Natur & Miljø nr. 3 september 2021

NATUR & MILJØ DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

september

FRIE BØRN LEGER BEDST Børn i dag leger mindre frit i naturen, end tidligere generationer gjorde. Det er skidt for børns selvtillid og kreative udvikling, advarer eksperter.

2021

3

NÅR VI BEVÆGER OS, EFTERLADER VI ALLE SPOR. Og disse spor afslører, hvad der bevæger os, driver os, og hvem vi er. Vi har nu fulgt vores spor i 100 år. Meget er sket.

Vores værdier er blevet tradition, vores dedikation er blevet passion. Vi glæder os til at se, hvor de næste 100 år vil føre os hen.

WWW.HANWAG.COM

CHR IS TO FFER M A ROT T

NATURENS STEMME

LEDER

SÆT BØRN OG NATUR FRI MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING MAREHALM, SAND OG VAND MELLEM TÆERNE. Kiks og saftevand.

Myggestik og hudafskrabninger. Det hele hører sommeren til i Danmark, og jeg håber, at alle har nydt den i fulde drag.

Jeg håber, at børnene har fået lov at gå på opdagelse i naturen, holde på en edderkop, forvilde sig ind i en skov eller mærke den stride marehalm bide fra sig. For ved at slippe tøjlerne opstår der nye eventyr, og dem oplever 8-årige Aksel og 12-årige Solvej, når de boltrer sig i naturen. Læs mere om, hvorfor vi skal slippe børnene fri i naturen, her i bladet.

Vi skal også stoppe med at tøjle naturen. Det har de gjort i Nationalpark Thy. Her ligger hele 70 pct. af Nordeuropas klithede, og her var natursynet tidligere, at naturen skulle gøre nytte. Der blev drænet og plantet nåletræer til biobrændsel, og klithedens oprindelige natur måtte vige. Takket være en flot indsats af Nationalpark Thy pibler det nu igen frem med hedelyng, revling, blåmunke, sandskæg, almindelig syre, mosebølle, tormentil og engelsød. På en tidligere pløjemark er der opstået små mirakler, og vandhullerne er igen fyldte med den ekstremt sjældne vandportulak fra frø, der må have ligget i jorden i alle årene og bare ventet på deres chance. Du kan læse mere om naturgenopretningen og de unikke klitheder her i bladet.

Det er det, der sker, når vi lader naturen få lov til at være natur. Så myldrer den frem. Vi er langtfra i mål, og den vilde natur debatteres ivrigt. Vores natursyn ændrer sig i disse år, NATUR & MILJØ

Vores natursyn ændrer sig i disse år, og heldigvis er rigtig mange indstillet på at træde et skridt tilbage for at lade naturen træde frem.

og heldigvis er rigtig mange indstillet på at træde et skridt tilbage for at lade naturen træde frem.

Det er nødvendigt, for det er arternes overlevelse, der er på spil. Derfor glæder det mig også utroligt meget, at stat, kommuner og ikke mindst titusindvis af borgere nu lader naturen råde på store dele af deres arealer. En rig, levende natur tilhører vores børn, og vi skal give dem chancen for at opleve den vilde natur med alle de dybe indtryk, det farvestrålende og uforudsigelige liv omkring os giver.

Det er glæder og oplevelser, der vil følge dem hele livet. Så lad os træde et skridt tilbage og slippe børnene såvel som naturen fri. Rigtig god sensommer.

3

03 : 2021

INDHOLD

INDHOLD

08

03 - LEDER Sæt børn og natur fri

06 - NY T OG NOTER Nyheder om natur, miljø og klima

0 8 - TEMA Slip børnene fri i naturen

24 - D EN GODE NATURHISTORIE Genopretning af klitheden i Thy

28 - KONFLIK TART Mosegrisen æder æbletræets rødder

3 4 - VANDRING I gendarmernes fodspor

46 - NATURSKOLE Bliv klog på rørhatte

48 - BÅLMAD Pandekager med svampe – perfekt til efterårshygge

50 - NY T FR A FORENINGEN Aktuelle historier og indsatser

51 - BØGER

TEMA Børn får mere selvtillid og øger deres kreativitet, hvis de får lov til at lege selv i naturen.

Find inspiration i nye, spændende bøger

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

18

40 SLIP HAVEN FRI Få en guide til at skabe en vildeng.

54 - KRYDS & T VÆRS Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

INTERVIEW “Klimakrisen er ikke Guds straf. Vi bærer alle et ansvar.”

Biskop Peter Fischer-Møller

Send ind og vind

55 - TURE Kom ud i naturen med din lokalforening

63 - DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat, og støt DN

NATUR & MILJØ

4

03 : 2021

KOLOFON

2 PAR

KOLOFON

NU

549,-

På eventyr i naturen

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

Redaktør

KÆRE MEDLEM, KÆRE LÆSER. Når jeg tænker tilbage på min barndom, min-

des jeg, hvordan vennerne og jeg legede alene sammen i skoven. Vi fandt Cathrine Park et faldefærdigt ‘heksehus’, plukkede mirabeller, lavede brændenældecp@allercp.dk suppe og cyklede selv til stranden. Jeg mindes, at jeg havde noget friere rammer end dem, jeg i dag giver mine børn … Bekymringen for, om de nu kommer til skade eller farer vild, fylder. Den bekymring er jeg ikke Karina alene Marcuslund om — og det er ikke godt. Eksperter advarer om, at den manglende frie km@allercp.dk leg i naturen kan få konsekvenser for børnene — men hvordan lærer vi forældre at give slip? Det kan du læse om i bladets tema.

Det er samtidig mit første blad som redaktør. Det er en stor ære at få lov Martensen Cecilie til at stå i spidsen for Natur & Miljø. Jeg glæder mig til at bringe perspekcm@allercp.dk tiverende og livgivende historier, og dette nummer er ingen undtagelse. Læs blandt andet interviewet med Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, der taler om, at vi skal genfinde os selv som natur for Holdgård at Tina Hanse kunne tage ansvar for naturen. tha@allercp.dk Du kan også få gode råd til, hvordan du slipper haven fri til gavn for biodiversiteten. Og hvis du drømmer om en vildeng – så er det nu, du skal i gang.

Som altid er der inspiration til gode ture i naturen bagerst i bladet. Christina Heick God fornøjelse ... cg@allercp.dk

Art director Stylist

CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM

Overordnet Projektl

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Centerprojektlede forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 318.370 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar.

FORSIDE Camilla Hylleberg Indberetningsfrist 15. jan.

UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun.

Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr.

Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3-udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul.

KONTO AL 5301 + 0000277235 Nr. 4 udkommer 15. nov.

MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt.

DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

5

03 : 2021

tryk

S

REDAKTØR Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 121.764 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

T

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde sa Tryksag måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER VI HAR I LØBET AF SOMMEREN endnu en gang set massive oversvømmelser og skovbrande rundtom i verden, og den slags ekstreme vejrfænomener kan tilskrives den globale opvarmning, slår rapporten fast. Forskerne konkluderer endnu mere dystert, at klodens gennemsnitstemperatur allerede inden 2030 vil overstige 1,5 grader hvis vi ikke gør noget nu. Tidligere troede man, at det først ville ske omkring 2040.

K l i m a r a p p o rten viser derfor med al tydelighed, at der er behov for politisk handling nu. Rapporten bør være et wakeupcall til alle politikere, der bør sætte fart på klimaindsatsen i Danmark, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. Gør vi det, så er der ifølge rapporten et lille håb om, at vi stadig kan overholde målet i Parisaftalen, hvor 200 lande blev enige om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader inden for dette århundrede.

FN’S KLIMARAPPORT

Alarmerende rapport kalder på handling nu Ny rapport fra FN’s klimapanel IPCC er gruopvækkende læsning. Klimaforandringerne accelererer hurtigere end forventet, og der er nu videnskabeligt bevis for, at stigningen skyldes udledning af drivhusgasser.

FØRSTE GANG I 100 ÅR

VANDREFALK YNGLER VED KØBENHAVN

NY HJEMMESIDE

FIND HANDICAPVENLIGE NATUROPLEVELSER

FOTO Vestforbrænding

I en redekasse 150 meter over jorden på toppen af skorstenen på Vestforbrænding i Glostrup er et vandrefalkepar flyttet ind og har nu også fået unger. Det er første gang i mere end 100 år, at verdens hurtigste fugl har ynglet i københavnsområdet.

Det skriver DOF BirdLife. I sensommeren 2020 holdt et vandrefalkepar til ved Vestforbrænding. Det fik en lokal ornitolog og DOF BirdLife til at tage kontakt til affaldsselskabet, der satte en redekasse op i toppen af skorstenen. Allerede året efter flyttede falkeparret ind og fik to unger.

NATUR & MILJØ

6

03 : 2021

Naturen skal være tilgængelig for alle – også mennesker, der sidder i kørestol, bruger rollator eller skal have barnevognen med på tur. Men nogle gange sætter mudrede stier eller stejle trapper en kæp i hjulet for oplevelserne. Naturstyrelsen har derfor udarbejdet en hjemmeside, der viser vej til 63 handicapvenlige naturoplevelser.

Find kortet på www.naturstyrelsen.dk

E

PS I NA

T

1 Identificer planter og dyr med “Seek” Peg kameraet mod en plante eller et dyr og få opklaret, hvad du ser. Jo flere arter du finder, jo flere point optjener du. Så tag appen med på opdagelse i naturen.

2 Find råvarer i naturen med “Vild mad” Hvilke planter, urter og frugter kan jeg spise – og hvor finder jeg dem? Med appen får du hjælp til at udpege de spiselige arter – ligesom du kan finde inspiration i appens opskrifter.

3 Bliv dus med sommerfuglene

med “Sommerfuglejagten” Kan du kende forskel på sandrandøje, det hvide C og nældens takvinge? Med appen kan du lære Danmarks 73 smukke dagsommerfugle at kende.

HVOR OFTE HAR JERES FAMILIE OPHOLDT SIG I NATUREN? Ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

DEN GODE NYHED

Før COVID-19-nedlukning (Før 11. marts 2020) Under COVID-19-nedlukning (12. marts 2020 - 5. april 2021)

Andelen af børnefamilier, der kommer ud i naturen 4 gange om ugen eller oftere, steg markant under coronanedlukningen. Før corona var 16 pct. af familierne i naturen mere end 4 gange om ugen, men da Danmark lukkede, steg andelen til 25 pct.

I seneste genåbningsperiode (fra 6. april til i dag)

16%

25%

20%

4-6 gange om ugen

47% 48% 49%

4 På skattejagt med “Geocaching” Deltag i verdens største skattejagt. Der er millioner af gemte beholdere – kaldet caches – gemt i mere end 185 lande. Appen guider dig til skattene, der er gemt hemmelige steder i naturen.

5 Kig på stjerner med “Night Sky” Ret telefonen mod stjernehimlen og få hjælp til at forstå, hvad du ser. Appen giver en flot visuel guide til stjerner, planeter og stjernetegn.

DEN DÅRLIGE NYHED

Desværre ser det ud til, at genåbningen og hverdagens genkomst har haft negativ betydning for børnefamiliernes brug af naturen. I dag er niveauet næsten det samme som før corona.

Nu fortæller 20 pct. af børnefamilierne, at de kommer ud i naturen 4-6 gange om ugen, mod 16 pct. før corona.

NATUR & MILJØ

7

03 : 2021

2-3 gange om ugen

37%

26% 30%

2-3 gange i måneden eller sjældnere

KILDE En ny undersøgelse lavet af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening i juni 2021. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1010 gennemførte interview med familier med børn i alderen 5-12 år. Interviewene er indsamlet i perioden 16. juni - 28. juni 2021.

RE

D

5

U

GO AP

N

NYT OG NOTER

TEMA SLIP BØRNENE FRI

ELLEN BEATE SANDSETER PROFESSOR VED QUEEN MAUD UNIVERSITY COLLEGE I TRONDHEIM

Sammenlignet med tidligere generationer har børn meget snævrere rammer for at udforske verden på egen hånd. De går glip af muligheden for at teste egne grænser og lære at tage konsekvensen af egne handlinger.

SLIP BØRNENE FRI I NATUREN! Generation for generation er børns rammer for fri leg i naturen uden voksnes øjne i nakken skrumpet. Men uden leg på egen hånd går børn glip af muligheder for at udforske egne grænser, følge nysgerrigheden og udvikle selvtillid, påpeger fagfolk.

D

a morfar var barn, rendte han muligvis rundt nede på stranden sammen med sine kammerater og fiskede efter hundestejler, uden at hans forældre anede, hvor han befandt sig.

Han kom vel hjem, når han var sulten.

Da mor var barn, klatrede hun muligvis i træer med vennerne i et nærliggende skovbryn, uden at forældrene præcis vidste, hvornår legen var slut.

Hun kom vel hjem inden spisetid som aftalt.

Børn i dag bevæger sig derimod langt sjældnere uden for matriklen, uden at voksne er med og hele tiden har et øje på dem. Og hvis de gør, er

turen nøje planlagt i samarbejde med voksne, der kan tracke barnets færden gennem telefonopkald og måske endda GPS. Scenarierne lyder måske som karikerede, romantiserende anekdoter om ‘dengang far/mor/morfar/bedstemor/… — fyld selv på — var barn’ Men sagen er den, at scenarierne har forskningen i ryggen. Videnskabelige studier fra en række — især europæiske — lande har gennem de senere årtier dokumenteret, hvordan radiussen for, hvor børn bevæger sig uden voksne, er skrumpet generation for generation. F.eks. måtte 80 pct. af engelske og tyske børn på 7-8 år selv gå til skole i 1971, mens det kun gjaldt for 9 pct. i 1990. Og de indskrænke-

NATUR & MILJØ

8

03 : 2021

de rammer gælder også for den frie, uovervågede leg i naturen. En rundspørge lavet for Friluftsrådet i 2018 viste, at seks ud af ti danske børn mellem 12 og 15 år aldrig har været i naturen alene med deres venner.

“Sammenlignet med tidligere generationer har børn meget snævrere rammer for at udforske verden på egen hånd. De går glip af muligheden for at teste egne grænser og lære at tage konsekvensen af egne handlinger,” siger norske Ellen Beate Sandseter, der er professor ved Queen Maud University College i Trondheim og en af verdens førende forskere inden for børns risikolege.

Naturvejleder Peter Baloo Laurents, der arbejder med projektet Natur-

TEMA SLIP BØRNENE FRI

ME T TE I V ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

60 pct. af de 12-15-årige danske børn har aldrig været alene i naturen, viser undersøgelse.

NATUR & MILJØ

9

03 : 2021

TEMA SLIP BØRNENE FRI

5

GODE RÅD TIL ET DØGN I NATUREN!

Har I overvejet at prøve kræfter med et døgn i naturen sammen med børnene? Finde mad i det grønne, tilberede den over bål og overnatte i telt eller shelter?

Så kommer her fem gode råd til

turen. Har I ikke et døgn, så prøv en halv dag eller to timer — det er ikke afgørende. Eventyret starter lige uden for døren og behøver ikke være udstyrstungt for at blive en succes.

familier hos Danmarks Naturfredningsforening, oplever også tendensen: “Vi er gået fra en oplevelseskultur til en forsigtighedskultur. Vi kan ikke klatre i træer uden et faldunderlag, og vi tør ikke give slip,” siger Peter Baloo Laurents.

“Jeg møder mange mennesker, der opfatter naturen som noget farligt, og vi står i dag med en forældregeneration, hvor mange er blevet fremmedgjorte over for naturen. Det er ærgerligt, for vi ved, at naturen er god til at stimulere børns fantasi på en helt anden måde, end hvis de sidder foran en skærm.”

1 I naturen kan du sanke svampe, urter og frugter til din aftensmad. Prøv f.eks. ukrudtsbrød, fyrrenålete, urtefrikadeller eller pandekager med hyldeblomst.

2 Lav mad eller varm jer omkring bålet — det er hyggeligt. I kan lave jeres egne optændingsmaterialer hjemmefra. Se mere på www.naturfamilier.dk.

Fri leg i naturen uden voksne kan stimulere fantasien og udvikle børns selvtillid.

FRYGT FOR KLATRETRÆER OG EDDERKOPPER. Der er mange grunde til, at forældre og andre voksne er blevet mere bekymrede for at slippe børnene løs i naturen på egen hånd.

Trafik tænder de kraftigste advarselslamper hos forældre, når børnene forlader matriklen, viser flere undersøgelser. Men når børnene først er i naturen, hvor der sjældent er fare for trafik, går bekymringerne især på, at børnene bliver væk, bliver gjort fortræd af fremmede eller falder ned fra træer eller på anden måde kommer til skade, fortæller Ellen Beate Sandseter.

Ude på tur med familier oplever Peter Baloo Laurents, at forældre bekymrer sig om alt fra klatretræer, skrænter og åer til harmløse edderkopper.

“Jeg spørger dem f.eks.: Hvad er det værste, der kan ske, hvis børnene rører et edderkoppespind? Der kan komme en edderkop, og den er farlig,

lyder svaret,” fortæller naturvejlederen og fortsætter: “Når vi kommer ud i skoven, løber mindre børn typisk hurtigt ud og begynder at lege. Det værste, der kan ske, er, at forældrene løber efter og siger, at de ikke må klatre eller lege på en skrænt. Det er katastrofalt, at vi fjerner den trang til spænding, som børn naturligt har.”

NATUR & MILJØ

10

03 : 2021

FORÆLDRE KENDER IKKE BØRNS EVNER.

Hvornår børn er klar til at udforske naturen på egen hånd, afhænger af det enkelte barn og omgivelserne, men ifølge forsker Ellen Beate Sandseter betyder alderen i udgangspunktet mindre end barnets erfaringer i naturen. Har et barn klatret i træer helt fra en tidlig alder, vil det efter al sandsynlighed mestre at klatre i højere og mere udfordrende

TEMA SLIP BØRNENE FRI

3 Oplev mørket. Naturen er også åben efter mørkets frembrud. Drop lommelygten og oplev stjernehimlen eller de mange lyde fra puslende dyr i skovbunden.

4 Giv dig god tid. Naturen er den perfekte ramme for fællesskab, så giv jer god tid til oplevelser og til at nyde tiden sammen. Lad børnenes nysgerrighed vise vej.

træer end et flere år ældre barn, som ikke er hjemmevant i trækronerne.

Peter Baloo Laurents oplever nogle gange “elever i 7.-8. klasse – med klatremotorik som søløver – der tror, de kan falde ned og dø, hvis de bevæger sig en meter over jorden, og derfor skynder sig at sætte sig på en træstub med telefonen”, mens andre børn svinger sig trygt fra gren til gren.

5 Efterlad kun dine fodspor. Der er dejligt i naturen, men ikke hvis det flyder med affald. Så alt, du tager med, skal enten med hjem eller i en skraldespand.

For at lege frit, men trygt, må både børn og forældre føle sig hjemme og have erfaringer i naturen – gerne sammen og fra de tidlige år i barnets liv, understreger Ellen Beate Sandseter: “Hvis forældrene ikke har erfaring i naturen, virker den skræmmende.

Men forældrene skal også kende barnets kompetencer, og det er et problem, hvis forældrene ikke har brugt tid sammen med barnet i naturen og ved, hvad barnet mestrer. Ofte kender pædagoger fra daginstitutionerne børnenes kompetencer i naturen bedre end forældrene og er mere liberale i forhold til, hvad børnene må.”

I en helt ny rundspørge lavet for Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet angiver hver fjerde adspurgte, at de aldrig, sjældent eller kun en-to gange om måneden kommer ud i naturen sammen med deres børn, mens tre ud af fire ville ønske, de tilbragte mere tid i naturen sammen med børnene.

I Nordsjælland er Tomas Schultz Petersen pædagog i en SFO, spejderleder og i øvrigt friluftsentusiast. Når han går med skolebørnene i skoven, har flokken en base ved et gammelt skovløberhus, men bliver herfra sluppet løs i et område, der er afgrænset, men stort nok til, at børnene kan lege uden at kunne se en voksen hele tiden.

“Jeg oplever, at børnene følger deres egen nysgerrighed, når de f.eks. sætter sig ned og vender træstubbe, uden det er mig, der har sat det i gang. Hvis de er i tvivl om noget eller har brug for hjælp, ved de, hvor jeg er,” siger han.

NATUR & MILJØ

11

03 : 2021

Hvis du som forælder eller bedsteforælder ønsker flere naturoplevelser med dit barn eller barnebarn, kan du gratis tilmelde dig Naturfamilier. Her kan du også finde mere inspiration og få guiden: Et døgn i naturen.

LÆS MERE PÅ WWW.NATURFAMILIER.DK

NORDENS BØRN LEGER MERE FRIT. Selvom

territoriet for leg i naturen skrumper, er børn i Skandinavien stadig mindre overvågede end mange andre steder i verden.

“Jeg oplevede Norge som hysterisk, men der gik ikke mange internationale konferencer, før jeg fandt ud af, hvor liberale vi er i Norge sammenlignet med andre lande. I Norden har vi en stærk kultur for friluftsliv, og naturen er modsat visse andre steder i verden frit tilgængelig for alle,” siger Ellen Beate Sandseter. Hun understreger dog samtidig, at selvom vi i Norden er bedre til at lade børnene lege frit, så er vi på vej i den forkerte retning: “Det er nu, vi skal stoppe op og tage vare på friluftskulturen. Ikke mindst for at værne om børnenes perspektiv og deres ret til at handle selvstændigt,” mener forskeren og fortsætter: “For børnene ligger der en stor stolthed i at blive betroet ansvaret.

Det er et signal om, at ‘jeg stoler på dig.’ Hvis vi overvåger dem, går de glip af den oplevelse og mulighed for at opbygge selvtillid.”

Fornuften skal selvfølgelig stadig sætte kursen for, hvordan og med hvem børn gebærder sig i naturen, og Peter Baloo Laurents fremhæver det norske begreb ‘tur efter evne’, der kan oversættes med, at ethvert menneskes erfaringer og kompetencer danner grundlag for, hvor frit og vildt man kan slippes løs. Ikke så snart har han understreget fornuftsprincippet, før han dog fortsætter: “Men min pointe er: Slip børnene fri. Min livsmission er blevet at overbevise forældre om, at det går nok.”

TEMA SLIP BØRNENE FRI

VOXPOP

LISE BLOM, 57 ÅR

Var alting bedre i gamle dage?

Eller kan den frie leg også blive for fri? Vi bad tre danskere fra tre generationer om at mindes deres barndom i naturen.

GORM WISWEH , 39 ÅR

“FRA VI VAR 6 ÅR, SPRANG VI I HAVET FRA KLIPPERNE OG LAVEDE MAD OVER BÅL”

“DER VAR INGEN SFO, SÅ EFTER SKOLE STAK VI SAMMEN AFSTED PÅ EVENTYR I NATUREN”

Jeg voksede op i Svaneke på Bornholm og boede på Hotel Munken, hvor mine forældre drev restaurant. Vi havde meget tid på egen hånd, da mine forældre havde travlt i køkkenet.

Særligt om sommeren tog mine venner Hans og Sonny og jeg på eventyr i naturen. Her levede vi vores eget selvstændige liv under åben himmel. Vi fiskede på havnen, byggede huler og lavede bål i klipperne. Vi havde en flaskesamlerklub og købte pølser og tomater på dåse i Brugsen for vores pantpenge.

Brændet og de vilde urter fandt vi i skoven og lavede vores egen mad over bål. Vi vidste ikke altid præcis, hvad det var for urter, men prøvede os frem. Portulak. Purløg. Den stærke vilde peberrod. Somme tider fangede vi fisk på havnen. Jeg kan huske følelsen af at bygge et fort, hvor det var os, der bestemte, ople-

Vi boede i et parcelhus uden for Kolding. Begge mine forældre arbejdede, og jeg var ikke i børnehave. Vi havde en ung pige i huset til at se efter mig.

Men fra jeg var 3 år, og min lillebror kom til, stak jeg af på egen hånd, mens hun tog sig af ham. Fra jeg var 4, løb jeg ud i det høje græs med de smukke blomster og over til skråningen med en lille lund af birketræer nogle hundrede meter fra huset og forsvandt ind i min egen verden. Her fandt jeg en dag en rede med fugleunger, som jeg tog med hjem. Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte løbe ud på vejen, men ellers var der ingen restriktioner. Da jeg var 7 år, flyttede vi til Nørre Bjert. Her var masser af børn i alle aldre. Der var ingen SFO, så efter skole stak vi sammen afsted på eventyr i naturen. Jeg kan huske, at vi løb ud blandt køerne på marken og

velsen af tidligt at kunne klare sig selv. Vi havde vores egen lille klub og fandt på optagelsesprøver, som vennerne skulle bestå, hvis de ville være med. F.eks. skulle man svømme ud til et bestemt punkt, springe i havet fra klipperne eller fridykke og hente en sten op fra havbunden.

Så bandt vi et reb om stenen og smed den i havet. Kunne man bjærge stenen med ind til land, havde man bestået prøven. Vi var heldige, at det aldrig gik galt.

Somme tider var det tæt på. Jeg kan huske en sommer, hvor vi havde lavet bål i skoven og ikke slukket det ordentligt. Heldigvis kom Christian forbi bålet, da han skulle hjem til aftensmad.

Der var masser af røg og flammer, så han cyklede i fuld fart tilbage og hentede en spand til vand og løb fra havet til bålet adskillige gange, før han havde fået bugt med flammerne.

NATUR & MILJØ

12

03 : 2021

ned til grusgraven. Vi sprang ud fra kanten og landede i gruset.

På et tidspunkt fandt vi et hul i grusskrænten, som må have været en rævegrav. Det var det vildeste eventyr. Hvad var der inde i det hul? Vi fantaserede om, at det måtte være vikingerne, der havde gravet en skat ind i skrænten, og vi gravede i flere dage for at finde den.

Vores forældre havde sagt, at vi ikke måtte lege i grusgraven.

Men der var ikke nogen, der stoppede os. Min mor var mest irriteret over, at mit tøj var fyldt med sand, som jeg slæbte med ind i huset. Som 9-10-årig begyndte jeg at passe heste på en gård et par kilometer fra, hvor vi boede. Det var heste, som ikke var tilredet. Vi var et par piger, som fik lov til selv at træne dem og ride ud i skoven. De voksne vidste, at vi tog afsted, men de var aldrig med.

TEMA SLIP BØRNENE FRI

5

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

1 Brug tid sammen med børnene i naturen, fra de er små, så du lærer barnets evner at kende. Det er ikke alder, men erfaring, der er afgørende for kompetencerne.

ME T TE I V ER S EN & A NNE A NTH O N A ND ER S EN

2 Dyrk også dit eget forhold til naturen, så du ved, hvad du sender børnene ud i. På den måde kan I sammen lege trygt og frit.

4 Undgå at lade læring og viden gå forud for oplevelsen. Lad også børnene undersøge og gå på eventyr på egen hånd.

3 Undgå at præsentere edderkopper, mudderhuller og skrænter som farlige. Gå hellere ned i øjenhøjde med børnene, og mærk, se og hør, hvad de oplever.

5 Børn gør ikke, hvad deres forældre siger, men hvad forældrene gør. Vis din egen glæde ved naturen, og tag på opdagelse sammen — så får de også lyst til at undersøge naturen på egen hånd.

AXEL VOGT, 77 ÅR

“SOM 14-ÅRIG TOG JEG MED VENNERNE PÅ VANDRETUR I SEKS UGER” Jeg fik min første lommekniv som 5-årig, og alle vi børn havde vores egen lommekniv, som vi brugte til at snitte pinde med til et spil, der hed kibbel-kabbel.

Vi skar hasselgrene af og spidsede dem i enderne.

Man skulle slå til pindene med en kæp, mens en anden fik point for at gribe med f.eks. venstre hånd eller med munden. Jeg er vokset op i en landsby 15 kilometer uden for Hamburg i Nordtyskland, og her legede vi børn på egen hånd, uden de voksne anede, hvad vi lavede. Vi skar flitsbuer, fiskede med hjemmelavede fiskestænger, byggede tømmerflåder og sejlede på flåderne i mølleåen, hvor jeg også lærte at svømme.

Vi legede på markerne, i æbleplantagerne eller ved NATUR & MILJØ

13

lergravssøen. Da jeg var 6 år, fik jeg en lillebror, som jeg ofte passede på, mens mine forældre gik på arbejde. Han var med i klapvogn, mens jeg spillede fodbold. En dag, da min lillebror nok var 3 år, var han pludselig væk, og alle børnene måtte lede efter ham. Vi fandt ham ude ved hovedvejen mod Berlin.

I 5. klasse flyttede min familie ind til en forstad til Hamburg, og her mødte jeg en gruppe lidt ældre drenge, som var søspejdere. Fra da af var jeg aldrig hjemme, men brugte min tid med spejdergruppen. Vi havde bygget et hønsehus om til en hytte i en af drengenes haver, og her mødtes vi, når vi ikke var på havnen for at sætte vores træbåde i stand eller sejle.

Den sommer, hvor jeg lige var fyldt 14 år, rejste vi otte 03 : 2021

drenge fra spejdergruppen til bjergkæden Vogeserne i Alsace for at vandre. Vi var væk i seks uger, uden at vores forældre hørte fra os. Fra Hamburg tomlede vi til Straßburg og vandrede afsted med uldtæpper, gryder og musikinstrumenter på ryggen. Jeg husker særligt en dag, hvor vi havde delt os op i to grupper. Det øsede ned, og vores busseronner var gennemblødte. Sent om aftenen så vi et lys i den mørke skov, og det viste sig at være et lille skovhotel. Vi bankede på og spurgte, om vi måtte overnatte. Værten grinede, da han så os, og førte os op på loftet, hvor der stod nogle udrangerede senge. Her lå vores fire kammerater i forvejen. De havde fundet samme hotel, og sådan blev vi genforenet.

TEMA SLIP BØRNENE FRI

THILDE THODE JENSEN MOR TIL AKSEL OG SOLVEJ

Vi vidste godt, at vi skulle se os for, når vi skulle over vejen.

Og at vi ikke skulle gå længere ud end til navlen. Man skar sig på marehalmen. Men så lærte man, at det er skarpt.

“MINE BØRN SK AL OPLEVE DET FRIE LIV I NATUREN” Aksel og Solvej på henholdsvis 10 og 8 år stikker ofte på udflugt i skoven på egen hånd. Gevinsten ved at sætte dem fri er langt større end risikoen. Børnene skal hjælpes på vej, men uden formål og plan. Alt for ofte ødelægger de voksne børnenes eventyr i naturen, mener deres mor, Thilde Thode Jensen.

E

gentlig har hun slet ikke tænkt så meget over det, der kunne gå galt. Aksel og Solvej var ikke mere end 4 og 6 år, da deres mor, Thilde Thode Jensen, første gang pakkede en rygsæk med kiks og saftevand og lod dem løbe fra haven og ud i skoven eller ud på markerne, der omkranser hjemmet i Nationalpark Skjoldungernes Land på Gevninge Overdrev nær Roskilde.

“Det er vigtigt for mig at give mine børn lov til at udforske naturen på egen hånd og forære dem det eventyr, der følger med. Det viser dem, at jeg har tillid til, at de kan tage ansvar og klare sig selv. Mine børn skal opleve det frie eventyr i naturen,” siger hun.

Sammen med vennerne i nordjyske

Brønderslev løb Thilde Thode Jensen selv ofte på rulleskøjter i en radius på flere kilometer fra hjemmet uden hverken GPS eller mobiltelefon, da hun var barn i 1990’erne. Om sommeren sprang de fra klitterne ned over stranden for at bade i havet, mens forældrene lå oppe på stranden, eller løb til byen med penge på lommen for at snolde, uden at der var voksne med.

“Vi vidste godt, at vi skulle se os for, når vi skulle over vejen. Og at vi ikke skulle gå længere ud end til navlen. Man skar sig på marehalmen, men så lærte man, at det er skarpt.

Jeg kan stadig huske den magiske følelse af, at stranden var vores andet hjem,” forklarer hun.

HER ER MAN FRI. Den frihedsfølelse og

selvstændighed er vigtig at give vo-

NATUR & MILJØ

14

03 : 2021

res børn i en tid, hvor voksenstyring og skemalagt hverdag beslaglægger langt størstedelen af børnenes tid, mener Thilde Thode Jensen. Hun er i gang med at uddanne sig til natur- og kulturformidler på Skovskolen for at dygtiggøre sig i blandt andet facilitering af naturoplevelser for børn.

“Kom, vi skal denne vej,” siger Aksel, der i dag er 10 år, og fører an mod lågen i bunden af haven. 8-årige søster Solvej følger hurtigt trop, overhaler og løber langs skovbrynet.

“Her er man fri. Her kan vi selv bestemme,” synger hun og løber i forvejen ind i skoven, hvor myggene danser tæt i træernes skygge.

Aksel gør holdt ved en stor mosset sten langs stien.

“Derinde har vi bygget en sej hule,” siger han og peger ind i skoven. “Vi vidste ikke lige, hvad vi skulle lave derhjemme. Men så pakkede vi en rygsæk og tog afsted.”

“Ja, for så kunne vi sidde og tale om alt muligt hemmeligt,” forklarer Solvej.

Dybere inde i skoven løber den lille sti ud i et bredere spor, som deler sig i to. Aksel og Solvej diskuterer retningen.

“Vi går ned til træstammen, hvor vi havde Albert og Markus med,” foreslår Aksel, og Solvej overvejer et øjeblik, før hun følger med.

“Stop! Der er noget, der pusler i krattet,” siger Aksel og bøjer sig ned i knæ for at undersøge sagen i det høje græs.

“Måske er det en slange, der ligger og soler sig?” Men så forsvinder lyden længere ind i buskadset, og de beslutter at lade slangen hvile

TEMA SLIP BØRNENE FRI

A NNE A NTH O N A ND ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

Aksel og Solvej på 10 og 8 år får ofte lov til at gå alene på opdagelse i naturen.

NATUR & MILJØ

15

03 : 2021

TEMA SLIP BØRNENE FRI

sig i fred. Senere er det en summende guldsmeds dronelignende bevægelser, der fanger opmærksomheden.

“Se! En guldsmed. Nej, der er to!

Det er sådanne oplevelser, man får her i skoven. Det er bare om at komme afsted,” konstaterer Aksel, da han hjemmevant guider tilbage mod huset EVENTYRET VISER VEJ. “Der er mange

forældre, der er utrygge ved at lade deres børn lege i naturen på egen hånd.

Hvad tænker du om det?” spørger jeg.

“Det er da mærkeligt,” siger han og rynker brynene. “For de fleste voksne har selv fået lov til at lege alene i naturen, da de var børn. Man skal bare følge stierne. Jeg har aldrig været bange for at fare vild,” lyder hans svar.

Thilde Thode Jensen har da også mødt forældre, der syntes, at hun var for letsindig: “Men mine børn har jo fundet ud af det. Og det vidste jeg, at de kunne,” siger hun.

“Hvordan klarede I jer selv uden

voksenindblanding som børn, og hvordan føltes det at blive sluppet fri?” har hun besvaret de bekymrede indvendinger.

På dage, hvor iPads trækker i ungerne, og hun ønsker at lokke dem med ud, møder hun dem bevidst aldrig med formaninger som: “Dengang jeg var barn, spillede vi ikke computer.

Der løb vi bare ud og legede og brugte vores fantasi i naturen,” karikerer hun en klassisk forældre-formaning.

“Jeg tror ikke på moraliseren. For hvad skal børnene bruge det til? Hvis vi vil have vores børn til at slippe mobiltelefoner og iPads og lege mere udenfor, må vi også turde give dem det ansvar at tage på eventyr på egen hånd. Og så skal vi som voksne facilitere det”, mener hun.

“Tag dem med ud, og giv dem et fiskenet. Men lad være med at styre det og fortælle dem for meget om alt det, de kan finde. Det er en spoiler. Så dræber man skattejagten og eventyret.”

NATUR & MILJØ

16

03 : 2021

Hvis hun selv inviterer Aksel og Solvej med på en fælles udflugt, er det som oftest let at hjælpe motivationen på vej.

“Når det har regnet, laver vi ofte frø-race eller går ud og mærker regnens kølighed. I december går vi på jagt efter mos og kogler til juledekorationer i mørket iført pandelamper.

Jeg elsker de stemninger, natur skaber.”

Når først de er afsted, overtager nysgerrigheden, og eventyrlysten viser vej.

Thilde Thode Jensen sender aldrig Aksel og Solvej afsted med et formål.

Nogle gange er eventyret bare at sidde og spise en kiks i skovbunden for så at vende hjem igen.

“Selvfølgelig er jeg også blevet grebet af moderinstinktet; tænk, hvis de falder og brækker et ben. Men gevinsten ved at sætte dem fri og give dem det eventyr er langt større end risikoen,” slutter hun.

TEMA SLIP BØRNENE FRI

Den Eventyrlige Natur Den 6.-12. september 2021

Naturens Uge er de årlige mærkedage, som bidrager og inspirerer til gode naturoplevelser. Læs mere og find jeres arrangement på naturensuge.dk Naturens Uge er støttet af Nordea-fonden og 15. Juni Fonden

NATUR & MILJØ

17

03 : 2021

21

20

NA

.

SE

GE

RENS U U T

6 .- 1 2

Vil du med ud til spændende og lærerige naturoplevelser?

Du kan stadig nå at invitere dine børn eller børnebørn med ud til et af de mange arrangementer under Naturens Uge. Tjek naturensuge.dk/find-et-arrangement – og find et arrangement nær dig.

PTE M BER

IN TERV IE W PET E R F ISCH E R-MØL L E R

KLIMAKRISEN ER IKKE GUDS VILJE. VI SK AL ALLE TAGE ET ANSVAR.

NATUR & MILJØ

18

03 : 2021

IN TERV IE W PET E R F ISCH E R-MØL L E R

ELISA B E TH CECILI A D O R N IDA G U LD BÆK A R ENT S EN

Gud har sat mennesket i verden for at passe på naturen – det er nu, vi skal tage det ansvar alvorligt. Vores behandling af naturen kan før have handlet om uvidenhed, men i dag ved vi bedre. Kampen mellem godt og ondt står ikke mellem os og nogle andre – men i sind og hjerte på hver eneste af os.

Læs interviewet med biskop Peter Fischer-Møller .

NATUR & MILJØ

19

03 : 2021

P

IN TERV IE W PET E R F ISCH E R-MØL L E R

eter Fischer-Møller opdagede for alvor naturen, da han som dreng fik en kammerat, der kiggede på fugle. Sammen udforskede de naturen og stillede skarpt med kikkerten på arterne, som de lærte at kende næb efter næb. Herfra var kimen lagt til den kærlighed, han i dag har til naturen og bringer ind i sit embede.

“Ordet skaber, hvad det nævner,” siger Peter Fischer-Møller, da han fra bispeboligen i Roskilde Palæ ved siden af domkirken fortæller, hvordan dét at lære fuglene og deres navne at kende åbnede hans øjne for sider af naturen, han ikke havde været opmærksom på før.

Citatet stammer fra N.F.S. Grundtvig og spiller på den bibelske skabelsesberetning, hvor Gud fremkalder verden ved at sætte ord på den. Med det mente Grundtvig, at det ikke kun er Guds ord, der har skabende kraft, men også menneskets ord. Og netop det oplevede Peter Fischer-Møller, da naturen åbnede sig for ham, i takt med at han som barn lærte flere og flere fugle at kende ved navn.

I gymnasietiden forelskede Peter Fischer-Møller sig i en klassekammerat, Bente Munk. Hun blev siden botaniker, og sammen har de i nu snart 50 år delt glæden og forundringen over naturen. Bispeboligen har dannet ramme om parrets liv siden 2008, hvor Peter Fischer-Møller overtog embedet. Men da Bente Munk gik på pension i foråret, valgte de at flytte i familiekollektiv med deres søn, svigerdatter og tre børnebørn. Peter Fischer-Møller fortalte samtidig, at han går på pension ved udgangen af august næste år. Forinden nåede Natur & Miljø at komme på besøg.

Peter Fischer-Møller træder ud på terrassen foran en stor have med et gigantisk valnøddetræ, Filippa-æbletræer, Clara Frijs-pæretræer, et væltet – men stadig levende – morbærtræ og masser af blomster. “Kun en tåbe frygter ikke haven, sagde min forgænger, Jan Lindhardt. Han var

Peter Fischer-Møller har været præst siden 1984. I 2008 blev han indsat som biskop over Roskilde Stift.

Vi må genfinde os selv som natur for igen at kunne værdsætte naturen omkring os og få mod på at kæmpe for klodens klima.

NATUR & MILJØ

20

03 : 2021

ikke så meget havemenneske, som min kone og jeg er,” fortæller Peter Fischer-Møller.

Da Jan Lindhardt i 1997 overtog bispeembedet, gik han sammen med stiftets kirkegårdskonsulent Susanne Guldager i gang med at anlægge haven med et ordnet kosmos og et vildt kaos. Områderne blev delt op af to hække formet som buer med inspiration fra barokken og dens hyldest til symmetrien og yndlingssymbolet: cirklen. Den første lave takshæk adskiller terrassen ved huset og det kultiverede kosmos af græsplæne, rododendronbuske og endnu et terrasseområde længere nede i haven.

Den næste hæk, en massiv femrækket bøgehæk, skiller kosmos fra kaos.

Peter Fischer-Møller skrår over plænen og viser vej til kaos.

“I praksis fungerede det ikke at lade haven gro vildt, fordi dræber-

IN TERV IE W PET E R F ISCH E R-MØL L E R

ber økologiske produkter, sorterer affald eller planter vedvarende skov på dele af præstegårdsjorden.

“Jeg hører Guds budskab til os i dag i en klima- og naturkrise som et tilsagn om, at vi er elskede og betroede mennesker, der som de eneste levende væsner er udstyret med fantasi, følelser og forstand, der gør, at vi sammen kan forholde os bevidst til tilværelsen. Og med det følger også et ansvar,” siger Peter Fischer-Møller.

Sidste år udkom en ny oversættelse af Biblen. Ambitionen var at gøre sproget mere mundret og nutidigt.

Eksempelvis har man i skabelsesberetningen lavet en ændring, der har vakt debat. Hvor det før hed, at mennesket blev skabt til at ‘herske’ over naturen, hedder det nu, at mennesket ‘skal tage ansvar for’ naturen.

“Vi har glemt, at ordet ‘herske’, var ment i betydning af den gode konge, der hersker ved at beskytte de svage mod magthaverne,” siger biskoppen.

Peter Fischer-Møller mener ikke, at det giver mening at se klimakrisen som udtryk for Guds vilje. Men hvordan kan man så tale om en kærlig, almægtig Gud, når havene stiger, arter uddør og oversvømmelser hærger?

snegle og brændenælder overtog det hele,” siger Peter Fischer-Møller med et skævt smil. I dag består havens kaos af bede med iris, georginer og zennia i en farvebombe af lyserød, pink, purpur og gult, blandet med asparges, jordskokker og hindbær.

GRØN KIRKE. Biodiversitets- og klimakrisen ligger Peter Fischer-Møller stærkt på sinde. Derfor har han engageret sig i arbejdsgruppen bag Grøn Kirke. Formålet er – med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt – at inspirere og motivere menigheder, kirkeligt ansatte og kirkelige organisationer til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer, som verden står over for. For at blive registreret som grøn kirke skal man aktivt arbejde med at omstille sin kirkelige virksomhed, så man eksempelvis undgår at bruge engangsservice, kø-

PETER FISCHER-MØLLER Født 1955.

Vokset op i Charlottenlund, nord for København.

Gik et år på Oxford og læste klassisk engelsk litteratur, hvorefter han læste teologi i København.

I 1984 blev han sognepræst i Terslev og Ørslev på Midtsjælland.

I 1999 blev han udnævnt til provst i Ringsted-Sorø Provsti.

I 2008 vandt han embedet som biskop over Roskilde Stift.

NATUR & MILJØ

21

03 : 2021

TEODICÉ-PROBLEMET. “I teologien kalder man spørgsmålet om det ondes eksistens over for troen på Guds kærlighed for ‘teodicé-problemet’, altså hvordan hænger verdens ulykker sammen med troen på en almægtig og kærlig Gud?” siger Peter Fischer-Møller. Han forklarer, at man i kristendommen har tumlet med det spørgsmål i snart 2000 år.

“Vores kirkeretnings grundlægger, Martin Luther, vendte sig mod Jesus Kristus for at finde en form for svar på det spørgsmål. Jesu ord og gerninger, liv, død og opstandelse giver ikke nogen forklaringer på det ondes problem og Guds kærlighed, men det viser os en vej igennem. Vi kan ikke forstå det, men vi kan tro på den grænseløse kærlighed, som Jesus udfoldede, og som han gav os til opgave at bære med os,” siger Peter FischerMøller.

Han pointerer, at den kærlighed ikke giver os fribillet til at behandle kloden, som det passer os: “Det er en kærlighed, der stiller krav til os om at tage ansvar for kloden og dens mest udsatte mennesker. Jeg var formand for bestyrelsen i Danmission i ni år, og her fik jeg mulighed for at møde nogle af dem i Tanzania, Myanmar og Madagaskar, men jeg sled på min CO2-kvote,” siger Peter Fischer-Møller.

De oplevelser har fået ham til at tænke mere over sit eget forbrug af jordens ressourcer. “Jeg har overvejet nødvendigheden af at rejse på ferie med fly, jeg spiser mindre oksekød i dag, uden at være blevet vegetar. Vores næste bil skal helt sikkert være en elbil, men vores gamle rimelig miljøvenlige fossilbiler er ikke slidt op, og jeg tænker, at det jo også koster CO2

at producere biler, så de får et par år endnu. Så er der forhåbentlig også udviklet et bedre netværk af ladestandere og mindre miljøbelastende batterier,” siger Peter Fischer-Møller.

Han mener ikke, at den teknologiske udvikling kan løse klimaproblemerne for os. “Vi kan takke den teknologiske udvikling for meget, navnlig udviklingen af vores velfærdssamfund. Men netop

IN TERV IE W PET E R F ISCH E R-MØL L E R

Både Peter Fischer-Møller og hans kone, Bente Munk, er haveinteresserede. Haven til bispeboligen er indrettet med lige dele vildt kaos og ordnet kosmos.

LÆS MERE OM GRØN KIRKE PÅ WWW.GRONKIRKE.DK

industrialiseringen blev også en af årsagerne til dagens klimakrise. Ikke fordi man ville det sådan, men fordi det, man gjorde, fik konsekvenser. Og fordi vi ikke bryder os om at opgive luksus og privilegier for at ændre på tingene,” siger han.

Man kan undre sig over, hvorfor vi ikke gør mere for naturen og klimaet, når vi godt ved, at den måde, vi lever og forbruger på, ødelægger dem?

Peter Fischer-Møller forsøger sig med et svar: “Paulus skriver i sit brev

til romerne: ‘Det gode, jeg vil, det gør jeg ikke. Det onde, jeg ikke vil, det gør jeg.’ Vores behandling af naturen kan før have handlet om uvidenhed, men i dag ved vi bedre. Vi vil helst lægge ansvaret over på nogle andre. Men kampen mellem godt og ondt står ikke først og fremmest mellem os og nogle andre, men i sind og hjerte på hver eneste af os. Hver gang jeg peger fingre ad en anden, så peger der tre fingre tilbage på mig selv. Vi må hver især tage vores del af ansvaret.”

NATUR & MILJØ

22

03 : 2021

Biskoppen går hen til valnøddetræet og lægger hånden på stammen.

Han taler med det af og til, og det siger: Det hele hænger heldigvis ikke kun på dig. “Vi står på skuldrene af generationer før os, og træet vil stadig stå her, når nye generationer tager over. Men lige nu er det altså os, der skal tage fat,” siger han, mens et egern piler rundt i grenene.

Han viser forbi et stort område med skvalderkål og videre hen til et drivhus med hængende tomater, krumme agurker, forskellige chiliplanter og en tør vinranke. Tæt derved har et æbletræ lagt sig ned på græsset efter at være knækket sammen under vægten af æbler. Op gennem knækket skyder en yngre gren mod himlen. Forbi drivhuset passerer han en hængekøje og stopper op. Han tager sin telefon op af lommen og viser et billede af en død due med et blodigt, gennemboret bryst. “Det var vandrefalken fra domkirketårnet. Jeg så den skyde gennem luften: Puf, så stod der en fjersky lige her. Da jeg gik ud for at se nærmere efter, lettede falken, men senere vendte den tilbage for at få det, den var gået efter: duens hjerte,” fortæller Peter Fischer-Møller.

Han nævner den franske renæssancefilosof, fysiker og matematiker René Descartes, der i 1600-tallet beskrev skriget i forbindelse med dissektionen af en kat som lyden af rustne tandhjul i en maskine.

Descartes, som er kendt for sætningen ‘cogito ergo sum’, ‘jeg tænker, altså er jeg’, betragtede tanken som det egentligt menneskelige. “Med ham begyndte en skelnen mellem krop og bevidsthed, mellem menneske og natur, som vi lider under i dag. Vi må gøre op med den tænkemåde og genfinde os selv som natur for igen at kunne værdsætte naturen omkring os – og få lyst til og mod på at kæmpe for klodens klima og biodiversitet,” slutter Peter Fischer-Møller.

IN TERV IE W PET E R F ISCH E R-MØL L E R

MÆLKEBEVÆGELSEN ER NAVNET PÅ ET HELT NYT PROGRAM FOR BÆREDYGTIG MÆLKEPRODUKTION, SOM BYGGER OVEN PÅ ØKOLOGIEN MED HIDTIL USETE KRAV TIL LANDMÆNDENE OM FOKUS PÅ KLIMA, DYREVELFÆRD OG BIODIVERSITET. Det langsigtede og klare mål med Mælkebevægelsen er at skabe en dynamisk bevægelse imellem landmand, forbruger og mejeri, så man ved køb af Mælkebevægelsens produkter direkte støtter de landmænd, og det fællesskab, der arbejder for at yde den ekstraordinære indsats for at løse de klimaproblematikker, som er i dansk landbrug i dag, på allerhøjeste klinge.

MEJERI MED REN MÆLK I KARTONEN

Men som Mejerichefen hos Naturmælk siger: ”En bevægelse er aldrig stærkere end de kræfter, der bliver lagt i den, og her har vi altså brug for at trække læsset i samlet flok; landmænd, mejerier, og forbrugere. Hvis vi skal lykkes med den her omstilling, som er vores generations vigtigste opgave, er vi nødt til at aktivere hele værdikæden fra jord til bord og stå sammen om at turde tage de næste skridt”.

Efter at forbrugerne i efteråret stiftede bekendtskab med det første produkt i Mælkebevægelsens serie, nemlig minimælken, lanceres nu næste produkt, Mælkebevægelsens Acidophilus Tykmælk.

Igen er det et produkt lavet på mælk fra bare 2 landmænd, der repræsenterer Mælkebevægelsen, men hvis mælk forarbejdes uden homogenisering, høj pasteurisering og syrnet med LA-5®, en acidophilus lactobacillus- og med en fedt procent på ca.3,5% og protein på 4,5% bliver resultatet til en virkelig, blød og velsmagende A-tykmælk.

Produktet findes hos landets grossister, der leverer til alle foodservice kunderne, men den private forbruger bliver heller ikke snydt, de kan få produktet hos nemlig.com og i Bilka & Føtex.

Mælkebevægelsen klar med Acidophilus tykmælk Et nyt tiltag, som længe havde været undervejs, ser nu dagens lys. Hvad gemmer der sig så bag Mælkebevægelsen; hvem er med og hvad vil man overhovedet med dette initiativ?

Mælkebevægelsen er for alle de landmænd, der vil gå skridtet videre, som 24/7 fokuserer på klima, dyrevelfærd og biodiversitet. For at sikre, det virkelig sker skal den økologiske landmand helt fundamentalt kunne opfylde 10 krav; de skal aktivt handle ud fra en klimahandlingsplan, de skal opfylde Fødevarestyrelsens maksimale 3 hjerter, være godkendte af Dyrenes Beskyttelse, kun bruge grøn strøm i deres produktion, udføre aktiviteter der øger og tilgodeser biodiversiteten, og så skal de løbende deltage i staldskoler og udviklingsgrupper- og være ambassadør for Mælkebevægelsen.

DYREVELFÆRD BIODIVERSITET KLIMA LÆS MERE PÅ NATURMÆLK.DK

Indtil videre er det meget få landmænd, der kan skrive under på de opfylder alle nævnte krav, men enkelte kan- og de står så til at få en direkte belønning for deres indsats.

NATUR & MILJØ

23

03 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

KLITHEDENS LAND Der findes kun meget lidt klithede på verdensplan. I virkeligheden så godt som intet. Størstedelen af den smule, der findes, ses i Nordeuropa, og faktisk ligger 70 pct. af den i Thy. Klitheden er både en sjælden og sårbar naturtype, derfor arbejder Nationalpark Thy på at beskytte og genoprette klitheden i de områder, den er forsvundet fra.

NATIONALPARK THY Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark, indviet i 2008 med et areal på 244 kvadratkilometer fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord.

Baggrunden for at udvælge området i Thy var blandt andet de store områder med uforstyrrede klithedelandskaber.

Klitheden er sjælden på verdensplan, og Danmark er forpligtet i EU til at beskytte og bevare den. Det er ét af nationalparkens arbejdsområder.

Nationalpark Thy er en såkaldt uafhængig statslig fond med en bestyrelse og rådgivning fra nationalparkrådet. Det daglige arbejde varetages i nationalparkens sekretariat.

Nationalpark Thy arbejder på naturbeskyttelse og naturgenopretning med særligt fokus på at skabe større sammenhængende naturområder samt at styrke mulighederne for friluftsliv.

Formidling om naturen er et vigtigt område. Det samme er forskning, og netop nu forskes der både i sommerfugle og flagermus og foretages botaniske undersøgelser i nationalpark-regi.

NATUR & MILJØ

24

03 : 2021

A

DEN GODE NATURHISTORIE

nna Gudrun Worm går langs grusvejen fra det gamle redningshus i Lyngby i Thy. Hun er projektleder i Nationalpark Thy og på vej ud for at vise et ganske særligt stykke klithede frem. Vejen slår et sving, og pludselig ligger den der: udsigten over åbent land, der strækker sig uendeligt.

Ude i horisonten bølger klitterne, og længere ude kan man se Lodbjerg Fyr. Som førstegangsbesøgende vil man tro, at det altid har set sådan ud, men faktisk er det kun få år siden, området her var et stykke skov med høje sitkagraner og bjergfyr.

Dette område er en af de største klithedegenopretninger i nationalparken. En del af den sjældne klithede er nemlig gået tabt gennem tiden af forskellige årsager.

I Thy lukkes grøfter, så den naturlige vandbalance kan blive genoprettet.

DEN VIGTIGE DYNAMIK I LANDSKABET. “Heldigvis er kun en lille del af den tidligere klithede inddraget til landbrugsjord,” siger Anna Gudrun Worm og forklarer, at klitheden særligt er truet af tilgroning, ligesom det var tilfældet her ved Lyngby. Det er især sitkagran, contorta- og bjergfyr men også rynket rose og gyvel, der breder sig.

“Det sker blandt andet, fordi man i sin tid har plantet meget for at undgå sandflugt. Dernæst fulgte en tid, hvor al natur skulle udnyttes, og klithederne blev plantet til med hurtigtvoksende nåletræer, der kunne bruges til flis til biobrændsel. Samtidig bruger man ikke arealer til afgræsning mere, så planterne holdes ikke naturligt nede,” forklarer Anna Gudrun Worm.

Derudover er der gravet over 350 kilometer grøfter inden for nationalparkens område. De dræner klitheden og udtørrer de vigtige fugtige områder og småsøer.

“Det vigtige for en sund klithede er dynamikken i landskabet, og den forsvinder, når områderne dels drænes og dels gror til. Så er der ikke længere pletter med bart sand og fugtige områder og søer, og den vekselvirkning er meget vigtig for naturen her og de arter, der lever i den,” siger Anna Gudrun Worm.

KLITHEDEN KOMMER SIG. Nationalpark Thy har kun eksisteret i godt 12 år. Det er ikke meget i naturgenopretningsøjemed, men der er noget særligt ved naturen her.

“Klitheden og den næringsfattige jord er

K A MILL A H US TED B ENDT S EN MIK K EL J E ZEQU EL

utrolig taknemmelig. Det er en naturtype, hvor man ser resultater næsten med det samme,” siger Anna Gudrun Worm.

Nationalparkens monitorering af området ved Lyngby viser, at rigtig mange nøglearter allerede er tilbage i stor stil, de breder sig, og flere kommer til.

I dag finder Anna Gudrun Worm f.eks. både hedelyng, revling, blåmunke, sandskæg, almindelig syre, mosebølle, tormentil, engelsød og krybende pil.

“Her er allerede nogle ‘stjernearter’ imellem, der for længst har kvalificeret området til en § 3 (lov om beskyttet natur, red.),” siger hun glad.

LÆS MERE PÅ WWW.NATIONALPARKTHY.DK

NATUR & MILJØ

25

03 : 2021

“GRØFTEN LUKKER PÅ TIRSDAG”. Ud over indsatsen med at rydde beplantede og tilgroede arealer har nationalparken også andre instrumenter at spille på.

DEN GODE NATURHISTORIE

Der findes en særlig flora og fauna på klitheden — blandt andet lyng.

HVAD ER EN KLITHEDE? En særlig naturtype, der knytter sig til klitnaturen. Den ligger som regel et stykke længere inde i landskabet i forhold til de yderste klitrækker og er ofte fladere end de øvrige klitter.

Den er karakteriseret ved en meget næringsfattig jord med lav pH-værdi.

En sund klithede byder på et varieret terræn, der indeholder både meget tørre og meget fugtige områder samt tilgroede områder og helt bare sandpletter. Man kan også finde småsøer i klitlavningerne.

En særlig flora og fauna findes på klitheden.

Særligt lyng og revling dominerer de tørre områder, men også blåmunke, håret høgeurt m.fl. I de våde områder ses benbræk og soldug og visse steder ensian, der er essentiel for den særlige ensianblåfugl.

Hjortevildt og harer kan ses på klitheden samt hugorm og firben. Til søerne knytter sig padder, vadefugle og traner. Også den sjældne tinksmed har hjemme ved søerne.

Anna Gudrun Worm kører videre og fortæller på vejen: “Vi arbejder på at erhverve driftsretten til de godt 300 hektar klithede, der i dag fungerer som landbrugsjord. Det er et areal, der er realistisk,” siger hun og stopper bilen og peger ud på en tilgroet mark.

“Vi eksperimenterer for at se, hvordan klitheden bedst genoprettes efter at have været dyrket. Denne mark er helt ny. Vi har ikke gjort noget som helst, bare ladet den være efter seneste høst. Nogle steder har vi dybdepløjet, og på andre arealer har vi skrællet de øverste 10-15 centimeter topjord af for at så frø fra nærliggende klitheder. På sigt ser vi, hvad der virker bedst,” fortæller projektlederen om processen.

Hun gør endnu et stop ind ad en skovvej ved Messingetoftsande. Hun peger på en bred grøft fuld af grumset, okkerfyldt vand.

“Grøften her lukker på tirsdag,” siger hun. Ikke en sætning, man hører hver dag, så den kræver uddybning: “En del af vores genopretningsarbejde går ud på at lukke grøfter, så områderne

ikke drænes. Vi arbejder på at genoprette den naturlige vandbalance på klithederne, så der igen vil være fugtige områder og småsøer.”

Det er utrolig givende, at naturen kommer igen der, hvor vi giver den muligheden.

ANNA G UDRUN WORM PROJEKTLEDER I NATIONALPARK THY

NATUR & MILJØ

26

03 : 2021

NATIONALPARKENS ‘PANDA’. Sidste stop på turen i dag er ude hos en privat lodsejer, som nationalparken har et godt samarbejde med.

“Det har vi heldigvis med rigtig mange lodsejere,” understreger Anna Gudrun Worm. På denne ejendom tæt på Nørhå ligger et større stykke gammel klithede, og her vokser noget særligt: ensian. Anna Gudrun Worm sætter sig på hug og undersøger forsigtigt en af de smukke, blå blomster.

“Ja, se her,” siger hun og peger på to små hvide pletter. Det er æg fra den sjældne sommerfugl ensianblåfugl: “Ensianblåfuglen er vores ‘panda’ her i nationalparken,” forklarer Anna Gudrun Worm og fortsætter: “Det er en meget speciel sommerfugl, der kun lægger æg på ensian, der igen kun vokser her på den fugtige jord på klitheden. Det er så fascinerende en fortælling og så sårbar en symbiose.”

DEN GODE NATURHISTORIE

Den sjældne blomst, ensian, er dukket op igen på klitheden i Thy.

NATUREN KOMMER IGEN Biodiversitet og naturgenopretning er på dagsordenen i disse tider. Men nytter det noget? Kan naturen genskabes? NATUR&MILJØ sætter fokus på nogle af de allerede eksisterende genopretningsprojekter og undersøger, hvordan naturen kommer igen, når den får mulighed og plads.

SAMMENHÆNGENDE AREALER ER VIGTIGE. Der findes fem store

klithedearealer i Nationalpark Thy, og organisationen arbejder på at skabe sammenhæng mellem de fem arealer.

Store sammenhængende arealer er vigtige for naturkvaliteten – og ikke mindst for ensianblåfuglen.

“Der er fem kendte bestande af ensianblåfugl i Nationalpark Thy, men alle steder er der plantage og drænede arealer imellem bestandene. Det gør, at de ikke kan udveksle gener og er meget sårbare over for udsving i bestandene. Var der nu sammenhæng i bestandene, ville arten blive sundere og mere robust over for udsving og lokale katastrofer,” forklarer projektlederen.

En voksen ensianblåfugl lever kun få døgn og flyver oftest kun inden for en afstand af 200 meter i sit voksne liv.

Men her på dette gamle stykke klithede findes den altså, og den lægger æg på ensianblomsterne. På arealet ved siden af har der indtil for få år siden været landbrugsjord, men lodsejeren har taget det ud af drift for at lægge det om til klithede, som arealet oprindeligt bestod af.

“Vi har taget hele det øverste lag topjord af og gravet huller til småsøer. Vi håber, at ensian, og dermed ensianblåfuglen, vil brede sig herover også, så der er grobund for en større bestand, der kan brede sig endnu mere,” forklarer Anna Gudrun Worm.

Den sjældne ensianblåfugl lægger æg på ensianblomsten. Det ses her.

NATUREN KAN SELV — HVIS DEN FÅR LOV. Kronen på værket er området ved Lyngby. Det er det ældste projekt og har givet flotte resultater, men det nye ensianblåfugle-område har i dén grad overrasket, trods få år på bagen.

“Det har overrasket os meget, at det stykke, som vi gravede helt op, allerede er groet til efter kun et år. Og det er de oprindelige planter, der kommer igen. Alle vandhullerne er nu fyldt med vandportulak, der er ekstremt sjælden.

De frø må have ligget i jorden alle årene. Det er vildere, end vi turde håbe på,” siger Anna Gudrun Worm, der glæder sig til at følge de mange nye klithedegenopretninger fremover.

“Det er utrolig givende, at naturen kommer igen der, hvor vi giver den muligheden. I mit arbejde gør jeg meget ud af, at jeg ikke taler om ‘naturpleje’, men om forvaltning af naturen, der får den tilbage i balance. Og herfra tror vi på, at naturen kan selv – hvis den får lov.”

NATUR & MILJØ

27

03 : 2021

KONFLIKTART MOSEGRIS

ÆBLETRÆETS RØDDER ER MOSEGRISENS LIVRET Stadig flere haveejere hylder tankegangen om vilde haver til gavn for biodiversiteten, men hvad, hvis de vilde dyr begynder at fælde havens æbletræer? Mosegrisens spisevaner rejser spørgsmålet om, hvor meget vildskab vi lader slippe ind bag havelågen.

B

elle de boskoop-æbletræets hvide og sart rosa blomster folder sig ud fra træets grene, som æbleblomster plejer på denne tid af året, hvor forår hælder mod sommer. Men da Sandra Engen rokker let i stammen, bliver det tydeligt, at noget er galt. Hele træet rokker med, som om stammen blot var en løs pind stukket ned i jorden. Hvilket nærmest også er tilfældet. For nogen har gnavet træets rødder af.

“Tidligere på foråret gik jeg en runde i haven og så pludselig, at begge vores to æbletræer lå ned,” fortæller Sandra Engen, mens hendes fingre stryger over grenene, hvor lav i støvede grågule nuancer vokser hen over barken.

“Vores to æbletræer har en lidt speciel betydning, fordi vi fik det ene i indflyttergave, den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid med vores søn Anker, og det andet fik Anker i fødselsgave for snart fem år siden. Det er Ankers træer,” fortsætter hun.

Samme dag, som træerne lå væltede i haven, havde Sandra Engen svigerfamilien på besøg, og svigerfar, der har været økologisk landmand, havde hurtigt et bud på, hvem NATUR & MILJØ

28

synderne var. Mosegrise.

“De træer er færdige,” lød hans dom.

Sandra Engen er vildhaveentusiast. Omkring hendes fødder vokser plænens græs højt. Hun har spredt frø fra vilde, hjemmehørende planter overalt på matriklen, og en af hendes havedrømme er en blomstereng, som kan brødføde og være vært for vilde bier, svirrefluer og sommerfugle, hvoraf mange arter er i drastisk tilbagegang. Men episoden med æbletræerne rejste spørgsmålet i familien om, hvor vild haven egentlig bør være.

“Min kæreste og svigerfamilie syntes, det var træls,” siger hun. Men selv er hun ikke i tvivl: “Jeg har det sådan med min have, at jeg låner et stykke natur, og når der kommer arter til, som ikke er invasive, lader jeg dem få plads,” siger Sandra Engen, der er grafisk designer og brand-designer. Tidligere på året sagde hun dog sit job op for at starte vildhavevirksomheden Naturengen. Havefilosofien gælder også mosegrise. ØKOLOGISKE FRUGTAVLERE PLAGES MEST. Til dem, der ikke kender mosegrisen, er det en op til 20 centimeter lang gnaver med brun pels. Ved første øjekast kan den måske 03 : 2021

KONFLIKTART MOSEGRIS

ME T TE I V ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

Mosegrisen foretrækker at bo tæt på vand, men kan også flytte ind i mere tørre områder som haver, marker og rabatter.

forveksles med en rotte, men det er en såkaldt studsmus.

Den går også under navnet vandrotte, fordi den er en glimrende svømmer, der kan leve i brinkerne langs vandløb og i moseområder. Da en stor del af landets vådområder og vandløb er drænet, har mosegrisen også slået sig ned på mere tørre territorier, hvor der er nem adgang til føde.

F.eks. haver, vejrabatter eller frugtplantager. Mosegrisen kan godt snuppe en musling eller en snegl i ny og næ, men den er overvejende vegetar, og netop mosegrisens spisevaner har givet den stemplet skadedyr, som enhver haveejer eller frugtavler har carte blanche til at udrydde uden tilladelse.

Gennem sommeren står alt grønt såsom salater, kål og andre sprøde, grønne planter samt løg, kartofler og andre saftige knolde under jorden på listen over mosegrisens livretter, mens den om vinteren gnaver bark af træer.

Fra sine underjordiske gange gnaver mosegrisen rødder af buske og træer eksempelvis æbletræer – særligt sorterne Ingridmarie og coxorange – og bøgehække. Det fortæller biolog Jens Lodal, der gennem det meste af sit arbejdsliv har rådgivet alt fra private haveejere til frugtavlere og kommuner om skadedyr.

NATUR & MILJØ

29

Særligt økologiske æbleavlere bøvler med mosegrise, fordi de ikke ligesom konventionelle frugtavlere må bruge giftgas til at gasse mosegrisene ud af deres underjordiske gange, hvor de gemmer sig i dagtimerne.

“For en del år siden var der en æbleplantage, der mistede 200 træer,” erindrer han.

Jørgen Fischer driver sammen med sin søn familievirksomheden SOS Skadedyrssikring, der rykker ud og bekæmper mosegrise med fælder eller giftgas hos private haveejere.

“En typisk kunde har måske lige plantet en bøgehæk til 10.000 kr., og pludselig visner den. Bøgehækkens fine, friske rødder er nemlig som slik for mosegrise,” fortæller Jørgen Fischer.

Han peger på, at blandt andet strammere regler om brug af rottegift, der siden 2017 ikke er blevet brugt forebyggende, har givet andre gnavere som mosegrise og mus gyldne tider.

“Mosegrise spiser nemlig også rottegift,” noterer han og tilføjer, at han bestemt hylder de strammere regler – særligt fordi giften også vandrer videre til rovfuglene, der dør, når de æder forgiftede smågnavere. Milde vintre gi03 : 2021

KONFLIKTART MOSEGRIS

Sandra Engen troede først, at det var rotter, der havde gravet de store huller i græsplænen. Men en rottefænger slog hurtigt fast, at det var mosegrise, der var på spil.

DEN SVØMMENDE GNAVER Mosegrise lever over det meste af Danmark. Dog ikke på visse øer som Bornholm, Lolland, Falster og Læsø.

KILDE Miljøstyrelsen og Jens Lodal/skadedyrsbiolog.dk.

Den op til 20 centimeter lange gnaver, hvis hale giver den yderligere 10-15 centimeter i længden, kan forveksles med en rotte, men er en såkaldt studsmus med kort hale og kort snude.

Mosegrise er gode svømmere og foretrækker at bo i brinker og skrænter nær vandløb, moser eller søer. Men de bor også i mere tørre områder som haver, marker og vejrabatter.

Under jorden graver mosegrise op til en meter dybe gangsystemer, hvor de opfostrer unger og samler forråd.

Mosegrise kan sætte op til fire-fem kuld af fire-otte unger i verden om året fra marts til oktober.

Rovfugle, ræve og mindre rovdyr som ilder og mink æder mosegrise. Nogle frugtavlere bekæmper mosegrise ved at indrette siddepinde til rovfugle i plantagen.

Mosegrise bryder sig ikke om bar jord, og for at beskytte et æbletræ kan man luge al beplantning op i en cirkel rundt om træet. Derimod elsker mosegrise vejrabatter, hvor jorden er urørt, og vild beplantning giver gode gemmesteder.

ver samtidig de i forvejen produktive mosegrise mulighed for at sætte endnu flere kuld til verden på et år.

“JA TAK TIL HJÆLP MED AT ØDELÆGGE GRÆSPLÆNEN”. I Sandra

Engens have viste de første tegn på mosegrise sig forrige år, hvor talrige huller dukkede op i græsplænen. Hun sætter sig på hug og folder græsset til side, så et af mosegrisens huller kommer til syne. Familiens hund, Ninja, der er delvist gravhund, har i sin jagt på gnaverne gravet hullet endnu større.

“Her kan I se et af hullerne. Først frygtede vi, at det var rotter, fordi vi samtidig havde rotteproblemer i forbindelse med en nedfalden kloak,” siger hun. Men rottefængeren kunne hurtigt konstatere, at hullerne i plænen intet havde med rotter at gøre. Derimod var hullerne beboet af mosegrise.

Når haveejere ringer til Jørgen Fischer og beder ham rykke ud, klager de ofte over, at græsplænen er ødelagt ligesom i Sandras have. Men her i haven er jordskuddene og hullerne en gave. “Jeg er glad for alt, der hjælper mig med at ødelægge den kedelige græsplæne. Jeg sår blomsterfrø i jordskuddene, og når Ninja har gravet hullerne så dybe, at en bedstemor på besøg risikerer at snuble, hælder jeg grus i og kaster blomsterfrø ud,” fortæller Sandra, mens hun viser, hvordan planter som forglemmigej og storkenæb er flyttet ind, hvor mosegrisene har huseret.

NATUR & MILJØ

30

03 : 2021

KONFLIKTART MOSEGRIS

Glæden ved en vild have er, at tingene er ude af mine hænder. Jeg ville faktisk blive glad, hvis mosegrisene gad æde noget af min bøgehæk, så jeg i stedet kan få forskellige blomstrende buske.

SANDR A ENG EN VILDHAVEENTUSIAST

“Glæden ved en vild have er, at tingene er ude af mine hænder. Jeg ville faktisk blive glad, hvis mosegrisene gad æde noget af min bøgehæk, så jeg i stedet kan få blomstrende buske,” siger hun. Hun forestiller sig også, at dyrenes underjordiske gange er med til at skabe liv under jorden, og det kan biolog Jens Lodal bekræfte: “Når mosegrisene graver gange under jorden, er de med til at ilte og dræne jorden, hvilket smådyr og rødder nyder godt af,” siger han. Medmindre mosegrisene æder rødderne altså.

KEJSERKRONE HOLDER MOSEGRISENE VÆK. Selv hvis Sandra Engen havde ønsket at slippe af med mosegrisene, ville det efter al sandsynlighed ikke være ligetil. Både Jens Lodal og Jørgen Fischer understreger, at bekæmpelse af mosegrise kan være et langvarigt arbejde, hvor ingen former er sikre. Selvom gassen fosforbrinte hurtigt afliver ethvert levende væsen i gangene, må den ikke bruges mindre end ti meter fra bebyggelse og er dermed i praksis svær at anvende i haver. Og hvis et par mosegrise er ude for at æde, mens gassen siver rundt i gangene, kan de hurtigt flytte ind igen. Fælder er giftfri, men kræver tålmodighed. Til gengæld nævner både Jørgen Fischer og Jens Lodal planten kejserkrone, som mosegrisene ikke bryder sig om. Ønsker man at beskytte køkkenhaven, kan man indramme den med kejserkrone, mens æbletræer er sværere at beskytte, fordi deres rødder stikker dybere, end kejserkronen rækker.

I Sandra Engens have lå æbletræerne på langs en uges tid, hvor det til træernes held regnede dagligt, og da Sandra så, at der stadig var liv i grenene, besluttede hun at rejse stammerne igen. Lige nu både blomstrer og vakler træerne. “Måske er blomsterne et sidste forsøg på at sætte frø, inden træerne dør … Men der er både liv og død i den vilde have, og jeg har mange andre ting at tage mig til i haven end at bekæmpe hjemmehørende dyr,” siger hun.

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur.

Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst.

Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere vilde dyr. For nogle er dyrene en gave, for andre en evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder de mennesker, der står med konflikten i baghaven. NATUR & MILJØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og problemer? Og hvordan kan vi leve mindre konfliktfyldt med de vilde dyr?

NATUR & MILJØ

31

03 : 2021

KONFLIKTART MOSEGRIS

KONKURRENCE! VIND EN OSPREY KIKKERT! Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken.dk

Vind topmodellen OSPREY i vores store facebookkonkurrence. Se mere på facebook.com/ naturbutikken.dk

OSPREY Oplev de fineste detaljer!

DOF BirdLife Osprey er kikkerten til dig, der vil have det ypperligste uden at skulle gå fra hus og hjem. Sublim skarphed og enormt synsfelt, sikrer dig den ultimative oplevelse.

Takket være ED-glas med ultra lavt brydningsindeks, bliver du forkælet med imponerende lysstyrke. Nærgrænsen er så lav, at kikkerten også snildt kan bruges til insekter og sommerfugle. Skarpheden er i en klasse for sig og tilbyder, en imponerende randskarphed, som man kun finder i langt dyrere kikkerter.

OSPREY SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 10x Synsfelt ved 1000m: 112m Nærfokus: 1,5m Vægt: 692g Vandtæt: Ja Mål: 140x129x53mm

— Pris kr. 3.999,-

Medlemspris kr. 3.799,-

PUFFIN Perfekt til børnene PUFFIN SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 8x Synsfelt ved 1000m: 128m Nærfokus: 4,5m Vægt: 200g Mål: 105x93x35mm

— Pris kr. 269,-

Findes i flere forstørrelser

Medlemspris kr. 255,-

NATUR & MILJØ

32

03 : 2021

Til trods for en beskeden pris, er den handy lille DOF BirdLife Puffin, eller Lunden, som den hedder på dansk, virkelig velegnet til børn helt ned til 3 år.

Tilbring tiden sammen med guldklumperne i naturen. Det kommer tifoldigt igen. Når man først finder den fælles glæde ved at finde en flot fugl, sætter det spor og begejstring til fremtidige lignende stunder.

KONFLIKTART MOSEGRIS

SKARPE ØJEBLIKKE MED DOF BIRDLIFE OPTIK Naturbutikken lancerer lige nu vores eget brand, DOF BirdLife, der består af en række forskellige typer af kikkerter og teleskoper, så der er noget for enhver smag. Fælles for dem er, at de er udviklet i et tæt samarbejde med fabrikken, og at kvaliteten er i top. Kig forbi Naturbutikken og prøv dem af og få en snak med vores venlige og dygtige personale, der er vant til at yde en høj service. De står klar til at give dig skarpe øjeblikke med en DOF BirdLife kikkert eller teleskop. Du vil ikke fortryde det.

DOF BirdLife Optik findes i alle prisklasser. Se hele sortimentet på naturbutikken.dk

CURLEW Med brugeren i tankerne DOF BirdLife Curlew er kikkerten for dig, der vil have en yderst kompetent kikkert med en flot forstørrelse, fremragende optik, neutralt og elegant ydre, der så sandelig matcher de optiske kvaliteter. Kikkerten er konstrueret med ergonomien i tankerne, hvilket bl.a. byder på en relativ letvægtskonstruktion skabt primært i magnesium. Grebet er stort og godt, selv ved brug af handsker. Øjestykkerne tilbyder lang vandring for noget nær den perfekte fleksibilitet. Fokuseringsskruen er stor og kører meget glidende igennem hele fokusskalaen.

CURLEW SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 10x Synsfelt ved 1000m: 114m Nærfokus 2m Vægt: 673g Vandtæt: Ja Mål: 141x128x52mm

— Pris kr. 2.749,-

Medlemspris kr. 2.611,-

PEREGRINE PEREGRINE SPECIFIKATIONER

Lynhurtig, vågen og knivskarp!

Forstørrelse: 8x Synsfelt ved 1000m: 145m Nærfokus: 2m Vægt: 539g Vandtæt: Ja Mål: 125x120x44mm

DOF BirdLife Peregrine, eller Vandrefalken som den hedder på dansk, er en fantastisk kikkert, der trods sin beskedne størrelse, gør stort indtryk. Med lav vægt i et kompakt format er det kikkerten, du bare vil have med dig. Kraftig gummiarmering og en krop i magnesium, bevidner om seriøsiteten. Dette er kikkerten for dig, der ikke ønsker en for stor kikkert, men samtidig forventer det bedste.

Takket være et enormt synsfelt og højt bearbejdede ED glas, leverer Vandrefalken noget nær det bedste optik, du finder i denne størrelse.

— Pris kr. 3.699,-

Medlemspris kr. 3.514,-

NATUR & MILJØ

33

03 : 2021

VA N DR ING

N

atten har spændt et slør ud over sundet. Disen ligger tung som en dyne efter nattens sommerregn. Skyerne hænger i sorte pumper over lystbådehavnen i Høruphav, hvor vi – min kæreste og friluftsvejleder Jette Holm, naturfotograf Lars Aarø og jeg – starter dagens vandring. Gendarmstien i Sønderjylland går fra Skovby i øst til Padborg i vest, 84 kilometer langs nordsiden af Flensborg Fjord og den grænse, der blev draget i 1920 efter en folkeafstemning. Vi er i dag stået på ruten i Høruphav for at gå vestover – først fra Høruphav til Sønderborg. Så fra Egernsund til Sandager.

Fra et læskur på havnen spejder en voksfigur af en gendarm ud over sundet. På brystet hviler en kikkert, på bordet står drejetelefon og skrivemaskine. Fra 1920 til 1958 vogtede 50 gendarmer den dansk-tyske grænse.

I tjenesteboliger, placeret strategisk langs grænsen, boede de med deres familier for at holde øje med smuglere og kontrollere skibsfarten. Herfra vandrede de med deres tjenestehunde på hver sin del af Gendarmstien.

SKOVENS TRÆER GIVER LÆ FOR REGNEN.

MED HAVET I HÅNDEN K AN MAN BLIVE VED MED AT GÅ Bølgernes rul mod brændingen og dybgrønne tunneller gennem kystnær skov. På Gendarmstien vogtede de danske gendarmer fra 1920 til 1958 grænsen langs vandet. Her vandrer man tilbage i tiden med havet som blikkets trofaste anker.

NATUR & MILJØ

34

03 : 2021

Vejrudsigten har lovet sol, men tordenen ruller i det fjerne, da vi skrår ind over en eng og bevæger os ad grusstien ind i skoven langs stranden. Under de dybgrønne træers tag af blade løber første del af dagens rute. De høje, slanke stammer lader blikket skue langt, på én gang frit og indrammet.

Skovens ensartede kulisse understøtter det meditative i føddernes gentagende bevægelse – det ene skridt tager det andet, og åndedrættet følger roligt trop.

Efter et par kilometer drejer stien ud af skoven og op på et bakkedrag. Her er vilde brombær og stokroser, bindingsværk, stråtage og moderne parcelhuse. Forskellige udtryk, men med samme bjergtagende udsigt over sundet og halvøen Kegnæs i horisonten.

Ruten skal vi ikke tænke over – for piktogrammerne med de blå gendarmer er spredt med rund hånd, og ha-

VA N DR ING

A NNE A NTH O N A ND ER S EN L A R S A A RØ

Første del af dagens rute går gennem den dybgrønne skov. Træerne giver læ for regnen.

vet er med os hele tiden. Selv når stien slår smut op over bakkedraget ind mellem solmoden rug og markernes lyse, bløde tæpper, kan vi høre havets sang neden for skrænten. Det er som at vandre med havet i hånden.

Svalerne flyver lavt og varsler mere vand fra oven. Vi møder et par gennemblødte vandrere, der ikke har været lige så heldige som vi: at gå i læ af skoven under den sidste skylle. Da himlen igen åbner sig, er vi vandret ind i endnu en tunnel af skovens tætsluttende løv på en strækning med 20 meter høje ege.

Stien går op over en skrænt, hvor havet æder sig ind på skoven nedefra. Flere træer har allerede kastet sig i havet. Kun rødderne hænger tilbage som et varsel om havets magt. Et træ hælder i en 45-graders-vinkel ud over

Skovens ensartede kulisse understøtter det meditative i føddernes gentagne bevægelse – det ene skridt tager det andet, og åndedrættet følger trop.

NATUR & MILJØ

35

03 : 2021

sundet, som bukker det på sit dødsleje i en ydmyg tak for mange års fabelagtig udsigt.

Neden for skrænten svinger stien ind i et vådområde. Her er dunhammere og bregner, svampe og skovsyrer. En kakofoni af fuglestemmer.

1-2-3-4-5-6 ... 7, synger gulspurven, mens gransangeren lægger baggrundsstemmen oppe fra de mørke graner. Skovspurven synger også et sted oppe over tæppet af næsten syntetisk grønne bregner, der lyser granskoven op nedefra.

EN RUTE MED HISTORIE. Efter seks kilometers vandring drejer stien ud mod et lille fiskerleje og en hvidkalket, stråtækt fiskerhytte på stranden. Her samlede kong Frederik den 4. sine jagtfæller til frokost, når han holdt

VA N DR ING

NATUR & MILJØ

36

03 : 2021

VA N DR ING

Havet har ædt sig ind på skoven nedefra. Flere træer hænger som dette ud over skrænten.

NATUR & MILJØ

37

03 : 2021

VA N DR ING

4

5

GENDARMSTIEN

4 3

2

1

Mange forskellige fuglearter holder til her, f.eks. gråstribet lappedykker, stor skallesluger og trold- og taffelænder.

Gendarmstien strækker sig med sine 84 kilometer fra Skovby i øst til Padborg i vest. Her er shelterpladser undervejs og mange lystbådehavne, hvor man kan tanke vand. På strandetapen fra Høruphav til Gammelmark kan man blandt andet opleve:

2 Sønderskov Her er høje bøgestammer, mosset skovbund, den lille indlandssø Fredsmaj og en svimlende udsigt fra stykket på skrænten, hvor havet æder sig ind på skoven nedefra.

4 Sønderborg Slot Slottet blev grundlagt omkring år 1200 og udviklede sig gennem middelalderen til en af landets stærkeste borge. Efter Slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland blev det brugt som preussisk kaserne. I dag er det museum for Sønderjyllands historie.

Oplev vådområdet Trillens rige fugleliv. Fra fugletårnet i den lille bevoksning helt ude ved vandet kan man overskue hele området.

3 Fiskerhytten Når kong Frederik den 4. holdt sine kongejagter i skoven, blev frokosten spist her i hytten, som har været et yndet tilholdssted. I dag er fiskerhytten privat bolig.

5 Dybbøl Mølle Dybbøl Banke var i 1864 skueplads for Slaget ved Dybbøl, hvor Danmark med ét mistede to femtedele af landet til tyskerne.

Den danske hær lå i skanserne ved Dybbøl, mens de preussiske tropper havde opstilling ved Gammelmark på Broagerland.

kongejagter i Sønderskov. Tanken om frokost lokker, og stranden ligeså. Så vi slår os ned på et stykke drivtømmer, plukker strandarve i sandet og spiser den sprøde urt til vores æg og rugbrød, før vi begiver os videre mod Sønderborg.

Landskabet åbner sig op i en lys, blød strandeng. Fra højdedraget kan vi se ind til Sønderborg By og helt ud til Dybbøl Mølle, hvor slaget i 1864 stod. Fra den 2. til 18. april regnede granater ned over skanserne, uden at danskerne havde mulighed for at svare igen, fordi de danske kanoner var for gammeldags. Således mistede Danmark to femtedele af landet til tyskerne.

For enden af strandengen løber stien forbi Sønderborg Marina. Vi har

parkeret en bil ved havnen, så vi kan springe et stykke af ruten over og fortsætte til fods fra Egernsund og nå at vandre endnu 10 kilometer af ruten på samme dag.

Vi kører til Egernsund og sætter bilen ved lystbådehavnen Marina Minde. Herfra skal vi gå gennem hjertet af den teglværksindustri, der i mange år brødfødte befolkningen. Både kvinder og børn hjalp til. Ofte arbejdede hele familier på teglværkerne, hvor fremstillingen af mursten og tegl helt frem til midten af 1900-tallet foregik ved håndkraft.

Stranden er fyldt med stykker af teglsten i forskellige former og nuancer – havet har slebet dem glatte som smykker, og sådan ligger de og minder om den industri, der dannede

grundlag for Egernsund. Højt hævet over sundet hviler Egernsund Kirke og den gamle bykerne, der som et levende showroom viser de forskellige teglværkers bedrifter. Rødflammede og gyldne, gule og brune sten. Ved Egernsundbroen, som vi vandrer over, ligger de to teglværker, der stadig producerer tegl.

Det sidste stykke mod Sandager kan vi gå på stranden. Husene på skråningen mod sundet er en spraglet mangfoldighed af arkitekttegnet nybyggeri og gamle bindingsværksperler. Flere steder minder de gamle fyrboliger om, at teglværksindustrien også skabte travlhed på vandet.

I dag er fritidssejlerfolket i overtal.

Sejlbådene glider gennem sundet, som er særligt attraktivt for sejlere. Her er

1 Trillen

NATUR & MILJØ

38

03 : 2021

VA N DR ING

nemlig mange havne, og sundet er omsluttet af land på begge sider.

YNDET TILHOLDSSTED FOR KUNSTNERE.

Stranden her var frem til genforeningen i 1920 et yndet tilholdssted for byens folk og tyske kunstnere, som tog hertil for at hente inspiration. Egernsundmalerne portrætterede den kystnære natur og de mange teglværker og udgjorde en kunstnerkoloni, som i dag er glemt i Danmark, men som i Tyskland bliver husket og hyldet på linje med de danske Skagensmalere.

På Teglværksmuseet Cathrinesminde kan man opleve 50 af Egernsundmalernes værker.

På en lille bro med en fiskerkutter for enden vidner et håndskrevet skilt om, at man kan købe fisk, som lokale fiskere har bragt i land. ‘Fisk sælges.

Hus nr. 15’ står der på skiltet. Det sidste stykke går mellem siv forbi Sandager Camping. Der er sumpet i vandkanten flere steder langs ruten, så vandtæt

fodtøj er en fordel.

I Sandager rammer vi parkeringspladsen, hvor vi har parkeret bil nummer to. Otte timers vandring har vi tilbagelagt på dagens to etaper. Gendarmstien kalder på mere, er vi enige om, mens vi hviler på hver sin sten i

vandkanten. Selvom den friske luft har sat sig i kroppen, er vi ikke for alvor trætte. Måske er det regnen, der har klaret luften. Måske skyldes det, at vi har haft havet med hele vejen.

Med havet i hånden kan man blive ved med at gå.

LAD NATUREN ARVE LIDT EFTER DIG Du kan være med til at sikre Danmarks smukkeste landskaber, de frie kyster samt sårbare dyr og planter i fremtiden ved at lade naturen arve lidt efter dig.

D

et er nemt at oprette og indskrive naturen i dit testamente. Vi tilbyder at hjælpe dig med at finde en advokat, der kan rådgive dig ift. dine ønsker, og som kan skrive testamentet, så det bliver juridisk korrekt. Og samtidig giver vi dig op til 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen. Læs mere på www.dn.dk/testamentegave, indsend kuponen herunder eller kontakt Danmarks Naturfredningsforenings testamenterådgiver.

Lone Norup Testamenterådgiver Tlf: 3119 3262 Mail: Lone@dn.dk

 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Ja tak. Jeg ønsker mere information om, hvordan jeg opretter et testamente og indskriver naturen, får et tilskud på 5.000 kr. samt forslag til tre advokater i mit lokalområde.

Jeg ønsker at:

Blive ringet op 

Modtage et brev 

Modtage en mail 

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

Navn: Adresse: Postnummer/by: Tlf.nr:

E-mail: NATUR

& MILJØ

39

03 : 2021

S L I P H AV E N F R I

VILDE HAVER GIVER LIV TIL SOMMERFUGLE OG BIER Vildeng, vand og kvashegn er godt for biodiversiteten. I et nyt projekt opfordrer Danmarks Naturfredningsforening danskerne til at slippe haven fri og tilbyder hjælp til de haveejere, der ønsker mere liv i haven. Interessen har været overvældende.

“Det er næsten en form for folkebevægelse.” Sådan siger Simon Leed Krøs, der er leder for Danmarks Naturfredningsforenings (DN) projekt ʻSlip haven friʼ, der blev skudt i gang i forsommeren. I løbet af projektets første 14 dage sagde 4000 haveejere ja tak til at få hjælp til at skabe en vild have med bedre betingelser for naturen.

“Vi har oplevet en kæmpe interesse, og det viser, at mange gerne vil gøre noget for naturen i haven – men ofte ved de ikke, hvor de skal starte. Måske ønsker de en eng med en masse blomster, men hvordan gør man det? Og hvilke planter skal man vælge?” fortæller Simon Leed Krøs og påpeger, at det desuden kan være svært at få fingrene i de biodiversitetsvenlige planter og stauder.

Udvalget er simpelthen for ringe.

I forbindelse med projekt ‘Slip haven fri’ har DN derfor indgået et samarbejde med detailkæden REMA 1000: “Vi har anbefalet REMA 1000 at sælge nogle helt bestemte danske hjemmehørende stauder, buske, træer og vilde frøblandinger.

DN’s logo vil fremgå på det, vi anbefaler. På den måde bliver det lettere dels at få fat i dem, dels at vide, hvad man skal gå efter.”

Og det er ikke kun, når der skal vælges planter, at DN tilbyder hjælp. Når man tilmelder sig projektet, krydser man af, hvad man gerne vil gøre i sin have. Skal der være kvashegn, en blomsterrig vildeng eller mere vand i haven? I alt er der ti naturelementer at vælge imellem. Man skriver også, hvor i landet man bor, og hvor stort et areal, der er tale om: “Herudfra giver vi målrettede råd til den enkelte haveejer. Der er nemlig stor forskel på, om man skal lave en vildeng i

Vestjylland eller i Nordsjælland, eller om der er tale om en mindre kolonihave eller en stor villahave,” siger Simon Leed Krøs.

Vilde haver gør en forskel. DN udarbejdede sidste år en undersøgelse baseret på over 500.000 observationer af arter i naturen.

Den viste, at ikke kun de rødlistede arter er under pres, også helt almindelige arter som guldsmed og hare er pressede ude i det åbne land – de søger derfor mod byer og ind i haverne. “Et kvashegn, en stensætning eller en vildeng til bier og sommerfugle, der ikke har andre steder at tage hen, kan derfor blive rigtig vigtige,” fastslår Simon Leed Krøs.

Naturvejleder i DN, Majken Sundahl, supplerer: “Hvis vi kigger på det helt store billede, så hjælper det selvfølgelig ikke så meget, hvis en enkelt haveejer laver en vildeng, men hvis naboerne også omlægger, kan det blive til sammenhængende øer i et hav af asfalt og monokultur, som dyrene kan bevæge sig mellem — og som kan fungere som levesteder og fødegrundlag.” Majken Sundahl fremhæver desuden, at en vild have også kan give gevinster for den enkelte haveejer: “Man kan f.eks. få bedre æblehøst, fordi en vild have vil tiltrække vilde bier. Blandt andet jordbier og murbier, der er gode bestøvere.”

Men først og fremmest skal man kaste sig ud i den vilde have, fordi det er sjovt: “Når du planter kællingetand, så får du almindelig blåfugl, ganske enkelt fordi kællingetand er vært for den blå sommerfugl. Det, du gør, har en effekt. Det er motiverende i sig selv,” siger Simon Leed Krøs.

NATUR & MILJØ

40

03 : 2021

SLIP HAVEN FRI ʻSlip haven friʼ er et samarbejde mellem REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening.

Du tilmelder dig med mindst ét af de ti naturelementer: Vand Gamle træer Grenbunke Mange slags blomster Buske Døde træer Sten Jordvold Varmt og tørt område Bolig til dyr Tilmeld din have her: www.sliphavenfri.dk

Erik og Inges vildeng.

Billederne her er fra Erik og Inge Olsens have i Lejre. Sammen har de skabt den smukkeste blomstrende vildeng, der blandt andet har tiltrukket den rødlistede engperlemorsommerfugl.

Læs om Erik og Inges have på : www.dn.dk/nyheder

S L I P H AV E N F R I

E VA FRY D EN S B ERG H O LM S I M O N S K I PPER MI K K EL H EN SS EL

“HVORFOR GIVER VI IKKE BARE LOS?” Øer af langt græs med kløverblomster. Og gange, der forbinder havens opholdssteder. Sidste år tog familien Østerlind i Hillerød hul på at omlægge haven til en vildeng. Nu er det tid til at komme et skridt videre. Naturvejleder Majken Sundahl giver gode råd.

M

arsvinene græsser i et hjørne af haven.

8-årige Caja har fået fart i en gynge.

Og da en bold bliver kastet, spæner hunden Rolf gennem havens høje

græs.

Selvom haven i parcelhuskvarteret i Hillerød ikke er stor, er der god plads til, at både store og små kan udfolde sig.

“Ofte er her godt fyldt op med kvarterets børn,” fortæller Signe Østerlind, der bor på matriklen sammen med sin mand, Jens, og deres tre børn i alderen 2-8 år. Sidste år besluttede de at lægge haven om til en vildeng.

“Når man har en hverdag med tre børn, kan dét at have en have, der står

helt stramt, godt blive lidt udmattende – eller i hvert fald endnu en ting, man skal. Samtidig er jeg meget optaget af bæredygtighed, så for et par år siden tænkte jeg: Hvorfor giver vi ikke bare los?” fortæller Signe.

Først lod familien græsset gro, men det blev for voldsomt. Børnene holdt op med at bruge haven, fordi den ikke længere indbød til leg. Og heller ikke Signe og Jens syntes, der var rart at være.

“Så slog vi græsset rundt om kløverblomsterne og begyndte at planlægge: Her skal badebassinet stå, her kan marsvinene græsse, og her skal der være stier,” siger Signe.

Hun lader en hånd glide igennem en af de mange øer af langt græs. Og der titter et par vilde blomster frem.

Hvidkløver og gul fin kløver. Også en lilla brunelle er dukket op.

NATUR & MILJØ

41

03 : 2021

SLÅ GRÆSSET HØJT. Majken Sundahl er naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening og er taget med på besøg i Signes have for at give et par gode råd til den videre færd.

“Jeg synes, I er kommet godt fra start. Men I har været oppe imod et græsslåningsregime, hvor man slog græsset, bare fordi det var praktisk — også før, I flyttede ind. Så det kræver lidt tid, før der for alvor sker noget — set med biodiversitetsøjne,” siger Majken Sundahl og tager fat om nogle af de lange græsstrå.

“Det her græs er til at slå, fordi det stadig står op, eller I kunne klippe det med en køkkensaks. Når man slår græsset, mens det er højt, fjerner man rigtig meget næring på én gang, og det vil vi gerne i den vilde have.

Samtidig bevarer man de blomster, der er kommet op, hvis man her om

S L I P H AV E N F R I

Når man slår græsset, mens det er højt, fjerner man næring fra jorden, og det er godt i den vilde have, For ikke slå græsset helt ned, kan man bruge en saks, le eller hækkeklipper.

sommeren klipper det midt på strået,” siger hun og sætter fingeren på et græsstrå for at vise, hvor hun ville klippe det.

Hun henvender sig til Signe: “Hvis du gerne vil skabe plads til vilde blomster, kan du vælge et sted i haven, hvor der ikke rigtig er sket noget. Her slår du græsset helt ned og placerer et badebassin hen over sommeren. Det kan skabe et godt sted at så vilde frø til efteråret,” forklarer hun.

Signe er overrasket over, at frøene skal i jorden om efteråret, men er med på at svinge den le, som Majken Sundahl har taget med.

“Man kan også bruge en hækkeklipper,” siger Majken Sundahl, mens

Signe lader leens skarpe blad skære gennem græsset.

Majken Sundahl hiver noget andet op af sin medbragte trillebør, som hun mener, kan skubbe til havens biodiversitet. Nemlig tre stauder.

“Man skelner primært mellem étårige planter og stauder. Mens étårige planter visner ned hvert år og sår sig selv, kommer stauder igen efter vinteren,” siger hun og placerer en af de pjuskede grønne stauder i græsset.

“Jeg ville sætte røllike her i haven.

Den får nogle fine hvide blomster, og den er hårdfør og kan holde til meget. Ligesom frøene skal den i jorden i efteråret.”

LEVESTEDER TIL INSEKTER. Med Caja og Rolf i hælene viser Signe vej rundt om huset, hvor frugtbuske, hindbær og brombær, står side om side, og hvor jordbærplanterne byder på friske røde

NATUR & MILJØ

42

03 : 2021

skovjordbær. Majken Sundahl er begejstret, særligt for brombærbuskene.

“De bliver ofte besøgt af humlebien. Og så blomstrer de længere og får bær senere. På den måde kan fuglene også få noget ud af det,” forklarer hun.

“Det er vigtigt at skabe levesteder og fødegrundlag for insekter og fugle.” Hun peger på Signes ligusterhæk, der, som i de fleste danske haver, afskærmer haven ind mod naboen.

“Selvom den ikke er hjemmehørende, kan bierne få en masse nektar og pollen ud af den. Det er fedt, at I ikke har klippet den før sankthans, som mange siger, man skal. Den afblomstrer først i juli og sætter derefter bær.

Det betyder, at den kan give dyrene føde sommeren igennem.”

Det er ikke bare i busk og hæk, at insekterne bliver budt velkommen i haven. På husmuren ved terrassen er der

S L I P H AV E N F R I

Det er vigtigt at skabe levesteder og fødegrundlag for insekter og fugle.

En ligusterhæk kan give dyrene føde sommeren igennem.

Majken Sundahl viser, hvor på strået Signe skal klippe græsset, så hun bevarer de vilde blomster i plænen.

Det afklippede græs rives sammen og fjernes bagefter.

Signe forsøger at slå græsset med en le. Fordi leen skærer græsset, mens plæneklipperen slår det, får planterne lettere ved at vokse videre bagefter.

VIND HAVERÅDGIVNING Mangler du inspiration i din have? Hvis du tilmelder dig ‘Slip haven fri’ inden 1. oktober, deltager du i lodtrækningen om et besøg af en havekonsulent, der kan hjælpe med at gøre din have mere vild. Vinderen får direkte besked.

Tilmeld dig her www.sliphavenfri.dk

NATUR & MILJØ

43

03 : 2021

opsat flere bihoteller, hvor bierne kan flyve ind i små gange med deres pollen og nektar og lægge æg.

“Vi havde rigtig mange bier her ved terrassen, og børnene var rædselsslagne. Så vi lukkede et hul i muren og satte i stedet hotellerne op. Det har gjort, at børnene har fået et andet forhold til dem. De synes, det er sjovt, og følger med i, hvordan de fylder deres kamre op,” fortæller Signe.

Hun har ikke fortrudt, at hun har kastet sig ud i at omdanne haven. Det er blevet hyggeligere at være der – og hun vil gerne bidrage til at skabe et bedre liv for dyr og planter. Men hun har også haft brug for rådgivning til at komme videre.

“Bare det at vælge de rette planter, eller stauder, kan være en udfordring, når man ikke har den viden, Majken har. Jeg ender oftest med at gå efter de pæneste. Og jeg anede heller ikke, at de skulle i jorden om efteråret.”

S L I P H AV E N F R I

Skab din egen vildeng Drømmer du om at omforme din kortklippede og trimmede græsplæne til en blomstrende vildeng med plads til dyreliv? Så er det lige nu, du skal gå i gang. Det er nemlig i sensommeren, at året starter i den vilde have.

Kom i gang Planlæg din vildeng

Gør livet svært for græsset

Observer, hvad der sker

NATUR & MILJØ

44

03 : 2021

S L I P H AV E N F R I

Lad græsset stå om sommeren

Slå kun græs to gange om året

­

er der b omm lom k e k s

r ... ste

Fjern afklippet græs

Må

Røllike

Kællingetand

Brunelle

Blåhat

Vælg vilde danske arter

Så om efteråret

Hav tålmodighed

NATUR & MILJØ

45

03 : 2021

­

NATURSKOLEN

NATUR & MILJØs

NATURSKOLE

PÅ SK ATTEJAGT EFTER RØRHATTE Rørhatte er lunefulde arter, der kan snøre og overraske selv en rutineret svampeekspert som biolog Morten Strandberg. Der er dog nogle spor at gå efter …

SIDSTE ÅR DÆKKEDE Karl Johan svampene skov-

bunden under bøgetræernes kroner som et knoldet tæppe, men i år på præcis samme tid ses måske ikke en eneste. Rørhatte og andre svampe er nemlig lunefulde arter, man aldrig helt kan regne med. Men netop svampenes uforudsigelige natur gør svampeturen til en skattejagt, mener Morten Strandberg, der er biolog, svampeekspert og et af de mennesker, der lider af ‘svampefeber’. Hver sensommer og hvert efterår drages han instinktivt ud i skovene for at opspore særlige arter.

“Det er fascinerende, at svampene lever under jorden hele tiden, uanset om vi befinder os på en græsplæne eller i en skov. For det meste kan vi bare ikke se dem. Men når de rette forhold pludselig er til stede, sender svampene frugtlegemer op af jorden for at formere sig, og det er de frugtlegemer, vi kender som eksempelvis Karl Johan.”

!

Dette er ikke en guide til at samle spisesvampe, men en inspiration til at lære arterne at kende. Hvis du ikke er rutineret svampejæger, bør du tage med på en guidet svampetur eller spørge folk med forstand på svampe, inden du spiser dem!

Bliv dus med rørhattene

NOGLE SPOR HAR EN SVAMPEJÆGER DOG AT GÅ EFTER.

“Vejret spiller en stor rolle. Rørhatte kan godt lide varme, men ikke varme uden vand,” siger Morten Strandberg og forklarer, at timingen hænger sammen med rørhattenes samliv med træerne. Rørhatte såvel som andre svampe lever i symbiose med særlige arter af træer, hvor træerne i grove træk skaffer kulhydrater til svampene, mens svampene hiver fugt, mineraler og andre næringsstoffer op af jorden til træerne gennem deres vidtforgrenede netværk af svampetråde.

Når træerne forbereder sig på efteråret, sender svampene deres frugtlegemer op til overfladen.

GROVPORET SLIMRØRHAT KØB I MEDLEMSSHOP Som medlem af DN kan du købe bøger og udstyr til svampeturen med rabat.

Se mere på WEBSHOP.DN.DK

NATUR & MILJØ

46

Latinsk navn: Suillus bovinus.

Levested: Lever i symbiose med fyrretræer og vokser derfor oftest i kystnære plantager med mager jord, hvor den forsyner fyrretræerne med næringsstoffer og vand fra dybere jordlag.

Sæson: August til november eller indtil første frost.

Kendetegn: Mindre rørhat med en cremefarvet, slimet hat. Vokser i klynger. Spiselig, men ikke eftertragtet.

Bonusinfo: Svampen rosenrød slimslør snylter på og tapper næring af grovporet slimrørhat. Derfor vokser de to arter ofte samme sted.

03 : 2021

ME T TE I V ER S EN J ENS H . PE TER S EN

NATURSKOLEN

KOGLERØRHAT

-

KARL JOHAN – ELLER SPISELIG RØRHAT

Latinsk navn: Boletus edulis.

Levested: Ege-, bøge- og nåleskov.

Sæson: Juli til oktober. Karl Johan kommer ofte til jordoverfladen som en flodbølge på ca. to uger for så langsomt at ebbe ud. Men flodbølgen kan komme på forskellige tidspunkter i forskellige skove.

Kendetegn: Buttet stok med fint, hvidligt netmønster. Stokken

SATANS RØRHAT

Latinsk navn: Rubroboletus satanas.

Levested: Vokser under bøg, eg og lind, særligt på leret og kalkrig jord. Sjælden i Danmark. Oftest fundet på Lolland, Falster og Sydsjælland samt i Østjylland.

Sæson: Juli til september.

Kendetegn: Stokken har et kraftigt rødt net på en gullig baggrund. Hatten er først grålig, senere lysebrun. En velvoksen satans rørhat lugter kvalmt som af svinegylle eller ammoniak, men yngre svampe har kun en mild lugt. Kødet er gult og blåner

en smule, men ikke lige så kraftigt som punktstokket indigorørhat. Giftig og må ikke spises!

Bonusinfo: Satans rørhat er sjælden, men står ofte i grupper. I de senere år er svampen fundet meget hyppigt i det sydøstlige Danmark.

Læs mere i “Svampenes rige” af Jens H. Petersen eller “Nordeuropas svampe 1 og 2” af Thomas Læssøe og Jens H. Petersen, Gyldendal.

er lysebrun foroven og lysere forneden. Halvkugleformet brun hat. Dufter mildt og nøddeagtigt.

Eftertragtet spisesvamp. Har to nære slægtninge: sommerrørhat og rødbrun rørhat, som begge er gode spisesvampe. Kan forveksles med galderørhat, som er kraftigt bitter, men ikke giftig.

Bonusinfo: Rørhattens navn stammer fra svenske kong Karl 14.

Johan (1763-1844), som var vild med at spise svampen.

NATUR & MILJØ

47

GALDERØRHAT

Latinsk navn: Tylopilus felleus.

Levested: Løvskov og nåleskov.

Sæson: Juli til oktober.

Kendetegn: Rørene er hvide, men bliver med tiden let rosa. Smagen er ualmindeligt bitter og kan sidde i timevis på tungen. Næsten ingen duft. Som ung svamp kan galderørhat forveksles med spisesvampen sommerrørhat. Galderørhat har dog et mørkt net på stokken, mens sommerrørhat har et lyst net.

Bonusinfo: Nogle mennesker mangler særlige receptorer på tungen og kan ikke smage den bitre smag.

03 : 2021

KILDE Biolog Morten Strandberg, Miljøstyrelsen, shroomi.dk.

Latinsk navn: Strobilomyces strobilaceus.

Levested: Alle typer landskaber, men særligt skov og haver.

Sæson: September til oktober.

Kendetegn: Gråsort hat med flæser, hvis udseende på grund af strukturen kan minde om en kogle. Stokken har også en form for frynser. Rørene er grå, men bliver røde, hvis man trykker på dem. Spiselig, men har en kedelig smag.

Bonusinfo: Koglerørhat vokser ofte samme sted som trompetsvamp, som er en eftertragtet spisesvamp.

SPIS NATUREN

NATUR & MILJØ

48

03 : 2021

SPIS NATUREN

TURMAD MED FRISKE SVAMPE FRA SKOVEN Travetur i skoven på en efterårsdag. Bål ved en shelterplads.

Skift madpakkens sammenklappede rugbrødsmadder ud med pandekager tilberedt med skovens vilde svampe over bål.

og nåletræernes grene omkring Himmelbjerget skyder rørhatte, kantareller og tragtkantareller op af skovbunden. Her søger Pernille Hoffmann Køppen, som står bag kogebogen ‘Mad over bål’, og hendes familie ud for at fylde kurvene med svampe.“Det er en kæmpe fornøjelse for mig at vide, hvad jeg omgiver mig med i naturen, og når jeg kan udpege noget som tragtkantareller. Og endnu større er glæden ved at opleve mine børn vide, hvad det er for en natur, vi er en del af. De er morgendagens naturforsvarere.”

Fangsten af tragtkantareller kan blive til et måltid af madpandekager med svampe, ricotta og honning på turen, hvis man forbereder sig lidt hjemmefra og sigter mod en bålplads et sted i skoven.

“Pisk pandekagedej sammen, og hæld dejen på flasker hjemme i køkkenet. Hak også hvidløg og forbered timian hjemmefra, så skal du ikke have andet køkkenudstyr end pande, paletkniv og en tallerken med på tur. Ingredienser og pande kan sagtens være i en rygsæk.

Min mission er, at bålmad skal være nemt, så det ikke bliver et bøvlet projekt.

Fokus skal være på samværet omkring ilden,” siger Pernille Hoffmann Køppen. Opskriften kan varieres med f.eks. skalotteløg eller små stykker bacon.

UNDER BØGETRÆERNES LØV

ME T TE I V ER S EN PER NILLE H O FFM A NN K Ø PPEN

BÅL TIL SVAMPEPANDEKAGER At bage pandekager med svampe kræver et bål, som kan give jævn varme i ca. 20 minutter uden nødvendigvis at være alt for stort.

Pandekagerne kan steges over en blanding af flammer og gløder eller rene gløder.

Hvis bålpladsen ikke har stativ eller grillrist, finder man bare tre sten til at sætte panden ovenpå. Husk, at panden skal stå lige for at få en pandekage, der er lige tynd alle steder! Hold evt. liv i nogle brændeknuder ude i siden, som kan skubbes ind under panden undervejs.

TIP

Skær pandekagen ud som pizzastykker, så de kan holdes i hånden. På den måde har I ikke brug for mere end én tallerken og kan spise samtidig, mens den næste pandekage tilberedes.

PANDEKAGER MED TRAGTKANTARELLER, RICOTTA OG HONNING Opskrift til fire pandekager

DU SKAL BRUGE • Ricotta, et par skefulde pr. pandekage • En håndfuld tragtkantareller eller andre svampe, f.eks. kantareller eller rørhatte skåret i skiver • Honning — gerne af efterårshøsten • Frisk timian • 1 hakket solohvidløg • Salt og peber • Smør til stegning Pandekagedej • 3 æg • 4 dl groft ølandshvedemel eller alm. hvedemel • 4 dl mælk • 1 tsk. salt • Evt. krydderi som kardemomme — også selvom det er en madpandekage

SÅDAN GØR DU PERNILLE HOFFMANN KØPPEN ARTDIRECTOR OG FORFATTER

Pernille Hoffmann Køppen er selvstændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen ʻMad over bålʼ. Ideen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok familier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjemme.” ʻMad over bålʼ er simpel hverdagsmad. Læs mere på backyardstories.dk

| MUFFINPANDEN | MAD I BÅLET | | BÅLPANDEN | BAGNING I BÅL |

NATUR & MILJØ

49

03 : 2021

Bland ingredienserne sammen til en pandekagedej, og hæld dejen på flaske, hvis pandekagerne skal bages ude på tur. En pandekagedej kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage, så du kan lave den dagen i forvejen.

Hak hvidløg, og smuldr bladene af timianen.

Sæt en pande over bålet, og læg en god klat smør på. Når smørret begynder at bruse, tilsættes ca. ½ tsk. hakket hvidløg samt ¼ af svampene. Hvidløget må endelig ikke tage farve, men skal blot blive klart. Svampene skal kun lige falde sammen.

Hæld pandekagedej på, så dejen dækker panden i et jævnt, tyndt lag. For at få en jævnt bagt pandekage, der har nogenlunde samme tykkelse over det hele, er det afgørende, at panden står lige og sikkert over bålet.

Når pandekagen er bagt igennem, tilføjes to-tre tsk. ricotta, en god skefuld honning, friske timianblade samt salt og peber. Vend nu den ene halvdel over den anden — ligesom en omelet — og lad den først stege på den ene side og derefter på den anden side. Når pandekagen har en flot lysebrun og sprød overflade, serveres den.

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

A K T U E LT gift oven på de jorder, hvorunder grundvandet dannes. Her kan vi så skabe mere vild natur eller lade dyrkning af jorden overgå til økologi,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i DN: “Rent drikkevand direkte fra vores undergrund er noget, som vi har nydt godt af i generationer. Det skal vores børn og børnebørn selvfølgelig også have glæde af.”

UNIK

RESSOURCE

SÆTTES

OVER

STYR. De seneste fem år er der

REKORDMANGE GIFTRESTER I VORES GRUNDVAND En ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er langt flere giftrester i vores grundvand, end vi hidtil har troet.

vej til at skåne drikkevandet for giftrester.

“Skal udviklingen vendes, er vi nødt til at handle nu. Det er helt oplagt at forbyde brug af

fundet giftrester i 94 ud af 98 kommuners drikkevandsboringer. Fanø og Læsø er faktisk de eneste kommuner i opgørelsen, hvor der slet ikke er blevet fundet rester af gift i boringerne fra 2016 til 2021. Hvis der fortsat bliver fundet mere gift i drikkevandsboringerne, vil det på sigt ikke være muligt at forsyne alle danskere med rent drikkevand, uden vandet skal renses kemisk. Med andre ord er vi ved at sætte en unik ressource over styr.

SKRIV UNDER PÅ ÅBENT BREV. DN

har derfor skrevet et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen. Er du enig i, at vi skal stoppe forureningen af vores grundvand, kan du støtte sagen ved at sætte din underskrift på brevet.

I 2020 OG DE FØRSTE MÅNEDER af

GIFTRESTER I DRIKKEVANDSBORINGER 60

LÆS MERE PÅ VORES DRIKKEVAND.DK NNAATTUURR & &M MIILLJ JØØ

Andel drikkevandsboringer med fund af giftrester

2021 blev der fundet giftrester i over halvdelen af prøverne fra vandværkernes drikkevandsboringer. Så galt har det aldrig været før. I Danmark henter vi vores drikkevand direkte op fra grundvandet, og det er en vigtig ressource, som vi skal værne om. Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil derfor have et forbud mod sprøjtegift i områder, hvor grundvandet dannes.

Det er den hurtigste og bedste

5500

50 40 30 20 10 0

2016

2017

0033 : : 22002211

2018

2019

2020

2021

BESKYT VORES HAV Hjælp os i kampen for 30 pct. beskyttet hav — skriv under nu!

Lige nu er politikerne på Christiansborg i gang med at vedtage Danmarks første havplan, som skal fastlægge, hvordan havet skal bruges de næste ti år.

Vi har brug for din underskrift, så vi kan råbe politikerne op og sikre en vild og levende havnatur.

SKRIV UNDER PÅ BESKYT VORESHAV.DK

NATURENS UGE

– tag på eventyr med børnene 6.-12. september Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets årlige mærkedage for naturoplevelser, støttet af Nordea Fonden.

Tag på svampetur, oplev solnedgangen, og led efter natsværmere, eller lyt til flagermusene. Det er blot nogle af de mange arrangementer, som Naturens Uge byder på. Sidste år deltog omkring 187.000 børn og voksne på Naturens Dag. I år er de mange

arrangementer spredt ud over en hel uge, og Charlotte Juul, projektleder i Danmarks Naturfredningsforening for Naturens Uge, håber, at endnu flere i år vil være med: “I år sætter vi fokus på den eventyrlige natur. Alt det ikke-hverdagsagtige og uforudsigelige. Vi skal bruge vores sanser: smage, lytte, mærke forskellige overflader og opleve stilheden,” fortæller Charlotte Juul.

Formålet er at åbne naturen for alle.

Børn bliver nemlig både kloge, sunde og glade af at bruge naturen. Det styrker deres motorik, koncentrationsevne og opfindsomhed. Børnene bliver engagerede i naturen, og det er vigtigt. For børn, der har et nært forhold til naturen, vokser op som gode beskyttere af vores natur.

Find et væld af arrangementer og inspiration på www.naturensuge.dk.

BØGER SMUKKE VANDRETURE Korte og lange vandreture i naturen er blevet en af danskernes mest yndede friluftsaktiviteter, ikke mindst under coronapandemien.

Det gælder også for Gunhild Riske, der har gennemvandret Danmark og fået udgivet en turguide til de smukkeste ruter. De 33 ruter findes lige fra Vesterhavets barske kyster over Sydfyns bløde bakker og Møns hvide klinter til Bornholms forrevne klippekyster. Bogen er velskrevet, har dejlige fotos og gode kort med turene indtegnet. Køb bogen med rabat i medlemsshoppen.

G U NHILD R IS K E: T U R EN G Å R TIL DA NM A R K S S M U K K E S TE VA ND R ERU TER .

20 8 S ID ER , 3 0 0 K R ., P O LITIK ENS FO R L AG .

NN AA TT UU RR & & M M II LL JJ Ø Ø

5511

03 : 2021

L A SS E A ND R E A S B Ø G H: PÅ E V ENT Y R I H AV K A JA K . 13 8 S ID ER , 18 0 K R ., BO O K S O N D EM A ND.

PÅ KAJAKTUR MED LASSE Hvis man overvejer, om havkajak skulle være sagen, kan man finde god inspiration i “På eventyr i havkajak”. Forfatteren deler ud af sine oplevelser, fejl og læring og fortæller desuden, hvilket udstyr man skal have med sig. Med havkajak oplever man de smukke sider af det varierede danske kystlandskab, men også naturens voldsomme kræfter.

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER Stribetæger på skvalderkål.

Foto: Michael Stoltze.

SÅDAN SKABES EN RIGERE NATUR Biodiversitet er for alvor kommet på dagsordenen. Staten, kommuner, foreninger og private har i de senere år kastet sig ind i kampen for en bedre og rigere natur. Og det med god grund. For både arter og levesteder forsvinder i rivende fart — med en forarmet natur til følge.

I forhold til Danmarks størrelse fylder naturen ganske lidt, når man sammenligner med andre lande i Europa. Den natur, vi har, er desuden mange steder af en dårlig kvalitet, og vi har kun få sammenhængende naturområder.

Nu har Mona Klippenberg og Michael Stoltze skrevet en flot bog om biodiversitetskrisen med titlen “Biodiversitet. Sådan skaber vi en rigere natur”. Den forklarer, hvad biodiversitet er, hvordan vi passer på udsatte naturtyper, og hvordan vi kan skabe gode livsbetingelser. Bogen er gennemillustreret med de smukkeste fotos, hvilket pointerer, hvad vi vil miste, hvis biodiversitetskrisen ikke vendes. Og det er netop det, bogen handler om: Hvordan vi hver især og gennem fællesskaber kan øge en rig og mangfoldig natur, hvad enten

det sker i ens egen have eller mark, på områder omkring børnehaven og skolen eller på kommunale arealer.

I bogen præsenterer de to forfattere 20 konkrete forslag til, hvad man selv kan gøre. Få inspiration til at bevare gamle træer, grave vandhuller, vælge hjemmehørende planter, spare på gødningen og donere et område til vild natur. Det sidste har mange gjort, blandt andet Peder Størup ved Silkeborg, der har overladt 27 hektar af familiens landbrugsjord til naturen.

I dag kan familien glæde sig over en frodig blomstereng med heste, der går ude hele året, og mange sjældne eller truede arter, fremgår det af bogen.

Til trods for det alvorlige emne er bogen opmuntrende og positiv – det er en nydelse at bladre i den. Køb bogen med rabat i medlemsshoppen.

NATUR & MILJØ

52

03 : 2021

M O N A K LIPPENB ERG & MI CH A EL S TO LT ZE: B I O D I V ER S ITE T. SÅ DA N S K A B ER V I EN R I G ER E N AT U R . 270 S ID ER , 3 0 0 K R ., LIND H A R DT O G R IN G H O F.

SØ R EN O L S EN

NAT U R EN PÅ SK R IF T

NIEL S PE TER A N D R E A S EN & K U RT R ISS KOV SØ R EN S EN (R ED.): D E T DY R EBA R E LI V. 124 S ID ER , 14 8 K R ., ØS TF Y NS M US EER

K ATIE SCOT T, E S TER G AYA M . FL .: FU N G A R I U M .

72 S ID ER , 3 0 0 K R ., FO R L AG E T M A MM U T.

ER IK A K NI G HT: S TR IK MED S TRU K T U R . 192 S ID ER , 3 0 0 K R ., LIND H A R DT O G R IN G H O F.

DET DYREBARE LIV Natur og kunstnere i 2020'erne

DANE - Danish Artists for Nature and Environment

STRIK INSPIRERET AF NATUREN

NATURKUNSTEN ER EN ØJENÅBNER I en flot 20-års jubilæumsbog præsenteres værker af medlemmerne af DANE: Danske kunstnere for natur og miljø.

Det er intet mindre end årets naturkunstbog!

Strikning er populært, og hvis man er til smukke, men krævende design så er det “Strik med struktur ”, man skal have fat i.

SVAMPENES RIGE FOR BØRN Med “Fungarium” åbnes svampenes forunderlige verden for børn og unge. Bogen er i stort format, 37 x 27 cm. Ved hjælp af flotte illustrationer og en nøgtern tekst foldes svampenes verden ud. Bogen kommer omkring symbioser med træer og planter, kulturel og kulinarisk betydning og svampenes betydning for dyrelivet.

GENBRUG DINE PLANTERESTER Persille Ingerslev har genoplivet den gode, gamle genbrugsskik gendyrk.

Det handler om at tage den del af en afgrøde, som man normalt ville skære af og smide ud, og genplante den, så der spirer en ny plante frem. Gendyrk er også at plante frø, kerner og andet, som stammer fra de grøntsager og frugter, man har. Forfatteren er en af landets førende gendyrkere. I bogen fortæller hun om afgrøder, man kan gendyrke i vindueskarmen eller haven. Det er grøn omstilling og gratis mad — og sjovt og hyggeligt.

PER S ILLE IN G ER S LE V: G ENDY R K . 216 S ID ER , 269 K R ., FRY D ENLU ND.

Bogen er skrevet af den anerkendte engelske strikkedesigner Erika Knight, der har samlet 20 spændende opskrifter, inspireret af naturen.

Her er f.eks. en sweater med kæmpesnoninger (skov) og en tunika med løbemasker (kyst).

Opskrifterne er for øvede strikkere.

SELVFORSYNING I VILLAHAVEN Kan man realisere drømmen om en bæredygtig og selvforsynende have i et parcelhuskvarter i Hvidovre? Ja, det kan man! I en praktisk håndbog viser Lene Skrumsager Møller, hvordan man laver en grøn omstilling af haven med fokus på økologiske grøntsager og biodiversitet. Det er en inspirerende bog, der viser, at man ikke behøver at flytte på landet for at leve et mere simpelt, naturligt og miljøvenligt liv.

Bogen er en begynderguide, der trin for trin hjælper læseren til at planlægge drømmehaven.

Køb bogen med rabat i medlemsshoppen.

A NNE G INE CHR IS TI A NS EN: S M U K K E H AV ER . H V ILK EN H AV E T Y PE ER D U?. 324 S ID ER , 350 K R ., T U R B INE .

DEN VILDE HAVE ELLER PERMAHAVEN Med bogen “Smukke haver. Hvilken havetype er du?” kan du lave den have, du ønsker dig. Uanset om man skal anlægge en ny have, eller der blot skal ske noget nyt i den gamle, så indeholder bogen masser af inspiration og praktiske forslag til, at skabe en klassisk, en romantisk, en vild have eller permahave m.fl. Bogen er fuld af skønne fotos.

NATUR & MILJØ

53

03 : 2021

LENE S K RU MSAG ER M Ø LLER : FR A G R Æ S PL ÆNE TIL G RØ NTSAG S M A R K . 328 S ID ER , 3 0 0 K R ., LIND H A R DT O G R IN G H O F.

KRYDS & TVÆRS

H A NNE R EFFELT LO U IS E THR A NE J ENS EN

SEND IND OG VIND

KIRST EN ELBØ L NIELS EN, HO RBE LEV ( L Ø S N I N G N AT T E R G A L E T U R ) NATUR & MILJØ

54

03 : 2021

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. oktober. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

TURE

TA G PÅ T U R HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND

WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Naturens Dag: Mosens Dag. Søndag den 12. september kl.

10-15. Mødested: Se hjemmesiden. Vi gennemfører Naturens Dag, som er et landsdækkende arrangement.

Arrangementet bliver formentlig i Vallensbæk Mose med base ved Restaurant Mosen, men alt er ikke på plads endnu, så afvent præcis information. Info: Poul Evald Hansen, tlf.

53 61 43 62, poulevaldhansen@ hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/18995.

Svampetur til Vestskoven. Lørdag den 2. oktober kl. 13-16.

Mødested: Ved Kroppedal, Museet, hvor der også kan parkeres. Vestskoven har rundet de 50 år og er blevet et godt svampested. Der bliver kontrol af de indsamlede svampe for dem, der ønsker det, ved Poul Evald Hansen. Medbring: svampekurv og svampebog, hvis du har. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25587. Årsmøde. Tirsdag den 26. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Tjek hjemmesiden, men formenligt Galgebakkens beboerhus, Galgebakken Torv 12. Ordinært årsmøde i DN Albertslund. Valg til, og årsberetning for, bestyrelsen. Der bliver et indledende oplæg ved en ekstern oplægsholder. Gæster er velkomne. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25588.

ALLERØD

WWW.DN.DK/ALLEROD Flagermustur ved Allerød Sø.

Fredag den 10. september kl.

19.30-21.30. Mødested: P-pladsen for enden af Allerødvej. Vi lytter til og bestemmer de flyvende flagermus ved hjælp af detektorer.

En spændende oplevelse for alle aldre: børn, unge og voksne. Læs mere: https://e.dn.dk/25840.

Bæredygtig Borgerdag. Lørdag den 11. september kl. 10-14.

Mødested: Foran Centerhallen i Allerød. Du har mulighed for at komme med ideer til ‟Allerød, Danmarks vildeste kommune”. Vi orienterer om Dæmpegaard, Tokkekøb Hegn og Foreningen Dæmpegaards Venners arbejde på at sikre gården mod nedrivning. Læs mere: https://e.dn.dk/25841.

vej.

25/10: Strandparken, Arken, Skovvej.

1/11: Damhussøen, Rødovregård.

8/11: Smørmosen/Fedtmosen, Kulturcenter, Klausdalsbrovej 336A. 15/11: Skovlunde/Harrestrup Å, Ejbydalsvej 260.

Årsmøde. Onsdag den 13. oktober kl. 19.30-21. Mødested: Se alleroed.dn.dk og på Facebook. Årsmøde. Alle er velkomne. Læs mere: https://e.dn.dk/25842.

Årsmøde. Torsdag den 16. september kl. 18-21. Mødested: Strandens Forsamlingshus. Kom og deltag i vores årsmøde, hvor vi fortæller om årets aktiviteter, herunder sommerfugleambassadørens arbejde, samt valg til bestyrelsen. Mødet indledes med fællesspisning kl. 18, hvorfor tilmelding er nødvendig. Selve årsmødet starter kl. 19, hvor man bare kan møde op uden tilmelding.

Tilmelding til spisning: Til Anne von Huth, anne.v.huth@mail.dk, tlf. 61 46 16 86. Læs mere: https://e.dn.dk/25818.

BORNHOLM

FREDENSBORG

Kryb & kravl. Søndag den 12. september kl. 10-12. Mødested: Se alleroed.dn.dk og på Facebook.

Udflugt med to specialister, Team 8K Kratluskerne, hvor vi skal lede efter kryb og kravl et sted i Allerøds natur. Læs mere: https://e. dn.dk/25846.

WWW.DN.DK/FREDENSBORG Byg din egen mejsekasse. Lørdag den 4. september kl. 10-13. Mødested: Krogerupvej 21, vi mødes ved bålhytten, der ligger lidt nede ad vejens fortsættelse efter Planteavlsstationen. Vi har træ, der er skåret til i de korrekte mål, klar til at blive samlet til en redekasse til mejser eller spurve. Du kan få lavet det hul, der passer til den fugl, du gerne vil have til at flytte ind.

Bagefter ser vi på fugle i børnehøjde. Info: Niels Hald, tlf. 23 61 76 44, lewinsky.hald@lic-mail.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/21666.

WWW.DN.DK/BORNHOLM Naturens Dag: Spis naturen. Søndag den 12. september kl. 10-12.

Mødested: P-plads på ‟Ved Stranden”, Svaneke. Fenella Overgaard tager os med på en sanketur langs østkysten, med fokus på spiselige vilde urter og lægeplanter.

Ikke egnet for gangbesværede og barnevogne. Læs mere: https://e. dn.dk/20921.

Geologiske aflejringer ved Rønnegravens østligste kant. Søndag den 26. september kl. 10-12.

Mødested: P-pladsen ved Rønne Vandrerhjem. Geologiske aflejringer ved Rønnegravens østligste kant og deres historiske betydning for råstofudnyttelsen i/ ved Rønne. Læs mere: https://e. dn.dk/20924.

Svampetur til Danstrup Hegn.

Lørdag den 25. september kl. 1113. Mødested: Ved indkørslen til skoven, nord for Danstrupvej 24.

Vi finder svampe og bestemmer dem med bistand af svampespecialist. Info: Niels Hald, tlf. 23 61 76 44, lewinsky.hald@lic-mail.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/25799.

BRØNDBY

WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9-12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris: 20 kr. for medkørere. Husk: kaffe/te.

Info: Bodil Koch, tlf. 22 12 62 51.

6/9: Strandparken, for enden af Vallensbæk Havnevej.

13/9: Krogebjerg Parken, Kildeløbet 51.

20/9: Trylleskoven.

27/9: Vestskoven, Oxbjerget, Oxbjergvej.

4/10: Lundbækvej, for enden af vejen.

11/10: Glostrup, Dommervangen.

18/10: Karlstrup Kalkgrav, Silo-

NATUR & MILJØ

Vælgermøde om Grøn Politik i Fredensborg Kommune. Torsdag den 28. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Kulturstationen ved Humlebæk Station. Mød kandidater til kommunevalget og deltag i diskussion af grøn politik. Er du i tvivl om, hvor du skal sætte et grønt kryds, så vær med her. Info: Niels Hald, tlf. 23 61 76 44, lewinskyhald@lic-mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25802.

Fugletur til sydenden af Esrum Sø. Søndag den 31. oktober kl.

55

03 : 2021

11-14. Mødested: P-pladsen på sydsiden af Stenholtsvej. Vær med på fugletur i et smukt landskab. Husk: frokost, kikkert og solidt fodtøj. Læs mere: https://e. dn.dk/25800.

FREDERIKSBERG

WWW.DN.DK/ FREDERIKSBERG Årsmøde. Torsdag den 28. oktober kl. 19-21. Mødested: KU.BE, Dirch Passers Allé 4. Dagsorden efter vedtægterne. Efter årsmødet indlæg af Mia Makne Schjøth, Frederiksberg Kommune, og Mette Hoffgaard Ranfelt, DN. Tema: Affald, og hvordan vi håndterer dette. Info: Niels Hartung Nielsen, tlf. 20 43 43 90, frederiksberg@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25315.

FREDERIKSSUND

WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND Bustur for nytilflyttede. Lørdag den 18. september kl. 10-15.30.

Mødested: P-pladsen ved Servicegaden bag Fakta. Vi inviterer nytilflyttede på en bustur til de mange smukke lokaliteter i Frederikssund Kommune. Turens formål er at give inspiration til oplevelser i naturen. Hele familien er velkommen, og turen er gratis. Vi byder på en sandwich eller lignende undervejs. Begrænset deltagerantal. Tilmelding: på frederikssund@ dn.dk. Info: Grethe Reedtz, tlf.

30 24 92 14, de-graa@dlgtele.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/24397.

Frokost og præsentation før årsmødet. Lørdag den 6. november kl. 12-13.30. Mødested: Slangerup Idræts- og Kulturcenter. Frokosten før årsmødet er den hyggelige komsammen, hvor vi hilser på hinanden. Her snakkes uformelt om den aktuelle situation for natur, klima og miljø. Der serveres en kold anretning med 1 øl/vand.

Pris: gratis for medlemmer, ellers 60 kr. Tilmelding: På mail frederikssund@dn.dk med navn og evt. medlemsnummer. Årsmøde. Lørdag den 6. november kl. 13.30-15. Mødested: Slangerup Idræts- og Kulturcenter, gå ind ad hoveddøren, og skilte viser videre til lokalet. Årsmødet er fortællingen om, hvad der er sket det seneste år, og om idéer til fremtidens indsats. Dagsordenen er i henhold til DN’s vedtægter: valg af dirigent, årsberetning, valg til bestyrelsen og forslag fra medlemmer. Endvidere fremsatte og

TURE

begrundede forslag fra medlemmer (se procedure) og eventuelt.

Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25519.

FURESØ

WWW.DN.DK/FURESOE Landskabstur i Stavnsholtkilen.

Søndag den 19. september kl.

10-14. Mødested: Kantparkering ud for Stavnsholt Gydevej 68. Vandretur i den nordlige del af Stavnsholtkilen til Stavnsholt Overdrev, Tivolihusene, Allerød Lergrav, Ravnsholt Skov og Bregnerød. Turen er på ca. 7 km og går i kuperet terræn. Ikke egnet for gangbesværede. Medbring frokost. Maks. 50 deltagere. Tilmelding: På mail furesoe@dn.dk.

Info: Lisbet Heerfordt, tlf. 21 61 98 89, lisbet@heerfordt.name.

Læs mere: https://e.dn.dk/25762. Årsmøde. Lørdag den 23. oktober kl. 14-17. Mødested: Fiskebæk Naturskole, evt. parkering ved Furesø Bad. DN Furesø afholder årsmøde ifølge vedtægterne. Alle er velkomne. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25770.

GLOSTRUP

WWW.DN.DK/GLOSTRUP Årsmøde, med foredrag ved Torbjørn Nicolajsen. Torsdag den 14. oktober kl. 19-21. Mødested: Oplyses senere, se vores Facebook-side. Først et oplæg ved Torbjørn Nicolajsen, driftschef i Park og Vej, Glostrup Kommune, omkring bl.a. kommunens strategi mht. biodiversitet. Derefter holder vi årsmødet. Tilmelding: På

mail glostrup@dn.dk. Info: Louise Moretta, tlf. 60 14 56 55. Læs mere: https://e.dn.dk/25910.

HALSNÆS

WWW.DN.DK/HALSNAES Melby Overdrev: Træk et træ, bevar lyngheden. Søndag den 5. september kl. 10-13. Mødested: Indkørsel fra Tangvej 2, følg skiltene til ‟Campen”, hvor vi mødes og der bydes velkommen. Aktiv dag på Melby Overdrev, et af de 15 bedste naturområder i Danmark. Vær med til at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen og heden bevares. For hele familien.

Dagens arbejde afsluttes med gratis frokost kl. 13. I samarbejde med Naturstyrelsen. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/237.

Svampetur. Lørdag den 18. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov (Nordhusvej).

Kom med på svampetur. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog, kaffe/te, samt gerne egne svampe hjemmefra til bestemmelse. Sidst på turen laver vi en udstilling af det fælles indsamlede materiale. Læs mere: https://e.dn.dk/7523. Åbent møde om naturen i Halsnæs. Mandag den 25. oktober kl.

16.30-20. Mødested: Gjethuset, Gjethusgade 5. Skal Halsnæs være Naturkommune? Passer vi på vores drikkevand? Hvordan plejes de mange smukke naturområder i Halsnæs? Info: halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/16584.

OB

CORONA, CORONA, CORONA …

HERLEV

WWW.DN.DK/HERLEV Årsmøde. Lørdag den 30. oktober kl. 13-14. Mødested: Naturcenter Kildegården. Klausdalsbrovej 396.

Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25835.

HILLERØD

WWW.DN.DK/HILLEROED Fremtidens affaldssystem, for miljøets skyld. Lørdag den 18. september kl. 9-11.15. Mødested: Genbrugsstationen Solrødgård.

Rundvisning på Hillerød Genbrugsstation.

Seniorkonsulent Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling holder et højaktuelt foredrag med titlen ‟Fremtidens affaldssystem, for miljøets skyld”.

Tilmelding: På mail til vrosbo@ outlook.dk, angiv, hvor mange personer I kommer. De 40 pladser vil blive fordelt efter “først til mølle princippet”. Info: Vibeke Rosbo, tlf. 23 35 98 34. Læs mere: https://e.dn.dk/24242.

HØJE-TAASTRUP

WWW.DN.DK/ HOEJE-TAASTRUP Svampetur sammen med DN-Albertslund. Lørdag den 2. oktober kl. 13-16. Mødested: Kroppedals Allé 1. Vestskoven har rundet de 50 år og er blevet et godt svampested. Der bliver kontrol af de indsamlede svampe for dem, der ønsker det, af Poul Evald Hansen.

Medbring: svampekurv og svampebog, hvis du har. Læs mere: https://e.dn.dk/25926.

S

Vand og æblerov. Mandag den 18. oktober kl. 11-13. Mødested: Ved indgangen til Thorsbro Vandværk.

Besøg på Thorsbro Vandværk og deres æbleplantage. Tilmelding: På mail hoeje-taastrup@dn.dk.

Info: Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, knudankeriversen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25927. Årsmøde med Maria Gjerding.

Onsdag den 27. oktober kl. 1921.30.

Mødested: Taastrup Hovedgade 71. Vi holder årsmøde, der indledes med besøg af DN-præsident Maria Reumert Gjerding. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, knudankeriversen@gmail.com.

Læs mere: https://e.dn.dk/24473.

Vi følger de gældende covid-19 retningslinjer.

Se mere på www.coronasmitte.dk

LYNGBY-TAARBÆK

WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Planter for begyndere. Lørdag den 18. september kl. 10-12.30.

Mødested: Ved stien mod syd, mellem Hvidegårdsparken 88 og

Tjek www.dn.dk/arrangementer eller den lokale afdelings hjemmeside www.dn.dk/#bynavn. Måske er turen eller arrangementet aflyst.

NATUR & MILJØ

56

03 : 2021

111. Vi går en tur i området omkring Tordals Mose. Vi ser især på de planter, der er almindeligst og lettest at kende. Læs mere: https://e.dn.dk/25871.

Planter for begyndere. Lørdag den 9. oktober kl. 10-12.30. Mødested: Ravnholm Station. Vil du gerne lære nogle af de vilde blomster, buske og træer at kende? Vi går en tur i Ravnholm Skov og langs Mølleåen. Vi ser på træer og buske og de planter, der stadig blomstrer eller f.eks. står med karakteristiske frøstande og er lettest at kende. Læs mere: https://e. dn.dk/25872. Årsmøde. Onsdag den 17. november kl. 19.30-22. Mødested: Lindegården på Peter Lunds Vej 8, i Bondebyen. Årsmødet starter med et oplæg, som bliver annonceret på vores hjemmeside. Efter oplægget fremlægges årsberetningen, og derefter er der valg til bestyrelsen. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, lyngby-taarbaek@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25867.

RØDOVRE

WWW.DN.DK/ROEDOVRE Årsmøde og rundvisning med borgmesteren på Rødovre Rådhus. Tirsdag den 21. september kl. 18-20. Mødested: Rødovre Hovedbiblioteks lille sal, Rødovre Parkvej 140. Efter et kort årsmøde på biblioteket vil vor nye borgmester, Britt Jensen, vise rundt på rådhuset, som er tegnet af den berømte arkitekt Arne Jacobsen.

Det er opført i årene 1954-1956 efter nordamerikanske forbilleder og møbleret med Arne Jacobsen-møbler. Bygningen og dens omgivelser blev fredet i 1994.

Tilmelding: til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, med oplysning om antal deltagere til årsmødet og besøget på rådhuset. Læs mere: https://e. dn.dk/25496.

Befæstningens Dag på Vestvolden i Rødovre. Søndag den 26. september kl. 10-16. Mødested: Vestvolden ved Artillerimagasinet. Befæstningens Dag fejres på Vestvolden med mange aktiviteter som fåreklipning, bueskydning, historiske våben, støbning af tinsoldater, affyring af kanoner, lege for børn m.m. Udstillinger og film i Artillerimagasinet og rundvisninger i kaponiererne. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/22749.

Byvandring til torvene i Københavns indre by. Tirsdag den 28. september kl. 10-12. Mødested:

TURE

Under statuen Lurblæserne, ud for Københavns Rådhus og Vartov i Vester Voldgade. Lone Wredstrøm viser rundt på de gamle torve Ny- og Gammeltorv, Bispetorvet og domkirkepladsen ved universitet og videre til Gråbrødretorv og Amagertorv. Vi slutter ved Nikolaj Kirke ved 12-tiden, hvor det vil være muligt at købe lidt at spise. Pris: 50 kr. Tilmelding: På tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal tilmeldte, navn, adresse, tlf.nr. og mail-adresse, og om du vil deltage i spisning, som er for egen regning. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/24446.

Pres æblesaft i Frugtlunden. Søndag den 3. oktober kl. 11-12.30.

Mødested: Frugtlunden på Vestvolden ved Jyllingevej. Kom og smag friskpresset æblesaft, og hør om de forskellige æblesorter på børnenes træer i Frugtlunden.

Tag eventuelt nogle æbler med fra haven, og få sorten bestemt af pomet-mesteren fra Københavns Universitets pomet i Tåstrup. Tag børn og børnebørn med. I samarbejde med kommunen. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/22536.

VALLENSBÆK/ISHØJ

WWW.DN.DK/VALLENSBAEKISHOJ Årsmøde. Tirsdag den 5. oktober kl. 19-21. Mødested: Vejlebroskolen, kantinen. Vejledalen 1. Kl. 19 oplæg om et lokalt naturområde, og kl. 19.30 selve årsmødet med dagsorden ifølge vedtægterne.

Læs mere: https://e.dn.dk/25854.

SJÆLLAND

FAXE

WWW.DN.DK/FAXE Svampetur. Søndag den 26. september kl. 10-13. Mødested: P-plads i Strandskoven. Vemmetoftevej. Den årlige svampetur i Gl. Strandskov ved Vemmetofte.

Info: Rudy Burmeister, tlf. 21 54 34 20, rudy.burmeister@mail.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/19733.

GULDBORGSUND

WWW.DN.DK/ GULDBORGSUND Årsmøde Guldborgsund. Tirsdag

den 12. oktober kl. 19-21.30.

Mødested: Bangs Have i Maribo. Årsmødet afholdes sammen med DN Lolland. Først oplæg ved Ella Maria Bisschop-Larsen om mere biodiversitet på grøftekanterne. Derefter holder afdelingerne årsmøde jf. vedtægten. Info: Åse Irminger, tlf. 41 68 67 83, aairminger@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25575.

adgangskravet til de deltagende kommunalbestyrelseskandidater er en medbragt kage, som gerne skulle symbolisere partiernes naturpolitik, samt hvor stor en bid af kagen naturen får. Hvilken kage falder bedst i jeres smag? Info: Ulrik Heimann, tlf. 50 51 78 05, kalundborg@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25577.

HOLBÆK

WWW.DN.DK/LEJRE Le-festival på Kildeengen 2021.

Lørdag den 4. september kl.

10-20. Mødested: Skovvej 52, Hvalsø. Nærmeste p-plads er i starten af skoven efter Mortenstrupvej 37, Jystrup. Traditionen tro afholder vi le-festival på Kildeengen i Bidstrup Skovene, med bl.a. værksteder og kurser i le-slåning samt harring m.m. Info: Sofie Clauson-Kaas, tlf. 21 33 62 09, socla@nst.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/24323.

LEJRE

WWW.DN.DK/HOLBAEK Årsmøde. Lørdag den 9. oktober kl. 13-17. Mødested: Foreningshuset Bispehøjen, Bispehøjen 2. Årsmøde ifølge vedtægterne, nærmere oplysninger følger på hjemmesiden. Gerne tilmelding til Holbaek@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25938.

KALUNDBORG

WWW.DN.DK/KALUNDBORG Naturens Dag: Fugledegård. Søndag den 12. september kl. 10-15.

Mødested: Fugledegård. Mange aktiviteter. Stenmaling, æblepresning (medbring egne æbler), snitte i træ, vandretur på 3 km, hvor vi kigger efter egnede urter til kryddersnaps m.m. Gratis entre. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenbclausen@hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25576.

Årsmøde. Onsdag den 10. november kl. 19-22. Mødested: Ejby Forsamlingshus. Kom og hør Birger Prahl fra Ejby fortælle ‟Historier fra Ejby Ådal. Geologi, botanik og mord”. Dagsorden ifølge vedtægterne. Kom og byd ind med noget, du brænder for, vi har flere grupper allerede. Info: Margrethe Gade, tlf. 29 44 10 23, vrmg@ mail.tele.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25722.

Årsmøde. Søndag den 19. september kl. 14-17. Mødested: Reersø-huset. Først guidet vandretur til kysten, efterfulgt af introduktion til foredraget “Naturen og det gode liv” ved Lasse Edlev. Derefter ordinært afdelingsmøde iht. vedtægterne. Tjek hjemmesiden for evt. ændringer. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 22 38 88 58, kalundborg@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25706.

NÆSTVED

WWW.DN.DK/NAESTVED Årsmøde. Onsdag den 6. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Se hjemmesiden. Årsmøde med foredragsholder, som vil blive annonceret senere på vores hjemmeside. Alle er velkomne. Info: Rune Larsen, mr@larsen.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25553.

ODSHERRED

Natur og det gode liv, naturen som medicin. Tirsdag den 26. oktober kl. 19-22. Mødested: Skolen på Herredsåsen, festsalen, Herredsåsen 5. Stress er tæt på at være den alvorligste folkesygdom i den vestlige verden. Lasse Edlev fortæller om naturens positive indvirkninger. Vi skal lytte hensynsfuldt til både vores egen indre natur og den ydre natur.

Lasse udgav i 2019 den første danske naturterapibog. Intro til foredraget på årsmødet. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 22 38 88 58, kalundborg@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/18994.

WWW.DN.DK/ODSHERRED Årsmøde. Torsdag den 21. oktober kl. 19-22. Mødested: Fastlægges senere. Info: Nora Tams, tlf. 51 70 75 93, nora@tams.dk. odsherred@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25889.

RINGSTED

WWW.DN.DK/RINGSTED Sommerfuglehaven, foredrag og årsmøde. Torsdag den 23. september kl. 19-21. Mødested: Ringsted Kulturhus, Store Sal. Hør om sommerfuglehaven. Foredrag af Michael Stoltze, som er forfatter til en bog om emnet. Derefter årsmøde efter vedtægterne, med særlig fokus på kommunalvalget.

Info: Tom Christiani, tlf. 24 26 01 53, ringsted@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/24429.

Vælgermøde: Politisk kagebord, hvor stor bid får naturen? Lørdag den 6. november kl. 14-17.

Mødested: Bakkendrupvej 28.

Vælgermøde. Temaet er natur, og

NATUR & MILJØ

57

03 : 2021

ROSKILDE

WWW.DN.DK/ROSKILDE Havtornfest ved Lynghøjsøerne. Søndag den 5. september kl.

10-13. Mødested: P-pladsen ved Lynghøjsøerne, Lindenborgvej.

Vær med til at fjerne uønsket havtorn langs Lynghøjsøerne, så naturen får mere plads. Den har brug for det. Tidligere års indsats har været værdifuld. Pluk selv havtorn med hjem til dejlige og sunde retter. Naturstyrelsen er vært med grillmad og drikke. Husk at medbringe tykke handsker og poser. Info: Anne Lise Dahl, tlf. 61 40 46 40, dahlqq@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23576.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 7. september kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert overtager området. Læs mere: https://e.dn.dk/25880.

Svampetur til Sorø Sønderskov.

Søndag den 26. september kl. 1014. Mødested: Sorø Station, i Frederiksberg syd for Sorø. Mange slags bevoksning på både våd og tør skovbund giver rige muligheder for svampefund, også en del spiselige, men vi kigger på alle de svampe, vi finder. Medbring: kurv, kniv, børste og gerne svampebog samt madpakke og drikke. Leder: Info: Claus Helweg Ovesen, roskilde@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/23890.

Himmelsøens flagermus. Tirsdag den 28. september kl. 20-21.30.

Mødested: Darupvej 131, p-plads overfor indgang til dyreinternatet. Vi leder efter flagermus med hjælp fra nyanskaffede flagermusdetektorer, der kan oversætte flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Læs mere: https://e.dn.dk/25883.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 5. oktober kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert overtager området. Læs mere: https://e.dn.dk/25881.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 2. november kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert overtager området. Læs mere: https://e.dn.dk/25882.

TURE

Årsmøde. Tirsdag den 9. november kl. 19-21. Mødested: Byens Hus. Årsmøde med valg til bestyrelsen og en årsberetning, som vi i år har god tid til at snakke om i detaljer, fordi vi udelader det traditionelle foredrag. Medlemsforslag til dagsordenen er velkomne, men skal modtages i god tid, hvis der skal kunne træffes egentlige beslutninger om dem. Info: Bjørn Petersen, roskilde@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25764.

SORØ

WWW.DN.DK/SOROE Årsmøde med oplæg om “Danmarks vildeste kommune”. Onsdag den 10. november kl. 1921.30. Mødested: Salen på Sorø Kultur- og Fritidshus (Værkerne), Frederiksvej 27. Aftenen indledes med et oplæg fra Line Magnussen, biolog i Sorø Kommune, om de hidtidige indsatser i kampagnen ‟Danmarks vildeste kommune”. Efter en kort pause, hvor DN serverer en forfriskning, er der kl.

20.30 selve årsmødet med dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Niels Hilker, tlf. 30 40 05 09, niels. hilkers@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25512.

med skovfest. Lørdag den 25. september kl. 10-15. Mødested: Jydelejet, Langebjergvej 1. Kom og vær med tiI at pleje området med de sjældne horndrager-orkidéer. Slåning med le og afrivning. Hvis du ikke kan slå med le, så kan du lære det. Vi har leer og river med. Kl. 13 er der bøffer på grillen og kage. Tilmelding til spisning: kontakt@graesningsforeningen.dk. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/25843. Årsmøde. Søndag den 14. november kl. 14-17. Mødested: Kulturarkaden, Vordingborg Bibliotek i foredragssalen på 1. sal. Der indledes med forfatter og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen. Derefter årsmøde efter vedtægterne.

Læs mere: https://e.dn.dk/24872.

VORDINGBORG

WWW.DN.DK/VORDINGBORG En aften under havets overflade med naturfotograf Bent Yde Jørgensen. Torsdag den 23. september kl. 19-21.30. Mødested: Den store sal i Biblioteket. Bent Yde fortæller om de forskellige naturtyper i havet og sjove historier om det forunderlige liv, der findes i havet. Han vil også fortælle om nogle af de mange udfordringer, der er i vores havmiljø, og om arbejdet som undervandsfotograf.

Pris: Billetter koster 35 kr. og bestilles på Bibliotekets hjemmeside. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@ webspeed.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/24236.

Naturpleje i Jydelejet 2021, nu

NATUR & MILJØ NR. 4

UDKOMMER 15. NOVEMBER

Indberetningsfrist for ture 1. OKTOBER

Mødet indledes med en gåtur i det smukke bynære naturområde Hjørring Bjerge. Vi glæder os til at se jer til årsmødet. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25911.

JAMMERBUGT

NORDJYLLAND

STEVNS

WWW.DN.DK/STEVNS Grønt Topmøde på Stevns. Onsdag den 10. november kl. 19-22.

Mødested: Erikstruphallen. Valgmøde og årsmøde i DN Stevns med deltagelse af Maria Gjerding og en lang række af repræsentanter fra de politiske partier. Forvent en god og spændende debat med naturen i fokus. Debat og valgmøde er fra kl. 19, årsmødet fra kl. 21.

Kun medlemmer har stemmeret til årsmødet. Info: Michael Løvendal Kruse, tlf. 31 54 06 01, stevns@ dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/ 25891.

Deadlines for indberetning af ture i næste blad

BRØNDERSLEV

WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Årsmøde. Tirsdag den 28. september kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Hjallerup Kulturhus, Nørre Alle 3. Dagsorden ifølge lovene. Efter årsmødet fortæller biolog Gorm Jørgensen om naturen og biodiversiteten i Brønderslev Kommune. Der serveres kaffe og brød. Alle er velkommen.

Info: Lars Schønberg-Hemm, tlf.

21 35 63 01. Læs mere: https://e. dn.dk/25717.

HJØRRING

WWW.DN.DK/HJOERRING Svampetur i Tolne Skov. Lørdag den 4. september kl. 13.30-16.

Mødested: Pladsen foran Dalgård, Tolnevej 51 ved Tolne Skov. Tag med på svampetur i Tolne Skov.

Sammen går vi en tur i skoven og indsamler svampe. Herefter mødes vi ved Dalgård, hvor svampeekspert Anne Grethe Eriksen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme vil fortælle om de indsamlede svampe. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e.dn.dk/23451. Årsmøde 2020/21. Torsdag den 9. september kl. 18-21. Mødested: Spejdergården Højvælde. Årsmøde ifølge vedtægter, herunder valg af nye medlemmer til bestyrelsen.

NATUR & MILJØ

58

WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Naturpleje Aaby Bjerg: 2. høslæt. Lørdag den 18. september kl. 10-13. Mødested: Centralgårdsvej 130, parkering ved rastepladsen Trædestenene. Gå ad plankebroen hen til Aaby Bjerg.

Dette 2. høslæt af det fredede højdedrag i St. Vildmose sker ved nænsomt brug af leen, hvor vi fjerner græsser og ørnebregne, men bevarer de blomstrende urter.

Alle kan være med, og vi vejleder i brug af redskaberne. I pausen byder DN på en let forplejning. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/24265. Årsmøde. Onsdag den 13. oktober kl. 18-22. Mødested: Sportog Kulturcenter Brovst. DN Jammerbugt inviterer alle vores medlemmer til et spændende årsmøde. Naturnationalpark Tranum er udpeget, og de kommende processer for at opnå en større biodiversitet følger vi naturligvis meget. Debat om de nye NNP’er er aftenens tema. Først er der dog bestyrelsens årsberetning og valg.

Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25713.

MARIAGERFJORD

WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Debatskabende foredrag med Rune Engelbreth. Torsdag den 14. oktober kl. 19-21. Mødested: Den Gamle Biograf, indgang fra Egepladsen midt i byen. Foredrag og debat i samarbejde med FOF Randers-Mariager med Rune Engelbreth Larsen: Vildere Dansk Natur. Begrænset deltagerantal.

03 : 2021

Tilmelding: senest d. 12/10 for medlemmer af DN på mail mariagerfjord@dn.dk (oplys navn, og fødselsdag). Pris 50 kr., som betales i døren. Ikke medlem? Så er prisen 100 kr., og tilmeldingen foregår via: https://www.fof.dk/ da/randers-mariagerfjord/foredrag-og-debat/. Læs mere: https://e.dn.dk/19001. Årsmøde. Mandag den 25. oktober kl. 19-22. Mødested: Kirkegade 4. Kom med til årsmøde og hør, hvad der er sket i afdelingen i årets løb. Info: Kaj Edlund, tlf.

61 77 98 52, formand@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25579.

MORSØ

WWW.DN.DK/MORSOE Naturens Uge. Søndag den 12. september kl. 10-14. Mødested: Vandrehjemmet, på stranden ved krabbetrappen. Igen i år vil vi sætte fokus på naturen og lave et arrangement for børn og deres forældre/bedsteforældre. Naturens Dag er blevet til Naturens Uge, og vi vil finde en dag i uge 36, hvor vi lægger op til leg og læring i naturen. Nærmere detaljer vil kunne læses på vores hjemmeside og Facebook. Info: Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, mmj1950@gmail.com.

Læs mere: https://e.dn.dk/25862. Årsmøde 2020/21. Mandag den 15. november kl. 19-22. Mødested: Morsø Folkebibliotek, Støberisalen. Sidste år måtte vi udsætte årsmødet på grund af coronapandemien. Vi har planlagt oplæg af en biolog, der vil fortælle om Vild Kommune, hvordan vi forbedrer biodiversiteten, øger naturen i landbrugslandet, og hvordan vi når i mål. Info: Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, mmj1950@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25861.

THY

WWW.DN.DK/THY Svampetur i Tved Plantage. Søn-

TURE

dag den 5. september kl. 13-16.

Mødested: P-pladsen ved Tved Kirke. Lær svampene i Tved Plantage at kende under kyndig vejledning. Medbring evt. svampeflora, kurv, kniv og egnet fodtøj.

Turledere: Ditte Svendsen og Ib Nord Nielsen. Turen arrangeres i samarbejde med Biologisk Forening for Nordvestjylland og Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Maks. 30 deltagere.

Tilmelding: Til Ib Nord Nielsen, ib.nord.nielsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/24378.

Sindrup Vejle-sporet. Lørdag den 11. september kl. 10-12.

Mødested: Ved sporets start på Helligsøvej (90-gradersvinget ved Nissum Bredning). Spor i Landskabet holder Naturens Dag på ‟Sindrup Vejle-sporet”. Turleder: Børge Petersen. Info: Børge Petersen, tlf. 61739616, r.b.p@ mail.tele.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25832. Årsmøde. Torsdag den 11. november kl. 19-22. Mødested: Galleriet på Plantagehuset. Årsmødet er DN Thys generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter årsmødet vil biolog Poul Hald-Mortensen holde et foredrag om Limfjordens natur gennem tiderne. Info: Ib Nord Nielsen, tlf. 40 57 93 23, ib.nord. nielsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25565.

VESTHIMMERLAND

WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND En vildere have. Søndag den 5. september kl. 14-16. Mødested: Østerled 5. Vi går en tur i Oles og Karens have og snakker om, hvad vi kan gøre for at få en mere spændende have med flere insekter, sommerfugle, fugle og pindsvin.

Maks. 20 deltagere. Tilmelding: Senest d. 1/9 til Karen Steffensen på tlf. 23 88 00 99, karen.steffensen@mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/19026.

Svampetur. Søndag den 19. september kl. 13-16. Mødested: Uhrehøje Plantage, p-pladsen midt i skoven. Følg skiltene fra Fredbjergvej eller fra Farsøvej.

Svampetur for begyndere og lettere øvede. Info: Ellen Poulsen, tlf.

30 25 98 57. Læs mere: https://e. dn.dk/19003.

AALBORG

WWW.DN.DK/AALBORG Flagermustur i Golfparken. Torsdag den 9. september kl. 19.3021. Mødested: Golfhuset, Borgmester Jørgensens Vej 11. Først fortæller vi lidt om flagermus.

Derefter går vi en tur i Golfparken og lytter efter flagermus. Vi medbringer et antal flagermusdetektorer til udlån. Vi respekterer coronarestriktioner. Info: Bjarne Jensen, tlf. 30 11 41 86, bjarne. jensen@mail.me.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25845. Årsmøde og foredrag om Rewilding. Torsdag den 28. oktober kl.

17-21. Mødested: Badehusvej 21, auditorium 7, over gården. Årsmødet holdes kl. 17-18.30. Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle er velkomne. Efter en bid brød fortæller Jacob Skriver, Aage W. Jensens Naturfond, om rewilding, genopretning af store områder med vild natur ved at udsætte store pattedyr som vildsvin, bisoner, elge. Tilmelding til foredraget skal ske til Folkeuniversitetet. Se hvordan på dn.dk/aalborg under arrangementer. Læs mere: https://e. dn.dk/24375.

MIDTJYLLAND .

FAVRSKOV

WWW.DN.DK/FAVRSKOV Svampetur. Lørdag den 25. september kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Vi genoptager vores traditionsrige svampeture. Guide er Anders Harling Lykke, som sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 40 16 30 66, njsorensen1@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/24217.

Svampetur. Lørdag den 25. september kl. 14-16. Mødested: P-plads ved Bidstrup Gods. Vi genoptager vores traditionsrige svampeture. Guide er Anders Harling Lykke, som sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 40 16 30 66, njsorensen1@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/24218.

Svampetur. Søndag den 26. september kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Naturbørnehaven Klintholm (samme indkørsel som Midtjysk Rideklub). Vi genoptager vores traditionsrige svampeture.

Guide er Anders Harling Lykke, som sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 40 16 30 66, nj-

NATUR & MILJØ

59

sorensen1@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/24219.

HEDENSTED

WWW.DN.DK/HEDENSTED Naturens Dag: Hedensted Søerne. Søndag den 12. september kl. 10-14. Mødested: Hedensted Søerne i midten, officiel indgang overfor Årupvej 29. Blå Flag-familietur: På Naturens Dag vil der være mulighed for kanosejlads i idylliske omgivelser, muligheder for at udforske det nye offentlige naturområde eller prøve at fange insekter til vandhulsundersøgelse og vandprøver m.m. Tilmelding: Til alle arrangementerne pga. corona via https://nogu.nemtilmeld.dk/68. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/23981.

Svampefest ved Vejlefjord.

Lørdag den 25. september kl.

9.30-14. Mødested: P-pladsen ved Stenhøj Strand. Svampefest ved Vejlefjord, Blå Flag-familietur. Svampetur for alle naturinteresserede, velegnet som familieudflugt til Stenhøj Strand.

Tilmelding: via https://nogu. nemtilmeld.dk/69/. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@gmail.com.

Læs mere: https://e.dn.dk/23982. Æbledagen 2021. Lørdag den 16. oktober kl. 10-16. Mødested: Spejdercenter Æbleskoven, Strandvejen 51, Daugaard. Æbledag & Åbent Hus i Spejdercenter Æbleskoven. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/23983. Årsmøde. Tirsdag den 9. november kl. 19-22. Mødested: Annonceres på dn.dk/Hedensted og på Facebook. Info: Jan Tidemand, tlf.

52 58 09 69, Jan@Tidemand.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/25903.

HERNING

WWW.DN.DK/HERNING Svampetur i Feldborg Statsskov.

Lørdag den 25. september kl.

13-16.30. Mødested: Bjørnkærvej nær Stjernehuset, grusvejen mellem Bjergby og Feldborg.

Svampetur med turledere Ruth Nielsen og Gitte Eriksen. Info: Bjarne Bareuther, tlf. 40 52 09 44, bjarne@bareuther.net. Læs mere: https://e.dn.dk/24339. Årsmøde. Torsdag den 11. november kl. 19-21.30. Mødested: Aulum Fritidscenter. Årsmødet indledes med velkomst samt en oplægsholder, som annonceres på DN Hernings hjemmeside og 03 : 2021

Facebook. Herefter årsberetning og valg til bestyrelse og suppleanter ifølge DN’s love. Info: Knud Erik Christensen, tlf. 25 43 21 40, Kechriis@live.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25856.

HOLSTEBRO

WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Foredrag: Danmarks vilde orkidéer, 30 års overvågning og status. Onsdag den 29. september kl. 19-21. Mødested: Holstebro Bibliotek, Bibliotekssalen.

I samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet inviterer vi alle til et spændende foredrag med Peter Wind. Hvordan er det gået med de danske orkidéer de sidste 30 år, og hvad er status nu? Pris: Gratis for DN-medlemmer, ellers 50 kr. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/23190.

HORSENS

WWW.DN.DK/HORSENS Årsmøde. Torsdag den 4. november kl. 19-22. Mødested: Sund By-huset, Åboulevarden 52. DN Horsens afholder årsmøde med temaet den grønne kommune.

Info: horsens@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25899.

IKAST-BRANDE

WWW.DN.DK/IKAST-BRANDE Svampetur i Naturens Uge. Søndag den 5. september kl. 13-16.

Mødested: Palsgård Skovmuseum, gårdspladsen. Kom med på svampetur i skovene omkring Palsgård Skovmuseum. På dagen deltager guider med stort svampekendskab. Læs mere: https://e. dn.dk/24345.

Sensommertur ved Nørlund Plantage. Søndag den 3. oktober kl. 13.30-16. Mødested: Ejstrupvej 14. Det Danske Hedeselskabs første direktør, Enrico Dalgas, kaldte i 1867 området ved det nuværende Nørlund Plantage for ‟Et af de tristeste steder på denne jord”. Skovfoged Hans Jensen vil på denne tur vise os, at påstanden ikke holder længere. Info: Kaj Knudsen, tlf. 20 15 48 81, ikast-brande@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25906. Årsmøde 2020/21. Torsdag den 18. november kl. 19-21. Mødested: Naturcenter Harrild Hede.

Coronasituationen har desværre gjort, at vi i DN Ikast-Brandes bestyrelse har måttet aflyse årsmødet for 2020 og slå dette sammen med årsmødet for 2021. Info: Jens Schiersing Thomsen, ikast-brande@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/23657.

TURE

NORDDJURS

WWW.DN.DK/NORDDJURS Tur i engen og snobrød over bål.

Søndag den 12. september kl.

18.30-21. Mødested: Hemmed Kirkevej 17, Glesborg. Vi går en tur ud i engen, hvor hestene græsser. Engen er et § 3-beskyttet område, som plejes af hestene. Efter gåturen tænder vi op for bålet, og der kan bages brød og snobrød.

Husk varmt tøj for en sikkerheds skyld. Tilmelding og info: Jette Mouritzen, tlf. 86 38 64 19, jjjm@ primanet.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25886. Årsmøde. Torsdag den 18. november kl. 19-22. Mødested: Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43. Årsmøde ifølge vedtægterne.

Info: Arne Holm-Hansen, tlf. 30 49 89 44, arne.holm-hansen@ hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25876.

RINGKØBING-SKJERN

WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Svampejagt i Hoverdal Plantage.

Søndag den 12. september kl. 1013. Mødested: Den lille p-plads på Sørupvej, hvor Mælkevej krydser, og der er en shelterplads mod syd.

Kom med på svampejagt i Hoverdal Plantage med svampeforeningen Æ Skurrehat. Hoverdal er en af de store vestjyske plantager, anlagt fra 1891. Hvis vejret har været gunstigt op til turen, kan vi sikkert finde flere forskellige spisesvampe. Info: Hanne Petra Katballe, tlf. 42 20 65 71, kiella@ me.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25615.

Naturens Dag for børnefamilier i Hoverdal Plantage. Søndag den 12. september kl. 13-17. Mødested: Hoverdal Plantage, Sørup Lejrplads ved Sørupvej, ca. 4 km sydøst for Tim. I anledning af Naturens Dag inviterer DN og Naturstyrelsen Vestjylland alle, og især børnefamilier, til nogle hyggelige timer i skoven. Fra bålpladsen ved Sørup Sø går vi på opdagelse i områdets natur med heder, sø og mose. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 29 11 46, per.a.mikkel@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25901.

Trækfugle-vrimmel i Skjern Enge.

Søndag den 19. september kl. 1316. Mødested: Det store fugletårn ved vejen mellem Lønborg og Skjern. I september vrimler Skjern Enge med trækfugle. Fra fugletårnet på Lønborgvej kan vi se masser af trækkende vadefugle og ænder. Sandsynligvis ser vi både gamle og unge havørne og vandrefalk. Guiderne har stillet tele-

skoper op og vil finde og fortælle om fuglene. Info: Børge Vistisen, tlf. 30 82 17 19, bv@em-bv.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/25616.

Svampetur for begyndere. Søndag den 26. september kl. 1315.30. Mødested: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. Begyndertur i Dejbjerg Plantage efter letgenkendelige spisesvampe, men vi kigger også efter andre og evt. giftige svampe. Turlængde ca.

4 km. Medbring gerne kaffe samt kurv, kniv og solidt fodtøj. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli. tm@turbopost.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25618.

Svampetur på Nr. Vosborg Hede og i Blåbjerg Plantage. Søndag den 3. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Råsted Kirkes p-plads, Råsted Kirkevej 18 B, sidevej til rute 16, der går mellem Ringkøbing/ Ulfborg og Holstebro. Vi går på jagt efter spisesvampe, tragtkantareller og pigsvampe, men også efter andre svampe. Efter turen i Blåbjerg Plantage køres videre til p-pladsen ved Gosmer Bro, hvor vi kigger efter svampe på Nr. Vosborg Hede. Medbring gerne kurv, kniv og solidt fodtøj. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli. tm@turbopost.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25619.

Oplev mylderet af ænder og gæs i Skjern Enge. Søndag den 17. oktober kl. 13-16. Mødested: Det store fugletårn ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Oktober er én af de helt store fuglemåneder i Skjern Enge. Stort set alle arter af svømmeænder raster på vandfladerne sammen med store flokke af grågæs. Havørnene ses både flyvende og siddende. Fra fugletårnet kan man se masser af viber, hjejler og ænder. Info: Marianne Linnemann, tlf. 23 64 14 06, mli. tm@turbopost.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25620.

Svampedag ved Bundsbæk Mølle, del 1. Mandag den 18. oktober kl. 10.30-12. Mødested: P-pladsen ved Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. Svampeforeningen Æ Skurrehat inviterer til svampedag ved Bundsbæk Mølle mandag i efterårsferien. Turen foregår i to dele. Om formiddagen er der svampetur i Lyager Plantage, hvor vi leder efter spisesvampe og årstidens øvrige svampe. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli. tm@turbopost.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25622.

Svampedag ved Bundsbæk Mølle, del 2. Mandag den 18. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen

NATUR & MILJØ

60

ved Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. Medlemmer af Æ Skurrehats bestyrelse laver forskellige svamperetter og serverer smagsprøver af dem ved museet Bundsbæk Mølle. Mulighed for at smage retter med rørhatte, kantareller og tragtkantareller, pigsvampe m.m. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25625.

SKANDERBORG

WWW.DN.DK/ SKANDERBORG Svampetur i Dørup Skov. Lørdag den 25. september kl. 13-16.

Mødested: P-pladsen ved Voerladegård Sportsplads, kør efter skiltningen. Der bliver på svampeturen mulighed for at stifte bekendtskab med både nåle- og løvskovens svampe. Hovedvægten vil blive lagt på spiselige, letgenkendelige svampe. Tag børnene med. Medbring: kurv, kniv og eftermiddagskaffen. Solidt, vandtæt fodtøj tilrådes. Se mere på https://skanderborg.dn.dk. Info: Hanne Borre, tlf. 75 78 24 54, hb.yding@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25794.

den 19. september kl. 10-15. Mødested: P-pladsen, hvor Ravnsbjergvej krydser Gelbækken, vest for inderøen. Kom og deltag i det årlige høslæt på Gelbækengen, og giv orkideerne og sommerfuglene en hjælpende hånd. Info: Leif Nielsen, tlf. 30 11 04 22, mail@ brinken7.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/10062.

Klimavalgmøde. Tirsdag den 21. september kl. 19-21.45. Mødested: Gravene 25, Musiksalen.

Valgmøde arrangeret af Bæredygtigt Viborg, Cyklistforbundet i Viborg og DN Viborg. Info: Villy Lauritsen, tlf. 29 43 68 03, famlau@oncable.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25509.

Valgmøde om fremtidens natur i Viborg Kommune. Mandag den 11. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Søndermølle Kultur- og Naturcenter. Drøftelse med de politiske partier. Med udgangspunkt i nogle aktuelle områder sættes fokus på fremtidens natur i Viborg Kommune. Info: Villy Lauritsen, tlf. 29 43 68 03, famlau@ oncable.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25700.

Svampetur i Kolskov med Peter Lange. Søndag den 26. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Kollens Mølle, Kollens Møllevej. Kolskoven er en varieret skov, hvor svampefloraen består af såvel spisesvampe som andre spændende svampe. Vigtige kendetegn, der skal forhindre forveksling mellem giftige svampe og spiselige svampe, bliver udpeget.

Medbring kurv, svampekniv og en kop kaffe. Vandtæt fodtøj tilrådes. Info: Lars Søgaard-Jensen, tlf. 30 72 25 82, ls-j@dadlnet. dk. Tilmelding via mail til ls-j@ dadlnet.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25905.

Fugle og natur ved Jordbro Engsø. Søndag den 31. oktober kl. 1012. Mødested: Gammelstrupvej 8, Kærhuset på østsiden af søen.

Oplev Jordbro Engsø, og hør om dannelse og formål med engsøen. Info: Villy Lauritsen, tlf. 29 43 68 03, famlau@oncable.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25691.

Efterårstur til Dalgårdfredningen. Lørdag den 30. oktober kl.

13-16. Mødested: P-pladsen på Odderholm 15, til venstre for den røde bom. Det fredede område ligger langs Gudenå mellem Mossø og Gudensø. I det åbne landskab græsser kvæg om sommeren. Det skaber flot udsigt over Gudensø. Turen starter ved Odderholm, hvorfra der er sti til Dalgård. Fint for børn, men uden klapvogn. Husk kaffen til pausen.

Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com.

Læs mere: https://e.dn.dk/25805.

WWW.DN.DK/AARHUS KlimaCafe1: Foredrag m. Jesper Theilgaard. Onsdag den 8. september kl. 17-19. Mødested: Store sal i DOKK1. KlimaCafe1 og DOKK1 inviterer til foredrag og debat om fremtidens klima i Aarhus og omegn, ved meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard.

Tilmelding: Se aarhus@dn.dk og aakb.dk fra ca. 1 måned før arrangementet. Info: Karin Oddgaard, karincoach@me.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25646.

VIBORG

WWW.DN.DK/VIBORG Høslæt på Gelbækengen, en naturperle ved Hald Sø. Søndag 03 : 2021

Årsmøde. Mandag den 8. november kl. 19-22. Mødested: Søndermølle Kultur- og Naturcenter.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Info: Villy Lauritsen, tlf. 29 43 68 03, famlau@oncable.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25295.

ÅRHUS

Frøindsamling til din sommerfuglehave. Lørdag den 11. september kl. 11-13. Mødested: Ved den østlige p-plads i Hørret Skov. Vi samler frø fra vilde planter i Hørret Skov til udsåning i egen have eller

TURE

til en lille gave fra naturen til en ven. Der orienteres om, hvordan man opbevarer frøene. Undervejs stopper vi op ved de mange forskellige træer, der findes i skoven.

Turledere: botaniker Eva Kullberg og Anne Lund. Info: Anne Lund, tlf. 60 24 18 06, anne.lund.brabrand@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25904.

KlimaCafe1: Fremtidens energiforsyning i Aarhus. Torsdag den 7. oktober kl. 17-19. Mødested: Ramperne i DOKK1. Oplæg ved Aarhus Kommune og efterfølgende debat om energiforsyningen i Aarhus, i lyset af den erklærede målsætning om CO2-neutralitet i 2030. Tilmelding: Se aarhus@ dn.dk og aakb.dk fra ca. 1 måned før arrangementet. Info: Sebastian Jonshøj, tlf. 61 60 34 01, jonshoej@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25823. Årsmøde med tema om drikkevand. Søndag den 31. oktober kl. 13.30-16. Mødested: Aarhus Universitet, Bygning 1530, Auditorium F. Kom til årsmøde og foredrag. Det aarhusianske drikkevand er truet af forurening. Hvordan beskytter vi det, for fremtidige generationer? Hør grundvandsekspert i DN, Walter Brüsch, og Bo Vægter, Aarhus Vand, give deres bud. Derefter årsberetning fra DN Aarhus og valg til bestyrelsen. Tilmelding: Se hjemmesiden aarhus@dn.dk fra ca. 1/9. Info: Sebastian Jonshøj, tlf. 61 60 34 01, aarhus@dn.dk.

Læs mere: https://e.dn.dk/25643.

KlimaCafe1: Grønt Topmøde med spidskandidater til KV21. Mandag den 8. november kl. 16-18.

Mødested: Ramperne i DOKK1.

KlimaCafe1 og DOKK1 inviterer til Grønt Topmøde mellem de politiske spidskandidater forud for kommunalvalget. Bundsgaard (S), Budde (V), Medom (SF) og Stavnsbo (K) stiller op til debat om lokale natur-, miljø- og klimaspørgsmål og bliver udfordret af DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding.

Tilmelding: Se aarhus@dn.dk og aakb.dk fra ca. 1 måned før arrangementet. Info: Karin Oddgaard, karincoach@me.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25648.

SYDDANMARK

ASSENS

WWW.DN.DK/ASSENS Årsmøde: Et vildere Lillebælt.

Tirsdag den 5. oktober kl. 19-22.

Mødested: I Ambrosius Stub Salen, Tobaksgaarden 7. Havbiolog Søren Larsen tager os med på en undervandsrejse og fortæller om livet under havets overflade. Efter arrangementet afholder DN Assens årsmøde. Læs mere: https://e.dn.dk/25827.

af ny bestyrelse. Herefter får vi oplæg af Fie og Regin i Snøde Udflytter om Calendula Permakultur, dyrkning af grøntsager på den mest bæredygtige måde og deres markedshave og skovlandbrug på Langeland. Læs mere: https://e. dn.dk/25847.

FAABORG-MIDTFYN

NORDFYN

WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Natur og miljø på valg til årsmødet. Mandag den 1. november kl. 19-22. Mødested: Ringe Biblioteks store sal. Mødet afholdes som et debatmøde med lokalpolitikere om natur, klima og miljø og afsluttes med årsmøde efter vedtægterne. Info: Birgit Bjerring, tlf. 81 44 11 46, birgit.bjerring@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/25813.

ESBJERG

WWW.DN.DK/ESBJERG Hedepleje i Marbækområdet ved Esbjerg. Søndag den 5. september kl. 13-16. Mødested: Marbæk Plantage ved Vandskellet, parker gerne på Bopladsvej. Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af træer på heden i Marbækområdet, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben. Esbjerg Naturplejeforening/ DN Esbjerg i samarbejde med NaturSydVest og Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård.

Info: Carsten Mathiesen 28 28 88 36 eller cm@egonline.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/162.

KOLDING

Svampejagt i Sdr. Plantage, Varde. Lørdag den 2. oktober kl. 1316. Mødested: Sdr. Plantage, Natur-Kultur-Varde, Roustvej 111.

Evt. fælleskørsel fra Grønttorvet.

Vores meget svampekyndige og erfarne guide Johnny Hansen leder os gennem Sdr. Plantage på jagt efter svampe. September er normalt en rigtig god svampemåned, så vi håber, at kurvene bliver fyldt op. Arr. Natur Sydvest og Esbjerg Naturplejeforening. Tilmelding: Senest d. 20/9 til Carsten Mathiesen, cm@egonline.dk eller tlf. 28 28 88 36. Læs mere: https://e.dn.dk/8474.

WWW.DN.DK/FREDERICIA Årsmøde. Onsdag den 6. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Hotel Fredericia. Efter beretning og valg

LANGELAND

NYBORG

Årsmøde og bæredygtige grøntsager. Onsdag den 3. november kl. 19-21. Mødested: Borgerhuset i Rudkøbing. Årsmøde med valg

61

Fugle ved Ølundgaard og Firtalsstranden. Søndag den 3. oktober kl. 16-18. Mødested: Ølund Strand, parkering ved Ølunds vestre fugletårn. Et besøg ved Ølund Strand for at se det rige fugleliv i området. De to fugletårne er velegnede til fuglekig. Info: Helge Larsen, tlf. 23 43 39 22. Læs mere: https://e.dn.dk/24384. Årsmøde. Tirsdag den 9. november kl. 19.30-22. Mødested: Tingstedet, Vesterled 8. Ved årsmødet fremlægges bestyrelsens beretning, årets aktiviteter og fremtidsplaner. Info: Leo Jensen, tlf. 40 16 52 05, leo@leonidaskomm.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/24385.

Åben udsigt , hatbakken. Lørdag den 16. oktober kl. 10-15. Mødested: Parkering ved gården Vesteregnsvej 3, Nordenbro Vesteregn. Åben Udsigt: hatbakken “Dolebjerg” på Vesteregn. Vi ser på efterårets trækkende rovfugle og snakker om hatbakker, landskabet og Vesteregns kulturhistorie. Læs mere: https://e.dn.dk/25850.

FREDERICIA

WWW.DN.DK/NORDFYN Fjordens Dag. Søndag den 12. september kl. 10-16. Mødested: Klintebjerg Havn, blandt teltene.

DN Nordfyn har en lang tradition som deltager i Fjordens Dag, og også i 2021 vil vi deltage. De forskellige aktiviteter annonceres på hjemmesiden. Info: Jørgen Molls, tlf. 64 82 30 14. Læs mere: https://e.dn.dk/24382.

WWW.DN.DK/KOLDING Naturtopmødet, naturen i Kolding. Tirsdag den 2. november kl. 15-17. Mødested: KUC i auditoriet. Mere plads til naturen i Kolding. Paneldiskussion mellem borgmesterkandidaterne til Kolding Byråd. Konkret naturplan for at forbedre den natur, som er så vigtig for mennesker. Mød bl.a.

Eva Kjer Hansen, Villy Søvndal, Søren Rasmussen, Birgitte Munk Grunnet og præsidenten for DN, Maria Reumert Gjerding. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, paul@paulr.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/25709.

WWW.DN.DK/LANGELAND Naturmarked, et vildere Langeland. Lørdag den 18. september kl. 13-17. Mødested: Langelands Efterskole, Nørrebro 190. Kom og bliv inspireret til at hjælpe naturen. Der er boder, oplæg og workshops. Vi kan alle bidrage til dysten om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Hold øje med Facebook og nyhedsbrev. Info: Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25778.

Naturen som spisekammer, fotoforedrag. Mandag den 8. november kl. 19-21. Mødested: Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, Storm P.-Salen. Merete Vigen bruger naturen som spisekammer med svampe, bær og planter året igennem. Kærligheden til naturen bliver året igennem til snaps, marmelader og meget andet. Det handler om, hvordan man får naturen ind i sin have eller på altanen, skaber mere biodiversitet. I samarbejde med Natur Sydvest.

Tilmelding og info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@ egonline.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/10719.

NATUR & MILJØ

til bestyrelsen fortæller Simon Leed Krøs om DN’s sommerfugleprojekter og ikke mindst om, hvad du, vi og Fredericia Kommune kan gøre. Vi slutter med pølsebord, med maks. 50 deltagere. Tilmelding: fredericia@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/24366.

03 : 2021

WWW.DN.DK/NYBORG Flagermustur ved Ravnholt Gods.

Torsdag den 16. september kl.

19.30-22. Mødested: Ravnholt, ved Smedien. Flagermus flyver om natten i mørke, så de er svære at opdage. På turen benyttes flagermusdetektorer til at finde de mange flagermus. Detektorerne udnytter, at flagermus orienterer sig i mørke ved hjælp af et ekkolodsystem. Tilmelding: nyborg@ dn.dk eller til Pia Jørgensen, tlf.

25 37 30 42. Læs mere: https://e. dn.dk/25580. Årsmøde. Torsdag den 4. november kl. 19-22. Mødested: Nyborg Strand, Østerøvej 2. Kom til generalforsamling i din lokalforening.

Info: Nanna Adamsen, tlf. 22 27 87 86, n_bille@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25851.

ODENSE

WWW.DN.DK/ODENSE Naturpleje på Dyred Banke. Lørdag den 4. september kl. 10-15.

Mødested: På toppen af Dyred Banke, p-plads og opgangssti

TURE

overfor Tommerupvej 115. Kom og slå med le på naturskønne, fredede Dyred Banke i 123 m’s højde med vid udsigt over Højfyn. Husk arbejdstøj og havehandsker. Vi har alle redskaber og giver frokost, kaffe/te og drikkevarer. Tilmelding: senest d. 2/9 til Carsten O. Hansen på 51 32 76 07 eller email carslisb@drejerbanken.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/24433. Årsmøde. Torsdag den 11. november kl. 19-22. Mødested: Kottesgade 2. Program: Kl. 19.00 Foredrag: offentliggøres senere. Kl. 20.15 Stræk-ben-pause.

Kl. 20.30 Årsmøde/generalforsamling: 1. valg af dirigent, 2. bestyrelsens beretning, 3. valg til bestyrelsen og suppleanter, 4. forslag fra medlemmerne, 5. eventuelt. Info: Kjeld Sandby Hansen, tlf. 40 40 78 43, kjeld.sandby@ hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/24474.

SVENDBORG

WWW.DN.DK/SVENDBORG Svampetur i Hallindskoven. Søndag den 26. september kl. 10-12.

Mødested: P-pladsen Linkenkærs-

vej. Kom og lær om spiselige og farlige svampe, som vi finder i skoven. Der er plads til 50 deltagere, og det er først til mølle. Tilmelding: Til Bert Wiklund, bw@ bwfoto.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25908. Årsmøde med fokus på skovene i Svendborg. Tirsdag den 9. november kl. 19-22. Mødested: Ørkildskolen, afd. byen, Skolegade 2. Skovekspert Peter Friis Møller indleder årsmødet med et oplæg om skovene i Svendborg. Årsmøde ifølge vedtægterne. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, rlc.dn.svendborg@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25909.

SØNDERBORG

WWW.DN.DK/SOENDERBORG Flagermustur, familiearrangement. Lørdag den 11. september kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Egetofte Naturskole. Flagermustur for børnefamilier. Tilmelding og info: Heidi Jahnke, heidijahnke@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19064. Årsmøde. Lørdag den 18. september kl. 14-17. Mødested: Vester-

vej 1. Årsmøde med foredrag om havet og valg til bestyrelsen. Info: Birgitte Marcussen, tlf. 23 20 93 57, birgittemarc@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/24374.

Naturpleje Dyndved Hav. Lørdag den 2. oktober kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Dyndved Hav, for enden af Katholmvej. Vær med, når vi hjælper naturen lidt på vej. Husk praktisk påklædning og fodtøj, vi medbringer handsker og redskaber. Tilmelding og info: Andreas Andersen, a-andersen@ mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/20028.

VEJLE

WWW.DN.DK/VEJLE Svampe i Jelling Skov. Søndag den 12. september kl. 13.3015.30. Mødested: Abrahamsens gård, Skovgade 27C. Efter en kort gennemgang af forskellige svampegrupper samler vi svampe, både store og små, giftige og spiselige.

Medbring kaffe, kurv, kniv og solidt fodtøj. Turledere: Bodil Asmund og Westy Esbensen. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25769.

Familiesvampetur i Frederikshåb Plantage. Søndag den 19. september kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen på Rygbjergvej, Randbøldal, hvor Midtervej kommer ud fra Frederikshåb Plantage.

Svampeplukningen afsluttes med en gennemgang af de fundne svampe, spiselige, giftige, specielle m.m. Medbring: kurv og solidt fodtøj.

Info: Lars Kromann-Larsen, tlf.

40 41 16 96, lars@kromann-larsen.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/25417. Årsmøde. Torsdag den 11. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Ved Anlæget 14B, Bygningen, Lille Sal. Årsmødet indledes med et foredrag ved biolog Klaus Balleby, Vejle Kommune, som vil fortælle om Projekt Sund Vejle Fjord, der forsøger at genskabe den naturlige balance i fjordens nuværende dårlige miljøtilstand Derefter afholdes selve årsmødet ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og kage. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/25785.

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

Foto: Grå fluesnappere af Allan Gudio Nielsen

EN RIG NATUR

SKRIV TESTAMENTE TIL FUGLEVæRNSFoNDEN I Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur.

Takket være generøs økonomisk hjælp ejer og forvalter Fugleværnsfonden i dag 23 naturområder i Danmark.

Dit bidrag har derfor stor værdi. Et bidrag eller en arv - uanset størrelse - er en gave, som omsættes til mere natur.

For fugle, for folk og for fremtiden.

VIL DU VIDE MERE? Se www.fuglevaernsfonden.dk/testamente 0 33328 : 2 3839 021 N A T U R & M I L J Øeller ring 6 2 på tlf.

Du kan også støtte her og nu på Mobile Pay 90682

DN SHOP

W E B S H O P. D N . D K NATURKALENDEREN 2022

PENTAX PAPILIO II 6.5 X 21 MEDL. PRIS KR. 999,Ikke medl. pris kr. 1.199,Varenr. 4800 8.5 X 21 MEDL. PRIS KR. 1.099,Ikke medl pris kr. 1.399,Varenr. 4801

FOCUS HANDY 8 X 40 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke medl. pris kr. 669,Varenr. 4664

PENTAX SD

Den omfattende udnyttelse af Danmark har gennem historien fortrængt den vilde natur. Der er blevet afvandet, reguleret og opdyrket. Mange arter og naturtyper er blevet sjældne eller helt forsvundet. Men vildskaben og de fleste arter findes stadig nogle steder, og i de seneste årtier har naturgenopretningen taget fart over hele landet. Dele af Danmark bliver igen vildere, og mange af de arter, der før blev forfulgt, er nu begyndt at vende tilbage igen. Det gør Danmark til et større og mere spændende og prægtigt land. Det er det, VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK handler om.

Bogen præsenterer det danske landskab, vejret, geologien, planterne, dyrelivet og naturens danske historie. Den fortæller om de vigtigste naturtyper: skoven, havet og kysten, det åbne land, søer og vandløb – samt byen, som også rummer natur og vildt dyreliv, når vi kigger ordentligt efter.

Undervejs møder vi nogle af de smukkeste, mest fascinerende og mest karakteristiske dyr og planter, som Danmarks vilde, vidunderlige natur kan byde på.

VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK

VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK

Med Naturkalenderen kan du hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5 X 50 cm.

MEDL. PRIS KR. 145,Ikke medl. pris kr. 195,Varenr. 4824 Gads Forlag

BIODIVERSITET

Bogen præsenterer det danske landskab, vejret, geologien, planterne, dyrelivet og naturens danske historie.

MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4826

Michael Stoltze · Søren Olsen · Lone Thybo Mouritsen Torben Gang Rasmussen · Allan Gudio Nielsen

MARGIT ENGEN

Vildt og smukt

& PETER BILDE FOGH

MARGIT ENGEN

& PETER BILDE FOGH

VILDT OG SMUKT MED BLOMSTER FRA NATUREN

Vildt og smukt

Interessen for naturens mangfoldighed og glæden ved fordybelse i den enestående materialerigdom, som en tur i skoven, på engen eller ved stranden giver, vokser i denne tid.

MEDL. PRIS 159,Ikke medl. pris kr. 180,Varenr. 4831

DE SMÅ SYNGER ÅRET RUNDT — FAMILIEKALENDER 2022 Planlægningskalender for hele familien med plads til op til fem familiemedlemmers aktiviteter.

Lige til at hænge op. Kalenderen er fuld af smukke og ikoniske tegninger af Bitte Böcher og en sang til hver måned. Med denne ‟De små synger året rundt — familiekalender” får man en ny sang hver måned og får sang og glæde ind i hverdagen. Året rundt MEDL. PRIS KR. 129,Fa m i L I e k a L e n de r 20 2 2 Ikke medl. pris kr. 150,-

M E D B L O M S T E R F R A N AT U R E N

M E D B L O M S T E R F R A N AT U R E N

Nyd naturens mangfoldighed og glæden ved fordybelse i den enestående materialerigdom, som en tur i skoven, på engen eller ved stranden giver.

GYLDENDAL

20.13_Gyldendal Vildt og smukt_OMSLAG_04.indd 1

En inspirationsbog til den voksende gruppe af danskere, der vil gøre noget for biodiversiteten. Naturen er i krise og har brug for hjælp. Mange arter i den danske natur mangler levesteder og er i fare for at forsvinde, fordi vi som mennesker optager mere og mere plads og udnytter landet stadig mere intensivt.

MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4827

VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK

978-87-12-06123-6

Med forårets og sommerens materialer fra naturen skaber Margit Engen moderne og kunstfærdige blomsterarrangementer og dekorationer med alt fra markblomster og mos til krogede grene, tang og muslinger.

Lær teknikken bag det umiddelbart lette og naturlige udtryk, og hent inspiration til både det utraditionelle og det mere klassiske.

9 X 42 – Waterproof MEDL. PRIS KR. 2.795,Ikke medl. pris kr. 3.599,Varenr. 4661

GYLDENDALS BOGKLUBBER

GYLDENDAL

NATUR & MILJØ 15/02/2021 10.04

63

03 : 2021

DN SHOP

LINSEDÅSE MED DOBBELT LUP

CELESTRON BØRNEMIKROSKOP MED SMARTPHONE-ADAPTER

Stor linsedåse med dobbelt lup for bedre forstørrelse af insekterne. Jo større insektet bliver, jo sjovere bliver det at se på!

Forstørrer to gange i låget og fire gange i den ekstra lup.

MEDL. PRIS KR. 34,Ikke medl. pris kr. 39,Varenr. 4802

Mikroskopet har nogle af de samme funktioner som de professionelle mikroskoper. Eksempelvis en mekanisk støtteplade til at se motivet, så børnene er forberedt på de mere komplekse instrumenter, når de møder dem i et klasseværelse eller laboratorium.

MEDL. PRIS KR. 399,Ikke medl. pris kr. 599,Varenr. 4829

INSEKTHUS Studer biller, larver og andre insekter på nært hold.

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 79,Varenr. 4803

TOVEJS-LUP Praktisk lup med håndtag, hvor småkryb kan ses både fra oven og fra siden.

MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 59,Varenr. 4823

INSEKTER

, er m er, um m ts m g D e br u e r o b l e r l ib ra kr k

A2-PLAKAT MED FOSSILER

INSEKTER Insekter er små og er m er spændende dyr, der set gennem u m mm s u t D e g br o en lup kan ligne noget fra en fremmed planet. Insekter har tit nogle særlige talenter. Nogle kan smage med fødderne.

Andre kan rulle deres snabel sammen som en brandslange.

MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4833

MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4830

FOSSILER – LANGS STRANDEN I denne bog fortælles om de mest almindelige fossiler, man kan finde langs strandene i Danmark og i udvalgte råstofgrave. Ved Stevns og Møns Klinter, på Bornholm, på Fur, langs Vestkysten, i Gram Lergrav og mange andre steder – i alt er 27 særligt gode lokaliteter omtalt.

MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4834

g Bärbel Oftrin cker Jochen Winde

FOCUS JUNIOR KIKKERTER Kikkerten er specialbygget med ét hængsel-led, som giver den bedste stabilitet, og er tilpasset en øjenbredde på mellem 50 og 63 mm. Stort fokushjul gør det let at justere skarphed. Gummibeklædningen tager af for stød og slag og giver også et mere sikkert greb. Kikkerten leveres med bælteetui og nakkerem.

MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Grøn – Varenr. 4828 Blå – Varenr. 4832 NATUR & MILJØ

64

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler.

Se mere og bestil i webshop.dn.dk

03 : 2021

DN SHOP

DEN STORE SNITTEBOG AF FRANK EGHOLM En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang. Men også en skattekiste for den avancerede. Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning.

Slip fantasien løs med kniv og træ.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 288,Varenr. 4120

SNITTEDE SMÅFUGLE Inspiration og teknikker til at snitte fugle på både begynder- og øvet niveau. Gennemgang af både udstyr og sikkerhedsforanstaltninger.

MEDL. PRIS KR. 145,Ikke medl. pris kr. 165,Varenr. 4809

BØRNENES SNITTEBOG – snit i frisk træ Bogen indeholder ideer til legetøj, praktiske ting og spil i friske grene samt snitteanvisninger på bl.a. fløjter, sværd, engle, nisser, propper, knive, knapper og perler.

MEDL. PRIS KR. 178,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4810

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

SNITTEKNIV FROST 120

SNITTEKNIV UDEN SPIDS Kniv med et 2 mm tykt, kort og stabilt blad. Velegnet til mindre børn.

MEDL. PRIS KR. 75,Ikke medl. pris kr. 87,Varenr. 4117

Kniv med kort blad og træskæfte.

MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 135,Varenr. 4118

SNITTEKNIV FROST PRECISION Kniven har et 7,5 cm langt blad, som er 2 mm tykt og spidst og af rustfrit stål, hårdhed 58 HRC. MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4119

OPINEL NR. 7 — BØG Snittekniv med en klinge, som er 80 mm lang.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 108,Varenr. 4813

JHD SNITTEKNIV – 50 MM Lille, smart børnesnittekniv med kort blad.

Træhæfte og klinge i sort stål.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4811 NATUR & MILJØ

BRUSLETTO KNIV – BALDER Lille snittekniv med en totallængde på 13 cm.

Skæfte i birk med frontholk i nysølv.

MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 219,Varenr. 4812

65

03 : 2021

en

. peters

Jens H

s rIge pene

t, s es

p I svam

I svam

n

rIge enes

ersen g kan

I SVAMPENES RIGE Den ideelle introduktion til svampenes utrolige verden.

I bogen ‟I svampenes rige” afslører svampeforsker Jens H. Petersen svampene, som de aldrig tidligere er vist.

Med mere end 800 fotos er det en både flot og sanselig bog, der lader os komme helt tæt på svampenes hemmelige liv.

Og så gennemgås svampenes biologi og økologi på en letforståelig måde.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 270,Varenr. 4836

Jens H. petersen

SVAMPEPLAKAT

dal

gylden

1/2/13

SPISELIGE SVAMPE Kun et lille antal af alle de svampe, man finder i naturen, er værd at spise, men det er vigtigt at lære dem at kende.

Her bringes vellignende tegninger af de bedste og vigtigste spisesvampe.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4170

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

8:29

PM

A2-plakat med spisesvampe i deres naturlige omgivelser.

MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4383

OPINEL SVAMPEKNIV MED BØRSTE Svampekniv med børste i enden og riller på ryggen af klingen.

MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4177

KARL JOHAN SVAMPEKNIV Svampekniv med rustfast knivblad.

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 288,Varenr. 4178

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

8,5 L FORDELSPRIS

629,-

11,5 L FORDELSPRIS

809,-

Petromax Dutch Oven

Superlækre bålgryder i støbejern, der giver mulighed for at lave saftige og velsmagende kød- og grøntsagsretter over åben ild til mange mennesker. Et suverænt værktøj for den ivrige friluftskok, der giver mulighed for at tilføre et ekstra gourmetpift til f.eks. shelterturen eller kanoturen.

NATUR & MILJØ

66

5,5 L FORDELSPRIS

539,-

03 : 2021

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2021

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Naturen og dyrene

skaber nærvær 10%

rabat m

ed

DKNAT kode UR321 t.o.m 14/11/2 .

021

LIDT HJÆLP KAN GØRE EN ENORM FORSKEL

*Gælder t.o.m 14. november 2021. Generelle vilkår gælder.

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og hold dig opdateret!

www.vivara.dk • Telefon: 33 31 33 26 FUGLEFODER

FODRINGSSYSTEMER

REDEKASSER &TILBEHØR

PLANTER & HAVEREDSKABER

HAVENS PATTEDYR

INSEKTER

VIVARA KIDS

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • MA SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

outdoor i 10.000 år Uld fungerer bedst

Når det handler om at skabe vel­ fungerende råmaterialer, ved får, hvordan det gøres. Uld er blødt at røre ved, varmer i koldt vejr, behageligt køligt i varmt vejr – og lugtafvisende mens det samtidig leder fugten væk.

Vi har altid været imponeret af uld, og vi finder konstant nye anvendelser for det. Som f.eks. i denne Övik Knit

Cardigan. Den er ikke blot strikket af uld, den er strikket af sporbar uld, som er uld, der er certificeret iht. den høje zq­standard, der omfatter dyrevelfærd, miljø (program vedrørende anvendelse af kemikalier, udnyttelse af landarealer osv.) social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fiberkvalitet. Helt igennem en cardigan, som vi tror, at du

vil elske og ønsker at bruge på mange kommende oplevelser i naturen.

www.fjallraven.dk