IE
100% DANSK
S
AR N E C
ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LOUISE THRANE JENSEN
Kløver,
køer, fedekalve og natur præger landet. Der er færre kornmarker og svin og ingen vækstfremmere. Ingen kunstgødning, sprøjtegift eller importeret soja. Alligevel er svinebøndernes samlede indtægt næsten den samme som i dag. Danmark kan gå ind i et nyt eksporteventyr, der er et højt udviklet land værdigt. Færre svin, nye arbejdspladser. Mindre forurening, mere natur. Danmarks Naturfredningsforening har sat tal på et scenarie for Danmark med 100 procent økologisk landbrug. Trods mange ubekendte ser det ud til, at ligningen kan gå op for både natur og økonomi. Landmændene kan eksempelvis få stort set den samme indtægt på svineproduktion som i dag. Uagtet at variablen, antallet af slagtesvin reduceres fra godt 18 til seks millioner årligt. Regnestykket er stort og, selvfølgelig, fyldt med tal. Tal på forædlingsprocent, foderenhe-
14 |
Natur & Miljø
|
n r. 1
|
2 0 15
der, slagtepriser, landmandsindtægt og eksport. Vigtige tal for landmanden, hans ansatte, folkene på slagterier og mejerier – og for alle os andre. Milliardindtægten holder Ét tal er især værd at hæfte sig ved: 23 milliarder kroner. Det er den samlede landmandsindtægt på slagtesvin og mælkeproduktion. Tallet er næsten det samme som i dag. Hvis de økologiske udbytter øges med 15 procent, vil indtægten tilmed stige til i alt omkring 30 milliarder kroner. Altså flere milliarder mere end i dag. I mellemregningerne befinder sig, som det mest opsigtsvækkende, at vi går fra i dag
18,7 millioner slagtesvin til seks millioner svin. En simpel konsekvens af, at landbrugsjorden dyrkes økologisk, og en stor del bliver lagt om fra korn (svinefoder) til græs. Det er et økologisk landbrug, der kan give meget god mad, men altså ikke fodre så store mængder svin. Kløver, køer og kalve Danmark ser meget anderledes ud. 400.000 hektar jord er taget ud af intensiv drift til naturarealer. De store kornstrøg, naturørkener, er afløst af langt mere varieret sædeskifte, enge og kløvergræs. Alle de danske malkekøer er på græs – uden pres. Derfor giver de lidt min-