Natur og Miljø nr. 3 2017

NATUR &MIL JØ KOM MED UNDER OVERFLADEN. TEMA OM HAVBUNDEN

s.10

Mød den karismatiske sortspætte Europas største spætte med et næb som en mejsel og en udstråling som en selvbevidst snedker med eget værksted

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

september

2017

3

Eco-Shell

PFC-fri imprægnering Fjällrävens hardshell.

Vandtæt, åndbar og bæredygtig.

Keb Eco-Shell Jacket

forever DRY Forever Nature

naturen venter på dig. Og nogle gange er naturen våd. Vores Eco-Shell-jakker har holdt mange mennesker tørre i mere end fem år nu. For evigt er vores mål. Vores rejse startede for flere år siden som en slags utopisk idé i en notesbog. I dag er vores flourcarbon-fri imprægnering, og fuldt ud genanvendelige skalmateriale i anvendelse, over hele verden.

Keb Eco-Shell Jacket er gjort enkelt, med kun det mest nødvendige.

Vandtæt, åndbar og bæredygtig.

Ingen jakke vil holde for evigt. Men med det tidløse og funktionelle design, slidstærke materialer og den rette pleje, vil denne jakke holde dig tør i meget lang tid.

w w w. f j a l l r av e n . d k

LEDER

A N N E M ARIE S TEEN PE TER S EN

EN SOMMER KLÆDT I SØRGEKÅBE SOMMEREN ER DEN TID PÅ ÅRET, hvor vi gerne vil lægge hver-

Sommerfugle og andre Roundup, der er det mest anvendinsekter er i rivende te i Danmark, simpelthen fjerner al tilbagegang overalt plantevækst, hvor det rammer, eller i europa – og ikke mindst i Danmark. at godt 2.500 tons forskellige virkForskere peger blandt somme stoffer spredes ud over 60 % andet på pesticider, af Danmarks areal hvert år, eller at monokultur og manglende plads som landbruget har lov til at bruge næårsager. Tegningen var sten 1.000 forskellige midler. bragt i Politiken Det betyder, at organismer i jorden 2. august. den, markens vilde planter og insekter på planterne og fugle, der lever af insekterne, bliver presset mere og mere i det intensive danske landbrugsland. Det sker i sådan en grad, at vi i øjeblikket er vidne til en langsom kollaps af økologiske balancer i hele det åbne land. Det gælder også naturarealer.

I regeringens iver for at gøre alt for landbruget, glemmer de alle os andre, som med lægen Peter Qvortrup Geislings ord ”lider af naturmangel”. Det sætter den mentale sundhed under pres. Det burde i det mindste interessere en regering!

Men når politikere ikke vil, så må vi handle selv. Vi har heldigvis et valg. Gør det, der er bedst for dig selv, dit barn og dine børnebørn. Vælg fødevarer uden gift og tag ud i naturen og mærk, at du er til ...

dagens bekymringer på hylden og nyde livet ved skov og strand. Men det er svært ikke at blive berørt af Anne-Marie Steen Petersens tegning i Politiken, 2. august, der viser en mark med en død perlemorsommerfugl, omgivet af en kreds af sommerfugle med det malende navn sørgekåbe, mens en giftsprøjte kører i baggrunden.

Tegningen henviser til en ny undersøgelse offentliggjort i det ansete tidsskrift Science, som viser, at insekter i Europa forsvinder. Der tales ligefrem om et økologisk kollaps. De tyske forskere har undersøgt insekternes forekomst i flere end 100 naturreservater i Vesteuropa, og selv i naturreservaterne er insekterne ved at dø ud. Målt i biomasse er mængden af insekter faldet med mere end 80 procent.

Den drastiske tilbagegang for Europas insekter kan betyde, at der sker en tilbagegang i antallet af fugle. Det har vi allerede konstateret i Danmark, hvor vi alene siden midten af 1970-erne har mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne.

Enorme områder, der har ligget hen som natur, er pløjet væk, uden at andet er sat i stedet. Samtidig står vi over for store klimaforandringer.

Sørgeligt men sandt er det, at rigtig mange politikere i Folketinget tilsyneladende er ligeglade.

Tværtimod er der opbakning til, at Danmark, som et af de få lande i EU, kæmper imod forbud mod pesticider, der kan udgøre en risiko for både os selv og vilde bier, fordi dansk landbrug forlanger det.

Godkendelsen af sprøjtegift i Danmark er skrap – siges der. Men ved godkendelse af sprøjtegift ses alene på, om et stof udgør en risiko for grundvandet eller overskrider grænseværdier i vores mad.

Det bliver ikke vurderet, hvad der sker oven på jorden, og der tages ikke hensyn til, at ukrudtsmidler som for eksempel NATUR & MILJØ

SE MERE PÅ DN.DK

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

3

03 : 2017

22

INDHOLD & KOLOFON

NATUREN ER SÅ VIGTIG FOR DIG

Peter Qvortrup Geisling har et simpelt og klart budskab: Naturen er en af de aller vigtigste former for medicin. Alle har brug for N-vitamin. Natur&Miljø har mødt TV-lægen.

10 20 36 NATUR & MILJØ

4

PLØJEMARK UNDER HAVET

ÅRSTIDENS FOTO

AKTIV I NATUREN

Tema om havbunden der lider under vores hensynsløse behandling.

Oplev Jesper Tønnings fantastiske billede af flyvende traner over klitlandskabet.

Bevæg dig i naturen som du er skabt til.

Læs om Natural movement.

01 3 : 2016 7

INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

En sommer klædt i sørgekåbe.

0 06 // NYHEDER Nyt om natur og miljø.

0 0 8 // K AMPAGNE Øktober skal få dig til at vælge mere økologi.

O32 // MENNESKER OG NATUR Naturen som frelser.

O 4 0 // MÅRDYR Forskerne mangler viden.

O 42 // SPIS NATUREN Slåen – den danske oliven.

O 4 4 // FORBRUGERNOTER

REDAKTØR NATUR & MILJØ Insekterne forsvinder. Det kan da ikke passe, tænker du. Jo. Den er god nok. Den er helt gal. Tjek bare din bils forrude. Den er helt ren, ikke? Hvordan det er kommet så vidt? Forskere nævner mange faktorer, men de væsentligste er et allestedsværende brug af pesticider, spredningen af monokulturafgrøder som majs og sojabønner, urbanisering og ødelæggelse af levesteder.

Læs mere i præsidentens leder.

I vores tema dykker vi under havoverfladen og konstaterer, at det ser skidt ud. Det var de mere triste budskaber i dit nye blad, men for søren – der er også mange gode. For eksempel har TV-lægen skrevet en god bog om vores behov for natur. Vi har mødt ham, og det kom der et fremragende interview ud af. Følg lægens råd og kom ud i den rigtige natur! Inspiration finder du i bladet. Og husk også du kan læse Natur & Miljø på din tablet. God fornøjelse ...

O 45 // MEDLEMSINFO Sidste nyt fra DN til jer.

O 4 8 // KRYDS & T VÆRS

S.28

SORTSPÆT TEN Mød den helt store, og desværre ganske sjældne spætte.

Send løsningen og vind.

O50 // BØGER Nye bøger om natur og miljø.

O52 // FAMILIESIDEN Kom ud og samle svampe.

O54 // TURE OG ARR ANGEMENTER Kom med på tur i efterårsdanmark.

O63 // BUTIK & FORDELE Udnyt din medlemsrabat og støt DN. NATUR & MILJØ

5

03 : 2017

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. jan.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. apr.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. jul.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. okt.

K

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

Forbrug grønnere.

ANSVARSHAVENDE Søren Bojer Nielsen REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 118.049 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Territorium UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 MOBILEPAY DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER

NATUR &MIL JØ

NYT OG NOTER

DE 10 MEST SPRØJTEDE KOMMUNER GRØNNE APPS

NYHEDER

Lolland og Morsø: 76 % Ærø: 72 % Struer, Nordfyns og Stevns: 71 % Langeland, Odder og Samsø: 69 % Guldborgsund: 68 %

70 % 60 %

De fire mest solgte bilmodeller er elektriske – i Norge

50 % 40 %

MOBILFLOR A

30 %

HVAD HEDDER BLOMSTEN?

ELBILER VINDER FREM …

Den femte mest solgte bil i Norge i juni måned var VW Passat, som også ligger højt på listen over solgte bilmodeller i Danmark, men den blev altså overgået af fire elektriske biler, nemlig

e-Golf fra VW, Tesla model X, BMW i3 og Renault Zoe. I Danmark var den mest solgte en Peugeot 208, og man finder den første elbil over solgte bilmodeller i juni måned på en 107. plads.

HER ER DANMARKS MEST SPRØJTEDE KOMMUNER VILD MAD

HELT NY TESL A PÅ VEJ

10 %

TOP 10

NY SANKEGUIDE PÅ MOBILEN

Tesla model 3 er en lidt mindre elbil – cirka i Golf-klassen – og er et forsøg på at lancere en ”folkevogn”, altså en elbil, der kan betales af de fleste modsat de to store luksusudgaver model X og S. Der er på forhånd meldt en pris ud i USA på $35.000. Hvad den danske pris bliver, er lidt usikkert, og afhænger også af, om Tesla beslutter at levere til Danmark i 2018 eller 2019. Bilbasen.dk har beregnet en mindstepris på under 350.000 kroner efter danske afgiftsforhold, hvis den kommer i 2018. Bliver det først i 2019 eller senere, bliver model 3 dyrere efter de nuværende afgiftsregler.

20 %

Hvem kender ikke til at gå forbi en smuk blomst og tænke: ”Hvad er det for en plante?” Her kan mobilflora hjælpe dig. Brug mobilen til at lave et billede af planten, og så vil appen give et bud på plantens navn. Appen er udviklet af Erik Rønn og Lars Groth i samarbejde med firmaet LET-Software.

I naturen er det høsttid året rundt, og vil du samle ind til aftensmaden, kan du få hjælp til at genkende planterne og inspiration til opskrifter med den nye app – Vild Mad. Udviklet af foreningen MAD (som gourmetrestauranten Noma står bag) i samarbejde med Friluftsrådet, Byhøst samt Naturvejlederforeningen.

NATUR & MILJØ

6

Lolland, Morsø og Ærø topper på listen over kommuner, hvor landbruget sprøjter det procentvis største areal.

DET VISER EN NY OPGØRELSE fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lavet på baggrund af de seneste statistikker over kommune- og landbrugsarealer. Lolland Kommune ligger i toppen af listen over de 98 kommuner. Med et samlet areal på 88.612 ha og et landbrugsareal på 67.476 ha bliver 76 procent af kommunens samlede areal potentielt sprøjtet. Det økologiske landbrug fylder kun 1.416 ha på Lolland.

Det bemærkes, at der i landbrugsarealet kan skjule sig mindre områder af paragraf 3-natur, der ikke sprøjtes med sprøjtegift.

Disse arealer er imidlertid så begrænsede, at de ikke påvirker resultatet.

03 : 2017

NYT OG NOTER

SVÆRE FORSVINDINGER Massen af insekter indsamlet ved overvågning af fælder i Orbroicher Bruch naturreservat i nordvesttyskland faldt med 78 % på 24 år.

5

(GR AM)

NYTTIGE

1000 900

1989

800

VERDENS OVERFORBRUG AF RESSOURCER

700 600

2013

500 400 300

STIGENDE FORBRUG

200

Hvert år falder World Overshoot Day – den dag, hvor vi har brugt de ressourcer, som Jorden kan genskabe – tidligere og tidligere. Første gang – i 1987 – faldt dagen 19. december. I 2017 var det 2. august.

0

OKT.

SEP.

AUG.

JULI

JUNI

MA J

HVERT FORÅR SIDEN 1989 har man opsat insektfælder i enge og skovområder i Orbroicher Bruch naturreservat og 87 andre naturområder i den vesttyske delstat Nordrhein-Westfalen.

For nylig fremlagde forskere alarmerende resultater: Den gennemsnitlige biomasse af insekter, der blev fanget hen over sommeren, er faldet fra 1,6 kg pr. fælde i 1989 til kun 300 gram i 2014.

“Nedgangen er dramatisk og deprimerende, og det gælder alle slags insekter, herunder sommerfugle, vilde bier og svirreHar du vasket din fluer”, siger Martin Sorg, der er forrude for insekter i entomolog fra Krefeld Entoår? Hvis du har, har mological Society, som står for overvågningsprojektet. det sandsynligvis Flere andre undersøgelser været betydeligt mere fra den vestlige del af verden overkommeligt. Der understøtter resultaterne fra er op mod 80 % færre Tyskland. Insekterne forsvininsekter. der overalt.

Dagen bliver fundet ved at regne på de forskellige landes ressourceforbrug indenfor land- og skovbrug, fiskeri og CO2, og hvor hurtigt de ressourcer vil kunne reproduceres.

DANSKERNES FEST Hvis alle brugte ressourcer som danskerne, skal vi bruge 3,6 kloder i stedet for den ene. Klodens samlede befolkning bruger ressourcer, svarende til 1,7 kloder, og vi skal bruge 2,8 kloder, hvis alle lever som en gennemsnitlig europæer.

GLOBALT PROBLEM 80 procent af klodens befolkning lever i lande, som forbruger flere ressourcer end økosystemerne kan genskabe.

PRISEN GÅR TIL ...

Hvis alle lever, som folk I Luxembourg eller Qatar, som forbruger flest ressourcer per person, skal vi bruge 7,7 eller 6,7 jordkloder. I den modsatte ende af skalaen finder man en række udviklingslande.

INSEKT -KRISE NATUR & MILJØ

GLOBALT OVERTRÆK

7

03 : 2017

KILDE Global Footprint Network, der er WWF’s globale analysepartner. footprintnetwork.com, WWF

100

ØKTOBER

MICH A EL O H M S EN

GØR DIN OKTOBER TIL ØKTOBER

COOP og Danmarks Naturfredningsforening går sammen i en ny kampagne, der skal få os alle til at vælge mere økologisk.

ER DU MERE ØKOLOGISK END DE KENDTE?

GÅ IND PÅ ØKTOBER.DK • Meld dig på en kendt danskers hold

Kendte danskere udfordrer hinanden og forbrugerne til at lægge flere øko-varer i indkøbskurven. Det sker, når Danmarks Naturfredningsforening og COOP gør oktober til Øktober HVIS DU VIL UNDGÅ RESTER AF SPRØJTEGIFT I DIN MAD, DRIKKEVANDET OG NATUREN, SÅ SKAL DU KØBE ØKOLOGISK.

Derfor går Danmarks Naturfredningsforening og COOP sammen om en stor kampagne, der skal få forbrugerne til i højere grad at vælge økologiske varer.

For at inspirere sætter kendte danskere mål for, hvor meget økologi de selv vil købe i oktober måned. Det kunne fx være at købe al frugt og grønt økologisk eller gå ’all in’ og købe 100 procent økologi.

Du kan melde dig på hold med en kendt person, hvis øko-mål

• Deltag i konkurrencen om en måneds øko-forbrug • Få en hverdag med færre sprøjtegiftrester

passer bedst med dine egne. Så får du peptalk-videoer fra din holdkaptajn og deltager i konkurrencen om en måneds forbrug af økologi.

Vi vil skabe en folkelig bevægelse, hvor danskerne køber mere økologi for at undgå sprøjtegift i vores mad, vores grundvand og vores natur.

OMTANKEVARER Danskerne køber økologi som aldrig før, men øko-varer udgør stadig kun otte procent af det samlede fødevareforbrug. Og Danmarks Naturfredningsforening og COOP har ambitioner om meget mere. ”Vi vil skabe en folkelig bevægelse, hvor danskerne køber mere økologi for at undgå sprøjtegift i vores mad, vores grundvand og NATUR & MILJØ

SIGNE POPPENBØLL HANSEN KAMPAGNEANSVARLIG I DN

8

03 : 2016

vores natur,” siger Signe Poppenbøll Hansen, der er kampagneansvarlig i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at al dyrkningsjord på sigt skal omlægges til økologi. Mens COOP vil fordoble salget af økologi i deres butikker fra 2014 til 2020. ”Vi håber, kampagnen øger salget af økologi og gør forbrugerne opmærksomme på fordelene ved økologi. Det er jo ’omtankevarer’, hvor der bliver taget andre hensyn i produktionen,” siger Thomas Roland, ansvarlighedschef i COOP.

KOM PÅ LANDET OG OPLEV REN MADGLÆDE

Du er inviteret til sensommerens hyggeligste event – Økologisk Høstmarked. Eventen foregår på økologiske gårde over hele landet og afholdes hvert år første weekend i september.

Tag børnene, naboen eller kæresten under armen og gå på opdagelse i jeres lokale madlandskab.

Med venlig hilsen De økologiske landmænd

På høstmarked.dk kan du læse mere om, hvad I kan opleve på alle gårdene

NATUR & MILJØ

9

01 : 2017

TEM A H AV BUNDEN

HVOR MEGET HAV SKAL FREDES? Lige nu er et stort forskningsprojekt – et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Fiskeriundersøgelser og WWF – ved at undersøge forskellen på dyre-

og plantelivet på trawlet og urørt havbund samt for hvor meget fredet hav økosystemet kræver for at leve i balance. Resultaterne forventes at ligge klar i august 2018.

hestemusling er forsvundet fra store dele af Kattegat, og sommer efter sommer får iltsvind muslinger, fisk og børsteorme til at bukke under.

“Vi har store problemer, når vi taler om havbunden. Med de senere års fokus på at begrænse udledning af kvælstof er miljøet blevet bedre, men det går pinefuldt langsomt, og nogle steder har vi forvoldt så meget skade på havøkologien, at det er svært at oprette balancen igen” , lyder tilstandsrapporten fra havbiolog fra Københavns Universitet og konsulent i rådgivningsvirksomheden Rambøll Michael Olesen. Han mener, at mindst halvdelen af havbunden i de danske farvande bør friholdes fra bundtrawling, hvis den gode økologiske balance skal genskabes.

Et speciale fra Biologisk Institut på Københavns Universitet undersøgte i 2012 omfanget af bundtrawling i Kattegat, og forfatter til specialet havbiolog Christina Dahl Pommer konstaterede, at biodiversiteten på den bløde havbund er halveret siden 1990’erne. Danmarks Havstrategi beskriver det sådan, at biodiversiteten er faldet fra 1994-2008, steget frem til 2010 og siden stabiliseret frem til 2013.

Forsker i bundfauna ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Jørgen L.S. Hansens mener, at havbunden er undervurderet som natur, fordi vi efter årtiers pres på økosystemerne slet ikke ved, hvor rig på liv havbunden kunne være.

PLØJEMARKEN UNDER HAVET Bundtrawl, som skraber gennem havbunden og hiver de store rovfisk ud af fødekæden, laver rod i økosystemet.

Samtidig inviterer udledningen af kvælstof til en fest for alger, der stjæler lyset fra ålegræs og fører til iltsvind på varme sommerdage. rodige enge af ålegræs svajer i strømmen, på sandbunden glor en pighvar sig bælgøjet omkring. Ved stenrevet myldrer fisk rundt i en have af tang, søanemoner og hestemuslinger.

Og på den bløde havbund rejser krebsdyret haaploops’ finurlige rør sig ved siden af fjerlignende koraller. Sådan kunne havbunden se ud – en levende natur, hvor alt fra de mindste plankton til de største gydetorsk skaber balance.

Men tager man dykkermasken på og kigger ned på bunden af de danske farvande, ligner billedet langt fra det skønmaleri. Overfiskeri, udledning af kvælstof og miljøfremmede stoffer, tidligere tiders stenfiskeri, bundtrawling og sandsugning har gennem det seneste århundrede pløjet sig gennem bunden og mange steder kvalt livet.

Engene af ålegræs er svundet ind til 10-20 procent af tidligere udbredelse. Livlige stenrev er afløst af gold mudderbund, nøglearterne som tangloppen haploops og

F

NATUR & MILJØ

APPETIT PÅ HUMMER HÆMMER MANGFOLDIGHED . Har du nydt en velsmagende gryde jomfruhummer denne sommer? Med fare for, at dit næste måltid jomfruhummer bliver knapt så appetitvækkende, kommer her et par tal at tygge på: For hvert kilo landet jomfruhummer trawles et areal på 15.000 kvadratmeter – det svarer til 29 parcelhusgrunde – viser en undersøgelse af norsk fiskeri i svenske farvande.

For de læsere, der ikke lige kan se bundtrawling-scenariet for sig, kan det nogenlunde beskrives sådan her: En kutter sejler med to lange liner efter sig. For enden af linerne sidder to skovle, hvis funktion er at brede nettet ud, så det favner bredest muligt. Skovlene er den del af trawlet, der går dybest i bunden. Op til 35 cm, viser en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Fra

10

03 : 2017

TEM A H AV BUNDEN

Vi har store problemer, når vi taler om havbunden. Med de senere års fokus på at begrænse udledning af kvælstof er miljøet blevet bedre, men det går pinefuldt langsomt.

MICHAEL OLSESEN HAVBIOLOG FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

NATUR & MILJØ

11

03 : 2017

M E T TE IV ER S EN A D O B E S TO CK M ORTEN G ORM

Mange danskere får sjældent mulighed for at opleve naturen under havet, men havbunden er en vigtig del af vores naturarv. Her lever børsteorme og søfjer en uanselig tilværelse, her begynder fiskelarvers liv, her suger tangskove CO2 til sig og fører kulstoffet med ned i dybhavet. Men fiskeri og udledning af kvælstof presser livet på havbunden.

Tag med på et kig ned under havet, og få indblik i, hvordan det står til.

TEM A H AV BUNDEN

Vi skubber et problem foran os, som vi overlader til børn eller børnebørn. Fra vi sænker udledningen af kvælstof, går der 10-30 år, før vi ser den positive effekt ude i havet og på havbunden.

STIIG MARKAGER FORSKER VED DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, AARHUS UNIVERSITET

skovlene fører to kæder ind til selve nettet, der fejer over bunden og typisk ikke påvirker bunden voldsomt i dybden.

Fiskerne selv er ikke interesserede i at skrabe bunden op.

Jo dybere de skraber, jo tungere bliver trawlet at trække, og jo dyrene bliver regningen til brændstof. Producenter af fiskeredskaber arbejder i disse år på at forbedre værktøjerne. Men som situationen ser ud i dag, “pløjer” bundtrawlet stadigvæk fangsten i land.

Jomfruhummerne – for eksempel i Kattegat – har det på papiret okay, trods pløjningen. De nyder måske ligefrem godt af bundtrawlingen, fordi fiskeredskaberne hvirvler byttedyr, som lå beskyttet i underlaget, op. Men for bundlivet som helhed er bundtrawlingen alt andet end attraktiv.

“Den største effekt er en generel reduktion af biodiversiteten. Du vil altid finde dyr, men en lavere diversitet”, forklarer Jørgen L.S Hansen.

“En af forudsætninger for, at der kan være mange dyr, er, at de kan skabe strukturer. Hvis du har en skov, er træerne strukturer, hvor fugle kan leve. På den bløde havbund er strukturerne ikke skabt af planter, men af dyr. Dyr lever på andre dyr”, fortsætter han. Bundtrawlingen skader strukturerne og dermed dannelse af dyresamfund.

LIVET BEGYNDER PÅ BUNDEN. For en stor del af alle havets dyr,

påpeger Jørgen L.S Hansen, begynder livet i det øverste lag eller på overfladen af havbunden. Når bunden hvirvles op, mister ynglen en livsvigtig beskyttelse.

Arter, som let bevæger sig omkring, og hvis yngel spredes i havet, er ikke så følsomme over for påvirkninger af bunden – for eksempel krabber, søstjerner og snegle. Derimod er dyr, som er fastboende, og hvis yngel også holder sig i nærheden af forældrene, sårbare. I den gruppe finder vi haploops.

“Biodiversitet skal ikke retfærdiggøre sig selv i forhold til cost benefit. Havbunden er en stor del af vores samlede naturarv”, lyder det fra Jørgen L.S Hansen, hvis ønske er på linje med en anbefaling fra FN’s biodiversitetskonference i 2010, nemlig at 20 procent af farvandene skal fredes fra bundtrawling. I 2016 blev seks områder med et samlet areal på 600 kvadratkilometer af Kattegat fredet fra bundtrawling som led i at leve op til EU’s havstrategidirektiv. Det svarer til knap fire procent af den danske del af Kattegat.

NATUR & MILJØ

VI MANGLER STORE ROVFISK. Det er ret håndgribeligt, at et

bundtrawl roder op i bunden og forstyrrer dyre- og plantelivet. Men ifølge havbiolog Michael Olesen er det værste forskydningen i sammensætningen af fiskearter, som er en konsekvens af overfiskeri. I fiskeriets velmagtsdage forsvandt torskene stort set i Kattegat. Torsken er i dag en smule i bedring, men bestanden er ikke kommet sig.

Når de store arter som torsk mangler i fødekæden, bringes hele økosystemet ud af balance. Hvorfor? Jo, når torskebestanden svinder, vokser bestanden af typiske byttedyr som for eksempel søpindsvin, og for mange søpindsvin græsser skovene af tang ned. Manglen af tangplanter giver mikroalgerne en konkurrencefordel i kampen om næringsstoffer og medvirker dermed til iltsvind. Iltsvindet hæmmer udbredelsen af bunddyr, som er forudsætningen for torskeynglen, og så er vi inde i en ond cirkel.

Andre mindre arter, som har nydt godt af torskens fravær, er brislingen, ising samt den invasive sortmundede kutling. Horder af isinger breder sig til Øresund, hvor de gør indhug i bunddyr.

“Jeg ser udbredelsen af isingen som en mulig forklaring på, hvorfor haploops forsvinder i Øresund, hvor bundtrawling har været forbudt siden 1930’erne,” fortsætter Michael Olesen.

“Dyr højt oppe i fødekæden har en positiv virkning på hele økosystemet. Det er svært at sætte tal på konsekvenserne, og vi mangler stadigvæk meget viden om forskydningerne i fødekæden,” siger Michael Olesen.

KVÆLSTOF FOSSER UD I HAVET. Hvad der til gengæld er nem-

mere at måle og veje, er mængden af kvælstof fra særligt landbruget, som gennem vandløb rinder ud i havet, samt hvor vidt ålegræsset breder sig på havbunden. Og de to ting hænger sammen.

Omkring år 1900 opgjorde den danske marinbiolog Carl Georg Johannes Petersen udbredelsen af ålegræs i danske farvande. Ålegræsset voksede frodigt i fjorde, sunde og bælter på 10 meter, ja, helt ned til 16 meters dybde. Ålegræs kræver lys for at trives, og planten er derfor en nøgle til at tage temperaturen på farvandets tilstand. Jo færre næringsstoffer, jo færre alger, jo klarere vand, jo dybere gror ålegræsset. Da Petersen lavede sine undersøgelser, bredte ålegræsset over 70 procent af Roskilde Fjord. En

12

03 : 2017

TEM A H AV BUNDEN

svampesygdom i 1930’erne lagde stort set alle ålegræsenge øde, og i de følgende årtier, hvor industrilandbruget tog fart, kom ålegræsset sig aldrig helt.

Da Stiig Markager, forsker ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i den tidlige sommer i år tog til Roskilde Fjord med sine børnebørn for at bade, var fjordvandet brunligt og grumset. Tang flød i overfladen. I dag dækker ålegræsset kun omkring fem procent af bunden.

“Det er en ringere natur, vi har i dag, end hvad vi kunne have,” siger forskeren, der er kendt for at holde politikerne op på deres forpligtelser i forhold til vandmiljøet, og for at kaste lys over, når der pyntes på vandmiljøets tilstand. Stiig Markager påpegede for eksempel, at præmissen for landbrugspakken – nemlig at kvælstofudledningen skulle være faldende, så landbruget kunne tillade sig at udlede mere – ikke holdt vand.

Omkring 2010-2012 nåede udledningen et (i nyere tid) historisk lavt niveau på 55.000 tons, men er siden steget igen til 63.000 tons. I 2014 konkluderede Stig Markager sammen med en række andre forskere fra DHI (Institut for Vand og Miljø) samt Aarhus Universitet, at udledningen skal helt ned på 42.000 tons, for at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektivs krav om god, økologisk tilstand. Det kan sammenlignes med 10.000-20.000 tons i 1900, hvor Petersen målte ålegræs. Eller da udledningen toppede med 120.000 tons i 1980’erne.

Problemet med næringsstofferne er – kort fortalt – at de er rent guf for algerne, som således for

DET ER GALT MED HAVET Overfiskeri, udledning af kvælstof og miljøfremmede stoffer, tidligere tiders stenfiskeri, bundtrawling og sandsugning har gennem det seneste århundrede pløjet sig gennem bunden og mange steder kvalt livet.

NATUR & MILJØ

13

ekstra gode vækstforhold i vandsøjlen, men som når de dør, falder til bunds og bruger ilten, når de rådner, og så bliver havbunden i værste fald ramt at iltsvind. Iltsvindet kvæler bogstaveligt alt liv på havbunden. Og særligt organismer med en lang livscyklus som ålegræs og store muslinger har svært ved at komme sig igen. Iltsvindet fører samtidig til ændringer i havbundens struktur, hvilket frigiver endnu mere kvælstof og fosfor.

VI OVERLADER PROBLEMER TIL BØRNEBØRNENE. Senest

har Stiig Markager blandet sig i debatten om regeringens forslag om at tillade højere udledning af kvælstof og fosfor i Kattegat for at bane vejen for flere havbrug. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde har argumenteret for, at der findes et “miljømæssigt råderum i Kattegat”, og at vi derfor kan tillade os at pøse flere næringsstoffer i havet. Men lige som i landbrugspakkens tilfælde angriber Stiig Markager selve præmissen.

“Vi har ikke noget råderum, for vi udleder allerede alt for meget”, konstaterer han.

Danmark skulle have nået EU-målene for godt vandmiljø i 2015, men har valgt at udsætte målopfyldelsen til 2027.

“Det er da dybt frustrerende både som fagperson, borger og et menneske, der bruger havet. Vi skubber et problem foran os, som vi overlader til vores børn eller børnebørn. Fra vi sænker udledningen af kvælstof, går der 10-30 år, før vi ser den positive effekt ude i havet og på havbunden.

Ellers skal vi politisk vedtage, at vi accepterer en lavere standard”, lyder det fra Stiig Markager.

03 : 2017

TEM A H AV BUNDEN

STENFISKERE HAR FJERNET HAVETS OASER

TR AWLING K AN

Gennem 1900-tallet støvsugede stenfiskere havbunden for stenrev. De store sten endte som havnemoler og kystsikring langs landets kyster. Stenrevene er Danmarks mest mangfoldige type natur under havet. Sten og huler er levested for alt fra tangplanter til snegle, krebsdyr og fisk.

Hvirvle bunddyr op, som dermed bliver lette ofre for rovdyr.

Svække og dræbe sårbare bunddyr (som krebsdyret haploops eller en type søfjer), som ikke er mobile og ikke overlever i trawlede områder.

Hvirvle bunden op,hvilket frigiver næringssalte og skygger for lyset.

Skrabe planter væk.

Farverne angiver hvor ofte et stykke havbund bliver trawlet.

Mange steder i danske farvande bliver havbunden trawlet mere end 10 gange årligt.

HAVBUNDENS SKADEVOLDERE

>0 – 0,1 0,1 – 0,5 0,5 – 1 1 – 10 >10

Der er mange årsager til, at det står slemt til på havbunden. Et ældre ordsprog siger: ude af øje, ude af sind. Og vi ser jo normaltvis ikke, hvad der sker under overfladen. Vi har derfor samlet nogle af de mere væsentlige skadevoldere.

KUK I FØDEKÆDEN Når bestandene af større rovfisk som torsk, hajer og rokker svinder ind eller helt forsvinder, skaber det manglende led i fødekæden rod i hele økosystemet. For eksempel kan mangel på store torsk føre til et boom i bestanden at søpindsvin, som græsser enge af ålegræs ned eller tangskove ned. Manglen på ålegræs og tang levner flere næringsstoffer til mikroalger og medvirker til iltsvind.

BUNDTRAWLING RIVER BUNDEN OP GIFTSTOFFER ENDER I BUNDDYR

Når et bundtrawl trækkes over havbunden, skraber dele af redskabet ned i bunden. Hvor dybt afhænger dels af typen af trawl, dels af havbunden. I Kattegat og Skagerak trawles typisk efter jomfruhummer og fisk med bundtrawl, hvis skovle pløjer sig op til 35 centimeter ned i havbunden, mens klodser, der holder nettet ned mod bunden, borer sig 10-15 centimeter ned i bunden. Nettet og de såkaldte mellemliner fejer over bunden og påvirker 0-10 centimeter i dybden.

Tungmetaller, medicinrester og miljøgifte som TBT og PCB flyder stadigvæk rundt i havet, hvor de ophobes gennem fødekæden. TBT blev tidligere tilsat skibsmaling for at forhindre alger i at gro på skibsskroget, men blev forbudt i 2008. Selvom de værste giftstoffer er blevet forbudt, og koncentrationen af TBT faldet betydeligt, bliver bunddyr som muslinger, bløddyr og krebsdyr stadigvæk påvirket.

TBT og PCB hæmmer evnen til at formere sig.

NATUR & MILJØ

14

03 : 2017

TEM A H AV BUNDEN

SANDSUGNING SUGER LIVET UD AF FISKERIGE BANKER Nybyggeri som i Københavns Havn kræver enorme mængder sand som byggemateriale. Sandet bliver blandt andet suget op i Øresund. Undersøgelser peger i forskellige retninger i spørgsmålet om, hvordan sandsugningen

fiskene før trak ind for at finde føde. Sandsugerne fjerner liv fra havbunden, for eksempel børsteorme, muslinger og sandorme.

Og der bliver stadigvæk ved med at være dybt selv nu, tre til fire år efter sugningerne.”

påvirker havbunden. Men erhvervsfisker og formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Søren Jacobsen er ikke i tvivl: “Havbunden er nogle steder sænket fra 7 til 14 meter, og dermed forsvinder de banker, hvor

62k

I 2015 blev der lagt loft på mængden af sandsugning i 36 områder, men Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i 2016 meldt ud, at han ikke vil stoppe sandsugningen i Øresund.

ILTSVIND KVÆLER BUNDDYR

60k 58k 56k 54k 52k 50k 2008

2010

2012

2014

2016

Målt udvikling Forventet udvikling jf. landbrugspakken

2018

2020

Næringsstoffer fra især landbruget ledes ud i vandløb og videre ud i havet, hvor kvælstof og fosfor kan føre til opblomstring af alger og iltsvind. Algerne skygger for lyset, så ålegræsset ikke kan gro.

Siden 1980’erne er udledningen af kvælstof halveret. Men halveringen er ikke nok til at sikre et sundt havmiljø. Stiig Markager, forsker ved Aarhus Universitet, har regnet ud, at udledningen skal sænkes til 42.000 tons årligt, hvis Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv.

NATUR & MILJØ

15

03 : 2017

Sandsugerne f jerner liv fra havbunden. Og der bliver stadigvæk ved med at være dybt selv nu, tre til fire år efter sugningerne.

SØREN JACOBSEN FORMAND FOR FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI

TEM A H AV BUNDEN

Nogle synes, at det er en sejr, hvis de kan lukke trawlfiskeri. For vores synspunkt er det en katastrofe.

MICHAEL ANDERSEN CHEFBIOLOG I DANMARKS FISKERIFORENING

SLÅSKAMP OM TORSKEKASSEN I KATTEGAT For at fremme den skrantende torskebestand har et område i det sydlige Kattegat været fredet for bundtrawling siden 2009. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har luftet ønsket om at åbne for fiskeri igen, men nu har svenskerne foreslået at gøre den såkaldte Torskekasse til permanent naturreservat.

n midlertidig fredning på ubestemt tid mod fiskeri med bundtrawl. Det var aftalen mellem Danmark og Sverige, som i 2009 lukkede et område i det sydlige Kattegat for danske og svenske trawlfiskere for at komme den overfiskede torskebestand til undsætning. Området er et yndet gydested for torsk og kaldes også Torskekassen.

Men så begyndte truede og sårbare blødbundskoraller at gro på havbunden i Torskekassen, og jomfruhummere fik et pusterum fra fiskeriet. Fredningen gjorde ikke bare Kattegats torsk godt – den har været

E

TORSKEKASSEN

NATUR & MILJØ

Danmarks Naturfredningsforening bakker op om de svenske tanker om at beskytte området under havstrategidirektivet. Det betyder ikke nødvendigvis, at området skal være lukket for fiskeri – bare det er naturskånsomt fiskeri.

Man kunne for eksempel åbne op for et jomfruhummerfiskeri med tejner, der ikke ødelægger bunden.

16

03 : 2017

så frugtbar for miljøet under havet som helhed, at de lokale myndigheder i Skåne, den såkaldte Länstyrelse, har foreslået at gøre området – svarende til et areal på størrelse med Bornholm – til permanent naturreservat.

Svenskernes ønske om at frede Torskekassen står i skarp kontrast til den danske ministers ønske om at åbne området for bundtrawling igen.

I en række svar til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg i november 2016 fremgår det det, at ministeren har drøftet at genåbne Torskekassen med den svenske regering. Med

TEM A H AV BUNDEN

Høringsfristen for forslaget om naturreservatet blev lukket den 9. juni i år, men fremtiden for Torskekassen er endnu ikke afgjort. Natur & Miljø har spurgt Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen om hans holdning til forslaget om at gøre området i Kattegat til naturreservat, men han har ikke ønsket at kommentere sagen.

henvisning til en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der konkluderer, at torsken spreder sig bredt i Kattegat, når den har gydet, vil ministeren åbne for fiskeri “en del af året”, når torsken ikke gyder.

RESERVAT SKAL BESKYTTE SÅRBARE ARTER. Torskekassen er et nøgleområde for en række karakteristiske bunddyr, sjældne bunddyr som koraller samt fiskenes larver og yngel. Videnskabelige undersøgelser fra svenske universiteter peger på området som en særligt værdifuld naturtype. Det er nogle af de begrundelser, Skånes Länsstyrelse fremhæver som argumenter for fredningen: “Formålet med naturreservatet er at bevare biologisk

mangfoldighed, værne om og bevare værdifuld natur samt at beskytte miljøer for beskyttelsesværdige arter”, står der i høringsbrevet fra Länsstyrelsen.

Den svenske Havs- och Vattenmyndigheten fremhæver i en rapport, at både arter og naturtyper i området kan findes på de internationale samarbejder OSPARs og HELCOMs lister over truet natur.

I Sverige ligger ansvaret for at forvalte havet ude hos de lokale myndigheder, men hvis fiskerilovgivningen skal ændres, kræver det godkendelse på regeringsplan i de lande, som har fiskekvoter i området.

DANMARKS FISKERIFORENING: “VENDETTA MOD TRAWLFISKERIET”.

På den danske side af sundet NATUR & MILJØ

17

03 : 2017

har vi samtidig Danmarks Fiskeriforening, som føler sig taget ved næsen over, at en midlertidig fredning er ved at udvikle sig til en permanent.

“Vi ser forslaget som en generel vendetta mod trawlfiskeriet. Nogle synes, at det er en sejr, hvis de kan lukke trawlfiskeri. For vores synspunkt er det en katastrofe”, lyder vurderingen fra Michael Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening. Han giver ikke meget for de undersøgelser, der peger på området som et værdifuldt nøgleområde for havmiljøet.

“Her ryger kæden af. At lige præcis det lukkede område skulle være særligt meget bedre for fiskelarver end de omgivende områder, er noget sludder. De biologer, der laver undersøgelserne, har en politisk holdning til sagen” , siger han.

Michael Andersen anerkender, at bundtrawling påvirker livet på bunden, men påpeger, at man i det store billede ville give havbunden mere fred ved at åbne for fiskeri i Torskekassen, når torsken er færdig med at gyde. Logikken er, at Torskekassen er rig på jomfruhummer, som er fiskernes vigtigste levebrød i Kattegat. Når fiskerne fisker uden for Torskekassen, skal de i gennemsnit trawle et større område, før de har fisket deres kvote op, end hvis de fik lov til at fiske inde i det fredede område.

TEM A H AV BUNDEN

Tang er makroalger.

Der findes 300 forskellige slags makroalger i Danmark, i hele verden 10.000 arter.

ser fæstnet til sten uden rødder, blev indtil sidste år derimod ikke regnet for nogen store klimahelte. Videnskaben regnede med, at tang blev græsset ned eller nedbrudt og hurtigt omsat til CO2 igen. Men planterne har

STENREVETS TANGSKOVE SLUGER CO2

ner mennesker.

“Tang kan ikke løse verdens klimaproblemer, men evnen til at lagre kulstof er et vigtigt aspekt ved tang, som vi ikke har kendt til før”, siger Dorte Krause-Jensen.

et andet kredsløb.

Gamle undersøgelser af dybhavnsdyr ledte forskerne på sporet. Dybhavsdyrenes maver indeholdt nemlig frisk tang, som kræver lys, og derfor ikke gror på fem kilometers dybde.

Tangplanterne havde altså bevæget sig ned i dybet og var blevet til et næringsrigt måltid for dybhavsdyr. Og det er netop, hvad der sker med store dele af den tang, du sikkert kender fra en badetur ved kysten: Når tangen rives løs fra stenene af strøm og bølger, føres planterne med strømmen ned på havbunden, og op mod 10 procent ender på under en kilometers dybde – hvilket er den magiske grænse, hvor videnskaben betragter tangen som ude af det store globale kulstofkredsløb. I dybhavet bliver tangen indlejret i havbunden eller spist af dybhavsdyr, og CO2’en slipper ikke ud i atmosfæren.

TRÆKKER KULSTOF MED NED

TANGSKOVE ER SKRUMPET. Ålegræs og

Undersøiske planter kan opdeles i to typer: Planter med eller uden rødder. Ålegræs og mangrove er eksempler på planter med rødder, og videnskaben har længe kendt deres evne til at binde CO2 – lige som skove på landjorden binder kulstof i stammer, blade og skovbunden. Tang, der vok-

blæretang skaber samtidig uundværlige levesteder for havbundens dyr.

Sammenlignet med en bar sandbund er ålegræsenge og tangskove havets svar på regnskoven. Et kig gennem et par dykkerbriller vil hurtigt afsløre det myldrende liv, der leves ved stenrevet – hvad enten det drejer sig om naturlige sten på havbunden eller en menneskeskabt høfde. Her duver tang og farverige søanemoner i takt, her

Havets skove af tang kan være med til at modvirke klodens klimaforandringer. De binder nemlig langt mere CO2, end vi troede, viser ny forskning. Flere steder skal Danmarks stenrev, hvor tangskovene gror, genoprettes.

avets blæretang, sukkertang eller den slags tang, du spiser, når du bestiller sushi, bruger CO2 for at gro.

En del af CO2’en bliver bundet i dybhavet, og slipper derfor ikke ud i atmosfæren.

Ny forskning viser, at tang på den måde “sluger” langt mere CO2 end forventet.

Miljøbiolog og seniorforsker Dorte Krause-Jensen fra Aarhus Universitet står sammen med sin spanske kollega Carlos M. Duarte bag et studie, som i 2016 vurderede, at klodens tangskove årligt binder den mængde CO2, der svarer til udledningen fra 65 millio-

H

Ny forskning viser, at tang på den måde “sluger” langt mere CO2 end forventet.

DORTE KRAUSE-JENSEN MILJØBIOLOG OG SENIORFORSKER VED AARHUS UNIVERSITET

I

NATUR & MILJØ

DYBHAVET.

18

03 : 2017

TEM A H AV BUNDEN

TANG ER HAVETS SUPERHELT Tang optager kvælstof, når planten vokser, og kan være med til at binde noget af det kvælstof, landbruget udleder, og som fører til iltsvind.

Tangskove og ålegræsenge kan dog ikke følge med den

klæber slangestjerne og nøgensnegle sig til stenene. Her finder fiskeyngel skjul mod rovfisk mellem planterne eller i sprækker, mens andre fisk strømmer til for at finde føde.

Men tangens voksesteder er gennem de seneste hundrede år skrumpet. 1900-tallets massive fiskeri af store sten, der skulle bruges til at bygge havneanlæg og kystsikring, har ryddet betydelige dele af havbunden for rev.

GENOPRETTER OASER I HAVET. Men net-

op stenrevet Læsø Trindel er blevet genoplivet. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Danmarks Tekniske

aktuelle udledning.

Tang indeholder sunde proteiner samt essentielle fedtsyrer som omega-3, og mange forskere peger på tang som en af nøglerne til at brødføde verdens voksende

befolkning i fremtiden.

Frem til 2020 skal projektet MAB4 dyrke tang industrielt og undersøge, hvordan algerne kan bruges som dyrefoder, ingredienser i fødevarer og kosmetisk.

Universitet og Aarhus Universitet har mellem 2006 og 2013 genskabt det syv hektar store rev – hvilket

havkarusser, læbefisk som savgylte eller torsk flokkes om revet. Flere marsvin finder også vej til revet,

svarer til knap 10 fodboldbaner. I 2008 landede 86.000 tons sten fra en norsk stenbrud på resterne af Læsø Trindel. En del af stenene blev spredt på havbunden, en anden del blev lagt i lag, så revet igen når op til godt en meters dybde som et såkaldt huledannende rev. Projektet Blue Reef blev støttet af EU’s LIFE Nature fond, og i dag er Læsø Trindel udpeget som Natura 2000 område. Senere undersøgelser af Læsø Trindel viser, at livet selv på et ungt rev hurtigt folder sig ud. Tangskovene breder sig, mens

hvor de kan finde et måltid af fisk.

Og flere stenrev er på vej. Blandt andet har Miljø- og Fødevareministeriet sidste år søgt EU-midler til at anlægge et 1,3 hektar stort rev ud for Gilleleje i Nordsjælland, som efter planen skal være klar til indflytning for havdyr og tangplanter i 2019.

“Ved at genetablere rev, fremmer man biodiversiteten og gør miljøet en stor tjeneste. Dertil kommer planternes bidrag til at holde kulstof tilbage”, lyder det fra Dorte Krause Jensen.

STENFISKERIETS HISTORIE

TYVERIET PÅ HAVBUNDEN Store sten er det perfekte værn mod voldsomme bølger, og mange danske havne og bølgebrydere er netop bygget af store sten fisket op fra havbunden.

Siden 1930’erne er havbunden systematisk blevet støvsuget for sten, og da byggeriet af industrihavne tog fart i 1950’erne, svandt stenrevene drastisk ind.

I dag findes 1.200 kvadratkilometer stenrev i danske farvande, men de større såkaldte huledannende stenrev er svundet. Ifølge tal fra WWF bredte de sig tidligere over 34 kvadratkilometer af Danmarks havbund; i dag er kun 0,1 kvadratkilometer tilbage – det svarer til 14 fodboldbaner. Huledannende stenrev er den type natur, som er gået allermest tilbage gennem de seneste 60-70 år. Stenfiskeri blev endeligt forbudt i 2010.

NATUR & MILJØ

19

03 : 2017

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

20

03 : 2017

ÅRSTIDENS FOTO

&

JE S PER TØ N NIN G

TRANER I SKUMRING Der bliver flere ynglende traner i Danmark, og vi har nu omkring 200 ynglepar.

Området ved Råbjerg mose er et af disse områder, hvor tranernes trompeteren kan høres en stor del af året.

Der er nu noget ganske særligt ved det barske område ved Råbjerg Mile.

Der er højt til loftet, og naturoplevelser er der masser af. En aften i september sidste år fik jeg en af de helt store naturoplevelser, hvor jeg i løbet af et par timer fotograferede en større flyveopvisning af traner over det storslåede landskab.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@ dn.dk. Skriv en billedtekst på cirka 100 ord.

Deadline for indsendelse er 1. oktober.

Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

Andre billeder vises på dn.dk/ billedgalleri NATUR & MILJØ

21

03 : 2017

INTERVIEW PETER QVORTRUP GEISLING

“VI SKAL GIVE VORES BØRN MERE VITAMIN N” For læge og journalist Peter Qvortrup Geisling trækker naturen en solid linie helt tilbage til barndommen. Når skoleklokken ringede ud til sommerferie, gik jagten på sommerfugle ind, og da de andre tog på Blå Mandag i Tivoli, tog han på fisketur. Alt for få børn får i dag lov til at mærke naturens kraft, mener han. Nu har han skrevet en bog om, hvor vigtig naturen er for vores sundhed.

NATUR & MILJØ

22

03 : 2017

A N N E A NTH O N A N D ER S EN TERRITORIU M

an var fem år, da han mærkede den første gang; følelsen af den trækning der løber gennem linen, videre gennem kroppen og direkte mod reptilhjernen, når fisken bider på.

De var på sommerferie i Løkken ved den jyske vestkyst alle fire. Hans søster var stadig så lille, at hun kunne bade i en stor gulvspand. Forældrene havde lejet et hus i klitterne, og sommeren syntes evig den dag, da han med sin far i den ene hånd og sin nye gule fiskestang i den anden slentrede ned ad gågaden i Løkken efter at have lagt vejen forbi den lokale skibsproviantering.

“Det føltes helt vildt, at han bare sådan købte en fiskestang. Vi havde ikke særligt mange penge. Tværtimod.

Men jeg kunne mærke glæden i hans stemme, da han sagde: Nu skal vi ud og fiske min dreng.”

Herefter tog de ud til betonmolen, satte madding på og så krogen synke ned gennem det mørke vand. Der gik ikke lang tid, før de første sej bed på, og da de tog tilbage til sommerhuset i klitterne, havde de 12 sej med sig i spanden.

“Den følelse af rykket i snøren. Det virkede fantastisk og samtidig så rigtigt. Selvfølgelig var verden skruet sådan sammen, selvfølgelig skulle vi stå her og fiske sammen min far og jeg” , forklarer han.

Vi sidder på en lille bro, som rækker et par meter ud over Bastrup Sø i den sydligste del af Nordsjælland.

Lyden af bølgernes slag mod bunden af en lyseblå jolle blander sig med et flerstemmigt kor af fugle. Han har allerede nævnt navnene på fem-seks forskellige arter på den korte vej fra parkeringspladsen.

“Hør” , siger han midt i en sætning og stopper op: ”Det er blishøns derovre.”

Eller: ”Der er en rørsanger. Dens sang er så smuk.”

Bagagerummet i jeepen er permanet fyldt med grej og gummistøvler, sommerfuglenet og fiskestænger.

To af dem er lyserøde. De er hans seksårige datter Merles. For oftest er hun også med. Så ror de ud på søen.

Eller kaster snørerne fra den lille bro.

Som forleden dag, hvor han som vanligt startede seancen med at strø et par håndfulde forfoder ud for at lokke fiskene til. Merle lå på maven ved hans side, lod øjnene gå på jagt i det klare vand og tabte et par chips ned i vandet. De flød med strømmen langs sivene, og kort efter viste dagens første fisk sig, snappende efter de sprøde kartofler.

“Hey, hvem er det, der lokker fisk til her, far? Det der forfoder, du har gang i, har vi vist ikke brug for” , drillede hun kækt.

Det er sådanne øjeblikke, han elsker at dele med sin datter. Også fordi han ved, at naturen er afgørende for menneskers sundhed. Han føler sig forpligtet til at give datteren rigeligt vitamin N, som han kalder det. Det vitamin som børn får stadigt mindre af, fordi deres tid er fyldt op af fritidsaktiviteter, institutionsliv, tv og iPads.

I det hele taget er vi alle kommet for langt fra naturen, mener Peter Qvortrup Geisling. Og det bekymrer ham: “Behovet for naturen er grundlæggende for os. Det er skrevet ind i vores DNA. Men vores måde at leve på har rykket os så langt væk fra naturen, at den mentale sundhed er udfordret som aldrig før, og meget tyder på, at vi er ved at sætte flere generationer af børn og unge over styr naturmæssigt.”

SOMMERFUGLENETTET MED PÅ TUR. Iføl-

ge Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress den lidelse, vi kommer til at bruge flest penge på at helbrede i 2020. Samtidig viser stadigt mere forskning, at stress kan helbredes i naturen.

“Men det bliver svært for vores børn at finde hjælp i naturen, hvis ikke de har oplevet den, mens de var børn. Vi

INTERVIEW PETER QVORTRUP GEISLING

er nødt til at give vores børn mere vitamin N - plante det frø i dem, der skal minde dem om, at de altid har naturen” , siger han. Ordene falder forfulgt af uvant stilhed. Han kender undersøgelserne bag, ved for eksempel at 10 procent af danske børn aldrig har badet i havet, og at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn, som en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening og Gallup viser. Og nu har han skrevet bogen ’Naturen på recept – Din mentale sundhed er lige udenfor’ , som netop er udkommet.

Peter Qvortrup Geislings forældre var ikke de store naturmennesker.

Men de kunne mærke, hvordan Peter og søsteren Dorte elskede ferierne i farmoderens have, turene til skoven og Vesterhavet. Så da Peter gik i 2. klasse, flyttede de i parcelhus med have i Vodskov nordøst for Aalborg ved skovene i Hammer Bakker, og på

PETER QVORTRUP GEISLING OPVÆKST, LIV OG LEVNED Født og opvokset i Aalborg og Vodskov i 1962. Uddannet læge fra Aalborg Universitet i 1992. Samtidig med lægeuddannelsen læste han tillægsuddannelse i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole og blev i 1990 uddannet journalist. Siden 1997 har han på DR gjort danskerne klogere på deres sundhed. Fra 19972005 som vært for det populære tv-program Lægens Bord, der havde omkring 750.000 seere. Siden i programmer som Ha’ det godt, Diagnose søges, Sundhedsmagasinet og som sundhedskorrespondent i Tv-Avisen og 21 Søndag. I 2010 blev han far til datteren Merle Maria Geisling med veninden Christina Maria Jensen.

NATUR & MILJØ

24

03 : 2017

INTERVIEW PETER QVORTRUP GEISLING

Behovet for naturen er grundlæggende for os. Det er skrevet ind i vores DNA. Men vores måde at leve på har rykket os så langt væk fra naturen, at den mentale sundhed er udfordret som aldrig før.

det nye børneværelse stod den gule fiskestang lænet op af Peter Qvortrup Geislings seng. I Vodskov mødte han Ole. Han kendte de nordjyske moser og grusgrave fra fisketurene med sine ældre brødre, og de næste par år fyldte jagten på aborre, karruser og gedder det meste af fritiden. Hvert år den første uge i maj, når gedderne var færdige med at gyde, pjækkede de fra skolen for at tage ud og fiske. Her fik han blik for de fugle og sommerfugle, som altid leverede en ny opvisning. Han ville lære navnene på dem alle at kende, og snart var sommerfuglenettet en del af oppakningen.

så simpelt. Det er en af de allervigtigste former for medicin.”

“Hov se! Der er en spidsand – og der er en mursejler. Kan du se, den kommer op derovre” , afbryder han igen sig selv.

Det kan være svært at beskrive, hvad oplevelserne i naturen gør. Måske fordi naturen overtager sproget og skaber sit eget. Som den dag da de sejlede ude på søen sidste sommer. Merle lå på et tæppe ude i toften og kiggede op i himlen, mens årerne strøg gennem vandet under dem. ”Ro far! Ro!” , råbte hun med den tone af begejstring i stemmen, der rammer ham så rent.

BLÅ MANDAG VED LINDENBORG Å . ”Mine

SÅ SUNDT OG SÅ SIMPELT. Da Peter Qvor-

trup Geisling for seks år siden blev far til Merle, vidste han med det samme, at hun skulle hedde Merle. Det var først senere, at han fandt ud af, at Merle noir betyder solsort på fransk.

“Men det gør det jo blot endnu smukkere” , siger han.

Allerede da besluttede han, at han ville give Merle så meget natur som muligt. Han fisker mobilen op ad lommen for at vise et billede, han tog i sidste weekend, hvor de var i Norge, blandt andet for at fiske. På billedet er Merle iført rød redningsvest på dækket af båden. Smilet når helt op i øjnene.

“Hun har lige trukket tre store sej om bord. Se hvor glad og stolt hun er” , udbryder han. Det er sådanne oplevelser, han håber og ønsker, at langt flere børn vil få.

“Missionen med bogen er at minde forældre om, at de skal huske at bruge naturen selv, men også at de skal gøre det for deres børn. Det er så sundt og NATUR & MILJØ

25

03 : 2017

forældre har altid bakket op om mine udflugter i naturen.”

Faderen lagde ofte sin arbejdsrute til de forskellige møbelforhandlere efter, hvor Peter og hans venner ville fiske. Han kørte dem til sø eller å og hentede dem igen, når han fik fri. Så havde han hotdogs med, som de spiste på vej hjem i bilen.

“Det er selvfølgelig de bedste hotdogs, jeg har spist i mit liv. Det er sådan nogle ting, man husker. Ligesom jeg aldrig glemmer oplevelsen af, hvordan jeg fangede min første salamander med en sigte på et kosteskaft. Fra jeg var 8, til jeg var 17, var mit liv fisk og fugle. Sommerfugle og salamandere.

Det fyldte stort set alt” , siger han.

Da resten af klassen tog på Blå Mandag inde i Tivoli i Aalborg, tog han på fisketur til Lindeborg Å med to kammerater. Han havde fået et nyt fiskehjul i konfirmationsgave, som han var nødt til at prøve. De fiskede ørreder hele dagen.

INTERVIEW PETER QVORTRUP GEISLING

“Først om aftenen kørte vi ind til byen og mødtes med de andre. Jeg kan ikke huske, hvad der skete om aftenen, men jeg kan stadig huske den fisketur.”

SANDHEDSØJEBLIKKE. Siden

har han trukket mange hundrede fisk i land. Men sat næsten lige så mange ud igen, fordi han ikke nænner at slå dem ihjel.

“De har ligesom leveret varen. For mig er det mere den mentale rejse, der følger med fiskeriet. På søen kan jeg mærke, at den del af hjernen, der fokuserer på at løse problemer, slapper helt af.”

Peter Qvortrup Geisling er aktuel med bogen ”Naturen på recept – Din mentale sundhed er lige udenfor” på forlaget Gyldendal.

Det er blandt andet, hvad naturen gør ved hjernen, han beskriver i sin nye bog.

“Hjernen er slet ikke bygget til at blive brugt, som vi bruger den i dag. Det her er vi bygget til”, siger han og slår ud med armene.

Naturen kan også give adgang til det, han kalder sandhedsøjeblikke. Det var et sådant, der for syv år siden år siden ramte ham fra træernes kroner.

“Jeg lå og følte taknemmelighed over mit liv og alle de drømme, jeg havde fået opfyldt.

Men jeg kunne mærke, at der manglede noget. Kort efter blev

NATUR & MILJØ

26

03 : 2017

Christina og jeg enige om at få et barn sammen. Og dybest set føler jeg, at Merle er redningen i mit liv”, siger han.

Han har lovet sig selv at gøre alt for at plante naturen i hendes sind som et kim, der skal vokse sammen med hende, så hun altid vil have naturen at søge styrke i.

“Som jeg selv har det, fordi jeg var så heldig, at naturen blev plantet i mig som barn. Jeg vil være sikker på, at hun har minderne, hun kan gribe tilbage til.

At hun kan huske, da hun sad i en robåd med sin far og fangede skaller og ørreder og råbte Ro far! Ro!”

Rundrejser med dansk rejseleder INTERVIEW albatros-travel.dk • 36 98 98 98

PETER QVORTRUP GEISLING

Albatros’ store togt til Antarktis – Det syvende kontinent Ægte krydstogtsekspedition med Albatros’ ekspeditionsskib, Ocean Atlantic . Med dansk rejseleder, 14 dage Albatros har gennemført mange krydstogtsrejser og ekspeditioner til Antarktis i den sydlige halvklodes sommer. Her præger det stabile vejr de ellers så barske kyster, og sæler, pingviner og havfugle er aktive og arbejder hårdt for at føre slægterne videre, inden isen igen isolerer hele kontinentet.

På denne specialrejse med Albatros’ skib, Ocean Atlantic, kombinerer vi den relativt komfortable krydstogtsrejse med ekspeditionsrejsens fantastiske landinger. Vi foretager landgang på South Shetland Islands og på selve Den Antarktiske Halvø, hvor der er talrige kolonier af hvaler og sæler. Ofte brydes havoverfladen af hvalernes karakteristiske blåst, og kort efter ser man pukkelhvalens brogede halefinne komme fri af vandet.

DAGSPROGRAM: 1-2 Fly Kbh. – Buenos Aires. 3 Fly Buenos Aires – Ushuaia, ombordstigning. 4-5 Drakestrædet (Drakes Passage) mod Antarktis. 6-7 South Shetlandsøerne. 8-9 Langs Den Antarktiske Halvø. 10-11 Drakestrædet mod Ushuaia. 12 Landgang i Ushuaia. Fly til Buenos Aires. 13-14 Buenos Aires.

Fly til Kbh.

Afrejse 21. januar 2018 fra kr.

59.996,-

14

DAGE

(Kategori D)

(Oplys venligst annoncekode: Natur) PRISEN INKLUDERER: Fly Kbh. – Buenos Aires t/r og Buenos Aires– Ushuaia t/r • 2 nætters ophold i Buenos Aires på hotel (m. morgenmad) • ½ dages sightseeingtur i Buenos Aires • Velkomst- og afskedsmiddag i Buenos Aires • 9 nætters krydstogt i delt udvendig dobbeltkahyt • Informationsmøder og foredrag ombord • Alle ekskursioner, zodiacture og udflugter under krydstogt • Helpension • Kaff e og te om bord • Skatter og afgifter

Sakura-festival i Japan Oplev kirsebærtræerne på den smukke Izu-halvø, Toyota-fabriksbyen Nagoya, Tokyo og videre til historiske Hiroshima og Kyoto. Med dansk rejseleder, 10 dage På Izu-halvøen finder vi det specielle Kawazu kirsebærtræ, som blomstrer før andre kirsebærtræer i Japan. Allerede fra februar afholdes derfor den berømte Kawazu Kirsebærtræsfestival, og du har nu mulighed for at deltage i festlighederne. Blandt rejsens højdepunkter er verdens største fiskemarked i Tokyo, Guldpavillonen i Kyoto, historiske Hiroshima og tempeløen Miyajima. Vi skal også smage på det japanske køkken – bl.a. superfrisk sushi og det møre Wagyu-kød. Udflugterne er del af en pakke, som købes særskilt.

DAGSPROGRAM: 1 Afrejse fra Kbh. 2 Ankomst til Nagoya, Japan. Nagoyaslottet. 3 Shinkansen til Tokyo. Meiji Jingu og Shibuya. 4 Tokyo. Fiskemarked, sushi, Hamarikyu-haven, bådtur til bl.a. Odaiba og Ginza. 5 Med Shinkansen til Shimoda på Izu-halvøen. 6 Shimoda. Byrundtur, besøg til templer, kirsebærblomster og aftenillumination i Kawazu. 7 Med regionaltog og Shinkansen til Kyoto. Nishikimarked og geisha-distriktet Gion. 8 Kyoto. Udflugt til Hiroshima og tempeløen Miya-jima. 9 Kyoto. Guldpavillonen, Nijo-borgen, besøg i zen-have og cykeltur.

Afskedsmiddag med Wagyu-kød. 10 Bus til Osaka. Fly til Kbh.

Få pladser tilbage

N O R T H K O R E A

Afrejse 2. marts 2018 kr.

17.998,-

Udflugtspakke kr. 3.998,- (Oplys venligst annoncekode: Natur) JAPAN TOKYO

Namhae I.

Hiroshima

Kyoto

Nagoya

Fuji-bjerget

Shimoda Osaka NATUR & MILJØ

PRISEN INKLUDERER: Dansk rejseleder • Fly Kbh. – Nagoya og Osaka – Kbh. • Udflugter i Nagoya og på Izu-halvøen • Bagagehåndtering fra Nagoya – Tokyo og Tokyo – Kyoto • Togrejse m. Shinkansen og regionaltog fra Nagoya – Tokyo, Tokyo – Shimoda og Shimoda – Kyoto • Al indkvartering er på hotel i delt dobbelt værelse i følgende byer: 1 nat i Nagoya, 2 nætter i Tokyo, 2 nætter i Shimoda og 3 nætter i Kyoto • Morgenmad dagligt, 1 x frokost og 3 : 2 0og1 afgifter 7 3 x2middag •0Skatter 7

NATUR PORTR ÆT SORTSPÆT TEN

KONGEN AF SKOVENS GAMLE STAMMER

NATUR & MILJØ

28

03 : 2017

NATUR PORTR ÆT SORTSPÆT TEN

er er melodier, man aldrig glemmer, og straks man hører dem, er man i tankerne tilbage i en tid, der var engang.

Sådan kan det også være med naturens lyde. Nogle af dem kan hanke op i hukommelsen og tørre støvet af episoder hentet i mindernes pulterkammer.

Sådan har jeg det med sortspættens fanfarer fra det fri.

Dens repertoire af stemmer har mejslet sig dybt ind i min erindring, og sortspætten vækker en ganske særlig fornemmelse for storhed og skov, hver gang jeg hører den. Året var 1980. Jeg havde en dag fri fra værnepligten på Jægersborg Kaserne. Vejret var lunt og lokkede til en vandretur med rygsæk og åbne sanser i Dyrehaven.

For en jyde fra en egn uden ege og brede bøge med århundreder på rødderne blev turen en øjenåbner af en oplevelse. Hold da mund, kunne en dansk skov virkelig se sådan ud?

D

JA N S KRIV ER

N AT UREPL .CO M

Men også i Sønderjylland er chancerne for en audiens hos kongen af de tykke træstammer gode.

Det kan ornitologen og spætteforskeren Hans Christensen fra Tønder skrive under på. Han er formentlig den dansker, der kender den sorte spætte bedst fra sine hundredvis af målrettede skovture med sortspætter i sigte.

Siden begyndelsen af 1980’erne har han bogstaveligt talt mandsopdækket sortspættens bestand i det dansk-tyske grænseland.

“Siden 1982 har jeg ringmærket 1.155 unge sortspætter og 210 voksne fugle. De første år var det nordtyske spætter, jeg satte ring på. I 1985 begyndte sortspætten så at yngle i Sønderjylland, og lige siden har jeg år for år fulgt udviklingen i sortspættens indvandring og spredning i Danmark. Ikke bare i det sønderjyske, også på nationalt plan”, siger Hans Christensen.

KOLONISTER FRA ØST OG SYD. Sortspættens nyere DanmarkshiDen er stor og sort som STORHED I SPÆTTENS STEMME. Med storie begyndte i 1961, da et par en kragefugl. Og dens ét hørte jeg en hurtig trommen blev fundet ynglende i Nordstemme er kraftfuld som i det fjerne, og kort efter lød en sjælland. I løbet af 1950’erne en trompet, der gjalder gjaldende stemme fra en afsenvar en fortrop af sortspætter der med krop. fløjet fra Skåne over det smalle og giver sin lytter en Jeg vidste med det samme, at Øresund, og havde derpå kofornemmelse af rum i jeg havde en sortspætte inden loniseret de store skove i det skoven. Den karismatiske for hørevidde, og måske kunne nordsjællandske. Også Bornsortspætte er Europas jeg liste mig frem til synsvidde. holm fik med afsæt fra Sydstørste spætte med et Der var en storhed i stemmen, sverige besøg af sortspætter der gav skoven en særlig dybde, med nybyggermentalitet. næb som en mejsel og mens jeg fik en fornemmelse I 1979 blev sortspætten konen udstråling som en af rum, som jeg aldrig tidligere stateret ynglende ved Silkeselvbevidst snedker med havde oplevet i en dansk skov. borg. Her er det sandsynligste, eget værksted. Et besøg Det lykkedes mig at komme at spætterne er kommet fra hos spætternes konge kan så tæt på sortspætten, at jeg den nordtyske bestand. De er kunne se ind i dens stirrende så at sige fløjet over Sønderjylgive et indblik i livet som gule øjne under den knaldrøland, inden de fandt det rette myreflittig insektæder i de de kalot. Den bevægede sig i skovmiljø i hjertet af hovedstore skove. små ryk op ad bøgetræet, snart landet, hvor de slog sig ned og i skjul bag stammen, snart frit hakkede redehuller. fremme og observerende.

“Jeg har engang ringmærket Så begyndte den at hakke i tre sortspætter i to skove nær en mørnet bøg, så spånerne fløj Flensborg. De ringmærkede omkring den i skovens snedkespætter blev senere aflæst som ri. Jeg stod stille i mange minutter, mens spætten hakkede ynglefugle ved Silkeborg. Disse aflæsninger har bevist, at sit hul. Måske fik jeg lavet en forkert bevægelse, måske der er en forbindelse mellem de nordtyske og de midtjyhavde spætten bare fået nok af mit selskab. I hvert fald ske sortspætter”, siger Hans Christensen. fløj den, mens den udstødte en række høje ”kryy, kryy, STORMFALD BANER SPÆTTEVEJEN. Den sønderjyske spættekryy”. Og så var den væk, slugt af skoven. Men stemmen, forsker kan konstatere, at træerne ikke vokser ind i himdén blev hængende for altid. len for sortspætten, der efter sin indvandring til Sjælland FORSKEREN, DER SPOTTER SPÆTTER. Det er de nordsjællandske og Jylland var spået en frugtbar fremtid i de fleste større skove, der i Danmark giver skovgæster den bedste muligdanske skovområder. hed for at lokalisere en sortspætte på stemmen, der kan Omkring 1990 blev den danske bestand skønnet til at høres kilometer vidt omkring. tælle op imod 250 ynglepar, men i dag ser det ud til, at beNATUR & MILJØ

29

03 : 2017

NATUR PORTR ÆT SORTSPÆT TEN

I gennemsnit sidder sortspættens redehul omkring ni meter oppe i træet, som regel lige under området hvor de første grene vokser ud fra stammen. I mere end 90 procent af tilfældene er det hakket ud i en bøg, som ofte er ældre end 100 år. Redehullerne er ovale, og indgangen måler 12 gange 8 centimeter. De store redehuller, som ligner en åben mund på træet, leder ind til en redeskål, der er omkring en halv meter dyb og 20 centimeter i diameter. Der er næppe nogen fast kurs i valg af verdenshjørne til redehullet. Det kan vende mod båd nord og syd, øst og vest.

standen formentlig kun er omkring det halve.

“Mit bud er, at de danske skove i disse år huser godt 100 par sortspætter. Arten er for eksempel helt forsvundet fra Bornholm, der omkring 1980’erne husede en af Danmarks tætteste regionale bestande. Også de midt- og nordvestsjællandske skove er tilsyneladende forladt af sortspætten. Men i Nordsjælland med Gribskov som hovedlokalitet, Sønderjylland, Silkeborgskovene, Rold Skov og til en vis grad på Djursland holder den stort set skansen”, siger Hans Christensen, der ikke tør give et sikkert bud på, hvorfor den store spætte generelt har været i tilbagegang de senere år.

“Orkanen, der i 1967 hærgede store skovområder, var formentlig med til at bane vejen for sortspættens indvandring op gennem Jylland. Stormfald kan nemlig give et varieret skovbillede, hvor nye lysninger og åbne skovpartier med væltede træstammer, der får lov til at ligge og rådne, reder op til et rigt liv af insekter, som sortspætten lever af. For en sortspætte er det meget vigtigt med dødt ved, der huser mange insekter. Unge

Mit bud er, at de danske skove i disse år huser godt 100 par sortspætter.

HANS CHRIS TENSEN ORNITOLOG OG SPÆTTEFORSKER

NATUR & MILJØ

30

03 : 2017

NATUR PORTR ÆT SORTSPÆT TEN

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) skønner, at der i 1990’erne og i årene omkring år 2000 ynglede 200-250 par sortspætter i Danmark.

Foreløbig tyder meget på, at bestanden i disse år tæller lidt over 100 ynglepar. Den fire år lange ynglefugletælling ATLAS III, der er den hidtil største og mest gennemgribende undersøgelse af den danske fuglefauna, vil fortælle mere præcist, hvor stor den danske bestand af sortspætter er.

ensartede nåletræsplantager uden dødt ved er ikke just sortspættens yngleterræn”, siger spætteforskeren.

“I nogle år efter orkanen i 1999 var der tydelig fremgang i den bestand af sortspætter, som jeg fulgte. Men de senere års storme, der har givet stormfald, har endnu ikke tilført sortspætten den bestandsmæssige medvind, som vi umiddelbart ville forvente”, siger Hans Christensen.

HOLD HÅNDEN OVER HULLERNE. En sortspætte er yderst mobil, og den kan hurtigt skifte skov. Et ynglende sortspættepar skal helst have 400 hektar varieret skov at søge føde på.

Det er blandt andet myrer, som

SE MERE PÅ DN.DK/NM

spætterne delikaterer sig med. Sortspættens indvandring til de danske skove er faldet nøje sammen med udbredelsen af herkulesmyrer. Men også røde skovmyrer udgør en del af spætternes føde. Plus et bredt udvalg af insekter fra skovbunde og træstammer.

Det er primært i områder med større partier af højstammet bøgeskov hinsides 100 år, at man skal finde sortspættens huller. I de sønderjyske plantager på magre jorder kan sortspætten tage til takke med træer, der kun er 70-80 år gamle, fortæller Hans Christensen.

Der skal dog være ældre nåleskov med masser af myrer og insekter

NATUR & MILJØ

31

03 : 2017

i dødt ved i nabolaget af den store spættes redetræ.

Kig på et kort over bøgeskovens udbredelse i Danmark, og man vil få et indtryk af sortspættens potentielle danske yngleområder. Vestjyllands klitplantager med sine krogede bjergfyr er sjældent beæret af sortspættens besøg.

“Det er nu ikke kun bøgetræer, som sortspætter hakker deres redehuller ud i. De kan også bruge ældgamle ædelgraner eller måske en svækket skovfyr. Selv om spættens næb og styrke er imponerende, kan en sortspætte ikke hakke redehul i en intakt bøg. Den begynder altid sine redehuller, hvor træet har en lille svaghed, som på længere sigt vil svække det”, siger Hans Christensen, der opfordrer skovens folk til at lade sortspættens redetræer stå, for mange af hullerne bliver genbrugt i flere år.

“Forstfolkene kan så passende tænke på, at sortspætten er en fordel i skovdriften, fordi den æder en lang række af de insektarter, for eksempel barkbiller, som set fra skovfolkenes synsvinkel er skadelige”, siger den sønderjyske spætteekspert.

BESÆTTERE SØGER LIEBHAVERI. I halen af skovens største selvbygger udi træ følger et broget sjak af besættere.

Forladte sortspættehuller får sjældent lov til at stå ledige i ret lang tid.

I det danske skovbillede, som primært er præget af ensartet produktionsskov med træer i samme aldre, er sortspættens redehuller det rene liebhaveri.

Hans Christensen har påvist en snes forskellige beboere i sortspætternes gamle huller, som han jævnligt tjekker i sit sønderjyske og nordtyske skovpastorat.

Alliker, spætmejser, flagermus, egern, bier, gedehamse, hulduer og stære står ofte klar til at flytte ind, når skovens snedkermester flytter ud.

Og visse steder i danske skovdistrikter er sjældne danske ynglefugle som perleugle og hvinand konstateret ynglende i huller, som sortspætten har mejslet i møre stammer.

MENNESKER OG NATUR

“PLUDSELIG KUNNE JEG IKKE HOLDE MIG VÆK FR A SKOVEN” For Paw Jakobsen sidder 20 års gammel krig stadig i knoglerne som en syl af afmagt. Han havde netop valgt at overgive sig til døden, da naturen greb ham. Nu er det fuglestemmer og skovens træer, der holder ham i live.

NATUR & MILJØ

32

03 : 2017

MENNESKER OG NATUR

er er klamt og klaustrofobisk i bunkeren. Paw Jakobsen og hans soldaterkammerater ligger her på andet døgn, fanget i krydsild mellem serbere og kroater udenfor. Året er 1995, og de er udsendt for at skabe fred på Balkan. En mission som Paw Jakobsen beskriver som umulig: “Vi måtte ikke forsvare os, men kun vifte med de blå flag. Bunkeren var bygget til at modstå beskydning fra lettere våben, ikke til at modstå træfninger fra mortér, kampvogne eller panserværnsraketter. Vi sad bare og ventede på at blive skudt ned. Den afmagt, jeg følte der, ligger grunden til alt det, jeg stadig slås med den dag i dag.”

Da krydsilden i området er løjet af, er 14 såret, to døde.

Her 20 år efter sidder oplevelserne stadig i ham. Paw Jakobsen er en af de mange soldaterveteraner, der lider af alvorlig PTSD. Og en af dem der har hentet styrke i naturen for ikke at opgive kampen mod invaliderende traumer og dyb depression. I dag er shelterture under åben himmel, duften af bark og smagen af friske bøgeskud nødvendigt kit i et liv, der let slår sprækker.

Paw Jakobsen er tilbage i Danmark. Han er en af de mange soldater, der efter missionerne på Balken blev afskediget på grund af besparelser i forsvaret. For at holde traumerne på afstand, flygter han ind i arbejde. De første tre år natarbejde for et sikkerhedsfirma, de næste seks år som fængselsbetjent.

A N N E A NTH O N A N D ER S EN JOACHIM RO D E

SAMMENBRUD OG SKÅNEJOB. Fængselsmiljøet

D

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression, og i det hele taget gør os gladere. Natur & Miljø har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

NATUR & MILJØ

33

er hårdkogt, og Paw Jakobsen modtager trusler fra frustrerede indsatte. En eftermiddag truer en indsat ham på en vagt i fængslet. ”Hvis du vil mig noget, så lad os klare den her med det samme mand til mand …?” hører han sig selv sige, mens han lægger overfaldsalarmen fra sig på bordet i cellen.

“Herefter går jeg direkte op til min chef og fortæller, hvad der er sket. Jeg bryder sammen på hendes kontor og græder fuldstændig ukontrolleret”, forklarer han.

Episoden i fængslet udløser akut psykologhjælp og et skånejob i Kriminalforsorgens sikkerhedsafdeling.

Selv om det er en lettelse at komme væk fra fængselsmiljøet, bliver lægeordineret antidepressiv medicin og psykologbehandling lige så nødvendige indslag i hverdagen som mad og drikke. Og en eftermiddag, som han ligger i fosterstilling på gulvet i den lille gang på førstesal, tager han beslutningen. Han kan ikke se anden udvej end at sætte punktum for sit eget liv.

“Jeg er egentlig mest af alt lettet. Det fylder mig med overskud at fortælle det til min kæreste, Pernille. For første gang i mange år føler jeg en glæde ved at træffe en beslutning”, forklarer han stille.

“Men da jeg fortæller hende det, bliver jeg samtidig klar over, at jeg ikke kan tillade mig at bede hende acceptere min beslutning. Det bliver på mange måder et vendepunkt.”

03 : 2017

MENNESKER OG NATUR

AT FINDE HJEM. Da Pernille en dag viser ham et opslag på Facebook om et naturprojekt under overskriften ’Veteraner i det faggrønne’, beslutter han at give det en chance. De er 12 veteraner, der bliver udtaget til projektet, som skal give soldaterveteraner nyt mod på livet gennem oplevelser i naturen. Ud over undervisning om friluftsliv, træfældning og naturpleje på Skovskolen i Nødebo, tager de på udflugt i de svenske skove. Paw Jakobsen glæder sig pludselig til at skulle hjemmefra.

En aften, mens de sidder om bålet, får han lyst til at gå en tur alene i mørket. Ved en lille bæk sætter han sig op ad et stengærde, lytter til bækkens rislen.

“Alene den simple lyd fra bækken virker så stærkt på mig, uden at jeg behøver at gøre noget for det. Her får jeg oplevelsen af at finde hjem, af at jeg føler mig tryg i naturen”, forklarer han.

Her søger tankerne tilbage til barndommen i Skagen.

Skovturene. Hvordan han sammen med forældrene og sin tvillingesøster samlede rødder og mos til juledekorationer i december. Lyset der stod smukt ned mellem træernes slanke stammer. Den eventyrlyst der ramte ham i skovbunden. Dragningen mod bare at gå på opdagelse, og alle de gange han for vild og fandt hjem.

“Naturen har lært mig så meget. Jeg lærte at skelne fuglene fra hinanden, og hvilke bær jeg kunne spise. Her ved bækken blev jeg ekstra taknemmelig for, at mine forældre gav mig den stærke tilknytning til naturen. Havde jeg ikke haft den, havde jeg ikke vidst, at jeg kunne søge naturens hjælp i mit sygdomsforløb. Jeg lærte at bruge naturen og passe på den, men også at den passede på mig allerede dengang”, forklarer han.

LETTERE AT GIVE SLIP. Også hjemme i

Glostrup blev lange gåture i Vestskoven en fast del af dagen. En gang gik han under trækronerne helt fra Roskilde.

“Pludselig kunne jeg ikke holde mig væk fra skoven.”

Lyset når glimtvis ned mellem de høje ranke fyrretræsstammer, mulden giver sig under fodsålerne. Paw fører an på en af de utallige stier, han har trådt gennem skoven, som grænser op til huset. Altid med en lille sav i rygsækken til at beskære træer. Knagerækkerne i entréen har han hentet med hjem fra skoven, slebet glatte, så farver og knaster står skulpturelt frem fra væggen i entreen.

“Herude er det lettere for mig at give slip og græde, hvis jeg har brug for det. Naturen bringer mig i en ren tilstand. Det kan være det bløde tæppe af bøgeblade, hvor dufte og lyde træder stærkere frem”, forklarer han.

Bjælkehusets stue på førstesal er fyldt med grønne planter. I lyset fra vinduet står en helt lille skov af orkideer og spirende trompettræer. Huset har han bygget for også hjemme at være omgivet af natur og stammer. Det giver mening med livet at pleje bjælkerne, kløve brænde eller at vande planter for at se dem gro, oplever Paw Jakobsen. Når han passer på naturen, hjælper den ham til at passe på sig selv.

Alene den simple lyd fra bækken virker så stærkt på mig, uden at jeg behøver at gøre noget for det. Her får jeg oplevelsen af at finde hjem, af at jeg føler mig tryg i naturen.

NATUR & MILJØ

34

03 : 2017

NATURBUTIKKEN Alt overskud går til naturbeskyttelse NATURBUTIKKEN Alt overskud går til naturbeskyttelse MENNESKER OG NATUR

Som Danmarks største kikkertbutik gør vi alt, hvad vi kan for, at alle får mulighed for at nyde den fantastiske - ikke vi bare Danmark, Som Danmarks største kikkertbutik gør natur vi alt, hvad kani for, at alle men i hele verden. får mulighed for at nyde den fantastiske natur - ikke bare i Danmark,

men i hele verden.

Vores overskud går til naturen Alt vores overskud overskud gårgår til Dansk Ornitologisk Forening, som Vores til naturen

hver dag arbejder forgår at til sikre nuværende og fremtidige Alt vores overskud Dansk Ornitologisk Forening, generationer som mulighed at opleve et sikre rigt og varieret fugleliv. hver dag for arbejder for at nuværende og fremtidige generationer mulighed for at opleve et rigt og varieret fugleliv.

Gode rabatter til medlemmer Naturbutikken førertil alle de fede mærker, og medlemmer af Gode rabatter medlemmer

Dansk Ornitologisk Forening får helt op til 20% rabat på outdoortøj, Naturbutikken fører alle de fede mærker, og medlemmer af fra eksempelvis Fjållråven Dansk Ornitologisk Forening får helt op til 20% rabat på outdoortøj, fra eksempelvis Fjållråven

Naturbutikken

9

03 : 2017 35 Vesterbrogade 138, 1620 KBH V NATUR & MILJØ

2 33 28 38 38

AKTIV I NATUREN

BEVÆG DIG SOM ET MENNESKEDYR NATUR & MILJØ

36

03 : 2017

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

AKTIV I NATUREN

Har du glemt, hvor sjovt det er at klatre i træer, stå i bro over en træstamme eller måske noget så banalt som at kravle?

Natural Movement er en træningsform, der minder dig om, hvad din krop faktisk kan.

Træningen handler om at genfinde menneskedyrets bevægelser.

Brug din krop, som den er skabt til at blive brugt. Eller som du brugte den, da du var barn.

Og har du glemt det, så meld dig til et kursus. Læs mere om kursusudbydere under “Sådan kommer du i gang”.

lask! En blanding mellem hvin og grin fylder luften. Klask! Slagene klasker ind på skuldre og brystkasse. Kombattanterne svajer om hinandens kroppe. Hiver skulderen væk i en snap undvigemanøvre. Fødderne bevæger sig hurtigt over skovbunden, og tæerne er bare. Duellen minder lidt om en boksekamp med Dyrehavens århundreder gamle egetræer som en grøn arena, men samtidig også om en pardans. Eller måske allermest om to dyreunger, der leger i skovens lysning. Og det sidste er nok den mest præcise mærkat på, hvad træner Benjamin Buus og hans fem elever udøver her i den gamle jagtskov nord for Købehavn. Natural movement – eller som Benjamin kalder det: Naturlig træning – handler om at finde legebarnet frem, følge instinkterne og (gen)lære at bevæge sig som, ja, et menneskedyr.

I den moderne verden, hvor størstedelen af vores liv leves siddende eller liggende indendørs, og træning for mange er noget med at trampe monotont i pedaler eller gentage de samme løft, arbejder vi med et smalt vindue af, hvad menneskekroppen egentlig kan. Udøverne skal finde tilbage til de bevægelser, som har udviklet menneskekroppen. Disciplinerne kan være at kravle, springe, svømme, klatre i træer, kaste, løfte, gribe, hoppe, løbe eller bryde mod andre. Og brydekamp er, hvad Benjamins elever er nået til i dagens program.

“Grundreglen er som altid, at I skal slå den anden så hårdt, som I gerne selv vil slås”, instruerer Benjamin, der er uddannet i natural movement af træningsformens frontløbere i England og står bag virksomheden Naturlig Træning.

“Slag i ansigtet og på halsen er vildt irriterende – prøv dem af, så I ved, hvordan I reagerer på dem”, lyder instruksen.

K

EN UFORUDSIGELIG GYMNASTIKSAL. Forud for brydekampene har eleverne varmet op ved først at sanse omgivelserne: Susen i trækronerne ovenover.

Et krageskrig. Vinden der tager i håret. Græs som kilder fødderne. Bare tæer er et must for naturlige trænere. Træningsformen går nemlig også ud på at udforske naturen, som den er lige her og nu: Er skovbunden tør eller fugtig, blød eller knortet? En træstamme fungerer måske som sikker balancebom den ene dag, men er glat af pollen og dug den næste. At klatre op i en birketræ føles anderledes end et fyrretræ. ”Kroppen rører ved noget, som ikke er glat og forudsigeligt”, kommenterer eleven Mette Trier Adamsen.

Efter brydekampene skal eleverne videre til NATUR & MILJØ

37

03 : 2017

AKTIV I NATUREN

en disciplin, de efter al sandsynlighed mestrede ubesværet engang: kravling. Man skal kravle, før man kan gå, men tilsyneladende skal man også lære at kravle igen. Eleverne pruster gennem græsset.

“Op med knæene, ned med numsen”, lyder det fra Benjamin. Sqaut ned på hug er endnu en bevægelse, som børn laver dagen lang uden at tænke over det – en hvileposition ligefrem – men som giver voksne sved på panden. I naturlig træ-

ning øver man sig på at bevæge sig rundt i hugstillinger.

KNUBS PÅ KNÆENE ER TROFÆER. Eleverne har krav-

let som katte, vrikket sig frem som en flok gæs, sprunget som hjorte og hoppet over væltede stammer som menneskedyr. Nu står menneskedyrene samlet om et bøgetræ så tykt, at mindst fire sæt arme skal til for at favne stammen. Sidste leg i dag er at klatre op i træet. Benjamin demonstrerer, hvordan kroppen med lidt teknik og øvelse kan svinge sig op rundt om en høj, vandret gren, som om den var en barre, og uden at vakle løfte sig op, så han nu står med de bare fødder på grenen. Eleverne følger efter, en efter en. Måske har de engang gjort det som børn – nu gør de det igen.

Falder man, er faldet blot en del af legen.

“Mange gamle mennesker falder og brækker håndleddet. Hvis kroppen ikke har faldet og rørt ved forskellige underlag i 30 eller 40 år, ved den slet ikke, hvordan den skal reagere”, forklarer Benjamin. Knubs er med til at lære kroppen at bevæge sig naturligt.

“Jeg har fået drengeben igen”, siger eleven Peter Simonsen på 29 år med et bredt smil i fuldskægget og fortsætter: “Skrammer på knæene har jeg ikke haft, siden jeg var dreng. De er nærmest trofæer.”

SÅDAN KOMMER DU I GANG Natural Movenent er stadig nyt i Danmark, men en række læremestre kan sætte dig i gang gennem kurser og workshops. Fx: NATURLIG TRÆNING www.benjaminbuus.com NATURTRO TRÆNING www.naturtrotraening.dk BETTER MOVE www.bettermovefys.dk GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE www.gerlev.dk Kurserne vil ruste dig til selv at fortsætte træningen – gerne i selskab med andre NATUR & MILJØ

38

03 : 2017

AKTIV I NATUREN

Hvis kroppen ikke har faldet og rørt ved forskellige underlag i 30 eller 40 år, ved den slet ikke, hvordan den skal reagere.

AKTIV I NATUREN Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. Natur og Miljø er taget ud for at opleve, når Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

SÅDAN KOMMER DU I GANG Natural Movenent er stadig nyt i Danmark, men en række læremestre kan sætte dig i gang gennem kurser og workshops. Fx: NATURLIG TRÆNING www.benjaminbuus.com NATURTRO TRÆNING www.naturtrotraening.dk BETTER MOVE www.bettermovefys.dk

FIND MENNESKETS BEVÆGELSER FREM

eller på asfalt. Der er ingen mål eller Natural movement eller naturlig GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE vindere – præmien er begejstringen træning er en træningsform, som www.gerlev.dk ved at bevæge dig og måske nogle handler om at bruge menneskets skrammer på at knæet.

Træningen urbevægelser: Kravle, løbe, springe, vil ruste Kurserne dig til selv fortsætte træningen – kræver ikke andet udstyr end et hoppe, klatre, kaste, gribe,gerne svømme, i selskab med andre. sæt tøj, du kan bevæge dig i. Smid trække, skubbe, slå og bryde. Det skoene og gå i gang med legen. handler også om at finde legebarnet Franskmanden Ewan Le Corre frem og genfinde glæden ved fx opfandt systemet MovNat (Natural at klatre i træer eller hoppe fra Movement Fitness) i 2008 og er stamme til stamme. Sporten ruster spydspidsen for træningsformen. dig til at bevæge dig ubesværet Læs mere på www.movnat.com. rundt – uanset om du er i skoven

NATUR & MILJØ

39

03 : 2017

SE MERE PÅ DN.DK/NM

MÅRDYRET

BRUDE OG LÆKATTE ER DANMARKS MINDSTE ROVDYR. Vi ser dem sjældent. Bru-

den er så lille, at den kan jage mus nede i deres underjordiske gange. De er en del af mårfamilien og lever i naturen over det meste af landet, hvor de jager deres favoritbyttedyr, mus.

“De er nogle små meget vævre rovdyr. Og så er de fascinerende, fordi de er så specialiserede i deres levevis og lever så skjult,” siger Morten Elmeros, seniorrådgiver hos Institut for Bioscience hos Aarhus Universitet.

PÅ JAGT EFTER DANMARKS MINDSTE ROVDYR

SVÆRE AT FINDE. “Man kan finde ekskrementer og fodspor af dem. Men det er møghamrende svært, da dyrene og sporene efter dem ofte gemmer sig under vegetationen. De er bestemt ikke nemme at finde, fordi de er så små, og fordi vi ikke har præcis viden om, hvordan de bruger landskabet.

Vi ved godt, hvor vi skal kigge efter dem. De er der, hvor der er mus, fordi de skal jo have noget at leve af. Så der skal helst være noget natur, men det er svært at sige præcist, hvor de er,” siger Morten Elmeros.

Vi ved alt for lidt om de små rovdyr – brud og lækat. Et nyt folkeligt forskningsprojekt skal give os den nødvendige viden, så vi kan beskytte dem.

NATUR & MILJØ

40

03 : 2017

MÅRDYRET

S Ø REN S CH A A DT L AR S EN N AT UREPL .CO M

BESTANDENES UDVIKLING OG STATUS –

GROVÆDER MUS MED ROTTEGIFT. Bruden

UKENDT. Tilfældige observationer af

og lækatten kan spise en til to mus hver dag. Men fordi mus anses for skadedyr, bliver de ofte udsat for gift, og giften påvirker også et trin op i fødekæden.

“Mårdyrene er nogle af de bedste musebekæmpere, vi har i naturen.

Men alle de døde lækatte og brude, vi får indleveret, indeholder rottegift eller musegift. Vi ved, giften kan slå dem ihjel. Et par forgiftede mus kan være nok for de her små rovdyr.

Problemet er, at der, hvor vi mennesker spreder gift, det er der, hvor der er mange mus, og brude og lækatte opholder sig, hvor der er meget mad,” siger Morten Elmeros.

arterne tyder på, at bestandene er i tilbagegang, hvilket også er arternes rødlistestatus.

“Landskabet er blevet mere fragmenteret. Der er ikke store sammenhængende naturarealer rundt om i landet, og de er formentligt presset på levestederne. Vi ved, at de lever i det meste af landet. Der er nogle huller i kortet, men det kan være, fordi de er svære at observere. Mit bud er, at bestandene ikke er særligt tætte.

Bestandene kan derfor reelt set godt være meget små. Men for at beskytte dem ordentligt er vi nødt til at have mere viden om dem. Vidensbaseret forvaltning kræver jo viden,” siger han.

HJÆLP EN FORSKER MED AT HJÆLPE DE SMÅ MÅRDYR. Den manglende viden om de små rovdyr betyder, at Morten Elmeros lige nu arbejder på at finde en måde, hvorpå man kan samle mere viden om dyrene – gerne med hjælp fra frivillige.

“Det er urealistisk at sende folk ud i naturen og finde dem. Så planen er vildtkameraer med lokkemad, som frivillige kan overvåge,” siger han.

Det er vigtigt at kunne dokumentere, hvorvidt arterne klarer sig godt eller ej. Og der er trusler nok. Trafik, rovfugle og katte tager deres del. Og så er der rottegiften ...

INGEN BESKYTTER DE SMÅ MÅRDYR. Der bliver ikke brugt så mange ressourcer på at beskytte dem. De to arter er fredet fra jagt, men de er ikke beskyttet af nogen europæiske direktiver, og det betyder, at staten ikke har noget større incitament til at beskytte og forvalte dem.

“Brude og lækatte er to naturligt forekommende arter i Danmark, men vi ved meget lidt om dem. Vi skal sørge for, at de overlever i en sund bestand,” forklarer han og understreger, at viden er nøglen i beskyttelsen af de små dyr.

DN VIL BESKYTTE MÅRDYR MED VIDEN Færre levesteder for brud og lækat, fragmenteret natur, forgiftning, dræbende rotte- og musefælder og trafikdrab får DN, jægerne og eksperterne i mårdyr til at tro, at landets to mindste rovdyr er i tilbagegang.

Den formodning har fået Danmarks Naturfredningsforening til at gå sammen med Jægerforbundet og Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet for at undersøge de små rovdyrs situation. ”Der er ingen overvågning af bestandene og ingen forpligtigelser i forhold til habitatdirektivet. Derfor ved vi reelt set ikke, hvordan bestandene udvikler sig,” siger DN’s vildtrådgiver, Bo Håkansson. ”Hvis vi skal forbedre bestandene og levevilkårene, så er vi nødt til at dokumentere, hvordan bestandene udvikler sig, og hvilke trusler, der er,” siger Bo Håkansson.

HVIS DU FINDER EN DØD BRUD ELLER LÆKAT: Døde lækatte og brude kan fortælle os om arternes biologi, belastning med gift, sundhedstilstand, mv. Aarhus Universitet er derfor meget interesseret i at modtage døde lækatte og brude. Så hvis du finder en død lækat eller brud, så put den i en pose sammen med information om tid og sted, hvor den er fundet, gem den i fryseren og kontakt Morten Elmeros på elm@bios.au.dk eller på 2073 1575.

NATUR & MILJØ

41

03 : 2017

SPIS NATUREN

SLÅEN ER NORDISK OLIVEN Saml friske slåen i naturen og forvandl dem til slåen-oliven og server dem til osten, hvor de danner bro mellem det salte og søde.

låen kender du sikkert fra børnesangen Jeg ved en lærkerede, hvor nogen lurer bag den tornede busk for at komme tæt på lærkerne. Eller måske fra snapseflaksen, hvor det blåsorte, duggede bær giver snapsen en sødlig smag.

Putter man slåen direkte i munden, er smagen alt andet end sød. Munden vil snerpe sammen – slåen er ekstremt beske. For at få spiselige og spændende smagsnuancer frem, skal der ændres lidt på kemien i bærret. Det kan klares med frost.

Eller saltning, som kan forvandle slåen til en nordisk udgave af oliven.

Slåen til oliven skal plukkes, inden planten får frost – fra september og måske helt frem til november.

Find slåen i krat og hegn. Ofte vokser busken tæt ved kyster. Grene er tornede, og bærrene uanselige, de glider let i ét ved baggrunden.

“Jeg anbefaler, at man i løbet af sommeren går og holder øje med, hvilke buske der bærer meget frugt”, siger Thomas Laursen, som er madmand og professionel plantesamler.

S

THOMA S L AURSEN KOK OG SANKEEKSPERT

Thomas Laursen er sådan et menneske, der ikke kan gå forbi et skovbryn eller et krat i byens park uden at se ingredienser til et måltid. Han står bag www. wildfooding.dk, og som professionel plantesamler leverer han vilde urter til gourmetrestauranter som Noma, Molskroen, Geranium og Amass. I april 2017 udgav Thomas Laursen kogebogen Vild fra Politikens Forlag.

Opskriften stammer fra bogen.

NATUR & MILJØ

42

03 : 2017

SPIS NATUREN

M E T TE IV ER S EN H A N S - H ENRIK H O EG & B ERT WIKLU N D

Slåen kan forveksles med kræger, som ikke er giftige, men til gengæld smager delikat. At have fundet kræger et blot en gevinst!

LAV SLÅEN SOM OLIVEN Slåen-oliven er lækre til ost, hvor de danner bro mellem det salte og det søde. De kan bruges som almindelige oliven i salater eller som snacks.

DU SKAL BRUGE • 500 g slåen (plukket før de får frost!)

• Groft salt • 4 dl eddike • 2 dl sukker • 2 dl vand

URTER LIGE NU Gråbynke – tænk på planten som oregano.

Karl Johan svampe.

Strandsennep – brug bladene som pynteurt.

Strandsennep findes ikke i overdrevne mængder, så pluk kun lidt fra hver plante.

NATUR & MILJØ

LÆS MERE PÅ DN.DK/NM

43

03 : 2017

Skyl bærrene og dæk dem med salt i en bøtte. Saltningen gør frugtkødet blødt og fast. Lad dem stå i to måneder – gerne i køleskabet for ikke at invitere bakterier med til festen.

Bærrene skylles og puttes i glas med tætsluttende låg.

Kog 2 dele eddike, 1 del sukker og 1 vand op som en lage, lad lagen køle ned og hæld den over bærrene i glas. Du kan spise af dine slåen-oliven efter et par måneder, men de bliver bedre efter 9 måneders lagring, hvor stenens smag sætter sig i frugtkødet og giver bærrene en marcipan-agtig smag af amarena-kirsebær.

TRIN E H ELEN E H ENRICH S EN

FORBRUGERNOTER

HOLD DIG TØR OG SKÅN MILJØET Efterår kan være en udfordring, hvad angår overtøj.

Asivik Rain jakke kan bruges som både vind- og regnjakke.

Den er fri for fluorcarbonstoffer, der sædvanligvis bruges til vandtæt beklædning. Den faconsyede hætte har en afstivet skygge kan justeres, så du kan dreje hovedet uden at miste udsyn. Jakken på billedet er en herremodel.

Pris: 699 kr.

BÆRBAR BUNDVARME Med genopladelige såler i skoene kan du selv bestemme præcis, hvor varme dine fødder skal være. Du indstiller varmen med en fleksibel fjernbetjening, og får fem-seks timers varmetid pr. opladning. Sålerne kan opnå en temperatur på 35-60 °C. Har du et job, hvor du er udenfor, eller opholder du dig i kolde miljøer i længere tid ad gangen, er varmesålerne måske noget for dig. Sålerne kan klippes til, så de får den rigtige størrelse. Mål: 14 mm tykke ved hælen, 4 mm tykke ved tæerne. Sålerne bruger genopladelige batterier. Manual, USB-opladerkabel, fjernbetjening og batteri til fjernbetjening medfølger. Pris: 769 kr.

LIG LUNT I DET KØLIGE

GRADVIST GYLDEN Når efterårsmørket afløser sommerens solstråler, kan du opretholde din huds gyldne farve og glød med Winter Skin Gradual Tanning Moisturiser fra australske Eco by Sonya. Huden optager hurtigt den fugtgivende lotion, og efter et par ganges brug bliver huden smukt gylden. Hemmeligheden bag den gradvist gyldne farve er rørsukker, der understøttes af kaffe og kakao, som er rige på antioxidanter. Winter Skin Gradual Tanning Moisturiser indeholder herudover økologisk rosenekstrakt og olier fra sheanød, avokado og kokosnød.

Velegnet til hudtonerne lys til medium. Kan bruges både i ansigtet og på kroppen. Pris: 295 kr. for 200 ml.

NATUR & MILJØ

VESTJYDERNE HAR MEST NATUR PR. INDBYGGER Det vestlige og vejrbidte Danmark byder på store vidder og natur i rå form. Vestjylland disker således op med mere end 4.000 kvadratmeter natur pr. indbygger, og det dækker både over skov og lysåbne naturtyper som hede, klitter, enge og moser. Danmark er 42.926 kvadratkilometer stort, og det svarede i 2016 til 7.521 kvadratmeter pr. indbygger. I gennemsnit er der 956 kvadratmeter skov, 650 kvadratmeter lysåben natur og 4.595 kvadratmeter landbrugsafgrøder pr. dansker. Det øvrige areal benyttes til infrastruktur, bebyggelser, søer og vandløb.

44

03 : 2017

KILDE spejdersport.dk, pureday.dk, coolstuff.dk, Danmarks Statistik

Selv om vejret bliver køligere, kan du stadig overnatte i det fri – det kræver bare et godt liggeunderlag!

Asivik Airmat3 7.0 Primaloft er komfortabelt, og fylder minimalt.

Det er opbygget med en række luftkamre, der forhindrer luften i at cirkulere og skabe kuldebroer.

Underlagets R-værdi er 5, og gør det derfor velegnet til helårsbrug.

R-værdien er et udtryk for isoleringsevnen – jo højere tal, jo bedre isoleringsevne. Pumpe medfølger.

Mål: 183 x 51 x 7 cm. Vægt: 589 g.

Pris: 999 kr.

TIL MEDLEMMERNE

MEDLEMSINFO

Sandsugningen ødelægger, hvad forbuddet mod bundtrawl i virkeligheden har beskyttet: havbundens flora og fauna.

DET STORE SVIGT KJELD HANSEN

DET STORE SVIGT Det store

SVIGT Beretningen om hundrede års A F K J E L D Hi Danmark ANSEN naturfredning

· 1 · GADS FORLAG

ØRESUNDS UNIKKE NATUR BØR BESKYTTES Danmarks Naturfredningsforening har sammen med en række øvrige NGO’er, 14 danske og svenske kommuner og Länsstyrelsen Skåne i en fælles erklæring bedt til den svenske og den danske regering beskytte den unikke natur i Øresund. Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) afviser.

SUNDT SUND. Målet er at få beskyttet den

unikke havnatur i sundet bedre end i dag og få stoppet den ødelæggende sandsugning. Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande omkring sundet til at gå sammen og sikre en langsigtet beskyttelse af Øresund. De danske og svenske kommuner på begge sider af sundet og organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, den svenske søsterorganisation Naturskyddsföreningen, Den Blå Planet og Danmarks Sportsfiskerforbund repræsenterer millioner af mennesker på begge sider af sundet.

RÅSTOFFER OVER NATUR. Den danske minister, Esben Lunde Larsen, er

afvisende over for at sikre den fantastiske natur i Øresund og har afvist ønsket om blandt andet at få sat en stopper for sandsugningen. Der er brug for råstoffer, lyder det. Kommunerne og NGO’erne understreger i erklæringen, at formålet ikke er generelt at lægge begrænsninger på erhvervs- eller fritidsaktiviteter på vandet, men at det skal foregå bæredygtigt. Formålet med en beskyttelse af Øresund er primært at langtidssikre den helt unikke og meget varierede natur, som findes i sundet. Øresund skal stadig kunne benyttes af både erhvervs- og fritidsbrugere, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en skånsom og bæredygtig måde.

NATUR & MILJØ

45

03 : 2017

- Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark Den 10. oktober 2017 udkommer en ny bog fra Kjeld Hansen.

Bogens konklusion er, at staten har spillet fallit som naturens beskytter, mens private fonde og naturforeninger i stigende grad tager ansvaret på sig.

Danmarks fineste natur er i dag på private hænder, mens staten rask væk sælger ud af de nationale naturklenodier.

Fremtidens eneste bolværk mod det totale ophørsudsalg er Danmarks Naturfredningsforening og frygten for EU-kommissionen.

NEJ TIL BIDRÆBER

Lige nu bliver giftige neonikotinoider brugt på danske rapsmarker. Læs mere og hjælp DN i kampen mod giften, der bliver kaldt ’bidræber’ på WWW.BIDRÆBER.DK

TIL MEDLEMMERNE

NATURFOND SKABER RIGERE NATUR HELLIGDOMSKLIPPERNE, LILLE

FREDSSKOV,

Danmarks Naturfond, som har tætte forbindelser til Danmarks Naturfredningsforening, kan fejre 50 års jubilæum. Nu overvejer fondsbestyrelsen fremtiden.

ALINDE-

BJØRNEMOSEN,

GRYET, ELBÆKENGEN, HØJRIS MØL-

STYRK

LE, VRØGUM KÆR … bare nogle af

de helt særegne naturområder, som ligger spredt ud over Danmark og er ejet af Danmarks Naturfond.

Når man skriver ‘fond’ , fører det ofte til forestillinger i retning af Joakim von Ands pengetank, men Danmarks Naturfond er af beskeden størrelse. Kernen i økonomien er godset Skovsgaard på Langeland, og overskuddet af driften på det økologiske brug er fondens eneste faste indtægt.

KOLOGIEN I DANMARK

– køb aktier i Dansk Økojord

Fra 1. september og tre måneder frem kan du købe aktier i Dansk Økojord a/s. Det skal fremme økologisk jordbrug ved at købe landbrug, som bortforpagtes til dygtige økologiske landmænd. Ved at købe aktier bidrager du til et Danmark

med mere natur, bedre miljø og til generationsskiftet i dansk landbrug ved at fastholde og øge det økologiske areal. Det er Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening står bag ideen om den økologiske jordbrugsfond.

LÆS MERE PÅ WWW.JORDBRUGSFOND.DK NATUR & MILJØ

46

03 : 2017

TIL MEDLEMMERNE

FAKTA • Danmarks Naturfond blev stiftet af Danmarks Naturfredningsforening i 1967, og fonden skulle bevare naturog kulturhistoriske værdier gennem køb af jord og støtte til fredninger.

• Første opkøb var Døndalen på Bornholm, og det blev muligt i kraft af en arv fra enkefrue Birthe Daell.

• I 1979 fik naturfonden godset Skovsgaard på Langeland. Overskuddet af driften fra godset er sammen med bidrag fra DN og donationer udefra fondens økonomiske grundlag.

• Dertil kommer et meget væsentligt bidrag i form af de arbejdstimer, som frivillige fra DN lægger ved at pleje og forbedre naturområderne.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

“Vi har ikke en formue, som kan stå og trække renter, og derfor er vi nødt til at være økonomisk bevidste, så vi får mest mulig natur for pengene” , siger DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, som er formand for naturfonden.

Trods fondens størrelse har den været i stand til at erhverve og bevare unik natur, og Ella Maria Bisschop-Larsen ser den som en stor succes.

“Vi kan se, at vi får rigere natur gennem vores naturpleje. For eksempel i Alindelille Fredskov, hvor der kommer flere og flere arter. Jeg er dybt imponeret over vores frivillige i fondens naturområder. De har et enestående engagement og skaber virkelig resultater,” siger hun.

MERE URØRT SKOV? Bestyrelsen i naturfonden overvejer i dette

Tag hele familien med på

NATURENS DAG 10. september 2017 Løb, kravl, spring, føl, smag, hør og se.

Der er oplevelser for alle sanser på Naturens Dag. Få en fantastisk oplevelse for hele familien på et af de mange hundrede arrangementer over hele landet.

Find en oplevelse på www.naturensdag.dk

NATUR & MILJØ

47

02 3 : 2017

S USA N N E SAY ER S

50 års jubilæumsår, hvad strategien fremover skal være. Økonomien er stram, og det har blandt andet betydet, at naturfonden har solgt det træ, som er blevet fjernet som led i naturpleje.

“Her vil vi gerne arbejde for at udlægge flere af områderne som urørt skov, så de får lov at passe sig selv til gavn for naturen,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Bestyrelsen overvejer også, hvordan Skovsgaard skal drives videre. Det økologiske gods er tænkt som en rollemodel, som kan balancere både natur og økonomi.

“Og derfor skal vi hele tiden overveje, hvordan vi bliver endnu bedre til at skabe en sund økonomi, så der er penge til at købe og pleje flere naturområder.”

SUSANNE WANDALL, FAABORG. (LØSNING BÆREDYGTIGHED)

NATUR & MILJØ

VINDER NATUR & MILJØ SEPTEMBER

48

03 : 2017

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. oktober. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i DNbutik.dk

K R Y D S & T VÆ R S H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

TIL MEDLEMMERNE

MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD

Hanwag Canyon Wide GTX® Canyon Wide GTX® er en klassisk læderstøvle beregnet til lettere trekkingture, selv i dårligt vejr. Dens komfortable design leverer en fremragende roll-off performance, hvilket gør støvlen ideel til længere tids brug. Wide-modellen har ekstra plads ved forfoden til bredere fødder.

HENT

GIV DANMARK

EN VÆRDIG NATUR

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN?

NATUR & MILJØ

SOM APP

Et ekstra medlemsskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr. om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

I en verden hvor naturen til stadighed fylder mindre og mindre, kæmper Fugleværnsfonden for mere. I fondens 21 reservater over hele Danmark, sikrer vi gennem aktiv naturpleje og -genopretning, at fuglene har gode vilkår og trives. Fuglene og naturen er fælles gods, som vi alle har glæde af, og Fugleværnsfondens reservater er åndehuller i en stadig mere trængt natur, hvor alle er velkomne.

Klik ind på dn.dk/kun95kr

Dit bidrag har derfor stor værdi. Det betyder nemlig mere naturpleje og mere natur. For fugle, for folk og for fremtiden. se www.fuglevaernsfonden.dk for alle støttemuligheder eller ring 3328 3839

Støt

NATUR & MILJØ

49

03 : 2017

&

NAT UR EN PÅ SK R IFT

BO M OS S B ERG & H ENRIK ÆREN LU N D PED ER S EN: ORKID EER I EUROPA . 20 8 SID ER , 350 KR . , GY LD EN DA L .

BØGER

DET GRØNNE KØBENHAVN

PLANTER TIL FARVNING Naturen er fyldt med farvemateriale alle steder, og hver årstid har sine særlige muligheder. Højsæsonen er dog begyndelsen af sommeren, men om efteråret kan man indsamle frø til dyrkning af sine egne farveplanter. ”Plantefarver” er en praktisk guide, både til planteindsamling og hvordan man farver garn. Den er rigt illustreret, og man bliver smittet af forfatterens begejstring.

CASPER CHRISTIANSEN M.FL.: DEN GRØNNE METROPOL 816 SIDER, 399 KR., FRYDENLUND.

EUROPAS ORKIDEER Den svenske illustrator Bo Mossberg og den danske botaniker Henrik Ærenlund Pedersen har lavet en flot bog om Europas 130 vilde orkideer, blomsternes dronning. Deres biologi er helt eventyrlig, og den forskning om de smukke, specielle og sårbare planter er med. Bogen kan bruges til feltbestemmelse, men illustrationerne er en nydelse i sig selv.

Den fredede natur og de grønne, rekreative områder i Storkøbenhavn er ikke kommet af sig selv. Det har krævet kamp og planlægning. Her fortælles bl.a om anlæggelsen af Vestskoven og Strandparken.

SMUKKE SMÅ SOMMERFUGLE

S O FIE M EED O M: PL A NTEFARV ER . 176 SID ER , 3 49 KR . , FORL AG E T VIN G EFA N G .

OLE F. NIELSEN & THOMAS SIMONSEN: GLASSVÆRMERE OG KØLLESVÆRMERE, 36 SIDER, 68 KR., NATURHISTORISK MUSEUM.

MAD MED VILDE PLANTER Tidligere var det kun naturvejledere og spejdere, der kunne finde på at sætte brændenældesuppe på menuen. Sådan er det ikke længere. Nu er ganske almindelige danskere også med på mad fra naturen. En ny bog tager læseren i hånden og ud i naturen og hjem igen til køkkenet med 54 spiselige planter. Med ”Mad med naturens vilde planter” er man godt rustet til at samle vilde urter, bær og et par svampe. Alle planterne er nøjagtigt beskrevet, så de er nemme at identificere i naturen.

A N N E M ÆH LU M M . FL .: M A D M ED N AT UREN S VILD E PL A NTER . 3 0 4 SID ER , 3 0 0 KR . , P O LITIKEN S FORL AG .

NATUR & MILJØ

50

03 : 2017

Det seneste nummer af Natur og Museum stiller skarpt på de fascinerende insekter køllesværmere, som ikke er sommerfugle og glassværmere, som ikke er hvepse selvom de ligner.

NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

GUIDE TIL PATTEDYR I bogen ”Pattedyr i Norden” gives en vejledning i, hvordan man bedst kan opleve de jyske ulve. Bogen er en opdateret og komplet guide til 118 nordiske pattedyr, inklusive hvaler. Bedre pattedyrguide findes ikke.

S TEEN U LNITS: M ED EFIS KEREN S G RU N D BO G . 16 8 SID ER , 3 0 0 KR . , T URBIN E .

K A J SA N D -JEN S EN: MIT LIV M ED BO N D EL A N D E TS N AT UR . 292 SID ER , 250 KR . , GY LD EN DA L .

ENKELT OG KLASSISK LYSTFISKERI

JA N K . JEN S EN & O LE F. J Ø RG EN S EN: PAT TEDYR I N ORD EN . 3 4 8 SID ER , 350 KR . , GY LD EN DA L .

BONDELANDETS NATUR

De fleste lystfiskere begynder med en orm på krogen. Den form for lystfiskeri, med brug af naturlig lokkemad, kaldes for medefiskeri, og det har Steen Ulnits skrevet en fremragende og letforståelig bog om.

Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsøkologi, fortæller i en erindringsbog om sine oplevelser og opdagelser i den danske natur. Bogen omtaler årtiers overgreb på naturen, men også de naturhistoriske mirakler, som for eksempel den genskabte Filsø.

CHRIS TIN A VORRE: FORL A DT. FORTÆLLIN G FR A 20 U B EBO ED E DA N S KE Ø ER . 232 SID ER , 3 0 0 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

FOTOBOG OM ISRAELS FUGLE To gange om året trækker 500 millioner fugle gennem Israel på deres rejse mellem Afrika og Europa.

KL AUS BJERRE: IS R A EL - 4 0 ÅR M ED FU G LE O G K A M ER A . 15 4 SID ER , 250 KR . , GY LD EN DA L .

Dette fuglemekka har danske fuglefotograf Klaus Bjerre besøgt gentagne gange. Det er der kommet en meget flot fuglefotobog ud af. Hans bog er en rejse i Israel med billeder fra det spæde forår til slutningen af året. Eilat ved Det Røde Hav står centralt i bogen som en af verdens bedste trækfuglelokaliteter.

FORLADTE, ØDE ØER Der er noget fascinerende over øde øer. Christina Vorre har skrevet en eventyrlig dejlig og smuk bog om forladte øer. Det er en billedmættet rejse til øer, der engang var beboede, men nu er øde. En af dem, Jordsand,

NATUR & MILJØ

51

03 : 2017

er endda helt forsvundet. Nogle har fået nyt liv som naturreservater, som Enehøje og Æbelø, mens andre blot ligger øde hen. Bogen trækker glemte skæbner og fortidige hændelser frem i lyset og giver lyst til at besøge øerne.

NATUR FOR BØRN

FAMILIESIDEN LÆS MERE PÅ www.naturninja.dk

NÅR NINJAER GÅR PÅ SVAMPEJAGT Naturens spisekammer bugner lige nu af spiselige svampe, og I kan samle dem helt frem til den første nattefrost. Det er en hyggelig aktivitet, og så er det ganske gratis. Det er dog vigtigt at være sikker i sin sag, når man samler svampe, for der findes giftige svampe i Danmark.

SVAMPEJAGT FOREGÅR I SKOVBUNDEN, og I skal først og frem-

mest kigge efter de planter, som svampene lever i symbiose med. Det kan for eksempel være bøg, eg, birk eller fyr, men også buske som lyng og enebær er gode indikatorer. Det er også en god idé at kigge under mos og andet jorddække, fordi nogle svampe lever uden lys fra solen.

Det kræver ikke så meget at gå på svampejagt, men det er smart at have en kurv med til svampene, så de ikke bliver mast i poser. Derudover er en kniv og en lille børste også ideel til svampejagt. Med kniven kan man nænsomt skære svampen fri for det nederste af stokken,

og børsten kan fjerne det meste jord fra svampen – det er nemlig ikke en god idé at skylle svampen i vand.

Hvis I går på svampejagt fra august til oktober, er der stor sandsynlighed for, at I kan finde kantareller, markchampignon, tragt-kantarel, stor trompetsvamp og Karl Johan svampe.

Svampe, I har fundet i skoven, skal gennemkoges eller gennemsteges, så eventuelle bakterier slås ihjel.

Er I i tvivl om, hvilke svampe I kan spise, så tag en svampebog med på tur, eller tag med DN’s kompetente svampesamlere ud i skoven.

NATUR & MILJØ

52

03 : 2017

NATURNINJAERNES DAG På trettende år fejrer DN og Friluftsrådet naturen den 10. september med gratis arrangementer over hele landet. På Sjælland kan I for eksempel tilbringe dagen i en spejderhytte i Bagsværd og opleve dyr og insekter, lave mad over bål og afprøve jeres paratviden på et spejderløb. På Fyn er der mulighed for at tage med ud og ro på Fænøsund (med roinstruktører). I Jylland kan I tage på ø-ekspedition på Kidholmene

L ÆS OM DE MANGE ARR ANGEMENTER PÅ WWW.NATURENSDAG.DK/ ARRANGEMENTER

NATUR FOR BØRN

FÅ VARME OVER ET SEPTEMBERBÅL Hvis det bliver lidt køligt at vandre rundt i de danske skove, så kan I med fordel tænde et bål. Befinder I jer i skoven, skal det altid gøres på en bålplads.

Over bålet kan I stege nyfundne svampe i

SPISELIGE SVAMPE I DANMARK

smør, salt og peber og putte dem på medbragt brød. I kan også lave en svamperet med fløde, hvidløg, salt og peber, som kan komme over enten færdiglavet pasta, eller pasta som I koger over bålet. Det er en god måde at afslutte en svampejagt på.

Ud af cirka 6.000 svampearter er mere end 100 svampe spiselige. De mest almindelige spiselige svampe er kantareller, Karl Johan-svampe, champignoner og skørhætte. Svampenes frugtlegemer, som er dem vi plukker, kommer frem hele året, men der er flest fra august til oktober.

Tre sjove svampe I kan udforske og eksperimentere med.

NINJALEG MED SVAMPE Man behøver ikke spise alle svampene fra skovbunden.

Mange af skovens mindre spiselige svampe er gode at lege og eksperimentere med.

Støvbolde er svampede at mærke på og vokser på nærringsrig jord. Støvbolde åbner sig ofte med et lille hul i toppen, når de er tørre og modne, og når man prikker til den, ryger sporerne ud som en lille støvsky.

over, så vil I se et gelelag, der gemmer på en lille mandelformet kerne, der faktisk kan spises.

Efter nogle dage begynder svampen at vokse, og så spreder der sig en fæl lugt.

Bruskbolde er hårdere end støvsvampe og lidt lysegule med sprækker i overfladen. Hvis en moden bruskbold kastes mod et træ, vil den eksplodere i en sky af støv, og det er faktisk godt for naturen, for på den måde får bruskbolden spredt sine sporer.

Hvis I vil iagttage svampens udvikling, kan I tage den med indenfor og placere den under et glaslåg. På den måde kan I se den vokse, men slippe for den grimme lugt.

Hekseæg eller stinksvampe er også værd at lede efter. De starter som æggelignende kugler i skovbunden, og skærer I dem NATUR & MILJØ

FRE YA NIEL S EN JA N S O LH EIM

53

03 : 2017

TURE

23/10: Vestvolden/Vestskoven, Rødovre Parkvej 30/10: Ishøj Dyrepark, Brentevej 6/11: Ishøj Strandpark, Arken, Skovvej 13/11: Kringelstien, Orchidévej/ Ballerupvej

TAG PÅ TUR

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Mosens Dag, Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-15.

Mødested: Restaurant Mosen, Rendsager 5. Mosens dag er en årlig begivenhed i Vallensbæk Mose, der henvender sig til naturorganisationer, sportsorganisationer og borgere, børn, som voksne.

Mosens Dag er DN Albertslunds bidrag til Naturens Dag. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 43 64 30 54, jorgenx2@mail.dk.

Svampetur i Vestskoven. Lørdag den 23. september kl. 14-16.30.

Mødested: Svampetur i Vestskoven fra Kroppedal. DNs afdelinger i Albertslund og Høje-Taastrup inviterer på svampetur, med afsluttende svampekontrol. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Årsmøde. Onsdag den 4. oktober kl. 19-22. Mødested: Langagergård, Gammel Landevej 48, gården ligger 100 m. vest for rundkørslen Herstedvestervej / Gammellandevej ved Galgebakken. Årsmøde med dagsorden efter DNs vedtægter. Inden selve årsmødet bliver der et oplæg om et aktuelt natureller miljøemne, nærmere herom følger. Info: Poul Evald Hansen, tlf.

53 61 43 62, poulevaldhansen@ hotmail.com.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Naturens Dag: den nye sti på ”bagsiden af Hammerknuden”.

Søndag den 10. september kl. 1013. Mødested: P-plads ved Sandlinien 28, Allinge. Naturstyrelsen ny skovfoged Mejse Holm viser vej og fortæller om projektet. Danmarks Naturfond fylder 50 år denne dag, og i den anledning byder vi på fødselsdagskage og kaffe på Hammerhavnen. Info: Jørgen Butzbach, tlf.

56 95 17 70, joergenbutzbach@ gmail.com.

Naturens store rum: Find, fang og oplev skoven. Lørdag den 16. september kl. 10-14. Mødested: Naturlegepladsen i Hareløkkerne.

Naturens store rum: Find, fang og oplev skoven. Lok edderkopper frem, klap en myretue, lav din egen bue og find mærkelige svampe. Det er blot nogle af de mange sjove ting til børnefamilierne. Info: Lene Pedersen, tlf. 60 68 72 38, bornholm@dn.dk.

Geologiens dag: Da havet oversvømmede Hasle. Søndag den 17. september kl. 10-12. Mødested: Museumsrøgerierne i Hasle, Søndre Bæk 18. Geologiens dag: Da havet oversvømmede Hasle. En vild tidsrejse med Jørgen Butzbach som ”rejseleder”. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

17. oktober stormen 1967, og svampene i dag. Søndag den 8. oktober kl. 13. Mødested: P-plads ved Arboretet, Segenvej 46B, Åkirkeby. Et besøg i orkanskoven.

Jørgen Albertsen leder turen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Grønt vælgermøde og Årsmøde.

Tirsdag den 24. oktober kl. 16.3021. Mødested: Green Solution House, Strandvejen 79, Rønne.

Grønt vælgermøde og årsmøde. Vi har inviteret de politikere, som skal forvalte den bornholmske natur, til grønt vælgermøde på Green Solution House. Info: Anna Sofie Poulsen, tlf. 29 12 75 12, bornholm@ dn.dk.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Ma n dag - m o rgen - slentreture .

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf. 43 96 62 51 / 22 12 62 51.

4/9: Lyngby Sø, Kongshvilebakken 12 11/09: Tippen, Parkstien 18/09: Karlstrup Mose, Trylleskoven 25/09: Hareskoven, Skovlyst 2/10: Brøndbyvester, Brøndbyvester kirke 9/10: Dyrehaven, Fortunen 16/10: Mosede Landsby, Mosede kirke, Lilleholm

NATUR & MILJØ

54

Årsmøde. Torsdag den 28. september kl. 18-21. Mødested: Strandens Forsamlingshus. Kom og deltag i vores årsmøde, hvor vi fortæller om årets aktiviteter, og har valg til bestyrelsen. Info: Anne von Huth, tlf. 61 46 16 86, anne.v. huth@mail.dk.

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Kanosejlads på Værebro Å.

Søndag den 10. september kl. 1016.30. Mødested: Ved Snyde Bro. Tag med på tur i kano og oplev naturen fra sø og å. Vi padler gennem ådalen og nyder den særegne natur der omkranser os. Husk madpakken. Kl. 16 afhentes vi af en bus, som kører os retur til Snyde Bro. Tilmelding: Marianne Raabye, tlf.

24 92 98 10.

Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky-hald@lic-mail.dk.

Svampetur til Grønholt Hegn.

Søndag den 24. september kl. 1416. Mødested: Indkørsel til Grønholt Hegn fra Karlebovej ca. 300 m. øst for Karlebogård (ved Karlebovej 90). En årlig tilbagevendende begivenhed er svampeturen til Grønholt Hegn. Det er et godt sted at finde svampe, også selv om man er mange af sted. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@licmail.dk.

Fugletur til Sælsø. Søndag den 29. oktober kl. 9.30-15. Mødested: Fredensborg st. og Nivå st. øst kl.

9.30, ved Selsø Kirke kl. 10.20 (vi kører i privatbiler). Den naturgenskabte Selsø i Hornsherred syd for Frederikssund er en af Sjællands fuglerigeste søer. De rastende vadefugle er draget videre på deres træk, men er afløst af gæster nordfra som gæs, skalleslugere, svaner og store mængder af troldænder.

Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky-hald@lic-mail.dk.

Foredrag med Kjeld Hansen og årsmøde. Onsdag den 22. november kl. 19.30-22.30. Mødested: Stenløse Kulturhus Rådhustorvet 2. Arrangementet indledes med et spændende foredrag af Kjeld Hansen, miljøjournalist og samfundsdebattør. I indlægget, som bygger på hans nyeste, bog, vil han bl.a. fortælle om de vægtigste fredninger i Egedal Kommune. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sjvinding@webspeed.dk.

Årsmøde. Torsdag den 23. november kl. 19.30-22. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne år og lægger op til diskussion. På årsmødet vælges der samtidig medlemmer til bestyrelsen. Det er også muligt at melde sig som ressourceperson til specielle opgaver. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@licmail.dk.

FREDENSBORG

WWW.DN.DK/ FREDERIKSBERG Flagermustur i Frederiksberg Have. Torsdag den 7. september kl. 20-22. Mødested: Frederiksberg Haves hovedindgang. Flagermustur i Frederiksberg Have. Info: Niels Hartung Nielsen, tlf. 20 43 43 90, frederiksberg@dn.dk.

WWW.DN.DK/FREDENSBORG Geologiens dage: Bustur til Söderåsen i Skåne. Søndag den 17. september kl. 9-18. Mødested: Helsinge st. kl. 9.00, Fredensborg st. kl. 9.25, færgelejet i Helsingør kl.

9.50. Vi besøger den dybt nedskårne kløft Skäralid, bestiger Kopparhatten, går på gangbrædder hen over højmosen Traneröd Mosse og ser resterne af en af de mange skånske vulkaner, der var aktive for 175 millioner år siden. Pris: voksne 275 kr./ børn 125 kr. Tilmelding: senest d. 5/9 på Fredensborg@ dn.dk. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60.

Vælgermøde - kommunalvalg.

Onsdag den 20. september kl. 1922. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Det er en efterhånden gammel tradition, at Agenda-21 foreningen i Fredensborg og DN Fredensborg i fællesskab indbyder til et vælgermøde om natur og miljø forud for kommunalvalg og folketingsvalg.

03 : 2017

FREDERIKSBERG

Årsmøde og debatmøde om det grønne Frederiksberg. Onsdag den 25. oktober kl. 18-21. Mødested: KU.BE, Dirch Passers Allé 4.

Dagsorden efter vedtægterne. I forlængelse af årsmødet afholdes et debatmøde, hvor repræsentanter fra de politiske partier i By- og miljøudvalget vil diskutere bevaring og udvikling af det grønne Frederiksberg. Info: Niels Hartung Nielsen, tlf. 20 43 42 38, frederiksberg@dn.dk.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Samsøs seværdigheder. Søndag den 10. september kl. 6.30-20.30.

Mødested: Farum Stationstorv. Vi

TURE

ser primært Samsøs skønne natur bl.a. Besserrev, Nordby Bakker, Grønhøj og Issehoved, men også smukke historiske bygninger og seværdigheder, Samsø er så kendt for. Samsø er kendt for omstilling til vedvarende energi på 8 år. Fugletræk vil vi også kigge efter. Pris: 300 kr. p.p. Tilmelding: senest d.

1/9 til Hanne Christensen, tlf. 24 22 80 38, hast.christensen@gmail. com.

depladsen ved Esrum Møllegård.

Bustur som omhandler nogle af alle de sager, vi har arbejdet med. Selve årsmødet er kl. 15-17 i Møllesalen på Møllegården. På mødet kan man høre om, hvad bestyrelsen laver i løbet af året. Vi håber at se jer, og det ville være dejligt, hvis flere ønskede at blive aktive i bestyrelsen.

Info: Linda Bruhn Jørgensen, tlf. 40 88 17 95, lindaulf@icloud.com.

Årsmøde på Naturskolen. Lørdag den 28. oktober kl. 14-17.

Mødested: Fiskebæk Naturskole, evt. parkering ved Furesø Marina.

Vi starter med at gå en rask tur i Nørreskoven. Derefter går vi tilbage på Naturskolen, hvor vi byder på kaffe, te og kage. Formanden viser billeder fra DNs arbejde og arrangementer i 2017, suppleret med gode naturbilleder fra Furesø Kommune. Derefter årsmøde ifl. vedtægterne. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com.

WWW.DN.DK/HALSNAES Besøg på Hundested Varmeværk. Tirsdag den 5. september kl.

17-18.30. Mødested: Hundested Varmeværk. Kom og se, hvordan Hundested Varmeværk arbejder for at skaffe mere miljøvenlig opvarmning til Hundesteds borgere.

Info: Birgitte B. Bang, halsnaes@ dn.dk.

GENTOFTE WWW.DN.DK/GENTOFTE Årsmøde. Torsdag den 9. november kl. 19-22. Mødested: Gentofte Hovedbibliotek, Øregårdsalen. Årsmøde med temaet: Kommunevalg 2017. Info: Hans Jürgen Stehr, tlf. 39 65 18 17, hjstehr@gmail. com.

GL ADSA XE WWW.DN.DK/GLADSAXE Svampetur i Lille Hareskov. Søndag den 29. oktober kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Restaurant Skovlyst. Info: Kurt Loftkjær, tlf. 30 29 94 66, kurt@loftkjaer.dk. Årsmøde og generalforsamling.

Tirsdag den 31. oktober kl. 19-22.

Mødested: Højgården. Fra kl. 1920 afholdes den årlige generalforsamling. Efter generalforsamlingen er der et foredrag om den giftfri have ved Bente Villumsen. Info: Kurt Loftkjær, tlf. 30 29 94 66, kurt@loftkjaer.dk.

GLOSTRUP WWW.DN.DK/GLOSTRUP Årsmøde og flagermus i Egeparken. Torsdag den 21. september kl.

19-21. Mødested: mødelokale 1+2 på Stadion. Valg til bestyrelsen og dagsorden ifg. vedtægterne. Bagefter vil der blive en introduktion til flagermusdetektoren, og vi går ud og finder og lytter til flagermusene. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carstenped03@ gmail.com.

GRIBSKOV WWW.DN.DK/GRIBSKOV Årsmøde. Søndag den 29. oktober kl. 13-17. Mødested: Bushol-

Faste deadlines for indberetning af ture i 2017

HAL SNÆS

NATUR & MIL JØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist for ture 1. OKT

op til byrådsvalget i Halsnæs, er inviteret til debat om natur, miljø og klima. Vi stiller spørgsmål til kandidaterne om deres prioritering af de naturpolitiske emner inden valget i november. Info: Birgitte Benzon Bang, tlf. 29 46 95 44, halsnaes@ dn.dk.

Svampetur i Auderød skov. Lørdag den 9. september kl. 10-13.

Mødested: P-pladsen ved Auderød skov. Kom med på svampetur og lær mere om svampe. Vi fokuserer både på de spiselige svampe og de øvrige, også de giftige. Info: Ingelise Kahl, halsnaes@dn.dk.

HEL SINGØR

Naturens Dag i St. Lyngby skov.

Søndag den 10. september kl.

10-15. Mødested: Ved bålhytten i skoven. Der er vejvisning fra p-pladsen. Et samarbejde med St. Lyngby Skovlaug. Der vil være forskellige aktiviteter eksempelvis træskæring, fremstilling af fuglekasser, undersøgelse af livet i en lille sø, bage snobrød, stege pølser, skovvandring og svampetur. Info: Ingelise Kahl, tlf. 20 42 21 74, halsnaes@dn.dk.

WWW.DN.DK/HELSINGOER Naturens Dag: bæredygtighed.

Søndag den 10. september kl. 1114. Mødested: Nyrup Naturcenter, Kongevejen 270. Der er gode adgangsmuligheder for barnevogne og handicappede. Naturens dag i fællesskab med Nyrup Familie- og Naturcenter. Der er mulighed for at blive på naturcenteret bagefter arrangementet. Info: Helle Øelund, tlf. 49 22 30 53, h.oelund@gmail. com.

”Træk-et-træ” på Melby Overdrev. Søndag den 24. september kl. 10-13. Mødested: Indkørsel fra Tangvej 2, Liseleje. Herfra følges skiltene til ”Campen”. Vær med til at pleje lyngheden på Melby overdrev. Et naturplejesamarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24, halsnaes@dn.dk.

Årsmøde. Søndag den 5. november kl. 13-17. Mødested: Helsingør st. ved Scanlines. Årsmødet indledes med en bustur til udvalgte stedet i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Selve årsmødet holdes på Toldkammeret, lille sal kl.

16. Tilmelding: Senest d. 5/11 til H.oelund@gmail.com. Info: Helle Øelund, H.oelund@gmail.com.

Årsmøde. Tirsdag den 24. oktober kl. 18-19.30. Mødested: Frederiksværk gymnasium, lærerværelset, Strandgade 34. Vi indleder med spisning kl. 18. Årsmødet starter kl.

18.30. Tilmelding: senest d. 22/10 til halsnaes@dn.dk. Info: Birgitte Benzon Bang, 29 46 95 44, halsnaes@dn.dk.

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-14. Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Oplev aktiviteter i Smør- og Fedtmosen. Husk praktisk tøj. Vi slutter med snobrød over bål. Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com.

Naturpolitisk møde om natur, miljø og klima. Tirsdag den 24. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Frederiksværk gymnasium, kantinen, Strandgade 34. Spidskandidaterne fra de partier, der stiller

NATUR & MILJØ

Årsmøde. Lørdag den 30. september kl. 14-16. Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Åbent arrangement. Info:

55

03 : 2017

Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail. com. Æblemosteri på Kildegården.

Søndag den 1. oktober kl. 11-15.

Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Medbring egne vaskede æbler fra haven. Du er med til at presse dine egne æbler, max. 40 kg. pr. familie.

Husk at medbringe emballage eller frostposer. Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-15. Mødested: Skovskolen i Nødebo. Du finder os let på det oversigtskort, der udleveres. DN-Hillerød er atter med i årets arrangement. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, jbn. post5@gmail.com.

Sensommertur i Nejede Vesterskov. Lørdag den 16. september kl. 11-14. Mødested: P-pladsen på Nejedevej, hvor pøleåen løber ud i Arresø. Husk fornuftigt fodtøj.

Sensommertur i Nejede Vesterskov. Tilmelding: Senest d. 14/9 til dbstubtoft@gmail.com. Info: John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56, dbstubtoft@gmail.com.

Vandretur på Langebjerg Ås. Lørdag den 7. oktober kl. 14-17. Mødested: P-plads ved Kurreholmvej.

Langebjerg Ås, geologi og naturpleje. Området er desværre skamferet af en del grusgravning, men Hillerød Kommune prøver med en naturgenopretningsprojekt at genetablere noget af den tabte natur. Guide: Steen Andersen. Husk kikkert og solidt fodtøj. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, jbn. post5@gmail.com.

TURE

Årsmøde. Lørdag den 28. oktober kl. 14-18. Mødested: Hammersholt forsamlingshus. Sædvanlig dagsorden. Mødet indledes med en tur i Børstingrød Mose. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, jbn.post5@gmail.com.

HØRSHOLM WWW.DN.DK/HOERSHOLM Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-14. Mødested: Naturlegepladsen i Rungsted Hegn. Mangfoldighed i naturen er årets tema. I år vil vi også gerne være mangfoldige deltagere på naturens dag, så vi inviterer alle børn og voksne med lyst til oplevelser.

Info: Sten Aastrup & Morten Simonsen, tlf. 23 43 09 60, hundenemma@hotmail.com. Årets gang i naturen. Søndag den 22. oktober kl. 10-12.30. Mødested: Annonceres senere. Snapseurter og skovens frugter. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail.tele.dk. Årsmøde. Torsdag den 26. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Annonceres senere på hjemmesiden.

Dagsorden ifølge vedtægterne, foredrag oplyses på hjemmesiden.

Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail.tele.dk. Årets gang i naturen. Søndag den 19. november kl. 10-12.30. Mødested: Annonceres senere. Fuglene trækker. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail. tele.dk.

KØBENHAVN WWW.DN.DK/KOEBENHAVN Naturens Dag: Damhustræf.

Søndag d. 10. September kl. 12-16.

Mødested: Ved ishuset mellem sø og eng. Igen i år afholdes Damhustræf. Info: Hans Preisler, tlf. 21 22 94 49, hp@hfc.dk.

LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/ LYNGBY-TAARBAEK Årsmøde. Onsdag den 4. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Sognegården, Stades Krog 9 ved Lyngby Kirke. Årsmødet indledes med et foredrag af projektleder Dorthe Rømø fra Lyngby-Taarbæk Forsyning. Hun vil fortælle om projektet for genskabelse af Fæstningskanalen fra Lyngby Hovedgade og næsten ud til Helsingørmotorvejen, så den kan bidrage til klimatilpasningen. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk.

RUDERSDAL WWW.DN.DK/RUDERSDAL Svampetur Jægersborg Hegn.

Lørdag den 14. oktober kl. 10-

12.30. Mødested: Skodsborg St. på skovsiden. Svampetur omkring Bøllemosen i Jægersborg Hegn, tæt på Skodsborg Station. Info: Per Mølgaard, per.molgaard@sund. ku.dk. Årsmøde. Torsdag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Store mødesal til højre for indgangen til biblioteket. Årsmøde med foredrag. Info: Michael Olesen, tlf. 21 60 88 53, molesen@bio.ku.dk.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 12-16. Mødested: Kiosken ved Damhussøen. Oplev flora og fauna med Enggruppen, Vandløse og Energi og Vandværkstedet. Enggruppen har flotte plancher om, hvad man kan finde, høslet-demonstration og planer om naturgenopretning. Vandværkstedet sejler børnene ud på fisketur på søen, og fortæller om den. Bagefter kan I selv gå på oplevelse. Info: Anne-Mette Ibsen, tlf.

50 56 51 83, amdi.ibsen@gmail. com. Årsmøde med besøg hos VUC. Mandag den 18. september kl. 1921. Mødested: VUC og Vestegnen HF, Egegårdsvej 79. VUCs direktør Tue Sanderhage præsenterer den nye flotte bygning på Tårnvej, der har plads til 300 kursister på én gang. Vi hører om de mange tilbud på kurser. Efter en forfriskning afholdes årsmødet med dagsorden efter foreningens vedtægter, herunder beretning og valg. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Befæstningens Dag i Rødovre.

Søndag den 24. september kl. 1016. Mødested: Vestvolden ved Artillerimagasinet, parkering for enden af Rødovre Parkvej. Derfra er der 4 min. gang ad voldgaden mod syd. Befæstningens Dag fejres igen i år på hele Vestvolden med mange aktiviteter som fåreklipning, bueskydning, historiske våben, støbning af tinsoldater, affyring af kanoner, lege for børn m.m. Udstillinger og film i Artillerimagasinet og rundvisninger i kaponiererne. Alle aktiviteter er gratis.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Pres æblesaft i Frugtlunden.

Søndag den 8. oktober kl. 11-12.

Mødested: Frugtlunden på Vestvolden ved Jyllingevej-afkørslen fra Motorring 3. Tilkørsel i bil fra Jyllingevej og parkering ved ”Oplevelsescenter Ejbybunkeren”.

Benyt herfra gangstien ad broen over fæstningskanalen. Kom og

NATUR & MILJØ

56

smag friskpresset æblesaft, og hør om de forskellige æblesorter på børnenes træer i Frugtlunden. Tag nogle æbler med fra haven og få sorten bestemt af pomet-mesteren. Tag børn og børnebørn med.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Kommunalvalget 2017 i Rødovre. Torsdag den 2. november kl.

19-22. Mødested: Loen ved Rødovregård. Du kan møde Rødovres lokalpolitikere, som opstiller til kommunalvalget for de politiske partier. De får 5 min. til at redegøre for deres mærkesager, dernæst samme taletid om miljø og klima.

Til sidst er der debat politikerne indbyrdes og spørgsmål fra salen.

Info: Anne-Mette Ibsen, tlf. 50 56 51 83, amdi.ibsen@gmail.com.

Juledekorations- og hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, ”loen”, Kirkesvinget 1. Lav juledekorationer med Grethe Pedersen, som viser, hvordan smukke dekorationer laves med materialer fra naturen.

Medbring skål eller fad, lys, gran og andet materiale samt ler eller oasis. Efter dekorationerne hygger vi os med julekonfekt, julekager og kaffe/the. Pris: 40 kr. p.p. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

VALLENSBÆK/ISHØJ WWW.DN.DK/VALLENSBAEKISHOJ Årsmøde. Tirsdag den 10. oktober kl. 18-21. Mødested: Ishøj Idræts og Fritidscenter, Vejledalen 17.

DN Vallensbæk-Ishøj holder sit ordinære årsmøde med dagsorden efter DNs vedtægter. Inden selve årsmødet bliver der et oplæg om et aktuelt natur- eller miljøemne: Nærmere herom følger. Info: Dan Sandager, tlf. 20 83 55 26, vallensbaek-ishoej@dn.dk.

arrangerer guidet svampetur til Sibirien/Gl.Strandskov. Info: Rudy Burmeister, tlf. 21 54 34 20, toveogrudy@mail.dk.

GULDBORGSUND WWW.DN.DK/ GULDBORGSUND Årsmøde. Lørdag den 23. september kl. 14-18. Mødested: P-plads ved Gedser Odde, Gedser Fyrvej 4. Hans Lind fortæller om Odden og Fuglestationen. Kl. 16 årsmøde på Fuglestationen. Info: Åse Irminger, tlf. 41 68 67 83, aairminger@ gmail.com.

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Årsmøde. Onsdag den 11. oktober kl. 19-21. Mødested: Offentliggøres senere. Årsmøde med dagsorden efter vedtægterne.

Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, carsten.lambrecht@infobro.dk.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Årsmøde. Søndag den 12. november kl. 13.30-16.30. Program og sted er ikke fastlagt pt. Mødet indledes med en vandretur/foredrag efterfulgt af årsmøde iht. vedtægterne. Tjek vores hjemmeside for nærmere når vi nærmer os datoen.

Der bydes på en forfriskning. Tilmelding: senest d. 5/11 til Susanne Ladefoged, tlf. 22 38 88 58, kalundborg@dn.dk.

KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Laverne på træer, Gemsevej i Ejby. Søndag den 10. september kl.

13-16. Mødested: P-pladsen foran Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19.

Under vejledning af Ib Johnsen skal vi studere de spændende, men let oversete bevoksninger med lav og mos på træerne langs Gemsevej i Ejby. Tag gerne en 10x lup med, men der vil også blive udleveret simple lupper gratis. Info: Ib Johnsen, tlf. 28 25 14 04, ibj@bio.ku.dk.

FAXE

Svampetur. Lørdag den 23. september kl. 13-16.30. Mødested: Borup St., p-pladsen. Herfra kører vi samlet i private biler til Bastebjerg Skov i nærheden. Svampetur under ledelse af Ib Johnsen. Husk ruminddelt kurv, kniv og svampebog. Lidt varmt til halsen og god påklædning anbefales. Info: Ib Johnsen, tlf. 28 25 14 04, ibj@bio. ku.dk.

WWW.DN.DK/FAXE Svampetur. Søndag den 24. september kl. 9. Mødested: P-pladsen ved Sibirien, Gl. Strandskov, Vemmetoftevej ved stranden Faxe Ladeplads. DN og Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Laver og mosser: naturens sladrehanke. Torsdag den 28. september kl. 19-21. Mødested: Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19.

Mosser og laver er spændende og smukke under lup. De har en utro-

SJÆLLAND

03 : 2017

TURE

lig biologi og afslører vilkårene for liv, hvor de vokser. Er miljøet ok eller hvad? Info: Ib Johnsen, tlf. 28 25 14 04, ibj@bio.ku.dk. Årsmøde og foredrag. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Musikcafeen, Teaterbygningen, Bag Haverne 1. DN er vært ved kaffe og kage, samt øl og vand. Der er valg iflg. vedtægterne. Inden mødet holder forfatter og biolog Klaus Hermansen et spændende foredrag med fotos om vore sommerfugle. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, heller.petersen@webspeed.dk.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Krible-krable dag på Tadre Mølle. Søndag den 10. september kl.

10-13. Mødested: Tadre Møllevej 23, Hvalsø. Vi gentager succesen fra foråret, hvor der er mulighed for at låne net m.m. til at udforske livet i åen, for bagefter at se fangsten i stor skala i lup og på tv-skærm. Der er også mulighed for at lave insekthoteller og bage pandekager over bål. Info: Carsten Christiansen, carstenchristiansen@yahoo.com.

Svampetur i Bidstrupskovene.

Søndag den 1. oktober kl. 1416. Mødested: Naturstyrelsens p-plads Avnstrupvej 22, lidt forbi Avnstrupcenteret. En guidet tur rundt i skoven med fortællinger om svampe og mulighed for selv at samle. Ved turens afslutning får du mulighed for at få kurvens indhold set efter af svampekyndige. Medbring kurv og lup. Turleder: Svampeeksperterne Ulrik Søchting og Eva Fredstoft, samt stifinder Hans Jessen. Info: Karl Frandsen, karlfrandsen@dlgmail.dk. Årsmøde. Onsdag den 8. november kl. 19-22. Mødested: Osted Kulturhus. Årsmødet afholdes ifølge DNs vedtægter. Info: Tove Binzer, tlf. 60 52 85 09, tove.binzer@gmail.com.

LOLLAND WWW.DN.DK/LOLLAND Årsmøde. Onsdag den 11. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Willers Gård. Hør om Lollands gamle købmandsgårde, der står som vidnesbyrd om landbrugets og købmandshandelens storhedstid i 1800-tallet. Efterfølgende afholdes årsmødet i henhold til vedtægterne. Info: Gunvor Thorsen, tlf.

53 70 95 85, ttg@mail.dk.

NÆSTVED WWW.DN.DK/NAESTVED Årsmøde og foredrag om flagermus. 5. oktober kl 19.00 - 22.00

Mødested: Grønnegades kaserne, lokale 117. Årsmødet starter med et foredrag om flagermus af Hans Baagøe, som i mange år har studeret disse spændende flyvende pattedyr. Ved foredraget vil han med fortælling, foto og lydoptagelser gøre os meget klogere. Efter en pause starter det ordinære årsmøde. Info: Rune Larsen, tlf. 61 30 26 00, mr@larsen.dk.

Sct. Hans Hospitals kystlandskab. Søndag den 1. oktober kl.

14-16. Mødested: Bus 207’s stoppested ved centralkøkkenet. Den flotte tur langs fjorden rummer også spændende historier om en anstalts brug af sit landskab, og om omsorgens former før, nu og fremtidigt. Vi ser bl.a. på spændende huse; ”det 3. hospital”, landvinding, sejlklub, mølledam, kirkegård, gartneri og taler om muligheder nu, hvor det halve er til salg. Info: Biolog Bjørn Petersen, tlf. 29 82 65 12, virosa3@gmail.com.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Dragedag, Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 13-16. Mødested: Vejrhøjgaard. Kør til højre ved den røde lade, så mødes vi lige bag laden. Natur og leg er for alle aldre. På Naturens dag 2017 skal vi traditionen tro igen gå i PH’s fodspor, vi skal lege med drager udenfor på marken. Nyde udsynet, mærke vinden og i det hele taget være på toppen. Medbring din egen drage, eller prøv at flyve med en af vores. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@ live.dk.

Årsmøde og oplæg om Skjoldungernes Land. Mandag den 23. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Byens hus. Læs mere på vores hjemmeside hvor der også er links til Byens hus og til Skjoldungernes Land. Info: Bjørn Petersen, virosa3@gmail.com.

Vælgermøde og årsmøde. Torsdag den 26. oktober kl. 19-22. Mødested: Asnæs Bibliotek, Aksens lokale. Vi inviterer til vælgermøde med debat om naturen i Odsherred som optakt til det forestående kommunalvalg. Hvad vil kandidaterne med de statements, der så flot fremgår af kommuneplanen.

Efter vælgermødet afholdes årsmøde iflg. vedtægterne. Dagsorden fremgår af hjemmesiden. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

SOLRØD WWW.DN.DK/SOLROED Årsmøde. Mandag den 9. oktober kl. 19-21. Mødested: Solrød Bibliotek, 1. sal i et af mødelokalerne.

DN Solrød holder årsmøde. Meld gerne på mail solroed@dn.dk. om du kommer af hensyn til kaffebrygning. Info: Jens Garde, tlf. 56 13 13 54,

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Besøg Salvadparken på Naturens Dag. Søndag den 10. september kl.

10-12. Mødested: Salvadparkens p-plads ved Frederiksborgvej, på vejens vestside lidt nord for Gundsølillevej (kør efter skiltet: Salvadparken). Salvadparken giver god adgang til fjorden med dens planter og dyr samt stenstrand og strandenge med udsigt til Bolund, Eskildsø og fugle ude på fjorden.

Info: biolog Claus Helweg Ovesen, tlf. 40 51 35 40, helweg.ovesen@ get2net.dk.

Dialog-/vælgermøde. 12. oktober kl. 19.00 – 21.30 I anledning af det snarlige kommunevalg holdes en workshop med de lokale politikere og vælgere om natur, klima og miljøspørgsmål. Kom og hør, hvad politikernes holdning er til natur, miljø og klima og vær med til klæde dem på til de kommende 4 års valgperiode.

I løbet af aftenen vil der bl.a. blive mulighed for at få ny viden om na-

NATUR & MILJØ

tionale og lokale natur-, klima- og miljøforhold, drøfte forholdene med andre vælgere samt gøre din indflydelse gældende over for de kommende byrådspolitikere. Sted: Stændertorvet 1, 4000 Roskilde.

Ingen tilmelding.

Kontaktperson: Anne Lise Dahl, mail: dahlqq@gmail.com, tlf: 61404640

SORØ WWW.DN.DK/SOROE Naturens Dag: Kongskilde Naturcenter. Søndag den 10. september kl. 10-15. Mødested: P-pladsen ved Kongskilde, Skælskørvej 34. På Naturens Dag fejrer vi naturen med hele familien.

Temaet i år er mangfoldighed, og derfor kan man møde forskellige foreninger, som benytter naturen på hver deres måde. Der vil være aktiviteter i løbet af dagen ved det nyåbnede naturcenter og i området ved Frederikskilde Strand.

Info: Simone Fie Andersen, tlf. 31 62 68 68, simonefiea@gmail.com. Årsmøde. Onsdag den 8. november kl. 19-22. Mødested: Sorø Kultur- og Fritidscenter (Værkerne), Frederiksvej 27. Kl. 19-20 holder Lars Barfoed, tidligere minister og medlem af Folketinget, og siden foråret 2017 personligt valgt medlem af DNs repræsentantskab, foredrag: ”Skal DN gøre

57

03 : 2017

noget særligt for at favne alle, der vil naturen, miljøet, klimaet og de sunde fødevarer?” Info: Niels Hilker, niels.hilkers@gmail.com.

STEVNS WWW.DN.DK/STEVNS Års- og valgmøde. Tirsdag den 31. oktober kl. 19-22. Mødested: Lokalet Egen på Store Heddinge Skole. Vi inviterer til debat om naturen og miljøet ved kommunevalget. Paneldeltagerne er repræsentanter fra hver af de opstillede politiske partier og lister. Alle i salen er velkomne til at stille spørgsmål til politikerne i løbet af debatten. Debat kl. 19-20.45, herefter årsmøde. Info: Michael Løvendal Kruse, tlf. 31 54 06 01, stevns@ dn.dk.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/VORDINGBORG Svampetur på Ulvshale. Søndag den 24. september kl. 11-14. Mødested: Kommer på hjemmesiden senere. OBS: Dato og tidspunkt er foreløbigt og oplyses endeligt på hjemmesiden. Skoven på Ulvshale er noget af det nærmeste, man kommer på urskov i Danmark. Her er vækstbetingelser for bl.a. 28 rødlistede svampearter. Kom med og hør om svampenes spændende liv. Info: Martin Vestergaard, tlf. 25 14 15 89, martin@naturatlas.dk.

Fugle, planter m.m. ved Roneklint og Maderne. Lørdag den 30. september kl. 9-13. Mødested: P-pladsen ved Roneklint Fyr for enden af Batterivej. Kør til Roneklint og følg der skiltet mod Maderne. Vi starter med at se på vadefugle, rovfugle m.m. ved Maderne og over mod sydspidsen af Feddet. Der kigges også på sene blomster og insekter. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 52 78, bo.kayser@gmail.com.

Naturplejedag i Jydelejet. Søndag den 1. oktober kl. 10-15.

Mødested: P-plads ved Jydelejet, Langebjergvej 1, Borre. Alle naturinteresserede inviteres til at være med til at forbedre orkidéernes voksesteder i Jydelejet. Der er mulighed for at låne en rigtig “prof” le, og du kan også få instruktion i at bruge den rigtigt.

En del af hyggen er, når vi spiser frokost sammen i det grønne, medbring selv frokostkurv. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 55 81 62 70, lautrup-larsen@webspeed.dk. Årsmøde. Søndag den 8. oktober kl. 14-17. Mødested: Avnø Naturcenter, Flyvervej 40. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 55 76 90 65, ivan@ ingemansen.dk.

TURE

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Naturens Dag: Hedelund Rhododendronpark. Søndag den 10. september kl. 13-16. Mødested: Hedelund, Nørregade. Familiefiskedag ved søen i Hedelund, hvor der bl.a. vil være mulighed for at fiske efter gedder, aborrer og skaller. Tag din egen fiskestang, fangstnet og spand med eller lån en med kyndig vejledning. Og der bages pandekager. Mød op sammen med børn og børnebørn og nyd naturen i Hedelund. Info: Bjarne Lykkenshede, bjarne-lykkenshede@post. tele.dk.

FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Naturens Dag: Gybels plantage.

Søndag den 10. september kl. 1115. Mødested: Gybels Plantage, Sæby, se efter flag. DN Frederikshavn Læsø samarbejder med Center for Park og Vej om Naturens dag, i år ved Gybels Plantage, Sæby. Info: Karin A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk.

Kunst og fotokunst ved Nationalpark Thy og Agger tange.

Søndag den 24. september kl.

8-17. Mødested: Frederikshavn Busterminal. 1- eller 2-dags tur med spændende kunstudstilling af Kirsten Kjær, besøg i fotokunstner Kirsten Kleins bolig og ikke mindst storslået natur. Har man lyst, kan man overnatte og deltage i næste dags arrangement. Læs meget mere på hjemmesiden. Tilmelding: Senest 18/9 til Karin Arveschoug Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk. Årsmøde. Torsdag den 9. november kl. 19-21.30. Mødested: Maskinhallen. Årsmøde ifølge vedtægterne. Mød op og støt din og naturens forening. Info: Jan Ove Eriksen, tlf. 29 89 10 33, jan@minni.dk.

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Naturens Dag: Højen. Søndag den 10. september kl. 10-14. Mødested: Jerupvej 613, Sindal. Naturens dag for hele familien. Den-

ne dag vil den rige og varierede natur på Landskabsmuseet være i fokus. Der er allerede registreret en lang række arter i området, og nogle af dem prøver vi at vise frem. Men kom og vær med til at finde flere arter, jo flere øjne der ser, jo mere finder vi. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk. Årsmøde. Tirsdag den 14. november kl. 19-21.30. Mødested: Vendelbohus, Lille sal. Indgang ad hovedindgangen, følg skiltene. Årsmødet starter kl. 19 med dagsorden iflg. vedtægterne, herunder bestyrelsens beretning. Dernæst vil der være et spændende foredrag, se nærmere på vores hjemmeside eller i dagspressen. Alle er velkomne til hele mødet, dog har kun medlemmer stemmeret. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-14. Mødested: Vester Hedegaard ved Pandrup.

Det er efterhånden blevet en tradition, at vi arrangerer Naturens Dag for børn og voksne, og i år er ingen undtagelse. Info: Louise Hansen, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@gmail.com.

Naturpleje ved Aaby Bjerg. Lørdag den 16. september kl. 9.30-13.

Mødested: Trædestenene, Centralgårdsvej i Store Vildmose. Vær med til at pleje naturen med le og ørnenæb. Info: Ove Albrektsen, tlf.

98 21 59 18, oalb020751@gmail. com. Årsmøde. Torsdag den 9. november kl. 19-22. Mødested: Damengvej 2, Brovst. Årsmødet starter kl.

19 med dagsorden iflg. vedtægterne, herunder bestyrelsens beretning. Dernæst vil der være et spændende foredrag, se nærmere på vores hjemmeside eller i dagspressen. Alle er velkomne til hele mødet, dog har kun medlemmer stemmeret. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Naturens Dag: Stinesminde. Søndag den 10. september kl. 11-16.

Mødested: Stinesminde Havn ved DNs telte. Kom og mød Naturluppen, som har mange fine nye dyr med. Lær om ”Den Naturlige Have”, og registrer din ”Giftfri Have”. Bliv ”NaturTjekker” og tjek naturen med appen NaturTjek.

Byg et flot insekthotel til havens

NATUR & MILJØ

58

flotte insekter, og deltag i en orienterings travetur og vind en fin præmie. Kom frisk. Info: Alan Phipps, tlf. 61 99 03 54, ap@dn-mariagerfjord.dk. Årsmøde. Torsdag den 26. oktober kl. 19-22. Mødested: Færgekroen i Hadsund Syd. Kom med til årsmøde for DN Mariagerfjord på den hyggelige Færgekro i Hadsund.

Dagsorden ifølge vedtægter. Info: Kaj Edlund, tlf. 98 52 46 25, ke@ dn-mariagerfjord.dk.

Vælgermøde. Torsdag den 9. november kl. 19-22. Mødested: Biecentrets store sal, parkering bag biblioteket. Vælgermøde i Biecentrets store sal. Info: Mette Ósland Pedersen, tlf. 30 29 26 02, mop@dn-mariagerfjord.dk.

MORSØ WWW.DN.DK/MORSOE Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-14. Mødested: Sundby Havn. Naturens Dag holdes på Sundby Havn på Mors. Info: Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, mette@post.tele.dk. Årsmøde. Tirsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Morsø Folkebibliotek lokale 1, Holgersgade.

Mødet indledes med oplægsholder. Dagsorden ifølge vedtægter.

Se dagspressen og hjemmesiden for mere information. Info: Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, mette@ post.tele.dk.

THY WWW.DN.DK/THY Oplev kronhjortenes brunstbrøl på morgentur. Søndag den 10. september kl. 6-8. Mødested: P-pladsen for enden af Sårupvej.

Med kikkert og varm påklædning går vi i jævnt terræn ca. 500 m. til en udsigtsplatform, hvorfra vi morgendæmringen ser krondyr, og sandsynligvis oplever hjortenes brunstbrøl. Turleder: biolog Poul Hald-Mortensen. Turen, som er gratis, slutter med kaffe og rundstykker. Info: Poul Hald-Mortensen, poulhaldm@gmail.com.

Svampetur i Tvorup Klitplantage.

Søndag den 17. september kl. 1316. Mødested: P-pladsen ved Thagårds Plantage. Kystvejen mellem 24 km. og 25 km. mærkerne. Vi går en tur i Thagårds Plantage, hvor vi leder efter årstidens svampe.

Medbring evt. svampeflora, kurv, kniv og egnet fodtøj. Turleder: Ib Nord Nielsen (BfN og DN Thy) og Henning Christensen (Foreningen til Svampekundskabens Fremme).

Tilmelding: senest d. 17/9 til Ib Nord Nielsen, ib.nord.nielsen@ gmail.com.

03 : 2017

Biodiversitet: hvordan stoppes tilbagegangen? Lørdag den 23. september kl. 10-15.30. Mødested: VUC’s kantine, Thisted. Et vigtigt emne, som i løbet af dagen belyses fra flere forskellige synsvinkler. Pris: 100 kr. der dækker frokost og eftermiddagskaffe.

Mødet arrangeres i samarbejde med Biologisk forening for Nordvestjylland. Evt. mere information: http://bfn-nyt.dk/kalender/ Tilmelding: senest d. 21/9 til Jens Handrup, handrup@dlgtele.dk. Årsmøde. Tirsdag den 24. oktober. Mødested, tidspunkt og indhold annonceres senere på hjemmesiden og i dags- og ugepressen.

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Svampetur, når svampene er der. Fredag den 1. september kl.

13-16. Mødested: Fredensgade 7, Løgstør. Medbring svampekurv og en lille kniv. Husk: kaffe og praktisk påklædning. Info: Ellen Poulsen, ellensolveigpoulsen@gmail. com.

Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 14-17. Mødested: Færgelejet ved Hvalpsund, i ventesalen på øverste dæk på Hvalpsund/Sundsøre Færgen. Tag med Hvalpsund-Sundsøre færgen gratis. Herfra kan du være heldig at se sæler. DN vil også fortælle om Naturtjek, som er en slags Pokemon spil i virkeligheden. Info: Lise Norre, tlf. 21 77 97 09, lisenorre@ gmail.com. Årsmøde. Torsdag den 9. november kl. 19-23. Mødested: Hotel Hvide Kro, Jernbanegade 7, Aalestrup. Årsmøde med dagsorden iht. vedtægterne. Mødet indledes med et foredrag, der forud for mødet omtales på hjemmesiden og turoversigten. Alle er velkomne. Info: Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, svend.dahl@mail.dk.

AALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Årsmøde og foredrag om biodiversitet i Arktis. Torsdag den 26. oktober kl. 17-21. Mødested: Strandvejen 12-14, lokale 223. Årsmøde holdes kl. 17-18.45.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Herefter er der foredrag ved seniorrådgiver dr. scient. Hans Meltofte, Århus Universitet. Han har redigeret en nylig udgivet samlet rapport, hvor over 250 forskere fra 14 lande beskriver den biologiske mangfoldighed i Arktis. Info: Anton Thøger Larsen, tlf. 20 57 94 56, anton.thoeger.larsen@nruttrup-skole.dk.

TURE

til svampene og fornuftigt fodtøj.

Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf.

86 98 78 94, njsorensen1@gmail. com.

MIDTJYLLAND

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-15. Mødested: annonceres senere. Kom og nyd Naturens dag, med DN Favrskov og vores lokale naturvejleder.

Info: Poul Harkjær, tlf. 23 88 03 96, poul.harkjaer@mail.dk.

Kryddersnapsetur. Lørdag den 16. september kl. 10.30-12.30.

Mødested: P-pladsen ved Clausholm Slot, Clausholmvej 308. Igen i år gentager vi vores populære ture med fokus på kryddersnaps, kyndigt guidet af Jan Kristiansen.

Turen arrangeres i samarbejde med Favrskovbibliotekerne, og mere information kommer på deres hjemmeside, hvor man også kan købe billetterne af 35 kr. p.p. enten online på www.favrskovbib. dk, eller på Favrskovbibliotekerne.

Info: Frederik Schøler, tlf. 61 46 30 71.

Svampetur A. Lørdag den 30. september kl. 10. Mødested: P-plads ved Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Vi gentager vores traditionsrige svampeture med 3 ture i løbet af weekenden. Kom med på en eller alle tre. Vores guide Anders Harling Lykke sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene og fornuftigt fodtøj. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

Svampetur B. Lørdag den 30. september kl. 14. Mødested: P-plads ved Bidstrup Gods,. Bidstrupvej 1, Langaa. Vi gentager vores traditionsrige svampeture med 3 ture i løbet af weekenden. Kom med på en eller alle tre. Vores guide Anders Harling Lykke sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene og fornuftigt fodtøj. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

Svampetur C. Søndag den 1. oktober kl. 10. Mødested: P-plads ved Naturbørnehaven Klintholm, Vadstedvej 110, indkørsel som til Midtjysk Rideklub. Vi gentager vores traditionsrige svampeture med 3 ture i løbet af weekenden.

Kom med på en eller alle tre. Vores guide Anders Harling Lykke sorterer de giftige fra. Husk kurv

Hadsten Familiemesse. Søndag den 29. oktober kl. 10-16. Mødested: VestjyskBANK arena, Hadbjergvej 20. Mød Naturluppen DN Favrskov på Familiemessen i Hadsten. Info: Poul Harkjær, tlf.

23 88 03 96, poul.harkjaer@mil. dk. Årsmøde: Fredning? Hvorfor ikke bare frivillige aftaler? Onsdag den 15. november kl. 19-22.

Mødested: Uhresalen. Leder af DNs fredningsafdeling, Birgitte Bang Ingrisch, fortæller om DNs store arbejde med fredninger. I Favrskov har vi to fredningsprojekter i gang for tiden. Skal vi have et tredje? Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, favrskov@dn.dk.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Naturens Dag: Trampekær sø.

Søndag den 10. september kl.

10-14. Mødested: Trampekær sø.

Familieoplevelser ved Trampekær sø. Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, Hedensted@dn.dk. Årsmøde. Torsdag den 9. november kl. 19-22. Mødested: Se hjemmesiden. Årsmødet afholdes i år i Tørring, følg med på hjemmesiden vedrørende tid, sted og aftenens program. Info: Martin Fritzner, tlf.

22 66 38 13, fritzner@mail.tele. dk.

HERNING WWW.DN.DK/HERNING Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 13-16. Mødested: Løvbakkerne, Løvbakkevej 32.

Temaet i år er ”Mangfoldighed i naturen”. Info: Leo Lisby, tlf. 97 13 63 73, langfrom@mail.dk.

Svampetur. Lørdag den 30. september kl. 13-16.30. Mødested: Feldborg Nordre Plantage. Info: Bent og Gitte, bent@bentlund.dk. Årsmøde. Onsdag den 1. november kl. 19-22. Mødested: Aulum Fritidscenter. Alle interesserede er velkommen. Dagsorden i følge vedtægterne, det er kun medlemmer der har stemmeret. Info: Leo Lisby, tlf. 97 13 63 73, langfrom@ mail.dk.

HOLSTEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 14-16. Mødested: Skovlund Naturskole. Vi arbejder på forskellige aktiviteter for børn og voksne. Temaet er naturens

NATUR & MILJØ

59

mangfoldighed. Du kan se mere, når vi nærmer os, på vores hjemmeside, Facebook side og i Holstebro Onsdag i uge 36. Vi glæder os til at se mange børn og voksne på Naturskolen. Info: Villy Pedersen, tlf. 24 27 52 40, villy.epedersen@ altiboxmail.dk. Årsmøde, og foredrag med ulvetracker. Mandag den 9. oktober kl.

19-22. Mødested: Bibliotekssalen ved Holstebro Rådhus. Kun for medlemmer og husstanden. Hvad mener du om ulven? Efter vores årsmøde overlader vi scenen til Thomas Boesdal, som ved en hel del om ulven. Han er om nogen ude i felten, lige i halen på ulven.

Han kan gøre os klogere på dette dyr, som skaber så meget debat.

Der serveres øl/vand/kaffe og kage. Tilmelding: Senest 1/9 til primdahl@vip.cybercity.dk. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

Foredrag om bæveren. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Holstebro Rådhus, Bibliotekssalen. Folkeuniversitetet Holstebro og DN Holstebro inviterer til at komme og høre om, hvorledes det er gået, siden de første bævere blev udsat i 1999.

Skovrider Thomas Borup Svendsen, Naturstyrelsen Vestjylland, vil fortælle om bæverens biologi og de erfaringer, der er gjort siden 1999. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity. dk.

HORSENS WWW.DN.DK/HORSENS Naturens Dag i Klokkedal. Søndag den 10. september kl. 1416.30. Mødested: P-pladsen ved Boller Vandmølle, øst for Klokkedal Å med indkørsel fra Bollervej.

Gåtur på stier og skovveje langs mølledammen ved Boller Vandmølle og Klokkedal Å i den smukke og stille Skov. På turen ser vi efter dyr, fugle og planter og fortæller lidt om, hvad det er vi ser og hører.

Info: Poul Erik Nielsen, tlf. 26 22 80 05, pejnielsen@hotmail.com.

Trækfugleturen til Bygholm Enge. Søndag den 1. oktober kl.

14-16. Mødested: Pendlerparkeringen ved afkørsel 56 Horsens V. Vi vil gå en tur på trampestien i naturområdet Bygholm Enge, som er et naturgenopretningsprojekt, hvor man har etableret våde enge langs med Hansted Å. På turen vil vi primært se på andefugle og vadefugle, som i stort omfang benytter området som rasteområde i trækket sydover. Husk kikkert.

Info: Carsten Fynbo, horsens@ dn.dk.

03 : 2017

Tur til glenterne ved Korning.

Torsdag den 12. oktober kl.

16.30-18. Mødested: P-pladsen ved Korning Kro. I en årrække har glenter benyttet Ussinggård Skov som natterastplads, og det er et imponerende syn, når de mange store rovfugle flyver ind til nattesæde i træerne. På turen vil vi gå langs vejen mellem Korning og Løsning, så vi skal ikke ud at gå i terrænet. Husk kikkert eller teleskop og varmt tøj. Info: Carsten Fynbo, horsens@dn.dk.

Horsens: en by i forandring, en kommune i vækst. Tirsdag den 24. oktober kl. 19-22. Mødested: Sund By butikken, Åboulevarden 52. Debatmøde og årsmøde. Vi vil gerne debattere følgende emner med jer: er vækst altid en fordel?

Hvilke fordele og ulemper medfører væksten? Hvordan bevares de grønne, rekreative områder?

Info: Poul Erik Nielsen, horsens@ dn.dk.

IKAST-BRANDE WWW.DN.DK/IKAST-BRANDE Svampetur. Søndag den 10. september kl. 13.30-16. Mødested: Vester Palsgård Skovmuseum, Palsgårdsvej 9, Hampen. Svampeturen er under ledelse af kyndige guider. Evt. mere information: w w w. m u s e u m m i d t j y lla n d . d k .

Info: Kaj Kristiansen, tlf. 25 67 03 18, Ikast-Brande@dn.dk. Årsmøde. Torsdag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Vester Palsgård Skovmuseum, Palsgårdsvej 9, Hampen. DN Ikast-Brande afdeling indkalder hermed til ordinært årsmøde.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Info: Kaj Kristiansen, tlf. 25 67 03 18, Ikast-Brande@dn.dk.

LEMVIG WWW.DN.DK/LEMVIG Naturskattejagt for familier.

Søndag den 10. september kl. 1316. Mødested: Kjærgårdsmøllevej 5, Struer. Skattejagt ved hjælp af mobiltelefoner for hele familien.

Der er en fin præmie til vinderne. Skattejagten foregår i og ved Klosterhede Plantage. Info: Jens Johan Brogaard, tlf. 24 80 89 80, jens.johan.brogaard@altiboxmail. dk.

Naturen i Lemvig Kommune.

Tirsdag den 24. oktober kl. 19-23.

Mødested: Lemvig Gymnasium. Årsmøde med forudgående debat om fremtidens natur i Lemvig Kommune. Der satses på deltagelse af byrådskandidater. Info: Jens Johan Brogaard, tlf. 24 80 89 80, jens.johna.brogaard@altiboxmail.dk.

TURE

NORDDJURS

SKANDERBORG

WWW.DN.DK/NORDDJURS Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-12.30. Mødested: Foran svømmehallen. Vi ser på svampe i Grenaa plantage. Tilmelding og info: Lars Sloth, tlf. 30 22 44 98, larssloth19@gmail.com. Årsmøde. Mandag den 27. november kl. 19-21. Mødested: Kulturhuset Pavillonen. Årsmøde med valg til afdelingsbestyrelsen. I forbindelse med årsmødet vil der være et indledende foredrag. Se nærmere i lokalpressen for detaljer. Info: Lars Sloth, larssloth19@gmail.com.

WWW.DN.DK/SKANDERBORG Svampetur 1. Lørdag den 23. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Voerladegård Sportsplads, kør efter skiltningen. Fra hovedvejen (Holmedal) drejer man fra ved skolen. Kør på grusvejen ca. 400 m. Der bliver på svampeturen mulighed for at stifte bekendtskab med både nåle- og løvskovens svampe. Hovedvægten vil blive lagt på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring: Kurv, kniv og eftermiddagskaffen.

Solidt, vandtæt fodtøj tilrådes.

Info: Hanne Borre, tlf. 75 78 24 54, hb.yding@gmail.com.

ODDER WWW.DN.DK/ODDER Valgmøde og Årsmøde. Onsdag den 25. oktober kl. 18.30-21.30.

Mødested: Pakhuset i Odder. Vi afholder et kombineret valgmøde og årsmøde. Valgmødet er en optakt til kommunalvalget, det er offentligt, og temaet er ”Fremtidens natur i Odder Kommune”. Valgmødet slutter kl. 20, og efter en kort pause holder vi årsmøde. Info: Ib Salomon, tlf. 24 44 39 87, ibsalomon8300@gmail.com.

RANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Årsmøde. Lørdag den 4. november kl. 13-15. Mødested: Oplyses senere. Årsmødet indledes med et aktuelt foredrag, som ikke er planlagt endnu. Se nærmere på hjemmesiden. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, christian@halgreen.dk.

RINGKØBING-SKJERN WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Skjern Å dagen: Indvielse af en ny sti ved Skjern Å. Søndag den 24. september kl. 11-13. Mødested: P-pladsen ved Havsø, Sønderskovvej 15, ca. 1 km. vest for Borris.

Kom med til indvielse af nyanlagt sti, som går over Sønderbygårds enge til den flotte gangbro, som Sønderbygård indviede for to år siden. Stien er etableret i samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Sønderbygård og DN Ringkøbing-Skjern. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 29 11 46, per.a.mikkel@gmail.com.

SAMSØ WWW.DN.DK/SAMSO Årsmøde. Mandag den 23. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Sælvigbugtens Camping, Staunsvej 2. Alle er velkomne til årsberetning, valg, debat og foredrag. Vi er vært ved kaffe og lagkage. Vil du have stemmeret og/eller kandidere, skal du melde dig ind i DN inden årsmødet.

Info: Maria Landschoff Gudiksen, tlf. 40 32 74 44, samsoe@dn.dk.

Svampetur 2. Lørdag den 7. oktober kl. 13-16. Mødested: P-plads ved Kollens Mølle på Kollens Møllevej, Galten. Kolskoven er en varieret skov, hvor svampefloraen består af såvel spisesvampe som andre spændende svampe. De vigtige kendetegn, der skal forhindre forveksling mellem de giftige og de spiselige, bliver udpeget. Medbring: kurv, svampekniv, kaffe og fornuftigt, vandtæt fodtøj. Info: Peter Lange, peterlange@dofoj.dk.

Efterårstur i Alling Vest-fredningen. Lørdag den 4. november kl.

13-16. Mødested: P-plads på Birkhedevej. Kør fra Alling mod syd (skilt) på grusvejen ca. 1 km. Årets efterårstur går til Alling Vest-fredningen. Vi skal følge Gudenåen og nyde udsigten over Julsø fra Bryggebjerg. På skrænterne er der spændende vild selvgroet skov.

Medbring: kaffe, børn og solidt fodtøj. Info: Otto Andersen, karot. andersen@gmail.com. Årsmøde. Torsdag den 9. november kl. 19-21. Mødested: Skanderup Kirkecenter, Kirkebakken 4. Vi inviterer alle interesserede til årsmødet 2017. Foredrag ved skovrider Søren Hald, Naturstyrelsen, om skoven, biodiversitet og skovens pleje. Derudover økologisk mad og en hyggelig aften.

Info: Tina Fleischer, tlf. 28 28 78 20, T.C.Fleischer@ofir.dk.

STRUER WWW.DN.DK/STRUER Naturskattejagt for familier.

Søndag den 10. september kl. 1316. Mødested: Kjærgårdsmøllevej 5. Skattejagt ved hjælp af mobiltelefoner for hele familien. Der er en fin præmie til vinderne. Skattejagten foregår i og ved Klosterhede Plantage. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius1@gmail.com. Årsmøde. Mandag den 23. oktober kl. 19.30-21. Mødested:

NATUR & MILJØ

60

Struer Aktivitetscenter. Møde ifølge vedtægterne. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius1@gmail.com.

SYDDANMARK

VIBORG WWW.DN.DK/VIBORG Årsmøde. Onsdag den 8. november kl. 19-21.30. Mødested: Søndermølle kultur- og naturcenter, Vinkelvej 40. På årsmødet kan du møde og diskutere med den lokale bestyrelse, som vil aflægge beretning over årets arbejde. Årets naturpris vil blive uddelt, og aftenen vil også byde på et aktuelt natur/ miljø-emne, som endnu ikke er fastlagt. Info: Vibeke Galsbo, tlf. 26 71 86 77, vgalsbo@gmail.com.

ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Naturens Dag ved Årslev Engsø.

Søndag den 10. september kl. 1012.30. Mødested: Storskovvejs p-plads lige vest for Constantinsborg. Sammen med Dansk Ornitologisk Forening inviteres på tur ved og omkring Årslev Engsø.

Turen til fugletårnet (ca 1,5 km. hver vej fra p-pladsen) ledes af Ole Bøgh Vinter, mens den ca.

8 km. lange tur om søen ledes af Poul-Henrik Knuhtsen. Info: Poul-Henrik Knuhtsen, tlf. 53 20 40 18, knuhtsen@hotmail.com og Ole Bøgh Vinter, tlf. 25 15 23 25.

Bustur til Nordvestjylland. Lørdag den 7. oktober kl. 9-17.30.

Mødested: Fabriksudsalget, Volden 17, Aarhus (kl. 8.30-9, med afgang fra Aarhus kl. 9.00). Besøg på Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg og en tur til Bovbjerg fyr ved Vesterhavet. Busturen indbefatter ud over besøget på fabrikken en lettere frokost samt kaffe/the, den afsluttes med et Vesterhavskig ved Bovbjerg fyr. Pris: 350 kr. p.p. Tilmelding: senest 23/9 på mail: birthetroelsen@gmail.com.

Info: Birthe Troelsen, tlf. 86 27 46 50, se evt. www.hornfabrikken. dk. Årsmøde. Søndag den 29. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have. Peter Holms Vej. Årsmøde & debat ”Ca. 20 spørgsmål til professoren”. Årsberetning fra DN Aarhus, med valg af aktive til lokalafdelingen. Sofadialog mellem professor i biologi Jens Christian Svenning og forfatter og naturdebatør Rune Engelbreth Larsen. Med udgangspunkt i rewildingtiltag i Kasted Mose diskuteres muligheder og begrænsninger for en friere og mere mangfoldig natur i Danmark. Tilmelding: påkrævet via hjemmesiden www.aarhus.dn.dk. Info: Sebastian Jonshøj, tlf. 61 60 34 01, aarhus@dn.dk.

03 : 2017

ASSENS WWW.DN.DK/ASSENS Tur i Jordløse Bakker. Søndag den 10. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Jordløse Møllevej. I anledning af Naturens Dag og Danmarks Naturfonds 50 års jubilæum arrangeres en tur i et af fondens områder: Jordløse Bakker.

Info: Sven Rask, tlf. 51 41 75 65, bodebjerg@adslhome.dk. Årsmøde. Torsdag den 2. november kl. 19-22. Mødested: Søsportscenteret Assens. Info: Sven Rask, tlf. 51 41 75 65, bodebjerg@ adslhome.dk.

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Bæredygtigt landbrug og gårdbutikker i Varde Ådal. Tirsdag den 5. september kl. 17-20. Mødested: Ved indkørslen til Myrthuegård.

Mød landmanden, smag på varerne og oplev ådalens storslåede natur.

Tilmelding: senest d. 5/9 kl.16. på tlf. 76 16 81 00. Info: Hanna Fogtmann Iversen, tlf. 75 17 57 45.

FANØ WWW.DN.DK/FANOE Årsmøde. Tirsdag den 7. november kl. 19.30-21. Mødested: Fanø Skole. Info: Anette Rindom, tlf. 24 20 18 42, rindom@postkasse.com.

FREDERICIA WWW.DN.DK/FREDERICIA Årsmøde. Torsdag den 5. oktober kl. 19-22. Mødested: Restaurant Oven Vande, Sønder Voldgade 10. Dagorden efter vedtægterne.

Derefter debat om natur og miljø i Fredericia. Vi har inviteret en repræsentant fra hvert af de partier, der stiller op til byrådet. Alle er velkomne. Vi slutter med pølsebord.

Info: Karsten Enggaard, fredericia@dn.dk.

FA ABORG -MIDTF YN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Natur-og miljøpolitisk årsmøde.

Onsdag den 8. november kl. 1922. Mødested: Den store sal på 1. sal på Ringe Bibliotek. Afdelingsbestyrelsen inviterer politikere og alle øvrige interesserede til en grøn aften som optakt til kommunalvalget. DN giver oplæg til gode debatter, og tilhørerne kan byde

TURE

ind med spørgsmål og kommentarer. Efter kaffepausen afholdes årsmøde ifølge vedtægterne. Info: Birgit Bjerring, tlf. 61 99 11 46, faaborg-midtfyn@dn.dk.

HADERSLEV WWW.DN.DK/HADERSLEV Naturens mangfoldighed. Søndag den 10. september kl. 10-13.

Mødested: Nørskovgårdsvej 24.

Familietur med fokus på naturens mangfoldighed. Tilmelding: senest d. 8/9 til Anette Uglebjerg, dn@ haderslev.dk.

Svampetur. Søndag den 22. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Christiansdal. Svampejagt i området ved Christiansdal. Info: Anette Uglebjerg, dn@haderslev. dk.

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Årsmøde. Tirsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27. Årsmødet indledes med foredrag fra kl. 19-20. Emnet for foredraget er ikke fastlagt i skrivende stund. Fra kl. 20.15 årsmøde i henhold til vedtægterne. Alle er velkomne, men kun stemmeret for medlemmer.

Annonceres også i dagspressen.

Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, dansk-skibstrae@mail.dk.

L ANGEL AND WWW.DN.DK/LANGELAND Naturpleje på Langeland. Torsdag den 7. september kl. 10-15.

Mødested: P-pladsen ved Medicinhaverne, Botofte Strandvej 2A, Tranekær. Høslæt på engen ved medicinhaverne. Vi har leer, river og handsker og giver kage til kaffen. Info: Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@gmail.com.

Naturpleje på Langeland. Søndag den 17. september kl. 10-15. Mødested: Ved skiltet i Snave Skov, Snagestræde, ca. 1 km. vest for Frellesvig. Høslæt på langdyssen Ringelshøj. Vi har leer, river og handsker og giver kage til kaffen.

Info: Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@gmail.com.

ralforsamling kl. 19-20. Herefter kaffe/the med kage og billedshow med tale af Hans-Henrik Wienberg: ”Fantastiske langelandske naturfotos” Naturen, fugle, insekter, blomster, træer. Superflotte naturfotos fra Langeland. Info: Carsten Friager, carsten@friager. dk, tlf. 23 74 96 69.

Jørgensen, tlf. 25 37 30 42, nyborg@dn.dk.

ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Hvad er en svamp? Svampetur for børnefamilier. Søndag den 8. oktober kl. 13-15. Mødested: Ved Skovsøen ud for kiosken, Skovalleen 99. Tag børnene ved hånden og kom ud og kig på svampe. Der er ikke fokus på spisesvampe, men på hvad en svamp er. Medbring gerne en urtekniv og spand til fundene, så mødes vi indimellem og ser hinandens fund. Måske finder vi ud af, hvad de hedder, og om de er giftige, for det er der jo nogle, der er. Info: Inger Schiel-Madsen, ingerschielmadsen@gmail.com.

MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Marsvin i Lillebælt til årsmødet.

Torsdag den 14. september kl. 1921.30. Mødested: Lillebæltværftet. Kom og hør naturvejleder Annette Weiss fortælle om marsvin og livet i Lillebælt. Herefter kan du høre, hvad vi har lavet i DN Middelfart i årets løb og, hvordan du som aktiv kan gøre en forskel for naturen. Vi slutter med at besøge lyttestationen, hvor man kan høre marsvin direkte. Info: Lars Rytter, tlf. 30 27 10 07, middelfart@dn.dk.

Årsmøde: DN studenterafdeling Odense. Mandag den 18. september kl. 18. Mødested: Vi mødes i lokalet, der som sædvanligt ligger lige til venstre, når man går ind på studenterhuset. Vi vil fortælle lidt om, hvor fedt det er at være i en studenterafdeling og om det at være frivillig i DN. Info: Alexander Buchberg Nørskov Sørensen, tlf.

22 46 75 33, Nobody.akagi@gmail. com.

NORDF YN WWW.DN.DK/NORDFYN Fjordens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-16. Mødested: Klintebjerg Havn. Besøg vores stand på Klinteberg Havn med flotte fotos af Nordfyn og forskellige aktiviteter.

Info: Jørgen Molls, tlf. 64 82 30 14, molls@kabelmail.dk.

Årsmøde: DN Odense. Onsdag den 1. november kl. 19-22. Mødested og mødets emne, ud over dagsorden efter vedtægterne, vil fremgå af hjemmesiden når vi nærmer os datoen. Info: Kurt Due Johansen, tlf. 23 68 86 92, fjordkurt1@gmail.com.

Fugle ved Ølund og Firtalsstranden. Fredag den 6. oktober kl.

16-18. Mødested: P-pladsen ved Ølund vestre fugletårn. Et besøg ved Ølund Strand for at se det rige fugleliv i området. De to fugletårne er velegnede til fuglekig. Info: Helge Larsen, tlf. 23 43 39 22, helgelarsen@pc.dk.

SKOVSGA ARD WWW.DN.DK/SKOVSGAARD Økologisk Høstfest på Skovsgaard. Søndag den 3. september kl. 10-17. Mødested: Skovsgaard.

Info: Marianne Krag Petersen, tlf.

62 57 26 66, mkp@dn.dk.

Årsmøde. Tirsdag den 14. november kl. 19.30-22. Mødested: Tinghuset, Vesterled 8, Søndersø.

Ved årsmødet fremlægges bestyrelsens beretning. Emnet for det efterfølgende foredrag vil blive annonceret på hjemmesiden. Info: Leo Jensen, tlf. 40 16 52 05, leo@ leonidaskomm.dk.

Naturens Dag på Skovsgaard.

Søndag den 10. september kl. 1316. Mødested: Skovsgaard. Kom og vær med, når Naturens Dag 2017 løber af stablen på Skovsgaard. I år fejrer vi ikke kun naturen, men også Danmarks Naturfond, som i år har 50-års jubilæum. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@dn.dk.

NYBORG

Naturpleje på Langeland. Torsdag den 28. september kl. 10-15.

Mødested: Lige syd for Ravnebjerg Skov, Pæregårdsvej. Høslæt på engen ved medicinhaverne i Tranekær. Vi har leer, river og handsker og giver kage til kaffen. Info: Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@gmail.com.

WWW.DN.DK/NYBORG Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10. Mødested: Nyborg forsyning, på hjørnet af Glacierstien og Gasværksvej. Vi bliver udstyret med bakker, luppe, fangstnet og bestemmelsesduge, og går en tur i området og ser, hvad vi kan finde i Ladegårdssøen og i den omliggende natur. Info: Kim Calov, tlf. 61 77 16 27, nyborg@ dn.dk.

Årsmøde. Onsdag den 15. november kl. 19-21.30. Mødested: Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13-15, Rudkøbing. Årsmøde med gene-

Årsmøde. Tirsdag den 3. oktober kl. 19-22. Mødested: Se hjemmesiden. Se nærmere oplysninger på hjemmesiden. Info: Pia Ellegaard

NATUR & MILJØ

Åbent naturværksted på Skovsgaard i efterårsferien. Mandag den 16. oktober til fredag d. 20.

Oktober, alle dage kl. 10-16. Mødested: Skovsgaard. Skovsgaards naturværksted er åbent alle hverdage i efterårsferieugen kl. 10-16.

Info: Marianne Krag Petersen, tlf.

62 57 26 66, mkp@dn.dk.

Skovsgaardnatten. Onsdag den 18. oktober kl. 10-21. Mødested:

61

03 : 2017

Skovsgaard. Skovsgaard i mørke!

Oplev det historiske gods og dets natur, når mørket falder på, og flagermusene kommer frem. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@dn.dk.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Naturens Dag: Svendborg Naturskole. Søndag den 10. september kl. 13-17. Mødested: Naturskolen.

Tag hele familien med til Naturens Dag på Naturskolen. Vi står klar med et spændende program med masser af aktiviteter, hvor du kan vise dine forældre eller bedsteforældre, hvad du allerede ved om naturen. Du kan vælge at være med hele dagen, eller bare dukke op for at være med til noget af det. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 39, rlc.dn.svendborg@gmail. com. Årsmøde med paneldebat om naturens tilstand i kommunen.

Onsdag den 1. november kl. 19-22.

Mødested: Aulaen, Ørkildskolen afd. Byen. Årsmøde og paneldebat med politikerne. Debattens overskrifter er: Svendborg på det grønne Danmarkskort; Naturkapital; Naturbudget. I panelet indgår en repræsentant fra de partier/lister, der stiller op til kommunalvalget. Årsmødet holdes efter paneldebatten kl. ca. 21. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, rlc. dn.svendborg@gmail.com.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Årsmøde. Mandag den 30. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Sønderborghus, i lokale Black Spot.

Kom og hør om lokale naturtiltag, og bliv aktiv i din lokale DN afdeling. Info: Finn Lindhart, tlf. 30 93 93 23, finn@lindhart.com.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Naturens Dag. Søndag den 10. september kl. 10-16. Mødested: Karlsgårde. DN Varde deltager på Karlsgårdedag, så kig forbi. Læs mere på www.karlsgaarde.dk. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

TURE

Årsmøde. Onsdag den 25. oktober kl. 19-22. Mødested: Det Gamle Rådhus, indgang via Kirkegade. Årsmøde DN Varde. Tema for årsmødet annonceres senere. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk.

ARRANGEMENTER PÅ SKOVSGAARD

VEJEN

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag

Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn

WWW.DN.DK/VEJEN Kanotur på Kongeåen. Søndag den 10. september kl. 13-17. Mødested: Frihedsbroen, Frihedsvej, Rødding. Vi sejler i kano på den historiske Kongeå. Tilmelding: senest 3/9 til Steffen Pedersen, tlf.

50 95 91 26, stpsteffen@hotmail. com.

ENTRÉEN ER GRATIS

Årsmøde. Tirsdag den 7. november kl. 19-21. Mødested: Jels Motel- & Sportscenter, Ørstedvej 10, Jels. Vi inviterer til årsmøde. Info: Bent Aarup Sørensen, tlf. 74 85 53 64, bent@lintrup.dk.

K YS FRØEN – og kom tættere på naturen.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Flagermustur ved Vingsted Mølle. Søndag den 10. september kl.

20-22. Mødested: P-pladsen ved Vingsted Mølle. Flagermusene flyver i mørke. De orienterer sig ved at udsende korte skrig og lytte efter det ekko, som kommer tilbage fra omgivelserne. Vi kan ikke høre skrigene, men på turen medbringer vi flagermusdetektorer, som kan omdanne skrigene til hørbar lyd.

Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

ALLE DAGE FRA 1.APRIL TIL 1. NOVEMBER Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 10 forslag til aktiviteter.

Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne.

Få fod på sporet – Lav gipsaftryk. Korn til kage – Kværn en pandekage. De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr.

Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller. Heksetrix, tryghed og trivsel – Plantejagt. Krible-krable-kravl i krattet – Fang smådyr. Klæder skaber folk – Klæd ud som gårdens folk. Skatte fra fortiden – Skovsgaards kulturlandskab med GPS. Økologisk landbrug – Gården rundt med GPS.

Svampetur i Jelling Skov. Lørdag den 16. september kl. 13.30-16.

Mødested: Abrahamsens Gård.

Skovgade 27C, Jelling. Der findes mange svampearter i Jelling Skov, og efter en kort gennemgang af de forskellige svampearter samler vi svampe, både store og små, giftige og spiselige. Medbring: kaffe, kniv, kurv og solidt fodtøj. Turledere Bodil Asmund og Westy Esbensen.

Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesv@gmail.com.

ØKOLOGISK HØSTFEST PÅ SKOVSGAARD SØNDAG D. 3. SEPTEMBER KL. 10-17.

Masser af aktiviteter for hele familien: Bag snobrød, tag med på musefangst, lån grej i naturværkstedet og gå på opdagelse efter vandhulsdyr,

gå med på rundvisninger i det økologiske landbrug, se Skovsgaards museer, nyd en forfriskning i Skovsgaard Madmarked og meget mere.

Årsmøde. Onsdag den 8. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Ved Anlæget 14B. Dagsorden iflg. vedtægterne. Emnet for det efterfølgende foredrag vil blive annonceret på hjemmesiden. Alle er velkomne, også ikke-medlemmer.

Foreningen er vært ved kaffe og kage. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail.com.

ÅBENT NATURVÆRKSTED KL. 10-16 MANDAG D. 16. OKTOBER TIL FREDAG D. 20. OKTOBER

Ud over aktiviteterne i Kys Frøen er der følgende særlige ferieaktiviteter på programmet: Koglefolk og bladfeer – Lav fantasidyr af naturens

materialer.

Korn til brød - Kværn korn til mel og bag dit eget brød Uld til bold - Lav din egen bold af kartet fåreuld

S KOV S G A A R D G O D S H EN N E T V ED

Familiesvampetur i Munkebjerg Skov. Søndag den 1. oktober kl.

13-15.30. Mødested: Munkebjerg hotel, Munkebjergvej 125. Turen starter med en kort introduktion til svampe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe

K ÅG Å R D S V E J 1 2

59 0 0 RU D K Ø B IN G

NATUR & MILJØ

62

03 : 2017

og giftige svampe. Medbring: kurv og kniv. Turleder: Biolog Lars Kromann-Larsen. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail. com.

ÆRØ WWW.DN.DK/AEROE Årsmøde. Onsdag den 25. oktober kl. 19.30-21. Mødested: Hotel Marstal. Info: Jan Clausen, tlf. 20 52 45 76, engholm5960@gmail. com.

A ABENR A A WWW.DN.DK/AABENRAA Naturens Dag: Gammeldalgård.

Søndag den 10. september kl. 1112. Mødested: Gammeldalgård, Haderslevvej 477, Genner. Besøg på et landbrug, som virkelig gør noget for naturen. Under rundvisningen på de store udyrkede arealer kigger vi lidt på dyrelivet i og omkring flere anlagte søer. Info: Henning Joe Jensen, tlf. 22 49 41 29, info@henningjoejensen.com.

Naturen er dit instrument. Søndag den 8. oktober kl. 10-13. Mødested: P-pladsen på Sønder Hesselvej. 300 m. syd for Farverhus.

Familietur: I dag skal vi ud og lytte til skovens lyde. Når vi har fået lidt styr på dem, så prøver vi at lave vores egen ”naturlige” lyde ud af materialer, som vi er stødt på undervejs. Info: Henning Joe Jensen, tlf. 22 49 41 29, info@henningjoejensen.com.

Spis naturen. Torsdag den 12. oktober kl. 16-18. Mødested: Skovlyst Naturskole, Årup Skovvej 25. Naturvejleder Trine Sørensen fra Naturstyrelsen/Skovlyst Naturskole, vil på denne efterårstur fortælle deltagerne om de mange spændende vilde planter i naturen, der kan spises. Info: Trine Sørensen, tlf. 21 28 26 55, trs@nst.dk.

Vælgermøde om natur. Tirsdag den 31. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Folkehjem, Haderslevvej 7.

DN er spændte på at vide, hvad de opstillede politikere mener om natur, miljø og klima. Derfor afholder vi vælgermøde på Folkehjem. Næsten alle partier til kommunalvalget kommer med en repræsentant.

Info: Ulla Lendal, tlf. 74 63 05 93, lendal@nypost.dk. Årsmøde. Tirsdag den 28. november kl. 19.30-22. Mødested: Folkehjem, Haderslevvej 7. Mødet indledes med foredrag af biolog Uwe Lindholdt om problemerne med klimaforandringerne i Danmark, med relation til det, man kan aflæse i Grønland. Derefter årsmøde iflg. reglerne. Info: Ulla Lendal, tlf. 74 63 05 93, lendal@nypost.dk.

Den sto re Snitt eb

og

DN BUTIKKEN

DEN STORE SNITTEBOG Frank Eg holm

BUTIK

En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang.

Men også en skattekiste for den avancerede. Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning.

Slip fantasien løs med kniv og træ. Enkelt og ligetil.

200 sider.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 288,Varenr. 4120

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

Frank Eg holm

Den St Snittebore og

En fremr agende og omfat også en ten skattekis te for den de introduktio Her vis es, hvo n til all avance rdan bø e, som rede.

Ud ove rn og skal sni r de gen tte for erelle pri voksne kan få teknik første gan noget sjo ker) ind ncipper g. Men eholde vt og spæ (eg ned pyntegen r e træsor bo ndende gen et stande ter, væ væld af ud af sni og redska Slip fan rktøj, sik idèer og tning. tasien ber . kerhed inspirati løs me saspek d kniv on til leg ter, sni og træ. etøj, fig tteEnkelt urer, sm og ligeti yk ker, l!

SVAMPEPLAKAT

A2 plakat med spisesvampe i deres naturlige omgivelser.

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4383

Forlaget Aslak

ISBN 978-

87-99748

7-5-4

Aslak

9 788 79

9 748 75

4

FROST PRECISION 75 MM

SNITTEKNIV U. SPIDS

Med 2 mm tykt og spidst blad af rustfrit stål, hårdhed 58 HRC. Ergonomisk udformet håndtag.

MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4119

Med det 2 mm tykke, korte og stabile blad af kulstofstål, hårdhed HRC 58.

MEDL. PRIS KR. 75,Ikke medl. pris kr. 87,Varenr. 4117

POSTKORT MED SVAMPE

FROST 120 KORT KLINGE

8 forskellige dobbeltkort med kuverter i gave-emballage. Format 10,5 x 15 cm, hvid C6 kuvert.

MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 68,Varenr. 4174

Snittekniv med kort blad og træhæfte.

Leveres med plastikskede.

MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 135,Varenr. 4118

SPISELIGE SVAMPE Kun et lille antal af alle de svampe, man finder i naturen, er værd at spise, men det er vigtigt at lære dem at kende. Her bringes vellignende tegninger af de bedste og vigtigste spisesvampe 96 sider.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4170

FRILUFTSLIV At klare sig i naturen kan være lidt af en udfordring, hvis man ikke har den fornødne erfaring – især på længere ture i øde områder.

Med en solid grundviden om friluftsliv åbner der sig dog hurtigt en verden af muligheder for spændende ture og friluftsoplevelser ud over det sædvanlige. Bogen er på 360 sider, hardback, 21 x 27 cm.

MEDL. PRIS KR. 319,Ikke medl. pris kr. 349,- Varenr. 4180

GREENLANDIC SEASONS

OPINEL SVAMPEKNIV MED BØRSTE

I et nyt stort fotoværk tager fotografen og forfatteren Bo Normander læseren med på opdagelse i Grønlands enestående arktiske natur. Diskobugten på Grønlands vestkyst er midtpunkt for en enestående og storslået arktisk natur.

Den rejsende vil blandt andet opleve knejsende fjelde, brusende elve, frodige kratheder og kælvende gletsjere, der skubber gigantiske stykker indlandsis ud i havet.

MEDL. PRIS KR. 289,Ikke medl. pris kr. 325,Varenr. 4391

Svampekniv med børste i enden og riller på ryggen af klingen.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4177

KARL JOHAN SVAMPEKNIV Svampekniv med rustfast knivblad.

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 279,Varenr. 4178 NATUR & MILJØ

63

03 : 2017

DN BUTIKKEN

NATURKALENDEREN 2018 OG POSTKORT

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK Foto: Stort: Per Finn Nielsen, lille: Adobe Stock.

Røsnæs, Nordsjælland. Foto: Niels Thye

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

SØNDAG Sunday

31

26 MANDAG27 TIRSDAG28 Monday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

5

TORSDAG Thursday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

FREDAG

LØRDAG

Friday

1

Saturday

7 8

3

2

6

7

8

9

10

11

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

2018 UGE

23

26

27

28

ONSDAG

TORSDAG

FREDAG

1

2

3

6

7

8

9

10

Wednesday

Thursday

LØRDAG

Friday

22

Wednesday

5

4

24 25

11

12

13

14

18

19

20

21

25

26

27

28 26 29

Saturday

UGE

23

Monday

27

24

2

3

4

7

8

9

10

11

14

15

16

17

18

19

20

21

26

27

28

Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG

LØRDAG

Friday

Saturday

SØNDAG Sunday

3

4

5

7

6

9

10

11

12

13

14

15

29

16

17

18

19

20

21

22

30

23

24

25

26

31

30

31

2018 27 UGE Week

Monday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

44 45

Monday

47 48

TIRSDAG Tuesday

6

7

8

9

10

11

14

15

16

17

18

2018

21

22

23

28

29

30

24

UGE Week

49 50

52 1

8 15

16

17

18

17

23

24

25

18

30

19 26

TORSDAG Thursday

FREDAG

LØRDAG

Friday

Saturday

SØNDAG Sunday

1

2

3

4

5

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

27

28

29

30

St. bededag Praying Day

UGE

25

24

2018 31 UGE

TIRSDAG Tuesday

ONSDAG Wednesday

ONSDAG

Tuesday

Wednesday

37

3

Saturday

SØNDAG Sunday

4

5

8

9

10

11

12

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

2

6 13 Pinsedag Whit Sunday

31

TORSDAG Thursday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

FREDAG

LØRDAG

Friday

Saturday

2

5

6

7

8

9

12

13

14

15

16

17

18

19

20

24

25

26

27

2018 21 UGE

40

TIRSDAG

Monday

28

Tuesday

29

1

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

44

Friday

LØRDAG

SØNDAG

1

2

Saturday

Sunday

5

6

7

8

9

12

13

14

15

16

19

20

21

22

23

27

28

29

30

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

SØNDAG Sunday

30

2

3

8

9

10

15

16

17

22

23

24

29

30

31

4

5

6

7

11

12

13

14

18

19

20

21

25

26

27

28

VI SENDER GERNE NATURKALENDEREN TIL UDLANDET

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

FREDAG

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

OKTOBER ̵ October 22 23

MANDAG

Week

43

Thursday

Sunday

4

42

TORSDAG

SØNDAG

Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062

Nytårsaften New Year’s Eve

31

Naturkalenderen til øvrige udland MEDL. PRIS KR. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063

Kortnummer:

Dankortbetaling

I alt at betale

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.:

Porto- og eks. gebyr: Medl./Ikke-medl. 45/69kr.

I alt kr.

Stk./pris kr.

Str. Antal Varenr.

02 : 2017

LØRDAG

Kr. himmelfartsdag Ascension Day

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 295,Varenr. 3061

64

Friday

15

11

4

26

FREDAG

7

3

18 25

Thursday

2. Pinsedag Whit Monday

10

11

24

TORSDAG

14

1

19

1

36

Juledag Christmas Day

2. Juledag Boxing Day

Wednesday

26

TIRSDAG

Monday

17

3

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

ONSDAG

Tuesday

SEPTEMBER ̵ September

MANDAG

Week

Juleaften Christmas Eve

10

TIRSDAG

Monday

35

DECEMBER ̵ December

Monday

22

28 MAJ ̵ 29 May

MANDAG

Week

18

41

MANDAG

21

20 27 2018

SAMKØB AF NATURKALENDEREN OG POSTKORT

Varenavn

NATUR & MILJØ

E-mail:

Tlf., dagtimer:

Postnr. / By:

Adresse:

Navn:

(Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet.) Skriv med blokbogstaver

Medlemsnr.

Netbank: Reg. 4183 Konto 642 2330 Husk at påføre varenr., navn og adresse i meddelelsesfeltet

BESTILLINGSKUPON

Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

7 14

48

Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm.

MEDL. PRIS KR. 139,Ikke medl. pris Kr. 175,Varenr. 4381

Husk at tillægge porto- og eksp. gebyr:

6 13

6

25

51

Betal på én af følgende måder.

1

2. Påskedag Easter Monday

22

Wednesday

Sunday

Påskedag Easter Sonday

21

ONSDAG

SØNDAG

5

39

13

Saturday

12

4

5

LØRDAG

Friday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

Sunday

12

FREDAG

4

3

27

Thursday

11

2

20

TORSDAG

3

1

26

Wednesday

10

38

19

ONSDAG

Tuesday

9

SØNDAG

dobbelte kort med kuverter.

2018 MEDL. PRIS KR. 89 Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4382 46

TIRSDAG

2

LØRDAG Saturday

31

16

FREDAG Friday

Monday

15

TORSDAG Thursday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

Palmesøndag Palm Sonday

APRIL ̵ April 24 25

MANDAG

20

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

Week

TIRSDAG

30

14

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

NOVEMBER ̵ November

MANDAG

13

Langfredag Good Friday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

UGE

Week

AUGUST 28 29 ̵ August

MANDAG

35

POSTKORT, 12 STK.

UGE

8

28

34

2018

2018 23

1

33

Eller bestil på kuponen og send i en lukket kuvert til: DN´s Webshop, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf.: 39 17 40 14.

Vi fremsender ikke varer uden forudbetaling. Varerne fremsendes, så snart vi har modtaget din betaling.

29

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

ONSDAG

32

Betal direkte over sikker forbindelse med Dankort eller Visa. Nemt og sikkert.

22

Skærtorsdag Maundy Thursdag

31

NATURKALENDEREN

Sunday

6

30 2

SØNDAG

13

17

Tuesday

Saturday

5

Sunday

TIRSDAG

LØRDAG

Friday

12

JULI ̵ July

MANDAG

FREDAG

Thursday

SØNDAG

16

15

2018 22 Week

26

Bestil online på shop.dn.dk

TORSDAG

Grundlovsdag Constitution day

23

SÅDAN HANDLER DU

ONSDAG

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

JUNI ̵ June Tuesday

Tuesday

1

13

Monday

25

TIRSDAG

9

12

Week

24

Monday

11

TIRSDAG

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

MARTS ̵ March

MANDAG

10

MANDAG

4

5 12

Week

9

UGE

Sunday

Fastelavn Shrovetide

6

2018

SØNDAG

Underskrift:

30

Week

Dato:

29

UGE

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk.

25

Svanemærket tryksag 5041 0016.

24

14 21

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk.

23

7

13 20

FEBRUAR ̵ February

Svanemærket tryksag 5041 0016.

22

6

5 12 19 2018

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Per Finn Nielsen.

11 18

Tre tal på bagsiden af kortet, se illustration.

4

10 17

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

5

3

9 16

Svanemærket tryksag 5041 0016.

4

2

8 15

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock.

3

Svanemærket tryksag 5041 0016.

1

2

Svanemærket tryksag 5041 0016.

1

Svanemærket tryksag 5041 0016.

Saturday

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Per Finn Nielsen.

LØRDAG

Friday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

FREDAG

Gyldigt til:

Thursday

Kontrolciffer:

TORSDAG

De 11 eller 16 ophøjede tal på forsiden af kortet. NB! IKKE kontonr.

Wednesday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

ONSDAG

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

Tuesday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

TIRSDAG

Nytårsdag New Year’s day

Svanemærket tryksag 5041 0016.

Monday

Foto: Stort: Per Finn Nielsen, lille: Per Finn Nielsen.

JANUAR ̵ January

MANDAG

Foto: Stort: Per Finn Nielsen, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk.

Week

Svanemærket tryksag 5041 0016.

UGE

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock.

2018

DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ

1 1

SHOP.DN.DK

ÆBLEPLAKAT A2 plakat med en række æblesorter, der er kendetegnet ved at være specielt smagfulde.

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4384

4 4

33

22

5 5

ÆBLER – SORTER DER SMAGER

1 JOMFRU I DET GRØNNE

Der er mange æblesorter at vælge imellem. Nogle sorter passer netop til din have og din smag, men hvilke?

96 sider.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4203

Bakke i miljøvenlig birkefinér Ø38 cm.

MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 279,Varenr. 4385

2 GLASUNDERLAG – 4 STK. 4 ØKOLOGISK ØKOTEX SYLTEDRONNINGEN - MODERNE SYLTNING TIL ALLE MÅLTIDER

Bogen ”Syltedronningen” bringer 50 opskrifter, der kan anvendes som tilbehør til morgenmad, brunch, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad.

Helenas idé med moderne syltning er blandt andet at sylte med mindre sukker og i mindre portioner – for smagens skyld.

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4387

KOWA BD 8X25 Kowa BD 8X25 er et lille, fjerlet teknisk vidunder, der ikke vejer mere end en deodorant i din oppakning, men som til gengæld holder distancen hele vejen ud og hjem igen. For her har vi fundet en rejsekikkert, der yder så høj kvalitet, at den snildt vil kunne blive din foretrukne kikkertledsager også på hjemmefronten, på cykelturen, strøgturen og generelt alle steder, hvor du har brug for at se det, der står med småt.

MEDL. PRIS KR. 1.645,Ikke medl. pris kr. 1845,- Varenr. 4380

Glasbrikkerne måler 8 cm.

MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 139,Varenr. 4386

4 RENÆSSANCEHAVEN Kortmappe 8 forskellige kort MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4389

65

5 BAKKE i miljøvenlig birkefinér 32x15 cm.

MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4390

THE NORTH FACE® BOREALIS RYGSÆK MEDL. PRIS KR. 639,Ikke medl. pris kr. 799,Sort – Varenr. 4392 Blå – Varenr. 4393

HUSK Husk at overskuddet fra salget går direkte til naturen.

Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på shop.dn.dk NATUR & MILJØ

VISKESTYKKE

MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4388

03 : 2017

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

SPAR

Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere.

Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat.

Log ind på www.fordel.dn.dk med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle vores rabataftaler.

10 % rabat på markedets bedste friluftsudstyr. Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som The North Face, Icebreaker, Teva, Fjällräven og mange flere. Medbring dit DN-medlemskort, når du handler i Friluftsland og The North Face Store, eller indtast rabatkoden i web-shoppen. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www.friluftsland.dk

10%

Hanwag Banks II Wide GTX Vandrestøvle Fordelspris kr. 1.529,Støvlerne kan kun købes i Fjällräven Brand Store eller på www.friluftsland.dk

SPAR

Love of Green er en netbutik, der forhandler økologisk og miljøvenlig mode, accessories og fair trade- produkter til dig, der lægger vægt på en bæredygtig livsstil. Benyt koden DN10, når du bestiller på www.loveofgreen.dk

10%

KATTEGATCENTRET Oplevelser der bider sig fast DN medlemmer sparer 25 % rabat på entrébilletten

DIN ØKOLOGISKE FØDEVAREBUTIK PÅ GÅRDEN OG PÅ NETTET.

SPAR

15%

HYTTEN EGELUND Lej Hytten Egelund i den fantastiske natur i det fredede Ganløse Eged DN medlemmer får 25 % på leje.

Knuthenlund er en landets få biodiversitetsgårde, hvor der ud over den økologiske produktion også arbejdes målrettet med biodiversitet i marker og landskab, samt bevaring af originale plantegenetiske ressourcer og gamle husdyrracer. Knuthenlund har eget gårdmejeri og – mølleri samt en stor åben gårdbutik med café. Som medlem af DN sparer du 15 % på dine køb. Benyt koden grøn for at få rabatten. www.knuthenlund.dk

NYORDGÅRD Lej den dejlige Nyordgård som feriebolig.

DN medlemmer sparer 10 % på leje

Få et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

SPAR

KR.

180,-

det første år

Kr. 0,- for 1. års abonnement på GlobalEnergi.

Vil du have 100 procent klimaneutraliseret strøm?

– så vælg GlobalEnergi fra SEAS-NVE • den strøm, du bruger, bliver genskabt med vedvarende energikilder f.eks. vindmøller • dit strømforbrug øger mængden af vedvarende energi i Danmark • eneste danske klimaneutrale elprodukt, der bygger på en uafhængig fond • anbefales af Danmarks Naturfredningsforening • koster ca. 50 kroner om måneden

NATUR & MILJØ Ved du, at dit elforbrug belaster atmosfæren med CO2?

For en familie på fire personer skaber det typisk en udledning på cirka 2 tons om året – svarende til næsten 16.000 km bilkørsel.

SPAR

DN GRØN FORDELSRABAT:

Slip for klimabekymring i en travl hverdag

66

10% SHOP LØS I LÆKRE ØKOLOGISKE PRODUKTER Kaffe, the, chokolade, kosttilskud, babymad, hudpleje m.m.

Spar 10 % på alle produkter, og benyt koden DN fordel, når du bestiller hos www.puregreen.dk

SPAR

20% SKANDINAVISK DYREPARK Helt naturligt – naturligvis DN medlemmer får 20 % rabat på entrébilletten

02 : 2017

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

HAR DU BRUG FOR ET MEDLEMSKORT? BESTIL PÅ dn.dk/medlemskort

Brug medlemsbeviset til at:

SEND EN MAIL til medlemsservice@dn.dk

• Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

2017

RING TIL MEDLEMSSERVICE tlf. 3917 4040 • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) kl. 10-15, fre. kl. 10-14

• Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture)

• Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

ARVE LAD DANMARKS NATUR

SKRIV TESTAMENTE TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING FÅ MERE AT VIDE OM AT TESTAMENTERE TIL NATUREN: 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få tilsendt folderen ”Lad Danmarks natur arve” 3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende kortet herunder – portoen er betalt

JA TAK – SEND MIG VENLIGST FOLDEREN

”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn:........................................................................................................

Adresse:..................................................................................................

Postnummer/by:...................................................................................

Tlf.nr:........................................... E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

Vivara Naturprodukter

Hos Vivara Naturprodukter finder du kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .) Bestil også et GRATIS katalog på tlf. 33 31 33 26 eller www.vivara.dk • Gratis fragt ved køb fra 500 kr. Ved køb under 500 kr. er fragten 50 kr. • Alle tilbud gælder til og med 31. december 2017

BIRKEBLOK REDEKASSE

1

Da de er lavet af en udhulet birketræstamme, vil de være næsten usynlige i haven.

1

Hulstørrelse Ø 32 mm Egnet til musvit, topmejse, træløber og broget fluesnapper.

90512

2

Slagtilbud kr. 49,-

Egnet til rødhals, gærdesmutte, hvid vipstjert og grå fluesnapper.

15 x 15 x 22 cm

Slagtilbud kr. 49,-

JORDNØDDESMØRPAKKE SHANNON Pakken indeholder glasholder/foderhus Shannon, samt et glas jordnøddesmør til fugle a 330 gram. Holderen er fremstillet af polypropylen, det vil sige et rent og meget vejrbestandigt kunststof.

98723 • 17,5 x 12,3 x 10 cm

4

kr. 35,-

EKSTRA JØRDNØDDESMØR

2

5

Jordnøddesmør(Glas a 330 g.) er et populært kosttilskud for havens fugle, ikke mindst i de kolde vintermåneder. De flotte billeder af mejser, der kravler helt ind i glasset for at få det sidste med, er selvfølgelig altid imponerende.

10191 Jordnøddesmør 330 g til fugle Fra 4 glas Fra 10 glas

5

3/4

Hulstørrelse halvåben 90523

3

15 x 15 x 22 cm

Tilbud kr. 20,kr. 15,-/glas Tjek prisen! kr. 12,-/glas

FODERSKÅL MARJOLEIN BASTIN Disse porcelænsfoderskåle passer ind over alt: i haven, på balkonen eller indenfor. Marjolein Bastin har tegnet fuglene hele vejen rundt, hvad gør den ekstra charmerende. Ø 27 cm, Höjd 4 cm.

93826 93827

Rødhalseskål Gærdesmutteskål

kr. 59,kr. 59,-

FORÅRSLØG SKAL SÆTTES NU!

7

6

PRYDLØG ’PURPER’

PRYDLØG

(ALLIUM ‘PURPLE SENSATION’)

(ALLIUM UNIFOLIUM)

Et smukt prydløg med mange små lillaviolette blomster, som står smukt i en vase også efter at de er afblomstret.

95490 • 25-pak klasse I • kr. 49,-

Allium unifolium får smukke blomsterstande med ca. tyve stjerneformede blomster i en smuk, satinrosa farve.

80213 • 25 stk., klasse I • kr. 29,-

Når vinteren netop har sluppet sit tag, ser haven altid en smule trøstesløs og forpjusket ud. Vil du nyde glæden ved forårets tidlige blomster, skal du lægge blomsterløg her i efteråret. De har nemlig brug for en kold periode for at kunne blomstre i foråret. Vivara sælger kun kvailtetsløg som alle kommer med blomst!

GRATIS KATALOG

6

KROKUS (CROCUS CHRYSANTHUS (‘ROMANCE’)

Denne krokus’ strålende smørgule farve er altid en velkommen overraskelse efter vinteren.

80206 • 25 stk., klasse I • kr. 15,-

7

PERLEHYACINT (MUSCARI ARMENIACUM)

Sæt løgene i efteråret, så kan de nydes fra slutningen af april.

95399 • 25 stk., klasse I • kr. 15,-