Natur & Miljø juni 2019

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

juni

2019

2

MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD

WWW.HANWAG.COM

HANWAG PALUNG MID Sporty, mid-cut vandrestøvle i den populære Yak-læderkvalitet fra Hanwag: Letvægtsstøvle med optimal stødabsorbering for en perfekt komfort.

Den særlige struktur i yak-læderets overflade gør hvert par helt unikt.

NATURENS STEMME

CHRIS TO FFER M AROT T

LEDER

KLODENS LIV ER I FARE

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

JEG ER SÅ SPÆNDT. Erhvervsliv, industri og befolkningen ef-

Ud over at vi saver løs i den gren, vi selv sidder på, så mener jeg ikke, vi har nogen ret til at udrydde andre arter.

terspørger i den grad nye stærke politiske rammer for den grønne omstilling og forsøger selv at gå foran. Vi kan derfor med rette kræve, at politikerne de kommende fire år yder en stærk indsats for klimaet og for vores natur. Det er nemlig på høje tid, at Folketinget nu går foran og sikrer de rammer, vi som borgere efterspørger for at kunne handle grønt, og som skal sikre den helt nødvendige grønne omstilling.

DET ER NØDVENDIGT. Med den seneste IPBES-rapport om

klodens biodiversitet står det lysende klart, at Christiansborg skal finde sammen om løsninger. Op mod én million arter er i fare, fordi vi ikke giver dem plads, og Danmark er desværre ikke undtaget. Klodens liv er i fare.

Sort pragttorbist, skovmår, de smukke perlemorsommerfugle – vi er i færd med at udslette mange af de andre forunderlige væsener, vi deler denne unikke planet med.

Ud over at vi saver løs i den gren, vi selv sidder på, så mener jeg ikke, vi har nogen ret til at udrydde andre arter. Og jeg vil heller ikke stiltiende efterlade en mindre farverig, levende og magisk klode til mine efterkommere.

Sådan har stadigt flere danskere det. Jeg er rigtigt glad for interviewet her i bladet med den sønderjyske landmand Henrik Bertelsen. Henrik tager sine lavbundsarealer ud af drift, fordi han ønsker at gavne naturen og klimaet. Henrik gør det rigtige. Det er netop den vej, vi skal, og derfor er vi gået sammen med landbruget om en stor jordreform, der skal frigøre 100.000 ha landbrugsjorder til naturen.

NATUR & MILJØ

OG DET STOPPER IKKE HER. Staten skal selv gå foran og omdanne statslige natur- og landbrugsarealer til vilde naturområder, hvor naturen kan udfolde sig frit – ligesom der skal igangsættes en stor indsats i skovene for at gøre dem vilde og urørte. Den vigtigste opgave på naturområdet de kommende fire år er simpelthen at få sikret markant større arealer til natur og slippe naturen fri.

Vores grundvand skal have samme topprioritet. Halvdelen af det danske grundvand er påvirket af sprøjtegifte, og det er tvingende nødvendigt at sikre en stærkere beskyttelse af vores vand.

Jeg vil godt love, at vi i Danmarks Naturfredningsforening kommer til at sætte alle kræfter ind på at få det nye Folketing til at gå foran og skabe de politiske rammer, der gør grøn handling let, så vi kan passe på vores fantastiske klode.

3

02 : 2019

INDHOLD

INDHOLD 03

-

LEDER Klodens liv er i fare.

06

-

NOTER Nyt fra natur-, miljø- og klimaverdenen.

08

-

TEMA Flyrejser med en klimavinkel.

24

-

ÅRSTIDENS FOTO Send dit bedste

18

INTERVIEW MED HENRIK BERTELSEN

årstidsaktuelle billede ind til os og vind 1.000 kr.

26

-

Der er plads til både landbrug og naturbeskyttelse, siger Henrik Bertelsen.

NATURPORTR ÆT Kongen af rørskoven.

Mød den spøjse rørdrum.

34

-

36

-

HANS JØRGEN DEGN “Natursminkesag”, siger forfatteren i sin nye bog om heden.

MENNESKER OG NATUR Jonas Als henter styrke og mening fra naturen.

40

-

KONFLIK TART Gråsælen stjæler vores fisk, siger fiskerne. Nej, siger ekspert. DN går ind i konflikten.

44

-

IPBES er for biodiversitet, hvad IPCC er for klima. Seneste rapport er alvorlig.

46

30

NATURFOTO AF FUGLE OG DYR Kom i øjenhøjde med motivet.

Vores fotoekspert forklarer hvordan.

50

-

BØRN I NATUREN SNORKLING Gode råd til dig, der gerne vil opleve livet på det lave vand sammen med dine børn.

MEDLEMSINFO Sidste nyt fra din forenings egen verden.

NATUR & MILJØ

4

52

-

KRYDS & T VÆRS Send din løsning ind til os og vind et gavekort på 300 kr. til DN-butikken.

54

-

BØGER Se alle de nye bøger om natur og miljø.

57

-

TURE Kom ud i naturen med din lokalforening.

63

-

DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat og støt DN.

02 : 2019

2 PAR

KOLOFON

NU

549,-

AT FLYVE ELLER IKKE FLYVE

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

KÆRE MEDLEMMER, KÆRE LÆSERE. Får du dårlig samvittighed over at gøre

Redaktør

som trækfuglene og flyve sydpå, når klimaet føles lige køligt nok? Og bør du have dårlig samvittighed over at flyve? Det kan du blive klogere Cathrine Park på i vores tema om flyrejser i et klimaperspektiv. Fremmed fugl i alle cp@allercp.dk reder. Sådan er følelsen ofte hos landmanden og naturforkæmperen Henrik Bertelsen, som væbnet med fakta og stærke argumenter siger til NATUR & MILJØ, at der er plads til både landbrug og natur. I naturKarina Marcuslund portrættet får du et møde med fuglen, som min morfar lod udstoppe km@allercp.dk for omkring 60 år siden, med naturens spøjse spøgelse, med kongen af rørskoven. Mine damer og herrer: rørdrum. Naturoplevelsen ved at møde fuglen i live i RR – Real Reality – er selvfølgelig den største.

Og Martensen Cecilie naturoplevelse er også omdrejningspunktet for den næste artikel cm@allercp.dk om naturfoto, der denne gang blandt andet handler om – fuglefotografering. Husk at “flyve” ud i den rigtige natur. Der er masser af inspiration bagerst i bladet. God fornøjelse ...

Tina Holdgård Hanse

Art director Stylist

Overordnet Projektl tha@allercp.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

Centerprojektlede

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Christina Heick cg@allercp.dk

forsidefoto Ditte Capion

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 274.000 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar.

FORSIDE Jan Skriver Indberetningsfrist 15. jan.

UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun.

Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr.

Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3 -udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul.

KONTO AL 5301 + 0000277235 Nr. 4 udkommer 15. nov.

MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt.

DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

5

02 : 2019

tryk

S

REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk ANSVARSHAVENDE Michael Leth Jess PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 125.566 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

foto

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

T

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

KOLOFON

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde sa Tryksag måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER

SKODNATUR

Årets affaldsindsamling havde fokus på cigaretskod. Dem fandt vi rigeligt af sammen med alt muligt andet.

OVER 200.000 BØRN OG VOKSNE deltog i den årlige landsdækkende affaldsindsamling. I år var der særlig fokus på cigaretskod, og der blev samlet mere end 1,5 million cigaretskod. I alt blev naturen renset for 156 ton affald, og heriblandt 110.000 dåser. Tre ud af fire fundne dåser i naturen er købt i grænsehandlen uden pant.

HJÆLP EN FORSKER – SPOT EN HVAL

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

Du kan hjælpe forskningen omkring vores lille hval, marsvinet, ved at hente appen ”marine tracker” der, hvor du normalt henter apps til din telefon.

Ser du et marsvin eller flere på kysten eller i havet, kan du angive det med et enkelt klik på telefonen. Det er værdifulde data for forskerne. Omvendt får du lidt igen. Du kan nemlig også følge med i, hvor andre har spottet marsvin, og således se, hvor der er gode chancer for at opleve den lille hval.

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

NATUR & MILJØ

6

02 : 2019

NYT OG NOTER

KLODENS TILSTAND

40 procent af padderne er truet af udryddelse.

85 procent af de vådområder, der var til stede i år 1700, er gået tabt i år 2000.

NYTTIGE

I alt er antallet af arter, der er truet af global udryddelse, én million, fremgår det af en ny FN-rapport.

OM KLIMAET

Hver dansker udleder i gennemsnit 19 TON CO2 OM ÅRET. Skal vi nå 2°C-målet fra Paris-aftalen, skal vi ned på at udlede 2-3 ton.

DEN DÅRLIGE NYHED

25%

AF FUGLENE

31%

AF PAT TEDYRENE

33%

AF HA JER OG ROKKER

40%

AF HAVE TS PAT TEDYR

AF PADDERNE

Vi mennesker har generelt optimeret kloden til vores behov, og vores behov er ikke fælles med ret mange andre arters. Derfor har de andre arter mistet deres levesteder, fortæller Rasmus Ejrnæs, seniorforsker fra Aarhus Universitet. En stor andel af klodens dyrearter er således truet af global udryddelse. For eksempel:

14%

DEN GODE NYHED

Hver dansker forbruger hvert år svarende til, at vi lever på FIRE JORDKLODER .

Tager man ENERGIEN FRA AL HAVVIND I DANMARK, kan det holde 4 Mærskskibe af typen Triple-E sejlende. Mærsk har 37 af disse skibe.

Vi mennesker har generelt optimeret kloden til vores behov, og vores behov er ikke fælles med ret mange andre arters.

R A SMUS EJRNÆS SENIORFORSKER AARHUS UNIVERSITET

Vi kan stoppe tabet af biodiversitet, hvis vi vil, ved at give plads til, at naturen kan udfolde sig.

NATUR & MILJØ

7

02 : 2019

Udledninger af CO2 skal toppe i 2022, skal være halveret i 2030, skal nærme sig NUL ALLEREDE I 2040 og være negative udledninger efter 2050.

EN RETUR-FLYREJSE TIL GRAN CANARIA fra København ”koster” 1.296 kg CO2.

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

PROKLAMERING Natur & Miljø udfaser annoncer, der lokker med flyrejser til fjerne destinationer i 2019.

En flyrejse til Thailand koster i sig selv i gennemsnit 5 ton CO2 per person. Parisaftalen indebærer, vi skal ned omkring 2-3 ton CO2

FLY RE JSER OG KLIMA

FLYTRAFIK PÅ HIMMELFLUGT At flyve er den aktivitet, der uden sammenligning koster mest i den enkeltes klimaregnskab. Alligevel flyver vi mere og mere.

Og viljen til for alvor at ændre på det er svær at få øje på.

Det kan næppe længere komme bag på nogen, at flyvning bærer en del af ansvaret for den globale opvarmning. Alligevel flyver vi som aldrig før. De seneste 20 år er antallet af flypassagerer verden over fordoblet takket være stigende velstand i mange lande kombineret med historisk lave priser på flybilletter.

Flere eksperter, herunder i den uafhængige grønne tænketank Concito, vurderer, at flytransport står for totre procent af den globale CO2-udledning. Det lyder måske ikke af så meget. Men for det første er CO2 langt fra det eneste, der gør flytrafik klimabelastende. Fly udleder også sodpartikler og andre miljøskadelige stoffer samt vanddamp, som i stor højde danner kondensstriber, der er med til at holde på klodens varme og dermed bidrager yderligere til den globale opvarmning. Hertil kommer den indirekte, men markante klimaeffekt fra turismen, som flyrejserne er med til at muliggøre.

Ser man derfor på flytrafikkens samlede bidrag til klimaforandringerne, er det en hel del større, vurderer flere eksperter – herunder Stefan Gössling, professor i bæredygtig transport og turisme ved Lunds Universitet. Han mener, tallet snarere er otte procent.

Intet tyder på, at udviklingen vil vende foreløbig. Ifølge en prognose fra flyselskabernes internationale sammenslutning, IATA, vil der ske yderligere en fordobling af flytrafikken frem mod 2037 til 8,2 mia. passagerer. Det svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 3,6 procent.

Stigningen vil især ske som følge af en voksende middelklasse i Asien og Stillehavsregionen.

“Det betyder alt andet lige også, at CO2-udledningen vil stige markant,” siger Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i Concito.

“Andre sektorer er i fuld gang med at reducere deres udledning, eksempelvis energisektoren. Flybranchen gør også noget, men det er langt fra nok til at matche den vækst, der er i flytrafikken.”

Der er derfor adskillige gode grund til at sætte ind for at begrænse flyenes andel af den globale opvarmning, mener han.

“Det er rigtigt, at fly ikke er den største kilde til CO2.

Der er andre vigtigere kilder, og hvis vi kun kunne tage os af få ting, skulle vi hellere koncentrere os om vores kødforbrug, energisektoren og transportsektoren i øvrigt, for biler udleder globalt set langt mere end fly gør. Men nu er det bare sådan, at vi ikke kan sige, at der er nogle ting, vi ikke behøver gøre noget ved, for vi skal jo ned på nul udledninger i 2050, hvis vi skal leve op til klimaaftalen fra Paris, som Danmark har forpligtet sig til,” siger Henrik Gudmundsson.

Stefan Gössling påpeger i den sammenhæng, at flyvning uden sammenligning er den aktivitet, der udleder mest CO2 pr. person på kortest tid.

“Særligt de, som flyver meget, har brugt argumentet om, at det jo ”bare er to procent af CO2”. Det har været praktisk, når man ville undgå at forholde sig til den enkeltes bidrag til klimaforandringerne. Men i fremtiden bliver det kernespørgsmålet, hvor meget den enkelte bidrager til den samlede mængde. Mit forslag er derfor, at vi bevæger os væk fra at diskutere flyenes andel af den

N

NATUR & MILJØ

8

02 : 2019

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

STEFAN GÖSSLING PROFESSOR I BÆREDYGTIG TRANSPORT

Det nuværende globale gennemsnit for udledning af CO 2 pr. person pr. år pt. er ca. fem ton. En enkelt lang f lyrejse kan overstige den mængde.

Det er den debat, vi bør have

globale opvarmning til et perspektiv, hvor vi ser på ’pr. person-effekten’,” siger han og tilføjer: “Det nuværende globale gennemsnit for udledning af CO2 pr. person pr. år pt. er ca. fem ton. En enkelt lang flyrejse kan overstige den mængde. Det er den debat, vi bør have.”

DANSK FLYREKORD

En trediedel af danskerne har af forskellige årsager aldrig fløjet. Alligevel har vi set en stigning i flytrafikken på fire procent siden 2017. I 2018 rejste 18,2 mio. ud fra danske lufthavne. Også charterbranchen satte i 2018 rekord med en stigning på 6,6 procent i antal ferierejser sammenlignet med året før.

Men Henrik Gudmundsson indrømmer, at det er vanskeligt at være optimist. Ikke mindst, fordi der er er tale om en global industri med mange modsatrettede interesser. Eksempelvis skønner flyselskabernes internationale sammenslutning IATA (International Air Transport Association), at den øgede flytrafik de kommende 20 år vil føre til 100 mio. nye job på verdensplan. Derudover er en lang række lande dybt afhængige af den turisme, der er en konsekvens af den globale mobilitet.

“Så det er da frygtelig svært. At rejse med fly er jo meget attraktivt for mange mennesker. Men hvis vi ikke gør noget nationalt, kommer vi ingen vegne,” siger Henrik Gudmundsson.

SVÆRT AT VÆRE OPTIMIST. Både Stefan Gössling og Henrik

Gudmundsson mener, der skal langt mere effektiv handling til, hvis udviklingen skal vendes. Både i form af teknologiudvikling, adfærdsregulering med eksempelvis afgifter og øget individuelt ansvar, hvor den enkelte af sig selv begynder at rejse mere bæredygtigt og skærer ned på sine flyrejser.

NATUR & MILJØ

M A JA PLE S N ER OIVIN D H OV L A N D

9

02 : 2019

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

AFGIFTER PÅ FLYREJSER IKKE LIGE OM HJØRNET

Mens partierne herhjemme diskuterer, om der skal indføres afgifter på flyrejser – og i givet fald hvilke afgifter, rykker andre lande på området, og branchen selv er begyndt for alvor at røre på sig.

ange eksperter er enige om, at afgifter på flyrejser nok kunne have en effekt på flyenes klimabelastning. Men i Danmark er det et spørgsmål, der deler vandende politisk. Debatten strander blandt andet på spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening kun at indføre afgifter i Danmark, og hvilken form for afgifter der i givet fald vil være mest effektive. Typisk skelnes der mellem afgifter, som passagerene skal betale, og afgifter, som flyselskaberne skal betale. Og her er der igen uenighed om, hvorvidt afgifterne skal lægges på

antal kilometer, mængden af CO2, der udledes, eller på brændstofforbruget.

Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i den uafhængige grønne tænketank Concito, er dog ikke i tvivl om, at den bedste vej at gå er at indføre CO2-afgifter på flybrændstof, hvis man vil begrænse flyenes klimabelastning. Helst internationalt, meget gerne i EU-regi og som minimum i Danmark.

“Det er jo CO2, der er problemet, og afgifter på CO2 ville give det bedste incitament for flyselskaberne til at forsøge

M

NATUR & MILJØ

10

02 : 2019

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

HENRIK GUDMUNDSSON SENIORKONSULENT I CONCITO

Det er i hvert fald påfaldende, hvor passive danske beslutningstagere er over for den voksende udfordring fra f lytrafikken og vores markante bidrag til at forstærke problemet.

længere på literen.

De Radikale læner sig op af Concitos anbefaling og går

at nedbringe deres CO2-udslip ved f.eks. at vælge mere klimavenlige brændstoftyper og mere energieffektive fly.

Jo tydeligere, man beskatter det objekt, man har noget imod, des mere effektivt vil det være,” siger han.

Stefan Gösling, professor i bæredygtig turisme på Lunds Universitet, mener, at passagerafgifter vil have den samme effekt, fordi de mest forurenende flyture bliver de dyreste, og det vil give selskaberne et incitament til at investere i mere bæredygtige flyvninger.

ind for en afgift pr. ton CO2, som fly, der flyver ud af Danmark, udleder.

“Vi mener, det er en model, som er langt mere målrettet end passagerafgifter, og det vil give flyselskaberne et incitament til både at vælge mere bæredygtige brændstoffer og investere i ’grønnere’ fly,” siger partiets klimaordfører, Ida Auken, der oplyser, at partiet samtidig presser på for at få en CO2-afgift i EU-regi.

FLYBRANCHEN RYKKER SIG I DANMARK. Flere af vores nabolande, herunder Sverige, Norge og Tyskland, har da også KLIMA IKKE EN DEL AF REGERINGENS LUFTFARTSSTRATEGI. Ifølindført forskellige former for passagerafgifter på flyrejge Henrik Gudmundsson burde der dog være langt større ser, men effekten har indtil videre politisk bevågenhed omkring proværet svær at måle. I Danmark er blemet: der ikke flertal for at indføre pas“Det er i hvert fald påfaldende, KLIMAKOMPENSATION I EU Nogle flyselskaber klimakompenserer i sagerafgifter. Enhedslisten, SF, de hvor passive danske beslutningsdag for en del af deres CO2-udledning, radikale og Alternativet går ind for tagere er over for den voksende men fra 2020 skal alle flyselskaberne for lignende regulering. De øvrige udfordring fra flytrafikken og voi EU klimakompensere for den del af partier mener, at afgifterne enten res markante bidrag til at forstærderes CO2-udledning, der overstiger vil være så lave, at de ikke har noke problemet,” siger han og peger det, de udleder i 2019. SAS begyndte for nogle år siden at klimakompensere gen effekt på klimaet eller så høje, på, at klima ikke er nævnt med for alle deres ungdomsrejser, og nu har at de rammer socialt skævt. et ord i regeringens seneste luftde besluttet også at gøre det for deres I Venstre mener man, at flybranfartsstrategi fra 2017.

Eurobonus-billetter, som udgør omkring chen i stedet bør reguleres i EU-reMen trods manglende politisk 30 procent af deres kunder. I Danmark gi og allerhelst internationalt genhandling, peger udviklingen på er man desuden blevet enige om at klimakompensere for al indenrigsflyvning. nem FN’s luftfartsorganisation for nogle områder i den rigtige retikke at svække konkurrenceevnen ning. Eksempelvis er det relatifor dansk luftfart. Ifølge partiets ve brændstofforbrug og dermed klima- og energiordfører Thomas Danielsen vil partiet CO2-udslip fra fly ifølge flyselskabernes internationale sammenslutning, IATA, reduceret med 14 procent over de derudover arbejde for at give flyselskaberne et incitament seneste 10 år alene takket være nye og mere brændstofeftil at tanke mere miljørigtigt brændstof i danske lufthavne, fektive fly. Der er i FN-regi taget initiativ til at begrænse efterhånden som de mere bæredygtige brændstoffer bliver flyenes CO2-udledninger ved at pålægge dem at klimatilgængelige. Også Socialdemokratiet går ind for, at regukompensere for en del af udledningen. Og inden for EU leringen skal være europæisk og international. er flyvning omfattet at EU’s kvotesystem, som pålægger “Vi synes ikke, passagerafgifter er det rigtige redskab, flyselskaberne at købe CO2-kvoter. men det betyder ikke, at vi ingenting skal gøre,” siger “Og de rykker sig i flybranchen herhjemme. De kan se, partiets klimaordfører, Jens Joel, der gerne vil diskutere at de er nødt til at forholde sig til det. Men der er alligevel både regulering og partnerskaber i Danmark for at presse meget langt til, at vi får bugt med problemet,” siger Henflybranchen til at blive mere klimavenlig eksempelvis ved rik Gudmundsson. at bruge bæredygtige brændstoffer og arbejde på at flyve NATUR & MILJØ

11

02 : 2019

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

ULIGE KONKURRENCE MELLEM TOG OG FLY

En togtur udleder 5-10 gange mindre CO2 end en tur med fly. Men hvis du har overvejet at skifte flyet ud med tog, har du måske spurgt dig selv, hvorfor det er blevet så meget dyrere – og mere besværligt – at blive på jorden end at rejse gennem luften. Her kommer et par bud. n hurtig søgning på rejsesiden Momondo viser, at det er muligt at få en returbillet med fly København-Athen for to voksne og to børn til 3750,kroner en tilfældig uge i maj måned 2019*. En tilsvarende søgning på DSB’s hjemmeside lader sig ikke gøre.

Athen er ikke blandt de destinationer, som DSB betjener. Til gengæld kan man købe en togbillet til f.eks. Wien.

Men turen tager godt 18 timer og koster i alt 4734,- kroner. Er børnene over 12, ryger prisen op over 10.000 kroner. Den billigste tilsvarende tur med fly koster ifølge Momondo 726 kroner*, og selve flyveturen tager en time og tre kvarter.

Det er ikke overraskende, at de fleste danskere foretrækker fly frem for tog. En Megafon-undersøgelse fra sidste år viste, at kun fire procent vælger toget, når de skal rejse til udlandet. At toget sjældent kan kon-

E

kurrere med fly på rejsetid, siger sig selv. Men hvorfor det er blevet så meget dyrere at vælge tog frem for fly?

INGEN AFGIFTER PÅ BRÆNDSTOF. Konkurrencen på flyrejser er benhård. Det er med til at presse priserne på mange flyrejser i bund. Desuden er flybranchen fritaget for afgifter på brændstof.

Hertil kommer ifølge underdirektør i DSB, Aske Mastrup Wieth-Knudsen, at togene har besværligheder med infrastruktur, sporarbejde i flere lande, uens plads på sporene, forskellige skinnenet og signal- og radiosystemer og så videre. ”Og prøv at lave en søgning på en returbillet med toget til Hamborg.

Den kan du få for 460,- kroner hos DSB. Hvis du søger på en tilsvarende rejse med fly lige nu, koster den nok 5000,- kroner,” lyder det fra Aske Mastrup Wieth-Knudsen.

Vi tager ham på ordet og tjekker

NATUR & MILJØ

12

02 : 2019

lynhurtigt efter. Hamborg tur-retur en tilfældig dag i april koster 1910,kroner inkl. pladsbilletter for to børn og to voksne, mens man skal af med 6472,- for tilsvarende flybilletter ifølge Momondo.

BESVÆRLIGT AT BESTILLE . Aske Mastrup Wieth-Knudsen ser gerne, at der kommer en onlinetjeneste a la Momondo for togrejser, så det kan blive nemmere for passagererne at købe togbillet til udlandet. Men det vil kræve et mere omfattende billetsamarbejde mellem de europæiske lande, end der eksisterer i dag, mener han. ”En del europæiske lande er ikke så nemme at få lavet billetaftaler med. Men der er ingen tvivl om, at flere billetsamarbejder ville gøre det muligt for os at sælge til flere destinationer, og det vil samtidig gøre det nemmere for folk at bestille billetterne hjemmefra. Så det er den vej vi

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

HØJHASTIGHEDSTOG HURTIGERE END FLY Ifølge hjemmesiden Omio. com, hvor det er muligt at søge efter rejser med både tog, bus og fly mellem tusindvis af byer i Europa, kan en togrejse i visse tilfælde gøres hurtigere end en flyrejse. Det gælder især på

strækninger mellem storbyer med højhastighedstog. For eksempel London-Paris eller Paris-Bruxelles. Ofte er det også billigere. Søger man eksempelvis på en rejse mellem Paris og Bruxelles, tager toget halvanden time.

Samme strækning med fly kan gøres på 55 minutter, men hertil skal lægges transport til og fra lufthavnen samt ventetid i lufthavnen, så samlet set kommer flyrejsen hurtigt op på mere end tre timer.

10 GODE RÅD

REJS OG FLYV MED OMTANKE kigger, og vi er blandt andet i dialog med Sverige, Frankrig og Italien,” siger han.

Men det gør stadig ikke togene til et reelt alternativ til fly, mener Poul Kattler, aktivt medlem af netværket Back-on-Track.eu, der arbejder for

NATTOG. Planlægningen af togturen

bedre europæisk togtrafik. Han er til gengæld sikker på, at gode nattogsforbindelser også fra Danmark vil gøre en forskel: ”Erfaringer i Europa siger, at køretider i dagtimerne over fire timer ikke er attraktive. Det svarer nogenlunde til den køretid, vi får til Hamborg fra december 2019. Så med tog i dagtimerne er det kun de færreste, der når ret langt ned i Europa. Destinationer som Paris, Zürich, London og Wien i dagtimerne er urealistiske. Så kan man selvfølgelig rejse til Hamborg med sidste dagtog fra Danmark og skifte til nattog. Men nattogene fra Hamborg er ofte udsolgte. Og det er ubekvemt at skulle skifte tog ud på aftenen, hvor børnene skulle være i seng. Samtidig er det nervepirrende, om man finder den rigtige forbindelse. Og så tager det tid. Ekstra tid. Det synes jeg, vi skal være fri for,” siger Poul Kattler, der peger på, at de østrigske baner (ÖBB) kan lave en sund forretning ud af at køre nattog. ”Så når vi og svenskerne har kunderne, så skal DSB og ÖBB selvfølgelig levere et tidsvarende produkt, så vi fremover kan rejse langt ud i Europa med tog og ikke med fly.” *Beregningerne er foretaget en tilfældig dag i april og er udtryk for, hvad en billet kostede, hvis man bestilte den på netop det tidspunkt.

Natur og Miljø kan derfor ikke tage ansvar for de oplyste priser, som kan have ændret sig siden.

ned gennem Europa bliver også besværliggjort af, at der ikke længere kører nattog i Danmark. Det stoppede i 2014. I Sverige har man netop afsat 50 mio. kroner til at undersøge muligheden for at genoplive de svenske nattog til resten af Europa, men i Danmark er der ingen planer om at følge i svenskernes fodspor, lyder det fra Aske Mastrup Wieth-Knudsen: ”Der var meget stort underskud på de danske nattog, og materiellet var nedslidt, så der skulle investeres meget i det. Nattog er også relativt dyrt – der skal redes op og gøres rent, og der er langt færre pladser, fordi folk skal kunne ligge ned. Endelig kan toget kun køre om natten – det skal holde stille hele dagen, når det når frem, og kan først køre tilbage om aftenen,” forklarer Aske Mastrup Wieth-Knudsen, der i stedet anbefaler, at man udnytter, at DSB er ’superkonkurrencedygtige’ på strækningen til Hamborg med to til fire daglige afgange fra hhv. København og Aarhus. Hamborg er nemlig en hub-station – dvs. en station med mange forbindelser til en stor del af Europas øvrige byer – herunder med nattog. Det er relativt nemt eksempelvis via Deutche Bahns hjemmeside at bestille billetter videre ud i Europa.

Aske Mastrup Wieth-Knudsen oplyser samtidig, at DSB er i gang med at indkøbe nye tog til strækningen for at ”løfte den internationale trafik”.

NATUR & MILJØ

13

02 : 2019

1 BLIV ’FLEXI-FLYER’.

Tænk alternativt, når du planlægger din ferie. Hold ferie i Danmark eller et af vores nabolande, som nemt kan nås med tog eller bus.

2 FLYV TIL NÆRE DESTINATIONER. De lange distancer til for eksempel Thailand trækker hårde veksler på CO2-regnskabet. Thailand tur/retur udleder omkring fem ton CO2.

3 UNDGÅ MELLEMLANDINGER. Hvis du skal flyve langt, så vælg direkte fly. Hver gang flyet letter og lander, udleder det nemlig mere CO2, end når det først er i luften.

4 VÆLG BRÆNDSTOFEFFEKTIVE FLY. Der er stor forskel på, hvor meget CO2 det enkelte fly udleder. Gamle fly udleder mere CO2 end nye fly.

5 UNDLAD AT FLYVE PÅ BUSINESSCLASS. Når du flyver på første klasse eller businessclass optager du selvsagt mere plads. Dermed bliver den enkeltes CO2-udledning større.

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

6 BO OG LEV BÆREDYGTIGT PÅ DIN FERIE. Vælg camping, små hostels, Bed & Breakfast eller privat indlogering.

Hvis du vælger hotel, så gå efter ’grønne hoteller’.

7 GÅ EFTER BÆREDYGTIG OG ANSVARLIG TURISME. Turisme udgør globalt set et enormt miljø- og klimaproblem, men flere i rejsebranchen slår sig op på bæredygtig turisme.

8 STØT GRØNNE ORGANISATIONER Giv penge til en organisation, der arbejder for at begrænse CO2 ved f.eks. at plante træer eller støtte bæredygtige projekter i ulandene.

FLERE VÆLGER INTERRAIL

9 SPIS LOKALT, SPIS GRØNT. Klimaregel nummer ét hvis du gerne vil leve mere bæredygtig: Spis mindre kød og gå efter lokalt fremstillede råvarer.

10 LEJ CYKLER OG TAG BUSSEN. Vælg de mindst klimabelastende transportformer. Mange steder kan man i dag leje cykler, og benytter du lokale tog og busser får du helt sikkert en anderledes rejseoplevelse, end når du kører i egen bil.

vis du er parat til at bruge lidt tid på at planlægge din rejse og er indstillet på, at selve rejsen er en del af ferien, kan Interrail være et godt alternativ til flyrejser. Interrail blev lanceret i 1972 som et tilbud til unge under 22 år. I 1993 blev det udvidet til at omfatte alle aldersgrupper, og voksne kan have to børn under 12 år med gratis. Rejseformen havde sin storhedstid i 1980’erne og frem til starten af 1990’erne, hvor billige flybilletter og bedre muligheder for at rejse uden for Europa trængte Interrail i baggrunden. Nu er udviklingen ved at vende. De seneste tre år er der kom-

H

NATUR & MILJØ

14

02 : 2019

met gang i salget af Interrail-billetter igen, fortæller underdirektør i DSB, Aske Mastrup Wieth-Knudsen. ”Vores forventning er, at 2019 bliver året, hvor endnu flere drager ud i Europa med rygsæk og Interrail-kort,” siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen og tilføjer: ”Planlægger man at rejse mellem flere byer, tjener det sig hurtigt hjem at købe et Interrail-kort frem for at flyve.”

Toget standser oftes midt i en by.

Man skal ikke bruge tid på transport til og fra lufthavnen. Endelig kan brug af sovevogn på nogle strækninger spare hotelovernatninger.

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

FIND DIN TOGREJSE HER: Ud over dsb.dk/udland er her et par gode links til din kommende togrejse: SILVERTRAY.COM EURAIL.COM BAHN.COM

siger hun.

Beslutningen har ført til mange anderledes rejseoplevelser for hende selv, hendes mand og parrets to børn. Den første ferie efter topmødet tilbragte de i Sydfrankrig, hvor de rejste til med tog. Siden har de været i Marokko tre gange. Først med tog til Algeciras i Spanien via Köln, Paris og Madrid og med skib til Tanger. ”Det var dengang, der stadig var nattog,” indskyder Jennie Kaae Ferrara.

”VI HAR HAFT MANGE VIRKELIG FEDE TURE MED TOG” Beslutningen om ikke at flyve har blandt andet ført Jennie Kaae Ferrara og familien tre gange til Marokko med tog og skib.

Det lå ikke i kortene, at Jennie Kaae Ferrara skulle holde op med at flyve. Med en far, der var pilot og en mor, der var stewardesse, fik Jennie nærmest flybrændstof ind med modermælken. Og hun elsker faktisk at flyve.

Alligevel besluttede hun for 12 år siden, at hun ikke længere ville opleve verden fra luften, hvis hun overhovedet kan undgå det.

Beslutningen blev truffet i kølvandet på klimatopmødet på Bali i 2007. Mødet åbnede for alvor Jennie Kaae Ferraras øjne for klimasituationens alvor. Det affødte med hendes egne ord, at hun fik ’et nedbrud’, og straks efter topmødet gik hun derfor i gang med at undersøge, hvad hun selv kunne gøre for at bidrage til at mindske den globale opvarmning. ”Jeg kunne se, at det at flyve betyder rigtig meget – så med min baggrund havde jeg ligesom opbrugt min kvote på det område,”

MERE OM INTERRAIL-KORTET GLOBAL INTERRAIL PASS

I dag findes flere typer Interrail-kort, og du kan vælge mellem at rejse i 5, 7, 15 eller 22 dage eller 1, 2 eller 3 måneder.

Du kan vælge et One Country Pass, hvis du kun ønsker at besøge ét enkelt land.

Global Interrail-pass giver mulighed for at rejse i op til 31 europæiske lande. Du køber Interrail-kort online på dsb.dk/ udland. I 2016 blev der i alt solgt 5319 interrailkort i Danmark, og i 2018 var tallet steget til 9591, hvilket dog er et godt stykke fra de ca. 30.000 kort, der blev langet over disken hos DSB i begyndelsen af 1980’erne.

NATUR & MILJØ

15

02 : 2019

Flybilletterne er for billige Familien har også været i Scotland flere gange med tog og skib. Men det er ikke, fordi de tager på lange udlandsrejser hvert år. Slet ikke, understreger Jennie Kaae Ferrara, der fortæller, at familien også har en campingvogn på Bornholm, hvor de tilbringer meget tid. Kun én gang i de 12 år, der er gået, har hun fløjet. Det var da hendes mor fyldte 70 og inviterede til fødselsdag i Texas, USA. Her forsøgte hun faktisk at finde alternativer uden held. ”Vi har haft mange virkelig fede ture med tog, hvor vi har spillet spil og set film. Specielt nattoget er noget af det fedeste. Og vi har fået mange oplevelser, vi ellers ikke ville have fået. Min store dreng synes, det er lidt sejt og elsker de rejser, vi har været på, fordi vi oplever så meget. Han er superglad og tilfreds, fordi han bliver mættet åndsmæssigt.”

På spørgsmålet, om det ikke bliver nogle meget dyre rejser, svarer Jennie Kaae Ferrara promte: ”Jo, men det er ikke togrejserne, der er for dyre. Det er flybilletterne, der er alt for billige! Selvfølgelig skal det koste noget at rejse.

Og det er jo forskellige prioriteringer. Nogle tager på mange korte storbyferier. Henover et år kan det nemt bliver til fem-seks flyture.

Det er måske et greb i lommen hver gang, men hvis de i stedet brugte pengene på én lang togtur, ville det nok blive det samme,” siger Jennie Kaae Ferrara, der oplever, at flere af hendes venner er begyndt at flyve mindre og at se mere på Danmark som feriemål.

Hendes mand, der er journalist, flyver stadig en gang imellem, men han respekterer Jennie Kaae Ferraras beslutning, som har inspireret ham til at gå i gang med at skrive en bog med titlen ’Da min kone holde op med at flyve’.

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

KLIMADEBATTEN SÆTTER VORES FERIER I NYT LYS På en god dag kan vi flyve til London for under 100 kr. Det har gjort flyrejser til noget, alle i princippet har råd til. Men er det lige meget, hvortil og hvordan vi rejser? Med stigende klimabevidsthed er det en debat, der sandsynligvis vil blive mere fremherskende.

ennesker er altid rejst ud i verden for at opleve det fremmede og blive klogere på både sig selv og andre kulturer.

Før i tiden var det at rejse dog primært forbeholdt de få. I 1965 var det stadig kun én ud af tre danskere, der havde været uden for landets grænser. Charterturismens indtog fik flere og flere danskere til at sætte sig i et fly. At rejse er blevet en del af mange danskeres identitet. Vi viser, hvem vi er, ved at fortælle om vores rejser – ved middagsselskaber, på jobbet og på sociale medier – uden skelen til, hvor meget CO2 vi har været med til at udlede. Med den stigende bevidsthed om konsekvenserne af vores rejseaktivitet melder der sig et helt naturligt spørgsmål. Er det nødvendigt med alle de flyrejser? Og kan nogle rejser bedre forsvares end andre?

AT LÆRE ANDRE NOGET. Bjørn Harvig,

M

BEVÆGELSE I GANG. Ifølge lektor og tu-

rismeforsker Bodil Stilling Blichfeldt fra Syddansk Universitet er der ikke noget nyt i at rangordne rejser. Masseturisme har længe været forbundet med lavstatus, fortæller hun. Personlig synes hun dog ikke, det giver mening at tale om, at nogle flyrejser er mere legitime end andre. Heller ikke i et klimaperspektiv: ”Jeg synes, det kommer helt an på, hvad den enkelte får ud af det. Ferier skal gøre noget forskelligt for

os. Mange siger, at når man tager på chartertur, får man ikke noget med hjem. Men det synes jeg ikke er rigtigt. Man får måske mere overskud og flere ressourcer,” siger Bodil Stilling Blichfeldt, der i øvrigt oplever, at der allerede er ved at ske en lille ændring i vores syn på ferier som følge af klimadebatten: ”I en årrække har det været sådan, at det at blive hjemme i Danmark var nederst i feriehierarkiet. Men det er ved at ændre sig. Nu udstråler det næsten lidt status. Så jeg ser en bevægelse mod mere individuel stillingtagen og ansvarlighed,” siger Bodil Stilling Blichfeldt.

NATUR & MILJØ

16

02 : 2019

formand for Eventyrernes Klub, vil nødig dømme nogen for deres valg af rejser. Men hvis vi blev tvunget til at prioritere vores rejser på grund af klimaet, mener han alligevel, at nogle rejser bedre kan forsvares end andre: ”Jeg synes faktisk, der er nogle, som er mere i deres gode ret til at flyve end andre. Journalister og fotografer, der tager ud for at dække en konflikt. Menneskerettighedsfolk.

Politikere og alle andre, som har et formål, der rækker ud over dem selv.

Det har for mig større værdi end en, der rejser på badeferie,” siger globetrotteren. For Bjørn Harvig er det vigtigste ved at rejse mødet med andre mennesker – ”så er det ligegyldigt, om det er i Polen eller Japan” – og det at lære noget, som han kan give videre, når han kommer hjem. ”Det er for mig essensen af eventyret. Ellers er det ikke et eventyr for andre end en selv. Men jeg vil aldrig sige, at folk ikke bør tage på tre ugers ferie til et resort i Thailand.

Hvis de gør det, må det jo være vigtigt for dem. Det kan godt være, man er blevet mere glad efter tre uger i Thailand, men det giver jo ikke andre så meget. I stedet for at spørge folk: Hvorfor flyver du, vil jeg meget hellere fortælle dem, at det giver en langt federe rejse at rejse langsomt.

TEM A FLY R EJSER OG K LIM A

det økologiske mejeri NATURMÆLK

35 landmænd står bag Naturmælk.

Familiegårdene med de tilsammen ca.4200 køer drives meget forskelligt.

4 gårde er biodynamisk drevet, andre 7 gårde har udelukkende jerseykøer, og 3 gårde drives med hø-fodring året rundt. Landmændene laver 9 forskellige typer mælk.

Fælles er, at alle landmænd planter 7 urter i deres marker - og alle er ægte økologer; både med hjernen og hjertet.

Mælken leveres dagligt til mejeriet, hvor 75 medarbejdere sikrer, at mælken fortsat får en skånsom behandling.

365 dage om året kommer mælken ind på mejeriet - og 365 dage om året forlader en bred række produkter mejeriet.

Nogle processer tager ganske enkelt lang tid, men det er iorden at ting tager sin tid. Umage og smag hænger nu engang sammen.

NATUR & MILJØ

17

02 : 2019

340 produkter fremstilles under de sønderjyske himmelstrøg, hvor Naturmælk ligger.

Smør, yoghurt, ost og mælk produceres på mejeriet. Nogle er laktosefri. Andre biodynamiske. Nogle er mærket med Dyrenes Beskyttelse. Og alle produkter er økologiske.

Variationen findes i de mange forskellige smagsnuancer, og i den struktur, der varierer med årstiden.

INTERVIEW HENRIK BERTELSEN

NATUR & MILJØ

18

02 : 2019

INTERVIEW HENRIK BERTELSEN

GIT TE H O LT ZE NIEL S ÅG E S KOV BO

“JEG ER JO IKKE EN HELT ALMINDELIG LANDMAND” 53-årige Henrik Bertelsen er den sjældne kombination af landmand og naturforkæmper samt medlem af Radikale Venstre. Det har givet ham rollen som fremmed fugl i alle reder, men det har han det fint med, for bevæbnet med fakta kæmper han på alle fronter for det, han tror på. Og at der er plads til både landbrug og naturbeskyttelse i Danmark, tror han fuldt og fast på.

NATUR & MILJØ

19

02 : 2019

INTERVIEW HENRIK BERTELSEN

AN MAN SIDDE I BESTYRELSEN FOR LANDBRUG & FØDEVARER og sige, at det er en

god idé at braklægge landbrugsjord for at give mere plads til den gode gamle danske natur? Og kan man som hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre højlydt ytre, at partiet er galt på den, når det vil indhegne naturområder?

53-årige Henrik Bertelsen kan godt. Det gør han i hvert fald. Og at det indimellem betyder, at han er skydeskive for mere eller mindre venlige drillerier fra henholdsvis landbrugets og naturforkæmpernes hold, tager han med ophøjet ro.

“Jeg er noget radikal i bestyrelsen hos Landbrug & Fødevarer, og omvendt opfattes jeg som lidt til en side hos De Radikale. Jeg har det fint med den rolle. Mit udgangspunkt er altid at sige, hvad jeg mener, ikke at sige, hvad henholdsvis landbruget eller De Radikale mener. Og hvis ikke jeg har en ordentlig viden på området, så siger jeg ikke noget. For den eneste måde at blive respekteret på er at holde sig til det, man ved noget om,” siger Henrik Bertelsen.

At Henrik Bertelsen ved så meget om både landbrug og natur, at han trods sin status som fuglen, der kommer med en anden indgangsvinkel end resten af flokken, er respekteret, kan man blandt andet aflæse af den håndfuld tunge tillidshverv, han er blevet valgt til. Formand for Familielandbruget i Sydjylland. Bestyrelsesmedlem i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer og næstformand i en af sektionerne i samme

organisation. Næstformand i Vildtforvaltningsrådet. Og medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre.

Det lå ellers slet ikke i kortene, da Henrik Bertelsen var ung, at han en dag skulle skrive den slags på sit CV. Da han forlod Vejen Gymnasium med sin studenterhue, var det efter tre år, der – som han lunt formulerer det – var så sjove, at de ikke gav ham verdens højeste gennemsnit.

Han festede og brugte sin fritid på at sætte knallerter i stand, som han solgte, og brugte så fortjenesten på at tage på stop til Italien. Hvad han ville med sin fremtid, havde han ingen idé om, så det var lidt et tilfælde, at han en dag blev grebet af en reklame i avisen for flyvelederuddannelsen.

“Jeg anede ikke, hvad det gik ud på.

Jeg tænkte bare, at DET lød spændende,” siger han med et skævt smil.

Henrik Bertelsen søgte og kom ind på den prestigefyldte uddannelse som en af bare et par håndfulde ud af godt 800 ansøgere, men efter ikke engang et år stoppede han.

“Jeg fandt ud af, at flyveledere ikke er sådan nogle, der sidder oppe i et tårn og kigger på fly, de sidder i en kælder og kigger på skærme, og det var ikke mig. Jeg trængte til at se himlen. Og til at gøre noget, hvor man selv tager nogle beslutninger og ikke bare gør det, man har lært, sådan som jobbet som flyveleder fungerer. Og så ville jeg lave noget, jeg havde lyst til,” erkender han.

Han forlod uddannelsen i København og vendte hjem til Vejen og Anne-Marie, som han havde mødt i den lokale ungdomsskole og dannet par med, siden han var 17, og Henrik Bertelsen begyndte at arbejde for sin far på gården Stavnsbjerg.

“Uden at jeg kan huske det, var det nok det, jeg havde lyst til på det tidspunkt,” siger Henrik Bertelsen.

Samtidig begyndte han på landbrugsskolen, så det næste naturlige skridt var at overtage gården og driften. Det gjorde han med et boligbytte i 1994, hvor forældrene overtog Henrik og Anne-Maries ejendom i nærheden, og de to flyttede ind på Stavnsbjerg, hvor de stadig bor.

NATUR & MILJØ

20

02 : 2019

Henrik Bertelsens far kom i årene efter hver dag cyklende de 900 meter fra sit nye hjem for at hjælpe sin søn med blandt andet at passe gårdens 50 køer. Og han var ikke bare en hjælp og en gave for sine børnebørn, der begejstret sprang ham i møde, men også en inspiration for Henrik Bertelsen, der som det første, efter at han havde overtaget gården, meldte sig ind i Familielandbruget.

“Min far og også min mor har altid ment, at det var vigtigt at bakke op om dem, der forsøger at varetage ens interesser. Det mente jeg også, så jeg meldte mig ind og mødte op til generalforsamlingen. Og blev valgt ind i bestyrelsen,” siger han. Året efter blev han valgt som formand. Og så fulgte ret hurtigt øvrige tillidshverv i Familielandbruget og senere Landbrug & Fødevarer, og inden længe var Henrik Bertelsens kalender spækket med møder. Mange af dem langt fra gården i Vejen.

“I en 5-6 år holdt jeg ikke en eneste fridag. Ud over at rende til møder malkede jeg køer hver eneste dag, og dengang spekulerede jeg ikke så meget over det, for jeg var jo ung og stærk, og de køer var lige uden for døren,” siger han.

Efterhånden blev tiden til at malke dog knap, for møderne havde vokset sig til noget nær en fuldtidsstilling.

Blandt andet takket være en plads i Miljøstyrelsens Vildtforvaltningsråd - en post, Henrik Bertelsen fik som repræsentant for landbruget, og fordi han havde haft jagttegn, siden han var 15, og vidste noget om jagt. Og så, i 2004, opstod et vendepunkt.

“Jeg havde besøg af en konsulent, der opfordrede mig til at søge et MVJ-tilskud, man kunne få for at ekstensivere jord. Satserne var blevet hævet, og konsulenten sagde, at jeg kunne da ikke tjene flere penge end ved at gå ind i de ordninger. Jeg kunne godt se, at hvis jeg gjorde det, kunne jeg slippe for malkekøer, som jeg ikke havde tid til, og i stedet bare have stude, som jeg allerede havde nogle stykker af, og som kunne afgræsse naturområderne,” siger Henrik Bertelsen.

INTERVIEW HENRIK BERTELSEN

Henrik Bertelsen er respekteret i både Landbrug & Fødevarer og hos partiet De Radikale Venstre blandt andet for at vide, hvad han taler om og for at sige, hvad han mener i klar tale.

Som sagt, så søgt, og i dag er cirka halvdelen af 120 hektar jord naturbeskyttet mose og Natura 2000-område, og cirka 50 hektar er dyrket under miljøordninger. Malkekøerne er for længst væk, og det, der dyrkes på de resterende arealer, er vinterfoder, majs, græs og korn til de knap 100 stude. Da han gik ind i ordningen i 2004, var hans primære incitament økonomi, men det ændrede sig til også at handle om noget andet.

“På et tidspunkt ændrede jeg holdning og begyndte at synes, at det med naturen var spændende i stedet for dyrene og at dyrke korn. Jeg bor jo herude, hvor så meget er Natura 2000-område, og har set, hvordan

der er kommet orkidéer i mine marker, fordi jeg har taget markerne ud af omdrift og de bare bliver afgræsset. Det, der driver mig, er at gøre en forskel – for mennesker, men også for naturen og miljøet, og jeg bliver glad, når jeg får positive kommentarer på et indlæg, jeg har givet på for eksempel en plantekongres om, hvad man kan gøre på sin ejendom for at skabe noget god natur, og når Økologi-Rådgivning Danmark spørger mig, om de må lægge noget af det, jeg siger, og nogle billeder ud på deres Facebookside for at appellere til, at andre skal tænke over, om de har nogle arealer, de kan lave noget med, ligesom jeg har gjort. Det gør mig da glad,” siger Henrik Bertelsen.

Og fortsætter: “Jeg synes også, vi har en forpligtelse til at gøre noget for klimaet, for jeg må indrømme, at det bekymrer mig mere og mere.”

Den forpligtelse har han selv taget temmelig bogstaveligt, for han tog for nogle år siden initiativ til et så-

NATUR & MILJØ

21

02 : 2019

kaldt lavbundsprojekt på sine jorder, da han opdagede, at de var udpeget som kulstofholdige.

Projektet går kort fortalt ud på at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af drift og hæve vandstanden, således at der tilføres mindre ilt og dermed udledes færre drivhusgasser.

Det er et omfattende projekt, som indtil videre har taget et par år i forundersøgelse og tidligst kan påbegyndes i 2020, hvis det bliver godkendt af staten og Henrik Bertelsen får lov til at gennemføre det. Og så skal der lægges nye rørledninger, graves afværgegrøfter og oven i det mingeleres rundt med blandt andet indviklede fosfor-regler, der efter Henrik Bertelsens mening ikke giver mening.

“Det har godt nok været en kamp, og det kommer til at tage syv år, det her, men jeg brænder for det, jeg VIL se noget højmose derude.”

At Henrik Bertelsen har gang i det projekt, betyder dog ikke, at han har

INTERVIEW HENRIK BERTELSEN

skiftet ståsted. Han er stadig først og fremmest landmand. Og en landmand, der også tænker i økonomi, for det er man nødt til, siger han.

“Jeg er bare en grøn landmand,” fortsætter han.

Dog uden at være økologisk, for det er Henrik Bertelsen ikke, og det er helt bevidst.

“Praktisk ville det være besværligt, fordi i al den gamle mosejord er mekanisk ukrudtsbekæmpelse fuldstændig umuligt, og rent miljømæssigt opnår jeg ikke noget ved det, blandt andet fordi jeg i forvejen kun sprøjter og gøder meget lidt og kun på 30 af mine 120 hektar. Og så synes jeg egentlig, at det, jeg allerede gør, er i orden,” siger Henrik Bertelsen.

Ud over at gøre alt for at gennemføre et lavbundsprojekt er Henrik Bertelsen noget for en landmand så sjældent som medlem af De Radikale Venstres hovedbestyrelse. På grund af partiets økonomiske politik og humanistiske menneskesyn, ikke af landbrugspolitiske årsager. Men han prøver da at lære dem noget om landbrug, som han siger.

“Og de lytter sgu til mig,” bemærker han med et lunt smil.

Hans egen tese om, hvorfor han blev valgt ind, er dels, at han ikke er bange for i klare vendinger at fortælle de øvrige medlemmer af partiet,

når de er galt på den, dels hans viden om landbruget.

“Når de kommer med et eller andet udspil, for eksempel at nu skal vi udtage en tredjedel af landbrugsjorden til natur, og jeg siger aaah, det er godt nok meget, og Landbrug & Fødevarer tordner om, hvor åndssvagt det er, og at det kommer til at tage 900 år med den finansiering, så prøver jeg at kigge på det og får det skruet sammen på en måde, jeg faktisk mener kan hænge sammen.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt han som både landmand og naturforkæmper mener, at der er plads til begge dele i Danmark, er hans svar lige så klart, som når han giver sin mening til kende i alt fra Vildtforvaltningsråd til bestyrelserne i Landbrug & Fødevarer.

“Ja. Det er der. Man er bare nødt til at skille tingene ad. Skæg for sig og snot for sig. Her vil vi have natur, her vil vi have landbrug, de her steder skal vi lade være, de her kan man dyrke på fuld skrald.”

Hvad der skal være hvad, skal bygge på fakta, for det er det, Henrik Bertelsen pejler efter. Han giver ikke meget for følelser – alt, hvad man gør, skal være baseret på viden.

Og har man den, kan man godt leve med de hug, man får for at være fremmed fugl.

NATUR & MILJØ

22

02 : 2019

HENRIK BERTELSEN BLÅ BOG • Født i 1966.

Opvokset i Vejen i Sydjylland.

• Har siden 1994 været uddannet landmand og drevet familiens gård Stavnsbjerg.

• Formand for Familielandbruget Sydvest.

• Næstformand i sektionen Familielandbruget under Landbrug & Fødevarer.

• Medlem af primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

• Medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre.

• Næstformand i Vildtforvaltningsrådet under Miljøstyrelsen.

• Har siden 2004 siddet som retsmedlem i Landsskatteretten.

• Gift med Anne-Marie og har børnene Elisabeth, Martin og Rasmus på henholdsvis 28, 25 og 22 år.

• Private interesser er blandt andet jagt, vinsamling og de to motorcykler – en Honda Goldwing 1800 og en Honda VT 750 Shadow Spirit.

INTERVIEW HENRIK BERTELSEN

Vandreferier med Viktors Farmor Vores vandreferier kombinerer vandring i meget natursmukke omgivelser med kulturelle, arkæologiske, historiske og gastronomiske oplevelser. En Viktors Farmor vandreferie er med andre ord mere end blot vandring.

Den har også et kulturelt indhold, ofte går den gennem mindre besøgte egne, og den giver et enestående indblik i lokalbefolkningens levevis. Vi spiser os mætte i den lokale, godt tilberedte mad.

Nepal – Kultur- og vandreferie

Kina – vandreferie på Muren

Fascinerende nepalesiske og tibetanske kulturer i et af verdens smukkeste bjergområder. Rejsen kombinerer det bedste af Kathmandu-dalens kulturelle seværdigheder med syv dages let til moderat vandring. Vi bor på lokale bjerghoteller og i hyggelige homestays og får nærkontakt med landbefolkningen.

14 dage • helpension • 18.900 kr • Afrejse: 21. oktober til 3. november

Den Kinesiske Mur løber gennem tørre ørkener og over smukke og høje bjerge. Vi går på og langs med Muren i bjergrige egne nord for Beijing og ud til Det Gule Hav. Vandringerne giver indblik i et enestående stykke kultur og historie. Besøg på Den Himmelske Fredsplads og i Den Forbudte by. max 15 deltagere.

14 dage • helpension • 18.900 kr • Afrejse: 19. september til 2. oktober

Spanien – Segovias naturparker

På vulkaner i Italien

Smuk natur og charmerende middelalderlandsbyer i Segovias naturparker i det centrale Spanien. Vi træder ældgamle stier i Guadarrama-bjergene. Eg, enebær og nåleskov veksler med korn- og solsikkemarker. Specielt udvalgte og autentiske mindre hoteller i rustik castiliansk stil. Med byvandring i Segovia. max 16 deltagere.

8 dage • helpension • 13.500 kr • Afrejse: 12. til 19. oktober Rundrejser med dansk rejseleder Små grupper: Max 12 til 16 deltagere 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

NATUR & MILJØ

De enkelte vandringer har en længde, så man kan være med, hvis man er i almindelig god form og vant til traveture. Alle vandreferierne er med overskuelige grupper.

De fleste på 12-16 deltagere.

Der er 3 aktive vulkaner i Italien, og på rejsen bestiger vi dem alle!

Vi besøger Pompeji, inden vi går op til 1000 meters højde på Vesuv.

På Stromboli nord for Sicilien bestiger vi vulkanen, som er den mest aktive i Europa. En færge bringer os til Sicilien og til Etna, som vi selvfølgeligt også skal til toppen af.

8 dage • halvpension • 13.900 kr • Afrejse: 15. til 22. september

23

02 : 2019

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

ÅRSTIDENS FOTO

GODT FOTO I DÅRLIGT VEJR Der er ikke så mange steder, hvor dårligt vejr faktisk er en god ting for landskabsfotografering.

Klitmøller, også kaldet Cold Hawaii, er sådan et sted. Roligt og solrigt vejr giver en ret kedelig og mindre attraktiv kystfotografering, mens stormfulde og blæsende forhold bringer mere intensitet til landskabet og gør det mere interessant. En sådan dynamik giver også plads til eksperimentering med kameraet.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på 100 ord.

Deadline for indsendelse er 15. juli.

NATUR & MILJØ

24

02 : 2019

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

25

02 : 2019

&

C ATA LIN TIBU LE AC

NATURPORTR ÆT RØRDRUM

NATUR & MILJØ

26

02 : 2019

NATURPORTR ÆT RØRDRUM

&

JA N S KRIV ER

RØRSKOVENES BRØLENDE SPØJSE SPØGELSE På stille nætter med tågedis kan rørdrummens stemme høres over lavt, sumpet land på 3-4 kilometers afstand. Engang troede folk, at lyden stammede fra åmandens køer, der brølede af længsel efter at komme på land. Og i Nordjylland mente man, at stemmen i natten kom fra et genfærd af en ondskabsfuld herremand. I dag er der kastet lys over rørdrummens skjulte liv i sumpene af tagrør. Nu finder vi rørdrummen mere spøjs end spøgende.

aftes, da tågen sænkede sig og mættede natteluften over rørskovenes lave land med bittesmå vanddråber, begyndte brølene. Mens mørket sænkede sig, tog lyden til i styrke. Disens dråber transmitterede brølene klart og tydeligt i naturens langbølgeradio. Rørdrummen var i gang med sin sang, der hverken skal skabe frygt eller fryd, men såmænd bare på jordnært plan fortælle artsfæller, at et territorium er optaget. Lyden minder om den, der opstår, hvis man puster kraftigt ned i en tom vinflaske.

I

BASSEN I SUMPFUGLENES KOR. På denne årstid, da fuglesan-

gen er på sit højeste overalt i den danske natur, tager rørdrummen sig af bassen i koret af sumpfugle. Den lægger en solid grundstemning i vådområder med rørskov. Særligt i skumringen og lige før daggry lyder dens stemme.

Rørdrummen er en af de mest spøjse fugle i den danske natur. Den er lavet af det stof, som myter og magi i det

Allerede i slutningen af februar kan man høre rørdrummens pauken i de danske rørskove. Sangen kulminerer i maj, og inden midten af juni er koncerten som regel forbi. Når rørdrumhannen pauker, bruger den normalt tre paukeslag efterfulgt af en længere pause. Men det sker, at den slår fire paukeslag an og sjældent fem.

fri er gjort af. Og fantasien har alle dage været rørdrummens følgesvend, for man ser den sjældent, selvom man fra marts til midt i juni kan høre dens hule brøl fra uvejsomme skove af tagrør, moser og søer med rig bredvegetation over det meste af landet. Da pauker rørdrummen, siger man.

MILDE VINTRE BANER VEJEN. “De seneste 30-40 år er rørdrummen blevet mere almindelig, og i særligt frugtbare år yngler måske op imod 1.000 par i de større danske vådområder,” siger Poul Hald-Mortensen.

Flere faktorer skal i spil for at forklare fremgangen for de paukende rørdrummer. “Et stigende antal milde vintre de senere årtier har øget overlevelsen, da hovedparten af de danske rørdrummer er standfugle. Vi har tidligere set, at en streng vinter med langvarigt isdække kan få ynglebestanden til at gå voldsomt tilbage. For eksempel reducerede den hårde isvinter 1995/1996 bestanden af paukende rørdrummer i Vejlerne fra cirka 100 i 1995 til 40 året efter,” fortæller biologen.

JAGTFREDNING GAV FREMGANG. Vejlernes cirka 2.000 hek-tar

med våde rørskove er Danmarks vigtigste yngleområde for rørdrummen. Ja, måske er landet mellem hav og fjord i Hanherred det allervigtigste terræn for rørskovens skjulte hejre i hele Skandinavien. Også EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, der trådte i kraft i 1981, har haft en gunstig virkning på rørdrummens bestand.

“Rørdrummen har ganske vist været totalfredet siden NATUR & MILJØ

27

02 : 2019

NATURPORTR ÆT RØRDRUM

Styrkeprøven mellem rørskovens brunstribede hejre og dens grå og noget større slægtning endte i fiskehejrens favør.

Rørdrummen fortrak, inden det kom til korporligheder og blodsudgydelser.

LUPTATES SIMPOREICTAS

KAMPEN OM VANDET Når mosen er tom, bides hejrerne. Kolde knappe vintertider kan føre til nærkampe mellem rørdrum og fiskehejre om fiskerettighederne til det åbne vand.

1922, men der er næppe tvivl om, at den uforvarende er blevet skudt under skumringsjagt på ænder, fordi jægerne har forvekslet den med fiskehejren, som var jagtbar frem til 1981. Da fuglebeskyttelsesdirektivet derefter holdt hånden over fiskehejren, fik også rørdrummen fordele af det,” siger Poul Hald-Mortensen.

nye faste bestande af rørdrummer.

Med det stigende antal nye vådområder, hvor de oprindelige vandstandsforhold genskabes, og en fremtidig større sandsynlighed for milde vintre ser udsigterne rigtig lyse ud for rørdrummen i Danmark,” siger biologen.

DYBE BRØL OVER ÅBENT LAND. Rørdrum-

FLERE RØRSKOVE, FLERE RØRDRUMMER.

De senere års genopretninger af tabt natur har bogstaveligt talt givet rørdrummen større livsrum i det danske landskab.

“I kraft af nye søer og vådområder har rørdrummen bredt sig til hele landet, hvor den tidligere primært forekom i Vejlerne, de vestjyske fjorde og Maribosøerne. Nu er Vilsted Sø i Vesthimmerland, Skjern Ådal og Filsø i Vestjylland samt Lille Vildmose i Østhimmerland eksempler på ny natur i stor skala, der har taget imod

mens dybe brøl opstår, når fuglens udåndingsluft i stød får dens svælg til at fungere som et stortrommeskind. Ligesom løvens og kronhjortens brøl egner de dybe toner sig godt til kommunikation over større, åbne områder. Regnskovens fugle bruger derimod højfrekvente pift og fløjt, når de skal kommunikere og trænge igennem den tætte skov. Hvis rørdrummen føler sig utryg, stivner den, så dens striber står ret som de tagrør, den færdes iblandt. Det er, som om den siger:

NATUR & MILJØ

28

02 : 2019

Fiskehejren stod og spydfiskede hundestejler. Fiskeriet gik strygende og gav fuglen varme i en kold tid. Så indfandt rørdrummen sig i periferien af fiskepladsen.

Rørskovens ellers godt skjulte hejre ofrede sin camouflagekunst på sultens alter, da den trådte frit frem i sin dragt med tagrørsmønster. Den unge fiskehejre vendte front mod rørdrummen og signalerede, at pladsen var optaget, hvilket ikke stod til forhandling.

Rørdrummen følte sig truet af mosens ukronede kvotekonge, og den pustede sig op, så den lignede en eksploderet dynejakke, mens den hvæsede og åbnede sit spidse næb, så man kunne se dybt ned i dens lyserøde hals. Som fodsoldater bajonet mod bajonet stod kombattanterne og viste våben.

Ingen tvivl om, at fiskehejrens næb var større end rørdrummens.

Den grå hejre havde også fordel af længere rækkevidde i halsregionen. Rørdrummen gjorde alt for at se drabelig ud med en krone af rejste nakkefjer og en strube, der vibrerede. Fiskehejren holdt skansen som herskeren over det åbne vand. Skrutrygget listede rørdrummen af sted mellem frosne tagrør, der knasede som makroner.

NATURPORTR ÆT RØRDRUM

“Ha-ha, dit fæ, du kan ikke se mig, for jeg er den bedst camouflerede fugl af dem alle”.

Men selv et spøjst spøgelse kan ikke udelukkende leve af fortryllende stemninger fra skumring til daggry.

Når rørdrummen skal have fugls føde, kan man undertiden se den i dagens lys på jagt efter frøer, fisk og vandinsekter i udkanten af sumpede rørskove. Er man heldig at opleve den skjulte hejre, vil de fleste danskere med rette kunne sige, at de aldrig har set noget lignende.

Rørdrummen bevæger sig i reglen af sted med en flegmatisk ro, som om den går i slowmotion. Den stoler på sin camouflage, når den færdes mellem

tagrør. Hvis det blæser, er rørdrummen i stand til at svaje i takt med tagrørene. Ude i det åbne terræn kan den være let at få øje på. Særligt på den årstid, hvor dens

I DANMARK. Vejlernes våde vildmark er ubestridt rørdrummens danske nationalscene. 100-150 ynglepar lever og brøler i det store vådområde i landet mellem Limfjorden og Vesterhavet.

Men de vestjyske fjorde, Skjern Ådal, Tøndermarsken med Vidåen, Lille Vildmose, Sydlangeland, Maribosøerne og en række moser og søer med tagrør på Sjælland huser også rørdrummer.

Ja, bare et brøl fra centrum af København kan man opleve spøgelset i rørskoven ved Hejresøen på Vestamager og undertiden i Utterslev Mose.

Da må rørdrummen kæmpe med storbyen om en plads i nattens lydbillede.

RØRDRUMMEN

I kraft af nye søer og vådområder har rørdrummen bredt sig til hele landet, hvor den tidligere primært forekom i Vejlerne, de vestjyske f jorde og Maribosøerne.

POUL HALD -MORTENSEN BIOLOG NATUR & MILJØ

29

02 : 2019

terræn er grønt, for så opdager man dens vissengule fjerdragt. En rørdrum kan gøre sig helt skeløjet, når den skal holde øje med et menneske tæt på.

NATURFOTOSKOLEN

PÅ JAGT MED KAMERAET – FUGLE OG DYR Denne gang skal der “skydes” fugle og dyr, men vi starter med et kig på udstyr og de begreber, der knytter sig til dette, og så skal vi ellers ud og tage billeder!

DSTYR TIL FUGLE- OG DYREFOTO. Med systemkameraer kan man udskifte objektivet og således gøre brug af det optimale objektiv til det motiv, som vi har udset os. Objektiver navngives efter deres brændvidde og deres maksimale blændeåbning, det vil sige, hvordan de “ser verden”, og hvor meget lys de kan lukke ind. I vore dage har de fleste objektiver variabel brændvidde – vi kalder disse for zoom-objektiver. Det modsatte af zoom er objektiver med fast brændvidde, de betegnes ofte med deres engelske navn prime.

Det er sværere og dyrere at lave zoom-objektiver, der tegner superskarpt, end det er at lave prime-objektiver.

Det betyder ofte, at billige zoom-objektiver ikke tegner lige så skarpt som billige prime-objektiver. I den lave ende af brændviddeskalaen er det ikke særligt synligt, så en billig vidvinkel-zoom kan være en glimrende idé, mens en billig telezoom, især hvis den er i den lange ende af skalaen, kan være mere problematisk.

Har objektivet en brændvidde på mindre end cirka 50 mm, kalder vi det for en vidvinkel, mens brændvidder over 50 mm kaldes for tele eller telezoom. Førstnævnte er især velegnede til landskaber, og nærbilleder af arkitektur, mens de lange brændvidder er nødvendige, når vi vil tage nærbilleder af sky fugle og dyr.

Det er lettest at lave lysstærke objektiver lige omkring

U

NATUR & MILJØ

30

normalbrændvidden på 50 mm – både vidvinkel- og teleobjektiver bliver dyre, når deres maksimale blændeåbning skal op omkring f4 eller endnu bedre. En stor blændeåbning er afgørende for muligheden for at tage billeder under vanskelige lysforhold – og de bedste billeder er typisk dem, vi tager omkring solopopgang eller solnedgang, hvor lysmængden er mindre. Derfor giver det mening at anskaffe det mest lysstærke objektiv, som vi har råd til.

Til fuglefoto kan det næsten ikke blive for langt, og en 300 mm eventuelt med en teleconverter er nok det mindste, man kan slippe af sted med. På et crop-kamera giver dette objektiv en effektiv brændvidde på cirka 450 mm. De store, tunge teleobjektiver er kun begrænset anvendelige uden stativ eller anden understøttelse.

KONTAKTEN MED MOTIVET. Når vi fotograferer fugle og dyr, er det afgørende for billedets wowfaktor, at beskueren oplever en emotionel kontakt med motivet. Hvis motivet er for langt væk, og dermed ikke ses tydeligt, opstår kontakten ikke. Forsøg at skyde motivet i øjenhøjde. Det giver god kontakt. Ser vi motivet oppe- eller nedefra, mangler kontakten. Det betyder, at vi må ned og ligge på jorden for at få seværdige billeder af jordlevende dyr og fugle.

Særligt med vadefugle er det vigtigt at komme ned på maven. Så behøver man ofte heller ikke et skjul, sådan som det ellers er nødvendigt for langt de fleste fugles 02 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

Et skjul eller som her en hæftig kamuflage gør det muligt at komme helt tæt på fugle og dyr. Læg mærke til det korte liggeunderlag, der både isolerer og holder fotografen tør.

Reglen om at komme i niveau med fuglen gælder også for billeder af flyvende fugle. Det giver både en mere intim kontakt med fuglen og en meget mere interessant baggrund, end hvis

M A DS S Y N D ERG A ARD M A DS S Y N D ERG A ARD

vedkommende. Hvis vi lægger os på maven, når tidevandet er stigende, og venter på, at vandet trykker fuglene ind til os, kan vi komme så nær, at de store objektivers nærgrænse bliver udfordret – og så er man glad, hvis man har husket at putte en mellemring i brystlommen hjemmefra.

Med en mellemring mellem objektiv og hus forbedrer vi objektivets nærgrænse uden at påvirke billedkvaliteten.

DET RETTE LYS. Mange begyndere koncentrerer sig om at få et skarpt, velbelyst billede, hvor fug-len fylder godt i rammen, uden at skænke belysningen en tanke. Det giver som regel lidt flade, uinteressante billeder, fordi billedet er taget midt på dagen i hårdt lys. Som hovedregel bliver billedet bedst, hvis det tages i morgen- eller aftenbelysning. På vore breddegrader har vi 15-20 minutter 2 gange i døgnet omkring sankthans og hele den korte dag i december og januar, hvis vi vil have det bløde, smukke lys, som løfter et godt billede op i “fantastisk”-kategorien. Der findes en hjemmeside, og en app til telefonen, ved navn TPE (The Photographer’s Ephemeris), som lader os planlægge vores foto i forhold til solens stilling hvor som helst på jorden. Med den kan vi se,

NATUR & MILJØ

31

02 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

SE MERE PÅ DN.DK/NM

Oryxvæveren sidder frit fremme og tillader fotografen at få den eftertragtede ensartede baggrund. Den sorte bug er en udfordring for lysmåleren, og hvis der er tale om en fugl med både sorte og lyse partier må vi eksponere efter de lyse partier, og så ”løfte” skyggerne efterfølgende.

hvor solen står op og går ned, og placere os selv eller vores skjul derefter. Solen skal helst komme lige bagfra eller næsten lige forfra for at skabe et billede, der virkelig rykker.

På overskyede dage kan vi eksperimentere – det er nemlig ofte vældig kønt med det særlige lys, der kan opstå på sådanne dage, ikke mindst hvis det kombineres med nedbør. Og alle kender følelsen af at blive gennemblødt af regn, så når vi ser en fugl eller et dyr, der skutter sig og ryster regnen af sig, opstår der en øjeblikkelig forbindelse, som er svær at opnå på andre måder. Husk at passe godt på udstyret, kraftig regn er svær at holde ude!

AT SIDDE I SKJUL. I Danmark har vilde fugle og dyr stor respekt for mennesker. En spadseretur i naturen med kameraet over skulderen fører sjældent til seværdige billeder – motiverne flygter, inden vi kommer på fotohold. Sidder vi i bilen, er det bedre. Så kan vi komme tættere på, men hvis motivet befinder sig på jorden ved siden af bilen, får vi en uheldig vinkel på billedet. Mange NATUR & MILJØ

32

af de bedste billeder er optaget fra skjul. Det ideelle skjul er nemt at slå op og ned, stabilt nok til at stå ude i alt slags vejr, tilstrækkelig rummeligt og tillader, at vi både sidder og ligger ned med kameraet – så vi både kan tage flugtbilleder og nærbilleder af det, der kommer forbi.

Mange finder tiden i skjulet lang. Men tiden er sjældent spildt. Ofte lærer vi en masse i skjulet, som vi kan bruge til at få bedre billeder næste gang, om motivets adfærd, om lyset, om kameraet eller andet. Inden vi stiller skjulet op, skal vi sikre os, at lodsejer er indforstået. De fleste har intet imod det, blot man spørger først. Om muligt er det en god idé at lade skjulet stå nogle dage på samme plads, så dyrene vænner sig til det.

AT SKYDE I SERIER. Når endelig motivet er der, gælder det om at skyde mange skud. Jo hurtigere kameraet er, jo større er chancen for at få lige dét ene billede, som er helt specielt. Hold øje med bevægelse og adfærd, og hold knappen nede, når der “sker noget” – adfærdsbilleder er MEGET mere interessante end rene portrætter.

02 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

Det er ikke kun jordlevende fugle der skal fotograferes fra jordniveau. Nakkefligskamæleonen her var på vej over et stykke bar jord i Kruger NP i Sydafrika, og jeg lagde mig fladt på jorden efter at have sikret mig at der ikke var løver eller rangere i nærheden. Canon EOS 5D med EF 300mm L IS USM. ISO 500, 1/1000sek f5.6 SKAL FUGLEBILLEDET ALTID VÆRE SKARPT? Målet er at

lave billeder, som andre har lyst til at se på. Det betyder ikke, at billedet altid skal være skarpt, men der skal være en god grund, hvis det ikke er det. En god tommelfingerregel er, at vi skal være i stand til at tage det knivskarpe billede, inden vi begynder at eksperimentere med det kunstneriske udtryk, som kan opnås med uskarpe billeder – ellers kommer billedet bare til at ligne noget, der er sjusket med. Når vi tager billeder af fugle og dyr, så gælder det næsten uden undtagelse, at øjet skal være knivskarpt, ellers virker billedet ikke. Dermed frasorterer vi alle billeder, hvor uskarpheden skyldes manglende fokus og billeder, som er rystede, fordi disse også vil have øjet uskarpt. Det er muligt at tage billeder, hvor alt andet end øjet er uskarpt – disse fungerer ofte særdeles godt.

I næste artikel skal vi arbejde med landskaber – indtil da gælder det om at komme ud og afprøve de forskellige tips. Husk at filmen er billig i et digitalkamera, især hvis du husker at få slettet alle de skud, der alligevel aldrig skal bruges til noget!

NY SERIE OM NATURFOTOGRAFERING

På vore breddegrader har vi 15-20 minutter 2 gange i døgnet omkring sankthans og hele den korte dag i december og januar, hvis vi vil have det bløde, smukke lys som løfter et godt billede op i “fantastisk”-kategorien.

Naturfotografering er en herlig beskæftigelse og spænder fra storslåede landskabspanoramaer til studiefotografering af bittesmå organismer og alt derimellem. Men ikke alle kommer hjem med resultater, der svarer til oplevelsen i naturen. Det er der råd for i denne artikelserie. Vi starter med de grundlæggende begreber. Senere går vi i dybden med makrofotografering, stiller skarpt på fuglefotografering og udbreder disciplinen landskabsfotografering. Hop med om bord, og bliv en bedre naturfotograf.

MADS SYNDERGA ARD FOTOGRAF NATUR & MILJØ

33

02 : 2019

KOMMENTAR

H ENRIK J Ø RG EN S EN

Disse to billeder er med få meters usikkerhed taget samme sted på Randbøl Hede med 32 års mellemrum.

Forbløffende nok er naturtilstanden på billedet til højre vurderet som god.

Naturtypen angives som indlandsklit med lyng og visse.

HANS JØRGEN DEGN BIOLOG

Født i 1944 og er biolog fra Aarhus Universitet med speciale i vildtbiologi. Hans faglige interesse for heden startede i 1973 med en optælling af urfugle. Efter urfuglens sørgelige endeligt har han mest arbejdet med hedens vegetation og dens pleje. Fra 1980-2006 som ansat i Landskabsafdelingen i Ringkøbing Amt med ansvar for hederne. Efter amternes nedlæggelse fra 2007 som konsulent med bl.a. bidrag til drifts- og plejeplaner for Forsvarets heder og med naturplejeforsøg på Naturstyrelsens heder, særlig Randbøl Hede.

NY BOG HEJSER ET FLAG FOR HEDEN De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige.

Omvendt er det ikke svært at forholde sig til måden hedens tilstand vurderes på. Den giver nemlig ikke et sandfærdigt billede.

Hederne som naturtype har det langt værre end det fremgår af officielle rapporter. I over 45 år har Hans Jørgen Degn travet kilometer efter kilometer over de jyske heder med de faglige briller på. Hans mange iagttagelser, hans store viden om alt vedrørende hederne i øvrigt og hans gode formidlingsevner gør ham til den helt rette til at skrive det moderne værk om heden.

Vi er mange der har vidst, at det måtte komme - nu er det her, og forventningerne bliver indfriet til fulde. Hans Jørgen Degns store værk er simpelthen bogen om den danske hede. Det dygtigt formidlede basisstof om hedens historie og natur skal ikke refereres nærmere her – der er hvad der skal være med masser af gode illustrationer. Men ”Heden” hæver sig over det blot beskrivende og for-

holder sig kritisk til de måder, man forsøger at beskytte og forvalte hederne på, ja endda mod den måde som selv fagfolk opfatter dem på.

Vurderingerne efter metoden i NOVANA danner basis for revision af de natura 2000-planer, som fastlægger indsatsen for beskyttelsen af naturen. Når NOVANA-kortlægningen giver et forskønnet billede af naturens tilstand, er der en oplagt risiko for, at de nødvendige midler ikke bevilges, og at den nødvendige indsats ikke gennemføres. 12 af vore 13 største heder er udpeget som natura 2000-områder under EU’s habitatdirektiv, og de vurderes sammen med en lang række mindre heder under direktivet således på en 5-trins skala: To tredjedele i høj eller god tilstand, en tredjedel i moderat eller ringe tilstand og slet ingen i dårlig tilstand. Det afspejler ikke virkelighedens verden.

NATUR & MILJØ

34

02 : 2019

“NATURSMINKESAG” Bogen rummer en skarp kritik af den måde som hedernes tilstand vurderes i den nationale kortlægning af vandmiljø og natur (NOVANA). Den, mener forfatteren, giver et alt for positivt billede, som han ikke tøver med at kalde ”natursminke” med hentydning til den meget omtalte ”skovsminkesag” tilbage fra 2007.

IPBES

Fyn og øerne, Vissenbjerg

Besøg Egeskov Slot!

Fynsk kroophold Vissenbjerg Storkro • • • • •

SPAR OP TIL

860,-

799,3 dage fra.

Romantik, natur og wellness i Harzen

Flotte natur oplevelser i Sydsverige

Oplev Køge og Stevns Klint

SPAR OP TIL

4 dage fra.

814,-

799,-

3 dage fra.

705,-

3 overnatninger inkl. morgenmad 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 fl. vand på vær. til deling Adgang til sauna og wellnessområde

First Hotel Olofström

Hotel Niels Juel • • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu 1 x velkomstdrink før middagen Gratis internet og parkering

• • • • •

Vi har gode tilbud på WEEKENDOPHOLD, MINIFERIE og SPAOPHOLD, så tag et kig på Risskov Bilferies hjemmeside!

risskov-bilferie.dk

70 22 77 17

Hverdage 9-18 lør. og søn. 10-15

Husk bestillingskoden: Natur Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. • Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 79,Spar ift. hotellets egen pris NATUR & MILJØ

35

02 : 2019

588,-

799,-

Sydsverige, Olofström

Besøg Olofström

Miniferie i Køge

Waldhotel Altenbrak

3 dage fra.

979,-

Sjælland, Køge

Miniferie i Harzen

SPAR OP TIL

SPAR OP TIL

Harzen, Thale/ Altenbrak

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet Gratis internet og parkering Inklusiv miljøtillæg

2 x overnatninger 2 x morgenmad 2 x 1-rets menu Adgang til sauna og fitness Gratis internet og parkering

MENNESKER OG NATUR

an kan huske, hvordan han på barndommens spejderture skød gennem det sprøde vildnis. Hvordan han og vennerne tumlede ned over skrænter med bue og pil. Flyvende i spring over skovens sprøde underlag overgav han sig fuldkommen til legen, han blev indianeren Sølvpil; spejdernavnet lagde sig ligesom ind i ham. Begge forældre var med på turene som spejderledere, og skovens træer var grundsøjler i familiens DNA. Mindet om de træarbejder, faderen skabte med sine hænder på de ture, lyser stadig som et nostalgiens fyrtårn i barndommens mentale billedbog: “Jeg husker særligt en ske og gaffel i ét. Den var mind-blowing. Det vildeste. Min far viste mig det livsbekræftende i at frembringe noget med sine hænder. Den ro og følelse af opbyggelighed, der bor i at gøre netop det. Jeg er taknemmelig over, at han lærte mig at give sig hen til snittearbejdet og naturen,” forklarer han.

Det var på en sommerlejr på Bornholm lige før forældrenes skilsmisse, at længslen efter at gøre sin fader kunsten efter for alvor flyttede ind i ham.

“De andre var gået en tur, og jeg havde fået lov til at sidde alene ved bålet. Her greb jeg en kniv og begyndte at snitte, mærkede følelsen af umiddelbar tilfredsstillelse ved at frembringe noget af naturen med mine hænder.

Helt uafhængigt af andre. At jeg kunne tune

H

ind på det, forfine og blive ved,” forklarer han om et af sine allerførste eventyr med kniv og træ og viser de ar, der stadig smykker hånden fra de gange, hvor kniven eller øksen smuttede.

Vi har taget plads i hans stue i det lille byhus i nordsjællandske Græsted. Her er høvlebænken fast inventar, husets hjerte. På væggen hænger stemmejern på række. Birkespåner fra de seneste dages produktion af håndværk dækker det meste af gulvet. Han griber en kost og fejer et par bunker til side. Kaster en håndfuld spåner ind i ilden i den buldrende brændeovn. Skåle, skeer og spækbrætter tårner sig op på det lille spisebord. Jonas Als har snittet skeer til Michelinrestauranten Kadeau og arbejder benhårdt på at opfylde drømmen om at leve af det håndværk, han brænder for.

SPEJLET OG ’GULDKASSEN’. Da Jonas Als var 10 år gammel, brød familien sammen. Det havde længe ligget i kortene. Konsekvenserne af at blive sammen var større end af at gå hver til sit. Sammen med sin mor flyttede Jonas fra barndomshjemmet og faderen. Afstanden mellem dem voksede.

“Når jeg besøgte ham, lavede vi ikke rigtigt noget sammen. Vi sad mest bag hver vores computer. Min far forsvandt i arbejdet, jeg i min parallelverden af computerspil. Han havde været min helt, og jeg savnede ham vildt,” siger han og bøjer sig ind over den ske, han er ved at forfine. Nagler opmærksomheden i

“NÅ R J EG GR I BER NAT U R EN ...

NATUR & MILJØ

36

02 : 2019

MENNESKER OG NATUR

A N N E A NTH O N A N D ER S EN L AUS T JORDA L

Det var faderen, der lærte ham at snitte. Med savnet af ham fulgte en evig jagt på det sublime. Den formfuldendte skål eller ske. Draget af snittearbejdets meditative kræfter har slöjderen Jonas Als hentet styrke til at konfrontere fortidens skyggeland. Nu underviser han andre i at hente styrke i træarbejdets langsomhed.

... GR I BER DEN M IG” NATUR & MILJØ

37

02 : 2019

MENNESKER OG NATUR

et fuldkomment fokus. Lyden af knivens langstrakte løb gennem træet.

Duften af birk og koldpresset linolie fylder stilheden mellem os.

“Man kan blive ved,” siger han så og drejer skeen foran sig som for at vurdere den endnu en gang.

“Jeg kan godt lide langsomheden i processen. Skabelsen – det er, som om arbejdet bliver en forlængelse af mig selv,” forklarer han.

Savnet af faderen voksede ind i ham og blev en del af hans måde at være i verden på. Han søgte tilbage til krigslegene fra spejderturene i den virtuelle verden, tilbragte timevis i selskab med World of Warcraft. I den virkelige verden blev skolen en modstander.

“Tabet af min far fyldte mig, og jeg fik dårlige karakterer. Jeg stenede alt for meget computer, mistede troen på mig selv,” siger han.

Jonas Als ville gerne på efterskole.

Nysted Efterskole på Lolland havde et naturværksted, og så var det som at starte på en frisk så langt væk som muligt.

“Her var det helt naturligt at have en fuglebog i den ene lomme og en snittekniv i den anden. Jeg kunne være den naturnørd, jeg altid havde været. Og så mødte jeg Peter”.

Peter Kildenfelt var lærer på skolen.

Han var et geni med et stykke værktøj, som menneske og mentor. Med ham som spejl så Jonas Als pludselig den stærkeste version af sig selv.

Peter viste ham, hvordan han kunne komme videre med træarbejdet, forfine sine teknikker og sendte de andre elever ud at rende, når han kunne fornemme, at Jonas havde brug for en snak. Da skoleåret sluttede, forærede Peter ham en værktøjskasse.

“Han så mig med det, jeg kunne. ’Det er din guldkasse’, sagde han. ’Gå ud i verden og vis den, hvad du kan drive det til’. Den blev et konkret manifest, som jeg tog med mig derfra”.

Jonas Als begyndte at opsøge projekter i naturen. For Naturstyrelsen og Jagt- og Skovbrugsmuseet blandt andet. Han læste HF, blev far til tvillinger. Når han havde puttet dem om aftenen, forsvandt han stadigt oftere ind i snittearbejdet til langt ud på

natten. Ved siden af snitteriet gik han i gang med at læse natur- og kulturformidling ved Københavns Universitet på Skovskolen i Nødebo.

Læsningen af hjerneforsker Theresa Schilhabs teorier om naturens kræfter: “Det jeg sanser, husker jeg” sendte Jonas Als tilbage til oplevelserne af bålets magnetiserende kraft på lejrturene i barndommen og gav dem ny mening. Tilfredsstillelsen, det meditative, forklaringen på, hvorfor mennesker naturligt søger sammen om et lejrbål, hvordan flammerne bringer lyset og varmen tilbage i ansigtet. Kroppen husker, minder om lykke bor i sanserne.

LÆNGSLEN VINDER ALTID. Bilkøerne vok-

ser sig lange som slanger af jern gennem byen, da Jonas Als kører ad Kalkbrænderihavnsgade mod Københavns Universitet og et arrangement om bæredygtig naturturisme. Han holder for rødt i krydset ved Kastellet, da en bil banker ind i ham bagfra. Smældet i nakken slår ned som et lyn i de i forvejen eksamensflossede nerver.

Kvinden i den bagvedkørende bil tager med det samme ansvaret.

Ugerne efter trækker smerterne ned i nakken, ud i skulderbladene som snorene i en sprællemand. Tankerne løber i hver sin retning, og fokus bliver en destination uden for rækkevidde. Det er, som har kræfter, han ikke selv er herre over, taget over.

Det bedste er at bevæge sig uden at overanstrenge sig, siger lægen. Ellers kan kroppen låse sig i den spænding, piskesmældet har efterladt. Så ofte som muligt vandrer han gennem det lille stykke skov i Græsted Hegn for at se, om der er faldet et træ, han kan formgive hjemme ved huggeblokken i stuen. Eksamensperioden nærmer sig, og det stresser ham, at han ikke ved, hvornår smerterne forsvinder.

Men vindens hvisken i træerne, forårsbladenes selvlysende grønne møder ham uden forventning. “Her kan jeg bare være. Det bliver mere tydeligt end nogensinde, at når jeg griber naturen, griber den mig”, forklarer han. Vandrende gennem skovens vildnis beslutter Jonas Als, at

NATUR & MILJØ

38

02 : 2019

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MILJØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

han vil dedikere mere tid til at undervise andre i, hvordan de kan hente styrke i naturen. Han vil give mennesker oplevelser, så de opdager, at naturen er der for dem – får adgang til naturens eventyr. De snittekurser, han har holdt de sidste par år, vil han holde flere af. Og de skal handle om meget mere end teknikken i at snitte.

De skal handle om roen og fordybelsen i at skabe noget selv.

Sommeren kommer med kærlighed. Med svigerfamilien rejser Jonas og hans nye kæreste til en spansk bjergby nord for Barcelona. Det er svigerfar, der giver. Her kommer savnet rullende med forsinkelsens fart. Med ryggen mod muren af kolde kampesten læner han sig lige ind i længslen.

“Jeg var simpelthen nødt til at give min far klar besked. Jeg høvlede ordene ned på min telefon. Skrev, at jeg savner ham, elsker ham, at der er så meget, jeg ikke kan få klarhed over i mig selv uden ham at tale med. Jeg skrev, at jeg har brug for ham,” fortæller han.

Brevet ligger endnu i udbakken. Det skal lige bundfælde sig i ham først.

Men sendes skal det.

“Min far tog mig ud i naturen. Han lærte mig tidligt at give mig hen til den. Lod mig opleve selvforglemmelsen og meditationen i at formgive et stykke træ. Han viste mig, hvordan bålet på nærmest magisk vis samler mennesker omkring sig. Vi er nødt til at sætte os sammen om det bål igen en dag”.

MENNESKER OG NATUR

Da vi kommer ind under klinten, mærker vi de første tegn på, at vi er ude i nogle kræfter, der er ude af vores kontrol.

JONA S AL S SLÖJDER

NATUR & MILJØ

39

02 : 2019

KONFLIKTART SÆLEN

“JEG KUNNE GODT LEVE UDEN GR ÅSÆLERNE” Synet af opsprættede torsk eller torskehoveder uden krop er hverdag, når garnfiskere omkring Østersøen tømmer deres garn for fangst. Gennem de seneste årtier er antallet af gråsæler steget, samtidig med at torskebestanden er faldet, og for de store havpattedyr er garnene et nemt tag-selv-bord. Fiskerne ønsker, at bestanden skal holdes nede på et minimum. Omvendt mener biolog i DN ikke, at geværet kan løse problemet.

NATUR & MILJØ

40

01 2 : 2019

KONFLIKTART SÆLEN

orskens hvide bug er sprættet op, og med kirurgisk præcision er lever og rogn fjernet.

Samme indgreb er foretaget på de fem andre torsk, som ligger i en grå plastikbalje om bord på garnfiskekutteren Anne-Lise. Fiskenes glinsende øjne stirrer tomt op mod den grå forårshimmel, der hænger over Klintholm Havn på det sydvestlige Møn.

“Jeg tog disse seks med i land, men der var nok 20 skambidte torsk i garnet”, siger Keld Larsen fra dækket på Anne-Lise. Keld Larsen udgør den ene af de halvanden garnfiskere, der er tilbage i Klintholm Havn. Hans kollega på nabokutteren fisker kun på deltid.

Synet af de opsprættede fisk er velkendt, når Keld Larsen hiver sine garn ind over rælingen. Også denne gang har gråsæler været forbi.

“Nogle gange tager de hele kroppen, men i perioder, hvor vi har rigeligt med torsk, tager de kun lever og rogn”, kommenterer Keld Larsen.

Ligesom de fleste garnfiskere omkring Østersøen er Keld Larsen frustreret over, at stadig flere af fiskene i hans

T

Jeg tog disse seks med i land, men der var nok 20 skambidte torsk i garnet.

Nogle gange tager de hele kroppen, men i perioder, hvor vi har rigeligt med torsk, tager de kun lever og rogn.

KELD L ARSEN FISKER NATUR & MILJØ

M E T TE IV ER S EN M AT TH E W JA M E S H ARRIS O N

41

01 2 : 2019

KONFLIKTART SÆLEN

garn ender i maven på en gråsæl. Han har fisket i 35 år, først 25 år med trawl, siden ti år med garn. Og netop i den periode er bestanden af gråsæler vokset og har bredt sig i Østersøen. For godt 40 år siden talte bestanden kun 2.000.

I dag kan tælles 40.000 gråsæler. Hvad der ville være en naturlig bestand, er vanskeligt at gisne om. Men for 100 år siden var bestanden af gråsæler omkring 90.000.

Omvendt blev der for eksempel fanget over 50.000 ton torsk i Østersøen for lidt over 30 år siden. De seneste tal fortæller om fangst på omkring 7.000 ton. Så man kan sige, at mennesker og gråsæler skal deles om en betydelig mindre bestand af torsk, og at gråsælernes indhug derfor kan synes væsentlig større. På Bornholm har garnfiskere i mere end et årti mærket konsekvenserne af denne udvikling, og gennem de seneste fem-syv år har også fiskerne på Møn oplevet, hvordan garn bliver besøgt af gråsælerne.

I to svenske studier satte forskere mærkede, døde torsk ud i fiskegarn og dokumenterede, hvad der blev af fiskene.

Undersøgelserne viste, at for hver torsk der hang tilbage, havde sælerne snuppet henholdsvis tre til fire og otte fisk ud af garnet uden at efterlade spor. Fælles for de fiskere, der slås med sælerne om fangsten, er, at fiskerne arbejder kystnært fra små kuttere og med mere skånsomme redskaber som garn og liner.

SÆLSIKRE REDSKABER SØGES. Mens Keld Larsen sætter garn og bander over skambidte torsk i farvandet omkring

ØSTERSØENS SVÆRVÆGTER

PARASITTER BREDER SIG. Selvom forskere skulle opfinde det

KILDER Altinget.dk, Naturstyrelsen, ICES

FØR 1920 levede 90.000 gråsæler i Østersøen.

Da gråsælen blev fredet I 1977 , var bestanden nede på 2.000 . Jagt og forurening med miljøgifte havde næsten udryddet gråsælerne.

I DAG lever 40.000 – måske flere – gråsæler i Østersøen, og antallet stiger.

Fiskere kan få DISPENSATION TIL AT SKYDE såkaldte problemsæler. En jæger bliver sat på opgaven.

Gråsælen yngler længere oppe i Østersøen – typisk omkring Gotland – men svømmer til danske farvande for at jage.

KUN 5-10 GRÅSÆLER FØDER UNGER I DANMARK. En voksen gråsæl æder omkring 5 KILO FISK OM DAGEN. Hannen kan blive dobbelt så stor som hunnen – den kan veje OP TIL 300 KILO og mål op til to meter.

NATUR & MILJØ

Klintholm Havn, arbejder to forskere på DTU Aqua i Lyngby med at teste fiskeredskaber, som skal sikre, at sælerne ikke æder fangsten.

“Vi har desværre ikke fundet guldægget endnu,” lyder det fra Lotte Kindt-Larsen. Sammen med sin kollega Finn Larsen og i samarbejde med kystnære fiskere har hun blandt andet testet tejner i et materiale, som gråsælerne ikke kan bide sig igennem. Problemet ved tejnerne er bare, at de ikke indfanger nær så mange torsk som garn.

“Torsken skal lokkes ind i tejnen med madding. Det sker kun, når torsken er sulten, og det er den for eksempel ikke, når den gyder”.

DTU-forskerne har også testet et lille snurrevod, som kan bruges på små kuttere. Resultaterne var positive, men snurrevod er vanskeligt at bruge på de stenbanker, hvor torsk ynder at holde til.

I begyndelsen af året rejste Finn Larsen til Svaneke på Bornholm for sammen med en lokal linefisker at teste en ny type højtaler, der udsender lydbølger i havvandet og dermed skulle skræmme sælerne bort fra fangsten af laks på langliner. Uden at gå nærmere i detaljer med fisketuren lød konklusionen, at teknologien endnu ikke løser opgaven.

“Og så er udstyret dyrt. En højtaler koster måske 250.000 kroner. Fiskernes indtægt står slet ikke mål med prisen,” siger Finn Larsen. Hans kollega Lotte Kindt-Larsen tilføjer: “Garn er et meget effektivt fiskeredskab, og at udvikle et bedre redskab gør man ikke over night”.

Hos Danmarks Naturfredningsforening undrer biolog Bo Håkansson sig over, hvorfor udviklingen ikke er begyndt for længe siden.

“Siden jeg startede mit arbejde i DN i 1997, har fiskere talt om de gener, sæler giver. Vi har undret os over, hvorfor Danmarks Fiskeriforening ikke har prioriteret og været engageret i at udvikle sælsikre redskaber og finde løsninger fra begyndelsen,” siger Bo Håkansson. Han køber ikke præmissen om, at garn er et meget effektivt fiskeredskab, for som han siger: “Garn er effektive som fangstredskab, men hvis fiskene er ødelagt, så er garn jo ikke det bedste redskab. Når omfanget af skader er så omfattende, er man nødt til at udvikle alternative redskaber, som er både effektive og sælsikre. Det arbejder man intenst på i Sverige”.

perfekte sælsikre fiskeredskab, er konflikten mellem fiskere og sæler imidlertid ikke løst. For gennem de senere år har endnu et problem bredt sig i Østersøen omkring Bornholm: parasitterne sælorm og leverorm. Ormene lever i gråsælens mave og spreder deres æg med sælens afføring til havet, hvor de klækkes. Når små dyr som vandlopper æder larverne, vandrer de op gennem fødekæden og tager blandt andet bolig i torsken, inden torsken bliver spist af en sæl og cyklussen kan begynde på ny. I en undersøgelse af torsk omkring Christiansø, som DTU Aqua udgav i 2015,

42

02 : 2019

KONFLIKTART SÆLEN

fandt forskerne leverorm i alle store torsk og sælorm i tre ud af ti store torsk. Mindre torsk var ikke så inficerede. Parasitterne udmagrer torsken og gør den syg, hvilket svækker bestanden. Derudover er rensning af fiskekødet en ekstra udgift, inden fisken når ud til forbrugerne. Endnu er parasitterne ikke blevet et problem omkring Møn.

“Men det kommer – det er sikkert,” spår Keld Larsen ØSTERSØTORSKEN PRESSET PÅ ALLE FRONTER. Gråsælerne

er

her nemlig og breder sig til stadig flere danske farvande, men hvis det stod til Keld Larsen og Danmarks Fiskeriforening, skulle der slet ikke være så mange.

“Der er kun én måde, vi kan komme problemet til livs.

Det er med regulering,” mener Keld Larsen, som foreslår, at sælerne skal reguleres ved ynglepladserne, indtil bestanden i Østersøen er nede på 15.000-20.000.

- Og hvorfor vurderer du, at problemet kan løses ved at reducere til netop 15.000-20.000?

Keld Larsen tænker sig om et øjeblik og svarer så: “Jeg kunne godt leve uden gråsælerne og så helst, at der kun var 20 tilbage. Men det kommer ikke til at ske”.

Danmarks Fiskeriforening har sat det ønskede antal gråsæler i Østersøen til 10.000, fordi det er den bestand, som en ekspertgruppe under HELCOM – den internationale organisation, som arbejder med at beskytte havmiljøet i Østersøen – har fastsat som et minimum, hvis gråsælerne skal overleve ved egen hjælp.

NATUR & MILJØ

43

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MILJØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer?

Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

“Vi kan konstatere, at vi ikke havde problemer med sælen, dengang bestanden var på 10.000 individer. Men det er ikke nødvendigvis det eneste rigtige tal. Vi havde heller ikke problemer, dengang der var 20.000. Det er ikke, fordi vi ønsker, at man skyder sæler. Vi kan bare ikke se, hvad vi ellers kan gøre, hvis man fortsat vil have garnfiskeri,” siger Michael Andersen, chefbiolog hos Danmarks Fiskeriforening.

02 : 2019

IPBES

BIODIVERSITETSKRISEN – E L L E R DE N SJ ET T E M A SSEU DDØE N

Uddøen af arter accelererer, viser IPBES’ seneste globale biodiversitetsrapport.

E

n masseuddøen er, når dyr og planter forsvinder fra kloden i et usædvanligt højt tempo. Det er ikke så tit, det sker. Sidste gang var for omkring 65 millioner år siden. Den gang forsvandt en masse planter og dyr, og deriblandt de store dinosaurer. Det gav plads til små pattedyr, og hvis vi lige skruer tiden sådan cirka 57-59 millioner år frem igen, møder vi menneskets forfader, nemlig de afrikanske menneskeaber. Går vi yderligere 6-8 millioner år frem, møder vi mennesket, som vi kender det i dag. Os selv. Og vi har haft travlt med at indrette kloden efter vores behov. Desværre er vores behov ikke umiddelbart forenelige med ret mange andre arters behov. Og det er der skrevet en ny stor rapport om. En FN-rapport om den globale tilstand for biodiversitet. Én million arter er ifølge rapporten truet af global udryddelse af den type, at når de uddør, kommer de aldrig tilbage.

Rapporten, som egentlig består af flere, er udarbejdet af IPBES, der er et FN-panel for biodiversitet, økosystemer og økosystemtjenester – ligesom IPCC er et FN-panel for klima.

Rapporterne er såkaldte forskningsbaserede konsensusrapporter, der er

lavet på baggrund af mere end 1.000 forskeres arbejde. Den seneste biodiversitetsrapport er netop blevet godkendt af 132 IPBES-medlemslande, deriblandt Danmark.

IPBES STÅR FOR Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services, og formålet med IPBES er at bygge bro mellem den viden, forskningsverdenen besidder på den ene side og beslutningstagerne på den anden. Hovedformålet er at finde ud af, hvad der er op og ned i biodiversitetskrisen og de relaterede ydelser fra økosystemerne med sigte på at oplyse om konsekvenserne og rådgive beslutningstagere om konkrete handlemuligheder.

Det danske IPBES-kontor gennemfører nu en række symposier og efterfølgende workshops, der skal give anbefalinger til beslutningstagerne, og hvor anbefalinger i rapporterne forsøges omsat til en dansk målestok.

Symposierne omhandler temaer, der tages op i IPBES-rapporterne som for eksempel genopretning af biodiversitet, håndtering af klimaændringer i forhold til biodiversitet og måske EU støtteordninger og andre vanskelige temaer. Du kan læse mere om IPBES og symposierne på ipbes.dk.

NATUR & MILJØ

44

02 : 2019

SÅDAN KAN VI SKABE MERE PLADS TIL NATUREN Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at staten etablerer 20 store vilde naturområder på samlet 30.000 hektar, og foreningen arbejder for, at der i den kommende valgperiode udlægges 75.000 hektar ny urørt skov på offentlige og private arealer.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har foreslået en jordreform, hvor 100.000 hektar landbrugsjord – svarende til et areal på to gange Falster – tages ud og omdannes til naturområder.

DET KOMMENDE TIÅR 2021-2030 er af FN

generalforsamling udnævnt til genopretning af økosystemer med det formål massivt at opskalere genopretningen af ødelagte eller forringede økosystemer i kampen mod tab af biodiversitet, klimaændringer, vandforsyning og fødevaresikkerhed.

IPBES

KRIS TIA N Ø R S TED PED ER S EN

MENNESKET ER ÅRSAG TIL, AT ÉN MILLION ARTER ER TRUET AF UDRYDDELSE Her er en række hovedpointer fra den seneste FN-rapport:

Andelen af verdens vådområder i år 1700, der var forsvundet i år 2000

85 %

47 %

40 %

Faldet i sammenhæng af levesteder på landjorden som følge af tab eller forringelse af levesteder

30 %

33 %

Den gennemsnitlige andel af udryddelsestruede arter på kloden blandt alle dyre- og plantegrupper

25 %

Andelen af fugle truet af global udryddelse, hvis levesteder med stor sandsynlighed påvirkes negativt af klimaforandringer

Andelen af revdannende koraller, hajer og rokker truet af global udryddelse

Udvidelsen af klodens landbrugsjord på bekostning af klodens skove

50 %

33 %

Andelen af fiskebestande i havet, som blev kritisk overfisket i 2015

Stigningen i antallet af invasive arter siden 1970 i 21 velundersøgte lande

70 %

Af hvaler, sæler og andre pattedyr i havet er truet af global udryddelse

Mindst 40 % af tudser, frøer og salamandre er truet af global udryddelse

Andelen af klodens landområder, som er ændret markant af menneskelige aktiviteter

75 %

Andelen af landlevende pattedyr (med undtagelse af flagermus), hvis udbredelse med stor sandsynlighed er påvirket negativt af klimaforandringer

33 %

NATUR & MILJØ

23 %

45

02 : 2019

BØRN I NATUREN

MELLEM KRABBEKLØR OG S ØAN EMO

NATUR & MILJØ

46

02 : 2019

BØRN I NATUREN

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

t klem i hånden er tegnet. Der er bid!

En nævestor krabbe med kløerne løftet og klar til kamp er fangsten.

Ikke fanget i net eller med en krog, men fanget med blikket. Når 12-årige Sebastian Lisbjerg eller hans far, Dennis Lisbjerg, får øje på noget spændende under vandet, giver de tegn med et klem i hånden, så den anden også får glæde af synet.

Krabben piler sidelæns gennem skoven af svajende tang, mens Sebastian og Dennis betragter dyret gennem deres dykkermasker. Den er lidt for stor til, at Sebastian vil tage den i hænderne.

Som far og søn har gjort hundredvis af gange før, er de taget på opdagelse under havet. Udstyret med maske, snorkel og svømmefødder er de gået i vandet ved en stenstrand i Nordsjælland, dér, hvor Øresund og Kattegat mødes. Blandingen af stenbund med tangskove og sandrevler skaber levested for et mylder af dyr, og selvom sommervinden har hvirvlet tang op fra bunden, så vandet er lidt grumset i dag, har dykkerne masser at udforske.

“Man ser altid noget nyt under havet. For ikke så længe siden så vi gulål og sild,” fortæller Sebastian, der gennem sommeren har haft dykker-

E

NER

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne. Følelsen af piletræets gæslinger på kinden.

En våd sok i skoen.

Eller den særlige lugt, der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her!

NATUR & MILJØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

En dykkermaske og en snorkel åbner en helt ny verden. Mød tangnål, kutlinger og krabber klar til kamp under havet. Børn kan begynde på det lave vand i strandkanten.

NATUR & MILJØ

47

02 : 2019

BØRN I NATUREN

SÅDAN KOMMER DU I GANG Snorkling kræver blot en passende dykkermaske og en snorkel. Husk, at børn skal bruge en børnesnorkel, som er mindre end en voksensnorkel og passer til børns lungekapacitet. Hvis barnet bruger en for stor snorkel, kan det komme til at indånde sin egen udåndingsluft. En våddragt er en god idé for at holde varmen. Svømmefødder er ikke nødvendige fra starten. Vælg en vindstille dag eller en dag med fralandsvind for at få bedst muligt sigte.

Udvælg en strand med sten under havet – her finder du det rigeste dyre- og planteliv.

Begynd med at udforske havet på lavt vand, hvor barnet kan bunde, så barnet vænner sig til masken. Og gerne med et fiskenet i hånden. Eller et vandtæt kamera. Find inspiration på snorkling.dk, som drives af Sebastians far, Dennis Lisbjerg.

masken på to-tre og undertiden fire gange om dagen. “Det har været så varmt, og jeg ville gerne køles ned,” som han siger.

Far Dennis er uddannet havbiolog og kan altid fortælle, hvilket dyr eller hvilken slags tang de har fundet “Mange kender ikke livet under havet i Danmark og tror ikke, der er noget at se på. Man skal ikke forvente de store kulørte fisk, som findes i for eksempel Rødehavet, men der er masser af liv i mindre skala, og børn er gode til at få øje på de små ting,” siger Dennis. Det handler bare om at zoome ind.

Snorkling med børn behøver ikke være det store udstyrsstykke. Med en dykkermaske kan man bruge lang tid på at gå rundt i vandkanten og kigge på livet under vandet.

100 TANGREJER TIL EN REJEMAD. Sebastian er nær-

mest født med en dykkermaske på. Siden han var fire år, har han kendt havet gennem dykkerbrillernes glas.

“Du kunne få timevis til at gå med dykkerbriller og et fiskenet på lavt vand,” siger Dennis til NATUR & MILJØ

DENNIS LISBJERG FAR TIL SEBASTIAN OG INDEHAVER AF HJEMMESIDEN SNORKLING.DK

48

02 : 2019

BØRN I NATUREN

HUSK SIKKERHEDEN Lad ikke børn snorkle uden en voksen.

Hvis I snorkler på dybere vand, bør en voksen maks. tage to børn med sig. Tjek strømforhold. Begynd med at svømme mod strømmen, så I har strømmen med jer på tilbageturen.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

NATUR & MILJØ

49

Sebastian, og de griner over dengang, Sebastian fangede omtrent 100 små tangrejer, som han pillede én for én til en meget beskeden rejemad. En anden gang kogte familien suppe på 28 krabber.

I dag dykker Sebastian ubesværet ned mod bunden, udligner trykket i ørene og sparker sig frem et par meter under overfladen for at studere havbunden helt tæt på. Boblerne fra snorklen svæver mod overfladen, og håret bølger som tangplanterne på bunden.

- Hvis man nu er et barn, som ikke har snorklet hele livet, hvordan kommer man så i gang med at snorkle?

“Jeg tror bare, at man skal tage en tur ud og se noget, så tror jeg, man synes, det er sjovt,” siger Sebastian.

For at opleve livet under havet kan man også tage hænderne i brug. Dyr skjuler sig ofte i tang eller under sten, og sådan er det også i dag. Da Dennis fejer en klump tang til side, får de øje på en søanemone – en undselig skat på havbunden. Og gemt under tang på en større sten sidder en såkaldt dyrisk svamp, et gult svampedyr i familie med de natursvampe, vi vasker os med i brusebadet. Sebastian stikker også hænderne ned i tangskoven og finder tangnål, søstjerner og krabber.

Selv en havbiolog som Dennis kan blive overrasket over livet under havet i Danmark.

“Vi har oplevet små krabber, som kommer svømmende op fra havbunden og sætter sig på os for at hoppe af igen lidt efter. Jeg tror, krabberne bruger os som transportmiddel,” fortæller han.

Sebastians læber er helt blå, og tænderne klaprer, da far og søn når tilbage til strandkanten og vrider svømmefødderne af.

“Vi så en rimelig stor kutling,” siger Sebastian og viser målet på omkring 10 centimeter med fingrene. “Og en stime tobis,” fortsætter han.

Våddragten skal af, så far og søn kan få varmen på de lune strandsten i solen.

02 : 2019

TIL MEDLEMMERNE

CHRIS TA VIS H O LT J Ø RG EN S EN N AO MI W E S TH M Ø LLEG ÅRD

MEDLEMSINFO

FAKTA OM NATURFAMILIER Naturfamilier er startet op i ti testkommuner i løbet af foråret, og efter sommerferien bliver projektet løbende udbredt til hele landet.

Projektet er finansieret af Nordeafonden, og Steno er partner.

NATUREN SAMLER STORE OG SMÅ I NYT FAMILIEFÆLLESSKAB Naturfamilier er startet op i ti udvalgte kommuner i Danmark. Her skal projektet inspirere børnefamilier til at være sammen udenfor på en nem måde, og det kan være alt fra en gåtur i skoven til mad over bål.

MED FORÆLDRENE LIGE I HÆLENE går børnene på jagt efter snegle i skyggen af trækronerne ved Himmelsøen i Roskilde, hvor byens første Naturfamilie-arrangement bliver afholdt.

“Se den her kæmpesnegl,” udbryder 6-årige Isaac, da han får øje på en vinbjergsnegl i græsset. Den bliver samlet op og sat ved startfeltet på sneglevæddeløbsbanen, hvilket vækker stor beundring hos de andre børn, der havde fundet almindelige havesnegle.

Isaac er sammen med sine to søskende og forældre en del af Natur-

familier i Roskilde, hvor de har meldt sig til at være ambassadører for projektet. Forældrene Mick og Trine Freiesleben skal være tovholdere for den lokale gruppe og planlægge udflugter. De ser frem til at få mere tid i naturen med deres børn: “Vores familie er sammen på en helt anden måde, når vi er ude i naturen sammen. Der er højere til loftet, børnene leger bedre med hinanden, og vi voksne glemmer alt om vasketøjet derhjemme. Det glæder vi os til at få mere af i vores familieliv,”

NATUR & MILJØ

50

02 : 2019

siger Trine Freiesleben.

De håber, at fællesskabet med andre familier kan gøre det nemmere at tage ud og opleve naturen sammen. Og det er en del af grundtanken bag Naturfamilier, siger projektleder Lene Gryning: “Naturfamilier er et uforpligtende fællesskab, hvor det ikke kræver en masse viden eller erfaring. For bare det at være sammen i naturen skaber livskvalitet for alle – både store og små.”

Efter 20 minutter tog sneglevæddeløbet fart. Børn og forældre sad i rundkreds og fulgte med, da en af havesneglene tog føringen, og til alles overraskelse endte den med at vinde over vinbjergsneglen. Sejren blev fejret omkring bålet, hvor børnene ristede skumfiduser og bagte snobrød.

Hvis du er interesseret i at blive en del af Naturfamilier eller bare læse om projektet, så kan du se mere på

WWW.NATURFAMILIER.DK.

TIL MEDLEMMERNE

Vær med på

NATURENS DAG Søndag 8. september 2019 I år er temaet ”Mærk Naturen”

Læs mere og meld dig til på

www.naturensdag.dk

Annonce Nog N.indd 1

MALARIAFRI SAFARI SYDAFRIKA

Giv 20 kroner, så planter vi ét træ for klimaet S Træer hjælper os med at opsamle den CO2, som truer vores planet.

e det sto re indsamli n til forde gsshow l for klim aet på TV 2 lørdag 14/9 20 den 19

VIN- OG GOURMETREJSE TIL TOSCANA Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Unesco reservat Waterberg.

Hjælp klimaet, når Danmarks Naturfredningsforening og TV 2 samler ind til at plante flere træer i Danmark.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitetsprogram.

Hvor mange træer vil du donere for at sikre vores fælles fremtid? Støt klimaet nu på:

Grupper på max. 12 deltagere, 15 dage i okt/nov og feb: 19.990 kr.

Eller vælg en individuel safari m/egen privatchauffør på andre tidspunkter.

www.danmarkplantertræer.dk

Se meget mere om turene på www.biotravel.dk, eller ring 6143 6963 / 2484 9392

NATUR & MILJØ

51

09-05-2019 15:27:22

01 : 2018

Rejs med til Italien - vinens og kærlighedens land, når vinhandler Claus Nissen fra Helsingør tager dig med til Toscana – Afrejse den 13. oktober. Kr. 8.285,Er du til en togrejse fra New York til New Orleans, eller en helt anden eventyrsrejse, så lad os pakke ”eventyret” for dig.

Klostermosevej 140 DK- 3000Helsingør Tlf.: +45 20 22 19 90 fw@williams.dk · williamsrejser.dk

løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. juli. Der trækkes lod blandt

ERIK JEPSEN LARSEN, Kgs. Lyngby

(L ØSNING H AVE AR B E JDE )

02 3 : 2019 7

52

NATUR & MILJØ

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

KRYDS & TVÆRS

TIL MEDLEMMERNE

læs Mere om at købe den rette adapter til dit teleskop eller kikkert på www.naturbutikken.dk

Celestron nexyz 3 Cellphone fotoadapter Verdens mest regulerbare fotoadapter, der passer til stort set alle teleskoper, kikkerter, mikroskoper og meget meget mere. Med Celestron Nexyz 3 kan du let og nemt tage billeder med din smartphone (passer til næsten alle modeller) og få virkelig imponerende resultater.

—

Pris kr. 799,-

franCk fra natUrBUtIkken var en tUr I atlasBjergene for at fInde og dIgIsCope et par sjældenheder.

I februar måned 2019 tog jeg sammen med nogle gode venner på fugletur til Marokko for at se lidt nærmere på dette lands specielle fugleliv. Turen gik op gennem de smukke Atlasbjerge og ud i den helt store sandkasse, Sahara ørkenen. Selvfølgelig gav dette mange muligheder for phone-scoping, både igennem mit teleskop, men også min håndkikkert.

Det kræver naturligvis, at man har den rigtige sammenkobling mellem telefon og kikkert. Her findes dedikerede adaptere fra forskellige mærker, der er meget specifikke og dermed også kun passende til den enkelte model. Der findes også universelle adaptere, der er en smule mere klodsede men til gengæld også passende til stort set alt mellem himmel og jord.

I de nyeste telefoner er der efterhånden også fremragende kameraer indbygget, og i kombination med de bedste teleskoper eller håndkikkerter kan det give nogle fremragende fotos.

Øvelse gør mester, og da det desuden er meget spændende at fotografere, kan jeg varmt anbefale alle at komme i gang og finde nye vinkler på det at se fugle.

natUrBUtIkken.dk

Vesterbrogade 138 NATUR &

1620 København0V3 : 2naturbutikken@dof.dk 017 53

MILJØ

www.naturbutikken.dk

NATUR EN PÅ SK RIFT

BØGER SVAMPENES UDBREDELSE

BORN H O LM . 10 FORTÆLLIN G ER FR A KLIPPEØ EN O G ERTH O LM EN E . 3 0 4 SID ER , 4 0 0 KR .

LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

FORTÆLLINGER FRA BORNHOLM Klippeøen i øst er ganske speciel, på alle mulige måder.

Både naturen og befolkningen byder på stor variation.

I “Bornholm” fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen, krydret med en masse storslåede billeder af især kyst og hav året rundt. Blandt forfatterne er Klaus Bondam, Ursula Munch-Petersen og Dennis Gade Kofod. Bogen har fotos af Thomas Howalt Andersen og de to bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk med flere.

NATUREN SOM TERAPI Naturvejleder Lasse Thomas Edlev har i de sidste 20 år arbejdet med naturpædagogik og naturterapi, og nu har han skrevet en bog om, hvordan vi kan leve tæt på naturen i en moderne verden. Ved hjælp af øvelser og videnskabelig dokumentation, viser han, hvordan det at opleve og sanse naturen kan fremme fysisk og psykisk sundhed.

JACO B H EILM A N N CL AUS EN M . FL .: DA N M ARK S S VA MPE ATL A S 20 09-2013 . 350 SID ER , 3 0 0 KR . , S VA MPE TRYK .

Topscoreren over gode svampelokaliteter er Møns Klinteskov med 172 rødlistede svampearter.

Det fremgår af “Danmarks Svampeatlas”, som er en kortlægning af knap 3.000 såkaldte basidiesvampe. Bogen er velskrevet og letforståelig.

H ENRIK SA XG REN & H A N S ED VARD N Ø RREG ÅRD - NIEL S EN: TØ N D ERM ARS KEN . 20 8 SID ER , 350 KR . , GY LD EN DA L .

SMÅ GRØNNE OASER Den store bog om

SMÅ HAVER

rækkehushaver villahaver gårdhaver byhaver kolonihaver ●

●

●

●

●

●

●

NINA EWALD

FOTOBOG OM TØNDERMARSKEN

L A S S E TH O M A S ED LE V: N AT URTER API , OPLE V N AT UREN , S T YRK LIV E T. 3 0 4 SID ER , 3 0 0 KR . , GY LD EN DA L .

NATUR & MILJØ

54

Henrik Saxgren, en af Danmarks bedste fotografer, har sammen med Hans Edvard Nørregård-Nielsen lavet en bog om Tøndermarsken.

Nørregård-Nielsen skriver godt, men fotografierne fylder det meste af bogen, og på en intens måde formidles det storslåede møde med naturen og den ro, man finder i det særegne landskab.

02 : 2019

NIN A E WA LD: D EN S TORE BO G O M S M Å H AV ER . 20 0 SID ER , 3 0 0 KR . , FORL AG E T NICE .

I Nina Ewalds seneste havebog giver hun masser af ideer til, hvordan man designer en lille have, uanset om man går efter et væld af blomster, et rigt dyreliv eller en minimalistisk køkkenhave.

NATUR EN PÅ SK RIFT

S Ø REN O L S EN

PÅ EVENTYR I NATUREN

KATTEGATØEN, DER VOKSER

Den læreruddannede Ole Laursen, der i mange år har arbejdet med børn og unge i Danmarks Naturfredningsforening, har skrevet en moderne grønspættebog med ideer til sjove, enkle og nogle lidt vilde oplevelser i naturen for børn.

Den indeholder 50 praktiske forslag til ting, man skal prøve i naturen, før man fylder 12 år, og gerne sammen med forældre eller andre. Bogen inviterer store børn på eventyr i den magiske, vilde, sjove og sunde danske natur.

Gamle strandlinjer fortæller, hvordan Læsø er vokset gennem tiden, og selv i dag udvider øen sig hvert år.

Tidligere statsgeolog og læsøbo Jens Morten Hansen har skrevet om den geologiske udvikling, vegetationshistorien, bosættelse og saltproduktion. Med saltindustrien blev den oprindelige skovklædte ø skovløs i tre hundrede år. I 1920’erne tog klitplantningen fart, så i dag forsøger man at genoprette hedemoser og strandenge.

PA LLE O. CHRIS TIA N S EN: EN EG N B LIV ER TIL , M AG T O G M EN N E S KER I E T SJÆLL A N DS K G O DS O MR Å D E FR A 170 0 -TA LLE T TIL I DAG . 262 SID ER , 33 0 KR . , H OV ED L A N D.

ET HERREGÅRDSLANDSKAB Herregårdslandskaberne er ikke blot stilfulde naturmiljøer, de er også et udtryk for særlige økonomiske og sociale forhold. Med udgangspunkt i de giesegaardske godser fortæller Palle O. Christiansen om, hvordan et herregårdslandskab er skabt gennem forskellige interesser og menneskers daglige slid.

O LE L AUR S EN: MIN N AT URBO G . 16 0 SID ER , 20 0 KR . , GY LD EN DA L .

JEN S M ORTEN H A N S EN: L Æ S Ø – Ø EN M ED VOK S E VÆRK . 96 SID ER , 245 KR . , G EUS .

S EBA S TIA N M ATH S O N R A N DRUP: V EG E TARIS K H V ERDAG . 236 SID ER , 350 KR . , FA D L’ S FORL AG .

H A N S J Ø RG EN D EG N: H ED EN .

272 SID ER , 3 0 0 KR . , A ARH US U NIV ER SITE TS FORL AG .

DET GRØNNE KØKKEN Flere og flere søger inspiration i det grønne, vegetariske køkken, og i “Vegetarisk hverdag” spiller grøntsager, bælgfrugter og frugter hovedrollen.

HEDENS HISTORIE OG FREMTID De danske heder er ikke længere, hvad de har været. De ligger ikke længere som åbne og vidtstrakte landskaber med hedelyng og rensdyrlav, men er ved at gro til i græsarter og fyrretræer. Bogen “Heden” dokumenterer, at en stigende mængde kvælstof i luften, inkonsekvent lovgivning og for ringe og forkert naturpleje og beskyttelse har haft en negativ effekt på heden.

NATUR & MILJØ

En stor del af bogens 100 opskrifter er især velegnede til hverdagsmad, som stegt blomkål, fyldte pandekager med bønner eller calzone med ricotta, spinat og svampe. Nam-nam! Der er også gæsteretter, snacks og fingermad samt søde sager.

55

02 : 2019

GÆ S

NG RI

af 5

GÆ S

e

10 dag

4,5

NG RI

TURE

ES VURD RN E TE

ES VURD RN E TE

P N O R T H K O R E A

JAPAN TOKYO

Namhae I.

Hiroshima

Kyoto

Nagoya

Osaka

Fujibjerget

Shimoda

Oplev kirsebærtræerne på den smukke Izuhalvø, Toyota-fabriksbyen Nagoya, Tokyo og videre til historiske Hiroshima og Kyoto.

På Izu-halvøen afholdes allerede fra februar flere kirsebærtræsfestivaler, og du har nu mulighed for at deltage i festlighederne. Blandt rejsens højdepunkter er Hamarikyu-haven og Odaiba i Tokyo, Guldpavillonen i Kyoto og historiske Hiroshima. Vi skal også smage på det japanske køkken – bl.a. superfrisk sushi og det møre wagyu-kød. Udflugterne er del af en pakke, som købes særskilt.

Afrejse fra København 16/2, 3/3 og 12/3 2020

16.998,-

ES VURD RN E TE

af 5

ES VURD RN E TE

e 10 dag

ZIMBABWE BOTSWANA

NAMIBIA

Zebra Country Lodge PRETORIA Johannesburg

Hazyview

Cullinan

SYDAFRIKA

Det AtlanterMed base på Albatros’ egen Zebra Country Indiske havet Ocean Lodge kan du opleve Big Five-safari, historiske Pretoria samt guidet rundtur i Soweto – til en yderst fordelagtig pris.

Kun en times kørsel fra Johannesburg ligger det 3+ stjernede Zebra Country Lodge med swimmingpool, restauranter og den sydafrikanske Boma – et område, hvor aftensmaden serveres rundt om et bålsted under åben himmel. Halvpension er inkluderet i rejsens pris, ligesom en safaritur, en nature walk samt besøg i Pretoria og Soweto er inkluderet. En rejse med plads til både afslapning og eventyr.

Afrejse fra København fx 13/10, 17/11, 1/12 2019 og 19/1 2020

Pris fra kr.

9.498,-

albatros.dk | 36 98 98 98 Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: Forbehold for trykkfejl og udsolgte afgange

NATUR

NATUR & MILJØ

56

02 : 2019

Reis med hjerte, hjerne & holdning

GÆ S

NG RI

4,5

NG RI

GÆ S

Pris fra kr.

P

TURE

A O

C C

I

F

I

E

A

N

C

TA G PÅ T U R HOVEDSTADEN

FREDENSBORG

Den moderne skovarbejder.

Søndag den 25. august kl. 1012. Mødested: P-plads ved Sdr. Aasedamshus, Aasedamsvej 18, Gudhjem. Se skoven med skovarbejderens øjne. Tino Hjorth Bjerregaard er leder.

WWW.DN.DK/FREDENSBORG Tur til Eskilsø i Roskilde Fjord.

Søndag den 16. juni kl. 11-16.

Mødested: For enden af Skovvej ved færgelejet til Eskilsø. Eskilsø i Roskilde Fjord ejes af Struckmann-fonden, opkaldt efter DN’s mangeårige formand. Biolog Uffe Fester viser os det rige fugleliv, og der bliver også lejlighed til at se rester af et augustinerkloster fra 1100-tallet. Privatbiler, mulighed for samkørsel.

Maks. 24 deltagere. Tilmelding: Senest d. 10/6 til fredensborg@ dn.dk.

BRØNDBY

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Vilde Blomsters Dag: orkideområderne ved Hundige Strand.

Søndag den 16. juni kl. 13-15.

Mødested: Hundige Havnevej ud for Starstien, ca. 300 meter inden p-pladsen ved Hundige Havn. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening arrangerer vi igen i år De Vilde Blomsters Dag-tur til Køge Bugt Strandpark sydvest for Hundige Havn. Grunden består af ophobet kalkrigt materiale fra bunden af Køge Bugt, og orkideerne står der i 10.000-vis sammen med andre spændende planter.

ALLERØD WWW.DN.DK/ALLEROD Flagermustur ved Allerød Sø.

Fredag den 23. august kl. 20.1521.30. Mødested: P-pladsen for enden af Allerødvej. Alle er velkommen, tag gerne børnene med.

I tilfælde af regn aflyses turen.

BALLERUP WWW.DN.DK/BALLERUP Høslæt ved Digterparken. Søndag den 16. juni kl. 10-14. Mødested: Digterparken 150. Årets første høslæt ved Digterparken.

Tilmelding er nødvendigt, hvis man vil deltage i frokosten til frimann.skov@gmail.com.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Vilde Blomsters Dag: Gamleborg.

Søndag den 16. juni kl. 14-16. Mødested: P-plads ved Ekkodalen, Ekkodalsvejen 5, Åkirkeby. Blandt levende fortidsminder.

Hundsemyre: kultur og natur.

Søndag den 4. august kl. 10-12.

Mødested: P-plads ved Hundsemyre, Søndre Landevej 62, Nexø.

Ledere: Marianne og Josva Kleist.

Stjernebilleder og stjerneskud over Hammeren. Fredag den 9. august kl. 19-23. Mødested: P-plads ved Sænevej 2A , Allinge.

Den traditionsrige stjernehimmeltur med Hans-Jørgen Olsen.

WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf. 43 96 62 51/22 12 62 51.

3/6: Karlstrup Kalkgrav, Silovej.

17/6: Refshaleøen. Mødested: bus 9A’s endestation kl. 9.30.

24/6: Skrædderholmen, Langhøjskolen, Hvidovre Strandvej.

1/7: Brøndby Strandpark, for enden af Strandporten.

8/7: Hedeland, Brandhøjgårdsvej 2.

15/7: Ejby Mose, Ejby Hallen.

Mosetoften 65.

22/7: Vestskoven, Albertslund Lille Skole, Bymosevej.

29/7: Hareskoven, Skovlyst.

5/8: Kystagerparken, Hvidovre Havn.

12/8: Albertslund, Albertslund Centret, Gymnasievej.

19/8: Vallensbæk, for enden af Vallensbæk Havnevej.

26/8: Troldhøj, Musebjerg 3.

Natur og kultur i Grønholt Vang.

Søndag den 11. august kl. 1416.30. Mødested: P-plads ved Grønholtvangen 17, 100 m N for Grønholt Trinbræt. Vi søger efter natur- og kulturspor og går ad faste grusveje og trampede stier.

Cykeltur til Kirkelte Hegn og Donse Dam. Søndag den 25. august kl. 10-14.30. Mødested: Kokkedal St. ved stationsbygningen. En sensommertur i samarbejde med Cyklistforbundet.

Fra Kokkedal Station kører vi til Store Donsedam.

FREDERIKSBERG WWW.DN.DK/ FREDERIKSBERG Vandretur i den frederiksbergske del af Grøndalen. Onsdag den 7. august kl. 13-15. Mødested: Grøndal St., Godthåbsvej, ved opgangen fra stationen.

Vandretur i den frederiksbergske del af Grøndalen. Vi går gennem Grøndalsengen og slutter ved Flintholm Svømmehal ved Bernhard Bangs Alle ca. kl. 15.

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Aftentur og hygge om bålet ved Rolandsgården. Torsdag den 6. juni kl. 19-22. Mødested: Bogøgårdsvej ved Vandværksskoven (Hofors kildeplads), stil bilen ved grusvejkanten ind mod kildepladsen. Udover et væld af sangfugle vil der være gode muligheder for at høre nattergalen. Husk evt. kikkert.

Efter spadsereturen kører vi til Rolandsgården, hvor der venter hjemmebagte boller, te/kaffe, øl og vand.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND Økologisk gård byder indenfor.

Søndag den 30. juni kl. 10-12.

Mødested: Selsø Øko, ved Gl. Østby Skole. Du er velkommen fra kl. 10, men bonden byder velkommen kl. 10.30. Vi sætter fokus på økologisk drift. Lyt til den økologiske bonde om hans drift, og se resultatet. Vi håber på, at jordbærrerne er røde og saftige, når gårdens ejer fortæller om økologien. Han præsenterer sæsonens grøntsager, og i gårdbutikken sælges der derudover økologisk svine- og oksekød.

Maks. 30 deltagere. Tilmelding: senest d. 26/6 til frederikssund@ dn.dk.

Sejltur på Roskilde Fjord med dampskibet S/S Skælskør. Lørdag den 17. august kl. 10-15.

Mødested: Frederikssund gamle trafikhavn, på kajpladsen ved dampskibet kl. 9.45. Turen går fra Frederikssund ned gennem Roskilde Fjord til Kattinge Vig ved Boserup Skov. Medbring frokostmadpakke og drikkelse.

Pris 150 kr. voksne / 75 kr. børn under 12 år. Tilmelding: Bjarne Mansachs, tlf. 40 62 56 56, mansachs@dadlnet.dk.

NATUR & MILJØ

57

02 : 2019

Sejltur på Roskilde Fjord med dampskibet S/S Skjelskør. Lørdag den 17. august kl. 9.45-15.

Mødested: Frederikssund gamle trafikhavn kl 9.45. Medbring frokostmadpakke og drikkelse. Turen går fra Frederikssund ned gennem Roskilde Fjord til Kattinge Vig ved Boserup Skov. Tilmelding: til Bjarne Mansachs, tlf. 40 62 56 56, mansachs@dadlnet.dk. Pris: 150 kr. voksne / 75 kr. børn under 12 år.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Flagermustur til Baunesletten og Farum Sø. Fredag den 7. juni kl.

21.45-23.15. Mødested: P-pladsen på Baunestedet. Kør under viadukten fra Nørrevænget. Vi går en tur til Baunegården og Farum Sø. DN Furesø har et antal flagermusdetektorer til udlån.

Natur- og kulturtur til Sorø-området. Lørdag den 24. august kl.

09.15-18.30. Mødested: Farum St., bussen holder overfor stationen. Vi ser Sct. Bendts Kirke i Ringsted (kongegrave), Ravnstrup Sø (naturreservat), Tystrup-Bavelse-området, Sorø Sø med Sorø By (Sorø Akademi Klosterporten, Klosterkirken m.m.), Tersløsegård (guidet tur i Holbergmuseet) og til sidst Fjenneslev Kirke. Pris: 300 p.p. Tilmelding: senest 18/8 kl. 14 til hast.christensen@gmail. com (evt. på tlf. 24 22 80 38) med angivelse af navn og antal personer, og ved indbetaling af 300 kr. p.p. Læs nærmere om dette på hjemmesiden.

Flagermustur på den europæiske flagermusaften. Lørdag den 31. august kl. 20-21.30. Mødested: P-pladsen ved Hestbækgaard (Furesø Golfklub), Hestkøbvænge 4. Flagermustur for alle. Vi starter ved Hestkøbgaard, og senere går vi ned til Birkerød Sø.

GENTOFTE WWW.DN.DK/GENTOFTE Fugle- og botaniktur, Brobæk Mose og Gentofte Sø. Onsdag den 5. juni kl. 9-11. Mødested: Plænen ved Brogårdsvej. Gode muligheder for at lære fuglestemmer og opleve de smukke vilde orkideer på engen ved mosen. Vi fortæller om naturpleje med græssende kvæg og høslet. Guider: biologerne Karen Stevnbak Andersen (Grøn Guide, Gentofte) og Ulrik Reeh (DN-Gentofte). Medbring gerne kikkert, botaniklup og gummistøvler.

TURE

Høslet ved Gentofte Sø. Tirsdag den 2. juli kl. 16-20. Mødested: Plænen ved Brogårdsvej. Kom og sving leen til gavn for engblommer, orkidéer og andre vilde blomster i området. Der vil være le-instruktion for de uøvede og forplejning til alle. Børn i følge med voksne er meget velkomne.

Læs mere på hjemmesiden.

GLADSAXE WWW.DN.DK/GLADSAXE Flagermustur i Aldershvile Skov.

Mandag den 26. august kl. 21.3023. Mødested: Vestligste hjørne af p-pladsen, indkørsel fra stikvejen mellem Skovbrynet 55 og 57. Kom og se og “hør” flagermusene, de flyvende pattedyr, som bekæmper insekterne giftfrit.

Måske ser vi 6 arter. Maks. 30 deltagere. Tilmelding: Senest d.

23/8 til Jørgen Hansen, tlf. 22 98 79 71, jhaffmf@gmail.com.

GRIBSKOV WWW.DN.DK/GRIBSKOV Tur til Hallands Väderö. Lørdag den 10. august kl. 8-18. Mødested: kl. 8.00 fra Helsinge St., 8.20 ved Fredensborg St. eller 8:50 i Helsingør ved stationens østlige udgang. Bustur til den skønne fredede skånske ø, Hallands Väderö, kendt for sit rige plante-, insekt- og fugleliv, Sveriges ældste bøgeskov og en stor koloni af spættet sæl langs nordkysten. Pris: 300 kr. voksne / 165 kr. børn under 12. Tilmelding: Senest d. 1/8 til dorte.roerbeck@ gmail.com.

HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Blåt flag på Trekanten i Hundested. Onsdag den 5. juni kl.

8-8.45. Mødested: Trekanten, Hundested strand. Det Blå Flag bliver hejst på den skønne badestrand, Trekanten. Flaget hejses, DN holder en lille tale, alle synger Pouls sang, og DN byder på en kop kaffe.

Bakkestien og Kappelhøjkilen, naturpleje i fredede områder. Torsdag den 6. juni kl.

19-21. Mødested: P-plads 4 ved Arresø Skole, afdeling Magleblik (p-plads ved tandklinikken). Fredede områder skal plejes. Vi går en tur langs en del af Bakkestien og den fredede Kappelhøjkile. Vi snakker om naturen og forskellige måder at lave naturpleje på: leslåning, kogræsning, rydning af opvækst og andet.

Giv naturen en hånd: Leslåning på Bakkestien. Søndag den 16. juni kl. 10-14. Mødested: Overdrevsområdet ved Kastaniealle.

Parkering ved Magleblikskolen, p-plads 4. Der vil være skiltning fra skolen til Bakkestien. Den smukke Bakkesti skal atter slås, så den ikke vokser til i uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter og planter atter får lys og luft. Knud Pedersen giver introduktion til leslåningen. Hvis du giver en hånd, så sørger Halsnæs Kommune for mad og drikkevarer.

Le-slåning på Rakenhøj i Ølsted.

Søndag den 18. august kl. 10-14.

Mødested: P-plads ved Ølsted Kirke, gå mod Rakenhøj. DN-flag viser vejen. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter og planter atter får lys og luft. Introduktion til leslåningen. Hvis du giver en hånd, så sørger Halsnæs Kommune for mad og drikkevarer.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Kom med og lyt til flagermusene.

Fredag den 30. august kl. 20-22.

Mødested: Ved Badstueslottet, hvorfra vi bevæger os ind i Indelukket. I forbindelse med Slotssø Byfest indbyder DN til flagermustur i Indelukket. Alle, både børn og voksne, der ønsker at opleve noget helt særligt, er velkomne. Tilmelding er nødvendigt. Tilmelding: til Ulrik Ravnborg, tlf. 51 92 66 52 eller ulrik. ravnborg@gmail.com.

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 13-15.30. Mødested: Grennessmindes økologiske gartneri, Snubbekorsvej 16-18, p-pladsen ved cafeen. Mulighed for at blive klogere på de vilde blomster. Planter, vi ikke dyrker i haven, men som er ganske nyttige og spændende alligevel, og hvoraf flere kan spises.

Sankthansbål i Hakkemosen i Taastrup. Søndag den 23. juni kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Hakkemosen. Sankthansbål ved Hakkemosen, hvor båltalen holdes af fredningschef Birgitte Ingrisch.

KØBENHAVN WWW.DN.DK/KOEBENHAVN Naturpleje på Sydhavnstippen.

Søndag den 16. juni kl. 10-13.

Mødested: Ved naturskolen (et lille træskur) for enden af Fragtvej. Man kan også komme hertil via gangbroen fra Thomas Koppels Alle. Kom og giv tippen en kærlig hånd og hjælp med at rydde ud i bestanden af hvidtjørn.

NATUR & MILJØ

58

LYNGBY-TA ARBÆK WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Vilde Blomsters Dag: Cottageparken. Søndag den 16. juni kl.

10-12. Mødested: Klampenborg St. Oplev de vilde blomster i Cottageparken og lidt af Dyrehaven.

I samarbejde med Ole B. Lyshede, Dansk Botanisk Forening.

Sankthansormetur i Lyngby Åmose. Tirsdag den 25. juni kl.

22.30-23.55. Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke. Kom og se én af Lyngby Åmoses særprægede skabninger lyse op i mørket og hør om dens forunderlige liv.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Fugletur i Espelunden og på Vestvolden. Torsdag den 13. juni kl.

20-21.30. Mødested: P-pladsen ved Espelunden, på forlængelsen af Rødovre Parkvej. Kom på fugletur med John Frisenvænge, Dansk Ornitologisk Forening, og find ud af, hvilke fugle du kan opleve i Espelunden og på Vestvolden.

Fugle er sociale og kommunikerer ved sang og visuelt. Medbring gerne kikkert og fuglebog. I samarbejde med Rødovre Kommune.

Store Cykeldag, Rødovre rundt.

Søndag den 16. juni kl. 9-14. Mødested: Rådhuspladsen i Rødovre foran Viften, Rødovre Parkvej 150. Kom med din cykel til kaffe og rundstykker. Derefter indskrivning til den ca. 15 km lange tur rundt i Rødovre, med mulighed for at gøre stop ved en række seværdigheder, som har åbent i dagens anledning. Få frisk luft og god motion i godt selskab.

Sankthansbål i Kirkegårdsparken.

Søndag den 23. juni kl. 18-21.

Mødested: Schweizerdalsvej 50.

Det er en tradition i Danmark, at vi brænder bål af Sankthansaften.

Det er også en tradition, at Grøndalslund Sogns menighedsråd arrangerer Sankthansbål for alle interesserede i kirkegårdsparken.

Aftenen sluttes af med en andagt i Grøndalslund Kirke kl. 21. Ånden i Naturen på Vestvolden.

Torsdag den 8. august kl. 16.3018.30. Mødested: Batteritogsmagasinet, på Voldgaden ud for Rødovre Parkvejs forlængelse.

Biolog, forfatter og fotograf Michael Stoltze fortæller om H. C. Andersen og H. C. Ørsted i Guldalderen og om deres syn på natur, ånd og viden. Et foredrag med mange fortællinger og billeder, der illustrerer det, der berører os mest i naturen. I samarbejde med Rødovre Kommune.

02 : 2019

Oplev natsværmerne og andre flyvende væsener i natten på Vestvolden. Fredag den 23. august kl. 21-23. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden for ende af Rødovre Parkvejs forlængelse. I skumringen ser man ikke de mange insekter, der flyver omkring. Men med lyslokning og snore vædet i sukkervand med rødvin lokkes insekterne til af det uimodståelige lys og lugten af vin og sukker. Og således kan Erik Steen Larsen, entomolog, både fange, undersøge og fortælle os om insekterne.

Oplev flagermusene i mørket på Vestvolden. Lørdag den 31. august kl. 20-22. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden i Rødovre. Oplev flagermusene, når de er aktive i mørket. Ved hjælp af en detektor kan vi opfange de ultrahøje lyde, som flagermusene udsender. Vi lytter os frem til flagermusene sammen med biolog John Frisenvænge, som fortæller os om dyrene. Medbring solidt fodtøj og gerne en lommelygte.

SJÆLLAND

GREVE WWW.DN.DK/GREVE Vilde Blomsters Dag: orkideområderne ved Hundige Strand.

Søndag den 16. juni kl. 13 - ca.

15. Mødested: Hundige Havnevej ud for Starstien, ca. 300 m inden p-pladsen ved Hundige Havn. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening arrangerer DN’s afdelinger igen i år De Vilde Blomsters Dag-tur til Køge Bugt Strandpark sydvest for Hundige Havn. Grunden består af ophobet kalkrigt materiale fra bunden af Køge Bugt, og orkideerne står der i 10.000-vis sammen med andre spændende planter. Det rækker med almindeligt fodtøj, hvis det ikke regner.

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen lige indenfor Eskebjerg-leddet ved Mareskoven.

NVNF, DN og DBF inviterer natur- og florainteresserede på tur i en af Danmarks bedste botaniske

TURE

lokaliteter: Eskebjerg Vesterlyng, som gennem hundreder af år har ligget udyrket og ugødet hen som græsningsoverdrev for omegnens småbønder. Marskoven har forsynet bønderne med træ til hegn og brænde.

Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen for enden af Hønsehalsvej, i Hønsehalsskoven. I samarbejde med NVNF går vi en tur i Hønsehalsskoven og på engene ved Udby Vig. Vi ser på og snakker om de forskellige planter, vi møder undervejs.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Vilde Blomsters Dag: Tissø. Søndag den 16. juni kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Fugledegård, Bakkendrupvej 28. Vi går på engene ved Tissøs bredder. Gummistøvler anbefales.

Tur gennem Bromølle-tunnelen.

Fredag den 9. august kl. 15-16.

Mødested: P-pladsen overfor Bromølle Kro. Tur gennem Bromølle-tunnelen.

Naturdag på Røsnæs. Søndag den 1. september kl. 10-15. Mødested: Røsnæsvej 458. Naturdag på Røsnæs.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Vilde Blomsters Dag: Hestebjerg ved Gl. Lejre. Søndag den 16. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen på Orehøjvej ved Lejre Museum.

Hestebjerg er en græsset bakke med en meget artsrig vegetation. Her vokser bl.a. kobjælder og soløje.

Store Høslætsdag på Kildeengen. Lørdag den 29. juni kl. 10-18.

Mødested: På Kildeengen, følg skiltene fra p-pladsen i starten af skoven, lige efter Mortenstrupvej 37, Jystrup. Vær opmærksom på, at der er et stykke at gå fra p-pladsen. Alle er meget velkomne, både meget øvede, let øvede lesvingere og nybegyndere. Vi har også børneleer. Der er dygtige instruktører, der er klar til at hjælpe og vejlede. Der vil være biologer, ornitologer og meget andet, der villigt deler ud af deres viden og glæde over naturen og dens skabninger.

LOLLAND WWW.DN.DK/LOLLAND Vandretur i Torrig Skov. Søndag den 4. august kl. 10-13. Mødested: P-pladsen for enden af Vigvejen, hvor skoven begynder.

Vandreturen går ad trampestien

langs kysten. Skoven er kystnær med århundredgamle enkeltstående egetræer. Vi nyder udsigten over Smålandshavet mod Fejø, Skalø og Rågø. Skoven har naturpræg og rummer flere oldtidshøje, Charlottehøj m.v. Medbring: proviant, som vi spiser et velegnet sted.

NÆSTVED WWW.DN.DK/NAESTVED Sommerfugletur ved Kalby Ris. Søndag den 21. juli kl. 13-16.

Mødested: P-pladsen ved Kalby Ris, over for Næstved Hjemmeværnsgård for enden af Skyttemarksvej (kør igennem rundkørslen på Ring Øst). Vil du se et bredt udsnit af højsommerens sommerfugle?

Flagermustur ved Herlufsholm.

Lørdag den 24. august kl. 19.3021.30. Mødested: P-pladsen ved Herlufsholms Kirkegård. Kom og oplev naturens små luftakrobater i skumringen på den internationale flagermusnat. Tilmelding: senest d. 22/8 til Henriette Gaborit på hegaborit@hotmail.com.

Naturpleje på Atterbakke. Tirsdag den 27. august kl. 14-20.

Mødested: Ved indkørslen til Atterbakkevej 11. Kom og hjælp med at bibeholde området som et overdrev. Tilmelding: senest d. 26/8 kl. 12 til Hanne Juul-Dam, tlf. 29 13 00 99 eller dr.kunze@ mail.tele.dk.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Blomstertur på Ordrup Næs.

Søndag den 9. juni kl. 10-13.

Mødested: P-pladsen på Lang Agre, Ordrup Næs. Biologilærer og botaniker Kirsten Thomsen guider os på turen på Ordrup Næs, hvor vi finder den såkaldte Storebæltsflora. I det mere tørre og varme klima på overdrevet på næsset findes en del sjældne planter, som vi håber at finde. Tag evt. kaffe og frokost med, som vi kan indtage i græsset på overdrevet.

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Himmelsøen rundt. Tirsdag den 4. juni kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen overfor indgangen til dyreinternatet, Darupvej 131.

Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området.

Engene ved Gundsømagle Sø.

Søndag den 16. juni kl. 10-12.

Mødested: Fugleværnsfondens p-plads på Store Valbyvej, lige

NATUR & MILJØ

59

nord for søens østende. De vilde blomsters dag ved Gundsømagle Sø.

Vilde Blomsters Dag: Bolund.

Søndag den 16. juni kl. 13.3015.30. Mødested: P-pladsen på vestsiden af Frederiksborgvej ved det sydøstlige hjørne af engene ved Bolund. Find spændende planter på strandengene, stenstranden og Bolund-knoldens skrænter: bulmeurt, tornet tidsel og dansk astragel m. fl. Vi går også ud i fjorden og kikker efter både planter og dyr på det lave vand.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 18. juni kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen overfor indgangen til dyreinternatet, Darupvej 131.

Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 13. august kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen overfor indgangen til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området.

Planter og dyr ved Sønderø ved Vigen. Lørdag den 24. august kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Vigen campingplads og rest.

Vigen, Baunehøjvej. Sønderø er nok det sted ved Roskilde, hvor det er lettest at komme ud og se strandenge med deres planter og dyr og ligeledes at komme ud i fjorden og finde de særlige brakvandsdyr og planter, som lever her. Turen arrangeres i samarbejde med Blå Flag, Roskilde Kommune.

Naturvandring på Eskilsø. Søndag den 25. august kl. 10-16. Mødested: oplyses ved tilmelding.

En dag på en fantastisk smuk ø.

Med store udsigter over Roskilde Fjords landskaber, spændende fugle og planter, rester af en kirkeruin fra et 1100-tals augustinerkloster og gode eksempler på naturpleje og naturgenopretning. Turen foregår i private biler til færgested. Tilmelding: til turleder Stig V. S. Hansen, bedst på mail stigvsh@youmail. dk, eller læg en besked på tlf. 42 42 03 88. Oplys navn, deltagertal og tlf. Optagelse er betinget af tilbagemelding med bekræftelse af plads.

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 27. august kl. 11-12.15. Møde-

02 : 2019

sted: P-pladsen overfor indgangen til dyreinternatet Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området.

Havtornfest ved Lynghøjsøerne. Søndag den 1. september kl.

10-13. Mødested: P-pladsen ved Lynghøjsøerne. Vi gentager succesen fra tidligere år og fjerner havtorn på en udvalgt sydskråning, så vilde blomster, insekter, og firben kan få bedre forhold. Få de sunde bær med hjem til syltetøj, saft og snaps. I samarbejde med Naturstyrelsen, der byder på pølser, kage m.m.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Vilde Blomsters Dag: Roneklint.

Søndag den 16. juni kl. 10-15.

Mødested: Roneklint, p-plads ved standen for enden af Batterivej, Præstø. Vi ser på nogle af de sjældnere og nogle af de smukke planterarter, som vokser på stranden og på engene. Arrangeret i samarbejde med Dansk Botanisk Forening.

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Krible-Krable tur ved Dorf Møllegaard. Søndag den 4. august kl. 11-14. Mødested: I gården på Jagt og Skovbrugsmuseet, Storskovsvej 39, Dronninglund. Kom med på en tur rundt i naturen ved Møllegården, og gå på opdagelse i krible-krable-verdenen, hvor vi stopper op og undersøger skovbunden og træerne for biller og insekter. Vi ser også, hvad vi kan finde i Møllesøen med fiskenet.

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Vilde Blomsters Dag: Tversteds Grønne Front. Søndag den 16. juni kl. 11-13.30. Mødested: P-pladsen over for Ishusene på Tannisbugtvej i Tversted. Tag familien under armen, når DN og Dansk Botanisk Forening tager på vandring gennem det fantastiske klitlandskab i Tversted: Tversteds

TURE

Grønne Front. I området finder vi Danmarks mest artsrige grønklitter med et stort indhold af sjældne og biotoptypiske arter.

Hjørring Dyrskue. Fredag den 21. juni kl. 9-16. Mødested: Hjørring Dyrskue. Kom og besøg vores stand på Hjørring Dyrskue i udstillingsområdet “Outdoor”.

Svampetur i Tolne Skov. Lørdag den 24. august kl. 13.30-16. Mødested: Dalgård, Tolnevej 51, ved Tolne Skov (ca. 1 km fra Tolne St.).

Tag familien med på svampetur i Tolne Skov. Sammen går vi en tur i skoven og indsamler svampe. Herefter samles vi ved Dalgård, hvor svampeekspert Henning Christensen, fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme, vil fortælle om de indsamlede svampe.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Klim Kalkovn. Kom og oplev Klim Bjergs særlige flora og den naturpleje, kommunen står for i området.

Midsommernatstur. Fredag den 21. juni kl. 22-01. Mødested: Gl. Hvarrevej. Kom med og oplev den lyse midsommernats helt særlige stemning i det smukke område ved Telefondalen og Svinklovene.

Måske er du endda heldig at høre natravnens sælsomme lyd.

Naturpleje Aaby Bjerg. Lørdag den 22. juni kl. 10-13. Mødested: P-pladsen i St. Vildmose ind til Trædestene på Centraldgårdsvej. Ved en ihærdig naturplejeindsats i 2018, er det omsider ved at lykkedes de nøjsomme urter som f.eks. guldblomme og lav skosoner at vinde plads, hvor ørnebregnen tidligere var dominerende. Vi slår med le og fjerner materialet samt rykker gyvel op.

Naturplejen er i samarbejde med Jammerbugt Kommune.

Kongevejsvandring. Lørdag den 10. august kl. 10-16. Mødested: P-pladsen nedenfor Klim Bjerg.

Kom med og gå en tur ad den naturskønne Kongevej fra Bulbjerg til Klim Bjerg, hvor vi vil se lidt nærmere på det smukke landskab, lytte til fuglestemmer og se lidt på botanikken undervejs.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Tur til Alstrup Krat og Hohøj.

Torsdag den 6. juni kl. 19-21.

Mødested: Vi mødes ved Løvebrønden og går ud herfra. Vi in-

viterer på en tur gennem Maren Finds Dal til Alstrup Krat og Hohøj. Området er fredet, og vi vil fortælle lidt om fredningen og de mange ældgamle kulturspor, vi finder her.

De nye stier ved Kastbjerg Ådal, naturgenopretningsprojektet.

Tirsdag den 20. august kl. 18.3021.30. Mødested: Kransmarksvej 8. Kom med på den dejlig aftentur i Kastbjerg Ådal, og hør om det omfattende naturgenopretningsprojekt i området.

THY WWW.DN.DK/THY Flora og fauna i Tved Plantage.

Lørdag den 8. juni kl. 7-9. Mødested: P-pladsen ved Tved Kirke.

Lær noget om fuglestemmer og planter i skoven på denne morgentur. Medbring evt. kaffe eller forfriskning. Turledere: Elly Hansen og Ib Nord Nielsen. Turen arrangeres i samarbejde med BFN. Skovens træer, buske og fugleliv.

Onsdag den 12. juni kl. 19-21.20.

Mødested: P-pladsen ved Tved Kirke. Under en naturvandring i roligt tempo fortæller biolog Poul Hald-Mortensen om arterne af træer og buske på ruten samt fuglene knyttet til vegetationen. Kaffe og kage kan medbringes.

Vilde Blomsters Dag: Ydby Hede.

Søndag den 16. juni kl. 10-12.

Mødested: P-pladsen ved Ydby Hede, Kammersgårdsvej. Turen på Ydby Hede er ca. 3 km og arrangeres i samarbejde med Biologisk Forening for Nordvestjylland og Thisted Kommune.

VESTHIMMERL AND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Når Hylden Blomstrer. Søndag den 16. juni kl. 13-16. Mødested: Ved Shelters (madpakkehuset) på Hesselvej, 1,1 km efter Hessel Herregård på højre side. Når hylden blomstrer, går turen til Lovns Halvøen, hvor vi besøger det økologiske landbrug Skoulund, hvor hylden blomstrer og udgør en del af produktionen på gården.

Ejerne, Janni og Peter Sørensen, vil vise rundt og fortælle om det økologiske jordbrug.

A ALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Vilde Blomsters Dag: Fredes Eng ved Svenstrup. Søndag den 16. juni kl. 10-12. Mødested: Fra Svenstrup følges Dall Møllevej over jernbanebroen. Kør ind ad 1. markvej til højre. Veluxfonden har i 2017 givet støtte til hegning af engområdet som et Grønt Guld-pro-

NATUR & MILJØ

60

jekt gennem DN. Lokale dyreholdere sørger for, at engen bliver afgræsset. Vi følger hvert år, hvilke vilde planter der dukker op.

MIDTJYLLAND .

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Blomstertur i Røgen Præstegårdsskov. Søndag den 16. juni kl. 13-15. Mødested: Toustrupvej 39, Sporup. Kom med på tur i Præsteskoven i jagt på de allermest spændende blomsterhistorier. I kan blive klogere på, hvorfor det hedder en gøgeurt, hvordan skovmærke dufter og smager, og hvordan den blev brugt af kloge koner. I samarbejde med Favrskov Kommune. Guide og info: Naturvejleder Vibe Søndergaard, tlf. 30 58 33 88.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Tur til Stenhøj Strand. Søndag den 16. juni kl. 14-16. Mødested: Stenhøj Strand.

Sankthansbål ved Daugård Strand. Søndag den 23. juni kl.

18-22.30. Mødested: Daugård Strand.

Foredrag om sommerfugle. Onsdag den 14. august kl. 19-20.30.

Mødested: Vejle Kunstmuseum.

Kom på kunstmuseum og hør om sommerfugle.

Kajaksejlads for nybegyndere.

Søndag den 25. august kl. 10-14.

Mødested: Rosenvold Bådehavn.

Blå Flag-familietur for børn og voksne.

HERNING WWW.DN.DK/HERNING Mød landbruget i Herning.

Torsdag den 6. juni kl. 19-22.

Mødested: Birk Centerpark 24.

Alle naturelskere inviteres til dialog-møde med Herning Ikast Landboforening og DN Herning.

Præsident for DN, Maria Reumert Gjerding, og Herning Ikast Landboforening vil komme med et oplæg til debat. Der serveres kaffe under mødet.

HORSENS WWW.DN.DK/HORSENS Bustur til Lille Vildmose og Høst-

02 : 2019

mark Skov. Søndag den 23. juni kl.

10-18. Mødested: Turistbusparkeringen ved Horsens Banegård. En bustur til Lille Vildmose for at se efter kronhjorte, elge, vildsvin m.v.

Vi besigtiger Tofte Sø og Høstmark Skov i de åbne dele af området for at se på skarvkolonien, de kødædende planter soldug og 3 forskellige lyngarter. Pris: medlemmer 50 kr., ikke medlemmer 100 kr. Tilmelding: Senest d. 11/6 til horsens@dn.dk mærket “Lille Vildmose” eller på tlf. 75 64 41 21.

Bustur til Mols Bjerge og Jernhatten. Søndag den 18. august kl.

10-18. Mødested: Turistbusparkeringen ved Horsens Banegård.

En bustur til Nationalpark Mols Bjerge og Jernhatten for at se på de områder, som nu afgræsses af heste og køer, samt et besøg på Jernhatten med dens helt specielle flora og fauna. Tilmelding: Senest d. 4/8 til horsens@dn.dk mærket “Mols Bjerge” eller på tlf.

75 64 41 21.

RINGKØBING -SK JERN WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Oplev orkidé-flor på Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl.

13-15.30. Mødested: Bundsbæk Møllegårds p-plads, Bundsbækvej 25. Kom og oplev hundredevis af orkidéer og engblomster i fuldt flor. Vi markerer Vilde Blomsters Dag med en vandretur ved Bundsbæk Mølle gennem Bjørnemosen og Danmarks Naturfonds fredede område.

Oplev skestorke og vadefugle i Skjern Enge. Tirsdag den 9. juli kl. 10-12. Mødested: I fugleskjulet ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Juli måned er en stille fuglemåned ... og dog. Vi kan være heldige at se skestorke med deres unger, havørnene, der er på jagt efter en god frokost, og trækkende vadefugle, som tanker op i Skjern Enge før den videre tur sydpå.

På udkig efter kantareller og ulve i Stråsø Plantage. Lørdag den 13. juli kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Råstedvej, hvor vejen krydses af Blåbjergvej, øst for Råsted, som ligger ved A16 mellem Holstebro og Ulfborg.

Turen følger den meget smukke og afvekslende rute Gosmerruten (ca. 6 km) i Stråsø Plantage, langs Lilleå, forbi enge og en rest af et vestjysk egekrat, forbi hede og gennem nåletræsplantage. Vi kommer også forbi en gammel studefold på vej op til Ulfborg Sogns højeste punkt, bronzealderhøjen Lærkehøj.

TURE

Rovfugle i Skjern Enge. Søndag den 18. august kl. 13-16. Mødested: I fugleskjulet ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Vesterenge og Hestholmsøen er et par af de gode steder at kigge på fugle.

Denne gang vil vi specielt sætte fokus på rovfuglene i Skjern Enge.

Og der findes mange arter på denne årstid. Her ses ofte havørn, rørhøg, fiskeørn og vandrefalk.

Flagermustur i tusmørket. Onsdag den 21. august kl. 20-22. Mødested: Brejninggård Efterskole, Brejninggårdsvej 12. Kom og oplev flagermus i den smukke, stemningsfulde park omkring herregården Brejninggård fra 1500-tallet.

Flagermuseksperten, biolog Katrine Hulgard tager os i skumringen med ud i parken på udkig efter flere flagermusarter.

Oplev lyngtæppet på Lønborg Hede. Søndag den 25. august kl.

14-16. Mødested: Naturstyrelsens p-plads for enden af Fjerbækvej. Mens lyngtæppet er allersmukkest går vi en tur på den fredede Lønborg Hede og kigger efter de tre forskellige slags lyng, der vokser på heden: hedelyng, klokkelyng og rosmarinlyng. Vi plukker lyngbuketter, og samler lyng og andre urter til en snaps.

SK ANDERBORG WWW.DN.DK/ SKANDERBORG Aftentur på sporet syd for Herskind. Fredag den 21. juni kl.

20.30-23. Mødested: Hertha p-plads, Landsbyvænget, Herskind. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der en god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene, og nattergalen vil sikkert synge for deltagerne. Vi fortsætter ned til åen og tilbage til Herskind gennem slugten.

I møllernes fodspor. Søndag den 7. juli kl. 10-13. Mødested: Det grønne areal ved Skvætmølle, ca.

120 m sydøst for Oddervej 23.

Turen går fra Skvætmølle til Vestermølle og tilbage igen. Vi går igennem sommerskoven og forbi kildevæld. Der er enkelte stigninger, som belønnes med en storslået udsigt over Skanderborg Sø.

Undervejs ser vi de spor møllerne på Skvætmølle og Vestermølle satte i landskabet.

rdalvej 12. Fårdal og Velds Mølle på kanten af Nørreådalen.

del af klinten, hvor der ved Å Strandvej er en rasteplads med bænk og bord. Strandvandring, hvor vi kigger på sjældne sten og planter.

Cykeltur i samarbejde med Cyklistforbundet. Tirsdag den 13. august kl. 18.30-21. Mødested: Banegårdspladsen i Bjerringbro.

Fra Bjerringbro cykles over Bjerring, Tange, Skibelund og retur til Bjerringbro.

KOLDING Naturtur langs Sønderby Klint.

Søndag den 23. juni, kl. 10-15.

Mødested: P-pladsen Aa Strandvej foran det sorte sommerhus nr. 22. Naturtur på 1,5-3 km, hvor vi ikke kun nyder udsigten over Lillebæltet, men også kigger på den permanente nedbrydning af klinten og på de sten og den vegetation, som der findes. På toppen af højderyggen har vi et enestående panoramablik over vandet hen til Helnæsbugten m.m. Guide og info: Reinhard Winkler, winkler.reinhard@yahoo.dk tlf. 62 26 25 13.

Lysgård. Torsdag den 22. august kl. 19-21. Mødested: P-plads ved Lysgård Kirke, Sjørupvej 1. Lysgård, “E Bindstouw” og Lyshøj syd for Hald Sø.

ÅRH US WWW.DN.DK/AARHUS Vilde Blomsters Dag: Sletterhage Fyr. Søndag den 16. juni kl. 1112.30. Mødested: P-pladsen ved Sletterhage Fyr, Sletterhagevej 58, Knebel. Vi går en tur langs stranden og standser op ved de mange spiselige planter, der findes der: f.eks. strandkål, strandbede, strandarve og strandvejbred. Der fortælles om, hvilke stoffer i planten der giver planten dens smag, og der udleveres opskrifter.

Arbejds- og høstdag på Feddet.

Søndag den 4. august kl. 10-15.

Mødested: P-pladsen på Feddet, ved Brydegaard. Vi gør en indsats med at bekæmpe den invasive art “Rosa Rugosa” (hyben) med håndkraft. Tag læderhandsker med og træk planten ud der, hvor den kvæler lyngplanten, marehalm, og strandkål. Samtidig plukker vi frugterne, som giver en udmærket marmelade, saft m.m. Når vi bliver svedige, kan vi tage en dukkert på stranden. Medbring: læderhandsker, kaffe/te og madpakker. Info: Reinhard Winkler, winkler.reinhard@yahoo.dk tlf.

62 26 25 13.

Sanketur ved Kalø. Søndag den 14. juli kl. 11-12.30. Mødested: Ved pølsevognen på p-pladsen ved Kalø slotsruin. Vi går en tur ud mod ruinen og indsamler spiselige planter og standser også op ved de lægeplanter, der er i området.

ESBJERG

Botanisk ekskursion til Hyby Fælled ved Fredericia. Lørdag den 10. august kl. 13-16. Mødested: P-plads ved KFUM-spejderhuset, Sonnesvej 108, Fredericia (10 min. gang fra Bus 6 på Treldevej). På det militære øvelsesterræn Hyby Fælled, ud mod kysten til Lillebælt, findes den ene af kun to kendte bestande af engskær i Jylland, som vi håber at genfinde.

Desuden artsrige kalkoverdrev, tidvis våd eng, og skov på plastisk ler, som blev fredet i 2016. Tilmelding: til dbf.hyby@gmail.com.

WWW.DN.DK/ESBJERG Glemte kulturplanter i Ribe.

Onsdag den 12. juni kl. 19-21.

Mødested: Sct. Catharinæ Plads, bænkene i det NØ-lige hjørne af pladsen. Ribe er med sin lange historie som bl.a. kloster- og handelsby og byens relative uspolerethed i dag et godt sted til en safari efter gamle nytteplanter.

Nogle af Ribes levende kulturminder kan genfindes på samme plet år for år, og andre dukker op uventede steder. Tilmelding: Senest d. 10/6 til Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, eller cm@ egonline.dk.

FA ABORG -MIDTF YN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Tur til Haastrup Bjerge, et overdrev i de sydfynske alper. Torsdag den 6. juni kl. 16-18. Mødested: Dyndbæksgyden, hvor den ender blindt. Der er begrænset p-plads, så kom gerne på cykel, eller fyld bilen op ved Stenlund-vejen. I juni 2019 overdrog Faaborg-Midtfyn Kommune overdrevet Haastrup Bjerge til Naturstyrelsen Fyn. Tag med på tur og se og hør om

SYDDANMARK

VIBORG

ASSENS

WWW.DN.DK/VIBORG Fårdal og Velds Mølle. Torsdag den 27. juni kl. 19-21. Mødested: Gårdspladsen på Fårdal Gård, Få-

WWW.DN.DK/ASSENS Strandvandring langs Sønderby Klint. Søndag den 23. juni kl. 1115. Mødested: Den nordvestlige

NATUR & MILJØ

området, der igennem mange år var ejet og plejet af lodsejerne Birthe Kærslund og Jørgen Munk Andersen.

61

02 : 2019

WWW.DN.DK/KOLDING Sognegrænsetur. Fredag den 9. august kl. 19-22. Mødested: Fløjbjergvej 45, Vamdrup, ved renseanlæget. Stitur ved sogneskellet mellem Hjarup, Ødis og Vamdrup Sogne. Efter vandreturen er der bål og pandekager på gården “Søslette”. Arrangeres med Hjarup Landsbyforening. Medbring kaffe.

Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen for enden af Botofte Strandvej. Vi kigger på strandplanter, planterne på nogle små strandfælleder og tager endelig et kig ind i en lille strandskov med den fine navn: Yderste Slottehave. Her forventer vi bl.a. at finde orkidéer. Guider: Torkil Bruun og Claus Dalsgaard.

Høslæt på Påø Eng ved Skovsgaard. Søndag den 18. august kl. 10-15. Mødested: Påøvej 9, Rudkøbing. Kom og vær med til at hjælpe orkidéerne, og nyd de smukke omgivelser. Der bliver brug for alle, store som små, til at slå med le, rive sammen og slæbe ud. Vi giver instruktion i leslåning, frokost og eftermiddagskaffe. Vi har grej og handsker til låns, medbring gerne gummistøvler. Tilmelding: senest d. 11/8 til Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@gmail.com.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Vilde Blomsters Dag med Dansk Botanisk Forening. Søndag den 16. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Slipshavn, markeret med DN’s flag. Strandengene på Slipshavn rummer en helt særlig naturtype med mange spændende blomster og planter.

Kom og bliv klog på det og meget mere. Tag terrængående fodtøj på, og medbring gerne en bog om Danmarks flora. Vi bliver kyndigt vejledt af botaniker Signe Nepper Larsen.

SKOVSGA ARD WWW.DN.DK/SKOVSGAARD Dansk Mølledag: Skovsgaard Mølle. Søndag den 16. juni kl. 1216. Mødested: Følg stien til møllen fra p-pladsen øst for Møllegårdens have, eller følg stien over voldstedet fra Skovsgaard (1 km).

Møllelauget, der står for Skovsgaards fredede mølle, slår dørene op og byder gæster ind til et kig i den gamle mølle.

TURE

Vilde Blomsters Dag: Strandmad.

Søndag den 16. juni kl. 15-17.30.

Mødested: P-pladsen ved stranden for enden af Kågårdsvej. Tag med på spiselig botaniktur ved Påø Strand ved Skovsgaard, og smag på naturens lækkerier.

Skovsgaards historie. Torsdag den 27. juni kl. 16.15-17.15. Mødested: Foran Skovsgaards hovedbygning. Danmarks Naturfonds økologiske gods har en lang og spændende historie, kom og hør.

Skovsgaard i sommerferien. Alle hverdage i perioden 1. juli til 11. august. Mødested: Skovsgaard Naturformidling. Besøg ”Kys Frøen” ved Skovsgaard bemandende naturformidling og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Mange aktiviteter som: filt med uld, lav nyt papir af gamle aviser, fang smådyr, lav mad fra køkkenhaven m.m.

Oplev Skovsgaard Mølle. Onsdage i skolernes sommerferie kl. 1417. Mødested: Følg markvejen til møllen fra p-pladsen øst for møllegården, eller gå ad voldstedsstien over markerne fra Skovsgaard, ca. 1 km.

Mødested: Foran Skovsgaards hovedbygning. Danmarks Naturfonds økologiske gods har en lang og spændende historie. Kom og hør.

ber kl. 19.30-21.30. Mødested: p-pladsen øst for Vejlen på Vesttåsinge. Oplev Tåsinge Vejles fugleliv på nærmeste hold.

SØNDERBORG Skovsgaards Historie. Torsdag den 29. august kl. 16.15-17.15.

Mødested: Foran Skovsgaards hovedbygning. Danmarks Naturfonds økologiske gods har en lang og spændende historie. Kom og hør. Økologisk høstmarked på Skovsgaard. Søndag den 1. september kl. 10-17. Mødested: Skovsgaard.

Skovsgaard byder på masser af aktiviteter for hele familien til årets høstmarked, hvor du også kan gøre et godt køb i gårdbutikken af Skovsgaards egne produkter.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 14-16. Mødested: Sofielundskoven, p-pladsen ved Ryttervej. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening arrangerer vi tur i Sofielundskoven i Svendborg.

Sommerfest på Skovsgaard. Søndag den 7. juli kl. 10-17. Mødested: Skovsgaard. Tag familien med og oplev Skovsgaard.

Sensommertur på Monnet. Torsdag den 8. august kl. 17-20. Mødested: Ved leddet over for Monnetvej 8, Sydtåsinge. Besøg en af Danmarks fineste strandenge sammen med en guide.

StrandMAD ved Påø strand.

Torsdag den 11. juli kl. 15-17.30.

Mødested: P-pladsen for enden af Kågårdsvej. Skovsgaard Naturformidling inviterer til madlavning i naturen. Tilmelding: senest d.

9/7 til mkp@dn.dk.

Høslæt på Trappebæksengen, efterslæt. Søndag den 25. august kl. 10-15. Mødested: for enden af Trappebæksvej, i det nordlige Svendborg. Kom og gør en indsats for naturen. Vi slår engen med le for at hjælpe bl.a. orkidéerne.

Skovsgaards Historie. Torsdag den 1. august kl. 16.15-17.15.

Fugle- og flagermustur på Tåsinge Vejle. Tirsdag den 3. septem-

WWW.DN.DK/SOENDERBORG Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen yderst på Sundgade.

På turen vil vi gå rundt og se, hvilke blomster vi kan finde. Vi vil gå på standen og på Gendarmstien ovenfor skrænten og se, hvad vi finder.

Vilde Blomsters Dag: Oksbøl Skov. Søndag den 16. juni kl. 1416. Mødested: P-pladsen ved Østergaard Frugt. Tag med på blomsterjagt i kommunens yngste skov, Oksbøl Skov.

Flagermustur i Kurhusskoven.

Tirsdag den 18. juni kl. 21.30-23.

Mødested: Kurhusskoven, parkering langs Hertug Hans Vej. Vær med, når vi leder efter flagermus i bynære omgivelser.

Naturpleje Lille Bjørnkær. Lørdag den 22. juni kl. 10-14. Mødested: Stenbækgaard, Hellesøvej 20, Holm. Oplev enestående natur og giv samtidig området en hjælpende hånd.

Livet i havet, krabbefiskeri: familiearrangement. Søndag den 7. juli kl. 10-12. Mødested: Ballebro Færgehavn. Tag hele familien med, når krabbejagten går ind i Ballebro Færgehavn.

Flagermustur: Kær Vestermark.

Onsdag den 28. august kl. 21-23.

Mødested: Støvlen på Kær Vestermark. Vi går med detektorer på jagt efter flagermus på det fredede område Kær Vestermark.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Vilde Blomsters Dag: Vrøgum Kær. Søndag den 16. juni kl. 1315. Mødested: Fiilsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km vest for Vrøgum ved Telefonvej.

Kom med på tur i det fredede Vrøgum Kær, og oplev denne geologiske og botaniske perle tæt på Filsø. Se gøgeurten blomstre og mange andre, for det vestjyske, sjældne planter.

VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Pinsemorgentur. Søndag den 9. juni kl. 7-11. Mødested: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, Brørup. Vi går en tur på Møllestien (2,7 km) kl. 7 og 10.

Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni kl. 13-15. Mødested: Skærsø, Skærsøvej 19. Vi går en tur rundt om Skærsø.

Vandretur på Kongeåstien (2).

Søndag den 30. juni kl. 14-17.

Mødested: Se hjemmesiden. Vi går en tur på Kongeåstien.

Vandretur på Kongeåstien (3).

Søndag den 4. august kl. 14-17.

Mødested: se hjemmesiden. Vi går en tur på Kongeåstien.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Vilde Blomsters Dag: Fløjstrup Bæk. Søndag den 16. juni kl. 1416. Mødested: Fløjstrupvej 41, parkér lige syd for gården. Vi besøger en lille naturperle: et artsrigt overdrev og en eng med engblommer og hundredvis af maj-gøgeurter. Vi vandrer i vådt og ujævnt terræn, så husk vandtæt fodtøj. Tag kaffen med, så giver vi kagen.

Faste deadlines for indberetning af ture i 2019 NATUR & MILJØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEP. Indberetningsfrist for ture 15. JULI

NATUR & MILJØ

NATUR & MILJØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Indberetningsfrist for ture 01. OKTOBER

62

02 : 2019

DN BUTIKKEN

BUTIK

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

HELSINKI GREY

Moderne og klassisk på samme tid. Er syet i garnfarvet jacquardvævet ekstra langfibret økologisk bomuld. Dynebetrækket er syet med brede striber på den ene side og smalle hurtige striber på den anden.

Mål: Dynebetræk: 135/140 X 200 eller 135/140 - 220 Pudebetræk: 65 X 65.

MEDL. PRIS KR. 999,Ikke medl. pris kr. 1.360,Varenr. 4601

SÅDAN HANDLER DU Bestil online på shop.dn.dk Her kan du læse mere om de enkelte varer.

ARKTIS LAVENDER Sengelinned syet i en kombination af blød satin- og vaffelvævet bomuld. Blå som himlen og havet med de kridhvide ismasser på Arktis som modpol – giver et elegant og køligt udtryk i dit soveværelse.

Udført med fine trådknapper på dyneog pudebetræk.

Mål: Dynebetræk: 135/140 X 200 eller 135/140 X 220.

Pudebetræk: 60 X 63.

MEDL. PRIS KR. 899,Ikke medl. pris kr. 1174,Varenr. 4553

RHOMBE WHITE Syet i garnfarvet jacquardvævet ekstra langfibret økologisk bomuld. Mønstret, du aldrig bliver færdig med at analysere.

Mønstret udnytter, at vores syn let bedrages af optiske fænomener. 3D når det er flottest og en født klassiker med 5 cm spejlkant på pudebetrækkene.

Mål: Dynebetræk: 135/140 X 200 eller 135/140 X 220.

Pudebetræk: 65 X 65.

MEDL. PRIS KR. 999,Ikke medl. pris kr. 1.360,Varenr. 4555

NORTH SEA STRAW Smalle lodrette striber i sart oliven-brun, subtil blå chambray og blå melange skiftevis på en hvid baggrund. Et sæt, der er flot at mixe med Urban Blue. Både dyne- og pudebetræk er lukket med vores skønne buksbomtræknapper.

Mål: Dynebetræk: 135/140 X 200 eller 135/140 X 220.

Pudebetræk: 60 X 63.

MEDL. PRIS KR. 899,Ikke medl. pris kr. 1.174,Varenr. 4554

URBAN STRAW Brede og smalle lodrette striber i sart strågul, subtil grå chambray og grå melange skiftevis på en hvid baggrund. Sengelinned med karakter; lyst, nordisk og sommerligt.

Mål: Dynebetræk: 135/140 X 200 eller 135/140 X 220.

Pudebetræk: 60 X 63.

MEDL. PRIS KR. 899,Ikke medl. pris kr. 1.174,Varenr. 4602

LAGEN HVID ELLER GRÅ

BOXLAGEN HVID ELLER GRÅ

Str. 160 X 285 cm.

MEDL. PRIS KR. 400,Ikke medl. pris kr. 500,Varenr. 4603

Str. 140 X 200 X 35 MEDL. PRIS KR. 520,Ikke medl. pris kr. 650,Varenr. 4606

Str. 220 X 280 cm.

MEDL. PRIS KR. 500,Ikke medl. pris kr. 625,Varenr. 4604

Str. 160 X 200 X 35 MEDL. PRIS KR. 550,Ikke medl. pris kr. 690,Varenr. 4607

Str. 280 X 280 cm.

MEDL. PRIS KR. 600,Ikke medl. pris kr. 725,Varenr. 4605

Str. 180 X 200 X 35 MEDL. PRIS KR. 580,Ikke medl. pris kr. 725,Varenr. 4608 NATUR & MILJØ

63

02 : 2019

DN BUTIKKEN

ØKOTEX VISKESTYKKER MED FORSKELLIGE MOTIVER

3

Økologiske og øko-tex viskestykker 48 X 70 cm.

MEDL. PRIS KR. 79,- PR. STK. Ikke medl. pris kr. 85,- 1) Varenr. 4507 – Klosterhaven 2) Varenr. 4274 – Jakobsstige 3) Varenr. 4277 – Jellingsten 4) Varenr. 4278 – Runealfabet 5) Varenr. 4279 – Knude 6) Varenr. 4298 – Jordbær 7) Varenr. 4388 – Jomfru i det grønne 8) Varenr. 4350 – Havens fugle 9) Varenr. 4355 – Valmue 10) Varenr. 4452 – Kronhjort 11) Varenr. 4449 – Fugle – Grå 12) Varenr. 4517 – Svampe 13) Varenr. 4504 – Krydderurter 14) Varenr. 4594 – Blå Anemone

2 1

4

8 7 6 5

13 11

10

9

12

VAFFELVÆVEDE HÅNDKLÆDER – HVID 2 stk. 70 X 140 MEDL. PRIS KR. 289,Ikke medl. pris kr. 350,Varenr. 4557 2 stk. 50 X 100 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4556

14 KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

1 stk. 100 X 150 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4560

VAFFELVÆVEDE HÅNDKLÆDER – GRØN 2 stk. 70 X 140 MEDL. PRIS KR. 289,Ikke medl. pris kr. 350,Varenr. 4557 2 stk. 50 X 100 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4556 1 stk. 100 X 150 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4560

VAFFELVÆVEDE HÅNDKLÆDER – BLÅ 2 stk. 70 X 140 MEDL. PRIS KR. 289,Ikke medl. pris kr. 350,Varenr. 4557 2 stk. 50 X 100 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4556 1 stk. 100 X 150 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4560 NATUR & MILJØ

64

02 : 2019

VAFFELVÆVET BADEKÅBE Hvid – Grøn eller Blå Syet med 2 lommer og justerbar talje.

Str. One size eller XL. MEDL. PRIS KR. 439,Ikke medl. pris kr. 495,Varenr. 4561

DN BUTIKKEN

SNITTEKNIV U. SPIDS

FROST 120 KORT KLINGE

Med det 2 mm tykke, korte og stabile blad af kulstofstål, hårdhed HRC 58. Knivens udførelse gør den sikker at arbejde med, og den er særlig optimal til roterende bevægelse.

MEDL. PRIS KR. 75,Ikke medl. pris kr. 87,Varenr. 4117

Snittekniv med kort blad og træhæfte.

Leveres med plastikskede.

MEDL. PRIS KR. 119,Ikke Medl. pris kr. 135,Varenr. 4118

FROST PRECISION 75 MM Med 2 mm tykt og spidst blad af rustfrit stål, hårdhed 58 HRC. Ergonomisk udformet håndtag.

MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4119

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

PURE LUNCHBOX 3-I-1 gholm Frank E

ittebo ore Sn Den st

g

ore Den St og Snitteb

DEN STORE SNITTEBOG En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang. Men også en skattekiste for den avancerede. Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning.

Slip fantasien løs med kniv og træ.

Enkelt og ligetil. 200 sider.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 288,Varenr. 4120

holm Frank Eg

Madkasse i fødevaregodkendt rustfrit stål. To separate rum, hvor der både er plads til en salat og rugbrødsmadderne. Der medfølger ligeledes en snackbox til frugt eller nødder.

MEDL. PRIS KR. 159,- Ikke medl. pris kr. 195,Lille – Varenr. 4440

ng. Men rste ga e for fø al snitt som sk ing. til alle, af snitn duktion ud tro ittee in nd ter, sn fattende spænde saspek de. ker, e og om sjovt og kerhed ancere er, smyk noget ragend tøj, sik den av j, fig ur kan få En frem r, værk iste for voksne til legetø træsorte skattek n og tio de en rn ne ira så sp n bø og (eg r og in hvorda cipper èe s, in id se pr vi af lle Her et væld genere er de bogen Ud ov holder etil! r. er) inde lt og lig dskabe . Enke teknikk e og re iv og træ enstand med kn pynteg s lø ntasien Slip fa

MEDL. PRIS KR. 199,- Ikke medl. pris kr. 245,Stor – Varenr. 4441

Aslak

t Aslak Forlage

7-5-4

-87-99748

ISBN 978

BØGER

79 9 788

75 9 748

4

– Læs mere om indholdet i de enkelte bøger på vores hjemmeside shop.dn.dk 5

9

12

1 MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,1) Varenr. 4199 – Roser – Hårdføre skønheder 2) Varenr. 4171 – Kruddersnaps 3) Varenr. 4172 – Mit Grønne Apotek 4) Varenr. 4196 – Bær – Velsmagende vitaminbomber 5) Varenr. 4198 – Mynte – Et frisk pust 6) Varenr. 4248 – Duftende planter 7) Varenr. 4200 – Spiselige blomster – Øjenfryd og velsmag 8) Varenr. 4500 – Havens Krydderurter 9) Varenr. 4501 – Lavendel 10) Varenr. 4201 – Naturens spiselige frugter 11) Varenr. 4197 – Smagen af honning 12) Varenr. 4480 – Spiselige vilde planter 4 13) Varenr. 4170 – Spiselige Svampe 14) Varenr. 4591 – Sommerfugle 15) Varenr. 4590 – Vilde bier

2

10

6

13

7

3

NATUR & MILJØ

14

11

8

15

65

02 : 2019

DN BUTIKKEN

Kowa SV-serien HUSK Husk, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler.

Se mere og bestil på shop.dn.dk

Kowa SV-serien har en perfekt balance mellem optiske egenskaber og lav vægt. Kikkerten er konstrueret med en ekstra tyk og robust beklædning, hvilket gør, at objektivlinserne er godt beskyttet.

Denne kikkert tåler hårde forhold og er 100% vandtæt.

KOWA SV 8 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 1.895,Varenr. 4304 KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

KOWA SV 10 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.749,Ikke medl. pris kr. 1.995,Varenr. 4395

KOWA SV 10 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.799,Ikke medl. pris kr. 2.095,Varenr. 4305

FORDELSPRIS

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

1.349,-

MARMOT TRESTLES ELITE ECO 15 Varm, lækker og meget alsidig fibersovepose, der kan bruges hele året.

Imponerende varme/vægt-forhold og en miljøvenlig konstruktion i genanvendt polyester.

Spar 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DN-medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen.

Bestil på www.Friluftsland.dk

GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

170283 Annonce til DN-avisen_210x135mm_01.indd 1

30/01/18 14:31

NATUR & MILJØ

66

02 : 2019

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

2019

GIV EN TESTAMENTEGAVE TIL NATUREN I DANMARK Så bliver din stemme også hørt langt ud i fremtiden

... og få op til 5.000 kr. i tilskud til advokaten

O

vervejer du at få lavet dit testamente, så har du også muligheden for at give en testamentegave til Danmarks Naturfredningsforening i fremtiden.

Det er ret nemt. Vi tilbyder nemlig at hjælpe dig med at finde en advokat, som kan rådgive dig og skrive testamentet, så det bliver juridisk korrekt. Og vi tilbyder op til 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen, fordi vi ved, at hver en krone tæller og gør en kæmpe forskel for vores arbejde for naturen, miljøet og klimaet i fremtiden.

Få mere information om testamentegaver → Klik ind på www.dn.dk/testamentegave → Kontakt DN’s testamenterådgiver → Udfyld og indsend kortet herunder - portoen er betalt.

Testamenterådgiver Lone Norup T: 3917 4040 M: Lone@dn.dk

 JA TAK – GIV MIG MERE INFORMATION OM TESTAMENTEGAVER

Jeg ønsker at vide mere om: 

Sådan opretter du et testamente og giver en testamentegave



Støt naturen, miljøet og klimaet i fremtiden



Fordele ved testamentegaver



Værd at vide om arv og testamenter



En liste med tre forslag til advokater i mit lokalområde

Andet: ............................................................................................................

Jeg ønsker at blive ringet op 

Jeg ønsker at modtage en mail 

Navn:........................................................................................................

Adresse:..................................................................................................

Postnummer/by:...................................................................................

Tlf.nr:...........................................

E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • MA SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

G-1000® ECO

Slidstærk, tilpasningsdygtig, tidløs Fjällrävens eget stof. Fremstillet af økologisk bomuld og genanvendt polyester med fluorokarbon-fri imprægnering.

Tilpasningsdygtigt med Greenland Wax.

NATUREN VENTER Fjällrävens prisbelønnede Keb Trousers

mens du læser dette, er ødemarken klar til tage imod dig. En endeløs himmel venter på dig. Find dit udstyr frem og udforsk naturen med Fjällrävens prisbelønnede Keb Trousers. De er resultatet af otte års udviklingsarbejde, gentagen tests i naturen og værdifuld feedback fra brugere over hele verden. Du vil ikke blive overrasket, når du bemærker, hvor godt de passer, eller hvor

behagelige de er at have på. Hvor nemt du kan regulere temperaturen, og hvordan lommerne er lige præcis der, hvor du ønsker dem. Slidstærke og funktionelle på ture efter ture takket være vind- og vandafvisende G-1000 Eco stof fremstillet af genanvendt polyester og økologisk bomuld med fluorcarbonfri imprægnering.

Naturen venter. Hvad venter du på?

Find dem her www.fjallraven.dk