dag er der godt 200 bævere i det jyske.

I 2009 til 2011 blev der sat 23 bævere ud ved Arresø i Nordsjælland, i dag er der godt 50 sjællandske bævere.

Der har levet bævere i Danmark i mange årtusinder, men de blev udryddet for cirka 2.500 år siden.

Målet med at genudsætte bævere var at få genskabt noget af den natur, som igennem flere hundrede år er forsvundet: skovsumpe, småsøer, dødt ved og lysningerne i tætte krat.

Bæverens tilstedeværelse ses tydeligt i dag, og det til gavn for planter, svampe, insekter, padder, flagermus, fisk og fugle.

EN NATUR I UDVIKLING. Den bæverskabte natur med mere vand, dødt ved og flere insekter har mange store og positive følger, forklarer de to naturfolk. De mange insekter tiltrækker fisk og fugle. Isfuglen ses i stort antal sammen med forskellige andefugle, og de mange små søer er også gode for både frøer og tudser. Før bæveren kom, fandt man kun den spidssnudede frø ét sted, nu findes den i mange søer. Butsnudet frø er for alvor begyndt at indtage området, og der er registreret syv nye flagermusarter i plantagen de seneste år.

“Klosterheden er en plantage i naturmæssig udvikling. Vi har ikke belæg for at sige, at alle nye fund skyldes bæveren.

Nogle skyldes sikkert også klimaforandringer, og at man er blevet bedre til at registrere, men jeg vil godt lægge hovedet på blokken og sige, at bæveren helt sikkert har skabt en langt større diversitet og et større antal af arter her,” siger Thomas Borup Svendsen.

BÆVEREN TRIVES OGSÅ PÅ SJÆLLAND. Det er ikke kun i Vestjylland, man har haft et ønske om mere bæverskabt natur. I årene 2009 til 2011 blev 23 tyske bævere sat ud i området ved Arresø i Nordsjælland.

“Området ved Arresø er lidt anderledes end i Vestjylland, og bæveren har ikke haft så lang tid til at komme på plads, men det går godt,” konkluderer Niels Worm fra Naturstyrelsen Nordsjælland på en telefonNATUR & MILJØ

24

BÆVEREN HJÆLPER MED NATURPLEJE. Det har været learning by doing for Naturstyrelsen i Vestjylland at arbejde med bævere i Danmark. Ingen har gjort det før.

“Bæveren er sådan set nem at sætte ud.

Den skal nok selv modellere området, som den vil have det. Der skal bare være lidt vand og gerne piletræer,” fortæller Thomas Borup Svendsen. Det svære kommer bagefter. Bæveren er meget entreprenant og initiativrig, og det kan skabe konflikter med naboerne.

“Vi bruger mange ressourcer på at hjælpe folk med bæverproblemer, og vi tager det meget alvorligt de steder, hvor bæveren generer folk,” siger Henning Aaser og fortæller, at bæveren skam også har skabt ravage på Naturstyrelsens egne arealer: “Vi ved jo, at den er meget glad for pil og birk. Men pludselig havde den gnavet al barken af op til en meter på en håndfuld store, gamle ædelgraner. Dét havde vi ikke forudset, og vi ved ikke hvorfor,” fortæller han og nævner samtidig episoden med ‘Den Store Egetræsmassakre’, hvor bæveren fældede en masse egetræer, som Naturstyrelsen havde plantet for at skabe mere varieret skov.

“Men det skal også nævnes, at vi nogle steder sparer penge, fordi bæveren hjælper med at holde slugterne fri for træopvækst.

Et arbejde, der tidligere blev gjort manuelt, men nu gør bæveren det. Og når den holder sig til steder, hvor det ikke er til gene for nogen, så er det altså en fornøjelse at følge med i alle dens aktiviteter og udviklingen i naturen,” siger Thomas Borup Svendsen.

04 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

VORES ARV

VORES

NATUR Vidste du, at du kan lade naturen arve lidt efter dig?

Fotos: PxHere og DN

Danmarks Naturfredningsforening taler naturens sag, når unikke landskaber, truede og sårbare dyr eller rekreative områder er under pres. Vi arbejder for meget mere natur i Danmark til glæde for danskerne og alle de dyre- og plantearter, vi deler pladsen med.

Du kan være med til at beskytte Danmarks smukkeste landskaber, vores frie kyster og sårbare dyr og planter ved at lade naturen arve lidt efter dig i dit testamente.

Fordele for dig og naturen

Kontakt

• Du sikrer, at din stemme bliver hørt i fremtiden.

Udfyld og send kuponen, eller kontakt DN’s rådgiver Lone Norup T: 3119 3262 M: Lone@dn.dk

• Du får gratis advokatrådgivning, så testamentet bliver tilpasset din situation og ønsker, og samtidigt er juridisk korrekt.

• Du får 5.000 kr. i tilskud til oprettelsen af dit testamente.

Se mere om, hvordan du skriver dit testamente og se flere fordele for dig og naturen på www.dn.dk/testamente



Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Ja tak – giv mig mere information om:   

Sådan opretter du et testamente og giver en testamentegave Fordele ved testamentegaver Værd at vide om arv og testamenter



En liste med tre forslag til advokater i dit lokalområde

Jeg ønsker at: Blive ringet op 

Modtage et brev 

Modtage en mail 

Navn:...................................................................................................................................

Adresse:..............................................................................................................................

Postnummer/by:...............................................................................................................

Tlf.nr:...........................................

E-mail:......................................................

NATUR & MILJØ

25

04 : 2021

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

MENNESKER OG NATUR

EN K ÆRLIGHEDSERKLÆRING I NATUREN Stadig flere par skifter kirken eller rådhuset ud med strandenge og græssende køer, når de skal give hinanden deres ja. Det samme gjorde Tobias og Amanda Badu. Naturen spiller så stor en rolle i deres liv, at den naturligvis skulle med til bryllup.

NATUR & MILJØ

26

04 : 2021

F

MENNESKER OG NATUR

L AU R A ELISA B E TH LIND TH O M A S S KO U

or en stund siden stod de vilde blomster i markskellet, våde af morgenduggen. Men nu lyser de lilla, gule og røde farver op i en krans om Amanda Badus hoved på denne sommerdag, hvor hun og Tobias skal give hinanden deres ja. Midt i naturen.

Her på Kalvebod Fælled på Vestamager forstyrres den dybblå himmel kun af solen, der hilser de fremmødte gæster velkommen.

Gæsterne, der er kommet fra København, Fyn, Sønderborg, London og Afrika, er stimlet sammen på en åben eng i to lange rækker. Til tonerne af Louis Armstrongs ‘What a Wonderful World’ bliver Amanda ført op gennem buske og græsmarker – hen til en kærlighedsport af gyldenris og andre vilde blomster. Og her står hendes kommende mand, Tobias, og venter. Det samme gør Tårnby Kommunes borgmester, Allan Andersen, der beder alle rykke nærmere. For nu begynder vielsen.

Efter et par minutter med intense blikke, smil og rituelle ord er vielsen fremme ved borgmesterens afslutning: “Og nu forkynder jeg jer for rette ægtefolk at være.”

Gæsterne hujer og klapper, og hånd i hånd forlader ægteparret markerne for at tage hul på resten af dagens program – champagnereception bag brombærkrattet, middag med lokale råvarer i naturcenterets restaurant på fælleden og dansefest hjemme i haven.

“Vielsen var lige, som den skulle være. Familie og alle vores venner er kommet. Min brud sprudler og ser smuk ud. Solen skinner, det er 25 grader, og vi er omgivet af den her skønne natur,” fortæller en glad Tobias.

KÆRLIGHEDSDANS MELLEM BY OG NATUR. Kalvebod

Fælled er en del af Naturpark Amager, der ligger klos op ad København. Her på Vestamager bliver byens pulserende liv afløst af vilde marker, lukket reservat for sjældne og velkendte fugle, sletter og strandenge, hvor padder, sommerfugle og andre dyr bor. På en gang spiller storbyen og naturen sammen og er hinandens modsætninger.

Som kulde og varme, nord og syd, sort og hvid.

Og det var netop denne kinddans mellem storby og natur, der fik valget til at falde på det vestlige Amager, da Amanda og Tobias besluttede at skifte rådhusets mursten og beton ud med brombærkrat og fuglefløjt.

“Det bliver mere nærværende og personligt, når det foregår i naturen. Vi har brugt området rigtig meget. Så det er mere os end en rådhushal med kedelige malerier. Her er naturen med til at male et levende billede på vores liv. Så hvorfor NATUR & MILJØ

27

04 : 2021

MENNESKER OG NATUR

ikke blive gift ved siden af en ko – med 8Tallet i baggrunden. Her møder naturen storbyen. Det er lige os,” siger Amanda og henviser til det ikoniske lejlighedskompleks, der er bygget som et kæmpe 8-tal og ligger klos op ad fælleden. Tobias er enig: “Man står ikke på et rådhus og føler, at man skal være et eller andet for at passe til omgivelserne. Det er mere afslappende udenfor. Der er højt til himlen.”

STADIG FLERE VÆLGER NATUREN TIL. I dag

træffer et stigende antal brudepar samme grønne valg som Tobias og Amanda. I flere byer er det sat i system, så par kan blive viet på udvalgte steder og datoer. Som i Aarhus, hvor Den Uendelige Bro på stranden siden 2017 har dannet ramme om borgerlige vielser.

Det samme gælder i København.

Her kan par blandt andet blive viet på Amager Fælled og stranden i Amager Strandpark som en del af tilbuddet: I Do Copenhagen. Siden 2014 har landets største kommune haft dette tilbud og oplever en stigende efterspørgsel. I 2018 blev 80 par viet udenfor, i 2019 var det steget til 143 par, og i 2020 sagde 338 par ja til hinanden i det fri. Og det forventes, at 407 par vil blive viet udenfor i år.

I kirken er det også blevet nemmere for præsten at rykke ud i naturen. Siden 2013 har folkekirkens præster frit kunnet forlade kirken for at vie brudepar i det fri. Derudover er der alle de steder rundt i landet, hvor giftefogeder og borgmestre vier brudepar på personligt udvalgte steder under åben himmel.

“Det giver en anden oplevelse, når vielsen foregår i naturen,” siger Allan Andersen, borgmester i Tårnby.

PAGTEN MED NATUREN. Ifølge Klaus Æ.

Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, er der flere ting på spil, når så mange brudepar vælger at rykke vielsen ud i naturen. F.eks. vil vi gerne sætte vores eget personlige præg på vielsen og gøre den til en unik oplevelse, som ikke ligner alle andre vielser.

“Individualiseringen er en af de stærkeste megatrends, vi har set.

Tidligere handlede vielser om at vise, at man hører sammen under kirken og samfundet – at man indordner sig under én og samme kultur. Man skulle ikke stikke ud. Nu vil vi netop gerne skille os ud og blive lagt mærke til. Og derfor designer vi vores egne vielser,” siger han og fortsætter: “Og her kommer naturen og det romantiske ind over. I stedet for at blive viet i en kirke eller på rådhusets kontor vil mange i dag hellere ud under solen og den åbne himmel, hvor de kan være i pagt med naturen. Det mere spirituelle forhold til naturen er ved at vende tilbage, i takt med at vi oplever naturen som mere og mere truet, f.eks. på grund af klimaforandringerne. Det samme ser vi inden for begravelser. Flere og flere får også deres urne nedsat på skovgravpladser.”

Han peger på, at naturen længe har været en del af vielsen, f.eks. i form af hvedekorn eller riskorn, som man kaster på det nygifte par som et frugtbarhedssymbol. Og brudebuketten er også et stykke natur, som har været en vigtig del af vielsesritualet i mange år – med stor symbolsk betydning.

“Når så mange brudepar i dag ligefrem rykker vielsen ud i naturen, handler det i høj grad også om at være i harmoni med naturen. To mennesker har fundet hinanden og skal formentlig have børn og stifte familie.

Det hele er på en eller anden måde en del af naturens kredsløb,” siger Klaus Æ. Mogensen.

Han tror også, at coronapandemien har sat sit aftryk på det stigende antal udendørs vielser de sidste to somre, hvor restriktioner som mundbind og forsamlingsforbud har gjort vielser inden døre sværere: “Men tendensen med at blive gift udenfor var der også før corona. Og jeg tror, at vi fortsat vil se mange vielser i naturen fremover – også efter corona,” siger han.

FLYTTEDE UD TIL DET GRØNNE. Tobias og

Amanda mødte hinanden for ni år siden en sen aften på et af Istedgades

NATUR & MILJØ

28

04 : 2021

At være i naturen giver virkelig et stykke hverdagslykke – man bliver så glad.

AMANDA BADU

EFTERSKRIFT Tobias og Amanda, der venter tvillinger til marts, er siden reportagen blevet så bidt af naturen, at de er flyttet i et bæredygtigt bofællesskab i Hvalsø – midt i naturen. Her er husene bygget så klimavenligt som muligt, i træ, og der er fokus på deleøkonomi, selvforsyning og lavt energiforbrug.

De har køer, høns og får, og de økologiske afgrøder dyrkes efter principper om permakultur, hvor jorden slides mindst muligt.

MENNESKER OG NATUR

værtshuse. Et halvt års tid efter flyttede de sammen i en lejlighed midt i København, som var deres hjem, indtil de købte hus med det grønne Vestamager i baghaven og storbyen med dens kulturelle tilbud, arbejde, og venner tæt på. Her bor de med deres datter, Charlie, på 4 år.

“Vi vil gerne have luft og ro omkring os – og lettilgængelig natur, som ikke kræver, at vi skal pakke en taske og gå i Nørrebroparken,” fortæller Amanda og bliver suppleret af Tobias: “Det er vigtigt for mig, at min datter ikke vokser op i en baggård. Jeg er selv vokset op tæt på naturen og havde frihed til at cykle rundt på stierne, gå ud på marker og klatre i træer. Den frihed skal min datter også have.”

Amanda derimod er vokset op midt i København, men efter hun er blevet mor, har hun fået et stort behov for at være i naturen: “Både sammen med Tobias og vores datter, men også alene for lige at blive blæst igennem. For nogle gange kan man godt være fyldt op. Her giver naturen mig en indre ro,” siger hun.

CHAMPAGNEBOBLER I BROMBÆRKRATTET.

Tilbage på fælleden er de første gæster så småt ved at finde vej til receptionen. Langt væk kan man ane en masse birketræer. De er spiret frem fra frø blæst ind fra Sverige. Engang var der hav her, men i tiden under 2.

Verdenskrig blev området inddæmmet til militært terræn. Derefter voksede vild natur frem og overtog området, og i dag er det besluttet, at hele skoven, der er Danmarks største birketræsskov, skal være urørt skov – for naturen og arternes skyld.

Urørt eller ej – nu, hvor Amanda og Tobias har erklæret hinanden deres kærlighed, kan bryllupsfesten gå i gang.

“Så er der champagne, rosé og hvidvin,” råber parret i kor.

I horisonten forsvinder et par skyer i det uendelige hen over birketræerne. I den anden retning titter Københavns tårne og spir frem. Her mellem by og natur er et nyt kapitel begyndt. I kærlighedens tegn.

NATUR & MILJØ

29

04 : 2021

NATURSKOLEN

NATUR & MILJØs

NATURSKOLE

MAN SK AL IKKE BARE SKUE FUGLEN PÅ FJERENE For at komme på fornavn med rovfuglene skal du kigge efter fuglenes fjerdragt – men også dens størrelse, levesteder og adfærd. Her kan du blive klogere på fem af Danmarks mest almindelige arter.

HAR DU OGSÅ KØRT PÅ LANDEVEJENE og undret dig over, hvorfor det er så drilsk at kende forskel på rovfuglene, der sidder som statuer i vejsidens træer og venter på et bytte?

Konturen ligner den forrige fugls, men dragten er mørkere, lysere eller mere spættet. Forvirringen har en årsag. For fjerdragten hos samme art er forskellig fra han til hun, fra ung fugl til ældre, og fjerene er derfor langtfra det eneste kendetegn. Også øjnenes farve kan variere hos samme rovfugleart.

“Vi kigger lige så meget på formen, størrelsen, levestedet og adfærden, når vi bestemmer en rovfugls art,” fortæller Joakim Matthiesen, der er rovfugleentusiast og ansat i Dansk Ornitologisk Forening.

I fuglekiggerkredse bruger man begrebet JIZZ til at bestemme arter, hvilket betyder, at man studerer fuglens generelle udtryk, form og facon.

Ofte må rovfugle opleves på afstand, og på afstand nytter det f.eks. ikke, at spurvehøgen kan genkendes på sine stærkt gule øjne.

Fortvivl dog ikke – med en håndfuld fif kan du hurtigt komme på fornavn med Danmarks mest almindelige rovfugle. Og læser du guiden her, vil du næppe være i tvivl, næste gang rovfuglen sidder på sin udkigspost i vejsiden.

Som bonusinfo fortæller Joakim Matthiesen, at rovfugle oftest kommer til syne på himlen på eftermiddage med solskin, fordi de udnytter varm, opstigende luft til at svæve på. Det gælder også på en solklar vinterdag.

TÅRNFALK

KØB I MEDLEMSSHOP Som medlem af DN kan du købe kikkerter til fugleturen. Se mere på WEBSHOP.DN.DK

NATUR & MILJØ

30

Latinsk navn: Falco tinnunculus.

Levested: Det åbne landskab og agerland. Holder ikke til i haver eller byer.

Sæson: Hele året.

Særlige kendetegn: Hvis du ser en rovfugl stå stille i luften og svirre med vingerne – det hedder at muse – er det efter al sandsynlighed en tårnfalk. Fuglen flyver aktivt rundt og leder efter gnavere, som den styrtdykker efter. Forholdsvis lille fugl. Spættet fjerdragt i rødbrune og lyse nuancer.

Bonusinfo: Tårnfalke har ultraviolet syn og kan dermed se spor af musetis fra luften.

04 : 2021

ME T TE I V ER S EN HELG E SØ R ENS EN

NATURSKOLEN

-

Latinsk navn: Haliaeetus albicilla.

Levested: Langs kyster, fjorde og ved større søer, hvor havørnen jager vandfugle, fisk og tager æg.

Havørne genbruger deres reder på op til flere meter i diameter år efter år. Særligt i Østdanmark.

Sæson: Hele året.

Særlige kendetegn: Med sine brede vinger og et vingefang på

op til næsten 2,5 meter kaldes havørnen “den flyvende dør”.

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Kileformet hale, som hos voksne fugle er hvid.

Kraftigt ørnenæb, som dog kan være svært at se på afstand.

Bonusinfo: Havørnen blev udryddet som ynglefugl i Danmark omkring år 1900. Men i 1990’erne vendte havørnen tilbage, og i dag yngler over 70 par i landet.

RØRHØG

Latinsk navn: Circus aeruginosus.

Levested: Vådområder med rørskov, fjorde, vandløb. Her jager rørhøgen padder, insekter som f.eks. græshopper, fugleunger og gnavere.

Sæson: Sommerhalvåret.

Særlige kendetegn: Større fugl. Vingespidsernes fjer bøjer let som strittende “fingre”. Voksne hanner har en trefarvet krop; hunnerne er mere ensfarvede. Rørhøg kan forveksles med blå kærhøg, men mens rørhøgen holder til i Danmark i sommerhalvåret, ses blå kærhøg i vinterhalvåret.

Musvågen kan især forveksles med hvepseog fjeldvåge.

Fjeldvågen har dog altid en hvid overgump, et mørkt bånd over bugen og yderst på halen, ligesom den har fjerklædte ben.

SPURVEHØG

Latinsk navn: Accipiter nisus.

Levested: Skove med lysninger, parker og haver, hvor den kan nappe småfugle fra f.eks. et foderbræt. Hvis du ser en rovfugl i en have, er det næsten med sikkerhed en spurvehøg.

Sæson: Hele året.

Særlige kendetegn: Striber på undersiden af vinger og bryst.

Lyst bryst, medmindre der er tale om en voksen han. Markant gule øjne. Jager lavt over jorden.

Kan forveksles med duehøgen, som dog er mere sjælden.

Bonusinfo: Hannens fjer på brystet skifter farve til orange, når fuglen bliver voksen.

MUSVÅGE

Latinsk navn: Buteo buteo.

Levested: Skov, åbent land og langs vejnettet. Hvis du ser en større rovfugl i et træ ved landevejen, vil det med 99 pct. sikkerhed være en musvåge, vurderer Joakim

NATUR & MILJØ

31

Matthiesen. De fleste andre rovfugle vil sjældent sætte sig ved en trafikeret vej.

Sæson: Hele året.

Kendetegn: Mellemstor rovfugl. Fjerdragten er ofte spættet og brunlig, men farverne kan variere fra næsten sort til helt hvid.

04 : 2021

Mange har et bånd som en “borgmesterkæde” over brystet, men ikke alle.

Bonusinfo: Musvågen lever af mus og andre mindre gnavere, men den kan også ses på pløjede marker, hvor den går og roder efter regnorm i jorden.

KILDE Joakim Matthiesen fra Dansk Ornitologisk Forening og “Rovfugleguiden” af Lars Gejl.

Læs mere i f.eks. “Rovfugleguiden” af Lars Gejl, Gyldendal.

HAVØRN

S L I P H AV E N F R I

Årets grønneste julegave Spred glæde blandt dem, du holder af - giv et års gavemedlemskab af Danmarks Naturfredningsforening

SÅDAN GØR DU: Du kan vælge mellem to forskellige grønne indpakninger.

1 MEDLEMSKAB m. julekort og årets smukke julepynt Du får tilsendt en gaveæske med gavekort, flotte julekort og årets smukke julepynt, et juletræ i røget egetræ med snor i rundskåret naturfarvet læder. (Julepynten er produceret af Behøvlet – et lille, lokalt snedkerværksted i Saunte landsby ved Hornbæk.

Fås kun hos Danmarks Naturfredningsforening. Begrænset parti).

Almindelig medlemskabspris + 100 kr.

2 MEDLEMSKAB lige til at printe Printvenligt gavekort tilsendes i kvitteringsmailen lige til at udskrive og lægge under træet eller sende til modtageren.

Almindelig medlemskabspris

Du kan se og købe gavemedlemskaberne på DN.dk/gave Du kan også ringe til medlemsservice på 39 17 40 40 (kl. 10-15, fredag kl. 10-14) og bestille gavemedlemskaberne eller sende en mail til medlemsservice@dn.dk NATUR & MILJØ

32

03 : 2021

S L I P H AV E N F R I

CH A RLOT TE TA A RN H ØJ DA H L S TRØ M A D O B E S TO CK MI K K EL H EN SS EL

HJÆLP HAVENS DYR GENNEM VINTEREN Når frosten bider, får havens dyr brug for en hjælpende hånd. Ved at lade de visne stauder stå, bygge en brændestabel eller bevidst skade et af havens træer kan du hjælpe dyrene med levesteder og mad.

BRUG FOR FLERE RÅD?

Tilmeld dig på www.sliphavenfri.dk

MENS VI ANDRE KAN TAGE EN EKSTRA VARM JAKKE og et halstørklæde på, har særligt de mindre fugle og insekter brug for lidt omsorg, når sne og kulde trænger sig på. Vores haver er i dag typisk meget pæne og plejede, og det levner ikke megen plads til havens vilde dyr, fortæller naturvejleder Majken Sundahl fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Mange arter uddør i et større tempo end nogensinde før, og det skyldes primært, at deres levesteder forsvinder. Det står rigtig skidt til for vores insekter – det er alvorligt nok i sig selv, men det får også konsekvenser for de større dyr, der lever af insekterne. Det kan være fugle, padder eller slanger,” forklarer Majken Sundahl.

Hun glæder sig derfor over, at stadig flere danskere vælger at slippe deres have fri og give plads til eksempelvis fugle, biller eller tudser.

For når vi giver naturen mere plads ved eksempelvis at lade områder af haven passe sig selv, ser man pludselig, at forskellige arter kommer igen.

“Groft sagt så handler det om at være lidt doven i sin havestil. Helt ubevidst kan man godt lave en vild have, hvis bare man levner plads og lader være med at køre på genbrugspladsen med eksempelvis afklippede grene og nedfaldne blade – tænk hel-

lere: Det, der forgår, det bliver til nyt liv,” forklarer Majken Sundahl.

HAVEN HAR BRUG FOR GAMLE TRÆER. Vi

har i dag alt for få gamle og døende træer i naturen og i vores haver.

Når et træ er ved at forgå, er i vejen, for højt eller for bredt, er mange af os hurtige til at fælde det og køre grene og stammer på genbrugsstationen.

Men det er et problem, da gamle træer, der har fået patina af vind og vejr, sygdom, lynnedslag og angreb fra dyr, giver liv og levesteder til rigtig mange arter.

“Når træerne får sår eller skader, kan svampe og insekter lettere trænge ind i træet til gavn for endnu flere biller, larver og svampe. Og er man heldig, flytter spætten måske ind, da der med tiden kommer billelarver i træet, og dem kan spætten godt lide,” fortæller Majken Sundahl.

GØR ET TRÆ GAMMELT FØR TID. Har man

ikke et træ med patina, kan man selv hjælpe ældningen på vej ved at veteranisere et træ.

Det betyder, at man gør et træ gammelt før tid ved at efterligne nogle af de naturlige hændelser, som træet kan blive udsat for gennem et langt liv. Det fortæller Kristian Graubæk, der er arealforvalter på Skovsgaard

NATUR & MILJØ

33

03 4 : 22 00 22 11

Gods, hvor flere træer er blevet veteraniseret.

“Ved at save, bore eller brænde kan man skabe hulrum til gavn for rigtig mange arter. Hvis man får skabt et godt hulrum i træet, kan de hulrugende fugle som eksempelvis spætte og ugle flytte ind og yngle, og gærdesmutten kan søge ly og overvintre i hulrummet. Det kræver dog god plads omkring træet, da man kan risikere, at træet med tiden lægger sig ned. Så det er ikke optimalt i den lille villahave – men har man derimod pladsen, er det en rigtig god idé,” forklarer Kristian Graubæk. Han understreger samtidig, at kun folk, der er uddannet til at bruge en motorsav, kan lave den form for veteranisering, hvor man får skabt et hulrum.

Netop nu er et godt tidspunkt at gå i gang. For når du beskærer om vinteren, har træet ikke samme gode vækstbetingelser som om sommeren.

Det vil sige, at det er lettere at give træet en skade, hvilket netop er det, man vil opnå.

Det er blot ét ud af seks gode råd til dig, der vil hjælpe havens dyr trygt og godt gennem vinteren.

På næste side får du en guide – lige til at tage ud og hænge op.

S L I P H AV E N F R I

S L I P H AV E N F R I

Sådan hjælper du havens dyr gennem vinteren Gør træet gammelt

Lad visne frøstande være

NATUR & MILJØ

34

03 4 : 22 00 22 11

S L I P H AV E N F R I

Foret fuglekasse

­

Brændestabel

Kvashegn

Kvasbunke

NATUR & MILJØ

35

03 4 : 22 00 22 11

INTERVIEW LIV EA VESTLEV

“EN VINTER HAR MAN MED SIG LANGT IND I SOMMEREN”

Med saks, lim og håndlavede notesbøger har den 22-årige forfatter Liv Ea brugt coronamørket på at skabe digtsamlingen: “Lys bliver til løv”.

Ordene er klippet ud af Natur & Miljø og sat sammen på ny, så de sætter ord på Liv Eas tanker om og følelser for natur og årstidernes skiften.

Forfatterhonoraret har hun doneret til Danmarks Naturfredningsforening.

NATUR & MILJØ

36

04 : 2021

INTERVIEW LIV EA VESTLEV

ELISA B E TH CECILI A D O R N IDA G U LD BÆK A R ENT S EN

En dag kommer vi og andre op fra bunden igen – som isfugle.

SÅDAN LYDER EN STROFE FRA LIV EAS DIGTSAMLING, “Lys bliver til løv”. Ordene

kribler og krabler henover papiret på ukurante linjer og med spredte mellemrum. Det ligner det, det er: en collage af bogstaver og ord klippet ud og sat op på ny. Digtene kredser om årstidernes skiften, hvordan det påvirker vores psyke. Hvordan man måske ikke altid kan følge med lyset om foråret, og at man kan bære mørket med sig langt ind i den lyse tid.

“Min digtsamling handler om at være i naturen og følge med den og årstidernes skiften. Den intense danske sommer med kun tre måneders eksplosion af lys. Det stiller krav til en, for alting går så stærkt. Alting blomstrer og vokser. Der er så meget, man skal nå, man skal suge så meget som muligt ud af sommeren – og det kan også tage overhånd og blive for meget,” forklarer Liv Ea. og jeg er sommeraftener vilde heste rastløs rapsmark og rynket rose i fuldt flor Næste morgen er jeg faret vild “Når sommeren knækker, så kommer efteråret og samler os op. Selvfølgelig er der en smerte ved, at alting visner og dør, men det er også en befrielse. Så i slutningen af vinteren kan jeg ikke overskue foråret, hvor alting begynder at gå hurtigere. Jeg klamrer mig til mørket, for her kan vi også finde hinanden. Det er forvandlingerne, der fascinerer mig,” siger Liv Ea. PAPIRKLIP I CORONAMØRKET. Liv Ea Vestlev, som er hendes fulde navn, er

22-årige Liv Ea er uddannet fra Forfatterskolen. Hun har tidligere udgivet romanen: “Kigger ned falder op” (2018). vokset op i og omkring København med nær tilknytning til naturen og livet omkring Damhussøen, som familien havde udsigt til. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børneog Ungdomslitteratur og underviser i dag børn og unge i skrivning, når hun ikke langer bøger over disken i Politikens Boghal. Idéen til at lave en digtsamling med ord fra Natur & Miljø opstod, da Liv Ea sidste år meldte sin ind i Danmarks Naturfredningsforening.

“Jeg har været spejder, og min kæreste går på skov- og landskabsingeniøruddannelsen, så naturen betyder og fylder meget for mig, og derfor meldte jeg mig ind,” siger Liv Ea. Da kæresten allerede var medlem, fik de to blade den første måned, og det ekstra blad sparkede gang i pro-

NATUR & MILJØ

37

04 : 2021

cessen og inspirerede hende til at klippe og klistre.

“Vi sad i coronamørket og kiggede på hinanden og tænkte: Hvad skal vi lave nu? Jeg læste temaet om mørke og fandt poesi i formuleringerne.

Jeg vil gerne fremmane glæden ved naturen. Ved mørket og lyset. Og jeg har brug for det analoge. Det, man kan røre ved, ligesom naturen, så jeg begyndte at klippe ord ud og klistre dem op i en notesbog,” siger hun og fortsætter: “Jeg har aldrig rigtig forstået lyrik.

Eller jo, men ikke hvordan man selv kan skrive det. Ikke før jeg sad med en saks i hånden og en bunke blade ved min side. Pludselig kunne jeg nemt bruge timevis på de samme seks linjer, bladre efter ord, se mønstre og bogstaver, der ligner hinanden, flytte

INTERVIEW LIV EA VESTLEV

Jeg klamrer mig til mørket, for også her kan vi finde hinanden.

Det er forvandlingerne, der fascinerer mig.

Liv Ea Vestlev bor i en lejlighed i København sammen med to andre.

Her ved bordet blev digtsamlingen til i ly af coronamørket.

Ordene i Natur & Miljø inspirerede Liv Ea til at klippe i magasinerne og sætte ordene sammen på ny.

LYS BLIVER TIL LØV Liv Eas digte er enkle og følsomme. De vrimler af sanselige og sarte billeder af den natur, der inspirerer Liv Ea i hendes forfatterskab.

NATUR & MILJØ

38

04 : 2021

Bogen kan købes med rabat i medlemsshoppen.

64 sider, 200 kr.

Forlaget Herman & Frudit. Støttet af Statens Kunstfond.

INTERVIEW LIV EA VESTLEV

DET, VI KENDER, PASSER VI PÅ. Naturen

Liv Ea er optaget af klimakrisen. Hun underviser blandt andet unge i, hvordan de kan skrive om natur og klima og bruge sproget til at råbe op om det, der er vigtigt.

små papirstrimler frem og tilbage og fylde hele skrivebordet. Det er utroligt at kunne opdage sproget på ny, når man aldrig har beskæftiget sig med andet.”

Liv Ea tog kontakt til det Aarhusianske forlag Herman & Frudit, der begejstret tog imod bogen. Liv Eas krav var, at hendes forfatterhonorar skulle gå til Danmarks Naturfredningsforening, og forlaget har også valgt at donere til foreningen.

er begyndt at påvirke Liv Ea mere og mere. Hun drømmer om en have, men allermest om at flytte ud af byen og bo på landet. Hvis Liv Ea ikke skulle skrive, ville hun arbejde aktivistisk.

Hun bliver inspireret af de mennesker, der står bag de grønne initiativer, f.eks. den hollandske søgemaskine Ecosia, hvor reklameoverskuddet går til plantning af skov, og hendes eget mobilselskab, GreenSpeak, hvor abonnenterne stemmer om, hvad overskuddet skal gå til af en række af grønne formål. Hun synes, det er fedt, at direktøren ikke tjener meget mere end de ansatte. Så giver verden mere mening for hende. Men hvad er det, naturen og ordene kan sammen?

“Naturen er inspirerende. Hver

NATUR & MILJØ

39

04 : 2021

gang jeg er ude i den, får jeg lyst til at skrive. Jeg genkender mig selv i naturen. En blomst i regnvejret. En mudret sø. Det er en måde at dele oplevelser på. Det, vi ved noget om og kender og elsker, har vi lyst til at passe på. Og når man har noget i sin bevidsthed, får man lyst til at gå ud og opleve det.

Det er derfor, jeg skriver om naturen,” siger hun.

Vi ligger i jorden som kommende skov man bliver ny og smuk og man vokser slutter Liv Ea sin fine digtsamling af.

INTERVIEW LIV EA VESTLEV

Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken.dk

Kikkerten til de mindste

DOF’S FUGLEKALENDER 2022 DOF’s populære fuglekalender 2022 til ophængning på væggen. Utrolig smukke billeder og motiver af Helge Sørensen. Kalenderen er i A3 størrelse og er en oplagt julegaveide.

— Pris kr. 149,-

COLDCREST OG PUFFIN

rening nsk Ornitologisk Fo

Da

KALENDER 2022

Til trods for en beskeden pris, er den handy lille DOF Birdlife Goldcrest, eller Fuglekongen, som den nuttede fugl hedder på dansk, virkelig velegnet til børn helt ned til 3 år. Det samme gælder DOF Birdlife Puffin, Lunden.

Nem at bruge for selv de mindste Tilbring tiden sammen med guldklumperne i naturen. Det kommer tifoldigt igen. Når man først finder den fælles glæde ved at finde en flot fugl, sætter det spor og begejstring til fremtidige lignende stunder.

Det giver så meget i sidste ende.

Med DOF Birdlife Goldcrest kommer man 6x tættere på, med DOF Birdlife Puffin er det 8x – rigeligt til de små poder.

Oplagt julegaveidé

NATUR & MILJØ

40

GOLDCREST

PUFFIN

— Pris kr. 249,-

— Pris kr. 269,-

Medlemspris kr. 236,-

Medlemspris kr. 255,-

04 : 2021

INTERVIEW LIV EA VESTLEV

DOF BirdLife Goose 22-66x80mm teleskop + Velbon Videomate 638 stativ + DOF BirdLife rensesæt

GOOSE

SPAR 13%

DOF BirdLife Goose eller gåsen som den hedder på dansk, er utrolig nemt at bruge. Beregnet til nybegynderen, sommerhusejeren eller den, der bare ønsker masser af forstørrelse til en yderst fornuftig pris.

Selv med handsker på er det let at fokusere på det brede fokushjul. Det samme gør sig gældende på zoomokularet. Takket være den nitrogenfyldte krop og okular er “Gåsen” vandtæt. Slut med at bekymre sig om vandsprøjt eller regnvejr!

Lige nu kan du købe DOF Birdlife Goose inklusiv Velbon Videomate 638 stativ samt Dof Birdlife komplet rensesæt.

— Normalpris kr. 3.097,-

Særpris kr. 2.699,-

BULLFINCH Har du brug for en virkelig solid, vandtæt kikkert med fornuftige optiske egenskaber, også for brillebærere, er DOF Birdlife Bullfinch 8x42, eller Dompapen som den hedder på dansk, det mest oplagt valg. Optikken finder du ikke bedre i prisklassen.

Kikkerten er desuden velegnet til brillebærere og takket være en lav vægt, fin størrelse samt optik, garanterer vi for, at du bliver imponeret. Der medfølger naturligvis rem, dæksler og taske.

— Pris kr. 899,-

Medlemspris kr. 854,-

NATUR & MILJØ

41

04 : 2021

KONFLIKTART HUSM ÅR

HUSMÅRENS KLØER KRATTER PÅ LOFTET Når en husmår flytter ind på loftet, risikerer husejeren huller i isoleringen og lugt fra skidt og ådsler, men trods navnet bor langt de fleste husmåre i naturen. Det pelsede rovdyr er blevet rødlistet som ‘næsten truet‛, og derfor kalder Danmarks Naturfredningsforening på nye løsninger for forvaltningen.

E

n sort fjer stikker frem dér, hvor de gule mursten møder husets mørke tagudhæng. Bag trælisterne skimtes flere fjer, og mellem fjerene er et spinkelt fugleskelet blottet. Rundtom den døde solsort under tagudhænget ligger isolering fra taget spredt i totter.

“Vi havde en rottefænger fra kommunen på besøg, og han var ikke i tvivl. Det er en husmår,” fortæller Lea Tolver Bassett, der sammen med sin mand og to børn bor i det gule murstensparcelhus i et helt almindeligt villakvarter. Sammen med måren, der tilsyneladende har taget bolig oppe under taget. Familien har kun boet på adressen siden foråret og lagde første gang mærke til, at de havde ubudne gæster på loftet, da de i maj måned kom hjem fra hospitalet med deres nyfødte datter, Solvej.

“I de første døgn tilbragte vi en del sene nattetimer i stuen. Der er loft til kip, og vi kunne tydeligt høre kratte-kratte-kratte-lyde oppe bag loftsbrædderne. Som kløer der forsøger at kravle op ad noget stejlt. Men først da vi også fandt en lort her under taget på terrassen, begyndte vi at kigge nærmere på sagen,” fortæller Lea Tolver Bassett. Tre måneder gamle Solvej hænger i hendes favn med en sut i munden, mens vi bevæger os rundt om huset. Hele vejen under tagudhænget ligger fnulderet isolering oppe under konstruktionen og ned på fliserne, for måren graver gange i det bløde materiale.

NATUR & MILJØ

42

En husmår kan, som navnet peger på, godt finde på at flytte ind i menneskers huse. Særligt på lofter, hvor den kan smyge sig ind ad åbninger så små som et hønseæg.

Før i tiden holdt husmåren oftest til under stråtaget på gamle landejendomme, men rovdyret, der kan blive på størrelse med en mindre huskat, finder stadig oftere vej ind i byernes villakvarterer. Konflikten mellem mennesker og mår opstår ikke blot på grund af dyrets lyde i nattetimerne, men også, og ikke mindst, fordi måren kan gøre skade på huset.

“Det værste er, at den ødelægger isoleringen og kan ødelægge elinstallationer. Men det er også lidt klamt at høre den kratte rundt. Jeg kalder den Karlsson, så jeg bedre kan holde ud, at den er der,” griner Lea Tolver Bassett og peger op mod rygningen på den godt 50 år gamle bygning, hvor tagpladerne gaber. Sandsynligvis kommer husmåren ind gennem hullerne der.

FANGET MÅR KAN SÆTTES UD I EGEN HAVE. Når en husmår flytter ind på loftet, har husejerne forskellige muligheder for at slippe af med dyret. Med såkaldte ultralydsskræmmere, duftposer med kraftig hundelugt eller et produkt, der slører mårens egne trygge duftspor, kan husejeren forsøge at gøre loftet så uudholdeligt, at måren flytter ud. Typisk har dyret indrettet tre til fire boer, som det pendler imellem, og vælger måske at skrotte det mindst attraktive.

Andre bruger fælder, som husmåren lokkes ind i med 04 : 2021

KONFLIKTART HUSM ÅR

ME T TE I V ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG , N AT U R E PL .CO M

Når husmåren flytter ind på loftet, kan den lave skader på isolering og elinstallationer.

Det er derfor ikke en populær beboer, og mange vælger at få hjælp fra en jæger for at slippe af med den.

f.eks. et hønseæg som lokkemad. Når husmåren er gået i fælden, skyder en jæger oftest dyret. Hvert år nedlægges rundt regnet 2.500 til 3.500 husmåre, viser vildtudbyttestatistikken fra Aarhus Universitet. I 2020 lå antallet på 2.433.

Husmåren er langt mere udbredt end sin slægtning skovmåren. Men ifølge den danske rødliste er husmåren nu kategoriseret som ‘næsten truet’, og det kalder ifølge biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson på nye løsninger.

“En husejer skal selvfølgelig have mulighed for at fjerne en husmår fra loftet, hvor dyret kan gøre skade. Men når et dyr bliver rødlistet, er det relevant at have en faglig snak om, hvorvidt reglerne skal ændres. Hvis vi kigger på rødlistens oversigt over trusler mod husmåren, har to ud af ti med jagt og regulering at gøre,” siger Bo Håkansson.

Som reglerne er i dag, må jægere drive jagt på husmår fra 1. oktober til 31. januar. Derudover må husmåren fanges i fælder hele året uden forudgående tilladelse, hvis dyret opholder sig inden for 10 meter af bebyggelse eller “forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder fasaner, agerhøns og andefugle”. Inden for 25 meter må en jæger skyde måren direkte.

“Jeg synes, det er et paradoks, at husmåren må nedlægges i nærheden af forsvarlige indhegninger. For hvis indhegningen er forsvarlig, burde dyret ikke være et problem netop der,” siger Bo Håkansson.

NATUR & MILJØ

43

Familien Tolver Bassett opdagede husmåren på loftet, da de fandt fnuldret isolering under deres tagudhæng. I første omgang forsøger de at skræmme den væk frem for at skyde den.

HJEMME HOS FAMILIEN TOLVER BASSETT ønsker Lea i udgangspunktet ikke, at husmåren skal lade livet, hvis de ikke lykkes med at skræmme dyret bort.

“Den skal også have lov til at være her. Bare ikke lige i mit hus,” som hun siger.

Men hun ved også, at skridtet efter skræmmemidlerne med lyd og luft, der ligger klar på spisebordet inde i stuen, er en fælde og assistance fra en person med jagttegn. Hun har også hørt om, at nogen har kørt en husmår langt bort og sluppet den fri i naturen, men ifølge reglerne er denne løsning ikke lovlig, og man risikerer at sprede sygdomme mellem mindre, lokale husmårbestande. Det forklarer Lasse Jensen, naturplanlægger hos Miljøstyrelsen.

“Det er til gengæld lovligt at slippe måren fri i umiddelbar nærhed af det sted, hvor man har fanget den,” fortæller Lasse Jensen. I Lea Tolver Bassetts tilfælde betyder det i deres egen have. Og det kan måske virke paradoksalt at slippe en husmår fri få meter fra, hvor den er krøbet ind på loftet, men ifølge Lasse Jensen giver genudsætningen god mening, hvis man vel at mærke sørger for at lukke alle huller i taget: “Husmåren kan have mange veje ind i huset. Små åbninger i tagryggen eller tagsten, der sidder skævt. Hvis ikke man lukker huset forsvarligt, kan det være ren symptombehandling at nedlægge husmåren,” siger han. Men hvis indgangene er lukkede, finder husmåren et nyt sted at bo.

Og ikke nødvendigvis bare hos naboen, men måske ude i naturen.

04 : 2021

KONFLIKTART HUSM ÅR

På trods af sit navn så bor husmåren normalt i skoven i hule træer eller forladte rævegrave. Husmårens status er 'næsten truet' på rødlisten.

Vi havde håbet, at vi kunne vente fem år, men måske bliver vi bare nødt til at skifte taget med det samme. Så må et nyt køkken vente.

LE A TOLVER BA SSE T T HUSEJER MED HUSMÅR PÅ LOFTET

ROVDYR MED MISVISENDE NAVN. Trods dyrets navn lever

langt de færreste husmåre nemlig i huse.

“Husmårens adfærd ligner skovmårens. Den kan yngle i store grenbunker, træstabler, træer med huller eller forladte rævegrave. Størstedelen af husmårene lever i naturen, så man kan godt sige, at navnet er mærkeligt og er med til at give et negativt indtryk af dyret,” siger Bo Håkansson. Ligesom husskaden, hvis mere flatterende, men ukendte, navn er nordens paradisfugl.

Også Lasse Jensen opfordrer til at betragte husmåren som et af landets vilde rovdyr med sin egen plads i økosystemet, hvor den lever af gnavere, frøer, fugle og æg.

Lea Tolver Bassett står foran havens bærbuske. Fra den ene dag til den anden fandt hun ribsbuskene plyndret for bær, hvilket rottefængeren også udpegede som et tydeligt tegn på husmår. Dyret bryder sig dog øjensynligt ikke om solbær, som fik lov til at hænge.

Den næste måneds tid vil vise, om skræmmemidlerne kan drive husmåren væk fra loftet, og senere på ugen har Lea Tolver Bassett en aftale med en tagmand, der skal vurdere, om og hvordan hullerne i taget kan lukkes.

“Under alle omstændigheder skal vi have nyt tag på et tidspunkt. Vi havde håbet, at vi kunne vente fem år, men måske bliver vi bare nødt til at skifte taget med det samme. Så må et nyt køkken vente.”

FAKTA OM HUSMÅREN

KILDE mst.dk, dn.dk

Husmåren kan forveksles med sin sjældne ‘fætter’, skovmåren.

ART: Husmår er et hjemmehørende rovdyr, hvis aflange krop minder om ilder, hermelin eller skovmår. Husmåren ligner skovmåren til forveksling. Dog er skovmåren gul på brystet, mens husmåren har hvid ‘hagesmæk’. Skovmårens snude er sort, mens husmårens er lys.

STØRRELSE: Husmåren kan blive på størrelse med en mindre huskat og veje op til to kilo.

LEVESTED: Husmåren hører hjemme i skove, hvor den bor i træer med huller, træstabler, forladte rævegrave eller forladte reder fra rovfugle eller egern.

FØDE: Husmåren lever af padder, firben, fugle, æg, større insekter og små gnavere.

LEVEVIS: Husmåren er aktiv om natten, sky og ses sjældent af mennesker.

STATUS: Skovmåren er langt mere sjælden end husmåren og totalfredet, hvorimod husmåren må jages og reguleres.

NATUR & MILJØ

44

04 : 2021

KONFLIKTART HUSM ÅR

Det står skrevet i stjernerne Den perfekte mandelgave ALMANAK 2022 fåes hos boghandleren.

Læs om sol, måne, stjerner og aktuel forskning fra Københavns Universitet NATUR & MILJØ

45

04 : 2021

VA N DR ING

H

FYNS ALPER SET GENNEM BARNEØJNE

vor er Lerbjerget? Må jeg holde kortet? Kan vi se hasselmusen?

Spørgsmålene fyger gennem støvregnen, allerede fra bildøren går op på parkeringspladsen ved Svanninge Bjerge på Sydfyn. Ud af bilen træder nu to par vandreklare sko samt en mormor på 70 år, hvis navn er Birgitte Sejersen, men som i dag mest kaldes mormor. Vi er taget på vandretur i Svanninge Bjerge og Bakker med tre generationer. Lilly og Sylvester på 8 og 5 år, mormor og jeg selv.

Foran os ligger stien ind til det naturområde, der sammen med Svan-

At vandre med børn er som at have en evigt nysgerrig lup ved hånden. Behårede larver, travle myrer, græshopper og en sort hugorm, som det voksne øje næppe havde lagt mærke til, træder pludselig tydeligt frem i det smukke istidslandskab.

NATUR & MILJØ

46

04 : 2021

VA N DR ING

Mens de voksne falder i staver over udsigten, vinder dyrelivet børnenes opmærksomhed. En orange edderkop, græssende får og endnu en myrekoloni.

ninge Bakker og Høbbet går under navnet De Fynske Alper. Landskabet bugter sig i bakkedal som på et guldaldermaleri, men historien går naturligvis længere tilbage. Da den seneste istids gletsjere smeltede for omkring 11.000 år siden, efterlod de smeltende ismasser sig store dynger af ler og grus, som blev til Lerbjerg, Kamelbakkerne, Knagelbjerg og områdets mange andre højdedrag. Isklumper begravet under jorden – såkaldte dødisklumper – smeltede og efterlod fordybninger, der med tiden blev forvandlet til moser og kær. I dag står Svanninge Bjerge og Bakker som en vilter blanding af åbne enge, hvor solen har magten, og skyggefuld skov NATUR & MILJØ

47

04 : 2021

ME T TE I V ER S EN M A R I A FO NFA R A

– alt sammen drysset ud over enten bakker eller dale.

Idéen til at bringe tre generationer sammen på en dags vandretur opstod, da jeg så vandrekortene over de fredede naturområder og opdagede, at Svanninge Bjerge ikke har én lang rute, men otte mindre ruter på mellem 3,5 og 9 kilometer. Svanninge Bakker byder på to mindre vandreruter, og derudover snor en del af den 200 kilometer lange vandrerute Øhavsstien sig gennem området. Her er muligheder for både trænede trekkingstøvler og barneben.

VILDE DYR BLIVER SYNLIGE. Vi krænger

regnjakker på, rygsække med mad-

VA N DR ING

SVANNINGE BJERGE OG BAKKER Svanninge Bjerge og Bakker er to naturområder af højdedrag, der sammen med området Høbbet kaldes De Fynske Alper. Mens ‘Bakkerne’ består af overdrev med åbne græsenge og spredte egetræer, dækker skoven en stor del af ‘Bjergene’, hvor man dog også vandrer gennem lysninger og i åbent landskab.

Da naturområderne har forskellige ejere, findes der også forskellige kort over landskabet. Find vandrekort online – eller snup et kort ved parkeringspladserne.

Lilly og Sylvester sturderer nøje dagens ruter, inden de begiver sig ud på turen gennem De Fynske Alper.

1 Lerbjerg De Fynske Alpers svar på Mont Blanc – dog i miniputudgave. Lerbjerg er med sine 126 meter områdets højeste bakketop, og herfra kan man spejde over engene, hvor Welsh Black-kvæget græsser.

2 Stendiger fra gamle dage Flere steder i skoven ses lange rækker af stablede sten. Konstruktionerne giver et kig tilbage på 1800-tallets bondesamfund, hvor bønder fik pligt til at bygge stendiger omkring deres marker og vænger for at hegne dyr inde. Nogle diger stammer muligvis helt tilbage fra jernalderen. I dag er stendigerne fredede.

3 Istidsbakker Svanninge Bakker og Bjerge er formet af istidens kæmpemæssige gletsjere. Da ismasserne smeltede, blev ler og grus fra smeltende gletsjere til højdedrag som Lerbjerg. Særligt i lysningerne og på overdrevene træder istidsbakkerne tydeligt frem.

4 Århundredegamle plovfurer Landskabet bugter sig som vældige dønninger. Bønder fra middelalderen og frem til 1800-tallet pløjede markerne med en hjulplov, der var så tung, at den blev trukket af fire heste og var svær at vende. Plovfurerne ses tydeligt endnu.

Svanninge Bakker og Bjerge byder både på skov og bakket istidslandskab. Der er forskellige ruter – både korte og lange.

NATUR & MILJØ

48

04 : 2021

VA N DR ING

5

GODE TIPS TIL VANDRING MED BØRN 1 Klæd jer på efter vejret Tjek vejrudsigten inden turen, så I er dækket ind, hvis vejret skifter. Sørg også for, at sko eller støvler ikke klemmer, men giver god støtte til anklerne, da terrænet i naturen er meget anderledes end på fortovet derhjemme.

Når børnene er med på vandretur, træder naturen frem på en helt anden facon. Børnene undersøger myrer, biller og larver på deres vej.

pakker over skuldrene og åbner lågen ind til engen, hvor støvregnens dråber hænger som perlekæder i spindelvæv mellem brombærkrattenes grene. Formiddagsmaden kan plukkes direkte fra buskene. Vi når ikke mange meter, før det bliver klart, at naturen træder frem på en helt anden facon, når børnene er med på vandretur. Bogstaveligt talt ikke mange meter. Efter en halv time har vi kun tilbagelagt få hundrede meter op til toppen af Lerbjerg, men har på vejen nået at opleve en edderkop gnaske løs på en larve, fange grønne græshopper i de hule hænder og samle egegaller, som vi har læst, at man kan bruge til at lave blæk. Børnene sænker tempoet, og deres øjne fanger alle de væsner og vækster, man som voksen nemt kan gå forbi, når vandreskoene har fart på.

På toppen af Lerbjerg er støvregnen dampet af, og fra et monument konstrueret i massivt egetræ spejder vi ud over Fåborg og Det Sydfynske Øhav mod syd.

“Der er en bjørn!” skingrer Lilly

forskrækket. Fra en gyvelbusk længere nede ad Lerbjerg stikker et kraftigt, sort hoved frem.

“Wow, flot, Lilly,” svarer hun sig selv, da hun opdager, at bjørnen i virkeligheden hører til det Welsh Black-kvæg, som sørger for at græsse bevoksningen ned, så overdrevets planter, der trives med lys og næringsfattig jord, får gode betingelser. Lilla striber af liden klokke langs stien, lyng og klynger af harekløver, hvis dunede frøstand kaldes harefødder, illustrerer, at kvægets græsning virker. Engene blomstrer i gult, lilla og hvidt.

Med en pind lirker Lilly rundt i en frisk kokasse og finder, hvad hun søger: den lakrøde møgbille, som hun har lært om i skolen, da klassen var på tur for netop at rode i kokasser.

“Hvad er det for en lort?” spørger Sylvester og peger på en samling kuglerunde efterladenskaber. Diskussionen mellem børnene går på, om en hare eller et rådyr har været forbi, men de lander på hare.

Ved foden af Lerbjerg i det åbne

NATUR & MILJØ

49

04 : 2021

2 Vælg tur efter evne Husk, at korte ben bliver hurtigere trætte end voksne ben.

Vælg derfor en tur, hvor I er sikre på, at alle kan klare både længde og terræn. Læg gerne en rute, så der er mulighed for at lege eller lave naturlige afbræk til pauser, madpakke m.m. Det er også en god idé at lave ruten, så den kan kortes ned, hvis der er behov for det. Tag evt. kortet med på turen, og lad børnene se, hvor langt I har gået, og hvad I har været forbi.

3 Medbring ‘gå-benzin’ Det er motiverende at vide, at “på toppen af bakken er der en belønning …”. Medbring gerne snacks i form af nødder, chokolade, juice eller kiks ...

Lad børnene være med til at bestemme, hvilke snacks der skal med i tasken.

4 Gør det til et fælles eventyr Lad meget gerne børnene deltage i planlægningen. Kig på et kort sammen, og find de spændende steder. Begejstring smitter, og hvis turen bliver et fælles projekt – en ekspedition i det ukendte – så er succesraten højere. Husk også at gøre plads til pauser og til at gå på opdagelse undervejs.

5 Afveksling, pauser og aktiviteter undervejs En vandretur kan synes lang, hvis man kun skal gå. Medbring derfor gerne snittekniv, naturbanko, tegnepapir eller andet i tasken. På den måde kan I tage en pause og lave en lille aktivitet som afbræk på turen.

VA N DR ING

landskab får vi øje på et af sporene fra fortidens bondesamfund. 1800-tallets bønder havde pligt til at hegne deres dyr ind med stendiger, og konstruktionerne står her endnu. Et underjordisk myrebo lægger dog større beslag på opmærksomheden end stendigerne. Tilsyneladende ligger myrekoloniens æg oven på jorden midt i solen, og myrerne har travlt med at bære dem ned i gangene under jorden. Måske har de seneste ugers skybrud fået myrerne til at bære kommende generation op til overfladen? Vi kan kun gætte.

“Av,” råber Lilly, da hun får fingrene for tæt på og bliver bidt af en myre.

Men åbenbart gør det ikke mere ondt, end at fingrene igen må ned og pege, og igen mærker hun myrens bid.

FRA BJERGE TIL BAKKER. Fra Svanninge Bjerge tager vi en afstikker over på den anden side af Odensevej, hvor naturområdet hedder Svanninge Bakker. Man kan godt blive lidt navneforvirret, men Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker er to naboområder med hver deres vandrekort og vandrestier. I Svanninge Bakker følger vi en rød rute. Hvor skov dækker store dele af ‘bjergene’, fremstår bakkerne som åbent overdrev med bølgende græs i gulnede sensommerfarver og spredte ege- og fyrretræer. Istidens modellering af Fyn bliver tydelig.

Landskabet har kvindelige former.

Mens de voksne falder i staver over udsigten over øhavet, vinder dyrelivet igen børnenes opmærksomhed.

En orange edderkop, græssende får og endnu en myrekoloni, som har indlogeret sig i et dødt træ, gennemhullet af orm og muligvis også spætter. Som i et højhus myldrer myrerne ind og ud ad indgange i adskillige etager. Græshopperne lægger lyd til scenariet. Efter to timers vandring føles børnenes ben lidt flade, men madder, myslibar og et hvil genoplader.

Tilbage i Svanninge Bjerge vandrer vi igen under trækroner. Klaser af modne rønnebær hænger tungt langs stien, og fra skovbunden rejser sommerrørhatte sig. Selvom skoven er hjem for mange dyr – herunder den

Ved første øjekast ligner slangen en snog. Men da den mangler de gule pletter i nakken, enes familien om, at det må være en sort hugorm.

sjældne og truede hasselmus – springer dyrelivet særligt i øjnene, når vi bevæger os ud i en lysning. Sommerfugle og guldsmede flakser foran os i lyset, og pludselig på en solbeskinnet skråning til venstre for stien får Sylvester øje på slangen. Sort og blank varmer den sin krop i solen. Men slangen har også fået øje på os og afbryder solbadningen. Den bugter sig over stien lige foran vores fødder. Vores øjne suger løs af synet, inden slangen kort efter kryber i skjul i et buskads. Indtil i dag har jeg kun set sorte snoge, og mens vi betragter slangen, fortæller jeg da også mine børn, at dyret er en snog. Men mormor bemærker med

NATUR & MILJØ

50

04 : 2021

rette, at slangen mangler de gule pletter i nakken, og en hurtig søgning på Google afslører, at Sylvester i virkeligheden har fået øje på en sort hugorm.

Sort hugorm er ikke en særegen art af hugorme, men derimod en såkaldt melanistisk hugorm. Nogle dyr udvikler mere mørkt pigment end andre og bliver dermed kulsorte.

Da vi efter godt 3,5 timers travetur når tilbage til parkeringspladsen, viser mormors skridttæller, at vi har vandret 5,2 kilometer. Hertil kan vi naturligvis lægge alle børnenes smutture frem og tilbage på stierne for at undersøge dyrelivet, men stadig har vi ikke slået nogen fartrekord.

Til gengæld er jeg overbevist om, at langsomheden og børnenes øjne har givet os flere naturoplevelser, end hvis vi havde vandret 3,5 time i voksentempo.

T IKLR Y MDESD L MVM &E T ÆERRSN E

H A NNE R EFFELT LO U IS E THR A NE J ENS EN

GRET HE NIELS EN, ROSK ILDE ( L Ø S N I N G N AT I O N A L P A R K )

SEND IND OG VIND

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. januar. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk. &M MIILLJ JØØ NNAATTUURR &

5511

0034 : : 2 0 2 1

SPIS NATUREN

NATUR & MILJØ

52

04 : 2021

SPIS NATUREN

JULENS BAGVÆRK OVER BÅL

ME T TE I V ER S EN PER NILLE H O FFM A NN K Ø PPEN

BÅL TIL ÆBLESKIVER OG KVÆDEKOMPOT

På de fire søndage i advent samles familier og venner ofte i stuerne, mens mørket falder på. Men netop den mørke tid er højsæson for bålfolket, og et tændt bål er en god anledning til at bringe adventshyggen udendørs, hvor æbleskiver kan steges over bål.

“OM VINTEREN MANGLER VI LYS, og vi mang-

ler varme. Det er netop, hvad bålet giver os,” siger Pernille Hoffmann Køppen, som står bag kogebogen ‘Mad over bål’.

I hendes have laver familien langt oftest bål i vintermånederne.

Julens æbleskiver steger Pernille Hoffmann Køppen i en muffinpande fra Petromax, hvilket giver dem en utraditionel facon – nærmest som en doughnut uden hul i. Til gengæld er opskriften til dejen inspireret af den klassiske ‘Frøken Jensens Kogebog’.

Mens æbleskiverne steger i rigeligt med smør, kan tilbehøret simre i en gryde ved siden af.

“Jeg vil gerne slå et slag for kvæder.

Mange opfatter kvæder som noget gourmetagtigt, der er vanskeligt at have med at gøre. Det er en skam, for frugterne er nemme at gå til og smager vanvittigt godt. Det er ikke mange generationer siden, at kvæder var almindelige i køkkenet,” siger Pernille Hoffmann Køppen.

Hvis kvæder opbevares tørt og frostfrit i kasser, kan frugterne holde sig gennem en stor del af vinteren, og kvæder har før i tiden været en del af husholdningens vinterforråd.

De aromatiske kvæder skal ikke gnaskes rå som et æble eller en pære, men må tilberedes.

“Jeg laver en lidt spicy kompot med julekrydderier. Kvæder har stadigvæk et dejligt bid, selvom de bliver kogt.”

Tænd et bål af en favnfuld brænde – det behøver ikke være kæmpestort. Når de største flammer er blusset af, kan du begynde. Der må stadig gerne være gang i ilden mellem gløderne. Lad panden blive varm, inden dejen hældes i hullerne.

Vend æbleskiverne, så snart de har en gylden skorpe. Æbleskiver og kvædekompot tager cirka en halv time, og I kan fodre bålet undervejs for at holde gang i varmen. Når kvæderne er i kog, kan I koge dem under lidt svagere varme, så kompotten simrer.

TIP

Brug kvæderne til det salte og søde.

Kompotten af kvæder er krydret som en chutney og kan spises som tilbehør i både det søde og salte køkken. Servér f.eks. kvædekompot til flæskesteg eller risretter.

PERNILLE HOFFMANN KØPPEN ARTDIRECTOR OG FORFATTER

Pernille Hoffmann Køppen er selvstændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen ʻMad over bålʼ. Idéen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok familier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjemme.” ʻMad over bålʼ er simpel hverdagsmad. Læs mere på backyardstories.dk

| MUFFINPANDEN | MAD I BÅLET | | BÅLPANDEN | BAGNING I BÅL |

NATUR & MILJØ

53

04 : 2021

ÆBLESKIVER MED KVÆDEKOMPOT Opskrift til 18 æbleskiver

DU SKAL BRUGE Æbleskiver • 5 dl mel • 1/2 tsk. salt • 2 tsk. sukker • 1 tsk. kardemomme • 1 tsk. natron • 3 æg • 4 dl kærnemælk (hvis du ikke har kærnemælk, kan du sagtens bruge 2 dl neutral yoghurt og 2 dl mælk eller evt.

1 dl creme fraiche og 3 dl mælk) • Revet citronskal af 1 økologisk citron • 3 spsk. neutral olie • Smør til stegning Kvædekompot • 700 g kvæder • 1 tsk. kanel • 1 løg • 1 solohvidløg • 1 tsk. frisk ingefær • 175 g sukker • 1 dl æbleeddike • 1 dl vand • Smag til med salt og peber

SÅDAN GØR DU Bland mel, salt, sukker, kardemomme, natron og citronskal i en skål. Del æggeblommer og æggehviderne i hver sin skål. Pisk æggeblommer med kærnemælk og bland det i melet sammen med olie. Lad dejen hvile i en halv time. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Æbleskiverne steges i rigeligt smør.

Vask kvæderne, og gnid den lådne overflade glat. Skær kvæderne i små tern. Hak løg, hvidløg og ingefær fint. Læg alle ingredienser og krydderier i en bålgryde, og tag den med ud til bålet, hvor den kan simre, mens æbleskiverne steges. Hvis du synes, at kvæderne ser tørre ud, tilsætter du lidt ekstra vand undervejs.

Når kvæderne er møre, er de klar til at blive spist.

Opskriften giver kompot til både æbleskiver og til at gemme på glas.

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER J ULIE A . S WA NE & JOH A NNE S .

PHILIP SEN: SA NK MED BØ R N .

BØ RNENE S V ILDE SPISEK A MMER . 272 SIDER , 28 0 K R ., T URBINE .

SEBA S TIA N K LEIN & A NDER S KOFOED: N AT UREN K A LDER . 10 0 OP SK RIF TER PÅ DY REOPLE V EL SER .

216 SIDER , 20 0 K R ., C A R L SEN .

KOGEBOG TIL DYREOPLEVELSER Sebastian Klein og Anders Kofoed deler ud af de tips og fiduser, de selv benytter, når de er på jagt efter oplevelser med små og store dyr i naturen. Den praktiske håndbog giver både viden om og ʻopskrifterʼ på alt det, man kan opleve i det fri. Bogen er for alle, der interesserer sig for naturen. De 100 aktiviteter er bygget op som opskrifter i en kogebog: Det skal du bruge, sådan gør du, og dette er godt at vide. F.eks.: Byg en undervandslysfælde, tjek rævegraven for liv og sukkerlokning af sommerfugle.

EMILIE A A S TRUP : KOM MED UD I N AT UR EN .

56 SIDER , 13 0 K R ., FORL AG E T G LOB E .

HU W RICH ARDS: DY RK G R ATIS M AD. 224 SIDER , 24 8 K R ., KOUS TRUP & CO.

NATURAKTIVITETER FOR BØRN

DYRK (NÆSTEN) GRATIS MAD

“Kom med ud i naturen” er en fin billedbog for børn med forslag til naturaktiviteter, lige til at gå til: Hvordan laver man bål, finder vej ved hjælp af stjernerne, bygger et shelter eller genkender dyrespor? Bogen har lette opskrifter til bålmad, f.eks. pandekager, omelet og grøntsagssuppe.

Via sociale medier har Huw Richards inspireret til et mere bevidst forhold til mad og til selv at dyrke den i vindueskarmen eller haven. Bogen “Dyrk gratis mad” er en moderne havebog, der fortæller, hvordan man dyrker, passer og høster sine egne frugter og grøntsager – næsten gratis.

UD AT SANKE MED BØRN At samle spiselige planter i naturen er en underholdende aktivitet, der styrker samværet og giver mere udeliv. Skattejagten efter spiselige planter i naturen er udgangspunktet for forfatterne Julie A. Swane og Johanne S. Philipsens bog “Sank med børn. Børnenes vilde spisekammer”.

Med bogen i hånden kan du få styr på planternes navne og anvendelsesmuligheder, så du trygt kan gå på opdagelse i skov, eng, vandløb og krat efter nye smagsoplevelser. Indledningsvis fortæller forfatterne om de mange

gode grunde til at genopdage de vilde planter. For det første er de sunde, fordi der normalt ikke anvendes sprøjtemidler i skoven eller på stranden. For det andet giver de vilde planter en helt anderledes smagsoplevelse end de dyrkede planter, vi ellers spiser.

I bogens første del finder du fotos af de enkelte planter og en beskrivelse af, hvor de vokser, hvornår de høstes, og hvordan de kan bruges i køkkenet. Anden del har forslag til forskellige sanketure . Bogen rundes af med 59 børnevenlige opskrifter.

NATUR & MILJØ

54

04 : 2021

SØ R EN O L S EN

NAT U R EN PÅ SK R IF T

S TEN A SB IRK M . FL .: SE JERØ – TE JS TENS Ø.

18 4 SIDER , 3 0 0 K R ., T URB INE .

NIEL S FAURH OLDT & JENS CHR IS TIAN SCH OU: DANM ARK S SK ÆRMPL ANTER . 26 4 SIDER , 250 K R ., B FN ’ S FORL AG .

HAVET OMKRING OS Marinbiolog Rachel Carson (1907-64) omtales ofte som miljøbevægelsens moder pga. sin bog “Det tavse forår” fra 1962, der afslørede sprøjtemidlernes negative påvirkning af naturen.

Forinden havde hun udgivet flere prisbelønnede bøger, blandt andet “Havet omkring os” i 1951.

Bogen er stadig aktuel. I et poetisk og levende sprog beskriver hun verdenshavenes historie, økosystemer og det betagende dyre- og planteliv.

FUGLE OG KUNSTNERE PÅ SEJERØ Biolog og naturkunstner Sten Asbirk har sammen med nære venner skrevet og tegnet en bog om Sejrø og tejsten. Ud over at beskrive øens natur har han også fundet plads til anekdoter om sejerøboere.

En smuk og dejlig bog.

DE FASCINERENDE SKÆRMPLANTER Sødskærm er en herlig krydderurt, hvis blade afgiver en kraftig, lakridsagtig lugt af anis. Skarntyde er derimod en af de giftigste planter, vi har, og den kan let forveksles med den spiselige sødskærm. Begge planter tilhører gruppen af skærmplanter, som ofte har en hvid eller gullig blomsterstand. Skvalderkål, vild selleri og pastinak er andre helt almindelige skærmplanter, som man måske har svært ved at skelne fra hinanden.

“Danmarks skærmplanter” er en god guidebog, og den indeholder bestemmelsesnøgler, tegninger og farvefotos.

R ACHEL C A R SON: H AVE T OMK R IN G OS .

26 4 SIDER , 3 0 0 K R ., G A DS FORL AG .

BIODIVERSITET I DYRKET SKOV

JE SPER MIL Á N & LY K K E BI AN C A : FOSSILER .

L AN G S S TR A NDEN .

141 SIDER , 149 K R ., KOUS TRUP & CO.

Modsat hvad mange måske tror, kan der skabes plads til biodiversitet i langt de fleste dyrkede skove.

Det viser en række forskere i en ny bog. Skove kan byde på en farvestrålende vifte af arter, hvis naturen får den tid og plads, der kræves. Bogen er en introduktion til skovens natur og giver konkrete råd om, hvordan der skabes rum til biodiversitet og gamle, krogede eller døde træer i dyrkede skove.

PER NILLE WA HLG REN & E VA G RØ NBJERG: IN V E S TÉR BÆREDYG TIG T. 181 SIDER , 20 0 K R ., PEOPLE' S .

t?

vifte af forskellige arter, hvis skovens foldig biodiversitet kræver.

om en skarp kontrast til en skov, hvor kelig indblanding. Langt de fleste skovi de fleste skove kan der skabes plads

ens natur og konkrete råd til, hvordan ede eller døde træer i dyrkede skove. nd, mens kapitlerne 5-9 giver praksisrsitet kan styrkes.

e, som vil gøre en positiv forskel. Hvad de frugter eller ambitioner om at ommange spændende arter i den danske

Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov

amander, spætmejse og koralpigsvamp.

Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov Jacob Heilmann-Clausen, Hans Henrik Bruun, Anders Højgård Petersen, Rasmus Riis-Hansen og Carsten Rahbek

http://www.barcode-generator.de

JACOB HEILM A NN- CL AUSEN M . FL .: FORVA LTNING A F B IODI V ER SITE T I DY RK E T SKOV. 16 8 SIDER , 250 K R ., B IOFOLI A .

FOSSILJAGT

Mellem sten og opskyl på stranden kan man være heldig at finde et forstenet søpindsvin, et vættelys eller en forstenet tand fra en haj.

BÆREDYGTIGE INVESTERINGER I disse år er der meget såkaldt greenwashing, men med “Investér bæredygtigt” lærer du at researche på selskabernes profiler og gennemskue, hvornår deres initiativer er bæredygtige og ansvarlige, og hvornår det blot er varm luft. Bogen giver redskaber til at investere med mindre risiko, større afkast og god samvittighed.

NATUR & MILJØ

55

Det er eventyrligt at finde spor efter dyr, der er millioner af år gamle, og i “Fossiler.

Langs stranden” får man tips til, hvor man skal lede. Ud over strande og kyster, som Stevns og Møns Klinter, er også råstofgrave de rene guldgruber for fossiljægere. Bogen har en masse fotos og tegninger, som man kan bestemme fossilerne efter.

04 : 2021

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

A K T U E LT den er. Hvis eksperterne, vi samarbejder med, finder hasselmus i Jylland, kan vi sætte aktiviteter i værk for at sikre, at det truede dyr også kan bo der i fremtiden,” siger Bo Håkansson.

HJÆLP HASSELMUSEN!

NYT PROJEKT VIL REDDE HASSELMUS I JYLLAND Hasselmusen er truet i Danmark og måske uddød i Jylland. Nu vil eksperter finde ud af, om de jyske hasselmus stadig lever, så bestandene kan sikres fremover. Du kan støtte projektet.

DEN SOVER SYV MÅNEDER OM ÅRET,

spiser nødder og insekter, og den kravler hellere i buskene end på jorden. Hasselmusen, Danmarks eneste syvsover, er på papiret en nem art at gøre tilfreds. Alligevel er hasselmusen truet. Den lever i fragmenterede bestande kun fem-seks steder i Danmark, og den ser ud til måske helt at være forsvundet i Jylland.

Nu vil et nyt projekt ved hjælp

af blandt andet vildtkameraer lede efter hasselmusen de steder, hvor den måske fortsat bor, for at sikre dens levesteder.

Men det er ikke en nem opgave: Hasselmusene er typisk nataktive og meget svære at opdage, fortæller Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

“For at kunne hjælpe den truede syvsover er vi grundlæggende nødt til at vide, hvor NATUR & MILJØ

56

LÆS MERE OG STØT VORES JULEINDSAMLING PÅ DN.DK/JUL

04 : 2021

GIV DYRENE ET HJEM I JULEN. Hasselmusen er en af de 1.844 arter, der i Danmark er i fare for at uddø. Den lever i spredte bestande på Sjælland og Fyn, og sidst den blev set i Jylland, var i Vejle-området og ved Gråsten.

Forskere har siden vurderet, at hasselmusen sandsynligvis er forsvundet fra Jylland, men af og til dukker meldinger op om mulige tegn på hasselmus vest for Lillebælt.

Projekt Hasselmus skal afdække, om de jyske hasselmus lever, så de kan få hjælp.

Projektet er en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige juleindsamling for de truede dyr. I 2020 indsamlede foreningen penge til at lave et kæmpe stendige i Vejen til rødlistede mårdyr, og den truede odder på Sjælland fik donationer til nye livsnødvendige odderpassager, så den kan undslippe landevejstrafikken.

Nu er turen kommet til den truede hasselmus.

“Vi er enormt glade for, at så mange danskere har støttet vores projekter for truede dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening kæmper vi for mere natur i Danmark, hvor arterne trives, og hvorfra de kan sprede sig. Det er de målrettede og konkrete juleprojekter synlige eksempler på, og de får forhåbentlig flere danskeres øjne op for de fantastiske arter, vi så gerne vil beholde,” siger Bo Håkansson.

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Ny børnebog skal pirre nysgerrigheden i naturen “HOV, ET VÆLTET TRÆ – DET LÅ HER IKKE I GÅR – HVEM HAR MON VÆLTET DET?” Sådan spørger pigen Ida, da hun på sin gåtur med hunden Skipper bliver bremset af et stort træ, der ligger tværs hen over stien. Skipper byder ind med forskellige kreative svar af mere eller mindre sandsynlig karakter, men til sidst giver Kloge-kragen svaret: Træet er gammelt og svækket af sygdom, det er faldet om af alderdom.

I en ny børnebog fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) følger vi Ida og Skipper, når de sammen opklarer nogle

af de mysterier, de oplever på deres daglige luftetur.

Hvorfor er fisken død? Er der hajer på stranden? Og hvis der findes is-fugle – er der så også lemonade-ål? Naturvejleder Thomas Neumann har skrevet bogen, og hans håb er, at bogen kan inspirere forældre og bedsteforældre til at gå ud i naturen med børnene og lade nysgerrigheden råde: “Der findes ingen dumme spørgsmål. Det vigtigste er, at man kommer ud, åbner øjnene og giver plads til at undre sig,” siger Thomas Neumann.

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for DN,

viser, at hvert fjerde barn i alderen 5-12 år aldrig har set helt almindelige arter som krabben, haren eller egernet i naturen. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af de danske børnefamilier mangler inspiration til, hvad de skal lave i naturen. Thomas Neumann

Strømlund

TUSIND TAK TIL ALLE VIRKSOMHEDER, SOM TAGER MEDANSVAR Mange forskellige virksomheder har i 2021 valgt at blive Naturdonor og har derigennem støttet Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for en smuk og rig natur, et rent miljø og et klima i naturlig balance i Danmark.

Tusind tak for støtten til nye Naturdonorer, blandt andre Fønix Advokater, Bygadens Topkapning, Contour Design Nordic A/S, EBERHART FURNITURE, Anker Andersen A/S, Thknudsen Holding ApS, SCADA MINDS, Plandent,

håber, at bogen kan være en del af svaret: “Overalt er der ting, man kan undersøge og undre sig over.

Tag bogen med på tur, og gør ligesom Ida: Vær nysgerrig,” siger Thomas Neumann.

“Ida & Skipper går en tur” kan købes i medlemsbutikken.

udlejes til ferieophold

OutNorth, Healthy Heads, Moch A/S og Elektron ApS.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Vil din virksomhed også tage medansvar for Danmarks natur, miljø og klima, så bliv Naturdonor i ét år.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer)

LÆS MERE PÅ www.dn.dk/ bliv-erhvervspartner/bliv-naturdonor, eller kontakt os på naturdonor@dn.dk NATUR & MILJØ

www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

57

04 : 2021

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

DU KAN FÅ SKATTEFRADRAG FOR BIDRAG OG GAVER TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Bidrag – ud over dit kontingent – er fradragsberettigede. Når vi indberetter dit bidrag til SKAT, fratrækker vi din kontingentsats i din samlede årlige indbetaling til Danmarks Naturfredningsforening. Medlemskontingent er 350 kr. for et almindeligt medlemskab, 200 kr. for et ungdoms- og pensionistmedlemskab og 95 kr. for et supplerende husstandsmedlemskab. Det maksimale fradrag for 2021 er 17.000 kr. For at du kan opnå fradrag for dit bidrag, skal Danmarks Naturfredningsforening indberette beløbet til SKAT. Derfor skal vi kende dit CPR-nummer.

Du kan oplyse dit CPR-nummer til os på en sikker side her: www.dn.dk/cpr Du kan også ringe til medlemsservice på: 39 17 40 40 mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.

SIDSTE CHANCE

HJÆLP OS MED AT SIKRE DIT DRIKKEVAND I Danmark henter vi vores drikkevand direkte op fra grundvandet. Desværre viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, at der er langt flere giftrester i vores grundvand, end vi hidtil har troet. Danmarks Naturfredningsforening vil stoppe forureningen af drikkevandet ved at forbyde sprøjtegifte der, hvor grundvandet dannes. Det er den hurtigste og bedste vej til at skåne drikkevandet. Du kan hjælpe ved at skrive under på et brev til statsminister Mette Frederiksen. Gå ind på siden www.rentdrikkevand.dk eller brug QR-koden.

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

SKRIV TESTAMENTE TIL FUGLEVæRNSFoNDEN I Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur.

Takket være generøs økonomisk hjælp ejer og forvalter Fugleværnsfonden i dag 23 naturområder i Danmark.

Dit bidrag har derfor stor værdi. Et bidrag eller en arv - uanset størrelse - er en gave, som omsættes til mere natur.

For fugle, for folk og for fremtiden.

VIL DU VIDE MERE? Bestil vores arvefolder på mail fvf@fuglevaernsfonden.dk eller tlf. 3328 3839 04 : 2021 NATUR & MILJØ 58 Du kan også læse mere på www.fuglevaernsfonden.dk/testamente

Foto: Grå fluesnappere af Allan Gudio Nielsen

EN RIG NATUR

TURE

TA G PÅ T U R og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området. Læs mere: https://e. dn.dk/28832.

gaard_jens@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25803.

HOVEDSTADEN

AMAG ER WWW.DN.DK/AMAGER Årsmøde. Mandag 29. november kl. 19.30. Mødested: Kedelhuset, 1.sal, bag Wiedergården, Kirkevej nær Dragør Kirke.

Info: Bent Larsen, tlf. 21 44 53 35, bent.larsen.dragoer@gmail. com.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf: 22 12 62 51.

22/11: IrmaByen, Rødovre Parkvej .

29/11: Valbyparken, Parkstien.

6/12: Juleafslutning, Strandens Forsamlingshus.

3/1: Trylleskoven.

10/1: Brøndbyskoven, Engtoftegård, Vestre Gade 32.

17/1: Ejby Mose, Ejbyhallen, Mosetoften 35.

24/1: Røjlegrøften, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5.

31/1: Den Grønne Kile, Midlergårdsvej.

7/2: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej.

14/2: Strandparken, Arken, Skovvej.

21/2: Damhusengen, Rødovregård.

28/2: “Haren i Ådalen”, Larsbjerggård, Harrestrupvej 128.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/ FREDENSBORG Årsmøde. Torsdag den 25. november kl. 19.30-22. Mødested: Kulturstationen ved Humlebæk Station. Kom til foredrag og årsmøde. Foredraget handler om Nationalparken Kongernes Nordsjælland, som præsenteres af formanden for nationalparkens bestyrelse, Carl Frederik Bruun. Herefter er der årsmøde med valg til bestyrelsen. Info: Jens Søndergaard, tlf. 24 60 24 72, sonder-

FURE SØ WWW.DN.DK/FURESOE Vinterhygge ved Fiskebæk Naturskole. Lørdag den 19. februar kl. 11-13.30. Mødested: Fiskebæk Naturskole, evt. parkering ved Furesø Bad. Vi har tændt bål, så man kan bage snobrød, pandekager og lave popkorn. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28836.

SJÆLLAND

K ALUNDBORG WWW.DN.DK/ KALUNDBORG Tur Bjergsted Bakker. Søndag den 23. januar kl. 13-15.

Mødested: P-pladsen ved Gl. Skovvej 1. Vi går tur i fantastiske Bjergsted Bakker. Info: Ulrik Heimann, ulrikheimann@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28838.

G L ADSA XE WWW.DN.DK/GLADSAXE Årsmøde. Onsdag den 24. november kl. 18.30-19.30. Mødested: Højgården. Tilmelding: senest d. 21/11 til Kurt Loftkjær, helst på mail: kurt@loftkjaer.dk, tlf. 30 29 94 66. Efter tilmelding udsendes årsberetningen. Læs mere: https://e. dn.dk/28850.

Vesterlyng ved vintertide.

Søndag den 20. februar kl. 1315. Mødested: Første p-plads efter Lyngvej 2. Vi går tur i Vesterlyng. Info: Ulrik Heimann, ulrikheimann@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28839.

HAL SNÆ S WWW.DN.DK/HALSNAES Årsmøde. Tirsdag den 23. november kl. 19.30-22. Mødested: Frederiksværk Gymnasium og HF, lærerværelset, Strandgade 34. Der holdes årsmøde med beretning og valg i henhold til foreningens love. Læs mere: https://e.dn.dk/7514.

KØG E WWW.DN.DK/KOEGE Årsmøde, med foredrag om Køge Bugt. Torsdag den 25. november kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Køge Kulturhus.

Før årsmødet vil marinbiolog Michael Olesen, nu Rambøll, tidligere Københavns Universitet, holde et foredrag om Køge Bugts havnatur. Skal vi lave stenrev? Hvad er det særlige ved Køge Bugt? Hvordan kan vi opleve den? Derefter årsmøde ifølge vedtægterne. Vi er vært for en let forfriskning. Info: Ib Johnsen, tlf. 28 25 14 04, ibj@ bio.ku.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25787.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Årsmøde. Tirsdag den 23. november kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, Fredensvej 12C. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, hilleroed@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/24773.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Fårenes julearrangement på Vestvolden. Søndag den 12. december kl. 10-12. Mødested: Ved Ejbybunkeren på Vestvolden. Fårene på Vestvolden holder juleåbent og siger tak for en god sommer.

Der har været stort besøg af børn og voksne med gulerødder og æbler i løbet af sommeren.

Kom og sig god jul til fårene.

Fåregræsserforeningen har saftevand, gløgg og æbleskiver til både børn og voksne i anledning af julen. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/22542.

NATUR & MILJØ

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Himmelsøen rundt. Tirsdag den 7. december kl. 11-12.30.

Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området. Læs mere: https://e.dn.dk/28831.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 4. januar kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet Darupvej 131.

Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav

59

04 : 2021

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 1. februar kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området. Læs mere: https://e.dn.dk/28833.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 1. marts kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området.

Læs mere: https://e. dn.dk/28834.

SOLRØD WWW.DN.DK/SOLROED Årsmøde. Onsdag den 24. november kl. 19-21.30. Mødested: Lokale 25, 1. sal på Solrød Bibliotek. Hør kommunens biolog Maria Astrup, der indleder mødet med seneste nyt om “Solrød, Danmarks vildeste kommune”.

Info: Jens Garde, tlf. 20 12 37 80, solrod@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28795.

VORDING BORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Mallings Kløft. Søndag den 5. december kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Kløften. Gåtur i Mallings Kløft. Turledere: Ivan Ingemansen, DN Vordingborg & Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommune. Læs mere: https://e.dn.dk/28796.

Fugletur til Jordbassinerne ved Stege. Lørdag den 15. januar kl. 9-12. Mødested: Kostervej 24. Vi ser på de mange andefugle, som raster i jordbassinerne.

Desuden er der gode chancer for skægmejse, vandrikse og flere rovfuglearter.

Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28758. Ørnens dag på Avnø. Søndag den 27. februar kl. 10-14. Mødested: Avnø Naturcenter.

Kom og se ørne på Avnø. Læs mere: https://e.dn.dk/28797.

TURE

NORDJYLLAND

FREDERIK SHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Årsmøde. Mandag den 22. november kl. 19-21.30. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8, Frederikshavn. I år deltager DN-præsident Maria Reumert Gjerding som undervejs vil give et indlæg. Info: Jan Ove Eriksen, tlf. 93 88 36 08, frederikshavn@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25895.

VE STHIMMERL AND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Årsmøde. Tirsdag den 30. november kl. 19-22. Mødested: Baghuset på Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40. Årsmødet indledes med et foredrag af Anders Bloksgaard, direktør for Limfjordsmuseet, som vil fortælle om visionerne for at reetablere og bevare det fredede fortidsminde Frederik VII’s Kanal.

Derefter afholdes årsmødet, med dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til dagsordenen skal indsendes til Jakob Kortegaard, jkortegaard@gmail.com inden d. 22/11. Tilmelding og info: Karen Steffensen, tlf. 23 88 00 99, karenfynbo@gmail. com.

MIDTJYLLAND .

FAVR SKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Årsmøde. Tirsdag den 23. november kl. 19-22. Mødested: Hadsten Højskole. Indledning med et aktuelt tema. Derefter årsmøde efter vedtægterne.

Mød op og støt de aktive i din lokale DN-afdeling. Du kan også høre mere om mulighederne for selv at være aktiv, hvis det er noget for dig. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25888.

Deadlines for indberetning af ture i 2022 NATUR & MILJØ NR. 1 UDKOMMER 1. MARTS

Indberetningsfrist for ture 15. JANUAR NATUR & MILJØ NR. 2 UDKOMMER 1. JUNI

Indberetningsfrist for ture 15. APRIL

ODDER WWW.DN.DK/ODDER Årsmøde, med besøg af biolog Anne Eskildsen. Tirsdag den 30. november kl. 19-22. Mødested: Centralhotellets lokaler ud mod Torvet, Odder. Efter det formelle møde og årsberetningen får vi besøg af biolog og ph.d. Anne Eskildsen. Hun bor på Blæsbjerg uden for Odder, hvor hun har omlagt en del af jorden, så den er mere naturvenlig. Info: Ib Salomon, tlf. 24 44 39 87, Ibsalomon8300@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25641.

RING KØBING -SK JERN WWW.DN.DK/ RINGKOEBING-SKJERN Årsmøde med dialog om landbrug, natur, miljø og klima.

Tirsdag den 30. november kl.

19-20.30. Mødested: Medborgerhuset, Herningvej 7, Ringkøbing. Hvor har dansk landbrug og DN fælles interesser i arbejdet for natur, miljø og klima, og hvor har vi modsætninger? Det er emnet for oplæg, dialog og debat forud for årsmødet. Dialog kl. 19.00-20.30. Årsmøde kl. 20.30-22.00. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 29 11 46, per.a. mikkel@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25902.

SK ANDERBORG WWW.DN.DK/ SKANDERBORG Kyndelmissetur. Landskabet ved Ejer Bjerge. Søndag den 30. januar kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Ejer BavNATUR & MILJØ

60

NATUR & MILJØ NR. 3

UDKOMMER 1. SEPTEMBER

Indberetningsfrist for ture 1. JULI NATUR & MILJØ NR. 4

UDKOMMER 15. NOVEMBER

Indberetningsfrist for ture 1. OKTOBER

nehøj. Det midtjyske landskab er smukt på alle årstider og i al slags vejr. Tjek vejrudsigten, så påklædningen passer. Turen kan byde på de allerførste forårstegn, og vi kan i sneen måske se spor af dyrenes vinterliv.

Turen egnet for godt indpakkede børn. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Tilmelding: til Knud Otto, karot.andersen@ gmail.com, tlf: 61 50 13 80. Læs mere: https://e.dn.dk/28851.

STRUER WWW.DN.DK/STRUER Årsmøde. Mandag den 22. november kl. 19.30-22. Mødested: Aktivitetscenter Struer. Årsmøde i DN Struer, hvor vi skal have valgt et par nye ind i bestyrelsen. Måske er det netop dig? Vi sætter specielt fokus på det tiltagende muslingeopdræt i Limfjorden. Vi håber på et oplæg fra en medarbejder i DN’s hovedkontor. Info: Helle Lyng, tlf. 23 84 83 56, helle. lyng@sarpsborgvej.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/28829. ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS KlimaCafe1: Bæredygtig jul med Signe Wenneberg. Torsdag den 2. december kl. 17-19.

Mødested: Ramperne i DOKK1.

DN’s KlimaCafe1 og DOKK1 inviterer til foredrag og debat med journalist, blogger, forfatter, professionelt bestyrelsesmedlem og bæredygtighedsaktivist Signe Wenneberg, der vil inspirere os alle sammen til en “Bæredygtig jul”. Tilmelding: Gratis, 04 : 2021

men tilmelding påkrævet. Se https://dokk1.dk/ fra ca. 1 måned før arrangementet. Info: Karin Odgaard, tlf. 30 51 25 50, karinkoach@me.com. Læs mere: https://e.dn.dk/27122.

SYDDANMARK

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Årsmøde med foredrag “Vild med vilje”. Tirsdag den 23. november kl. 19-22. Mødested: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27. Årsmøde ifølge vedtægterne. Mødet indledes med foredrag om naturen. Vild med vilje. Hvor vild? Bo Levesen fra Vejle Kommune fortæller om emnet illustreret gennem eksempler fra nabokommunen.

Info: Esben Kristoffersen, dn@ kolding.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25730.

NORDF YN WWW.DN.DK/NORDFYN Vinterfugle på Nordfyn. Søndag den 6. februar kl. 9-13.

Mødested: Torvet i Bogense.

Vi kører i egne biler til nogle af Nordfyns gode fuglelokaliteter og ser på vores vintergæster. Info: Ole Runge, tlf. 64 81 18 04. Læs mere: https://e. dn.dk/28802.

NATUR & MILJØ

61

04 : 2021

Håndlavet juletræ i FSC-mærket røget eg fra Behøvlet.

Mål: 11,5 x 6,5 cm MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 129,Varenr. 4866

DN JULETRÆ Håndlavet julehjerte i FSC-mærket asketræ med lædersnor fra Behøvlet.

Mål: 11,5 x 6,5 cm MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 129,Varenr. 4640

DN JULEHJERTE MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 314,Varenr. 3061

Med Naturkalenderen kan du hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet.

39,5 X 50 cm MEDL. PRIS KR. 145,Ikke medl. pris kr. 195,Varenr. 4824

SAMKØB AF NATURKALENDEREN OG POSTKORT MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4825

POSTKORT 12 STK. DOBBELTE KORT MED KUVERTER

Naturkalenderen til øvrige udland MEDL. PRIS KR. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063 Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062

VI SENDER GERNE NATURKALENDEREN TIL UDLANDET

Tåsinge, ca. 7 km syd for Svendborg

Kattehale Mose, Allerød

Rusland ved Dronningmølle, ca. 6 km nordvest for Helsingør

Solen går ned over Tåsinge, der i skumringen ligger hen i et ildfarvet skær. Solen kaster sit lys på månen, der netop anes over horisonten. På Fyn er havørnen for alvor vendt tilbage. Efter omkring et århundredes pause begyndte havørne i midten af 90’erne igen at yngle i Danmark. I 2020 var der omkring 130 par, hvoraf mere end 20 yngler på Fyn. I januar er ynglesæsonen allerede i gang for “den flyvende dør”.

Kattehale Mose er oprindeligt en tørvemose. I 1800-tallet blev der gravet tørv i området. Mosen og omgivelserne er i dag både fredede og beskyttede som EU Natura 2000-område. Birk er en træart, der trives i meget fugtige områder og kan medvirke til tilgroning og udtørring af tørvemoser. Sjaggeren, der har fået sit navn på grund af sit karakteristiske “sjak-sjak-sjak”-kald, er en almindelig vintergæst i Danmark og er under udbredelse som ynglefugl i blandt andet Nordsjælland.

Området har muligvis fået sit navn, fordi det engang blev anset for at være meget afsides beliggende. Naturområdet på omtrent 260 hektar er både fredet og EU Natura 2000-område på grund af forekomsten af sjældne og truede naturtyper som overdrev, enebærkrat og hede. Grævlingen er typisk nataktiv men kan vise sig om dagen. Den er udbredt i Nordsjælland. Den er dårligt seende men kan grave sig frem til orme, biller og andre smådyr, men lever også af frugt og anden vegetabilsk føde.

Stort foto: Niels Thye. Rusland ved Dronningmølle. Lille foto: iStock. Grævling.

Hindsholm, Fyns Hoved, ca. 8 km nord for Kerteminde

Stort foto: Niels Thye. Kattehale Mose, Allerød. Lille foto: iStock. Sjagger.

Elleskov, Radiomarken, Gladsaxe Området er en naturperle beliggende nær storbyen. Her findes den helt særlige våde naturtype “ellesump”, som er en stærkt beskyttet naturtype også på europæisk niveau. Ellesumpe er rige på døde træer, og netop dødt véd giver plads til masser af insektliv. Den grønne levereri Cradle vandhuller med skov i nærheden.

DenCO₂-neutralt bliver aktiv men Dennefrø tryksag to Cradle certificeret.

Den er produceret vedi foråret hjælp af 100 % vindenergi lægger først æg i slutningen af maj. og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Hindsholm er den omtrent 91 km2 store halvø beliggende på Nordøstfyn. Hulkravet kodriver blomstrer i foråret og kan dække store dele af det kuperede eng- og overdrevslandskab. Stor humleflue har en usædvanlig lang “snabel” og kan ligesom en kolibri stå stille i luften, mens erden suger nektar i bunden aferblomsten sin snabel.

Denne tryksag Cradle to Cradle certificeret.

Den produceret med CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Helligdomsklipperne er op til 20 meter høje. Det er vandet, som gennem årtusinder har eroderet dele af klipperne af granit, så der nu står “søjler” tilbage. Østersøen er ikke ret salt, men pighvar er en af de fiskearter, som kan tåle brakvand. Mens pighvarren er larve, ligner den eneralmindelig fisk.certificeret.

Senere begynder den som andre fladfisk at svømme Denne tryksag Cradle to Cradle Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi tryktder udelukkende brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø. på siden. Det er pighvarrens venstreogside, vender ved opad.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Lys jordhumle på blåhat

Blåhat er vidt udbredt i Danmark. Den blomstrer ved højsommer i juni og juli og kan findes på mange jordtyper.

Blåhat er en vigtig kilde til nektar for mange arter af insekter. Her er det lys jordhumle, der suger nektar. Den hører til ordenen af årevingede insekter ogDenne familien af erlangtungebier. tryksag Cradle to Cradle certificeret. Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi

Gribsø, ca. 2 km nord for Hillerød

Enebærdalen, Tisvilde Hegn, ca. 10 km nordøst for Frederiksværk

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Stort foto: Niels Thye. Helligdomsklipperne, Bornholm. Lille foto: iStock. Pighvar.

og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Gribsø er godt 10 hektar og op til omkring 11 meter dyb. Den blev dannet af dødis ved afslutningen af seneste istid. Åkanderne har flydeblade, men en op til 4 meter lang stængel forbinder dem til søbunden. En svirreflue har her sat sig på en åkandeblomst. Der findes mange arter af svirrefluer, gullige farver for at ligne hvepse eller bier.afDerved Denne tryksag er Cradle to som Cradlehar certificeret.

Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp 100 % vindenergi og tryktDet udelukkende ved brug af materialer, “snyder” de fjender til at tro, de kan stikke. kan fluerne imidlertid ikke.der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Dødt ved og “rod” giver både nyt liv og skjul. På den døde stamme vokser mos. Insekter og svampe nedbryder den, og under stammen kan musene gemme sig for rovdyr. Skove, der er rige på dødt ved, er rige på liv. Tisvilde Hegn er statsejet og huser mange sjældne arter.

Entryksag del af er området Enebærdalen ogproduceret er en lysning i skoven med af enkeltDenne Cradle tokaldes Cradle certificeret.

Den er CO₂-neutralt ved hjælp 100 % vindenergi og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø. stående gamle træer og masser af enebærbuske.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Skagen Klitplantage, Skagen Vesterhavet kan se fredeligt ud i en solnedgang på en dag med svag vind. Men det nøgne sand vidner om hyppige storme med store bølger, for man skal langt ud på dybt vand, før man finder alger, der kan holde sig fast. Den rødlistede, hvidbrystede præstekrave hører til familien af brokfugle og har fået deres navn fra den hvide “krave”, de har Denne tryksag er Cradle to Cradle certificeret. Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi om halsen. De lever af små krebsdyr og ogtrykt bløddyr.

I Danmark har tre arter: lille iog hvidbrystet præstekrave. udelukkende ved brug af vi materialer, derstor, kan indgå sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Stort foto: Niels Thye. Skagen Klitplantage, Skagen. Lille foto: iStock. Hvidbrystet præstekrave.

Helligdomsklipperne, Bornholm, ca. 6 km nord for Gudhjem

Stort foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk. Hindsholm, Fyns Hoved. Lille foto: iStock. Stor humleflue på hulkravet kodriver.

Stort foto: Niels Thye. Gribsø, Gribskov. Lille foto: iStock. Gul åkande og svirreflue.

Stort foto: Niels Thye. Enebærdalen, Tisvilde Hegn. Lille foto: iStock. Enebær.

Skejten, Lolland, ca. 7 km sydvest for Nykøbing Falster

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Skejten har aldrig været opdyrket, men har i århundreder været afgræsset af kvæg. De meget gamle egetræer skulle være omkring 350 år gamle og være fra en periode med kvægpest, hvor der derfor kortvarigt ikke var græsning og egetræerne kunne etablere sig. Områdets navn skalDenne henføre til et oldnordisk ord for et område, hvor hestekampe fandt sted. I dag kan tryksag er Cradle to Cradle certificeret. Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi man blandt andet se den smukke fjeldvåge påudelukkende udkig efterved mus. og trykt brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Harrild Hede, Ikast-Brande kommune, ca. 6 km nordøst for Brande

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Stort foto: Niels Thye. Skejten, Lolland. Lille foto: iStock. Fjeldvåge.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Stort foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk. arrild Hede, Ikast-Brande kommunet. Lille foto: iStock. Hare.

Harrild Hede udgør sammen med Nørlund Plantage næsten 3.000 ha med gode muligheder for naturoplevelser. Hvis du går en tur på heden, vil du opleve det unikke landskab med bugtende åer og gamle plantager, og du kan møde dyr og planter, som kun findes på hedearealer.

Du kan heldig at møde som søger efter mad i skumringen Denne tryksag er også Cradlevære to Cradle certificeret.

Denharen, er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi og trykt udelukkende brug af materialer, indgåslægtning i sunde kredsløb udensneharen, at skade mennesker både sommer og vinter. Haren i Danmark har brun pelsved året rundt, mens der denkan nære nordpå, skifter og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir. til hvid vinterpels.

Stort foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk. Det sydfynske øhav, Tåsinge. Lille foto: iStock. Havørn.

Stort foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk. Elleskov, Radiomarken. Lille foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk. Grøn frø.

Stort foto: iStock. Lys jordhumle på blåhat. Lille foto: iStock. Blåhat.

NATURKALENDEREN 2022 OG POSTKORT

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

W E B S H O P. D N . D K

Denne tryksag er Cradle to Cradle certificeret. Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Denne tryksag er Cradle to Cradle certificeret. Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

Denne tryksag er Cradle to Cradle certificeret. Den er produceret CO₂-neutralt ved hjælp af 100 % vindenergi og trykt udelukkende ved brug af materialer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.

Affaldssortering: Sorteres som papir.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf: 39 17 40 40 | Du har brug for naturen - og den har brug for dig!

DN SHOP

DN SHOP

PUSLESPIL

FOCUS JUNIOR KIKKERTER Kikkerten er specialbygget med ét hængsel-led, som giver den bedste stabilitet, og er tilpasset en øjenbredde på mellem 50 og 63 mm.

Stort fokushjul gør det let at justere skarphed. Gummibeklædningen tager af for stød og slag og giver også et mere sikkert greb. Kikkerten leveres med bælteetui og nakkerem.

MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Grøn – Varenr. 4828 Blå – Varenr. 4832

Puslespillene er produceret af FSCcertificeret papir og pap.

Havens Fugle 1000 brikker MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 169,Varenr. 4846

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

HJØRNEBJØRNE – KENDT FRA TV Bøger MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 80,“Olrik Ugle hjælper måske Lulu Los” Varenr. 4760 “Helga Hejre mangler en legekammerat” Varenr. 4761 “Ernst Elg bliver næsten væk” Varenr. 4762

Stor flagspætte 100 brikker MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4845

GLOBAL COOLING Global Cooling er et sjovt familiespil med god energi. I et kapløb om at få flest globalvindmøller skal du igennem spillet investere i elbil, vindmøller, solcellepaneler og skove.

Skynd dig at bruge dine penge rigtigt, så du får flest globalvindmøller og vinder spillet.

God vind!

MEDL. PRIS KR. 339,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4847

BAMSER MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 69,1) Benny Bæver – Varenr. 4770 2) Ernst Elg – Varenr. 4771 3) Inga Isbjørn – Varenr. 4772 4) Buller Bjørn – Varenr. 4773 5) Karma Kanin – Varenr. 4774 6) Olrik Ugle – Varenr. 4775

2)

4) 5)

1)

3)

NATUR & MILJØ

6)

62

04 : 2021

DN SHOP

Ida er sej og elsker I natu at le ren op ge de dage med tektiv. r og sin hu opklar nd S er hu myste ki pper n sam rie r. men spænd en de natu rVæ r med

nå r de død, un de hvorfo rs øger r træ om de hv et lig t virke ge r he orfo r fis lig er ke n er n over haje r, stie n, de se r på st ra nd og en .

IDA OG SKIPPER

“Ud i naturen – Skoven” MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 100,Varenr. 4871

Ida er sej og elsker at lege detektiv.

I naturen opdager og opklarer hun sammen med sin hund, Skipper, spændende naturmysterier.

MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 130,Varenr. 4850

“På eventyr i naturen” MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 130,Varenr. 4843 “Kom med ud i naturen” MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 130,Varenr. 4844

BIOTOPIA I kortspillet BIOTOPIA skal spillerne kæmpe om at anlægge den bedste blomsterhave og tiltrække smukke, danske sommerfugle for på den måde at vinde spillet.

Men når du det før de andre?

MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 150,Varenr. 4848

“Ud i naturen – Fugle” MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 100,Varenr. 4842

DE SMÅ SYNGER ÅRET RUNDT – FAMILIEKALENDER 2022 Planlægningskalender for hele familien med plads til op til fem familiemedlemmers aktiviteter.

Kalenderen er fuld af smukke og ikoniske tegninger af Bitte Böcher og en sang til hver måned.

MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 150,Varenr. 4835

År et ru nd t aL Fa m i L I e k GYLDEN

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

22 e n de r 20

OGKLU DALS B

BBER

NATURKORT Nye og sjove oplevelser sammen i naturen styrker fællesskabet. Naturkort inspirerer børnefamilier til at være sammen i naturen på en ny måde ved at give inspiration til nye snakke og sjove aktiviteter.

MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 100,Varenr. 4849

NATUR & MILJØ

63

VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK

“DYRK GRATIS MAD” Huw Richards gav sig selv den udfordring, at han ville dyrke frugt og grøntsager uden udgifter.

Han gennemførte, og nu vil han hjælpe dig med at gøre det samme.

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4870

Den omfattende udnyttelse af Danmark har gennem historien fortrængt den vilde natur. Der er blevet afvandet, reguleret og opdyrket. Mange arter og naturtyper er blevet sjældne eller helt forsvundet. Men vildskaben og de fleste arter findes stadig nogle steder, og i de seneste årtier har naturgenopretningen taget fart over hele landet. Dele af Danmark bliver igen vildere, og mange af de arter, der før blev forfulgt, er nu begyndt at vende tilbage igen. Det gør Danmark til et større og mere spændende og prægtigt land. Det er det, VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK handler om.

Bogen præsenterer det danske landskab, vejret, geologien, planterne, dyrelivet og naturens danske historie. Den fortæller om de vigtigste naturtyper: skoven, havet og kysten, det åbne land, søer og vandløb – samt byen, som også rummer natur og vildt dyreliv, når vi kigger ordentligt efter.

Undervejs møder vi nogle af de smukkeste, mest fascinerende og mest karakteristiske dyr og planter, som Danmarks vilde, vidunderlige natur kan byde på.

Gads Forlag

“VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK”

Bogen præsenterer det danske landskab, vejret, geologien, planterne, dyrelivet og naturens danske historie.

MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4826

978-87-12-06123-6

04 : 2021

VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK Michael Stoltze · Søren Olsen · Lone Thybo Mouritsen Torben Gang Rasmussen · Allan Gudio Nielsen

DN SHOP

KOSMETIKPUNGE Produceret i økologisk bomuld.

Måler 23 x 15 cm. Tåler vask ved 30 grader.

MEDL. PRIS FRA KR. 129,Ikke medl. pris fra kr. 175,a) Anemone med bund – Varenr. 4633 b) Amaryllis med bund – Varenr. 4635 c) Landscape med bund – Varenr. 4732 d) Landscape – Varenr. 4733 e) Blomster – Varenr. 4859 f) Blomster med bund – Varenr. 4860

d)

c)

b)

a)

e)

f)

3)

1)

GAVEPAPIR RECYCLE 4 ARK MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 65,1) Blomstrende forår – Varenr. 4863 2) Fugle og bær – Varenr. 4720 3) Blomster og urter – Varenr. 4864 4) Nåletræer og kager – Varenr. 4719 5) Arktisk – Varenr. 4865 6) Blomsterhave – Varenr. 4868

2)

5)

4)

6)

NOTESBØGER Måler 21 x 16 cm MEDL. PRIS KR. 65,Ikke medl. pris kr. 75,Flower Garden – Varenr. 4867 Sommerfugle – Varenr. 4786 Fugle – Varenr. 4854 Valmue – Varenr. 4853 Strand – Varenr. 4819 Måler 17 x 12,5 cm MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 65,Blå – Varenr. 4787 Grøn – Varenr. 4797 Cherry – Varenr. 4852 NATUR & MILJØ

64

04 : 2021

DN SHOP

EFEU-SERIE FRA KOUSTRUP Net MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4862 Bakke Ø38 MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 289,Varenr. 4851

Bakke 32 X 15 MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4855

Viskestykke MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4856

SENGETØJ I 100 % ØKOLOGISK BOMULD Pr. sæt MEDL. PRIS KR. 699,Ikke medl. pris kr. 799,Flower Garden – 200 cm – Varenr. 4778 Flower Garden – 220 cm – Varenr. 4779 Efeu – 200 cm – Varenr. 4857 Efeu – 220 cm – Varenr. 4858

HAVENS FUGLE Bakke Ø38 cm MEDL. PRIS 239,Ikke medl. pris kr. 289,Varenr. 4861 Bakke 15 X 32 cm MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4648

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

VISKESTYKKE MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4645

GLASBRIKKER MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4869

KOSMETIKPUNG MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4649

NATUR & MILJØ

65

04 : 2021

FOCUS DISCOVER Focus Discover 8 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 1.999,Varenr. 4613 Focus Discover 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 1.999,Varenr. 4665

PENTAX AD – SD – SP Pentax AD 8 X 36 WP MEDL. PRIS KR. 1.499,Ikke medl. pris kr. 1.799,Varenr. 4663 Pentax AD 9 X 32 WP MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4612 Pentax SD 8 X 42 WP MEDL. PRIS KR. 2.399,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4662

Focus Handy 8 X 40 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke medl. pris kr. 669,Varenr. 4664

KOWA BDII-XD WA

Pentax SD 9 X 42 WP MEDL. PRIS KR. 2.795,Ikke medl. pris kr. 3.599,Varenr. 4661

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

Kowa BDII-XD 6,5 X 32 WA MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.095,Varenr. 4659

Pentax SP 8 X 40 MEDL. PRIS KR. 1.299,Ikke medl. pris kr. 1.549,Varenr. 4667

Kowa BDII-XD 8 X 32 WA MEDL. PRIS KR. 2.799,Ikke medl. pris kr. 3.195,Varenr. 4660

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER FORDELSPRIS Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen.

Bestil på www.Friluftsland.dk

1.349,-

FJÄLLRÄVEN KÅNKEN RE-WOOL LAPTOP 15” Unik udgave af den klassiske Kånken-rygsæk i genanvendt uld og med polstret lomme, der rummer en 15-tommer bærbar computer.

NATUR & MILJØ

66

04 : 2021

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2022

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Naturen og dyrene

skaber nærvær 10%

rabat m

ed

DKNAT kode UR421 t.o.m 31/12/2 .

021

LIDT HJÆLP KAN GØRE EN ENORM FORSKEL

*Gælder t.o.m 31. december 2021. Generelle vilkår gælder.

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og hold dig opdateret!

www.vivara.dk • Telefon: 33 31 33 26 FUGLEFODER

FODRINGSSYSTEMER

REDEKASSER &TILBEHØR

PLANTER & HAVEREDSKABER

HAVENS PATTEDYR

INSEKTER

VIVARA KIDS

DA NMA R K S N AT U RF RE D N INGSFO RE NING • MASNE D Ø GAD E 20 • 2100 KØBENHAV N Ø

naturen venter ALG AF FJÄLLRÄVEN! I FRILUFTSLAND FINDER DU DANMARKS BEDSTE UDV

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk