Natur & Miljø nr. 4 2017

Natur – ingen adgang Adgangen til naturen er under pres. Stier og markveje forsvinder eller blokeres.

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

november

2017

4

Next stop Classic

pak rygsækken, snør vandrestøvlerne og vend blikket mod Sydfyn når årets vandreevent, Fjällräven Classic Danmark 2018, løber af stablen. Nyd den danske naturs alsidighed sammen med andre entusiastiske og glade vandrere, når vi skridt for skridt bevæger os gennem landskabet via Øhavsstien, fra havnen i Faldsled til målstregen ved Valdemars Slot. Få en vandreoplevelse ud over det sædvanlige i et af Danmarks smukkeste naturområder og oplev fællesskabet samt den helt specielle Classic-stemning undervejs.

Dato: 27-30. juni, Sydfyn, Øhavsstien. Tilmeldingen åbner den 17. januar kl. 10.00. Bemærk! Begrænset antal pladser.

www.fjallraven.dk./classic

LEDER

M ORTEN G ORM / A D O B E S TO CK

DET GRØNNE VALG DEN GRØNNE DAGSORDEN ER FOR ALVOR RYKKET IND på den kommunalpolitiske scene. Efter ældrepolitik og folkeskole er natur, miljø og klima det emne, der er mest afgørende for os, når vi skal stemme til kommunalvalget. Og der er grønne vælgere blandt alle partiers vælgere.

På mærkværdigvis afspejler den grønne interesse blandt vælgerne sig ikke rigtigt på Christiansborg. Derimod ser vi oftest beslutninger, der fører til forringelser af natur- og miljøbeskyttelsen.

For eksempel mener et flertal af danskerne, at det konventionelle landbrug bruger for meget sprøjtegift. Mange danskere stoler ikke på, at myndighederne har styr på sprøjtegiftenes skadevirkninger. Danskerne ønsker således færre sprøjtegiftrester i deres mad, drikkevand og naturen. Vi ønsker ikke et landbrug på sprøjten.

Alligevel bliver over halvdelen af Danmarks sprøjtet med gift. Flere gange. Hvert år.

I hele oktober har DN og Coop haft fokus på økologi som det sprøjtefrie valg. Under overskriften “Sammen om et sprøjtefrit Danmark” har vi med Øktoberkampagnen slået et slag for flere økologiske varer.

Det har vakt voldsom vrede i landbrugskredse, som føler sig forulempet, men forbrugerne lytter. I øktober steg salget af øko-varer med hele 22 procent. Sådan. Heldigvis er der også landmænd, der hører forbrugernes ønske om sprøjtefrie fødevarer. Det økologiske areal blev udvidet med 21 procent fra 2015 til 2016. Vi er utroligt glade for, at så mange landmænd ser mulighederne i økologien og håber, at de får succes, så de kan inspirere endnu flere til at hoppe med på øko-bølgen. Vi sætter også vores lid til, at vælgernes grønne interesse rent faktisk afgør, hvor de sætter deres kryds, når de stemmer til kommunalvalget.

Vi hjælper gerne og har udarbejdet en tjekliste over, hvad politikerne skal have NATUR & MILJØ

På mærkværdigvis afspejler den grønne interesse blandt vælgerne sig ikke rigtigt på Christiansborg. på deres politiske program: En aktiv naturpolitik, der har som mål at sikre og udvikle naturen og sikre sine borgere bedre adgang til den. Et kommunalpolitisk løfte om at beskytte grundvandet og selv gå forrest ved at undlade at bruge sprøjtegift på de kommunale arealer og ved at forbyde sprøjtegift der, hvor drikkevandet indvindes. Kommunen skal tage klimaansvar og bidrage til, at CO2 uddelingerne reduceres. Kommunen skal gå foran, men også hjælpe borgere og virksomheder til at nedbringe deres udledninger. Du kan læse mere om kommunalvalget på vores hjemmeside dn.dk.

Grønne vælgere behøver heldigvis ikke vente på, at Christiansborg vågner op. Vi kan sammen flytte dagsordenen ved at vælge grønt både med indkøbskurven og i stemmeboksen. Rigtigt godt, grønt valg.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

3

04 : 2017

INDHOLD & KOLOFON

18 32 42 TUNFISKENS GENKOMST

FRANK JENSENS YNDLINGSNATUR

MILJØAKTIVISTEN FRA THYBORØN

Natur & Miljø portrætterer den blåfinnede tun, der efter mange års fravær er tilbage i danske farvande.

Ny artikelserie om kendte danskeres yndlingsnatur.

Overborgmesteren sejler i kajak i Københavns havn.

Generationers kamp mod Chemonovas forurening ved høfte 42 er beskrevet i ny bog.

Vi har mødt sønnen, Bjarne Hansen.

22

INTERVIEW MED NIKOLAJ KIRK

Kokken, der har taget sin opvækst og sit forhold til naturen med i køkkenet, når han kreerer mad.

Samme baggrund er også årsag til kokkens miljøaktivisme for bevarelse af naturen på Amager fælled.

NATUR & MILJØ

4

01 4 : 2016 7

INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

0 06 // NYHEDER Nyt om natur og miljø.

0 0 8 // K AMPAGNE Øktober fik økologien til at boome.

O10 // ADGANGEN TIL NATUR ER UNDER PRES Tema om de forsvundne markveje.

O16 // ÅRSTIDENS FOTO Send os dit bedste årstidsrelevante foto.

O36 // ULVEREPORTAGE Kom med, når ulvetrackere leder efter spor.

O 4 0 // DET STORE SVIGT Revsende bog af Kjeld Hansen.

REDAKTØR NATUR & MILJØ Der er kommet to store bøger om natur i dette efterår. Kjeld Hansen ser på resultaterne af 100 år med naturfredning, og det er ikke så godt. Sammenlignet med andre lande i Europa ligger Danmark helt i bund. Titlen ”Det store svigt” er møntet på staten, der har siddet på hænderne. Rune Engelbreth Larsen ser med “Vildere Vidder i dansk natur” på, hvordan vi kunne få mere og bedre natur ved at prioritere naturen i store sammenhængende områder, der i forvejen er ejet af staten.

På en måde angiver den ene bog en løsning på det problem, den anden bog tegner. Væsentlige bøger. Natur & Miljø anmelder begge. To store rovdyr er tilbage.

Tun og ulv. Vi tager med på ”jagt” for at blive klogere og slå myterne ihjel. Husk at komme ud i den rigtige natur! Inspiration finder du her. Og husk også du kan læse Natur & Miljø på din tablet. God fornøjelse ...

S.28

AK TIV I NATUREN O 4 8 // FAMILIESIDEN Tag familien med ud i efterårsskoven.

Svømning i havet, havsvømning, bliver mere og mere populært.

O50 // SPIS NATUREN Mad med strandbede.

O53 // DN NOTER Ny stor bog om vildere natur, ny skovpolitik mv.

O56 // KRYDS & T VÆRS Send ind og vind.

O58 // TURE & ARR ANGEMENTER Kom ud i naturen.

O63 // BUTIK & FORDELE Udnyt din medlemsrabat og støt DN. NATUR & MILJØ

5

04 : 2017

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar.

Indberetningsfrist 15. jan.

Nr. 2 udkommer 1. jun.

Indberetningsfrist 15. apr.

Nr. 3 udkommer 1. sep.

Indberetningsfrist 15. jul.

Nr. 4 udkommer 15. nov.

Indberetningsfrist 1. okt.

K

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

O 4 6 // BØGER Nye bøger om natur og miljø.

ANSVARSHAVENDE Søren Bojer Nielsen REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 118.049 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Morten Gorm UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 MOBILEPAY DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER Et grønt valg.

NATUR &MIL JØ

NYT OG NOTER

TOP 3 ANTAL GIFTFRIE M2 DIGITAL NATUR

NYHEDER

1. København 1.291.011 m2 2. Lejre 1.129.950 m2 3. Bornholm 1.124.624 m2

200 – 400 400 – 600 600 – 800 800 – 1.000 1.000 – 1.200 ( x 1.000 M 2 )

Traditionen tro byder Vejen Kunstmuseum fra den 1. december på en udstilling, hvis 24 montrer som en julekalender åbnes dag for dag frem mod juleaften. I 2017 er det kunstneren Camilla Berner.

Planteindsamling #4 - fra Krinsen, Kongens Nytorv, 2014/5. Fine art baryta 325 g print, 85x120cm

NATUR I BYEN TJEK IND I DET GRØNNE OG UD I DET BLÅ MED NATURIBYEN. COM

I Københavns Havn kan du låne en gratis ”miljøkajak” mod at samle affald på vandet.

Hundredevis af ildsjæle står bag et hav af skønne naturtilbud til folk i København og på Frederiksberg. Se mere på www.naturibyen. com. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

GIFTFRI HAVER

eTILBUDS AVIS DEN PAPIRSLØSE TILBUDSAVIS

KUNSTUDSTILLING SOM JULEKALENDER Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften afsløres et kunstværk af Camilla Berner på Vejen Kunstmuseum.

Der er tale om en retrospektiv udstilling med undertitlen ”art & nature”, for det er netop her i

spændingsfeltet mellem kunst og natur at hendes værker udspringer. Der er gratis adgang. Fra 2. juledag er hele udstillingen tilgængelig med sit væld af fortællinger.

Se mere samt åbningstider på www.vejenkustmuseum.dk

eTilbudsavis gør det muligt at læse tilbudsaviser digitalt og søge efter tilbud i nærheden. Når 2017 er ovre, har eTilbudsavis rundet 8 milliarder sidevisninger - nok til at stable tilbudsaviser op i cirka 200 kilometers højde. eTilbudsavis er tilgængelig til iOS, Android og på web.

NATUR & MILJØ

6

HAVEEJERE SIKRER 5 GIFTFRIE M 2 PER DANSKER FAKTA OM GIFTFRI HAVE. Danmarks

Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag initiativet Giftfri Have • Formålet med Giftfri Have er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven.

• Flere end 10.000 giftfrie haveejere gør i dag en forskel for grundvandet og naturen ved ikke at bruge gift i deres haver.

• Alle giftfrie haver, uanset størrelse, kan melde sig ind i fællesskabet på www.giftfri-have.dk/tilmeld-have

04 : 2017

NYT OG NOTER

5

Det er Europas største ferskvandfisk, der kan blive op til 5 meter og veje godt 300 kg.

NYTTIGE OM ADGANG TIL NATUREN

VISSE STEDER FREMGÅR DET, at der er

tale om en Nordamerikansk art og andre steder, at mallen har været en del af den oprindelige danske natur og kendes fra arkæologiske udgravninger flere steder i landet.

“Den sidste naturlige malle formodes at været fanget i Sorø sø i 1799 og vejede 18 kg,” fortæller chefdyrepasser Morten Vissing i AQUA akvarium og dyrepark i Silkeborg.

Der har været indleveret flere maller til akvariet i Silkeborg, men der er som regel tale om udsatte fisk, eftersom de er fanget i søer uden forbindelse til et vandløb. Det er Europas største ferskvandfisk, der kan blive op til 5 meter og veje godt 300 kg.

Mallen har sin nordligste udbredelse i Danmark og det sydlige Sverige.

Nu snakkes der om at genudsætte den store rovfisk i Suså-systemet.

I DET ÅBNE LAND Her kan du frit færdes på veje og stier til fods, på cykel eller i kørestol.

I ENGE, MOSER OG OVERDREV Her må du færdes hele året fra kl. 6 om morgenen til solnedgang.

PÅ STRANDE, KYSTER OG KLITTER Her må du færdes til fods, trække cykler, barnevogne og lignende.

DU MÅ GERNE SOVE PÅ STRANDEN Også i sovepose – men du må ikke sætte telt eller lignende op.

Der har hersket nogen tvivl om den Europæiske malle (Silurus glanis) var en hjemmehørende art.

Hvis du kan komme frem til skoven ad veje eller stier uden at møde skilte, der forbyder adgang. I private skove må du færdes fra kl. 6 om morgenen til solnedgang, og du må kun færdes på stier og veje.

MALLER I DANMARK? NATUR & MILJØ

7

04 : 2017

KILDE www.dn.dk/adgang

DU MÅ GÅ ELLER CYKLE I ALLE DANSKE SKOVE

ØKTOBER

MICH A EL O H M S EN

Økologirekord. Aldrig er der blevet solgt så meget økologi som i oktober måned under Øktober-kampagnen.

ØKTOBER VAR DEN MEST ØKOLOGISKE MÅNED NOGENSINDE

træffer valget om det skal være økologisk,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Coop så i kampagnemåneden en ekstra stor interesse for økologien i hele landet, og den største fremgang var i Fakta og Dagli’Brugsen, der er mest udbredte i mindre bysamfund.

Kommunen med størst fremgang i begyndelsen af kampagnen var Lemvig, hvor øko-salget steg 38 procent.

“Det viser, at forskellen mellem land og by udligner sig. Og økologi er blevet allemandseje,” siger Coops CSR-chef Thomas Roland.

10X42

Danmarks Naturfredningsforening og Coops kampagne satte sprøjtegift på dagsordenen og sikrede et historisk højt salg af økologi. Det øgede øko-salg sparer grundvandet for ti ton sprøjtegift, anslår DN. 8X32 NÅR DANSKERNE FYLDTE INDKØBSKURVENE i oktober, var

mere end hver ottende fødevare økologisk. Der blev solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til oktober sidste år, viser tal fra Coop. Dermed sikrer Danmarks Naturfredningsforening og Coops fælles kampagne Øktober det største øko-salg nogensinde.

“Det er fantastisk, at stadig flere danskere tager økologien til sig, for det gavner jo både dem selv, naturen og drikkevandet,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

DN anslår, at det øgede øko-salg vil spare grundvandet for omkring ti ton sprøjtegift.

Satte sprøjtegift på dagsordenen UDOVER AT ØGE SALGET AF ØKOLOGI, skulle kampagnen

skabe opmærksomhed og vise, at Danmarks Naturfredningsforening kæmper for Et Sprøjtefrit Danmark. “Øktober-kampagnen har sat økologi og sprøjtegift på dagsordenen og givet mange danskere stof til eftertanke,” siger Ella

Maria Bisschop-Larsen.

Kampagnen har fået massiv opmærksomhed med indslag i tv, radio, artikler og annoncer i dagblade samt en imponerende indflydelse på de sociale medier.

Danmarks Naturfredningsforening er nået ud til knap tre millioner danskere på de sociale medier, og i oktober var DN den aktør, der fik flest til at engagere sig i økologi på de sociale medier. Der var fokus på Øktober allerede fra starten, fordi Landbrug & Fødevarer kritiserede Coop for valget af forside på medlemsbladet Samvirke, hvor en person spiser ikke-økologisk salat iført beskyttelsesdragt.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

Danmarks Naturfredningsforenings fugleekspert, Jan Pedersen, har prøvet en række kikkerter, og særligt en faldt i hans smag, nemlig Kowa SV 10x42.

“Let, nem at holde, masser af lys og en fokusering lige efter den gode lærebog i kikkertfremstilling. Hvis man vil have en lidt mindre model vil jeg anbefale, at man kikker på lillebroren 8x32.”

Det viser, at forskellen mellem land og by udligner sig. Og økologi er blevet allemandseje

ØKOLOGI ER ALLEMANDSEJE.

Danmarks Naturfredningsforening har været tilstede i halvdelen af landets Coop-butikker og -tilbudsaviser med logo og kernebudskaber om at undgå sprøjtegift i naturen og grundvandet.

“Vi har været meget glade for samarbejdet med Coop, fordi det gav muligheden for at påvirke danskerne netop dér, hvor de NATUR & MILJØ

KOM TÆTTERE PÅ NATUREN

THOMA S ROL AND CSR-CHEF COOP

8

04 : 2017

KOWA SV 10X42 Varenr. 4305 Ikke medl. pris kr. 2095,Medl. pris kr. 1799,KOWA SV 8X32 Varenr. 4304 Ikke medl. pris kr. 1895,Medl. pris kr. 1699,Find flere kikkerter på

DNBUTIK.DK

*Det koster 100 kr. plus alm. sms takst..Du accepterer samtidig at blive ringet op af Red Orangutangen. Donationen kan ikke fortrydes.

SMS ”ABE HOPE” til 1414 og adoptér Hope*

Giv orangutangerne nyt håb Den 1. juni 2016 rykkede orangutangcenterets redningshold ud efter at have modtaget et tip om en orangutang-unge, der var fundet alene og såret i et afbrændt skovområde. Dyrlægens undersøgelse viste, at det var en hun på kun 4-5 måneder. Hun var underernæret og såret af kugler affyret fra et haglgevær.

Du kan hjælpe Hope på vej. Med en adoption kan du for 100 kr. om måneden hjælpe Hope og de andre orangutanger på centeret til en ny start på livet.

SMS teksten ”ABE HOPE” til 1414 og adoptér Hope.*

Hun har fået navnet Hope og klarer sig i dag godt på orangutangcenteret på Borneo. Men hun har lang vej endnu. En orangutang-unge kan ikke klare sig selv, før den er 6-8 år gammel, så der er meget at lære.

NATUR & MILJØ

9

Med din adoption modtager du • 1 adoptionsbevis med foto • 3 opdateringer om året på Hopes udvikling • 1 årlig videoopdatering • 1 nyhedsbrev hver måned

Red Orangutangen Amagertorv 13, 3. sal 1160 København K 01 : 2017

T +45 33 93 06 50 E info@redorangutangen.dk www.redorangutangen.dk

TEMA M ARKVEJE FORSVINDER

OLE H. CASPERSEN SENIORFORSKER OG GEOGRAF, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Man kan jo godt komme hen til skoven ved at gå langs landevejen. Det gør dagplejen også nogle gange med børnene efter sig på række, men det er ikke rart

stitut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet for nyligt kortlagt udviklingen af markstørrelser, markveje og småbiotoper fra 1954 til 2015 i otte landbrugsområder. Tendensen er ikke til at tage fejl af: Antallet af markveje er mere end halveret i adskillige regioner. Samtidig er markerne blevet betydeligt større – i nogle tilfælde flere hundrede procent. For eksempel er et landbrugsområde nær Esbjerg, som i 1995 bestod af 32 marker, i dag forvandlet til én gigantisk mark på 122 hektar.

NATUR INGEN ADGANG

SE UD OVER DIN EGEN MARK. Årsagen til udviklingen er de

strukturelle ændringer og den økonomiske krise i landbruget, der har nedbragt antallet af bedrifter fra omkring 192.000 i 1950, hvoraf mange var mindre husmandsbrug, til godt 36.000 større landbrug i 2015. Behovet for effektivisering får desuden mange landmænd til at slå flere marker sammen til én. De store marker og den teknologiske udvikling giver mulighed for at bruge større landbrugsmaskiner, der er for brede til de gamle markveje.

Dermed har markvejene mistet betydning – for landmanden vel at mærke.

“Det er et stort tab for de små landsbysamfund, der oplever, at det bliver vanskeligere at færdes i landskabet.

Den udvikling skal da italesættes,” siger Ole H. Caspersen.

Forskeren har lavet scenarier i sin rapport, der viser, hvordan landbruget kunne anlægge trampestier, læhegn og stødpudezoner og på den måde forbinde naturområder på det grønne Danmarkskort uden at komme i konflikt med reglerne for hektarstøtte.

“Problemet er nok, at man forholder sig meget til sin egen bedrift. Jeg plæderer ikke for et gammelromantisk dyrkningsfællesskab, men hvis man skal forbinde landskabet og skabe rekreative veje uden at genere produktionen, så er man nødt til at tænke ud over den enkelte bedrift,” siger han og henviser til den gigantiske landskabsreform, man har gennemført i Holland, som blandt andet har betydet, at de hollandske landmænd regionalt står sammen om at indfri naturrelaterede støtteordninger.

Antallet af danske markveje er gået drastisk tilbage de seneste godt 60 år, og det er adgangen til den åbne natur dermed også. Hos DN ærgrer man sig over udviklingen, og det kræver landbrugets og politikernes velvilje, hvis danskerne også i fremtiden skal have adgang til det åbne land.

et er et dejligt sted, vi har her. Det er bare vanskeligt at komme hertil, når markvejene er væk,” siger seniorforsker og geograf Ole H. Caspersen, der skifter gear og suser videre ud ad landevejen.

“Man kan jo godt komme hen til skoven ved at gå langs landevejen. Det gør dagplejen også nogle gange med børnene efter sig på række, men det er ikke rart,” fortsætter han.

De to markveje, der engang bugtede sig hen over landskabet fra landsbyen Alsønderup i Nordsjælland og gav direkte adgang til Alsønderup Enge og Nejede Vesterskov, er i dag sløjfet. I stedet er markerne lagt sammen til én, og der vokser rug i ubrudt linje så langt øget rækker. Sådan ser det ud flere og flere steder, fortæller Ole H. Caspersen.

Med geografen i spidsen har en forskergruppe fra In-

"D

NATUR & MILJØ

10

04 : 2017

TEMA M ARKVEJE FORSVINDER

Industrilandbruget er hård ved de landskabselementer, der ikke er mark.

Hegn, diger, stier og markveje forsvinder, og dermed forsvinder vores adgang til det åbne land, skov og strand. Antallet af danske markveje er gået drastisk tilbage de seneste 60 år, og noget skal være anderledes, hvis vores børn også skal have adgang , som vi selv har haft det.

ER DIN VEJ UD I NATUREN SLØJFET? Er der en adgangsvej til naturen nær dig, der er blevet nedlagt, så vil vi rigtig gerne høre om det. Fortæl os om vejen og den betydning, den har haft for dig. Vi

kan ikke få vejen genskabt, men vi samler alle historierne. Hvis der er nok, udarbejder vi et katalog, der viser, hvad der går tabt, når de danske markveje bliver sløjfet.

NATUR & MILJØ

LO UIS E G R A A & LE A H O LT ZE A D O B E S TO CK M ORTEN G ORM

11

04 : 2017

TEMA M ARKVEJE FORSVINDER

STORE KONSEKVENSER FOR LIVSKVALITETEN. Spørgsmålet

er,

Landbrug & Fødevarer. Projektet har indtil videre resulteret i op mod 200 nye vandrespor. Vejen frem er derfor at udbrede kendskabet til den slags projekter, og at kommunerne hjælper lokalbefolkningen med at kortlægge, hvem der ejer hvilke jorde, mener Pia Heike Johansen.

hvorfor en dansk lodsejer skulle bevare noget, vedkommende reelt ikke har brug for? Det et spørgsmål om at opretholde en god kontakt med det omkringliggende samfund, mener Ole H. Caspersen. Det er lektor og ph.d. Pia Heike Johansen enig med ham i. Hun har nemlig undersøgt, hvad der får folk til at flytte på landet, og hvilke kvaliteter de værdsætter.

“Natur og landskab er simpelthen den vigtigste forklaring. Men vi ved også, at rigtig mange indser, at det er ret svært at komme ud i den natur, de er flyttet ud til. Det har konsekvenser for livskvaliteten i landlivet og gør, at nogle flytter derfra igen,” siger hun og fortsætter: “Kommunen tror, at problemet er løst ved at etablere bedre busforbindelser og asfalterede cykelstier, men folk vil bare gerne have stier på kryds og tværs.”

Heldigvis findes der løsninger på problemet, mener Pia Heike Johansen. Blandt andet projektet Spor i Landskabet der blev sat i gang i 1997, og som i dag er et samarbejde mellem blandt andre Kommunernes Landsforening, DN og NATUR & MILJØ

LOVEN SPÆNDER BEN FOR NATUREN. DN er også involveret i Spor i Landskabet, og vores aktive er flere steder med til at etablere nye spor. Men da der ofte er tale om korte, afgrænsede ruter frem for et vejnet, der forbinder lokalområdet, løser det ikke altid problemet. Der kan også være lodsejere, der ikke vil være med, og et spor dermed ikke kan blive gennemgående, så det er et skrøbeligt stinet. Desuden er sporene ikke permanente, men kan nedlægges igen uden videre, understreger Anette Eigaard, der er naturpolitisk seniorrådgiver i DN. “Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke en løsning på det grundlæggende problem, som for mig at se handler om, at man effektiviserer så meget i landbruget, at

12

04 : 2017

TEMA M ARKVEJE FORSVINDER

Rigtig mange indser, at det er ret svært at komme ud i den natur, de er f lyttet ud til. Det har konsekvenser for livskvaliteten i landlivet og gør, at nogle f lytter derfra igen.

PIA HEIKE JOHANSEN LEKTOR OG PH.D. SYDDANSK UNIVERSITET

ET LANDBRUG UNDER PRES. Hos erhvervsorganisa-

Spærret. Er der en adgangsvej til naturen nær dig, der er blevet nedlagt eller spærret, så vil vi rigtig gerne høre om det.

man glemmer de bløde værdier: Oplevelserne og naturglæden, som man har mulighed for at tillade andre at nyde. Det hensyn til almenvellet er ved at gå tabt, er jeg bange for,” siger hun.

Siden 2004 har det ifølge Naturbeskyttelseslovens paragraf 26a været sådan, at lodsejeren skal ansøge kommunen om tilladelse til at sløjfe en markvej. Kommunen kan afslå, hvis vejen har rekreativ betydning. Men hvis kommunen ikke har svaret inden fire uger, står det lodsejeren frit for at nedlægge markvejen gennem en slags stiltiende accept.

“Det er dybt problematisk, for når der ikke aktivt er truffet en afgørelse, er der heller ikke nogen, der kan klage over nedlæggelsen af vejen. Vi foretrækker, at kommunerne træffer afgørelse i hver enkelt sag om nedlæggelse af adgangsveje i landskabet, det giver nemlig mulighed for at få sagen prøvet i nævnet,” siger Anette Eigaard.

NATUR & MILJØ

13

tionen Landbrug & Fødevarer genkender man udviklingen i det reducerede antal markveje, men ærgrer sig over, at forskerne ikke har målt effekten af de ændringer, der kom med Naturbeskyttelsesloven i 2004. Desuden er de nedlagte markveje et resultatet af en naturlig udvikling, mener viceformand og godsejer Lars Hvidtfeldt.

“Landbrug er et moderne erhverv, der udvikler sig i takt med resten af samfundet. Og når der ikke er behov for en markvej, er det jo helt naturligt, at den bliver nedlagt,” siger han og fortsætter: “Desuden har jeg rigtig mange eksempler på, at landmænd laver andre stiforløb derude. Derfor forringer nedlæggelsen af en markvej ikke nødvendigvis friluftslivet,” siger han.

På Lars Hvidtfeldts egen jord er der markveje, stiforløb og skovveje. Han opfordrer andre landmænd til at udvise samme åbenhed og eksempelvis gå med i projektet Spor i Landskabet.

“Vi skal leve af vores landbrug i en tid med øget konkurrence og høje omkostninger. Men vores opfordring er, at man samtidig prøver at åbne sin ejendom og give folk muligheder for at opleve landbruget via markveje og stisystemer,” siger han.

Tilbage i Nordsjælland er Ole H. Caspersen kørt videre til landsbyen Anisse. Her fører en markvej bag kirken stadig de lokale ud i landskabet, hvor hvidtjørnen lige nu blomstrer, og man kan høre nattergalens sang.

“Vi har ikke opgjort den direkte effekt af loven efter 2004, men i perioden 1995-2015 var der stadig en betydelig forøgelse af markstørrelsen og en reduktion i antallet af marker. Det glæder mig da, hvis landbruget samtidig sikrer variation i agerlandet med vandrestier. Mine resultater tyder desværre bare ikke på, at det er et generelt mønster,” siger han og trasker videre ud ad markvejen.

04 : 2017

TEMA M ARKVEJE FORSVINDER

FOLDER OM ADGANG I NATUREN Hent en folder Danmarks Naturfredningsforening har netop udgivet en folder om adgang til naturen.

Folderen giver gode råd til færdsel i naturen og gennem-

Vi er opvokset med mange små stier, kirkestier, markveje, som alle har givet os adgang rundt i det åbne land, til skov eller strand. Men adgangen forsvinder med stierne, så den kommende generation får mindre adgang.

går de forskellige regler for ophold i skoven, langs strande og kyster, i det åbne land m.m. Folderen kan læses eller downloades på www.dn.dk/ guidetilnaturen.

PÅ SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER Må man gå uden for stierne i skoven? Og er det i orden at cykle på private markveje? Eller er det tilladt at tænde bål og sove på stranden? Disse og mange andre spørgsmål om færdsel i naturen kan man finde svar på i en ny folder om adgang i naturen fra Danmarks Naturfredningsforening.

LANGVARIGT ARBEJDE MED RESULTATER Danmarks Naturfredningsforenings har siden 1911 kæmpet for vores adgang til naturen. Det er unikt, at vi de fleste steder i et tætbefolket land kan færdes frit langs kysten, uden at vores vej vanskeliggøres af bebyggelse, private haver eller hegn. Den slags har nemlig været forbudt siden vedtagelsen af den første naturfredningslov i 1917 – en lov som Danmarks Naturfredningsforening tog initiativ til. I dag er denne ret til færdsel under pres i takt med, at der er politisk pres på at udnytte kysterne for at fremme væksten i Danmark.

REGLER FOR SKOVEN, STRANDEN, DET ÅBNE LAND M.M. I skoven, langs stranden og kysten, på udyrkede marker og på veje og stier i det åbne land gælder der en række særlige regler i forbindelse med offentlighedens adgang. Alle disse regler er nærmere beskrevet i den folder, som Danmarks Naturfredningsforening netop har revideret. Medlemmer kan bestille folderen ganske gratis – se hvordan i boksen her på siden.

GODE RÅD OM FÆRDSEL Hvis vi fortsat skal få bedre muligheder for at gå på opdagelse i naturen, er det vigtigt, at vi færdes på en god og hensigtsmæssig måde. Hensyn til naturen og den næste gæst skal stå i centrum – her er fire gode råd: NATUR & MILJØ

TÆNK PÅ DEN NÆSTE GÆST Det er altid et godt udgangspunkt at færdes, så dine efterfølgere ikke kan se, at du har været der. Tag alt affald med hjem og ryd ordentlig op efter jer, hvis I har tændt bål eller lavet andre aktiviteter, som sviner.

RESPEKT FOR SKILTE Respekter skilte – også selvom du tvivler på deres rigtighed.

Møder du skilte, som efter din opfattelse er ulovlige, kan du kontakte kommunen eller Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, hvis du ikke selv ønsker at stå frem.

TAG HENSYN TIL DE SMÅ Især om foråret, når der er æg og unger, har dyrene brug for fred og ro. Lad være med at røre en harekilling eller andre dyreunger, som ligger alene.

Harekillinger ligger alene i mere end 23 af døgnets 24 timer – det er helt naturligt.

SPØRG GERNE OM LOV Glem ikke at ejeren gerne må give lov til mere, end lovgivningen foreskriver.

Det kan derfor altid betale sig at spørge om lov til at færdes på anden mands jord – specielt hvis man er i tvivl.

14

04 : 2017

4NATURMÆLK TEMA M ARKVEJE FORSVINDER

gode grunde til at vælge Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd.

Derfor er langt størstedelen af Naturmælks landmænd certificeret efter Dyrenes Beskyttelse som stiller øgede krav til dyrevelfærden. Økologi og Dyrenes beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Naturpleje - styrker naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd arbejder målrettet på at genskabe, udbygge og vedligeholde naturen på deres gårde. Det sker gennem oprettelse af små oaser, vandhuller og beplantninger. Alle disse tiltag er med til at skabe levesteder for den vilde flora og fauna. Dermed er Naturmælk med til at støtte mangfoldigheden i vores fælles natur.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter.

Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde. Derfor afliver Naturmælks landmænd ikke tyrekalve. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urter bidrager til at kunne producere sund og velsmagende mælk.

NATUR & MILJØ

15

04 : 2017

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

16

04 : 2017

ÅRSTIDENS FOTO

&

M ORTEN HILM ER

SKOVENS USYNLIGE ÅND Vinden får den nyfaldne sne til at hvirvle op, og indimellem er der så meget sne i luften, at jeg slet ikke kan se fuglen. Pludselig kommer den til syne bag en lille forhøjning. Mens jeg betragter scenariet, mærker jeg, hvordan roen sænker sig over mig. Jeg føler stilheden.

Duften af enebær og tør frost.

Enkeltheden i landskabet og lyden af fygende sne og raslende blade. Musvågens skrig og flygtige tilstedeværelse – som skovens usynlige ånd.

BILLED E T O G M A N G E A N DRE FA NTA S TIS KE N AT UR S CEN ERIER FIN D E S I BO G EN ” N ORDIS K S TILH ED” A F M ORTEN HILM ER . D U FIN D ER BO G EN H ER : M ORTEN HILM ER .

CO M .

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@ dn.dk. Skriv en billedtekst på 100 ord.

Deadline for indsendelse er 15. januar.

NATUR & MILJØ

17

04 : 2017

NATUR PORTR ÆT DEN BL Å FINNEDE T UN

HAVETS SPRINTERE TUNER IND PÅ DANMARK Stimer af kæmpefisk har i stigende grad Skagen om styrbord på vej mod det store danske sildebord. Den blåfinnede tun er efter årtiers fravær i stor stil vendt tilbage for at jage sildefisk og makreller i de indre danske farvande. Og for selv at blive jaget.

Engang havde det danske tunfiskeri i Øresund internationalt format og ry blandt sportsfiskere. Måske er en ny storhedstid for tunen ved at slå sine første slag med halen.

NATUR & MILJØ

18

04 : 2017

NATUR PORTR ÆT DEN BL Å FINNEDE T UN

JA N S KRIV ER FREDERIC BA SS EMAYOUSS E M . FL .

vanddybde, lysmængde og havtemperatur. Disse tre parametre vil gøre det muligt for os at regne ud, hvor tunen har opholdt sig på et givet tidspunkt”, siger tunforskeren. ”Hvis vi for eksempel i december får data, der fortæller, at vandet er 18 grader, og at lyset når ned i 10 meters dybde klokken 16, ved vi, at tunen i hvert fald ikke opholder sig i danske farvande, men må være et sted sydpå i Atlanterhavet. Vi får dog først data i hænde om cirka et år, når mærkerne på tunens ryg falder af og flyder op til havets overflade. Når det sker, vil vi via en satellitforbindelse modtage alle data fra det forløbne år. Dem plotter vi ind i vores modeller, og ud af tusinder af oplysninger kan vi så udarbejde et kort over tunens færden,” siger Brian MacKenzie.

Tunfiskeriet i Danmark havde sin seneste storhedstid i første halvdel af 1900-tallet. Frem til omkring 1952 blev der årligt landet cirka 2.000 tons blåfinnet tun fra de danske farvande. Ved Skagen blev der fanget store mængder tun, både store og små, i bundgarn, og indtil omkring 1950 FØRST VIDEN, SÅ FORVALTNING. Hvor kommer de blåfinnede optrådte tunen talrigt i den nordlige del af Øresund. tun fra, og hvor svømmer de hen, når de har ædt sig mætte I slutningen af 1940’erne på alt godt fra de danske farhavde tunfiskeriet fået intervande? nationalt ry blandt sportsfi“I september gik trækket skere. Og Snekkersten syd for af tun forbi farvandet ud for Kronborg på Sjællands nordSkagen. Da havde vi allieret østlige hjørne var et mekos med et halvt hundrede erka med hovedsæde på kroen farne sportsfiskere, der alle Der var bid adskillige gange i farvandet nordøst “Kystens Perle”. Her havde kan kunsten at fange og nænfor Skagen, da et halvt hundrede sportsfiskere foreningen “Scandinavian somt håndtere fisk til havs, fordelt på cirka 25 både i september 2017 forsøgte at fange tun i forskningens tjeneste.

Tuna Club” hovedsæde. Her inden fangsten sættes ud Men 10-15 gange undslap tunene. En håndfuld var der magi i luften og muigen uden at have taget skade. gange lykkedes fangsten. Fiskene blev nænsomt lighed for mageløse fangster Trods dårligt vejr en stor del bugseret ind til siden af båden, så forskerne kunne sætte et dataindsamlingsmærke på under sundets overflade. I af tiden lykkedes det at fanfiskenes rygge. Tunene fik under operationen en 1950 blev der sat Danmarksge og håndtere 4 blåfinnede våd klud over øjnene og en vandslange i munden, rekord i sportsfiskerfanget tun cirka 15 sømil nordøst for så der hele tiden løb frisk havvand til gællerne.

Efter omkring 5-10 minutters håndtering blev tun, da en kleppert på 372 Skagen. Fiskene, der målte tunene sluppet uskadte fri med et håb om en god kilo blev kroget i det nordli210-250 centimeter og vejede rejse og på gensyn med ny viden om et års tid. ge Øresund. Men bestanden 180-240 kilo, fik alle sat små kollapsede. I løbet af få år løb dataindsamlingsmærker på linen ud og knækkede for det ryggen. Om et års tid vil disse danske tunfiskeri. Men hvorfor endte eventyret med den mærker give os en række data, så vi kan kortlægge tunens blåfinnede tun så brat og ulykkeligt? opholdssteder gennem det forløbne år. Jo mere vi ved om en har ry for at være havets svar på savannens gepard, der kan indhente sit bytte for enden af en hæsblæsende sprint. Den har munden fuld af sylespidse tænder, der kan holde fast i en sild, der kæmper for at søge sikkerhed i stimen. Og så har den en evne til holde kroppen varm og hovedet koldt, når den jager. Nu er den blåfinnede tun tilbage i de danske farvande efter et halvt århundredes fravær.

For få år siden kom de første danske dryp af tun som et fisketegn på, at noget større kunne være på vej. Og varslet blev til virkelighed. De seneste sensomre har stimer af blåfinnede tun bevæget sig mod de danske kyster, og med Skagen om styrbord er kæmpefiskene i august-september svømmet ind i Kattegat for at jage i efterårsmånederne.

Det har fået forskerne til at sejle ud i tunens kølvand for at blive klogere på fiskens færden.

D

den blåfinnede tun, desto bedre kan vi sikre bestanden og forvalte den bæredygtigt, så den vokser og bliver et årligt tilbagevendende fænomen i Danmark, som den var engang”, siger Brian MacKenzie, der er professor hos DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Han koordinerer tunforskningen, som også har svensk, hollandsk og spansk deltagelse i form af SLU, Det svenske Landbrugsuniversitet, WWF Holland og ICCAT, International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas.

ROVDRIFT PÅ HAVETS JÆGERE. “Et kort svar er det klassiske,

nemlig overfiskeri. Der blev øvet rovdrift på tunen særligt i Middelhavet. Fiskeritrykket var alt for hårdt, og selv små tun på 1-10 kilo, der kunne have vokset sig store og fostret nye generationer, blev fanget”, siger Brian MacKenzie.

Også fiskeriet efter tun i de skandinaviske farvande medvirkede til tunens forsvinden. For eksempel lå de norske fangster fuldt på højde med fangsterne i de sydeuropæiske lande. Norge fangede dengang 4-5 gange flere blåfinnede tun end Danmark.

Udover selve det storstilede tunfiskeri spillede industrifiskeriet af tunens byttedyr en skurkerolle. Dette effektive fiskeri i stordrift tog bogstaveligt talt føden ud af munden på den blåfinnede tun.

ET ÅRS VENTEN PÅ DATA OM TUN. “Svenskerne fangede i løbet

af september 14 tun, som det lykkedes at sætte dataindsamlingsmærker på, så projektet nu har 18 blåfinnede tun, der vil svømme lange distancer og samle oplysninger til os det næste års tid. Mærkerne vil flere gange i timen måle NATUR & MILJØ

19

04 : 2017

NATUR PORTR ÆT DEN BL Å FINNEDE T UN

“Tunene gyder i Middelhavet, hvorpå mange af dem vandrer nordpå efter føde i den nordøstlige del af Atlanterhavet mod Norskehavet, Nordsøen, Skagerrak og videre ind i de indre danske farvande. Her jager de i sommerperioden og ud på efteråret stimefisk nær havoverfladen. Men da fiskeriet efter tunens byttedyr, pelagiske fisk som makrel og sild, tog et bestandsmæssigt dyk i 1960’erne og 70’erne, skulle det selvsagt gå ud over toprovfisken, tunen”, siger Brian MacKenzie.

Det er bestemt ikke urealistisk, at tunen igen kan få en storhedstid i Danmark, som vi oplevede i perioden fra cirka 1920 til begyndelsen af 1960’erne.

KRAFTSPRING FOR ØGET BESKYTTELSE.

Men tiden har arbejdet til gunst for den blåfinnede tun. Gradvist er der kommet styr på fiskeriforvaltningen af både tunen og dens byttefisk. Fiskeriet reguleres og kontrolleres i dag langt bedre, end det var tilfældet i de sorgløse og grådige 1960’ere, da havet og dets ressourcer syntes uendelige og uudtømmelige.

“Det er bestemt ikke urealistisk, at tunen igen kan få en storhedstid i Danmark, som vi oplevede i perioden fra cirka 1920 til begyndelsen af 1960’erne. Kvoteordninger med færre fangster og en bedre fiskerikontrol er med til at give den blåfinnede tun en chance for at reproducere sig, så nye store årgange kan svømme ud af Middelhavet. I disse år ser vi resultaterne af en bedre lovgivning på området, når en blåfinnet tun på sin trækrute pludselig springer ud af havet nord for Skagen”, siger Brian MacKenzie.

BRIAN MACKENZIE

Tun fra Øresund på Gammel Strand 1950’erne.

PROFESSOR DTU AQUA

SPRING UNDER JAGT ELLER HYGIEJNE. Og

det er faktisk muligt at opleve en kåd torpedo af en tun springe ud af de danske farvande og lande med et plask. Selv landkrabber kan få tun i sigte.

“En mand, der gik tur med sin hund langs kysten nord for Frederikshavn, oplevede sidste år en tun springe. Og jeg har rapporter om tilsvarende observationer fra Sjælland ved Hellebæk og Gilleleje” , fortæller tunforskeren.

Men hvorfor springer tunen i grunden ud af bølgen blå, det er vel næppe af renskuret livsglæde?

“Vi ved det ikke præcist, men

Blåfinnet tun repræsenterer tre arter af tun med adskilte gydebestande, der lever i Stillehavet, Atlanterhavet inklusive Middelhavet og Den Mexicanske Bugt. Blåfinnet tun gyder i maj og juni i Middelhavet i kystnære områder og i Atlanterhavet ud for

NATUR & MILJØ

20

04 : 2017

Gibraltar. De blåfinnede tun, som gæster de danske farvande, kaldes også atlantiske tun og hører til arten Thunnus thynnus. Blåfinnet tun er den største blandt en halv snes arter af tunfisk i verdens have. Den kan blive over tre meter lang og veje op imod 680 kilo.

NATUR PORTR ÆT DEN BL Å FINNEDE T UN

Tunen hører til verdens allerhurtigste fisk i selskab med sejlfisk, stribet marlin, makreller og en række hajarter.

Oplysningerne om fiskenes reelle hastigheder kan variere en del i litteraturen, men det skønnes, at blåfinnet tun kan nå en tophastighed på 60-70 kilometer i timen over korte strækninger.

sandsynligvis springer de under deres jagt. Måske bliver de så ophidsede, når de jager, at de springer i en slags begejstret kådhed. Det kan også hænge sammen med et ganske lavpraktisk aspekt i livet som tun.

Måske giver et spring og det efterfølgende plask på havoverfladen tunen en mulighed for at slippe af med parasitter, der sidder fast på huden”, siger Brian MacKenzie.

VARME KROPPE I KOLDE VANDE. Forskeren og professoren tror ikke, at de allestedsnærværende klimaændringer har betydet det store og afgørende for den blåfinnede tuns genvundne lyst til at søge mod de danske farvande.

“Tunen er i stand til at holde sin kropstemperatur 5-6 grader højere end de farvande, den svømmer i. Det er enestående, og meget få fisk har

denne evne. Det betyder, at den varmeelskende tun kan jage i de danske farvande til langt ud på efteråret, inden den svømmer tilbage mod syd for at tilbringe vinteren i Atlanterhavet.

Blåfinnet tun trives kun, hvor vandtemperaturen er højere end cirka 10 grader”, siger forskeren fra DTU Aqua.

“Klimaændringerne i retning af lunere vande nordpå har formentlig betydet, at en række af tunens byttedyr er blevet begunstiget, så tunen af den grund har fået bedre muligheder for at jage. De aktuelle klimaændringer kan derfor indirekte have været til gavn for tunen, men de har næppe i sig selv banet vejen for den.

Vi kan se, at temperaturerne i de årtier, da tunen tidligere var til stede i store mængder, var cirka 0,5 til 1 grad køligere eller var nogenlunde ligesom i dag. Derfor tvivler jeg på, at klima-

NATUR & MILJØ

21

04 : 2017

ændringerne er primus motor i tunens tilbagekomst i vores farvande”, siger Brian MacKenzie.

FORTÆL OM FUND. For de fleste danske-

re er tunen ensbetydende med en fisk på dåse eller som en udsøgt delikatesse, der springer op på en tallerken med sushi. De færreste har oplevet den blåfinnede tun i naturen. Men hvis man som sejler, kystvandrer, fisker eller allround naturbetragter i det fri skulle være så heldig at få øje på en blåfinnet tun i dens rette element, havet, vil Brian MacKenzie meget gerne høre nærmere. Giv da tunforskeren en melding med en nøjagtig angivelse af tid og sted for observationen og gerne med et foto af hovedrolleindehaveren, den blåfinnede tun. Han kan kontaktes på email: brm@aqua.dtu.dk

INTERVIEW NIKOLAJ KIRK

NATUR & MILJØ

22

04 : 2017

INTERVIEW NIKOLAJ KIRK

MICH A EL M Ü LLER TH O M A S S KO U

ET AF DE MENNESKER, DER LÆRTE NIKOLAJ KIRK glæden ved naturen, var hans

okken og kogebogsforfatteren Nikolaj Kirk er en ægte københavnerdreng.

Som barn voksede han op i den indre by. Her var et af hans faste tilholdssteder Østre Anlæg. Flere gange om ugen smuttede han fra lejligheden i Gammeltoftsgade ved Kommunehospitalet og over i den gamle park med bakker og slyngende stier. Han gik og rodede i buskene, lærte de forskellige fuglelyde at kende, hev fisk op af de små søer og fangede orme og edderkopper. Kom der en flok af myrer på tværs, fulgte han efter dem for at se, hvor de var på vej hen, hvad de ville samle op. Timerne gik, og han gik med.

“Dengang var Østre Anlæg et vildt terræn. Jeg kom der hele året, vinter og sommer. Jeg kunne godt lide at have jord på mine knæ og brænde mig på brændenælder, selv om det gjorde ondt. Jeg var ikke typen, der nørdede naturen, det handlede om at komme på eventyr. Hvis der ikke havde været sådant et sted, havde jeg måske ikke lært at sætte pris på naturen,” siger Nikolaj Kirk.

Vi sidder i hans kulinariske studie på Vesterbro i København, som Nikolaj Kirk driver sammen med kokken Mikkel Maarbjerg under kunstnernavnet Kirk + Maarbjerg. Væggene er spækket med hundredevis af krydderiglas og kogebøger. For enden af bordet sidder Kirk, der skænker kaffe, inden han fægter med armene og fortæller videre om de unge år i byen.

“Jeg voksede op i en gammel københavnergård med gammelt asfalt og brosten. Den var ikke istandsat, det betød, at der skød underlige planter op gennem asfalten, vi legede med myresoldater. Der var en anden ener-

gi. Hvis man kigger på nogle af de nye baggårde i dag, så er de friserede, der er kantstene, højbede med købeblomster fra Silvan, der er gjort rent. Her forsvinder magien, den dør, i hvert fald i min verden. Da jeg var dreng, plukkede jeg kamilleblomster mellem stenene. I dag er det eneste, der skyder op, en mælkebøtte. Vi mister jo en masse spændende arter, svirrefluer og den slags, og det er synd, især for børnene.”

farfar, der sejlede i Fjernøsten som hovmester for ØK. Han var en eventyrer og med cigar i mundvigen. Hjemmet i Hørsholm var lige så eksotisk som hans mange rejser med håndskårede dyr på væggene og et maleri af Hans Scherfig, et af dem med de mange dyr i junglen. Når den unge Nikolaj var på besøg, hørte han om de mange rejser, mens de lavede sushi, lang tid før den rå fiskeret blev hvermandseje.

Her var der altid gang i den.

“Jeg havde en masse ture med min farfar, hvor vi kom ud i naturen omkring Hørsholm. Engang brugte vi et par timer på at jagte en krebs gennem en å, selv om vi aldrig fangede den. Han fortalte mig også, at når svaler flyver højt, så bliver det godt vejr i morgen. Han lærte mig om naturen, hvordan man kender forskel på svampe, og hvordan man plukker blækhatte. Det var fantastisk.”

I PAGT MED DEN VILDE NATUR I mere end 40 år har kokken Nikolaj Kirk søgt ud i den vildtvoksende natur. Derude, hvor det bimler og bamler. Først som barn midt i København og i dag som en rejsende madeventyrer. Uanset om det gælder den daglige madlavning eller afstresning er naturen et fikspunkt for ham. Derfor går han også forrest, når en af Københavns mest unikke naturperler er truet.

NATUR & MILJØ

23

04 : 2017

INTERVIEW NIKOLAJ KIRK

NIKOLAJ KIRK OPVÆKST, LIV OG LEVNED Født 1975 i København. Uddannet kok i 1994. Tidligere køkkenchef på Restaurant Olsen og Hotel Skovshoved. Køkkenchef på Restaurant Formel B. Madrejser rundt om på kloden i mere end 40 lande. Forfatter til en række kogebøger, heriblandt bøgerne ”Grønt Grundkøkken, Beretninger fra fremmede køkkener, Mama Afrika, Fisk, Mit Lykkelige Køkken og Middag Middag.” Madskribent for flere dagblade, bl.a. Politiken og Berlingske. Modtog Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom i 2002. Tv-kok for Go’ Morgen Danmark på TV 2 i perioden 1996-2008. Kok i DRprogrammet Mad i kassen i 2000.

Kok i DR2-programmet Nak & Æd siden 2010. Deltager i en række madpolitiske debatter og festivaller.

Medstifter af Kirk + Maarbjerg sammen med kokken Mikkel Maarbjerg. Et kulinariske studie og en rådgivningsvirksomhed. Bor på Islands Brygge sammen med Karen Mukupa og parrets fireårige datter.

NATUR & MILJØ

24

04 : 2017

INTERVIEW NIKOLAJ KIRK

For Nikolaj Kirk indgår mad og natur i et symbiotisk forhold. Tanken om at blive kok kom tidligt, da hans far drev kanalcafeen ved Frederiksholms Kanal. Efter endt uddannelse som kok i 1994 blev han ansat som kok på Restaurant Olsen, der dengang var en af Københavns mest populære restaurationer. Siden blev han køkkenchef, anmeldelserne var gode, og han cementerede sig som en af byens fremadstormende, kreative kokke. Et par år senere blev han fast kok på Go’ Morgen Danmark (TV 2), mens han sideløbende blev køkkenchef på først Hotel Skovshoved og siden Formel B på Vesterbrogade. Han lærte håndværket, de grundlæggende færdigheder, hvordan man håndterer en pighvar og tilbereder den. Samtidig tog han på gastronomiske rejser til bl.a. Afrika, Sydamerika og Asien, hvis kulinariske tvist han hev ind i den danske og nordiske madlavning.

tilberede det midt ude i naturen. For spørger man den farverige og imødekommende kok, skal afstanden mellem naturens råvarer og måltidet på tallerknen være så kort som muligt.

“Jeg synes, at de bedste måltider, er dem, hvor man ikke bare sidder og spiser, men får en fortælling med.

Derfor bruger jeg de råvarer, der er tilgængelige på den givne årstid. De skal gerne være så lokale som muligt, og samtidig skal varerne være dyrket ordentligt, så de ikke skader miljøet. Derfor kunne jeg aldrig drømme om at servere asparges fra Marokko, det er simpelthen for langt væk. Det samme princip gælder med hensyn

SIDEN HAR NIKOLAJ KIRK BYG-

Hvor bevidste er vi danskere i dag, når det gælder bæredygtighed?

“Da jeg begyndte, var der stort set ingen, der gik op i bæredygtighed.

Hvis man gjorde, var man nærmest en reaktionær hippie, folk grinede ad én. Sådan er det ikke længere.

Jeg fornemmer, at folk er ved at tage bæredygtigheden alvorligt, de tager stilling til de råvarer, de køber i supermarkedet. Så der er sket utroligt meget. Nu handler det om at værne om det, eksempelvis økologien, som jo nærmest er blevet industrialiseret.

Her skal vi passe på, at økologimær-

GET PÅ og udvidet rammer-

ne for, hvordan mad kan smage og tilberedes. Han lever og arbejder på instinktet. Intuitivt kaster han sig ud i nye retter og smagsnuancer – især i forbindelse med DR 2-jagt- og madprogrammet Nak & Æd, som han har lavet sammen med naturmennesket Jørgen Skouboe siden 2010. Et program, hvor de to modsætninger rejser rundt i Danmark og til fjerne verdensegne for at skyde et dyr og

til dyrene. Jeg synes, at en gris skal ud at have frisk luft, den skal kunne stikke sin snude i jorden og have en krølle på hallen, fordi den er glad.

Sådan prøver jeg at sætte nogle standarder for min butik. Dybest set ønsker jeg at fortælle mine gæster, at vi er nødt til at handle ordentligt for at kunne give plads til den natur, som de fleste af os elsker.”

Det at komme ud i naturen giver mig ro, et lille dejligt rum, hvor jeg kan stresse af. Der sker ikke så meget, når man står og fisker, det er halvkedeligt, men mine tanker driver, og jeg får idéer og input, som jeg kan bruge i mit arbejde.

NATUR & MILJØ

25

04 : 2017

INTERVIEW NIKOLAJ KIRK

ket ikke bliver udvandet i modsætning til begyndelsen, hvor det blev drevet frem af ildsjæle.”

I dag bor Nikolaj Kirk på Islands Brygge i København sammen med sangerinden og børnebogsforfatter Karen Mukupa og parrets fireårige datter. Gennem sine 42 år har han, med undtagelse af et år i Sønderjylland, altid boet i København. Herfra går hans dagligdag med aftaler, events og madlavning, ofte i et energisk, pulserende tempo.

NETOP DERFOR HAR NATUREN ALTID HAFT en fast plads i Kirks liv. Som en kontrast til byens beton og dens mennesker søger han ud af byen, indimellem flere gange om ugen. Så går turen ud til en af de mange shelterpladser, der ligger i omegnen af hovedstaden. Vennerne tager med, sammen tænder de et bål, laver mad og gemmer deres mobiltelefoner væk. Andre gange tager han fiskestangen på nakken og cykler ud til kysten på Amager for at stå et par timer efter en lang dag med aftaler, madlavning og godnatlæsning for hans pige, Tiki. Det handler om at komme ud, få tanket batterierne op.

“Meget i mit liv er så struktureret. Derfor er det bare skønt at stå derude, få noget vind i hovedet, se fuglene, og hvis jeg er heldig, fanger jeg en fisk.

Det at komme ud i naturen giver mig ro, et lille dejligt rum, hvor jeg kan stresse af. Der sker ikke så meget, når man står og fisker, det er halvkedeligt, men mine tanker driver, og jeg får idéer og input, som jeg kan bruge i mit arbejde. Det bedste er, at det går langsomt, derved får jeg plads til nogle større tanker, en fordybelse i modsætning til, hvis jeg sidder med en computer, hvor alting er tilgængeligt.”

NATUR & MILJØ

26

04 : 2017

INTERVIEW NIKOLAJ KIRK

Spørger man Nikolaj Kirk, er det især den vildtvoksende natur, der vækker hans begejstring. Den natur, der får lov at vokse, som er besværlig at gå ud i, og hvor hvidtjørne og træer får frit spil. Derfor efterspørger han mere vildskab og diversitet i den danske natur.

VILDNÆS Des mere vildt, des bedre, mener Nikolaj Kirk.

Naturen skal have lov at boltre sig.

Du har flere gange opfordret os danskere til at bruge naturen noget mere, eksempelvis i Nak & Æd-programmerne. Hvorfor er det så vigtigt?

“Jeg synes, at der er mange, som er blevet bange for naturen. De tør snart ikke stikke hænderne ned i et vandløb eller rode rundt i noget tang, fordi så får de snask på fingrene. Nogle gange bliver naturen fremmedgjort, det synes jeg, er ærgerligt. Hvis vi ikke kommer nok ud i naturen, så bygger vi en slags storbyskal op omkring os selv, og derved får vi et distanceret forhold til naturen. I virkeligheden er der ikke meget, som er farligt i vores natur.”

I Nak & Æd-programmerne har du

rejst rundt i Danmark. Har du lært noget om vores natur, som du ikke vidste?

“Ja. Uanset om vi skal have fat i en gås eller en sika, så oplever vi forskellige områder, forskellige steder i Danmark. Ofte er det tidligt om morgenen eller sent om aftenen, og det er jo på de tidspunkter, hvor naturen virkelig spræller og bimler og bamler.

I starten hadede jeg, at vi skulle så tidligt op, men nu ved jeg, hvad der er på spil, hvis jeg står op kl. 4. Morgenlyset kommer, og jeg kan være heldig at møde en grævling, der er på vej hjem fra nattens jagt. Dét har været en øjenåbner for mig, netop at komme rundt i landet og se så mange forskellige steder.”

NATUR & MILJØ

27

04 : 2017

I DEN FORBINDELSE HAR HAN kastet sig ind i kampen mod et nyt boligkompleks på Amager Fælled i Ørestaden. Sammen med Amager Fælleds Venner har Nikolaj Kirk været med til at indsamle omkring 50.000 underskrifter imod byggeplanerne.

“Jeg kommer ofte på Amager Fælled, især sammen med min datter. Alle de blomster, insekter og fugle, som hun kender i dag, har hun set derude. Hvis kommunen får lov at rydde så meget af naturen, som der er lagt op til, så vil jeg vove og påstå, at nogle af de spændende arter vil dø ud. I et demokrati som det danske synes jeg ikke, at det er rimeligt, at man som politiker stiller sig frem og fornægter konkret viden og fakta.

Det er tarveligt at prøve at fortælle folket, at området er en losseplads, når det aldrig har været anvendt som losseplads.

Det kan de ikke være bekendt.

Det er ret enestående, at man 12. minutter fra Rådhuspladsen har så unik en natur.”

København vokser og har behov for boliger. Kan man overhovedet forvente, at der skal være plads til naturområder?

“For det første mener jeg, at vi på et nationalt plan har pligt til at beskytte de særlige arter, der lever derude. Nogle af disse arter er truede. Hvorfor ødelægge 5.000 år gammel natur, der ikke ville kunne genskabes igen. Det er et særligt stykke natur, ikke kun for København, men for hele Danmark.”

AKTIV I NATUREN

SVØMMETUR UDEN BADEMESTER Glem lugten af klor og trivielle svømmeture frem og tilbage fra bassinkant til bassinkant. Med havet som svømmebassin har du udsigt til krabber og fladfisk, mens lungerne trækker frisk havluft ind under svømmetræningen.

INGEN SKARPE NEGLE Svømmedragter er mere skrøbelige end tykke dragter til fx surf. Pas godt på, når du skruer dig ned i neoprenen: Hold neglene kortklippede, og brug i øvrigt slet ikke neglene, når du rykker i neoprenen. Ryk dragten på plads stykke for stykke. Ingen hiv og slid. Brug evt. bomuldshandsker – kan købes på apoteket.

Stik foden i en plastikpose, inden du strækker benet igennem dragten. Skyld dragten i koldt ferskvand efter svømmeturen, og hæng den ikke til tørre i direkte sol.

NATUR & MILJØ

28

04 : 2017

AKTIV I NATUREN

lask! Vifter af havvand sprøjter ud til siderne, da Dorte Eilsø og Carina Eisenhardt kaster sig ned under Kattegats havoverflade. Øjeblikket efter dukker to orange badehætter op af vandet igen. Og to store smil.

“Wuuuuh, man bliver helt lykkelig af det her”, udbryder Carina. Septembersolen står lavt over horisonten, selv om det stadig er eftermiddag.

Lyset farver sandet inde på stranden ved Tisvildeleje gyldent og får krusningerne på havet til at glimte. Mange danskere har nok lukket badesæsonen for i år, men en vandtemperatur på 15 grader skræmmer ikke de to havsvømmere. Gevinsten for at holde ud i det kølige sensommerhav er en sigtbarhed som i et akvarium.

“Det er så crisp”, kommenterer Carina.

– Crisp?

“Ja, klart. Havet bliver nok ikke klarere end i dag”, forklarer hun. Fladfisk som flygter over

P

Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. Natur og Miljø er taget ud for at opleve, når Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

NATUR & MILJØ

SE MERE PÅ DN.DK/NM

29

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

havbunden og mønsteret af striber i sandet står knivskarpt set gennem svømmebrillerne.

KROKODILLE-KIG ELLER TARZAN-KIG. Med et tyndt lag

neopren om kroppen, svømmebriller og hætten på hovedet sætter svømmerne af som to havdyr og lader armenes crawltag drive dem fremad. Roligt. Næsten i takt. Havsvømmerne sigter mod en havnemole.

“Når du svømmer i havet er det altid godt med et fikspunkt at pejle efter, hvis der ikke er bøjer at svømme mellem. Sigt efter en skorsten, en bygning eller et højt træ. For at holde kursen kan man bruge to teknikker: Enten Tarzankigget, hvor man løfter brystet helt under et crawltag, eller krokodillekigget hvor man kun løfter blikket”, forklarer Dorte, som er idrætsuddannet, uddannet kystlivredder og arbejder som selvstændig svømmetræner. Et andet fif fra den rutinerede havsvømmer er at lægge ud med at svøm-

04 : 2017

AKTIV I NATUREN

GEAR TIL HAVSVØMNING Svømmedragt i neopren.

Billigere dragter har typisk mere opdrift og er fine for mindre rutinerede havsvømmere, da du bruger mindre energi under svømmeturen. Med tiden vil du måske investere i en dyrere dragt med mindre opdrift, så du ligger mere naturligt i vandet og kan få mere fart på.

Svømmebriller – gerne med farvede glas der dæmper stærkt sollys.

Badehætte – gerne i stærk orange, gul eller pink som kan ses på lang afstand. Svømmebøje kaldet Safe Swimmer eller havtaske.

SÅDAN KOMMER DU I GANG Alliér dig med en svømmemakker, som du har tillid til kan bjerge dig i land eller hente hjælp, hvis der skulle ske noget uheldigt under svømmeturen. Find fx en makker i Facebook-gruppen Svømmemakker i det fri. Vælg en vindstille dag med fladt vand. Begynd med at svømme på lavt vand, hvor du kan bunde, og svøm altid langs med kysten. Svøm gerne mellem bøjer, eller hvor der er livreddere.

Meld dig evt. ind i en havsvømmeklub.

Find foreninger igennem Danish Open Water Association, www.dowsa.org. Der tilbydes også træning i åbent-vandsvømmeteknikker i bassin.

Find åbent-vand-svømmebaner på www.svoem.org/discipliner/ aabent-vand/aabent-vand-baner/ NATUR & MILJØ

30

04 : 2017

AKTIV I NATUREN

me mod strømmen og dermed med strømmen på vejen tilbage, hvor armene sandsynligvis er mere trætte. Strømmen giver et puf bagi.

HEJ MED DIG, KRABBE!. Selv på lang afstand ses de

knaldorange badehætter og Dortes lige så orange svømmebøje – kaldet Safe Swimmer eller havtaske – tydeligt som kontrast til den grågrønne havoverflade. Inden længe er svømmerne med de taktfaste crawltag tilbage til det punkt, hvor de hoppede i havet.

– Svømmer I altid crawl?

“Jeg svømmer kun crawl, fordi det føles lettest i hav”, svarer Dorte og fortsætter henvendt til svømmemakkeren: “Men du svømmer også sæl”. Lige som nu. Carina ligger lidt på ryggen, kigger op i himmel, hænger ud i havoverfladen, plasker lidt med lufferne. Som en magelig sæl.

Ingen af de to havsvømmere ville bytte turen i Kattegat ud med en tur i svømmehallen.

“I et svømmebassin er turen frem og tilbage den samme hver gang. I havet er du en del af noget større og skal være opmærksom. Man kan opleve fladfisk eller ål, mens man træner. Eller også går der lige en krabbe. Det er sjovt, hej med dig, nu er jeg på besøg i din verden”, siger Dorte.

På svømmeturen i dag har pigerne netop set en krabbe så velvokset, “at man i hvert fald ikke ville sætte foden ned til den”. Og inde ved bredden måtte de behændigt styre uden om en lagkagestor brandmand.

“Vi skal tilpasse os. Havet bestemmer”, siger Carina, men afbrydes af Dorte, som indskyder: “Ja, men her er ingen bademester”.

PAS PÅ YNGLENDE FUGLE Mange forskellige fugle yngler langs landets kyster fra marts til juli. Hold dig væk fra yngleområder i denne periode.

I havet er du en del af noget større og skal være opmærksom. Man kan opleve f ladfisk eller ål, mens man træner. Eller også går der lige en krabbe. Det er sjovt, hej med dig, nu er jeg på besøg i din verden.

NATUR & MILJØ

31

04 : 2017

MIN YNDLINGSNATUR FR A NK JENSEN

EN SMUK MÅDE AT SE BYEN PÅ NATUR & MILJØ

32

04 : 2017

MIN YNDLINGSNATUR FR A NK JENSEN

Selv om Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har betrådt de bonede, politiske gulve i 30 år, har naturen altid fyldt meget i den 56-åriges politikers liv. Dels som barn ved Limfjorden, hvor han legede og red på heste. Dels i dag, hvor han vælger naturen til som et nødvendigt modstykke til en travl hverdag med politiske møder og forhandlinger.

NATUR & MILJØ

33

04 : 2017

MICH A EL M Ü LLER TERRITORIU M

MIN YNDLINGSNATUR FR A NK JENSEN

or efterhånden en del år siden meldte Frank Jensen sig ind i Bryggens Kajak Club på Islands Brygge. Når han har tid, er det især herfra han bruger den københavnske natur.

“Jeg elsker at komme ud i min kajakklub, sætte kajakken i vandet og ro mig en tur. Ofte ror jeg ud til Sydhavnen, hvor man kommer ud i et naturområde, væk fra byen. Her er trafikken ikke så slem, og ofte ror jeg derud på grund af fuglelivet, som der er meget af på vandet, især når man kommer ud mod Øresund. Men jeg tager også indimellem turen ind gennem havnen og kanalerne. For mig er den blå natur en vigtig del af det at være i naturen. Det er en fantastisk oplevelse.”

F

Hvordan oplever du København, når du ror gennem havnen?

“Jeg synes, at København tager sig smukt ud fra vandsiden. Når jeg kommer sejlende gennem havnen og kanalerne, kigger jeg på tårnene, jeg lægger mærke til de nye kvarterer rundt om Slotsholmen, men også de gamle kvarterer som eksempelvis Christianshavn. For mig er det en meget smuk måde at se byen på. Samtidig er der mange, der genkender mig, når jeg sidder i kajakken, og jeg får mange kommentarer med på vejen fra de folk, der går på bolværket. Det er også en del af oplevelsen.”

MIN YNDLINGSNATUR I en helt ny artikelrække sætter NATUR & MIL JØ fokus på en række danskere, som vi kender fra forskellige sammenhænge.

Det kan f.eks. være sportsudøvere, politikere eller folk fra erhvervslivet.

Men de har én passion til fælles; de færdes i naturen – og de nyder det.

varme til alle bygninger i byen. Vi skal turde at tage sådanne store greb og lave en kollektiv varmeforsyning, hvilket jeg mener, er en del af den grønne byudvikling. Så hvis man vil være en grøn by, må man også lave sådanne investeringer, som vi gør i disse år. Derudover skal der være grønne områder, vi kan bevæge os i, lommer og parker, men også store fredede arealer.”

Foruden havnen og kanalerne bruger Frank Jensen Amager Fælled, som han bor lige i nærheden af.

“Jeg bruger området til både at løbe i, men jeg går også ture med mit barnebarn. Vi plukker græsser og fodrer hestene. Det er også et sted, hvor jeg lægger mærke til, hvordan årstiderne skifter.”

Netop Amager Fælled har i 2017 været genstand for en kraftig debat mellem københavnske politikere og borgere. Oprindelig var planen, at der skulle opføres 2.500 nye boliger på en del af fælleden, men planerne om byggeriet mødte i efteråret så kraftig modstand, at det endte med, at overborgmesteren stod alene og derfor måtte droppe planerne om at bygge på den del af Amager Fælled, som kaldes ”Strandengen”. En byggegrund, der skulle have indbragt udviklingsselskabet By & Havn cirka to milliarder kroner, der er brugt til at bygge metroen under København.

“De partier, som i sin tid var med til at indgå aftalen omkring finansieringen af metrobyggeriet, har forladt den aftale. Det måtte jeg indse tidligere på efteråret, og derfor kan jeg ikke længere stå og stampe i jorden på Strandengen og sige, at det er her, der skal bygges. Samtidig har der været en stor folkelig modstand, mange har sagt, at Amager Fælled er en endnu mere betydningsfuld natur i dag, og derfor må jeg tage konsekvensen af det.”

Hvordan begyndte du at ro kajak?

“Da jeg tabte formandsvalget til Helle Thorning-Schmidt i 2005, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle have en hobby, da jeg meddelte, at jeg ville forlade politik og derved fik mere tid til mig selv. Jeg meldte mig ind i Aalborg Kajakklub, tog et kajakkursus, og i dag er jeg meget glad for, at jeg har den hobby, ikke mindst fordi der også er et fællesskab i klubben.”

De seneste år er København blevet omtalt som en grøn by med CO2-neuFR ANK JENSEN trale strategier, havnebassiner og plads til grønne åndehuller – stik modsat byKØBENHAVNS ens snuskede og snavsede præg for 20OVERBORGMESTER 30 år siden. Da Frank Jensen flyttede til København i 1987 husker han byen som nedslidt og forfalden. Derfor har det, ifølge overborgmesteren selv, været en kerneopgave for ham og SocialdemokraVi kæmper for, at terne at få skabt en grøn og bæredygtig København kommer hovedstad. i mål med sin “Vi kæmper for, at København kommer CO 2 -plan, så byen i mål med sin CO2-plan, så byen kan blive kan blive verdens verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det handler fx om, at der er fjern-

første CO 2 -neutrale hovedstad i 2025.

NATUR & MILJØ

34

04 : 2017

Hvor håber du, at hele sagen om Amager Fælled lander?

“Det er en bunden opgave, at der skal findes en løsning på de to milliarder til metrobyggeriet. Samtidig kommer jeg ikke til at foreslå, at man skal vende tilbage til strandengen, det kommer jeg heller ikke til at stemme for. Så meget kan jeg sige nu. Hvor vi så finder et nyt byggefelt, det kan jeg ikke sige noget om nu, da en undersøgelse om muligheden for at bygge på andre grunde – blandt andet den del af fælleden, hvor der har været losseplads, og hvor der er planlagt en campingplads – er i gang, og den undersøgelse skal laves seriøst og ordentligt.”

MIN YNDLINGSNATUR FR A NK JENSEN

FORKÆL DEM DU HOLDER AF

BESTI GIVE NJU L PÅ LEGAVE .DK DE T ER N OG HURTEMT IGT

Giv en julegave, der varer ved

FR A 15 0 SPA R O

P T IL

48%

Giv et gaveabonnement, der forkæler en, du holder af, langt ind i det nye år

BESTIL PÅ GIVENJULEGAVE.DK ELLER PÅ TLF. 7234 2088 Gaveabonnementet udløber automatisk NATUR & MILJØ

35

04 : 2017

KR.

U LV E R E P O R TAG E

PÅ JAGT EFTER DEN RIGTIGE ULV Det er ulven fra myterne, som fylder i den danske debat. Natur & Miljø tog med på jagt efter virkelighedens udgave.

NATUR & MILJØ

36

04 : 2017

U LV E R E P O R TAG E

et er sgu godt nok besynderligt,” siger Thomas Boesdal og trækker vejret gennem en cigaret. I det regnvåde hedelandskab lugter cigaretrøgen skarpt, og normalt ville han ikke ryge så tæt på ulvens opholdssted, men dagens ulvejagt er efter sporene af dem, ikke efter ulvene selv.

Og i skovbunden under tætte graner er der i den grad spor efter en ulvefamilie. Et krondyr er slæbt herind, og i en rundkreds ligger de nydeligste portionsanretninger af godt gennemtyggede knogler. Særligt nogle mindre knogler er tygget næsten runde og blanke, og det er dem, som Thomas Boesdal undrer sig over.

Thomas Boesdal følger de danske ulve tæt. Han er først og fremmest drevet af nysgerrighed, siger han, og dagens mysterium er han ikke helt sikker på opklaringen af.

“Jeg har set flere af de her små gumleknogler. Jeg tror måske, at ulveungerne er ved at skifte tænder. Det passer meget godt med deres alder, og gummerne klør, når de får nye tænder,” siger han.

Det er et storslået landskab, som ulvene er rykket ind i efter at have været væk fra Danmark siden 1813. I kilometer efter kilometer veksler lyngheder med høje sandbakker og enebærbuske, her dufter af mos og svampe og revling, og grønne pletter med mos og lav lyser op mellem tætte granbevoksninger.

Det er også et efter danske forhold sparsomt befolket område, men det er nu ikke derfor, at ulvene har slået sig ned her, siger Thomas Boesdal.

“De er her, fordi her er masser af mad, først og fremmest rådyr og kronvildt. Det er det, som afgør, hvor de kan leve. Huse og biler generer dem ikke, og det får nogle til at tro, at de så har mistet deres skyhed over for mennesker. Men sådan er det ikke. De er bange for mennesker, men ikke for bygninger.”

Et kig ud over det vestjyske hedelandskab viser hurtigt, at der også er andre former for mad: Her er masser af får. Og netop fåreavlerne er blandt de hidsigste modstandere af ulven,

S USA N N E SAY ER S KRIS TIA N Ø R S TED PED ER S EN

“D

NATUR & MILJØ

37

04 : 2017

som de ser som en direkte trussel mod deres levevej. Godt nok viser erfaringerne fra blandt andet Tyskland, at får udgør en meget lille andel af ulvenes føde – de spiser først og fremmest hjorte, rådyr og vildsvin – men har en ulv først fundet frem til en ubevogtet indhegning med får, ser den det som et åbent køleskab, siger Thomas Boesdal, og flere fåreavlere har mistet dyr til ulven.

Til gengæld kan ulvesikre hegn begrænse problemet, lige som nogle fåreavlere både i Danmark og udlandet har gode erfaringer med vogterhunde.

Med de rigtige foranstaltninger behøver ulven ikke at være et større problem, men vi skal ære at leve med den og sikre fårene mod den, siger Thomas Boesdal.

MYTENS ULV. Det med at leve med den er lettere sagt end gjort. Debatten har været hidsig, siden den første hanulv viste sig i Danmark i 2012. I dag er her formentlig tre-fire voksne ulve, og de er også begyndt at yngle i landet.

Otte ulvehvalpe er kommet til i år fra ét par, netop i dette område vest for Holstebro.

Flere organisationer og politiske

U LV E R E P O R TAG E

partier kræver ulven reguleret, et pænere ord for skudt. Men det er umiddelbart ekstraordinært vanskeligt at få lov at skyde en ulv, for den er strengt beskyttet af EU. Thomas Boesdal mener, at myter, THOMA S BOESDAL fakta og frygt blandes sammen i én ULVETRACKER OG ENGAGERET pærevælling i debatten.

NATURFORMIDLER “Det er faktisk et dyr, vi ved rigtig meget om, men den viden kommer sjældent i spil. I stedet handler det om den glubske, farlige ulv. Det gør mange bange, fordi de tror, at ulven vil angriDe er her, fordi be dem eller deres børn, men det er en her er masser myte,” siger han og tilføjer, at han tror på af mad, først og åbenhed og nysgerrighed som de to redfremmest rådyr skaber, der skal få danskerne til på sigt og kronvildt. at acceptere det store rovdyr.

Det er det, som “Vi skal være ærlige om, hvor den afgør, hvor de er, og fortælle, hvordan den lever. Jeg kan leve. begyndte selv at interessere mig for den, fordi jeg var skrækslagen for den og bange for, om den ville tage mine SE MERE PÅ børn. Men jo mere jeg har lært om DN.DK/NM den, desto mere kan jeg se, at den er en gevinst. Vi har et problem med alt for mange hjorte og rådyr, de bliver syge af de tætte bestande. Her hjælper ulven til at rydde op og holde bestandene sunde. Den er en naturlig del af den danske natur,” siger Thomas Boesdal OVERVÅGNING FRA AARHUS. Ulvens til-

Skudt på vildtkamera.

Der er sat vildtkameraer op mange steder, hvor ulvene færdes. Det er en væsentlig del af ulveovervågningen.

bagekomst betyder, at bestanden skal overvåges minutiøst, og den opgave er netop blevet overdraget til forskerne på Aarhus Universitet, hvor ph.d. og forskningsansvarlig Kent Olsen indsamler observationerne. Han tror på åbenhed og oplysning som det, der kan være med til at rykke holdningerne til ulven. “Nu er den her, og den forsvinder ikke bare, men vi skal lære, hvad der er naturlig ulveadfærd. Det er helt naturligt, at hvalpene i Vestjylland strejfer om i samlet flok tæt ved bebyggelse. Efterhånden som de vokser til og går på jagt med forældrene, vil de lære at være mere sky,” siger Kent Olsen.

Engang i den sene vinter eller tidlige forår vil de unge ulve drage ud i verden for at finde deres eget territorium og stifte familie. Ifølge Kent Olsen vil nogle af dem formentlig søge tilbage til Tyskland, hvor deres forældre kom fra, eller de kan brede sig videre ud i Jylland.

NATUR & MILJØ

38

04 : 2017

U LV E R E P O R TAG E

“Vores ulve vil blive en del af den øvrige mellemeuropæiske bestand, og takket være DNA vil vi kunne følge dem og se, hvor de vandrer hen,” siger Kent Olsen.

Overvågningen sker blandt andet på baggrund af de indberetninger, som kommer fra borgere rundt om i landet.

Begynder der at komme mange indberetninger fra et bestemt sted, vil forskerne mere systematisk begynde at lede efter ulv på stedet, for så kan det være tegn på, at en ulv er blevet stedfast. Foreløbig viser overvågningen, at der helt sikkert har været seks forskellige voksne ulve i Danmark. Den første var Thy-ulven, som er død af en sygdom.

To andre var med sikkerhed identificeret i Midtjylland, men siden er alle spor fra dem forsvundet. Forskerne formoder, at de er døde – der er ikke tegn på, at de er vandret tilbage i Tyskland. Tilbage er ulveparret og deres hvalpe samt i hvert fald en hanulv til. Kent Olsen kan ikke sige, hvor mange ulve der kan komme til at være i Danmark, men han forventer, at det kan gå hurtigere nu, fordi ulvene er begyndt at yngle.

“Parret i Vestjylland får formentlig også kuld næste år. Det betyder, at vi får egne hunulve, som de tilstrejfende hanulve sydfra kan danne par med. Og kommer erfaringerne fra andre lande til at gå igen her, vil vi vænne os til, at ulven er en del af den danske natur. Vi har faktisk ikke noget valg.”

Ulveefterladenskaber.

Et krondyr har måtte lade livet for at ulve kunne fortsætte livet.

Måske havde den været syg, måske skamskudt af en jæger, måske blot gammel og svagelig.

NATUR & MILJØ

39

04 : 2017

MYTER OM ULVEN I DANMARK ULVEN ER UDSAT AF MENNESKER

Nej, forskere kan følge DNA-spor fra de individer, som er i Danmark, op gennem Tyskland og i Slesvig-Holsten. Var de kørt hertil og sat ud, ville de spor mangle.

ULVE, SOM SES TÆT PÅ BYGNINGER, HAR MISTET DERES SKYHED OG ER FARLIGE

Nej, ulve er ligeglade med bygninger, og de viser sig også for mennesker. Men de løber væk, hvis mennesker kommer tæt på.

ULVE GÅR TIL ANGREB PÅ MENNESKER

Nej, der er ingen troværdige beretninger om vildtlevende ulves angreb på mennesker i Europa i nyere tid, selv om der er over 12.000 ulve, og de nogle steder lever meget tæt på mennesker.

Der er ældre beretninger om angreb, men betingelserne var markant anderledes dengang, blandt andet var hundegalskab udbredt. Det er det ikke længere.

DER ER IKKE PLADS TIL ULVEN I DANMARK

Jo, det afgørende er, om der er mad nok.

Danmark har i dag langt større hjortebestande og langt mere skov, end da ulven var her sidst for 200 år siden. De dele af Danmark, som ulven har slået sig ned i, er heller ikke markant tættere befolket nu end dengang.

NY BOG

Er vi ikke blandt de rigeste nationer på kloden, og har vi ikke verdens bedste naturfredningslov? Så hvordan gik det til, at det yndige land alligevel endte med en natur, der er blandt de ringeste i Europa? I 100-året for den første naturfredningslov stiller Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

ELL A M ARIA BIS S CH OP- L AR S EN TERRITORIU M

DET STORE SVIGT er en guldgrube af oplysninger om naturfredningens historie. Bogen er spækket med historiske detaljer, som serveres med imponerende overblik og talrige konkrete eksempler. Bogen bygger på omfattende og grundig research af gamle dokumenter og mailkorrespondance i naturbeskyttelsessager.

Det store Svigt er vanskelig at komme uden om, for den der vil forstå, hvorfor naturen i Danmark er endt med at blive den ringeste i Europa på trods af millioner af kroner til erstatning og støtte til lodsejere. For mig, der har været tæt på begivenhederne i mange år, fremstår fortællingerne som en pålidelig gengivelse af vores kollektive hukommelse.

Naturfredning er det ultimative bolværk mod den handlekraftige uvidenhed og sikrer danskernes natur for fremtiden.

K JELD HANSEN JOURNALIST, FORFATTER OG SAMFUNDSDEBATØR

JEG ER BEGEJSTRET – JA, NÆRMEST

NATUREN SVIGTET Kjeld Hansen har begået endnu et pragtværk om svundne drømme og forpassede muligheder for at redde Danmarks natur. Det store Svigt er beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark. Bogen er righoldigt illustreret med historiske fotos og flotte billeder af Danmarks natur.

VILD MED BOGEN. Kjeld Hansen skriver dramatisk og medrivende om, hvordan nyttesynet har domineret 100 års naturfredningsindsats. I dag har Danmark 1.843 naturfredede områder. Der er vellykkede fredninger, men der er også rigtig mange steder, hvor en nødvendig pleje enten ikke er blevet fastlagt, ikke blevet gennemført eller håndhævet. Bogen rummer talrige fortællinger om halvhjertede indsatser og mange penge spildt på steder, hvor naturen alligevel er forsvundet eller forarmet, selvom mangen en bondesnu jordejer gennem tiden har formået at få foret tegnebogen med myndighedernes velsignelse.

Hovedproblemet er ifølge Kjeld Hansen ikke naturfredningsloven i sig selv, men den måde, den er blevet anvendt på.

Særlig beretningen om skandalerne i Tøndermarsken, på Værnengene og i Projekt Engsnarre langs Varde å er sørgelige fortællinger om forspildte muligheder for at redde enestående dansk natur.

NATUR & MILJØ

40

04 : 2017

Kjeld Hansen bruger Røjen Bæk som eksempel på, at fredningskendelser skal være knivskarpt formuleret, hvis de skal gavne naturen.

KJELD HANSEN KONKLUDERER sidst i bogen, at EU’s naturdirektiver har været med til at redde meget natur i Danmarks, og i takt med at udpegningerne begynder at fungere, vil naturen være bedre beskyttet gennem Natura 2000-forpligtelsen end gennem fredninger. Jeg deler ikke forfatterens opfattelse af, at Natura 2000-netværket kan redde naturen i Danmark, så den igen opleves rig og mangfoldig. Dertil er netværket alt for lille og snævert afgrænset.

Kjeld Hansen slutter bogen af med spørgsmålet: Er naturfredningsinstituttet værd at bevare?

Og svarer selv: Ja. ”Naturfredning er det ultimative bolværk mod den handlekraftige uvidenhed” og fortsætter ”Naturfredning sikrer danskernes natur for fremtiden”. Heri er jeg helt enig.

QUI BEA DOLUPTATUSA

Sporbare dun af højeste kvalitet Fjällrävens Down Promise

Keb Touring Down Jacket

forever warm Forever Nature

for omkring 50 år siden tilbragte Fjällrävens grundlægger Åke Nordin en kold og stormfuld nat i de svenske Abisko-bjerge, og han svor at designe en jakke, som det var umuligt at fryse i. Åke kunne ikke lide at være kold, og da han kom hjem igen, begyndte han at arbejde på dét, der endte med at blive til den klassiske Fjällräven Expedition Down Jacket.

Vi er stolte af vores arv og traditioner, og i vores grundlæggers

ånd har vi en hel serie af jakker til alle, der ikke kan lide at fryse.

Tøj til alle slags eventyr i naturen, produceret på naturens vilkår.

Ingen jakke holder evigt. Men med sit tidløse og funktionelle design, slidstærke materialer og den rette pleje, vil denne jakke holde dig varm i meget lang tid.

w w w. f j a 4 l 1l r a v e n . d k

NATUR & MILJØ

03 : 2016

R AV A A G E

HAVMAND, R AVMAND OG ANDEN GENER ATIONS MIL JØAKTIVIST Bjarne Hansen fra Thyborøn er søn af Rav-Aage, der var Danmarks første miljøaktivist. Som den lille miljømand kæmpede Rav-Aage mod kemigiganten Cheminova, der brugte hans hav, fjord og enge som lossepladser og spillede hasard med livet. Bjarne Hansen har samlet stafetten op efter sin afdøde far. Nu kæmper han for at få ryddet op i kemifabrikkens giftige gemmer under overfladen

a jeg kører mod Thyborøn for at besøge Bjarne Hansen til en snak om hans og familiens kamp mod den kemiske trussel, der ligger begravet som en mine under sandet ved høfde 42 på Harboøre Tange, har jeg et giftdrab fra den danske natur i uhyggelig frisk erindring.

En familie af sjældne, fredede rovfugle, røde glenter, er dokumenteret døde i Midtjylland, fordi de har ædt nogle gram af et lokkende måltid kød, der var forgiftet med parathion.

For årtier siden var parathion kendt som bladan, der var udviklet og produceret af Cheminova ude vestpå i vindblæste Thyborøn ved Limfjordens munding.

Den offentlige forargelse efter giftdrabet på de røde glenter er stor. Både den folkelige og den politiske. Nu må vi have ryddet op i gemmerne af gamle giftlagre i jordbrug, pelsdyravl, og hvor den strengt forbudte gift ellers har været brugt, lyder det.

Der bør sættes ind med øget kontrol, for det er ikke rimeligt, at vores rovfugle skal lide under grusomme gifte, siger mange.

D

NATUR & MILJØ

42

TRÆD VARSOMT, DER LIGGER GIFT. Jeg henter Bjarne Hansen i Ravhuset på Vesterhavsgade 5 i den nordlige del af Thyborøn, og vi kører sydpå og får Cheminova om bagbord, mens vi har fabrikkens sødlige lugt i næseborene.

Midt på Harboøre Tange drejer vi skarpt mod vest, og via en grusvej kører vi gennem en skov af skilte, der advarer mod at færdes over fortidens synder, det nedgravede giftaffald fra kemifabrikken. Der er områder, hvor man hverken må gå, bade eller dykke, hvis man ellers skulle få lyst til det.

For enden af vejen forcerer vi den yderste klit, og så er vi ved høfde 42, en af de mest berygtede lokaliteter i dansk miljøhistorie.

Her ligger en mængde parathion, som vil kunne dræbe alverdens glenter og udradere alt liv i de vande, som giften måtte skylle ud i.

Det er kendt af Gud og hvermand, at det hvide sand på stranden ved høfde 42 syd for Thyborøn dækker over en sort plet i fabrikkens og nationens samvittighed.

En sort plet, der kan vaskes ren, hvis samfundsviljen ellers er til det. Men trods al vores viden om depotet, får det 04 : 2017

JA N S KRIV ER

R AV A A G E

Få meter under vores fødder ligger mindst 110 tons gifte med parathion som den dominerende dræber i sortimentet af kemiske stoffer.

FAKTA OM CHEMINOVA Cheminova blev grundlagt i 1938 af Gunnar Andreasen i Gladsaxe

lov til at ligge som en sprængfarlig mine i sandet. Og snart vil det være for sent at fjerne faren, frygter Bjarne Hansen.

EN STORM ER EN RUSSISK ROULETTE. “Jeg gruer for den næste storm fra sydvest, for sådan en giver altid højvande. Og når højvandet kommer, vil det skylle op og gnave bag giftdepotet, der bogstaveligt talt vil komme til at ligge under brændingen. Da kan der gå hul på det indkapslede depot, så giftene vil skylle direkte i havet” , siger Bjarne Hansen, mens han balancerer på de sten af granit, der ligger på sandet over vestsiden af depotet som en kappe, der skal skærme giftaffaldet.

Men intet er stensikkert herude, hvor havet og bølgerne er de sande herskere. Ganske vist er vinden svag fra øst i dag, hvor dovne dønninger med genbrug fra det seneste blæsevejr nøjes med at kildre høfderne og stranden denne grå efterårsdag, men en dag vil en ny storm med friske kræfter rejse sig og vise tænder.

Og få meter under vores fødder ligger mindst 110 tons gifte med parathion som den dominerende dræber i sortimentet af kemiske stoffer.

NATUR & MILJØ

43

Senere flyttede kemifabrikken til Måløv ved Ballerup. I 1952 blev Cheminova tvunget væk fra byen, fordi den forurenede jord, luft, vandløb og Roskilde Fjord. I stedet flyttede fabrikken langt væk fra alting og ud på Harboøre Tange syd for fiskerbyen Thyborøn, hvor den blev bygget på Rønlands flade enge ud mod Limfjorden. I perioden 1953-1983 blev der gravet giftigt affald ned i området i et omfang, som er uden sidestykke i dansk miljøhistorie.

Fra 1952-1957 var der tale om urenset spildevand, der blev ledt ud. Fra 1957-1962 blev der deponeret fast affald efter produktionen af gifte i depotet ved høfde 42. I perioden 1962-1983 foregik deponeringen af det kemiske affald i såkaldte svovldepoter på fabriksgrunden på Østrønland.

Også den danske stat brugte Harboøre Tange som kemisk losseplads, da Landbrugsministeriet i begyndelsen af 1960’erne deponerede DDT og rester af kviksølv i depotet ved høfde 42. I 1988 blev Cheminova miljøgodkendt af det daværende Ringkøbing Amt, og i 1992 fik fabrikken et rensningsanlæg. I 2015 blev Cheminova solgt for 10,5 milliarder danske kroner til den amerikanske kemikoncern FMC Corporation.

04 : 2017

R AV A A G E

UDE AF SYNE HAR VÆRET UDE AF SIND. “Ingen ved i realiteten hvor mange tons, der er i Cheminovas giftdepot ved høfde 42, hvor de allerførste affaldsstoffer fra fabrikkens giftproduktion blev gravet ned helt tilbage i 1957. Der kan være det dobbelte af de officielle skønnede antal tons.

Men det er sikkert og vist, at der i løbet af det seneste halve århundrede er sket adskillige udslip og permanente udsivninger fra depotet”, siger Bjarne Hansen.

For hvert udslip har giften ført til fiskedød og ragnarok i vandmiljøet. Men hver gang er der bogstaveligt talt blevet lagt låg på problematikken.

“I 1971 kom Kystdirektoratet uforvarende til at grave ned i giftdepotet, da man skulle restaurere høfde 42. Det bevirkede, at man efterfølgende fjernede 1.260 kubikmeter forgiftet sand og kørte dem ind til depoter på fabriksgrunden mod øst på Rønland. Og så lagde man ellers en kappe af asfalt over resten af høfde 42-depotet i sandet.

Det gav mere ro. Ude af syne var ude af sind”, fortæller Bjarne Hansen.

I vinteren 1980/81 slog en storm med et ”uheldigt” højvande, der skabte en ekstraordinær voldsom opstuvning af vesterhavsvand, igen hul på depotet. Vesterhavet blev det gule hav af parathion, og fiskelivet betalte nok engang prisen.

Lækagen bevirkede, at der få måneder efter blev handlet i miljøets tjeneste, så 5.600 kubikmeter giftforurenet sand fordelt på 26.500 tromler af stål blev kørt til deponering i en kalkmine i Hessen i Tyskland i sommeren 1981.

Giftdepotet blev derefter officielt erklæret tømt. Men virkeligheden var en anden.

FISK KAN IKKE TALE Mød den ene af forfatterne til “Fisk kan ikke tale”, Flemming Højgaard Madsen, i Væksthusene, Botanisk Have. Lørdag 25. november. Se mere i tur-listen, under Århus.

TIL EVIG TID ER GANSKE SNART. Kort efter kom orkanen i november 1981, og den havde nok et højvande med sig. Det fik giftene ved høfde 42 til at sive mod øst under den yderste klitrække og ind på de fuglerige grønne Knopper Enge, der blev gule af parathion.

“I begyndelsen af 1990’erne bakkede Cheminova ud af problemerne og erklærede, at fabrikken havde gjort, hvad den kunne for at rette op på fortidens synder. Og det kom senere til at hedde, at giftdepotet ved høfde 42 skulle blive i sandet til “evig tid”, fortæller Bjarne Hansen.

En kerne af giftigt affald var dog tilbage, og tre storme med orkanstyrke i 1999 og 2000 mindede nok engang alle om, at fortidens synder fortsat lå på lur i sandet.

“Orkanerne slog hul på depotet, og 14 kilometer syd for høfde 42 blev der målt kraftig forurening med parathion, mens muslingerne ved høfde 42 var fulde af kviksølv. Også østpå i LimNATUR & MILJØ

fjorden i Nissum Bredning og helt ind til Oddesund blev der konstateret mængder af parathion i fjordvandet. I dag er der ingen fisk i farvandene omkring Thyborøn. Økosystemet er slået i stykker”, fortæller Bjarne Hansen.

“Senere har vi fundet ud af, at der i årene fra 2000 til 2006 årligt sivede 5 tons gifte ud fra høfde 42-depotet, uden at det kom offentligt frem”, supplerer han.

GIFTIG COCKTAIL TRUER MED AT LÆKKE. Myndighederne slog langt om længe til i 2006, da giftdepotet af det daværende Ringkøbing Amt blev kapslet ind af 14 meter høje spunsvægge i en 580 meter lang ”indhegning”. Og udgiften på 32 millioner kroner blev delt ligeligt mellem amtet og staten.

Det hellige giftgrav skulle da være velforvaret, forlød det. Men det er ikke tilfældet, siger Bjarne Hansen, der senest har oplevet stormene Bodil i 2013 og Egon i 2015 skylle ind over de indkapslede gifte og true med at lirke det dødsensfarlige kemiske restlager op.

“Der ligger en cocktail af over 100 forskellige giftstoffer i depotet med parathion, malathion, sulfotep og kviksølv som de mest kendte. Mange af giftene er basiske, så de ætser de spunsvægge, som leverandøren lovede ville kunne holde i 15 år, dengang de blev banket ned i sandet i 2006.

Alle snakker om de klimaændringer, der vil give os flere orkaner og højvander. Alligevel får giftdepotet lov til at ligge som en trussel mod livet i havet og fjorden. Der skal handles nu, hvis vi skal undgå en miljøkatastrofe, der vil overgå alt, hvad vi hidtil har set”, siger Bjarne Hansen.

Belastningsbæltet illustrerer tydeligt vandstanden i storm vejr

Ny sandfodring i 2015 Risikozone mod syd

HØFDE 42 DEPOTET (2016)

44

04 : 2017

R AV A A G E

FAKTA OM FAMILIEN Bjarne Hansen er 67 år og søn af Rav-Aage, der døde i 2008 men inden kæmpede i næsten to årtier mutters alene mod Cheminovas forurening, inden der rejste sig en samfundsdebat om giftproblematikkerne på Harboøre Tange. Ligesom sin far er Bjarne Hansen oprindelig fisker, men en rygskade tvang ham til at gå i land.

Han blev uddannet socialpædagog, og senere overtog han Ravhuset, da Rav-Aage døde. I dag er Bjarne Hansen pensionist, miljøaktivist på heltid og ravsliber. I maj 2017 udkom en mindebog om RavAage, der i 1995 fik ridderkorset af Dronning Margrethe for sin indsats. Det var Rav-Aages store ønske, at beretningen om de mange års kamp mod kemifabrikken blev skrevet ned, så fremtidige generationer kunne tage ved lære og ikke begå de samme fejl til skade for mennesker, natur og miljø.

“Fisk kan ikke tale – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening” hedder bogen, der både er et testamente over Rav-Aages kamp mod kemien, men også en dokumentarisk skildring af forløbet i Danmarkshistoriens største forureningssag. Bogen er skrevet af Jens Østergaard og Flemming Højgaard Madsen.

BJARNE HANSEN MILJØAKTIVIST

BRÆND GIFTENE OG RYD OP. Miljøaktivisten fra Thyborøn har et forslag: Byg et mobilt forbrændingsanlæg på Cheminovas gamle fabriksgrund ved Rønland. Grav så hele høfde 42-depotet op en gang for alle og gør giftene uskadelige ved at brænde dem under ekstreme varmegrader. Det er teknisk muligt.

Det er kun et spørgsmål om økonomi, vilje og spunsvæggenes holdbarhed.

Med hensyn til økonomien kan den danske stat passende betale halvdelen af omkostningerne, mener Bjarne Hansen.

Den anden halvdel bør betales af Aarhus Universitets Forskningsfond, der som hovedaktionær i Cheminova A/S i 2015 tjente 3,2 milliarder kroner, da den amerikanske kemikoncern

Der skal handles nu, hvis vi skal undgå en miljøkatastrofe, der vil overgå alt, hvad vi hidtil har set.

FMC Corporation overtog virksomheden.

Når giftdepoterne ved høfde 42 og på Cheminovas fabriksarealer på Rønland er renset, kunne man passende køre det mobile forbrændingsanlæg til Kærgaard Klitplantage i Sydvestjylland, mener Bjarne Hansen.

I klitplantagen et stenkast eller to fra havet ligger en anden af fortidens store miljøsynder, nemlig Grindstedværkets efterladenskaber af kemisk affald. Fra 1956 til 1973 kørte tankvogne i fast pendulfart mellem fabrikken og den kystnære vestjyske natur stærkt forurenet spildevand ud i klitterne. Og i dag kan man tro, at den historie er løgn. Men det er den desværre ikke.

“Vi kan ikke være bekendt at efterlade sådan noget svineri til vores børn og børnebørn. Jeg lovede engang min far, at jeg ikke ville bruge min sidste tid på forureningen af Harboøre Tange. Han mente, at vores familie havde ydet nok for at få stoppet Cheminovas hasardspil med vores natur. Men jeg har ikke kunnet holde mit løfte. Der mangler et nøk endnu. Jeg håber, at vi når det, inden den næste storm” , siger Bjarne Hansen.

HØFDE 42 DEPOTET (2016)

STORMEN EGON (JAN. 2015)

Spunsvæggen

Havet slår op i selve depotet

NATUR & MILJØ

45

04 : 2017

NAT UR EN PÅ SK R IFT

HISTORIER FRA VANDLØBENE

BØGER MEYERS GRØNNE KØKKEN Meyers seneste kogebog er en lækkerbisken, både opskriftmæssigt og fotografisk. Alle opskrifterne er plantebaserede, og hovedparten er veganske, men der er dog æg i nogle enkelte retter. Men bogen henvender sig i ligeså høj grad til dem, der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i ugen. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i årstider (gælder også registeret), og undervejs får man bonusinfo om, hvordan man får≠ dækket alle kroppens behov, hvis man helt har fravalgt kød.

BENT LAUGE MADSEN: NATURHISTORIER FRA BÆK OG Å.

368 SIDER, 365 KR., FORLAGET EPSILON.

CL AUS M E Y ER M . FL .: M E Y ER S G RØ N M A D. 33 8 SID ER , 350 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

Bent Lauge Madsen var manden bag vandløbsloven af 1982, der bragte slyngninger, liv og fisk tilbage til vandløbene. Velskrevet og flot illustreret om livet i og omkring vandet.

ALENE I VILDMARKEN Ved hjælp af en dåse tun i olie og et par stykker toiletpapir kan man koge sig en portion ris ude i vildmarken.

Hvordan det gøres, forklares i ”Med Jon i vildmarken”, som er trykt på vandskyende papir, så den også kan bruges på fugtige dage. Her beskrives alt, hvad man skal vide for at overleve i den vilde natur – lige fra udstyr over find-og-tilbered-maden til førstehjælp.

HAVEN MELLEM NATUR OG KULTUR

METTE LADEGAARD THØGERSEN: HAVEN VED HAVET. 198 SIDER, 168 KR., ØSTFYNS MUSEER

PE TER WO H LLEB EN: DYREN E S H EM M ELIG E LIV. 232 SID ER , 250 KR . , PEOPLE’ S PRE S S .

DYRENES HEMMELIGE LIV Den tyske skovfoged Peter Wohlleben følger op på sin bog om træernes hemmelige liv med en om dyrenes følelsesliv. Kan dyr sørge, lyve og skamme sig? Og har dyr en personlighed, der er et resultat af både arv og miljø? Med udgangspunkt i undersøgelser og egne erfaringer besvares spørgsmålene på en velskrevet, men også noget fortænkt og antropologisk måde.

NATUR & MILJØ

JO N LIN D B ERG & K A S PER T V ED EN: M ED JO N I VILD M ARKEN .

1992 SID ER , 20 0 KR . , T URBIN E FORL AG .

46

04 : 2017

Johannes Larsen Museet i Kerteminde på Fyn har en dejlig have, og i anledning af, at det er 150 år siden Johannes Larsen blev født, har museet udgivet en flot bog om hans frodige, fynske have.

NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

CHRIS TIN A B .

K JELDS EN: B EN G T H O L S T, N AT UREN S S TEM M E . 28 8 SID ER , 33 0 KR .

FA D L’ S FORL AG .

M ATS OT TOS S O N M . FL .: FU G LEK A LEN D EREN 2018 . 16 0 SID ER , 170 KR . , GY LD EN DA L .

DAGLIGE FUGLEOPLEVELSER En god måde at følge årstidernes fugleliv på, er at have et foderbræt uden for vinduet. Inde i stuen kan man så have ”Fuglekalender 2018”, som har plads til at man dag for dag kan skrive notater om fuglene derude. Den flotte kalenderbog er illustreret af de svenske brødre Bill og Dan Zetterström.

DYRENES FØRSTEMAND FORTÆLLER ”Hvad skal vi med Zoo?” hedder et af kapitlerne i en interviewbog med Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoologisk Have og formand for Dyreetisk Råd. Bengt er egentlig en privat person, men der lyttes til ham,

DET DYREBARE VAND Den totale mængde vand, der skal bruges for at producere en genstand eller udføre en aktivitet, overstiger de flestes forventninger.

når han fortæller om og forsvarer dyrene, både dem i zoo og i naturen. I bogen følger vi ham fra hans spirende interesse for naturen som dreng til hans nuværende virke. Hans natursyn er realistisk og usentimentalt.

GEOLOGISK GUIDEBOG Danmark har mange såkaldte Nationale Geologiske Interesseområder. 42 af dem beskrives meget grundigt i en fagbog, der er tænkt som en vejledning i administrationen af dem, men også som en geologisk guidebog.

M ARIE S TEFFEN S EN M . FL .: BOTA NIS KE LOK A LITE TER I N ORDV E S TJ Y LL A N D. 20 4 SID ER , 250 KR . , B FN ’ S FORL AG .

S TEPH EN LE A H Y: VORE S DYREBARE VA N D. 14 4 SID ER , 28 0 KR . , T URBIN E FORL AG E T.

”Vores dyrebare vand” viser, hvordan verdens vandsituation ser ud, og det tegner ikke godt, medmindre vi ændrer holdning og forbrug. Ved hjælp af illustrationer giver bogen et noget skræmmende overblik over, hvad helt almindelige ting ”koster” i vand. Bogens fakta er baseret på videnskabelige undersøgelser og rapporter.

BOTANISK GUIDE I TOPKLASSE Nordvestjylland er et naturmekka med mange forskellige jordbundstyper og en rig og varieret flora, hvilket fremgår af guidebogen ”Botaniske lokaliteter i Nordvestjylland”. Fotos og fine kort er eksemplariske.

NATUR & MILJØ

47

04 : 2017

PE TER G R AV E S EN M . FL .: G EO LO GIS K S E T, SJÆLL A N D O G Ø ERN E . 333 SID ER , 29 0 KR . , G O FORL AG .

NATUR FOR BØRN

FAMILIESIDEN

LÆS MERE PÅ www.naturninja.dk

ALT VEJR ER NINJAVEJR Med det rette tøj kan I sagtens være udenfor i det kolde vejr.

Og lege med højt tempo er gode, når I skal holde på varmen.

I SKOVEN ER DET OPLAGT at lege

med nedfaldne kogler. Tegn en cirkel i skovbundet eller lav en af nedfaldne grene. Del jer i to hold og stil jer på hver side af cirklen et par meter væk. Skiftevis indsamler I point ved at ramme med koglerne inde i cirklen. Hvis det skal være rigtig vildt, så kan I lave to baser i skoven og kaste kogler efter hinanden.

Den gode gamle Alle Ud Af Dåsen er også perfekt at lege i skoven, hvor der er træer for alle størrelser at gemme sig bag. I skal først udvælge en “dåsevogter”, og mens han eller hun tæller til 20, gemmer de andre sig i nærheden. Nu gælder det om, at de andre skal nå hen til dåsen og råbe ”alle ud af

dåsen”, og så skal dåsevogteren tælle igen, mens de andre gemmer sig på ny. Dåsevogterens job er at finde en af gemmerne og løbe hen til dåsen og råbe personens navn. Hvis dåsevogteren når først hen til dåsen, så er det den fundnes tur til at være dåsevogter.

På stranden kan I nemt få varmen ved at lege Fang Strandloppen. Det er allerbedst, hvis I er fire eller flere til legen. Tre eller flere slutter kreds og tager hinanden i hånden. En i kredsen er strandloppen, den sidste person står uden for kredsen og skal fange strandloppen. Kredsen drejer rundt for at undgå, at strandloppen bliver fanget/ rørt ved. Legen er sjovest, hvis I skiftes til at være fanger og strandloppe.

TAG FAT er også oplagt at lege på

stranden, og I kan gøre klassikeren endnu sjovere ved at tegne to streger omkring 10 meter fra hinanden. Så udvælger I en eller flere fangere, som placeres mellem de to streger. De andre skal så løbe frem og tilbage mellem stregerne for at samle point. Hvis de bliver fanget på vejen, skal de bytte plads med fangeren, og så mister de alle deres point.

NATUR & MILJØ

48

04 : 2017

LUKSUS KAKAOMÆLK Opskriften er til fire personer og kan tilpasses efter smag.

Ingredienser 4 kopper mælk 100 gram smeltechokolade 2 tsk sukker 4 tsk kakao

SÅDAN GØR DU Bland alle ingredienserne i en gryde og varm langsomt det hele op. Hæld den færdige kakao på termoflaske og tag den med på tur. Servér kakaoen med medbragt flødeskum eller skumfiduser på toppen.

NATUR FOR BØRN

HOLD VARMEN

OPLEV VINTERENS FUGLE I kan se både solsorte, skovspurve og rødkælke helt tæt på, hvis I hænger fuglekugler op i træerne. Det er let at lave fuglekugler, og I kan sagtens bruge de kerner, I allerede har derhjemme.

Først skal der smeltes fedt i en gryde, og så puttes kernerne i.

FRE YA NIEL S EN JA N S O LH EIM

Det næste skridt er at fordele massen i små beholdere. I hver enkel beholder puttes en snor, der er sat fast på en lille gren, så snoren ikke glider ud, når fuglekuglen hænges op. Når massen er stivnet, er kuglen klar til at komme på træet.

Når I er ude i kulden, skal fødder, hænder og hovedet holdes varme, ellers kan resten af kroppen hurtigt komme til at fryse. Det er også altid en god idé at medbringe varm kakao, varm saftevand eller te i en termokande.

LAV NATURLIG JULEPYNT Naturen gemmer på tonsvis af gratis skatte, som kan blive til julepynt. Det handler bare om at gå på jagt og bruge sin fantasi. De bedste julepyntsskatte, er dem, der kan puttes i julekassen, når nytåret banker på døren.

På stranden kan I finde sten, skaller og fjer. Derhjemme kan I male skallerne og stenene i julefarver, og fjerene kan I bruge

som vinger til små englebasser.

Skaller og engle kan hænges på juletræet eller i vinduet, og stenene er gode som dekoration til kalenderlyset.

lerne og nødderne kan bruges til kalenderlyset, nisselandskabet eller sættes i snor, så de kan hænges på juletræet.

Når I samler, skal I huske kun at tage det, som I skal bruge. En gammel definition fra Jyske Lov lyder nemlig: ”Man må samle så meget, som man kan have i sin hat”. I dag siger man, at det svarer til, hvad man kan have i en bærepose.

I skoven kan I samle mos, kogler, bark, pinde og nødder. Barken kan klippes til hjerter, stjerner eller noget helt tredje. Pindene kan males til små nissemænd, som kan pryde et nisselandskab i vindueskarmen. Mossen, kogNATUR & MILJØ

49

04 : 2017

SPIS NATUREN

PLUK STRANDENS BEDER Grønthandlerens rødbeder og bladbeder har en fælles forfader.

Planten vokser ved kysterne, dér hvor stenstrand møder eng og krat, og hedder en strandbede. ennem tiden er strandbeden blevet forædlet til vor tids avlede beder.

Vi spiser blade og stængler fra strandbeden, og smagen minder om salte bladbeder. Glem plantens små og knoldede rødder.

Mange vilde urter er så beskedne i volumen, at de mest tjener som pynt, drys eller krydderi, men strandbeden kan bruges som en grøntsag – som tilbehør eller en regulær hovedrolle i måltidet.

“Jeg har altid strandbeder liggende i mit kølerum og spiser dem som grøntsag i efteråret” , fortæller professionel plantesamler Thomas Laursen.

Bladene kan dampes, lynsteges i wok eller grilles.

Strandbede vokser fladt og bredt på den del af stenstranden, der ligger længst fra havet. Bladene er glinsende og sukkulente, farven dyb grøn.

For at få glæde af strandbeden, må man kende plantens årshjul. Strandbede skyder med nye velsmagende blade i foråret. Bare spis løs. Først på sommeren begynder planten at sætte blomster og sende lange bolsjestribede udlæggere til siderne, og det betyder, at strandbeden forvandler sig fra sprød delikatesse til bitter urt. Bladene er så bitre, at selv Thomas Laursen finder dem uspiselige.

Men fra oktober skyder planten med nye, velsmagende blade, og det kan vi udnytte nu!

Nyd strandbede, indtil vinteren sætter ind, og bladene visner ned.

G

NATUR & MILJØ

THOMA S L AURSEN KOK OG SANKEEKSPERT

50

04 : 2017

Thomas Laursen er sådan et menneske, der ikke kan gå forbi et skovbryn eller et krat i byens park uden at se ingredienser til et måltid. Han står bag www. wildfooding.dk, og som professionel plantesamler leverer han vilde urter til gourmetrestauranter som Noma, Molskroen, Geranium og Amass. I april 2017 udgav Thomas Laursen kogebogen Vild fra Politikens Forlag.

Opskriften stammer fra bogen.

SPIS NATUREN

M E T TE IV ER S EN H A N S - H ENRIK H O EG & B ERT WIKLU N D

STRANDBEDE MED HAVTASKE OG SLÅENOLIVEN Invitér vennerne til novembermiddag med delikatesser fra strand, hav og krat!

DU SKAL BRUGE (TIL 4 PERSONER) • 500 g havtaskekæber • Olivenolie til stegning • 1 god buket strandbede • 1 kop slåen-oliven – som du lærte at lave i sidste nummer af Natur & Miljø. Hvis de ikke er klar endnu, kan du bruge almindelige oliven Steg havtaskekæberne kort på begge sider i olivenolie på en pande. Tag fisken af panden og vend herefter strandbedebladene på panden i et lille øjeblik sammen med saltede slåenbær.

URTER LIGE NU Pluk også: Læge-kokleare – vokser samme steder som strandbeden.

Trompetsvampe Røllike

STRANDBEDE kan forveksles med læge-kokleare, men fortvivl ikke, hvis forvekslingen sker. Lægekokleare er ikke giftig og mindst lige så lækker som strandbede.

NATUR & MILJØ

51

04 : 2017

TIL MEDLEMMERNE

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

HENT

NATUR & MILJØ

SOM APP LÆD

G older af dem du h dlemse med et m nmarks a D f a b ska dningsNaturfre g n fore in

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitetsprogram.

ÅRETS BEDSTE

JULEGAVE

Grupper på max. 12 deltagere, 12 og 15 dage i nov. og feb. all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Eller vælg en individuel safari m/ egen privatchauffør på andre tidspunkter.

SÅDAN GØR DU: • Ring til medlemsservice på 39174040 (ml. kl. 10-15, fr. 10-14) • Send en mail til medlemsservice@dn.dk • Betal med dankort på dn.dk/givgave

Se meget mere om turene på www.biotravel.dk eller ring 6143 6963 / 2484 9392

Strømlund udlejes til ferieophold

&

GIV DANMARK EN VÆRDIG NATUR

Støt Fugleværnsfonden I en verden hvor naturen til stadighed fylder mindre, kæmper Fugleværnsfonden for mere. I fondens 21 reservater over hele Danmark, sikrer vi gennem aktiv naturforvaltning, at fuglene har gode vilkår og trives.

Fuglene og naturen er fælles gods, som vi alle har glæde af, og Fugleværnsfondens reservater er åndehuller i en stadig mere trængt natur, hvor alle er velkomne.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Du kan støtte fondens arbejde, og vi er godkendt til at modtage testamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode. Læs om alle støttemuligheder på www. fuglevaernsfonden.dk eller ring til os på tlf. 3328 3839.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

NATUR & MILJØ

52

03 : 2017

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

Du kan vælge, om vi skal sende velkomstkuverten til dig, klar til at give som gave, eller om vi skal sende den direkte til modtageren af gaven.

TIL MEDLEMMERNE

MEDLEMSINFO

VIND EN IPHONE 7 MED BILKA

2020

• Alle kommuner har en træpolitik.

• Alle skovejere kender sin skovs perler.

2030

• 20 % af Danmarks skovareal ligger urørt af træproduktion, herunder: • 20 dynamiske skovlandskaber over 1000 hektar.

• 100 % af træproduktionen er certificeret.

VILDERE

SKOVE

• Dobbelt så mange besøg i skovene.

Danmarks Naturfredningsforenings SKOVPOLITIK

2050

• 20 % af Danmark er dækket af skov.

• Skovenes lager af kulstof er steget med 50 %.

DN HAR OPDATERET SIN SKOVPOLITIK DN har opdateret sin skovpolitik, så den fremstår skarpere, mere nutidig og relevant. Otte mål skal fremover være pejlemærke for, hvordan foreningens lokale og nationale kræfter skal påvirke arbejdet med skove, når de taler med politikere og skovejere.

DEN NYE SKOVPOLITIKS VISION ER, at skovenes mylder af liv trives samtidig med, at vi får gode naturoplevelser, rent drikkevand og klimavenlige træprodukter. Alt sammen peger mod en mere bæredygtig forvaltning af skovene, så vi sikrer skovene og deres biodiversitet til fremtidens generationer.

Læs mere om den nye skovpolitik på dn.dk/politik

NATUR & MILJØ

53

03 : 2017

DONÉR DIN GAMLE MOBIL, LAPTOP ELLER TABLET OG GØR EN STOR FORSKEL FOR MILJØET Vi forbruger rigtig mange af klodens

knappe ressourcer, når vi køber nyt elektronik. Det ”koster” f.eks. over 400 kg. ressourcer at fremstille en ny laptop, som vejer et par kilo.

Derfor har Bilka i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening søsat en ny storstilet elektronikindsamlingskampagne for at reducere ressourceforbruget. Når du indleverer dit udtjente elektronik, sørger Bilka for, at det bliver behandlet forsvarligt. Produkterne bliver skilt ad, og delene bliver sorteret og omsmeltet. Og til sidst sælges og genanvendes ”råvarerne” til ny elektronik, el-ledninger, cykler, smykker. Overskuddet fra salget går direkte til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde.

SÅDAN GØR DU:

Aflever din udtjente mobil, tablet eller bærbare computer i Bilkas kundeservice, så er du med til at spare på klodens ressourcer, og samtidig deltager du i lodtrækningen om en helt ny Iphone 7 hver måned. Læs mere på bilka/bilkacare.dk.

TIL MEDLEMMERNE

S Ø REN O L S EN

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

RU N E EN G ELBRE TH L AR S EN: VILD ERE VID D ER I DA N S K N AT UR . 4 33 SID ER , A4 - FORM AT, 4 0 0 BILLED ER , 225 KORT. 399 KR . FORL AG E T DA N A .

ET SKATKAMMER AF IDÉER TIL EN BEDRE NATUR Hvis nogen for 20 år siden havde sagt, at der i 2017 ville være omkring 85 ynglende havørnepar og næsten 150 par røde glenter, så ville man ikke have troet på det. Man havde heller ikke forestillet sig, at der ville være flere og flere traner og skestorke i Danmark. Og så er der hele historien om genkomsten af ulven og udsætning af bæver, vildhest og bison.

overdrev og sletter nede og skabe åbenhed og større variation i skovene. Det vil betyde, at der skal udsættes vildheste, elge eller bisoner flere steder. Det vil være et praktisk redskab til at skabe en naturlig dynamik i naturen. Men de skal have plads, masser af plads.

Den første tredjedel af bogen redegør for naturens tilstand og en del af de virkemidler, som er blevet anvendt for at beskytte naturværdierne. en gennemgang af de 35 mulige, større naturområder, udpeget på offentligt ejede arealer.

Bogen indeholder fine kort, så forslagene er meget konkrete.

For at adskille disse naturområder fra fredninger og Natura 2000-områder, og samtidig betone, hvordan disse forslag til vildere natur både kan fungere som selvstændige naturreservater inden for og uden for de eksisterende nationalparker, kaldes disse områder for ”naturnationalparker”.

Bogen er en nydelse i sig selv på grund af de talrige gode fotos. Skønheden i de varierede naturlandskaber kommer til fuld udfoldelse.

STØRSTEDELEN AF BOGEN ER MEN BETYDER ALLE DISSE SUCCESHISTORIER SÅ, at det går godt med

dansk natur anno 2017? Nej, desværre ikke for alvor. Dansk natur har set langt bedre ud, end den gør i dag. Så hvad skal der gøres? Svaret på det spørgsmål har idéhistoriker, forfatter og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen et godt bud på: Der skal være mere plads til naturen.

Og til forskel fra så mange andre, der mener det samme, så kommer Rune Engelbreth Larsen med et helt katalog af konkrete forslag til, hvordan det kan gøres. Det sker i bogen ”Vildere vidder i dansk natur”, og hans nøgleord er ”natur-

nationalparker.” I ord og med flotte billeder viser han, hvor og hvordan dansk natur kan styrkes i stor skala, samtidig med at man undgår de traditionelle interessekonflikter mellem naturhensyn og landbrug. Dette er en ny tanke i naturdebatten.

Forfatteren mener, at det er muligt at få en vildere natur ved at øge naturkvaliteten på de statsejede arealer. I disse statsområder skal træerne have lov til at passe sig selv, og ingen søer og moser skal tørlægges.

ET GENNEMGÅENDE TEMA I BOGEN er

nødvendigheden af store, planteædende pattedyr, der kan holde tilgroningen af moser, enge, NATUR & MILJØ

54

SE MERE PÅ DN.DK/NM

03 : 2017

K

TIL MEDLEMMERNE

Team Isla Uforglemmelige rejser, der rører både hjerte og hjerne via kultur- og naturoplevelser ISLAND – intensive rejser i vild natur

ISLAND – med fokus på fugle

Vilde vandfald, spruttende gejsere, gletsjere, vulkaner og ikke mindst: et unikt besøg på Vestmannaøerne, hvor et stort vulkanudbrud har sat sit præg. God tid til traveture langs Atlanterhavets store dønninger med fugle som selskab.

Overnatning tæt på vulkanen og gletsjeren Eyjafjallajökull, der i 2010 gjorde sig verdensberømt med sin askesky. Forholdsvis begrænset kørsel, høj intensitet i kraft af kompetente og erfarne rejseledere. 23. - 28.6 / 8. - 13.7. / 29.7. - 3.8. 2018 / fra Kastrup eller Billund / fra kr. 14.450

team-island.dk

NATUR & MILJØ

KulturRe

11 dage. Meget skulle gå galt før vi ikke ser bl.a. islom, nordisk lappedykker, strømand, islandsk hvinand, mosehornugle, jagtfalk, dværgfalk, storkjove, polarlomvie… Et samlet antal arter på 60-65 er realistisk, af ca. 75 ynglende arter. Hør også en masse om Islands historie og aktuelle forhold, om litteratur og kunst og om den øjeblikkelige politiske situation.

Periode: 13.6. - 23.6. 2018 / fra Kastrup / kr. 24.900 Rejseledere: Erik Kramshøj og K. Torben Rasmussen (forfatter af Turen går til Island).

55

02 3 : 2017

29 62 80 77 / info@team-island.dk

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. januar. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i DNbutik.dk

K R Y D S & T VÆ R S

BENTE DALSFELDT, BIRKERØD. (LØSNING NATURVANDRING)

VINDER NATUR & MILJØ NOVEMBER 2017 NATUR & MILJØ

56

03 : 2017

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

Rundrejser med dansk rejseleder

albatros-travel.dk

•

TIL MEDLEMMERNE

36 98 98 98

Elefanternes kongerige og Victoria Falls Enestående safarirejse til Chobe Nationalpark i Botswana og Victoria Falls i Zimbabwe. Med dansk rejseleder, 10 dage Kom med Albatros på indbegrebet af en oplevelsesrig safari. Fra vores lodge ved Chobe Nationalpark tager vi i åbne jeeps og i motorbåde på opdagelse i Botswanas storslåede natur, hvor vi finder The Big Five dyrene – løve, elefant, bøffel, leopard og næsehorn.

Navnlig de majestætiske elefanter hersker i stort tal over savannen, og især i Chobe kan vi opleve de enorme dyr, når de søger føde langs flodbredderne i store flokke. Afrika er et paradoks; livet her er vildt og barskt, simpelt og kompliceret, hårdført og sensitivt. Den afrikanske bush er et sted, hvor tiden står stille, og alt foregår på naturens præmisser.

ZAMBIA Chobe Bush/ Safari Lodge NAMIBIA Livingstone

Afrejse 10/3 2018 fra kr.

23.998,-

C

ho

b

DAGSPROGRAM: 1-2 Fly Kbh. – Victoria Falls, Zimbabwe. Gåtur ved Victoria Falls. Videre til Botswana. 3 Botswana, Kasane. Safari og sejltur. 4 Chobe Bush Lodge. Dag til egne eventyr. 5 Botswana, Kasane. Udflugt til landsby – Namibia.

6 Botswana, Kasane. Morgen og eftermiddags safari. 7 Botswana, Kasane.

Morgen sejltur og afslapning. 8 Botswana, Kasane. Safari og sejltur.

9-10 Botswana. Fly Victoria Falls – Kbh.

e fl

od

en

Chobe Nationalpark

Victoria Falls

BOTSWANA

ZIMBABWE

Gæsternes vurdering:

4,4 ud af 5 stjerner

Oplys annoncekode Natur

Francistown

PRISEN INKLUDERER:

Dansk rejseleder • Fly Kbh. – Johannesburg t/r • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r • Safarier og udflugter jf. program • Indkvartering på 4-stjernet lodge • Morgenmad dagligt • Frokost dag 3-8 • Aftensmad dag 2-8 • Skatter og afgifter

Albatros’ Japan Neonblinkende Tokyo, Kyotos UNESCO-højdepunkter, Fujibjerget, templer, havekunst og vulkansk kurby.

Med dansk rejseleder, 12 dage

JAPAN TOKYO

Kyoto Hiroshima

Nara

Mød det ægte Japan, og oplev alle facetterneaf dette fascinerende land: fra moderne popkultur i Tokyo til det traditionelle Japan i stemningsfulde Kyoto. På rejsen kører vi med det verdensberømte højhastighedstog Shinkansen.

Fuji-bjerget

Osaka

Kagoshima

DAGSPROGRAM: 1-2 Fly Kbh. – Tokyo. Gåtur, velkomstmiddag. 3 Udflugt til Hakone Nationalpark med det hellige Fujibjerg. 4 Tokyo. Fiskemarkedet Tsukiji, sushi, Ginza, Kejserpaladset, Shibuya, Meiji Jingu. 5 Til Kyoto. Tid på egen hånd. 6 Kyoto. Guldpavillonen, cykeltur i Arashiyama til templer og bambuslund. 7 Kyoto. Nijo-borgen, udflugt til Nara. 8 Til Hiroshima.

Atombombekuplen, Fredsparken,tempeløen Miyajima. 9 Til Kagoshima.

Sengan-en-haven. 10 Kagoshima. Vulkanøen Sakurajima,fodbad, kami-kazemuseum, samuraikvarter, sandbad. 11 Til Osaka.

Shoppinggaden Dotonbori, afskedsmiddag. 12 Fly Osaka – Kbh.

Gæsternes vurdering:

4,5 ud af 5 stjerner

Afrejse 2/3 og 12/4 2018

fra kr.

NATUR & MILJØ

57

24.998,-

Oplys annoncekode Natur

PRISEN INKLUDERER: Dansk rejseleder • Fly Kbh. – Tokyo og Osaka – Kbh. • Togrejse med Shinkansen Tokyo – Kyoto – Hiroshima– Kagoshima – Osaka • Indkvartering på hoteller i delt dobbeltværelse • Morgenmad dagligt, 6 frokoster og 2 middage • Udflugter jf. program • Separat bagage-håndtering i forbindelse med togrejse Tokyo – Kyoto – Osaka • Skatter og afgifter

03 : 2017

TURE

HØRSHOLM. WWW.DN.DK/HOERSHOLM Årets gang i naturen. Søndag den 19. november kl. 10-12.30.

Mødested: Se hjemmesiden. Fuglene trækker. Info: Bo Madsen, tlf.

20 28 82 64, madsen-molbech@ mail.tele.dk.

TAG PÅ TUR

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND. WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Julefugletur. Tirsdag den 26. december kl. 10-12.30. Mødested: Naturcenter Herstedhøje. DN Albertslunds traditionelle julefugletur rundt om Herstedhøje i samarbejde med Vestegnens Ornitologiske Forening. Husk beklædning efter vejrliget. Turledere: Poul Evald Hansen og Lars Clark. Info: Poul Evald Hansen, tlf.

53 61 43 62, poulevaldhansen@ hotmail.com.

AMAGER. WWW.DN.DK/AMAGER Årsmøde. Onsdag den 29. november kl. 19.30-21. Mødested: Kedelhuset, bag Wiedergården ved Dragør Kirke. Dagsorden følger vores vedtægter. Info: Bent Larsen, tlf. 21 44 53 35, bent.larsen. dragoer@gmail.com.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørende: 20 kr. Husk kaffe/ the. Info: Bodil Koch, tlf. 43 96 62 51/22 12 6251 20/11: Kongsholmparken, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5 27/11: Jonstrup Vang, Skovvej 199 v/planteskole 04/12: Hvidovre Havn 11/12: Juleafslutning, Strandens Forsamlingshus 08/1: Arken, Skovvej 15/1: Kagsmosen. Kagsvang 29 22/1: Vestvolden, Brøndby Strand station Syd 29/1: Vestskoven, Naturcenter Hersted Høje 05/2: Valbyparken, Parkstien 12/2: Damhusengen, Rødovregård, Kirkesvinget 1 19/2: Glostrup, Østervangkirke, Dommervangen 26/2: Vestvolden, Brøndby Stadion Syd

EGEDAL.

LYNGBY-TAARBÆK.

WWW.DN.DK/EGEDAL Foredrag og årsmøde. Onsdag den 22. november kl. 19.3022.30.

Mødested: Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2. Arrangementet indledes med et spændende foredrag af Kjeld Hansen, miljøjournalist og samfundsdebattør. I indlægget, som bygger på hans nyeste bog, vil han bl.a. fortælle om de vigtigste fredninger i Egedal Kommune. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sjvinding@webspeed.dk.

WWW.DN.DK/ LYNGBY-TAARBAEK Fugletur langs Mølleåen. Lørdag den 13. januar kl. 10-12. Mødested: Ved Stampen, p-pladsen ved Stampedam, Svenskevej 2. Vi går en tur langs Mølleåen og ser efter vinterens fugle. Forhåbentlig ser vi vandstæren, der plejer at ankomme til Raadvad i starten af november. Info: Jan Erik Johnsson, tlf. 26 85 19 49, janerik@ newmail.dk.

FREDENSBORG.

WWW.DN.DK/ROSKILDE Spontane arrangementer. Vore ture laves tit med kortere frist end Natur og Miljøs deadline, så hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor vi lægger ekstra ture op.

ROSKILDE.

WWW.DN.DK/FREDENSBORG Årsmøde. Torsdag den 23. november kl. 19.30-22. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne år og lægger op til diskussion. Der vælges medlemmer til bestyrelsen.

Det er også muligt at melde sig som ressourceperson til specielle opgaver. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@lic-mail. dk.

RUDERSDAL. WWW.DN.DK/RUDERSDAL Årsmøde. Torsdag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Store mødesal til højre for indgangen til biblioteket. Årsmøde med foredrag. Info: Michael Olesen, tlf. 21 60 88 53, molesen@bio.ku.dk.

FURESØ.

WWW.DN.DK/FURESOE Om planternes udbredelse i Danmark. Mandag den 22. januar kl. 19.30-21.30. Mødested: Farum Kulturhus, Teatersalen. Foredrag: ”Planternes udbredelse i Danmark - hvorfor vokser de hvor de gør?” ved botaniker og projektleder for Atlas Flora Danica, Per Hartvig. Info: Lisbet Heerfordt, tlf. 44 95 87 08, furesoe@dn.dk.

RØDOVRE. WWW.DN.DK/ROEDOVRE Juledekorations- og Hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, ”Loen”, Kirkesvinget 1. Lav juledekorationer med Grethe Pedersen, som viser hvordan smukke dekorationer laves med materialer fra naturen. Medbring skål eller fad, lys, gran og andet materiale samt ler eller oasis. Efter dekorationerne hygger vi os med julekonfekt, julekager og kaffe/the. Pris: 40 kr. p.p. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Vinterhygge ved Fiskebæk Naturskole. Søndag den 18. februar kl. 11-13.30. Mødested: Naturskolen ved Fiskebæk. Vi har tændt bål, så man kan bage snobrød, pandekager og popcorn. Er der is på Furesøen, kan vi være heldige at se en havørn. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, furesoe@dn.dk.

Bustur til julemarkedet og julefrokost. Lørdag den 2. december kl. 9-17. Mødested: Rødovre st., busholdepladsen. Deltag i den berømte og traditionsrige juletur med det store lækre danske julebord på Hundested Kro, sange og gaver. Undervejs besøger vi julemarkedet på Grønnessegård Gods med mulighed for køb af juleblomst. Pris: 425 kr. p.p. inkl. bus og julebuffet. Tilmelding: senest d. 23/11 til Jann Larsen, tlf.

36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

HALSNÆS. WWW.DN.DK/HALSNAES Juletur i vinterskoven: Lyngby skov. Lørdag den 2. december kl. 10-12. Mødested: Skovens p-plads ved Skovbrynet, Ølsted.

I inviteres til en hyggelig julekomsammen i Lyngby skov. Info: Birgitte Benzon Bang, tlf. 29 46 95 44, halsnaes@dn.dk.

NATUR & MILJØ

58

04 : 2017

Nytårsmarch i Vestskoven. Mandag den 1. januar kl. 14-16. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2. Gå en frisk skovtur på 5 km. Få frisk luft og lidt motion på ca.

1 time. Tag familie, venner og bekendte med. Deltagelse er gratis, og alle får diplom. Medbring kaffe og brød til en hyggestund efter turen. Der er et hyggeligt banko-spil med fine præmier. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk.

Info-møde om forårsturen til det vestlige Polen. Mandag den 8. januar 2018 kl. 19.00-20.30. Mødested: Rødovregaard, Kirkesvinget 1 (bag Rødovre Kirke), Bus 132.

Kom til informationsmøde om bustur i maj 2018 til Lubusz i det vestlige Polen. Et område med søer og skove men også med kulturelle og historiske oplevelser. Bl.a. polsk vin, frokost i tidl. russisk kasserne, det tyske forsvarsanlæg Ostwall, fæstningsmuren i Lagow og en Johannitterborg. Hurtig tilmelding på tlf. 36 41 06 13. Info: Jann Larsen, tlf. 36410613 jann.larsen@mail.dk

FAVRSKOV. WWW.DN.DK/FAVRSKOV Fredning? Hvorfor ikke bare frivillige aftaler? Onsdag den 15. november kl. 19-22. Mødested: Uhresalen. Leder af DNs fredningsafdeling, Birgitte Bang Ingrisch, fortæller om DNs store arbejde med fredninger. I Favrskov har vi to fredningsprojekter i gang for tiden. Skal vi have et tredje? Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, favrskov@dn.dk.

MIDTJYLLAND

HOLSTEBRO. WWW.DN.DK/HOLSTEBRO Foredrag om bæveren. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Holstebro Rådhus, Bibliotekssalen. Folkeuniversitetet Holstebro og DN Holstebro inviterer i et samarbejde alle til at komme og høre om, hvorledes det er gået, siden de første bævere blev udsat i 1999. Skovrider Thomas Borup Svendsen, Naturstyrelsen Vestjylland, vil fortælle om bæverens biologi og de erfaringer, der er gjort siden 1999. Info: Ole Primdahl, tlf.

42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

TURE

HORSENS.

A ARH US.

WWW.DN.DK/HORSENS Jul på Klostermølle. Søndag den 17. december kl. 12-16. Mødested: Kolstermølle. Natur og Ungdom, Jægerforbundet, Naturstyrelsen og DN Horsens inviteret til det traditionsrige julearrangement på Klostermølle. Årets tema er børn i naturen. Husk varmt tøj. Info: Poul Erik Nielsen, horsens@dn.dk.

WWW.DN.DK/AARHUS Fisk kan ikke tale. Lørdag den 25. november kl. 13-15.30. Mødested: Væksthusene i Botanisk Have Aarhus. Mød Flemming Højgaard Madsen, der som biologistuderende i 1979 stiftede Cheminova-gruppen på Aarhus Universitet, og satte fokus på den forfærdeligt forurenende fabrik på Harboøre Tange.

Tilmelding: senest d. 24/11 til Elsebeth Hansen på elsebethhansen@ mail.dk. Info: Elsebeth Hansen, tlf.

86 22 04 40, elsebethhansen@ mail.dk.

IKAST-BRANDE. WWW.DN.DK/IKAST-BRANDE Årsmøde. Torsdag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Vester Palsgård Skovmuseum. Ordinært årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Kaj Kristiansen, tlf.

25 67 03 18, Ikast-Brande@dn.dk.

NORDDJURS. WWW.DN.DK/NORDDJURS Årsmøde. Mandag den 27. november kl. 19-21. Mødested: Kulturhuset Pavillonen. Årsmøde med valg til afdelingsbestyrelsen. I forbindelse med årsmødet vil der være et indledende foredrag. Se nærmere i lokalpressen. Info: Lars Sloth, larssloth19@gmail.com.

RINGKØBING-SKJERN. WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Årsmøde. Mandag den 27. november kl. 19-21.30. Mødested: Hotel Ringkøbing. Alle medlemmer af DN Ringkøbing-Skjern inviteres til årsmøde. Mødet indledes med afdelingsleder Ivan Thesbjerg fra Land, By og Kultur, Ringkøbing-Skjern Kommune, som vil fortælle om kommunens aktuelle arbejde med landskabskortlægning efter en statslig vedtaget metode. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 19 11 46, per.a. mikkel@gmail.com.

Årsmødet begynder med dagsorden iflg. vedtægterne, herunder bestyrelsens beretning. Dernæst vil der være et spændende foredrag, se nærmere på vores hjemmeside eller i dagspressen. Alle er velkomne til hele mødet, dog har kun medlemmer stemmeret. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk.

Jul i væksthusene. Lørdag den 9. december kl. 17-18.30. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have, indgang ad Peter Holms Vej. Finn Borchsenius viser rundt i væksthusene, hvor der denne eftermiddag fortælles om eksotiske planter, frugter og krydderier i den danske jul. Undervejs serveres gløgg med mange af julens dufte og smagsstoffer. Gratis, men begrænset deltagerantal. Tilmelding: senest d.

9/12 til Eva Kullberg på mail@evakullberg.dk. Info: Eva Kullberg, tlf.

21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

SYDDJURS. WWW.DN.DK/SYDDJURS Årsmøde. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Foredragssalen, Rønde Højskole.

Dagsorden iflg. Vedtægterne. Info: Karen Andreasen, tlf. 60 88 16 94, karen.n.andreasen@gmail.com.

HOLBÆK .

WWW.DN.DK/REBILD Årsmøde. Mandag den 27. november kl. 18-22. Mødested: Rørbæk Forsamlingshus, Aagade 1, Rørbæk. Årsmøde med foredrag af Rasmus Ejrnæs arrangeret sammen med DN Mariagerfjord. Info: Anette Bruun Hansen, tlf. 26 37 52 66, anettebruunhansen@live. dk.

WWW.DN.DK/HOLBAEK Naturen omkring Holbæk, fra istid til nutid. Tirsdag den 9. januar kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk bibliotek, Store sal. Med udgangspunkt i fund samt analyser af prøver fra Regstrup vil Ole Bennike fortælle om naturens udvikling efter sidste istid, hvor plantevækst og dyreliv har undergået store ændringer. Info: Thomas Brønholm, tlf. 29 26 08 22, broenholm@hotmail.com.

WWW.DN.DK/AALBORG En rejse til Borneo. Torsdag den 11. januar kl. 19-21. Mødested: Golfhuset, Borgmester Jørgensensvej, Aalborg. Tag med Hans Christophersen og DOF til Borneo, hvor der endnu kan opleves fantastisk natur trods oliepalmeplantagernes spredning. Info: Anton Thøger Larsen, anton.thoeger. larsen@skolekom.dk.

WWW.DN.DK/KOEGE Årsmøde og foredrag. Tirsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Musikcafeen, Teaterbygningen, Bag Haverne 1, Køge. Der er valg iflg. lovene. Inden mødet holder forfatter og biolog Klaus Hermansen et spændende foredrag med

NATUR & MIL JØ NR. 1 UDKOMMER 1. MARTS. Indberetningsfrist for ture 15. JAN.

NORDJYLLAND

NATUR & MIL JØ NR. 2 UDKOMMER 1. JUN. Indberetningsfrist for ture 15. APR.

FREDERIKSHAVN .

WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Juletræstur. Søndag den 3. december kl. 12-16. Mødested: Tolnevej 51. Fæld selv juletræstur med mulighed for guidet tur i fredet område i Tolne og julehygge.

Tilmelding: senest d. 3/12 til Lars Fogh-Andersen, lfa@lfalaw.dk.

NATUR & MIL JØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEP. Indberetningsfrist for ture 15. JUL.

NATUR & MIL JØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Indberetningsfrist for ture 1. OKT

HJØRRING .

WWW.DN.DK/HJOERRING Årsmøde. Tirsdag den 14. november kl. 19-21.30. Mødested: Vendelbohus, Lille sal. Indgang ad hovedindgangen, følg skiltene fra DN.

NATUR & MILJØ

KØGE .

Faste deadlines for indberetning af ture i 2018

SKANDERBORG. WWW.DN.DK/SKANDERBORG Kyndelmissetur. Lørdag den 3. februar kl. 13-16. Mødested: Gårdspladsen på Vestermølle. Oplev bøgeskoven og landskabet, når vinteren er koldest. Efter statistikken er det ved Kyndelmisse den 2. februar. Vinteren er uforudsigelig for os og naturen. I en mild vinter kan vi se de første forårstegn, og hvis frost og sne binder landet, kan vi opleve vinternaturen og det smukke landskab. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@ gmail.com.

REBILD.

AALBORG.

Tang som fødevare, smagen kommer først. Mandag den 22. januar kl. 19-21. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have Aarhus, indgang ad Peter Holms Vej. Gratis foredrag om tang, men tilmelding på Aarhus Universitets web shop: https://auws.au.dk/default. aspx?id=34582. Foredragsholder: Professor Ole G. Mouritsen KU. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

SJÆLLAND

59

04 : 2017

TURE

ARRANGEMENTER PÅ SKOVSGAARD

Brægen, brølen og vrinsken.

Man har kunne opleve et helt nyt lydunivers med de mange nye græssende dyr på Skovsgaard i år.

VORDINGBORG. WWW.DN.DK/VORDINGBORG Fugle ved jordbassinerne i Stege.

Søndag den 10. december kl. 9-12.

Mødested: P-plads for enden af vejen ved Kostervej 24, vest for Stege. Vi ser på de tusindvis af flotte andefugle, som raster i det bynære fredede område Jordbassinerne ved Stege. Info: Bo Kayser, tlf. 54 34 62 78, bo.kayser@gmail.com.

SYDDANMARK

LANGELAND. WWW.DN.DK/LANGELAND Årsmøde. Onsdag den 15. november kl. 19-21.30. Mødested: Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13-15, Rudkøbing. Årsmøde med generalforsamling kl. 19-20. Herefter kaffe/the med kage og billedshow med tale af Hans-Henrik Wienberg ”Fantastiske langelandske naturfotos”. Naturen, fugle, insekter, blomster, træer. Superflotte naturfotos fra Langeland. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69, carsten@ friager.dk.

NORDFYN. WWW.DN.DK/NORDFYN Årsmøde. Onsdag den 29. november kl. 19.30-22. Mødested: Tinghuset, Vesterled 8, Søndersø.

Ved årsmødet fremlægges bestyrelsens beretning. Emnet for det efterfølgende foredrag vil blive

annonceret på hjemmesiden. Info: Leo Jensen, tlf. 40 16 52 05, leo@ leonidaskomm.dk.

Vinterfugle på Nordfyn. Søndag den 4. februar kl. 9-13. Mødested: Torvet, Bogense. Vi kører i egne biler til nogle af Nordfyns gode fuglelokaliteter og ser på vores vintergæster. Husk: varmt tøj, kikkert og kaffe. Info: Ole Runge, tlf. 64 81 18 04, leo@leonidaskomm.dk.

SVENDBORG. WWW.DN.DK/SVENDBORG Kyndelmissebål ved Christiansminde. Søndag den 4. februar kl.

16.30-18. Mødested: På stranden ud for det store græsareal. Kyndelmisse-bål i Christiansminde. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, svendborg@dn.dk.

ENTRÉEN ER GRATIS*

SKOVEN I VINTERDR AGT SØNDAG DEN 28. JANUAR KL. 13-15 Måske er den klædt i hvidt, måske er den lige til at se igennem. Under alle omstændigheder er den dejlig at gå tur i – også på en søndag sidst i januar.

Danmarks Naturfredningsforening på Skovsgaard byder på en vandretur i Konabbe Skov, hvor vi nyder den friske luft, ser nærmere på træer i ”vinterdragt” og får en snak om, Danmarks Naturfonds nye skovplaner og strategi for at få endnu bedre forhold for plante- og dyrelivet i skoven. Mødested: P-pladsen ved Konabbe Skov, Kågårdsvej øst for Hennetved, ca.

300 meter før Påø Strand.

VEJEN. WWW.DN.DK/VEJEN Børnejulestue. Søndag den 3. december kl. 14-17. Mødested: Binderi Hytten, Øster Åstrupvej 12, Glejbjerg. Julestue for børn fra 8 år, gerne med forældre. Tilmelding: senest d. 27/11 til Inger Margrethe Knudsen, tlf. 21 73 58 08.

AABENRAA. WWW.DN.DK/AABENRAA Årsmøde. Tirsdag den 28. november kl. 19.30-22. Mødested: Folkehjem, Haderslevvej 7. Mødet indledes med foredrag af biolog Uwe Lindholdt: om problemerne med klimaforandringerne i Danmark, med relation til det man kan aflæse i Grønland. Derefter årsmøde iflg. vedtægterne. Info: Ulla Lendal, tlf.

74 63 05 93, lendal@nypost.dk.

Energiforsyning og klima. Tirsdag den 16. januar kl. 19-21.30. Mødested: Aabenraa-Rødekro fjernvarmeværk, Egelund. Først en orientering om fjernvarmeværket og derefter en tur rundt på anlægget.

Info: Uwe Lindholdt, tlf. 29 89 06 03, uwelindholdt@gmail.com.

NATUR & MILJØ

60

FÅR OG FADØL øl, og hældt på flasker. Af sidste års høst er der lavet speltøl.

De læskende drikke er til salg i Skovsgaard Madmarked.I den økologiske køkkenhave skal der etableres et æblepomet, hvor mere end 400 æbletræer af gammel lokal oprindelse vil blive sikret for eftertiden. Der liflig most i vente, så snart træerne vokser til.

På Skovsgaard har man i år kunnet høre både brægen, brølen og vrinsken. 188 østfrisiske malkefår har græsset marker og overdrev, ca. 120 kvier har græsset Påø Enge og 60 islandske heste har boltret sig på gårdens hatbakker. På markerne er der dyrket Langelandsbyg, der allerede nu er brygget til Skovsgaards egen

S KOV S G A A R D G O D S H EN N E T V ED

04 : 2017

K ÅG Å R D S V E J 1 2

59 0 0 RU D K Ø B IN G

* Entréen er gratis for børn og unge under 18 år samt medlemmer af DN

fotos om vore sommerfugle. DN er vært ved kaffe og kage, samt øl og vand. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, heller.petersen@webspeed.dk

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland. Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn og unge under 18 år samt medlemmer af DN har gratis entré.

DN BUTIKKEN

HANDSKER MED ETIP™ FRA THE NORTH FACE Etip Glove er handsker i fire-vejs-stræk, der giver varme og maksimal fleksibilitet. Virker fint, når du vil navigere på din telefon eller MP3-afspiller uden at få kolde hænder. Unisex Str. S – M – L – XL. MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 349,Grå - Varenr. 4407 Sort - Varenr. 4294

SJOVT OG LÆRERIGT BRÆTSPIL FOR HELE FAMILIEN

BUTIK

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

GODE JULEGAVEIDÉER MED MEDLEMSRABAT I DN SHOPPEN HUSK Husk at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på shop.dn.dk GLOBAL COOLING – SPIL MATADOR MED KLIMAET Global Cooling er et brætspil for hele familien. Spillet minder om Matador, men handler om at udnytte jordens vedvarende energikilder, så vi kan fortsætte med at køre bil, bruge el og holde varmen. Vi belønnes for at skifte firehjulstrækkere ud med elbiler, og for at investere i sol- og vindenergi og plante skove på vores grunde. Og som i alle andre spil gælder det om at vinde!

Det sker i et kapløb om at få flest globalvindmøller på verdens syv kontinenter.

Undervejs i spillet fornøjer vi os med sociale medier og kasino.

Trækker vi et globalkort, ændres spillets gang.

Er vi heldige, modtager vi penge fra Change Our Globe Foundation.

Alder: +10 år, 2-6 deltager, spilletid 1-3 timer.

MEDL. PRIS KR. 429,Varenr. 4460 Ikke medl. pris kr. 499,-

BØGER

SYLTEDRONNINGEN – MODERNE SYLTNING TIL ALLE MÅLTIDER

SMÅ HÅNDBØGER – LÆS MERE OM INDHOLDET AF DE ENKELTE BØGER PÅ VORES HJEMMESIDE SHOP.DN.DK

Bogen ”Syltedronningen” bringer 50 opskrifter, der kan anvendes som tilbehør til morgenmad, brunch, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad. Hele det at sylte med mindre sukker og i mindre portioner – for smagens skyld.

MEDL. PRIS KR. 219,Varenr. 4387 Ikke medl. pris kr. 248,-

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke-medl. pris kr. 99,Kryddersnaps – Varenr. 4171 Mit Grønne Apotek – Varenr. 4172 Spiselige svampe – Varenr. 4170 Bær – Varenr. 4196 Smagen af Honning – Varenr. 4197 Mynte – Varenr. 4198 Roser – Varenr. 4199 Spiselige blomster – Varenr. 4200 Naturens spiselige frugter – Varenr. 4201 Æbler – Varenr. 4203 Duftende planter – Varenr. 4248 Spiselige vilde planter – Varenr. 4480

NATUR & MILJØ

61

04 : 2017

DN BUTIKKEN

THE NORTH FACE HUER kr.

SPAR

300,Highline Beanie MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris 249,Sort – Varenr. 4396 Grå – Varenr. 4397 Blå – Varenr. 4398

Gateway Beanie MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Blå – Varenr. 4401 Sort – Varenr. 4400 Grå – Varenr. 4399

SE ALLE FARVERNE PÅ SHOP.DN.DK

W BROOKLIN PARKA 2 Varm vinterjakke til damer. 100 % vandtæt, med lynlås, 4 lommer og aftagelig krave. Str. S – M – L MEDL. PRIS KR. 2.499,Ikke medl. pris kr. 2.799,Hvid – Varenr. 4420 Blå – Varenr. 4421 Sort – Varenr. 4422

kr.

SPAR

300,-

Salty Dog Beanie MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris 249,Sort – Varenr. 4042 Blå – Varenr. 4402 Grå – Varenr. 4403 Lilla – Varenr. 4404 Grøn – Varenr. 4405 Råhvid – Varenr. 4406

M THERMOBALL ™ Let varm jakke med to lynlåslommer.

Str. M – L – XL – XXL. MEDL. PRIS KR. 1.199,Ikke medl. pris kr. 1.499,Sort – Varenr. 4418 Blå – Varenr. 4419

W THERMOBALL ™ Let varm jakke med to lynlåslommer.

Str. S – M – L – XL. MEDL. PRIS KR. 1.199,Ikke medl. pris kr. 1.499,Grøn – Varenr. 4423 Blå – Varenr. 4424 Sort – Varenr. 4425 Lilla – Varenr. 4426

M SEROW JACKET

kr.

SPAR

400,-

Varm vinterjakke med lynlås.

Justerbare ærmer, inderlomme med lynlås, justerbar talje.

Aftagelig krave. Str. S – M – L – XL. MEDL. PRIS KR. 3.399,Ikke medl. pris kr. 3.799,Blå – Varenr 4413 Sort – Varenr. 4414 NATUR & MILJØ

62

04 : 2017

DN BUTIKKEN

HJEMMESKO FRA THE NORTH FACE Varme og behagelige hjemmesko med skridsikre gummidutter på ydersålen.

Dame Str. XS: 36 – 38 S: 38 – 40 M: 40,5 – 42 MEDL. PRIS KR. 399,Ikke medl. pris kr. 449,Varenr. 4415

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK APEX+ ETIP GLOVE Vindtætte, lette og kraftigt vandafvisende handsker.

Alle fingerspidser virker med touch-skærme. Den formsyede pasform gør dem behagelige at have på.

MEDL. PRIS KR. 339,Ikke medl. pris kr. 399,Herre: Str. S – M – L – XL. Varenr. 4156 Dame: Str. S – M – L. Varenr. 4157

Herre Str. M: 40 – 42 L: 43 – 45 XL: 45,5 – 48.

MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 349,Sort – Varenr. 4155 Blå – Varenr. 4411

MANGE NYE PRODUKTER FRA SMARTWOOL® – det nye uldundertøj for den aktive Når du er på vandretur, og pulsen kommer op, behøver du ikke længere knappe op og tage lag af. Eller blive kold, når du holder spisepause.

Smartwool er det nye tekniske undertøj, der sidder tæt til kroppen og isolerer og svedtransporterer med merinouldens eminente kvaliteter. Merinoulden regulerer din kropsvarme, så du konstant er på toppen af din præstation med den bedste bevægelsesfrihed – og du er altid tør inderst.

Samtidig er Smartwool lugtresistent, da fibrene ikke optager lugte. Det betyder, at du efter brug kan hænge dit Smartwooltøj til udluftning i stedet for Str. til herre at vaske det. Så er det klar Str. M – L – XL – XXL til brug igen og igen.

M NTS 250 Undertrøje Merinoulden er med lynlås håndklippet fra får MEDL. PRIS KR. 759,på New Zealand.

Ikke medl. pris kr. 849,Merinoulden er vævet Varenr. 4434 omkring polyesterfibre, der gør ulden ekstrem stærk i fibrene.

Egenskaberne er temperaturkontrol, lugtresistens og en ekstrem holdbarhed.

M NTS 250 Crew MEDL. PRIS KR. 719,Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4433

Neck Gaiter MEDL. PRIS KR. 229,Ikke medl. pris kr. 269.

Varenr. 4427 Headband MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,- Varenr. 4429 Balaclava MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 319,- Varenr. 4428

Hue MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 229,- Varenr. 4436 Str. til damer S – M – L - XL W NTS 250 Undertrøje med lynlås MEDL. PRIS KR. 759,Ikke medl. pris kr. 849,- Varenr. 4430

W NTS 250 Crew MEDL. PRIS KR. 719,Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4431

M NTS 250 Lange underbukser MEDL. PRIS KR. 719,Ikke medl. 799,Varenr. 4435 NATUR & MILJØ

63

W NTS 250 Lange underbukser MEDL. PRIS KR. 719,Ikke medl. 799,Varenr. 4432 04 : 2017

DN BUTIKKEN

NATURKALENDEREN 2018 OG POSTKORT

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK Foto: Stort: Per Finn Nielsen, lille: Adobe Stock.

Røsnæs, Nordsjælland. Foto: Niels Thye

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

SØNDAG Sunday

31

26 MANDAG27 TIRSDAG28 Monday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

5

TORSDAG Thursday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

FREDAG

LØRDAG

Friday

1

Saturday

7 8

3

2

6

7

8

9

10

11

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

2018 UGE

23

26

27

28

ONSDAG

TORSDAG

FREDAG

1

2

3

6

7

8

9

10

Wednesday

Thursday

LØRDAG

Friday

22

Wednesday

5

4

24 25

11

12

13

14

18

19

20

21

25

26

27

28 26 29

Saturday

UGE

23

Monday

27

24

2

3

4

7

8

9

10

11

14

15

16

17

18

19

20

21

26

27

28

Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG

LØRDAG

Friday

Saturday

SØNDAG Sunday

3

4

5

7

6

9

10

11

12

13

14

15

29

16

17

18

19

20

21

22

30

23

24

25

26

31

30

31

2018 27 UGE Week

Monday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

44 45

Monday

47 48

TIRSDAG Tuesday

6

7

8

9

10

11

14

15

16

17

18

2018

21

22

23

28

29

30

24

UGE Week

49 50

1

8 15

16

17

18

17

23

24

25

18

30

19 26

TORSDAG Thursday

FREDAG

LØRDAG

Friday

Saturday

SØNDAG Sunday

1

2

3

4

5

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

27

28

29

30

St. bededag Praying Day

UGE

25

24

2018 31 UGE

TIRSDAG Tuesday

ONSDAG Wednesday

ONSDAG

Tuesday

Wednesday

37

3

Saturday

SØNDAG Sunday

4

5

9

10

11

12

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

2

6

Kr. himmelfartsdag Ascension Day

13 Pinsedag Whit Sunday

31

TORSDAG Thursday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

FREDAG

LØRDAG

Friday

Saturday

2

5

6

7

8

9

12

13

14

15

16

17

18

19

20

24

25

26

27

2018 21 UGE

40

TIRSDAG

Monday

28

Tuesday

29

1

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

44

Friday

LØRDAG

SØNDAG

1

2

Saturday

Sunday

5

6

7

8

9

12

13

14

15

16

19

20

21

22

23

27

28

29

30

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

SØNDAG Sunday

30

2

3

8

9

10

15

16

17

22

23

24

29

30

31

4

5

6

7

11

12

13

14

18

19

20

21

25

26

27

28

NATURKALENDEREN TIL UDLANDET

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

FREDAG

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

OKTOBER ̵ October 22 23

MANDAG

Week

43

Thursday

Sunday

4

42

TORSDAG

SØNDAG

Vi sender gerne Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062

Nytårsaften New Year’s Eve

31

Naturkalenderen til øvrige udland MEDL. PRIS KR. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063

Kortnummer:

Dankortbetaling

I alt at betale

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.:

Porto- og eks. gebyr: Medl./Ikke-medl. 45/69kr.

Ialt kr.

Stk./pris kr.

Str. Antal Varenr.

04 : 2017

LØRDAG

8

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 295,Varenr. 3061

64

Friday

15

11

4

26

FREDAG

7

3

18 25

Thursday

2. Pinsedag Whit Monday

10

11

24

TORSDAG

14

1

19

1

36

Juledag Christmas Day

2. Juledag Boxing Day

Wednesday

26

TIRSDAG

Monday

17

3

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

ONSDAG

Tuesday

SEPTEMBER ̵ September

MANDAG

Week

Juleaften Christmas Eve

10

TIRSDAG

Monday

35

DECEMBER ̵ December

Monday

22

28 MAJ ̵ 29 May

MANDAG

Week

18

41

MANDAG

21

20 27 2018

SAMKØB AF NATURKALENDEREN OG POSTKORT

Varenavn

NATUR & MILJØ

E-mail:

Tlf., dagtimer:

Postnr. / By:

Adresse:

Navn:

(Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet.) Skriv med blokbogstaver

Medlemsnr.

Netbank: Reg. 4183 Konto 642 2330 Husk at påføre varenr., navn og adresse i meddelelsesfeltet

BESTILLINGSKUPON

Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm.

MEDL. PRIS KR. 139,Ikke medl. pris Kr. 175,Varenr. 4381

Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

7 14

48

52

Husk at tillægge porto- og eksp. gebyr:

6 13

6

25

51

Betal på én af følgende måder.

1

2. Påskedag Easter Monday

22

Wednesday

Sunday

Påskedag Easter Sonday

21

ONSDAG

SØNDAG

5

39

13

Saturday

12

4

5

LØRDAG

Friday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

Sunday

12

FREDAG

4

3

27

Thursday

11

2

20

TORSDAG

3

1

26

Wednesday

10

38

19

ONSDAG

Tuesday

9

SØNDAG

dobbelte kort med kuverter.

2018 MEDL. PRIS KR. 89 Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4382 46

TIRSDAG

2

LØRDAG Saturday

31

16

FREDAG Friday

Monday

15

TORSDAG Thursday

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

Palmesøndag Palm Sonday

APRIL ̵ April 24 25

MANDAG

20

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

Week

TIRSDAG

30

14

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

NOVEMBER ̵ November

MANDAG

13

Langfredag Good Friday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

UGE

Week

AUGUST 28 29 ̵ August

MANDAG

35

POSTKORT, 12 STK.

UGE

8

28

34

2018

2018 23

1

33

Bestil på kuponen og send i en lukket kuvert til: DN´s Webshop, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf.: 39 17 40 14.

Vi fremsender ikke varer uden forudbetaling. Varerne fremsendes, så snart vi har modtaget din betaling.

29

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

ONSDAG

32

Betal direkte over sikker forbindelse med Dankort eller Visa. Nemt og sikkert.

22

Skærtorsdag Maundy Thursdag

31

NATURKALENDEREN

Sunday

6

30 2

SØNDAG

13

17

Tuesday

Saturday

5

Sunday

TIRSDAG

LØRDAG

Friday

12

JULI ̵ July

MANDAG

FREDAG

Thursday

SØNDAG

16

15

2018 22 Week

26

Bestil online på shop.dn.dk

TORSDAG

Grundlovsdag Constitution day

23

SÅDAN HANDLER DU

ONSDAG

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

JUNI ̵ June Tuesday

Tuesday

1

13

Monday

25

TIRSDAG

9

12

Week

24

Monday

11

TIRSDAG

Aakfjakfj kafj kaa aljf Gite nostior si ut iuris disci officil lorporp oribus ene officium endaepu daepellabo. Nequuntion cullorit quiatest, iustor alitibus doluptatur?

Bus ut veliqui dolupta speristis aut porrum repta sit imendandes moluptatate saerumquodi ommodi blaut enihiciis aut resti odition sequia quodige nditem qui recum ipsapisqui unt ma siti in rescia sin

MARTS ̵ March

MANDAG

10

MANDAG

4

5 12

Week

9

UGE

Sunday

Fastelavn Shrovetide

6

2018

SØNDAG

Underskrift:

30

Week

Dato:

29

UGE

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk.

25

Svanemærket tryksag 5041 0016.

24

14 21

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk.

23

7

13 20

FEBRUAR ̵ February

Svanemærket tryksag 5041 0016.

22

6

5 12 19 2018

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Per Finn Nielsen.

11 18

Tre tal på bagsiden af kortet, se illustration.

4

10 17

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

5

3

9 16

Svanemærket tryksag 5041 0016.

4

2

8 15

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock.

3

Svanemærket tryksag 5041 0016.

1

2

Svanemærket tryksag 5041 0016.

1

Svanemærket tryksag 5041 0016.

Saturday

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Per Finn Nielsen.

LØRDAG

Friday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

FREDAG

Gyldigt til:

Thursday

Kontrolciffer:

TORSDAG

De 11 eller 16 ophøjede tal på forsiden af kortet. NB! IKKE kontonr.

Wednesday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

ONSDAG

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

Tuesday

Svanemærket tryksag 5041 0016.

TIRSDAG

Nytårsdag New Year’s day

Svanemærket tryksag 5041 0016.

Monday

Foto: Stort: Per Finn Nielsen, lille: Per Finn Nielsen.

JANUAR ̵ January

MANDAG

Foto: Stort: Per Finn Nielsen, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk.

Week

Svanemærket tryksag 5041 0016.

UGE

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock.

2018

DN BUTIKKEN

PLAID MED KRONHJORT

KØB ONLINE PÅ

Meget blød og varm luksusplaid 150 x 200 cm.

85 % Øko-tex bomuld, 10 % viskose og 5 % polyamid. Kan vaskes ved 40 grader.

MEDL. PRIS KR. 669,Ikke medl. pris kr. 749,Varenr. 4451

SHOP.DN.DK FORKLÆDE Økologisk voksenforklæde med grøntsager og frugter.

I 100 % økologisk ubleget bomuld.

MEDL. PRIS KR. 159,Varenr. 4442 Ikke medl. pris kr. 179,-

A

B ALL-IN-ONE. Skærebræt, serveringsbræt, grydeunderlag eller vægdekoration med forskellige motiver på begge sider.

Produceret på miljøvenlig nordisk MDF i en bæredygtig produktion. Vaskes op i hånden og tåler 120 grader.

MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,-

C

A D

D

Kronhjort/Ravn – Varenr. 4443

B

Fugle/Svaler – Varenr. 4444

C

Slåen/bær – Varenr. 4445

Sortmejse/Spætmejse – Varenr. 4446

BAKKER MED KRONHJORT Bakker i miljøvenligt birkefinér.

Kan gå i opvaskemaskinen.

Rund Ø38 MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 269,Varenr. 4453 Firkantet 27X20 MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4450

PURE LUNCHBOX 3-I-1 Madkasse i fødevaregodkendt rustfrit stål. To separate rum hvor der både er plads til en salat eller rugbrødsmadderne. Der medfølger ligeledes en snackbox til frugt eller nødder.

Lille MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 195,Varenr. 4440.

BAKKER MED FUGLE Produceret i miljøvenligt birkefinér. Kan gå i opvaskemaskinen.

Svaler 27 X 20 cm MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4448

Stor MEDL. PRIS KR. 199,Varenr. 4441.

Ikke medl. pris kr. 245,-

ØKOTEX VISKESTYKKER MED FORSKELLIGE MOTIVERT Økologiske og øko-tex viskestykker 48 X 70 cm.

MEDL. PRIS KR. 79,- PR. STK. Ikke medl. pris kr. 85,-

A B C D E F G H I J K

Fugle Ø38.

MEDL. PRIS 239,Ikke medl. pris kr. 269,Varenr. 4447

B A

C

F D

E

Akeleje – Varenr. 4273 Jakobsstige – Varenr. 4274 Jelling sten – Varenr. 4277 Runealfabet – Varenr. 4278 Knude – Varenr. 4279 Jordbær – Varenr. 4298 Jomfru i det grønne – Varenr. 4388 Havens fugle – Varenr. 4350 Valmue – Varenr. 4355 Kronhjort – Varenr. 4452 Fugle - Grå – Varenr. 4449

G NATUR & MILJØ

H

65

K 0 4 :I2 0 1 7

J

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

SPAR

FJÄLLRÄVEN KEB ECO-SHELL JACKET TIL MÆND OG KVINDER

10%

Fordelspris kr. 3.419,- Spar 380,-

Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabataftaler på www.fordel.dn.dk

Elastisk, vandtæt og avanceret jakke til krævende eventyr under omskiftelige vejrforhold hele året rundt. Fjällräven Keb Eco-Shell Jacket er fremstillet af Eco-Shell med stretch, hvilket giver høj ydeevne og lav miljøpåvirkning. Den er et perfekt valg til vandre- og skiture og sikrer, at du kan holde et fornuftigt tempo, samtidig med at du er godt beskyttet selv i rigtig dårligt vejr.

Benyt koden dnm02cgt når du bestiller på www.friluftsland.dk

HJERTELIG TAK TIL ALLE VIRKSOMHEDER, SOM HVERT ÅR STØTTER NATUREN VIA NATURSPONSOR.DK

GOD

JULEGAVEIDÉ

Natursponsor.dk og Danmarks Naturfredningsforening samarbejder om at samle danske virksomheder, som vil være med til at støtte Danmarks dyreliv, rent drikkevand og den unikke danske natur.

Som tak modtager virksomhederne et e-badge og deres eget online Natursponsorbevis, som gør at forbrugerne kan se, at virksomhederne hjælper den danske natur.

En stor tak til EKOKEM og HedeDanmark for at støtte med 15.000 kr. i 2017.

BATES DELIGHT

Og en særlig stor tak til

Spar 40 kr. på Martin Brygmanns nye anmelderroste album Anmelderne er meget begejstrede, og Martin siger selv: ”Det handler om alle de følelser, livet fylder mig med – fra angst til fryd.”

Køb Bates Delight med medlemsrabat på shop.dn.dk CD: Varenr.: 5000. Medl.pris: 99,-, Ikke medl.: 139,95 LP (vinyl): Varenr.: 5001. Medl.pris: 119,-, Ikke medl.: 159,95

som har støttet med 25.000 kr.

Se hvilke andre virksomheder, der også støtter naturen på natorsponsor.dk

0 kr.

MULIERES VASKEMIDDEL OG UNIVERSAL RENGØRING Mulieres er baseret på olivenolie og lavet af 100% naturlige ingredienser. Det koncentrerede vaskemiddel kan bruges til alle typer materialer, er egnet til alle temperaturer og både til maskinog håndvask. Universalrengøringsmidlet kan bruges til alle hjemmets vandtolerante overflader. Benyt koden DN fordel når du bestiller på www.puregreenshop.dk

SPAR

10%

Oplev også Martin Brygmann på turne med band og Danmarks Underholdningsorkester fra den 22/2 til den 16/3 2018. Mere info på martinbrygmann.dk

GlobalEnergi fra SEAS NVE er Danmarks bedste klimavenlige elprodukt.

GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

17031 Annonce til DN-avisen_90x115mm_TRYK._3korrindd.indd 3

66

DN medlemmer sparer 180 kr.

GRATIS TIPS TIL EN GRØNNERE HVERDAG 9 ud af 10 af os ønsker at leve mere bæredygtigt og klimavenligt, men hvor skal vi begynde? Grønforskel. dk kan hjælpe os lidt på vej. Det er DN’s gode samarbejdspartner, SEAS-NVE, som står bag det nye livsstils- og forbrugersite, der giver dig inspiration og guidelines til en grønnere hverdag.

Få Grøn Forskels nyhedsbrev hver måned og modtag en gratis e-bog med grønne tips om grøn energi, klima og miljø på mail. Bestil på www.groenforskel.dk

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

NATUR & MILJØ

for 1. års­ abonnementet

06/09/17 13:29

04 : 2017

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

HAR DU BRUG FOR ET MEDLEMSKORT? BESTIL PÅ dn.dk/medlemskort

Brug medlemsbeviset til at:

SEND EN MAIL til medlemsservice@dn.dk

• Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

2017

RING TIL MEDLEMSSERVICE tlf. 3917 4040 • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) kl. 10-15, fre. kl. 10-14

• Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture)

• Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

ARVE LAD DANMARKS NATUR

SKRIV TESTAMENTE TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING FÅ MERE AT VIDE OM AT TESTAMENTERE TIL NATUREN: 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få tilsendt folderen ”Lad Danmarks natur arve” 3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende kortet herunder – portoen er betalt

JA TAK – SEND MIG VENLIGST FOLDEREN

”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn:........................................................................................................

Adresse:..................................................................................................

Postnummer/by:...................................................................................

Tlf.nr:........................................... E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

FROSSENPIND?

% RABAT! 10 : ER TN R A SP D EJ B R A M DN GRØN FORDEL SA

Women’s Övik 3 in 1 3-i-1 jakke, hvor den indvendige fiberjakke kan lynes af og bruges alene.

3499,-

Thermoball Triclimate Jacket Vandtæt 3-i-1 jakke med varm fiberjakke inderst.

Fås i dame- og herremodel.

2699,-

KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52

LYNGBY Lyngby Hovedgade 49B

ROSKILDE Karen Olsdatters Stræde 4

ODENSE St. Gråbrødrestræde 6

KOLDING Jernbanegade 1E

AARHUS Østergade 30

AALBORG Bispensgade 34

KUNDESERVICE 33 14 51 50

THE NORTH FACE STORE Field’s FJÄLLRÄVEN BRAND STORE København

Se åbningstider og webshop på friluftsland.dk

Men’s Camosun Parka Ultralækker vind- og vandtæt dunfrakke til mænd.

5799,-

GOD T UD S T Y R - BE DRE OP L E V E L S E R